28 / LYS 01-2010 / INDENDØRSBELYSNINGSANLÆG Klassisk modernistisk lys i Marmorkirken KHR arkitekters lyssætning af Marmorkirken skruer op for arkitekturen og ned for patosen Af Marie Leth Rasmussen. Foto: Adam Mørk. Midt imellem Københavns røde tage og spir skyder Marmorkirkens smukke irrede kuppel op og tegner den københavnske skyline. Den første sten til kirken blev lagt i 1749 under arkitekt Nicolai Eigtved, men bygningen stod først færdig 145 år senere under professor Meldahl. Marmorkirken er fredet arkitektur i verdensklasse og er især kendt for sine vægge i massivt marmor og den gigantiske kuppel, der indvendigt er dekoreret med billeder af de 12 apostle. På trods af Marmorkirkens særlige status er det aldrig rigtig lykkedes at få belysningen i kirken til at fungere optimalt. Den smukke udsmykning af domen har fremstået mørk og næsten utydelig for de mange besøgende, mens kirkegængerne har haft svært ved at læse teksten i salmebøgerne på bænkene. Efter mange års lappeløsninger besluttede Menighedsrådet sig derfor for at gøre noget ved sagen en gang for alle og få en helhedsløsning. De henvendte sig til KHR arkitekter, som havde fået Den Nordiske Lyspris for belysningen af Metroen, og arkitekt Anders Wesley Hansen blev KHR’s mand på projektet. Marmorkirkens ånd ”For os var det vigtigt at skabe et projekt, som understregede Marmorkirkens ånd. Det skulle være et tilskud til rummet, som understreger kirkens arkitektur og den byplanmæssige akse, som Marmorkirken ligger på,” siger Anders Wesley Hansen. For ikke at berøre marmoret i kirken skulle projektet løses uden at bore huller til armaturer. Derfor blev løsningen at oplyse domen med hjælp af uplights placeret på hviskegalleriet. ”Uplightsene er faktisk metalhalogen, som giver et meget skarpt lys i små rum, men fordi afstanden fra hviskegalleriet op til loftsmalerierne er så stor, bliver lyset meget blødt,” fortæller Anders Wesley Hansen. Klassisk modernistisk løsning I domens top afslutter et hul kuplen. Her er det gamle lysarmatur blevet skiftet ud med et armatur specialdesignet af KHR, Bartenbach og producenten Durlum i fællesskab. Centralarmaturet er designet, så det danner en figur, der refererer til kirkens cirkulære geometri. ”Vi har valgt en klassisk modernistisk løsning uden unødig patos. Idéen er, at man som besøgende i kirken ikke har fokus på lyset. Kirkens arkitektur skal være i centrum - ikke lyssætningen,” siger Anders Wesley Hansen. Centralarmaturet lyser på alteret og gulvfladen med hovedvægt på alteret for at understrege kirkens akse. I designet af centralarmaturet har firmaerne arbejdet meget med detaljerne for at sikre, at belysningen af kirken blev helt rigtig. Et af problemerne i Marmorkirken er nemlig, at de massive marmoroverflader sluger store mængder lys. Ved at designe frontglasset til hvert eneste armatur med punkter i silketryk samt specialdesigne linser er det lykkedes at få lyset bredt ud og undgå, at det blev ædt op af det mørke marmor. En anden udfordring var at designe armaturet, der hænger i 45 meters højde, så det var let at vedligeholde og betjene for kirkens personale. Her blev løsningen at sætte en motor og et særligt ophæng på det godt 200 kg tunge armatur, så det kunne sænkes og betjenes nede på gulvet, hvor drift og vedligehold finder sted. Flere lysscenarier I kirkens rundgange er indbygget wallwashers i de pudsede lofter og wallwashers på pulpituret, som belyser den yderste væg. Lyset åbner kirkerummet op mod rundgangen og understreger kirkens cirkulære geometri. I samarbejde med kirken har KHR INDENDØRSBELYSNINGSANLÆG / LYS 01-2010 / 29 Aftenoplyst dome. Rundgangen. Om aftenen kompenseres der for det manglende dagslys med wallwashers. Aftenbelysning set fra pulpituret. Dagsbelysning i domen. 30 / LYS 01-2010 / INDENDØRSBELYSNINGSANLÆG Fakta Bygherre: Menighedsrådet ved Frederiks Kirke Bygherrerådgiver: arkitekt Lars Dahl Arkitekt: KHR arkitekter i samarbejde med Bartenbach LichtLabor Ingeniører: Alectia A/S Leverandør: Louis Poulsen Lighting og Durlum Entreprenører: Aut. El-installatør Jørgen Holst ApS, Tømrer- og snedkerfirma Hans Henning Nielsen Aftenbelysning set fra indgang mod Bredgade. og Bartenbach lavet en række lysscenarier, som kirken kan tage i brug alt efter, hvad der foregår i kirken. Samtidig sørger en computerstyring af systemet for, at kirken kan vælge at tilføje nye programmer, hvis der opstår nye behov. I det første scenarie står kirken næsten uoplyst. En svag belysning fra centralarmaturet sørger for, at man kan se korsene fra kirkens vinduer vandre rundt på væggene i løbet af dagen. På dage med lidt overskyet vejr tages dagslysprogrammet i brug. Her er der lys på domen og alteret, mens dagslyset lyser rundgangene op. Om natten eller på mørke vinterdage bliver wallwasherne i rundgangen også lyst op. Endelig er der ceremonibelysningen, hvor gulvfladen og kirkebænkene lyses op. ”Ceremonibelysningen giver læselys over det hele, men er forskellig i intensiteten alt efter, hvor man sidder. Inde i midten er lyset kraftigst, mens det bliver svagere i siderne. På den måde tilgodeser vi både dem med nedsat syn, som har et stort behov for lys og dem, som foretrækker at sidde i dæmpet lys i periferien,” siger Anders Wesley Hansen. Ærefrygt overfor projektet Lyssætningen af Marmorkirken har budt på mange udfordringer med at skjule installationerne og få designet de helt rigtige armaturer. Tidsplanen blev skubbet, da man undervejs i processen opdagede hussvamp i kirken. Først da svampen var blevet behandlet, kunne projektet fortsætte. ”Vi har været heldig at have en fantastisk bygherre. De har gerne ville gøre det godt og har givet den tid, der skulle til at gennemføre de utrolige mange tests, projektet har krævet. Det har været et stort privilegium. Bygherrerådgiver Lars Dahl har også været en primusmotor for projektet skulle give et løft til kirken. Ja, i det hele taget har der bare været en særlig ånd over projektet. En slags ærefrygt overfor kirken, som har gjort at alle har ydet deres bedste. Håndværkerne har også bidraget med en faglig stolthed og er kommet med forslag, som har gjort projektet bedre. Det har været en fornøjelse, og jeg er meget stolt over resultatet,” slutter Anders Wesley Hansen. Tekniske data: Alle de nedenfor beskrevne armaturer er custom design. Det nye centralarmatur: Kabinettet til centralarmaturet er udstyret med reflektorteknik og linser med henholdsvis 8 og 16 graders spredning til grundbelsyning og zonebelysning. Reflektormaterialet har en reflektionsgrad på 90 – 95 %. Der er benyttet LED-lys til at fremhæve centralarmaturet, når lyskilderne til grundbelysning og zonebelysning er slukket. LED'erne er placeret langes yderkanten af frontglassene i centralarmaturet. Frontglassene har translucent silketryk (prikraste) til spredning af lyset fra downlightsene. Grundbelysningen og zonebelysningen kommer fra 35 W og 50 W metalhalogenlamper med en farvetemperatur på ca. 3000 K – Totalt 37 armaturer. Uplight-armaturer på hviskkegalleri til oplysning af dome: 24 Uplights. Up-lightsene er bestykket med 150 W metalhalogen med en farvetemperatur på ca. 3000 K. Der er benyttet afskærmende reflektorteknik og gitre som blændingsbegrænsning. Indbyggede wallwashers i rundgang i stueetagen og på pulpituret: Indbygningsarmaturene på pulpituret og i stueetagen er bestykket med lavvoltshalogen lamper på 50 W/12 V. Farvetemperaturen er 3000 K. De er dæmpet. De eksisterende opale pendler i rundgangen: Opsætning af enkelte nye opalkugler med et udseende svarende til de eksisterende med 60 W glødepærer i. Belysning af alter: Bag og på alteret er monteret skjult LED- og glødepærebelysning til at udviske slagskygger fra centralarmaturets downlights ved enkelte belysningssituationer.
© Copyright 2024