Til beboerne opgang 61, 64, 65 og 66 Afd. 24, Søndervangen 8260 Viby Omdelt 18. juli 2014 2. varsling Renoveringsarbejder i afd. 24, Søndervangen – Opgang 61-66 Kort om status Dette er 2. varsling der indeholder detaljeret orientering om indvendige og udvendige aktiviteter samt tidsplan for hvilke uger de enkelte lejligheder er direkte berørt af renoveringsarbejdet. Desuden orienteres om regler på byggepladsen, praktiske forhold omkring adgang til lejlighederne og hvad man som beboer skal gøre før arbejdet opstartes. I forbindelse med denne varsling indbydes alle beboere i opgang 61, 64, 65 og 66 til orienteringsmøde. På mødet vil der være repræsentanter for ALBOA, Dansk Boligbyg, DAI, Arkplan og Sahl Arkitekter til stede. Der vil kunne stilles spørgsmål til renoveringsprojektet og den praktiske indflydelse på beboernes hverdag i den enkelte lejlighed. Orienteringsmødet for opgang 61, 64, 65 og 66 afholdes: Mandag d. 25. aug. 2014 kl. 17.30 i Fritidsgården Generelt om byggepladsen. Byggepladsen omfatter for nuværende opgangene 61-66 samt skurby ved vaskeriet. Byggeaktiviteterne kan afgive støj og støv. Det henstilles derfor til at man ikke efterlader vinduer og døre åbne. Dette gælder også af hensyn til opstillede stilladser og arbejdsplatforme, der kan give adgang på facaden, for uønskede gæster. Byggepladsen er både bolig for beboere, men også arbejdsplads for professionelle håndværkere. Det er en stor hjælp for håndværkerne, hvis man blandt beboerne hjælper med at tage vare, særligt på afdelingens børn. Byggepladsen og ikke mindst stilladser er ikke nogen legeplads. Arbejdstider på byggepladsen er: - fra kl. 7.00 til 16.00 på alle hverdage for udvendige aktiviteter - fra kl. 8.00 til 16.00 på alle hverdage for indvendige aktiviteter i beboede lejligheder Alle håndværkere på byggepladsen er registreret hos Dansk Boligbyg og bærer synlige identifikationskort med foto, angivelse af navn, firma og håndværksfag. Kortet er desuden påtrykt ALBOA´s og Dansk Boligbyg’s logo. Horsens · Hobro · Roskilde · Odense www.dbb.as Åbent kontor Der etableres åbent kontor for henvendelse fra beboerne vedrørende renoveringsprojektet. Kontoret er åbent mandage mellem kl. 16.00 og kl. 17.00 samt torsdage mellem kl. 10.00 og kl. 11.00. Kontoret er beliggende ved vaskeriet og bemandes af 1 person fra Dansk Boligbyg, 1 person fra Sahl Arkitekter samt 1 person fra ALBOA. Kontoret åbner første gang mandag d. 25. august kl. 16.00. Øvrige henvendelser vedrørende renoveringsprojektet skal i ALBOA´s åbningstid rettes til: Projektleder Preben Holm Christensen på tlf.: 87 40 67 54 eller mail: [email protected] Udenfor ALBOA´s åbningstider, kan der i nødstilfælde, rettes henvendelse til vagtordning på tlf. 87 40 67 00 Adgang til boligerne Aktiviteterne i forbindelse med renoveringsprojektet kræver adgang til alle lejligheder. De samlede aktiviteter i den enkelte lejlighed forventes at stå på i max. 4 uger startende ca. 1. oktober for første opgang. Derudover kommer en senere vinduesudskiftning og nye lysninger af max. varighed på 2 uger pr. lejlighed. Der vil ikke være behov for adgang alle dage i denne periode. Præcist behov for adgang vil blive varslet af Dansk Boligbyg med 3. varsling 3 hverdage forud. Adgangen til lejlighederne sker ved at der ved entrédøren ophænges sikret nøgleboks. I nøgleboksen deponeres ét stk. nøgle til håndværkernes afbenyttelse. Nøglen kan kun bruges af håndværkere, der er registrerede på byggepladsen og har fået udleveret kode til nøgleboksen af Dansk Boligbyg. Kode til nøgleboks ændres af sikkerhedsmæssige grunde ugentligt. Alle håndværkere gøres opmærksomme på, at der skal låses og slukkes, når lejligheden forlades. Nøgle skal indleveres til varmemesteren inden arbejdet opstartes. Nærmere tidspunkt oplyses ved 3. varsling. Inden aktivitet i boligerne påbegyndes skal der ske en registrering af de nuværende forhold. Registreringen udføres af Dansk Boligbyg med deltagelse af ALBOA. Under denne registrering vil der være lejlighed til at stille spørgsmål om projektets omfang og forløb. Tidsplan: Vi forventer at starte i opgang 66 ca. 1. oktober med en varighed på ca. 4 uger pr. lejlighed. Ud fra nedenstående tidsplan, kan du se hvornår vi forventer at skulle renoverer i din lejlighed: Opgang 66 st. tv., 1. tv., 2. tv. : 1/10 – 29/10 st. th., 1. th., 2. th. : 15/10 – 12/11 Opgang 65 st. tv., 1. tv., 2. tv. : 29/10 – 26/11 st. th., 1. th., 2. th. : 12/11 – 10/12 Opgang 64 st. tv., 1. tv., 2. tv. : 26/11 – 24/12 st. th., 1. th., 2. th. : 10/12 – 16/1 Opgang 61 st. tv., 1. tv., 2. tv. : 5/1 – 30/1 st. th., 1. th., 2. th. : 19/1 – 13/2 Vinduesudskiftning og nye lysninger af max. varighed på 2 uger pr. lejlighed vil foregå udover ovennævnte tidsplan. Mere detaljeret information vil fremgå af orienteringsmødet mandag d.25/8 kl.17.30. Horsens · Hobro · Roskilde · Odense www.dbb.as Omfanget af renoveringen (Se også vedhæftede tegninger, som viser hvad der skal foregå i din lejlighed og kælderen. Her er vist hvilke rum du skal rydde for håndværkerne.) Generelt i boligerne: • Alle vinduer skal skiftes og der skal laves nye lysninger. Pladsbehov for at håndværkerne kan lave deres arbejde; Gulvet skal være ryddet 1 m væk fra de eksisterende vinduer. • Maler rep. af alle vægge, der er berørt af hultagning for ventilationen. Vedr. Entréen: (Nyt ventilationsanlæg) • Eksisterende garderobeskabe demonteres, derfor skal garderobeskabene tømmes for alt indhold. • I entreen skærer vi huller til nye lodrette gennemgående ventilationskanaler. • De gennemgående huller skæres i loft og gulv til over-/ underbo. De lodrette ventilationskanaler etableres i entreen. Og skjules efterfølgende bag nye skabe • Der skæres huller øverst i væggene til de tilstødende rum til indblæsningsarmaturer. Dog fra badeværelse og køkken etableres udsugning. • Ventilationskanaler ophænges i det eksisterende entre-loftet og trækkes hen til de tilstødende rum. • Nye nedhængte lofter, som skjuler ventilationskanaler etableres af tømreren. • Nye garderobeskabe & teknikskab opstilles efterfølgende. Vedr. Køkken: • Ny emhætte og rør til emhætten etableres i køkkenet. Kanalføring inddækkes efterfølgende • Murer afblænder gl. hul til naturlig ventilation • Maleren maler vægge omfattet af afblænding og hultagning Vedr. Altan: Der skal laves nye lukkede altaner i alle boliger. Derfor skal altanerne ryddes 100%. Nedbryderfirmaet blokerer døren til altanen, når de demonterer blandt andet værn ved eksisterende altan. Der monteres nye betonelementer som gulv og væg og desuden nye lukkede glasfacader. Arbejdet forventes påbegyndt midt i oktober og have en varighed på ca. 5 måneder. Vedr. Bad: • Ny udsugnings-armatur etableres i badeværelset • Murer afblænder gl. hul til naturlig ventilation • Maler reparationsmaler vægge omfattet af afblænding og hultagning. Samt murer hvis der forekommer fliser i rummet • Badeværelsesvinduer i gavle (opgang 61 th. og 66 tv.) etableres. Nedbrydningsfirmaet skærer hul i eksisterende ydervæg og tømrer monterer derefter nyt vindue og lysning. Kælder: (se vedhæftede tegning, hvor behov for rydning fremgår) • Cykel-/ og udlejningsrum, hvor fremtiden ventilationsanlæg placeres skal ryddes. • Nye brandsikre vægge til nye ventilationsrum opføres. Gælder også udlejningsrum generelt. • Der vil foregå opgravning til nye kloaker i kælderen. • Der vil foregå arbejde med etablering af hovedrør til ventilationssystemet i kælderen. Facaden: (Facaderne bliver totalrenoveret) • På de fire gavle på alle dobbeltblokke demonterer nedbryderfirmaet eksisterende puds og isolering. • Tømrer monterer nyt facadetegl på hele facaden. Horsens · Hobro · Roskilde · Odense www.dbb.as • • • • Facaden og kælder isoleres efter moderne standard for at spare på varmeudgiftene. Blandet andet for at kunne isolerer kælderen vil der foregå opgravning hele vejen rundt om bygningen. Hoveddørene til opgangene vil blive malerbehandlet på værksted. Taget på dobbeltblokken efterisoleres efter moderne standard og afsluttes med nyt tagpap Nye ovenlys monteres i toppen af alle opgange Udenoms arealerne: • Regulering af terræn foran opgangene for gangbesværede, som vil medføre et stort gravearbejde mm. • Nye flisebelægninger og kantsten. • Nyt affaldssystem under terræn (affaldsmetroer) etableres. • Regulering og beplantning af nye træer, herunder belysning (uplight) af enkelte træer. • Kloaksystemet skal separeres i regnvand og spildevand. Desuden etableres genbrug af tagvand til vaskemaskiner i fællesvaskeri. Det vil medføre et stort gravearbejde i området. Kloaker: Indvendig og udvendig kloak strømpefores for at tætne og udbedre disse. Stillads og overdækning af blokken: Ultimo september forventes stillads opsat hele vejen omkring dobbeltblokken i bygningens fulde højde. Der monteres grovmasket net på facadesiden af sikkerhedsmæssige årsager. Vi forventer stilladset vil stå i ca. 3 måneder. I 1½ måned vil desuden være en fuldinddækning af taget for sikre mod vejrlig. Vær opmærksom på at stilladset ikke er en legeplads og sørg for at holde dine vinduer lukket. Bade- og toiletvogne Arbejdet med strømpeforing af afløb i bygningen og ny kloak i terræn vil lejlighedsvis give mindre afbrydelser på brugsvand og muligheden for at anvende afløb. Varighed forventelig 4 dage pr. lejlighed. Beboerne kan i denne periode tappe brugsvand foran blokken. For bad og toilet henvises der til vogne opstillet udenfor de enkelte opgange. Rengøring af bade- og toiletvogn varetages af Dansk Boligbyg. Præcise tidspunkter for afbrydelsen vil blive varslet af Dansk Boligbyg med 3. varsling 3 hverdage forud. Parkering Arbejdet med de udvendige arealer omfatter også parkeringspladserne nærmest opgangene. Beboerne henvises til Søndervangens øvrige parkeringsarealer i den periode arbejdet står på. Dansk Boligbygs underentreprenører vil gøre brug af nogle af p-pladserne nærmest blokken i dagstimerne. Dette af hensyn til transport af materialer og værktøj. Hvad skal du/I gøre Beboerne skal selv rydde arbejdszoner og adgangszoner i de enkelte boliger. Herunder nedtage gardiner, lamper, malerier, løst inventar, planter med mere. Dette gælder også på altaner, i egne kælderrum samt private ejendele i fællesrum i kælderen. Tømning af berørte udlejnings-/ og pulterrum, jf. vedhæftede tegning, skal ske til lokale/ container som opstilles af Dansk Boligbyg. Der vil i august måned komme nærmere information herom (en varsel 3). Tømning skal foregå inden mandag d. 25/8. Samme dag foretager Dansk Boligbyg en registrering af kælderen for omfang af evt. skader med en repræsentant fra ALBOA. Cykelparkering i byggeperioden Du vil høre nærmere mht. hvor cykler vil kunne parkeres i byggeperioden i næste varsel. Det vil muligvis kunne foregå i sikringsrummene. Horsens · Hobro · Roskilde · Odense www.dbb.as
© Copyright 2024