Undervisningens dag, 9. april 2014
Flippet kursusundervisning
- Brug af teknologi: Planlægning og brug af
podcasts og andre teknologier
Hans Hüttel !
Institut for datalogi!
!
Dorina Gnaur!
Institut for læring og filosofi
Hvad sker der i denne workshop?
❖
“Flipped classroom” – hvad er det for et begreb? !
❖
Og hvorfor findes det?!
❖
Et forløb fra datalogi/software-uddannelserne!
❖
Et forløb fra bygningsingeniøruddannelsen!
❖
Fordele og faldgruber
“Flipped classroom”
En tilgang opstået i USA:!
❖
“From Sage on the Stage to Guide on the Side” (King,
1993)!
❖
“Inverting the Classroom: A Gateway to Creating an
Inclusive Learning Environment” (Lage, Platt & Treglia
2000)!
❖
“The classroom flip: using web course management
tools to become the guide by the side” (Baker, 2000)
“Flipped classroom”
Den grundlæggende idé:!
❖
Præsentation af materiale sker ved brug af podcast!
❖
Mødet med underviseren handler om praksis
Podcasts
Podcast (Portable On Demand) er en lyd/billedfil som kan
downloaded og afspilles på en computer eller anden enhed. iTunes
Digital oral exams m.fl. tillader at man kan abonnere på podcasts, der så hentes
automatisk.
!
Skriv for at indsætte tekst
5
Dorina Gnaur, PhD, AAU, Learning Lab
6
Dorina Gnaur, PhD, AAU, Learning Lab
En ideel “flippet” cyklus
En ideel “flippet” cyklus
Se podcast
En ideel “flippet” cyklus
Se podcast
En ideel “flippet” cyklus
Se podcast
En ideel “flippet” cyklus
Se podcast
En ideel “flippet” cyklus
Se podcast
Læse tekst
En ideel “flippet” cyklus
Se podcast
Læse tekst
En ideel “flippet” cyklus
Se podcast
Læse tekst
En ideel “flippet” cyklus
Se podcast
Læse tekst
Plenum
En ideel “flippet” cyklus
Se podcast
Læse tekst
Plenum
Overflade og dybde
Ference Marton og Roger Säljö (1976)
❖
Overfladelæring: At lære for at kunne reproducere; at
lære “tegnene”!
❖
Dybdelæring: At lære for at kunne forstå; at lære “hvad
tegnene betegner”
Dette har intet at gøre med læringsstile.
Strategisk læring
❖
Mange studerende har en strategi om strategisk læring: at
lære det, der er “nødvendigt for dem”.!
❖
Hvordan kan vi forene læringsmål og et ønske om dyb
læring med de studerende strategiske læring?
Tre spørgsmål til jer
❖
Find en (eller flere) situationer fra din egen
undervisning, hvor du oplevede overfladisk læring.!
❖
Find en (eller flere) situationer fra din egen
undervisning, hvor du oplevede dybdelæring.!
❖
Find en (eller flere) situationer fra din egen
undervisning, hvor du oplevede strategisk læring.
Hvorfor “flippe”?
Fremmer forelæsningerne dyb læring, eller er de et ritual?
Kritik af forelæsningsformen
•
•
•
•
Forelæsninger er lige så effektive som
andre undervisningsformer – men så
heller ikke mere end dét!
De fleste forelæsninger er ikke så
effektive som en diskussionsbaseret
metode mht. at fremme de
studerendes tænkning!
En forelæsning bør ikke have som sin
væsentligste hensigt at ændre de
studerendes holdning!
Forelæsninger er ikke velegnede hvis
man vil fremme de studerendes
færdigheder.!
!
(Bligh, 1971)!
!
Signaturpædagogikker
❖
Signaturpædagogikken fortæller hvad “enhver
fagperson inden for dette fag” skal have af viden,
færdigheder og kompetencer.
Et spørgsmål til jer
❖
Prøv at beskrive signaturpædagogikken i dit fag!
Tærskelbegreber
❖
Tærskelbegreber (threshold concepts) er de begreber, man
skal beherske for at kunne “træde over tærsklen” til et
fagområde. (Meyer og Land, 2003)!
❖
Tærskelbegreber er ofte besværlige og strider imod
intuitionen.
To spørgsmål til jer
❖
Hvad er tærskelbegreber inden for dit eget fag (eller de
dele af den, du underviser i)?!
❖
Hvorfor er det netop de begreber, der er
tærskelbegreber?
Eksempel: Forløb fra datalogi/
software-uddannelserne
Et datalogikursus
❖
Kurset Beregnelighed og kompleksitet!
❖
5 ECTS, 5. semester på datalogi- og softwareuddannelserne!
❖
Skriftlig eksamen, ekstern censor.
Kursets struktur
❖
7 kursusgange om teorien for beregnelighed!
❖
1 kursusgang med opsamlende øvelser!
❖
7 kursusgang om teorien for beregningskompleksitet!
❖
Alt materiale tilgængeligt fra Moodle.
Tærskelbegreber i dette kursus
Tærskelbegreber i dette kursus
❖
I Beregnelighed og kompleksitet er tærskelbegreberne
Tærskelbegreber i dette kursus
❖
I Beregnelighed og kompleksitet er tærskelbegreberne
1. Præcise definitioner og deres anvendelse i
sætninger og beviser for sætninger
Tærskelbegreber i dette kursus
❖
I Beregnelighed og kompleksitet er tærskelbegreberne
1. Præcise definitioner og deres anvendelse i
sætninger og beviser for sætninger
2. Reduktion (mange-én og polynomiel) som en måde
at relatere begrebers beregningsmæssige sværhed
på.
Signaturpædagogik i dette kursus
Signaturpædagogik i dette kursus
❖
Gennemgang af definitioner, sætninger, beviser og
eksempler.
❖
Tavle/kridt-forelæsninger.
❖
Opgaveregning.
Hvorfor tekstspørgsmål?
❖
Tekstspørgsmål er ikke nødvendigvis en del af et flipped
classroom. De var en yderligere strategi for at skabe
dybdelæring og for at skabe fokus på tærskelbegreber.
Tekstspørgsmål
❖
Et mindre antal (5-8) spørgsmål om centrale aspekter af
teksten til en kursusgang.!
❖
Svar skrevet i LaTeX og indsendt til Moodle.!
❖
Svarene skulle kommenteres af en medstuderende.!
❖
Samlingen af en studerendes svar var eneste tilladte
hjælpemiddel ved eksamen.
Strukturen af en typisk kursusgang
Strukturen af en typisk kursusgang
Aktivitetens
navn
Læringsmål
Materiale
Hvem
Hvor
Kommentering
af svar på gamle
tekstspørgsmål
Reflektere over
viden om
begreber og
resultater
Bog og anden
studerendes svar
på tekstspørgsmål
Hver
studerende
Hjemme
Pencast
Viden om
begreber og
resultater
Pencast
Hver
studerende
Hjemme eller
på universitet
Opgaver
Færdigheder i
anvendelse af
begreber og
resultater
Opgavesæt
Hver studerende,
kursusholder og
hjælpelærere
På
universitetet i
seminarrum
Svar på nye
tekstspørgsmål
Viden om
begreber og
resultater
Bog og pencast
Hver
studerende
Hjemme
Opgaver
❖
Opgaver, der skulle have struktur og indhold svarende
til eksamensopgaver!
❖
Alle besvarelser af alle opgaver tilgængelige på kursets
Moodle-side efterhånden.
Pencasts
❖
1 pencast = et antal afsnit på typisk 10-15 minutter hver;
hvert afsnit er en sammenhængende del af stoffet.!
❖
Pencast = håndskrift + figurer + tale.!
❖
Hver pencast skal give en tavle/kridt-lignende
gennemgang af stoffet.
Eksempel på pencast
Udstyr og redigering
iPad 2
Doceri app
Klipsch headset
Wacom Bamboo!
stylus
Udstyr og redigering
iMovie HD !
(Mac OS X)
Eksport!
til!
QuickTime
Pencast !
som zip-arkiv
Hvad de studerende sagde
❖
Er klare mht. at de anvender strategisk læring.!
❖
Pencasts kan hjælpe ved eksamensforberedelse.!
❖
Savner kontakt med underviser.
Hvad kursusholderen erfarede
❖
Der går megen tid med videoredigering (den latente
perfektionist tager over).!
❖
En udfordring at opretholde regelmæssig kontakt til
studerende.!
❖
Stort fokus på tekstspørgsmål som
eksamenshjælpemiddel (“notatsyge”)
Eksempel: Forløb fra
bygningsingeniøruddannelsen
Oversigt
❖
Finite element method (‘PE’ kursus)!
❖
Kursusindhold opdelt i 4 dele, og underinddelt i 4-6 podcasts !
❖
På Moodle i god tid, som et ekstra ressourceformat – ud over
PowerPoint-præsentationer samt litteraturhenvisninger !
❖
“Undervisningen” er struktureret i 3 faser: - Forberedelse: sætte sig ind i indholdet før timen - Spørgsmål og svar: 15 min. i samlet hold +video – bliver opgivet! - Arbejde i studiegrupper med opgaveregning. Underviser yder support
under hele undervisnings-tiden: (forelæsningstid + opgaveregning)
Tærskelbegreber & signaturpædagogik
❖
Forskydningsfelter!
❖
Logikken bag grundlæggende MATLABprogrammering!
❖
Numerisk integration via Gauss-kvadratur!
!
❖
Signaturpædagogik: forelæsning (PPT) og tavle med
videokonference
Resultater
❖
Alle (-1?) studerende ser podcastene før timerne !
❖
De bruger PowerPoint-filerne for at slå bestemte ting op til
opgaveregning !
❖
Få eller ingen spørgsmål til indholdet når hele holdet er samlet –
derfor droppes dette indslag efter de 2 første gange!
❖
Derimod: Mange spørgsmål til både problemer og indhold i grupperne!
❖
Langt de fleste bliver undervisnings- og øvetiden ud !
❖
Underviseren oplever øget interaktion med de studerende!
❖
Studerende oplever øget adgang til underviser grundet mere øve-tid
Hvor meget så de?
Hvor meget så de?
Hvor meget så de?
Dog kan dette delvis skyldes nyhedsværdien idet kun 37%
svarer at de har været udsat for instructional podcast o.l. før
Hvordan brugte de podcasts?
Understøttelse af læring
Fordele
Fordele
Hvad synes du var fordelene (hvis der var nogen) ved denne
kursusform?!
!
20! !
11! !
! !
9! !
2! !
2! !
! !
2! !
2! !
Muligheden for at se klip igen!
En fleksibel studieform og muligheden for self at !
vælge hvornår!
Mere tid til opgaveløsning!
Hjælper med at forberede inden “forelæsningen”!
Muligheden for at opdatere klippene og ! ! !
forbedre dem til senere forløb!
Gør det nemmere at forberede sig til eksamen!
Bedre forståelse med mindre tidsforbrug
Ulemper
Ulemper
Hvad synes du var ulemperne (hvis der var nogen)
ved denne kursusform? 13! Mangel på interaktion mellem studerende og !
! underviser (f.eks. muligheden for at stille ! ! !
! umiddelbare ! spørgsmål)!
5! Ingen ulemper!
4! Underviseren skal være erfaren med IT-værktøjer!
3! Slides skal være velkomponerede!
3! Der kan opstå tekniske problemer (f.eks. led der !
! mangler)!
2! Virker ikke for studerende, der ikke er ! ! ! !
! uafhængige
Aktiv læring
Aktiv læring
Forbindelse til projekt
Forbindelse til projekt
Fordele og faldgruber
De vises sten?
De vises sten?
En model for brug af teknologi i undervisning
http://tpack.org/
Udfordringer
❖
Hvordan kan underviseren sikre kontakten til de
studerende?!
❖
Alle er “født ind i” en sædvanlig forelæsningstradition
og vil agere ifølge den.!
❖
Hvornår bør man forlade signaturpædagogikken?!
❖
Er alt dette bare endnu et krav til universitetslærere?