Grunden med Grenaa Dampvæveri er langsomt ved at udvikle sig til byens andet centrum med butikker som
eksempelvis Kvickly, Fakta, Sportigan og Legekæden.
Grenaa Dampvæveri er byens sjæl
Blandt andet derfor tager politikere fra Norddjurs Kommune på besøg i Aalborg for
at se eksempler på byggeri udviklet af Calum Ejendomsaktieselskab, der ejer
Dampvæverigrunden i Grenaa
3. januar 2012 af Nicole Wolter
Tunge, røde industrikroppe tårner sig op mod en grålig himmel. Ituslåede
ruder står som sorte huller ud mod pladsen, hvor folk iler forbi på vej til og
fra Kvickly, Fakta eller Sportigan.
Grenaa Dampvæveri ligger ikke bare centralt og meget synligt i byen, men
er også en stor del af Grenaas historie og selvbevidsthed.
Det er der mange, der er bevidste om. Også udvalgsformand Lars Møller
(S), Kultur- og udviklingsudvalget. Han udtrykker det meget klart under en
samtale om Dampvæveriet.
"Alle i Grenaa har arbejdet der eller har familie, der har arbejdet der. Det er
sjælen i Grenaa, og det skal vi gøre noget for at bevare," siger han.
Hvem ejer GD-grunden?
Grenaaenserne har dog længe kigget op på fabrikken og måske nok tænkt,
hvorfor dælen sker der ikke snart noget med de bygninger.
I dag er de nemlig så ødelagte, at de fra at være byens stolthed er blevet en
skamplet.
Men der er håb. 2011 blev året, hvor den såkaldte GD-grund gik over på
nye hænder.
Det er nu Calum Ejendomsaktieselskab, der ejer grund og bygninger, og
som blandt andet har bygget helt nye omgivelser til Sportigan.
Fordums storhed er der ikke meget tilbage af.
En politiker-ekskursion
Om ikke længe tager såmænd Lars Møller med hele Kultur- og
udviklingsudvalget til Aalborg for at se, hvad Calum Ejendomsaktieselskab
har lavet på de kanter.
Med sig tager udvalgsformanden en anden af slagsen, nemlig Jens
Meilvang (V) fra Miljø- og Teknikudvalget, for det er nemlig vigtigt, hvad der
skal ske med Grenaa Dampvæveri.
"Vi har aftalt med Calum Ejendomsaktieselskab, at vi skal besøge dem
inden længe for at se, hvad de har lavet i Aalborg. Det betyder meget for os,
hvad der skal ske med Grenaa Dampvæveri," siger Lars Møller.
Syn som dette gør, at Grenaa Dampvæveri dag ligner en skamplet i stedet for at være et lysende eksempel
på tidligere tiders storindustri.
Møde på borgmesterkontor
Da der tidligere på sidste år var møder på borgmesterkontoret med Calum
Ejendomsaktieselskab handlede det altså ikke kun om et byggeri.
Det handlede om et stykke af Grenaas sjæl. Faktisk om Grenaas absolut
største arbejdsplads i især 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne.
Derfor har det været vigtigt for kommunen at få en god partner.
Ejendomsaktieselskabet har god erfaring i netop den slags
industribygninger.
Calum har blandt andet taget sig kærligt af Eternitten i Aalborg og lavet Sct.
Knud Erhvervspark i Hjørring, hvor Nestlé tidligere havde sin produktion.
De er tålmodige med os
"Det er en seriøs partner, som vi har en rigtig god dialog med," fortæller
Lars Møller.
De 30.000 etagemeter dampvæveri kræver nemlig ikke kun en seriøs
partner, men også en stor indsats fra Norddjurs Kommune, hvis hele
herligheden skal omdannes til en ny bydel med kontorer, detailhandel og
muligvis boliger.
"Calum har et ønske om at renovere på bygningerne. Vi prøver at spotte,
om der er nogle virksomheder, der står foran at skulle flytte, herunder fordi
de mangler kvadratmeter, og vi analyserer også på, om der er behov for
nogle almennyttige boliger," siger Lars Møller.
Der arbejdes målrettet med at få nogle af kvadratmeterne afsat, men
bestemt ikke i panik.
"Calum er åbne over for os på den lidt længere bane. De er tålmodige,"
siger udvalgsformanden.