Principper for Hou Skoles virksomhed
Værdisætning for Hou Skole ...................................................................... 2
Ordensregler .............................................................................................. 2
Antimobbepolitik ....................................................................................... 3
Principper for skole-hjem samarbejde ....................................................... 4
Principper for samarbejde mellem elevråd og skolebestyrelse ................. 6
Principper for organiseringen af skoledagen ............................................. 6
Principper for bevægelse og motion .......................................................... 6
Principper for ekskursioner, hytteture og lejrskole ................................... 7
Principper for ansættelsesudvalget. .......................................................... 8
Mad- og Måltidspolitikken – Undtagelser fra Nul-sukker-politikken ......... 9
Notat om fastelavnssoldater i Hou .......................................................... 10
Dok 727-2014-43091
Side 1
Værdisætning for Hou Skole
Hou Skole er karakteriseret ved at være en engageret og rummelig skole der sætter trivsel
og faglighed højt.
Skolens fundament kendetegnes ved respekt for traditioner og åbenhed overfor fornyelse.
Vi har fokus på balancen mellem det enkelte individ og det forpligtende fællesskab.
Vi vægter tydelighed, ansvarlighed og samarbejde på alle niveauer.
Gennem bevidst refleksion sikrer vi udvikling og plads til fordybelse.
Vedtaget af skolebestyrelsen 20-04-2004.
Revideret af skolebestyrelsen 25. marts 2010
Ordensregler
Vi skal:
-
tage hensyn til andre
passe på skolen
hjælpe til med at holde orden
færdes roligt indendørs
Vedtaget af skolebestyrelsen 23-02-1992.
Skolebestyrelsen tilsluttede sig den 20-04-2004
Revideret af skolebestyrelsen 25. marts 2010
Dok 727-2014-43091
Side 2
Antimobbepolitik
"Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på
et sted, hvor denne person er 'tvunget' til at opholde sig."
Ud fra definitionen kan mobning kendetegnes ved:
- Det er et gruppefænomen
- Et mønster der gentager sig over tid (systematik)
- Formerne kan være aktive ved synlig forfølgelse
- Eller passive ved den mere tavse udelukkelse
- Mobning sker ofte på et sted, som offeret ikke kan forlade
Ovenstående definition af mobning er formuleret af ”Børns Vilkår”
Til forebyggelse af mobning er forældrene organiseret i en Trivselsorganisation der bl.a.
arbejder tæt sammen med klassens lærere om trivsel i klasserne. (Principperne for
trivselsorganisation og trivselsråd er beskrevet særskilt.)
Ideen er at når man arbejder sammen, lærer man hinanden at kende, og det bliver lettere
at snakke sammen hvis der opstår problemer.
Mobning forebygges også blandt eleverne. Der er på skolen en årelang tradition for at de
ældste klasser er venner for de yngste, og der er etableret en legepatrulje. Legepatruljen
består af ældre elever der arrangerer lege i frikvartererne for de yngste.
Trivsel er således et fælles ansvar.
Forekommer der alligevel mobning, er det også alles ansvar at tage affære.
-
-
-
-
Hvis en lærer eller pædagog får kendskab til mobning, tages problemstillingen op i
teamet og med skoleledelsen. Forældrene inddrages og der udarbejdes en
handleplan. Heri tages stilling til hvordan klassen og den samlede forældregruppe
informeres. Der tages stilling til evt. inddragelse af Adfærd Kontakt og
Trivselsressourcer og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.
Hvis forældre får kendskab til mobning forventes det at de henvender sig til skolen
med henblik på at sætte ovenstående procedure i gang. Herudover kan det ofte
være gavnligt at forældre der får kendskab til mobning, henvender sig direkte til de
involverede forældre.
Elevernes undervisningsmiljø undersøges mindst hvert 3. år. Der følges op på
undersøgelsens resultater i elevråd, pædagogisk råd og i skolebestyrelsen.
Undersøgelsens resultater gøres tilgængelige på Skoleporten.
Elevrådet udpeger 2 undervisningsmiljørepræsentanter.
Elevernes undervisningsmiljørepræsentanter indgår i skolens sikkerhedsgruppe og
deltager i det arbejde der vedrører forhold der har betydning for
undervisningsmiljøet.
Vedtaget af skolebestyrelsen 25. marts 2010
forside
Dok 727-2014-43091
Side 3
Principper for skole-hjem samarbejde
Skole-hjem samarbejdet bygger på følgende forudsætninger:
 en åben og ærlig dialog mellem forældre og skolens personale
- i skolebestyrelsen
- i trivselsorganisationerne
- i det daglige forældresamarbejde, såvel som til forældremøder og
skolehjemsamtaler
 et fælles ansvar for at arbejde hen imod
- at give det enkelte barn selvtillid og selvværd
- at lære barnet hensynsfuldhed og respekt for andre mennesker
- at lære barnet ansvarlighed over for sig selv og andre
- at lære barnet en venlig og god omgangstone
- at lære barnet at kunne arbejde sammen med andre
- at lære barnet at lege sammen med flere forskellige og flere samtidig
- at skabe sammenhæng i barnets hverdag
- at hvert enkelt barn bliver så dygtig som det kan
 et højt informationsniveau i form af
- velkomstfolder til nye forældre (udleveres ved skoleindskrivning)
- løbende opdatering af Skoleporten (skolens hjemmeside)
- skolebestyrelsesdagsordener og referater er tilgængelige på Skoleporten
- velfungerende Intranet med relevant kommunikation
- inspirationsfolder vedrørende trivselsorganisation (udarbejdet af
skolebestyrelsen)
- 4 årlige skoleblade
- ugeplaner i Intra
- forældremøder
- skolehjemsamtaler
- debataftener i skolebestyrelsesregi (minimum en gang om året)
- skolebestyrelsens beretning der aflægges en gang årligt
- andre arrangementer
Struktur for skole-hjem samarbejdet:
Skolebestyrelse
Skolebestyrelsen er skolens lovbestemte styrelsesorgan, hvorigennem forældre har den
formelle indflydelse på skolens liv. Der vælges fem forældrerepræsentanter og to
suppleanter til skolebestyrelsen. Disse vælges for fire år ad gangen. Der er forskudte valg.
Forældrene til eleverne i specialklassen er sikret en plads i skolebestyrelsen.
Desuden vælges to medarbejderrepræsentanter (gerne en for lærerne og én for
pædagogerne) samt to elevrepræsentanter for hvert skoleår.
Formand og næstformand for skolebestyrelsen vælges blandt forældrerepræsentanterne.
Skolens leder er sekretær for skolebestyrelsen.
Desuden udpeger kommunalbestyrelsen et medlem, som tilknyttes skolebestyrelsen.
Kommunalbestyrelsesmedlemmet deltager i skolebestyrelsens møder efter nærmere
aftale.
Dok 727-2014-43091
Side 4
Skolebestyrelsens opgave er bl.a. at føre tilsyn med skolens virksomhed inden for de af
kommunalbestyrelsen vedtagne mål og rammer. Skolebestyrelsen indkalder mindst en
gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant
møde behandles årsberetningen.
Trivselsorganisation
I hver klasse udgør forældrene trivselsorganisationen.
Organisationens formål er at sikre en kultur omkring den enkelte klasse eller årgang, hvor
forældrene løbende samarbejder og her igennem vænner sig til at tale åbent om børnenes
trivsel.
Samarbejdet tager afsæt i værdien ved et forpligtende fællesskab.
Trivselsorganisationen er forankret i skolebestyrelsen. Kontakten mellem skolebestyrelsen
og de enkelte forældregrupper er sikret gennem trivselsorganisationen.
Trivselsorganisationen er beskrevet i en Trivselsfolder der løbende revideres.
Forældresamarbejde
Teamet afstemmer forventninger til samarbejdet mellem skole og hjem i trivselsråd og på
forældremøde, herunder omfang og form af samarbejdet, kommunikation osv.
Forældremøder og arrangementer
Der afholdes mindst et forældremøde årligt.
Herudover kan forældrene inviteres til arrangementer hvor elever opfører, fremlægger,
præsenterer en eller anden form for produkt af undervisningen.
Skolehjemsamtaler
Elever og forældre underrettes regelmæssigt om skolens syn på elevernes trivsel og
udbytte af skolegangen. Teamet tager i samarbejde med ledelsen stilling til form og
omfang af skolehjemsamtalerne. Til brug for den løbende evaluering udarbejdes en
elevplan. Elevplanen udleveres til forældrene mindst en gang årligt og gøres elektronisk
tilgængelig.
Forældre opfordres til – så tidligt som muligt – at oplyse om ændrede situationer i familien,
ligesom lærerne / pædagogerne henvender sig hvis der sker markante ændringer af
elevernes adfærd i skolen som giver anledning til bekymring.
Vedtaget af skolebestyrelsen den 11.6.2007
Revideret af skolebestyrelsen den 25. marts 2010
Revideret af skolebestyrelsen den 31.3.2014
forside
Dok 727-2014-43091
Side 5
Principper for samarbejde mellem elevråd og skolebestyrelse
1. Elevrådet deltager i skolebestyrelsens møder.
2. Der er et fast punkt 2 på bestyrelsens møder der hedder Nyt fra elevrådet.
3. Relevante punkter for elevrådet sættes først på dagsordenen.
Vedtaget af skolebestyrelsen den 31.3.2014
Principper for organiseringen af skoledagen
1. På Hou Skole arbejdes der i teams. Eleverne deles i to storgrupper: yngste og ældste.
Personalet deles tilsvarende i to teams der har deres primære virke i en af de to
storgrupper.
2. Ansvarsfordelingen og forventningsafklaring i teamsamarbejdet er essentielt.
3. Hver klasse i indskolingen tilknyttes en klassepædagog. Klasselærer og klassepædagog
udgør et team og har i fællesskab ansvaret for skolehjemsamarbejdet.
4. Lærerne kan ønske at skifte storgruppe i forbindelse med et nyt skoleår.
Vedtaget af skolebestyrelsen den 31.3.2014
Principper for bevægelse og motion
1. På Hou Skole deltager alle børn i et bevægelsesbånd midt på dagen hver dag.
2. Alle klasser har idræt, dog er idræt i 4. klasse afløst af svømning.
3. Eleverne organiserer legepatrulje og medvirker dermed til bevægelse i frikvartererne.
4. Lærerne er bevidste om at inddrage bevægelse i undervisningen for at gøre
undervisningen afvekslende, interessant og udbytterig.
Vedtaget af skolebestyrelsen den 31.3.2014
Dok 727-2014-43091
Side 6
Principper for ekskursioner, hytteture og lejrskole
I yngste kan der afholdes en tur med en overnatning.
I ældste afholdes en lejrskole med 3 overnatninger, dvs. 4 dage. Lærerne planlægger
destinationen. Forældre og elever informeres tidligst muligt om mål og indhold.
Når undervisningen / aktiviteten finder sted uden for skolens område
gælder følgende retningslinjer:
1.
2.
3.
4.
Både faglige mål og sociale hensigter skal/kan tilgodeses.
Eleverne inddrages så meget som muligt i forberedelsen, gennemførelsen og
evalueringen.
Skolen må til ture med overnatning anmode om, at der frivilligt betales kostpenge.
Max. 50. kr. pr. døgn.
Ved cykelture i skoleregi (skole/ SFO) skal eleverne bære cykelhjelm.
Vedtaget af skolebestyrelsen den 31.1.2007
Revideret af skolebestyrelsen 23. februar 2010
forside
Dok 727-2014-43091
Side 7
Principper for ansættelsesudvalget.
1. Skolen udarbejder et udkast til stillingsopslag, der drøftes med bestyrelsen.
2. De indkomne ansøgninger læses på skolens kontor.
3. Ansættelsesudvalget eller dele deraf udvælger relevante ansøgere, skolelederen
indkalder (skriftligt) til samtale.
4. Tidspunkt for afholdelse af samtaler aftales i ansættelsesudvalget.
5. Ansættelsesudvalget overvejer om enkelte medlemmer er inhabile.
6. Når samtalerne er afholdt, vurderer ansættelsesudvalget, hvilken ansøger der er
mest kvalificeret til jobbet.
7. Hvis der ikke er enighed i ansættelsesudvalget, træffer skolelederen beslutning om
endelig indstilling.
8. Skolelederen ringer og meddeler de personer, der har været til samtale, deres evt.
indstilling eller manglende på samme.
9. Øvrige ansøgere får skriftligt afslag.
10. Medlemmer af ansættelsesudvalget har tavshedspligt. Spørgsmål vedr.
ansættelsesudvalgets valg af ansøger henvises til skolelederen.
11. Ansættelsesudvalget består p.t. to rep. fra bestyrelsen, viceinspektøren,
skolelederen og de for stillingen relevante medarbejderrep. udpeget af med-udvalg
Vedtaget af skolebestyrelsen den 31.1.2007
forside
Dok 727-2014-43091
Side 8
Mad- og Måltidspolitikken – Undtagelser fra Nul-sukker-politikken
Skolebestyrelsen synes grundlæggende, at det er godt at sætte fokus på børn og unges
kostvaner og vi imødeser gode dialoger blandt forældre og personale i klasserne på Hou
Skole.
Undtagelser fra Nul-sukker-politikken
Som udgangspunkt har skolebestyrelsen besluttet, at det forsat er muligt at tilbyde
sukkerholdig mad og drikke ved følgende fælles arrangementer:
Klippedagen
Sidste dag før jul
Skolefesterne
Den traditionelle karamelkastning ved besøg af 7. klasse-konfirmanderne
Udflugter, ekskursioner og lejrture i skoleregi
Sidste skoledag
I særlige tilfælde kan skoleledelsen eller klasselæreren i samarbejde med forældrene
dispensere på baggrund af en konkret vurdering.
Det er dog vigtigt at der også ved disse lejligheder tilbydes et sundt alternativ.
Revideret 23. september 2010
Skolebestyrelsen
Dok 727-2014-43091
Side 9
Notat om fastelavnssoldater i Hou
På Wikipidia.dk kan man læse: Traditionen med at gå fastelavnssoldat er speciel for det
østjyske område. Fastelavnssoldater besøger ved fastelavn hver gård og hvert hus i
området. Man har vidnesbyrd om fastelavnssoldaterne helt tilbage til begyndelsen af 1900tallet. Men man mener den kan spores helt tilbage til midten af 1800-tallet, hvor den
måske opstod under inspiration af krigen med Tyskland i 1848 (Treårskrigen), hvor
General Olaf Rye og hans soldater holdt til netop her på egnen.
Formålet med at gå soldat er at samle penge ind til den fest, som afholdes
fastelavnsmandag, og som alle skolebørn inviteres til. Ved hvert hus eller gård, der
besøges, synger hæren en sang for beboerne, som så naturligvis forventes at lægge en
skærv eller to i hærens kasse. Derefter synger soldaterne en takkesang og indbyder
samtidig til festen. Og så går turen videre til næste hus på ruten.
For flere oplysninger, bl.a. om rangorden for soldaterne, se:
http://da.wikipedia.org/wiki/Fastelavnssoldater
Denne tradition vil vi gerne bevare. Derfor fortælles om traditionen til stor morgensang og
soldatersangen synges.
Forældre fra 2. og 3. årgang er arrangører. De sørger for at alle børn på Hou Skole
inviteres til arrangementet, at elever kan tilmelde sig og at forældre kan melde sig til
arbejdsopgaver.
Skolelederen deler invitationen ud til alle klasser. Her opfordres alle børn til at
melde sig som fastelavnssoldat i det område, hvor børnene bor.
Arrangørerne er ansvarlige for at finde soldatertøjet i skolens kælder.
Arrangørerne fordeler børnene på hold så det meste af Hou så vidt muligt dækkes,
samtidig med at ruterne er overkommelige. Der følger en voksen med hver gruppe.
Arrangørerne arrangerer fastelavnsfest for alle byens børn i Egmonthallen eller i
HMI-hallen. Der sælges kaffe og kage mm.
De midler soldaterne tjener og overskuddet fra festen, tilfalder skolens trivselsfond.
Trivselsfonden bestyres af skolebestyrelsen og understøtter arrangementer der
fremmer trivsel på Hou Skole.
Der forventes traditionen tro tilsvarende arrangementer i Gosmer/Halling.
En af de ansvarlige forældrerepræsentanter i Hou kontakter hvert år arrangørerne i
Gosmer/Halling, for at sikre soldaternes ”vilkår” er sammenlignelige, uanset hvor de
bor.
Skolebestyrelsen Hou Skole, marts 2003
Revideret af skolebestyrelsen den 13. april 2010
forside
Dok 727-2014-43091
Side 10