1. No category

Vidensfilosofi
Fænomenologi
Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat
Center for Dialog & Organisation,
Institut for Kommunikation
[email protected]
Helle Wentzer, lektor
E-Learning Lab, Center for brugerdreven innovation, læring og design.
www.ell.aau.dk
Institut for Kommunikation
[email protected]
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Fænomenologi
  ‘ læren om dét, der kommer til syne’
  Program:
  Forhistorie: nogle videnskabsteoretiske problematikker og
begreber: teori, empiri, metode, subjekt, objekt, naturvidenskab
(kvantitative metoder), humanvidenskab (kvalitative metoder)
  Fænomenologiens bud på problematikkerne
  Eksempler: video og øvelse
  Øvelse: observation: 10 min. observation på offentlig sted
(kantine, venteværelse, bibliotek), jf.
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Forhistorie: Videnskabens opkomst….
  TEORI
VS.
Metafysiske systemer, e. teologiske (Gud, Jahve, etc….)
DOGMER, ex. ‘jorden er universets centrum’,
Jomfru-fødsel, jorden er flad’, medfødt privilliger/magt, ‘blåt blod’
samfund=guddommelig orden. => metafysik
I DAG: fordomme ift. Køn, etnicitet, religion… ‘aktive myter’,
Del af vores kultur og forforståelser……. ‘Problem of bias’
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
EMPIRI
Forhistorie: Moderne
videnskab…..
  TEORI
VS.
EMPIRI
 
Sansedata, se, høre, smage, mærke
 
 
 
 
Perceptioner
Bevidsthedspåvirkninger
Iagttagelser, observationer =>
MODERNE NATURVIDENSKAB
Galileo Galilei 1564 – 1642, eksperimental fysikken
http://ing.dk/artikel/86905-myterne-om-kopernikus-lever-endnu
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Morale/budskab:
  Spændingen mellem teori (begreber, hypoteser,
antagelser) og empiri (metodevalg, indsamling af
data, analyse og fortolkning) er der også i jeres
projektarbejdet!
  Uddybelse følger….
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Moderne videnskabsteoretiske begreber
R. Descartes: Meditationes de Prima Philosophia, 1641
SUBJEKT -
METODE -
OBJEKT
Cogito, ergo sum
TVIVLEN
sanseerfaring
Rationalisme
DUALISME:
MATERIE, ‘det udstrakte’
SJÆL, ‘det uudstrakte’
Ånd
Følelser
vs.
Natur
sv.
fornuft
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Moderne videnskabsteoretiske begreber
SUBJEKT -
METODE -
OBJEKT
DUALISMER:
SJÆL, ‘det uudstrakte’
Forskeren: rationelt, fornuftsvæsen
MATERIE, ‘det udstrakte’
Metode: matematik
objekt: målelige
MODERNE NATURVIDENSKAB
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Moderne naturvidenskab
SUBJEKT -
METODE
-
OBJEKT
KVANTITATIVE METODER:
‘måle-instrumenter’
- 
- 
Spørgeskemaer
Hyppigheder, correlation ml. data
- 
- 
Laboratorier
Div. Måleinstrumenter og observationsteknologer
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Moderne videnskabsteoretiske begreber
SUBJEKT EKSEMPEL:
METODE
-
OBJEKT
MODERNE NATURVIDENSKAB:
‘Smerte og ængstelse’: MR-scanner til måling af hjerne
“..[…]..depressive state are changes in neurotrasmissions of the brain, particular the
setonim(5HT) and noradrelin (NA) function, the so-called monamine hypothesis
(Schildkraut 1965; Delgado and Moreno 2000)”, Lise K.Gormsen. PhD
dissertation. Aarhus University 2010
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Den humanistisk
videnskabstradition
  Edvard Munch (1863-1944)
“For as long I remember I have
suffered from a deep feeling
of anxiety which I have tried
to express in my art”.
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Den humanistisk videnskabstradition
  Livsverdener og eksistens kommer til udtryk i kulturprodukter,
‘tekster’:
  Kvalitative metoder:
  Deltagende observation (ikke laboratorie men hverdagsliv)
  Interviews: dialogiske og inddragende, kreative, ex. workhops
  Teoriinddragelse til tekstanalyse og fortolkning
  Teoriduvikling til forståelse af mennesket, dets kultur og
selvforståelse, ex. S. Kierkegaards, hvor angst er et eksistentiale
Objekt: er et subjekt, og selvfortolkende
=> Fænomenologien har ville sige noget særligt, ‘videnskabeligt’ om det at
være ‘subjekt’
 
gælder både for natur- og kulturvidenskabsmanden/kvinden
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Fænomenologi, lidt ‘name-dropping’
  E. Husserl, 1859-1938. Ideen zu einer reinen Phänomenologie und
phänomenologischen Philosophie. 1913 (erkendelsesteori/epistemologi)
  M. Heidegger, Zeitn und Zeit/ Væren og tid, 1927/2007
  M. Merleau-Ponty: Phénoménologie de la Perception (1945) (kroppen), E. Levinas:Le
Temps et l'autre fra 1948 (etik, den anden)
  JP. Sartre: L’être et le néant 1943/1976 (Væren og intet) (eksistentialisme)
  Roman Ingarden: The Literary work of Art. 1923 (æstetik)
  Hannah Arendt: The Human Condition, 1958 (politisk filosofi). Praksisbegrebet.
  Stein, Edith (1964/1912). On the Problem of Empathy. Martinus Nijhoff.   Gibson: The Ecological Approach to Visual Perception 1979 (antropologi)
  KE Løgstrup, Den etiske fordring
  HG. Gadamer, Sandhed og metode 1960/2002 (æstetik, ontologi, videnskabsteori)
  D. Kolb: Experiental Learning.(læring). 1996
  A. Schütz, Hverdagslivets sociologi 1972/2005 (fællesskab, orden)
  P. Ricoeur, Temps et recit, (tid og fortælling) 1985-1988 (action and arts)
  H. Dreyfuss: What Computers Can´t do 1972/78. On the Internet 2000 (A.I)
  D. Ihde, Postphenomenology og Expanding Hermeneutics (sciences technologies)
  P. Dourish, Where the actions is (computers). P. Veerbek (design)
  DK: D. Zahavi, Th. Schwarz Wentzer, M. & AM Paahuus, P.Kemp o.a.
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Husserls fænomenologi,
problemet med Decartes….
SUBJEKTet som
fænomenologisk
OBJEKT
Ikke passivt, men aktiv i perception af verden.
Dvs. Der er ikke to verdner, den subjektive og den objektive,
men genstand konsituerer sig og er til idet den er til for
en bevidsthed. Ligesom bevidstheden altid er bevidsthed
om noget. Verden er en enhed, og subjektet har en aktiv,
erkende rolle i denne virkelighed. Fænomenologien må
undersøge hvorledes noget kommer til syne for et
subjekt. Ikke som en subjektiv psykologi, men som en
videnskab om, hvad der kendetegner alle bevidstheder.
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Husserls fænomenologi,
problemet med Decartes….
SUBJEKT
- aktive bevidsthedsakter -
OBJEKT
Ikke passivt, men aktiv i perception af verden.
Subjektet er aktivt medkonstituerende af genstanden,
ligesom objektet også er med til at forme subjektets og
dets erfaringer. Sprog og tænkning er aktivt med til at
konstituere både genstandens betydning og subjektets
identitet. Ligeså er erkendelse ikke reducerbar til ‘cogito,
ergo sum’, men mennesket som et kropsligt og historiskkulturelt situeret væsen er væsentlig for hvordan og hvad
der erkendes.......
  erkendelse, derfor ontologisk en temporal karakter, dvs.
kendetegnet ved åbenhed mod det værende
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Husserls fænomenologi,
problemet med Decartes….
SUBJEKT
-
historisk livsverden -
OBJEKT
Der er nogle ontologiske, værensmæssige betingelser for
erkendelsen, således at viden ikke kan reduceres til en
bestemt metodebrug, men har sin afsæt i den ‘undren’,
den livsverden og forskningstradition som forskeren, qua
subjekt er del af…..
  Mantra: ‘at gå til sagen selv’, dvs. Fænoment bestemmer
relevans af metode(r)!
  Forud for og som betingelse for videnskab og
videnskabelige forklaringer/begreber (systemverden) går
LIVSVERDEN og HVERDAGSSPROG
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Centrale begreber fra Husserl
SUBJEKT
LIVSVERDEN
-
METODE
-
-
INTENTIONALITET
OBJEKT
-
FÆNOMEN
Fænomenologien er læren om og metoden til at beskrive subjektets rolle i erkendelse, dvs.
Menings- og betydningsskabelse:
  Forudsætter altid en bevidsthed, 1. PERSONS PERSPEKTIV
 
 
Denne er rettet, ‘intentionel’ og har en ‘horisont’ (noget sanses, noget sanses ikke):
 
Essensen af rettetheden er en samlet fortolkning af kvaliteten (sanseformen) + indholdet
(materien)
 
Horisonten er fysisk, processionel og virkningshistorisk
‘Naturlige indstilling’; vi er ikke bevidst om vores egne bevidsthedsakter (vi kan ikke
studere dem empirisk!), dvs. at Fænomenologen:
 
Epoché: gr. 'holden-tilbage', af epi- og echein 'have, holde'), i den antikke filosofi den
skeptiske reaktion over for sanseverdenen, at man undlader at danne sig en opfattelse af, om
det, man oplever, er udtryk for noget virkeligt eller ej.
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
At konfrontere ‘subjektiviteten’
SUBJEKT
-
METODE
-
OBJEKT
Budskab: videnskaben/forskeren må være sig sin subjektivitet bevidst:
EPOCHE og REDUKTION:
En metode forskeren anvender på sin egen subjektivitet:
  Sætter parentes om sin egen ‘naturlige indstilling’, den naïve
metafysiske opfattelse af at verden er som man selv opfatter
den uafhænigt af een selv.
  “Både epochen og reduktionen er momenter I en transcendental
refleksion, der befrier også fra vores naturlige dogmatisme, og gør
os bevidst om vores egen konstitutive (kognitive og
meningsgivende) bidrag”, Zahavi (2003, s.22)
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
“
Eksempel: fænomen ‘Skoleudflugt
“Kunstens rolle…. At sige noget om subjektiviteten”:
  At gengive/repræsentere hvorledes subjektet/menneske
kan opleve virkeligheden (herunder også den imaginære)
  afsløre de ‘natulige indstillinger’, ‘naïve forestillinger og
stille de forskellige perspekiver og horisonter til diskussion
og skue
  Eksempler:
http://www.youtube.com/watch?v=CGD9WBKbF80
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Intentionalitet og horisont
Intentio: synsakt
Intentum: æblet
Horisont: standpunkt hvorfra
subjektet percipere (kunne også
ses fra andre perspektiver)
Aktens intentionelle
essens er både måden
hvorpå der sanses
(‘kvalitet’) og dens
indholdmæssige betydning
(‘materie), dvs. Den
samlet perception
involvere fortolkning
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Bevidsthedsakters kvalitet
(former) og materie (indhold)
 
 
 
 
 
erfaringsformer: se, høre, føle, lugte, smage
tænkningsformer: mene, påstå, spørge, tvivle, love, …
forestillingsformer: forestille, drømme, hallucinere, …
vilje, ønske, begære, …
vurdere, validere, bedømme, …
  Materien/indholdet = det en bevidsthedsakt drejer sig om,
”aktens mening eller betydning” (Z 39) = meningsindhold
(intension)
Samlet: ”enheden af materie og kvalitet, også kaldet aktens
intentionale essens, er det som giver akten dens
rettethed” (Z. 45)
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Epistemiske niveauer for
erkendelse af genstanden*
  Bevidsthedsakternes hierarkiske strukturer, dvs. en
genstand/begreb kan være givet mere eller mindre
direkte eller nærværende:
  Signitive (sproglige), imaginative (billedmæssige) og
perceptive fremtrædelse. Ex. Jeg kan tale (signitiv akt) om
hjemløse, jeg kan se en tv-rapportage om hjemløshed
(imaginative, billede som repræsentation) og jeg kan
gennemleve hjemløshed. Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Epistemiske niveuaer for
erkendelse af genstanden*
  Sproglige intentioner er mindre oprindelig end
perceptuelle, sproglig betydning har sin rødder i et førsprogligt, før-prædikativt møde med verden. Før = både
forud for sprogindlæring og forudsætning for og kilde til
sproglig betydning. Dvs. sproget bibeholder sin reference
til en ikke-sproglig virkelighed.
  Kritik af Descartes Cogito (erkendelse reduceret til
tækning, logik, matematik og sprog)
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Epistemiske niveauer for
erkendelse af genstanden*
  Kroppen (embodiment) Merleau-Ponty: Phénoménologie de
la perception (1945): (psykologi) Husserls analyser af
intentionalitets kendetegn, udvides til kroppen, dennes
kinæstetiske oplevelse og som et egocentrisk rum. Subjektivitet
tænkes som kropsligt indlejret i en social kontekst.
  utematiseret, før-refleksiv men det er den levende kropsbevidsthed som ledsager og muliggør enhver rummelig erfaring.
  Tematiseret: ’Leib’, legeme fremfor den fysikalske, døde krop.
Selv-objektivering af kroppen sker gennem f.eks. spejlet,
filosofisk, smerte, sygdom og udmattelse.
  indre kropslighed: sensibilitet, viljestruktur
  ydre kropslighed: visualitet, taktilt
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Er det gamle eller unge mennesker?
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Hvad er et billede af hvad?
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Uhygge eller romantik?
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
‘de to hjerne-halvdele…..’
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Øvelse: hvad er din
bevidsthed?
  Luk øjnene i ét minut og prøv at være opmærksom på,
hvad du oplever! Hører du noget? Føler du noget inde i,
på eller uden for din krop? Kan du lugte noget? Har du
en bestemt smag i munden? Forestiller du dig noget? Kan
du se indre billeder? Husker du noget? Bedømmer/påstår
du noget? Håber du noget?
  Efter 1 minut (jeg siger til hvornår) åbn øjnene og læg
mærke til, hvad du nu med åbne øjne ser. Noter hvilke
forskellige bevidsthedsformer du har oplevet på:
http://www.wallwisher.com/wall/HrwJCUYNHM
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Øvelse til næste gang…
  Observer et offentligt rum (kantinen, venteværelse,
bibliotek, banegård) i 10 min. +/-observationsguide.
Reflektere dit eget perspektiv, f.eks. perceptionsform
(kvalitet) og horisont for observationen, herunder
opmærksomhed på et særligt indhold (materie), ex.
maskiner, alder, køn, medier, sindssteminger..)
  Rapporter 1-2 sider på mahara-profil inden ons.aften den
2.marts
  Kommenter et gruppemedlems observationer inden fredag
den 5.marts.
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.