1. No category

Banegårdscenteret i
Esbjerg
VVM
November 2011
Indhold
1 Indledning
1.1 2 3 7 Formål med og indhold i VVM
8 Ikke teknisk resumé
9 2.1 Projektbeskrivelse
10 2.2 Visuelle konsekvenser
10 2.3 Arkitektonisk kulturarv
10 2.4 Detailhandel
11 2.5 Trafik
11 2.6 Risikovirksomhed
14 2.7 Støj
15 2.8 Jordforurening
15 2.9 Vandindvinding og -afledning
16 2.10 Affald
16 2.11 Mennesker og samfund
16 Teknisk beskrivelse af forslaget
17 3.1 Formålet med projektet
18 3.2 Byggeriets størrelse
18 3.3 Arealanvendelse
19 3.4 Adgangsforhold og parkering
19 3.5 0-alternativet
19 4 Projektområdet
23 5 Planforhold
27 6 5.1 Kommuneplan og detailhandel
28 5.2 Lokalplan
32 Visuelle konsekvenser
33 6.1 Eksisterende og planlagte forhold
34 6.2 Grundlag
34 6.3 Vurdering af hovedforslaget
34 6.4 Vurdering af 0-alternativet
37 6.5 Konklusion og eventuelle afværgeforanstaltninger og
overvågning
7 Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv
37 53 7.1 Grundlag
54 7.2 Eksisterende og planlagte forhold
54 Side: 3 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
7.3 Vurdering af hovedforslaget
59 7.4 Vurdering af 0-alternativet
60 7.5 Konklusion og eventuelle afværgeforanstaltninger og
overvågning
8 Konsekvenser for detailhandel
61 63 8.1 Grundlag
64 8.2 Eksisterende og planlagte forhold
64 8.3 Forudsætninger i øvrigt
65 8.4 Vurderinger af hovedforslaget
66 8.5 Vurderinger af 0-alternativet
68 8.6 Konklusion
69 9 Konsekvenser for trafik
71 9.1 Grundlag
72 9.2 Trafikberegninger
74 9.3 Eksisterende og planlagte forhold
76 9.4 Vurdering af hovedforslaget
77 9.5 Vurdering af 0-alternativet
79 9.6 Konklusion
79 10 Trafik støj
81 10.1 Grundlag
82 10.2 Resultater
83 10.3 Konklusion og eventuelle afværgeforanstaltninger
85 11 Støjmæssige konsekvenser
11.1 12 Støj og vibrationer
Konsekvenser for risikovirksomhed
87 88 93 12.1 Grundlag
94 12.2 Eksisterende og planlagte forhold
95 12.3 Vurdering af hovedforslaget
96 12.4 Vurdering af 0-alternativet
99 12.5 Konklusion og eventuelle afværgeforanstaltninger og
overvågning
99 12.6 13 Side: 4 af 141
Referencer
100 Konsekvenser for jordforurening
101 13.1 Grundlag
102 13.2 Eksisterende og planlagte forhold
102 13.3 Vurdering af
102 13.4 Vurdering af 0-alternativet
hovedforslaget
103 Indhold
13.5 Konklusion og eventuelle
overvågning
14 afværgeforanstaltninger og
104 Konsekvenser for vandindvinding og vandafledning109 14.1 Grundlag
110 14.2 Eksisterende og planlagte forhold
110 14.3 Vurdering af hovedforslaget
110 14.4 Vurdering af 0-alternativet
110 14.5 Konklusion og eventuelle afværgeforanstaltninger og
overvågning
111 15 Konsekvenser for affald
113 15.1 Grundlag og planlagte forhold
114 15.2 Affaldsproduktion ved driften af shoppingcentret
114 15.3 Håndtering af affaldet
115 16 Konsekvenser for mennesker og samfund
117 17 Undersøgte alternativer og miljøfaktorer
119 17.1 Undersøgte alternativer
120 17.2 Undersøgte miljøfaktorer
120 18 Afværgeforanstaltninger og overvågningsprogram121 18.1 Arkitektonisk kulturarv
122 18.2 Trafik
122 18.3 Støj og vibrationer
122 18.4 Risikovirksomhed
123 18.5 Vand og kloakering
123 18.6 Forurening og affald
124 19 Manglende viden
125 20 Anvendt litteratur
127 Bilag 1 - Skyggeforhold
129 Bilag 2 - Stedbunden individuel risiko på kort
134 Bilag 3 - Situationsplan
139 Side: 5 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Side: 6 af 141
1 Indledning
Side: 7 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Planlægningen for et nyt butikscenter i Esbjerg bymidte sker på
baggrund af Planloven. Det indbefatter, at der skal gennemføres en
miljøscreening og evt. miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for projektområdet jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer. Esbjerg Kommune har i samråd med bygherren desuden
vurderet, at projektet er omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 2
stk. 11a med baggrund i dets omfang, placering og trafikale påvirkning. Der skal derfor gennemføres en vurdering af anlæggets virkning på miljøet - en såkaldt VVM.
Esbjerg Kommune har afholdt en fordebat i januar 2010 forud for
udarbejdelsen af VVM redegørelse og Miljøvurdering. VVM står for
Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Bekendtgørelsen er fastsat i medfør af lov om planlægning (bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december
2006). Reglerne om VVM betyder, at bygge- og anlægsprojekter,
der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund i en VVM-redegørelse og et tilhørende tillæg til
kommuneplanen.
1.1 Formål med og indhold i VVM
Formålet med en VVM-redegørelse er at give det bedst mulige
grundlag for offentlig debat om projektforslaget og dets virkninger
på miljøet og for at kunne indarbejde miljøhensyn i beslutningen
om projektets realisering. Projektforslaget er i VVM-redegørelsen
vurderet med hensyn til de direkte og indirekte virkninger på:
 mennesker, fauna og flora
 jordbund, vand, luft, klima og bylandskab
 materielle goder og kulturarv
 samspillet mellem de forskellige faktorer
En VVM-redegørelse giver dermed en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for både en
offentlig debat og den endelige beslutning om projektets gennemførelse.
Side: 8 af 141
2 Ikke teknisk resumé
Side: 9 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
2.1 Projektbeskrivelse
I VVM redegørelsen undersøges et 0-alternativ, hvor der ingen ændringer sker i projektområdet, samt et centeralternativ, hvor der
opføres et shoppingcenter syd for Esbjerg Banegård på arealerne
mellem Borgergade, Jernbanegade, banegården og Exnersgade.
Centret planlægges opført hen over og på begge sider af baneterrænet med et samlet bruttoetageareal på 30-35.000 m2 fordelt på 2
etager og med ca. 700 parkeringspladser på taget. Som en konsekvens af projektet nedrives en del af pakhusbebyggelsen syd for
banegården.
Centret tænkes disponeret med udvalgsvarebutikker og mindre
dagligvarebutikker i stueplanet, som spiller sammen med kundeflowet i strøgområdet og banegårdsområdet. På 1. sal er der placeret
en større dagligvarebutik på 3.500 m2, mens de resterende knap
12.000 m2 skal anvendes til udvalgsvarebutikker. Det forventes, at
der i alt kommer omkring 63 butikker i shoppingcentret med et
samlet nettobutiksareal på 21.500 m2, heraf er ca. en femtedel disponeret til dagligvarebutikker.
2.2 Visuelle konsekvenser
Projektforslaget indeholder en ny bebyggelse til shoppingcenter i ét
samlet volumen, der gennemskæres af baneterrænet i stueplan.
Bebyggelsen udformes med to høje etager og tagparkering med en
samlet bygningshøjde på 15 meter og mindre bygningsdele op til 19
meter. En ny bebyggelse af det skitserede omfang og placering vil
skalamæssigt opleves større end den eksisterende, omgivende karrebebyggelse, ligesom den vil bryde med den eksisterende vinduesrytme og tagformen langs Jernbanegade. Dette vil tydeliggøre kontrasten imellem øst og vestsiden i den sydlige ende af Jernbanegade
og opstramme bymæssigheden langs gadens østside. Hvor stor en
kontrast, det nye center kommer til at udgøre, vil afhænge af facadens detaljeringsgrad, materialevalg og proportioneringen af vinduer og indgangspartier. Shoppingcentret vil markere sig i bybilledet
for enden af Kongensgade, og en indgang her vil kunne videreføre
den fysiske og til dels også visuelle sammenhæng over baneterrænet. Mod Exnersgade vil bebyggelsen medføre en opstramning af
det udflydende baneterræn, men også en skalamæssig kontrast til
de små 1½ plans boliger langs vejens østside. Bebyggelsen vil ligge
markant i kiggene fra Teglværksgade, Borgergade og Gasværksvej,
og den vil udgøre en skalamæssig kontrast til det sydlige byområde,
som er lavere og mere svagt defineret i bystrukturen. I forbindelse
med VVM redegørelsen er der udarbejdet 3D visualiseringer af projektets skyggevirkninger på omgivelserne. Butikscentret vil medføre
en skyggevirkning på omgivelserne i et afgrænset tidsrum, som ikke vurderes at være ualmindelig i forhold til bebyggelsen i bymidten.
2.3 Arkitektonisk kulturarv
I forhold til den arkitektoniske kulturarv har projektet to væsentlige
konsekvenser:
 Ændringer i forhold til stationsbyens kulturmiljø
 Påvirkninger af bevaringsværdig bebyggelse
Side: 10 af 141
Ikke teknisk resumé
Gennemførelse af projektet vil redefinere den historie, som kulturmiljøet omkring banegården og Esbjergs centrale byplan fortæller.
Jernbanegade er anlagt som byens østfront mod det åbne baneterræn med en stram karrestruktur og stærke sigtelinjer ud mod baneterrænet. Banegårdsbygningen ligger fremskudt i baneterrænet, og
syd herfor ligger en pakhusbebyggelse, der understøtter stationsbymiljøet og er erklæret bevaringsværdig. Shoppingcentret vil blive
opført på det tidligere godsbane- og rangerterræn og vil således
inddrage en del af det sammenhængende kulturmiljø omkring banegården. Opførelsen af centret betyder at det historisk åbne baneterræn bebygges med et stort dominerende volumen.
Projektet medfører, at den nyere tilbygning til det bevaringsværdige
pakhus fjernes. Herved styrkes den oprindelige sammenhæng, ligesom de intakte facader mod syd og øst igen bliver synlige. Dette er
en klar styrkelse af bevaringsværdierne i området.
Endelig betyder gennemførelsen af projektet fjernelsen af dele af
viadukten ved Borgergade, der indgår som en del af det oprindelige
stionskompleks.
2.4 Detailhandel
Esbjerg by er inde i en udvikling, hvor befolkningstallet falder, og
hvor en stor del af detailhandelsomsætningen er fordelt på hhv.
bymidten og Esbjerg nord med Bilka og storcenter. Et shoppingcenter i tilknytning til Esbjergs gågade, Kongensgade, og banegården
vil medføre flere butikker i området. Shoppingcentret vil hente sin
omsætning fra dels den øvrige bymidte, fra Esbjerg Nord og i mindre grad fra oplandet omkring Esbjerg. Det forventes, at shoppingcentret vil styrke Esbjerg bymidte i forhold til de større konkurrenter som f.eks. Kolding Storcenter, og dermed øge oplandets udtrækning inden for udvalgsvarer.
Konsekvenserne inden for dagligvarer vurderes at være stort set
umærkelige uden for det helt nære opland, da dagligvarer overvejende købes lokalt. Eksempelvis vurderes omsætningsnedgangen
for dagligvarer at være i størrelsesordenen 1% i den sydlige del af
Varde Kommune, 1% i den sydlige del af Esbjerg Kommune og
endnu mindre i kommunerne længere væk.
Konsekvenserne på udvalgsvareområdet er større og vurderes til at
medføre nedgang i omsætningen i størrelsesordenen 6% i den sydlige del af Varde Kommune, 6% i den sydlige del af Esbjerg Kommune samt på i størrelsesordenen 1-2% i et større opland, der omfatter den nordlige del af Varde Kommune samt Billund, Vejen, Haderslev og Tønder Kommuner sammenlignet med en situation, hvor
shoppingcentret ikke blev opført.
2.5 Trafik
2.5.1 Konsekvenser for trafik
Kunderne til og fra shoppingcentret vil transportere sig som fodgængere og cyklister, som rejsende i den kollektive trafik med tog
Side: 11 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
og bus, og som kunder i bil. Endvidere vil der være lastbiltrafik til
og fra centret i forbindelse med varelevering, renovation mv.
Ankomsten i bil til centrets parkeringspladser er planlagt at ske fra
Exnersgade, hvorfra der vil blive adgang til parkering på terræn på
arealet mellem jernbanen og Exnersgade nord for butikscentret og
til et parkeringsdæk på butikscentrets tag. Parkeringspladsen på
terræn vil få en kapacitet på ca. 120 biler. Tagparkeringspladsen vil
få plads til ca. 700 biler.
Vareindlevering vil ske til en varegård, der indrettes internt i centerbebyggelsen med tilkørsel fra Exnersgade.
For fodgængere og cyklister placeres den primære adgang på butikscentrets vestside ved Jernbanegade, hvor der planlægges to
indgangspartier over for hhv. Kongensgade og Skolegade. Ved begge indgangspartier sikres fodgængerpassagen af Jernbanegade.
De eksisterende busstoppesteder i Jernbanegade ud for Kongensgade flyttes ca. 70 m mod syd til en placering umiddelbart syd for
Borgergade. Der vil herved være muligt at etablere en signalreguleret fodgængerkrydsning af Jernbanegade ud for Kongensgade.
Fodgængere og cyklister fra østbyen og gående fra shoppingcenterets parkeringspladser vil få adgang til centret fra en indgang, der
planlægges placeret i et centralt punkt ved biltilkørslen fra Exnersgade. Fodgængerne kan krydse jernbanen gennem shoppingcentret.
Centrets miljømæssige konsekvenser mht. trafik vil især være en
følge af biltrafikken til parkeringsdækket og lastbilerne til varegården i Exnersgade. Konsekvenserne består i en påvirkning af trafikafviklingen på det omgivende vejnet, af forholdene for fodgængere
og cyklister i nærområdet, samt af støj og emissioner fra trafikken.
De tre konsekvensområder er beskrevet i følgende tre afsnit.
2.5.2 Trafikafvikling på vejnettet
Shoppingcentret vil forøge biltrafikken på vejnettet især lokalt i Exnersgade, som er den primære vejadgang. Fra Exnersgade vil trafikken fordele sig til det øvrige vejnet især via krydset på Gammelby Ringvej.
Den fremtidige trafik på vejene er undersøgt ved hjælp af trafikmodellen for Esbjerg. Vurderingen er foretaget for to situationer i år
2012, dels ved uændrede forhold i banegårdsområdet (Alternativ 0,
'Basis 2012'), dels efter opførelse og ibrugtagning af shoppingcentret (Alternativ 1, 'Projekt 2012').
I projektalternativet er der også er regnet med, at den nye vej til
havnen er anlagt, og at den vestlige del af Gammelby Ringvej derved er blevet aflastet for gennemkørende trafik.
Vejadgangen til shoppingcentret i Exnersgade skal bruges af biltrafikken til tagparkeringen og lastbilerne til varegården i Exnersgade.
Det forventes at shoppingcentret vil skabe en samlet 'ny' trafik på
ca. 5.000 personbiler og 90 lastbiler i alt pr. døgn til og fra centret.
Side: 12 af 141
Ikke teknisk resumé
Det forudsættes, at det ved indførelse af et forbud for gennemkørsel af lastbiler og etablering af en 40 km/t. hastighedszone for kvarteret mellem Exnersgade og Ringen kan sikres, at biltrafikken til og
fra shoppingcentret kun benytter Exnersgade som hovedadgang til
Gammelby Ringvej og Østre Havnevej. fra er der forbindelse med
det øvrige overordnede vejnet i Esbjerg. Uden disse tiltag er der risiko for at der vil optræde sivetrafik inkl. enkelte lastbiler gennem
denne del af østbyen.
Forudsætningen om, at den nye vej til havnen er anlagt, når shoppingcentret tages i brug, betyder at der i Alternativ 0 uden shoppingcenter ('Basis 2012') regnes med omkring en halvering af de
nuværende ca. 20.000 biler i døgnet på Østre Havnevej - Gammelby Ringvej på strækningen mellem Estrupvej og Darumvej.
Denne reduktion med omkring 10.000 biler i døgnet betyder, at selv
efter etablering af shoppingcentret vil trafikken på Østre Havnevej Gammelby Ringvej blive væsentlig lavere end i dag.
På Exnersgades nordlige ben i krydset på Gammelby Ringvej medfører shoppingcentret dog en flerdobling af biltrafikken, som her i
alt bliver omkring 6.500 biler i døgnet. Trafikstigningen på øvrige
berørte veje i lokalområdet forventes at være væsentligt mindre,
f.eks. omkring 20% på Jernbanegade.
På Gammelby Ringvej - i situationen efter anlæg af ny vej til havnen og halveringen af trafikken - forventes shoppingcentret at medføre, at trafikken øges med omkring 17%.
Den 'nye' trafik til og fra shoppingcentret vil påvirke trafikken særligt i følgende tre kryds:
 Jernbanegade - Borgergade (til centret)
 Exnersgade - Borgergade - Gasværksgade (til/fra centret)
 Exnersgade - Østre Havnevej - Gammelby Ringvej (til/fra
centret).
Dertil kommer en påvirkning af trafikforholdene umiddelbart ved
vejadgangen fra Exnersgade til parkeringsdækket. Da den øvrige
trafik på Exnersgade er forholdsvis lav, forventes det dog, at denne
adgang kan etableres og fungere som et almindeligt vigepligtskryds, forudsat at der etableres et venstresvingsspor i Exnersgade.
For at sikre en tilfredsstillende trafikafvikling på vejnettet omkring
shoppingcentret forventes der behov for følgende ændringer i de
nævnte tre kryds:
 Jernbanegade - Borgergade
- lukning af Borgergade øst for biltrafik (nuværende
ensretning mod øst), så denne del af gaden bliver ren
cykel- og gangforbindelse
 Exnersgade - Borgergade - Gasværksgade
- lukning af Borgergade for biltrafik (jf. ovenfor), hvorved krydset kan opretholdes med uændret vigepligt
 Exnersgade - Gammelby Ringvej
- signalregulering med udvidelse og opdeling af tilfarten i Exnersgade i separate højre- og venstresvingsspor og med et nyt højresvingsspor i den østlige tilfart på Gammelby Ringvej.
Side: 13 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Ud over trafikken til shoppingcentret ad Exnersgade vil der også
være trafik til en parkeringsplads ved 'Stationstorvet' i Jernbanegade og samme sted en supplerende mulighed for varelevering.
Det vurderes, at forøgelsen af antallet af biler og lastbiler i Jernbanegade vil have begrænset betydning i forhold til den biltrafik på ca.
7.800 biler i døgnet, der i forvejen findes i Jernbanegade i basissituationen 2012.
2.5.3 Forhold for de lette trafikanter
De foreslåede ændringer af hensyn til trafikafviklingen i kryds skal
samtidig bidrage til at sikre en god trafiksikkerhed i området også
for fodgængere og cyklister.
For den gående trafik til shoppingcentrets hovedadgang i Jernbanegade vil der være behov for at sikre krydsningen af Jernbanegade
ud for Skolegade og Kongensgade således:
 ved Skolegade kan etableres et fodgængerfelt over Jernbanegades sydlige ben i det signalregulerede kryds
 ved Kongensgade kan der etableres en signalreguleret fodgængerovergang umiddelbart nord for buslommen.
Specielt den del af shoppingcentrets varelevering, som sker fra
Jernbanegade, kan søges tilrettelagt, så den primært betjenes af
mindre køretøjer og på tidspunkter, hvor cykel- og gangtrafikken er
lav. Den nærmere udformning og anvendelse af denne varelevering
skal nærmere fastlægges i forhold til behovene for centrets butikker
og kravene til en fremtidig udformning af Jernbanegade.
Esbjerg Kommune har planlagt en ny cykelsti langs østsiden af
Jernbanegade, og pladsforholdene her skal derfor også vurderes og
sikres i forbindelse med en fastlæggelse af den fysiske afgrænsning
og udformning af shoppingcentrets facadeforhold mod Jernbanegade. Samtidig bør der afsættes plads til den nødvendige cykelparkering ved de to indgangspartier.
For cykeltrafikken betyder shoppingcentrets forøgelse af biltrafikken
i Jernbanegade, at det kan blive aktuelt at overveje en fremskyndelse af kommunens planer om etablering af cykelsti i gadens østside.
Det vil derfor ved den nærmere disponering af shoppingcentrets facade mod Jernbanegade blive vurderet, hvordan der i fremtiden kan
sikres plads til de ændringer, som kommunen ønsker til en udformning af Jernbanegade med cykelstier, krydsningssikring, buslommer
mv.
2.6 Risikovirksomhed
Projektområdet befinder sig mindre end 200 meter fra Danish
Crowns slagteri på Gammelby Ringvej 1, der er klassificeret som risikovirksomhed som følge af et oplag på 28,4 tons flydende ammoniak fordelt på to tanke beliggende nær et boligområde. Shoppingcenteret vil ligge inden for en zone omkring slagteriet, der vil kunne
blive udsat for en ammoniaksky med en koncentration på 300 ppm.
eller mere. Denne sky vil i de fleste tilfælde være overstået på ganSide: 14 af 141
Ikke teknisk resumé
ske få minutter, men der vil dog kunne optræde længerevarende
udslip. Et shoppingcenter med den nævnte placering forventes dog
ikke at ville kunne udsættes for en uacceptabel risiko set i forhold til
eventuelle udslip af ammoniak fra det nærliggende slagteri.
For at undgå unødig risiko i forbindelse med et ammoniakudslip, bør
centeret have procedurer, der i tilfælde af ammoniakudslip vil foranledige standsning af ventilationen. Ved standsning af tvungen
ventilation vil det vare flere timer inden den indendørs ammoniakkoncentration bliver potentielt skadelig. Luftindtag for ventilationssystemet vil af hensyn til ammoniakrisikoen bedst kunne placeres i
den nordlige ende af centeret. Denne placering vil også være bedst
af hensyn til eventuelle lugtgener fra slagteriet. Centeret bør endvidere have et kommunikationssystem, der i tilfælde af ammoniakudslip effektivt vil kunne advare personer i centeret imod at gå udendørs.
2.7 Støj
I forbindelse med VVM´en er der udført beregning af støjen som
følge af den forøgede trafikbelastning. Støjberegningerne viser, at
der generelt er tale om små ændringer af støjniveauet fra vejtrafikken som følge af etablering af et shoppingcenter. Forøgelsen af
støjniveauet ligger generelt på omkring 0 - 2 dB, hvilket ikke vil
være hørbart. Ændringen på den sydlige del af Exnersgade er dog
på næsten 9 dB, hvilket skyldes, at hovedadgangen til shoppingcenteret bliver via Exnersgade. Det samlede støjniveau som følge af
trafikstøj i Exnersgade forventes at overskride miljøstyrelsens vejledende grænseværdier i aftenperioden. I driftsfasen vil der forekomme støj fra shoppingcenteret i forbindelse med biler der kører
til og fra parkeringspladser på parkeringsarealet ved Exnersgade
nord for shoppingcenteret. Der bør derfor opsættes støjafskærmning langs parkeringsarealet ved Exnersgade samt i form af en lav
mur på taget omkring tagparkeringen.
I anlægsfasen vil der forekomme støj fra byggepladsen samt i forbindelse med transport af materialer til og fra området. I anlægsfasen kan der ligeledes forekomme vibrationer fra nedbrydning af eksisterende bygninger samt nedramning af pæle til fundering af centeret. Da der bygges tæt på eksisterende bygninger bør vibrationsniveauet løbende overvåges på nærmeste bygninger, når der forekommer aktiviteter, der kan give anledning til skadelige vibrationer.
I driftsfasen vurderes der ikke at forekomme væsentlige vibrationer.
En eventuel nedrivning af en tidligere lagerbygning, som i dag er
ombygget til p-hus, vurderes ikke at have nogen mærkbar støjmæssig effekt ved de nærmeste boliger som følge af den mistede
skærmende effekt bygningen har i forhold til jernbanen.
2.8 Jordforurening
Projektet medfører håndtering af jord i Esbjerg byzone og fra arealer, som tidligere har været anvendt til togdrift. Det vurderes, at der
i projektområdet er risiko for at påtræffe lettere forurenet fyldjord.
Erfaringsmæssigt kan fyldjorden fra et områdeklassificeret areal
Side: 15 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
være lettere eller diffust forurenet med olieprodukter, tjærestoffer
og tungmetaller.
Det vurderes endvidere, at der er risiko for at skulle håndtere op til
flere potentielle forureningskilder herunder nedgravede olietanke,
rørføringer til tanke, rørføringer til standere, tidligere ledning med
ammoniakholdigt spildevand fra tidligere gasværk samt punktkildelignende jordforureninger fra tidligere rangering af togvogne. Ligeledes skal der tages højde for håndtering af jernbanesveller og forurenet skærveballast/underballast. Herudover kan der forekomme
deponering af koks og/eller slagge på tidligere rangerområder.
Såfremt der konstateres forurening på arealet, skal det sikres, at
der ikke fremover opstår risiko for indeklima gener i nybyggeri som
følge af forureningen.
2.9 Vandindvinding og -afledning
Områdets nuværende anvendelse til jernbaneterræn og fremtidige
anvendelse til parkering betyder, at der bør etableres sandfang og
olieudskiller på afløbssystemet for overfladevand fra befæstede arealer, der benyttes som køreveje og parkering.
Nuværende kloakeringsstruktur bør vurderes, således at aflastninger fra overløbsbygværk ikke øges og næringsstoftilførsel til havnen
ikke stiger til uacceptabelt niveau. Af løsninger kan være separering
af regn- og spildevand fra grunden samt forsinkelse af regnvand
ved anvendelse af regnvandsbassiner.
Det kan være nødvendigt at rense grundvandet fra en eventuel
grundvandssænkning i driftsfasen, hvis det konstateres forurenet.
2.10 Affald
I forbindelse med den daglige drift af shoppingcentret vil der opstå
affaldsproduktion fra de forskellige typer af butikker og fra de almindelige publikumsområder fordelt på forskellige affaldstyper og
efterfølgende håndtering af affaldet. Håndteringen af affaldsproduktionen i form af krav til sortering og opbevaring samt den efterfølgende affaldsbehandling skal foregå i overensstemmelse med de til
enhver tid gældende affaldsregulativer fra Esbjerg Kommune samt
Miljøministeriets til enhver tid gældende regler om affald. Såfremt
dette overholdes, vurderes projektet ikke at give anledning til væsentlig øget miljøbelastning.
2.11 Mennesker og samfund
De samlede konsekvenser for mennesker og samfund er vurderet
såvel inden for som på tværs af de undersøgte temaer. Det vurderes ikke, at projektet i væsentlig grad medfører negative konsekvenser for mennesker og samfund, og ej heller begrænser adgangen til materielle goder i væsentligt omfang hverken i Esbjerg by
eller i oplandet.
Side: 16 af 141
3 Teknisk beskrivelse
af forslaget
Side: 17 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Figur 3.1 - Rumlig illustration af projektforslaget set fra sydvest
TK Development ønsker at opføre et større indkøbscenter syd for
banegården i Esbjerg på arealerne mellem Borgergade, Jernbanegade, banegården og Exnersgade. Centerbyggeriet vil blive opført
hen over og på begge sider af baneterrænet. Arealet, som projektet omfatter, er på ca. 17.600 m² og omfatter DSB's grundareal
beliggende på begge sider af banen og ca. 8.200 m² areal hen
over banearealet.
3.1 Formålet med projektet
Formålet med, at opføre et indkøbscenter på arealet er;
 At udnytte den centrale og banegårdsnære placering i Esbjerg Indre By, hvor den gode tilgængelighed for alle trafikarter gør området egnet til intensive og publikumsorienterede anvendelser,
 At styrke Esbjergs konkurrenceevne som indkøbsby med et
større overdækket indkøbsmiljø, der har god sammenhæng
med bymidtens eksisterende indkøbsmuligheder,
 At skabe en stærk afslutning på byens hovedindkøbsstrøg
og løfte aktivitetsniveauet i den østlige del af Kongensgade,
 At binde Indre By og Østbyen, der i dag er adskilte af jernbanen, bedre sammen.
3.2 Byggeriets størrelse
Indkøbscentrets etageareal er planlagt til 30-35.000 m² fordelt på
2 etager og med parkering på taget. Bebyggelsen vil få en højde
på knap 15 m over terræn og med højder på op til 19 m i enkelte
punkter. Opførelsen af bygningen forudsætter at den nyere del af
pakhusbebyggelsen langs Jernbanegade nedrives. Desuden nedrives et pakhus umiddelbart syd for banegården for at give mulighed for at etablere en udkørsel.
Side: 18 af 141
Teknisk beskrivelse af forslaget
3.3 Arealanvendelse
Indkøbscentrets etageareal fordeler sig på 20-25.000 m² til butikker. Heraf er ca. 4.500 m² er planlagt til dagligvarebutikker, ca.
4.500 m² til gangarealer, større atriumområder, rullende trapper
mv. og ca. 5.000 m² til varemodtagelse, depoter, administration
mv.
Stueplanet er primært tænkt udnyttet til udvalgsvarebutikker og
mindre dagligvarebutikker, der spiller sammen med kundeflowet i
strøg- og banegårdsområdet. 1. sal tænkes primært udnyttet til en
større dagligvarebutik på op til 3.500 m² samt udvalgsvarebutikker. Tagetagen planlægges anvendt til parkering.
3.4 Adgangsforhold og parkering
Ankomst i bil til centrets parkeringspladser planlægges at skulle
ske fra Exnersgade. Tilkørslen fra Exnersgade vil både give adgang
til parkering på terræn på arealet mellem jernbanen og Exnersgade nord for butikscentret og til et parkeringsdæk på butikscentrets
tag. Parkeringspladsen på terræn vil få en kapacitet på ca. 120 biler. Tagparkeringspladsen vil få plads til ca. 700 biler.
Vareindlevering vil hovedsageligt ske til en varegård, der indrettes
internt i centerbebyggelsen, med tilkørsel fra Exnersgade.
Personbil- og lastbiltrafikken vil blive ledt til og fra Exnersgade via
primært Gammelby Ringvej og Jernbanegade. Ankomst for fodgængere og cyklister på butikscentrets vestside og planlægges at
skulle ske fra to indgangspartier – ét, der placeret overfor Kongensgade og ét, der placeres over for Norgesgade. Der planlægges
sikrede fodgængerovergange ved de to indgangspartier i Kongensgades forlængelse og ved Norgesgade. Derudover vil gående og
cyklister fra Østbyen og gående fra indkøbscentrets parkeringspladser vil få adgang til centret fra en indgang, der planlægges
placeret i et centralt punkt ved biltilkørslen. Gående vil få mulighed
for at krydse banen gennem indkøbscentret.
3.5 0-alternativet
0-alternativet betegner en situation, hvor projektområdets mulighed for ny bebyggelse ikke udnyttes, og hvor der derfor fortsat er
de ubebyggede arealer, funktioner og adgangsforhold, som forefindes på stedet i dag.
Side: 19 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Figur 3.2 - Oversigtskort over projektområdets afgrænsning.
Borgergade
Side: 20 af 141
Teknisk beskrivelse af forslaget
Figur 3.3 - Visualisering af projektet indsat for enden af Kongensgade.
Figur 3.4 - Visualisering af projektforslaget set fra hhv. nordvest (øverst til venstre), sydvest (øverst
til højre) og nordøst (nederst)
Side: 21 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Side: 22 af 141
4 Projektområdet
Side: 23 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Projektområdet er beliggende centralt i Esbjerg i sydlig forlængelse
af Esbjerg Banegård og udgør et udsnit af baneterrænet fra Jernbanegade til Exnersgade umiddelbart nord for Borgergadeviadukten. Mod nord omfatter området er areal, der afgrænses af et nyt
matrikelskel syd for banegården samt et areal mod Exnersgade,
som frigøres ved optagning af spor. Den del af området, der
strækker sig over baneterrænet udgør ca. 140 meter i nordlig retning fra Borgergade. I alt omfatter projektområdet 17.600 m2,
hvoraf en del fortsat skal anvendes til baneterræn i grundplan.
Området er beliggende umiddelbart øst for Esbjergs gågade, Kongensgade, og mødes mod vest af en tæt bystruktur med boliger,
butikker og mindre virksomheder i 2-4 etager. Mod øst, ved Exnersgade, ligger et mindre erhvervsområde samt et stort boligområde med såvel etage- og dobbelthusbebyggelse som fritliggende
boliger samt en skole. Området anvendes i dag til baneterræn,
rangerareal, parkering og pakhusbebyggelse. Ændringen i behovet
for godstransport og deraf følgende lagerplads ved banegården har
betydet, at en del af arealet har mistet sin funktion. Banedanmark
har i efteråret 2009 fjernet spor i den nordøstlige del af området
samt forkortet spor 1 og 2.
Figur 4.1 - Billede af Jernbanegade set mod syd med den fredede
banegård i fokus.
Side: 24 af 141
Projektområdet
Figur 4.2 - Billede fra Jernbanegade set mod syd. Centeret placeres på Jernbanegades venstre side.
Figur 4.3 - Billede fra Exnersgade set mod syd - centerets planlægges opført langs trærækken til højre i billedet.
Side: 25 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Figur 4.4 - Billede fra Exnersgade set mod nord.
Figur 4.5 - Billede fra Kongensgade set mod øst, hvor indkøbscenteret vil fungere som en forlængelse af gågaden.
Side: 26 af 141
5 Planforhold
Side: 27 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Figur 5.1 - Foto fra Jernbanegade, set mod sydøst
5.1 Kommuneplan og
detailhandel
Kommuneplanen udgør det overordnede plangrundlag for området
og er senest revideret i efteråret 2009. I den forbindelse er landsplandirektivet Regionplan 2005 indarbejdet.
Af redegørelsen til Kommuneplan 2010-2022 fremgår det, at Esbjerg Kommune ønsker at styrke sammenhængen mellem midtbyen og østbyen ved etablering af en sammenhængende såkaldt
centerflade fra kirken til Exnersgade; "Intentionen er at skabe en
centerflade, der bryder det ensidige gågadeforløb på Kongensgade.
Hensigten er, at Torvegade og Skolegade bliver yderligere styrket
som henholdsvis den kulturelle og sociale akse og dermed supplerer Kongensgades handelsakse […]
I dette område ønskes der udlagt 30.000 m² detailhandelsareal.
Dette arealudlæg kan med fordel benyttes til etablering af et butikscenter med små udvalgsvarebutikker, da et sådant ikke kan
placeres i Esbjerg Nord eller andre steder i kommunen. En udbygning med et butikscenter på banegårdsterrænet vil styrke forbindelsen mellem bymidten og banegårdsområdet samt kontakten
mellem Indre By og Østerbyen og dermed også til Tobakken, som i
dag ligger gemt bag det utilgængelige banegårdsterræn og en
mørk viadukt. Et butikscenter her vil således kunne sammenkæde
områdets enkeltdele og dermed bidrage til at øge Esbjergs samlede attraktivitet som udbudspunkt."
Side: 28 af 141
Planforhold
Figur 5.2 - Illustration af centerfladen som vist i kommuneplanens
redegørelse
Projektområdet er i Esbjerg Kommunes kommuneplan 2010-2022
opdelt i fire rammeområder; 01-10-670, 01-10-690, 01-10-700 og
01-10-710, og projektet vil kræve et kommuneplantillæg som følge af ændringer syd for banegården. Rammeområde 01-10-670
omfatter banegården og tilstødende arealer. Rammeområde 0110-690 er beliggende umiddelbart syd for banegården. Rammeområde 01-10-700 er beliggende nordvest for Borgergadeviadukten
mellem Jernbanegade og baneterrænet. Rammeområde 01-10-710
omfatter baneområdet mellem Exnersgade og det vestligste spor
nord for Borgergade.
Rammeområde 01-10-710 er udlagt til offentlige anlæg, banegård
samt bevaringsværdig bebyggelse.
Rammeområderne 01-10-690, 01-10-700 og 01-10-710 er alle udlagt til hovedcenter med erhverv, hvorved forstås, at "Anvendelsen
fastlægges til hovedcenter med mulighed for at etablere butikker,
liberalt erhverv, hoteller, restaurationer, boliger, offentlige institutioner og lignende. Herudover må der placeres erhverv som mindre fremstillings- og servicevirksomheder. Der må ikke tillades
virksomheder der i Håndbog om Miljø og Planlægning klassificeres
højere end klasse 3, dog kan butikker med varelevering i aften- og
natperioden tillades. Inden for hovedstrukturdelens ramme for butiksarealer kan der gives mulighed for dagligvarebutikker på op til
3.500 m² og udvalgsvarebutikker på op til 2.000 m².”
Side: 29 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Figur 5.3 - Kort over kommuneplanens rammeområder i Esbjergs
midtby. De farvede områder indgår i projektområdet
Der kan desuden indpasses store udvalgsvarebutikker over 2.000
m² i området. Bebyggelsesprocenten er max 300% og der kan
bygges i op til 5 etager.
Projektområdet er beliggende inden for hovedområde 01-010 (Esbjerg By, Indre By), og rammeområde 01-10-710 er med kommuneplan 2010 udlagt til nyt centerområde. For alle de berørte rammeområder gælder det, at "Ny bebyggelse og ombygninger skal
afpasses i forhold til omgivelserne med hensyn til bygningsvolumen, placering og proportioner". Rammeområde 01-10-690 indeholder desuden en pasus om bevaringsværdige enkeltbygninger.
Området er beliggende inden for kommuneplanens bymidteafgrænsning til detailhandel. Der er i juni 2009 gennemført en analyse af detailhandlen i Esbjerg, hvori behovet for et større indkøbscenter på banegårdsterrænet er beskrevet. Analysen peger på, at
en større indendørs indkøbsmulighed, som Indre By ikke kan tilbyde i dag, vil være et væsentligt element i at styrke Esbjergs konkurrencedygtighed overfor de større konkurrerende indkøbsbyer
og -centre. Størrelsesordenen af behovet for udbygning af detailhandlen i den østlige del af bymidten er i analysen vurderet til
30.000 m².
Side: 30 af 141
Planforhold
Figur 5.4 - Det gældende Kommuneplanbindingskort for området
Detailhandelsanalysen danner grundlag for den netop vedtagne
Kommuneplan 2010-2022, der har været fremlagt til offentlig debat frem til 10. oktober 2009. Kommuneplan har som et af sine
overordnede mål, at "Esbjerg Indre By skal styrkes som et dynamisk og spændende midtpunkt for Esbjerg Kommune. Esbjerg Indre By skal fremstå som et koncentreret handels- og kulturcentrum, med et varieret bymiljø, som det er attraktivt at færdes
og leve i. De fysiske miljøer i Esbjerg Indre By skal løbende udvikles og forbedres blandt andet via en fortsat udbygning af den centerflade, som gennemskæres af byens tre akser; Kongensgades
handel, kulturen i Torvegade og det sociale liv i Skolegade".
Målet om at styrke Esbjerg Indre By som handelscentrum følges
op med udpegning af området syd for banegården som udviklingsmulighed for et større indkøbscenter. Af retningslinje 3.1.3.6
vedr. detailhandel fremgår det, at "Esbjerg Indre By udlægges som
hovedby og bymidte. Der kan udbygges med yderligere 59.200 m²
bruttoetageareal til detailhandel." I forbindelse med VVM redegørelsen udarbejdes en vurdering af konsekvenserne for detailhandlen i området, i tilfælde af realiseringen af et shoppingcenter i området.
Området er beliggende i en del af Esbjerg, som er påvirket af støj
fra såvel større veje som jernbanen og det nærliggende slagteri. I
forbindelse med VVM’en skal det afdækkes, hvorledes projektet
påvirkes af ekstern støj. Udvidelsen af adgangsvejen til Esbjerg
Havn syd for projektområdet forventes at indgå som en del af
denne undersøgelse. Projektområdet er ligeledes beliggende inden
for kystnærhedszonen, men i byzone omkranset af eksisterende
Side: 31 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
bymæssig bebyggelse. For byggeri i kystnærhedszonen skal der
redegøres for byggeriets visuelle påvirkninger set fra kysten.
Esbjergs historiske bymidte er omfattet af kommuneplanens udpegninger af bevaringsværdige miljøer i kraft af sin bebyggelsesstruktur og bygningsmasse. Afgrænsningen af miljøet følger projektområdets vestgrænse. I forbindelse med VVM-redegørelsen
skal det vurderes, hvorledes projektet visuelt forholder sig til det
bevaringsværdige bymiljø og påvirker dette.
5.2 Lokalplan
Det er en forudsætning for realiseringen af projektet, at der udarbejdes en lokalplan for området, som specificerer bebyggelsens
anvendelse, omfang, placering og vejbetjening samt parkeringsforhold. Der foreligger en gældende lokalplan 204-1 fra 1988 med
tilhørende vejledning, som er opdateret i 2003. Lokalplanen og
vejledningen omfatter hele projektområdet samt størstedelen af
Esbjergs gamle bymidte. Den fastsætter skærpede bestemmelser i
forhold til nedrivning af eksisterende bebyggelse, og bestemmelser
om, at ny bebyggelse skal tilpasses kvarterets skala og facadeudtryk. Lokalplanen har et bevarende sigte, og regulerer bl.a. skiltning og facadeudtryk, men er ikke byggeretsgivende for lokalplanpligtigt nybyggeri. Der skal derfor udarbejdes en ny lokalplan, som
supplerer eller ophæver den eksisterende plan.
Side: 32 af 141
6 Visuelle
konsekvenser
Side: 33 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
6.1 Eksisterende og planlagte
forhold
Området er omfattet af en bevarende lokalplan 204-1 med tilhørende facadevejledning. Lokalplanen retter sig primært mod eksisterende bebyggelse. Omkring området er der flere bevaringsværdige pakhuse i tilknytning til banegårdsbygningen fra 1904. Det
gældende kommuneplangrundlag giver mulighed for at opføre en
bebyggelse i op til 5 etager med en maksimal bebyggelsesprocent
på 300 %.
6.2 Grundlag
Som grundlag for vurdering af de visuelle konsekvenser, er der
udarbejdet visualiseringer af hvordan det nye butikscenter vil påvirke bybilledet. Positionerne i området som visualiseringerne viser, er valgt så de illustrerer vigtige mulige påvirkninger, f.eks.
påvirkningen af bybilledet set fra Kongensgade mod øst og påvirkningen af bybilledet i Jernbanegade set fra nord mod syd, med banegårdens bebyggelse i forgrunden og shoppingcentret i baggrunden. Der er herudover lagt vægt på visualiseringspunkter hvor
mange vil se shoppingcenteret samt naboernes oplevelse af den
nye bebyggelse. Visualiseringerne er baseret på fotos taget med
en 55 mm linse, som er den bedst mulige tilnærmelse det menneskelige øjes opfattelse.
I forbindelse med VVM redegørelsen er der udarbejdet 3D visualiseringer af projektets skyggevirkninger på omgivelserne, som vist
i bilag. Skyggerne er vurderet på 4 klokkeslæt hen over døgnet
(kl. 09.00, 12.00, 15.00 og 19.00) samt for 4 forskellige solhøjder
(21. juni, 21. april/august, 21. februar/Oktober og 21. december).
Skyggeforholdene er visualiseret i bilag 1.
6.3 Vurdering af hovedforslaget
Projektforslaget indeholder en ny bebyggelse til shoppingcenter i
ét samlet volumen, der gennemskæres af baneterrænet i stueplan.
Bebyggelsen udformes med to høje etager og tagparkering med en
samlet bygningshøjde på 15 meter og mindre bygningsdele op til
19 meter. På østsiden mod Exnersgade anlægges en rampe, som
forløber nord for bygningskroppen og giver adgang til en parkering
på taget.
Bygningen placeres i et bymæssigt "tomrum" på grænsen mellem
to bebyggelsestypologier. Den nye bebyggelse kommer til at ligge
på tværs af hele det flade baneterræn og skræve hen over sporene. Vest for shoppingcentret ligger Esbjergs historiske bymidte
med en stram karrestruktur bestående af enkelthuse i 3-5 etager overvejende som rødstensfacadeejendomme med hvide, sprossede
vinduer, manzard- eller sadeltag og kviste. På det nordlige hjørne
af Kongensgade ligger strækningens eneste pudsende ejendom.
Mod øst grænser shoppingcentret op mod et eksisterende blandet
byområde med kulturhuset Tobakken, enkelte kontor/
servicebygninger i 3 etager samt fritliggende boliger i 1½ etage,
hvis facadelinje i store træk følger vejen. Der er plantet en nyere
allébeplantning langs Exnersgades vestside. Fra Exnersgade er der
Side: 34 af 141
Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv
udsigt til de øverste etager af bebyggelsen langs Jernbanegade
samt til rangerende tog og bagsiden af banegårdsmiljøet.
6.3.1 Visuelle påvirkninger
Det flade baneterræn og den sydlige, lave bebyggelse giver et flot
vue fra såvel Jernbanegade og Exnersgade til skorstenen på Esbjerg Havn. Denne kontakt bibeholdes, og kigget indrammes af det
nye center. Indretningen af en parkeringsplads på bygningens tagflade kan betyde, at der kan forekomme indbliksgener til boligerne
i Jernbanegade. Fra tagfladen samt fra udvalgte dele af bebyggelsen vil der blive udsigt ad jernbanetraceet mod nord og syd.
En ny bebyggelse af det skitserede omfang og placering vil skalamæssigt opleves større end den eksisterende, omgivende karrebebyggelse, ligesom den vil bryde med den eksisterende vinduesrytme og tagformen langs Jernbanegade. Dette vil tydeliggøre kontrasten imellem øst og vestsiden i den sydlige ende af Jernbanegade og opstramme bymæssigheden langs gadens østside. Hvor stor
en kontrast, det nye center kommer til at udgøre, vil afhænge af
facadens detaljeringsgrad, materialevalg og proportioneringen af
vinduer og indgangspartier. Shoppingcenteret vil markere sig i bybilledet for enden af Kongensgade, og en indgang her vil kunne videreføre den fysiske og til dels også visuelle sammenhæng over
baneterrænet. Set fra Jernbanegade nord for banegården vil shoppingcentret ligge bag banegården som et større volumen i både
højde og dybde. Set fra syd skaber svinget på Jernbanegade en
overgang fra Gammelby Ringvejs store skala og høje hastighed til
en høj grad af bymæssighed, der introduceres ved shoppingcenteret.
Mod Exnersgade vil bebyggelsen medføre en opstramning af det
udflydende baneterræn, men også en skalamæssig kontrast til de
små 1½ plans boliger langs vejens østside. Bebyggelsen vil ligge
markant i kiggene fra Teglværksgade, Borgergade og Gasværksvej, og den vil udgøre en skalamæssig kontrast til det sydlige byområde, som er lavere og mere svagt defineret i bystrukturen. Bebyggelsen forventes at være synlig fra udvalgte punkter på Gammelby Ringvej.
Projektet vil visuelt ændre bybilledet i området - særligt fra Teglværksgade jf. figur 6.23/6.24 og Gasværksgade jf. figur
6.18/6.19. Desuden vil projektet afskære den visuelle sammenhæng imellem havnen og banegården fra såvel perronområdet
som fra Jernbanegade.
6.3.2 Skyggevirkninger
Skyggepåvirkningerne er vurderet på baggrund af skyggediagrammer for bebyggelsen omkring centeret i Jernbanegade og
Exnersgade.
Side: 35 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Figur 6.1 - Skyggediagram 21. juni kl. 12.00
Figur 6.2 - Skyggediagram 21. december kl. 12.00
6.3.3 Skyggevirkning i Exnersgade
Visualiseringerne viser, at der i sommerhalvåret er en skyggevirkning på facadebebyggelsen i Exnersgade umiddelbart ud for
centret i aftentimerne. I vintermånederne er solen gået ned på
dette tidspunkt, og skyggevirkningen optræder derfor ikke. For
tidspunkterne februar/oktober er der desuden skyggevirkning fra
omkring kl. 15.00 og for april/august indtræder skyggevirkningen
kort herefter. Skyggerne i februar/oktober kl. 15.00 berører en
mindre del af bebyggelsen nord for centret.
6.3.4 Skyggevirkning i Jernbanegade
Bebyggelsen langs Jernbanegade påvirkes af skygger fra morgensolen på alle årstider. Påvirkningen i juni er dog ifølge visualiseringerne begrænset til kun at omfatte det nederste af bebyggelsens
fod. I december strækker skyggevirkningen i Jernbanegade sig til
Side: 36 af 141
Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv
at omfatte kl. 12.00, og skyggerne kastes her på bebyggelsen fra
midt for centret til umiddelbart nord for Danmarksgade.
Om aftenen den 21. juni kaster den eksisterende bebyggelse langs
Jernbanegade skygger på hele centrets vestfacade.
6.4 Vurdering af 0-alternativet
0-alternativet tager udgangspunkt i den nuværende situation, hvor
der ikke opføres ny bebyggelse eller nye vejanlæg i projektområdet. I denne situation henligger projektområdet som et ubearbejdet rum, der på vestsiden anvendes til parkering både på terræn
og i et pakhus, og på østsiden til rangerareal, der har mistet sin
funktion samt ubenyttede græs- og kratområder med adgang forbudt. Der er visuel kontakt fra Exnersgade til de øverste etager af
bebyggelsen langs Jernbanegade, og havnens skorsten står ikonisk
for enden af begge gader mod syd. Kongensgade afsluttes mod øst
af en mur med buskbeplantning. Borgergade og Gasværksgade er
forbundet med en viadukt under banen. Banegården markerer sig i
bybilledet fra alle sider og Jernbanegade indrammes af en bebyggelse i varierende højder, der fremstår helstøbt mht. facadematerialer, farver og vinduestyper.
I 0-alternativet bærer projektområdet præg af at være et rumligt
ingenmandsland - en midlertidig tilstand - idet rangerterrænet har
mistet en del af sin oprindelige funktion. Det afskærer af sikkerhedsmæssige årsager den fysiske kontakt imellem Jernbanegade
og Exnersgade, men tillader i et vist omfang en visuel kontakt. I 0alternativet udgør bebyggelsen langs Jernbanegades vestside bymidtens østfront, som er tydeligt markeret. Banegårdsbygningen
ligger som en fremskudt bastion med torvet bag sig. Der er ingen
skyggevirkning på omgivelserne fra anlæg i området.
Skyggevirkningerne af 0-alternativet svarer til de nuværende forhold, hvor nabobebyggelsen langs Jernbanegades vestside og Exnersgades østside ikke påvirkes af skygger fra bebyggelse.
6.5 Konklusion og eventuelle
afværgeforanstaltninger og
overvågning
Opførelsen af butikscentret vil på en række punkter ændre det visuelle miljø. Det store volumen vil kunne ses fra flere steder i byen, og det vil ændre indtrykket af de rumlige forhold i stationsområdet. Mest væsentligt vil bebyggelsen blokere det åbne rum i baneterrænet og skabe en markant anderledes afslutning af Kongensgade. Der er tale om et bevidst brud med den helstøbte struktur, som bymidten vest for Jernbanegade repræsenterer. Den nye
bebyggelse medfører en opstramning af bymæssigheden, der understreger kontrasten imellem de to sider af Jernbanegade, og
som indrammer Exnersgade. Parkeringsdækket på taget giver helt
nye udsigtsmuligheder.
Butikscentret vil medføre en skyggevirkning på omgivelserne i et
afgrænset tidsrum, som ikke vurderes at være ualmindelig i forhold til centrets beliggenhed i et bymidte område. Da det planlagte
byggeri er lavere end de modstående dele af nabobebyggelsen i
Side: 37 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Jernbanegade, vurderes det, at byggeriet tager hensyn til skyggevirkningen på disse. Påvirkningen af bebyggelsen langs Exnersgade er set over hele året indskrænket til nogle få ejendomme, som i
aftentimerne kan opleve skyggevirkninger på facade og friarealer.
Det vurderes ikke, at der er behov for afværgeforanstaltninger.
Figur 6.3 - Facader - ikke målfaste
Side: 38 af 141
Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv
Figur 6.4 - Fotostandpunkter for de efterfølgende visualiseringer
Side: 39 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Figur 6.5 - Fotostandpunkt 1 - 55 mm linse
Eksisterende udsigt fra Jernbanegade mod syd
Figur 6.6 - Fotostandpunkt 1 - 55 mm linse
Fremtidig udsigt fra Jernbanegade mod syd
Side: 40 af 141
Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv
Figur 6.7 - Fotostandpunkt 2 - 55 mm linse
Eksisterende forhold - udsigt fra Jernbanegade mod syd
Figur 6.8 - Fotostandpunkt 2 - 55 mm linse
Fremtidig udsigt fra Jernbanegade mod syd
Side: 41 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Figur 6.9 - Fotostandpunkt 3 - 55 mm linse
Eksisterende forhold - udsigt fra Skolegade mod øst
Figur 6.10 - Fotostandpunkt 3- 55 mm linse
Fremtidig udsigt fra Skolegade mod øst
Side: 42 af 141
Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv
Figur 6.11 - Fotostandpunkt 4 - 55 mm linse
Eksisterende forhold - udsigt fra Kongensgade mod øst
Figur 6.12 - Fotostandpunkt 4- 55 mm linse
Fremtidig udsigt fra Kongensgade mod øst
Side: 43 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Figur 6.13 - Fotostandpunkt 5 - 55 mm linse
Eksisterende forhold - udsigt fra Jernbanegade mod nord
Figur 6.14 - Fotostandpunkt 5- 55 mm linse
Fremtidig udsigt fra Jernbanegade mod nord
Side: 44 af 141
Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv
Figur 6.15 - Fotostandpunkt 6 - 55 mm linse
Eksisterende forhold - udsigt fra Borgergade mod øst
Figur 6.16 - Fotostandpunkt 6- 55 mm linse
Fremtidig udsigt fra Borgergade mod øst
Side: 45 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Figur 6.17 - Fotostandpunkt 7 - 55 mm linse
Eksisterende forhold - udsigt fra Jernbanegade mod nordøst
Figur 6.18 - Fotostandpunkt 7- 55 mm linse
Fremtidig udsigt fra Jernbanegade mod nordøst
Side: 46 af 141
Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv
Figur 6.19 - Fotostandpunkt 8 - 55 mm linse
Eksisterende forhold - udsigt fra Exnersgade mod nord
Figur 6.20 - Fotostandpunkt 8- 55 mm linse
Fremtidig udsigt fra Exnersgade mod nord
Side: 47 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Figur 6.21 - Fotostandpunkt 9- 55 mm linse
Eksisterende forhold - udsigt fra Gasværksgade mod nordvest
Figur 6.22 - Fotostandpunkt 9- 55 mm linse
Fremtidig udsigt fra Gasværksgade mod nordvest
Side: 48 af 141
Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv
Figur 6.23- Fotostandpunkt 10- 55 mm linse
Eksisterende forhold - udsigt fra Teglværksgade mod vest
Figur 6.24 - Fotostandpunkt 10- 55 mm linse
Fremtidig udsigt fra Teglværksgade mod vest
Side: 49 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Figur 6.25 - Fotostandpunkt 11- 55 mm linse
Eksisterende forhold - udsigt fra Exnersgade mod syd
Figur 6.26 - Fotostandpunkt 11- 55 mm linse
Fremtidige forhold - udsigt fra Exnersgade mod syd
Side: 50 af 141
Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv
Figur 6.27 - Fotostandpunkt 12- 55 mm linse
Eksisterende forhold - udsigt fra perronen mod syd
Figur 6.28 - Fotostandpunkt 12- 55 mm linse
Fremtidig udsigt fra perronen mod syd
Side: 51 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Side: 52 af 141
Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv
7 Konsekvenser for
arkitektonisk kulturarv
Side: 53 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
7.1 Grundlag
I kapitlet vurderes virkningerne af projektet i forhold til kulturhistoriske og arkitektoniske bevaringsværdier.
Som grundlag for vurderingen er anvendt følgende materiale:
 Fotoregistreringer af projektområdet og omgivelserne
 Kommuneatlas Esbjerg - Bevaringsværdier i Byer og Bygninger 1992
 Kulturarvsstyrelsens database over bevaringsværdige bygninger, FBB
 Kommuneplan 2010 for Esbjerg Kommune
 Bevarende lokalplan for Esbjerg Bymidte
 Historiske og nutidige kort, herunder høje- og lave målebordsblade, Historiske matrikelkort samt orthofotos
 DSBs stationsregistrant
De gennemførte analyser omfatter en gennemgang af bevaringsværdige bygninger i og umiddelbart omkring projektområdet, samt
en gennemgang af de overordnede byarkitektoniske hovedtræk i
og omkring projektområdet. For at kunne vurdere konsekvenserne
for kulturmiljøet og de bevaringsværdige sammenhænge i byen er
der desuden foretaget en oversigtlig gennemgang af områdets udviklingshistorie.
7.2 Eksisterende og planlagte
forhold
7.2.1 Udviklingshistorie
I 1869 påbegyndes anlægget af en ny eksporthavn på vestkysten,
og dermed lægges grunden til Esbjerg By. Den første bebyggelse
nord for Dokhavnsbassinnet var planløs, men da byen voksede
overraskende hurtigt opstod behovet for en regulering af bebyggelsen. Allerede i 1870 blev den første plan for byen vedtaget, og
her blev den gridstruktur, som i dag danner grundlaget for bymidten vest for jernbanen, introduceret.
Jernbanen kom til byen i 1874, hvor den første midlertidige banegårdsbygning i træ blev etableret i Exnersgade, samtidig med at
godssporet blev ført ned til en ny godsbanegård på Dokhavnen.
Langs Exnersgade opstod hurtigt en del industri relateret til jernbanen, som for eksempel Smøreksporten, slagteri, FDBs varelager
og tobaksfabrik. Hertil kom Jernbanehotellet og boliger. Det store
åbne baneterræn blev udnyttet til græsning for kreaturer der skulle eksporteres.
Ved århundredeskiftet var banegården vokset til Danmarks 3.
Største banegård, og byens indbyggertal voksede eksplosivt. Det
skabte behovet for en ny og mere permanent banegårdsbygning
på bysiden af banen. I 1904 åbnede den nye banegård vest for
banen i den nyanlagte Jernbanegade. Banegårdskomplekset omfattede ud over selve banegårdsbygningen også posthus og toiletbygninger mod nord, et par pakhuse mod syd samt viadukten ved
Borgergqade. Pakhusene er følgende udvidet og ombygget flere
gange.
Side: 54 af 141
Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv
7.2.2 Planforhold
Området er omfattet af kommuneplanen rammeområde 01-010670, 690, 700 og 710. Her fastslås det blandt andet, at bevaringsværdig bebyggelse skal sikres bevaret, samt at "bevaringsværdige
bebyggelser og harmoniske helheder, pladser, torve, grønninger
og tofter skal fastholdes som historiske miljøer. Indenfor det bevaringsværdige miljø må der kun udføres byggearbejde og anlæg,
der bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe det bevaringsværdige miljø.
Området er omfattet af en bevarende lokalplan, lokalplan 204-1.
Lokalplanen fastlægger, at eksisterende bebyggelse ikke må nedrives eller ændres uden byrådets tilladelse.
7.2.3 Byarkitektoniske hovedtræk og
bevaringsværdige sammenhænge
Vest for jernbanen har bebyggelsen en klar karréstruktur med et
retvinklet net af gader bebygget med ret tæt randbebyggelse. Bebyggelsen varierer i højde mellem én og 3-4 etager. Karrébebyggelsen danner en væg ud mod Jernbanegade og baneområdet. Fra
den retvinklede gadestruktur er der en række kig ud mod banegårdsområdet og enkelte steder til baneterrænet.
Selve baneterrænet udgør et ret stort åbent område i den ellers
tætte bebyggelse. Mellem Jernbanegade og baneterrænet ligger
banegården og pakhusene som en smal barriere, hvor selve banegårdsbygningen udgør det visuelle fokus. Pakhusenes overvejende
lave og lavmælte facader spiller en mere nedtonet rolle, men er
med til at formidle den kulturhistoriske vinkel.
Banegårdskompleksets bebyggelse ligger i modsætning til bygningerne på vestsiden af Jernbanegade tilbagetrukket fra gaden med
en velbevaret brolægning mellem gadelinien og bygningsfacaden.
I Exnersgade fremstår bebyggelsen mere blandet, med spredt lav
randbebyggelse i form af byhuse, en fritliggende villa og enkelte
større bygninger, herunder den næsten nye arbejdsformidling i 3
etager. Nord for Ribegade bliver bebyggelsen mere sammenhængende, og den nordligste del fremstår med en klar bymæssig karakter. Syd for Borgergade og Gasværksgade har bebyggelsen decideret forstadskarakter med tilbagetrukket, lav erhvervsbebyggelse af generelt lav arkitektonisk kvalitet.
Side: 55 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Figur 7.1 - Esbjerg midtbys retvinklede gadenet
I Kommuneatlas Esbjerg er midtbyens retvinklede gadenet fremhævet som et af byens dominerende træk. Som en del af dette
fremhæves sigtelinjen gennem Norgesgade mod banegårdsbygningen.
Kongensgade er som byens hovedstrøg udpeget som et væsentligt
træk, ligesom Banegården og Jernbanegade.
Kulturhistorisk må banegårdskomplekset vurderes som en sammenhængende helhed. Byarkitektonisk er det især gadenettet med
de lange sigtelinjer samt randbebyggelsen der udgør de vigtigste
elementer, særligt i forhold til bymidten og kontrasten til baneterrænets åbne flade.
Exnersgade er i Kommuneatlas Esbjerg også udpeget som en bevaringsværdig helhed. Udpegningen gælder dog særligt den nordlige del nord for Ribesgade.
7.2.4 Bevaringsværdige enkeltbygninger
Bevaringsværdige bygninger er registreret i Kommuneatlas Esbjerg, samt i kulturarvsstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger, FBB. Bevaringsværdien angives efter SAVE-systemet på en skala fra 1 til 9. For projektområdet er bygninger med bevaringsværdier 1-5 optaget som bevaringsværdige i
kommuneplanen.
Esbjerg Banegård, opført i 1904 af statsbanernes hovedarkitekt
Heinrich Wenck, må regnes for et af hovedværkerne i periodens
danske arkitekturhistorie. Bygningen er fredet.
Syd for banegården ligger en række pakhuse, af hvilke den sydligste del er nyere og ikke må anses for bevaringsværdig.
Side: 56 af 141
Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv
Mellem selve banegården og pakhusene ligger en lille, nyere mellembygning, som mod Jernbanegade fremstår som en blank mur i
røde tegl.
Herefter følger først Ilgods Pakhus fra 1904, der ligesom banegården er tegnet af Heinrich Wenck, derefter et lidt senere pakhus fra
1915, fulgt af endnu et pakhus opført i 1904. Hele denne række af
pakhuse er bevaringsværdig, og bindes sammen af en række fælles arkitektoniske træk og detaljer, som også genfindes i selve banegårdsbygningen. Mod syd ligger viadukten over Borgergade, der
er opført som en del af stationskomplekset. Broen er erklæret bevaringsværdig.
Vest for Jernbanegade er hele bebyggelsen optaget som bevaringsværdig i kommuneplanen. Mellem Norgesgade og Borgergade
er hele bygningsrækken med undtagelse af en enkelt ejendom i
Jernbanegade vurderet til en bevaringsværdi på 3, der regnes for
meget bevaringsværdig. Hovedparten af denne bebyggelse er etageboliger opført i slutningen af 1800-tallet. Syd for Skolegade skiller Borgerskolen sig ud. Skolen omkranses af en mur i røde tegl,
der binder bygningerne sammen, og bebyggelsen omfatter både
skolebygninger i 3 etager og lavere bygninger i skolegården.
Øst for Exnersgade er bebyggelsen som nævnt mere ujævn og varieret. I Teglværksgade ligger FDB's gamle tobaksfabrik med den
karakteristiske afrundede længeform samt administrationsbygning
i funkisstil. Bygningerne er vurderet med en bevaringsværdi på 2.
På det modsatte hjørne af Teglværksvej ligger en bevaringsværdig
villa, formodentlig en gammel direktørbolig.
Mellem Teglværksgade og Ribegade ligger en række mindre byhuse, hvoraf enkelte kan betegnes som bevaringsværdige med karakteren 4-5. Flere af husene fremstår ombyggede, og det er muligt at enkelte af dem bør revurderes i forhold til bevaringsværdi.
Længere mod nord ligger flere bevaringsværdige bygninger, af
hvilke Jernbanehotellet må fremhæves som vidnesbyrd om gadens
fortid som banegårdsgade.
Side: 57 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Figur 7.2 - Forrest banegårdsbygningen med de bevaringsværdige
pakhuse i baggrunden
Figur 7.3 - Pakhusene danner en komposition af flere bygningskroppe, der tilsammen udgør en levende og varieret helhed
Side: 58 af 141
Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv
Figur 7.4 - Materialevalget og opdelingen i forskellige bygningskroppe skaber et fint sammenhængende, rytmisk facadeforløb
7.3 Vurdering af hovedforslaget
7.3.1 Udviklingshistorie
Etableringen af hovedforslaget indfører et nyt byelement i banegårdsområdet. Mest markant fremstår det, at det der hidtil har
været et åbent og i en lang periode utilgængeligt område i byen nu
bebygges med en stor, massiv bebyggelse.
7.3.2 Planforhold
I forhold til kommuneplanen kan det diskuteres, om projektet bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe det bevaringsværdige
miljø. Projektet betyder at en del af den oprindelige belægning og
bebyggelse fjernes, samt at sammenhængen mellem banegårdskomplekset og viadukten ved borgergade svækkes. Samtidig fjernes også en del af såvel viadukt som den oprindelige pakhusbebyggelse.
7.3.3 Byarkitektoniske hovedtræk og
bevaringsværdige sammenhænge
Byarkitektonisk har projektet to væsentlige konsekvenser:
 Ændringer i forhold til baneterrænet og banegårdsbymiljøet
 Ændrede sigtelinjer fra bymidten
Baneterrænet udgør en markant flade, men rangerarealerne har
delvist mistet deres funktion. Baneterrænets åbne flade bebygges i
projektområdet med et stort volumen, der gennemskæres af de
spor, som stadig er i anvendelse.
Fra Borgergade opleves baneterrænet i dag hovedsagelige ved
krydsningerne med Jernbanegade og Exnersgade, da vejen føres
Side: 59 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
under banen. Alligevel vil projektets store volumen ændre oplevelsen af at komme fra den tætte bymidte ud i et mere åbent terræn.
Fra Exnersgade har man i dag på store stræk oplevelsen af det
åbne baneterræn. Her betyder projektet, at gaderummet og relationen til baneterrænet ændres markant.
I forhold til Midtbyens retvinklede gadenet medfører projektet en
række ændringer.
I sigtelinen fra Skolegade kan en fjernelse af den nye del af pakhuset betyde et udsyn mod baneterrænet, som dog delvist blokeres af den nye centerbygning.
Sigtelinjen fra Kongensgade ændres markant. Hvor der i dag er
udsigt mod beplantningen rundt om baneterrænet og mod Tobakken på den anden side af baneterrænnet, vil der med projektet blive udsigt til en høj facade på centeret. Over for Kongensgade placeres en af hovedindgangene til centret. Funktionelt er det tænkt
som en fortsættelse af Kongensgade som en overdækket strøggade og som en markant afslutning på den lange gågade. Denne løsning kan give oplevelsen af, at gadenettet videreføres inde i den
nye bygning.
I forhold til banegårdsområdet giver projektforslaget mulighed for,
at den sydligste del af pakhuskomplekset fjernes. Denne del er nyere, og udgør ikke noget positivt bidrag til helheden.
7.3.4 Bevaringsværdige enkeltbygninger
I forhold til bebyggelsen øst for Exnersgade vil den nye bebyggelse
virke dominerende med sin meget større skala og højde. Særligt i
forhold til den bevaringsværdige villa på hjørnet af Teglværksvej
og rækken af småhuse frem mod Ribegade er denne virkning markant og kan have en negativ indflydelse på oplevelsen af den bevaringsværdige bebyggelse. Endelig vil det være af betydning at
bearbejde arkitekturen i forhold til samspillet med Tobakken.
Den mest direkte konsekvens har projektet i forhold til pakhusene
på østsiden af Jernbanegade. Projektet medfører at det nye pakhus mod syd fjernes, og erstattes af en åben plads. Det nye pakhus opleves påklistret, og fjernelsen af det vil retablere det oprindelige pakhusvolumen og facader mod banelegemet. Der vil efterfølgende skulle ske en bearbejdelse af facaden for en god helhedsløsning.
Bebyggelsen kommer meget tæt på det nordlige brohoved af den
bevaringsværdige bro over Borgergade. Den arkitektoniske bearbejdning bør sikre, at broen fortsat opleves som en meningsfuld
helhed.
7.4 Vurdering af 0-alternativet
Ved 0-alternativet påvirkes opfattelsen af udviklingshistorien og de
bevaringsværdige træk ikke.
Ved 0-alternativet påvirkes byarkitekturen ikke i forhold til i dag.
Det betyder, at området øst for projektområdet fastholdes i en noget ustruktureret byform.
Side: 60 af 141
Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv
Den nyere del af pakhuset mod syd blokerer for oplevelsen af baneterrænets åbne flade fra dele af Jernbanegade.
Bebyggelsen vest for Jernbanegade påvirkes ikke i 0-alternativet.
Bebyggelsen øst for projektområdet er i dag udsat for gradvise
ændringer, som delvis har karakter af forringelser af bevaringsværdien, blandt andet gennem oppudsning af facader der tidligere
har stået i blank mur, og opførelse af ny bebyggelse i stedet for
bevaringsværdige ældre bygninger.
7.5 Konklusion og eventuelle
afværgeforanstaltninger og
overvågning
Gennemførelsen af hovedforslaget bryder på mange måder med
den historiske bystruktur. Baneterrænet som historisk altid har
været en åben flade i byen bebygges med en stor bygning, som
samtidig med sin skala bryder med den omkringliggende bebyggelse. Den visuelle forbindelse mellem bydelene øst og vest for
banen svækkes, blandt andet sigtelinien fra Kongensgade mod Tobakken.
Projektet medfører, at en del af det historiske banegårdskompleks
fra 1904 fjernes, herunder dele af belægningen og dele af den bevaringsværdige viadukt ved Borgergade.
Fjernelsen af den nyere del af pakhuset mod syd må ses som en
styrkelse af miljøet.
7.5.1 Forslag til afværgeforanstaltninger
I forbindelse med gennemførelsen af projektet bør det sikres, at de
tilstødende byrum udformes optimalt. Særligt bør Exnersgade udformes, så det samlede byrum fremstår afbalanceret og attraktivt.
7.5.2 Overvågning
Når projektet er gennemført kan det være nødvendigt at holde øje
med udviklingen i bebyggelsen øst for Exnersgade. Det kan eventuelt ved lokalplanlægning sikres, at ny bebyggelse etableres som
randbebyggelse, og at skalaen af ny bebyggelse formidler spændet
mellem centerbygningen og de mindre, bevaringsværdige bygninger.
Side: 61 af 141
8 Konsekvenser for
detailhandel
Side: 63 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
ICP er af TK Development blevet anmodet om at foretage en konsekvensanalyse for detailhandelen ved opførelsen af Esbjerg Shoppingcenter syd for Esbjerg Banegård.
Analysen belyser, hvorledes et shoppingcenter på 30-35.000 m2 vil
påvirke den øvrige detailhandel i Esbjerg kommune samt de omkringliggende kommuner i Sydjylland.
De omsætnings- og udviklingsmæssige konsekvenser ved etablering af Esbjerg Shoppingcenter er beregnet og vurderet nedenfor.
Konsekvenserne for den eksisterende detailhandel er vurderet for
2020.
Omsætningstallene for hovedforslaget og 0-alternativet er udtryk
for et omsætningsniveau og skal ikke opfattes som præcise tal.
8.1 Grundlag
ICP har i 2007/09 foretaget detailhandelsanalyser i Esbjerg-, Vejen-, Tønder-, Haderslev-, Billund-, Vejle- og Kolding kommuner.
Resultaterne af disse detailhandelsanalyser indgår som baggrund
for vore vurderinger af konsekvenserne ved opførsel af Esbjerg
Shoppingcenter. For så vidt angår Varde Kommune, som ikke har
fået udarbejdet en detailhandelsanalyse, har ICP foretaget en registrering af alle butikker i kommunen samt vurderet detailhandelsomsætningen i de enkelte butikker.
8.2 Eksisterende og planlagte
forhold
Til brug for beregningen af den fremtidige omsætning er der opstillet en række forudsætninger om den fremtidige konkurrencesituation i regionen. Der forudsættes desuden nedenstående byhieraki.
I landsdels- og regionalcentrene: Esbjerg, Kolding og Vejle forudsættes det:
 At Kolding Storcenter og storbutiksområdet fortsat vil have
en stor betydning for detailhandelen.
 At Kolding bymidtes rolle styrkes i fremtiden. Det forventes,
at der opføres en række større udvalgsvarebutikker, samt
at en del af de 50.000 m2 rummelighed bymidten har, bliver anvendt.
 At Vejle bymidtes rolle fortsat styrkes i fremtiden.
 At Esbjerg Nord fortsat øger sin attraktivitet, samt at muligheden for etablering af mindst tre udvalgsvarebutikker
over 2.000 m2 udnyttes.
I lokale kommunale udbudspunkter, som Varde, Ribe, Bramming,
Tønder, Vejen, Grindsted, Billund og Haderslev forudsættes det:
 At der etableres et varehus i Tønder by.
 At Billund bymidte forventes styrket med opførelsen af et
varehus samt en række udvalgsvarebutikker.
 At der i Vejen etableres en mindre koncentration af udvalgsvarebutikker ved den vestlige motorvejsafkørsel.
Side: 64 af 141
Konsekvenser for detailhandel



At der opføres 7.000 m2 detailhandel samt biograf og fitness ved Føtex på området mellem Clausensvej og Bredgade i Haderslev.
At de større byer Tønder, Varde, Vejen, Billund, Grindsted
fortsat arbejder på at styrke bymidterne.
At Ribe bymidte fortsat vil være et yndet turistmål.
Herudover forudsættes det:
 At der opføres et outletcenter enten i Billund eller Kolding.
Der etableres ikke andre større detailhandelskoncentrationer i influensområdet frem til 2020.
Detailhandelen i markedsområdet i almindelighed og i de større
regionale udbudspunkter i særdeleshed tilpasses og udvikles løbende med hensyn til butikkernes størrelse og sortimentssammensætning.
8.3 Forudsætninger i øvrigt
Det fremtidige forbrug er beregnet på baggrund af befolkningsprognoser fra Esbjerg kommune samt fra Danmarks Statistik.
Der regnes i forbindelse med fremskrivningen af det potentielle
forbrug med en stigning i forbruget per person på ca. 0,25% pr. år
for dagligvarer og ca. 1,25% pr. år for udvalgsvarer frem til 2020.
Forbrugsprognosen er beregnet i faste priser.
Forbrugsstigningen har svinget en del i de senere år, men forbrugsstigningen pr. person har generelt været væsentlig højere
målt over de sidste 5 – 7 år. ICP lægger i sine beregninger vægt
på, at fremskrivningerne med nogenlunde sikkerhed vil kunne realiseres og er derfor relativt konservative i sine forventninger til det
fremtidige forbrug.
Alle omsætningstal er i 2007-priser, så forandringer i omsætningen frem til 2020 kan tages som udtryk for reelle forandringer.
Handel via internettet – især for en række udvalgsvaregrupper –
vil betyde en reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle detailhandel. Det er dog meget vanskeligt at udtale sig
om omfanget af denne og der ses i de følgende beregninger bort
fra internethandel.
Senest i 2011 indføres et nyt pantsystem ved køb af øl – og sodavandsflasker syd for den danske grænse. Aftale-udkastet som den
tyske og danske miljøminister er blevet enige om, er, at danskerne
skal betale dansk pant, når de køber øl og sodavand i de tyske
grænsehandelsbutikker og at danskerne skal kunne få panten refunderet i Danmark. Dette vil få en betydning for handelen i de tyske grænsehandelsbutikker, da fordelen ved køb i Tyskland således alene vil være prisforskellen. Det forudsættes dog, at grænsehandelen vil være nogenlunde den samme for forbrugerne i det
sydlige Jylland.
Side: 65 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
8.4 Vurderinger af
hovedforslaget
Det forventes, at konkurrencesituationen generelt bliver skærpet i
fremtiden. Specielt udvalgsvarehandelen forventes at centrere sig i
færre, men stærkere udbudspunkter. Forbrugerne vil også i fremtiden lægge vægt på, at der er et stort vare- og/eller butiksudbud i
det enkelte udbudspunkt. Samtidig har forbrugerne generelt en
øget mobilitet som gør, at afstanden til udbudspunktet vil få en aftagende betydning. Det er vigtigt for et udbudspunkts succes, at
der er et stort og bredt udbud samt en god tilgængelighed.
Hvis Esbjerg Shoppingcenter etableres vil Esbjerg bymidte opleve
en øget betydning som indkøbssted. Bymidten vil have flere shoppingmuligheder og vil kunne tilbyde kunderne et gågademiljø
kombineret med et overdækket shoppingmiljø.
Planerne om udvidelse af Esbjerg bymidte med et shoppingcenter
ligger i forlængelse af intensionerne i planloven, hvor detailhandelen i bymidterne skal styrkes, mens det ifølge planloven ikke er
muligt at udvide Esbjerg Nord med mere areal til detailhandel.
8.4.1 Dagligvarer
For dagligvarernes vedkommende forventes det overordnede indkøbsmønster ikke at ændre sig væsentligt i perioden 2007 til 2020.
Hvis dagligvareudbuddet er på et rimeligt niveau i forbrugernes
nærområde, vil en stor del af dagligvareforbruget blive realiseret
her. Således forventes etableringen af Esbjerg Shoppingcenter ikke
at flytte væsentligt på dagligvareomsætningen i markedsområdet.
Etableringen af Esbjerg Shoppingcenter vil dog betyde en omrokering af dagligvareomsætningen i Esbjerg bymidte. Her vil de eksisterende dagligvarebutikker miste omkring 64 mio. kr. i forhold til
0-alternativet, mens Esbjerg bymidte i alt vil opleve en stigning i
dagligvareomsætningen på ca. 180 mio. kr. i 2020 i forhold til 0alternativet. Samlet set vil det betyde, at Esbjerg bymidte vil få i
alt 2 flere dagligvarebutikker i bymidten.
De eneste to øvrige områder, som vil kunne mærke konsekvenser
af hovedforslaget på dagligvarer, er Esbjerg Nord og Esbjerg
kommune Nord. I Esbjerg Nord forventes dagligvareomsætningen
at falde ca. 11% i forhold til 0-alternativet, mens dagligvareomsætningen må forventes at falde med ca. 6% i Esbjerg kommune
Nord. Det må forventes, at en del kunder vil lægge deres shoppingtur i Esbjerg bymidte på bekostning af tilbuddet i Esbjerg
Nord. Derved vil også en del af kundernes dagligvareforbrug blive
dækket ved køb i Esbjerg Shoppingcenter.
I de øvrige markedsområder vil hovedforslaget have en marginal
betydning. Dagligvareindkøbet fra forbrugerne uden for Esbjerg by
vil primært have karakter af suppleringskøb, når de alligevel besøger Esbjerg Shoppingcenter og Esbjerg bymidte.
Herudover må det forventes, at turisterne som besøger Esbjerg
bymidte for at shoppe også vil besøge Esbjerg Shoppingcenter.
Det forventes, at deres dagligvareindkøb vil have karakter af suppleringskøb.
Side: 66 af 141
Konsekvenser for detailhandel
Samlet set vil Esbjerg kommune miste i alt 3 dagligvarebutikker i
forhold til, hvis Esbjerg Shoppingcenter ikke etableres. Til gengæld
vil kommunen få 7 nye dagligvarebutikker i Esbjerg Shoppingcenter, som samlet set vil være med til at styrke Esbjerg bymidte som
indkøbssted. De øvrige kommuner forventes ikke at miste dagligvarebutikker på bekostning af etableringen af Esbjerg Shoppingcenter.
8.4.2 Udvalgsvarer
Det forventes, at Esbjerg bymidte i alt vil kunne opnå en udvalgsvareomsætning på knap 1,6 mia. kr. i 2020, hvis Esbjerg Shoppingcenter etableres. Dette svarer til en stigning på 53% i forhold
til 0-alternativet. Den øvrige detailhandel i Esbjerg bymidte forventes at opleve en omsætningsnedgang på omkring 11% i 2020 i
forhold til 0-alternativet. Esbjerg Shoppingcenter forventes at opnå
en udvalgsvareomsætning i 2020 på omkring 673 mio. kr.
Esbjerg bymidte vil være mere interessant ikke kun for kunderne i
det primære markedsområde, men også for et større opland. Nogle kunder fra oplandet må forventes at vælge at besøge Esbjerg
bymidte på bekostning af butiksudbuddet i andre store udbudspunkter som for eksempel Kolding Storcenter, som tiltrækker kunder fra et stort opland. Det forventes, at udvalgsvareomsætningen
i hele markedsområdet til Esbjerg, som består af kommunerne Esbjerg, Varde, Vejen, Tønder, Billund og Haderslev, vil stige med
ca. 14 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. Disse 14 mio. kr. tages
fra detailhandelsbutikker udenfor markedsområdet.
Esbjerg bymidte vil ligeledes blive en mere attraktiv shoppingdestination for de mange turister i området. Det forventes, at omkring 10% af den samlede omsætning i Esbjerg Shoppingcenter vil
stamme fra turister eller andre besøgende, som er bosat uden for
markedsområdet.
Hvis detailhandelen styrkes i Esbjerg bymidte med Esbjerg Shoppingcenter, forventes udvalgsvareomsætningen i Esbjerg Nord at
falde med ca. 18% og i både Ribe by og Bramming by forventes
udvalgsvareomsætningen at falde med 12% i forhold til 0alternativet. I Varde by forventes udvalgsvareomsætningen at falde med ca. 8%. Her forventes, at flere forbrugere fra oplandet vil
vælge det langt større udbud i Esbjerg på bekostning af de mindre
udbud.
I det øvrige markedsområde Vejen, Tønder, Haderslev og Billund
kommuner forventes konsekvenserne for den eksisterende udvalgsvaredetailhandel at være marginale.
Da detailhandelen på Fanø hovedsageligt er turistrelateret, forventes konsekvenserne ved etablering af Esbjerg Shoppingcenter at
være begrænset.
Esbjerg Shoppingcenter vil indeholde omkring 56 udvalgsvarebutikker, som vil være en kombination af nye koncepter, som ikke i
dag findes i Esbjerg og eksisterende butikker i Esbjerg som vil flytte deres butik til det nye shoppingcenter. Således forventes Esbjerg bymidte i alt at blive styrket med 36 flere udvalgsvarebutikker i forhold til 0-alternativet.
Side: 67 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
I det primære markedsområde vil omsætningsnedgangen betyde
et mindre fald i butiksantallet i Esbjerg Nord, Ribe by, Varde by og
Bramming by. I det øvrige markedsområde forventes ingen nedgang i antallet af udvalgsvarebutikker.
Samlet set vil etableringen af et shoppingcenter i Esbjerg bymidte
betyde, at detailhandelen i Esbjerg står stærkere i konkurrencen
med detailhandelen fra især Trekantområdet.
Esbjerg bymidte vil øge sin betydning væsentligt på udvalgsvarer.
Handelsbalancen, det vil sige omsætningen i forhold til forbruget,
for Esbjerg kommune må således forventes at stige fra 123% i
2007 til 132% i hovedforslaget. Sammenlignet med andre byer af
Esbjergs størrelse, vurderer ICP, at detailhandelen i Esbjerg kommune burde have mulighed for bedre at udnytte deres opland og
derved opnå en højere handelsbalance. Handelsbalancen i Kolding
kommune var til sammenligning i 2006 155%.
8.4.3 Beskæftigelsesmæssig konsekvens
Der er foretaget en vurdering af de beskæftigelsesmæssige konsekvenser ved etableringen af Esbjerg Shoppingcenter.
Det må forventes, at andelen af kædebutikker er høj i det nye Esbjerg Shoppingcenter. Kædebutikker er kendetegnet ved at have
en meget effektiv udnyttelse af arbejdskraftressourcerne, herved
vil butikkerne i centret gennemsnitligt kunne omsætte mere per
medarbejder end i detailhandelen i øvrigt.
ICP vurderer, at nettoeffekten i markedsområdet vil betyde en
stigning i beskæftigelsen på 30 – 40 fuldtidsstillinger i 2020 i Esbjerg kommune som konsekvens af etableringen af Esbjerg Shoppingcenter.
8.5 Vurderinger af 0-alternativet
Både Esbjerg bymidte og Esbjerg Nord vil få en øget betydning i
fremtiden, også hvis der ikke etableres et shoppingcenter i Esbjerg
bymidte.
Dagligvarer vil fortsat blive købt så lokalt som muligt, hvis det rigtige udbud findes, mens de større udbudspunkter vil blive styrket
på bekostning af de mindre udbudspunkter på udvalgsvareområdet.
Koncentrationen af store udvalgsvarebutikker kombineret med det
renoverede og udbyggede Esbjerg Storcenter samt hypermarkedet
Bilka vil fortsat være attraktivt for forbrugerne; ikke mindst på
grund af den nemme tilgængelighed og mulighed for parkering.
Det vurderes, at udvalgsvareomsætningen vil stige med ca. 30% i
perioden 2007 til 2020 i Esbjerg Nord, mens den vil stige med ca.
24% i Esbjerg bymidte i 0-alternativet.
Esbjerg kommune vil på grund af sin position som et væsentligt
indkøbssted også i 0-alternativet opleve en stigning i handelsbaSide: 68 af 141
Konsekvenser for detailhandel
lancen. Den forventes således at stige fra 123% til 128% i perioden 2007 til 2020.
Esbjerg vil således fortsat have en betydning i oplandet, men Esbjerg bymidte vil ikke være et lige så attraktivt indkøbssted for
forbrugerne i oplandet samt turisterne.
8.6 Konklusion
Etableringen af Esbjerg Shoppingcenter vil betyde, at den samlede
detailhandelsomsætning i Esbjerg bymidte vil blive øget med 733
mio. kr. i 2020 i forhold til 0-alternativet. Dette er på trods af, at
den eksisterende detailhandel i Esbjerg bymidte i alt vil miste 183
mio. kr. i forhold til, hvis Esbjerg Shoppingcenter ikke etableres.
Heraf udgør dagligvarer 64 mio. kr. og udvalgsvarer de resterende
119 mio. kr.
Da dagligvarer oftest købes lokalt, vurderes de detailhandelsmæssige konsekvenser at være størst for butikkerne tæt på Esbjerg
Shoppingcenter, mens konsekvenserne for udvalgsvarer ved etableringen af Esbjerg Shoppingcenter vil kunne mærkes i større eller
mindre grad i hele markedsområdet.
Esbjerg Nord forventes at miste knap 16% af den samlede detailhandelsomsætning i forhold til 0-alternativet. Konsekvenserne vil
være størst for udvalgsvarer.
Ribe og Bramming by vil henholdsvis miste 8% og 6% af den samlede detailhandelsomsætning, mens Varde by forventes at miste
omkring 5% af den samlede detailhandelsomsætning. I Esbjerg
kommune Nord forventes detailhandelsomsætningen at være ca.
9% lavere, end hvis Esbjerg Shoppingcenter ikke etableres. I de
øvrige kommuner i markedsområdet, det vil sige Vejen, Billund,
Tønder og Haderslev forventes den samlede detailhandelsomsætning at være mellem 0,5% og 1% lavere end i 0-alternativet.
Samlet set vil etableringen af Esbjerg Shoppingcenter betyde, at
detailhandelen i Esbjerg står stærkere i konkurrencen med detailhandelen fra især Trekantområdet.
Det vurderes, at detailhandelsomsætningen i Esbjerg kommune i
alt vil stige omkring 151 mio. kr., hvis Esbjerg Shoppingcenter
etableres. Hvis Esbjerg Shoppingcenter etableres forventes detailhandelsomsætningen hele markedsområdet at blive øget med i alt
23 mio. kr., svarende til en omsætningsstigning på 0,1% i forhold
til 0-alternativet.
Det vil ikke kun betyde, at forbrugerne i Esbjerg kommune foretager flere af deres udvalgsvareindkøb i Esbjerg bymidte, men at Esbjerg bymidte også bliver et mere attraktivt indkøbssted for forbrugerne i oplandet samt for de mange turister, som besøger området.
Side: 69 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Side: 70 af 141
9 Konsekvenser
for trafik
Side: 71 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
9.1 Grundlag
9.1.1 Forudsætninger
De trafikale konsekvenser af shoppingcentret er vurderet på
grundlag af den planlagte disponering af centret i forhold til omgivelserne, det lokale og overordnede vejnet samt de berørte trafikantgrupper.
Shoppingcentrets kunder vil transportere sig som fodgængere og
cyklister, som rejsende i den kollektive trafik med tog og bus, og
ikke mindst som kunder i bil. Trafikken til og fra centret vil endvidere bestå af lastbiltrafik i forbindelse med varelevering, renovation mv.
Til beregning af den fremtidige trafik er benyttet data fra Vejdirektoratets turrateprojekt og Esbjerg Kommunes trafikmodel inkl.
dens forudsætninger om generel trafikvækst.
Trafikmodellens basissituation 2009 er vist i figuren, hvor shoppingcentret er markeret med rød firkant.
Figur 9.1 - Trafikmodellens basissituation 2009, årsdøgntrafik.
Trafikmodellens trafiktal for basissituationen 2009 er kalibreret i
forhold til en række trafiktællinger i de senere år. Usikkerheden på
trafikmodellens trafiktal ligger generelt inden for +/- 11%.
Centrets parkeringspladser er primært placeret som tagparkering
med adgang fra Exnersgade. Herfra vil der også blive adgang til
parkering på terræn på arealet mellem jernbanen og Exnersgade
nord for butikscentret og til en varegård. Parkeringsdækket vil få
plads til ca. 700 biler, og parkeringspladsen på terræn vil rumme
ca. 120 biler.
Fodgængere og cyklister får deres hovedadgang på butikscentrets
vestside ved Jernbanegade. Her planlægges to indgangspartier
over for hhv. Kongensgade og Skolegade. Fodgængere og cyklister
Side: 72 af 141
Konsekvenser for trafik
fra Østbyen og gående fra shoppingcentrets parkeringspladser vil
få adgang til centret fra en indgang, der planlægges placeret i et
centralt punkt ved biltilkørslen fra Exnersgade.
De miljømæssige konsekvenser af shoppingcentret mht. trafik vil
især være med baggrund i biltrafikken til parkeringsdækket og
lastbilerne til varegården i Exnersgade. Konsekvenserne er dels
trafikafviklingen på det omgivende vejnet, og forholdene for fodgængere og cyklister i nærområdet, dels støj og emissioner fra
trafikken i forhold til omgivelserne.
9.1.2 Alternativer
Som grundlag for trafikberegningerne er trafikmodellens basis
2009 fremskrevet til 2012, og der er i vejnettet indlagt en forudsætning om, at den nye vej til havnen er anlagt.
De trafikale konsekvenser af shoppingcentret er således undersøgt
med baggrund i følgende situationer i år 2012:
 Alternativ 0, 'Basis 2012', som er uændrede forhold i selve
banegårdsområdet men med ny vej anlagt til havnen
 Alternativ 1, 'Projekt 2012', som er driftsfasen efter opførelse og ibrugtagning af shoppingcentret.
Med forudsætningen om, at den nye vej til havnen er anlagt i
2012, regnes der med en væsentlig aflastning af den vestlige del
af Gammelby Ringvej for gennemkørende trafik.
Side: 73 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
9.2 Trafikberegninger
Trafikmodellens beregnede basissituation 2012 - '0-alternativet' er vist i figuren.
Figur 9.2 - Trafikmodellens 'Basis 2012', årsdøgntrafik.
Det ses i forhold til 2009 situationen, at den nye vej til havnen forventes at reducere trafikken på den vestlige del af Gammelby
Ringvej fra over 20.000 biler til omkring 9.000 biler i døgnet.
Placeringen af shoppingcenteret centralt ved gågadesystemet og
umiddelbart ved Esbjerg Banegård og bybuslinjer betyder, at en
del af centrets kunder kan benytte den kollektive trafik. De fleste
af kunderne forventes dog at benytte bil og vil derved medvirke til
en øget trafik på vejene i området.
Den nyskabte trafik til shoppingcentret er beregnet ved hjælp af
turrater og projektets etagearealer til forskellige butikstyper mv.
Den herved beregnede trafik er reduceret under hensyn til butikkernes lokalisering i et center og områdets stationsnærhed.
Turraterne har udgangspunkt i Vejdirektoratets Turrateprojekt, og
den beregnede fremtidige trafik til og fra shoppingcentret er efterfølgende på baggrund af erfaringstal reduceret med 10% for stationsnærhed og 30% for butikkernes placering i et større center.
Den resulterende biltrafik til og fra shoppingcenteret er herved beregnet til i alt 5.100 biler i døgnet (ca. 2.550 i hver retning). Endvidere skønnes varelevering o.l. at medføre en tung trafik i størrelsen 90 last- og varebiler dagligt i alt for begge retninger.
For projektalternativet er det fremtidige trafikmønster for oplandet
uden for Esbjerg baseret på trafikmodellens turmønster for trafikken i den zone, der rummer Borgergades centrale del.
Trafikmodellens beregnede projektsituation 2012 er vist i figuren.
Side: 74 af 141
Konsekvenser for trafik
Figur 9.3 - Trafikmodellens 'Projekt 2012', årsdøgntrafik.
Vurderingerne af de trafikale konsekvenser med hensyn til fremkommeligheden på vejnettet er gennemført for de kryds, der berøres mest af øget biltrafik. . Trafikafviklingen i disse kryds er vurderet ved kapacitetsberegninger med vejreglernes program DanKap.
Ved kapacitetsberegningerne er der gjort en række forudsætninger
om trafikkens spidstimeandel og retningsfordeling i de enkelte
kryds.
Side: 75 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
9.3 Eksisterende og planlagte
forhold
Den nuværende vejstruktur i området har Østre Havnevej - Gammelby Ringvej som den overordnede øst-vestgående vejforbindelse. Den nord-sydgående trafik benytter Jernbanegade, der ligger
umiddelbart vest for banegården og det planlagte shoppingcenter.
Området umiddelbart øst for banearealet og Exnersgade, som er
en del af 'Østbyen', er præget af boligbebyggelse og af især lokale
veje.
For 'Basis 2012' alternativet er det forudsat, at der ikke sker ændringer i de bymæssige forhold i lokalområdet. Men vejnettet og
dermed trafikforholdene er som nævnt forudsat ændret ved anlæg
af den planlagte nye vej fra motorvejen til havnen, som vil aflaste
Gammelby Ringvej og Østre Havnevej.
Cykelstierne i området er planlagt suppleret med cykelsti langs
østsiden af Jernbanegade, jf. Esbjerg Kommunes stiplan fra 2008,
se udsnit af kort.
Figur 9.4 - Udsnit af Esbjerg Kommunes stiplan, 2008.
Ved opstillingen af projektalternativet er det forudsat, at der ikke
vil ske nogen mærkbar øgning af trafik på lokalvejene gennem boligområdet øst for shoppingcenteret. Dette kan opnås ved etablering af et gennemkørselsforbud for lastbiler, etablering af en 40
Side: 76 af 141
Konsekvenser for trafik
km/t zone og ved eventuel supplerende trafiksanering i området
øst for Exnersgade.
Biltrafikken til og fra shoppingcentret forudsættes således i al væsentlighed at benytte Exnersgade som hovedadgang fra og til
Gammelby Ringvej. Herfra er der forbindelse til det øvrige overordnede vejnet i Esbjerg og motorvej mv. til oplandet.
De eksisterende busstoppesteder i Jernbanegade ud for Kongensgade flyttes ca. 70 m mod syd til en placering umiddelbart syd for
Borgergade.
I Jernbanegade vil der være behov for sikre krydsninger for den
gående trafik til shoppingcentrets hovedadgange ud for Skolegade
og Kongensgade:
 ved Skolegade kan etableres et fodgængerfelt over Jernbanegades sydlige ben i det signalregulerede kryds
 ved Kongensgade kan der etableres en signalreguleret fodgængerovergang.

Disse fodgængerkrydsninger kan nærmere fastlægges i sammenhæng med den planlagte cykelsti mv. i en samlet fremtidig udformning af denne del af Jernbanegade.
9.4 Vurdering af hovedforslaget
Etablering af shoppingcentret med hovedadgang til Exnersgade vil
medføre en flerdobling af biltrafikken på Exnersgades nordlige ben
i krydset på Gammelby Ringvej, Trafikken på denne del af Exnersgade mellem Gammelby Ringvej og lidt nord for Teglværksgade
bliver herved omkring 6.500 biler i døgnet. Trafikstigningen på øvrige berørte veje i lokalområdet forventes at være væsentligt mindre, f.eks. op mod 20% på Jernbanegade.
På Gammelby Ringvej - i situationen efter anlæg af ny vej til havnen og den deraf følgende halvering af trafikken - forventes shoppingcentret at øge trafikken med omkring 17% i forhold til basissituationen 2012.
Side: 77 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Figur 9.5 - Trafikændringer ved 'Projekt 2012' i forhold til 'Basis
2012', årsdøgntrafik.
I figuren er vist projektets påvirkning af trafikken i lokalområdet, grøn farve er reduceret trafik, rød farve er øget trafik.
Den 'nye' trafik til og fra shoppingcentret vil påvirke trafikken specielt i følgende tre kryds:
 Jernbanegade - Borgergade (til centret)
 Exnersgade - Borgergade - Gasværksgade (til/fra centret)
 Exnersgade - Østre Havnevej - Gammelby Ringvej (til/fra
centret).
Dertil kommer en mindre påvirkning af trafikforholdene umiddelbart ved vejadgangen fra Exnersgade til parkeringsdækket. Da den
øvrige trafik på Exnersgade er forholdsvis lav, vurderes det dog, at
denne adgang kan etableres og fungere som et almindeligt vigepligtskryds, forudsat at der etableres et venstresvingsspor i Exnersgade.
For at sikre en tilfredsstillende trafikafvikling på vejnettet omkring
shoppingcentret forventes der behov for følgende ændringer i de
nævnte tre kryds:
 Jernbanegade - Borgergade
- lukning af Borgergade øst for biltrafik (nuværende
ensretning mod øst), så denne del af gaden bliver
ren cykel- og gangforbindelse
 Exnersgade - Borgergade - Gasværksgade
- lukning af Borgergade for biltrafik (jf. ovenfor),
hvorved krydset kan opretholdes med uændret vigepligt
 Exnersgade - Gammelby Ringvej
- signalregulering med udvidelse og opdeling af tilfarten i Exnersgades nordlige ben i separate højre- og
venstresvingsspor og med et nyt højresvingsspor i
den østlige tilfart på Gammelby Ringvej.
Side: 78 af 141
Konsekvenser for trafik
Ud over trafikken til shoppingcentret ad Exnersgade vil der også
være trafik til en skitseret parkeringsplads ved 'Stationstorvet' i
Jernbanegade og samme sted en mindre varegård.
Det vurderes, at antallet af biler og lastbiler her vil have begrænset betydning i forhold til den biltrafik på ca. 7.800 biler i døgnet,
der i forvejen findes i Jernbanegade. Forholdene i Jernbanegade
skal som beskrevet vurderes og sikres i forbindelse med den nærmere fastlæggelse af den fysiske udformning af shoppingcentrets
facadeforhold mod Jernbanegade.
9.5 Vurdering af 0-alternativet
I 'Basis 2012' situationen er den eneste væsentlige forudsatte ændring, at den planlagte nye vej fra motorvejen til havnen er blevet
anlagt. Denne vej vil som beskrevet medføre en væsentlig trafikal
aflastning af Østre Havnevej og Gammelby Ringvej og en mindre
aflastning af Jernbanegade, men vejen vil ikke ellers ændre trafikforholdene mærkbart i lokalområdet ved det planlagte shoppingcenter.
9.6 Konklusion
Shoppingcentret vil medføre en væsentlig stigning i biltrafikken på
Exnersgade og medføre behov for ombygning af krydset Exnersgade - Gammelby Ringvej med signalanlæg og ekstra svingspor.
For at sikre trafikforholdene i området foreslås det endvidere, at
der gennemføres tiltag mod uønsket trafik gennem boligområdet
øst for Exnersgade.
Den østlige del af Borgergade, som i dag er ensrettet, foreslås helt
lukket for biltrafik, hvilket vil lette trafikafviklingen både i krydset
Exnersgade - Borgergade - Gasværksgade og krydset Jernbanegade - Borgergade.
De eksisterende busstoppesteder i Jernbanegade ud for Kongensgade flyttes ca. 70 m mod syd til en placering umiddelbart syd for
Borgergade.
Endelig er der på Jernbanegade behov for sikring af krydsende
fodgængere udfor Skolegade og Kongensgade samt en nærmere
vurdering og tilpasning af shoppingcentrets facade og afgrænsning
i forhold til Esbjerg Kommunes planer for anlæg af ny cykelsti mv.
i Jernbanegade.
Side: 79 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Side: 80 af 141
10
Trafik støj
Side: 81 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
10.1 Grundlag
Der tages udgangspunkt i trafikdata for de enkelte vejstrækninger
fra trafikberegningerne.
Vejstøjsberegningerne er foretaget for 2 scenarier:
 Basis 2012 (0-alternativet)
 Projekt 2012 (hovedforslaget)
På baggrund af trafikstøjberegningerne vurderes ændringerne af
trafikstøjen, herunder opgøres antal støjbelastede boliger for hovedforslaget i forhold til 0-alternativet.
Støjbelastningen og ændringerne heri sammenholdes med Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse.
Miljøstyrelsen har fastsat en vejledende grænseværdi for vejtrafikstøj ved bl.a. boliger på Lden 58 dB(A) og har dermed vurderet, at
dette støjniveau er acceptabelt ved boliger.
10.1.1
Metode
Beregning af støj fra vejtrafik er foretaget på baggrund af den
gældende nordiske beregningsmetode Nord2000 jf. Vejledning fra
Miljøstyrelsen nr. 4/2007 "Støj fra veje".
Nord2000 er beskrevet i Vejdirektoratets brugervejledning til
Nord2000 "User's Guide Nord2000 Road" fra 2006 samt "Nord2000
Comprehensive Outdoor Sound Propagation Model Part 1 & Part 2".
Beregningerne er udført med støjberegningsprogrammet SoundPlan ver. 6.5.
Der er udført beregning af støjniveauet på bygningsfacader pr.
etage for alle ejendomme med anvendelse til bolig.
Støjberegningerne er foretaget for 4 meteorologiske klasser og alle
veje er regnet som type D jf. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr.
4/2007 "Støj fra veje".
De veje hvor trafikken ændres med mere end 10% som følge af et
nyt butikscenter er taget med i vejstøjsberegningerne. 10% svarer
til en ændring af støjbidraget på ca. 1 dB, hvilket er den mindste
ændring, som det menneskelige øre lige akkurat kan opfatte som
en ændring i støjniveauet, hvis 2 lydniveauer med 1 dB´s forskel
høres umiddelbart efter hinanden. Vejene der er taget med i beregningerne ses af figur 10.1.
Til brug for opbygning af en digital beregningsmodel er der fra Esbjerg Kommune modtaget digitalt kortmateriale.
Til opgørelse af antal støjbelastede boliger langs vejene er der fra
Esbjerg Kommune også modtaget digitale adressepunkter med tilknyttede BBR-oplysninger.
Det vurderes at ubestemtheden på bestemmelse af støjudbredelsen fra vejtrafikken er på ± 2 dB.
Side: 82 af 141
Trafik støj
10.2 Resultater
På nedenstående figur er vist det beregnede basisniveau (Lden,
10m) for udvalgte veje i projektforslaget 2012 (hovedforslaget)
med et butikscenter etableret.
Figur 10.1 - Beregnet støjniveau for projektforslag 2012 (hovedforslaget)
På nedenstående figur er vist ændringen af det beregnede basisniveau i forhold til basis 2012 (0-alternativet) vist.
Side: 83 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Figur 10.2 - Ændring af støjniveau i forhold til basis 2012 (0alternativ)
Støjberegningerne viser, at der generelt er tale om små ændringer
af støjniveauet fra vejtrafikken som følge af etablering af et shoppingcenter. Ændringen på Exnersgade er dog på næsten 9 dB,
hvilket skyldes at hovedadgangen til shoppingcenteret bliver via
Exnersgade.
De støjmæssige konsekvenser er også belyst ved at opgøre antallet af boliger udsat for mere end Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse på 58 dB(A) samt ved at beregne støjbelastningstallet
(SBT) for basis 2012 og projekt 2012.
Af nedenstående tabeller ses opgørelse af antal støjbelastede boliger og SBT.
Side: 84 af 141
Trafik støj
Støjbelastede
boliger
Basis
2012
Projekt
2012
Ændring i forhold til
basis 2012
53 - 58 dB(A)
61
90
29
48%
58 - 63 dB(A)
218
180
-38
-17%
63 - 68 dB(A)
72
100
28
39%
68 - 73 dB(A)
0
16
16
-
> 73 dB(A)
0
0
0
-
> 58 dB(A)
290
296
6
2%
SBT
36
41
5
14%
Figur 10.3 - Antallet af støjbelastede boliger samt støjbelastningstal i basis og projekt scenariet.
10.3 Konklusion og eventuelle
afværgeforanstaltninger
Det er kun omkring Exnersgade at der vil komme en ændring af
støjniveauet, som følge af etablering af shoppingcenteret, der
umiddelbart vil kunne registreres.
Ændringen i trafikken ved etablering af shoppingcenteret giver anledning til en mindre forøgelse af støjbelastning, hvilket medfører
at 6 flere boliger bliver belastet med et støjniveau over 58 dB(A).
Med udgangspunkt i ovenstående vil beboere i 16 boliger føle sig
stærkt generet af trafikstøj (støjbelastning > 68 dB(A)) ved en
etablering af centeret.
Side: 85 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Side: 86 af 141
11
Støjmæssige
konsekvenser
Side: 87 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
11.1 Støj og vibrationer
Støj og vibrationer fra henholdsvis anlægsfasen og driftsfasen er
vurderet i det følgende.
11.1.1
Støj og vibrationer i anlægsfasen
Støjen i anlægsfasen er domineret af byggepladsstøj herunder entreprenørmaskiner, byggeaktiviteter og transport af materialer til
og fra byggepladsen.
I første del af anlægsfasen vil der være støj fra større entreprenørmaskiner da der vil blive nedbrudt bygninger og nedrammet
pæle til fundering af shoppingcenteret. Senere i anlægsfasen vil
støjen primært stamme fra transport af materialer samt bygningsarbejder.
Vibrationer kan, ud over at være til gene for personer der opholder
sig i nærliggende bygninger, også give revner og skader i murværk på eksisterende bygninger. I anlægsfasen vil vibrationer primært blive genereret når eksisterende bygninger bliver nedbrudt
samt når der bliver nedrammet pæle til fundering af shoppingcenteret.
Udbredelsen af vibrationer kan vanskeligt forudsiges eller beregnes
da udbredelsen er afhængig af undergrundens beskaffenhed. Vibrationer spredes normalt ikke ret langt fra det sted, hvor de opstår.
Da der bygges tæt på eksisterende bygninger bør vibrationsniveauet løbende overvåges på nærmeste bygninger når der forekommer aktiviteter der kan give anledning til skadelige vibrationer.
Det vurderes, at der ikke vil forekomme skader på eksisterende
nabobygninger såfremt gældende grænseværdier for bygningsskadelige vibrationer overholdes.
11.1.2
Støj og vibrationer i driftsfasen
I driftsfasen kan der fra shoppingcenteret forekomme støj fra følgende støjkilder:
 Til - og frakørsel af varer
 Til- og frakørsel af handlende (parkeringsoperationer)
 Ventilation
Shoppingcenteret skal overholde Miljøstyrelsens gældende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder.
Støj fra til- og frakørsel af varer vurderes ikke at give anledning til
støjgener, da der internt i centeret bliver etableret en lukket varegård til aflæsning af varer.
I forbindelse med shoppingcenteret bliver der planlagt parkeringspladser på et areal mellem jernbanen og Exnersgade nord for
shoppingcenteret samt et parkeringsdæk på shoppingcenterets
tag. På parkeringspladsen nord for centeret vil der være plads til
Side: 88 af 141
Støjmæssige konsekvenser
ca. 120 biler. Parkeringspladsen på taget vil have en kapacitet på
ca. 700 biler.
I trafikafsnittet er oplyst at der forventes 5.100 biler til shoppingcenteret om dagen. Ud fra en forholdsmæssig fordeling af bilerne
på de to parkeringspladser er der gennemført beregninger af den
støj parkeringsoperationerne genererer.
Af nedenstående figurer fremgår beregningsresultater for hhv.
dag- og aftenperiode.
Figur 11.1 - Beregningsresultat for parkeringssøgende trafik i dagperioden
Figur 11.2 - Beregnings resultat for parkeringssøgende trafik i aftenperioden
Miljøstyrelsens gældende grænseværdier for centerområder og bykerner er 55 dB(A) i dagperioden og 45 dB(A) i aftenperioden.
Side: 89 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Som det fremgår af beregningerne vil grænseværdierne være
overholdt i dagperioden, hvorimod grænseværdien i aftenperioden
vil være overskredet ved boligerne ud for parkeringspladsen i terræn ved Exnersgade. Ved at opsætte en 2m høj støjskærm langs
parkeringspladsen vil grænseværdien kunne overholdes ved boligerne.
Figur 11.3 - Beregnings resultat for parkeringssøgende trafik i aftenperioden med skærm langs parkeringsplads ved Exnersgade
Støj fra ventilationsanlæg indgår i shoppingcentrets samlede støjbidrag til omgivelserne. Det skal derfor ved dimensioneringen af
ventilationsanlægget sikres at støj fra ventilationsanlægget (inklusiv shoppingcenterets andre støjkilder) overholder Miljøstyrelsens
gældende grænseværdier.
Det vurderes, at der ikke vil forekomme væsentlige vibrationer fra
driften af shoppingcenteret.
11.1.3
Jernbanestøj
I forbindelse med etablering af shoppingcenteret er der på tale at
den tidligere lagerbygning som i dag er ombygget til p-hus skal rives ned. Bygningen har i dag en skærmende effekt af støj fra
jernbanen. Dette betyder at hvis den rives ned vil boliger umiddelbart ud for lagerbygningen opleve et øget støjbidrag fra jernbanen.
Forøgelsen af støjniveauet vurderes dog at være meget lille da få
tog kører forbi lagerbygningen - og de tog der måtte køre forbi,
kører med meget lav hastighed og hermed giver et lille støjbidrag.
Omvendt har shoppingcenteret en positiv effekt på støj fra jernbanen, da hele centeret bliver bygget hen over sporerne og herved
virker skærmende på støjen fra de tog, der kører syd for Esbjerg
Banegård.
Side: 90 af 141
Støjmæssige konsekvenser
11.1.4
Ny linjeføring
Jf. trafikstyrelsens hjemmeside er der planer om en ny linjeføring
af jernbanen til Esbjerg Banegård, således at trafikken ledes via et
nyt spor fra Tjæreborg til sydenden af Esbjerg Banegård i stedet
for som i dag, hvor trafikken kommer ind nordfra.
"I den politiske aftale "En moderne jernbane" fra den 22. oktober
2009 blev der afsat 100 mio. kr. som et statsligt bidrag til anlæg
af en godsbane til Esbjerg Havn, hvis de involverede parter kan
blive enige om finansieringen. Der bliver undersøgt to muligheder.
Som hovedforslag et ca. 5 km langt, nyt spor fra industriområdet
ved Tjæreborg ind til Esbjerg Havn og som alternativ et nyt spor
fra sydenden af Esbjerg Station mod øst til Esbjerg Havn. "
Dette vil ændre billedet af jernbanestøj for hele Esbjerg by. Konsekvensen af den nye linjeføring er ikke undersøgt i forbindelse
med denne VVM-redegørelse.
Side: 91 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Side: 92 af 141
12
Konsekvenser for
risikovirksomhed
Side: 93 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
12.1 Grundlag
12.1.1
Introduktion
Der planlægges etableret et nyt shoppingcenter ved Esbjerg Banegård på et areal, der indrammes af Jernbanegade, Exnersgade,
Borgergade og Banegården. Det planlagte anlæg kunne i værste
fald eventuelt befinde sig inden for sikkerhedsafstanden
af Danish Crown's slagteri på adressen Gammelby Ringvej 1.
Denne virksomhed er en såkaldt risikovirksomhed og omfattet af
risikobekendtgørelsen BEK 1666 af 14/12/2006 som følge af et oplag af op til 28,4 tons flydende ammoniak fordelt på to anlæg. Ved
et udslip fra slagteriet vil shoppingcenteret eventuelt kunne blive
påvirket.
Det skal bemærkes, at Danish Crown kun er omfattet af risikobekendtgørelsen som følge af, at der inden for en afstand af 200 meter fra virksomheden forefindes følsomme arealer til eksempelvis
boligformål. De faktiske potentielle udslipskilder på Danish Crown
har en afstand på mindst 250 meter til det mest kritiske sydøstlige
hjørne af det nye shoppingcenter.
12.1.2
Baggrundsmateriale
Danish Crown har opnået risikomyndighedernes accept af sikkerhedsniveauet på virksomheden på basis af sikkerhedsdokument af
27.09.2007 (ref.1 - referencerne er listet sidst i kapitlet). I sikkerhedsrapporten gøres rede for derværende anlæg med potentiale
for større uheld og for virksomhedens uheldsforebyggende foranstaltninger.
Miljømyndighedens accept af risikoforholdene foreligger i form af
miljøgodkendelse af 15.10.2007(ref.2).
I forbindelse med tidligere planer om bygning af et kontorhus i
samme område af byen fik Esbjerg Kommune udarbejdet en rapport "Risiko for ammoniakudslip på Danish Crown, marts 2009",
hvor risikoen fra Danish Crown i byområdet blev kortlagt (ref.3).
Denne rapports risikoberegninger danner baggrund for den her
omhandlede vurdering af shoppingcenter Esbjerg Banegård.
12.1.3
Risikoacceptkriterier
I en del år har rapporten "Miljøprojekt 112, 1989" fra Miljøstyrelsen været retningsgivende for acceptkriterier for accept af risikovirksomheder i Danmark (ref.4).
I 2008 har Miljøstyrelsen udgivet arbejdsrapport nr. 8 om "Acceptkriterier i Danmark og EU" (ref.5). Denne rapport inddrager bl.a.
andre EU landes håndtering af farlige virksomheder og de dertil
knyttede acceptkriterier. Arbejdsrapporten indeholder anbefalinger
om fremtidige acceptkriterier i Danmark, og det skønnes, at disse
kriterier efterhånden bliver mere og mere retningsgivende her i
landet.
Side: 94 af 141
Konsekvenser for risikovirksomhed
12.2 Eksisterende og planlagte
forhold
12.2.1
Danish Crowns slagteri
Danish Crowns slagteri med adresse Gammelby Ringvej 1, 6700
Esbjerg, opbevarer op til 28,4 tons ammoniak fordelt på to køleanlæg. Virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsens særregel
for ammoniak som følge af, at der inden for en afstand af 200 meter findes følsom arealanvendelse, herunder boligbebyggelse. Såfremt der ikke havde været følsom arealanvendelse ville virksomheden ikke have været omfattet af risikobekendtgørelsen, idet
tærskelværdien for oplag da ville have været 50 tons mod nu 5
tons.
Ved uheldsbaseret udslip af ammoniak fra slagteriet vil i henhold
til (ref.1) og (ref.3) en ammoniaksky kunne drive ind mod såvel
banegårdsområdet som hele den indre by. Om et område rammes
i et konkret tilfælde vil i høj grad afhænge af vejr- og ikke mindst
vindforholdene på det pågældende tidspunkt. De omhandlede
uheld på Danish Crown vil typisk være udendørs rør- eller beholderbrud, som heldigvis kun yderst sjældent vil forekomme. Der er
identificeret tre væsentlige udslipssteder på slagteriet. To af disse
er beliggende i den sydlige del af det store slagteriområde, medens det tredje og mest kritiske i forhold til omhandlede projekt
ligger i den nordvestlige del af området. Dette udslipssted ligger
dog alligevel ca. 100 meter fra slagterigrundens nordvestligste
hjørne og mere end 250 meter væk fra det nærmeste punkt på
shoppingcenterets område.
12.2.2
Shoppingcenter Esbjerg Banegård
Shoppingcenter Esbjerg Banegård vil som nævnt ligge på et område indrammet af Borgergade i syd, Esbjerg Banegård i nord, Jernbanegade i vest og Exnersgade i øst.
Shoppingcenteret vil omfatte ca. 30.000 etagemeter i to etager og
med parkering på taget. Der planlægges ca. 700 parkeringspladser
på taget og derudover ca. 120 parkeringspladser i terrænhøjde
langs Exnersgade i den nordligste del af shoppingcenterets område. Situationsplan for shoppingcenterets område kan ses i Bilag 2.
I forhold til risiko ved udslip fra Danish Crown vil shoppingcenteret
have særlig bevågenhed som følge af en stor personmasse samlet
forholdsvis tæt på slagteriet. Det vil dog være af stor formildende
omstændighed, at størstedelen af denne personmasse vil opholde
sig indendørs.
Trafikken i området vil stige. Det forventes, at den samlede nye
trafik vil være ca. 5.100 personbiler i døgnet samt 90 lastbiler med
gods til og fra centeret. Den væsentligste fødelinje til centeret,
Gammelby Ringvej, vil dog være mindre belastet end i dag, da der
i hovedprojektet forudsættes en ny havnevej syd om slagteriet.
Side: 95 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
12.3 Vurdering af hovedforslaget
12.3.1
Konsekvensafstand til IDLH
I rapport "Risiko fra ammoniakudslip på Danish Crown", (ref.3) er
der for de enkelte udslipsscenarier foretaget beregning af, hvor
langt en koncentration på 300 ppm. (IDLH-værdien) ammoniak
når væk fra virksomheden. Områder uden for 300 ppm. konturerne regnes for absolut sikre og vil ikke være pålagt restriktioner
overhovedet. Disse konturer rækker fra mellem 650 til 2400 meter
væk fra udslipsstedet, hvilket betyder, at centeret vil være beliggende inden for disse, ligesom i øvrigt hele den indre by. Disse
konturer har primært sigte mod beredskabet, idet IDLH værdien er
defineret som den højeste koncentration man kan flygte fra indenfor 30 minutter, uden at der opstår flugtforhindrende symptomer.
Dette er underforstået ved ophold i skyen. Såfremt man, som de
fleste inden for IDLH konturerne, opholder sig indendørs, vil den
faktiske koncentration, man eksponeres for indendørs, være mange gange lavere end den udendørs og ikke være generende overhovedet.
I forhold til 0-forslaget vil der således blot være den forskel, at
centeret ligesom det meste af den indre by med mange arbejdspladser og boliger vil ligge inden for IDLH konturerne.
12.3.2
Miljøstyrelsens arbejdsrapport
nr. 8 2008
12.3.2.1 Individuel stedbunden risiko
I henhold til anbefalingerne i arbejdsrapporten vil risikobidraget fra
en risikovirksomhed være acceptabel, såfremt den stedbundne
dødsrisiko stammende fra virksomheden er lavere end 1*10-6 pr.
år for områder med almen beboelse og andre områder, som frekventeres af den almene befolkning, inkl. skoler og ældreboliger.
Den stedbundne risiko defineres som den forventede dødshyppighed forudsat en persons uafbrudte ophold på stedet, ubeskyttet og
ude i det fri. På basis af oplysninger og beregningerne i (ref.3) er
den stedbundne individuelle risiko beregnet for syv forskellige
nøglelokationer. Disse beregninger fremgår af nedenstående Tabel
1.
Side: 96 af 141
Konsekvenser for risikovirksomhed
Figur 12.1 - Stedbunden individuel risiko stammende fra Danish
Crown
Det ses af tabellen, at den stedbundne individuelle risiko for shoppingcenterets område er højest 2,62*10-8 (Kryds Borgergade/Exnersgade) og dermed klart acceptabel i henhold til arbejdsrapporten. Stedbundne individuelle risikokonturer er indtegnet i Bilag 3.
12.3.2.2 Samfundsrisiko
Af foranstående afsnit ses, at den stedbundne individuelle risiko i
krydset Exnersgade/Borgergade er 2,6*10-8 og i krydset Jernbanegade/Borgergade 1,3*10-8. Det udledes deraf, at en stedbunden individuel risiko for shoppingcenterets område på 1,0*10-8 vil
være en konservativ og forsigtig værdi.
Centerets samlede etageareal er 31.860 m2, og det vurderes, at
der gennemsnitligt maksimalt vil opholde sig én person pr. 20 m2
etageareal. Dvs. at den samlede personmasse maksimalt er ca.
1.600 i centeret. Der regnes med, at der gennemsnitligt over den
samlede åbningstid vil være 75% af den maksimale
personmasse, dvs. 1600*75% = 1.200 personer.
Centerets åbningstid regnes til 69 timer per uge, hvilket svarer til,
at der er ca. 40% åbningstid hen over året.
Det beregnede dødsrisikobidrag, jfr. ovenstående, er således:
Samfundsrisiko:
1.200*1,0*10-8*40% = 4,8*10-6 pr. år.
I arbejdsrapport nr. 8 anbefales maksimalt en dødsuheldsfrekvens
med ét dødsfald på 1*10-3 pr. år. Det maksimale antal dødsuheld
med kun ét dødsfald pr. hændelse vil jfr. ovenstående være
4,8*10-6 pr. år. Denne værdi er ca. 250 gange lavere end den
maksimalt acceptable dødsuheldsfrekvens på 1*10-3 pr. år
Bidraget fra shoppingcenteret til samfundsrisikoen i forbindelse
med Danish Crown's ammoniakoplag må derfor anses for ubetydende. Dertil kommer, at ovenstående samfundsrisiko er væsentligt overestimeret, da den er baseret på udendørs ophold for personer, hvilket jo ikke er tilfældet. Det konkluderes derfor, at risikoacceptkriteriet for samfundsrisiko fra arbejdsrapport nr. 8 er
overholdt.
Side: 97 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Risikoen for at mange mennesker rammes på én gang kan udtrykkes ved de såkaldte F-N kurver, som nedenfor er opstillet i tabelform. Den almindelige accept af uheld med mange omkomne er
forholdsvis meget mindre end af uheld med få omkomne. Dette
udtrykkes normalt ved, at den acceptable frekvens for uheld med
10 omkomne er 102 = 100 gange mindre end for uheld med én
omkommen og så fremdeles for endnu større uheld.
Figur 12.2 - Uheldsfrekvenser som funktion af antal omkomne (Arbejdsrapport nr. 8, (ref.5))
Det ses af ovenstående tabel, at der ikke for uheld med op til 100
omkomne er konflikt med de acceptable uheldsfrekvenser. For kategorien med de fleste omkomne, 1000 personer, ses, at forventede og acceptable værdier bliver lige store. Reelt vil den acceptable
frekvens alligevel være noget større. Blandt andet er der ikke taget højde for, at de fleste personer i shoppingcenteret er indendørs
og derfor i langt højere grad er beskyttede end personer udendørs.
Derudover er de anførte forventede uheldsfrekvenser overestimerede, da der må forventes en fordeling af det absolut maksimale
antal dødsulykker på de fire kategorier. Det vurderes derfor, at der
i det konkrete tilfælde med shoppingcenteret ikke er kritiske
uheldsfrekvenser for de enkelte uheldsstørrelser.
12.3.3
Miljøprojekt 112
12.3.3.1
Individuel risiko
I Miljøprojekt 112 er det anbefalede risikoacceptkriterium, at dødsrisikoen for den mest udsatte nabo til den pågældende risikovirksomhed er 1*10-6 pr. år. Af afsnit 3.2.1 fremgår, at den maksimale stedbundne individuelle risiko på shoppingcenterets område er
2,62*10-8 pr. år (Kryds Borgergade/Exnersgade). I tallet for den
stedbundne individuelle risiko er ikke indregnet beskyttelse ved indendørs ophold. Tages der ydermere hensyn til dette, vil dette betyde, at den individuelle risiko for den mest udsatte "nabo" vil være betydeligt under ovenstående 2,62*10-8 pr. år. Acceptkriteriet
er derfor rigeligt opfyldt.
12.3.3.2
Samfundsrisiko
Acceptkriteriet er her, at uheldsfrekvensen for uheld med mindst
ét dødsfald ikke er over 1*10-4 pr. år. Det fremgår af diskussionen
i afsnit 3.2.2. at denne frekvens allerhøjest vil være 4,8*10-6 pr.
år. Kravene til samfundsrisiko i henhold til Miljøprojekt 112,
(ref.4), er mindre end i Arbejdsrapport 8, (ref.5) og acceptkriterierne er dermed opfyldt. Dette gælder også for F-N kurven.
Side: 98 af 141
Konsekvenser for risikovirksomhed
F-N kurve på tabelform:
Figur 12.3 - Uheldsfrekvenser som funktion af antal omkomne
(Miljøprojekt 112, (ref.4))
12.3.4
Risiko for trafikanter
Som omtalt i kapitel 9 vil trafikken i slagteriets nærområde stige
med 5.100 personbiler og 90 lastbiler pr. døgn. Denne forøgelse af
trafikintensiteten kan ses i forhold til nuværende belastning af
Gammelby Ringvej på ca. 20.000 biler i døgnet og er således en
beskeden stigning på ca. 20% i de områder, hvor der er en lille teoretisk mulighed for dødsuheld i forbindelse med udslip fra slagteriet. Bilisterne vil dog ikke være nær så eksponeret som ved ophold i det fri, og det vurderes, at der ikke vil være nogen reel
dødsrisiko for bilister.
Der vil også være en forøgelse af gående og cyklende trafikanter i
området længere væk fra slagteriet og tættere på shoppingcenteret. Denne trafikforøgelse vil ske i områder med meget lav stedbunden individuel risiko, som klart overholder kravene til f.eks.
almen beboelse, skoler m.m.
12.4 Vurdering af 0-alternativet
0-alternativet vil være de nuværende forhold.
12.5 Konklusion og eventuelle
afværgeforanstaltninger og
overvågning
12.5.1
Konklusion
Det er konklusionen, at et shoppingcenter som foreslået i hovedprojektet ikke vil medføre uacceptable risikobidrag set i forhold til
eventuelle udslip af ammoniak fra det nærliggende Danish Crown
slagteri på adressen Gammelby Ringvej 1.
12.5.2
Afværgeforanstaltninger
Shoppingcenteret vil ligge inden for en zone af slagteriet, der vil
kunne blive udsat for en ammoniaksky med en koncentration på
300 ppm eller mere. Denne sky vil i de fleste tilfælde være overSide: 99 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
stået på ganske få minutter, men der vil dog kunne optræde længerevarende udslip.
Centeret bør have procedurer, der i påkommende tilfælde af ammoniakudslip vil foranledige standsning af ventilationen. Ved
standsning af tvungen ventilation vil det vare flere timer inden
udendørs ammoniakkoncentrationer slår igennem, og et væsentligt
udslip vil inden da være afsluttet.
Luftindtag for ventilationssystemet vil af hensyn til ammoniakrisikoen bedst kunne placeres i den nordlige ende af centeret. Denne
placering vil også være bedst af hensyn til eventuelle lugtgener fra
slagteriet.
Centeret bør have et kommunikationssystem, der i tilfælde af ammoniakudslip effektivt vil kunne advare personer i centeret imod at
gå udendørs.
12.6 Referencer
Ref.1:
Ref.2:
Ref.3:
Ref.4:
Ref.5:
Side: 100 af 141
Danish Crowns sikkerhedsdokument af 27.09.2007.
Miljøgodkendelse af Danish Crown af 15.10.2007
Risiko fra ammoniakudslip på Danish Crown, marts 2009,
Esbjerg Kommune.
Miljøprojekt 112, 1989, Miljøstyrelsen
Arbejdsrapport nr. 8 2008 om risikoaccept i Danmark og
EU, Miljøstyrelsen.
13
Konsekvenser for
jordforurening
Side: 101 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
13.1 Grundlag
Projektet medfører håndtering af jord i Esbjerg byzone og fra arealer, som tidligere har været anvendt til togdrift.
Til vurdering af de miljømæssige forhold ved håndtering af jord fra
projektet er der indhentet oplysninger fra:
 Danmarks Miljøportal (http://kort.arealinfo.dk/)
 Region Syddanmark
(http://www.regionsyddanmark.dk/wm282374)
 DSB - Banestyrelsen. Historisk kortlægning. Esbjerg Banegård. Fredericia-Esbjerg 54,4-56,5 km. Esbjerg kommune.
Ribe Amt. Ejlskov Consult. Maj 2003
 Esbjerg Historisk Arkiv
13.2 Eksisterende og planlagte
forhold
Projektområdet omfatter anlægsarbejder på matriklerne 1417a,
1417c og 1417d Esbjerg Bygrunde.
Med den projekterende overbygning over eksisterende banestrækning, vurderes matr. nr. 1417a ikke at være berørt af anlægsarbejderne.
Matrikelnummer 1417c og 1417d Esbjerg Bygrunde er kortlagt i
henhold til Jordforureningsloven. Der er dog ikke i selve projektområdet konstateret en forurening, hvorfor området er kortlagt på
vidensniveau 1 som muligt forurenet. Stationsarealer og rangerområder er erfaringsmæssigt forurenede.
Matrikelnummer 1417c og 1417d Esbjerg Bygrunde er desuden
omfattet af Esbjerg Kommunes områdeklassificering. En del af byzonen er områdeklassificeret, fordi der er begrundet mistanke om,
at området kan være forurenet.
13.3 Vurdering af
hovedforslaget
Der er foretaget en gennemgang af potentielle kilder til forurening
på projekt-området.
13.3.1 Matrikelnummer 1417c Esbjerg
Bygrunde
Arealet anvendes til parkering og godsareal.
Der er indhentet supplerende oplysninger om potentielle forureningskilder på arealet. Banedanmark har i 2003 foretaget en historisk gennemgang af potentielle kilder til forurening på Esbjerg Banegård.
Den historiske gennemgang har udpeget to potentielle kilder til
forurening på matrikelnummer 1417c.
Side: 102 af 141
Konsekvenser for jordforurening
På arealet har der ifølge den historiske gennemgang oplysninger
om en benzintank samt en oplysninger om et tidligere tankningssted for en overfladetank til dieselolie. De omtrentlige placeringer
af tankanlæggene er kendt. Fyldjorden i området forventes endvidere at kunne være lettere og diffust forurenet.
13.3.2
Matrikelnummer 1417d Esbjerg
Bygrunde
Arealet anvendes til godsareal og rangerområde for togvogne.
Der er indhentet supplerende oplysninger om potentielle forureningskilder på arealet. Banedanmark har i 2003 foretaget en historisk gennemgang af potentielle kilder til forurening på Esbjerg Banegård.
Den historiske gennemgang har udpeget flere potentielle kilder til
forurening på matrikelnummer 1417d. På arealet har der ifølge
den historiske gennemgang været en fyringsolietank ved en tidligere opholdsbygning, et tankanlæg til benzin og en ammoniakledning til det gasværk. Esbjerg Kommune har oplyst, at der andetsteds er konstateret forurening fra utætheder i ledningen. De omtrentlige placeringer af tankene og ledningen til ammoniakholdigt
vand er kendte. Fyldjorden i området forventes erfaringsmæssigt
at kunne være lettere og diffust forurenet.
Da området endvidere har anvendt til rangering af togvogne vurderes der endvidere at kunne være risiko for diffuse punktkildelignende forureninger fra spild mm. Endvidere kan området været
behandlet med pesticider, herunder udlægning af myremalm.
Udover potentielle forureningskilder kan der være behov for håndtering af farligt affald, herunder håndtering af sveller og skærveballast.
Lokalhistorisk Arkiv Esbjerg har telefonisk oplyst, at Esbjerg Gasværk var i drift i perioden fra 1896 til ca. 1977. Indtil ca. 1966
blev der anvendt kul til gasproduktion. Ved denne form for gasproduktion anvendes der vaskere til rensning af blandt andet ammoniak i luften fra de opvarmede kul. Det ammoniakholdige vand
blev anvendt til kunstgødning. Eventuelle udsivninger med ammoniak til jorden på matrikel 1417d vurderes at være ophørt efter
1966.
13.4 Vurdering af 0-alternativet
Områderne er kortlagt på vidensniveau 1 i henhold til Jordforureningsloven. Områderne er desuden omfattet af Esbjerg Kommunes
områdeklassificering med risiko for diffust og lettere forurenet fyldjord. En nærmere undersøgelse vil med stor sandsynlighed påvise,
at jorden er forurenet.
Der er ikke udført miljøtekniske undersøgelser i området.
Side: 103 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Såfremt der ved miljøtekniske undersøgelser påvises kraftigere
forurenet jord skal det godtgøres at forureningen ikke udgør en risiko for indeklimaet i de projekterede bygninger.
13.5 Konklusion og eventuelle
afværgeforanstaltninger og
overvågning
13.5.1
Virkninger på projektet
Det vurderes, at der på projektområdet er risiko for at påtræffe
lettere forurenet fyldjord i forbindelse med anlægsarbejder. Erfaringsmæssigt kan fyldjorden fra et områdeklassificeret areal være
lettere og diffust forurenet med olieprodukter, tjærestoffer og
tungmetaller.
Endvidere vurderes der at være risiko for at skulle håndtere op til
flere potentielle forureningskilder herunder risiko for forurening
ved nedgravede olietanke, rørføringer til tanke og rørføringer til
tidligere standere til tanke, forurening ved den tidligere ledning
med ammoniakholdigt spildevand fra det tidligere gasværk og risiko for punktkildelignende jordforureninger fra tidligere rangering af
togvogne.
Matrikelnummer 1417d Esbjerg Bygrunde har tidligere været anvendt til rangering af togvogne. Udover de potentielle kilder til forurening skal der endvidere tages højde for håndtering af eventuelle jernbanesveller og forurenet skærveballast/underballast. Herudover kan der forekomme deponering af koks og/eller slagge tidligere rangerområder.
Der er ikke tidligere udført miljøtekniske undersøgelser på matrikelnummer 1417a og 1417d Esbjerg Bygrunde.
Med de potentielle kilder til forurening i projektområdet bør der
gennemføres miljøtekniske undersøgelser med henblik på at tilvejebringe informationer om forureningstilstand og omfang inden anlægsarbejderne påbegyndes. Miljøtekniske undersøgelser bør endvidere tage højde for udarbejdelse til en plan for håndtering af jorden fra projektområdet.
De miljøtekniske undersøgelser bør endvidere suppleres med en
inspektion af arealerne, med henblik på at kunne fastlægge behovet for at skulle håndtere problematisk affald, herunder bortskaffelse af skærveballast og jernbanesveller, myremalm samt bortskaffelse af olietanke og rørføringer til tanke.
13.5.2
13.5.2.1
Afværgeforanstaltninger
Anmeldelse af bygge- og anlægsarbejder
Der kan meddeles byggetilladelse, uden krav om ansøgning i henhold til Jordforureningslovens § 8, dog med krav om anmeldelse af
flytning af jord, samt oplysninger om bestemmelserne i § 71 i
Jordforureningsloven. Jævnfør § 71 skal bygge- og anlægsarbejder
standses, såfremt der under arbejdet påtræffes forurening.
Side: 104 af 141
Konsekvenser for jordforurening
Ved konstatering af forurening skal bygherren skal foretage en
vurdering af risikoen i forhold til indeklimaet i de projekterede
bygninger, og sende vurderingen til Esbjerg Kommune, sammen
med ansøgning om byggetilladelse, såfremt der efterlades restforurening i jorden.
13.5.2.2
Konstatering af forurening
Ved konstatering af uforudset forurening under anlægsarbejderne
skal arbejdet standses i henhold til bestemmelserne i § 71 i Jordforureningsloven, og jf. Miljøbeskyttelseslovens § 21, skal Esbjerg
Kommune og Arbejdstilsynet straks underrettes.
Esbjerg Kommune kan fastsætte vilkår for det videre arbejde inden for 4 uger efter underretning. Da projektområdet ikke er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser eller beliggende inden for et alment vandværks indvindingsopland vil vilkår sandsynligvis være lempelige, herunder at forurenet jord skal
bortskaffes til godkendt jordmodtager og krav om særlig indretning om midlertidig opbevaring af den forurenede jord.
Arbejdstilsynet kan stille vilkår om anvendelse af værnemidler.
Er der tale om en flygtig olie-/kemikalieforurening skal det endvidere dokumenteres at forureningen ikke giver anledning til indeklimaproblemer i det planlagte byggeri jf. Byggelovens § 14.
13.5.2.3
Afgravning og bortskaffelse af jord
Bortskaffelse af overskudsjord og dokumentation af forureningsgraden i overskudsjorden skal udføres efter bestemmelserne i
Jordflytningsbekendtgørelsen, bekendtgørelse om anmeldelse og
dokumentation i forbindelse med flytning af jord, nr. 1479 af 12.
december 2007, og i overensstemmelse med vilkårene i modtageanlæggets miljøgodkendelse. Ved valg af analyseparametre i forhold til de enkelte punktkilder tages udgangspunkt i historiknøglen
fra Miljøstyrelsen.
Opgravning og flytning af jord fra kortlagte og områdeklassificerede arealer skal anmeldes til Esbjerg Kommune senest fire uger før
den planlagte flytning. Det anbefales at bygherre udarbejder en
jordhåndteringsplan, som godkendes af miljømyndigheden.
Ved bortskaffelse af fyldjord fra kortlagte arealer som ren jord (kategori 1) og lettere forurenet jord (kategori 2), skal der ifølge jordflytningsbekendtgørelsen udtages og analyseres en jordprøve pr.
30 tons fyldjord. For at kunne bortskaffe intaktjord fra kortlagte
arealer som ren jord, skal der som udgangspunkt foreligge analyse
af mindst en prøve pr. 50m2, som dokumentation for at overfladen
af intaktjorden kan henføres til kategori 1. Prøveantallet kan reduceres såfremt der udarbejdes en jordhåndteringsplan som skal
godkendes af Esbjerg Kommune.
Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om afgravningslokalitet,
jordmængder, oplysninger om forureningsforhold, projektbeskrivelse samt oplysninger om, hvortil jorden ønskes bortskaffet, jf.
jordflytningsbekendtgørelsens § 9. Alternativt kan Esbjerg Kommune anvise modtagested.
Side: 105 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Anmeldelsespligten påhviler den, der har ansvaret for jordflytningen, dvs. grundejer, bygherre, entreprenør eller transportør. Enhver der flytter jord fra en grund, og enhver, der anvender jorden,
har pligt til at sikre, at jorden ikke giver anledning til skadelig påvirkning af grundvand, mennesker og miljø.
Det anmeldte arbejde kan iværksættes, hvis Esbjerg Kommune ikke har gjort indsigelser inden for fire uger efter anmeldelsen. Hvis
Esbjerg Kommune anmoder om flere oplysninger inden for fire
uger, forlænges fristen med den tid der går, inden kommunen har
modtaget de ønskede oplysninger. Gør kommunen indsigelse inden
for fire uger, kan der eventuelt indsendes en ny anmeldelse med
en ny 4-ugers frist.
13.5.2.4
Genanvendelse af forurenet jord
Ved genanvendelse af forurenet jord, skal der søges tilladelse hos
Esbjerg Kommune. Kommunen vil herefter tage stilling til, om der
er risiko ved genanvendelsen. Til brug herfor kan kommunen kræve yderligere oplysninger af anmelderen, herunder stille krav om,
at jordens indhold af forurening undersøges. Esbjerg Kommune
vurderer herefter, om der skal meddeles tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens §19. Generelt kan der ikke genanvendes kraftig
forurenet jord.
Ved etablering af en støjvold med forurenet jord skal det dokumenteres at der i projektområdet er et reelt støjproblem. Der skal
endvidere søges tilladelse hertil efter Planloven og miljøbeskyttelseslovens kap. 3, alternativt kap. 5, hvis anlægsperioden overstiger 1 år. Støjvolde kan derfor ikke udelukkende anlægges med
henblik på at opnå en besparelse på deponeringsomkostningerne
ved bortskaffelse af jorden.
13.5.2.5
Midlertidig deponering af forurenet jord
Skal opgravet forurenet jord opbevares midlertidigt i et arbejdsdepot, skal der søges om miljøgodkendelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3. Ansøgning sendes til Esbjerg Kommune, der
meddeler tilladelse i henhold til § 19 i Miljøbeskyttelsesloven.
Ren jord er defineret som jord, der ikke indeholder forurenende
stoffer over kategori 1 i Jordflytningsbekendtgørelsen.
Ren jord kan frit bruges i bygge- og anlægsprojekter. Yderligere
findes der i regionen flere råstofgrave, der har dispensation til at
modtage ren jord. Ved aflevering skal det dokumenteres, at jorden
er ren. Kravene til dokumentation sker efter bestemmelserne i
Jordflytningsbekendtgørelsen. Den rene jord må tidligst flyttes, når
Esbjerg Kommune har godkendt anmeldelsen eller tidligst to uger
efter anmeldelsen er afsendt.
13.5.2.6
Genanvendelse af restprodukter
Jord, flyveaske og slagger, der ikke indeholder andre forureningskomponenter end tungmetaller kan genanvendes til bygge- og anlægsarbejder, dvs. etablering af veje, stier, pladser, støjvolde,
ramper og terrænregulering i henhold til bestemmelserne i be-
Side: 106 af 141
Konsekvenser for jordforurening
kendtgørelse nr. 1480 af 12. december 2007 om genanvendelse af
restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder.
Bekendtgørelsen fastsætter nærmere retningslinjer for, hvorledes
jorden, der inddeles i tre kategorier, kan genindbygges, samt krav
til analyser. Genanvendelse af jord og restprodukter, der er omfattet af ovennævnte bekendtgørelse skal anmeldes til Esbjerg Kommune. Tilladelse til genanvendelse af jord eller restprodukter, der
ikke er omfattet af de tre kategorier, meddeles efter ansøgning til
Esbjerg Kommune efter bestemmelserne i Miljøbeskyttelsesloven.
13.5.2.7
Bortskaffelse af skærver og sveller
Skærver betragtes generelt som forurenet materiale. Bortskaffelse
af brugte skærver skal anmeldes til Esbjerg Kommune inden flytning. Anmeldelse skal ske senest 20 arbejdsdage før arbejdet påbegyndes.
Modtageren skal have godkendelse til at modtage og håndtere
skærver. Da skærverne indeholder potentielt forurenet finstof skal
der påregnes ekstraudgifter til håndtering og deponering af finstof
evt. ved anden godkendt jordmodtager.
Bortskaffelse af træsveller skal ske under overholdelse af bestemmelserne i "Bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse
af creosot" BEK nr. 665 af 4. juli 1996 med senere ændringer.
13.5.2.8
Håndtering af olietanke
Olietanke, som ikke er i drift, skal sløjfes efter forskrifterne i Olietanksbekendtgørelsen, bekendtgørelse om indretning, etablering
og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, nr. 724 af 1. juli
2008.
Det påhviler grundejer at sikre, at eksisterende olietanke er sløjfet
forskriftmæssigt. Dette indebærer, at eventuelt restindhold i tankene skal opsuges og bortskaffes, tanken sandfyldes og afblændes, således at tanken ikke kan anvendes fremover. Udgifterne
hertil påhviler grundejer. Hvis olietankene opgraves, så skal bortskaffelsen af rengjorte olietanke ske til godkendt modtager. Esbjerg Kommune kan anvise modtager.
I henhold til § 29 i olietankbekendtgørelsen, så skal bygherren
anmelde opgravningen/sløjfningen af olietanke til Esbjerg Kommune.
Esbjerg Kommune er tilsynsmyndighed og skal orienteres, såfremt
der under anlægsarbejderne påtræffes olietanke, som ikke er sløjfede forskriftsmæssigt.
Anlægsarbejderne skal standses og Esbjerg Kommune kontaktes
såfremt der påvises forurening ved en olietank.
Side: 107 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Side: 108 af 141
14
Konsekvenser for
vandindvinding og
vandafledning
Side: 109 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
14.1 Grundlag
Spildevandsplan 2009-2015 for Esbjerg Kommune er anvendt til
beskrivelse af de eventuelle virkninger på spildevand og overfladevand, der måtte forekomme.
14.2 Eksisterende og planlagte
forhold
Det kommende shoppingcenter placeres i et fælleskloakeret område. Dvs. at alt spildevand og overfladevand ledes fra oplandet
(D16 i spildevandsplanen) via kommunale fællesledninger til renseanlægget. Hvis kapaciteten af kloakledningerne overskrides,
sker der overløb til havnen via overløbsbygværk OBV16 på 16 m3.
Matriklen må befæstes med 80% ud fra en betragtning om, at området klassificeres som et hovedcenter jf. hovedstruktur- og rammeinddeling i spildevandsplan. Dvs. at der må udledes regnvand
direkte uden forsinkelse til det kommunale afløbssystem fra hele
området med maks. 80% befæstelse.
Desuden må der udledes 1,0 l/sek/ha spildevand direkte til det
kommunale afløbssystem.
Der er ikke kendskab til ændring af afløbssystemet, anlæg af bassiner mv. som følge af det kommende shoppingcenter.
14.3 Vurdering af
hovedforslaget
Der vil forekomme markant større mængder regnvand som følge
af etablering af shoppingcenteret. Hvis der ikke etableres forsinkelse af regnvandet, større afløbsledninger eller andre foranstaltninger, vil der ske hyppigere overløb ved overløbsbygværket samt
en øget mængde spildevand og hermed næringsstoffer udledt til
havnen.
Arealet af projektområdet er ca. 25.800 m3, hvoraf der må afledes
regnvand fra 80% af. Dette bevirker, at der gennemsnitligt vil blive udledt ca. 18.000 m3 regnvand pr. år fra projektområdet til afløbssystemet. Den afledte vandmængde vil være ca. 90% større
end i dag, hvor størstedelen af området ikke er befæstet og dermed i høj grad må formodes at nedsive.
Det vides ikke, om der er høj grundvandsstand og dermed også
behov for bortpumpning af grundvand under anlægsfasen.
14.4 Vurdering af 0-alternativet
Jf. spildevandsplanen forekommer der årligt 34 aflastninger fra
overløbsbygværket.
Der udledes gennemsnitligt 20.225 m3/år samt næringsstoffer.
Side: 110 af 141
Konsekvenser for vandindvinding og vandafledning
14.5 Konklusion og eventuelle
afværgeforanstaltninger og
overvågning
Da der vil forekomme mere trafik ved etablering og drift af shoppingcentret anbefales det, at der etableres sandfang og olieudskiller for at undgå disse komponenter i afløbssystemet samt havnen.
Desuden må alternativer til den nuværende kloakeringsstruktur
vurderes, hvormed aflastninger fra overløbsbygværket ikke øges
samt at næringsstoftilførsel til havnen ikke stiger til uacceptabelt
niveau. Der er flere forskellige løsninger såsom separering af regnog spildevand på grunden samt forsinkelse af regnvandet ved anvendelse af regnvandsbassiner.
Desuden kan det være nødvendigt at rense grundvandet i koalescensudskiller fra grundvandssænkning i driftsfasen, hvis det
konstateres forurenet. Ved udledning af forurenet grundvand kræves der midlertidig tilladelse.
Side: 111 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Side: 112 af 141
15
Konsekvenser
for affald
Side: 113 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
15.1 Grundlag og planlagte
forhold
Grundlaget for vurderingen af affaldsproduktionen i Shoppingcentret Esbjerg Banegård er baseret på den angivne skitserede butikssammensætning i skitseforslaget af 19. august 2009.
Butikssammensætningen er skitseret med en fordeling af det samlede butiksareal med ca. 75% til blandede butikker med tøj, sko,
isenkram, radio/TV mv., ca. 20% med dagligvarebutikker og ca.
5% til spisesteder som cafeer, mindre restauranter m.v.
15.2 Affaldsproduktion ved
driften af shoppingcentret
I forbindelse med den daglige drift af shoppingcentret vil der opstå
affaldsproduktion fra de forskellige typer af butikker og fra de almindelige publikumsområder fordelt på affaldstyper og efterfølgende håndtering af affaldet.
15.2.1
Blandede butikker
Emballageaffald i form af glas, pap, papir, plastfolie, jern/metal og
træ/træpaller.
Dagrenovationslignende affald i form af affald fra affaldsspande og
andet affald.
Elektronisk affald i form af lysstofrør, elsparepærer, IT- og teleudstyr, salgsapparatur mv.
15.2.2
Dagligvarebutikker
Emballageaffald i form af glas, pap, papir, plastfolie og anden
plastemballage, jern- og metalemballage, træ/træpaller (affaldet
skal kildesorteres og genanvendes).
Dagrenovationslignende affald i form af affald fra skraldespande,
kødbakker og andet ikke organisk affald.
Organisk affald i form af frugtrester, brødrester, kødrester og andet madaffald.
Elektronisk affald i form af lysstofrør, elsparerpærer, IT- og tele
udstyr, salgsapparater mv.
15.2.3
Spisesteder
Emballageaffald i form af glas, pap, papir, plastfolie og anden
plastemballage, jern- og metalemballage.
Dagrenovationslignende affald i form af affald fra skraldespande,
kødbakker og andet ikke organisk affald.
Side: 114 af 141
Konsekvenser for affald
Organisk affald i form af brødrester, kødrester og andet madaffald
fra tilberedning og servering.
Elektronisk affald i form af lysstofrør, elsparerpærer, IT- og teleudstyr, salgsapparater mv.
15.2.4
Publikumsarealer
Dagrenovationslignende affald i form af affald fra skraldespande.
15.3 Håndtering af affaldet
Håndteringen af affaldsproduktionen i form af krav til sortering og
opbevaring samt den efterfølgende affaldsbehandling skal foregå i
overensstemmelse med de til enhver tid gældende affaldsregulativer fra Esbjerg Kommune samt Miljøministeriets til enhver tid gældende regler om affald.
15.3.1
Vurdering
Affaldsproduktionen vurderes ikke at medføre en øget miljøbelastning, idet overholdelsen af håndteringen efter affaldsregulativet
sikrer en optimal behandling til genanvendelse, forbrænding og
deponering.
Side: 115 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Side: 116 af 141
16 Konsekvenser for
mennesker og samfund
Side: 117 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Realiseringen af projektet som det foreligger, vurderes at have følgende konsekvenser for mennesker og samfund og adgangen til
materielle goder.
Side: 118 af 141

Shoppingcentret forventes at ændre indkøbsmønstret i Esbjerg by og vil have negative konsekvenser for enkeltbutikker i bymidten og i Esbjerg Nord. Det forventes, at den eksisterende detailhandel i Esbjerg bymidte vil miste omkring
20 udvalgsvarebutikker i perioden 2008 til 2020 i forhold til
0-alternativet, men med centrets nye butikker vil der samlet set blive flere butikker. Det vurderes, at etableringen af
shoppingcentret vil generere en samlet stigning i beskæftigelsen på 30-40 fuldtidsstillinger i år 2020. Det vurderes
endvidere at centeret ikke vil medføre væstenlige tab i adgangen til materielle goder i form af adgang til butikker i
Esbjerg og opland.

Centret vil medføre en øget trafik til parkeringspladserne
langs Exnersgade og på taget af centret. Hovedparten af
den trafik, som centret genererer - ca. 5000 personbiler og
90 lastbiler i døgnet - forventes at benytte Exnersgade.
Trafikken vil medføre en forøgelse af trafikstøjen i denne
del af Exnersgade med 9dB, hvilket betyder en overskridelse af Miljøstyrelsens grænseværdier for virksomhedsstøj i
aftenperioden. Der skal derfor opsættes støjafskærmning
langs parkeringsarealet langs Exnersgade. Østsiden af Exnersgade støjdæmpes ikke, og der vil derfor opstå en øget
støjpåvirkning af bebyggelsen langs Exnersgade.

Projektet vil - når butikscentret er åbent - øge sammenhængen imellem østbyen og bymidten/banegården og tilgængeligheden for gående. Der er tale om et projekt, som
byfortætter et område centralt i Esbjerg by, hvilket nedsætter behovet for transport i lokalområdet, og giver flere tilbud inden for kort afstand.

Centrets nærhed til en risikovirksomhed betyder, at der potentielt er fare for, at en stor gruppe mennesker udsættes
for en sundhedsfare i tilfælde af ammoniakudslip. Denne fare anses dog for at være yderst lille, og centret indrettes
tilmed med anlæg, der kan beskytte personer i centret effektivt mod fare.

Projektet vil visuelt ændre bybilledet i området - særligt fra
Teglværksgade jf. figur 6.23/6.24 og Gasværksgade jf. figur 6.17/6.18. Desuden vil projektet afskære den visuelle
sammenhæng imellem havnen og banegården fra såvel
perronområdet som fra Jernbanegade og der vil forekomme
skyggevirkninger på bygningsfacader mv. på strækningen
langs Jernbanegades vestside og Exnersgades østside.
17
Undersøgte alternativer
og miljøfaktorer
Side: 119 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
17.1 Undersøgte alternativer
Muligheden for etablering af et shoppingcenter på den valgte placering indgår som en del af kommuneplan 2010, der er udarbejdet
forud for VVM-redegørelsen.
De hovedkriterier, der ligger til grund for valget af placering er;
 Umiddelbar sammenhæng med eksisterende gågadenet og
mulighed for at gøre centret til en naturlig del af midtbyens
fodgængerflow,
 Umiddelbar sammenhæng med kollektiv transport,
 Mulighed for at opføre et volumen af den viste størrelse
samt opfyldelse af parkeringskrav i umiddelbar tilknytning
til centret.
Esbjerg Kommune ønsker, at centret indgår som en naturlig forlængelse af Kongensgade og som en markant afslutning af strøgzonen, for at sikre den bedst mulige synergi med midtbyens øvrige
butikker og derved styrke det samlede butiksliv. I forhold til placeringen har muligheden for at skabe en bedre sammenhæng for
fodgængere mellem midtbyen og østbyen vejet tungt.
I den hørings- og idéfase, som har indledt denne VVM proces, er
der indkommet enkelte bemærkninger til projektet - primært i forhold til butiksudbuddet og udformningen af centrets nære omgivelser og trafikbetjening hvilket er afspejlet i VVM-redegørelsen
gennem forholdsvis detaljerede analyser og vurderinger. Bemærkninger vil desuden indgå i overvejelserne i forbindelse med lokalplanlægningen for centret.
Blandt forslagene er der indkommet et alternativt forslag til trafikafvikling omkring centret. Forslaget har til formål at fordele trafikken og aflaste Exnersgade. Forslaget indeholder en ny forbindelse
ad Nørregade og Baggesens Alle via en ny viadukt under banen og
to nye rundkørsler. Det er Esbjerg Kommunes vurdering, at dette
forslag vil være forbundet med fysiske vanskeligheder og så omfattende investeringer i såvel nye infrastrukturanlæg som omlægning af spor og perroner, at det ikke anses for relevant at arbejde
videre med denne løsning som alternativ i VVM processen.
De samlede bemærkninger giver ikke anledning til at revurdere
hverken placering eller udformning af centret hvad angår de VVM
pligtige forhold. Der er derfor ikke undersøgt andre alternativer,
end den valgte placering. 0-alternativet angiver en situation, hvor
der ingen omdannelse sker i forhold til projektområdet, men hvor
øvrige planlagte ændringer gennemføres. Her tænkes der særligt
på en ny vej til havnen til aflastning af Gammelby Ringvej.
17.2 Undersøgte miljøfaktorer
De undersøgte faktorer omfatter ikke "fauna og flora", "luft" og
"klima", da det i den indledende scoping er vurderet at eventuelle
påvirkninger vil være maginale.
Side: 120 af 141
18
Afværgeforanstaltninger
og overvågningsprogram
Side: 121 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Igennem den proces, som har ført til nærværende VVMredegørelse og miljøvurdering, er der løbende sket justeringer af
projektet for at afbøde negative konsekvenser. På en række områder er der dog fortsat behov for en opmærksomhed mod mulige
konsekvenser af projektet, hvorfor nedenstående afværge- og
overvågningsforanstaltninger foreslås.
18.1 Arkitektonisk kulturarv
Når projektet er gennemført kan det være nødvendigt at holde øje
med udviklingen i bebyggelsen øst for Exnersgade. Det kan eventuelt ved lokalplanlægning sikres, at ny bebyggelse etableres som
randbebyggelse, og at skalaen af ny bebyggelse formidler spændet
mellem centerbygningen og de mindre, bevaringsværdige bygninger.
18.2 Trafik
Ændringerne af de trafikale mønstre i bymidten betyder, at der for
at sikre en tilfredsstillende trafikafvikling på vejnettet omkring
shoppingcentret forventes at være behov for følgende ændringer i
tre kryds:
 Jernbanegade - Borgergade
- lukning af Borgergade øst for biltrafik (nuværende ensretning mod øst), så denne del af gaden bliver ren cykel- og gangforbindelse
 Exnersgade - Borgergade - Gasværksgade
- lukning af Borgergade for biltrafik (jf. ovenfor), hvorved
krydset kan opretholdes med uændret vigepligt
 Exnersgade - Gammelby Ringvej
- signalregulering med udvidelse og opdeling af tilfarten i
Exnersgade i separate højre- og venstresvingsspor og
med et nyt højresvingsspor i den østlige tilfart på
Gammelby Ringvej.
For den gående trafik til shoppingcentrets hovedadgang i Jernbanegade vil der være behov for at sikre krydsningen af Jernbanegade ud for Skolegade og Kongensgade således:
 ved Skolegade kan etableres et fodgængerfelt over Jernbanegades sydlige ben i det signalregulerede kryds
 ved Kongensgade kan der etableres en signalreguleret fodgængerovergang umiddelbart nord for buslommen.
For cykeltrafikken betyder shoppingcentrets forøgelse af biltrafikken i Jernbanegade, at det kan blive aktuelt at overveje en fremskyndelse af kommunens planer om etablering af cykelsti i gadens
østside.
18.3 Støj og vibrationer
Som det fremgår af beregningerne vil støjgrænseværdien i aftenperioden være overskredet ved boligerne ud for parkeringspladsen
i terræn ved Exnersgade. Ved at opsætte en 2m høj støjskærm
langs parkeringspladsen vil grænseværdien kunne overholdes ved
boligerne. Der bør desuden opsættes en lav mur langs tagfladeparkeringen for at afbøde støjgener herfra.
Side: 122 af 141
Afværgeforanstaltninger og overvågningsprogram
I anlægsfasen vil der forekomme støj fra byggepladsen samt i forbindelse med transport af materialer til og fra området. I anlægsfasen kan der ligeledes forekomme vibrationer fra nedbrydning af
eksisterende bygninger samt nedramning af pæle til fundering af
centeret. Da der bygges tæt på eksisterende bygninger bør vibrationsniveauet løbende overvåges på nærmeste bygninger, når der
forekommer aktiviteter, der kan give anledning til skadelige vibrationer.
Vareindlevering på arealet mellem Jernbanegade og banelegemet
ud for Skolegade, vil medføre overskridelse af gennemsnitsværdien for støj ved boligerne på Jernbanegade 10-12 og vil derfor forudsætte afkærmning.
Støj fra ventilationsanlæg indgår i shoppingcentrets samlede støjbidrag til omgivelserne. Det skal derfor ved dimensioneringen af
ventilationsanlægget sikres at støj fra ventilationsanlægget (inklusiv shoppingcenterets andre støjkilder) overholder Miljøstyrelsens
gældende grænseværdier.
18.4 Risikovirksomhed
Shoppingcenteret vil ligge inden for en zone af slagteriet, der vil
kunne blive udsat for en ammoniaksky med en koncentration på
300 ppm eller mere. Denne sky vil i de fleste tilfælde være overstået på ganske få minutter, men der vil dog kunne optræde længerevarende udslip.
Centeret bør have procedurer, der i påkommende tilfælde af ammoniakudslip vil foranledige standsning af ventilationen. Ved
standsning af tvungen ventilation vil det vare flere timer inden
udendørs ammoniakkoncentrationer slår igennem, og et væsentligt
udslip vil inden da være afsluttet.
Luftindtag for ventilationssystemet vil af hensyn til ammoniakrisikoen bedst kunne placeres i den nordlige ende af centeret. Denne
placering vil også være bedst af hensyn til eventuelle lugtgener fra
slagteriet.
Centeret bør have et kommunikationssystem, der i tilfælde af ammoniakudslip effektivt vil kunne advare personer i centeret imod at
gå udendørs.
18.5 Vand og kloakering
Da der vil forekomme mere trafik ved etablering og drift af shoppingcentret anbefales det, at der etableres sandfang og olieudskiller for at undgå disse komponenter i afløbssystemet samt havnen.
Desuden må alternativer til den nuværende kloakeringsstruktur
vurderes, hvormed aflastninger fra overløbsbygværket ikke øges
samt at næringsstoftilførsel til havnen ikke stiger til uacceptabelt
niveau. Der er flere forskellige løsninger såsom separering af regnog spildevand på grunden samt forsinkelse af regnvandet ved anvendelse af regnvandsbassiner.
Side: 123 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Desuden kan det være nødvendigt at rense grundvandet i koalescensudskiller fra grundvandssænkning i driftsfasen, hvis det
konstateres forurenet. Ved udledning af forurenet grundvand kræves der midlertidig tilladelse.
18.6 Forurening og affald
Det vurderes, at der er risiko for at skulle håndtere op til flere potentielle forureningskilder herunder nedgravede olietanke, rørføringer til tanke, rørføringer til standere, tidligere ledning med ammoniakholdigt spildevand fra tidligere gasværk samt punktkildelignende jordforureninger fra tidligere rangering af togvogne. Ligeledes skal der tages højde for håndtering af jernbanesveller og forurenet skærveballast/underballast. Herudover kan der forekomme
deponering af koks og/eller slagge på tidligere rangerområder.
Såfremt der konstateres forurening på arealet, skal det sikres, at
der ikke fremover opstår risiko for indeklima gener i nybyggeri
som følge af forureningen. Afhængig af forureningens karakter kan
det anbefales at indbygge en løbende overvågning og udluftning
under bygningen.
Håndteringen af affaldsproduktionen i form af krav til sortering og
opbevaring samt den efterfølgende affaldsbehandling skal foregå i
overensstemmelse med de til enhver tid gældende affaldsregulativer fra Esbjerg Kommune samt Miljøministeriets til enhver tid gældende regler om affald. Såfremt dette overholdes, vurderes projektet ikke at give anledning til væsentlig øget miljøbelastning.
For at undgå unødig risiko i forbindelse med et ammoniakudslip,
bør centeret have procedurer, der i tilfælde af ammoniakudslip vil
foranledige standsning af ventilationen. Ved standsning af tvungen
ventilation vil det vare flere timer inden den indendørs ammoniakkoncentration bliver potentielt skadelig. Luftindtag for ventilationssystemet vil af hensyn til ammoniakrisikoen bedst kunne placeres i
den nordlige ende af centeret. Denne placering vil også være bedst
af hensyn til eventuelle lugtgener fra slagteriet. Centeret bør endvidere have et kommunikationssystem, der i tilfælde af ammoniakudslip effektivt vil kunne advare personer i centeret imod at gå
udendørs
Side: 124 af 141
19
Manglende viden
Side: 125 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Jf. trafikstyrelsens hjemmeside er der planer om en ny linjeføring
af jernbanen til Esbjerg Banegård, således at trafikken ledes via et
nyt spor fra Tjæreborg til sydenden af Esbjerg Banegård i stedet
for som i dag, hvor trafikken kommer ind nordfra.
"I den politiske aftale "En moderne jernbane" fra den 22. oktober
2009 blev der afsat 100 mio. kr. som et statsligt bidrag til anlæg
af en godsbane til Esbjerg Havn, hvis de involverede parter kan
blive enige om finansieringen. Der bliver undersøgt to muligheder.
Som hovedforslag et ca. 5 km langt, nyt spor fra industriområdet
ved Tjæreborg ind til Esbjerg Havn og som alternativ et nyt spor
fra sydenden af Esbjerg Station mod øst til Esbjerg Havn. "
Dette vil ændre billedet af jernbanestøj for hele Esbjerg by. Konsekvensen af den nye linjeføring er ikke undersøgt i forbindelse
med denne VVM-redegørelse.
Der er ikke udført miljøtekniske undersøgelser i området i forbindelse med VVM-redegørelsen, som derfor bygger på historiske kilder. Der er desuden ikke tidligere udført miljøtekniske undersøgelser på matrikelnummer 1417a og 1417d Esbjerg Bygrunde, hvorfor grundlaget for vurdering af forureningen her er ringere end på
de øvrige matrikler i området.
Med de potentielle kilder til forurening i projektområdet bør der
gennemføres miljøtekniske undersøgelser med henblik på at tilvejebringe informationer om forureningstilstand og omfang inden anlægsarbejderne påbegyndes. Miljøtekniske undersøgelser bør endvidere tage højde for udarbejdelse til en plan for håndtering af jorden fra projektområdet.
De miljøtekniske undersøgelser bør endvidere suppleres med en
inspektion af arealerne, med henblik på at kunne fastlægge behovet for at skulle håndtere problematisk affald.
Der er ikke kendskab til ændring af afløbssystemet, anlæg af bassiner mv. som følge af det kommende shoppingcenter. Det vides
ikke, om der er høj grundvandsstand og dermed også behov for
bortpumpning af grundvand under anlægsfasen.
Side: 126 af 141
20
Anvendt litteratur
Side: 127 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Kommuneplan 2010-22
Esbjerg Kommune, 2009
Trafikstyrelsens hjemmeside
www.trafikstyrelsen.dk
"Støj fra veje"
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/2007
Analyse af detailhandlen i Esbjerg Kommune
ICP og Esbjerg Kommune, juni 2009
Kommuneatlas Esbjerg
Miljøministeriet, Planstyrelsen og Esbjerg Kommune, 1992
Danish Crowns sikkerhedsdokument (27.09.2007)
Miljøgodkendelse af Danish Crown (15.10.2007)
Risiko for ammoniakudslip på Danish Crown
Esbjerg Kommune, marts 2009
Miljøprojekt 112
Miljøstyrelsen, 1989
Arbejdsrapport nr. 8 - Risikoaccept i Danmark og EU
Miljøstyrelsen, 2008
Side: 128 af 141
Bilag 1 - Skyggeforhold
Side: 129 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Skyggediagram - 21. februar/oktober kl. 9.00, 12.00, 15.00 og 19.00.
Side: 130 af 141
Bilag 2 - Stedbunden individuel risiko på kort
Skyggediagram - 21. april/august kl. 9.00, 12.00, 15.00 og 19.00.
Side: 131 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Skyggediagram - 21. juni kl. 9.00, 12.00, 15.00 og 19.00.
Side: 132 af 141
Bilag 2 - Stedbunden individuel risiko på kort
Skyggediagram - 21. december kl. 9.00, 12.00, 15.00 og 19.00.
Side: 133 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Bilag 2 - Stedbunden
individuel risiko på kort
Side: 134 af 141
Bilag 2 - Stedbunden individuel risiko på kort
Side: 135 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Side: 136 af 141
Bilag 2 - Stedbunden individuel risiko på kort
Side: 137 af 141
Bilag 3 - Situationsplan
Side: 139 af 141
VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg
Side: 140 af 141
Bilag 3 - Situationsplan
Side: 141 af 141