Seminar, d. 10. sept. 2016:
Sansestimulation i
neuropædagogisk perspektiv
1
 VIDEN OM SANSESYSTEMET OG SYSTEMATISK
OBSERVATION SOM GRUNDLAG FOR EN
MÅLRETTET STIMULERENDE INDSATS
 FOKUS PÅ RESSOURCER, TRIVSEL OG NÆRVÆR
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Disposition for seminaret
2
 Neuropædagogik
 Arousal, sansemodulation, -bearbejdning og sanseintegration
 Forstyrrelser i sansemodulation og sanseintegration –
observation af den enkeltes behov for sansestimulation
 Neuropædagogiske overvejelser og eksempler på tiltag
 Snoezelen-principper, indretning af sansemiljøer
 Drøftelser om erfaringer fra praksis - sidemandssnak og plenum
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Neuropædagogik
3
 Relationel og ressourceorienteret tilgang
 Et helhedsblik på borgeren og samspillet med omgivelser


Individets forudsætninger (neurologiske, personlighedsmæssige etc.)
Omgivelsernes påvirkning og andel (fysiske omgivelser og sociale
interaktioner)
 Neuropsykologi er en form for biologisk psykologi, der er forankret i
naturvidenskaben og har den kognitive psykologi som teoretisk
grundlag
 Neuropædagogik er anvendt neuropsykologi
 ”Et menneske er altid i relation til nogen eller noget”
 ”Den der ta’r ansvar, kan påvirke” (Bo Hejlskov Elvén)
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Neuropædagogik
4
 Al adfærd er meningsfuld!
 Adfærd som fx råben, vandren, uro, passivitet, ”rapseri”, affektudbrud,
udadreaktion, hyperseksualitet, selvskade….
→ PROBLEMADFÆRD???
 …. ELLER et forsøg på selvstimulation, selv-skærmning,
meningsdannelse, fysisk og social kontakt, vildrede….???
 Neuropædagogik som grundlag for at se bag om adfærden: Handle på
borgerens intention med en handling, og ikke selve handlingen
Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det!
(Ross Green)
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Forandring
5
 Vi kan ikke som sådan ændre borgerens tilstand, men vi kan påvirke
vilkårene via tilgangen og vores (fælles) forståelse af borgeren
Ændring af
medarbejders
tilgang og
forståelse
Ændring af
medarbejders
handlemuligheder og
adfærd
Ændring af
borgerens
opfattelse
Ændring af
borgerens
adfærd
 Den professionelle har nøglen til forandring
 Hypoteser om baggrunden for borgerens adfærd – og bevidsthed
om egen andel i den - kvalificerer den pædagogiske intervention
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Sansning og perception
6
Nihil in intellectu qoud non prius in sensu

”Intet kommer ind i intellektet før, det har været i
sanserne”
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Nervesystemet
7
Sansepåvirkning
Sanseadfærd
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Sanserne – de nære og de fjerne
8
Sans
Effekt
Synssansen (visuel)
Vækkende
Høresansen (auditiv)
Vækkende
Lugtesansen (olfaktorisk)
Vækkende
Smagssansen (gustatorisk)
Vækkende
Berøringssansen (taktil)
Vækkende
Balancesansen (vestibulær)
Vækkende/
dæmpende
Muskel-ledsansen (proprioceptiv)
Dæmpende,
organiserende
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Sanserne – de nære og de fjerne
9
 Nær-sanserne (primære) informerer om, bearbejder og reagerer på
stimuli, der opstår inden i kroppen, og som påføres direkte på kroppen
 Det er de første sanser, der samarbejder hos det lille nyfødte barn
(stimuleres og udvikles i fosterlivet)
 De nære sanser har særligt effekt i ft. arousalregulering
 Fjern-sanserne (sekundære) informerer om, bearbejder og reagerer
på alle de sanseindtryk, der kommer udefra og informerer os om
Verden
 Færdigudvikles sent i fosterlivet eller først efter fødslen
 Sammen hjælper sanserne hjernen med at skabe en samlet opfattelse
af kroppen og omverdenen (sanseintegration) → perception
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Taktilsansen
10
 Den ”største” sans
 Registrerer berøring, tryk, smerte, kulde/varme, forskellige strukturer fx rundt,
kantet, spidst, hårdt, blødt, glat, vådt
 Receptorer: Hud, slimhinder, indvolde – tættest repræsenteret på
fingerspidser, omkring munden og på kønsorganerne
 Udvikling: Omkring 9. fosteruge
 Aldring: Der sker en svækkelse af den diskriminerende funktion.
Temperatur og smertesans nedsættes
 Ved berøring - udløsning af oxytocin: Antistress-effekter som ro og afspænding,
sænket kortisol, blodtryk og puls etc.
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
Vestibulærsansen
11
 Ligevægt / balance og muskeltonus. Registrerer hovedets bevægelse i
forhold til hældning, tyngdekraft, fart
 Receptorer: Labyrinten og buegangene i det indre øre
 Funktion: Holde balancen (samarbejder med muskelreflekser)
Kan virke enten overreagerende eller underreagerende
 Udvikling: 8. – 10. fosteruge
 Aldring: Sansecellerne svækkes og der registreres forsinket
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
Den proprioceptive sans
12
 Registrerer kroppens og lemmernes indbyrdes position og bevægelse.
Kropsbevidsthed og afgrænsning.
 Receptorer beliggende i muskler, sener, ledkapsler og ledflader
 Funktion: Reagerer på ændringer af træk og tryk på muskler og led
 Udvikling: 10. - 11. fosteruge
 Aldring: Generel svækkelse, øget behov for at kompensere ved hjælp af
synet
 Kinæstetisk sans: Oplevelse af bevægelse
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
Sansemodulation
13
 Sansemodulation er hjernens evne til at tilpasse reaktionen på stimuli
fra egen krop eller fra omgivelserne ved enten at fremme eller hæmme
nerveimpulser i centralnervesystemet (facilitering/inhibering)
 Finder sted i Formatio Reticularis (”den lille netværksformation”) i
hjernestammen på et ubevidst niveau
 Problemer med modulation giver problemer med arousal – øget, nedsat
eller svingende arousal
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Arousal
14
 Regulerende funktion i forhold til vågenhed, bevidsthed, parathed og
opmærksomhed
 Transmitterstoffer sendes fra hjernestammen
til alle dele af hjernen med afvejet kraft
 Hensigt: At vække centralnervesystemet til at kunne modtage,
bearbejde, tænke og handle tilfredsstillende og tilpasset
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Arousal
15
 Ved vanskeligheder med regulering af arousal påvirkes den
sansemæssige registrering og funktion, og dermed bearbejdnings-,
tænke- og handleevne
 Vanskeligheder med regulering af arousal kan vise sig som:
-
-
-
Hypo-arousal - høj tærskelværdi for sansning
Hypo-arousal med øget aktivitet - høj tærskelværdi for sansning
Hyper-arousal - lav tærskelværdi for sansning
Sensorisk skyhed - lav tærskelværdi for sansning
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Sanseintegration
16
 Sanseintegration er en ubevidst proces, hvor information fra vores
sanser organiseres
 Giver mening til det, vi oplever, ved at sammenflette og sortere alle de
informationer vi modtager, og udvælge det centrale
 Gør det muligt for os at handle eller reagere på den situation, vi er i på
en hensigtsmæssig måde (adaptiv respons)
 Er grundlaget for perception
Eksempel: Når man spiser en appelsin, blandes information fra øjne,
næse, mund, hud, muskler og led, og skaber den totale oplevelse.
Sanseintegration samler input og giver mening til helhedsoplevelsen på
et ubevidst niveau!
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Sensoriske vanskeligheder – generelle indikationer
17
 Forsinket, forøget eller ingen reaktion overfor sanseindtryk fx. smerte,











berøring, lyd, lugt, synsindtryk
Forsinket, forøget eller ingen reaktion overfor fornemmelser af egen krop
fx. sult/mæt, tørst, fyldt blære/tarm
Vandren, svært ved at samle sig og falde til ro
Udadreagerende adfærd
Udvidede pupiller (”sorte øjne”)
Selvskadende og stereotyp adfærd
Tilbageholdt eller hurtig vejrtrækning
Svært ved overgange mellem aktiviteter, steder og mennesker
Uforudsigelige emotionelle udbrud
Udstøder ofte gentagne vokale lyde
Let afledelig, kortvarig koncentration ved opgaver
Tilbagetrækning, indadvendthed, apati
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Vanskeligheder med taktilsansen
18
 Konstant stresset – får det dårligere i løbet af dagen
 Berøringer registreres som ubehagelige eller smertefulde – kan føles






som en 3. grads forbrænding
Tendens til at kradse og klø sig
Problemer med eller modstand på personlig hygiejne
Behov for stort personligt rum
Afviser kontakt med bestemte materialer, bestemte typer mad – eller
har konstant noget i hænderne
Går enten med meget tøj eller smider konstant tøjet
Afviser at gå med bare tæer eller smider konstant fodtøjet
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
Vanskeligheder med taktilsansen
19
Selvstimulation (forsøg på at
stille sansesult):
 Holder konstant noget i





hænderne
Smører sig med cremer, spyt etc.
Hånd til mund/læber kontakt
Kører hånd rundt i håret
Sidder på hænder og fødder
Vrider hænder
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
Selvmutilation (selvskadende):
 Trækker sig i håret
 Kradser, bider, river sig selv
 Gnider sig til blods
 Slår sig selv
Vanskeligheder med vestibulærsansen
20
Overreagerer:
 Køresyg eller søsyg
 Kan ikke tåle hurtige bevægelser – får kvalme
 Højdeskræk og bange for at falde
 Ængstelig og forsigtig, anspændt – specielt ved trapper og ujævnt
terræn
Underreagerer:
 Slap muskeltonus og kraftesløs
 Reagerer forsinket på fald, snubler ofte
 Modsætter sig fysisk aktivitet – svært/anstrengende
 Mister let balancen
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
Vanskeligheder med vestibulærsansen
21
Selvstimulation og -mutilation:
 Virrer med hovedet
 Rokker frem og tilbage med kroppen
 Snurrer rundt
 Konstant i bevægelse
 Pludselige løbespurts
 Vinken eller knipsen med fingrene foran øjnene
 Snurren med ting, snore mm.
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
Vanskeligheder med proprioceptivsansen
22
 Dårlig balance – brug for at støtte sig til synet
 Svært ved at regulere muskelkraft
 Klodset og kejtet i bevægelserne
 Taber ofte ting
 Tager for høje skridt ved gang på trapper og ujævnt terræn
 Dårlig kropsopfattelse – støder ofte ind i ting
 Dårlig motorisk planlægning
 Dårlig koordination – svært ved forflytninger af sig selv
 Udtrættes hurtigt
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
Vanskeligheder med proprioceptiv sansningen
23
Selvstimulation (forsøg på at
stille sansesult):
Selvmutilation (selvskadende):
 Går på tåspidserne
 Slår hovedet ind i væg ect.
 Hopper og springer
 Kaster sig ind i væggen
 Slå hænderne mod hinanden i
 Slår sig selv voldsomt







overdreven grad
Skærer tænder
Bider i genstande
Skubber og maser
Stopper fingre/hånd i halsen
Sluger ting og trækker op igen
Skriger/vibrerende lyde
Hænger/trækker i alt muligt
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
 Bider sig selv i hånd/håndled etc.
 Skodder cigaretter på kroppen
 Skærer sig
Sensorisk deprivation
24
Sensorisk deprivation: Reduktion af den totale mængde
sansestimulation (under- eller fejlstimulation)
 Ved motoriske begrænsninger bliver man ofte mindre
sanseopsøgende (evt. passiv), ligesom man ofte med alderen eller
pba. demens ofte bliver mindre opsøgende eller mere diffust
opsøgende på sanseinput
 Folk i omgivelserne kan blive mere tilbageholdende i samspillet med
borgeren
 mindre berøring, færre fysiske udfordringer, misforståede hensyn
og forsøg på at undgå konfrontationer
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Sensorisk deprivation
25
 Ved sansedeprivation påvirkes vores
•
•
•
trivsel og sundhed generelt
perceptuelle færdigheder
sociale kompetencer og evne til relationsdannelse
 Det er de professionelles opgave at sørge for tilpas stimulation:
•
dels ved at øge borgerens muligheder for selv at opsøge / afvise
stimuli (fx v. mobilitet, tilpasset omgivende miljø etc.)
•
dels ved at tilrettelægge en målrettet indsats, der i hverdagens
aktiviteter tilgodeser behovet for sansestimulation
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Observation og afdækning
26
 Generel afdækning af modulation / arousalregulering: Hyper / hypo (fx
vha. Neuro-screening)
 Afdækning af sensoriske vanskeligheder:

ViSS.dk: ”Adfærdsmæssige indikationer på problemer med
sansebearbejdningen”:
•

Skema med spørgsmål, der primært undersøger forskellige reaktioner på
taktil, vestibulær og proprioceptiv stimulation.
Med inspiration fra:
J. Reisman & B. Hanschu: ”Sensory Integration Inventory for
Adults with Developmental Disabilities”
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Observation og afdækning
27
Winnie Dunn’s Sensory Profile :
Undersøgelsesmateriale til at udrede personens
sensoriske profil.
Formålet med undersøgelsen er:
 At blive klogere på reaktioner på sensorisk input
 At få handlingsstrategier til indsats- og
kompensationsområder i forhold til mulige
sensoriske modulationsvanskeligheder
 At få afklaret om der er brug for at få fjernet eller
tilført stimuli
 Udarbejdes primært af ergo- og fysioterapeuter
eller psykolog
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Samlet vurdering af sansebearbejdning og overvejelser om tiltag
Taktilsansen
Observation og vurdering:
Tiltag:
Vestibulærsansen
Observation og vurdering:
Tiltag:
Proprioceptivsansen
Observation og vurdering:
Tiltag:
Forsinket, forøget eller ingen reaktion overfor sanseindtryk som
fx., lyd, synsindtryk, lugt, smag, smerte
Observation og vurdering:
Tiltag:
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
28
Påvirkning af sansesystemet på flere niveauer
29
 Sanseunderholdning: Ureguleret eller ukritisk påvirkning af
sanserne ( ”tivoli”). Kræver et intakt sansesystem
 Sansestimulation: Tilpasset stimulation af alle sanser - eller enkelte
sanser for sig. Forebyggelse af sensorisk deprivation.
Hyppigst i forhold til mennesker med demens og andre progredierende
sygdomme
 Sanseintegrationsbehandling: Målrettet og specifik træning og
behandling af defekte eller dårligt fungerende sanser
 Udarbejdelse af personens sensoriske profil/reaktioner mhp.
målrettet indsats / sanseintegrationsbehandling
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Kilde: Amy McDonald
Sansediæt
30
 Sanseintegrationsbehandling kræver grundig observation og analyse
af hvilke sanser, der skal hæmmes eller stimuleres, på hvilken måde
og i hvilket omfang
 Der bør tages hensyn til fx:



personens motivation og interesser
personens ressourcer og (tidligere) kompetencer – og skader
relevans fx ift. tidsalder, kultur, køn etc.
 Diætens indhold skal ganske enkelt være meningsfuld for personen
 Alle har brug for bevægelse for at mærke sig selv
 Vær opmærksom på at hjælpe personen til at få ”åbnet ” for
brystkassen for at få ilt til hjernen
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Sansestimulation - sanseintegrationsbehandling
31
KONTROL af INPUT
 Hvilke(n) sanser stimuleres?
 Hvorfor? Viden og forståelse
 Hvordan? Metode
 Med hvad? Redskaber
 Hvor? Omgivelser
 Hvor længe? Tidsfaktor
 Hvor meget? Omfang
 Hvem? Personer
 Start og slut
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
LÆS OUTPUT
 Hvad sker der mht arousal?
 Tonus?
 Respiration?
 Ansigtsudtryk?
 Adaptiv respons?
 Kontakten?
 Humør, trivsel?
 Nærvær?
Kilde: Birgitte Gammeltoft
Vækkende / arousal-øgende aktiviteter
32
 Rotation, omdrejning
 Skift i retning og hastighed, fx kørestolstur i ujævnt terræn
 Frisk luft, vind, regn, sne
 Skiftende temperaturer
 Let berøring
 Hurtig musik med fast rytme
 Vibration med høj frekvens, fx eltandbørste
 Is i mund, på ansigt og på pulsåre - kulde
 Dufte fx eukalyptus, kaffe, hvidløg
 Store bevægelser, trampolin, dans
 Gule og røde farver
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Vækkende stimulation – balance og berøring
33
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Hæmmende/arousal-dæmpende aktiviteter
34
 Gynge frem og tilbage, gyngestol eller hængekøje –LINEÆRT!
 Ensartet rytme: 60-80 slag i minuttet
 Varme – indpakning i blødt tæppe
 Fast berøring, klem – blive pakket stramt ind
 Dybe tryk, holde om
 Stille musik – med struktur, gerne monotont
 Crememassage
 Dufte fx lavendel og citronmelisse
 Ensartet bevægelse
 Kugledyne
 Blå og grønne farver
Generelt: Proprioceptiv stimulation virker samlende og ro-givende
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Ro-givende stimulation – muskel/ledsans
35
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Sansestimulerende redskaber
36
 Der findes mange flotte hjælpemidler til stimulering og regulering af
sanserne (se udstillingerne!)
 Ofte har de god effekt – MEN VED VI HVORFOR??
 Hvis vi har viden om sanserne, og hvis vi forstår, hvad der er på spil hos
den enkelte borger, kan vi udnytte redskaberne mere effektivt
 Og hvis vi forstår hvorfor, det virker, kan vi gøre mere af det!
 DDV-princippet… Det, Der Virker!
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Snoezelen – et multisensorisk miljø
37
 Snoezelen = Snuffelen + Doezelen = at snuse og døse
 MSE – Multi Sensory Enviroments
 Sansernes ”Fitness-center”
Hensigt:
 At få sanseinput i et stimulikontrolleret miljø
 At forebygge sensorisk deprivation
 At få målrettede stimuli, der stiller sansesult
 At få ro på sansekaos og opleve balance i sansesystemet
 At få nye og anderledes sanseoplevelser – bringe verden ind
 At understøtte og udvikle relationer
Overvejelser: Farvernes psykologi / betydning
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Sanserum – Snoezelen-miljø
38
Overvejelser:
 Stimuli til syn, hørelse, lugt, berøring, ligevægt og bevægelse. Fokus på
de nære sanser
 Hvordan introduceres borgeren til miljøet?
 Hvordan afsluttes seancen?
 Hvordan er omgivelserne udenom rummet / miljøet?
 Skal der kompenseres for høj eller lav arousal?
 Er der grundviden blandt medarbejderne om brugen?
 Hvad kan overføres til hverdagen?
Det må aldrig blive ”Tivoli” for mennesker med et
skadet nervesystem!
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Oxytocin
39
 ”Tilknytnings-hormon”, der dannes i hypothalamus og frigives fra
hypofysen
 Især berøring / hudkontakt øger frigivelse af oxytycin (TAKTILT)
 Har betydning for social genkendelse, tilknytning og
moderadfærd, og styrker følelsen af tillid, generøsitet og empati
 Antistress-effekter: Ro og afspænding, sænket kortisol, blodtryk
og puls
 Vækst-effekter: Vægtøgning, heling, celledeling og optagelse af
næringsstoffer
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Spejlneuroner
40
 Spejling af følelser, hensigter og handlinger
 Parring mellem et visuel stimulus og en motorisk handling
 Spejlneuroner aktiveres både:


når individet selv udfører en motorisk handling
når individet iagttager andre udføre en handling
 Herved aktiveres af et ubevidst intuitivt motorisk system på et ubevidst
plan, så vi ”føler det, den anden gør”
I relationen:
 Iscenesætte og smitte med stemninger
 I gangsætte motoriske handlinger
 Vi-følelse
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
41
Mere viden…
42
Videnscentret ViSS.dk
Landsbyen Sølund i Skanderborg
[email protected]
Tlf.: 8794 8030
Tag folderen fra ViSS.dk med dig
– få inspiration til kurser og læs
artiklen om sansestimulation…
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015
Litteratur
43
 Kjærgård, H., Støvring, B. & Tromborg, A. (2012): Barnets lærende hjerne.






Børneneuropsykologi, kognition og neuropædagogik. Frydenlund
Thybo, Peter (2013): Neuropædagogik - hjerne, liv og læring. Hans Reitzel
af Ayres, Jean, A. (2005, 2.udg.): Sanseintegration hos børn. Kbh.: Hans
Reitzels forlag
Gammeltoft, Birgitte Christensen (2009): Sansestimulering for voksne.
Forlaget fa. Gammeltoft
Dunn, Winnie (2012): Lev sanseligt - forstå dit sansemønster. Dansk
Psykologisk Forlag
Gade, Anders (1999): Hjerneprocesser. Kbh. K. : Frydenlund Grafisk
Reisman, Judith H. & Hanschu, Bonnie (1990): Sensory Integration
Inventory for Adults with Developmental Disabilities. User`s Guide. PDP
Press
 Litteratur fra Bo Hejlskov Elvén generelt
Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2015