Institut for Antropologi
Når det er tilladt at være påvirket –
En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark
Katrine Schepelern Johansen
Post.doc
Institut for Antropologi
Københavns Universitet
KABS misbrugskonference 21. marts 2012
Dias 1
Institut for Antropologi
Hvad er heroinbehandling?
Mennesker, som er afhængige af opioider (heroin,
morfin, opium, metadon, subutex, ketogan,
contalgin …),
Som injicerer deres stof,
Som ikke er blevet hjulpet (nok) af eksisterende
tilbud om substitutionsbehandling,
Kan nu modtage lægeordineret, farmaceutisk rent
heroin (Diacetylmorfin) på fem klinikker i
Danmark; i Esbjerg, Århus, Odense, København
og Hvidovre
KABS misbrugskonference 21. marts 2012
Dias 2
Institut for Antropologi
Kort introduktion til heroinbehandling i Danmark
Heroinen kan kun indtages som injektion
Brugerne skal være i stand til selv at forestå
injektionen, enten iv eller im
Brugerne kan få heroin to gange om dagen ved
fremmøde på klinikkerne – morgen og aften – og
vil modtage supplerende metadon for at dække
dem ind aften og nat
Brugerne skal have forsøg med anden substitutionsbehandling bag sig
Den medicinske behandling skal tilbydes sammen
med social behandling
KABS misbrugskonference 21. marts 2012
Dias 3
Institut for Antropologi
Heroinbehandling i Danmark
– introduktion til forskningsprojektet
Antropologisk forskningsprojekt fra august 2008 til
juli 2012
Bredt, helhedsorienteret billede af heroinbehandling i
Danmark
Ingen kvalitative komponenter i andre undersøgelser
→ udfylder hul i viden om brugeres og personalets
syn på behandling, samt hverdagsliv i
institutionerne
Et bedre billede af relationen mellem heroinen og den
sociale behandling
Konkret viden om organisering og placering i dansk
kontekst
KABS misbrugskonference 21. marts 2012
Dias 4
Institut for Antropologi
Heroin – fra gadestof til medicin
Sundhedsstyrelsens vejledning:
• Fra brugere til patienter
• Krav om overvågning før, under og efter indtag
• Krav om ’samarbejde’ ved injektionerne
• Stoffet kun som injektion (frem for f.eks. rygning
og snifning)
Fra klinikkernes hverdag:
• Alkoho-meter, scoreskema, iltmåling…
• Indhegning af rusen til en snæver behandlingszone: Injektionsrum og observationsrum
• Adskillelse af rusen fra andre sociale aktiviteter
KABS misbrugskonference 21. marts 2012
Dias 5
Institut for Antropologi
Heroin – fra gadestof til medicin
Mange af diskussionerne og beslutningerne er
parallelle med processerne omkring indføring af
metadonbehandling (f.eks. diskussionerne om det
etisk forsvarlige i substitutionsbehandlingen,
bekymringen om hvorvidt der er tale om en
’parkering’ af svært behandlelige stofmisbruger)
Distinktionen mellem lovlig og ulovlig er dog
vanskeligere at drage denne gang, fordi den ikke
følger en linje langs præparater – denne gang er
heroin på begge sider af stregen
Måske derfor et behov for at tydeliggøre distinktionen
med andre virkemidler – f.eks. overvågning
KABS misbrugskonference 21. marts 2012
Dias 6
Institut for Antropologi
Organiseringen – de fem klinikker
Forskelle mellem de fem klinikker:
• Klinik kun for heroin (København) eller sammen
med metadonudlevering (øvrige)
• Forskelle i størrelse
• Forskelle i rekrutterings-succes
• Metadonbrugerne i det øvrige tilbud (fra kaotiske
til stabile)
• Mulighed for og sanktioner ved at kokse
• Scoring og overvågning af brugerne
• Det sociale tilbud
• Forskelle der også – til dels – ses i
metadonbehandling de forskellige steder
KABS misbrugskonference 21. marts 2012
Dias 7
Institut for Antropologi
Dilemmaer i behandlingen - påvirkethed
En uundgåelig effekt af heroin og indtagelsesmåde
Rusen som et ønske for behandling – behandlingsmål
Nyt som et legitimt fænomen i behandling
Hvor meget er acceptabelt?
Påvirkethed som en påmindelse om overdosis og død
Kan behandling også være nydelsesfuld? Eller kræver
det en indsats?
KABS misbrugskonference 21. marts 2012
Dias 8
Institut for Antropologi
Andre dilemmaer i behandlingen
Hvor må man injicere? Lyske eller muskler?
Hvem må injicere? (eller hvorfor må sygeplejersken
ikke injicere?)
Hvilke aspekter af behandlingen er mest vigtigst (og
skal derfor prioriteres i en travl hverdag med
begrænsede ressourcer) – den sociale behandling
eller den medicinske behandling?
Hvad er det overordnede formål med behandlingen?
Hvad skal vi forstå ved skades reduktion?
KABS misbrugskonference 21. marts 2012
Dias 9
Institut for Antropologi
Et forsøg på en kategorisering af brugerne
Ældre brugere, hvor heroin er hovedstoffet.
Langvarig karriere som stofbrugere. Flere har
aktiviteter og interesser. Er glade for
heroinbehandlingen fordi de får deres favoritstof
gratis og uden at skulle begå kriminalitet
Brugere, hvor heroin er hovedstoffet og som vil
bruge heroinbehandlingen til at komme ud af
stofbruget. Har relativt realistiske planer i forhold
til nedtrapning og aktiviteter
KABS misbrugskonference 21. marts 2012
Dias 10
Institut for Antropologi
Et forsøg på en kategorisering af brugerne
(Yngre) brugere som ved siden af heroinen også har
misbrug af kokain, benzoer og hash. Ofte også
betydelige psykosociale problemer, som de har
brug for hjælp til at løse. Fortsat kontakt til
misbrugsmiljø og fortsat misbrug af andre illegale
stoffer
(Og så alle dem, der ikke passer ind )
KABS misbrugskonference 21. marts 2012
Dias 11
Institut for Antropologi
Brugernes syn på behandlingen: Heroinen
Den generelle reaktion på behandlingstilbuddet er
positivt:
•
•
•
•
’Det er en god ide, I har fået der!’
’Heroinen er mit stof, det jeg valgte, det der
virker for mig!’
’For første gang i mange år behøver jeg ikke
tænke på, hvor jeg skal få det næste fix fra. Det
giver ro og tid til at tænke på andet’
’Det er min chance for at blive stoffri – jeg kan
ikke med metadon – det sidder for hårdt’
KABS misbrugskonference 21. marts 2012
Dias 12
Institut for Antropologi
Metadon
vs.
Utilfredse med
Osteklokke
Mangler energi
Mangler seksuel energi og
lyst
Sved
Syntetisk
Ødelægger deres kroppe,
knogler, tænder
Tungt
Et stof, som nazisterne
opfandt
KABS misbrugskonference 21. marts 2012
Dias 13
Heroin
Rarere
Bedre
Lettere
Renere
Mere naturligt
Oprindeligt
Tættere på kroppen
Lettere at trappe ud af
Skæv snarere end sløv
Institut for Antropologi
Brugernes syn på behandlingen: Heroinen
’Endelig har jeg prøvet at få nok – og har fundet ud
af, at det ikke er løsningen i mit liv. Det har givet
mig ro til at tænke på andre løsninger.’
’Hvorfor virker det ikke på mig, som på de andre –
jeg vil også have den ro!’
’Det var det forkerte skridt for mig. Det var ikke det
jeg skulle nu. Jeg skal ikke tilbage til heroinen.
Måske for fem år siden.’
KABS misbrugskonference 21. marts 2012
Dias 14
Institut for Antropologi
Brugernes syn på behandlingen:
Penge
’Heroinen gør, at jeg ikke har brug for noget andet
ved siden af’
’Hvis jeg får lyst til noget uden for injektionstiden
tænker jeg bare på, hvad det koster – så er det
ikke så svært at vente’
’Når det ringer på døren nu, så bliver jeg ikke bange
for at det er politiet. Jeg har ikke længere en
masse stjålne ting liggende, som før i tiden. Nu
går jeg bare ud og åbner og tænker: Hvem mon
kommer på besøg?’
Mange beretter om overskud til tøj, hår, møbler,
rejser… - og om at have penge på kontoen når
måneden er slut
KABS misbrugskonference 21. marts 2012
Dias 15
Institut for Antropologi
Brugernes syn på behandlingen:
Sidemisbrug
’Selvfølgelig tager jeg noget engang imellem – det er
ikke alt de skal vide i klinikken’
’Jeg vil også selv at bestemme en gang imellem
hvornår og hvordan jeg skal være skæv’
’Jeg har en ven, som jeg ryger en pibe hash sammen
med om morgenen – det er hyggeligt’
KABS misbrugskonference 21. marts 2012
Dias 16
Institut for Antropologi
Brugernes syn på behandlingen:
Kontrol og hverdag
’Jeg vil gerne have stoffet, men ikke på de vilkår’
’Why the fuss? Vi er jo vandt til at klare det selv’
Screening, evt. scoring inden, overvågning under
indtagelsen, observation efterfølgende
Megen tilstedeværelse i klinikken – begrænser
muligheden for andre aktiviteter
Kontrol med aktiviteter mellem injektionerne
Stor grad af påvirkethed fører til samtale om
reduktion i dosis
KABS misbrugskonference 21. marts 2012
Dias 17
Institut for Antropologi
Nogle etiske spørgsmål
Er heroinbehandling et skridt på vejen til legitimering
af heroin?
Skal man så også give guldøl gratis til alkoholikeren?
Hvad er det egentlig meningen, at der skal komme
ud af det her?
Er det her overhovedet behandling?
Kilder (blandt andre):
Uffe Juul Jensen – Heroinhøringen 2007
Halvard Fossheim – Norsk konsensuskonference 2011
Henrik Wulf – Den samaritanske pligt 1995
Dansk Socialrådgiverforening – Etiske retningslinjer
1995; 2000
KABS misbrugskonference 21. marts 2012
Dias 18
Institut for Antropologi
Lægeordineret heroin eller ej?
(Jensen 2007)
I en kulturel og værdimæssig sammenhæng er
spørgsmålet således ikke: Lægeordineret heroin
eller ej? Besvarelsen af dette spørgsmål må
underordnes et mere grundlæggende spørgsmål:
Skal stofafhængige have status som brugere af
vort sundhedsvæsen og socialvæsen?
Hvis svaret er ja, skal de have adgang til en
sammenhængende behandling, hvor den bedste
biomedicinske indsats forbindes med psyko-social
behandling og omsorg
Den bedste medicinske behandling kan for nogle
heroinbrugere være lægeordineret heroin
KABS misbrugskonference 21. marts 2012
Dias 19
Institut for Antropologi
Skal vi så også til at give guldøl til alkoholikere?
Hvad er god behandling for henholdsvis stof- og
alkoholmisbrug (Jensen 2007)?
Er det god behandling at give alkoholikeren guldøl?
På hvilken måde?
Kan henholdsvis guldøl og heroin siges at give
brugeren en større grad af selvbestemmelse i sit
liv?
Hvor stor er risikoen ved behandlingen (Fossheim
2011)?
KABS misbrugskonference 21. marts 2012
Dias 20
Institut for Antropologi
Er heroinbehandling god behandling?
Nogle (formentlig de fleste) brugere i behandling får
det bedre
Markant ændring på kriminalitet og sidemisbrug
(Sundhedsstyrelsens evaluering)
Heroin som behandlingsstof er et konkret tiltag, der
virker på nogle problematiske områder i en
stofbrugers liv
Nogle brugere (dem i heroinbehandling) foretrækker
heroin frem for metadon
Nogle brugere føler sig fanget/mere afhængig af den
lægeordinerede heroin
For nogle brugere (de fleste) kan heroin ikke stå
alene, men skal suppleres af psyko-social støtte
og behandling – giver vi den mulighed?
KABS misbrugskonference 21. marts 2012
Dias 21
Institut for Antropologi
Afsluttende bemærkninger –
Bedre behandling for færre penge?
Rekrutteringen af brugere til behandling er gået
langsom (måske på grund af overvågningen og
kontrollen)
For dem, som er kommet i behandling, har det
overvejende været en positiv oplevelse
Forbedringer i kriminalitet, misbrug, livskvalitet (se
også Sundhedsstyrelsens evaluering)
Udfordring, at den sociale behandling og heroinen er
blevet skilt ad i finansieringen (og implementeringen)
Behandlingen betyder normalisering for mange
brugere i mange situationer…
Men også institutionalisering
KABS misbrugskonference 21. marts 2012
Dias 22
Institut for Antropologi
Afsluttende bemærkninger –
Bedre behandling for færre penge?
Så –
Bedre behandling – Ja, for de fleste brugere, der har
sagt ja til behandlingstilbuddet
For færre penge? – Måske på sigt, og i et bredt
samfundsmæssigt perspektiv
KABS misbrugskonference 21. marts 2012
Dias 23
Institut for Antropologi
Tak til
Brugerne i de fem danske heroinklinikker
Personalet i de fem danske heroinklinikker og de
tilhørende metadonbehandlingstilbud
Ledelserne ved de fem klinikker for sparring og
samarbejde
KABS-Viden for finansiering af forskningsprojektet
Institut for Antropologi for at huse forskningsprojektet
KABS misbrugskonference 21. marts 2012
Dias 24