Anita Christensen, Jeg er heldig med, at jeg ikke kan sige nej
Jeg er heldig med, at jeg ikke kan sige nej ”Jeg har ikke sagt nej til nogen udfordringer, og derfor har jeg allerede prøvet mange forskellige ting. Det er fedt” Lige siden Anita Christensen kunne nå køk- Sammen med sine ti kollegaer laver Anita kenbordet i mors køkken, har hun været Christensen hver dag mad til mere end 500 med til at trylle råvarer om til lækkert mad. elever og lærere. ”Jeg lærte virkelig at stole Tekst: Line Jensen Foto: Flemming Larckved på mine egne og resten af køkkenets evMen da hun opdager, hendes kogekunst ner. Jeg troede ikke på, at jeg kunne blive burde serveres andre steder end hjem- færdig med så meget mad inden frokost. me i stuen, beslutter hun sig for at læse Men det lykkedes hver dag, og det er jeg til cater på Teknisk Skole Silkeborg. stolt af”, fortæller Anita, og fremhæver også I praktikken giver hun forretter den sidste kunsten at samarbejde i et stort køkken finish, forvandler fisk til frikadeller og følger som en af de ting, hun tager med fra skole- med kokkelandsholdet, når de tager til OL praktikken. ”Det skal jeg jo bruge resten af i Erfurt. mit liv”, siger hun smilende. Afslagene hober sig op, da Anita Christen- Nej var ikke en mulighed sen i sommeren 2011 søger praktikplads. Da Anita i sommer igen søger praktik, lever Drømmen er en plads i et mindre restau- drømmen om et restaurantkøkken stadig. rantkøkken, men målet om en uddannel- Så da hendes vejleder ringer og tilbyder se kommer over drømmen. Og da mulig- hende hele sommerferien i et køkken på heden for syv måneders praktik i skolens Samsø, er hun ikke i tvivl. Sommerplaner- På banen med landsholdet kantine byder sig, er Anita ikke i tvivl. ne skal lægges om, og hun skal til Samsø. Som afslutning på andet praktikforløb bliver ”Jeg var bare så glad for at jeg fik lov at ”Jeg startede få timer efter, jeg var stået Anita Christensen bedt om at hjælpe kok- lave noget indenfor mit fag. Selvom jeg var af færgen. Allerede første aften lavede jeg kelandsholdet, da de i slutningen af septem- i skolepraktik havde jeg jo de samme op- min egen forret, så jeg fik brug for mine er- ber skal til OL i Erfurt, Tyskland. gaver som jeg ville have haft i en virksom- faringer fra skolekøkkenet, hvor jeg lærte at Hun skal give en hånd der, hvor den mang- hedspraktik”, siger Anita. tro på mig selv”. ler og ellers suge til sig af indtrykkene. ”Det er en stor oplevelse at se, hvordan den gulerod jeg skræller, bliver til så avanceret mad. Det er som at være med til at lave et kunstværk”, fortæller hun. I dag, to år efter hun startede på uddannelsen, føler hun sig godt på vej til en titel som cater. ”Jeg har ikke sagt nej til nogen udfordringer, og derfor har jeg allerede prøvet mange forskellige ting. Det er fedt”, fortæller Anita. Hendes drøm er stadig at komme i et lille køkken, men hvis hendes næste praktik bliver med Dagens Ret i store mængder, er det også vel modtaget, ”Jeg vil bare gerne lave mad, som andre kan lide”, slutter hun af.
© Copyright 2024