1. No category

Ifølge Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Saxo Bank, har cykler
forskellig løbetid. En konjunkturcyklus
varer f.eks. lidt under fire år. PR-foto
Op på cyklerne,
investor
Den økonomiske cyklus er langt fra den eneste, der har betydning for
aktiemarkedet. Det nærmest vrimler med cykler, som investorer kan
have gavn af at kende, og de vender generelt den rigtige vej lige nu
Af Mads Gravesen
Ø
konomien bevæger sig i en cyklus med
fire specifikke perioder fra opsving til
nedtur, og aktiemarkederne er påvirket
af, hvorhenne i konjunkturcyklussen
økonomien befinder sig.
Den varer typisk lidt under fire år, men den er
ikke den eneste cyklus, man bør kende til som investor, forklarer investeringsdirektør Teis Knuthsen i Saxo Bank.
“En lidt længere cyklus er Juglar-bølgen, som
løber ni-ti år og svinger med virksomhedernes
investeringer og som - skåret ind til benet - reelt
er en kreditcyklus. Oven i dette er der den 20-årige Kuznets cyklus, der er en boligmarkedscyklus.
Man kan også medtage de 50-årige Kondratievcykler, som er langsigtede teknologibølger," siger
Teis Knuthsen.
Cyklerne er velafprøvede resultater af dybtgående studier, og flere af dem har været kendt i
årevis. F.eks. blev Juglar-bølgen identificeret i
1862 af den franske statistiker Clement Juglar.
Mest nyttigt at se på produktionscyklus
Er man forholdsvis kortsigtet på aktiemarkedet,
er det nok mest nyttigt at se på produktionscyklussen, det vil sige PMI-tal, OECD's ledende indikator og lignende. Men det er altid godt at løfte
blikket og være opmærksom på de lange bølger,
mener Teis Knuthsen.
“Tit udjævner de hinanden, og så tænker vi
ikke så meget over dem. Men f.eks. i 2008 er der
en boligcyklus, der topper og eksploderer med
et brag og trækker alle de andre med ned," siger
han.
Hos PFA Asset Management bruger chefstrateg
Henrik Henriksen også energi på at undersøge,
hvor bølgerne løber hen.
“Jeg har dem i baghovedet. For ligesom på ejendomsmarkedet er der en tendens til, at aktier
bevæger sig i lange cykler. Man går typisk fra situationer, hvor akter er billige og ingen ønsker at
eje dem, til at nyhedsflowet bliver bedre, og flere
og flere hopper med på vognen. På et tidspunkt
er prisen blevet for høj, og så har den sidste marginale køber været der," forklarer chefstrategen.
En særlig cyklus i øjeblikket
Foruden alskens lagercykler, produktionscykler
og investeringscykler er der også en speciel cyklus, som aktuelt er meget vigtig.
“Vi har en særlig cyklus i øjeblikket, som drejer
13
Konjunkturcyklussen
Her er vi nu
Ekspansion
Opbremsning
Hvad er cykler på aktiemarkedet?
ktiemarkederne bliver påvirket af en række
A
områder, som bevæger sig i cykliske mønstre.
■■ Her er nogle eksempler, som investoren bør
kende.
■■ Den klassiske konjunkturcyklus, der følger
industriproduktion og lagerudvikling på
baggrund af input fra virksomheder, OECD
og andre. Varighed små fire år.
■■ Juglar-bølgen. Følger virksomhedernes investeringer og er dermed reelt en kreditcyklus,
som varer ni-ti år.
■■ Kuznets cyklus. En boligmarkedscyklus på
ca. 20 år.
■■ I Danmark så vi en boligcyklus fra 1993 til
2007. Meget tyder på at vi nu er inde i en ny
boligcyklus.
■■ Kondratiev-cyklen. En meget langsigtet teknologibølge på ca. 50 år. Den svinger i takt
med de helt store teknologiske gennembrud.
som udstikker en ny kurs for samfundet.
■■
14
Nedtur
Opsving
sig om at centralbankerne har pumpet likviditet ud og fortsat gør det," siger Henrik Henriksen.
Der bliver nemlig nogle problemer, når centralbankerne stopper deres pengeudpumpning og
antyder, at der i stedet kommer rentestigninger.
Det så man i USA, og det udløste en stigning i
dollarkursen. De her rentestigninger og deres
følgevirkninger er afgørende signaler til investorerne om nye tider på vej.
Han har et helt konkret råd til den private investor:
“Man skal holde øje med Fed (den amerikanske
centralbank, red.) og likviditetscyklen. Fed vil
blive de første, der strammer op. Vær også opmærksom på, at vi ikke er i starten af opsvinget,
vi er inde i den mere modne del af opsvinget,"
siger Henrik Henriksen.
Men som professionel strateg har han opmærksomheden rettet mod flere steder samtidig.
“Jeg kigger også meget på kreditcyklen, altså
hvornår begynder bankerne at stramme kreditpolitikken, for det er et af de første steder, hvor man
kan varsle en vending i markedet," siger Henrik
Henriksen.
Der er vi dog slet ikke henne endnu, understreger han.
Han ser ingen recession lige om hjørnet. Lave
renter, lav inflation, lave energipriser og masser
af ledig kapacitet betyder, at der ikke er meget,
der peger på, at der kommer nogen videre tilbagegang de næste tre-fire år, vurderer han, selv om
Ser usædvanligt godt ud for investorer
vi nok må erkende, at i de noget stive, gamle vestFaktisk ser billedet for investorerne usædvanlig
lige økonomier er de potentielle vækstrater bare
godt ud lige nu, mener Teis Knuthsen.
ikke særlig høje.
“Måske lyser alle de langsigtede cykler i øjeblikket Han abonnerer heller ikke på det synspunkt,
grønt på den ene eller den anden måde," siger han. som f.eks. USA's tidligere finansminister Larry
Det er der bare mange, der ikke helt accepterer, Summers har fremhævet, nemlig at der er risiko
vurderer Teis Knuthsen.
for økonomisk stagnation i årevis.
“Lige nu er folk for negative. Ja, vi har været
“Vi triller længere og længere ind i det proigennem en dyb krise, og der er bekymring for,
duktivitetsskifte, som kan komme fra den næste
om den nogensinde slutter. Men vi har en kortstore teknologicyklus," siger investeringsdireksigtet produktionscyklus, som er positiv næsten
tøren med henvisning til de meget langsigtede
alle steder. Og vi har en global økonomisk tilKondratiev-cykler.
vækst, hvor virksomhederne de kommende år
“Derfor siger jeg, hey guys, vi havde en stor
vil investere mere i kapitalapparatet, end de har
krise. Det var en boligkrise og en gældskrise. Den
gjort de foregående år. Så den langsigtede invevar svær at komme ud af. Men der er ikke noget,
steringscyklus vil også være opadgående," siger
der tyder på, at det skal være en permanent tilTeis Knuthsen.
stand."
Den virkeligt lange cyklus
Af Mads Gravesen
D
en 50-årige Kondratiev-cyklus, opkaldt efter den russiske økonom Nikolai
Kondratiev, beskriver de langsigtede
teknologibølger, der udløser grundlæggende ændringer i samfundet og giver iværksættere og investorer chancer for gigantiske gevinster.
Her er en oversigt over de hidtidige Kondratievcykler og et bud på den næste. Varigheden er
naturligvis ikke præcis 50 år hver gang, så årstallene er blot vejledende:
1780-1830: Dampmaskinen revolutionerer industrien.
1830-1880: Man opdager stål og bygger jernbaner i stor stil.
1880-1930: Elektrificering og kemikalier åbner
helt nye muligheder for produktionen.
1930-1970: Udviklingen af bilen og en række
petrokemiske produkter som bl.a. plastik.
1970-2010: Computerchippen åbner for den
moderne globale informations- og kommunikationsteknologi.
2010-2050?: Ifølge Saxo Banks Investeringsdirektør Teis Knuthsen bliver intelligente teknologier det afgørende tema de kommende årtier.
Det handler om kunstig intelligens, der vil brede
sig ud i alle hjørner af vores liv og erstatte mange
af nutidens manuelle processer, f.eks. inden for
diagnosticering og trafik.
“Man skal forstå, at en epoke brændte ud inden
for det seneste tiår, og den næste epoke er kun
lige på vej. Vi er begyndt at se selvkørende biler,
men de kører jo ikke på gaderne endnu. Der begynder at komme droner, men vi kan stadig kun
i glimt se den nye teknologi. Det tager lang tid,"
siger han.
15