1. No category

Kampen om Papirøen
Camilla Constanza Engbo Jonasen
Dan Schou
Emil Julius Hansen
Thomas Konradsen
Vejleder: Line Thorup
Kandidat modul 1 + 2
Plan, By & Proces
Roskilde Universitet
Forår 2013 Indholdsfortegnelse
1
PROBLEMFELT
1
1.1
PROBLEMFORMULERING
4
1.2
ARBEJDSSPØRGSMÅL
4
1.3
PROJEKTDESIGN
4
2
KØBENHAVNS TRANSFORMATIONS PROCES
5
2.1
BYUDVIKLING I DET POSTINDUSTRIELLE KØBENHAVN
5
2.2
TRE BØLGER
6
2.3
EN BY UNDER FORVANDLING, 1970’ERNE
6
2.4
1980’ERNES HÅRDE NEDGANGSTIDER
7
2.5
NYE PLANLÆGNINGSSTRØMME DOMINERER URBANPOLITIKKEN – 1990’ERNE
8
2.6
PRIVATE INVESTERINGER I KØBENHAVN – 00’ERNE
9
2.7
OFFENTLIG-PRIVAT PARTNERSKAB
10
2.8
OPSAMLING
11
3
HOVEDAKTØRER
13
3.1
BY & HAVN
13
3.2
KØBENHAVNS KOMMUNE
14
3.2.1 STRUKTUREN I KOMMUNEN
14
3.3
16
4
KLAUS KASTBJERG
METODE
18
4.1
INDLEDNING
18
4.2
I EN DISKURSIV FORSTÅELSESRAMME
18
4.3
DISKURSIVE KERNEBEGREBER I EN ANALYTISK FORSTÅELSESRAMME
19
4.4
INTRODUKTION TIL KERNEBEGREBER
20
4.4.1 DISKURSER I PROJEKTET
20
4.5
21
ANALYSESTRATEGI
4.5.1 ANALYTISK FREMGANGSMÅDE
22
4.6
22
5
OPSAMLING
TEORETISK DISKURSANALYSE
23
5.1
SKALA OG GLOBALISERING
23
5.2
SKALA SOM ANALYTISKRAMME
23
5.3
GLOBALISERINGSBETYDNING
23
5.4
URBAN GOVERNANCE
27
5.5
MIDLERTIDIGHED
31
5.6
KULTUR- OG OPLEVELSESPLANLÆGNING
35
5.7
VISIONER OG UTOPIER I PLANLÆGNING
38
5.8
DET GODE BYLIV
42
6
DISKUSSION
47
7
KONKLUSION
49
8
PERSPEKTIVERING
50
8.1
RETTEN TIL BYEN
50
8.2
FOLKET INDTAGER PAPIRØEN
50
8.3
STJERNEARKITEKT INDTAGER PAPIRØEN
51
9
LITTERATURLISTE
52
9.1
BØGER & VIDENSKABELIGE ARTIKLER
52
9.2
PUBLIKATIONER
54
9.3
INTERNETKILDER
54
9.4
ANDRE MEDIER
56
9.5
INTERVIEW
57
9.6
ILLUSTRATIONER
57
2 Abstract
Based on a common interest in urban planning and the use of urban spaces to enroll as a parameter in the glob-­‐
al city competition, we wish to focus on the, perhaps best location in the city: Christiansholm, also known as the Papirøen (Paper Island). With a focus on urban interdepartmental processes between the municipality of Copenhagen, Port & City De-­‐
velopment Corporation (Danish: By & Havn) and Klaus Kastbjerg, as a temporary tenant we want, through dis-­‐
cursive glasses, illustrate how Papirøen inscribes itself in the long-­‐term planning strategy for the development of Copenhagen as a metropolis. In the beginning of the assignment we include historicity, to illustrate the di-­‐
vergent arena we operationalize in. The report's section on theory will be an unfoldment of our key concepts; scale and globalization, urban governance, temporality, culture and experiences, utopianism and the good city life and alongside one vigorous analysis. The concepts are our tools and are used based on established discur-­‐
sive framework in the chapter. Furthermore we use empirical data to analyze the concepts and strategic tools that are used in the story of how Papirøen inscribes itself, as a competitive tool in the discourse surrounding the interurban competition. 3 1 Problemfelt
Den ligger der midt i det hele, midt i København og mellem to af Københavns kulturelle højborge, Operaen og Skuespilhuset. Udsigt til Noma, Inder-­‐
havnsbroen, Knippelsbro, og nabo til Den Sorte Diamant, Amalienborg, Amaliehaven og snart det kulturinstanser og arkitekterne der skal sørge for, at København ikke syner hen. Der er sket et skift i forståelsen af hvad en by skal kunne tilbyde. Kø-­‐
benhavns havn har de sidste 20 år gennemgået en transformation, fra at være et industriområde og nye multifunktionelle byggeri Bryghusprojekt. arbejderkvarter til i dag at være en domicilhavn, bolighavn, kulturhavn, byrumshavn og rekreativt område for københavnerne (Andersen et al. 2012). Christiansholm eller Papirøen, som den også bli-­‐
ver kaldt, ligger et helt fantastisk sted i byen og det er en af de få grunde der er tilbage i Inderhav-­‐
nen, hvor industrien endnu ikke har gennemgået en æstetisk transformering. Den er en af de kun-­‐
Udviklingspotentialet for havnen er stort, og der er sket meget gennem årene. Havnen har foran-­‐
dret sig, og i takt med at den har gennemgået sin stig skabte øer, der udgør Holmen. I 1723 købte flåden øen, og havde i mange år værft der. I nyere tid har det været Den Danske Presses Fællesind-­‐
købs-­‐Forening, der har lejet de store lagerhaller med de store røde porte, men de har opsagt leje-­‐
målet og det er før 2017, hvor det egentligt skulle forvandling, har synet og opfattelsen af hvad en havn er og skal kunne også ændret sig. Havnen er blevet det nye og mangfoldige byrum og den nye planlægnings-­‐darling. Det er ikke en udvikling der er unik for København, men en ud-­‐
viklingsproces der også ses i de store provinsbyer ophøre. Tilbage er kun Nettobådene, Canal Tours og de store lagerbygninger med de røde porte. By & Havn der ejer Papirøen har lejet den ud til deve-­‐
loper Klaus Kastbjerg, idemand og ejendomsud-­‐
(Politiken, 2013a). Hvis vi tager en afstikker til Sønderborg, er det den verdensberømte arkitekt Frank Gehry’s masterplan der kommer til at drys-­‐
se stjernestøv ned over Sønderborgs havnepro-­‐
jekt. Sønderborg indskriver sig i den prominente liste af byer der har en Gehry, hvilket er en fortæl-­‐
ling med en vis stolthed i stemmen, som kan væk-­‐
ke genlyd i den interurbane konkurrence, og være med til at sætte Sønderborg på verdenskortet. Gehry’s bidrag danner en unik ramme for byens nye havn og ikke mindst for det liv der skal udfol-­‐
de sig i området, og de ringe i vandet som projek-­‐
tet fører af sig (ByensHavn, 2013). Der er dog blandede meninger omkring, hvem der er blevet udviklet for. I en artikel fra Politiken påpeger ph.d. og kulturforsker Hjørdis Brandrup Kortbek, at kommunerne mest af alt planlægger for den kreative elite og ikke for alle borgere. ”Selv Figur 1: Lagerbygningen på Papirøen
vikler, og dermed går Papirøen en ny fremtid i møde (Politiken, 2012) om intentionen er at skabe mangfoldige byrum, bliver realiteten ofte en helt anden. I mine undersø-­‐
gelser har jeg set, at man skaber masser af konflik-­‐
ter, og at de borgere, som ikke tilhører den kreative elite, føler sig fremmedgjorte i de omdannede byde-­‐
le” (Politiken, 2013a). Mangfoldige byrum er et Hvis man går en tur i Københavns indre havn er det ikke svært at få øje på, at der er sket en udvik-­‐
ling igennem de seneste år. Før var det industrien der lå langs vandet og var katalysatoren for byens udvikling. I dag er det finansverdenen, de store 1 buzzword, der går igen i flere af de bylivs publika-­‐
tioner, som Københavns Kommune1 har udarbej-­‐
Der er i øjeblikket stor fokus på udviklingen af Københavns havn. Dansk Arkitektur Center (DAC) det. Det bliver blandt andet fremhævet i Metropol for mennesker, der beskriver visioner og mål for Københavns byliv 2015. Her bliver der skrevet: har blandt andet en udstilling Havnen er din, hvor havnens udvikling gennemgås både i et historisk og et nutidigt perspektiv. Her opfordres alle til at tage del i udviklingen af havnen, og navnet indike-­‐
re da også, at man vil kunne have en eller anden form for indflydelse. DAC og Københavns Kom-­‐
”I byens rum møder vi andre mennesker. både dem, vi allerede kender, og dem, vi bare ser på gaden. Mennesker med andre værdier og andre levemåder. mune har endda implementeret de sociale medier aktivt i brandingen af havnen, med platforme som Instagram, Facebook samt Twitter. Er opfordrin-­‐
gen reel eller er det bare for at sige ”Se hvor gode vi er til at planlægge og udvikle din by og havn”, pakket ind på en flot måde, så vi der skal bo og derfor er et mangfoldigt byliv en vigtig del af en socialt BÆREDYGTIG BY” (Københavns Kommune, 2009a, s. 3). Det er dog ikke helt den tendens Hjørdis Brandrup Kortbek beskriver i artiklen, så trods de fine in-­‐
tentioner, er det tilsyneladende ikke alle der føler, leve i det føler at det er kompetente mennesker der står bag. Som Jens Kvorning siger i et video-­‐
klip på udstillingen, kan en stor interesse for hav-­‐
nen fra mange forskellige aktører gøre det svært at få gennemført noget. Men hvis der er mange der blander sig kan det opfattes som om udviklingen at de nye byrum er inkluderende og imødekom-­‐
mer deres behov og ønsker for hvad byen skal kunne tilbyde. Set udefra kan byudvikling virke meget kompleks. Byen er hele tiden under udvikling. En udvikling der bliver påvirket af globalisering og økonomiske af havnen er noget, der er vigtigt for København og københavnerne. tendenser og visioner, hvilket skaber både politi-­‐
ske og sociale konflikter (Andersen et al. 2012, s.
14). Hvem har retten til at bestemme, hvordan byen skal se ud? Og mere præcist i forhold til dette projekt, hvem har retten til at bestemme, hvad der skal ske med Papirøen? Er det By & Havn som er Så hvad skal der nu ske med Papirøen, eller Kø-­‐
benhavns kronjuvel som Jens Kramer Mikkelsen, direktør i udviklingsselskabet By & Havn kalder den. Som tidligere nævnt er det Klaus Kastbjerg som har overtaget lejemålet for en periode. Kast-­‐
bjerg har erfaring med at udvikle og give gamle bygninger nyt liv, så det er ham som skal skabe liv i de store lagerhaller frem mod udgangen af 2017. ”Det spændende ved gamle industriejendomme er, hvordan man kan bevare deres sjæl og samtidig grundejer, københavnerne, Christianshavns lokal-­‐
udvalg, Københavns Kommune eller er det Staten, der har retten til at udvikle Papirøen? Hvor meget magt og indflydelse har kommende investorer? Hvorledes bliver denne magt og bypolitik udøvet? Er der tale om en urban governance politik, eller bruge dem til noget andet, når den oprindelige ak-­‐
tivitet holder op”, siger Klaus Kastbjerg” (Politiken,
2013b). One man’s trash kan blive another man’s treasure, og det virker som om at Klaus Kastbjerg har fundet formlen, til hvordan man spinder guld på tomme og forladte bygninger. er det stadig et domineret government paradigme som står i skyggen af den populære paraply be-­‐
tegnelse governance? De nævnte aktører har hver deres positioner og råderum, når det kommer til at have indflydelse på planlægningen og udviklin-­‐
gen af Papirøen. Når lejemålet af Papirøen ophører ved udgangen af 2017, vil det store spørgsmål være, hvad der så skal ske? Beholder By & Havn ejerskabet eller sælger de ud til højst bydende? Det mest sandsyn-­‐
lige er nok det sidstnævnte, i og med at By & Havn drives som en forretning. Det vil sige at selskabet Når vi henviser vi til Københavns Kommune i projektet, dækker det både over Københavns Borgerrepræsentation, Økonomiudvalget, Teknik-­‐ og Miljøudvalget samt Center for Bydesign. 1
2 skal skabe størst mulig værdiskabelse og arbejde på at afvikle den gæld, som selskabet er etableret ”Henning Larsens Tegnestue anbefalede på bag-­‐
grund af resultaterne, at Dokøen, Christiansholm og med (By & Havn, 2013a). Men hvem af de mange interessenter og aktører ønsker indflydelse på projektet, og i hvilken national/global skala snak-­‐
ker vi? Vi glæder os til at følge planlægningspro-­‐
cessen tæt, når vores projekt fader ud, og vi er enige om at der ligger enorme komplekse pro-­‐
Kvæsthusbroen bliver reserveret til opførelse af bygninger med store volumener i den kommunale planlægning, suppleret med et boligbyggeri på Do-­‐
køen og evt. på Christiansholm” (Københavns
Kommune, 2001). Et oprigtigt forslag til en bygning af stor volumen forslog Henning Larsens tegne-­‐
blemstillinger i spil, som gør denne case interes-­‐
sant at beskæftige sig med. stue en udstillingsbygning eller et Byens Hus. Papirøen har en placering i København som gør, at det nok ikke er hvad som helst der vil blive bygget på grunden. Med Naboer som Operaen, Skuespil-­‐
huset og Noma er det ikke svært at forstille sig, at det er den økonomiske elite der får den endelige og afgørende stemme. Bygninger som Den Sorte Diamant, Skuespilhuset og Operaen er bygninger, der kan sætte København på verdenskortet, der hver især er tiltænkt en funktion, som en moderne metropol skal have, for at kunne leve op til de for-­‐
Figur 2: Visualisering fra volumestudie af Henning Larsens tegnestue: forslag til hhv. Kvæsthusbroen, Dokøen og Christiansholm.
ventninger, som man forbinder med metropoler. Når alt kommer til alt er det Københavns Kommu-­‐
ne der har planlægningsretten til havnen og der-­‐
med også Papirøen via lokalplanerne. I lokalplanen ses det, at Christiansholm (område IV) allerede er afsat til boliger og serviceerhverv (Københavns Kommune, 2007). Det er dog ikke København vil som en hver anden storby gerne på verdenskortet og det gælder både det arkitektoni-­‐
ske-­‐ og det kulturelleverdenskort. Så det er ikke utænkeligt at der vil blive opført en fremtrædende kulturel bygning på Papirøen. Den kunne være tegnet af Ando, Hadid, Foster, Gehry, Nouvel eller BIG. Ikke fordi disse arkitekter kan skabe det der nødvendigvis vil være bedst for Papirøen eller for København, hvis man analysere ud fra en lokal skala, men fordi det netop er arkitekter som disse, der vil være i stand til at sætte København på ver-­‐
ensbetydende med at det er fastlagt, hvilke slags boliger og erhverv, der skal være i området. Det kan også ende med, at der udvikles en ny lokal-­‐
plan, hvor det vil være muligt for borgerene at komme med indvendinger omkring hvad der skal være på Papirøen, da nye lokalplanforslag skal til denskortet i den interurbane konkurrence. De betydningsfulde interessenter, politikere i beslut-­‐
ningsarenaen, har i hvert fald god tid til at finde den bedste arkitektoniske model og kulturelle bydesign som kan indfri forventningerne til Pa-­‐
pirøen. offentlig høring (Københavns Kommune, 2013a). Der kan og bør derfor være plads til mange for-­‐
skellige tilgange til hvordan, og i hvilken retning udviklingen af Papirøen skal gå. For med hvem og med hvad for øje skal Papirøen udvikles? Hvilken aktør har indflydelse på virkeliggørelsen? Vi har Allerede i 2000 var der fokus på hvad der kunne ske med Papirøen. Henning Larsens Tegnestue gennemførte volumenstudier af inderhavnen, og kom med anbefalinger til en mulig udvikling: kridtet banen op, sat interessenter i spil og vil på baggrund af problemfeltet, og de problemstillin-­‐
ger og scenarier vi har ridset op, præsentere pro-­‐
blemformuleringen. 3 1.1 Problemformulering
Hvilke strategiske værktøjer og begreber bruger Københavns Kommune, By & Havn samt Klaus Kastbjerg i fortællingen om, hvordan Papirøen indskriver sig som konkurrenceparameter i diskursen omkring den in-­‐
terurbane konkurrence? 1.2 Arbejdsspørgsmål
•
Hvilke visioner, dagsordener og interesser har de forskellige aktører i Papirøens udvikling? •
Hvilke aktører har størst indflydelse på planlægningen og hvorfor? •
Hvilke muligheder har aktørerne fremadrettet for at præge udviklingen? 1.3 Projektdesign
4 2 Københavns transformations proces
2.1 Byudvikling i det postindustrielle København
candyfloss ud over byen af de 'kreative 'og 'mid-­‐
lertidige' føntørrere – en varmlufts diskurs der går på tværs af kulturpraksis og strategiske plan-­‐
værktøjer. Papirøen indskriver sig formentligt som et led i den interurbane globale konkurrence, Vi inddrager historicitet i projektet, for at illustre-­‐
re den divergerende arena vi operationaliserer i. Vi belyser interessenternes måde at agerer på i den bypolitiske arena baseret på et historisk per-­‐
spektiv, for at kunne forstå incitamentet til byud-­‐
og inden at det kommer så vidt, vil vi med nogle byhistoriske nedslagspunkter, fremlægge per-­‐
spektiver på hvilke samfundsmæssige strukturer, der lægger til grund for den transformationspro-­‐
ces som København har gennemgået. viklingen af Papirøen. Dette er en vigtig forudsætning for at kunne forstå det bagvedlig-­‐
gende strategiske planlægningsrationale, hvori vores interessenter opererer(Dette uddybes yder-­‐
ligere i kapitel 4 Metode). Københavns Kommunes bylivsstrategier påvirker de fysiske rammer, og skal sættes i kontekst i for-­‐
hold til genstandsfeltet. De skal ses som en bag-­‐
grundsviden, i forståelsen af de planlægnings rationaler, der ligger bag den midlertidige byud-­‐
viklingsstrategi, som ligger Papirøen for dagen. Som teoretisk fundament for de historiske ned-­‐
Det er ligeledes en præmis, at synliggøre gen-­‐
standsfeltets historicitet, for at forstå aktørernes forudsætning for deres væren og gøren i projek-­‐
tets case. Fortællingen danner rammen for projek-­‐
tets teoretiske diskursanalyse. Kapitlet vil tage udgangspunkt i en positiv fortælling, fortalt af byplanarkitekt Holger Bisgaard i bogen Køben-­‐
slag, inddrager vi byplanarkitekt, Holger Bisgaard’ viden om Københavns udvikling i de seneste tyve år. Holger Bisgaard fungerede som planchef i Kø-­‐
benhavns Kommune fra 1998-­‐2007 og har i åre-­‐
nes løb været rådgiver og dommer i danske samt internationale konkurrencer og projekter. Vi vil havns genrejsning, af urbaniseringsprocesserne i Københavns byudvikling siden 1970erne. Det skal medvirke til at forstå, hvordan København har udviklet sig til en blomstrende metropol i fuld flor, og hvorledes at Københavns Kommunes har skabt ligeledes anvende indledningskapitlet i bogen
Planlægning i Teori og Praksis -­‐ et tværfagligt per-­‐
spektiv skrevet af et medley af forskere fra Roskil-­‐
de Universitet, alle med tilknytning til byplanlægning som forskningsfelt. Endvidere kan kulturgeograf og antropolog David Harvey’ bypoli-­‐
en moderne metropol, gennem markedsføring, branding og konkrete byudviklingstiltag over en årrække. Vi er udråbt til verdens lykkeligste folke-­‐
færd (Legatum Institute, 2012), vi er en by i rivende udvikling indenfor kreative erhverv. Henning Lar-­‐
sen Architects kan bryste sig af at have vundet en tiske forståelse tilføjes. Han beskæftiger sig med byers udvikling med udgangspunkt i sammenspil-­‐
let mellem kapitale, politiske og byrumslige struk-­‐
turer. Han indtager en kritisk holdning overfor de strukturændringer i samfundet der muliggjorde byernes kapitalistiske udvikling. Vi vil i projektet af verdens mest prestigefyldte arkitekturpriser for moderne arkitektur2, kort fortalt i vestjyske ven-­‐
dinger; her går det da meget godt. København ønsker ikke at stå i skyggen længere. Byen vil ud af buskadset og spejle sig i solens re-­‐
flekterende stråler i vandoverfladen. Papirøens anvende hans perspektiver i vores analyse af hvordan paradigmeskiftet i planlægningen fra
managerialism til entrepreneurialism rammesæt-­‐
ter projektets diskurser. Samt hvordan det midler-­‐
tidige aspekt anvendes som et strategisk planlægningsværktøj, som et led i forhold til den beliggenhed og den urbane sirup bliver blæst som 2
Mies Van der Rohe prisen interurbane konkurrence. 5 2.2 Tre bølger
spektiv, der dominerede den daværende planlæg-­‐
ning. Centralt var en top-­‐down styret reformpoli-­‐
Holger Bisgaard deler Københavns genrejsning op i tre bølger, der hver især karakteriseres som et afkom af stat og kommunes vækststrategiske snil-­‐
de. Det er vigtigt at forstå, at udgangspunktet for disse tre bølger, er et København i økonomisk tik inspireret af keynesiansk økonomisk tænkningsapparat (Jensen et al. 2009, s. 18-19). Københavns indbyggertal var drastisk faldende. Byen mistede sin tiltrækningskraft. De velstillede og børnefamilierne flyttede ud af byen til de grøn-­‐
nere forstæder, hvor forestillingen om, at det var krise. De offentlige udgifter er enorme, kommune-­‐
kassen er tom, postindustrialiseringens afindu-­‐
strialisering efterlader en lang række arbejderfamilier arbejdsløse, og gennemsnitsind-­‐
komsten i kommunen ligger langt under lands-­‐
gennemsnittet. der det gode liv skulle leves. Der blev sat ligheds-­‐
idealer mellem velfærdsstatsmodellen og parcel-­‐
husmodellen om det gode liv, og i denne sammenhæng havde Københavns Kommune ikke meget at byde på. Boligudbygningen i forstæderne gik over stok og sten i 1950’erne og 1960’erne. På denne baggrund, iværksættes i starten af 90’erne, igennem tre bølger, en række initiativer, der skal være med til at få vendt denne onde cirkel for København. I løbet af to årtier, lykkes det, iføl-­‐
ge Bisgaard, at ændre København fra en krise-­‐
ramt-­‐ til en kreativ kommune. Centralt i første Den udbyggede velfærdsstat fik en abrupt slutning på sin pragtperiode, da den globale oliekrise ind-­‐
træf i 1973. Den opblomstrende optimisme i plan-­‐
lægningen blev, grundet det massive økonomiske nedsving, erstattet af et anspændt politisk klima. På trods af 1970’ernes nedgangstider, skabte den bølge står nye statslige-­‐kommunale alliancer, med særligt fokus på infrastrukturelle projekter. I an-­‐
den bølge fokuseres der på tiltrækning af ekstern kapital til byen gennem salg af arvesølvet, det vil sige kommunalt ejede grunde. Tredje bølge er særligt karakteriseret ved public-­‐private partner-­‐
økonomiske krise og politiske uorden rig mulighed for forskellige græsrodsbevægelsers etablering og udvikling (Jensen et al. 2009, s. 20). ships og øget fokus på boligpolitik, da økonomien skal i balance, og midlet til dette blandt andet går via et forbedret skattegrundlag. Bølgerne repræsenterer et særligt skift I kommu-­‐
nens ageren indenfor byplanlægningsfeltet. Det overordnede skifte i disse tre bølger, er en mere udadvendt handlende kommune, med en stærk fælles front mellem stat og kommune. Disse tre bølger, vil danne rammen for vores pragmatiske tilgang til projektets problemfelt. Figur 3: Slumstormerbevægelsen i København.
Harvey kommenterer ligeledes 70’ernes udfald: 2.3 En by under forvandling,
1970’erne
”The early 1970s was a period of resistance to change: motorway protest groups, community ac-­‐
tion against slum clearance, opponents of town centre redevelopment. Strategic and entrepreneur-­‐
ial interests were sacrificed to local community pressures.” (Harvey D. , 1989, s. 7). Danmark var i kølvandet af 2. Verdenskrig præget af et økonomisk opsving, hvilket blandt andet var resultatet af en socialdemokratisk velfærdsstatslig planlægning. Der befandt sig en spirende plan-­‐
lægningsoptimisme afledt af et socialt reform per-­‐
Indenfor en københavner-­‐optik, bliver de sociale mobiliseringer affødt fra neden, som eksempelvis 6 hele slumstormerbevægelsen og etableringen af fristaden Christiania var resultater af (Jensen et al.
kørt i sænk grundet de massive investeringer i boligbranchen. Det private initiativ var blevet vig-­‐
2009, s. 20). tigere for byudviklingen, men der var langt fra tanke til handling i Københavns Kommune. Der var ikke den fornødne balance mellem investorer og kommune. ”En balance der måtte tage ud-­‐
gangspunkt i de private investorers ønsker om byg-­‐
geriets indhold og økonomiske afkast..” (Bisgaard,
Bydelen Christianshavn, var omdrejningspunkt for en del borgermodstand i årtiet. Der var blandt proaktive unge fra venstrefløjen konsensus om, at udfordre den sociale orden og etablere nye måder at leve på. Denne form for opgør mod herskende 2010, s. 16-17). Balancen tippede. Kommunens opfattelse af den gode by, resulterede i at kommu-­‐
nen tvang investorerne til at gå planken ud, og de sank direkte til bunds i de omkringliggende kom-­‐
muner. rationaler i den politiske, økonomiske og sociale verden, har vist sig at få oprejsning, og fik i 2000’erne revival i form af blandt andet øget fo-­‐
kus på miljø, samt en udbredt holdning om tilvalg af økologi (Jensen et al. 2009, s. 19). Papirøens be-­‐
liggenhed indskriver sig i diskursen om christi-­‐
Denne overinvestering resulterede i mangelfulde anshavnerånden, og med planlægningshistorien i mente og modstanden mod bogliprojektet på Krø-­‐
yers Plads i baghovedet, tror vi ikke at vores ho-­‐
vedaktører eller relevante aktører som, borgere, græsrodsbevægelser etc. ønsker et nyt Krøyers Plads scenarie, med alle de problematikker der økonomiske ressourcer til renovering af kommu-­‐
nens mange bygninger og infrastrukturen, samt bidrog til, at København fremstod som en nedslidt og æstetisk fattig hovedstad (Bisgaard, 2010, s. 17). Der forekom en eksplicit planlægningskonflikt mellem Københavns Kommune og staten dette var i den divergerende planproces. årti. Københavns Kommune var mærket af ikke at have nogen kommuneplan og besad derfor ikke den nødvendige magt og økonomisk kapital til at udvikle byen (Bisgaard, 2010, s. 21). Et nyt plan-­‐
lægningsperspektiv i form af policy analysis3 er-­‐
stattede vækstbølgen fra start 70’erne. Nu skulle 2.4 1980’ernes hårde nedgangstider
Stilhed før storm. København var i krise. Industri-­‐
erne drejede nøglen om. Erhvervslivet var på skrump. Byens nerve led et knæk i og med at er-­‐
hvervsstrukturen ændrede karakter. Industri-­‐ og planlægning dreje sig om kompensation for mar-­‐
kedssvigt. Denne tilgang er forløber for det vi i dag kender som New Public Management, hvor udvik-­‐
ling af virksomme økonomiske markedsbaserede værktøjer opprioriteres i den offentlige styring. Centralt her, er et neo-­‐liberalt rationale, med et havneområder blev rømmet for aktiviteter
(Bisgaard, 2010, s. 14). Bystyret koncentrerede indsatsen mod omdannelsen af de nedlagte indu-­‐
striområder. Almene boliger skød frem i byudvik-­‐
lingsbilledet. Nedslidte arbejdskvarterer fik et gevaldigt ansigtsløft. Kommunen havde en diver-­‐
frit marked som værende essentielt. Derudover er kapitalens søgen efter indflydelse på planlægnin-­‐
gen ligeledes så småt begyndt at tage form og vise karakter. Dette er i høj grad et resultat af den me-­‐
tropol som København tegner sig til at være på den interurbane konkurrence (Jensen et al. 2009, s.
gerende opfattelse af planlægningsidealer diffe-­‐
rentieret fra i dag, og de økonomiske kræfter havde den afgørende indflydelse på byudviklin-­‐
gen. 18-20). Papirøen indskriver sig ligeledes på den store bypolitiske urbane scene. Ifølge Holger Bis-­‐
Nedgangstider dominerede den udbyggede vel-­‐
færdsstat og København var præget af arbejdsløs-­‐
hed, fraflytning underinvestering i-­‐ og manglende vedligeholdelse af det bebyggede miljø (Bisgaard,
2010, s. 17). Københavns Kommunes økonomi var Policy analysis er influeret af neoklassisk økonomisk teori herunder i høj grad public choice-­‐teori. (Jensen et. al 2009, s. 18). 3
7 gaard, skal Københavns Kommune, tænke stort og hæve overliggeren. Ambitionsniveauet skal være den igangværende og løbende byudvikling, som vi ser præger København i dag. Det er derfor rele-­‐
stort og Papirøen skal vise omverdenen hvilken supermetropol København har potentialet til at blive. Københavns Kommune ønsker at tage det sidste skridt op af rangstien, og ifølge Bisgaard, skal Papirøens kommende fysiske og strategiske planlægning, være med til at muliggøre denne vant viden at inddrage i forståelsen af de rationa-­‐
ler, der dominerer planlægningen anno 2013. Kommune og stat åbnede øjnene op, og begyndte at indse de strategiske, samt planlægningsmæssi-­‐
ge fordele ved et fælles partnerskab. København skal fungere som vækstmotor og figurere som vision (Bisgaard Interview, 2013, s. 6 linje 17). Efter en lille afstikker og reference til vores genstands-­‐
felt, tilbage til dramaet der er ved at indspille sig i 1980erne. udstillingsvindue ud over de usynlige landegræn-­‐
ser. København skal ikke smugles hen over græn-­‐
sen, men marchere med oprejst pande ud i Europa, og vise fanen frem. Københavns Kommune gravede i 1980erne, så at sige, sin egen grav, ved at gældssætte sig massivt. Papirøen er som tidligere beskrevet, et vigtigt element i den strategiske byudvikling og branding Københavns Kommunen havde et overforbrug og var nødsaget til at låne penge på det internationa-­‐
le kapitalmarked. Staten, ledt af højrefløjsregerin-­‐
gen, havde lukket for pengekassen og efterlod derfor Københavns Kommune i en kneben situati-­‐
on (Bisgaard, 2010, s. 18). Svaret på denne pro-­‐
af København. Og interesserne rækker sig ud over det kommunale apparat. Kronjuvelen Papirøen og de ekstravagante halvoffentlige naboer som det nye Skuespilhus og Operaen er ligeledes betyd-­‐
ningsfulde medspillere, i kampen om metropoler-­‐
nes interne ressourcer i form af økonomisk blemfyldte situation måtte findes i investeringer udefra, nærmere bestemt, fra private investorer. Denne løsning var ikke uden besvær fordi forhol-­‐
dene vanskeliggjordes af de interne uoverens-­‐
stemmelser mellem staten og Københavns Kommune. Københavns Kommunes daværende kapital på flere skalaer. Kan Papirøen indskrive sig i de kommunale strategier om ønsket af øko-­‐
nomisk vækst samt et vibrerende mangfoldigt byliv, og være en medspiller i den interurbane konkurrence? Beliggenheden stemmer for, og vi vil løfte sløret og udfolde diskussionen i kapitel 5 mangel på en strømlinet strategi for hovedstadens planlægning, var forvirrende for de private inve-­‐
storer, der havde midlerne til at forny byens fi-­‐
nansielle og æstetiske urbane liv (Bisgaard, 2010,
s. 20). Teoretisk diskursanalyse. 2.5 Nye planlægningsstrømme dominerer urbanpolitikken – 1990’erne
særligt de mange ubenyttede og potentielt attrak-­‐
tive arealer i København skulle bebygges. Hvis København skulle være i stand til at måle sig med andre nordeuropæiske storbyer, måtte byen ryste sit dårlige slum-­‐image af sig (Bisgaard, 2010, s. 22). København havde som resten af Europas storbyer været gennem en afindustrialisering (Bisgaard,
2010, s. 36), og den økonomiske nedgang i 80’erne betød, at investeringer i byggeri havde været på standby. Investeringerne skulle nu oprustes og Følgende afsnit tager fat hvor det historiske op-­‐
rids af 70’erne og 80’erne slap. Vi dykker ned i 1990’erne, årtiet hvor Københavns Kommune for alvor fik øjnene op for konsekvenserne af fattig-­‐ firserne og indså, at fokus skulle lægges på vækst samt i særdeleshed på, at udnytte byens mange ubenyttede områder til kulturelle byggerier. Dette Betydningen af byen som oplevelsesmekka samt tiltrækningsforum for kulturelle events, fik i 90’erne en betydningsfuld rolle for hovedstadens nye planlægningsstrategier (Bisgaard, 2010, s. 36). I dette årti forsøges der at rode bod på de økono-­‐
miske misforhold Københavns Kommune havde været skyld i. En ny planlægningsstrøm kom for skift i fokus bidrog som et vigtigt fundament for 8 dagen. Der skulle tænkes nyt og forretningsorien-­‐
teret. En tendens mod entrepreneurielle koalitio-­‐
ner i den urbane styring opstartes i dette årti. Begrundelsen bag denne strømning argumenterer Harvey med, at den urbane styring: ”...Had to be much more innovative and entrepre-­‐
neurial, willing to explore all kinds of avenue through which to alleviate their distressed condi-­‐
Figur 4: Domiciler og hoteler langs Kalvebod Brygge
(tidligere havne- og industriområde)
tion and thereby secure a better future for their populations.” (Harvey D. , 1989, s. 4) Ved årtusindeskiftet opstod der dog et boom i kulturbyggerier, med blandt andet udgangspunkt i Ovenstående citat understreger de valg Køben-­‐
havns Kommune strategisk tog, og som udløste en markant drejning i planlægningen. Denne drejning eller paradigmeskifte vil blive uddybet i afsnit 2.6. de initiativer fremlagt af initiativgruppen tilbage i 90’erne. Københavns nye og polerede image kom for dagen. Bygningsværker og institutioner som Operaen, Skuespilhuset og de mange kreative ud-­‐
dannelsesinstitutioner på Holmen var de synlige Allerede tilbage i 1989 blev der nedsat en initia-­‐
tivgruppe hvis formål var, at eksplicitere hvilke behov og visioner København havde for byen, i en periode præget af store erhvervs-­‐ og beskæftigel-­‐
sesmæssige problemer. Initiativgruppens rapport indeholdte tyve punkter, hvor majoriteten i be-­‐
resultater af de nye strategier for byens udvikling. Her blev havnearealerne af private investorer taget flittigt i brug. Inderhavnen med blandt andet Den Sorte Diamant, storcentret Fisketorvet, samt hotel Marriot skulle illustrere, at København var villig til at parre sig med det private marked gyndelsen af 90’erne blev realiseret. Et udpluk af initiativerne var; byen som turist-­‐, kongres-­‐, ud-­‐
stillings-­‐ og kulturby, samt fokus på den kollektive trafik (Bisgaard, 2010, s. 26). En række andre stra-­‐
tegier blev ligeledes iværksat for at få de urbane hjul til at dreje rundt igen, for eksempel blev Kø-­‐
(Bisgaard, 2010, s. 61). 2.6 Private investeringer i
København – 00’erne
benhavns Havn et vigtigt omdrejningspunkt. Hav-­‐
nen som lå øde og ubrugt hen, blev som en selvopfyldende profeti spået til, at blive en vækst-­‐
generator (Bisgaard, 2010, s. 22). Et havneudvalg blev etableret, men først ti år efter blev en reel helhedsplan for havnen præsenteret i 2000 under Vi har i vores historiske kapitel opridset et billede af København som en dynamisk og foranderlig by. I følgende afsnit vil vi kigge bagom denne udvik-­‐
ling, samt forklare, hvilke vækstbetingelser der har ligget til grund for Københavns positive udvik-­‐
navnet Kvalitetsbyggeri i Københavns Havn (Bisgaard, 2010, s. 27). Den strategiske position Københavns Kommune indtog koblede sig særligt på en integration af byudvikling, transportfaciliteter og finansiering af Ørestads-­‐ /metroplanlægningen (Bisgaard, 2010, s.
ling. Positiv i den forstand, at København fungerer som vækstmotor både inden og udenfor bygræn-­‐
sen. Positiv i den forstand at mere vækst, kan sæt-­‐
tes lig med mere byliv, hvis man altså læser ud fra Københavns Kommunes bylivsstrategier anno 2012 (Københavns Kommune, 2012a). 40). Der havde i kommunalt regi længe været op-­‐
mærksomhed på behovet for finansielle kræfter udefra, til at puste liv i væksten, men forholdende var stadig uigennemsigtige for de private investo-­‐
rer (Bisgaard, 2010, s. 37). København er fortsat under rivende udvikling. Byen er velrenommeret og har profileret sig som et pulserende og attraktivt turist-­‐ og investe-­‐
ringsmål i resten af verden, og er blandt andet kåret som Verdens bedste by at leve i af det britiske 9 livstilsmagasin Monocle i 2008. Magasinet frem-­‐
hæver byens skala, arkitektur, den rene havn, det Partnerskaber imellem det offentlige samt det private, er et udtryk for den forhandlingsplanlæg-­‐
effektive transportsystem og cyklerne (Københavns Kommune, 2009a, s. 3). Byen har gen-­‐
nemgået en arkitektonisk transformation, samt et tiltrængt fysisk opløft som politikerene hungrede efter, for at kunne måle sig med vore europæiske naboers hovedstæder. Men hvilke-­‐ og hvis midler ning, der har præget Københavns Kommune i ret-­‐
ningen mod, at blive den by den er i dag. Det para-­‐
paradigmeskift, der har influeret bypolitikken de seneste år, er, som nævnt, sammensat af komplek-­‐
se samspil af interesser og relaterer sig først og fremmest til teorier om globalisering og skalabe-­‐
har betinget denne forandring, der var nødvendig for byens overlevelse? Dette vil vi i nærværende afsnit forsøge at svare på ved, at kigge på fæno-­‐
menet med offentlig-­‐privat partnerskaber 4 og hvilke rationaler der udløser behovet for disse partnerskaber. grebet. Disse begreber vil blive nærmere udfoldet i afsnit 5.1 Skala og globalisering. David Harvey beskæftiger sig med byers udvikling ud fra et kritisk blik på de kapitalistiske strukture-­‐
res påvirkning, og indtager også en kritisk hold-­‐
ning overfor de strukturændringer i samfundet, der muliggjorde byernes kapitalistiske udvikling. Harvey beskriver, at entrepreneurialism som om-­‐
drejningspunkt har: 2.7 Offentlig-Privat
Partnerskab
”...The notion of a ”public-­‐private partnership” in which traditional local boosterism is integrated with the use of local governmental powers to try Fra 80’ernes nedgangstider og frem til den blom-­‐
strende metropol vi ser i dag, har særligt to væ-­‐
sentlige strømninger haft stor betydning; en øget tendens til at ville være en aktiv spiller i den in-­‐
terurbane konkurrence og OPP. and attract external sources of funding, new direct investments, or new employment sources.” (Harvey
D. , 1989, s. 7) OPP er betegnelsen for en ny metode til at håndte-­‐
re privat involvering i et offentligt byggeri, byg-­‐
ningsdrift mv. OPP er et fænomen, der i væsentlig grad har påvirket Københavns udvikling ved, at bidrage med blandt andet storstilede bygnings-­‐
værker og kapitalindsprøjtninger i byens forret-­‐
Harvey opererer, som tidligere nævnt, med ter-­‐
merne managerialism og entreprenerialism, eller nærmere bestemt skiftet imellem de to ismer i sin diskussion af, hvad han anser som et paradigme-­‐
skift indenfor bypolitikken i mange storbyer, in-­‐
klusiv det som København har gennemgået. Skiftet beror på en forskydning i reguleringen, der går fra en mere lokal orienteret arena mod en mere glo-­‐
bal. Den gamle reguleringsmåde; managerialismen er hængt op på (lokal)statsstyring af investerin-­‐
ningsliv. OPP spiller også mere generelt en vigtig rolle i projekter direkte relateret til infrastruktur; ”Public private partnerships (PPPs) in infrastruc-­‐
ture can be a means to enabling the development or improvement of energy, water, transport and tele-­‐
communications and information technology gerne og udbygningerne i byerne. Denne govern-­‐
ment-­‐dominerede reguleringsmåde, med baggrund i det tidligere omtalte keynesianske velfærdssy-­‐
stem kom i krise tilbage i 70’ernes beskrevne re-­‐
cession. Her kommer begrebet governance ind i billedet (Hansen A. L., 2009, s. 217-218). By-­‐
through the participation of private and govern-­‐
ment entities. Where governments are facing aging infrastructure and require more efficient services, a partnership with the private sector can help foster new solutions, including clean technology.” (Worldbank, 2013) geograf, Anders Lund Hansen, fra Lunds Universi-­‐
tet beskriver, hvilke udfordringer for regulerin-­‐
gen, krisen i 70’erne medførte: ”En central ændring knytter sig til det forhold, at (lokal)staten var tvunget til at være mere proaktiv Fremadrettede i denne opgave vil vi benytte os af den danske forkortelse OPP 4
10 for at kunne tiltrække investeringer gennem den entreprenørielle urbanpolitik (...) Generelt medførte central city and suburb, metropolitan region, na-­‐
tion, state, and the like.” (Harvey D. , 1989, s. 6) dette en ændring fra den traditionelle keynesianske efterspørgselsstyring til en højere grad af udbuds-­‐
styring af den (lokal)statslige politik.” (Hansen A.
L., 2009, s. 218) Den økonomiske krise Københavns Kommune befandt sig i op gennem 80’erne, samt efter it-­‐
boblens brist i 2006, kan ses som et resultat af det Harvey kalder en geografisk overførselskrise. Det bebyggede miljø spiller her en rolle, hvad angår kapitalstrømme fra et sted til et andet. Det væ-­‐
Disse ændringer i forholdene tingsliggjorde de nye samarbejdsformer, der karakteriserer OPP, som i Københavns Kommunes tilfælde, hvor den lokale sentlige er, at investeringer i det bebyggede miljø er faste og ubevægelige og derfor udgør en relativ sikker investering (Harvey D. e., 1978, s. 115). OPP og city branding er nært beslægtede, og her kom-­‐
mer der et par klokkeklare eksempler på dette; Oticon Fondens store bidrag til omlægning af governance kom til udtryk igennem en stribe af erhvervsfremmende initiativer, der havde til hen-­‐
sigt at booste den lokale erhvervsudvikling
(Hansen A. L., 2009, s. 218). Kongens Nytorv, A.P. Møllers fondsbidrag på 152 mio. kr. til en omfattende renovering af Fælled-­‐
parken og Nordea-­‐fondens finansiering af Cirkel-­‐
broen, tegnet af Olafur Eliasson (Bisgaard, 2010, s.
126). Cirkelbroen er dog en decideret donation, men den skriver sig alligevel ind som et udtryk for, hvordan private investeringer præger byens arkitektoniske udtryk og bidrager til byens bran-­‐
ding. På trods af filantropiske intentioner om at glæde folket, forekommer partnerskaber imellem det offentlige og private langt fra problemfrit. Re-­‐
lateret hertil kan eksempelvis konflikten vedrø-­‐
Figur 5: Operaen - Mærsk' gave til det danske folk
Harvey påpeger vigtigheden i at skelne mellem betydningsforholdet mellem urban governance og rende Bryghusprojektet nævnes, hvor Realdanias medfinansiering af det offentlige (men også del-­‐
vist private) kultur-­‐ og arkitekturhus voldte stor borgermodstand (Bygningskultur, 2010). urban”government. Harvey argumenterer for, at den oprigtige magt i omstruktureringen af bylivet ikke findes indenfor government alene, da denne type regulering kun spiller en faciliterende og koordinerende rolle, men findes indenfor ”(...) a broader coalition of forces” (Harvey D. , 1989, s. 6). Inderhavnsbroerne er ligeledes et glimrende ek-­‐
sempel på det problemfyldte spændingsfelt offent-­‐
lige og private imellem. Der forelå et ønske fra A.P. Møller-­‐fonden om at lette transporten fra Indre by mod Operahuset. Dette ønske kombineret med Københavns Kommunes progressive profilering af cykeltransport, efterlader et demokratisk sam-­‐
menstød, da en række borgere på Christianshavn Denne koalitionsstyrke der karakteriserer gover-­‐
nance udgør et vigtigt led i den centrale magtfor-­‐
skydning, som bevirkede, at staten var nødt til at være mere fokuseret i arbejdet med at tiltrække investeringer gennem den entreprenørielle bypo-­‐
litik (Harvey D. , 1989, s. 6). Harvey nævner om føler sig beslutningsmæssigt overmandet. paradigmeskiftet, at: ”The shift towards entrepreneuralism in urban gov-­‐
ernance has to be examined, then, at a variety of spatials scales-­‐ local neigbourhood and community, 2.8 Opsamling
Ovenstående afsnit har haft til hensigt, at give læseren en forståelse for Københavns Kommunes 11 udviklingsstrategi, nemlig partnerskabet med det private investeringsmarked. Et partnerskab der XXXX XXXX har været medvirkende til, at København fremstår som landets blomstrende vækstcenter og en seri-­‐
øs medspiller i den interurbane konkurrence. XXXX XXXX Dette historiske tilbageblik på Københavns byud-­‐
vikling vil vi sætte i kontekst til den nuværende byplanlægning anno 2013, hvor vi vil sætte vores XXXX genstandsfelt Papirøen på spil sammenholdt med de hovedaktører der opererer med udviklingen af grunden. I nedenstående afsnit vil en yderligere uddybende præsentation af disse finde sted. XXXX XXXX XXXX XXXX XXXX XXXX 12 3 Hovedaktører
Nedenstående afsnit skaber et overblik over de tre hovedaktørers baggrunde samt deres involvering i projektet. Essentiel viden i forhold til, at forstå hvilken bagvedliggende strukturer der ligger til grund, for aktørernes tilgang til udviklingen af stadsselskabet blev samtidigt til Metroselskabet I/S, som har ansvaret for anlæg og drift af Køben-­‐
havns metro (By & Havn, 2013a). Værdierne i Ørestad skulle under ledelse af Øre-­‐
stadsselskabet I/S fungere som afbetaling for de Papirøen. første tre etaper af Metro Cityring. Værdien af Københavns Havn er den statslige finansiering af Cityringen, og for at By & Havn og Metroselvska-­‐
bet kunne arbejde uafhængigt af hinanden, betalte By & Havn et kontant beløb, der dækkede By & Havns forpligtelser til metroen (By & Havn,
3.1 By & Havn
By & Havn I/S er et udviklings-­‐ og interessentsel-­‐
skab der blev dannet i 2007 og har til huse på Nordre toldbod i København. By & Havn ejes af 2013a). By & Havn bliver derfor drevet som en konventionel forretning, hvor det primære formål med virksomheden, er at der skal genereres et overskud, der skal betale den gæld som selskabet er blevet etableret med. Når By & Havn er økono-­‐
misk cementeret, skal overskuddet udbetales til Københavns Kommune (55 pct.) og Staten (45 pct.). Selvskabet er altså offentlig ejet og bliver drevet som en forretning på lige vilkår som børs-­‐
noterede private virksomheder, der skal sørge for mest mulig værdiskabelse. Man kan altså betegne By & Havn som en smidig tvetydig virksomhed, ejerne (By & Havn, 2013a). der i grundform er et offentligt selskab, men som kan agerer som en konventionel privat aktør på markedet. Det er Jens Kramer Mikkelsen, der er administrerende direktør for By & Havn. Udover en direktør, består By & Havn af en otte medlem-­‐
mers bestyrelse, hvis primære opgave er at fast-­‐
lægge de overordnet strategiske mål, og fører tilsyn af den daglige ledelse. To ud af de otte med-­‐
lemmer i bestyrelsen vælges af medarbejderne i selskabet. Tre bliver udpeget af Transportministe-­‐
ren (Den Danske Stat) og de sidste tre bliver ud-­‐
peget af Københavns Kommune (By & Havn,
Figur 6: By & Havn har blandt andet til opgave at
udvikle Københavns nyere bydel Ørestaden.
2013e). ”Det er By & Havns vision er at skabe leven-­‐
de bydele af international klasse, som er attraktive at bo og arbejde i, og som også er spændende at besøge” (By & Havn, 2013a). Det er By & Havns fornemmeste opgave at udvikle arealerne langs havnen og i Ørestad og stå for driften af Køben-­‐
By & Havns omsætning i 2012 blev på 322 mio. kr., hvilket er en fremgang i forhold til en omsæt-­‐
ning i 2011 på 59 mio. kr., svarende til 23 pct. Fremgangen vedrører primært modtagelse af overskudsjord, mod betaling, i Nordhavnen men også indtægterne fra parkeringsaktiviteterne har bidraget til fremgangen. Selskabets udlejningsfor-­‐
retning har med en nettoomsætning på 174 mio. kr. også i 2012 bidraget væsentligt til den samlede havns havn. Da By & Havn blev stiftet havde selskabet allerede en betydelig gæld grundet dennes eksistensgrund-­‐
lag. By & Havn er en fusion af Københavns Havn A/S og den del af Ørestadsselskabet I/S, der stod for udviklingen af Ørestad. Metrodelen fra Øre-­‐
omsætning (By & Havn, 2013c). By & Havn har ydermere tillagt sig en CSR-­‐profil, hvormed de ifølge deres grundlæggende idealer, tager stilling 13 til deres samfundsansvar i den globaliserede ver-­‐
den. ”Selskabets samfundsansvar handler om, ansvar og arbejdsindsats blive faset ud. Et af By & Havns særlige kompetencer er at optimere værdi-­‐
hvordan vi som selskab frivilligt bidrager til at løse lokale, nationale og globale udfordringer. Vi er be-­‐
vidste om, at mange af vores beslutninger har kon-­‐
sekvenser for omverden langt ud i fremtiden” (By &
Havn, 2013d). tilvæksten i et byudviklingsområde. Her er det særligt By & Havns store satsningsområder, Syd-­‐
havn, Nordhavn samt Ørestad. De tænker plan-­‐
lægning som en helhedsorienteret praksis, så at den samlede løsning bliver så god som muligt, for de aktører der skal leve i byområderne. By & Havn By & Havn har i deres visionsgrundlag implemen-­‐
teret en politik om, at projekter de beskæftiger sig med er af høj kvalitet og er med til at sikre den bæredygtige byudvikling. Bæredygtige byggerier og byggerier af kvalitet, er positiv ladede begreber i samme skuffe som byliv, florerer og er inkorpo-­‐
reret i dagens idealer om den gode planlægning. Der er dualistiske spor i denne planlægningsten-­‐
dens, ikke nok med at det er rentabelt for samfun-­‐
det, er det også en rentabel brandings-­‐strategi. For at gøre deres ansigt attraktivt ud af til, er By & Havn ligeledes medlem af UN Global Compact. De støtter de ti nedskrevne principper, der omhand-­‐
ler menneskerettigheder, arbejde, miljø og an-­‐
tikorruption. By & Havn har ligeledes selv udarbejdet en COP rapport, som orienterer om deres indsats i forhold til UN Global Compact re-­‐
striktionerne. Udover at By & Havn har det formål at sælge grunde og genererer overskud, har de implemen-­‐
teret nogle visioner for byudvikling i deres dan-­‐
nelsesgrundlag. ”By & Havn tager ansvar for, at bydelen får de mest optimale rammebetingelser til at vokse sig levende og levedygtig i. Der er langt fra et tomt byggefelt til en levende bydel. By & Havn tager hånd om alle byudviklingens faser: Fra det grundige lokalplans-­‐
arbejde – der foregår i tæt samarbejde med Køben-­‐
havns Kommune – til grundsalg, projektudvikling, karreplanlægning og infrastruktur” (By & Havn,
2013b). har et langt udviklingsperspektiv, og de ønsker ikke at lægge navn til et byggeprojekt, der vil ska-­‐
de den fremtidige bydel. Det er By & Havns mål, at være en aktiv medspiller i planlægningsmanegen, indtil der er en tilstrækkelig mængde af interes-­‐
senter og ressourcer involveret i projektet, at de kan udliciterer deres rolle i projektet. En by vil hele tiden udvikle sig og revitalisere sig, og By & Havn er en stor aktør på den københavnske by-­‐
planlægningsscene (By & Havn, 2013b). 3.2 Københavns Kommune
3.2.1 Strukturen i Kommunen
Borgerrepræsentationen er Københavns Kommu-­‐
nes øverste politiske myndighed og udstikker rammerne for udvalgenes5 opgaver. Borgerrepræ-­‐
sentationen kan som udgangspunkt tage stilling til alle sager, der har med det kommunale planlæg-­‐
ningsarbejde at gøre, og de er ansvarlige for de beslutninger som kommunen træffer (Københavns
Kommune, 2013h). Vi vil gerne definere, hvorledes at kommunens organ organisatorisk er opbygget: ”København har mellemformstyre med delt administrativ ledelse. I Københavns Kommune kaldes kommunalbestyrel-­‐
sen for Borgerrepræsentationen” (Københavns
Kommune, 2013h) Hver forvaltning varetager den daglige drift af kommunes anliggender på deres respektive om-­‐
råder. I praksis er det overborgmesteren og borgmestrene i samarbejde med kommunaldirek-­‐
Da By & Havn er et udviklingsselskab, vil ejerskab og vedligeholdelse af infrastrukturen gradvist blive overdraget til Københavns Kommune og grundejerforeningerne, efterhånden som projek-­‐
5 Økonomiudvalget, Kultur-­‐ og Frihedsudvalget, Børne-­‐ og Ungdomsudvalget, Sundheds-­‐ og omsorgsudvalget, Socialudvalget, terne bliver færdigudviklet. Altså når By & Havn Teknik-­‐ og Miljøudvalget, Beskæftigelses-­‐ og integrationsudvalget har frasolgt Christiansholm, vil deres juridiske 14 tørerne og kommunens andre chefer, der leder kommunen. Men borgerrepræsentationen overla-­‐
det overliggende niveau. Lokalplanen skal forhol-­‐
de sig til kommuneplanen, og efterstræbe at im-­‐
der så vidt muligt at uddelegere ansvarsområder i kommunen på hver af deres respektive felt. Øko-­‐
nomiudvalget har ansvaret for den overordnede koordinering af kommunens anliggender. Derud-­‐
over har økonomiudvalget ansvaret for opgaver som køb og salg af ejendomme, kommunens er-­‐
plementere de politikker og visioner samt strate-­‐
strategier som kommuneplanen udstikker. Den fysiske planlægning er forankret i planloven. hvervspolitik, turisme og internationale anliggen-­‐
der (Københavns Kommune, 2013b). Udover dette forhold er udvalgene ligestillede. Der er ikke et direkte hierarki imellem udvalgene eller de tilhørende forvaltninger. Det økonomiske inci-­‐
tament og budget kommer dog i første række i kommunens netværksbaserede hierarki. Selvom der ikke er et decideret hierarki forvaltningerne imellem, er Økonomiudvalget, i kraft af dets place-­‐
ring som forvaltning for overborgmesteren og Borgerrepræsentationen, en central post i forhold til forvaltningens udvikling. Under økonomiudvalget befinder Teknik-­‐ og Mil-­‐
jøudvalget (TMU) sig. De varetager den umiddel-­‐
bare forvaltning af kommunens opgaver på bygge-­‐ og ejendomsområdet (Københavns Kommune,
2013b). I Teknik-­‐ og Miljøudvalget befinder endnu en organisation sig, som er med i den bypolitiske ”de overordnede retningslinjer og visioner til fak-­‐
tisk fysisk planlægning gennem kommuneplaner og lokalplaner” (Københavns Kommune, 2013d). Kommuneplanen er den overordnede plan for byens fysiske udvikling. Den beskriver de visioner samt politiske mål, som danner rammerne for byens udvikling. Udover at kommuneplanen inde-­‐
holder kommunens diskursive kernebegreber, vækst og byliv, danner den retningslinjerne for det administrative grundlag. ”Kommuneplanen indeholder retningslinjer for lokalplanlægning, der blandt andet. fastsætter an-­‐
vendelse, bebyggelsens tæthed, friarealer, byg-­‐
ningshøjder og detailhandel”
(Københavns
Kommune, 2013d). beslutningsarena. Center for Bydesign (CBD) be-­‐
skæftiger sig med byens arkitektur og byrum, lo-­‐
kalplanlægning, byfornyelse, områdeløft og støttet boligbyggeri (Københavns Kommune, 2013c). CBD beskriver deres opgaver således: ”Det er vores opgave at omsætte forslag til byens Figur 7: Lokalplaner bestemmer bebyggelse og anvendelse.
udvikling og fornyelse til godkendte planer i et åbent og kreativt samspil med politikere, borgere og andre engagerede aktører. Vi skal som en faglig kompetent og tilgængelig myndighed præge byens udvikling inden for vores område” (Københavns
Kommune, 2013c). De efterstræber at skabe en Illustration over Københavns Kommunes fire pro-­‐
duktfaser i udarbejdelsen af lokalplanforslag og den færdige lokalplan. ”En lokalplan fastsætter regler om bebyggelse, anvendelse af arealer og an-­‐
dre forhold inden for planens område, som kan væ-­‐
storby, der er kendt for visionær arkitektur, alsi-­‐
dig boligkvalitet og et mangfoldigt byliv. re et større byudviklingsområde eller en enkelt ejendom. Ved lokalplanlægning kan de mange for-­‐
skellige interesser i lokalplanområdet blive afvejet. Det er gennem lokalplaner, kommuneplanens poli-­‐
tiske strategi og målsætninger gøres konkrete og bindende for ejerne af ejendommene i lokalplanom-­‐
Planlægningen af Papirøen opererer på to plan. Kommuneplanlægning og lokalplanlægning. Hvert niveau varetager forskellige interesser, men de skal hver især lægge indenfor bestemmelserne på rådet” (Københavns Kommune, 2013d). 15 Bylivsstrategier
ringe i vandet, men kommunikationen er klar og entydig. De har et mål: CBD har udarbejdet Metropol for mennesker, som er en udviklingsplan der udspringer af kommune-­‐
”Vi vil være verdens bedste by at leve i. en bæredyg-­‐
tig by med byrum, der inviterer til et mangfoldigt og unikt byliv. Vi vil være en metropol for menne-­‐
sker” (Københavns Kommune, 2009a, s. 1). plan 2009. Den verdenskendte danske kosulent-­‐
virksomhed, Gehl Architects har udarbejdet udviklingsplanen, som er godtaget af Borgerre-­‐
præsentationen. Den er en del af en langsigtet strategi fra Københavns Kommune. Tanken bag dette udspil var at sætte konkrete og ambitiøse 3.3 Klaus Kastbjerg
Lad os præsentere den sidste og manglende aktør i projektet. Navnet er Klaus Kastbjerg, og han er ejendomsudvikler. Det har ikke altid stået i korte-­‐
ne, at Kastbjerg skulle beskæftige sig med ejen-­‐
domsudvikling. Med en HD i udenrigshandel fra mål for Københavns byliv, samt vækststrategier. Essensen i udviklingsplanen var desuden, at pejle Teknik-­‐ og Miljøudvalgets arbejde mod en be-­‐
stemt retning, samt at danne grundlag for en dia-­‐
log med kommunens samarbejdspartnere. Herunder borgere, grundejere, erhvervslivet og Handelshøjskolen, og en karrierer inden for de-­‐
signeksport, lå det ikke lige for, at han skulle ende som ejendomsudvikler på Københavns havn. fagfolk (Københavns Kommune, 2009a, s. 15). Ud-­‐
viklingsplanen kan ses som et udkast til hvilke rationaler kommende samarbejdspartnere i bud-­‐
viklingen, såsom private entreprenører, må ind-­‐
ordne sig. Metropol for mennesker, Kommuneplan 2009, samt Kommuneplan 2011 er derved med til Klaus Kastbjerg er erhvervsmand med en historie som rigtigt bryder i lys luge tilbage i 1980’erne hvor et storstilet projekt med Jørn Utzon blev vækket til live. Men Københavns havn var stadig under afvikling, og projektet blev nedstemt af Kø-­‐
benhavns Kommune som ikke klar til at tillægge havnen en ny urban betydning. Projektet blev dog senere skudt i gang og er i dag et af de ny opførte tiltag i Nordhavnen. Et hesteskoformet kontorhus at skabe den gennemsigtighed for eksterne inve-­‐
storer der var tiltrængt i 90´erne. Investorerne er klar over hvilke type af projekter der er vigtige for Københavns Kommune at få postet penge i, og hvordan deres investeringer opnår mest profita-­‐
belt udkast og ligeledes hvilke projekter der gene-­‐
der har et maritimt look -­‐ med de meget karakte-­‐
ristiske Utzon-­‐elementer med søjler og hvidmalet beton/murværk som et af de mest markante træk. I dag kendt som Harbour House. Den 60-­‐årige direktør har været en vigtig drivkraft i udviklin-­‐
gen af det markante havnebyggeri, som han netop, rer den største brandingsværdi, i forhold til den interurbane konkurrence. I Københavns bylivs-­‐
strategier og branding af byen, lægges der særlig vægt på forbrugerorienterede og oplevelsesøko-­‐
nomiske funktioner. sammen med de andre ejere, har solgt til pensi-­‐
onsselskabet Danica for 670 mio. kr. Kastbjerg er ejer og stifter af selskabet Unionkul A/S, som var ejere af grunden, hvorpå Harbour House i dag har plads. Gennem rapporten København i vækst, synliggør Københavns Kommune deres hovedfokusområder i et af kommunens kernepunkter. ”Københavns Kommunes gode økonomi betyder, at vi (…) kan investere yderligere i de kommunale kerneområder og skaber på den måde flere nye private arbejdspladser. Det sikrer velfærden på Klaus Kastbjerg har stor erfaring med at udvikle gamle havneområder til nye formål. Gennem mere end 30 år har han opkøbt gamle industriejen-­‐
domme og forandret dem til boliger og nye former for erhverv ”Det spændende ved gamle industri-­‐
ejendomme er, hvordan man kan bevare deres sjæl og samtidig bruge dem til noget andet, når den langt sigt” (Københavns Kommune, 2011a). Køben-­‐
havn har en vision og rammerne er defineret i planstrategier. Københavns Kommune kan be-­‐
skrives som en labyrint af veje og blindgyder, som 16 oprindelige aktivitet holder op«, siger Klaus Kast-­‐
bjerg” (Politiken, 2013b). Klaus Kastbjerg er en ter godt med det, vi ønsker”, siger Jens Kramer Mikkelsen (Politiken, 2013b). innovativ byudviklings pioner, der har sans for at lave en rentabel forretning. Hans succes, kan til dels tilskrives hans grundlæggende visioner for byudvikling, hvilket har de samme planlægnings-­‐
rationaler og visioner som vores to andre hoved-­‐
aktører i projektet, navnlig By & Havn og Kastbjergs nye store projekt er i dag Papirøen, som han har lejet frem til slutningen af år 2017. Han har 15.000 etagemeter at boltre sig på, paral-­‐
lelt med at der skal udvikles en grundplan, der skal foreligge klar ved Kastbjerg’ kontraktudløb. Spørgsmålet står os derfor soleklart: hvorfor har Københavns Kommune. Københavns Kommune og By & Havn valgt Klaus Kastbjerg som samarbejdspartner? Et ledende spørgsmål, som vi tilnærmelsesvis allerede har besvaret. Kastbjerg er det oplagte valg til at udvik-­‐
le Christiansholm midlertidigt, og han er ligeledes en vigtig aktør i arenaen, om den fremtidige per-­‐
manente planlægning af Christiansholm. Det kan man tilnærmelsesvis konkludere og læse mellem linjerne i artiklen fra Politiken. Hvad kan og vil han udrette i de fire år han har ”råderet” over udviklingen på Christiansholm? Og er Kastbjerg’ tætte tilknytning til Utzon familien et parameter der skal medtænkes? Med disse spørgsmål og en beskrivelse af personen, der skal stå i spidsen for den midlertidige udvikling af Pa-­‐
pirøen in mente, vil vi efter en kort gennemgang af vores metode påbegynde vores teoretiske kapitel. Det tager udgangspunkt i de begreber, vi mener Figure 8 Harbour House ved Københavns Nordhavn er
et af Kastbjerg' største havneprojekter.
De tre aktører har i en årrække haft en fortrinligt samarbejde, og de formår at forbinde byliv og vækstidealer i en sammensmeltet symbiose. Klaus Kastbjerg sætter ord på de potentialer, som indu-­‐
stri arealer til genanvendelse indbyder til ”Vi vil prøve at se, hvor meget liv vi kan skabe i de eksiste-­‐
rende haller i de fire-­‐fem år, lejeaftalen løber”, siger han (Politiken, 2013b). Jens Kramer Mikkelsen ud-­‐
sammensmelter og overlapper hinanden i forhold de diskursive forhold der er i spil. De udvalgte begreber mener vi er oplagt at inkorporere i pro-­‐
jektet, da det er de begreber som By & Havn, Kø-­‐
benhavns Kommune samt Klaus Kastbjerg arbejder med og ud fra, og som leder til en besva-­‐
taler sig om Klaus Kastbjerg og deres partnerskab: ”Vi har arbejdet sammen med ham i mange år, og hans synspunkter om byudvikling og bevaring flug-­‐
relse af problemformuleringen. 17 4 Metode
4.1 Indledning
lægningen af Papirøen. Diskursteori vil endvidere give os muligheden, for at inddrage større mæng-­‐
der materiale til udgangspunkt for diskursanaly-­‐
sen. Dette mener vi, giver os et godt fundament og en spændende anskuelse for at udfolde vores kva-­‐
Projektet skal anskues ud fra en diskursiv forstå-­‐
elsesramme. Det er den bærende væg i projektet, og fungere dermed som projektets analytiske værktøj, for at besvare vores problemfelt, pro-­‐
blemformulering og prøve at forstå de rammer vores genstandsfelt opererer indenfor. Vi vil i vo-­‐
res metodiske kapitel, introducere de centrale begreber fra diskursteorien, som vi anvender til vores diskursanalyse. Vi vil yderligere, kort præ-­‐
litative interviews (Hansen A. D., 2005, s. 393). Vi vil ligeledes inddrage substantielle artikler, hvor italesættelsen/planlægningen af Papirøen er ker-­‐
nen i artiklen. Diskursteori kan derved benyttes, til at udforske rammerne og idealerne for et optimeret urban sentere vores teoretiske valg af kernebegreber, hvor de herefter vil blive udfoldet og løbende un-­‐
derbygge den diskursive analyse i kapitel 5 Teore-­‐
tisk diskursanalyse. Diskursteoriens metode benyttes hermed til at analysere begrebernes be-­‐
tydningskamp, og hvorledes at begreberne sam-­‐
governance billede. Diskursanalyse, anser vi som et strukturelt analytisk værktøj, til at identificere de diskursive magtkampe og forståelse af projek-­‐
tets begreber i beslutningsarenaen. Set ud fra et historisk perspektiv (se kapitel 2 Københavns transformations proces) arbejder vi ud fra den mensmelter og overlapper hinanden i den konstruerede bypolitiske arena. Til sidst men ikke mindst, vil vi præsentere vores analysestrategi, hvor vores kapitel om Københavns transformati-­‐
onsproces samt vores diskursive metodiske for-­‐
ståelsesramme, danner baggrunden for vores påstand, at de tre hovedaktører i projektet, står som en stærk fælles allieret i et OPP (By & Havn, Københavns Kommune og Klaus Kastbjerg), samt partnerskabet imellem By & Havn og Københavns Kommune. Vi vælger et nuanceret udgangspunkt i diskurs-­‐
analysestrategi. analysen, da vi anser den kritiske form for dis-­‐
kursteori som overflødig og ikke interessant for vores problemstilling. Og desuden spiller kritisk diskursteori på, at der i et samfund vil være ulige magtforhold af forskellige ideologier, og opfatter sig derfor ikke som politisk normativ (Jørgensen &
4.2 I en diskursiv forståelsesramme
Vi vil i det følgende afsnit præsentere vores ud-­‐
lægning af diskursteori, i det at det skal danne rammen og et element for vores senere analyse og diskussion. Vi har valgt at projektet skal ses gen-­‐
Philips, 2010, s. 76). I vores projekt er vi klar over, at der er nogle magtstrukturer som er herskende. Københavns Kommune er planmyndighed, By & Havn er grundejer og Klaus Kastbjerg står for den midler-­‐
tidige praksis på Christiansholm. Vi anser ikke nem diskursive briller, da vi ud fra vores problem-­‐
formulering, arbejder med italesættelsen af teoretiske kernebegreber. Begreberne anvendes i et økonomisk politisk felt, som vi beskæftiger os med vedrørende den strategiske planlægning af Papirøen. dette som et kritisk argument, men sådan er præmisserne på markedet skruet sammen, og den hegemoniske arena er konstrueret således. Vi øn-­‐
sker ikke at bevæge os dybere ind i en epistemo-­‐
logisk og ontologisk redegørelse af diskursteorien, da vi ønsker at anvende den tekniske fremlægning Diskursteori mener vi er fordelagtigt at anvende i projektet, da det er et nyttigt redskab til, at analy-­‐
sere og operationalisere vores kvalitative empiri og oplyse kernepunkterne i forbindelse med plan-­‐
18 og den systematisk anvendelse af teorien for pro-­‐
jektet. greber inddrager vi i vores udlægning, da det er de begreber der hjælper os til en større forståelse og afklaring af vores empiri. Sproget skaber diskursen og diskursteorien forsø-­‐
ger at belyse, hvordan sproget spiller en vigtig rolle for dannelsen og formningen af politiske, og sociale problemstillinger indenfor et givet felt i samfundet (Frølund Thomsen, 2005). I vores pro-­‐
jekt belyser vi hvordan aktører som Københavns Nodalpunkt: Et centralt referencepunkt i en diskurs. Via nodalpunktet lukkes meningsska-­‐
belsen omkring dette punkt, således at det kan analyseres. Artikulation: Begrebet artikulation kan koges Kommune og Klaus Kastbjerg italesætter fæno-­‐
mener for at opnå positioner omkring en given diskurs. I forhold til vores komplekse problemstil-­‐
ling og vores indsamlede empiri, har vi opnået en stor indsigt på den københavnske bypolitiske sce-­‐
ne. Ud fra vores metodiske forståelsesramme og sammen til en sammenføjning af begreber, der danner en ny betydning i et bestemt udsnit af den konstruerede sociale virkelighed. Ifølge Laclau & Mouffe optræder enhver diskurs al-­‐
tid som en sammenføjning af bestemte begre-­‐
ber og objekter, og således afgrænses de i et vores inddragelse af historicitet i projektet og vores teoretiske kernebegreber, kan vi se de bag-­‐
vedliggende strukturer og se bag de diskursive dagsordner der kommer frem i lyset. betydningsunivers, som er forskelligt i forhold til andre diskurser (Hansen A. D., 2005, s. 394). Artikulation skal ses som måden hvorpå aktø-­‐
rerne skaber og udvikler diskursen omkring interurban konkurrence. Diskurser eller ”the field of discursivity” skal ikke forstås som en række afgrænsede diskurser som Ækvivalenskæder: Når man skal identificere perler på en snor, men snarere en flydende masse af mening, som i sin helhed falder sammen med det sociale. For at anskueliggøre meningen i denne masse, opstiller diskursteori en række nodalpunk-­‐
ter, der fastlåser betydningen for en periode og dermed afgrænser den. Efterfølgende kan vi på et en diskurs, kan det foregå ved at søge efter metaforer der danner betydningsdannelser. Diskurs kædes sammen som en del af flere diskurser i ækvivalenskæder. Eksempelvis vækst, midlertidighed, government, governan-­‐
ce, magt, skala, samt byliv. Ækvivalenskæder ontologisk niveau nå indtil ”det diskursive felt”, hvor vi kan hævde at det giver mening at analyse-­‐
re diskurserne som objekter ved siden af hinan-­‐
den (Hansen A. D., 2005, s. 392). Det vi vil opnå med diskursanalytisk tilgang er, at vi søger at af-­‐
dække hvorledes at sproget danner rammerne for er ord, som knyttes sammen og skaber en be-­‐
stemt betydning (Frølund Thomsen, 2005, s.
193). Flydende betegnere: Flydende betegnere er de begreber som forskellige diskurser kæm-­‐
per om at meningsudfylde. Når disse fikseres politiske og sociale handlinger, og hvordan dis-­‐
kursen er med til at udforme og styre handlinger-­‐
ne. indenfor den enkelte diskurs, bliver de nodal-­‐
punkter i dennes ækvivalenskæde (Jørgensen & Philips, 2010, s. 36) og fordi en diskurs ikke kan fastlægges, skyldes altså udtrykkenes fler-­‐
tydighed snarere end en mangelfuldhed (Jørgensen & Philips, 2010, s. 37ff). 4.3 Diskursive kernebegreber i
en analytisk forståelsesramme
Vi er godt klar over at der er mange forskellige udlægninger og forståelser af diskursteori, og hvorledes at man anvender dem i en analytisk sammenhæng. De nedenstående diskursive be-­‐
19 4.4 Introduktion til kernebegreber
sering og derved bruges i storbyskonkurren-­‐
cen som vækstkatalysator. Utopisk tænkning: Visioner og utopier kan være med til at sætte nye mål og ønsker for hvordan byen skal udvikle sig. Utopisme retter sig mod en fremtid der er anderledes end det er her og nu. Vi centrerer diskursanalysen omkring nogle sær-­‐
lige begreber, som vi finder specielt velegnede til at belyse netop den problemstilling, som vi har beskrevet i de foregående kapitler. Dette afsnit vil kort præsentere disse teoretiske begreber. Hvert begreb vil i det efterfølgende kapitel blive udfol-­‐
det. Vores begreber sværmer om diskurser i pro-­‐
Det gode byliv: Forestillingerne om hvad det gode byliv er og indebærer har ændret sig med tiden. Det ”gode byliv” er i dag kendetegnet ved at tilgodese borgernes sociale behov igen-­‐
nem fornyelser af byens rum. jektet. Projektets styrende diskurs er interurban konkurrence og subdiskurserne spiller op og gør kur til projekts styrende diskurs og ekkoet giver genklang ind i det urbane byplanlægningsfelt. 4.4.1 Diskurser i projektet
Globalisering og Skala: Byplanlægning og udvikling er et komplekst felt. Det udspiller sig Som sagt er udgangspunkt et diskursivt paradig-­‐
me, hvor vi beskæftiger os med diskurser på diffe-­‐
rentierede skalaniveauer. Vi sætter vores gen-­‐ standsfelt i kontekst og forholder til projektets på forskellige skalaer som for eksempel fra det globale til det nationale, regionale, kommuna-­‐
le, lokale og helt ned til hverdagslivet. De for-­‐
skellige skalaer er flettet ind i – og påvirker hinanden på kryds og tværs. Globaliseringen gør byudvikling og planlægning til et redskab begreber. Dette vil vi uddybe i teoretisk diskurs-­‐
analyse, hvor vi vil udfolde vores teoretiske ker-­‐
nebegreber, og forsøge at besvare disse diskursive forhold. der kan bruges som strategisk virkemiddel i den interurbane konkurrence. I forhold til projektets case, indskriver det midler-­‐
tidige planlægningsværktøj sig i diskursen om at Urban governance: Der er sket et skift i den urbane politik det er gået fra government til governance -­‐ en udvikling væk fra den hierar-­‐
kiske og bureaukratiske styreform baseret på Papirøen skal være en del af Københavns Kom-­‐
munes overordnede plan om at gøre sig attraktiv i interurban konkurrence-­‐paradigmet. I praksis, har det stigende fokus på midlertidighed, som planlægningselement i sammenspil til den langsig-­‐
tede strategiske planlægning af Papirøen, vundet repræsentativt demokrati og en klar opdeling mellem stat og civilsamfund imod en net-­‐
værksstyreform, baseret på repræsentation og dialog. Københavns Kommunes gunst. I projektet belyser vi midlertidighed som et konkret strategisk plan-­‐
lægningsværktøj, samt hvordan Københavns Kommune, By & Havn og Klaus Kastbjerg beskæf-­‐
tiger sig med dette i deres diskursive forståelse af begrebet. I det følgende citat italesætter Klaus Midlertidighed: Industrien er flyttet ud af by-­‐
erne og har efterladt sig tomme bygninger og områder, der skriger efter ny anvendelse. Mid-­‐
lertidige aktiviteter er gået fra at være et un-­‐
dergrundsfænomen til at være et strategisk planlægningsværktøj, der kan påvise ny po-­‐
tentiale for og sætte en udviklingsproces i gang. Kastbjerg de potentialer som er integreret i gen-­‐
anvendelsen for bygninger af industriel karakter. ”Det spændende ved gamle industriejendomme er, hvordan man kan bevare deres sjæl og samtidig bruge dem til noget andet, når den oprindelige ak-­‐
tivitet holder op” (Politiken, 2013b). Kultur-­‐ og oplevelsesplanlægning: Kultur-­‐
planlægning er en forholdsvis ny måde at by-­‐
planlægge på. En ændring der tildeles er kommet på baggrund af den stigende globali-­‐
20 Klaus Kasttbjerg indskriver sig I OPP mellem Københavns Kommune og By & Havns diskurs. ve sin egen dagsorden trumfet igennem. Partner-­‐
skabet mellem Københavns Kommune og By & Han er nødt til at indskrive sig I den eksisterende diskurs, og accepterer de præmisser, som ligger til grund for Papirøens udvikling. Kastbjerg bliver en forankret del af diskursen på forskellige skalaniveauer. Han indskrives I hegemoniet, og vil så vidt muligt, i form af hans egen dagsorden, Havn, producerer og integrerer et innovativt og strategisk element i bypolitikken, og står som en åben og gennemsigtig aktør på scenen. Diskurser forsøger at danne en meningsramme omkring projektet, og derfor giver diskurser for-­‐
skellige betydninger ud fra diskursens genstands-­‐
prøve at præge den diskursive proces, således at hans egen agenda vinder frem. ”Klaus Kastbjerg har stor erfaring med at udvikle gamle havneområ-­‐
der til nye formål” (Politiken, 2013b). Partnerskabet mellem Københavns Kommune og By & Havn er bevidste om Klaus Kastbjerg forretningskompe-­‐
felt. Hvis vi antager at Christiansholm kan anses som en aktør, får diskursen om Papirøen forskelli-­‐
ge betydninger eller bliver modificeret, hvis vi forbinder dem med eksempelvis, midlertidighed, urban governance, vækst og bylivsstrategier etc. Dette begreb kaldes artikulation (Hansen A. D.,
tencer. Den konstruerede bypolitiske arena er kridtet op, som en midlertidig legeplads, hvor Klaus Kast-­‐
bjerg i den forholdsvis korte kontraktperiode, får lov til at anvende Papirøens faciliteter og rammer. Han skal forsøge, at lave en rentabel forretning, og 2005, s. 390). Begrebet kan koges sammen til en sammenføjning af begreber, der danner en ny betydning i et bestemt udsnit af den konstruerede sociale virkelighed. En diskurs optræder som en sammenføjning af bestemte begreber og objekter, og således afgrænses de i et betydningsunivers, med de øvrige interessenter i partnerskabet, finde ud af, i den kommende periode, hvad der fungerer og ikke fungerer af den fysiske planlægning og aktivitet. Flere diskurser er i spil på forskellig ska-­‐
laniveauer. Det er med at have tungen lige i mun-­‐
den, hvis man ikke skal miste fodfæste i det som er forskelligt i forhold til andre diskurser (Hansen A. D., 2005, s. 394). Diskurser beskæftiger sig med materiale og strukturelle forhold, der for-­‐
binder sprog og fysiske rammer, og derigennem bliver meningsdannende (Hansen A. D., 2005, s.
390). Vi kan eksempelvis identificere en strukturel komplekse planlægningsfelt. sammenhæng mellem By & Havns visioner og økonomiske missioner sammen: ” By & Havns visi-­‐
on er, at selskabet skal skabe levende bydele af in-­‐
ternational klasse, som er attraktive at bo og arbejde i” (By & Havn, 2013a), samt: ” Selskabet skal på et forretningsmæssigt grundlag forestå Den midlertidige arealanvendelse af Papirøen, anvendes som et konkret planlægningsværktøj i byudviklingen af Københavns Kommune. Fæno-­‐
menet er et produkt af overgangen fra industri til et postindustrielt videnssamfund. Det centralt udviklingen af selskabets arealer samt forestå hav-­‐
nedrift” (By & Havn, 2013a). I disse to citater fra By & Havns visionsgrundlag, er der flere forskelli-­‐
ge diskurser i spil på forskellig skalaniveauer, som igen kan kædes sammen med projektets overord-­‐
nede problemstilling. beliggende erhvervsområde på Papirøen indgår i diskursen, da de midlertidige aktiviteter, kan bi-­‐
drage til Københavns langsigtede strategiske visi-­‐
on, samt fungere som en strategisk planlægningsmetode i nuet. Der forekommer en positiv diskurs om det innovative planlægnings-­‐
koncept og udviklingspotentiale, hvor By & Havn og Københavns Kommune faciliterer rammerne for et urbant og dynamisk byrum. Klaus Kastbjerg er hentet ind , til at nyfortolke de afindustrialise-­‐
rede tomme bygninger, og skal forsøge at skabe liv og sjæl på Papirøen, samtidig med at han skal ha-­‐
4.5 Analysestrategi
Udgangspunktet for projektet er at få klarlagt hvilke strategiske værktøjer og begreber der skal i brug for at forstå hvorledes Papirøen indskriver sig i diskursen omkring interurban konkurrence. 21 Samt hvordan de tre hovedaktører italesætter denne diskurs. Det er blevet til seks teoretiske 4.6 Opsamling
kernebegreber, der skal ses som projektets teore-­‐
tiske værktøj. I stedet for, at fastlåse os på bestem-­‐
te teoretikere har vi i vores læsning af teorien fokuseret på afklaringen af vores kernebegreber. Begreberne er ikke valgt ud af den blå luft, men det er blevet klart for os, hvilke begreber der skul-­‐
Vi vil gennem diskursive briller, analysere på vo-­‐
res teoretiske kernebegreber i projektet og prøve at komme en forståelse nærmere på hvordan Pa-­‐
pirøen indspiller sig på den komplekse bypolitiske scene i København. I analysen vil vi udfolde vores kernebegreber på skala og globalisering, urban governance, midler-­‐
tidighed, kultur og oplevelser, utopisme og det gode byliv. De skal være vores arbejdsredskaber og anvendes ud fra kapitlets opstillede diskursive rammer. Vi vil lade disse begreber og vores dis-­‐
le i spil jo længere vi er kommet ind i processen af, at forstå vores udvalgte aktører. De er udvalgt for at danne en koalition med det empiriske materia-­‐
le, for derefter at identificere og fremhæve de dagsordner de tre hovedaktører opererer inden-­‐
for. 4.5.1
kursive metode udspille sig i det analytiske dis-­‐
kurs kapitel, hvor vi søger at besvare de spørgsmål, som vi har kastet op i luften. Analytisk fremgangsmåde
Ud fra vores problemformulering ses det, at vi i dette projekt er interesseret i at vide hvordan vores tre hovedaktører forsøger at få Papirøen til at indskrive sig som konkurrenceparameter i den interurbane konkurrence. Det har været med det-­‐
te for øje, at vi har set på vores empiri og teori. Helt konkret har vi ved at gennemlæse og diskute-­‐
re det empiriske materiale, fundet frem til begre-­‐
ber og pointer som vi synes var de mest interessante og brugbar. Vi hiver ikke enkeltvis vores producerede empiri ind og bruger de dis-­‐
kursive begreber til at lave tekstnære analyser. I stedet har vi i vores læsninger brugt begreberne løbende til at skabe – og fremanalysere en forstå-­‐
else for vores teori og empiri. Derfor vil de ord der danner ækvivalenskæderne være en blanding af ord fra vores teori og empiri. Det samme gælder for vores nodalpunkter, nøgleordene i subdiskur-­‐
serne, der også er dannet i en vekselvirkning mel-­‐
lem teori og empiri. Vores empiri består både af interviews med to af vores tre hovedaktører og journalistiske artikler der belyser vores problem-­‐
stilling. Begreberne indskriver sig i diskursen, og at hver enkelt begreb har deres egen dagsorden og stadigvæk er en del af en større enhed. Det gør at vores diskursive analytiske værktøj, med fordel kan anvendes i forhold til vores problemformule-­‐
ring. 22 5 Teoretisk diskursanalyse
5.1 Skala og globalisering
Vi inddrager globalisering, fordi byplanlægning og byudvikling ikke kun bliver til på lokalt plan, men i et spændingsfelt mellem det lokale, nationale og bliver inkorporeret i de daglige praksisser (Kofoed, 2007, s. 154). Skalaer er ikke naturlige niveauer og fikserede enheder, men konstrueres i spændingsfeltet mellem blandt andet strukturelle kræfter og aktørnes handlinger og forestillinger globale (Kofoed, 2007, s. 147). Skala begrebet har de seneste år, fået større betydning som et analy-­‐
tisk redskab, der kan bruges til at klargøre en række urbanpolitiske forandringer, der er knyttet til globaliseringen (Hansen A. L., 2009, s. 212). Lasse Koefoed argumentere for, hvordan man kan (Kofoed, 2007, s. 153). En anden af Koefoeds poin-­‐
ter er at ”geografiske skalaer er produktet af mate-­‐
rielle processer og har virkelige, reelle og synlige konsekvenser” (Kofoed, 2007, s. 153) for vores hverdagsliv og sociale strukturer. Da rumlige ska-­‐
laer bliver til i spændingsfeltet mellem ofte kon-­‐
bruge det analytiske begreb skala, som et alterna-­‐
tiv til globaliseringsdiskussionerne, da skala på-­‐
peger de processer der skaber relationerne mellem det lokale, nationale og globale (Kofoed,
2007, s. 161). Når vi bruger skalabegrebet skal det ikke forstås som, at vi taler om modsætninger for fliktfyldte sociale, politiske og materielle proces-­‐
ser, kan de ikke forstås som forudbestemte og fast forankrede størrelser. Dermed reproduceres de løbende som resultat af disse processers konstan-­‐
te påvirkning (Kofoed, 2007, s. 159). de forskellige skalaniveauer, men at vi derimod forsøger at sammentænke og se relationerne og processerne mellem de forskellige niveauer (Kofoed, 2007, s. 148). Globaliseringsteorierne er gode til at påpege at vi er på vej mod nye sam-­‐
fundsmæssige problemstillinger, men i globalise-­‐
ringsdiskussionen er der en tendens til, at gøre globaliseringen til en naturalisme, altså en alt om-­‐
fattende og uundgåelig proces. Dette kommer til at fremstå som en sandhed, der berettiger bestemte politiske handlinger og kan gøre vores forståelse af rumlige omstruktureringer til ensidige (Kofoed,
2007, s. 147). Ved at inddrage skalabegrebet kan vi skabe en mere dynamisk og nuanceret forståelse af de rumlige forandringer som globaliseringen skaber (Kofoed, 2007, s. 148). 5.2 Skala som analytiskramme
Skala er ikke noget nyt begreb, men har længe været brugt indenfor samfundsvidenskaben. Der er delte meninger om, hvad skalabegrebet dækker over, men en vigtig pointe er at skalaer er foran-­‐
derlige og er socialt konstrueret. Ifølge Koefoed Vi anvender skalabegrebet som et analytiskværk-­‐
tøj samt en fortolkningsramme, frem for en egent-­‐
lig teori. Det bør dog ikke være skalaen der er udgangspunktet for analysen, da den kan fasthol-­‐
de os i en statisk og hierarkisk forståelse, men vi skal have øje for hvordan skalaerne bliver socialt konstrueres gennem sociale, kulturelle og politi-­‐
ske processer (Kofoed, 2007). 5.3 Globaliseringsbetydning
I sin artikel, Globalisering, skala og forandringer i urbanpolitikken beskriver Anders Lund Hansen, hvordan et komplekst politisk samspil af interes-­‐
ser danner fundamentet for den urbanpolitiske dagsorden og dermed også for planlægningen i byerne. Dette komplekse samspil knytter sig ikke kun til det lokale felt, men til interesser og påvirk-­‐
ninger i et spændingsfelt mellem det globale, nati-­‐
onale, lokale, og det kropslige (Kofoed, 2007, s. 147;
Hansen A. L., 2009, s. 211). Lund Hansen eksempli-­‐
ficerer, hvordan fx den regionale byplanlægning i København i stigende grad påvirkes af en under-­‐
budsstorbykonkurrence, via blandt andet storslåe-­‐
de byggeprojekter som Den Sorte Diamant, og det nye Sydhavnen. En storbykonkurrence, hvor man skal vi se skalaer som praktiserede geografier, da både er forankrede i sproget og i handlinger, og de ser en tendens til, at miljømæssige, sociale og enkelte skalaer skabes og opretholdes, fordi de 23 æstetiske standarder underbydes til fordel for, at stå forrest i køen om investorernes gunst (Hansen
udvikling sværmer om en kulturel kreativ oplevel-­‐
sesanstalt, hvor intentionerne om det gode byliv A. L., 2009, s. 209-212) ”Globalisering indtænkes således aktivt ind i forandringerne af det bebyggede miljø, med en øget storbykonkurrence som driv-­‐
kraft. (Hansen A. L., 2000, s. 212). italesættes af Københavns Kommune. Vækst og bylivs idealer smelter sammen og Papirøen bliver et konkurrenceparameter i den interurbane kon-­‐
kurrence hvor vi ser vækst som nodalpunkt for globalisering. Interurban konkurrence mellem byregioner i den vestlige verden, står således højt på beslut-­‐
ningstagernes dagsorden. Inden for både arkitek-­‐
tur, fysisk planlægning, udvikling og urbanpolitik Som tidligere nævnt ligger Papirøen et eminent er der rettet stor fokus på de muligheder og kon-­‐
sekvenser, som globaliseringen skaber. Eksempel-­‐
vis diskuteres den interurbane konkurrence og behovet for at tiltrække kreative talenter, risikoen for segregering indenfor enkelte byer såvel som mellem by og land og oplevelsesøkonomiens vok-­‐
onsniveauet har været hos naboerne (Politiken,
2013b). Her vidner Den Sorte Diamant, Skuespil-­‐
huset og Operaen ikke bare om et højt ambitions-­‐
niveau, men også om et skift i den urbane politik, idet disse bygninger er med til at sætte Køben-­‐
havn på det arkitektoniske og kulturelle verdens-­‐
sende betydning. Alle disse diskussioner danner baggrund for politiske og planlægningsmæssige beslutninger med vidtrækkende udfordringer og konsekvenser. kort og dermed bliver markedsføringsobjekter for København (Hansen A. L., 2009, s. 210). Ambiti-­‐
onsniveauet har været højt og det skal det også være for Christiansholm oplyser Jens Kramer Mikkelsen i en artikel i Politiken den 16. april 2013. sted i Københavns havn. Når man står helt ude ved kajkanten er det ikke svært at se hvordan ambiti-­‐
Byerne spiller en stor rolle i den globaliserede verden. Indenfor byplanlægningen, ses der i sti-­‐
Her italesætter Jens Kramer Mikkelsen, hvilke gende grad diskurser, der centrerer sig om kon-­‐
kurrence mellem byerne. (Jensen O. , 2004, s. 53) ”I den mere og mere globaliserede verden er en stærk og attraktiv storby argumentet for at tiltrække rammer planlægningen af Papirøen er oppe imod når vi ser på den lokale skala. ”I forhold til det globale, hvis det skal være et brand, hvad er det så Kbh. har brug for. Jeg kan ikke sige hvad der skal være på Papirøen for at det bli-­‐
ver et globalt brand. Vi har mange perler, vi har Nyhavn, Amalienborg, vi cykler osv. Hvad mangler investeringer fra andre lande” (Matthiessen, 2010).
Den rette planlægning kan medvirke til at øge storbyernes evne til at tiltrække investeringer og til at skabe de mest mulige attraktive boligområ-­‐
der og byrum (Jensen O. , 2004, s. 53). vi, jeg kan ikke se det. Hvad mangler Kbh. for at være en rigtig storby. Spørgsmålet er om det ville være ærgerligt at der var boliger” (By & Havn
Interview, 2013, s. 4, li. 1-5). Papirøen bliver, af vores tre hovedaktøre, ind-­‐
skrevet i subdiskursen globalisering og skala gen-­‐
nem den sproglige artikulation. Økonomisk tilvækst, planlægning, interurban konkurrence, forskellige skalaer, investeringer, ambitionsniveau er i diskursive termer den ækvivalenskæde der I citatet bliver det globale aspekt italesat af By & Havn. Hvis det der skal være på Papirøen, skal være med at til at brande København, så skal der til at tænkes ud af boksen for at finde frem til hvad danner sig omkring nodalpunktet. Københavns Havns transformationsproces indskriver sig i den interurbane konkurrence hvor Københavns Kommunes strategiske planlægning er en del af den langsigtede strategi i Inderhavnen. kultur-­‐
planlægningen er et strategisk planlægningsværk-­‐
det er København mangler. For som der også bli-­‐
ver sagt i citatet, så har København mange perler og det der skal være på Papirøen skal ikke nød-­‐
vendigvis konkurrere med det eksisterende, men det skal være lige præcis det København mangler for at være en rigtig storby. Hvad det så end er? tøj for de fysiske rammer, hvor Københavns Havns 24 For København vil for eksempel aldrig kunne konkurrere med storbyer som New York og Tokyo globalisering og nodalpunktet lader sig forføre af den gensidige tiltrækningskraft. For os er Christi-­‐
på alle parameter i den interurbane konkurrence, de to metropoler har et helt andet volumen niveau at gøre godt med. Derfor er det måske endnu vig-­‐
tigere, at der bliver brugt god tid på at finde ud af hvad det for nogle parameter en by som Køben-­‐
havn faktisk godt kan konkurrere på. Midlertidig-­‐
anholm en guldgruppe fordi den er mange penge værd. Den har betydning for folk der bor der, folk i København og turisterne. (By & Havn Interview,
2013, s. 2, li. 19-22) Papirøen italesættes som en vare der har be-­‐
tydning for københavnere samt turister. By & Havn er klar over at de ligger inde med en guld-­‐
gruppe, og varen (Papirøen) er som vin. Det er en udsøgt årgang, med druer fra et eksklusivt område der bliver bedre med alderen og prisen går selv heden og kulturplanlægningen bidrager til Papirøens stedsidentitet og tilfører Inderhavnen merværdi, og fungerer som et vigtigt strategisk planlægningselement indtil aktørerne på den ur-­‐
bane scene finder frem til den bedst mulige funk-­‐
tion som Papirøen skal rumme og sætte samme vej. At københavnere og turister får Pa-­‐
pirøen gør Papirøen til en eksklusiv vare og at-­‐
traktiv overfor mulige bejlere. De næste års midlertidighed på Papirøen, giver kommende in-­‐
vestorer muligheder for at se hvorledes at områ-­‐
det kan slå sine folder i fremtiden. København på verdenskortet. Holger Bisgaard er af samme opfattelse: ”…jeg synes at man i Københavns Kommune skulle gå i tænkeboksen og tænke over hvad det er for en funk-­‐
tion man egentlig har brug for. Og også hvad det er for en funktion, hvis byen skal vækstdynamo for hele landet, så er det også vigtigt at tænke sig om. SÅ nu har man fået de grundlæggende faciliteter. På den lokale skala handler det for By & Havn om at køre en rentabel forretning på de grunde de ejer. De tjener deres penge i bund og grund ved at sælge grunde, så de kan finansiere metroen. Ved at København investerer i infrastruktur i form af Metro Ciyringen, der består af 17 kommende sta-­‐
Man har både golfbaner og en koncertsal i interna-­‐
tional klasse. Man har fået skuespilhus og opera. Nu har vi efterhånden fået det som en by af Køben-­‐
havns størrelse skal have. For at overhovedet at være interessant. Så kan man begynde at tænke på, hvad er så det næste skridt? Hvis vi skal op i en hø-­‐
tioner i det centrale København, indskriver City-­‐
ringen sig som parameter i den interurbane konkurrence. Metroen muliggør og forbedrer de gunstige mobilitetsforhold for byens borgere, er-­‐
hvervslivet og turisterne for at bevæge sig i Kø-­‐
benhavn. Her kan der argumenteres for at den jere liga af faciliteter. Det kan man jo tage ned til Hamborg og skæve til dem. Som jo arbejder meget med faciliteter og begynde at tænke på, om man skal have et medie og et bibliotekshus her i byen. Som en lidt større og lidt højere interesse og i sær-­‐
delshed også internationalt. Eksempel Reem Kool-­‐
lokale og nationale skala bliver konstrueret igen-­‐
nem By & Havns handlinger og forestillinger. Stjernearkitekter og præstige byggeri er blevet en måde for byer at brande sig på og skabe mulighed for tilgang af vækst, der derved forøger kapitalen. Konkurrencen mellem byerne på både regionalt plan og globalt plan kommer til udtryk i profilerings-­‐ og vækststrategier. København er has biblioteket i Seattle. Men det kunne jo godt være at det var noget i den dur at man skulle tænke på, for at komme et niveau højere op. Og blive mere konkurrence dygtig som by” (Bisgaard Interview,
2013, s. 5, li. 2-16). landets økonomiske motor. København investerer hastigt i videnssamfundets infrastruktur, men ifølge artiklen København rasler ned i byhierakiet af professor i geografi Christian Wichmann Mat-­‐
thiessen fra Berlingske Tidende, risikerer Køben-­‐
havn at sagte bagud i den interurbane Papirøen er en vigtig brik i det strategiske bypo-­‐
litiske spil i den interurbane konkurrence. Bis-­‐
gaard iscenesætter Papirøen som den manglende brik, til at kunne bringe København til tops i feltet af det globale hav af potente udfordrer. Diskursen interurban konkurrence udfordrer subdiskursen konkurrence, da investeringerne på infrastruk-­‐
25 turområdet ikke følger med teknologier og de omkringliggende konkurrerende byer. Det kan trit med konkurrerende byer. Det er ikke kun i forhold til det bebyggende miljø, at der er konkur-­‐
have en indflydelse, hvis ikke de teknologiske mo-­‐
biliteter er tilstrækkelige, så kan København i værste fald gå glip af de virksomheder, som i ste-­‐
det vælger at bosætte sig i Stockholm, Hamborg, Oslo, Göteborg eksempelvis. Den globale økonomi hænger ligeledes nøje sammen med opkoblingen rence mellem byerne. København blev i 2008 kå-­‐
ret til Verdens bedste by og har i Metropol for mennesker udarbejdet en strategi med konkrete mål for at udvikle det gode konkurrence dygtige byliv: ”Et mangfoldigt byliv er et rigtig godt kort på hån-­‐
til lufthavne og internettets grundstruktur. Kø-­‐
benhavn har efterhånden fået en lufthavn i inter-­‐
nationalt format, men der er stadig plads til forbedringer, hvis København skal gøre sig for-­‐
håbninger om at være en konkurrencedygtig me-­‐
tropol. Havnetunnelen nævnes som en investering den i konkurrencen med andre storbyer. det til-­‐
trækker turister, kreative mennesker og virksomheder. det giver økonomisk tilvækst og ska-­‐
ber et positivt billede af såvel byen som erhvervs-­‐ og kulturliv” (Københavns Kommune, 2009a, s. 5). København er altså indskrevet i den interurba-­‐
der giver genklang og tilgodeser erhvervslivet, men stemmer derimod ikke overens med Køben-­‐
havn som verdens bedste cykelby prædikatet. ne konkurrence. Koden til den interurbane kon-­‐
kurrence er vækst. Vækst er globaliseringens nodalpunkt. For uden vækst får København svært ved at klare sig, ikke bare på den globale skala, men også på den lokale og nationale skala. Det kom også til udtryk i vores interview med Stine Hviid Jensen fra By & Havn: ”For os er Christian-­‐
holm en guldgruppe fordi den er mange penge Ligeledes kunne København gøre sig konkurren-­‐
cedygtig i netværksteknologi, og have et bedre udbud af frit tilgængelig wifi. Det ville skabe nogle attraktive bymiljøer, som ville tiltrække de res-­‐
sourcestærke borgere, og ligeledes holde på de eksisterende beboere, samt virksomheder. Desto bedre faciliteter, desto bedre dynamiske attrakti-­‐
ve bymiljøer kan man skabe, som kan være et vig-­‐
tigt led i den interurbane konkurrence. Men der er værd. Den har betydning for folk der bor der, folk i København og turisterne. Det skal vi finde ud af hvad vi skal med” (By & Havn Interview, 2013, s. 2,
li. 19-23). et dusin faktorer som har en diskursiv påvirkning på kampen om at tiltrække investorer, turister borger etc. (Landry, 2006; Florida, 2005)
Virkningen af profilerings-­‐ og vækststrategierne er dog ikke uproblematiske da de medfører både sociale og økonomiske omkostninger, desuden er det mere eller mindre de samme strategier alle tager i brug, så de konkurrencemæssige fordele byerne stræber efter, virker som en usikker ge-­‐
vinst (Jensen O. , 2004, s. 54). ”Således taler Harvey om, at der ofte er en ulige byttehandel på spil, når de store byudviklingsprojekter er afhængige af of-­‐
Figure 9 Inderhavnsbroen under opførelse
Den interurbane konkurrence er blevet et knude-­‐
punkt i den globale økonomi og det vidner hele udviklingen af Københavns Inderhavn også om. De nye broer der skal binde København mere sam-­‐
men er ikke bare en velment gave fra A.P. Møller fentlige investeringer til sikring af private gevin-­‐
ster. Et byfænomen der går under betegnelsen “feeding the down-­‐ town monster“ (Harvey 2000, s.
141 i Jensen O. , 2004, s. 54). Fonden, men i lige så høj grad en del af et strate-­‐
gisk spil, der handler om at komme på verdens-­‐
kortet og blive anerkendt. Men, der er altid et men Den interurbane konkurrence er blevet skærpet de senere år, og det er vigtigt for storbyerne, at markere sig på forskellige områder for at holde 26 i den positive fortælling om Københavns trans-­‐
formationsproces og gunstige position i den inter-­‐
nogle vækst-­‐ og planstrategier ligesom det er set blive gjort i silicon valley. Vi ser allerede medici-­‐
urbane konkurrence. nalindustri-­‐klyngen Medicon Valley (Øresundsre-­‐
gion) og miljøteknologi-­‐klyngen Copenhagen Cleantech Cluster (Regionhovedstaden) markerer sig på verdensplanen. ”Klynger spiller en vigtig rolle som driver for vækst og innovation lokalt, re-­‐
gionalt og nationalt. Klyngeorganisationer kan ”Det er imidlertid problematisk, at Stockholm oftere løber af med gevinsterne end København. Stock-­‐
holm er centret i den største nordiske økonomi, den svenske, og landet rummer mange flere store og internationalt set tunge virksomheder end Køben-­‐
hjælpe virksomheder til hurtigere at skabe innova-­‐
tioner og kommercielle succeser og kan etablere nyskabende offentlige-­‐private samarbejder, der kan bidrage med innovative løsninger på samfundets udfordringer” (Ministeriet for forskning, innovation
og videregående Uddannelser, 2013). Dette ’dystre’ havn” (Matthiessen, 2010). Københavns position på internationale rangli-­‐
ster er truet. Dette ses også i publikationen Grøn vækst og livskvalitet, der udspringer af Køben-­‐
havns Kommuneplanstrategi 2011. Her står der: ”Københavns anden store udfordring er derfor, at byens konkurrenceevne er under pres. Det truer velfærden i København og ultimativt i hele landet” scenarie som vi har ridset op, er et wake-­‐up call til Københavns Kommune, for at vise at vi har en forståelse for dette komplekse fænomen, som Kø-­‐
benhavns Kommune skal forholde sig til. (Københavns Kommune, 2011b, s. 11). Der er man-­‐
ge sunkne skibe der ligger til grunde for dette virkelighedsnære postulat. Den globale økonomi-­‐
ske krise hænger stadig som en tung røgsky rundt om voldene. Danmark har et forholdsvis høj stats-­‐
gæld, et højt skattetryk, som ikke ligefrem er pa-­‐
5.4 Urban governance
Vi anvender begrebet governance da de tre bølger, som nævnt i det historiske kapitel, danner gro-­‐
bund for nye politiske tiltag. Endvidere præges de af nye former for netværk og koalitioner, der med det blotte øje, adskiller sig fra den tidligere plan-­‐
rameter, som indbyder til kommende store virksomheder at slå sig ned i den danske hoved-­‐
stad. Hvis vi inddrager Stockholm i ligningen, kø-­‐
rer de en aggressiv markedsføring, hvor de brander sig som: Stockholm – the Capital of Scan-­‐
dinavia. Stockholm har en større økonomi, og de lægnings topstyring. Eva Sørensen, professor ved Institut for Samfund og Globalisering og Jacob Torfing, professor i politik og institutioner, be-­‐
skriver i bogen Netværksstyring: Fra Government til Governance, imidlertid ikke dette skift som en fortrængning af de gamle styringsformer: ”De tra-­‐
er mere internationalt orienterede og indbyder til store virksomheder, hvorimod i København, har vi en større sammensætning af mange små og mel-­‐
lemstore virksomheder. Rammebetingelserne er stort set ens, så der er hård global konkurrence for at vinde investorernes, turisternes og borger-­‐
ditionelle former for government og de nye former for governance lever side om side” (Sørensen &
Torfing, 2005, s. 13). Governance skal derimod ses som en kritik af den traditionelle opfattelse af den parlamentariske styringskæde, og synliggør de styringsnetværk der er vidt forgrenet. Stat og nes gunst i den globale storbykonkurrence (OECD, 2003). Nogle af de udfordringer som kunne bane vejen for at forhindre at København mister terræn, kun-­‐
ne være den omdiskuterede havnetunnel, eller markedsføre sig på bæredygtig byudvikling, hvor kommune bliver ikke udhulet, men der sker der-­‐
imod et monopolbrud på det administrative sy-­‐
stems politiske styring (Sørensen & Torfing, 2005,
s. 21). Governance er et diffust begreb. Der kan hentydes til corporate, good og global governance, med hver deres særegne betydning. I teori om København er ved at opbygge sit image som CO2-­‐
neutral. De bør standse byspredning og satse på koncentration og fortætning. Det kunne ligeledes være fordelagtigt at tænke i klyngestrategier (OECD, 2003). København kunne bygge videre på offentlig administration og i vores projekt, vil governance referere til det Sørensen og Torfing 27 beskriver som en reference til ”den aktuelle re-­‐
formbølge i den offentlige sektor, der sigter på at parat i Københavns Kommune, bærer præg af en forskydning mod en forhandlingsstruktur: Relati-­‐
øge anvendelsen af offentlige aktieselskaber, priva-­‐
tiseringer, udliciteringer, brugerbetaling, kontrakt-­‐
styring, partnerskaber, brugerbestyrelser osv.” (Sørensen & Torfing, 2005, s. 22). Når vi i projektet omtaler begrebet governance, fortolker vi dermed som et overordnet paraplybegreb for dette nye oner der før har været præget af et vertikalt hie-­‐
rarkisk system (og den magtstruktur der er indlejret heri), bliver i dag styret uden klare hie-­‐
rarkiske relationer og grænser mellem beslut-­‐
ningscentre og aktører (Sehested, 2002, s. 397). ”(…) Københavns Kommune vil indgå et samarbejde paradigme indenfor planlægning og styring (Sørensen & Torfing, 2005, s. 22). Governance oversættes ofte i en dansk kontekst som synonym for styring, men i en bestemt form, der ”...indikerer en ny styringsproces og nye organiseringsformer til at styre den kollektive handlen i samfundet.” med både developere, grundejere, ejendomsselska-­‐
ber m.v. og kreative virksomheder og iværksættere. Partnerskabet skal i første omgang formidle er-­‐
hvervslejemål” (Københavns Kommune, 2009a, s.
22). De fragmenterede netværksbaserede fora og (Sehested, 2002, s. 46). afhængighedsforhold kommer til udtryk gennem samarbejdet mellem By & havn og Klaus Kast-­‐
Papirøen. By & Havn, Københavns Kommune og Klaus Kastbjerg. Instruktør Jens Kramer Mikkel-­‐
sen publicerer næste års kommende bestsel-­‐
ler/perle på den verdensberømte filmfestival i Cannes. Prominente navne har indtaget hovedak-­‐
tør rollerne i den kommende perle, Papirøen. Den kritiske masse venter i spænding på at Jens Kra-­‐
bjerg. De nære relationer mellem aktørerne be-­‐
skrives som et naturligt valg, og Klaus Kastbjerg indskriver sig i subdiskursen og relationerne mel-­‐
lem By & Havn, Københavns Kommune. ””Vi har arbejdet sammen med ham i mange år, og hans synspunkter om byudvikling og bevaring flug-­‐
mer løfter sløret for traileren. ter godt med det, vi ønsker”, siger Jens Kramer Mik-­‐
kelsen” (Politiken, 2013b). Aktørerne er tidligere samarbejdspartnere og de deler fordelagtigt samme visioner i forbindelse med byudvikling kan betegnes som et gyldent håndtryk og er et udtryk for kvalitet og bæredygtig byudvikling som både ”Og hvad så? Hvad skal der nu ske med Christians-­‐
holm -­‐ som Jens Kramer Mikkelsen kalder »kronju-­‐
velen«? Både i forhold til By & Havns portefølje af grunde og ejendomme langs havnen, men så sande-­‐
lig også i den forstand, at der ikke findes en eneste grund i hele København med en mere attraktiv be-­‐
liggenhed” (Politiken, 2013b). skaber dynamisk levende byliv samt influeres af vækststrategier, må betegnes som OPP værende en succes. En ting er sikkert og vist. Planlægningen af Pa-­‐
pirøen kommer til at foregå i spændingsfeltet mel-­‐
lem de tre præsenterede aktører i projektet. Plottet er en autentisk diskursiv thriller hvor be-­‐
grebet governance spiller en birolle eller subdis-­‐
kurs for at pille metaforen til pindebrænde i forhold til projektets problemformulering. Ofte diskuteres governance i sammenhæng med netværk. Betegnelsen styringsnetværk rummer en forestilling om, at styring i dag foregår i netværk. Figur 10: OPP model (Konkurrence- og forbrugerstyrelsen)
Disse netværk er karakteriseret ved at bestå af til dels fragmenterede, men samtidig også afhængige, aktører i konkrete forhandlingsspil (Sørensen &
Torfing, 2005, s. 22). Det politiske kommunale ap-­‐
Modellen illustrerer de smidigheder og fordele man gainer ved at inkorporere OPP i byplanlæg-­‐
ningsfelten. Konkurrence-­‐ og forbrugerstyrelsen italesætter de positive aspekter ved OPP. De itale-­‐
sættes som en attraktiv mulighed for en offentlig 28 myndighed at gennemføre større projekter ved hjælp af OPP. Økonomi, kvalitet, bæredygtighed, redskaber betegnes som ækvivalenskæden i nodalpunktet OPP. tidsrammer, budget, fokus på funktioner frem for processer samt et større grundlæggende kriteri-­‐
um for at projektet kan betegnes som en succes
(Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, 2013). ”At Københavns Kommune kan ikke gøre det alene. Det er kun muligt hvis offentlige og private investe-­‐
ringer i byudviklingen spiller sammen og skaber synergi” (Københavns Kommune, 2012a, forord). OPP udspringer af governance begrebet, og er en vigtig medspiller på den københavnske byplan-­‐
I forordet til Københavns Kommuneplan 2011 beskriver overborgmester Frank Jensen de udfor-­‐
dringer som København står overfor. Kommunen skal sikre et regionalt og nationalt samarbejde, lægningsmodel. Papirøens aktører i projektet ita-­‐
lesætter partnerskabet imellem dem. København indgår et tæt samarbejde med Malmø, hvor klyngestrategier er vejen frem, for at Køben-­‐
havn-­‐Malmø alliancen kan være drivkraften for vækst og opfylde visionerne for Skandinaviens største metropol, som kan agerer i den interurba-­‐
ne konkurrence. Frank Jensens figurerer som tale-­‐
Københavns Kommune fremstiller fortællingen nodalpunktet partnerskabet i kommuneplanen. Subdiskursen bliver sat i spil. Partnerskabets for-­‐
mål består i at finde innovative løsninger på ud-­‐
fordringer i byudviklingen. Hvis vi bringer Papirøen i spil ud fra denne subdiskurs, vil den innovative løsningsmodel gennem OPP være det midlertidige planlægningsincitament. rør for Københavns Kommunes vækststrategier i kommuneplanen fra 2011. Diskursen om at Pa-­‐
pirøen skal indgå i den interurbane konkurrence, er en del af en enhed. Papirøen indskriver sig i den transformationsproces som Københavnshavn gennemgår. Papirøen og organet Københavns ”Formålet med partnerskaberne er først og frem-­‐
mest at finde innovative løsninger på konkrete ud-­‐
fordringer i byudviklingen. Det kan ske ved at koble viden på tværs af offentlige og private virksomhe-­‐
der. På den måde bliver partnerskaberne sammen-­‐
sat af dem, der kan byde på noget og levere en del af løsningen” (Københavns Kommune, 2009b, s. 19). OPP bidrager til kreativitet, vækst, innovative løs-­‐
Kommune kan ikke gøre dette alene. Det er en bred vifte af tiltag, der skal gøre København kon-­‐
kurrence dygtig i en global kontekst. Man higer nærmest efter vejret, når man gennemlæser de spredehagl af tiltag som Københavns Kommune ønsker at implementerer i den fysiske planlæg-­‐
ningsstrategier, livskvalitet samt mangfoldighed. ”Vi vil gå i dialog med grundejere og erhvervsliv om, hvordan vi skaber gode rammer for bylivet. det har alle fordel af. høj kvalitet, offentlig tilgængelig-­‐
hed til privatejede byrum og åbne og aktive stue-­‐
etager er vigtige forudsætninger for et ning. ”Kommuneplan 2011 vil skabe økonomisk vækst i hele Øresunds-­‐ regionen samtidig med at København fastholdes som en god by at leve i og besøge”. ”Vi vil investere i københavnernes livskvalitet”. velfungerende byliv” (Københavns
2009b, s. 14). ”Vi skal vokse på et bæredygtigt grundlag”. ”Vi vil fokusere udviklingen, så der kommer mest byudvikling for pengene” (Københavns Kommune,
2012a, forord). Kommune,
Hvis vi kæder partnerskaber og interurban kon-­‐
Frank Jensen italesætter Københavns Kommunes strategiske visioner med udviklingen af Køben-­‐
havn. Nøglen til skattekisten åbnes gennem OPP. kurrence sammen, er der flere iøjefaldende byg-­‐
geprojekter på den københavnske urbane scene som giver genklang og markerer byen internatio-­‐
nalt. Bryghusprojektet og Den Blå Planet er reali-­‐
seret gennem partnerskaber (Realdania, 2013), og Livskvalitet, vækst, byudvikling, bæredygtig itale-­‐
sættes som redskaber og et gensidigt afhængig-­‐
hedsforhold til OPP. I diskursive termer kan disse disse projekter understreger diversiteten og sam-­‐
arbejdet i Københavns Kommune og hvor langt vi kan nå ved hjælp af samarbejde. Disse dyder itale-­‐
29 sætter Københavns Kommune, og subdiskursen bliver en realitet.
havns Kommune »etablerer et plangrundlag«, som kan være færdigt ved udgangen af 2017”(Politiken,
”Det er også lykkes, at skabe attraktive omgivelser for Københavnerne, der har fået nye havnebade og en ny strandpark på Amager. Det er investeringer som Københavnerne har taget til sig, ligesom det er med til at markere byen internationalt. Københavns internationale profil styrkes yderligere i de kom-­‐
2013b). Skyggen på Papirøen flytter sig i takt med at jordens elliptiske bane kredser om solen. Køben-­‐
havns Kommune ånder By & Havn i nakken og det kan være svært at udrede de åbne og skjulte magt-­‐
forhold med de to aktører. Nodalpunktet og ækvi-­‐
valenskædens løse bindinger gør at By & Havn samt Københavns Kommune smelter sammen i et mende år” (Københavns Kommune, 2009b, s. 1). Papirøen er en del af dette partnerskab. Vores aktører går ydmygt til værks uden de store gesti-­‐
kulationer, med dansk jantelov i mente, er vi sikre på at subdiskursen governance og nodalpunktet OPP, er med til at sikre at Papirøen går en lys dualistisk governance OPP netværk hvor de gen-­‐
sidigt påvirker hinanden. By & Havn agerer som en konventionel privat virksomhed og som grund-­‐
ejer kan de egenrådigt bestemme hvad der skal ske med Papirøen. Men i og med at Københavns Kommune sidder på aktiemajoriteten i By & Havn, fremtid i møde. Torfing og Sørensen skriver således: ”... aktørerne (spiller, red.) sammen og påvirker hinanden gen-­‐
nem forhandlinger, der enten har form af interesse-­‐
baserede forhandlinger, hvor alle parter giver og tager, eller af konsensussøgende diskussioner, der bliver de en vigtig aktør i beslutningsarenaen, når det drejer sig af salg af byggegrunde. By & Havn skal agerer under de planmæssige rammebetin-­‐
gelser ud fra lokalplanen, og hvis den fysiske plan-­‐
lægning skal ændres i lokalplanen, inddrager Københavns Kommune By & Havn samt eventuel-­‐
forsøger at konstruere et fælles grundlag og en fælles målsætning med forhandlingerne. Forhand-­‐
lingerne præges at alle mulige former for åbenlys og skjult magtudøvelse og vil derfor sjældent føre til fuld enighed.” (Sørensen & Torfing, 2005, s. 17). le relevante investorer, som var det hvilket som helst andet byggeprojekt. OPP er et nyttigt red-­‐
skab i forbindelse med den midlertidige planlæg-­‐
ning af Papirøen og de etablerede partnerskaber gør alliancen konkurrencedygtig når de træder ind i den afgørende fase af beslutningsarenaen. Det ved vi faktisk ikke? Vi knytter en perle til ækvivalenskæden, forhandling. Jens Kramer Mik-­‐
kelsen slår fast med syvtommersøm, at der er en Partnerskabet kan give en tiltro til kommende investorer på projektet, uanset hvilken drejning projektet vil tage. Vi analyserer os frem til dette, set ud fra en historisk kontekst, og hvor inter-­‐
viewet med Bisgaard understreger at partnerska-­‐
bet mellem By & Havn og Københavns Kommune forhandling i gang mellem de tre aktører. Hvis vi tager de teoretiske briller på, kan vi udlede at ak-­‐
tørerne konstruerer en fælles målsætning, hvor de tre aktører har interesse i den fremtidige udvik-­‐
ling af Papirøen. Vækst, byliv, visioner, forhand-­‐
ling, netværk, governance udøvet politik i skyggen giver merværdi og tryghed i form af alliancen og de fælles visioner. af government er ækvivalenser som søger at på-­‐
virke subdiskursen og partnerskabet. Stine Hviid Jensen projektleder i bylivsafdelingen i By & Havn italesætter nodalpunktet OPP. ”det handler i bund og grund om at man finder den bed-­‐
ste fælles beslutning. Som bliver udmøntet i lokal-­‐
”Men hvad så, når den nuværende lejekontrakt ud-­‐
løber om små fem år? I hvilket smykkeskrin skal kronjuvelen så ligge? »Det ved vi faktisk ikke«, siger Jens Kramer Mikkelsen. »Men det har vi nu god tid planen, efter følgende hvis noget skal laves om som kan man lave et tillæg til lokalplanen eller udvik-­‐
lingsaftaler som er særlige aftaler der ligger sig mellem By & Havn og kommunen” (By & Havn
Interview, 2013, s. 3, li. 16-19). OPP kan betegnes til at finde ud af«. Så parallelt med, at Klaus Kast-­‐
bjerg går i gang med at udvikle og aktivere de cirka 15.000 etagemeter, han har lejet, indledes en pro-­‐
ces, hvor By & Havn i tæt samarbejde med Køben-­‐
30 som et smidigt planlægningsværktøj og man går ikke galt i byen, hvis man beskriver det som com-­‐
strategisk planlægnings instrument, hvor Køben-­‐
havns Kommune agerer som dirigent, med byens mon knowledge. Da vi spørger indtil partnerska-­‐
bet mellem By & Havn og Københavns Kommune og de magtforhold der florerer mellem linjerne svar Stine Hviid Jensen således. afindustrialiserede byggegrunde som et symfoni-­‐
orkester. Midlertidighed er blevet en integreret del af planlægningsjargonen. Det er forankret i planstrategier under Københavns Kommunes vi-­‐
sioner og mål for bylivet, som er inkorporeret i den officielle bylivsstrategi. Det er blevet en fast-­‐
”Der er ikke noget ureelt samarbejde imellem os. Der forgår nogle forhandlinger imellem. Når vores tømret del af Københavns Kommunes planstrate-­‐
gier og begrebet vinder frem i popularitets målingerne på den kommunale agenda. Køben-­‐
havns Kommunes anvender midlertidige anven-­‐
delser som en strategisk planlægningsstrategi og flettes ind i kulturplanlægningen. Københavns planlægnings afdeling skal udvikle en lokalplan så hyrer vi rådgivere som så udvikler et helt konkret projekt til det givne område. Og så mødes alle de forskellige og så diskutere man” (By & Havn
Interview, 2013, s. 3, li. 9-12). Bisgaard lukker ballet og italesætter nødven-­‐
Kommune anvender midlertidighed som et plan-­‐
lægningsværktøj, da det driver af kapitalakkumu-­‐
lering samt fordrer det det gode byliv. digheden af OPP. Bisgaard italesætter By & Havns rolle i balladen om Papirøen. Bisgaard er gover-­‐
nance i og med at hans rolle som tidligere plan-­‐
chef er fokuseret på de økonomiske perspektiver og de positiver aspekter som OPP fører med sig. Vækst, byliv, kvalitet, velfærd udøvet i et fora fra government til governance, hvor der er spor af dualistiske afhængigheder.
”De midlertidige anvendelser har en bred effekt på byudviklingen, hvilket synliggøres i rapporten, hvor anvendelsernes effekt på byliv, byomdannelse, kvar-­‐
ter-­‐ udvikling og byudvikling af nye byområder” (Københavns Kommune, 2012b, s. 3).
Holger Bisgaard ”Det er jo selvfølgelig også en nød-­‐
vendighed. For det er jo Københavns Kommune som der har planmyndigheden. Og det er jo helt vildt vigtigt, at også By & Havn og kommunen spiller sammen. Kommunen har selvfølgelig et bredere ansvar. En ting er at de er planmyndigheden, men Papirøens afindustrialiserede bygninger er udlejet til Klaus Kastbjerg frem til udgangen af år 2017. ”Klaus Kastbjerg har stor erfaring med at udvikle gamle havneområder til nye formål. Gennem mere end 30 år har han opkøbt gamle industriejendom-­‐
me og forandret dem til boliger og nye former for erhverv” (Politiken, 2013b). de skal også faciliterer borgerne og erhvervslivet. Hvor By & Havn har et økonomisk incitament. Næ-­‐
sten udelukkende. Der står nok også noget med i loven hvad By & Havn skal til gode se. Men det er underordnet i forhold til deres primære formål, og det er at tjene penge til metroen” (Bisgaard
Derved bliver Klaus Kastbjerg en vigtig spiller i By & Havn’ strategiske byudviklingsspil. Han skal indskrive sig under Københavns Kommunes præmisser i form af planloven, samt agere under lejekontrakten fra By & Havn (hvilket vi ikke måt-­‐
Interview, 2013, s. 7, li. 8-15).
te se skyggen af). I de kommende år er det Klaus Kastbjerg der skal facilitere rammerne for det midlertidige brug af Papirøens arealer. Han er tiltænkt en hovedrolle i at tilføre Papirøen en form for københavnsk stedsidentitet samt at tilføre grunden merværdi. 5.5 Midlertidighed
”De midlertidige anvendelser af byens rum og byg-­‐
ninger kan spænde fra timer til år, kriteriet er blot, at der er tale om en tilstand, der som udgangspunkt er tidsmæssigt afgrænset” (Københavns Kommune,
2012b, s. 2). således deninerer Københavns Kom-­‐
munes med CBD i spidsen rammerne for midlerti-­‐
dighed. Midlertidighed implementeres som et Kastbjerg indskriver sig dermed i den midlertidige subdiskurs, for at By & Havn og Københavns Kommune kan bruge midlertidighed som strate-­‐
31 gisk værktøj til udvikling af byrummet på Papirø-­‐
en. kan udvikle sig til noget som er værd at beholde. Som også for os er værd at investere i” (By & Havn
”Nogle af bygningerne vil blive stående, andre vil blive revet ned. Og hvilke funktioner der skal være her det finder vi blandt andet ud af ved at se på, hvordan det går med de aktiviteter, som nu vil leje sig ind. Noget kan leve videre, andet kan ikke” (Politiken, 2013b). Bisgaard fortsætter i en positiv Interview, 2013, s. 2, li. 38-40). Dermed italesætter By & Havn subdiskursen og tydeliggøre at midlertidighedsbegrebet kan blive brugt som et strategiskværktøj i udviklingen af Papirøen. Københavns Kommune italesætter be-­‐
tydningen af midlertidig planlægning og de positi-­‐
ve effekter som midlertidighed som planlægnings-­‐
værktøj fører med sig. tone om anvendelsen af midlertidighed som plan-­‐
lægningsstrategi. Bisgaard italesætter midlerti-­‐
dighed og kommer ligeledes med et utopisk tanke som han knytter til midlertidigheden. ”Man taler om vidensbyen som en afløser for indu-­‐
stribyen, og nye temaer i byudviklingen er en natur-­‐
lig konsekvens heraf. De menneskelige ressourcer er blevet et afgørende konkurrenceparameter i den globale stor-­‐ bykonkurrence, og blandt andet derfor er det vigtigt, at byen er i stand til at tiltrække og ”Der har været en lang række af eksempler på mid-­‐
lertidig benyttelse. Og det synes jeg, jo også at hvis man på et tidspunkt også kunne prøve at benytte den grund midlertidigt. Så vil det jo også være godt at prøve noget af. Altså man kan jo også tænke sig, at dette land havde brug for et nyt kunstmuseum til nogle af vores store nuværende danske kunstnere. Hvor man for alvor fik et moderne kunstmuseum på fastholde vidensmedarbejdere. For vidensbyen er det ligeledes vigtigt, at der er et kreativt og innova-­‐
tivt vækstlag, der kan generere ny viden og gode idéer til gavn for byens erhvervsliv, og disse op-­‐
mærksomhedspunkter aflæses da også direkte af de aktuelle udviklingsstrategier i kommunen” havnefronten” (Bisgaard Interview, 2013, s. 6, li. 38). Grundejerne By & Havn og Københavns Kom-­‐
(Københavns Kommune, 2012b, s. 4). mune kan gennem partnerskabet med Klaus Kast-­‐
bjerg re-­‐modernisere Papirøens faciliteter og prøve forskellige projekter af i differentieret skala. De kan herefter omskrive lokalplanen, hvis der er et projekt som passer ind i forhold til de faciliteter Det midlertidige bruges som den relationsskaben-­‐
de rumlige aktør, der forbinder det sociale liv med en gradvis udarbejdelse af den fysiske planlæg-­‐
ning. Det midlertidige rum, bruges som katalysa-­‐
tor til at starte omdannelsen og udviklingen af som Papirøen skal indeholde efter lejekontrakten ebber ud. Midlertidig planlægning tilgodeser de kreative sjæle der kommer med innovative ind-­‐
spark og kan bidrage til Papirøens stedsidentitet. området. Det midlertidige byrum skal tiltrække brugere, som giver rummet værdi (økonomisk, kulturelt og socialt), således at udviklingspoten-­‐
tialet får lov til at udfolde sig (Pløger, 2008;
Jørgensen P. S., 2008). Værdiforøgelsen kommer ifølge Lilliendahl Larsen flere aktører til gode, da ”Det spændende ved gamle industriejendomme er, hvordan man kan bevare deres sjæl og samtidig bruge dem til noget andet Klaus Kastbjerg, ejen-­‐
domsudvikler” (Politiken, 2013b). By & Havn itale-­‐
sætter betydningen af midlertidighed. Papirøens midlertidige aktivitet kan biddrage til stedsidenti-­‐
tet og hvis der er merværdi i de midlertidige in-­‐
stallationer ser By & Havn incitament til at den både berører politikere, beboere, grundejere og forretningsfolk (Larsen J. L., 2012, s. 162). Derudover giver det et råderum for kreative sjæle, der kan leje sig ind midlertidigt. ”blandt andet at man får adgang til lav husleje. Og man får mulighed for at samarbejde med en masse andre projektmagere der er der for tilsvarende” (Andersen
& Toft-Jensen, 2012). Den lave husleje og mulighe-­‐
investere i projektet. ”Vi (By & Havn) er ikke kommet dertil endnu, der udnytter vi chancen og bruger den (Papirøen) til et midlertidigt formål, det kan være den (Papirøen) den for at samarbejde med tilsvarende kreative 32 sjæle være sparingspartnere for hinanden, er et led i kæden til at tiltrække de ressourcestærke diskursen omkring at gøre sig bemærket på det interurbane konkurrence parameter. ”Der er flere kreative borgere samt investorer til et givent om-­‐
råde. forskellige interesser på spil -­‐ der er byens strategi-­‐
ske overvejelser i forhold til den globale storby-­‐ konkurrence, der er de kreative aktørers behov for billige og interessante steder til at udfolde deres aktiviteter og der er developernes interesse i at generere merværdi til deres investeringer”
Henri Lefebvre beskriver det midlertidige byrum. ”Et eksisterende rum kan udleve sit oprindelige formål og den eksistensberettigelse, der bestemmer dets former, funktioner og strukturerer; det kan (Københavns Kommune, 2012b, s. 5).
således så at sige blive ledigt og modtageligt for fordrejning, gentilegnelse og bragt i en anvendelse ganske anderledes end den oprindelige (…) For-­‐
drejning og gentilegnelse af rum er af stor betyd-­‐
ning, for de lærer os meget om produktionen af nye rum” (Larsen J. L., 2012, s. 148). Begrebet midler-­‐
Midlertidigt brug kan sætte gang i en længereva-­‐
rende proces, der sammenlagt former og skaber et byrums identitet. Forskellen på det midlertidige og det permanente byrum defineres derfor ikke i begrænsningen af tid og ressourcer, men snarere i tidighed er de senere år blevet et nøgleord i by-­‐
planlægningen, både i ind og udland. Midlertidige ibrugtagninger af især gamle ubenyttede industri-­‐
grunde og bygninger til alskens miljø-­‐ og socialpo-­‐
litiske tiltag vinder til stadighed frem. Tidsbegrænsede benyttelse af byggetomter og de muligheder der skabes af midlertidigt brug (Pløger, 2008). Københavns Kommune er i skrivende stund ved at opføre de nye inderhavnsbroer, hvilket indskriver sig i den transformationsproces, som Københavns havn gennemgår i disse år (Københavns Kommune, 2013f). Københavns Havn vil opblomstre til en række sprudlende rekreative forladte bygninger, til blandt andet kreative og kulturelle udfoldelser, er tilmed blevet en del af Københavns Kommunes officielle bylivsstrategi (Københavns Kommune, 2012b). Her bliver det mangfoldige byliv, som brugen af midlertidige byrum påstås at styrke, fremhævet som et vigtigt oaser og byrum, og Papirøen vil indskrive sig i den igangværende havneforvandlings-­‐diskurs (Ingeniøren, 2013). Midlertidige byrum som in-­‐
strument for byplanlægnings-­‐strategi synliggøres af Københavns Kommune i de seneste år. Følgen-­‐
de citat eksemplificerer denne strategi: ”Køben-­‐
parameter i forhold til mange af kommunens mål-­‐
sætninger. Målsætninger som passer godt overens med By & Havns vision: ”By & Havn skal skabe levende bydele af international klasse, som er at-­‐
traktive at bo og arbejde i, og som også er spæn-­‐
dende at besøge” (By & Havn, 2013a). ”Vi vil prøve havn skal være en metropol for mennesker og en dynamisk by, der kan skabe attraktive rammer for vækst, viden og innovation ved blandt andet at give plads til kreative virksomheder” (Københavns
Kommune, 2012b, s. 3). Midlertidig byudvikling rummer gode muligheder for at understøtte disse at se, hvor meget liv vi kan skabe i de eksisterende haller i de fire-­‐femår, lejeaftalen løber” Udtaler Jens Kramer (Politiken, 2013b). Kommunes politiske byudviklingsvisioner sam-­‐
men i et dualistisk partnerskab, hvor der er gensi-­‐
dig enighed om at bruge det midlertidige som en strategisk planlægningsstrategi. Både på lokalt planlægningsstrategier. Papirøens tomme lager-­‐
bygninger vil i nær fremtid blive indtaget af krea-­‐
tive aktører, der udnytter det mellemrum, der opstår inden en konkret planstrategi og hand-­‐
lingsplan for Papirøen kan vedtages. Det midlerti-­‐
dige aspekt på Papirøen bliver derved et vigtigt niveau, national samt på globalplan er det By & Havn og Københavns Kommunes overordnet mål at deres projekter skal kunne begå sig på den sto-­‐
re globale scene. Dermed indskriver Papirøen i konkurrenceparameter i forhold til at vinde inve-­‐
storernes gunst, i en konkurrence som er blevet skærpet væsentligt under den nuværende lavkon-­‐
junktur. Et attraktivt og mangfoldigt byliv frem-­‐
Dermed smelter By & Havn og Københavns 33 hæves som essentielt for, dels at tiltrække kreati-­‐
ve og innovative mennesker og derved nye virk-­‐
oversete byområder” (Andersen & Toft-Jensen,
2012). somheder (Københavns Kommune, 2009a, s. 5). Ydermere ses et mangfoldigt byliv som havende en gavnlig effekt på boligpriserne. I tillæg to til lokalplanen for området står der, at mindst 50 % af arealet skal anvendes til boliger, hvilket Jens Kramer Mikkelsen yderligere uddyber i en udta-­‐
Dette afspejles også i Kommunens visioner for Københavns byliv i 2015: ”der skal være god mu-­‐
lighed for midlertidige installationer og events, særligt på tomme grunde eller ved byggepladser” (Københavns Kommune, 2009a, s. 13). Holger Bis-­‐
gaard italesætter betydningen af at subdiskursen lelse til Politiken: ”Vi er ret sikre på at der i hvert fald skal være boliger på Christiansholm (…). Det bliver et fantastisk sted at bo” (Politiken, 2013b). midlertidighed kommer i spil og anvendes som strategisk planlægningsværktøj. ”Jeg synes jo på mange måder, at København har været begavet med folk der har kunnet udnytte ting og bygninger og faciliteter og grunde. Til forskellige formål. På den måde er han en god mand. Vi har jo Derved har grundejerne et økonomisk incita-­‐
ment for at tillægge Papirøen en midlertidig by-­‐
udviklingsstrategi, dels på grund af værdiforhøjelsen i området, og dels fordi de har mulighed for at få en del af deres udgifter dækket også set hvordan man har kunne på forskellige tidspunkter kunne udnytte Krøyers Plads, til det der Supertanker. Og vi har set Prags Boulevard, Bolsje-­‐
fabrikken og Refshaleøen som i høj grad også er midlertidigt” (Bisgaard Interview, 2013, s. 5, 42-47). via midlertidige lejeindtægter. Kommunens inci-­‐
tamenter for at understøtte og faciliterer disse typer projekter, kan uddybes yderligere. Dels er tanken, at midlertidige anvendelser bidrager til at generere byliv. Derudover er der som tidligere nævnt en forestilling om, at hvis der skabes plads En af grundende til, at der satses på midlertidig udnyttelse af byens ubenyttede arealer til kreative og rekreative formål under krisen er, at midlerti-­‐
til kreative iværksættere og projektmagere via midlertidige lejemål, vil det tiltrække større og mere traditionelle virksomheder. Det er tanken, at disse har behov for at omgive sig med kreative kræfter, og vise at man er med blandt de ’hippe’ og innovative. De midlertidige anvendelser er vigtige dighed som strategisk byplanlægningsværktøj, udover at styrke bylivet og lade grundejerne mi-­‐
nimere deres tab, også giver lokalområdet bran-­‐
dingværdi. Hermed er der en forventning om, at området bliver et kendt og attraktivt sted for in-­‐
vestorer og firmaer at slå sig ned, når konjunktu-­‐
for den såkaldte ”kreative fødekæde” og udnyttel-­‐
sen af potentialerne i spændingsfeltet mellem kultur og erhverv. De midlertidige anvendelser benyttes derudover til at kickstarte manglende byliv, og udnytte opbremsningen i byggeriet til at skabe midlertidigt liv på byggepladsen og aktivere ren igen vender. En tankegang som eksempelvis, inden for de sidste par år, har styret udviklingen af Carlsbergs midlertidige funktioner. Siden 2010, har kreative individer og fællesskaber kunnet leje sig ind på Carlsbergs arealer i Valby med toårige kontrakter, alt imens den eksisteren-­‐
områdets borgere. (Københavns Kommune, 2012b,
s. 9). Derfor er midlertidige anvendelser af byrum og bygninger blevet en fast del af den officielle strategi i den seneste kommuneplan fra 2011
(Københavns Kommune, 2012a). “Kommunerne kan også se en fordel i det (midlertidighed), ser det som de del af Carlsberg bliver nedrevet og opbygget som en ”mangfoldigt, levende og bæredygtigt by med mange kulturelle aktiviteter (…)” (Carlsberg
Byen, 2012). Med andre ord, ønsker Carlsberg, ved hjælp af kultur planlægning, at skabe rammerne for det gode byliv, ud fra en oplevelsesorienteret et slags strategisk værktøj. Det er en måde hvorpå de kan få noget hands on erfaring. De kan teste nogle måder at planlægge på fremadrettet. Få vendt en positiv opmærksomhed mod nogle ellers tilgang til udviklingen af området. 34 5.6 Kultur- og oplevelsesplanlægning
udtryk, den autentiske fortælling indskriver sig i fortællingen om kulturplanlægning. Forførelsen af det autentiske arkitektoniske udtryk bidrager til Papirøens stedsidentitet. ”Man bliver helt betaget, siger Klaus Kastbjerg. Ja, istemmer Jens Kramer Mikkelsen: Det er en perle” (Politiken, 2013b). Kulturplanlægningen er et af de nye fora for plan-­‐
lægning, som i høj grad tager afsæt i de ændrede vilkår for planlægningen. I takt med den tiltagen-­‐
de globalisering og postindustrialisering tillægges I takt med den tiltagende globalisering og post-­‐
industrialisering i Københavns indre havn tillæg-­‐
ges kultur-­‐ og oplevelsesøkonomien samt subdiskursen kulturplanlægning stadig større værdi på den bypolitiske dagsorden. Jens Kramer Mikkelsen og Klaus Kastbjerg italesætter Papirøen oplevelsesøkonomi og kulturplanlægning større værdi på den politiske dagsorden (Københavns
Kommune, 2009a). Der er kommet et øget fokus på kulturplanlægningen i det postindustrielle sam-­‐
fund. Og Kultur kan betegnes som et led i ækviva-­‐
lenskæden, hvor kulturplanlægningen lægger sig som en perle, det iscenesatte metaforiske billede der plotter op på nethinden er ikke til at tage fejl af. Papirøen er en g(l)emt kulturskat. Kulturplan-­‐
lægningen er blevet tiltænkt en hovedrolle i Kø-­‐
benhavns Kommunes planstrategier. ind under huden på begreber som byliv, midlerti-­‐
dighed, oplevelsesøkonomi, kreative klasse, byg-­‐
ningsarv, æstetik, arkitektur, mix use space samt service erhverv. ”Der er fuld fart på omdannelsen af tidligere indu-­‐
stri-­‐ og havneområder. Kulturarven fortæller histo-­‐
rie og giver identitet, hvorfor de er afsæt for nye for tolkninger af byens udvikling. En ny eksempelsam-­‐
ling skal give inspiration til, hvordan kulturarven bliver et aktiv i byudviklingen” (Københavns
Kommune, 2009b, s. 14) Kulturplanlægningen kan bruges som en vækstka-­‐
talysator, samt fungerer som en agenda med en Nodalpunktet i subdiskursen kultur-­‐ og oplevel-­‐
sesplanlægning er stedsidentitet. timerer diskursen og det er svært ikke at lade sig fortrylle når man læser byudviklingsstrategier med kultur, oplevelser og byliv som epicenter. Den kulturelle byudviklingsstrategi indskriver sig skjult dagsorden på menuen. Hvem er imod kultur og byliv? Det er svært for selv den værste sortseer at male fanden mod væggen mod kultur og byliv. Københavns Kommune italesætter og legi-­‐
Bullseye. I det ovenstående citat er kulturplan-­‐
lægningens tiltænkte funktion italesat. Kultur-­‐
i forestillingen om det moderne byliv og indikati-­‐
oner peger mod en gensidig dualistisk afhængig-­‐
hed og forståelse mellem kulturplanlægning og forestillingen om det moderne byliv. Den køben-­‐
havnske kulturplanlægning pulserer i to parallelle sammenflettede spor, hvor København prøver at planlægningen indskriver sig i Københavns Kommunes planstrategier som leder hen imod København som konkurrencedygtig i den interur-­‐
bane konkurrence, hvor kulturplanlægningen er et vigtigt element. Københavns Kommune anven-­‐
der oplevelsesøkonomiske strategier til at udvikle positionere byen kulturelt på linje med konkurre-­‐
rende metropoler. Kommunen faciliterer og dan-­‐
ner oplevelsesrige rammer og det peger mod et mangfoldigt byliv, der indikerer at tiltrække tu-­‐
risme, ressourcestærke indbyggere, erhverv, og på sigt bliver København mere attraktiv for investe-­‐
stedsidentiteten på Papirøen. Københavns Kom-­‐
mune inkorporerer kultur og oplevelser i deres brandinsstrategi og profileringen af det æstetiske udtryk som Papirøen indeholder indskriver sig i den stedsidentitet som Københavns Kommune ønsker at fremme. ringer, der kan danne base for den videre byud-­‐
vikling. ”Det spændende ved gamle industriejendomme er, hvordan man kan bevare deres sjæl og samtidig bruge dem til noget andet, når den oprindelige ak-­‐
tivitet holder op” (Politiken, 2013b). Det æstetiske ”Hvis man ser på Københavns havn i en storskala så er den jo ikke så stor områdemæssigt. Der er rigtig 35 mange perler på snor hernede altså kulturinstituti-­‐
oner. Jeg ser ikke Papirøen som værende særskilt, Kulturplanlægning benyttes som vækstkatalysator og kulturarven spiller en betydelig rolle i udform-­‐
mange af de her ting er jo tæt forbundet” (By &
Havn Interview, 2013, s. 1, li. 14-17) Københavns havn italesættes som en kulturinstitution. Citatet indikerer at kulturplanlægning har været en inte-­‐
greret del af den langsigtede strategi i Køben-­‐
havns havn. Der har været en tiltro til at ningen af Papirøens æstetiske udtryk. Havneom-­‐
råderne har ændret sig markant i de sidste 20 år, der er kommet flere boliger, kontorer, kulturelle og rekreative muligheder på steder i havnen, hvor der tidligere var industri og havnevirksomhed. ”De nye byudviklingsområder skal ligesom andre kulturplanlægning har været det rette planlæg-­‐
ningsværktøj, som stemmer godt overens med det æstetiske arkitektoniske udtryk som København ønsker at spejle sig i. Papirøen bliver klemt inde mellem de store kulturinstitutionerne der står og skæver til hinanden. Papirøen indskriver sig som kvarterer i byen have noget særlig københavnsk. Men de skal også have hver deres karakter og pro-­‐
fil. De skal have kant. Forskelligheden er en vigtig ingrediens i den mangfoldige by med liv og kvalitet” (Københavns Kommune, 2009b, s. 37). Papirøen indskriver sig i fortællingen med sine særegne fod i hose i kulturplanlægningen, hvor Køben-­‐
havns havn er et resultat af mix use rum. Papirøen bidrager til diversiteten og mangfoldigheden i Københavns havn og det differentierede arkitek-­‐
toniske udtryk er en del af det samlede æstetiske kulturelle udtryk som København ønsker at æstetiske autentiske københavnske karaktertræk. ”Og jeg kan faktisk godt lide de her industrihaller fra 60'erne og 70'erne. Men det er jo smag og be-­‐
hag, siger Klaus Kastbjerg” (Politiken, 2013b). Det københavnske karaktertræk og æstetiske udtryk i Papirøens industrielle bygninger er med til at for-­‐
fremme. tolke bygningsarven og genanvendelsen af det. Udviklingsområdet er en drivkraft af en unik arki-­‐
tektur i Københavns havn. Stedsidentiteten indar-­‐
bejdes i nye projekter hvor de tre aktører står i facilitatorrollen. ”…dens betydning for byens identitet og for bylivet styrkes. Derfor vil Kommuneplan 2011 kortlægge de vigtigste elementer i den københavnske kultur-­‐
arv. Det gælder både de særligt bevaringsværdige bygninger og de sammenhængende bymiljøer der Fra udviklingen af ideen om kulturøkonomi til har en væsentlig kulturhistorisk kvalitet og betyd-­‐
ning” (Københavns Kommune, 2011b, s. 28). Papir-­‐
øens midlertidige byrum og kulturelle udbud differentierer og bidrager til havnens repertoire. Samtidig med er det et stærkt konkurrence para-­‐
meter i den interurbane konkurrence, hvor hav-­‐
ideerne om oplevelsesøkonomi, blev spektret for, hvad kultur og oplevelse kan bidrage med i øko-­‐
nomiske termer, tiltænkt et større spillerum. Det midlertidige byrum på Papirøen er primus motor og subdiskursen kultur-­‐ og oplevelsesplanlægnin-­‐
gen er nøglen til skattekisten (Skott-­‐Hansen nen indskriver sig som en brandinsstrategi og København slår sine folder i den stærkt besatte interurbane konkurrence. Hvem er imod kulturel-­‐
le udbyd et vibrerende og mangfoldigt byliv? At de gode intentioner om den gode by og vækstidealer smelter sammen og forenes i en symbiose er gain 2007:15). På den måde er der sket en tæt sam-­‐
menkobling af kultur, økonomi og byudviklingen i det, der er sammenfattet i begrebet den kreative by (Florida, 2005) (Landry, 2006). I kraft af the cul-­‐
tural turn bliver kultur i stigende grad opfattet som en vare (Skot-­‐Hansen 2007:15). Kulturel po-­‐
for Københavns Kommune. Bisgaard italesætter nødvendigheden af at København skal agerer som vækstdynamo. ”Staten har jo meget stor interesse i at København vokser. Altså den danske befolkning har stor interesse i at den vokser. Selv en vestjyde, han ved det bare ikke” (Bisgaard Interview, 2013, s.
licy betegner sammensmeltningen af forskellige rationaler. Således er kulturel policy både en stra-­‐
tegi for økonomisk udvikling, bymæssig markeds-­‐
føring og fysisk regenerering. Denne rationalitetsfusion er central i den nykulturelle byudvikling. 5, li. 22-25). 36 Papirøen indskriver sig ligeledes i denne optik. værktøj, der sammen med økonomisk og politisk magt ikke kun kontrollerer kulturelle æstetiske De dualistiske gensidige afhængige begreber; by-­‐
liv, kultur, oplevelse og midlertidighed hænger nøje sammen med den strategiske og fysiske plan-­‐
værdier som udseende og smag, men også fysiske steder. I byen bliver jagten på det autentiske såle-­‐
des fulgt af ”…the emergence of culture as both a strategy and a theme of urban revdevelopment…” (Zukin, 2010, s. xxiii). Derfor er der i kraft af globa-­‐
liseringen og den øgede konkurrence mellem by-­‐
lægning af Papirøen. De bruges som flydende be-­‐
tegnere til at afkrystallisere Papirøens fundamentale formål, at genere et økonomisk overskud til bygherrer og den midlertidige deve-­‐
loper, som har rådighedsretten over Papirøen. erne også opstået en ny byplansdiskurs med fokus på at fremstille byen som et kvalitetssted. Det be-­‐
tyder, at byen, ifølge Marling, er blevet genskabt som en politisk, økonomisk og kulturel enhed, der på innovativ og entreprenueriel vis, befinder sig i en konstant forandringsproces i forsøget på at ”Vi vil tænke bylivet ind fra begyndelsen og følge op på, om det lykkes. nye gader, pladser og parker skal bidrage med noget særligt til byen og planlægges før bygningerne. bygningerne skal rumme en blan-­‐
ding af boliger, kontorer, butikker og kulturtilbud og være med til at skabe liv i de offentlige rum med åbne og aktive stueetager”(Københavns Kommune,
være attraktiv i den interurbane konkurrence. Denne forandringsproces fordrer også konstante ændringer i governance mekanismerne, her-­‐
iblandt fremkomsten af nye former for OPP og netværk (Marling, Kiib, & Jensen, 2009, s. 49) 2009a, s. 13). Kulturprojekter indeholder i dag en bred vifte af samtidige formål og er rettet mod målgrupper, som gerne er af kreativ karakter og som i sidste ende kan skabe området vækst, i form af menne-­‐
skelig og økonomisk kapital. Lagerbygningerne brandes som værende autenti-­‐
ske. Det er fortællingen om de industrielle funkti-­‐
onalistiske bygninger, som lader mennesket forføre, og derved tiltrækker den kreative klasse. Der kan drages en parallel til Den Hvide Kødby, som for få år tilbage lod sig brande af at være en kreativ bydel i autentiske omgivelser. Der er ikke ”Projekternes kulturelle og kunstneriske succes bl.a. afhænger af deres evne til at tiltrække flere forskel-­‐
lige grupper og dække flere samtidige behov for socialt møde, underholdning, dannelse samt kapaci-­‐
teten til at skabe merværdi og økonomisk vækst.” (Marling, Kiib, & Jensen, 2009, s. 45). en form for autenticitet tilbage, men så længe der er følelsen af det autentiske, vil det være med til at tilføre bygningerne og stedet en merværdi (Zukin,
2010). ”kulturmiljøer er af overordnet interesse, såsom en række militærhistoriske anlæg og betyd-­‐
ningsfulde bygninger, mens andre er af mere regio-­‐
Dette er en vigtig pointe, der understreger, at kul-­‐
turen skal være med til at løse flere problemer samtidig. Derudover er den lokale udvikling som aldrig før præget af internationale forhold i det, der kan kaldes global urbanism (Zukin, 2010, s.
551). De flows af informationer, ideer og oplevel-­‐
nal eller lokal betydning, men med stor identitets-­‐ og fortælleværdi i en videre udvikling af byen” (Københavns Kommune, 2009b, s. 108). ser som medier, nye medier og forbrug er med til at skabe, betyder at velfærdsbyen er erstattet af oplevelsesbyen, hvilket i høj grad også gælder for København, hvor Københavns Kommune ønsker at brande byen på byliv, bydesign og derved ople-­‐
velser (Marling, Kiib, & Jensen, 2009, s. 44). Kul-­‐
Overordnet bliver kulturen identitetsskabende for byerne og dens indbyggere og ses som en måde at udvikle attraktive byer og samfund på. Det er en oplevelsesorienterede tilgang til kulturen og dens indoptag i den traditionelt tekniske og instrumen-­‐
telle byplanlægning indikerer, at kulturen har fået en mere formålsrettet position i planlægningen. turpolitikken er baseret på oplevelser. Indenfor denne udøvelse af policy making, bliver autentici-­‐
tet et nøglebegreb (Zukin, 2010). Autenticitet for-­‐
stået som en kulturel magtform, der bliver et Urbane kulturstrategier bruges som planlæg-­‐
ningsværktøj til at tiltrække nye og fastholde bor-­‐
gere. I teoretiske kredse er disse borgere betegnet 37 som den kreative klasse (Landry, Florida, Harvey etc). Det er den kreative klasse eller den højere ”Vi i gang med at finde ud af hvad der skal være på Christiansholm, skal det være en kulturel perle? skal nye middelklasse som tiltrækkes af de, oplevelses-­‐
rige kulturelle byrum. Det autentiske og midlerti-­‐
dige byrum på Papirøen i de industrielle lagerbygninger tiltrækker denne befolknings-­‐
gruppe. Glæden er gensidig for Københavns Kommune. Visionerne afspejles i kommunepla-­‐
det være boliger? Hvor vi som grundejere går efter merværdi. Om det så kan skabes med byliv syntes jeg bare kunne være mega fedt” (By & Havn
Interview, 2013, s. 2, li. 35-37). Papirøen kan ind-­‐
skrive sig i den interurbane fortælling og de kommende midlertidige aktiviteter og subdiskur-­‐
nerne, og den positive fortælling om at skabe at-­‐
traktive bymiljøer, fortælles i planstrategierne. sen kultur-­‐ og oplevelsesplanlægning kan være et positivt parameter i fortællingen om København i den interurbane konkurrence. Selvom ”storbykonkurrencen er hård, og udviklingen er problematisk. København taber terræn, og en stær-­‐
kere satsning på markedsføring er nødvendig” ”Når vi planlægger nye byområder eller omdanner eksisterende, er det en udfordring at skabe en by, der stimulerer bylivet. det vil vi blive bedre til. Vi vil tænke bylivet ind fra begyndelsen og følge op på, (Matthiessen, 2010). Kulturplanlægningen kan væ-­‐
re et skridt på vejen til at få København tilbage på sporet og forrest i kampen om tiltrækningen af de kreative erhverv, turister, borgere som Papirøen med de midlertidige events og Papirøens perma-­‐
nente planlægning kan være et positivt tiltag i den om det lykkes. nye gader, pladser og parker skal bidrage med noget særligt til byen og planlægges før bygningerne. bygningerne skal rumme en blan-­‐
ding af boliger, kontorer, butikker og kulturtilbud og være med til at skabe liv i de offentlige rum med åbne og aktive stueetager” (Københavns Kommune,
2009a, s. 13) interurbane tilspidsede konkurrence. Frem med de spidse albuer, skyd brystet frem og lad den positive fortælling om Københavns diversitet og mangfoldighed udspille sig. Traditionel kulturplanlægning rettet mod byens kultur og oplevelser. Københavns Kommune har integreret kulturplanlægningen som en metode. Subdiskursen fungerer som en forlænget arm til kommunens politikere og planlæggere til at rede-­‐
finere planlægningen og planlægge helhedsorien-­‐
5.7 Visioner og utopier i planlægning
teret for den kreative klasse. Kulturelle oplevelser anvendes i planlægningen af Papirøen, hvor Klaus Kastbjerg, Københavns Kommune samt By & Havn leder de kreative marionetdukker der skal opbyg-­‐
ge stedsidentiteten, skabe byliv og merværdi på Papirøen. Papirøens midlertidige funktion er en Vi anvender begreberne visioner og utopier i vo-­‐
res diskursanalyse da disse benyttes aktivt som strategisk værktøj for hovedaktørerne i planlæg-­‐
ningen af Papirøens fremtid. Visioner og utopier er med til at italesætte ønsker og mål for hvordan Papirøen skal (og ikke skal) udvikle sig, og kan dermed danne grundlag for en vedvarende dialog alle aktørerne imellem. I afsnittet introducerer vi David Harveys syn på utopisk tænkning som en integreret del af kulturplanlægningen fra kommu-­‐
nal side. Københavns Kommune, By & Havn er bevidste om de positive effekter og værdier og fortællinger som et industrielt bydesign kan tilfø-­‐
re Københavns havn. Stedsidentiteten til Papirøen forstærkes og giver By & Havn samt Københavns nødvendig drivkraft for samfundets udvikling samt Patsy Healey’s forestilling om kollektiv ud-­‐
vikling af fælles visioner for byens fremtid og for-­‐
skellige optikker byen kan anskues igennem. Fælles for begge teorier er at de lægger stor vægt på en kontinuerlig kritisk dialog mellem nuvæ-­‐
Kommune og Klaus Kastbjerg økonomiske gevin-­‐
ster samtidig med at det gode byliv tilgodeses. Det midlertidige rum og de positive aspekter som kul-­‐
turplanlægningen resulterer i, giver aktørerne det bedst mulige råderum til at planlægge det næste skridt i fortællingen om Papirøen. rende stedspecifikke handlingsmuligheder, opfat-­‐
telser af byen, og fremtidige visioner. Det er ligeledes denne dialog som skal begrænse udeluk-­‐
38 kelse af alternativer så ingen definitive utopier skabes. tidshorisonten todelt: det nuværende lejemål ud-­‐
løber ved udgangen af 2017, og dermed vil brugen af området inden dette skærepunkt bære et mid-­‐
lertidigt karakter, men det er, som det står nævnt i afsnittet omkring midlertidighed, netop også den-­‐
ne karakter som muliggøre udfoldelsen af et ek-­‐
sperimentalt byliv som kan bidrage med nye visioner for dette steds fremtid. For det andet kan Bisgaard italesætter subiskursen utopiske visi-­‐
oner og fremstiller et muligt fremtidsscenarie for Papirøen at Klaus Kastbjerg sammen med Køben-­‐
havns Kommune og By & Havn i et OPP har tilføjet merværdi og ligeledes tilført Papirøen og dets lokalområde en større stedsidentitet som er et af formålene bag rationalerne bag kultur-­‐ og midler-­‐
tidighedsplanlægning samt de utopiske luftkastel-­‐
den stedsspecifikke utopiske tænkning også være problematisk i forhold til Papirøen: dets areal på 20.000 kvadratmeter har ikke været tilgængelig for offentligheden siden Den Danske Presses Fæl-­‐
lesindkøb opførte lagerbygningerne i 1956, og de færreste borgere kender til stedets historie og ler. ”Også ovre på Christiansholm, der skulle man have et byens hus. Et byens hus, en eller anden by maski-­‐
ne, der ligesom kunne samle de mange funktioner der er rare at have i en havn. Det kunne være et større bibliotek, det kunne være en svømmehal, det rumlige potentialer, udover de konnotationer som Papirøen bærer. I Harveys optik kan den franske filosof og sociolog Henri Lefebvres forestilling om “production of space” indlejres i de rummelige utopier, men sam-­‐
tidig er Lefebvre en stærk kritikker af de traditio-­‐
kunne være et rekreativt sted, det kunne være et bredt byens hus, som var mere folkeligt end kon-­‐
certsteder og end operaen. Også blev der lagt et volumen ind, et større volumen” (Bisgaard
Interview, 2013, s. 3, li. 42-47). nelle rummelige utopier på grund af deres autoritære principper. Brugen af “closure”, ende-­‐
gyldige rum og elementer, strider imod hans grundtanke om at rummets produktion altid vil forblive uendeligt åbne muligheder, så alternati-­‐
ver kan have frie lege. Harvey mener dog at Den britiske kulturgeograf og antropolog David Harvey præsenterer sine tanker omkring dialek-­‐
tisk utopisk tænkning: i Spaces of Hope (2000). Harvey positionerer sig gennem en kritisk gen-­‐
nemgang af bl.a. Lefevre, Foucault, Unger og Levi-­‐
tas’ syn på utopisk tænkning – både stedsspecifikke utopier og processpecifikke uto-­‐
Lefebvre nægter at konfrontere et essentielt un-­‐
derliggende problem: Materialisering af rummet er netop at beskæftige sig med closure, og disse indgreb er både grundlæggende og uundgåelige i realisering af utopier (Harvey D. , 2000, s. 182). pier -­‐ og argumenterer for at skabe utopiske fore-­‐
stillinger som er ”spatio-­‐temporal”, utopier der knyttes både til sted og tid. Han mener at det er en nødvendighed for at forestille os brugbare alter-­‐
nativer til det nuværende samfund, og dermed drivkraft for samfundets udvikling (Harvey D. ,
De fleste af bygningerne på Papirøens grund be-­‐
vares dog som minimum frem til lejekontraktens udløb, og derfor vil der højtsandsynligt ikke ska-­‐
bes materielle ”closures” i denne periode, men hvilke bygninger som får lov til at blive stående er langt fra afgjort. 2000, s. 182). Harvey mener at bedre spatio-­‐
temporale utopier skal udformes gennem dialek-­‐
tisk veksling mellem både tid og rum, mellem nu-­‐
værende handlingsmuligheder som er til rådig i samfundet og et (ikke fastlåst) fremtidigt billede. Samtidig skal vi være opmærksomme på ”closure” Den britiske planteoretiker Patsy Healey præsen-­‐
terer i sin artikel On Creating the ’City’ as a Collec-­‐
tive Ressource forestillingen om muligheden for at der skabes undervejs, som kan udelukke alterna-­‐
tiver. generer forskellige betydninger af ’byen’. Disse kan danne grundlag for at skabe og opretholde en fantasifuld ”kollektiv ressource”, som både er ri-­‐
gere og mere inkluderende i videreudvikling af byen. Healey sætter konsekvent apostrof ved or-­‐
I Papirøens tilfælde er der dog mange usikkerhe-­‐
der både i forhold til tid og rum. For det første er 39 det byen, i den erkendelse af at ’byen’ er en kom-­‐
pleks og svært definerbar størrelse, som er sam-­‐
•
strategiske, mentale billeder rettet mod enten outsider eller byens borger. mensat af mange forskellige forestillinger: ”(…) the complexity, diversity and potential for conflict of the relations of city-­‐dwellers, (…) in any city, the-­‐
re are many cities which could be imagined and articulated as expressions of ’the city’” (Healey,
2002, s. 1778). I en kollektiv proces, hvor alle får Ifølge Healey er det disse mange facetteret opfat-­‐
telser af byen som både afspejler og sammenflet-­‐
ter den rige mangfoldighed og kompleksitet det moderne byliv rummer. Disse mangfoldige opfat-­‐
telser af byen skal ifølge Healey danne grundlag for at skabe og opretholde en fantasifuld kollektiv ressource til videreudvikling af byen. lov til at ”forestille sig byen”, ser Healey potentia-­‐
let til at opbygge governance-­‐kapacitet på et fæl-­‐
les grundlag til at debattere de mange kvaliteter af ’rum’. Samt hvordan disse kvaliteter kan opleves i en tid hvor bylivet ofte opleves som fragmenteret, forstøvet, konfliktfyldt og ubehageligt (Healey,
Som tidligere nævnt har vores tre hovedaktører i store træk en fælles målsætning for Papirøens fremtid, men lokale politiske forsamlinger, lokale erhvervsdrivende og beboer, de midlertidige leje-­‐
re, de almene borgere har højst sandsynligt ikke de samme forståelser af byen, og deler ikke nød-­‐
vendigvis denne målsætning for Papirøen. 2002). Healey mener at den store udfordring i den mo-­‐
derne byudvikling er at danne flerdimensionale forståelser om "byen" og fremhæver blandt andre følgende optikker som byen blandet andet kan anskues igennem (Healey, 2002, s. 1780-1782): •
Healey mener at det er nødvendigt for planlægge-­‐
ren at kunne læse disse mangfoldige stemmer, og agere på dem. Derudover er en fortsat læsning, revurdering og diskussion af disse betydninger også vigtig, så de (især snævre koncepter som fremmes af slagkraftige interessegrupper) ikke opfattes for definitive, og scenarier som udelukkes også bliver belyst. Partnerskabet By & Havn og Hverdagslivsbyen: byen som opleves i flowet i det daglige liv og begivenheder, i forskellige bevægelsesmønstre og tids-­‐
rummelige rytmer, samt livscyklus-­‐rytmer som ligger over dette lag. Disse udgør et komplekst netværk af relationer som sammenvæves med processer hvori iden-­‐
titeter skabes. •
Klaus Kastbjerg har været meget forsigtige i deres udtalelser vedrørende både Papirøens midlertidig brug og den fremtidige udvikling. Til spørgsmålet om hvilke tanker har han gjort sig om, hvad de forskellige bygninger kan bruges til frem til ud-­‐
gangen af 2017, udtrykker Klaus Kastbjerg i hen-­‐
Kulturel identitet: byen som opleves gen-­‐
nem elementer som udgør byens identitet: fra store arkitektoniske monumenter, hi-­‐
storiske bydele, fodboldklubber, til mindre symboler som gør byen bekendt og hjem-­‐
lig for det enkelte menneske. •
holdsvis Politiken og TV2 Lorry således: ”Vi har talt med nogen, der kunne tænke sig at drive café i en af de ældre bygninger (…) Så har vi været i kontakt med andre, som vil arrangere forskellige former for events, fester og kulturelle arrangemen-­‐
ter. Nogen vil gerne lave gallerier, kunstnerværk-­‐
Den økonomisk by: byen som opleves som et sted flydt med økonomiske muligheder og aktiviteter, som kan udnyttes for at styrke byens konkurrence mod andre storbyer om investeringer og arbejdskraft. •
Den politiske by: byen som opleves ud fra steder, arkitekturudstillinger og tegnestuer. Og rulleskøjtebane. Der er allerede mange, der har henvendt sig” (Politiken, 2013b). Den miljørigtige by: byen som opleves ud fra dets miljøaftryk på det omkringliggen-­‐
de område og resten af verden. ”Nu har jeg nogle folk som vil lave noget social me-­‐
dia event, du har nogle tøj-­‐folk som vil lave nogle shows, der skal være noget udstilling af arkitektur modeller herude, måske, alt sammen muligheder, 40 det er ikke noget der er endeligt aftalt, men noget af det kunne det være” (TV2Lorry, 2013). fremgangsmåde og tvivlsomme resultater som man har set det i andre storbyer. Healey mener at der bør skabes institutionelle rammer (governance-­‐arenaer) som både kan ’læ-­‐
se’ og ’forme’, hvori den forsatte diskussion kan opretholdes og forstærkes (Healey, 2002). Klaus Kastbjerg nævner at han allerede har væ-­‐
ret i dialog med en lang række interresenter, og oplister en lang række af brugsmuligheder som kan komme i spil frem til udgangen af 2017. Uden at favoriserer eller nedtone nogle af idéerne, og ved at understrege at intet er endeligt aftalt, viser Klaus Kastbjerg at han er imødekommende over-­‐
for disse forslag. Som selvstændig virksomhed har By & Havn in-­‐
gen forpligtigelse til at skabe rammer hvori sel-­‐
skabets arbejde skal kunne diskuteres, men de ønsker dog at læse og forme de mange meninger der er om deres arbejde, Projektleder Stine Hviid Jensen fra By & Havns Bylivsafdeling italesætter det: By & Havn har også været meget påpasselig i for-­‐
hold til deres italesætte af Papirøens fremtid. Da partnerskabet mellem dem og Klaus Kastbjerg blev præsenteret for første gang, udtalte selska-­‐
bets administrerende direktør Jens Krammer Mikkelsen om områdets fremtid på følgende må-­‐
”By & Havn er et selskab der er ejet af kommunen og staten men er sat i verden som en selvstændig virksomhed. Vi refererer ikke direkte til kommunen de: og staten på den måde. Hvis borgerne ringer så har vi ikke borgerpligt til at opfører os som kommunen og give et svar. Det gør vi så alligevel fordi vi gerne vil havde en dialog med folk omkring os” (By &
Havn Interview, 2013, s. 1, li. 33-37). ””Vi er ret sikre på, at der i hvert fald skal være bo-­‐
liger på Christiansholm. At det sikkert ender med en blanding af erhverv, en eller flere offentligt tilgæn-­‐
gelige funktioner og boliger. Det bliver et fantastisk sted at bo” (Journalist: Og formentlig ret dyrt. Der Hvor skal den kollektive ressource så kunne bliver vel næppe bygget almene lejeboliger på byens dyreste grund?) ”Man skal passe på med at sige, hvad der kan ske, og hvad der ikke kan ske”, siger Jens Kramer Mikkelsen. Som alligevel er nogen-­‐
lunde sikker på én ting, nemlig at der ikke vil komme en stor bulldozer og lægge det hele ned, så blomstrer; processen hvor alle borgere indtager ekspertrollen og bidrager til Papirøens udvikling. Christianshavns lokaludvalg (forkortet CLU), hvis rolle er at fungere som bindeled mellem byens øverste politiske myndighed og den lokale borger, især når det gælder emner og spørgsmål der har særlig betydning for lokalområdet. De har påtaget sig rollen som facilitator for denne lokale ”kollek-­‐
der kan blive plads til et stort pariserhjul, som man har set det i andre storbyer.” (Politiken,
2013b). meget sandsynligt at der netop bygges dyre ejer-­‐
lejligheder på kronjuvelen, som det også ses hos nabo øen Krøyers Plads. Derfor kan vi, som jour-­‐
nalisten også påpeger, stille spørgsmål ved for tiv ressource” tidligt i processen. Lokaludvalget har tidligere spillet en aktiv rolle i forbindelse med nabogrunden Krøyers Plads. Først blev høj-­‐
husprojektet af den Hollandske arkitekt Erick Van Egeraat nedstemt i Københavns Borgerrepræsen-­‐
tation tilbage i 2005 efter massive folkelige prote-­‐
hvem Papirøen vil være et fantastisk sted at bo? For at scenariet af endnu et liebhaverområde på Christianshavn ikke skal opfattes som definitivt, og dermed skabe nye konflikter, siger Jens Kram-­‐
mer Mikkelsen at alle mulighederne stadig står åben. Derudover opstiller han ster, sidenhen blev stjernetrekløveret BIG, Henning Larsen og Kim Utzons fælles forslag også forkastet. I det nuværende boligprojekt fra 2010 har entreprenøren NCC i samarbejde med lokal-­‐
udvalget arrangeret tre offentlige workshops og har fået etableret en 5-­‐mands følgegruppe bestå-­‐
en antagonisme mellem By & Havn og andre grundejere, ved at tage afstand fra en mere brutalt ende af borgere og lokalforeninger (Blandt andre CLU’s formand) som giver deres meninger til ken-­‐
På grund af et stort økonomisk incitament er det 41 de langs projektets udvikling, og dette har vist sig at være en succes (Magasinet KBH, 2011). cebook-­‐side, er det tydeligvis ikke på denne plat-­‐
form at øens godt 10.000 borgers meninger om Christianshavn kan opretholdes og forstærkes. Københavns Kommune opfylder begrænset dette behov med digital høringsportalen Bliv Hørt. Plat-­‐
formen bruges i forbindelse med kommuneplanen og andre større planer i kommunen, her kan bor-­‐
ger se alle høringer, samt indgive høringssvar og Umiddelbart efter foreningen Pressens Fællesind-­‐
købs udmelding om udflytningen fra Papirøen, meddelte grundejeren By & Havn at de ikke øn-­‐
skede at påbegynde et nyt plangrundlag for områ-­‐
det med det samme (Christianshavn Lokaludvalg,
2013). Det fik lokaludvalget og andre lokale aktø-­‐
læse andres høringssvar til de vedrørende kom-­‐
mune-­‐ og lokalplaner. Dog er Papirøens midlerti-­‐
dig udvikling endnu ikke en sag som berører lokalplanen, og emnet er derfor endnu ikke synlig på portalen. rer til at reagere hurtigt, og arrangeret et borger-­‐
møde med følgende opfordring: ” fordi pressen har papirlager her. Men til april er det slut -­‐ papirlage-­‐
ret ophører. SÅ DET ER NU DER ER FRI BANE FOR ALLE IDEER” (Christianshavn Lokaludvalg, 2012). Til borgermødet blev idéer som ”Folkebad på Pa-­‐
Christianshavns lokaludvalgs webbaserede Idé-­‐
pirøen”, ”Folkets bazar”, ”Plejehjem”, ”kajplads til sejlende turister”, ”Spillested for teatergruppe” osv. kastet på banen. Ydermere blev holdninger som ”(byggeriet) skal ikke være et prestigebyggeri”, “(byggeriet) skal sende et signal fra Christians-­‐
havn“, “(byggeriet) skal være arkitektonisk su-­‐
kort, hvor brugere kan ”plotte din idé ind på kortet over Christianshavn” og kommenterer på andres idéer fremstår som en oplagt governance-­‐arena for at udvikle forståelser og visioner for Papirøen, men kortet har dog ikke været aktiv i over et halvt år, og slet ikke i forbindelse med Papirøens udvik-­‐
blimt” osv. givet til kende (Christianshavn
Lokaludvalg, 2013). Disse idéer har efterfølgende skabt opmærksomhed blandt Christianshavnere, og sidenhen i resten af befolkningen gennem me-­‐
diernes dækning, heriblandt dagbladet Politiken og TV2 Lorry. Men hvordan bidrager disse vilde ling. Med ovenstående eksempler, sammenholdt med historien om Krøyers Plads udvikling, ser vi et stærkt behov for at finde den rette kommunika-­‐
tion-­‐platform, hvor nuværende handlingsmulig-­‐
heder samt visionerne for Papirøens fremtid, kan debatteres blandt byens borger og planlægger. og mindre vilde visioner til byens udvikling? Med-­‐
lem af CLU og tovholder af lokaludvalgets arbejds-­‐
gruppe om Papirøen Erling Ekegren mener at: Som tidligere nævnt har naboøen Krøyers Plads’ tilblivelse været et langt sejt træk, og kæmper til stadighed med en væsentlig selvmodsigelse: øn-­‐
sket om at skabe et mangfoldigt byliv i et liebha-­‐
verboligkvarter. Et problem som By & Havn også vil komme til at kæmpe med hvis kronjuvelen skal “Der er en stor interesse i at eksperimentere lidt med (Papirøen), at drive noget som også drives på et frivilligt folkeligt grundlag (…) Jeg tror på at hvis mange bidrager, så får vi også et fælles ejerskab til det, og vi får også det bedste resultat” (TV2Lorry,
2013). klæbes til med boliger. Kan Papirøen de næste fire år fungerer som en større Dome of Visions – en slags ”Island of Visions” for hele Papirøen? Og hvilke former for ideal byliv danner grundlag for By & Havns visioner for området? I det følgende afsnit vil vi udforske begrebet det gode byliv og Dialogen med udgangspunkt i de forskellige visioner, vil kunne være med til at opbygge fælles visioner for Papirøens fremtid, og dermed et fælles ejerskab til området som Erling henviser til. Men den institutionelle ramme til at opretholde denne hvordan dette italesættes blandt hovedaktørerne. 5.8 Det gode byliv
dialog halter dog bagud. Der var kun 30 fremmød-­‐
te borgere som gav deres input til, hvordan frem-­‐
tiden for Papirøen kan planlægges bedst muligt til det nævnte Christianshavner-­‐møde, og med blot 72 følgere på Christianshavns Lokaludvalgets Fa-­‐
”Den gode by kan ligesom en god fest få folk til at blive lidt længere. Tænk på Venedig, New York eller på havnefronten i Oslo. Her kan man bevæge sig 42 langsomt af sted, mens man intenst oplever livet omkring sig” (Gehl, Det gode byliv er i øjenhøjde,
2010, s. 5). Det britiske magasin Monocles parametre for at udnævne København som “the most liveable city” er vigtige temaer rapporten igennem og anses som topprioritet i strategierne for Københavns byudvikling. Et væsentligt element ved temaerne er begrebet byliv. Begrebet defineres bredt som “oplevelse, udfoldelse, bevægelse og mødet mellem mennesker” (Københavns Kommune, 2009a, s. 4). Der fornemmes i beskrivelsen af byliv en normativ ramme for hvordan Københavns borgere skal for-­‐
holde sig til byliv. Med overskrifter som “Byliv er godt for alle” kan læseren ikke være i tvivl om dets betydning for det gode liv. Med beskrivelser som: Der har altid været gjort forestillinger om opskrif-­‐
ten på det gode byliv og hvordan byens fysiske rammer kunne rationalisere denne utopiske visi-­‐
on (Nielsen, 2008). “(..) et mangfoldigt byliv (er red.) en vigtig del af en socialt bæredygtig by. Det er i byens fælles rum, vi møder andre mennesker. En kort sludder på en bænk eller bare øjenkontakt og et smil giver livs-­‐
kvalitet og øger tolerancen og forståelsen for hin-­‐
anden.” (Københavns Kommune, 2009a, s. 5). italesættelsen af opskriften på det gode byliv blev differentieret i forbindelse med by sanerin-­‐
gerne på brokvarterne. Der skete et skifte i by-­‐
planlægningen. Fornyelsen af byens rum og livskvaliteten skød i vejret som en eksponentiel funktion (Healey, 2008, s. 278). Bisgaard italesæt-­‐
ter hvorledes at Københavns Kommune danner rammerne for det gode byliv. Bylivet indskriver sig som en del af den langsigtede strategi som Københavns Kommune igangsatte tilbage i år Københavns Kommune svinger tangentstokken og italesættelsen og forståelsen for det gode byliv bliver en subdiskurs i projektets styrende diskurs om interurban konkurrence. Tiderne har ændret sig. Opfattelsen af det gode byliv er blevet modificeret igennem utallige para-­‐
2000. Vækststrategier, langsigtet strategisk poli-­‐
tisk planlægning samt interurban konkurrence bliver flettet ind i subdiskursen byliv. Omgivelser-­‐
ne og byrummet på Papirøen bliver vigtige para-­‐
metre i forståelsen af det gode byliv. digmeskift. Forestillingerne omkring hvad det gode byliv er, er skiftet fra 1960’ernes moderni-­‐
stiske tilgang, hvor forestillingen om det gode byliv hussrede i de idylliske forstæder, hvor byen og forestillingen om det moderne liv var en dys topisk tanke (Nielsen, 2008, s. 13). ”Det skal man hele tiden huske på, at København er meget meget kompleks. Så med hensyn til at til-­‐
trække de rigtige mennesker, det er jo derfor at man har haft en strategi siden år 2000-­‐ med at tiltrække den ressourcestærke og sørge for at der var et alternativ, når du studerede i København. At der var et alternativ til, at få sin familiebolig i Kø-­‐
benhavn. Og det var jo Sluseholmen også et eksem-­‐
pel på. Og den politik er jo fortsat, med det der nu sker på Islandsbrygge siden og for så vidt også Øre-­‐
staden. Og det er jo også en stor del af de antal bo-­‐
liger, som også kommer på Amager øst og i Valby og i Nordvest, de nye boliger de retter sig mod den 43 her gruppe. Det har jo sådan set været politikken” (Bisgaard Interview, 2013, s. 2-3, li. 44-03). Et eksempel på forøgelse af det gode byliv kunne være, at tilgodese det faktum, at flere kulturer lever sammen i byen, det som Richard Sennett kalder Togetherness. “Cities today, are contested notions of identity and understandings of differen-­‐
ce, and conflicting ways of belonging and feeling at home in the world” (Sandercock, 2009, s. 211). Den danske og særligt Københavns bylivs guru Gehl Architects, nævner fire hovedbegreber der er centrale i bestræbelserne efter at skabe rammer-­‐
ne for, at den menneskelige dimension og derved opnåelsen af det gode byliv, bliver det essentielle i fremtidens byplanlægning. 1. En levende by 2. En tryg by 3. En bæredygtig by 4. En sund by (Gehl, 2010a, s. 16-17) Københavns Kommuneplan er gennemsyret af strofer, hvor begrebet byliv indgår. Københavns Kommune lader begrebet byliv udfolde sig, som et narrativ kommuneplanen igennem, hvor man ved rette kan gøre brug af metaforen; toppen af isbjer-­‐
get. Byliv bliver det synlige element, men i fortællingen om byliv inkorporeres flere begreber, som er sammenflettet og overlappet af dette be-­‐
greb. Følgende citat underbygger tesen, og indskriver sig i diskursen: ”Et mangfoldigt byliv er et rigtig godt kort på hånden i konkurrencen med andre storbyer. Det tiltrækker turister, kreative mennesker og virksom-­‐
heder. Det giver økonomisk tilvækst og skaber et positivt billede af såvel byen som erhvervs-­‐ og kul-­‐
turliv” (Københavns Kommune, 2009, s. 3). Under huden på begrebet byliv, og ud fra dette citat fra Metropol for mennesker, kan vi spore kompleksiteten og de gensidige dualistiske forhold og forståelser, som vi kan udlede af diskursen. I vores diskursive tilgang til projektet, kan vi analysere ud fra Københavns Kommune, at et vibrerende levende byliv, ifølge Københavns “København vil have et mangfoldigt byliv, hvor alle har mulighed for at deltage uanset alder, social status, etnisk baggrund, økonomi eller handicap. Vi vil prioritere hverdagens byliv højt og skabe mulighed for det hemmelige, det skæve og det mid-­‐
lertidige” (Københavns Kommune, 2009, s. 7). “En metropol for mennesker er en god by at gå i. At gå er vores mest basale måde at bevæge os på. Det er nemt, gratis, sundt og mere bæredygtigt at gå i stedet for at tage bilen. Det giver os mulighed for at bruge vores sanser, for at gå på opdagelse og for at møde andre mennesker. At gå er byliv. Derfor vil København, med bedre kom-­‐ fort, mere tryghed og fremkommelighed, invitere til at gå” (Københavns
Kommune, 2009, s. 7) “Noget byliv er nødvendigt. Vi skal købe ind, hente børn, frem og tilbage til arbejde og skole. Det gør vi, uanset hvordan byen er indrettet. Alt det sjove, det rekreative byliv, oplevelserne og udfoldelsen fore-­‐
går kun, hvis der er rart at være. Derfor vil vi skabe pladser, parker, gader og havnekajer, der inviterer til, at flere bliver længere -­‐ både i centrum, i nye byområder, og hvor vi bor og færdes til dagligt”
(Københavns Kommune, 2009, s. 7) Nedenstående citat understreger denne pointe, og giver et godt billede af de komplekse bypolitiske diskurser som vi opererer med: Det er også lykkes, at skabe attraktive omgivelser for Københavnerne, der har fået nye havnebade og en ny strandpark på Amager. Det er investeringer som Københavnerne har taget til sig, ligesom det er med til at markere byen internationalt. Københavns internationale profil styrkes yderligere i de kommende år
(Københavns Kommune, 2009, s. 1). Gehl italesætter den gode by, og han giver en opsang til arkitekter der glemmer helheden og funktionen i byggeriet, men i stedet fokuserer på den æstetiske udformning af byggeriet. ”Den gode by har et samspil mellem form og liv, det vil sige mellem rammerne og menneskets aktivite-­‐
ter, men over hele verden har arkitekter i stigende grad haft fokus på formen. De udformer mærkelige bygninger som for eksempel ligner parfumeflasker Kommunes plandokumenter er med til at fremme og glemmer at tænke i helheden. Livet i byerne ud-­‐
vækst og er et led i den interurbane konkurrence: 44 vikles naturligt, når man kan sidde, gå eller cykle og opleve det, der foregår lige omkring en, for eksem-­‐
i et byudviklingsområde, som ligeså vel kunne fremstå som en spøgelsesby i det vilde vest. Ud-­‐
pel ved at kigge på andre mennesker eller på spæn-­‐
dende facader. Men vi skal inviteres til det langsomme tempo.“ (Gehl, 2010, s. 5). Menneskets sanser er udviklet til at opleve byen og Køben-­‐
havns Kommune italesætter og forbinder det gode byliv med midlertidig anvendelser og kulturplan-­‐
over at de midlertidige aktiviteter på Papirøen skaber byliv, biddrager det ligeledes til beskæfti-­‐
gelsen i form af vækst. Byliv er omdrejningspunk-­‐
tet i kultur-­‐ og midlertidighedsplanlægningen. Københavns Kommune definerer rammerne for byliv. Københavns Kommune skyder med sprede-­‐
lægning, som fordrer det gode byliv. Der er en dualistisk gensidig afhængighed mellem byliv og subdiskurserne kultur-­‐ og oplevelsesplanlægning samt midlertidige anvendelser. Subdiskurserne smelter sammen som led i en kæde, og det er svært at undlade byliv når man italesætter kultur hagl og uanset hvordan man vender og drejer de-­‐
res planstrategier og kommuneplaner ender man til syvende og sidst i hvor det hele begyndte mere byliv for alle (Københavns Kommune, 2012a). ”Gang på gang bliver vi udråbt til at være blandt de lykkeligste mennesker i verden, og storbyen ligger i og midlertidig anvendelse og omvendt. top, når det gælder livskvalitet. København er sim-­‐
pelthen god at være i. Men byen er dyr, lønniveauet højt og skattetrykket for virksomheder og arbejds-­‐
kraft er stort. Mange mener afskrækkende stort for internationale virksomheder” (Matthiessen, 2010). ”Københavns Kommune vil forsætte arbejdet med at skabe grundlag for midlertidige anvendelser af byens rum og bygninger, bl.a. i byudviklingsområ-­‐
derne kommuneplanens perspektivområder. De midlertidige anvendelser kan bidrage til at skabe I forlængelse heraf og med inddragelse af Harvey byliv, tryghed, byomdannelse, kvarter-­‐ udvikling”
og hans anerkendelse af de kapitalistiske magtfak-­‐
torers indvirkning på byplanlægningen, kan vi spørge, hvorvidt den nuværende planlægnings-­‐
tendens i København er et udtryk for lokale bor-­‐
geres ønsker, eller om der er tale om en tendens der udspringer af en global utopisk diskurs om-­‐
(Københavns Kommune, 2011b, s. 23).
Stedsidentiteten på Papirøen er ikke udfor-­‐
met som eksempelvis byens øvrige udviklingspro-­‐
jekter hvor Carlsberg byen sættes som synonym med kreativitet, kunst og kultur. Ørestad hvor stedsidentiteten grundlæggende bliver italesat som stedet hvor business trives. Papirøens steds-­‐
kring det gode byliv. En diskurs der muligvis vil kunne benyttes til at legitimere urbane omstruk-­‐
tureringer og planlægningsmæssige tiltag, som Lasse Koefoed minder os om i forbindelse med den fremherskende globaliseringsdiskurs (Kofoed,
2007). Tiltag hvis virkelige formål ikke nødvendig-­‐
identitet er stadig i spil, det er Klaus Kastbjergs rolle er at være facilitator for at stedsidentiteten finder fodfæste. Men uanset hvilken drejning Pa-­‐
pirøen tager, vil Papirøen summe af liv, i kraft af det kulturelle indspark og den midlertidige an-­‐
vendelse af Papirøen som Klaus Kastbjerg, By & vis udelukkende er at fremme det fælles bedste, men kan have økonomiske perspektiver, så som at positionere København i den interurbane konkur-­‐
rece. Så når Københavns Kommune og By & Havn italesætter udviklingen i byrummet som værende begunstigende for det gode byliv bruges projek-­‐
Havn samt Københavns Kommune planlægger ud fra. En stærk stedsidentitet og en langsigtet plan-­‐
strategi skaber en investorsikkerhed både for offentlige og private investeringer. Dette kan til-­‐
nærmelsesvis konkluderes ud fra den historiske kontekst. Midlertidige aktiviteter på Papirøen, tets subdiskurs, som et strategisk parameter for at tiltrække de store internationale virksomheder. At brande danskere, eller i dette tilfælde københav-­‐
nere, som værende de lykkeligste i verden, med en by som er helt fremme når det gælder livskvalitet. Kan det let udledes at storbyen er ophavsmanden opførelsen af inderhavnsbroerne vil givetvis tilfø-­‐
re inderhavnen et dynamisk flow og summende liv af fodgængere, som Gehl i sin bylivsteori sætter lig med et succesfuldt byrum. Midlertidig anven-­‐
delse skaber byliv efter hensigten og det sikrer liv for vores helt i top trivsel. 45 Københavns Kommunes bypolitik indskri-­‐
fast greb. Værktøjerne er enkle. Byliv og atter by-­‐
liv er omdrejningspunktet i Københavns Kommu-­‐
ver sig i den interurbane konkurrence. Der foregår en positionering blandt de Europæiske metropo-­‐
ler. Planlægningen er præget af at skabe kreative nes planstrategier. Byudvikling i den interurbane konkurrence er vigtig, man kan spore en tendens i at byudviklingen planlægges for den kreative klasse
miljøer og oplevelsesrige byrum for at tiltrække ehvervslivet og turister, samt at tiltrække de res-­‐
sourcestærke borgere og holde guldgruppen i et 46 6 Diskussion
Som vi er nået frem til i vores analyse er det kom-­‐
plekst hvilke strategiske værktøjer og begreber Københavns Kommune, By & Havn samt Klaus Kastbjerg bruger i fortællingen om, hvordan Pa-­‐
pirøen skal indgå som parameter i interurban en chance og måske i stedet bygge efter borgernes behov. I stedet ses der en global tendens til, at konkurrerende metropoler reproducerer projek-­‐
ter og indpakning i stor stil. Hvis alle storbyer ender med at gå i hinandens fodspor, for ikke at konkurrencen. Grundet at der næsten er lige så mange diskurser, subdiskurser og andre begreber i spil, som der findes mennesker på jord, vil vores diskussion tage afsæt i modellen i kapitlet (figur 10). Vi vil med henvisninger til modellens begre-­‐
ber, belyse hvordan projektets seks subdiskurser miste terræn, er der en overhængende risiko for, at der skabes en global monoton diskursiv byplan-­‐
lægningsstrategi. Det er igennem vores analyse blevet gjort os tydeligt, at OPP og vækst i den grad bestemmer hvad der skal bygges hvor. Hvilke strategier samt hvordan aktørerne italesætter og ti nodalpunkter i den grad overlapper hinan-­‐
den. For at gøre diskussionen endnu mere hånd-­‐
gribelig vil vi tillægge diskussionen et virkelighedsnært scenarie. Holger Bisgaard og Jens Kramer Mikkelsen udtaler sig begge omkring deres holdning til om der skal opføres boliger på byudviklingsprojekterne er af allervæsentligste betydning. Men hvem har retten til at planlægge og udvikle byen? For at kunne diskuterer dette vil vi tage udgangspunkt i byen og planlægningens relation til magt. Vi forstår magt som den mulig-­‐
hed og det råderum forskellige aktører har for at Papirøen. påvirke og få en stemme indført i en planlæg-­‐
ningsproces. I forhold til Papirøen har By & Havn det største råderum, da de sort på hvidt står som grundejer af skødet. Med afsæt i de to herres udtalelser vil vi diskutere fremtidsudsigterne for Papirøen, om der så bliver opført boliger eller ej. Jens Kramer Mikkelsen udtaler i et interview til Politiken at ”Vi er ret sikre på, at der i hvert fald skal være boliger på Christiansholm” (Politiken,
2013b) og Bisgaard fremhæver vigtigheden af at ”funktionerne i huset (Bryghusprojektet), er både DAC, altså nogle offentlige tilgængelige og nogle kontorer også nogle boliger. Hvis man kunne fore-­‐
stille sig noget lignende på Christiansholm, så kan jeg godt forestille mig boliger på øen (Bisgaard
Interview, 2013, s. 4, li. 26-31). Først og fremmest må vi stille os selv spørgsmålet, hvad er det Kø-­‐
benhavn har brug for? Har vi ikke nok dyre boli-­‐
ger på eksklusive lokationer? Når Bisgaard henviser til Bryghusprojektet, er det fordi det har vist sig at være en fordel, at bygge nye byudvik-­‐
lingsområder hvor der er mulighed for en sund blanding af tilflyttere med offentlige tilgængelige arealer. Bisgaard nævner dog selv i sin bog at det er af farlig karakter, at vedblive den samme dis-­‐
kurs og hvile på laurbærrene. Det må antages, at Patsy Healey ser byen som en dynamisk og foran-­‐
derlig størrelse hvor der er mange forskellige rela-­‐
tioner mellem mennesker, steder, ressourcer, institutioner, forretninger og med forskellige inte-­‐
resser, ambitioner og magtpositioner. Papirøen indeholder ligesom alle andre steder i byen mange forskellige kvaliteter, som opfattes forskelligt af-­‐
hængig af hvilken kontekst den ses i, og hvem der ser på den. Patsy Healey har fokus på de planlæg-­‐
ningsmæssige udfordringer og interessekonflik-­‐
ter, der kan opstå i forbindelse med, at man skal planlægge i et område, hvor mange mennesker skal leve sammen og dele fælles arealer. Healey fremhæver, hvordan planlægningen vil være på-­‐
virket af en række forskellige aktører, der har forskellige interesser i at påvirke udviklingen af det konkrete område (Healey, 2010, s. 236). I for-­‐
hold til Papirøen kan man forstille sig, at borger-­‐
nes holdninger og viden kun kommer til at indgå i den kortsigtede planlægning og dermed kun indgå som et strategisk værktøj i den midlertidige udlej-­‐
hvis vi vil brande København i den interurbane ning. Hvis Papirøen skal kunne fungere efter hen-­‐
konkurrence, skal vi turde tænke anderledes, tage 47 sigterne er det nødvendigt at planlæggeren ser udviklingen af øen ud fra et hverdagslivsniveau og der skal moderniseres og fornyes. Med indblik i den helhedsplan, der er lavet for havnens (Dan-­‐
inddrager borgerne. Brugerne skal kunne forstå hensigterne med udviklingen samtidig med, at de skal føle sig forstået og hørt. Ellers er der stor risi-­‐
ko for at der sker det samme som på Krøyers plads. marks) fremtid, og at København skal være med-­‐
skabende til et såkaldt bæredygtigt Danmark, får én til at tænke, at det er et politisk organ, der har bestemt, at København har brug for flere eksklusi-­‐
ve boliger for at skabe en merværdi. Et nyt spørgsmål kunne være om datidens knap så de-­‐
”The development of mutual trust and understan-­‐
mokratiske byplanlægning er blevet mere eller mindre demokratisk? Og hvor inkluderende skal byplanlægningen være, når det drejer sig om at være med i kapløbet om investorernes gunst?
ding of the reasons for participation provides gre-­‐
at potential for succesful interactions…” (Kemp & Martens, 2007:8). I København, er det blevet en del af udviklingen at brande sig på godt byliv og brugerinddragelse, når Figur 10 Diskurs model
48 7 Konklusion
Gåden for vores projekt blev sat ud fra denne pro-­‐
blemformulering: pirøen i den interurbane konkurrence ved at itale-­‐
sætte subdiskurserne governance, globalisering og skala, kultur, midlertidighed, utopisme og det gode byliv. Disse subdiskurser er alle strategiske begreber i den måde, de bliver italesat på både i Hvilke strategiske værktøjer og begreber bruger Københavns Kommune, By & Havn samt Klaus Kastbjerg i fortællingen om, hvordan Papirøen ind-­‐
vores interviews, men også i de artikler vi har fundet frem til. Her bliver de brugt til at forklare, redegører og til en vis grad retfærdigøre de vækst-­‐ og planstrategier der er for København og ikke mindst for at indsætte Papirøen ikke bare på de lokale skalaer, men også på de globale. Midlerti-­‐
skriver sig som konkurrenceparameter i diskursen omkring den interurbane konkurrence? Bevæbnet med teoretiske begreber, diskursive briller og lup har vi som Sherlock Holmes og dr. Watson forsøgt at løse den komplekse gåde om-­‐
kring hvordan vores tre hovedaktører indskriver Papirøen i den interurbane konkurrence, ved at betragte den som et videnskabeligt problem. Vi har søgt efter spor og sammenhænge i vores pro-­‐
ducerede empiri og med de teoretiske redskaber har vi analyseret os frem til en løsning på gåden. dighed og Utopisme har en dobbelthed i det de ikke bare er ord, der er med til at beskrive en dis-­‐
kurs, men de er også praktiske strategiske værk-­‐
tøjer, der bliver sat i spil når der skal planlægges. Det er blandt andet de værktøjer By & Havn tager i brug ved at udpege Klaus Kastbjerg som den der Det har ikke været vores mål at få afsløret en skal iværksætte midlertidige tiltag på Papirøen. skurk, da vi frem for at pege fingre så det mere interessant at få belyst og forstå de komplekse processer der udspiller sig i den politiske-­‐ og øko-­‐
nomiske arena. Vi har derfor fået kastet lys over og tydeliggjort et partnerskab mellem By & Havn, Københavns Kommune og Klaus Kastbjerg der går Papirøen indskriver sig som konkurrencepara-­‐
menter i den interurbane konkurrence, ved dens beliggenhed og ved at den endnu ikke er udviklet. Dermed er der alle muligheder for, at gøre netop dette område til et brand, et varemærke for Kø-­‐
benhavn, så den i samspil med det eksisterende kan få København til at klatre et niveau højere op ad rangstingen. under betegnelsen offentligt-­‐privat-­‐partnerskab. Det er igennem vores arbejde med at knække ko-­‐
den på problemformuleringen blevet klart for os, at det ikke er nogen let sag at finde frem til de centrale værktøjer, begreber og strategier. Værk-­‐
tøjer, begreber, strategier og diskurser smelter Vi må konkludere at vi ikke har løst en gåde, der giver adgang til noget nyt og vanebrydende, men derimod har påvist hvilke tendenser der lige nu udspiller sig når en grund som Papirøen skal plan-­‐
lægges og udvikles. sammen i en symbiose der flettes ind og ud af hin-­‐
anden. Vi er med de diskursive briller og lup kommet frem til at vores tre hovedaktører indskriver Pa-­‐
49 8 Perspektivering
Hvordan kunne vores projekt havde formet sig hvis en ny subdiskurs ville blive draget i spil? Pa-­‐
pirøens fremtidsscenarie står uvis hen. Vi vil an-­‐
vende perspektiveringen til at reflektere over, hvilke scenarier der kunne udspille sig på Papirø-­‐
det midlertidige aspekt kunne vi med fordel ind-­‐
drage Professor i bysociologi John Andersen. Han argumenterer for, at midlertidige byrum kan fun-­‐
gere som demokratiske byudviklingslaboratorier, hvor der kan fødes og afprøves nye planlægnings-­‐ en. mobilitets-­‐ og demokratiformer (Andersen et al.,
2012). Det midlertidige projekter kan, er at gå ind og påvirke den styrende diskurs og være med til at sætte en dy diskurs og dagsorden i spil. Prags Boulevard 43, havnebadet på Islands Brygge un-­‐
derbygge denne diskurs. Som Adjunkt og byfor-­‐
8.1 Retten til byen
Harvey italesætter retten til byen, som en funda-­‐
mental ret til at have adgang til det etablerede byrum, samt at have en mulighed for at kunne sker Kristine Samson italesætter: ”Disse byrum kan fungere som eksperimentelle scener for projek-­‐
ter, som byens økonomiske rationaler og lovgiv-­‐
ningsmæssige rammer ellers ikke tillader. Der er en tendens til, at borgerne selv er med til at skabe by-­‐
en” (Samson, 2012). Vi kunne i projektet have ind-­‐
ændre dette. (Harvey D. , 2008) Patsy Healey fremhæver i sin bog Making Better Places, at ret-­‐
ten til byen ikke altid har været historisk foran-­‐
kret i planlægningen og været en urban proces der har tilgodeset borgeren. ”A century ago, those advocating the planning project tended to think of draget en praktisk tilgang til planlægnings arenaen. Vi kunne med fordel have faciliteret en workshop i utopiens tegn og inddraget borgerne, græsrodsbevægelser, Københavns Kommune, By & Havn samt Klaus Kastbjerg og projektet ville skifte karakter som en slange skifter ham. it as combining the knowledge of the analyst of urban and regional dynamics with the imaginative capacity of the designer in integrating multible considerations into a design synthesis that expres-­‐
sed a future for a place” (Healey, 2010, s. 202). Planlægningen har ændret karakter og borgerne er blevet en integreret del af planlægningsfelten, hvilket i stigende grad hænger sammen med den faktuelle planlov, samt det brændingsmæssige perspektiv i planlægningen. Kommunale høringer og Facebook følgegrupper, instagram samt twitter er med til at sætte borgerens ret i spil. Hvordan 8.2 Folket indtager Papirøen
forholder man sig som planlægger, politikker, arkitekt og vi kunne blive ved, hvis man skal tilgo-­‐
dese de mange divergerende forståelser af det gode byliv? Og hvem italesætter den sande diskur-­‐
sive forståelse af det gode byliv? Projektet kunne havde taget en anden drejning hvis vi havde bragt ”Med god borgerinddragende planlægning vil de to områder (Christiansholm og Refshaleøen), kunne komme til at berige bydelen og den øvrige del af Københavns Kommune” (Christianshavn
Lokaludvalg, 2013). To helt konkrete forslag er blandt andet et folkebad og en basar. Dermed ville endnu en subdiskurs i spil, hvor strid og den rette forståelse af planlægningen ville være en diskur-­‐
siv kamp. Det ville være interessant at se, om de forskellige byplanlægningsværktø-­‐
jer/subdiskurser midlertidighed og utopisme kunne tages i brug i jagten på at tilgodese Harvey’ København tillægge sig en planlægningsdiskurs, hvorom hverdagslivet og det gode byliv blev den dominerende planlægningsstrategi. Hvordan ville Papirøen se ud hvis planlægningen udelukkende tilgodeså folkets mening, hvis det utopiske scenarie skulle realiseres? Vi definerer folket som byens borger. Planlægningsdiskursen ville ændre karakter. Det kulturelle varetegn og folkets Papirø ville opfylde konkurrenceparametrene på det globale marked. definitionen af retten til byen. Hvis vi skulle se på København ville dermed fremstille en differentie-­‐
50 ret fortælling i forhold til den styrende globale diskurs, hvor en stereotyp storbyudvikling til-­‐
tegnestuer som Henning Larsen, Schmidt hammer lassen, Lundgaard & Tranberg og 3XN også bidra-­‐
nærmelsesvis udvikles. En ny diskurs ville være sat i spil og skævvride København fra de eksiste-­‐
rende konkurrerende metropoler. get til samlingen. Men trods mange ihærdige for-­‐
søg på at skabe et vartegn for byen, har det indtil videre stadig været billeder af den lille havfrue og Nyhavns farverige huse som har tiltrukket turister til byen. Papirøen giver Københavns Kommune, By & Havn mulighederne for at udvikle nye initiativer ved, at f.eks. bruge byens mest prominente grund til at Dette blev dog ændret fundamentalt i 2023, da stimulere bylivet på lokalt niveau. Københavns Kommune rolle indskriver sig på lokalt, regionalt, nationalt samt globalt niveau. Der er en tendens ud fra en kritisk læsning af Ministeriets vækst og handlingsplaner, kommuneplaner samt lokalpla-­‐
ner, at planlægningen tilgodeser den kreative res-­‐
(Indsæt navn blandt: Frank Gehry, Santiago Calat-­‐
rava, Herzog & de Meuron, Renzo Piano, Tadao Ando) arkitektoniske perle endelig stod klar på Papirøen. Det globale publikum strømmer til Co-­‐
penhagen -­‐ The Capital of Northern-­‐Europe for at opleve det spektakulære værk, og fænomenet source stærke klasse? kendes under navnet Paper Island Effect. København brager ud af højtalerne. Vi ligger nr. 1. Stockholm, Hamborg, Berlin, London Paris har alle indtaget sekundære positioner på lytternes, plan-­‐
læggernes, arkitekternes og designeres hitliste. København har overhalet dem alle indenom i den 8.3 Stjernearkitekt indtager
Papirøen
Vi udfolder vi scenariet hvor København endelig får et ikonisk flagskibsprojekt på Papirøen som sætter København på verdenskortet. Siden årtu-­‐
sindskiftet har mange stjernearkitekter allerede interurbane konkurrence. Stjernearkitekterne sværmer om København og der foregår en ben-­‐
hård konkurrence i den indforståede arkitektver-­‐
den, hvor Københavns Kommune står i en gunstig position for at udvælge den næste genistreg.
indtaget Københavns byrum, så byen nu rummer én Jean Nouvel, én Zaha Hadid, én Norman Foster, én Steven Holl, én Rem Koolhaas, hele to Daniel Libeskind’er, og en hel del Bjarke Ingels i porteføl-­‐
jet. Udover de internationale stjerner, har danske 51 9 Litteraturliste
9.1 Bøger & videnskabelige artikler
Agger, A. (2007). Kommunikativ planlægning – nye idealer for borgernes rolle. In A. Jensen, J. Andersen, O. Hansen, & K. Nielsen, Planlægningen i Planlægning i teori og praksis – et tværfagligt perspektiv. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Andersen, J., Freudendal-­‐Pedersen, M., Koefoed, L., & Larsen, J. (2012). Byen i bevægelse: Mobilitet -­‐ Politik -­‐ Performativitet. Frederiksberg: Roskilde Universitets Forlag. Bisgaard, H. (2010). Københavns Genrejsning 1990-­‐2010. København: Bogværket. Frølund Thomsen, J. (2005). Magt -­‐ En introduktion. København: Gyldendal. Gehl, J. (2010). Byer for mennesker (1 ed.). Bogværket. Gutzon Larsen, H., & Hansen, A. L. (2012). Retten til byen. In J. Andersen, Byen i bevægelse: Mobilitet – Politik – Performativitet (pp. 131-­‐147). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Hansen, A. D. (2005). Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne : På tværs af fagkultur og paradigmer (3 ed.). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Hansen, A. L. (2000). Globalisering og Urban Forandring. København: Geografisk Institut Københavns Universitet. Hansen, A. L. (2009). Globalisering, skala og forandringer i urbanpolitikken. In A. Jensen, J. Andersen, O. E. Hansen, & K. A. Nielsen, Planlægning i Teori og Praksis (1 ed.). Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Harvey, D. (1982). Urbaniseringsprocessen under kapitalismen: En analyseramme; . In F. Barnow, Storbyens krise. Introduktion til urbanteorien (pp. 103-­‐136). København: Forlaget Aurora. Harvey, D. (2003). Capital Bondage. In D. Harvey, The New Imperialisme (pp. 87-­‐136). Oxford University Press. Harvey, D. e. (1978). Urbaniseringsprocessen under kapitalismen. København: Forlaget Aurora. Harvey, D. (2000). Dialectival Utopianism. In D. Harvey, Spaces of Hope (pp. 182-­‐196). Berkeley: University of California Press. Harvey, D. (1989). From Managerialism to Entrepreneurialism: The Transformation in Urban Governance in Late Capitalism. NY: Geografiske Annaler. Series B, Human Geography. Healey, P. (2010). Making Better Places: The Planning Project in the Twenty-­‐First Century. New York: Palgrave Macmillian. 52 Healey, P. (2002). On Creating the 'City' as a Collective Ressource. Urban Studies , 10 (39), 1777-­‐
1792. Jørgensen, M. W., & Philips, L. (2010). Diskursanalyse som Teori og metode. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Jørgensen, P. S. (2008). Kulturplaner, Fra velfærdsplanlægning til kulturel byudvikling. Køge Kommune og Bogværket. Jensen, A., Andersen, J., Hansen, O. E., & Nielsen, K. A. (2009). Planlægningen i Planlægning i teori og praksis – et tværfagligt perspektiv (2 ed.). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Jensen, O. (2004). Byen, magten og netværket – en ny bysociologis læsninger af de urbane interventioners repræsentationelle logik. Dansk Sociologi (3/15), 49-­‐65. Jessop, B. (2000). Globalisering og interaktiv styring. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Kemp, R., & Martens, P. (2007). Sustainable development: how to manage something that is subjective and never can be achieved. Sustainability: Science, Practice, & Policy , 3, 5-­‐14. Kofoed, L. (2007). Globaliseringsperspektivet, nationen og den social konstruktion af skala. In A. Jensen, J. Andersen, O. E. Hansen, & K. A. Nielsen, Planlægning i Teori og Praksis (pp. 147-­‐164). Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Larsen, H. G., & Hansen, A. L. (2012). Retten til byen. In J. e. Andersen, Byen i bevægelse: Mobilitet -­‐ Politik -­‐ Performativitet (pp. 131-­‐147). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Larsen, J. L. (2012). Vage rum: "Kreativitet", "midlertidige byrum" og politisk urbanitet. In J. e. Andersen, Byen i bevægelse (1 ed.). Roskilde Universitetsforlag. Marling, G., Kiib, H., & Jensen, O. (2009). Experience City.dk. Ålborg: Ålborg Universitetsforlag. Nielsen, T. (2008). Gode intentioner og uregerlige byer. København: Arkitektskolens Forlag. Pløger, J. (2008). Midlertidige Byrum. In H. e. Juul, Byens Rum -­‐ Det fremmede i det kendte (pp. 52-­‐
60). København: Arkitekturforlaget B. Sandercock, L. (2009). Towards a cosmopolitan urbanism: From Theory to practice. In L. Sandercock, & G. Attili, Where Strangers Become Neigbours. Vancouver, Canada: Springer. Samson, K. (2012). Midlertidige byrum. In S. Andersen, & M. Toft-­‐Jensen, Byen bliver til -­‐ en urban håndbog (pp. 130-­‐138). København: Forlaget PB4. Sassen, S. (2004). Local Actors in Global Politics. Sage Journals , 52, 649-­‐670. Sørensen, E., & Torfing, J. (2005). Netværksstyring: Fra Government til Governance. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. 53 Sehested, K. (2002). Netværksstyring i byer -­‐ Hvad med planlægningen og demokratiet? DJØF Forlag. Skott-­‐Hansen, D. (2007). Kulturinstitutioner og kulturarv i oplevelsesøkonomien. Bibliotekskole NYT. 9.2 Publikationer
Københavns Kommune. (2011). KBH i vækst. København: Københavns Kommune. Københavns Kommune. (2009b). Kommuneplan 2009. Københavns Kommune. Københavns Kommune. (2001). Kvalitetsbyggeri i Københavns Havn. Københavns Kommune. Københavns Kommune. (2007). Lokalplan 331 (med tillæg 1 og 2). Københavns Kommune. Københavns Kommune. (2012b). Mulighed for midlertidige anvendelser. Københavns Kommune: Teknik-­‐ og Miljøforvaltningen. Københavns Kommune. (2009a). Metropol for Mennesker: Vision og mål for Københavns byliv 2015. Københavns Kommune: Teknik-­‐ og Miljøforvaltningen. Københavns Kommune. (2010). Politik for midlertidige anvendelser af ledige lejemål og udendørsarealer. Københavns Kommune: Kultur-­‐ og Fritidsudvalget. Ministeriet for forskning, innovation og videregående Uddannelser. (2013). Strategi for samarbejde om danmarks klynge-­‐ og netværksindsats. OECD. (2003). OECD Territorial Reviews -­‐ Öresund, Denmark/Sweden. PRO! Arkitektur. (2013). POP-­‐UP BY PÅ PAPIRØEN -­‐ Når aktive byrum skaber bymodning. København. 9.3 Internetkilder
By & Havn. (2013c). Udviklingsselskabet By & Havn I/S Årsrapport for 2012. København: By & Havn. By & Havn. (2013a). Vision og mission. Retrieved 05 12, 2013a, from By & Havn.dk: http://www.byoghavn.dk/da-­‐dk/ombyoghavn/vision+og+mission.aspx By & Havn. (2013e). Bestyrelsen. Retrieved 05 09, 2013, from By & Havn.dk: http://www.byoghavn.dk/da-­‐dk/ombyoghavn/organisation/bestyrelsen.aspx By & Havn. (2013d). CSR -­‐ Samfundsansvar. Retrieved 05 10, 2013, from By & Havn.dk: http://www.byoghavn.dk/da-­‐dk/ombyoghavn/vision+og+mission/csr.aspx By & Havn. (2013b). Sådan udvikler vi by. Retrieved 05 01, 2013b, from By & Havn.dk: http://www.byoghavn.dk/byudvikling/udvikling.aspx 54 ByensHavn. (2013). Gehrys masterplan. Retrieved 05 12, 2013, from Byenshavn (Sønderborg): http://www.byenshavn.dk/Gehrys-­‐Masterplan-­‐86.aspx Bygningskultur. (2010). En kritik af Bryghusprojektet. Retrieved 05 02, 2013, from Bygningskultur.dk: http://www.bygningskultur.dk/Menu/Aktuelt/Debatindl%C3%A6g/En+kritik+af+Bryghusprojekt
et Carlsberg Byen. (2012). En Plan For Fremtiden. Retrieved 05 02, 2013, from CarlsbergByen.dk: http://www.carlsbergbyen.dk/180/en-­‐plan-­‐for-­‐fremtiden/ Christianshavn Lokaludvalg. (2012). Christianhavnermøde -­‐ Papirøen. Retrieved 03 04, 2013, from Christianshavn Lokaludvalgs (hjemmeside): http://christianshavnslokaludvalg.kk.dk/page136.html Christianshavn Lokaludvalg. (2013). Hvad er Papirøens fremtid? Retrieved 05 02, 2013, from Christianshavn Lokaludvalgs (hjemmeside): http://www.christianshavnslokaludvalg.kk.dk/page144.html Dome of Visions. (2013). Dome of Visions. Retrieved 04 03, 2013, from Facebook.com/DomeofVisions: http://www.facebook.com/DomeofVisions/timeline Harvey, D. (2008). The right to the city. Retrieved 05 02, 2013, from New left review: http://newleftreview.org/II/53/david-­‐harvey-­‐the-­‐right-­‐to-­‐the-­‐city Ingeniøren. (2013). Ny udstilling slår bro over havnen. Retrieved 04 03, 2013, from Ingeniøren.dk: http://ing.dk/artikel/ny-­‐udstilling-­‐slaar-­‐bro-­‐over-­‐havnen-­‐157297 Københavns Kommune. (2012a). Kommuneplan 2011. Retrieved 05 03, 2013, from KK.dk: http://subsite.kk.dk/sitecore/content/subsites/kp11/subsitefrontpage.aspx Københavns Kommune. (2013d). Byplanlægning. Retrieved 05 02, 2013, from Københavns Kommune: http://www.kk.dk/da/om-­‐kommunen/indsatsomraader-­‐og-­‐politikker/byplanlaegning-­‐
og-­‐anlaeg/byplanlaegning Københavns Kommune. (2013c). Center for Bydesign. Retrieved 05 02, 2013, from Københavns Kommune: http://www.kk.dk/da/om-­‐kommunen/forvaltninger/teknik-­‐og-­‐
miljoeforvaltning/organisation/center-­‐for-­‐bydesign Københavns Kommune. (2013b). Forvaltninger. Retrieved 05 02, 2013, from Københavns Kommune: http://www.kk.dk/da/om-­‐kommunen/forvaltninger?element=menu Københavns Kommune. (2013g). Inderhavnsbroer. Retrieved 03 31, 2013, from KK.dk: http://www.kk.dk/borger/byogtrafik/anlaegsprojekter/broer/inder 55 Københavns Kommune. (2013a). Lokalplaner trin for trin. Retrieved 05 15, 2013, from Lokalplaner trin for trin: http://www.kk.dk/da/om-­‐kommunen/indsatsomraader-­‐og-­‐
politikker/byplanlaegning-­‐og-­‐anlaeg/byplanlaegning/lokalplaner/lokalplaner-­‐trin-­‐for-­‐trin Københavns Kommune. (2013h). Politisk Organisation. Retrieved 05 02, 2013, from Københavns Kommune: http://www.kk.dk/da/om-­‐kommunen/politisk-­‐organisation?element=menu Københavns Kommune. (2013e). Sådan styres København. Retrieved 05 10, 2013, from Sådan styres København: http://www.kk.dk/da/om-­‐kommunen/politisk-­‐organisation/saadan-­‐styres-­‐
koebenhavn Københavns Kommune. (2013f). Vi bygger bro. Retrieved 04 03, 2013, from KK.dk: www.kk.dk/vibyggerbro Magasinet KBH. (2011). Tredje gang, lykkens gang? Retrieved 05 02, 2013, from Magasinet KBH: http://www.magasinetkbh.dk/node/1331 NCC. (n.d.). Projekt boliger -­‐ Krøyers Plads. Retrieved 04 03, 2013, from NCC.dk: www.ncc.dk/da/NCCBolig/Projektboliger/Kobenhavn-­‐Kroyers-­‐Plads/ Matthiessen, C. W. (2010). København rasler ned i by-­‐hierarkiet. Retrieved 05 12, 2013, from København rasler ned i by-­‐hierarkiet: http://www.b.dk/kronikker/koebenhavn-­‐rasler-­‐ned-­‐i-­‐
hierarkiet Politiken. (2012). Christianshavnere drømmer om 'Papirøen'. Retrieved 04 02, 2013, from Politiken.dk: http://politiken.dk/ibyen/nyheder/gadeplan/ECE1833428/christianshavnere-­‐
droemmer-­‐om-­‐papiroeen/ Politiken. (2013a). Kulturforsker: Kommuner forkæler den kreative elite -­‐ og ignorerer resten. Retrieved 05 02, 2013, from Politiken.dk: http://politiken.dk/debat/ECE1917895/kulturforsker-­‐
kommuner-­‐forkaeler-­‐den-­‐kreative-­‐elite-­‐-­‐-­‐og-­‐ignorerer-­‐resten/ Politiken. (2013b). København er på vej med plan for en af byens bedst beliggende byggegrunde. Retrieved 05 12, 2013, from Politiken.dk: http://politiken.dk/ibyen/nyheder/gadeplan/ECE1946459/koebenhavn-­‐er-­‐paa-­‐vej-­‐med-­‐plan-­‐for-­‐
en-­‐af-­‐byens-­‐bedst-­‐beliggende-­‐byggegrunde/ Worldbank. (2013). About Public-­‐Private Partnerships. Retrieved 05 02, 2013, from Worldbank.org: http://ppp.worldbank.org/public-­‐private-­‐partnership/overview 9.4 Andre medier
Andersen, S., & Toft-­‐Jensen, M. (2012). BYEN BLIVER TIL -­‐ en urban håndbog. (D. Deadline, Interviewer) NCC (Director). (2013). Introducing Dome of Visions [Motion Picture]. 56 TV2Lorry (Director). (2013). Portræt af Papirøen [Motion Picture]. 9.5 Interview
Bisgaard, H. (2013, 05 02). Interview. (Projektgruppe, Interviewer) Jensen, S. H. (2013, 5 24). By & Havn Byliv. (Projektgruppe, Interviewer) 9.6 Illustrationer
Projektgruppen
dac.dk
kfst.dk
henninglarsen.com
Byoghavn.dk
denstoredanske.dk
kk.dk
kifora.dk
cphcph.com
thetruthaboutcars.com
kk.dk
kbhkort.kk.dk
kbhkort.kk.dk
kbhkort.kk.dk
57