1. No category

Af Fyns
FLORA OG FAUNA
Udgivet af
Naturhistorisk Forening for Fyn
ODENSE
1943
Dette Arbejde er udgivet med Støtte fra:
Byraadene t Odense, Svendborg, Faaborg, Bogense og Assens.
Fyens Disconto Kasse, Danmarks Nationalbank, Handelsbanken i Odense,
Pyens Landmandsbank, Fyens Stifts Sparekasse,
Odense Seminarium, Albani-Bryggerierne A/S, Odense Kamgarnspinderi A/S,
A/S N. Tørring, A/S Haustrups Fabriker, A/S L. Dæhnfeldt,
A/S De forenede Teglværker l Stenstrup.
FORORD
!
&'
"
%
"
%
"
(
"
''
)
$
&'
"
$
)
"
"
*
*
#
&
+ %
,
,
-
%
+ %
"
"
(
. /
0
. "
+
1
/
3
"
3
#
"
+
2
2
4
'
,
/
!
$
"/
5
$
!
,
"
"
"
%
1
'
/
%
2
-
%
-
" %
$
"
%
'
"
!
!
,
"
%
$
+
)
!
"
"
2
*
/
,
. /
6
"
)
"
"
%
.
Forstander Jakob E. Lange naaede ikke før
sin Død at faa skrevet den Afhandling om
Svampene paa Fyn, der naturligt hørte hjemme
i Naturhistorisk Forening for Fyn's Jubilæumsskrift, og som han havde lovet at skrive hertil.
Som Erstatning herfor lader vi et Referat af
et Foredrag holdt af Lange i Botanisk Forening
d. 10/8 1906 genoptrykke. Referatet er skrevet af
Lange selv og tidligere trykt i Botanisk Tidsskrift. Det trykkes her i uændret Skikkelse
Iagttagelser fra Hatsvampefloraens Omraade.
Af Jakob E. Lange.
S
kønt Hatsvampene er en Plantegruppe, der tiltrækker sig
betydelig Opmærksomhed, endog udenfor de egentlige
Botanikeres Kreds, regnes den endnu saa at sige kun halvvejs
med til vor Planteverden, omtales kun i forbigaaende, eller
endog slet ikke, i selv de udførligste floristiske Skildringer.
(Det vides end ikke med blot tilnærmelsesvis Nøjagtighed,
hvor mange Arter vor Flora tæller.) Grunden hertil er de
særlige Vanskeligheder, som Studiet af disse Svampe frembyder.
Hatsvampe-Efterforskningen er en Slags Jagt. Svampenes
lunefulde Forekomst, Sjældenhed, Letforgængelighed giver
Ekskursionen den Uberegnelighedens Charme, som Jagten
ejer: Man kan vandre i dagevis uden saa at sige at se en
eneste Svamp, og man kan komme hjem fra en Halvtimes
Tur med nye og ukendte Rigdomme. Og med Jagten deler
den Efteraars-Skovens flygtige Pragt.
Sæsonernes Forskellighed og mange Arters tilsyneladende
tilfældige Optræden gør det vanskeligt at danne sig et Over-
8
blik over vor Svampefloras Ejendommeligheder. Sammenligninger af Optællinger af de i forskellige Aar paa forskellige Steder fundne Arter siger intetsomhelst, og selv Optællinger, der er foretagne i samme Sæson, kan kun benyttes
med største Varsomhed, idet Regnfald o. s. v. kan have været
forskellige. Hvor der til Oversigt over en Egns Fanerogamflora kræves Maaneder, kræver derfor Svampefloraen Aar.
Adskilligt tyder paa, at Svampearternes geografiske Udbredelse er saa vid, at der er yderst ringe floristisk Forskel
paa temmelig fjernt fra hinanden liggende Lande. (En Del
Arters Omraade indsnævres jo derved, at de er knyttede til
bestemte Fanerogamer, der har et begrænset Voksefelt.)
Adskillige Arter synes endog at have en ganske universel
Udbredelse. Ikke blot visse almindelige Arter (f. Eks. forskellige Gødningssvampe) findes overalt paa Kloden; selv
sjældne Arter dukker sporadisk op i vidt adskilte Lande.
(Saaleder har jeg her i Landet fundet Pleurotus Rhacodium
B. & C. og Inocybe (Clypeus) umboninota Peck m. fl. nordamerikanske Arter.) Hatsvampene synes da særdeles let at
kunne udbrede sig til alle Steder, hvor det overhovedet er
dem muligt at leve. (Vore Naaleskove er vel nok næppe saa
artsrige som den skandinaviske Halvøs, men rummer dog
et meget stort Antal for dem særegne Arter, som altsaa maa
være indvandrede i de sidste godt 100 Aar.) — Kun en Nordeller Sydgrænse synes nogenlunde let at kunne paavises for
nogle Arter. Bekendt er jo saaledes, at Amanita cæsarea
Scop. (der er hyppig i Schweiz) ikke naar op til Nordtyskland, medens omvendt Stropharia depilata Pers. o. a. er højnordiske Arter. Pholiota destruens Br. naar vist ikke Nord
for Danmark (og synes da hos os ogsaa særlig at komme til
Udvikling efter varme Somre). Et fyldigere og nogenlunde
sikkert Billede af disse Forhold vil man kunne danne sig
ved at sammenligne de almindelige og lettest kendelige Arters Udbredelse i de forskellige Lande. (Eksempelvis skal
jeg nævne, at to her i Landet saa almindelige Arter som
9
Panus st'ipticus Bull. og Coprinus plicatilis Curt. af Blytt
angives som sjældne i Norge.)
For Svampenes vide og lette Udbredelse kommer i første
Linie Sporerne i Betragtning. Dog spiller de vistnok en noget
ringere Rolle, end deres uhyre Antal lader formode. Thi det
synes at gaa med Svampene som med de smaafrøede Blomsterplanters Frø: kun en forsvindende lille Part faar Lejlighed til blot at paabegynde deres Udvikling. (Skønt jeg i
Løbet af de sidste 12 Aar har udsat flere hundrede Arters
Sporer i Græsplæner, under Træer o. s. v. i Have og Krat,
har jeg aldrig set Resultat.) Skønt Sporerne ved deres Lidenhed egner sig godt til at bæres af Vinden, synes dog Hatsvampenes i langt ringere Grad end f. Eks. Bægersvampenes
indrettet til Vmdspredning. Sporerne kastes jo ikke, som hos
hine, opad i Støvsky, men nedad, hvor den overvejende Part
havner paa Bundens Løv og Græs. (Med det hvirvlende Løv
vil Sporerne naturligvis kunne føres vidt omkring.) Med
sporebesat Græs føres jo utvivlsomt mange Svampe, navnlig
de egentlige Gødningssvampe, ud omkring ved at passere
græsædende Dyrs Tarmkanal. Men endvidere føres jo Sporer
i stor Mængde omkring ved Hjælp af svampeædende Snegle,
ligesom de Insekter, der huses i Svampene, maa blive Sporetransportører, navnlig for de Svampeslægters Vedkommende
(f. Eks. Lactarius, Russula), hvis Sporer ved Pigge o. l. Udstyr særlig er udrustet til at hænge fast. — For mange
Svampes Formering er dog antageligvis Myceliet af størst
Betydning. Og dette kan endog være Tilfældet, hvor det
gælder Overflytning paa længere Afstande. Thi Myceliet kan
jo taale meget stærk og langvarig Udtørring (Champignonens
»Yngel«). Naar saaledes visse Paddehatte næsten straks optræder overalt, hvor der plantes Skov af Gran, Lærk o. s. v.,
vil det jo rimeligvis kunne føres tilbage til, at vedhængende
Mycel er fulgt med de unge Træers Rødder.
Paa Grund af Svampearternes vidtstrakte Vokseomraader
og sporadiske Optræden er det, i hvert Fald paa vort nu-
10
værende Standpunkt, vistnok ugørligt at paavise karakteristiske Forskelligheder mellem de enkelte Landsdeles Hatsvampeflora. Det Særpræg, man ud fra et mere overfladisk
Kendskab til de forskellige Landsdeles Flora synes at kunne
iagttage, udviskes gerne ved nøjere Undersøgelse i en længere Aarrække. (Eksempelvis skal jeg nævne, at for Slægten
Mycena's Vedkommende, som jeg særlig har efterforsket, er
det efterhaanden lykkedes mig paa mit Særomraade, Fyn,
at finde alle de Arter (ca. 60), der overhovedet er mig bekendt
fra hele Landet. Er saaledes den geografiske Forskel ringe,
synes den topografiske stærkt fremtrædende. Jordbunds-,
Fugtigheds- og Lysforhold synes (ikke blot indirekte ved at
betinge »Værternes« Trivsel, men ogsaa direkte) at præge
Svampefloraen paa Stedet. Thi vel er der adskillige Arter,
der kan træffes under højst forskellige Forhold, men der
er ogsaa mange, der er stærkt lokalitetsbundne.
At Svampenes Lyskrav er saare forskelligt, er bekendt.
Medens saaledes f. Eks. Psalliota campestris jo trives godt i
absolut Mørke (Champignon-Kulturerne i Paris' Katakomber), bliver andre Svampe ganske abnormt udviklede i
Mørke. Saaledes danner den udprægede Lyssvamp Lentinus
lepideus Fi. paa mørke Steder hjortetaklignende ufrugtbare
Frugtlegemer, og i en underjordisk Vandlednings tilstoppede
Rør har jeg fundet en Svamp (Deconica(?) sp.), som vel ikke
var steril, men dog havde et udpræget etioleret Udseende:
forlængede, gejle Stilke med ganske smaa Frugtlegemer.
Med Hensyn til Svampenes Krav til Jordbunds-Fugtighed
skal jeg blot nævne, at ikke blot de særlig tørre Strækninger
er fattige paa Svampearter, men at det samme gælder de
meget fugtige, navnlig paa de vinteroversvømmede, hvor kun
nogle ganske enkelte Arter holder til. Jordbundens »lettere«
eller »federe« Beskaffenhed synes ogsaa at præge Svampefloraen, men hvorvidt dette skyldes den forskellige Vandholdningsevne eller andre Egenskaber, tør jeg ikke udtale
mig om.
11
At give en Oversigt over Svampefloraens Sammensætning
paa de forskellige Lokaliteter er paa vort nuværende Standpunkt ingenlunde let. En stor Del af de almindeligste Arter
(og det er jo væsentlig disse, der maa bruges som Karakter planter) er ret indifferente, saa de forekommer under meget
forskellige Forhold. Endvidere er det jo ofte umuligt nærmere at angive, hvad det er, der binder en Svamp til en
særegen Lokalitet: om det er Lysforholdene, Fugtigheds- og
Jordbundsforhold, symbiotiske eller parasitiske Forhold, der
bevirker, at f. Eks. en Svampeart optræder i Egeskoven frem
for i Bøgeskoven. Endelig er vore Skove jo oftest saa blandede, at det er vanskeligt at afgøre, hvilken Træsort en
Svamp er knyttet til. Navnlig giver den almindelige Omdrift: Bøg—Gran Anledning til megen Forvirring, idet man
kan finde Gran-Arter, hvor der nu er Bøgeskov og omvendt.
En nogenlunde skarp Skillelinie kan drages mellem paa
den ene Side Svampefloraen i Skov og Krat og paa den anden
Side Floraen paa aaben Mark, Mose o. s. v.
A. Skovfloraen.
Denne omfatter langt de fleste Arter. Den kan ret
naturlig deles i 2 Grupper: Træsvampe ogJordsvampe,
idet jeg ved de første forstaar alle Svampe, der parasitisk
eller saprofytisk er knyttet til Træer, Ved, nedfaldne
Grene, Pinde eller Blade, medens de sidste vokser paa
selve Jorden, uden tydelig direkte at være knyttet til
saadanne Dele.
l) Træsvampe.
Egentlige Parasiter er sjældne, men der findes en
Del Snylte-Raadsvampe, navnlig saaledes at forstaa,
at »Blomstringen« først indtræder, naar Værten er
død. De enkelte Svampearter synes oftest temmelig
løst knyttede til Værten, mange kan optræde paa meget forskellige Træarter.
12
a) Paa Stammer, Stubbe og Ved optræder navnlig
følgende:
Armillaria mucida Schrad. (Bøg), A. mellea
Vahl; Tricholoma rutilans Schaeff. (Gran); Collybia velutipes Curt. (Løvtræer); Mycena Tintinabulum Fr., M. galericulata Scop., M. inclinata Fr.
(Eg); Omphalia chrysoleuca Pers. (Gran); Pleurotus ostreatus Jacq., P. mitis Pers. (Naaletræ);
P. Serotinus Schrad. (Løvtræ); Vofoaria bombycina Pers. (Løvtræ); Pluteus (forskellige Arter),
Leptonia euchroa Pers. (Hassel og El); Pholiota
(de fleste Arter); Flammula (ligesaa); Stropharia
Caput Medusæ Fr. (Gran); Hypholoma (de fleste
Arter); Psatyrella disseminata Pers. (Poppel); Lentinus cochleatus Fr. (Løvtræ); Panus stipticus
Bull. (Løvtræ) o. a.
b) Paa Trærødder.
Collybia radicata Relh. (Bøg); C. platyphylla Fr.
(Hassel o. a.); Mycena polygramma Bull. (Løvtræer); Pholiota radicosa Bull. (Eg).
c) Paa Kviste, Pinde, Kogler o. s. v.
Collybia tenacella Pers. (Grankogler); C. conigena Pers. (Fyrrekogler); Mycena stylobates Pers.
(o. m. a.); Crepidotus (Claudopus) variabilis Pers.
(og nærstaaende Arter); Tubaria inquilina Fr.;
Naucoria carpophila Fr. (Bøg); Marasmius ramealis, M. androsaceus (Gran), M. alliaceus (Bøg);
Trogia crispa Fr. (Bøg).
d) Paa vissent Løv.
Mycena echinipes Lasch. (Bøg); M. pterigena Fr.
(Bregner), M. Mucor Batsch; M. capillaris Schum.
(Bøg); M. lactea Pers. (Gran); Marasmius perforans Hoffm. (Gran); M. epiphyllus Fr. (navnlig
Ask), M. Rotula Scop. var. phyllophila Schroet.
13
2) Jordsvampe.
Det vilde føre for vidt at opregne de utallige paa
Skovbunden voksende Hatsvampearter. Jeg skal derfor kun anføre nogle af de for de forskellige Skove
karakteristiske Arter. Nogle Jordsvampe er saa karakteristiske Følgesvende for visse Træsorter, at man let
kommer til at forestille sig et symbiotisk Forhold
mellem Træ og Svamp. Saaledes mangler Boletus elegans Schum. sjældent hvor der findes blot et eller
flere Lærketræer; Lactarius deliciosus L. optræder i
næsten enhver Koloni af unge Graner; Tricholoma
(pessundatum Fr. var.) campestre er yderst almindelig, men kommer aldrig udenfor Poppeltræernes Rodraade; og det samme gælder, med Hensyn til Elletræerne, en lille Naucoria, vistnok N. escharoides Fr.,
medens et Par Champignons-Arter (Psalliota hæmorrhoidaria Kalk m. fl.) holder sig til Egen, og Limacium
hypothejum Fr. til Fyrren. For øvrigt kan man nogenlunde skarpt adskille følgende:
a) Granskoven.
Granskoven er arts-, men navnlig individrig,
idet visse Arter kan optræde i store Skarer. Som
nogle af dens mest fremtrædende Arter kan nævnes:
Amanifa porphyria A. & S.; A. muscaria L.; Lepiota Rhacodes Vith., L. Carcharias Pers. og L.
amianthina Scop., Tricoloma portentosum Fr., T.
vaccinum Pers.; Clitocybe clavipes Pers. o. fl. a.;
Mycena elegans Pers., M. rosella Fr. og M. vulgaris Pers.; Cortinarius purpurascens Fr., C. traganus o. m. fl.; Psalliota sanguinaria Karst; Gomphidius glutinosus Schaeff.; Limacium agathosmum Fr.; Russula Queletii Fr.(?), R. puellaris Fr.;
Lactarius rufus Scop.; L. deliciosus L., Cantharel-
14
lus aurantiacus Fr. samt Boletus felleus og B.
piperatus.
b) Fyrreskoven.
En Del af de ovenanførte Arter træffes ogsaa i
Fyrreskov. Jeg har kun haft ringe Lejlighed til
at undersøge rene Fyrreskove; men mener dog at
kunne nævne, som særegne for disse, følgende
Arter:
ArmiIIaria robusta A. & S.; Tricholoma equestre
L.; T. imbricatum Fr.; Limacium hypothejum Fr.
samt Boletus variegatus Sw. og B. bovinus L.
c) Bøgeskoven.
Bøgeskovens Svampeflora har et noget forskelligt Præg, alt efter som Skoven er af de bakkede,
lyse, med tør, maaragtig Jordbund, eller af de
skyggefulde, frodige Muldbundsskove. I den førstnævnte finder man hyppig: Amanita Mappa Fr.;
Russula virescens Fr., R. lepida Fr., en lille Cordnarms, beslægtet med C. elatior Fr. Lactarius piperatus Fr. samt Cantharellus cibarius Fr. o. fl.;
medens den udprægede Muldbund karakteriseres
af Amamta phalloides Fr. (der ogsaa vokser i
Egekrattet); Mycena pelianthina Fr.; Entoloma
Rhodopolium Fr.; Pholiota erebia Fr.; Copnnus
picaceus Fr., Marasmius /'uscopurpureus Fr. o. m.
fl. — Af andre fremtrædende Bøgeskovsplanter kan
anføres: Cortinarius calochrous Fr., C. cinnabarinus Fr., Limacium eburneum Fr. og L. chrysodon
Fr.; Lactarius pallidus Fr., L. fuliginosus Fr. og
L. vellereus Fr.; Russula nigricans Bull., R. adusta Pers. m. fl. samt Boletus edulis Bull.
d) Ege-Hasselskoven.
De naturlige Egeskove, der mest findes paa saa
fugtig Grund, at Bøgen ikke kan faa Overherre-
15
dømmet, og som gerne har en tæt Underskov af
Hassel m. fl. Buske, synes at være forholdsvis fattig paa større og iøjnefaldende Svampearter. Amanita phalloides er dog endnu hyppigere her end i
Bøgeskoven; endvidere bemærkes A. vaginata Bull.
(bleggraa Form); Tricholoma sulphureum Bull. og
T. lascivum Fr.; Entoloma nidorosum Fr.(?); Inocybe geophylla Sow. (den lilla Form); Lactarius
pyrogalus Fr.; Russula æruginea Fr. og R. delica
Fr.; Marasmius prasiosmus Fr.; Boletus chrysenteron Fr. o. s. v.
e) Elle-Askeskoven.
Bunden er her gerne nærmest moseagtig; Svampearternes Antal ringe. Nogle af de mest fremtrædende er Lepiota acutesquamosa Weinm.; Tricholoma irinum Fr.; Clitocybe geotropus Bull.;
Nolanea icterina Fr. samt en lille spæd Lactarius,
vistnok L. obnubilus Lasch.
Endelig maa det anføres, at Skovene ogsaa rummer
enkelte svampebeboende Svampe (f. Eks. Collybia tuberosa Bull. og C. cirrhata Schum. og Nyctalis asterophora
Fr.) og at adskillige Gødningssvampe i Ny og Næ optræder i Skove.
B. Floraen paa aaben Mark.
l) Mosen.
Som allerede tidligere nævnt er den meget vaade
Jordbund fattig paa Svampearter. Til Gengæld er
Mosens faa Arter nøje knyttet til denne.
I Sphagnum-Tuerne træffes Omphalia sphagnicola
Berk. og O. affricata Fr.; Galera sphagnorum Pers.;
Cortinarius uliginosus Berk., Psilocybe elongata Pers.
og en stor, vandet Form af Lactarius helvus Fr. —
16
Paa selve Tørvebunden vokser Omphalia umbellifera
L.; Psilocybe udum Pers., Naucoria cerodes Fr.
2) Heden.
Selve Lyngheden synes meget fattig paa Hatsvampe.
Paa Lyngstilkene vokser undertiden Marasmius scorodonius Fr.; hist og her ser man en Boletus scaber og
navnlig i Nærheden af Skov eller Plantage kan man
træffe enkelte Eksemplarer af forskellige andre Svampe: Mycena epipterygia Scop., Cantharetius umbonatus Fr., ja, selv C. cibanus m. fl. Naar man derimod
kommer ind paa
3) Letjords-Bakkehæld, Overdrev o. l.,
hvor Lyngen viger for Hvenegræs, Timiantuer, haarrig Høgeurt o.s.v., møder man en temmelig rig og
ganske ejendommelig Svampeflora. Navnlig spiller
her »Vokssvampene« (Camarophyllus- og HygrocybeArterne) en fremtrædende Rolle; men endvidere forekommer de fleste Leptonia-Arter paa dette Terræn,
samt Entoloma sericellum Fr., Omphaiia pyxidata
Bull. og O. rustica Fr. — Paa de tørreste Sandmarker
optræder hyppig den lille Omphalia grisella Karst,
og i Stubmarkerne ikke sjældent Lepiota excoriata
Schaeff. — Den hele Flora har her et ret tydeligt
Tørheds-Præg.
4) Lerjords- Græsmark, Grøftevold, Vejkant.
Floraen er her en væsentlig anden. Her mangler
saaledes de fleste Hygrocybe- og CamarophyHus-Arter, men derimod træffer man den store Vaarsvamp
Tricholoma gambosum Fr., Clitocybe dealbata Sow.
o. fl. Arter; Mycena avenacea Fr.(?), M. flavo-alba Fr.
m. fl.; Entoloma prunuloides Fr. og E. sericeus Bull.,
Pholiota candicans Schaeff., Naucoria semiorbiculans
Bull., Psalliota campestris L. og comtula Fr.; Stropharia coronilla Bull. og S. muncta Fr.; Psatyra Foemsecii
17
Pers., Coprinus plicatilis Fr. — Hvor Jordbunden er
særlig fed og overgødet, kommer dertil nogle Arter,
der maaske kan kaldes Ruderatplanter, saaledes Tricholoma brevipes Bull. og T. sordidum Fr., Bolbitius
sp. Panæolus sp. og Coprinus comatus Fl. Dan. m. fl.
5)
Gødningssvampe.
De sidstnævnte Arter danner Overgang til de egentlige Gødningssvampe, for hvilke det i Almindelighed
er karakteristisk, at de kan forekomme paa alle mulige Lokaliteter: Skov, Hede, Mark, hvor Gødningen
tilfældigvis aflægges. Hertil hører, foruden nogle
Stropharia- og Panæoius-Arter, adskillige Coprini. Et
Par af disse er, ligesom nogle af de svampe-beboende
Hatsvampe, forsynede med Scierotier.
Svampenes Tidsbundethed, Livsvarighed o. a. Vækstforhold.
Til et levende Billede af Svampefloraen hører ogsaa en
Redegørelse for Arternes »Blomstringstid«. Her maa jeg dog
nøjes med enkelte Antydninger. — De fleste Svampe synes
kun at »blomstre« en Gang om Aaret; men der er dog nogle,
som er udprægede »Remontanter«. Dette gælder særlig Psatyrella disseminata, der ofte udvikler et nyt Sæt Frugtlegemer flere Gange i Træk med en ca. 6 Ugers Mellemrum. En
paa Bævreasp voksende Form af Psilocybe spadicea Schaeff.
har jeg iagttaget »blomstrende« to Gange aarlig (Foraar og
Høst) i 9 Aar. — Hypholoma fasciculare o. fl. andre giver
undertiden et mindre Foraarsflor og et større Efteraarsflor. —
De engang florerende Arter deler sig temmelig skarpt i Vaarog Høstsvampe. Tidsgrænsen falder omkring St. Hansdag,
idet Vaarsvampene (der er forholdsvis faatallige og navnlig
kun faa Aar kommer til deres Ret) udvikles i Maj og Begyndelsen af Juni, medens Høstsvampene sjældent viser sig før
først i Juli. — De tidligste Høstsvampe er navnlig visse
fiussuta-Arter, Afarasmi'us Oreades, Naucoria semiorbicularis
o. m. a.; dernæst kommer (gærne i September og første Halv-
18
del af Oktober) Hovedfloret, hvorefter igen forholdsvis faa
Arter viser sig i Efteraarets sidste Del, afsluttende med de
typiske Vintersvampe, Collybia velutipes, Mycena Tintinnabulum o. f l. — Gødningssvampene indtager ogsaa her en
Undtagelsesstilling, idet deres Udvikling hyppig mere afhænger af Gødningens Alder end af Aarstiden.
Svampenes (Myceliets) Livsvarighed er utvivlsomt meget
forskellig. Adskillige Arter, f. Eks. mange Gødningssvampe og
BIadbeboere, er jo udpræget »enaarige«, der hurtigt udvikles
til »Blomstring« og derpaa dør. I Modsætning til dem staar
f. Eks. Armillaria mellea. hvis Mycelium tidt vokser i mange
Aar, før det naar til »Blomstring«. Denne og adskillige andre
Træbeboere synes til Gengæld at kunne fruktificere flere Aar
i Rad fra samme Mycelium. Derimod er der adskilligt, der
tyder paa, at mange Jordsvampes Mycelier ikke er i Stand
til at udvikle Frugtlegemer Aar efter Aar. I hvert Fald eftersøger man ofte forgæves i adskillige Aar en Svamp paa et
tidligere Findested. Selv mægtige »Hekseringe« synes at
kunne forsvinde fuldstændig til det følgende Aars Blomstringstid. Muligvis svækker Fructificeringen i slige Fald
Myceliet saa stærkt, at det gaar til Grunde (ligesom de
2—3aarige Urter dør efter Frugtmodningen) eller at kun
enkelte Partier deraf lever videre og engang i Fremtiden
bliver blomstringsdygtige (omtrent som naar Neottia dør bort
efter Frugtmodningen, paa enkelte Rodspids-Skud nær).
Den almindelige Champignon, der er en udpræget Ringdanner, behandles da ogsaa, hvor den er Genstand for Dyrkning, som enaarig. — Med Hensyn til »Blomstringen« frembyder for øvrigt Hatsvampene den iøjnefaldende Forskel, at
medens nogle er udpræget »enblomstrede«, udvikler andre
deres Frugtlegemer flokvis. Som Eksempler paa de enblomstrede kan nævnes Amanita pantherina, Amanitopsis sp.,
Lepiota clypeolaria, Collybia rancida, Mycena pelianthina.
Entoloma prunuloides, Coprinus picaceus, Lactarius fuliginosus, flere RussuIa-Arter, Marasmius recubans, perforans og
19
alliaceus. Limacium penarium o. m. a. samt alle BoletusArterne. Af de flokvis udviklede har navnlig mange StubSvampe en tue- eller knippeformig Vækst, medens Jordsvampene hyppig vokser centrifugalt og danner » Hekse ringe«. —
Hatsvampefloraen (med sine maaske henad 1000 Arter
hertillands) omfatter et saa stort Felt og er, paa Grund af
Arternes sporadiske og lunefulde Optræden, saa vanskelig
at faa et nøjere Kendskab til, at selv adskillige Aars Undersøgelser kun kan fæstne Billedet af den med løselige Omridsstreger. Nogle saadanne har jeg her søgt at drage. Vanskelighederne mangedobles imidlertid derved, at der hersker
betydelig Usikkerhed og Uoverensstemmelse i Artsbestemmelse og -Beskrivelse. Svampene lader sig jo sjældent opbevare; man kan ikke revidere sine Undersøgelser, og hvor
den personlige Overleverings Traad glipper, brister ogsaa
tidt Navnebrugen, saa de enkelte Forskere knap nok ved,
om de taler om samme Art eller ej. — Noget vilde der kunne
bødes herpaa, om man fik et »Kuldekabinet«, et Museum
for Svampe, opbevaret i frossen Tilstand. Men nærmere ligger det at forsøge at lave paalidelige Billeder af alle Arterne.
De sædvanlige Billedværker (af Fries, Cooke, Fl. Dan. o. s. v.)
er dog til forholdsvis ringe Nytte, da Arternes karakteristiske
Smaatræk her enten helt mangler eller overdrives til Ukendelighed. Men ved Hjælp af Pensel, Blyant og Naal kan et
nogenlunde tilfredsstillende Resultat naas. (Saadanne Afbildninger af alle de i Foredraget nævnte Arter fremlagdes.)
— End væsenligere er dog naturligvis den omhyggelige
Beskrivelse (hvor navnlig en korrekt Farveangivelse volder
Vanskelighed). Og navnlig vil jo Anvendelsen af mikroskopiske Kendetegn efterhaanden kunne give større Sikkerhed.
Allerede nu kan man ikke sjældent ved Mikroskopets Hjælp
med Lethed adskille Arter, som ellers er uhyre vanskelige
at kende Forskel paa. Eksempelvis kan anføres, at hvad
der betegnes som Omphalia striæpilia Fr. i Virkeligheden
20
er to Arter, nemlig den af Karsten omtalte glatsporede og
den af Quelets beskrevne med pigvortede Sporer (der begge
forekommer her i Landet). Ligeledes kan adskillige Arter
let kendes ved kun at have 2-sporede Basidier. Saadanne
tvesporede Arter findes i adskillige Slægter (Mycena (mange
Arter) Omphalia, Nolanea, Leptonia, Pholiota, Naucoria. Galera og Russuliopsis (Lactaria)). Og endelig frembyder ogsaa
de saakaldte Cystider paa Lamellerne tidt iøjnefaldende ArtsKendetegn. - En nøjere Udredning kan her dog naturligvis
kun foretages af Slægts-Monograf er. Vort ellers i botanisk
Henseende ret gennemsøgte Land frembyder, for hvem der
har Taalmodighed nok til fortsatte Efterforskninger igennem en længere Aarrække, meget ukendt Land paa Svampefloraens Omraade.
Om Hedevegetationens Udbredelse paa Fyn.
Af Svend Andersen.
Hedevegetation
og Fyn er for de fleste, selv for Fynboere,
uforenelige Begreber. Fyn er kaldt Danmarks Have og
besynges af Digterne i Overensstemmelse dermed, som Højdepunktet af Opdyrkethed, og i et saadant Landskab er der
ringe Plads til Hedens vilde Flora. Man kan køre Fyn igennem paa adskillige Leder uden at se en Busk af Hedens
Karakterplante, Lyngen, som endnu paa lange Strækninger
følger og i vidtstrakte Flader ses fra Jyllands Veje og Jernbaner, især imod V. og N. Og dog rummer ogsaa det stærkt
opdyrkede Fyn Pletter med Lyng og Hedens Følgeplanter,
sine Steder i overraskende Antal og i relativ Mængde, men
i saa Fald som oftest bortgemt i afsides Kroge udenfor Alfarvej, paa afsides Strandfælleder, paa sandige, magre Højdedrag, der endnu ikke er helt beplantet, i Bakkesider, hvor
Ploven ikke kan gaa, eller i afløbsløse Mosers vaade Tilgroningsflader, i Tørvemoser i Sandegne, undertiden ogsaa
i spinkle Rester langs Markskel og Veje i Egne, hvor Lokaliteter af lignende Natur tidligere fandtes, men nu er blevet
omformet gennem Opdyrkning, Beplantning, Udgrøftning,
Afvanding og lignende Indgreb fra Menneskets Side.
Hede i økologisk Forstand, saaledes som denne er defineret af Warming, P. Graebner o. a., rummer Fyn vel ikke,
eller saa godt som ikke. Forekomsterne af Hedeplanter paa
Fyn er ikke udstrakte og sammenhængende nok til at betegnes som virkelig Hede, Vegetationen ogsaa for blandet
22
paa de fleste Lokaliteter til at kunne karakteriseres som ren
Hede, selv om der lokalt findes Tilløb dertil, og adskillige
Omraader op til Nutiden har bevaret et ret udtalt Hedepræg; Hedemoserne har for saa vidt været mere udprægede
og forekommer endnu, selv om ogsaa disse gennem Afvanding og Tilvækst af Skov, gennem Tørvegravning og Opkultivering stadig indskrænkes eller omformes til Ukendelighed. Mange af Hedens Planter mister derved deres faa
Tilholdssteder, og adskillige kæmper for Livet som Borgere
i den fynske Flora. Der er saaledes al Grund til at give en
Oversigt over de sjældnere Hedeplanters Udbredelse i Fyn,
saaledes at man dog kan bevare for Eftertiden i det mindste
en Optegnelse om, hvad der har været af Hedefloraens Repræsentanter i »Danmarks Have«.
Ud fra denne Betragtning vil der i nærværende Arbejde
søges givet dels en mere geografisk betonet Oversigt over
denne Vegetationstypes Udbredelse i det fynske Omraade,
dels saa vidt muligt fuldstændige Lister over Findesteder
for en Bække af de mest udprægede, sjældnere Hedeplanter
i dette Omraade. Pladsen tillader ikke en lang Række Enkeltbeskrivelser af hedeprægede Lokaliteter; ejheller kan medtages i Plantelisten alle de Arter, der maaske med nogen
Ret kan henføres til Hedevegetation, og som f. Eks. henføres
hertil af P. Graebner i hans Arbejde om Nordtysklands Hede.
Udvælgelsen af Plantearter er derfor i sin Begrænsning noget
vilkaarlig, især for de Planters Vedkommende, der er mere
knyttet til Sandjord end til egentlig Hede.
Naar Fyn plantegeografisk skal behandles, bør man medtage ikke alene denne Ø selv, men den hele fynske Øgruppe,
herunder navnlig Øerne S. for Fyn, begrænset af Ærø mod S,
og Langeland mod Ø. Paa denne Maade faar man, om ikke
en plantegeografisk skarpt afgrænset Enhed, saa dog et mere
hensigtsmæssigt afrundet Omraade, der kan sidestilles med
Jylland mod V. og den Sjælland-Lolland-Falsterske Øgruppe
mod Ø. Ved Fyn vil da nedenfor forstaas den fynske Øgruppe.
23
I Forkortelser vil dog Hovedøen alene blive betegnet ved F„
Langeland ved L., Ærø ved Æ., Taasinge ved Ts., medens
de mindre Øer vil blive benævnt helt ud; den sydfynske
Øgaard under eet, altsaa indbefattende de nævnte større
Øer S. for Fyn, betegnes sf. Øg.
Omraadet omfatter den topografisk-botaniske Undersøgelse
af Danmarks Distrikter 28—34. Disse Distrikters Omraade
er i store Træk følgende: Distr. 28 Vestfyn, 29 Nord (og
Midt-)-Fyn, 30 NØ.-Fyn, 31 Østfyn, 32 Sydfyn og Smaaøerne, 33 Ærø og 34 Langeland.
Den fynske Øgruppes samlede Areal er ca. 3477 km2
Hedefloraens Lokaliteter.
De Lokaliteter, paa hvilke Hedeplanter i større Antal optræder og danner Samfund (Sociationer), kan inddeles i
følgende Grupper:
a) alluviale Strandheder.
b) diluviale Sandbakker.
c) Hedemoser.
d) Tørvemoser med indblandet Hedevegation.
De alluviale Strandheder er temmelig faa og træffes mest
mod N. og Ø. Hvor Niveauet er særlig lavt, erstattes Heden
af en lav Strandmose paa Sandbund. Lokaliteter af denne
Art er følgende: Lidt V. for Baaring Skov findes ved Baaring
Vig Rester af lidt Strandhede, nu næsten helt opkultiveret.
Fogense Mose V. for Bogense har stedvis Hedepræg; Mosen
er ved et lavt Dige skilt fra Kysten. Egebjerggaard (tidligere
Einsiedelsborg) Storskovmose har tidligere haft udpræget
Hedekarakter, men denne Mose er for nogle faa Aar siden
blevet opfræset og helt underlagt Kultur. Ved Odense Fjords
Munding møder vi Fyns mest udprægede Hede paa den
lange, lave Halvø Hals ved Hofmansgave, en locus classicus
24
for Angivelse af Hedeplanter fra Fyn, bestaaende af et
udyrket Omraade paa over 100 Tdr. Land, der for en væsentlig Del er hedepræget. Halvøen Hindsholm har ved Korshavn, Øksnebjerg og S. f. Bjørnsgaard svage Tilløb til Hedepletter i Strandfælleder og i Lavninger nær Stranden, dog
med et ringe Antal af Hedevegetationens Arter. Langt rigere
i saa Henseende er Halvøen Østerø ved Nyborg, hvor der
N. og V. for Slipshavn Skov er udviklet en Hedeflade med
lav Lyngvækst, hvori et ret anseligt Antal Hedeplanter er
indblandet. I de øvrige Dele af Fyn findes denne Hedetype
ikke, selv om enkelte Strandfælleder, hvor Lyngen selv er
underordnet eller helt mangler, kan nærme sig Typen, saaledes Terrænet Ø. for Falsled og Fedet ved Brydegaard.
Paa Langeland træffes svagt Hedepræg paa Nordspidsen
ved Hov og paa Østsiden S. f. Spodsbjerg, og paa Ærø findes Øens eneste lyngbevoksede Plet paa Alluviet S. f. Søby.
Rullestenssandet, der danner de diluviale Sandbakker, har
sin største Udstrækning i V. og S. Fyn, hvor det som Overfladelag danner eller præger Fyns største Bakkedrag, »de
fynske Alper«, der strækker sig fra Egnen SØ. for Middelfart til Egnen N. for Svendborg. Men ogsaa udenfor dette
Hovedomraade træffes Rullestenssandet, dels i Udløbere af
Bakkedraget selv, dels i mere isolerede, øagtige Forekomster
af Bakker gennem V. og N. Fyn, dels som et svagere, sandet Overtræk over Rullestensleret i Fyns øvrige Egne. Overalt hvor Sandet danner Overflade, og Pletter har faaet Lov
at'ligge udyrket hen, viser Hede- og dens Kulturvariant
Sandjordsvegetationen sine Sociationer i mere eller mindre
udpræget Form. Undertiden sker dette ogsaa paa beslægtet
Bund, som paa sandige Slemmeflader fra Istiden eller paa
fluvioglaciale Grusaflejringer i Aadale, paa Aase o. l. Sjældnere kan ogsaa høje, stejle Strandskrænter være delvis
lyngbevoksede, saaledes den til Eem-Aflejringerne hørende
Ristinge Klint paa Langeland, Korshavns Ø. Skrænt paa
Avernakø, hvorimod den høje, sandige Sønderby Klint ved
25
Assens vel paa sin Top rummer enkelte Hedeplanter, men
ikke Lyngen selv.
Hedelyngen, Calluna, som Lede- og Karakterplante for
Begrebet Hedevegetation møder vi da jævnthen gennem
Fyns Sandegne, hvor den utvivlsomt tidligere har dækket
betydeligt større Arealer end nu, da Agerbrug og Beplantning har beskaaret dens Arealer saa stærkt, at der vel i
Dag paa Fyn næppe findes 500 Tdr. Land lyngbevokset
Areal, selv om Strandbederne medregnes. En Maalestok
herfor har vi i Skyldsætningen, hvorom der for de større
Gaardes Vedkommende gives Oplysning i Daniel Bruun:
Danmark, Land og Folk, og denne Skyldsætning tager formentlig ikke fuldt ud Hensyn til de sidste Tiaars Opkultivering af det tidligere som »Hede« betegnede Areal. For
en stor Del kan de tidligere lyngklædte, hedeprægede Bakkedrag nu identificeres gennem de med større Granskove bevoksede Arealer paa Fyn. Af saadanne forstlagte Hedearealer
kan nævnes de store Bakkeskove ved Føns-Haare — Tybrind
i V. Fyn, Østrupgaard — Svanninge — Holstenshus i S. Fyn,
Kirkeby-Sko vene ved Svendborg og af mere isolerede Omraader Bederslev Daleskov i N.-Fyn og en mindre Naaleskov ved Sandager N. f. Ringe. Andre Steder, saaledes ved
Overgang mellem Skov og Hedemose, kan Birken træde i
Stedet for Granen som Skovtræ paa tidligere Hedebund.
Lyngen som sammenhængende Dække over et Bakkeareal af nogen Udstrækning møder vi i Nutiden kun eet
Sted paa Fyn, nemlig i Svanninge Bakker N. f. Faaborg,
og dog vil den, der har set dette Landskab for blot tre
Aartier siden, med Blicher sukke: Ak, hvor forandret. Da
var Svanninge Bakker et Lynglandskab en miniature, rent
i Linier som i Vegetation, men nu har velmenende Opkøbere af Bakkerne, vist endogsaa ud fra de bedste Natur beskyttelsesmotiver, gennem Beplantning og alskens Opvækst
ladet de rene Linier i dette for Fyn enestaaende Landskabsbillede udviske for stedse.
26
I det diluviale Bakkeland finder vi da nu blot Lyngen
hist og her i ringe og oftest usammenhængende Mængde fra
Strib til Svendborg; af Steder kan nævnes følgende, som
gaar igen i Plantelisterne for Bakke-Elementet af Hedefloraen: Smaabakker om Strib, Pletter ved Middelfart, Føns
Bakker, Haare og Tybrind Bjerge, Faurskov Bjerge, Bakker
ved Kerte, Ørsbjerg, Gjelsted og Aarup, Frøbjerg Bavnehøj,
Glamsbjerg-Egnen, Ebberup Bakker og de nærliggende Høed
Banker; længere inde i Midtfyn paa Brendholtsbanken, i
Vissenbjerg-Skovene, Bred Bakker og Smaahøje ved Fjelsted. I den store Bakkekæde N. for Faaborg findes den
spredt fra Jordløse Bakker til Holstenshus og, om end sparsommere, til Egnen om Hundstrup. Efter et mindre Spring
i Udbredelsen møder vi den paa ny i Egnen om Kirkeby,
men herfra og op gennem hele Ø. Fyn hersker Rullestensleret, og Lyngen er meget sparsom udenfor enkelte Moser og
Strandfælleder; paa mindre, isolerede Forekomster af fluvioglaciale Sand- og Grusaflejringer træffer vi Ø. for Odense
Aadal Hedepræget i et mindre Omraade ved Sandager, i
Galgebakkepartiet ved Nybølle og paa en endnu som »Hede«
henliggende mindre Strækning ved Gjedsbjerg Ø. for Ullerslev; endvidere nær denne Aas midterste Del ved VittingeFangel og tæt V. for Aaen i Hjelmerup Bakker. I Fyns
nordlige Del savnes Bakker af Sand næsten helt; Lyngen
træffes her f. Eks. i Bederslev Dale, paa Smaahøje ved
Norup og i Langesø-Egnen. Adskillige Stednavne paa Fyn
indeholder Navnet »Hed«, saaledes Eilskov Hed i NV. Fyn
og Palleshave Hed o. a. i Ringe-Egnen. Enkelte af disse
har utvivlsomt tidligere haft Hedepræg, selv om Navnet
vistnok ikke egentlig har nogen Forbindelse med Hede,
men hidrører fra Fællesdriftens Tid og var en Betegnelse
for den fælles, uopdyrkede Udmark.
Paa Øerne træffes en lille Lyngstrækning paa Bregninge
Kirkebakke paa Taasinge; alle øvrige Øer i det fynske Omraade er iøvrigt næsten uden Lyngbevoksning, og paa mange
27
mindre Øer mangler Calluna helt. Brandsø i Lillebælt har
(ifl. A. Lange) enkelte Hedeplanter, men Forekomsten bør
rettest henregnes til Strandfællederne. Paa Thurø findes
paa en nordvendende Skrænt lidt Lyng.
Hedemoserne rummer i Fyn de mest udprægede Lokaliteter for Hedevegetationen og de kraftigst udformede og
artsrigeste Sociationer af Hedefloraen. De mest udstrakte
og de mest typiske af disse Moser findes i et Omraade i
det indre Sydfyn, afgrænset mod S. af det store Skovomraade paa Bakkedraget N. for Faaborg, nærmere betegnet
i Egnen Brahetrolleborg — Kværndrup — Stenstrup. Men
ogsaa i mange smaa Moser i selve Bakkedraget gennem V.
og S. Fyn møder man Hedepræget, saaledes i ret fremtrædende Grad i Skovene ved Kirkeby N. for Svendborg,
i Skovomraadet Holstenshus — Østrupgaard og i Skovegnen
Glamsbjerg — Krengerup (tidl. Frederikslund); N. herfor
bliver Moserne i det vestlige Bakkeomraade noget mindre
hedeprægede, hvorimod der længere inde i Landet i det
bakkede Omraade ved Vissenbjerg — Gadsbølle — Langesø
paa ny træffes en Række Moser med ret udtalt Hedepræg.
Mere isoleret liggende Hedemoser er følgende: Sønderby
Mose ved Assens, en i en søformet Lavning dannet Højmose med udpræget Hængesæk af tykt Moslag; Storelung
ved Nørre Broby, en paa mere fladt, men ret højtliggende
Terræn uden naturligt Afløb dannet Højmose, der nu efter
et Tørvestadium har dannet ny Hængesæk over udgravede,
lave Tørvegrave; Sortelung ved Heden, der mere nærmer
sig de hedeprægede Tørvemoser; Glue Mose ved Ringe, en
ganske lille Grydemose med Hængesæk, dannet i en tidligere afløbsløs Lavning; Bjernelung ved Ullerslev, en udgravet Tørvemose med nogen Hængesækdannelse, og endelig lidt vestligere ved Marslev St. Mosen ved Vejrupgaards
Skov, der er en i fladt Terræn med vanskelige Afløbsforhold dannet Højmose med rig Hedevegetation over Dele af
Mosen, hvor et Tørvelag af ringe Mægtighed delvis er fjernet.
28
Det allerede omtalte betydelige Hedemoseomraade N. for
Bakkedraget ved Faaborg skylder formentlig ogsaa i væsentlig Grad de af Bakkelandet hæmmede Afløbsforhold sin
Opstaaen. Moserne ligger alle i Vandskelsomraadet mellem
Odense Aas Tilløb og de mindre Vandløb mod S. og S. Ø.
(Hundstrup Aa, Vejstrup Aa). Moserne har utvivlsomt tidligere før Aaløbene blev reguleret, og Udgrøftning af Skovene og Afvanding af Moserne i større Stil tog Form, været
af noget større Udstrækning og haft en endnu mere udpræget
Hedenatur. Mange af Bakkelandets mindre Moser er gennem
dette Kultiveringsarbejde blevet skovklædt, men ogsaa i de
større Moser udenfor Bakkedraget har Skoven trængt sig
frem enten gennem Beplantning eller ved Selvsaamng, efter
at Bunden ved Mosens Afvanding var blevet tørlagt.
Af Hedemoser i denne Egn skal nævnes BrahetrolleborgEgnens Moser Fagsted Lung, en mindre, nærliggende Mose
ved Nybo og Mose ved Brændegaard Sø; lidt nordligere findes i Egnen ved Kværndrup-Stenstrup Fyns største Hedemosekompleks, bestaaende af Snarup store Mose Stevnmeen Laadne Lung, Gammellung ved Løgeskov (Hundtofte)
og flere mindre Moser i Bakkelandet ved Hundstrup. Navnlig Snarup store Mose er dog under stærk Omformning og
er i de sidste Par Aartier blevet overvokset af Birkeskov,
saa dens Særpræg som Hedemose nu er stærkt svækket.
Paa Øerne findes Hedemoser ikke. Brandsø i Lillebælt
har (ifl Ax. Lange) en alluvial Mose med svagt Hedepræg.
Langelands eneste hedeprægede Mose er »Flaaddet« S. for
Tranekær, hvorfra de fleste Fund af Hedeplanter paa denne
Ø stammer, men Størstedelen af Mosen er dog en ren Tørvemose.
Tørvemoser med indblandet Hedevegetation findes fortrinsvis i de samme Egne, der rummer de mere udprægede
Hedemoser. Langs Øst- og Nordranden af det store Bakkedrag kan saaledes nævnes Moser ved Gjelsted og Vissenbjerg Verninge Mose, Mose ved Søbo, Sebbelung ved Arre-
29
skov Sø, Mose ved Øen ved Brahetrolleborg, Mose ved Højes
Dong N. for Svendborg. Længere fjernet fra Bakkedraget
træffes kun faa Moser med indblandet Hedevegetation, og
da mest i Egne, hvor Rullestenssandet er indblandet, saaledes i Hovlungen ved Søbysøgaard, den i samme Egn liggende Nørre Søby Tørvelung samt Mose ved Fjellerup Sø
N. for Ringe. Langt den overvejende Del af Fyns Moser er
rene Tørvemoser, i hvis frodige Vegetation, der som oftest
ikke findes nogen Indblanding af typiske Hedeplanter, naar
bortses fra Arter som Molinia, Sieglingia, Luzula multiflora
o. e. a., der rækker langt udenfor den egentlige Hedevegetations Vokseomraade.
Klima.
Den nære Vekselvirkning mellem klimatiske Forhold og
Dannelsen af Hede er oftere fremhævet. Mange af Hedefloraens Konstituenter tilhører den saakaldte atlantiske
Flora, der omfatter Arter med overvejende vestlig Udbredelse, knyttet som de er til Vesteuropas Kystegne med stor
Nedbør og Luftfugtighed, milde Vintre og en forholdsvis
høj Aarstemperatur. Ogsaa for Fyn maa de klimatiske Forhold antages at være en vigtig Forudsætning for Tilstedeværelsen af en Hedeflora i det hele taget, og de lokalklimatiske Forhold maa paa samme Maade antages at have
en afgørende Indflydelse paa denne Floras Fordeling, idet
Bundforholdene dog ogsaa herved spiller en væsentlig Rolle
i et Omraade som Fyn, hvor det fede, kalkblandede Rullestensler, der ikke er gunstigt for Opstaaen af Hede og
ejheller faar Lov at henligge som saadan, danner Overfladen over store Strækninger. Det er derfor i Fyn alene
Kiselbunden, der bærer Resterne af Fyns Hedevegetation,
og de Moser, der som Følge af Nedbørsmængde og hæmmede Afløbsforhold kan frembringe en rig Mosproduktion
med Hængesækdannelse, der rummer Hedemosefloraen.
30
Fyns Klima er i korte Træk behandlet af H. Hansen. Efter
ham anføres her den aarlige Middelnedbør i mm for en
Række fynske meteorologiske Stationer, der viser Nedbørens
Forskellighed i de forskellige Egne:
Knudshoved ............... 469
Martofte ..................... 490
Marstal ....................... 550
Lohals .........................573
Middelfart .................. 618
Etterup ....................... 631
Assens ....................... 653
Ryslinge .................... 674
Egeskov .................... 686
Gummerup ................ 692
Hvidkilde .................. 708
Ifl. samme Kilde ligger Fyns regnrigeste Egne i Omraadet
Kværndrup - V. Skerninge - Svendborg og har en gennemsnitlig Aarsnedbør paa omkring 700 mm, medens Middelnedbøren for Fyn som Helhed er ca. 635 mm. udenfor
dette nedbørsrige Strøg ligger Hovedparten af Fyns kraftigst
udviklede Højmoser med Hedevegetation, saaledes SnarupLøgeskov Moserne, Fagsted - Brændegaard Moserne og
Moserne omkring Kirkeby Hedeskov. Af de nævnte meteorologiske Stationer falder Hvidkilde og Egeskov indenfor
dette Omraade.
Ogsaa om andre af de anførte Stationer med betydelig
Nedbør kan en vis Koncentration af Hedevegetation paavises. Gummerup med sin Aarsnedbør paa lidt under 700 mm
ligger saaledes nær ved Vestfyns paa Hedeflora og Hedemosevegetation rigeste Egn, Frederikslund-Egnen; nær Ryslinge ligger Lokaliteterne Glue Mose, Fjellerup Sø og Hede
ved Sandager, nær Assens Sønderby Mose, nær Etterup Vissenbierg-Egnen og Gadsbølle med hedeprægede Moser. Omkring de fem Stationer med den laveste Nedbør forekommer
Hedemoser ikke, og den i de paagældende Egne forekommende Hedevegetation er langt svagere udviklet end i de
foran nævnte Regnstrøg og omfatter for Størstedelen kun
Bakke- eller Sandjordsplanter.
Naar der trods alt alligevel i de regnfattige Dele af Fyn
31
især mod N. og NØ. optræder en Del Hedevegetation, der
endogsaa paa Hals Odde ved Hofmansgave og paa Østersø
ved Nyborg danner rene Hedeflader, maa dette have anden
Aarsag. For de alluviale Strandbeder som Helhed gælder
utvivlsomt, at den af Havets Nærhed betingede Luftfugtighed træder i Stedet for og altsaa synes at kunne erstatte
den manglende Nedbør. Ud fra denne Betragtning maa det
erkendes, at netop de to nævnte af Havet næsten helt omgivne smalle Halvøer begunstiges med Hensyn til Luftfugtighed. P. Graebner fremhæver stærkt, at ensartet fugtig
Luft og næringsfattig Jordbund er Hovedbetingelser for, at
Hedeplanter kan trives frodigt. Stærk Udtørring i en længere Periode virker hæmmende eller dræbende paa Hedevegetation. Kun ved den rigtige Fordeling af den atmosfæriske Nedbør, Regn, Dug og Luftfugtighed, kan Hede og
Hedemose naa til fuld Udvikling. Anvender man denne
Slutning paa det her behandlede Omraade, vil Luftfugtighed i Forbindelse med Kiselbund være den naturlige Forudsætning for de alluviale Strandbeders Opstaaen, medens
Regnmængden vil være den nødvendige Forudsætning for
Hedemosernes Dannelse netop i Fyns mest humide Egne.
Hedefloraen paa Fyn.
Om det end kunde være fristende at opdele den paa Fyn
optrædende Hedeflora i en Bakke- eller egentlig Hedeflora
og en Hedemoseflora, vil dette allerede af den Grund være
vanskeligt, at Floraen paa mange Lokaliteter vil være stærkt
blandet mellem begge disse Grupper. For at give en bedre
Oversigt vil vi med en maaske noget vilkaarligt Inddeling
foretage en anden Gruppering, idet vi i en Gruppe for sig
vil behandle Hedebuske og andre vedagtige Planter og fordele de urteagtige Planter i tre Grupper, nemlig i a) Pteridofyter, b) Græsser og andre græslignende Arter og c) de
øvrige Arter. Af Pladshensyn kan ikke her gives Vegeta-
32
tionsbeskrivelser af mere typiske Lokaliteter af henholdsvis
Bakke- og Sandjordsflora, flad Strandbede, Hedemose m.v.
A. Hedebuske m. v.
Af saadanne forekommer paa Fyn:
Calluna vulgaris
Empetrum nigrum
Erica tetralix
Andromeda polifolia
Vaccinium myrtillus
uliginosum
vitis idaea
Oxycoccus quadripetalus
Myrica gale
Genista anglica
tinctona
Sarothamnus scopanus
Ulex europaeus
Populus tremula
Salix arenana
Juniperus commums
Kubus plicatus
Følgende Arter mangler:
Arctostaphylos uva ursi
Genista pilosa
Genista germanica
Salix hastata
B. Bregner, Ulveiedder m. v.
Forekommende Arter:
Botrychium lunaria
Dryopteris cristata
Blechnum spicant
Lycopodium selago
annotinum
Pteridium aquilinum
Osmunda regalis
Equisetum pratense
Lycopodium inundatum
clavatum
Manglende Arter:
Andre Botrychium sp.
Dryopteris montana
Selaginella
Pilularia
Lycopodium chamaecyparissus
complanatum.
33
C. Græsser, Halvgræsser m. v.
Forekommende Arter:
Agrostis canina
tenuis
Calamagrostis arundinacea
Deschampsia flexuosa
Corynephorus canescens
Molinia coerulea
Sieglingia procumbens
Festuca ovina
Nardus strictus
Eriophorum alpinum
gracile
vaginatum
Scirpus fluitans
caespitosus
setaceus
Heleocharis acicularis
Rhyncospora fusca
alba
Carex canescens
arenaria
leporina
pilulifera
lasiocarpa
limosa
Scheuchzeria palustris
Juncus filiformis
squarrosus
supinus
Luzula multiflora
Manglende Arter:
Deschampsia setacea
Scirpus multicaulis
Carex ericetorum
pauciflora
chordorrhiza
Carex trinervis
Juncus capitatus
balticus
Luzula congesta(?)
Carex montana(?)
D. Øvrige Arter.
Forekommende Arter:
Potamogeton polygonifolius
Narthecium ossifragum
Galla palustris
Anthericus ramosus
liliago
Orchis maculatus vera
Platanthera bifolia
Peplis portula
Chamaenerium angustifolium
Cornus suecica
Helosciadium inundatum
Pirola rotundifolia
Centunculus minimus
Trientalis europaea
34
Gymnadenia albida
Malaxis paludosa
Scieranthus perennis
Viscaria viscosa
Batrachium hederaceum
Myriophyllum alterniflorum
Corydalis claviculata
Drosera rotundifolia
longifolia
intermedia
Utricularia major
Hypericum pulchrum
humifusum
maculatum
Potentilla erecta
procumbens
palustris
Lathyrus montanus
Ornithopus perpusillus
Lotus uliginosus
Cuscuta epithymum
Euphrasia gracilis
Pedicularis silvatica
Litorella uniflora
Teucrium scorodonia, indsl.
Gentiana pneumonanthe
Radiola linoides
Galium harcynicum
pumilum
Solidago virga-aurea
Hieracium pilosella
umbellatum
Helichrysum arenarium
Antennaria dioeca
Arnica montana
Arnoseris minima
Hypochoeris maculata
Scorzonera humilis
Senecio silvaticus
Manglende Arter:
Sparganium affine
Isoëtes-Arter
Elatine-Arter
Lobelia Dortmanna
Utricularia intermedia
Polygala serpyllifolium
Pulsatilla vernalis
Listera cordata
Vicia orobus
Rosa pimpinellifolia o. e. a.
Til foranstaaende Liste skal føjes enkelte Bemærkninger.
Vore to Birkearter, Betula pendula og B. pubescens, kunde
med Rette medtages i Listen over Hedebuske m. v., da de
ofte spiller en fremtrædende Rolle i de hedeagtige Mosers
Vegetation. Begge optræder utvivlsomt flere Steder vildtvoksende og.selvsaar sig rigeligt, men da Omgivelserne ofte er
tilplantet med Birk, der breder sig over de tørlagte Dele af
Mosen, kan der ikke mere skelnes mellem spontan Birk og
35
Kulturformationen. Pinus silvestris findes sparsomt selvsaaet
som halvstort Træ i Højmoserne, f. Eks. i Kirkeby Hedeskov
og ved Vejrupgaard. Carex montana, der anføres som manglende, har jeg med Tvivl noteret fra det højtliggende Skovparti mellem Middelfart By og Kongebroen; den bør verificeres, saa meget mere, som de faa spinkle Tuer var sterile som
Følge af overskygge! Vokseplads. Det samme gælder Luzula
congesta, som jeg har noteret fra Gammellung ved Løgeskov (1926). Sagina subulata anser jeg for usikker, da det
angivne Voksested ved Aarup synes uegnet for denne vestjydske Sandjordsplante. Angivelsen fra Langesø-Egnen af
Deschampsia setacea (Aira discolor) beror efter min Opfattelse paa en Forveksling med den tuede Moseform af Agrostis canina. De fra NV.Fyn angivne to Findesteder for Calamagrostis arundinacea bør efterses, da Herbariemateriale
vistnok ikke kendes derfra; paa det sydfynske Findested
er Planten formentlig indslæbt med Frø, breder sig næppe
og trues stærkt af Brombærbevoksninger i den lysaabne
Birkeskov, hvor den findes i faa Individer. Melampyrum silvaticum er ikke medtaget i Listen, da den næppe bør henregnes til Hedeplanterne og paa de to eller tre fynske Fundsteder (f. Eks. Baaring Skov) ikke forekommer paa Hedebund.
Af de manglende anførte Arter henhører en betydelig Del
til den særlige vest- og nordjydske Hede- og Klitsø-Vegetation, der ikke paa Fyn har egnede Lokaliteter. Nogen større
Mulighed for at finde flere end de allerede fundne Hedeplanter paa Fyn foreligger ikke. Et saadant Fund vil være
ligesaa overraskende som Fundet i Sommeren 1942 af den
vestjydske Hedeplante Polygala serpyllifolium paa en efter
Stormfloden 1872 inddiget Fælled paa Lollands Sydkyst!
Følgende af de fundne Arter maa antages forsvundet paa
de anførte Fundsteder og dermed indtil videre igen udgaaet
af den fynske Hedeflora: Gymnadenia albida, Drosera longifolia og Gentiana pneumonanthe. Det samme gælder mu-
36
ligvis Narthecium ossifragum og Juncus filiformis. Yderst
sparsomt forekommende er Arterne Genista anglica, Blechnum spicant, Lycopodium selago, Heleocharis acicularis.
Rhyncospora fusca, Scheuchzeria palustris, Anthericus ramosus, Malaxis paludosa, Utricularia major, Mgriophyllum alterniflorum, Cornus suecica, Cuscuta epithymum, Litorella
uniflora og Teucrium scorodonia. De øvrige har indtil videre
mere eller mindre fast Fæste i den fynske Flora.
I en saa relativt righoldig Flora som den fynske findes
et betydeligt Antal Arter udover de som Hedeplanter betegnede indblandet, og adskillige af disse, som f. Eks. Hydrocotyle, Ranunculus flammiila, Succisa pratensis, Achillea ptarmica. o. a. kunde maaske lige saa vel optages blandt Hedeplanterne som Populus tremula, Agrostis tennis, Hypericum
maculatum, Hieracium pilosella o. fl. medregnede Planter.
Adskillelsen her er noget vilkaarlig, men de sidstnævnte Arter indtager ofte en nok saa dominerende Stilling paa mange
hedeprægede Lokaliteter. Men fælles for Arterne i begge de
her nævnte Grupper er, at de ikke paa Fyn er udelukkende
bundet til Hedebund, men synes at foretrække den for andre
Voksepladser.
De enkelte Arters Forekomst.
I en Liste gives nedenfor en saavidt muligt komplet Fortegnelse over Findesteder for de sjældnere Hedeplanter paa
Fyn. Foruden mine egne Fund eller Genfund (betegnet ved
et !) er Oplysninger hertil hentet fra bl. a. følgende Skrifter:
Joh. Lange: Den danske Flora. 4. Udg. 1886—88 (betegnet
som J. L. Fl.) Tillæg til samme, 1897 (J. L. Till.).
M. T. Lange: Den sydfynske Øgaards Vegetation. 1857.
(M. T. L. Sydf.).
Anton Andersen: Nordfyns Flora. Bot. Tidsskr. Bd. 30,
1910 (N.FL).
37
Ekskursionsberetninger m. v. i Dansk botanisk Tidsskrift
(B. F.), og i Flora og Fauna (F. F.) samt enkelte i disse
publicerede mindre Meddelelser af Forf. Desuden er til
Fuldstændiggørelse og som Korrektiv benyttet det paa
Botanisk Museum opbevarede Hovedkatalog for Den
topografisk-botaniske Undersøgelse af Danmark (T. B. U.).
Plantenavnene er taget efter C. Raunkiærs EkskursionsFlora, 5. Udg. (1934).
De i Listen oftere forekommende Finderes, resp. Forfatres. Navne er forkortet saaledes: Anton Andersen: A. A. M. P.
Christiansen: M. P. Chr. O. Hagerup: O. Hg. S. Hallar: S. H.
J. W. Horneman: H. Axel Lange: A. L. Joh. Lange: J. L.
M. T. Lange: M. T. L. Hans Mortensen: H. M. M. L. Mortensen: M. L. Otto Møller: O. M. P. M. Pedersen: P. M. P. Severin Petersen: Sev. P. Frk. Caroline Rosenborg: C. R. Knud
Wiinstedt: K. W. I enkelte Tilfælde angiver et M. H. efter
en Lokalitet, at Oplysningen stammer fra Ekspl. i Bot.
Museums Herbarium. Findestederne er opført distriktsvis,
fortrinsvis fra N. mod S.
A. Hedebuske m. m.
Calluna vulgaris. Udbredelsen fremgaar af Teksten.
Empetrum nigrum. 28: Bukkerup Kohave (J. L. FL). Sønderby Mose 1917 (K. W.), 1925 sparsom! Brandsø 1918 (A. L.).
— 29: Hals Odde 1806 (H.), 1912 i Mængde, delvis hededannende paa Strandfælleder! Einsiedelsborg Storskovmose 1893
(O. M.), 1904! — 30: Hindsholm ved Langø 1915 (B. F.) Mose
v. Vejrupgaard Skov 1935! Hovlungen v. Søbysøgaard 1911,
faa! 31: Glue Mose v. Ringe (Riitzow), forgæves søgt 1926!
Brændeskov (M. T. L. Sydf.)! — 32: Storelung v. N. Broby 1911!
Fagsted Lung 1906! Mose v. Brændegaard Sø 1908! Stevningen
v. Kværndrup (Larsen), Laadne Lung 1906, Snarup store
Mose 1911 og Gammellung v. Løgeskov 1907! Mose v. Heldagergaard 1924! —34: Tranekær (T. B. U.), »Langeland« i Lit.
38
Erica tetralix. 28: Hindsgavl (N. FL). Bukkerup Kohave
1885 (T. B. U.), Stevningen v. Frederikslund 1911! »Lysholt
Mose« i Lit. Brandsø 1927 (T. B. U.). 29: Hals Odde 1864
(J. L.), 1904! Einsiedelsborg Storskovmose 1891 (O. M.), Fogense Mose 19341 Eilskov Mose (A. Munch) og Hed 19121
Moser v. Vissenbjerg 1912! Hjelmerup Bakker 1911! 30:
Bjernelung v. Ullerslev 1911! Nørre Søby Mose 1904! Hovlungen v. Søbysøgaard 1911! 31: Fjellerup (T. B. U.). Glue
Mose 1926! 32: Storelung v. Nørre Broby 1911! Sortelung v.
Heden 1925! Hillerslev Mose 1926! Søbo, Erenbjerg, Jordløse
Bakker 1911! Bommelund 1908, Moser v. Arreskov Sø 1906/7,
Fagsted Lung 1906, Mose v. Brændegaard Sø 1906! Søfælde,
Laadne Lung, Snarup store Mose, Gammellung v. Løgeskov
1906—08! Græsholmene (M. T. L. Sydf.), fl. St. i Kirkebyskovene 1908—35! Mangler i sf. Øg.
Andromeda polifolia. 28: Frederikslund (Bukkerup Kohave
1886 (Irminger), Lysholt Mose (Borries), Stevningen v. F.
1911!). 29: Einsiedelsborg Storskovmose 1891 (O. M.). 30:
Fynshoved 1806 (H.), forg. eftersøgt 1911! Ml. Langeskov Kro
og Vejrupgaard (T. B. U. ifl. Lit.), rettere Mose ved Vejrupgaard Skov, ret talrig 1935! Hovlungen v. Søb. 1911, faa
EkspL! 32: Storelung v. Nørre Broby 1911, alm.! Fagsted
Lung 1906, Mose v. Brændegaard Sø 1908! Laadne Lung 1906,
Snarup store Mose 1911, Gammellung v. Løg. 1907!, i Lit.
med talrige Synonymer (Stenstrup, Hundtofte, Stevningen v.
Kværndrup, Egeskov, ml. Hundtofte og Tange m. fl.), som
gælder for dette Mosekompleks under eet. 34: Tranekær (H.).
Vaccinium myrtillus. 28: Fænø 1889 (E. R.), 1922 (O. Hg.).
Brandsø i Mose 1918 (A. L.). »Assens« (H.), antagelig identisk med Frederikslund (V. Petersen). 29: Elverud Skov 1884
(A. A.) og fl. St. i Langesø Skove 1888—91 (Samme). Bred
Bakker 1876 (J. L. Fl.), 1911! Hjelmerup Bakker 19111 30:
Romsø (T. B. U.). 31: Højbjerg Skov (J. L. Fl.), 1907! Brendeskov mod SV. 1924! 32: Sortelung v. Heden 1925! Bomme-
39
lund 1908! Kistrup, Søbo, Arreskov Sø (T. B. U.). Skove v.
Holstenshus (J. L. Fl.), 19051 Fagsted Lung 1907! Svanninge
Bakker og Plantage 1908! »Stenstrup« (H.), Laadne Lung
1906, Snarup store Mose 1906, Gammellung v. Løg. 1907, ml.
Krarup og Sibirien 1907! fl. St. i Kirkeby-Skovene (M. T. L.
Sydf., J. L. Fl.), 1908—35!
Vaccmium uliginosum. 28: Bukkerup Kohave 1885 (T. B. U.,
M. H.). 31: »Ullerslev« (H. 1796), ikke genfundet. 32: Laadne
Lung v. Snarup, i kraftig Vækst, 1906! Græsholmskoven v.
Svendborg (M. T. L. Sydf.), ikke genfundet. Ravnebjerg Skov
v. Kirkeby 1923, faa sterile Ekspl.! Sebjergmosen v. Faaborg
(Kiærbølling i MS. paa Bot. Mus.), ikke genfundet.
Vaccimum vitis idaea. 28: »Assens« (H.), formentlig identisk med Frederikslund: Rulleskoven (V. Strøm) og Grøften
Skov (H. Borries). 29: Hals Odde 1849 (C.R.), 1912! Dybmose
og Katshegne v. Langesø 1889, sparsom 1909 (A. A.). 31:
Sandager Hede v. Ryslinge (Sev. P.). 32: Mose v. Brændegaard Sø (H. J. Hansen), 1907! Tidl. paa Fagsted Lung, forsvundet v. Plantning, ifl. mundtlig Oplysning 1906! Laadne
Lung v. Snarup 1906, Snarup store Mose 1911, Gammellung
v. Løgeskov 1907! Fra disse Lokaliteter flere Synonymer i '
Lit.: Stenstrup (H.), »Mellem Hundtofte og Tange« (M. T. L.
Sydf.) osv. Mose v. Heldagergaard (E. R.) 1924 alm.! Mose
i Ravnebjerg Skov v. Kirkeby 1923! Mangler i N. Ø. Fyn og
paa Øerne.
Oxycoccus quadripetalus. 28: Sønderby Mose i Mængde
1925! 29: Ikke alm., f.Eks. Hals Odde 1912! Moser v. Vissenbjerg 19121 Gadsbølle Mose 19421 Hjelmerup Bakker 1911!
30: Bjernelung v. Ullerslev 19111 Mose v. Vejrupgaard Skov
1935, talrig! Hovlungen v. Søbysøgaard 1911! 31: »Ullerslev«
1796 (H.). Mose v. Rudme 1919 (T. B. U.). Glue Mose 1926!
32: Hist og her i Bakkemoserne og i de fleste Højmoser, S.
for Bakkedraget manglende! 34: Flaaddet v. Tranekær 1906
(B. F.).
40
Myrica gale. 28: Lysholt Mose (H. Borries), antagelig identisk med Stevningen v. Frederikslund. 1911 i stor Mængde
over flere ha af Mosen! Ligeledes i en mindre Mose v.
Møllebjergskovens Vestrand 1924! Kerte og Ørsbjerg 1893
(A. A.). 29: Sanderum 1893 (A. A.). 30: Sanderumgaard, Rønninge (H.). Mangler paa Øerne.
Genista anglica. 28: Middelfart 1847 (C. R.), Hindsgavl
1866 (H. M.) M. H. 29: Vissenbjerg Røverskov (H.). Verninge
(H.). 32: Svendborg 1876 (T. B. U.) M. H. Denne og følgende
mangler paa Øerne i sf. Øg. og kendes ikke i Danmark Ø.
for Storebælt.
Genista tinctoria. 28: Vejlby Skov 1912! Strib 1917 (K. W.).
Jernbaneskrænter i Staurby Skov 1926! Hindsgavl 1806 (H.)
og fremdeles 1909 (A. A.). Fænø 1890 (E. R.). Brandsø paa
»Svenskehøj« 1918 (A. L.). 29: Vissenbjerg 1806 (H.) endnu
v. Landevejskant ved Røverskoven 1911, 1942! Ubberød
(JTL. Fl.).
Sarothamnus scoparius. 28: T. alm. i Bakkerne, udenfor
disse spredt. Svinø, Bogø, Brandsø. 29: Sparsom mod N.,
f. Eks. Einsiedelsborg, Hals Odde, Guldbjerg Kirkebakke,
Eilskov Hed, Bederslev Daleskov. Mod S. noget hyppigere,
f. Eks. i Vissenbjerg-Egnen, Langesø-Egnen, Fjelsted, Hjelmerup, Verninge o. fl. St. 30: sjælden: Øksnebjerg v. Nordskov, Nonnebo. 31: sjælden: Lundeborg Skov, Højbjerg Skov.
32: Hyppig i Bakkedraget Jordløse-Holstenshus, iøvrigt hist
og her i F., paa Øerne sparsom: Lyø 1908! Korshavn 1932
(l Busk)! 34: I Hegn f l. St. mellem Lohals og Tranekær,
Stengade (T. B. U.). Ikke kendt fra Ærø. Plantes paa Jernbaneskrænter og breder sig en Del.
Ulex europaeus. Formentlig oprindelig plantet eller udsaaet af Hensyn til Vildtet, men er ikke frostbestandig og
er i de sidste kolde Vintre næsten overalt helt bortfrosset.
Kendt fra 28: Tybrind Granskov, Agernæs v. Helnæs. 29:
41
Hals Odde, Gribsvad Kro (her forsvundet). 32: Damsbo
Strand, Østrup, Svanninge Plantage, Holstenshus, Ravnebjerg Skov v. Kirkeby. Øerne: Lyø, Stranden mod Ø. 1908!
Taasinge (M. T. L. Sydf.).
Populus tremula. Alm. i de hedeprægede Egne af F.,
især i Moserne, hvor den danner mindre Krat, f. Eks. i Snarup-Moserne alm., Fagsted-Brændegaard, Bommelund, Vejrupgaard. Hals Odde osv., undertiden dannende et Randbælte om Mosen som i Hovlungen v. Søbysøgaard. Desuden
som Kratrudiment i Randen af forstligt drevne Skove ikke
sjælden. Paa de skovklædte Øer ikke sjælden, paa de mindre,
skovløse Øer ofte manglende.
Salix arenaria. Sjælden i Fyn og maaske ikke tilstede i
helt udpræget Type, men som Krydsningen S. arenaria X
repens, men ejheller tilstrækkelig undersøgt. Kun bemærket
af Forf. i 29: Eilskov Hed 1911! 32: Snarup store Mose 1941!
Juniperus communis. Kan kun anses som vildtvoksende
i N.Ø.-Fyn, selv om enkelte selvsaaede Buske Tid efter anden træffes andet Steds. 29: Hals Odde (»Enebærodde«) i
Mængde 1905! Einsiedelsborg Storskov, faa (B. F. 1920).
Hindsholm sparsomt ved Midskov (T. B. U.), Bogensø 1911 og
Bjørnsgaards Strand 1924! 31: Østerø v. Nyborg 1926, faa
Ekspl.! løvrigt kun i enkelte Individer i Moser og Bakkeskove i S., V. og Midt-Fyn. Mangler paa Øerne.
Kubus plicatus. Danner hist og her Krat i de hedeagtige
Moser og synes fortrinsvis knyttet til disse. Den er saaledes
noteret i Moser ved Gadsbølle, Frederikslund, Snarup, Kirkeby og Vejrupgaard samt paa Bogø og Brandsø. I sf. Øg. kun
kendt fra 34: Flaaddet ved Tranekær 1874 (T. B. U.) M. H.;
genfundet 1931!
B. Bregner, Ulvefadder m. v.
Da Fyns Pteridofyter behandles mere udførligt af Anton
Mikkelsen i nærværende Skrift, skal kun gøres enkelte Be-
42
mærkninger om de under Hedevegetationen her medregnede
Arter.
Botrychium lunaria. T. sj. i F., hyppigst mod N.V., sparsomst mod S. Ø. Ikke kendt fra sf. Øg. eller øvrige Øer.
Dryopteris cristata. Sj. og helt knyttet til hedeagtige Moser. Ikke kendt fra Østfyn (30, 31) eller Ærø (33), derimod
fra 34: Faarevejle (B. F. 1894).
Blechnum spicant. Forekommer sparsomt paa to vidt adskilte Omraader: Middelfart-Fænø og Svanninge-Holstenshus.
Pteridium aquilinum. T. alm. i F., sparsom paa Øerne og
kun paa de skovklædte som Fænø, Taasinge, Langeland o.
muligvis e. a. Undertiden stedvis dominerende som i og ved
Slipshavn Skov, i Kirkeby Hedeskov o. a. Steder, hvor Hedepræget er fremtrædende. I de frodige Egne næsten manglende.
Osmunda regalis. Sj. i N. og V. Fyn, manglende i N.Ø.
Fyn, bedst udviklet i nogle af S.Fyns Hedemoser. Paa Øerne
kun kendt fra 34: S. for Hou Fyr 1906 (B. F.), 1931!
Equisetum pratense. Ikke alm., kendt fra godt 20 Voksesteder. Mangler i N.Ø.Fyn og paa Øerne i sf. Øg.
Lycopodium selago. Meg. sj. og sparsom (4 Voksesteder
i Midt- og S.Fyn, altid i yderst faa Individer). Mangler som
de to følgende paa alle Øerne.
Lycopodium annotinum. Meg. s j. og sparsom (5 Findesteder, hvoraf de 4 i Sydfyns humide Omraade, l ved Langesø).
Lycopodium inundatum. Sj. med 6 Voksesteder, paa enkelte dog vistnok forsvundet. 4 af disse i Sydfyns Hedeomraade. Ikke kendt fra V. eller Ø.-Fyn (28, 31).
Lycopodium clavatum. T. sj. og altid sparsom, sjældent
fructificerende. Noteret fra omtrent 20 Findesteder, deraf
43
omtrent Halvdelen i S.-Fyns Bakkeskove, men paa mange
Steder forsvundet. Ikke fundet i S.V.-Fyn, N.Ø.-Fyn eller i
Ø.-Fyn Ø. for Linien Brændeskov—Pederstrup—Hjelmerup
—Langesø. Mangler i sf. Øg., dog foreligger et ældre Fund
paa Ts.: Bregninge (M. T. L. Sydf.).
C. Græsser, Halvgræsser m. v.
Agrostis canina. 28: ikke sj., hyppigst i Bakkepartierne.
29: hist og her i den sydlige og vestlige Del, iøvrigt s j. Mod
N. f. Eks. Fogense Mose 1934! 30: Langø v. Hindsholm (T. B.
U.). Vilholm Mose 1932! Mose v. Vejrupgaard Skov 1935! 31:
Østersø i Mængde, Glue Mose, Lundeborg Skov, Gudbjergskov. Bøllemose v. Højes Dong, alt 1926! 32: h. h. i F., ikke
kendt fra Øerne, ejheller fra Ærø. 34: Flaaddet v. Tranekær 1931!
Agrostis tenuis. Alm., især paa Hede- og Sandbund, dog
ogsaa hyppig paa tørre Strandfælleder og i høje Moser og
Skove, ogsaa paa Øerne.
Calamagrostis arundinacea. 28: Baaring Vig 1904 (A. A.).
Aahøjrup (A. Munch). Da Arten kun trives i hedeprægede
Skove, bør disse Angivelser i N. Fl. revideres. 32: Ravnebjerg Skov v. Kirkeby, faa spredte Tuer i Birkeskov paa
Hedebund, vistnok indført med fremmed Gyvelfrø sammen
med Luzula albida og Teucrium scorodonia. 1923! M. H.
Deschampsia flexuosa. Alm., stedvis talrig, i de højtliggende Bakkeskove i F., sparsom og næsten manglende i de
frugtbare Egne. Findes paa de fleste af de skovklædte Øer,
herunder Langeland, h. h.
Corynephorus canescens. H. h. i N.-Fyns, t. alm. i V.Fyns sandige Bakkeegne. I S.-Fyn kun faa Steder, f. Eks.
Svanninge og Galgebakke-Partiet v. Espe, i Ø. og N.Ø.-Fyn
næsten manglende. I sf. Øg. sjælden: 32: Ts. v. Bregninge
(M. T. L.), 1923! Korshavn (M. T. L.). 34: Hønsebjerg v. Lohals (B. F. 1906).
44
Molinia coerulea. I F. t. alm. i Moser i Bakkedraget, især
i Skovmoser, samt i de øvrige hedeprægede Egne, ofte som
en vigtig Dominant i de hedeagtige Mosers Tilgroningsstadium. løvrigt h. h., dog sj. i N.Ø.-Fyn. I sf. Øg. sjælden,
kendt f. Eks. fra 32: Vemmenæs 1924! 34: Flaaddet v. Tranekær (B. F. 1906), 1931 rigelig!
Sieglingia decumbens. Ikke sj. i F., hyppigst mod V. og
N., ret sparsom i S.-Fyn og paa Øerne i sf. Øg., hvor den
dog kendes fra en Del af de større Øer. Forekommer ogsaa
paa Bakker og i Moser i de ikke hedeprægede Egne.
Festuca ouina. I F. alm. i Bakkeegnene, i andre Egne ikke
sj. Forekomst iøvrigt som foregaaende og ofte sammen med
denne.
Nardus strictus. 28: Fænø, Bogø, Brandsø (T. B. U.). Føns
Vig 1933! Moser v. Gjelsted 1930! Kjerte Bakker (K. W. 1917).
Frederikslund 1911! Fedet v. Brydegaard 1914! Hemses 1920
(S. H.). 29: »Tern. alm.« (A. A. i N. Fl.) maa vel begrænses
til Langesøegnen. Mod N. sjælden: Fogense Mose 1934! Hals
Odde 1911! Mod S. f. Eks. fl. St. i Vissenbjerg-Egnen 1911,
Gadsbølle Mose 1942, Verninge Mose og Vejlegaard 1911! 30:
Fynshoved 1932! Mose v. Vejrupgaard Skov 1935! Hovlungen
v Søbysøgaard 1911! 31: Østerø 1923! Hede v. Gjedsbjerg
1932! Vormark 1908 (T. B. U.). 32: Storelung v. Nørrebroby
1911! I Bakkedragets Moser h. h. fra Østrupgaard til Svendborg, saaledes i alle de større hedeagtige Moser i og nord
for Bakkerne, iøvrigt sj. Øerne: Ts. v. Bregninge (M. T. L.
Sydf.). Vaarø Strandenge, en Del udbredt, 1924! 34: Flaaddet
v. Tranekjær (B. F. 1906), 1931! Spodsbjerg (T. B. U.) M. H.
Mere almindelige Angivelser fra Øen kræver nærmere Undersøgelse. Ikke kendt fra Ærø eller andre Øer i sf. Øg.
Eriophorum alpinum. 28: Bukkerup Kohave (J. L. Fl.). 29:
Moser v. Langesø (A. A.) Mose v. Vissenbjerg Røverskov
1911! 30: Mose v. Vejrupgaard Skov (J. L. Till.), genf. 1942!
31: »Langeskovs Kro« (J.L.FL), maaske identisk med Ang.
45
fra D. 30. 32: Svanninge Bakker (Sev. P. i J. L. Fl.), ikke
senere genfundet. Mose i Gærup Skov 1906! Fagsted Lung
1906! Stevningen v. Kværndrup (J. L. Fl.), ant. synonymt
med Snarup store Mose 1911! Gammellung v. Løgeskov 1907!
Mose i Ravnebjerg Skov v. Kirkeby 1923!, ant. identisk med
»Kølleskov« (T. B. U.) og »Skovholmen ved Svendborg« (T.
B. U.). Mangler paa Øerne.
Eriophorum gracile. 28: Sønderby Mose 1925! 29: Hofmansgave (H. 1821). Norup Mose (C. R. ca. 1850). Moser v.
Langesø 1878 (A. A.). Ifl. N. Fl., tvivlsom paa alle tre Steder.
32: Stevningen v. Kværndrup 1899 (T. B. U.) M. H., vel nok
identisk med Snarup store Mose 1911, Laadne Lung 1924!
Nielstrup, Ollerup, Egense (M. T. L. Sydf.). Ikke kendt fra
Ø.-Fyn (30, 31) eller Øerne (33, 34).
Eriophorum vaginatum. 28: Sønderby Mose, i dominerende Mængde, 1914! Stejlebjerg Mose v. Assens (1887, M. H.).
Stevningen v. Frederikslund 1911! 29: Hals Odde 1912! Flere
Moser i Langesø-Egnen (A. A.). Rue Avnsø 1893, TrøstrupKorup 1890 (A. A.). Gadsbølle Mose 1942! Holmstrup, Sanderum Mose (T. B. U.). 30: Nordskov Mose 1889 (A. A.). Mose
v. Vejrupgaard Skov 1935! Hovlungen v. Søbysøgaard 1911!
31: Risinge (M. L. M.). Østerø (Frk. J. Grimer 1927). Glue
Mose 1897 (M. H.), 1926! 32: ikke sj. i Bakkemoserne fra
Jordløse til Kirkeby, især i de større hedeagtige Moser v.
Brahetrolleborg, Snarup-Løgeskov og Kirkeby samt i Egnen
Østrupgaard—Holstenshus (1906—11)! Sebjergmosen 1932!
Storelung v. Nørre Broby 1911! Skaarup 1859 (M. H.). Mangler paa Øerne. 34: Flaaddet v. Tranekær 1906 (B. F.).
Scirpus fluitans. 28: Aarup 1883 (N. Fl.). Erholm 1910
(A. A.) 29: Rugaard og Padesø Mose 1896 (A. A.) 32: Øen v.
Brahetrolleborg 1906! Mose i Gærup Skov 1906!
Scirpus caespitosus. 28: Frederikslund (J. L. Fl.). 29: Hals
Odde i Mængde (C. R. 1864), 1912!, ifl. M. H. var. germanicus.
Dybmose (germanicus) og Bruns Mose v. Langesø 1876 (A. A.).
48
Mose v. Vissenbjerg Røverskov (germanicus) 1912! 30Mose v. Vejrupgaard Skov 1935, ret talrig! 32: Storelune v
NQ^r,eBrohy' ret alm- 1911! Fagsted ^ (var- ^triacus)
1906! Mose v. Brændegaard Sø, 1908! 34: Faarevejle (M L
M.). Tranekær (T. B. U.), ifl. M. H. var. austriacus. Mangler
paa øvrige Øer.
Scirpus setaceus. 28: Lindgravgaard v. Gamborg 1912 (M
P. Chr.). Føns Vig 1933 (B. F.)! Løgismose 1917 (K W) 29Hofmansgave (C. R.). Langesø 1890 (A. A.). Lykkesborg i
Haarslev Sogn 1893 (A. A.). 30: Nordskov Mose 19111 31.
Ullerslev 1929! Strandmose N. f. Skabohuse 1923! Østerø
1923! Sulkendrup Aabanker 1925! Holmskovgaards Strand
1926! Vejstrup Aadal fl. St. (E. R. 1879), 1925! Mell. Kjellerup
og Rudme, Pederstrup, Lombjerge (Riitzow, 1879) 32- Ø
Skerninge (M. T. L. Sydf.). Øen v. Brahetrolleborg 1906' Arre-'
skov Sø 1908! Hvedholm 1910! Svanninge Bakker 1909' ØerneIhurø Rev 1923! Korshavn 1932 (B. F.)! 33: Søby 1913! 34S. f. Hov Fyr 1932!
Heleocharis acicularis. 28. Helnæs 1920 (S. H.) 29- Hofmansgave (C. R. 1869). Sparsom og usikker.
Rhyncospora fusca. 32: Mose i Ravnebjerg Skov v. Kirkeby 1923! Er i 1907 angivet fra Heldager (T. B. U., M. H.),
antagelig samme Lokalitet.
Rhyncospora alba. 28: Bukkerup Kohave, Lysholt Mose
(J.L.FL, T. B. U.)! 29: Hals Odde 1928 (F. F.). Gadsbølle
Mose 1942! Moser v. Langesø (N. FL). 30: Mose v. Vejrupgaard Skov 1935! identisk med Vejrup (J. L. Fl.). 32- Storelung v. Nørre Broby 1911! Sortesø v. Holstenshus (J.L.F1)
1908! samt en anden Mose i Gærup Skov! Fagsted Lung
1906! Mose v. Brændegaard Sø (J. L. Fl.), 1908! Nakkebølle
Strand 1920 (B. F.). Laadne Lung v. Snarup 1906! Gammellung v. Løgeskov 1906! (Angives fra Stevningen v Kværndrup i J. L. Fl.). Moser i Kirkeby Hedeskov 1907 og i Ravne-
49
bjerg Skov 1923!, identiske med Lok. »Røskebølle« i J. L. Fl.
og »Heldagen i T. B. U. Ikke kendt fra Ø.-Fyn eller fra
Øerne.
Carex canescens. 28: Stavrby Skov (T. B. U.). Gripsvad
1911! Gjelsted 1930! Sønderby Mose 1917 (K. W.). Brandsø
1918 (A. L.). 29: »T. alm.« (N. Fl.), i hvert Fald i Langesøegnen, men næppe i alle Egne. Mod S. f. Eks. Vissenbjerg
1911! Gadsbølle Mose 1942! Verninge 1911, Svendstrup 1909!
30: Voksesteder kendes ikke. 31: s j. og kun mod S., f. Eks.
Sandager 1924! Glue Mose 1926! Brændeskov 1924! 32: Ikke
s j. i Bakketerrænet Østrupgaard—Svanninge—Holstenshus—
Brahetrolleborg—Snarup, 1906—11! Skjoldemose, V. Skerninge (T. B. U.). Skaarup, Klingstrup (E. R.), Vængemose v.
Skaarup 1925! I sf. Øg. kun kendt fra Ts.: Bregninge 1923!
34: Stengade v. Tranekær 1860 (T. B. U.).
Carex arenaria. Ikke s j. langs Kysterne F. rundt, fortrinsvis bundet til de alluviale Fælleder og Strandvolde. Inde i
Landet ikke alm., f. Eks. 28: Føns Bakker 1913! Gjelsted 1930!
29: Bederslev, Guldbjerg, Kattebjerg, Fjelsted (N. Fl.). 31:
Hede v. Gjedsbjerg 1929! 32: Østrupgaards Banker alm. 1908!
I sf. Øg. ligeledes bundet til Alluviet og forekommer paa flere
af Øerne, f. Eks. Lyø, Thurø! 33: Fl. St., saaledes Søby Fælled! 34: Fl. St. paa Østkysten!
Carex leporina. H. h. i de fleste Egne af F., sparsomst mod
NØ. I sf. Øg. tern. sj.: Ts., Thurø! 33: »Ærø« (M. T. L. Sydf.).
34: Bremlevænge Skov v. Lohals 1906 (B. F.).
Carex pilulifera. Ikke sj., sparsomst i 30: Langø 1911!
Fynshoved 19321 N. Søby o. fl. St. mod S. 1911! og i 31: 9
Voksesteder fra Østerø mod S.! I sf. Øg. i hvert Fald paa Ts.
og Thurø! 33: »Ærø« (M. T. L. Sydf.). 34: Flaaddet v. Tranekær o. fl. St.
Carex lasiocarpa. 28: Stevningen v. Frederikslund 1911!
Sønderby Mose 1917 (K. W.), 1925! 29: h. h., især mod N.
50
(N.FL). Mod S. f. Eks. Vissenbjerg 1911! Gadsbølle 1942!
Damhaven v. Svendstrup 1916! 30: Schelenborg 1911! Mose
v. Vejrupgaard Skov 1935! 31: Bjernelung v. Ullerslev 1926!
Hjulby 1934! Mademose 1927! Glue Mose 1926! Bøllemose v.
Højes Dong, Gudbjergskov 1926! 32: Storelung v. Nørre Broby 1911! Sortelung v. Heden 1925! Moser v. Snarup alm. 1911!
Krarup Mose 1908! Arreskov Sø 1908! Sebjergmosen 1911!
Fra Øerne kun angivet fra 33: »Ærø« (Kjærb. i M T L
Sydf.).
Carex limosa. 28: Bukkerup Mose 1885 (J. L. Fl.) M. H.
Sønderby Mose 1925! 30: Mose v. Vejrupgaard Skov 1942!
31: Fjellerup 1867 (H. Mort. i J. L. Fl.). Glue Mose v. Ringe
(J. L. Fl.), 1926! 32: Snarup store Mose 1911! Mose v. Brændegaard Sø, 1926! 33: »Ærø« uden Voksested (Kjærb i M T L
Sydf.).
Carex Goodenoughii v. juncea Fr. Forekommer spredt i
de hedeprægede Moser, f. Eks. 28: Roerslev 1909 (A. A.). Føns
Vig 1933! 29: Fogense Mose 1934! Gadsbølle Mose 1942! 31:
Østerø 1923! Glue Mose, Gudbjergskov 1926! 32: Krarup Mose
1908! Laadne Lung 1911! Mose v. Brændegaard Sø 1926!
Kirkeby Hedeskov 1924! 33: Søby Fælled 1932!
Scheuchzeria palustris. Stevningen v. Kværndrup (Larsen
i J. L. Fl.). Sortesø v. Holstenshus (Sev. P. sammest), 1908!
i faa Eksemplarer. Mose i Ravnebjerg Skov v. Kirkeby 1908
(P. M. P.), 1924! (Synonymer er: Kølleskovgaard, Heldager).
Juncus filiformis. Ikke kendt fra F. selv, men angives i
Lit. (M. T. L. Sydf.) fra sf. Øg. 32: Ts. v. Bregninge (J. L.).
33: »Ærø« (Kjærb.). Ikke senere genfundet.
Juncus squarrosus. 28: Vejlby Fed 1912! Føns Vig 1914
(M.P.Chr.). Kjerte 1933 (B. F.). Fænø (E. R. 1890). Bogø,
Brandsø (T. B. U.). 29: »Tern. alm.« (N.FL), snarere ikke
alm., f. Eks. Hals Odde alm. 1912! Eilskov Hed 1912! Vissenbjerg 1912! Mose v. Assenbølle, talrig 1942! Vejlegaard 1911!
51
30: Hedefælled v. Korshavn, talrig, 1932! 31: Knudshoved
1866 (M. H.), rettere Østerø, 1923! Fjellerup 1866 (H. M.). 32:
(Vejlegaard, se D. 29). Storelung v. Nørre Broby 1911! Sortelung v. Heden 1925! Svanninge Bakker og Plantage 1908!
Gærup Skov 1907! Fagsted Lung 1906! Brændegaard 1907!
Kirkeby Station 1908! Ravnebjerg Skov 1923! (Syn.: Kølleskov, Røskebølle). I sf. Øg. kun bekendt fra Ts. v. Bregninge,
i Fyrreplantagen 1923!
Juncus supinus. Ikke s j. i de fleste Egne af F., dog sparsom i Ø. og N.Ø.-Fyn. Fra sf. Øg. angives den af M. T. L.
som h. h. Fra Ærø kan anføres: Søby Fælled 1932!
Luzula multiflora. T. alm. i alle Egne af F. og paa de
større Øer, ogsaa i Tørvemoser og i mere tørre, ikke hedeprægede Skove. Fra Ærø kan angives: Søby Fælled 1932!
D. Andre Arter.
Potamogeton polygonifolius. De hidtil kendte Fund fordeler sig i to adskilte Grupper, den ene i N.-Fyn, den anden
i S.-Fyn. 29: Hofmansgave (C. R.). Moser v. Langesø 1897
(A. A.). Margaard 1909 (A. A.). 30: »Hindsholm« (C. R.) uden
Voksested. 32: Stevningen v. Kværndrup (T. B. U.) lig med
Snarup store Mose, 1911! Moser v. Kirkeby (Syn.: Hvidkilde),
saaledes i Ravnebjerg Skov 1923 og i Kirkeby Hedeskov 1925!
Narthecium ossifragum. 28: Ml. Middelfart og Hindsgavl
1866 (H. M.) M. H. Strib (A. Munch i N. Fl.). 32: Knarreborg
Mose v. Staagerup 1905 (P. M. P.), samme Aar af N. Sørensen
angivet som »vistnok nu forsvunden«; det har formentlig kun
drejet sig om en enkelt uanselig Gruppe, der er blevet indsamlet af Finderne, men Fundet af denne vestjydske Moseplante i S.-Fyns humide Ømraade er bemærkelsesværdigt.
Galla palustris. 29: Rue Mose 1895 (A. A.) Skibhusene v.
Odense 1896 (A. A.), »forgæves søgt senere«. 31: Ringe 1866
(M. H.), Lombjerge v. R. (T. B. U.). 32: I Brahetrolleborg-
52
Egnen fl. St, saaledes i Parken (vild), Fagsted Lung, Nybo
Mose, Brændegaard Sø, Nørresø, alt 1906—08! Snarup store
Mose 1911! Pipstorn v. Faaborg (T. B. U.).
Anthericus ramosus. 28: Føns Bakker 1922 (O. H.).
Anthericus liliago. 28: Røjle Klint, faa, 1912 (M. P. Chr.).
Bakke S. for Strib 1911 (M. P. Chr.), 1923! Skrænt paa Føns
Odde 1865 (M. T. L.), genf. 1914!, senere vistnok forsvundet.
Bakke v. Tvinsbjerg 1917 (K. W.). Føns Bakker 1922 (O. H.).
29: Eliasminde v. Klintebjerg 1893 (O. M.).
Orehis maculatus. Naar O. mac. var. Meyeri Schultes (der
oftest vokser i Skove paa Lerbund) og den paa høje, kalkholdige Enge forekommende Form (der maaske henhører til
denne Varietet) udskiltes, vil O. maculatus vera vise sig at
være en sjælden Plante paa Fyn, næsten helt knyttet til
Hedebund. Efter Voksestedets Art kan følgende Lokaliteter
antages at gælde O. maculatus sensu strictu: 29: Fogense
Mose 1934! 31: Østerø, rigelig 1923! Hedefælled v. Gjedsbjerg
og den nærliggende »Langemose« 1929! 32: fl. St. i Hedemoserne og paa aabne Bakker 1906—11! Mangler utvivlsomt
i sf. Øg., maaske med Undtagelse af 34: Flaaddet v. Tranekær 1906 (B. F.). Dens Udbredelse bør dog nærmere undersøges især i V. og S—Fyn.
Platanthera bifolia. 28: Fænø (E. R., genf. O. H. 1922).
Lyngbakker v. Kerte og Kerte Kohave 1923! Veilby Skov
(storbladet Skovform) 1931! Ungersbjerge 1926! Helnæs
(T. B. U.). 29: Ikke sj. (N. Fl.). Mod S. f. Eks. Vissenbjerg
1911! Hjelmerup Bakker 1911! Hjallese Skov (T. B. U.). 31:
Østerø, ret talrig 1923! Synonymer: Slipshavn 1884, Nyborg
1902 (T. B. U.). Langemose ved Ullerslev 1929! Mademose
1923! Ryslinge 1924! Højbjerg Skov v. Brændeskov 1907!
32: H. h. i Bakkepartiet (ca. 15 Voksesteder). Sinebjerg
Skov 1909! I sf. Øg. kun kendt fra Thurø Overdrev 1923,
faa EkspL!
53
Gymnadenia albida. 28: Mølleknap v. Kjerte (Lotze i
J. L. Fl.). Senere forgæves eftersøgt.
Malaxis paludosa. 31: Mose v. Fjellerup Sø 1866 (H. M.).
32: Kirkeby 1883 (M. H.), genf. i Ravnebjerg Skov v. Kirkeby
1923! Galtegaarden v. Hundstrup 1907! Gammellung v. Løgeskov 1926! Sortesø v. Holstenshus, antagelig identisk med
»Gærup« (T. B. U.). Brændegaard (T. B. U.). Overalt yderst
sparsom.
(Sagina subulata, i N. Fl. angivet som fundet i 28: Nyfæste
ved Aarup (Dr. phil. C. M. Poulsen), bør i Mangel af Herbarieeksemplarer indtil videre anses som usikker.).
Scieranthus perennis. H. h. i N., V. og S.-Fyns Bakkeegne,
iøvrigt temmelig sparsom, f. Eks. 28: Svinø 1917 (M. P. Chr.).
29: Svendstrup 1904! Højme 1908! Hjelmerup 1911! Eilskov
Hed 1912! 32: Bønneland v. Home 1908! Skovsgaard 1925! I
det øvrige F. sjælden: 30: Fynshoved fl. St. 1911! 31: Vantinge Aas 1924! Østerø 1923! Sulkendrup Aabakker 1925! I
sf. Øg. sparsom: 32: Ts. v. Bregninge (M. T. L.). 33: Ærø
(Kjærb.), genf. paa Søby Fælled 1932! 34: Stengade (M. T. L.
Sydf.).
Viscaria viscosa. I F. forholdsvis sjælden og mangler helt
i sf. Øg. Voksesteder kendes fra: 28: Strib 1925! Føns Odde
1865 (M. T. L.). Mod S. h. h. 1914! 1917 (K. W.). 29: Grimmelykke 1910 (A. A.). Bederslev Dale 1891 (O. M.). Norup 1911!
Gripsvad, Fjelsted, Hjelmerup 1911! Vissenbjerg 1892 (A. A.).
30: Fynshoved-Omraadet fl. St. 1911! Langø 1911! Drigstrup
1911! Højnæs v. Kerteminde (H.). 31: kun i Nyborg Omegn,
således Slipshavn 1909 (S. H.). Ml. Bynkel og Nyborg 1926!
Sulkendrup 1925! 32: synes at mangle i »de fynske Alper«.
Skovsbo v. Svendborg 1923! Galgebakke-Partiet v. Nybølle
hyppig 1923! og i de tilgrænsende Dele af Vantinge og Herringe Aase!
54
Batrachium hederaceum. 28: Føns Made 1922 (O. H.). 29:
Allesø og Lumby (C. R. før 1864, nu usikker). 32: St. Jørgensgaard (H.), Thurø (M. T. L. Sydf.), ikke senere genf.
Myriophyllum alterniflorum. 28: Mose v. Lindgravgaard
v. Gamborg 1914 (M. P. Chr.).
Corydalis clauiculata. 28: Bro Skov (A. Munch i N. FL).
Frederikslund-Egnen fl. St., saaledes Bukkerup Kohave 1910,
ml. Frøbjerg og Naarup St. 1915 (T. B. U.), Møllebjergskoven
1911! 29: Norup pr. Otterup, Elverud Skov v. Vigerslev,
Brylle, Vissenbjerg (N. Fl.). Odense 1846 (M. H.). Hesbjerg
(T. B. U.). 31: Broholm 1859 (M. H.). Højbjerg Skov, Brændeskov 1907, 1924! 32: I Bakkeskovene fra Søbo-Ostrupgaard til
Holstenshus-Brahetrolleborg ikke sj., ligeledes i Skove og
Moser v. Snarup og Kirkeby, alt 1906—11! Udenfor disse
Omraader ikke alm., kendt fra Fjellebroen 1907! V. Skerninge, »Svendborg«, ant. Kirkeby, Skaarup (T. B. U.). Mangler i sf. Øg.
Drosera rotundifolia. 28: Sønderby Mose 1917 (K. W.),
1925! Brandsø (A. L.). 29: »Alm.« (N. Fl.) kan højst gælde for
Langesøegnen. Hals Odde 1912! Gadsbølle Mose 1942! Sanderum Mose (T. B. U.). Verninge 1911! 30: Mose v. Vejrupgaard Skov 1942! Hovlungen v. Søbysøgaard 1911! Nørre
Søby Tørvelung 1912! 31: Glue Mose 1926! 32: Alm. i Hedemoserne i og indenfor Bakkepartiet fra Østrupgaard til Kirkeby, iøvrigt ikke alm.: Storelung v. Nørre Brobv 1911!
Sundet v. Faaborg 1908! Sebjergmosen 1932! I sf. Øg. kun
kendt fra Korshavn på Avernakø (T. B. U.). 34: Flaaddet
v. Tranekær 1906 (B. F.). Kendes ikke fra N.Ø.-Fyn eller Ø.Fyns Kystegne.
Drosera longifolia. 29: Hals Ødde (N. Hofman Bang i N.
Fl.), forgæves eftersøgt 1912! 32: Fagsted Lung 1906!, allerede
1908 forsvundet ved Vandstandssænkning.
55
Drosera intermedia. 28: Bukkerup Mose 1884 (Irmingers
Herb.). 29: Gadsbølle Mose i Mængde 1942! 32: Storelung v.
Nørre Broby, alm. 1912! Fagsted Lung 1906! Mose v. Brændegaard Sø 1908! Laadne Lung 1906! Snarup Store Mose 1911,
Mose i Snarup Haver 1911! Gammellung v. Løgeskov 1907!
Kirkeby-Moserne, med Syn. i Lit.: Mose i Ravnebjerg Skov
1923, i Kirkeby Hedeskov 1924! Mangler i N.Ø. og Ø.-Fyn og
i sf. Øg.
Utricularia neglecta. 32: Fagsted Lung 1926 (B. F.), bemærket allerede 1906 i ikke blomstrende Tilstand!
Hypericum pulchrum. 28: Baaring Skov 1904 (A. A.). Vejlby Skov 1912! Hindsgavl, Strib (M. T. L. 1864). Kjerte Kohave
1923! og Bakker (T. B. U.) Ørsbjerg (J. L. Fl.). Frøbjerg Bavnehøj 1911! Bukkerup (T. B. U.). Ebberup Bakker 1917 (K.
W.), Høed Banker 1911! 29: Langesø 1876, Vævlinge 1893
(N.FL). Hjelmerup Bakker 1911! 31: Højrup N. for Svendborg 1871 (J.L.FL). 32: H. h. i Bakkedraget Jordløse—
Østrupgaard—Svanninge—Holstenshus 1906—11! Skovene v.
Kirkeby fl. St. 1907—26! Hvidkilde 1812 (Jørgensen). GI.
Hestehave v. Svendborg (Hansen). Paa Øerne meget sparsom: Ts. v. »Skansen«, Thurø (T. B. U.). løvrigt ikke kendt
fra sf. Øg. eller fra N.Ø. eller Ø.-Fyn.
Hypericum maculatum. Ikke sj. i F. eller paa Øerne.
Hypericum humifusum. 28: Fænø 1890 (E. R.). Svinø 1914
(M.P.Chr.). Kjerte 1912 (L. Kring). Brendholtsbanken 1911!
Frederikslund 1917 (K. W.). Sønderby Klint 1886 (Irminger).
29:T. alm. (N.FL), gælder dog næppe for alle Egne. 30: N.
Fl., se foran. 31: Aarslev 1929 (Anton Mikkelsen og H. Chr.
Hansen). Nyborg 1909 (S. H.). Ullerslev 1929! Søllinge 1929
(A. M. og H. Chr. H.). Sulkendrup Aabanker 1925! Holmskov
Strand 1926! Lundeborg 1925! Højes Dong 1926! 32: H. h.
(M. T. L. Sydf.). Falsled, Svanninge, Østrupgaards Banker,
56
Gærup, Haagerup, Øresø, Galtegaarden v. Hundstrup, Home,
alt 1906—11! Nybølle 1924! Hallingskov v. Svendborg 1925,
Skovsbo 1926! Øerne: Ts. v. Bregninge (M. T. L. Sydf.), 1923!
Thurø Øverdrev 1923! Korshavn 1932 (B. F.)! 33: Bregninge,
Lilleø (M. T. L. Sydf.). Søby Fælled 1932! 34: S. for Hov
Fyr 1931! Hønsebjerg v. Lohals 1906 (B. F.).
Potentilla erecta. T. alm. i de fleste Egne i F., paa Øerne
h. h.
Potentilla procumbens. 28: Fænø 1894 (B. F.). 29: Højsholt
Skov v. Tommerup 1911! 30: Kejrup Skov v. Kerteminde
(N. FL). 31: Holmskov Strand 1926! Lundeborg 1926! Bøllemose v. Højes Dong 1926! 32: Snarup store Mose 1941! Brahetrolleborg Park 1908! Hvidkilde (M. T. L. Sydf.).
Potentilla procumbens X reptans. 31: Brudager (E. R. i
J.L.FL). Bøllemose v. Højes Dong 1926! Holmskov Strand
1927 (K. W.)!
Potentilla palustris. T. alm. i F., dog sparsom i N.Ø.-Fyn,
i sf. Øg. næppe alm., men kendes dog fra de fleste større
Øer. 34: Flaaddet v. Tranekjær 1906 (B. F.).
Lathyrus montanus. 28: Fænø (N. FL). Veilby Skov alm.
1912! Kassemose Skov 1925! o. fl. St. paa Strib-Halvøen
1914! Kongebroskoven 1924! Fønsskov 1914! Helnæs 1920
(S. H.). 29: T. alm., navnlig i Skove ved Langesø og Elvedgaard (N. Fl.). Fl. St. i Skove v. Vissenbjerg 1911! Udenfor
disse tre Ømraader sikkert sj., mod S. kun kendt fra Stenløse Skov, faa Ekspl. 1905, senere forsvundet ved Øpvækst!
Hjelmerup Bakker 1911! 34: Gulstav (M. L. M.), omtrent
identisk med Lunden v. Kjeldbjerg (T. B. U.). Arten har saaledes to Hovedomraader, nemlig Egnen om Middelfart og et
nogenlunde sluttet midtfynsk Ømraade; desuden blot to
stærkt isolerede Forekomster: Helnæs og Langelands Sydspids. Ikke kendt fra D. 30, 31, 32 og 33 (mangler ligeledes
paa Lolland-Falster).
57
Ornithopus perpusillus. Denne Art, der omtrent ligger paa
sin Østgrænse, har jeg i 1911 særlig søgt i F. som Ledeplante
for Sandjordsflora. Den forekommer ikke sj. i Bakkedraget
»de fynske Alper« med Udløbere, udenfor dette spredt i V.,
N. og S.-Fyn, mangler tilsyneladende helt i N.Ø.-Fyn og
er sj. i Ø.-Fyn og paa Øerne. 28: Fænø 1890 (E. R.). Røjle,
Strib, Staurby, Middelfart, Svinø, Føns, Tybrind 1912 (M. P.
Chr.). Føns Bk., Haare Bjerge, Faurskov Bjerge alm. 1911!
Harrendrup 1893 (A. A.). Gjelsted 1930! Kerte 1923! Aarup,
Barløse 1912 (L. Kring). Frøbjerg, Voldtofte, Løgismose,
Nappen v. Strandby, Høed Banker 1911! Assens 1886 (Irminger). 29: Eilskov Hed 1912! Bederslev Dale, Højene v. Norup,
Fjelsted, Bred, Vissenbjerg, Assenbølle, Verninge, Hjelmerup
1911! Brendholtsbanken 19131 Dyrupgaard 1904, Svendstrup
1906, ml. Vittinge og Fangel 1911! 30: Dømmestrup 1908! 31:
Hjulby 1911! Sulkendrup Aabanker 1925! Lundeborg 1925!
(Hakon Jørgensen og !). Vantinge Aas 1924! 32: Bakkedraget Søbo—Jordløse til Faaborg—Holstenshus t. alm., stedvis
talrig 1906—11! Fagsted 1906! To Steder paa Home Land
1909! Galgebakkepartiet v. Nybølle og tilgrænsende Aase
1924! Kirkeby alm. 1907! Ullemose, Egebjergmose 1923! I sf.
Øg. kun kendt fra Ts v. Bregninge (M. T. L. Sydf.), 1923! 34:
Stengade (M. T. L. Sydf.). Hønsebjerg v. Lohals 1906 (B. F.).
Lotus uliginosus. I de fleste Egne af F. h. h., dog ret
sparsom i V.-Fyn og N.Ø.-Fyn. I sf. Øg. ligeledes en Del Steder, vistnok paa alle de større Øer og en Del mindre. Den
noteredes saaledes paa B. F.s Ekskursion i 1932 fra Korshavn, Avernakø og Lyø (samt Horne Næs)!
Peplis portula. 28: Gripsvad 1866 (H. M.). Filstrup (J. L.
Fl., maaske i D. 32?). 29: Rugaard og Tamose 1890 (A. A.).
Sandagergaard (T. B. U.). 31: Sandager v. Fjellerup 1866
(H. M.). 32: Fl. St. omkring Skaarup, Heldagergaard (E. R.).
Øerne: Fl. St. v. Bregninge paa Ts. (M. T. L. Sydf.). Thurø
By (T. B. U.).
58
Chamænerium angustifolium. T. alm. i de fleste Egne, som
Regel dog ikke optrædende i Mængde. I sf. Øg. ret sparsom
og spredt, men findes paa de fleste større Øer.
Cornus suecica. 29: Einsiedelsborg Storskovmose, Hals
Odde (H. 1821). Førstnævnte Sted endnu 1909 (N. Fl.) sidstnævnte 1912!.
Helosciadium inundatum. 28: Føns Odde 1885 (B. F.). 29:
Hals Odde 1893 (A. A.). Kærslev Grave 1892 (O. M.) o. fl. St
v. Bederslev (T. B. U.). Tamose v. Langesø 1893 (A. A.). 30Hindsholm 1847 (M. H.), Fynshoved 1894 (C. H. Ostenfeld),
Maale 1932! Romsø (T. B. U.), Kerteminde 1904 (A. A.). 31:
Østerø 1933! Sandager, Lørup Hede, Brudager, Hesselager gaard (T. B. U.). 32: Svendborg (H.), fl. St. i Egnen KirkebySkaarup (E. R. m. fl.). Gammellung v. Løgeskov 1926! I sf.
Øg. kun kendt fra Avernakø (M. T. L. Sydf.). 34- Stålene
Huse 1882 (M. H.).
Pirola rotundifolia. 29: Hasmark Mose 1897 (A. Hesselbo).
Vestermosen v. Einsiedelsborg 1908 (Lærer H. C. Jensen),
Baardesø Mose (T. B. U.). Bederslev Dale 1892 (O. M.). Sanderum (J. L. Fl.), nu forsvunden. 32: Sundet v. Faaborg 1910!
34: Stigtehave Skov 1876 (E. R.).
Trientalis europaea. 28: Bro Skov 1904 (A. A.). Kongebroskoven 1923! Kerte Kohave 1930! Møllebjergskoven v Frederikslund 1911! 29: Hals Odde (H. 1806), 1904! Hofmansgave
(H. 1806). Einsiedelsborg Storskov 1892 (O. M.). Æbelø (T.
B. U.). Storehave v. Skaarup (T. B. U.). Mangler i N.Ø.-Fyn
og i sf. Øg.
Cuscuta epithymum. 29: Hals Odde, paa Calluna, 1893
(A. A.) 32: Sinebjerg Skov paa Home Land, paa Centaurea.
Galium m. fl., 1910! (M. H.). Øerne: Korshavn paa Avernakø,
paa Galium, Thymus, Centaurea m. v., 1932 (B. F.)!
59
Euphrasia gracilis. 28: Føns Bakker, Ørslev Bjerge, 1926!
29: »Ikke sj.« (N. Fl.), gælder ikke alle Egne. Hals Odde alm.
1908 (A. A.), 1912! Langesø 1909 (A. A.). 30: Mose v. Vejrupgaard Skov 1942, faa! Hovlungen v. Søbysøgaard 1911! 31:
Flødstrup Sø 1903 (M. L. M., M. H.), anses af K. W. som tvivlsom. Fjellerup 1866 (H. M.). 32: Sortelung v. Heden 1925! Fl.
St. i Omraadet Østrupgaard—Svanninge—Holstenshus 1911!
Gammellung v. Løgeskov 1926! Skjoldemose 1852 (M. H.).
Kirkeby Hedeskov 1924! Egebjergmose 1923! Bjørnemose
1860 (M. T. L. Sydf.). I sf. Øg. kun kendt fra Ts. v. Bregninge (T. B. U.).
Pedicularis silvatica. 29: Hals Odde alm. 1912! Einsiedelsborg 1891 (O. M.). Fogense Mose 1934! Eilskov Hed, Mose v.
Vissenbjerg 1912! Dybmose v. Langesø 1876 (A. A.). Gadsbølle Mose 1942! Præsteengen v. Stenløse 1904! 30: Ulriksholm (H. 1796, endnu 1910 ifl. A. A.). Bjernelung v. Ullerslev
1911! Mose v. Vejrupgaard Skov 1935! Hovlungen v. Søbysøgaard, Nørre Søby Tørvelung 1911! 31: Nyborg 1867 (M. H.),
Østersø 1923, sparsom! Hedefælled v. Gjedsbjerg 1929! Hylshuse v. Ryslinge 1924! Glue Mose 1926! Palleshave 1911! Vejstrup 1901 (M. H.). 32: Storelung v. Nørre Broby 1911! Søbo,
Bommelund 1908! Arreskov Sø 1907! Fagsted Lung 1906!
Laadne Lung, Gammellung v. Løgeskov 1908! Svendborg,
Kirkeby (M. T. L. Sydf.), genf. i Ravnebjerg Skov 1923!
Klingstrup (T. B. U.). I sf. Øg. kun i 34: Flaaddet v. Tranekær 1906 (B. F.) M. H. Ikke kendt fra V. Fyn eller fra de
øvrige Øer.
Litorella uniflora. 29: Hals Odde (H. 1821), senere eftersøgt forgæves indtil 1939, da den er genfundet (T. B. U.).
30: Langø 1915 (B. F.). 32: Brændegaard Sø (T. B. U.).
Teucrium scorodonia. 32: Ravnebjerg Skov v. Kirkeby 1923,
en sluttet Bevoksning paa nogle m2! Antagelig indført med
fremmed Gyvelfrø . M. H.
60
Gentiana pneumonanthe. 29: Einsiedelsborg 1892, paa inddæmmet Strand (A. Dalskov).
Radiola linoides 28: Føns Vig 1912 (M. P. Chr-). 1933
(B. F.)! Fedet v. Brydegaard 1917 (K. W.). 29: Øksemose v.
Hofmansgave 1892 (O. M.). Bogense 1904 (A. A.). 30: Fynshoved 1889 (Elias Møller), Nordskov 1892 (O. M.) 31: Fjellerup 1866 (H. M.). 33: Ærø (T. B. U.).
Galium harcynlcum 28: Fænø (E.R. 1889). Bogø, Brandsø
(T. B. U.). Strib 1931! Staurby Skov 1925 (T. B. U.) Kongebroskoven 1923. Udbredt, men ikke talrig i Bakkepartier
Føns - Tybring Haare - Faurskov - Ørslev Bjerge
1911! Gjelsted,
Kerte Kohave ! Frøbjerg Bavnehøj
1911!Mod S. kun kendt fra Høed Banker 1911! 29: Hyppigst
mod S., Sj. mod N., f. Eks. Hals Odde 1888 (A. A.) 1912!
Filskov Hed. 1912! Langesø-Egnen fl. St. 1876-09 (A A)
Vissenbjerg-Egnen fl. St. 1911! Gadsbølle Mose 1942! Sanderum Tørvehave 1904! Verninge Mose, Vejlegaard, ml Vitinge og Fangel 1911! 30: Korshavn, Nordskov 1892 (El Møller), Øksnebjerg v. N. 1911! Nørre Søby Tørvelung 1911! 31:
Østerø 1909 (S. H.), 1923! Kajbjerg Skov 1859 (Lund) 1923 !
Hedefælled v Gjedshjerg 1929! Lillemølle v- Refsvindinge
1926! Palleshave 1911! Holmskov Strand 1926! Gudbjergskov
1926! Højbjerg Skov 1907, Brændeskov 1924! 32: T. alm. i
Egnen Jordløse - Søbo - Østrupgaard - Svanninge Holstenshus - Brahetrolleborg - Snarup 1906-11! Gammellung v. Løgeskov 1926! Langkildegaard 1860 (T B U)
Kirkeby-Skovene 1907! Vængemose, Skaarupøre 1925! Mod
N.-V. Storelung v. Nøre Broby 1911! Sortelung v. Heden
1925! I st. Øg. kendt fra Ts. fl. St.! Thurø (M.T.L.Sydf.),
1923! 34_ Hov Fyr, Flaaddet v. Tranekær 1906 (B. F.). Denne
Plante har jeg særlig eftersøgt som Ledeplante for Moser
med Hedepræg og for hedepræget Morbund i højtliggende
bakkede Skove, ligesom den følgende kan betragtes som
Ledeplante for hedeprægede, lysaabne Bakker
61
Galium pumilum. 28: Næsten kun kendt fra det store
Bakkeomraade, saaledes fra Føns Bakker 1931 (B. F.)! Ikke
s j. i Omraadet Haare — Tybrind — Faurskov — Ørslev
Bjerge 1911—421 Gjelsted, Kerte Kohave og Bakker 1930!
Frøbjerg Bavnehøj 1911! Frederikslund, Skovsbjerg, Ebberup Bakker, Aborg, Strand 1917 (K. W.). Høed Banker, Voldtofte 1911! 29: Fogense Mose 1934! Østrupgaard 1894 (M. H.).
Bederslev Dale, Norup v. Otterup, Fjelsted Bakker, Bred
Bakker, Hjelmerup Bakker, ml. Vittinge og Fangel, Vejlegaard 1911! Langesø 1910 (A. A.). Søndergaarde Skov v.
Aarup 1930! 31: Palleshave 1911! Glorup Park 1924, indslæbt
m. fremmed Græsfrø! 32: Galgebakke-Partiet v. Nybølle med
tilstødende Aase 1924, ret alm.! Jordløse Banker 1911! Østrup gaards Banker, Trente Mølle 1908! Svanninge Bakker og
Plantage alm., Gærup Skov, Fagsted 1907! Egeskov Park
1923, indslæbt! Kirkeby-Skovene fl. St. 1907! 34: Tranekær
Park 1931, indslæbt! Som spontan kendes Planten saaledes
ikke fra N. Ø. eller det egentlige Ø.-Fyn, ejheller i sf. Øg.
Dens Østgrænse som spontan forløber gennem Odense Fjord
— Vejlegaard — Palleshave — Kirkeby; Ø. for denne Grænse
kendes den ikke som vildtvoksende i Danmark, men findes
mange Steder indført med Græsfrø paa Jernbaneskrænter,
i Parker o. l. St.
Solidago virga-aurea. Ikke sj. i de fleste Egne, i de hedeagtige Egne hyppigere end i andre. Forekommer spredt paa
Øerne, mest paa de skovklædte. Mangler paa flere Øer,
f. Eks. Ærø.
Hieracium pilosella. Alm. i F. og paa Øerne, stedvis meget alm.
Hieracium umbellatum. Langt sparsommere end foregaaende, dog ret alm. udbredt i F. og paa Øerne.
Helichrysum arenarium. 28: Ml. Ørslev og Føns 1910
(M.P.Chr.). Haare Bjerge, Tybrind Granskov 1911! Søn-
62
derby Klint (Irminger), 1913! 29= Bederslev Dale, Otterup
Østrupgaard, Trøstrup-Korup o. fl. St. (N.F1.). 31: Nyborg
1902 (B. F.), Østerø, faa Ekspl. 1923! 30: Fynshoved 1888
(A.A.), hyppig 1911! Nordskov 1863 (T. B. U.)' Langø 1899
(M. H). Dalby 1891 (A. A.). 32: Sparsom og spredt i Bakkedraget Jordløse-Østrupgaard-Svanninge-Holstenshus 1906
-11! Home Næs (T. B. U.) Svendborg (T. B. U.) I sf. Øg.
kendt fra: Korshavn (T. B. U.). 33: Søby Fælled 1913! 34
Mørkeholm Skov 1864 (M. H.). Hønsebjerg v. Lohals 1906
(B. F.). Stengade (T. B. U.). Paa næsten alle fynske Lokaliteter især i F.s sydlige Halvdel, sparsomt optrædende og som
Følge deraf endnu mere udsat for Afplukning og Formindskelse end i andre Egne.
Antennaria dioeca. 28: Fænø 1907 (A. A.). Haare Bjerge,
Tybrind Granskov, Frøbjerg Bavnehøj, Bukkerup, Høed Banker 1911! Kerte Bakker, Skovsbjerg, Ebberup 1917 (K. W)
Helnæs 1884 (M. H.). 29: Bederslev 1888. Kattebjerg og Hjortebjerg 1893 (N. FL). Højene v.. Norup, Fjelsted, ml.Svendstrup og Bellingbro, Hjelmerup Bakker 1911! 30: Korshavn
1888 (A. A.). Kerteminde l850 (M. H.). 31. Nyborg 1867
(M. H.) Østerø 1926! Hedefælled v. Gjedsbjerg 1929! Sulkendrup Aabakker 1925! Vejstrup Aas Udløb 1879 (E R) 32.
Sortelung v. Heden 1925! Østrupgaards Banker 1908! Svanninge Bakker og Plantage 1906! Kirkeby Hedeskov 1925!
Stevningen v. Kværndrup, Skaarup, Holmdrup, Bjørnemose
(T. B. U.). I sf. Øg. angivet fra Ts. v. Bregninge (M. T. L
Sydf.) og 33: Ærø, uden Voksested (T. B. U.) Overalt i F.
sparsom efter de fleste aabne Bakkedrags Tilplantning.
Arnica montana. 28: Fyllested Ellegaard 1912! Kerte (T. B
U.). 29: H. h. (N.Fl.), f. Eks. Hofmansgave, Hessum, Korup,
Kappendrup, Maderup, Rue, Langesø. Fogense Mose 1934!
Filskov Hed 1912! Vissenbjerg 1912! Hesbjerg (T. B. U.).
Odense 1852 (M. H.). Hjelmerup Bakker alm. 1911! 30- Øksne-
63
bjerg v. Nordskov 1911! Romsø (T. B. U.). Ulriksholm (H.
1821, endnu 1910, A. A.). Bjernelung v. Ullerslev 1926! 31:
Nyborg 1860 (M. H.), Østerø 1923 endnu i Mængde paa begrænset Omraade! Gudbjergskov 1926! 32: Mose v. Søbo
1911! Brahetrolleborg 1890 (M. H.). Sebjergmosen 1932 (B. F.)!
Laadne Lung 1906, Gammellung v. Løgeskov 1907! Kirkeby
Hedeskov 1908! Røskebølle 1866 (T. B. U.), maaske Ravnebjerg Skov. Andre Syn. i Lit. Mangler i sf. Øg. med Undtagelse af 34: Flaaddet v. Tranekær 1906 (B. F.).
Arnoseris minima. 28: Strib (H. 1821). Middelfart 1904
(A. A.). Føns Bakker 1922 (O. Hg.), 1933! Gjelsted 1930! Kjerte
Bakker 1915 (L. Kring), 1923! Barløse, Søllested (T. B. U.).
Assens (H.). Høed Banker 1911! 29: Eilskov Hed 1912! Hjelmerup Bakker 1926! 30: Kerteminde Fed 1900 (M. H.). 31:
Nyborg Stationsplads, tilfældig 1924! Lundeborg 1885 (M. H.),
1926! 32: Nybølle Galgebakke 1924! Falsled i Mængde 1909!
Brahetrolleborg, Kistrup (E. R. i J. L. FL). Kirkeby (J. L.).
I sf. Øg. kendt fra Ts. v. Bregninge (M. T. L. Sydf.), 1923! 34:
Stengade 1859 (E. R.). Stensgaard 1876 (B. F.). Ved Stigtehave Skov (T. B. U.).
Senecio silvaticus. T. alm., stedvis talrig, i Bakkedragene
i F., men sparsom og undertiden næsten manglende i de.
frodige Egne. Fra de større Øer som L., Ts., Ærø og Thurø
kendes Voksesteder.
Hypochoeris maculata. 28: Høed Banker 19111 Ebberup
Bakker, Tvinsbjerg Strand 1917 (K. W.). Sønderby Bjerge
1887 (Irminger) M. H., 1914! 29: Bederslev Dale 1893 (O. M.).
Højene v. Norup, Fjelsted Bakker, Hjelmerup Bakker 1911!
32: Svanninge (Piper i M. T. L. 1857), endnu t. alm. i Svanninge Bakker og Plantage 1906! Denne Plante kendes ikke
fra hele den østlige Halvdel af F. eller i sf. Øg. En Angivelse
fra Ærø beror paa en Lapsus i Noltes Manuskript.
64
Scorzonera humilis. 28: Harndrup 1893 (A. A.). 29: H. h.,
dog i de fleste Egne sparsom: Østrupgaard, Bederslev, Ørrits-'
lev, Guldbjerg (N. FL). Einsiedelsborg Strand (B. F.). Fogense
Mose 1934! Bederslev Daleskov, ml. Otterup og Norup 1911!
Præsteengen v. Stenløse 1910! 31: Mose v. Ullerslev, Hedefælled v. Gjedsbjerg 1929! Mangler i hele den sydlige Halvdel af F. og paa Øerne. Sydgrænse: Harndrup—Stenløse—
Ullerslev.
Holte, Oktober 1942.
Karsporeplanternes Udbredelse paa Fyn.
Af Anton Mikkelsen.
Karsporeplanterne (Pteridophyta)
er en lille, men vel afgrænset Plantegruppe. Jorden over
tæller den vel mere end 10.000 Arter; men heraf er i Danmark kun fundet 47, hvoraf atter 19 mangler paa Fyn. Den
falder i 4 naturlige Grupper, hvoraf Bregnerne (Filicales)
med deres ca. 9.000 Arter er langt den største. Heraf er i
Danmark fundet 29, hvoraf de 4 dog næppe kan regnes
med til vor Flora; af de resterende 25 mangler saa atter 8
paa Fyn, hvorefter Antallet af fynske Arter bliver 17. Padderokkerne (Equisetales) tæller ialt ca. 30 Arter, i Danmark 8,
paa Fyn 7, Ulvefødderne (Lycopodiales) ialt ca. 800, i Danmark 8, paa Fyn 4, og den sidste lille Gruppe, Brasenurterne
(Isoétaceae) ialt ca. 60, i Danmark 2, paa Fyn O Arter.
I det efterfølgende skal nu gøres Rede for Forekomsten af
disse Arter paa Fyn, og i hvert Fald for de sjældneres Vedkommende skulde Listen gerne være nogenlunde fuldstændig. Jeg har derfor ikke kunnet nøjes med, hvad jeg selv
har set, men har benyttet talrige Ekskursionsberetninger
saavel i »Botanisk Tidsskrift« som i »Flora og Fauna«. Af
større Afhandlinger er der mest Grund til at nævne: K. Jessen: Oversigt over Karplanternes Udbredelse i Danmark
(1927) (i det følgende betegnet K. J.), Anton Andersen:
Nordfyns Flora (1910) (A. A.), og M. T. Lange: Den sydfyenske Øgaards Vegetation (1857) (M. T. L.), samt Joh.
Lange: Haandbog i den danske Flora (1888) (J. L.). Ogsaa
fra nulevende Florister har jeg dog faaet Hjælp, og med
særlig Tak maa jeg nævne Direktør Svend Andersen, Holte,
der har sendt mig en udførlig Liste over sine egne Fund
paa Fyn (S. A.)
66
I. Bregner. Filicales.
De danske Arter henføres til følgende 4 Familier:
1. Slangetungefamilien (Ophioglossaceae)
med de 2 Slægter Slangetunge med l og Maanerude med 4
danske Arter.
l. Slangetunge (Ophioglossum vulgatum L.) er ret hyppig paa Strandenge, især langs Storebælt, men kan dog
ogsaa findes paa Moser og Enge inde i Landet. Det maa
bemærkes, at smaa og unge Eks. let kan overses i Græsbunden, hvor de, saa længe de endnu ikke har nogen sporehusbærende Bladdel, minder om smaa Syreblade.
Feddet ved Aa (A. M.), Fænø (A. A.), Æbelø og Romsø (A. A.),
Hals v. Hoffmansgave (S. A.), Scheelenborg Nor, Hinkes Lod
ved Kerteminde (A. A.), Nyborg Østersø baade Ø. og V for
Skoven (A. M.), Lundeborg Skov (S. A.), Egsmade v. Bjørnemose og Strand ud for Rubjerg Skov (S. A.), Magaard og St
Jørgensgaard v. Svendborg (M. T. L.), Strandenge v. Christiansminde, Thurø, Vornæs og Pederskov paa Taasinge (S. A) Nab
v. Faaborg (S. A.), Ærø ved Orehoved (S. A.).
2. Alm. Maanerude (Botrychium lunaria (L) Sw.) [Enkelt
M. (B. simplex Hitchc), Stilket M. (B. multifidum (Gmel)
Rupr. - B. matricariae (Spreng) og Kamillebladet M (B
matncariaefolium (Retz) A Br. = B. ramosum (Roth)
Aschers mangler paa Fyn)] er ikke almindelig. Den har
hjemme paa Heder og Overdrev, men kan ogsaa undertiden
findes i Skove.
Skoven paa Helnæs (K. W.)*), Sønderby Bjerge (S. A..), Rojle
Klint (Bakkekam m. S.) (S. A.), Føns Bakker, Bøjes Banke v.
Tybrind Skov (Christiansen), Baaring Vig (A. A.), Bederslev
Daleskov og Enksskoven v. Østrupgaard (A. A.), Fyns Hoved
(H. Chr. Hansen), Lundsgaards Strand v. Kerteminde (A A)
Vejstrup Aas Opland, Brændeskovegnen ca. 1870, men atter
forsvunden 1879 (E. Rostrup). Paa fugtige Skovveje i »Pave-
*) Konservator ved Botanisk Museum K. Wiinstedt.
67
vænge« v. Lehnskov (S. A.), Svendborg, Faaborg og Svanninge
(M. T. L.). Nær Svanninge senere fundet af H. Chr. Hansen.
2. Kongebregnefamilien (Osmundaceae)
tæller kun een europæisk Art (ialt 21):
3. Kongebregne (Osmunda regalis L.) har hjemme i
Tørve- og Skovmoser paa fugtig Grund. Den store og smukke
Bregne er alm. i Sydøstfyn, hvor den forekommer hyppigt
i Moser fra Snarup til Stenstrup; men ogsaa i andre Egne
af Fyn er den ikke sjælden.
Bukkerup Mose N. f. Glamsbjerg (Irminger 1889), Egebjerggaards Storskovmose 1904 (S. A.) — ogsaa jeg har set den der;
men Mosen er nu taget under Kultur og Kongbregnen forsvunden (A. M.), Elverud Skov i Vigerslev Sogn (A. A.), Mørkemose
v. Langesø, men atter forsvunden (A. A.), Nyborg Østerø nær
Slipshavn (S. A.), Brændeskov i Mose mod S.V. (S. A.). Juelsberg Skov (?), Loddenlung v. Snarup og Snarup Mose, Hundtofte Tørvelung, Gammellung v. Løgeskov, Mose i Hedeskov v.
Kirkeby St, Græsholmskoven v. Svendborg (S. A.), mellem
Heldagergaard og Ravnebjerg Skov (S. A.), Mose SV. tor
Brændeskov (S. A.), Gjerup Skov, Bommelund Skov (S. A.),
Plantet i Brahetrolleborg Park. — Svendborg, Røskebølle, Ollerup (M. T. L.). Langeland v. Hov (S. A.).
3. Mangeløvfamilien (Polypodiaceae)
tæller ca. 80 pCt. af samtlige Bregnearter. 1934 er Artstallet
af Pteridologen mag. scient. Carl Christensen opgjort til 7227.
I Danmark tæller Familien 21 Arter fordelt paa 10 Slægter.
4. Ørnebregne (Pteridium aquilinum (L.) Kuhn) er den
største af vore danske Bregner. Bladene, der skyder op fra
en vandret krybende Jordstængel, kan undertiden danne et
næsten uigennemtrængeligt Krat af henimod Mands Højde.
Den er saa almindelig de fleste Steder paa Fyn, at der næppe
er Grund til at nævne Findesteder.
5. Strudsvinge eller »Kurvbregne« (Struthiopteris Filicastrum All., Matteuccia Struthiopteris (L.) Todaro), der har
68
Navn efter de sporehusbærende Blade, der kan minde om
Strudsfjer og sidder i en »Kurv«, dannet af de golde, er ikke
almindelig paa Fyn. Den træffes ofte indplante! i Haver
(»ægte« Bregner) og har maaske undertiden derfra forvildet
sig. De fleste af efterfølgende Opgivelser af ret gl. Dato.
Vissenbjerg, Højsholt i Tommerup Sogn, langs Stavisaa i
Morudskov og ved Morud i Mængde, Dyregravvæde Skov i
Ubberud S. (alle A. A. 1910), fundet af E. Aarestrup i Morud
Dyrehave 1939. Sønderskov v. Ferritslev (opgivet af afdøde
Skovrider M. Mørk Hansen, Ravnholt), Ravnholt Bøgeskov v.
Skovriderboligen, formentlig indplante!, Lakkendrup Skov (J
L.), Kajbjerg Skov (Trojel 1895), Fredskoven S. f. Lundeborg
(Rfltzou), Hesselager 1879. Skaarup, Brahetrolleborg Park vist
nok indpl. (S. A.). Lohals (J. L.). Hvidkilde (M. T. L.).
6. Kambregne (Blechnum spicant (L.) Wither) er en smuk
lille Bregne, hvis sporehusbærende Blade med smalle fjernt
stillede Afsnit har givet den Navn. Ogsaa den er sjælden,
og flere Opgivelser af gammel Dato.
Kongebroskoven ved Middelfart (M. L. L. 1865), Fænø (Schuitz
1890), Kerte Mølleknap (Knud Morten Lange ca. 1935), Hverringe Skov, indslæbt (H. Chr. Hansen), Gjerup Skov, sparsom
1910 (S. A.) — paa et Sted, hvor jeg tidligere har set den, er
den nu forsvunden; men efter brevlig Meddelelse (til S. A.) fra
Skovrider V. Clausen findes den endnu i Gjerup Skov og fandtes tidligere i »Kræmmerhave«, hvor den nu er kvalt af Bøgeopvækst. Fugtig Skræntside ca. 400 m S. f. Lerbjere i Svanninge Plantage (S. A.).
Radeløv (Asplenium).
Af denne Slægts 4 danske Arter findes kun l paa Fyn.
De manglende er: Nordisk R. (A. septentrionale (L.) Hoffm.)
Murrude (A. ruta muraria L.) og Sort R. (A. adiantum
nigrum L.)
7. Rundfinnet R. (A. trichomanes L.) findes enkelte Steder
paa Stengærder, men forsvinder, naar disse nedbrydes eller
omsættes.
69
Stengærde mellem Stenløse og Dømmestrup 1905—41, Gærdet
nu (1942) nedbrudt (S. A.). Bederslev Daleskov 1889, forsv. før
1910 (A. A.), Stengærde paa Emmelev Mark 1897, Stenhegn v.
Dallund 1900 (A. A.), Spejlbjerg og Sjoremark, Skoven v. Langesø 1900, 1910 kun faa Ekspl. (A. A.), Mellem Brændeskov og
Lakkendrup og i Glorup Dyrehave, begge Steder 1926 (S. A.),
Ellinge og Mullerup (S. Petersen 1871), Ørbæklunde (A. A. 1890),
fandtes i hvert Fald endnu 1941 i flere svage Ekspl. paa et
vestvendt Stengærde ved Svendborgvejen umiddelbart S. for
Haven (A. M.), Svindinge, Hundstrup (J. L.), østvendt Stengærde
v. Tange Top, 1929 flere kraftige Ekspl., Stengærdet blev efterhaanden overgroet med Brombærranker, og efter at de er ryddet bort, har jeg ikke kunnet genfinde Planten. Fot. 1939 af
E. Aarestrup, se »Flora og Fauna« 1940, S. 61.
8. Fjerbregne (Athyrium filix femina (L.) Roth.) —
»Hunbregne« forekommer i 3 Hovedformer, hvoraf f. dentata
Doell er sjælden, f. fissidens Doell og f. multidentata Doell
ret almindelige. Jeg ved intet om disse Formers Forekomst;
efter A. Andersen er førstnævnte ikke sjælden i aabne Skove
paa Nordfyn. løvrigt er Arten saa almindelig, at der ikke er
Grund til at nævne Findesteder. Det bør dog nævnes, at den
efter K. J. ikke findes i Vinding-Gudme Herreder, den er
dog her noter et fig. Steder af S. A.:
Sandager, Lundeborg, Sulkendrup, Ørbæklunde, Kajbjerg
Skov, S. for Hesselager, Slipshavn Skov. Jeg kan tilføje, at den
er meget almindelig i flere Skove her paa Egnen, bl, a, Tolvshave Skoven, der ligger i Vinding Herred. Jeg vil tro, den maa
kaldes almindelig, ogsaa i disse Herreder.
9. Skør Bægerbregne (Cystopteris fragilis (L.) Bernh.) optræder i 2 Former: f. dentata med tættere og mindre delte,
f. anthriscifolia med fjernere og mere delte Afsnit. De to
Former optræder ofte sammen, og der gøres Rede for Artens
Forekomst under eet. Den kan iøvrigt ikke kaldes sjælden,
og de anførte Findesteder maa blot tages som Eksempler:
Glamsbjerg 1911 (S. A.), Morud, Broen over Stavis Aa, flere
Steder langs Aaen gennem Langesø Skove, i Mængde ved »Frostens Bro«, Havrehed, Midskov (alle A. A.), Søllinge Kirke-
70
gaardsdige (A. M.), Svindinge og Gislev Holme (Sev Pet 1871)
Langaa, Lamdrup, Tange Top 1911 (S. A.) og senere (AM.),
Peirup (M. T. L.), Vornæs paa Taasinge (samme), ved Bøjdenvejen S. for Baneoverskæringen v. Kværndrup (H. Chr. Hansen).
Mangeløv (Dryopteris)
er vor artrigeste Slægt. Den kan inddeles i 2 UndervægterEudryopteris med 3 og Thelypteris med 4 (3 fynske) Arter:
10. Alm. Mangeløv (Dryopteris filix mas (L.) Schott)
»Hanbregne«, er vistnok vor almindeligste Bregne. Ogsaa paa
Fyn er den almindelig overalt. Mindre almindelig paa Ærø.
11. Butfinnet Mangeløv (D. cristata (L.) A. Gray) er derimod ret sjælden og findes i Østfyn kun længst mod Syd
(Salling og Sunds Herreder).
Mose v. Stejlebjerg (Assensegnen) 1917 (K. W.), Gadsbølle
Mose 1942, faa Eks. (S. A.), Egebjerggaards Storskovmose 1897
(A. A.) fandtes indtil Mosens Kultivering i 1930erne (A. M)
Ruehedsskoven 1884 (A. A.), Gjerup Skov nær Sortesø (S. A.)'
Loddenlung v. Snarup, Gammellung v. Løgeskov, Hundtofte
Tørvelung, Mose i Hedeskov v. Kirkeby, Fagsted Lung 1926
(S. A.), næppe nu (A. M.), Faarevejle paa Langeland.
12. Skarpfinnet Mangeløv (D. austriaca (Jacq.) Woyn) optræder i to Hovedformer eller Underarter: Bredbladet M
(D. euaustriaca = D. dilatata (Hoffm.) Gray) og Smalbladet
M (D. spmulosa (O. F. M.) Kze). Mellem disse to findes
talrige, rimeligvis hybride. Mellemformer.
a. Bredbladet M. (D. euaustriaca) er ikke sjælden, heller
ikke i Gudme-Vinding Herreder, hvor den opgives som
manglende (K. J.). Den er sikkert, ogsaa her, den almindehgste af de to Underarter. De anførte Findesteder er kun
Eksempler:
Slipshavn Skov, Lundeborg skov. Fjellerup Sø, Lykkesholm,
Sulkendrup, Teglværksskoven og Gudme Sø (alt S. A) Tolvshave og andre Smaaskove nær Søllinge (A. M.).
71
b. Smalbladet M. (Dryopteris spinulosa (O. F. Muller)
Kunze). Ikke sjælden, dog vistnok de fleste Steder mindre
alm. end foregaaende. Heller ikke sjælden i Gudme-Vinding
Herreder.
c. En Hybrid mellem sidstnævnte Form og Butfinnet M.
opgives af A. A. fra Ruehedskoven v. Langesø.
De øvrige Mangeløvarter tilhører Underslægten Thelypteris, der af nogle opfattes som en særlig Slægt.
13. Kær Mangeløv (D. thelypteris (L.) Gray = Thelypteris
palustris Schott) er ikke sjælden i fugtige Moser, ofte lige
i Kanten af Vandet, dog ogsaa paa ikke oversvømmet Bund.
F. Eks.:
Frederikslund, Ronæs (S. A.), Brahesborg, Thorøhuse, Bukkerup Mose (K. W.), Damhaven v. Stenløse (S. A.), Korshavn Mose
(S. A.), Glue Mose og Lammehave Mose v. Ringe (A. M.), Mademose S. f. Nyborg (A. M.), Sundet v. Faaborg, Lebjergmosen og
Brahetrolleborg Park (S. A.), Nørresø, Gjerup Skov, Hillerslev
Kirkelung (A. M.).
Bjerg Mangeløv (D. oreopteris (Ehrh) Max = Thelypteris
oreopteris (L.) Slosson) ikke paa Fyn.
14. Dunet Mangeløv (D. phegopteris (L.) C. Chr. = Th.
phegopteris (L.) Slosson). I skyggefulde Skove, især paa fugtig Bund; men ikke almindelig.
Strib 1886 (Irminger), Fænø og Baaring Skov (A. A.), Langesø
Dyrehave, Bruns Mose o. fl. St. paa Skrænter langs Stavis Aa
i Morud Skov og Ruehedskoven (A. A.), Skov V. f. Fangel (S.
A.), Korshavn (A. A.), Røjle Skov paa Midtfyn (S. A.), Sønderskov v. Ferritslev fl. St., bl. a. paa tørt sandet Skovdige (A. M.),
Lundeborg Skov (S. A.), Ravnholt Hestehave (Th. Trojel), Kajbjerg Skov (M. T. L.), Vejstrup og Klingstrup (E. Rostrup), Sinebjerg Kratskov (S. A.), Skove v. Holstenshus fl. St., Hedeskov
v. Kirkeby, Snarup Haver og Vængemose v. Skaarup (S. A.),
Skjoldemose (M. T. L.).
15. Tredelt Mangeløv (D. Linnaeana C. Chr. = Th. dryopteris (L.) Slosson). I høje, skyggefulde Skove, men ikke
almindelig.
72
Skovkrogen v. Mullerød, Stevningen v. Frederikslund Tybrind Skove, Sparretorn (alt S. A.), Fænø (E. Rostrup 1890),
Bederslev Dale, Hals v. Hofmansgave, Æbelø, Langesø Dyrehave og de fleste af Langesø Skove (alle A. A.), Korshavn og
Midskov Strand (A. A.), Sønderskov v. Ferritslev (fl. St) (A M)
Kajbjerg Skov, Ravnholt Hestehave (Th. Trojel), Brændeskov,'
Godsforvalterhaven v. Brahetrolleborg (Sv. A.), Holstenshus
Dyrehave (S. A. - plantet i Stenparti), Højrup Mølle (M T L)
Stevningen v. Kværndrup (A. M.).
16. Tornfliget Skjoldbregne (Polystichum lobatum (Huds)
Presl.). Der kan maaske tvistes om, hvorvidt denne Bregne
med Rette kan regnes med til vor Flora, eller den kun optræder forvildet. Dens eneste kendte fynske Voksested kunde
tyde paa det første. P. M. Pedersen skriver i »Flora og Fauna«
1907 om Skovene ved Kirkeby (S. 46_48) bl. a.:
»I og omkring Skovene findes adskillige gamle solide Stengærder. Paa et saadant, der dog skal være af temmelig ny
Dato, fandt cand. mag. Sørensen fra Svendborg et Eksemplar
af Aspidium aculeatum (L.) [d. e. Polystichum lobatum (Huds)
Presl] i 1905; det fredes som en Helligdom, da det saavidt
vides er det eneste vildtvoksende Eksemplar, der findes i Fyn«
Det kan tilføjes, at jeg efter Anvisning af P. M. P for nogle
Aar siden har afsøgt Gærdet - der vist iøvrigt nu er sløjfet uden at finde Skjoldbregnen der saaledes næppe findes paa
Fyn mere (A. M.).
To andre Arter af Skjoldbregne: Brauns S. (P. Braunii
(Spenn) Fee) og Alm. S. (P. setiferum (Forsk.) Woyn) har
undertiden været opgivet som fundne i Danmark; men det
beror vist paa en Forveksling med lidt afvigende Former af
den her nævnte.
17. Alm. Engelsød (Polypodium vulgare L.). Alm paa
Stengærder, Grøftekanter, i Skov og Krat, i gamle Piletræer,
undertiden tillige paa Klitter og Heder.
4. Pilledragerfamilien (Marsileaceae)
har kun l dansk Art: Pilledrager (Pilularia globulifera L ),
der ikke findes paa Fyn.
73
II. Padderokker. Equisetales.
omfatter kun Familien Equisetaceae med Slægten Equisetum. Af dens 8 danske Arter mangler Liden Padderokke (E.
variegatum Schleich) paa Fyn.
1. Ager Padderokke (E. arvense L.) »Rævehale«, en yderst
formrig Plante, der er særdeles almindelig overalt.
2. Elfenbens Padderokke (E. maximum Lam.) er vor største Art med meterhøje, fingertykke, hvidlige Sommerskud.
Den vokser mest ved Bække eller i fugtige Kløfter paa Lergrund, ofte nær Stranden.
Almindeligst i Syd- og Vestfyn. Kerte Kohave v. Mølleknap
S. A.), Vejlby og Baaring Skove (S. A.), Røjle Klint og Kassemose Skove (S. A.), Kongebroskoven (S. A.), Fænø (Rostrup),
Helnæs (Hallar), Lundsgaards Klint v. Kerteminde, Sønderskoven v. Ferritslev (Th. Trojel 1902), 1942 stadig en smuk og
kraftig Bevoksning (A. M.). Flere St. paa Horneland (Home Næs
Skove) — her ogsaa f. serotina med den grenede Stængel, aksbærende — Sønderhjørne, Sinebjerg Kratskov og Skrænt SV.
for Skoven (S. A.), Rubjerg Skov v. Magaard (S. A.), Christiansminde, Skov v. Skaarupøre, Bregninge Skov paa Taasinge,
Thurø (P. M. Pedersen).
3. Lund Padderokke (E. pratense Ehrh.). Paa fugtige Steder i Skove, men ikke almindelig.
Haarby Signekær 1911, Kerte Kohave, Baaring Skov (S. A.);
Torup (K. W. 1917), Fænø (Rostrup 1890); Skove v. Vissenbjerg,
Stenløse Skov 1909, talrig (S. A.), Langesø Skove 1876 (A. A.),
Røjle Skov paa Midtfyn 1911 i Mængde (S. A.), Sønderskov v.
Ferritslev (A. M.); Kogsbølle, Kajbjerg Skov, vaad Eng v. Hylshuse og Baneskrænter v. Ryslinge (S. A.); Tøjstrup Skov v.
Ryslinge (A. M.), Bøgeskoven v. Ravnholt, Ørbæklunde; Lakken drup Skov (Rostrup 1879), Svanninge Bakker og Plantage (S.A.),
Jernbaneskrænt v. Holmdrup (S. A.), Højbjerg (M. T. L.); Klingstrup, Skaarup, Holstenshus, Storehave i Skaarup Sogn (Rostrup).
4. Skov Padderokke (E. silvaticum L.). Mest i Skove og
ikke sjælden; dog mindre almindelig i Østfyn.
74
Skovsbjerg, Barløse Skov, Bolleskov, Kerte Kohave Frede
rikslund, Folshuse Krat (K. W. 1917) Fænø (Rostrup 1890?
Fønsskov (Christiansen); Vejlby Skov alm 1912 (S.A.), Tommerup Skovene, Fangel Vestermølle (S. A.); Sønderskoven v.
Ferritslev, talrig (A. M.); Sandager, Kajbjerg Skov (S. A.); Ørbæklunde (Th. Holm 1879), Banelinien lige Ø. f. Ryslinge (A.M.);
Duerby Vænge paa Home Land, Sebjerg, Svanninge Plantage,
Knagelbjerg Skov, Østrupgaard, Krat V.f. Arresov Sø (S.A.)
5. Kær Padderokke (E. palustre L.). I fugtige Skove og
Tørveenge, de fleste Steder alm. Sparsomst i den østlige Del
dog heller ikke her sjælden, f. Eks. hyppig i Nyborgegnen:
6. Dynd Padderokke (E. fluviatile L.). I Søer, Aaer, Kær,
lørvegrave og paa fugtig Mosebund, de fleste Steder alm
også i det østlige. Forekommer i to Fo)rmer: med og uden
Grene.
7 Skavgræs (E. hiemale L.). I fugtige Skove, ved Kildevæld fugtige Steder paa Sandbund eller Tørvejord Ikke almindelig, men i Mængde, hvor den findes.
Skovene på Føns Odde (Christiansen); Stenløse, Hjallese
Skov (S.A.); Vigerslev (Hegn v. Aaen, Ruehedskoven. paa
Skrænter v. Stavis Aa, Skrænter v. Langesø Sø, Skov v. Rue
Mose (A.A.); Krat v. Lovensgaard 1942, Skove v. Gels Kro
(S.A.); Hestehaveskoven v. Sdr. Næraa, Lodskov v. Ferritslev,
Skov mellem Kappendrup og Rønninge Mose (A.M.); Ellinge
Skov (Th. Trojel 1891); Vejstrup Aadal imod Udløbet, vistnok
atter forsv. (Rostrup 1879); Langtved, Flødstrup (M. L. Mortensen); Haagerup Skovlinie, Grusgrav og Jernbaneskrænt N. f.
Stenstrup St., Højes Dong og Sønderkær v. Kværndrup (S. A.);
Ristinge Klint paa Langeland.
III Ulvefødder. Lycopodiales.
omfatter i Danmark 3 Familier: De egentlige Ulvefødder
(Lycopodiaceae), Duærgulvefod (Selaginellaceae) med een
Art der mangler paa Fyn, og Brasenføde (Isoëtaceae) med
to Arter, der ligeledes mangler paa Fyn. Af de egentlige
75
Ulvefødder mangler tre Arter, der kendetegnes ved deres
flade Skud, nemlig Flad, Cypres og Bjerg Ulvefod (Lycopodium complanatum L., tristachyum Pursh og alpinum L.).
Tilbage bliver da følgende 4 Arter:
l. Otteradet Ulvefod (Lycopodium Selago L.), der vokser
i Hedemoser og Skove. Den er kun fundet ganske faa Steder
paa Fyn:
Mosehul Vest for Vissenbjerg Va 1912 (S. A.), Gadsbølle Mose
1942, en Del kraftige Eks. (S. A.), Hedeskov v. Kirkeby St. 1909
(P. M. Pedersen); Stevningen v. Kværndrup(?).
2. Liden Ulvefod (L. inundatum L.). I Hedemoser, især
paa bare Pletter. Ligeledes kun faa Steder paa Fyn:
Hals Odde v. Hofmansgave (N. Hofm. Bang ca. 1800, genf.
af S. A. 1912), Mose v. Vejrup og Vejrupgaard (V. Strøm, før
1897, 1942 forgæves eftersøgt af S. A.), Mose i Bommelund Skov
1907 (S. A.), »Rømerslund« i Svanninge Plantage 1910 (S. A.),
Fagsted Lung (1906 faa Eks. S. A. — sikkert nu forsv. A. M.),
Stevningen v. Kværndrup 1876 (Larsen) — maaske smst. som
fig. Snarup Mose 1941 (Johs. Jensen).
3. Femradet Ulvefod (L. annotinum L.). Paa fugtig Grund
i højtliggende Skove.
Vimpelkrog v. Langesø (A. A. 1876—1909), Sortesø v. Holstenshus (S. A. 1908, sidst set 1940, ikke fundet 1941 el. 42) (A.M.),
Flintholm (M. T. L. 1857), Stævningen v. Kværndrup (Larsen),
Hedeskov v. Kirkeby St. (P. M. Pedersen 1909), genf. paa Nat.
For. Eksk., vistnok 1941.
4. Almindelig Ulvefod (L. clavatum L.). Paa Heder og i
høje Skove; mindre sjælden end de tre foregaaende.
Fænø (1890, Rost), Klinter v. Baaring Skov (A. A. 1904 — set
efter 1925 af A. M.; men vistnok forsvundet noget før 1940 ved
Anlæg af Skydebane), Middelfart; Kerte Kohave (S. A. ca. 1931),
Hjelmerup Bakker (S. A. 1911), Blæsbjerg Skov v. Langesø 1876
og Morudskov 1893 (A. A.), Tolvshave Skov v. Søllinge (Th.
Trojel 1896 — ikke nu. A. M.), Brændeskov, senere forsv. (Bost.
76
1879); Højbjerg, Skjoldemose og Svanninge (M. T. L. 1857); Holstenshus Skove, Svanninge Plantage, Knagelbjerg Skov, Hedebakke v. Bommelund, Østrupgaard, Hedeskov v. Kirkeby St.
1907 (alle (S. A.); Sortelung v. Heden 1925 (S. A.), Fagsted Lung
1906 (C. H. Lorentzen). Bregninge paa Taasinge (M. T. L. 1857).
Søllinge Friskole, den 22. August 1942.
Lundeborg Diatoméjord-leje.
Af Max Møller.
Siden
Ernst Østrup i 1899 fremkom med sit Arbejde over
Hellerup, Trælle, Fredericia og Vejle Diatomejord-Lejer
i »Danske Diatoméjord-Aflejringer og deres Diatoméer«,
Danmarks geologiske Undersøgelser II Række Nr. 9, har der,
saa vidt jeg har kunnet oplyse, ikke været offentliggjort
noget nyt om de danske fossile Diatoméer. Nærværende
Arbejde skal opfattes som et Supplement til Østrups Arbejde,
dog omhandler det kun Diatoméerne, medens de geologiske
Forhold ved Lejet endnu ikke er behandlet.
Lundeborg Lejet er beliggende paa en ca. 30 m høj Bakke
et Par km vest for Lundeborg og lidt nord for Vejen. Dets
Udnyttelse begyndte først i Trediverne, og nu foretages Udgravningen paa to Steder i Bakkens Top, en der kun berører
den rene Diatomejord, og en, hvor den stærkt kalkholdige
udvindes.
Dr. phil. Steen Bøcher, der i 1935 sammen med cand. mag.
Dan Laursen foretog en Undersøgelse og Profilmaaling af
Stedet, oplyser paa min Forespørgsel, at Lejet sandsynligvis
er af interglacial Karakter, idet den ca. 10 m tykke Diatomejord-Flage — maalt ved Boring i Bakkens Top i 1935 —
er presset op af Isen, og der findes Morænedannelser saavel
over som under Flagen. Den nedre Del af Flagen er rig paa
Kildekalk, hvilket ogsaa træder frem ved Foden af Bakken.
Der er gennemgaaet ialt 10 Prøver fra Lejet, een jeg har
modtaget fra Danmarks geologiske Undersøgelser ved Statsgeolog Dr. phil. J. Iversen og som er indsamlet ved Opmaalingerne i 1935 og 9 Prøver, jeg selv har indsamlet paa en
lille Excursion til Lejet i Sommer.
78
Jeg benytter her Lejligheden til at bringe Statsgeolog Dr.
Iversen, Adjunkt Dr. Steen Bøcher og Adjunkt cand. mag.
Dan Laursen min bedste Tak for Hjælp og Oplysninger,
jeg har modtaget.
Kun een af Prøverne stammer fra den kalkholdige nedre
Del, medens en anden ingen Diatoméer indeholder. Fordelingen i Prøverne af Diatoméarter er næsten ens, dog afviger
den kalkholdige Prøve ved tillige at indeholde Diploneis
Mauleri — der anses for en Karakterform for Ancylus-Floraen — og Caloneis Zachariasi, medens Cyclotella Kutzingiana var. Schumanni er almindelig i alle Prøverne, saa
almindelig, at man kan betragte den som Lundeborg-Lejets
Karakterform.
Arts-Liste.
Arternes Navne følger den nyeste Nomenklatur, og Opstillingen er foretaget efter Fr. Hustedts Oversigt i Paschers:
Siisswasserflora Mitteleuropas Hefte 10 Bacillariophyta S. 55,
1930, ligesom Artsbeskrivelserne er henførte hertil, saafremt
de ikke findes i Hustedts nyeste Arbejde i Rabenhorst:
Kryptogamenflora Deutschland, o. s. v. B VII l og 2 1930 —
ikke sluttet.
Centrales.
Coscinodiscaceae.
I Melosira, Agardh.
l. Melosira granulata, (Ehr.) Ralf s. Hust. Kslg. I S 248.
F 104 a . b. c. f. Almindelig.
2- — — var. angustissima. Mull. Hust. Kslg. I S 250.
F. 104 d. Meget almindelig.
3. — arenaria. Moore. Hust. Kslg. I S 269. F 114. Almindelig.
II Cyclotella, Kiltzing.
4. Cyclotella Kiitzingiana. Thwaites. Hust. Kslg. I S. 338.
F 171. Meget almindelig.
79
5.
Cyclotella Kiitzingiana. var. Schumanni. Grun. Hust.
Kslg. I S 338. A. Schmidt: Atlas der Diatomaceenkunde T 222. F. 18—21. Meget almindelig.
Det er med nogen Tvivl, jeg henfører denne
Varietet til var. Schumanni, idet jeg ikke, selv ved
Indlægning i Realgar, har kunnet paavise nogen
Punktering af Ribberne. Men ifølge A. Cleve-Euler:
Die Kieselalgen des Tåkernsees in Schweden 1922
S 12, skal den tydeligt aflange Midtareae være Kendetegn nok.
6. — comta (Ehr.) Kiitz. Kslg. I S 354. F 183. Ikke almindelig.
III Stephanodiscus, Ehrenberg.
Stephanodiscus dubius. (Friche.) Hust. Hust. Kslg. I
S 367. F 192. Sparsom.
8. — astraea (Ehr.) Grun. Hust. Kslg. I S 368. F 193.
Meget almindelig.
7.
Pennales.
Fragilariaceae.
IV Tabellaria, Ehrenberg.
9. Tabellaria fenestrata. (Lyngbye.) Kütz. Hust. Kslg. II
S 26. F 554. Ikke almindelig.
V Meridion, Agardh.
10. Meridion circulare. (Grev.) Ag. Hust. Kslg. II S 93. F
627. Temmelig almindelig.
VI Opephora, Petit.
11. Opephora Martyi. Heribaud. Hust. Kslg. II S 135. F 654.
Almindelig.
80
VII Fragilaria, Lyngbye.
12. Fragilaria crotonensis. Kitton. Hust. Kslg. II S 143.
F 658. Ikke almindelig.
13. — leptostauron. (Ehr.) Hust. Hust. Kslg. II S 153.
F 668. Sjelden.
14. — — var. dubia. Grun. Hust. Kslg. II S 154. F 668.
Sjelden.
15. — construens (Ehr.) Grun. Hust. Kslg. H S 156. F 670.
Almindelig.
16. — — var. venter. (Ehr.) Grun. Hust. Kslg. 156. F 670.
Ikke sjelden.
17 — — — binodis. (Ehr.) Grun. Hust. Kslg. II S 156.
F 670. Almindelig.
18— — —triundulata. Reichelt. Hust. Kslg. H S 156.
F 670. Ikke sjelden.
19. — pinnata. Ehr. Hust. Kslg. H S 160. F 671. Almindelig.
20. — — var. lancettula. (Schumann.) Hust. Hust. Kslg.
II S 161. F 671. Sjelden.
21. — brevistriata. Grun. Hust. Kslg. II S 168. F 676. Ikke
sjelden.
VIII Synedra, Ehrenberg.
22. Synedra Vaucheria. Kiitz. Hust. Kslg. II S 194. F 689.
Sparsom.
23. — uina. (Nitzsch.) Ehr. Hust. Kslg. H S 195. F 691.
Almindelig.
24- — — var. biceps. (Kütz.) v. Schfldt. Hust. Kslg. II
S 200. F 691. Sjelden.
25. — capitata. Ehr. Hust. Kslg. II S 201. F 692. Temmelig
almindelig.
26. — acus. Kütz. Hust. Kslg. H S 201. F 693. Sparsom.
IX Asterionella, Hassall.
27. Asterionella formosa. Hassall. Hust. Kslg. II S 251.
F 729. Ikke almindelig.
81
Eunotiaceae.
X Eunotia, Ehrenberg.
28. Eunotia arcus. Ehr. Hust. Kslg. II S 282. F 748. Meget
sjelden.
Achnanthaceae.
XI Cocconeis, Ehrenberg.
29. Cocconeis disculus. (Schum.) Cleve. Hust. Kslg. II S
345. F 799. Temmelig sjelden.
30. — diminuta. Pant. Hust. Kslg. H S 346. F 800. Ikke
almindelig.
31. — placentula. Ehr. Hust. Kslg. II S 347. F 802. Temmelig almindelig.
XII Achnanthes, Bory.
32. Achnanthes Clevei. Grun. Hust. Kslg. H S 391. F 839.
Sjelden.
33. — lanceolata. (Breb.) Grun. Hust. Kslg. H S 408. F
863. Almindelig.
34. — — var. elliptica. Cleve. Hust. Kslg. H S 410. F 863.
Ikke almindelig.
Naviculaceae.
XIII Mastogloia, Ehrenberg.
35. Mastogloia elliptica. (Ag.) Cleve. var. Dansei. (Thw.)
Cleve. Hust. Kslg. II S 501. F 927. Kun eet Exemplar
og uden Loculi.
XIV Diploneis, Ehrenberg.
36. Diploneis Mauleri. (Brun.) Cleve. Hust. Kslg. II S 639.
F 1046. Ikke almindelig.
37. — ovalis. (Hilse.) Cleve. Hust. Kslg. II S 671. F 1065.
Sparsom.
38. — domblittensis. (Grun.) Cleve. Hust. Kslg. II S 688.
F 1076. Sparsom.
82
39. Diploneis domblittensis. var. subconstricta. Cleve. Hust.
Kslg. II S 689. F 1076. Sparsom.
XV Gyrosigma, Hassall.
40. Gyrosigma acuminatum. (Kutz.) Rabh. Hust. Bacill. S
222. F 329. Temmelig sjelden.
41. — attenuatum. (Kutz.) Rabh. Hust. Bacill. S 223. F
330. Temmelig almindelig.
XVI Caloneis, Cleve.
42. Caloneis Latiuscula. (Kutz.) Cleve. Hust Bacill. S 233.
F 351. Temmelig sjelden.
Denne Art betegnes af Hustedt i »Diatomeen aus
der Umgebung von Abisko in Schwedisch-Lappland« for Ledeform for stillestaaende Vand af alkalisk Reaktion, særlig karakteristisk for subalpine
Søer. Archiv fur Hydrobiologie 1942 B XXXIX
S 103.
43. — Zacharias!. Reichelt. Hust. Bacill. S 234. F 355.
Meget sjelden.
44. — bacillum. (Grun.) Mereschk. Hust. Bacill. S 236.
F 360. Sjelden.
45. — silicula. (Ehr.) Grun. Hust. Bacill. S 236. F 362.
Sjelden.
46. — Schumaniana. (Grun.) Cleve. var. biconstricta Grun.
Hust. Bacill. S 239. F 370. Sjelden.
47.
XVII Neidium, Pfitzer.
Neidium iridis. (Ehr.) Cleve. var. amphigomphus.
(Ehr.) v. Heurck. Hust. Bacill. S 245. F 382.
Sjelden.
XVIII Stauroneis, Ehrenberg.
48. Stauroneis phoenicenteron. Ehr. Hust. Bacill. S 255. F
404. Sparsom.
49. — acuta. W. Sm. Hust. Bacill. S 259. F 415. Sjelden.
83
XIX Anomoeoms, Pfitzer.
50. Anomoeonis sphaerophora (Kiitz.) Pfitzer. Hust. Bacill.
S 263. F 422. Sjelden.
XX Navicula, Bory.
a. Naviculae orthosticae. Cleve.
51. Navicula cuspidata. Kutz. Hust. Bacill. S 268. F 433.
Sjelden.
b. Naviculae bacillares. Cleve.
52. Navicula bacillum. Ehr. Hust. Bacill. S 280. F 465. Sparsom.
53- — — var Gregoryana. Grun. Hust. Bacill. S 280. F
466. Sparsom.
54. — pupula. Kiitz. Hust. Bacill. S 281. F 467. Sparsom.
c. Naviculae lineolatae. Cleve.
Alle i denne Gruppe forekommer kun i ringe Mængde.
55. Navicula cryptocephala. Kiitz. Hust. Bacill. S 295. F 496.
56. — vulpina. Kutz. Hust. Bacill. S 297. F 504.
57. — costulata. Grun. Hust. Bacill. S 298. F 505.
58. — cincta. (Ehr.) Kutz. Hust. Bacill. S 298. F 510.
59. — radiosa. Kiitz. Hust. Bacill. S 299. F 513.
60. — graciloides. A. Mayer. Hust. Bacill. S 299. F 515.
61. — Beinhardtii. Grun. Hust. Bacill. S 301. F 519.
62. — Schonfeldii Hust. Hust. Bacill. S 301. F 520.
63. — placentula. (Ehr.) Grun. var. rostrata. A. Mayer.
Hust. Bacill. S 304. F 533.
64. — gastrum. Ehr. Hust. Bacill. S 305. F 537.
65. — lanceolata. (Ag.) Kiitz. Hust. Bacill. S 305. F 540.
Sjelden.
66. — oblonga. Kiitz. Hust. Bacill. S 307. F 550.
67. — tuscula. (Ehr.) Grun. Hust. Bacill. S 308. F 552.
68. — — fo. minor Hust. Hust. Bacill. S. 308. F 553.
84
d. Naviculae punctatae. Cleve.
69. Navicula Jentzschii. Grun. Hust. Bacill. S 310. F 556.
Temmelig sjelden.
70. — scutelloides. W. Sm. Hust. Bacill. S 311. F 557.
Almindelig.
XXI Pinnularia, Ehrenberg.
a. Divergentes.
71. Pinnularia microstauron. (Ehr.) Cleve var. Brebissonia.
(Kutz.) Hust. Hust. Bacill. S 321. F 584. Sjelden.
b. Majores.
72. Pinnularia major. (Kutz.) Cleve. Hust. Bacill. S 331.
F 614. Sparsom.
c. Complexae.
73. Pinnularia gentiles. (Donkin.) Cleve. Hust. Bacill. S 335.
F 618. Sjelden.
XXII Amphora, Ehrenberg.
74. Amphora ovalis. Kiitz. Hust. Bacill. S 342. F 628. Temmelig almindelig.
75. — — var libyca. (Ehr.) Cleve. Hust. Bacill. S 324.
Temmelig almindelig.
76. — — — pediculus. (Ehr.) Cleve. Hust. Bacill. S 343.
F 629. Sparsom.
XXIII Cymbella, Agardh.
77. Cymbella leptoceros. (Ehr.) Grun. Hust. Bacill. S 353.
F 645. Temmelig almindelig.
78. — Ehrenbergii. Kutz. Hust. Bacill. S 356. F 656. Temmelig almindelig.
79. — naviculiformis. Auerswald. Hust. Bacill. S 356. F
653. Sjelden.
85
80. Cymbella ventricosa. Kütz. Hust. Bacill. S 359.
Sparsom.
81. — cistula. (Hemprich.) Grim. Hust. Bacill. S
676. Sparsom.
82. — lanceolata. (Ehr.) v. Heurck. Hust. Bacill.
F 679. Almindelig.
83. — aspera. (Ehr.) Cleve. Hust. Bacill. S 365.
Sparsom.
F 661.
363. F
S 364.
F 680.
XXIV Gomphonema, Agardh.
84. Gomphonema acuminatum. Ehr. Hust. Bacill. S 370. F
683. Sparsom.
85. — — var. coronata. (Ehr.) W. Sm. Hust. Bacill. S 370.
F 684. Sparsom.
86. — angustatum. (Kütz.) Rabh. Hust. Bacill. S 373.
F 690. Sparsom.
87. — gracile. Ehr. Hust. Bacill. S 376. F 702. Sjelden.
88. — constrictum. Ehr. var. Capitata. (Ehr.) Cleve. Hust.
Bacill. S 377. F 714. Sjelden.
89. — olivaceum. (Lyngbye.) Kiitz. Hust. Bacill. S 378. F
719. Sjelden.
90.
91.
92.
93.
94.
Epithemiaceae.
XXV Epithemia, Brebisson.
Epithemia zebra. (Ehr.) Kütz. Hust. Bacill. S 384. F 729.
Ikke almindelig.
— intermedia. Friche. Hust. Bacill. S 387. F 732. Ikke
almindelig.
— turgida. (Ehr.) Kütz. Hust. Bacill. S 387. F 733.
Meget almindelig.
— Hyndmanni. W. Sm. Hust. Bacill. S 387. F 735.
Almindelig.
— sorex. Kütz. Hust. Bacill. S 388. F 736. Ikke almindelig.
86
XXVI Rhopalodia, O. Müller.
95. Rhopalodia parallela. (Grun.) O. Muller. Hust. Bacill.
S 389. F 739. Sparsom.
96. — gibba. (Ehr.) O. Müller. Hust. Bacill. S 390. F 740.
Almindelig.
Nitzchiaceae.
XXVII Nitzschia, Hassall.
97. Nitzschia angustata. (W. Sm.) Grun. Hust. Bacill. S 402.
F 767. Temmelig sjelden.
98. — amphibia. Grun. Hust. Bacill. S 414. F 793. Sjelden.
99. — palea. (Kiitz.) W. Sm. Hust. Bacill. S 416. F 801.
Sjelden.
100. — denticula. Grun. Hust. Bacill. S 407. F 780. Sjelden.
Surirellaceae.
XXVIII Cymatopleura, W. Smith.
101. Cymatopleura solea. (Breb.) W. Sm. Hust. Bacill. S 425.
F 823. Ikke sjelden.
102. — elliptica. (Breb.) W. Sm. Hust. Bacill. S 426. F 825.
Temmelig almindelig.
XXIX Surirella, Turpin.
103. Surirella angustata. Kiitz. Hust. Bacill. S 435. F 844—45.
Sjelden.
104. — robusta. Ehr. var. splendida. (Ehr.) v. Heurck. Hust.
Bacill. S 437. F 851—52. Almindelig.
105. — biseriata. Breb. var. bifrons. (Ehr.) Hust. Hust.
Bacill. S 433. F 833. Temmelig almindelig.
106.
XXX Campylodiscus, Ehrenberg.
Campylodiscus noricus. Ehr. var. hibernica. (Ehr.)
Grun. Hust. Bacill. S 447. F 872. Temmelig almindelig.
87
Desværre tillader Pladshensynet ikke, at jeg opstiller de
Tabeller, jeg har benyttet ved Sammenligning af de her
fundne Diatoméer med de af Østrup fossilt fundne, hvorfor
jeg nøjes med at oplyse om Resultatet af Sammenligningen.
30 Arter er ikke fundet fossilt før her i Landet, og af de
76 fossilt fundne har Lundeborg Lejet
71
44
27
25
Arter fælles med Hollerups
—
— — Trælles
—
— — Fredericias
—
— — Vejles
130 Arter
62 —
41 — og
38 —
Med Undtagelse af de 6 nye Arter eller Varieteter for Danmark:
Caloneis Zachariasi.
Epithemia intermedia.
Navicula graciloides.
Navicula Schonfeldii.
Cyclotella Kutzingiana v. Schumanni.
Fragilaria leptostauron v. dubia.
og de kun fossilt fundne:
Diploneis Mauleri. og Navicula Jentzschii.
er alle de nævnte Arter fundne recent her i Landet.
96 af Arterne er littorale eller Bundformer, 7 er Planktonformer, medens 3 er littorale Former, der hyppigt forekommer i Plankton.
34 Arter findes kun i stillestaaende Vand, 71 saavel i stillestaaende som i rindende Vand, og kun een er bundet til
rindende Vand — Meridion circulare.
21 Arter findes saavel i Ferskvand som i Brakvand, medens Resten er rene Ferskvandsformer.
Skal jeg ud fra disse Forhold udtale noget om Diatoméernes Voksested, maa dette have været en Ferskvands-Sø, med
rigelig Plantevækst til de mange fastsiddende Former, og
med langsomt Tilløb fra Bæk eller Aa. Klimaet kan udmærket have været omtrent som nu, eller maaske lidt koldere,
88
se Bemærkningen under Caloneis latiuscula. Saa jeg antager,
Lejet er dannet omtrent paa samme Tid som de andre Lejer
her i Landet.
November 1942.
LITTERATUR
1932. Cleve-Euler, A : Die Kieselalgen des Tåkernsees in Schweden
K. Sv. Vet. Akad. Handl. 3 Ser. B. 11. Nr. 2.
1894—95. Cleve, P T.: Synopsis of the Naviculoid Diatoms. K. Sv.
Vet. Akad. Handl. 26, 27.
1930. Hustedt, Fr.: Bacillariophyta. i Paschers Susswasserflora
Mitteleuropas. 2. Udg. 10.
1930—19.. — — : Die Kieselalgen Deutschlands, Östereichs
und der Schweiz, o.s.v. i L. Rabenhorst, Kryptogamenflora 7.
1942. — — Diatomeen aus der Umgebung von Abisko in Schwedisch Lappland, Archiv fur Hydrobiologie B XXXIX.
1874—1941. Schmidt A.: Atlas der Diatomaceenkunde
1896 van Heurck H.: A Treatise on the Diatomaceae.
1899. Østrup, E.: Danske Diatomejord-Aflejringer. Danm.
geol.
Unders. 11 R. 9.
1910. — — Danske Diatomeer.
Træk af Fuglelivet paa den fynske Øgruppe.
Af S. B. Andersen.
Læserne af denne Artikel maa ikke vente her at finde en
udtømmende Beskrivelse af den fynske Fuglefauna; dels
er Pladsen hertil for begrænset, dels føler Forfatteren sig
ikke kompetent til at meddele en saadan Fortegnelse, bl. a.
paa Grund af for ringe Kendskab til visse Egne. Desværre
kan jeg heller ikke love at berette om sensationelle Fund;
hvad der meddeles her, er kun Ting af ret almindelig Karakter, men som dog maa forventes at have Interesse for enhver
naturinteresseret, ogsaa for dem, hvis specielle Interesse ikke
netop er Ornitologi.
Artiklen er skrevet paa Grundlag af dels egne Iagttagelser,
dels Meddelelser fra ubetinget paalidelige Kilder, og dels
Oplysninger hentet fra den foreliggende Litteratur.
Er Fyn Mødested for østlige og vestlige Arter?
I et lille Land som Danmark, hvis Natur ydermere er
relativt ensartet, kan der stort set ikke være megen Forskel
paa de forskellige Egnes Fugleliv. Dog kan der for enkelte
Arters eller Racers Udbredelsesomraade nok trækkes saa
skarp Grænse, at denne kommer til at gaa tydeligt gennem
90
selv et mindre geografisk Afsnit. For Fyns Vedkommende
kunde det derfor være interessant at prøve paa at undersøge,
om Øens Fuglefauna paa noget Punkt er præget af Omraadets Beliggenhed midt i Danmark — ligesom en Bro mellem Øst og Vest -, en Beliggenhed, der skulde muliggøre
Tilstedeværelsen af saavel »østlige« som »vestlige« Arter.
Ligeledes er den fynske Øgruppe et selvfølgeligt Gennem-
gangsfelt for Arter, som eventuelt er i Færd med at trænge
ind i Danmark fra Tyskland eller fra Sverrig.
At Fyn virkelig er Mødested for østlige og vestlige Racer
er sikkert, omend der kun kan fremføres et Par Eksempler.
Spetmejsen forekommer i to Racer i Danmark, en nordlig
og østlig Form (Sitta europæer europæa), som er almindelig
paa Sjælland, og en sydlig og vestlig Form (Sitta europæa
caesia), som er almindelig i Jylland. Racerne mødes paa
Fyn.
Da der aabenbart findes Mellemformer, som danner en
jævn Overgang mellem de to Racer, der parrer sig i Flæng,
er hele dette Spørgsmaal vanskeligt at udrede. Efter min
Erfaring er Racen caesia almindeligst paa Fyn; den kendes
paa, at hele Fuglens Underside er svagt rustfarvet, kun Struben er hvid. Den nordiske Type har helt hvid Underside.
Det forholder sig omtrent ligesaadan med Halemejsen. Der
findes en østlig Form med helt hvidt Hoved og en vestlig
91
Form med en tydelig mørk Stribe paa Siden af Hovedet.
Her er det afgjort den østlige Form, der er almindeligst paa
Fyn; jeg har kun en enkelt Gang truffet den vestlige Form
(Ravnholt 1926).
Man har et tydeligt Eksempel paa Fyn som »Gennemgangsfelt«, naar man betragter Toplærkens Historie her i
Landet. Iflg. Manniche var den i Midten af forrige Aarhundrede -en næsten ukendt Fugl i Danmark. Sydfra vandrede
den ind i Jylland, derfra til Fyn, hvor den i hvert Fald i
1880erne ynglede enkelte Steder, og i Slutningen af Aarhundredet naaede Arten København. Nu er den almindelig i
næsten alle Landets Egne.
Der er Arter, som i Øjeblikket har naaet Fyn under deres
Indvandring vestfra. To Mejsearter, Topmejsen og Sortmejsen, har i den sidste Menneskealder bredt sig stærkt i Jylland, utvivlsomt paa Grund af det stadigt voksende Naaleskovsareal, og disse to Arter er nu ogsaa paa Fyn. Sor(mejsen har været her længst og er ingenlunde sjælden, ja
kan i visse Skovomraader betegnes som Karakterfugl (Hesbjerg, Langesø, Ravnholt, Hverringe). Om Topmejsen nævner Manniche (Danmarks Fugleliv 1930), at den ikke kendes
fra Fyn (bortset fra et enkelt Tilfælde). Siden da er Arten
truffet adskillige Steder og under Forhold, der ingen Tvivl
lader tilbage om, at den yngler de paagældende Steder. Jeg
har iagttaget Topmejsen paa følgende Steder: Enebærodden
ved Odense Fjord, Agernæs, Tybrind, Svanninge Bakker.
Betegnende nok ligger disse Egne i den »jyske« Side af Øen.
At Arten dog ogsaa er naaet Storebæltsiden tyder det paa,
naar Jan Boétius i D. O. F. T. meddeler at have iagttaget en
Topmejse ved Lundeborg (18. Juli 1933).
Om den lille Gransanger kan der siges næsten det samme
som om Topmejsen, blot er dens »Invasion« af Fyn endnu
mere fremskreden. Dens karakteristiske Sang »silp-salp«, der
kan høres overalt i Skovene paa Als og mange Steder i østjyske Egne, lyder nu ogsaa mange Steder i fynske Naale-
92
skove, ja selv i mindre Granskovsomraader i Løvskove Jeg
har fundet den ynglende faatalligt, men konstant, følgende
Steder. Hunderup Skov ved Odense, Aasum, Hesbjerg Søndersø Vissenbjerg, Baaring, Tybrind (igen den jyske Side!).
I Syd- og Østfyn har jeg aldrig truffet den
En Invasionspil for saavel Topmejse som Gransanger peger
tydeligt fra Jylland over Fyn mod Sjælland
Endelig skal Grønspætten være truffet i vestfynske Skove
men om den yngler her er uvist. Ogsaa denne Fugl er jo
nu ret almindelig i Østjylland, og dens Indvandring til Fyn
er sandsynligvis kun et Tidsspørgsmaal
Som Eksempel paa Indvandring til Fyn Syd-Øst fra, kan
Pirolen nævnes. For et lille Aarhundrede siden begyndte den
at vise sig i Sønderjyllands sydligste Egne, men her er
Invasionen aabenbart gaaet i Staa. Den er at træffe paa Als
og ved Flensborg Fjord, men der har kun været spredte og
tilfældige Fund af Arten nordligere i Jylland. — Da kom
deren^Pirol-Indvandring paa et nyt Punkt, nemlig paa Lolland Det skete 1870, og herfra bredte Arten sig saavel til
Falster og Sydsjælland som til den fynske Øgruppe: Langeland blev naaet 1888, Sydfyn 1899, og Østfyn 1903 (P Jespersen i D. O. F. T. 1941.).
Pirolen findes ynglende paa Langeland — oven i Købet
i hele Øens Udstrækning. Desuden er den fundet ret konstant ynglende ved Nyborg og Egebjerggaard, Nordfyn.
løvngt er den iagttaget flere andre Steder paa Fyn - Da
Fuglen er sky og vanskelig at iagttage - dens gule eller
grønlige Farve falder stærkt sammen med Bladene l de høje
Bøgekroner, hvor den lever sit Liv — kan det maaske formodes, at den forekommer paa flere Steder, end man almindeligt antager.
I alle de her nævnte Tilfælde af Fuglearters Indvandring
i Danmark ser vi Fyn spille en typisk Rolle som Landets
midterste Afsnit. Her har kun været Tale om Indvandring
fra Tyskland. I Øjeblikket kan man ikke paavise nogen
93
Invasion fra Skandinavien. Hvis Arter af nordiske Fugle —
Sisken, Korsnæb, Dompap, Sortspætte — skulde finde paa
at udbrede sig fra Sydsverrig mod Vest, vilde Sjælland jo
blive Indfaldsport, og det vilde da være interessant at se,
hvor modtagelig Fyn vilde være for Invasion fra dette Verdenshjørne. At en saadan Situation vil kunne opstaa, er langt
fra utænkeligt, da flere nordiske Fuglearter nu og da træffes
i Østsjælland.
Sjældnere Fugle i det fynske Omraade.
Med »sjældnere« menes Arter, som for den fynske Øgruppes Vedkommende kun findes et enkelt eller højst nogle
ganske faa Steder, og som tilmed kun optræder i ringe
Antal.
»Ære den, som æres bør!« — og vi begynder derfor med
at nævne den største ornitologiske Seværdighed i Landsdelen, nemlig Danmarks hidtil eneste Koloni af Skarv, der
jo findes ved Tranekær paa Langeland. I de senere Aar
har denne Fiskernes Arvefjende atter indfundet sig efter i
et længere Aaremaal at have været fordrevet fra vore Kyster.
Den langelandske Koloni er fredet og tæller nu ca. 40 Ynglepar; den maa formodentlig betragtes som en Aflægger af en
større nordtysk Koloni.
94
Af Ederfuglen, som ellers ikke er Ynglefugl her ved Fyn,
er der dog set et Kuld Ællinger paa Romsø 1927. Paa samme
Ø har siden omkring 1930 nogle faa Par Tejster slaaet sig
ned. Denne lille, nydelige Alkefugl med det karakteristiske,
hvide Vingeskjold har sin Sydgrænse i Danmark, hvor dens
Forekomst indskrænker sig til nogle Kattegatsøer. Det er da
muligt, at Tejsterne paa Romsø er de sydligste af Arten paa
disse Længdegrader.
Graagaasen, der ogsaa kun findes ynglende forholdsvis faa
Steder her i Landet, er ligeledes fynsk Ynglefugl. I Brendegaard Sø og Nørre Sø under Brahetrolleborg findes omkring
12—14 Par, og ved Efteraarstid kan man se de gamle Gæs og
Ungfuglene gaa i talstærke Flokke og græsse paa Herregaardsmarkerne.
Knopsvanen, der, efter at have været totalt forsvundet
som vildlevende Fugl i Kongeriget, nu atter yngler talrige
Steder baade i Jylland og paa de østlige Øer, synes mærkeligt nok at gaa uden om Fyn. Et enkelt Par yngler dog nu
ved Gyldensteen paa Nordfyn, men det er ikke lykkedes mig
at skaffe Oplysninger om Svaner andre Steder fra. I et Par
95
Tilfælde har man antaget forvildede Tamsvaner for »ægte«
vilde Svaner, hvad man jo ud fra et ornitologisk Synspunkt
ikke kan gøre.
Fuglearter i Aftagen.
Blandt de Fugle, der er i mærkbar Aftagen — ja, som
maaske endogsaa staar i Fare for helt at forsvinde fra dansk
Natur — maa i første Række nævnes Storken.
Hvor mange Ynglepar, der er tilbage paa Øen, kan næppe
med Bestemthed opgives; men det er aabenbart for enhver,
som kan huske blot 25—30 Aar tilbage, at Storkene forsvinder mere og mere, og for hvem der husker 50 Aar eller
mere tilbage i Tiden, er Forholdet endnu mere iøjnefaldende. Aarsagerne til den smukke og folkeyndede Fugls
Tilbagegang vides ikke, og de mange Teorier, som er fremsat herom, skal ikke her berøres. Dog skulde man ikke
synes, at nogen Mangel paa Føde kan have været medvirkende Aarsag. Maaske et bestemt Forhold i nogen Grad har
gjort sig gældende, et Forhold vedrørende Storkens Yngledrift. Man har flere Steder paa Fyn lagt Mærke til, at Storkereder bebos af »Ungkarle«, »Enkemænd«, eller hvad man nu
vil foretrække at kalde enlige Hanstorke. Tilflyvende Hunstorke jages oftest bort, og ydermere forstyrrer Eneboeren
Familieidyllen i Nabo-Storkehjem — ofte med ødelæggende
Virkning. Staar vi her over for Gaaden i Storkens Skæbne?
Er det mon en Art Degeneration?
Det er naturligvis oftest paa »Bondens Tag«, man finder
Storkens Rede; dog ses den ogsaa nogle Steder i høje Popler
(Brendekilde, Sanderum, Bullerup). Som et Kuriosum kan
nævnes Storkereden paa Gudme Kirkes østre Gavlspids. En
Notits i Biskop Jakob Madsens Visitatsbog fra omkring 1600
nævner: »et Storkrede paa Øster Ende«. Dette Storkebo har
altsaa den ærværdige Alder af omtrent 350 Aar!
96
I de seneste Aar synes ogsaa Uglerne at være i Aftagen.
De abnormt strenge vintre 1939-40 og 41 har dræbt et stort
Antal; navnlig er det gaaet stærkt ud over Minervauglen,
der ynes at være totalt forsvundet fra mange Egne Hvor
den før var almindelig. Sløruglen er ogsaa i mærkbar Tilbagegang og dette var Tilfældet inden de haarde Vintre
satte ind. Natuglen synes nogenlunde at holde Stand.
Endnu skal nævnes et Par Fuglearter, som i den sidste
Menneskealder eller mere er gaaet stærkt tilbage i Antal
og hvor Aarsagen hertil ganske tydeligt er at søge i den'
Forandring, Landskabet undergaar gennem en stærkere
Udnyttelse af Jorden. De velkendte fynske levende Hegn er
forsvundet mange Steder, og de, der er tilbage, hugges saa
tit og pløjes saa nær, at de ikke som forhen giver Plads for
voksne Tjørne eller blandet, vildsom Kratbevoksning.
Disse tætte Hegns Karakterfugl, Tornskaden, forsvinder med
Hegnene. Og som det er gaaet Tornskaden, er det ogsaa
97
gaaet Den graa Digesmutte, der forsvinder i samme Grad
som de gamle Stendiger forvandles til Skærver.
Jeg kan dog tilføje, at mine personlige Iagttagelser gennem 15—20 Aar synes at godtgøre, at de to nævnte Fugle
ejer en vis Tilpasningsevne, saaledes at man i Fremtiden
maaske kan imødese en Standsning i Tilbagegangen; hvem
ved, maaske de to Arter atter kan genvinde noget af det
tabte Terræn. Tornskaden, der ellers er kendt for at vælge
massive, tætte Tjørnebuske til Redeplads, har jeg saaledes
set holde Stand paa Egne, hvor der efterhaanden kun var
beskedne, stærkt reducerede Hække mellem Markerne, og i
ganske smaa, halvaabne Buske kunde man her finde dens
Rede. Noget lignende gælder Digesmutten; jeg har adskillige Steder truffet den ynglende, hvor der ikke længere var
levnet en eneste Stump Stendige. Den foretrækker da især
Grusgrave og lignende Lokaliteter.
Men hyppigst træffer man de to smukke Fugle, hvor der
endnu er store Hegn og lange Stendiger; derfor vil man
sjældent søge dem forgæves omkring de store Herregaarde,
navnlig i Sydfyn.
Fugle i Tiltagen.
Mens altsaa enkelte Fugle er i synlig Aftagen, er der heldigvis ogsaa Arter, som er i aabenbar Tiltagen. Først maa
nævnes Rødstjerten. Denne lille, smukke, særprægede Sangfugl er i Løbet af den sidste halve Snes Aar blevet en ret
almindelig Ynglefugl i mange Egne af Øen — jeg tør ikke
sige i alle Egne. I det østlige Fyn hører og ser man den
næsten alle Vegne, dog ingen Steder talrigt. Den er ret
villig til at ruge i halvaabne Kasser, hvorfor man utvivlsomt vil kunne give Arten en Haandsrækning ved at ophænge saadanne.
Den brogede Fluesnapper er formentlig ogsaa i Færd med
at brede sig i det fynske Omraade. Man ser den hyppigere
98
og hyppigere under Forhold, hvor man maa formode at
den er Ynglefugl, dog er den langt mere spredt og faatallig
end Rødstjerten, ligesom den ogsaa er noget lunefuld i sin
Forekomst. Et Par, som havde gjort Forberedelser til at
yngle i en Kasse i Aasum 1942, blev fordrevet af Spurve
Men naar man sammenligner den nuværende Bestand af
broget Fluesnapper med Situationen for en Snes Aar siden
maa man indrømme, at der er en klar Fremgang; saa vidt
mig bekendt var den særprægede og let kendelige Fugl omkring 1920 en meget sjælden Ynglefugl paa Øen
Angaaende Gransangeren og Topmejsen henvises til de
idhgere anførte Kendsgerninger vedrørende deres voksende
Udbredelse.
Ogsaa blandt Kystfuglene kan nævnes et Par Arter der
efter i en Aarrække at have været saa godt som forsvundne
nu atter er i Fremgang. Det drejer sig oven i Købet om et
Par saa karakteristiske Arter som Klyden og Brushanen
Den smukke og meget ejendommelige Klyde - ogsaa kaldet Skomagerfugl eller Brogeblit - har længe holdt Stand
i en lille Koloni ved Slipshavn ved Nyborg. I de senere Aar
har den indfundet sig baade ved Odense Fjord og ved
Nordfyns Kyst. Alle de nævnte Steder synes Bestanden at
vokse. Ogsaa i Øhavet ser man Klyden; formodentlig yngler den paa Holme og Smaaøer flere Steder. Det vil glæde
enhver fugleinteresseret at se den dekorative Fugl reddet
tor vor Ø's Fauna. Det samme gælder Brushanen De fjerkraveprydede Haners Paradefægtninger kan nu iagttages
flere Steder ved fynske Kyster, hyppigst i Nordfyn. Dens
Genudbredelse gaar dog vistnok noget langsommere end
Klydens.
Fynboer og Fugle.
Som Afslutning paa denne Afhandling kunde jeg ønske
at fremkomme med et Par Bemærkninger i Almindelighed
om Fynboer og Fugle.
99
De seneste Aartiers forøgede Interesse for vort Lands
Fugleverden er aabenbart landsomfattende; alligevel kan vi i
dette Aars højtidelige Anledning med Glæde konstatere særlig
Fynboernes øjensynlige og umiddelbare Interesse for Fuglene. Vor Forenings ornitologiske Ekskursioner har altid
været meget populære og meget stærkt besøgte — et Forhold,
som ogsaa kan have sine Skyggesider, netop naar det gælder
et saa flygtigt Objekt som Fugle! At Fynboen med det lyse
og muntre Sind har særlige Betingelser for at kunne værdsætte alt det skønne og interessante, som man møder i
Fugleverdenen, er jeg slet ikke i Tvivl om.
Nogen Betydning har det ogsaa haft, at vi i saa mange
Aar har haft dansk Ornitologis »grand old man«, afdøde
Overlæge Otto Helms, blandt os. Den Fortrolighed, hvormed
han omgikkes sine mange vingede »Pensionærer« paa Nakkebølle, var sagnagtig!
Og naar vi glæder os over Fuglene i Kunsten, saa noterer
vi Fynboer med Stolthed, at Danmarks store Fuglemaler,
Johannes Larsen, er Fynbo.
Oversigt over Landmolluskernes Udbredelse
i Fyns Stift.
Af G. Balslev og S. Kjerulf Petersen.
Undersøgelsen af vort Lands Molluskfauna gaar helt tilbage til Linne's Tid, og i Tidens Løb har en Række
Mænd, baade Fagzoologer og Amatører, deltaget heri.
Allerede i Pontoppidans Danske Atlas, 1763, findes nævnt
14 Arter, men den første selvstændigt arbejdende Malakozoolog her i Landet er Otto Fridrich Müller, som særlig ved
sin Førstebeskrivelse af nogle og tredive Arter i Vermium
terrestrium et fluviatilium historia, 1774 (fra Frederiksdal
og Omegn) har sikret sit Navn mod Forglemmelse.
I de efterfølgende 90 Aar blev der samlet Snegle i forskellige Egne af Landet, saaledes at O. A. L. Mørch i 1864 kunde
udsende sin Fortegnelse over Danmarks Land- og Ferskvandsbløddyr, baseret dels paa egne Indsamlinger og dels
paa Indsamlinger, foretaget af Apoteker AI/r. Benzon (bl. a.
Bornholm), Jonas Collin, Adjunkt Arthur Feddersen (Viborgegnen). Inspektør H. P. C. Møller (Sjælland, Møen, Falster),
Dr. Steenbuch (Rude og Holsteinborg), Professor Japetus
Steenstrup og flere. En væsentlig Del af disse Undersøgelser
er foretaget af Mænd, der var bosat i de undersøgte Omraader, men f. Eks. Bornholm, der nu er et af de bedst undersøgte Omraader i Danmark, er helt op til Nutiden udelukkende undersøgt af besøgende Malakologer.
Fra den følgende Periode maa nævnes Boghandler H.
Lynge og Justitsraad C. M. Poulsen, der har offentliggjort
sine Undersøgelser paa Bornholm; begge har samlet i forskellige Egne af Landet, og deres Indsamlinger findes navn-
101
lig omtalt i Svenskeren C. A. Westerlunds Arbejder over
Skandinaviens Mollusker. Efter Aarhundredskiftet er væsentlige Bidrag til Kendskabet til Landets Land- og Ferskvandsmolluskfauna navnlig givet af Dr. med K. Isager, Dr. phil.
A. C. Johansen, A. Kl6cker, Mag. scient. G. Mandahl-Barth,
Bibliotekar P. Nielsen, Dr. scient. H. Schlesch, Docent R. H.
Stamm samt Professor C. M. Steenberg, der ved sin Beskrivelse af Landsneglene i Danmarks Fauna har givet baade
Fagfolk og Amatører et godt litterært Hjælpemiddel i Hænde
til Studiet af disse Dyr. Om alle disse Bidrag gælder, at de
i Hovedsagen gaar uden om Fyn1.)
Det var derfor fristende at benytte den Lejlighed, der bød
sig for os, til at begynde en systematisk Undersøgelse af
Molluskfaunaen i Fyns Stift, idet der kun forelaa meget
beskedne Oplysninger i Litteraturen om denne Landsdels
Fauna.
Af Litteraturen kunde det ses, at der var foretaget spredte
Indsamlinger i Stiftet af O. A. L. Mørch (Hofmansgave),
H. Lynge, R. H. Stamm (Sydøstfyn) og C. M. Steenberg
(Østfyn og Middelfartegnen), og det oplystes senere, at C. M.
Poulsen har foretaget en Rejse gennem Fyn og Langeland
i Begyndelsen af Firserne, fra hvilken der forelaa i det
væsentlige upublicerede Optegnelser fra hans Haand.
Til Trods for, at vi kun kunde foretage vore Undersøgelser
som Fritidsarbejde, paabegyndte vi dem i Foraaret 1926, vel
vidende, at de ikke kunde blive udtømmende, men i Haab
om at kunne tilvejebringe en vis Klarhed over Omraadets
Fauna. Vi var i de første Aar assisteret af Herr cand. pharm.
J. Hjort i Odense, ligesom vi fik Støtte til Bestemmelse og
Revision af Materialet hos Herr Dr. scient. H. Schlesch i
København. Vort Hovedformaal var at søge Arternes Udbredelse belyst gennem Indsamlinger paa saa mange Lokaliteter som muligt.
______________
1) Dog kan bemærkes, at Botanikeren E. Rostrup i en Beskrivelse af Vejstrupaadalen i Skaarup Seminariums Aarssknft 1879,
nævner en Del Molluskarter.
102
Efter at Undersøgelserne med nogle, tildels lange. Afbrydelser havde staaet paa i ca. 10 Aar, offentliggjorde vi de
vundne Resultater i »Videnskabelige Meddelelser fra Dansk
naturhistorisk Forening«, Bind 101, 1937-38, under Titlen
»Bidrag til Kendskabet til den recente Molluskfauna i Fyens
Stift«, i hvilken Afhandling meddeltes Resultatet af Indsamlinger fra mere end 100 Lokaliteter paa Fyn og de mindre Øer foruden mange spredte Fund; da vi begge var bosiddende i Odense, blev det naturligt den centrale Del af
Fyn, der fik den grundigste Undersøgelse. Det lykkedes os
at konstatere Tilstedeværelsen af ca. 80 pCt. af samtlige i
Landet kendte skalbærende Molluskarter, medens vi i dette
Arbejde ikke beskæftiger os med de nøgne Landsnegle. —
Efter Afslutningen af dette Arbejde har vi fortsat Undersøgelserne paa en noget anden Basis, idet vi særlig har
beskæftiget os med visse bestemte Arter; disse Undersøgelser
førte os tillige ind paa en systematisk Undersøgelse af Molluskfaunaen paa de fynske Kirkegaarde, over hvis Artsbestand vi har givet en kort Oversigt i »Flora og Fauna«
1941.
I den ca. 15-aarige Periode, vore Undersøgelser har staaet
paa, er der ogsaa fra anden Side foretaget Indsamlinger i
Omraadet. Fil. lic. Hans Lohmander fra Gøteborgs naturhistoriske Museum foretog i 1937 en Undersøgelsesrejse i
Stiftet, men af hans omfattende Indsamlinger er kun de
allervigtigste Fund publiceret, deriblandt en for Omraadet
ny Art, der dog senere er fundet nogle andre Steder. Endvidere har H. Schlesch foruden spredte Fund publiceret
Resultatet af Indsamlmger, foretaget sammen med G. Balsløv,
paa Ærø; endelig har P. Helveg Jespersen meddelt nogle
Fund, blandt hvilke ligeledes en for Omraadet ny Art som
dog ogsaa senere er fundet et Par andre Steder
Det andet Afsnit har bragt en Del mere Materiale til Veje
fra fjernere Dele af Fyn og fra de omliggeende øer, men
af disse er dog navnlig de større Øer S. for Fyn endnu kun
utilstrækkeligt undersøgt, saaledes at der endnu er meget
103
Arbejde at udføre, inden Omraadet kan siges at være fuldt
undersøgt.
Størstedelen af vort indsamlede Materiale findes nu i en
særlig Studiesamling i Fyns Stiftsmuseum i Odense.
Vore Undersøgelser har stort set kun drejet sig om nulevende Bløddyr, men ogsaa Jordlagenes Bestand af subfossile Mollusker har fra forskellig Side været Genstand for
Studium baade paa Fyn, Langeland og Ærø; der foreligger
Undersøgelser af Ristinge Klint, af Vodrup Klint paa Ærø,
af en Støvaflejring ved Øksnebjerg mellem Ullerslev og
Nyborg og af en Kalktufdannelse ved Vejstrup Aa; selv
har vi indsamlet Materiale i Stenløsekalken. De kendte subfossile Fund af Landsnegle fra Øksnebjerg, Vejstrup Aadal,
Stenløse og Ærø vil findes nævnt i den systematiske Oversigt.
Landmolluskfaunaen i Nutidens Danmark omfatter lidt
over 80 Arter, men desuden har man i Jordlagene fundet
2 Arter, som nu næppe findes levende i Landet, omend den
ene i nyeste Tid er fundet umiddelbart Syd for Landegrænsen, medens den anden har sin væsentligste Udbredelse
i Nordens og Mellemeuropas Bjergegne. Desuden har man
i Væksthuse o. I. Steder fundet enkelte Arter, der maa betegnes som indslæbte og ikke har Borgerret i vor Fauna.
Udbredelsesforholdene Landene over for Elementerne i vor
Landmolluskfauna viser, at vi hovedsagelig har at gøre med
Arter, hvis Tyngdepunkt er sydøstligt, sydligt eller vestligt
i Forhold til Danmark, og af hvilke flere har deres Vest-,
Nord- eller Østgrænse indenfor vort Faunaomraade, medens
der næppe er nogen Art, der har sin Sydgrænse her i
Landet.')
Nogle af Arterne maa antages at være indførte eller indslæbte, andre er indvandret i saa sen Tid, at man ikke finder
dem i geologiske Aflejringer, men om Størstedelen gælder,
') For en enkelt Arts Vedkommende, (Zonitoides petronellus),
der har sin Hovedudbredelse mod Nord, skal dog bemærkes, at
den paa sydligere Forekomster væsentlig er knyttet til Bjergene
i indtil et Par Tusinde Meter over Havet.
104
at de er fundet subfossilt. — Om Helix aspersa ved man, at
den er indført (omkring 1890) og udsat paa Christianshavns
Vold, hvor den trivedes godt; herfra er den med større eller
mindre Held udplantet nogle andre Steder. Voldsneglen
(Vinbjergsneglen), Helix pomatia, antages ofte at være indført i Middelalderen som Fastespise og findes omkring
mange gamle Herregaarde og Klostre, men er ikke fundet i
geologiske Aflejringer. Oxychilus draparnaldi, der slæbes
rundt bl. a. med Planter til Gartnerier, er i den nyeste Tid
fundet »vild« paa Fyn og Samsø. Helicella caperata er en
vestlig Form, der for godt et halvt Hundrede Aar siden blev
bemærket i Fakse Kalkbrud; den er siden spredt rundt til
mange Steder, baade i Jylland og paa Øerne; de her nævnte
Arter og en Del andre, hvis Indvandring er sket tidligere,
er ikke fundet subfossile.
Hvad nu angaar Faunaen i Fyns Stift, saa er den præget
dels af Omraadets sydlige Beliggenhed i Landet og dels af,
at man paa Fyn har Biotoper, der er egnede for en meget
stor Del af Landets Arter; der er da ogsaa i Stiftet fundet
72 Arter foruden een usikker, altsaa omkring 85 pCt. af Landets Artsbestand; blandt det resterende Dusin Arter er nogle,
der ikke kan ventes fundet, enten fordi deres Forekomst synes
rent lokal (Monacha cartusiana, Helicella itala, Helix aspersa)
eller fordi de lever paa Biotoper, som næppe findes her
(Clausilia dubia, Assiminea grayana), men om et halvt Dusin gælder det, at der i og for sig skulde være Mulighed
for at finde dem. To af de fundne Arter kendes ikke sikkert
fra andre Omraader af Landet, og en har sin største indenlandske Udbredelse i dette Omraade.
Systematisk Oversigt.
I det følgende skal gives en Oversigt over de enkelte
Arters Udbredelse i Stiftet, saaledes som den i Øjeblikket
kendes. (Juli 1942.)
105
De ikke skalbærende Arter, hvis Antal er 13, er alle fundet
paa Fyn og delvis ogsaa paa de mindre Øer, men da der
kun haves spredte Optegnelser om deres Udbredelse, skal
denne ikke nærmere omtales her.
Skalbærende Arter:
Succineidae. (Havsnegle).
Familien omfatter her i Landet 3 Arter, der alle kendes
fra det fynske Omraade.
Succinea putris (Linné).
Arten er temmelig fugtighedskrævende og findes paa Enge,
i Grøfter, i Moser, ved Søer o. l. Steder; den er meget almindelig og er fundet i alle Egne af Fyn og paa nogle af
de mindre Øer. Albine Ekspl. kendes fra en Ryddeplads
ved Seden og fra Bredden af Odense Aa ved Fruens Bøge.
Subfossil: Stenløse.
Succinea pfeifferi Rossmässler.
Forekommer paa endnu fugtigere Biotop end foregaaende,
ved Randen af Søer, Damme o. l., hvor den ofte sidder paa
Stængler, der rager op over Vandet; den er fundet paa en
Del Lokaliteter, mest i Centralfyn, samt paa Langeland, men
er rimeligvis adskilligt mere udbredt, end de hidtidige Fund
viser. Subfossil: Vejstrup Aadal og Stenløse.
Succinea oblonga Draparnaud.
I Modsætning til de to andre Ravsneglearter lever denne
paa temmelig tør Biotop og kan endogsaa findes højt oppe
paa Træer i Skove; den kendes fra en halv Snes Lokaliteter,
bl. a. et Par Kirkegaardsdiger, og er taget i forskellige Egne
af Fyn. Subfossil: Vejstrup Aadal.
106
Cochlicopidae.
Familien omfatter kun een Art her i Landet:
Cochlicopa lubrica (O. F. Muller).
Arten kræver et vist Maal af Fugtighed og findes under
nedfaldent Løv i fugtig Skovbund, paa Enge, ved Grøfter o. l.
Steder. Den er almindelig og er taget i alle Egne af Fyn
og paa nogle af de mindre Øer; ogsaa fra skyggefulde Kirkegaarde kendes den. Subfossil: Vejstrup Aadal, Stenløse, Vodrup Klint.
Pupillidae.
Denne store og vidt udbredte Familie omfatter ikke mindre
end 15 danske Arter, der imidlertid alle er meget smaa
Snegle, idet de største Arter kun bliver 3—4 mm lange.
Familien omfatter herhjemme 5 Slægter; den største er
Slægten Vertigo (10 Arter); de øvrige 4 Slægter tæller tilsammen 5 Arter; Slægten Lauria's eneste Art kendes ikke
fra Omraadet, men de fleste andre Arter er fundet.
Vertigo angastior Jeffreys.
Venstresnoet. Lever paa temmelig fugtige Steder (Enge
o. l.) og kendes sporadisk fra alle Landsdele. I vort Omraade
kendes den fra 3 Steder i Østfyn (ved Elsehoved, i Vejstrupaadalen og ved Ullerslev, alle meget fugtige Lokaliteter) samt
fra Karskov paa Langeland.
Vertigo pusilla O. F. Müller.
Venstresnoet. Ligner foregaaende og angives at leve paa
lignende Biotop, om muligt endnu fugtigere; den er næppe
synderlig almindelig. I det fynske Omraade kendes den fra
en halv Snes Lokaliter (tildels ret tørre) paa Fyn (bl. a. et
Par Kirkegaarde), samt fra nogle Steder paa Langeland.
Subfossil: Vejstrup Aadal.
107
Alle de følgende Arter er højresnoede.
Vertigo antivertigo Draparnaud.
Lever paa fugtige Enge og i det hele taget nær Ferskvand;
den er fundet i forskellige Egne af Fyn og kendes ogsaa
fra Langeland; antagelig er den almindelig udbredt paa Fyn.
Subfossil: Vejstrup Aadal og Stenløse.
Vertigo moulinsiana Dupuy.
Den største af vore Vertigo-Arter; den var tidligere kun
kendt paa ret faa Steder, navnlig i Nordsjælland og Østjylland. Den lever paa meget fugtige Steder (Ellesump, Rørbevoksning langs Søer, Moser o. l. Steder), og tages paa disse
Lokaliteter ret let paa Blade af Iris, Tagrør og andre Planter.
Den er nu fundet et halvt Dusin Steder paa Fyn: Gyldensten. Viemose, ved Elsehoved, ved Sdr. Broby samt ved
Brahetrolleborg Nørresø og ved Ollerup- og Nielstrupsøerne,
endvidere ved Tranekjær paa Langeland. Den optræder sporadisk og er næppe videre almindelig.
Vertigo lilljeborgi Westerlund.
Denne Art kendes med Sikkerhed kun fra Skjernaadalen;
fra Fyn foreligger et ungt Ekspl., som kun med Forbehold
kan henføres til Arten.
Vertigo pygmaea Draparnaud.
Træffes paa lignende Steder som V. antivertigo og ofte
sammen med denne; skønt den endnu kun er taget paa en
halv Snes Lokaliter paa Fyn og Langeland, er der Grund
til at tro, at nøjere Eftersøgning vil vise, at den er almindeligt udbredt, saa meget mere som den er almindelig i andre
Landsdele. Subfossil: Vejstrup Aadal og Stenløse.
Vertigo substriata Jeffreys.
Der foreligger kun et Par ældre Fund fra Fyn af denne
Art, der angives at høre til de sjældnere danske Vertigo-
108
Arter; H. Lohmander har dog fundet den mange Steder,
spredt over hele Fyn. Subfossil: Stenløse.
Vertigo ronnebyensis Westerlund.
Af denne Art, der ikke kendes fra andre Steder i Landet, er taget et mindre Antal Eksemplarer, som er bestemt
af H. Schlesch.
Truncatellina costulata (Nilsson).
Syn: Isthmia costulata.
Denne meget lille, men særdeles smukke Snegl er kun
kendt fra forholdsvis faa Steder i Landet; den lever mest
paa solbeskinnede Græsskrænter og blev paa Fyn først taget
af H. Lohmander paa Hornenæs Klint paa Horneland; senere
er den fundet paa en Græsskrænt ved Odense og paa Stenfliser paa Kirkegaardsdigerne i Aasum og Skeby; en nøjere
Eftersøgning kan sikkert bringe flere Findesteder.
Columella edentula (Draparnaud).
Syn: Sphyradium edentulum.
Hører Løvskoven til, hvor den tit ses opkrøbet i stort Tal
i alle Alderstrin (men dog mest Unger) paa glatbarkede
Træer. Den er taget mange Steder i alle Egne af Fyn og
paa flere af de mindre Øer og kan formodentlig findes i de
fleste Bøgeskove. Subfossil: Vejstrup Aadal.
Pupilla muscorum (O. F. Muller).
Lever paa Biotoper af forskellig Art og kan tages baade
paa Græsmarker og Skrænter, paa Enge, paa Pinde o. l. i
Grusgrave, paa Stengærder o. s. v.; den er almindelig og kendes fra alle Egne af Fyn og fra nogle af de mindre Øer.
Subfossil: Stenløse, Vodrup Klint.
109
Valloniidae.
Omfatter her i Landet 3 Slægter, der alle er repræsenteret
i Omraadet.
Vallonia pulchella (O. F. Müller) og Vallonia
costata (O. F. Müller)
er meget smaa Former, der ligner hinanden meget; de er
begge almindelige, og selv om man af og til træffer dem
sammen, vil de dog oftest findes paa noget forskellig Biotop.
V. palchella findes i Reglen paa relativt fugtige Steder
(under fugtigt Løv i Skovbunden, paa Enge o. l.), medens
V. costata hyppigere tages paa Græsskrænter, i Grusgrave,
paa Stendiger og lignende mere tørre Lokaliter. De er begge
fundet over hele Fyn og paa nogle af de mindre Øer. Subfossil: V. pulchella Stenløse, Vodrup Klint, V. costata Vejstrup Aadal, Vodrup Klint.
Acanthinula aculeata (O. F. Müller) og Acanthinula
lamellata (Jeffreys).
Begge Arter hører Løvskoven til, men medens den første
har sin største Udbredelse paa Øerne, er den anden væsentlig
almindeligere i Jylland. Stemmende hermed er A. aculeata
bemærket almindeligt i Bøgeskove over hele Fyn og paa
nogle af de mindre Øer, medens A. lamellata kun kendes
sporadisk, omend fra de fleste Egne af Fyn og fra Fænø og
Turø. Subfossil: A. aculeata Vejstrup Aadal, Vodrup Klint;
A. lamellata Vejstrup Aadal og Stenløse.
Ena obscura (O. F. Møller).
Syn: Buliminus obscurus.
Denne udprægede Bøgeskovssnegl kendes fra de fleste af
de fynske Bøgeskove, og man træffer den ofte i stort Tal
opkrøbet paa glatbarkede Stammer, dels udvoksede Ekspl.
110
og dels de smaa, kegleformede Unger. Arten kendes ogsaa
fra Langeland, Taasinge og nogle af de mindre Øer. Subfossil: Øksnebjerg.
Clausiliidae. (Foldsnegle).
Denne meget artsrige Familie, af hvilken Størstedelen af
Arterne hører til den europæiske Fauna, hvor den har sin
største Udbredelse i Sydøsteuropa, tæller i Danmark 10 Arter, af hvilke de 9 er fundet i vort Ømraade, men med meget
forskellig Frekvens. Næsten alle de danske Arter hører Løvskoven til.
Cochlodina laminata (Montagu).
Syn: Clausilia laminata.
En udpræget Bøgeskovssnegl, der er meget almindelig i
saa godt som alle Ømraadets Bøgeskove, i Reglen i stort
Antal. Den synes kun at mangle i de yngste Skove, men
man finder den sjældent udenfor Løvskoven, hvor den dog
undtagelsesvis har kunnet tages paa Grantræer og Kirkegaardsdiger. Enkelte albine Ekspl. kendes fra nogle faa Steder paa Fyn og Langeland. Subfossil: Øksnebjerg, Vejstrup
Aadal, Vodrup Klint.
Clausilia bidentala (Strøm).
Meget almindelig i Løvskove i Ømraadet og træffes desuden almindeligt paa Stengærder (f. Eks. Kirkegaardsdiger)
og ikke sjældent i Revner og Sprækker i gamle Pile og Popler; den danner der en Modsætning til foregaaende, der kun
undtagelsesvis træffes paa rubarkede Træer. Subfossil: Vejstrup Aadal.
Clausilia pumila (Ziegler M. S.) C. Pfeiffer.
Arten varierer ret betydeligt, og det er en kendt Sag, at
man i Danmark næsten udelukkende træffer Varieteten
111
sejuncta A. Schmidt. Hovedformen kendes paa Fyn fra Kajbjerg Skov.
Arten er i det væsentlige en Skovform, der kræver temmelig fugtig Bund, hvorfor den kendes langt mindre hyppigt
end de foregaaende Arter, men er dog fundet paa mere end
20 Lokaliteter rundt om paa Fyn samt paa Taasinge, Langeland og Fænø; paa sidstnævnte Ø er taget et albint Ekspl.,
det første, der kendes fra Danmark. Subfossil: Øksnebjerg,
Vejstrup Aadal, Stenløse.
Iphigena uentricosa (Draparnaud).
Syn: Glausilia ventricosa.
En Løvskovsform, der søger middel Fugtighedsgrad og
derfor i Reglen ikke gaar ret højt op paa Træerne; den er
paa Fyn fundet i en Række Kystskove samt en Del Steder
i Centralfyn, endvidere paa Taasinge og Langeland. Subfossil: Vejstrup Aadal.
Iphigena plicatula (Draparnaud).
Syn: Clausilia plicatula.
Ynder Kalkbund og kendtes tidligere kun pletvis i Østjylland, paa Sjælland og Møen i fugtig Skovbund; en ældre
Angivelse fra Fyn skyldes fejlagtig Opfattelse af Stedets
Beliggenhed. Den er imidlertid fundet i Kratholm (et Par
Ekspl. kendes) og ved Tranekjær paa Langeland.
Iphigena lineolata (Held).
Syn: Clausilia lineolata.
Indtil for faa Aar siden kendtes denne Art kun fra Fyn,
hvor den blev opdaget recent i Begyndelsen af Firserne i
1800-Tallet i S.Ø.-Fyn. Senere er den tillige fundet en Række
Steder i S.V.- og N.Ø.-Fyn, saaledes at dens nu kendte Udbredelse omtrent svarer til den fynske Del af Svendborg Amt;
desuden kendes den i et Parti af Højsholt Skov ved Tommerup samt fra Taasinge og Langeland, men er ikke fundet i
112
Nordfyn. Samtidig med vore Undersøgelser er den fundet
ved Aabenraa og i Sydslesvig, men den kendes ikke Øst for
Storebælt. Den lever ofte sammen med I. ventricosa, som
den angives ofte at forveksles med; den er dog i Reglen
væsentlig mindre end J. ventricosa. Subfossil: Øksnebjerg.
Lacimaria biplicata (Montagu).
Syn: Clausilia biplicata.
Kendes ikke subfossil fra Danmark og har sin største Udbredelse her i Landet i Sydsjælland, men er dog ogsaa fundet
nogle Steder paa Møen, Falster og i Østjylland. I det fynske
Omraade er den kun fundet ved Frederiksgave S. for Ebberup. Den kendes subfossil fra Kalktuf ved Benestad i Skåne.
Lacimana plicata (Draparnaud).
Syn: Clausilia plicata.
En sydøstlig Art, hvis Tyngdepunkt ligger i Sydøsteuropa
og som i det danske Faunaomraade kun forekommer almindeligt paa Bornholm; den er dog ogsaa fundet nogle Steder
i Sydsjælland, paa Møens Klint og paa Falster, men blev
først for 3—4 Aar siden fundet i det fynske Omraade paa
Nordkysten af Fænø, den hidtil eneste kendte Forekomst
Vest for Storebælt.
Balea perversa (Linné).
Mærkeligt nok findes ingen ældre Angivelser af denne Art
fra det fynske Omraade. Den forekommer imidlertid mange
Steder her; der kendes mindst et halvt Hundrede Lokaliteter
for den paa Fyn, Langeland, Romsø og Æbelø. Den holder
paa Fyn ofte til paa gamle Pile og Popler, hvor den sidder
i Revner og Sprækker i Barken, ofte i stort Tal og lejlighedsvis sammen med Clausilia bidentata; den synes almindeligst i ikke alt for stor Afstand fra Ferskvand, men er dog
ogsaa taget paa en Række Kirkegaardsdiger.
113
Ferussaciidae.
Omfatter i Danmark kun een Slægt og een Art:
Cecilioides acicula (O. F. Muller).
Syn: Cæcilianella acicula.
En Art, der holder sig meget skjult og i Reglen lever et
Stykke nede i Jorden langs Planterødder, hvorfor den vanskeligt opdages og derfor kun er kendt fra forholdsvis faa
Steder i Landet. Her paa Fyn blev den først taget af P. Helveg Jespersen i et Muldvarpeskud ved Hollufgaard, men er
senere fundet paa Kirkegaardsdigerne i Hjadstrup og Revninge; der kendes dog kun l tom Skal fra hver af de fynske
Lokaliteter.
Endodontidae.
Omfatter i Danmark 2 Slægter med hver sin Art, men
desuden findes subfossil! een Art, hvis recente Forekomst
her hjemme maa anses for usikker.
Punctum pygmaeum (Draparnaud)
er vor mindste Landsnegl, der har en Skalbredde paa l3/«
mm og Højde sl^ mm. Den lever i Løvskove i vissent Løv og
Mos; lettest tages den paa Undersiden af nedfaldne Grene,
men overses let paa Grund af sin Lidenhed; ogsaa i Randen
af Mose- og Engdrag kan den tages paa dødt Plantemateriale.
Subfossil: Vejstrup Aadal, Stenløse.
Gonyodiscus rotundatus (O. F. Müller).
Syn: Pyramidula rotundata.
Arten er meget almindelig og findes paa forskelligartede
Lokaliteter — mest dog paa skovlignende, hvor den lever paa
Grene, Barkstykker, nedfaldent Løv o. l. Albine Ekspl. kendes fra 3 Kystlokaliteter i Omraadet. Subfossil: Øksnebjerg,
Vejstrup Aadal, Vodrup Klint.
114
Gonyodiscus ruderatus (Studer).
Syn: Pyramidula ruderata.
Er ikke fundet levende paa Fyn, og dens recente Forekomst i Danmark maa i det hele antages for tvivlsom.
Subfossil kendes den fra Mosekalk; her paa Fyn i Stenløsekalken.
Zonitidae.
En ret stor Familie, der i Danmark omfatter en halv Snes
Arter som alle kendes fra det fynske Omraade; de fleste
Arter er ret smaa, omend en enkelt kan opnaa en Diameter
af ca. 15 mm.
Retinella nitidula (Draparnaud)
Syn: Hyalinia nitidula
er taget paa en lang Række Lokaliteter over hele Omraadet,
mest i Skov, men ogsaa i Enge, Moser, Haver, paa Kirkegaardsdiger o. l. Steder. Subfossil: Vejstrup Aadal, Stenløse,
Vodrup Klint.
Retinella pura (Alder).
Syn: Hyalinia pura.
Arten kræver megen Fugtighed og Skygge; den forekommer hyppigst i Skov, men findes ogsaa i Græsset i Moser
og Enge. Den kendes fra en Række Lokaliteter over hele
Fyn og fra et Par af Smaaøerne.
Oxychilus alliarium (Miller).
Syn: Hyalinia alliaria.
Findes paa Jorden under vissent Løv, Grenstykker, Sten
o. l. i Skove, Parker og Haver (Kompostdynger). Dens stærkt
glinsende Skal saavel som Dyrets ejendommelige Løglugt er
gode Kendetegn til Adskillelse fra følgende Art, med hvilken
den sikkert ofte forveksles; det kan antages, at dens Udbredelse er betydelig større, end de foreliggende Fund, der fordeler sig over hele Fyn og et Par af de mindre Øer, viser.
115
Oxychilus cellarium (O. F. Muller).
Syn: Hyalinia cellaria.
Meget udbredt over hele Omraadet; den findes paa Jorden
i Skove, Haver, Parker, levende Hegn og paa Stendiger. Den
lever baade af animalsk og vegetabilsk Føde og beskyldes
endogsaa for »Kannibalisme«. Subfossil: Vodrup Klint.
Oxychilus draparnaldi (Beck).
Syn: Hyalinia lucida Draparnaud.
Var i lang Tid kun kendt fra Drivhuse og Gartnerier, men
blev senere fundet paa Frilandslokalitet i Odense og paa et
Kirkegaardsdige; den kendes ogsaa fra Samsø. Voksne Individer, der kan opnaa en Diameter af ca. 15 mm kendes let
fra foregaaende Art, med hvilken den i ufuldvoksen Stand
kan forveksles.
Vitrea crystallina (O. F. Müller).
Forekommer hyppigst paa fugtig Bund i Skove; den lille,
klare, stærkt glinsende Skal bliver kun ca. 4 mm i Diameter.
Arten er fundet paa talrige Lokaliteter paa Fyn og kendes
ogsaa fra Smaaøerne. Subfossil: Vejstrup Aadal.
Vitrea contracta (Westerlund).
Ligner meget foregaaende og opfattes af nogle som en
Varietet af denne. Den er kendt fra nogle Lokaliteter i Kystomraadet.
Euconulus trochiformis (Montagu).
Syn: Conulus fulvus Müller.
En lille, ret udpræget Skovbundssnegl, der dog ogsaa kan
tages i Moser og Enge og er fundet jævnt over hele Omraadet. Subfossil: Vejstrup Aadal, Stenløse.
Zonitoides nitidus (O. F. Müller).
En af vore mest fugtighedselskende Landsnegle, som findes paa vaad Bund i Skove, Enge, Moser og langs Vandløb
116
og ved Søbredder. Den kendes fra de fleste Egne af Fyn.
Subfossil: Vejstrup Aadal.
Zonitoides radiatulus (Alder).
Syn- Hyalinia radiatula, Hyalinia hammonis Strøm.
Kendes fra en Snes Lokaliteter paa Fyn og fra nogle af
de mindre Øer, mest fra Skovlokaliteter samt fra Eng og
Mose. Subfossil: Vejstrup Aadal, Stenløse.
Zonitoides petronellus (L. Pfeiffer).
Staar den foregaaende Art nær og opfattes da ogsaa af
mange som en Varietet af denne. Den er fundet paa nogle
faa fynske Lokaliter samt paa Romsø.
Vitrinidae.
En Familie, der i Danmark kun omfatter een Art:
Phenacolimaa: pellucidus (O. F. Müller).
Syn: Vitrina pellucida.
En lille Snegl med glasklar Skal, der er yderst skør. Den
er meget almindeligt udbredt over hele Omraadet, mest i
Skove Haver og levende Hegn. hvor man lejlighedsv. kan
finde et stort Antal tomme Skaller paa samme Sted ogsaa
paa en Række Kirkegaardsdiger er den taget. Levende tages
den lettest i den koldere Aarstid.
Fruticicolidae.
Omfatter her i Landet ligeledes kun een Art:
Fruticicola fraticum (O. F. Müller).
Syn: Eulota fruticum.
En af vore mellemstore Arter, fra 17-20 mm i Diameter
Højde 13-17 mm; den findes paa lune Lokaliteter, skærmet
117
mod Vinden, i Skove og Krat, i levende Hegn, i Randen af
Moser og Enge, pletvis i Omraadet. Subfossil: Vejstrup
Aadal, Stenløse.
Helicidae.
Denne Familie omfatter godt et Dusin Arter i Danmark,
blandt hvilke flere af vore største og mest iøjnefaldende og
tillige meget almindelige Arter; det er derfor dens Repræsentanter, som Menigmand kender bedst.
Helicella caperata (Montagu).
Syn: Xerophila intersecta (Poiret).
Arten var tidligere kun kendt fra 2 fynske Lokaliteter, men
er nu fundet mindst et halvt Hundrede Steder og tillige paa
Langeland og Taasinge. Hyppigst er den fundet i det nordlige og østlige Fyn, paa nogle Lokaliter særdeles talrigt.
Med Hensyn til dens Udbredelsesveje hersker nogen Uklarhed; en Anskuelse gaar ud paa, at Arten udbredes med
Faksekalk, idet den er overmaade talrig i Fakse Kalkbrud;
ved Siden heraf kan man regne med Spredning med Planter, en Anskuelse, som dels støttes af jævnlige Fund paa
Kirkegaardsdiger og dels af den Kendsgerning, at en meget
stor Bestand er bemærket i umiddelbar Nærhed af et Frørenseri, hvorfra man har konstateret omfattende Spredning
af sydlige Planter. Arten er næppe gammel her i Landet;
den kendes ikke subfossil og blev først bemærket i Slutningen af forrige Aarhundrede i Fakse Kalkbrud.
Trichia hispida (O. F. Müller).
Syn: Hygromia hispida.
Arten kan antagelig betegnes som Landets almindeligste
Helicide, som absolut ikke er kræsen i Valget af Levested,
idet den forekommer paa vidt forskellige Biotoper, i Skove,
Enge, Moser, Haver, Diger, Ryddepladser o. s. v„ baade paa
tør og fugtig Bund; et meget yndet Opholdssted for den er
118
Nældebevoksninger; den er fundet i alle Strøg af Omraadet.
Subfossil: Øksnebjerg, Vejstrup Aadal, Stenløse.
Zenobiella mcarnata (O. F. Muller).
Syn: Hygromia incarnata.
De forholdsvis faa Fund af denne Art paa Fyn, Taasinge
og Langeland er fortrinsvis knyttet til Kystegnen (Strandskove); desuden er den fundet ved Krengerup; den ynder
sky ggef ulde og ret fugtige Lokaliteter. Subfossil: Øksnebjerg.
Perforatella bidens (Chemnitz).
Syn: Hygromia bidens.
Denne Snegl er ret vanskelig at finde, fordi den lever paa
meget fugtig Bund og tillige ofte i høj Urtebevoksning; til
Tider finder man den kun ved Oprodning af det øverste
Jordlag. Den er fundet paa en halv Snes Lokaliteter fortrinsvis i Nord- og Østfyn. Subfossil: Øksnebjerg, Vejstrup Aadal,
Kratholm.
Euomphalia strigella (Draparnaud).
Syn: Helicella strigella.
Er fundet paa en Snes Lokaliteter, mest i Kystzonen, samt
paa Langeland, Illumø og Ærø. Et Par Ekspl. fundet i Kratholm, er sandsynligvis subfossile, stammende fra de mægtige
Kildekalkaflejringer, der nu delvis er bortgravet. Arten findes
dels i Udkanten af Skove og paa brede Skrænter, men kan
ogsaa findes i Randen af Moser paa ret fugtig Bund; paa
Fyn kendes kun een Indlandslokalitet (Davinde). Subfossil:
Øksnebjerg, Vejstrup Aadal, Vodrup Klint.
Helicodonta obuoluta (O. F. Müller).
Denne Art kendes ikke recent i Landet, men er i den nyere
og nyeste Tid fundet levende umiddelbart Syd for Landegrænsen. Subfossil kendes den fra Ærø og fra et Par Steder
paa Sjælland.
119
Helicigona lapicida (Linné).
Helicigona lapicida, kaldet Stensneglen, er en af vore
smukkeste og ejendommeligst udseende Sneglearter, der ved
sin Discosform adskiller sig fra alle andre danske Landsnegle. Den kendes her fra Stiftet udelukkende fra Lokaliteter, der ligger ved eller nær Kysten, hvor den har kunnet
tages i rigeligt Antal paa Træer i Kystskovene, paa Stendiger
eller paa Lerskrænter.
Enkelte albine Eksemplarer er taget ved Svendborg og paa
Fænø.
Albine Eksemplarer af Arten forekommer i Almindelighed
kun i ringe Antal paa de enkelte Lokaliteter. Der har dog
uden for Fyn været Lejlighed til at konstatere, at en større
Bestand af Albinoer endnu (1941) findes i Grejsdalen ved
Vejle, hvor C. M. Poulsen bemærkede en saadan for ca. 70
Aar siden.
Arianta arbustorum (Linné),
Kratsneglen, forekommer overordentlig hyppigt paa stærkt
varierende Biotoper. Den findes i talrige Variationer, af
hvilke den gule flauescens (Férussac) er den mest iøjnefaldende. Arten kendes fra alle Dele af Stiftet og er kendt subfossil fra Støvaflejringen ved Øksnebjerg.
Cepaea nemoralis (O. F. Müller),
Lundsneglen, er næst Voldsneglen vor største skalbærende
Landsnegl, velkendt fra store Dele af Fyn saavel som fra
det øvrige Land. Den har her i Stiftet sin største Udbredelse i Øst- og Nordfyn og langs Kysten til alle Sider og
findes paa en Del af de mindre Øer.
Et Forhold af særlig Interesse er Artens sparsomme Optræden i Vestfyn, der, saavidt det kan skønnes, hænger sammen med, at store Dele af Vestfyn tidligere har været dækket af en kompakt Skovmasse, der har forhindret Artens
Fremtrængen.
120
Navnet til Trods er Lundsneglen hovedsagelig det aabne
Lands Form; den gaar kun undtagelsesvis dybt ind i Skoven Den optræder i Almindelighed kolonivis og har derfor
ikke den samme universelle Udbredelse som dens nære
Slægtning, Havesneglen (Cepaea hortensis).
Skalstørrelsen varierer i Bredde fra ca. 16 til ca. 26 mm
med Gennemsnitsstørrelsen ca. 22 mm.
Af de kendte Bundfarver, hvori denne Art fremtræder, er
paa Fyn hovedsagelig fundet den kødfarvede og den gule
og desuden nogle enkelte Eksemplarer med olivengrøn Farve.
Af de mulige Baandvariationer er fundet nogle og tyve,
men kun nogle ganske faa er fundet i stort Antal. Dertil
kommer, at den baandløse Form ogsaa er almindelig.
Af Formvariationer kendes dels meget højspirede Eksemplarer, dels - ikke mindst paa Kirkegaarde - meget tyndskallede Eksemplarer, saaledes at Vægten af de tomme Skaller kan vise meget store Udsving.
Subfossil kendes Lundsneglen fra Kildekalken i VejstrupAadalen og i Stenløse.
Cepaea hortensis (O. F. Müller),
almindelig Havesnegl, ligner meget Lundsneglen, men er
noget mindre, idet dens Middelbredde ligger under 20 mm.
Den er yderst almindelig og langt videre udbredt i Omraadet end Lundsneglen, idet den ogsaa findes almindeligt i de
Strøg, hvor Lundsneglen er sjælden, og den er mindre kræsen m. H. t. Biotop, saa at man kan finde den baade paa
aabent Land, i Skove, Haver, Enge og andre Steder.
Arten varierer m. H. t. Bundfarve paa lignende Maade som
foregaaende, og ligesom hos denne er den gule og den kødfarvede Form de dominerende i Omraadet, medens andre
Bundfarver kun spiller en underordnet Rolle. Havesneglen
har i Regelen hvid Læbe. Et stort Antal Individer tilhører
dog den Form, der i Litteraturen findes opført under Navnet var. hybrida Poiret og som har brunlig Læbe; hertil
121
hører bl. a. næsten alle de kødfarvede Eksemplarer. Om
disse dog uden videre kan opfattes som Krydsninger mellem Have- og Lundsneglen er et Spørgsmaal, der bl. a. modsiges af det Forhold, at Formen findes i mange Strøg, hvor
Cepaea nemoralis ikke forekommer.
M. H. t. Baandformer kendes paa Fyn kun et Mindretal af
de mulige, og almindeligst er Formen med 5 Baand; iøvrigt
er det kun delvis de samme Baandformer, der dominerer
hos de to Arter, idet f. Eks. Baandformlen 00300 er meget
sjælden hos Havesneglen, medens den er særdeles almindelig hos Lundsneglen. Baandformel 10305 er ret almindelig
hos Havesneglen, men sjælden hos Lundsneglen. Individer
uden Baand er almindeligere hos Havesneglen end hos
Lundsneglen.
Af Formvariationerne er, navnlig i Skove, fundet yderst
tyndskallede Individer; desuden kendes enkelte Eksemplarer
af Formen perforata Westerlund med aaben Navle. Af albine
Eksemplarer kendes fra nogle Steder en Form med hyaline
Baand.
De to Cepaea-Arter træffes ofte paa samme Lokalitet; men
Forholdet er i Regelen dette, at hvor de lever sammen, er
den ene Art i talmæssig Overvægt.
Subfossil findes Havesneglen i Kalken ved Vejstrup Aa
og Stenløse.
Helix pomatia Linné,
Voldsneglen (Vinbjergsneglen), er vor største Landsnegl; den
opnaar en Bredde af ca. 40 mm. Den har oprindelig ikke
levet her i Landet og er ikke funden subfossil. Arten maa
antages at være kommen sent her til Landet; nogle antager,
at den i Middelalderen er indført som Fastespise, og paa
Fyn findes den mange Steder i Tilknytning til Herregaarde
og f. Eks. Dalum Kloster. Den kendes ogsaa fra Taasinge,
Ærø og Langeland.
122
Ellobiidae.
Myosotella myosotis (Draparnaud),
Syn: Alexia myosotis.
Den eneste kendte Lokalitet paa Fyn (og maaske den
eneste sikre i Landet) er et lille begrænset Omraade ved
Svendborg Sund, hvor den 1903 blev fundet af H. Lynge.
Den lever i Dynger af raadnende Tang (»Eve«) i fladvandede Vige.
Carychiidae.
Carychium minimum (O. F. Müller).
En ganske lille, nydelig Snegl med næsten glasklar Skal.
Den lever i meget fugtig Jordbund og paa Undersiden af
Pinde og nedfaldet Løv i Randen af Damme og Søer og
Vandløb, i Enge og Moser, vaad Skovbund og lignende
Steder og er udbredt over hele Omraadet.
Subfossil kendes Arten fra Stenløse, Vejstrup Aadal og
Vodrup Klint.
Pomatiasidae.
Pomatias elegans (O. F. Müller).
Syn: Ericia elegans.
Denne Art havde tidligere under mildere Klimaforhold en
betydelig større Udbredelse, end den nu har; den er fundet
subfossil i Jylland, i Nord- og Nordvestsjælland, ved Røjle
Klint og paa Vodrup Klint. I Nutiden kendes den her i
Landet kun levende paa nogle faa Lokaliteter, hvoraf to i
det fynske Omraade: Lundeborg og Æbelø. I 1911 fandtes
den ved Lundeborg af R. H. Stamm, og i 1928 fandt vi den
selv paa Æbelø. Denne sidste Lokalitet er Artens nordligste
kendte Levested.
123
LITTERATUR
G. Balslev og S. Kierulf Petersen: Bidrag til Kendskabet til den
recente Molluskfauna i Fyns Stift (Vid. Medd. fra Dansk nat.
Forening, 101, 1937.)
C.Elberling: Om en Kalktuf dannelse ved Veistrup Aa paa Fy en
(Vid. Medd. fra den nat. Forening i Kjøbenhavn, 1875).
P. Helveg Jespersen: Om nogle Sneglefund fra Fyn (Flora og
Fauna, 1939).
H. Lohmander: i Berattelse for år 1937 fra Naturhistoriska Museet
i Gøteborg, 1938.
O. A. L. Mørch: Fortegnelse over de i Danmark forekommende
Land- og Ferskvandsbløddyr. (Vid. Medd. fra den nat. Forening i Kjøbenhavn, 20, 1863), 1864.
H. Schlesch: Zur Molluskenfauna der Insel Aero (Arch. für Mollerskenkunde, 65, 1933).
H. Schlesch: Revidiertes Verzeichnis der dånischen Land- und
Susswassermollusken mit ihrer Verbreitung. (Ibidem 66, 1934).
C. M. Steenberg: Landsnegle (Danmarks Fauna 10), 1911.
C.A. Westerlund: Sveriges, Norges och Danmarks Land- och Sotvattenmollusker. Lund og Stockholm 1871—1873.
Indsamling ai Sommerfugle paa Fyen.
Ved Niels Pedersen og S. Johs. Sørensen.
Om
den fyenske Sommerfuglefauna foreligger der endnu
ikke noget samlet Arbejde. Man finder fyenske Fund
omtalt i Overlærer V. Strøms Sommerfuglefortegnelse, der
fremkom i »Naturhistorisk Tidsskrift« 1866 (3.Rk. 4. Bd.),
dernæst i Bang Haas's Fortegnelse i samme Tidsskrift
1874—76 (3. Rk. 5. og 10. Bd.), i Strøms »Danmarks større
Sommerfugle«, 1891, og endelig i A.Kløckers kendte Sommerfuglebøger, udgivne 1908—17 i Serien »Danmarks Fauna«.
Hertil kommer, at fyenske Fund af særlig bemærkelsesværdig Art nu og da findes omtalt i vore Tidsskrifter: »Entomologiske Meddelelser« og »Flora og Fauna«. Den af Biskop,
Dr. theol. Skat Hoffmeyer og Kommunelærer Sigfr. Knudsen i 1938 udgivne Bog: »De danske Storsommerfugle« er
jo først og fremmest en Jydsk Fortegnelse, hvorfor den folden fyenske Øgruppes Vedkommende indskrænker sig til
kort at meddele, hvorvidt en Art er kendt herfra, eller den
ikke er det.
Da Formanden for Naturhistorisk Forening for Fyen har
vist os den Ære at anmode os om et Bidrag til nærværende
Skrift, kunde det derfor være fristende nok at forsøge en
fyensk Sommerfuglefortegnelse udarbejdet, men dels vilde
en saadan tage for megen Plads, og dels kunde vi nok ønske
det Materiale til en Beskrivelse af vor Landsdels Sommerfuglefauna, vi ligger inde med, udvidet og suppleret paa
forskellige Omraader, inden en Publicering finder Sted. Vi
125
skal derfor indskrænke os til her at bringe en kort Omtale
af det Indsamlingsarbejde, der i Aarenes Løb er foretaget,
og som stadig foretages paa vor Øgruppe.
Fyen er — med det for Tiden foreliggende faunistiske
Materiale som Sammenligningsgrundlag — næppe den bedste
af vore Landsdele, hvad Artsrigdom angaar. Man har kaldt
vor Ø for Danmarks Have, og det ikke uden Grund. Saa
velplejet og velkultiveret er vort fyenske Land, at vi kun
forholdsvis faa Steder træffer paa større Omraader af den
Slags, der paa Grund af en særpræget og af Kultiveringsbestræbelser uforstyrret Natur afgiver de bedste Betingelser
for Artsrigdom. Selv om vi har flere virkelig gode Lokaliteter, vilde den Samler, der frit kunde vælge sin Bopæl i
en hvilken som helst Landsdel, idet han alene lod Indsamlingsmuligheder være bestemmende ved sit Valg, formentlig
foretrække den jydske Halvø eller det østlige Danmark fremfor Fyen. Hoffmeyer og Knudsen anfører i den ovenfor
nævnte Fortegnelse 837 i Danmark fundne Arter. Gaar man
ud fra dette Tal og medregner det Antal nye Arter, der
senere er kommet til, vil man kunne regne med, at der
inden for vort Lands Grænser i alt er fundet 852 Arter af
Storsommerfugle. Ifølge det Materiale, vi ligger inde med,
er der paa den fyenske Øgruppe af disse 852 Arter fundet
ca. 78 pCt, der paa de Grupper, hvori man sædvanligvis
deler Storsommerfuglene, fordeler sig saaledes, at Maalerne
er bedst repræsenteret, idet der paa den fyenske Øgruppe
er fundet ca. 84 pCt. af det Antal Maalerarter, der er meldt
fra dansk Omraade. Det skal imidlertid tilføjes, at disse
Tal ikke tør tages som et fuldgyldig! Udtryk for Størrelsen
af den recente fyenske Fauna, idet Sandsynligheden taler
for, at flere af de medregnede Arter ikke vil kunne findes
paa den fyenske Øgruppe nu. Vil man udarbejde en Fortegnelse over en Landsdels Sommerfuglearter, er der efter
vort Syn ikke nogen anden Vej at gaa end at medtage alt,
hvad der i Tidens Løb med Sikkerhed vides at være fun-
126
det, og derefter overlade til Læserne ud fra de givne Oplysninger at skønne om, hvorvidt en Oplysning maa anses
for historisk eller afgivende Bidrag til Beskrivelsen af den
recente Fauna. Vi kan i denne Forbindelse nævne en Art
som Aporia crataegi L. Om denne siger Strøm i 1866: »Denne
Art, der i vore Nabolande baade mod Nord og Syd er saa
almindelig, maa hos os regnes til Sjældenhederne i de fleste
Aar, og kun fra min Barndom mindes jeg en Tid, da den
var almindelig.« I hans Samling paa Fy ens Stiftsmuseum
findes tre fyenske Eksemplarer: Hunderup 5.7.1855, Odense
13.6.1872 og Odense 7.7.1873. Der foreligger os bekendt ikke
noget senere Fund fra Fyen, og da Aporia crataegi saaledes
ikke er fundet i vor Landsdel i de sidste 70 Aar, maa der
vel her, selv om det drejer sig om en Art med en noget
uregelmæssig Forekomst og særlige Flyveaar, regnes med
Oplysninger af historisk Karakter. Som et andet Eksempel
kan vi nævne Parnassius mnemosyne L. Om denne Art meddeler Strøm 1866: »Jeg har set den een Gang i Fyen ved
Marienlund nær Odense, og jeg ejer et Eksemplar fra Langeland, som Skovrider Kruhøffer har taget i Stengade Skov«.
(I Strøms Samling paa Odensemuseet findes en ? fra Stengade Skov, taget 1864). Heller ikke denne Art er det lykkedes
at genfinde senere. Formentlig er den uddød i vor Landsdel, og det samme kan vel siges om flere andre, f. Eks.
Zygaena scabiosae Scheven, der dog er taget saa sent som
1911 (C.S.Larsen). Og dog skal man naturligvis være varsom i sin Tilbøjelighed til at anse en Art for uddød, selv
om mange Aar er forløbet, siden den sidst blev fundet.
Strøm meddeler 1891 om Caradrina (Hydrilla, Petilampa)
palustris Hb., at der af denne Art er fundet l Stk. i Sanderum i Fyen (Eksemplaret i Dr. Hoffmeyers Samling. —
Paa Etiketten: 23.6.1879, V. Strøm). At der skulde gaa 63
Aar, inden det næste fyenske Eksemplar blev fundet (Snarup Mose 7.6.1942, S. J. Sørensen), kan jo nok advare imod
at drage forhastede Slutninger.
127
Det faunistiske Materiale, der nu foreligger for den fyenske
Sommerfuglefaunas Vedkommende er naturligvis mange
mere eller mindre nidkære Samleres Værk. Det vilde derfor
ikke være muligt, og ej heller paakrævet, under denne korte
Redegørelse for Indsamlingsarbejdet paa Fyen at nævne
dem alle, men for fleres Vedkommende gælder det, at det
Arbejde, der er udført, er saa stort og betydningsfuldt, at
disse Samlere og deres Arbejde gør Krav paa en særlig
Omtale.
Vor Ø's »Altmeister« paa Sommerfugleomraadet er den
allerede nævnte og af alle danske Samlere kendte Overlærer
Vincens Strøm*). Han blev født paa Langeland 1818, blev
Student 1836, tog theologisk Embedseksamen 1842, virkede
fra omkring 1845 som Huslærer paa Ølstedgaard ved Allested og fra 1850 som Lærer i Naturhistorie ved Odense
Kathedralskole, udgav 1891 sin kendte Bog »Danmarks
større Sommerfugle« og døde 1899. Disse Data fortæller i
store Træk, hvorledes hans Liv formede sig, men hvad der
i denne Forbindelse har størst Interesse er naturligvis hans
Virksomhed som fyensk Samler. Mange Samlere kan fortælle, at deres Interesse for Sommerfugle allerede var til
Stede i Barneaarene, at denne Interesse i Ungdomsaarene
maatte vige noget tilbage for de Krav, Hensynet til Studier
og anden Uddannelse stillede, men at den senere i Livet
vendte tilbage og blev til Alvor, ja for nogles Vedkommende
til en ikke uvæsentlig Del af Livets Indhold. Paa denne
Maade forholdt det sig med Overlærer Strøm. Han har selv
udtalt, at han lige fra Barneaarene interesserede sig for
Naturhistorie, og at han end ikke kunde afholde sig fra
at sysle med denne under det theologiske Studium, som
han, tilskyndet af Familiemedlemmer og Venner, havde
taget fat paa. Lokalitetsbetegnelser i hans Samling paa
___________________
Hr. Boghandler O. Bager, Hellerup, har venligst meddelt os en
Del af de her givne Oplysninger om Overlærer Strøm.
128
Odensemuseet fortæller os, at de Rejser i Udlandet (Tyskland, Østrig, Schweiz og Norge), som han foretog efter at
have taget Embedseksamen, selv om de maaske officielt
ikke just skulde tjene dette Formaal, i alt Fald ogsaa blev
benyttet til Samlervirksomhed, ligesom det naturligvis paa
Strøm maatte virke ansporende, at han paa disse Rejser
havde Lejlighed til personligt at stifte Bekendtskab med
flere af Datidens kendte Entomologer. Den ovenfor omtalte
Huslærervirksomhed paa Ølstedgaard ved Allested gav ham
i rigt Maal Lejlighed til at dyrke sin Interesse for Sommerfugle En efter Forholdene righoldig Samling gav disse Huslæreraar ham ogsaa Mulighed for at tilvejebringe, og det
maa derfor have været en stor Sorg for ham at opleve Samlingens delvise Ødelæggelse ved en Brand, der lagde Ølstedgaard i Aske 1850. Samme Aar begyndte imidlertid et nyt
Afsnit i hans Liv, idet han ansattes som Lærer i Naturhistorie ved Kathedralskolen i Odense. Strøm boede i den
Villaejendom, der endnu ligger paa Hjørnet af Kongenseade og V. Stationsvej; det var, i det mindste dengang, i
Byens Udkant, og der var ikke langt til et Par af de Lokaliteter vi hyppigt finder nævnt i hans Bog: Aaløkke og
Mari'enlund Skov. Ikke mindst for den naturinteresserede
er det af Betydning at have nogen at dele sine Interesser
med, og utvivlsomt fik det Venskab, Strøm knyttede med
den botanisk interesserede Brygger Schiøtz, Albani Bryggeri,
stor Værdi for ham, ikke blot paa den Maade, at disse to
Naturvenner under deres Samtaler havde Stof til frugtbringende Drøftelser, men ogsaa rent praktisk paa en Maade,
som vi, der er vant til at betjene os af moderne Befordringsmidler, ikke tænker paa. Ganske vist veg Strøm ikke tilbage for selv lange Ture til Fods, men de Sejlture, han
sammen med Brygger Schiøtz foretog i dennes Lystbaad.
aabnede kærkomne Muligheder for Undersøgelse af adskillige Lokaliteter, det ikke vilde være let at naa til Fods.
Paa denne Maade fik Strøm f. Eks. Lejlighed til at foretage
129
Indsamlinger paa en saa særpræget Lokalitet som Enebær odden, ligesom man undertiden gjorde Landgang paa Smaaøerne i Fjorden. Oftest foretog Strøm dog sine Indsamlinger i Odense eller dens nærmeste Omegn, og det er ejendommeligt nok for os at se, hvorledes flere Steder i og
ved Odense, hvorfra alt Præg af Natur forlængst er forsvundet, dengang var ret righoldige Lokaliteter for en Samler. Det siger sig selv, at Strøms gæstfri Hjem var et Sted,
hvor naturinteresserede Venner holdt af at komme; vi nævner blandt disse hans Kollega ved Skolen Ludvig Jastrau,
der ogsaa var Samler, og A. Bang Haas, der i Forordet til
sin foran nævnte Sommerfuglefortegnelse ikke lægger Skjul
paa, hvor meget han skylder Strøm. — Allerede 1866 havde
Strøm efter Opfordring af Professor Schiødte i »Naturhistorisk Tidsskrift« paabegyndt en Fortegnelse over Danmarks
Sommerfugle. Tiden tillod ham imidlertid ikke at bringe
denne Fortegnelse til Afslutning; først efter at have trukket
sig tilbage fra sin Lærervirksomhed fik han Tid til en
grundigere Beskæftigelse med en saadan Fortegnelse. Resultatet foreligger i det af alle danske Samlere kendte og
skattede Værk »Danmarks større Sommerfugle« 1891. Denne
Bog vidner om en Mand, der besad et indgaaende Kendskab
til det Emne, han havde foresat sig at behandle, om den
Grundighed og Soliditet, der var karakteristisk for Strøm i
alt, hvad han foretog sig. Hvad Illustrationsmateriale angaar, henviser Strøm i Forordet til sin Bog til et Par af
Datidens kendte tyske Sommerfugleværker. Maaske havde
han dog oprindelig tænkt sig sin egen Bog forsynet med
Farvetavler; i alt Fald har han ved Hjælp af Vandfarver
selv fremstillet adskillige saadanne Tavler; de er fortrinligt
udført og med Kenderens sikre Blik for, hvad der er karakteristisk for den enkelte Art. Disse Tavler er af Overlærer
Strøms Søn, Lektor V. Strøm, skænket til Naturhistorisk
Museum i Aarhus.
130
Som allerede nævnt findes Overlærer Strøms Samling
paa Fyens Stiftsmuseum i Odense. De tyve Kasser rummer dog ikke Samlingen i dens oprindelige Omfang; forud
for dens Overdragelse til Odensemuseet var en Del Eksemplarer erhvervet af Zoologisk Museum i København, ligesom en Del var gaaet til forskellige Privatsamlinger.
En af dem, der nød godt af Overlærer Strøms Viden og
Erfaringer og ofte kom i hans Hjem, var hans Discipel
paa Kathedralskolen, den senere som en af vort Lands kyndigste Lepidopterologer og største Samlere kendte Forstkandidat C. S. Larsen. Denne var lige fra sin Barndom
stærkt naturinteresseret, en Interesse, som hans Fader delte
og fremelskede. I Fædrehjemmets Gaard i Faaborg stod
der nogle store St. Croix-Sukkerfade, og her fik han ved at
betragte den Mængde Natsommerfugle, der om Aftenen søgte
til de lækre Sager, sit første Indtryk af Sukkerlokningens
Betydning. C. S. Larsen begyndte at samle Sommerfugle
omkring 1888 og maatte — som han selv morsomt fortæller — ligesom sin Læremester, Overlærer Strøm, opleve at
se sin første Samling blive et Offer for ødelæggende Kræfter. Katastrofen var dog i dette Tilfælde knapt saa stor:
C.S.Larsen havde i sin første Tid specialiseret sig meget
stærkt, idet han kun samlede paa Plusia gamma; de stod
frit fremme, og en Nat havde en Mus fortæret alle Bagkroppene. Hermed fik denne Specialinteresse sin Afslutning,
men under Strøms kyndige Vejledning vaagnede C. S. Larsens Interesse for Sommerfugle snart for Alvor, og egentlig
var det ogsaa Strøm, der kaldte Interessen for Micros frem
hos sin Elev. »Der skal yngre Kræfter til at samle og studere disse,« sagde Strøm. I Begyndelsen af Halvfemserne
blev Larsen Elev i Brahetrolleborg Skovdistrikt og kom
saaledes daglig til at færdes paa Omraader, hvor der var
rige Muligheder for at gøre gode Fund og lærerige Iagttagelser. Tilmed var det saa heldigt, at W. Magius — senere
Skovrider paa Knuthenborg — var Forstelev samme Sted;
131
ogsaa han var Samler, og de to unge Forstmænd dyrkede
nu i Forening Sukkerlokningen saavel som andre Fangstmetoder paa de herlige Lokaliteter i Brahetrolleborg Skove.
1893 kom C. S. Larsen paa Landbohøjskolen, og under sin
Studietid lærte han i Entomologisk Forening en Del udmærkede Samlere at kende, saaledes f. Eks. den fremragende
Micros-Samler Overretssagfører Gudmann — den bedste, vi
har haft herhjemme, siger C. S. Larsen; endvidere kendte
Entomologer som Baron Wedel-Wedelsborg, Skarvig, Duurloo, Engelhardt og Kløcker (der dog først senere blev Lepidopterolog). I København traf C. S. Larsen ogsaa den dygtige
Micros-Samler Revisor Emil Olsen, hvis Micros-Samling nu
er paa Landbohøjskolen; sammen med denne og Lærer I. P.
Kryger foretog han udbytterige Ekscursioner. Opholdet i
Hovedstaden muliggjorde ogsaa hyppige og lærerige Besøg
paa Zoologisk Museum, hvor C. S. Larsen især gjorde Studier
i Bang Haas's Microssamling, som findes der. Forstkandidat
Larsen lægger ikke Skjul paa, hvor værdifuldt Samkvemmet
med disse saavel som de mange andre Lepidopterologer, han
gennem sin lange Samlervirksomhed har haft med at gøre,
har været for ham.
Tidligt var han som sagt kommet ind paa Studiet af
Danmarks Microlepidoptera, og her fik han gennem mange
Aar sit kæreste Arbejdsfelt. Det var, da han som ganske
ung begyndte at interessere sig derfor, et her i Landet ret
udyrket Omraade, og det blev derfor af stor Betydning for
ham, at han stod i Forbindelse med saa fremragende Kendere som A. Bang Haas i Dresden-Blasewitz (B. H. var blevet optaget i Staudingers berømte Firma, hvis Indehaver
han senere blev) og Dr. Rebel, der af C. S. Larsen betegnes
som en af de bedste Microskendere, der har levet. Mange
Aars flittig Beskæftigelse med Micros bragte Larsen et indgaaende Kendskab til disse og deres Udbredelse i Danmark.
Fra Tiden før Aarhundredskiftet eksisterede der tre danske
Fortegnelser over Microlepidoptera, nemlig Bang Haas's fra
132
1875, v. Hedemanns fra 1894 og Gudmanns fra 1897. Disse
Fortegnelser blev dog snart utilstrækkelige, og tilskyndet af
Samlere og videnskabeligt interesserede Venner offentliggjorde C. S. Larsen i »Entomologiske Meddelelser«, 1916, 11.
Bd., p. 28—319 sin første »Fortegnelse over Danmarks Microlepidoptera«, der 1927 i samme Tidsskrifts 17. Bd., p. 7—212
efterfulgtes af »Tillæg til Fortegnelse over Danmarks Microlepidoptera«. C. S. Larsens Samling af danske Micros blev
efterhaanden meget stor; han mener selv, at den omfattede
20—25.000 Eksemplarer. For Aar tilbage erhvervede Aarhus
Museum en Oversigtssamling, og for et Aar siden afhændede
C. S. Larsen største Delen af sin øvrige Microssamling til
Zoologisk Museum i København. Selv beholdt han sine Yndlingsdyr, Acallaerne, som han stadig arbejder med. Af en
enkelt Art: Acalla hastiana L. har C. S. Larsen over 1000
Eksemplarer, men det drejer sig jo ogsaa her om en af de
mest varierende Sommerfugle, der eksisterer. Det maa haabes, at C. S. Larsen maa kunne afse den fornødne Tid til
Ordning og Bearbejdelse af sin store Acalla-Samling, der
indeholder adskillige Aberrationer, der er nye for Videnskaben.
Paa et tidligt Tidspunkt begyndte C. S. Larsen ogsaa at
samle Exoter, især fra Sydamerika og Central-Amerika; han
kom i Aarenes Løb i Forbindelse med mange Indsamlere
paa disse artsrige Omraader, fik en meget stor Samling af
disse varmere Himmelstrøgs pragtfulde Arter og har haft
den Glæde, at flere sjældne Exoter er blevet opkaldt efter
ham.
Ganske vist har Studiet af Micros været C. S. Larsens Yndlingsbeskæftigelse, men han har dog paa ingen Maade forsømt Arbejdet med Storsommerfuglene. Tværtimod, ved en
enestaaende Ihærdighed har han tilvejebragt en af de største
Macrossamlinger, der findes i vort Land. I de senere Aar
har han især interessereret sig for Dagsommerfugle, særlig
Aberrationer.
133
Selv om C. S. Larsen i sin lange Samlertid naturligvis har
samlet talrige Steder i Landet, er hans Indsamlingsvirksomhed dog især knyttet til Sydfyen, nærmere betegnet
Egnen omkring Faaborg. Han kom til at virke og bo her i
denne smukke Egn, hvis afvekslende Natur rummer nogle
af vor Ø's bedste Indsamlingssteder, ligesom hans Virksomhed som Forstmand naturligvis ogsaa gav ham gode
Muligheder. Men disse har han da ogsaa i rigt Maal benyttet;
det er ikke givet mange at naa, hvad han som Lepidopterolog har naaet. En meget stor Del af Eksemplarerne i
C. S. Larsens Samling er taget paa fyenske Lokaliteter; det
vilde derfor i høj Grad være ønskeligt, om Macrossamlingen
kunde bevares for Fyen, i det mindste den fyenske Del af
den, og vi kan derfor ikke slutte vor Omtale af C. S. Larsen
uden at udtale vor Glæde over, at der nu er aabnet Mulighed for, at Samlingen kan finde sin Plads paa Fyens Stiftsmuseum i Odense.
En ikke ringe Del af de Oplysninger, der foreligger om
den fyenske Sommerfuglefauna, skyldes de to kendte Aarhussamlere. Biskop, Dr. theol. Skat Hoffmeyer og Kommunelærer Sigfr. Knudsen. De er begge født paa Fyen og har
samlet her i deres Barndom og første Ungdom, ligesom de
senere, saa ofte der var Lejlighed til det, har færdedes med
Ketsjer og andre Fangstredskaber paa Fødeøen, hvorfra de
har hentet ikke faa Dyr til deres righoldige Samlinger. Begge
stærkt interesserede i Faunistik har de gjort et stort Arbejde paa at indsamle Oplysninger om de forskellige Arters
Forekomst paa Fyen, saaledes ikke mindst Lærer Sigfr.
Knudsen, der for et Par Aar siden har gjort os den Glæde
at overlade os sit store Materiale med Udarbejdelsen af en
Fyensfortegnelse for Øje.
Fremdeles er der Grund til at nævne tre, nu afdøde. Samlere, alle tre Lærere, der hver for sig har givet gode Bidrag
til Undersøgelsen af vor Ø's Fauna, nemlig Lærer P. Jørgensen, Lærer Skarvig og Lærer S. P. Sørensen. Sidstnævntes
134
Virksomhed som Samler var især knyttet til Vestfyen (Indslev Taarup og senere Søby pr. Flemløse), medens Lærer
Skar vig sammen med sin Svigerfader, Dyrlæge Grill i Otterup, navnlig samlede paa nordfyenske Lokaliteter. Den udmærkede Samler Lærer P. Jørgensen samlede især omkring
Sønderby og vil være kendt for sine Fund af Polygonia
vau-album Schiff. Af Helbredshensyn rejste han senere til
Sydamerika, hvor han under et af Ministerierne fik en
Stilling, der gav ham Lejlighed til en videregaaende Beskæftigelse med Entomologien.
Lejlighedsvis har naturligvis Samlere fra andre Landsdele dyrket de fyenske Lokaliteter, saaledes f. Eks. den nu
afdøde Viceinspektør Findal, Aarhus (Vestfyen), Kommunelærer, cand. mag. P. L. Jørgensen, København (Kerteminde egnen), og Overlæge Tage Feddersen, København (navnlig
Østfyen).
Blandt de Samlere, der i de senere Aar har bidraget væsentligt til Undersøgelsen af den fyenske Sommerfuglefauna,
er ogsaa Direktør K. Groth, Svendborg. Som flere andre af
de allerede omtalte Samlere kan ogsaa han datere sin Interesse for Sommerfugle tilbage til Drengeaarene, idet han
allerede som 12-aarig sammen med sin naturinteresserede
Fader begyndte at samle. Det var i Bergedorf ved Hamborg,
ikke langt fra klassiske Lokaliteter og omkring den store
Sachsenwald. Stor Betydning for dem begge havde Samkvemmet med den kendte Hamborgsamler Amandus Sauber,
der var Insektpræparator ved Naturhistorisk Museum i Hamborg. Det bedste Fund fra disse Aar var Agrotis subrosea
Steph. i 1900, idet denne Art dermed for første Gang konstateredes paa det europæiske Fastland. — Fra 1907 samlede
Direktør Groth i over 12 Aar i Indien, først i Penang ved
Malakkakysten og senere i Rangoon. Paa Grund af den fugtige Varme var det vanskeligt at præparere og opbevare
Sommerfugle disse Steder. Direktør Groth sendte derfor sin
Fangst hjem til Hamborg, hvor Dyrene blev præparerede
135
og bragt til Museet. Mange af de saaledes hjemsendte Dyr
findes endnu paa Hamborg Museum. Under forrige Verdenskrig maatte Direktør Groth tilbringe 5V2 Aar i en Krigsfangelejr i Indien, men lykkeligvis blev det ham selv under disse Forhold muligt at dyrke sin Interesse for Sommerfugle, idet Kommandanten selv var Samler og meget
forstaaende. Desværre gik en Del af Samlerudbyttet tabt
paa Hjemrejsen til Europa; en af Kufferterne blev brudt
op, og dens Indhold — bl. a. Sommerfugle — forsvandt.
Siden 1920 har Direktør Groth været bosiddende i Danmark
og har lagt et stort Indsamlingsarbejde for Dagen, navnlig
paa sydfyenske Lokaliteter. For den, der som ovenfor nævnt
havde samlet dels i Troperne og dels paa Hamborgegnens
righoldige Lokaliteter, har Udbyttet af de første sydfyenske
Ekscursioner jo nok taget sig lidt magert ud, men længe
varede det ikke, før Direktør Groth fattede en stærk Interesse for vort Lands Fauna og i Særdeleshed for de mange
interessante Former, den rummer. Det er som nævnt især
de sydfyenske Lokaliteter, Direktør Groth har søgt at udforske, og nævnes kan i denne Forbindelse det første, og
hidtil eneste danske Eksemplar, af Eueretagrotis agathina
Dup. fra Snarup Mose 20.8.1933. Det er mange Arter, Direktør Groth i Tidens Løb har noteret fra sine Indsamlingsomraader, og interessant er det, at Hr. Groth fra et saa
begrænset Omraade som sin Have — ganske vist ikke nogen
lille Have — har noteret ikke mindre end 437 Arter. Dette
kan formentlig tages som et Vidnesbyrd om, at de Indsamlingsresultater, vi Samlere møder med, selv fra de større
Lokaliteter, ikke tør tages for noget fuldkomment Billede
af Faunaen de paagældende Steder, og det kan minde os
om, at der stadig er Brug for et energisk Indsamlingsarbejde, der nok Tid efter anden skal bringe nye Resultater for Dagen. — Ved Siden af sin almindelige Samlervirksomhed har Direktør Groth beskæftiget sig meget
med arvebiologiske Undersøgelser, især vedrørende Dystroma
136
truncata Hfn. og citrata L. Enhver Samler kender de særdeles interessante Arbejder, Direktør Groth henholdsvis i
1935 og 1937 har offentliggjort i »Flora og Fauna« som
Resultater af disse Undersøgelser. Hr. Groths Samling omfatter noget over 11.000 palaearktiske Sommerfugle (henved
et Par Tusinde Arter); Maalerne indbefatter en arvebiologisk Specialsamling af Dystroma truncata Hfn. paa 2477
Stkr., og endelig er der en Samling af indiske Sommerfugle
paa flere Tusinde Stkr.
Med Hensyn til Antallet af fyenske Samlere har der i
Løbet af de senere Aar kunnet noteres en glædelig Tilvækst.
Adskillige, fortrinsvis yngre. Samlere er kommet til. Det
er naturligt, at saadanne yngre Samlere, der ikke ligger
inde med de ældres Erfaringer, netop derfor i højere Grad
føler Trang til at udveksle Erfaringer med hinanden og i
det hele taget være sammen om Arbejdet. Det var derfor
fra en saadan Kreds af yngre Samlere, den Tanke for nogle
Aar siden udgik at søge dannet en Sammenslutning af
fyenske Samlere med det fælles Maal at arbejde videre
med Undersøgelsen af den fyenske Lepidopterafauna. 1939
tog Sammenslutningsbestræbelserne fast Form i Dannelsen
af Lepidopterologisk Selskab for Fyn. Imidlertid har dette
Selskab efterhaanden haft den Glæde at se de noget ældre
Samlere slutte sig til, saaledes at Lepidopterologisk Selskab
for Fyen nu omfatter samtlige paa den fyenske Øgruppe
boende Samlere. Man kan roligt sige, at Sammenslutningen
paa mange Maader har været til baade Gavn og Glæde folde fyenske Samlere. De Fællesekscursioner, der i Løbet af
hver Sæson afholdes, har foruden det, at de har givet gode
Indsamlingsresultater, været til stor Glæde for Deltagerne,
og om Medlemsmøderne kan noget lignende siges; paa saadanne Møder er der rig Lejlighed til at udveksle Erfaringer
og til Drøftelse af de mange fælles Anliggender, f. Eks.
Klækningsresultater, Indsamlingsmetoder, Bestemmelser o. l.
Entomologiske Tidsskrifter cirkulerer mellem Medlemmerne,
ligesom Udveksling af lepidopterologisk Litteratur finder
137
Sted. Enhver Samler har haft Lejlighed til at erfare, hvilke
Vanskeligheder Forfattere af faunistisk Litteratur har haft
med at faa samlet de fornødne Oplysninger om, hvad der er
fundet i de forskellige Landsdele. Lepidopterologisk Selskab
for Fyen har derfor ogsaa set det som sin Opgave at søge
Resultaterne af det fynske Indsamlingsarbejde gjort overskuelige og let tilgængelige ved Oprettelsen af et Kartotek
over de fyenske Fund. I saa vid Udstrækning, som det har
været muligt, har man i dette Kartotek indført de Iagttagelser, der hidtil er gjort med Hensyn til de forskellige Arter,
ligesom Medlemmerne har Pligt til hvert Aar til Selskabets
Sekretær at indsende Beretninger om de Fund og Iagttagelser, de har gjort i Løbet af en Sæson. I Kartoteket findes
et Kort for hver Art, der vides at være fundet her i Landet.
Paa Kortets ene Side noteres Lokalitetsbetegnelser, Findernes Navne, Dato og Aarstal (dog ikke for de almindeligste
Arters Vedkommende) samt Oplysninger om Artens Hyppighed paa de nævnte Lokaliteter. Paa Kortets anden Side
findes et Fyenskort, paa hvilket der svarende til de anførte
Lokaliteter afsættes Signaturer. Det ligger i Sagens Natur,
at man ved Føringen af et saadant Kartotek maa gaa frem
med ikke ringe Forsigtighed. Selvfølgelig indføres kun de
Oplysninger, om hvis Rigtighed der ikke kan herske nogen
Tvivl. Visse Arter kan jo være vanskelige nok at bestemme,
og da man naturligvis ikke hos alle Medlemmer kan forudsætte den fornødne Kyndighed paa Bestemmelsesomraadet, foretages i mange Tilfælde forud for en Oplysnings Indførelse i Kartoteket fornøden Kontrolbestemmelse af særlig
sagkyndige. Maalet er dette efterhaanden at faa samlet alt,
hvad der vides om de forskellige Arters Forekomst og Hyppighed paa den fyenske Øgruppe, og selv om vi selvfølgelig
er fuldtud klar over, at en saadan Fuldkommenhed ikke vil
være let at naa, tør det dog siges, at vort fyenske Kartotek
vil være en god Kilde for den, der i Indsamlingsøjemed eller
til faunistiske Arbejder vil søge Oplysninger om den fyenske
Sommerfuglefauna.
138
Der er i Tidens Løb samlet ikke saa lidt paa Fyen og
paa mange Lokaliteter, men ikke desto mindre viser vore
Kartotekskort, at der endnu er Omraader, der kun lejlighedsvis er blevet besøgt af Samlerne. Der er saaledes stadig
Brug for et energisk Indsamlingsarbejde, ikke mindst paa
de mange større og mindre Øer omkring Hovedøen. I denne
sidste Henseende er der dog taget godt fat i de senere Aar
(vi nævner eksempelvis Ærø), og det har vist sig, at disse
Undersøgelser har bragt interessante Ting for Dagen.
I de sidste Aar har Krigssituationen her som andre Steder paa forskellige Maader vanskeliggjort Arbejdet. En af
vore vigtigste Indsamlingsmetoder: Lyslokningen, har helt
maattet opgives, ligesom Sukkerlokningen kun i begrænset
Omfang har kunnet gennemføres, hvortil kommer, at Mangelen af Motorkøretøjer gør det vanskeligt at foretage natlige
Ekscursioner til fjernere liggende Lokaliteter. — Der er jo
vægtigere Grunde til at ønske den nuværende Situation med
alle dens Indskrænkninger og Vanskeligheder afløst af bedre
Tider; men derudover har vi Samlere unægtelig ogsaa vore
særlige Grunde til med megen Længsel at se lysere Tider
i Møde.
Naturhistorisk Forening for Fyn 1918-34.
Af P. I. Rørth.
I
en ekstraordinær Ferie i September 1917 arbejdede jeg
noget med Botanik, bl. a. med Svampe. Under Samarbejdet med en Kollega husker jeg, at vi første Gang talte om
det ønskelige i at faa stiftet en naturhistorisk Forening for
Fyn. Jeg talte med forskellige Personer om Sagen, og afdøde Kredslæge P. Trautner, Bogense, satte mig i Forbindelse med Friskolelærer Andreas Madsen, Elholm, Beldringe.
Sammen med Friskolelærer Martin P. Rudum, Sødinge, havde han i nogle Aar ledet botaniske Ekskursioner. Han og
andre tilskyndede mig til at danne en saadan Forening, og
jeg indbød derefter til et Møde paa Fyns Forsamlingshus i
Odense d. 15. Decbr. 1918, hvor Foreningen blev stiftet. I
Forhandlingerne om Foreningens Oprettelse og Formaal deltog bl. a. Kredslæge P. Trautner, Andreas Madsen, Adjunkt
Brusendorff, Odense, og Forstander J. E. Lange, der nu alle
er døde. — I nogle Aar havde der været naturh. Foreninger
for Lolland-Falster, Jylland og Sjælland med fælles Medlemsblad, »Flora og Fauna«. Det var derfor naturligt, at den
fynske Forening indgik som en manglende Lokalforening i
disses Rækker, dog blev Medlemsbladet ikke gjort obligatorisk. Foreningens Love blev udarbejdet i det væsentlige i
Overensstemmelse med den jyske Forenings, hvis Formand,
afd. Viceskoleinspektør Findal, Aarhus, straks beredvilligt
støttede Foreningen paa enhver Maade. — Den første Bestyrelse kom til at bestaa af Lærerinde Fru G. Andersen, Nyborg, Adjunkt Brusendorff, Andreas Madsen, M. P. Rudum
og undertegnede. Alle de mødte — ca. 25 — indmeldte sig
141
straks, og snart var Medlemstallet i god Stigning. Rammen
var dermed lagt, og Arbejdet kunde begynde. I det følgende
skal jeg i Hovedtræk berette lidt om Foreningens Arbejde i
de 16 Aar, jeg havde Fornøjelsen at være med i Arbejdet.
Den første Ekskursion fandt Sted d. 5. Juni 1918 og gik
til Langesø. Der var som nævnt gjort et Pionerarbejde af de
to Friskolelærere Andreas Madsen og Martin Rudum, og de
var gode Hjælpere ved de første botaniske Ekskursioner.
Rudum skrev en særpræget Beretning om den første Tur i
»Flora og Fauna«. Desværre blev deres Virksomhed inden
for Foreningen kun kortvarig, men de efterlod sig et smukt
Minde. Heldigvis har Foreningen kunnet bevare Forbindelsen med de fynske Friskolefolk, idet Friskolelærer Anton
Mikkelsen, Søllinge, i 1925 afløste Brusendorff som Kasserer,
en Post han siden med stor Samvittighedsfuldhed har bestridt, ogsaa han har været Foreningen en god Mand med
sin aldrig svigtende Interesse.
Foreningen fandt snart sin særlige Arbejdsmaade. Hvert
Aar blev der planlagt 4 Ekskursioner, hvoraf den sidste
altid har været en Svampetur, der med faa Undtagelser er
blevet ledet af Forstander J. E. Lange. Denne Mand skylder
Foreningen størst Tak. Straks ved Starten lovede Forstander
Lange at lede en aarlig Ekskursion, og der har altid været
stor Interesse for disse Ture, der undertiden har været i
Forbindelse med Udstillinger eller Besøg paa Husmandsskolen, hvor Hr. og Fru Lange da var gæstfri Værtsfolk.
Som Ledere ved de botaniske Ekskursioner nævner jeg
foruden Forstander Lange Konservator K. Winstedt og Direktør Svend Andersen, der begge er Kendere af den fynske
Vegetation. Mange Medlemmer vil desuden huske de mange
øvrige og dygtige Botanikere indenfor Foreningens egne
Rækker: Adjunkt Frk. K. Lohse, Bogbinder Fuglsang, Lærer
A. P. Skovsted, Seminarieforstander Alfred Hansen, Apoteker cand. pharm. Kjerulf Petersen, Lærer Anton Mikkelsen,
Repræsentant H. Chr. Hansen og fl. Foreningen har vist
142
besøgt de fleste gode Lokaliteter paa Øen, og særlig de to
sidstnævnte Mænd har publiceret deres Fund fra de fynske
Lokaliteter.
Paa et enkelt Omraade tog Foreningen et nyt Fag op,
nemlig Geologien, og Medlemmerne vil nok her huske et Par
2-Dages Ture i Forbindelse med Foredrag til Klinterne ved
Røjle og Ristinge med Direktør Dr. phil. Victor Madsen som
Leder. Ogsaa med Geologerne V. Milthers og Dr. Nordmann
som Ledere har Foreningen haft gode Bilture til de mest
interessante Lokaliteter paa Øen. Det lyder nu næsten eventyrligt, at Foreningen kunde give Bilture eller i alt Fald et
stort Tilskud hertil tillige med, at der ogsaa enkelte Gange
fandtes en Kasse med Drikkevarer til gratis Uddeling, naar
Turen gik til Steder, hvor der ikke paa anden Maade kunde
faas noget af den Slags.
Efter faa Aars Forløb optog Foreningen ogsaa ornitologiske
Ekskursioner paa sit Program. Foruden de fremmede Ornitologer, Konservator Harry Madsen, København, cand. mag.
F. Bolt Jørgensen, Gentofte, og Lærer Sigfred Knudsen, Aarhus, har Foreningen naturligvis benyttet de fynske Ornithologer. Skovrider, Dr. phil. V. Holstein, Kommunelærer C. A.
Rasmussen, der nu begge har forladt Fyn, og endelig afd.
Overlæge O. Helms, Nakkebølle, hvortil Foreningen har haft
et Par gode Ture med stor Tilslutning. Jeg nævner ogsaa
en Natekskursion til Langesø med Foredrag og Lysbilleder i
Slottets Foredragssal, hvor Foreningen som saa ofte før —
Langesø er den Lokalitet, hvortil de fleste Ekskursioner hai
været foretaget — mødte en enestaaende Venlighed og Gæstfrihed, og det er mig her er kær Pligt at takke Hr. og Fru
Lensbaron H. Berner Schilden Holstein herfor.
Medens der til Fugleturene har været næsten for stor Tilslutning, var det mig en Skuffelse, at der ikke blev Tilslutning nok til et Kursus i Hav-Biologi paa Fiskerihø j skolen i
Snoghøj hos Forstander cand. mag. Otterstrøm, hvortil jeg et
Par Gange indbød. Derimod gav en Tur med Biologisk Sta-
143
tions Damper i Nyborg et godt Udbytte, ligesom ogsaa et
Par Ture med Lærerne Findal og E. Nielsen, København,
som Ledere vil huskes. Emnerne var Dyreliv i fersk Vand
og Edderkopper.
Det er med Glæde, at jeg mindes alle disse Ture, hvor
jeg mødte Venlighed og Hjælpsomhed fra alle Sider, og hvor
Lokaliteterne næsten altid var de smukkeste Steder paa Øen;
kun er det vemodigt at tænke paa, at saa mange af de Mænd
og Kvinder, som har betydet meget for Foreningen, nu er
borte, og de savnes især, naar jeg nu og da er med paa
Ekskursioner; men der har heldigvis aldrig manglet Ungdom
paa Turene, og det er glædeligt at se den slutte op, saaledes
at Foreningen stadig kan være i Fremgang.
Jeg slutter denne lille Mindeartikel med en Tak til de
mange, jeg har samarbejdet med gennem Aarene.
Bogense, August 1942.
Naturhistorisk Forening for Fyn i 25 Aar.
Af Niels Foged.
aturhistorisk Forening for Fyn
NLovenes
§ l — l. at uddybe
har til Formaal — ifølge
og udbrede Kendskabet til
Fyns Naturhistorie og 2. orientere Medlemmerne med Hensyn til nyere almene naturhistoriske Fremskridt og Iagttagelser. I de 25 Aar, Foreningen nu har virket, er dette
søgt naaet fortrinsvis ved Afholdelse af Ekskursioner, der
kun i et enkelt Tilfælde (V9 35) har gaaet til Egne udenfor
den fynske Øgruppe. Der er desuden — isser i de senere
Aar — afholdt Foredragsmøder. Medens Ekskursionerne altid
har været særdeles godt besøgt, har Besøget til Foredragene
i nogen Grad svigtet. Dette sidste maa formodentlig i særlig
Grad skyldes, at Foreningens Medlemmer bor spredt over
hele Fyn, medens Møderne altid har været afholdt i Odense.
Ekskursionerne har derimod — som Kortene viser — været
lagt saaledes, at saavidt muligt alle Egne af Fyn er blevet
besøgt og alsidigt behandlet. Det har dog ikke kunnet undgaas, at særlig let tilgængelige eller rige Lokaliteter er besøgt
oftere end andre. Hyppigst besøgt er Langesøegnen med ialt
13 Ekskursioner.
Bestyrelsen har altid bestræbt sig for at gøre Foreningens
Program saa alsidigt som muligt. Det kan være en Svaghed,
da det herved kan gaa ud over Dybden og Kontinuiteten i
Arbejdet, men vi har holdt det for et vigtigere Formaal
saa alsidigt som muligt at orientere Medlemmerne i vor
146
Øgruppes rige og afvekslende Natur. Den gennemgaaende
stigende Tilslutning til Foreningen fra alle Kredse i Samfundet synes at give os Ret i vor Betragtning. Friskolelærer
Martin P. Rudum skrev i sin Beretning om Foreningens
første Ekskursion i Flora og Fauna (1919, S. 83): at der
deltog »folk af forskellige livsstillinger: husmænd og haandværkere, læger, lærere og adjunkter, men med et fælles
maal: at lære naturen og naturlivet bedre at kende.« Linjen
heri er søgt holdt gennem de 25 Aar. Foreningens Medlemmer kan stadig findes i alle Livsstillinger og Aldre (fra 16
Aar og opefter), og Maalet er nu som dengang
En Gennemgang af Ekskursionerne viser, at Flertallet
(56 af 100) har været med botaniske Emner. Her har Svampene naturligt indtaget en Særstilling, da Forstander Jakob
E. Lange, der med megen Interesse har deltaget i Foreningens Liv ligefra Starten i 1918 til sin Død i 1941, som Regel
har ledet den aarlige Svampeekskursion og undertiden ogsaa
andre botaniske Ekskursioner. Han har ialt ledet 19 Ekskursioner for Foreningen, der takkede ham herfor og for hans
Arbejde iøvrigt for Foreningen ved at udnævne ham til Foreningens første Æresmedlem. Hertil føjedes senere Titlen og
Æreshvervet: Æresekskursionsleder! Lange er vistnok til
Dato den eneste, hvem denne Titel er tildelt. Zoologien har
været repræsenteret med 31 Ekskursioner, Geologien ved 14.
Desuden er der afholdt 16 Foredragsmøder. Foreningen er
den store Stab af Ekskursionsledere og Foredragsholdere
taknemlig for det dygtige Arbejde, de har udført — ofte gratis og ellers altid for meget beskedent Honorar.
En Betragtning af Listen over Bestyrelsesmedlemmer viser,
at Arbejdet i Bestyrelsen som Regel maa have været præget
af Harmoni og godt Samarbejde, da de 12, der har siddet
eller endnu sidder heri ialt repræsenterer 123 »Bestyrelsesaar« eller gennemsnitlig ca. 10 Aar pr. Medlem. Hertil er
ydermere at bemærke, at Friskolelærerne A. Madsen og
M. Rudum udgik af Bestyrelsen ved deres Død.
147
Ved et Tilbageblik vil der være en særlig Grund til at
nævne Foreningens første Formand og egentlige Stifter Lærer
P. J. Pedersen (Rørth), Bogense, der i 16 Aar har været Foreningen en god og dygtig Leder. Det er ham, der støt og
sikkert har ført Foreningen gennem de første vanskelige Aar.
Medlemmerne takkede ham herfor ved i 1938 at udnævne
ham til Foreningens Æresmedlem. Lærerinde Fru Gerda
Andersen, Nyborg, der ligeledes har deltaget fra Foreningens
Start, har i 23 Aar været et virksomt og interesseret Medlem
af Bestyrelsen. Da Fru Andersen paa Grund af svigtende
Helbred ønskede at nedlægge sit Bestyrelsesmandat i 1941,
takkede Medlemmerne for godt Arbejde ved at udnævne
hende til Æresmedlem. Foreningen skylder desuden Friskolelærer Anton Mikkelsen, Søllinge, megen Tak, fordi han
i 1925 overtog Bestyrelsens mest utaknemlige Post: Kassererhvervet, som han siden har varetaget med stor Samvittighedsfuldhed.
Æresmedlemmer, Bestyrelse og Medlemsantal 1918—42.
Æresmedlemmer:
Forstander Jakob E. Lange. 1924.
Lærer P. J. Pedersen (Rørth). 1938.
Lærerinde Fru Gerda Andersen. 1941.
Formænd:
Lærer P. J. Pedersen (Rørth), Bogense. 1918—34.
Lærer G. Balsløv, Odense. 1935—37.
Adjunkt Niels Foged, Odense. 1937—.
Kasserere.
Adjunkt Brusendorff, Odense. 1918—25.
Friskolelærer Anton Mikkelsen, Søllinge, Pederstrup St.
1925—.
148
Bestyrelsesmedlemmer:
Lærer P. J. Pedersen (Rørth), Bogense. Formand 1918—34.
Friskolelærer Andreas Madsen, Elholm, Beldringe.
1918—21.
Friskolelærer Martin Rudum, Sødinge. 1918—25.
Lærerinde Fru Gerda Andersen, Nyborg. 1918—41.
Adjunkt Brusendorff. Kasserer 1918—25.
Lærer Fr. Ilving, Odense. 1922—26.
Friskolelærer Anton Mikkelsen, Søllinge, Pederstrup St.
Kasserer 1925—.
Seminarieforstander Alfred Hansen, Odense. 1926—.
Lærer G. Balsløv, Odense. 1926—37. Formand 1935—37.
Adjunkt Niels Foged, Odense. 1934—. Formand 1937—.
Lærer Chr. Pedersen, Odense. 1937—.
Cand. pharm. Max Møller. 1941—.
Revisorer.
Kaptajn Th. Lassen. 1920—24.
Adjunkt Kathrine Lohse. 1920—33.
Bogbinder L. P. Fuglsang. 1924—38.
Adjunkt Martha Christensen. 1933—36.
Sagfører Boe Hansen, Nyborg. 1936—.
Købmand Christiansen. 1938—.
Medlemstal:
1919: 88; 1920: 92; 1921: 91; 1922: 98; 1923: 67; 1924: 58;
1925: 60; 1926: 83; 1927: 87; 1928: 88; 1929: 79; 1930: 102;
1931: 119; 1932: 128; 1933: 139; 1934: 158; 1935: 172; 1936: 182;
1937: 149; 1938: 210; 1939: 219; 1940: 201; 1941: 208; 1942: 198.
Oversigt over Ekskursioner og Foredrag 1918—42.
Udarbejdet efter Referater i »Flora og Fauna«, Forhandlingsprotokoller, Meddelelser til Medlemmerne o. s. v.
For 1921 har det ikke været muligt at skaffe sikre Oplysninger.
149
15
8
/6.
13
17
21
5
/12.
/7.
/8.
/9.
/6.
11
12
/7.
/9.
1918.
Stiftende Møde. Odense.
1919.
Botanisk og biologisk Studieudflugt. Langesø.
Botanik. Egeskov. (Rudme St.)
Botanik. Lærer Jørgensen, Brenderup, og Læge Munck,
Skovshøjrup. Brenderup Mose, Baaring Skov og Vig.
Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Aaløkkeskoven.
1920.
Ornitologi. Overlæge O. Helms. Nakkebølle.
Botanik. Landbrugslærer Sloth. Brahetrolleborg.
Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Langesø.
1921.
15
9
/6.
/7..
23
/7.
9
/9.
5
/6.
8
/7.
22
/7.
/9.
15
/6..
29
/6.
1922.
Botanik. Friskolelærer A. Madsen, Elholm. Viemose ved
Allesø.
Botanik. Lærer Skovsted, Bred. Mølleknap (langs
Brænde Aa).
Botanik. Hindsholm.
Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Rue Skov ved
Langesø.
1923.
Botanik. Enebærodde.
Botanik. Snarup.
Botanik. Kerte Bakker.
Svampeudstilling. Forstander Jacob E. Lange.
1924.
Botanik. Seminarielærer C. C. Krogsgaard, Skaarup.
Vejstrup Aa.
Baron H. Schilden Holsten. Langesø.
150
13
Botanik. Fænø.
Svampeudstilling. Forstander Jakob E. Lange.
/7.
/9.
14
15
5
/7.
6
/9.
16
27
/5.
/5.
12
/9.
22
/5.
19
3
3
/9.
/6.
26
1
/6.
/7.
11
/6.
/7.
28
1925.
Geologi. Direktør, Dr. phil. V. Madsen, l. Bogense
og Omegn. 2. Røgle Klint.
Botanik. Lærer C. A. Rasmussen og Skovrider Nielsen.
Holstenshus Skov.
Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Einsidelsborg.
/6.- /6.
/8.
1926.
Ornitologi. Lærer C. A. Rasmussen, Faaborg. Illum Ø.
Botanik. Konservator K. Wiinstedt. Sønderby Klint
(S. f. Assens).
Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Ørbæklunde.
1927.
Ornitologi. Skovrider V. Holstein. Einsidelsborg.
Botanik. Direktør Svend Andersen. Mademose ved Nyborg.
Zoologi og Geologi. Cand. pharm. Schlesch og Dr. phil.
H. Ødum. Kerteminde Klint.
Svampe. Lærer Skovsted, Bred. Vissenbjerg.
1928.
Ornitologi. Overlæge O. Helms. Nakkebølle.
Botanik. Konservator K. Wiinstedt. Baaring og Vejlby
Skov.
Entomologi. Lærer J. Kr. Findal, Aarhus. Brahetrolleborg.
Foredrag. (»Arbejdsprincipper i Naturhistorieundervisningen, bygget paa Elevernes Selvvirksomhed«.) Mag.
scient. A. Ditlevsen. Sammen med D. L. F. 32. Kreds,
Odense Lærerforening (32 C) og Odense Skolesamfund.
151
29
16
Biologi. Mag. scient. A. Ditlevsen. Langesø.
Svampe. Lærer Skovsted. Søbysøgaard Skov og Fangel
Plantage.
/8.
/9.
/6.- /6.
30
/6.
25
/8.
15
/9.
29
/5.
29
/6.
17
/8.
7
5
16
1929.
1. 15/6. Botanik. Nord-Langeland.
2. 15/6 (Aften). Foredrag. Direktør, Dr. phil. V. Madsen.
»Istiden i Danmark«.
3. 16/6. Geologi. Direktør, Dr. phil. V. Madsen. Ristinge.
Botanik. Friskolelærer Anton Mikkkelsen. Stevningen
ved Kværndrup.
Edderkopper. Kommunelærer E. Nielsen, København.
Erholm.
Forud for Ekskursionen Foredrag i Odense. »Edderkopper«. Kommunelærer E. Nielsen, København.
Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Morud Skovene.
15
/9.
/10.
1930.
Ornitologi. Lærer C. A. Rasmussen, Faaborg. Faaborgs
Omegn.
Botanik. Repræsentant H. Chr. Hansen, Odense. Hverringe og Fyns Hoved.
Marin Biologi. lagttagelsestur med »Japetus Stenstrup«.
Cand. mag. Aage Jensen, København. Store Bælt.
Geologi. Statsgeolog V. Milthers. Højby Aas.
Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Ravnholt Skovene.
1931.
Botanik. Konservator K. Wiinstedt. »Øen« og Kajbjerg
Skov ved Nyborg.
13
14
/5.- /5. Ornitologi. Konservator Harry Madsen. Bogense—
Æbelø.
28
/7.
Botanik-Geologi. Afdelingsgeolog, Dr. phil. Knud Jessen. Gammellung-Moserne og Teglværksgravene i Stenstrup.
/.
Svampe. Lærer Skovsted. Skove og Plantager ved Nørre
Søby og Fangel.
31
/5.
152
5
3
2
/6.
/7.
/10.
12
/3.
28
/5.
25
/6.
27
/8.
1
/10.
16
1
/6.
/7.
2
/9.
30
/9.
19
/1.
18
/4.
2
/6.
1932.
Geologi-Botanik. Rejstrup Kalkbrud og Ullerslev Mose.
Botanik. Sammen med Naturhistorisk Forening for Lolland-Falster. Taasinge.
Svampe. Adjunkt Poul Larsen, Kolding, og Forstander
Jakob E. Lange. Langesø.
1933.
Ornitologi. Overlæge O. Helms. Farvandet ud for Faaborg.
Ferskvandsbiologi. Viceinspektør J. Kr. Findal, Aarhus.
Slukefter.
Botanik. Sammen med Dansk Botanisk Forening.
Wedelsborgegnen.
Geologi. Statsgeolog, Dr. phil. V. Nordmann. Røgle Klint
Øxenrade Skov.
Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Taagerodskovene.
1934.
l. Foredrag. Lærer C. A. Rasmussen, Faaborg: »De sorte
Tejsters Ø«. Langesø Foredragssal.
2. Ornitologisk Natekskursion. Cand. mag. F. Bolt Jørgensen. Langesø Skove.
Botanik. Direktør Svend Andersen. Fogense Mose ved
Bogense.
Geologi. Statsgeolog V. Milthers. Vestfyn.
Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Holstenshus Skove.
1935.
Foredrag. (Lysbilleder.) Overlæge O. Helms, Nakkebølle: Fugleiagttagelser.
Ornitologi. I Fællesskab med Dansk ornitologisk Forening. Overlæge O. Helms, Nakkebølle. Farvandene omkring Faaborg.
Ornitologi. Konservator Harry Madsen. Knudshoved.
153
23
/6.
1
/9.
15
/6.
7
/6.
21
/6.
23
/8.
20
/9.
13
/6.
19
/9.
3
/10.
27
/11.
12
/2.
29
/5.
12
/6.
28
/8.
2
/10.
5
/11.
25
/11.
Botanik. (Moser.) Direktør Svend Andersen. Moserne
ved Kirkeby St.
Geologi. Statsgeolog Dr. phil. V. Nordmann. Vejleegnen.
Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Langesø.
1936.
Ornitologi. Lærer P. J. Pedersen, Bogense, og Lærer S. B.
Andersen, Aasum. Omegnen af Bogense.
Botanik. Konservator K. Wiinstedt. Stevningen ved
Glamsbjerg.
Marin Biologi. (Botanik.) Dr.phil. Boye Petersen.
Bogense.
Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Skovene ved Kirkeby St.
1937.
Botanik. Forstander Jakob E. Lange. Sydlige og midterste Hindsholm.
Geologi. Statsgeolog V. Milthers. Midtfyn.
Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Højsholt Skovene
ved Tommerup.
Foredrag. (Lysbilleder.) Skoledirektør S. Franck, Frederiksberg: »Fra Grøftekant og Hegn«.
1938.
Foredrag. (Lysbilleder.) Mag. scient. C. Luplau Janssen,
København: »Stjernehobe og Taager«.
Ferskvandsbiologi. Dr. phil. Kaj Berg, Hillerød. Slukefter.
Ornitologi. Lærer S. B. Andersen, Aasum. Romsø.
Botanik. Professor, Dr. phil. Kai Gram. Gammellung og
Ravnebjerg Skov ved Stenstrup.
Svampe. Amanuensis, Mag. scient. N. F. Buchwald.
Hesbjerg Skovene.
Foredrag. (Lysbilleder.) Lærer Leo Novrup, Vester Nebel: »Fugleiagttagelser«.
Foredrag. (Lysbilleder.) Forstander Fjord Jensen,
Odense: »Kenia«.
154
28
/1.
12
/2.
14
/5.
4
/6.
18
/6.
19
/8.
1
/10.
18
/11.
19
/11.
2
/12.
3
/3.
26
/5.
16
/6.
22
/9.
6
/10.
20
/11.
1939.
Foredrag. (Lysbilleder.) Dr. phil. A. Vedel Tåning, Charlottenlund: »Resultater fra Havundersøgelser, særlig i
det nordlige Atlanterhav«.
Dyrs Overvintring i Stubbe og Stammer. Mag. scient.
A. Ditlevsen. Langesø.
Stenene ved Stranden. Dr. phil. Helge Gry. Kerteminde.
Ornitologi. Natekskursion. Lærer S.B.Andersen, Aasum.
Kohave Skov ved Aasum.
Botanik. (Græsser.) Professor, Dr. phil. A. Mentz. Egnen
omkring Erholm ved Aarup.
Entomologi. (Iagttagelse af og Demonstration af Metoder til Indfangning af Storsommerfugle.) Lærerne S.
Johs. Sørensen og H. A. Rasmussen, Odense. Egebjerggaard.
Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Nørresø-Skovene
ved Brahetrolleborg.
Foredrag. (Lysbilleder.) Adjunkt Hans Hvass: »Oplevelser og Iagttagelser i zoologiske Haver«.
Zoologisk Have, Odense. Adjunkt Hans Hvass. lagttagelsestur.
l. Foredrag. Forstander Jakob E. Lange: »Paa Svampejagt i U. S. A. 1939«.
2. Demonstration af nogle nye Films fra Statens Filmscentral.
1940.
Biologi. (Spor). Cand. mag. Valentin Jensen. Langesø.
Ornitologi. Bibliotekar, cand. med. & mag. scient. B. Løppenthin. Dræby Fed.
Botanik-Geologi. Afdelingsgeolog, Dr. phil. Johs. Iversen. Kajbjerg Skov og Noret ved Nyborg.
Entomologi. (Miner og Galler.) Lærer H. P. S. Sønderup,
Maribo. Glamsbjerg.
Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Skovene ved
Nørre-Søby.
Foredrag. (Lysbilleder.) Kommunelærer, cand. mag.
155
1
/12.
8
/2.
1
/3.
18
/5.
22
/6.
17
24
/8.
/8.
21
/9.
26
/10.
21
/2.
10
/5.
31
/5.
14
/6.
30
/8.
20
/9.
P. L. Jørgensen, København: »Hvad man ikke ser i
Skoven«.
Zoologi. (Dyregnav og Dyrespor.) Kommunelærer, cand.
mag. P. L. Jørgensen. Skovene ved Tommerup.
1941.
Billeder fra dansk Natur. (Lysbilleder.) Lærerne Chr.
Pedersen og A. Thierlein, Odense.
Foredrag. »En Sommerfuglesamling: Tilvejebringelse,
Ordning, Betydning«. Demonstration af Sommerfuglesamling. Lærer S. Johs. Sørensen, Odense.
Ornitologi. Natekskursion. Konservator Harry Madsen.
Hesbjerg Skovene.
Botanik. Professor, Dr. phil. A. Mentz. Hindsholm.
Entomologi. Lærer N. Nielsen, Sandager. Sandager.
Forstbotanik. Arboretforstander, Dr. agro. Syrach Larsen, Hørsholm. Langesø.
Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Skovene ved Kirkeby St.
Mosser. Mag. scient. Mogens Køie. Skovene og Egnen ved
Aarup.
1942.
Foredrag. (Lysbilleder.) Museumsdirektør, Dr. phil. H. M.
Thamdrup, Aarhus.
1. Havets Husholdning.
2. Aarhus zoologiske Museum og dets Virksomhed.
Geologi, (pr. Cykle.) Adjunkt Niels Foged. Egnen SV.
og V. for Odense.
Ferskvandsbiologi. Konsulent, Mag. scient. E. W. Kaiser.
Langesø.
Ornitologi. Lærer S. B. Andersen, Aasum, og Lærer P. J.
Rørth, Bogense. Egnen omkring Bogense.
Botanik. Professor, Dr. phil. Kai Gram. Gelsted. Foredrag: »Indikatorplanter«.
Svampe. Lærer Skovsted. Skovene ved Tommerup.
INDHOLD
Botanik.
1.
2.
3.
4.
Jakob E. Lange: Iagttagelser fra Hatsvampefloraens Omraade ..............................
Sv. Andersen: Om Hedevegetationens Udbredelse paa Fyn .................................
Anton Mikkelsen: Karsporeplanternes Udbredelse paa Fyn .................................... ............
Max Møller: Lundeborg Diatomejord-Leje ....
7
21
65
77
Zoologi.
1.
S. B. Andersen: Træk af Fuglelivet paa den fynske Øgruppe ...................................
8 9
2.
G. Balslev og S. Kjerulf Petersen: Oversigt over
Landmolluskernes Udbredelse i Fyns Stift...... 100
3.
Niels Petersen og S. Johs. Sørensen: Indsamling
af Sommerfugle paa Fyn ......................
1 2 4
Foreningen
.
1.
P. I. Rørth: Naturhistorisk Forening for Fyn
1918—1934 .....................................
140
2.
Niels Foged: Naturhistorisk Forening for Fyn
i 25 Aar .......................................
1 4 5