Praktikstedsbeskrivelse/uddannelsesplan Stensballeskolen Bygaden 59 8700 Horsens tlf. 7626 7511 mail: [email protected] hjemmeside: www.stensballeskolen.dk Praktikansvarlig/afd.leder: Inge Jørgensen [email protected] tlf. 7629 7515 / 30674044 Skoleledelsen /skolens pædagogiske ledelsesteam Skoleleder Anders Olesen Viceskoleleder Marianne Rathschau Afdelingsleder Jan Rye Afdelingsleder leder Inge Jørgensen De administrative opgaver varetages endvidere af fuldmægtig Lotte Givskov og skolesekretær Hanne Kjær Petersen. Daglig service varetages af serviceleder Bruno Nordmark. Ansvaret for det pædagogiske indhold og den daglige drift i SFO/SFO2 varetages af skolens ledelsesteam, hvor funktionen i dagligdagen ligger hos afdelingsleder Inge Jørgensen. Formål og lovbekendtgørelser: Grundlaget er folkeskoleloven. Der kan yderligere læses om Horsens Kommunale Skolevæsen, se www.horsenskommune.dk/BoernOgUnge/skole/Folkeskolen.aspx Lovgrundlaget for folkeskolen med links vedr. den ny folkeskolereform kan læses på https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163970 Lovgrundlaget er udvidet med lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163977 Mål- og indholdsbeskrivelserne er et redskab til at synliggøre og dokumentere skolefritidsordningernes bidrag til barnets trivsel, læring, udvikling og generel dannelse. I denne lægges der op til refleksion over metoder i forhold til skolefritidsordningernes pædagogiske mål og overvejelser over, hvordan det pædagogiske indhold dokumenteres og evalueres. Formålet med beskrivelserne er at fremme skolefritidsordningernes inddragelse i opfyldelsen af folkeskolens formål. Vi opfordrer endvidere til at søge og læse om fælles mål på www.uvm.dk 1 Værdigrundlag: Vi arbejder ud fra et værdibaseret grundlag, hvor det kommunale værdisæt, besluttet på kommunalpolitisk niveau, skal anvendes som pejlemærker for alle handlinger valg og beslutninger: Helhed – vi vil arbejde helhedsorienteret og tværgående og fremstå som én enhed. Vi vil, som kommunal virksomhed, udvise forståelse og ansvarlighed overfor hinanden og det øvrige lokalsamfund. Resultat – vi vil arbejde resultatorienteret og effektivt for at videreudvikle en handlekraftig og økonomisk sund kommune og for at sikre et højt serviceniveau. Respekt – vi vil møde borgerne, virksomheder, samarbejdspartnere og kolleger med respekt og åbenhed og vil sikre troværdighed i alle handlinger. Kvalitet – vi vil levere ydelser af højest mulig kvalitet og god service gennem professionelt arbejde og kompetent kommunikation. Det lokale værdigrundlag for Stensballeskolen er vedtaget i Skolebestyrelsen: Udvikling for den enkelte elev – det betyder at - vi anser grundskoleforløbet som vigtigt i dannelsen af grundlaget for elevernes fortsatte uddannelse. - den enkelte elev skal udfordres på sine evner og muligheder - skolen skaber rammer for personlig udvikling Anerkendelse – det betyder at - skolen skal være rummelig. Der er plads til alle, men ikke til alt - vi i undervisningen bygger på elevens ressourcer - vi tilstræber at styrke elevernes selvværd - skolen i samarbejde med forældrene arbejder på at give eleverne livsduelighed, optagethed af tilværelsen og evne til at overvinde modgang Ansvar – det betyder at - eleverne gradvist får tildelt mere ansvar både over for egen situation og over for fællesskabet - elverne mødes med krav og forventninger, der svarer til den enkeltes udvikling Fællesskab – det betyder at - eleverne gøres bevidste om, at læring i meget høj grad sker i samværet og samarbejdet med andre - skolen udvikler rammer for fælles oplevelse Respekt – det betyder at - eleverne skal lære at respektere, at mennesker er forskellige og har forskellige holdninger - eleverne hjælpes til at få indsigt i, at mennesker er afhængige af hinanden og påvirker hinanden - der findes kultur- og naturværdier, som bør respekteres 2 Karakteristika Skolen ligger placeret i et børnerigt parcelhuskvarter, der over en årrække er udbygget væsentligt. Skolen er afdelingsopdelt i indskoling (0.-3. årgang), mellemtrin (4.-6. årgang) og udskoling (7.-9. årgang). I skoleåret 2014-15 har vi 816 elever heraf ca. 356 i indskolingen med en belægningsprocent i SFO (0.-3. årgang) på ca. 82 %. SFO2 (for 4. og 5. årgang) har i indeværende år (sept. 2014) 45 børn. Der er skoledag for 0.-3. årgang mandag til fredag kl. 8.04-14.05. Pædagogerne indgår i tværfaglige team med lærerne. Pædagoger har ”alenetimer” omkring understøttende undervisning og bevægelse, samt på 0. årgang. Desuden varetages undervisning i et antal lektioner sammen med lærerne. SFO åbningstid (40 skoleuger) : kl. 6.30-8.05/14.05-17 (fredag dog kun til kl. 16.30). I skolefriuger har vi åbent hele dagen. Der er lukkeuger omkring jul d. 24.-31.dec (begge dage incl.) og dagen efter Kr.himmelfartsdag samt i sommerugerne 28,29 og 30 (i disse uger er der fælles kommunal SFO-ordning på Byskolen afd. Fussingsvej) SFO og indskoling har lokalefællesskab. I SFO er børnene opdelt i baser:  Galaksen (0. årg.)  Universet (1.-2. årg.)  Stjerneskuddet (3. årg.)/Saturn (4.-5. årg./SFO2) Vi samarbejder med Daginstitution Stensballe omkring børnenes overgang til skole. I maj og juni er børnehavebørnene indskrevet i SFO. Vi kalder dem i vores regi ”kometer”. Vi har i indeværende skoleår selvfølgelig primært fokus på implementering af folkeskolereformen med det nye indhold herunder ”mål og læring”. Desuden har vi igennem skoleåret 2013-14 i samarbejde med DGI været igennem en certificeringsproces, så vi nu kan kalde os ”idræts SFO. Desuden har vi dannet partnerskab med Gerlev legepark omkring ”Byens Leg”. Alt i alt har vi således i SFO særligt fokus på udeliv og bevægelse. I dette skoleår vil vi endvidere gerne etablere et øget samarbejde med lokalområdets idrætsforening, SIK. 3 Stensballeskolen som praktikinstitution Vi har prioriteret at have pædagogstuderende ud fra det perspektiv, at de pædagogstuderende kan være en daglig ”udfordrer” til at reflektere vores pædagogiske praksis. Den daglige dialog med de studerende er en kvalificeret og direkte arbejdsmetode, der kan være med til at udvikle vores kommunikation omkring vore faglige kompetencer og den pædagogiske kvalitet. Vi modtager studerende i alle praktikker, også pædagogstuderende, der arbejder med deres specialisering. I perioder har vi også PAU-elever, og vi har i en årrække også haft traineepædagogstuderende. Alle ansatte pædagoger er medansvarlige for de studerende, der er i praktik på skolen, men den studerende har dog en primær vejleder i praktikforløbet. Vi har p.t. 5 pædagoger - Grethe Honoré, Kurt Nielsen, Knud Erik Rosenstand, Tanja Birkmose og Henrik Weiss - der fungerer som et ”vejleder-team”. Vejlederteamet har til opgave at præsentere de studerende for forskellige tilgange og perspektiver på den pædagogiske indsats og opgave i undervisning og SFO. Vi supplerer den ugentlige vejledning med en såkaldt ”studiecafé”, hvor de studerende på tværs af studieretning og niveau kan mødes sammen med en særlig ”studiecafé-vejleder”. Vi afsætter tid til uddannelse af praktikvejledere, og 3 af vejlederne har taget praktikvejlederuddannelsen som diplomuddannelse på VIA, University College. Arbejdstid: De studerendes arbejdsfunktion er både i undervisning og i SFO. - Som udgangspunkt med arbejde til kl. 17 på hverdage i skoleuger (fredag til 16.30). - På skolefridage vil arbejdstiden kunne være op til 7,5 timer dagligt. De studerende er som udgangspunkt også med i førskolearbejdet i overgangen fra børnehave til skole. På lukkedage må der påregnes feriedage. Hvem er vi og hvordan arbejder vi? Vi er p.t. 18 pædagoger og 2 medhjælpere. I perioder har vi tilknyttet et antal virksomhedspraktikanter og/eller personer i job med løntilskud. Alle pædagoger er i øjeblikket i gang med et efteruddannelsesforløb, hvor alle på skift er på en 6 ugers diplomuddannelse, så vi har i øjeblikket tilknyttet et antal rotationsvikarer. 3 pædagoger er frem til april 2015 gang med at tage en fuld diplom i idræt. Vi er en personalegruppe, der lægger vægt på, at alle skal tage del i den pædagogiske debat og refleksion. 4 Basemøder og p.møder omkring SFO – afholdes hver mandag kl. 11.35-13.35 Vi arbejder i ”basegrupper”, hvor vi i planlægger og udvikler aktiviteter og pædagogiske tilgang. Et koordinerende team (på tværs af baser) sørger planlægning af og muligheder for fælles aktiviteter. Ca. hver fjerde mandag holder vi fælles pædagog-personalemøde, hvor vi tager forskellige temaer op i fælles forum. I maj og juni (hvor vi har ”kometer”) afholder vi dog kun basemøder hver 14. dag, samt to aftenp.møder. En af vore større udfordringer er at træffe fælles beslutninger, der både reflekterer en mulig pædagogisk praksis i hverdagen og danner retning og udvikling for pædagogisk kvalitet. Således arbejder vi på den ene side med struktur, indretning og organisering og på den anden med vores kulturelle og adfærdsmæssige muligheder og begrænsninger. Dette kræver gode samarbejdsevner og i øget grad en vilje til at arbejde med faglige og personlige tilgange. De studerende får således rig mulighed for at se og reflektere over, noget der lykkes, noget der ser ud til at kunne lykkes men alligevel ikke gør det, og noget der bare går helt galt. Indskolingsmøder og pædagogisk forum – Aftenmøder - Fælles med lærerne Der afholdes et antal ”pædagogisk forum” og indskolingsmøder. Disse afholdes om aftenen og omhandler emner af interesse for lærere og pædagoger. Teammøder – mandage/torsdage kl. 15.30-17 Alle pædagoger og lærere er tilknyttet én årgang og dermed ét årgangsteam og mødes hver anden uge 1½ time til fælles planlægning og evaluering af tiltag og forløb. Der vil på skolefridage også kunne afholdes fælles planlægningsdage. Forældresamarbejde Det er af væsentlig betydning for børnenes trivsel, at vi i dagligdagen er i god dialog med forældrene og oparbejder et tæt og positivt samarbejde. I indskolingen deltager årgangens pædagoger til skolehjem-samtaler med klassens lærere. Der afholdes i løbet af året forskellige fælles SFO-arrangementer for børn og forældre. Som årlige traditioner afholder vi en efter-sommer-fest og julefest. Desuden er det os, der ligger ”hus” til Horsens-SFO´ernes årlige sæbekasseløb i april. Indimellem inviterer vi også til forældrekaffe, men som udgangspunkt opfordrer vi forældrene til at ”slå sig ned” for en stund af og til, for at få en oplevelse af deres barns hverdag i SFO. De studerende deltager som udgangspunkt i alle møder og til alle arrangementer, men selvfølgelig i det omfang, det er hensigtsmæssigt for praktikforløbet. 5 Procedure for modtagelse af studerende De første besøg – ca 1½ måned inden praktikkens start Når der er givet besked fra seminariet, forventer vi, at du som studerende kontakter praktikstedet og aftaler et forbesøg. Første gang, vi mødes, er formen tilrettelagt som en gensidig forventnings-afklarings-samtale. Vi udveksler ”fortællinger” om hinanden - din historie og vores som praktiksted. Når du og vi er afklaret med, at det er her, du skal være i kommende praktik, forventer vi, at du afsætter en dag inden praktikstart, så du kan se huset i ”fuld” funktion. Formålet med besøgene er, at du som studerende : - ser det nye praktiksted og danner dig et førstehåndsindtryk - møder nogle af børnene og nogle af dine kommende kolleger - møder praktikvejlederen og får udvekslet og afklaret forventninger til praktikken - får mulig respons på tanker omkring kompetencemål samt videns- og færdighedsmål - får udleveret relevant materiale om praktikstedet herunder ”net”henvisninger og allerede kendte mødedatoer for den kommende praktikperiode - bliver præsenteret for udkast til mødeplan (evt. planlægning af ferieperiode i praktikperioden) - får mulighed for afklaring af diverse spørgsmål - bliver informeret om første dag i praktikken - får udfyldt ansættelsespapirer Umiddelbart før praktikstart – herunder arbejdsportefolio - Du vil få udleveret en mødeplan for den førstkommende periode i praktikforløbet, men skal imidlertid være forberedt på, at mødeplanen ganske givet vil ændres i løbet af det halve år. - Du skal aflevere en plan over de indkaldsdatoer, du allerede er vidende om samt en kort skriftlig præsentation af sig selv (gerne m. et lille billede), som skal bruges til forældreinformation Inden praktikken forventer vi endvidere, at du er i fuld gang med din arbejdsportefolio, hvor du bl.a. skal have beskrevet og begrundet dine forventninger til praktikken. Ud fra dette kan vi kvalificere den vejledning, vi forventer at kunne tilbyde i forhold til udarbejdelse af dine mål, der tager udgangspunkt i de formelle krav herunder progression (praktikhåndbogen 2011 s. 26-28). 6 Til inspiration har vi udarbejdet en skabelon for, hvordan vi forestiller os indhold og form i arbejdsportefolio (vedlagt som bilag). Bilaget er udarbejdet, da det hed ”praktikdokument” og derfor udformet efter de krav. Vi har valgt at fastholde bilaget i vores uddannelsesplan, fordi det selv under en ny studieordning med ændrede krav, kan være med til at inspirere dig som studerende og være med til dit arbejde med mål i en form, som peger hen imod kompetencemål samt videns- og færdighedsmål. Under praktikken Begyndelsen på praktikken Den første dag vil du blive taget imod af din primære vejleder, som atter lige vil give dig en rundvisning på skolen og introducere dig for dagsrytmen, forskellige regler samt skolens intrasystem. Skulle vejlederen være fraværende p.g.a. sygdom eller lignende vil en anden fra vejledergruppen være ”guide”. Du vil også få udleveret nøgle og kode til medarbejder-intra. Som noget af det første bliver du præsenteret for dine nye kolleger, og du skal forberede dig på en kort præsentation af dig på førstkommende pædagog-personalemøde samt til årgangs-teammødet. Efter ca. 2-3 uger vil du blive inviteret til en såkaldt ”forundrings-samtale” med afdelingslederen (den praktikansvarlige), hvor du skal beskrive dit førstehåndsindtryk af praktikken, både ting der er lykkedes, og hvordan du er blevet udfordret. Arbejdsportefolio/Logbog Vi forventer, at du kontinuerligt arbejder med din arbejdsportefolio - og vi forventer, at du fører logbog. Arbejdsportefolioen skal sikre og dokumentere dit arbejde med dine kompetencemål og videns- færdighedsmål. Logbogen er et godt redskab til at blive bevidst om egne måder at lære på. Den giver et overblik og en dokumentation for det arbejde, der er udført og den udvikling og læringsprogression, du er igennem i praktikperioden. Logbogen et endvidere et redskab, der kan give din vejleder en indsigt i de tanker og ugentlige overvejelser, som du løbende har, hvilket er en øget mulighed for ”fælles refleksion” over praksis. Logbogen er din støtte til systematisk at arbejde med dine kompetencemål samt videns- færdighedsmål og fastholde iagttagelser og fortællinger, der skal bruges i din videre læring og udvikling. Logbogsarbejdet kan både være en integreret del af din arbejdsportefolio eller et særskilt arbejde, hvor relevant materiale bringes ind i arbejdsportefolioen. 7 For studerende i 2.- og 3. praktikperiode fører et kontinuerlige arbejde med arbejdsportefolioen selvfølelig også godt på vej mod eksamen. Vi er optaget af at støtte, udvikle og ruste dig så godt som overhovedet muligt i gennem hele praktikken, hvor vi i perioden frem til eksamen derfor vil have øget opmærksomhed på dit arbejde med din arbejdsportefolio. Praktikvejledning Du har som udgangspunkt vejledning en gang om ugen á 1-2 timers varighed, og det forventes selvfølgelig, at både du og vejleder er velforberedte til møderne. Der tages udgangspunkt i din arbejdsportefolio og de kompetencemål samt videns- færdighedsmål, du har stillet for praktikken. Du og din vejleder forventningsafklarer fra starten og undervejs i forhold til hvordan I vil og kan arbejde sammen med fokus på også at udvikle og skabe progression for dit læringspotentiale. Vi stiller de samme krav til dig som studerende, som beskrevet i praktikhåndbogen (2011, side 26-28), hvor kravene til de studerende i de enkelte praktikker er beskrevet. Som studerende kan du forvente, at vejlederen - udfordrer dig i en åben og anerkendende dialog - støtter op om dine valgte kompetencemål og videns- færdighedsmål - deltager i relevante møder på VIA-UC - vejleder med relevant faglitteratur og byder ind fagligt, pædagogisk og personligt - vil afgive skriftlig midtvejs- og slutevaluering - vil understøtte din udvikling af kompetence for refleksion og kommunikation - vil være støttende i det kontinuerlige arbejde med din arbejdsportefolio - vil være støttende i forberedelsen til din eksamen Vi kan således tilbyde praktikvejledere, der er medreflekterende og støttende personer. Vi forpligtiger os særligt på at være pædagoger, der efterspørger og selv bidrager med refleksioner over planlagte og gennemførte aktiviteter og pædagogiske tilgange. Vi vil som praktiksted bestræbe os på, at du i praktikforløbet - igennem praksis, fra erfaringsudveksling, ved kvalificeret vejledning samt refleksion – opnår kompetencer, så du kommer til at kunne anvende viden og erfaringer i forskellige situationer og kontekster indenfor den pædagogiske profession. Vi lægger stor vægt på transferværdien, hvor de studerende bliver mødt med respekt for den enkeltes erfaring og kompetencer, og der gives indsigt i institutionens og fagets traditioner, så den studerende får mulighed for at anvende allerede erhvervede kompetencer til at udvikle sin egen faglighed. 8 Læringsperspektiv Vores læringsperspektiv bygger på og fordrer, at den enkelte tager ansvar og søger handleinitiativer. Vi forudsætter, at for ”at lære” skal der være et reelt ønske om at ville lære. Dette afkræver, at vi tør og kan forholde os til os selv og til sagen og ikke mindst kunne være nærværende til stede i situationen. Det betyder også, at vi skal turde springe ud i nye eksperimenter og udfordre vores egen NUZO (nærmeste udviklings zone). At lære er at undre sig og stille spørgsmål, og gennem refleksion af praksis og ved at stille uddybende spørgsmål træder grundlæggende pædagogiske bevæggrunde tydeligere frem. Ved at sætte ord på en undren kan fællesskabet (her tænkes i første omgang kollegerne) få større indblik, reagere og drøfte de perspektiver, der gives udtryk for. Dette giver mulighed for at komme hele vejen rundt om den pædagogiske profession eksempelvis med udgangspunkt i Dales 3 kompetenceniveauer (praktikhåndbogen 2011 s. 54-56). Det fordrer, at vi i praksisfællesskabet har et anerkendende læringsmiljø, der er præget af gensidig forståelse. Specialisering Vi kan imødekomme ønsker om specialisering ud fra en gængs almen institutions referenceramme indenfor Børn&Unge-området. Der vil som udgangspunkt være muligheder indenfor alle liniefagsområder, og for så vidt kan alle centrale kundskabs- og færdighedsområder inddrages som mulige tilgange. I samarbejde med praktikvejlederne og den praktikansvarlige (leder) kan den studerende få beskrevet tilgangen og perspektiveringen for specialiseringen. Litteraturliste: Bae, Berit (1976). Voksens definitionsmagt og børns medbestemmelse. I: Social Kritik 47/96 Dale, Erling Lars (1989). Pedagogisk profesjonalitet. Gyldendal Norsk Forlag Hertz, Berit; Iversen, Frank (2004). Anerkendelse i børnehøjde. Forfatterne og psykologisk forlag A/S Lynge, Bente. Anerkendende pædagogik. Dansk Psykologisk forlag Vygotsky, Lev Semenovich. Praktikhåndbogen, Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (red. 2011) http://www.viauc.dk/horsens/uddannelser/paedagog/Documents/praktikinstitutioner/praktikhaandbog. pdf 9 Bilag - Inspiration til praktikdokument Praktikdokument (kunne her erstattes af arbejdsportefolio) Inden praktikken starter, forventer vi, at du er startet på dit praktikdokument. Ud fra dine begrundede forventninger i dit praktikdokument, tilbyder vi dig vejledning i forhold til udarbejdelse af dine mål, hvor vi tager udgangspunkt i de formelle krav som står i praktikhåndbogen 2011 side 26-28. Som inspiration, har vi udarbejdet en skabelon for, hvad et praktikdokument kan indeholde og evt. se ud. Indholdsfortegnelse Indledning Kort præsentation af dig selv:  Herunder krav og begrundede forventninger til praktikken, praktikstedet og dig selv. Hvad er du optaget af og hvad har du arbejdet med:  Evt. tidligere praktikker  Erhvervserfaring  Fritidsliv  Præsentation og opsamling af studiet, herunder valg af linie fag. (Husk litteratur henvisning, både i teksten og litteratur listen).  Hvordan du ser - eller forventer sammenhængen i koblingen mellem teori og praksis. Præsentation af praktikstedet:  Se praktikstedsbeskrivelsen (link)  Praktikstedets krav og forventninger (uddannelsesplan praktikhåndbogen fra side 18 – 24 ) Præsentation af målene:  Brugergruppen  Personale  Forældre  Organisationen  Personfagligt mål Udarbejdelse af målene skal foretages ud fra: hvad – hvorfor – hvordan I forbindelse med 2/3 dels mødet, har vi en forventning om, at du igennem dit praktikdokument og logbogsnotater, udfærdiger en selv evaluering (se side 35 – 36 i praktikhåndbogen) Litteratur liste:  Løbende vedligeholdelse af litteratur i forbindelse med vejledning og studiecafé Underskriftsblad. 1 0