1. No category

Årsskrift
2009-2010
90
ÅR
Grindsted Real- & Privatskoles Elevforening
Indholdsfortegnelse
Nyt fra Elevforeningen ......................... 3
Stemningsbilleder fra 2009 ..............40
Lære for livet, Lisa, årg. ’77................... 6
Grindsted Privatskole
Stemningsbilleder fra 2009...............11
Skoleleder Annette Lundgaard........41
Årgange på trappen . ..........................12
Ansatte på Grindsted Privatskole....43
Skole og elever gennem tiderne
”Min historie”
af museumschef John Rendboe......13
Grindsted Privatskole
Årgange på trappen.............................31
Stemningsbilleder fra 2009...............32
Årgange på trappen.............................33
GKR’s historie, af Jørn Boe..................36
Æresmedlem 2010................................37
Årgange på trappen . ..........................38
”Året der gik”...........................................44
Stemningsbilleder fra 2009 ..............50
Find din gamle ven ..............................51
Medlemmer . ..........................................52
Årets Rasmus .........................................56
Nyt fra Elevforeningen
styrker interessen for skolen og gensynet
med hverandre. Så der er masser af nye
muligheder og opgaver for den nye
bestyrelse i mange år frem.
Sidste år tog 90 tidligere elever –
fortrinsvis årgangene ’75 – ’87 initiativ
til en gensynsfest dagen før den ordinære
fest. Der kom gamle elever fra Chile,
Norge, Tyskland, Frankrig og det blev
et kæmpe tilløbsstykke. Her genskabtes
gamle relationer samt en masse nye, og i
det hele taget var stemningen så positiv,
at gensynet mellem alle disse mennesker
fortsatte henover året og henover hele
landet. Nye netværk og venskaber blev
etableret i et helt fantastisk kaos af
gensynsglæde og åbensind. Alt dette
vidner om, at vi stadig har meget at
bruge foreningen – og hinanden - til.
Nogle vil mene, at den kendsgerning at
skolen er solgt og at privatskolen flytter
fra matriklen, er en stor udfordring for
Elevforeningen. Men flere ting taler for
at foreningen netop i disse år har meget
at byde ind med.
For det første oplevede foreningen
en massiv medlemstilgang i 2009,
kulminerende ved ikke én, men hele to
kæmpe fester på skolen den 25. og 26.
juni 2009. Det var især årgangene ’75 –
’87, der meldte sig ind.
For det andet betød tilgangen også på
nye kræfter i og omkring bestyrelsen,
der nu dels er udvidet, og dels aldrig
har fremstået mere ”kampklar” end den
er nu. Med en god blanding af ”nye”
og ”gamle” ressourcer er vi klar til at
lægge os i selen for at skabe og fastholde
relationer mellem tidligere elever samt
udbygge samarbejdet til ”den nye”
Privatskole, som flytter til nye lokaler
andet steds i Grindsted. Samtidig er vi
ved at have bygget en digital platform
og informationsstruktur, der sikrer
og fastholder informationen mellem
medlemmerne. Tilgængeligehed og
samhørighed er målet. Alle årets dage.
Udfordringen for den nye bestyrelse
er at omfavne alle de nys tilkomne
årgange med hensynet, til både de ældre
medlemmer samt bevarelsen af skolens
traditioner og ånd. Det skulle da bestemt
være muligt. Her må jeg dog indskyde
bemærkning – særligt rettet til de ældre
årgange
og
”sådan-plejer-vi-ikke”medlemmerne:
Hvem leger Skæve Thorvald
med, når lige børn leger bedst?
For det tredje har internettet indirekte
været årsag til en øget interaktion
mellem tidligere elever – en kontakt, der
3
I 70’erne begynder der at tilgå skolen
særligt udsatte, ressourcesvage og/
eller anbragte børn og unge. Mange
af disse elever kom fra helvede på jord
og husker ikke deres ungdomsår som
særligt gode. Ja, selv den dag idag , kaster
deres ungdomsår lange skygger ind i
voksenlivet, og for de fleste er det i det
hele taget utroligt, at de kom så langt som
de gjorde. Alt for mange er her ikke mere,
og de øvrige som vi løbende taler med,
har meget stærke følelser og vemod når
talen falder på deres kostskoleophold.
mere overordnede karakter. Men som
udgangspunkt appellerer jeg til alle
gæsterne om, med åbent sind at nyde
nuet (det er sidste år vi kan holde fest
på skolens matrikel), hinanden og de
sikkert mange nye bekendtskaber der
venter efter sådan en dag.
Formen er ikke vigtig.
Indholdet er.
Som konsekvens af ovenstående, vil
årsfesten i år være lidt af et eksperiment,
hvor vi forsøger at gentage succesen fra
sidste års uofficielle fest. Vi har lavet en
række tiltag som er lidt anderledes. Der er
skruet lidt ned for det formelle og op for
samhørigheden. Der skrues lidt ned for
årskriftet og op for sammenkomsterne.
Osv. Rammerne er også ændrede og i det
hele taget prøver vi nogle ting af, som
sikkert går galt. Men vi prøver – for vi
skal for enhver pris skabe muligheden og
undskyldningen for at mødes og dele.
Thi uden mødet – og det, at dele med
hinanden - står ånden, erindringen og
oplevelsen ikke i samme lys. Om noget
overhovedet.
Særligt disse årgange har slet ikke haft
lyst til at rippe op i fortiden, hvilket en
årsfest på skolen har det med at gøre.
Derfor har de næsten alle været så godt
som fraværende til alle årsfesterne. For
mange af disse mennesker var det med
angst og bæven overhovedet at komme.
Derfor må foreningen fremover tage
særlige hensyn til disse årgange. Ja, faktisk
vil jeg gå så langt som at sige at foreningen
under den nuværende bestyrelse i særlig
grad er deres bestyrelse.
Det stod imidlertid klart – særligt ved den
uofficielle fest sidste år – at de/vi alligevel
havde meget at bruge hinanden til nu
godt 30 år efter. Samhørigheden og den
gensidige glæde stod malet i ansigterne
på dem, og nye gamle relationer blev
taget op på ny – og for fuld styrke. Selv
mellem årgange, der aldrig har kendt
hinanden. Så kraftig var samhørigheden
alligevel, og nysgerrigheden over at møde
dem, vi blev til – og ikke dem, vi var.
De fem indsatsområder
Bestyrelsen har særligt fokus på fem
indsatsområder:
1. En aktiv og tilgængelig hjemmeside,
der nemt giver den besøgende adgang til
de oplysninger han/hun søger. Samtidig
skal hjemmesiden være GKR åndens
virtuelle tilholdssted som afspejler
vores historie, erindringer, tanker og
ideer. Særligt skal fokus være på den
Derfor vil der være mange ting, som er
anderledes i år. Men dermed ikke sagt
vi ikke kan bibeholde traditioner af
4
kendsgerning, at vi alle har et fælles
udgangspunkt for vores liv og levned,
og måske endda nøglen til en bedre
forståelse eller erindring om vores tid på
skolen. En nøgle, der kun er sjov at have
når den deles med andre. En nøgle, som
måske kan vende mørke til lys.
efterkommere til stadighed kunne få
adgang til oplysninger om Grindsted
Kost- og Realskole.
Jeg kan på foreningens vegne godt
love, at 2010 bliver et år med travlhed,
synlighed og oplevelser. Startende med
en stort anlagt elevforeningsfest den 26.
juni 2010.
2. Større synlighed for medlemmet og
flere tilbud og oplevelser, hvor foreningen
og hjemmesiden bliver et vigtigt
omdrejningspunkt. Foreningens raison
d’etre er først og fremmest at skabe og
bevare samhørigheden. Dette sker i de
kommende år på mange andre fronter
end blot en årsfest og et årsskrift.
I den forbindelse appellerer jeg til Jer
derude, om at være os behjælpelige. For
nok har vi masser af arbejdskraft, men alle
disse aktiviteter koster også penge. Og
ingen penge er der mange af. Alle bidrag
modtages derfor med taknemmelighed
på konto 1551 9013520 i Danske Bank.
3. Bestyrelsen har indledt et samarbejde
med
Grindsted/Billund
museum
omkring bevarelse af effekter m.m fra
skolen. Et kæmpe arbejde venter forude
med at sikre, digitalisere, registrere og
ordne stort set alt hvad skolen rummer
af materiale. Det er klart at også her,
kommer hjemmesiden til at spille en
vigtig rolle. Mere herom senere.
1000 tak.
Vel mødt den 26. juni
På foreningens vegne
Christian Dahl
Formand
4. At intensivere samarbejdet med den
nuværende privatskole. En enig bestyrelse
bakker op om at fastholde og endda
udbygge samarbejdet med Privatskolen
med henblik på at bevare foreningen
og skolens ånd og historie til eftertiden.
Men også for vedvarende at kunne give
en hjælpende hånd til skolens arvtagere.
5. At sikre så stor en del af skolens effekter,
billedmateriale og andet videregives
til Grindsted/Billund Museum – evt.
med henblik på en senere udstilling.
Dette samarbejde er allerede i gang
og takket være John Renboe vil vores
5
Lære for livet
- afvikling fra en gammel elev
Lidt om min
skumle fortid:
Mine 10 års skoletid
(1967-1977)
var
spredt over 7 skoler.
De første lykkelige
skoleår foregik i
en kommuneskole
i Hvidovre. Der
var opdelt pige- og
drengeskolegård, opmarch og morgensang,
buksevand når gårdvagten ikke så det og
lærerne måtte slå men gjorde det heldigvis
ikke så tit. Jeg husker helt tydeligt min
dansklærer Steffensen med det milde smil
og overbærenhed overfor de små poder,
regnelærer Frandsen og hans lineal og min
musiklærer der havde en violin der kunne
trylle, vandkæmmede lærere fra en svunden
tid. Men lige meget hvor hårdt jeg prøver,
kan jeg ikke huske et eneste navn fra dén
skole jeg sluttede på 10 år senere, GKR.
Familieproblemer
bragte
mig
til
Sønderjylland og problemerne fortsatte. En
stille og genert 10-årig ”københavnersnude”
var nem at mobbe, om ikke andet så fordi jeg
ikke forstod dialekten. Men som svagtseende
og langlemmet skilsmissebarn, var der nu
også masser at mobbe over, bukseben der
stumpede, briller som det var sjovt at kaste
med (og som efterhånden var sat sammen af
tape og elastik, for der var ikke råd til nye)
og et navn der lød som Garderobe.
Sønderborg bød på 2 forskellige skoler hvor
jeg aldrig faldt ind og kimen var lagt
Tilbage til storstaden to år efter havde jeg
overtaget den sønderjyske dialekt, så nu
gik mobningen på at jeg var en bonderøv.
Og 70’erne var skudt igang, med større
modebevidsthed og mindre plads til dem
der faldt udenfor normen, så det kejtede
6
pigebarn med sprunget vandrør i
kælderen (de stumpede bukseben) var
et nemt offer og de næste år skulle jeg
opleve 3 forskellige skoler, første skift
simpelthen fordi en klasselærer sagde at
det var eneste løsning på de voldsomme
mobberier. Et år på privatskole gav lidt
ro og indlæring, men da der var store
problemer i hjemmet kom kommunen
på banen efter 2 måneder uden skolegang,
så tøsen da i det mindste kunne få en
realeksamen: Afgang til Grindsted Kostog Realskole for det afsluttende år.
Grindsted here I come
Jeg var nu blevet 16, havde job i en
bagerforretning og egne penge. Så
selvom jeg ikke ligefrem var super med på
noderne havde jeg dog af egen hjælp fået
både kassebukser og kassettespiller. Jeg
havde også fået knyttet et par venskaber
og var stille kommet forbi at være det
trynede mobbebarn, til bare at være
en pæn og lidt forsagt pige. Og det var
faktisk med en vis optimisme at jeg rejste
til Grindsted med en kuffert fyldt med
lækkerier, min musik og smart pagehår,
for det var hårde tider i hjemmet og godt
at komme væk og få en ny chance.
Men forventningens glæde holdt knap en
time. Ved ankomst skulle jeg vises rundt,
og min kuffert blev stillet i et fællesrum.
Da jeg kort efter kom retur, stod den
gennemrodet og tømt for alt interessant
indhold, min lille kassettebåndoptager,
cigaretter, guf, penge, det hele. Den
lærer der havde vist mig rundt havde
ingen kommentarer til synet af den
gennemrodede kuffert på gulvet og selv
var jeg alt for chokeret og for meget
underhund til at kræve en reaktion.
Men dermed var et af mit livs ”mørke år”
skudt i gang. Og jeg husker ikke meget
fra min tid i Grindsted. Jeg hadede
stedet, timerne var fyldt med nederlag
og ensomhed og selve Grindsted virkede
13 år, en sej pige som trods sin lidt barske
facon var rigtig sød. Egentligt sært at
man fandt ”Jette”, det bedste valg til at
dele værelse med en 16-årig ældsteklasse,
men for mig var det et heldigt valg.
Som højtrangerende på sin egen årgang,
kunne ”Jette” og vores værelsesalliance
bringe lidt ro på mobningen.
Jeg var 3 år ældre og havde sexualundervisning. Hvilket jeg med et skævt
smil husker som noget med en planche,
en tegning af en penis i forskellige stadier
af livsglæde og en flok skoleunger der
enten grinede af frækhed/flovhed........
eller bare var for generte til at kigge med.
Selv stirrede jeg sikkert ned i bordet
under hele seancen.
Trods mine 16 år i de frie 70’er havde
jeg aldrig haft en kæreste, men lidt havde
jeg da fulgt med i undervisningen, for da
”Jette” fortalte at hun ikke havde fået sin
menstruation i en længere tid, ringede en
klokke og jeg opfordrede hende til at gå
til lægen. Det gjorde hun så – og hun var
gravid. Som 13-årig kostskoleelev.
Hendes kæreste var en sømand, meget
ældre end hende selv, som boede på et
lejet værelse nede i byen. Det var en lise
at blive inviteret med op på det værelse, vi
var interessante og han havde den sidste
nye lp med Pink Floyd og pernod og rød
sodavand. Og hash, så vi også kunne få
lært det ordentligt.
Da det kom frem hjemme på værelset at
jeg var jomfru satte det gang i lidt drillerier
for det var da frygteligt pinligt at være SÅ
gammel som 16 år og ikke at have prøvet
”det”. Så Sømanden præsenterede mig
for sin ven/nabo på værelsesgangen og
jeg mistede min mødom i en pinsom og
smertende session som jeg slet ikke var
klar til. Den heldige/uheldige mand var
en arbejdsløs fyr i midten tyverne som
jeg intet husker om,
Og om ”Jette” fik barnet eller ej ved
jeg ikke. Jeg husker det som om hun
forsvandt ret pludseligt fra skolen.
bare som en grim by gennemsyret af en
forfærdelig og påtrængende stank.
Selvom jeg var ældsteklasse færtede de
mindre klasser snart at jeg var nem at
skræmme, så det blev hurtigt til daglige
mobberier og ”sjove” lege. Af de mere
voldsomme sad jeg stiv af skræk i timevis
i et kosteskab, imens der blev banket
med kæppe og råbt på væggene udefra.
Jeg prøvede at overbevise mig selv om
at det kunne ikke være rigtigt, at jeg var
ældsteklasse og ikke burde komme ud for
den slags mere. Men der var ikke meget
jeg kunne gøre, jeg havde simpelthen
ikke modet til at sige fra, endsige kæmpe
imod. Og der var ingen indblanding i
mobberierne fra lærerstaben.
Halleluja
En helle kom fra det særeste sted.
Mit splittede barndomshjem var støvsuget
for enhver henvisning til religion, da jeg
ikke var døbt, fik jeg heller ikke lov til
at blive konfirmeret. Endnu en sætten
udenfor, da resten af klassen fra dengang
gik til konfirmationsforberedelse. Så
mit kendskab til religion var begrænset
til musicalen Jesus Christ Superstar
fra 1970, som havde ramt mig lige i
hjertekulen, for HER var der da en
mand, som skreg på mening. Da jeg en
dag blev inviteret til kaffe af en venlig
mand, sagde jeg ja tak.
Jeg husker ikke meget derfra, udover
at der var gratis kage. De ledende
spørgsmål og forsøg på at vække min
indre religiøsitet prellede af som vand
på en gås. Men roen....... det, bare at
sidde og drikke kaffe og spise den tørre
sandkage i et trygt og varmt rum, hvor
man var velkommen, DET husker jeg.
Til den dag i dag aner jeg ikke hvilken
religion der inviterede skolens unger på
ugentlig kaffe, men de gjorde i hvert fald
en god gerning i mit tilfælde.
Min værelseskammerat ”Jette” var kun
7
jeg næste dag så langt som til Slagelse,
så kunne jeg ikke mere. Jeg gik ind på
politistationen og fortalte hvor jeg kom
fra. De kontaktede Socialforvaltningen
og så var jeg ”reddet”.
Resultatet af min flugt var sær valen. Jeg
blev sat på et tog med det samme, var
hjemme i to timer, hvor jeg fik lov til
at tage et bad og spise et par klemmer i
isnende tavshed – og så blev jeg sat på et
tog tilbage til Grindsted, som om intet var
hændt. Hverken skole, hjem eller andre
instanser spurgte nogensinde hvad det
hele gik ud på. Tre dages forsvinden og
flugtens motiver blev ignoreret og eneste
konsekvens var, at jeg fik stuearrest i
længere tid og ikke måtte forlade skolen.
Det gjorde jeg selvfølgelig alligevel – de
vinduer i stuen havde jo ligesom højden
til det!
Flugt
Jeg forsvandt også, men kun for en
ganske kort rejse.
Jeg hadede så usigeligt meget at være
på GKR, at en dag, hvor tingene havde
været ekstra slemme, besluttede jeg mig
for at stikke af til København, væk, hjem,
i hvert fald bare væk.
Det var januar 1977 og bidende kold
isvinter. Iført islandsk sweater, hvad jeg
kunne skrabe sammen af kontanter og
mine bedste lp’er som nødkapital, drog
jeg afsted.
I det første tog blev jeg bange da
konduktøren rystede i wc-døren som
jeg havde forskanset mig bag, så jeg
hoppede af toget i Fredericia og tilbragte
natten på banegården. Næste dag
tomlede jeg videre og kom så langt som
til Odense, hundesulten og iskold. Jeg
stampede lp’erne og min fars gamle ur
til en marskandiser, lagde til side, så jeg
havde til en færgebillet Nyborg-Korsør
og brugte de sidste penge til at spise på
et cafeteria. Men det var stadig bidende
koldt og en islandsk sweater gav ikke
megen beskyttelse for den isnende vind,
så hvor skulle jeg sove? Ved et lykketræf
kom jeg i tale med nogle søde mennesker
fra Kirkens Korshær som kontaktede et
drankerhjem lidt udenfor byen og betalte
for en bus så jeg kunne komme derhen
og blive vasket lidt og få en varm seng
at sove i.
Jeg har siden støttet Kirkens
Korshjælp hver gang jeg ser deres
indsamlingsbøtter.
Overlevelse
Der var en del ungdomskriminalitet
på skolen Jeg husker raids til de lokale
købmænd hvor det at stjæle også
kunne være med til, at man kom lidt
ind i varmen hos de andre. Så jeg stjal
småting, tyggegummi og slik, hvad som
helst, så jeg kunne købe mig til en slags
bekræftelse. Det var slemt med røgen, for
der var ikke penge til mange cigaretter
selvom man dengang kunne købe dem
stykvis enkelte steder. Men så lå der jo
heldigvis masser af skodder på jorden
man kunne bygge en smøg af.
Hvis man havde sagt til den ”pæne”
pige der var ankommet et halvt år før,
at hun ville være med til tyverier, ville
jeg aldrig havde troet påstanden. Men
virkeligheden ændrede sig. Grindsted
hærdede.
Videre på tomlen næste dag kom jeg
om aftenen til Korsør og stod igen med
problemet: Hvor kan jeg sove. Jeg var
gennemkold, ulykkelig og forvirret.
Først søgte jeg ly i en opgang men en
beboer smed mig ud, og til sidst brød
jeg i desperation ind i et kolonihavehus,
smadrede et vindue, kravlede ind og
lagde mig under alle de tæpper jeg
kunne finde. Elendig til mode nåede
Det var synd at sige at jeg var nogen
sexbombe, det havde jeg hverken
udseende eller selvtillid til. Jeg var
fladbrystet, mager og med brilleglas
som hinkesten. Så hvorfor ”læreren”
pludseligt begyndte at vise mig interesse
8
ensomhed og isolation og et trist spild
af tid og potentiale, men senere? Udover
at jeg lærte om sex, hash og rapserier?
Tja, jeg tror at min hjemkomstkuffert i
overført forstand var lige så tom som den
kuffert jeg havde efterladt i fællesrummet
ved ankomst.
Grindsted Kost- og Realskole var noget
der bare skulle glemmes, lægges bag så
hurtigt som muligt.
At jeg straks ved hjemkomst blev
selvkørende og endnu inden jeg var fyldt
17 skulle tage stilling til voksenliv og
husholdningsudgifter, var faktisk ikke
svært. For nu kunne jeg i det mindste
selv tage hånd om tingene, det havde jeg
ikke kunnet i min skoletid. Så på den
måde var jeg bedre klædt på til livet end
de fleste, jeg var vant til at være alene, at
klare mig selv, at overleve.
Grindsted satte sine spor og lærte mig
mindre kønne ting, og i tiden straks efter
kunne det være gået grueligt galt for mit
fremtidige liv. For der var intet arbejde
at få, der blev røget for meget hash og
jeg havde ingen kontakt med voksne der
kunne guide mig. Men heldigvis brød
den pæne pige ret hurtigt igennem, så
efter et halvt års kaos tog jeg på Højskole
og fik mit liv lidt mere på skinner.
Og selvfølgelig var meget af det der skete
også noget der lå i tiderne og ikke alene
skolens skyld. 70’erne var pædagogisk
og samfundsmæssigt et forvirrende
brydningsårti.
Jeg er sikker på at rigtig mange børn og
unge havde en god skoletid på GKR
og er blevet sendt ud i samfundet med
en stærk rygsæk, fuld af gode og trygge
minder. Jeg er bare ikke én af dem – jeg
var kun på skolen i kort tid, men af alle
mine skoler er GKR det sorteste minde.
var uforklarligt. Først troede jeg det var
på grund af min dygtighed i faget. Men
da han ved et par lejligheder fandt påskud
til at holde mig tilbage, efter at alle andre
havde forladt lokalet og forsøgte at famle
på mine nærmest ikke-eksisterende
gajoler, gik det hurtigt op for mig at han
gjorde noget galt. Og jeg sagde på forsagt
vis fra og undgik omhyggeligt manden
udenfor timerne.
Jeg meldte det også til rektor, men min
anmeldelse havde aldrig nogen effekt.
I hvert fald var læreren der stadig ved
årsafslutningen og kvitterede for min
frækhed ved at give mig 03.
Det var pinligt dengang, for eksamensbeviser var meget vigtige papirer, når
man søgte elevplads eller job, og hvordan
forklare et 03? Tallet har skæmmet mit
eksamenspapir, men var også forklaring
på, hvorfor ingen kom i nærheden af
gajolerne lang tid efter.
Løsladelse
Det var med et kæmpe lettelsens suk, at
jeg forlod skolen i juni 1977. Udover at
jeg ved hjemkomsten skulle forklare de
ikke helt tilfredsstillende karakterer og
det underlige 03, fortonede oplevelsen
sig heldigvis snart, for der kom hurtigt
nye udfordringer. Jeg blev nemlig smidt
ud hjemmefra så snart jeg kom retur,
endnu inden jeg fyldte 17.
Så på trods af, at jeg egentligt var
bogligt anlagt og gerne ville have læst
videre til journalist eller bibliotekar,
blev virkeligheden, at jeg måtte lære at
tjene penge hurtigst muligt, så jeg kunne
betale for bolig og mad. Men det er en
helt anden historie.
Refleksion
Jeg fylder 50 om en måned, og det er
lidt af en øvelse at prøve at se tilbage, at
forsøge at give en slags konklusion på
hvad Grindsted Kost- og Realskole har
betydet for mit videre liv.
For mit daværende liv betød det
Og i bakspejlet kan jeg godt undre
mig over at en k o s t s k o l e ikke
har været bedre til at sætte sit spor, vi
boede der jo for pokker? Jeg kan ikke
huske en eneste lærer, ikke en eneste
9
Men den var det sidste punktum i en
ulykkelig skoletid.
voksen fra kostgangen som opfordrede
til tilknytning eller nærvær og hvorfor
reagerede rektor ikke på en anklage om
sexchikane, selvom det var i sin mildeste
form? For en enlig 16-årig var det slemt
– og rigtigt svært at mande sig op og
anmelde. Men ligesom mobberierne,
min springtur og hvad der lå bag, som
ALLE de andre svære ting blev episoden
forbigået i tavshed. Og DET tror jeg er
én af de ting der har ramt hårdest, langt
ud i fremtiden: – tavsheden. Det at
tingene ikke er kommet frem, blevet talt
igennem, løst, men bare har fået lov til at
lægge sig som som fy-fy knuder i en pige
der voksede op. Det lå måske også i tiden,
mindre kønne ting skulle fejes under
tæppet, eller som min mor vredt sagde,
man hænger ikke sine beskidte lagener
ud! For selvfølgelig har skolen ikke været
befolket af onde eller ligegyldige lærere
og voldelige elever, de har naturligvis
været i lillebitte mindretal. Men det er
dem jeg kan huske – og derfor har jeg
aldrig tilladt skolen at have en plads i
min erindring. Før nu.
Jeg kom trods alt godt afsted, og på trods
af de psykiske ar fra barndommen, der
trak langt op i voksenårene har og er mit
liv en eventyrfyldt rejse. Jeg var heldig
med mine arbejdspladser, boede en
årrække i Italien, havde stor succes med
selvstændig virksomhed og bor i dag i
Thailand, hvor jeg bl.a. skriver til en lille
avis, dykker og arbejder som frivillig på
et børnehjem og et hundeinternat. Jeg
står ALTID på de svages side, hunde,
børn eller andet godtfolk, for jeg ved
hvad det vil sige at være svag og kuet.
Det cementerede bl.a. Grindsted til
perfektion.
God vind til os alle.
Og R.I.P, skole. R.I.P.
Bedste hilsner
Lisa
alias Hanne Lise Gardrup
Årg. ’77
Grindsted Kost- og Realskole var kun
én af de 7 skoler der satte sine spor og
opholdet var så kort, at skolen ikke skal
have skylden for alskens ulykker.
Lisa
10
Årsfesten 2009
Stemningsbilleder
11
Årgange på trappen
65 års
Jubilar
12
Skole og elever gennem tiderne
- MIN HISTORIE!
Af John Rendboe
Museumschef - Billund Museum
13
Skole og elever gennem tiderne
- MIN HISTORIE!
Det er historisk, måske vemodigt, måske
trist, måske godt. Men helt sikkert en
kendsgerning, at Grindsted Privatskole
flytter fra Grindsteds centrum. Tid som
aldrig før til at gøre status.
Grindsted Privatskole, Grindsted Realskole, Grindsted Kost- og Realskole.
Kært barn har mange navne og navnene
er også mere end navne, de er symboler
som afspejler forskellige ejere, ejerformer
og organisationsformer og dermed reelt
forskellige skoler. I mere end 100 år har
adressen været den samme i Skolegade.
Sådan da. For gadenavne fandtes slet ikke
i Grindsted dengang. Skolen, dens vækst,
dens ideer, dens virke er – som en af denne
artikels dygtige informanter, Ketty Søgaard sagde, - et spejl af samfundet. Det vil
sige både et spejl af Grindsted og et spejl af
Danmark. Skolen er et mikrokosmos.
Denne artikel tager læseren med på et
strejftog gennem mere end 100 års historie. Kronologisk, men ikke dybdeborende.
Noget af strejftoget er traditionelt, historisk. Men ikke uden kant. Grindsted Privatskole har altid været sin egen. Markant
sin egen. Dele af strejftoget er personlige
beretninger, også fra tiden med anbragte
børn. Disse beretninger er personlige og
stærke. Det er et vigtigt og uomgængeligt
bidrag til skolens historie.
En fantastisk illustration af, hvad det kan
betyde at være ”kosser” er følgende historie, som på smukkeste vis fortæller, at
fællesskabet ikke er eksklusivt, men inkluderende:
Kosser
Skolen – rammen:
29. august 2009 mødtes en lang række
tidligere elever fra skolen, privat. De fleste
var voksne mennesker i 40`erne, som ikke
havde set hinanden i 25 – 30 år. En enkelt
mand har sin teenagedatter med til festen.
Denne mand huskes af sine gamle venner
som den store humørspreder. Og hans
teenagedatter synes at følge i hans fodspor,
da hun med værtens ord, tager alle med
storm. Desværre rammes den sympatiske
festdeltager og fader kort efter festen af
en alvorlig sygdom, der lægger ham i graven allerede i april 2010. Teenagedatteren
ringer til August-festens vært, og fortæller ham om faderens død. Festen har for
hende skabt et så stærkt bånd til faderens
gamle skolekammerater, at det er naturligt
for hende at ringe til en af dem. Reaktionen er forbløffende. De gamle skolekammerater går i gang med en indsamling til
en iphone + taletid til hende. En enkelt,
lægger sågar ud med det samme. Telefonen skal overrækkes hende ved faderens
begravelse – efter aftale med en ganske
overvældet mor.
Grindsted Privatskole, har præget mange
af sine elever så meget, at det blev til en
identitet, at være elev derfra. Så er man
”kosser”. Et fællesskabs begreb.
Grindsted Kost- og Realskoles historie går
tilbage til 1902, mens elevforeningen er
fra 1920. Den fylder altså 90 år i år – og
dette er årsagen til, at der her skal fortælles
14
historier fra skolen. Og samtidig grunden
til, at hovedvægten lægges på elevudsagn.
Men elever og skole er en del af fællesmængden.
J. Kr. Nielsen. Hans undervisning havde,
efter alt at dømme udviklet sig i en så missionsk retning, at han skelnede mellem
de troende (tilhængere af Indre Mission)
og de vantro (resten) allerede i de mindre
klasser. Desuden var hans skole en landsbyskole, med skolegang hver anden dag,
hvilket var det lovpligtige. Med den nye
skole skulle der tilbydes undervisning efter købstadsnormer, dvs. 6 dage om ugen.
Grindsted Privatskole var fra første færd et
ideologisk og til dels et politisk statement.
Det var en skole, hvor borgerne selv ville
bestemme. Deres børn skulle have mere
end loven tilsagde.
Skolens første tid:
Grundtvigianisme
Nogle beretninger om skolens tidligste tid
har været neutrale, sådan nærmest gående
ud på, at det bare var en skole. Dette er ingenlunde tilfældet. Grindsted Privatskole
blev grundlagt af forskellige årsager. Overvejende ideologiske.
Skolen blev stiftet 1902 på foranledning af
den helt nye borgerforening i byen. Skoledannelsen var selve årsagen til borgerforeningens eksistens. Omkring år 1900
begyndte Grindsted at vokse fra hedelandsby. Man mente – med rette – at der
snart ville komme en jernbane til byen.
Det betød, at mange håndværksmestre,
bagere, tømrere o.l. kom til Grindsted. De
var ikke tilfredse med byens eneste lærer,
De første lærere
Lærer P.J. Petersen var den første lærer på
skolen. At kalde ham skoleleder, må siges
at være i overkanten, da der ingen andre
ansatte var.
Grindsted Privatskole 1908. En beskeden bygning til den senere så store skole. Men der var
plads til udbygning. Grunden var på 10.450 m²
15
Cand.theol. M. Nielsen tog over, 1906.
Da man i 1907 yderligere ansatte en lærerinde, frk. J. Holm, er det meget tænkeligt,
at M. Nielsen kan kaldes skolens første
rigtige leder. Der kom endda en lærer P.
Christensen til i 1910.
1907 fik skolen sin nuværende adresse,
om end i en lidt anden udgave. Det der i
mange år har været spisesal, rummede hele
skolen.
Allerede 1909 blev skolen udvidet. 1911
tog det første hold elever mellemskoleeksamen fra Københavns Universitet. 1911
var også året hvor cand.theol. Nielsen rejste. Der fulgte en tid med skiftende lærere
og færre elever. Det synes som om, skolen
var så tæt på lukning som muligt.
Jens Futtrup
En lærer, bestyrer og forstander med en imponerende karriere. Kom fra Nyborg private
Realskole, hvor han underviste 1909 – 1914,
dvs. fra han var 22. Havde et års studieophold i London, uddannet ved Gedved Seminarium. Blev i sin Grindsted tid medlem af
og formand for en lang række bestyrelser. Fx
formand for menighedsrådet i Grindsted,
formand for Danmarks Realskoleforening
1932- 41. Efter 1942, da han flyttede fra
Grindsted, blev han forstander for Jelling
Statsseminarium til 1953. Selv om han var
født på Mors (1887), var han meget aktiv
i Sønderjyske foreninger fra 2. verdenskrig.
Optaget i Kraks Blå Bog.
Jens Futtrup
Satte sit varige præg på skolen. Han var
kun 27 år, da han i 1914 blev skolebestyrer. Året efter købte han skolen. Det var
dengang ganske almindeligt, at skolebestyrere også ejede den skole de bestyrede.
16
Futtrup må have haft lidt ekstra likvider
med, for han gik straks i gang med at få
opført den karakteristiske hovedbygning,
der har stået siden 1915. 1917 fik skolen
ret til selv at gennemføre sin præliminæreksamen. Eleverne skulle ikke længere til
København for at afslutte en eksamensgang i Grindsted.
Dette var formentlig den største ændring
i skolens historie. Den var ikke længere en
ideologisk anstødssten. Selv om Jens Futtrup var en markant grundtvigianer, var
skolen nu hele Grindsteds stolthed. Og
så betød eksamensretten, at skolens økonomi blev meget bedre. Et stort statstilskud og et stort kommunalt tilskud betød,
at hvor skolen før 1917 skulle have 70 %
af balancen op af borgernes lommer, var
det pludselig kun 20 %. Skolen blev altså
langt mere uafhængig.
Fysisk fulgte mange udvidelser. 1922 den
lange bygning langs Jernbanegade, 1927
gymnastik sal og ikke mindst den smarte
”Privaten”. Et lækkert funkis hus fra 1936,
da denne bygningsstil var på toppen i
Danmark. Her boede bestyrerne oprindelig, i dag er det kendt som skolens kontor.
Mange af de ideer der har præget skolen,
er grundlagt af Jens Futtrup.
De indledende sider var ikke altid underskrevne, men at det er chefen, i 1924
Jens Futtrup, der har skrevet det, er mere
end sandsynligt. Indledningen er lidt af en
præsentation af det skolen er bedst til, en
præsentation af den bedste vare. I 1924
var det preliminæreksamen. Et besværligt
ord og et svært begreb. Her følger en præsentation af denne eksamen, fra første afsnit i årbogen 1924, gengivet ordret med
tidens grammatik:
”1. Grindsted Realskole
Forbereder til Preliminæreksamen. Eksamen afholdes ved selve Skolen.
Preliminæreksamen (”Almindelig Forberedelseksamen) giver Adgang til JernbanePost-, Telegraf og Toldetaterne, Landbohøjskolen (Havebrugs-, Landbrugs- og
Forstkandidater og Dyrlæger), Tandlægeskolen, det dansk-juridiske Studium, højere Handelsskoler, Farmaceutuddannelsen osv. og frembyder Fordele for Folk, der
vil uddannes til Lærere, Maskinister, eller
ansættes ved Handels- og Kontorvæsen.”
I en tid, hvor boglige eksaminer i Danmark
var næsten så sjældne som nedbør i Sahara, er det her en imponerende eksamen.
Og imponerende, at der er eksamensret
i selve Grindsted. Det er rimeligt, at det
fremhæves allerførst. I det eksemplar af
årbogen jeg sidder med, det hed for resten
”Meddelelser fra Grindsted Realskole”, er
de første linjer understreget. Mange af de
muligheder preliminæreksamen giver, ligner studentereksamen til forveksling. Men
det er dog ikke en sådan, som det tydeligt
fremgår af fortsættelse, hvor forfatteren
kommer med nogle særdeles interessante
betragtninger:
1924 – preliminæreksamen,
en gylden nøgle
Skolen har heldigvis udgivet en lang række
årbøger, som er en fremragende kilde til
skolens historie. Jeg har valgt at kigge på
1924. Ikke noget skelsættende år i skolens
historie, men netop derfor glimrende til
at give et glimt af dagliglivet på Grindsted
Realskole, som den officielt hed dengang,
selv om kostafdelingen var begyndt.
Når man læser nogle af de tidlige hæfter,
skal man huske, skolen var bestyrerens
private ejendom. Det var en forretning.
17
”For unge Mennesker, der vil have Studentereksamen og ikke bor i nærheden af en
Latinskole, er det en fordelagtig og nem
Vej først at tage Preliminæreksamen, idet
adskillige Kursus har ordnet en 2-aarig
Undervisning til Studentereksamen med
Preliminæreksamen som Grundlag. Det
normale er ellers, at Børn, der skal have
Studentereksamen begynder i 11-Aars Alderen i en Mellemskole, gaar der i 4 Aar og
læser 3 Aar på et Gymnasium. Men hvor
der ikke er taget Bestemmelse om et Barns
Uddannelse i 11-Aars Alderen – og det er
vel oftest Tilfældet her i Midt- og Vestjylland – gaar den naturligste Vej til Studentereksamen over Preliminæreksamen.”
Det vil sige, at Preliminæreksamen har
haft stort set samme funktion som HF-eksamen har haft de seneste årtier. De ældre
elever skulle følge en række fag:
”Unge Mennesker der i en senere Alder
end normalt vil begynde at læse til Preliminæreksamen, maa derfor inden 2 Aar
før Eksamen have deres Kundskaber i
Sprog og Matematik bragt på Højde med
Standpunktet i den Klasse, de skal følges
med de 2 sidste Aar paa Skolen. Dette kan
ske ved, at de det foregaaende Aar – f. Eks.
Fra November – deltager i Undervisningen her vekselvis i I. og II. Realklasse og
vekselvis med særtimer. De vil da, forudsat
at deres Standpunkt i Regning og Dansk
er godt, til Sommerferien kunne indhente
den Klasse, de skal følge.”
Aha! Der var fortrydelsesret i uddannelsessystemet anno 1924. Den ukendte forfatter, som jeg altså går ud fra er realskolebestyrer Futtrup, påviser, at hvis man nu har
et begavet barn, hvor forældrene ikke har
kunnet overskue en boglig uddannelse, så
har Realskolen i Grindsted et løsningsforslag. Ja, børnene kan endda være blevet
voksne og så klare ærterne selv:
Man hæfter sig ved begrebet ”særtimer”.
Skolen gik altså ind og løftede niveauet for
den ældre og velbegavede elev. Når man
som historiker går ind og ser CV’er for
mange af de mennesker der nåede til tops
i samfundet i tiden før 2. verdenskrig, så
ser man ofte, at disse mennesker netop har
brugt sådanne løftestænger, som preliminæreksamen bød på. Typisk var det mennesker, hvis forældre ikke havde mulighed
for at betale det relativt dyre studium. Så
sparede man selv op i de unge år. Preliminæreksamen var virkelig en indgangsnøgle
til en verden med gode stillinger, en verden fuld af muligheder. Det er en meget
vigtig nøgle, Futtrup viser her.
Men skolen havde også helt unge elever:
”Endvidere kræves det, at en Elev for at
faa Lov til at blive eksamineret ved en
Skole skal have nydt Realskoleundervisning mindst 3 Aar, deraf mindst 2 Aar ved
den Skole hvor han skal tage Eksamen.
Hvor der er tale om ældre og velbegavede
Elever – vi har her ved Skolen adskillige
Eksempler paa, at unge Mennesker først
i Tyveaarsalderen beslutter sig til at læse
til Preliminæreksamen – kan Ministeriet
dispensere fra denne Bestemmelse. Men
saadanne Elever skal saa ved Oprykningen
i III. Realklasse, altsaa 2 Aar før deres Eksamen, i Kundskaber være på Højde med
denne Klasse.”
”Foruden sine Realklasser har Grindsted
Realskole 4 (fra Sommerferien 1924: 5)
Forberedelsesklasser, der er beregnede for
Alderen 7 – 11 Aar. I disse nyder Eleverne
18
almindelig Børneskoleundervisning, der i
ældste Forberedelsesklasse suppleres med
Undervisning i Engelsk. Undervisning i
Forberedelsesklasserne er tilrettelagt saaledes, at der fra 5. Forberedelsesklasse er en
naturlig Overgang til 1. Realklasse.”
to Lærerinder. En Del af Eleverne kan faa
Eneværelse. Kostelevernes Dagskema har
idet forløbne Aar i det væsentlige formet
sig saaledes:
Kl. 740: Morgenmad
8-235: Skoletid, afbrudt af Pavse med
Middagsspisning.
240: Eftermiddagskaffe eller The.
3-430: Fritid.
430 -530:Lektiearbejde i Bogstuen.
530 – 630: Sløjd eller Havearbejde.
630: Aftensmad
7-9: Lektiearbejde på Værelserne.
9-945: Samvær i Bogstuen eller Dagligstuen.
945: Aftensang
1015: Alle skal være i Seng.”
Ja, der blev også arbejdet med overgange i
Grindsted, 1924.
I 1924 var Grindsted Realskole inde i en
positiv udvikling. I det følgende får man
noget at vide om kostafdelingen:
”II. Kostskolen.
Skolen har efter en yderligere Udvidelse
Plads til en Del Kostelever. Drengene bor
i en Fløj for sig sammen med en Lærer,
og Pigerne i en anden Fløj sammen med
Bogstuen på Grindsted Realskole ca. 1923.
Her blev der lavet lektier. Futtrup omtalte konsekvent eleven som ”han”, men der er faktisk
en pæn fordeling af drenge og piger. Bemærk, at man sidder i sit stiveste puds. Formentlig
ikke kun til ære for fotografen. Der var meget prestige forbundet med at gå på skolen og det
blev afspejlet i tøjet.
19
Dette var en kostskoleelevs værelse ca. 1923. Dog kun til dem der fik eneværelse. Badet er lige
under vinduet.
Hov! Det var flot. At eleverne selv fik udbyttet fra deres lille lod. Og så var ugen for
resten lang:
”Søndagene er søgt udfyldt med Fællesleg,
Sport og Fællesture. Det forlanges af Eleverne, at de hver Søndag skal skrive Brev
til deres Hjem.”
Det er en meget skemalagt hverdag, kosteleverne havde. 1½ time til fritid om eftermiddagen er alt. Ellers er det bare bøger.
Nu skal man jo ikke helt skræmme sine
kunder - som i Vestjylland anno 1924
kunne antages at være mere praktisk disponerede - væk, så der følges op med følgende visdomsord, hvor man også præsenterer den sunde sjæl i den sunde krop:
”Skolen vil gerne modvirke, at Elevernes
Lektiearbejde helt dræber den praktiske
Foretagsomhed, som enten findes, eller
som det dog i hvert Fald er ønskeligt at
fremelske hos Børn og unge Mennesker.
Derfor har Eleverne en Time legemligt Arbejde daglig, og det forlanges, at alle skal
tage del deri. Til Havearbejdet er udlagt
et Stykke Jord, som Eleverne selv faar Udbyttet af.”
Weekenden var ikke kommet til skolen.
Der fulgte en række praktiske råd:
”Kosteleverne medbringer Sengeklæder,
Lagener, Haandklæder, Toiletrekvisitter
og en Kuffert eller Kommode til Tøjet. Pigerne medbringer desuden Tøjgarderobe.
Det ses helst, at Kosteleverne ikke har ret
store Beløb at raade over til Lommepenge.
Elever under 18 Aar kan faa deres Lommepenge udbetalt ugevis gennem Skolen.
20
Indkøb på Regning her i Byen kan Kosteleverne kun foretage ved Rekvisitionssedler, der skal være underskrevne af Skolen.”
900 kr. om året for en kostskoleelevs ophold. Både disse og de andre elever skulle
desuden betale for selve undervisningen.
Prisliste:
Skolen tilstræbte altså en form for økonomisk lighed blandt eleverne. Ingen kunne
bruge løs, heller ikke på kredit. Det sidste sikrede også, at skolens ry ikke blev
ødelagt af elever, der købte på klods uden
dækning. At eleverne skulle opføre sig ordentligt fremgår også af følgende:
”IV. Betalingen for Undervisningen
1.Forberedelsesklasse
2.
---
3.
---
4.
---
5.
---
1.Realklasse
2.
---
3.
---
4.
---
”III. Elever, der rejser med Toget
Elever fra Oplandet, der rejser med Toget
til og fra Skole hver Dag, skal til bestemte
Tider uden for Skoletimerne opholde sig i
Bogstuen, hvor de under Tilsyn i Ro kan
udføre en Del af deres Lektiearbejde. I
Tilfælde af daarlig Togforbindelse vil de
kunne faa enkelte Maaltider på Skolen.
Eleverne ledsages ikke daglig til og fra
Jernbanestationen; det er Skolen magtpaaliggende, at dens Elever af sig selv hævder en ordentlig og stilfærdig Opførsel i
Togene under deres Skolerejser. Skulde
det modsatte finde sted, modtages enhver
Meddelelse herom med Tak.”
4 Kr. maanedlig
6 -
8 -
10 -
-
12 -
16 -
19 -
22 -
27 -
-
Elever, der læser Fransk, betaler 2 Kr. ekstra om Maaneden. Der betales for alle Aarets 12 Maaneder maanedsvis bagud. Dog
betales 1.juli for Juni og Juli Maaneder
under eet.
Elever, der indstilles til Preliminæreksamen, erlægger 30 Kr. i Eksamensafgift.
Udmeldelse af Skolen maa ske med 1 Maaneds Varsel.
Ubemidlede Elever kan faa hel eller delvis
Friplads. Nærmere Oplysning herom faas
ved Henvendelse paa Skolen.”
I 1924 var der 142 elever på skolen. Når
den fortsatte sin fremgang de kommende
år, var det i høj grad fordi skolen forstod at
tiltrække elever fra oplandet, de såkaldte
togelever. Det blev grundlaget for meget
af skolens drift de kommende årtier.
Dvs. at en elev i 4.real, der skulle have den
højt ønskede preliminæreksamen, skulle
betale 354.- på et år + evt. 900.- hvis det
var en kostelev.
Disse tal skal naturligvis ses i en sammenhæng. Hvad tjente man i 1924? Der var
forskel på København og resten af landet.
Der var højere lønninger i hovedstaden.
Og så var der forskel på mænd og kvinder.
Blandt faglærte mandlige arbejdere, var
typografer de højst lønnede, uanset hvor
man var. Lønnen for en mandlig typograf
i provinsen var 1,93 i timen. En møller-
Og hvad kostede det?
”Betalingen for Kost og Ophold med Værelse, Lys og Varme er 900 Kr. aarlig, der
betales i 10 maanedlige Rater. Desuden
betales for Undervisningen den Sats, som
i hvert enkelt Tilfælde gælder for vedkommende Elevs Klasse. Angaaende dette samt
om Fripladser, se Afsnit IV.”
21
svend havde til sammenligning 1.33 i timen. Kvinder tjente markant mindre. En
ufaglært kvinde tjente typisk mellem 60
– 80 ører i timen. Og så skal det med, at
disse lønninger som regel var fra de større
provinsbyer. De få studier der er af emnet
antyder, at lønningerne omkring Grindsted var noget lavere end gennemsnittet.
På landet, der udgjorde oplandet set i forhold til skolen, herskede der endnu en høj
grad af naturalie økonomi. Lønninger var
med kost og logi. En gennemsnitlig årsløn
i penge, for en mandlig landbrugsmedhjælper var ca. 1000.Preliminæreksamen var den forkætrede
nøgle til en lovende karriere. Men det var
en dyr nøgle. Sociale spring fra landarbejder til embedsmand i statsforvaltningen,
eller hvad det ellers kunne blive til, var
meget svære. Men muligheden var der.
Og det var en revolutionerende nyhed for
Grindsted.
Fripladserne må ikke glemmes. Det var
en betingelse for kommunens støtte, at
der var sådanne pladser og de er helt sikket blevet tildelt. Fortrinsvis til byboernes
børn.
"I alt 1190 elever tog preliminæreksamen
i Grindsted i perioden 1917 - 1956, da
eksamen blev ændret til mellem - og realeksamen."
Hovedindgang og gang ca.1923. Det er lige til at kende.
22
Skolens bygninger, som de så ud ca. 1923. Også de lige til at genkende. Men beplantningen
i skolegården har ændret sig.
Mogens Høirup
I en julerapport, skrevet til byen i 1945
lister Mogens Høirup 260 elever. Grindsted Kost- og Realskole var en stor skole.
En stor og agtet skole, hvor eleverne kom
langvejs fra. Mange af eleverne var ”togelever”, der benyttede den nærliggende
og meget store Grindsted Station. I den
forbindelse skal det huskes, at Grindsted
Station i mange år var den 3. største i Jylland.
Var den anden i rækken af de markante
bestyrere og ejere på skolen, hvor han var
fra 1942 til sin tidlige død 1956. Han var
tillige leder af den lokale modstandsbevægelse, hvad der kostede ophold i koncentrationslejr. Dette er der for nylig skrevet
en bog om af hans ene datter og svigersøn. Som skoleleder foretog også Høirup
mange udvidelser af skolen, fx elevværelser over spisesalen og en ny gymnastiksal.
Grindsted Station. Fotograferet fra den side, hvor rutebilerne kommer. Bemærk ligheden med
privatskolens hovedbygning. Stationen var opført 1915-17, tegnet af arkitekt H. Wenck.
Statsbanernes førende arkitekt. Gennem mange årtier steg en stor del af privatskolens elever
af og på her.
23
Følgende fine beretning er indsendt til
Christian Dahl, elevforenings formand,
som svar på invitation til festen 26-27.
juni.:
Min lillesøster Grete Gejl Jensen, nu Grete
Bagger, gik også på skolen 10 år efter mig.
Hun har været til flere jubilæer i Grindsted.
Her vil jeg slutte min epistel. Jeg er glad for
at der er nogen, der vil holde liv i elevforeningen. God fest 26. og 27. juni.
Jeg vil lige fortælle at min mand Axel Haarder døde 3-9-2008 efter mange år med
knoglemarvskraft. Jeg savner ham selvfølgelig meget. Vi mødtes i 6. klasse i Grindsted
og blev kærester da vi var 12 år. – Vi havde
guldbryllup i 2006. Vi har 4 børn og 11
børnebørn, som alle har det godt.
Venlig hilsen
Inga Gejl Haarder
årgang 1947
Da vi gik i samme klasse i 4 år fik vi mange
fælles venner, som vi har holdt forbindelse
til.
I 1983 da vi havde 35 års jubilæum kontaktede jeg alle klassekammerater og bad dem
skrive en side eller to om sig selv og familien.
Jeg fik svar fra alle og lavede af det en jubilæumsbog som alle fik tilsendt før årsfesten i
Grindsted.
Grindsted:
Upstairs – downstairs?
Var Grindsted en Upstairs-downstairs by?
Skolen var et spejl, eller et sindbillede om
man vil, på samfundet og dermed også på
byen. Ketty Søgaard, har følgende beretning:
Birthe Howard fik også et eksemplar til skolens arkiv – også fru Krogsgaard som nu var
på plejehjem.
Jeg har mange gode minder fra skoletiden i
Grindsted. Det var en god skole, og jeg er
glad for at min gamle lærerinde hjemme i
Skovlund fik min mor til at melde mig ind
på skolen.
Det var i 1944 under krigen og vi måtte af
og til i beskyttelsesrum, når sirenerne lød, så
skulle vi skynde os op på stationen og ud i
tunnellen! Skolebestyrer Mogens Højrup var
frihedskæmper og blev i efteråret 1944 taget
af tyskerne og sendt i koncentrationslejr. Han
kom heldigvis hjem i god behold men meget
udmagret. Han kom med Bernadottes hvide
busser til Sverige og hjem igen efter 5. maj.
”I midten af 50-erne henvendte min klasselærer sig til mine forældre, for at få dem
til at sende mig på Realskolen – Grindsteds fine skole – så jeg kunne få en realeksamen. Det ville han anbefale, at de
gjorde.
Mine forældre var ikke velstillede, men jeg
er sikker på, at de ville have gjort alt for at
kunne betale, hvad det kostede. Min far
var håndværker og mor havde gået hjemme for at passe mig og mine tre søskende.
Det var nok mest mig selv, der ikke syntes,
24
det var en god idé. Skolemæssigt klarede
jeg mig fint, men på Realskolen gik lægens, dyrlægens og andre fornemme børn.
Ikke mindst blandt pigerne var der et vist
pres om at gå i ”det rigtige tøj”. Hvis ikke
man kunne leve op til det, blev man drillet, mente jeg.
1997 – 2006: Ellen Klausen
2007 – 2008: Tommy Kristensen
2008 - ? Annette Lundgaard
Karen Høirup, enke efter Mogens Høirup, er både anført som skolebestyrer og
som leder af skolens administration 1956
- 1966. Efter hendes død, 1966, blev det
Birthe Howard, hendes datter, f. Høirup,
som overtog posten.
Så derfor takkede jeg
nej til tilbuddet om at
få realeksamen. Jeg vidste, at jeg ikke kunne
leve med det pres, som
jeg var klar over, mine
forældre ikke havde
økonomisk mulighed
for at leve op til. ”
De anbragte børn
Hver tid har sin lovgivning, sit regelsæt,
som vi mennesker må operere indenfor.
For Grindsted Kost og Realskole var det et
stort kursskifte da kostskoleeleverne blev
anbragte. Nu var det kommunerne som
var de reelle kunder. Kommunerne sendte
børn, der af den ene eller anden grund
havde brug for at komme hjemmefra, ind
på kostskolen. Og dette kunne snildt være
børn fra helt andre dele af landet, fx hovedstadsområdet.
Skolen lavede en lille brochure, som blev
sendt ud til kommunerne. Den er uden
tidsangivelse, men må være fra første halvdel af 1990`erne. Grindsted Privatskole
– vores kostskole… Ifølge brochuren var
der 110 dagelever og 45 kostelever. Den
oplyser endvidere:
Ketty Søgaard som barn
i 1950`erne ved den
tid, hun fik tilbud om at
komme på
Grindsted Kost- og Realskole.
Ketty er født Boelskifte,
og vil måske være bedre
kendt under dette navn
hos en række Grindstedborgere.
”På Skolegade 18 finder man skolens
hovedbygning, kontor, gymnastiksal og
spisesal. Kollegiet, der blev bygget i røde
sten, i 1972, er placeret for enden af Skolegade. Huset er inddelt i 2 afdelinger. Nederste etage er for de yngste elever (4. til
og med 8. klasse), øverste er for de ældste
elever (9. og 10. klasse). Hver afdeling har
egen vagtlærer. Alle værelser er fuldt møblerede dobbeltværelser på 24 m² med eget
bad og toilet. Derudover findes to vagtværelser, tre opholdsstuer med tv, billard,
Efter Mogens Høirups død, forbliver skolen i familiens eje. Efterfølgende skoleledere var ansatte. Og de var:
1956 – 58: Kaare Fog Brøns
1958 – 61: Svend Høirup
1961 – 64: Niels Krogsgaard
1964 – 66: Poul Borking
1966 – 72: Finn Dittrich
1972 – 95: Jørgen Howard
1995 – 97: Michael Damm
25
Kl. 22.00 er der sengetid for de yngste
elever.
Kl. 22.30 er der sengetid for ældste elever.
Alle tider skal selvfølgelig passes, og vi
gør særligt opmærksom på, at der er mødepligt til alle måltider og til kollegiemøderne. Desuden har alle elever en rengøringstjans. Mandag og torsdag udføres
rengøringen på fællesarealerne, ligesom
værelset gøres grundigt rent.
Mandag udbetales lommepenge. Senest
onsdag skal man aftale eventuel hjemrejse
med vagtlæreren
Elever, der starter hos os, skal medbringe:
dyne, hovedpude, 2 sæt betræk, tøj til
mindst en uges forbrug (skolen sørger for
vask en gang om ugen), håndklæder, skoletaske, taske til hjemrejse. Musikanlæg,
gummistøvler, sovepose samt læselampe
kan medbringes.”
dart, edb og tekøkken. I kælderen findes
skolens vaskeri, diskotek, bordtennisrum,
biograf, cykelværksted, bodyrum og solarium. I forlængelse af kollegiet ligger undervisningslokalerne for de ældste elever.
Disse to bygninger danner tilsammen en
hyggelig gård med mulighed for boldspil,
solbadning, grillaftener, sneboldkampe og
almindelig hygge.”
Den med ”bodyrum” forstår jeg ikke helt,
men ellers lyder det vældig hyggeligt. Man
bemærker, at der ikke er mulighed for
enkeltværelser. Denne brochure er ment
som et salgsargument, fuldstændig som
årsskriftet var det i 1924. Man kan prøve
en sammenligning med det gamle skrift,
når man kigger på:
”Vores dagligdag…
Dagen begynder kl. 6.30, hvor klokken ringer. Kl. 6.45 kommer vagtlæreren
rundt og siger ”godmorgen”, hvorefter
man går i bad, pakker skoletaske, rydder
op og reder seng.
Kl. 7.30 er der morgenmad i spisesalen.
Kl. 8.00 starter undervisningen.
Kl. 9.30 er der formiddagskaffe, undervisningen starter igen kl. 10.00
Kl. 12.25 er der varm middagsmad, og der
deles post ud, undervisningen starter igen
kl.12.55(for de elever der har timer efter
middag)
Fra skoletids ophør har man fri til kl.
16.00, hvor vi holder kollegiemøde på
hver afdeling. Her gives beskeder om fx
fritidsaktiviteter, lektier, o. lign. Efter mødet starter lektielæsningen.
Kl. 17.30 er der aftensmad. Herefter er
aftenen fri.
Kl. 21.30 skal man igen være på afdelingen, og der er aftenkaffe.
Tja. Futtrups ideer var 70 år gamle, da
dette blev skrevet. Men hverdagens rammer lyder faktisk forbløffende ens.
Skolen fortsatte med at tage anbragte
børn ind, helt til kostafdelingen lukkede,
2006.
Der er ingen tvivl om, at ændringen til at
arbejde med anbragte børn var den største
i skolens historie siden indførelsen af preliminæreksamen.
Især for de børn som gik der i 1970`erne
og 80`erne fik skolen en fundamentalt
anderledes betydning end man havde
set hos tidligere elever. Mange havde været kastebolde i et socialt system. Skolen
blev et symbol på den modgang mange af
disse elever havde været igennem. I dag er
mange af disse mennesker voksne og veletablerede. De har familier, karrierer og
26
udfylder i forbløffende høj grad den borgerlighedsrolle som tidligere generationers
elever fra skolen har. Men jeg ville være en
ussel historiker, hvis jeg benægtede, at jeg
har mærket sår, fortrængninger og meget
andet sprænge op i mit arbejde.
Christian Dahl, elevforeningens nuværende
formand, o. 1980.
Trist? Nej. Flot. Disse elever har vist enorm
styrke og sammenhold. Ingen er skyld i,
at der er knas i ens barndom. At kæmpe
sig videre er derimod enormt. Det er der
nogle fremragende eksempler på her:
Annitta Højgaard,
f. Nielsen, årgang
1981.
På
Billund Museum blev
hun kendt som den
stabile trykker fra
Sønder Omme, hende man bare kunne
levere til, så fik man
det ønskede. Annitta fik museet ind i projektet om privatskolen.
Spisesalen ca. 1980
Kostelever i ”privaten” ca. 1980.
Der stenes lidt med cowboyhat og et hæfte
med ”humørpiller”.
Annitta, Christian,
den kollektive hukommelse
og de vingeskudte sjæle
Når mange mennesker har erindringer der
til forveksling minder om hinanden, kan
man tale om en kollektiv hukommelse.
Det var den Nobelprisvindende forfatter John Steinbeck, der gjorde begrebet
kendt. Kollektiv hukommelse eller blot
fællesminder. Steinbeck brugte begrebet
om byer, men det er et fremragende be27
greb til forståelse af institutionelle forhold,
som en skole er.
Det særlige ved netop denne kollektive
hukommelse er, at den synes fortrængt.
Christian Dahl og Annitta Højgaard
(f. Nielsen), har sammen med deres engagement i elevforeningen, årsfest mm. også
været en slags frontløbere for de årgange
der gik der i 1970`erne og 1980`erne.
håbede nok på, at de forsvandt ud i glemslen.
Jeg kan kun skrive af hjertet, og det er ikke
som medlem af bestyrelsen eller som en central person i alt dette vigør, men her er hvad
du får og så håber jeg – om ikke andet – at
det kan give dig en fornemmelse af min deltagelse i alt det her.
Oplevelser fra skoletiden
Uanset, hvor meget jeg belaster min hjerne
til at tænke tilbage, har jeg ikke en oplevelse
fra mine 3 år på Grindsted Kost- og Realskole, som jeg husker som ”god”, det er mere
erindringer der ligger i baghovedet som i dag
er blevet til ”måske er det derfor….”.
Denne indsats er uvurderlig. Ikke blot
fordi en historiker ikke kan acceptere, at
historien ikke skrives, men – langt vigtigere – fordi det har en terapeutisk betydning. For der kan ikke være tvivl om, at
de anbragte børn på Grindsted Kost- og
Realskole havde det meget svært i en periode.
Jeg var et af de såkaldte ”anbragte” børn, som
skolen satsede på i ’70’erne og ’80’erne. Kom
fra et hjem, hvor alt var kaos. Den biologiske fik diagnosen ”lider af forfølgelsesvanvid”
”maniodepressiv” og min diagnose som 14
årig hed bare ”hun hader mig”. Min papfar
var ok, men da den biologiske for alt i verden
ville have magten, valgte hun børnehjem til
mig frem for at jeg skulle bo hos ham, da de
endelig valgte skilsmisse.
Kaos i mit barndomshjem bestod af råben,
spytten, kasten med ting, alt imens Kennet
(min lillebror) og jeg, bare kravlede sammen på vore værelser og ventede på at det
sluttede. Vi var heldige, hvis vi slap udenom
ellers hentede hun os, så vi var tilstede, for
som hun sagde, så var vi skyld i at de skændes. – Dette skriveri er blot for at forklare
følgende….
Christian Dahl har selv sat ord på i en
e-mail til en gammel medstuderende:
”Jo, du er slet ikke den eneste med ar på sjælen efter ophold på Grindsted. I denne – som
i mange andre – erindringer vi hører om,
er skolen ikke nødvendigvis alene Årsagen –
men måske i lige så høj grad Virkningen af
noget, der gik forud. Det synes som om at
du – igen som mange andre – kom til skolen
som en såret engel. Og, jo – det er SÅ vigtigt at italesætte og bearbejde disse brikker,
da de både bevidst og ubevidst skygger ind i
voksenlivet.”
Ja, det er nødvendigt, det kommer ud. For
ens egen skyld, men så sandelig også for
skolens. Ellers bliver den og dens minde
dæmoniseret.
Den biologiske’s beslutning om børnehjem
blev af socialforvaltningen omstødt til
Grindsted Kost- og Real skole.
Jeg blev hentet i skoletiden af 3 personer fra
Tinglev kommune, kørt til Grindsted for at
kigge på skolen. Jeg blev spurgt om jeg kunne
tænke mig at være der – jeg sagde nej, men
blev kørt direkte til noget der ligner det vi
kalder Jysk Sengetøjslager i dag og der blev
der købt diverse udstyr og jeg blev kørt tilba-
Så er det på tide, Annitta får ordet:
”Kære John
Du har sat mig på noget af en opgave. – En
opgave jeg egentlig ikke bryder mig om :O).
Du har ventet længe på mine skriverier, - jeg
28
ge til skolen – og ja, så flyttede jeg ind der.
De 3 år på GKR vil jeg til enhver tid gøre
om, nøjagtig som de var. Jeg oplevede en fred
og ro som jeg ikke troede eksisterede. Alle regler, der blev sat op fra skolens og lærernes side,
var naturligvis meget uretfærdige – sådan
måtte det også være – vi var jo teenagere.
Der var en form for disciplin, som passede
til mig, fordi jeg så ikke gjorde noget forkert,
blot jeg overholdte reglerne og gjorde jeg ikke,
så vidste jeg i det mindste hvad jeg blev straffet for. Det fungerede ikke så godt i det hjem
jeg kom fra.
redigeret årsskriftet sammen med den tidligere formand Anne-Mette Schmidt, har jeg
ingen trang haft til at være en del af GKR,
det var bare et stykke arbejde. Skole, elevforening sagde mig ingenting.
- Indtil der i november 2008 var et par
ihærdige gamle kossere, der besluttede sig for
at skabe kontakt via facebook. Jeg er kun på
facebook alene af den grund, at jeg blev kontaktet af Peter fra Chile, om jeg ikke ville gå
ind og kigge. Ellers synes jeg ikke jeg havde
tid til den slags. Men heldigvis kiggede jeg
forbi.
Nogen ønskede at mødes i Grindsted, men
det lignede mest en parlementering frem og
tilbage og ingen besluttede noget – Indtil
Christian Dahl tager telefonisk kontakt til
mig i april 2009. Vi mødes og begynder at
arrangere en monsterfest, hvor vi kan mødes
igen efter 28-30 år.
Jeg tænkte det ikke som barn, men som voksen tænker jeg på, hvad den skole egentlig
havde forestillet sig ved at reklamere som et
sted, hvor de var gearet til at tage sig af unge
som mig og en hel del andre.
Flertallet var anbragte børn, det var problembørn eller børn af problemforældre. Når
nogen trådte ved siden af – hvilket man vel
må forvente af ”den slags børn”, så var der
kun straf – ingen håndtering af, hvad årsagen til uregerligheden kunne være. I mange
tilfælde var staffen, at man blev smidt ud.
Til hvad? Ungerne kom ofte fra andre institutioner og skulle så altså bare sendes videre
til den næste. Voksentanken er, hvad var det
så lige den skole kunne med os.
Tiden fra april til sidst i juni, hvor festen
løb af stablen gjorde forskellen for mig. Jeg
havde kontakt med så mange gamle elever
fra årgangene ’74-’84, som følte nøjagtig
som jeg. ”En tid man ikke havde lyst til at
mindes”. Det har taget mig så mange år at
få styr på livet, og jeg opdagede pludselig, at
det var jeg slet ikke alene om i denne verden,
- alle de andre lignede mig. De gik også igennem verden med opfattelsen af, at det nok
var dem der var noget galt med. Gik gennem
verden med depressioner, særheder, følelsen af
forkerthed.
Sikkert som rigtig mange i ”den virkelige
verden”, men her var der pludselig et rum,
hvor vi måske havde forskellige oplevelser fra
dengang – men følelsen var den samme – og
på den genkendte vi hinanden.
Nu, et år efter, ved jeg hvor meget guld vi har
fundet i hinanden. Der er så mange følelser
fra ungdommen, der aldrig er blevet tacklet,
men vi har fået et rum nu, hvor det lige så
stille går op for folk, at det ikke er dem der er
noget galt med, - det var omstændighederne
Men som sagt, dengang havde jeg brug for
”stilheden” og jeg forventede heller ikke at
nogen gjorde noget for mig, så tanken var
der slet ikke dengang. Som 16 årig – færdig
med skolen stod jeg så på gaden i Grindsted.
Jeg havde ingen steder at tage hen og ingen
henvendte sig, hverken den biologiske eller
socialforvaltningen, men som hele forløbet
havde været, - så fandt jeg selv ud af – hvad
så?
I de 28-29 år der er gået siden jeg gik ud i
1981, har jeg ikke skænket skolen en tanke.
Jeg havde kontakt til et par kammerater en
10 år efter. På trods af at jeg de seneste år har
29
og de ”voksne” der skulle have gjort noget for
mange år siden, der svigtede. Vi har et rum,
hvor vi er helt rigtige.
På et eller andet tidspunkt finder det et normalt leje og Lærkereden lukker nok en lille
smule ned, men ikke så længe, at der er nogen der har behov for at finde fred og ro og
finder det, bare ved at lande her.
Og det er ikke bare ”vingeskudte” sjæle, der
har brug for kontakten, - det gælder også de
”riges” børn, som var der før os.
Grindsted Kost- og Real skole har hele tiden,
gennem dens mange år på bagen, formået
at få folk til at mindes den, så den ikke er
glemt. Og det uanset om det er for det gode
eller det onde.”
Der er himmelvid forskel på de årgange jeg
tilhører og de der kom før. Tidligere var det
vist bare fint at gå på en kostskole.
Så mine intentioner om at gå ind i elevforeningen er kun affødt af de samtaler jeg har
haft med vores årgange. Nu hvor jeg sidder
der og også har kontakt med tidligere årgange, er mine intentioner en elevforening der
favner alle – fra de helt små til de helt store.
For mig at se, har elevforeningen været død
i mange år. Der har ikke været nogle aktiviteter udover den årlige fest. Jeg tror egentlig
heller ikke andet har været hensigten. Men
jeg tænker på min egen holdning overfor foreningen. – Den må have noget at tilbyde,
hvorfor skulle jeg ellers være interesseret i
den?
Derfor sagde jeg ja til at være en del af elevforeningen. Jeg vil meget gerne se den som en
meget aktiv forening, der gør noget for medlemmerne. Den viden vi sidder inde med nu,
om hvor meget nogen mistrives pga. oplevelser fra barndommen/ungdommen, - den kan
vi ikke sidde overhørig.
Elevforeningen kan arrangere foredrag,
sammenkomster mv. omkring begreber som
angst, lavt selvværd og meget mere. Den kan
arrangere koncerter rundt om i landet og
ikke mindst skabe et rum via hjemmesiden
gkr-elever.dk, hvor man på tværs af årgangene kan skabe kontakter, bruge hinanden.
Det er jo et fantastisk netværk vi har fået.
Mit hjem kaldes Lærkereden og den har siden 12. april sidste år været åben for gamle
Kossere, der har brug for en sludder, en timeout fra det de står i, et samlingssted, hvor
man bare kan mødes og føle sig helt rigtig.
Uanset holdninger, meninger, udfaldet af
ens livsforløb, så er der kun én regel her ”du
er ønsket, fordi du er dig”.
Vingeskudte sjæle – et citat fra Annitta
Højgaard. Lige til en bog, som forhåbentlig kommer.
Nogle vil måske synes, at en sådan historie slet ikke skal offentliggøres. Men det er
vigtigt. Det er ikke et spørgsmål om skyld.
Det er et spørgsmål om at komme videre.
Og det er der al mulig grund til at tro at
alle - institution og mennesker deri - gør.
Der har været glæder og sorger på Grindsted Kost- og Realskole. Det kan ikke være
anderledes. Skolen har eksisteret i mere
end 100 år. Flere tusinde har været der.
Et varmt til lykke til elevforeningen med
dens 90 års jubilæum og de modige medlemmer. Og størst muligt held og lykke til
Grindsted Privatskole som forhåbentlig vil
uddanne elever de næste mange år.
John Rendboe
30
Årgange på trappen
60 års
Jubilare
50 års
Jubilare
31
Årsfesten 2009
Stemningsbilleder
32
Årgange på trappen
40 års
Jubilar
33
Årgange på trappen
30 års
Jubilare
34
Årgange på trappen
35
Grindsted Kost- og Realskole’s historie
- Indsendt af Jørn Boe, Medlem siden 1953/9
D
er var engang... Sådan begynder en
god historie altid. Således også denne.
En ny tid begynder. Birthe og Jørgen bliver ledere for privatskolen. Trange tider
for kostskolen begynder. Birthe og Jørgen
Howard tager afsked med skolen. Skolen
forsætter med andre ledere nogle år.
Skolen slutter med skoleåret 2009/10
GKR - GP, en unik skole vil mange sige.
Navnet var ovenanførte, nu Grindsted
Privatskole. Skolen oprettes i året 1902.
En æra begynder med familien Høirup.
Skolen var byens stolthed. Det høje stade
m/afsluttende præliminær eksamen (realeksamen + 1 års overbygning) var kendt
viden om. Eleverne kom fra nær og fjern,
idet der var byelever, togelever og kosteleverne. Sidstnævnte var skolens image.
En ”æra” er slut.
Den startede som noget særligt. Den virkede som meget unikt. Den sluttede som
en ener. Dette kan mange taknemlige elever skrive under på.
Skolen har rundet de 100 år og slutter
med 108 år på bagen.
Ledelsen med Mogens Høirup i spidsen
og mange fagligt dygtige lærekræfter, gav
skolen sit unike ry overalt i skolekredse.
Skolens vid og udsyn, viste sig ved at starte
Danmarks første skolepatruljer. Desuden
var der ekskursioner, skolerejser m.m.
Skoleudstyret var i top og der var både
båndrecorder, filmudstyr, som var nyt og
moderne i vor tid i fyrrene.
Idrætsstævner var også i konkurrencer med
andre skoler i omegnen af Grindsted.
Pligter og rettigheder fulgtes ad. Efter skoletid var der altid arbejdspligter med renholdelsesarbejde samt havepleje m.m.
Ved eksamensafslutning var der altid translokation og fest på Hansens Hotel. Dertil
turen til Tronsøen med bål og taler.
Skolens legendariske ”elevforening” blev
90 år ved dette års skoleafslutning. Elevforeningen som har haft mange personligheder slutter også her, med dette skoleårs
afslutning. Elevforeningen er for de elever
der dimitterer i år og tidligere fra de gamle
gule skolebygninger i centrum af Grindsted. Elevforeningen begyndte her og slutter også her. Vi medlemmer har nu kun
minderne tilbage. Ånden længe leve.
Elevforeningens nuværende medlemmer
kan forsætte med kollegialt og socialt samvær i andre regi, sålænge der er medlemmer der ønsker dette.
Dette sidste og ovennævnte, kan kun elevforeningns bestyrelse tage afgørelse om.
Ophævelse af elevforeningen er ligeledes
bestyrelsens beslutning. (Eventuelt til afstemning hos medlemmerne, alle medlemmer, ikke kun hos fremmødte ved generalforsamlingen i ”L” klasseværelset på
skolen.
Dette års generalforsamling på skolen i
Grindsted, vil også anvise foreningens
samlede medlemstal, da tilgang af medlemmer slutter ved denne generalforsamling.
Krigen 1940-45 satte også sit præg på skolen. Mogens Høirup var modstandsmand.
Blev taget af tyskerne og sendt til konsen
trationslejre i Frøslev. En hård tid.
Kom ved krigsafslutning hjem med ”De
hvide rødekors” busser. Blev hyldet i
Grindsted og fortsatte lærergerningen og
ledelsen af skolen.
Med Mogens Høirups alt for tidlige død,
en ”ener” var borte, tog Karen over som
leder. Krogsgaard familien Hedvig og
Niels støttede op. Karen dør også alt for
tidligt. Hun var et dejligt menneske, en
smuk kvinde og meget afholdt. Et elsket
par er nu borte. En sørgelig afslutning for
skolen. Niels tager over. Dør. Hedvig tager
over efter sin mand. Kun alt for kort tid.
Hedvig dør også alt for tidligt.
Kun dette ønske til sidst, til fremmøende
medlemmer, i ønskes en rigtig dejlig fest i
skolens regi og ånd.
Mange venlige hilsner
Jørn Boe, medlem siden 1953/9
36
Museumschef
John Rendboe
udnævnes til Æresmedlem
af GKR’s Elevforening
GRIND
STED K
O S T-
AF
OG RE
ALS
TILDEL
KO L E S
ES MU
SEU
MSCHE
ELEVF
ORENI
NG
F
I taknemmelighed for det nidkære, vedholdende og
dygtige arbejde med at indsamle, registrere og
bevare historien om Grindsted Kost- og Realskole,
har elevforeningen udnævnt John Rendboe som
Æresmedlem.
Takket være John Rendboes og museets arbejde formidles den mere end 100-årige historie
om Grindsted Kost- og Realskole videre til eftertiden. Historien om skolens betydning for
de mennesker, som har været tilknyttet skolen og for lokalsamfundet omkring den.
John Rendboe viser mere end almindelig og faglig interesse for den gamle skole. Han har
med stort engagement og entusiasme involveret sig i også de menneskelige historier, som
skolen gemmer indenfor sine vægge. I John’s arbejde noteres ikkun sten, mørtel og årstal;
Mennesker får mund og mæle og skæbnerne træder frem af historien. Præcis det, der gør,
at historien om denne skole får de vinger af ånd, som sikrer dens relevans og fortælling til
eftertiden.
Elevforeningen er på alles vegne glade og taknemmelige for, at John Rendboe i sit arbejde
yder så betydeligt mere, end man rimeligvis kunne forvente af en museumschef.
Til dette årsskrift har han f.eks. skrevet en flot og fortællende artikel, og han er slet ikke færdig med at skrive ”vores” historie.
En bog om skolen er under opsejling fra hans hånd. Artiklen i dette Årskrift kan betragtes, som en appetitvækker
til bogen.
Jo, John, hvis der er nogen der fortjener Elevforeningens
æreslegat i år, er det dig. Og ikke bare den formelle ærestitel skal du have. Prædikatet ”kosser” skal du have med
også. Den er ikke formel, men derfor ikke mindre betydningsfuld. Du er en af os.
På elevforeningens vegne
Christian Dahl, fmd.
John Rendboe
37
Årgange på trappen
38
Årgange på trappen
20 års
Jubilare
39
Årsfesten 2009
Stemningsbilleder
40
Grindsted
Privatskole
Forleden fik jeg endnu en anledning til
at skue tilbage på skolens historie, da
jeg fik besøg af museumsinspektøren,
John Rendboe.
Han ville gerne se nærmere på, hvad
vi ”gemte” i arkiverne, for ved museets
hjælp at sikre skolens historie for fremtiden.
Det er rigtig godt, at museet på den
måde kan tage vare på skolens spændende historie, og han kørte af sted
med både gamle fotografier og spændende historier fra skolens lange historie. Det bliver spændende at få nogle af
disse ting frem i lyset, også for fremtidige generationer.
Først og fremmest ønskes I – Elevforeningen – stort tillykke med 90-årsjubilæet!
Det er en høj alder, som vidner om, at
Elevforeningen fortsat har sin berettigelse … så vi ser frem til 100-års jubilæet!
På skolen har vi en til stadighed åben
dialog om, hvilke traditioner, vi vil være
kendt for. Nogle af traditionerne, vil I
formentlig nikke genkendende til.. tag
for eksempel en uge i april, hvor der
kan bruges rigtig meget tid på at diskutere, om Linden nu ER sprunget ud..
eller om den ”hellere skulle springe ud
i morgen”.. hvor skoledagen er lidt længere, og ”Lindefri” mere attraktivt! Eller
Luciaoptoget, hvor eleverne er klædt
i de gamle luciakjoler, og Staffan har
sin staldlygte med. Trods det, at vi ikke
længere har en bus, opretholdes den
tradition med god hjælp af forældre,
der gerne kører med rundt til plejehjem og sygehus.
En ny tradition - ja vi håber, det kan
blive en tradition – var da vi fredag før
påskeferien kunne invitere forældre til
koncert. Her blev en uges arbejde med
musiske værksteder koblet sammen
med fremvisning af, hvad musikholdene havde øvet på gennem året og var
på alle måder en rigtig festlig optakt til
påskeferien.
Vi ser også tilbage på et år, hvor elevtilgangen er støt stigende. Bl.a. har vi i år
19 elever i 9. klasse og forventer tilsvarende næste år.
41
Grindsted
Privatskole
I skrivende stund er elevtallet 125 foruden 15 ”Spilopper”, som er børn i
vores før-skolegruppe. De skal så i 0.
klasse efter ferien, men er startet i en
førskolegruppe pr. 1. april.
Det, at de er på skolen nu, er med til
at skabe tryghed om overgangen fra
børnehave til skole og vi har kunnet
tilbyde en hverdag med både leg og
lærertimer, hvor de kan ”snuse” lidt til
skolelivet.
I februar fik vi til opgave at rejse kr.
500,000 for overhovedet at kunne erhverve bygningen. Det var helt fantastisk at møde den opbakning og velvilje bland både forældre, personale og
andre interessenter, så det var med stor
glæde, vi kunne fremvise 624,000 kroner, samlet ind over ca. 14 dage.
Så, vi glæder os til at kunne være med
til at skrive et nyt kapitel i ”bogen” om
Grindsted Privatskoles historie, og ser
frem til at elever også fremover har
lyst til at være med i Elevforeningen, så
fortid, nutid og fremtid fortsat knyttes
sammen.
Og vi må jo sige, at vi her retter blikket
fremad, for denne beretning bliver den
sidste, skrevet her fra kontoret i den
røde bygning. Efter sommeren, flytter
Grindsted Privatskole (inklusiv Børnehaven Lindetræet) til nye bygninger på
Trehøjevej 10 i Grindsted.
Det har længe været et ønske at finde
egnede lokaler, og vi glæder os til det
færdige resultat.
Annette Lundgaard
Skoleleder
Grindsted Privatskole
42
Ansatte på Grindsted Privatskole
Grindsted Privatskole
Grindsted
Privatskole
Tlf. 75 32 09 22 - Mobil 20 16 09 22 - Mail [email protected]
Anette Lundgaard
Katrine Hinge
Axberg
Betina Bremer
Jørgensen
Underviser i
Tysk, matematik,
kristendom
Souschef
Underviser i
dansk og idræt
Heidi Dideriksen
Lisa Kongsted
Kontor
Børnehaveklasseleder
Matematik, idræt,
samfundsfag og
historie
Bodil Wad
Mie Donslund
Trine Persson
Rengøring
Musik
og matematik
Tillidsrepræsentant.
Underviser i dansk
og engelsk
Per Kristensen
Pedel
Mie Svane
Hansen
Karin Østergaard
Skoleleder
Inge Møller
Nielsen
Dansk, musik
og kristendom
Børnehaven Lindetræet:
Rikke Kjær Jensen - Leder
Betina Borg - Pædagog
Verena Bernecker - pædagog
Tuen (Skolen Fritidsordning)
Anny Pedersen – pædagog
Doris Pedersen – pædagogmedhjælper
Jens Frydenlund
Underviser i
matematik,
natur/teknik,
sløjd.
Desuden står Jens
for skolens
bibliotek
43
Underviser i dansk
og historie og
billedkunst.
Kirsten de Fries Bjerrum
Underviser i fysik,
matematik
Richard Jacobsen
Dansk, engelsk,
samfundsfag
og biologi
Stig Møller
Tysk
Grindsted
Privatskole
Lucia 2009
Det traditionsrige Lucia optog 2009 fremføres
af piger fra 4.-9. klasse. Kristina Østergaard er
luciabrud og Magnus Idorn Nørlund er Staffan.
Her fremvise
s Lucia på Fy
nsgades
Plejecenter.
Bad taste party
Jenni, Natasha og Josephine fra 4. klasse i stiveste
puds til temafesten for 4.-9. klasse. I år var det
selvfølgelig ”Bad taste party”.
44
De grimme
briller var
medvirkend
e til at Sofie
fra 6. klasse
blev kåret so
m
temafestens
grimmeste
deltager.
Grindsted
Privatskole
Store legedag
I efteråret blev der holdt store legedag for hele skolen i Lynghallen. Sammenhold og
fællesskab på tværs af årgange er en af de værdier Grindsted Privatskole er kendt for.
Sang og musikdag
Som en ny tradition afholdes
der sang og musikdag for
alle elever fredag op til
påskeferien. Her underviser
nogle af skolens tamilske
elever andre elever i tamilsk
dans.
45
Grindsted
Privatskole
Juleklip
Den årlige tradition med
juleklip hvor hele skolen
bliver pyntet, er en dejlig
måde at starte julemåneden
på. Som afslutning på dagen
serverer støtteforeningen
æbleskiver.
Billede fra fest i skolefritidsordningen Tuen. I år var det
kineserfest, og den svære kunst
at spise med pinde blev afprøvet.
Her er det Pil og Victoria fra
børnehaveklassen som er i gang
med et festmåltid.
46
Grindsted
Privatskole
Eleverne fra 5. – 9. klasse holder hvert Undervisning i tamilsk dans skabte
år i december ”stjerne for en aften”, hvor fællesskab og smil på læben hos alle
klasserne dyster om at være bedst på deltagerne.
scenen. Her er det 7. klasse som optræder.
Første uge i januar faldt der masser af sne,
og lærerne arrangerede derfor impulsivt
en legetime for alle, hvor sneen blev
samlingspunkt for både store og små.
Auktion i forbindelse med loppemarked på
Grindsted Privatskole, hvor der på 14 dage
skulle rejses 500.000 kr. Loppemarkedet
indbragte omkring 50.000 kr.
47
Grindsted
Privatskole
Her er tre elever fra 6.
klasse i gang med at samle
penge ind til deres skole
ved at sælge popcorn
og pølsehorn. Salget gik
rigtig godt
Eleverne i 9. klasse har tilberedt og smagt rød-bedesuppe i fysiktimen.
48
Benjamin fra 1. klasse og Jacob fra 9. klasse handler ind til madlavning
i emneuge. Netop sammenholdet mellem store og små elever er et
godt kendetegn for Grindsted Privatskole.
Grindsted
Privatskole
Josephine og Dienu fra 4. klasse
laver smør af fløde i natur/teknik.
7. klasse arbejder med elektricitet i fysiktimen.
49
Årsfesten 2009
Stemningsbilleder
50
Find din gamle ven
- men ikke i Årsskriftet
På de efterfølgende sider finder du medlemmerne af elevforeningen.
Leder du forgæves efter adresserne på dine gamle klassekammerater fra skoletiden?
Så læs lige videre her:
Ikke alle ønsker at stå i et offentligt tilgængeligt medlemskartotek. Det kan der være flere
grunde til, og vi har da allerede fået en del forskellige begrundelser fra vores medlemmer.
Derfor har vi besluttet, at hvis nogle ønsker kontakt med hinanden kan det ske med
foreningens mellemkomst. Vi vil meget gerne være behjælpelige, men i hensynet til
medlemmet.
Ønsker du således at komme i kontakt med en tidligere elev fra skolen, kan bestyrelsen, i
det omfang vi sidder inde med kontaktoplysninger på vedkommende, rette henvendelse
til den pågældende, mhp at få tilladelse til at videreformidle kontakten.
Du kan rette henvendelse på mail: [email protected] eller til Christian Dahl på
telefon +45 21 28 55 05.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
51
Æresmedlemmer
1930/04
Birthe Levin Hansen
1940/05
Oluf Mondgaaard Nielsen
1950/02
Birte og Jørgen Howard
1953/08
Jørn Pinnerup
1977/21
Rasmus Sand Høyer
John Rendboe,
Museumschef, Billund Museum
Medlemmer 2009
1930/04
Birthe Levin Hansen
1935/17
Ernst I. Nørreskov
1939/01
Helge Søgaard
1940/02
Kirsten Hviid
1940/05
Oluf Mondgaaard Nielsen
1940/07
Knud Revald
1940/09
Thomas Mortensen
1940/19
Erik Jensen
1940/24
Margit Skovsted
1942/09
Thorvald Bent Kaalund
1942/19
Elna Linnet Woodhead
1942/33
Curt Wijnbladh
1943/11
Bjarne Stensgaard Schøtt
1943/15
Esther Linnet Møller
Jordrup
1943/27
Holger Heltberg Kvist
1944/25
Rachel J. Sindbjerg Sig-Jensen
1953/31
Karen Orth
1944/33
Betty Jensen
1953/37
Elisabeth Lindskov
1946/11
Ove Lauridsen
1953/40
Karen M. Aunbøl Andressen
1946/12
Inger Kirstine Mortensen Ulka
1953/42
Erik Olaf Mikkelsen
1948/44
Annelise Poulsen
1953/53
Hans Henrik Schweder 1949/10
Per Østerbye
1954/03
Kurt Skov Madsen
1950/02
Birte og Jørgen Howard
1954/04
Jørgen Danielsen
1950/03
Henning Nørby Andersen
1954/13
Allan Zinn
1950/04
Hjørdis Stæhr
1954/33
Inge Laursen
1950/12
Gerda Lyhne Pedini
1954/44
Erik Lund
1950/14
Jørn Clausen Andersen
1954/47
Karen Vibeke Klumb
1951/03
Anton Staby
1955/03
Kenneth Visby Pedersen
1952/08
Henning Mogensen
1955/05
Kurt Engebæk Hansen
1952/21
Arne Mikkelsen
1955/11
Ole Grau
1952/34
Knud K. B. Klit
1955/12
Jørgen Hylgaard
1952/35
Harry Mæng
1953/04
Elisabeth Lindskov
1953/06
Karen Margrethe A.Andressen
1953/07
Erik Mikkelsen
1955/17
Inger Lauridsen
1955/26
Lise Hjorth-Knudsen
1955/28
Hanne Kulin
1955/29
Bente Ulla Anthon Donegan
1953/08
Jørn Pinnerup
1953/09
Christian Lyhne Hansen
1953/22
Hans Henrik Schweder
52
1955/35
Hugo Urskov Larsen
1956/01
Jens Gunnar Mortensen
1956/02
Anne Marie Pedersen
1956/08
Anna Lise Schilthauer
1958/22
Sven Ove Krogh Madsen
1962/07
Frode Horsted
1956/09
Jørgen Christian Immanuel Thisted
1958/40
Christian Hansen
1962/11
Poul Langvad
1956/14
Freddie L. Warming Højbert
1958/51
Uffe Verner König
1962/14
Orla Møller
1956/15
Martin Peder Jørgensen
1958/55
Finn Brix-Mikkelsen
1962/15
Christen C. Storegård
1956/21
Erling Bloch Nielsen
1958/64
Niels Christian Sørensen
1962/17
Kirsten Møller Andreasen
1956/23
Elin Muusmann Hansen
1958/70
Lise Beuchert Simonsen
1962/50
Carsten Westermann Tanderup
1958/72
Solveig Lund Christensen
1963/031
Helge Dalgaard
1958/76
Elna Abelone Søderberg
1963/041
Henning Jørgensen
1958/80
Inge Marie Sørensen
1963/056
Keld Erik Mohrsen Adsbøl
1958/85
Karen M. Frost Oppermann
1963/057
Lis Nørby Hansen
1959/20
Ejgil Thuesen
1963/064
Allan L. Warming Højbert
1959/79
Karin Helene H. Kristensen
1963/093
Ivan Rechtnagel Lauridsen
1960/07
Frede Skov Madsen
1963/099
Jens Hauskov Pilgaard
1960/12
Inger Svinth
1963/109
Hans Højer Voss
1960/15
Anders Agerbo Andersen
1963/111
Else F. Hasselbalch-Holm
1960/17
Bjarne Hundrup
1963/114
Erik Sønderup Jepsen
1960/18
Charlotte Uhrskov
1963/126
Karen Margrethe Petersen
1960/27
Liss Anthon
1963/144
Mogens L. Kristensen
1961/08
Jens Heine Jensen
1964/01
Erik Paarup Jensen
1961/33
Villy Hansen
1964/03
Niels Dahl Sørensen
1961/33
Villy Hansen
1964/08
Roll Præstegaard
1958/09
Aase Eg Pedersen
1961/99
Valdemar Haahr
1964/10
Birgit Kloster Lauridsen
1958/17
Niels Mejnert Kristensen
1962/01
Niels Ole R. Christoffersen
1964/22
Solvejg Skygebjerg Scott
1956/27
Gunnar Starup
1956/40
Henning Serup Jensen
1957/01
Holger Edward Carstensen
1957/05
Mads Henning E. Mikkelsen
1957/06
Jens Anker Smidt
1957/09
Niels Peder Grand Graversen
1957/14
Jane Crone Gamrath
1957/15
Jens Arnbjerg
1957/16
Esther Hansen
1957/20
Niels+Eva Mejnert Kristensen
1957/24
Per Alex Hæstrup
1957/25
Jens Kr. Kristensen
1957/36
Vagn Thomsen
1957/55
Elna Bente Boch
53
1965/03
Carl Michael T. Aagaard-Jensen
1974/21
Jørn Unger
1981/02
Annitta Højgård
1965/08
Steen Ejler Reher
1974/39
Torben Jørgensen
1981/03
Martin Møller Nielsen
1965/10
Bjarne Rahbek
1975/03
René Jarland
1981/09
Anne Mette Lebech
1965/11
Henrik Højgrav Rasmussen
1975/14
Claus Axel Follin Larsen
1982/07
Christian Dahl
1967/02
Christian Bælum Vejgård
1975/30
Pia Villadsen
1982/09
Joan Froberg
1967/06
Leif Hørgren Mortensen
1975/36
Niels Ole Koldbæk
1982/25
Jan Lundquist
1967/17
Hanne Marie Carlsen
1975/37
Else Venborg
1983/02
Jeanette Hansen
1967/43
Ib Møller Nielsen
1975/40
Andreas Konstmann-Lange
1986/14
Diana Thøgersen
1968/08
Anders Thygesen
1975/42
Eva Gammelgaard
1986/25
Jane kirkgaard
1968/48
Nich Fuglsang Frederiksen
1976/03
Susanne Lauridsen
1987/01
Torry Kristensen
1968/59
Jørgen Raundorf
1976/18
Anne-Mette Schmidt
1987/09
Anne Sødring
1968/84
Charles Edmund Lund
1977/21
Rasmus Sand Høyer
1987/24
Brian Sørensen
1969/19
Kirsten Yvonne Rydbjerg
1977/22
Susanne Vestergaard Nielsen
1987/25
Jeannie Christoffersen
1970/19
Iame Pedersen
1977/27
Lisbeth Sejberg Sørensen
1987/32
Rene Kühl
1970/30
Karin Jensen Holm
1978/14
Jack J. Rasmussen
1988/07
Bente Pultz
1970/37
Hanne Jane Dyhre
1978/15
Brian Callesen
1988/16
Michael Sørensen
1971/01
Gunnar Jordt
1978/35
Kirsten Larsen
1988/20
Thomas Elholm
1971/06
Mimi Petersen
1979/06
Pia Mors Laursen
1989/04
Lars Daastrup
1972/20
Ingrid Kirsten Vinding
1979/16
Bethina Marie Villestofte
1989/30
Michael Eriksen
1973/03
Doris Johnsen
1980/05
Dennis Primdal Lauritsen
1989/34
Jan Bom Trap
1973/09
Susanne Nørskov Jordt
1980/07
Anette Skrumsager Skau
1989/35
Janus S. Stanley Landrok
1973/13
Peter Thyregod
1980/15
John Dahlsen
1989/40
Mikael Eriksen
1974/17
Mogens Høirup
1980/25
Bettina Clausen
1990/15
Susan Kristiansen
54
2003/07
Mette Løkkegaard
Gamle lærere vi kender
GL/21
Susanne Nørskov Jordt
GL/22
Jørgen Munch Nielsen
GL/23
Arne Olfert og Inge Nielsen
GL/24
Hein Madsen
GL/25
Mona Lynggaard
GL/01
Birthe Levin Hansen
GL/26
Erik Berthelsen
GL/02
Gerner Christensen
GL/27
Carsten Knudsen
GL/28
Erland Raahede
GL/29
John Berton Chandler
GL/30
Lars-Ole Hjorth
GL/31
Mette Jensen
GL/32
Teddy Jessen
GL/34
Ellen Marie Marker Pedersen
GL/35
Grethe Enggaard Vinter
GL/37
Laila Skovlyst Czank
GL/38
Lisbeth Rostgård D. Andersen
GL/39
Esther Johanne Nielsen
GL/40
Hanne Koldbæk Høgh Nielsen
2007/02
Brian Hollænder Andersen
2007/12
Pernille Thøstesen
9999/02
Ellen Klausen
GL/03
Erik Andersen
GL/04
Aksel & Oda Rostgaard Andersen
GL/05
Alf Askjær Hansen
GL/06
Grete Schønberg
GL/07
Karen Borking
GL/08
Tonni Bæk
GL/09
Astrid Streit Christophersen
GL/10
Jens Peter Dahlmann
GL/11
Tove Ejlertsen Løkken
GL/12
Troels Gydum
GL/13
Bente og Børge Fredensborg Hansen
GL/15
Thomas Ryhave
GL/17
Birte og Jørgen Howard
GL/18
Anette Van Straaten
GL/19
Inger Strøm Berntsen
GL/20
Inger Lise Søbye
GL/41
Ingrid (Noma) Madsen
GL/47
Greta Juhl Pedersen
GL/48
Hanne Lise Gydum
GL/49
Karen Maria Møller Nielsen
GL/50
Kurt Westergaard
GL/52
Inger Slyngborg Andersen
GL/53
Ingrid Eline Christiansen
GL/54
Susanne Fyhn Nørskov
GL/55
Bodil Karen Wad
Afgangselever 2010
Mie Andersen, Grindsted
Melissa Bojsen, Billund
Anja Jeffert Christensen, Ølgod
Charlotte Højgaard Christensen,
Grindsted
Sabrina Emilie Christensen, Give
Casper Dybvad, Give
Jesper Frøsig, Grindsted
Line Graversen, Ølgod
Rolf Baarsgaard Hansen, Grindsted
Karina Maslinska Jensen Grindsted
Jenani Jeyakumar, Grindsted
Line Bruhn Madsen, Grindsted
Jacob Skaarup Mortensen, Grindsted
Michelle Nielsen, Give
Mie Friis Pedersen Ølgod
GL/42
Jørgen Nielsen
GL/43
Lars Møller
Anisa Pirapaharan, Grindsted
GL/44
Marianne M Jørgensen
GL/45
Poul Erik Dalgaard Johansen
GL/46
Jette og Søren Suurballe
Thanussan Tharumathas, Grindsted
Jenuga Ravichandran, Grindsted
Sabina Hebda Sørensen, Grindsted
55
GKR 90 år
Tegnet af Rasmus Sand Højer
Årgang 1977