Nyhedsbrev nr. 2 februar 2011 Til beboerne på Skallerupvej 37-469 På afdelingsbestyrelsesmødet den 2.2.2011 blev det besluttet at udsende nyhedsbrev nr. 2 med aktuelle informationer og oplysninger til beboerne på Skallerupvej. Nyhedsbrevet lægges i samtlige postkasser og senere på afdelingens hjemmeside. Har du brug for et ekstra eksemplar kan det afhentes på varmemesterkontoret og i Fælleshuset. Afdelingsbestyrelsen 158-0 Ekstra ordinært afdelingsmøde Torsdag den 10. februar 2011 kl. 18:30 er der valg til afdelingsformand og afdelingsbestyrelse. Mødestedet er Fælleshuset på Skallerupvej. Dørene åbnes kl. 18:10 for udlevering af stemmesedler. Dagsorden; valg af dirigent, valg af afdelingsformand og valg til afdelingsbestyrelsen. Den nuværende afdelingsbestyrelse: ● Jette Mikkelsen (407) modtager valg ● Per Christiansen (059) modtager valg ● Bo Schwartz (157) modtager valg ● Ole Mikkelsen (311) modtager valg Torben Nyman (231) er efter eget valg udtrådt af afdelingsbestyrelsen ved sidste års udgang. Afdelingsbestyrelsen peger på tidligere afdelingsformand på Poul B. Lund (325) pga. hans mangeårige erfaring med beboerarbejdet i Lejerbo. Mødet er kun gældende for beboerne på Skallerupvej 37-469, 9220 Aalborg Øst. For at kunne deltage i afdelingsmødet, skal man være registreret i folkeregistret med adresse i afdelingen. Det er lejeren, der skal dokumenterer dette fx i form af sygesikringsbevis. ● Mødeindkaldelsen er udsendt særskilt/rettidigt i januar 2011 til samtlige beboere. Hegn og hæk Lejere med lejligheder der har tilknyttet have skal i henhold til lejekontrakten sørge for højden på hegnet/hækken ikke overstiger det tilladte. Skulle en lejer fraflytte Skallerupparken og efterlade en hæk der er for høj, eller måske et defekt hegn, så vil varmemesteren sørge for at hækken bliver klippet ned til 180 cm og hegnet fjernet, inden nye lejere overtager lejligheden. ● Hegn og hæk må maksimalt have en højde på 180 cm. ● Hegn der er gået i stykker må ikke repareres, men skal udskiftes eller nedtages. Den 2.2.2011 modtog afdelingsbestyrelsen retningslinjer på specielt to hegnstyper. På den ene model monteres brædderne lodret, og vandret på den anden model. De to hegnstyper vil fremover blive de to eneste godkendte hegnstyper, der må anvendes på Skallerupvej 37-469. Begge hegn leveres med havelåge. På varmemesterkontoret vil lejerne kunne hente råd og vejledning om hegn og hæk. Søren Møller Abildgaard og Lars Nielsen 1 Parabolantenner kan monteres på udvalgte husgavle. Retningslinjer for opsætning af parabolantenner Parabolantenner må kun opsættes på udvalgte husgavle. Montering og kabelføring må kun foretages af en professionel montør efter anvisninger fra varmemesteren og afdelingsbestyrelsen i fællesskab. P-pladser for campingvogne Der oprettes 3-5 nye pladser, som erstatning for de nuværende pladser udfor nr. 429-431. De nye pladser findes ved nr. 3751. Pladserne synliggøres med piktogram. Opdaterede retningslinjer for brug af pladserne skal godkendes og indskrives i afdelingens husorden. Hensigten er, at pladserne kan benyttes udover 48 timer af beboerne i afdeling 158-0, såfremt køretøjerne er lovligt indregistreret, med synlige nummerplader og tilhørsforhold. På afdelingsbestyrelsesmødet i april 2007 blev følgende enstemmigt besluttet: Campingvogne og autocampere må gerne henstilles på Skallerupvej, såfremt de er lovligt indregistreret. Køretøjerne skal blot parkeres på de særlige p-pladser tæt ved containergården ved de høje numre. På mødet i 2007 deltog; Poul Birger Lund, Jette Mikkelsen, Per Christiansen, Tina Rosa Lund og Dann Karbowiak. Selvom Skallerupparken teknisk set ejes af Lejerbo, så er bekendtgørelsen om parkering fra Aalborg kommune den der er gældende. Vil du leje Fælleshuset på Skallerupvej? Afdelingsbestyrelsen besluttede i 2010 at Lejerbo og varmemesteren skal stå for udlejningen af Fælleshuset. Overdragelsen skete ved indgangen til 2011 med nogle få justeringer (uddrag): Udlejning hverdage; hvilket vil sige fra mandag til fredag kan kun ske i anledning af specielle events. Afdelingsbestyrelsen skal give tilladelse hertil pga. faste arrangementer. Events kan være mærkedage, som begravelse, sølv- og guldbryllup m.m. Ved disse arrangementer lukkes Fælleshuset ned. Udlejning weekends; og til specielle events sker ved henvendelse til varmemesterkontoret. Her udarbejdes der af ejendomspersonalet en skriftlig aftale. Lejen indbetales til Spar Nord Bank. Lejepriser: Beboerne på Skallerupvej kan leje huset for kr. 1.500, - Andre betaler kr. 2.000, - Depositum kr. 1.000, - betales senest ved afhentning af nøglen til Fælleshuset. Ekstra rengøring kan forekomme og tillægges kr. 500, - pr. påbegyndt time. Fælleshuset overdrages til lejer fredag kl. 12:00. ● Varmemesterkontoret, Skallerupvej 219 A, 9220 Aalborg Øst, 98 15 55 69 (mandag-fredag kl. 9-10). Mød afdelingsbestyrelsen Ny hjemmeside Har du spørgsmål til afdelingsbestyrelsen, kan du altid møde os i Fælleshuset den første onsdag i måneden. Næste afdelingsbestyrelsesmøde: ● Onsdag den 2. marts 2011 kl. 18. Afdelingsbestyrelsen har oprettet en hjemmeside på adressen www.skallerupvej.dk. Her vil du fremover kunne modtage vigtige informationer om afdelingen. ● Registrering af hunde og katte sker på disse møder i Fælleshuset. Interesse organisationer som Projekt 9220 og Røde Kors kan med fordel omtale deres arrangementer her. Hjemmesiden kører som et forsøgsprojekt i 2011, og er finansieret af private midler. 2 Røde Kors hjælper med lektierne Få gratis hjælp til de svære regnestykker eller den engelske stil. Ungdommens Røde Kors Aalborg ønsker at modarbejde den negative sociale arv i uddannelsessystemet. Formålet med aktiviteten er at skabe et rart og konstruktivt miljø for børn og unge, som finder deres lektier fagligt svære, og ikke altid har mulighed for at få hjælp hertil i hjemmet. Lektiecaféerne har åbent én gang i ugen, hvor børnene kan komme og lave deres lektier. Inden for åbningstiden vil der være frivillige til stede. Der bliver gjort forskellige ting til fordel for børnene. Bl.a. bliver de tilbudt gratis frugt mens de laver lektier. Vi har gode erfaringer med at det gavner lektielæsningen. Når de er færdige er der mulighed for at de kan hygge sig socialt med de andre som også er færdige med deres lektier. Målgruppen Ungdommens Røde Kors Aalborg henvender sig primært til alle børn der går i folkeskole i lokalområdet og sekundært til unge der går i gymnasiet. Denne målgruppe er valgt ud fra et behovsmæssig og ressourcemæssig grundlag. Vi håber endvidere på, at vi ved at sætte fokus her, naturligt får inddraget forældre og/eller søskende i nogle af aktiviteterne. Aktiviteterne er rettet mod maksimum 30 børn ud fra et ressourcehensyn. Lektiecaféen har åbent hver torsdag i tidsrummet 17.00-19.00. Der vil være frivillige til stede i ’Skaloppen’ på Skallerupvej, som hjælper børnene med deres lektier. Nyhed: I løbet af foråret flytter lektiehjælpen til det ’lille’ Fælleshus under vaskehuset. Nærpolitiet i Aalborg Øst Saltumvej 11, st. th. 9220 Aalborg Ø 98 15 14 48 eller 114 Personlige henvendelser: Man-, tir-, ons-, fredag kl. 11-12 Torsdag kl. 15-17 Nærpolitiet fandt ejeren og bilen blev fjernet. Ulovlige biler på Skallerupvej Afdelingsbestyrelsen modtager jævnligt klager over ulovlige biler på p-pladserne på Skallerupvej. Senest sager drejer det sig om fire personbiler uden lovpligtige nummerplader, som bliver flyttet rundt på området. ● Retningslinjerne, når der holder ulovlige biler på Skallerupvej, er at kontakte Nærpolitiet på Saltumvej 11. Politiets patruljer kommer jævnligt på Skallerupvej med det formål, at kontrollere områdets køretøjer. Når politiet ser et køretøj på Skallerupvej uden nummerplader påsættes der en rød seddel på bilens siderude, og ejermanden kontaktes. Holder bilen stadig på p-pladsen, efter udløbsdatoen på den røde seddel, fjernes køretøjet på politiets foranledning. 3
© Copyright 2024