Nanoq gummibåd Heavy Duty Ark2

Gottlieb Paludan Architects søger studentermedhjælper til
kommunikation
Gottlieb Paludan Architects er en af de største arkitektvirksomheder i Danmark med ca. 100
medarbejdere. Vi er specialiseret i energi, infrastruktur, byggeri, byudvikling, landskab og
bygherre-rådgivning. Vores mission er at skabe bedre byer og samfund via arkitektur af høj
teknisk og æstetisk kvalitet.
Opgaver
Som studentermedhjælp i kommunikationsafdelingen skal du bidrage til at eksekvere vores
nye kommunikationsstrategi, som fokuserer på at løfte vores synlighed og skabe nye leads i
Danmark og internationalt.
Mere konkret vil dine opgaver blandt andet omfatte følgende:
• Researche og skrive nyhedstekster til web, presse og sociale medier.
• Være med til at opbygge en ny Facebook-profil.
• Administrere vores LinkedIn- og Facebook-profiler.
• Servicere vores brand-ambassadører i deres løbende arbejde.
Kvalifikationer
Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:
• Du er i gang med en relevant kommunikationsfaglig uddannelse.
• Du er en stærk bruger af Office-pakken.
• Du er ansvars- og kvalitetsbevidst, skriver flydende og præcist og har blik for
samspillet mellem samfund og arkitektur.
Det praktiske
Vi forventer, at du kan arbejde 15-20 timer om ugen, gerne fordelt på tre dage. Lønnen er 120
kr./timen. Vi håber du kan starte d. 1. september. Arbejdsstedet er vores kontor i København,
Kalvebod Brygge 30, 1560 København V.
Send en motiveret ansøgning, CV og prøver på tekst-arbejde til Sten Sødring,
kommunikationschef, [email protected]. Deadline for ansøgninger er tirsdag d. 5.
august. Vi holder samtaler den efterfølgende uge.
1
Mere om Gottlieb Paludan Architects
Hos Gottlieb Paludan Architects er vi meget optaget af at kombinere vores ekspertise med et
klart blik for samfundets udfordringer, brugerens behov og bygherrens ønsker, hvad enten vi
arbejder med nybyggeri eller renovering. Som arkitekter er vi karakteriseret ved, at vi
interesserer os dybt for vores fag, for hinanden og for det gode samarbejde. Og vi forventer det
samme af fremtidige medarbejdere.
Stemningen på tegnestuen er god, og vi er åbne og respektfulde overfor hinanden. Vi er gode til
at dele viden og erfaringer med hinanden, og man er aldrig bange for at spørge om hjælp. Vi har
travlt, men vi er gode til at fejre vores mange successer.
Læs mere på www.gottliebpaludan.com
2