Skriftlig eksamen i Erhvervsøkonomi

Forretningsplan for salg af
cykelferier i Toppen af Danmark
Cyklistforbundet
Februar 2012
1
Materialet er udarbejdet med støtte fra:
Indhold
Sammenfatning ................................................................................................................................................. 3
Indledning .......................................................................................................................................................... 4
Opgaven......................................................................................................................................................... 4
Om cykelturisme............................................................................................................................................ 4
Analyse .............................................................................................................................................................. 5
Udbud ............................................................................................................................................................ 5
Efterspørgsel.................................................................................................................................................. 5
Dagsture .................................................................................................................................................... 5
Ture med overnatning (miniture og ugeture) ........................................................................................... 7
Forretningsplan ................................................................................................................................................. 9
Markedsføring af cykelferier i Lysets Land .................................................................................................... 9
De fire P’er ..................................................................................................................................................... 9
PRODUKT (CYKELFERIE) ............................................................................................................................. 9
PRIS .......................................................................................................................................................... 11
PLACE ....................................................................................................................................................... 14
PROMOTION ............................................................................................................................................ 16
POSITIONERING ....................................................................................................................................... 18
Mediemix ..................................................................................................................................................... 18
Danmark .................................................................................................................................................. 18
Norge ....................................................................................................................................................... 24
Øvrige udland .......................................................................................................................................... 25
Juridiske aspekter ........................................................................................................................................ 25
Driftsbudget................................................................................................................................................. 27
Variable omkostninger ............................................................................................................................ 27
Faste omkostninger ................................................................................................................................. 28
Tidsforbrug .............................................................................................................................................. 28
Omsætning og indtjening ........................................................................................................................ 29
Samlende bemærkninger ................................................................................................................................ 30
Bilag ................................................................................................................................................................. 32
2
Sammenfatning
Driftsbudgettet - som er udarbejdet som del af denne forretningsplan - viser, at projektet med salg af
cykelferiepakker vil give et underskud. Driftsbudgettet er udarbejdet med konservative skøn af salgspriser.
Toppen af Danmark (TaD) skal dog tage andre grunde end det direkte økonomiske afkast i betragtning, før
den endelige go/no go beslutning tages. Fx er det en tommelfingerregel, at forholdet mellem organiserede
og selvarrangerede cykelferier er 5/95. En eventuel markedsføring af TaDs cykelferiepakker - og oprustning
af cykelværtsskabet i regionen - vil styrke brandingen af Lysets Land som cykeldestination og tiltrække
andre indtjeningsgivende cykelturister. Dvs at TaD kan forvente en mærkbar indvirkning på
turisterhvervets omsætning ved at etablere Lysets Land som cykeldestination, uden selv at kunne bogføre
afkast af denne investering.
Gennemgangen af Lysets Lands USP’er og betingelser for cykling opfordrer til, at TaD markedsfører et
højkvalitetsprodukt inden for cykelferier. Dvs. overnatning af god standard og hvor bagagetransport, højt
informationsniveau og helpline er inkluderet. Dermed differentierer Lysets Land sig fra andre danske
(cykel)destinationer og får basis for at tiltrække de mere forvænte udenlandske cyklister på et senere
tidspunkt. Driftsbudgettet medregner ikke midler til annoncering, i det vi anbefaler optimering af brug af
egen hjemmeside (fx et Issuu-katalog for produkterne) og en ihærdig indsats overfor pressen. Der er dog som lovet - en gennemgang af de bedst egnede medier, såfremt TaD ønsker at investere i markedsføring.
Juridisk er det muligt at sælge cykelrejser uden at være medlem af Rejsegarantifonden - for så vidt Hirtshals
Turistbureau som forening står for salget, og at omsætningen herfra ikke er væsentlig ift turistbureauets
øvrige aktiviteter. Vi anbefaler, at TaD selv står for pakning og salg af cykelferierne. Tidsforbruget er
overkommeligt og kan formentligt absorberes af de allerede ansatte medarbejdere. Ydermere har TaD de
redskaber, der skal til for at løse opgaven. Vi anbefaler, at TaD indkøber et simpelt webbutik modul og
afventer udviklingen inden for andre bookingløsninger. Det lave dækningsbidrag giver ikke plads til
kommissioner, hvorfor vi ikke anbefaler brug af agenter, incoming bureauer eller rabatordninger generelt.
Der kan dog være særlige hensyn eller interesser.
Et fokusgruppemøde med potentielle cykelturister bekræftede de definerede USP’er for Lysets Land og gav
yderligere input til ”Det gode cykelværtsskab”. Samtidig fortalte deltagerne ved workshoppen i Hirtshals
(TaD’s aktører) at godt værtsskab er en kernekompetence i regionen. Vi ser her en indgang til, at TaD på
enkel og konkret vis skaber et ejerskab af cykelferie-initiativet blandt turismeerhvervet. Et andet tydeligt
kommunikeret budskab på workshoppen var, at overnatningsstederne ikke kan tilbyde allotments i juli
måned. Til gengæld var der interesse for skuldersæsoner. Vi mener, dette underbygger argumentationen
for at TaD investerer i at udvikle cykelferie-brandet for Lysets Land. Der er behov for skuldersæsonprodukter.
Potentialet er lovende. Vi finder, at der er basis for skabe indhold og oplevelser for ca. 36.000 dagscyklister
pr. år, og vi opfordrer til, at TaD udvikler flere dagsture vha cyclistic.dk. Mht pakketurene ser vi
totalmarkedet i Danmark som uudviklet (ca. 1.700 solgte rejser). Alligevel mener vi, ud fra analyser af
danskernes vaner og præferencer, at ca. 100.000 danskere både kan og vil tage på cykelferie. 5/95 ratio’en
giver hermed et marked på ca. 5.000 rejser. Samtidig har Lysets Land en enestående adgang til det norske
marked, hvor cykelinteressen også er stor. Dertil kommer det interessante tyske marked og det vestsvenske. Ud fra vores kendskab til andre markedsførte cykel-destinationer, anser vi Lysets Land for en
destination med fremragende muligheder for at opnå en stor andel af cykelferiemarkedet. Lyset, havet og
Land’s End positionen giver en unik positionering og lovning om en aktiv og anderledes ferie.
3
Indledning
Opgaven
Denne rapport er Cyklistforbundets bud på at etablere Toppen af Danmark, Lysets Land, som en
foretrukken cykelferiedestination. Den er - i overensstemmelse med Toppen af Danmark I/S’
udbudsmateriale fra november 2011 - udformet som en forretningsplan med tilhørende analyse af de
udfordringer, en satsning på cykelturisme vil medføre. Cyklistforbundet har tidligere udformet et
idékatalog, igen på baggrund af TaD’s udbudsmateriale, hvor der er foreslået tre ruter til hver af de tre
målgrupper, som TaD har identificeret: Børnefamilier, Voksne par og grupper u/børn, Cykelentusiaster.
Vi har lagt vægt på at skabe et beslutningsgrundlag for TaD. Derfor har vi beskrevet den virkelighed, der
omgiver os, og set bort fra præmisser, der syntes teoretiske. Fx er det med grund i analysen, at vi ikke
inddrager betragtninger om en operatørs ansvar. For nuværende byder virkeligheden ikke på et reelt
økonomisk grundlag for en alenestående operatør.
Om cykelturisme
Ferie var en gang ensbetydende med ”afslapning”. I de post-industrielle vestlige samfund er der nu et
lighedstegn mellem ferie og ”oplevelser”. Den danske sommerhusturisme, hvis tilbud i essens er
”afslapning” er ramt af dette skifte. Der er behov for fornyelse af indhold. Samtidig har der været vækst i
aktive ferier i Europa de seneste årtier: Ski, golf - og cykling. Særligt i Tyskland er interessen for cykelferie
stor: 4,9 mio tyskere foretog i 2009 en cykeltur med mindst en overnatning. Man regner med, at disse
cykelturister omsætter for 9 mia € i Tyskland (14 mia € m. multiplikatoreffekt). Cykelturisme skaber her en
større omsætning end campingturisme, og cykelturisme udgør op til 10 % af den totale turismeomsætning i
enkelte tyske delstater. I Frankrig, hvor fokus er på organiserede rejser, er 16.500 personer beskæftigede
med cykelturisme, og ferieformen skaber en omsætning på 2 mia €.
Organiserede cykelferier er kun en lille del af cykelturismen. For det første er cyklister på dagstur en
betydelig del af cykelturismen og for det andet er - ifølge en branchekendt kilde1 - kun 5 % af alle
cykelrejser organiserede pakketure. 95 % af flerdags-turene er cyklister, der selv har arrangeret deres tur.
Kilden baserer sin udtalelse på observationer fra en af verdens mest populære cykel-destinationer,
Bodensee. Der er kun lidt statistik vedr. dags-cyklister: Den schweiziske organisation for friluftsturisme,
SchweizMobil, fortæller, at der i 2010 blev kørt 4,2 mio en-dagsture af turister på det nationale
rutenetværk i Schweiz. Det er 20 gange så mange ture som fler-dagsturisterne cyklede (210.000 ture). Vi
kender ikke tallene for Danmark, men et er sikkert: Cykeludflugter er en værdifuld del af en aktiv ferie og
anvendes flittigt som en oplevelse i sig selv eller for at nå frem til oplevelser.
Mht flerdages-turene er det en ny gruppe af cykelturister, vi ser på landevejene. De unge med telt og tunge
tasker ses sjældent. I Holland fx, er cykelturisterne oftest over 55 år (43 %). De bruger rigeligt med penge
på deres ture, fx sov halvdelen af de schweiziske cykelturister på hotel i 2010, og tal fra både Tyskland og
Holland peger på gennemsnitlige døgnforbrug på 500 kr for flerdags-cyklister. Til sammenligning bruger den
1
Peter Eich, Radweg-Reisen GmbH, se præsentation på www.bodenseepeter.de/roskilde.pdf
4
gennemsnitlige danske sommerhusturist 355 kr pr døgn2. På de organiserede ture er det ikke usædvanligt
at se døgnforbrug på over 1000 kr.
Vi har valgt at fremhæve disse forhold for at gøre det klart for læseren, at:



Cykelferie i Europa er et ”nyt” produkt og er nu meget mere end en spejder-agtig ferieform. Der er
grundlag for at udvikle cykelferieprodukter, der indeholder tryghed og komfort.
Cykelturisme er BÅDE ture fra sted til sted OG dagsudflugter på cykel. Dagsudflugter er typisk den
største mængde. Dagsudflugter giver oplevelser og dermed nyt indhold i ferier. Bemærk, at god
infrastruktur for flerdags-cyklister også indbyder til dagsudflugter.
Organiseret cykelferie viser tydelige væksttegn (egentligt branchestatistik mangler), og det
formodes, at der er samme høje vækst i uorganiseret cykelferie. Den uorganiserede cykelferie
foregår ofte på samme rejsemål som pakkerejser: Nemlig på den populære cykeldestination.
Analyse
I idékataloget fremlagde vi forslag til i alt 9 (10) cykelruter til de tre forskellige målgrupper. Vi lod de store
sommerhusområder være udgangspunkt for dagsture, og ankomststeder (og vindretning!) være
udgangspunkt for de længere ture. Cykelentusiast-gruppen voldte problemer: Terrænet i Lysets Land er
ikke attraktivt for cykelentusiaster. Der mangler bakker og der er spredte, men svært undgåelige stræk med
grusveje - hvilket er racercyklernes rædsel. Vi har derfor valgt at fokusere på de to andre målgrupper i
analyse og forretningsplan.
Udbud
Det danske marked for cykelferie er efter vores bedste overbevisning opdelt som det tyske: 5%
organiserede rejser, 95% selv-arrangerede.
Antallet af salg af organiserede cykelture i de forskellige destinationer går fra en (!) til flere hundrede.
Morsø Turistbureau, mener vi, solgte ca. 240 rejser i 2011 efter tre/fire års indsats, og Sydfyns Turistbureau
har i 2011 solgt 258 rejser efter 12 års indsats. Biking Bornholm har et ukendt, men formentligt voksende
antal ture. Samtidig har adskillige overnatningssteder særlige cykelpakketilbud. Og til det danske
totalmarked skal lægges de rejser, der er organiseret af udenlandske turoperatører (tyske operatører har et
pænt udbud af cykelferier i Sydøstdanmark inkl. Bornholm). Totalmarkedet for organiserede cykelferier, der
foregår i Danmark, er dermed - i vores skøn - ca. 1700 rejser.
Efterspørgsel
Allerede i idékataloget identificerede vi målgruppernes karakteristika og gav et bud på det potentiale, hver
målgruppe byder på. Det er de tal, der gennemgås her.
Dagsture
Tabellen her viser, at der er sandsynlighed for at omkring 36.000 personer pr. år vil køre en dagstur på cykel
i Lysets Land. Beregningen er et resultat af at tage alle overnatningerne i sommerhuse, feriecentre og
2
Kilde: VDK, ”Turismen i tal, Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark”, s29, ref. Danmarks Statistik tal fra 2009 og VisitDenmark - tal for 2008).
5
campingpladser, omregne til antal ophold og forudsætte at ”de cykelvillige” vil foretage en enkelt tur pr.
ophold.”Cykelvillighed” er et forholdstal (ml. 5 og 15 % for danskere, 20-25 % for tyskere, 10-20 % for
nordmænd), der er bestemt på baggrund af data fra andre undersøgelser3.
Ved hjælp af forholdstal for nationalitetsfordeling og aldersfordeling generelt blandt Nordjyllands turister
har vi skitseret en opdeling i undergrupper.
Mulige dagstur-cyklister blandt
SCF-gæster (Sommerhus,
Camping, Feriecenter)
Danskere i alt
Tyskere i alt
Nordmænd i alt
I alt
Børnefamilier =
48 %
12.005
2.374
2.698
17.078
Bemærk, at disse 36.000 potentielle dagsturister
vil køre både foreslåede ture og egne ture. Nogle
vil regne turen til bageren for en udflugt, andre vil
spænde hjelmen for at køre på MTB banen i
Tornby Klitplantage. Men det ændrer ikke ved, at
36.000 personer ønsker at få en aktiv oplevelse på
cykel under opholdet i Lysets Land. Og at der er et
potentiale for salg af services i form af
kulturoplevelser, servering, cykeludlejning, etc.
Vi mener, at de tre dagsture i idekataloget kun er
en forsmag på alle de ture, der kan og bør
udvikles. Vi kan kun opfordre til, at turistbureauer, sommerhusudlejere, overnatningssteder, cykeludlejere, etc. anvender cyclistic.dk til
at udvikle nye dagsture. Gerne med temaer,
opgaveblade, stjerneruter (dvs flere etaper ud fra
samme start/slutpunkt). Det giver sig selv at lade
start/slutpunkter være de steder, hvor der er
store koncentrationer af sommerhus-, campingog feriecentergæster, men start/slutpunkter kan
Voksne/grupper =
48 %
12.005
2.374
2.698
17.078
Entusiaster =
4%
1.000
198
225
1.423
I alt
25.011
4.946
5.622
35.579
Idéer til at øge mængden af dagscyklister
 Dagscykling er vejrafhængig. ”Mellemgodt” vejr
er optimalt. Skru op for markedsføring af cykeldagsture i de dage (cykeludlejere, turistkontor)
 Udlån enkelte reklamecykler fra turistbureauet,
hvis turister vil til store seværdigheder inden
for cykelafstand. Reklamecykler er cykler med
reklametryk på frakkeskånere og/eller på stel.
 Cykeludlejere kan opfordres til udleje reklamecykler, eller sponserede cykler, hvor seværdigheder, restauranter har reklametryk på
frakkeskåner.
 Turistkontoret kan opfordre POI’er og andre til
at angive cykeladgang (nærmeste cykelstier) i
deres brochurer. Og at der opstilles cykelstativer. Fortæl POI’er, at cykelgæster er
omkostningseffektive - tænk på, hvad
parkeringspladser koster.
 Udbred kendskabet til ruter til dagsture
gennem samarbejde med andre organisationer:
Campingrådet, FDM, Sommerhusudlejere.
3
Gæsternes tilbøjelighed til at cykle på ferien, afhænger af nationalitet. Vi kender "udvist cykeltilbøjelighed" fra
Bornholm,- 57% af tyskere cyklede, 27% af danskere. Samtidig ved vi, at cykelmotivet er stærkt i Frederikshavn (41%
for danskere, 58% for udlændinge, og det er svagt i Hjørring (6% for danskere, 26% for udlændinge). I "Dansk
Ferieanalyse 2007, Populære aktiviteter i 7 regioner", Visit Denmark, angiver 9 %, at de har cyklet i deres
(højsæson)ferie. Det bliver altså et gæt på et tal mellem "vil gerne" og "har gjort det”. Se også
http://www.bornholm.info/sites/default/files/TB4_Profil_af_turister.pdf og
http://www.visitdenmark.com/danmark/da-dk/menu/danskturisme/branchekontakt/helaarsturisme/analyserbaggrund-for-helaarsturisme.htm
6
også være ved store parkeringspladser eller ved naturseværdigheder.
Forretningsplanen vedrører udelukkende cykelferier, og dagscyklisterne berøres derfor ikke yderligere. Vi
vil dog gøre opmærksom på, at Lysets Lands modning som cykeldestination også vil have en positiv effekt
på dagstur-cyklismen.
Ture med overnatning (miniture og ugeture)
Denne beregning er ikke sammenlignelig med den ovenstående. Her har vi beregnet antallet af ”hvem, der
kan” tage på cykeltur i Nordjylland. Vi forudsætter, at den lange transportvej og Storebælts-overfartspriser
betyder, at mini-ferier på cykel fortrinsvis er en mulighed for Vestdanmark. Vi ser kun på de aldersgrupper,
der har den relevante alder - eller har børn/børnebørn i den alder, der er relevant for børnefamiliemålgruppen. Derpå reducerer vi yderligere ved at begrænse den potentielle målgruppe til de ”moderne,
fælleskabsorienterede” og igen med en faktor 0,11, som er den andel af danskere, der ønsker aktiv
sportsferie.
Hermed har vi en pool af potentielle cykelturister. Den pool skal deles med alle andre destinationer i
Vestdanmark – og den skal i realiteten også deles med andre aktive ferieformer som kanoferie, rideferie,
prærievognsferie etc. Derfor er de 43.000 for miniturene (weekendture) et udtryk for et potentiale, ikke en
markedsstørrelse.
Det tilsvarende tal for ugeturene er baseret på samme beregninger, dog ophæver vi begrænsningen af Østog Vestdanmark. For en længerevarende ferie, siger vi, vil også østdanskere være villige til at krydse
Storebælt.
Danskere
Potentielle brugere af Mini-ture
Potentielle brugere af Ugeture
Børnefamilier
13.617
Voksne/grupper
7.302
Entusiaster*
21.816
I alt
42.735
20.543
15.826
21.816
58.186
* = Mht entusiaster har vi alvorlige forbehold. Kort fortalt regner vi ikke med, at denne målgruppe vil
prioritere Lysets Land som cykelferiedestination.
Det er opmuntrende, at 100.000 danskere kan siges at både ”kunne og ville” en cykelferie. Det er også
opmuntrende, at den demografiske udvikling tilsiger en tilgang af potentielle cykelturister, dvs at tallene,
hvis beregningerne gentages om fem år, vil give større tal end nu. Men der er flere begrænsende, ikkekvantificerbare faktorer:
 Hvor stor en andel af de potentielle gæster vil vælge cykel frem for en anden aktiv ferieform?
 Hvor mange vil vælge netop Lysets Land som destination?
 Hvor mange vil benytte sig af tilbuddet om organiseret ferie frem for selv-arrangeret ferie?
 Hvor stor en andel af de potentielle cykelferie-gæster vil realisere ønsket om cykelferie inden for de
næste 12 måneder?
 Hvor stor er genkøbsprocenten i perioderne efter?
Vi har ingen mulighed for at kvantificere disse forhold, eftersom de er højst afhængige af
markedsføringsindsatsen - fra Lysets Land og fra andre destinationer, fra cykelturs-operatører og fra andre
7
sportsstur-operatører - og de er også afhængige af tidsånden, interessen, Lysets Lands oplevede
attraktivitet, den seneste sommers antal af nedbørsdage etc.
Nordmænd - diverse info
Antal nordmænd, der inden for de sidste 12 mdr har været på cykeltur over flere dage (N
eller udland), 2007 data
Antal cykler, der medtages uden bil på færger mellem Norge og Nordjylland, 2010 data
Antal cykelguidebøger om Nordjylland (udgivet af Dansk Cyklist Forbund) solgt igennem
det norske cyklistforbund i juni, juli, august 2011
66.000
16.000
Ca. 50
Vi regner bestemt med at se en stor tilgang af nordmænd på mini- og ugeture i Lysets Land, men det er ikke
muligt at udføre de samme beregninger, som vi har udført for Danmark. Til gengæld ser vi, at nordmænd er
flittige turcyklister, dog indeholder de 66.000 nævnt ovenfor også ”terrænsyklistene”, som er bjerg-glade
hardcore cyklister.
Der er et imponerende antal medtagne cykler ombord på færger: Der var i 2010 ca. 16.000 cykler ombord
på færger mellem Norge og Hirtshals/Frederikshavn (10 gange mere end hvad vi ser på København - Oslo).
Tal for cykeltrafik på færger findes i bilag A. Bemærk, at alle tal refererer til ”frie” cykler - og at cykler, der
er fastspændt på en bil, skal lægges oven i. Men mængden af ”frie”cykler medtaget på færger svinger efter
overfartspris i forhold til udlejningspris for cykel i Danmark, og vi ved fra cykeludlejerne, at mange flere
cyklister fra Norge/Sverige vælger at leje en cykel. Samtidig har vi intet tal for cykler spændt fast på - eller i
biler. Vi ved heller ikke, hvor meget weekend-cyklister på Hirtshals-Skagen etapen fylder i færgetallene.
Antallet af solgte cykelguidebøger fortæller, at ca. 125 norske cyklister (2½ personer pr bog) har været på
tur gennem det nordjyske i sommer med den danske bog i cykelkurven. Der findes mange andre ”guide
muligheder”, fx de nye nordjyske cykelkort og diverse websites, så tallet her er kun et minimum.
De indhentede tal kan tolkes i retning af, at markedspotentialet er omtrent 2/3 dele af det danske (66.000
mod 100.000 inkl. entusiaster), men igen er det andre faktorer, vi skal bruge, for at beregne interessen for
organiserede cykelferier. Det er: Antallet af turoperatører, der udbyder turene; markedsføringsindsats; pris
(også vekselkurs); og de generelle faktorer, vi nævnte for det danske marked.
Ud af 268 solgte ture på Sydfyn er ca. 25% nordmænd, 25% danskere og 50% alle andre nationaliteter (især
USA, Israel, Holland pga gode turoperatører). Dvs. 67 rejser er solgt til nordmænd.
Andre nationaliteter
Efterspørgsel ikke kvantificerbar, men markedspotentiale øges gennem:
Sverige
Tyskland
Holland, England, Andre
År 2
År 3
År 4
År 5
Samarbejde m
færgerute?
Fokus på udvalgte
+
+
segmenter +
turoperatører
PR arbejde
+
Fokus på udvalgte geografier og
segmenter.
Turoperatører
Turoperatører,
8
(oversøiske) lande
Incoming bureauer, PR
arbejde, samarbejde m
VDK. Etc.
Vi ved, at der er efterspørgsel efter cykelferier i Danmark. Alene på Google blev ordet ”cykelferie” skrevet i
søgefeltet 145.000 gange i 2011. Dansk Rejsebureauforening gør opmærksom på, at det er en efterspurgt
vare, som danske incoming bureauer sjældent kan levere. Men vi kan ikke på en rationel og
meningsgivende måde kvantificere efterspørgslen fra udenlandske markeder, og vi kan endnu mindre pege
på Lysets Lands andel af denne efterspørgsel. Det vil være afhængigt af produktets synlighed: Igen
markedsføring, antallet af turoperatører etc.
Forretningsplan
Forretningsplanen er en konkret plan for, hvordan Lysets Land (evt gennem anden aktør) udbyder
cykelferier og overkommer de udfordringer, det stiller. Udfordringerne omhandler positionering af
produktet, organisering af arbejdet, juridiske aspekter og kommunikationsopgaven. Samtidig skal de
økonomiske krav og konsekvenser opstilles.
Driftsbudgettet er en ”light-udgave”, dvs vi har minimeret den indsats, vi foreslår TaD at udføre, for at
holde omkostningerne nede. Samtidig er forretningsplanen ledsaget af skæve ideer og gode råd (oftest i
særskilte tekstbokse), der som sagt ikke er budgetteret med. Men selv om ideerne ikke kommer til udførsel
i de første år, er de værdifulde for TaD at kende. De kan være med til gøre Lysets Land til Danmarks bedste
cykeldestination.
Markedsføring af cykelferier i Lysets Land
Vi sælger ikke kun produktet ”cykelferie i Lysets Land”. Vi sælger også ideen, forestillingen, drømmen om
cykelferie i Lysets Land. Derfor skal alle elementer som prissætning, produktindhold, emballage(!),
reklametekster, telefonkontakt, salgskanal etc være entydige i deres formidling af produktets væsen. Er det
en billig userviceret tur, der sælges fra en lident kendt internetadresse? Er det en luksustur med
gourmetindhold, der udbydes af Diners Club til guldkortmedlemmer? Eller noget tredje?
Neden for gennemgår vi de fire hovedgrupper af elementer (Produkt, Pris, Promotion, Place (dvs.
salgssted)) og argumenterer for valg af positionering.
De fire P’er
PRODUKT (CYKELFERIE)
Hvad er produktet? Det er turen og adgangen til turen. Produktet er som andre pakkerejser: Destination +
Service. Produktet er et resultat af de givne betingelser (fx geografi eller udbyders organisation), og af en
idé/et ønske.
For cykelferier udgøres de givne betingelser af regionens natur, klima, interessepunkter, infrastruktur og
turudbyders evne og kapacitet for pakning af ture.
9



Natur og klima i Nordjylland er anderledes end i resten af Danmark: Det er noget med langt flere
solskinstimer, der er et særligt lys, der er sand, strand, og en barsk vind, der får skibe til at strande
og træer til at vokse skævt og lavt. Kerneegenskaberne er ”Lyset og havet”. Historien om
destinationen som det mest solbeskinnede, vindblæste, havombruste sted i hele Nordeuropa
holder. Måske er den ikke sand, men den holder! Land’s End placeringen antyder barsk natur. Der
er fabelagtige solnedgange, mens sommerhuse falder i havet, fordi ”naturen er så barsk”. I
fokusgruppen var dommen klar: Attributterne ”Bedste badestrande”, ”Flotteste naturoplevelser”,
”Altid blæsevejr” og ”Et vildt landskab” blev alle givet til destinationen Toppen af Danmark. Det
stemmer fint overens med Lysets Lands fortælling, men er det en fortælling, der er ønskelig for alle
målgrupper i forbindelse med cykelferie? Vi ved fra idékataloget, at børnefamilier er en attraktiv og
stor målgruppe, og en historie om produktet som ”barsk” er ikke fremmende for deres valg af
destination. Vi anbefaler, at TaD i markedsføringen fokuserer på fortællingen om de unikke
kendetegn lyset, de to have og Land’s End, og at historien om vind og ”barskhed” nedtones.
Mht interessepunkter er Lysets Land positioneret som stedet med kunst, by, mad, dansk
kulturhistorie, naturcentre (fortællingen om naturen, f.eks. Råbjerg Mile, Oceanarium). Det synes,
at der på trods af de mange fine tilbud i Lysets Land mangler et universelt forstået fyrtårn inden for
kultur, der giver reason-to-go for udlændinge. Til gengæld er tilbuddene næsten allestedsværende med kort afstand mellem POI’er og dermed cykelvenligt. Men det er ikke åbenbart for alle. I
fokusgruppen tildelte alle Bornholm (frem for Toppen af Danmark) attributten ”Godt at besøge
kunsthåndværk her”. Dermed ikke være sagt at cyklende turister baserer deres valg af destination
på mængden af åbne keramik-værksteder, men det synes som en overset faktor, at der er alle disse
små POI’er. Udover dette er det umiddelbart svært at pege på en form for positionering - med rod i
Lysets Lands kulturelle karakteristika -, der fungerer særlig godt i cykelsammenhæng. Vi kan kun
advare mod fælden ”Oplevelser til hele familien!”, der siger alt og ingenting, og i øvrigt anbefale, at
den kultur-identitet, TaD har oparbejdet for Lysets
Kommuner har også ansvar for infraLand, også anvendes for cykeldestinationen.
struktur
Fra idékataloget ved vi, at infrastrukturen bedst kan
karakteriseres som ”ujævn”. Cykel-infrastrukturen
 Vi anbefaler, at TaD anskueliggør de
spænder fra stedvist ringe cykelveje til enkelte
store mulige gevinster ved
fremragende stier – og at de fleste er midt i mellem.
cykelturisme overfor kommunerne.
Positionen som den ultimative cykeldestination i
Cykelturismeindsatsen bremses af
Danmark er ledig. Men vi vil ikke anbefale Lysets
dårligt vedligeholdte veje, ringe
Land at lægge billet ind på den. Der er heller ingen
skiltning etc.
særlig cykelhistorie knyttet til Lysets land, Intet VM,
 Kommuner bør inviteres til
Giro d’Italia start eller cross-mesterskaber. Der er
samarbejde og tæt dialog, sådan at
altså ikke grundlag for at gøre cykelforholdene til en
der reageres konkret og hurtigt på
fremtrædende del af produktet. Også ved
feedback fra cykelturister. I Hirtshals
overnatning kan man tale om en ujævn
er det et problem, at cyklisterne
infrastruktur: I enkelte knudepunkter har vi et stort
kommer den forkerte vej ud af byen
og indbydende udvalg af overnatningssteder, i andre
mod Skagen. Problemet har
et fåtalligt og snævert udvalg. Det samme gælder
eksisteret i mange år - hvorfor er det
spisesteder og andre services (fx wellness,
ikke rettet?
cykelservice, cykelmedtagning, bagagetransport).
10

Der er kun lidt (identitetsgivende) konsistens mellem de enkelte elementer. Det er ikke
nødvendigvis et problem, for det er i cykelferiens natur, at man skal ”opleve noget”, men det er
immervæk sværere at markedsføre et heterogent produkt end et homogent. Vi anbefaler, at TaD
insisterer på bagagetransport som en inklusiv del (i ugeferier), for dermed at standardisere
produktet på i hvert fald en parameter. Hermed opnås også en differentiering af produktet overfor
nærmeste konkurrent - Mors.
Udbyders evne og kapacitet. Fra samarbejdet med TaD ved vi, at der findes professionalisme hos
”producenten” af disse cykelferier, og at vi forudsætter hermed, turudbuddet er præget af høj evne
og kapacitet. Det er ikke en forudsætning, der skal nikkes af på. Det er en betingelse: Med det høje
danske omkostningsniveau skabes der en forventning hos i hvert fald udenlandske gæster om, at
produktet er i orden. Det skal være solidt med en ultralav fejlprocent og et serviceniveau, der lige
akkurat går over forventning.
Idéen/ønsket er at forene den fysiske oplevelse ved at cykle med en oplevelse af regionens særpræg. TaD
ønsker at skabe et konkurrencedygtigt og markant produkt, der understøtter Lysets Land-brandet, og
opfylder behovet for aktivitet i ferier.
Vi kan hermed beskrive produktet:
En ferie på cykel i et dansk kystlandskab, der er særligt ved at være den nordlige spids af det kontinentale
Europa. Reason-to-go findes i naturtilbuddene: lys, hav og kyst, sekundært i de kulturelle tilbud. Der er kort
mellem POI’er og der er gode muligheder for selvskabte oplevelser. Cykelforholdene er af middel kvalitet.
Den praktiske afvikling er af høj kvalitet, dog er der et ujævnt niveau i pakkens elementer.
USP’er (Unique Selling Propositions):
Kyst, Særligt lys, Land’s End, Høj kvalitet i afvikling, Kulturhistorisk fyrtårn (for danskere)
PRIS
Og hvad vil man så give for en cykelferie, der har blandet niveau af fx overnatning, men foregår et
fantastisk sted? Prisfastsættelse er en af driftsøkonomiens sværeste discipliner. Vi vælger det enkle
udgangspunkt: Hvilke niveauer af pris har erfarne konkurrenter succes med?
Ifølge prisoversigten her, der viser salgsprisen i form af døgnpris pr. person, er der to niveauer: Omkring
500 kr pp/døgn inkl. moms for det helt simple produkt ”rute + overnatning” og omkring 725 kr inkl. moms
for det pakkede produkt, hvor bagagetransport og andet - indgår. Det skal bemærkes, at så godt som alle
produkter på oversigten er markedsført som ”voksenture”. Der er for de fleste angivet en pris eller rabat
for børn, men i modsætning til andre ture i udbyders sortiment er de IKKE stemplede med ”Børnevenlig”.
11
Produkt: Rute, seng, morgenmad
Mors Luksus B&B
350
Mors Charme Hotel Kro
470
Mors ZigZ Kro Hotel
470
Mors Skagen Hotel Kro
485
Mors Thy Kro Hotel
Produkt: SERVICE, seng, morgenmad
539
Mecklenburg Ber-Cph min (inkl færge)
584
Bornholm Pensionat/ Hotel min (inkl færge)
585
Meccklenburg Øhop min (inkl bagtr)
638
Bornholm Hotel min (inkl færge)
675
RadDäne Fyn (inkl bagtr)
696
Fyn Rundt (inkl bagtr)
716
RadDäne Sjæll (inkl bagtr)
723
Mecklenburg Øst min (inkl bagtr + færge)
736
Mecklenburg Sjæll min (inkl bagtr)
745
Sydfyn (inkl bagtr)
825
RadDäne Bornholm B (inkl bagtr + færge)
862
RadDäne Bornholm A (inkl bagtr +færge)
987
0
200
400
600
800
1000
1200
Kr. pr. person pr. nat
Bemærkninger til prisoversigt: Alle priser er for voksne i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad. Oftest er der 7 overnatninger på
turen, men 5 og 6 overnatninger er også indeholdt. Hotelstandard synes sammenlignelig, med 3 og 4 stjernet overnatning som
generel standard. Priser for Mors gælder øjensynligt for hele sæsonen 2012, mens priser indhentet hos Mecklenburger Radtour og
hos Radurlaub Dänemark (Radweg Reisen GmbH) er minimumspriser, formodentligt gældende i ydersæsoner. Priser fra Bornholm
(Biking.dk) er også minimumspriser. De tyske bureauer tilbyder helpline og udførlig ruteinformation som standard.
Men det er sandsynligvis ikke kun omkostninger ved bagagetransporten eller færge(person)billetten, der
udgør forskellen mellem 500 kr og 725 kr pp pr dag. Det er også den mere fuldstændige pakketering: At
turen er veltilrettelagt, informationsniveauet højt og at der er ”nogen” bag produktet (fx helpline): Der er
en tilkøbt tryghed.
Og som en sidebemærkning, der mere har at gøre med positionering af cykelferien: ”Trygheds-tilbuddene”
indeholder et dilemma, som er velbeskrevet i ”Den gode cykeloplevelse”4: Cykelferie er et roadtrip med
frihed til at vagabondere. ”Roadtrip” harmonerer dårligt med de faste rammer, en arrangeret cykeltur
foregår i. Løsningen er formentligt at levere trygheden som et underliggende tilbud: Der er en helpline,
men du behøver ikke at bruge den. Der er rutebeskrivelse, men du er velkommen til at finde på afstikkere.
Tilbage til prissætning: Vi anbefaler for voksenture (ture for par/grupper u. børn), at TaD udbyder en fyldig
produktpakke, der er højt prissat. Dette er i overensstemmelse med
 den seriøse tilgang, TaD har til cykelturisme
 produktets kerneegenskaber (Lysets Land som en unik kyst/natur oplevelse)
 konkurrentbilledet
 målgruppebeskrivelserne (WHOPS, modne børnefamilier)
4
Den gode cykeloplevelse. En etnografi over cykelturismens præmisser, praksis og paradokser, Mads Daugbjerg &
Marie B. Christensen, februar 2010, Aarhus Universitet, Afdeling for Antropologi og Etnografi
12

forventning om at tilbyde bagagetransport,
En højere pris?
TaD’s voksen-pakke indeholder ruteinformation,
Vi har kendskab til en turoperatør, der
overnatning som beskrevet i idékataloget (gennemsnit
planlægger en mere entusiast-præget
på 3 stjerner), cykeludlejning (uden særligt udstyr),
cykelpakke med udgangspunkt i Giro
bagagetransport fra/til overnatningsstederne og
d’Italia ruten i Herning/Horsens. Her
helpline. Helplinen er til rådighed i tidsrummet 8-20 og
kommer priserne op på ca. 1.200 kr pp pr
dækker kun ekstraordinære omstændigheder: En
nat, men inkluderer guide, gode hoteller
punktering er ikke udbyders ansvar. Pakken er af en
og transfer fra lufthavn. Hvis satsningen
standard, der for danskere vil være høj (fx
lykkes, er det en åbning af et nyt marked i
bagagetransport), men for udlændinge vil være standard
Danmark.
for en basispakke. Det virker dog ikke realistisk - og er
heller ikke medregnet i beregningerne af målgruppestørrelse - at de forvænte tyske cykelturister kommer
op for en ferie på to overnatninger. Der er heller ikke et presserende behov for bagagetransport, når rejsen
kun er på to overnatninger. Derfor anbefaler vi, at bagagetransport ikke inkluderes i miniferier. Vi ser priser
for cykelferie i Lysets Land i spændet 725 - 800 kr pp pr døgn. Dvs en ugetur med fem overnatninger ligger
mellem 3.625 - 4.000 kr inkl. moms
En minitur med to overnatninger, fastholder vi, skal ligge mellem 1.450 -1.600 kr. Selv uden
bagagetransport. Retfærdiggørelsen af den høje pris må findes andetsteds (værtsskab, rabat på
tillægsydelser etc.), men det fremgår af budgetoverslaget, at der ikke er økonomi i at servicere de korte
ture med bagagetransport. Vi vil dog ikke anbefale at forkaste miniferie-produktet. Vi ser stor appel i
produktet til både voksen-målgruppen og børnefamilier.
Der er stadig rigeligt med muligheder for at øge omsætningen ved at addere produkter til basispakken:
Avanceret
produktpakke
Valueadding?
Voucher
til
aktivitet
Startpakke
(gave)
Guide
Rutefastlæggelse og
kort
Rejse til
destination
Overnatning
Forplejning
Cykeludlejning
?
?
Bagagetransport
Helpline
?
Bagagetransport
Helpline
?
Simpelt produkt
13
Fx er der mulighed for at udvide det simple produkt med flere nætter (uden tilhørende dagscyklinger). Der
kan arbejdes med tilgang (rejsen til/fra destinationen), fx busservice fra Ålborg Lufthavn. Der kan inkluderes
rabatordning til cykeludlejningen, der hermed kan mer-sælge i form af cykeltasker, anhængere og el-cykler.
Der er mulighed for at inkludere cykelguide, pre-paid adgang til aktiviteter eller et starter-kit
(børnefamilier) med fx en opgavebog og en overraskelsesgave (se boks nedenfor5).
SKÆVE IDEER TIL VALUE-ADDING
uden særlig cost-adding…
Vinden er din ven. Læg en billig kinesisk nylondrage i start-kittet til
børnefamilier og en venlig hilsen om, at vi ønsker dem god vind.
Mit cykelpas. Start-kittet indeholder et lille hæfte med enkel og børnevenlig information i form af et
summarisk kort, de enkelte byers kendetegn, afstanden mellem byerne. På midtersiderne er der et tomt felt
ud for hver by. Feltet skal stemples af turistkontoret, overnatningsstedet eller restaurationen. Deres eget
firmastempel er ”gyldigt”, men deciderede klistermærker (fremstillet til formålet) er naturligvis bedst.
Konceptet er tyvstjålet fra Camino’en, men det bliver det ikke mindre interessant af!
Vi er seje cyklister. Læg et par tykke farvekridt i start-kittet og en
opfordring om at tegne en hilsen på cykelstien. Vedlæg gerne et kort
over særligt gode/udpegede steder på bestemte cykelstier til sikker
tegning. Over sommeren (uden regn!) kommer de flotteste graffitiagtige cykelstier, hvor man læser hilsner som ”Mads, 8 år, Vanløse,
siger hej-hej!” og ”Tschüss von Beathe” (ledsaget af en blomst!) osv.
Se os på Youtube. Inviter børnefamilier til at lægge feriefilmen på Youtube. Udlov præmie (flest visninger
inden for en periode, sjoveste/bedste indhold etc)
Rutebogen. I sommerhuse findes ofte en hyttebog, hvor gæsterne videregiver tips om aktiviteter i tilknytning
til huset eller området. Opret en lignende ”hyttebog” for ruten på Facebook og bed gæsterne fortælle om
deres cykelferie. Hvad var det bedste, sjoveste, værste? Hvor kørte I af ruten og fandt på noget nyt? Hvilken
restaurant kan I anbefale? På denne måde skaber TaD et community for feriecyklister og skaber værdi for
brugerne, samtidig med at TaD får et værdifuldt aktiv i form af ideer, erfaringer og vurderinger.
PLACE
Booking hos TaD
Cykelferiepakkerne skal kunne købes online, og vi anbefaler, at købsmuligheden findes på lysetsland.dk.
Yderligere skal gæsterne have mulighed for at kontakte udbyderen telefonisk.
5
Den viste drage på billedet i boksen fås for ca. 10 kr/stk hos Conxion.dk
14
TaD har adgang til flere eksisterende
bookingsystemer. De primære er hotel.dk
(Touristonline), Oplevelsesbooking
(VisitNordjylland) og eventuelle udbygninger af
eget system (VisitToppen). For alle disse gælder,
at det vil være nødvendigt med en større
investering og en stor koordinering på tværs af
underleverandører, før der er et system, der
fungerer.
Vores overordnede betragtning er, at det
hverken vil være rentabelt og hensigtsmæssigt at
investere større summer i et separat
bookingsystem til cykelferiepakker. På den korte
bane anbefaler vi derfor brug af et helt simpelt
web-butiksmodul, hvor der er et antal fastlåste,
færdigpakkede rejser udbudt til salg, og hvor
eneste tilkøbsmulighed er leje af cykel.
Såfremt TaD på sigt vil udvide mulighederne for
at booke fleksible feriepakker, bør cykelferierne
naturligvis være en del af tilbuddet. Principielt
kan alle elementer på en rejse, lige fra befordring
til oplevelse bookes. Målet er at lette
planlægningen af rejsen - og at øge salget ved at
synliggøre muligheder. Se figuren oven for (PRIS)
med tillægsydelser.
Det kræver ressourcer at vedligeholde et
opdateret bookingsystem. Det meningsfulde
system rummer så godt som alle muligheder i
destinationen, og det kræver et stort opsøgende
arbejde. Samtidig er det kompliceret at
kontrollere ”varelageret” af oplevelser. Hvordan
håndterer man f.eks. at der kan blive udsolgt af
en vare? Det kræver enten en uforholdsmæssig
stor allotment - eller et fælles modul, hvor alle
virksomheder deler samme løsning. Derfor
anbefaler vi det simplest mulige bookingsystem.
Flowet for gæsten er kendskab til destinationen –
> forventning om oplevelse –>
informationssøgning –> køb af overnatning –>
planlægning af aktiviteter. Turisten har altså
Konkret om allotment og serviceaftaler
I de medsendte bilag findes rammeaftalen mellem
Dansk Rejsebureauforening og Horesta.
Rammeaftalen kan bruges som forlæg til aftaler
mellem TaD og overnatningsstederne. Det er dog
vores indtryk, at andre udbydere af cykelferiepakker har mere fleksible aftaler med de anvendte
overnatningssteder, og at man respekterer
hinandens bestræbelser på at sikre cykel- og andre
gæster en god ferie.
DCF har talt med overnatningssteder (se bilag) i
Lysets Land for at afgøre, hvorvidt allotment er et
problem og for at få indikationer af prisniveauet.
Ved 20 værelser pr måned er der intet problem på
de hoteller, vi har kontaktet - for så vidt vi
udelukker JULI måned. Prismæssigt har vi anvendt
et korrekt spænd i budgettet (gns. 800 kr pr nat for
et dobbeltværelse), dog er der enkelte ubøjelige
hotelværter.
Vi anbefaler, at TaD identificerer de steder, der skal
indgå i den spæde opstart (se køreplan) og indgår
om ikke allotment-aftaler, så rackrate- aftaler
(lavest mulige pris) i bestemte uger. Dermed er det
let at fabrikere en pakke, når der kommer
henvendelser.
Mht bagagetransport er det umuligt at indgå aftale
med PostDanmark, før adresserne for overnatningsstederne ligger fast. Et ikke-bindende tilbud
,baseret på en simulering af adresser, flow og
mængder, er under udarbejdelse og sendes
særskilt. I 2012 opstarten anbefaler vi en
prøveordning med en vognmand. Se idékatalog for
mere om denne løsning.
Cykeludlejning er en lille del af de variable
omkostninger, og i opstarten synes det naturligt at
lade turistkontoret i Hjørring, hhv Hirtshals stå for
opbevaring og udlevering af fx 6 lejede cykler fra en
større cykeludlejer.
15
forud for besøget undersøgt mulighederne, har udgangspunkt i sit overnatningssted, og sammensætter så
dagene i destinationen bid for bid.
Det er uden tvivl et temperamentsspørgsmål, hvor meget en turist ønsker at planlægge hjemmefra. I den
forbindelse er det værd at bemærke, at en god del af cykelturistens dage allerede er præget af at cykle, og
at vejr og dagsformen påkræver, at der er en høj grad af fleksibilitet i planlægningen.
Hvis TaD på et tidspunkt ønsker at tiltrække nye målgrupper fra nye markeder, vil det formentlig være
nødvendigt at indarbejde transport som en del af rejsen. I dag kommer gæster selv kørende til
destinationen, men det begrænser selvfølgelig gæsteflowet til nærmarkederne.
Vi vil opfordre til, at TaD følger videreudviklingen af Guide Danmark (TellUs), Oplevelsesbooking og andre
løsninger som Djurspakken – og såfremt det på sigt giver mening at inkorporere et bookingsystem i
lysetsland.dk–regi, gøre det med henblik på hele TaD’s produktportefølje – og ikke kun cykelturismepakker.
Booking hos agent
Vi ved fra workshoppen i Hirtshals i februar 2012, at det for nuværende ikke er muligt at finde en lokal
agent. Samtidig er der ingen fremtrædende agent i Danmark for cykelferier, kun i udlandet har vi et
egentligt agentmarked.
Driftsbudgettet viser, at dækningsbidrag pr cykelpakke bliver beskedent. Der er derfor ikke indregnet
kommissioner til agenter. Vi afviser ikke, at der på sigt kan være mulighed for anvende agenter for på den
måde at øge mængden af gæster, men anbefaler på baggrund af driftsbudgettet og ressourcebudgettet
(workload), at cykelferiepakkerne de første fem år udvikles, markedsføres og sælges af TaD. Som det
fremgår af budgetberegningerne neden for, er cykelferieprodukterne ikke overskudsgivende. Det er derfor
en politisk beslutning, hvorvidt TaD vil sælge pakkerne med rabat til incoming bureauer eller til grupper (fx
Politiken Plus kunder).
Endelig skal det bemærkes, at det er usandsynligt at tiltrække en operatør, uden at der i forvejen er bygget
en eller flere pakker. Det vil være mere omkostningsfyldt for en ”udenbys” operatør at opbygge en pakke
end det vil være for TaD. Til gengæld synes der at være stor villighed til blandt cykel-turoperatører til at
komplettere deres eget sortiment med andres pakker.
PROMOTION
Hvordan kommunikerer vi budskabet om cykelferie i Lysets Land, så at hvert bogstav og hvert billede
understøtter produktets egenart og positionering? Hvilke medier vil omgive vores produkt med den
kontekst, vi oplever som bidragende?
Vi kender målgrupperne, og vi kender produktets USP’er. Ud fra de to kan vi anbefale, at
 Optimere medieomtale vha presseture, pressemeddelelser, oversatte artikler i udenlandske medier
etc. Det lyder som en banal anbefaling, men medierne ved, at ønsket om aktivitet i ferier er en
trend og at deres seere/ læsere er interesserede. Det skal udnyttes maksimalt. Samtidig er
presseomtale i reportageform den nærmeste substitut for ”anbefaling fra venner”, hvilket i
udenlandske undersøgelser oftest kommer på førstepladsen som svaret på ”hvorfor valgte du
denne cykelferie?”. På trods af at vi advarer mod at fremhæve Lysets Land som en destination for
de særligt cykelinteresserede, vil vi fremhæve de særlige cykelentusiast-medier som modtagere af
16


invitationer og (oversatte) artikler. Årsagen
er, at cykelentusiaster optræder som
reference for de mindre rutinerede
fritidscyklister, samt at hard-core
cykelpendlere (de er ofte cyklistforbundsmedlemmer) sagtens kan være novicer inden
for feriecykling. En sidebemærkning: Det er
uhyre vigtigt (gentager: uhyre vigtigt!), at
billedmaterialet, der stilles til rådighed for
medierne, gengiver et korrekt udtryk af
cykelferie i Lysets Land. Der er mange, mange
eksempler på dårlige billeder af ”cykelferie”
og det er svært at opretholde sin
positionering som ”højkvalitetsferie”, hvis
billederne siger andet.
Optimere brugen af internetløsninger. Vi ved,
at målgrupperne - som mange andre - bruger
internettet til feriebeslutninger. Og at de er
forvænte med serveringen: Sitet skal ligge på
den første side på Google, sitet skal være
overskueligt, bekræftende og inviterende, alle
oplysninger skal være tilgængelige på
skærmen og booking skal ske som indtastning
- klik - kvittering. Vi ved, at Morsø
Turistbureau har haft glæde af at præsentere
sit cykelferiekatalog i applikationen Issuu. På
nettet skal der tænkes i indgange: Søgeord,
links fra andre sider og vinkler (er Nordjylland
første søgekriterie og derefter cykelferie eller
er det omvendt?), og det er igen væsentligt at
overveje i hvilken kontekst, TaD ønsker at
præsentere sine tilbud.
Udvikle redskaber til promotion, der fungerer
i forlængelse af produktets egenskaber og
som rammer målgruppens interesser. Det kan
være en co-promotion med Skagenfood.dk
(14.000 abonnenter), en sponsering af
præmier i ”Vi Cykler Til Arbejde” (eksponering
over for 100.000 deltagere) eller
deltagelse/sponsering af en event som
”kunsthåndværkets dag”. Der kan også være
tale om lokal promotion over for den
målgruppe, der allerede har valgt Lysets Land
Det gode værtsskab
Den første bekræftelse af køb af rejsepakken har
infomateriale m henvisning til hjemmeside, hvor
samme info ligger digitalt. Her er link til
seværdigheders, restauranters og
overnatningssteders sites, som dermed kan
udforskes hjemmefra. Bekræftelsen giver også
besked om, hvilke yderligere materialer, der ligger
klar ved ankomst. Materiale vedr. ruter, vouchers
etc, designes i A5 størrelse, sådan at det passer til
en styr-taske. Giv klar besked om help-linens
funktion og afgrænsning, og vedlæg en vejledning i
tilfælde af trafikuheld, sygdom etc. Forklar, hvordan
vi bruger offentlig transport og cykelmedtagning.
Forklar de danske håndtegn til udlændinge. Læg
allerede i velkomstpakken et skema til feed back. Så
ved gæsterne, hvad de skal bemærke.
Gode råd til langturscykling: Indstil sadel og styr.
Styrtaske ændrer balancepunktet. Brug sko med
stive såler. Brug handsker med stødpuder - og
cykelbukser med pude. Kør i lavere gear end
sædvanlig og kør med over 60 pedalomdrejninger i
minuttet for at undgå ømme knæ.
Overnatningsstederne vinder gæsternes hjerte ved
at velkomme dem med en anerkendende
bemærkning for deres cykling. De skal orientere om
cykelfaciliteter (aflåsning, tørrerum, pumpe) og om
bagageafhentning. De kan yderligere glæde
gæsterne med tips om aktiviteter til aftenen (man
får energi af at cykle!) Ved afskeden er det en stor
hjælp at få den seneste vejrudsigt. Dertil en snak om
dagens rute med tips til afstikkere eller genveje
undervejs.
Spisesteder og seværdigheder bliver svært
populære på at angive en plads, hvor cyklen (med
bagage) kan stå i sikkerhed. En lastet cykel kan ikke
stå i et cykelstativ, men op ad noget. I Tyskland har
vejkroerne cykelbåse. Tilbyd gratis opfyldning af
vand i vandflasker. Hav den seneste vejrudsigt
hængende, sammen med vejvisning (og
åbningstider) til interessepunkter nær ved. Det
ultimativt gode værtsskab for et spisested er at
tilbyde en pude til stolen.
17

som destination og nu inviteres til et genkøb i form af cykelferie: TaD kan bruge frakkeskånere på
udlejningscykler som reklamemedie, deltage/sponsere relevante events, co-promote
cykelferieformen med lokale virksomheder i turismeerhvervet i Lysets Land, og TaD kan vælge at
udforme særlige brochurer, standere, skiltning etc.
Markedsføre via medier - for så vidt TaD kan rejse midlerne. Traditionel annoncering.
Cykelentusiast-medier (se ovenfor) og det udvalg af printmedier, der bevisligt rammer
målgrupperne.
I afsnittet neden for om markedsføring, mediemix, anbefaler vi en fordeling af ressourcer på promotionindsats, herunder medier.
POSITIONERING
Er det sådan at cykelferie i Lysets Land er sejt, mens cykelferie på Sydfyn bare er hyggeligt? Eller er
cykelferie på Bornholm noget for børnefamilier, mens Vadehavet er for WHOPS? Konklusionerne fra de fire
P’er tegner helheden og giver målgrupperne en god grund til at vælge Lysets Land som
cykelferiedestination frem for andre.
Vi har - på baggrund af Lysets Lands materiale og resultaterne fra fokusgruppen - defineret USP’erne
(Unique Selling Propositions) som Kyst, Særligt lys, Land’s End, Høj kvalitet i afvikling, Kulturhistorisk fyrtårn
(for danskere). Det er USP’er, der har appel til både børnefamilier (Kyst, Høj kvalitet i afvikling) og til de
voksne. Der er dog en form for ”feinschmecker”-appel i denne samling af USP’er. Der er ikke ord som
”hyggelig”, ”prisbillig”, ”underholdning” med. Det passer fint med turcyklingens natur: Man skaber selv sine
oplevelser undervejs. Lysets Land åbner for de selvskabte oplevelser, for her er dramatik (Rubjerg Knude,
Milen, Land’s End) og romantik (gule huse, hvide strande). Her er dybde (gourmet, havnemiljø) og vidde
(natur). Her er rigelighed.
Prismæssigt tillader denne feinschmecker-positionering en højere pris end andre cykelferier.
Kommunikationen skal understøtte prispositionen - fx ved at promotion materiale hæver sig over det
forventelige (især fotos!), infomaterialet er af god kvalitet (fx 100g+ papir), etc.
Det er disse forhold, der differentierer cykelferie i Lysets Land fra andre. Samtidig er det et nyt produkt og
det er ”langt væk” (inkluderer en sørejse for mange). Her er alle muligheder for at give det ”kant”. Det er
ikke en del af opgaven at udforme budskaberne, men vi ser Lysets Lands positionering som godt udtrykt i
pay offs som ”Tab pusten”, ”Vejen værd”, ”Åndenød”, ”En ferie du husker”.
Mediemix
Danmark
Media Scandinavia angiver, at der i Danmark i 2010 blev indrykket for 1,6 mia kr annoncer inden for rejse
og transport: 506 mio kr gik til dagbladsannoncer, 125 mio til søndagsaviser, 513 mio til internet og 443 mio
til andre former (outdoor, husstandsomdelt, uge, magasiner etc). På den baggrund må vi konstatere, at et
par spinkle annoncer for cykelferie i Lysets Land vil være næsten virkningsløse. Der må en anden tilgang til.
18
Dilemmaet er, hvorvidt målgruppen vælger ferieform før destination eller destination før ferieform. I følge
vores fokusgruppe er det destination først, ferieform sekundært, og i betragtning af at ”den ny
cykelturisme” med komfort og tryghed vitterligt er en ny ferieform for mange, vil vi her gå ud fra at
hovedparten af gæsterne vælger Lysets Land først - og derefter formen cykelferie.
Men vi vil ikke helt afskrive cykelformen som indgangen til et rejsekøb. Alene det, at turoperatører inden
for cykelrejser annoncerer (for åbenbart betydelige beløb), viser, at der er et marked, der kan nås ad denne
vej. Vi ser ”cykelferie-først” som et begrænset, men interessant marked. Endvidere er det en nem indgang,
når TaD ønsker at ekspandere indsatsen til også at omfatte andre markeder end DK og N.
Destination først
Læser/bruger tilhører
målgruppe - og har
rejse/ferie intention
Læser har Lysets
Land som mulig
destination
Læser er parat til
aktiv ferie (cykel)
TaD’s Issuu katalog
om cykelferie
VisitDenmark medier
Rejser/ Politiken
Lokale aviser i større byers kommuner og
omegnskommuner
Andre medier - fx Idényt
TaD’s egne medier
Anden markedsføring af
Lysets Land
Ferieform først
Læser er indstillet
på cykelferie
DCF’s ”Cyklister”
- overvejer
cykelferie i DK
Google Adwords
som ”cykelferie”
VisitDanmark sider
Aktiv Danmarks
brochure
Figuren her er et bud på, hvordan TaD effektivt sammensætter brug af medier, der kan siges at være
”above the line”, dvs traditionelle medier, som indgår i fx Media Scandinavia’s tællinger. Vi vil også
anbefale ”below the line” markedsføring. Mere herom senere.
Above the line
VisitDenmark medier
VDK er absolut topscorer, når brugere søger information om ferie i Danmark. Vi er bevidste om, at
samarbejde med VDK kan være omkostningsfyldt, men vi anbefaler, at TaD søger at udnytte mulighederne
for samarbejde. Cykelferieprodukter er efterspurgte og TaD’s produkter understøtter på ideel vis
billedsiden af VDK’s fortælling om Danmark overfor segmenterne ”det gode liv” og ”sjov, leg og læring”.
19
TaD’s egne medier
Det er af afgørende betydning for kendskabet til og salget af cykelferier, at produkterne præsenteres godt
på TaD’s og TaD’s medlemmers hjemmesider: En prominent placering på siden, et attraktivt billede og en
gennemarbejdet tekst. Samtidig skal teksten optimeres overfor søgemaskinerne. Se boks på næste side. For
brochurer på print, vil vi gerne påpege, at der synes at være en tendens til at omtale cykelferie i brochurer
som ”en dejlig ting, man også kan gøre”. Det skorter aldrig på cykler i danske turistbrochurer, men de er
oftest kun til pynt. Der er ingen ”next step” eller vejledning. Vi anbefaler, at TaD også i printbrochurer
angiver konkrete indgange til cykelferier: hvor på nettet? hvor i virkeligheden? hvor er cykeludlejere?
hvorfor og hvordan købe et pakkeprodukt?
TaD’s Issuu cykelferiekatalog
- eksisterer endnu ikke. Issuu format er en option ud af flere (fx zmags), men formålet er klart: At bruge
nettet til at præsentere tilbuddet om cykelferie i Lysets Land på en sådan måde, at interesserede gæster
konverteres til handlende gæster. Selve Issuu formatet er gratis, men produktionen af kataloget
(fotorettigheder, tekstforfatning) er omkostningsfyldt. Det er dog muligt at anvende kataloget som
annoncemedie for involverede virksomheder, og dermed få nogle eller alle omkostninger dækket.
Rejser/Politiken
Læserne her passer perfekt til WHOPS målgruppen og i rimelig grad til børnefamilierne. Annoncering er dyr,
men det er en mulighed at pakke et helt indstik om Lysets Land som (cykel)destination og dermed dele
omkostningerne med andre annoncører (eller at få dem til at betale det hele). Eksempel: Politiken har på
DCF’s forespørgsel givet et tilbud på 128.000 kr + moms for et firesiders indstik i specialtillægget ”Cykel” d.
12. maj 2012 samt fire helsider efterfølgende i ”Rejser”.
Lokale aviser i større byers kommuner og omegnskommuner
Lokalaviser regnes for uegnede til annoncering for produkter, der ikke hører til i lokalområdet, men det er
værd at bemærke, at enkelte lokalaviser har en meget høj andel af læsere fra børnefamilier: BrønshøjHusum, Albertslund, Hareskov-Værløse, Allerød, samt ”Den lille Avis i Nørre Snede” har mellem 28-30 %
læsere med hjemmeboende børn ml. 7 og 12 år. Landsgennemsnittet er 18 %.
Anden markedsføring af Lysets Land
Her er grundideen, at seværdigheder (fx Ocenariet), restauranter og overnatningssteder kan se fordelen
ved at indgå i en skuldersæsonpakke - og at de ønsker at medvirke til at promovere denne pakke. Det kan
være omtale af TaD’s cykelpakkerejser på deres hjemmeside.
20
Søgemaskineoptimering
De store søgemaskiner, fx Bing, Google og Yahoo, har udviklet “bots” eller “spiders”, som er programmer, der trawler nettet for
indhold. Disse “spiders” gemmer væsentlige dele af indholdet i de websider, de møder på nettet. Også websider i pdf eller Issuu
formatet trawles. Søgemaskinerne søger ikke i selve nettet, men i de rapporter om siderne, som “spiderne” har lavet. Fx gemmer
Googles “spider” de første 101 kb af sidens tekst og ignorerer resten. Spidernes rapporter noterer blandt andet:
Relevans
Hvis et ord eller vending går igen i teksten “på tværs” af de forskellige tekststeder, bliver det henregnet som relevant for siden,
og indekseret som relevant for rubrikker i søgemaskinen.
Redundans
Hvis et ord går igen i samme tekststed, tre eller flere gange, bliver det henregnet som forsøg på “spam”, og dermed ignoreret.
Title
Websidens vigtigste tekststump. Det er HTML-kode, men tænk det som at de første ca. 64 anslag bliver til overskrift i
søgeresultater. Derfor skal Title indeholde de vigtigste, beskrivende stikord, og bør skrives specifikt til sidens indhold. Fx er det
specifikke skåret væk i dette Googleresultat: Toppen af Danmark - Danmark - Lysets Land: Officiel guide til ferie … Den fulde
tekst er “Toppen af Danmark - Danmark - Lysets Land: Officiel guide til ferie og rejser i Toppen af Danmark”. En kortere og
mindre redundant tekst ville være: “Toppen af Danmark - Lysets Land: Nordjylland: Officiel guide (til ferie og rejser)”. Her er det
også lykkedes at få geografien præciseret til Nordjylland. En side om cykelferier kan betitles: “Cykelferie: Toppen af Danmark Lysets Land: Nordjylland: Officiel (guide til ferie og rejser)”. Sådan bliver “cykel”, “ferie” og “nordjylland” til søgeord for Lysets
Land.
Tekstindhold
Teksten skal balancere mellem relevans og redundans, så en vending går igen, en gang pr tekststed og højest to gange. Første
overskrift af typen h1. Ord i overskrifterne skal svare til tekstindholdet og indholdet i titlen. Første andre overskrifter (typen h2 h6) har samme regler i forhold til den tekst, de er overskrift for. Billeders beskrivelsestekster (alt-tekster) bliver registreret, og
skal følge samme regler som andre tekststeder. Ingen tekst inde i billeder bliver læst af søgemaskiner.
Links
Links ud fra siden og links til siden - jo flere des bedre: VisitDanmark ASP-løsningen bidrager til meget af linkingen, men også til
en fragmentering af måladresser; Brugerne kan have svært ved at se forskel på de mange forskellige portaler og kan ende med at
vælge en uafhængig.
Meta-beskrivelse
En god beskrivelse af, hvad siden indeholder, er afgørende for om brugerne ønsker at klikke på linket i søgeresultatet, da det
typisk er denne tekst som bliver vist for brugerne i søgeresultatet. Indholdet har mindre betydning for selve søgeresultatet, da de
færreste søgemaskiner indekserer det.
Det medsendte bilag ”Keyword Ideas” (excel ark) viser de mest brugte søgeord inden for cykelferier på hhv dansk, tysk, norsk og
engelsk. Det kan give en idé om, hvilken terminologi man skal benytte for at få kontakt med feriecyklister via nettet.
DCF’s ”Cyklister”
I 2007 fulgte der et indstik om cykelferie med forårsnummeret af DCF’s blad ”Cyklister”. Indstikket var fra
AktivDanmark og omhandlede flere destinationer i Danmark. Senere på året udførte DCF en
læserundersøgelse og her spurgte man blandt andet om reaktion på indstikket: Det viste sig, at 4 % af
læserne havde besluttet sig for en cykelferie på baggrund af indstikket. Det er 2.000 cykelrejser. Dvs at ”et
salg” kostede 12,50 kr6. Det skal dog bemærkes, at de tal også inkluderer læsere, der selv har organiseret
deres rejse til AktivDanmarks omtalte destinationer.
6
Hvis vi regner med 25.000 kr i annoncering for indstik (uden produktionsomkostninger), som når ud til ”Cyklister”s 50.000 læsere,
hvoraf 4% beslutter sig for rejse er regnestykket således: 25.000 kr /(0,04x50.000)=12,50kr. Nuværende kontaktpriser: ½-side for
ca. 0,16 kr pr kontakt.
21
Google Adwords
På adwords.google.com har vi fundet de omtrentlige
omkostninger for kontakt med netbrugere:
Adwords
”Lokale månedlige søgninger” angiver, hvor ofte ordet er
indtastet - alene eller i sammenhæng. Fx er ”nordjylland”
med i søgninger efter ”region nordjylland” eller
”nordjyllands idrætshøjskole”. Dvs at ordet ikke er
velegnet som adwords-bærer i forbindelse med
cykelferie. Der bliver for mange irrelevante søgninger.
Ordene ”cykelferie nordjylland” er højst specifikke og vil
give relevante - men unødvendige - kontakter: Brugere
vil alligevel få lysetsland.dk op som første søgeresultat.
Der er ingen grund til at betale for, at de klikker på
annoncen frem for søgeresultatet.
”Cost per Click” er Google’s pris for annoncering. Prisen er kort fortalt et resultat af en ”auktion”, dvs
annoncører angiver, hvor meget de er villige til at betale for klik og hvor stort et forbrug (antal klik x pris),
de vil acceptere. Prisen kan ikke helt sammenlignes med kontaktpriser, for brugeren formodes at ”læse”
annoncen i modsætning til printmedier, hvor brugeren kun ser annoncen. Det er dog stadig meget høje
priser, for der er et stykke vej til købsbeslutningen.
Søgeord
Lokale
månedlige
søgninger
Anslået
gennemsnitlig
Cost Per Click
(USD/ca.DKK)
Anslået
annonceplacering
Anslået
antal
daglige
klik
Anslåede daglige
udgifter (USD/ca.
DKK)
cykelruter
22.200
0,52 /3 kr
1
6,1
3,2/18 kr
cykelferie
12.100
0,97/6 kr
1
17,85
17,36/100 kr
sykkelferie (kun
Norge)
nordjylland
1.900
2,59/15 kr
1
6,97
18,01/104 kr
450.000
1,57/9 kr
1
8,81
13,82/ 80 kr
skagen
550.000
1,12/6 kr
1
275,08
308,61/ 1778 kr
cykelferie
nordjylland
170
0,42/2 kr
1
0,05
0,02/ 0,1 kr
(USD er omregnet
til kurs 5,76)
Vi anbefaler, at TaD udskyder beslutningen om Adwords som annoncemedie til senere. For nuværende
taler vi om målgrupper, der interesserer sig for ferier i Danmark og gerne aktiv ferie - fx på cykel. Disse
målgrupper er dyre - for dyre - at nå gennem Adwords, fordi deres søgninger indeholder brede, flertydige
ord. Det giver høj konkurrence fra andre annoncører - fra helt andre brancher. Samtidig giver det som sagt
ikke mening at bruge annoncekroner på de brugere, der allerede har besluttet sig for at undersøge
mulighederne for cykelferie i Nordjylland. De finder informationen uden omkostninger for TaD, for så vidt
22
TaD har optimeret sideindholdet (se boks i foregående afsnit). Bemærk i øvrigt, at der i snit foretages 170
søgninger om måneden på ordene ”cykelferie nordjylland”. Det svarer til 2.040 potentielle kunder om året.
Når TaD har afprøvede cykelferieprodukter, er det værd at gentænke mulighederne i Adwords. Som det ses
af google-billedet ovenfor er ordet ”cykelferie” mest købt af annoncører, der sælger udlands-cykelferier
(søgningen kan dog være anderledes på en computer med en anden søge-historik end DCF’s computer).
Når TaD’s cykelferie-set up er modent, er det sandsynligvis værd at bruge mediet for at få en andel af det
danske marked for cykelferier i udlandet (som er et marked i vækst ifølge vore kilder). Det er højst
sandsynligt også fordelagtigt at udforske mulighederne for at bruge Adwords for kontakt med potentielle
gæster fra de udenlandske markeder.
”Below the line”
Der er en lang række muligheder for at markedsføre cykelferieprodukterne uden for de traditionelle
medier. Vore forslag er:





Presseture. Vi formoder, at TaD kan gøre brug af VisitNordjyllands kompetencer inden for PR.
Pressemeddelelser. Som ovenfor. Her er det værd at bemærke, at TV2 Nord kan have interesse i at
producere et indslag om cykelferieprodukter - og at der senere kan linkes til indslaget fra mange
platforme.
VisitDenmark’s markedskontorer. Vi foreslår et samarbejde med VDKs kontorer i især Norge,
Tyskland og Sverige. Cykelferieprodukter er efterspurgte og TaD’s produkter understøtter på ideel
vis den billedsiden af VDK’s fortælling om Danmark overfor ”det gode liv” og ”sjov, leg og læring”
segmenterne.
Mellem value-adding og markedsføring
Facebook. Det er hårdt arbejde at opdatere en
facebook side med materiale, der er interessant
Giv cyklisterne en mulighed for et
nok til at tiltrække en stor gruppe medlemmer.
anderledes foto af dem selv, som de gerne
Vi anbefaler i stedet, at TaD lægger en
poster på deres egen facebook side.
behersket mængde ressourcer i at oprette en
Fx kan TaD opstille en væg med en ”kitschet”
facebook side for cykelferieprodukter og derfra
eller sjov baggrund, hvor gæsterne
sender venneanmodninger eller ”liker”
opfordres til at tage et foto. Det kan også
relevante sites. Brug søgefunktion og tænk i
være en besynderlig sofacykel eller en
brede relationer: søg fx på bedsteforældre,
racercykel spændt fast i en usandsynlig
kajak, camping, radreisen, cicloturismo,
hældning. I al fald en iscenesættelse, som
”cykeltøser”, Giro d’Italia… Endvidere kan vi
brugeren gerne deler med sine venner, og
anbefale at sende beskeder til VisitDenmarks
som giver Lysets Land eksponering overfor
side (30.000 likes) og til Bike Me (46.000 likes).
brugerens facebook venner.
Bike Me er Udenrigsministeriets side om
Danmark som cykelland.
Youtube. Det er enkelt at producere film, der viser de mange gode cykeloplevelser i Lysets Land.
For nuværende er resultater af søgningen ”cykelferie” domineret af film fra Bornholm, lagt på
youtube af kommercielle aktører. Antallet af visninger er beskedent, dog har topscoreren 1334
visninger.
23




Sponsorater. I 2012 er det Novasol, der
Styrk identiteten
udbyder hovedpræmien i DCF’s kampagne
”Vi Cykler Til Arbejde” (VCTA).
Vi anbefaler, at cykelferieprodukterne (også
Hovedpræmien er gavekort til
ruteforslag til dagsture) navngives - og gerne
sommerhusleje. Novasol får eksponering
med originale navne. På fx youtube er
overfor et stort antal aktive danskere, der
”Cykelferie Bornholm” svær at skelne fra
ser VCTA indbydelsen og mange gentagne
”Ferie på cykel, Bornholm”. Der er langt
eksponeringer overfor de ca. 100.000
mere identitet, invitation og interesse i et
deltagere i VCTA. Det er oplagt for TaD at
navn som ”En forårsdag i helvede” (som er
deltage som sponsor for VCTA i 2013.
optaget!). Filmen, billedet, teksten skal dog
stadig tagges med ordet ”cykelferie”.
Rabatordninger. Fx til Politiken Plus kunder.
Samtidig iscenesætter et originalt navn
En mulighed til nærmere overvejelse (dog
turen - og øger dermed værdien for gæsten.
skal der være en effektiv booking proces,
eftersom dækningsbidraget ikke tillader
nogen rabat). Eller tilbyde forældre, hvis børn deltager i Dana Cup en fordelagtig pris på en
familieugetur.
Events. Selv arrangere et cykelløb i f.eks. eftersommeren som et ”tweed run”, hvor deltagere får
præmie for bedste stil, ikke for hurtigste tid. Se youtube for indslag om tweed runs i London og
Stockholm. Eller veteran cykelløb i slægtskab med Skagens årlige veteran motorcykelløb.
Rejsesites. Fx har Lonely Planet et cykelforum7, og GoBicycleTouring.info giver mulighed for links til
sitet.
Norge
Vi har rådført os med vores norske søsterorganisation, Syklistenes Landsforening, og de anbefaler:
 At invitere til pressetur/ annoncere i/ indgå samarbejde med den Norske Automobilforening (NAF).
NAFs medie ”Motor” (!) læses af op til 1 mio nordmænd og har bl.a. stofområder som rejse og
fritid.
 At invitere til pressetur , samt annoncere i den Norske Turistforenings blad ”Fjell og Vidde”.
Turistforeningen er organisation for rejse og naturinteresserede i Norge.
 At arrangere pressetur for journalister ved dagblade. De anbefaler særligt Aftenposten og VG
Vi vil tilføje, at beslutninger om annoncering bør baseres på læseranalyser. Læserne af medierne skal gerne
være i overensstemmelse med de målgrupper, som statistikken8 beskriver som de mest hyppige
turcyklister: 25-44 år, funktionærer med høj uddannelse, mellemledere og personer bosatte i mellemstore
byer.
Der er også god ræson i at samarbejde med færgeselskaberne, der sejler mellem Nordjylland og Norge.
Cykelferiegæster passer godt ind som supplerende kunder, fordi de skaber indtjening uden at lægge pres
på kapaciteten (max antal biler). Samtidig udbyder TaD cykelferieproduktet i skuldersæsoner, hvor der må
forventes at være ledig kapacitet på færgerne.
7
8
http://www.lonelyplanet.com/thorntree/forum.jspa?forumID=32 (det er gruppen “on your bike”)
se Excel ark NORGE i ”20111202 Beregning af pot antal cykelturister TaD”
24
Endvidere vil vi gentage anbefalingen om at annoncere i de mere cykelentusiast-prægede medier.
Syklistenes Landsforening udgiver ”Sykkel” på både print og web. Omkostningerne er lave9, og TaD
italesætter produktet overfor de personer, der fungerer som referencer for cykelferieinteresserede.
Øvrige udland
Vi opfordrer til at gøre brug af de medier, som DCF’s europæiske søsterorganisationer udgiver. Det tyske
forbund, ADFC, udgiver et blad - Radwelt, der har cykelferie som et vigtigt stofområde. Se også bilag B.
Ligeledes er det hollandske blad ”Vogelvrije Fietser” (fietsersbond.nl) og det svenske ”Cykling”
(cykelfrämjandet.nu) oplagte modtagere af pressemeddelelser, infomateriale og fotos.
En yderligere bearbejdning af et udlandsmarked bør ske i samarbejde med VDK’s markedskontorer eller
fremtidige agenter/turoperatører.
Juridiske aspekter
Vores research viser, at der er to muligheder for TaD. 1) Fritagelse for registreringspligt, som følger af
Hirtshals Turistforenings status som forening og den forholdsmæssigt lave omsætning genereret fra
cykelferiepakkerne. 2) Registrering i Rejsegarantifonden.
1) Fritagelse for registreringspligt
Almennyttige foreninger, hvor pakkerejserne alene udgør en mindre del af foreningens almennyttige
aktivitet, vil ud fra en konkret vurdering skønnes at falde uden for registreringspligten, jf. lovens § 8:
§ 8, stk. 8. Almennyttige foreninger m.v., der som et led i deres virksomhed udbyder rejseydelser, skal ikke stille
garanti. Dette gælder dog kun, såfremt rejsevirksomheden udgør en mindre del af foreningens almennyttige
aktiviteter.
For udbyderen vil det – omkostningsmæssigt og administrativt – være det mest enkle ikke at skulle
registreres. Kunderne vil i disse tilfælde ikke være omfattet af fondens dækning.
Det anbefales at anmode Rejsegarantifonden om en bekræftelse på, at pakkerejser udbudt af foreningen
Hirtshals Turistbureau ikke er virksomhed omfattet af registreringspligten i lov om en rejsegarantifond. I
henvendelsen kan henvises til lovens § 8. Henvendelsen bør indeholde en angivelse af den budgetterede
omsætning samt størrelsen af denne sat i forhold til de øvrige almennyttige aktiviteter.
Hvis omsætningen udgør eller senere vokser til et registreringspligtigt omfang, vil aktiviteten blive omfattet
af nedennævnte regler. Det kan nævnes, at Kerteminde Turistbureau, Tversted Turistbureau og Viborg
Turistbureau er registrerede rejseudbydere.
2) Registrering i Rejsegarantifonden
9
fx tilbyder sitet ”Sykkelstien.info” (2.000 klik pr mnd) en bannerannonce for 400 kr årligt.
25
Alle etablerede virksomheder i Danmark, der i eget navn til kunder udbyder eller sælger rejseydelser
direkte eller gennem en formidler, skal registreres i fonden. Det er ulovligt at udbyde og sælge rejseydelser
i eget navn, hvis man ikke er registreret i fonden. Udgangspunktet er således, at dansk etablerede
virksomheder, der udbyder eller sælger rejseydelser til rejsekunder skal registreres i Rejsegarantifonden.
Reglerne er fastlagt i lov nr. 1192 af 8. december 2009, som blandt andet indeholder følgende paragraffer:
§ 1. Rejsegarantifonden er en privat selvejende institution, der skal yde kunder bistand. Fonden yder bistand i henhold
til §§ 5, 5 a og 6, når en kunde har indgået aftale om en rejseydelse med en registreringspligtig rejseudbyder eller
formidler for en udenlandsk rejseudbyder, jf. dog § 21.
§ 5. Når en kunde har indgået en aftale om en rejseydelse jf. § 2, stk. 1, nr. 1-3, kan kunden få beløb, der er erlagt som
betaling for et arrangement, godtgjort af fonden, hvis rejseudbyderens økonomiske forhold har medført, at en
rejseydelse ikke kan påbegyndes. Hvis rejseydelsen af samme grund afbrydes, kan kunden kræve godtgørelse fra
fonden for den del af vederlaget, som svarer til de ydelser, der ikke er opfyldt over for kunden.
§ 8, stk. stk. 2. Rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejseudbydere må kun udbyde og sælge rejseydelser,
såfremt de er registreret i Rejsegarantifonden. Registrerede rejseudbydere skal ved skiltning eller på anden
tilsvarende tydelig måde oplyse, at de er registreret i Rejsegarantifonden. Oplysningen skal være frit tilgængelig for
kunderne.
En ”rejseydelse” er defineret i lov om en rejsegarantifond § 2, stk. 1., og ydelsen kan defineres som en
pakkerejse, flytransport eller billeje i udlandet.
Der er tale om 3 elementer, som kan kombineres for at danne en ”pakkerejse”: Transport, indkvartering og
anden turistmæssig ydelse. Hvis mindst 2 af disse elementer sælges til kunden, og den samlede ydelse har
en varighed på over 24 timer eller omfatter overnatning, er der tale om en pakkerejse. For at den
turistmæssige ydelse udgør et særskilt element i en pakkerejse, skal den være væsentlig. Den kan enten
være væsentlig prismæssigt eller væsentlig for kunden på netop den ferie.
Udbud af cykelpakkerejser vil falde ind under definitionen ”pakkerejse” og vil som udgangspunkt kræve en
registrering i Rejsegarantifonden.
Rejsegarantifonden har udarbejdet en vejledning, der blandt andet beskriver fremgangsmåden ved
registrering, herunder anmeldelsesskema og oplysning om især økonomiske forhold. Det årlige
administrationsbidrag til fonden udgør 4.000 kr., og der vil være nogen administration forbundet med at
være registreret, f.eks. indberetning af kvartalsvise omsætningstal.
For nye virksomheder vurderes omsætningen ud fra driftsbudgettet. Ved en omsætning under 250.000 kr.
skal der ikke stilles garanti over for fonden, men hvis omsætningen er større skal stilles en bankgaranti på
300.000 kr. og endnu mere ved omsætning over 5 mio. kr.
Fonden undersøger også udbyderens økonomiske forhold, og hvis egenkapitalen er mindre end 4 pct. af
omsætningen og/eller likviditetsgraden er mindre end 1 pct., dvs. at de kortfristede forpligtelser er større
end den likvide kapital vil der blive stillet krav om forhøjet garanti. Fonden prøver herved at undgå at
26
komme i en situation, hvor rejseudbyderen forgriber sig på kundernes forudbetalinger og ikke er i stand til
at levere den ydelse, der betales for.
Driftsbudget
Nedenfor gennemgår vi de variable omkostninger, de faste omkostninger, tidsforbruget og det samlede
driftsbudget. Vi ser intet behov for et særskilt investeringsbudget. Beregningerne findes i regneark, som er
medsendt denne rapport.
Variable omkostninger
I ovenstående har vi identificeret spændet for salgspris. Samtidig har vi gennem samtaler med hoteller fået
en indikation af de mulige værelsespriser. Det skal bemærkes, at overnatningssteder ikke er villige til at
udleje værelser til de opgivne priser i juli måned. Fra andre operatører kender vi niveauet for omkostninger
i forbindelse med bagagetransport, hvilket her anvendes indtil et tilbud fra PostDanmark foreligger. I øvrigt
henvises til den omfattende udredning af bagageproblematikken i idékataloget fremsendt 2. januar 2012.
Cykeludlejning er sat til en forventet omkostning. Vi har hermed udgangspunktet for at beregne de variable
omkostninger:
Var iable o m ko s tn in ger
1 uge ferie er 5 overnatninger
ex moms
Basis (det viser sig dog, at vær.pris på 300 kr
pp er urealistisk. 500 kr ligeså)
Værelsespris pp
Overnatning, 5 overnatninger
Bagagehåndt 75 kr stk (x6)
Cykelleje 35 kr pp d (x 6)
Kort og materiale, incl porto, i alt 30 kr
Håndtering af resv. 1t for 2 personer
Sum
Bagagehåndtering er
nu 100 kr pp/d x 6
300
350
400
450
500
350
400
450
1500
450
1750
450
2000
450
2250
450
2500
450
1750
2000
2250
600
600
600
210
210
210
210
210
210
210
210
15
15
15
15
15
15
15
15
159
159
159
159
159
159
159
159
2334
2584
2834
3084
3334
2734
2984
3234
3000
3000
3000
3000
3000
3000
3000
3000
666
416
166
-84
-334
266
16
-234
Salgspris ex moms 600/pp/d (750 kr incl
moms))
Dækn in gs bidr ag
Bagagehåndtering
er nu 0 kr
1 mini ferie er 2 overnatninger
Overnatning, 2 overnatninger
600
700
800
900
1000
700
800
Bagagehåndt 75 kr stk (x 3)
225
225
225
225
225
0
0
0
Cykelleje 45 kr pp d (x 3)
135
135
135
135
135
135
135
135
Kort og materiale, incl porto, i alt 30 kr
15
15
15
15
15
15
15
15
Håndtering af resv. ½t for 2 pers
79
79
79
79
79
79
79
79
1054
1154
1254
1354
1454
929
1029
1129
1200
1200
1200
1200
1200
1200
1200
1200
146
46
-54
-154
-254
271
171
71
Sum
900
Salgspris ex moms 600/pp/d (750 kr incl
moms))
Dækn in gs bidr ag
De indrammede felter er de beregninger, der er
anvendt i driftsbudgettet.
Se gerne de medsendte beregninger (hvor hver parameter nemt kan ændres). Dækningsbidraget ved en
salgspris på 750 kr/nat (600 ex moms) er beskedent: Der er kun 166 kr pr ugetur (pp) og 171 kr pr minitur til
at dække de faste omkostninger for udbyderen.
27
Faste omkostninger
Fas te o m k.
ex . Mo m s
To t. o m k
390.000
Initiel investering
År 1
39.000
År 2
39.000
År 3
39.000
År 4
39.000
År 5
39.000
Medarbejdertid
Produktudvikling
Sæson tilrettelæggelse
Fra 2 uger fuldtid og faldende over år
24.419
19.535
14.651
12.209
12.209
Forhandle bagageløsning
1 uges arbejde + regulering år
11.099
8.879
8.879
4.440
4.440
Forhandle cykellejeløsning
Elastisk! Her sat til 5 dage og faldende
11.099
8.879
8.879
4.440
4.440
Booking-modul visitLL
Guidelines i år 1, redigering efterfølg.
10.000
2.000
2.000
2.000
2.000
Issuu på visitLL, tekst og tilrett
fra 2 uger til start og faldende
22.199
8.879
6.660
4.440
17.759
Tilrettlæg. reklame medier + net
Elastisk! Her sat til 5 dage og faldende
11.099
8.879
8.879
4.440
4.440
PR-arbejde start
1 - 2 dag
4.440
3.171
3.171
Presseture, arrang., modtage
1 - 2 dag
4.440
2.220
PR-arbejde, foto cred, afregn etc
1 - 2 dag
4.440
2.220
Producere materiale
1 - 2 dag
4.440
2.220
2.220
2.220
2.220
Forespørgsler, mail, tlf
200 henv over sæson, 10 min pr stk
10.571
10.571
10.571
10.571
10.571
38.000
195.245
38.000
154.455
38.000
142.911
38.000
121.759
38.000
139.518
Markedsføring
-
2.220
2.220
Salgsarbejde og levering
Udvikling af kompetencer
Salgsomk er variable omkostn
Ekstern afregn.
Grafisk arbejde, issuu katalog
?
15.000
Webservice i forb. Booking modul
?
15.000
Fotocredits
10 billeder a 1500
15.000
Mediebudget
50.000
Tekstforfatter
10.000
Lay out
I alt
10.000
Presseture
10x7500
Sum
Faste omkostninger
afskrives over fem år
75.000
190.000
Forudsætningerne for beregningerne af de faste omkostninger er nærmere beskrevet i de vedlagte ark.
Afhængigt af hvorvidt den initielle investering skal afskrives, er de faste omkostninger mellem 100.000 og
200.000 kr pr år. Størstedelen er interne omkostninger. I år 1 er der betydelige faste omkostninger i form af
tilrettelæggelse og produktion af markedsføringsmateriale: ca. 200.000 kr.
Det skal dog bemærkes, at vi har begrænset kendskab til omkostningsstrukturen i TaD. F.eks. har vi
beregnet omkostningen til en medarbejdertime til 317 kr (inkl ferie, pension, arbejdspladsomk. etc). Selv en
lille regulering af denne parameter vil give betydelige ændringer i summen af faste omkostninger.
Tidsforbrug
Mht organisering af arbejdet anbefaler vi at TaD selv står som turoperatør. Tabellen nedenfor samler
tidsforbruget uden for sæsonen (markedsføring, tilrettelæggelse) og i sæsonen (forespørgsler, håndtering) og viser, at der er tale om 2½ mnds arbejde i første år, faldende til ca. 2 mdr i de følgende år. Uden et
dybere kendskab til TaD’s organisation har vi en formodning om at organisationen er tilstrækkelig stor til at
kunne absorbere et workload på 2½ mnd. Samtidig er opgaverne en forlængelse af et turistbureaus
arbejde. Dvs. TaD har allerede de aktiver - ekspertisen og redskaberne - som skal anvendes for udføre
opgaverne bedst muligt. Der er tale om kontakt til turismeerhvervets partnere, forhandling, markedsføring
på web og print, pressekontakt etc.
28
Wo r klo ad o v er s ig t
År 1
År 2
År 3
År 4
År 5
Sæson tilrettelæggelse
77
61,6
46,2
38,5
38,5 NON-SÆSON
Forhandle bagageløsning
35
28
28
14
14 NON-SÆSON
Forhandle cykellejeløsning
35
28
28
14
14 NON-SÆSON
Issuu på visitLL, tekst og tilrett
70
28
21
14
56 NON-SÆSON
Tilrettlæg. reklame medier + net
35
28
28
14
14 NON-SÆSON
PR-arbejde start
14
10
10
0
0 SÆSON
Presseture, arrang., modtage
14
7
0
0
7 SÆSON
PR-arbejde, foto cred, afregn etc
14
7
0
0
7 NON-SÆSON
Producere materiale
14
7
7
7
7 NON-SÆSON
Forespørgsler, mail, tlf
33
33
33
33
341
238
202
135
191
100
25
75
200
50
150
250
62,5
188
300
75
225
300
75
225
6
13
16
19
19 SÆSON
38
75
94
113
113 SÆSON
Tidsforbrug i SÆSON
105
138
153
165
172 SÆSON
Tidsforbrug i NON-SÆSON
280
188
158
102
151 NON-SÆSON
Omsat til måneder
0,68
0,90
0,99
1,07
1,11 SÆSON
1,82
1,22
1,03
0,66
0,98 NON-SÆSON
2,50 2,11
2,02
1,73
I alt fast tidsforbrug
33 SÆSON
300
timer
250
200
Variabelt tidsforbrug
Ved 1:4 fordeling og antal rejser:
miniferier
ugeferier
1/2 time pr to pax v miniferie
1 time pr to pax v ugeferie
I alt pr år
150
100
50
år
0
1
2
3
4
5
Tidsforbrug i SÆSON
Tidsforbrug i NON-SÆSON
2,09
Omsætning og indtjening
Tilbage til driftsbudgettet: Som angivet i vores oprindelige tilbud, lægger vi et forsigtigt skøn for antallet af
solgte rejser. Ud fra et totalmarked på omtrent 1.700 organiserede rejser, mener vi, at TaD med en vel
eksekveret markedsføring og forberedelse kan sælge ca. 100 rejser i år 1. Det er uvist, hvordan disse vil
fordele sig på hhv miniferie og ugeferier, men her har vi sat forholdet til 1:3. Dvs at TaD sælger tre ugeferier
for hver miniferie. Begrundelsen er, at det er nemmere selv at arrangere en miniferie end en ugeferie. I
øvrigt har forholdet ingen betydning for driftsbudgettet, idet dækningsbidragene er næsten ens.
Driftsbudget
år 1
Antal solgte rejser
år 2
år 3
år 4
år 5
akkumuleret
100
200
250
300
300
25
50
63
75
75
Salg 1:3
Miniferier
Ugeferier
75
150
188
225
225
Omsætning miniferier
1.200
30.000
60.000
75.000
90.000
90.000
345.000
Omsætning ugeferier
2.587.500
3.000
225.000
450.000
562.500
675.000
675.000
DB miniferie
171
4.268
8.536
10.670
12.804
12.804
DB ugeferie
166
12.483
24.966
31.207
37.448
37.448
16.751
33.502
41.877
50.252
50.252
DB i alt
Faste omkostn
Resultat
195.245
154.455
142.911
121.759
139.518
-178.494
-120.953
-101.034
-71.507
-89.266
-561.254
I overensstemmelse med vores forudsigelse om det voksende marked, samt en forventning om at TaD vil
samarbejde med operatører (alene færgeselskaber vil give vækst), har vi antaget en vækst på 100 % i år 2,
og en mere beskeden vækst frem til år 5, hvor salget her er sat til at stagnere. Ikke fordi, vi forventer
29
afmatning i efterspørgslen, men fordi vi forestiller os en ”genopfindelse” af produktet i år 5 og dermed et
mindre fokus på salgsvækst.
Resultatet ifølge dette overslag er skuffende: Over fem år akkumulerer TaD et underskud på over 560.000
kr. ud af en akkumuleret omsætning på 2,9 mio kr. Beslutningen om organiserede cykelferier skal hermed
træffes på andet grundlag end det økonomiske rationale. Beslutningen træffes blandt andet på følgende
overvejelser:







Hvilken gevinst kommer til at tilflyde turisterhvervet i form af øget omsætning i skuldersæsonerne?
Er der muligheder for at involvere erhvervet, sådan at flere af de faste omkostninger dækkes
gennem fx annoncer i cykelferiekataloget? Eller gennem en indskudsordning? En indskudsordning
vil involvere erhvervet og sikre et ejerskab blandt aktørerne.
Cykelferieprodukterne sigter på at brede sæsonen ud. Er der dermed forhold - udover den direkte
omsætningsøgning - der berettiger, at initiativet gennemføres på trods af de negative beregninger?
Er efterspørgslen efter fornyelse blandt hhv turismeerhvervets aktører og gæsterne så stærk, at det
berettiger en risikofyldt investering? Er der alternativer til cykelferieprodukterne, der synes mere
lovende?
For så vidt TaD tilslutter sig rapportens præmis vedr. vækst i dansk cykelturisme, ønsker TaD da at
være en frontløber på dette marked eller vil man gå ind i en skærpet konkurrencesituation senere
hen?
Er der en gevinst for turistdestinationen Lysets Land som helhed gennem markedsføringen af
cykelferieprodukterne, som ikke er medregnet her?
Kan man med bedre viden skrue på forudsætningerne - pris, omkostninger, timepriser,
salgsmængder etc, sådan at dækningsbidragene opnår tilfredsstillende størrelse?
Afsluttende bemærkninger og køreplan
Dansk Cyklist Forbund er involveret i stadigt flere projekter inden for cykelturisme i Danmark. Interessen for
”den ny cykelturisme” er mærkbar blandt turistsamarbejder, naturparker, kommuner etc. Men vi ser også,
at det er de initiativer, der bæres frem af ildsjæle - med ejerskab og entusiasme, der får grobund og vækst.
Den mere distancerede tilgang bærer sjældent frugt. Vi vil derfor afslutte denne forretningsplan med en helt uinviteret - formaning om, at den vigtigste opgave for TaD er at sikre, at cykelpakkeinitiativet får
opbakning, involvering og medejerskab fra turismeerhvervet.
Tilslutningen til workshop i Hirtshals i februar 2012 var beskeden, hvilket peger mod, at turismeerhvervet i
Lysets Land endnu ikke er overbevist om cykelturismens lovende potentiale. Det har været en uudtalt
præmis i forretningsplanen, at overnatningssteder og cykeludlejere ville støtte op om initiativet. Desværre
viste rundringning til overnatningssteder, at de kun vidste lidt om initiativet, og at enkelte aktørers
parathed til at finde gode priser udenfor juli måned var træg. Vi anbefaler derfor denne køreplan:
Periode
Forår 2012
Aktivitet
Identifikation af de overnatningssteder og cykeludlejere, der er afgørende for
forankring af initiativet. Samtaler om modeller og prisniveauer.
Dialog med de involverede kommuner om vigtigheden af initiativet, og dermed deres
handlingspligt mht skiltning, vejbelægning, servicesteder etc.
30
Forsigtig start på produkterne ud fra idékataloget: Et felt på Lysetsland.dk, der fortæller
at TaD har færdige ruteforslag og er behjælpelig med at sammensætte en cykelferie (Vil
du cykle på toppen? – ring til os!)
Udbrede kendskabet til TaD’s intention med cykelferiepakkerne til turismeerhvervet, fx
ved at fortælle erfaringer fra udland og indland (DCF kan være behjælpelig), samt
konkretisere den enkelte aktørs bidrag ved at fortælle om ”Det gode cykelværtsskab”.
Kort sagt: Sælge ideen ind på ny og involvere samarbejdspartnere.
Udvikle flere dagsture vha cyclistic.dk og udbrede kendskabet til platformen til
cykeludlejere, sommerhusudlejere, overnatningssteder etc. Hermed opfyldes formålet
om at tilbyde gæster i Lysets Land flere aktiviteter og mere indhold i ferien.
Sommer 2012
Løbende arbejde på tekst, foto, der kan bruges til næste års Issuu katalog og
markedsførings- og pressemateriale.
Udnytte kontakt med eventuelle cykelturister til at få feedback på Lysets Land som
cykeldestination. Også samle feedback på dagsture for eventuelle udvidelser eller
forbedringer for sæson 2013.
Efterår 2012
Ny dialog med identificerede nøglespillere fra foråret - og kontakt til flere, sådan at der
dannes et net af aktører, der står sammen om initiativet: Involvering.
Indgå aftaler om allotments og med cykeludlejere. Indgå endelig aftale med
PostDanmark (kræver at alle overnatningsadresser er i hus, samt at der ligger en plan
for ”trafikmængde” over ugedage).
Produktion af Issuu-katalog for 2013. Skal ligge på hjemmeside i december 2012.
Inkorporere bookingmodul (eller afgøre model for booking)
Vinter
2012/2013
Markedsføringsmateriale. Aftaler med VDK. Facebook gruppe (forproducere postings).
Forberede og aftale presseture i april. Gennemkøre rute
Forår 2013
Såfremt der ikke er indgået aftale med PostDanmark i efterår/vinter, skal der aftales
redskaber til bagagetransport: biludlejningsfirma + studerende eller efterlønner. Disse
modeller er udførligt beskrevet i idékataloget. Presseture i april.
SÆSON start i maj
Sommer 2013
SÆSON (minus juli), booking, helpline
Efterår 2013
Vurder feedback. Fra gæster og fra de involverede aktører. Inviter til evaluering - også
blandt de indirekte aktører (keramikværksteder, iskiosker, naturvejledere, teknik- og
miljøansvarlige i kommunen, færgeselskaber, Skagensbanen… etc etc)
Nye allotment aftaler etc - som sidste år. Ny Issuu katalog.
31
Bilag
A. Vedr. afsnittet Analyse, Efterspørgsel:
Cykler ombord på færgeruterne:
Frederikshavn-Göteborg
Frederikshavn-Oslo
Hirtshals-Larvik
Hirtshals-Langesund
Hirtshals-Kristiansand
Hirtshals-Stavanger-Bergen
Sum
Index
2006
6.481
1.166
0
361
0
0
8.008
100
2007
5.612
1.549
0
212
0
0
7.373
92
2008
6.134
2.475
0
166
0
0
8.775
110
2009
5.078
2.049
2.307
0
10.286
809
20.529
256
2010
4.859
1.812
2.222
0
10.797
846
20.536
256
Sum for Sverige
6.481
5.612
6.134
5.078
4.859
Sum for Norge
1.527
1.761
2.641
15.451
15.677
Index Sverige
100
87
95
78
75
Index Norge
100
115
173
1.012
1.027
Kilde: DST, Statistikbanken, Transport, Persontransport, Udenrigs færgetransport efter færgerute og enhed.
Priser på Stena Line (2011) er op til 435 kr for en cykel for en enkeltrejse ml. Frederikshavn - Gøteborg, og
110 kr for Oslo - Frederikshavn. Color Line tager ca. 75 kr for en cykel på Hirtshals - Larvik. Fjord Line
nævner priser for cykel som ”fra 39 kr” (MS Stavangerfjord) og ”fra 53 kr” (Fjord Line Express).
B. Vedr. afsnittet Forretningsplan, Mediemix, øvrige udland:
Disse medier kan også være givtige at fodre med pressemeddelelser og artikler:
 Aktiv Radfahren udgives af BVA BikeMedia GmbH, www.radfahren.de
 www.radtouren.de, internetmagasin
 www.trekkingbike.com udgives af Delius Klasing Verlag GmbH
C. Vedr. ”Konkret om allotment og serviceaftaler”. Vi har indhentet oplysninger vedr. rack rates fra Skaga
Hotel, Badehotel Lønstruphus, Feriehotel Tannishus, Herman Bang B&B, og fået oplysninger gennem
tredjepart eller via hjemmeside for Color Hotel Skagen, Sindal Kro & Hotel, Cafeen det bette hotel.
Endvidere har vi prisindikationer fra Danske Kroer og Hoteller.
D. Medsendt separat: filen 2012-01-24 Drifts- og inv budget f TaD.xlsx
E. Medsendt separat: filen 2012-02-20 TaD keyword_ideas.xls
F. Medsendt separat: filen 2012-01-27 Transskription af Fokusgruppe møde d. 26. januar.doc
G. Medsendt separat: filen Horesta DRF Rammeaftale 2003 2010.doc
32