Genforeningsekspressen 14 dages eventyrlig rejse gennem Vietnam Rejse til Vietnam med Genforeningsekspressen Vietnam med dansk rejseleder 2 Genforeningsekspressen Vietnam med dansk rejseleder Genforeningsekspressen Hanoi 14 dages eventyrlig rejse gennem Vietnam Halong-bugten Hanoi – Halong-bugten – Hué – Hoi An – MekongDeltaet – Saigon By Bus DAG BY Hué Hoi An Fly Få sjælen med, når vi på denne specielle tur gennem Vietnam i stedet for at flyve benytter det legendariske tog Genforeningsekspressen, der binder det forenede Nord- og Sydvietnam sammen. Rejsen er desuden sammensat så du kan vælge mellem vores populære udflugtspakker eller mere tid til fordybelse i Vietnams byer. Vi starter i den charmerende hovedstad Hanoi i nord med mulighed for udflugter og et minicruise på den smukke Halongbugt. Vi kører med toget til Hue, hvor man kan opleve Kejserpaladset og Parfume-floden, videre til kystbyen Hoi An. Den sidste strækning går til Saigon, hvor man kan opleve minder fra krigen og komme på udflugt i det eventyrlige Mekong-delta. Båd Tog VIETNAM Can Tho Saigon Cai Be OVERNATNINGKLASSENÆTTERtransport AFREJSER 2013 1 - 2 København - Hanoi 2 - 4 Hanoi First Eden Hotel 4 - 5 Halong Bugten 5 - 6 Hanoi - Hué Togrejse 6 - 7 Hué Mondial Hotel 7 - 9 Hoi An Emerald hotel 9 -10 Hoi An/ Saigon 10-13 Saigon May Flower Hotel 13-14 Hanoi First Eden Hotel ***2 Bai Tho Junke Per person i delt dobbeltværelse 1 1 ***1 ***2 Togrejse 02.09, 14.09, 21.09.......... kr.10.990,Finnair - afrejse fra København 1 *** ***3 ***1 Tillæg per person i eneværelse 14-14 Hanoi - København Tillæg enekupe*............ kr.1.590,*enekupe på toget er ikke inkluderet *** Vi flyver med TILMELDING DaGama Travel: Tlf. 36 38 00 00 Web: www.dagama.travel Email: [email protected] 3 Forbehold for trykfejl – Pris beregnet 10.05.2013 /JTO Marketing opdateret 10.06.2013 / PBS - Tekst opdateret 22.05.2013 / JTO Genforeningsekspressen Vietnam med dansk rejseleder TEMPERATUR & NEDBØR Nedbør (mm) Hanoi C˚ 700 35 600 30 500 25 400 20 300 15 200 10 100 5 0 JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Dagtemp. Nedbør (mm) Nattemp. Hoi An 0 Nedbør C˚ 700 35 600 30 500 25 400 20 300 15 200 10 100 5 0 JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Dagtemp. Nedbør (mm) Nattemp. Saigon 0 Nedbør C˚ prisen INKLUDERER • • • • • • • • • • Fly tur/retur København – Hanoi med Finnair. Alle flyskatter og afgifter. Bidrag til Rejsegarantifonden. Ekspeditionsgebyr (kr. 130,-). Fuld forplejning på den oversøiske flyvrejse. 9 nætter i delt dobbeltværelse på 3-stjernede hoteller. Eventuelle ændringer sker til samme eller bedre kvalitet. 2 nætter på tog “Genforeningsekspressen” i 4 personers sovekupeer, 1. klasse (mulighed for opgradering til 2 personers kupe eller til flyrejse og ophold på hotel. Al transport, udflugter, entréer og forplejning jf. program Erfaren dansk rejseleder. Engelsktalende lokalguider. Prisen inkluderer ikke • • • • • • • • Udflugtspakke A og B. skal tilkøbes. Sygdomsafbestillingsforsikring og Rejseforsikring. EU-Produktansvarsforsikring (kr. 20,-). Provinstilslutning. Øvrige måltider og drikkevarer. Drikkepenge (beregn ca. kr. 250-300,-). Tillæg for eneværelse. Alt der ikke er nævnt under “Prisen inkluderer”. togrejsen ned gennem vietnam Prisen er baseret på ophold i 4-personers kupe. Tillæg for egen kupe er kr. 990,-/person ved 2 personer, kr. 2.870,- /person ved 1 person. Opgradering til flyrejse Hanoi - Hué og Danang - Saigon samt overnatning på hotel i hhv Hué og Saigon er kr. 1.980,- i delt dobbeltværelse og Kr. 2.490,- i eneværelse. SKAL oplyses ved bestilling af rejsen. 700 35 600 30 500 25 400 20 300 15 200 10 Rejsen gennemføres ved min. 20 og maks. 33 deltagere. 100 5 BETALING 0 0 Depositum (25% af rejsens pris) og restbeløb indbetales i henhold til ordrebekræftelse. JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Dagtemp. Nattemp. Nedbør FORLÆNGELSE / ÆNDRINGER Rejsen sælges som en hel “pakke” og ved ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de dele af pakken, der ikke benyttes. Individuel hjemrejse kan arrangeres, såfremt der er plads på flyene, og mod et tillæg. Derudover kommer tillæg for evt. ekstra arrangement. Forlængelse skal bestilles senest 40 dage før afrejse. Endelig pris på forlængelsen garanteres først ved bekræftelse af fly og hotel. DELTAGERANTAL TILSLUTTET & MEDLEM AF Rejsegarantifonden reg. nr. 2250, samt Danmarks Rejsebureau Forening. 4 Genforeningsekspressen Vietnam med dansk rejseleder UDFLUGTSPAKKER Udflugterne er udførligt beskrevet i rejseprogrammet på de følgende sider. For at give vores gæster størst mulig indflydelse på rejsen har vi på denne tur valgt at inkludere et minimum af udflugter og måltider og til gengæld tilbyde to valgfri tilkøbspakker med de mest populære udflugter. Så kan man vælge at opleve Vietnam i sit eget tempo og med mere tid på egen hånd og alligevel nyde godt af pakkerejsens komfort og sikkerhed. Generelt vil der i alle byer være en orienterende byrundtur inkluderet i rejsens pris. Derefter kan man selv vælge om man ønsker at deltage i de organiserede udflugter med vores danske rejseleder. I rejsens pris er desuden inkluderet daglig morgenmad samt velkomstmiddag og afskedsmiddag. Frokost og middag er inkluderet i udflugtspakkerne. Udflugtspakkerne skal bestilles hjemmefra før afrejse. Udflugtspakke A:kr. 1.490,• Heldags tur til Ninh Binh med Lua Hu, Tam Coc-grotterne og vanddukketeater. • Heldagstur i Hue til Kejserpaladset, mausoleerne samt sejltur på Parfume-floden. • Cykeludflugt ved Hoi An. • Heldagstur til Cu Chi-tunnellerne, genforeningspaladset og krigsmuseet i Saigon. • Heldagstur til Mekong-deltaet. Vi tilbyder to forskellige udflugtspakker: Udflugtspakke B:kr. 790,- En pakke med fem gode i udflugter i Hanoi, Hue, Hoi An og omkring Saigon samt en udflugt på 2 dage/1 nat til Halong-bugten med overnatning i vietnamesisk junke. • 2 dage/1 nats udflugt til Halongbugten med overnatning på vietnamesisk junke. På vores byrundtur i hovedstaden Hanoi skal vi en tur med cykeltaxi rundt i den gamle bydel - en herlig oplevelse. 5 Genforeningsekspressen DAG 1 | KØBENHAVN – HANOI | Udrejse til Vietnam Vi mødes i Københavns Lufthavn og sætter kursen mod Vietnam, hvor vi lander den efterfølgende dag. Der er denne dag inkluderet forplejning på flyveturen til Vietnam. DAG 2 |HANOI | Orienterende byrundtur Vi ankommer tidligt om morgenen til Vietnams hovedstad, Hanoi, og da vi først får vores værelser på hotellet efter frokost begynder vi dagen med en rundtur for at få overblik over byen. Hanoi betyder ”baglandet mellem floderne” og byen ligger på hellig jord i Den Røde Flods delta i midten af det nordlige Vietnam. Ifølge overleveringen blev byen grundlagt i år 1010 under det første Ly-dynasti og fungerede som hovedstad frem til år 1802. Dernæst blev hovedstaden flyttet til Hué i det centrale Vietnam. Under franskmændene, som besatte byen i 1882, var Hanoi det administrative centrum for det franske protektorat Tonkin og 1902-1945 for hele Fransk Indokina. Vietnam med dansk rejseleder Byen blev præget af at være både kejserby med citadel og administration samt handelsby med markedsplads og til¬¬hørende håndværkerlav. Efter Augustrevolutionen i 1945 udråbte Ho Chi Minh den selvstændige republik Vietnam fra Ba Dinhpladsen midt i byen. Og byen blev da hovedstad i Nordvietnam frem til genforeningen i 1976 og derefter for det forenede Vietnam. Vi begynder med et besøg ved Ho Chi Minhs imponerende marmormausoleum, og vi ser hans tidligere hjem, hvor han tilbragte sit sidste årti i spartanske omgivelser. Vi ser Præsidentpaladset, som blev bygget af franskmændene i 1906 til Indokinas guvernør, og fortsætter til En-søjlepagoden fra det 11. århundrede. Herefter besøger vi Litteraturtemplet fra 1070, der er et udsøgt eksempel på traditionel vietnamesisk arkitektur. Templet blev bygget til ære for den kinesiske filosof Konfutse, og i 1076 blev templet indviet som Vietnams første universitet med det formål at uddanne sønnerne af hoffets embedsmænd, mandarinerne. Det var meget svært at opnå et doktorat, så kejser Le Thanh Tong beordrede i 1484, at der skulle fremstilles en stenplade for hver mand som opnåede et doktorat. I perioden 1442 til 1778 var der 116 eksaminer, hvoraf kun 82 opnåede at få opstillet en plade. Disse stenplader bærer navn og fødested på de kandidater, som bestod de anstrengende mandarineksaminer. Pladerne står på ryggen af store stenskildpadder, der er et symbol på lang levetid. Vi spiser frokost på en lokal restaurant og kører nu til hotellet og bliver indlogeret på vores værelser. Nu er der lidt tid til at slappe af og komme til hægterne efter den lange flyrejse. Vi anbefaler en dejlig kropseller fodmassage for at løsne op i ømme muskler og led og få kroppen i den rette afslappede feriestemning (koster ca. 65 kr. og arrangeres af vores lokale guide). Uden for hotellet venter Hanois spændende liv på gader og stræder, og der er rig mulighed for at gå en hyggelig tur i nærområdet. Først på eftermiddage fortsætter vi vores rundtur ved Hoan Kiem-søen, der ligger som Hanois hjerte midt i Vi bor centralt i hjertet af Hanoi´s gamle bydel - med det myldrende liv lige uden for døren. 6 Genforeningsekspressen Vietnam med dansk rejseleder På vores udflugt til Ninh Binh oplever vi en eventyrlig smuk sejltur i små både blandt rismarker og kalkstensbjerge. byen og er et livgivende åndehul for byens indbyggere. Rundt om søen er der et bælte af træer og grønne plæner, og her slapper Hanoi af. Der læses, udøves alverdens former for kendte og for os danskere ukendte gymnastiske øvelser, samtales, vandres rundt om søen, fiskes eller der filosoferes over livet i al almindelighed. Søen har to små øer; den ene med Skildpaddetårnet, Thap Rua, og den anden med Ngoc Son-templet, som vi besøger. Templet er fra det 18. århundrede og den flotte røde bro Thu Huc, ”Den opstående Sol”, fører os over til øen. Nu venter en række af de velkendte vietnamesiske cykeltaxier på at bringe os rundt på en spændende tur i Hanois gamle bydel. Den gamle bydel stammer fra det 13. århundrede og omtales ofte som ”de 36 gader” pga. de forskellige lav, der etablerede sig separat i hver sin gade. Selvom gaderne stadig bærer navnene efter de oprindelige professioner, er det ikke ensbetydende med, at de stadig sælger de oprindelige varer. Papir sælges for eksempel stadig på Hang Ma eller ”Papirgaden”, mens flag og stearinlys i dag sælges på Hang Quant eller ”Fanegaden”, og på Hang Buom eller ”Sejlgaden” sælges nu mad og slik. På vores cykeltaxatur passerer vi utallige små charmerende huse og butikker, samt det store Dong Xuanmarked, som er nyttigt for de lokale og interessant for os rejsende. Om aftenen samles vi til en fælles velkomstmiddag. Der denne dag inkluderet morgenmad på flyet samt frokost og aftensmad i Hanoi DAG 3 |HANOI | På egen hånd eller udflugtspakke A: Ninh Binh – Tam Coc-grotterne – vanddukketeater Har man ikke valgt udflugtspakke A er dagen og aftenen ledig til på egen hånd at udforske Hanois hyggelige gader og boulevarder. Har man tilmeldt sig udflugtspakke A begynder dagen med at vi kører til Ninh Binh for at besøge den historiske by Hua Lu og se Tam Coc-grotterne. 7 Første mål er den Hua Lu, som under Dinh- og Le-dynastierne omkring år 1.000 var hovedstad i området. Området dækker et areal på ca. 3 km2 i et smukt område med rismarker og særprægede kalkstenklipper, og der er masser af gamle templer og spændende forsvarsværker at udforske i den gamle befæstede by. Bagefter tager vi en skøn rolig tur med robåde ned ad Ngo Dong-floden til Tam Coc-grotterne. Vi begynder med at sejle gennem de frodige grønne landskaber med rismarker og kalkstensklipper og når ad den vej frem til grotterne, der strækker sig over 200 meter og er en betagende naturoplevelse. Vi kører tilbage til Hanoi, hvor vi slutter dagen med at opleve det berømte vanddukketeater. Denne form for teater er en over 1.000 år gammel teatertradition, der kun findes i Vietnam, og som blev udviklet af bønderne i landdistrikterne omkring Hanoi og opført i de perioder, hvor risene kunne passe sig selv. Efter forestillingen er der middag på lokal restaurant. Genforeningsekspressen Vietnam med dansk rejseleder Vores sejltur i Vietnamesisk junke blandt tusindvis af kalkstens øer er en magisk oplevelse. DAG 4 |HANOI / HALONGBUGTEN | På egen hånd i Hanoi eller udflugtspakke B: Halong-bugten Har man ikke valgt udflugtspakke B er de næste to dage ledige og på egen hånd. Har man tilmeldt sig udflugtspakke B er dagens mål den fascinerende og smukke Halong-bugt, hvor mere end 3.000 stejle kalkstensøer ligger strøet ud i vandet og skaber en forunderlig mystisk stemning. ”Halong” betyder ”hvor dragen stiger ned i havet”, og en legende fortæller, at bugten blev skabt af en drage, som levede i bjergene. Da den en dag løb mod havet, gravede dens hale jorden op og efterlod kun små områder, kalkstensøerne, synlige. Resten blev ifølge legenden fyldt op med vand og det er der, vi snart skal sejle. Vi bliver kørt til en havn i bugten og går om bord på vores traditionelle vietnamesiske junke, hvor vi under vores mini-krydstogt nu skal tilbringe det næste døgn. Junken er indrettet med hyggelige kahytter, der alle har eget bad og toilet. Når vi har fået indrettet os i vores kahytter stævner junken nu ud på bugtens smaragdgrønne vand mellem de hundredvis af små klippeøer, der rejser sig stejlt fra vandet. Vi sejler rundt og kan nu nyde nogle af bugtens uspolerede små enklaver, mens der bliver serveret frokost. Sejlturen mellem de mange tusinde øer er betagende smuk og undervejs lægger vi til kaj og besøger forskellige imponerende grotter der med sine adskillige smukke kamre er ganske betagende. For de aktive vil der måske være mulighed for en svømmetur. Men man kan også – som de fleste nok vælger – blot slappe af på dækket med en kølig drink inden aftensmaden serveres. 8 Udsigten fra både vores kahytter og bådens dæk er enestående og én af de helt store oplevelser på rejsen. Der er denne dag inkluderet morgenmad, i udflugtspakke B desuden frokost og aftensmad. DAG 5 | HANOI / HALONG-BUGTEN – HUE | På egen hånd i Hanoi eller udflugtspakke B: Halong-bugten Har man ikke valgt udflugtspakke B er dagen ledig på egen hånd, indtil man køres til banegården først på aftenen og møder resten af gruppen igen.Har man tilmeldt sig udflugtspakke B begynder dagen ved at vi vågner tidligt om morgenen til bådens stille vuggen og bølgernes sagte skvulpen. Der bliver serveret kaffe og te og vi stiger om bord i mindre både for at udforske Luongrotten. Når vi vender tilbage til vores junke fortsætter vi blandt bugtens små øer, hvor vi undervejs Genforeningsekspressen lægger til og kan nyde udsigten fra toppen af nogle af kalkstensøerne. Inden vi går fra borde bliver der serveret en solid brunch om bord. Det vil være svært at sige farvel til bådens meget venlige personale, der igennem et døgn har forkælet os på dette lille krydstogt. Vi kører tilbage til Hanoi, hvor vi er fremme sidst på eftermiddagen og spiser en tidlig aftensmad. Vi kører først på aftenen til Hanois hovedbanegård, hvor vi mødes med dem, der valgte at tilbringe tiden på egen hånd i Hanoi. Og nu begynder vores rejse med den klassiske togrejse med Genforeningsekspressen, der kører os mod nye eventyr på vores tur ned gennem Vietnam. Første etape er nattoget, der skal bringe os til Hué i det centrale Vietnam. Jernbanestrækningen mellem Hanoi og Ho Chi Minh City (Saigon) strækker sig over 1.726 km og blev anlagt under det franske kolonistyre i perioden mellem 1899 og 1936 som ryg- Vietnam med dansk rejseleder rad i transportnettet i Fransk Indokina. Jernbanen følger på lange stræk kysten og passerer gennem nogle af Vietnams smukkeste landskaber. Under både 2. Verdenskrig og de efterfølgende krige i Indonesien og sluttelig Vietnamkrigen var jernbanen af stor strategisk betydning og led betydelig skade. Da Vietnam i 1975 igen blev forenet fik genopbygningen af jernbanen, der binder hele landet sammen, stor symbolsk betydning og navnet Genforeningsekspressen opstod. Ruten er på den måde både symbolsk og praktisk den vigtigste forbindelse på langs af landet, og den benyttes flittigt af vietnameserne, som vi får lejlighed til at opleve undervejs.Vi har kupeer på togets bedste klasse, men forvent ikke 1.-klasses komfort i vestlig stil. Det er forholdsvis simple kupeer med fire senge. De er pæne og rene og opredt med dyne og pude, og vi er af den overbevisning at oplevelsen af at rejse med dette Vi kører ialt 1500 kilometer over 2 etaper med Genforeningsekspressen. 9 særlige tog ned igennem Vietnam opvejer den manglende luksus. (Det er muligt mod tillæg af få egen kupe (2 personer) og man kan også opgradere til fly og hotel.) Der er denne dag inkluderet morgenmad, i udflugtspakke B desuden frokost og aftensmad. DAG 6 | HUÉ | På egen hånd i Hué eller udflugtspakke A: Kejserpaladset – mausoleerne – sejltur på Parfume-floden Tidligt om morgenen ankommer vi til kejserbyen Hué nær kysten i det centrale Vietnam ca. 660 km syd for Hanoi. I 1687 gjorde vietnameserne Hué til hovedstad, hvilket den forblev under alle Nguyen-dynastiets 13 kejsere, hvoraf den sidste regerede indtil 1945. Nguyen-dynastiet efterlod sig en fabelagtig by med citadeller, paladser, gravmæler og templer i et fredfyldt landskab langs Parfume-floden. Hué har i dag stadig sin kejserlige aura og er en rolig, fredfyldt og Genforeningsekspressen Vietnam med dansk rejseleder Vi besøger nogle af de mest interesante gravmonumneter fra kejserne i Hue. afslappet by at besøge. De tilbageblevne franske huse og villaer fra kolonitiden, de stille gader, de afsidesliggende gravmæler og pagoder, som har undsluppet krigenes ødelæggelse giver alt sammen Hué en enestående atmosfære. Efter ankomsten til den hyggelige banegård kører vi til hotellet, hvor vi spiser morgenmad inden vi tager hul på dagens spændende udflugtsprogram. Har man ikke valgt udflugtspakke A er dagen og aftenen ledig til på egen hånd at udforske Hués hyggelige gader. Har man tilmeldt sig udflugtspakke A er første stop på dagens udflugt Kejserpaladset, der er skabt med ”Den Forbudte By” i Beijing i Kina som forbillede. Kejserpaladset er et citadel med en ydre 11 km lang afgrænsning af 9 meter høje mure med et væld af udkigstårne, 10 porte og en voldgrav. Tidligere var det et uindtageligt fæstningsværk. Byggeriet blev påbegyndt af kejser Gia Long i 1804 og blev ud- bygget yderligere af efterfølgende generationer. Desværre blev det praktisk taget ødelagt under Vietnamkrigen og især Tet-offensiven i 1968. I dag er UNESCO involveret i den massive opgave med at genopbygge stedet. Herefter tager vi til Thien Mu-pagoden, hvis 21 meter høje tårn er en af de mest berømte bygninger i hele Vietnam og vartegn for Hué. Pagoden ligger med udsigt over Parfume-floden og kan dateres til 1601. Det syv etager høje, ottekantede tårn blev bygget i 1844 af kejser Thieu Tri. Hver etage symboliserer et af Buddhas tidligere liv. Pagoden er et charmerende og fredfyldt sted med falmede lyserøde mure og kløverfarvede skodder som åbner ud mod en lerstensbelagt gård med bonsai, frangipani- og azaleatræer i bronze- og porcelænskrukker. Det var herfra den 66-årige munk Thich Quang Duc rejste til Saigon 11. april 1963 og på et gadehjørne satte ild til sig selv i protest mod Præsident Diems politik. 10 En handling der nåede verden rundt takket være fotografierne derfra. Den lille Austin-bil, som han brugte til rejsen, er parkeret i en af pagodens bygninger. Efterfølgende besøger vi en restaurant, hvor buddhistiske nonner som led i deres hjælp til forældreløse børn oplærer de unge i kunsten at tilberede og servere et godt måltid mad. Nu går det videre med båd ad Parfume-floden. En spændende sejltur, hvor vi har mulighed for at se lidt af livet på og langs floden. Målet er mausoleerne for både kejser Tu Duc og Minh Mang længere oppe ad floden. Tu Ducs gravmæle ligger kejserligt omgivet af fyrretræslunde, men selv om alle 200 arbejdere, som transporterede hans afdøde krop til graven, blev henrettet for at undgå gravrøvere, er hans jordiske rester ikke længere i gravmælet. Hvert gravmæle langs Parfume-floden har sine helt egne kendetegn, men de er alle bygget op omkring fem fællestræk, der blandt andet om- Genforeningsekspressen Vietnam med dansk rejseleder Flere voldgrave og ialt 11 kilometer mure beskyttede kejserfamilen i paladset. fatter stenelefanter og -krigere, et lille tempel til tilbedelse af kejseren og selvfølgelig selve graven med de jordiske rester. Minh Mangs grav er sandsynligvis den af alle gravene, der udstråler mest storhed. Det store kompleks omfatter 40 bygninger, der alle er arrangeret symmetrisk i det naturskønne område. Selve graven ligger for enden af den lange række af bygninger på toppen af en bakke i en halvmåneformet sø. Graven er omkranset af en høj, cirkulær mur, der skal symbolisere solen. Vi kører med bus tilbage til Hué og dagens sidste besøg er på Dong Bamarkedet, som er kendt for at have de smukkeste kegleformede hatte i hele landet. På markedet kommer vi tæt på hverdagslivet og får mulighed for at gøre en god handel. Her kan man købe alt lige fra kød, fisk, ris samt frugt og grønt til hatte, smykker, bambusprodukter og lokalt kunsthåndværk. Men husk at der skal ”pruttes” om prisen. Der er denne dag inkluderet morgenmad, i udflugtspakke A desuden frokost og aftensmad. DAG 7 | HUÉ – HOI AN | Kørsel via Hai Van-passet og Da Nang til Hoi An – fiskerlandsby – smukke naturoplevelser Vi kører den smukke strækning i mellem Hue og Hoi an - denne gang med bus. 11 Efter morgenmad på hotellet forlader vi Hué og sætter kursen mod Hoi An. Turen går gennem et bjergrigt område med spektakulære udsigter, over det smukke Hai Van-pas, ”Skyernes Pas”, og snor sig ind og ud mellem de blå laguner langs kysten til det Sydkinesiske Hav. Undervejs spiser vi frokost i en af de mindre byer, hvor størstedelen af befolkningen ernærer sig ved fiskeri og først på eftermiddagen ankommer vi til den lille charmerende by Hoi An, der er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Hoi An var blandt forrige århundreders handelsfolk kendt som Faifo, og var i det 17.-19. århundrede en af de største havnebyer i Sydøstasien. Kinesere, japanere, franskmænd, briter, spaniere, portugisere og andre handelsfolk havde små samfund her, og de tilbageværende gamle træhuse, broer og Genforeningsekspressen Vietnam med dansk rejseleder miniværksteder med hjemmeproduktion af risnudler, sivmåtter og flettede bambusbåde. De lokale skibstømrere og møbelsnedkere er også i gang med dagens arbejde og lader os gerne se nærmere på deres fantastiske håndværk. Vi sejler tilbage til fastlandet og afslutter turen med en dejlig frokost. Vi har cyklerne til disposition nogle timer endnu, så man kan nå en tur til stranden inden aftensmaden. Der er denne dag inkluderet morgenmad, i udflugtspakke A desuden frokost og aftensmad. DAG 9 | HOI AN – SAIGON | Nattog til Saigon. Sidst på formiddagen forlader vi hotellet i Hoi An og kører med bus til banegården i Da Nang. Her spiser vi frokost på en lokal restaurant og kan nå at proviantere lidt inden togturen. Vel forberedt på togrejsen stiger vi igen om bord på Genforeningsekspressen, der skal føre os frem til Saigon (Ho Chi Minh City) i Sydvietnam. Under eftermiddagens togrejse kan vi nyde de flotte naturscenarier udenfor vinduerne, og det er hyggeligt at kunne gå på besøg hos hinanden i kupeerne eller bare nyde turen ned gennem Vietnam. Vi har medbragt aftensmaden og det er desuden muligt at handle om bord på toget. Der er denne dag inkluderet morgenmad, frokost og aftensmad. Vi nyder et par dage i den idylliske lille havneby Hoi An. templer vidner om det Vietnam, der eksisterede for flere århundreder siden. Den unikke gamle by blev efterhånden isoleret, da floden lige så stille mudrede til og jernbanerne ødelagt, men dette efterlod til gengæld byen uberørt af senere krige og fastfrosset i tid. Vi spiser frokost, hvorefter vi går en tur rundt i den lille hyggelige by. Der er denne dag inkluderet morgenmad og frokost. DAG 8 | HOI AN | På egen hånd i Hoi An eller udflugtspakke A: Cykeludflugt Har man ikke valgt udflugtspakke A er dagen ledig til på egen hånd at nyde en stille stund ved poolen eller nyde de hyggelige forretningsgader i Hoi Ans gamle bydel. Det er også muligt at leje en cykel og køre en tur til stranden. Har man tilmeldt sig udflugtspakke A cykler vi om formiddagen ned til havnen og tager cyklerne med på båden til den lille landsby Kim Bong på øen af samme navn. Her venter en hyggelig og afslappet cykeltur igennem det betagende og uforstyrrede landskab. Alt det vi har set fra toget, skal vi nu opleve på helt tæt hold, når vi cykler forbi bønder, der arbejder i rismarken, og vandbøfler der ligger og daser i det mudrede vand. Her er beskedne buddhistiske templer, hvor de lokale fremsiger bønner og bringer offergaver til forfædrene. Her og der ses kvinder, der fletter kurve og hatte i palmetræernes skygge. Vi besøger 12 DAG 10 | SAIGON | Orienterende byrundtur i Saigon Tidligt om morgenen ankommer vi til banegården i Saigon eller Ho Chi Minh City, som i dag er byens officielle navn. Her bor 5 mio. mennesker og med en blomstrende og fri markedsøkonomi er det den mest vestlige blandt Vietnams byer. Det er en by med forbløffende kontraster, der spænder fra elegante internationale hoteller, eksklusive restauranter og moderne barer side om side med gadekøkkener, gadebørn og støjende cykeltaxaer og knallerter. Bowling- og indkøbscentre kappes om pladsen med frugt- og grøntsags- Genforeningsekspressen Vietnam med dansk rejseleder Vi besøger det tidligere præsidentpalads i Saigon - det står indtakt som i 1975. markeder, pagoder og karaokebarer. Alligevel har den stadig elegante franske boulevarder og bygninger – kulturminder fra kolonitiden under fransk herredømme, hvor Saigon var kendt som ”Orientens Perle”. Vi kører direkte fra stationen til vores hotel og spiser morgenmad inden vi tager en tur rundt i byen for at få et overblik over, hvad vi kan vente os af de næste dage. Vi kommer bl.a. forbi Sydøstasiens største katolske kirke, Notre Dame, det gamle postkontor tegnet af Gustave Eiffel, Operaen og Continental Hotel, der blev udødeliggjort i Graham Greens klassiker ”Den stilfærdige amerikaner” (The Quiet American). Efter frokost på en lokal restaurant kører vi tilbage til hotellet, hvorefter resten af eftermiddagen ledig. Man kan slappe af på hotellet eller gå på opdagelse på det store Ben Tanh-marked og Saigon Square, der begge ligger i nærheden af hotellet. Der denne dag inkluderet morgenmad og frokost. DAG 11 |SAIGON | På egen hånd i Saigon eller udflugtspakke A: Cu Chi-tunnellerne – Genforeningspaladset – Krigsmuseet Har man ikke valgt udflugtspakke A er dagen og aftenen ledig til på egen hånd at udforske Saigons hyggelige gader og boulevarder. Har man tilmeldt sig udflugtspakke A begynder dagen med at vi kører til de berømte Cu Chi-tunneller, som ligger ca. 70 km fra centrum. Cu Chitunnellerne er det vidtstrakte net af underjordiske tunneller, som vietcong etablerede under Vietnamkrigen, og hvorfra de i skjul kunne føre deres guerillakrig mod de amerikanske styrker. Tunnellerne strækker sig over imponerende 250 km og er et bevis på den enorme modstandsvilje og opfindsomhed, som er så karakteristisk for vietnameserne. Vi vil kunne se de hemmelige faldlemme, de underjordiske køkkener, beboelsesområder, hospitaler og møderum. Hvis nogle har mere lyst til at blive oppe på landjorden, er der mulighed 13 for at se udgravede områder oppefra. Vores rejseleder vil forklare udførligt om længde og ”sværhedsgraden” af tunnellerne, inden vi bevæger os ind i dem. Tilbage i Saigon besøger vi byens vartegn, Genforeningspaladset, der er en prisvindende bygning fra 1960’erne, og som før i tiden var det sydvietnamesiske præsidentpalads. Derpå går turen til Krigsmuseet, der overvejende handler om Vietnamkrigen – eller Den Amerikanske Krig, som den kaldes i Vietnam — hvor det moderne Vietnam og ikke mindst kommunistpartiet lægger stor vægt på de værdier, der blev skabt under den fælles kamp mod amerikanerne. På museet vises mange af de våben amerikanerne anvendte, og der står blandt andet en helikopter og en del andet grej, som vestlige tv-seere kan genkende fra den daglige TV-Avis’ beretninger fra krigen i Vietnam. Herefter kører vi tilbage til hotellet. Der er denne dag inkluderet morgenmad, i udflugtspakke A desuden frokost og aftensmad. Genforeningsekspressen Vietnam med dansk rejseleder Der er mulighed for en eventyrlig heldags udflugt til det frodige Mekong Delta. DAG 12 | SAIGON | På egen hånd i Saigon eller udflugtspakke A: Mekong-deltaet Har man ikke valgt udflugtspakke A er dagen og aftenen ledig til på egen hånd at udforske Saigons hyggelige gader og boulevarder. Har man tilmeldt sig udflugtspakke A går turen i dag til Mekong-deltaet, der betragtes som det ene af Vietnams to riskamre. Det andet ligger omkring Den Røde Flod i det nordlige Vietnam. Mekongdeltaet er dannet ved aflejringer fra den mægtige Mekong-flod, som har sin oprindelse i det tibetanske højland ca. 4.500 km mod nord. Fra dens udspring bugter floden sig vej gennem Kina, Myanmar (Burma), Laos, Cambodja og det sydlige Vietnam, før den flyder ud i Det Sydkinesiske Hav. Mekongs vietnamesiske navn, Cuu Long, betyder ”Ni Drager”, og henviser til de ni delfloder som leder Mekong-flodens vandmasser ud i havet. Vi kører mod byen Cai Be, der ligger i Mekong-deltaets landskab af frodige labyrinter af palmer, rismarker, bifloder og kanaler. Og her findes netop det farverige og eksotiske Vietnam, som mange har set på billeder og drømmer om at opleve ved selvsyn. Derfor går vi i Cai Be om bord på en mindre båd og begiver os nu ud i det storslåede delta. Forude venter en fantastisk sejltur ad floder og smalle kanaler, hvor livet går sin vante gang, og risbønder iført de karakteristiske spidse sivhatte arbejder i vand til knæene. Mekong-deltaet er i høj grad et område, hvor folk bor og arbejder på naturens betingelser, og fra båden kan vi følge med i det hele på nært hold. Ikke mindst fordi der også stadig foregår rigtig megen transport på floden.Efter frokost fortsætter vi vores sejlads, hvor vi besøger en familie der blandt andet producerer rispapir, risbrændevin og kokoskarameller. Vi vender tilbage til Cai Be og kører retur til Saigon. Der er denne dag inkluderet morgenmad, i udflugtspakke A desuden frokost og aftensmad. 14 DAG 13 | SAIGON – HANOI | Eftermiddagen fri i Hanoi – afskedsmiddag Vores rejse lakker mod enden og det er blevet tid til at tage formiddagsflyet tilbage til Hanoi, hvor vi kører direkte til vores hotel. Vi har eftermiddagen fri til at gøre de sidste indkøb af vietnamesiske souvenirs, inden vi om aftenen samles til en fælles afskedsmiddag. Der er denne dag inkluderet morgenmad og aftensmad. DAG 14 | HANOI - DANMARK | Hjemrejse til Danmark Tidligt om morgenen kører vi til Sai gons lufthavn, hvorfra vi flyver mod Danmark. Midt på eftermiddagen lander vi i Københavns Lufthavn med hovedet fyldt til bristepunktet af oplevelser og kufferten pakket med minder indkøbt på rejsen. Der er denne dag inkluderet forplejning på flyet fra Hanoi til Europa. Genforeningsekspressen Vietnam med dansk rejseleder På vores rejse oplever vi flere lokal markeder - altid en spændende oplevelse. Forbehold & ændringer Der tages forbehold for ændringer i programmet. DaGama Travel og vore lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Vi gør opmærksom på, at rejsen er underlagt lokale forhold, hvor både naturkræfter og levevis er anderledes end på vore breddegrader. Det betyder at force majeure-situationer kan opstå med tilhørende forsinkelser og aflysninger, der undtagelsesvis vil medføre ændringer i rejseplanen. Vejrforhold, vejforhold, problemer med køretøjer, gæsternes fysiske formåen samt forsinkede flyafgange kan medføre ændringer i rejsen og at programpunkter kan risikere at udgå. Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter Lokal bonde på vej til markedet i Hoi An. hver rejse i form af rapporter fra rejseleder og kommentarer fra kunder. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet fra den blev købt til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere mod- 15 tage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene de rejsendes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen. Rejsen er underlagt DaGama Travels’ Almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med. KONTAKTINFORMATION DaGama Travel Ryesgade 5 . 2200 København N Tlf: +(45) 3638 0000 Fax: +(45) 3638 0020 E-mail: [email protected] Web: www.dagama.travel CVR-nr. 32934854 Rejsegarantifonden 2250 Danmarks Rejsebureau Forening
© Copyright 2024