HAF-2011-01-09 Sfærisk astronomi Knud Erik Sørensen Forside1 HAF-2011-01-09 Sfærisk astronomi Plane trekanter Vinkelsum = 180° B c A a b C a2 = b2 + c2 – 2·b·c·cos(A) b2 = c2 + a2 – 2·a·c·cos(B) c2 = a2 + b2 – 2·a·b·cos(C) a b c ______ = ______ = ______ sin(A) sin(B) sin(C) Knud Erik Sørensen 1 HAF-2011-01-09 Sfærisk astronomi Sfæriske trekanter N el Lillecirk v P B v kel Storcir A B a C c b A Knud Erik Sørensen ue b l ke cir r o je St lin s a mp o K Sider og vinkler måles i grader I trekant: vinkelsum altid større end 180° En trekant kan have 2 eller 3 rette vinkler Der findes sfæriske tokanter Korteste afstand mellem to punkter måles på en storcirkel cos(a) = cos(b) · cos(c) + sin(b) · sin(c) · cos(A) .... cos(A) = - cos(B) · cos(C) + sin(B) · sin(C) · cos(a) .... 2 HAF-2011-01-09 Sfærisk astronomi Horisonten Zenit Zenit N Jorden Ho ris on t Mit øje ont Horis Nadir S Nadir Horisonten Horisont contra kiming Kimingdalingen: __ empirisk: L = 3,85 · √ h L afstand til kiming i km, h = øjenhøjden i m Knud Erik Sørensen Kimin gdali ngen 3 HAF-2011-01-09 Sfærisk astronomi Himlens rotation Døgncirkler Ækvatorkoordinatsystemet 90 NP N N 60 Zenith l ke cir ns tio na De kli Æ 10 Æ Æ Deklination kvator Meridian N Æ Æ 0 Reksta scensio n 2 3 δ Æ Æ Himlens ækvator F α S 7 1 4 5 6 S S Ækvator Objekt 30 Lillecirkler – 23 h 56 m 4 s Verdensaksen Meridian = storcirkel gennem himlens nordpol og zenit Øvre og nedre kulmination: passage af meridianen F = Forårspunktet Rektascension regnes mod øst, 0 – 24 h, 1 h = 15° Deklination regnes med fortegn, 0 – ±90° α og δ ændres langsomt pga. præcession Epoke 1950.0, 2000.0 eller dd Reduktion af observation Knud Erik Sørensen 4 HAF-2011-01-09 Sfærisk astronomi Solens tilsyneladende bevægelse, forårspunkt og ekliptika 21/6 21/9 ka pti ’ i l Ek 3°27 2 Ækvator 21/3 21/12 Solen Solens - og (næsten) planeternes bane mellem stjernerne 27. april 2011 = Jordens baneplan i bevægelsen om Solen Er det morgen- eller aftenplaneter? Knud Erik Sørensen 5 HAF-2011-01-09 Sfærisk astronomi Dyrekredsen Gem ini Gem ini Cancer o Le Jorden Libra o Le Capricornus Solen Sag i t t ar ius Sa g i tta riu s ius orp Sc Virg o Libra Virg o Sådan kan man læse om det rius ua Aq Capricornus Jorden Pis ces s uru Ta rius ua Aq Solen Cancer Aries Pis ces ius orp Sc Aries s uru Ta Sådan er det - næsten! Det 13. stjernebillede i Dyrekredsen: Ophiuchus, som Solen befinder sig i 30. november - 18. december Mellem Skorpionen og Skytten Sensation Stjernebilleder contra stjernetegn Får præcessionen ekliptika til at gå gennem andre stjernebilleder? Knud Erik Sørensen 6 HAF-2011-01-09 Sfærisk astronomi Ekliptikakoordinater ENP Længde og bredde N Ecliptic eller celestial longitude/latitude * Stjerne ȕ į Solen Ȝ Į Forårspunktet Ekliptika Solens bredde er altid 0 Månens bredde mellem -5° og +5° Ækvator 2411 Forårspunktet = Vædderpunktet: ϓ Forårspunktet ligger nu i Fiskene: 50” pr. år · 2000 år ≈ 28° ≈ 1 stjernetegn Stjernebilleder og stjernetegn Forårspunktets flytning - video Polens flytning - video 2011 Knud Erik Sørensen 7 HAF-2011-01-09 Sfærisk astronomi Præcession Solens og Månens træk i den fladtrykte, roterende Jorden, hvor ækvators plan ikke falder sammen med ekliptikas plan Præcessionens radius er 23,5° Bredden ændres ikke pga. præcession Længden vokser med 50” pr. år 360°/50” pr. år = 25.920 år Standardepoker: 1950.0 og 2000.0 Eksempel: HD 48915 1950.0: 06 42 56.72 - 16 38 45.4 2000.0: 06 45 08.92 - 16 42 58.0 Hvilken velkendt stjerne er det? Orion som sommerstjernebillede! Knud Erik Sørensen 8 HAF-2011-01-09 Sfærisk astronomi Udsigt mod syd fra Horsens 1. jan. 12962 kl. 20:00 Knud Erik Sørensen 9 HAF-2011-01-09 Sfærisk astronomi Hans Holbein - den yngre, 1497-1543 The Ambassadors, 1533 National Gallery, London Torquetum - analog computer Abū Muḥammad Jābir ibn Aflaḥ,1100-1150 Knud Erik Sørensen 10 HAF-2011-01-09 Sfærisk astronomi Årsager til ændring af koordinater i Aberration sin(i) v1 = sin(b) v2 Jordens bevægelse er ikke negligibel i forhold til lysets hastighed Årlig: ellipser med storakser 40,9”. Lilleakse = 40.9” · sin(β) Daglig: max. 0,32” v1 v2 Refraktion Lyset brydning i luftlag med forskellige brydningsindeks Refraktion: max. 35’ ved horisonten Stjerner kan ses til 35’ under horisonten! Hvornår er solen gået ned? b Tilsyneladende sigtelinje Præcession Lysets vej Virkelig sigtelinje Er omtalt Ti ls Hurtigløber: Barnards stjerne i Ophiuchus: 10,3” pr. år! Atmosfære Knud Erik Sørensen de høj Refraktionsvinkel de høj lig ke Vir e nd de ela yn Egenbevægelse 11 HAF-2011-01-09 Sfærisk astronomi Hvor er Barnards stjerne? De to fotografier viser samme område på himlen, det højre taget 10 år efter det venstre. Billedet fylder vandret 34,7 bueminuttter. Billederne er taget på Lick Observatory, Californien. Knud Erik Sørensen 12 HAF-2011-01-09 Sfærisk astronomi Horisontkoordinatsystemet Me ridi ane n NP Kulmination Dagbue - natbue Cirkumpolar? Azimuth og højde Opgangspunkt og nedgangspunkt Øst Syd Nord h Vest n onte Horis h Knud Erik Sørensen 13 HAF-2011-01-09 Sfærisk astronomi Timevinkel, stjernetid – omsætning mellem koordinatsystemer b NP 90° t 90° - Z 90 °- δ h Æ Ø N S V Æ F Na SP Timevinkel – måles på ækvator – ofte fra -12 h til +12 h Stjernetid = Forårspunktets timevinkel 1 stjernedøgn = 23 h 56 m 4 s = 0,9972696 soldøgn 1 soldøgn = 1,0027379 stjernedøgn Uddrag af observationsrapport fra TheSkyX: Object Name: Dubhe Constellation: Ursa Major RA (2000.0): 11h 03m 43.569s 11 h 04 m Dec (2000.0): +61° 45’ 03.332” Azimuth: 40° 02’ 11” Altitude: +43° 18’ 46” Magnitude: 1,81 Transit Time: 05:03 Hour Angle: -06h 37m 17s 6 h 37 m Date: 27-12-2010 + Time: 22:22:46 STD Sidereal Time: 04:27 4 h 27 m Julian Date: 2455558,39081940 11h 04 m Knud Erik Sørensen 14 HAF-2011-01-09 Sfærisk astronomi Stjernetid og rektascension Z NP θ = α1 + t1 = α2 + t2 Forskel i rektascension = forskel i timevinkel St2 t = 0 ⇒ θ = α, dvs. en stjernes rektascension = stjernetiden i det øjeblik, hvor stjernen kulminer St1 t2 t1 N S Į1 Ĭ Į2 F Uddrag af observationsrapport fra TheSkyX: Object Name: Dubhe Constellation: Ursa Major RA (2000.0): 11h 03m 43.569s ..... Sidereal Time: 04:27 Dubhe kulminerer altså om godt 6½ time SP Na Knud Erik Sørensen 15 HAF-2011-01-09 Sfærisk astronomi Kulminationstidspunkter og -højder Her: behandler ikke kulmination mellem NP og Z Z NP Øvre kulmination og nedre kulmination Æ -b 90° = h δ b h=b 90°- b N -δ - 90° S +δ Solens kulminationshøjder i Horsens: Sommer: høvre = 90°–55,8°+23,5° = 57,7° hnedre = 55,8°–90°+23,5° = -10,7° Vinter: høvre = 90°–55,8°–23,5° = 10,7° hnedre = 55,8°–90°–23,5° = -57,7° Lyse nætter: hnedre > -18° Skagen: δ = 57,7° – 90°–(-18°) = 14,3° Dato: 28. april Gedser: δ = 54,6° – 90°–(-18°) = 17,4° Dato: 10. maj Æ SP Na Hvor og hvornår kan man opleve midnatssol? Månens kulminationshøjde: mellem 5,7° og 62,7° Knud Erik Sørensen 16 HAF-2011-01-09 Sfærisk astronomi Illustrationen fra 1001 nat Kan Månen se sådan ud? Knud Erik Sørensen 17 HAF-2011-01-09 Sfærisk astronomi Mere om ekliptika Hvor vokser dagens længde hurtigst? Hvorfor står fuldmånen højt på himlen ved juletid? Hvordan hælder ekliptika mod horisonten? 21/3 I Danmark 21/6 Æ Æ 21/12 23/9 Ved ækvator 23/9 Æ 21/3 21/12 Æ 21/6 Ved Nordpolen 21/3 21/6 Æ E Æ Knud Erik Sørensen 18 HAF-2011-01-09 Sfærisk astronomi Yderligere mulige emner Stjerners opgangs- og nedgangstider Solens kulminationstidspunkt – analemma Borgerligt og nautisk tusmørke 1 stjernedøgn = 23 h 56 minutter 4 sekunder Jo Elongation, konjunktion, opposition og kvadratur Baneelementer for planeter, kometer, asteroider, osv. Planeters lystyrker og faser Tsol - T* Solens bevægelse og døgnet Sand soltid, middelsoltid, tidszoner Siderisk år, synodisk år, tropisk år, anomalistisk år Julianske dato Kalendere generelt Månens bevægelse Månens form, bane, bevægelse og stilling på himlen ne s ba n rde T* Jorden Solen I Jordens bane om Solen: 360° på 365,25 dag, dvs ca. 1° pr. dag Jorden bruger 1/360 af et døgn = ca. 4 minutter for at dreje 1° om sin akse Formørkelser --------- Stjerners og stjernebilleders navne – hvordan orienterer man sig på himlen? Knud Erik Sørensen 19
© Copyright 2024