Hent præsentation
Institut for Antropologi Når det er tilladt at være påvirket – En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet KABS misbrugskonference 21. marts 2012 Dias 1 Institut for Antropologi Hvad er heroinbehandling? Mennesker, som er afhængige af opioider (heroin, morfin, opium, metadon, subutex, ketogan, contalgin …), Som injicerer deres stof, Som ikke er blevet hjulpet (nok) af eksisterende tilbud om substitutionsbehandling, Kan nu modtage lægeordineret, farmaceutisk rent heroin (Diacetylmorfin) på fem klinikker i Danmark; i Esbjerg, Århus, Odense, København og Hvidovre KABS misbrugskonference 21. marts 2012 Dias 2 Institut for Antropologi Kort introduktion til heroinbehandling i Danmark Heroinen kan kun indtages som injektion Brugerne skal være i stand til selv at forestå injektionen, enten iv eller im Brugerne kan få heroin to gange om dagen ved fremmøde på klinikkerne – morgen og aften – og vil modtage supplerende metadon for at dække dem ind aften og nat Brugerne skal have forsøg med anden substitutionsbehandling bag sig Den medicinske behandling skal tilbydes sammen med social behandling KABS misbrugskonference 21. marts 2012 Dias 3 Institut for Antropologi Heroinbehandling i Danmark – introduktion til forskningsprojektet Antropologisk forskningsprojekt fra august 2008 til juli 2012 Bredt, helhedsorienteret billede af heroinbehandling i Danmark Ingen kvalitative komponenter i andre undersøgelser → udfylder hul i viden om brugeres og personalets syn på behandling, samt hverdagsliv i institutionerne Et bedre billede af relationen mellem heroinen og den sociale behandling Konkret viden om organisering og placering i dansk kontekst KABS misbrugskonference 21. marts 2012 Dias 4 Institut for Antropologi Heroin – fra gadestof til medicin Sundhedsstyrelsens vejledning: • Fra brugere til patienter • Krav om overvågning før, under og efter indtag • Krav om ’samarbejde’ ved injektionerne • Stoffet kun som injektion (frem for f.eks. rygning og snifning) Fra klinikkernes hverdag: • Alkoho-meter, scoreskema, iltmåling… • Indhegning af rusen til en snæver behandlingszone: Injektionsrum og observationsrum • Adskillelse af rusen fra andre sociale aktiviteter KABS misbrugskonference 21. marts 2012 Dias 5 Institut for Antropologi Heroin – fra gadestof til medicin Mange af diskussionerne og beslutningerne er parallelle med processerne omkring indføring af metadonbehandling (f.eks. diskussionerne om det etisk forsvarlige i substitutionsbehandlingen, bekymringen om hvorvidt der er tale om en ’parkering’ af svært behandlelige stofmisbruger) Distinktionen mellem lovlig og ulovlig er dog vanskeligere at drage denne gang, fordi den ikke følger en linje langs præparater – denne gang er heroin på begge sider af stregen Måske derfor et behov for at tydeliggøre distinktionen med andre virkemidler – f.eks. overvågning KABS misbrugskonference 21. marts 2012 Dias 6 Institut for Antropologi Organiseringen – de fem klinikker Forskelle mellem de fem klinikker: • Klinik kun for heroin (København) eller sammen med metadonudlevering (øvrige) • Forskelle i størrelse • Forskelle i rekrutterings-succes • Metadonbrugerne i det øvrige tilbud (fra kaotiske til stabile) • Mulighed for og sanktioner ved at kokse • Scoring og overvågning af brugerne • Det sociale tilbud • Forskelle der også – til dels – ses i metadonbehandling de forskellige steder KABS misbrugskonference 21. marts 2012 Dias 7 Institut for Antropologi Dilemmaer i behandlingen - påvirkethed En uundgåelig effekt af heroin og indtagelsesmåde Rusen som et ønske for behandling – behandlingsmål Nyt som et legitimt fænomen i behandling Hvor meget er acceptabelt? Påvirkethed som en påmindelse om overdosis og død Kan behandling også være nydelsesfuld? Eller kræver det en indsats? KABS misbrugskonference 21. marts 2012 Dias 8 Institut for Antropologi Andre dilemmaer i behandlingen Hvor må man injicere? Lyske eller muskler? Hvem må injicere? (eller hvorfor må sygeplejersken ikke injicere?) Hvilke aspekter af behandlingen er mest vigtigst (og skal derfor prioriteres i en travl hverdag med begrænsede ressourcer) – den sociale behandling eller den medicinske behandling? Hvad er det overordnede formål med behandlingen? Hvad skal vi forstå ved skades reduktion? KABS misbrugskonference 21. marts 2012 Dias 9 Institut for Antropologi Et forsøg på en kategorisering af brugerne Ældre brugere, hvor heroin er hovedstoffet. Langvarig karriere som stofbrugere. Flere har aktiviteter og interesser. Er glade for heroinbehandlingen fordi de får deres favoritstof gratis og uden at skulle begå kriminalitet Brugere, hvor heroin er hovedstoffet og som vil bruge heroinbehandlingen til at komme ud af stofbruget. Har relativt realistiske planer i forhold til nedtrapning og aktiviteter KABS misbrugskonference 21. marts 2012 Dias 10 Institut for Antropologi Et forsøg på en kategorisering af brugerne (Yngre) brugere som ved siden af heroinen også har misbrug af kokain, benzoer og hash. Ofte også betydelige psykosociale problemer, som de har brug for hjælp til at løse. Fortsat kontakt til misbrugsmiljø og fortsat misbrug af andre illegale stoffer (Og så alle dem, der ikke passer ind ) KABS misbrugskonference 21. marts 2012 Dias 11 Institut for Antropologi Brugernes syn på behandlingen: Heroinen Den generelle reaktion på behandlingstilbuddet er positivt: • • • • ’Det er en god ide, I har fået der!’ ’Heroinen er mit stof, det jeg valgte, det der virker for mig!’ ’For første gang i mange år behøver jeg ikke tænke på, hvor jeg skal få det næste fix fra. Det giver ro og tid til at tænke på andet’ ’Det er min chance for at blive stoffri – jeg kan ikke med metadon – det sidder for hårdt’ KABS misbrugskonference 21. marts 2012 Dias 12 Institut for Antropologi Metadon vs. Utilfredse med Osteklokke Mangler energi Mangler seksuel energi og lyst Sved Syntetisk Ødelægger deres kroppe, knogler, tænder Tungt Et stof, som nazisterne opfandt KABS misbrugskonference 21. marts 2012 Dias 13 Heroin Rarere Bedre Lettere Renere Mere naturligt Oprindeligt Tættere på kroppen Lettere at trappe ud af Skæv snarere end sløv Institut for Antropologi Brugernes syn på behandlingen: Heroinen ’Endelig har jeg prøvet at få nok – og har fundet ud af, at det ikke er løsningen i mit liv. Det har givet mig ro til at tænke på andre løsninger.’ ’Hvorfor virker det ikke på mig, som på de andre – jeg vil også have den ro!’ ’Det var det forkerte skridt for mig. Det var ikke det jeg skulle nu. Jeg skal ikke tilbage til heroinen. Måske for fem år siden.’ KABS misbrugskonference 21. marts 2012 Dias 14 Institut for Antropologi Brugernes syn på behandlingen: Penge ’Heroinen gør, at jeg ikke har brug for noget andet ved siden af’ ’Hvis jeg får lyst til noget uden for injektionstiden tænker jeg bare på, hvad det koster – så er det ikke så svært at vente’ ’Når det ringer på døren nu, så bliver jeg ikke bange for at det er politiet. Jeg har ikke længere en masse stjålne ting liggende, som før i tiden. Nu går jeg bare ud og åbner og tænker: Hvem mon kommer på besøg?’ Mange beretter om overskud til tøj, hår, møbler, rejser… - og om at have penge på kontoen når måneden er slut KABS misbrugskonference 21. marts 2012 Dias 15 Institut for Antropologi Brugernes syn på behandlingen: Sidemisbrug ’Selvfølgelig tager jeg noget engang imellem – det er ikke alt de skal vide i klinikken’ ’Jeg vil også selv at bestemme en gang imellem hvornår og hvordan jeg skal være skæv’ ’Jeg har en ven, som jeg ryger en pibe hash sammen med om morgenen – det er hyggeligt’ KABS misbrugskonference 21. marts 2012 Dias 16 Institut for Antropologi Brugernes syn på behandlingen: Kontrol og hverdag ’Jeg vil gerne have stoffet, men ikke på de vilkår’ ’Why the fuss? Vi er jo vandt til at klare det selv’ Screening, evt. scoring inden, overvågning under indtagelsen, observation efterfølgende Megen tilstedeværelse i klinikken – begrænser muligheden for andre aktiviteter Kontrol med aktiviteter mellem injektionerne Stor grad af påvirkethed fører til samtale om reduktion i dosis KABS misbrugskonference 21. marts 2012 Dias 17 Institut for Antropologi Nogle etiske spørgsmål Er heroinbehandling et skridt på vejen til legitimering af heroin? Skal man så også give guldøl gratis til alkoholikeren? Hvad er det egentlig meningen, at der skal komme ud af det her? Er det her overhovedet behandling? Kilder (blandt andre): Uffe Juul Jensen – Heroinhøringen 2007 Halvard Fossheim – Norsk konsensuskonference 2011 Henrik Wulf – Den samaritanske pligt 1995 Dansk Socialrådgiverforening – Etiske retningslinjer 1995; 2000 KABS misbrugskonference 21. marts 2012 Dias 18 Institut for Antropologi Lægeordineret heroin eller ej? (Jensen 2007) I en kulturel og værdimæssig sammenhæng er spørgsmålet således ikke: Lægeordineret heroin eller ej? Besvarelsen af dette spørgsmål må underordnes et mere grundlæggende spørgsmål: Skal stofafhængige have status som brugere af vort sundhedsvæsen og socialvæsen? Hvis svaret er ja, skal de have adgang til en sammenhængende behandling, hvor den bedste biomedicinske indsats forbindes med psyko-social behandling og omsorg Den bedste medicinske behandling kan for nogle heroinbrugere være lægeordineret heroin KABS misbrugskonference 21. marts 2012 Dias 19 Institut for Antropologi Skal vi så også til at give guldøl til alkoholikere? Hvad er god behandling for henholdsvis stof- og alkoholmisbrug (Jensen 2007)? Er det god behandling at give alkoholikeren guldøl? På hvilken måde? Kan henholdsvis guldøl og heroin siges at give brugeren en større grad af selvbestemmelse i sit liv? Hvor stor er risikoen ved behandlingen (Fossheim 2011)? KABS misbrugskonference 21. marts 2012 Dias 20 Institut for Antropologi Er heroinbehandling god behandling? Nogle (formentlig de fleste) brugere i behandling får det bedre Markant ændring på kriminalitet og sidemisbrug (Sundhedsstyrelsens evaluering) Heroin som behandlingsstof er et konkret tiltag, der virker på nogle problematiske områder i en stofbrugers liv Nogle brugere (dem i heroinbehandling) foretrækker heroin frem for metadon Nogle brugere føler sig fanget/mere afhængig af den lægeordinerede heroin For nogle brugere (de fleste) kan heroin ikke stå alene, men skal suppleres af psyko-social støtte og behandling – giver vi den mulighed? KABS misbrugskonference 21. marts 2012 Dias 21 Institut for Antropologi Afsluttende bemærkninger – Bedre behandling for færre penge? Rekrutteringen af brugere til behandling er gået langsom (måske på grund af overvågningen og kontrollen) For dem, som er kommet i behandling, har det overvejende været en positiv oplevelse Forbedringer i kriminalitet, misbrug, livskvalitet (se også Sundhedsstyrelsens evaluering) Udfordring, at den sociale behandling og heroinen er blevet skilt ad i finansieringen (og implementeringen) Behandlingen betyder normalisering for mange brugere i mange situationer… Men også institutionalisering KABS misbrugskonference 21. marts 2012 Dias 22 Institut for Antropologi Afsluttende bemærkninger – Bedre behandling for færre penge? Så – Bedre behandling – Ja, for de fleste brugere, der har sagt ja til behandlingstilbuddet For færre penge? – Måske på sigt, og i et bredt samfundsmæssigt perspektiv KABS misbrugskonference 21. marts 2012 Dias 23 Institut for Antropologi Tak til Brugerne i de fem danske heroinklinikker Personalet i de fem danske heroinklinikker og de tilhørende metadonbehandlingstilbud Ledelserne ved de fem klinikker for sparring og samarbejde KABS-Viden for finansiering af forskningsprojektet Institut for Antropologi for at huse forskningsprojektet KABS misbrugskonference 21. marts 2012 Dias 24
© Copyright 2025