Gasvarmepumper til LPG erstatter oliefyr
INSTITUT FOR ANTROPOLOGI DEN VILDE TANKE TEMA: ET STUDIE I FORANDRING # 46 / NOVEMBER 2014 Billederne viser efteråret aktiviteter hos Antrofilm. Her fra en workshop og fra et møde i gruppen. INDHOLD / NOVEMBER 2014 INDHOLD / NOVEMBER 2014 LEDER 5 Af Camilla Uhrskov Bank “HJÆLP! HVORFOR ANTROPOLOGI?” 6-7 En voxpop af Maja Margit Nielsen ”FRAFALDS- OG STUDIESKIFTUNDERSØGELSE 8-11 DE TOMME STOLE” Af Jens Boye Nielsen & Hjørdis Jepsen Clemmesen ”KOMMENTAR FRA INSTITTUTTET” Af institutleder, Helle Samuelsen & fungerende studieleder, Hanne Mogensen 12-13 ”NY TEORI: HYDROLOGICAL ONTOLOGY” 14-17 Af Jannik Friberg ”KONCEPTET – DET LÆKRE ANTROPOLOGISKE PRODUKT” 18-20 Et interview med SocialRespons af Hjørdis Jepsen Clemmesen UTOPIA 2014 21-22 ”FORTÆLLINGER FRA FELTEN” 23-25 3 fortællinger af Marianne Viftrup Hedegaard, Amanda Gjerløv Hertz & Hjørdis Jepsen Clemmesen ”FORDOMME OM STUDERENDE PÅ CSS” Af Maja Margit Nielsen 26-28 INFO // 44 INFO INFO / 4 DEN DEN VILDE VILDE TANKE TANKE Udgave: 46, november Udgave: nr. 46,nr.november 2014 2014 Oplag: 200 Oplag: 200 1603-0192 ISSNISSN trykt:trykt: 1603-0192 elektronisk: 1903-9794 ISSNISSN elektronisk: 1903-9794 Tryk Tryk Frederiksberg Bogtrykkeri Frederiksberg Bogtrykkeri A/S A/S Kastanie Kastanie Allé Allé 27202720 Vanløse Vanløse Redaktionen Redaktionen Hjørdis Jepsen Clemmensen Hjørdis Jepsen Clemmensen Frederikke H. Schrøder Frederikke H. Schrøder MajaMaja Margit Nielsen Margit Nielsen Jens Jens BoyeBoye Nielsen Nielsen Camilla Uhrskov Bank Bank Camilla Uhrskov Skribenter Skribenter Frederikke H. Schrøder, Jens Boye Frederikke H. Schrøder, Jens Boye Nielsen, Hjørdis Jepsen Clemmensen, Nielsen, Hjørdis Jepsen Clemmensen, Maja Margit Nielsen, Jannik Friberg, Maja Margit Nielsen, Jannik Friberg, SocialRespons, Marianne Viftrup SocialRespons, Marianne Viftrup Hedegaard & Amanda Gjerløv Hertz Hedegaard & Amanda Gjerløv Hertz Illustration af Pernille Gani Illustration af Pernille Gani Illustrationer & Foto Illustrationer & Foto Pernille Gani Pernille Gani Emma Elizabeth Kjær Madsen (forside & Emma Elizabeth Kjær Madsen (forside & bagside) bagside) Omslag af Antrofilm Omslag af Antrofilm Layout Camilla Uhrskov Bank Layout Hjørdis Jepsen Clemmensen Camilla Uhrskov Bank Monika Havnø Hjørdis Jepsen Clemmensen Monika Havnø Forlægger Institut for Antropologi Forlægger Københavns Universitet Institut for Antropologi ØsterKøbenhavns Farimagsgade 5, byg. 16, Universitet 1014Øster København K Farimagsgade 5, byg. 16, 1014 København K Copydan Den Vilde Tankes artikler, illustrationer og Copydan fotografier må ikke trykkes uden tilladelse Den Vilde Tankes artikler, illustrationer og fra Institut for Antropologi fotografier må ikke trykkes uden tilladelse fra Institut for Antropologi LEDER LEDER // 55 ET STUDIE I FORANDRING Efterårssemestret er ved at være ved vejserende. JuEfterårssemestret ved at være ved vejs ende. Julen, len, vinteren og eksamevinteren ogfor eksamener ståros ner står døren. For forstuderende døren. For os studerende har det været har det været et semester, et semester, hvor især én hvor især én ting står klart: ting står klart: vores fagforog vores fag og rammerne rammerne for voresunder fag er vores fag er under forandring. forandring. Uden for instituttets vægge Uden for instituttets vægge fremlægger regeringen den fremlægger regeringen ene reform efter den anden den krav ene reform efter den med til universitetsanden med krav til uniuddannelsernes fremtidige versitets-uddannelsernes optag, gennemførelse og arbejdsrelevans. fremtidige optag,Reformer, gennemder for mange antropologiførelse og arbejdsrelstuderende allerede der viser evans. Reformer, for sine konsekvenser. mange antropologi-studerI dette af Den endenummer allerede viserVilde sine Tanke sætter vi fokus på de konsekvenser. studerendes egne oplevelser med antropologiuddannelsen I dette nummer af Den Vilpå KU. Vi offentliggør her de Tanke sætter vi fokus resultaterne af efterårets på de studerendes undersøgelse af frafalds-egne og oplevelser med antropologiuddannelsen på KU. Vi offentliggør her resultaterne af efterårets un- dersøgelse af frafalds- og studieskift-tendenser på på studieskift-tendenser antropologistudiet. antropologistudiet. Sammen Sammenmed med undersøgelundersøgelsen bringer vi sen bringer vi institutleder institutleder Helle Samuelsens og Helle Samuelsens og funfungerende studieleder gerende studieleder Hanne Hanne Mogensens Mogensens reaktioner og på reaktioner på resultaterne resultaterne ogspørgsmål, deres svar deres svar på de på de spørgsmål,rejser som som undersøgelsen omkring studiets identitet og undersøgelsen rejser ompraksis. kring studiets identitet og praksis. I dette nummer sætter Den Vilde Tanke også fokus på I dette nummer sætter Den nye tendenser indenfor Vilde Tanke også fokusher på antropologien. Du kan nye om tendenser indenfor læse en ny teoretisk antropologien. Du kan her tilgang til antropologi, udviklet en teoretisk vores læse omafen ny kandidatstuderende her på tilgang til antropologi, udinstituttet. Derudover kan du viklet af en vores kanditage med til interview med datstuderende her på inSocialRespons omkring at stituttet. Derudover kan du bruge koncepter i praksis tage med af til antropologien. interview med anvendelse SocialRespons omkring at bruge koncepter i praksis anvendelse af antropologien. Og så kan du som altid nyde billeder Og så kan du somfra altidAntronyde billeder fra Antrofilm, sjove film, sjove indslag om forindslag på dommeom på fordomme CSS og sidst CSS og sidst men ikke men ikke mindst illustramindst illustrationerne fra tionerne fra vores kreative vores kreative del af del af redaktionen. redaktionen. håber,atat du du vil vil nyde nyde atat ViVi håber, fordybedig dig i i artiklerne artiklerne og og fordybe oplevede de vindpust, opleve nye nye vindpust, der i disse igennem der i dage disse suser dage suser igantropologien. Vi håber, at ennem antropologien. Vi bladet denne gang vil kunne håber, at bladet denne starte en konstruktiv dialog gang vil kunne starte en omkring sammensætningen konstruktiv omkring og udviklingendialog af vores fag. sammensætningen og udPå vegne af fag. os i viklingen af vores redaktionen, vil jeg ønske alle inden for På både vegne af og os uden i redakinstituttets en rigtig tionen, vilvægge jeg ønske alle dejlig julemåned og en god både inden og uden for afslutning på instituttets vægge en rigtig efterårssemestret. dejlig julemåned og en god afslutning efterårssePå vegne af på redaktionen, mestret. Camilla Uhrskov Bank På vegne af redaktionen, Camilla Urhskov Bank 66/ /VOXPOP : MOTIVATIONER FOR AT STARTE VOXPOP : MOTIVATIONER FOR AT STARTE 6 / VOXPOP : MOTIVATIONER FOR AT STARTE 6 / VOXPOP : MOTIVATIONER FOR AT STARTE HJÆLP! HVORFOR HJÆLP! HVORFOR HJÆLP! HVORFOR ANTROPOLOGI? ANTROPOLOGI? HJÆLP! HVORFOR ANTROPOLOGI? ANTROPOLOGI? Skrevet af Maja Margit Nielsen Nogle af de mest frygtede spørgsmål at få som nystartet antropologistuderende er nok Nogle af de mest frygtede spørgsmål at få som nystartet antropologistuderende er nok “Hvorfor Antropologi?” og “Hvad vil du bruge det til?”. Netop disse to spørgsmål har vi “Hvorfor Antropologi?” “Hvad vil du bruge detfåtil?”. disseantropologistuderende to spørgsmål har vi er nok Nogle af årsstuderende de mestog frygtede somNetop nystartet en spurgt flok 1. om,spørgsmål nu hvor deathar fået en lille forsmag på, hvad antropologi spurgt en flok 1.Antropologi?” årsstuderende nu hvor har fået lilleNetop forsmag på,tohvad antropologi ogom, “Hvad vil dude bruge det en til?”. disse spørgsmål “Hvorfor overhovedet er. Dette er der kommet en masse interessante, inspirerende og pudsige svarhar vi overhovedet er. Dette er der kommet en masse interessante, inspirerende og pudsige svar spurgt endu flok årsstuderende om,ikke nu hvor hardufået en lilleantropologi forsmag på, ud af. Frygt ikke: er1. ikke den eneste, der ved, de hvad vil bruge til.hvad antropologi ud af. overhovedet Frygt er Dette ikke spørgsmål den eneste, ikke ved, hvad du vil bruge antropologi til. Nogle af deikke: mestdu frygtede atder få som nystartet antropologistuderende erog nok er. er der kommet en masse interessante, inspirerende pudsige svar Måske kan du her blive inspireret. Måske kan du her blive inspireret. “Hvorfor Antropologi?” og “Hvad vil du bruge det til?”. Netop disse to spørgsmål har vi ud af. Frygt ikke: du er ikke den eneste, der ikke ved, hvad du vil bruge antropologi til. spurgt en flokkan 1. årsstuderende om, nu hvor de har fået en lille forsmag på, hvad antropologi Måske du her blive inspireret. overhovedet er. Dette er der kommet en masse interessante, inspirerende og pudsige svar af. Frygt ud ikke: du er ikke den eneste, der ikke ved, hvad du vil bruge antropologi til. Måske kan du her blive inspireret. , 21 år år , 21 valgte Hvorfor du at søge ind på antropologi? valgte du at søge ind på antropologi? Hvorfor Jeg har gået et år på pædagoguddannelsen, men jeg ville gerne studere , 21 Jeg har gået et år på pædagoguddannelsen, men jeg ville gerne studere noget mere akademisk, at antropologi var en god blanding af Hvorfor valgteog dujeg at synes, søge ind på antropologi? noget mere akademisk, og jeg synes, at antropologi var en god blanding af noget humanistisk og noget samfundsvidenskabeligt, er mine store studere Jeg har gået et år på pædagoguddannelsen,hvilket men jeg ville gerne noget humanistisk og noget samfundsvidenskabeligt, hvilket er mine store , 21noget år mere akademisk, og jeg synes, at antropologi var en god blanding af interesser. interesser. Hvorfor valgte du at søge på samfundsvidenskabeligt, antropologi? noget humanistisk og ind noget hvilket er mine store Jegvil har et årbruge på pædagoguddannelsen, men jeg ville gerne studere Hvad dugået gerne det til? interesser. Hvad vil du gerne bruge det til? mere akademisk, jeg synes, varbruge en god af Detnoget ved jeg ikke, men jeg erogret sikker på,atatantropologi jeg gerne vil detblanding i Det ved jeg ikke, men jeg er ret sikker på, at jeg gerne vil bruge det i noget Hvad humanistisk og noget samfundsvidenskabeligt, hvilket erJeg mine Danmark. Jeg har en gerne forestilling om det at bruge det som konsulent. vedstore du bruge Danmark. Jegvilhar en forestilling om attil? bruge det som konsulent. Jeg ved interesser. godt, at antropologi et studie,jeg hvor mange ud ogvil rejse, men ved jegerikke, errigtig ret sikker på,gerne at jegvilgerne bruge det i godt, atDet antropologi er etmen studie, hvor rigtig mange gerne vil ud og rejse, men jeg er helt afklaret med, at det ikke er min interesse. Danmark. har om at bruge det som konsulent. Jeg ved jeg er helt afklaretJeg med, aten detforestilling ikke er min interesse. Hvad godt, vil duatgerne bruge det til? antropologi er et studie, hvor rigtig mange gerne vil ud og rejse, men Det ved men jegmed, er retatsikker på, er at min jeg gerne vil bruge det i jegjeg er ikke, helt afklaret det ikke interesse. Danmark. Jeg har en forestilling om at bruge det som konsulent. Jeg ved godt, at antropologi er et studie, hvor rigtig mange gerne vil ud og rejse, men jeg er helt afklaret med, at det ikke er min interesse. AF MARIA MARGIT NIELSEN 6 / VOXPOP : MOTIVATIONER AF MARIA MARGIT FOR AT NIELSEN STARTE / 7 / 7 AF MARIA MARGIT NIELSEN / 7 , 49 år , 49 år Hvorfor valgte du at søge ind på antropologi? , 49 år Hvorfor valgte du at søge ind på antropologi? har haft antropolog i Alt maven. Altnoget sådan noget mellem at en søge ind på antropologi? sådan JegHvorfor har Jeg altidvalgte haftaltid endu antropolog i maven. mellem mennesker, der har været i mit arbejde som lærer, interesserer Jeg har altid en i arbejde maven. noget mellem mennesker, somhaft dersom harantropolog været i mit somsådan lærer, interesserer Alt Ogjeg, så tror jeg, hovedet sømmet forlærer, mig var krisen mellem som harat været i mitpå arbejde som interesserer mig.mennesker, Og mig. så tror atder hovedet på sømmet var krisen mellem for mig der lærere, og jeg havde ikke så meget lystfortilmig at iarbejde i detmellem system, mig.og Ogjeg så havde tror jeg, at hovedet på sømmet var system, krisen lærere, ikke så meget lyst til at det der arbejde varfor sat ophavde for Ogjeg såmeget serikke jeglyst det ikke såsom meget som et valg men og jeg så at arbejde i det system, der var lærere, sat op mig. Og mig. så ikke ser det så tilmeget et valg men som etfor held, atOg detsålykkedes migikke at hertil. komme hertil. opat mig. ser jeg det somvar et sat held, det lykkedes mig at komme så meget som et valg men som et held, at det lykkedes mig at komme hertil. vil dubruge gernedet bruge Hvad vilHvad du gerne til? det til? Jeg der erder nogen, deratsynes, er en vilathåber, du bruge det til? JegHvad håber, dergerne eratnogen, synes, det erat endet stærk ogstærk og interessant kombi at være antropolog og have undervisningsverden i Jeg håber, at der er nogen, der synes, at det er en stærk og interessant kombi at være antropolog og have undervisningsverden i bagagen. sågerne vil jeg gerne ud og i den store verden. i interessant være antropolog ogi hjælpe havestore undervisningsverden bagagen. Og såkombi vilOg jegat ud og hjælpe den verden. bagagen. Og så vil jeg gerne ud og hjælpe i den store verden. , 19 år , 19 år Hvorfor valgte du at søge ind på antropologi? , 19 år Hvorfor valgte du at søge ind på antropologi? For det første vidste jeg ikke, ellersvælge. skulleHvis vælge. jeg valgte du atikke, søge ind påhvad antropologi? For Hvorfor det første vidste jeg hvad jeg ellers skulle jeg Hvis jeg dropper ud, vil jeg være helt påjeg bar bund. Men jegatsynes, For det vidste jeg ikke, hvad ellers skulle vælge. Hvisatjeg dropper ud,første vil jeg være helt på bar bund. Men jeg synes, at antropologi er være spændende, fordi detmange samler mange Nogle af de mest frygtede få som nystartet antropologi dropper ud,spændende, vil jeg helt på bund. Men jeg synes,af atmine spørgsmål antropologi er fordi detbar samler af mine interesser, og det samler en masse forskellige fag og metoder. Og så antropologi er spændende, fordi forskellige det samler mange af mine Ogog “Hvorfor Antropologi?” interesser, og det samler en masse fag og metoder. så“Hvad vil du bruge det til?”. Netop disse to nu hvor de har fået en lille forsm synes jeg bare, at kultur er spændende. interesser, og det samler en masse forskellige fag og metoder. Og så om, synes jeg bare, at kultur er spændende. spurgt en flok 1. årsstuderende en synes jeg bare, at kultur er spændende. overhovedet er. Dette er der kommet masse interessante, inspire vil dubruge gernedet bruge Hvad vilHvad du gerne til? det til? ud af. Frygt ikke: du er ikkeom den eneste, der ikke ved, hvad du vil bru inspireret af et foredrag fra Antrofilm, hvor jeg en, vil blev du gerne det til? JegHvad blevJeg inspireret af etbruge foredrag fra Antrofilm, hvor jeg hørte omhørte en, Måske kan du her blive inspireret. der formidler antropologi på en måde, så det ikke er såNår internt. blev inspireret af et fraså Antrofilm, hvor jeg hørte omvien,Når vi der Jeg formidler antropologi påforedrag en måde, det ikke er så internt. læser tekster, er de jo meget komplekse, og man skal være inde i dertekster, formidler en måde, og så man det ikke så internt. læser er antropologi de jo megetpå komplekse, skalervære inde i Når vi Så jeg faget, før man forstår, hvad der står. kunne godt tænke mig, at læser tekster, er dehvad jo meget komplekse, og man skal væremig, indeati faget, før man forstår, der står. Så jeg kunne godt tænke jeg kunne formidle de ting man lærer på en anden måde måske gennem faget, før man forstår, hvad der står. Så godt tænke mig, at formidle de ting man lærer på en anden måde måske gennem filmmediet eller journalistik. formidleeller de ting man lærer på en anden måde måske gennem filmmediet journalistik. filmmediet eller journalistik. , 21 år Hvorfor valgte du at søge ind på antropologi? Jeg har gået et år på pædagoguddannelsen, men jeg ville gerne studer at noget mere akademisk, og jeg synes, antropologi var en god blanding , 23 år , 23 år noget humanistisk og noget samfundsvidenskabeligt, hvilket er mine sto valgte du at søge ind på antropologi? 23 år du Hvorfor, Hvorfor valgte at søge ind på antropologi? interesser. har tidligere og jeg søgte ind på Antropologi, valgte dustatskundskab, atlæst søgestatskundskab, ind påogantropologi? JegHvorfor har Jeg tidligere læst jeg søgte ind på Antropologi, fordi det var den mere præcise retning i forhold til det, jeg gerne ville. læst statskundskab, og jeg til søgte Antropologi, fordiJeg dethar vartidligere den mere præcise retning i forhold det, ind jeg på gerne ville. Hvad vil du gerne bruge det til? ermere der lidt mere på individet for politikken. fordi På detantropologi varer den præcise retning i forhold til det, jeg gerne ville. På antropologi dermere lidt fokus påfokus individet frem for frem politikken. at jeg gerne vil bruge det i Det vedjojeg ikke, op men på, Og jeg gik på gik jeg meget ogjeg nederafret sikker antropologi erstatskundskab, der lidt statskundskab, mere fokus påjoindividet frem politikken. Og På mens jegmens gik på gik jeg meget op ogfor ned af Danmark. Jeg har en forestilling at bruge det som konsulent. Jeg ve antropologerne. om Og mens jeg gik på statskundskab, gik jeg jo meget op og ned af antropologerne. godt, at antropologi er et studie, hvor mange gerne vil ud og rejse, rigtig antropologerne. jeg er helt afklaret med, at det ikke er min interesse. vil dubruge gernedet bruge Hvad vilHvad du gerne til? det til? Jeg en hvad ide om, hvad jeg ville bruge statskundskab vilenhavde du bruge til? JegHvad havde idegerne om, jegdet ville bruge statskundskab til men til men antropologi: not much. gerne jeg vilnoget sådan Jeg havde om,sohvad jegJeg villetror bruge tilnoget men antropologi: notensoide much. Jeg tror gerne jeg vilstatskundskab sådan med at med at formidle svært stof til folk eller sådan noget med at få modparter til at antropologi: not til sofolk much. tror noget gernemed jeg vil noget med formidle svært stof ellerJeg sådan at sådan få modparter til atat Illustrationer af forstå hinanden, blandt andet på borgermøder. formidle svært stof til folk eller sådan noget med at få modparter til at Illustrationer af forstå hinanden, blandt andet på borgermøder. Pernille Illustrationer af forstå hinanden, blandt andet på borgermøder. Pernille Gani Gani Pernille Gani HJÆLP! HVORFOR ANTROPOLOGI? 8 / FRAFALDS- OG STUDIESKIFTSUNDERSØGELSE 8 / FRAFALDS- OG STUDIESKIFTSUNDERSØGELSE 8 / FRAFALDSOG STUDIESKIFTSUNDERSØGELSE / FRAFALDS/8 FRAFALDSOGOG STUDIESKIFTSUNDERSØGELSE STUDIESKIFTSUNDERSØGELSE FRAFALDS- OG STUDIESKIFTFRAFALDS- OG STUDIESKIFTFRAFALDSOG2014 STUDIESKIFTUNDERSØGELSE FRAFALDSOG STUDIESKIFTFRAFALDSOG STUDIESKIFTUNDERSØGELSE 2014 UNDERSØGELSE UNDERSØGELSE 20142014 UNDERSØGELSE 2014 DE TOMME STOLE DE TOMME STOLE DE TOMME STOLE DE TOMME STOLE DE TOMME STOLE Skrevet af Jens Boye Nielsen og Hjørdis Jepsen Clemmensen Den Vilde Tanke har initieret en undersøgelse af frafald- og studieskifttendenser blandt Den Vilde Tanke har initieret en undersøgelse af frafald- og studieskifttendenser blandt voresDen tidligere studiekammerater i undersøgelse samarbejde af med Institut for Antropologi ogblandt Vilde Tanke har initieret en frafaldog studieskifttendenser Den Vilde Tanke har initieret undersøgelse af frafaldstudieskifttendenser blandt tidligere i samarbejde med Institut for Antropologi og Denvores Vilde Tanke harstudiekammerater initieret en en undersøgelse af frafaldog og studieskifttendenser blandt Antropologisk Analyse.studiekammerater Vi præsenterer her undersøgelsens resultater, og Antropologi diskuterer vores tidligere i samarbejde med Institut for og vores tidligere studiekammerater i samarbejde Institut Antropologi Antropologisk Analyse. Vi præsenterer her undersøgelsens resultater, og diskuterer vores tidligere studiekammerater i samarbejde medmed Institut for for Antropologi og og bevæggrundene for frafald og studieskift i forhold til vores uddannelse. Antropologisk Analyse. Vi præsenterer her undersøgelsens resultater, og diskuterer Antropologisk Analyse. præsenterer undersøgelsens resultater, diskuterer bevæggrundene for frafald og studieskift forhold til vores uddannelse. Antropologisk Analyse. Vi Vi præsenterer heri her undersøgelsens resultater, og og diskuterer bevæggrundene for frafald og studieskift i forhold tiluddannelse. vores uddannelse. bevæggrundene for frafald og studieskift i forhold til vores bevæggrundene for frafald og studieskift i forhold til vores uddannelse. År efter år ligger antropologi blandt År efter år ligger antropologi blandt OM UNDERSØGELSEN deefter mest populære studier med én afblandt Årår år antropologi ligger antropologi År ligger antropologi blandt OM UNDERSØGELSEN År efter årefter ligger blandt År de efter år populære ligger antropologi blandt mest studier med én af OM UNDERSØGELSEN de mest populære studierstudier med én af de højeste adgangskvotienter. Ikke de mest populære med UNDERSØGELSEN OMOM UNDERSØGELSEN • Undersøgelsen som bestod af et de de mest populære studier af én af mest populære studier medmed én én afIkke de højeste adgangskvotienter. de højeste adgangskvotienter. Ikke • Undersøgelsen som bestod af et destodemindre oplever vi studerende Ikke højeste adgangskvotienter. højeste adgangskvotienter. • Undersøgelsen som6.bestod et de online survey løb frabestod den tilet20. afde højeste adgangskvotienter. IkkeIkke desto mindre oplever vi vi studerende studerende desto mindre oplever Undersøgelsen som af • •Undersøgelsen som bestod af et online survey løb fra den 6. til 20. som årene går, at der bliver og destogår, mindre oplever viflere studerende sommindre årene at der der bliver flere og desto mindre oplever vi studerende desto oplever vi studerende online survey løb fra den 6. til 20. oktober, via Facebook og mail. som årene går, at bliver flere og online survey løb fra den til 20. online survey fra den 6.ogtil6. 20. flere tomme tomme stole forelæsningsflere stole i iatforelæsningsoktober, vialøb Facebook mail. som årene der flere bliver flere og årene at går, der bliver somsom årene går,går, atstole der bliver flere og og oktober, via Facebook og mail. • oktober, Vi modtog 144 svar fra studerende flere tomme i forelæsningssalene: Ikke valgt Facebook og mail. via via Facebook salene: Ikkefordi fordiregeringen regeringen har valgt flere tomme stole i har forelæsnings•oktober, Vi modtog 144 svar og framail. studerende flere tomme stole i forelæsningsflere tomme stole i forelæsningsat beskære os med 30%, men fordi, vi salene: Ikke fordi regeringen har valgt • Vi modtog 144 svar fra studerende indmeldt i årene 2009, -10 og -11. Vi modtog 144 fra -10 studerende • •Vi modtog 144 svarsvar fra studerende at beskære os med 30%, men fordi, salene: Ikke fordi regeringen har indmeldt i årene 2009, og -11. salene: beskærer osos selv. salene: fordi regeringen har valgt valgt IkkeIkke fordi regeringen valgt at beskære med 30%,har men fordi, indmeldt i årene 2009, -10 og -11. • indmeldt 46 respondenter, 32 %, har meldt i årene 2009, og -11. vi beskærer os selv. i årene 2009, og at beskære os30%, med men 30%,fordi, men fordi, •indmeldt 46 respondenter, 32-10 %,-10 har-11. meldt at beskære os med at beskære os os med 30%, men fordi, vi beskærer selv. Som studerende på antropologi er det • 46 respondenter, 32 %, har meldt sig ud af studiet. 46 32 har %, har meldt vi beskærer os selv. • •46 respondenter, 32 %, meldt sig respondenter, ud af studiet. vi beskærer os selv. vi beskærer os selv. ikke atypisk at se sine medstuderende sig ud af studiet. er kvinder. • 81ud %af afstudiet. respondenterne ud % af af studiet. forsvinde fra uddannelsen: Der optag•sig sig 81 respondenterne er kvinder. • 81 % af respondenterne er kvinder. • Spørgeskemaet er udarbejdet i es hvert år omkring 100 studerende, 81 %respondenterne af respondenterne er kvinder. • ••81 % af er kvinder. Spørgeskemaet er udarbejdet i går kun omkring 60 • Spørgeskemaet er udarbejdet i men i gennemsnit samarbejde med Antropologisk • Spørgeskemaet er udarbejdet i 1 • Spørgeskemaet er udarbejdet i studerende videre på kandidaten, og samarbejde med Antropologisk Analyse og SpørgBare. samarbejde med Antropologisk i år var tallet helt nede på 40 studersamarbejde med Antropologisk samarbejde med Antropologisk Analyse og SpørgBare. ende 2 . Analyse og SpørgBare. Analyse og SpørgBare. Analyse og SpørgBare. RESULTATER / 9 RESULTATER / 9 ’’ ’’ Selvom Selvomjeg jegsætter sætterstor storpris prispå pådet detperspektiv, perspektiv, jeg jegfik fiki iantropologien, antropologien,ererdet detatatstoppe stoppestadig stadig en enafafde debedste bedstebeslutninger beslutningerjeg jeghar hartruffet. truffet. - Udmeldt respondent - Udmeldt respondent Som studerende på Som studerende på antropologi er det ikke atyantropologi er det ikke atypisk at se sine pisk VildeatTankes se undersine Den medstuderende forsvinde fra medstuderende søgelse af frafaldforsvinde og stud-fra uddannelsen: Der optages ieskift på antropologi har uddannelsen: Der optages hvert år omkring 100 haft hvert 144 år respondenter omkring 100 studerende, men i hovedsageligt bestående studerende, men i gennemsnit gårder kunstartede omkring af studerende, gennemsnit går kun omkring 1 studerende på i60årene 2009, -10videre og -11; 601 studerende videre på kandidaten, og i år var tallet 46kandidaten, respondenter (32 %) er og i år var tallet 2 helt nede på 40 studerende ud-meld¬te, og de res-.2. helt nede på 40 af studerende terende 98 respondenter Den45 % iVilde Tankes har nogen eller i høj Den Vilde Tankes grad overvejet at udmelde undersøgelse af frafald og undersøgelse af frafald og sig. Resultaterne indikerer, studieskift på antropologi har studieskift på antropologi har at – både haftvi studerende 144 respondenter haft 144og udmeldte respondenter nuværende – hovedsageligt bestående af hovedsageligt bestående istuderende, overvejendedergrad sætteriaf startede studerende, derved, startede i spørgsmålstegn hvor årene 2009, -10 og -11; 46 årene 2009, -10 og -11; 46 relevant kandidat-uddanrespondenter (32 %) er udrespondenter (32 %)ererfor udnelsen i antropologi meldte, og af de resterende meldte, og af de resterende os. 98 respondenter har 45 % i 98 respondenter har 45 % i nogen eller i + høj cand. grad Ba.scient.anth nogen eller i høj grad overvejet at udmelde sig. et.eller.andet.andet overvejet at udmelde sig. Resultaterne indikerer, at vi Resultaterne indikerer, at vi En klar majoritet –af udmeldstuderende både studerende – både te respondenter (72%) nuværende og udmeldtehar – i nuværende og udmeldte – i valgt at stoppe under elovervejende grad sætter grad sætter lerovervejende efter 6. semester. Tal- lene taler dog ikke for sig å r e r 7 -‐ H eri s kal f raregnes, a t d er h vert selv, det gør de studer Heri skal fraregnes, at der vert år er 7-‐ 8 studerende som kommer til hfra Aarhus ende. Fra som dekommer videre svar 8 studerende til fra Aarhus Universitet. EUniversitet. n baggrunden præcis registrering atydelig: f udmelding de på er En præcis registrering af udmelding på 1 2 1 2 antropologiuddannelsen har ikke været antropologiuddannelsen har ikke været mulig at finde, da de tal, fakultetet har, mulig at finde, tdendenser. a de tal, fakultetet har, viser forskellige viser forskellige tendenser. spørgsmålstegn ved, hvor spørgsmålstegn ved, hvor relevant kandidatrelevant kandidatuddannelsen i antropologi er uddannelsen i antropologi ønskede en anden kandi- er for os. for os. datuddannelse end den, Institut for Antropologi Ba.scient.anth + Ba.scient.anth + en rekunne tilbyde. Som cand.et.eller.andet.andet cand.et.eller.andet.andet spondent skriver: ”Synes En klar majoritet af udmeldte majoritet afuddanudmeldte detEn erklar en fantastisk respondenter (72 %) har nelse, som jeg gerne villehar respondenter (72 %) valgt at stoppe under eller have gjort fortsat valgt at færdig stoppeogunder eller efter 6. semester. Tallene beskæftiget mig med. Men efter 6. semester. Tallene talererdog ikkebefriende for sig selv, det også taler dog ikke for sig at selv, det gørvæk de studerende. Fra komme fra den antrodet gør de studerende. Fra de videre er pologiske boble ogsvar komme de videre svar er baggrunden de ud og arbejde tydelig: med baggrunden tydelig:ele- de ønskededer eren menter, tættereanden på, ønskede en anden kandidatuddannelse end og har en klar indflydelse kandidatuddannelse end på folks liv/arbejdsliv.” den, Institut for Antropologi den, Institut for Antropologi kunne tilbyde. Som en kunne tilbyde. Som en Kontakten omverdenen respondenttil skriver: ”Synes respondent skriver: og arbejdsmarkedet, ”Synes eldet er en fantastisk uddaner en fantastisk uddanler detmangel på samme, nelse, som jeg gerne ville gerne ville er nelse, blandtsomdejegudmeldte have gjort færdig og fortsat studerende et tydeligt have gjort færdig og fortsat beskæftiget mig med. Men problem ved antropologi. beskæftiget mig med. Men det er også befriende Respondenterne i voresatat det er også befriende komme væk den undersøgelse har fra fravalgt komme væk fra den antropologiske boble og kandidaten i antropologi antropologiske boble og ud og arbejde med tilkomme fordel uddankommefor udandre og arbejde med elementer, der er tættere på, nelser, der bliver set som elementer, der er tættere på, og har en klar indflydelse mere relevante for omver-på og har en klar indflydelse på folks liv/arbejdsliv.” denen. Den motivationsfolks liv/arbejdsliv.” faktor for tilatomverdenen stoppe påog Kontakten Kontakten til omverdenen og antropologi, som fik størst arbejdsmarkedet, eller arbejdsmarkedet, eller mangel på samme, er blandt mangel på samme, er blandt de udmeldte studerende et de udmeldte studerende et tydeligt problem ved tydeligt problem ved antropologi. Respondenterne antropologi. Respondenterne tilslutning blandt vores rei vores undersøgelse har i vores undersøgelse spondenter, er, at der varhar fravalgt kandidaten i antroenfravalgt anden kandidaten uddannelse, de i antropologi til fordel for andre udhellere ind på. De toudpologiville til fordel for andre dannelser, der bliver setsvar som næstmest populære dannelser, der bliver set som mere yderligere, relevante for viser at antromere relevante for omverdenen. Den pologiens relevans for omomverdenen. Den motivationsfaktor for at verdenen og erhvervslivet motivationsfaktor for at stoppe på antropologi, som betvivles (figur 1). stoppe på antropologi, som fik størst tilslutning blandt fik ønske størst tilslutning blandt Et om tværfavores respondenter, er, at vores respondenter, er, at glighed der var en anden der var en anden uddannelse, de hellere ville Tendensen skal ikkeville uddannelse, de dog hellere ind på. De to næstmest blot fravalg af indses på.som Deet to næstmest populære svar fag. viser antropologien som En populære svar viser yderligere, atskrev: antropologiens respondent ”Det er yderligere, at antropologiens for omverdenen og etrelevans oplagt fag kombinere relevans foratomverdenen og erhvervslivet betvivles (figur med andre fag for at give erhvervslivet betvivles (figur 1). mere gennemslagskdet 1). raft.” En anden respondEt ønske om Et ønske om ent uddybede: ”Vi er ikke tværfaglighed tværfaglighed læger og advokater, og Tendensen skal dog ikke langt de fleste, Tendensen skal jeg doghar ikke blot ses som et fravalg snakket med, at deafaf blot ses somføler, et fravalg antropologien som jobmufag. En både har bedre antropologien som fag. En respondent skrev: ”Detforeratet ligheder og mulighed respondent skrev: ”Det er et oplagt fag at deres kombinere med konkretisere arbejde oplagt fag at kombinere med andre fag at give det udenfor denforfor akademiske andre fag at give det mere gennemslagskraft.” En verden, hvis de vælger en mere gennemslagskraft.” En anden kandidat.” Det er fra de studerende derfor et øn- / FRAFALDSSTUDIESKIFTSUNDERSØGELSE 10 10 / FRAFALDSOG OG STUDIESKIFTSUNDERSØGELSE 1 FigurFigur 1 i studiet til valgfag i efterspørger indenfor respondent uddybpointpoint i studiet valgfag i de de efterspørger indenfor respondent uddybske anden om anden tværfaglighed og muligheden for at skabe Tværfaglighed: En tiltrusbacheloren mure. 35 af % de af sel de mod ”Viafikke eruddanikke læger og mere løbetløbet af af bacheloren og og CSSʼCSSʼ mure. 35 profil % ede: ede: ”Vi er læger og en konkretisering tværfaglig antropologiens kandidaten. Vores resultater udmeldte respondenter advokater, og langt de fleste, kandidaten. Vores resultater udmeldte respondenter faglige advokater, de fleste, indenfor nelsen. Der er og enlangt udbredt antropologistudiintegritet? peger dog på, at muligheden siger, at de i dag studerer på jeg har snakket med, føler, peger dog på, at muligheden siger, at de i dag været studerer på jeg har snakket med, føler, ets rammer, følelse, blandt de studerhavde I forrige måned trykte specialisering en anden samfundsvidenat de både har bedre for for specialisering ikke ikke er er en Således anden samfundsvidenbåde harikke bedre ende,at at de vi på studiet større. svarer 55 Berlingske Tidende en tilstrækkeligeller ellerikke ikke uddannelse. Vores tilstrækkelig jobmuligheder og mulighed tilegner os kompetencer, %, atskabelig detskabelig i høj grad villeVores uddannelse. jobmuligheder og mulighed 3 kronik skrevet af Mikkel udnyttes tilstrækkeligt. resultater indikerer at konkretisere som for matcher kravenederes til deres haveresultater modvirket deres tilstrækkeligt. indikerer dog, dog, at at udnyttes atforkonkretisere ar- arRasmussen og Christian os på arbejds-markedet. beslutning om at ikke stoppe detmange for mange ikke ville være bejde udenfor udenfor den den det for ville være bejde Madsbjerg fra ReD AssoTværfaglighed: En trussel Tværfaglighed: En trussel Detteakademiske lader til at være en hvis af hvis nødvendigt at udskifte studie, akademiske verden, de antropologi, nødvendigt athvis skifte studie, verden, de på 4 mod antropologiens ciatesmod , hvor de kritiserer antropologiens studiets største svagheder dannelsen varmuligheden mere for orienat skabe vælger en anden kandidat.” hvis hvis muligheden atfor skabe vælger en anden kandidat.” faglige integritet? regeringen for at beskære faglige integritet? i følge deDet udmeldte teret en moden et mere samarbejde tværfaglig er de frastuderde studerende mere tværfaglig profilprofil Det er fra studerende antropologistudiet, når tryktetrykte ende.derfor med andre samfundsviI forrige måned måned indenfor antropologistudiets I forrige derforet etønske ønskeom om indenfor antropologistudiets den samtidig støtter opretdenskaber – yderligere 31større. BerlingskeTidende Tidendeen en rammer, havde været større. Berlingske tværfaglighed og konkretrammer, havde været konkretDe tværfaglighed kompetencer,og som telsen af ”nye kopiuddan3 3 % svarer,Således at det ville have kronik skrevet af Mikkel skrevet af Mikkel svarer 55at%, i kronik isering af uddannelsen. Der Således svarer 55 %, detati det isering af uddannelsen. mange af de studerende Der modvirket nelser med smarte titler”. deres beslutRasmussen Christian og og Christian høj grad modvirket Rasmussen en udbredt blandt høj grad ville ville havehave modvirket enerudbredt følelse, føler,er de mangler forfølelse, atblandt Den progressive del af det ning i nogen grad (figur 2). Madsbjerg fra fra ReD ReD beslutning at Madsbjerg de studerende, vi på deresderes beslutning om om at danske studerende, at på viat på havedegode muligheder erhvervsliv, 4 fast4 Associates , hvor hvor de de Associates , og Madsstoppe på antropologi, studiet tilegner os komstoppe på mere antropologi, studiet ikke ikke tilegner os komarbejdsmarkedet, søges Ønsket om en tværf- hvis hvis slår Rasmussen kritiserer regeringen for at for at uddannelsen var mere orienpetencer,som sommatcher matcher mere orienpetencer, hovedsageligt indenfor aglig uddannelsen profil på varuddanbjerg,kritiserer forstår, atregeringen disse beskære antropologistudiet, teret mod et samarbejde beskære antropologistudiet, kravene os arbejdspå- arbejdsterethvor mod eter bedre samarbejde til ostil på den kravene akademiske verden nelsen, der samtidig støtter halvstuderede fag aldrigstøtter når når den den samtidig samfundsvidenmarkedet. Dette lader at med med ja faktisk søgerDette mange forandre atsamfundsvidenspecialandre markedet. laderaf til attil muligheder oprettelsen af ”nye så gode somafen ”nye klaskopi-kopi– yderligere 31 bliver % oprettelsen af studiets største dem,være dervære forlod isereskaber sig,skaber kan – forekomme yderligere 31 % en afenantropolostudiets største uddannelser med smarte sisk, hård og dybsindig uddannelser med udsmarte gi, det, de efterspørger bemærkelsessvarer, det have ville have svagheder i infølgede en de smule svarer, at detatville mod-modsvagheder i følge dannelse på internationalt titler”. Den progressive denfor CSS’ mure. 35 % af værdigt, da deres derderes trods alt beslutning i titler”. Den progressive del afdel af udmeldte studerende. virketvirket beslutning i udmeldte studerende. niveau, er ordene, detdanske danske erhvervsliv, de udmeldte respondenter er indlagt 75 ECTS point i det hvilket erhvervsliv, nogen grad nogen grad (figur(figur 2). 2). Rasmussen og Madsbfastslår Rasmussenog og siger,Deat De dekompetencer, i dag studerer som som studiet til valgfag i løbet af fastslår Rasmussen kompetencer, jerg bruger til at beskrive på en anden bacheloren og kandidaten. Madsbjerg, forstår, at disse forstår, at disse Ønsket mange af de studerende Ønsket om omen enmeremere Madsbjerg, mange af samfundsde studerende antropologiuddannelsen videnskabelig uddannelse. Vores resultater peger dog tværfaglig profilprofil på på de mangler at have tværfaglig føler,føler, de mangler for atfor have ok på KU (Berlingske 10. Vores resultater indikerpå, at muligheden for speuddannelsen, er 3 muligheder på på uddannelsen, 3 hvor hvor der der er tober godegode muligheder 2014). Det er altid er dog, at det for mange søges cialiseringbedre ikke ermuligheder tilstræk- for at http://www.b.dk/kronikker/ska arbejdsmarkedet, søges http://www.b.dk/kronikker/ska bedre muligheder for at dejligt, arbejdsmarkedet, når nogen går i ikke ville være nødvenkelig eller ikke udnyttes l-‐middelmaadighed-‐styre-‐ l-‐middelmaadighed-‐styre-‐ specialisere sig, sig, kan kan hovedsageligt indenfor hovedsageligt indenfor den den specialisere brechen for antropologi. uddannelserne digt at skifte studie, hvis tilstrækkeligt. uddannelserne akademiske verden akademiske verden - ja- ja faktisk søger mange af dem, faktisk søger mange af dem, antropologi, der der forlodforlod antropologi, det, det, forekommeen en smule smule forekomme bemærkelsesværdigt, da bemærkelsesværdigt, da der der er indlagt 75 ECTS trodstrods alt eraltindlagt 75 ECTS 4 Red 4A Rssociates ed Associates er et er et konsulentfirma, om arbejder konsulentfirma, som asrbejder strategiudvikling med smed trategiudvikling og og innovation. innovation. RESULTATER / 11 Figur 2 halvstuderede fag aldrig Dog viser resultaterne af bliver så gode som en vores undersøgelse, at en hård og dybsindig delklassisk, af de studerende netop uddannelse på internationalt efterspørger noget andet niveau, hvilket eruddanordene, end den klassiske Rasmussen og Madsbjerg nelse i antropologi. bruger til at beskrive Rasmussen og Madsbjerg antropologiuddannelsen på understreger, at der er oktober brug KU (Berlingske 10. for2014). klassiske Det erantropologer altid dejligt, når i nogen erhvervslivet, men detfor går i brechen lader ikke til at være antropologi. Dog den viser konklusion, som de sturesultaterne af vores derende kommer frem til, undersøgelse, at en del af når nogle af os begrunder de studerende netop skiftet på kandidatniveau efterspørger noget andet med, at vi ”...bare gerne vil end den klassiske have et arbejde.” Kan det uddannelse i antropologi. tyde på, at problemet lig- ger i vores forståelse af, Rasmussen Madsbjerg hvad det er for og nogle komunderstreger, at der petencer, vi tilegner er osbrug i for af klassiske løbet studiet?antropologer Eller han- i erhvervslivet, det lader dler det om, atmen Instituttet skal gøretilen bedre indsatsden ikke at være forkonklusion, at vise de studerende, som de hvordan uddannelsen kan til, studerende kommer frem give et job annårdem nogle af på os den begrunder den side? på kandidatniveau skiftet med, at vi ”...bare gerne vil Tværfaglighed og mu ligheden for at kombinere antropologiuddannelsen have et arbejde.” Kan det med andre fag som geotyde på, at problemet ligger i grafi, psykologi og formivores forståelse af, hvad det dlingsstudier efterspørges er for andet nogle kompetencer, blandt af nogle ud- vi tilegner os i løbet af studiet? meldte studerende i vores Eller handler det undersøgelse. Ville om,en at Instituttet skal en bedre kombination af gøre antropolofor fag at føre vise tilde gi indsats med andre studerende, hvordan ”halvstuderede” kandidater, som Rasmussen uddannelsen kan give dem ogetMadsbjerg frygter? Er job på den anden side? det ikke muligt at imødekomme tværfaglighed iog Tværfaglighed vores uddannelse at muligheden for at uden kombinere gåantropologiuddannelsen på kompromis med anmed tropologiens integandre fag faglige som geografi, ritet? psykologi og efterAfformidlingsstudier alle spørgsmålene vejer blandt Hvordan andet af ét spørges dog tungest: nogle udmeldte studerende forholder Institut for An- i vores undersøgelse. Ville en tropologi sig til fagets kombination af antropologi identitet og uddannelsens med andre fag hvor føre til ”halvformål i en tid, både studerede” kandidater, som regering, erhvervsliv og en delRasmussen studerendeog efterspørgMadsbjerg erfrygter? en uddannelse, er i at Er det ikkeder muligt tættere kontakt med andre imødekomme tværfaglighed i discipliner og meduden arbevores uddannelse at gå jdsmarkedet? på kompromis med Vi har spurgt institutleder Helle Samuelsen og antropologiens faglige inte- fungerende studieleder gritet? Hanne Mogensen om deres syn på blandt andet Af alle spørgsmålene vejer dététspørgsmål samt på un-fordog tungest: Hvordan dersøgelsens resultater. holder Institut for Antropologi sig til fagets identitet og Du kan læse deres komuddannelsens formål i en tid, mentarer på de næste hvor både regering, sider. erhvervsliv og en del studerende efterspørger en uddannelse, der er i tættere kontakt med andre discipliner og med Noter: arbejdsmarkedet? Heri skal fraregnes, at der hvert er 7-8spurgt studerende som Viår har institutleder kommer til fra Aarhus UniverHelle Samuelsen og sitet. 1 fungerende studieleder EnHanne præcisMogensen registrering om af udderes melding på antropologiuddansyn på blandt andet dét nelsen har ikke været mulig at spørgsmål samt har, på finde, da de tal, fakultetet undersøgelsens resultater. viser forskellige tendenser. 2 http://www.b.dk/kronikker/ Du kan læse deres skal-middelmaadighed-styrekommentarer på de næste uddannelserne 3 sider. Red Associates er et konsulentfirma, som arbejder med strategiudvikling og innovation 4 12 / FRAFALDS- OG STUDIESKIFTSUNDERSØGELSE 12 / FRAFALDS- OG STUDIESKIFTSUNDERSØGELSE 12 / FRAFALDS- OG STUDIESKIFTSUNDERSØGELSE . . . KOMMENTAR FRA KOMMENTAR FRA KOMMENTAR FRA INSTITUTTET INSTITUTTET INSTITUTTET Af institutleder, Helle Samuelsen, og fungerende studieleder, Hanne Mogensen Af institutleder, Helle Samuelsen, og fungerende studieleder, Hanne Mogensen Af institutleder, Helle Samuelsen, og fungerende studieleder, Hanne Mogensen Det er naturligvis meget flere af respondenterne gør faget er vokset i de sidste vigtigt for instituttet opmærksom opfatter parårrække årtier. Beskæftigelsen sig ikke sompå, frafaldne, blot Det er naturligvis meget har været til at løbende at undersøge, sig ikke som frafaldne, blot Det er naturligvis meget årrække har været til at fordi de har valgt en anden vigtigt for instituttet løbende skabe jobs til antropologer, de sig ikke som frafaldne, målt på antal jobs er faksig ikke som frafaldne, blot Det er naturligvis meget årrække har været til at fordi harhar valgtvalgt en vianden vigtigt for studerende, instituttet skabe jobs til antropologer, hvad vores KA. Pådeinstituttet er kun at undersøge, hvadløbende vores hvilket har betydet, at difaget blot fordi de en tisk steget gevaldigt, og de harervalgt en andenhvilket skabe vigtigt forhvad instituttet løbendeKA. På fordi jobs tilat antropologer, vierkun at undersøge, vores har ibetydet, faget gladeKA. for,instituttet at instituttet de studerende studerende, nuværende som er vokset de sidste par nuværende som tidligere, anden På mittendledigheden ikke KA. På instituttet er vi kun at undersøge, hvad vores hvilket harer betydet, glade for, at de studerende studerende, nuværende som er vokset i de sidste parat faget er tværfagligt orienteret efter tidligere, tænker om vores årtier. Beskæftigelsen målt tænker om vores fagnuværende og vi kun glade for,for, at at de de stu-studerende steget tilsvarende. glade studerende, som er vokset i de sidste par er tværfagligt orienteretViefter tidligere, tænker her om på vores årtier. Beskæftigelsen målt bacheloruddannelsen. får fag og antropologistudiet her på antal jobs er faktisk antropologistudiet derende er tværfagligt orier tværfagligt orienteret tidligere, tænker her om voresbacheloruddannelsen. årtier. målt får efter fagDerfor og Derfor antropologistudiet pådetantal jobsBeskæftigelsen faktisk jo også studerende Vimed på KU. hilser vi denne steget gevaldigt, og Når erpåsagt, så er skal vi er KU. hilser vi denne enteret efter bachelorudbacheloruddannelsen. Vi får fag og antropologistudiet her antal jobs faktisk jo også studerendeindmed på KU. Derfor hilser vi denne steget gevaldigt,er ikke andre bachelorgrader på undersøgelse velkommen. dimittendledigheden afgjort gøre endnu gevaldigt, mere og undersøgelse velkommen. jo Viogså studerende med på KU. Derfor hilser vi denne steget og dannelsen. får jo også andre bachelorgrader ind på undersøgelse velkommen. dimittendledigheden er ikke KA uddannelsen i Især har vi hæftet os ved, at steget tilsvarende. for at de studerende er opIsær har vi hæftet os ved, andre bachelorgrader ind på velkommen. dimittendledigheden er ikke studerende medStudieskifte andre i KA uddannelsen Især harundersøgelse vi hæftet os ved, at steget antropologi. de studerende allerede tidligt Når det er sagt, tilsvarende. så skal vi mærksomme på arbejdsKA uddannelsen i Især har vi hæftet os ved, at steget tilsvarende. atpå de studerende allerede bachelorgrader ind på KA antropologi. Studieskifte de studerende allerede Når det er sagt, skal mellem bachelor og kandidat studiet har fokustidligt på afgjort gøre endnuså mere forvi antropologi. Studieskifte de studerende allerede tidligt Når det er sagt, så skal vi markedet og deres fremtidligt på studiet har fokus uddannelsen i antropologi. mellem bachelor og kandidat på studiet har fokus på afgjort gøre endnu mere for er almindeligt forekommende fremtidig beskæftigelse, og at de studerende er mellem bachelor og kandidat på studiet har fokus på afgjort gøre endnu mere for tidige påat fremtidig beskæfter almindeligt forekommende fremtidig beskæftigelse, og at karrieremuligheder. de studerende på er Studieskifte mellem bach-og inden for alle discipliner, de er åbne for at tænke opmærksomme er almindeligt forekommende fremtidig oginden for at de studerende er Detarbejdsmarkedet indebærer blandt igelse, atåbne deBegge erforbeskæftigelse, åbne alle discipliner, og at deog er at tænke opmærksomme på detog erkandidat derfor ikke tværfagligt. dele og anderes elor erkorrekt, almind-når inden for alle discipliner, og at de er åbne for at tænke opmærksomme på detfremtidige at hjælpe dem med at detforekommende er derfor ikkeomtaler korrekt, når tværfagligt. Begge arbejdsmarkedet og deres forfinder at tænke tværfagligt. undersøgelsen et vi er yderst positivt.dele eligt inden det er derfor ikke korrekt, nårfremtidige tværfagligt. Begge deleundersøgelsen arbejdsmarkedet og deres omtaler et finder vi er yderst positivt. skabe kontakt til omver-Det svind studerende 40karrieremuligheder. Begge dele finder vi er alle af discipliner, ogpå det undersøgelsen etkarrieremuligheder. finder vi er yderst positivt. forsvind fremtidige 5 omtaler af studerende på 4050 % inden kandidaten. Rent positivt. teknisk er det ikke indebærer andet at denen tidligt blandt i studiet. ViDet yderst er derfor svind ikke korrekt, når 5 af studerende på 40karrieremuligheder. Det 50 % inden kandidaten. Rent teknisk at er det kalde ikke indebærer blandt andet at korrekt hjælpe dem med at skabe 5 skal samtidig blive bedre undersøgelsen omtaler et 50 % inden kandidaten. Rent teknisk er det ikke indebærer blandt andet at korrekt at det kalde hjælpe med at skabe undersøgelsen for ikke en kontakt tildem omverdenen tidligt De fremtidige beskæftiRent teknisk er til at italesætte og kommusvind af studerende på 40korrekt at en kaldeDe hjælpe dem med at skabe undersøgelsen til omverdenen tidligt fremtidige beskæftifrafaldsundersøgelse, da en ikontakt studiet. Vi skal samtidig gelsesmuligheder er1 et korrekt at kalde for undernikere antropologiske og undersøgelsen for en kontakt til omverdenen De fremtidige beskæfti50 % inden kandidaten. frafaldsundersøgelse, da en i studiet. samtidig tidligt gelsesmuligheder er for et hel del af blive bedreVitil skal at italesætte vigtigt fokusområde både søgelsen for respondenterne en frafaldgenerelle akademiske færfrafaldsundersøgelse, da en i studiet. Vi skal samtidig gelsesmuligheder er et hel del af respondenterne blive bedre til kommunikere at italesætte vigtigt både for blot vælger endaanden og os og fokusområde for de studerende. sundersøgelse, en helKA De fremtidige beskæftidigheder. hel del af respondenterne blive bedre til at italesætte vigtigt fokusområde både for blot vælgerend en antropologi. anden KA og kommunikere os oggod for grund. de studerende. uddannelse antropologiske og generelle Med I den del af respondenterne blot blot end vælger en anden KA og kommunikere os oggrund. for deI et studerende.antropologiske gelsesmuligheder uddannelse antropologi. og generelle Med god Der er snarere tale om en akademiske færdigheder. forbindelse er det er vigtigtden at Mange tiltag er allerede vælger en anden KA ududdannelse end antropologi. antropologiske og generelle Med god grund. I den vigtigt fokusområde både Der er snarere tale om og en akademiske færdigheder. forbindelse det vigtigt at frafaldshuske, hvorer gode vores sat i gang. Vi har blandt Der er snarere tale om en akademiske færdigheder. forbindelse er det vigtigt at dannelse end antropologi. forkandidater os og hvor for gennem degode studerMange tiltag er allerede sat i frafaldsog, huske, vores studieskiftsundersøgelse en frafaldsog huske, hvor gode vores andet ansat studieog karDer er snarere tale om en Mange allerede sat i ende. Med god grund. en gang. Vitiltag harerblandt andet studieskiftsundersøgelse kandidater gennem eftersom der ikke er tale om, Mange tiltag er allerede studieskiftsundersøgelse , kandidater gennem en riere vejleder Luise frafaldsogder studieskiftsungang. Vi har blandt andet sat i forbindelse er det ansat studieog Mankarriere eftersom ikke er taleman om I den frafald, hvis gang. Vi har blandt andet eftersom der ikke er tale om 5 E fter at redaktionen huske, hvor modtog gode drup ansat studieog Mandrup karriere Andersen. Luise har dersøgelse, eftersom der vejleder Luise frafald, hvisBA i ét man gennemfører sin fag vigtigt ansat studieog karriere 5 frafald,sin BA hvis mandenne Efter kommentar, redaktionen har modtog vejleder Luise Andersen. Luise har Mandrup allerede gennemfører ét fag allerede sat flere aktiviteter ikke erderefter tale omoptages frafald,i hvis og på et vores kandidater gennem 5 Efter redaktionen modtog vejleder Luise Mandrup gennemfører sin BA i ét fag skribenterne taget kritikken til denne kommentar, har Andersen. Luise har allerede sat flere aktiviteter i gang og og gennemfører derefter på iaf et andet KA fag.optages Som i gang og været i kontakt man sinflere BA en årrække har været tiltil denne kommentar, har Andersen. Luise har sig og har derfor ændret skribenterne taget kritikken og derefter optages på et sat flere aktiviteter i gang ogallerede i kontakt andet fag. Som fleregør af étrespondenterne fag ogKA derefter optages skribenterne taget kritikken til været sat flere atafformuleringen skabe jobs antropoloitilforegående sig og har derfor ændret aktiviteter i gang og andet KA fag. Som flere været i kontakt respondenterne gør på, fag. opfatter de sighar og ihar derfor ændret påopmærksom et andet KA Som artikel. formuleringen foregående ger, hvilket betydet, at været i kontakt respondenterne gør opmærksom på, opfatter de formuleringen i foregående opmærksom på, opfatter deartikel. artikel. SVAR FRA INSTITUTTET / 13 SVAR FRA INSTITUTTET / 13 ’’ ’’ Samtidig er det vigtigt, at holde fast i, at det også i stor udstrækning er antropologiens kernekompetencer, der giver arbejde. Derfor må vi Samtidig er det vigtigt, at holde fast i, at det også i stor udstrækning er ikke give køb på disse. I stedet skal vi blive langt bedre til at italesætte antropologiens kernekompetencer, der giver arbejde. Derfor må vi anvendeligheden af kernekompetencerne overfor arbejdsgiverne. ikke give køb på disse. I stedet skal vi blive langt bedre til at italesætte anvendeligheden af kernekompetencerne overfor arbejdsgiverne. med de fleste årgange. VIP-gruppen og studienævnet arbejder både på at udvikle kurser, der sætter i spil VIPpå medantropologien de fleste årgange. nye måder, og på at gøre gruppen og studienævnet underviserne mere beviarbejder både på at udvikle med de fleste årgange. VIPdste om at italesætte ankurser, der sætter gruppen og studienævnet antropologien ifærdigheder spil på nye tropologiske arbejder både på at udvikle måder, og disse på kan at omgøre og hvordan kurser, der sætter underviserne mere bevidste sættes i forskellige arbeantropologien i spil på nye om at italesætte jdssammenhænge. Vi vil måder, og på at gøre antropologiske færdigheder underviserne mere bevidste også arbejde pådisse at få akog hvordan kan omtiviteter, at italesætte der involverer ekomsættes i forskellige antropologiske færdigheder sterne partnere, ligesom arbejdssammenhænge. Vi ogvi hvordan disse kan vilvilogså arbejde at få opfordre flerepåstuderomsættes i forskellige ende til at udføre deres felarbejdssammenhænge. Vi vil også arbejde på at få tarbejdsprojekt i samarbejde med eksterne partnere. Samtidig er det vigtigt, at holde fast i, at det også i aktiviteter, der involverer stor udstrækning er aneksterne partnere, ligesom vi tropo-logiens kernekompevil opfordre flere studerende aktiviteter, der involverer tencer, der giver til at udførearbejde. deres eksterne partnere, ligesom vi Derfor må vi ikke give køb i feltarbejdsprojekt vil opfordre flere studerende samarbejde med skal eksterne på disse. I stedet vi til at udføre deres partnere. blive langt bedre til at italfeltarbejdsprojekt i esætte anvendeligheden samarbejde med eksterne Samtidig er det vigtigt, at af kernekompetencerne partnere. holde fast i, at det også i stor overfor arbejdsgiverne. udstrækning er antropoSamtidig det vigtigt, at logiens er kernekompetencer, Viderser frem fortsat holde fast i, at dettilogså i storat giver arbejde. Derfor må udstrækning er antropoarbejde på dette og på at I vi ikke give køb på disse. logiens kernekompetencer, der giver arbejde. Derfor må vi ikke give køb på disse. I udbrede antropologien i samfundet i samarbejde med vores studerende og fremtidige kandidater i antropologi. stedet skal vi blive langt bedre til at italesætte anvendeligheden stedet skal vi blive langt af kernekompetencerne overfor bedre til at italesætte Noter arbejdsgiverne. Vi ser frem anvendeligheden af til fortsat at arbejde på dette 1 kernekompetencerne overfor Efter redaktionen modog på at udbrede arbejdsgiverne. Vi ser frem tog denne kommentar, har antropologien i samfundet i tilskribenten fortsat at arbejde på dette taget kritikken samarbejde med vores ogtil studerende sig på og har at derfor ændret og udbrede fremtidige antropologien formuleringen i samfundet foregåendei kandidater ii antropologi. samarbejde med vores artikel. studerende og fremtidige kandidater i antropologi. FØR DIALOGEN VIDERE! Den Vilde Tanke opfordrer alle til at føre dialogen videre på mereimellem.dk! FØR DIALOGEN VIDERE! Artiklen med resultaterne bliver lagt op på ”ordet er dit” sammen med Den Vilde Tanke opfordrer alle til at føre dialogen videre på mereimellem.dk! kommentaren fra instituttet. Artiklen medvilresultaterne lagt op ”ordet er dit” sammen med Samtidig de samledebliver resultater af på undersøgelser bliver lagt op på kommentaren fra instituttet. www.mereimellem.dk på vores side: Initiativer / Den Vilde Tanke. Samtidig de samlede resultater af undersøgelser lagt op på Deltag vil i dialogen ved at oprette en kommentar til bliver artiklen eller opret dit eget indlæg på ”ordet dit”.side: Initiativer / Den Vilde Tanke. www.mereimellem.dk på er vores Deltag i dialogen ved at oprette en kommentar til artiklen eller opret dit eget indlæg på ”ordet er dit”. 14 TEORI / NY TEORI 14 / NY AF AFJANNIK JANNIKFRIBERG FRIBERG/ / 15 15 artikel. opmærksom på, opfatter de formuleringen i foregående respondenterne gør været i kontakt sig og har derfor ændret andet KA fag. Som flere af sat flere aktiviteter i gang og skribenterne taget kritikken til og derefter optages på et Andersen. Luise har allerede denne kommentar, har gennemfører sin BA i ét fag vejleder Luise Mandrup 5 Efter redaktionen modtog frafald, hvis man ansat studie- og karriere eftersom der ikke er tale om gang. Vi har blandt andet kandidater gennem en studieskiftsundersøgelse , Mange tiltag er allerede sat i huske, hvor gode vores frafaldsog forbindelse er det vigtigt at akademiske færdigheder. Der er snarere tale om en Med god grund. I den antropologiske og generelle uddannelse end antropologi. os og for de studerende. og kommunikere blot vælger en anden KA ofof ocean ocean life life beneath beneath it. it. To To exceptionalism exceptionalism (Haraway (Haraway The he sea sea has has sea changed changed The subBased my own fascinacussing scientific vigtigt on fokusområde både for blive bedre til atpractices italesætte hel del has af changed respondenterne me, me, the the sea sea already already offers offers 2008). 2008). This This relational relational substantially ubstantially instantially in the the Western Western in the Western tion with the sea, I consider ofi measurement gelsesmuligheder er et studiet. Vi skalthrough samtidig frafaldsundersøgelse, da en relational relational modes modes ofof conduct conduct ontology, ontology, or or more more aptly aptly put put magination. magination. imagination. Before Before the the the as an anthropologthe framework of a hydroDeseafremtidige beskæftikontakt til omverdenen tidligt undersøgelsenBefore for the en itslogical very very ontology. animation, animation, hydrological ontology ontology (3), (3), whichinin its eighteenth ighteenth century century the century sea sea hjælpe dem med but atbut skabe korrektthe at kalde eighteenth thehydrological sea ical theory machine, also alsoininthe theways waysititblandt enfolds enfolds aa at deprives deprives humans humans any any was as disregarded disregarded as as aaerasdet indebærer andet Rentdisregarded teknisk ikke 50 % inden kandidaten. was a necproduces aofof non-humanist 5 variety variety ofof highly highly Det privileged privilegedrelational status statusafinin theory, theory,that necessary ecessary but but unwanted unwanted Differentiated Seas karrieremuligheder. svind studerende påre40essary but unwanted hardontology differentiated differentiated life life into into and and furthermore furthermore considers considers fremtidige finder vi er yderst positivt. hardship, ardship, there there to to be be undersøgelsen omtaler et ship, there to be traversed jects the notion of human Think of the very movearbejdsmarkedet og deres tværfagligt. Begge dele det ernot derforas ikke(Haraway korrekt, når immense immense entanglements: entanglements: the the human not as aa aversed raversed not not described. described. not described. However, in human exceptionalism opmærksomme at de er åbne for at tænke inden for alle discipliner, og ment and fluidity of thepå from from chemosynthetic chemosynthetic supplemental supplemental system system around around However, owever, inin the the late late the late eighteenth century 2008). This relational onattoitself. de studerende fremtidig beskæftigelse, og theory er almindeligt forekommende sea Think of the dy-er microbes togreedy greedy seagulls, seagulls, which which theory revolves, revolves, but eighteenth ighteenth century century the the sea sea the sea was seen as more tology, orbachelor morebut aptly putmicrobes afgjort gøre endnu mere på studiet har fokus på mellem og kandidat namics, variations, andfor and jovial jovial 130-ton 130-ton whales whales as as emergent emergent entities entities toto be be was as seen seen as asthan more more than than a aphilosophi1 and a stage, a hydrological ontology , Når det er sagt, så skal de studerende allerede tidligt antropologi. Studieskifte differentiations of2009). each rip- vi (Helmreich 2009). accounted accounteddeprives for for within within the theof any(Helmreich stage, tage, aaphilosophical philosophical space space cal space humans steget tilsvarende. Især har vichampioned hæftet os ved,byat KA uddannelsen i ple and wave naturalacross Contemporary Contemporary natural-the terms ofofprivileged this this hydrological hydrological championed hampioned Edmund by by Edmund Edmund Burke. As the terms high status in theory, dimittendledigheden 2er ikke undersøgelse velkommen. andre bachelorgrader ind på surface of the water , not scientific scientific discourses discourses already already ontology. ontology. and However, However, for the the Burke. urke. As As the the high seas seas seas were charted Euconsiders steget gevaldigt, og på high KU. Derfor hilserinto vi denne jo furthermore også for studerende med to mention the multiplicview view the the sea as as jobs being being life sake sake this short short article, article, try trya supwere ere charted chartedclidian into intoog Euclidian Euclidian påsea antal erlife faktisk fag antropologistudiet her ofofthis bacheloruddannelsen. Vi får space and became the human notI Ias and diversity of itself, itself, ityrather rather than than as as ocean aa målt to tolimit limitmyself myself totodiscussing discussing space pace and andbecame became ʻknownʼ, ʻknownʼ, årtier. Beskæftigelsen tidligere, vores er tværfagligt orienteret efter ‘known’, ortænker at leastom‘knowplemental system around life beneath it. To me, vessel, vessel, or or medium, medium, for for life life scientific scientific practices practices of of or r atatleast leastʻknowableʼ, ʻknowableʼ, it it thus thus er vokset i de sidstethe par studerende, glade theory for, at revolves, de studerende able’, it thusnuværende came to som be which but sea already offers rela(ibid). (ibid). No No life life in in the the sea sea measurement measurement through through the the came ame totobe beseen seen as as a a more more hvilket har betydet, at faget at undersøge, hvad vores KA. På instituttet er vi kun seen as a more positive elas emergent entities to be tional ofantropologer, conduct skabemodes jobs til vigtigt to for instituttet løbende fordi harforvalgt en anden enjoys complete complete framework framework of of aade hydrological hydrological positive ositive element element totobe be be ement approximated accounted within theenjoys årrække har været Det er naturligvis meget in its verysovereignty, animation, til but at autonomous autonomous sovereignty, ontology. ontology. sig ikke som frafaldne, blot approximated pproximated by by the the arts, arts, by the arts, technology and terms of this hydrological ways it enfolds and also in the unpredictably unpredictably echnology echnology and and not not least least not least science (Carlson ontology. However, for theand a variety of into highly differreconfigures itself itself into new new Differentiated Differentiated Seas science cience (Carlson (Carlson 1986). 1986). 1986). sake Seas of this short article,reconfigures entiated life into immense constellations and and alliances alliances I tryog tofungerende limit myself studieleder, to dis-constellations Samuelsen, Hanne Mogensen entanglements: from che(Deleuze (Deleuze && Guattari Guattari 1987): 1987): Thinkofofthe thevery very movement movement Based ased on onAf institutleder, my my own own Helle Think for forinstance instancethe theunexpected unexpected and andfluidity fluidityofofthe thesea seaitself. itself. ascination ascination with with the the sea, sea, I I lateral lateral transferring transferring ofof genes genes Think Think ofof the the dynamics, dynamics, consider onsider the the sea as an an sea as across acrossmicrobial microbialbodies bodiesand and variations, variations, and and anthropological nthropologicalNoter theory theory the the emergences emergences ofof ʻnewʼ ʻnewʼ differentiations differentiationsofofeach eachripple ripple machine, machine, which which produces produces aa 1. Hydrological Ontology is a further development of my earlier notion of Involuted Connections species species (Helmreich (Helmreich and and wave wave across across the the surface surface non-humanist on-humanist derivedrelational relational from thinking through and across water as a substance, and as a medium. The aim 2009:72). 2009:72). ofofathe the water, water, notalternative totomention mention ontology ntology that that rejects rejects the of this articlethe is to provide ‘sample’ ofnot an theoretical framework, which I hope to the thefuture. multiplicity multiplicity and and diversity diversity notion otion ofof human human develop even further in the The focus here will be scientific practices of measurement, INSTITUTTET KOMMENTAR FRA but I believe the theoretical framework of hydrological ontology can encompass other kinds of practices as well, not only scientific practices. Water can thought of as medium reflection (one’s own mirror-image staring 3.Hydrological Hydrological2. Ontology Ontology isisaainitially further furtherbe development development ofofa my my earlier earlierof notion notion ofofInvoluted Involuted Connections Connections derived derived from from into the surface etc.). However, I see water as a medium of diffraction. The phenomenon of dif- aa hinking inking through throughand andacross acrosswater wateras asaasubstance, substance,and andas asaamedium. medium.The Theaim aimofofthis thisarticle articleisistotoprovide provide fraction happens, for example, when water waves impinge anfurther obstacle a rock,The or the ampleʼ sampleʼofofan analternative alternative theoretical theoretical framework, framework, which which I Ihope hope totodevelop developon even even furtherinin(say, the thefuture. future. The focus focus hull ofpractices a boat). As the waves hit and push through, the waveforms spread out and bend into here ere will willbe bescientific scientific practices of of measurement, measurement, but but I I believe believe the the theoretical theoretical framework framework of of hydrological hydrological ontology ontology . concentric half-circles. Unlike reflection, which is about sameness/mimesis/copies of originals, an canencompass encompass other kinds ofofpractices practices as aswell, well, not notonly only scientific scientific practices. practices. otherkinds diffraction is about difference, heterogeneity, and not least intra-relationality (think of the way 4. Water Watercan caninitially initially be bethought thought ofofas asaamedium medium ofof reflection reflection (oneʼs (oneʼs own ownmirror-image mirror-image staring staring into intothe the surface water waves continuously break one another, and encounter diverse material obstacles in surface their etc.). c.). However, However,way). I Isee seewater wateras asaamedium mediumofofdiffraction. diffraction.The Thephenomenon phenomenonofofdiffraction diffractionhappens, happens,for forexample, example, when hen water waterwaves wavesimpinge impingeon onan anobstacle obstacle(say, (say,aarock, rock,ororthe thehull hullofofaaboat). boat).As Asthe thewaves waveshit hitand andpush push hrough, rough,12 the the/ waveforms waveforms spread spread out out and and bend bend into into concentric concentric half-circles. half-circles. Unlike Unlike reflection, reflection, which which is is about about FRAFALDS- OG STUDIESKIFTSUNDERSØGELSE ameness/mimesis/copies sameness/mimesis/copies ofof originals, originals, diffraction diffraction isis about about difference, difference, heterogeneity, heterogeneity, and and not not least least intraintra- 16 / NY TEORI ’’ A level plain of a vast extent on land is certainly no mean idea; the prospect of such a plain may be as extensive as a prospect of the ocean: but can it ever fill the mind with anything so great as the ocean itself? - Edmund Burke mosynthetic microbes to relation to one another, but the properties of both sysof guiding principletems. of One vibrant For me,and then, the sea isas notspecificyear greedy seagulls, jovial entanglements cannotintra-connectivities be talkthe sea and ocean life, Empedocles. only a metaphor for the 130-ton whales (Helmreich of contingent intra-coning about the correlation of practices ofof two measurement workings of the but 2009). Contemporary nat- world, nectivity within ambiguous inherent properties are determinate about bringing forth the Thinking through the separately sea itself an intricate processmaterial of ural-scientific discourses reconfigurations. world in its specificity within (the flux), we may question metamorphosis and already view the sea as In sum: the sea is in intrasystems, as these systems ambiguous material the practice of scientific differentiation alike the being life itself, rather than connective flux, and flux is are intra-connected (as the reconfigurations. In other measurement: For one famous rhizome-image as a vessel, or medium, for reality (ibid:361). sea) and do not have words, the deon-going and (say, a microscope) invoked by Deleuze and itselfsystem life (ibid). No life in the sea terminate boundaries fluctuating and material to have properly measured Guattari (Deleuze & Guattari Dividing the Indivisenjoys complete autonoproperties (yet). However, reconfigurations of the world the properties of another 1987). The sea generates ible mous sovereignty, theitboundaries are and cutproperinto specific system (say, a microbe) diffractive and unand predictablyheterogeneous reconfigures itsystems be- properties, boundaries, requires a correlation ofties theof the two wavecauses, only and ineffects (or; properties philosof both systems. patterns, and ocean For life the pre-socratic self into new constellations come determinate opher, Empedocles, water slicedof a certain into particular One cannot be talking about exists not as determinant and alliances (Deleuze the enactment was regarded as an ele-of inherent relationalities) – specificities the correlation systems with inherent & Guattari 1987): for incut, which then delineates is, water ofcould are produced, two separately in relation to ment: one thatproperties stance theproperties unexpected latthe microbe (measured others are not be cut into smaller Hence, flux, and determinate systems, as another, but as specific eral transferring of genes object) andignored. the microscope thereby reality, is also a systems are intraentanglements of contingent parts – it these was inseparaacross microbial bodies (measuring agent). This matter of production, connected (as the sea) and intra-connectivity within ble, indivisible. However, and the ambiguous emergences of material delineation is further deterdifferentiation and not have later in thedo eighteenth cen-determinate ‘new’ species (HelmreichIn sum: the mined by the concrete maemergence. boundaries and properties reconfigurations. tury, Antoine Lavoisier, a 2009:72). sea is in intra-connective terial (yet). However, the arrangements of the French chemist, chemicalparticular experiment (see Hydrological Ontology boundaries and properties of flux, and flux is reality itself ly cut water into hydrogen For me, then, the sea is Latour 1988). the two systems become (ibid:361). and oxygendeterminate (Bos 2009:75), not only a metaphor for It is important to attend to only in the countered the workings of thetheworld, enactments other key of point. In this enactment of the a certain So, cut, these one Dividing Indivisible and thereby 2000-year guiding princihydrological which then delineates specific the but itself an intricate procuts, or incisions, ontology, ple of Empedocles. not pre-exist as microbe (measured object) the pre-socratic cess of For metamorphosis are the keyhumans points ofdomateseparate and the microscope philosopher, Empedocles, and differentiation alike rial reconfigurations. Likedeterminate Thinking through the sea that are either (measuring agent). the Thisvibrant entities water was regarded as an the famous rhizome-image intra-connectiv(the flux), delineation we may quesdetached spectators or is further element: that is, water could invoked by Deleuze and ities of the sea and ocean necessary components of tion the practice of sciendetermined by the concrete not be cut into smaller parts Guattari (Deleuze & Guatlife, practices of measurematerial reconfigurations to material arrangements of the – it was inseparable, tific measurement: For one tari 1987). The sea generment are about bringing happen. There are no a particular experiment (see indivisible. However, later in system (say, a microscope) ates diffractive hetero- century, forth the world its speci-status given prioriinprivileged Latour measured 1988). the and eighteenth to have properly geneous Antoine wave-patterns, ficity within to ambiguous humans, mabut they are Lavoisier, a French the properties of another and ocean life exists not terial reconfigurations. In of on-going themselves part So, these enactments of chemist, chemically cut system (say, a microbe) as determinant systems other words, the on-going material reconfigurations. specific cuts, or incisions, water into hydrogen and it requires a correlation of are the key points of material with inherent properties in and fluctuating material reoxygen (Bos 2009:75), and thereby countered the 2000- reconfigurations. Like the AF JANNIK FRIBERG / AF JANNIK FRIBERG / 17 17 Jannik Friberg deler også sine teoretiske tanker på mereimellem.dk. Hvis du er interesseret i at diskutere ontologi, kan du Jannik Friberg deler også sine teoretiske skrive kommentar tilHvis hans tanker på en mereimellem.dk. dublogindlæg er interesseret i at diskutere ontologi, kan du skrive en kommentar til hans blogindlæg configurations of the world Thisinto is specific not toboundsay that are cut humans have no part in the aries, properties, causes, worldʼs intra-connective Thiseffects is not(or;tosliced say into that and entanglements, but they humans have no part in particular relationalities)the– are not solely constitutive of worldʼs intra-connective specificities are produced, entanglements, but they are such entanglements. others are ignored. Hence, notHumans, solely then, constitutive of are emergent flux, and thereby reality, such entities inentanglements. conjunctionis with also a matter of emergent produc-intraHumans, are other then, emergent entities in conjunction with tion, differentiation and connective entanglements. other emergent intraemergence. Furthermore, cuts are not material reconfigurations entanglements as exemhappen There in anare on-going to happen. no plifiedofin displacing the sea. the human without turning to antiprocess of (dis)a priori privileged status humanism, entanglements as matters a way and of What displacing the ishuman happen an on-going given to in humans, but they simultaneously exemplified the(dis)sea. to account without turningfor towhen anti-andgives process of inpart are themselves of onattention to humanism, andandactual entanglements as where cuts are made, going material reconfiguragives exemplified the sea.is a way to simultaneously productions of boundaries What in matters how cuts are constitutive tions. attention to actual and properties, rather than account for when and where for the formation of boundboundaries Whatcuts matters is a way to cuts productions takingof the existence of are made, and how This is for notwhen to say huaries and properties. A hythan account andthat where inherent rather properties and are constitutive for the and properties, mans have no part in the drological ontology, to me, taking the existence of cuts are made, and how cuts boundaries for granted. After formation of boundaries and world’s intra-connective offersall,a aproperties way of ofdisplacing inherent and are constitutive the pinch salt in the sea properties. Afor hydrological boundaries for granted. After formation of boundaries and connective entanglements. entanglements, but they the human without turning quickly dissolves. ontology, to me, offers a way driven by human agency, but all,toa anti-humanism, pinch of salt in the and sea siproperties. A hydrological Furthermore, Ontology cuts are not Hydrological are not solely constitutive quickly dissolves. ontology, to me, offers a way driven by human agency, but of such entanglements. multaneously gives atten It is important to attend Humans, then, are emertion to actual productions to one other key point. In gent entities in conjuncof boundaries and proper this hydrological ontology, tion with other emergent ties, rather than taking the humans do not pre-exist intra-connective entangleexistence of inherent prop as separate determinate ments. Furthermore, cuts erties and boundaries for entities that are either deare not driven by human granted. After all, a pinch tached spectators or nec agency, but happen in an of salt in the sea quickly essary components of on-going process of (dis)dissolves. Literature Literature Bos, René ten. 2009. Towards an amphibious anthropology: water and Peter Sloterdijk. Environment and Bos, René ten. 2009. Towards an amphibious anthropology: water and Peter Sloterdijk. Environment and Planning D: Society and Space. Vol. 27, pp. 73-86 Planning D: Society and Space. Vol. 27, pp. 73-86 Carlson, Patricia Ann. 1986. Literature and Lore of the Sea. Amsterdam: Rodopi Carlson, Patricia Ann. 1986. Literature and Lore of the Sea. Amsterdam: Rodopi Deleuze, Gilles & Felix Guattari. A Thousand Plateaus: Capitalism and Schizophrenia. of Deleuze, Gilles & Felix Guattari. 1987.1987. A Thousand Plateaus: Capitalism and Schizophrenia. UniversityUniversity of Minnesota Press. Minnesota Press. Haraway, Donna. 2008. When Species University of Minnesota Haraway, Donna. 2008. When Species Meet.Meet. University of Minnesota Press. Press. Helmreich, Stefan. 2009. Ocean: Anthropological Voyages in Microbial Seas. University of California Helmreich, Stefan. 2009. AlienAlien Ocean: Anthropological Voyages in Microbial Seas. University of California Press. Press. Latour, Bruno. 1988. Science in Action: How to Follow Scientists and Engineers Through Through Society. Harvard Latour, Bruno. 1988. Science in Action: How to Follow Scientists and Engineers Society. Harvard University Press. University Press. 8 / INTERVIEW MED SOCIALRESPONS 8 / INTERVIEW MED SOCIALRESPONS 18 / INTERVIEW MED SOCIALRESPONS KONCEPTET – KONCEPTET – DET KONCEPTET LÆKRE ANTROPOLOGISKE – DET LÆKRE ANTROPOLOGISKE PRODUKT DET LÆKRE ANTROPOLOGISKE PRODUKT PRODUKT Uarbejdet af SocialRespons i samarbejde med Hjørdis Jepsen Clemmensen ”Kom og køb! Dybe indsigter til lave priser!”, ”Ugens tilbud: Stil ét spørgsmål og få trehundrede Er det sådan, skal sælge antropologien det travle og få ”Kom og køb!tilbage!” Dybe indsigter til lave vi priser!”, ”Ugens tilbud: Stil étpåspørgsmål arbejdsmarked, når vores på CSS er ovre? Deantropologien fleste virksomheder vil gerne have trehundrede tilbage!” Er dettidsådan, vi skal sælge på det travle ”Komfrem og køb! Dybe indsigter til lave priser!”, ”Ugens tilbud: Stil ét og spørgsmål af ogalt få konkrete svar for spørgsmål, løsningsforslag frem for problematikker, arbejdsmarked, når vores tid på CSS er ovre? De fleste virksomheder vil gernevigtigst have trehundrede tilbage!” Er det sådan, vi skal sælge antropologien på det travle de vil gerne resultater. Hvordanløsningsforslag imødekommer frem vi defor behov som antropologer? Hvordan konkrete svarsefrem for spørgsmål, problematikker, og vigtigst af alt arbejdsmarked, når vores tid på CSS er ovre? De fleste virksomheder vil gerne have kan vi fremstille vores antropologiske kompetencer på en måde, der giver en mulig køber de vil gerne se resultater. Hvordan imødekommer vi de behov som antropologer? Hvordan konkrete svar frem for spørgsmål, løsningsforslag frem for problematikker, og vigtigst af alt fornemmelsen at viantropologiske kan skabe værdi for vedkommende? kan vi fremstilleaf, vores kompetencer på en måde, der giver en mulig køber de vil gerne se resultater. Hvordan imødekommer vi de behov som antropologer? Hvordan fornemmelsen af, at vi kan skabe værdi for vedkommende? kan vi fremstille vores antropologiske kompetencer på en måde, der giver en mulig køber fornemmelsen af, at vi teori. kan skabe værdi for vedkommende? foregår det meget bevidst, Sofie og Ea underviser Det er spørgsmål, som hvor vi beslutter for at i faget ”Entreprenant stifterne af konsulentHvordan relaterer ogsåSofie sige,ogatEa fordi vi arbeVi tænker, det os erbevidst, yderst foregår det at meget teori. underviser Det er spørgsmål, somI det at konceptualisere en idé, vi antropologi og sociologi”, der virksomheden Social-Resudarbejde koncepter til med antropologiske relevant for vores hvor vi beslutter os forfagat i jder faget ”Entreprenant stifterne af konsulenthar, for bedre at kunne udbydes som et sommerpons, sociolog Sofie Bertolt det meget bevidst, Sofie og Eaogunderviser Det er spørgsmål, som antropologi antropologien som dismetoder teori. og disciplinerforegår at kunne konceptualisere en idé, forvi og sociologisk sociologi”, der virksomheden Social-Res”sælge” den. gange os for at kursus, ogi Denfaget Vilde Tanke Winther ogstifterne antropolog Ea hvor Andre vi beslutter ”Entreprenant af konsulenthar, kunne udbydes som et sommerpons, sociolog Sofie Bertolt ciplin? antropologisk teori, så er midleforde bedre 5 års at læring og sker det omvendt, hvor vi, en i idé, vi dem, hvad det Helth Øgendahl, forholderSocial-Res-har spurgtantropologi konceptualisere og sociologi”, der virksomheden ”sælge” Andre gange kursus, og Den VildejoTanke Winther og antropolog Ea voreskonkret koncepter identitetden. vi indarbejdet løsningen afhar en for opgave ellerat kunne helt vil som sigeogså at sommersig til i praksis har, bedre udbydes et pons,i deres sociolog Sofie Bertolt sker det måde, omvendt, hvor vi, i har dem, hvad det Helth Øgendahl, forholder Ift. antropologien som disklartspurgt præget af og disse på en måske formuleringen afder etden. projekt, arbejde med koncepter for arbejde med evaluering af ”sælge” Andre gange kursus, DendisVilde Tanke Winther og antropolog Ea helt løsningen af en opgave eller konkret vil sige at sig til i praksis i deres ciplin så hænger vores udcipliner –har fx kunne etdem, kon-hvad det kan synes forsimplet for tilfældigvis et hvor vi, i og hvordan de relaterer projekter og nyeØgendahl, tiltag indenforholder dem, skerudarbejder det omvendt, spurgt Helth formuleringen af et projekt, arbejde med koncepter for arbejde med evaluering af vikling af koncepter egencept være dialogværknogen, men faktisk er koncept, som kan stå alene metoden til etantropologien for det socialpædagogiske løsningen afikke en opgave eller helt konkret vil sige tilfældigvis at sig til i praksis i deres udarbejder et dem, og hvordan de relaterer projekter og nye tiltag inden tlig meget sammen med tøj, hvor det støtter vores det. Det svære er jo ofte at og igen en anden område. arbejde med evaluering af som disciplin. formuleringen af et projekt, arbejde med koncepter koncept, for bruges som kan stå alene metoden til antropologien forvores det socialpædagogiske metodiske tilgang, gang. Andre gangeogudarbejder igen Én af måderne, tilfældigvis et dem, og hvordan de relaterer projekterde og sælger nye tiltag inden kunder i at involvere deres omsætte det lange indog bruges igen en anden som disciplin.udarbejder område. Hvordan I som er at atpå, forstå udvikler vi konceptet samderes kompetencer er koncept, som kan stå alene metoden til antropologien forforsøge det socialpædagogiske brugere i udviklingsarbejvikledeAndre til noget konkret og gang. gange igen Én af måderne, de sælger koncepter? Hvordan udarbejder I men med kunden foren anden gennem udarbejdelsen af vores undersøgelsesobog bruges igen som disciplin. område. det. Det er et koncept, som letforståeligt, og hvis ududvikler vi konceptet samderes kompetencer på, er koncepter? Det er sådan set meget sammen at blivevores konkrete koncepter baseret påde sælger gang. Andre gange igen af måderne, jekt (i Én vores tilfælde både inddrager dannelser med som kunden skal for gennem udarbejdelsen af Hvordanantropoloudarbejder men I forskelligt nogle gange på, hvad der skal ske. antropologisk praksis og udvikler vi konceptet samderes kompetencer på, er kunden) ogbaseret være nysgerDet er styrke sådan set stille meget giens i at sig give mening i andet end sammen at blive konkrete koncepter på koncepter? men med kunden for gennem udarbejdelsen af rige på deres praksis virkelighed. forskelligt - og nogle gange på, hvad der uddannelse skal ske. antropologisk og nysgerrigDet spørgende forskning, (af er sådan set meget sammen at blive konkrete koncepter baseret på overfor verden og samtidig vores egne), og offentligt forskelligt nogle gange på, hvad der skal ske. antropologisk praksis og Her kan konceptet hjælpe inddrager et teoretisk perprojektarbejde, så er det os med at synliggøre den spektiv med vægt på annødvendigt at gøre præcis virkelighed og de løserkendelse af forskellige denne øvelse. ninger, vi ser. Man kan logikker/ontologier. AF HJØRDIS JEPSEN CLEMMESEN / 19 AF HJØRDIS JEPSEN CLEMMESEN / 19 Synes I,bruger at detI at udarHvordan koncepbejde koncepter bør Hvordan bruger I koncepter i jeres arbejde? som en del af terVitilbydes i jeres arbejde? bruger det meget i uddannelsen i antropoViløsningen bruger afdetopgaver, megetsomi logi? vores kunder stiller os.som Det løsningen af opgaver, kan være at stiller vi opfinder en vores kunder os. Det Ja, ikke nødvendigvis dokumentationsmodel kanetvære en helt at fagvihvor i opfinder konceptud(produktet), vi så dokumentationsmodel vikling, men at tankerne flere af beskriver den og (produktet), hvor vi så fagene også fokuserer bag samt det beskriver dendenog værdi, tankerne på konceptualiseringen giver den pågældende bag samt den værdi, det og operationaliseringen kunde, så de får en klar giver den pågældende fornemmelse af frem noget af det lærte stof for kunde, så de får en klar konkret og brugbart. kompleksiteten alene. fornemmelse af noget Desuden er samspilkonkret og brugbart. Det kunne også være, at vi let med erhvervslivet og besluttede os for,det at viprivate gerne måske særligt Det kunne også mere være, atmed vi ville arbejde og det entreprenante erbesluttede os for, at vi gerne strategiudvikling – i det og mere villehvervsliv arbejdemere mere med vigtigt for, at vi alle strategiudvikling – i bedre det kan se vores rolle, når vi er færdige med studiet. Hvordan bruger I konet koncept det af at giver osfor, en at følelse tilfælde ville vi måske udvikleudvikle Det cepter i jeres arbejde? blev klarere for potentielle Det konkrete giver os en følelse af at tilfælde ville for, vi måske være i vores ellers et koncept at detudvikle blev kunder, hvordan og hvad, vi til tider flyvske vidensklarere for potentielle være konkrete i vores ellers et koncept for, at det blev Vi klarere bruger hvordan det i viarbejderarbejde. med,tider samt hvad de vidensDet er et behov hos kunder, ogpotentielle hvad, til flyvske for meget løsningen af opgaver, osarbejde. for atMange klargøre, dethos arbejder hvordan med, samt det. de Det erafethvad behov kunder, oghvad hvad,defår vi ud af som vores kunder stiller egentlig er, vi leverer, frem får ud af det. Mange af de koncepter, bliverhvad det os viforudvikler, at klargøre, arbejder med, samt hvad de os.får Det være at vibliver foregentlig ”blot” en antropologisk koncepter, vi udvikler, kun brugt i en er, salgssamvi leverer, frem ud kan af det. Mange af de analyse. Det giver samtidig kun brugt i en salgsopfinder en dokumentafor for ”blot” ensåantropologisk menhæng, når vi går koncepter, vi udvikler, bliver nye potentielle sammenhæng, for når vi så tionsmodel analyse. Detopgavgiver salgssamtidig kun brugt(produktet), i en salgsind i den konkrete platforme, da et koncept går ind i den konkrete hvor vi så beskriver den sammenhæng, for når vi så eløsning,nye ændrerpotentielle behovene salgsnemt kan forklares og opgaveløsning, ændrer beog går tankerne platforme, da helt et koncept ind i bag den samt konkrete sig ofte, og der opstår forstås af andre. Det giver hovene sig giver ofte, den og der denopgaveløsning, værdi, det nemt kan– ogforklares og ændrer beog idéer igen vores kunder en opstår helt nye tanker ognye tanker pågældende forstås af andre. Det giver hovene sigkunde, ofte, så og der nye koncepter. fornemmelse af at købe idéer – og igen eventuelleeventuelle de opstår får en klar fornemvores kunder en helt nye tanker og noget, de kan se for sig og nye koncepter. fornemmelse af at købe idéeraf– noget og igen eventuelle melse konkret Hvad giver det jer og jeres forholde sig til, og også noget, kan se kan for sig koncepter. og nye brugbart. kunder at bruge koncepter noget dede nemmere tale og Hvad giver det jer og jeres forholde sig til, og også i jeres arbejde? videre om både internt og kunder at bruge koncepter DetHvad kunne også være, at noget de nemmere kan tale det jer og jeres eksternt. i jeresgiver arbejde? vi besluttede os for, koncepter at vi Det givervidere os en om følelse af at både internt og kunder at bruge eksternt. i jeres arbejde? gerne ville arbejde mere være konkrete i vores ellers med strategiudvikling – i til tider flyvske videns-arbedet tilfælde ville vi måske jde. Det er et behov hos os 20 / INTERVIEW MED SOCIALRESPONS 20 / INTERVIEW MED SOCIALRESPONS ’’ ’’ Et koncept, for os, er en struktureret beskrivelse af et produkt, f.eks. en dokumentationsmodel, og de idéer, der bærer produktet, samt Et koncept, for os,værdi. er en struktureret beskrivelse af et produkt, f.eks. produktets Et koncept skulle også gerne kunne genbruges – en dokumentationsmodel, og de idéer, bærer produktet, samt måske ikke direkte kopieres, mender I mere eller mindre tilpasset form. produktets værdi. Et koncept skulle også gerne kunne genbruges – måske ikke direkte kopieres, men I mere eller mindre tilpasset form. forskning, uddannelse (af støtter vores kunder i at Hvordan relaterer I det at vores egne), og offentligt involvere deres brugere i udarbejde koncepter til projektarbejde, så er det udviklingsarbejdet. Det er et antropologien som forskning, uddannelse (af støtter vores kunder i at Hvordan relaterer I det at nødvendigt at gøre præcis koncept, som både disciplin? vores egne), og offentligt involvere deres brugere i udarbejde koncepter til denne øvelse. inddrager antropologiens Ift. antropologien somudviklingsarbejdet. Det er et projektarbejde, så er det antropologien som styrke i at stille sig nysgerrig disciplin så hænger voreskoncept, nødvendigt at gøre præcis som både disciplin? Synes I, at det at og spørgende overfor verden udvikling af koncepter denne øvelse. inddrager antropologiens for at antropologien klargøre, hvad som det jde med evaluering af proHvordan udarbejder I Ift. udarbejde koncepter bør og samtidig inddrager et egentlig meget frem sammen med styrke stille sig nysgerrig egentlig leverer, jekter ogi at nye tiltag inden koncepter? disciplin er, så vihænger vores tilbydes som en del af teoretisk perspektiv med vores metodiske tilgang, Synes I, at det at og spørgende overfor verden for ”blot” en antropologisk for det socialpædagogiske udvikling af koncepter uddannelsen i antropovægt på anerkendelse af som er at forsøge at forstå udarbejde koncepter bør og samtidig inddrager et Det er sådan set meget analyse. Det giver samtidig område. forskellige egentlig meget sammen med logi? logikker/ontovores undersøgelsesobjekt (iteoretisk perspektiv med tilbydes - som engange del af forskelligt nogle nye salgs-platvorespotentielle metodiske tilgang, logier. Ja, ikke nødvendigvis et helt vores tilfælde kunden) Én ogvægt uddannelsen i antropopå anerkendelse af af måderne, de sælger foregår det meget bevidst, som erda at et forsøge at nemt forstå forme, koncept fag i konceptudvikling, men være nysgerrige på deres logi? forskellige logikker/ontoderes kompetencer er er yderst hvor vi beslutter os for at voresforklares undersøgelsesobjekt Vi tænker, på, at det kan og forstås(i at flere af fagene også virkelighed. logier. gennem udarbejdelsen konceptualisere en idé, Ja, ikke nødvendigvis et helt vores tilfælde kunden) og relevant for vores af andre. Det giver vores fokuserer på konceptfag i konceptudvikling, men være nysgerrige på deres fagdiscipliner kunne af koncepter baseret påat vi har, for tualiseringen bedre at kunne kunder Her en kan fornemmelse og operatiokonceptet hjælpe osVi tænker, at det er yderst afAndre fagene også virkelighed. formidle de 5 års ogat flere antropologisk praksis og læring”sælge” den. gange af at købe de kan naliseringen af det lærte stof mednoget, at synliggøre den relevant for vores fokuserer på konceptidentitet vi har indarbejdet på teori. Sofie og Eaat undersker det omvendt, hvor kompleksiteten vi, i se for sig og forholde frem for virkelighed og desigløsninger, fagdiscipliner kunne og operatioHer kan konceptet hjælpe os en ”Entreprenant måde, der måske løsningen kantualiseringen viser i faget af en opgave alene. Desudeneler samspillet vi ser. Mande kannemogså sige, atformidle de 5 års læring og til, og også noget naliseringen af det lærte stof med at synliggøre den synes forsimplet for nogen, antropologi og sociologi”, ler formuleringen af et promed erhvervslivet og måske fordi vi arbejder med identitet vi har indarbejdet på mere kan tale om for kompleksiteten virkelighed og devidere løsninger, men faktisk ikke er det. Detfrem særligtudarbejder det private og det antropologiske metoder der ogenudbydes sommåske et som-kan jekt, tilfældigvis måde, der både og også eksternt. vi ser.internt Man kan sige, at svære er jo ofte at omsættealene. Desuden er samspillet entreprenante synes forsimplet for Vilde nogen, sociologisk og antropologisk merkursus, og Den et koncept, som kan stå erhvervsliv fordi vi arbejder med det lange og indviklede tilmed erhvervslivet og måske mere og mere en vigtigt for, at men faktisk ikke er det. Det teori, så er vores koncepter Tanke har spurgt konkret dem, alene og det bruges igen Det er spørgsmål, private og det antropologiske metodersom og noget ogsærligt vi alle bedre kan se vores joafogså klart præget af disse svære jo ofte at omsætte hvad deterletforståeligt, helt konkret vilog anden gang. Andre gange stifterne konsulentvirkentreprenante erhvervsliv sociologisk og antropologisk hvis rolle, når vi er færdige med discipliner – fx kunne et det lange og indviklede til sige at arbejde med som kon- vores skal igen udvikler vi konceptet somheden mere og mere vigtigt for, at teori, så erSocialRespons, vores koncepter uddannelser studiet. koncept være etnoget konkret og cepter for dem, hvordan med kunden sociolog Sofie Bertolt kan se for vores jo også klart præget af Windisse give og mening i andet sam-men endvi alle bedre dialogværktøj, hvor detletforståeligt, og hvis rolle, når er færdige med discipliner – fx kunne Ea et de relaterer metoden til ansammen at viblive konkrete ther og antropolog uddannelser som vores skal studiet. koncept være et tropologien som idisciplin. på, hvad der skal ske. Helth Øgendahl, forholder give mening andet end dialogværktøj, hvor arbedet sig til i praksis i deres UTOPIA 2014 / 21 KONCEPTET – CECILIE RUBOW ET INTERVIEW MED DET LÆKRE ANTROPOLOGISKE OM UTOPIA PRODUKT Skrevet af Frederikke H. Schrøder og Hjørdis Clemmesen ”Kom og køb! Dybe indsigter til lave priser!”, ”Ugens tilbud: Stil ét spørgsmål og få Utopia er et nytænkende somantropologien både indeholder forskning trehundrede tilbage!” Er undervisningsforløb, det sådan, vi skal sælge på det travle og samarbejde på tværs af Institut for Sociologi og Institut for Antropologi. Utopia er initieret arbejdsmarked, når vores tid på CSS er ovre? De fleste virksomheder vil gerne have afkonkrete Cecilie Rubow, lektor på Institut for Antropologi. Ifrem oktober talte Den Vilde Tanke medaf alt svar frem for spørgsmål, løsningsforslag for problematikker, og vigtigst Cecilie for at forstå, hvad projektet om. Datamaterialet Utopia er uploadet på de vil gerne se resultater. Hvordanhandler imødekommer vi de behovfra som antropologer? Hvordan Mereimellem.dk. kan vi fremstille vores antropologiske kompetencer på en måde, der giver en mulig køber fornemmelsen af, at vi kan skabe værdi for vedkommende? Utopia er et nytænkende Det er spørgsmål, som stifterne af konsulent- som undervisningsforløb, virksomheden Social-Resbåde indeholder forskning pons, sociolog Sofie og samarbejde påBertolt tværs Winther og antropolog Ea af Institut for Sociologi og Helth Øgendahl, forholder Institut for Antropologi. sig til i praksis i deres Utopia er initieret af Cecilie arbejde med evaluering af Rubow, og lektor på Institut projekter nye tiltag inden for Antropologi. I oktober for det socialpædagogiske talte Den Vilde Tanke med område. Cecilie for at forstå, hvad Én af måderne, de sælger projektet handler om.på, er deres kompetencer gennem udarbejdelsen af Utopia – nytænkning og koncepter baseret på antropologisk praksis og refleksion ”Hvorfor ikke vende det om? Fra at være én mand på feltarbejde i 100 dage, kan vi være 100 mennesker på feltarbejde én dag! Hvilke erfaringer og viden kan man få ud af det? Hvilke data kan man samle? Hvordan kan man arbejde med materialet og gøre det tilgængeligt for hinanden?” Cecilie at teori. Sofieunderstreger, og Ea underviser i der faget er en hel”Entreprenant masse meantropologi og sociologi”,som der todiske refleksioner, udbydes et når sommerbliver satsom i gang, man kursus, og Den Vilde Tanke vender noget om. Reflekhar spurgt dem, hvad det sioner om datagenerering helt konkret vil sige at og behandling er en stor arbejde med koncepter for del og af hvordan det, som Utopiadem, de relaterer projektet handler om. metoden til antropologien som disciplin. Utopia er en forskning- Hvordan udarbejder spraktik, som består afI koncepter? kollektiv forskning, hvor Det sådan deltagerobset meget flereer laver forskelligt nogle gange servation - samtidigt på samme sted, men med forskellige fokus. Bagefter deler de deres data med hinanden, diskuterer og snakker om metoder, positionering og data. De kalder det undervisningsbaseret forskning eller forskningsbaseret undervisning, hvor forskere og studerende deltager på lige fod med hinanden. foregår det meget bevidst, hvor vi beslutter os for at Nye krav, nye metoder, konceptualisere en idé, vi har, for bedre en ny virkelighedat kunne ”sælge” den. Andre gange Vi spurgte Cecilie hvor Rubow sker det omvendt, vi, i løsningen af en opgave eller om, hvad der inspirerede formuleringen af etUtopia. projekt, hende til at starte tilfældigvis udarbejder Hun nævnte flere motiva-et koncept,heriblandt som kan stå tioner, en alene lyst og bruges igen en anden og en nysgerrighed til at gang. Andre gange igen udfordre formaliteten på udvikler vi konceptet samuniversitetet men med med kundenfaste for læringskrav, faste normer sammen at blive konkrete og Utopia på, læringsformer. hvad der skal ske. var for hende en mulighed for at eksperimentere med de faste koncepterne og formater. Samtidig giver forskerpraktikken en mulighed for at møde studerende på en anderledes måde, hvor forsker og studerende begge arbejder med ønsket om at prøve nogle nye metoder 22 / AF FREDERIKKE H. SCHRØDER 16 / NY TEORI Det langvarige erland stadigvæk genialt, A level plain of a feltarbejde vast extent on is certainly no mean idea; idealet the prospect such a plain may bedrager as extensive as a men om of antropologen, der ensomt prospect of the but er canen it overdimensionering ever fill the mind with ud og lader sigocean: opsluge, anything so great as the ocean itself? af, hvad uddannelsesinstitutionen kan holde til. - Edmund Burke af og samarbejde på en tidsbegrænsede univerOm at lade sin egen disci mereForproduktiv kan principle man enintra-connectivities anden vibrant of year guiding of plin møde me, sea is not sitetsuddanelse, then,ogtheegalitær only facon.a metaphor for the ikke have som ideal, at the sea and ocean life, Empedocles. For Cecilie er især practices ofsamarbemeasurement workings of the world, but de studerende skal danne Derudover er Utopia for jdet mellem antropologi og the are about bringing forth Thinking through the sea itself an gennem talrige intricate process of sig selv Cecilie et forsøg på at imsociologi en god mulighed world in its specificity within (the flux), we may question metamorphosis and erfaringer. Uddannelsen ødegå nye universitetets lære af hinanden og material the practice ofblive scientific for at ambiguous differentiation alike the må nødvendigvis reconfigurations. In measurement: For one famous rhizome-image nye vilkår. Fremdriftsreudfordre sine egne argu- other mere metode-orienteret, the on-going system (say, a microscope) menterwords, invoked by Deleuze formen, de øgede krav and og perspektiver: ”Da and være tydeligere (Deleuze & Guattari og vi skal fluctuating material to have properly measured Guattari om tidsberammet uddansociologi og antropologi har mentorering og The sea generates i vores reconfigurations of the the properties of another 1987). nelse og dermed maninteressante krydsende fag- world i vores afgrænsning af, are cut specific (say, a microbe) it diffractive glende tid til at fordybe and hvad system som into normalt de studerende la- of the fællesskaber, boundaries, properties, requires a correlation heterogeneous wavesig, skifte mening og ikke bliver dyrket så meget, causes, and effects (or; patterns, and ocean life ver.” properties of both systems. lave exists fejltrin, not skaber nogle kan vi kan lære afinto hinanden, sliced particular One cannot be talking about as determinant nye systems præmisser for livet fokus påofan-inherent og vi kan lære om os selv. relationalities) – specificities the correlation with inherent Det stigende somproperties universitetsstuderaf antropologien nogle ting forskelligt, produced, others are properties of two separately Vi gør are in relation to one vendelse ende. Derfor må man på arbejdsmarkedet udså vores to fag både overignored. Hence, flux, and determinate systems, as another, but as specific se på, hvordan man desuden idealet og spejler hinandens reality, is also a systems are intra- lapper thereby entanglements of kan contingent fordrerthese matter of production, connected (as the sea) and intra-connectivity within få det bedste ud af de om den ene feltarbejder. selvforståelser. Det er inter do notudtrykker have determinate material Som Cecilie nye ambiguous betingelser uden at det: essantdifferentiation at lade sin egen dis- and emergence. boundaries reconfigurations. In sum: the ”Hvorfor gå på kompromis med uddanne and folk tilproperties at ciplin møde en anden. Du (yet). However, the sea is in intra-connective kvaliteten og anvendearbejde solo, når de skal udfordrer dig selv. Når du Hydrological Ontology boundaries and properties of flux, and flux is reality itself ligheden af uddannelsen. ud og arbejde i grupper?”. præsenterer data for andre, the two systems become (ibid:361). Dette er dog ikke ensbeer du nødt til at argumen It is important to attend to determinate only in the ”Måske er der for store tydende med, at det tratere, og det det skaber en one other key point. In this enactment of a certain cut, Dividing the Indivisible idealer i forestillingen ditionelle feltarbejde ikke refleksiv vidensdannelse og hydrological ontology, which then delineates the om, at en enkelt person Cecilie object) nye perspektiver.” humans do not pre-exist as microbe Som (measured For the pre-socratic kan bruges. skal philosopher, kunne alt helt alene”, ”Det langseparate determinate and the microscope Empedocles, understreger: foreslår ”Måske as an varige(measuring netop that erkendelser feltarbejde er sta- This Det erentities was regarded are either agent). waterCecile. var enmands-feltarbejdet der ifølge Cecilie or detached spectators delineation that is, water could digvæk element: genialt, men isidea- further som disse, realiserbart tidligere, hvor parts let omdetermined til at components reflektere of necessary by theder concrete kan bruges not be cut into smaller antropologen, folk –kunne over antropologens rolle og to material reconfigurations arrangements of the it trække was deres inseparable, dragermaterial ensomt ud og lader happen. There are no a particularer experiment indivisible. uddannelse langdraglater in sig opsluge, i However, en over- (see undersøgelsesmuligheder, priori privileged status Latour 1988). the eighteenth century, og bruge den nødvenog at vi gennem dette kan given dimensionering af, hvad to humans, but they are Antoine Lavoisier, a French dige tid for begynde at gennemtænkt at modnes. uddannelsesinstitutionen themselves part of on-going So, these enactments of og dermed udfordre vores chemically cut Medchemist, studiefremdrift kan holde til.” material reconfigurations. specific cuts, or incisions, water into hydrogen and sreform og egen etablerede tradition. den meget ’’ oxygen (Bos 2009:75), and thereby countered the 2000- are the key points of material reconfigurations. Like the FRA FELTEN / FRA FELTEN / 23 23 Tre hjemvendte feltarbejdere har taget imod udfordringen om at skrive 250 ord om deres oplevelser i felten. Tre hjemvendte feltarbejdere har taget imod udfordringen om at skrive 250 ord om deres De tre fortællinger er illustreret af Pernille Gani oplevelser i felten. De tre fortællinger er illustreret af Pernille Gani FORTÆLLINGER FRA FELTEN FORTÆLLINGER FRA FELTEN MARIANNE VIFTRUP HEDEGAARD, INDIEN MARIANNE VIFTRUP HEDEGAARD, INDIEN "What is your spirit animal?" Kvinden overfor ser afventende på mig, mens hun spiser resten af sin nutella-crepe og sutter på fingrene. Det er sjette dag i felten. Jeg har "What is your spirit animal?" Kvinden overfor ser afventende på mig, mens hun spiser hovedet fuld af kosmisk energi-snak og sanskritbetegnelser og ømme haser efter første resten af sin nutella-crepe og sutter på fingrene. Det er sjette dag i felten. Jeg har forsøg på atfuld laveafen acceptabel down og ward facing dog. Vi fejrer, at det er fuldmåne ved hovedet kosmisk energi-snak sanskritbetegnelser og ømme haser efter første at læse horoskoper for hinanden. Jeg harfacing altid tænkt, horoskoper fjollede.ved Mit forsøg på at lave op en acceptabel down ward dog. Viat fejrer, at det er er fuldmåne antropolog-jeg synes til gengæld, det er alletiders. at læse horoskoper op for hinanden. Jeg har altid tænkt, at horoskoper er fjollede. Mit antropolog-jeg synes til gengæld, det er alletiders. Jeg bevæger mig svimmelt gennem felten, skeløjet, fordi jeg vil se dét som mine Jeg bevæger mig svimmelt gennem felten,et skeløjet, fordi jeg vil se dét som tænker mine jeg; researchdeltagere ser, og samtidig bevare koldt falkeblik. Sommetider researchdeltagere ser, og samtidig bevare et koldt falkeblik. Sommetider tænker jeg; "Godt der ikke er nogen derhjemme, der ser mig lige nu". Jeg har stadig masser af "Godt der ikke er nogen derhjemme, der ser mig lige nu". Jeg har stadig masser af fordomme om min felt. Så ringer jeg hjem og bander på dansk over auraer og fordomme om jeg min all felt.in,Såhelt ringer hjem og bander på høre dansken over auraer og krystaller. Tit går ind jeg til der hvor man kan forelæser fra første år krystaller. Tit går jeg all in, helt ind til der hvor man kan høre en forelæser fra første år råbe "NEVER GO NATIVE!", og med et kvalmende anti-zoom er jeg tilbage i råbe "NEVER GO NATIVE!", og med et kvalmende anti-zoom er jeg tilbage i fugleperspektivet, hvorfra jeg skriver mine evige noter. "I think perhaps my spirit animal fugleperspektivet, hvorfra jeg skriver mine evige noter. "I think perhaps my spirit animal is the cat", siger jeg efter en lang pause. Hun nikker anerkendende, og jeg begynder at is the cat", siger jeg efter en lang pause. Hun nikker anerkendende, og jeg begynder at drømme om om katte omom natten. drømme katte natten. 24 / ANEKDOTER 24 / ANEKDOTER 24 / ANEKDOTER AMANDA GJERLØV HERTZ, NØRREBRO AMANDA GJERLØV HERTZ, AMANDA GJERLØV HERTZ,NØRREBRO NØRREBRO Klokken var ti minutter i meget mørkt og koldt en tidlig morgen i februar, da jeg stod på dørtrinnet tili meget det, der skulle være mit andet hjemi februar, de næste fire måneder: Min felt, Klokken ti minutter mørkt og og koldt koldt en da da jeg jeg stodstod Klokken varvar ti minutter i meget mørkt entidlig tidligmorgen morgen i februar, en morgencafé for hjemløse socialt udsatte i Nordvest. Her Min på tærsklen på dørtrinnet til det, derskulle skulle være mit mitog andet hjem fire måneder: felt, felt, på dørtrinnet til det, der være andet hjemde denæste næste fire måneder: Min forestillede jeg mig, og at socialt det godt kunne blive en udfordring at skabe et forhold til en morgencafé for hjemløse udsatte i Nordvest. Her på tærsklen en morgencafé for hjemløse og socialt udsatte i Nordvest. Her på tærsklen brugerne, da de har god grund til en at være på vagt overfor andre,tilofte lever hårde liv forestillede mig, detgodt godt kunne blive et et forhold forestillede jegjeg mig, atatdet kunne blive en udfordring udfordringatatskabe skabe forhold til og da hardeproblematiske til alkohol og/ellerandre, stoffer. varhårde minelivfordomme, men brugerne, har god grund forhold til at være på vagt overfor ofteDet lever brugerne, da de har god grund til at være på vagt overfor andre, ofte lever hårde liv og har problematiske forhold alkohol og/eller Det vardenne mine fordomme, men før de blev jeg havde knap tagettilde første skridtstoffer. ind af døren tidlige morgen, og har problematiske forhold til alkohol og/eller stoffer. Det varmorgen, mine fordomme, men jeg havde knap taget de første skridt ind af døren denne tidlige før de blev udfordret. jeg havde knap taget de første skridt ind af døren denne tidlige morgen, før de blev udfordret. udfordret. Indenfor var stemningen hyggelig og rar, og jeg blev mødt med smil, grin og Indenfor var stemningen hyggelig og rar, og jeg blev mødt med smil, grin og interesse. Som da to af stedets faste brugere dukkede op en morgen indhyllet i deres Indenfor var stemningen og rar, og jeg blev mødt smil, grin ogi deres interesse. Som da to af hyggelig stedets faste brugere dukkede op enmed morgen indhyllet egen lille fest, fordi denvågnet ene var vågnet på tidligere et herbergmorgenen, tidligere på morgenen, og ved egen lille fest,da fordi denstedets ene varfaste på et herberg og ved interesse. Som to af brugere dukkede op enpå morgen indhyllet i deres hans madras stod en med hel pose med øl, tilsyneladende uden ejermand. De to havde hans madras stod en hel pose øl, tilsyneladende uden ejermand. De to havde egen lille fest, fordi den ene var vågnet på et herberg tidligere på morgenen, og ved taget det som en højere gave fra højere stednu oggennem fejede nu gennem cafeen og spredte højt taget det som enen gave sted fejede og spredte hans madras stod helfra pose med øl,og tilsyneladende udencafeen ejermand. De tohøjt havde humør. I takt med at feltarbejdet skred frem, blev min forståelse dog mere nuanceret. humør. I taktenmed at feltarbejdet skredog frem, blevnu mingennem forståelse dog mere nuanceret. taget det som gave fra højere sted fejede cafeen og spredte højt Jeg specifikt husker specifikt en situation, hvor sad ogmed snakkede med enetaf brugerne; et Jeg husker en situation, hvor jeg sad og jeg snakkede en af brugerne; humør. I takt med at feltarbejdet skred frem, blev min forståelse dog mere nuanceret. kort sekund var det som jeg kunne se ind bag se hans øjnesmilende og en kort sekund var om, det som om, jeg kunne indellers bag smilende hans ellers øjne og en Jeg simpel huskertanke specifikt en situation, hvor jeg sad og snakkede med en af brugerne; et mig:slog ”De mig: har det jo har ikkedet godt.” Jeg tror, jegJeg var blevet forført al forført af al simpelslog tanke ”De jo ikke godt.” tror, jeg var af blevet kortglæden sekundogvar det som om, jegvis, kunne se ind bag hans ellers smilende øjne og en smilene på samme som brugerne lod til at forsøge at forføre sig selv i glæden og smilene på samme vis, som brugerne lod til at forsøge at forføre sig selv i simpel tanke slog mig: ”Demeningsløs har det jo hverdag, ikke godt.” Jeg tror, jegoverlevelsesmekanisme var blevet forført af al en ofte barsk og til tider hvor en simpel en ofte barsk og til tider meningsløs hverdag, hvor en simpel overlevelsesmekanisme glæden smilene på sig samme brugerne tillod til at forsøge at forføre sig selv i var atog grine og smile fra detvis, for som at undgå bunds. var at grine og smile sig fra det foratatgåundgå at gå til bunds. en ofte barsk og til tider meningsløs hverdag, hvor en simpel overlevelsesmekanisme minsmile tid i felten fik det jeg flere ind iatden muntre del af brugernes var Gennem at grine og sig fra for atglimt undgå gåmindre til bunds. Gennem minjeg tidstod i felten fik dørtrinnet, jeg flere glimt indjeg i den mindre muntre del af brugernes tilværelse, men som der på havde aldrig forestillet mig, hvor tilværelse, men som jeg stod derdisse på dørtrinnet, havde jegafaldrig forestillet mig, hvor megenmin glæde, mennesker, på trods deres Gennem tid i varme felten og fik taknemmelighed jeg flere glimt ind i den mindre muntre del af brugernes megen glæde, varme og taknemmelighed disse mennesker, på trods af deres situation,men også villejeg givestod mig.der på dørtrinnet, havde jeg aldrig forestillet mig, hvor tilværelse, som situation, også ville give mig. megen glæde, varme og taknemmelighed disse mennesker, på trods af deres situation, også ville give mig. FRA FELTEN / /25 FRA FELTEN 25 HJØRDIS JEPSEN CLEMMESEN, UKRAINE HJØRDIS JEPSEN CLEMMESEN, UKRAINE Fænomenologiske fuglehuse Fænomenologiske fuglehuse Det var i dét øjeblik, hvor jeg sad oppe i containeren, at det gik op for mig, hvad de havde hvor gang jeg i - den arkitektstuderende, som i felten. Det varegentlig i dét øjeblik, sadgruppe oppe i af containeren, at det gik op jeg for fulgte mig, hvad de Da jeghavde trådte gang ind i deres i den østukrainske by Kharkiv forfulgte førstei gang, egentlig i - denværksted gruppe af arkitektstuderende, som jeg felten. Da fremviste de stolt en håndfuld uformelige papirmodeller af små fuglehuse, jeg trådte ind i deres værksted i den østukrainske by Kharkiv for første gang,som de havde lavet tidligere på sommeren. Jeg husker, hvordan mine læber smilede og fremviste de stolt en håndfuld uformelige papirmodeller af små fuglehuse, som de sagde: ”Næh hvor spændende”, mens jeg skuffet tænkte: ”Fulgehuse? Sagde I ikke, havde lavet tidligere på sommeren. Jeg husker, hvordan mine læber smilede og at I var arkitekter? Det bliver nogle lange måneder!” sagde: ”Næh hvor spændende”, mens jeg skuffet tænkte: ”Fulgehuse? Sagde I ikke, at I varToarkitekter? Det bliver nogle lange måneder senere fandt jeg så mig måneder!” selv balancerende på toppen af en proppet container fuld af malerier, kladder, pensler og andre udtjente produkter af To måneder senere fandt så mig selv balancerende på toppen af en proppetog jeg designskolens elever.jeg Arkitekterne havde iværksat endnu et fuglehusprojekt, container af en malerier, kladder, og andreafudtjente produkter ledtefuld efter god facade til mitpensler lille kunststykke at fuglebo. Det varafnetop, som jeg designskolens elever. Arkitekterne havde iværksat endnu et at fuglehusprojekt, og jeg sad og vurderede de mange muligheder i en brugt palet, det slog mig, hvor levende ledte efter en god facade til mit lille kunststykke af at fuglebo. Det var netop, som jeg følte mig, og hvor meningsfuldt det hele var. Nye ideer og gamle materialer jeg sad ogmødtes vurderede de mange muligheder i ennyt. brugt at detsom slogom mig, levende i manifestationen af noget helt Det palet, var næsten vi hvor skabte et lille jeg følte mig, og hvor meningsfuldt ideer og gamle materialer meningsfuldt hjørne af verden det i en hele by såvar. fuldNye af forgangne tiders meningsfuldheder. Den aften gik jeg hjem googlede Deleuze. mødtes i manifestationen af og noget helt nyt. Det var næsten som om vi skabte et lille meningsfuldt hjørne af verden i en by så fuld af forgangne tiders meningsfuldheder. Den aften gik jeg hjem og googlede Deleuze. 26 / 26 FORDOMME / FORDOMME FORDOMME FORDOMME 26 / FORDOMME FORDOMME 26 / FORDOMME FORDOMME FORDOMME… FORDOMME… AFSLØRING AF FORDOMME PÅ CSS FORDOMME… OMOM DEDE STUDERENDE STUDERENDE PÅPÅ CSS CSS DET SYNES VI OM DE ANDRE! OMFORDOMME… DE STUDERENDE PÅ CSS til Skrevet af Maja Margit Nielsen Fra børn Fra børn og fulde og fulde folk skal folk man skal høre man høre sandheden. sandheden. DerforDerfor har vihar været vi været til fredagsbar fredagsbar på CSS på CSS (og lidt (ogrundt lidt rundt omkring) omkring) og forhørt og forhørt os om, oshvilke om, hvilke fordomme fordomme Fra børn og fulde folk skal man høre sandheden. Derfor har vi været til de studerende de studerende har tilhar fakulteterne til fakulteterne på CSS. på CSS. I undersøgelsen I undersøgelsen har vihar spurgt vi spurgt alt fraalt fra fredagsbar på CSS (og lidt rundt omkring) og forhørt os om, hvilke fordomme voresvores egne egne antropologiantropologiøkonomi-studerende og økonomi-studerende folktilfra folk CBS CBS ogtiljura-studiet, og jura-studiet, Fra børn og fulde folkog skal man høre sandheden. til Derfor har vi fra været de studerende har til fakulteterne på CSS. I undersøgelsen har vi spurgt alt fra fredagsbar på CSS lidt rundt omkring) og forhørt om, hvilke fordomme og her og erher resultatet. er resultatet. Kan(og du Kan mon du genkende mon genkende dine medstuderende? dineosmedstuderende? vores egne antropologiøkonomi-studerende til folk fra CBS jura-studiet, de studerende har tilog fakulteterne på CSS. I undersøgelsen har viog spurgt alt fra og her vores er resultatet. Kan du mon genkende dine medstuderende? egne antropologiog økonomi-studerende til folk fra CBS og jura-studiet, og her er resultatet. Kan du mon genkende dine medstuderende? OM DE STUDERENDE PÅ CSS AF MAJA AF MAJA MARGIT MARGIT NIELSEN NIELSEN / 27 / AF MAJA MARGIT NIELSEN / AF MAJA MARGIT NIELSEN / Illustrationer Illustrationer af Emma af Emma Kjær Madsen Kjær Madsen Illustrationer af Emma Kjær Madsen Illustrationer af Emma Kjær Madsen PSYKOLOGI PSYKOLOGI PSYKOLOGI PSYKOLOGI• Meditative • Meditative • •Meditative Briller • Briller • •Briller Psykolog-typer • Psykolog-typer • •Psykolog-typer Kedelige Meditative • Anonyme • Kedelige • Kedelige Briller Bruger Freud eller • Anonyme • •Anonyme Psykolog-typer Jungieller hver anden • Bruger • Bruger Freud Freud eller Kedelige sætning Jungi hver anden hver anden • Jungi Anonyme • sætning Bruger sætning Freud eller Jungi hver anden sætning ØKONOMI ØKONOMI ØKONOMI • Massere af mænd • Massere •• Cbs-agtige Massere af mænd aftyper mænd ØKONOMI • Cbs-agtige •• Suit-up-typer Cbs-agtige typer typer • Suit-up-typer • Kommer Suit-up-typer Massere af mænd fra Hellerup • Kommer • Nørder Kommer fratyper Hellerup fra Hellerup Cbs-agtige Snobbede yuppies • Nørder • Nørder Suit-up-typer • Kedelige • Snobbede Snobbede yuppies Kommer frayuppies Hellerup alle sammen i cardigans • Kedelige •• Går Kedelige Nørder Borgerlige • Går •• alle Går sammen alle sammen i cardigans i cardigans Snobbede yuppies • Fornuftige • Borgerlige • Borgerlige Kedelige gerne have dokumenteret alt i • Fornuftige Fornuftige Går•• alleVil sammen i cardigans regnskab • Vil gerne • Vilhave gernedokumenteret have dokumenteret alt i alt i Borgerlige regnskab • regnskab Fornuftige • Vil gerne have dokumenteret alt i regnskab STATSKUNDSSKAB STATSKUNDSSKAB STATSKUNDSSKAB • Politisk aktive • Medlemmer af parti (alle fløje) STATSKUNDSSKAB Normale! • Politisk • •Politisk aktive aktive • Kedelige • Medlemmer • Medlemmer af parti af (alle parti fløje) (alle fløje) Meget unge (startede direkte efter gymnasiet) • Normale! • •Normale! Politisk aktive Medlem af enten liberal alliance, venstre eller socialdemokratiet • Kedelige • •Kedelige Medlemmer af parti (alle fløje) • Enten meget venstreorienterede Hippie-agtige eller meget højreorienterede og • Meget • unge Meget(startede unge (startede direkte direkte efter gymnasiet) efteroggymnasiet) Normale! • • • • • • • • 27 up”-typer Medlem • Medlem af“suit enten afliberal enten alliance, liberal alliance, venstrevenstre eller socialdemokratiet eller socialdemokratiet Kedelige • Stræbere Enten • meget Enten(startede venstreorienterede meget venstreorienterede oggymnasiet) Hippie-agtige og Hippie-agtige eller meget eller højreorienterede meget højreorienterede og og Meget unge direkte efter • Rundsaver på albuerne “suit up”-typer “suit up”-typer Medlem af enten liberal alliance, venstre eller socialdemokratiet • Meget dedikerede Stræbere • meget Stræbere Enten venstreorienterede og Hippie-agtige eller meget højreorienterede og Rundsaver Rundsaver på albuerne på albuerne “suit• up”-typer Meget • dedikerede Meget dedikerede Stræbere Rundsaver på albuerne Meget dedikerede 27 27 28 28/ /FORDOMME FORDOMME 28 /FORDOMME 2828 /28 /FORDOMME FORDOMME / FORDOMME 28 /FORDOMME FORDOMME 28 / /FORDOMME 28 28 / FORDOMME FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB • • Sporty Sporty FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB Sunde • Sporty • ••Sporty Sporty • Sunde Sporty Går i kitler Sunde • • •Sunde Sunde Går i kitler • Sporty • Sporty • Sunde • Sporty FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB De er eteteller Går i kitler • • ••Går Går i kitler kitler De eri her her ellerandet andet Sunde • • •Sunde •Sunde Går i kitler sted på CSS, ikke? • De er her et eller andet • •De sted De er her er her et eller et eller andet andet på CSS, ikke? Går i kitler • •• •Går iDe kitler •Går er her et eller andet i på kitler Sporty sted CSS, ikke? sted sted på på CSS, CSS, ikke? ikke? De erher her et eller andet • •• •De ersted eteteller andet på CSS, ikke? De erher eller andet Sunde sted på CSS, ikke? på CSS, ikke? sted CSS, ikke? • sted Går ipå kitler • De er her et eller andet sted på CSS, ikke? SOCIOLOGI SOCIOLOGI SOCIOLOGI DEN SOCIOLOGI SOCIOLOGI DENVILDE VILDETANKE TANKE## 46 46 SOCIOLOGI DEN VILDE TANKE # 46 DEN DEN VILDE VILDE TANKE TANKE ## 4646 • • Ligesom antro SOCIOLOGI SOCIOLOGI SOCIOLOGI DEN Ligesom antro VILDE TANKE # 46 Wannabe antro (kunne ikke komme • Ligesom antro • •Ligesom Ligesom antro antro DEN VILDE TANKE 46 DEN VILDE 46 antro (kunneTANKE ikke komme### DEN VILDE TANKE 46 • Wannabe Ligesom antro ind på og prøver at være Wannabe antro (kunne ikke komme • • •Wannabe Wannabe antro antro (kunne (kunne ikke ikke komme komme indWannabe påantro antro og prøver at være SOCIOLOGI Ligesom antro • • •Ligesom antro •Ligesom antro (kunne ikke komme antro ligesom antro, sjovt nok en antro ind på antro og prøver at være ind ind på på antro antro og og prøver prøver at være at være ligesom antro, sjovt nok en antro Wannabe antro (kunne ikke komme • • •Wannabe (kunne ikke komme ind påantro antro og prøver at være Wannabe antro (kunne ikke komme der siger det ;D) ligesom antro, sjovt nok en antro ligesom ligesom antro, antro, sjovt sjovt nok nok en en antro antro der siger det ;D) ind på antro og prøver at være ind på antro og prøver at være ligesom antro, sjovt nok en antro ind på antro og prøver at være •• der Ligesom antro kloge/ nørdede der siger det ;D) der siger siger det det ;D) ;D) •ligesom kloge/ nørdede ligesom antro, sjovt nok en antro antro, sjovt nok en antro der siger det ;D) ligesom antro, nokikke en antro Wannabe antrosjovt (kunne komme Anonyme kloge/ nørdede • •• •kloge/ kloge/ nørdede nørdede Anonyme der siger det ;D) der siger det ;D) •der kloge/ nørdede siger det ;D) ind på antro og prøver at være te-drikkende Anonyme • • •Anonyme Anonyme te-drikkende kloge/ nørdede • • •kloge/ nørdede •kloge/ Anonyme nørdede ligesom antro, sjovt nok en antro • meget venstreorienterede te-drikkende • •te-drikkende te-drikkende meget venstreorienterede Anonyme • • •Anonyme •der te-drikkende Anonyme siger det ;D) meget venstreorienterede • • •meget meget venstreorienterede venstreorienterede te-drikkende • •• •te-drikkende •kloge/ meget venstreorienterede te-drikkende nørdede meget venstreorienterede • •• •meget venstreorienterede meget venstreorienterede Anonyme DEN VILDE TANKE # 46 • • te-drikkende meget venstreorienterede ANTROPOLOGI ANTROPOLOGI ANTROPOLOGI ANTROPOLOGI ANTROPOLOGI ANTROPOLOGI • • Som ANTROPOLOGI ANTROPOLOGI ANTROPOLOGI Somsociologer sociologer kloge Som sociologer • • •Som Som sociologer sociologer kloge • Som sociologer naturlige (ingen • kloge • •kloge kloge naturlige (ingenmakeup makeupeller ellerstilletter) stilletter) ANTROPOLOGI Som sociologer • • •Som sociologer •Som kloge sociologer • hippieagtige naturlige (ingen makeup eller stilletter) • •naturlige naturlige (ingen (ingen makeup makeup eller eller stilletter) stilletter) hippieagtige kloge • • •kloge •kloge naturlige (ingen makeup eller stilletter) har islandsk sweater på hippieagtige • • •hippieagtige hippieagtige har islandsk sweater på naturlige (ingen makeup eller stilletter) • • •naturlige (ingen makeup eller stilletter) •Som hippieagtige naturlige (ingen makeup eller stilletter) sociologer medmenneskelige/ arbejder frivilligt har islandsk sweater på • •• •har har islandsk islandsk sweater sweater på på medmenneskelige/ arbejder frivilligt hippieagtige • •• •hippieagtige •hippieagtige har islandsk sweater på kloge Indiana Jones medmenneskelige/ arbejder frivilligt • • •medmenneskelige/ medmenneskelige/ arbejder arbejder frivilligt frivilligt Indiana Jones har islandsk sweater på • •• •har islandsk sweater på •har medmenneskelige/ arbejder frivilligt islandsk sweater på naturlige (ingen makeup eller stilletter) støvede Indiana Jones • • •Indiana Indiana Jones Jones støvede medmenneskelige/ arbejder frivilligt • •• •medmenneskelige/ arbejder frivilligt •hippieagtige Indiana Jones arbejder frivilligt medmenneskelige/ spejderagtige støvede • • ••støvede støvede spejderagtige Indiana Jones • •• •Indiana Jones •Indiana støvede Jones har islandsk sweater på flyvske spejderagtige • • •spejderagtige spejderagtige flyvske støvede • •• •støvede •støvede spejderagtige medmenneskelige/ arbejder frivilligtikke hvad de skal bruge det til læser afafpassion flyvske • • •flyvske flyvske læser passionfor forfaget fagetmen menved ved ikke hvad de skal bruge det til spejderagtige • •• •spejderagtige •Indiana flyvske spejderagtige Jones tolerante, humane mennesker læser afpassion passion for faget men ved ikke hvad skal bruge det • • •læser læser af af passion for for faget faget men men ved ved ikke ikke hvad hvad dede de skal skal bruge bruge det det til tiltil tolerante, humane mennesker flyvske • •• •flyvske •flyvske læser af passion for faget men ved ikke hvad de skal bruge det til støvede • tolerante, humane mennesker • •tolerante, tolerante, humane mennesker mennesker læser afhumane passion for faget men ved ikke hvad de skal bruge det • •• •læser afafpassion for faget men ved ikke hvad dede skal bruge det tiltiltil •læser tolerante, humane mennesker passion for faget men ved ikke hvad skal bruge det spejderagtige tolerante, humane mennesker • •• •tolerante, humane mennesker tolerante, humane mennesker flyvske • læser af passion for faget men ved ikke hvad de skal bruge det til • tolerante, humane mennesker Billederne viser efteråret aktiviteter hos Antrofilm. Her fra en workshop og fra fremvisningen af dokumentaren “Descending With Angels” DEN VILDE TANKE # 46 DEN VILDE TANKE er udgivet i samarbejde med Institut for Antropologi, Københavns Universitet
© Copyright 2024