Lørdag aften den 5. maj 2012 så jeg på DRK denne:
Arven efter min far
Amerikansk dokumentar fra 2009. Originaltitel: Inheritance
Monika Hertwig bærer på en tung arv. Hendes far var den hensynsløse
og sadistiske kommandant over Plaszov-koncentrationslejren,
Amon Goeth, der myrdede tusinder af jøder og andre under
2. Verdenskrig.
Monika opdagede først sandheden om sin far som stor pige, men har
stadig svært ved at forlige sig med, at hendes far repræsenterer
ondskaben. Monika henvender sig til Helen Jonas-Rosenzweig, der
overlevede et ophold i Plaszov, hvor hun gennem næsten to år slavede
både som tyende og bytte for Amon Goeth.
Tres år efter Goeths arrestation og befrielsen af Plaszov mødes Monika og Helen for første gang
uden for Goeths luksuriøse villa med udsigt til koncentrationslejren.
Det er et brutalt ærligt og følelsesmæssigt nervepirrende møde mellem
de to kvinder, et møde, der betyder en afslutning på nogle spørgsmål,
men som også efterlader sig nye spørgsmål.
I dokumentaren mødes Monika og Helen efter aftale ved monumentet
for alle de mange tusinde ofre. Hver for sig tænder de deres lys.
Helen er der først sammen med sin datter, senere kommer Monika.
Hver for sig og på hver sin måde er det rystende for dem.
Helen har gode følelser for Monika, men ser hele tiden hendes far i
hende.
Monika blev født i 1945 og kan faktisk ikke huske sin far, da han i september 1946 blev hængt i
Polen.
Helen Jonas-Rosenzweig
Helen (født Sternlicht) Jonas-Rosenzweig (født april 25, 1925) er en
Holocaust overlevende. Født i Kraków (Krakow), Polen , blev hun
interneret under Anden Verdenskrig i Kraków-Plaszow
koncentrationslejr, hvor hun blev tvunget til at arbejde som stuepige for
SS kommandant Amon Goeth.
1
Hun overlevede Holocaust ved hjælp af Oskar Schindler, der blev
krediteret med at redde livet for næsten 1200 jøder, som berettes i bogen
Schindlers Ark, og i Steven Spielberg filmen Schindlers List (1993).
Helen Jonas-Rosenzweig mødte Monika Hertwig, datter af Amon, og sammen blev de præsenteret i
en dokumentarfilm, Arven (2006), som lektor Jakob Moll lavede til PBS.
Efter krigen emigrerede Jonas-Rosenzweig til USA.
Hun har været gift og enke to gange og har tre børn. Hun bor i Boca Raton, Florida.
Mine tilføjelser:
I dokumentaren fortæller Helen om, at hendes mand aldrig forvandt
sine rædsler fra koncentrationslejren. I1980 – efter 35 år i et lykkeligt
ægteskab kunne han ikke mere og valgte at tage sit eget liv.
Helen fortæller videre, at også hendes børn er meget præget af det,
selvom de ikke selv har oplevet det.
Monika har ingen børn, men hos hende og manden bor deres lille barnebarn, en dreng på tre år.
Monika fik intet at vide af sin mor; det var hendes mormor, der fortalte om faderen, og det begyndte
hun med, da Monika var 11 år. Siden kom der flere sandheder frem.
Monika havde et meget dårligt forhold til sin mor, men bevarede forbindelsen med hende. Moderen
endte med at begå selvmord.
Som voksen så hun filmen ”Schindlers Liste”, hvor hun søgte efter billeder af sin far, men længe
kom der ingen, og så var det hele måske slet ikke sandt !
Chokket for hende kom, da hendes far tonede frem på filmen – altså var det sandt alt hvad hendes
mormor havde fortalt.
Nu vil hun, når barnebarnet bliver stor nok til det, fortælle ham om 2. Verdenskrig og om, hvad
hans oldefar gjorde dengang.
Det var en meget gribende og samtidig rystende dokumentar; man (jeg) glemmer nok engang
imellem, at der er mange flere ofre end de egentlige ofre for nazisternes uhyrligheder, nemlig
børnene til dem, der udførte disse uhyrligheder.
NB: Hvis denne dokumentar blive genudsendt, så se den.
Nordborg, den 5. maj 2012
Lis Jensen
2
��
��
��