Jeg er heldig med, at jeg ikke kan sige nej
”Jeg har ikke sagt nej til nogen udfordringer, og derfor har jeg
allerede prøvet mange forskellige ting. Det er fedt”
Lige siden Anita Christensen kunne nå køk-
Sammen med sine ti kollegaer laver Anita
kenbordet i mors køkken, har hun været
Christensen hver dag mad til mere end 500
med til at trylle råvarer om til lækkert mad.
elever og lærere. ”Jeg lærte virkelig at stole
Tekst: Line Jensen
Foto: Flemming Larckved
på mine egne og resten af køkkenets evMen da hun opdager, hendes kogekunst
ner. Jeg troede ikke på, at jeg kunne blive
burde serveres andre steder end hjem-
færdig med så meget mad inden frokost.
me i stuen, beslutter hun sig for at læse
Men det lykkedes hver dag, og det er jeg
til cater på Teknisk Skole Silkeborg.
stolt af”, fortæller Anita, og fremhæver også
I praktikken giver hun forretter den sidste
kunsten at samarbejde i et stort køkken
finish, forvandler fisk til frikadeller og følger
som en af de ting, hun tager med fra skole-
med kokkelandsholdet, når de tager til OL
praktikken. ”Det skal jeg jo bruge resten af
i Erfurt.
mit liv”, siger hun smilende.
Afslagene hober sig op, da Anita Christen-
Nej var ikke en mulighed
sen i sommeren 2011 søger praktikplads.
Da Anita i sommer igen søger praktik, lever
Drømmen er en plads i et mindre restau-
drømmen om et restaurantkøkken stadig.
rantkøkken, men målet om en uddannel-
Så da hendes vejleder ringer og tilbyder
se kommer over drømmen. Og da mulig-
hende hele sommerferien i et køkken på
heden for syv måneders praktik i skolens
Samsø, er hun ikke i tvivl. Sommerplaner-
På banen med landsholdet
kantine byder sig, er Anita ikke i tvivl.
ne skal lægges om, og hun skal til Samsø.
Som afslutning på andet praktikforløb bliver
”Jeg var bare så glad for at jeg fik lov at
”Jeg startede få timer efter, jeg var stået
Anita Christensen bedt om at hjælpe kok-
lave noget indenfor mit fag. Selvom jeg var
af færgen. Allerede første aften lavede jeg
kelandsholdet, da de i slutningen af septem-
i skolepraktik havde jeg jo de samme op-
min egen forret, så jeg fik brug for mine er-
ber skal til OL i Erfurt, Tyskland.
gaver som jeg ville have haft i en virksom-
faringer fra skolekøkkenet, hvor jeg lærte at
Hun skal give en hånd der, hvor den mang-
hedspraktik”, siger Anita.
tro på mig selv”.
ler og ellers suge til sig af indtrykkene.
”Det er en stor oplevelse at se, hvordan den
gulerod jeg skræller, bliver til så avanceret
mad. Det er som at være med til at lave et
kunstværk”, fortæller hun.
I dag, to år efter hun startede på uddannelsen, føler hun sig godt på vej til en titel som
cater.
”Jeg har ikke sagt nej til nogen udfordringer,
og derfor har jeg allerede prøvet mange forskellige ting. Det er fedt”, fortæller Anita.
Hendes drøm er stadig at komme i et lille
køkken, men hvis hendes næste praktik bliver med Dagens Ret i store mængder, er
det også vel modtaget,
”Jeg vil bare gerne lave mad, som andre kan
lide”, slutter hun af.