RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER

Nyhedsbrev nr. 3
August 2011
Siden sidst – Nyt fra bestyrelsen
Velkommen tilbage efter sommerferien. Vi ser frem til endnu en hyggelig og lærerig
sæson.
I mellemtiden er Susanne udtrådt af bestyrelsen efter generalforsamlingen og da vi har 2
suppleanter ’ i brug’, er Maja Stenskov indtrådt som ’hjælper’ indtil næste
generalforsamling. Vi takker Susanne for hendes store arbejde i bestyrelsen. Sidst i
nyhedsbrevet kan du se skema over bestyrelsesmedlemmer.
Værktøj til låns
Miniforeningen ejer en del værktøj til forarbejdning af miniature. Tove Palm har været så
venlig at opbevare det i sin hobbykælder i Ballerup. Bestyrelsen har nu vedtaget, at
medlemmerne kan få mulighed for at låne værktøj hjem til eget brug. Lånet kan løbe i
optil 1 måned. Du kan kontakte Tove på tlf. 44 65 33
25 eller [email protected] og aftale hjemlån og
evt. brugen af værktøjet.
Beskrivelse af værktøjet
Båndsav, Black & Decker DN339
Lille rundsav med fast klinge, KS220 Proxxon 28006
Stiksav, Dremel Moto Shop 576-5
Borestander, Proxxon 28121
Slibe/polereværktøj med strømforsyning,
Proxxon 28500/N og NG5 28704
Håndholdt boremaskine Proxxon FG12/E
Pennesliber PS12 Proxxon 28594
Salg af miniatureting
I næste nummer af nyhedsbrevet kan man læse ’Salg af miniatureting fra Pouls nedlagte
forretning’. Der vil være mulighed for foreningens medlemmer at besøge et lokale, hvor
Pouls miniatureting er sat til salg. Sted og tid er ikke fastsat endnu.
Mindeord
Det er så trist når vores medlemmer forlader os ved dødsfald. Inden for den senere tid er
både Anni Kristensen og Johnna Petersen afgået ved døden. ÆRE VÆRE DERES MINDE.
Får du ikke Nyhedsbrevet
Har du opgivet en mail adresse til os, men får du ikke Nyhedsbrevet, kan det skyldes at
mailen ryger direkte i uønsket post eller sorteres fra som spam. For at undgå dette skal du
oprette Miniforeningen i dit adressekartotek og udfylde E-mail adresse med
[email protected]. Derefter sender du en mail til
[email protected] og Laila sender nyhedsbrevet frem igen.
Arrangementer
Hvor intet andet er angivet, finder vore arrangementer sted i Kulturhuset, Stavnsholtvej 3,
Farum.
Medlemsmøder holdes i Teatersalen. Ved andre arrangementer oplyses lokalet.
Side 1
Medlemsmøde mandag 29.8 kl. 19 – 22
Hyggemøde hvor vi genser hinanden efter sommerferien, hører
hvilke miniaktiviteter vi har deltaget i, siden vi sås sidst, viser hvilke
miniaturer vi har lavet eller købt, eller blot får en sludder, kigger i
blade og drikker kaffe/te med kage til.
Medlemsmøde tirsdag 20.9 kl. 19 – 22
ved Per Lydersen
Vi skal lave en liggestol. Pris for et kit er 30 kr. Hvert kit er komplet, hvilket også betyder
at stoffet, som skal bruges til stolen medfølger. Jeg anvender patchworkstof – da det har
det fineste og mindste mønster. Har du selv en rest stof som du vil anvende, er du
velkommen til at medbringe dette. Blot skal du være opmærksom på, at det skal have en
størrelse på mindst 4,5 x 12,5 cm.
Medbring: din værktøjskasse med skæreplade, tynd blyant, lineal, skalpel, lim og tape
samt STOF/TEKSTIL-LIM. Har du et 2mm bor og en lille boremaskine eller en listesaks
medbring også gerne disse.
Tilmelding på medlemsmøde den 29.8 eller på 40 86 47 50/mail [email protected].
Arbejdende værksted tirsdag 6.9 kl. 12:30 – 16 ved
Bjarne Kelde i lokale 2
Arbejdende værksted tirsdag 11.10 kl. 18:30 – 22 ved
Bjarne Kelde i lokale 2
Vælg en af de 2 dage og lav en skøn lysekrone med ikke mindre end 66
Swarovski krystaller. En utrolig flot lysekrone, der til trods for de mange
krystaller, ikke virker overprangende.
Pris: 450 kr.
Tilmelding på medlemsmøde eller på 43 63 22 03/mail
[email protected]. Husk at opgiv hvilken dato du vil på
samt dit navn og mail adresse.
Du vil herefter modtage en bekræftelse, samt oplysning om kontonr. og
hvad du skal medbringe.
Arbejdende værksted lørdag 1.10 kl. 10 – 16 ved Per
Lydersen i lokale 2
Færdiggørelse af projektet lørdag 29.10 kl. 10 – 16 i en
ende af Teatersalen
Projekt: 8-kantet pavillon.
Pris: 300 kr.
Vi skal over 2 lørdage skabe vores egen lille pavillon til vores haver. Pavillonen bliver med
træbeklædning nederst, vinduer hele vejen rundt og med tagpap-tag.
Model og billede vil være klar til klubaften mandag, den 29. august.
Tilmelding på medlemsmøde eller på 40 86 47 50/mail [email protected]
Sæt kryds i kalenderen
Medlemsmøder………: 24.10 + 16.1 2012 + 16.2 +15.3 + 12.4 + 14.5 + 14.6 fra kl. 19 –
22 i Teatersalen
Julemøde………………..: 1.12 fra 17:30 – 22:00 i Teatersalen
Side 2
Arbejdende værksted: 19.11 fra kl. 10 – 16 + 11.2 2012 fra kl. 10-16 + 7.3 fra kl. 11-15
i lokale 2
Lang lørdag……………..: 29.10 + 14.1 2012 + 24.3 fra kl. 10 – 16 i Teatersalen
Julegaven 2011
Alle medlemmer modtager en julegave sammen med det sidste nyhedsbrev i 2011. Har
du lyst til at blive årets leverandør af julegaven, skal du senest på medlemsmøde 29.8
aflevere dit tilbud samt et eksemplar af gaven til bestyrelsen. Vi vil samme aften vælge
imellem de indkomne tilbud og give vinderen besked.
Der er tale om en gør-det-selv-ting i skala 1:12, som egner sig til forsendelse (flad og let).
Prisen må ikke overstige 25 kr. pr. stk. Tingen må meget gerne være af eget design, og
må ikke krænke andres ophavsrettigheder. Der skal leveres op til 150 stk. senest 17.10
2011.
Tag på tur med miniforeningen
Egeskov
Søndag 28.8 besøger vi Egeskov slot på Fyn.
Rheda-Wiedenbrück
Turen i 2011 blev en så stor succes, at bestyrelsen har besluttet at gentage turen i 2012.
Program og tilmeldingsblanket er vedlagt.
Hvad sker der i Danmark i 2011?
Værkstedskursus.
Lær din rundsav at kende. Tilbud om kursus er vedlagt.
Miniature og salgsmesse
Afholdes i Skørping i Nordjylland 3. - 4. 9. Kontakt Ninna Iversen på tlf. 40 82 13 05.
Læsernes egen brevkasse
Har du noget om miniature, du vil fortælle om, så send dit indlæg til
[email protected]
Første indlæg til brevkassen kommer fra Laila Hindsberg
Miniature i Tune 2011
Sommerkurset Miniature i Tune fandt sted 11. – 15.7 på Tune Kursuscenter. Igen i år var
det en helt fantastisk uge og jeg kan varmt anbefale dette kursus. Verdens dygtigste
miniaturekunstnere er undervisere og der er altid mange forskellige projekter at vælge i
mellem. Jeg var i år på Ursulas hold, hvor jeg fremstillede 2 flotte Italienske tulipan
vægstager med el pærer og hos Bill Robertson fra USA, hvor jeg fremstillede hængsler til
en medbragt brudekiste. Vi har eneværelser med bad og maden er super. Du kan se
masser af billeder på deres hjemmeside www.miniatureitune.dk.
Laila Hindsberg
Karen fra Hobbystalden har sendt følgende
Messe i Sverige den 4.9 2011
Nu skickar jag ut info till alla som jag tror kan vara intresserade av en mässa, som
utställare eller kanske som besökare.
Malmös FÖRSTA MINIATYRMÄSSA Söndagen den 4 september kl 11-16.00 Fri entré!
Vi har fått tag i en fantastisk lokal högt uppe i det blå” – på 26 våningen, Restaurang
Översten, Kronprinsen, Regementsgatan 52, Malmø. Restaurang Översten är öppen för
härlig söndagsbuffet. Välkommen!
Side 3
Dockhus, byggsatser, byggmaterial, Möbler och tillbehör till dockhus och tittskåp, Dockor
och djur och annat smått! Inspireras, få idéer och tips! Demonstrationer. Utlottning.
Gammalt och Nytt.
Arr: Margarethas Dockskåp 040-916820
[email protected]
För ytterligare info:
www. margarethasdockskap.se
Miniforeningens bidrag til udstilling på
dukkehusfestivalen
Hvert år har Miniatureforeningen ’mini’ en udstilling på Dukkehusfestivalen, hvor vi viser,
hvor dygtige vi er. Festivalen 2012 bliver den 28-29. april. Emnet bliver alt om og med
børn (baby, små børn, børnebutik osv.) Nærmere info følger.
’Mini’ biblioteket
Minibiblioteket består af blade, du kan låne. Bestyrelsesmedlemmerne medbringer så
mange de kan bære til hvert medlemsmøde. Du kan læse i dem på mødet eller låne dem
med hjem. HUSK at notere i udlånsbogen, hvilke blade du låner og hvor du også skal
strege over, når du afleverer dem. Du må selvfølgelig ikke klippe i nogle af bladene.
Hvis udlånsbogen ikke er til stede, kan du aflevere dine lån ved at notere hvem og hvad
der er lånt på en løs seddel og aflevere den sammen med bladene til et
bestyrelsesmedlem.
Vi abonnerer pt. på følgende blade:
1 zu 12 Das Magazin– tysk blad med mange gør det selv opskrifter
American Miniaturist – amerikansk blad med mange gør det selv opskrifter
Miniaturas - spansk blad med usandsynlig flotte billeder
Desuden har vi en mængde andre ældre dukkehusblade.
Brug gerne vores hjemmeside
Miniatureforeningen minis hjemmeside er at finde på www.miniforeningen.dk
På den åbne del af hjemmesiden er der en masse billeder, links og oplysninger om
foreningens aktiviteter.
Vi vil også gerne se billeder af dine miniaturer!
Tag elektroniske billeder af dine yndlingsminiaturer, dit dukkehus, dine minihåndarbejder
eller hvad du har lyst til at vise os andre. Giv dem til Webmaster Tove Laybourn på en
memory stick, et kort, eller på anden vis, som du kan aftale med Tove.
På den lukkede del af hjemmesiden finder du alle Nyhedsbreve og referater af
generalforsamlinger samt køb og salg. Koden for 2011 blev offentliggjort på
generalforsamlingen og fremgår af referatet.
Skik og brug ved medlemsmøderne
Vores faste tilholdssted er Teatersalen i Kulturhuset, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum. Det er
en stor sal, men for at vi kan være der alle sammen, må vi lade bordene stå som de
er og sidde på begge sider. Efter behov kan hentes flere stole i lokalet bag salen. Vi er
altid glade for hjælp til oprydning efter mødet. De første 5 til 6 borde er reserveret til alle
jer, der gerne vil deltage i aftenens demonstration.
Alle jer der gerne vil sælge noget eller læse og snakke sidder ved de resterende borde.
Har du noget miniature du vil sælge, kan du også bruge bordene ude i siderne.
Vi pakker sammen fra kl. ca. 21.30 og skal være ude af døren kl. 22.00.
Kaffe og te til medlemsmøderne
Da vi ikke kan lave kaffe og te på stedet, må du selv medbringe kaffe/te.
Husk selv at tage et krus, sukker/fløde med. Der er gratis kage.
Hvad sker der i udlandet?
D. 4.9 2011 på Kronprinsen, Regementsgatan 52, Malmø, Sverige
www.margarethasdockskap.se
Side 4
D. 24. - 25.9 2011
NEC hallerne i Birmingham www.miniatura.co.uk
D. 29. - 30.10 2011 Arnhem Poppenhuisstad in de Rijnhal, Olympus 1 www.arnhempoppenhuisstad.com
D. 12. - 13.11 2011 Dolls House miniatures fair Madrid - www.bishopshow.com
Andre messer se også www.mollycromwell.com
Værktøjskassen
Det er en god idé altid at have disse ting med sig:
Dit navneskilt, en arbejdslampe, en lille fin saks, en hobbykniv, en syl, en lineal, en
skæreplade, en pincet, en tang, tape, malertape, blyant, trælim og evt. bogbinderlim, et
par fine pensler og evt. en lup. Hvis andet udstyr er nødvendigt til et projekt, bliver
det nævnt ved omtalen af mødet.
Næste nyhedsbrev/Indlæg
Nyhedsbrev nr. 4 udkommer den 20.10 2011. Vi modtager gerne indlæg fra dig til
nyhedsbrevet og sidste frist er søndag 9.10 2011.
Bestyrelsen for Miniatureforeningen ’mini’ kan kontaktes på følgende telefoner
og mailadresser.
Agnete Jakobsen
48 17 07 50 / 30 42
[email protected]
Formand
(Nete)
45 51
Ilse Thomsen
43 52 45 04 / 20 24
[email protected]
Kasserer/rejse
15 27
city.dk
r/
næstformand
Tove Laybourn
26 29 05 30
tove.laybourn@hotmail.
Webmaster
com
Laila Hindsberg
44 65 70 02 / 20 40
[email protected]
Redaktør
40 02
Laura Sværke
46 19 41 54 / 51 92
[email protected]
Sekretær
41 54
Miki Sano
31 21 85 30
[email protected]
Suppleant
om
Maja Stenskov
49 20 01 71 / 22 79
[email protected]
Bladabonnem
01 71
ent-chef
Side 5