1. No category

roskilde
katedralskole
Orientering om skolen
2013
Roskilde Katedralskole er en moderne, udviklingsorienteret skole for engagerede unge mennesker.
Vi er her for at lære - og vi kan li’ det!
Fag på A-niveau
Fag på A/B niveau
3. studieretningsfag
sproglige studi e re tni nge r
Engelsk A
Fransk forts. A
Samfundsfag B
Engelsk A
Fransk forts. B
Spansk B
Engelsk A
Tysk forts. A
Samfundsfag B
Engelsk A
Tysk forts. B
Spansk B
Engelsk A
Spansk A
Samfundsfag B
Engelsk A
Musik B
Samfundsfag B
Samfundsvi de ns kabe l i ge s tudi e re tni n g e r
Engelsk A
Samfundsfag B
Mediefag B
Engelsk A
Samfundsfag B
Idræt B
Samfundsfag A
Engelsk A
Matematik B
Samfundsfag A
Engelsk A
Matematik B (international)
Samfundsfag A
Engelsk A
Matematik B (iPad-klasse)
Samfundsfag A
Matematik A
Erhvervsøkonomi C
Kunstneriske s tudi e re tni nge r
Musik A
Engelsk A
Samfundsfag B
Musik A
Matematik B
Samfundsfag B
Naturvidenskabeli g e st ud ieretning er
Matematik A
Fysik B
Kemi B
Matematik A
Fysik B
Idræt B
Fysik A
Matematik A
Kemi B
Bioteknologi A
Matematik A
Fysik B
Biologi A
Matematik B
Idræt B
Geovidenskab A
Matematik A
Kemi B
Hvis du går i 9. eller 10. klasse skal du
aflevere en ansøgning til din vejleder
senest den 1. marts 2013.
læs mere om studieretningerne på
www.roskildekatedralskole.dk
eller via denne QR kode
SKÆRES FRA 40 mm
studieretninger 2013/14
SKÆRES FRA 40 mm
valgfag i 3.g
A-niveau
B-niveau
C-niveau
Biologi
Billedkunst
Astronomi
Engelsk
Biologi
Billedkunst
Fransk fortsætter
Drama
Biologi
Fysik
Filosofi
Design
Kemi
Fransk begynder
Dramatik
Matematik
Fransk fortsætter
Erhvervsøkonomi
Musik
Fysik
Filosofi
Samfundsfag
Idræt
Fransk fortsætter
Spansk
Kemi
Græsk
Tysk fortsætter
Matematik
Informationsteknologi
Mediefag
Kemi
Musik
Kinesisk områdestudium
Naturgeografi
Latin
Psykologi
Mediefag
Religion
Musik
Samfundsfag
Naturgeografi
Spansk
Psykologi
Tysk begynder
Retorik
Tysk fortsætter
Tysk fortsætter
Gymnasieuddannelsen (stx) er almendannende og studieforberedende. Med almendannende
menes, at uddannelsen giver dig viden om fag og emner som fx historie, litteratur og
samfundsforhold. Med studieforberedende menes, at gymnasiet er et trin på vejen mod studier
på fx universitetet eller en handelsuddannelse. Gymnasieuddannelsen består af et halvt års
grundforløb og to et halvt års studieretningsforløb.
Grundforløbet
I grundforløbet får du undervisning i de obligatoriske fag dansk, engelsk, historie, idræt,
matematik, samfundsfag samt et kunstnerisk fag (billedkunst, drama, mediefag eller musik),
fysik, naturvidenskabeligt grundforløb, almen sprogforståelse og almen studieforberedelse.
studieretningsforløbet
Valget af studieretning finder sted efter det første halve år ved afslutningen af grundforløbet.
Du skal vælge en studieretning inden for et af de firehovedområder:
> Det sproglige
> Det samfundsvidenskabelige
> Det kunstneriske
> Det naturvidenskabelige
I studieretningerne på RKS indgår tre fag på forskellige niveauer (A, B og C, hvor A er det
højeste niveau). Derudover får du en række obligatoriske fag og valgfag:
GRUNDFORLØB 1/2 ÅR
Dansk
Engelsk
Historie
Matematik
Samfundsfag
Kunstn.
fag
Idræt
Fysik
Naturvid.
grundforløb
Almen sprogforståelse
STUDIERETNING 2 1/2 ÅR
Obligatoriske fag
Dansk A, Historie A, Engelsk B, 2. fremmedsprog (beg.A/forts.B),
Idræt C, Matematik C, Samfundsfag C, Religion C,
Oltidskundskab C, Kunstnerisk fag C, Fysik C og to af de
tre følgende fag; Biologi, Kemi, Naturgeografi.
Ét af de naturvidenskabelige fag skal løftes til B-niveau
Studieretningsfag
Normalt 3 fag
Valgfag
Op til 3 valgfag.
Antallet varierer
efter studieretning
Almen studieforberedelse
Velkommen til Roskilde Katedralskole!
Velkommen
kjkjbkbbmbmbmnbmnb
Dette hæfte skal bruges sammen med vores hjemmeside:
www.roskildekatedralskole.dk
Velkomst:
Rektors velkomst ............................................ 2
Elevrådets velkomst ........................................ 4
Skolens værdigrundlag ................................... 5
Studie- og ordensregler.................................. 6.
Kommunikation .............................................. 7
Hvordan er det at gå på Katten? ..................... 8
Det er fedt at undervise gymnasieelever!....... 10 .
Andreas kæmpede for Obama ....................... 12
Fra student til forfatter .................................. 13 .
Undervisning på RKS:
Fællestimer og morgensamlinger...................
Bæredygtighed ..............................................
Nye studieretninger: Internationalt/iPad ........
Klasseværelset på to hjul ...............................
Nye undervisningslokaler ..............................
14
15
16
18
19
Det sociale liv på RKS:
Hygge og fest ................................................ 22
Råkost og skoleradio ..................................... 23
Musical ...........................................................24.
Aktivitetsdag ................................................. 25
Frivillige aktiviteter ........................................ 28
Lektiecafé ...................................................... 30
Bibliotek .........................................................31.
Fagbeskrivelser ............................................. 32
Vejledning og coaching.................................. 38
Lærer ............................................................. 39
Ledelse, sekretær, kantine, pedel....................43.
Optagelse ...................................................... 45
Kontaktoplysninger ....................................... 46
HJEMMESIDEN
På skolens hjemmeside www.roskildekatedralskole.dk under fanen ”Ny elev 2013/14”
finder du yderligere information om vores gymnasium.
Ligeledes kan du se, hvordan du søger optagelse hos os.
1
ww
2
s
k
r
å
p
n
e
m
m
o
k
vel
Vi er her for at lære
- og vi kan li’ det!
Tjek vores hjemmeside
Jeg håber, du synes, at skolen er lige så
inspirerende og mangfoldig, som jeg oplever
den dagligt.
I folderen her, på skolens hjemmeside og via vores Facebook-side kan du danne dig et indtryk af
alt det spændende, der foregår her på RKS.
Vi er en skole, hvor læring spiller en afgørende
rolle. Derfor møder du på Roskilde Katedralskole
en masse faglige udfordringer. Det er vores mål
at tilrettelægge undervisningen på en måde, så
den er både spændende og inspirerende. Vi gør
undervisningen relevant og vedkommende både
inden for og uden for skolens vægge. Det er for
eksempel grunden til, at vi næste år starter en
studieretning med iPads og en studieretning,
hvor en stor del af undervisningen foregår på engelsk.
Tilsvarende prioriterer vi fællesarrangementer for
større eller mindre dele af skolen. Vi inviterer interessante foredragsholdere på besøg, og vi tager ud og ser på verden. På den måde trækker vi
så at sige omverdenen ind i skolen.
Men skolen er jo meget mere end det, der sker i
timerne. Der er et væld af aktiviteter på skolen.
Mange af dem har vi samlet i det vi kalder aktive
eftermiddage. Og ikke to dage er ens på RKS. Alt det er med til at styrke det sociale sammenhold, vi er så glade for på skolen.
Det er vigtigt for os, at du vælger den helt rigtige
studieretning. Derfor vælger du på RKS først din
endelige studieretning efter grundforløbet, som
afsluttes i januar 1.g. Forrest i folderen finder du
en oversigt over de studieretninger, du kan vælge
mellem på RKS, og på vores hjemmesiden kan du
læse meget mere om vores spændende studieretninger.
Hvis du vælge at gå på Roskilde Katedralskole,
tør jeg godt love, at der venter dig tre fantastiske
år med en masse nye venskaber og spændende
oplevelser, men frem for alt høj faglighed.
På RKS er vi åbne og rummelige. Vores mål er at
flytte vores elever længst muligt både fagligt og
personligt. Derfor prioriterer vi kvalitet og udvikling.
Artibus Ingenuis er skolens gamle motto. Det er
latin og betyder ”til de ædle kunster”.
En mere nutidig ”oversættelse” af Artibus Ingenuis kunne være, at Roskilde Katedralskole er et
moderne gymnasium for nysgerrige og engagerede unge mennesker under mottoet:
”Vi er her for at lære noget – og vi kan li det!”
Med venlig hilsen
Rektor Claus Niller
rektors velkomst
Velkommen til
Roskilde Katedralskole
3
t og 2.u.
Linden, Elevråde
r
de
n
va
js
hi
Af Mat
elevråds velkomst
4
Som ny elev på RKS venter de tre mest fantastiske år forude. Tiden vil blandt andet byde på
nye venskaber, oplevelser, rejser og spændende
og anderledes undervisning. Du vil komme til at
bruge rigtig meget af din tid her på skolen – både
fagligt og socialt.
Elevdemokratiet på Roskilde Katedralskole har
altid været en vigtig del af skolens ånd, og der er
en god kontakt mellem eleverne og ledelsen. Der
sidder blandt andet to elevrepræsentanter med i
skolebestyrelsen, hvor der bliver kæmpet for de
ting, eleverne ønsker på skolen.
Elevrådets vigtigste opgave er at varetage elevernes interesser stort som småt. Det kan være alt
lige fra ønske om flere mikrobølgeovne til, hvordan studieturene forløber.
Elevrådet er ikke bare endeløse diskussioner, men
derimod et bredt favnende socialt netværk bestående af engagerede ildsjæle, som kæmper for
elevernes indflydelse. At være elevrådsrepræsentant for din klasse er en lærerig oplevelse både
fagligt og socialt.
I din første tid på skolen kommer elevrådet forbi
din klasse og fortæller mere om, hvad det vil sige
at være en del af elevrådet, og du kan høre mere
om, hvordan du får indflydelse på din skole.
Med de ord vil elevrådet gerne byde dig rigtig
hjerteligt velkommen til tre uforglemmelige år på
Danmarks fedeste gymnasium.
elevrådets velkomst
Uddrag af værdigrundlaget på rks
Roskilde Katedralskoles daglige stemning er nært forbundet med
skolens værdigrundlag, som tager sit udgangspunkt i begreberne:
Rummelighed, Faglighed og Ansvar-Lighed.
5
På Roskilde Katedralskole
betyder rummelighed, at vi
prioriterer fællesskabet, men
samtidig holder fokus på den
enkelte, gennem hele studieforløbet.
Vi har plads til alle elevtyper.
Fagligheden styrker vi hos den
enkelte ved, at vi på Roskilde
Katedralskole møder hver elev
på dennes faglige niveau og
målretter vores undervisning
mod at rykke eleven så langt
som muligt. Det er helt ok at
være ambitiøs studerende på
RKS, og vi forventer, at den enkelte elev er ihærdig og engageret i sin uddannelse.
Ansvar-Lighed, forstås på
Roskilde Katedralskole som det
daglige fokus, vi har på den
enkelte elevs udvikling fra skoleelev til ung dannet demokratisk
orienteret studerende.
Det vil sige, at vi på Roskilde
Katedralskole fokuserer på, at
den enkelte både tager ansvar
for sin egen uddannelse og for
fællesskabet på skolen.
studie- og
ordensregler
Reglerne findes i sin fulde ordlyd på hjemmesiden,
og alle elever er forpligtede til at holde sig orienteret om disse.
Vi fremhæver et par af de vigtigste her:
du har mødepligt til undervisnin­gen.
dette gælder også fx fællesti­mer,
morgensamlinger og studievej­ledning.
du har pligt til at møde velforberedt
til timerne og deltage aktivt i under­
visnigen.
6
du har pligt til at aflevere stillede
skriftlige opgaver rettidigt.
du har pligt til at melde sygdom og
andet fravær til skolen via Lectio.
du rydder op i kantinen sammen med
din klasse på skift en uge ad gangen
– efter spise­frikvarteret.
du fjerner dit eget affald i klassen.
du efterlader et lokale pænt og
opryddet, stole sættes op efter
4. lektion.
du har pligt til at udvise hensyns­
fuld adfærd over for andre elever og
skolens personale.
Kommunikation
på Katten:
På Roskilde Katedralskole prioriterer vi fællesskabet. Samtidig fokuserer vi på den enkelte.
Skolen er de seneste år vokset til i dag at være
et af landets største. Derfor er vi meget bevidste
om, hvordan vi kommunikerer på Roskilde Katedralskole.
Hver uge modtager elever på Roskilde Katedralskole et elektronisk nyhedsbrev: Elev-ugenyt.
Dette indeholder en masse fællesinformation fra
skolens lærere og ledelse – ”Need to know-information”.
På skolens hjemmeside fortæller vi løbende om
dagligdagen på skolen.
Vi skriver nyheder om alt fra forskellige fællesarrangementer til sjove og spændende undervisningsforløb.
Skolens elever kan også biddrage ved at sende billeder via billedtjenesten Flickr og få dem
uploadet på skolens hjemmeside, ligesom hjemmesiden giver mulighed for at vise elevernes
egne filmoptagelser på skolens Youtube-konto.
Skolens Facebook-side er også direkte koblet
til skolens hjemmeside. Her lægger vi en masse
”nice to know-information”. I form af opslag, billeder og små video-klip.
RKS
Forældre med på en kigger:
Som forælder til en elev på Roskilde Katedralskole er det rart at kunne
følge lidt med i, hvad der sker på skolen.
Via skolens hjemmeside kan du fx tilmelde dig skolens nyhedsbrev, som
bliver udsendt ca. en gang om måneden. Her vil du kunne læse om livet på
skolen og se billeder. Du kan også læse Elev-ugenyt, hvor der vil være nyt
om fællesarrangementer, dagligdagen på skolen samt nyt fra de forskellige elevudvalg.
Derudover har rektor Claus Niller sin egen blog på skolens hjemmeside,
hvor han med jævne mellemrum skriver sine synspunkter.
Lectio er skolens intranet med skema. Via Lectio kan du - uden log in klikke på „Elev“ og finde bl.a. skemaer, lektier og studierapporter.
7
Forældreside
Hvordan er det at gå på Katten?
„Det er sjovt, lærerigt og spændende at gå på RKS,
og jeg har ikke fortrudt det en eneste gang“
Hvordan oplevede du din start på RKS?
Emilie Bøjesen 1.u:
Starten på RKS var rigtig god. Skolen gjorde med
det samme meget ud af at knytte klasserne tættere sammen. Vi lavede en masse forskellige aktiviteter. Den første dag vi mødtes, skulle vi f.eks.
overnatte på skolen. Det er en oplevelse, man ikke
glemmer.
Bodil Skovgaard Nielsen 2b:
De første par uger og måneder var hårde, sjove,
lærerige og ikke mindst overvældende. Man skal
lige vænne sig til at gå i gymnasiet! Det er en anden måde at gå i skole på, og man har et større
ansvar, end man er vant til som elev. Med de første par fester og hytteturen blev der sørget for, at
man hurtigt følte sig tryg og velkommen på gymnasiet.
8
Mikkel Frid 3y:
Jeg oplevede min start på RKS som noget helt anderledes end noget, jeg havde prøvet før. Allerede
den første dag blev vi taget godt imod i vores såkaldte ’guider’, som sørgede for, at vi alle i den nystartede klasse følte os godt tilpas og velkommen
på skolen. Hver gang vi havde et fag første gang,
blev vi af læreren introduceret til alt, hvad faget
havde at byde på, og hvordan vi fremover skulle
arbejde med det.
Hvad er specielt ved at være
elev på RKS?
Emilie 1.u:
Der er et rigtigt godt miljø på RKS, alle er velkommen. Der er ingen, der er ”ude”. Man vågner om
morgenen og glæder sig til at komme i skole, til at
se alle ens venner. Det sjove er også, at man ikke
helt ved, hvad man kan forvente af skoledagene.
Der er ikke en skoledag, der er ens.
Der foregår altid et eller andet i skoletiden og i
frikvartererne, man keder sig aldrig.
Bodil 2b:
RKS er et virkelig stort gymnasium med rigtig
mange elever. Det, der er specielt er, at den enkelte elev stadig tages hånd om og respekteres.
Lærerne møder en som et menneske frem for bare
”endnu en i rækken”. Der er generelt en stemning
af, at vi alle sammen skal kunne være her.
Mikkel 3y:
Det, der er specielt ved at være elev på RKS er,
at der altid er noget at tage sig til i forbindelse
med skolen, ikke nødvendigvis kun fagrelateret arbejde, men også i form af sociale aktiviteter. Hvis
man eksempelvis har lyst til at spille musik, eller
opføre en anden form for optræden, har man god
mulighed for dette ved skolens ’råhygge’ arrangement.
- Tre elever, Bodil, Mikkel og Emilie om hverdagen på RKS
Hvad er den gode time for dig?
Emilie 1.u:
Den gode time er, når alle elever koncentrerer sig
om det, de skal. Det er dejligt når lærerne altid er
engagerede og forberedte på, hvad der skal foregå i undervisningen. Timer generelt bliver også
ekstra gode, hvis der er noget variation i måden
at gøre tingene på. Og personligt kan jeg godt lide
noget fysisk aktivitet i undervisningen.
Bodil 2b:
En god time er en time, hvor man lærer noget,
men i et afslappet miljø. Dem er der heldigvis
mange af, og jeg synes, lærerne er gode til at fokusere på variation i undervisningen. Jeg får meget ud af timerne, når vi fx gennemgår noget teori
hele klassen samlet og så bagefter sidder i grupper eller enkeltvis og arbejder med opgaver eller
cases, som man skal anvende teorien på.
Mikkel 3y:
Den gode time er den time, hvor jeg ikke nødvendigvis kun har siddet og hørt taleundervisning,
men derimod en time, hvor jeg både har fået ny
viden, og jeg samtidig har fået god mulighed for
at prøve at videreformidle den viden.
Hvordan oplever du overgangen
fra folkeskole til 1.g.?
Emilie 1.u:
Det var meget nyt lige i starten. Når man kommer fra de vante rammer og den daglige gang i
de sidste 10 år.
Man skal også lige vænne sig til, at gymnasiet er
et tilvalg og ikke noget, man skal gå på. Derfor
forventer lærerne også noget mere. Dog er alle
meget søde til at have tålmodighed med en. Man
skal også bruge en del mere tid på lektier i sin
fritid, men man lærer hurtigt at planlægge sin tid,
og det er ikke sådan, at man ikke har tid til noget
andet, man kan sagtens dyrke sine fritidsinteresser.
Hvordan oplever du overgangen
fra 1.g. til 2.g.?
Bodil 2b:
Man kan mærke, at man nu virkelig går i gymnasiet. Lærerne forventer mere af en, men det er
egentlig rart nok. Ens studieretning træder mere
i karakter, og der er mere ro til fordybelse i fagene, fordi man har fundet sin plads på gymnasiet. Arbejdsbyrden er en del større, men man er
også mere studievant, og som elev føler man, at
lærerne tager en seriøst.
Hvordan oplever du overgangen
fra 2.g. til 3.g.?
Mikkel Frid 3y:
I 3.g. er man, på samme måde som man var det
i folkeskolen, afgangseleverne. Dette kan specielt
mærkes blandt stemning hos 3.g’erne. I 3.g. har
man desuden sine studieretningsfag på 3. år, hvilket betyder, at man her har en god grundviden
til alt det fagrelevante, og at man derfor får god
mulighed for at fordybe sig i det stof, som man
virkelig finder interessant.
9
”Det er fedt at undervise
gymnasieelever!”
-Tre RKS-lærere om at undervise på Katten
Hvorfor blev du gymnasielærer?
Svend Runge Nielsen
(IT-koordinator, Astronomi, Fysik, Matematik):
Jeg ser det som et job, hvor man kan anvende sin
faglige viden i bred forstand og samtidigt lære
unge mennesker om naturvidenskab.
Jeg ser det også som et job, hvor man møder
mange forskellige mennesker, hvilket jeg sætter
pris på.
10
Camilla Sonne Wellendorf
(engelsk og historie):
Jeg blev gymnasielærer, fordi jeg trives rigtig
godt med at være i kontakt med mange forskellige mennesker hver dag.
Jeg ville også gerne ville have et arbejde, hvor jeg
kunne få lov til at bruge mine fag aktivt, og hvor
jeg også ville blive udfordret på andre områder
end bare det faglige.
Søren Ellehammer Kristensen
(Dansk og idræt):
Lige siden min egen gymnasietid har jeg faktisk
ikke været i tvivl om, at jeg gerne ville være gymnasielærer. Arbejdet tiltaler mig, fordi der viser
sig en tæt forbindelse mellem arbejde og resultat. Det er en kæmpe motivationsfaktor for mig,
at den indsats og glæde, man selv lægger i arbejdet, let kan spores i elevernes udvikling.
Camilla Sonne Wellendorf
Søren Ellehammer Kristensen
Hvad er specielt ved at være lærer på RKS?
Hvad er den gode time?
Svend:
RKS er et stort gymnasium med mange elever
og mange kolleger. Det giver både udfordringer
og en masse muligheder. Der sker altid noget på
RKS.
Svend:
Den gode time for mig er, hvor jeg føler, at eleverne har lært noget, og at vi har hygget os i processen.
Camilla
Det, der er specielt ved at være lærer på RKS, er
at man udover søde elever, også har nogle fantastiske kolleger, som man kan vidensdele, sparre
og hygge sig med. Desuden er der på RKS en lydhørhed overfor nye ideer og tiltag. Og så er det jo
bare fedt at undervise gymnasieelever!
Søren:
Jeg synes faktisk, at det i høj grad er eleverne,
der er med til at gøre lærertjansen på RKS speciel. Det imponerer mig, at de på trods af et til
tider tætpakket og fagligt vidt spændt program
næsten altid holder motivationen og frem for alt
humøret højt.
Camilla:
Den gode time for mig er, når jeg kan se, at eleverne lige pludselig forstår noget særligt eller ser
en bestemt problemstilling, og derfor bliver helt
opslugt at arbejdet.
Søren:
Det kan vel bedst beskrives som en efterfølgende
følelse, der ikke så let lader sig kvantificere. Jeg
tror, det svarer til at være i en naturlig flow-tilstand, som hele klassen er med til at opretholde.
undervisning på rks
Svend Runge Nielsen
11
BLÅ BOG:
rks hvorfor?
Andreas Dinesen:
• Student fra
Roskilde Katedralskole 2010
• 21 år
• Bor i København og læser statskundskab på
Københavns Universitet
ANDREAS KÆMPEDE FOR OBAMA
12
Sammen med 30 andre politisk aktive unge fra
Danmark, har Andreas Dinesen arbejdet frivilligt
i den amerikanske valgkampagne i efteråret 2012:
”I Miami fik vi et lynkursus i, hvordan man registrerer sig som vælger i USA, og så blev vi sendt
ud for at stemme dørklokker eller sat til at ringe
rundt til vælgerne. Vi skulle have folk til at stemme så tidligt som muligt for at få en høj stemmeprocent.
Teorien er nemlig, at 2/3 tredjedele af dem, der
ikke stemmer, vil stemme demokratisk, så jo højere stemmeprocent desto større chance for demokratisk sejr”, fortæller Andreas.
Efter tre uger i USA og en sejr til Obama vendte
Andreas hjem mange oplevelser rigere:
”Jeg fik mange snakke med demokratiske vælgere.
Den, der gjorde størst indtryk, var da jeg gik dørtil-dør i Parma i Ohio og mødte Mrs. Graci, som
havde fødselsdag og blev 96 år. Hun fortalte. at
hendes yndlingspræsident var Roosevelt, fordi
han fik dem ud af den store recession i 30’erne.
En meget inspirerende samtale”.
Når Andreas tænker tilbage på sin gymnasietid
på RKS er det især de sociale bånd, der fylder:
”Det var de tre bedste år af mit liv. Det var nogle
fantastiske år, hvor man kunne svæve rundt i en
bobbel på RKS fyldt med fester, venner, sociale aktiviteter, Råkost og så naturligvis en smule skolegang. Jeg savner ofte den tryghed som
gymnasiet gav, samt den relativt store frihed man
alligevel havde. Tiden efter gymnasiet er bestemt
spændende og udfordrende, men kravene bliver
også større, og tiden til venner bliver aldrig ligeså
stor som i gymnasiet. De bedste venner, jeg har,
mødte jeg på RKS, og dem giver jeg aldrig slip
på igen”.
BLÅ BOG:
•
•
•
Student fra
Roskilde Katedralskole 2012
20 år
Bor i Hvalsø
FRA STUDENT TIL FORFATTER
20-årige Zakiya Ajmi, der blev student fra Roskilde Katedralskole i sommers, kan nu skrive forfatter og tegner på CV’et. Zakiya har udgivet sin
første børnebog Mikro Mille. Den handler om et
barn, der føler sig overset. Jo mere hun føler sig
overset, jo mindre bliver hun. Selvom det lyder
trist, ender historien godt, beroliger Zakiya.
Udover titlen som børnebogsforfatter har Zakiya
også vundet Roskilde Kommunes plakatkonkurrence til Ungedagen 2012. Det tyder ikke på, at
det bliver Zakiyas sidste bog: Jeg har allerede
flere bogidéer i skuffen, og jeg vil rigtig gerne
både fortsætte med at tegne og skrive, fortæller
Zakiya.
undervisning på rks
Zakiya Ajmi:
Lige nu tager Zakiya et års pause fra skolen. Tiden bruger hun på at arbejde som frivillig i FDB
og Care både i Afrika og Danmark, og til foråret
tager Zakiya måske på højskole. Og hvad fremtiden bringer, må tiden vise:
”Jeg vil rigtig gerne ind på forfatterskolen, men
de lukker ikke mange ind, så det er svært. Hvis
jeg ikke kan komme ind på forfatterskolen, vil jeg
gerne læse litteraturvidenskab eller dansk”, siger
Zakiya Ajmi.
13
s
k
r
å
p
g
n
i
n
s
i
underv
Fællestime om presidentvalget i USA 2012
fællestimer og morgensamlinger
skaber fællesskab
14
Hvert skoleår byder på en række fællestimer med
spændende emner. Det kan være for alle klasser
på skolen, men det kan også være enkelte fag,
der arrangererer fællestimer. Ved en traditionel
fællestime møder du i klasselokalet, hvor du får
information om arrangementet og bliver krydset
af. Herefter mødes alle elever i Multihallen til det
egentlige arrangement.
Hver måned har vi Morgensamling for alle elever,
hvor vi giver hinanden mundtlige beskeder, ligesom der er plads til underholdende indslag.
Morgensamlingen ligger altid kl. 10.10-10.40,
men på vekslende ugedage. Det er en gruppe
elever, Morgensamlingsgruppen, som står for
Morgensamlingen i fællesskab med uddannelsesleder Mogens Ellebæk, ME og skolens kommunikationschef.
Har du forslag til Morgensamling og Fællestimer,
er du altid velkommen til at kontakte skolens sociale udvalg (SOL) via uddannelsesleder Mogens
Ellebæk, ME.
å RKS
Bæredygtighed p
ange ting:
m
r
e
Borgmesteren overrækker RKS det grønne miljøflag
På RKS har vi et miljøråd, som er et elevstyret
udvalg, der arbejder med at gøre RKS mere
bæredygtig.
Miljørådet er din mulighed for at præge udviklingen af skolen i en bæredygtig retning. Du møder
andre elever, der er engagerede, og du får mulighed for rent praktisk at GØRE noget og ikke kun
tale om det. Hvis du brænder for miljøspørgsmål,
vil du her kunne gøre en forskel.
RKS har i skoleåret 2012/13 fået ’det grønne flag’,
som er et bevis på, at vi sætter fokus på bæredygtighed. Vi opstiller blandt andet konkrete mål
for, hvordan vi kan bruge mindre energi, og vi
trækker bæredygtighed frem i undervisningen.
Når vi i undervisningen sætter fokus på bæredygtighed, sker det selvfølgelig på forskellig vis.
I de naturvidenskabelige fag vil man typisk ar-
bejde med at forstå, hvordan vi mennesker påvirker naturen, og hvilke løsninger der er bedst at
vælge. Skal vi opstille flere solceller, eller batter
det mere at spise mindre kød?
I de fag som har udgangspunkt i mennesket som
kulturbærer (de humanistiske fag), vil bæredygtighed kunne handle om, der er forskellige forståelser af bæredygtighed knyttet til forskellige
kulturer på kloden.
Samfundsvidenskabelige fag vil i stedet sætte
fokus på hvilke befolkningsgrupper, der vælger
de bæredygtige løsninger, hvorfor de gør det, og
hvordan man så overbeviser resten. De politiske
diskussioner tages også op. Både dem der foregår i Danmark, og dem der foregår på det internationale niveau. Hvorfor fik vi eksempelvis heller ikke en løsning ved det seneste COP-møde?
15
nye studieretninge
r
v
den Internationale klasse
16
I den internationale klasse kommer det internationale fokus blandt andet til udtryk ved, at undervisningen foregår på engelsk i flere fag samt ved
valg af studierejsemål. Mere præcist skal der over
de 2½ år i studieretningen arbejdes med fælles
emner på tværs af fag, hvor der undervises på
engelsk.
Studierejsen ligger i september i 3.g og vil strække sig over 10-14 dage. Destinationen vil ligge
uden for Europa. Engelsk er kommunikationssproget. Rejsemålet kunne fx være USA, Canada,
Kina eller Indien.
Målet med studieturen er, at eleverne undervises
på engelsk og er på udveksling, dvs. at man en
del af studieturen bor hos familier det givne sted,
sådan at man får indblik i ungdomslivet, kulturen
og ikke mindst får en sproglig gevinst.
Vælger man denne studieretning, er det derfor
vigtigt at vide, at der skal påregnes en udgift til
rejser på ca. 10.000-15.000 kr.
Studieretninger
iPad-klassen
Fra august 2013 udstyres alle elever i en af vores
1.g-klasser med iPads og Smartpens. I iPad-klassen handler det ikke om at droppe papir, tavler
og gode gammeldags bøger, men derimod om at
bruge it-muligheder der, hvor de giver mest mulig mening i undervisningen.
Vores holdning er, at it-kompetencer skal udvikles i gymnasiet lige som andre studieforberedende kompetencer, og at it skal udnyttes, når det
bidrager til læring.
Med den rigtige brug af iPads bliver elever inddraget og aktiveret på en ny måde i undervisningen, for eksempel ved selv at producere skriftlige, visuelle og auditive produkter. SmartPen er
en elektronisk kuglepen, som giver mulighed for
optagelse af lyd, mens man udfører sine noter.
Noter, man skriver med kuglepennen, overføres
løbende til iPad og lagres elektronisk. Kombinationen af iPad og Smartpen gør det muligt at nytænke undervisning, opgaver og vejledning.
r
e
g
n
i
n
t
e
r
e
i
d
u
t
s
nye
17
Klasseværelset på
I efteråret 2012 introducerede Roskilde Katedralskole konceptet “Klasseværelset på to hjul“.
Skolen indkøbte 35 mountainbikes, som klasserne har mulighed for at bruge i undervisningen.
Det fleksible klasserum giver blandt andet mulighed for at inddrage lokalmiljøet aktivt i undervisningen.
18
2 hjul
Ordningen giver for eksempel idrætsfaget mulighed for at inddrage skov og byens idrætsanlæg
på en ny og mere fleksibel måde.
Fag som biologi og naturgeografi vil hurtigt og
fleksibelt kunne komme ud i lokalmiljøet. Det
samme gælder for fag som historie, der vil kunne
inddrage de lokale kulturinstitutioner aktivt i undervisningen.
undervisning
Nye
undervisningsfaciliteter
19
I august 2012 indvidede Katedralskolen
sine nye undervisningsfaciliteter i skolens sydvestlige hjørne.
De nye lokaler giver ekstra plads til undervisningen af skolens elever.
Det åbne område kan rumme flere klasser ad gangen og giver gode betingelser
for fællesundervisning, projektarbejde,
innovative undervisningsformer mm.
bkbbmbmbmnbmnb
Undervisningen kan
også foregå udenfor
innovativ undervisning
20
Tjek flere fede
billeder på vores
Flickr konto
Der bliver lavet en masse
forsøg i undervisningen
Parkourpark:
RKS etablerer i 2013 en fed
aktivitetspark ved skolens
østindgang
21
Vinder af „Stafetten på Sletten“ 2012
s
k
r
å
p
v
i
l
e
l
a
i
det soc
Er du klar til fest?
Råhygge
hygge og fest!
Råhygge
22
Kan du lide at hygge for vildt, lytte til skønne live
bands eller blære dig med dine musikalske evner
og samtidig få en øl eller to til en fair pris:
Så skal du tage til Råhygge.
Kom med et smil på læben og tag dine venner
med, for til Råhygge er alle velkomne!
Råhygge kan bruges som den ultimative opvarmning til en fest og foregår en gang om måneden
mellem kl. 19 og 22.
Fredagscafé
Fredagscafé er den perfekte start på weekenden,
som gør livet overskueligt igen. Her er mulighed
for at være sammen med dine venner efter timerne, hvor I hygger i lækre omgivelser i form
af skolens kantine. Fredagscafé starter 15.20 den
sidste fredag i måneden.
HROAR-fest
Cirka en gang om måneden bliver der holdt fest
på Katedralen. Festudvalget står for at arrangere
festerne. Vil du være med i HROAR, har du muligheden i september, hvor udvalget finder nye
medlemmer blandt 1. g’erne.
Skal du være med?
det sociale liv på rks
Der er altid rift om Råkost når det udkommer
Råkost og skoleradio
RåKoSt
RåKoSt er vores skoleblad, hvor man bl.a. kan
læse relevante nyheder, events og sladder. Bladet
er elevstyret, og er derved elevernes mulighed
for at gøre hverdagen sjovere. RåKoSt fremkalder
smil, latter, provokation og godt humør, og det er
et samlingspunkt for skolens elever.
Populære og sjove indslag er fx råcitater og sladder. Har nogen sagt noget, som er værd at grine
af, kan du helt sikkert læse det i råcitater - bladets humørbombe.
Desuden indeholder bladet horoskoper, fede illustrationer og guider til din hverdag.
At skrive RåKoSt er et samarbejde på tværs af
klasser og årgange, og det er her, du kan udfolde
dine evner inden for journalistik, layout, fotografi
og illustration. Ønsker du at være en del af redaktionen, er du meget velkommen til at tage fat
i chefredaktør Mathilde, 3.e.
Skoleradio
Skoleradioen spiller i kantinen i det lange frikvarter fra 11.30 til 12.00. Den blev oprettet i 1996 på
elevernes initiativ.
23
hbhbjhbjbjbjbjbhhbhbjhvjvjvjhvjhv
24
Musical
Musicalen er et fælles elevprojekt for alle, der har lyst
Sammen arbejder eleverne i månedsvis
- helt uden hjælp fra lærere og øvrige
ansatte på skolen - med alt fra skuespil,
sangtræning, lyssætning, scenografi og
musik for at få gjort musicalen klar til
opførelse på skolen, og det gør musi­
calen til skolens største sociale projekt
med flere end 100 aktive elever.
Inden vinterferien vises forestillingen
3 aftner for publikum. Efter den sidste
forestilling kulminerer alle forbere­
delserne i en fest- for at fejre musical,
vinterferie og det fællesskab, der er
opstået på tværs af klasserne.
aktivitetsdag
Som mange andre gymnasier har Roskilde Katedralskole en tradition for at afholde en stor
fælles idrætsdag i starten af skoleåret.
De senere år har vi dog forsøgt at nytænke konceptet og udvide begrebet for denne dag.
Derfor lancerede vi sidste år Roskilde Katedralskoles aktivitetsdag.
Med udgangspunkt i kreativ fysisk aktivitet afholder vi i samarbejde med Roskilde Festival og
Musicon en aktivitetsdag, som bringer eleverne
gennem en række spændende og sjove workshops. Blandt andet stomp med 300 deltagere
i en kæmpe fabrikshal, menneske-wordfeud på
Muscionområdet, maleriværksted og en masse
idrætsaktivitet på Katedralskolen.
Undervejs modtager eleverne opgaver via deres
mobiltelefoner. På skolens Youtube-konto kan
man finde en video fra dagen.
25
Klar til „Stomp“ på Musicon
Støttefest på RKS
Per Vers:
Improrap på Katedralen
26
julekoncert 2012
Aktivitetsdag 2012
efter skoletid
Gallafest 2012
det
sociale
liv på
rks
27
Tjek os på Facebook
Gallafest 2012
StandUp på Katedralen.
Christian Fuhlendorff
underholder
r
e
t
e
t
i
v
i
t
k
a
e
g
i
l
Frivil
Vokalgruppen
Roskilde Katedralskole har en vokalgruppe, som
øver hver mandag fra kl. 15.20-16.30 i musiklokalerne.
Vokalgruppen er åben for alle, der har lyst til at
synge.
Vokalgruppen optræder ved særlige begivenheder, fx til Forårskoncerten på skolen eller julekoncerten i Domkirken.
Har du lyst til at mærke, hvor sjovt det er at synge
sammen med andre, så kontakt musiklærerne.
Meld dig ind i vores vokalgruppe… eller mød bare
op!
28
Frivillig billedkunst
Har du lyst til at arbejde med billedkunst, kan du
benytte dig af tilbuddet om frivillig formning. Billedkunstlokalerne og en billedkunstlærer står til
din rådighed.
Du kan beskæftige dig med og få undervisning i
stort set alle de forskellige teknikker og områder,
som faget indeholder: grafik, tegning, maleri eller fx skulpturfremstilling. En anden mulighed er,
at flere elever kan danne en gruppe og aftale et
specielt projekt med billedkunstlæreren.
Frivillig idræt og fitness-kælder
Idræt efter skoletid er et tilbud og en mulighed for alle
elever, der har lyst til at være aktive og have det sjovt
sammen med kammerater på tværs af klasser og årgange.
Hvis du brænder for en idræt, en aktivitet eller har en
god ide til, hvordan man kan koble bevægelse og sjovt
samvær, så tag fat i en idrætslærer og hør, hvad der kan
lade sig gøre. De aktiviteter, der de senere år er kommet
op på elevforanledning, er håndbold, aerobic, rygskole,
showdance og indendørs hockey.
Du har også mulighed for selv at træne i skolens fitnessrum, som er åben for alle hele dagen, med mindre der
er undervisning.
Frikemi
Kom og find din indre kemiker frem. Et stort udvalg og forsøg, som du kan lave i samarbejde
med to kemilærere.
Hver onsdag kl. 14.30-16.30 i kemi-laboratoriet.
29
Frivillig filosofi
kom og diskutér grundlæggende spørgsmål om verden
og menneskers plads i den med udgangspunkt i filmklip,
avisartikler, cases, små noveller og (selvfølgelig) bidder
af de store filosoffers tekster.
Emnerne er blandt andet: Hvem er jeg? Hvad er forskellen på drøm og virkelighed?
Lektiecafé
30
Har du brug for hjælp til lektierne?
Mandage og onsdage samles elever og faglærere
om eftermiddagen og arbejder med de lektier,
der giver problemer. Vi tilbyder lektiecafé i fagene matematik, fysik, kemi, spansk, tysk, fransk
og musik.
I slutningen af året arrangerer vi desuden et eksamenskursus, hvor du blandt andet kan få gode
råd til at bearbejde eventuel eksamensskræk.
bibliotek
På skolens bibliotek kan du blandt andet låne
tidsskrifter, dokumentarudsendelser på DVD og
få adgang til udvalgte e-bøger, samt fag- og
skønlitteratur på flere sprog.
Materialerne er indkøbt specielt til niveauet og
emnerne i gymnasiet.
I løbet af din gymnasietid kommer bibliotekaren
med mellemrum ud i klasserne og underviser i
informationssøgning i forbindelse med større
skriftlige opgaver.
På skolens hjemmeside under bibliotek finder du
en samling af relevante links og databaser, som
du har adgang til at søge i.
Vi kan træffes på skolen alle hverdage mellem kl.
9 til 15. Du er altid velkommen til at ringe til os på
tlf. 4630 8307 eller sende en mail til:
Maja Ellegaard-Petersen, [email protected]
eller Trine Pilgaard Blak, [email protected]
31
FAGENE
HER KAN DU LÆSE MERE OM DE FAG,
DER INDGÅR I STUDIERETNINGERNE
Biologi
Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt
på eksperimentelle arbejdsmetoder, såvel i laboratoriet som i naturen. Biologi handler om det
levende og om samspillet mellem det levende og
det omgivende miljø. Om mennesket, vores arveanlæg, vores forhold til kost/motion, sundhed/
sygdom og om livets udvikling.
I undervisningen bliver du præsenteret for den
nyeste forskning, så du opnår en solid faglig baggrund.
32
Bioteknologi
Faget bioteknologi er nyt i gymnasiet, og det
tager sit udgangspunkt i biologi og kemi, dvs.
der benyttes viden og metoder fra disse to fag
i et samspil. Faget er eksperimentelt orienteret,
og du vil komme til at arbejde med en del af de
metoder, som anvendes inden for forskning og
industri. Bedst kendt er nok gensplejsning og
fermentering, som er gæringsprocesser. Faget
beskæftiger sig også med den bioteknologiske
udvikling og de deraf opståede etiske problemstillinger.
Dansk
Danskfaget har tre kerneområder, som vi arbejder med og kombinerer på mange forskellige
måder: det er litteratur, medier - både trykte og
digitale - og sprog. Når vi arbejder med litteratur, analyserer vi både ældre og moderne tekster.
Vi undersøger teksten som udtryk for den tid,
den er blevet til i, og som udtryk for en forfatters ønske om at dele sit livssyn med os. I medier
analyserer vi fx nyhedsudsendelser, underholdningsprogrammer, dokumentarudsendelser eller film. Det sidste område, sprog, kommer du
til at arbejde med i næsten alle dansktimerne.
Hvordan er sproget, fx i den litterære tekst eller
i medieteksten? Hvordan kan man bruge sproget,
hvis man holder en tale? Eller på hvilken måde er
sproget et redskab, når man skal skrive, både i
danskfaget og i de andre fag? Mundtlig og skriftlig kommunikation er derfor også en central del
af danskfaget.
Engelsk
Engelsk er det vigtigste internationale kommunika-tionssprog. I en globaliseret verden er forståelse af talt og skrevet engelsk en nødvendighed.
På A-niveau er målet, at du skal kunne deltage
ubesværet i en samtale på engelsk, og at du også
kan udtrykke dig skriftligt i et udbygget og nuanceret sprog. Sprogindlæringen sker gennem læsning af tekster om kulturelle, samfundsmæssige
og historiske forhold, ofte ved læsning af litterære tekster, herunder scener fra værker af Shakespeare. Anvendelse af film, billeder og elektroniske medier spiller en stor rolle. Arbejdssproget er
overvejende engelsk.
Erhvervsøkonomi
Målet med erhvervsøkonomi er at udvikle din
evne til at forholde dig til virksomheders etablering og udvikling, deres værdiskabelse samt
deres grundlæggende afsætningsmæssige, organisatoriske og økonomiske handlemuligheder.
Der arbejdes med aktuelle og virkelighedsnære
problemstillinger, idet vi analyserer konkrete
virksomheder ud fra en helhedsorienteret synsvinkel. Undervisningen, der er baseret på cases,
sætter dig i stand til at bruge erhvervsøkonomiske værktøjer i den virkelige verden. Temaer er fx
virksomheden og dens omverden, brancheanalyse, virksomhedens idé, mål og strategi. Du lærer
at arbejde med grundlæggende erhvervsøkonomiske problemstillinger ved at anvende fagets
teorier og begreber.
Fransk
Fransk er hovedsprog i mange lande udover
Frankrig, fx Belgien, Canada (Québec) og store
dele af Afrika. I undervisningen lærer du at tale
og skrive et godt fransk, og desuden får du viden om kultur, litteratur, historie og samfundsforhold i de fransktalende lande. Vi arbejder med
emner, der belyses gennem tekster, film, musik,
massemedier, internettet osv. Du lærer at samtale
på fransk, at komme med kortere eller længere
oplæg, at diskutere de emner vi undersøger, at
lytte til naturlig fransk tale og at skrive tekster
på fransk.
Faget samarbejder med andre fag om hverdagsliv
i de fransktalende områder, samt om europæiske
og globale problemstillinger af kulturel, litterær,
historisk og samfundsmæssig art.
Fysik
I fysik behandler vi menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener og processer i natur og teknik. Vi vil i et
samspil mellem eksperimenter og teorier udvikle
en naturvidenskabelig indsigt, som stimulerer
nysgerrighed og kreativitet.
Den naturfaglige indsigt giver mulighed for at
forstå og diskutere naturvidenskabeligt og teknologisk baserede argumenter, der vedrører
spørgsmål af almen menneskelig eller samfundsmæssig interesse som fx: Hvorfor skal vi bruge
penge på at udforske Mars?
Geovidenskab
Miljøvenlig teknologi og en bedre udnyttelse af
jordens resurser er områder, hvor Danmark har
en international førerposition, og der bliver brug
for nyuddannede med viden inden for klima,
energi, miljø og geologi. Derfor kan Roskilde Katedralskole nu tilbyde det nye fag geovidenskab,
der er udviklet i samarbejde med Forskningsinstitutioner og virksomheder som Mærsk, DMI og
DTU Risø. Du kommer til arbejde meget i laboratorierne her på RKS, og der bliver brug for gode
støvler, for vi skal også ud i naturen på alle årstider! Geovidenskab tæller som både Fysik B og
Naturgeograf B når man søger videregående uddannelse, og fysik kan opgraderes til A-niveau.
33
Historie
”Det fedeste ved historie er, at man lærer at
forstå det nuværende samfunds opbygning på
baggrund af de fortidige handlingers påvirkning”. Sådan skriver Frederikke fra 1.g. Historiefaget behandler, hvordan vi mennesker har
levet sammen og forholdt os til samfund og
natur fra antikken og op til i dag. Du får viden
om begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge i Danmarks historie, Europas historie og
verdenshistorien. Vi trækker linjer fra historiske
begivenheder op til vores samtid. Du lærer at
forholde dig kritisk til de historiske kilder med
fagets metode, kildekritik, som også er med til
at give dig en sund fornuftsbaseret kritisk sans
uden for undervisningen. Arbejdsformerne er varierede og af historiske temaer i undervisningen
kan nævnes europæisk middelalder, revolutioner
og menneskerettigheder samt Danmarks internationale placering. Hvilken betydning har disse
temaer for din samtid? Det giver historiefaget et
bud på. Joakim fra 3.g tilføjer: ”Historien hjælper
os til at lære af vores fejl, for så at skabe en bedre
fremtid”.
34
Idræt
Idræt er et fag, hvor mange fags teorier og metoder mødes, og hvor teori møder bevægelse og
fysisk aktivitet. Den teoretiske del indeholder en
naturvidenskabelig dimension, hvor kroppens
anatomi og fysiologi undersøges, og en humanistisk dimension, hvor idrættens rolle for den enkelte og i samfundet analyseres. Den teoretiske
viden kobles til den praktiske undervisning, hvor
du vil få mulighed for at fordybe dig i de tekniske, taktiske, fysiske og mentale dimensioner af
en bred vifte af idrætsdiscipliner.
Du vil komme til at arbejde både eksperimentelt
og analytisk, du vil komme til at måle og vurdere kroppens grænser, og du vil komme til at
analysere krop og idræt i et samfundsmæssigt og
fysiologisk perspektiv, hvis du vælger en studieretning med idræt.
Kemi
Kemiske forbindelser findes overalt i vores omgivelser og i os selv. Kemi står i dag centralt i den
moderne naturvidenskabs verdensbillede med en
viden, der har skabt muligheder for at forandre
vores omverden.
I kemiundervisningen arbejder du både med fagets teorier og med eksperimentelle undersøgelser i kemi-laboratoriet. Du lærer om stoffers
strukturer og egenskaber og om kemiens samfundsmæssige og teknologiske betydning.
Du lærer at omgås kemikalier, arbejde i et laboratorium og bruge kemiske analysemetoder
og computer til fx databehandling og informationssøgning. Med gymnasiets kemiundervisning
opnår du forståelse for vigtige aspekter af din
omverden, samt mulighed for at problematisere
anvendelser, der kan påvirke vores sundhed og
miljø.
Matematik
I folkeskolens matematikundervisning har du
lært, hvad du skal gøre, når du skal løse et bestemt problem. I gymnasiet arbejder vi også med
hvorfor og beviser mange matematiske påstande.
Vi arbejder meget med symboler i stedet for tal,
og du vil opleve, at man derved kan anvende
samme metode på vidt forskellige problemer. Du
vil også opleve, at arbejdet med matematiske argumenter træner dig i at tænke abstrakt og ræsonnere. Centralt står beskrivelse af forandringer, fx vækst, og opstilling af modeller, men vi
arbejder også med fx geometri og statistik.
Mediefag
Faget beskæftiger sig med levende billeder i form
af film og tv. Faget har dels en teoretisk, dels en
praktisk del. I den teoretiske del får du indsigt i
mange forskellige aspekter af film og tv. Vi ser
på film- og tv-historie, diverse genrer og programtyper samt film og tv’s virkemidler. Dette
giver dig de nødvendige redskaber til at analysere, perspektivere og vurdere både danske og
internationale medieproduktioner inden for både
fakta og fiktion. Denne teoretiske viden danner
fundamentet for den praktiske del af faget. Her
arbejder vi med alle produktionens faser - fra
ideudvikling over manuskript og storyboard til
optagelse og redigering.
Musik
Musik er en vigtig del af et samfunds kultur. På
såvel A- som B-niveau går du i dybden med
musikkulturelle og musikteknologiske forhold i
nutid og fortid. Du vil beskæftige dig med både
vestlig og ikke vestlig musik, og du kommer til at
arbejde med mediernes rolle i forhold til musikken.
Særlig i A-niveau studieretninger arbejder vi også
med skriftlig musik, hvor du fx skal gennemføre
arrangement af en række forskellige genrer og
stilarter. I denne sammenhæng indgår naturligt
anvendelse af computerbaseret musikteknologi.
Praktisk musikudøvelse er en vigtig del af faget
på alle niveauer. Her får du lejlighed til vokalt og
instrumentalt at udøve og styrke dine musikalskkreative interesser.
Musikfaget, som du møder det, forener elementer fra gymnasiets tre hovedområder og inddrager såvel humanistiske og samfundsmæssige
som naturvidenskabelige perspektiver. Dermed
bidrager faget som helhed til en større omverdensforståelse og indgår naturligt i både flerfaglige og tværfaglige forløb.
Naturgeografi
Faget dykker bl.a. ned i forklaringerne på, hvorfor livsbetingelserne ikke er ens overalt på jorden. Til det kunne vi sætte fokus på de klimatiske
betingelser, de forskelligartede landbrugssystemer og de landskabsmæssige rammer, som giver
forskellige muligheder for samfundsudvikling.
Naturgeografi er et naturvidenskabeligt fag, og
en del af undervisningen foregår i praksisrummet, hvor vi eksempelvis analyserer kort eller laver feltarbejde.
Naturgeografi åbner verden op og giver dig indsigt i de naturmæssige forklaringer på aktuelle
problemstillinger. Det giver dig mulighed for at
tage stilling til aktuelle diskussioner og giver dig
en ballast til at deltage i den demokratiske debat.
35
Oldtidskundskab
Oldtidskundskab er et kulturfag, der omhandler
antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger sig med tekster og monumenter,
der er blevet normgivende for europæisk kultur.
Det man kan kalde arven fra antikken. Emnerne i
teksterne kan handle om filosofi, litteratur, politik, sport og meget mere.
I faget arbejdes med oversatte tekster fra den
græske og romerske oldtid. 4 forløb handler om
teksternes indhold og 1 forløb om monumenter/
kunsthistorie.
For at sætte faget ind i en europæisk kontekst
inddrages der tekster og monumenter fra senere
tider fx renæssancen og op til dags dato.
Faget er etårigt og kan afsluttes med en mundtlig
eksamen.
36
Psykologi
Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, føler, handler og udvikler
sig. I psykologi er der enighed om, at mange faktorer - arv, miljø, kultur, familie, kammerater og
omsorg har indflydelse på, hvordan det enkelte
individ udvikler sig; men hvor stor betydning
disse faktorer hver især har, er der derimod ikke
enighed om. Psykologi er netop en videnskab,
som består af en bred vifte af teorier, eller forklaringsmodeller. Nogle af disse teorier underbygger og supplerer hinanden, mens andre decideret
modsiger hinanden. Eksempelvis vil man i psykologi kunne give mange forklaringer på, hvorfor
en person ryger, og det er netop et mål i psykologiundervisningen at kunne angive forskellige
forklaringsmodeller.
I psykologi undervises efter nyere forskning og
efter moderne teorier inden for områderne socialpsykologi, udviklingspsykologi, kognition og
læring samt personlighed og identitet. På psykologi B indgår desuden et mindre feltarbejde, hvor
man skal indhente og bearbejde psykologiske
data.
Religion
Verdensreligionerne er centrale i religionsundervisningen, og der undervises på videnskabelig
baggrund. Kristendommen og islam er obligatoriske, mens hinduisme, buddhisme, jødedom,
japanske religioner eller kinesiske religioner kan
vælges. Derudover kan emner som etik eller religionsfilosofi indgå. I faget arbejder vi med religionernes oprindelse, deres historiske udvikling
og med deres nutidige forhold.
Vi får derfor indsigt i udvikling og spændingsfelter inden for de enkelte religioner, ligesom vi
inddrager sameksistens og konflikter mellem de
religioner, vi arbejder med.
I undervisningen ser vi på religionerne fra flere
synsvinkler. Religionerne kan ses som tilhængerne ville gøre (set indefra), og de kan ses som
religionshistorikeren ville gøre (set udefra), eller
synspunkter kan vurderes ud fra sekulære eller
religionskritiske synsvinkler (igen udefra synsvinklen).
Samfundsfag
Samfundsfag beskæftiger sig med samfundsmæssige forhold og sammenhænge på nationalt
og internationalt niveau inden for områderne sociologi, politik, økonomi og international politik.
Sociologi beskæftiger sig med forhold som fx,
hvordan individet påvirkes af sine omgivelser og
indgår i et samfund præget af sociale og kulturelle forskelle. Eksempelvis vil det være interessant
at undersøge identitetsdannelsen hos diverse etniske grupper i det multikulturelle London.
Inden for området politik arbejdes der fx med
at forstå forskellige politiske systemers måde at
fungere på, herunder hvordan EU påvirker de politiske beslutninger i Danmark.
Økonomi behandler forhold som velfærdssamfundets opbygning og funktion, og hvorledes
man ved hjælp af den økonomiske politik kan
sikre fremtidig velstand og velfærd. I international politik behandles, med inddragelse af teorier
og eksempler fra virkeligheden, bl.a. årsager til
krig, konflikter og samarbejde.
Spansk
Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et
kulturfag. Undervisningen beskæftiger sig såvel
skriftligt som mundtligt med indlæring af det
spanske sprog – dette sker med tilegnelsen af
gode kommunikative kompetencer som basis.
Faget formidler kendskab til væsentlige aspekter
af de spansksprogede samfund i Spanien og Latinamerika og deres kulturer, idet vi arbejder med
undervisningsmateriale om såvel almene som
samfundsrelaterede og historiske emner.
Sprogindlæringen øger den kulturelle og æstetiske bevidsthed og giver forudsætninger for at
forstå og agere i spansksprogede kulturer. Faget
stiller store krav til sproglig indlæringsevne og
sproglig opmærksomhed.
Tysk
De tysksprogede lande har igennem flere hundrede år haft en betydelig indflydelse på Danmark; historisk, politisk, økonomisk og i høj grad
sprogligt.
Tyskland er desuden Danmarks vigtigste eksportmarked, og det skønnes, at tysk i mange år
frem vil være et af de vigtigste fælles fremmedsprog i samhandelen med mange af de nye medlemsstater i EU.
Undervisningen er baseret på såvel skønlitterære
tekster som sagprosa. Film og dokumentarudsendelser indgår i varierende udstrækning. Andre
kilder - billeder, musik, statistikker og kort - indgår, når emnet lægger op til det.
At beherske sproget og at forstå landets kultur er
en vigtig forudsætning for at færdes i et internationalt miljø. Du opnår stor sproglig kompetence
både i tale og skrift.
37
Vejledningen
Vi har en bred vifte af vejledere og coaches,
som kan hjælpe med alt fra faglige udfordring­
er til mulighederne efter gymnasiet.
Studievejleder
Annette Gleerup Madsen
Studievejleder
Christian T. Møller
Studievejleder
Diana Andersen
Studievejleder
Michael Stæhr
Studievalg Sjælland
Tine Andersen
Leder af vejledningen
Irma Kobæk
Vejledningen har åbent dagligt
fra kl. 10.00-14.00.
Vejledningen er et tilbud til alle elever, der blandt
andet består af fælles vejledningstimer i klasserne, men der er også mulighed for individuel vejledning ved læsevanskeligheder eller personlige
og faglige problemer.
Vejledningen informerer også forældre og potentielle elever om uddannelsen og den daglige
skolegang på Roskilde Katedralskole.
Ønsker du at tale med din klasses vejleder, kan
du aftale en tid eller komme forbi i din studievejleders træffetid.
Vejlederne kan også kontaktes på mail
eller telefon på 4635 1891.
Studiecoaching og læsevejledning
38
Studiecoach
Helene Qvistgaard
Studiecoach
Helle Tamsen Elleman
Læsevejleder
Lise Vindel Pedersen
Skolens studiecoach kan fx hjælpe, hvis du oplever stress, skoletræthed eller personlige problemer.
Studiecoachen støtter elever i at bruge egne ressourcer til at overvinde problemer med professionelle og tilrettelagte samtaleforløb.
Hvis du har brug for at tale med studiecoachen,
skal du henvende dig til din studievejleder, som
kan henvise dig.
I Læsevejledningen kan du få vejledning og træning, hvis du oplever problemer med din læsning.
Her kan du møde op til en kort samtale og aftale
tid til et egentligt møde.
undervisere på rks
Her kan du se de lærere du vil møde på
Roskilde Katedralskole i 2013/2014
Agnete Andersen Dreyer,
Dansk, Psykologi
Anna Tuxen,
Historie, Mediefag,
Naturgeografi
Anne Marie Juel,
Engelsk, Tysk
Annelise Wejdemann,
Dansk, Fysik
Ann-Sofie Lund Knudsen,
Dansk, Latin
Benedikte Juhlin,
Musik
Biljana Eva Muncan,
Historie, Kinesisk
områdestudium, Religion
Birgitte Thestrup Nielsen,
Fysik, Matematik
Birthe Skov Jensen,
Historie, Idræt
Bo Toftmann Christensen,
Fysik, Matematik
Camilla Sonne Wellendorf,
Engelsk, Historie
Cecilie Duval Jensen,
Historie, Samfundsfag
39
Christian Barkholt Muller,
Engelsk
Christian Wejdemann,
Fysik, Matematik
Christina Kofod Kristensen,
Engelsk, Religion
Christine Bensby,
Dansk, Latin,
Oldtidskundskab
Claus Bjørn,
Idræt
Connie Mørk,
Biologi, Idræt
Conny Behrendt,
Musik, Tysk
Daniel Hansen,
Fysik, Matematik
Denise Nielsen,
Dansk, Historie, Kinesisk
områdestudium
Doris Høegh,
Billedkunst, Dansk, Design,
Kinesisk områdestudium
Eva Holch Kristensen,
Engelsk, Tysk
Fie Balnagown Ross,
Dansk
Frank Østergaard,
Fransk, Historie, Russisk
Frida Hansen,
Dansk, Mediefag
Grete Tokkesdal,
Datalogi, Matematik
Hanne Tommerup,
Græsk, Latin,
Oldtidskundskab
Hans Jørgen Sivertsen,
Erhvervsøkonomi,
Samfundsfag
Hansina Djurhuus,
Engelsk
Heidrun Weise Aldrich,
Datalogi, Kemi, Matematik
Inda Memic,
Engelsk
Irene Lütken,
Dansk, Drama, Idræt
Jakob Heuseler,
Historie, Naturgeografi
Jakob Kirknæs,
Fysik, Naturgeografi
Jakob Lægaard,
Mediefag, Musik
Jan Troensegaard Nielsen,
Fysik, Kemi
Jeppe Ingemann Pedersen,
Engelsk, Spansk
Jette Kobberbøl,
Biologi, Naturgeografi
Jonas Vinzent,
Biologi, Idræt, Kemi
Karen Houkjær Jørgensen,
Fransk, Musik
Karen Lise Bird,
Naturgeografi
Karina Nyring,
Dansk, Psykologi
Karsten Kristensen Back,
Engelsk, Samfundsfag
Kasper Bjering Søbye
Jensen,
Matematik
Kasper Virklund,
Dansk, Historie
Kate Munk-Tillegreen,
Engelsk
Kirsten Koch Lægaard,
Matematik, Musik
Kirsten Sunke Agergaard,
Drama, Tysk
Kristian Erlendsson,
Idræt, Psykologi
Kristian Helmersen,
Historie, Samfundsfag
Kristina Cheetham,
Dansk, Engelsk
Kristina Lang,
Psykologi, Spansk
Lars Gottschau Malm,
Naturgeografi
40
Lasse Christensen,
Samfundsfag
Lasse F. Christensen,
Erhvervsøkonomi,
Matematik
Lene Mette Larsen,
Engelsk, Oldtidskundskab
Lisbeth Mortensen,
Engelsk, Historie
Lisbeth Kjæreby Pedersen,
Biologi
Lisbeth Wiese,
Dansk, Spansk
Lluís Castellarnau Barceló,
Idræt, Spansk
Lone Nielsen,
Billedkunst, Dansk
Lotte Bolander,
Dansk, Fransk
Mads Bering Svendsen,
Engelsk, Historie
Maibritt B. Nørrevang,
Kemi, Matematik
Maj Thorsø,
Engelsk, Spansk
Maja Kjær Saabye,
Religion, Tysk
Malene Brønd,
Engelsk, Samfundsfag
Malene Guldager Nonboe
Christensen,
Religion, Samfundsfag
Malene Sofie W. Henriksen,
Dansk, Engelsk
Marianne Skagen,
Naturgeografi,
Samfundsfag
Marie Bonavida,
Historie
41
Marie Jungfalk Sørensen,
Engelsk, Tysk
Martin Jensen,
Fysik
Martin Ulrich Christensen,
Fysik
Mehmet Temizsoy,
Kemi, Matematik
Mette Kirstine Dernoff
Nielsen,
Idræt
Mette Louise Thomsen,
Historie, Samfundsfag
Mette Lund Østergaard,
Historie, Samfundsfag
Mogens Jepsen,
Engelsk, Tysk
Morten Wraa,
Fysik, Kemi
Nana Baungaard Harden,
Engelsk, Mediefag
Niels Henrik Borch,
Kemi
Niels Christensen,
Musik
Niels Smedegaard,
Datavejleder, Fysik,
Matematik
Nils Trautner,
Fysik, Matematik
Ole Juul Lund,
Engelsk, Idræt
Peder Danielsen,
Astronomi, Fysik,
Matematik
Peter Frederiksen,
Fysik, Kemi
Peter Houkjær,
Historie
Pia Kylborg,
Engelsk, Latin,
Oldtidskundskab, Spansk
Pia Lübcke,
Dansk, Filosofi, Historie
Randi Dilling,
Biologi, Religion
Rasmus D. Terkelsen,
Matematik
Rikke Hartmann,
Dansk, Tysk
Sarah Djurhuus,
Dansk, Spansk
Sisse Olsson,
Historie, Idræt
Steen Mammen Jørgensen,
Matematik
Susanne Petersen,
Biologi, Bioteknologi,
Psykologi
Sven Riis,
Historie, Mediefag,
Samfundsfag
Svend Runge Nielsen,
Astronomi, Fysik,
Matematik
Søren Ellehammer
Kristensen,
Dansk, Idræt
Søren Rygaard Jensen,
Historie, Kinesisk områdestudium, Samfundsfag
Tanja Haugaard,
Engelsk, Fransk
Terese Nielsen,
Filosofi, Matematik
Thomas Axelsen,
Historie, Samfundsfag
Tina Bødker,
Mediefag, Retorik
Tine Almblad Egholm,
Dansk, Idræt
Tony Kabongo-Bentzen,
Engelsk, Samfundsfag
Ulrich Laursen,
Historie
Wieslaw Woloszynski,
Idræt
Aase Elkott,
Drama, Engelsk, Idræt
42
ledelse
sekretær
Claus Niller
Rektor
Christian Blands
Vicerektor
Lone Bjørndal Thomsen
Vicerektor
Anna Rørbæk
Orlov
Irma Kobæk
Leder af vejledningen
Mogens Ellebæk
Uddannelsesleder
Thomas Frommelt
Uddannelsesleder
Elisabeth Lollike Ørsted
Uddannelsesleder
Hanne Hemsø
Sekretær
Trine Møller
Sekretær
Pia Sonne
Sekretær
Susan Nielsen
Økonomimedarbejder
Thomas Ulrik Stilling
fung. kommunikationschef
Stine Hauerberg Jensen
Kommunikationsmedarbejder
kantine
43
Anja Soelbjerg
Kantine
Monica Klarskov Larsen
Kantine
Steffen Olsen
IT-pedel
Fathi Rameh
Pedel
Anker Larsen
Pedel
pedel
Anette Bøge Hansen
Kantineleder
Pia Due Winding
Kantine
44
Roskilde Katedralskole 2013 er redigeret af
Thomas Ulrik Stilling
og Stine Hauerberg Jensen
For- og bagsidefoto samt foto på
side 2, 19, 20, 21, 25: Laura Stammer
Layout: Birgitte Mazanti, MDD. X Profil I/S
Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri
Senest den 1. marts 2013 skal du søge om optagelse
via din afgangsskole på et særligt skema fra
www.optagelse.dk
På
>
>
>
>
ansøgningsskemaet skal du prioritere:
Hvilken skole, du søger optagelse på
Hvilken af de præsenterede studieretninger, du er interesseret i
2. fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk
Kunstnerisk fag: musik, billedkunst, mediefag eller drama
På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du læse nærmere
om betingelserne for optagelse i gymnasiet: www.uvm.dk.
Det bindende studieretningsvalg finder sted 1. december i 1.g,
og studieretningsforløbet begynder i januar 2014.
Yderligere informationer kan hentes på følgende adresser:
På skolens hjemmeside www.roskildekatedralskole.dk finder du
studieretningsprogrammet 2013/14, som giver adgang til at teste
valgmuligheder i studieretningerne.
Du kan også henvende dig på skolens email: [email protected]
eller direkte til en af vores studievejledere:
Irma Kobæk, [email protected], leder af Vejledningen eller
Annette Gleerup Madsen, [email protected]
Christian Theilmann, [email protected]
Diana Andersen, [email protected]
Michael Stæhr, [email protected]
Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk
UddannelsesGuidens hjemmeside: www.ug.dk
Optagelse
optagelse
Roskilde Katedralskole
Holbækvej 59
4000 Roskilde
Tlf: 46 35 18 91
Fax: 46 30 83 15
Mail:[email protected]
www.roskildekatedralskole.dk
www.facebook.dk/roskildeKatedralskole
RKS
„Like“ os på
Facebook
Senest den 1. marts 2013 skal du søge
om optagelse via din afgangsskole på
www.optagelse.dk