1. No category

Socialrådgiveruddannelsen
2010
HÅNDBOG FOR
UDDANNELSESPRAKTIK
Aalborg Universitet
Socialrådgiveruddannelsen
Praktikafdelingen
Kroghstræde 7 9220 Aalborg Ø.
01-06-2010
Indhold
Forord ................................................................................................................................................................ 4
Plan og datoer for praktikken efterår 2010 ....................................................................................................... 5
Socialrådgiveruddannelsens progression og semesteropbygning .................................................................... 6
Fordeling af praktikpladser................................................................................................................................ 8
Samarbejdet mellem praktikvejlederne, praktikanterne og uddannelsen ....................................................... 9
”Fagligt Forum”.............................................................................................................................................. 9
Uddannelsespraktikkens formelle grundlag .................................................................................................... 10
Uddannelsespraktikkens rammer.................................................................................................................... 11
Praktikantens ansvar under uddannelsespraktikperioden ......................................................................... 11
Praktikinstitutionens ansvar ........................................................................................................................ 11
Praktikvejlederens ansvar ........................................................................................................................... 12
Uddannelsesinstitutionens ansvar .............................................................................................................. 12
Uoverensstemmelser i praktikforløbet ....................................................................................................... 13
Praktikskift ................................................................................................................................................... 13
Studiegrupper .............................................................................................................................................. 13
Kvalifikationsramme ........................................................................................................................................ 14
Uddannelsespraktikkens målbeskrivelse og bedømmelseskriterier ............................................................... 15
Uddannelsesplan som ramme om uddannelsespraktikken ............................................................................ 17
Formålet med uddannelsesplanen .............................................................................................................. 17
Godkendelse af uddannelsesplan................................................................................................................ 18
Uddannelsesplanens indhold ...................................................................................................................... 18
Vurdering og bedømmelse Fællesarbejdsmøde ............................................................................................. 19
Midtvejsvurdering ....................................................................................................................................... 19
Rammer for midtvejsvurdering ................................................................................................................... 20
Skemaer til brug for midtvejsvurdering....................................................................................................... 20
Bedømmelse af uddannelsespraktikforløbet .............................................................................................. 20
Rammer for bedømmelse af uddannelsespraktikken ................................................................................. 21
Opgave 1: Praktikantens egenvurdering af praktikforløbet ................................................................ 21
Opgave 2: Case .................................................................................................................................... 21
Vejledning og supervision............................................................................................................................ 22
Bilag ................................................................................................................................................................. 25
2
Bilag 1:Uddannelsesplan ............................................................................................................................. 25
Bilag 2: Portfolioskema til brug i praktikken ............................................................................................... 28
Bilag 3: Model for vejledermødereferat...................................................................................................... 30
Bilag 4: Skema til inspiration til dialog om uddannelsespraktikken ............................................................ 31
Bilag 5: Midtvejsvurderingsskema............................................................................................................... 33
Bilag 6: Midtvejsvurdering........................................................................................................................... 35
Bilag 7: Model for Observationsreferat ....................................................................................................... 36
Bilag 8: Model for Procesjournal ................................................................................................................. 37
Bilag 9: Øvelsesskema til episodeanalyse: .................................................................................................. 39
Bilag 10: Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl. ....................................... 40
Bilag 11: Straffeattester............................................................................................................................... 42
3
Forord
Kære Praktikanter og Praktikvejledere
Velkommen til uddannelsespraktikken
Praktikhåndbogen indeholder vejledning og information om regler og rammer for uddannelsespraktikken.
Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet har gennem det seneste år gennemgået betydelige
forandringer af uddannelsens opbygning. Fra 2009 er det besluttet, at forkorte den fælles indgang til de
samfundsvidenskabelige uddannelser til et halvt år. Dette vil få betydning for hele progressionen i socialrådgiveruddannelsen og dermed også for de studerendes forberedelse og afsæt før placering i praktik. Der
vil i håndbogen fremover også kunne findes en kort gennemgang af socialrådgiveruddannelsens
progression og semester opbygning, hvor også forandringerne på uddannelsen løbende vil blive beskrevet.
Det er vores ønske, at håndbogen kan bidrage til at skabe nærvær og sammenhæng mellem såvel den
teoretiske som den praktiske del af uddannelsesforløbet og det er vores håb, at håndbogen vil bidrage til at
både praktikanter og praktikvejledere, løbende gennem praktikforløbet, kan finde støtte og inspiration til at
forme et konstruktivt læringsmiljø omkring praktikken.
Håndbogen vil ikke kunne give svar på alle spørgsmål, men er tænkt som et vejledende opslagsværk.
Opstår der spørgsmål eller vanskeligheder undervejs i praktikforløbet står de enkelte AAU-lærere og
undertegnede meget gerne til rådighed. Vi kan kontaktes på mail eller telefon.
Med venlig hilsen
Lise Rytter Krogh
Praktikleder
Tlf.nr. 99 40 81 23
Email: [email protected]
4
Plan og datoer for praktikken efterår 2010
Hold: soc. 2008Y
Introduktion for praktikvejledere:
27. august 2010
Praktikforberedelse for studerende:
uge 35
Praktikstart hold 2008Y:
6. september 2010
Praktik afslutning:
31. december 2010
Fagligt Forum:
8. oktober 2010
Fagligt Forum:
26. november 2010
Aflevering af uddannelsesplan:
23. september 2010
Arbejdsmøder afvikles i perioden:
27.september- 6. oktober
2010
Midtvejsvurdering afvikles i perioden:
1. november – 5. november
2010
Bedømmelser afvikles i perioden:
13. december –
22. december 2010
Aflevering af praktikopgave:
1 uge før bedømmelse
5
Socialrådgiveruddannelsens progression og
semesteropbygning
Socialrådgiveruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse og har et forløb over 3½år.
Socialrådgiveruddannelsen skal kvalificere den studerende til selvstændigt, og i samarbejde med
andre, at tilrettelægge og udføre socialt arbejde. Dvs. kunne identificere, beskrive, analysere, vurdere,
evaluere og handle i forhold til livsbetingelser og sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og
samfundsniveau (jf. Bekendtgørelse nr. 536 af 28/06/2002 § 1).
Det første studieår blev fra 01.09.2009 omlagt fra et fælles basisår til et fælles semester. Basisåret
består på nuværende tidspunkt at to semestre.
Indholdet af fælles semesteret fremgår af
studievejledning:http://studieguide.aau.dk/Uddannelser/Uddannelse/Semestre?id=6585&sid=2950
Omlægningen får betydning for sammensætningen af de øvrige semestre på
socialrådgiveruddannelsen.
Nedenstående er gældende for studerende, der har påbegyndt uddannelsen før den 01.09.2009.
1. og 2. semester (Det samfundsvidenskabelige basisår)
Målsætningen for basisåret er, at de studerende udvikler viden om grundlæggende træk ved det danske
samfund samt begyndende kompetence i at studere samfundet og samfundsmæssige fænomener,
herunder sociale problemer. Den grundlæggende viden omhandler økonomiske, politiske, juridiske samt
sociale sammenhænge og problemstillinger. Der fokuseres på udviklingen i samfundet med henblik på
arbejde, identitet og velfærd i et historisk og internationalt perspektiv. I relation til ovennævnte
målsætning giver basis-året overvejende indsigt i livsbetingelser og sociale problemstillinger på
samfundsniveau.
3. semester (praktikforberedende)
Hvor basisåret er en introduktion til at studere sociale problemer og socialt arbejde i national og
international sammenhæng, indsnævres fokus på 3. semester til socialt arbejdes metoder. Målet er, at den
studerende udvikler viden om grundlæggende træk ved socialt arbejde, socialrådgivning og sociale
problemer i et historisk, og på dette semester, fortrinsvis dansk perspektiv. Socialpolitik, dens udmøntning i
ret, etik og retssikkerhed, relationen mellem klient og socialrådgiver, menneskers almindelige og
ualmindelige reaktioner – er nogle blandt flere undervisningstemaer. Der sættes et fokus på forskellige
marginaliserede grupper i det danske samfund – i forhold til arbejdsløse, familier, ældre og handicappede.
Gennem projektarbejde trænes de studerende i at omsætte viden fra de fire fagområder til arbejdet med
konkrete sociale problemstillinger. 3. semester er således praktikforberedende, hvor de studerende opnår
begyndende færdigheder i at omsætte teoretisk viden til praktisk handling på et videnskabeligt grundlag.
6
4. og 5. semester (praktiksemestre)
Det overordnede formål med 4. og 5. semester er, at den studerende i praksis udvikler færdigheder med at
omsætte teorier om samfundet, teorier om menneskers handlinger og reaktioner gennem anvendelse af
gældende ret og i en respektfuld relation kan samarbejde/-kommunikere med klienter, socialrådgivere og
andre professioner. Begyndende kompetencer i socialrådgivning skal udvikles, dvs. at den studerende ud
fra en konkret praksissituation skal kunne identificere, beskrive og analysere en persons eller en families
sociale problemer, kunne udarbejde faglig vurdering heraf og opstille mål og delmål for arbejdet. I
praktikkerne studeres socialt arbejde også på et organisatorisk niveau. Hver årgang inddeles i et hold X og
et hold Y. Hold X afvikler uddannelsespraktikken i 4. semester og praksisstudiet i 5. semester. For hold Y er
det omvendt men tilsvarende forløb.
Praktikkerne består af uddannelsespraktikken på 4 måneder samt praksisstudiet på 2 måneders varighed.
Uddannelsespraktikken er et individuelt forløb, hvor den studerende placeres på en af uddannelsen
godkendt praktikinstitution.
Praksisstudiet er et gruppeforløb, hvor hver gruppe tilknyttes en kommunal- eller regionsinstitution og i
samarbejde med en kontaktperson skal arbejde med en formuleret problemstilling knyttet til rammerne for
det sociale arbejde.
6. semester (handling og forandring – nationalt og internationalt)
På dette semester udvikler den studerende uddybende viden, indsigt og færdigheder. Udvikling af
kompetence til at kunne handle og iværksætte forandringer er i fokus. Handling og forandring rettes både
mod individ-/familie-/gruppeniveauet og mod organisations- og (lokal)samfundsniveauet – og dermed mod
evaluering og kvalitetssikring af det sociale arbejde samt mod påvirkning af socialpolitikken. Videns-,
indsigts- og færdighedsniveauet understøttes yderligere af problemorienteret arbejde i grupper med et
tema, der går på tværs af fagområderne.
Socialt arbejde og dets udførelse er afhængigt af den samfundsmæssige kontekst. Der fokuseres derfor i
semesteret også på socialt arbejde i et skandinavisk/europæisk/internationalt perspektiv.
7. semester (professionsbachelorprojektet)
Her videreudvikles den studerendes viden om videnskabelig teori og metode. Gennem problemorienteret
projektarbejde og under anvendelse af dels videnskabelig teori og metode, dels praksiserfaringer fra
praktikkerne, beskriver og vurderer den studerende gennem projektperioden sin udvikling af kompetencer i
identifikation, beskrivelse, analyse, vurdering, handling og opfølgning i forhold til livsbetingelser og sociale
problemer på individ-, familie-, gruppe-, institutions- og (lokal)samfundsniveau. Projektperioden varer hele
semestret, suppleret med projektrelevant undervisning i videnskabelig teori og metode.
7
Fordeling af praktikpladser
Aalborg Universitets praktikområde er det geografiske område som udgør:
Frederikshavn kommune, Hjørring kommune, Læsø kommune, Brønderslev / Dronninglund kommune,
Jammerbugt kommune, Thisted kommune, Aalborg kommune, Rebild kommune, Mariagerfjord kommune,
Vesthimmerland kommune, Skive kommune og Morsø kommune.
Praktikplaceringen sker over hele praktikområdet hvorfor den studerende må påregne rejsetid /
udstationering.
Al kontakt til praktikinstitutionen foregår gennem Aalborg Universitet, til praktikfordelingen har
fundet sted. Praktikpladserne skal godkendes af Aalborg Universitet, jf. BKG § 10, stk.5.
Kriterierne for godkendelse er: Praktikstedet skal udføre socialt arbejde i praksis, og der skal kunne
ydes professionsrettet vejledning.
Placeringen sker eksempelvis i kommuner, regioner, selvejende institutioner, private virksomheder
m.v.
De studerende vælger uddannelsespraktikplads efter tur i nummerrækkefølge efter lodtrækning. De
studerende har på forhånd kendskab til de tilgængelige praktikpladser i det aktuelle semester. Denne
fordelings strategi er vedtaget i Studienævnet.
Tildelingen af praktikplads er betinget af, at den studerende har bestået stopprøven på 3. semester.
Efter praktikfordelingen / bestået stopprøve indgår praktikanten en individuel praktikaftale med
praktikinstitutionen. Kan der ikke indgås aftale mellem praktikinstitutionen og den studerende tildeles den
studerende anden praktikplads udenfor lodtrækningen.
Aalborg Universitets praktikområde.
8
Samarbejdet mellem praktikvejlederne, praktikanterne
og uddannelsen
På uddannelsen vægter vi samarbejdet og kontakten mellem praktikvejleder, praktikant, lærere og
praktikafdeling meget højt. Vi ved, at der på de enkelte praktiksteder gøres en stor indsats og udføres et
fagligt velfunderet arbejde med de studerende. Vi vil som uddannelsesinstitution gerne kontinuerligt
bidrage til dette arbejde og være i tæt dialog med både praktikanter og praktikvejledere om mulige
udviklingspunkter, der kan styrke praktikforløbene.
I starten af praktikperioden udsendes fra Praktikadministrationen en plan over datoer og tidspunkter for
det indledende arbejdsmøde og den afsluttende bedømmelse.
”Fagligt Forum”
Vi har på hvert praktiksemester placeret to udviklingsdage ”Fagligt Forum”. Vores tanke er at
praktikvejlederne, studerende, AAU-lærerne og praktikafdelingen sammen har mulighed for, at drøfte de
spørgsmål og udfordringer, der måtte rejse sig i praktikforløbene.
Vi vil tilrettelægge ”Fagligt Forum dagene” sådan, at der skabes rum både for praktikvejlederne og for de
studerende til at søge inspiration, vejledning og ikke mindst refleksion og dialog om såvel det praktiske
sociale arbejde, som det teoretiske grundlag på uddannelsen. Vi tilstræber at gøre møderne relevante for
såvel nye som tidligere praktikvejledere.
Vi udsender i passende tid dato og program for dagene. Vi modtager meget gerne ønsker eller forslag til
indhold til programmet. Ring eller send en mail til Praktikleder Lise Rytter Krogh på [email protected] eller
99 40 81 23.
9
Uddannelsespraktikkens formelle grundlag
For uddannelsespraktikken gælder uddannelsesbekendtgørelsens bestemmelser, det Vejledende Fælles
Regelsæt, øvrige bestemmelser i uddannelsesinstitutionernes studieordninger og praktikhåndbøger.
Uddannelsespraktikkens mål, jfr. uddannelsesbekendtgørelsens § 10:
Stk. 1: Målet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og
derved sikre professionsbasering, praksisnærhed og udvikling af professionel kompetence. I uddannelsespraktikken skal den studerende omsætte teoretisk viden til praktisk udøvelse i en institution
inden for det sociale område.
Stk. 2: Praktikforløbet tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
selvstændigt udøvende. Det sker i forbindelse med refleksion over og afprøvning af grundlæggende
kompetencer inden for eksempelvis rådgivning, vejledning, koordinering, analyse, forhandling,
udvikling, formidling og myndighedsudøvelse, således at den enkelte studerende arbejder med at
omsætte teoretisk viden til praktisk udøvelse af socialt arbejde samt at udvikle og afprøve
færdigheder i socialrådgivning. Den studerende skal endvidere kunne vurdere sine forudsætninger
for at arbejde som socialrådgiver
På www.socsci.aau.dk/socialraadgiver og for studerende på FC er der link til:
-
Studieordning for Socialrådgiveruddannelsens 3. - 7. semester
Undervisningsministeriets bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Nr.536 af 28. juni
2002
Undervisningsplaner på FC (FirtsClass)
Generelle regler
Den obligatoriske tværfaglige projektopgave skal være bestået inden uddannelsespraktikplaceringen.
Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsespraktik og praksisstudie, jf. BKG § 10, stk. 4.
En studerende kan højst to gange begynde en uddannelsespraktik. Studienævnet kan dog tillade en
studerende at begynde uddannelsespraktikken en 3. gang, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold, jf.
BKG. § 12, stk. 4.
Begge praktikperioder skal være bestået/godkendt, før den studerende kan indstille sig til eksamen i socialt
arbejde.
10
Uddannelsespraktikkens rammer
Uddannelsespraktikken er ulønnet og den studerende indgår ikke i praktikinstitutionens normering.
Deltagelse i uddannelsespraktikken er obligatorisk og sygefravær på mere end 15 % medfører at praktikken
ikke kan bedømmes.
Den studerende kan ikke afholde ferie i uddannelsespraktikken.
Uddannelsespraktikken indebærer tidsmæssigt en arbejdsuge, der svarer til en fuldtidsstilling.
Uddannelsespraktikken skal foregå i en institution, der udfører socialt arbejde, og hvor den studerende kan
modtage professionsrettet vejledning.
Uddannelsespraktikpladserne skal godkendes af uddannelsesinstitutionen.
Praktikantens ansvar under uddannelsespraktikperioden
Praktikanten har pligt til at deltage i praktikken.
Praktikanten har principielt de samme pligter over for praktikinstitutionen og dens klienter som ansatte,
herunder mødepligt og tavshedspligt.
Den studerende skal følge praktikinstitutionens arbejdstidstilrettelæggelse og personalepolitik.
Afspadsering eller optjent frihed afvikles efter gældende regler på arbejdspladsen. Der skal dog gøres
opmærksom på at praktikanten ikke kan forkorte sin praktik gennem optjening af afspadsering mv.
Tavshedspligten vedvarer efter uddannelsespraktikkens ophør. Vær også opmærksom herpå ved aflevering
af opgaver. Det er praktikinstitutionen der udstikker instrukser for, hvordan tavshedspligten forvaltes –
herunder i hvilken form følsomme oplysninger må bruges ved vejledning, vurdering og bedømmelse.
Hvis praktikanten er medlem af eller suppleant i Aalborg Universitets råd og udvalg, har hun/han ret til at
deltage i møder i praktikperioden. Omfanget fastlægges forud for praktikperiodens start og
praktikinstitutionen informeres herom.
Praktikanten skal følge undervisning, aflevere opgaver m.v., som bestemmes af uddannelsesinstitutionen.
Praktikanten skal udarbejde en individuel uddannelsesplan, der tilgodeser uddannelsespraktikkens mål.
Uddannelsesplanen skal godkendes af praktikvejlederen og uddannelsesinstitutionen.
Praktikanten udarbejder efter hver vejledning og midtvejsvurderingen et referat, der opsummerer
drøftelser og beslutninger.
Praktikanten skal kontakte uddannelsesinstitutionen, hvis der opstår problemer i praktikforløbet.
Praktikinstitutionens ansvar
Praktikinstitutionens ledelse har det overordnede ansvar for praktikforløbet og stiller en praktikvejleder til
rådighed.
11
Praktikinstitutionen udarbejder en beskrivelse af uddannelsespraktikpladsen(-erne) til brug for godkendelse
og fordeling af pladserne til de studerende.
I uddannelsespraktikken skal den ansvarlige vejleder være en fagligt kvalificeret medarbejder med erfaring
fra arbejde, der varetages af socialrådgivere/socialformidlere, og som kan yde socialrådgiverfaglig
vejledning.
Mens praktikinstitutionen er hovedansvarlig for praktikforløbet, er uddannelses- og praktikinstitution fælles
ansvarlig for bedømmelse.
Praktikvejlederens ansvar
Med udgangspunkt i praktikinstitutionens beskrivelse af praktikforløbet skal praktikvejlederen yde
praktikanten støtte til udarbejdelse af en individuel uddannelsesplan, der tilgodeser
uddannelsespraktikkens mål. Praktikvejlederen og uddannelsesinstitutionen skal desuden godkende
uddannelsesplanen.
Praktikvejlederen har ansvar for:
-
at praktikanten har adgang til faglig vejledning
kontakten til uddannelsesinstitutionen, herunder ved eventuelle problemer i praktikforløbet
sammen med uddannelsesinstitutionen at godkende uddannelsesplanen, vurdere og bedømme
uddannelsespraktikken
deltagelse i møder mellem praktikanten, uddannelsesinstitutionen og praktikvejlederen
registrering af praktikantens fravær
kontakte uddannelsesinstitutionen ved problemer i praktikforløbet
-
Praktikvejlederen kan anmode uddannelsesinstitutionen om særlig bistand med henblik på at supplere,
justere eller ændre den individuelle uddannelsesplan for at støtte praktikantens faglige indlæring og
teoriomsætning. Uddannelsesplanen skal i videst muligt omfang tage hensyn til praktikantens faglige og
personlige uddannelsesmål.
Uddannelsesinstitutionens ansvar
-
-
at udpege en socialrådgiver- eller socialformidleruddannet lærer, som følger praktikanten,
godkender uddannelsesplanen samt forestår vurdering og bedømmelse af uddannelsespraktikken i
samarbejde med praktikinstitution/praktikvejleder
at yde studievejledning i praktikperioden
at yde bistand i forbindelse med evt. ændring af praktikantens uddannelsesplan samt med
problemer i praktikperioden.
I det omfang AAU-læreren får kendskab til fortroligt materiale, er dette omfattet af skærpet tavshedspligt.
12
Uoverensstemmelser i praktikforløbet
Hvis der opstår uoverensstemmelser mellem den studerende og praktikinstitutionen, er såvel praktikant
som vejleder ansvarlig for, at problemet drøftes med henblik på en løsning. Løsningen på
uoverensstemmelserne/problemerne skal tage hensyn til både arbejdspladsens rammer for
opgavevaretagelse, personalepolitik og de gældende retningslinjer for uddannelsespraktikken.
Såfremt enten den studerende eller vejlederen ønsker det, kan uddannelsesinstitutionen inddrages.
Hvis den studerende/praktikanten misligholder praktikken ved f.eks. manglende fremmøde, loyalitetssvigt,
uforsvarlig omgang med arbejdsopgaverne og lignende misligholdelser skal praktikinstitutionens og
uddannelsesinstitutionens ledelse inddrages. Uddannelsesinstitutionen kontakter praktikinstitutionens
ledelse og aftaler møde, hvor det drøftes, om praktikken kan fortsætte. Praktikanten kan deltage i mødet.
Ved både uoverensstemmelse og misligholdelse kan der kun tages initiativer mhp. på ophør af praktikken
efter at uddannelsesinstitutionen har været inddraget.
Praktikskift
Inden for de første tre uger af uddannelsespraktikperioden kan uddannelsesinstitutionen tillade
praktikanten at påbegynde en ny praktikperiode, hvis det skønnes hensigtsmæssigt og er praktisk muligt.
Det regnes ikke som nyt praktikforsøg.
Studiegrupper
Formålet med studiegrupperne er at give den studerende mulighed for sammen med medstuderende at
arbejde med sit praktikforløb og stifte bekendtskab med de andres praktikområder.
Det er den studerendes valg at indgå i en studiegruppe. Der kan afholdes op til 3 - 4 møder på de forskellige
praktikinstitutioner.
Deltagelse i en studiegruppe skal:
-
Være godkendt af praktikvejlederen
Fremgå af uddannelsesplanen
Der skal til alle møder foreligge dagsorden, der afleveres til praktikvejlederen.
Studiegrupperne er normalt på 3 til 6 studerende og er selvorganiserende.
13
Kvalifikationsramme
Socialrådgiveruddannelsen, og dermed uddannelsespraktikken, skal indpasses i en overordnet fælles
europæisk kvalifikationsramme for de videregående uddannelser. Dette betyder, at uddannelsens
fagelementer skal målbeskrives i forhold til det læringsudbytte, den studerende opnår gennem
uddannelsen. Den fælles europæiske kvalifikationsramme indeholder tre kategorier inden for
læringsudbytte:
Viden
Færdigheder
Kompetencer
I forbindelse med indførelsen af 7-trins-skalaen pålægger karakterbekendtgørelsen uddannelsen at
beskrive uddannelsens enkelte fagelementer med ”præcise målbeskrivelser og bedømmelseskriterier” til
vurdering af målopfyldelsen.
Socialrådgiveruddannelserne har i dette vejledende fælles regelsæt valgt at slå de to krav til beskrivelse,
nemlig målbeskrivelserne og bedømmelseskriterierne, sammen ved at beskrive uddannelsespraktikkens
enkelte fagelementers læringsudbytte efter følgende kategorier:
Viden
Kategorien dækker den studerendes viden om og forståelse af centrale begreber, teorier, empiriske
undersøgelser, metoder og praktikker inden for det professionsfaglige område.
Læringsudbyttet er, at den studerende skal kunne redegøre for, beskrive, reflektere over, definere og
klassificere sin tilegnede viden og forståelse.
Færdigheder
Kategorien dækker den studerendes brug af sin viden til at besvare opgaver, vurdere sociale
problemstillinger og foreslå løsninger af disse.
Læringsudbyttet er, at den studerende skal kunne anvende, analysere, vurdere, perspektivere,
argumentere, diskutere og reflektere over professionsfaglige problematikker.
Kompetencer
Kategorien dækker den studerendes udførelse, udvikling, formidling og samarbejde i forhold til socialt
arbejde.
Læringsudbyttet er, at den studerende skal kunne kombinere viden og færdigheder til praktisk socialt
arbejde i en bestemt arbejdsmæssig kontekst ved at håndtere, praktisere, igangsætte, tage ansvar, udvikle
og strukturere socialt arbejde.
14
Uddannelsespraktikkens målbeskrivelse og
bedømmelseskriterier
Med udgangspunkt i praktikinstitutionens arbejdsområde, skal den studerende kunne dokumentere:
Viden:
beskrive de politiske, organisatoriske og retlige rammer og praktikinstitutionens konkrete udøvelse
af de sociale indsatser
redegøre for viden om betydningen af kontekstuelle forhold og viden om metoder og
indsatsmuligheder
redegøre for de sociale problemer i forhold til praktikinstitutionens målgruppe(r) som de fremstår i
kontekst
beskrive det metodiske grundlag for praktikinstitutionens sociale indsatser, herunder inddrage
teoretiske perspektiver og overvejelser om menneske – og samfundssyn
Færdigheder:
dokumentere at have tilegnet sig færdigheder i socialrådgivning som f.eks. rådgivning, vejledning,
koordinering, analyse, forhandling, udvikling, formidling og myndigheds-udøvelse
redegøre for sine refleksioner i forbindelse med praktikinstitutionens anvendelse af teorier og
metoder
ud fra en analyse af problemstillinger udvælge metoder og indsatser i socialt arbejde, samt
reflektere over valgets mulige konsekvenser
reflektere over praktikinstitutionens sociale indsatser samt perspektivere og/eller generalisere
disse gennem et etisk og fagligt overblik
samarbejde med brugere og samarbejdspartnere internt og eksternt
skriftligt og mundtligt formidle socialfagligt materiale og problemstillinger på en præcis og
systematisk måde
kommunikere på en klar og forståelig måde
Kompetencer:
handle eller anvise handlemuligheder med inddragelse af faglig viden og kunne agere
formålsbestemt og med sigte på udvikling/forandring i forhold til brugere
etablerer en professionel relation til brugere og andre
arbejde refleksivt med egen læring med henblik på løbende personlig og faglig
kompetenceudvikling gennem praktikforløbet i progression fra det observerende over det
deltagende til det selvstændigt udøvende niveau
15
reflektere over egen læring i relation til vejledning og supervision, og over egne faglige og
personlige forudsætninger for at kunne arbejde som socialrådgiver
tilegne sig ny viden og nye færdigheder og kunne identificere yderligere læringsbehov
med udgangspunkt i konkrete brugerkontakter, reflektere over betydningen af egen professionelle
funktion og over betydningen af egne holdninger, etik og værdigrundlag, herunder sætte disse
refleksioner i relation til professionens etiske værdier
16
Uddannelsesplan som ramme om uddannelsespraktikken
Den studerende udarbejder en individuel uddannelsesplan for praktikperioden. Uddannelsesplanen er det
fælles arbejds- og bedømmelsesgrundlag, der er mellem praktikant, praktikvejleder og AAU-læreren for den
studerendes uddannelsespraktik.
Formålet med uddannelsesplanen
at give mulighed for at vurdere om arbejdsopgaverne i praktikperioden muliggør en
opfyldelse af bedømmelseskravene. Evt. at medvirke til en justering af uddannelsesplanen
at praktikanten og praktikvejlederen under forløbet kan vurdere, hvilke mål der er nået, og
hvad der mangler
at indgå som et element ved midtvejsvurderingen og bedømmelsen
at danne udgangspunkt for den eksamination med ekstern censor, der skal finde sted i de
tilfælde, hvor der er uenighed om godkendelse af praktikperioden.
Institutionens ledelse og praktikafdelingen må have kendskab til uddannelsesplanen for at kunne varetage
det overordnede ansvar samt stille de nødvendige ressourcer til rådighed i form af vejledning og opgaver
mv. Det vil altid bero på en konkret afvejning/aftale, hvem der herud over skal have indsigt i
uddannelsesplanen.
For så vidt uddannelsesplanen/referater indeholder personfølsomme oplysninger vedrørende den
studerende, er det alene denne, der bestemmer, hvem der udover praktikvejleder og AAU-læreren må få
kendskab til disse oplysninger. Det indebærer, at dersom uddannelsesplanen skal gøres tilgængelig for
institutionens ledelse, praktikafdelingen eller andre, har den studerende ret til forinden at slette eventuelle
personfølsomme oplysninger.
Det anbefales, hvis det i forbindelse med vejledning er nødvendigt at inddrage personfølsomme
oplysninger vedrørende den studerende, at disse noteres i den studerendes “dagbog”, der alene er
tilgængelig for den studerende.
Der er ikke fastsat et konkret sideantal for hvor omfattende uddannelsesplanerne må være da det for den
enkelte studerende, den enkelte lærer og vejleder vil være individuelt hvad der vurderes som værende et
passende omfang.
Det er praktikantens ansvar, at uddannelsesplanen udarbejdes i papirudgave og indsendes til tiden.
Uddannelsesplanen afleveres til praktikvejlederen, der kommer med en tilkendegivelse, om
uddannelsesplanen kan godkendes. 1 eksemplar af uddannelsesplanen indsendes (i papirudgave) i
henhold til den aktuelle tidsplan for holdet, til sekretær Lisbeth Suhr.
Bemærk at en kopi af forsiden til uddannelsesplanen indsendes til sekretær Lisbeth Suhr, senest 1 uge
efter påbegyndt praktik. Dette så vi på uddannelsen løbende har alle de korrekte data registreret om
praktikpladsen og praktikvejleder.
17
Godkendelse af uddannelsesplan
Uddannelsesplanen gennemgås, kommenteres og godkendes af praktikvejleder og AAU-lærer.
Såfremt uddannelsesplanen ikke godkendes, skal praktikanten arbejde videre med planen og indsende den
eller aftalt tillæg til fornyet godkendelse. Praktikvejleder og AAU-lærer afgør, om der skal afholdes møde og
aftaler tidsfrister.
Uddannelsesplanens indhold
Uddannelsesplanen tager sit udgangspunkt i
praktikkens formål og bedømmelseskriterier
en beskrivelse af praktikinstitutionens formål og organisation. En specifik beskrivelse af
arbejdsopgaver som praktikanten skal arbejde med, herunder arbejdsområde, klientgrupper og
arbejdsmetoder
praktikvejlederens kendskab til egne og institutionens muligheder/begrænsninger, der skal
indarbejdes i uddannelsesplanen
praktikantens mål for praktikken: vidensmål og mål for udvikling af faglige og personlige
færdigheder. I Bilag 2 findes inspirationsskemaer til støtte for arbejdet med at konkretisere
læringsmål for praktikken
Uddannelsesplanen skal være inddelt i arbejdsfaser
Arbejdsfaserne skal sikre det pædagogiske forløb og skal derfor tidsfæstes i uddannelsesplanen.
Arbejdsfaserne kan fx. opdeles således:
Introduktionsfasen: Praktikantens introduktion i institutionens opbygning, arbejdsområder,
arbejdsgang og arbejdsmetoder. Praktikanten følger socialrådgivernes arbejde i klientkontakt og
møder. Lærer at formulere journaler, referater, indstillinger m.v.
Mellemfasen: Praktikanten får egne arbejdsopgaver, hvor praktikanten er ansvarlig med vejledning
fra praktikvejlederen eller anden vejleder.
Afslutningsfasen: Praktikanten er ansvarlig for arbejdsopgaverne og udfører selv de dermed
forbundne opgaver.
De funktioner, sagsområder og andet, som praktikanten skal arbejde med, beskrives i de respektive
tidsafsnit.
Uddannelsesplanen er en konkretisering af indholdet af den studerendes praktikforløb. Den skal løbende
evalueres, justeres eller suppleres, hvis der er behov derfor. Dette sker konkret ved de referater,
praktikanten udfærdiger efter hver vejledning og midtvejsvurderingen. Væsentlige ændringer af
uddannelsesplanen meddeles AAU-læreren.
I bilag 1 findes skabelon til brug for opbygning af uddannelsesplan
18
Vurdering og bedømmelse
Fællesarbejdsmøde
For at sikre at praktikperioden går som forventet, er der lagt et møde mellem praktikvejleder, studerende
og AAU-læreren i første del af praktikperioden.
Formålet med dette er at konkretisere uddannelsesplanen og eventuelt foretage justeringer i forhold til det
resterende praktikforløb.
Der afsættes cirka 1½ - 2 timer til mødet, der foregår på praktikinstitutionen. Tidspunkt vil blive udsendt.
På mødet er det praktikvejlederens og AAU-lærerens opgave at
sikre at uddannelsesplanen er blevet operationaliseret
give plads til at tale om, hvordan samarbejdet foregår
drøfte om det på baggrund af uddannelsesplanen ser ud til, at den studerende kan lave en
bevægelse ”fra perifer legitim deltagelse” til mere ”aktiv deltagelse” i praksisfællesskabet.
Midtvejsvurdering
Senest halvvejs i praktikperioden finder en vurdering sted på praktikinstitutionen. Vurderingen vil have en
forventet varighed af ca. 2 timer.
Praktikvejleder og studerende midtvejsvurderer praktikantens faglige arbejde.
Midtvejsvurderingen er en drøftelse og status af det hidtidige forløb, hvor der bl.a. kan tages udgangspunkt
i
-
den godkendte uddannelsesplan
bedømmelseskriterierne
hvad er nået, er forventningerne indfriet eller kan det nås i resten af perioden i forhold til den
udarbejdede uddannelsesplan?
er arbejdsopgavernes omfang og sværhedsgrad rimelige? Kan uddannelsesplanen holde eller skal
der ske justeringer?
hvordan er vejledningen/supervisionen tilrettelagt i forhold til de faglige og personlige mål?
er der behov for aflæggelse af ekstra besøg af AAU-læreren? Denne er såvel støttende som
kontrollerende.
Praktikanten skal gøres opmærksom på forhold, der gør en endelig godkendelse af uddannelsespraktikken
tvivlsom.
En positiv midtvejsvurdering udelukker ikke, at praktikanten senere bedømmes Ikke-godkendt.
Ved midtvejsvurderingen, eller tidligere, kan der være tale om, at praktikanten har svært ved at udføre sit
faglige arbejde ved praktikinstitutionen tilfredsstillende i forhold til praktikkens mål. Her vil
praktikvejlederen kunne bede Universitetet om særlig bistand med henblik på at supplere, justere/ændre
19
den individuelle uddannelsesplan for at støtte den studerendes faglige indlæring og teoriomsætning. Der
kan indgås aftale om, at der tilbydes særlig støtte til praktikanten i den resterende del af praktikperioden.
Rammer for midtvejsvurdering
Midtvejsvurderingen foregår på et møde mellem den studerende og praktikvejleder / eventuelt andet
personale, der samarbejder med den studerende.
Praktikanten forbereder og udarbejder dagsorden. Rammerne for dagsorden fremgår af bilag 4.
Vurderingen foregår i form af en samtale/dialog mellem praktikant og praktikvejleder. Der er tale om en
status over forløbet, et beslutningsreferat / fortsat handleplan.
Der afsættes ca. 2 timer til vurderingen, der foregår på praktikinstitutionen.
Den studerende skriver referatet, der godkendes af praktikvejlederen. Eventuelt med supplerende notater.
Efter mødet gives en skriftlig tilbagemelding pr. mail til AAU-lærer. Bilag 5:
Skemaet underskrives af både praktikant og vejleder og sendes med ordinær post eller afleveres til AAUlæren eller Lisbeth Suhr senest en uge efter midtvejsvurdering er afholdt.
Såfremt der er betænkeligheder i forhold til, om den studerende forventes at kunne få godkendt
uddannelsespraktikken, eller der af andre årsager findes grundlag for et opfølgningsmøde, kontaktes AAUlæreren.
Skemaer til brug for midtvejsvurdering
Kan hentes på http://www.socsci.aau.dk/socialraadgiver/praktik/index.htm
Skema til inspiration til dialog om uddannelsespraktikken kan anvendes til den ugentlige vejledning i
uddannelsespraktikken og i forbindelse med midtvejsvurdering. Skema skal betragtes som absolut
vejledende. Bilag 3: - Kan hentes på http://www.socsci.aau.dk/socialraadgiver/praktik/index.htm
Studerende kan i øvrigt finde bilagene på FirstClass.
Bedømmelse af uddannelsespraktikforløbet
Bedømmelsen vil have en forventet varighed af min. 1 time (med efterfølgende opsamling) og finder sted
én af de seneste uger af praktikperioden på Aalborg Universitet, med mindre andet er aftalt. Endeligt
tidspunkt bliver udsendt.
Ved uddannelsespraktikkens afslutning foretages en bedømmelse af, om den studerende opfylder
bedømmelseskriterierne. Der gives bedømmelsen Godkendt/Ikke godkendt. I bedømmelsen indgår én eller
flere skriftlige opgaver.
Uddannelsespraktikken bedømmes i fællesskab mellem den af Aalborg Universitet udpeget lærer og den af
praktikinstitutionen udpeget praktikvejleder. Er der ikke enighed om bedømmelsen, medvirker en ekstern
censor fra det fælles censorkorps ved fornyet bedømmelse.
20
Praktikvejleder og uddannelsesinstitution bedømmer praktikforløbet i forhold til bedømmelseskriterierne,
hvorefter de i fællesskab afgiver bedømmelsen Godkendt/Ikke-godkendt.
Har en praktikant været fraværende i mere end 15 % af den samlede praktiktid, kan der ikke tages stilling
til, om uddannelsespraktikken kan godkendes.
Rammer for bedømmelse af uddannelsespraktikken
Bedømmelsen er en vurdering af, hvorvidt praktikken kan godkendes efter bedømmelseskriterierne. ( Se
side 16.)
Udover det foreliggende materiale herunder uddannelsesplanen og de i denne opstillede mål skal
praktikanten udarbejde to opgaver som beskrevet herunder samt et forslag til dagsorden. Begge dele
indsendes pr. mail til AAU-læreren senest en uge før bedømmelsen.
Opgave 1: Praktikantens egenvurdering af praktikforløbet
I egenvurderingen sammenholdes de i uddannelsesplanens opstillede målsætninger med en kort
redegørelse for, hvad praktikanten har lært. Denne kobling mellem uddannelsesplanens
målsætninger og det lærte skal fremstå meget konkret, f.eks. hvad man har lært hvordan.
Egenvurderingen skal have et omfang på ca. 2 sider.
I Bilag 2 findes inspirationsskemaer til støtte for arbejdet med selvbedømmelse af praktikken.
Opgave 2: Case
Praktikanten skal udarbejde en beskrivelse af en konkret case, som hun / han har beskæftiget sig
med i praktikken. Formålet med case-beskrivelsen er, at den skal danne grundlag for vurdering af
praktikantens evne til at omsætte teori til handling samt udvikling af færdigheder. Arbejdsopgaven
skal fylde 2 sider og skal indeholde følgende:
Side 1: Beskrivelse (husk at anonymisere)
Side 2: Følgende refleksioner:
teoretiske overvejelser i relation til sagen
metodiske overvejelser i relation til sagen
etiske/værdimæssige overvejelser i relation til sagen
Opgaven kan efter aftale med praktikvejlederen suppleres med en procesjournal, episodeanalyse,
observationsreferat eller andet.
For begge opgavers vedkommende gælder et omfang af max. 2 A4 sider med anvendelse af
skriftstørrelse 12 pkt.
Ved bedømmelsen forventes det at den studerende, med afsæt i de ovenstående opgaver, indleder med et
kort oplæg af 1 -3 minutters varighed.
21
Vejledning og supervision
Vejledning og supervision har til formål at støtte den studerendes læreprocesser og udvikling af faglig
professionel identitet. Det kan være formålstjenligt, at tydeliggøre hvilke type støtte der arbejdes ud fra,
når der skal indgås aftaler i forhold til den enkelte praktikant. I det følgende skelnes mellem tre typer af
støtte:
Almen vejledning og rådgivning
Socialrådgiverfaglig vejledning
Supervision
Skema til inspiration til dialog om uddannelsespraktikken - se bilag 3
Almen vejledning og rådgivning
Almen vejledning og rådgivning gives i forbindelse med løsning af specifikke og konkrete praktiske opgaver
og problemer. Det er den erfarne og kompetente praktiker, der giver gode råd og anviser veje og
fremgangsmåder til, hvorledes opgaven eller problemet kan løses. Det er den form for vejledning, der gives
direkte i forbindelse med udførelsen af arbejdet. Den studerende spørger og får svar i form af råd og
anvisninger.
Socialrådgiverfaglig vejledning
Socialrådgiverfaglig vejledning tager teori-praksis-forholdet op i professionelt socialt arbejde med afsæt i
den studerendes egne handlinger og den konkrete praksis på stedet. I samtale og dialog reflekteres over
praksis, uden at der nødvendigvis er knyttet handling til, eller at der er direkte fokus på løsningen af den
studerendes eventuelle problemer. I denne type vejledning kan en analyse og afdækning af
handlingsmønstre, videns- og værdimæssige grundlag støtte den studerende i at finde sin egen stil og skabe
sin rolle i konfrontationen med socialrådgiverarbejdets etiske og kvalitetsmæssige krav. Målet er sammen
at blive klogere på fænomenet/problemet.
Den studerende vil også have brug for vejledning, hvor den studerende konfronteres med alternativer, og
hvor der stilles spørgsmål ved praksis og teori. I en analyse af konkrete praksissituationer og evaluering af
konkrete forløb skal den studerendes intentioner og forventninger konfronteres med, hvad der faktisk
skete. Hermed udvikles den studerendes forståelse af, at erfaringerne danner grundlag for ændring af
praksis og forståelse af teori, og at det er en proces, der kræver tid og rum.
Vejledningen kan med udbytte tage udgangspunkt i skriftligt materiale fra praktikanten. Det kan være
observationsreferater fra en klientsamtale, et hjemmebesøg eller et møde, journalarbejde/analyse og
procesjournal. Desuden vil det også være værdifuldt, at praktikanten fører dagbog for selv at kunne
fastholde spørgsmål, begivenheder og overvejelser i forbindelse med arbejdet og sin rolle som praktikant.
Supervision
Igennem de senere år er supervision på arbejdspladserne blevet mere udbredt, men findes endnu langt fra
på alle de arbejdspladser, der stiller sig til rådighed som praktiksteder. Der er således stor forskel på, hvilket
kendskab til og erfaring med supervision, som den enkelte praktikvejleder har. Desuden kan supervision af
22
praktikanter ikke sidestilles med anden supervision, idet forholdet mellem praktikvejleder og praktikant er
særlig præget af asymmetri: praktikvejlederen er både praktikantens vejleder og støtte under forløbet og
samtidig bedømmer af praktikantens udbytte.
Supervision forstås som (Keiser & Lund 1986 s. 27)1
-
”.. en kontraktmæssig tidsbestemt, støttende, igangsættende og fagligt kontrollerende proces, hvor
en mere erfaren fagfælle hjælper en mindre erfaren fagfælle med at integrere faglige kundskaber
og holdninger, således at fagfællen bliver bedre i stand til at agere i forhold til sit fags teorier og
metoder”.
I forbindelse med uddannelsespraktikken forstås ’mere erfaren’ og ’mindre erfaren’ fagfælle i denne
forbindelse som henholdsvis praktikvejleder og praktikant.
Supervisionen kan have form som (op.cit. s. 47):
1. Individuel supervision, hvor supervisor og supervisant er sammen i en tosidig situation.
2a. Individuel supervision i gruppe, hvor den enkelte supervisant superviseres individuelt, men i et
forum, hvor andre ligestillede supervisanter er til stede og kan medinddrages mere eller mindre.
2b. Gruppesupervision, hvor en gruppe ligestillede supervisanter superviseres samtidigt, og hvor
princippet er, at alle skal være involverede, lære af hinanden direkte og kommentere og fremkomme
med synspunkter. En sådan gruppesupervision vil næsten altid være forud gået af den under punkt 2a
nævnte form og vil kræve speciel erfaring og træning af supervisor.
Desuden kan man tale om indirekte supervision, d.v.s. at den foregår forskudt i tid. Man kan benytte sig af
båndoptagelser, videooptagelser, skrevne notater eller mundtlige referater. Og om direkte supervision – i
to former. I den ene form er supervisor og supervisant sammen, mens supervisanten arbejder sammen
med klienten (supervisor kan gribe ind undervejs, eller supervisanten kan afbryde arbejdet for at diskutere
med supervisor). I den anden form er supervisor til stede bag en envejsskærm eller ved en direkte
videooptagelse af supervisantens arbejde med klienten. Der er her mulighed for supervision enten via
telefonforbindelse eller via ’konferencer’ undervejs.
I supervision af socialrådgiverpraktikanter er individuel indirekte supervision det almindeligste. Individuel
supervision i gruppe kan være et godt valg, hvis der er flere socialrådgiverpraktikanter på arbejdspladsen.
Desuden har vore praktikanter ofte fået lov til at deltage i gruppesupervision på arbejdspladsen, men i
sagens natur som interesserede observatører.Uanset den valgte supervisionsform arbejder supervisor ud
fra tre hovedspørgsmål (op.cit. s. 49-50):
Hvem er klienten/familien? – Analyse og vurdering
Hvad har du gjort? – Metode og teknik
Hvordan har arbejdet påvirket dig? – Det personlige aspekt
Supervisionen må altid have den faglige del af arbejdet som udgangspunkt for at beskæftige sig med
supervisantens personlige oplevelse. I supervision vil det personlige aspekt således altid kun blive inddraget
1
Lis Kaiser/Mogens A Lund: Supervision og konsultation, Socialpædagogisk Bbibliotek 1986.
23
for at kunne påpege, hvorledes dele af behandlerens personlighed kan virke fremmende på arbejdet eller
omvendt: hæmmende og blokerende for det arbejde, som skal udføres. Almindeligvis vil en afklaring og
bevidstgørelse af den personlige problematik gøre, at supervisanten kan gå videre i arbejdet. Skønner
supervisor, at den personlige problematik er så omfattende, at den til stadighed vil påvirke arbejdet, må
supervisor anbefale supervisanten egenterapi og undlade at påtage sig opgaven selv (op.cit. s. 51).
24
Bilag
Bilag 1:Uddannelsesplan2
Oplysning omkring den studerende
Navn:
Cpr.nr.
Hold:
Adresse:
Telefon:
E-mail:
Oplysninger omkring praktikinstitutionen
Institution:
Afdeling:
WWW:
Adresse:
Telefon:
Fax/E-Mail:
Leder:
Telefon:
E-mail:
Afdelingsleder:
Telefon:
E-Mail:
Praktikvejleder:
Telefon:
E-mail:
AAU-lærer:
Telefon:
E-Mail:
Praktiske oplysninger:
Daglige arbejdstider:
Fravær meddeles til:
Fysisk placering:
Deltagelse i styrende organer på
AAU:
1. Beskrivelse af praktikinstitutionen
Indhold:
Institutionens formål, lovgrundlag, arbejdsopgaver og værdigrundlag.
Institutionens opbygning og organisation.
Foreløbigt kendskab til arbejdsmetoder i institutionen.
2
HUSK at indsende kopi af forsiden til uddannelsesplanen senest en uge efter praktikstart.
25
Praktikantens introduktionsplan samt første arbejdsopgaver (introduktionsfasen).
Tekst:
2. Praktikantens mål for praktikken
Punktet omhandler praktikantens individuelt formulerede målsætning for praktikforløbet –
prioritering, vægtning og særlige interesser, herunder samspillet mellem praktikantens personlige
forståelse og den konkrete udførelse af arbejdsopgaverne.
Se evt. bilag 2 for inspiration til konkretisering af læringsmål.
Mål for udvikling af faglig viden
Det beskrives, hvilke områder praktikanten under sin praktik ønsker at få særlig viden om og indsigt i.
Dette mål vil i nogen omfang afhænge af den konkrete praktikinstitution og overlapper derfor delvis pkt.1.
Alligevel kan det være nyttigt at skelne, idet der i det nærværende punkt er tale om praktikantens mål.
Vidensmål kan befinde sig indenfor både praktikinstitutionens formål, dens organisation, arbejdsmetoder,
teorigrundlag og dens arbejdsopgaver.
Tekst:
Mål for udvikling af faglige færdigheder
Det beskrives, hvilke færdigheder praktikanten ønsker at få afprøvet / trænet i praktikken og hvilke
teoretiske og metodiske overvejelser, der er knyttet til disse færdigheder?
Ligeledes beskrives de personlige potentialer, som praktikanten mener at besidde, og ligeledes de
personlige potentialer, som gennem yderligere opmærksomhed og udvikling kunne bidrage til at kvalificere
praktikantens faglige virke som socialrådgiver.
Tekst:
3. Praktikantens hovedfunktion/sagsområder i forløbet
Under punktet fremlægges en plan for de konkrete funktioner, den studerende kommer til at indgå i.
Funktionerne skal relateres til bedømmelseskriterierne, praktikinstitutionens muligheder samt den
26
studerendes ønsker. Endvidere skal det fremgå, hvilke teoretiske og metodiske overvejelser, der er knyttet
til løsningen af opgaverne.
Forskellige opgavetyper
-
Klient-relaterede opgaver
Samarbejdsrettede opgaver
Administrative opgaver - skriftligt arbejde:
Planlæggende og koordinerende opgaver:
Tekst:
4. Vejledning, supervision, undervisning
Punktet beskriver de aftaler, der er lavet mellem den studerende og vejlederen om omfanget af og
formen på den respons, som den studerende vil modtage i praktikforløbet.
Aftaler om konceptet
- Aftaler om hvilken type respons, f.eks. supervision, vejledning eller andet
- Aftaler om tilrettelæggelse (tid, ansvarlig o.a.)
- Afklaring af detaljer ved metoder, f.eks om der skal være forberedelse, om der anvendes
procesjournaler, direkte observationer, opfølgningsreferater o.a.
Tekst:
27
Bilag 2: Portfolioskema til brug i praktikken
Faglige vidensmål
Hvad har du lært indtil
nu ?
-Faglig viden fra
forelæsninger,
litteratur mm.
- Faglig viden fra
praktikområdet
Faglige færdigheder
Hvad har du lært indtil
nu?
Samarbejdsmæssigt
Hvad har du lært om
samarbejde og om dig
selv som
samarbejdspartner?
( i projektgruppen/
praksisgruppen på AAU
og i praktikken)
Personligt
”Fagpersonligt”
Hvad har du lært om
dig selv som
kommende
socialrådgiver?
Aktuelle kompetencer
Hvad kan jeg nu?
Hvordan når jeg målet?
(de faglige vidensmål)
(Det jeg vil lære, og
(hvilke skridt skal jeg tage hvordan får jeg det lært)
Hvad vil/skal jeg lære?
Konkret viden?
1.2.3.4.5.6.7.8.9.10
Hvad/hvem kan hjælpe?
Hvad vil du lære i praktik
ken? (faglige vidensmål)
Konkret viden?.
Hvad har du lært du kan
bruge i din praktik?
Hvad/hvem kan hjælpe?
Hvilke færdigheder ønsker du
at få afprøvet i praktikken?
(mål for udvikling af faglige
færdigheder)
Hvad har du lært du
konkret kan bruge i
praktikken?
Hvad/hvem kan hjælpe?
Hvad vil du gerne lære om
det at samarbejde – som du
kan anvende i praktikken?
Stærke sider
Hvad/hvem kan hjælpe?
Hvad har du brug for at
arbejde med på det
personlige plan for at blive
en faglig kompetent
socialrådgiver?
Svage sider
Skemaet er inspireret af teorier om nærmeste udviklingszone (Vygotsky 1974): ”Forskellen mellem niveauet på opgaver der kan
løses ved egen hjælp (det du kan nu), og opgaver der kan læres ved andres hjælp, eller ved hjælp af noget andet (mennesker eller
andre redskaber såsom computer, bøger, øvelser osv. Hvis man stiller for store krav til sig selv, kan man risikere at komme for langt
ud i sin nærmeste udviklingszone, derfor er det vigtigt at overveje hvilke skridt 1.2.3.4 osv., det vil være godt ”at gå” for at nå
målet.
28
Selvbedømmelse af læringsmål
Portfoliospørgsmål til selvbedømmelse efter en samtale, borgerkontakt, sagsforløb mm.
Hvad har jeg lært- hvad har jeg brug for at lære- hvilket skridt skal jeg tage for at lære mere.
Det lange selvbedømmelsesskema:
Hvad har jeg lært?
Hvad var mine faglige mål? (viden, teori, metoder)
Hvad var mine personlige mål?
Hvordan har jeg arbejdet?
Hvordan hænger det sammen med mit mål?
Hvad er det der var godt?
Hvad er jeg god til nu?
Hvad er det, der som regel lykkes for mig?
Hvad vil jeg gerne forbedre?
Hvad er jeg ikke så god til?
Hvad har jeg haft problemer med?
Hvordan kan jeg blive bedre til det?
Hvilken form for hjælp har jeg brug for?
Hvem kan hjælpe og støtte mig til at blive bedre?
Hvordan vil jeg skaffe mig den konkrete hjælp?
Det korte selvbedømmelsesskema:
Hvad er efter din mening gået godt i denne samtale/sagsbehandling mm?
Hvad er lykkedes særligt godt?
Hvordan kan du gøre mere af det, der er gået godt?
Hvad mener du selv du har lært – fagligt og personligt?
Hvad- og hvem har givet dig støtte og hjælp?
Hvilke problemer er du stødt på?
Hvad har du gjort for at løse problemerne?
Hvem kan give dig støtte og hjælp til det videre arbejde
29
Bilag 3: Model for vejledermødereferat
Deltagere:
dato:
Navn:
Dagsorden:
Vi arbejder med:
Vi nåede:
Vi aftalte:
Vi besluttede at:
Vi har
problemer med:
Vi havde succes med:
Vi skubbede følgende
problemstillinger:
30
Bilag 4: Skema til inspiration til dialog om uddannelsespraktikken
Kan anvendes til den ugentlige vejledning i uddannelsespraktikken og i forbindelse med midtvejsvurdering
Skema skal betragtes som absolut vejledende og som inspiration til dialog om uddannelsespraktikkens
hidtidige og fremtidige forløb.
Såfremt praktikvejlederen, eller den studerende, har andre punkter, de synes kunne være hensigtsmæssige
at drøfte, kan de tilføjes skemaet.
31
Bilag 4
1: Forventet niveau
2: Lige påbegyndt
3: Udvikling påkrævet
Praktikantens kompetencer inden for:
1
A
1
2
3
4
5
6
Kompetencer i relation til samtaler
Planlægge en samtale
Gennemføre en samtale
Uddrage relevante emner af samtalen
Handle i samarbejde med/efter aftale med klienten
Håndtere myndighedsudøvelse/magtposition i arbejdet
Håndtere evaluering og opfølgning af samtaler
B
1
2
Kompetencer i skriftligt arbejde
Journalføring
Anden skriftlighed
C
1
2
3
4
Kompetencer i rådgivningsarbejde
At komme i kontakt til klient
At kunne lytte
Kompetence i kommunikation generelt
Formidling af viden til klienten
D
1
2
3
4
5
Kompetencer i at samarbejde
Internt i afdelingen
Tværfagligt - tværsektorielt
Eksternt
Kendskab til organisationen
Kendskab til sagsgange
E
1
2
3
4
5
6
7
8
Praktikantens fag/personlige egenskaber
Overblik
Selvstændighed
Indlevelsesevne
Initiativ ifht. arbejdsopgaver
Evne til at se flere løsninger
Evne til refleksion
Modtagelighed i forhold til faglig vejledning
Er modtagelig for supervision herunder fag/personlige spørgsmål
F.
1
Kompetencer i arbejde systematisk
Anvende systematik: herunder at kunne
a. beskrive
b. analysere
c. vurdere
d. konkludere
Afdække problemstillinger
Finde teorier og metoder
Anvende teorier og metoder
Anvende helhedssyn herunder Samfundsmæssig påvirkning
2
3
4
5
32
2
3
Bemærkninger
Bilag 5: Midtvejsvurderingsskema
Indholdet i midtvejsvurderingen:
Arbejdsopgaver
-
Hvilke arbejdsopgaver har og har praktikanten haft?
I hvilke arbejdsopgaver er praktikanten henholdsvis observerende og/eller udøvende i forhold til
arbejdsområder og målgrupper?
Hvilke opgaver er gået godt – hvorfor?
Hvilke opgaver har der været vanskeligheder med? Hvorfor? Hvordan blev der handlet på dette?
Borgerkontakt
Beskriv praktikantens kontakt til borgerne – herunder:
-
Hvordan skaber og fastholder praktikanten kontakten?
Har der været vanskeligheder? Hvordan blev der handlet i forhold til dette?
Socialfaglige metoder
-
Hvilke socialfaglige metoder arbejdes der med i praktikinstitutionen?
Har praktikanten kunnet omsætte/koble metodernes teoretiske grundlag med praksis?
Hvordan arbejder praktikanten med socialfaglige beskrivelser, analyser og vurderinger i forhold til
praktikinstitutionens arbejdsområder og målgrupper?
Skriftlighed
-
Hvordan er praktikantens skriftlige arbejde, journalskrivning, breve, mødereferater og lignende?
-
Hvordan arbejder praktikanten med praktikinstitutionens IT-systemer?
Samarbejde
-
Hvordan er praktikantens samarbejde med andre – internt og eksternt? Herunder kommende
kolleger og andre faggrupper?
Faglig vejledning
Hvordan er den faglige vejledning forløbet?
-
Har der været vanskeligheder?
Er der brug for støtte?
33
Holdninger, værdier og etik
-
Hvilke overvejelser gør praktikanten sig i forhold til socialrådgiverarbejdet og dets relationer til
holdninger, værdier og professionens etikvejledning?
Praktikantens samlede udviklingsmål og forudsætninger
-
Hvad har for praktikanten indtil nu været væsentlig læring i forhold til de faglige og personlige
udviklingsmål?
Hvilke læringsmål skal sættes frem til praktikkens afslutning?
Redegør for egne faglige og personlige forudsætninger for at kunne arbejde som socialrådgiver.
Hvad har det betydet for praktikanten at være praktikant i denne institution?
Vurdering/opfølgning
-
Er der på nuværende tidspunkt forhold, der gør det tvivlsomt, om praktikken kan godkendes?
Er der behov/ønsker om opfølgning fra AAU?
34
Bilag 6: Midtvejsvurdering
Status og aftale om fremtidige arbejdspunkter.
Midtvejsvurdering afholdt den
/ 20
Praktikantens navn
Praktikvejleder og evt. andre
deltagere
Praktiksted
Status på praktikforløbet:
Aftaler om fremtidige arbejdspunkter:
Eventuelle bemærkninger
Er der betænkeligheder i forhold til om den studerende forventes at kunne få godkendt praktikken:
Ønskes opfølgningsmøde / kontakt fra AAU-lærer:
Dato og underskrift:
/ 20
Praktikant
Praktikvejleder
Kopi sendes til AAU-lærer
35
Bilag 7: Model for Observationsreferat:
Observationsreferatet skrives i forbindelse med, at den studerende overværer en samtale mellem
praktikvejlederen og en klient. Eller i forbindelse med et møde eller hjemmebesøg.
Observationsreferatet skal max. være 3 til 4 sider. Dvs. at det kan være nødvendigt kun at inddrage dele af
episoden.
Emne
Observation
Tanker / refleksioner
Hvordan etablerer praktikvejlederen
kontakt med klienten?
Hvordan finder praktikvejlederen frem
til, hvad klientens ærinde er?
Hvordan hjælper praktikvejlederen
klienten med at afdække og konkretisere
Hvis samtalen fører til handling, hvordan
finder praktikvejlederen frem til den og
får den iværksat?
Andet emne
Hvordan afslutter praktikvejlederen samtalen?
Den studerende nedskriver de 3 elementer i samtalen, som har vakt mest undren.
36
Bilag 8: Model for Procesjournal
Formål: Procesjournalen er et hjælpemiddel til at lære at bevidstgøre sig sine arbejdsmetoder.
Praktikanten kan få et indtryk af f.eks. sine kommunikative færdigheder og sine faglige holdninger i en
konkret arbejdssituation.
Praktikanten kan lære noget om samspillet mellem sig selv og klienten. Endelig kan praktikanten få hjælp til
at danne sig et overblik over samtalens formål og indhold.
Definition: En procesjournal er en detaljeret beskrivelse af en samtale/et handlingsforløb mellem klient og
praktikant - beskrevet således, at processen i samtalen fremgår. Bl.a. kan anføres: Hvad skete der i
praktikanten, da han/hun arbejdede med denne sag? Hvad mener praktikanten, der skete i klienten?
Hvordan har deres indbyrdes dynamiske vekselvirkning været?
Procesjournalen er praktikantens interne arbejdsjournal som ikke bruges i institutionens sagsbehandling,
men udelukkende til undervisning og supervision.
Procesjournalen kan også gengive processen mellem f.eks. praktikant/praktikvejleder, mellem
praktikant/praktikgruppe eller praktikant/konference.
Udformning: Procesjournalen skal være anonymiseret. Procesjournalen bør starte med en kort oversigt
over klientens data og forhold, samt skitsere den problemstilling, som klienten har søgt hjælp til.
Dersom procesjournalen skal skrives over en klientsamtale, hvor klienten allerede har en journal i
institutionen, bør et resumé over sagens udvikling foreligge. Herefter gengives i dialogform (direkte tale)
samtalen mellem praktikant/klient så nær virkeligheden som muligt.
Samtalen kan også gengives i referatform. Det bør da refereres så detaljeret som muligt, både hvad
klienten sagde/gjorde og hvad praktikanten sagde/gjorde.
En blanding af de to nævnte beskrivelsesformer vil kunne anvendes i procesjournalen.
Praktikanten skal skildre sine tanker, følelser, handlinger osv. under samtalen. Observationer af klienten
(mimik, tonefald m.v.) bør fremgå.
Sammen med en proces laves der naturligvis en mundtlig og/eller skriftlig analyse, der kan have fokus på
forskellige aspekter.
37
Eksempel på procesjournal:
Praktikant:
Praktikvejleder:
Praktiklærer:
PROCESJOURNAL
Beskrivelse af kommunikationsforløb:
Praktikant:
Klient:
Iagttagelse og kommentarer:
38
Bilag 9: Øvelsesskema til episodeanalyse:
Episodeanalyse kan være en hjælp for den studerende til at forstå på hvilken måde, den studerende i det
praktiske, sociale arbejde kombinerer iagttagelser, tolkninger (som hypotese), konkret handling og
teoretisk viden.
Anvendes i forbindelse med vejledning
Episode
Refleksioner
Dvs. et udsagn / handling / besøg / samtale:
Beskriv kort og koncist - kun facts, hvad så og hørte du?
Hypotese:
Hvordan forstår du episoden / hvad betyder den for dig?
Respons
Hvad gør du konkret og specifikt som socialrådgiver ?(Jeg
siger og/eller gør)
Tilsigtet virkning
Hvad vil du umiddelbart opnå med responsen?
Teoretisk grundlag
Hvilke principper / begreber / betragtninger ligger til grund
for din respons på episoden?
(så specifikt som muligt og kun tre elementer)
39
BB
Bilag 10: Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl.
Lovgivning som forskriften vedrører
LBK Nr. 154 af 07/03/2006
Senere ændringer til forskriften
Forskriftens fulde tekst
Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring af
uddannelsessøgende m.fl.
I medfør af § 3, stk. 1, nr. 2, i lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring fastsættes:
§ 1. Lov om arbejdsskadesikring gælder for følgende grupper af uddannelsessøgende eller andre personer, der opholder sig på et
1)
uddannelsessted eller på en arbejdsplads som led i et uddannelses- eller praktikforløb m.v.:
1) Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser under ophold på en uddannelsesinstitution, når deltageren ikke har en arbejdsgiver og
skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. § 30 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
2) Elever i de erhvervsgymnasiale uddannelser, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. § 22 i lov
om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen.
3) Elever i erhvervsuddannelser under skolepraktik eller skoleophold, som ikke er omfattet af en uddannelsesaftale, hvis skaden
skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. § 66, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.
4) Elever i landbrugsuddannelser under skoleophold, som ikke er omfattet af en uddannelsesaftale, hvis skaden skyldes
undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. § 19, stk. 2, i lov om landbrugsuddannelser.
5) Elever under skoleophold efter lov om erhvervsgrunduddannelser, hvis skaden skyldes undervisning under
arbejdspladslignende forhold, jf. § 9 i lov om erhvervsgrunduddannelser.
6) Deltagere på produktionsskoler, der udløser statstilskud efter lov om produktionsskoler, eller for hvem skolen opkræver
betaling efter lov om betaling for udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m., som kommer til skade som følge
af undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. § 19, stk. 1, i lov om produktionsskoler.
7) Elever efter lov om erhvervsuddannelser og elever efter lov om landbrugsuddannelser, der modtager løn under skoleophold,
der er omfattet af en uddannelsesaftale.
8) Deltagere i tilbud om vejledning og opkvalificering, jf. § 113 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
9) Studerende, der som led i en maritim uddannelse er på et skoleskib eller er på kurser, der afvikles under arbejdspladslignende
forhold, jf. § 18 i lov om maritime uddannelser.
10) Uddannelses- og erhvervsvejledningssøgende, som deltager i praktisk erhvervsorientering m.v., der er omfattet af
bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.
11) Deltagere i tilbud om virksomhedspraktik, jf. § 113 i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats.
12) Uddannelsessøgende, hvis uddannelse er godkendt som støtteberettiget efter lov om statens uddannelsesstøtte eller er udbudt
efter regler med hjemmel i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. eller lov om erhvervsrettet
grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, der på en offentlig eller privat
40
arbejdsplads, som led i en erhvervsrettet uddannelse, deltager i praktik, hvori de pågældende skal deltage efter
uddannelsesplanen, og som skolen eller uddannelsesinstitutionen formidler eller godkender inden for rammerne af
uddannelsen.
§ 2. Praktikværter/arbejdsgivere for de i § 1, nr. 7 og 12, samt for de i noten nævnte personer er sikringspligtige arbejdsgivere, jf.
§§ 48 og 49 i lov om arbejdsskadesikring.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 40 af 18. januar 2001 om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 40 af 18. januar 2001 finder fortsat anvendelse på ulykker, kortvarige skadelige påvirkninger og
pludselige løfteskader, der er indtrådt før 1. januar 2004, og erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2004.
Beskæftigelsesministeriet, den 26. november 2003
Claus Hjort Frederiksen
Officielle noter
1)
De i § 1 nævnte personer er dog allerede omfattet af lov om arbejdsskadesikring under praktik, hvis de ved skadens indtræden
erstatter anden arbejdskraft eller på anden måde bidrager til virksomhedens produktion i et ikke uvæsentligt omfang. Dette gælder
dog ikke for personer nævnt i nr. 11, da denne ordning har forrang i forhold til lov om arbejdsskadesikring.
41
Bilag 11: Straffeattester
Kriminalregisteret kan udlevere tre forskellige former for straffeattester:
Den private straffeattest
Straffeattesten til politi og offentlige myndigheder
Børneattester.
Den private straffeattest indeholder kun oplysninger om domme, bøder og tiltalefrafald ved overtrædelse
af straffeloven og ved overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. Lovovertrædelser står på den
private straffeattest i 2-5 år.
Straffeattesten til politi og offentlige myndigheder indeholder oplysninger om de afgørelser, der er
registreret i Kriminalregisteret. Det vil sige, at den indeholder oplysninger om samtlige domme, bøder og
sager, der har ført til tiltale for overtrædelser af straffeloven. Den indeholder også afgørelser for
overtrædelse af andre love, hvis der er givet frihedsstraf eller sket frakendelser af rettigheder. For
eksempel førerretten. Ingen kan personligt få udleveret denne straffeattest hos Kriminalregisteret. Kun
politiet og i særlige tilfælde offentlige myndigheder kan få udleveret disse oplysninger. Straffeattesten kan
kun udleveres, hvis ansøgeren skriftligt har givet samtykke til det. Oplysningerne står på denne straffeattest
i mindst 10 år.
Børneattester indeholder oplysninger om overtrædelser af straffelovens regler om seksuelle krænkelser af
børn under 15 år. De udleveres til offentlige myndigheder, private virksomheder, idrætsforeninger,
organisationer og andre der skal ansætte personer, som skal have kontakt med børn under 15 år.
42