1. No category

Årsskrift 2010 - 2011
giersings
REALSKOLE
Skolens nye hus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Personalet ved Giersings Realskole 2010 / 2011 . . . . . .
Lærerpersonalet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Teknisk administrative medarbejdere . . . . . . . . . . . . .
Skolefritidsordningens personale. . . . . . . . . . . . . . . . .
Gunner Hestbech Kristiansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dorte Bundgaard. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Konfirmations­forberedelse og -datoer. . . . . . . . . . . . .
Konfirmation – hvad går det egentlig ud på? . . . . . . . .
Giersings Realskoles Fælleslegat . . . . . . . . . . . . . . . .
Hvor går eleverne hen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Skoleåret 2011-2012. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kombineret elev-forsikring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Skolefritidsordningen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fagenes timetal 2011/2012. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Undervisningsprincipper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Karaktergivning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Skolepenge, bøger, materialer m.v. . . . . . . . . . . . . . . .
Fakkeltog 2010. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Elevlister for skoleåret 2010 / 2011. . . . . . . . . . . . . . . . .
Indmeldelseskort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forårsudstillingen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kort. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
53
54
55
60
61
62
63
64
64
65
65
66
66
67
68
69
70
72
73
74
88
89
90
3
GIERSINGS REALSKOLE
Kolofon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Giersings Realskole - om skolen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Skole og økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Skoleåret 2010-11. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Livet i en fritidsordning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Drømmen – en musical . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
“Få rytmen” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Op til Hasmark. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Hvor blev storken af? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Solskinsøen=Bornholm?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
7.B i rusk, regn og sol på Bornholm . . . . . . . . . . . . . . . 30
Hola Barcelona!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Forår og 9.B i Prag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Teambuilding 10. klasse i Vigsø. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
GR femte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
4. klasserne i Jernalderlandsbyen . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Idé, teknik og funktion (ITOF). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Kunstforeningen – den er man da medlem af . . . . . . . 40
Skolelederbesøg i Singapore: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Four Seasons hele året. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Fra elevrådet… . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Legepatruljen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Glimt fra allerførste skoleår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
At vandre er godt for sjælen…. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Indholdsfortegnelse
Giersings Realskole
GIERSINGS REALSKOLE
4
Bestyrelsen
Læge Eva Holtved, formand
Lektor Kim Skjoldborg Jørgensen, næstformand
Arkitekt Søren Vestergaard
Revisor Line Hedam
Advokat Klaus Tolstrup
Skoleleder:
Poul H. Pedersen
SFO-leder: Per K. Frederiksen
Viceskoleleder:
Ole Wichmann
SFO-souschef: Anne-Mette Nielsen
Sekretær:
Dorte Bundgaard
Pedel:
Thomas K. Kristensen
Regnskabsfører:
Chalotte Duelund
Pedel:
Thomas Mc Donnell
Skolens tilsynsførende er Sognepræst Anne Reiter
Skolens adresse: Nonnebakken 7, 5000 Odense C
Skolens telefon: 66 12 20 41
Telefax: 66 14 10 92
Skolens Fritidsordning: 66 19 21 44
Hjemmeside: www.giersingsrealskole.dk
E-mail: [email protected]
Redaktion på Årsskrift 2010- 2011:
Ansvarshavende:
Skoleleder Poul H. Pedersen
& viceskoleleder Ole Wichmann
Arbejdende redaktør:
Overlærer Gorm Gaarde
Tak til alle for artikler og fotos
Lay-out og tryk:
one2one.dk • 66 121 121
Svan
æ
em
Forsidefoto+personalefotos:
Odense Skolefoto og Gauss Foto
1231
ÅRSSKRIFT 2010-2011
er oprettet d. 5. april 1866 og er fra d. 1. august 1961 en selv–
ejende institution, hvis bestyrelse består af 5 medlemmer.
5
rke
t tryksag
4
ÅRSSKRIFT 2010-2011
GIERSINGS REALSKOLE
6
Giersings Realskole
er en selvejende institution, der modtager elever fra børnehaveklasse til og med 10.klasse.
I henhold til gældende lov om friskoler og private grundskoler hører Giersings Realskole til sidstnævnte gruppe, og i
henhold til samme lov er der meddelt skolelederen ret til at
afholde de for Folkeskolen gældende prøver.
Undervisningsplanen er tilrettelagt med henblik på, at eleverne skal kunne afslutte deres skolegang med disse prø-
ver, idet vi anser det for værdifuldt, at der er et fast mål at
stræbe imod.
I øvrigt skal skolen i henhold til lovgivningen give en undervisning, der mindst står mål med, hvad der almindeligvis
kræves i Folkeskolen.
Vi anser det for en væsentlig og essentiel opgave at formidle
værdifulde og relevante kundskaber på et højt fagligt niveau
i alle fag til vores elever. Gennem undervisningen vil der blive lagt vægt på, at eleverne stifter bekendtskab med og lærer at værdsætte vort
r, tilsyns
p
lan og å
er: www.gie
rsingsre
alskole.d
k
lands traditioner, kulturværdier og demokratiske livsmønster. Giersings Realskole arbejder ikke ud fra noget bestemt
politisk eller religiøst grundsyn.
Det er endvidere vort mål, at den enkelte elev udvikler en
selvstændig personlighed, som forstår værdien af at samarbejde med andre, og som i sine handlinger viser hensyn og
respekt for andre mennesker.
Obligatoriske fag: Dansk skriftlig og mundtlig, engelsk
mundtlig, matematik skriftlig og fysik/kemi mundtlig.
Humanistiske udtræksfag: Engelsk skriftlig, tysk skriftlig og
mundtlig, historie mundtlig, samfundsfag mundtlig og kristendom mundtlig.
Naturfag til udtræk: Biologi skriftlig og geografi skriftlig
(online).
Skolen tilstræber, at den tryghed, som er en nødvendig forudsætning for den enkeltes velbefindende, trivsel og læring,
er til stede. Med Giersings Realskoles tydelige rammer er
der mulighed for at følge og tage hensyn til den enkelte
elevs udvikling.
I tæt samarbejde med hjemmet tilstræber skolen at tilrettelægge undervisningen, så det understøtter og udfordrer
den enkelte elevs faglige niveau. Skolen forventer, at eleven
altid tilstræber at løse sine arbejdsopgaver på bedst mulige måde. Gennem jævnlige forældremøder, skole/hjemsamtaler, standpunktsbedømmelser og via skolens intranet
holdes forældrene underrettet om elevens skolemæssige
situation.
Desuden kan der aflægges prøve i valgfagene fransk og
hjemkundskab efter gældende retningslinjer.
Der vil i det kommende skoleår være 2 klasser på hvert af
flg. klassetrin: Børnehaveklasse, 1.-9.kl. - dog har vi 3 spor
på 8. og 10. klassetrin i 2011-12.
Faget tysk er obligatorisk i 5. - 9. kl.
Fordelingen af de enkelte fag fremgår af siden med fagenes
timetal andetsteds i nærværende Årsskrift. Afgangsprøverne:
Efter 9. skoleår afsluttes der med “Folkeskolens Afgangsprøve” (FSA), der er fælles for alle elever. FSA – prøverne er
delt i dels obligatoriske prøvefag og dels en række udtræksfag. Der udtrækkes et fag blandt de humanistiske fag og et
fag blandt naturfagene.
Efter 10. klasse afsluttes der med ”10. klasse Prøven” (FS10).
Dansk m.m.:
Faget dansk har fået tilført et antal timer, således at der
gives klasselæreren mulighed for at løse forskellige andre
opgaver, som ikke indgår i den almindelige timeplan, f.eks.
færdselslære, orientering om rus- og nydelsesmidler, seksualvejledning, forberedende arbejde til lejrskoler og erhvervspraktik.
Tysk:
Optagelse i børnehaveklassen:
Børnehaveklasserne har 22 ugentlige timers undervisning.
Ved optagelse i Børnehaveklassen følger Giersings Realskole de kriterier, der fra UVM er meldt ud: ”Undervisningspligten i Danmark indtræder i august i det kalenderår, hvor
barnet fylder 6 år”.
Skolefritidsordning (Sfo):
Elever i bh.kl. til 3.kl. tilbydes ophold i skolens fritidsordning
før og efter skoletid. Takster og åbningstider er beskrevet
senere i nærværende Årsskrift. Det skal dog bemærkes, at
der er ferielukket i 3 uger i juli samt dagene mellem jul og
nytår.
ÅRSSKRIFT 2010-2011
rets akti
vitetskal
end
7
GIERSINGS REALSKOLE
Vedtægt
e
GIERSINGS REALSKOLE
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Skole og økonomi
8
Derudover har vi hævet loftet over antallet af børn i klasserne i indskolingen fra 20 til 22 . Er det nu en god idé?
Nej, vil mange måske sige; rent intuitivt forekommer det således, at jo flere børn i klassen, jo mindre tid pr . elev og jo
ringere indlæring .
Den forskning, der foreligger på skoleområdet, er desværre
ikke dimensioneret til at vurdere effekten af at øge eller
nedsætte antallet af elever i klassen . Men den godtgør, at
indlæringen er afhængig af lærernes uddannelsesmæssige
niveau, skolelederens evner og det sociale miljø .
Af økonomiske hensyn er det en nødvendighed at hæve klassestørrelsen for at kunne tilbyde den fleksibilitet, der ligger
i, at adskillige klasser har langt færre børn, end ”loftet” tillader .
Generalforsamlin
gen 2012: Tirsdag de
Derudover finder vi det fuldstændig pædagogisk forsvarligt,
at have indskolingsklasser på 22 elever og klasser på mellemtrinnet på 24 elever, når klasserne i øvrigt er velfungerende .
For at øge trivslen og bedre indlæringen, valgte vi sidste år
at afsætte ressourcer over 3 år til øget indsats omkring børn
med sociale og indlæringsmæssige vanskeligheder, og der
har i 2010 været iværksat flere tiltag . I første omgang med
særligt fokus på indskolingen med øget samarbejde mellem
lærere og SFOéns pædagoger .
Skal en skole have økonomisk overskud?
Ja, det er uomgængeligt nødvendigt, at skolen hvert år har
et regnskab, som viser overskud . Ikke for at ”puge penge
sammen”, men for at sikre fremtidens drift .
De tider er forbi, hvor en balance på 0 er tilfredsstillende . Vi
skal kunne imødegå samtlige nedskæringer, som regering
og kommune måtte påføre den private skole fremover .
Det vil derfor fortsat være et mål for bestyrelsen at sikre
skolens grundlag og fremtid med hensigtsmæssig forvaltning og sparsommelighed, årligt genererende et rimeligt
overskud, som giver plads til udvikling, fornyelse og fremtidssikring .
Af: Eva Holtved
n 27 .03 .2012 kl . 19
Bestyrelsesformand
.00
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Vi finder, det er essentielt at kunne lade en ”lille” klasse
have ro i perioder, hvor der måtte være særligt behov derfor . Det er derfor på ingen måde ledelsens og bestyrelsens
intention, at alle klasser skal have fuldt antal elever til hver
en tid, tværtimod .
9
GIERSINGS REALSKOLE
Skoledrift er spændende og udfordrende .
Mange er afhængige af skolens drift: elever, ansatte og forældre .
Elevernes fremtid afhænger af, om skoletiden giver
den fornødne indlæring og gode sociale kompetencer .
Pædagogik, indlæring og metoder er dynamiske størrelser,
som ændres over tid og tilpasses det omgivne samfund .
Som grundlag for dette ligger en sund økonomi (lat . oeconomia: Husbestyrelse, ledelse, hensigtsmæssig forvaltning og
sparsommelighed) .
Også økonomien er dynamisk – af og til mere end ønskeligt .
De økonomiske rammer for privat skoledrift bliver stedse
smallere .
Vort statstilskud forringes de kommende år, og søskendemoderationen i SFO’en er bortfaldet .
Dette ligger i tråd med de ganske voldsomme nedskæringer, som er set i den offentlige skole .
Vi har forsøgt at imødegå disse nedskæringer med flere tiltag som at øge egenbetalingen og ændre søskendemoderationen, hvad angår den egentlige skolegang .
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Skoleåret 2010-11
GIERSINGS REALSKOLE
10
Sidste forår havde skolens personale en pædagogisk weekend, hvor vi koncentrerede os om skolens værdier. Næsten
alle skolens klasser har siden da arbejdet med skolens værdier, og jeg må erkende, at vores elever reflekterer meget,
specielt når emnet handler om værdier. Det er helt tydeligt
et meget nærværende emne for dem. De byder virkelig ind
med spændende overvejelser.
Det er vigtigt, at alle elever udvikler sig og opnår stadig bedre
kompetencer til at begå sig i vores demokratiske samfund med
de rettigheder og pligter, som hører med. At leve i et demokratisk samfund er ikke noget, man kan tage som en selvfølge
rundt om i verden. Mange kæmper med livet som indsats for at
opnå det, vi anser og oplever som noget selvfølgeligt.
Vi har i årets løb også sat endnu mere fokus på, hvordan vi på
Giersings Realskole bedre kan evaluere både læring og trivsel.
Lærerne har blandt andet været på kursus i klassetrivsel – et
spændende IT-baseret klasse/socialt analyseprogram.
Konkret har vi tildelt 2 timer mere til vores 0. klasser med
hjælp fra personalet i skolens SFO, og fra jul deltager de kommende klasselærere i 0. klasserne i 2 lektioner ugentligt med
det mål, at der bliver mere tid til alle de mange nye ting, man
som elev skal nå det første skoleår. Vi har en klar forventning
til, at overgangen til 1. klasse på den måde bliver bedre.
Kan vi evaluere på det, jeg netop har nævnt – ja, det er selvfølgelig muligt. Der tales meget om evaluering fra politisk
side - spændende hvad vores nye undervisningsminister finder på og kommer op med - og evaluering er vigtigt.
Vigtigt er det bare, at vi forholder os reflekterende og kritisk til de mange evalueringsmetoder og finder frem til dem,
som passer til Giersings Realskole.
Vi har i det her skoleår også valgt at afprøve ”De nationale
test” for på den måde kritisk at forholde os til, hvad disse
test kan bidrage med.
Vi kan dog allerede nu konstatere, at ikke alle nationale test
er lige velegnede på alle klassetrin.
Skolens elever bliver allerede fortløbende evalueret dels via
Poul Haahr
Pedersen
Skoleleder
test i de forskellige fag, og dels test, der er tilegnet de enkelte undervisningsforløb, men vi kan blive bedre.
Pædagogiske tiltag
Overvejelser i forbindelse med faguger og fagdage.
Det er stadigvæk meget pædagogisk bevidst, at vi organiserer os på denne måde i de to faguger. Uge 39 som naturfaglig
uge og uge 6 som humanistisk uge.
Mange elever oplever på denne måde at undgå at have vikarer, som ellers vil være tilfældet, hvis klasserne hver for
sig og på forskellige tidspunkter tilrettelægger fagdage eller uger.
Med fastlagte faguger er det muligt at ændre radikalt på indhold og pædagogik til glæde for både eleverne - og lærerne.
Det er dog her vigtigt at understrege betydningen af den
daglige undervisning - der gør en forskel for alle vores elever. Dette betyder dog ikke, at særlige projekter ikke sagtens kan tilgodeses.
Et godt eksempel på det er blandt andet vores internationale
skolesamarbejde, der ledes af lærer Charlotte Pedersen. Hun
blev i den forbindelse i marts kåret som månedens lærer af
den internationale forening ”E-pals” , og Giersings Realskole
blev månedens skole indenfor samme organisation (læs andetsteds i Årsskriftet om dette fantastiske arbejde).
Gennem de senere år har vi konstateret, at N/T bidrager
med helt særlige muligheder for en eksperimenterende
undervisning, samtidig med at fagene håndarbejde og sløjd
ikke længere på samme vis som tidligere har samme fokus.
Det betyder, at vi gennem længere tid har diskuteret, hvad
de enkelte fag kan byde ind med, og vi er nået til den konklusion, at de timer, vi før har tildelt henholdsvis håndarbejde og sløjd, fremadrettet bliver tildelt N/T- timerne på
4. og 5. Klassetrin – så fremover 4 lektioner N/T om ugen.
Med andre ord forsvinder sløjd og håndarbejde fra skolens
fagrække som selvstændige fag.
Vi har nedsat et ad hoc udvalg af lærere, som arbejder med
Hjemmeside
Vi er i fuld gang med at opbygge en ny hjemmeside. Vores nuværende hjemmeside fortæller ikke specielt noget om, hvordan skolen er, og på hvilke måder vi arbejder med vores elever.
Den nye hjemmeside har vi meget store forventninger til, og
vi glæder os til at præsentere den for forældre, elever og
interessenter af skolen.
Eksterne samarbejdspartnere
Skolen kan ikke klare sig uden samarbejde med mange
uden for skolen.
Ungdomsskolen har gode tilbud til vore elever i 8.-10.kl. Der
kan oprettes valghold, hvor skolens elever bl.a. selv kan
tage initiativ til spændende hold.
De vigtigste samarbejdspartnere
Skolens vigtigste samarbejdspartnere er jer forældre – og
som tidligere nævnt: Uden jeres opbakning, støtte og tillid ville
det være umuligt at holde skole. Vi kan som skole aldrig blive
bedre, end det I forældre ”italesætter” derhjemme over aftenbordet om os. Den loyalitet oplever vi heldigvis næsten altid.
Jeg retter hermed en stor tak til jer forældre for samarbejdet.
Sammen med jer opstår der gode samarbejdscirkler, hvor jeres støtte giver glæde i hverdagens arbejde med børnene. Tak
for det.
Jeg håber med dette årlige indlæg at have givet et fyldigt billede af en skole, hvor der sker noget, hvor børnene lærer noget, og hvor der altid er plads til smil og humør.
Der skal også rettes en særlig tak til skolens samlede personale og bestyrelse, der hver især yder en fantastisk indsats.
Tak for jeres indsats for skolen. Tak for et fantastisk og berigende samarbejde – og endnu engang – tak for et forrygende
skoleår.
Af: Poul Haahr Pedersen
Skoleleder
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Bygningsforhold
Vi har i indeværende skoleår renoveret skolens bygninger, og vi
har hele tiden fokus på en renoveringsplan, så skolen fremstår
som et lyst og moderne sted i skønne gamle bygninger.
Til stor glæde for os alle sammen har vi fået renoveret støttecentret. Støttecentret har nu lyse indbydende lokaler og nutidige møbler – og bor nu i Parterre-etagen.
Vores interaktive tavler i klasserne fungerer efterhånden rigtig godt efter de indkøringsvaskeligheder, der altid er med nyt
isenkram. Det er bare fantastisk, hvilke pædagogiske muligheder det giver lærerne i deres daglige undervisning.
Infotavlerne og vandkølerne på gangene giver også eleverne
bedre mulighed for at orientere sig og få friskt koldt vand i
løbet af dagen.
Vi vil selvfølgelig fortsat have fokus på forbedringer af støjforholdene i klasserne og på almindeligt vedligehold. Der
er altid en del reparationer og forbedringer på et gammelt
smukt hus, som Giersings Realskole er.
Skolen valgte den 15. april at købe Allégade 59. Det betyder,
at vi opretter en ny 8. klasse fra næste skoleår. Skolens nuværende billedkunstlokale flytter vi til Allégade 59.
Vi deltager i censorudvekslingen med de kommunale folkeskoler og de andre frie skoler.
Der er grund til at sige tak for det gode samarbejde.
PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) har været en stor
hjælp for os, og vi glæder os over samarbejdet, og ikke mindst
den velvilje, vi møder fra politisk side i Odense Kommune.
Tak til vores skolesundhedsplejerske, Sanne Skræp, i arbejdet
med at tage sig af vore børns sundhed efter samme regelsæt
som øvrige skoler i kommunen.
En særlig tak til vores tilsynsførende sognepræst ved Domkirken, Anne Reiter, der også er præst for vores konfirmander.
Anne Reiter kommer jævnligt på skolen og deltager i undervisningen.
Jeg vil meget gerne igen fremhæve vores juleafslutning, som
foregår i Domkirken. Hele skolen går fra Giersings Realskole
i fakkeltog til Domkirken, hvor Anne Reiter på fornemste vis
holder vores juleafslutning. For mange elever, forældre og ansatte er det først rigtig jul, når vi har været i Domkirken sidste
skoledag inden juleferien.
11
GIERSINGS REALSKOLE
et nyt curriculum. Det er vigtigt at understrege, at det eksperimenterende er sat i fokus. I praksis giver det nu endelig tid
til fordybelse, tid til at eksperimentere, tid til at undre sig mv.
Jeg tror, det bliver et fantastisk forløb for alle.
ÅRSSKRIFT 2010-2011
g
n
i
n
d
r
o
s
d
i
t
i
r
f
n
e
i
Livet
GIERSINGS REALSKOLE
12
Årets gang i Bakkehuset 2010-2011
Skolestart:
Efter veloverstået ferie er det altid forbundet med særlig
stor forventning og glæde, når de nye ”kunder i butikken”
arriverer med kroppen fyldt af nysgerrig forventning .
For de nye 0 . klasser er mødet med Giersings Realskole kulminationen på flere års ulidelig venten .
Hvor mange gange har de ikke hørt forældre eller bedsteforældre ”hype” denne dag . Hvor mange gange har de ikke
hørt: ”Nu er du snart stor, så skal du i skole” .
De fleste af børnene kommer fra daginstitutioner, hvor de
i længere tid har været kategoriseret som værende ”de
store” .
Pludselig befinder de sig i et inferno af digitale forevigelser
og føler sig ganske små i mødet med det store og ukendte .
Det er ofte her, at vi forældre med våde øjne begynder at
tvivle lidt på ”projekt skolestart” . Midt i duften af nye tornystre og ”Disney-dekorerede” penalhuse, rammes vi ofte af
en angst! Var det i virkeligheden lidt for tidligt? Vil de overhovedet være klar til dette skelsættende paradigmeskifte?
Svaret er et rungende JA!!
Børn er meget omstillingsparate, og den angst, der måtte
herske i den fremmødte forældregruppe, viser sig ofte at
være ganske ubegrundet .
Modsat vi voksne er børn udstyret med en naturlig og fordomsfri nysgerrighed over for det ukendte . Børn søger muligheder i det nye - og trives i det .
Børnene bruger ofte de første par dage til at absorbere de
mange nye indtryk . De føler sig frem, sonderer terrænet . I
starten vil deres fokus primært være rettet mod de sociale
muligheder, som skolen bidrager med i form af 40 nye potentielle legekammerater .
2010 var ingen undtagelse . I starten af august modtog skolen
endnu en gang to nye 0 . klasser, som alle glædeligvis også
var tilmeldt skolens fritidsordning i ”Bakkehuset” .
2010 bød på en årgang af rigtig mange søskende til større
børn på skolen. Indkøringen af disse er helt smertefri, da
de ofte har frekventeret områderne i forbindelse med diverse arrangementer. For de nye kunder var det glædeligt,
at rigtig mange havde valgt at benytte sig af tilbuddet om at
besøge Bakkehuset i sommerferien.
Trods den føromtalte omstillingsparathed er der ingen
grund til at gøre dagen mere overvældende og spændingsfyldt, end godt er.
Det skaber en sund tryghed hos børnene, at de har et lille
kendskab til skole og SFO, inden den store dag oprinder.
Mary Fonden. Tanken bag ”Fri for Mobberi” er at sætte ind
mod mobning allerede i skolens mindste klasser. Ved hjælp
af praktiske øvelser og pædagogiske redskaber til pædagoger og lærere lærer børnene at udvise tolerance, respekt,
omsorg og mod i deres daglige samvær med hinanden.
Et kort besøg af et par timers varighed er ofte nok til at vende usikkerhed til forventning.
Det er vigtigt, at vi bruger materialet i ”fredstider”. På den
måde kan børnene forholde sig positivt og lærende til det
pædagogiske indhold. Hvis børnene fornemmer, at der er en
skjult dagsorden, eller at samlingerne har karakter af ”irettesættelser”, vil de ofte positionere sig med paraderne oppe.
I uge 40 og 41 afviklede vi endnu en gang de såkaldte ”leg
godt uger”. Gennem leg, sjove øvelser og et afsluttende
teaterstykke, hvor personalet spillede nogle klassiske konflikter for børnene, forsøgte vi at skabe en positiv dialog om
positiv kommunikation og konflikthåndtering i børnehøjde.
Nu er konflikter desværre en uundgåelig del af institutionskulturen. Derfor er det vigtig, at vi kontinuerligt taler om vigtigheden af at behandle hinanden på en respektfuld måde.
I et tæt samarbejde med de respektive klasselærere udveksles erfaringer og noter om det enkelte barn. På den
måde lykkes det ofte at løse konflikterne, inden de bliver til
alt overskyggende problemer.
Trine og Gigi deltog i 2008 i kurset ”Fri for mobberi”. De kom
hjem med en stor viden, og en kuffert fyldt med gode ideer
til konfliktløsning. Trine og Gigi har siden haft en nestorfunktion i Bakkehusets personalegruppe, hvor de rundhåndet deler ud af deres efterhånden store erfaring.
”Fri for Mobberi” blev i 2006 udviklet i samarbejde med
Hvid Jul og Teater
Nogle vil sikkert hævde, at sneens tidlige ankomst, allerede
i november, var lige tidligt nok, set i lyset af det faktum, at
den også lå som en tung dyne over de første tre måneder
af 2010.
Med trafikkaos i midtbyen og snerydningspligt i tankerne er
det dejligt at fjerne fokus og koncentrere sig om noget ganske andet. Vi har efterhånden fået oparbejdet en stolt tradition for ”Juleteater” i Bakkehuset. Igen i år med et klassisk
juletema.
Nisserne havde lavet om på datoerne, så der herskede stor
forvirring om, hvornår det var jul. Samtidig var de voksne,
vanen tro, ikke i det, der på nogen måde kunne opfattes som
”julestemning”.
Som det sig hør og bør, så endte alt i den skønneste orden.
Nisserne fik på finurlig vis vendt den dårlige stemning, og
pludselig kunne alle implicerede skuespillere, lydfolk, dansere, musikere og kulissefremstillere bryde ud i skøn julesang og ønske alle en glædelig jul.
❱
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Halloween
Igen i år blev Bakkehuset forvandlet til et (u)hyggeligt hus,
hvor børn og voksne skræmte livet af hinanden
13
GIERSINGS REALSKOLE
”Fri for mobberi” og ”Leg godt uge”
”En god skole at være i, er en god skole at lære i”.
Under de frie rammer i Bakkehuset har vi umiddelbart en
større mulighed for at afkode børnenes sociale relationer.
Det giver os en viden, der forpligter, og vi føler et stort ansvar
for, at alle børn trives og går glade hjem fra skole og SFO.
Alle årgange vil med jævne mellemrum blive præsenteret
for materialet. Ofte som en aktivitet, hvor vi bryder med det
normale frivillighedsprincip og kræver deltagelse af alle
fremmødte børn.
ÅRSSKRIFT 2010-2011
GIERSINGS REALSKOLE
14
Fastelavn
Der er en mangeårig tradition for, at skolen afvikler fastelavn . Det gjorde den også mandag d . 7 . marts . Vi har længe
talt om at blive en større del af dette arrangement, og som
noget nyt modtog personalet, festligt udklædt, børnene efter skole . I Bakkehuset kunne børnene forblive i deres roller/udklædninger, og der blev leget, danset og produceret
fastelavnsmasker .
med deres børnebørn . Der blev fremstillet dukker, figurer af
ostevoks, bolsjer, skumfiduser på bål og trætavler og nøglebrætter .
I cafe’en kunne man nyde bedsteforældrenes overdådige
bagværk og friskbrygget kaffe til udødelige ”giro 413-toner”,
samt sangekvilibrisme fra glade børnestemmer .
Vi modtog hele 42 kager! og kunne dermed generere et
overskud, der garanterer betalingen af vores sponsorbarn
et år frem . Tak for en dejlig dag med et overvældende stort
fremmøde .
Bedsteforældredag
I foråret 2010 dannede Bakkehuset rammen om et større
loppemarked . Formålet var på daværende tidspunkt at indsamle 5000 kr . til Børnefonden . Det lykkedes som bekendt
at rejse næsten 9000 kr ., der gik til etablering af børnehaver
og latriner i Togo .
Overnatning.
Vi tager altid behørig afsked med 3 .klasserne med en overnatning i Bakkehuset, hvor næsten alt er tilladt, og hovedformålet er at komme rigtig sent i seng . Vi håber på højt
humør og mange forældre til den efterfølgende ”morgenkomsammen” .
Resultaterne af indsamlingen kunne ses på informationstavlerne rundt om i Bakkehuset . Med stolthed kunne vi ved
selvsyn konstatere, at vores bidrag havde gjort en forskel .
Formålet med Togo-arrangementet var at belyse overfor
børnene i Bakkehuset, at der er mennesker på andre kontinenter, der lever under forhold, vi end ikke ville byde vore
kæledyr .
Markedsdag.
Vi afslutter altid skoleåret med en markedsdag . Temaet tager i skrivende stund udgangspunkt i cirkus .
I løbet af det sene forår har vi derfor planlagt et ”Backstage”
besøg hos Cirkus Benneweis sammen med børnene fra 0 .- og
2 .klasse . Her får vi mulighed for at gå ”bagom” cirkus, og på
den måde blive inspireret til endnu en fantastisk markedsdag .
I 2011 besluttede vi os for, at Bakkehuset skulle have et afrikansk sponsorbarn . Det er tanken, at børnene får mulighed
for at skrive eller tegne med det afrikanske barn . Informationstavlerne skal gøre det muligt for alle interesserede at
følge med i udviklingen ”sydpå” .
Ærø
I uge 26 tager vi 2 . klasserne med til Ærø, nærmere bestemt
Ærøskøbing . 2 . klasserne har de sidste 5 år foretaget en udveksling med en institution fra Ærøskøbing . Vi har siden 2006
haft en udvekslingsaftale med ”Skibet” i Ærøskøbing . Vi låner deres institution med tilhørende udenomsarealer og bålplads, samtidig med at de indtager førstesalen i Bakkehuset .
Vi glæder os til fire dage med bålhygge og sjove indfald .
For at sætte gang i processen afholdt vi en ”bedsteforældredag” i Bakkehuset med det for øje at præsentere bedsteforældrene for Bakkehuset og evt . få en lille indtægt på
kaffe og kage .
Vi er meget bevidste om ikke at holde for mange arrangementer i Bakkehuset, hvor forældrene skal ”til lommen” .
Derfor besluttede vi os for, at alle aktiviteter og værksteder
skulle være gratis .
Bedsteforældrene fik mulighed for at være aktive sammen
Nye pædagogiske tiltag:
Det har længe været obligatorisk i de kommunale institutioner at arbejde ud fra nogle givne læreplaner . Vi mener,
at det også i privatskole-regi er vigtigt at følge de politiske
strømninger, der er i de pædagogiske kredse, derfor vil vi i
det kommende skoleår arbejde ud fra følgende læreplaner:
I Bakkehuset tager vi udgangspunkt i en anerkendende pædagogisk praksis med forsigtig skelen til Howard Gardners
anskuelse om intelligens som et bredere defineret fænomen .
Det skal pointeres, at vi bruger ikke Howard Gardner som
teoretisk grundlag, men som inspiration til en mere nuanceret form for pædagogik, hvor vi tilstræber at komme omkring ovenstående temaer .
Ved hjælp af en farvekodning af de forskellige læreplaner
får I større indsigt i vores valg af tiltag og aktiviteter . Farvekodningen bliver jeres mulighed for at følge med i, om vi
formår at tilgodese alle temaerne på hensigtsmæssig vis .
Farvekoderne vil blive synliggjort i nyhedsbreve og aktivitetskalendere i løbet af det nye skoleår .
Afrunding.
Dette var et lille udpluk af de større arrangementer i Bakkehuset, men det vigtigste er i virkeligheden ikke de store flagskibsarrangementer, der løber af stabelen 4-5 gange årligt .
Det vigtigste er, at vi lykkes med at skabe en indholdsrig,
tryg, udviklende og sjov hverdag for børnene .
Vi har haft udedage med forskellige temaer: lande, indianere, sundhed etc . Vi har haft tumledage i gymnastiksalen
og indføring i den ædle disciplin ”Kidsvolley” .
Vi har spillet badminton, musik, fodbold, rundbold, hockey
og hoppet i elastik , gået på stylter, byttet kort, fremstillet alt
fra filt, ostevoks, malerier, tegninger rumstationer i affald
og meget, meget mere .
Tak
Vi vil slutteligt rette en tak til de forældre, der gang på gang
møder op, når vi har brug for en hjælpende hånd .
En tak til de forældre, der bager kager til vores mange arrangementer . En tak til de forældre, der kommer med konstruktive forslag og ideer til hverdagen her i Bakkehuset .
Tak for ris og ros . Det er gennem feedback fra forældrene,
at vi kan udvikle os som institution .
Tak til de personer, der har hjulpet os i løbet af året . Der er
gudskelov ikke nogle af de faste personaler, der har forladt
os, men vi har haft personer, der har været forbi i løbet af året .
Nye i Bakkehuset:
Jeppe Elle Pedersen . Fastansat i Bakkehuset med virkning
fra 1 . april . 2011
Studerende i indeværende skoleår:
Lønnet praktik (6 mdr .)
Kristian Daulat Andersen 1 .august – 31 .januar
Martina Elena Meli 1 .februar – 31 . juni .
Øvelses praktik (12 uger)
Martin Hansen 1 .november – 19 . januar .
Thomas Stensgaard 28 .marts – 20 . juni
Barsel:
David Böetius barsel fra: 27 .december - 21 . marts
Mette Damsgaard påbegynder barsel i oktober 2011
Sygdom
Pia Schrøder var sygemeldt det meste af skoleåret, men
vendte glædeligvis tilbage d . 10 . maj .
Med ønsket om en god sommer til alle .
Af: Per Frederiksen
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Personlige kompetencer
Sociale kompetencer
Sprog
Krop og bevægelse
Naturen og naturens fænomener
Kulturelle udtryksformer
15
GIERSINGS REALSKOLE
1 .
2 .
3 .
4 .
5 .
6 .
Drømmen – en musical
ÅRSSKRIFT 2010-2011
At have musical i 6. klasse er super sjovt og super spændende!!!!!
GIERSINGS REALSKOLE
16
Man får en fornemmelse af, hvordan show-bizz virkelig er,
lærer en masse og ser, at det ikke kun er sjov og ballade det
hele – selvom der også er en masse af det .
nuskriptet, og musik-holdet laver sangene . Men fordi man
kommer på de forskellige hold, er det slet ikke ensbetydende med de roller, man senere får i musicalen .
Det første halve år vælger vi , så vi enten kommer på dramaholdet, danse-holdet eller sang-holdet . Holdene arbejder
med forskellige emner - danse-holdet går i gang med at
lave danse til musical, drama-holdet begynder at lave ma-
Det sjove ved at komme på drama-holdet er for eksempel,
at manuskriptet ikke bliver skrevet af læreren, men af os . Vi
skriver hver især oplæg til scener, og når alle gør det, har vi
lige pludselig en masse scener, som vi læser og snakker om
Når scenen er lavet, og rollerne er fordelt, kan vi begynde
at øve. Der er meget forberedelse, og det er meget vigtigt
at øve, for så ved man, hvem, der siger hvad, hvor man skal
stå og hvor meget plads, der er, når vi danser. Man skal også
finde kostumer til sin rolle, så når man er bag scenen,
❱
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Så kommer dagen, hvor man skal have rollerne til musicalen fordelt. Men det er meget vigtigt, at man ikke kun ønsker
sig en bestemt rolle, men går efter en masse roller. Der er
måske tre hovedroller, og 40 elever går måske efter de samme roller. Men man skal jo huske på, at det er lige så godt
med en masse andre roller, som det kan være at få en stor
rolle, for man er lige meget på scenen og lige vigtige for, at
hele historien i musicalen hænger sammen. Teknikerne er
for eksempel meget vigtige, for hvis man ikke har sceneopbygning, lyd eller lys , kan man ligeså godt pakke sine ting
sammen og tage hjem. Så alle rollerne er meget vigtige for
at få musicalen til at blive perfekt.
17
GIERSINGS REALSKOLE
og så sætter sammen og bygger en historie op om, som kan
blive til musicalen - sammen med dansen og musikken, som
de andre hold laver.
kan nogen have travlt, hvis de har mange roller og skal skifte
tøj hurtigt og tit.
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Når man er hjemme, tænker man ikke på andet end at øve
sig og går sine replikker igennem tusinde gange, og henne
på skolen kommer der helt automatisk sådan en rigtig hyggelig lejrskole-stemning.
GIERSINGS REALSKOLE
18
Og når dagene så kommer, hvor vi skal i gang med at vise
publikum vores musical, er man… SÅ SPÆNDT – Efter et års
arbejde er man klar til at gå ud på scenen og give alt, hvad
man har.
Man kan slet ikke beskrive, hvordan det er at stå på scenen,
og du kan dine replikker, og du bare giver alt, hvad du har
– Det er en helt fantastisk følelse, når det hele smelter sammen til en helhed – til 6.KLASSERNES MUSICAL.
Af: Caroline Gaarslev Vestergaard, 6.A.
GIERSINGS REALSKOLE
19
ÅRSSKRIFT 2010-2011
“Få rytmen”
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Forårskoncerterne 2011 på Magasinet
GIERSINGS REALSKOLE
20
I en tid, hvor skoler sparer musikundervisningen væk til
fordel for boglige fag, er det en pragtfuld oplevelse og en
kæmpe fornøjelse som lærer at afholde de årlige forårskoncerter på Magasinet i Odense .
Formålet med forårskoncerterne er, at eleverne skal vise et
bredt udsnit af det, de har arbejdet med i den daglige musikundervisning igennem året . De senere år har vi haft temaer
for koncerterne; Galla, hippie og disco . I år var temaet ”Get
Rhythm”, hvilket betød, at klasserne optrådte med fokus på
rytmik, og at koncerternes værter, musicalholdet fra 6 . klasserme, introducerede alle sange ligeså . Koncerterne var et
festfyrværkeri af forskellige musiske områder . Rytme, dans,
sammenspil, sang, ekspressivitet, mystik . Ja, paletten var
i alle regnbuens farver . Elever fra 0 . klasse til 10 . klasses
musiklinje gav det bedste, de havde i sig . Begejstringen ville
ingen ende tage .
Det, at få lov til at optræde med musikken, kan sammenlignes med at udstille sine produkter fra billedkunst for forældrene, læse sin danske stil højt for klassen eller score et
mål på skolefodboldholdet foran hele skolen . Den rus, man
får, når 550 forældre, bedsteforældre og søskende jubler, er
meget motiverende, og det er en dejlig og ikke mindst meget
vigtig fælles oplevelse for alle . Der er altid hjemmebanefordel på Magasinet, men oplevelsen er ægte og varm .
God sommer
Hilsen Musiklærerne
GIERSINGS REALSKOLE
21
ÅRSSKRIFT 2010-2011
GIERSINGS REALSKOLE
22
ÅRSSKRIFT 2010-2011
GIERSINGS REALSKOLE
23
ÅRSSKRIFT 2010-2011
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Op til Hasmark
GIERSINGS REALSKOLE
24
å.
vi pakke ud. Vi legede ogs
Efter at vi ankom, skulle
til Hoffmannsgave.
lig
nem
lle
sku
vi
t,
Så gik vi lang
Vi gik
og den norske hytte.
Vi så Kartoffelmuseet
fortalte
Han
en.
ers
And
.
H.C
rundt i haven og mødte
mens
t eventyret Vanddråben
os, at han havde skreve
på Hoffmannsgave.
ken
par
i
ken
bæn
på
han sad der
ad.
vi. Så spiste vi aftensm
Da vi kom hjem, legede
r”. Det
dde
”Ho
var
Det
lm.
fi
vi
Efter vi havde spist, så
e, spivi sove. Efter vi vågned
var hyggeligt. Så skulle
. Så skulle vi ud
lege
vi
te
måt
Så
.
mad
ste vi morgen
s vi
en lang tur på 13 km. Men
på Eneberodde. Det var
til
hjem
vi
gik
Så
.
skib
pe
kæm
spiste derover, så vi et
de
hav
Så
ad.
nsm
afte
vi spiste
kolonien. Vi legede og
n...
sede til Michael Jackso
vi pyjamas party. Vi dan
Otilie 3.b
3. klassernes lejrskole til Hasmark Kolonien
I 3 . klasse tager eleverne og 2 af deres lærere på lejrtur
nordpå i OPAD lejrskolen ved Hasmark Strand . Dette år tog
3 .a af sted i de sidste 3 dage i august og blev afløst af 3 .b fra
d . 1 .- 3 . september . De to klasser havde derfor et overlap på
halvanden times tid, hvor klasserne hyggede sig og legede
på kryds og tværs . 3 .a kunne desuden vise 3 .b rundt i de
skønne udearealer omkring kolonien .
Hver morgen blev Dannebrog højtideligt hejst i begge klasser og inden solnedgang blev det taget ned og foldet korrekt
sammen . Hver dag blev der sørget godt for os af Alice og
Dorte (madmødrene på stedet) med god og sund mad, som
blev nydt sammen i spisesalen . Det var et par skønne dage
i fællesskabets tegn . Oplevelserne kan bedst beskrives af
børnene selv . Derfor har jeg herunder samlet et par elevberetninger om lejrskolen, der blev skrevet af børnene selv
efter hjemkomsten .
Af: Marianne Berg Hovgaard
k Kolonien. Da vi
te med bussen til Hasmar
Det startede med vi kør
så måtte vi lege
og
,
der
bille
t
tage
vi
k
,fi
kom til Hasmark kolonien
3.a`erne skulle
og
r
else
vær
s
r fik vi vore
med 3.a´erne. Derefte
hjem med bussen.
lidt en omvej. Da
Hofmansgave. Det blev
Vi fik frokost, og gik til
spillede fodbold,
re
and
de
s
men
tur,
lille
vi kom tilbage, gik vi en
r.
nca
kørte på moo
legede i sandkassen og
ker, og så var vi
genmad, smurte madpak
Næste dag spiste vi mor
e tur.
lang
den
var
det
dt,
klar til at gå Odden run
kunne godt klare
hjem, men de seje drenge
Vi var trætte, da vi kom
en fodboldkamp.
vi en film, og så
mas-party. Derefter så
Om aftenen holdte vi pyja
skulle vi i seng.
Cecilia og Josefine 3.b
Så skulle vi tage
te med at spille fodbold.
Så ankom vi. Vi begynd
kede vi vores ting
pak
så
r,
else
vær
s
vore
billeder. Bagefter fik vi
så skulle vi have
legede. Så gik tiden og
ud, bagefter gik vi ud og
. Da vi kom hjem,
lang
var
vi gå tur. Den tur
frokost. Bagefter skulle
gte godt.
sma
kage tror jeg nok. Det
fik vi chips, sodavand og
så skulle vi smøre
tid,
lidt
kun
k
fi
Vi
.
mad
Næste dag fik vi morgen
og gå Odden rundt.
lidt saftevand med ud
madpakker. Vi fik også
ser og dyner. Den
epo
sov
film og vi lå med
Om aftenen skulle vi se
, og vi hørte god musik,
slik
og
nd
ava
sod
og
s
anden aften fik vi chip
time skulle vi se film.
og da der var gået en halv
på computeren
age i skolen, gik vi ind
tilb
kom
og
hjem
Da vi kom
det sammen,
net
reg
de
hav
havde gået. Da vi
for at se hvor meget, vi
750 m. Jeg
og
km
21
m eller fik vi det til
fik vi det til 21 km og 753
tur.
god
ig
synes, at det var en rigt
Victor 3.b
Af: Jette Schebye Knudsen
ÅRSSKRIFT 2010-2011
venskab ikke betaler sig – de var sultne… .
Madpakkerne skulle med på turen ud til fyret ved Gabet .
Klassen startede op i højt tempo, og der var overskud til
både leg og snak .
Undervejs skulle vi passere omkring 100 aggressive tyre –
men det var vist bare 15 nysgerrige og drøvtyggende køer og
en enkelt tyr (med kæmpe horn) . Børnene var mere modige
end jeg, så de gik mellem køerne og mig .
Ude ved fyret spiste vi vores medbragte madpakker, og der
var mulighed for at lege i vandkanten, lege SP eller K eller
bare til at slappe af, som Annette og jeg benyttede os af .
Nå men, vi skulle jo også tilbage til kolonien . Puha benene
var trætte, og Annette, der var højgravid, skubbede på bagtroppen, som til tider gik i stå . Det lykkedes dog alle - efter
laaaang tid - at komme i mål .
Resten af dagen blev der leget og hygget inde og ude . Om
aftenen så vi film og fik slik og chips .
Onsdag var byttedag - 3 .a skulle hjem og 3 .b skulle ankomme .
Alle fik pakket deres kuffert eller rygsæk . Denne gang var
det ikke nødvendigvis med eget skiftetøj, for drengene ville
ikke kendes ved sokker, underbukser og regntøj, så det hele
måtte bare pakkes ned, og så måtte de bytte, når de kom
hjem .
Kl . 11 .00 nåede 20 trætte børn og 2 fuldstændig udkørte lærere skolen, hvor forældrene stod og tog imod os .
Vi havde en fantastisk og sjov tur . Tak til Hasmark-kolonien
for den service og gode mad de leverede .
25
GIERSINGS REALSKOLE
Den 30 . august drog 3 .a, Annette Hjort og Jette S . Knudsen
til Hasmark-kolonien . Stemningen var høj, og alle var udrustede med kufferter eller rygsække med eget skiftetøj .
Derudover havde klassen garderet sig imod sult og tørst i
form af sodavand og diverse lækkerier til ondt i maven .
Da vi ankom til kolonien, fik børnene anvist deres soveværelser . Pigerne lå på stueetagen og drengene på 1 . sal .
Vejret var pragtfuldt, og da vi havde spist en velsmagende
frokost, skulle vi ud på en lille vandretur til Hofmannsgave .
Vi havde en god guide, så vi nåede kun at gå en lille omvej
på ca . 1 . km .
Efter at have set Kartoffelmuseet gik vi lidt rundt og nød den
smukke have . Pludselig råber flere af børnene: ” Der er H .C .
Andersen!!”
Og det var ganske vist - HC i egen høje person vandrede
rundt på stierne med mappe og høj hat . Børnene fór hen til
ham og stillede ham mange nysgerrige spørgsmål .
H .C . Andersen spurgte, om vi havde lyst til at høre lidt om
hans liv . Det takkede vi naturligvis ja til . Så vi sad en times
tid og nød vejret og fortællingen . Derefter var det atter tid til
at gå tilbage til kolonien .
Resten af dagen hyggede børnene sig på de store
grønne arealer . Der blev cyklet, vippet, spillet
bold, snakket og meget andet .
Efter aftensmaden ville 3 .a lige nyde de sidste
timer udenfor inden sengetid .
Tidligt næste morgen skulle vi smøre egne
madpakker - det var for nogle et projekt i sig
selv . Nogle fandt senere på dagen ud af, at do-
Hvor blev storken af?
ÅRSSKRIFT 2010-2011
5.a kom til Ribe i foråret 2010, men hvad med storken?
GIERSINGS REALSKOLE
26
Ribe havde fødselsdag, og det havde hun jo, og det var i år 2010,
at Danmarks ældste by blev 1300 år . Det blev fejret, byen
var klar til fest, og vi var med den første uge i juni 2010 . Vi
fulgte i sporet af Ansgar Nordens Apostel, Valdemar Sejr og
Dronning Dagmar, Hans Tausen biskop i Ribe, Brorson salmedigter og biskop i Ribe, heksen Maren Splids, og mange
vikinger, måske også dem fra Nonnebakken .
Eleverne fra 5 .a guidede hinanden gennem Ribes smalle
gader – slipperne - og historiske bygninger . Mange gode historier blev fortalt på vores vej rundt i byen, og skulle vi have
glemt en detalje, så fik vi den genfortalt på vores aftentur
rundt med vægteren .
Vikingernes by og historierne om livet for tusind år siden
opleves bedst på museet Ribes Vikinger og på Ribe Vikingecenter . Her leves livet på markedspladsen i de arbejdende
værksteder, hvor der fremstilles perler, knive, kamme,
læderpunge og m .m . Oplev falkoneren flyve sine rovfugle .
Mærk suget i maven, når falken styrtdykker for elegant at
lande på den udstrakte arm og hente sin belønning – en lækker kødluns .
Ribe og omegn er bare alle tiders område, her mærker man
historiens vingesus og naturens kræfter, og man bliver klogere på Danmarks historie og natur .
Men storken - den fik vi ikke at se!
Fra toppen af byens imponerende vartegn Ribe Domkirke
kan man som storken se langt omkring . Kammerslusen og
Vadehavet kaldte fra vest, og vi fik vind under vingerne og
højt hår, da vi suste af sted på cyklerne mod vandet i vest . I
Vester Vedsted holdt traktorvognen parat til at køre os gennem Vadehavet ud til Mandø, hvor vi vadede rundt dog uden
waders men med røjsere på . Vi studerede dyrelivet i Vadehavet og hørte om livet på den lille stormomsuste ø .
Af: Hanne Nyborg
GIERSINGS REALSKOLE
27
ÅRSSKRIFT 2010-2011
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Solskinsøen
=Bornholm?
7.A på Bornholm
GIERSINGS REALSKOLE
28
Mandag: Hele formiddagen gik med at vente og vente,
fordi vi først skulle af sted fra Odense Banegård kl .
13:45 . Vi tog toget til Tåstrup og derfra med bus til
Ystad . Da vi kom til Ystad, tog vi færgen til Rønne, og
derefter bussen til Allinge-Sandvig . Bussens chaufør
var meget frisk, så på vejen til Allinge Sandvig hørte vi
sangen: ”Bornholm, Bornholm, Bornholm” . Stemningen var helt i top efter en lang rejse . Vi ankom på Allinge-Sandvig Camping kl . 23:00, og vi var meget trætte
efter ni timer på farten . Vi fik fortalt nogle regler om
campingpladsen og kom hurtigt til vores hytter, hvor vi
straks pakkede ud og redte senge . Selvom det havde
været en meget lang dag, var mange vågne det meste
af natten, mens enkelte andre prøvede at sove, men det
gik ikke så godt .
❱
Onsdag: Vi skulle denne dag på den store bustur . Vi kørte
ca . klokken 9 . Først tog vi til Østerlars Rundkirke . Vi syntes,
den var rigtig flot . Efter vi havde kigget på rundkirken, tog vi
ud til Lilleborg og Storeborg, som er borgruiner beliggende
i Almindingen . Derefter kørte vi Ekkodalen . Vi prøvede alle
at råbe: ”Hvad drikker møller” – og ekkoet svarede: ”Øller” .
Efter vi havde været ved Ekkodalen, tog vi ud til ”Naturcenter Bornholm” . Vi blev vist rundt af en guide, som viste os
grundfjeldet . Der var bl .a . en stor sten, som guiden kaldte
”enden” . Vi hørte også om, hvilke dinosaurer, der har været
på Bornholm . Da vi kom ”hjem”, var der nogle drenge, der
spillede pool, og mange piger hoppede på en hoppeborg . Vi
havde det rigtig sjovt . Vi lavede aftensmad i hytterne . Senere
på aftenen tændte vi et bål og ristede skumfiduser . Hyggen
varede til sen aften .
Fredag: Solen stod langsomt op over Bornholms granitklipper . Duggen klistrede sig til græsset på campingpladsen, og
rundt omkring i de små hytter var folk så småt begyndt at
vågne . Det var tidlig morgen, omkring klokken ,7 og vi skulle
rengøre vores hytter . Det havde været en kold nat med regn
og blæst, men vi ville alligevel ikke hjem . Jesper snusede
omkring med sin kaffekop i hånden, og tjekkede om alle
var klar til afgang . Kufferterne stod klar, og bussen kom
for at hente os . På vej i bussen fortalte chaufføren, at vores
færge ikke kunne sejle pga . blæsten . Vi skulle med ”langsomfærgen” hjem . Jane og Jesper tømte Rønne apotek for
søsygepiller, og dem, som havde lyst og behov, fik tilbudt en
pille . Det var en hård sejltur med blæst og en masse ture på
toilettet!!! Da vi ankom til Odense Banegård, ventede vores
nervøse forældre og søskende, og vi kan love jer for, at de
var glade for at se deres børn igen .
Det havde været en dejlig tur med en masse gode minder .
Skrevet af Andrea, Louise, Mads H, Julie, Rikke, Emmeli, Amalie, Adam,
Christian, Christen, Caroline og Emma fra 7.a
Torsdag: Denne dag var cykeldagen, og vi startede med at
leje cykler . Vi cyklede til Døndalen, hvor vi så et flot vandfald .
Derfra cyklede vi videre til Bornholms Kunstmuseum, hvor
ÅRSSKRIFT 2010-2011
lærerne gav is . Det var dejligt efter en hård cykeltur . Vi gik
ned til Helligdomsklipperne, som var en masse store klipper . Bagefter var det meningen, vi skulle hjemad, men Jesper og Jane havde planlagt i smug, at vi skulle til Gudhjem .
I Gudhjem gik vi rundt og shoppede . Derefter skulle vi cykle
hjem, og det var en hård hjemtur i regn og blæst – puha .
29
GIERSINGS REALSKOLE
Tirsdag: Vi stod tidligt op for at få morgenmad fra bageren .
Efter morgenmaden gik vi ind til byen og handlede de ting, vi
skulle bruge til det meste af ugen . Da vi kom hen til hytterne
smurte vi nogle madpakker, og så kom bussen og hentede
os . Vi skulle Jons Kapel . Vi gik ned af en trappe med rigtig mange mange trappetrin for at komme helt ned til Jons
Kapel . Efter en dejlig tur i Jons Kapel, gik vi ad den gamle
Redningssti langs kysten til Hammershus . Der var meget
langt, og det var regnvejr . Vi gik hjem og begyndte at lave
aftensmad i vores hytter . Nogle timer senere gik vi i seng . Vi
var alle trætte efter gåturen .
ÅRSSKRIFT 2010-2011
7.B i rusk, regn og sol
på Bornholm
GIERSINGS REALSKOLE
30
Mandag d . 13-09-2010 troppede 7 . klasserne op på banegården med kufferterne pakket, og de var bare klar til at tage en
uge til solskinsøen . Turen derover føltes ikke særligt lang,
for alle var i rigtig godt humør og meget spændte på, hvad
ugen ville bringe .
På færgeturen fra Ystad til Rønne ’tankede’ drengene lidt
op ved at købe en kasse sodavand, for de var jo HELE 15 kr .
billigere . Der var ikke så mange bølger den dag, så det var
rigtig hyggeligt at stå på dækket og kigge ud over havet og
på himlen, der var fuldstændig orange og lyserød på grund
af solnedgangen .
Da vi ankom til Rønne, samlede en utrolig sjov buschauffør
os op, og det var første gang i ugen, vi hørte rigtig born-
holmsk . På busturen til henholdsvis Sandvig-Allinge, hvor
7 .a skulle bo på en campingplads, og til Sandvig, hvor 7 .b
skulle bo på Sandvig Feriecenter, var stemningen rigtig god,
selvom det var ved at være sent, for buschaufføren fortalte
forskellige lokale historier og spillede: ”Bornholm, Bornholm, Bornholm” – som alle kunne synge med på . Da vi var
blevet indlogeret i vores huse, var klokken ved at være 23, og
selvom det havde været en lang tur, havde vi alle stadig en
del energi, så der blev pakket ud, og alle begyndte at finde
sig til rette i de huse, der skulle være vores ’hjem’ de næste
4-5 dage .
I løbet af de næste par dage var vi så vidt omkring på Bornholm .
❱
Af: Frederikke 7.b
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Torsdag var der dømt ”cykeltur”, men da blæsten
nu virkelig havde taget fat, blev
cyklingen aflyst . I stedet fandt Gorm på endnu en vandretur – denne gang Hammerknuden rundt . hvor vi så bølgerne
spille med musklerne – vi fik godt nok meget frisk luft på
den tur .
Aftenen var en virkelig god aften med en masse sjov og slik .
Alle var rigtig glade og klar på at få så meget ud af den tid,
som vi havde tilbage . Det var en rigtig god afslutning på en
uforglemmelig tur .
Næste morgen gik oprydningen, rengøringen og pakningen i
gang . Det tog et godt stykke tid at få det hele til at se flot ud
igen, men da vi langt om længe var klar til at tjekke ud, så
det ud, som da vi ankom .
Færgeturen hjem var knap så behagelig . Det blæste så meget, at man var blevet nødt til at aflyse hurtigfærgerne, så
en propfyldt utrolig gyngende langsomfærge var, hvad vi
opholdt os på de næste mange timer . Nogle var lidt mere
søstærke end andre, men jeg tror ikke, der var mange, der
fandt turen behagelig .
Da klokken blev omkring 20 .00 havde vi så overstået to busture, en sejltur og en togtur og var endelig fremme på Odense Banegård, hvor forældre og ægtefæller kunne hente en
flok udmattede unge mennesker og lærere, der havde været
en uge på lejrskole på et vindomsust Bornholm .
31
GIERSINGS REALSKOLE
Tirsdag startede vi med en kort provianteringstur til Sandvig-Allinge . Så havde vi ligesom varmet op til eftermiddagens strabadser . Det var nemlig en storm-og regnvejrstur
til Jons Kapel, hvor vi talte trappetrin og så på bølgerne, der
med en voldsom kraft hamrede ind imod klippevæggene .
Bagefter gik vi så videre ad Redningsstien til Hammershus .
En noget lang, kold, våd og barsk tur . Op og ned, ud og ind og
over stok og sten gik det - iklædt godt fod-og regntøj .
Da vi kom hjem senere på dagen, blev der kokkereret i alle
de små røde feriehuse . Menuerne var en smule forskellige,
men de bar vist alle præg af, at det var eleverne selv, der
havde valgt, hvad de skulle have at spise .
Efter at have brugt benene meget om tirsdagen, tog vi på
’Den store bustur’ om onsdagen . Igen blev vi hentet af en
rigtig frisk buschauffør, selvom det var ret tidligt om morgenen . Turen gik først til Østerlars Rundkirke – og her brød
solen minsandten frem og fulgte os resten af dagen . Heldigvis – for efter Rundkirken var der skovvandringstur i Almindingen . Her så vi først Store- og Lilleborg . Derefter gik vi op
på Rytterknægten, hvor de fleste af eleverne også var oppe
i udkigstårnet, Kongemindet, men den lille pølsebod, der lå
ved siden af tårnet, fik nu også en del opmærksomhed . Senere på dagen var vi ved Naturcenter Bornholm, hvor at vi
oplevede og lærte en masse spændende . Blandt andet fik vi
en lille lektion i bornholmsk af naturvejlederen Kofoed, og
han lærte os også, at de fleste svar til spørgsmålene, han
stillede, var: ”Grundfjeld” . Vi så også stenen, han kaldte
’Verdens ende’, fordi den lignede en bagdel .
På hjemturen gjorde vi holdt i Svaneke, hvor vi spiste ægte
røget sild . Der var nu også et rigtig godt ishus, som flere af
eleverne nåede at besøge for at komme af med ”sildesmagen” .
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Hola
Barcelona!
GIERSINGS REALSKOLE
32
Verden er stor. I verden ligger Europa. I Europa ligger et
land. Landet hedder Spanien. I Spanien ligger en by. Byen
hedder Barcelona. Barcelona var i uge 14 2011 besat af 9.a.
Fra den varme, forvirrende metro var Ramblaen som et kraftigt vindpust af larm, sol og liv – et uforglemmeligt første
indtryk . Som en af de mest populære gader i Barcelona er
Ramblaen dermed også overbefolket og spækket med gøgl .
På Ramblaen finder man alt fra gadeartister med afhuggede hoveder og blomsterbeklædte kroppe til de sædvanlige gadesælgere, der alle tilbyder de samme varer og ser
fuldstændig ens ud, som var det ét kæmpe kloningsprojekt .
Under vores besøg var den helt store dille en slags små, irriterende instrumenter, man tog i munden og pustede, hvorefter en skinger pibelyd hørtes . Lyden kan karakteriseres
som noget i retning af en blanding mellem et egern med
tandpine og en sulten fugleunge . I sandhed en gruopvækkende lyd . Efter bare fem minutter i selskab med disse lyde,
er det næsten ikke til at forstå, hvilke fjolser der kunne finde
på at spendere én eneste øre på sådan en dum ting . Endnu
fem minutter senere vender man sig om blot for at se et par
kammerater i færd med at købe disse pibeinstrumenter . Så
langt rækker 9 .a’s fornuft .
Spansk for begyndere
I Spanien taler man logisk nok spansk . Allerede hjemmefra
havde vi forberedt os på, at spaniernes engelsk ikke rakte
ret langt . Dog havde vi ikke forventet, at det rakte til så lidt,
så vi måtte klare os med det spanske, vi nu engang kunne –
hola! Dette simple ord blev derfor også udnyttet på det gro-
veste . Hver eneste forbipasserende på vores sightseeingtur
blev mødt af en skare af vinkende unger, der alle råbte hola .
Efter den sightseeingtur er hele Barcelona overbevist om, at
danskerne er et venligt folkefærd . Om det er sandt eller ej
ved vi ikke, dog er en ting sikkert; det var hylende morsomt .
Barcelonas seværdigheder
Lige som så mange andre byer, byder Barcelona også på en
masse seværdigheder, som selvfølgelig skulle ses . Heriblandt var La Fuente Magica – det store og flotte springvand
ved Plaça Espanya . Dette springvand blev besøgt hele tre
gange på seks dage, hvoraf det kun var den ene gang, at det
var tændt . Men da springvandet endelig slyngede vand op i
luften, var det en fryd for øjet . Vandet stod op i flere meters
højde, solen forsvandt bag vandet, og silhuetten ændrede sig
konstant . Stemningen var i top, og det var helt klart de tre
forsøg værd . Mens kameraerne klikkede løs, sodavand blev
drukket lystigt, nød alle en dejlig følelse af fællesskab .
En anden mere utraditionel seværdighed var Camp Nou .
Selv for den mindste fodboldfanatiker var Barcelonas gigantiske fodboldstadion en mindeværdig oplevelse . Pokalerne
skinnede om kap, mens det limegrønne græs stod flot under
den blå himmel . Det grønne græs var forfærdeligt tiltrækkende, men på grund af et hegn skulle man være helt vildt
kreativ for nogensinde at kunne røre ved det . Planen var dog
lagt . Fra øverste trappetrin snubler man, ruller hele vejen
ned til hegnet, vælter det og ruller ind midt på det grønne
græs, hvorefter man rejser sig i den mest naturlige stilling;
med armene løftet over hovedet og et kæmpe smil på læben,
Paparazzi
Apropos fotografering så var kameraerne godt i gang under
hele turen . Konstant blev ens navn råbt op, hvorefter man
enten skulle lave noget fjollet eller smile akavet til kameraet – det var hårdt for smilemusklerne . Det sjoveste var dog
at fange folk i sand paparazzistil, når de mindst ventede det .
Alle synes, at det var yderst sjovt med de fjollede, grimme
billeder . Men forfængelige unge er man jo, så lige så snart
taggede billeder dukkede op på Facebook, tilgængelige for
alle og enhver at se, var det pludselig ikke så sjovt mere .
Dog kan vi stadig grine af det .
Viva España
Alt i alt var det en oplevelsesrig og fantastisk tur til Barcelona . Barcelona er en vidunderlig by, der bærer præg af
det nye såvel som det gamle . Hele ugen stod på godt vejr
og højt humør, og man fandt ud af, hvor fed en klasse 9 .a
er, og hvilket suverænt sammenhold klassen har . Efter 10
gode skoleår, var turen til Barcelona en perfekt afslutning,
som aldrig vil glemmes . Der skyldes en stor tak til Thomas
og Marianne for deres arbejde og indsats – det lykkedes jer
virkelig at gøre turen god . Til sidst en kæmpe tak til 9 .a og
Giersings Realskole for 10 dejlige skoleår .
Af: Josephine Rouchmann & Sophie Vestergaard
ÅRSSKRIFT 2010-2011
En seværdighed, der så sandelig også gjorde et stort indtryk
var Gaudis have, Park Güell . Gaudi var en spansk arkitekt,
der er kendt for en meget original stil . Han har bl .a . tegnet
den ufærdige kirke Sagrada Familia .
Park Güell var både fantasifuld, anderledes, naturrig og smuk . Når
man kiggede den
ene vej, var der
et mosaikbeklædt
pandekagehus,
kiggede man den
anden vej snoede
træer sig op af robuste stentrapper .
Rundt omkring sad
mænd og spillede
på instrumenter, der
skabte en passende
stemning til den fortryllende have .
I Park Güell var det
også tid til et fællesfoto, og i sand turistånd blev alle bænket
på trappen, mens en
fremmed dame tog billeder . Dog forstod hun
ikke, hvorfor der skulle
tages så mange, da de krævende elever og lærere ikke var
tilfredse . Efter adskillige forsøg blev damen droppet og en
anden mand fundet . Den langsomopfattende dame ville dog
ikke gå sin vej og har muligvis forstået, at der ikke var den
store opbakning til hendes karriere som fotograf .
33
GIERSINGS REALSKOLE
længe nok til at fotograferne kan få taget deres forsidebillede, inden fire muskuløse vagter overfalder en . Dog var der
ingen i klassen, der turde risikere en bøde på hvem ved hvor
mange euro .
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Forår og 9.B i Prag
GIERSINGS REALSKOLE
34
Prag er kulturelt en meget gammel og smuk by . På hvert
gadehjørne står der en statue, som med sin pragt udstråler,
hvor meget historie, der egentlig er i Prag .
stenene lå blot en sten, hvad end det måtte symbolisere? Vi
så det berømte skilt: ”Arbeit macht frei” – små rum til 100
mennesker, hvor vi 22 stod som sild i en tønde .
Vi elever fik meget tid til at shoppe, medens vi var i Prag .
For en del var det lig med en museumstur på blandt andet
Leonardo da Vinci- og torturmuseet .
Prag viste os også et kunstmuseum – nogle mente dog det
mest var klatmaleri, tidsfordriv og ”what”?
Vi tog også gentagne gange tilbage til Det gule Marked, hvor
folkene i boderne kunne snakke dansk og tog fat i os med
åbne arme og råbte: ”Billigere end Bilka og Fakta – det ta’r
kun 5 minutter!!!”
Om aftenen hyggede vi os på hotellet, hvor vi sad på de forskellige værelser og spiste (meget!!) slik og gav hinanden
massage ovenpå dagens anstrengelser .
Prag er delt af en flod, og en masse broer forbinder de to bydele . Den mest kendte er Karlsbroen . Derfor gik turen over
den mange gange for at komme derhen hvor tjekkerne og
turisterne oplever foråret og det brogede folkeliv . Her var
karrikaturtegnerne . Turisterne var samlet omkring broens
flotte statuer . To operasangere stod der dag ud og dag ind
og sang for få kroner . De hjemløse sad tiggende med deres
hunde og tiggede om penge . Og gammeldags og ortodokse
mænd gik med himmelvendte øjne og brokkede sig over de
letpåklædte kvinder .
Vi var en tur uden for Prag – nemlig til Theresienstadt – som
gjorde et meget stort og dybt indtryk på os . Vi så tusindvis af
grave . Nogle anonyme –andre med navn og dato . På grav-
Et lokalt ”Eiffeltårn” blev besteget . 378 trappetrin op – og
ned . Det var en større udfordring for 9 . Klasse – og nok især
Gunner og Jesper .
Vi havde en fantastisk tur, som vil stå som et perfekt minde
for den sidste tid, som vi har/havde som klasse på Giersings
Realskole .
Skrevet af Jacob Skjoldborg, Jesper Frydenlund og Camilla T. Krog
GIERSINGS REALSKOLE
35
ÅRSSKRIFT 2010-2011
GIERSINGS REALSKOLE
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Teambuilding
10. klasse
i Vigsø
36
ÅRSSKRIFT 2010-2011
på Jernbanemuseet
GIERSINGS REALSKOLE
GR femte
37
ÅRSSKRIFT 2010-2011
38
4. klasserne i
Jernalderlandsbyen
GIERSINGS REALSKOLE
Vi kom til Jernalderlandsbyen med bussen .
Så blev vi delt op i grupper og kom ud til de tre værksteder .
Første værksted gik ud på at lave mad, som de gjorde i Jernalderen . Andet værksted gik ud på at farve og lave garn til
bl .a . armbånd . Det tredje værksted gik ud på at smede jern
om til knive . Vi gjorde det ved 1300 graders varme . Det var
en meget lang proces . Man skulle ca . varme jernet omkring
30 gange, fordi jernet mistede meget hurtigt varme . Stort
set var alle drenge på smedeholdet . Derfor ved vi mere om
smedeholdet end de to andre .
Landsbyen var meget realistisk i forhold til Jernalderens
samfund .
Vi havde en rigtig god tur ud til jernalderlandsbyen, og sluttede den af med at tage bussen tilbage til skolen .
Lavet af Felix Grønlund , Sigurd Lillesø Skjoldaa Kempf,
Frederik Alexander Thrane
Overordnet skal man kunne lide at eksperimentere og fordybe sig . Man kommer til at skulle samarbejde med andre,
men også at arbejde selvstændigt og koncentreret .
Det er sjovt at få ting til at virke, og en udfordring når det driller .
Faget består af 2 dele, et efterårs- og forårsforløb .
Efteråret:
First Lego League; En stor international konkurrence med fokus på forskning, programmering og teknisk ingeniørkunst .
Efterårsforløbet er intensivt og kræver disciplin fra deltagerne .
Foråret:
Egne projekter; Idéen, teknikken og funktionen!
Vælger man valgfaget ITOF, er der risiko for at blive klogere…
Vel mødt
Thomas
39
GIERSINGS REALSKOLE
Valgfaget ITOF er et blandet fag af flere forskellige faglige og interesseorienterede områder . Vi arbejder bl .a . med
Lego Mindstorm som rammen for de udfordringer, faget byder på i efteråret .
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Idé, teknik og funktion (ITOF)
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Kunstforeningen
– den er man da medlem af
GIERSINGS REALSKOLE
40
Nej, sådan forholder det
sig desværre ikke. Alt for
få af forældrene til nuværende elever på skolen
er medlem af kunstforeningen. De udgør under
halvdelen af foreningens
medlemmer. Så hermed en
kraftig opfordring til forældrene til børnene i de nye klasser – og selvfølgelig også til alle jer forældre, som ikke er
medlem. Meld jer ind i kunstforeningen. Der findes nok ingen anden skole i Odense, som har så meget ægte kunst
på deres skole. Og alt dette kunst er skænket af kunstforeningen. Den store vandskulptur på skolens torv, de små
mænd af Keld Moseholm ved fritidsordningen og mange
flere værker er gennem årene skænket til skolen af kunstforeningen. Dertil kommer de løbende udstillinger, som
gennem året afholdes. Herigennem vækkes jeres børns interesse for kunst og er med til at skabe debat om nutidens
kunstformer og de budskaber, som kunstnerne sender til
os gennem deres værker. Og der er sidegevinster, man har
mulighed for at vinde et af de 4-6 kunstværker, som der udloddes ved den årlige generalforsamling, som finder sted i
september. Efter generalforsamlingen er skolen vært ved
et hyggeligt ostebord med god rødvin. Det er en ganske god
måde, uformelt at mødes med andre forældre og lærere
fra skolen. Så endnu engang, meld jer ind i kunstforeningen. Det koster kun kr. 400 om året, og indmeldelse sker
via foreningens bestyrelse under punktet Kunstforeningen
på skolens hjemmeside.
Årets generalforsamling i september 2010 bød på et vagtskifte i bestyrelsen. Peter Mose Larsen, som gennem 3 år
har været formand for foreningen, takkede af. Der skal lyde
en stor tak til Peter for en utrættelig og fantastisk stor indsats i kunstforeningens bestyrelse. Der lægges mange timers arbejde i dette job. Det har jeg som ny formand måtte
sande. Men det er både spændende og berigende, og man
får mange positive tilbagemeldinger fra både elever, lærere
og forældre.
Bestyrelsen begyndte det nye år med en udstilling af skolens egne billeder. Disse blev gravet frem fra skolens loft.
En del af billederne var stadig pakket ind i papir efter, at
de var blevet renset, som følge af den brand, som tidligere
havde været på skolen. Udstillingen af skolens billeder var
også ment som en pæn hentydning til skolen om at få nogle
af disse billeder hængt op rundt omkring på skolen. Til gavn
for alle som har deres gang på Giersings Realskole.
Efterfølgende har vi haft en udstilling af Olaf Runge, som
henter sin inspiration fra bl.a. Bornholm og Færøerne. En af
skolens lærere, Grethe Leopold, har sørget for, at vi har haft
en udstilling af kunstnere fra Uganda. Et projekt, som hedder
”hjælp til selvhjælp”, og som har til formål at sikre uddannelse og fremtid for unge afrikanske kunstnere, samt skaffe
midler til drift af andre hjælpeprojekter. Det har været udstillet ved indgangen til skolens torv, i kælderen og på gangene.
Specielt de yngste elever har syntes godt om disse billeder.
I forbindelse med morgensangen har formanden for støtteprojektet været og fortælle om udstillingen og kunstnerne.
Bestyrelsen har aftaler med kunstnere omkring udstillinger på skolen frem til februar 2012, og der vil
bl .a . være udstillinger af Svend Hausted, Troels Trier, Ulla Storm samt Tommy K . Damsgaard . Skulle der være
forældre eller andre, som kender kunstnere, som gerne vil
udstille på skolen, må I endelig kontakte bestyrelsen .
Af Ib Nørager Rasmussen, formand for Kunstforeningen
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Såfremt der er forældre, som er interesseret i at købe
nogle af de udstillede værker, er bestyrelsen selvfølgelig behjælpelig med dette .
41
GIERSINGS REALSKOLE
Kunstforeningen har en glasmontre ved indgangen til
skolens torv . Her udstilles på skift nogle af elevernes
værker samt forskellige kunstners værker . Sidst har
Majbrit Brud udstillet små sjove mænd .
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Skolelederbesøg
i Singapore:
GIERSINGS REALSKOLE
42
Denne stræben efter det ypperste er et gennemgående
træk i hele Singapores 700 km2 store ø-samfund med cirka
5 millioner indbyggere .
Det er denne stræben efter det bedste, som har udviklet
Singapores skolesystem til dets høje status, såvel i renommé og attraktiv arbejdsplads for lærere og ledere som
i elevernes resultater i diverse internationale elevtests . Og
det ér attraktivt og højstatus at være lærer i Singapore . Lønnen er på akademikerniveau, og lærerne rekrutteres blandt
de bedste 30 procent afgangselever fra universiteterne, og
kun 20 procent af ansøgerne optages på den 1-årige læreruddannelse på NIE, som almindeligvis er en pædagogisk
overbygning til en universitetsuddannelse i de fag, som den
studerende senere skal undervise i .
Excellence and quality!
”Et smittende engagement i at yde det allerbedste” er det indtryk, der står mest
klart i erindringen efter mødet med en
række skoleledere i Singapore på DP´s
(Dansk Privatskoleforening) tur i oktober
2010 . De gennemgående ord i skoleledernes beskrivelse af deres skoler og lærere
var: ”Excellence, devotion, character, expectation og quality” .
af de faktiske forhold, som de selv reflekterer kritisk over,
langt mere end det normalt kommer til udtryk i omtalen af
det verdensberømte skolesystem . Men det gennemgående
træk var en meget smittende stolthed og begejstring parret
med skyhøje ambitioner - såvel hvad angår deres land og
deres elever som deres egen karriere i skoleverdenen .
Her kan vi lære rigtig meget .
En national strategi
De tænker også selv!
Vores skandinaviske skepsis overfor test og ”ranking” og
bekymring ved et så resultatorienteret skolesystem, fik vi
rig lejlighed til at lufte i samtaler med og spørgsmål til de
afdelings- og skoleledere, som vi mødte i vores uge i Singapore . Naturligvis nuanceres billedet . Her kendes også til
fagligt svage elever, pressede lærere og kritiske forældre .
Skolen rummer faktisk en stor portion af ”caretaking”, omsorg og støtte til den enkelte i form af AKT-lærere, forældrerådgivning, supervisionsgrupper for lærere osv . Et tema
for Singapores skolesystem er den holistiske undervisning,
tværfaglig projektorientering, og her var de meget nysgerrige, fordi de forestiller sig, at de kan lære noget af os . Vi oplevede, såvel i de formelle som i de uformelle samtaler, en
gruppe skoleledere med et meget nuanceret syn på deres
undervisning . De havde en åben og ærlig erkendelse
Ministry of Education (MOE) har i samarbejde med læreruddannelsen på National Institute of Education (NIE) iværksat
et systematisk program, der skal sikre målrettet udvikling
og høje ambitioner i alle led i skolesystemet . For elever, lærere og ledere .
Eleverne skal udfolde deres evner til det allerbedste i den
daglige undervisning, men naturligvis mest åbenbart i forbindelse med den afsluttende prøve efter 1 .-6 .kl i Primary
School . En prøve, hvor resultatet bliver afgørende for muligheden for optagelse på det rette niveau i Secondary School .
Secondary Schools er i deres 4-5 årige forløb ligesom de
efterfølgende 2-3 år på Highschool organiseret, så eleverne
altid har mulighed for ved en ekstra indsats at ”rykke op”
til et højere niveau i et eller flere fag og evt . afkorte vejen
til optagelse på universitet . Elevernes indsats bliver igennem hele skoleforløbet desuden præmieret med forskellige
ÅRSSKRIFT 2010-2011
”awards”, der under stor bevågenhed tildeles både for den
faglige indsats – men også for elevens sociale engagement i
omgangen med kammerater og lærere!!!
Lærerne skal yde deres allerbedste, altid være i gang med
udvikling af deres pædagogiske potentiale og faglige uddannelse iht . en individuel lærerplan, som er udarbejdet i
samråd med skolens ledelse og ”staff developer” . Til gengæld giver fremskridt og resultater kontant udbytte i form
af en årlig lønbonus (på 10-12% af en årsløn), som tager
udgangspunkt i bl .a . den ”karakter” på en femtrins skala
(A-E), som alle lærere modtager i slutningen af skoleåret .
Forventningen om udvikling er understøttet af adgang til 100
timers årlig efteruddannelse til alle lærere inden for én af 3
karriereveje som lærer: et ledelsesspor, et faglærerspor og
et pædagogisk (superlærer-) spor .
En hel særlig observation var, at ingen tvivler på lærernes
kompetencer, men i evalueringen af eleverne fokuserede
man derimod meget på metoderne til bedre indlæring . Lærerne er meget interesserede i at afdække, hvad eleverne
forstår og ikke forstår af en given undervisning for derefter
at vurdere de metoder, der blev anvendt i forhold til eleverne . Derefter diskuterede de metoderne og revurderede
dem, hvis for stor en gruppe af eleverne ikke fik tilstrækkelig udbytte .
Lederne, skoleledere og faggruppeledere er i obligatorisk
uddannelse og supervision, og de bliver årligt evalueret af et
panel af repræsentanter fra MOE, NIE og en superintendant,
som er nærmeste overordnede for skoleledelsen på 7-10
skoler . Skolernes ledelse udvælges, uddannes og placeres
af MOE, og lederkarrieren rummer således adgang til avancement, idet alle skoleledere bliver omplaceret med højst 7
års interval på en af de godt 300 skoler, som MOE´s skolevæsen består af .
Fantastisk tur og mange tak for det .
Artikel af: Lars Peter Nitschke, Klostermarksskolen, Aalborg
Redigeret af Poul Haahr Pedersen, skoleleder
GIERSINGS REALSKOLE
43
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Four Seasons
hele året
Internationalt samarbejde
2010/2011 Giersings Realskole
GIERSINGS REALSKOLE
44
Folkeskolens ”Fælles mål” er bl . a . at give eleverne indsigt
i kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande og udvikle elevernes bevidsthed om sprog og sprogbrug .
Endvidere er implementeringen af den internationale dimension i Folkeskolen forholdsvis ny . Her står der, at Folkeskolen skal sikre, at alle unge får færdigheder, der kvalificerer dem til at deltage aktivt i den globaliserede verden .
Der skal også opbygges viden om andre lande, sprogfærdigheder, international kultur og samfundsforståelse . Dette
skal implementeres i alle fag, hvor det er relevant . Eleverne
skal efter 9 .kl . have mulighed for at udvikle forståelse for
mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede
sig til et liv i en globaliseret verden .
Dette er også vores udgangspunkt for internationalt samarbejde på Giersings Realskole .
Efter vores Comenius-projekt på skolen fra 2008-2010 har
vi videreført denne proces i et såkaldt ”Internationalt samarbejde” . Vores elever fra 3 .-7 . kl . samarbejder med andre
klasser fra andre skoler både i og uden for Europa . Vi samarbejder med lande så som England, USA, Ghana, Indien .
Vi samarbejder om små projekter omhandlende traditioner,
historiske begivenheder, kulturelle foreteelser, seværdigheder og lign .
Eleverne i 3 . -7 .kl . har fået pennevenner fra mange dele af
verden, og de har erfaret både forskelle og ligheder til deres
egen verden .
4 .kl . deltager i et internationalt sprogprojekt, hvor læren om
hinandens sprog er i højsædet . 4 .kl . har desuden udvekslet
et projekt med vores engelske pennevenner: ”The Vikings” .
Da Giersings Realskole er bygget på en af de 5 vikingeborge
i datidens vikingetid, blev historien pludselig meget nærværende for begge parter . Der blev undersøgt brosten i skolegården, hvor grænsen til den gamle vikingeborg lå, og vores
engelske pennevenner syntes, det var utrolig interessant
at opleve historien på denne måde, eftersom nogle af dem
også er efterkommere af de danske vikinger .
dsigt i k
ultur og Vi har lavet en billedserie om vores smukke juletradition her
e elever
nes bevid på skolen . Vores amerikanske venner synes, det er en smuk
sthed om
tradition, vi har her på skolen, med fakkeltog til Domkirken
den sidste dag inden juleferien . De amerikanske lærere er
dog ikke meget for at videregive denne idé til deres elever .
De synes til gengæld, at det er flot, at vi kan gøre det med
jd e
samarbe
lt
a
n
io
t
a
ole
Intern
s Realsk
undervisningsmetoder
Giersing
vores elever . Menneskesyn og
er forskellige rundt om i verden .
Her i november blev vi inviteret til en ”Global Education Conference”, hvor
internationale
projekter
kunne udveksles på højere
basis .
Konferencen foregik ”online” . Desværre drillede
teknikken . Til gengæld blev
vores skoles projekter præsenteret på bedste vis af vores
pennevenner fra både
Indien og England og vi blev rost meget for vores gode samarbejde med dem . Tusind tak for det!
Vi har haft fællesundervisning, hvor der blev skrevet julekort til vores pennevenner, og de ældre elever hjalp de yngste . Her fik man sig desuden en snak om, hvor ens pennevenner kom fra .
Eleverne giver udtryk for, at undervisningen i engelsk bliver
mere spændende og levende på denne måde . Nogle elever ❱
45
GIERSINGS REALSKOLE
Ved juletid udvekslede alle klasser informationer om at holde jul i hinandens lande . Det var sjovt at høre om . Plastikjuletræet findes ikke kun på film, men også i de amerikanske
hjem . Noget der sjældent forekommer her i Danmark .
Til gengæld kan vores pennevenner ikke forstå, hvorfor de
danske voksne uddeler gaver til børnene d . 24 . dec . lige inden, de skal i seng . Glæden ved gaverne er jo netop at lege
med dem, så den 25 . dec . er da en bedre dag til julegaveudpakning . Det er ikke alt, der virker lige logisk . Traditioner er
dog traditioner .
Når vores pennevenner i Indiana/USA sender os en video,
hvor de leger i sneen, og kaster sne efter hinanden for sjov,
er dette ikke noget særsyn hos os .
Når vores venner i England lukker skolerne pga . 2 cm sne,
er dette ikke noget særsyn hos os . Vi er forskellige, og vi
får en god og oplysende samtale om klimaet i de forskellige
lande .
ÅRSSKRIFT 2010-2011
samarb
ej
Realsko de 2010/2011
le
Intern
ationa
lt sa
G/20
i
e
r11
sings R marbejde 2
10
20
e
jd
be
ar
m
010/20
ealsko
ternationalt sa
11
le
Realskole
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Giersings
GIERSINGS REALSKOLE
46
giver udtryk for, at de her kan se et klart formål med dette
nye sprog(engelsk) og vigtigheden af at kunne tale det rigtig
godt .
Vi har haft en ”web-cam-session” med vores pennevenner
fra New Delhi og England,
så eleverne kunne tale med deres
sigt i kultur og
d om
give eleverne ind via
nes bevidsthe
”Skype” .
Det
var en rigtig god oplevelse for
mål er bla. atpennevenner
elever
le
vik
ud
og
skolens Fælles
de
elsktalende lan
ndsforhold i eng
eleverne . Indien er meget langt væk . Vi spurgte om deres
favorit mad . En udtalte at grød var hans favorit . Her fik vi
ns Fæ
lle
rhold s mål er bla et lille indblik i en anderledes kultur, der er forskellig fra
i enge
.
lsktale at give elev
nde la
erne in i Indien var rigtig glade for at tale med os .
vores .
nde ogEleverne
dsigt i
udvik igennem
urvores
Vi kom også
venner i London . Mange talte
le elev kulttil
og
erne
bevid
med deres penneven,s og
det
sthviste
ed om sig, at de engelske børn
var mere generte end vores elever, og det på trods af sproget . Det betyder rigtig meget at være åben og have mod på
samtalen trods lidt sprogvanskeligheder .
Vores elever fik dog megen ros fra den engelske lærer for
deres engelske sprog . Han var meget imponeret af deres
engelske sprog og udtale .
Folkesko
lens Fæll
es mål er
samfund
bla. at giv
sforhold
i engel
e elevern Internationale
I marts måned blev
visk
kåret
”Månedens
talendtil
e indsigt
e lande o
i kultur o
g udvikleforum,
Skole” på ”ePals”, der er et stort internationalt
g
elevernhvor
es bevidst
man kan finde pennevenner, udveksle projekter og informahed om
tioner om sit land . Det var vi ret stolte af .
Billeder fra vores små projekter kan ses på forsiden af vores skoles hjemmeside: Aktiviteter, skolens fotoalbum, billeder, billedsamling/internationalt samarbejde 2011. Dette
vidner om en masse glade børn, der har taget dette til sig
med godt humør .
Vores mål er at udvikle dette til flere fag på skolen og involvere flere lærere, så det bliver en naturlig del af vores
hverdag . En slags idéudveksling, hvor sprogfærdigheder og
indsigt i kulturelle forhold i andre lande bliver mere nærværende og spændende .
Af: Charlotte Pedersen og Mette Uhrnfeldt
fik samlet nogle elever fra 9 .-10 . klasse til at hjælpe til i den
lille fine bod, som vi havde, og hvor vi solgte sodavand, slik
og kage . Jeg havde lejet en dj, som virkelig fik fyret godt op
under festen . Jeg overdriver ikke, når jeg fortæller folk, at vi
havde elever oppe og danse på højtalerne .
Efter sådan et brag af en fest var jeg så heldig at have et
elevråd, der hjalp til med at rydde op og gøre rent bagefter
festen .
Det overskud, vi fik fra festen, blev delt op i to portioner . En
portion til elevrådets egen kasse, som blev en lille biografbillet med guf og sodavand, og den anden portion regner vi
med skal gå til et bordfodboldbord .
Dette skoleår på Giersings Realskole er mit sidste år, og
jeg føler, at vi igen i år har fået udrettet noget . Og nu kan
jeg jo ikke forsøge igen næste år . Her i min lille artikel om
årets elevrådsarbejde vil jeg gerne til sidst sige tak til alle
lærerne, elevrådet, eleverne og Poul for 11 fantastiske år på
Giersings Realskole . Det er næsten helt sørgeligt, at I ikke
får mig som elevrådsformand igen næste skoleår .
Af: Nanna 10.kl. (afgående elevrådsformand)
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Endnu et år er gået i elevrådet, og man må sige, at det har
været et år med nye og spændende udfordringer . I år har vi
formået at få en legepatrulje stablet på benene, og vi har
holdt en succesfuld skolefest for 7 .-9 . klasse .
Dette år har været mit andet som elevrådsformand på
skolen, og jeg vil gerne sige tak til Christoffer Lilleholt og
Niels Faurskov for al hjælpen gennem hele skoleåret .
Jeg synes, at elevrådet i år har været yderst engageret og
været gode til at bidrage med en masse gode idéer .
Igen i år har Poul været en god samarbejdspartner, og vi
har formået at komme til enighed adskillige gange . Poul har
også været den person, der har hjulpet til med at få folk ind
over elevrådets projekter . Tidligere på skoleåret blev elevrådet enige om, at vi skulle have gang i en legepatrulje, der
kunne lære de mindste elever på skolen en masse nye lege
og gøre dem mere aktive i frikvartererne . Elevrådet og jeg
formåede - med lidt hjælp af Poul - , at få trommet en masse
friske unge fra 6 .-7 . klasse sammen . Vi fik lavet nogle hold,
og Poul fik kørt lærer Kirstine Andreassen indover, så hun
kunne give legepatruljen kursus I, hvordan man underviser
mindre børn i lege osv .
Årets højdepunkt i elevrådet var skolefesten for 7 .-9 . klasse .
Poul og jeg talte om at holde en fest sidste skoleår, men det
blev ikke til mere end bare snak, så i år skulle det være . Jeg
47
GIERSINGS REALSKOLE
Fra elevrådet…
GIERSINGS REALSKOLE
48
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Legepatruljen
Klokken er 10 .50 og legepatruljen sætter de orange kegler
op, der markerer legezonerne i skolegården i det store frikvarter . Det er også i dette tidsrum, at eleverne fra indskolingsgangen bliver hentet af de ”gule veste”, som er kendetegnende for legepatruljen . De små elever får hurtigt tygget
af munden og er i næste øjeblik på vej ned i skolegården for
at lege . Eleverne har fuldstændig styr på, hvor de skal lege .
Det har legepatruljen nemlig indøvet med dem . Der tælles
ned 5 – 4 – 3 – 2 – 1 – 0 . Eleverne, der vil lege, står nu på en
lang række og er klar til at lege .
6 . og 7 . klasses eleverne har været på kursus, hvor de er
blevet undervist i, hvordan de taler bedst til en flok mindre
børn . Legeinstruktørerne har normalvis ingen problemer
med disciplinen, men hvis det skulle ske, skal de hente en
voksen . Det er ikke legepatruljens opgave hverken at løse
konflikter eller skælde ud . Det er gårdvagtens opgave .
Sædvanligvis er der latter, liv og glade dage at spore i skolegården . Der leges nye og gamle lege, som halefange, nepalbold og
kinesisk rundbold . Patruljen er med til at styrke fællesskabet
blandt eleverne og konflikterne blandt eleverne mindskes .
Legepatruljen er et initiativ, der skal lære børn at bevæge sig i frikvartererne fra de er helt små, så de har bedre
forudsætninger for at holde fast i en sund og aktiv livsstil
- også når de bliver ældre . Samtidig kan den styrede leg i
frikvartererne være med til at forebygge mobning blandt
eleverne og det styrker det sociale liv i deres klasse .
Af: Kirstine Andreassen
49
GIERSINGS REALSKOLE
Frivillige elever fra 6 . og 7 . klasse melder sig til legepatruljen og sætter fælles aktiviteter i gang for indskolingselever
mandag, onsdag og fredag .
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Sjove lege, mere motion på tværs af klassetrinene
– et nyt initiativ på Giersings Realskole.
GIERSINGS REALSKOLE
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Glimt fra allerførste
skoleår
50
GIERSINGS REALSKOLE
51
ÅRSSKRIFT 2010-2011
ÅRSSKRIFT 2010-2011
GIERSINGS REALSKOLE
52
At vandre er godt
for sjælen….
7.KLASSERNE PÅ PILGRIMSTUR
At gå er godt for sjælen og sindet . Det har man vidst i mange
hundrede år – og i de senere år er Pilgrimsvandring blevet et
hit . For kort tid siden kunne man i fjernsynet følge TV-manden
Michael Bertelsen tage den helt store tur på tværs af Nordspanien på en af de pilgrimsstrækninger, der stadig benyttes af
mange hundrede mennesker hvert år . De, der fulgte serien, vil
ikke være i tvivl om, hvad det gjorde ved ham som menneske at
gennemføre turen .
For andet år i træk skulle Giersings Realskoles kommende
konfirmander fra 7 . klasserne og deres klasselærere på pilgrimsvandring – dog meget lokalt, nemlig fra Bellinge til Odense Domkirke - men immervæk en tur på 12 kilometer . Vandringen fandt sted en regnfuld dag sidst i marts .
Vi startede med stemningsfuld morgensang og velsignelse
i den meget meget smukke middelalderkirke i Bellinge – en
kirke med helt fantastisk flotte kalkmalerier, som i sig selv er
et besøg værd .
❱
Af: Gorm Gaarde
Allégade 59
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Skolens nye hus
53
GIERSINGS REALSKOLE
Selvom vejret var regnfuldt blev den første etape gennemført fint med den specielle opgave at samtale med en
anden om ”et menneske, der har betydet meget for dig i
dit liv” . At undertegnede valgte at fortælle om sin egen
klasselærer fra skoletiden fik et par dage senere en særlig betydning, da jeg fik at vide, at han var død natten op til
pilgrimsvandringen . Der er nok mere mellem himmel og
jord, end vi lige aner .
På anden etape skulle der findes små ting til alterbordet –
og spæde forårsblomster og grenknopper m .m . fandt vej
ned i poserne .
På forunderlig vis klarede vejret op inden vi nåede Dalums
smukke gamle kirke . En lille gudstjeneste med altergang
inklusive rustikt brød og rød saft i kirken overvåget af det
smukke Kristuskrucifiks på sidevæggen, medens solen
skinnede igennem vinduerne, var med til at gøre det meget stemningsfuldt .
Vores egne madpakker blev indtaget i sognegården – og
efter et kort hvil begav vi os ud på næste etape . Nu var
opgaven, at der skulle samles en smuk sten op – som man
så kunne gå og ”nulre” i lommen .
Da vi ankom til Eventyrhaven dukkede kirketjener Karen
op med muffins . Friskbagte muffins . Lækkert . Stenene
fra vores lommer lagde vi derefter ved Pilgrimsforeningens lille nyplantede træ, som står tæt ved åen .
Dagens meget berigende vandring sluttede i Domkirken,
hvor alle fik tegnet et ”vandkors” i hånden – til minde om
en dag, hvor vi alle havde gået mod og
med Gud – og at vi i Jesus altid vil have
en god ”vandringskammerat” .
ÅRSSKRIFT 2010-2011
GIERSINGS REALSKOLE
54
Personalet ved
Giersings Realskole
2010 / 2011
Den nævnte fagrække gælder skoleåret 2010/11 .
Tallet i ( ) viser ansættelsesåret . Desuden er anført
bogstavforkortelsen, således som anvendt i skemaet .
(Foto: Odense Skolefoto og Gauss Foto)
Lærer
Charlotte Kærslund Le Berre CK
(2003)
Engelsk, tysk, fransk og dansk .
Viceskoleleder
Ole Wichmann OW (Marts 2009)
Lærer
Jesper Stensgaard JE (2009)
Historie, matematik, kristendom
og samfundsfag . SSP .
Lærer,
Kirstine Andreassen KA (2002)
Idræt, motorik og støttelærer .
Overlærer
Niels Boysen NB (1987)
Fysik/kemi, bibliotekar
og IT-ansvarlig .
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Lærer (2006)
Jeppe Andersen JA
Mat ., N/T, idræt .
Bh.kl.leder
Else Marie Antvorskov EA (1999)
Børnehaveklassseleder,
idræt og SFO medarbejder.
55
GIERSINGS REALSKOLE
Lærerpersonalet
ÅRSSKRIFT 2010-2011
GIERSINGS REALSKOLE
56
Overlærer
Lars Brumvig LB (2003)
Matematik, geografi, biologi
og fysik/kemi . Tillidsrepræsentant .
Lærer
Lone Henriksen LH (2004)
Dansk, billedkunst, kristendom,
håndarbejde og bibliotek .
Overlærer
Ib Monrad Christensen IC (1993)
N/T, matematik, geografi, biologi
og idræt . Motoriklærer .
Lærer
Marianne Hovgaard MH (1998)
Dansk, fransk, kristendom, tysk .
Lærer
Annette Hjort AH (2008)
Fysik, matematik, dansk, N/T
og biologi .
(Barselsorlov fra okt . 2010)
Lærer
Winnie Skaarup Møller Jensen
WM (2008)
Billedkunst, musical, musik,
svømning og idræt .
Overlærer
Gorm Gaarde GG (1986)
Dansk .
Leder af skolens støttecenter .
Lærer
Mette Uhrenfeldt MU (2009)
Musik, dansk, musical og engelsk .
Lærer
Dorte Buchhave DO (2005)
Dansk, musik, kristendom og kor .
Lærer
Heidi S. Bødker Pedersen HB
(2008)
Engelsk, geografi, historie,
hjemkundskab og samfundsfag .
Overlærer
Gunner Kristiansen Kr (1975)
Dansk, historie og kristendom .
Lærer
Gitte Kromann Møller GM (2001)
Dansk, billedkunst,
kristendomskundskab og idræt .
Timer i støttecentret .
Overlærer
Grethe Leopold GL (1994)
Dansk, matematik og kristendom .
Bibliotekar .
Lærer
Rebecca Greholm RG (2008)
Dansk, engelsk, hjemkundskab,
billedkunst og kristendom .
Lærer
Marianne Kærslund MK (2006)
Tysk, dansk, kristendom og fransk .
Overlærer
Hanne Nyborg Ny (1986)
Dansk, matematik og kristendom .
Intern læse- og matematikvejleder .
Timer i støttecentret .
Lærer
Henrik Frederiksen HF (2005)
Engelsk og tysk .
Innovation (10 .kl .)
Lærer
Anders Møller Pedersen AP (1998)
Dansk, musik, idræt, musical og
musik-liniefag 10 .kl
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Lærer Jane Bang (2007)
Geografi, N/T, fysik og matematik
57
GIERSINGS REALSKOLE
Lærer
Jesper Krogh (2007)
Dansk, tysk og idræt .
ÅRSSKRIFT 2010-2011
GIERSINGS REALSKOLE
58
Lærer
Charlotte Pedersen CP (1992)
Dansk, engelsk, kristendom og
håndarbejde . (Comenius projekt) .
Bh.kl.leder
Anna-Marie Værgman AV (1998)
Børnehavklasseleder, idræt og
SFO medarbejder .
Skoleleder
Poul Haahr Pedersen PP (1984)
Lærer
Thomas Zoffmann TZ (2007)
Matematik, innovation (10 . kl .) .,
samfundsfag, idræt, N/T
og geografi .
Overlærer
Sven Nymann Pedersen SP (1980)
Dansk, matematik og
UUO-kontakt .
Lærer
Kirsten Allen Jensen KJ (2009)
Støttelærer .
Lærer
Jette Schebye JS (2004)
Idræt, dansk, kristendom og
historie .
Mona Frank (2010)
Barselsvikar .
Overlærer
Peter Steen-Andersen SA (1983)
Dansk, regning/mat . og svømning .
IT-vejleder .
UUO-vejleder
Ole Nielsen ON
GIERSINGS REALSKOLE
59
ÅRSSKRIFT 2010-2011
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Teknisk administrative medarbejdere
Chalotte Duelund (2007)
Regnskabsfører.
Thomas Kaae Kristensen (2009)
Pedel.
Dorte Bundgaard (1984)
Sekretær.
(Stoppet februar 2011).
Thomas Mc Donell (2009)
Pedel.
Dorte Østergaard
Andersen
Assistent.
Simon Heintze (2010)
IT-supporter.
GIERSINGS REALSKOLE
60
Inge-Lise Jeppesen (2003)
Rengøringsassistent, sekretærvikar
og ”kaffedame”
SFO-leder
Per K. Frederiksen
(2004)
SFO-souschef
Anne-Mette Nielsen
(2005)
Pædagog
Lene Bro
(2007)
Pædagog
Trine L. Hansen
(2001)
Pædagog
David Boëtius
(2007)
Pædagog
Thomas Hille
(2007)
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Skolefritidsordningens personale
Pædagog
Gigi Steengaard
(2007)
Pædagogisk assistent
Pædagogmedhjælper
Michael Nielsen
(2001)
Pædagog
Jesper Junker
(2004)
Pædagogisk assistent
Pædagogmedhjælper
Pia Schrøder
(2004)
Pædagog
Jeppe Elle
Pedersen
(Fra 1/4 2011)
GIERSINGS REALSKOLE
61
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Gunner Hestbech
Kristiansen
GIERSINGS REALSKOLE
62
Hvad gør vi nu? Gunner har valgt at gå på pension.
Gunner har været ansat på Giersings Realskole siden 1975 –
36 år. Det er i sig selv fantastisk, at Gunner har været på den
samme arbejdsplads i så mange år.
Gunner H. Kristiansen stammer fra Bregninge på Ærø, og han
blev ansat ved Giersings Realskole august 1975, samme år
som han dimitterede fra Skårup Seminarium.
I tidens løb har Gunner H. Kristiansen undervist i en række
forskellige fag med hovedvægten på tysk, historie og dansk.
Han har holdt sig ajour med fagenes udvikling, og han har i en
årrække brugt megen tid på danskstudier på Syddansk Universitet.
Han er anerkendt af alle som en faglig dygtig lærer, som udfører sit arbejde yderst seriøst. Han forlanger meget af sig selv
og sine elever, men Gunner har også blik for den elev, der har
behov for støtte og opmuntring.
Møder man gamle elever, spørger de næsten alle sammen om
Gunner stadigvæk er på skolen som lærer og gårdvagt.
Det er ganske vist, at nogle huskes bedre end andre, og Gunner hører bestemt til én af dem, der huskes.
Gunner, du har en helt fantastisk form for humor, du har kant,
du har empati, du har klare holdninger – jeg kunne blive ved.
Din hukommelse er legendarisk. Du kan navnene på alle
de elever, du har haft – og det er blevet mange gennem alle
årene. Og har man brug for navnet på fx en fodboldspiller fra
B1909 eller EFB fra 1960’erne, så har du svaret. Ikke så sært,
at du altid har været den perfekte historielærer.
Dit hjerte banker for elever med særlige vanskeligheder, og
for elever, som bare har brug for en god støtte. Du er altid klar
med en hjælpende hånd og et godt råd, hvilket også tydeligt
viser sig i forbindelse med skolepatruljen, hvor du, selvom du
nogle dage først møder sent, næsten altid står ved Nonnebakken 7 og kontrollerer, at alt forløber rigtigt.
Gunner H. Kristiansen er en respekteret og loyal kollega, som
man ikke går forgæves til, hvis man har brug for et godt råd
eller hjælp.
Alle ved, at Gunner er meget sportsinteresseret. Tidligere var
det meget tennis, svømning og cykling, der hjalp Gunner med
at holde sig i form. Men gennem de senere år er det primært
cykling og sejlsport, der er den helt store interesse.
Så i tiden der kommer, er jeg helt sikker på, at Gunner vil sejle
og cykle Danmark og Europa tyndt. Det er dig vel fortjent, og
du har om nogen fortjent det.
Vi vil glæde os her på Giersings Realskole til at høre om dine
mange forskellige projekter, du nu skal til i gang med. Husk
nu på, at du ikke længere har sommerferie, efterårsferie, vinterferie mv., det er kun os andre, der har den rettighed.
Vi siger ikke farvel, men på gensyn.
”Go for it, Gunner!”
Af: Poul Haahr Pedersen
Skoleleder
Dorte var meget pligtopfyldende, kendte alt til dagligdagen på
skoleområdet, og i mange år var hun også en dygtig og engageret formand for sekretærforeningen under Danmarks Privatskoleforening .
Vi ønsker Dorte held og lykke fremover .
63
Af: Poul Haahr Pedersen
Skoleleder
GIERSINGS REALSKOLE
Farvel til skolesekretær Dorte Bundgaard .
Skolesekretær Dorte Bundgaard blev ansat ved Giersings Realskole den 1 . maj 1984 .
Dengang var der på skolen 22 lærere, 346 elever og skolepengene var 300 – 410 kr . pr . måned afhængig af klassetrin .
Dorte har gennem alle årene været en fantastisk medarbejder
for skolen, og hun var stemmen, man altid mødte ved telefonisk kontakt . For tusindvis af forældre har Dorte været deres
første kontakt med deres børns kommende skole .
Dorte har været krumtappen på kontoret i næsten 27 år, og
qua sine mange års erfaring var det Dorte, der ofte agerede
redningsplanke for nye skoleledere på Giersings Realskole .
Skolens tidligere og nu afdøde leder, Bent H . Pedersen, sagde
til mig for mange år siden, at for at kunne være en god leder
er det altafgørende at have en god sekretær med udpræget
ordenssans, og som i situationer også kan styre lederens kalender .
• Sekretæren har jeg haft i dig - Dorte – du er et ordensmenneske, har styr på alle opgaver og samtidig kunne du sige
fra, når jeg blev for flyvsk, eller det bare rodede .
• Du var om nogen også en af kulturbærerne på Giersings
Realskole – Du kunne skolens historie – både når det gjaldt
begivenheder, men også når vi talte om de personer, der
havde haft med skolen at gøre .
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Dorte Bundgaard
Konfirmation – hvad går det egentlig ud på?
Anne Reiter
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Konfirmationsforberedelse og -datoer
GIERSINGS REALSKOLE
64
Der er for Giersings Realskole elever mulighed for at gå til konfirmationsforberedelse ved
Odense Domkirke og efterfølgende blive konfirmeret i kirken . Undervisningen varetages af
sognepræst Anne Reiter, som også er skolens
tilsynsførende .
Undervisningen foregår i Konsistoriebygningen
ved siden af kirken . Undervisningen starter
tirsdag d . 30 . aug . og torsdag d . 1 . sept kl . 08 .15 .
Tilmelding til forberedelsen sker ved at udfylde
og aflevere skema, som børnene får med hjem
første undervisningsdag . Tilmelding kan også
ske ved indledningsgudstjenesten i Gråbrødre
Klosterkirke d . 4 . sept . kl . 17 .00 . Efter denne
gudstjeneste vil der være et kort orienteringsmøde . Der vil desuden blive afholdt et forældremøde i løbet af undervisningsforløbet .
For 2012, 2013 og 2014 er konfirmationsdatoerne fastlagt således:
2012: 13 . maj
2013: 5 . maj
2014: 4 . maj
Alle taler om det . Mange vil og andre vil ikke . Konfirmeres . Men ved man egentlig
altid, hvad man taler om, når man siger ”konfirmation”?
Det tror jeg ikke, vi gør, og det er egentlig ikke så underligt . For konfirmation er nemlig ikke noget konstant, ligesom de fleste andre kristne ritualer har konfirmationen
udviklet sig og er blevet tolket forskelligt igennem tiderne .
I den katolske kirke er konfirmationen (firmelsen) et sakramente . Dvs en hellig handling og et nådemiddel, nødvendig for at blive frelst . Oprindelig var konfirmationen
indeholdt i dåben, i den salvning og korstegnelse med olie, som fulgte efter vanddåben . I salvningen skete udrustningen med Helligånd . Det betød en styrkelse til at leve
i verden . På et tidspunkt blev salvningen adskilt fra dåben . Da den døbte skulle være
fastende for at modtage salvningen, indførte man en mindstealder på 7-13 år . På den
måde fik firmelsen efterhånden status som et selvstændigt sakramente .
Men Luther syntes ikke at konfirmationen var så vigtig, for ham var den en ceremoni,
som han på et tidspunkt ligefrem kaldte for ”abespil” . For Luther var det kun dåben
og nadveren, der var sakramenter . Han mente at konfirmationen kom til at udvande
dåbens betydning . Dåben er alt hvad et menneske behøver for at blive frelst, sagde
Luther, og dåben slår til for hele livet . Alligevel afviste Luther ikke helt at konfirmation med håndspålæggelse kunne være en gavnlig ceremoni, hvor børn kunne eksamineres i troen ”for at se, om den er god og alvorlig”! Det blev nemlig mere og mere
klart for Luther, hvor ringe det stod til med kundskab om troen blandt jævne folk,
derfor skrev han sin ”store og lille Katekismus” . Konfirmationen var for Luther ikke
en afkrævelse af børnenes trostilkendegivelse, mere et spørgsmål om at bevise at de
har tilegnet sig den kristne børnelærdom .
Under pietismen gjorde kong Chr V det lovpligtigt i Danmark at afkræve konfirmanderne et personligt ja til forsagelsen og troen efterfulgt af håndslag (for at besegle
løftet om at blive i dåbspagten) og håndspålæggelse, der viser, at det er Gud, der
handler . Men på den måde blev børnenes tro en forudsætning for konfirmationen,
som dermed i realiteten kom til at afsvække dåbens betydning .
Det var Grundtvig, der gav konfirmationen den teologiske tolkning, som ligger til
grund for den moderne opfattelse af konfirmationen i kirken . Grundtvig så konfirmationen som Guds bekræftelse af sin dåbspagt OG hans spørgen efter menneskets ja .
Et kærlighedens og hengivenhedens ja . Herved flyttes tyngdepunktet fra det borende,
sjæleransagende spørgsmål til en frimodig forkyndelse af Kristi gerning: at Gud friede os ud af mørkets magt og satte os ind i sin elskede Søns rige . Grundtvig mente
altså, at det er konfirmandens opgave at vedkende sig den pagt, som Gud i dåben
oprettede . Menneskets ja er et genlydssvar på Guds ubetingede ja . Derfor skal man
ikke presse børn til at præstere en tro inden konfirmationen .
Siden Grundtvig har samfundet ændret sig enormt . Mange kommer til konfirmationsforberedelsen med meget lidt tilknytning til kirke og kristendom . Det giver præsten en anden pædagogisk udfordring end tidligere . Hvor det engang gjaldt om at
presse lærdom ind i børnenes hoveder, gælder det nu mere om at finde tilknytningspunkter i børnenes liv og hverdag, så troens relevans kan blive åbenbar . Det er ofte
svært, men altid spændende!
Der findes også konfirmation for voksne – se mere på www .odense-domkirke .dk
Bl.a. udbetales der årligt et beløb til skolen samt legatportioner til én eller flere af skolens elever ved skoleårets afslutning.
Det kan nævnes, at legatet har givet tilskud til skolerejser, til skolens skakklub og til skolens udsmykningsfond.
Legatets bestyrelse er sammensat således: Et medlem af
skolens bestyrelse, Eva Holtved, fra skolen vice­skoleleder
Ole Wichmann og overlærer Gunner Kristiansen.
Fælleslegatets formål:
- At virke til gavn for Giersings Realskole og dens elever.
Udbetaling af renter og udbytte gør dette muligt.
Af: Gunner Kristiansen
Overlærer
65
Hvor går eleverne hen, når de forlader Giersings Realskole
UUO-kontaktlærer Sven Nymann har udarbejdet denne oversigt over elevernes valg
ved afslutningen af skoleåret 2009/2010:
9.kl.
10.kl.
drenge
piger
10.kl.
5
8
Efterskole
4
3
Gymnasium - stx
6
9
HF
HHX
drenge
8
piger
23
1
3
1
2
1
3
Arb./andet
1
1
1
I alt
21
23
33
HTX
EUD.
I alt:
I alt:
drenge
piger
5
8
13
4
3
7
14
32
46
1
1
16
15
19
16
35
4
2
4
2
6
5
1
6
Soc/su.
2
42
2
2
2
1
3
54
65
119
GIERSINGS REALSKOLE
Giersinsgs Realskoles Fælleslegat består af en sammenlægning af Giersingianersamfundet, Skolebestyrer
Vesterdals Mindelegat, Skolebestyrer Aage Fasts Jubilæumslegat og Helnæsfonden.
Denne sammenlægning fandt sted i 1989.
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Giersings Realskoles Fælleslegat
Skoleåret
2011-2012
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Skolen begynder efter sommerferien således:
Onsdag d. 10. august kl. 09.00 for nye elever
til bh.kl. og kl. 10.00 for elever til 1. - 10.kl.
GIERSINGS REALSKOLE
66
Efterårsferie, uge 42
Juleferie
Vinterferie, uge 8
Påskeferie
St. Bededag
Kristi Himmelfartsdag
Fridag
Pinseferie
Fridag
Grundlovsdag Sommerferien starter
De nævnte dage er inklusive.
15/10 - 23/10 2011
21/12 - 04/1 2012
18/2 - 26/2 2012
31/3 - 09/4 2012
04/5 2012
17/5 2012
18/5 2012
26/5 - 28/5 2012
04/6 2012
05/6 2012
30/6 2012
* SFO har lukket i juleferien
* SFO har lukket i 3 uger i juli (Ugerne: 28, 29 og 30)
Skriftlig eksamen for 9.-10. kl.: 2.-15/5 2012
Mundtlig eksamen for 9.-10. kl.: 4/6.-27/6 2012
9.-10. kl. har sidste almindelige skoledag
fredag d. 1/6 2012
Translokation for elever fra 9.-10. kl. som forlader
skolen: 27/6 2012 kl. 19.00
Afslutning for øvrige elever: 29/6 2012
Elevernes sommerferie begynder fremover altid
med den første feriedag den sidste lørdag i juni,
og fredagen før bliver sidste skoledag.
Klip ud og gem
Kombineret
elev-forsikring
Forsikringen dækker under ophold og færden overalt inden
for skolens område, herunder idræt og undervisning, og under de sikredes færden i skolens ærinde.
Endvidere dækker forsikringen under praktikanttjeneste
samt under de af skolen arrangerede ekskursioner og inden-og udenlandske ture.
Forsikringen dækker ikke hjemme privat eller under arbejde, der har erhvervsmæssig karakter.
Erstatning for ulykkestilfælde indeholder 3 forskellige elementer:
1. Dødsfaldserstatning med 7.500 kr.
2. Invaliditetserstatning op til 248.884 kr.
3. Tandskadeerstatning med 5.000 kr.
Størrelsen af invaliditetserstatning er afhængig af omfanget
af den varige invaliditet som et ulykkestilfælde medfører.
Generelt gælder, at skolens erstatningspligt bortfalder, i det
omfang sikrede har anden adgang til erstatning for skaden.
Skolefritidsordningen
Fakta om Bakkehuset:
Bakkehuset havde i indeværende år indmeldt 160 børn. Til at
stimulere og aktivere denne lystige børneflok er i skrivende
stund ansat; 9 pædagoger (heraf 2 i fleksjob) 2 pædagogmedhjælpere (heraf 1 i fleksjob) samt en studerende.
Tilmelding/udmelding til sfo:
Tilmelding sker på skolens kontor, men tilmeldingsblanket
kan også rekvireres på kontoret i Bakkehuset.
Udmelding sker ved skriftlig meddelelse til skolens kontor.
Udmeldelsesvarsel er ”løbende måned + en måned”!
Åbningstider og priser:
Blok I
Blok II
Blok III
Skoledage
07.00 - 08.15
12.00 - 17.00
07.00 - 17.00
Skolefridage
07.00 - 12.00
07.00 - 17.00
07.00 - 17.00
Pris/mdr.
kr. 200,00
kr. 1.200,00
kr. 1.400,00
Går flere søskende i SFO samtidig afkortes den næstældste med 20% pr. rate og den tredieældste med 40% pr.
rate.
Er der flere søskende end 3 i SFO, skal der ikke betales
ud over de tre ældste. Det er en forudsætning at børnene
har samme adresse.
Søskendemoderation gives i forhold til antal søskende
tilmeldt SFO.
Bakkehuset kommer helligdagene i hu og er endvidere
lukket i ugerne 28, 29, 30 samt i dagene mellem jul og
nytår.
Telefon og e-mail adresse:
Tlf. til Bakkehuset: 66 19 21 44
Mobil tlf:
20 15 89 85
E-mail adresse:
[email protected]
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Har til huse i ”Bakkehuset”, Kronprinsensgade 23, 5000
Odense C. Huset ligger lige på den anden side af Nonnebakken ”vis a vis” skolen. Personalet følger børnene til og fra
skole.
Skolefritidsordningen er et tilbud til eleverne fra Bh.kl. til og
med 3. kl før og efter skoletid.
67
GIERSINGS REALSKOLE
Skolefritidsordningen (SFO)
Fagenes timetal 2011/2012
Fag:
ÅRSSKRIFT 2010-2011
GIERSINGS REALSKOLE
68
Klassetrin:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Dansk
10
10
8
8
7
7
7
7
7
8
Engelsk
2
2
3
3
3
3
4
5
Tysk
2
2
3
3
4
52
Historie
2
2
2
2
2
2
2
Kristendom
1
1
1
1
1
1
1
1
Samfundsfag
2
2
Matematik
5
5
5
4
4
4
4
4
4
5
Natur/Teknik
1
1
2
4
4
3
Geografi
2
2
1
Biologi
2
2
2
Fysik/Kemi
2
2
3
32
Idræt
2
2
2
2
2
2
2
2
2
Svømning
2
Musik
2
2
2
2
2
Billedkunst
2
2
2
2
2
Musical
3
Hjemkundskab
2
Kor
1*
1*
1*
1*
1*
Fransk
3*
4*
4*
5*
Håndarbejde
2*
2*
Sløjd
2*
2*
Idé, teknik & funktion
2*
2*
2*
Hjemkundskab
2*
2*
2*
Idræt5 1
Musik5 1
Samfundsfag/Innovation5 1
(Alle lektioner består af 45 min.) * Valgfag/Valghold
1
Linjefag 10. kl.
Natur/teknik
Faget har desuden 2 x 2 dages undervisning pr. klasse i klasserne 3., 4. og 5. til undervisning ude på udvalgte biotoper
(mark, strand, skov, fjord m.v.).
Valgfag
Desuden tilbydes der i 7.-8.-9. klasse undervisning i følgende valgfag: Fransk, Idé, teknik & funktion, Hjemkundskab.
Skolen tilbyder endvidere valghold i sløjd og håndarbejde i
4. og 5. klasse.
2
Enten vælges tysk eller fysik/kemi – gerne begge fag
Frivillig sang/musikundervisning
Eleverne i 3.-7.kl har mulighed for at gå til kor.
10. klasse
Elever i 10. klasse deltager desuden i 5 timers liniefagsundervisning hver onsdag.
Undervisningen i 10. kl. er nærmere beskrevet andetsteds
på skolens hjemmeside.
På Giersings Realskole tilrettelægges undervisningen således, at den er i overensstemmelse med de vedtagne principper om faglighed samt skolens formålsbeskrivelse.
Dette betyder, at der i undervisningen anvendes undervisningsdifferentiering som det bærende princip i alle fag - på
alle klassetrin. Differentieringen kommer til udtryk som:
• Organisatorisk undervisningsdifferentiering
= elevdifferentiering kan med fleksibel holddannelse i fagene engelsk, tysk og regning/matematik på 8. til 10.klassetrin
tilgodese hver enkelt elev.
Den organisatoriske undervisningsdifferentiering finder
sted i 10.kl i fagene engelsk, tysk, fransk, fysik/kemi, mate­
matik.
Undervisningen i 9.kl. peger frem mod, at eleverne aflægger
Folkeskolens Afgangsprøve (FSA).
I 10.kl. er undervisningen i alle fag tilrettelagt på en måde,
så eleverne aflægger 10. klasse prøven (FS10).
Den organisatoriske undervisningsdifferentiering kommer
desuden til udtryk ved, at der efter behov kan etableres
holddannelser på øvrige klassetrin i kortere tidsrum. Ek­
sempelvis “læsehold”, “regnehold” el. lign. under vejledning af skolens pædagogiske støttecenter.
Det er desuden et princip, at holddannelsen sker med et
pædagogisk forsvarligt deltagerantal, idet skolens økonomi
i øvrigt iagttages.
• Den pædagogiske undervisningsdifferentiering
Skolens undervisning tilrettelægges desuden generelt efter princippet om pædagogisk undervisningsdifferentiering,
således at forstå, at undervisningen så vidt muligt tager sit
udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer i bestræbelsen
på at nå længst muligt i relation til de af skolen (fagudvalgene) udarbejdede læseplaner.
Den pædagogiske undervisningsdifferentiering er endvidere
kendetegnet ved at lægge vægt på samspillet mellem fællesskabet og den enkelte elev.
Det er et klart mål for skolen at få alle elever til at yde bedst
og mest muligt for at opnå et for dem brugbart resultat.
ÅRSSKRIFT 2010-2011
69
GIERSINGS REALSKOLE
Undervisningsprincipper
På Giersings Realskole tilrettelægges undervisningen således, at eleverne kan afslutte deres skolegang med Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) efter 9.kl. og 10. klasses Prøven
(FS 10) efter 10.kl. jfr. Undervisningsministeriets bestemmelser.
Skolen anser det for en væsentlig opgave at formidle solide
og relevante kundskaber til eleverne med et højt fagligt niveau i alle fag.
70
Der vil blive givet en fagkarakter i disse fag jfr. nedenstående redegørelse.
GIERSINGS REALSKOLE
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Karaktergivning
Vi finder det endvidere væsentligt, at en række kreative fag
som sang/musik, billedkunst, hjemkundskab og idræt indgår i undervisningen. I disse fag vil der som hovedprincip
ikke blive givet fagkarakterer. I fagene sløjd og hjemkundskab vil der dog blive givet fagkarakterer på 8.-10.kl., idet
disse fag kan afsluttes med prøve.
1. - 2. klasse:
På disse klassetrin gives der ikke karakterer. Der afholdes
i stedet et forældremøde, hvor klassens lærere giver en generel orientering om klassen og om årets arbejde m.v. Des­
uden afholdes der 2 skole-hjemsamtaler.
Ved skoleårets afslutning vil klassens lærere i fagene
dansk og regning/matematik sammen udarbejde en skriftlig
vurdering af, hvor langt eleven er nået rent fagligt, samt omtale elevens øvrige forhold i denne indskolingsfase.
3. - 6. klasse:
Til vurdering af standpunktet i fagene på disse klassetrin
anvendes skalaen:
• udmærket
• meget tilfredsstillende
• tilfredsstillende
• jævnt tilfredsstillende
• ikke tilfredsstillende
7. - 10. klasse:
Til vurdering af standpunktet i fagene på disse klassetrin
anvendes den nye 12-skala (se modstående side).
Vedr. den generelle holdning til skolearbejdet:
Skolen har valgt at definere den generelle holdning til skolearbejdet ved at give en vurdering af flg. punkter:
Selvstændighed, koncentration/fordybelse/interesse, sam­
arbejde, præcision og punktlighed.
Skolen anser ovenstående elementer som væsentlige i
undervisningen. Hver lærer udfylder for sit fag, hvorledes
elevens indsats bedømmes efter flg. skalaer:
3. - 10. kl:
•Meget tilfredsstillende
•Tilfredsstillende
•Ikke tilfredsstillende
Desuden udbydes forskellige valgfag hvert år.
Definition og forklaring på, hvad skolen lægger i ordene:
Selvstændighed i arbejdet:
Eleven går selv i gang med arbejdet og søger at klare evt.
vanskeligheder undervejs på egen hånd. Eleven løser opgaver og problemer på en selvstændig måde.
Koncentration, fordybelse og interesse i arbejdet:
Eleven fordyber sig i arbejdet og bevarer koncentrationen
indtil en god løsning er nået. Eleven er endvidere aktiv og
interesseret i skolearbejdet.
Samarbejde og forhold til andre:
Eleven tager aktiv del i løsning af evt. fælles opgaver i klassen eller i mindre grupper. Eleven udviser ansvarlighed,
hjælpsomhed, tålmodighed og tolerance over for andre.
Præcision og punktlighed:
Eleven møder præcist til alle timer. Eleven overholder indgåede aftaler, afleveringsfrister for evt. skriftlige arbejder mv.
12 Den fremragende præstation, der demosntrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller
få uvæsentlige mangler.
10 Den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre
væsentlige mangler.
7 Den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af
fagets mål, med en del mangler.
4 Den jævne præstation, der demonstrerer mindre grad
af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige
mangler.
02 Den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer en
acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål.
00 Den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstre­
rer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål.
-3 Den helt uacceptable præstation.
ÅRSSKRIFT 2010-2011
12-skalaen
71
GIERSINGS REALSKOLE
Bemærk, at påtegningen “/” anvendes i de tilfælde, hvor læreren skønner, at det af forskellige årsager ikke er muligt
at udtale sig. Det kan eksempelvis tænkes, at faget i sig selv
ikke giver anledning til at udtale sig om netop dette punkt.
Skolepenge, bøger, materialer m.v.
Søskendemoderation:
Går flere søskende i skolen samtidig, afkortes for den næstældste med 20% pr . rate og den tredieældste med 40% pr .
rate . Er der flere søskende end 3 i skolen, skal der ikke betales skolepenge ud over de tre ældste . Det er en forudsætning at børnene har samme adresse .
GIERSINGS REALSKOLE
72
Reduktion i skolepengebetalingen:
Dette kan bevilges af skolens bestyrelse
Hjemmets samlede indkomstforhold
vil blive lagt til grund for vurdering
af behovet for reduktion i skolepengebetalingen . Ansøgningsskema kan
rekvireres fra skolens kontor, og skal
afleveres samme sted senest 1 . oktober
s .å . . Normalt vil reduktionen maksimalt
kunne udgøre halvdelen af normerede
skolepenge, medmindre særlige forhold gør sig gældende .
Betaling af skolepenge:
Skolepengene opkræves den første i
hver måned, månedsvis forud .
Bh .kl .
kr . 1 .100,00
1 .kl .
kr . 1 .100,00
Skolen anbefaler brug af PBS, idet dette er billigst for alle
parter . Betales på andre måder end PBS opkræves et gebyr
på 25 kr ./mdr . Skal skolen rykke for indbetaling af skolepenge opkræves et rykkergebyr på 100 kr . pr . gang .
I forbindelse med hytteture, lejrskoleophold og skolerejser
må det påregnes, at der vil blive opkrævet en forældrebetaling som delvis dækning af udgifterne .
Husk at anføre elevnummer og navn, hvis der benyttes andre indbetalingskort end de fremsendte .
Deltagelse i de af skolen arrangerede ture er obligatorisk,
idet disse anses som et led i undervisningen .
I skolepengene er inkluderet lån af skolebøger og udlevering af alle nødvendige materialer . Eleverne anskaffer dog
selv skrivematerialer, lineal, vinkelmåler, passer og lign .
Fra 8 .kl . anskaffer eleverne også selv ordbøger . (Eksempelvis kan “Den grønne Retskrivningsordbog” fra Dansk Sprognævn anbefales) . Ligeledes ser skolen gerne, at eleverne
anskaffer sig en bærbar PC, til brug i den daglige undervisning . Eleverne skal fra 8 .kl . også være forsynet med en
lommeregner . Skolen anbefaler en lommeregner af mærket
Texas Instruments TI-30 X II B (evt . S) .
efter ansøgning .
Skolepenge
Bh .kl . - 10 .kl .
kr . 1 .100,00
Skolepengebetalingen bliver
justeret med den almindelige
pris- og lønudvikling.
Skolens ringetider
ÅRSSKRIFT 2010-2011
For skoleåret 2011/12 udgør skolepengene nedenstående
beløb pr . rate .
Der betales i 12 rater i månederne august - juli, begge incl .
Ved optagelse i skoleårets løb betales fulde skolepenge for
den måned, hvori skolegangen påbegyndes . Der betales
desuden 500,00 kr . i indmeldelsesgebyr, der skal erlægges
ved barnets optagelse i skolen . For nye elever til 0 . kl . og 10 .
kl . betales der primo maj 1 måneds skolepenge forud . Hvis
man melder fra efter indbetaling refunderes pengene ikke .
Ved udmeldelse betales ligeledes fuldt ud for den måned,
hvori elevens skolegang ophører . Udmeldelse pr . 1 .juli modtages ikke .
08 .15 – 08 .25
Morgensang
08 .25 – 09 .10
1 .lektion
09 .10 – 09 .55
2 .lektion
09 .55 – 10 .05
Pause
10 .05 – 10 .50
3 .lektion
10 .50 – 11 .20
Spisepause
11 .20 – 12 .05
4 .lektion
12 .05 – 12 .50
5 .lektion
12 .50 – 13 .05
Pause
13 .05 – 13 .50
6 .lektion
13 .50 – 14 .35
7 .lektion
Fakkeltog 2010
GIERSINGS REALSKOLE
73
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Giersings Realskole
indmeldelseskort
Dato
ÅRSSKRIFT 2010-2011
klasse indmeldelse fra
GIERSINGS REALSKOLE
88
20
Elevens navn
Elevens adresse
CPR nr .
Postnr .:
Nuværende skole
Mors navn
Adresse
e-mail:
CPR . nr .
Tlf .
Forældremyndighed
Ja
Nej
Fars navn
Adresse
e-mail:
CPR . nr .
Tlf .
Forældremyndighed
Ja
Nej
Evt . bemærkninger
Optagelse vil i øvrigt kun ske efter en personlig samtale med skolelederen . Aftale om samtale kan træffes på tlf . 66 12 20 41
Underskrift
GIERSINGS REALSKOLE
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Forårsudstillingen
89
90
ÅRSSKRIFT 2010-2011
Giersings Realskole
GIERSINGS REALSKOLE
Her finder du vej til Giersings Realskole
Nonnebakken 7 · 5000 Odense C
tlf. 6612 2041 · fax 6614 1092
GiersinGs realskole
Nonnebakken 7 · 5000 Odense C · tlf. 6612 2041 · fax 6614 1092
[email protected] · www.giersingsrealskole.dk
Årsskrift 2010 - 2011
Giersings realskole