Diverse beviser fra differentialregningen
Undervisningens dag, 9. april 2014 Flippet kursusundervisning - Brug af teknologi: Planlægning og brug af podcasts og andre teknologier Hans Hüttel ! Institut for datalogi! ! Dorina Gnaur! Institut for læring og filosofi Hvad sker der i denne workshop? ❖ “Flipped classroom” – hvad er det for et begreb? ! ❖ Og hvorfor findes det?! ❖ Et forløb fra datalogi/software-uddannelserne! ❖ Et forløb fra bygningsingeniøruddannelsen! ❖ Fordele og faldgruber “Flipped classroom” En tilgang opstået i USA:! ❖ “From Sage on the Stage to Guide on the Side” (King, 1993)! ❖ “Inverting the Classroom: A Gateway to Creating an Inclusive Learning Environment” (Lage, Platt & Treglia 2000)! ❖ “The classroom flip: using web course management tools to become the guide by the side” (Baker, 2000) “Flipped classroom” Den grundlæggende idé:! ❖ Præsentation af materiale sker ved brug af podcast! ❖ Mødet med underviseren handler om praksis Podcasts Podcast (Portable On Demand) er en lyd/billedfil som kan downloaded og afspilles på en computer eller anden enhed. iTunes Digital oral exams m.fl. tillader at man kan abonnere på podcasts, der så hentes automatisk. ! Skriv for at indsætte tekst 5 Dorina Gnaur, PhD, AAU, Learning Lab 6 Dorina Gnaur, PhD, AAU, Learning Lab En ideel “flippet” cyklus En ideel “flippet” cyklus Se podcast En ideel “flippet” cyklus Se podcast En ideel “flippet” cyklus Se podcast En ideel “flippet” cyklus Se podcast En ideel “flippet” cyklus Se podcast Læse tekst En ideel “flippet” cyklus Se podcast Læse tekst En ideel “flippet” cyklus Se podcast Læse tekst En ideel “flippet” cyklus Se podcast Læse tekst Plenum En ideel “flippet” cyklus Se podcast Læse tekst Plenum Overflade og dybde Ference Marton og Roger Säljö (1976) ❖ Overfladelæring: At lære for at kunne reproducere; at lære “tegnene”! ❖ Dybdelæring: At lære for at kunne forstå; at lære “hvad tegnene betegner” Dette har intet at gøre med læringsstile. Strategisk læring ❖ Mange studerende har en strategi om strategisk læring: at lære det, der er “nødvendigt for dem”.! ❖ Hvordan kan vi forene læringsmål og et ønske om dyb læring med de studerende strategiske læring? Tre spørgsmål til jer ❖ Find en (eller flere) situationer fra din egen undervisning, hvor du oplevede overfladisk læring.! ❖ Find en (eller flere) situationer fra din egen undervisning, hvor du oplevede dybdelæring.! ❖ Find en (eller flere) situationer fra din egen undervisning, hvor du oplevede strategisk læring. Hvorfor “flippe”? Fremmer forelæsningerne dyb læring, eller er de et ritual? Kritik af forelæsningsformen • • • • Forelæsninger er lige så effektive som andre undervisningsformer – men så heller ikke mere end dét! De fleste forelæsninger er ikke så effektive som en diskussionsbaseret metode mht. at fremme de studerendes tænkning! En forelæsning bør ikke have som sin væsentligste hensigt at ændre de studerendes holdning! Forelæsninger er ikke velegnede hvis man vil fremme de studerendes færdigheder.! ! (Bligh, 1971)! ! Signaturpædagogikker ❖ Signaturpædagogikken fortæller hvad “enhver fagperson inden for dette fag” skal have af viden, færdigheder og kompetencer. Et spørgsmål til jer ❖ Prøv at beskrive signaturpædagogikken i dit fag! Tærskelbegreber ❖ Tærskelbegreber (threshold concepts) er de begreber, man skal beherske for at kunne “træde over tærsklen” til et fagområde. (Meyer og Land, 2003)! ❖ Tærskelbegreber er ofte besværlige og strider imod intuitionen. To spørgsmål til jer ❖ Hvad er tærskelbegreber inden for dit eget fag (eller de dele af den, du underviser i)?! ❖ Hvorfor er det netop de begreber, der er tærskelbegreber? Eksempel: Forløb fra datalogi/ software-uddannelserne Et datalogikursus ❖ Kurset Beregnelighed og kompleksitet! ❖ 5 ECTS, 5. semester på datalogi- og softwareuddannelserne! ❖ Skriftlig eksamen, ekstern censor. Kursets struktur ❖ 7 kursusgange om teorien for beregnelighed! ❖ 1 kursusgang med opsamlende øvelser! ❖ 7 kursusgang om teorien for beregningskompleksitet! ❖ Alt materiale tilgængeligt fra Moodle. Tærskelbegreber i dette kursus Tærskelbegreber i dette kursus ❖ I Beregnelighed og kompleksitet er tærskelbegreberne Tærskelbegreber i dette kursus ❖ I Beregnelighed og kompleksitet er tærskelbegreberne 1. Præcise definitioner og deres anvendelse i sætninger og beviser for sætninger Tærskelbegreber i dette kursus ❖ I Beregnelighed og kompleksitet er tærskelbegreberne 1. Præcise definitioner og deres anvendelse i sætninger og beviser for sætninger 2. Reduktion (mange-én og polynomiel) som en måde at relatere begrebers beregningsmæssige sværhed på. Signaturpædagogik i dette kursus Signaturpædagogik i dette kursus ❖ Gennemgang af definitioner, sætninger, beviser og eksempler. ❖ Tavle/kridt-forelæsninger. ❖ Opgaveregning. Hvorfor tekstspørgsmål? ❖ Tekstspørgsmål er ikke nødvendigvis en del af et flipped classroom. De var en yderligere strategi for at skabe dybdelæring og for at skabe fokus på tærskelbegreber. Tekstspørgsmål ❖ Et mindre antal (5-8) spørgsmål om centrale aspekter af teksten til en kursusgang.! ❖ Svar skrevet i LaTeX og indsendt til Moodle.! ❖ Svarene skulle kommenteres af en medstuderende.! ❖ Samlingen af en studerendes svar var eneste tilladte hjælpemiddel ved eksamen. Strukturen af en typisk kursusgang Strukturen af en typisk kursusgang Aktivitetens navn Læringsmål Materiale Hvem Hvor Kommentering af svar på gamle tekstspørgsmål Reflektere over viden om begreber og resultater Bog og anden studerendes svar på tekstspørgsmål Hver studerende Hjemme Pencast Viden om begreber og resultater Pencast Hver studerende Hjemme eller på universitet Opgaver Færdigheder i anvendelse af begreber og resultater Opgavesæt Hver studerende, kursusholder og hjælpelærere På universitetet i seminarrum Svar på nye tekstspørgsmål Viden om begreber og resultater Bog og pencast Hver studerende Hjemme Opgaver ❖ Opgaver, der skulle have struktur og indhold svarende til eksamensopgaver! ❖ Alle besvarelser af alle opgaver tilgængelige på kursets Moodle-side efterhånden. Pencasts ❖ 1 pencast = et antal afsnit på typisk 10-15 minutter hver; hvert afsnit er en sammenhængende del af stoffet.! ❖ Pencast = håndskrift + figurer + tale.! ❖ Hver pencast skal give en tavle/kridt-lignende gennemgang af stoffet. Eksempel på pencast Udstyr og redigering iPad 2 Doceri app Klipsch headset Wacom Bamboo! stylus Udstyr og redigering iMovie HD ! (Mac OS X) Eksport! til! QuickTime Pencast ! som zip-arkiv Hvad de studerende sagde ❖ Er klare mht. at de anvender strategisk læring.! ❖ Pencasts kan hjælpe ved eksamensforberedelse.! ❖ Savner kontakt med underviser. Hvad kursusholderen erfarede ❖ Der går megen tid med videoredigering (den latente perfektionist tager over).! ❖ En udfordring at opretholde regelmæssig kontakt til studerende.! ❖ Stort fokus på tekstspørgsmål som eksamenshjælpemiddel (“notatsyge”) Eksempel: Forløb fra bygningsingeniøruddannelsen Oversigt ❖ Finite element method (‘PE’ kursus)! ❖ Kursusindhold opdelt i 4 dele, og underinddelt i 4-6 podcasts ! ❖ På Moodle i god tid, som et ekstra ressourceformat – ud over PowerPoint-præsentationer samt litteraturhenvisninger ! ❖ “Undervisningen” er struktureret i 3 faser: - Forberedelse: sætte sig ind i indholdet før timen - Spørgsmål og svar: 15 min. i samlet hold +video – bliver opgivet! - Arbejde i studiegrupper med opgaveregning. Underviser yder support under hele undervisnings-tiden: (forelæsningstid + opgaveregning) Tærskelbegreber & signaturpædagogik ❖ Forskydningsfelter! ❖ Logikken bag grundlæggende MATLABprogrammering! ❖ Numerisk integration via Gauss-kvadratur! ! ❖ Signaturpædagogik: forelæsning (PPT) og tavle med videokonference Resultater ❖ Alle (-1?) studerende ser podcastene før timerne ! ❖ De bruger PowerPoint-filerne for at slå bestemte ting op til opgaveregning ! ❖ Få eller ingen spørgsmål til indholdet når hele holdet er samlet – derfor droppes dette indslag efter de 2 første gange! ❖ Derimod: Mange spørgsmål til både problemer og indhold i grupperne! ❖ Langt de fleste bliver undervisnings- og øvetiden ud ! ❖ Underviseren oplever øget interaktion med de studerende! ❖ Studerende oplever øget adgang til underviser grundet mere øve-tid Hvor meget så de? Hvor meget så de? Hvor meget så de? Dog kan dette delvis skyldes nyhedsværdien idet kun 37% svarer at de har været udsat for instructional podcast o.l. før Hvordan brugte de podcasts? Understøttelse af læring Fordele Fordele Hvad synes du var fordelene (hvis der var nogen) ved denne kursusform?! ! 20! ! 11! ! ! ! 9! ! 2! ! 2! ! ! ! 2! ! 2! ! Muligheden for at se klip igen! En fleksibel studieform og muligheden for self at ! vælge hvornår! Mere tid til opgaveløsning! Hjælper med at forberede inden “forelæsningen”! Muligheden for at opdatere klippene og ! ! ! forbedre dem til senere forløb! Gør det nemmere at forberede sig til eksamen! Bedre forståelse med mindre tidsforbrug Ulemper Ulemper Hvad synes du var ulemperne (hvis der var nogen) ved denne kursusform? 13! Mangel på interaktion mellem studerende og ! ! underviser (f.eks. muligheden for at stille ! ! ! ! umiddelbare ! spørgsmål)! 5! Ingen ulemper! 4! Underviseren skal være erfaren med IT-værktøjer! 3! Slides skal være velkomponerede! 3! Der kan opstå tekniske problemer (f.eks. led der ! ! mangler)! 2! Virker ikke for studerende, der ikke er ! ! ! ! ! uafhængige Aktiv læring Aktiv læring Forbindelse til projekt Forbindelse til projekt Fordele og faldgruber De vises sten? De vises sten? En model for brug af teknologi i undervisning http://tpack.org/ Udfordringer ❖ Hvordan kan underviseren sikre kontakten til de studerende?! ❖ Alle er “født ind i” en sædvanlig forelæsningstradition og vil agere ifølge den.! ❖ Hvornår bør man forlade signaturpædagogikken?! ❖ Er alt dette bare endnu et krav til universitetslærere?
© Copyright 2024