1. No category

VISS.dk
Nr. 15 maj 2014 · årgang 8
Vi tilbyder:
– Arbejdspladskurser
– Kurser
– Efteruddannelser
– Temadage
– Konsulentydelser
– Udbud sommer 2014
Artikler:
– Efteruddannelse og
implementering i praksis
– Fra generalist til specialist
– Studerende i praktik
Tema:
Uddannelse
Forsidefoto:
Pædagogstuderende Isabel Kragelund og Jan Schmidt på gåtur
i forårssolen
Bagsidefoto:
Isabel Kragelund og Jan Schmidt
Indhold
Leder3
Efteruddannelse og implementering i praksis
4
Fra generalist til specialist
8
Studerende i praktik
11
VISS.dk tilbyder
14
Arbejdspladskurser15
Kurser maj-september 2014
16
Efteruddannelser 22
Temadage i Skanderborg 2014 24
Besøg Snoezelhuset Guldhornet
25
Konsulentydelser 26
Udbud sommer-efterår 2014
27
Redaktion
Ansvh. redaktør,
Thomas Kruuse-Andersen
Formidlingskonsulent,
Jette Lorenzen
Formidlingskonsulent,
Liselotte Petersen
Specialpædagogisk konsulent,
Anna Marie Langhoff Nielsen
Specialpædagogisk konsulent,
Trine Lilliendahl Hansen
Foto:
Henriette Klausen
Layout og tryk:
Scanprint.dk
2
Deadline næste nr.:
01.06.14
Nr. 16, 2014 Årgang 8
Videnscenter Skanderborg –
Sølund
Dyrehaven 10 C
8660 Skanderborg
Telefon 87 94 80 30
[email protected]
www.viss.dk
Leder
Ved Thomas Kruuse-Andersen, Leder af VISS.dk
Uddannelse, kurser, kompetenceudvikling… – kært barn har mange
navne. Fælles for dem er, at de er udtryk for den grundlæggende holdning,
at det er en god idé at tilegne sig viden og færdigheder indenfor det, man
skal beskæftige sig med.
Temaet for dette nummer af VISS.dk er netop uddannelse – i bred forstand – uddannelse til et fagområde, videreuddannelse, kompetenceopkvalificering indenfor specifikke vidensområder osv. sat overfor og i forhold
til praksis.
Historisk kan man sige, at der er sket en forskydning fra, at (ud-)dannelse
var et mål i sig selv som forudsætning for (lige-) værdig deltagelse i det
demokratiske samfund, til en langt mere målrettet tilegnelse af relevant
viden, nødvendig for at udføre en bestemt ”funktion” i samme samfund.
I artiklen ”Efteruddannelse og implementering i praksis” kan du læse om
skismaet mellem den tilegnede viden/ teori og den daglige praksis, og om
hvordan vi løbende tilretter vores uddannelsestilbud, så de matcher de
udfordringer vores kursister til stadighed står i.
Socialpædagogernes Landsforbund har spillet en væsentlig rolle i modelleringen af den nye pædagoguddannelse, som træder i kraft til sommer. I
dette nummer af VISS.dk har vi talt med Marie Sonne, næstformand i SL,
for blandt andet at høre, hvorfor de har søgt denne indflydelse, og hvad
de mener om resultatet.
Én af ændringerne i den nye pædagoguddannelse er mere praktik, og i
artiklen ”Studerende i praktik” møder vi Isabel Kragelund, som er i praktik på Sølund, og Marlene Friis Sørensen, Isabels praktikvejleder. En snak
om vigtigheden af at komme ud og deltage i hverdagen, at opleve praksis
relateret til den teori man har tilegnet sig, og om hvor meget disse ”friske
pust” udefra både er vigtige og gavnlige for Landsbyen Sølund.
Studerende på UCN i
Aalborg forbereder sig i
læsesalen
Det kan formentligt ikke undre nogen, at vi her i VISS.dk har en fundamental tro på, at kompetenceudvikling er en vigtig del af svaret på
udfordringerne med at få økonomi og behov til at nå sammen, hvis vi skal
sikre fortsat kvalitet i fremtidens velfærdssamfund. Tilpasninger af vores
grunduddannelsessystem er ét skridt, men vedvarende videreuddannelse,
som er tilrettet ny viden, samfundsændringer og nye udfordringer hos
vores brugergrupper, er lige så vigtig. Der må og skal fortløbende være
den nødvendige viden til stede, så de forskellige faggrupper til stadighed
kan reflektere kvalificeret i praksis og tilrette og udvikle vores velfærd i
henhold hertil. Det er ikke et spørgsmål om vi skal, men hvordan.
God læselyst!
Læs mere om VISS.dks tilbud s. 14.
Hvis du vil vide mere så klik dig ind på www.viss.dk – her kan du bl.a.
også tilmelde dig nyhedsmailen Noget at tale om.
3
Efteruddannelse og im
Reformen af pædagoguddannelsen 2014 genindfører en specialisering,
som eksisterede på pædagoguddannelserne før 1992 i en tilsyneladende
erkendelse af, at nyuddannede pædagoger ikke er tilstrækkeligt rustet til
at håndtere de udfordringer, der er på de forskellige områder og måske i
særlig grad på specialområdet. Den nuværende pædagoguddannelse har
siden reformen i 2001 oplevet en akademisering af faget, hvilket har medført et øget teoretisk fokus, som måske kan have vanskeliggjort koblingen
til praksis.
Af Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent og Trine Lilliendahl,
specialpædagogisk konsulent, VISS.dk.
Engagerede studerende i gang med
gruppearbejdet på UCN
4
mplementering i praksis
Den nye reform for pædagoguddannelsen træder i kraft til august
2014. I reformen lægges vægt på at
højne fagligheden og lave en tættere kobling mellem teori og praksis
blandt andet gennem fire praktikperioder mod de tidligere tre perioder.
Derudover er der lagt op til, at færdiguddannede pædagoger ikke kun
skal være generalister, men have en
specialisering inden for enten småbørnspædagogik (0-5-årige), skoleog fritidspædagogik (6-18-årige) eller social- og specialpædagogik.
At koble teori og praksis
Mange nyuddannede pædagoger
giver udtryk for, at de oplever et
praksischok, når de kommer ud at
arbejde (Hjort, 2001), og ikke blot i
pædagogiske sammenhænge, men i
almindelig daglig tale høres ofte udsagnet: ”Et er teori, men noget andet er praksis”. Udsagnet signalerer
en opfattelse af, at de to begreber er
uforenelige i praktikerens hverdag,
hvor praksis ofte forstås som noget,
der relaterer sig til handling, og teori
som noget der relaterer sig til tanke.
Set i et bredere perspektiv er denne
modsætning eller dualitet ikke blot
et fænomen inden for den pædagogiske verden, men snarere et kulturelt vilkår, som afspejles inden for
mange områder, hvor der ses en
adskillelse mellem ånd og hånd og
viden og kunnen. I de fleste mellemlange videreuddannelser ses
denne modstilling i større eller mindre grad, men måske i særlig grad i
pædagogfaget. De pædagogiske op-
gaver er traditionelt blevet varetaget
af familien, og her har opgavernes
udførelse beroet på de værdier, normer og traditioner, den enkelte familie har haft. Med andre ord har
teoretisk viden ikke spillet en større
rolle i opgaveløsningen.
Dualiteten mellem begreberne, som
stammer fra græsk, ligger ikke nødvendigvis i deres betydning. Ifølge
Fremmedordbogen defineres teori
og praksis på flere måder.
Teori (gr. theoria) har tre betydninger:
1.system af antagelser, der tjener
som forklaring på en række fænomener
2.et fags, en videnskabs system af
læresætninger
3.kun tankemæssigt kendskab til en
sag
I den første betydning bliver teori
defineret ud fra et naturvidenskabeligt (kausalt) syn, hvor teori handler
om gennem forklaring at få forståelse for en given objektiv virkelighed.
Den anden betydning retter sig
mod et givent fags forståelsesramme, og endelig er der den tredje betydning, hvor der udelukkende er et
tankemæssigt og ikke et praksisnært
kendskab til sagen.
Praksis (gr. praxis) har to betydninger:
1.udøvelse, udførelse med anvendelse af teori i det virkelige livs
tjeneste
2.sædvane
Den første betydning rummer en
kobling mellem teori og praksis,
hvor praktikerens handlinger er
forankret i teori. Praksis indeholder
her en tankemæssig virksomhed,
inden der skrides til handling, og
praktikeren kan derfor i princippet
begrunde sine valg af handlinger
teoretisk.
I den anden betydning – sædvane,
handler praktikeren, som hun plejer, uden forudgående teoretisk
refleksion. Der er her tale om en
implicit viden eller tavs viden, som
ikke begrundes teoretisk.
Inden for pædagogikken skelnes der
mellem teori for praksis og teori om
praksis (Andersen, 1995). Teori for
praksis knytter an til teoribegrebets
tre betydninger, hvorimod teori om
praksis i højere grad knytter an til
praksisbegrebets første betydning.
Begge former for teoretisk viden
er vigtige, men meget forskellige.
Teori om praksis kan belyse pædagogiske problemstillinger ved fx at
forholde sig til det bagvedliggende
menneskesyn, etik, pædagogisk retning og dermed sætte problemstillingen ind i et større samfundsmæssigt og filosofisk perspektiv.
Teori for praksis retter sig mod anvisninger, metoder og teknikker,
som kan anvendes i udførelsen af
det praktiske arbejde. Det kan fx
være metoder fra pædagogiske koncepter som TEACCH1 systemet,
”Det kan nytte”, Gentle Teaching,
KRAP2 mm., men det kan også
TEACCH Treatment and Education of Autistic and related Communication handicapped CHildren
KRAP Kognitiv Ressourceorienteret Anerkendende Pædagogik
1
2
5
handle om de metoder og teknikker, der genereres i en daglig praksis, og som gennem videndeling
kan anvendes af andre pædagoger
i praksis.
De to former for teoretisk viden er
forskellige, men ofte er der ikke en
klar skelnen mellem dem, og det kan
få betydning for, hvor vellykket man
oplever sammenhængen mellem
teori og praksis. Begge former for
teori er dog nødvendige for praksis,
da de skærper evnen til refleksion
og analyse, både i forhold til valg af
handlinger, men også i forhold til
om disse valg er etisk forsvarlige og
i overensstemmelse med ens menneskesyn og de overordnede politikker,
der er for praksis.
Efteruddannelse –
dygtiggørelse af den
uddannede praktiker
Teori om og især teori for praksis målrettet en specifik praksis er
ofte omdrejningspunktet for efteruddannelse. Målet er her at give
praktikeren kompetencer, som kan
kvalificere arbejdet i forhold til en
bestemt målgruppe af borgere. I
VISS.dk er vi optaget af teori for
praksis med den hensigt at skabe en
tæt kobling mellem teori og praksis,
og vi ser det som et overordnet formål, at den viden, kursisterne får på
VISS.dks kurser og efteruddannelsesforløb, har en stor omsætningsværdi i praksis.
Mulighederne for efteruddannelse
har været støt stigende gennem de
sidste 10-15 år. Især har professionshøjskolerne mange tilbud, som
giver ECTS point efter afsluttet eksamen. Det er dog ikke alle pædagoger, som ønsker at gå til eksamen,
nogle vil hellere deltage på forløb,
der er rettet tættere mod praksis, og
hvor der er mulighed for at fordybe
sig i nogle praksisnære problemstillinger.
6
På kurser og på den neuropædagogiske efteruddannelse i VISS.dk er
et af formålene at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Vi er
med andre ord optaget af at facilitere processer, der understøtter en
implementering af den viden, der
tilegnes i efteruddannelsesforløbet i
kursisternes praksis.
Hvorvidt dette lykkes har VISS.dk
undersøgt i 2013 gennem en evaluering af den neuropædagogiske
efteruddannelse. Gennem årene har
der efter hvert efteruddannelsesforløb været foretaget en evaluering,
som afspejler en stor tilfredshed
med efteruddannelsens indhold og
form. Evalueringen fra 2013 havde
derfor til formål at belyse, hvordan
den neuropædagogiske viden fra
efteruddannelsen implementeres i
deltagernes praksis, herunder hvilke
forhold der henholdsvis fremmer
og/eller hæmmer en implementering i praksis.
Evalueringens konklusioner
og betydning for fremtidige
efteruddannelsesforløb i
neuropædagogik
På baggrund af evalueringens konklusioner foretages der pt. justeringer af den neuropædagogiske efteruddannelse med start fra august
2014. Sigtet er at imødekomme de
udfordringer kursisterne oplever
med implementering af neuropædagogikken i deres praksis.
Justeringen knytter an til en yderligere tydeliggørelse af den relationelle handicapforståelse, som handler om betydningen af en persons
handicap i relation til fx samfundet,
kulturelle forståelser af handicap,
pædagogiske kontekster samt de
relationer, borgeren indgår i. I den
forbindelse anlægger vi dermed en
tilgang, der handler om at se på teori om praksis. Når vi tænker denne
forståelse ind i den neuropædagogiske efteruddannelse, er formålet
blandt andet at udvikle kursisternes
evne til at forstå borgerens situation
ud fra en bred vifte af perspektiver.
Evalueringen har endvidere peget
på behovet for et længerevarende
forløb bestående af kortere moduler, hvilket antageligt kan sikre en
højere grad af fordybelse i anbefalet litteratur og samtidig muliggøre
en mere intensiv kobling mellem
den erhvervede teoretiske viden og
deltagernes praksis.
Den neuropædagogiske efteruddannelse vil derfor fra efteråret
2014 bestå af syv moduler, hvoraf
de seks er af tre dages varighed
og et modul af to dages varighed.
Deltagerne skal fra starten forholde
undervisningens indhold til deres
egen praksis samt opøve evnen til
at vurdere og udvælge relevante udredningsredskaber. Med borgerens
muligheder for deltagelse i fællesskaber som omdrejningspunkt, er
undervisningens indhold tilrettelagt
med fokus både på neuropsykologisk viden samt borgerens motivation og læring.
Med andre ord har vi et skærpet
fokus på at gøre den neuropædagogiske teori særdeles praksisrelevant,
uanset om der er tale om teori om
eller for praksis.
7
Fra generalist til
specialist
8
Pædagoguddannelsens forandring træder i kraft til august 2014. Generalistuddannelsen bliver til en specialiseringsuddannelse med tre spor.
Flere års forarbejde ligger bag forandringen af uddannelsen, hvor de studerende fremover skal vælge, om de vil specialisere sig som dagtilbudspædagoger, skole- og fritidspædagoger eller social- og specialpædagoger.
VISS.dk mødes med en af spillerne på banen Socialpædagogernes næstformand Marie Sonne, en travl kvinde med betydningsfulde kontakter og
indflydelse, for at tale om hendes og Socialpædagogernes syn på pædagoguddannelsen før og nu.
Af Jette Lorenzen, formidlingskonsulent, VISS.dk
Socialpædagogerne har i mange år
mærket behovet for en ændring af
generalistuddannelsen, som har eksisteret i snart 20 år. Meldingerne
kom fra medlemmer fra hele landet og bekræftede evalueringen af
pædagoguddannelsen, som viste,
at den social- og specialpædagogiske tilgang manglede. De nyuddannede har ikke den nødvendige
viden og indsigt i at arbejde på det
specialiserede område. Ofte må de
opkvalificeres allerede ved ansættelsen for at kunne arbejde på det
specialiserede område, fortæller
Marie Sonne.
Socialpædagogerne tog derfor initiativ til at udarbejde et forslag til
formål og mål med en ideel pædagoguddannelse på det socialpædagogiske område. Projektmaterialet
lå klar, da det fra politisk side blev
besluttet, at uddannelsen skulle revideres. Forarbejdet og Marie Sonnes gentagende kontakt til skiftende
undervisningsministre førte til, at
Socialpædagogerne bidrog med
en klar holdning til, hvordan en
ny uddannelse kunne se ud. Både
BUPL og Socialpædagogerne deltog i evalueringsarbejdet, hvor der
var en løbende dialog mellem de to
organisationer, om end tilgangen
var forskellig. Divergensen mellem
BUPL og Socialpædagogerne ligger primært i, at socialpædagoguddannelsen ikke er det samme som
en almenpædagoguddannelse, for-
tæller Marie Sonne. De tre spor i
pædagoguddannelsen tydeliggør, at
behovet for viden er forskelligt alt
efter, hvilken beskæftigelse den studerende sigter mod efter endt uddannelse.
Socialpædagogikken i en
tværfaglig hverdag
For Marie Sonne er det afgørende,
at bevidstheden om, at socialpædagogikken kan være med til at skabe
betydningsfulde værdier for samfundet, bliver forankret. ”Socialpædagoger varetager hver dag opgaver
for og med de svageste borgere i
samfundet. Derfor er det helt afgørende, at de nye socialpædagoger
kan begå sig i et omskiftende samfund. Uanset hvor de politiske vinde
blæser hen, skal socialpædagogerne
som faggruppe stå fast på deres faglighed og tage udgangspunkt i den
enkelte borger”, siger Marie Sonne.
Det betyder også, at socialpædagogerne skal være talerør for de svagestes stemmer, uanset de holdninger,
der til enhver tid er toneangivende
i samfundet. Samtidig skal socialpædagogikken kunne flytte sig, når
samfundet forandres, og vilkårene
for indsatsen ændrer sig. I praksis
betyder det, at de nye socialpædagoger, ifølge Marie Sonne, skal kunne
favne hele borgerens livsforløb og
kunne kommunikere og fungere i
en tværfaglig kontekst med andre
faggrupper, pårørende og familier.
Det tværfaglige element er uhyre
vigtigt for de nye socialpædagoger.
Hvis fremtidens socialpædagoger
skal kunne bidrage optimalt til et
foranderligt samfund, skal de kunne
afkode andre faggruppers sprog og
kommunikere på tværs af faggrænser, med udgangspunkt i en fælles
fagsproglig platform.
Derfor er Socialpædagogerne også
begejstret for, at de nye pædagoguddannelser får en fysisk placering
bl.a. sammen med sundhedsfaglige og socialrådgiver-uddannelser.
Faggrupper, som de nye socialpædagoger skal fungere i et naturligt
tværfagligt miljø med på arbejdsmarkedet.
Reformens væsentligste force er for
Socialpædagogerne en erkendelsen
af, at der er forskel på det almenog socialpædagogiske område, som
har ført til en opdeling og dermed
specialisering i pædagoguddannelsen. For socialpædagoger er kulturforståelse, psykologi, sundhed og
konflikthåndtering helt afgørende
for at kunne yde en kvalificeret
indsats for borgerne. Med den nye
uddannelse er der udover arbejdet
med formålet og målet med pædagoguddannelserne også opsat kompetencemål for de enkelte retninger,
hvilket efter Marie Sonnes opfattelse vil føre til større krav til de
studerende, ligesom der helt sikkert
bliver behov for en opkvalificering
af underviserne.
”Der bliver samtidig en større kobling til praksisområdet, som bl.a.
betyder, at praktikvejlederne skal
føre den praktikstuderende til eksamen på praktikstedet.”, fortæller Marie Sonne. Problemet er, at
mange tilbud er stoppet som praktiksted, hvorfor Socialpædagogerne
har sat kampagnen ”Tør du blive
praktiksted?” i gang for at skaffe
flere praktiksteder og vejledere.
Samtidig ligger det også i kortene,
9
til målgrupper med erfaring fra arbejdsmarkedet, fx mennesker, der
tidligere har været håndværkere
eller har en anden mellemlang videreuddannelse.”, fortæller Marie
Sonne.
Marie Sonne, Næstformand i SL
at uddannelsen som praktikvejleder
skal revideres.
Socialpædagogikken på den
socialpolitiske bane
Socialpædagogernes demografiske
sammensætning betyder, at der inden for de nærmeste år vil være en
større afgang af socialpædagoger
end pædagoger på almenområdet.
Derfor er der et større behov for
nyuddannede på kort sigt. Marie
Sonne påpeger dog vigtigheden af,
at studieoptaget hele tiden tilpasses
arbejdsmarkedets behov.
Den nye uddannelse kommer til at
bestå af et generalistforløb det første år, hvorefter de studerende skal
vælge mellem en af de tre specialiseringer. På spørgsmålet om reformen ikke blot er en tilbagevenden til
den oprindelige socialpædagogiske
uddannelse fra 1970-80´erne, kommer svaret prompte. ”Det, synes
jeg, er noget sludder. Samfundet er
jo ikke det samme. Borgergrupperne er ændret radikalt. I den gamle
uddannelse var der primært fokus
på borgere med psykiske og fysiske
funktionsnedsættelser. Samfundet
har forandret sig. Det samfund,
som den gamle uddannelse blev
10
etableret i, eksisterer ikke mere. Nu
arbejder socialpædagogerne på det
brede specialområde – altså med en
langt bredere borgergruppe og under helt andre vilkår, fx. i borgerens
eget hjem. Det har intet at gøre med
at ville tilbage til de tidligere store
institutioner”.
Et kig på indholdet af den nye uddannelse viser, at bl.a. Socialpædagogerne har sat sit fingeraftryk. Socialpædagogerne har fx prioriteret,
at de nye studerende får kompetencer i psykologi og kultur, sundhed,
kommunikation, konflikthåndtering
og vold, adfærdspsykologi, og inklusion, da det både giver dem en
faglig ballast i forhold til de udfordringer, de vil møde på arbejdsmarkedet, men også en indsigt i fx det
sundhedsfaglige område, som vil
være en styrke på et tværfagligt arbejdsmarked.
Udover forandringerne i indholdet
af uddannelsen forventer Marie
Sonne også, at der fremover bliver
optaget nye målgrupper på pædagogstudiet. ”Jeg tror, at der vil
komme nye ansøgerprofiler, som
den tidligere uddannelse, ikke appellerede til. Vi vil nok få kontakt
For Socialpædagogerne kommer
de uddannelsesmæssige forandringer også til at slå igennem på den
socialpolitiske bane, fordi fagligheden opkvalificeres. ”Det er vigtigt
for os at arbejde socialpolitisk, og
det bliver til fordel for de borgere,
vi arbejder for og med”, fortæller
Marie Sonne og forudser; ”At med
det selvstændige social- og specialpædagogiske spor i uddannelsen,
bliver socialpædagogikkens berettigelse endnu tydeligere og dermed
opnås en større gennemslagskraft,
der gør, at Socialpædagogerne som
organisation vil kunne tale med en
kraftigere stemme på den politiske
arena”.
Socialpædagogikken på
landkortet
Marie Sonne er stolt af den sejr, det
er at have fået en socialpædagogisk
specialisering på pædagoguddannelsen. Men samtidig påpeger hun
også, at ”vi står stadig i en samfundsmæssig situation, hvor man
både på politisk niveau og i den
brede befolkning kan have svært
ved at forstå forskellen mellem det
generelle- /almenpædagogiske og
det socialpædagogiske. Der er mange, der ikke har indsigt i de udfordringer, der ligger hos de borgere,
socialpædagogerne arbejder med.
Den nye uddannelse åbner muligheden for at sætte socialpædagogikken på landkortet”, fortæller Marie
Sonne.
Hun er derfor meget optimistisk
over den opfattelse af socialpædagogikken, som de nye studerende
bliver bærere af, når de om ganske
få år træder ud på arbejdsmarkedet
med nye og stærkere kompetencer.
Studerende
i praktik
Hvordan hænger teori og praktik sammen i pædagoguddannelsen? Er den
studerende klædt på til at møde virkeligheden i en boform for mennesker
med udviklingshæmning, og er praktikstedet omvendt også klædt på til
at vejlede den studerende? VISS.dk har inviteret sig inden for i Boenhed
8, Landsbyen Sølund, til en samtale med pædagogstuderende Isabel Kragelund og pædagog Malene Friis Sørensen om deres samarbejde og syn
på uddannelse.
Af Liselotte Petersen, formidlingskonsulent, VISS.dk
Isabel har været på arbejde i grøn
gruppe i dag, sammen med en meget interesseret beboer Ditlev Nielsen tager hun og Malene imod i de
lyse rum, hvor fotos af husets beboere på væggene byder gæster velkommen: her bor vi!
Isabel er i sin første lønnede praktik og har nu cirka to et halvt år tilbage af uddannelsen på Jydsk pædagogseminarium, VIA, hvor hun
har linjefag i ”Udtryk, musik og drama”. Første ulønnede tre måneders
praktik forgik i en børnehave, hvor
Isabel var glad for at være: ”Det var
hyggeligt, men det var ikke den store
passion for mig,” beskriver hun. Til
gengæld lyser øjnene af begejstring,
når hun fortæller om praktikken i Boenhed 8 og stedets målgruppe: mennesker med udviklingshæmning, som
har en lav kognitiv udviklingsalder:
”Jeg får lov til mere. Det er rigtig fedt,
at jeg har ansvaret for en gruppe – jeg
er alene i den grønne gruppe om morgenen, her bliver man skubbet – ikke
på den forkerte måde, men den gode
måde. Der er fokus på, hvordan den
studerende har det,” fortæller Isabel.
Sidst på uddannelsen er det muligt at specialisere sig, og Isabel er
ikke i tvivl om, at det bliver inden
for det socialpædagogiske område.
Inden praktikopholdet havde Isabel arbejdet med et selvvalgt tema:
selvbestemmelse og mennesker
med udviklingshæmning, og, som
uddannelsen er opbygget i dag, er
det kun her hun har sin teoretiske
viden om specialområdet fra.
Efteruddannelse
og specialisering af
pædagoguddannelsen
Isabel har kunnet overføre sin teori
om børn og anerkendende pædagogik til sit arbejde i Boenhed 8,
men hun kan se en kæmpe fordel i,
at revideringen af pædagoguddannelsen og genindførelsen af specialeopdelingen vil gøre kommende
studerende bedre teoretisk funderet
inden praktikken. Til gengæld skal
man langt hurtigere vælge sin specialisering end nu, hvilket tvinger
den studerende til at foretage et
valg, inden man har haft de to første praktikperioder, som nu er med
til at kvalificere valget. Teori først
og praktik bagefter – sådan lærer
Isabel bedst, men i virkeligheden
flyder teori og praksis efterhånden
sammen, og indlæringsprocesserne
supplerer hinanden begge veje på
en god måde, mener hun.
Malene, der har 11 år på CV’et som
pædagog, er også positivt indstillet
over for den nye specialisering. Hun
er uddannet under den nuværende
ordning, hvor de studerende som
hun siger ”ved lidt om en hel masse. Det kræver specialviden uanset,
hvilket område du arbejder med,
og den kan ingen af os sidde inde
med fra start af. Når vi får en nyuddannet ud, så er det her, de skal til
at starte med at lære – nu kommer
vi til at starte på et højere niveau.”
Hun håber, at hendes målgruppe:
mennesker med udviklingshæmning med en lav udviklingsalder
bliver repræsenteret lige så godt
som målgruppen udsatte børn i den
kommende uddannelse.
11
Pædagogstuderende Isabel Kragelund går en tur med
Ditlev Nielsen i Boenhed 8 i Landsbyen Sølund
12
”Jeg skal altid lige nå
at mærke, hvordan den
studerende har det!”
Malene fortæller om sin praktikvejleder funktion: ”Jeg elsker at være
praktikvejleder. Det er en af de
opgaver, jeg holder allermest af ”
og hun fortsætter uden tøven: ”Jeg
kan lide at arbejde med unge mennesker, og der er ikke to studerende, der er ens, så derfor bliver man
udfordret hver gang. Jeg kan rigtig
godt lide, at de studerende kommer
med helt ny viden. Nogle gange får
jeg nye spørgsmål, det holder også
mig på tæerne: hvorfor gør du det?
Ja, hvorfor gør jeg det? Min etik bliver der også stillet spørgsmålstegn
ved.” De studerende er ikke klædt
godt på teoretisk, til gengæld har
Malene i de otte år, hun har været
vejleder, ikke oplevet en studerende, som ikke kommer med et
åbent sind og gerne vil lære noget.
”De kommer ikke med en forforståelse. De kommer med et godt
humør, og så starter vi der, hvor de
er. Ligesom vi også starter der, hvor
beboerne er, andet ville ikke give
mening,” siger Malene, som føler
sig godt klædt på til at være vejleder
med praktikvejlederuddannelse og
masser af erfaring i bagagen – ikke
rutine! ”De studerende skal selvfølgelig lave en masse ting selv, men,”
understreger Malene, ”det er vigtigste for mig er, at jeg har føling med,
hvordan de har det.” Hun tjekker
altid af med Isabel, når hun møder
hende på arbejdet, om det går godt:
er der noget, de skal have vendt?
Isabel smiler, og man fornemmer,
der er en direkte og respektfuld omgangsform mellem de to.
Vejledning og tværfaglig
undervisning
Den studerende og praktikvejlederen har mulighed for at mødes to timer hver anden uge – dog lidt mindre i første del af praktikken, hvor
der er arrangeret fælles undervisning for stedets studerende i fx me-
dicingivning, psykiatri, neuropædagogik mm. Undervisningen her er
meget relevant i forhold til Isabels
læringsmål, hvor tværfagligt samarbejde er prioriteret højt. Isabel
fremhæver de gode muligheder for
at arbejde tværfagligt i landsbyen,
som har eget sundhedsteam inkl.
læge, psykiater, tandlæge og et bredt
udvalg af aktivitetsmuligheder. Som
studerende skal Isabel lave ”en
aktivitet”, som i Boenhed 8 er en
skriftlig evaluering. Som praktikvejleder skal Malene kunne se, at den
studerende har reflekteret over det,
hun har lært: ”For en stor del af det
at være pædagog er, at du er i stand
til at reflektere over det, du lærer.
Hvad har den studerende fået ud af
at være her? Jeg skal kunne høre, at
der foregår noget – hun er gået fra
A til B: og det er nogle gange nemmere at se på skrift.” Derudover har
den studerende sit ”eget punkt” på
dagsordenen til personalemøderne,
som kan udnyttes forskelligt fx til
en diskussion om et etisk dilemma.
Balance mellem at være
professionel og privat
”Stedet er præget af Gentle Teaching tilgangen, og det faldt jeg for:
Du skal være professionel, men
ikke have samme afstand til beboerne, som jeg oplevede, vi havde til
børnene i børnehaven. Jeg kan godt
lide nærheden – det er den som
udvikler relationerne især til denne
målgruppe,” siger Isabel og bliver
suppleret af Malene: ”I børnehaven
bliver børnene skiftet ud hvert 3.år.
Jeg har været her i 11 år, og jeg er
ansat her som deres mor, deres far,
deres bedste ven og pædagog, hvor
de i børnehaven har en mor og far
derhjemme – der skal du ”bare”
være pædagog. Selvfølgelig skal vi
holde det ”væk fra maven”, men de
bedste stunder vi har sammen med
beboerne, det er vel, når vi bliver
lidt private. Jeg holder selvfølgelig
noget ude, men jeg kan godt mærke,
når der sker noget, som godt kunne
ske i kontakten med mit eget barn.”
Isabel: ”Jeg er rigtig glad for mit arbejde, fordi jeg har et ansvar for, at
Ditlev kommer til tandlæge fx og
kommer ud og får oplevelser. De
er afhængige af en og har brug for
en.” Malene præciserer: ”Du mener,
at du kan mærke, at du gør en forskel?”, og Isabel nikker.
Det faglige og kollegiale
samarbejde fremtidssikres!
Malene synes, hun får dækket sit behov for efteruddannelse, så hun kan
følge med fagligt og i forhold til at
varetage praktikvejlederfunktionen:
hun har fået diplomuddannelse,
deltager pt. i VISS.dks neuropædagogiske efteruddannelse og har
deltaget i forskellige temadage. Hun
anbefaler uden tøven, at hele personalegruppen kommer af sted på
kursus eller efteruddannelse samlet.
Er medarbejderen alene af sted, så
mangler man baggrundsviden og
gennemslagskraft, når man skal videreformidle og inspirere derhjemme. Derfor forventer hun sig rigtig
meget af deltagelsen i den neuropædagogiske efteruddannelse. ”Vi
er meget begejstrede for den nye
uddannelse, men jeg vil vove den
påstand, at det kun er, fordi vi er af
sted alle sammen!”. Malene har fokus på det kollegiale samarbejde og
ser det som sit mål som praktikvejleder at gøre sit bedste for at gøre
sin fremtidige kollega, Isabel, til en
god og faglig kompetent kollega!
13
VISS.dk tilbyder
Kurser, arbejdspladskurser,
efteruddannelse, temadage og
konsulentydelser
VISS.dk´s tilbyder i 2014 mange nye kurser og efteruddannelser, som du kan vælge imellem. Du finder kurser,
efteruddannelser og temadage, der har frist i maj - september måned 2014. Hvis du gerne vil have et overblik
over de kommende måneders udbud, så se oversigten s.
27 eller klik ind og se mere på www.viss.dk.
Vi tilbyder kurser, efteruddannelser og temadage samt
konsulentbistand til dig, der arbejder med mennesker
med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser som fx
demens og udviklingshæmning.
•Arbejder du med mennesker, yngre eller ældre, som
har demens så bemærk, at vi nu tilbyder kurser målrettet dig se mere s. 16
•Arbejder du med mennesker med udviklingshæmning så bemærk, at du både kan få opdateret den
viden, du tidligere har erhvervet og få helt ny viden,
se kurserne s. 17 til 21
•Bemærk også VISS.dks temadage s. 24
Få kurset hjem på jeres egen arbejdsplads, VISS.dk
tilbyder at holde de kurser, vi udbyder og tilrettelægger gerne efter jeres behov på arbejdspladsen, så hele
personalegruppen får samme input. Har I mere behov
for supervision, faglig sparring eller rådgivning, så ring
eller send en mail, vi har konsulenter, der kan hjælpe, se
mere s. 15 og s. 26.
VISS.dks kurser og efteruddannelser afholdes både i
Skanderborg og i Hvidovre, ligesom vi også tilbyder at
afholde kurserne på din arbejdsplads. Vi arrangerer både
konferencer og temadage, læs mere på s. 24 eller på
hjemmesiden.
Har du ønsker eller ideer, hører vi meget gerne fra dig.
Er du nysgerrig efter at vide, hvad VISS.dk er så besøg
www.viss.dk
God fornøjelse og nyd de smukke fotos!
Hvis du vil vide mere!
Klik dig ind på www.viss.dk - her kan du bl.a. tilmelde
dig nyhedsmailen noget at tale om.
Fotograf: Henriette Klausen
14
Indhold
Kurser maj-september 2014
16
Demens16
Neuropædagogik17
Sansning18
Specialpædagogik19
Kommunikation20
Sundhed21
Efteruddannelser 22
Temadage i Skanderborg 2014 24
Besøg snoezelhuset Guldhornet
25
Konsulentydelser 26
Udbud forår -sommer 2014
27
Arbejdspladskurser
VISS.dk arrangerer og gennemfører mange af de kurser, der er beskrevet i kursuskataloget, som arbejdspladskurser, dvs. at kurset bliver arrangeret på jeres
arbejdsplads. I kan orientere jer mere på www.viss.dk
under kurser.
Et arbejdspladskursus giver jeres personalegruppe et
fælles udgangspunkt for udvikling af det daglige arbejde. Når kurset foregår midt i jeres virkelighed, er det
lettere for jer på lang sigt at ændre praksis og få alle
medarbejdere involveret.
Prisen for et arbejdspladskursus for op til 25 deltagere
er 13.600,00 kr. pr. dag plus transport.
Finder I ikke det, I søger, så kontakt VISS.dk på
[email protected] eller 8794 8030.
Konflikthåndtering
Kurset har til formål at udvide bevidstheden om årsager til, at konflikter opstår, og de metoder, der kan
anvendes til at forebygge, løse, nedtrappe og evaluere
konflikter på.
Sanseintegration
På dette kursus får I indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk fra kroppens forskellige
sanser, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikatorer på problemer med sansebearbejdning. Gennem praksiseksempler og øvelser får I inspiration til egen pædagogisk praksis.
Ved Lilli Hansen, specialpædagogisk konsulent
Udviklingsbeskrivelser DPU
Dette kursus sigter mod at give dig og dine kolleger
kompetence til selvstændigt at udarbejde udviklingsbeskrivelser på borgere på jeres arbejdsplads med udgangspunkt i en ny bog: Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse, 2014, som underviseren er medforfatter til.
Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk
konsulent
Ved Dorte Lindegaard, specialpædagogisk konsulent
Neuropædagogisk introduktion
Hensigten med kurset er at give jer en overordnet introduktion til neuropædagogikken og det teoretiske
grundlag. Hvordan kan viden om hjernens funktion og
dysfunktioner bidrage med nye forståelser og handlemuligheder i det pædagogiske arbejde med mennesker
med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.
Ved en af de specialpædagogiske konsulenter, VISS.dk
Atlasmodellen
– den rette indsats
Kurset tager udgangspunkt i en kortlægning og analysemodel, der bygger på metaforen ”Atlas”, som konkret er udformet som et atlas. Ved hjælp af Atlas materialet kan I som ledere og medarbejdere hente hjælp
til at systematisere og efterfølgende reflektere over alle
aspekter af mulige indsatser i forhold til en borger med
en demenssygdom.
Ved Lisbeth Hyldegaard, demens og udviklingskonsulent, Skanderborg kommune
15
Kurser maj-september 2014
Demens
Kurserne i dette afsnit er særligt målrettet dig, som
arbejder med mennesker med demens fx i ældresektoren.
Flere af de andre kurser kan også søges, hvis du arbejder med mennesker med demens, men disse er ikke
målrettet denne målgruppe.
Neuropædagogisk introduktion
Sansebearbejdning og sanseintegration
– i teori og praksis
Hensigten med kurset er at give dig en overordnet introduktion til neuropædagogikken og det teoretiske
grundlag. Neuropædagogikken kan ses som en forståelses- og analyseramme, som bl.a. bygger på neuropsykologi. Kurset giver dig en introduktion til, hvordan viden
om hjernens funktion og dysfunktioner kan bidrage
med nye forståelser og handlemuligheder i det pædagogiske arbejde med mennesker med fysisk og psykisk
funktionsnedsættelse fx i form af demens.
Hvidovre
7.-8. oktober 2014
Frist 25-8-2014
Ved Lilli Hansen specialpædagogisk konsulent
Pris: kr. 2.990,-
På dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk fra kroppens forskellige sanser, og hvordan vi observerer og forstår
adfærdsmæssige indikatorer på problemer med sansebearbejdning.
Du får belyst sammenhænge mellem sansning og perception, forstået som de kognitive processer, hvorved
vi tolker sansernes budskab, så du bl.a. bedre kan forstå
dine beboeres adfærdsreaktioner.
Kurset indeholder praksiseksempler og øvelser til inspiration i den daglige pædagogiske praksis.
Hvidovre
Ved Lilli Hansen, specialpædagogik konsulent,
­Skanderborg Kommune
Pris: 2990,-
Bemærk!
Efteruddannelse i Neuropædagogik og
demens
12. dages uddannelse.
1. kursusdag d. 20-1-15, se mere på
hjemmesiden.
16
28.-29. oktober 2014
Frist 15-09-2014
Neuropædagogik
Neuropædagogisk introduktion
Genopfrisk din neuropædagogiske viden
Hensigten med kurset er at give dig en overordnet introduktion til neuropædagogikken og det teoretiske
grundlag.
Trænger du til at få genopfrisket og udvidet din neuropædagogiske viden, og samtidig reflektere over nogle af
hverdagens udfordringer i et nyt perspektiv?
Neuropædagogikken kan ses som en forståelses- og
analyseramme, som bl.a. bygger på neuropsykologi.
Kurset giver dig en introduktion til, hvordan viden om
hjernens funktion og dysfunktioner kan bidrage med
nye forståelser og handlemuligheder i det pædagogiske
arbejde med mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse fx i form af udviklingshæmning.
Kurset introducerer de nyeste forståelser inden for
neuropædagogikken og henvender sig til dig, der i forvejen har en neuropædagogisk efteruddannelse.
Det kan være en god ide at tage kurset som optakt til
den neuropædagogiske efteruddannelse eller som er introduktion af neuropædagogik til nye medarbejdere.
Hvidovre
7.-8. oktober 2014
Frist 25-8-2014
Med udgangspunkt i en ressourceorienteret og relationel tilgang opsummeres viden om neuropsykologi og
mentale processer og introduceres til beskrive- og analyseredskaber.
Hensigten med genopfriskningen er at øge og lette implementeringen af neuropædagogik i hverdagen.
Skanderborg 29.-30. september 2014
Frist 17-08-2014
Ved Lilli Hansen specialpædagogisk konsulent
Ved Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent
Pris: kr. 2.990,-
Pris: kr. 2.700,-
17
Kurser maj-september 2014
Sansning
Sommerskole
– musikterapi, leg og massage
Sansebearbejdning og sanseintegration
– i teori og praksis
På sommerskolen bliver der arbejdet med musik og legeaktiviteter samt massage som pædagogiske redskaber.
På dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk fra kroppens forskellige sanser, og hvordan vi observerer og forstår
adfærdsmæssige indikatorer på problemer med sansebearbejdning.
Fokus ligger på at udvide og styrke samspillet og relationen mellem beboeren og dig som pædagog. Der vil
blive arbejdet både individuelt og i grupper.
Efter en fælles start med dansesnor, kan du deltage i
følgende tilbud: Musikterapi, leg og massage.
Hver dag afsluttes med undervisning og feedback til dig
og de øvrige pædagoger.
Bemærk! Første kursusdag er uden beboer.
Skanderborg 30. juni-4. juli 2014
kl. 9.00-16.30. Fredag kl. 9-15
Frist 18-05-2014
Ved Anne Steen Møller, musikterapeut og GT-mentor
Paul Misfeldt, fysioterapeut og GT-mentor
Vivi S. Skou, boenhedsleder og GT-mentor
Gitte Andersson, snoezelkonsulent og GT-mentor
Pris: kr. 4.800,- pr. deltagende beboer incl. Ledsager.
Prisen er excl. overnatning, morgenmad og aftensmad.
18
Du får belyst sammenhænge mellem sansning og perception, forstået som de kognitive processer, hvorved
vi tolker sansernes budskab, så du bl.a. bedre kan forstå
dine beboeres adfærdsreaktioner.
Kurset indeholder praksiseksempler og øvelser til inspiration i den daglige pædagogiske praksis.
Hvidovre
28.-29. oktober 2014
Frist 15-09-2014
Ved Lilli Hansen, specialpædagogik konsulent,
­Skanderborg Kommune
Pris: 2990,-
Specialpædagogik
Personlighedens betydning for
relationsarbejdet
Autisme væsen og pædagogiske strategier
- i lyset af neuropædagogikken
Hvis det skal lykkes at tilrettelægge og udføre en hensigtsmæssig jeg støttende indsats overfor andre mennesker, er det altafgørende, at kemien mellem pædagog og
borger matcher, og at samspillet dermed giver mening.
Du får indblik i autismens væsen og pædagogiske strategier.
Vi sætter fokus på, hvilken betydning det har for den
faglige indsats, hvis der i samspillet er ubalance mellem
den private/ personlige og den professionelle tilgang til
arbejdet med udsatte og sårbare mennesker.
Hvidovre 25. september 2014
Frist 13-08-2014
Skanderborg 23. oktober 2014
Frist 10-9-2014
Ved Per Lærkegaard, specialpædagogisk konsulent
Pris:
Skanderborg kr. 1.350,Hvidovre kr. 1550,-
Dagen byder på en koncentreret gennemgang af Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) set igennem neuropædagogikkens forståelsesramme, udgangspunktet er
den nyeste viden om, hvordan hjernen udvikles og arbejder i samspil med omgivelserne. Vi ser på de mekanismer, der fremmer og hindrer borgerens evne til at
opfatte, bearbejde samt anvende socialkommunikation.
Du får viden om ASF - kendetegn, kommunikationsvanskeligheder, sociale og følelsesmæssige vanskeligheder samt sansning, perception og kognition. Endelig
introduceres du til forskellige pædagogiske tiltag i arbejdet med mennesker med ASF.
Hvidovre 9. oktober 2014
Frist 27-8-2014
Ved Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk
konsulent
Pris: kr. 1.550,-
19
Kurser maj-september 2014
Kommunikation
Musik som kommunikation
iPad 1 i pædagogikken
Hvordan kan vi konkret bruge musik til at skabe fællesskaber med meningsfulde aktiviteter, som alle kan
deltage i – uanset udviklingsalder?
Mangler du et skub til at komme i gang med din iPad,
der hvor du arbejder? Så har du nu mulighed for at deltage i et hands-on kursus, hvor du med udgangspunkt i
fremstilling af interaktive historier som fx e-bøger kommer bredt omkring brugen af iPad som arbejdsredskab.
Kurset sigter mod at give dig forskellige redskaber til at
arbejde med brugernes opmærksomhed på sig selv og
på hinanden. Kurset tager udgangspunkt i Gentle Teaching og relationspædagogik med inspiration fra positiv
psykologi. Desuden introduceres Anne Steens teori om
De 5 Kontaktniveauer.
Skanderborg 17. juni 2014
Frist 05-05-2014
Ved Anne Steen, musikterapeut
Pris: kr. 1630,-
På kurset vil du få en hurtig gennemgang af grundlæggende funktioner, sikkerhed på iPad, begrænsninger
og tilgængelighed. Hovedvægten lægges på brugen af
multimedie-værktøjer på iPad.
Skanderborg 16. september 2014
Frist 04-08-2014
Skanderborg 4. november 2014
Frist 22-09-2014
Ved Poul Erik Greva og Ole Dyrlund: It-vejledere/
lærere med diplomuddannelse i IT og læring.
Pris: kr. 1.630,-
Jeg støttende samtaler
iPad 2 i pædagogikken
”Jeg støttende samtaler” er en metode, der tager udgangspunkt i, hvordan du kan støtte personer med
psykisk udviklingshæmning til at finde egne ressourcer.
På kurset får du anvisninger på, hvordan du kan implementere ”jeg støttende samtaler” i hverdagen.
Du er rimeligt fortrolig med at bruge iPad , men måske
er du stødt på de ”samlivsproblemer” iPad’en har med
en Windows-pc’en.
Anvender du metoden, vil du opleve, at de beboere, du
arbejder med, opfatter sig selv som betydningsfulde og
får mulighed for at erkende sig selv som aktivt handlende mennesker med ønsker, drømme og visioner for
tilværelsen.
Skanderborg 11. september 2014
Frist 30-07-2014
Ved Per Lærkegaard, specialpædagogisk konsulent
Pris: kr. 1.350,-
På kurset vil du lære, hvordan du deler, læser og redigerer forskellige dokumenttyper. Derudover vil du lære,
hvordan du flytter foto, film og musik mellem iPad’en
og PC’en, ligesom vi naturligvis ser på hele problematikken omkring iTunes og backup o.s.v.
Det er ikke en forudsætning at have taget iPad 1 for at
gå på iPad 2.
Skanderborg 26. november 2014
Ved Poul Erik Greva og Ole Dyrlund: It-vejledere/
lærere med diplomuddannelse i IT og læring.
Pris: kr.1.630,-
20
Frist 14-10-2014
Kommunikation
Kommunikation med usædvanlige borgere
Målet med kurset er, at du dels får tilført viden om mennesker med psykosociale problemer, dels får kendskab
til de faldgrupper, der ofte kan opstå i samspillet med
mennesker, der tager usædvanlige dansetrin.
Kurset sætter fokus på de udfordringer hjemmevejlederne møder, når de skal ”danse” med borgere, der tager usædvanlige dansetrin. Uanset dansens rytme, indhold og form kan det blive en krævende oplevelse for
begge parter.
Skanderborg 6. november 2014
Frist 24-09-2014
Ved Per Lærkegaard, specialpædagogisk konsulent
Pris: kr. 1.350,-
Sundhed
Grundlæggende medicinkursus
På kurset får du en grundlæggende viden om medicintyper. Du får en afklaring af, på hvilken måde medicin
påvirker kroppens funktioner, og hvorfor medicin kan
påvirke beboere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser forskelligt.
Kurset giver dig en større viden om medicin og dermed
mere sikkerhed i den daglige medicingivning.
Det er muligt at få individuel vejledning i forhold til de
beboere, du arbejder med.
Skanderborg 5.-6. november 2014
Frist 23-09-2014
Ved Annette Frederiksen, sygeplejerske
Troels Gram Bruun, psykiater ph.d.
Pris: kr. 3.210,-
21
Efteruddannelser
Neuropædagogisk efteruddannelse
Uddannelsen giver dig en grundlæggende viden om
nervesystemets opbygning og hjernens funktionelle systemer. I forløbet præsenteres du for forskellige observations- og analyseredskaber og gennem arbejdet med
metoderne opøves din evne til systematik, analyse og
hypotesedannelse. Du introduceres derudover til en
lang række emner som nedsat psykisk funktionsevne,
sanseintegration, psykiatriske lidelser, og du får på den
måde en bred vifte af indgange til at forstå borgerens
situation.
Du vil gennem uddannelsen løbende arbejde med et
projekt, hvor du tager udgangspunkt i en medbragt
case.
Uddannelsen er bygget op som 7 moduler af 2 til 3
dages varighed.
Efterår 2014 Hold 3: Skanderborg
Opstart: 26. august 2014 kl. 9.00-15.00
Moduler i uge: 35-37-39-41-44-46-50 i 2014
Kursus nr.
14-26-S
Frist15-06-2014
Efterår 2014 Hold 5: Hvidovre
Opstart: 22. september 2014 kl. 9.00-15.00
Moduler i uge 39-44-47-50 i 2014
Kursus nr.
14-50-H
Frist01-08-2014
Ved
Neuroteamet VISS.dk
Pris:
Skanderborg kr. 16.750,Hvidovre kr. 18.750,-
22
Pædagogik og psykiatri efteruddannelse
Efteruddannelsen i Pædagogik og psykiatri har til
formål at give dig en grundlæggende forståelse af
psykiatri og de mest dominerende diagnoser samt give
dig som medarbejder redskaber til, hvordan den pædagogiske opgave kan anskues og håndteres. Med afsæt
i vore værdier og menneskesyn vil du på efteruddannelsen blive præsenteret for forskellige pædagogiske
og psykiatriske forståelsesrammer og herigennem få
redskaber til at møde ”det hele menneske”.
Vi fokuserer på at skabe bro imellem pædagogikken og
psykiatrien.
Efteråret 2014:
Skanderborg: 9. oktober, 4. december 2014
19. februar, 16. april 2015
Frist 27-08-2014
Ved
Troels Gram Bruun, psykiater ph.d.
Vivi Storm Skou, boenhedsleder
Pris:
Kr. 4.990,-
23
Temadage
i Skanderborg 2014
Søvnens betydning trivsel, velvære og
funktionsniveau
Søvnen har stor betydning for, hvordan vi fungerer i
hverdagen. Dårlig søvn en enkelt nat gør os trætte og
uoplagte, men dårlig søvn gennem længere tid påvirker
vores generelle trivsel og funktionsniveau.
På temadagen bliver du præsenteret for den sidste nye
viden om søvnens betydning, forskellige strategier i forhold til at rette op på og forebygge søvnforstyrrelser,
som er særligt vigtige, når det drejer sig om mennesker,
som ikke selv forholder sig aktivt til at få en ordentlig
søvn.
Skanderborg 10. september 2014, kl. 09.00 til 15.30,
Frist: 29-07-2014
Ved
Allan Hvolby, Ph.d, forskningslektor, overlæge, Psykiatrien i region Syddanmark, Børne- og ungdomspsykiatrisk afd., Esbjerg.
Pris:
kr. 1350,-
24
Besøg Snoezelhuset
Guldhornet
Snoezelhuset Guldhornet - et sansehus, hvor mennesker primært
med udviklingshæmning eller demens tilbydes at få tilpassede sanseoplevelser. Derudover kan huset også have værdi for målgrupper, som let bliver enten under- eller overstimuleret. Snoezelhuset
Guldhornet er ekstraordinært, idet de enkelte rum kan tilpasse
den rette mængde stimuli til den enkelte borger, så han eller hun
hverken bliver over eller understimuleret. Sansehuset er derfor et
redskab til det pædagogiske arbejde, som også kan hjælpe borgerne med at finde nye måder at være aktive på.
På kurset Sanseintegration i Skanderborg får du en guidet tur
i Snoezelhuset. Det samme er tilfældet, hvis du deltager i efteruddannelserne neuropædagogik – demens, og neuropædagogiske
efteruddannelse i Skanderborg.
Måske du har fået lyst til at se huset eller afprøve det i praksis? Vi
tilbyder guidede rundvisninger, og der er ligeledes mulighed for,
at borgere kan afprøve huset.
Kontakt VISS.dk for at aftale tidspunkt og pris.
25
Konsulentydelser
Foredrag
Eksempel på titel: ”Kan du levere varen?”.
Ring og fortæl os om jeres ideer, så finder vi en konsulent, som kan hjælpe jer.
Konsultation
I indgår i en styret reflekteret proces over en faglig eller
organisatorisk problemstilling.
Rådgivning
Konsulenten anviser en løsningsmulighed på baggrund
af jeres henvendelse, hvor I beskriver en faglig problemstilling, som I ønsker løst.
Supervision
Vi tilbyder supervision individuelt og i grupper, supervisionen er en kontraktstyret og pædagogisk orienteret
samtale.
26
Udredning
Med udgangspunkt i jeres fremstilling af borgerens
problemstilling laver konsulenten en samlet beskrivelse,
undersøgelse og vurdering af borgerens situation.
Dokumentation og Organisationsudvikling
Har I behov for hjælp til dokumentationsopgaver eller
organisationsforandringer kontakt VISS.dk.
Udbud
Sommer-efterår 2014
Kursustitel
Underviser & titel
Musik som kommunikation
Anne Steen
17-06-2014
05-05-2014
Sommerskole
Vivi Storm Skou, Paul Misfeldt,
Anne Steen & Gitte Andersson
1. gang
30-06-2014
18-05-2014
Neuropædagogisk
efteruddannelse
Neuroteamet
1. gang
26-08-2014
15-06-2014
Temadag: Søvnens betydning
Allan Hvolby
10-09-2014
29-07-2014
Jeg-støttende samtaler
Per Lærkegaard
11-09-2014
30-07-2014
Neuropædagogisk
efteruddannelse
Neuroteamet
1. gang
22-09-2014
01-08-2014
IPad 1 i pædagogikken
Poul Erik Greva, Ole Dyrlund
16-09-2014
04-08-2014
Personlighedens betydning for
relationsarbejdet
Per Lærkegaard
25-09-2014
13-08-2014
Genopfrisk din
neuropædagogiske viden
Marlene Theager
29-09-2014
30-09-2014
17-08-2014
Lilli Hansen
07-10-2014
08-10-2014
25-08-2014
Autisme Spektrum
Forstyrrelser
Trine Lilliendahl
09-10-2014
27-08-2014
Psykiatri-Pædagogik
efteruddannelse
Troels Gram Bruun
Vivi Storm Skou
1. gang
09-10-2014
27-08-2014
Personlighedens betydning for
relationsarbejdet
Per Lærkegaard
23-10-2014
10-09-2014
Sansebearbejdning og
sanseintegration
Lilli Hansen
28-10-2014
29-10-2014
15-09-2014
Grundlæggende medicinkursus
Troels Gram Bruun
Annette Frederiksen
05-11-2014
06-11-2014
23-09-2014
IPad 1 i pædagogikken
Poul Erik Greva &
Ole Dyrlund
04-11-2014
22-09-2014
Kommunikation med
usædvanlige borgere
Per Lærkegaard
06-11-2014
24-09-2014
ADHD
Trine Lilliendahl
13-11-2014
01-10-2014
Musik som kommunikation
Anne Steen
18-11-2014
06-10-2014
IPad 2 i pædagogikken
Poul Erik Greva &
Ole Dyrlund
26-11-2014
14-10-2014
Seksualitet på dagsordenen
Anne Skov
02-12-2014
20-10-2014
Neuropædagogisk
efteruddannelse
Neuroteamet
1. gang
13-01-2015
23-10-2014
Neuropædagogisk introduktion
Dato
FRIST
27
Temadag
Søvnens betydning trivsel, velvære og funktionsniveau,
d. 10. september 2014. Frist d.29-07-2014.
Vi er fleksible
Savner du og dine kolleger viden om eller måske at blive
udfordret eller støttet i en proces, så står VISS.dk klar med
et antal fagligt kompetence konsulenter, som kan hjælpe jer
videre.
Kontakt VISS.dk´s sekretærer for mere information.
VISS.dk – noget at tale om
Ønsker du viden og inspiration til det daglige arbejde med
mennesker med udviklingshæmning og/ eller andre psykiske
funktionsnedsættelser, så tilmeld dig VISS.dk´s nyhedsmail på
www.viss.dk
VISS.dk
Dyrehaven 10 C
8660 Skanderborg
Telefon 87 94 80 30
[email protected]
www.viss.dk
Layout og tryk: scanprint.dk
Spændende fremtid!
Tjek og tilmeld dig VISS.dk’s kurser på www.viss.dk. Klik på
kurser eller bestil et arbejdspladskursus. I september 2014
udkommer næste blad, glæd dig til et nyt tema og mange flere
kurser. Du kan modtage VISS.dk gratis med posten fire gange
om året, send en mail med din adresse. Du kan som sædvanlig
downloade bladet på hjemmesiden, ligesom du kan få overblik
over kurser, efteruddannelser og temadage via hjemmesiden.
Hvis din arbejdsplads ikke modtager det nye VISS.dk, så
kontakt os på 8794 8030.