1. No category

Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
Abstract
Background: This bachelor thesis examines the search processes online and in digital and physical
libraries of dyslexic users aged 15 to 19.
Purpose: The purpose of this thesis is to analyze barriers related to websites and to library and
information anxiety as well as information overload and to elucidate the dyslexic’s use of
convergent and divergent search strategies. Furthermore, the study clarifies what kind of aids the
dyslexics use when searching for information.
Methodology: The empirical methodology of this study is based on a survey, think-aloud-tests and
semi-structured interviews and the Sense-Making Methodology serves as a framework for the
analysis.
Findings: The results of this study show that information overload and library and information anxiety cause barriers for the search processes of the dyslexics because they find difficulty with processing large amount of information, and lack knowledge of how libraries work. The dyslexics do
not want either to expose their difficulties. Furthermore, the search processes of the dyslexics are
characterized by divergent search strategies in the leisure time and convergent search strategies in
school time. The aids used mainly by the dyslexics are Google and a utility program called CDORD.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
Indholdsfortegnelse
Abstract ................................................................................................................................................ 1
1. Indledning (fælles) ........................................................................................................................... 5
1.1 Problemformulering ................................................................................................................... 6
2. Teori ................................................................................................................................................. 7
2.1 Divergent & konvergent søgeadfærd (Line) .............................................................................. 7
2.1.1 Afgrænsning ........................................................................................................................ 8
2.2 Library Anxiety (Tanja) ............................................................................................................. 9
2.2.1 Antecedents – forhistorier ................................................................................................. 10
2.2.2 Situationelle forhistorier ................................................................................................... 10
2.2.3 Miljømæssig forhistorie .................................................................................................... 10
2.2.4 Afgrænsning ...................................................................................................................... 10
2.3 Information anxiety og information overload (Tanja) ............................................................. 10
2.3.1 Information overload......................................................................................................... 11
3. Analytisk metode: Sense-Making Methodology (Line)................................................................. 12
3.1 Om metoden ............................................................................................................................. 12
3.2 Fokus i projektet....................................................................................................................... 14
3.2.1 Afgrænsning ...................................................................................................................... 14
4. Empiriske metoder ......................................................................................................................... 15
4.1 Valg og afgrænsning (Tanja) ................................................................................................... 15
4.2 Kvalitative metoder (Line) ....................................................................................................... 15
4.2.1 Indledningsvis ................................................................................................................... 15
4.2.2 Tænke-højt-test ................................................................................................................. 16
4.2.3 Fokusgruppeinterview ....................................................................................................... 19
4.2.4 Enkeltinterview ................................................................................................................. 20
4.2.5 Begrænsninger .................................................................................................................. 21
4.3 Kvantitativ metode (Tanja) ...................................................................................................... 22
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
4.3.1 Spørgeskema ..................................................................................................................... 22
5. Ordblindhed (Line) ........................................................................................................................ 23
6. Nota (Tanja) ................................................................................................................................... 25
6.1 E17 ........................................................................................................................................... 25
7. Resultater af spørgeskemaet (Tanja) .............................................................................................. 26
7.1 Demografiske forhold .............................................................................................................. 27
7.2 Skole og ordblindhed ............................................................................................................... 28
7.3 Brug af medier ......................................................................................................................... 29
7.4 Kendskab .................................................................................................................................. 30
7.5 Informationssøgning ................................................................................................................ 31
7.6 Delkonklusion .......................................................................................................................... 34
8. Analyse........................................................................................................................................... 35
8.1 Fremgangsmåde (Tanja) .......................................................................................................... 35
8.2 Søgeprocessen (Line) ............................................................................................................... 36
8.2.1 Barrierer ............................................................................................................................ 36
8.2.2 Hjælpemidler..................................................................................................................... 39
8.2.3 Søgeadfærd........................................................................................................................ 44
8.2.4 Delkonklusion ................................................................................................................... 47
8.3 Psykologiske barrierer (Tanja) ................................................................................................. 47
8.3.1 Angst og ordblindhed ........................................................................................................ 48
8.3.2 Biblioteksangst .................................................................................................................. 49
8.3.3 Informationsangst og information overload ...................................................................... 54
8.3.4 Delkonklusion ................................................................................................................... 57
8.5 At bygge bro over barrierer (Tanja) ......................................................................................... 58
9. Konklusion (fælles) ........................................................................................................................ 59
10. Metoderefleksion (Tanja) ............................................................................................................. 60
Litteraturliste ...................................................................................................................................... 61
Bilagsoversigt............................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Bilag 1: Mødereferat .................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Bilag 2: Interviewguide til interview med it-projektleder d. 26.02.2014 ..... Fejl! Bogmærke er ikke
defineret.
Bilag 3: Interviewguide til fokusgruppeinterview d. 24.03.2014 Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
Bilag 4: Interviewguide til interview med efterskolelærer d. 24.03.2014 .... Fejl! Bogmærke er ikke
defineret.
Bilag 5: Spørgsmål og opgaver til tænke-højt-tests d. 24.03.2014 ............... Fejl! Bogmærke er ikke
defineret.
Bilag 6: Forældretilladelser indhentet pr. mail af Vrigsted efterskoles forstander Fejl! Bogmærke er
ikke defineret.
Bilag 7: Udtræk fra Notas database ............................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Bilag 8: E-mail modtaget d. 13.03.2014 ...................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Bilag 9: Underskrift fra efterskolelærer ....................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Bilag 10: Transskribering af fokusgruppeinterview .................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Bilag 11: Transskribering af lærerinterview ................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Bilag 12: Transskribering af interview med it-projektleder hos Nota .......... Fejl! Bogmærke er ikke
defineret.
Bilag 13: Meningskondensering af tænke-højt-test 1 .................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Bilag 14: Meningskondensering af tænke-højt-test 2 .................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
1. Indledning (fælles)
Der er i mange år blevet forsket i forskellige dele af begrebet ordblindhed (dysleksi). Allerede
tilbage i slutningen af det 19. århundrede blev læger opmærksomme på, at børn, der ellers var
normalt begavede, ikke kunne læse og afkode bogstaver (Berlin, 1884; Juul et al. 2014). Siden er
forskningen primært foregået inden for to områder: psykologien og neurologien (Gabrieli, 2009).
Baseret herpå kan man finde mange resultater, der både præciserer, hvad ordblindhed skyldes, og
hvordan man bedst lærer at kompensere for det (ibid.). Dog er der ikke megen forskning, der
koncentrerer sig om ordblindhed set i forhold til library and information science (LIS). Denne
manglende viden om ordblinde og deres brug af bøger, biblioteker, informationsteknologi og deres
søgeadfærd er vigtig at indhente for at kunne imødekomme de ordblindes behov.
Denne opgave er baseret på en stor interesse for brugeradfærd, brugerundersøgelser og ordblindhed
og er skrevet i samarbejde med Nota, det nationale bibliotek for personer med læsevanskeligheder.
Via Notas projektskole, hvor de løbende søger studerende til at afdække nogle af de
interesseområder, de ikke selv har ressourcer til, er det blevet muligt at foretage en
brugeradfærdsundersøgelse inden for et område, der ikke tidligere er blevet fuldt afdækket.
Nota er eneste digitale udbyder i Danmark af bøger, magasiner med mere til ordblinde personer.
Notas nationale kampagne ”alle kan læse – bøger til voksne og børn med læsevanskeligheder” har
øget efterspørgslen på bibliotekets services til ordblinde, blinde og synshandicappede markant. Med
en tilvækst på ca. 1000 nye medlemmer om måneden (bilag 1 s. 66) er biblioteket nødsaget til at
kunne servicere alle medlemmer på bedste vis, og for Nota er det derfor vigtigt at undersøge deres
brugergrupper nærmere. Det er vigtigt at kunne tilbyde den service, som de ordblinde har brug for,
men uden en viden om hvordan de benytter og håndterer informationer, søgninger og biblioteker,
kan det være svært at tilbyde dem et digitalt bibliotek, der dækker deres behov.
Nota har gennem egne analyser fundet frem til, at den brugergruppe, der mindst bruger deres
digitale bibliotek, E17, er unge ordblinde mellem 15 og 19 år (bilag 1, s. 67). I samarbejde med
Nota er det derfor blevet fastlagt, at det er disse brugere, der skal undersøges nærmere i denne
opgave. Med adgang til Notas databaser og informationer om deres brugere er det således blevet
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
muligt at finde respondenter til de empiriske undersøgelser og data til at underbygge projektet med.
Samarbejdet med Nota har skabt et godt grundlag for at undersøge ordblinde inden for LISområdet.
1.1 Problemformulering
Dette har således ledt frem til følgende problemformulering, som ønskes besvaret: Hvad kendetegner ordblindes søgeprocesser, når de søger informationer på internettet og på digitale og fysiske biblioteker?
Denne problemformulering har ledt til følgende underspørgsmål, som ønskes besvaret:

Hvor møder de ordblinde barrierer i deres søgeprocesser?

Hvorfor møder de ordblinde disse barrierer?

Hvilke hjælpemidler bruges for at mindske og fjerne barriererne?

Hvorfor benyttes netop disse hjælpemidler?

Hvilke søgestrategier benytter de ordblinde?

Hvorfor benyttes disse søgestrategier?

Hvilke ændringer kan man foretage hos Nota og på E17 for at facilitere de ordblindes søgeproces?
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
2. Teori
I dette afsnit redegøres for de begreber og teorier, som danner grundlag for dette projekt. Der vil
ligeledes blive redegjort for, hvordan teorierne bruges i projektet og hvilke afgræsninger, der er
foretaget.
2.1 Divergent & konvergent søgeadfærd (Line)
De to begreber, konvergent og divergent søgeadfærd, er hentet fra Lennart Björneborn (2008;2010),
som bruger de to begreber i relation til fysiske og digitale biblioteksrum, hvor det undersøges, hvordan især divergent søgeadfærd kan implementeres i disse rum. Björneborn har fundet inspiration til
de to begreber i Nigel Fords artikel (1999), som omhandler brugeres konvergente og divergente tankeprocesser og informationsforståelse i IR-systemer. Med udgangspunkt i Fords definitioner
udvider Björneborn således begreberne til at omfatte konvergent og divergent søgeadfærd, og det er
netop Björneborns tilgang til begreberne, der bruges i dette projekt.
Divergent søgeadfærd er kendetegnet ved at være en kreativ, eksplorativ og uforudsigelig søgestrategi, mens konvergent søgeadfærd er kendetegnet ved at være en mere målrettet, forudsigelig og
logisk søgestrategi (Björneborn, 2008). Nedenfor ses den skelnen, som Björneborn foretager af de
to typer søgeadfærd:
Figur 1: Ideal-type aspects of convergent and divergent information behaviour. (Björneborn, 2010)
Som Björneborn understreger, er der tale om idealtypiske fremstillinger af de to typer søgeadfærd,
som i praksis kan afvige fra ovenstående figur. Konvergent søgeadfærd hænger sammen med
venstre hjernehalvdel og udmønter sig i en indskrænket, fokuseret søgning ofte med henblik på
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
problemløsning, mens divergent søgeadfærd hænger sammen med højre hjernehalvdel og udmønter
sig som en bredere søgning, som i højere grad knytter sig til at gå på opdagelse og få stillet sin
nysgerrighed.
I dette projekt bruges konvergent og divergent søgeadfærd i relation til de ordblinde brugeres søgestrategier på internettet for at undersøge deres søgeadfærd. Der tages udgangspunkt i disse to
forskellige typer søgeadfærd, idet det kan skabe en mere helstøbt analyse at medtænke flere
forskellige aspekter af brugernes søgeadfærd, hvilket samtidig skaber et bedre grundlag for
diskussion senere i opgaven.
2.1.1 Afgrænsning
På grund af projektets begrænsede omfang er det ikke muligt at undersøge samtlige typer af
divergent og konvergent søgeadfærd hos de ordblinde brugere, og der afgrænses derfor til browsing
som en divergent søgestrategi, og known-item-søgning som en konvergent søgeadfærd. Valget er
faldet på disse to søgestrategier, idet de repræsenterer henholdsvis den divergente og konvergente
søgeadfærd godt.
Browsing bruges i dette projekt med udgangspunkt i Bates definition: “Browsing is the activity of
engaging in a series of glimpses, each of which may or may not lead to closer examination of a
(physical or represented) object, which examination may or may not lead to (physical and/or
conceptual) acquisition of the object.” (Bates, 2007, afsnit: ”The proposed definition”). Browsing
defineres således som en serie af brudstykker, eksempelvis billeder eller tekster, som brugeren kun i
nogle tilfælde vælger at undersøger nærmere. Netop denne tilgang til browsing er valgt, fordi Bates
dels opsummerer og opdaterer begrebet i denne definition, dels har en humanistisk tilgang til
begrebet med brugeren i centrum, hvilket læner sig op ad denne opgaves tilgang til brugerne og til
the Sense-Making Methodology, som uddybes i afsnit 3.
Modsat browsing, som der findes mange tilgange til, er der en større enighed omkring definitionen
af en known-item søgning. Derfor anvendes Chowdhurys definition:”The searcher knows about the
existence of a certain piece of information and wants to find it in a specific collection […] These
searches are usually not complicated and can be accomplished relatively easily and quickly.”
(Chowdhury, 2010, s. 201). En known-item søgning er således en søgestrategi, hvor brugeren på
forhånd kender den information, der skal findes og ”blot” skal have lokaliseret informationen.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
2.2 Library Anxiety (Tanja)
Library Anxiety, i denne opgave benævnt biblioteksangst, er et begreb, som Constance A. Mellon
introducerede i 1989 i sin artikel ”Library Anxiety: A Grounded Theory and Its Development”. Begrebet biblioteksangst har sin rod i psykologiens begreb ”angst”. Dette er bl.a. defineret af Onwuegbuzie et. al. (2004) som ”Emotional state with the subjectively experienced quality of fear or a
closely related emotion and feeling of uncertainty and helplessness”. Begrebet er ikke tiltænkt
ordblinde personer, men noget forskning tyder på, at ordblindhed og angst kan have indflydelse på
hinanden (Riddick, et al., 1999; Carroll & Iles, 2006; Nelson & Gregg, 2012). Derfor benyttes
begrebet i denne opgave til at analysere, om ordblinde har tendens til angst over for biblioteker.
I bogen “Library Anxiety - Theory, Research and Applications” (2004) af Onwuegbuze et al., som
er de forfattere, der uddyber emnet mest, er en model blevet udviklet, der tager udgangspunkt i tre
dimensioner, som hver indeholder mange forskellige kilder til biblioteksangst.
Figur 1: Conceptualization of antecedents of library anxiety (Onwuegbuzie et al., 2004)
Biblioteksangst er, af Jiao, som er medforfatter til ”Library Anxiety”, blevet defineret som: ”an
uncomfortable feeling or emotional disposition, experienced in a library setting, which has
cognitive, affective physiological, and behavioral ramifications (Onwuegbuzie et al., 2004, s. 25).
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
2.2.1 Antecedents – forhistorier
Onwuegbuzie et al. deler deres kilder til biblioteksangst op i forskellige forhistorier. Disse skal
forstås sådan, at en persons tidligere oplevelser og erfaringer danner grundlag for den opfattelse, de
har af sig selv og deres liv i den pågældende situation. Den forhistorie, som den enkelte person har,
definerer derfor, i hvor høj en grad man kan være i fare for at lide af biblioteksangst. En persons
forhistorie er individuel, og derfor er der mange faktorer, der spiller ind, når man snakker om
biblioteksangst.
2.2.2 Situationelle forhistorier
De situationelle bestemte forhistorier bygger på forskellige faktorer, der omgiver den givne
situation, hvor biblioteksangst opstår. Det vil sige, at omstændigheder som størrelsen på biblioteket,
hvilke ansatte biblioteket har, hvilke grunde den enkelte har for at gå på biblioteket m.m. påvirker
den enkeltes sandsynlighed for at opleve angst for et bibliotek.
2.2.3 Miljømæssig forhistorie
Den miljømæssige forhistorie, som den enkelte person har, består blandt andet af køn, alder,
modersmål, klassetrin m.m. Denne del af forhistorien er ikke noget, som den enkelte selv har
indflydelse på. Da ordblindhed til dels også er arveligt (afsnit 5, s. 24-25 om ordblindhed), kan den
del af forhistorien også påvirke ordblinde til at være udsat for biblioteksangst.
2.2.4 Afgrænsning
På grund af opgavens omfang og problemformuleringens fokus, som der tages udgangspunkt i, er
ikke alle faktorer af Onwuegbuzie et al.’s model inddraget i analysen. De forhistorier, som er
udvalgt, er valgt på baggrund af, at disse er af størst relevans for den videre analyse.
2.3 Information anxiety og information overload (Tanja)
Informationsangst og information overload er termer, der hænger sammen med udviklingen af
mange nye medier som f.eks. internettet, hvor der er adgang til store mængder af information.
Richard Saul Wurman introducerede sin bog ”Information anxiety” tilbage i 1989. I denne definerer
Wurman begrebet informationsangst som: ”Produced by the everwidening gap between what we
understand and what we think we should understand. Information anxiety is the black hole between
data and knowledge” (Wurman, 1989, s. 103). I 2. udgave af bogen, som udkom i 2001, defineres
fire forskellige former for informationsangst:
1. Frustration over ikke at kunne følge med den mængde af information, som eksisterer
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
2. Frustration over, at kvaliteten af den information, som man finder, ikke er god nok
3. Skyldfølelsen over ikke at være bedre informeret
4. Følelsen af at ville være opdateres, og at man føler sig hægtet af, hvis man ”overser” vigtig
information
(Shedroff, 2001, s. 15-16)
Disse fire former for informationsangst vil danne baggrund for analysen af de empiriske data, der er
indsamlet til undersøgelse af problemformuleringen.
2.3.1 Information overload
Definitionen af information overload bliver blandt andet beskrevet af Donald O. Case (2012):
”Information overload is the state of an individual or system in which excessive communication
inputs cannot be processed, leading to breakdown”. Med dette mener Case, at information overload
er det der sker, når en persons hjerne eller et system ikke kan klare flere input og informationer.
I bogen Looking for Information af Case (2012) opstilles 7 årsager til, hvorfor information overload
sker. Af disse vil kun tre blive brugt til analyse:
1. Undladelse – man når ikke at behandle alle de informationer, man får
2. Fejl – man behandler de informationer, som man finder, forkert
3. Filtrering – man behandler kun de data, der har ”høj prioritet”
(Case, 2012, s. 115)
Afgrænsningen sker på grund af projektets begrænsede omfang og for at kunne gå i dybden med
disse tre frem for at lave en overfladisk analyse af alle punkterne.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
3. Analytisk metode: Sense-Making Methodology (Line)
I dette afsnit redegøres for den overordnede metode, der anvendes til projektets analyse samt hvilke
afgrænsninger, der er foretaget.
3.1 Om metoden
The Sense-Making Methodology (herefter SMM) er udviklet af Brenda Dervin og blev første gang
præsenteret i 1972, men er blevet opdateret og udviklet løbende (Dervin & Frenette, 2003, s. 236).
SMM er en brugercentreret metode, der blandt andet bruges til at optimere IR-systemer, og
udgangspunktet for metoden er, at brugere forstår og oplever forskelligt, og at barrierer og behov
derfor varierer fra person til person gennem hele livet. Derfor udvikles systemer bedst i tæt dialog
med brugerne af systemerne (Dervin & Frenette, 2003, s. 237). Modellen, som Dervin har udviklet
på baggrund af SMM, ses herunder:
Figur 3: The Sense-Making Metaphor (Dervin. 2003)
Modellen viser brugeren, som bevæger sig i tid og rum, med forudsætninger baseret på tidligere erfaringer og viden. Brugeren står overfor et problem (gap), og dette problem løses ved at bygge en
bro over problemet ved hjælp af tidligere erfaringer, eksperthjælp, selvsøgte informationer etc.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
”Brobygningen”, eller problemløsningen, kan variere fra bruger til bruger afhængig af den enkeltes
situation og problem. Når broen er færdigbygget, giver det brugeren et udbytte og en løsning på det
tidligere problem, som evalueres og eventuelt forbedres på baggrund af den nye indsigt, brugeren
har opnået (Dervin & Frenette, 2003, s. 237-40).
Al-Wabil et al. (2007) har udformet en model med udgangspunkt i ovenstående SMM-model, som
er rettet specielt mod ordblinde og de behov og barrierer, de møder, når de søger på internettet.
Modellen ses herunder:
Figur 4: Process Model of Web Navigation (Al-Wabil et al., 2007)
Ligesom i SMM-modellen tages der udgangspunkt i en bruger i en bestemt situation med et særligt
behov (need). Ved hjælp af modellen undersøger Al-Wabil et al. de situationer, hvor ordblinde
navigerer og søger på internettet. Ud over behovet er der tilføjet elementerne ”Barrier”, ”Use/Help”
med underpunkterne ”Purpose” og ”Satisfaction” samt ”Navigate/Seek” med underpunkterne
”Strategy”, ”Source/Aid” og ”Information”, som ikke findes i den originale SMM-model. Disse
punkter er tilføjet for at kunne analysere, hvordan ordblinde navigerer og søger på nettet, hvilke
barrierer de møder og hvilke hjælpemidler, de bruger, når de navigerer og søger (Al-Wabil et al.,
2007, s. 594).
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
3.2 Fokus i projektet
Al-Wabil et al.’s model bruges i dette projekt som en overordnet analysemetode og danner således
ramme om opgaven, hvor der vil blive set nærmere på behov, barrierer og søgeadfærd. Netop SMM
er valgt, idet den er brugercentreret og forsøger at tilgodese den enkelte brugers behov. Ordblindhed
kan udmønte sig forskelligt fra person til person, og derfor er det essentielt at imødekomme den enkeltes behov og udfordringer for at skabe optimale vilkår for at søge og navigere på internettet. Det
er ligeledes vigtigt, at de ordblinde brugere desuden medtænkes i IR-systemer, som eksempelvis
E17, hvilket denne model kan hjælpe med at afdække.
Med udgangspunkt i Al-Wabil et al.’s Process Model of Web Navigation er ”Situation” i tråd med
projektets problemformulering, og ”Situation” er derfor de unge ordblindes søgeprocesser på internettet og på fysiske og digitale biblioteker. ”Need” dækker i denne opgave over behovet for facilitering og optimering af de ordblindes søgeproces, og under ”Barrier” undersøges biblioteks- og informationsangst, information overload samt barrierer, som er direkte forbundet med hjemmesiders layout og funktioner. I kategorien ”Navigate/Seek” ses nærmere på divergent og konvergent
søgeadfærd hos de ordblinde elever.
3.2.1 Afgrænsning
Al-Wabil et al. har primært fokus på ordblindes navigation på websider, hvilket bevirker, at de har
undersøgt aspekter som eksempelvis sitemaps, sideindeksering, søgefelter og navigationsikoner
som pile på hjemmesider (Al-Wabil et al., 2007, s. 596-601). I denne opgave er fokus i overvejende
grad på søgeadfærd i stedet for navigationsadfærd hos ordblinde, og der vil derfor ikke blive set
nærmere på denne type hjælpenavigation. Dette betyder også, at der ikke gås i dybden med
elementerne ”Use/Help” i venstre hjørne i Al-Wabil et al.’s Process Model of Web Navigation,
som netop læner sig op ad hjælpenavigation. Modellen kan dog stadig bruges med fordel i projektet
og danne ramme om analysen, idet de resterende elementer i modellen stadig inddrages og
undersøges.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
4. Empiriske metoder
4.1 Valg og afgrænsning (Tanja)
I denne del af opgaven redegøres der for valg og afgrænsning af de empiriske metoder, der er
anvendt i projektet. Ligeledes vil det fremgå hvilke fordele og ulemper, der er ved de valgte
empiriske metoder, samt hvordan metoderne anvendes.
På baggrund af problemformuleringen er valget faldet på en metodetriangulering, det vil sige en
kombination af flere empiriske metoder (Informationsordbogen, 2012). I denne opgave anvendes en
kombination af spørgeskema som kvantitativ metode, og tænke-højt-tests, enkeltinterview og
fokusgruppeinterview som kvalitative metoder. Dette gøres, fordi problemformuleringen både
lægger op til en bredere klarlægning af de ordblindes adfærd på internettet, hvad deres mening er
om E17, hvordan de har det med biblioteker, og hvilke medier de benytter sig af. Kombinationen af
en kvantitativ og kvalitative metode gør samtidig det empiriske grundlag og den efterfølgende
analyse mere velfunderet og underbygget (Harboe, 2010).
4.2 Kvalitative metoder (Line)
4.2.1 Indledningsvis
Fokusgruppeinterviewet, tænke-højt-testene samt interviewet med en lærer er alle indhentet på
Vrigsted Efterskole i Stouby, Vejle, d. 24. marts 2014. Efterskolens forstander har indhentet
godkendelser fra elevernes forældre om, at eleverne må medvirke i henholdsvis interview og tænkehøjt-tests (bilag 6, s. 75-78). Efterskolens forstander havde på forhånd udvalgt syv elever (to til
tænke-højt-testene og fem til fokusgruppeinterviewet) samt en lærer og havde sammenlagt afsat
halvanden time til besøget. Interviewet med en af Notas it-projektledere er foretaget d. 26. februar
2014.
Forud for både interviews og tænke-højt-tests er respondenterne blevet briefet om projektet, således
at respondenterne kender formålet med og agendaen for både projektet og det interview eller den
test, de medvirker i.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
Der er foretaget fulde transskriberinger af fokusgruppeinterviewet og de to enkeltinterviews (bilag
10-12), og der er foretaget meningskondenseringer af tænke-højt-testene (bilag 13 og 14). Tænkehøjt-testene er optaget på video, dog så eleverne forbliver anonyme. Da nogle af søgesekvenserne,
som varer flere minutter, bruges i analysen, er videoerne vedlagt på en USB-nøgle.
4.2.2 Tænke-højt-test
For at undersøge elevernes søgeadfærd både generelt på internettet og mere specifikt på E17 samt
hvilke barrierer, de møder, når de søger, blev der foretaget to tænke-højt-test. Tænke-højt-testene
varede henholdsvis 18:15 minutter og 9:36 minutter, og respondenterne er 15 og 17 år. Logbøger,
hvor eleverne selv registrerer deres søgeadfærd over en periode, blev også overvejet som en metode
til at undersøge navigations- og søgeadfærd, men valget faldt på tænke-højt-test, idet logbøger sandsynligvis ville skabe problemer i forhold til elevernes ordblindhed og den mængde tekst, de skal
skrive hver gang, de foretager en søgning. Samtidig er logbøger tidskrævende både at indsamle og
gennemlæse efterfølgende, hvilket kunne blive problematisk i forhold til projektets tidsmæssige
ramme.
4.2.2.1 Fordele & ulemper
Som så mange andre empiriske metoder er der både fordele og ulemper ved at benytte tænke-højttest som empiri. Fordelene består i, at testlederen får en større forståelse for brugerens adfærd og
problemer på den pågældende hjemmeside, idet de bliver italesat. Samtidig opnås et mere
ucensureret resultat, idet brugeren verbaliserer sine tanker og holdninger løbende, som de opstår i
testforløbet. En tænke-højt-test bør optimalt varer mellem 45 og 90 minutter, og på grund af testens
længde kan der derfor skaffes store mængder information fra forholdsvis få brugere (Munk &
Mørk, 2002, s. 94-98).
Ulemperne ved tænke-højt-test er, at det ofte er svært for testpersonen at tænke højt, samtidig med
at vedkommende foretager en søgning, hvilket kan skabe en upålidelig interaktion med
hjemmesiden. Samtidig kan det være en akavet og unaturlig situation for brugeren at skulle
italesætte sine tanker og holdninger i forbindelse med testen. Begge dele kan afhjælpes ved at lade
testpersonen lave et par forudgående prøver for at vænne sig til at tænke højt, mens vedkommende
søger og interagerer med en hjemmeside (Kelly, 2009, s. 84-85). Hvordan brugeren interagerer med
og forstår hjemmesiden, kan også påvirke vedkommendes holdning til siden. Hvis brugeren
eksempelvis ikke kan løse en opgave på en bestemt hjemmeside, kan det påvirke brugerens
holdning til siden i en negativ retning. Samtidig kan brugeren få en følelse af at være til eksamen,
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
hvilket kan give en anspændt stemning, som kan påvirke brugerens søgeadfærd (Munk & Mørk,
2002, s. 98).
Til slut er det også vigtigt som testleder at huske på Rosenthal-effekten, som dækker over, at testlederen ubevidst kan påvirke testen i en bestemt retning (Harboe, 2010, s. 104-5), hvilket igen kan
skabe et upålideligt billede af brugerens interaktion med hjemmesiden.
4.2.2.2 Testforløb & opgaver
For at undgå ovenstående faldgruber forholdt testlederen sig så neutral og åben som muligt under
begge tests og undlod at stille ledende spørgsmål for at undgå Rosenthal-effekten og skabe så
pålidelige tests som muligt. For at mindske en eventuel trykket og akavet stemning blev begge
elever flere gange i løbet af testene opmuntret til at sige deres ærlige mening, og de blev mindet om,
at der ikke var noget, der var mere rigtigt end andet at gøre og sige.
De første spørgsmål i testen (bilag 5) under kategorien ”Intro” er indledende og tænkt som en måde
at løsne stemningen og gøre det mere trygt for eleven. De næste spørgsmål og opgaver er rettet mod
hjemmesiden www.taggalaxy.com. Denne side er valgt, fordi størstedelen af sidens indhold er
billeder, hvilket gør det til en meget visuel hjemmeside. Ved at lade eleverne interagere med siden,
kan de tilkendegive deres mening om en meget visuel hjemmeside, og samtidig åbner det op for at
undersøge, hvordan de navigerer på en side med billeder, bevægelse og et anderledes layout end
traditionelle hjemmesider. Nedenfor ses to eksempler på søgninger på taggalaxy.com. Klikker man
på et udvalgt billede i figur 5, forstørres billedet.
Figur 5: Generel søgning på ”Animals” på taggalazy.com
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
De efterfølgende opgaver er rettet mod www.E17.dk, som er valgt for at undersøge elevernes holdning til siden, samt hvordan de navigerer og søger på siden. De efterfølgende frie søgninger skal
give et indblik i, hvordan eleverne normalt navigerer og søger på internettet, og hvordan eleverne
tackler eventuelle forhindringer, hvis de skal søge efter ukendte elementer. Testen slutter med, at
eleverne skal vise og navigere på deres yndlingshjemmesider for at klarlægge, hvor eleverne
foretrækker at bruge deres tid, når de er på internettet. Dette er blandt andet med henblik på, at
nogle af elementerne fra deres favorithjemmesider eventuelt kan implementeres på E17.
4.2.2.3 Begrænsninger
De to tests blev primært begrænset af, at der kun var afsat halvanden time sammenlagt til interviews
og tests,
gav
hvilket
Figur 6: Specifik søgning på taggalaxy.com på ”Animals” + ”Cat”
omkring
15 minutter til hver test. Havde der været mere tid til testene, ville det have været muligt at få et
større indblik i de to elevers søgeadfærd, idet de kunne have løst flere opgaver på de forskellige
hjemmesider. Den begrænsede tid bevirkede ligeledes, at der ikke var tid til at give eleverne
øveopgaver, inden de blev sat i gang med den egentlige test, hvilket ikke gav eleverne tid til at
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
vænne sig til at tænke højt og navigere og søge på samme tid. Havde der været mere tid, havde
eleverne sandsynligvis også vænnet sig mere til situationen og til testlederen, hvilket ville have
skabt en større tillid og tryghed, som kunne resulterer i flere naturlige søgninger. Dog kan ordblinde
elever ofte opleve koncentrationsbesvær (Juul et al, 2014), og derfor er den kortere tid til tænkehøjt-testene sandsynligvis mindre problematisk.
4.2.3 Fokusgruppeinterview
Formålet med fokusgruppeinterviewet er at afdække følgende aspekter hos eleverne: barrierer, hjælpemidler samt navigations- og søgeadfærd. Al-Wabil et al.’s model har fungeret som inspiration
ved udformning af interviewspørgsmålene. De fem respondenter, udvalgt til interviewet, er mellem
15 og 17 år, og interviewet varede 27:29 minutter.
4.2.3.1 Fordele & ulemper
Valget er faldet på et fokusgruppeinterview på grund af nogle af de fordele, som denne type
interview indebærer. Et fokusgruppeinterview er blandt andet velegnet til at producere data om
sociale grupper (Halkier, 2010, s. 123), hvilket er en fordel i forhold til dette projekt, som netop
fokuserer på én gruppe, nemlig unge ordblinde. Et fokusgruppeinterview fremmer samtidig
kreativitet og spontanitet hos respondenterne og skaber en gruppedynamik, der giver tillid og
tryghed hos respondenterne (Harboe, 2010, s. 79-80). I et fokusgruppeinterview kan respondenterne
samtidig støtte sig til hinanden, og det kan hjælpe til en kollektiv hukommelse, hvor respondenterne
kommer i tanke om flere aspekter end ved enkeltinterview. Endnu en grund til, at valget er faldet på
et fokusgruppeinterview, er, at denne type interview ofte fremmer diskussion og dialog blandt
respondenterne om et givent emne, idet der er flere respondenter med flere input end ved
enkeltinterview (ibid.).
Nogle af de ulemper, der til gengæld kan forekomme ved denne type interview, er eksempelvis
gruppepres, hvor respondenter kan føle sig presset til at sige det samme som andre respondenter for
ikke at skille sig ud, hvilket kan give upålidelige svar, som ikke repræsenterer de individuelle standpunkter hos respondenterne (ibid.). Ligeledes kan det være svært at gå i dybden med enkelte
respondenter, og der er en risiko for, at dominerende gruppemedlemmer vil styre interviewet.
4.2.3.2 Interviewforløb og –spørgsmål
For at forsøge at undgå ovenstående faldgruber blev interviewet styret af en moderator, som satte
dagsordenen, stillede spørgsmålene ud fra en interviewguide (bilag 3) og sørgede for, at alle
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
respondenter fik taletid. Ligeledes blev respondenterne, ligesom ved tænke-højt-testene, opmuntret
til at sige deres uforbeholdne mening for at afhjælpe et eventuelt gruppepres.
Der blev lavet en interviewguide (bilag 3) til fokusgruppeinterviewet for at afdække de væsentligste
områder. Dog var der mulighed for at afvige fra interviewguiden, hvis andre emner kom på tale,
som kunne være udbytterige at spørge ind til. I interviewet spørges der ind til elevernes generelle
søgeadfærd og brug af hjemmesider samt de problemer, de eventuelt støder på, når de søger og
navigerer. Disse spørgsmål er tænkt som et supplement til tænke-højt-testene samtidig med, at det
kan give flere synsvinkler på dette emne. Derefter spørges der ind til elevernes brug af E17, som
opfølges af spørgsmål om elevernes generelle brug og holdning til fysiske og digitale biblioteker for
at afdække, om der er tendens til information overload samt biblioteks- og informationsangst blandt
eleverne.
4.2.4 Enkeltinterview
De to enkeltinterviews, der er indhentet, er som tidligere nævnt foretaget med en lærer på Vrigsted
Efterskole samt Notas it-projektleder (transskriberinger bilag 11 og 12). Begge interviews er
indhentet for at skaffe supplerende og uddybende informationer om henholdsvis efterskoleeleverne,
Nota og E17. Ved at interviewe efterskolelæreren tilvejebringes en anden vinkel end elevernes, idet
en lærer kan have en anden tilgang til de områder, der spørges ind til i forhold til eleverne. Læreren
kan samtidig have et større overblik end eleverne, idet vedkommende arbejder med dem hver dag
og på den måde er bevidst om elevernes udfordringer.
Formålet med interviewet med it-projektlederen fra Nota er at indhente informationer om Nota og
E17, så der skabes en forståelse for og et overblik over Nota som organisation og E17 som digitalt
bibliotek. Samtidig kan et sådant interview sætte fokus på eventuelle udfordringer, der måtte være i
forhold til Nota eller E17, som kunne være interessante i forhold til projektet. Ved at interviewe en
ansat fra Nota og ikke kun læse sig frem til oplysningerne via Notas hjemmeside indhentes brugbar
viden fra en person, der kender organisationen godt, hvilket skaber et solidt informationsgrundlag,
som blandt andet kan bruges som baggrunds- og analysestof i projektet.
4.2.4.1 Fordele & ulemper
Fordelene ved at benytte enkeltinterviews er blandt andet, at der opnås en større personlig kontakt
end ved et fokusgruppeinterview, hvilket bevirker, at intervieweren i højere grad kan sikre sig, at
respondenten har forstået spørgsmålene, og at alle spørgsmål besvares (Harboe, 2010, s. 78). Dette
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
skaber et mere dybdegående interview, og fordi der ikke er mulighed for gruppepres, er der en
større sikkerhed for, at respondenten udtrykker sine egne holdninger (ibid.). Ulemperne ved
enkeltinterviews er dog, at de kan være mindre dynamiske og føles mere kunstige for respondenten,
idet vedkommende sidder alene over for intervieweren. Derfor stiller det også større krav til
intervieweren og vedkommendes evner som interviewer, og intervieweren spiller samtidig en større
rolle end i et fokusgruppeinterview (ibid.).
4.2.4.2 Spørgsmål
Som forberedelse til begge interviews blev der udformet interviewguides (bilag 2 og 4) med
spørgsmål omkring de væsentligste aspekter, men interviewene er semistrukturerede, hvilket vil
sige, at interviewguiden bruges vejledende for på den måde at kunne imødekomme respondentens
svar eksplorativt og ikke risikere at begrænse informantens svar, hvis nye uforudsete vinkler dukker
op (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 129).
Interviewspørgsmålene til efterskolelæreren læner sig op ad de spørgsmål, der blev stillet til fokusgruppeinterviewet for at få en anden og supplerende vinkel på disse spørgsmål. Baggrunden for at
stille disse spørgsmål til læreren er derfor den samme som for spørgsmålene til fokusgruppeinterviewet. Interviewspørgsmålene til Notas projektleder omhandler formålet med E17, design af
og arkitekturen på E17, tekniske detaljer i forhold til siden samt supplerende spørgsmål, som kan
opklare detaljer, der er vigtige at forstå i forhold til E17.
4.2.5 Begrænsninger
Et interview med SOSU Sjælland (Slagelse) var også blevet arrangeret for at få indhentet interviews
og tænke-højt-tests med respondenter mellem 18 og 19 år, men skolen aflyste besøget med kort varsel. På grund af projektets tidsmæssige ramme var der ikke tid til at tage kontakt til andre potentielle
uddannelsessteder for at arrangere et nyt besøg. Dette bevirker, at opgavens empiriske grundlag er
mindre end ønsket. Samtidig er de 18-19-årige ikke repræsenteret kvalitativt ved hjælp af interviews
og tænke-højt-tests, men kun kvantitativt i spørgeskemaet. Eleverne på SOSU Sjælland er ligeledes
ikke-brugere af E17, hvilket kunne have været en interessant vinkel og et brugbart sammenligningsgrundlag at medtage, men dette har desværre ikke været muligt.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
4.3 Kvantitativ metode (Tanja)
4.3.1 Spørgeskema
Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er således at lave en kvantitativ undersøgelse, der kan afdække de ordblindes søgeadfærd og mediebrug samt klarlægge, hvordan de ordblinde oplever biblioteksbesøg. Spørgeskemaet er deskriptivt (Harboe, 2010) og har høj reliabilitet (Kvale & Brinkmann, 2009), fordi generaliserbarheden og testbarheden er stor i og med, at samme undersøgelse vil
kunne gennemføres igen og med stor sandsynlighed give de samme resultater. Ulemperne ved en
kvantitativ metode som spørgeskemaet kan være, at der skabes distance til respondenterne, og at
man samtidig risikerer standardiserede og unuancerede svar (Harboe, 2010). Derfor suppleres denne
empiriske metode også med de nævnte kvalitative metoder.
4.3.1.1 Spørgsmålene
Spørgeskemaet består af 14 spørgsmål, hvor de første spørgsmål afdækker demografiske aspekter
som køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, og hvornår respondenterne blev erklæret ordblinde. Dette betragtes i forhold til tragtmodellen (Harboe, 2010), hvor man indledningsvis tager
korte præcise spørgsmål og derefter udvider til bredere spørgsmål med flere svarmuligheder. De
efterfølgende spørgsmål giver respondenten mulighed for at tilkendegive, om de kender E17, E17
Direkte og Nota, og hvor ofte de benytter sig af de forskellige hjemmesider. Herefter bliver der
spurgt ind til, hvordan de vil søge efter information om forskellige emner m.m. Slutteligt bliver der
spurgt ind til respondenternes holdning til E17, og hvor trygge de er ved at benytte sig af
biblioteker. Der er valgt en blanding af holdningsspørgsmål og evalueringsspørgsmål (Hansen &
Andersen, 2009), som giver respondenterne mulighed for at komme med deres vurdering af noget
bestemt. Respondenterne har kunnet besvare på en skala, men valgmuligheden ”bruger ikke” er
indtænkt, da der er en sandsynlighed for, at ikke alle respondenter bruger de nævnte sider. Alle
spørgsmålene er konstrueret i forhold til, at respondenterne er ordblinde og unge. Det vil sige, at
spørgsmålene er holdt i et hverdagssprog uden lange ord og med korte sætninger (Hansen &
Andersen, 2009).
4.3.1.2 Respondentgruppen
Respondenterne, som er udvalgt til at indgå i spørgeskemaundersøgelsen, er valgt ud fra, at det
skulle være ordblinde unge mellem 15 og 19 år. Definitionen af gruppen skete i samarbejde med
Nota, da denne gruppe er en af de mindre aktive på E17 (bilag 1, s. 67). Med hjælp fra Notas
database blev der udvalgt 1200 respondenter i alt. Alle respondenter skulle have været aktive på
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
E17 inden for det sidste år. Dette faktum var vigtigt, for at respondenterne eksempelvis kunne
udtale sig om deres holdning til E17. For at sikre national repræsentativitet blev spørgeskemaet
udsendt til 240 personer i hver region i Danmark. Gennem tjenesten SurveyMonkey
(softwareselskab, som Nota samarbejder med) blev spørgeskemaet konstrueret og udsendt.
5. Ordblindhed (Line)
I dette afsnit introduceres begrebet ”ordblindhed”, og der redegøres for, hvilke udfordringer
ordblinde møder, samt hvilken definition af begrebet der bruges i denne opgave.
Begrebet ”ordblindhed” eller ”dysleksi” er lidt over hundrede år gammelt. Tyskeren Dr. Rudolf
Berlin var den første, der beskrev fænomenet i 1887 (Berlin, 1887;Wagner, 1973), og i slutningen
af det 19. århundrede og starten af det 20. århundrede fik flere læger for alvor øjnene op for
fænomenet efter at have haft flere tilfælde af børn i deres konsultation, som havde vanskeligt ved at
læse og skrive, men ellers var normalt begavede (Elbro, 2004; Hedegaard Larsen, 2008).
Der skelnes mellem to typer ordblindhed: erhvervet ordblindhed som følge af en skade og
udviklingsordblindhed, som er medfødt ordblindhed (Samuelsson, 2012). I denne opgave er fokus
på udviklingsordblindhed. Nogle af de vanskeligheder, ordblinde oplever, er følgende:

At anvende skriftens lydprincipper, hvilket vil sige at forbinde bogstaver med deres tilsvarende lyde

At fastholde og håndtere den information, som er nødvendig for kognitive opgaver som eksempelvis læsning

Visuel forståelse, hvilket resulterer i, at det er vanskeligere for ordblinde at omdanne visuel
information som bogstaver til en kognitiv forståelse og dermed afkode ord

Rumlig forståelse og evnen til organisering, hvilket kan medføre desorientering og
forvirring
(Elbro, 2007; Al-Wabil et al., 2007)
Generelt udmønter ordblindhed sig således ved læsevanskeligheder, stavevanskeligheder og en nedsat fonologisk hukommelse (MacFarlane et al., 2012).
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
Årsagerne til ordblindhed hænger tæt sammen med neurologi. Ved hjælp af MR-scanninger er det
blevet påvist, at der hos ordblinde er nedsat aktivitet i de dele af venstre hjernehalvdel, der blandt
andet varetager den verbale hukommelse og den visuelle forståelse af bogstaver og ord (Gabrieli,
2009). Til gengæld er der ofte en øget aktivitet i højre hjernehalvdel ved eksempelvis læsning og
stavning hos ordblinde, idet højre hjernehalvdel forsøger at kompensere for den nedsatte aktivitet i
venstre hjernehalvdel (Gabrieli, 2009). Ordblindhed er til en vis grad arvelig, idet man arver nogle
af forudsætningerne for at læse, men hvis ordblindhed opdages i en tidlig alder, og det ordblinde
barn får den rigtige støtte og hjælp både i skolen og hjemme, kan ordblindhed i mange tilfælde
reduceres markant (Elbro, 2004).
Ordblindhed er blevet defineret på forskellige måder gennem tiden, og der mangler fortsat
konsensus om begrebet, hvilket også gør sig gældende for den litteratur, der er blevet fremfundet i
forbindelse med dette projekt. Nogle definerer ordblindhed som en vanskelighed (eng.= difficulty)
(Elbro 2004; Gabrieli 2009), mens andre definerer ordblindhed som et handicap (eng.= disability)
(McCarthy & Swierenga, 2010), og i nogle tilfælde defineres ordblindhed også som en forstyrrelse
eller lidelse (eng.= disorder) (MacFarlane et al., 2012). Manglen på konsensus nødvendiggør derfor
en klarlæggelse af, hvordan begrebet bruges i denne opgave. I denne opgave defineres ordblindhed
som en vanskelighed, og der tages udgangspunkt i Elbros definition: ”Ordblindhed (dysleksi) er
markante vanskeligheder med at lære at bruge skriftens lydprincip. Disse vanskeligheder fører til
besvær med at tilegne sig sikker og hurtig ordafkodning, som igen fører til begrænset
læseforståelse.” (Elbro, 2007, s. 72). Dog tilføjes i denne opgave, at graden af vanskeligheder
varierer fra person til person og ikke altid er markante, idet ordblindhed kan udmønte sig meget
individuelt.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
6. Nota (Tanja)
Nota er det nationale bibliotek for mennesker med læsevanskeligheder og er en offentlig institution
under kulturministeriet. Bibliotekets funktion er at producere bøger både i online format og i braille
skrift (punktskrift). Nota har ca. 60.000 brugere fordelt på tre brugergrupper, som er deres primære
målgrupper: blinde, svagtseende og ordblinde. Disse tre grupper har vidt forskellige behov og stiller
krav til systemer, som almindelige biblioteker har vanskeligt ved at imødekomme (www.nota.nu,
2014).
Bibliotekets mission er at sikre adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker
med læsevanskeligheder tilpasset deres behov. Nota fungerer som nationalt viden- og kompetencecenter for biblioteker, offentlige institutioner og virksomheder. Nota har tidligere kun henvendt sig
til blinde og svagtseende personer, men for fem år siden blev de ordblinde brugere også en del af
deres målgruppe. (ibid.)
6.1 E17
E17 er Notas digitale bibliotek, som man kan få adgang til, hvis man har et handicap eller læsevanskeligheder. Hjemmesiden er udviklet af biblioteket selv, og de står selv for at servicere og forbedre
denne (bilag 12, s. 112, 00:18).
På E17 har brugere mulighed for at downloade bøger, aviser, dagblade og magasiner i forskellige
formater. Nogle bøger er kun indscannet, og brugerne skal derfor have en computer med
talefunktion for at få læst dem højt. Andre bøger fungerer som lydbøger, og her er det faktiske
personer, der læser op for brugerne. Tidligere har brugerne kunnet bestille CD’er med bøgerne på,
men dette er nu kun muligt for de blinde brugere. (E17.dk, 2014)
Nota har også udviklet en streaming funktion som hedder E17 Direkte. Brugerne har her mulighed
for at streame bøger, men det kræver dog konstant opkobling til internettet (bilag 12, s. 123, 25:47).
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
Både på nota.nu og E17 er der mange videoer tilgængelige for brugerne, hvor Nota og E17’s
funktioner er illustreret. (E17.dk, 2014) Dette giver et godt afsæt for brugere, der ikke benytter sig
af trykt information på samme måde som andre.
7. Resultater af spørgeskemaet (Tanja)
I det følgende vil resultaterne af spørgeskemaet blive gennemgået. Senere i opgaven vil resultaterne
indgå i analysen.
Formålet med spørgeskemaet er at undersøge, hvordan unge ordblindes medieforbrug og
søgeadfærd er. Spørgeskemaet er udsendt til 1200 email-adresser. Skemaet var aktivt for besvarelse
i 2,5 uge. I denne periode fuldførte 97 personer spørgeskemaet (USB-nøgle, individuelle
besvarelser). Ud af de 1200 mailadresser, som spørgeskemaet var udsendt til, var der 188 adresser,
der ikke var korrekte, hvilket indikerer, at Notas database ikke er opdateret. Derfor kan man også
stille spørgsmålstegn ved, om alle dem, der har modtaget spørgeskemaet, er inden for den korrekte
målgruppe. Som eksempel vendte en af respondenternes mødre tilbage for at spørge om hendes
hørehæmmede datter skulle besvare skemaet. Hun skrev følgende i en mail sendt d. 13. marts 2014:
”Min datter som er bruger af Nota er ikke ordblind, hun er hørehæmmet. Så ved ikke om det
stadigvæk er relevant?”. Dette vidner om, at der har været fejl i databasen, som ikke har været
mulige at dæmme op for.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
7.1 Demografiske forhold
De første spørgsmål henvender sig til de demografiske forhold. Resultaterne viser, at der er flest 18årige, der har besvaret spørgeskemaet, og den gennemsnitlige alder for besvarelserne er 17,23 år.
Fordelingen på køn er 57 % piger og 43 % drenge. I forhold til det faktum, at der er flere drenge
end piger, der er ordblinde, ifølge udtrækket fra Notas egen database (bilag 7), kan det ses som et
afvigende resultat, at der er flere piger end drenge, der har besvaret spørgeskemaet.
Et andet demografisk spørgsmål omhandler, hvor i landet de ordblinde bor. Følgende diagram viser,
at størstedelen af de adspurgte 33 % bor i region Midtjylland.
Sammenlignet med udtrækket fra Notas database, der viser, at 5869 ordblinde personer i alderen 1519 år bor i Jylland, og at dette er det største antal i Danmark, kan det derfor understøtte, at de empiriske undersøgelser i form af fokusgruppeinterview og observationer er udført i Jylland. Det skal
dog påpeges, at der kan være forskel på, hvordan de enkelte kommuner screener for ordblindhed.
Derfor kan der være forskel på hvor mange ordblinde, der er i hver region, da det er op til den
enkelte kommune at udvikle en strategi for, hvornår og hvordan ordblinde skal screenes, samt hvor
grænsen går for, hvor ordblind det enkelte barn er (Christensen, 2013).
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
7.2 Skole og ordblindhed
I spørgeskemaet spørges ligeledes ind til, hvilken skole respondenterne går på. I det følgende cirkeldiagram fremgår det, at der er flest, der har noteret ”Andet”, nemlig 30 %. Dette kan forklares ved,
at ”efterskole” ikke har været en valgmulighed. Ved at gennemgå de individuelle besvarelser (se
USB-nøgle)
tydeliggøres
det, at 10 af de
respondenter,
der
svaret
”andet”, går
på efterskole. De
resterende
har
under
”Andet”
fordeler sig blandt
andet på HG,
praktik-
lærerpladser,
besvarelser
i
og
arbejde,
produktionsskole og
HG. Hvis de
10 respondenter, der
går
efterskole og har
svaret
det”,
lægges
til
på
”An-
kategorien
”Grundskole”,
bliver denne
kategori den største med 36 %.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
Spørgsmålet om respondenternes alder, da de blev testet for ordblindhed, skal igen ses i lyset af, at
hver kommune screener på forskellige alderstrin og på forskellig vis. Den største andel er i alderen
8-10 år med 28 %.
7.3 Brug af
medier
I spørgsmålet
om
brug af me-
dier svarer re-
de
unges
spondenterne, at det primært er deres computere, de benytter (53 %). Næst herefter er det
smartphones med 26 %. Dette afspejler sig godt i forhold til, at Nota både udbyder e17.dk, hvor
bøger kan downloades, og m.e17.dk (E17 Direkte), hvor bøger kan streames.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
Af den ene 1 % som har valgt ”Andet” fremgår det af kommentarerne, at de mener, at der ikke er ét
medie, de bruger mest, men at det er lige fordelt mellem to medier: ”Computer til skolen. iPad i
fritiden.” (USB-nøgle for individuelle besvarelser, besvarelse nr. 7).
7.4 Kendskab
Følgende søjlediagram viser, at der er flest af respondenterne (83,50 %), der kender til E17. Dette er
en høj andel, da spørgeskemaet blev sendt ud til aktive brugere af E17. Man kan dog undre sig over,
hvorfor ikke alle respondenter har svaret, at de kender E17. Dette kan, som tidligere nævnt, skyldes,
at der har været problemer med den database, som e-mailadresserne er hentet fra. Den enkelte
email-adresse, som brugerkontoen på E17 er koblet sammen med, kan også tilhøre forældrene til
den unge ordblinde, og derfor kan man risikere, at den ordblinde ikke selv har deltaget, men at
forældrene i stedet har deltaget. Det kan også være, at den aktive bruger på E17 i virkeligheden er
forældrene til den unge, og derved mener den unge ikke at kende til E17. Det kan derfor ikke
konkluderes, at alle modtagere af spørgeskemaet har været den ordblinde selv, eller en der har været
aktiv på E17.
Jeg kender...
90,00%
83,50%
80,00%
70,00%
57,70%
60,00%
50,00%
40,00%
30,00%
20,60%
20,00%
10,00%
4,10%
0,00%
E17.dk
nota.nu
m.e17.dk (E17
Direkte)
Ingen af delene
Det næste diagram viser, hvor ofte respondenterne bruger de tre sider, som Nota råder over. E17
Direkte er den, som færrest bruger (69 personer). Dette kan forklares ved, at E17 Direkte er et nyt
tiltag fra Notas side, og måske er alle brugere ikke opmærksomme på, at den eksisterer.
Resultaterne viser også, at der er hele 30 personer, der bruger E17 sjældnere end 1-2 gange om
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
måneden. Dette kan være et tegn på, at ordblinde brugere ikke er lige så aktive som blinde brugere,
hvilket er en tendens, man ser hos Nota (bilag 12, s. 113, 03:34). Dette kan forklares ved, at blinde
brugere ikke kan benytte sig af tv, computer m.m. i samme grad som ordblinde.
Jeg bruger...
80
69
70
60
46
50
40
30 29
30
22
20
20
10
4
12
8
2
21
16
5
3
4
0
Hver dag
1-2 gange om ugen
E17.dk
1-2 gange om
måneden
nota.nu
Sjældnere
Aldrig
m.e17.dk (E17 Direkte)
7.5 Informationssøgning
I de følgende tre diagrammer kan det ses, at E17 er det foretrukne sted at lede efter en bestemt bog,
både når det er en skolebog, og når det er en bog til fritidslæsning. Når det gælder emnerelaterede
informationssøgninger, er det dog søgemaskinerne, der vinder. Her er E17 på en 3. plads, og det kan
være, fordi man ikke kan lave emnesøgninger på samme måde på E17.dk.
Hvis du leder efter en bestemt skolebog/studiebog,
hvor søger du så? (du kan sætte flere x)
60,0%
50,0%
53,6%
41,2%
36,1%
40,0%
30,0%
20,0%
10,0%
21,6%
18,6%
12,4%
6,2%
0,0%
Side 63 af 63
3,1%
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
Hvis du leder efter en bog, du vil læse i din fritid, hvor søger
du så? (romaner, tegneserier m.m.) (du kan sætte flere x)
50,0%
45,0%
40,0%
35,0%
30,0%
25,0%
20,0%
15,0%
10,0%
5,0%
0,0%
47,4%
27,8%
20,6%
18,6%
15,5%
10,3%
8,2%
7,2%
9,3%
Hvis du skal have hjælp til et emne, f.eks. 2. verdenskrig,
hvor søger du så henne? (du kan sætte flere x)
80,0%
75,3%
70,0%
60,0%
45,4%
50,0%
40,0%
30,0%
20,0%
10,0%
0,0%
23,7%
19,6%
8,2%
20,6%
3,1%
1,0%
Respondenterne er også blevet spurgt om deres tilfredshed med E17. Diagrammet viser blandt
andet, at når det kommer til, om E17 har de bøger, som brugerne søger på, er det her, der er færrest,
der er helt enige, og ligeledes er der 43, der kun er delvist enige, og 16 er delvist uenige. Derimod er
der hele 31, der synes, at E17 er let at søge efter bøger på, og 36, der synes, at E17 er nem at bruge.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
Hvor enig er du i, at E17...
50
43
45
40
36
35
31
33
31
30
32
30
23 22 22 24
25
20
16
15
12
10
7
5
6
5
3
4
4
4
0
Helt enig
Delvist enig
Delvist uenig
Hel uenig
er let at søge efter bøger m.m. på
har de bøger m.m. du søger
er nem at bruge
er overskuelig at se på
Bruger ikke
Når man ser på de samme spørgsmål i forhold til E17 Direkte, er det tydeligt, at denne streaming
service ikke bliver brugt af særlig mange. Kun 46 af de adspurgte brugere benytter sig af denne, og
her er der kun delvis enighed i, at det er let at søge, at der er de bøger brugerne har brug for, og at
den er nem og overskuelig at bruge.
Hvor enig er du i, at E17 Direkte...
60
51 51 51 51
50
40
26
30
20
10
21
21 21
16 15
14
7
7
10
6 7
4 3 3 3
0
Helt enig
Delvist enig
Delvist uenig
Hel uenig
er let at søge efter bøger m.m. på
har de bøger m.m. du søger
er nem at bruge
er overskuelig at se på
Side 63 af 63
Bruger ikke
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
Det sidste spørgsmål skal afdække, hvor trygge respondenterne er ved at benytte sig af forskellige
biblioteksservices. Her er der størst tryghed ved at bruge E17 og at spørge en bibliotekar om hjælp.
Ser man på, hvad der er flest, der er utrygge ved, er det både at bruge E17 Direkte og at spørge en
bibliotekar om hjælp. Disse er begge repræsenterede med 4 brugere hver.
Hvor tryg er du ved at...
70
60
50
40
30
20
10
0
59
49
46
42
32
29
26
16
Meget tryg
16 19
21
11
16
Lidt tryg
20
12
6 7
12 12
19
1 3 4 3 4
Lidt utryg
Meget utryg
Bruger ikke
Bruge bibliotek.dk
Bruge E17
Bruge m.e17.dk (E17 Direkte)
Bruge dit lokale biblioteks hjemmeside
Spørge en bibliotekar om hjælp
7.6 Delkonklusion
Resultaterne af spørgeskemaet har vist, at der er flere piger end drenge, der har udfyldt det, og at
gennemsnitsalderen er 17,23 år. Der er usikkerhed om hvilke respondenter, der har modtaget
spørgeskemaet på grund af fejl i Notas database. E17 er den foretrukne måde for brugerne at søge
efter bøger, men de foretrækker søgemaskiner, hvis det primært er emnesøgninger, de benytter sig
af. De fleste kan lide den måde, E17 ser ud, og der en del, der ikke benytter sig af E17 Direkte. Der
er en del, der er meget trygge ved at benytte sig af E17 og spørge en bibliotekar om hjælp.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
8. Analyse
8.1 Fremgangsmåde (Tanja)
Denne analyse er, som tidligere nævnt, opbygget ved hjælp af elementerne fra Al-Wabil et al.’s Process Model of Web Navigation. I første del af analysen undersøges de ordblinde elevers søgeproces
med fokus på barrierer, der knytter sig direkte til hjemmesiders udformning og funktioner, hjælpemidler, som bruges til at undgå eller begrænse barriererne samt forskellige typer søgeadfærd. I
anden del af analysen fokuseres yderligere på barrierer hos de ordblinde. Disse barrierer er tilknyttet
de psykologiske konsekvenser af ordblindhed og kredser om aspekterne biblioteks- og
informationsangst samt information overload. Afslutningsvis følger et afsnit med konkrete forslag
til ændringer på E17 på baggrund af analysens resultater.
Første delanalyse (afsnit 8.2) tager kun udgangspunkt i søgeprocesser på internettet og i digitale
biblioteker, mens anden delanalyse (afsnit 8.3) både tager udgangspunkt i søgeprocesser på
internettet, i digitale biblioteker og på fysiske biblioteker for at udvide analysen og afdække de
generelle psykologiske barrierer, som ordblinde møder.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
8.2 Søgeprocessen (Line)
Med udgangspunkt i Al-Wabil et al.’s ”Process Model of Web Navigation” undersøges i denne del
af analysen, hvilke barrierer de ordblinde elever møder, når de søger, hvilke hjælpemidler, der
bruges for at facilitere søgningerne samt hvilken søgeadfærd, der kendetegner de ordblinde elever.
8.2.1 Barrierer
I dette afsnit undersøges, hvilke barrierer de ordblinde møder, når de foretager online søgninger,
samt hvorfor de ordblinde møder netop disse barrierer. Afsnittet tager udgangspunkt i de
vanskeligheder, ordblinde møder generelt, som er beskrevet i afsnit 5 om ordblindhed, og disse
sammenholdes med elevernes søgninger på nettet.
8.2.1.1 Stavning
I førnævnte afsnit om ordblindhed redegøres for, at stavning er en af de ordblindes udfordringer.
Både eleverne i fokusgruppeinterviewet og i tænke-højt-testene gør ligeledes opmærksom på denne
udfordring som en barriere for deres online søgninger. Dette fremhæves blandt andet i
fokusgruppeinterviewet: ”Hvis det rigtige ord ikke kommer frem, og du synes, du har stavet det så
godt, du nu engang kan. Så sidder du jo og bliver helt lost.” (bilag 10, s. 87, 04:20).
Stavevanskeligheder fører til en længere og langsommere søgeproces, og i værste fald giver
eleverne fortabt, hvis de har for store vanskeligheder med at stave til det, de søger efter. Dette
indikeres i ovenstående citat, hvor respondenten nævner, at han bliver lost, idet han ikke altid ved,
hvad han skal gøre, hvis der ikke dukker brugbare søgeresultater op, selvom han har stavet ordet så
godt som muligt.
Eleverne oplever stavning som en barriere på mange af de hjemmesider, hvor de foretager en
søgning. De nævner blandt andet hjemmesider som YouTube (bilag 10, s. 87, 04:27), Spotify (bilag
10, s. 87, 05:05) og E17 (bilag 10, s. 90, 08:52). På Google kan stavevanskeligheder ligeledes være
en barriere, som blandt andet illustreres i tænke-højt-test 1, hvor eleven har vanskeligt ved at stave
til bogtitlen ”Nøglens Vogtere” og bruger omkring et minut på søgningen uden brugbare
søgeresultater (USB-nøgle tænke-højt-test 1, 11:41-13:07).
Qua elevernes ordblindhed kommer de ofte til at lave samme stavefejl gentagne gange, hvilket også
er en barriere for deres søgninger. Dette er en problematik, som efterskolelæreren ligeledes fremhæver (bilag 11, s. 106, 06:12), og det skyldes blandt andet, at eleverne, grundet deres ordblindhed,
kan have svært ved at koble bogstaver med deres tilsvarende lyde og ligeledes kan have en nedsat
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
visuel forståelse, hvilket resulterer i, at det kan være vanskeligt at omdanne bogstaver og ord til en
kognitiv forståelse og dermed afkode ord – også selvom det er et ord, eleverne har set mange gange
før.
8.2.1.2 Tekstmængde og billeder
En anden barriere, eleverne møder, når de søger, hænger sammen med mængden af tekst og billeder
på hjemmesider. På grund af elevernes læse- og skrivevanskeligheder foretrækker de hjemmesider
med mange billeder og lidt tekst. Dette tydeliggøres blandt andet i tænke-højt-test 1, hvor eleven
kommenterer på Taggalaxys forside (figur 7, s. 38): ”Måske for småt eller der sker for lidt i den for
mig, fordi jeg skal have nogle billeder for at sige: ”Hey, det bliver jeg bidt af”.” (bilag 13, s. 125,
03:04). Citatet illustrerer således nødvendigheden af visualitet på en hjemmeside, for at elevens
opmærksomhed fanges.
Eleven i tænke-højt-test 2 understreger samtidig vigtigheden af en begrænset tekstmængde på hjemmesider: ”Altså, jeg kan godt lide, at der ikke er særlig meget tekst, fordi at så kan jeg nemlig godt
overskue at læse det, men hvis det nu er sådan en rigtig lang roman eller sådan noget […], så føler
jeg bare, det er for meget for mig.” (bilag 14, s. 130, 05:42). For stor en mængde tekst er en barriere
for eleven, idet hun mister overblikket, og derfor er hjemmesider med korte, overskuelige tekster at
foretrække.
Visuelle hjemmesider faciliterer således elevernes søgninger og gør hjemmesiderne mere
brugervenlige for eleverne. En konsekvens af hjemmesider med for få billeder og for megen tekst
kan være, at eleverne fravælger hjemmesiderne, selvom disse kan være brugbare i forhold til en
eventuel søgning. Det er naturligt, at visuelle hjemmesider tiltaler eleverne, når de har læse- og
skrivevanskeligheder, men samtidig er det en hårfin balance, for indeholder en hjemmeside mange
forskellige billeder og andre elementer, forvirrer det ofte eleverne mere, end det gavner. Dette leder
således videre til næste afsnit.
8.2.1.3 Uoverskuelighed
En tredje barrierer eleverne møder, når de foretager online søgninger, knytter sig til deres nedsatte
rumlige forståelse og evne til organisering. Denne barriere kommer ofte til udtryk i form af
forvirring og mangel på overblik i forbindelse med hjemmesiders layout. Dette eksemplificeres
blandt andet hos eleven i tænke-højt-test 2.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
Eleven bliver bedt om at søge og navigere på taggalaxy.com og er først positivt stemt overfor Taggalaxys forside, idet logoet med de små hvide planeter tiltaler hende (bilag 14, s. 129, 02:25). Se
forsiden nedenfor:
Figur 7: Taggalaxy.com forside
Men da eleven går længere ind på siden og bliver præsenteret for selve søgeprocessen med planeter
og billeder i bevægelse (figur 5 og 6, side 18-19 ), skaber det forvirring: ”Altså, nu synes jeg bare,
den ser forvirrende ud.” (bilag 14, s. 129, 03:15), og senere tilføjer hun: ”Altså, når det er, den gør
sådan noget der [billeder i bevægelse]. Det kan jeg godt stirre mig blind på nogle gange.” (bilag 14,
s. 129, 03:20). For meget aktivitet og for mange elementer på en hjemmeside forvirrer således
eleven, og i stedet har hun behov for overskuelighed og orden. Dette redegør hun ligeledes for, da
hun forsøger at vise, hvordan hun helst vil have billeder præsenteret: ”Altså, at der kom billeder der
og der og der [billeder stillet op i rækkefølge]. Sådan at man kunne trykke på dem. Det er nok lidt
nemmere.” (USB-nøgle, tænke-højt-test 2, 03:32-03:36).
En nedsat visuel forståelse og evne til organisering kan således udmønte sig som en barriere for ordblinde, når de navigerer og søger på hjemmesider, der indeholder mange elementer, farver,
skrifttyper og bevægelser. Dette virker forstyrrende og gør hjemmesiden uoverskuelig, hvilket kan
være problematisk, hvis en hjemmeside indeholder relevante informationer i forhold til en specifik
søgning, men har et layout, der forvirrer eleverne.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
8.2.2 Hjælpemidler
Efter at have undersøgt, hvilke barrierer eleverne møder, når de søger, undersøges i dette afsnit,
hvilke hjælpemidler de ordblinde bruger for at facilitere deres søgninger og undgå ovennævnte
barrierer.
8.2.2.1 Google
Gennem både tænke-højt-testene og fokusgruppeinterviewene tydeliggøres det, at Google er en
vigtig indgang til elevernes søgninger og ligeledes et meget brugt værktøj til at foretage korrekte
søgninger.
Søgemaskine og hjælpemiddel
I begge tænke-højt-tests er Google elevernes foretrukne søgemaskine og dermed udgangspunkt for
en søgning (bilag 13, s. 126, 11:27; bilag 14, s. 130, 06:33), og størstedelen af eleverne i
fokusgruppeinterviewet giver ligeledes udtryk for, at de starter deres søgninger på Google (bilag 10,
s. 85, 01:54-02:05). Der er flere årsager til, at eleverne netop vælger Google som startpunkt og
generel søgemaskine.
Første årsag er, at flere af eleverne oplever, at Google giver de bedste ordforslag, hvilket blandt
andet nævnes i fokusgruppeinterviewet: ”Ja, men Google den er bedst, fordi den er bedre til at give
ordforslag.” (bilag 10, s. 85, 02:05). Ved at benytte en søgemaskine, der løbende giver brugbare
ordforslag, mens søgeordet indtastes, kan eleverne forbedre deres søgeord og dermed gøre deres
søgning hurtigere og mere effektiv, idet de i højere grad undgår stavefejl og ikke skal bruge tid på at
finde ud af, hvordan et ord staves. I fokusgruppeinterviewet uddybes dette ligeledes: ”[…] i hvert
fald Google, det er der, den er rigtig god, fordi når man går ind og søger, så er det tit at den går ind
og retter, hvis man har skrevet noget forkert, så kommer den i nærheden af det.” (bilag 10, s. 86,
03:35). Her refererer respondenten til Googles funktion ”Mente du”, som er endnu en brugbar
funktion for de ordblinde elever. Hvis søgninger er blevet foretaget, og søgeordet er stavet forkert,
giver Google forslag til korrekt stavede søgetermer, som minder om det indtastede ord, og som
brugeren efterfølgende kan klikke på og dermed rette sin søgning. Begge disse funktioner faciliterer
elevernes søgninger, idet de hjælpes til korrekte stavning, som kan spare tid og frustrationer.
Anden årsag er, at eleverne ofte bruger Google som et supplement til andre hjemmesider, hvis søgealgoritmer ikke er så effektive som Googles. Dette uddybes blandt andet i fokusgruppeinterviewet,
hvor eleverne bliver spurgt, om de sommetider har vanskeligt ved at finde en bog på E17: ”Ja, men
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
så går man bare over i Google og søger, hvis det nu er, at jeg tænker på en bestemt bog.” (bilag 10,
s. 90, 08:53). Google bruges således ikke kun som udgangspunkt for en søgning, men også som et
supplement til søgninger, idet Googles søgealgoritme giver bedre søgehits end eksempelvis E17.
Respondent 2 i fokusgruppeinterviewet giver ligeledes udtryk for, at hun bruger Google som en
supplerende søgemaskine til YouTube, idet Google ofte giver et mere præcist søgeresultat på en
video end YouTube gør (bilag 10, s. 88, 06:00). Det YouTube-link, som Google foreslår i
søgeresultaterne, bruger respondent 2 derefter som en indgang til YouTube og til den rigtige video.
Tredje årsag knytter sig især til billedsøgninger på Google. Eleverne i tænke-højt-testene giver
blandt andet udtryk for, at Googles billedsøgeresultater er overskueligt opstillet og dermed let at
navigere i, hvilket bevirker, at de begge foretrækker Googles billedsøgning frem for eksempelvis
Taggalaxy: ”[...] jeg synes bare, det virker lidt mere overskueligt. Man går ind [på Google], og så er
der forskellige billeder af det [Harry Potter]. Det føler jeg bare, det er nemmere.” (bilag 14, s. 129,
03:32). Billedpræsentationen på Google tiltaler begge testpersoner, idet overskueligheden faciliterer
deres søgning. Samtidig giver begge testpersoner udtryk for, at de generelt, og ikke kun i forhold til
Taggalaxy, vil bruge Google som et udgangspunkt for billedsøgninger (bilag 13, s. 125, 07:21;
bilag 14), s. 129, 03:45).
Ulemper ved Google
En af ulemperne ved, at eleverne bruger Google så ofte til deres søgninger, er, at eleverne ikke altid
kan overskue den ofte store mængde søgeresultater, der fremkommer, og derfor primært vælger de
første søgeresultater. Dette tydeliggøres eksempelvis i tænke-højt-test 2, hvor de to deltagere vælger
nogle af de første søgeresultater, når de foretager Google-søgninger (USB-nøgle, tænke-højt-test 2
06:52-06:55). Derfor ender eleverne med informationer fra opslagssider som Wikipedia, hvilket er
en problematik, som læreren også påpeger:
[...] Generelt så er det jo Wikipedia, fordi det er gerne de øverste hits, der
kommer frem, så er det det, de tager fordi igen, hvis man skal navigere, samtidig
med at du er ordblind og skulle læse en masse forskellige stikord og så hele
vejen ned igennem, jamen det bliver for meget for dem, så det er generelt de der
øverste hits, der kommer. Det er jo gerne Wikipedia ellers diverse opslagssider.
(bilag 11, s. 105, 03:12)
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
Wikipedia er en tertiær dokumenttype, idet der er tale om en encyklopædi (Hjørland, 1997), og
selvom det er blevet slået fast, at Wikipedia er stort set lige så pålidelig som Encyclopedia
Britannica (Giles, 2005), ændrer det ikke på, at eleverne får fat i tertiære dokumenter, når de vælger
Wikipedia. Ved hurtige informationssøgninger, hvor eleverne skal danne sig et overblik over et
emne ved hjælp af oversigtsartikler, har det sandsynligvis ikke så stor betydning, at de vælger nogle
af de første sider i Googles søgeresultater, men ved informationssøgninger relateret til større
skoleopgaver kan det blive problematisk, at eleverne ikke kigger listen med søgeresultater grundigt
igennem, så de mest relevante søgeresultater udvælges og anvendes efterfølgende.
Denne problematik afhjælpes bedst ved, at eleverne bruger deres hjælpemidler som eksempelvis
CD-ORD, der læser tekster op, men dette er samtidig tidskrævende og dermed mindre tillokkende
for eleverne. Dette uddybes på side 43.
E17 og Google
Resultatet af spørgeskemaet viser, at E17 er det foretrukne sted at søge efter bøger, både når det
gælder skole- og studiebøger og fritidsrelaterede bøger (se resultater s. 32). Dette harmonerer ikke
med deltagernes søgestrategier i tænke-højt-testene, som begge bruger Google som udgangspunkt
for søgninger på bøger. Der kan være flere grunde til denne uoverensstemmelse mellem de
kvantitative og kvalitative data.
Første forklaring kan være, at de adspurgte i spørgeskemaet oftest får de oplysninger, de skal søge
på af deres undervisere, som det også er tilfældet hos efterskoleeleverne (se uddybning s. 45-46), og
dermed kender den korrekte stavemåde, idet de får oplysningerne skriftligt. De to deltagere i tænkehøjt-testene fik ikke bogtitlerne nedskrevet, men kun overleveret mundtligt, og derfor havde
deltagerne problemer med at stave titlerne og var derfor nødt til at bruge Google som hjælpemiddel
til stavningen.
En anden forklaring kan være, at mange af de personer, der har besvaret spørgeskemaet, hører til de
mindre ordblinde, og derfor ikke har så store stavevanskeligheder og derfor ikke bruger Google som
et hjælpemiddel til søgninger. Et spørgeskema med en forholdsvis stor mængde tekst i form af
spørgsmål kan sandsynligvis afskrække de personer, der hører til de stærkt ordblinde, hvilket kan
resultere i, at disse personer slet ikke har besvaret spørgeskemaet. Dette giver en overvægt af
mindre ordblinde personer, som har besvaret spørgeskemaet, hvilket kan påvirke spørgeskemaets
resultater.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
8.2.2.2 CD-ORD og andre hjælpemidler
Udover Google bruger eleverne også hjælpemidler som CD-ORD, Dragon Search og SayHi, og i
det følgende analyseres elevernes brug af disse hjælpemidler.
Brugen af hjælpemidler
CD-ORD er et computerprogram, der blandt andet hjælper med tekstoplæsning og ordforslag, og
som har en ordbogsfunktion og kan omdanne tekst til lyd (MV-Nordic, u.å.), mens Dragon Search
er en app, hvor brugeren indtaler et søgeord, og derefter søger app’en på søgetermen via udvalgte
søgemaskiner (iTunes, 2013). SayHi er en app til oversættelse af sprog, hvor brugeren både kan
indtaste og indtale ord og sætninger, som derefter oversættes til et valgt sprog (iTunes, 2014).
CD-ORD er det, af de tre nævnte hjælpemidler, eleverne bruger mest på Vrigsted Efterskole, idet
CD-ORD har flest funktioner og bruges mest i undervisningen (bilag 11, s. 106, 05:49), men
eleverne bruger sjældent hjælpemidlet, når de foretager online-søgninger, hvilket både eleverne
(bilag 10, s. 85, 02:13-02:40) og efterskolelæreren kommer ind på:
[...] Jeg har ikke et indtryk af, at de er ret gode til at bruge det [CD-ORD], for
eksempel, når de søger på nettet. Det er mere, når de skal skrive en stil eller lave en
opgave eller få læst noget op, så bruger de det. Det er også klart, hvis de så har fundet
frem til det, de har søgt på, jamen så sætter de måske CD-ORD på for at få læst det op,
men det er ikke sådan, når de egentlig søger, så har jeg indtryk af, at de lidt snyder sig
udenom. Eller ikke snyder sig udenom, men jeg tror ikke, at de formår at bruge
hjælpemidler på samme måde. (bilag 11, s. 104, 02:06)
Citatet
tydeliggør således, at eleverne sjældent bruger CD-ORD til selve søgeprocessen, men i stedet
bruger det til skriftlige opgaver og til større mængder tekst, de skal have læst højt. De bruger
således CD-ORD, efter de har foretaget søgningen. Til selve søgeprocessen foretrækker eleverne
hjælpemidler som Google som illustreret i foregående afsnit, Dragon Search (bilag 10, s. 85, 02:49)
og SayHi (bilag 10, s. 85, 02:53). Forklaringen på valget af hjælpemidler blev blandt andet
tydeliggjort gennem den ene tænke-højt-test, der blev foretaget, og leder således videre til næste
afsnit.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
Tidskrævende
Begge elever i tænke-højt-testene bliver bedt om at søge på oplysninger om bogen ”Nøglens
vogtere”, og især i første tænke-højt-test oplever eleven problemer med at stave til bogens titel. For
at få hjælp til den rigtige stavemåde vil han benytte sig af CD-ORD, men der går omkring et minut,
før CD-ORD er klar til brug (USB-nøgle, tænke-højt-test 1, 13:09-14:03), og eleven vælger i stedet
at bruge Google Translate (USB-nøgle, tænke-højt-test 1, 13:44) som hjælp til den korrekte
stavemåde: ”[…] Så går jeg bare ind og oversætter og prøver at skrive det, jeg tror det er. Ligesom
det der ”vogtere”, eller hvad det hedder. Så kan jeg få den læst op. Og dér kommer den så. Der får
jeg hjælp af den.” (bilag 13, s. 126, 13:44). Eleven finder således den rigtige stavemåde ved at
benytte Google Translate, idet Google Translate læser ordet højt, så eleven lettere kan forbinde
bogstaverne med deres tilsvarende lyde og på den måde finde ud af, hvilket ord der skal bruges til
søgningen på bogtitlen. Forud for brugen af Google Translate og CD-ORD havde eleven brugt
omkring halvandet minut på at finde frem til, hvordan bogens titel staves (USB-nøgle, tænke-højttest 1, 11:41-13:07), hvilket sandsynligvis bevirker, at eleven ikke har tålmodighed til at vente
yderligere et minut på, at CD-ORD starter.
Når de ordblinde elever bruger forholdsvis meget energi og tid på deres søgninger, eksempelvis på
grund af fejlstavninger, er det naturligt, at eleverne vælger de værktøjer, der er hurtigst og mest effektive. Dermed fravælges CD-ORD ofte til selve søgningen, idet programmet er lang tid om at
starte op, hvilket bevirker, at søgningen kommer til at tage endnu længere tid for eleverne. I stedet
vælger eleverne hjælpemidler som Google Translate og SayHi, hvor de hurtigt kan få læst ord eller
sætninger op, eller Dragon Search, hvor eleverne ikke skal stave ordet, men blot indtale det for at
starte en søgning.
Forbedringer af søgninger
Når eleverne bruger deres hjælpemidler, faciliteres deres søgeproces, idet hjælpemidlerne er med til
at bygge bro over de tidligere nævnte barrierer, som de har i forhold til deres ordblindhed, når de
søger på nettet. Dette understreger efterskolelæreren ligeledes i interviewet: ”[…] hvis de bruger deres hjælpemidler, jamen så formår de også at få noget mere relevans ud af det, de søger på, eller
bruger deres CD-ORD til at få læst op, jamen så formår de også at trække nogle flere ting ud af en
tekst og egentlig komme længere [...]” (bilag 11, s. 106, 05:09). Hjælpemidlerne mindsker og
fjerner således de barrierer, som eleverne møder, når de søger og navigerer på internettet, hvilket
skaber en hurtigere og nemmere søgeproces for eleverne.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
8.2.3 Søgeadfærd
Efter at have klarlagt de ordblinde elevers barrierer og hjælpemidler i forhold til deres søgninger på
internettet vil det i dette afsnit blive analyseret og diskuteret, hvilken søgeadfærd der kendetegner
de ordblinde, og hvorfor de bruger de søgestrategier, som de gør.
8.2.3.1 Divergent søgeadfærd
Eleverne, der deltog i fokusgruppeinterviewet og i tænke-højt-testene, giver udtryk for, at de både
anvender divergent og konvergent søgeadfærd. I det følgende afsnit ses nærmere på den divergente
søgeadfærd.
Fritidsrelaterede søgninger
Flere af eleverne giver udtryk for, at de ofte bruger divergent søgeadfærd i deres fritid. Eksempelvis
siger respondent 3 i fokusgruppeinterviewet: ”Jeg er inde på Kino normalt, og så læser jeg sådan
film.” (bilag 10, s. 99, 23:20) og fortsætter: ”Anmeldelser af dem [filmene] og så videre og se deres
trailere.” (bilag 10, s. 99, 23:27). Dette er netop et tegn på divergent søgeadfærd i form af browsing,
hvor eleven har en eksplorativ tilgang til internettet, idet han lader sig inspirere på kino.dk ved at
læse om film og se trailere. Ligeledes er der divergent søgeadfærd at finde hos respondent 5: ”[…].
Jeg læser den tynd [DR’s hjemmeside], altså for at finde ud af, hvad der sker, og jeg læser på
Facebook hver dag også, sidder og læser status […]” (bilag 10, s. 98, 22:03). Der er ikke tale om
known-item søgninger her, men om en mere udforskende søgeadfærd, idet eleven orienterer sig på
og browser gennem informationer på henholdsvis DR’s hjemmeside og Facebook.
En af årsagerne til, at eleverne primært bruger divergent søgeadfærd i deres fritid, er, at eksplorative
søgninger ofte har en længere varighed end målrettede søgninger, idet divergente søgninger er
bredere og præget af en mere udforskende tilgang til hjemmesider (Björneborn, 2010). Dette kan
være en af grundene til, at eleverne netop bruger denne søgestrategi i fritiden, når de ikke er
tidsmæssigt
begrænsede
på
undervisningssammenhænge.
samme
Samtidig
måde,
er
som
de
eksplorative
kan
være
søgninger
det
ofte
i
eksempelvis
interessebetonede
(Björneborn, 2010), hvilket de ovenstående citater også understøtter, og dette kan igen bevirke, at
denne type søgeadfærd primært ses i elevernes fritid, hvor der netop er plads til søgninger på
interesser og hobbyer.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
Forudsætninger for divergent søgeadfærd
Eleverne nævner, at de primært bruger DR’s hjemmeside, Facebook, Kino.dk, ViaPlay, YouTube,
Google og Spotify til deres fritidsrelaterede søgninger (bilag 10). Størstedelen af disse hjemmesider
er visuelle sider med mange billeder og en begrænset mængde tekst, og eleverne giver samtidig
udtryk for, at hjemmesiders visualitet spiller en rolle, når de navigerer og søger (bilag 10, s. 89).
Dette indikerer, at visualitet er en forudsætning for den divergente søgeadfærd. De ovennævnte
hjemmesider er sider, som eleverne bruger af egen fri vilje til interessesøgninger og browsing, og
derfor er det naturligt, at de vælger hjemmesider, der appellerer mest muligt til dem. Respondent 4 i
fokusgruppeinterviewet uddyber denne problematik: ”[…] hvis der overhovedet ikke er noget
billede, og det bare er én lang tekst, så gider man heller ikke: ”Okay, den tror jeg bare lige, jeg
springer over.” Videre til den næste med billede. Jeg forstår meget mere, når der er et billede på.”
(bilag 10, s. 89, 07:32). Qua deres ordblindhed foretrækker eleverne således hjemmesider med så
visuelt et indhold som muligt, idet det faciliterer deres forståelse og brug af hjemmesiderne.
En anden forudsætning for divergent søgeadfærd er ligeledes, at eleverne føler sig trygge ved hjemmesiden. De ovenstående hjemmesider er de hjemmesider, som eleverne bruger mest til fritidsrelaterede søgninger, og samtidig er det på disse sider, at elevernes søgeadfærd er mest divergent.
Dette indikerer, at eksplorativ søgeadfærd som browsing er mest udbredt på hjemmesider, som eleverne kender godt og bruger regelmæssigt.
At den divergente søgeadfærd er mest udbredt i elevernes fritidsrelaterede søgninger hænger
sammen med de søgevilkår, de har i undervisningssammenhænge, hvilket således leder videre til
næste afsnit om konvergent søgeadfærd.
8.2.3.2 Konvergent søgeadfærd
Undervisningsrelaterede søgninger
Når det gælder undervisningsrelaterede søgninger, er det svært at spore divergent søgeadfærd hos
eleverne. I stedet er deres søgninger som regel målrettede og præget af known-item søgninger,
hvilket respondent 5 i fokusgruppeinterviewet blandt andet giver udtryk for: ”De giver navn, hans
navn, og så siger de, at den bog, den vil være god af ham forfatteren at få læst. Hvis de kun giver et
forfatternavn og siger: ”Nu skal I finde en bog af ham”, så giver de lige et hint til hvad for en bog,
de synes, vi skal have læst.” (bilag 10, s. 97, 19:58). Når eleverne foretager undervisningsrelaterede
søgninger, sker det således oftest i form af målrettede søgninger, hvor eleverne på forhånd har fået
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
de informationer, de skal søge efter, af en underviser. Dette skyldes primært, at underviserne
vurderer, at eleverne ikke skal bruge for lang tid på selve søgningen, men i højere grad bruge tid på
at fordybe sig i indholdet af de fremsøgte informationer, bøger etc., hvilket tydeliggøres gennem
lærerinterviewet: ”[...] generelt så kan det også være en hæmsko for dem, hvis man sidder der:
”Prøv nu at høre lyden, prøv at stave jer frem” og sådan noget, og så er det bedre bare at stave det
for dem. Sådan at det primært ikke er at finde oplysninger […]” (bilag 11, s. 104, 02:42). Ved at
indrette undervisningen, så eleverne primært bruger konvergente søgestrategier, forsøger lærerne
således at flytte fokus fra søgeprocessen, som kan sinke og frustrere eleverne, til læringsprocessen i
forbindelse med de fremsøgte materialer.
Dette er i tråd med den skelnen, der foretages af de to typer søgeadfærd. Konvergent søgeadfærd
bruges ofte med henblik på problemløsning, hvor søgningen er et middel til at nå et mål i form af
specifikke informationer, mens søgeprocessen i den divergente søgeadfærd er lige så vigtig som
selve de søgeresultater, som brugeren finder frem til, idet fokus her er på opdagelsesdelen
(Björneborn, 2008). Med dette in mente er det naturligt, at lærerne forsøger at hjælpe eleverne
gennem søgeprocessen, så eleverne i højere grad kan fordybe sig i de fremfundne materialer, som
skal gennemgås og bruges i undervisningen.
Konsekvenser af tvungen konvergent søgeadfærd
Idet eleverne primært bruger konvergent søgeadfærd i forbindelse med undervisningen, er der en
risiko for, at eleverne bliver mindre selvstændige, fordi lærerne serverer søgningerne for dem. Dette
kan bevirke, at eleverne er mindre forberedte på informationssøgninger i undervisningssammenhænge, og dette kan muligvis give problemer, hvis de fortsætter i gymnasiet og på videregående uddannelse. Samtidig er det er hårfin balance, for hvis en elev ikke kan komme videre i en søgning på
grund af fejlstavninger og læsevanskeligheder, er det naturligt, at læreren er nødsaget til at hjælpe,
så eleven kan fortsætte med den opgave, vedkommende har fået stillet og dermed flytte sig fra
søgeprocessen til læringsprocessen.
Man kan samtidig argumentere for, at eleverne ikke uselvstændiggøres, men hjælpes til at forbedre
deres søgestrategier, idet lærerne hjælper dem til en mere udbytterig søgeadfærd, som også understreges i lærerinterviewet: ”[…] Vi prøver så vidt muligt at hjælpe dem i at søge på de rigtige ting,
sådan at de ikke skal forholde sig til alt for store mængder på én gang.” (bilag 11, s. 109, 10:35).
Lærerne opfordrer ligeledes eleverne til at bruge hjælpemidlerne i stedet for at give dem svaret på
forhånd: ”Nogle gange giver man dem også et svar, der hedder: ”Jamen, prøv nu at bruge
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
hjælpemidlerne i stedet for”.”. (bilag 11, s. 104, 02:42). Ved at lære eleverne at foretage
konvergente søgninger og minde dem om at bruge deres hjælpemidler giver lærerne eleverne
værktøjer, de kan tage med videre, så de er klædt bedre på til at foretage effektive
informationssøgninger.
8.2.4 Delkonklusion
I denne delanalyse er det blevet tydeligt, at nogle af de væsentligste barrierer, eleverne møder, når
de foretager internetsøgninger, er:

Fejlstavninger, som hænger sammen med elevernes skrivevanskeligheder

For store mængder tekst og for få billeder på hjemmesider, som hænger sammen med elevernes læsevanskeligheder og visuelle forståelse samt

For mange elementer på en hjemmeside, som hænger sammen med elevernes nedsatte
rumlige forståelse og evne til organisering.
Disse barrierer medfører eksempelvis langsomme søgeprocesser, utilfredsstillende søgeresultater og
fravælgelse af hjemmesider.
Eleverne bruger primært Google og CD-ORD som hjælpemidler, men til deres søgninger bruger
elevernes helst Google, idet Google giver de bedste ordforslag, har den bedste søgealgoritme og
præsenterer søgeresultaterne på en overskuelig måde. Eleverne bruger sjældent CD-ORD til selve
søgeprocessen, hvilket især skyldes, at CD-ORD er omstændelig at bruge. Dog viser det sig, at
elevernes søgeresultater forbedres markant, når de anvender CD-ORD. Elevernes søgeadfærd er
både konvergent og divergent, men de to typer søgeadfærd er situationsbestemte. De divergente
søgninger i form af browsing sker primært, når eleverne foretager fritidsrelaterede søgninger, mens
de konvergente søgninger i form af known-item primært sker ved undervisningsrelaterede
søgninger. Dette bunder i lærernes prioritering, tilrettelægning af undervisningen og mængden af tid
afsat til søgningerne.
8.3 Psykologiske barrierer (Tanja)
I dette afsnit vil de empiriske data blive analyseret i henhold til biblioteks- og informationsangst
samt information overload. Det undersøges, hvordan disse psykologiske barrierer kan have
indflydelse på de ordblindes søgeproces.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
8.3.1 Angst og ordblindhed
Ordblindhed og angst er begreber, der ses i samspil hos nogle personer. Flere forskningsresultater
viser en sammenhæng mellem personer med ordblindhed og en øget følelse af angst i forskellige
situationer (Riddick et al.,1999; Nelson & Gregg, 2012; Carroll & Iles, 2006). Disse resultater fokuserer på forskellige aldersgrupper og finder generelt en større tendens til angst hos alle grupperne.
Riddick et al. skriver bl.a. ”[…] Children with reading disabilities in the middle-school years from
middle-class background. Compared with a control group of children who were not readingdisabled, these children were deemed more anxious, lower in self-esteem and less happy with
school” (Riddick et al., 1999 s. 231). Det bliver her slået fast, at der er en forskel på det niveau af
angst, som ordblinde børn oplever i forhold til børn uden læsevanskeligheder. Børn med
læsevanskeligheder,
inklusiv
ordblindhed,
oplever
et
højere
niveau
af
angst,
lavere
selvværd/selvtillid og er mere utilfredse med deres skole.
Carroll & Iles konkluderer, at: ”Increased anxiety levels in dyslexics were not limited to academic
situations” (Carroll & Iles, 2006, s. 657). I deres forskning er det unge ordblinde mellem 19 og 25
år, der går på en videregående uddannelse, der er blevet undersøgt. Deres resultater viser blandt
andet, at det ikke kun er i akademiske sammenhænge, at ordblinde personer oplever angst.
Baggrunden for, at ordblinde personer føler et højere niveau af angst, kommer Riddick et. al. også
ind på: ”[…] Not limited to dyslexic students, but it may be that their literacy difficulties combined
with situational factors and past learning problems put some of them at greater risk of becoming
anxious.” (Riddick et. al., 1999, s. 244).
De udfordringer, som en ordblind møder i forhold til læsning, tekstforståelse samt tidligere
problemer med at lære, kan bevirke, at de oplever en stærkere følelse af angst. Dette skaber
baggrund for en nærmere undersøgelse af, om ordblinde også har større angst for biblioteker og
information. Med baggrund i den forskning, der gør sig gældende på området, vil den følgende
analyse se nærmere på biblioteks- og informationsangst i forhold til de udtalelser, som
respondenterne er kommet med.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
8.3.2 Biblioteksangst
8.3.2.1 Digitalt bibliotek vs. fysisk bibliotek
Notas digitale bibliotek har ikke de samme fysiske rammer som et almindeligt folkebibliotek.
Mellon (1986) beskriver blandt andet, hvordan størrelsen på biblioteket kan være en faktor i forhold
til, om en person føler angst for at være på et bibliotek. Onwuegbuzie et al. beskriver også, hvordan
layoutet og indretningen af et bibliotek kan påvirke personer med biblioteksangst. (Onwuegbuzie et
al., 2004, s. 44)
Med udgangspunkt i, at Mellon udførte sin undersøgelse tilbage i 1980’erne, og at man dengang
ikke havde digitale biblioteker, inddrages biblioteksangst derfor også i forhold til Notas digitale
bibliotek samt bibliotek.dk, da der kan være en sammenhæng mellem angst for informationer og
hjemmesiders layout og nervøsitet og angst hos ordblinde. Angst for et digitalt bibliotek vil ikke
være påvirket af de fysiske rammer og den indretning, der er på et bibliotek, men et digitalt
bibliotek indeholder stadig en fysisk ramme, omend det er på en computer, og layoutet af en
hjemmeside vil stadig kunne påvirke forskellige brugere.
I forhold til et biblioteks fysiske rammer er der i spørgeskemaet også spurgt ind til, hvordan
eleverne har det med deres lokale bibliotek, og hvordan de oplever at være der.
Forhistorier
Biblioteksangst er, ifølge Onwuegbuzie et. al., funderet i tre typer af forhistorier (Onwuegbuzie et
al. 2004, s. 41). I de følgende afsnit vil analysen af spørgeskemaresultaterne og respondenternes
svar i de forskellige interviews og tænke-højt-test blive analyseret i forhold til situationelle og
miljømæssige forhistorier.
Situationelle forhistorier
De situationelle forhistorier dækker over mange forskellige faktorer, der kan bidrage til angst og
nervøsitet i forhold til biblioteker.
En af faktorerne er, hvilke grunde personerne har til at benytte sig af biblioteket. Det fysiske
bibliotek, som er blevet spurgt ind til, har respondenterne forskellige grunde til at benytte.
Respondent 2 siger: ”[…] det er ikke for at låne bøger, for det er noget rod, synes jeg. Det er
egentlig bare for at få arbejdsro […] (bilag 10, s. 93, 12:16). Baggrunden for at benytte et fysisk
bibliotek er derfor ikke at låne bøger, men derimod at finde et sted at kunne arbejde i ro og fred. En
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
anden respondent udtrykker, at han kun benytter fysiske biblioteker, når han leder efter film. ”Jeg
kigger efter den film, jeg vil se. Jeg låner ikke bøger på fysiske biblioteker” (bilag 10, s. 94, 14:33).
Ordblindes brug af bøger er også en vigtig faktor at medtænke, når man vurderer deres måder at
bruge biblioteker på. Til spørgsmålet om, hvor mange i fokusgruppen der læser bøger i fritiden, er
der to, der helt afviser dette (bilag 10, s. 98, 21:46). De benytter derfor kun biblioteker i forbindelse
med deres skole, og det gælder både fysiske og digitale biblioteker.
I spørgeskemaundersøgelsen er der også spurgt ind til, hvordan de ordblinde vil finde en bog til
fritidslæsning. Der er her 9,3 %, der har valgt, at de ikke læser bøger i deres fritid (se resultater s.
32). Dette kan være medvirkende til, at de slet ikke har et behov for at bruge biblioteker, da de ikke
ønsker at læse i deres fritid. Dette kan skyldes flere ting, f.eks. at de læser blade eller blogs i stedet,
eller måske er det et udtryk for, at de opsøger informationer og underholdning på anden måde.
Respondent 2 udtaler f.eks. ”ellers ikke andet end sådan ungdomsblade en gang imellem, altså”
(bilag 10, s. 98, 21:48).
De ordblinde kan derfor have en barriere overfor fysiske biblioteker, fordi de ikke bruger dem, som
speciallæreren også påpeger: ”[…] hvis ikke de kan læse en bog, jamen hvorfor skal man så på et
bibliotek?” (bilag 11, s. 108, 09:05). Grundene til at benytte sig af fysiske biblioteker ligger måske
netop helt andre steder for de ordblinde; det kan være at låne film, finde et sted at skrive en opgave
m.m.
I forhold til angsten for biblioteker, som Onwuegbuzie et. al. beskriver, er grundene til at benytte
biblioteket ofte funderet i akademiske behov. De fastslår også, at angst er mere udbredt hos
besøgende på forskningsbiblioteker, og at angsten er udpræget hos de studerende, der lige er
begyndt på en længere uddannelse (Onwuegbuzie et al. 2004, s. 55). Onwuegbuzie et. al. antyder
også, at personer, der kun benytter biblioteker til at sidde og lave opgaver, ikke har lige så stor angst
over for biblioteker som personer, der prøver at navigere rundt i bibliotekers online databaser eller
prøver at finde bøger på hylderne (Onwuegbuzie et. al, 2004, s. 44).
Alle respondenterne i fokusgruppen benytter sig af det digitale bibliotek, nogle kun i forbindelse
med skolen, men ikke desto mindre er de alle bekendte med E17.dk. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viser også, at det er E17, som de fleste af de adspurgte kender til (se resultater s. 31).
I forhold til brugen af digitale biblioteker viser resultaterne også, at de adspurgte er mest trygge ved
at benytte E17.dk. Der er også en del, der benytter sig af bibliotek.dk og deres lokale biblioteks
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
hjemmeside. De fleste er her enten meget trygge ved at benytte disse eller lidt trygge ved det. Kun
16 personer er lidt utrygge eller meget utrygge ved at benytte deres lokale biblioteks hjemmeside,
og 13 personer er lidt eller meget utrygge ved at bruge bibliotek.dk. De ordblinde udtrykker her en
vis konsensus omkring at være trygge ved bibliotekernes hjemmesider, men det er klart, at når
spørgeskemaet er sendt ud til Notas brugere, vil der også være flere, der kender og er trygge ved
deres services.
De fysiske biblioteker kan være mere overvældende for ordblinde personer end digitale biblioteker.
Respondenterne i fokusgruppen giver udtryk for, at de er en smule utrygge ved biblioteker, bl.a. udtaler respondent 4 at: ”Det ligger så langt væk for mig at gå på biblioteket, fordi der er så mange
bøger, og man så også selv sidder, og så sådan en 12-årig pige ved siden af mig og læser en bog på
500 sider, hvor man bare tænker ”ja det kommer jeg så aldrig til det derovre”” (bilag 10, s. 96,
18:29). Det er tydeligt, at respondenten ikke bryder sig om at være på et bibliotek. Hun synes, der er
for mange bøger og bliver samtidig konfronteret med det faktum, at hun ikke kan overkomme det,
som andre kan på et bibliotek.
Antallet af besøg på biblioteket kan også være medvirkende til, at nogle er angste for at være der.
Med et digitalt bibliotek som E17 er det selvfølgelig lettere at ”besøge” biblioteket. Det er også
tydeligt, at de fleste af respondenterne både i fokusgruppen og i spørgeskemaet er vant til at benytte
sig af online biblioteket. Men deres besøg på fysiske biblioteker er færre, og netop fordi de ikke
benytter sig af biblioteket så ofte, kan deres nervøsitet omkring det være større de gange, de så skal
derhen.
Barrierer over for bibliotekarer
Mødet med bibliotekarer kan også være grundlag for angst for biblioteker. Det kan være svært at
overkomme at spørge en bibliotekar om hjælp, fordi man ikke ønsker at vise sin uvidenhed, eller
måske føler man, at bibliotekarerne har for travlt, og man vil ikke forstyrre dem (Onwuegbuzie et.
al. 2004, s. 47). Ordblindes selvværd kan, som nævnt tidligere, være lavere end andres, og derfor
kan deres angst for at spørge om hjælp være endnu større, idet de skal erkende, at de har vanskeligt
ved at stave eller læse.
Respondent 4 svarer på spørgsmålet, om de kan finde på at spørge en bibliotekar: ”Fordi jeg synes
ligesom ikke, at alle folk skal vide, at jeg er ordblind” (bilag 10, s. 94, 13:40). Dette vidner om, at
respondenten ikke ønsker at udstille sig selv over for personer, hun ikke kender. Det kan være et
nederlag for ordblinde at indrømme, at de har svært ved nogle ting. Generelt svarer respondenter til
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
spørgsmålet om bibliotekarer, at de hellere vil spørge derhjemme eller spørge en lærer. Dette, synes
de, er en bedre løsning end at henvende sig til en bibliotekar. Det er også interessant at, kun én respondent i fokusgruppeinterviewet svarer ja til spørgsmålet om, hvorvidt nogle af dem har henvendt
sig til Nota angående spørgsmål til hjemmesiden eller til bøger, og at det var i samarbejde med en
lærer (bilag 10, s. 91, 10:45).
Kontakten med brugerne via E17.dk sker via mail eller telefonopkald. At brugerne kan tage kontakt
til bibliotekarerne via to typer af kommunikation kan være fordelagtigt. Dog kan det være mere
givtigt at fokusere på ikke skriftlige kommunikationsformer, som f.eks. Skype, videochat eller
diktering af beskeder. I spørgeskemaundersøgelsen giver de unge ordblinde udtryk for, at de
medier,
de
primært
bruger,
er
computere
og
smartphones.
Disse
indeholder
gode
kommunikationsmuligheder, men Nota benytter sig kun af to muligheder. At åbne op for
eksempelvis videochat med bibliotekarer kunne både nedbryde den fysiske barriere og den angst
eller nervøsitet, der kan være forbundet med at spørge en bibliotekar om hjælp.
I spørgeskemaundersøgelsen bliver der også spurgt ind til, hvor trygge respondenterne er ved at
spørge en bibliotekar om hjælp. Til dette svarer 46 personer, at de er meget trygge ved at henvende
sig til en bibliotekar. Dette er vigtigt i forhold til de barrierer, der kan være mellem brugerne og
bibliotekarerne. Der er væsentlig færre, kun 16 personer, der giver udtryk for at de er lidt utrygge
eller meget utrygge ved at spørge om hjælp hos en bibliotekar. Det er positivt, at der ikke er flere,
der finder det problematisk at spørge om hjælp, men som fokusgruppeinterviewet også afdækker,
kan det for nogle ordblinde være nemmere at spørge familie eller lærer om hjælp.
Onwuegbuzie et al. skriver ligeledes at personer, der ikke opsøger bibliotekarer for at få hjælp, viser
højere grad af angst over for biblioteker. Det er derfor vigtigt at tilbyde et miljø, hvor det at spørge
en bibliotekar er ganske normalt, og hvor bibliotekarerne ikke virker utilnærmelige (Onwuegbuzie
et al., 2004, s. 49)
Det fysiske bibliotek stiller nogle barrierer op for ordblinde, da de føler sig ilde til mode, når de ser
alle de bøger, der er. Det er svært at dæmme op for, men det kunne måske være muligt at hjælpe de
ordblinde ved, at Nota samarbejder med nogle af de lokale biblioteker eller skolebibliotekerne og
forsøger at skabe et grundlag for de ordblinde til at besøge bibliotekerne, uden at det nødvendigvis
skal have noget med lån af bøger at gøre. Det kunne være ved at have en eller flere bibliotekarer på
de lokale biblioteker, der er trænet i at hjælpe ordblinde med informationssøgninger. Ved at skabe
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
et samarbejde på denne måde vil den fysiske afstand til brugerne kunne nedbrydes. Selvom Nota
har et digitalt bibliotek, kan det være en hjælp at komme tættere på deres brugere på denne måde.
De bibliotekarer, der hjælper de ordblinde, kan samtidig være en kommunikationsvej mellem
brugerne og Nota. De brugere, der henvender sig til Nota med letbesvarede spørgsmål, vil i stedet
kunne spørge bibliotekarerne på deres lokale biblioteker og derved aflaste Notas medarbejdere.
Viden om biblioteket
De unge ordblindes forhold til biblioteker kan også være påvirket af, at de ikke ved nok om
biblioteker. Fra folkeskolens side er der mulighed for, at børn kan benytte sig af skolebibliotekerne.
Dette giver børnene en indgangsvinkel til biblioteker, men det er måske ikke alle, som drager nytte
af det, idet ordblinde børns møde med biblioteker ikke nødvendigvis en positiv oplevelse.
Respondent 4 udtaler blandt andet: ”Man skulle have sådan en bog med hjem hver dag og gik i 0.
klasse, hvor man bare tænkte: ”Jeg er ordblind, hallo!”” (bilag 10, s. 100, 24:54). Dette citat giver et
indblik i, hvordan det kan være for en ordblind at møde biblioteket i en tidlig alder. Hun har
allerede på det tidspunkt oplevet at have svært ved bogstaver og ord, hvilket er normalt for
ordblinde i en tidlig alder (Juul et. al. 2014). Mødet med biblioteket bliver negativt for
respondenten, og ønsket om at eleverne skal låne en bog med hjem hver dag, virker
uoverkommeligt for hende på grund af hendes ordblindhed. Her er det interessant spørge, om
følelsen af angst og nervøsitet stedfæstes i en tidligere alder end hos den aldersgruppe, som er
repræsenteret i denne opgaves empiri. Den angst, som de ordblinde kan føle i deres møde med det
fysiske bibliotek, er måske tydeligere i de tidligere år og dermed lettere at identificere i de første
klassetrin. Senere kan angsten have medført, at de ordblinde ikke bruger biblioteker, og som
respondenterne i fokusgruppeinterviewet også giver udtryk for, er det at gå på biblioteket
simpelthen ikke noget, de gør (bilag 10, s. 96, 17:12 og18:29).
Mødet med det digitale bibliotek er påvirket af den virkelighed, som de ordblinde befinder sig i,
hvor meget af deres daglige arbejde foregår på computere, og at deres navigationsmuligheder kan
faciliteres gennem it-hjælpemidler. Derfor er deres møde med det digitale bibliotek sandsynligvis
mindre angstfyldt end med det fysiske. På efterskolen, hvor fokusgruppen blev interviewet, fastslog
både speciallæreren og respondenterne i fokusgruppen, at de ofte får tekster direkte af læreren enten
i fysisk format, i PDF format eller via et link til en hjemmeside på nettet (bilag 10, s. 90, 09:10 –
09:22; bilag 11, s. 109 11:12). Ved at understøtte undervisningen med et meget lærerstyret forløb
giver det ikke eleverne mulighed for selv at søge efter bøger på enten E17.dk eller andre steder.
Derfor kan den viden, som eleverne kunne have omkring brugen af E17.dk og fysiske biblioteker
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
være svækket. Hvis deres møder med bibliotekerne primært er styret af læreren, giver det dem ikke
mulighed for selv at tilegne sig viden om dem og dermed lære at bruge bibliotekerne i større
udstrækning, end de allerede gør.
Miljømæssige forhistorier
De miljømæssige forhistorier er bl.a. defineret af køn, alder, modersmål, bibliotekets placering og
klassetrin. I forhold til fokusgruppeinterviewet er der tre drenge og to piger. Drengene er 15, 17 og
16. Pigerne er 16 og 15. De er alle elever ved Vrigsted efterskole og er derfor i gang med deres 8.,
9. eller 10. klassetrin. De er alle danskere og har dansk som modersmål.
En af respondenterne er søn af en bibliotekar, og denne del af hans forhistorie kan være med til at
påvirke de svar, han giver i forhold til biblioteker. Han udtaler: ”[…] Jeg er fra Odense, så det er
nok Centralbiblioteket og så et lille lokalbibliotek, hvor min far er bibliotekar” (bilag 10, s. 92,
11:54). I et senere svar siger han samtidig: ”Altså, jeg kan egentlig godt lide at være på biblioteker”
(bilag 10, s. 96, 17:32). Denne udtalelse er med til at understøtte, at hans forhold til biblioteker er
anderledes end andre ordblindes, og at han derfor kan være positiv i sine udtalelser. Hans
miljømæssige baggrund kan være et udtryk for, at han ikke har oplevet samme form for nervøsitet
eller angst for biblioteker, som nogle af de andre har oplevet. Onwuegbuzie et al. (2004)
tilkendegiver også, at introduktion til biblioteker og gennemgang af databaser m.m., som er til
rådighed på biblioteket, mindsker barriererne og den angst, som personer generelt kan opleve.
Ordblinde har måske brug for en grundig introduktion til biblioteker, for det er tydeligt hos
respondent 1, at han qua sin fars job har et meget bedre forhold til biblioteker, som ikke er
angstfremkaldende.
I interviewet med speciallæreren gør han opmærksom på, at samarbejde og introduktion til
biblioteker ikke er noget, man gør særlig meget ud af: ”Der bruger vi kræfterne andre steder.” (bilag
11, s. 107, 07:57). Der er selvfølgelig mange forskellige områder, som eleverne skal undervises i,
men det bliver her pointeret, at det at besøge biblioteker eller fortælle eleverne, hvad man også kan
bruge biblioteker til, ikke er noget, som skolen gør noget ud af.
8.3.3 Informationsangst og information overload
Ordblinde har en forhistorie, der gør at de problemer, de har omkring at læse og skrive, kan gøre
store mængder af informationer uoverkommelige at sætte sig ind i. I denne del af analysen vil
empirien blive analyseret og vurderet i forhold til informationsangst og information overload.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
Respondenterne i fokusgruppen svarer entydigt ”ja” til spørgsmålet, om de nogensinde har været
nødsaget til at opgive en søgning (bilag 10, s. 100, 25:16). Denne udtalelse er første indikation på,
at de oplever problemer, når de søger informationer flere forskellige steder. Deres ordblindhed
sætter dem i en position, hvor de ikke kan stave til specifikke ord eller sætninger. Deres
stavevanskeligheder giver dem store problemer i forhold til at navigere korrekt rundt i store
mængder af information. Respondent 4 siger blandt andet: ”Jeg plejer altid at opgive, når jeg ikke
kan stave til det” (bilag 10, s. 101, 25:23). Hendes evne til at stave rækker ikke langt nok, og hun
oplever, at de resultater, hun finder frem til, er de forkerte informationer. Hun uddyber sit svar:
”[…] så føler man sådan et nederlag på en eller anden måde” (bilag 10, s. 101, 25:32). Denne
udtalelse kan være et udtryk for den skyldfølelse, der kan opstå, når man ikke kan finde den rigtige
information. Skyldfølelse kan være en faktor i forhold til informationsangst. Den kan være årsag til,
at man ikke føler sig godt nok informeret og give anledning til, at man stopper sin søgning, fordi
man opgiver. Respondent 4 siger også: ”Så kan jeg lige så godt lade være” (bilag 10, s. 101, 25:27).
Dette kan netop være et eksempel på, at hun opgiver sin søgning og derved føler et nederlag.
8.3.3.1 Kvalitet
Kvaliteten af den information, som respondent 4 finder, lever ikke op til det, hun ønskede at finde.
Denne konfrontation med manglende kvalitet af informationen kan også være medvirkende til, at
hun er nervøs eller angst for at søge informationer.
Til det generelle spørgsmål om nogle af respondenterne er lidt bange for at søge på nettet, svarer de
samlet ”nej” (bilag 10, s.102, 27:00) Ingen af dem afholder sig fra at søge informationer, men de
oplever dog alle, at det ikke altid lykkes for dem at finde det, de leder efter. Deres ordblindhed kan
være en hæmsko for dem, men som respondent 5 udtrykker det: ”Man har jo vænnet sig til at være
ordblind og vænnet sig til, at nu staver jeg bare forkert, altså. Og vi kan også godt selv se, når vi har
stavet forkert, snildt, vi kan bare ikke se, hvordan vi skulle lave det om til det rigtige, altså” (bilag
10, s. 102, 27:03). Respondenten påpeger her, at ordblindhed er noget, han har lært at leve med. Det
forhindrer ham ikke i at søge informationer, og han er ikke bange for at stave forkert, når han søger.
Dette giver et indblik i, at ordblinde måske nok har en ulempe, når det kommer til at søge
informationer, men at de alligevel gør det.
I forhold til om de føler sig angste eller nervøse, når de søger informationer, er der ikke meget, der
tyder på det. Men det kan være, at når de gang på gang ikke finder det, de søger, bliver mere og
mere opgivende over for det. Den måde, de opgiver nogle af deres søgninger på, kan også give
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
anledning til at inddrage information overload. Et af kendetegnene for information overload er
undladelse, som sker, når man ikke kan overskue al den information, der vises, og derved undlader
at sætte sig ind i et emne eller finde det rigtige svar (Case, 2012 s. 115).
8.3.3.2 Undladelse
Undladelse er også det, der sker for respondent i tænke-højt-test 2. Hun udtrykker, da hun ser på
Taggalaxy: ”Altså, nu synes jeg bare, den ser forvirrende ud”, og fortsætter: ”[…] det kan jeg godt
stirre mig blind på nogle gange” (bilag 14, s. 129, 03-15 – 03:20). Respondenten giver her udtryk
for, at hun ikke kan overskue alt, hvad hun ser på skærmen. Hun synes, det er forvirrende og føler,
at hun ikke kan følge med. Dette er både eksempler på informationsangst, hvor hun ikke kan følge
med i den information, som hun bliver præsenteret for, og på information overload, hvor hun
simpelthen undlader at sætte sig mere ind i hjemmesiden.
Respondenternes brug af computere giver dem en fordel, når det gælder informationssøgninger. 90
% af den undervisning, de modtager, er it-baseret (bilag 10, s. 86, 04:01). Dette kan ses i forhold til
information overload, idet deres konstante brug af it-baserede medier giver dem fri adgang til alle
typer af information, og dette kan gøre, at de ikke kan optage alle de informationer, som de møder.
I tænke-højt-test 2 udtrykker respondenten også: ”Fordi jeg føler, at så går jeg i sådan i panik med
hvad for en, jeg skal trykke på” (til spørgsmålet om, hvorfor respondenten klikkede hurtigt væk fra
Tellerups hjemmeside) (bilag 14, s. 130, 07:01). Denne udtalelse er det nærmeste, man kommer på
at observere direkte informationsangst. Det læner sig meget op ad den generelle definition af informationsangst, hvor respondenten føler, at det er en alt for uoverskuelig hjemmeside, og at hun
slet ikke ved, hvad hun skal gøre, når hun kommer ind på den pågældende hjemmeside. Denne
episode kan være et eksempel på, hvad nogle ordblinde oplever i deres søgning på internettet. Hvis
de bliver mødt med hjemmesider, de føler, de ikke kan overskue, går de hurtigt væk, og måske
opgiver de helt deres søgning.
8.3.3.3 Fejl
Til spørgsmålet, om de ordblinde prøver at søge informationer, men ikke får de rigtige resultater
frem, svarer flere i kor ”ja” (bilag 10, s. 101, 25:48). De oplever altså at måtte opgive hele
søgninger, fordi de ikke kan finde de resultater, de er ude efter. Respondent 3 påpeger dog: ”men
det er meget sjældent, hvor jeg sådan decideret giver op på en søgning. Så prøver jeg i lang tid,
indtil jeg ikke selv kan komme videre, også hvis der ikke er…. Ellers råber jeg op ad trappen, […]
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
om hun [mor] lige hurtigt kan sige, hvordan det staves eller et eller andet” (bilag 10, s. 101, 25:51).
Dette er et udtryk for, at han ikke opgiver sine søgninger, men søger hjælp hvis han selv går helt i
stå.
De fejl, som respondenterne oplever, når de søger, kan også være et eksempel på information overload. En af faktorerne for overload er, at man behandler de resultater, man møder, forkert og derved
oplever ikke at finde de rigtige resultater (Case, 2012, s. 104).
Speciallæreren kommenterer også de ordblindes evne til at kunne sortere i de resultater, som de finder: ”[…] hvis de ikke formår at læse igennem og sortere fra øverst, og så at de ikke kommer ned til
noget af det, som måske har relevans” (bilag 11, s. 105, 04:16). Dette henviser til, at de ordblinde
har problemer, når det kommer til at filtrere de resultater, som de støder på, og dette er endnu en af
de faktorer, der kan føre til information overload. Dette kan også ses i forhold til den del af informationsangst, der handler om at overse informationer. Når de ordblinde har svært ved at sortere i de
informationer, som de søger, kan dette også medføre, at de overser noget information, som ville
have været givtigt for dem.
8.3.4 Delkonklusion
De situationelle forhistorier bevirker, at respondenterne føler, at der kan være for mange bøger på
fysiske biblioteker, og at de kun bruger fysiske biblioteker, når de søger et sted at skrive opgave
eller leder efter film. De er mere vant til det digitale bibliotek E17.dk, og en del benytter sig også af
bibliotek.dk. Eleverne kan bedre lide de digitale biblioteker, idet disse henvender sig bedre til dem.
Størstedelen af respondenterne har ikke noget problem med at spørge en bibliotekar om hjælp, men
enkelte udtrykker dog, at de ikke kan lide at skilte med, at de er ordblinde. Mange af respondenterne
vil ofte spørge et familiemedlem eller en lærer, før de henvender sig til en bibliotekar. En af respondenterne har i sin miljømæssige forhistorie den fordel, at hans far er bibliotekar. Hans holdning til
og følelser omkring biblioteker er derfor mere positiv, og en del af forklaringen kan være, at han
netop har opholdt sig mere på biblioteker end de andre ordblinde og derfor ikke forbinder det med
samme problematikker.
Informationsangst og information overload er noget, som ordblinde har risiko for at opleve. Det er
ikke altid, at den information, som de søger, har den kvalitet, som de har brug for. Respondenterne
fortæller, at de sommetider oplever at måtte opgive eller spørge om hjælp til at finde de
informationer, som de søger. Der kan være fejl i de oplysninger, de opsøger, og det kan være svært
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
for dem at overskue og sortere i de resultater, de får. Dette kan være medvirkende til, at de risikerer
at overse vigtige informationer, eller at de oplever ikke at kunne følge med. Respondenterne
undlader nogle gange at finde informationer, men det er dog sjældent, at de direkte opgiver en
søgning. En respondent udviser direkte angst for en hjemmeside, idet hun synes, sidens indhold er
forvirrende og uoverskueligt.
8.5 At bygge bro over barrierer (Tanja)
Formålet med SMM er, som tidligere nævnt, at bygge bro over de barrierer, som brugere af et IRsystem møder. Gennem denne analyse er det blevet tydeliggjort, hvilke barrierer de ordblinde
møder samt hvilke søgestrategier og hjælpemidler, de benytter. Med udgangspunkt i disse aspekter
følger her nogle forslag til ændringer, som Nota kan implementere dels på E17, dels internt i Nota,
for at facilitere elevernes søgeproces:

En større mængde billeder, hvis siden skal lægge op til mere divergent søgeadfærd i form af
eksempelvis browsing, hvilket er et aspekt Nota ønsker at medtænke (bilag 12, s. 119)

En bedre søgealgoritme på E17, så eleverne ikke skal bruge tid på at slå ord op via
eksempelvis Google

Mulighed for hurtig oplæsning på siden, så eleverne ikke behøver at vente på hjælpemidler,
som CD-ORD starter op

Større samarbejde med folke- og skolebiblioteker, så afstanden til brugerne mindskes

Implementering af videosupport, så eleverne kan undgå at henvende sig via et skriftligt
medie og dermed undgå en mulig angstfremkaldende situation

Udvikling af en personaliseret hjemmeside, så brugerne eksempelvis kan vælge billede- og
skriftstørrelser og brugernes stavefejl bliver registreret, så de får individuelle ordforslag
Disse forslag er skrevet med udgangspunkt i brugergruppen 15- til 19-årige ordblinde, men Notas
brugergruppe er væsentligt større, og yderligere analyser er nødvendige for at klarlægge, om disse
forslag også omfatter generelle behov hos flere af Notas brugergrupper.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
9. Konklusion (fælles)
Gennem dette projekt er det blevet klarlagt, at de ordblindes søgeprocesser på internettet og på digitale og fysiske biblioteker er kendetegnet ved, at de møder forskellige barrierer, og at de benytter
forskellige hjælpemidler og søgestrategier for at overkomme disse barrierer.
Mange af de barrierer, som eleverne møder, skyldes deres ordblindhed. Dog møder eleverne både
barrierer, som er forbundet med hjemmesiders layout og informationsindhold, og barrierer, som er
knyttet til psykologiske årsager, såsom angst for biblioteker og informationer. Ved
internetsøgninger er stavning, tekst- og billedmængde samt uoverskuelighed de barrierer, eleverne
oftest møder. Disse barrierer knytter sig blandt andet til elevernes læsevanskeligheder, deres
nedsatte evne til ordafkodning og organisering samt rumlige forståelse, og barriererne bevirker
langsommere søgeprocesser, flere fejlsøgninger og manglende overblik.
De psykologiske barrierer, som de ordblinde møder i deres søgeproces, knytter sig til de
forhistorier, som den enkelte ordblinde har med sig. Nogle oplever, at digitale biblioteker henvender
sig mere til dem end fysiske biblioteker. Andre synes, at de fysiske biblioteker indeholder for
mange bøger, og benytter dem derfor kun til at finde film eller som et sted at skrive deres opgave.
De ordblinde oplever også, at når de har brug for hjælp til at finde noget, vil de hellere spørge deres
forældre eller en lærer frem for at spørge en bibliotekar. Deres miljømæssige forhistorier kan
påvirke dem meget i forhold til, hvordan de har det med biblioteker. Fra skolernes side kan man
afhjælpe angstfølelsen ved at give eleverne mere viden om, hvordan biblioteker fungerer. Fra Notas
side kan man samarbejde med både folke- og skolebiblioteker for at mindske afstanden fra brugerne
til Nota.
De ordblinde kan også opleve angst over for informationer og information overload. Deres
problemer med informationer strækker sig over, at de oplever fejl, til at de undlader at indhente
informationer om noget bestemt. De søgninger, som de foretager, er præget af ikke at have den rette
kvalitet i alle tilfælde. De ordblinde har en tendens til kun at benytte sig af de øverste resultater og
fravælge hjemmesider med for meget information. Dette tyder på, at deres angst for informationer
og deres oplevelse af information overload kan være tydelige barrierer for dem.
De hjælpemidler, som eleverne gør mest brug af for at mindske barriererne, når de foretager søgninger, er Google, CD-ORD, SayHi og DragonSearch. Dog foretrækker eleverne Google til deres
søgninger, idet Googles søgealgoritme faciliterer stavning og opstiller søgeresultaterne på overskue-
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
lig vis. CD-ORD bruges sjældent til søgninger, da programmet er tidskrævende, men bruges
hjælpemidlet, forbedres deres søgninger væsentligt. De ordblinde elever benytter både konvergente
søgestrategier i form af known-item søgninger og divergente søgestrategier i form af browsing.
Analysen viser, at de konvergente søgninger primært benyttes i forbindelse med skolerelaterede
søgninger, mens de divergente søgninger primært benyttes til fritidsrelaterede søgninger. Dette
skyldes, dels at lærerne tilrettelægger undervisningen med henblik på flest known-item søgninger
for at hjælpe eleverne, så de undgår information overload og forvirring, dels at eleverne har mere tid
til at browse på lystbetonede hjemmesider, som er kendetegnet ved stor visualitet, i deres fritid.
De ændringer, som kan foretages hos Nota og på E17 for at facilitere de ordblindes søgeprocesser,
er blandt andet at indgå et samarbejde med lokalbibliotekerne, lave en bedre søgealgoritme til søgesystemet, udvikle en personaliseret hjemmeside, implementere videosupport og tilføje hurtig oplæsning af siden, så de ordblinde ikke skal vente på, at deres hjælpeprogrammer starter op.
10. Metoderefleksion (Tanja)
Projektet bærer præg af et ønske om både at imødekomme Notas ønske om dataindsamlingen og
undertegnedes interesser. Dette har medført en omfattende undersøgelse af de ordblindes søgeprocesser, hvor der er blevet indhentet en stor mængde empiri for at afdække emnet bedst muligt.
Med en pladsmæssig begrænsning har det derfor været vanskeligt at bruge al empirien ligevægtigt i
løbet af opgaven, hvilket har ført til, at den kvalitative empiri er blevet brugt mere til at understøtte
analysen end den kvantitative empiri. Havde der været mere tid og, ikke mindst, mere plads, ville
det være relevant og givtigt for analysen og diskussionen at inddrage resultaterne af spørgeskemaet
mere for på den måde at foretage flere sammenligninger af de kvalitative og kvantitative data.
I forhold til de psykologiske barrierer ville det også være givtigt at lave flere dybdegående analyser,
der dels kunne afdække, hvornår i deres liv ordblinde møder biblioteker for første gang, og
undersøge deres reaktioner på dette møde, dels undersøge om denne angst kan afhjælpes allerede
fra en tidlig alder, så de ordblinde ikke føler samme angst over for biblioteker.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
Litteraturliste
Al-Wabil, A., Zaphiris, P., & Wilson, S. (2007). Web Navigation for Individuals with Dyslexia: An
Exploratory Study. Universal Access in Human-Computer Interaction. Coping with
Diversity. Lecture Notes in Computer Science, 4554, s. 593-602.
Berlin, R. (1887). Eine besondere Art der Wortblindheit (Dyslexie). Weisbaden: Bergmann. Hentet
4. april 2014 fra Göttinger Digitalisierungszentrum (GDZ): http://gdz.sub.unigoettingen.de/dms/load/img/?PPN=PPN513409602&DMDID=DMDLOG_0005&LOGID=
LOG_0005&PHYSID=PHYS_0081
Björklund, M. (18. september 2011). Dyslexic Students: Success Factors for Support in a Learning
Environment. The Journal of Academic Librarianship, 37(5), s. 423-429.
Björneborn, L. (december 2008). Serendipity dimensions and users' information behaviour in the
physical library interface. Information Research, 13(4).
Björneborn, L. (2010). Design Dimensions Enabling Divergent Behaviour across Physical, Digital,
and Social Library. PERSUASIVE 2010: Fifth International Conference on Persuasive
Technology. 6137, s. 143-149. Springer.
Case, D. O. (2012). Looking for information: a survey of research on information seeking, needs,
and behavior. (3. udg.) Bingley: Emerald Group Publishing Limited.
Carroll, J. M., & Iles, J. E. (september 2006). An asseessment of anxiety levels in dyslexic students
in higher education. British Journal of Educational Psychology, 76(3), s. 651-662.
Chowdhury, G. (2010). Introduction to modern information retrieval (3. udg.). London: Facet
Publishing.
Christensen, E. B. (21. maj 2013). Mange ordblinde må famle i blinde. Berlingske Tidende.
Dermody, K., & Majekodunmi, N. (2011). Online Databases and the reserach experience for
university students with print disabilities. Library Hi Tech, 29(1), s. 149-160.
Dervin, B., & Frenette, M. (2003). Sense-Making Methodology: Communicating Communicatively
with Campaign Audiences. I B. Dervin, & L. Foreman-Wernet, Sense-Making
METHODOLOGY Reader (s. 233-250). Cresskill: Hampton Press, Inc.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
E17.dk. (april 2014). Hentet fra E17: http://www.e17.dk/support
Elbro, C. (2004). Dysleksi. I J. Bøgeskov, & K. Ellemann (Red.), Hjernen og sprog (s. 40-50).
København: Hjerneforum.
Elbro, C. (2007). Læsevanskeligheder (1. udg.). København: Gyldendal.
Epstein, M. H., Cullinan, D., & Lloyd, J. W. (1986). Behaviour-problem patterns among the
learning disabled: III, Replication across age and sex. Learning Disability Quarterly, s. 4354.
Gabrieli, J. (2009). Dyslexia: A New Synergy Between Education and Cognitive Neuroscience.
Science, 325(5938), s. 280-283.
Giles, J. (2005). Internet encyclopedias go head to head. Nature, 438(15), s. 900-901.
Hansen, E., J. (2009). Et sociologisk værktøj - introduktion til den kvantitative metode. (2. udg.).
København: Gyldendal
Halkier, B. (2010). Fokusgrupper. I S. Brinkmann, & L. Tanggaard (Red.), Kvalitative metoder - En
grundbog (s. 121-136). København: Hans Reitzels Forlag.
Harboe, T. (2010). Metode og projektskrivning - en introduktion. Frederiksberg C:
Samfundslitteratur.
Hedegaard Larsen, I. (april 2008). Afskaf ordblindhed! Tidsskriftet Specialpædagogik, 28(2), s. 1216.
Hjørland, B. et al (1997). Faglitteraturens dokumenttyper i kommunikations- og videnskabsteoretisk
belysning. Kategorier, medier, former, genrer, niveauer & kvaliteter.Bind 1-2. Copenhagen:
The Royal School of Library and Information Science. 6. foreløbige udgave. Hentet 29.
marts 2014 fra IVA:
http://www.iva.dk/bh/core%20concepts%20in%20lis/dokumenttypologi/dokumenttypologi.
htm
iTunes. (20. februar 2013). Dragon Search. Hentet 5. maj 2014 fra iTunes:
https://itunes.apple.com/dk/app/dragon-search/id341452950?mt=8
iTunes. (7. april 2014). SayHi Translate. Hentet 5. maj 2014 fra iTunes:
https://itunes.apple.com/us/app/sayhi-translate/id437818260?mt=8
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
Juul, T. M., Brahe, T., & Hansen, N.-H. M. (2014). Ung og ordblind. Frederiksberg: Roskilde
universitets forlag.
Kelly, D. (2009). Methods for Evaluating Interactive Information Retrieval Systems with Users.
Foundations and Trends - Information Retrieval, 3(1-2), s. 1-224.
Kvale, S., Brinkmann, S. (2009). Interview - introduktion til et håndværk. (2. udg.). København:
Gyldendal Akademisk
Lerbak, R., Sørensen, A., & Utoft, L. (2013). Brugerundersøgelse af E17.
Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark.
MacFarlane, A., Albrair, A., Marshall, C. R., & Buchanan, G. (2012). Phonological working
memory impacts on information searching: an investigation of dyslexia. IIIX '12
Proceedings of the 4th Information Interaction in Context Symposium, s. 27-34.
MacFarlane, A., Al-Wabil, A., Marshall, C., Albrair, A., Jones, S., & Zaphiris, P. (2010). The effect
of dyslexia on information retrieval. Journal of Documentation, 66(3), s. 307-326.
McCarthy, J. E., & Swierenga, S. J. (2010). What we know about dyslexia and Web accessibility: a
research review. Universal Access in the Information Society, 9(2), s. 147-152.
Mellon, C. A. (marts 1986). Library Anxiety: A Grounded Theory and Its Development. College &
Research Libraries, 47(2), s. 160-165.
Munk, T. B., & Mørk, K. (2002). Brugervenlighed på internettet - en introduktion. Frederiksberg C:
Samfundslitteratur.
MV-Nordic. (u.å.). CD-ORD: Læs og skriv på computeren - på flere sprog. Hentet 5. maj 2014 fra
MV-Nordic: https://www.mv-nordic.com/dk/produkter/cd-ord
Nelson, J. M., & Gregg, N. (8. marts 2012). Depression and Anxiety Among Transitioning
Adolescents and College Students With ADHD, Dyslexia or Comorbid ADHD/Dyslexia.
Journal of Disorders, 16(3), s. 244-254.
Onwuegbuzie, A. J., Jiao, Q. G., & Bostick, S. L. (2004). Library Anxiety - Theory, Research, and
Applications. Oxford: The Scarecrow Press Inc.
Side 63 af 63
Af: Line Andersen og Tanja Hejl
23. maj 2014
I samarbejde med Nota
Bacheloropgave
Vejleder: Susanne Ørnager
IVA
Riddick, B., Sterling, C., Farmer, M., & Morgan, S. (15. november 1999). Self-Esteem and Anxiety
in the Educational Histories of Adult Dyslexic Students. Dyslexia - An International Journal
of Research and Practice, 5(4), s. 227-248.
Rienecker, L., Jørgensen, P. S. (2012). Den gode opgave - håndbog i opgaveskrivning på
videregående uddannelser. (4. udg.). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Samuelsson, S. (2012). Dysleksi og andre vanskeligheder med skriftsproget. København: Dansk
Psykologisk Forlag.
Shedroff, N. (2000). Forms of information anxiety. I R. S. Wurman, Information anxiety 2 (s. 1516). Indianapolis: Que.
Van Kampen, D. J. (januar 2004). Development and Validation of the Multidimensional Library
Anxiety Scale. College & Reserch Libraries, 65(1), s. 28-34.
Wagner, R. F. (1973). Rudolf Berlin: Originator of the Term Dyslexia. Bulletin of the Orton
Society, 23(1), s. 57-63.
www.nota.nu. (april 2014). Hentet fra nota: http://www.nota.nu/om-nota
Side 63 af 63