Ulrikka Mokdad - Dansk Tekstillaug

FAKTA
Viborg Kommune
Prinsens Alle 5
8800 Viborg
Bygherre: Viborg Kommune
Bruttoareal: 19.400 m2
Byggeår: 2009 - 2011
Opgaveform: Førstepræmie i international konkurrence 2007
Samarbejdspartnere: Cowi, Lisbeth Westergaard Planning
Fotomateriale: Thorbjørn Hansen, Kontraframe
Projektbeskrivelse
Viborgs nye rådhus er placeret på et tidligere kaserneområde lidt udenfor
byens centrum. Udformet som en stor hvid skulptur, der svæver over en
mørk base, er rådhuset designet til at danne ramme om mødet med borgerne
og kontorfællesskab for kommunens mere end 900 ansatte i den centrale
administration.
Viborg Kommune er efter strukturreformen en sammenlægning af seks
kommuner, og det 19.400 m2 store hus giver kvadratmeter nok til, at
kommunens ansatte kan arbejde sammen under fleksible rammer, der
understøtter videndeling, kommunikation og fællesskabsfølelse.
Fra husets base er et grønt tagforløb nænsomt integreret med landskabet og
de grønne parkeringstage, der omgiver forpladsen. Medarbejdere og
besøgende inviteres indenfor i et atrium, der spænder over seks etager fra
gulv til loft. Den dynamiske stemning i atriet understreges af centrale
siddetrappe, der udgør et skulpturelt, samlende element. På husets øverste
etage, med fin udsigt og direkte adgang til en stor tagterrasse, er
medarbejderkantinen og køkkenet placeret.
Facadens bånd af dybe kassetter giver – ud over solafskærmning – huset et
markant udtryk udadtil, hvor tagets form afspejler atriets geometri. Det
19.400 m2 store hus bliver et vartegn, en moderne arbejdsplads og et nyt
sted i byen for både borgere og medarbejdere.
Bæredygtighed i højsædet
Viborg Rådhus er det første rådhus i Danmark udført i energiklasse 1.
Det betyder, at huset forbruger 50 % mindre energi end et almindeligt
kontorhus (under 50 kWh pr år). Det 19.000 m² store Rådhus i Viborg
er med dets arkitektur, udformning og teknik det første kontorbyggeri
i Danmark med et reduceret energiforbrug på 50 % i forhold til
gældende krav.
Den eftertragtede energiprofil er opnået gennem en række
bæredygtige tiltag, heriblandt
-
en kompakt bygningsgeometri, der reducerer varmetabet
-
3-lags energiglas
-
naturlig ventilation (tilknyttet et intelligent it-system til
måling af luftkvalitet, temperatur og kontrol af åbninger i
facaden)
-
anvendelse af en absorptionsvarmepumpe, som drives med
fjernvarme
-
passiv og aktiv køling af bygningsmassen (betongulv, åbne
nedhængte lofter)
-
køling med grundvand
-
dagslys: bygningens form er blevet udviklet til optimal
eksponering for sollys
-
ekstern solafskærmning
-
bevægelsesdetektorer og brug af energibesparende lyskilder
for at reducere strømforbruget
-
solcelleanlæg på overdækkede parkeringspladser (ca. 1265m2
monokrystallinske solceller)
Arkitekter fra Henning Larsen Architects
Konkurrenceteam: Troels Troelsen, Martin Koch, David Vega og Nadia
Ioanna Tsitsa.
Projektteam: Werner Frosch, Elizabeth Balsborg, Martin Kock, Katja
Brandt Lassen, Lone Lindgård Lauritzen, Peter Koch, Lars Harup,
Lisbeth Leth Sonne, Mette Landorph, Ina Borup Nørløv, Rasmus
Bisgaard Haak, Esben Wong, Jens Larsen og Søren Katborg.
Henning Larsen Architects
Henning Larsen Architects er Danmarks mest internationale
arkitektfirma. Virksomheden blev grundlagt af Henning Larsen i 1959
og beskæftiger i dag omkring 165 medarbejdere.
Tegnestuen står bag designet af en række kontorbyggerier, hvor fokus
er fleksibilitet, arbejdstrivsel og bæredygtighed. Senest har tegnestuen
færdiggjort Spiegel Headquarters i Hamborg og er nu i gang med
projekteringen af Siemens Headquarters i München.
Henning Larsen Architects ledes af adm. direktør Mette Kynne
Frandsen, designdirektør Louis Becker og designdirektør Peer
Teglgaard Jeppesen.
Henning Larsen Architects A/S
Vesterbrogade 76
1620 København V
Danmark
Telefon: +45 8233 3000
Web: http://www.henninglarsen.com/
E-mail: [email protected]