iver kleive knut reiersrud povl dissing
som den gyldne sol iver kleive povl dissing knut reiersrud kærlighed er lysets kilde4.01 2. far verden, farvel 5.20 3. glade jul3.25 4. den store, hvide flok vi se2.59 5. krist stod op af døde3.21 6. sorrig og glæde de vandre til hobe 6.16 7. mit hjerte altid vanker3.46 8. i østen stiger solen op 5.46 9. dejlig er jorden 4.26 10. jeg ser dig, søde lam, at staa5.55 11. som den gyldne sol frembryder4.53 12. hil dig, frelser og forsoner5.26 1. produsent: erik hillestad utgitt av kirkelig kulturverksted og cantando musikkforlag fxcd 396 kirkelig kulturverksted 2013 www.kkv.no | den mektige | akustikken og det fantastiske Marcussen-orgelet i Odenses store Katedral, er de to viktigste grunnene til at Iver Kleive og Knut Reiersrud siden 1991, hvor de spilte inn ”Blå koral”, har brukt denne kirken som innspillingssted for en serie plateproduksjoner. På flere av disse har også Povl Dissing tatt del. | norsk salmetradisjon | er uløselig knyttet til fire store danske salmediktere: Kingo, Brorson, Grundtvig og Ingemann. I anledning utgivelsen av ny norsk salmebok 1. Søndag i advent 2013, gir Kirkelig Kulturverksted og Cantando Musikkforlag ut en nytolkning av tre originalsalmer av hver av disse fire diktere. | den tidligste | av dem, Thomas Kingo var biskop nettopp i Odense Domkirke i årene 1677 til 1703, mens han skrev mange av sine mest betydelige salmer. Fremdeles er hans røde, gyldne messehakel i bruk blant prestene i denne kirken, detaljer av denne kan du se på dette albumet. Dermed knytter vi platen du holder i hendene også visuelt til den salmedikter som la et viktig fundament for de tre andre dikterne. povl dissing: vokal iver kleive: orgel knut reiersrud: gitarer arrangementene er gjort av iver kleive og knut reiersrud. innspilt i st. knuds kirke, odense domkirke 7.-10.oktober 2013. mikset i studio nordraak november 2013. lyd: martin abrahamsen mastering: bjørn engelmann, cutting room, stockholm foto: nils lund pedersen design: geir henriksen • blæst design støttet av fond for utøvende kunstnere KÆRLIGHED ER LYSETS KILDE 1. TEKST: N.F.S. GRUNDTVIG 1853 MEL: LUDVIG M. LINDEMAN 1862 Kærlighed er lysets kilde, Kærlighed er livets krone, kærlighed er livets rod, kærlighed er lysets glans, derfor er Guds råd så milde, derfor sidder på Guds trone derfor er Guds Ånd så god, Jesus nu med strålekrans; som vor frelser har forklaret, han, som lyset er og livet, Ånden selv os åbenbaret, har for os sig selv hengivet, som vi føler i Guds fred bliver i og lever ved og det håb, vi trøstes ved. Guds, sin Faders, kærlighed. Kærlighed er Lovens fylde og fuldkommenhedens bånd, den er, hvad vor Gud vi skylde, den er frugten af hans Ånd; derfor med Guds-kærligheden vokser op om kap Guds-freden, vorde skal vi og ved den ét med sjælens bedste ven. 2. FAR VERDEN, FAR VEL TEKST: THOMAS KINGO 1681BEARBEJDET 1854 OG 1899 MELODI: H.O.C. ZINCK 1801 Far, verden, far vel, Ak, kødelig lyst, jeg kedes ved længer at være din træl! som mangen med dødelig læbe har kyss’t! De byrder, som du haver byltet mig på, dit fængende tønder, din flyvende gnist dem kaster jeg fra mig og vil dem forsmå, blev mangen til evige luer til sidst; jeg river mig løs, og jeg kedes nu ved din skål synes honning, men drikken er led, forfængelighed! forfængelighed! O rigdom og guld, Så far da, far vel! du jorderigs afgud i skinnende muld! du skal nu ej længer bedrage min sjæl, Du est dog af verdens de skuffende ting, bedragerske verden, jeg takker dig af som vokser, aftager og veksles omkring, og sænker dig ned i forglemmelsens grav; du est dog i højeste mærke og med jeg længes at trøstes for sorrig og nød forfængelighed! i Abrahams skød! 3. GLADE JUL TEKST: B.S. INGEMANN 1850 OG 1852 MELODI: FRANZ GRUBER 1818 Glade jul, dejlige jul, Fred på jord, fryd på jord, engle dale ned i skjul! Jesusbarnet blandt os bor! Hid de flyve med Paradis-grønt, Engle sjunge om barnet så smukt, hvor de se, hvad for Gud er kønt, han har Himmerigs dør oplukt, lønlig iblandt os de gå. salig er englenes sang. Julefryd, evige fryd, Salig fred, himmelsk fred hellig sang med himmelsk lyd! toner julenat herned! Det er englene, hyrderne så, Engle bringe til store og små dengang Herren i krybben lå, bud om ham, som i krybben lå, evig er englenes sang. fryd dig, hver sjæl, han har frelst! 4. DEN STORE, HVIDE FLOK VI SE TEKST: HANS ADOLPH BRORSON 1765 MELODI: NORSK FOLKETONE (HEDDAL) Den store hvide flok vi se som tusind bjerge fuld af sne, med skov omkring af palmesving, for tronen, hvo er de? Det er den helteskare, som af hin den store trængsel kom og har sig to’t i Lammets blod til Himlens helligdom! Dér holder de nu kirkegang med uophørlig jubelklang i høje kor, hvor Gud han bor blandt alle engles sang. 5. KRIST STOD OP AF DØDE TEKST: TYSK 12. ÅRH. BEARBEJDET OMKRING 1500. DANSK 1528. BEARBEJDET 1642. N.F.S. GRUNDTVIG 1815 OG 1845. THOMAS LAUB 1889 MEL: LUDVIG M. LINDEMAN 1871 Krist stod op af døde Krist stod op af døde, i påske-morgenrøde! afsonet er vor brøde! Thi synger lydt og sjæleglad Thi synger lydt og sjæleglad hans menighed i allen stad: hans menighed i allen stad: Ære være Gud i det høje! Ære være Gud i det høje! Krist stod op af døde, i Himlen vi ham møde! Thi synger lydt og sjæleglad hans menighed i allen stad: Ære være Gud i det høje! 6. SORRIG OG GLÆDE DE VANDRE TIL HOBE TEKST: THOMAS KINGO 1681 MEL: NORSK FOLKETONE Sorrig og glæde de vandre til hobe, Dejligste roser har stindeste torne, lykke, ulykke de gange på rad, skønneste blomster sin tærende gift, medgang og modgang hinanden tilråbe, under en rosenkind hjertet kan forne, solskin og skyer de følges og ad. for dog at skæbnen så sælsom er skift! Jorderigs guld I våde-vand er prægtig muld, flyder vort land, Himlen er ene af salighed fuld. Himlen har ene lyksaligheds stand. Alle ting har sin foranderlig lykke, Angest skal avle en varende glæde, alle kan finde sin sorrig i barm. kvide skal vinde sin tot ud af ten. Tit er et bryst under dyrebart smykke Armod skal prydes i rigeste klæde, opfyldt af sorrig og hemmelig harm. svaghed skal rejses på sundeste ben. Alle har sit, Avind skal stå stort eller lidt, fængslet i vrå, Himlen alene for sorgen er kvit. Himlen kan ene alt dette formå. Lad da min lod og min lykke kun falde, hvordan min Gud og min Herre han vil, lad ikkun avind udøse sin galde, lad kun og verden fulddrive sit spil! Sorrig skal dø, lystigheds frø blomstre på Himle-lyksaligheds ø! 7. MIT HJERTE ALTID VANKER TEKST: HANS ADOLPH BRORSON 1732 MEL: NORSK VARIANT AV SVENSK FOLKETONE Mit hjerte altid vanker En spurv dog har sin rede i Jesu føderum, og sikre hvilebo, did samles mine tanker en svale ej tør lede i deres hovedsum; om nattely og ro, dér er min længsel hjemme, en løve véd sin hule, dér har min tro sin skat, hvor den sin ro kan få; jeg kan dig aldrig glemme, skal da min Gud sig skjule du søde julenat. i andres stald og strå? Du mørke stald skal være Ak, kom! jeg vil oplukke mit hjertes frydeslot, mit hjerte, sjæl og sind dér kan jeg daglig lære med tusind længselssukke, at glemme verdens spot; kom, Jesus, dog herind! dér kan jeg bedst besinde, Det er ej fremmed bolig, hvori min ros består, du har den selv jo købt, når Jesu krybbes minde så skal du blive trolig mig ret til hjerte går. udi mit hjerte svøbt. 8. I ØSTEN STIGER SOLEN OP: TEKST: B.S. INGEMANN 1837 MELODI: C.E.F. WEYSE 1837 I østen stiger solen op: Den hilser os fra lysets hjem, Den spreder guld på sky, hvor størst Guds lys oprandt går over hav og bjergetop, med stjernen over Betlehem, går over land og by. som østens vise fandt. Den kommer fra den favre kyst, Og alle stjerner neje sig, hvor Paradiset lå; hvor østens sol går frem: den bringer lys og liv og lyst den synes dem hin stjerne lig, til store og til små. der stod ved Betlehem. Den hilser os endnu så smukt Du soles sol fra Betlehem! fra Edens morgenrød, Hav tak og lov og pris hvor træet stod med evig frugt, for hvert et glimt fra lysets hjem hvor livets væld udflød. og fra dit Paradis! 9. DEJLIG ER JORDEN! TEKST: B.S. INGEMANN 1850 MEL: BRESLAU 1841 Dejlig er jorden! Tider skal komme, Prægtig er Guds Himmel! tider skal henrulle, Skøn er sjælenes pilgrimsgang! slægt skal følge slægters gang; Gennem de favre aldrig forstummer riger på jorden tonen fra Himlen går vi til Paradis med sang. i sjælens glade pilgrimssang. Englene sang den først for markens hyrder; skønt fra sjæl til sjæl det lød: Fred over jorden! Menneske, fryd dig, os er en evig frelser fød! 10. JEG SER DIG, SØDE LAM, AT STÅ TEKST: HANS ADOLPH BRORSON 1765 MEL: NORSK FOLKETONE (LOM) ARR: IVER KLEIVE OG BENDIK HOFSETH Jeg ser dig, søde Lam, at stå Uskyldig Lam! så ynkelig på Zions bjergetop. du ville ofres hen. Men ak, den vej, du måtte gå, Din kærlighed har bundet dig så tung, så trang derop! at få os løst igen. O byrde, som på dig var kast: Du led og sled vort fængsels bånd al verdens skam og last! med naglet fod og hånd; Så sank du i vor jammer ned du gik som løve af din grav, så dybt, som ingen ved. vor død du plyndred af. Hvor vrimler nu omkring din stol en flok så hvid som sne! Hvert øje glimrer som en sol, at det Guds Lam må se. Det ord om Lammets slaveri for os, for os at fri, gør midt blandt alle engles sang endnu den stærkest’ klang. 11. SOM DEN GYLDNE SOL FREMBRYDER TEKST: THOMAS KINGO 1689 MEL: JOHANN SCHOP 1642 Som den gyldne sol frembryder Tak, o store sejerherre, gennem den kulsorte sky tak, o livsens himmelhelt, og sin stråleglans udskyder, som ej døden kunne spærre så at mørk og mulm må fly, i det helvedmørke telt! så min Jesus af sin grav Tak, fordi at du opstod og det dybe dødens hav og fik døden under fod! opstod ærefuld af døde Ingen tunge kan den glæde imod påske-morgenrøde. med tilbørlig lov udkvæde. Du til livet mig skal vække ved din stor’ oprejsnings kraft. Lad kun gravens jord mig dække, orme tære al min saft, ild og vand opsluge mig; jeg dør i den tro til dig, at jeg skal til liv opstande ud af dødens grumme lande. 12. HIL DIG, FRELSER OG FORSONER! TEKST: ARNULF AF LOUVAIN FØR 1250. N.F.S. GRUNDTVIG 1837 MEL: C.C. HOFFMANN 1878 Hil dig, Frelser og Forsoner! Ak! nu føler jeg til fulde Verden dig med torne kroner, hjertets hårdhed, hjertets kulde. du det ser, jeg har i sinde Hvad udsprang af disse fjelde, rosenkrans om kors at vinde, navnet værd, til at gengælde, giv dertil mig mod og held! Frelsermand, din kærlighed? Hvad har dig hos Gud bedrøvet, Dog jeg tror, af dine vunder og hvad elsked du hos støvet, væld udsprang til stort vidunder, at du ville alt opgive mægtigt til hver sten at vælte, for at holde os i live, til isbjerge selv at smelte, os dig at meddele hel? til at tvætte hjertet rent. Kærligheden, hjertegløden Derfor beder jeg med tårer: stærkere var her end døden; Led den ind i mine årer, heller giver du end tager, floden, som kan klipper vælte, ene derfor dig behager floden, som kan isbjerg smelte, korsets død i vores sted. som kan blodskyld tvætte af Takk til Domorganist Randi Mortensen og kirketjener Poul Jørgensen, Dorman Smith, Ole Herltoft, John Andersen, Marianne Jul og Pia Sandager - Musik & Sang, Flemming Pless, Kingo Koret i Tjørnuvík på Færøyene.
© Copyright 2024