Snorkfrøkenen
Et ord om snorker: En Snork er ikke det samme som en mumitrold.
Det er en trold, og den er i familie med mumien, men hvor en mumi
altid er hvid, så skifter en snork farve, alt efter hvilket humør den er
i.
Snorkfrøkenen er Mumitroldens udkårne. Hun er den klassiske
blondine, der ikke lader sit liv styre af de store, tunge overvejelser.
Snorkfrøkenen er den fødte romantiker, der ikke er bleg for at deltage i spændende eventyr
Hvis hun skulle komme i problemer, så har hun jo sin hvide ridder med den store snude til at
redde sig.
Snorkfrøkenen har et hjerte af guld. Hun bliver ikke jaloux eller vred, og hun kan altid se
det positive i situationen.
Årsagen til, at Snorkfrøkenen bor hos Mumifamilien, er, at hun mødte Mumitrolden, da han
var på en frygtelig farlig rejse. Det var vist noget med en komet. Nu er de kærester.
Snorkfrøkenen om Murren: Hun lyder frygtelig farlig. Og det er ikke særligt pænt sådan at
stikke af med efterårsbrisen. Det lyder da dejligt med en evig sommer, så har man altid
blomster til en krans.
Snif
Snif er i virkeligheden ikke noget særligt sødt væsen. Han er som et egoistisk lille barn.
Han er heller ikke særligt modig. Faktisk bliver han altid vældig bange for den mindste
smule, med mindre han kan få fat i noget, som andre ikke har.
Snif har ikke særligt høje tanker om sig selv og beklager sig ofte over
at være lille, svag og bestemt ikke nogen helt. Det er derfor, han prøver at
få fat i ting, som andre kan beundre ham for, eller som han ved, at kun han
har. Så kan han blive til noget specielt.
Snif er sur på Snorkfrøkenen, fordi hun får Mumitroldens opmærksomhed. Før hun kom, var de bedste venner og legede altid sammen.
Snif om Murren: Lyder frygtelig farlig. Sådan nogen skal man holde sig
fra, når man bare er et lille væsen, som Snif. På den anden side hvis Mumitrolden skal afsted,
så skal Snif i hvert tilfælde også.
Mumrikken
Mumrikken er en vandringens mand. Sommeren tilbringer han i Mumidalen. Om vinteren pakker han sit telt på ryggen og drager ud i verdenen.
Han ejer ikke meget og skulle han miste det, nå ja, så finder han vel noget
nyt.
Mumrikken er flink og rar og hidser sig aldrig op. Han spiller gerne på
sin mundharmonika eller synger en lille vise.
Mumrikken er meget vis. Han har set mange ting og forstår mange ting. De fleste lytter til
hans ord især Mumitrolden, der holder meget af Mumrikken.
Mumrikken er meget tolerant. Han har ligesom mange andre i Mumidalen et åbent sind, når
det gælder fremmede.
Mumrikken om Murren: Hun er et sørgeligt og ensomt væsen. Man skal have ondt af
hende.
Mumitrolden
Mumitrolden er helten og barnet. Han elsker eventyr og har en
livlig fantasi. Mumitroldens nysgerrighed kæmper mod hans behov
for trykhed -et behov, der ligger i ethvert barn.
Mumitrolden er derfor både modig og det modsatte. Han er
modig, når han står i fare til snudetippen, men når det regner og er
koldt, og man er løbet tør for syltetøj og kaffe, er der pludselig meget
langt hjem til mor.
Mumitrolden kan godt blive vred eller jaloux. Hvis tingene ikke går efter hans hoved,
bliver han hurtig sur.
Mumitrolden kan godt lide Snorkfrøkenen. De er kærester.
Mumitrolden om Murren: er bange for Murren, men nysgerrig.
Mumitrolden er bedste ven med Mumrikken, som han stoler blindt på og følger i tykt og
tyndt.
Lille My
Et ord om Mymler: Lille My er datter af Mymlen og har en storesøster,
der bare bliver kaldt “datter af Mymlen”. Hvad en Mymle er, er ikke
nemt at vide, men de ser ud som lille My på billedet her ved siden af.
(Lille My er bare en del mindre end andre Mymler)
Lille My er ikke særlig venlig. Hun er ikke rigtig ond, men hun er
bestemt heller ikke god. Hun er vel mest af alt en egoist.
Lille My gør lige, hvad der passer hende, når det passer hende. Hun siger også lige, hvad
der passer hende. Hun er altid 100 % ærlig, når hun siger noget til nogen og lægger aldrig
fingrene imellem. Hun har også en evne til klart at se, hvad der foregår omkring hende og det
fortæller hun gerne folk, om de så vil det eller ej.
Lille My er aldrig bange. Hun kender simpelthen ikke til frygt. Der findes kun mere eller
mindre spændende situationer.
Lille My om Murren: Hun render bare rundt og passer sig selv. Hun er vel ensom. Nå, ja vi
må vel hellere tage ud og hente den brise. Det lyder da meget sjovt.
Hemulen
Et par ord om hemuler: Hemulen er en trold som mumien. Den er
meget intellektuel, men ikke særligt klog. Den er (som du kan se)
slankere end mumien, men har dog stadig den store mule.
Hemulen er en videnskabens trold. Det er hans hellige pligt at
studere og optegne alt, hvad der er værd at optegne og studere.
Der er kun en ting, der kan distraherer denne hemul fra sit videnskabelige og meget vigtige arbejde, og det er en god historie helst i
bogform.
Årsagen til, at Hemulen er i Mumidalen er, at han en dag kom forbi på vej hen for at besøge
sin onkel den berømte professor Hemulius Storsnudius. Han bor i den Ensomme bjerge, hvor
han har oprettet “Instituttet til Opmåling af Alskens Nødvendigheder”. På vej igennem dalen
kom du forbi mumitroldenes hus, hvor du blev inviteret på kaffe og syltetøjsmadder. Her
erfarer han til sin store rædsel, at ingen har stået for opmålingen af noget som helst i hele
dalen. Derfor slog han sig ned i en hytte ved en elmelund (hemuler elsker træer) for at
systematisere dalen. Det er nu et stykke tid siden. Hemulen har brugt tiden til at måle ting og
samle på gode historier. Han har efterhånden et pænt lille bibliotek.
Hemulens syn på Murren: har aldrig hørt om hende, hvilket må betyde, at det er et forsømt
forskningssområde. Hun lyder farlig, men en sand forsker skyr jo ingen fare i forskningen
navn.