1. No category

MARTS 2013
Tømrerprisen
Formålet med Tømrerprisen er at belønne personer, firmaer, organisa-
Kræftens Bekæmpelse fik Tømrerprisen i 2012
tioner eller bygherrer, som har udført eller har deltaget i et byggeri,
Kræftens Bekæmpelse fik Tømrerprisen 2012 fra Københavns Tøm-
hvor trækonstruktioner indgår som en markant bygningsdel.
rerlaug, som en anerkendelse af de bygningsmæssige kvaliteter i
Tømrerprisen kan også gives ved nytænkning og dristig arkitektur,
Kræftens Bekæmpelses rådgivningscenter Hejmdal i Aarhus. Centret
hvor træ er hovedbygningsdelen. Det er et krav, at både håndværk
er designet af den kendte amerikanske arkitekt Frank Gehry i samar-
og materialer er af høj kvalitet.Tømrerprisen er på 150.000 kr. Den
bejde med Cubo Arkitekter.
kan uddeles hvert år og eventuelt opdeles i to portioner. Hvis pris-
Priskomiteen roste samtidig Kræftens Bekæmpelses Projekt Livs-
komiteen ikke vurderer, at der er en egnet modtager, kan komiteen
rum, som omfatter opførelsen af syv nye kræftrådgivningscentre i
undlade at uddele prisen.
Danmark, og hvor det første af de syv centre anvender træ i stor stil.
Tømrerprisen er på 150.000 kr., og er muliggjort via en donation
fra Kirsten og Freddy Johansens Fond.
Forhåbentlig bliver træ også et gennemgående byggemateriale i de
øvrige centre. n
Fotos: Kræftens Bekæmpelse
Træprisen
Træprisen er indstiftet af Træinformation som en arkitektur- og
med et enkelt og klart formsprog, hvor mennesket, stedet og funk-
hæderspris, og uddeles normalt hver andet år. Træprisen tildeles arki-
tionen er i fokus.
tekter som en anerkendelse af at de i deres arbejde har vist sig at
Man får ikke Træprisen for at have brugt meget træ, men fordi
være i besiddelse af særlige kunstneriske kvalifikationer og teknisk
man er en god arkitekt, og i praksis har anvendt træ på en helt over-
dygtighed med hensyn til træs rette anvendelse og behandling. Træ-
bevisende måde, og det har KHR gennem en lang produktion. n
prisen er nu på 100.000 kr., og Træsektionen bidrager med 30.000
kr. Træprisen er blevet uddelt siden 1958, hvor den var på 10.000 kr.
KHR fik Træprisen i 2012
Det var blandt andet KHRs stærke princip om at afsøge arkitekturens
grænser med klassiske materialer, der gav dem Træprisen 2012, og
som det giver sig udtryk i en lang række byggerier som Ørestad
Skole, Atuarfik – Hans Lynge Skole i Nuuk, B&Os hovedsæde, Grønlands Naturinstitut, Fiberline, Forum Horsens og mange flere.
KHR arkitekter har igennem mange år fastholdt et højt arkitektonisk niveau og skabt arkitektur med karakter og kvalitet. De afsøger
arkitekturens grænser og er ikke bange for at tage nye metoder og
materialer i brug. Det er arkitektur med et klart nordisk fundament
Foto: Atuarfik – Hans Lynge Skole, Nuuk Grønland
2
Side 6 Træarkitektur
i Fælledparken
Side 14
Aktivitets- og naturcenter
i Hindsgavl Dyrehave
Side 20
En perle i dansk
sommerhusarkitektur
Side 24
Domes i træ
– et bud på fremtidens
bæredygtige byggeri
Side 32
Organisk tilskuerpavillon
Side 35
Det bli’r i familien
Side 40
Grønt lys for rødt
modulbyggeri
Side 44Sognegården
i Ringe overrasker
Side 48
Træets verden
Side 52
Solidt tømrerarbejde
i Fraugde Kirke
Side 54
Trækasse i særklasse
Side 58
Side 60
Forsidefoto: Ketil Jacobsen
træ marts
2013
Udgiver
Træsektionen, Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
Postboks 2125
1015 København K
Tlf. 72 16 00 00
[email protected]
Ansvarshavende redaktør
Margrethe Petri Godtkjær
Tlf. 72 16 02 26
[email protected]
Danmarks bedste
lærlinge kåret
Redaktionsgruppen
Margrethe Petri Godtkjær,
Dansk Byggeri
Dorthe Bech-Nielsen,
arkitekt m.a.a.
Jan Hesselberg, Dansk Byggeri
ISSN: 1903-9670
træ udgives af Træsektionen under
Dansk Byggeri. Træsektionen er
den største sektion i Dansk Byggeri
med ca. 2.700 medlemmer, der samlet
set udgør en meget betydelig del
af tømrerfaget i Danmark og
brugen af træ i byggeriet.
Grafisk design
MONTAGEbureauet ApS
www.montagebureauet.dk
Produktion
Jørn Thomsen / Elbo A/S
www.jto.dk
Oplag 10.200
Det går bedst
hvis det går skævt
3
Kender du danmarKs
bedste renovering?
Realdania og GI uddeler 5. september RENOVER prisen til Danmarks bedste
renovering. Prisen skal inspirere byggebranchen og vise resten af Danmark, hvad
god renovering er og kan.
Vejleåparken i Ishøj – på billedet ovenfor – er et eksempel på god renovering. Men
der findes mange flere gode renoveringsprojekter rundt om i landet. Skal det være
dit projekt, som vinder? Eller kender du et godt projekt? Så indstil det på renover.dk.
Læs mere om prisen og indstil dit projekt på
renover.dk
Pris på priser
Der er musikpriser, filmpriser og litteraturpriser. Og i vores egen verden er der TRÆPRISEN som hylder arkitekten, der på udsøgt vis
har formået at få træet til at spille en væsentlig rolle i sit projekt, og
TØMRERPRISEN som hylder initiativtagerne til fine projekter, hvor
træet og det gode håndværk får lov at folde sig ud. Nu kommer så
yderligere en renoveringspris – RENOVER – prisen der skal inspirere
til bedre renovering, og skabe mere stolthed om den vigtige samfundsopgave det er at få opdateret den eksisterende bygningsmasse.
RENOVER hylder et helt projekt, og er en pris til alle, der har
været involveret i det vindende projekt – lige fra bygherre til rådgivere og håndværkere. Det er her
vi kommer ind – med det gode håndværk.
I Træsektionen sætter vi pris på priserne – de sætter fokus på træet – håndværket – det gode
projekt.
Og det er jo netop hvad magasinet træ også gør, fokuserer på vores træverden og de utrolige
muligheder træ byder på – fra de fineste detaljer til de største konstruktioner.
I dette nummer kommer vi vidt omkring – fra Spejlhuset til de mindste i Fælledparken til et aktivitets- og naturcenter for alle i Hindsgavl, fra den rødeste røde børnehave på Amager – helt uden
politiske undertoner – til den nye sognegård i Ringe, og fra domes i Roskilde og på Bornholm over
en pavillon i den norske vildmark til et bæredygtigt logistikcenter i Herning. Og det er ikke engang
det hele – der er meget mere – kig selv – jeg håber, at du sætter pris på det.
Michael Lund, formand for Træsektionen under Dansk Byggeri
5
Træarkitektur
i Fælledparken
Efter fire års gennemgribende renovering er Fælledparken i København nu en
åben og moderne bypark. Nye spændende legepladser og motionsredskaber
akkompagneres af arkitektur med træ som et meget synligt element
Foto Bro. Jens Markus Lindhe
n
Af Dorthe Bech-Nielsen, arkitekt m.a.a.
n
Fotos Spejlhuset: Stamerskontor
Renoveringen af Fælledparken er Københavns største parkfornyelse
ger, beachvolley og petanquebaner. Og det er blot et udsnit af de nye
nogensinde. Den har kostet 196 millioner kr., hvoraf A. P. Møller og
ting, der har fundet vej til Fælledparken.
Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal har do-
med så mange aktiviteter og oplevelser, er det lykkedes at bevare
kens åbenhed og fjernelse af bundkrattet får den nye fælled til at min-
dens historiske rolle som folkepark. De mange nye tilbud er placeret
de om amerikanske parker som fx Central Park.
i kanten af parken, mens der ikke er sket de store ændringer midt i
Fælledparken, der i 2009 fejrede 100 års jubilæum, er Københavns
parken. Der er blevet tyndet grundigt ud i det tætte og uindbydende
mest populære park med 11 millioner besøgende årligt. Efter renove-
krat, og parken er dermed blevet meget mere åben, venlig og over-
ringen er det forventningen, at dette besøgstal vil blive fordoblet.
skuelig. Og som konsekvens heraf er mange af parkens gamle, fine
Mange har sikkert allerede fået del i den glæde og energi, som
bygninger nu blevet synlige og kommet til deres ret i den åbne park.
strømmer en i møde, når man går gennem den nyrenoverede park,
En oplevelse i sig selv, og så spiller de tilmed fint sammen med de
der sitrer af gåpåhumør og aktivitet af københavnere i alle aldre, som
nye bygninger.
nu har fået langt bedre muligheder for at lege, slappe af eller få sved
på panden.
En interaktiv tårnlegeplads, 3,5 km oplyst løbesti, Nordeuropas
6
Det er samtidig imponerende, at selvom parken er blevet beriget
neret 152 millioner kr. En stor gave til københavnerne, og Fælledpar-
Overalt i den nyrenoverede Fælledpark er der anvendt træ til bænke, legeredskaber og bygninger. Men mest markant er Spejlhuset ved
den nye Tårnlegeplads, den nye bro kaldet „Den vævede Bro“ over
største skaterpark, en 200 m2 stor danseplads, 152 bænke, over
søen i Fælledparken, og den helt nye garagebygning til den meget
1.000 nye træer, en ny kunstgræsbane, som fodboldspillerne kan
populære trafiklegeplads. Tre projekter tegnet af den københavnske
boltre sig på, og et stort motions- og aktivitetsbånd med kæmpegyn-
tegnestue MLRP. n
7
8
Tårnlegepladsen SPEJLHUSET
Fornyelsen og renoveringen af Fælledparken er
Transformation med træ og spejle
foregået i flere etaper. Østerbros fodboldspillere
Den eksisterende nedslidte murede bygning er blevet energi-
fik allerede i 2009 glæde af den nye kunstgræsbane, mens renoveringen af den populære tra-
optimeret med et ekstra lag isolering og beklædt med en
skarpskåren lodret træbeklædning på tag og facader. Gavlene
har arkitekterne valgt at gøre til store spejle ved at beklæde
fiklegeplads først er ved at blive færdiggjort her
dem med Rimex Super Mirror, som er polerede rustfri stål-
i 2013. Et af de mest markante projekter – den
plader. Og da den ensomt beliggende bygning nødvendigvis,
meget velfungerende Tårnlegeplads til byens
og desværre, skal lukkes med skodder om natten, har arki-
mindste borgere – blev indviet i november 2011
tekterne udnyttet den nye facadedybde til også at opsætte
oplukkelige 3D-spejlhuspaneler, som understreger, at det
netop er et spejlhus. Metalfladerne er behandlet med en
En af Fælledparkens nye legepladser er den meget populære
anti-graffiti-overflade og kan poleres op igen, hvis bygningen
Tårnlegeplads med det tilhørende Spejlhus i træ, som allere-
ikke undgår byens graffitimalere.
de er blevet omtalt og præmieret i såvel Danmark som internationalt.
Legepladsen kaldes Tårnlegepladsen, fordi den er bygget
op omkring Københavns fem mest kendte tårne – Rundetårn,
Rådhustårnet, Børsentårnet, Marmorkirken og Vor Frelsers
Til den markante træbeklædning er der anvendt miljøvenligt varmebehandlet fyrretræ, såkaldt Thermowood, der er påført tjæremaling. Brædderne har forskellig bredde og skaber
et livagtigt spil i facaden.
Spejlhuset er et eksempel på, hvordan små effekter kan
Kirke. Her er de på morsom vis skaleret ned i børnehøjde og
skabe stor værdi og god arkitektur uden at råbe højt og virke
sat sammen med gangbroer og rutsjebaner.
dominerende. Spejlhuset indføjer sig på stedet med et glimt i
øjet og sjove oplevelser for brugerne af stedet. Det spejler om-
Et rigtigt legehus
givelserne og ikke mindst børnenes sjove ideer i bevægelse
I kanten af denne fascinerende Tårnlegeplads ligger Spejl-
og leg. Og derudover er transformationen et interessant bud
huset, som et skulpturelt sort træhus med sjove forvrængende
på energirenovering af en nedslidt bygning ved brug af træ. n
illusionsspejle på gavle og døre, der gør huset til et skægt
legehus. Og børnene bruger det øjensynligt aktivt i den varierende leg. I dagtimerne er huset bemandet og fungerer som
opholdssted for børn, forældre og pædagoger. I huset er der
toiletter og et stort åbent rum, hvor børnene i dårligt vejr kan
spise deres madpakker.
Huset fremstår som en helt ny og moderne bygning med
FAKTA
Indviet: Nov. 2011
ens træbeklædning på facade og tag. Men skindet bedrager:
Bygherre: Københavns Kommune og fonden
Det er ikke en ny bygning, men en transformation af en gam-
af Mærsk Mc-Kinney Møller & hustru Chastine
mel udslidt muret bygning, der i tidens løb har været mål for
Mc-Kinney Møller
graffiti og decideret hærværk. Et hus, som det åbenlyst ikke
ville kunne betale sig at renovere. Men det var tegnestuen
Arkitekt: MLRP
MLRP, med de to partnere Mads H. Lund og Robert W.
Landskab: GHB Landskab A/S
Paulsen i spidsen, ikke enige i. De så mulighederne i den eksi-
Entreprenør: AF Hansen Constructions ApS
sterende bygning, og med et meget enkelt og kreativt greb
Ingeniør: Grontmij A/S
har de forvandlet den nedslidte bygning til et sjovt, tidssvaren-
Byggeperiode: 2011
de og moderne spejlhus, som tilmed lever op til tidens energi-
Bruttoareal: 140 m2
krav til nybyggeri.
9
Accoya-træ DEN VÆVEDE BRO
Trætypen Accoya fra Norge blev i forbindelse med
belige sår efter monteringen af den 33 tons tunge og 35 meter lange
fornyelsen af Fælledparken anvendt for første gang i
bro, der efter transport fra Polen, blev placeret i ét stykke med hjælp
Danmark. Bygherren og arkitekten har med brug af
fra Danmarks største mobilkran.
denne træsort til brodæk og gelænderne på en helt ny
Accoya-træ
bro over parkens store sø, vist, at der er et bæredyg-
Til brodæk og broens gelænder valgte Københavns Kommune og
tigt alternativ til tropisk træ
CG Jensen i samarbejde med arkitekterne at bruge Accoya-træ fra
Norge, skønt det aldrig tidligere har været anvendt i København.
Accoya-træ er acetyleret fyrretræ, og det er kort forklaret nordisk fyr-
Det har ikke tidligere været muligt at krydse søen i Fælledparken,
retræ behandlet med varm eddike og derefter tørret. I den proces fyl-
men med den 35 meter lange stålbro, opført i forbindelse med park-
der eddiken træets porer ud i stedet for vand. Resultatet er fuldstæn-
renoveringen kan det nu lade sig gøre at krydse søen i den sydlige
digt giftfrit træ – modsat imprægneret træ – og med samme egen-
ende, hvor søen er smallest. En genvej for besøgende der passerer
skaber som hårdttræ. Accoya-træ har en levetid på 50 år i udendørs
gennem parken, og endnu en god mulighed for gåture, løbeture og
miljø og 25 år nedgravet.
oplevelser i parken – en ekstra lille gave til københavnerne.
Det lyse træ vil patinere med tiden og få en grå overflade. Accoyatræets egenskaber betyder, at trædækket på den nye bro ikke skal
Brodesign
Den vævede bro er resultatet af arkitekterne MLRP’s ønske om at
overfladebehandles.
Brugen af Accoya-træ i forbindelse med fornyelsen af Fælledpar-
skabe en moderne fortolkning af den klassiske parkbro, som samti-
ken, hvor træsorten udover broen også er anvendt til gulvbrædder til
dig er en bro, der helt selvfølgeligt falder ind i parkens landskab, som
parkens nye danseplads, har måske åbent for et bredt brug af Accoya-
et hotspot med sin helt egen identitet og karakter.
træ i Danmark, og Københavns Kommune er her gået foran med af-
Resultatet er blevet en bro, der elegant forbinder de to bredder af ​​
prøvningen af dette nye bæredygtige initiativ. n
søen, som er i forskellige højder, med en slank buet stålstruktur. Fundamenterne er skjult under stålkonstruktionen, hvilket gør overgangen mellem bro og natur meget raffineret. Broen har fået sit navn fra
sit unikke stålrækværk, der minder om en kontinuerlig vævet tråd,
med overlappende rundstål, der fint skaber dobbeltmasker, der varierer i åbenhed og mønster.
Som kontrast til den ellers rene stålkonstruktion er der anvendt
rundstokke i Accoya-træ til rækværkets gelænder, og brodækket er
belagt med brædder af samme træsort. Rækværket med det kontrasterende materiale giver broen sin karakter, der sammen med den
slanke struktur, gør broen til et elegant, men stilfærdigt designobjekt
– som dog har så meget karisma, at det er de færreste, som ikke
Bygherre: Københavns Kommune og
bremser op på denne bro for at nyde både udsigt og den fine anvend-
fonden af Mærsk Mc-Kinney Mølle
else af træ.
& hustru Chastine Mc-Kinney Møller
Broentreprenøren
Arkitekt: MLRP
Broen er opført som en totalentreprise af CG Jensen, som har optime-
Landskab: GHB Landskab A/S
ret projektet både økonomisk og styrkemæssigt. Opførelsen af broen
Entreprenør: C.G. Jensen A/S
har krævet omhyggelig planlægning for at undgå store skader i parken.
Ingeniør: Grontmij – Carl Bro
Arbejdet med fundamenterne er således udført med lette maski-
Byggeperiode: 2011-2012
ner, så det kun har været nødvendigt at fælde ganske få træer for at
give plads til kran og brofundamenter. Der er således ingen landska-
10
FAKTA
Længde: 35 meter
Foto: Jens Markus Lindhe
11
Trafiklegepladsen
NY UNDERVISNINGS- OG GARAGEBYGNING
Den meget populære og berømte Trafiklegeplads er
Ny bygning – en port indtil legepladsen
blevet fornyet med tidssvarende cykelbaner og trafik-
Som et led i fornyelsen og renoveringen af Trafiklegepladsen var det
skilte, og legepladsen har fået en ny undervisnings- og
garagebygning tilbygget den eksisterende undervisningsbygning. Den nye garagebygning er opført i bæredygtige materialer og så energirigtigt som muligt, og
er endnu et bud på innovativt og energivenligt træarkitektur med sjove og børnevenlige detaljer
også et ønske at få bedre undervisningsforhold. Den eksisterende
undervisningsbygning levede langt fra op til tidens undervisningskrav
og gældende krav om dagslys og akustik, og var meget langt fra
tidens energikrav.
Ligesom ved Tårnlegepladsen valgte arkitekterne MLRP også her
at genbruge og energirenovere en eksisterende bygning, som her
desuden bygges sammen med en helt ny garagebygning – en mere
miljøbevidst løsning end blot at nedrive og bygge helt nyt.
Den eksisterende bygning har fået ny isolering, ny beklædning, nyt
Trafiklegepladsen skulle have stået færdig til Fælledparkens store af-
tag og ny elinstallation, og der er sket en omdisponering af rummene,
sluttende indvielsesfest den 20. september 2012. Men på grund af
så undervisningsforholdene nu er optimale.
sommerens store regnmasser, hvor hele legepladsen stod under
For at skabe helhed og et samlende arkitektonisk udtryk har arki-
vand, og fordi det er blevet et dyrere projekt end forventet, er Trafik-
tekterne valgt at samle den eksisterende undervisningsbygning med
legepladsen først køreklar omkring februar 2013.
den nye værkstedsbygning under et stort fælles tag, der samtidig
Trafiklegepladsen har siden den åbnede i marts 1972 inspireret
skaber en ny „port“ ind til legepladsen. De besøgende ankommer nu
børn til at lære om adfærd og regler i trafikken. Det skal pladsen fort-
imellem den eksisterende undervisningsbygning og den nye bygning,
sat, og den skal kunne servicere grupper af børn fra institutioner, der
så både gæster og personale har et bedre overblik over de funktioner
samlet kan modtage undervisning og øve sig på trafikbanen. Derud-
og aktiviteter, legepladsen tilbyder. Ved indgangen plantes desuden
over skal pladsen også være et attraktivt mødested, hvor familier
et træ, der vokser op gennem en åbning i taget og markerer ankomst
med børn kan samles og opholde sig i fritiden.
og livet i det grønne.
Trafiklegepladsen skal afspejle byen København, og understrege
byens image som cykelby. Samtidig skal den arkitektonisk vedblive at
Energivenlige materialer
være en del af Fælledparkens grønne udtryk. Derfor er fornyelsen af
Den ny værkstedsbygning, der er opført i massive træelementer,
Trafiklegepladsen grebet an som en nænsom renovering, der i store
indeholder en gokartgarage, et åbent og et lukket værksted og facili-
træk bevarer og styrker Trafiklegepladsens eksisterende kvaliteter, men
teter til personalet.
også tilfører Trafiklegepladsen et nyt, og let genkendeligt, visuelt sprog.
Den nye Trafiklegeplads opdeles i en Trafikbane, en Småbørns-
materialer. Til den lodrette listebeklædning på facaderne er der an-
legeplads og en Samlingsplads, der knytter sig til den nye undervis-
vendt miljøvenligt varmebehandlet fyrretræ (Thermowood) malet med
nings- og garagebygning. Ny asfalt og opstribning til leg og undervis-
tjæremaling, som kræver mindre vedligeholdelse, er ekstremt robust
ning, miniautoværn, skiltebibliotek og lyssignaler danner nu rammer-
og har en lang levetid. Og det store samlende tag er grønt – belagt
ne for Trafiklegepladsens brugere. Og også her er der blevet tyndet
med stenurter, der dels passer fint til parkens træer og planter, og
ud i den tætte og frodige beplantning, der før lukkede sig om Trafik-
dels vil optage halvdelen af det vand, der falder på taget og dermed
legepladsen, så legepladsen nu er blevet mere åben og har fået stør-
bidrage til at afværge oversvømmelser på legepladsen i fremtiden.
re kobling til den øvrige Fælledpark.
12
Til hele projektet er der udelukkende anvendt bæredygtige bygge-
ª
visualisering: MLRP arkitekter
ª
Trafiksikre detaljer
Ved hjælp af store glaspartier og foldeskodder vil bygningen om dagen
stå åben og være tilgængelig med en flydende overgang mellem inde
FAKTA
og ude, mens den om aftenen, uden for åbningstid, kan transformeres
Bygherre: Københavns Kommune
til en lukket bygning. De lodrette foldeskodder fungerer desuden som
- CAU og fonden af Mærsk Mc-Kinney Møller
en fleksibel solafskærmning, der skaber en levende facade.
& hustru Chastine Mc-Kinney Møller
Som fine detaljer tilpasset legepladsens identitet er foldeskodder
Arkitekt: MLRP
perforeret med små trekantede færdselsskilte, som leder de besøgende til indgangen, og alle vinduesrammer og store dele af de indre fa-
Landskab: GHB Landskab A/S
cader, som er synlige, når legepladsen er åben, er farvet trafikorange.
Entreprenør: Juul & Nielsen A/S
Trafiklegepladsen vil helt sikkert efter den fine fornyelse og renove-
Ingeniør: Erasmus and Partners
ring forblive en af Københavns meste besøgte legepladser for børn i
Byggeperiode: 2012-2013
alle aldre. n
Areal: 400 m2
13
Aktivitetsog naturcenter
i Hindsgavl
Dyrehave
Nyt multifunktionelt hus midt i naturparken bygget helt i træ og efter bæredygtige principper
14
AKTIVITETS- OG
NATURCENTER
Bygherre: Middelfart Kommune
Arkitekt: aart a/s
Ingeniør: Rønslev Andersen A/S
Hovedentreprenøren: Skjøde A/S
Konsulent: Miljøforum Fyn
Areal: 500 m2
Hindsgavl Aktivitets - og Naturcenter er flot indpasset i landskabet, så det på en gang tilhører stedet og har sin egen identitet.
15
Indendøre er træ det altdominerende materiale i de fleste rum undtaget på gulvet. Trækassetterne i fyr giver nogle rolige og robuste vægflader.
Sorte døre er en flot kontrast til det lyse træ.
n
Af Helene Høyer Mikkelsen
n
Fotos: Adam Mørk
På Naturens Dag, 9. september 2012, blev Hindsgavl Aktivitets- og
Fra terræn kan man gå op ad den skrånende tagflade, der delvist er
Naturcenter indviet til glæde for de mange brugere af Naturparken
bevokset med mos-sedum. Heroppefra er der store chancer for at se
Hindsgavl Dyrehave. Bygningen ligger midt i området, smukt placeret
råvildt på den anden side af indhegningen. Denne fløj er indrettet med
i det kuperede landskab med udsigt over området fra salen og fra
undervisningsfaciliteter og mulighed for udstillinger. Indretningen er
taget. Helt i sort fremstår den nye bygning på en gang skulpturelt
gjort meget fleksibel med foldedøre, der kan sektionere det store rum.
enkel, men også fint indpasset i landskabet. Stedet opleves som ind-
En mindre sidefløj er indrettet til kontor og mødefaciliteter mv. for
bydende, særligt i kraft af den fine kontakt mellem inde og ude og
naturvejlederen. En tredje fløj giver en fin rummelighed omkring natur-
den konsekvente brug af træ som byggemateriale.
centret, og her er samtidigt en meget åben kontakt til naturen. Her
kan børnehaver, skoleklasser og andre spise madpakker i et over-
Port til dyrehaven
En kompleks form samler bygningens funktioner i forhold til landska-
16
dækket rum og nyde udsigten.
Der er også indrettet offentlige toiletter og aflåselige skabe til alle
bet og giver en spændende arkitektur, der med sin ensartede sorte
der nyder at bruge dyreparken. Stedet har altså både en aflåst sekti-
ydre giver en fin helhed. „Hovedbygningen“ skyder sig ud i landska-
on med den store sal og faciliteter for ansatte, og en offentlig og åben
bet med en markant glasfacade og tilhørende solafskærmning i træ.
del, der er et fint samlingspunkt for mange brugergrupper på mange
I den ene del af aktivitets- og naturcentret er der altid åbent og mulighed for at mødes. Brugen af træ på alle flader giver en fin overgang mellem
ude og inde.
tider af dagen. Arealet omkring naturcentret er tænkt til forskellige re-
Arkitektfirmaet aart a/s har tegnet naturcentret med stor sans for ste-
levante aktiviteter med tilknytning til centret og undervisningen.
dets potentiale og træets æstetik og anvendelighed.
Træ med træ
den bløde overgang mellem ude og inde. Vindueslysninger er i træ og
Hindsgavl Aktivitets- og Naturcenter er helt igennem opført i træ. Ikke
hænger derved sammen med det øvrige interiør i træ. Der er brugt træ-
blot som bygningskomponent, men også som det gennemgående
beton på loftet og delvist på væggene for at give en god akustik. Slan-
æstetiske materiale, der giver huset stoflighed og identitet.
ke lister i træ er her brugt som en fin dekoration i det højloftede rum.
Træ er også anvendt på det „udvendige gulv“, og understreger flot
Huset er opført med limtræsbjælker og vægge i massive trækas-
Døre og andet interiør er sort og giver en markant kontrast, der
setter i fyrretræ. Facaden er beklædt med sortbejdset grantræ, hvor
også understreger det lyse træs nuancer og stoflighed. Vinduerne er
den nederste etage (280 cm op) er vandret beklædning og den reste-
udført med træ inderst og kompositmateriale yderst med energiruder,
rende op efter er lodret. Denne enkle effekt giver en fin dynamik i det
der er optimeret efter orientering.
arkitektoniske udtryk og samler bygningens komplekse form. Listerne
på facaden er i tre bredder, hvorved facaden, særligt tæt på, fremstår
meget levende.
17
På loft og delvist på væggene
er der anvendt Troldtekt for at
give en god akustik i det store
rum. De lodrette trælister er en
meget elegant detalje.
18
Et bæredygtigt materiale
Bygherren, Middelfart Kommune, har fra første færd været meget ambi-
I kommunens miljøredegørelse for byggeprojektet bliver træ også
tiøs og målrettet omkring bæredygtighed og energibesparelse i projektet.
gang på gang forbundet med det miljørigtige valg, idet træ både
Træ, som det primære materiale, var valgt på forhånd ud fra dets
fremstilles og bortskaffes miljøvenligt og dermed er bæredygtigt.
egenskaber, der imødekommer miljøvenlighed, godt indeklima og
Samtidigt stilles der krav til størst muligt omfang af miljøcertificerede
akustik.
materialer (Blomsten, Svanen, Indeklimamærkning). At opføre byg-
Jordvarme og solceller har også været indarbejdet fra start med
det formål at bygge efter 2020 standard.
ningen i præfabrikerede massivtræselementer er også billigere og sikrer et tørt og tæt element leveret på stedet. n
Sortbejdset træ som vandret
og lodret beklædning er sammen
med solafskærmningen flotte
arkitektoniske detaljer, som har
betydning for bygningen som
helhed.
19
En perle i dansk
sommerhusarkitektur
Der er sagt og skrevet en del om lige netop dette fritidshus, som vi har valgt at kigge på i dette nummer af træ.
Overskriften er blot et fragment af de mange superlativer der er tilgået dette fritidshus i Kandestederne, som arkitekten Mads Møller har tegnet og bygget til sig selv og som stod færdigt i 2000
n
Af Jan Hesselberg
n
Fotos: Stuart McIntyre
Når vi i træ så har valgt at kigge på dette fritidshus her mere end ti
gelse der stadig i dag er meget attraktiv og et besøg værd – scan
år efter, er det dels fordi det er bygget i træ som hovedmateriale, og
QR-koden i faktarubrikken og læs og se mere.
dels fordi huset efter mere end ti år placeret på et sted tæt ved Ves-
Når man bygger fritidshus ved Vesterhavet ved man, at blæsten
terhavet og dermed et skrapt miljø, beviser at træ holder som bygge-
ofte er gæst, og at man ofte gerne søger lidt læ. Det har Mads Møller
materiale. Faktisk er det blevet smukkere, end da det stod færdig-
med stort held etableret ved at lade gæstehus, udhus og en gen-
bygget i 2000.
nemgående trævæg danne læ omkring den 75 m2 store „gårdterras-
Huset er udvendigt beklædt med ubehandlet cedertræ, og derfor
har det taget nogle år for beklædningen at patinere til den nuværende sølvgrå farve, som arkitekt og bygherre tilstræbte med valget af
cedertræ som beklædning.
Mads Møller var under en studietur til USA i 1995 på besøg i en
bebyggelse med fritidshuse kaldet „Sea Ranch“, der ligger ved havet
20
se“, hvor skydedøre så kan åbne op for udsigt eller sikre læ hvis det
ønskes.
Tegnet i enkle linier og med de rustikke materialer, har huset ikke
skæmmet det ellers ret sårbare landskab med store klitter, lyng- og
marehalm syd for Kandestederne – Europas største vandreklit
Råbjerg Mile.
knap 200 km nord for San Fransisco. En bebyggelse med masser af
Hovedhuset indeholder køkken/spisestue i åben forbindelse med
sølvgrå træbygninger – bl.a. med arkitekten Charles Moores huse fra
opholdsstue, soveværelse, badeværelse og et arbejdsværelse øverst
60’erne og 70’erne med facader og tagspån i redwood. En bebyg-
oppe, hvor der er indskudt en etage mere, og hvor en nærmest skulp-
21
turel trætrappe fører op. Masser af træ, gulve i lyst træ, vægge og lofter beklædt med lakeret birkefinér – masser af lysindfald, der giver
Huset i fakta
vekslende indtryk af rummene og fremhæver nuancer. Især er den
n Opført 2000 - i Kandestederne, Skagen
næsten svævende trappe god til at spille sammen med lyset i rum-
n 85 m2 plus gæstehus på 35 m2, og et udhus
met. Gæstehuset indeholder to gæsteværelser og et badeværelse.
Træ holder som byggemateriale – også ved Vesterhavet. n
n 75 m2 stor indvendig gård, der omgives af de 3 bygninger
n Huset er beklædt med ubehandlet cedertræ
n Indvendigt er vægge og lofter beklædt med lakeret birkefinér
n Tegnet af arkitekt Mads Møller, der også er bygherre
Sea Ranch
22
Mads Møllers hus
i Kandestederne
23
Domes i træ
– et bud
på fremtidens
bæredygtige
byggeri
På Roskilde Festivalen har en dome i krydsfinér i to år
været et stort trækplaster, og på Folkemødet i Allinge på Bornholm
stod der sidste sommer endnu en dome opført efter samme stærke
grundprincip – en såkaldt geodætisk kuppel, som kan stå ren eller
opsplittes og skaleres, så den tilpasses omgivelserne og funktionerne.
Den kan opføres i forskellige materialer og dens form holder effektivt
på varmen, hvilket gør den til et stærkt og interessant bud
på en af fremtidens bæredygtige konstruktionsformer
n
Af Dorthe Bech-Nielsen, arkitekt m.a.a.
n
Fotos: Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsen
Kuppelkonstruktionen er oldgammel og har været anvendt i de mest
den amerikanske ingeniør Richard Buckminster Fuller i 1945. Der er
primitive boformer. Men kuplen er også den mest fantastiske og mest
her tale om en geometrisk optimeret konstruktion formet som et
udfordrende konstruktion, som især kendes fra de store mægtige kup-
C60-kulstofsmolekyle, og det er en af de stærkeste strukturer, man
pelkirker. Og så kendes kuplen fra smukke industribygninger, og i nyere
kan bygge.
tid fra alternative boformer som fx 60’ernes hippiebevægelse tog til sig.
Kuplen er en stærk og rumlig konstruktion som arkitekter og inge-
24
I en dome er forholdet mellem overflade og rumfang mindre end i
traditionelt byggeri, hvilket betyder et mindre materialeforbrug og et
niører altid har udforsket og videreudviklet. En af de nyeste former er
meget mindre varmetab, som gør domen til et godt bud på fremti-
den geodætiske kuppel – domen – der blev udviklet og navngivet af
dens energi og ressourcebesparende byggeri.
Dome Roskilde 2011
Areal: 230 m2
Højde: 4 m
Funktion: Hangar for en luftballon
Bygherre: Statens Museum for Kunst
Arkitekter: Kristoffer Tejlgaard
Ingeniør: Henrik Almegaard
Opførsel: Roskilde Festivalen 2011
Dome Roskilde 2012
Areal: 400 m2
Højde: 8 m
Funktion: Et kreativt mødested
Bygherre: Roskilde Fesitval
Arkitekter: Kristoffer Tejlgaard & Benny Jepsen
Ingeniør: Henrik Almegaard
Opførsel: Roskilde Festivalen 2012
En krydsfinér-dome i Roskilde
Arkitekterne Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsen, som begge er
Domen på Roskilde i 2011 havde en diameter på 18 meter og var fire
medlem af kunst- og arkitektur-fællesskabet Bureau Detours, er in-
meter høj og dækkede et areal på 230 m2. Der blev brugt 250 plader
spireret af hippiebevægelsensdomer fra 60’erne og 70’erne, og de
krydsfiner, 14.000 skruer og 150 m2 drivhusfilm. Dimensionerne af
har i flere år arbejdet på en videreudvikling af domen.
krydsfinermodulerne er udformet, så der i fremtiden kan produceres fle-
Resultatet fik arkitekt Kristoffer Tejlgaard lov til at vise i 2011, da
re moduler. Kuplen kan i form nærme sig en halvkugle, og den kan ud-
han fik lov til at opføre hans første dome på Roskilde Festivalen. Do-
vides til en fuld højde på 11,5 meter, en diameter på 22 meter og et ef-
men skulle fungere som hangar for en luftballon, hvorfor arkitekten
fektiv overfladeareal på 400 m2.
valgte at lade domen bevare den rene form som kuppel, da projektet
Krydsfinermodulerne har været det helt rigtige materiale til Roskilde
jo i al sin enkelthed gik ud på dække så stort et areal som muligt med
Festivalen. Materialet giver en god stemning inde i domen og modul-
så få ressourcer som muligt.
systemet har den fordel, at det let kan samles og skilles. Og så kan
På Roskilde skulle domen selvfølgelig tilpasses festivalens primitive og midlertidige byggeri. Så arkitekt Kristoffer Tejlgaard var indforstået med at opføre en dome, som kunne genbruges. Derfor valgte
det håndteres af to mand og stables på paller til oplagring. Domen
på Roskilde er hovedsageligt opført ved hjælp af frivillig arbejdskraft.
Efter Roskilde Festivalen i 2011 blev domen nedtaget og alt blev
han at opføre den i krydsfiner, som er et stærkt og billigt materiale, som
gemt – selv skruerne og opbevaret til en eventuel senere genan-
passer godt med den midlertidige arkitektur, der kendetegner Roskilde
vendelse.
Festivalen.
Og det blev aktuelt på festivalen året efter, hvor arkitekt Kristoffer
Tejlgaard sammen med Benny Jepsen fik til opgave at tegne endnu en
Et kulstofmolekyle i kæmpeformat
dome. Men da skulle domen være dobbelt så stor. De 250 krydsfiner-
Domen i Roskilde er en videreudviklet Fuller’s dome. Den har 240
plader blev til 500, og de 230 m2 blev 400, og domen blev i 2012 til et
knudepunkter, og er dermed ikke et C60, men et C240-molekyle.
kreativt mødested for festivalens gæster med en stor scene, hvor
Domen består i princippet af et mønster af standardiserede enheder
festivalens gæster kunne finde rum for alverdens spontane events.
baseret på et netværk af fine cirkler på overfladen af en
​​ kugle – og er
opført i et mønster af krydsfinermoduler.
For at beregne udformningen af de enkelte moduler fik de lavet en
Domen lå i 2012 midt på et af festivalens store campingområder,
hvor hærskarer af festivalgæster hver dag passerede. Domen blev et
iøjnefaldende bygningsværk og hurtigt det foretrukne mødested.
3D-model af domen, og han fik hjælp til beregningerne af de enkelte
Domen blev i 2012 et ekstra vartegn, og et symbol på Roskildes rum-
moduler af ingeniør Henrik Almegaard, som har regnet på alt fra an-
melighed så mon ikke, der også bliver en dome 2013?
tallet af søm til tykkelsen af træmaterialet. Og til at skære modulernes
krumme udskæringer benyttede han en CNC-fræser, der dikterer
krumningen af ​​pladerne.
I 2011 fremstod domen på Roskilde festivalen i rå krydsfiner, mens
den i 2012 blev malet i hele farvespektret.
26
Den dekonstruere kupel på Bornholm var formet efter dens placering
på festivalen. Der blev således placeret nicher ved indgangene, der
orienterede sig mod adgangen til pladsen.
Domen på Bornholm
Domens mange konstruktions- og anvendelsesmuligheder kom virkelig frem i 2012, hvor arkitekterne Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsen
fik opført endnu et domeprojekt på Danmarks politikfestival „Folkemødet i Allinge på Bornholm“. Her skulle domen anvendes til
debatter, udstillinger, musik og en restaurant.
Det var BL, Danmarks Almene Boliger, som stod bag opførelsen
af domen i Allinge. Foreningen deltog på Folkemødet for at skabe
Til domen på Bornholm blev der brugt bornholmsk douglas til facade,
gulv og interiør.
debat om fremtidens boliger, og til det var et standard messetelt
næppe den rette ramme. De ønskede i stedet et messerum, der skilte sig ud, inspirerede og inviterede indenfor. En bygning, som i sig
kvaliteter vi forbinder med god arkitektur. Man kan kalde den ikke-
selv er et bud på fremtidens boliger. Og den ide blev realiseret med
arkitektur. Den lander som et rumskib, der kun forholder sig til sig
domen, som blev populær, beundret, og et stort samtaleemne på
selv, ikke de lokale omgivelser den lander i. Det er det problem og
festivalen.
den udfordring, som arkitekterne har taget hånd om ved at dekonstruere kuppelkonstruktionen, så det ikke længere er en låst form,
En dekonstrueret dome
men en form der lader sig opsplitte og skalere, så den kan formes ef-
Domen i Allinge er meget anderledes end domen på Roskilde Festi-
ter omgivelserne og funktionerne.
valen, da de på Bornholm dekonstruerede domen. De skar med an-
ring på festivalen. Der blev således elegant placeret nicher ved ind-
igen, så den opfyldte de rumlige og funktionelle kvaliteter, som arki-
gangene, der orienterede sig mod adgangen til pladsen hvor kuplen
tekterne ønskede.
stod. Og indvendigt dannede arkitekterne nicher til de forskellige
Den geodætiske kuppel er som nævnt en af de mest optimale
byggemetoder, vi kender. Den har alle fordelene ved at være rationelt
og matematisk genereret, men den mangler desværre mange af de
28
Ved at splitte kuplen ad, tilpassede arkitekterne den til dens place-
dre ord den „perfekte“ kuppel op, skalerede og satte den sammen
funktioner.
Arkitekterne kunne med dekonstrueringen styre rummets indretning og lysindtag. Til festivalens dome lod de konsekvent selve kugle-
Dome Bornholm 2012
Areal: 212 m2
Højde: 8 m
Funktioner: Køkken, bar, spisepladser og scene
Bygherre: BL, Danmarks Almene Boliger
Arkitekter: Kristoffer Tejlgaard & Benny Jepsen
Ingeniør: Henrik Almegaard
Opførsel: Allinge, Bornholm, juni 2012
29
Arkitekterne lod konsekvent kuglefladerne være lukkede, mens de vinkelrette flader var transparente og trak dagslys ind. I rummets centrum var
der således ingen udkig, rummet lukkede sig om en.
fladerne være lukkede, mens de vinkelrette flader var transparente,
I samarbejde med ingeniører blev der beregnet tabeller med belast-
hvilket gjorde, at der var udkig, og der kom dikterede lysindfald ind i
ninger, som blev brugt til at dimensionere det, der skulle bruges til de
domen ved at splitte skallerne. Dette gav den effekt, at man i rum-
forskellige stænger. Der blev brugt 2x4“ og 2x6“ i almindeligt kon-
mets centrum ingen udkig havde. Rummet lukkede sig om en, indtil
struktionstræ og i kerto-reglar med i alt fire forskellige styrkeklasser
man bevægede sig ud mod nicherne, hvor funktionerne befandt sig.
for at minimere materialeforbruget.
På folkemødet var klimaskærmen translucente drivhusmembraner
Ny måde at bygge på
på kuglefladen og transparente PVC-folier som vinduer på de vinkel-
Domen på Bornholm er opført med et system af knudepunkter i stål,
rette flader. Alt træ der blev brugt til facade, gulv og interiør var born-
der er forbundet med træ. En sådan stålkonstruktion kan anvendes til
holmsk douglas.
at bygge de mest komplicerede gitterkonstruktioner. Det er i princippet et skelet til at beklæde med en flygtig teltdug, men det er samti-
Domen kan blive permanent
dig et skelet, der kan blive permanent og pege mod nye måder at
Domen i Allinge var også midlertidig, og der blev således til facaden
bygge på. Systemet er tegnet, så det er muligt at variere skelettet.
brugt genbrugstræ, der stort set ikke kunne bruges til andre formål.
Skelettet kan indrettes efter den givne opgaves parametre, skilles ad,
Domens spektakulære gitterkonstruktion er gemt og kan anvendes
og opføres i en ny udformning efter nye parametre.
igen, hvis der også skal opføres en dome til folkemødet her i 2013,
Den søjlefri gitterkonstruktion giver stor frihed til indretning og
hvad der er meget sandsynligt. Der arbejdes faktisk på at få opstillet en
facadeløsninger. Der kan placeres vinduer og åbninger frit, og ingen
permanent dome i Allinge. En dome, der dels kan brugs ved folkemø-
indre vægge behøver at være bærende. Kuplen på Bornholm havde
derne, og blive et vartegn for mødet, og dels kan bruges til diverse fol-
klimaskærm som et telt, men skelettet kunne ligeså vel være den
kelige og kulturelle arrangementer for hele Bornholm resten af året.
bærende konstruktion i et fuldt isoleret hus.
Hvis domen gøres permanent skal den selvfølgelig tilpasses så
den har en mere permanent karakter. Det vil sige, at den for det før-
30
Konstruktion og materialer
ste skal isoleres, og der skal monteres mere permanente vinduer og
Domen på Bornholm tog, ligesom domen på Roskilde Festivalen, ud-
døre og etableres toiletforhold.
gangspunkt i den geodætiske kuppel, og konstruktionssystemet er
Et sådant permanent projekt vil i givet fald også blive en markering
udviklet ved at 3D-projektere alle dele af skelettet. Printede knude-
af dome-arkitektur som andet og mere end en midlertidig og fascine-
punkter, der er laserskårede og robotsvejsede, imødekom de høje
rende leg med former. Det vil som en rundkirke markere sig som et
præcisionskrav i gitterkonstruktionen.
bygningsmæssigt vartegn for Bornholm.
Domen på Bornholm tagere udgangspunkt i den geodætiske kuppel,
og konstruktionssystemet er udviklet ved at 3D-projektere alle dele
af skelettet.
Dome of Visions Krøyers Plads
Dome-interesserede skal dog ikke vente til Folkemødet på Bornholm i
juni med at opleve endnu en dome. En ny dome er netop nu ved at
tage form på Krøyers Plads i København, nemlig „Dome of Visions“,
som arkitekterne Kristoffer Tejlgaard og Benny Andersen også står
bag, og som har entreprenørkoncernen NCC som bygherre.
Domen på Krøyers Plads vil ikke, som domen på Bornholm og på
Roskilde Festivalen, blive lukket med træ, men med glas, og den vil
derfor tage sig ud som et drivhus. Inde i domen opføres et træhus
– et hus, der med domen som klimaskærm, hverken bliver udsat for
vind eller regn, hvorfor det kan bygges med et minimalt forbrug af
ressourcer. Huset i domen får også en grøn og frodig have, som konstant vil stå med forårsfarver og lyse domen op.
I domen på Krøyers Plads vil der desuden være en platform med
en stor scene og siddepladser, da det er meningen, at „Dome of
Visions“ skal være et åbent mødested for bygge- og anlægsbranchens
mange aktører, og huse debatter, eksperimenter og diverse kulturelle
indspark. Det er arkitekternes og bygherren NCCs ønske, at domen
og dens indhold skal inspirere til nye måder at bygge og bo på.
Domen på Krøyers Plads forventes at åbne den 5. marts 2013, og
den 1. juni 2013 flyttes den til Århus, hvor debatterne om fremtidens
byggeri så kan fortsætte. n
Dome of Visions på Krøyers Plads bliver lukket med glas, så domens
debatter og eksperimenter om fremtidens byggeri bliver synlige for
de forbipasserende.
31
Organisk
tilskuerpavillon
Midt i den norske vildmark,
langt fra veje og byer, ligger
en smuk pavillon opført til
at observere områdets vilde
rensdyr. Det er Wild Reindeer
Foundation i Norge, der har
bestilt arkitektfirmaet Snøhetta
til den fine designopgave, som
nu har fået Dovrefjell på Verdenskortet med den smukke
og poetiske pavillon
THE NORWEGIAN WILD REINDEER CENTRE
PAVILLON VED DOVREFJELL NATIONALPARK, HJERKINN
33
n Bygherre: Wild Reindeer Foundation
n
Af Helene Høyer Mikkelsen
n
Fotos: Ketil Jacobsen
Pavillonen ligger i et naturreservat midt i Norge, hvor Europa’s sidste
selvom virkeligheden er et stykke moderne, teknologisk design. Både
vilde rensdyrflokke lever. At opleve dyrene fra pavillonen kræver en
designet og udførelsen har krævet avanceret udstyr. Norske skibs-
længere vandretur til fjeldet, der ligger 1.200 meter over havet. Stedet
byggere i Hardangerfjord har med hjælp fra en digital 3D-model skår-
er åbent for alle, og der foregår også undervisning i den 90 m store
et 10” bjælker ud med en fræser. Træstykkerne er derefter samlet tra-
pavillon.
ditionelt med trænagler.
2
Stedets åbenlyse arkitektoniske idé er en indramning af udsigten
Indendøre er fyrretræet olieret, mens det udendørs har fået en tjæ-
og naturen. En meget skarpskåren boks i stål definerer pavillonen og
rebehandling. Stålet står helt råt og refererer, sammen med den øvri-
forholder sig ikke videre til omgivelserne, men den lukkede facade i
ge materialetilgang, til en lokal tradition omkring brugen af materialer
glas spejler den omgivende natur, hvorved glasfladen „opløses“.
og bearbejdning.
Fra modsatte side kan man tage ophold i pavillonen eller gå igennem
en dør til opholdsrummet, der kan opvarmes med en nedhængt pejs.
Boksens indre er som et massivt stykke træ formet af vind og
vand til en organisk og meget smuk form. Udformningen er naturligvis skabt med det formål at lave siddepladser, der nærmest er som
I projektet er der lagt vægt på kvalitet og holdbarhed, som er en
nødvendighed i det barske klima.
Pavillonen er en elegant nytænkning af, hvordan man kan tage ophold i naturen uden at forlade „naturen“.
Arkitektonisk er indramningen et flot og enkelt træk, hvor pavillonen
bænke i en sauna. Herindefra kan man komfortabelt iagttage naturen
både indrammer sig selv og omgivelserne. Som beskuer af stedet op-
og rensdyrene, men indramningen gælder også omvendt, hvor natur-
leves pavillonen som en moderne gestus for den, som vil tage ophold
ressourcen træ bliver indrammet som et æstetisk og venligt materiale
og give oplevelsen en ekstra dimension i form af det æstetiske, organi-
med et utal af muligheder.
ske indre. Det overvældende landskabs bløde kurver er fint transforme-
Træ som et organisk materiale har fået endnu en betydning. Her
er det som et stykke naturskabt landskab trukket ind i en stålramme,
34
n Arkitekt: Snøhetta
ret til en menneskelig skala man kan røre med hænderne. n
Det bli’r i
familien
Salgschefen, designchefen, produktionschefen, direktøren – fritidshusene,
helårshusene, vinduerne, køkkenerne – det er alt sammen Skare
Familielivet og sammenholdet
har altid været stærkt i familien
Skare. To af Gerda og Gert Ska-
res tre børn er med i den daglige
drift af Skare Byg – en datter har
et tøjfirma i Sønderborg. Her er
Skarefirkløveret i Skare Bygs
flotte domicil i Kolding. Fra
venstre Gert, Gerda, Ida og
Klaus.
35
n
Af Bjarne Madsen
n
Fotos: Bjarne Madsen
„Jeg har folk til det hele. Og så ordner jeg selv resten“. Når der på
og lavede nogle vinduer. Og så var vi jo faktisk i gang. I dag er Ove
årsbasis ryger omkring 250 nye huse ud fra fabrikken på Nordager 2 i
ansat i Skare Byg. Han er hjernen i vores murerafdeling og projekt-
det nordligste Kolding, har Gert Skare haft god hjælp af folkene. Dem
chef på vore udstykninger“, forklarer Gert Skare.
der klarer det hele. Men fundamentet har han selv lagt, og selv om
det er 42 år siden, sidder han fortsat for bordenden, når familiefore-
Familien og virksomheden
tagendet Skare Byg udvikler videre og videre på nye systemer. Det
Men der er nu andet og meget mere i det end bror Ove, når Gert
går ganske fornuftigt. I øjeblikket er Skare Byg syv år foran med ener-
Skare konstaterer, at „det bli’r i familien“. Dels er fru Gerda firmaets
gien. Virksomheden bygger huse og laver vinduer, der matcher de
designchef. Datteren Ida er firmaets salgschef, og sønnen Klaus er
energikrav, der skal gælde fra 2020.
firmaets produktionschef. En anden datter har valgt at gøre karriere
„Vi udvikler blandt andet nye systemer sammen med Rockwool.
I princippet laver vi husenes Lego-klodser. Alt hvad vi laver, passer
sammen i et modulsystem. Vore byggesystemer kan læsses på en
uden for familiefirmaet. Hun har et tøjfirma i Sønderborg.
Men det er også en ganske stor flok af selskaber, der er medlemmer af virksomhedsfamilien Skare.
lastbil eller i en container og samles af nogle håndværkere. Med vor-
„Skare Byg Koncernen består af Frydkjær, Seest Huse, Kærfort
es lavenergiprojekt rejses 150 m hus på to en halv dag – med tag og
Huse, vinduesfabrikken Kerne og køkkenfabrikken Inn-Line. Frydkjær
det hele“, fortæller Gert Skare.
producerer de arkitekttegnede helårshuse, Seest Huse er vore eksklu-
2
sive fritidshuse, og Kærfort Huse er de mere konkurrencedygtige fritidshuse. Så vi har alt i huse – og det hele i huset“, siger Gert Skare.
Teknikum kiksede
Mens rigtig mange ting lykkes for Skarechefen i dag, var der noget,
Ulykken i Seest
der kiksede totalt i starten. Efter at tømrer-/snedkeruddannelsen var i
Det er syv år siden, familien Skare og alle medarbejderne rykkede ind
hus, blev den unge Gert Skare tilmeldt Teknikum i Horsens.
i en splinterny fabrik i Koldings nordlige ende. I 2004 blev Koldingfor-
„Det kom jeg nu aldrig i gang med. Jeg havde, hvad der vel svarer
staden Seest landskendt for andet end Seesthusene. 800 tons fyr-
til en studentereksamen i dag. Men jeg har haft mest glæde af mit
værkeri sprang i luften på en fyrværkerifabrik, og 760 husstande blev
håndværk. Materialekendskab og praktisk erfaring“, siger Gert Skare.
evakueret. 75 huse måtte rives ned og genopbygges. Og også 12
Når det dér med teknikum smuttede, var det fordi, Gert Skare allerede havde tegnet sit første hus, da han var lærling. Brormand Ove Skare
var samtidig uddannet murer. Og sammen byggede de hver sit hus.
„Ove murede mit hus. Jeg tømrede hans. Da det gik rigtig godt,
lavede vi et par huse mere til nogle andre. Jeg købte nogle maskiner
virksomheder i området blev ramt af fyrværkeriulykken. Blandt dem
var Skare Byg.
„Vores fabrik lå 250 meter fra ulykkesstedet. Alt op til fabrikken
brændte. På selve fabrikken løftede taget sig og faldt ned igen. Det så
forfærdeligt ud“, fortæller Gert Skare.
Frydkjær er Skare Bygs linje af arkitekttegnede helårshuse. Alle elementer fremstilles på fabrikken i Kolding, og hele vægsider samles på byggegrunden – et 150 m2 stort hus typisk på to en halv dag.
36
Det er syv år siden Skare Byg
Koncernen rykkede ind i en
helt ny fabrik på Nordager i
Kolding. Omkring 120 medarbejdere sørger for, at der
årligt kan sendes cirka 250
huse ud fra fabrikken under
de tre produktnavne Fryd-
kjær, Seest Huse og Kærfort
Huse.
De fysiske rammer om virksomheden Seest Huse i forstaden
øst for Kolding forsvandt, da
byens fyrværkerifabrik sprang
i luften. 350 dage senere var
Gert Skare klar til at rykke ind i
en splinterny fabrik i det nordlige Kolding.
37
Gert Skare får en lille fagsnak på værkstedet.
Han er selv udlært bygningssnedker. Og han
var tilmeldt Teknikum i Horsens. Men det blev
nu aldrig til noget. Allerede som lærling havde
han tegnet sit første hus, og efter udstået
læretid overtog han sin gamle læreplads med
både værksted og maskiner.
„Efterfølgende satte vi skurvogne op som kontorer. Men intet funge-
Tyskland er i øvrigt ikke Koldingfirmaets eneste udenlandske aftager
rede. Vi solgte grunden til Kolding Kommune til parcelhusgrunde. Der
af præfabrikerede huse. Skare har også været omkring den portugi-
var gået 35 år med at bygge virksomheden op. Det tog 35 sekunder
siske øgruppe Azorerne med et hus. Og virksomheden har lavet byg-
at smadre det hele. Jeg mente så, at der måtte være noget med de
geelementer til 650 huse, der blev sendt til Algier efter et jordskælv.
dér 35. Så jeg sagde, at om 350 dage skulle vi have en ny fabrik klar.
Den byggede vi efter stjerneprincippet, så alt samles i midten. Det har
øget kapaciteten med 20 procent“, siger Skare-chefen.
Under mere hjemlige himmelstrøg har Skare Byg gang i projekt
Bogense Marina Park med 86 feriehuse på Nordfyn.
„Vi har også selskabet Skare Projektudvikling, som tager sig af udstykning af grunde. Dem kan Skare Byg så efterfølgende sætte huse
De kom til udefra
på. Eller nogle af vore „konkuleger“ kan bygge på vore grunde. Det er
Dermed vendte Gert Skare fyrværkeriulykken i Seest til noget, der
vi såmænd ikke så blege for. Familien Skare Byg består også af Ska-
faktisk gik hen og blev positivt for husproducenten. Og det er ikke
re Villa, som laver tæt-lavt byggeri, og Skare Fast Ejendom står for
første gang, Skare har ramt den dér med, at intet er så skidt, at det
udlejning af lejemål. Men det hele samles altså i Skare Byg“, forklarer
ikke er godt for noget.
Gert Skare.
Kærfort Huse er således ikke en af Gert Skares egne „opfindelser“. Kærfort var oprindelig en konkurrent.
„Kærfort Huse begyndte at efterligne os lidt for meget. Det slap vi
En sjat fritid
I øjeblikket udvikles der ihærdigt på det, som Gert Skare betegner
for ved at opkøbe firmaet for nogle år siden. Og i dag gør vi faktisk
som et ”Klima Plus”-hus. Muligvis med solceller på hele tagfladen. Og
lidt af et nummer ud af, at Kærfort Huse bygges på Skares fabrik“,
så er Skare-familien ved at etablere et forhandlernet, der skal tage sig
fortæller Gert Skare.
af salg af vinduer og døre ”ud af huset”.
Også Frydkjær, som i dag er koncernens arkitekttegnede helårshuse, kom til „udefra“.
„Frydkjær fik problemer, men vi fik så mulighed for at føre navnet og
konceptet videre som en del af Skare Byg. Vi tog simpelthen vores lavenergikoncept og puttede ind i Frydkjærhusene“, forklarer Gert Skare.
Så alt i alt er det udmærket, at Gert Skare har folk til det hele og
så selv kan nøjes med at tage sig af resten. Dermed bliver der trods
alt også en sjat fritid til overs.
„Jeg nyder at gå på jagt, og jeg har altid sejlet en del. Og så har vi
de seneste 35 år haft hus i Spanien. Vore to døtre har også begge
hus i samme område i Spanien, og vores søn bruger gerne vores
Muren faldt og Skare byggede
hus. Vi har altid haft et meget tæt familieliv og sammenhold“, siger
I 25 år var Skare også med på det tyske marked.
Gert Skare.
„Vi opkøbte firmaet Carlsen Huse i Vejen for at komme ind på det
tyske marked, hvor Carlsen allerede var vel etableret. Carlsen gled så
deler jagtinteressen med svigerfar. Han er i øvrigt ejendomsmægler i
ud som navn, og vi fortsatte i Tyskland med Seest Häuser, som blev
Kolding, hvor han blandt andet sælger huse fra Skare Byg Koncernen
mere og mere helårshuse. Vi lavede helvægselementer. Det var tys-
gennem Estate Mæglerne. Og Gerts svigersøn – ja, han hedder så-
kerne ikke vant til. Vi var i Tyskland fra 1980 og indtil krisen ramte
mænd også Gert. n
Tyskland i 2005. Vi var faktisk det første husfirma, der gik til Østtyskland efter murens fald“, fortæller direktør Gert Skare.
38
Og så er det jo praktisk, at datter og salgschef Ida Skares mand
Husproduktionen i Skareselskaberne foregår
inden døre. Det giver ensartet høj kvalitet, at
alle elementer fremstilles i haller med perfekt
temperatur og luftfugtighed.
En stor familie
Koncernen Skare Byg er paraply over en række selskaber,
som alle har forskellige kompetencer og „varer på hylderne“
n Frydkjær er de arkitekttegnede helårshuse
n Seest Huse er de eksklusive fritidshuse
n Kærfort Huse er de mere konkurrencedygtige fritidshuse
n Kerne er koncernens mærke i vinduer og døre
n Inn-Line er Skares egen produktion af køkken, bad og garderobe
n Skare Projektudvikling er udstykningsselskabet
n Skare Villa bygger tæt-lavt byggeri
n Skare Fast Ejendom udlejer lejemål
39
Grønt lys for
rødt
ONV og Scandibyg har sat deres præg på København med flere
almene boliger bygget i moduler. Nu indtager de Sundholmsvej
med den opsigtsvækkende børneinstitution Det Røde Hjørne
modulbyggeri
n
Af Marie Leth Rasmussen
n
Illustrationer: ONV Arkitekter
„Når du først er på Sundholmsvej, kan du ikke undgå at se det“, sådan
birketræ. Ud til gårdrummet ligger flere af stueetagens fire stuer. Fra
siger indehaver af ONV Arkitekter Søren Rasmussen, da vi aftaler at
gårdrummet går en rampe op til næste plateau, som rummer fire stu-
mødes på Det Røde Hjørne. Og ganske rigtigt. Da jeg en solrig efter-
er med egen legeplads og videre til øverste etage, som rummer end-
årsmorgen triller indad på Sundholmsvej, er noget af det første jeg ser,
nu to stuer med legeplads. Ideen er at bryde det store hus op i flere
en knaldrød hjørnebygning. Inde på parkeringspladsen står Søren Ras-
selvstændige enheder, som giver børnene et tilhørsforhold til netop
mussen iklædt sort tøj og røde klip-klappere til lejligheden. Han åbner
deres etage.
lågen ind til den usædvanlige børneinstitution og begynder at fortælle:
„Det var en bunden opgave. Vi skulle placere bygningen på det hjør-
„Jeg tror, det var vores idé om at underopdele institutionen i tre
mindre enheder, der gjorde, at vi vandt. Det er også en kæmpe kvali-
ne. Vi valgte at spille lidt videre på længerne i Sundholmsbygningerne,
tet, at vi bruger tagfladen. Hver enkelt etage har deres egen lege-
så den følger linjerne i karreen og åbner sig op, så man kan se kirketår-
plads. På en måde kan man sige, at det, vi tager på grunden, lægger
net der bagved“, siger han og peger ind bagved på parkeringspladsen,
vi tilbage på taget“, siger Søren Rasmussen og tilføjer, at den øverste
hvor et gammelt kirketårn står ugeneret mellem en række karreer.
tagflade bliver udnyttet til et grønt tag.
Rød farve vækker opsigt
Modulbyggeri
Selvom ONV Arkitekter har vist respekt for de eksisterende linjer i
Det Røde Hjørne er et modelbyggeri sat sammen af rumstore ele-
Sundholmvejs nye børneinstitution, så er arkitekturen langt fra tradi-
menter bygget på Scandi Bygs fabrik i Løgstør. Her har håndværker-
tionel. Det mest bemærkelsesværdige er den knaldrøde farve, som
ne gået inden døre og arbejdet på modulerne, og skibet dem videre
har vakt en del opsigt:
til den københavnske byggeplads på store lastbiler. Når de ankom til
„Der har vi jo ikke været så respektfulde. Vi har lavet et meget rødt
hus lige midt i byen. Men vi mente godt, at området kunne bære det.
Vi valgte rød, fordi det var et børnehus, og det var en meget god farve
byggepladsen, blev de sat op og monteret af ScandiByg i samarbejde med entreprenørfirmaet C.C. Brun.
„Det er egentligt et ret krøllet byggeri taget i betragtning af, at det
til en institution. Hvis det havde været et kontorhus eller en bolig, tror
er bygget i moduler“, siger Søren Rasmussen og tilføjer, at netop fordi
jeg ikke, at vi ville have valgt rød. Nu har vi jo også tidligere prøvet at
bygningen er bygget op så utraditionelt som den er, er en større del af
lave en rød børnehave i Rødovre, hvor reaktionen har været enorm
apteringen først foregået på byggepladsen.
positiv, så vi var ikke så bange for det“, siger Søren Rasmussen.
Undgår spild
Selvstændige enheder
Selvom noget af den indvendige montering er foregået på pladsen,
Det Røde Hjørne er en institution i tre etager, som på overraskende
er der stadig en del rationalitet forbundet ved at bygge i moduler:
måde åbner sig op, da vi træder ind i gården. Fra en lavloftet indgang
står vi pludselig i et åbent gårdrum med legeplads og hvide søjler i
40
„I et normalt byggeri foregår 20 % af arbejdet på fabrikken, 80 %
på byggepladsen. Her er det omvendt. På fabrikken bygger vi et mo-
dul, og går det igennem sammen med bygherren. Modulet bliver til-
„Det smarte ved ydervægge i træ er jo, at du kan højisolere selve
passet, og så går vi i gang med de næste moduler. Den kvalitetssik-
ydervæggen og spare en masse plads i forhold til, hvis du skal bruge
ring kan man ikke foretage på en byggeplads. Og så undgår vi en
en mere traditionel ydervæg i for eksempel beton eller tegl. I et byggeri
masse spild. Når man ser de læs affald, som køres væk fra en byg-
som Det Røde Hjørne betyder det omkring 150 m2 ekstra brugbart le-
geplads. Altså. Det er jo ikke småting. På en fabrik er der en meget
geareal“, siger Søren Rasmussen, før turen går indenfor i huset.
bedre affaldshåndtering“, siger Søren Rasmussen.
Indenfor får vi lov til at kigge ind på en af stuerne. Her er børnene
godt i gang med at indtage rummet. Legetøj bliver hevet frem og til-
Plads til moduler og unika
bage hen over de lysegrønne gulve og en to-årig gut i orange swea-
Men selvom Søren Rasmussen kan sin modultale, så møder han sta-
ter følger nysgerrigt med i livet på gaden nedenfor til Søren Rasmus-
dig en del skeptikere, som ikke synes, at huse skal bygges på fabrik.
sens store glæde.
„Der er mange, som spørger om den arkitektoniske kvalitet er god
„At det ligger lige ud til gaden, er for mig en af de store kvaliteter
nok. Til det plejer jeg altid at sige, at 50 % af alt byggeri i Danmark
ved huset. Så kan børnene følge med i livet nede på gaden – børn er
bygges af tilfældige bygherrer, rådgivere og ind imellem i middelmå-
jo nysgerrige“, siger han.
dig kvalitet. Her mener jeg sagtens, at vi kan skabe noget af større
værdi. Vi bygger med gode materialer og i et gennemtænkt koncept
til en meget fornuftig pris. Så kan man altid bygge noget spektaku-
Da vi nede igen står og kigger ind på hjørnehuset, siger Søren
Rasmussen lidt filosoferende.
„Jeg bliver glad, når det, jeg håbede på, lykkes. Når livet indfinder
lært og enestående på hjørnet. Vi vil da også gerne have hjørnet, og
sig i det, jeg har bygget. Når børnene kigger ud på livet i gaden, eller
det har vi fået her. Men altså, byer består både af de gode huse og
ganske almindelige familier får råd til et rækkehus med have midt i
indimellem de særegne byggerier. Så selvfølgelig er der plads til os.“
København“. n
Livet på gaden
På øverste etage gør vi holdt på vores rundtur, og Søren Rasmussen
stopper op for at vise mig facadebeklædningen. Facadebeklædningen består af plader i alu-komposit, der er bukket om hjørnerne, så
bygningen får rene linjer, og børnene ikke skærer sig på kanterne.
Pladerne er monteret, så de let kan pilles ned, hvis der er brug for at
Det er en kæmpe glæde
at se sådan noget
lykkes.
føre nye ledninger.
41
Træmoduler
Til Det Røde Hjørne er der brugt 50 moduler à 45-50 m2 og
et større antal supplerende elementer. 40-45 håndværkere
har arbejdet på projektet gennem et år, fra byggeprocessen
begyndte, til byggeriet kunne tages i brug. Når produktionen
kører på fabrikken, bliver 1 stk. modul færdig om dagen. Når
modulet er færdigt, bliver det pakket ind i plastik og gjort klar
til montage. Når modulerne er klar, bliver de transporteret til
byggepladsen på store lastbiler, monteret og færdigbygget.
Fra en lavloftet indgang kommer besøgende ud i et åbent gårdrum
med legeplads og hvide søjler i birketræ.
Huse på fabrik
Firmaet Scandi Byg har taget de industrielle metoder i brug til
fremstillingen af modulbyggeri.
Det Røde Hjørne er produceret hos Scandi Byg i Løgstør,
som har specialiseret sig i industrielt fremstillet modulbyg-
Én af modulbyggeriets store fordele er, at produktionen fore-
geri. Modulerne bliver produceret langs en produktionslinje.
går under kontrollerede forhold. Man undgår de mange over-
Først bliver væggene monteret på gulvet, så bliver loftet lagt
raskelser, der som oftest sker på en byggeplads, hvor hånd-
ovenpå. Herefter bevæger det enkelte modul sig videre til
værkerne bliver forsinkede og derved kan komme til at gå
den næste station og til håndværkere, som spartler vægge,
oveni hinanden. Det giver en kortere byggetid og en bedre
tapetserer og maler, nogle monterer fodlister, mens andre
kvalitet. På fabrikken er det også muligt at planlægge en
igen sætter lamper op. På fabrikken bliver også køkkener og
bedre affaldshåndtering, mener Jesper Hoffmann og frem-
badeværelser færdigmonteret. Hvor meget der bliver helt
hæver, at en stor del af Scandi Bygs spild bliver returneret til
færdiggjort på fabrikken afhænger af projektet, men et sted
leverandørerne, som genbruger materialerne i efterfølgende
mellem 60-80 % af byggeprocesserne foregår indendørs.
produktioner. På spørgsmålet om det gode håndværk ikke går
”Vi har taget industriens arbejdsmetoder til os og gjort
byggeprocesserne mere rationelle. Al arbejde foregår i en pro-
42
Kortere byggetid
tabt, når arbejdet flytter fra byggepladsen ind i fabrikshallen,
svarer han:
duktionshal, hvor håndværkerne kan arbejde uafhængig af
„Det synes vi jo ikke. Tværtimod måske. Selvom vi har
vejrlig og med løftegrej, værktøj og tegninger lige ved hån-
industrialiseret, så er det jo stadigvæk faglærte håndværkere,
den. Vores dygtige faglærte håndværkere går under samme
som arbejder her. Det er en tømrer, som monterer gipsplader,
overenskomst og arbejder sammen mod en fælles løsning,
fodlister og køkkener, og malere der maler og lignende. Her
siger adm. direktør i Scandi Byg Jesper Hoffmann, der ikke er
på fabrikken har han imidlertid lettere ved at løse opgaven og
bleg for at kalde modulbyggeriet fremtidens byggemetode.
levere et kvalitetsprodukt. Vi mener, at vi er mere effektive”.
Søren Rasmussen,
ONV Arkitekter om
samarbejdet med Scandi Byg:
„Det er egentlig lidt af en tilfældighed, at modulbyggeri endte
med at blive min tegnestues varemærke. For ti år siden mødte jeg Jesper Hoffmann fra Scandi Byg, som byggede moduler
i træ. Jeg kunne godt se potentialerne i modulbyggeriet. Dengang var det jo kun til midlertidig funktioner som pavilloner.
Fakta
Det har vi – sammen med boksproducenterne, ændret på”.
Areal: 1.650 m2
Byggesum: 27,5 mio.
Arkitekt: ONV Arkitekter
Udførende: Scandi Byg
Ingeniører: Viggo Madsen Ingeniører
Landskab: Schul Landskabsarkitekter
Hver enkelt etage har sin egen legeplads.
43
Sognegården
i Ringe overrasker
Omgivelserne giver Sognegården smukke udkig til tre sider indefra bygningen – og det er muligt i rigt mål gennem de store vinduer i facaden
mod Søvej. Udefra er det altdominerende indtryk det store flotte stråtag
med kobberrygning og ventilationsskorstene. Stråtaget bæres af den
ligeså imponerende søjlegang langs hele frontsiden
n
Af Jan Hesselberg
n
Fotos: Jan Hesselberg
Den nye Sognegård i Ringe er et usædvanligt vellykket eksempel på,
Ved indvielsen i april 2012 var det halve af Ringe by mødt op for at se
at gode materialer i en gennemtænkt samhørighed virker helt naturligt
den flotte nye Sognegård – og da træs udsendte var på besøg var
nu når bygningen står færdig. Men mange vil sikkert også tænke at
Sognegården fyldt med skolebørn og unge, så Sognegården er alle-
materialer som granit, fuldmurede vægge, kerneegetræ i gulve, strå-
rede blevet et hus fyldt med aktiviteter. Og kirkens personale er me-
tag, kobberrygninger og kobberventilationsskorstene osv., ja det må
get glade for de nye kontorfaciliteter og de smukke rum.
da være dyrt – rigtig dyrt. Men nej – ikke her.
Der var tre projektforslag fra tre arkitekter og arkitekt maa Jan
Skovsende Hansen vandt med dette forslag og materialevalg, fordi
sætninger ud mod Søvej. Arkitekten valgte at rive de to bygninger
det var det billigste. Rundt 12 mio. kr. har den nye Sognegård kostet.
ned, bevare mest muligt af den gamle beplantning, og lade de gamle
Blandt Danmarks bygherrer har kirken som institution, sammen med
stensætninger mod Søvej indgå i nye stensætninger til afgrænsning
adel og kongehus, været de største bygherrer op gennem tiderne.
af det ene parkeringsareal foran bygningen. Ved siden af bygningen
Karakteristisk for kirken som bygherre er vel også, at når kirken byg-
er der så en større parkeringsplads.
ger, så er det ikke kun for den nuværende generation, men også for
de kommende generationer.
Kirkens bygninger har tradition for at holde i mange århundreder,
Materialevalget er unikt. Soklen er stokhugget granit – også under
søjlerne – og frontsiden af bygningen er omkranset af en stor sammenhængende terrasse i tofarvet granit lagt i kvadrater – facaden
og med materialevalget her kan Sognegården nok rumme aktiviteter
bæres af store hvidmalede træsøjler, og imellem søjlerne i facaden er
flere generationer frem. Stråtaget har arkitekten valgt fordi det dels
der „gulv-til-loft-vinduer“ med hærdet glas af sikkerhedshensyn.
passer til Fyn og byen Ringe – og dels fordi det har lang holdbarhed
Gulvene inde er enten i skridsikker granit eller plankegulv af kerneeg
sammen med kobberrygningen. Desuden er det lunt om vinteren og
– ja det var det der stod i projektbeskrivelsen.Trægulvene endte så
køligt om sommeren, som Jan Skovsende Hansen skriver i projekt-
med at blive lagt med Douglasgran, som Jan Skovsende Hansen
beskrivelsen. Dermed menes nok isoleringsevnen. Og kirken som
havde fået fældet langt tidligere, og som lå på lager, tørret og klar
bygherre kigger også på prisen, så derfor var valget nemt for menig-
til indbygning.
hedsrådet i Ringe. Her kunne man både få det flotteste projekt og det
billigste. Ikke tit det sker.
44
Udgangspunktet var en nedslidt administrationsbygning og en
murermestervilla på en parklignende parcel med store træer og sten-
Alle udvendige facadepartier – døre og vinduer – er stadig udført
i kerneeg.
45
Det er vist et fåtal af byggeprojekter, hvor ændringerne fra start til slut
en meget spændende opgave, som er løst i et godt samarbejde med
er så minimale som her. De store glaspartier ud mod søen er i hærdet
arkitekten. Undervejs har der været flere – og lange – dialoger for at
glas fra Pilkington – 3-lags med solrefleks i midterste glas.
få arkitektens ønsker og fagmandens erfaringer med det gamle hånd-
Gangene på de tre facadesider fungerer som overgangsarealer med
værk som tækkemand til at gå op i en højere enhed.
en temperatur på 15 °C. Både sommer og vinter opstår der her na-
mænd nogle gange er lidt svære at diskutere detaljer med, men et
ler op i de flotte kobberskorstene.
håndværk som tækkemand hviler i allerhøjeste grad på erfaringer og
Men tilbage til stråtaget. Det er imponerende flot, nu med den lyse
farve og med kobberet, der stadigt er gyldent, men også senere, når
det langsomt får sin vanlige patina. Tækkemand Tony Hansen,
Havndrup ved Ringe vandt entreprisen, og har udført det store stråtag på Sognegården i Ringe. Tony Hansen fortæller, at det har været
46
Tony Hansen kan godt forstå, hvis arkitekten synes at tække-
turlig ventilation, der trækker luft fra både gangene og de øvrige loka-
viden båret videre gennem generationer.
Alt sammen blev dog løst ved fælles hjælp og tegninger og skitser,
fortæller Tony Hansen med et lunt smil.
Stråtaget har to hældninger på siderne og bagsiden af bygningen
– fra rygning og ned en stejl hældning på 65 grader, der nederst fla-
der ud til en hældning på 57 grader. Udhænget er minimeret efter arkitektens ønske, så facadens gesims, der udgøres af en halvstaf og
en kronliste, træder tydeligt frem. Men tagudhænget er på den anden
side stort nok til at skærme facaden mod vejr og vind.
De fleste fotos er taget i oktober 2012, hvor træs udsendte besøgte Sognegården sammen med Tony Hansen. Her er facaden grå
og arbejdet med udvendige belysninger og p-pladserne foran er endnu ikke afsluttet. Nu senere har murværket fået den terracottarøde
farve, og derfor er der på et enkelt foto vist hvordan bygningen tager
sig ud nu med den blivende farvesætning. n
Træets verden
Vikingeborg ved Korinth
på Fyn
Engelske miljøaktivister
foretrækker træhuse
Engelske miljøaktivister påpeger, at den normale byggeindustri benytModekommentatoren Jim Lyngvild går sine egne veje, ikke
ter industrielt fremstillede produkter der udgør omkring 95 % af alle
bare i sit job, men også boligmæssigt. For nogle år siden kun-
nye bygninger. Organiske materialer som træ, strå, bambus, cellulose
ne tv-seerne se Jim Lyngvilds meget usædvanlige bolig i
og naturlige malinger og olier bør benyttes i stedet. Det vil sikre byg-
tv-programmet hvor to stileksperter skal gætte boligens ejer.
geriet et markant bedre miljøregnskab,”når energien til at fremskaffe
Men siden har Jim Lyngvild skiftet bolig. Jim er fascineret af
byggematerialerne også indregnes i byggeregnskabet. I England står
det nordiske, nordboerne og deres fordums boliger – specifikt
opførelsen af nye bygninger for 48 % af det totale energiforbrug og
vikingernes boliger. Så meget, at Jim Lyngvild tegnede sin helt
46 % af CO2-udslippet. Mere træ i byggeriet vil altså forbedre miljøet
egen vikingeborg, og nu har fået den bygget i delvist selvbyg.
er budskabet.
Boligen – eller borgen – er opført mest i træ med enkelte mure
og stengulve. Jim Lyngvild har navngivet sin borg Ravnsborg,
så nu findes der altså en vikingeborg på Fyn. Det store rum i
borgen har en imponerende loftshøjde med sindrig trækonstruktion med smukt udskårne bjælker. Ikke helt almindeligt,
og derfor en meget speciel bolig til en tilsvarende ikke helt
almindelig person.
30 etager i træ
Vancouver, Canada
Arkitekt Michael Green har tegnet en 30 etagers bygning, der påtænkes bygget i Vancouver, Canada. Den bærende konstruktion
skal bygges af laminerede trækonstruktioner i
krydslaminerede lag. Brandfaren imødegåes
ved imprægnering, og Michael Green påpeger, at store dimensioner af træ har en naturlig
indbygget tidsresistens mod brand i modsætning til stål, der ved varme bliver blødt som
kogt spaghetti.
Fotos: Jim Lyngvild
48
Nyt hotel i Hamborg er bygget i massiv trækonstruktion
og med facader i lærketræ
Bygningen rummer – foruden det 3-stjernede
læse om naturen i små billedrammer, der
ge. Fx ligger der et 4-stjernet Hotel Forstho-
hotel Raphael med 82 værelser – også en
hænger i trænagler banket ind i huller i træpa-
falm på grænsen mellem Tyskland og Østrig i
permanent udstilling om skove. En forening i
nelerne. Et rum hedder fx enebær og her står
byen Leogang, som er bygget udelukkende i
Tyskland, der arbejder for at beskytte de tyske
blandt andet: „Enebær er en metamorfose –
træ – dog klinker og beton i gulvet i reception
skove, har i ti år arbejdet med planerne om et
blandt nåletræer, lad det vokse“.
og vådrum. De massive trævægge er uden lim
eller metal, ikke engang et søm findes i væg-
permanent sted, hvor foreningen kunne visualisere deres arbejde. Det er nu lykkedes i dette
Det økologiske Hotel Raphael i Hamborg
gene, hvor mere end 70.000 trædyvler holder
nye hotel, som arkitekt Andreas Heller har
er et Best Western, og skulle man have lyst til
konstruktionen sammen. Firmaet Meiberger
tegnet med målet om at skabe et bæredygtigt
at bo på et træhotel, kan det oven i købet ske
Holzbau, med speciale i at bygge med træele-
hotel i alle forhold. Naturmaterialer er anvendt
med rabat. Dansk Byggeri har en rabataftale
menter, har opført dette træhus i 2008 på kun
hele vejen igennem projektet, og når man gæ-
med Best Western (se mere på danskbyggeri.
fem måneder. 2.500 m2 „Thoma Holz100“
ster hotellet sover man i økologisk sengelin-
dk/rabat). Booking kan ske på siden, som
træelementer er der gået til byggeriet – i alt
ned fremstillet af økologisk bomuld. 17 millio-
QR-koden her viser hen til.
450 m3.
ner Euro har hotellet kostet, og det åbnede i
Det første hotel bygget i træ i Tyskland er
Hotel Allgäu Mattlihüs, der også er bygget i
slutningen af november 2012.
„Holz100 elementer“.
Hotel Raphael i Hamborg er anderledes.
Det ses straks man ankommer til hotellet med
den imponerende træfacade, og indtrykket
fortsætter, når man kommer ind i hotellet, hvor
træ dominerer.
Østrig som foregangsbillede
Hotellet i Hamborg er dog ingenlunde det før-
Værelserne byder på naturhistorie inspire-
ste hotel bygget i træ i nyere tid, idet Østrig
ret af træer og buske. | hvert rum kan man
også på dette område har været i gang læn-
49
Træets verden
Kræftcenter i Næstved – bambusgulve og træelementer
I marts 2012 vandt et trekløver af Hoffmann
Enemærke & Petersen og Odensefirmaet
dermed også mere tilgængelig for en større
A/S, Ingeniørfirmaet Lyngkilde og arkitektfir-
Hansson & Knudsen gav gode bud på opga-
målgruppe.
maet Effekt en konkurrence udskrevet af Re-
ven.
Kræftens Bekæmpelse og Realdania vil
massiv bambus og får en synlig og mærkbar
pelse er i gang med at bygge i alt syv rådgiv-
bygge de syv nye Livsrum tæt på hospitaler-
kvalitet. Bygningerne er opbygget af træele-
ningscentre rundt om i landet.
nes kræftcentre i Aalborg, Herning, Vejle,
menter fra Hoffmann A/S, der har en træele-
Odense, Roskilde, Næstved og Herlev. Råd-
mentfabrik netop i Næstved, og teknisk chef
ne også kaldes, er ved at være færdigbygget
givningscentrene bliver etableret enten som
Thomas Larsen, Hoffmann A/S kalder projek-
og forventes åbnet april 2013. træ har tidlige-
nybyggeri eller ombygning af eksisterende
tet for en udfordrende og spændende opga-
re omtalt et andet projekt – Rådgivningscen-
bygninger. Målet er at kunne hjælpe langt flere
ve. Et byggeri fuldt af træ.
tret Hejmdal i Aarhus. Projektet i Næstved er
kræftpatienter og deres pårørende – og gerne
meget spændende og utraditionelt – og be-
så tidligt i sygdomsforløbet som muligt. Her
står af syv bygninger, på samlet 664 m2 der
spiller de arkitektoniske forhold en vigtig rolle.
omkranser et stort gårdhavemiljø. Der var
Ved at rykke kræftrådgivningen ind på syge-
skarp konkurrence om projektet, hvor også
husets område, bliver hjælpen mere synlig og
Det første af de syv ”Livsrum”, som centre-
50
Gulve, sidde- og vinduesnicher er udført i
aldania, der sammen med Kræftens Bekæm-
Ny kirke med aptering i træ
I Albertslund har Hellig Tre Kongers Kirke, sognets ældste
bygning længe været for lille, og i slutningen af 2012 kunne man så endelig tage et nyt kirkerum i brug. Bygningen
er tegnet af arkitekt m.a.a. Johanne Donsted, Erik Møller
Arkitekter, og selve bygningen er opført i beton. Men indvendig er træ anvendt på en meget kreativ måde i apteringen, og udgør på samme tid både en akustisk regulering og en del af udsmykningen i rummet. Der er anvendt
massivt egetræ til de store vægpaneler.
Kilden Teater og Koncertcenter,
Kristiansand, Norge
Som vi har diskuteret har Operaen og Skuespilhuset ved den københavnske havnefront,
har indbyggerne i Kristiansand sikkert også diskuteret deres nye teater og koncertcenter
ivrigt. For og imod velsagtens. En koncertsal med plads til 1200 og en teatersal med
plads til 700 plus et antal øverum og sale. Tegnet af det finske arkitektfirma ALA og bygget ved havnefronten i Kristiansand, med en imponerende
promenade rundt om bygningen og ud i vandet – bygget
i træ ligesom ved skuespilhuset i København. Men det
mest imponerende er den nærmest skulpturelle underside
af det skrå tag, hvor trælameller i bølger skærer sig igennem indefra bygningen og ud igennem den store glasfacade. Både i dagslys og om aftenen giver det en meget
smuk bygning, hvor træet spiller en helt dominerende rolle.
51
Solidt tømrerarbejde
i Fraugde Kirke
Kirken i Fraugde havde hårdt brug for en ny kirkeklokke – den gamle klokke truede med at revne af ælde – egentlig
vel også lidt forventeligt, når klokken er næsten 400 år gammel, så den gamle klokke skulle på pension
n
Af Jan Hesselberg
n
Fotos: Jan Hesselberg
Men det tog tid at få projektet godkendt og stablet finansieringen af en
værkstedet og især under arbejdet med at få klokkestolen ind i klokke-
ny klokke og klokkestol på benene. Projektet krævede nemlig deltagel-
rummet stykke for stykke, for så at blive samlet igen på den blivende
se fra Nationalmuseet, klokkekonsulent, Kongelig Bygningsinspektør,
plads.
arkitekt, ingeniør og menighedsrådet – så fra de første streger i projektet blev slået og til den nye klokke kunne ringe, gik der næsten ti år.
Menighedsrådet ønskede også at revner og løse sten i kirketårnet
400 år gamle trækonstruktion, og Fraugde Kirke kan nu lejlighedsvis
skulle repareres nu, når der alligevel skulle stillads op omkring kirketårnet.
ringe med to store klokker og en lille klokke til timeslag – alle tre klok-
Adgangen til klokkerummet øverst i tårnet, er en meget smal stentrappe, der snor sig to trediedele op i tårnet, og herfra er det et par
træstiger, der giver adgang til selve klokkerummet. Så både klokkestol
ker ringer drevet af elektriske motorer, der igen styres af en hel tavle
fuld af elektronik.
Den nye klokkestol hviler på to gange tre bjælker – de tre bjælker
og den nye klokke skulle altså hejses op og lirkes ind af de åbninger,
hviler ovenpå hinanden på en sindrig måde som arkitekten har set
der er i klokkerummet, fortæller kirkeværge Hans Edvard Bjærre, der
anvendt på gamle klokkestole på sjællandske kirker.
tålmodigt har været tovholder i samtlige ti år, som projektet endte med
at vare.
Egentlig var det en ny kirkeklokke der var ønsket, men man øn-
På de tre vandrette bjælker der udgør klokkestolens fundament
ser man, at zigzagudskæringerne er udformet, så bjælkerne kun hviler på de skrå flader – der er ca. 4 mm luft i de vandrette snit. På de
skede også at beholde den gamle klokke, så en ny klokkestol skulle
mest udsatte steder er der lagt et vibrationsdæmpende materiale ind
projekteres og bygges. Tømrer- og Snedkerfirmaet Peter Ellegaard,
for at dæmpe de svingninger der opstår når klokkerne ringer. Peter
Odense, blev valgt til at udføre den nye klokkestol, og Peter Ellegaard
Ellegaard medgiver, at det var en meget udfordrende opgave med
fortæller til træ, at klokkestolen blev bygget hjemme i værkstedet på
disse bjælker – men resultatet er blevet meget vellykket.
Handelsvej 4 i Odense – i tæt samarbejde med arkitekten – og deref-
Arbejdet er også et klassisk eksempel på et tværfagligt samarbej-
ter adskilt for at blive transporteret til Fraugde Kirke – hejst op stykke
de. I dag betjenes klokker ikke af en ringer, der står og hiver i et tov,
for stykke med kranvogn og gelejdet ind i klokkerummet via jernslid-
men derimod af elmotorer, elektriske følere, en masse elektronik, tand-
sker – et arbejde der både i værkstedet og under ophejsning er sket i
remme og hjul. Så både smed og elektriker har arbejdet sammen
dialog med Arbejdstilsynet.
med tømrerne på dette meget anderledes tømrerarbejde. n
Klokkestolen er udført i store og svære dimensioner, så det var
mange kilo træ, der skulle flyttes rundt med, både under bygningen i
52
Hele klokkerummet er fyldt med tømmer – ovenover den nye klokke med klokkestol hænger den gamle klokke stadigvæk i sin snart
Tømmeret har
Peter Ellegaard …
I træs snak med kirkeværge Hans Edvard Bjærre slutter
Hans sin snak af med at summere op: „Det har været et
meget spændende forløb at følge opbygningen fra starten
med det rå tømmer, til den flotte dobbelte klokkestol vi i
dag kan se i klokketårnet.
Først tilvirkningen af træet til en helt samlet klokkestol på tømrerværkstedet, derefter adskillelse, så se det
kraftige tømmer blive løftet med kran op i klokketårnet til
lugen, hvor hver enkel del med taljer blev hejst ind, og
derefter samlet igen.
Det har desuden været behageligt at samarbejde med
kompetente håndværkere fra Tømrer- og Snedkerfirmaet
Peter Ellegaard, da selve byggefasen kom i gang”.
53
Trækasse i
særklasse
Bestsellers nye logistikcenter i Haderslev bryder tendensen til kedelig industriarkitektur
n
Af Marie Leth Rasmussen
n
Fotos: Fotograf Adam Mørk
Den jyske motorvej E45 er ikke ligefrem kendt for at rumme arkitekto-
”Der har været en række funktionelle krav, vi skulle opfylde. Nogle
niske perler. Den ene kedelige industribygning efter den anden rejser
meget klare dimensioner på fx højlagrene. Men i stedet for at se det
sig på den lange tur fra Nordjylland til grænsen. Men i Haderslev i
som et problem, har vi prøvet at vende det til en fordel. Vi har arbej-
Sønderjylland har Bestseller heldigvis vendt sig mod tendensen. Her
det med en simpel hovedstruktur og nogle klare skulpturelle elemen-
har den danske modetøjsgigant opført et nyt logistikcenter med træ-
ter, som er lette at aflæse – også i en stor skala”, siger Julian Weyer,
facader og store vinduespartier, så bilisterne kan følge kranernes ar-
partner i C.F. Møller, som har tegnet bygningen.
bejde i løbet af dagen.
Bæredygtigt byggeri
Betjener 48 markeder
For både bygherre og arkitekt var det vigtigt, at bygningen ikke blev
Logistikcenteret er et af Nordeuropas største. Det betjener 48 marke-
endnu en kasse langs motorvejen. Det skulle være et bæredygtigt
der rundt om i verden, og placeringen lige nord for grænsen til Tysk-
byggeri, som lagde sig ind i landskabet frem for at undertvinge det.
land er langt fra tilfældig, fortæller Søren Sørensen fra Bestseller:
Derfor var det oplagt at gå efter en træfacade.
”Tyskland er et rigtigt stort marked for os, og vi får rigtig mange
”Bygningens facade er beklædt med trælameller, der understreger
varer ind fra havnen i Hamborg. Vi ville gerne holde fabrikken i Dan-
og tilpasser sig bygningens lange linjer, som knækker horisontalt og
mark, men samtidig have en optimal geografisk placering. Med det
vertikalt. Samtidig er træet med til at signalere bygningens bæredygti-
nye logistikcenter undgår vi en masse intern transport i forhold til tidli-
ge profil, da træet kan genanvendes og har et lavt indlejret energiind-
gere, hvor vores lagre lå spredt omkring”.
hold. Vi har prøvet at bruge beklædningen til at løse flere forskellige
Tidligere har Bestseller haft som filosofi, at alle deres bygninger
funktioner. Blandt andet har vi trukket glaspartierne ind i bygnings-
skulle kunne bruges til en anden funktion. Et lager er blevet bygget
kroppen, og ladet træbeklædningens lameller danne solafskærmning
med samme dimensioner som en ridehal, en anden bygning rummer
foran dem”, fortæller Julian Weyer.
nu en svømmehal. Med logistikcentret i Haderslev er Bestseller afve-
Søren Sørensen uddyber: ”Materialevalget var vigtigt for os. Vi ville
get fra den gyldne regel. Bygningen er fuldstændig toptunet til funk-
have et bæredygtigt materiale på facaden, som krævede et minimum
af vedligehold. Vi havde egentlig først tænkt os at bruge lærketræ, for-
tionen som logistikcenter.
di der er en naturlig patina i det. Når det ældes, får det en gråbleg farKan udvides
ve, vi gerne ville have frem. Men vi kunne ikke få lærketræet godkendt
Logistikcenter Nord, som bygningen også kaldes, er bygget op med
af Beredskabsstyrelsen. Materialet måtte ikke kunne bidrage positivt til
tre parallelle bånd omkring en hovedallé. Det ene bånd indeholder
eskalering af brand. Der var ingen leverandører, som kunne leve op til
blandt andet hovedindgang, kontor og et areal med læsseramper til
de niveauer, som Beredskabsstyrelsen krævede. Derfor skiftede vi til
lastbiler. Det andet sortéranlæg, mens det sidste bånd rummer de
Thermowood.”
fuldautomatiske miniloadlagre.
Og er der behov for at udvide, kan Bestseller sagtens gøre det
Bestseller logistikcenter er bygget på et stort naturområde på 50 ha.
til tre gange den nuværende størrelse på 48.000 m .
En bygning på 48.000 m2 kan selvsagt ikke undgå at forstyrre den
2
54
Genopretter habitater
uden at bryde de arkitektoniske linjer. Faktisk kan centret udvides op
55
økologiske balance, der er på stedet. Men for at råde bod på skaden,
har et hold af biologer hjulpet til med at genetablere de habitater, der
er blevet forstyrret af byggeriet, andre steder på grunden. Et regnvandsbassin sørger for at håndtere regnvandet på grunden, mens
grønne tage holder en del af regnvandet tilbage, og sørger for en
mere langsom nedsivning på grunden.
Lavt energiforbrug
I konstruktionen af bygningen og i den daglige drift er der også tænkt
på at holde energiforbruget på et minimum. Store vinduespartier giver
store mængder dagslys, der holder elforbruget nede, mens kontorerne er placeret mod nord for at spare på ventilationen på varme sommerdage.
Et biobrændselsanlæg forsyner bygningen med energi, mens solfangere sørger for varmt vand til omklædningen. Inde i bygningen har
Bestseller installeret branchens pt. mest energieffektive sorteringsanlæg, der bruger 75 % mindre energi end tilsvarende anlæg.
”De danske lavenergistandarder er ikke designet til industribygninger, der jo bruger mere energi end et parcelhus. Men i det her
industribyggeri er det faktisk lykkedes at leve op til de standarder”,
siger Julian Weyer og fortsætter:
”Men det jeg er mest stolt af er nok, at det lykkedes at skabe en
behagelig og imødekommende arbejdsplads. Her er ingen forskel på,
om man går på gulvet eller sidder på kontoret. Alle arbejdspladser er
tænkt igennem.” n
Træfacaden understreger bygningens bæredygtige profil.
56
LOGISTIK
Logistikcenter Nord i Haderslev er et af Nordeuropas største og mest avancerede logistikcentre. Centret behandler 100.000 kasser om dagen:
50.000 ind og lige så mange ud.
Omkring 150 lastbiler om dagen lægger vejen forbi centret, der med sine 5 km transportbånd kan servicere Bestsellers 48 forskellige
markeder. Hidtil har logistikken været håndteret på 8 forskellige lagre. Nu er de samlet under et tag.
Bestseller har installeret branchens mest energieffektive sorteringsanlæg, der benytter en ny motorteknologi og nedsætter energiforbruget
med 75 % i forhold til tilsvarende anlæg. Den nye teknologi gør det også muligt for Bestseller at målrette leveringen, så butikkerne først får
varerne, når de har brug for dem. Butikkerne kan derved spare værdifuld lagerplads.
THERMOWOOD TRÆ
Trælamellerne på facaden er det svanemærkede produkt Thermowood fra Moelven.
Thermowood er en videreudvikling af en behandling, som vikingerne opfandt for mere end 1.000 år siden. De fandt ud af, at træ holdt
længere og ikke gik i forrådnelse, hvis stolperne blev brændt, inden de kom i jorden. Vikingernes teknik er siden da blevet videreudviklet af
det teknologiske institut VTT i Finland.
Træet bliver varmet op til 212-215 °C. Processen tilføres damp fra den lokale bugt for at sikre, at træets gasser ikke sætter gang i en
brand. Efter processen køles træet ned igen og indeholder nu kun 6-8 % træfugt. Den lave fugtprocent betyder, at træet ikke kan rådne og kan
stå ubehandlet i op til 30 år.
PALSGAARD TRÆ A/S
Palsgaard Træ A/S har lavet 1550 facadeelementer til byggeriet, i alt 12.500 m2.
Elementerne er bygget op af Thermowoodlister med stålprofiler bagved, der binder elementerne sammen. I alt 230 km Thermowoodlister
og 400.000 skruer blev brugt til facadeelementerne, der blev leveret færdig til montage fra fabrikken og sat op på byggepladsen.
Den store udfordring lå i at få logistikken til at spille optimalt, så de mange forskellige facadepaneler kom frem i den rækkefølge, der var brug
for dem på byggepladsen. Produktionen foregik sideløbende med montagen og kørte op og ned i forhold til, hvordan det gik på byggepladsen.
Logistikcentret betjener 48 markeder.
Palsgaard Træ A/S har produceret 1550 facadeelementer til byggeriet.
57
Danmarks bedste
lærlinge kåret
Efter tre dages hårdt arbejde hvor over 250 unge elever og lærlinge kæmpede
om titlen som Danmarksmester i deres respektive fag, blev vinderne kåret lørdag
d. 26. januar ved DM i SKILLS, som DM for lærlinge nu kaldes, fordi titlen som
Danmarksmester også giver en adgangsbillet til VM for lærlinge WORLD SKILLS
n
Af Jan Hesselberg
DM i SKILLS blev i år holdt i Aarhus – i NRGI Park og Arena, og der
og der var vist ikke tvivl hos dommerne om, at han er Danmarks bed-
var rekord stort besøg med mere end 28.000 skoleelever og pårør-
ste tømrerlærling 2013. Tobias skal nu holde sig i god træning, til han
ende. I det hele taget er DM i SKILLS vokset kolossalt i årenes løb,
skal til Leipzig for at dyste om at blive verdens bedste tømrerlærling
og er nu et meget stort arrangement. Kulminationen på måneders
2013. World Skills afholdes i starten af juli i Leipzig, Tyskland. Det
hårdt arbejde og forberedelse ude på landets erhvervsskoler, værk-
bliver spændende at følge hvordan det går Tobias på World Skills.
steder og administration, og ikke mindst mulig at gennemføre på
Tobias var efter kåringen på den store scene tilbage ved sin vinder-
grund af en økonomisk håndsrækning fra de mange sponsorer, der
opgave omgivet af hele familien, der forståeligt nok var ellevilde af
gør projektet muligt.
glæde over Tobias nye titel, og der blev skålet i champagne. n
Selvom de tre dage i januar var bidende kolde med tocifrede
minusgrader udenfor, var der ingen problemer for de mange lærlinge
med at holde varmen, som Hans Kongelige Højhed Prins Joachim
sagde i sin indledende tale ved kåringen af de 31 Danmarksmestre:
„Jeg kan se, at | alle lægger en kæmpe energi og alt hjerteblodet
i arbejdet. Sådan skal det være. Det er sådan vi vil have det“, og alle
i arenaen gav prinsen et bragende bifald for denne udmelding.
Træsektionen, Dansk Byggeri, havde igen i år en stand sammen
med Murersektionen på DM i SKILLS. Selvom vi var lidt bedre forbe-
Jesper Skytthe Pedersen
redt på mange besøgende i år, belært af erfaringerne fra sidste år,
Kissendrup tømrer/snedker • Syddansk Erhvervsskole
var besøget så overvældende allerede første dag, at der måtte sendes
Casper Lindorf Andreasen
en stafet i byen efter flere syvtommersøm og flere popcorn. Det blev til
mange gode samtaler om uddannelse, der jo ligger Træsektionens
N.H. Hansen og Søn A/S • Københavns Tekniske Skole
medlemmer utroligt meget på sinde. De to stykker tømmer på 8 x 8
Mads Bøgelund Larsen
måtte tage imod ca. 1.500 søm på de tre dage. Flere hamrede søm-
Buus Totalbyg • Tradium
met i på tre slag, men mange måtte konstatere, at det kræver øvelse
Martin Riis Jensen
bare at ramme hovedet på sømmet.
Tømrerfirmaet Kaj Borgholm • UCH Holstebro Mathias
Danmarks bedste tømrerlærling
Kragh Rasmussen
Syv lærlinge dystede om at blive Danmarks bedste tømrerlærling i år.
Per Rasmussens eftf. • EUC Sjælland
Opgaven var fyldt med vinkler og smig, og dermed mange steder
Tobias Skov Pedersen
hvor tømmeret skulle mødes – og helst uden luft i samlingerne. Opgaven havde også den sværhedsgrad som bør være til stede, i og
58
De 7 tømrerlærlinge der
kæmpede om titlen på
DM i SKILLS er:
N.A. Nielsen og Søn • Københavns Tekniske Skole
med at det ikke var alle syv DM-deltagere, der nåede at færdiggøre
Ben Cooke
opgaven. Men Tobias Skov Pedersen var en af dem der blev færdig,
Storbritannien
59
t
s
d
e
b
r
Det gå
t
v
æ
k
s
r
å
g
t
e
d
hvis
fra et tag
at dratte ned
d
ve
n
re
ie
rr
på ka
rer satte fart
Midtjysk tøm
n
Af Bjarne Madsen
n
Fotos: Bjarne Madsen
Trekantede altaner. Punkthuse bygget med en gammeldags møllevin-
Dermed var fundamentet også støbt for byggerier i Bjerringbro,
ge som model – og individuelt drejet nogle grader. Penthouselejlighe-
Viborg, Silkeborg, Viby og andre steder, som ikke „er som de andre“.
der på 140 m2 med 250 m2 terrasse. Et helt kollegium, som i bogsta-
For Peder Buus er der intet underligt i at bygge lejligheder i fem eta-
veligste forstand går op i en spids.
ges punkthuse placeret indbyrdes som en møllevinge. Et projekt med
Man kan godt få den tanke, at tømrermester Peder Buus har lyttet
rigelig meget til den gamle vise fra De Gyldne Løver – „Jeg er ikke
som de andre”. Han har den klare opfattelse, at alting går bedst, hvis
det går skævt. Så han satser seriøst på at slå nogle skævere.
„Det gik faktisk skævt fra starten. I læretiden var der en kran, der
tandhjulsformede bygninger med boliger. Eller at beklæde en villa
med galvaniserede stålplader.
Helt trekantet blev det så, da Buus Totalbyg vandt en licitation i
Viborg. Det lokale boligselskab Sct. Jørgen var nået til fjerde etape af
et stort kollegieprojekt på byens gamle kaserneareal, som nu er for-
rykkede både en tagkonstruktion og mig 7,5 meter ned. Det brække-
vandlet til uddannelsesområde. I forvejen bestod kollegiebyen Camp
de jeg ryggen ved“, fortæller tømrermesteren med domicil på en
Logos af bygningerne Alpha, Beta og Cato. Delta skulle blive den fjer-
smuk landejendom idyllisk midt imellem Bjerringbro By og Tange Sø.
de. Og naturligvis skulle den med Peder Buus’ mellemkomst få form
Men Peder Buus blev det spillevende eksempel på, at intet er så
som det fjerde bogstav i det græske alfabet – det trapezformede Delta.
skidt, at det ikke er godt for noget. Faldet fra taget og den brækkede
ryg indbragte ham en dispensation til at starte på konstruktørskole al-
Fast arkitekt
lerede, mens han stadig var i lære som tømrer. Så takket være en
Lige som så mange andre byggerier blev Delta-kollegiet et tæt parløb
uopmærksom kranfører startede Peder Buus på BTH – Byggeteknisk
mellem Buus Totalbyg og Viborg-arkitektfirmaet KPF Arkitekter.
Højskole – fem år tidligere, end han faktisk havde planlagt.
Da papirerne var stemplet på skolen i Horsens og Peder Buus
„Jeg nyder at arbejde sammen med Zoran Juresa, som er partner
og chefarkitekt hos KPF. Han og jeg taler samme sprog. Jeg anser
med god ret kunne kalde sig bygningskonstruktør, tog han til Glyng-
ham for en af Danmarks tre dygtigste arkitekter. Og vi går rigtig godt i
øre og arbejdede for byggefirmaet Bodilsen. Derefter til JME I Århus,
spand. Han forstår at lytte. Derfor står der KPF Arkitekter på alle mine
inden han i 1989 satte kursen mod Hjorthede hjemme i det midtjyske
egne projekter“, fortæller Peder Buus.
og et job hos tømrermester Børge Jacobsen.
Det med faste samarbejdspartnere har vist sig som en rigtig god
idé for Buus Totalbyg. Både når det drejer sig om det arkitektoniske
Byggematadoren
Peder Buus havde planer. Og de var ikke alle sammen skæve. Allere-
forarbejde og når det går løs ude på byggepladserne.
„Vi har et fasttømret samarbejde med et malerfirma, to vvsere,
de i 1992 satte han den direkte kurs mod det, der med tiden skulle
en elektriker, to jordentreprenører og to murerfirmaer. Det faste
give ham prædikatet „Bjerringbros byggematador“.
samarbejde sparer penge både for os og kunderne. Der er aldrig
„Jeg stiftede Buus Totalbyg og begyndte at købe grunde op. Og i
2001 forlod jeg så Børge Jacobsen og blev selvstændig“.
60
Situationen spidser til på Delta-kollegiet. Hele Delta spidser faktisk til.
61
noget med, at der skal lægges lidt til, fordi der er ubekendte“,
ThyssenKrupp Byggesystemer i Støvring leverede facaderne, som
siger Peder Buus.
består af 240 mm mineraluldselementer beklædt med 0,6 mm stål-
En typisk bemandingssituation hos Buus Totalbyg lyder på omkring
plade, som så har fået et lag PVDF for at imødegå nedbrydning
40 tømrere, 12 elementfolk, 10-12 murere, seks mand til jord, kloak
p.g.a. sollys. Elementerne er normalt 11 meter lange, men i Viborg er
og beton, fire elektrikere og seks til syv VVS-folk. Så går det godt og
de 11 meter høje. De er nemlig monteret lodret. ThyssenKrupp med-
stabilt. Og væsentligt bedre, end da også Bjerringbroegnen var ramt
virkede med totalt 1.300 m2 elementer til det skæve kollegium.
af finanskrise.
„En anden specialitet er elevatortårnet. Sammen med hulplader på
„Under krisen var vi nede på 13 medarbejdere i et halvt års tid.
lofterne har det en lyddæmpende effekt“, forklarer Peder Buus.
Nu har vi så 15 tømrere flere end før krisen“, fortæller Peder Buus.
Delta-kollegiet er i alt 3.000 m2 og rummer 67 kollegieværelser.
Han klarer i øvrigt selv alt det administrative sammen med fru Jette.
Alle boliger er udstyret med præfabrikerede badekabiner fra Horsensfirmaet Bad Element ApS. Køkkenerne har trægulv. I bygningens
Det usædvanlige er normen
stueetage har de unge beboere åben forbindelse fra det trekantede
Peder Buus’ hang til anderledes løsninger og projekter gør næsten
atrium til en åben vaskecafé med chill out-zone. Bygningen er opført i
det usædvanlige til normen hos Buus Totalbyg. Da Delta-kollegiets
energiklasse 2. n
fem etager skød i vejret i Viborg, foregik det blandt andet med ganske komplicerede montager af kæmpe facadeelementer.
Delta-kollegiet er et byggeri så skævt, at det ikke lader sig skjule.
Og det passer Peder Buus fint. Han har det rigtig godt med specielle
og utraditionelle løsninger.
Udendørs opholdsareal med kig over til en af de andre bygninger i
Camp Logos-kollegiet.
Velkommen i det grønne.
Dørnumrene er med til at understrege, at Delta-byggeriet sprænger
rammer på mange måder.
62
Masser af ovenlys til kollegianerne i Delta.
De store facadeelementer
i to farver er monteret vertikalt. Efterfølgende er bygningen forsynet med den
kæmpestore grafik, der
danner ordene Camp Logos.
63
træ udgives af Træsektionen i Dansk Byggeri.
Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri
med ca. 2.700 medlemmer, der samlet set udgør en
meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og
brugen af træ i byggeriet.
Udgiver:
Træsektionen
under Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
Postboks 2125
1015 København K
Tlf. 72 16 00 00
[email protected]