1. No category

N R . 4 D EC . 2012 · Å RG A N G 69
Ordblinde
B
L
A
D
E
T
Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark
Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark
Ordblinde
B
L
A
D
E
Hans kongelige Højhed Kronprins
Frederik er protektor for Ordblinde/
Dysleksiforeningen i Danmark
Foto: Steen Evald
T
ISSN 0109-7806
Eftertryk er tilladt med tydelig
kildeangivelse.
Indlæg sendes til:
Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark
Blekinge Boulevard 2
2630 Høje Taastrup
Redaktion:
Erik K. Rasmussen
(ansvarshavende redaktør)
Tom West
Susanne Dalum
Mona Steiniche
Birte Jensen
Per Jensen
Ordblindebladet udkommer fire gange
om året – også som PDF fil på mail.
Abonnement:
Blad: 200 kr. pr. år.
(abonnement er inkluderet i kontingent til
landsforeningen).
Årligt kontingent:
Alm. medlemskab: 310 kr.
Familiemedlemskab: 440 kr.
(blad er inkluderet)
Institutionsmedlemskab: 440 kr.
Enkeltnumre:
50 kr. inkl. forsendelse.
Feriekoloni og aktiviteter
Feriekolonien 2012 blev en stor succes med mange gode aktiviteter
for børn, unge og deres forældre.
De 15 frivillige havde arrangeret mange spændende aktiviteter for
de 70 deltagere. Når der ikke var foredrag eller workshop var der arrangeret bål, fingermaling, håndklædemaling og tegning.
Redaktionen har valgt at bringe nogle af disse mange tegninger på
forsiden og inde i bladet, fordi de er tegnet af ordblinde, og fordi de
på en fantastisk god måde giver udtryk for ordblindes sindstilstand.
At være ordblind er som at cykle op ad bakke i modvind, mens de
andre cykler ned ad bakke i rygvind.
Redaktionen ■
Bestilling af abonnement
eller enkeltnumre kan ske hos:
Sekretariatet
Blekinge Boulevard 2
2630 Høje Taastrup
Tlf.: 36 75 10 88
E-mail: [email protected]
Annoncebestilling:
Sekretariatet
Blekinge Boulevard 2
2630 Høje Taastrup
Tlf.: 36 75 10 88 · Fax: 36 38 85 84
E-mail: [email protected]
Layout: Strandbygaard Grafisk A/S
Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S
Oplag: 2.300 ekspl.
Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark
Sekretariatet
Blekinge Boulevard 2 · 2630 Høje Taastrup
Tlf.: 36 75 10 88 · Fax: 36 38 85 84
E-mail: [email protected]
Åbent mandag til onsdag fra 10.00 til 14.00
Internet adresse: www.ordblindeforeningen.dk
Læserbreve bragt i Ordblindebladet er nødvendigvis ikke udtryk for
Ordblindeforeningens holdning og politik. Redaktionen forbeholder
sig ret til at beskære, redigere eller udelade tilsendte læserbreve.
2 Ordblindebladet 4 · 2012
Indhold
Bestyrelsen
og lokale repræsentanter
Bestyrelsen:
Formand:
Erik K. Rasmussen
Baunehøj 106, Osted
4320 Lejre
Tlf. 30 61 40 34
E-mail: [email protected]
Næstformand:
Lene Baasch
Kivsmosevej 10, 5690 Tommerup
Tlf. 64 76 16 87
E-mail: [email protected]
Kasserer:
Lars Sander
Møllevænget 34
8362 Hørning
Tlf. 21 44 04 45
E-mail: [email protected]
Folkevalgt bestyrelsesmedlem
Vibeke S. Hansen
Klovtoftvej 11, Jels
6630 Rødding
Tlf. 74 55 26 94
E-mail: [email protected]
Folkevalgt bestyrelsesmedlem
Trine Brandt
Aldersrovej 15, st. tv.
8200 Århus N
Tlf. 22 85 18 29
E-mail: [email protected]
Folkevalgt bestyrelsesmedlem
Anne Mette Bruun Poulsen
Kattrupvej 28
4440 Jyderup
Tlf. 51 56 36 79
E-mail: [email protected]
Folkevalgt bestyrelsesmedlem
Mona Steiniche
Madumflodvej 4, Madum
6990 Ulfborg
Tlf. 97 49 18 81
E-mail: [email protected]
Kredsrepræsentanter:
Storkøbenhavn:
Birte Jensen
Amagerfælledvej 107, 2.tv.
2300 København S
Tlf. 28 66 52 42
E-mail: [email protected]
Bornholm og repræsentant for
det nordiske samarbejde:
Tom West
Sølunden 4,
3700 Rønne
Tlf. 56 95 00 07
Fax: 56 95 27 07
E-mail: [email protected]
Nordsjælland:
Maj Mortensen
Kollensøvej 18,
3550 Slangerup,
Mobil: 53 25 25 65
E-mail: [email protected]
Fyn:
Karin Raun
Goe Bakke 13,
5750 Ringe
Tlf. 22 76 29 77
E-mail: [email protected]
Nordjylland:
Søren Nielsen
Industrivej 1, 9640 Farsø
Tlf. 23 40 36 90
E-mail: [email protected]
Vestjylland:
Ib Jensen
Nørrevang 3, Skave
7500 Holstebro
Tlf. 97 46 82 75
E-mail: [email protected]
Midtsjælland:
Susanne Thorsager
Stærevænget 4
4622 Havdrup
Tlf. 51 32 76 12
E-mail: [email protected]
Storstrøm:
Henvendelse til Sekretariatet
Sydjylland:
Susanne Cording
Hjortøvej 6,
6100 Haderslev
Tlf. 74 53 26 92
E-mail: [email protected]
Vejle:
Kontaktperson
Brit Stromark, Vorslundevej 12
7323 Give
Tlf. 75 73 58 64
E-mail: [email protected]
Vestsjælland:
Peter Bislev
Apollovej 15
4200 Slagelse
Tlf. 58 52 28 87
E-mail: [email protected]
Viborg:
Henvendelse til Sekretariatet
Østjylland:
Rasmus Lerbak
Jeppe Aakjærs Vej 3
8920 Randers
Tlf. 41 60 85 41
E-mail: [email protected]
Indhold
Formanden har ordet ......................... 4
Kommunale budgetter lægger
gift for inklusion i grundskolen ......... 5
Når de forhåndenværende søm er
gode nok – en metode til
afgrænsning af ordblindhed .............. 6
Direktøren turde ikke
række hånden op ............................. 11
Et unødvendigt knæk i selvværdet ... 14
Tegninger fra feriekolonien ............. 16
Nordisk møde i Finland
den 7.- 9. september 2012 ................ 18
Resolution ....................................... 21
Rådgivningskursus .......................... 22
Når bog-sta-ver-ne er svæ-re .......... 23
Rådmand: Vi ved ikke, hvordan
fremtidens specialtilbud skal se ud ... 24
Dys-art kunst-dyst ............................ 25
Debatoplæg ...................................... 26
Kun få »ordblinde« er ordblinde ...... 26
Dysleksivenlige skoler ..................... 27
At blive fuldstændig uafhængig ...... 28
Fra sekretariatet ......................... 29
Anmeldelser ................................ 29
Nyt fra kredsene .......................... 30
HUSK!
Sidste frist for indlevering af indlæg
til Ordblindebladet 1/2013 er:
20. januar 2013
Sidste frist for indlevering af indlæg
til Ordblindebladet 2/2013 er:
10. april 2013
Ordblindebladet modtager gerne
indlæg for vores læsere og andre
med interesse for ordblindhed.
Meget gerne på e-mail:
[email protected], men selvfølgelig
også indlæg skrevet på maskine, indtalt
på bånd eller håndskrevet.
Husk, at der også gerne må være
illustrationer eller billeder med.
Ordblindebladet 4 · 2012
3
Formanden har ordet
Formanden har ordet
Erik K. Rasmussen, formand for
Ordblinde/ Dysleksiforeningen
i Danmark
Børne- og undervisningsminister,
Christina Antorini, vil i løbet af
december præsentere regeringens
bud på en reform for folkeskolen.
Regeringen står klar med 400
IT-rygsække til ordblinde. Det er
et tiltag, der skal være med til at
få flere unge til at gennemføre en
ungdomsuddannelse.
Det er meget positivt, at ministeren tager denne problemstilling op.
Men 400 IT-rygsække er ikke løsningen. Der er store problemer og
barrierer, hver gang ordblinde skifter fra en sektor til en anden. Der
skal fx søges, hver gang en ung
skifter fra folkeskole til efterskole
til ungdomsuddannelse til erhverv
til ledighed osv. Der findes over 10
forskellige sektorer. Der bruges tid
4 Ordblindebladet 4 · 2012
og penge, hver gang man søger, og
det koster samfundet mange penge
til administration.
Rambøl har udarbejdet en meget gennemgribende rapport for
ROAL om fordele og ulemper ved
hver sektorovergang. Hovedreglen
er den, at IT-udstyret skal afleveres
hver gang en person overskrider en
sektor. Derefter skal der søges om
en ny IT-rygsæk og der er ofte lang
ventetid på det nye udstyr.
Rapporten »Analyse af smidig
overgang i uddannelses- og beskæftigelsessystemet« peger på de
mange tværgående barrierer. Der
er lange sagsbehandlingstider og
ventetider på levering af hjælpemidler. Der er manglende viden
om funktionsnedsættelse og muligheder for kompensation.
Der er mangelfuld instruktion i
brugen af hjælpemidlerne.
Rapporten peger også på mange
tværgående løsningsforslag. Man
kunne lade borgerne låne hjælpemidlerne med over i den nye sektor
og så lave en afregningsmodel
til den anden sektor. Man kunne
etablere en fritvalgsordning, hvor
borgerne får et bestemt beløb til
køb af de bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Der er således
mange muligheder for at løse dette
problem.
Rapportens svage punkter er beskrivelsen af merituddannelserne
på seminarierne, unges forhold på
produktionsskolerne og forholdene
for de arbejdsløse. Når en person
bliver fyret fra en arbejdsplads
skal IT-udstyret afleveres. Så
mangler borgeren udstyret, når der
skal søges om en ny stilling. På en
merituddannelse på et seminarium
kan eleven ikke få hjælpemidler,
og hvis man er på bistand, skal
man også testes og kan kun få
hjælp efter sociallovgivningen.
En af rapportens løsningsforslag er, at alle hjælpeprogrammer
lægges ud på nettet. Det bliver dog
afvist som værende for dyrt for
staten, der skal betale kompensation til alle udbyderne. En mellemløsning kunne være »Den norske
model« hvor alle hjælpemidler
bliver bevilliget fra et centralt sted.
I Sverige arbejder man på at udvikle nogle centrale steder i et len
(region) hvor alle kan hente udstyr
til låns.
I Danmark har vi bibliotekerne,
hvor borgerne gratis kan hente
bøger og musik. Bøgerne er trykt
på papir og musikken på plast. Der
udbetales store beløb til forfattere
og mindre beløb til komponisterne
i kompensation. Hvor er solidariteten henne? Hvis staten gjorde
det muligt for alle ordblinde og
mennesker med skrive- og læsevanskeligheder at downloade hjælpeprogrammer, ville staten kunne
spare mange penge i administration. Disse penge kunne bruges til
at udvikle nye programmer. Tiden
er løbet fra IT-rygsækken. Mange
kommuner er begyndt at udlevere
en computer til alle elever. Giv nu
de svage læsere gratis adgang til
hjælpeprogrammerne.
■
Kommunale budgetter lægger gift for inklusion i grundskolen
Kommunale budgetter
lægger gift for
inklusion i grundskolen
Danmarks Lærerforening har
offentliggjort en undersøgelse,
som viser, at 70 % af forældrene
oplever besparelser i folkeskolen,
og at næsten 50 % af kommunerne
planlægger yderligere besparelser
i det kommende skoleår, og at
næsten 40 % af kommunerne planlægger at skære i støtten til elever
med særlige behov, der undervises
i normalklasser.
Det er trist læsning.
Vi vil gerne slå det fast med
syvtommersøm. Handicaporganisationerne ønsker inklusion i
grundskolen, men det må hverken
være på bekostning af de mest sårbare elever i grundskolen eller de
godt 20.000 børn, som er tilbage i
specialskolerne. Man taler om, at
pengene skal følge børnene. Men
når så mange kommuner planlægger besparelser, er der stor risiko
for at udhule både inklusionsindsatsen og specialområdet.
Den danske grundskole, og dens
evne til inklusion, kan kun ændres,
hvis vi starter en langsigtet proces.
Vi må starte på en frisk. Derfor
bliver vi nødt til at starte med de
børn, der starter i 0-klasse.
Lærerne, pædagogerne, lederne,
og alle andre i og omkring grundskolen, har behov for de fornødne
ressourcer, hvis det skal kunne
lykkes. Det kræver investeringer i
såvel grunduddannelse som efteruddannelse, ligesom der er behov
for positive processer for inddragelse af forældrene. Derfor nytter
det ikke noget med reduktioner i
budgetterne, i hvert fald ikke før
forudsætningerne for inklusionen
er skabt. Kommunalpolitikerne
skal huske på, at det er mange år
siden, at der kom lærere ud fra uddannelserne med garanti for viden
om specialpædagogik i forhold til
børn med handicap.
Vi skal alle sammen huske på,
at kommunerne og regeringen har
aftalt, at inklusionen i grundskolen skal betyde, at 10.000 børn
fra den segregerede specialskole
flyttes til den såkaldte normale
grundskole. Det er børn, der får
specialpædagogisk støtte i hele
deres skoledag. Og det skal ske
frem til 2015. Det er en yderst
vanskelig opgave – og med garanti en umulig opgave, hvis ressourcerne ikke er til stede.
Alle børn skal have den undervisning, der tilgodeser deres
indlæringspotentiale. Alle børn
er forskellige med forskellige ressourcer, indlæringsmetoder og
behov, og forskellige tilgange til
deres omgivelser og medmennesker.
Det er dejligt med en fælles ambition om inklusion i grundskolen,
men det er kedeligt, at vi ikke kan
blive enige om, at vi skal tage det i
små bidder, at der skal investeres,
og at det skal gøres på en sådan
måde, at alle børnene i grundskolen kommer ud med bedre
forudsætninger for at være aktive
borgere i resten af deres liv.
Inklusion er en forudsætning
for, at vi kan skabe et samfund,
hvor der er respekt for mangfoldigheden, også for børn med et
betydeligt handicap. Respekten
for mangfoldigheden kan kun opnås, hvis vi er alle sammen møder
hinanden og deltager i fælles aktiviteter, hvor der er taget hensyn
til vores indbyrdes forskelligheder.
Vi kan derfor støtte op om udmeldingerne fra Danmarks Lærerforening. Der er ingen tvivl om, at
ambitionen om inklusion er dømt
til at mislykkes, hvis så mange
kommuner vælger at skære i ressourcerne til skolerne. Vi frygter,
at kommunerne spiller hasard med
vores børn og andre børn i kampen for at reducere de kommunale
budgetter.
Morten Carlsson, formand
Landsforeningen Autisme
Jette Myglegaard, formand
ADHD-foreningen
Sytter Kristensen, formand
Landsforeningen LEV
Lone Møller, formand
Spastikerforeningen
Erik K. Rasmussen, formand
Ordblinde/Dys­leksiforeningen
i Danmark
Thorkild Olesen, formand
Dansk Blindesamfund
Niels-Anton Svendsen,
formand Hjerne­­­skade foreningen
Stig Langvad,
formand Danske
Handicaporganisationer ■
Ordblindebladet 4 · 2012
5
Når de forhåndenværende søm er gode nok – en metode til afgrænsning af ordblindhed
Når de forhåndenværende
søm er gode nok – en metode
til afgrænsning af ordblindhed
Artiklen er en håndsrækning til alle de lærere, der har til opgave at vurdere,
hvordan en elev kan støttes i sin læseudvikling, når der er mistanke om,
at den pågældende elev har ordblindhed
Af Karina Bek og Mia Finnemann
Schultz. Redaktion, Cecilie Falkenberg. Artiklen er skrevet til
og udgivet i Læsepædagogen nr.
4 september 2012 og genoptrykkes i Ordblindebladet med tilladelse fra Landsforeningen af
Læsepædagoger.
Dette er ikke et indslag i diagnosedebatten! Vi skriver derimod til alle
de lærere, som anerkender børns
ordblindhed og henvender sig til os
med spørgsmål om, hvem der har
ret til at teste, hvordan man skal teste, hvordan testenes resultater fortolkes m.m. Og vi skriver til disse
læreres skoleledere, fordi mandatet
til at afgrænse læsevanskeligheder
ofte er utydeligt for lærerne1.
At arbejde med en hypotese
Når vi som fagpersoner skal indkredse, hvad der er den primære
årsag til en elevs læsevanskeligheder, kan ingen af de forhåndenværende testredskaber identificere
ordblindhed, uden at testresultaterne holdes op imod forskellige
andre faktorer vedrørende elevens
situation. Dette overlader et stort
etisk ansvar til testlæreren.
Vi vil her gennemgå en metode,
som gør testlæreren bedre rustet
til at underbygge sin hypotese om
arten af læsevanskelighederne, og
6 Ordblindebladet 4 · 2012
dermed kvalificere afgrænsningsproceduren. Med skoleledelsens
opbakning til anvendelse af solidt
testværktøj i et fagligt velkvalificeret lærerkollegium kan ordblindhed afgrænses af skolens egne
uddannede fagpersoner.
Det forløb, vi foreslår, ser således ud (se desuden figur 1):
Indsaml observationer om eleven  dan en hypotese om arten
af vanskelighederne  afprøv
hypotesen vha. test  igangsæt en
målrettet og kortvarig undervisning  aflæs elevens respons 
giv den endelige konklusion, en
række indsatsforslag og en afstemt
forventningshorisont.
Ordblindhed i praksis
Ordblindhed er: »Vanskeligheder
med at lære at udnytte skriftens
lydprincip«2, dvs. koble hvert
bogstav i ordet med en passende
sproglyd. Status på mange års
forskning3 understøtter, at man
forestiller sig ordblindhed som et
kontinuum; fx fra massivt til lettere, fra præget af generelle sproglige vanskeligheder til klassisk
ordblindhed – og i det hele taget,
at en elev kan have ordblindhed,
uanset hvilke andre vanskeligheder, talenter, karaktertræk eller
sociale betingelser vedkommende
har.
Fakta
Karina Bek
VUC Hvidovre-Amager
Sneserevej 10,
2770 Kastrup.
Tlf.: 2041 2741
E-mail: [email protected]
Cand.mag. i audiologopædi og
klassisk filologi, har tidligere
undervist børn og voksne med
ordblindhed, samt undervist
på Ordblindelæreruddannelsen og Læsevejlederuddannelsen. Arbejder nu som
ordblindekonsulent på VUC
Hvidovre-Amager.
Mia Finnemann
Schultz
Mia Finnemann Schultz
Parkvej 3,
3450 Allerød.
Tlf.: 2271 5549
E-mail: [email protected]
Lærer, BA i audiologopædi
og cand.pæd.did. Har arbejdet
med ordblindhed i mange år
bl.a. i specialklasser, med rådgivning af fagpersoner og som
forfatter af lærebogsmateriale.
Når de forhåndenværende søm er gode nok – en metode til afgrænsning af ordblindhed
»Med skoleledelsens opbakning til anvendelse af
solidt testværktøj i et fagligt velkvalificeret lærerkollegium kan ordblindhed afgrænses af skolens
egne uddannede fagpersoner«
Udgangspunktet er stadig, at
det ovenfor nævnte gennemgående fællestræk ved ordblindhed,
nemlig vanskeligheder med at lære
at udnytte skriftens lydprincip,
kan afgrænses med testredskaber,
hvis ikke noget afgørende i elevens
situation gør det formålsløst (fx
døvhed, blindhed, psykiske problemer osv.).
At opstille en hypotese om
ordblindhed
For at afgrænse læsevanskeligheder kan vi opstille én af tre
hypoteser4: vanskeligheder med
sprogforståelse, vanskeligheder
med afkodning (= ordblindhed)
eller en blanding af de to. Disse tre
typer læsevanskeligheder kræver
væsensforskellige indsatsformer.
Når en lærer gennem observationer konstaterer, at en elev ikke
har en alderssvarende læseudvikling, er det altså en læsepædagogisk opgave at analysere sig frem
til, hvilken af de tre hypoteser der
bedst forklarer elevens vanskeligheder. Observationer kan være
relevante baggrundsoplysninger,
fx familiens læsefærdigheder, bogstavindlæring i børnehaven eller 0.
klasse, sprogvurderingsresultater
osv. Vi venter ikke længere på,
»at læsningen nok skal komme i
gang«, men forsøger at forebygge i
størst muligt omfang.
Observationer kan også omfatte
den tidligste læseindlæring: Forløb
den eksemplarisk eller med svingende kvalitet pga. fravær, skoleskift eller lignende?
For at kunne analysere disse observationer, og senere
testresultater, kræver det, at testlæreren har specialiseret viden
om skriftsprogets opbygning, dets
sammenhæng med talesproget samt
den normale tale- og skriftsprogsudvikling. Derudover bør testlæreren benytte sig af muligheden for
kollegial sparring på skolen.
Ordblindhed er langt den hyppigst forekommende specifikke
læsevanskelighed5. En nyere dansk
undersøgelse6 pegede endog på
vanskeligheder med afkodning (og
dermed også vanskeligheder med
udnyttelse af skriftens lydprincip)
som den mest betydningsfulde faktor bag læseforståelsesvanskeligheder i 3. klasse. Det vil derfor være
fornuftigt at undersøge elevens
afkodningsfærdigheder som udgangspunkt, når man afdækker en
elevs utilstrækkelige læseforståelse.
Hvordan testes hypotesen?
I værktøjskassen med redskaber,
som kan bruges i en afgrænsningsprocedure, ligger bl.a. nogle gratis
og frit tilgængelige materialer, som
er udviklet med særligt henblik
på at afgrænse kerneproblematikken i ordblindhed. »DVO 7 -testen«
(Procedure til identifikation af
elever i risiko for dysleksi, Arnbak
& Borstrøm, 20078) er konstrueret
til afgrænsning af ordblindhed i
slutningen af 2. klasse/starten af 3.
klasse. DVO-testen er enkel, men
kræver testlærerens faglige omtanke. Arnbak og Borstrøm (2007,
s. 29) nævner med- og modvindsfaktorer, såsom et påfaldende højt
tidsforbrug på testen, god hukommelse, støttemuligheder i familien
og personlig drivkraft, som det
er hensigtsmæssigt, at testlæreren medregner i sin konklusion.
Det anbefales i øvrigt at re-teste
eleverne i slutningen af 3. klasse
for at vurdere effekten af den
systematiske undervisning, som
man har sat i gang på baggrund af
risikomarkøren.
I 2010 beskrev Schultz og Olsen9 på baggrund af flere henvendelser til det daværende Dansk
Videnscenter for Ordblindhed,
hvordan man kan medregne disse
med- og modvindsfaktorer i en
vurdering, når testresultaterne
ikke viser et tydeligt billede af læsevanskelighedernes art.
Til at understøtte en hypotese
om ordblindhed på mellemtrinnet
er Elbros ordlister10 (Elbro, 1990) et
nyttigt testredskab. Den tester, hvor
hurtigt og præcist eleven udnytter
skriftens lydprincip. Men testen
kræver en del rutine og erfaring at
anvende. Den stiller også tidsmæssige krav, fordi elevens oplæsning
skal optages som lydfil, som testlæreren derefter gennemlytter for
at kunne opgøre testens resultater
nøjagtigt. Der findes en række standarder, som man kan sammenligne
testresultatet med, og her er det
afgørende, at man forholder sig til
elevens forventede læsestandpunkt.
Det er fx ikke tilfredsstillende,
hvis en elev i 4. klasse scorer som
gennemsnittet af Ordblinde elever
i 4.-5. klasse. Også i anvendelsen
af Elbros ordlister kan der være
»Ordblindhed er langt den hyppigst forekommende specifikke læsevanskelighed«
Ordblindebladet 4 · 2012
7
Når de forhåndenværende søm er gode nok – en metode til afgrænsning af ordblindhed
tale om med- og modvindsfaktorer,
som testlæreren må medregne i sin
konklusion. Her er det igen vigtigt
at sparre med kolleger.
Ingen test leverer et fuldstændigt vandtæt svar på, om det er
ordblindhed, der er skyld i læsevanskelighederne, fordi det
er mennesker med individuelle
styrker og svagheder, i den konkrete testsituation, der testes. Men
det er ikke det samme som, at der
ikke findes test, som kan styrke en
velbegrundet hypotese.
Elbros ordlister kan også anvendes i udskolingen, medmindre
eleven har gennemgået testen flere
gange før og dermed kender svarene for godt. »Find det, der lyder
som et ord«11 findes også gratis
tilgængeligt og er en effektiv test,
dog anvendes den ofte i ungdomsuddannelserne og til visitation af
voksne til ordblindeundervisning
i VUC-regi, så for at eleven ikke
skal blive for bekendt med denne
test, vil vi opfordre til at minimere
brugen af den.
Intermezzo
Vi har til vores rådighed testværktøjer, som bygger på den ophobede dokumenterede viden om
ordblindhed. Disse værktøjer kan
tilmed anskaffes uden stramme
krav om certificering og registrerede varemærker, således at alle
skoler, uanset økonomisk råderum,
kan betjene sig af de bedst mulige
forhåndenværende redskaber. Den
anden væsentlige side af en solid
afdækning af ordblindhed er som
nævnt, at det faguddannede personale, der gennemfører testen, har
»Det vil være fornuftigt at undersøge elevens afkodningsfærdigheder som udgangspunkt, når man
afdækker en elevs utilstrækkelige læseforståelse«
samtaler med barnet og familien,
får indsigt i den hidtidige skolegang og har adgang til relevante
baggrundsoplysninger.
Hvordan reagerer eleven på
undervisning?
Selv en garvet testlærer kan have
brug for at styrke sin fremsatte
hypotese om årsagen til læsevanskelighederne. Et greb kan være at
teste elevens respons på undervisning. I mange tilfælde foreligger
der relativt detaljerede oplysninger
om læsepædagogisk tilrettelagt
undervisning før testtidspunktet.
Det kan være elever, der har været
udvalgt til Læseløft, lydkursus eller
Reading Recovery uden den tilsigtede effekt. Disse informationer er
naturligvis med til at styrke hypotesen: Eleven responderede ikke
tilstrækkeligt på de læsepædagogiske tiltag. Hvis sådanne oplysninger
eller tiltag ikke foreligger, kan testlæreren i samarbejde med skolens
specialundervisningslærer tilrettelægge et intensivt forløb, hvor
eleven modtager en systematisk
undervisning i skriftens principper
og tilhørende afkodningsstrategier.
Kodeordet her er systematisk:
Hver lektion skal være opbygget
på samme måde, og der må være
»Selv en garvet testlærer kan have brug for at
styrke sin fremsatte hypotese om årsagen til
læsevanskelighederne. Et greb kan være at teste
elevens respons på undervisning«
8 Ordblindebladet 4 · 2012
en støt stigende sværhedsgrad af
det sproglige indhold: overskuelige
sproglige enheder og mange gentagelser.
Der er fire ting, som er afgørende for at kunne inkludere et forløb
i en afgrænsningsprocedure:
•Forløbet prioriteres over alt andet: tandlægebesøg, emneuger,
aftaler i SFO (undervisningen
må ikke gå ud over andre fag
og er derfor i mange tilfælde
nødt til at finde sted efter
skoletid).
•Der skal foreligge klare aftaler
med forældrene, andet personale på skolen og en forventningsafstemning med eleven.
•Der formuleres få undervisningsmål, som evalueres efterfølgende. Testlæreren, specialunderviseren og den lærer, der
har det grundigste kendskab til
elevens aktuelle læsefærdigheder, sammenfatter en forventningshorisont for eleven.
•Det skal være helt tydeligt,
hvad der undervises i: afkodning eller sprogforståelse – og
på hvilket niveau. Hypotesen,
som forløbet iværksættes på
baggrund af, peger på en type
intervention, som leveres i renest mulige form og med højest
mulige intensitet.
Spørgsmålet er, om intensiveret
undervisning hjælper eleven. Og
for at få et klart billede af, om
intensivering, prioritering og
fokus giver eleven den fornødne
Når de forhåndenværende søm er gode nok – en metode til afgrænsning af ordblindhed
hjælpende hånd til at komme et
skridt videre i sin læseudvikling,
må man selvfølgelig have en
indledende drøftelse, en løbende
evaluering samt en efterfølgende
evaluering, fx en re-test. Hvis
undervisningen har virket, kan den
styrke hypotesen om årsagen til eller graden af elevens vanskelighed.
Der kan gøres yderligere observationer undervejs i et fokuseret
forløb. Det er meget sandsynligt, at
eleven bliver træt eller ukoncentreret. Disse forhold kan være symptom på, at undervisningen trækker
på uautomatiserede færdigheder.
Hukommelsen kan ligeledes svigte,
men igen må man dykke ned i, om
det generelt er svært for eleven at
huske, eller om der er sammenfald med den specifikke opgave,
eleven arbejder med. Eleven kan
godt have tillægsvanskeligheder af
hukommelsesmæssig art, hvilket
ikke ændrer ved hovedhypoteserne
(afkodning, sprogforståelse eller
begge), men snarere ved prognosen
for succes med undervisningen.
Styrk beredskabet på skolen
Vi foreslår således, at skolerne under ledelsens opmærksomhed arbejder på at styrke eget beredskab
til en omsorgsfuld afgrænsning af
ordblindhed så tidligt som muligt
i skoleforløbet. Vi lægger vægt på,
at skolen er de tætteste til at levere
en af de vigtigste informationer
i en styrkelse af hypotesen om
»Det er vigtigt at fastslå, at man med så simpel en
test faktisk godt kan konkludere på et så alvorligt
spørgsmål som: Har eleven ordblindhed eller ej?«
årsagen til læsevanskelighederne,
nemlig elevens respons på intensiv,
individualiseret undervisning. Det
er i mange tilfælde også skolens
fagpersoner, bredt, dvs. inklusive
sundhedsplejersker, idrætslærere
og skolepsykologer, der bidrager
til det samlede billede af elevens
livssituation.
Når det er sagt, så er det samtidig bagsiden af medaljen. Med
et indgående kendskab til en elev
kan man ofte blive blind for de
symptomer, man ser udspille sig i
forskellige kontekster, og det kan
være svært at bevare det analytiske blik. Derfor er det nødvendigt
med en ansvarlig testlærer, der kan
hjælpe med at opstille en hypotese
om arten af læsevanskelighederne
og efterprøve den med et så neutralt og præcist redskab som muligt. Vi har her givet et par bud på
sådanne. De er ikke de eneste, dog
de klareste på markedet, og gratis
tilmed. Grunden til, at vi i forhold
til disse testredskaber refererer til
talemåden »de forhåndenværende
søms princip« er, at de naturligvis
er udfordret af en læsepædagogisk
verden, der hele tiden udvikler
sig. Dog er det samtidig vigtigt at
fastslå, at man med så simpel en
test faktisk godt kan konkludere på
et så alvorligt spørgsmål som: Har
eleven ordblindhed eller ej?
(Special)pædagogik bliver heldigvis aldrig automatik. Vi mener,
at den største udfordring ligger
i klar tale og afstemning af forventninger mellem skole, barn og
familie.
Referencer
Om lovforslag om øget inklusion i
den almene undervisning:
http://www.folkeskolen.dk/504331/
slut-med-specialundervisning-inormalskolen
Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab om diagnosen
dysleksi: http://www.dvo.dk/index.
php?id=660
Arnbak, E. & Borstrøm, I.
(2007). Udvikling og afprøvning
af procedure til identifikation af
Figur 1. En metode til
afgrænsning af ordblindhed
Ordblindebladet 4 · 2012
9
Når de forhåndenværende søm er gode nok – en metode til afgrænsning af ordblindhed
elever i risiko for dysleksi. Virum:
Dansk Videnscenter for Ordblindhed.
Elbro, C.(1990). Differences in
Dyslexia. A Study of Reading Strategies and Deficits in a Linguistic
Perspective. København: Munksgaard.
Elbro, C. (2007). Læsevanskeligheder. København: Gyldendal
Uddannelse.
Hoover, W. & Gough, P.B.
(1990). The Simple View of Reading. Reading and Writing: An
Interdisciplinary Journal, 2, s.
127-160.
Rønberg, L. & Petersen, D.K.
(2011). Hvilke færdigheder har
betydning for læseforståelse på
mellemtrinnet? Læsepædagogen 2,
s. 4-10.
Schultz, M.F. & Olsen, M.H.
(2010). Har DVO’s test altid ret?
Nyt om ordblindhed, juni 2010,
s. 8-15. http://www.dvo.dk/index.
php?id=562
Noter
1. Somme tider så utydeligt, at
afgrænsningen af ordblindhed har
fundet vej til børnepsykiatriske
afdelinger, hvor relevansen af
opgaven tilbagevises ifølge brev:
http://socialstyrelsen.dk/
handicap/ordblindhed/udgivelser/
arkiv/ juni-juli-2011/
horingssvar-om-ordblindediagnosen
2. Elbro, 2007.
3. Se fx http://ord12.dk/main.
asp?submenu_id=457
4. Baseret på The simple view of
reading af Hoover & Gough, 1990.
5.Elbro, 2007.
6. Rønberg & Petersen, 2011.
7. DVO = Dansk Videnscenter
for Ordblindhed.
8. http://shop.servicestyrelsen.
dk/collections/handicap/products/
vaerd-at-vide-om-ordblindhed
9. http://www.socialstyrelsen.
dk/handicap/ordblindhed/
udgivelser/arkiv/juni-2010/
har-dvos-test-altid-ret
10. http://laes.hum.ku.dk/test/
11. http://laes.hum.ku.dk/test/ ■
10 Ordblindebladet 4 · 2012
✂
www.
GYLLING-EFTERSKOLE.dk
OPLEVELSER
UDFORDRING
DANSK
IDRÆT
REJSER
MATEMATIK
SELVTILLID
KREATIVITET
ENGAGEMENT
NATUR
LIVSLYST
MUSIK
GLÆDE
UDVIKLING
VENSKAB
DRAMA
FORTÆLLING
HÅNDVÆRK
Skolen for elever med læse- og stavevanskeligheder
E-mail: [email protected] Telefon: 86 55 16 44 www.gylling-efterskole.dk
Direktøren turde ikke række hånden op
Direktøren turde
ikke række hånden op
Interview med direktør Kaj Egholm, Lemvig, i anledning af forskningsrapport
fra Center for Ungdomsforskning
Forskningsprojektet »Unge ordblinde« undersøger, hvad unge
får ud af den særlige undervisning, der tilbydes på landets
ordblindeefterskoler.
En af Vestjyllands mest respekterede erhvervsfolk, direktør og
idéudvikler Kaj Egholm, er med i
forskningsprojektets følgegruppe
sammen med folk som musikeren
Thomas Blachman, folketingsmedlem Kirsten Brosbøl, udviklingsdirektør Alexander von Oettingen og
en række eksperter fra både skoleog erhvervsliv.
Forskerne fremlagde deres midtvejsrapport i oktober, og kunne
fortælle, at øget faglighed og større
selvtillid var det fremherskende
udbytte for elever på ordblindeefterskoler.
Kaj Egholm fik under et ophold
på det, der dengang hed »ungdomsskole«, lige præcis disse to
ting. I dag er han stærkt optaget af
at fremme indsatsen for ordblinde i
skolesystemet.
Direktøren turde ikke række
hånden op
Den succesrige erhvervsmand Kaj
Egholm er ordblind og fik først
mod til at række hånden op, da han
kom på ungdomsskole. Nu kæmper han en kamp for, at nutidens
ordblinde børn og unge får bedre
tilbud i skolen, end han fik.
»Der skete så meget med mig
på den ungdomsskole«, husker Kaj
Egholm. »Dér blev jeg anerkendt
som den jeg er, og på to år lærte
jeg mere end i hele folkeskolen«.
Fakta
Ordblindhed (dysleksi)
Ordblindhed skyldes at hjerne
arbejder på andre måder med
lyde, tegn og sammenhænge.
Den nyeste forskning viser, at
ordblinde ofte udviser styrker
på andre felter end læsende
børn. Ordblinde har ofte disse
fordele:
• God rumlig sans
•Gode innovative og kreative
evner
• Stærk viljestyrke
•Tænker klart i pressede
situationer
Kilde: »The Unappreciated
Benefits of Dyslexia« i Wired
Magazine, september 2011.
BBC lavede for nogle år siden
en undersøgelse blandt millionærer i England. 40 % svarede,
at de havde haft problemer med
bogstaverne i skolen.
Noget tyder altså på, at ordblindhed ikke kun skal ses som
et handicap, men også en anden
måde at tænke på.
Udover Kaj Egholm, kan flere
kendte danskere skrive under
på dette. Deriblandt skuespiller Ghita Nørby, teleanalytiker
John Strand og X faktor-dommer Thomas Blachman.
Ordblindebladet 4 · 2012
11
Direktøren turde ikke række hånden op
Det kan vi andre være glade for.
Kaj Egholm har skabt arbejde til
små hundrede mennesker i Vestjylland på maskinfabrikken Egholm
i Lemvig og er allerede i fuld gang
med næste projekt. Han og broderen solgte Egholm A/S til Nilfisk i
2011 og kastede sig over det, de er
bedst til: idegenerering og produktmodning. Men ved siden af
Fakta
Forskningsprojektet
Projektet »Unge Ordblinde«
bygger på et samarbejde
mellem Ordblindeefterskolerne i Danmark og Center for
Ungdomsforskning, der er en
forskningsenhed ved institut
for pædagogik og læring ved
Aarhus Universitet.
Læs mere her: http://fakta-omordblindhed.dk/forskning-skalafgøre-strid-om-ordblindhed/
Fakta
Ordblindeefterskolerne
i danmark
Da Kaj Egholm var af sted på
efterskole, brugte man betegnelsen »ungdomsskole«. Og der
var ikke nogen af disse skoler,
der rettede sig specielt mod
ordblinde.
I dag er der 21 efterskoler for
ordblinde i Danmark. Her
foregår undervisningen på små
hold og med specialuddannede
lærere. De 21 skoler har tilsammen ca. 1500 elever.
Et efterskoleophold koster
typisk 35 – 60 tusinde kroner
afhængigt af forældreindkomst
og kommunens tilskudsregler.
Se et danmarkskort med ordblindeefterskolerne her: www.
ordbl.dk
12 Ordblindebladet 4 · 2012
iværksætteriet med det nye firma
JK-Lab, sætter Kaj Egholm også
tid af til at gøre en indsats for nutidens unge ordblinde.
Thomas Blachman og
Ordblindeefterskolerne
Den vestjyske fabrikant sidder i
en følgegruppe for et forskningsprojekt, der undersøger gavnen af
Danmarks 21 ordblindeefterskoler.
Her skal han sammen med folk
som musikeren Thomas Blachman (som også selv er ordblind),
folketingsmedlem Kirsten Brosbøl,
udviklingsdirektør Alexander von
Oettingen og en række eksperter
fra både skole- og erhvervsliv være
med til at sætte spot på udfordringerne for ordblindeundervisningen
i dag.
Projektet er utroligt spændende,
synes Kaj Egholm:
»Jeg vil bare så gerne være
med til det her. Jeg kan høre, at
de unge, der i dag kommer på
ordblindeefterskole oplever noget
af det, jeg selv oplevede, da jeg
i sin tid kom på ungdomsskole.
Jeg har selv besøgt en ordblindeefterskole og set, hvordan de har
fået glimt i øjnene igen og lyst til
fremtiden«.
Kaj Egholm er sindig vestjyde.
Men han er også ivrig. Hænderne
gestikulerer, og hovedet er fyldt af
mere end bare idéer til maskiner
og nye produkter. Det gælder om
for idémanden at få de unge til at
opleve, at de faktisk duer til noget,
selvom de har problemer med at
læse og skrive. Og det kan ikke gå
hurtigt nok:
»Det er jo synd at blive sat ind i
0. klasse uden at få den hjælp, man
har brug for. Jeg tror, vi kan spare
mange penge på den lange bane,
hvis vi kan bruge ordblindeefterskolernes erfaringer allerede i de
små klasser«.
Ordblind og kreativ
Kaj Egholm er om nogen manden, der kan bekræfte, at ordblinde ofte udvikler kreative og
iværksættermæssige talenter. Men
successen havde en hård start:
»De første syv år i skolen, der
tænkte jeg jo bare: Jeg er dum! Der
er simpelthen noget galt med mig«,
forklarer Kaj Egholm.
Da ungdomsskolen havde lært
ham, at han faktisk var en af de
bedste til en række af de mere
praktiske værkstedsfag, begyndte
en bemærkelsesværdig karriere.
Eventyret tog fart, da han i løbet
af 90’erne sammen med broderen
Jens Christian fik kæmpe succes
med sine redskabsmaskiner på fabrikken i Lemvig.
»Vi vidste jo godt, der var ting,
vi ikke kunne – men det betød jo
bare, at vi kunne ansætte dygtige
folk, som fik fuld kompetence
over deres områder. De folk gav
os virkelig meget igen, fordi de
følte virksomheden var deres
egen«.
Alle medarbejderne omkring
brødrene vidste, at det med at læse
og skrive ikke var deres stærke
side. Den åbenhed tror Kaj Egholm er vigtig.
»Da jeg gik i skole, fik man jo
ikke nogen fjer i hatten af at være
ordblind. Tværtimod. Vi blev set
ned på. Men så er det, du har brug
for en skole, der tager fat i dig, der
hvor du er«.
Forskning: Faglig og social
gevinst ved ordblindeefterskoler
Kaj Egholm følger spændt med
i forskernes arbejde. Interviewet
med ham finder sted i Nyborg
i en pause under et møde i den
såkaldte følgegruppe. Interviews
med hundredevis af unge ordblinde er gennemført, og forskerne
fra Center for Ungdomsforskning
tegner allerede nu et billede af
den forskel en ordblindeefterskole
kan gøre.
90 % af de unge oplever ifølge midtvejsrapporten, at de har
udviklet sig fagligt i både dansk
og andre fag efter endt efterskoleophold. Et eksempel forskerne
trækker frem, er en elev, der ved
Direktøren turde ikke række hånden op
starten i 8. klasse kun kunne læse
på 1. klassesniveau, men til sommer har gennemført bachelordelen
på en universitetsuddannelse. Samtidig fortæller en meget stor del af
eleverne at deres selvtillid skyder
i vejret, når de møder andre unge
med samme læse- og skrivevanskeligheder som dem selv.
»Det er svært at vide præcis,
hvad der skal til, for at alle skoler i Danmark kan få gavn af det
her«, mener Kaj Egholm. »Men jeg
brænder altså rigtig meget for at
det skal lykkes«.
Manden bag eksportsuccessen i
Lemvig skal tilbage til mødet, men
når lige at understrege, at samfundet slet ikke har råd til at lade
udfordringen ligge.
»Vi er nød til at tage fat i det
her. Hvis jeg nu bare kunne være
med til at flytte det her en lille
smule, er der forhåbentlig flere
børn og unge, der kan blive hjulpet
fremover«, slutter Kaj Egholm. ■
www.kragelund-efterskole.dk
Kragelund Efterskole for unge med læse- og
stavevanskeligheder, og med lyst, engagement og gåpåmod
til at deltage i et fællesskab.
Grundværdierne på Kragelund Efterskole er social trivsel
og faglig udvikling i et sundhedsbevidst miljø.
Kragelund Efterskole
Skolesvinget 1 • 8723 Løsning
Tlf. 75 89 35 22
OPENING.DK . 13198
brandehs.dk
Din fremtid
starter her
Dansk på rekordtid
Tid til opgradering
Frisk start
Forår 23 uger
EFTErår 19 uger
Tjek brandehs.dk
ring 97 18 45 45
ErhvErvs- og uDDannElsEsrETTET – især For orDblinDE!
Ordblindebladet 4 · 2012
13
Et unødvendigt knæk i selvværdet
Et unødvendigt
knæk i selvværdet
Nogle kommuner anerkender ikke begrebet ordblindhed – til stor skade
for ordblinde børn. På et møde i Vejle gennemgik cand. Psyk. Laila Boye
konsekvenserne af denne negative holdning
Af: Journalist Sisse Valnert
Foto Netværkslokomotivet
Tilslutningen til foredraget om de
sociale og emotionelle konsekvenser af dysleksi var overvældende.
158 ønskede at høre oplægget, men
der var kun plads til 85.
– Et barn, der er ordblind, har
brug for en tidlig indsats, for eksempel i form af en talepædagog i børnehaven, understreger Laila Boye.
– Problemet er, at nogle kommuner ikke anerkender, at børn er
ordblinde. Og det betyder, at der i
disse kommuner ikke er den fornødne hjælp at hente til barnet.
Tal om teksten og ordene
Laila Boye fortæller, at forældrene
selv kan stimulere det ordblinde
barn.
– Når man læser en bog for sit
barn, skal man ikke klappe bogen
sammen, når historien er færdig.
Det er rigtig godt at tale om teksten og ordene, så barnet får skærpet sin sproglige opmærksomhed,
siger psykologen.
Mister livsmodet
Er barnet ikke parat til at møde
skriften, når det starter i skolen, er
det allerede hægtet bagud.
– Barnet føler hurtigt, at det
ikke magter det samme som de
andre i klassen, og det går ud over
14 Ordblindebladet 4 · 2012
selvtilliden. Barnet får et unødvendigt knæk i selvværdet, fortæller Laila Boye, der som psykolog
i Hovedstadens Ordblindeskole
jævnligt støder på ordblinde børn
og unge, der på grund af de sociale
og emotionelle konsekvenser ved
ikke at få hjælp til at tackle ordblindheden, giver udtryk for, at
de faktisk ikke har lyst til at leve
mere.
– Selv om de fleste ordblinde
ikke kommer så langt ud, at de
mister livsmodet, så påvirker
handicappet de fleste rent følelsesmæssigt, fastslår Laila Boye.
– Derfor er det sørgeligt, at ordblinde børn – uanset hvor de bor i
landet – ikke har de samme muligheder for at få hjælp.
Foredraget med efterfølgende
dialog mellem publikum og Laila
Boye var arrangeret af en kreds
af forældre, Ordblindeforeningen,
Vrigsted Efterskole og Netværkslokomotivet.
■
Et unødvendigt knæk i selvværdet
Fakta
Fakta
SPS
Flere foredrag
Unge ordblinde, der starter på
en ungdomsuddannelse, har
krav på at få specialpædagogisk
studiestøtte, SPS. Det betyder
for eksempel, at den unge tilbydes relevante hjælpemidler, der
gør, at hun på stort set lige fod
med sine medstuderende kan
gennemføre uddannelsen.
På grund af den store tilslutning til Laila Boyes foredrag
gentages succes’en 12. november. Arrangørerne kan dog
allerede nu melde udsolgt.
Børn, der starter i folkeskolen
som ordblinde, har derimod
ikke krav på hverken pædagogisk støtte eller hjælpemidler.
Hjælpen er helt afhængig af,
om kommunen anerkender, at
børn kan være ordblinde.
Netværkslokomotivet inviterer
desuden til flere foredrag i løbet
af vinteren om it og hjælpemidler til både børn og voksne.
Foredragene vil blive annonceret på Netværkslokomotivets
hjemmeside.
Såfremt der viser sig behov
for endnu et foredrag af Laila
Boye, vil dette blive arrangeret.
Besøg www.netvaerkslokomotivet.dk
Ordblindeinstituttet
tilbyder
tilbyder
Ordblindeinstituttet
Ordblindeinstituttet
tilbyder
■
vejledende
tilbyder
■
vejledende
tilbyder
læseundersøgelser
læseundersøgelser
■
vejledende
■
vejledende
vejledende
■
■ læseobservation
læseobservation
læseundersøgelser
læseundersøgelser
læseundersøgelser
■
supplerende
supplerende
■
læseobservation
■
■ læseobservation
læseobservation
undervisning
undervisning
■
supplerende
■
supplerende
supplerende
■
kurser
■ kurser
undervisning
undervisning
undervisning
■
supervision
supervision
■
kurser
■
kurser
■ med
kurser
deltagerbetaling
med
deltagerbetaling
■
supervision
■
supervision
■ supervision
med
deltagerbetaling
med
Nærmere
oplysninger
Nærmere
oplysninger på
på
med deltagerbetaling
deltagerbetaling
tlf.
44
77
61
31
eller
tlf.
44
77
61
31
eller
Nærmere
oplysninger
Nærmere
oplysninger på
på
www.oi.dk
Nærmere
oplysninger
på
www.oi.dk
tlf.
44
77
61
31
eller
tilbyder
tlf.
44
77
61
31
eller
tlf.
44 77 61 31 ellerer en
Ordblindeinstituttet
www.oi.dk
Ordblindeinstituttet
er en
www.oi.dk
www.oi.dk
■
vejledendeunder
specialskole
specialskole
under
Ordblindeinstituttet
er
en
læseundersøgelser
Ordblindeinstituttet
er
Ballerup
Kommune
for
Ordblindeinstituttet
er
en
Ballerup
Kommune
foren
specialskole
under
specialskole
under
ordblinde
elever.
■
læseobservation
specialskole
under
tilbyder
ordblinde
elever.
Ballerup
Kommune
Ballerup
Kommune for
for
Ballerup
Kommune
for
■
supplerende
ordblinde
elever.
■
vejledende
ordblinde
elever.
ordblinde
elever.
undervisning
læseundersøgelser
Vi
91 elever fra 3.-10.
■ har
kurser
■ læseobservation
klasse
fordelt
■ supervisionpå 13
■ supplerende
klasser.
med deltagerbetaling
undervisning
■ kurser oplysninger på
Nærmere
tlf.
44 77 61 31 eller
■ supervision
www.oi.dk
med deltagerbetaling
Ordblindeinstituttet
Ordblindeinstituttet
Ordblindeinstituttet
er på
en
Nærmere oplysninger
specialskole
under
tlf. 44 77 61 31 eller
Ballerup Kommune for
www.oi.dk
ordblinde elever.
Ordblindeinstituttet er en
specialskole under
Bemærk:
Bemærk:
Ballerup Kommune for
Forældreinformationsaften
Forældreinformationsaften
Bemærk:
Bemærk:
ordblinde
elever. 2012
Bemærk:
den
8. november
Forældreinformationsaften
Forældreinformationsaften
Nærmere
oplysninger
og
Forældreinformationsaften
samt
den 24.
januar 2013.
Nærmere
oplysninger
og
tilmelding
på
skolens
Nærmere
oplysninger
tilmelding
på skolens og
Nærmere
oplysninger
og
Nærmere
oplysninger
og
telefon eller
eller
vores
Nærmere
oplysninger
og
tilmelding
på
skolens
telefon
vores
tilmelding
på
skolens
tilmelding
på
skolens
hjemmeside.
tilmelding
påvores
skolens
telefon
eller
hjemmeside.
telefon
eller vores
telefon
telefon eller
eller vores
vores
hjemmeside.
hjemmeside.
hjemmeside.
hjemmeside.
ORDBLINDE
ORDBLINDE
INSTITUTTET
ORDBLINDE
Baltorpvej
Baltorpvej 18
18 •• 2750
2750 Ballerup
Ballerup
INSTITUTTET
Tlf.:
44
77
61
31
INSTITUTTET
Tlf.:
44 77 61 31
Baltorpvej
18
Baltorpvej
18 •• 2750
2750 Ballerup
Ballerup
Mail:
[email protected]
Baltorpvej
18 • 2750 Ballerup
Mail:
[email protected]
Bemærk:
Tlf.:
44 77
61www.oi.dk
31
Tlf.:
31
Hjemmeside
Tlf.: 44
44 77
77 61
61www.oi.dk
31
Hjemmeside
Forældreinformationsaften
Mail: [email protected]
Mail:
Mail: [email protected]
[email protected]
Hjemmeside
www.oi.dk
Hjemmeside
www.oi.dk
Hjemmeside
www.oi.dk og
Nærmere oplysninger
Bemærk: på skolens
tilmelding
Forældreinformationsaften
telefon
eller vores
hjemmeside.
Nærmere oplysninger og
tilmelding
på skolens
Ordblindebladet
4 · 2012 15
telefon eller vores
hjemmeside.
ORDBLINDE
På feriekolonien 2012 gav
mange ordblinde udtryk
for deres følelser gennem
tegninger
Da vi så skulle hjem græd
himlen. Det så sådan ud.
Red. Tom West og
Erik K. Rasmussen
Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark
Vi er en efterskole for normaltbegavede unge med læse- eller stavevanskeligheder. Vi optager 70 elever og
de er fordelt på 6 bo-områder.
Vi kan bl.a. tilbyde dig:
· 5 niveauer i dansk, engelsk og
Har du læse- og
stavevanskeligheder
- så er vi skolen,
der gør noget ved det
matematik-to-lærerordning i de
obligatoriske fag
Masser af
sund mad
Ærtebjergvej
71,bevægelse
Tjæreby, 4230og
Skælskør
3 vejledere
årgang
[email protected]
brobygning
Tlf.:10.
5814
1152 Mail:
Vi tilbyder bl.a.:
Spændende og afvekslende valgfag
• 2 lærer ordning i dansk, matematik
Lejrskoler
Hjemmeside:
efterskolensolbakken.dk
·
·
·
·
·
og engelsk
• Mulighed for afgangsprøver
• Mulighed med håndværkerlinje
og studielinje brobygningsforløb
• Meget idræt
• - og meget mere
IT er en velintegreret del af vores
undervisning
Vi er en efterskole for normaltbegavede unge
med læse- eller stavevanskeligheder. Vi optager
70 elever
og de er fordelt
6 bo-områder.
Ærtebjergvej
71,påTjæreby
4230 Skælskør · Tlf.: 5814 1152
[email protected]
www.efterskolensolbakken.dk
tilbyde
dig:
Vi kan bl.a.
Markdannersvej 3 - Store Andst 6600 Vejen
Tlf. 75 58 84 22
E-mail: [email protected]
www.storeandstefterskole.dk
-5 niveauer i dansk, engelsk og matematik
-to-lærerordning i de obligatoriske fag
Ta’ på Vrigsted Efterskole - mere end ord
-masser af bevægelse og sund mad
-3 vejledere
8., 9.
og 10. klasse
Folkeskolens
afgangsprøve og 10. klasses prøve i alle fag eller EUD-rettet 10. klasse
-10. årgang
med brobygning
Spændende
valgfag
inden for sport/gymnastik, musik/performance, natur/adventure,
-spændende og afvekslende valgfag
kunst/håndværk
-lejrskoler
Overvej 12
Vrigsted
7140 Stouby
Tlf. 75 68 72 12
www.vrigsted-efterskole.dk
Ordblindebladet 4 · 2012
17
Nordisk møde i Finland den 7. - 9. september 2012
Nordisk møde i Finland
den 7. - 9. september 2012
Det nordiske møde blev denne
gang afholdt i Helsingfors.
Afholdelsen gik fint og var godt
tilrettelagt, godt hjulpet af flere
medarbejdere i foreningen.
Der blev budt velkommen fredag aften, hvor vi hilste på alle de
fremmødte fra de nordiske lande
og budt på en dejlig buffet på »Finders« store kontorer.
Kl. 9.00 lørdag morgen holdt
undervisningschefen for den
svenske del af undervisningen
i Helsingfors Niclas Rönnholm
et foredrag om, at sætte eleverne
med problemer i fokus og om de
nye love, som nu er i Finland. Han
påpegede vigtigheden i samarbejdet med forældrene for at give
et godt resultat. Også lærerne
– speciallærerne, skolenævnets
samarbejde var vigtigt. Eleverne
bliver opgraderet, så mængden af
støtte bliver øget. Der foretages
en udredning om forløbet, så der
om fornødent bliver sat en speciel
støtte til visse elever. Processen er
1½ år gammelt og er stadig under
udvikling. Der kommer mange
spørgsmål især fra de små skoler.
Prøveresultaterne bliver opbevaret
på skolen. Lønnen til udrederne
bliver betalt af statsmidlerne. Så
hele processen skal i samarbejde
med Hero sikre, at eleverne får den
støtte, som kræves for at give et
godt resultat. Man mener, at man
er på rette vej og eleverne med
specielt behov bliver rigtig godt
hjulpet. Man vil garantere, alle
elever der går ud af skolen, vil få et
arbejde inden for tre måneder, i et
halvt år. Målet er, at alle mellem 15
og 29 år skal kunne hjælpes med
støtte, hvis dette er nødvendigt, så
18 Ordblindebladet 4 · 2012
man undgår, at de bliver marginaliseret og evt. mister deres job
eller afbryder deres uddannelse.
Tom spurgte, om man huskede at
opbygge elevernes selvtillid. Dertil
svarede man, at det gjorde man.
»Finder« havde lige mistet en stor
bevilling til projekter, som gjorde,
at man ikke kunne sætte så meget i
gang, som man ønskede.
Hannele Ikäheimo, som er en
af opfinderne til »Matematiklandet«. Hannele mener, der er lige så
mange med dyskalkoli/talblindhed
(regneproblemer), som der er med
læse/skriveproblemer. Det viser
sig, at eleverne deler sig i 2. klasse,
så de dygtige bliver endnu dygtigere, og de svage bliver endnu
svagere. Indstillingen har været
i mange år »se om det ikke går
over«. Det har Hannele nu gjort
noget ved. Hun har skrevet en bog
og lavet en masse hjælpemidler til
indlæring af regning for talblinde.
Se på hjemmesiden www.opperi.
fi og se alle de hjælpemidler, der
er fremstillet for at gøre regning
mere indlæringsvenlig. Hannele
vil gerne medvirke til at få bogen
oversat til dansk, hvad jeg anser
for at være en forholdsvis let sag,
da den findes på svensk og siderne
i en pdf fil. Så det er bare at finde
nogen, der vil. Jeg selv var til en
af de første konferencer i Norden i
Gøteborg i 2000, hvor man ingen
specifik metode havde til undervisning af talblinde, så det er dejligt
for mig, som også er talblind at
se, der sker rigtig meget inden for
dette i disse år. Hannele, som selv
havde svært med regningen i sine
unge år, og som ingen troede ville
kunne undervise i regning, var en
rigtig sprudlende foredragsholder.
Senere fik vi alle muligheden for
at se, de mange hjælpemidler, der
nu findes til de regnesvage elever,
som virker så godt, fordi børn elsker at bygge, måle og veje.
Derefter blev der talt af Eeva
Siirala om at »Bryde barriererne« ved hjælp af en kammeratskabsgruppe, af personer fra
Finland, Holland, Sicilien, Estonia (Estland), Tyrkiet, og Norge.
Disse lande havde før samarbejdet,
så derfor holdt man det uden for
EDA. Forskelligheden i landene
vanskeliggjorde arbejdet. Noget af
det man opnåede var:
I Finland fik man nye vinkler at
se tingene på,
Holland fik indført screeningen
i fængslerne og en stor konference.
Sicilien fik også en stor konference. Dyslektikere rejste rundt i
hele Italien og fortalte om ordblindeproblemer og om løsningerne.
Estonia fik screening på Tallinns universitet, i fængslerne og
på gymnasiet, fik et seminar for
lærerne og lærerstuderende.
Tyrkiet fik flere store seminarer
for lærerne på skolerne og universitetet og stor opmærksomhed i
medierne.
Formålet er at sprede information
om læse/skrive- vanskeligheder og
deres eksistens igennem forskellige miljøer, og om de forskellige
måder at lære sig bedst på, at skabe
en kammeratskabsgruppe, som udvikler metoder til uddannelse. Hele
programmet er støttet af EU.
Opsøgende virksomhed for at
finde unge. Mange forskelligartede problemer med indlæring var
et nyt punkt, som Salla Oksanen
Nordisk møde i Finland den 7. - 9. september 2012
tog sig af. Sammenslutningen har
nu ca. 25 dyslektikere som medlemmer. Udviklingen skal være i
samarbejde med de unge. Et penge-spille-automat-firma har betalt
418.000 kr. til projektet, som løber
fra 2012-2015. Man har mange
idéer til hvordan man får fat i de
unge, som er kommet helt uden for
systemet. På det første stormøde
her til efteråret håber man på rigtig mange møder fremover. Man
vil selvfølgelig tage brug af de
nyeste kommunikationsmidler så
som Facebook, Twitter og hjemmesider.
Forsamlingen gik til en udstilling på det nærliggende torv.
Udstillingen var lavet af mange
foreninger hvor temaet var »Alle
har ret til at læse«. Efter dette
besøg blev vi sejlet ud til en finsk
skovhytte, hvor vi spiste til aften.
Søndag kl. 9.00 startede vi
med præsentationerne af de nordiske lande.
Finland fortalte at »Finder«
har haft ti års jubilæum. Man har
18 regionale foreninger med tilsammen 2.000 medlemmer. Der
arbejdes stadig med vejledning,
uddannelser – også af firmaerne,
den nystartede ungdomsafdeling,
almen information. Finland holder
mange messer, en stor med undervisningsministeriet og en med
social- og sundhedsministeriet og
en med psykiatriområdet. Andre
arrangementer er udstillinger med
emnet »Hjælp, det er min tur til
at læse« og »Alle har ret at læse«.
Vigtig er også netsiden, som kom
i marts 2012. Man bruger mange
kræfter på det nye hjælpecenter,
hvor man har tidsbestilling. Her
kommer lærere og erhvervsfolk –
også om aftenen.
Man har mange informationer
på foreningens Webside, og på
Facebook, som også er på svensk.
Der laves håndbøger, brochurer,
og det næste bliver en håndbog for
forældre til ordblinde. Da hjælpemidlerne ikke er særlig velkendte
i Finland, udkom en guidebog for
hjælpemidler i 2010. Facebookgruppen nærmer sig nu 800 medlemmer. Man laver 2-4 messer om
året, artikler til aviserne til hjælp
for lærerne og andre. Desuden udkommer ordblindebladet »LukSitko« to gange om året. Man håber
snart på at få en guidebog færdig
til brug for forældre.
Et projekt med vejledning for
voksne, som har samarbejdet med
alkoholikere, mentalt syge, kriminelle og mennesker, som er helt
uden for samfundet.
Finland får fra pengeautomatafgiften 138.000 euro og 56.0000
euro til ungdomsarbejdet, dertil
kommer undervisningsministeriets
7.000 euro og 50.000 euro fra den
Europæiske socialfond i alt ca. 1,9
millioner kr. Det er altid imponerende at se, hvordan Finland arbejder med de mange penge, de får.
Støttecentret har rigtig mange
tilbud til medlemmerne som telefonservice, personlig vejledning,
træfpunkt, støtte for ligesindede,
testning, forelæsninger for alle,
bibliotekcafé, Hero-institut, hobbyklubber, anpasningskurser for
ungdommen, samt en del udviklingsarbejder. Et samarbejde med
bibliotekerne om at synliggøre
lydbøger, som kan købes eller
lånes. Kommunernes hjælp til skoleelever med dysleksi følges ofte
ikke. Ligeledes følges sjældent arbejdsgivernes mulighed for at give
hjælpemidler til ordblinde. Støtte
kan gives gennem handicaporganisationerne. »Finder« foreningen
i Finland benytter sig af mange
metoder for at komme ud til alle
interesserede, det være sig E-post,
netsiden, aviserne, opslagstavler
på skoler og læreanstalter, flyers,
facebook, men meget sjældent betalt reklame.
Færøerne kunne glæde sig
over at have fået 400.000 kr. mere
i år end sidste år, så nu får man
974.000 på finansloven. De bliver
brugt til blandt andet ordblindeskolen, hvor der nu går 50 elever
to dage om ugen, den kan vise
rigtig gode resultater. Der er en
rigtig dejlig atmosfære på skolen
med en rigtig dygtig speciallærer,
så alle stortrives. Man har bisiddere ved nogle eksamener. De ca.
Repræsentanter i forreste række er fra:
Sverige: Ann Byrhult-Pålsson – Færøerne: Laila Egholm – Norge: Inger Andersen Kise. I bagerste række: Danmark:
Tom West – Finland: Airi Valkama –
Island: Gudmundur Johansen.
Ordblindebladet 4 · 2012
19
Nordisk møde i Finland den 7. - 9. september 2012
200 medlemmer, som man nu har,
har mulighed for at samles 2-3
gange om året, hvor børnene også
er med. Computertalen Sjúrdur
stemmen fra 2004 vil snart blive
udskiftet med to nye bedre stemmer. Arbejdsløshedsforeningen
ALS har kontaktet foreningen om
et samarbejde med at undervise de
arbejdsløse ordblinde.
Island, som startede sin nuværende forening for to år siden, har
nu 1200 medlemmer, har et samarbejde med de blinde om at lave
to nye stemmer til pc’en. Det er et
polsk firma, som vil lave stemmen
Karl og Dora. Det er altid svært
med de små sprog at få nogen til at
lave arbejdet. Man viste et oplæsningsprogram, som kunne varieres
i oplæsehastigheden. I Island har
bogen en speciel, kulturel rolle,
så man har store forhåbninger for
fremtiden, fordi læsningen har gennem årene haft den store betydning.
Norge. Her har de 7.000 medlemmer mulighed for at mødes
hver 3. år til landsmøde. Man satser
meget hårdt på ungdomsarbejdet,
som nu har 3 sider i »deres ordblindeblad«. Man har mulighed for at
udvælge invitationerne til de unge,
fordi medlemskartoteket også indeholder fødselsåret. Man holder også
en feriekoloni i Norge, også her har
man gode erfaringer med at børnene stortrives, når de møder andre
med samme handicap. Skoleloven
siger nu, at man skal have hjælp,
hvis man er dyslektiker, – men det
virker ikke alle steder. Skolerne
skal også give en pc’er evt. købe en
ekstern harddisk, som eleven kan
tage med sig hjem til sin egen pc.
Det er stadig svært at få forlænget
tid ved prøverne i skolen. Noget nyt
og spændende er, at skolerne kan
ansøge ordblindeforeningen om at
»Blive en ordblindevenlig skole«.
For at blive det skal man opfylde
nogle krav, som så bliver kontrolleret af foreningen. Er det i orden, får
skolen en plakette som skolen kan
hænge op og gøre opmærksom på
i sit materiale. Det er nu en ære at
20 Ordblindebladet 4 · 2012
være en »Ordblindevenlig skole«,
og man får mange ansøgninger for
at opnå dette. I Norge sælger man
kurser for forældre til ordblinde
for 500 kr. til medlemmer, og for
2.000 kr. for ikke medlemmer, man
sælger også kurser til lærerne med
12 lektioner for 3.000 kr. Disse
kurser er ved at blive oversat til
hollandsk, som består af – Hvad
er dysleksi – Metodik – Hjælpeprogrammer – Talesyntese. (Det
kunne være en god idé at se, om
disse kurser også kunne bruges
oversat til dansk). På messerne er
det mange gange bedsteforældrene
som kommer og spørger om råd.
I Norge har man fundet på at lave
trøjer med skriften »KO JEG ER
ORDBLIND«. Dette er ment, som
en måde at skabe opmærksomhed
på (på »ordblindsk« er OK og KO
det samme!)
Sverige har fået en ny hjemmeside med film i 2012 www.dyslexi.
org. Man arbejder for ligestilling
for hele landet, så alle har mulighed
for at blive undersøgt og dermed
blive opdaget og få ordblindeundervisning. Man arbejder også med et
projekt med oplæsning af teksterne
på biograffilmene, det skal være
færdig i 2013. Dette gjorde vi også
i Danmark, men i Sverige vil man
udbyde programmet på en App til
sin SmartPhone. Man arbejder også
for at lave en standard for kognitiv tilgængelighed på alle medier.
Socialstyrelsen vil lave metoder til
at opdage, undersøge og undervise
personer med dysleksi læse/skrive
problemer, metoden skal være klar i
2014. Sveriges sekretariat flytter, og
vil lave en ny medlemsregistrering
i 2013. Man fejrer den Europæiske
Dysleksiuge sammen med landets biblioteker. I samarbejde med
staten og kommunerne laves to udviklingsprojekter »Overgang skole/
arbejdslivet med indretning af hjælpemidlerne og deres betydning«.
Sverige inviterer to repræsentanter
mellem 15 og 29 år fra hvert land
til Nordisk Ungdomsmøde i Jønkøping den 25.-28. oktober 2012,
med alt betalt af det nordiske råd.
Sproget vil blive nordisk. Mødet vil
blive i samarbejde med DysleksiMesse og forbundsrådet.
Hjælpemidler i de svenske skoler til børn skal gives af skolen,
såsom bøger »lærevæktøj« som
er pc’er med talesyntese, retskrivningsprogrammer, indlæste læremidler evt. på Daisy systemet. I
fritiden er det kommunen, som har
ansvaret for hjælpemidlerne. Der
findes flere eksempler på, at forsikringen har betalt hjælpemidler til
barnet, også fonde har ydet støtte
til hjælpemidler. Ungdomsarbejdet
er ikke kommet så langt, som man
kunne ønske.
Danmark fremlagde sit powerpointprogram. Vi var alle blevet
bedt om at komme med kommentarer til et udsendt spørgeskema
med spørgsmål om vores ungdomsarbejde, og hvordan vi vil
finde vores ungdomsmedlemmer
i fremtiden. Jeg forklarede vores
problemer med at starte et egentlig ungdomsarbejde, vi flere gange
har taget tilløb til. På spørgsmålet om tildeling af hjælpemidler,
svarede jeg, at det var svært at få
tilstrækkeligt med hjælpemidler og
at få det overført til en evt. næste
uddannelse, og den manglende
instruktion af hjælpemidlet. Danmarks situation med 49.000 elever,
som før gik i specialklasser, som
nu skal inkluderes i normalklasserne, hvad mange lærere ikke kan
klare. Dette går ud over de ordblinde i klassen, som kræver kvalificeret hjælp i lang tid.
Jeg nævnte også det store tiltag
fjernsynsprogrammet DR1 har
taget ved at indtale/synstekste den
tekstbjælke på de udenlandske
film. Se selv på kanal DR 1 Kanal
99. Et tiltag der burde være muligheder for alle tv kanaler og også i
biograferne, som nu Sverige har en
snarlig løsning på.
Tom West,
Danmarks repræsentant
i nordiske dysleksisamarbejde ■
Nordisk møde i Finland den 7. - 9. september 2012
Resolution
De nordiske dysleksiforeninger
var samlet til et nordisk møde i
Helsingfors fra 7. til 9. september
2012. Repræsentanter fra Finland,
Danmark, Sverige, Færøerne,
Island og Norge var til stede.
Vi ved, at lærere, der underviser dyslektikere mangler viden
og efteruddannelse. Vi ønsker at
dyslektikerne skal have en bedre
undervisning, så de får et bedre
skoleliv og arbejdsliv.
Det skal gøres ved at øge kompetencen til lærerne. Alle studerende på seminariet skal undervises i dysleksi. Alle nyuddannede
lærere skal have et bredt kendskab
til dysleksi. Viden om dysleksi
skal lægges ind i læseplanene i
læreruddannelsen. Dyslektikere
skal have tilgang til højere uddannelse.
Denne resolution skal forelægges for de centrale myndigheder i
alle de nordiske landene.
Resolution
De nordiske dysleksiforeninger var
samlet til nordisk møde i Helsingfors fra den 7. til 9. september
2012. Der var mødt repræsentanter
fra Finland, Danmark, Sverige,
Færøerne, Island, og Norge.
På mødet vedtog man at udsende en resolution, hvor man
udtaler:
»Vi ved, at lærerne i alle de
nordiske lande har problemer
med undervisning af dyslektikere/
ordblinde på grund af manglende
kundskaber. Vi ønsker, at dyslektikere/ordblinde skal have en bedre
undervisning, så de får et bedre
skoleliv og arbejdsliv.
Måden at gøre det på, er at øge
kompetencen hos lærerne. Mere
kendskab til dysleksi/ordblindhed
skal lægges ind i læreplanerne i
læreruddannelsen. Også dyslektikere/ordblinde skal have større
tilgang til højere uddannelser«.
Der var ønsker fra Norge og
Danmark om at skrive en resolution fra det nordiske møde, som
det er blevet gjort nogle gange
før, første gang på Bornholm i
2003. Finland mente ikke, at de
kunne bruge en sådan resolution
til noget, og var derfor ikke særlig interesseret i at arbejde for en
sådan.
Norge meldte sig heldigvis, som
værende den, som ville udsende et
udkast til alle til senere evt. vedtagelse.
Ved mødets slutning blev der
uddelt gaver til værtsfolkene.
Danmark gav hvert land bogen
»Dysleksi – en fælles nordisk udfordring« som lige er udkommet.
Ingen kendte til bogen, som alle
takkede for.
Næste års nordiske møde bliver
på Island i september måned 2013.
Vi må nok indstille os på at en stor
del af mødet bliver på engelsk, så
hvis det bliver mig, der skal repræsentere Danmark til den tid, skal
jeg virkelig hænge på for at følge
med.
Jeg var heldig igen i år at min
kone kunne følge med til det nordiske møde, – selvfølgelig for egen
regning. Det er en stor støtte for
mig, som jeg håber at kunne gentage til næste år til Island – hvis
det kan lade sig gøre.
Dette var, hvad jeg kunne berette fra det nordiske møde 2012.
Tom West,
Danmarks repræsentant
i nordiske dysleksisamarbejde ■
Hvis du
vil
vide
Hvis
du
mere...
vil vide
mere...
Hvis du
vil vide
mere...
Dansk Videnscenter for
Ordblindhed
ViHs(Videnscenterfor
Kongevejen 256 A
Handicap,Hjælpemidler
Dansk
for
2830Videnscenter
Virum
ogSocialpsykiatri)
Ordblindhed
Telefon: 45 11 41 81
Landemærket 9
E-mail:
[email protected]
Kongevejen
256 A
1119 København K
2830
Virum
www.dvo.dk
Telefon: 72
Telefon:
4542
1141
4100
81
E-mail: [email protected]
Undervisningsministeriet
E-mail:
[email protected]
www.socialstyrelsen.dk/
www.dvo.dk Kanal 2
Frederiksholms
handicap/ordblindhed
Dansk
1220 Videnscenter
København K for
Undervisningsministeriet
Ordblindhed
Telefon: 33 92 50 00
Frederiksholms
Kanal
Ministerietfor
E-mail:
[email protected]
Kongevejen
256
A 2
1220
København
K
BørnogUndervisning
2830 Virum
www.uvm.dk
Telefon:
33
Telefon:
4592
1150
41008112
Frederiksholms
Kanal
[email protected]
E-mail:
Danmarks
E-mail:
[email protected]
1220 København
K
www.uvm.dk
(DBB)
Blindebibliotek
www.dvo.dk
Telefon: 33 92 50
00
Danmarks
Teglværksgade
37
E-mail: uvm@uvm
Undervisningsministeriet
(DBB)
Blindebibliotek
2100 København
Ø
www.uvm.dk
Frederiksholms Kanal 2
Telefon:
39 13 37
46 00
Teglværksgade
1220 København
K
E-mail:
[email protected]
Nota
2100
København
Telefon: 33 92 50 Ø
00
Telefon:
39 13og
46www.e17.dk
00
– Nationalbiblioteket
www.dbb.dk
[email protected]
E-mail:
E-mail:
[email protected]
(netbibliotek)
for mennesker med
www.uvm.dk
www.dbb.dk og www.e17.dk
læsevanskeligheder
KLO
–
Danmarks
(netbibliotek)
Teglværksgade 37
og Litteratur
Kultur(DBB)
Blindebibliotek
2100
Ø
KLO
– København
Orientering
for
Teglværksgade
37
Telefon:
39
13
46
00
Kultur- og Litteratur
læse-handicappede
2100
Ø
E-mail:København
[email protected]
Orientering
for 00
Telefon: 39 113• 46
www.nota.nu
Torvegade
6600 Vejen
læse-handicappede
E-mail: [email protected]
www.e17.dk
Telefon: 75 36 31 78
Torvegade 1 •og6600
Vejen
www.dbb.dk
www.e17.dk
(netbibliotek)
E-mail:
[email protected]
Telefon: 75 36 31 78
(netbibliotek)
www.klo.dk
E-mail: [email protected]
KLO
–
www.klo.dk
Lydbogsforlaget
Kultur- og Litteratur
INFOKO
Lydbogsforlaget
Orientering for
INFOKO
Jernbanegade 24
læse-handicappede
6270
Tønder 6600 Vejen
Jernbanegade
Torvegade 1 • 24
Telefon:
74 36
7231
3478
11
6270
Tønder
Telefon: 75
Telefon:
74
72
34
11
E-mail:
[email protected]
E-mail: [email protected]
E-mail:
[email protected]
www.infoko.dk
www.klo.dk
www.infoko.dk
Ordblinde/Dysleksi
Lydbogsforlaget
Ordblinde/Dysleksi
i Danmark
foreningen
INFOKO
foreningen i Danmark
Kløverprisvej
Jernbanegade10
24 B
Kløverprisvej
10 B 2
Blekinge
Boulevard
6270 Tønder
2650
Hvidovre
2650
Hvidovre
2630
Taastrup
Telefon:
74 72 34 11
E-mail:
E-mail: [email protected]
E-mail:
[email protected]
[email protected]
www.infoko.dk
www.ordblindeforeningen.dk
www.ordblindeforeningen.dk
Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark
Kløverprisvej 10 B
2650 Hvidovre
E-mail:
[email protected]
Ordblindebladet 4 · 2012 21
www.ordblindeforeningen.dk
Rådgivningskursus
Rådgivningskursus
Ordblindeforeningens rådgivningskursus blev en succes. I 2011 startede vi med
et to dages kursus på Avernakø. Dette kursus blev fulgt op af et 1-dags kursus
på Solbakken Efterskole ved Skælskør
Tidligere skoleinspektør Karl-Åge
Andreasen gennemgik alle de nye
regler om inklusion i folkeskolen
på en fantastisk levende og spændende måde.
Det haglede med spørgsmål fra
alle kanter og Karl-Åge svarede
beredvilligt. På denne måde fik vi
vendt mange problemstillinger. Der
blev sat fokus på alle de behov og
muligheder børn og voksne har i
det danske samfund som ordblind.
Tidligere skoleinspektør Karl-Åge
Andreasen underviste de spørgelystne
kurstister i de nye regler om inklusion i
folkeskolen.
Der blev lyttet, strikket og hygget, her
er det Maj Mortensen og Karin Ravn.
22 Ordblindebladet 4 · 2012
Der er allerede mange medlemmer, der har spurgt efter et nyt
kursus. Sammen med feriekolonien er rådgivningskurserne ved at
blive foreningens varemærke, som
medlemmerne efterlyser.
Mange af kursisterne har meldt
sig som frivillige rådgivere for
foreningens medlemmer. På denne
måde kan foreningen yde en god
og gratis service til alle, der er
medlem.
Kurset sluttede med en hyggelig sammenkomst omkring et
glas rødvin og en ostekiks. Det er
vigtigt at kursisterne får mulighed
for at drøfte ordblindes problemer
med hinanden.
Kurset er en stor hjælp, når man
skal i »krig« for sine rettigheder,
og det vil blive gentaget, når der er
behov for det.
EKR ■
Når bog-sta-ver-ne er svæ-re
Når bog-sta-ver-ne er svæ-re
13-årige Klara Bundsgaard Thorsager har arvet sin fars ordblindhed og kæmpede sig gennem de første skoleår med udenadslære.I dag læser hun tykke bøger
af lyst og giver sin far stolte tårer i øjnene. Et års læring i Læsecenteret på
Højmeskolen gjorde forskellen
Det var sjældent hende, der med en
strittende pegefinger signalerede til
læreren, at hun havde et svar. For
Klara Bundsgaard Thorsager var
bange for, at det var forkert.
– Jeg turde ikke sige noget, for
de andre var meget dygtigere end
mig. Jeg sad bare nede i hjørnet, det
kunne jeg jo lige så godt, fortæller
hun.
Med specialundervisning og
forældrehjælp sled hun sig gennem
skolebøgerne, men hun bøvlede
med bogstaverne, der nægtede at
forme sig til forståelige ord i Klaras
hoved.
Da hun tog fat på 6. klasseslivet,
læste hun på niveau med børnene i
3. klasse.
I dag er meget anderledes. I 7. a
på Højmeskolen er den nu 13-årige
Klara Bunds­gaard Thorsager en del
af den helt almindelige undervisning og rækker hånden i vejret. Nu
ved hun, at hun kan. Hun tør læse
højt i klassen. Og fagligt er hun på
niveau med sine jævnaldrende klassekammerater – også i engelsk og
matematik.
Bøje ord i træer
Et år i Læsecenteret på Højmeskolen har gjort hele forskellen.
Et år, hvor hun sammen med
andre ordblinde dannede klasser
med bare seks elever i hver og tre
tilknyttede lærere. Et år, hvor hun
lærte at bruge de elektroniske hjælpemidler – men også at læse bedre
uden teknik ved at finde ordenes
rod og bøje dem i særlige træer i
stedet for i stavelser.
Et år, hvor hun lærte, at hun
bedst læser på computeren, når
skrifttypen hedder Ariel, skriftstørrelsen er mellem 10 og 14, og linieafstanden halvanden.
Og et år, hvor hun altså hoppede
tre klassetrin på den faglige stige.
Derfor bliver hun sammen med
sin familie bekymret, når embedsmænd og politikere i Odense
Kommune nu planlægger en ny,
længere og mere sammenhængende
skoledag, der skal give plads til
flere specialelever i den almindelige
folkeskoleklasse. Og altså spare på
de dyre specialindsatser.
– De må bare ikke lukke det her,
siger Klara Bundsgaard Thorsager.
Fars våde øjne
Selv er hun færdig med tilbuddet. Hendes lillebror, der også er
ordblind og lige nu del af Læsecenteret, vil også være videre til den
tid. Men det gælder de næste børn.
Allerede efter efterårsferien sidste
år og kun få uger i Læsecenteret
var der sket et ryk for Klara Bundsgaard Thorsager. Hun rundede
100 selvlæste sider i »Det forår da
far gik under jorden« og havde for
første gang læst en længere bog.
– Da hun klappede den sammen,
fik jeg våde øjne, fortæller Søren
Thorsager.
Han er far til Klara og kendt af
mange som tidligere byrådspolitiker for Socialdemokraterne i
Odense og også rådmand. Og han
ved om nogen, hvilke kampe Klara
kæmper. Søren Thorsager er nemlig
selv ordblind.
– Det er et handicap, og i dag er
det mere accepteret, end da jeg var
dreng. Dengang var holdningen, at
er du ordblind, så er du også tabt bag
en vogn. Og som forældre har man
selvfølgelig ikke lyst til, at ens egne
børn skal opleve at stå på den måde.
Søren Thorsager lærte først en
læseteknik som voksen, gik på kurser i sine ferier og måtte tage en 9.
klasses-eksamen i voksenlivet for
at få adgang til en uddannelse. Han
blev lærer, men i sin rådmandstid
tog han imod både læse– og staveundervisning. Og i dag, hvor han er
skoleleder i Faaborg-Midtfyn Kommune, sender han ikke skrevne ord
ud, før andres øjne har set dem.
– Jeg ved jo, der nok er fejl.Han
anerkender, at Læsecenteret i Odense Kommune er et dyrt tilbud.
– Men det er jo også dyrt, hvis
vi så bare skal være arbejdsløse,
bemærker Klara Bundsgaard
Thorsager.
– Det er fantastisk, at man kan
løfte et barn fra 3. klassesniveau til
en alderssvarende 6. klasseselev på
bare et år. Men det kræver, at der
som her er et fagligt miljø, mener
Søren Thorsager.
– Men meget forskning peger
jo på, at specialelever faktisk har
bedre af at få hjælp i en almindelig
klasse, frem for at blive ekskluderet af det store fællesskab?
– Jeg er stor, stor tilhænger af,
at man løser problemet i klassen,
men man må ikke blive religiøs
omkring det. Man kan godt tage
elever ud og ekskludere dem i
en periode, for at de kan blive
Ordblindebladet 4 · 2012
23
Når bog-sta-ver-ne er svæ-re / Rådmand: Vi ved ikke, hvordan fremtidens specialtilbud skal se ud
fuldstændig inkluderet senere,
siger han.
– Ellers risikerer man at tabe de
her børn. Selv om der måske vil
være to voksne i en klasse, så kan
hjælpen ikke være så fokuseret
som i Læsecenteret.
Det går i arv
Ordblindhed kan gå i arv, så familien Bundsgaard Thorsager var helt
opmærksom på risikoen, da Klaras
skoleliv begyndte.
1. klasse kom hun igennem ved
at lære læsebogen udenad.
– Og jeg kan den stadig, fortæller
hun.
Men i 2. og 3. klasse blev bøgerne lidt for lange til udenadslære, og så viste vanskelighederne
sig. Et par timers specialundervisning om ugen gav ikke de rigtige
resultater, og senere viste et års
grundig udredning – jeg skulle
lægge puslespil hos psykologen og
vide, hvor solen gik ned – at Klara
Bundsgaard Thorsager er kvik og
begavet. Men også ordblind.
En lettelse
– Det havde jeg nok regnet med,
men det var da lidt en lettelse,
fortæller hun. For udredningen gav
en plads i Læsecenteret. I dag kan
hun selv læse en skønlitterær bog
– i den lilla skolerygsæk ligger en
vampyrbog, hun læser af lyst – men
fagbøger med sværere ord og vendinger hjælper et højtlæsningsprogram i den lille bærbare computer
med. Og også ambitionerne har nu
fundet sin plads hos Klara Bundsgaard Thorsager.
– Jeg vil gerne være læge, men
det troede jeg ikke, at jeg kunne
blive, fortæller hun.
– Men nu tror jeg godt, at jeg
kan.
Trykt i Fyns Stiftstidende
Af Camilla Ahlmann-Jensen
[email protected] ■
Rådmand: Vi ved ikke, hvordan
fremtidens specialtilbud skal se ud
Børn- og ungerådmand Stina Willumsen (SF) kan endnu ikke sige, hvilke
specialbørn der fremover skal være del af den almene folkeskole
Ambitionen er meldt klart ud: Flere
specialbørn skal være del af den
almindelige folkeskoleklasse, og
det skal være med til at sikre millioner af sparede kroner i Odense
Kommune. Knap så klart er det
imidlertid, hvilke specialbørn der er
tale om. Er det dem med specifikke
problemer med at læse eller høre?
Dem med udviklings­­forstyrrelser
eller indlæringsvanskeligheder? Er
det hele specialklasser, obs-enheder
eller centre?
– Det ved vi slet ikke endnu,
forklarer børn- og ungerådmand
Stina Willumsen (SF).
– Det er alt for tidligt at sige, hvordan fremtidens specialtilbud skal se
ud. Hun vil derfor heller ikke kommentere, hvorvidt Klara og Søren
Thorsager har grund til at bekymre
sig om Læsecenterets overlevelse. Et
center på Højmeskolen, der hvert år
24 Ordblindebladet 4 · 2012
hjælper op mod 18 ordblinde børn
videre med skolelivet.
Flotte resultater
Men rådmanden vil gerne fortælle,
at hun synes, at Læsecenteret er »et
kvalitetstilbud, der løfter eleverne«.
– Jeg har kun rosende ord tilovers
for Højmeskolens læsetilbud. Man
opnår utrolig flotte resultater og
bidrager jo netop til det, vi gerne vil,
nemlig at løfte alle børn, så de kan
være en del af den almindelige folkeskole, siger Stina Willumsen.
Odense Kommunes samlede skolebudget er på 1,3 milliarder kroner
om året – heraf bliver omkring 400
millioner kroner brugt på specialområdet.
Hvor meget mindre den sidstnævnte sum skal blive, vides endnu
ikke. Ifølge planen skal politikerne i
Børn- og Ungeudvalget vedtage den
nye skoledag 30. oktober, og hidtil
har alle politiske partier erklæret sig
positive over for idéen.
Med vedtagelsen vil de odenseanske folkeskole­elever fra 0. til 6.
klasse fra næste skoleår få en længere og mere sammenhængende
skoledag.
Tæt samarbejde
Lærere og pædagoger, der også
efteruddannes, skal arbejde tæt
sammen om en undervisning, som
skal være mere varieret i form og
indhold. Samtidig trækkes professionelle hjælpere som psykologer
og familiebehandlere tættere ud
på de enkelte skoler. Og samlet
set skal den længere skoledag give
plads til flere af de børn, der i dag
placeres i dyre specialtilbud.
Af Camilla Ahlmann-Jensen
[email protected] ■
Dys-art kunst-dyst
Dys-art kunst-dyst
En mulighed for at udforske og udtrykke sig kunstnerisk om ordblindhedens verden
Du har kendskab til ordblindhedens verden, og du kan udtrykke
tanker, idéer og følelser på en
kunstnerisk måde og vil hjælpe
med at sprede kendskabet til
ordblindhed. Du er selv ordblind,
kender eller er i familie med en
ordblind eller er på anden måde i
kontakt med ordblinde.
Det er helt op til dig, hvordan du
vil udtrykke dette. Du kan deltage
med ethvert kunstnerisk produkt,
som har ordblindhed som tema, og
som falder inden for tre kategorier:
• Visuel kunst
•Litteratur
•Musik
Værkerne vil blive indsamlet og
grupperet i følgende aldersgrupper:
udstillinger, ved begivenheder, i
tv-programmer eller i aviser.
• Kat. A – børn op til 10 år
• Kat. B – fra 11 til 18 år
• Kat. C – voksen
Registrer dig og upload dit kunstværk på: www.dys-art.eu
Du kan også finde Dys-art
kunst dysten på Facebook på dette
link: http://www.facebook.com/
pages/Dys-ART/284801141631667
God dyst !
Læs nedenstående regler
Fristen for indsendelse af værker
er 14. januar 2013.
De bedste værker, udvalgt af
en bedømmelseskomité, vil blive
belønnet med offentliggørelsen af
produktet i et katalog, der vil blive
udsendt nationalt og internationalt
i bogformat og på DVD.
Desuden vil der blive mulighed for at præsentere værkerne på
Mvh.
Formand for Ordblindeforeningen
Vestsjælland,
Anne Mette Poulsen
Læsekonsulent,
CSU-Slagelse ■
Nislevvej 11 . 5450 Otterup
EFTERSKOLE FOR NORMALTBEGAVEDE ORDBLINDE / DÅRLIGE LÆSERE
Undervisningen
Undervisning på små hold.
Der er maksimalt 8
elever på vores
danskhold.
Timetal
9 timer dansk, 4 timer
matematik, 2 timer engelsk,
orienteringsfag
og masser af idræt.
Værdier
Faglighed, fællesskab, tillid,
tryghed og varme.
Det må gerne være SJOVT
at gå på efterskole!
Målsætning
Vi gør alt for, at
det unge menneske bliver
kvalificeret til at tage en
uddannelse.
Ring og aftal et besog . tlf. 64 82 12 64 . [email protected] . www.nislevgaard.dk
Ordblindebladet 4 · 2012
25
Debatoplæg / Kun få »ordblinde« er ordblinde
Debatoplæg
På Folkemødet 2012 på Bornholm mødte jeg Tom West, som er
formand for Ordblinde/Dysleksiforeningen på Bornholm. Vi faldt
bl.a. i snak om, hvorvidt nogle elever bliver gjort ordblinde pga. den
vanskelige opgave med læsningen,
som børn bliver stillet overfor for
tidlig undervisning eller forkert
undervisning.
Som dansklærer på PGU (Pædagogisk Grund Uddannelse) og
masteruddannelse i Børne-og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser
og multimedie, har jeg mødt mange
elever, som troede de var ordblinde.
Læs nedenstående artikel og
måske får I svar på hvorfor I stadig
kæmper med jeres »ordblindhed«.
Jens Højmark
(brevet er forkortet af red.) ■
Kun få »ordblinde«
er ordblinde
Af cand. mag. Jens Højmark
Fredag d. 19. marts 2010 holder
Højvangseminariet afslutning
for det 11. og sidste hold på den
Pædagogiske Grund Uddannelse
(PGU).
På hvert af de elleve PGU-hold,
jeg har undervist siden 1998,
erklærede godt halvdelen, ca. 12
elever, at de var ordblinde. Dette
viste sig ofte at hænge sammen
med ret dårlige, »skæve« skoleforløb, hvilket bl.a. blev klarlagt,
når vi havde forløbet »Husker du
din skoletid« på vores »ryste-sammen« hyttetur.
»Den store tudetur« kom vi også
til at kalde dette forløb, fordi mange brød ud i gråd, når de fortalte
om den udtalte lærer-mobning, de
havde været udsat for, ikke mindst
netop fra dansklærere, som jo også
var dem, der havde stemplet dem
som »ordblinde«.
Vi udviklede så på PGU nogle
sikkert ret uortodokse metoder til
at afvikle denne »ordblindhed«,
så det med tiden har vist sig (dog
med én enkelt undtagelse), at ingen
af alle disse ca. 130 elever var
ordblinde, men på relativt kort tid
26 Ordblindebladet 4 · 2012
blev både gode skrivere og læsere.
Hvordan kunne vi det?
Det havde sit grundlag i to
enkle regler om skrivning, som
vi kombinerede med en gennemført skrivning af dagbog og
logbog gennem hele uddannelsesforløbet.. Det afgørende her er,
at man ikke skriver »opgaver«,
men skriver sine helt egne tanker,
og dertil kommer også, at man
som sig selv simpelthen begynder
at skrive meget og igen og igen!
Man træner så at sige sin skrivning – fuldstændig lige som man
træner sin fysik.
Allerede efter første skoledag skulle der skrives en dagbog
om dagens oplevelser og tanker,
hvoraf en del næste dag som det
første skulle læses op i klassen.
Det gentog sig på skift mellem eleverne hver dag i de to første uger,
også med det mål, at disse i alt otte
dagbøger skulle overskrives til den
første egentlige logbog, der skulle
afleveres skriftligt den følgende
mandag.
For de »ordblinde« elever var
dette vel noget af en chokstart,
men det blev afbødet på forskellig måde. Efter hver oplæst dagbog
blev det drøftet, hvad der var godt,
og evt. hvordan noget kunne forbedres, altså kun positiv omtale og
vejledning.
Det blev også afbødet af regel
nr. 1: »Det er vigtigere at skrive
godt end at stave godt«. Dvs. man
skal skrive de ord man tænker,
selv om man synes man ikke kan
stave dem. Hvis man ikke gør det,
ødelægger man nemlig sin egen
tanke. Det rigtige ord er den rigtige tanke, og derfor kan skrivning
kun blive læring i at tænke – og
læring i at skrive, når man skriver
det ord man tænker, selv om man
ikke kan stave det. Så skrev jeg
»det rigtige« ord ved siden af, så
man kunne se, hvordan det faktisk
skulle staves.
Den anden
regel var:
Jens Højmark
Kun få »ordblinde« er ordblinde / Dysleksivenlige skoler
»Sæt få eller ingen kommaer! De
værste kommafejl er kommaer på
forkerte steder. Det er meget sjældent, at for få kommaer generer
læsningen, men det gør netop for
mange og især »forkerte« kommaer. Sæt i stedet ofte punktum, dvs.
dér, hvor der er en naturlig pause«.
Hver anden uge gennem hele
skoleforløbet blev der afleveret
logbøger med et stigende krav
til refleksioner over den faglige
læring og de sociale og personlige
sammenhænge, en skrivetræning,
som langsomt udviklede elevernes
skrivekompetence, også til brug
for egentlig opgaveskrivning.
Yderligere gjorde vi det, at vi
kopierede alle logbøgerne (med
mine kommentarer med fremhævelse af »gode steder« med
»grønne plusser« og ingen »røde
streger«) og lagde fem kopi-sæt i
klassen, så alle læste alles logbøger
og herigennem lærte af hinanden
og hinandens reflekterede læring.
Det er dette, at det at skrive er at
udtrykke sig selv og sine meninger og opfattelser, der giver modet
og derigennem også evnen til at
kunne skrive og derved skrive sig
væk fra den »selvtillidsforstyrrende« påstempling »du er ordblind!«.
Det har vores pgu-elever oplevet
som en sand befrielse fra en gammel skoletid, som ikke så dem som
dem de var.
Dette var så helt i tråd med, at på
PGU skulle eleven udvikle en personlig kompetence sammen med en
erhvervsfaglig kompetence »samt
udvikle faglig funderet selvtillid og
selvværd«, som det hed i bekendtgørelsen. Svarende hertil stod der
i danskfaget, at eleven skulle »øge
sin sproglige bevidsthed« og »udvikle sine kreative evner i arbejdet
med sproglige udtryksformer«, altså
netop den sammenhæng mellem det
personlige og det faglige, som ellers
mangler i de fleste uddannelser. ■
Dysleksivenlige skoler
Den Norske Dysleksiforening har
i nogle år belønnet skoler, som
har taget hensyn til de ordblinde
elever. Det er nu blevet »fint« at
være en ordblindevenlig skole i
Norge.
Skulle vi ikke også præmiere
ordblinde skoler i Danmark ??
»Præmien« kunne være en platte
af træ (som Tom har vist frem)
samt et diplom. Platten er kun til
låns og kan inddrages igen hvis
skolen ikke overholder aftalerne.
Lokalafdelingerne indstiller til
bestyrelsen om evt. skoler, der
opfylder betingelserne, hvorefter
bestyrelsen træffer beslutning.
Der gives nogle, men ikke for
mange priser pr. år. Forsøg på at få
presse og anden opmærksomhed
på overrækkelsen som gerne skal
være landsformand og formand for
lokalafdelingen.
Dette er et forsøg på at lave noget helt andet.
Lad os lære af andre!
Betingelserne kunne være sådan:
Skoleledelsen og lærerne har
1 drøftet, hvad skolen kan gøre
for elever med læse- og skrivevanskeligheder. Ledelsen har bestemt
en målsætning for skolens undervisning, som skal opfylde betingelserne for at være en ordblinde/
dysleksivenlig skole.
Skolen har planer om, at
2 højne lærernes kendskab til
undervisning af ordblinde.
Skolen skal have et læremid-
3 deltilbud til elever med læse/
skriveproblemer.
Skolen arbejder aktivt for at
4 skabe et godt indlæringsmiljø.
5 Skolen indfører en rutine
med en kortlægning af
eleverne, som gør at elevernes
læse/skrive- udvikling kan nøje
overvåges.
Skolen igangsætter efter
6 behov en passende hjælp til
elever, som halter bagefter i læse/
skriveudviklingen.
Skolen bruger ordblinde/
6 dysleksivenlige metoder.
Ved prøver og eksamener
7 gives ordblinde/dyslektikere
muligheder for at vise sine evner,
ved hjælp af pc programmer og ved
at opgaverne bliver læst op for
eleven. Tilrettelæggelsen for prøverne skal være sådan, at det dækker
det behov for hjælp eleven har.
Skolen og alle lærerne
8 ønsker at alle elever skal
opleve sig forstået og respekteret.
Samtaler med eleven skal være
med fokus på elevens stærke og
resursestærke sider.
Forældrene og eleven får
9 information om skolens
planer for elevens kommende
undervisning.
Skolen følger op på under-
10 visningen, og orienterer
løbende eleven og forældrene,
mindst hver 6. måned.
Med hilsen Tom West ■
Ordblindebladet 4 · 2012
27
At blive fuldstændig uafhængig
At blive fuldstændig
uafhængig
Af Lena Utoft
Case: »Hej, jeg har været på
kursus i en tre uger. Da jeg starter
på kurset, tænker jeg, shit, jeg kan
ikke læse den dynge papirer. Nåh,
men så må jeg bare høre efter. Der
sidder jeg så.
Efter kurset bliver der delt tre
sider om med skriftlige spørgsmål. Jeg kan ikke skrive, så jeg
tegner svarerne som små piktogrammer – censor må spørge mig
om, hvad jeg mener. Jeg består
med bravur.
Men nu har jeg et problem. På
nettet ligger der en tekst, jeg skal
læse. Teksten handler om den nye
lovgivning medio 2013, kan du
hjælpe mig?«, spørger Peter.
»Ja værsgo, her er en usb-disk
med ViTre«.
Der går ¾ time, inden jeg får
tid til at kigge efter Peter, så han
er allerede i gang. Peter har sat
usb-disken med ViTre i en tilfældig pc og har ved hjælp af Vital og
Google fundet den ønskede tekst.
Han læser glædesstrålende og
siger: »Nu kan jeg gå hjem til min
arbejdsgiver og fortælle ham om
den nye lovgivning«.
Peters kommentar senere:
»Denne usb-disk med ViTre er
væsentligt bedre end de læseprogrammer, jeg har installeret
på min egen pc samtidig med,
at disken kan tages med i lommen og bruges på en hvilken
som helst anden pc i min daglige
færden. Nu mangler jeg bare, at
dikterings/digitaliserings-software også kan fås på en usbdisk, så jeg kan indtale min tekst
og tage den med mig i lommen
(Her kunne måske fx bruges en
HTC-telefon eller en iPod med fx
Dictus)!«
»...«
Hvis du er i arbejde, kan Jobcenteret bevillige usb-disken med
ViTre.
EN NY CHANCE!
Succes • Bliv bedre til at læse
og skrive • Oplevelser • Bliv
fagligt dygtigere • Læring •
Venskaber for livet • Idrætsfag
(fx. motorcross, klatring,
fodbold, ridning, maratonløb)
• Kreative fag (fx. billedkunst,
glasmaling, smykkefremstilling)
• Du skal testes.
•Arbejdsgiver skal skrive
under på, at du har brug for et
hjælpemiddel.
• Levering straks.
Får du pension eller er på bistand,
kan usb-disken bevilliges af kommunen gennem sociallovgivningen
som et privat hjælpemiddel.
• Du skal testes.
• Leveringstid 3 til 5 måneder.
Køber du selv disken, koster den
4.800 kr. inkl. moms.
Læs mere om os på WWW.RAAGELUND.COM
28 Ordblindebladet 4 · 2012
•Taber du disken, skal du selv
betale en ny – forsikring?
■
Fra sekretariatet
Nyt Hovedsæde for
Ordblindeforeningen
Huset, der er Europas mest handicapvenlige og mest tilgængelig
bygning, ligger i Høje Taastrup
Kommune. Der er en asfalteret
gangsti på 300-400 meter fra stationen hen til bygningen.
Adressen er:
Ordblinde/dysleksiforeningen
i Danmark
Blekinge Boulevard 2
2630 Høje Taastrup
Tlf. 36751088
■
Medarbejdere
Danske Handicaporganisationer
har opført et nyt hovedsæde, der
kan rumme både DH og en række
af medlemsorganisationerne.
Ordblindeforeningens
sekretariat
ligger på 3.
sal og er
besat af
to dygtige
medarbejdere. Juliane
Øhlenschlæger, der har
Juliane Øhlenschlæger
været ansat siden 2008 er tilbage fra
sin barsel. Hun har nu to små søde
børn.
Juliane skal lede sekretariatet og
vil fremover arbejde meget ud af
huset. Hun vil planlægge projekter,
holde foredrag og søge at skaffe
sponsorer.
Nina
Lundberg
Dohm er nyansat fra den
1. dec. 2012.
Hun har også
to børn og
har administrativ erfaring fra bl.a.
Nina Lundberg Dohm
Landsforeningen LEV,
som er en forening for udviklingshæmmede. LEV har nabokontor til
os i det ny domicil. Ninas primære
arbejdsopgaver vil være følgende:
telefonrådgivning, føre bogholderiet samt stå for vedligeholdelse af
hjemmesiden.
EKR ■
Anmeldelser
Kald mig prinsesse
Af Sara Blædel
bearbejdet af Ulla Kock Gregersen
Kr. 98,- excl. moms.
Udkommer som lydbog
medio november 2012
Endnu en af vore store kvindelige
krimi-forfattere er kommet med i
serien Lette klassikere. Sara Blædels roman »Kald mig prinsesse«
er blevet bearbejdet af Ulla Koch
Gregersen.
Kriminalassistent Louise Rich
skal opklare en meget vanskelig
sag. En kvinde er blevet voldtaget
af en mand, som hun har mødt på
en datingside på internettet. Manden har bare slettet alle sin spor.
Han har sendt mail fra en internetcafe og ringet fra en mobil med
taletidskort, som han har smidt
væk. Derfor kan politiet ikke spore
ham. Om det lykkes kriminalassistenten at finde voldtægtsmanden
skal ikke røbes her. Men det er
meget spændende at følge Louise
og hendes metoder. Det er også en
advarsel til unge naive piger, der
afslører deres identitet på nettet.
Bogen er udkommet i en serie,
der indeholder en lang række læsepædagogiske bearbejdede udgaver
af kendte og populære bøger. Alle
bøgerne har et vigtigt budskab
og en kvalitet, der er velegnet for
unge og voksne. Serien rummer
danske og udenlandske forfattere
med nye og gamle titler i skøn
forening.
EKR ■
Ordblindebladet 4 · 2012
29
Nyt fra kredsene
Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark
Syd- og
Sønderjylland
Midtsjælland
Kredsen i Midtsjælland afholder
generalforsamling onsdag d. 5.
februar 2013 kl. 19.00 i Handicaporganisations Hus, Blekinge
Boulevard 2, 2630 Taastrup.
Forslag, der ønskes behandlet,
skal være indsendt til formanden
senest 10 dage før generalforsamlingen.
Formand for Midtsjællandskredsen
Susanne Thorsager ■
Vestsjælland
Kredsen i Vestsjælland afholder
generalforsamling Onsdag d. 6.
februar 2013 kl. 19.00 på CSU-Slagelse, Sverigesvej 15, 4200 Slagelse.
Forslag, der ønskes behandlet,
skal være indsendt til formanden
senest 10 dage før generalforsamlingen.
Formand for Vestsjællandskredsen
Anne Mette Poulsen ■
Bornholm
Ordblindeforeningen på Bornholm prøver noget nyt, og holder
generalforsamlingen privat, da vi
jo ikke plejer at være så mange.
Vi holder generalforsamling her
hos Maud og Tom på Sølunden 4 i
Rønne.
Dagen bliver den 4. marts 2013
kl. 19.00.
Tom West, tlf. 5695 0007 ■
Følgende har skabt et aktivt
netværk i Vejle. Fra venstre er det:
Britt Stromark, Jeannette Four­
naise, Berit og Lars Gregersen.
30 Ordblindebladet 4 · 2012
Vi har generalforsamling den
27.02.2013 I Tønder, hvor vi har
et foredrag med Christian Bock.
Det endelige program er ikke lavet
endnu, men kommer efter vores
bestyrelsesmøde den. 12.11.2012.
Vibeke Hansen ■
inklusion i folkeskolen, og håber
hermed at vi kan hjælpe foreningens
medlemmer med spørgsmål .
Lokalforeningen planlægger et
arrangement med Christian Bock,
som er ordblind og er selvlært i alt
omkring IT-hjælpemidler. Mødet
afholdes hos Lene Baasch i Tommerup, og håber rigtig mange af jer vil
komme for at få viden omkring IT
hjælpemidler denne aften. Datoen
for mødet kan fås hos Lene og mig.
Karin Ravn ■
Fyn
Vejle
I april havde vi generalforsamling
i Tommerup hos Lene Baasch og
der var mange mennesker som
fandt vej til os. Mads Baasch
fortalte om sin skoleoplevelse.
DEJLIGT og TAK for det.
Der blev afholdt ORD12 konference i København og her deltog
625 mennesker fra hele landet.
Lene og jeg hjalp med at holde styr
på tidsplanen til workshoppene.
På feriekolonien på Rågelund
ordblindeefterskole i Julie måneder,
var der samlet 85 mennesker. Både
børn, ung og voksen havde kendskab
ordblindhed, og alle kunne bidrage
med viden om det skjulte handicap.
Der blev udfoldet stor energi på
feriekolonien og vi håber at der også
bliver en feriekoloni til næste år.
Den lokale forening på Fyn deltog i frivillig-dagen i Odense. Vi
delte materiale om Ordblindeforeninegen ud til forbipasserende på
Gråbrødre torv midt i Odense, og
vi håber det kan skabe forståelse
for dette handicap.
Vi har været på Ordblindeforeningens rådgivningkursus omkring
Vi er nogle forældre, der gerne vil
starte et netværk op for forældre
til børn og unge med ordblindhed.
Det er en mulighed for at fortælle
egen historie og lytte til andre
forældre i samme situation. Målet
er at forældre får »luft« og få ny
viden, erfaringer og råd med hjem.
Du kan kontakte Brit Stromark på
tlf. 75735864.
Netværket og netværkslokomotivet arrangerer sammen to aftener i
2013 hvor Christian Boch gennemgår de nyeste IT-hjælpemidler. Den
første aften er den 28. januar og
den anden aften er den 25. februar.
Tilmelding kan ske på hjemmesiden: www.netvaerkslokomotivet.dk
der kan kun være 60 deltagere på
hvert hold.
Netværket har sammen med
Vejle Handicap Center og Netværkslokomotivet arrangeret to
store møder med psykolog Laila
Boye. Der kom 80 tilhørere til det
første møde og 120 til det andet
møde. Møderne var en meget stor
succes.
Vibeke Hansen ■
Nyt fra kredsene
Nordjylland
Den 8. oktober afholdt vi et arrangement i Hobro i samarbejde med
VUC Himmerland.
Ca. 30 personer var mødt op for
at høre Jens Jørgen Pedersen fortælle om sine oplevelser som ordblind og hvordan han kom i gang
med at skrive sin bog ”Drengen fra
1961”. Han havde som lærer i skolen i Oure haft Ole Lund Kirkegaard, der bl. a. skrev Gummi Tarzan
og Orla Frøsnapper. Jens Jørgen
fortalte om sit liv på en lun og god
måde, som holdt tilhørerne fast.
Susanne Dalum fortalte derefter
om sin barndom, ungdom og om sin
tid som underviser i folkeskolen.
Efter kaffen var der stor spørgelyst. Alt i alt en rigtig god aften
for alle.
13.-14. oktober var der igen i år
en stor Handicapmesse i Frederikshavn, vi deltog ikke i år, da vi ikke
havde nogen frivillige til at stå i en
stand. Men messen var godt besøgt.
Vi afholder generalforsamling 12.
februar kl. 20.00 i Frederikshavn.
Alle vores medlemmer med e-mails
vil få tilsendt indkaldelse pr mail,
andre vil få den pr. snail-mail (brev).
Inger Pihl ■
SVÆRT AT
LÆSE OG SKRIVE?
• Boglig undervisning
• Mange forskellige værkstedsfag
• Udenlandsrejser
• Mulighed for afgangsprøver
Vi har 3 skolevejledere, der hjælper dig
med overgangen til uddannelse og arbejde
!"
#$
#
# #
%&'('
)
#
*
'+'!'',-
./$
,$!0''1
+'''0" Smorupvej 1-3 ∙ 9610 Nørager
Telefon: 9865 1155
[email protected]
www.mejlbyefterskole.dk
Uddeling af legat
Medlemmer af Ordblinde/
Dysleksiforeningen på Fyn har
nu mulighed for at søge et legat.
Legatet uddeles to gange om året
i februar og august.
Kun skriftlige ansøgninger modtages
– telefoniske henvendelser frabedes.
Ansøgningsfrist 15. januar og 15 juli.
Ansøgningen skal indeholde medlemsnr. og en kort
beskrivelse af, hvad legatet skal bruges til og sendes til:
Lene Baasch, Kivsmosevej 10, 5690 Tommerup.
Kun de ansøgninger, der bliver imødekomne, får besked
Ordblindebladet 4 · 2012
31
Afsender: Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark, Sekretariatet, Blekinge Boulevard 2, 2630 Høje Taastrup
ID nr. 42860
SMP magasinpost
Læse- og skrivestøtte
Bliv selvkørende med ViTre !
Med ViTre får du mange fordele
Letforståelig oplæsning
Oplæsning direkte fra scanner
De bedste ordforslag
Gratis opgraderinger
Til skole, hjem og arbejde
Lær nye sprog med talestøtte
Windows XP, Vista, 7 (32/64 bit)
Højtlæsning
Skrivestøtte
Scan og Læs
med ViTal
med ViseOrd
med ViTex
Kontakt ScanDis A/S
Telefon: 96 27 02 20 • www.scandis.dk • [email protected]
ScanDis A/S er fast leverandør af Startpakken (IT-Rygsækken)
til studerende med læse- og skriveproblemer
ScanDis annonce til bagsiden af ordblindebladet 2011 Release A4.indd 1
25-01-2011 11:27:09