1. No category

3 | 2 0 13
Glarmesteri
Light Tower
ARKITEKTUR
Emporia
Teknologi
Energiruder og kondens
2 Arkitektur
glas 3 | 2013
Ministeren,
embedsværket,
håndværket og
rådgiverne
Vi skal spare på energien. Der bruges derfor megen energi på at
opnå de satte sparemål.
Senest har klima-, energi og bygningsministeren modtaget
en rapport fra seks af ham selv nedsatte arbejdsgrupper med
forslag til, hvordan Danmark kan spare så meget på energien,
at vi kan nå de af os selv, med EUs hjælp, satte mål for energibesparelser i år 2050.
Omstillingen til en kulstoffattig økonomi vil ifølge EU-Kommissionen kræve, at der, oven i de aktuelle samlede investeringer,
årligt investeres yderligere 270 milliarder EUR svarende til
1,5 % af EU’s BNP over de næste 40 år. Størstedelen af disse
ekstra investeringer vil ifølge Kommissionen blive opvejet
af en billigere regning for import af olie og gas. Besparelsen
er anslået til 175–320 milliarder EUR om året. Ud over at reducere Europas afhængighed af importeret energi og dermed
sårbarheden over for potentielle pludselige stigninger i oliepriserne, kan investeringer ifølge EU-Kommissionen skabe ny
grobund for vækst, bevare allerede eksisterende arbejdspladser og skabe nye jobs. Luftforureningen og de dermed forbundne sundhedsudgifter vil også falde.
Denne strategiske melding fra EU om international afhængighed, omstilling, vækst, arbejdspladser, nye jobs og luftforurening viser, at det er vigtige ting, ministeren tumler med.
Der er tale om komplekse udfordringer, så det er vigtigt at vi
holder hovedet koldt og ikke gør tingene ekstra komplekse med
de initiativer, vi sætter i gang for at nå målet.
Et blik på den til ministeren, og dermed folketinget, afleverede rapport fra de 6 arbejdsgrupper viser, at den danske »energimafia« bestående af embedsmænd, repræsentanter for håndværket samt for rådgiverne var klar til at bidrage – og samtidigt
mele egen kage.
Vi har mange komplekse og klodsede ordninger, som
ødelægger humøret. Tænk på de fortænkte regler for CE-mærk­
ning af byggevarer, den pinlige aftale mellem regering og energiselskaberne om disses energispareindsats, og i denne forbindelse standardværdikatalogets politisering og degenerering.
Eller hvad med boligjob-ordningens afgrænsninger af, hvad der
giver fradrag og hvad ikke. Der er f. eks. fradrag for nyt tag og
lugning i haven, men man kan ikke få fradrag for at renovere en
træaltan.
Rapporten lægger bl.a. op til mere registrering, et såkaldt
bygningsatlas, uddannelse af bankfolk, borgere, håndværkere
og bygningsejere i energirenovering, flere penge til institutterne
og de offentligt finansierede rådgivere, mere arbejde til private
rådgivere via komplekse tilbud til de, åbenbart, inkompetente
bygningsejere. Og så er det vurderingen, at der, selvsagt, er behov for massiv holdningspåvirkning af os alle.
Håbet må være, at folketinget gennemskuer »energimafiaen«
og lader markedet tage sig af sagen. Det skal nok gå. Der er bestemt ikke plads til flere ordninger og regler.
Hans-Georg Nielsen, ansvarshavende redaktør.
glas 3 | 2013
A r k i t el ke d
t ue r 3
6
10
20
4 A
i nr dk h
i toelkdt u r
glas 3 | 2013
Indhold
6Stivnet arkitektur i beton og stenuld til halsen | kritik
10
Når ude er inde | arkitektur
14
Energiruder og kondens | teknik
16
Light Tower | glarmesteri
18
Stabile folier | teknologi
20
Emporia | arkitektur
23
27
Ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø! | arbejdsmiljø
28
Evangelier og kviksand | ps
Udgiver
GLAS – Glasteknisk Forening
Gothersgade 160, 2.th.
1123 København K
Telefon 33 13 65 10
Fax 33 13 65 60
[email protected]
Redaktion
Hans-Georg Nielsen (ansvh.), Linette Bekhøi, Jens
Otto Damborg, Robert Lau, Poul Henrik Madelung, Morten Redtz og Poul Sabroe.
Grafisk tilrettelæggelse
Pernille Sys Hansen, Damp Design
glas 3 | 2013
Almindelige fejl ved ­specifikation af
brandbeskyttende glas | standarder
Annoncer
Forlaget Coronet A/S
Traverbanevej 10, 2920 Charlottenlund
Telefon 35 25 34 00 – telefax 36 70 50 63
[email protected]
Abonnement
Kr. 200,– ex. moms.
ISSN 1604-8016
Trykt hos Oberthur A/S
Tilsluttet
Danske Specialmedier
Næste udgave udkommer i uge 47/2013.
Redaktion slutter den 25. oktober 2013
FMK
Oplag
6. 180
GLAS – magasin fra glasbranchen – udgives fire
gang om året af GLAS – Glasteknisk Forening,
som er dannet af Glasindustrien og Glarmester­
lauget i Danmark. Magasinet udsendes til arkitek­
ter, ingeniører, producenter, glarmestre, glarmestersvende og andre med interesse for glas.
A r kiint de h
k to ul r
d 5
Verdens befolkning vil i 2050 være på vej mod 10 mia! Samtidig vil samfærdsel og infrastruktur ændre sig radikalt; meget er sket, mere er i vente. Det stiller krav om at økonomisere med pladsen, når vi bygger, og til valg af materialer med energifornuft. I andre
af historiens skarpe kurver har dansk arkitektur demonstreret den fornødne innovationskraft som eksponent for det moderne. Hvordan ser det ud nu?
Kritik: Stivnet arkitektur i
beton og stenuld til halsen
Danske byggematerialers kronjuveler er medvirkende til at
bremse udviklingen, lyder advarende stemmer, der ønsker sig
globalisering og innovation i det byggede miljø
Af Poul Sabroe
Mens politiske overskrifter selvsikkert
forkynder, at Danmark skal leve af at
være et af verdens førende vidensamfund, er en af vore ædleste discipliner i
den kategori angrebet af råd: Den danske
arkitekturproduktion er truet af en giftig
cocktail af tradition, fordomme, magelighed og bedreviden.
– Mens danske arkitekter engang
var i stand til at gøre det unikke til det
generelle, er vores unikaprojekter i dag –
uanset hvor spektakulære de måtte være
– ude af stand til at sætte nye standarder,
lyder analysen fra en af arkitekturfagets
anførere, professor ved Kunstakademiets
Arkitektskole, arkitekt MAA Jan Søndergaard.
Skrækscenariet er, at arkitekturens
fald fra tinderne ikke bare har givet ridser i lakken, men at den ellers kernedanske videndisciplin er grundskudt og ude
af stand til at rejse sig ved egen hjælp.
– Skal vores nordiske arkitektur overleve, er det afgørende, at vi tilfører byggeriet innovative kvaliteter afstemt efter
udviklingskravene, forklarer Jan Søndergaard, der som partner i KHR Arkitekter
A/S er vel bekendt med scenografien på
den danske byggescene:
– Vi står på traditionens grund, ja,
6 Ak r ki ti it ke k t u r
men vi løfter den ikke til det næste
udviklingstrin, påpeger arkitekten og
tildeler bl.a. betonelementer, mineraluld
og murværk et bekymrende ansvar for
status quo: – Den sandwich er fortidens
innovation; i dag er den tyngende traditionalisme! Giver det mening at fragte
beton i tusindton rundt på vejene på dieselforslugne lastbiler? Eller at fastholde
opulente klimaskærme med hulmur og
isolering, der i et parcelhus æder pladsen
til et ellers velkomment ekstra værelse,
lyder de retoriske spørgsmål i Jan Søndergaards kritik.
– Vi trænger til at give vores innovative evner et hovedeftersyn og stille spørgsmål i stedet for bare at gøre, som vi plejer, formaner arkitekturprofessoren, men
understreger også, at det ikke handler om
banebrydende materialer og teknologiske
revolutioner.
Tværtimod.
– Ler, stål og beton er fremragende
materialer med plastiske egenskaber;
lad os udnytte dem, foreslår arkitektur­
professoren, der også er klar til at gå
langt med klimaskærme af glas: De er er
holdbare, nemme at samle og skille ad og
kan tilpasses de varierende facadekrav.
Fordomme
At lade visionær innovation blive til virkelighed på byggepladsen burde være et
fælles anliggende for lovgivere, materialeproducenter, rådgivere og udførende,
lyder ræsonnementet; men sådan er det
bare ikke, mener Jan Søndergaard.
– Tværtimod er vi herhjemme regeret af fordomme overfor byggeriets nye
strømninger, der kommer til os udefra, og
vi tyr til xenofobisk skepsis og grundløs
mistænksomhed overfor de strømninger,
som vi ikke selv er ophav til, hævder arkitekturprofessoren:
Vores selvopfattelse er ude af trit med
verden omkring os; traditionen er blevet
til en hæmsko.
– Vi er mange, som løfter et ansvar for
den aktuelle tilstand, tilføjer Jan Søndergaard og peger først på sig selv og den
danske arkitekturbranche: Arkitekterne
har ikke været tilstrækkeligt fokuserede,
grænsesøgende og kravspecifikke. Derefter retter fingeren sig mod materialeproducenterne, der hellere vil fastholde end
forny: – Her arbejder så stærke kræfter, at
det er blevet producenterne, der leverer
afsættet for den nationale byggelovgivning; ikke omvendt, vurderer Jan Søndergaard, mens han ikke alene efterlyser
glas 3 | 2013
arkitekter med visioner, men også bygherrer med mægtigere ambitioner.
Forældede regler
Reaktionerne på den slags brandtale er
blandede, men langt fra uforstående:
– Det et velkendt fra innovationsteorierne, at et system, der driver udviklingen
i en periode, kan bidrage til at holde
udviklingen tilbage i den efterfølgende,
medgiver Bygherreforeningens direktør,
civilingeniør Henrik L. Bang. Alle foretrækker at arbejde med det veletablerede;
det forhold bliver konserverende for at
udvikle det nye, uddyber han.
Henrik L. Bang undrer sig over byggeriets beskedne samhandel på tværs af
grænserne: – Over en bred front er der i
andre brancher en udstrakt udveksling
mellem landene. Byggeriet har her behov
for en markant øget internationalisering
for at hente inspiration til filtrering gennem en national bygningskultur, vurderer Bygherreforeningens direktør og medgiver, at – om end innovationen ikke er
helt fraværende – så hoster motoren i det
private såvel som det offentlige byggeri.
– De private bygherrer er pressede af
mangel på risikovillig kapital, mens de
offentlige er underlagt krav om at holde
glas 3 | 2013
Future Cities Laboratory er et forskningssamarbejde mellem ETH Zürich og Singapore National
Research Foundation med det formål at finde
bæredygtige løsninger til den ekspansion af storbyerne, som lige nu finder sted over hele kloden.
Et af forskningsprojekterne handler om design
af højhuse i lette, højt isolerende materialer, der
samles af robotter i henhold til et automatikprogram. Foto: Gramazio & Kohler, Architecture and
Digital Fabrication, ETH Zurich
Eksempel på innovationsløs tryghedsarkitektur:
Boliger på Amager Strandvej fra 2012/13.
A r k i tkerkittui k
r 7
viteten i byggeriets processer, bebuder
Henrik L. Bang.
Lovgrundlag og bygningsregler kan
blive en ‘handelshindring’, hvis systemerne ikke er opdaterede. Det mærker
danske arkitekter
– Fraværet af CE-mærkninger samt
danske og europæiske standarder sinker
os i vores arbejde, siger således arkitekt
MAA Morten Norman Lund fra arkitektvirksomheden 3XN, en af de mest innovative herhjemme.
– Når lovstoffet mangler for nye materialer og alternative anvendelser af de
kendte, bliver vores og ingeniørernes
arbejde med at eftervise og dokumentere
sendrægtigt, konstaterer Morten Norman
Lund.
Substans?
Professor ved Kunstakademiets Arkitektskole,
arkitekt MAA Jan Søndergaard.
omkostningerne nede og minimere risici,
begrunder Henrik L. Bang. Han tilføjer, at
et stort ansvar hviler tungt på snærende
udbudsregler og de utidssvarende systemer for indgåelse af aftaler, AB92, ABT93
og ABR89. Det er regelsæt fra et svundet
århundrede med alvidende rådgivere og
entreprenører, hvis eneste opgave var at
levere ‘arme og ben’.
Ny strategi
– Den form for samarbejde giver ingen
deling af viden og ringe udnyttelse af
kompetencer og af erfaringer med nye
materialer og løsninger, som den moderne
entreprenør ofte vil være i besiddelse af,
forklarer Henrik L. Bang: Fraværet af tidssvarende byggeregulativer betyder svære
og risikofyldte vilkår for innovative tiltag.
– I den kommende byggepolitiske
strategi peger Bygherreforeningen derfor
på behovet for en kritisk gennemgang af
reglerne for udbud og aftaler med fokus
på at øge værdiskabelsen og produkti-
8 kA r ikti itke k t u r
Jan Søndergaard tager den beklagelse et
skridt videre: – Når vi er underlagt de
europæisk vedtagne regelsæt, burde de
også gælde for godkendelsesprocedurerne. Men vi oplever, at byggelovgivningen
afviser tyske eller engelske godkendelser
og kræver nye og danske afprøvninger,
observerer Jan Søndergaard. Han efterlyser en ambition om at gå objektivt ind
i erfaringer fra internationale projekter
for at konstatere, om kendelserne fra den
udenlandske certificering hviler på substans. Artkitekten kalder den eksisterende myndighedsbehandling for ‘tilfældig
og fordomsfyldt!’
I de tilfælde, hvor nye materialer og
metoder alligevel opnår tilladelse af den
lokale brandinspektør, tys der ikke sjældent til undtagelsesgodkendelser med
den konsekvens, at det almene og generelle regelsæt forbliver statisk og stivnet.
BR: Løsninger
Statens Byggeforskningsinstitut ved
Aalborg Universitet har en anden udlægning: – Sagsbehandlingen kan opleves
som træg; men det skyldes i reglen, at de
projekterende skal hele vejen rundt om
et projekt og alle dens konsekvenser, ikke
mindst de sikkerhedsmæssige forhold,
minder direktør på SBi, Thorkild Ærø om.
– At man kan føle sig slået hjem, når
det banebrydende får prædikatet ‘forsøgsbyggeri’, kan jeg til dels forstå; men netop
forsøget er dog en åbning for, at løsningen realiseres – om så kun den ene gang,
vurderer Thorkild Ærø.
Han ryster på hovedet af dele af kritikken: – Bygningsreglementet er på mange
områder funktionsbaseret og kerer sig
mindre om de materialer, der bruges til
løsningerne; i stedet sættes mål for, hvad
der skal præsteres. Derfra er det så op til
leverandører og projekterende at dokumentere de valgte løsninger med respekt
for gældende standarder, anvisninger og
erfaringer fra praksis. Bygningsreglementet rummer vide rammer for udvikling og
innovation, argumenterer Thorkild Ærø.
At Bygningsreglementet skulle ville
favorisere udvalgte producenter af dansk
æt, afviser Thorkild Ærø ufortøvet – Netop det funktionsbaserede princip åbner
op for nye løsninger – også af udenlandsk
oprindelse – når blot deres ydeevne dokumenteres!
Vælger det kendte
Uenighed om skyld og ansvar får dog
ikke SBi-direktøren til at benægte, at der
savnes innovation på den danske byggeplads: – Vi så gerne mere forskning og
produktudvikling fra såvel bygherrer som
arkitekter. Man investerer for lidt i at udvikle nye komponenter, men vælger ofte
det kendte, medgiver Thorkild Ærø. Det
er bare ikke lovgivningen, der spærrer for
udsigten!
Jan Søndergaard mener, at en fejlplaceret tyrkertro, fulgt af magelighed og dovenskab har en stor aktiepost i miseren.
I den kontekst er det så interessant, at
arkitekternes egne organisationer i mindre grad deler bekymringen. Akademisk
Arkitektforenings direktør, Jane Sandberg, er grundliggende uenig: – Danske
arkitekter har en lang tradition for at
understøtte velfærdssamfundet med fysiske rammer; det fortsætter vi med, mener
Arkitektforeningens direktør, som dokumenterer påskønnelsen med tal fra dansk
arkitektureksport. De har aldrig været
bedre og steg fra 2010–11 med 42 pct. fra
409 til 580 mio. kr.
Jan Søndergaard: – Uanset årsagerne,
så er det på høje tid at ruske op i den
fødekæde, som skal sikre kvaliteten i
arkitekturen herhjemme. Det er nemlig
den, der ikke bare former vore byer, vort
landskab og vor livskvalitet; den er på
mange måder også nøglen til vores selvforståelse.
glas 3 | 2013
glas 3 | 2013
Arkitektur 9
Når ude er inde
Arkitekter taler ofte om at skabe god kontakt mellem inde og
ude. I Glashuset ved Barkholt Planteskole har Lene Christensen og Morten van Hauen taget skridtet videre. Her er ude
gjort til inde ved at bygge et parcelhus inde midt i et 600 m2
stort drivhus.
Tekst og foto af Linette Bekhøi
Glashuset, der måler 20 × 30 meter med
8 meter til kip, ligger i et almindeligt parcelhuskvarter bygget ind i en meget kuperet grund. Denne atypiske bolig opleves
ved ankomst nærmest beskeden og i fin
harmoni med det omkringliggende kvarter. Indenfor bliver det klart, at her er tale
om en radikal anderledes bolig, der åbner
sig ud i et fantastisk rum badet i lys, hvor
bolig og have er smeltet sammen.
Ideen og inspirationen til glashuset
kom efter et besøg hos den fynske arkitekt Thorkild Kristensen, som havde
bygget sit eget hus inde midt i et ganske
almindeligt produktionsdrivhus. I 2004
stod de med en byggetilladelse til deres
eget glashus – helt uden dispensationer.
Thorkild Kristensen har skitseret de
ydre rammer, hvorefter Morten og Lene
selv har designet og bygget inderhuset.
Selve byggeprocessen afviger også fra
konventionelt husbyggeri. Drivhusfirmaet
Drivadan leverede og opførte glashuset hen over sommeren 2005. Herefter
kunne den indre del af byggeriet forsætte
1 0 aA r k i t e k t u r
beskyttet i tørvejr, og i 2007 stod huset
færdigt.
Det 265 m2 store inderhus, udformet
som et E, danner to indergårde, hvorfra
der via glasdøre er direkte adgang til alle
husets primære rum. Arealet under glastaget, har givet så mange boligkvadratmeter, med både bad, udekøkken, spise og
soveplads, at selve inderhuset godt kunne
være mindre nu, hvor parrets 3 børn er
flyttet hjemmefra.
For at balancere indeklimaet i glashuset er der installeret et computerstyret
produktionsklimaanlæg, som lukker og
åbner de store kipvinduer afhængig af
temperatur, luftfugtighed, vind og regn.
Der er isat riste udvalgte steder nederst
i glasfacaden for at skabe mere naturlig
ventilation. I konstruktionen kan der
etableres indvendig solafskærmning,
men dette har ikke at været nødvendigt.
Rumhøjden sammen med klimastyring
optager de høje temperaturer. Der opsamles regnvand på den ca. 800 m2 store
tagflade, hvor vandet ledes til det nær-
liggende regnvandsbassin og bruges til
vanding.
Morten og Lenes glashus er et resultat
af en dyb interesse for haveliv. Deres
glashusprojekt trækker tråde til deres
virksomhed og daglige arbejde, men med
deres erfaringer fra 6 år i glashuset, ser
de begge et stort potentiale for denne
bygningstype i andre sammenhænge og
for alle slags mennesker. Lene mener, at
det først og fremmest handler om trivsel.
For plejehjem, børneinstitutioner, skoler,
og beboerforeninger kan forlængelsen af
Husets nord- og øst facade skærmer for indkig fra
villavejen. Mod syd og vest åbner huset sig op
mod den ydre have og himlen. Glashuset fungerer
som klimaskærm omkring den indre beboelse.
Lene og Morten bruger ca. 1.500 liter olie og
4.200 kWh strøm årligt.
De to gårdrum i inderhaven inviterer til ophold
og aktivitet næsten hele året. Vinranker filtrerer
sollyset over spisebordet. Herfra kan man nyde
udsigten gennem flere lag af grønne rum.
glas 3 | 2013
glas 3 | 2013
k oAnrkkui rt er ke tn uc re 1 1
udesæsonen have en positiv effekt både
socialt og sundhedsmæssigt.
Direktør Steen Rasmussen fra Drivadan supplerer: »Vi ser, at konceptet rykker hos flere private parcelhusejere. Vi
har i øjeblikket 4 sager med glashuse til
private boligejere, men ideelt set skulle
det afprøves i mange andre sammenhænge. Dagslys, energioptimering og alle
de rekreative muligheder ligger lige for.
For klimaskærmen, som jeg mener, er en
mere præcis beskrivelse af glashusprincippet, er det vigtigt, at vi på sigt kan
udføre retvisende energirammeberegninger. Når inderhuset beskyttes af glas, skal
det ikke modstå de samme klimalaster
som konventionelt byggeri. Det faktum
åbner op for helt nye dimensionerings- og
beregningsrammer. Desuden kan andre
energiteknologier gå i samspil med klimaskærmen, f.eks. solceller og varmepumper for bare at nævne nogle få. Konceptet har simpelthen en høj bæredygtighedsfaktor på mange planer«, forsætter
han. »Lige nu er der meget, at vi ikke har
konkrete tal på, så det er vigtigt, at der i
forhold til gældende lovgivning er plads
til at udvikle og realisere nye koncepter,
for at få den nødvendige erfaring«.
Årene med glashuset har givet parret
ny viden om plantetrivsel og planteudbytte. Der udsættes humlebier og andre
nyttedyr til bestøvning og biologisk bekæmpelse. »Inderhaven er sit eget lille
økosystem, hvor planter og insekter trives
eller mistrives alt afhængig af, hvor gode
vi er til at aflæse haven« fortæller Lene
Christensen. Det er nemt at konkludere
for denne type bolig, at en dagligdag så
tæt på naturen, både den indre og den
ydre, giver oplevelser og trivsel ud over
det sædvanlige.
Lørdag den 12. oktober 2013 har man
chancen for at opleve denne anderledes
boform, da der afholdes åbent Glashus i
inderhaven fra 10.00–15.00. Læs mere
på Barkholt Planteskoles hjemmeside,
www.barkholt-planteskole.dk
Inderhuset. Glashuset er i princippet et almindeligt produktionsdrivhus. For at få så ubrudt
og homogent et rum som muligt, udgøres konstruktionen af de noget kraftigere rammespær i
stedet for gitterspær. De galvaniserede stålben
er spændt op med tentorstål i fundamentet.
Ruderne i glashuset er 4 mm hærdet floatglas
og måler 600 × 1800 mm. Vinduessprosserne er
sortlakerede.
Glasset er lagt af på tværgående Z-åse, som er
placeret i konstruktionen, således at de dækker for algeansamlinger ved rudernes overlap.
Siden glashuset stod færdigt, har der kun været
2 springninger af glasruderne. hver 3.–4. år
højtryksspules huset indvendigt. Alle lodrette
glasvægge pudses en gang om året – »det tager
2 dage, og så er det gjort« fortæller Morten van
Hauen. Regn, is og sne renser glassets yderside.
1 2 Aa r k i t e k t u r
glas 3 | 2013
glas 3 | 2013
k oAnrkkui rt er ke tn uc re 1 3
Energiruder og kondens
Ideelt for mennesket er at kunne holde varmen i et godt oplyst rum. I en bygning, hvor energiforbruget skal være lavt og
brugerne skal have optimale forhold, skal glasset derfor have
en god isoleringsevne og lukke solens gratis energi ind samt
sørge for, at mest muligt ufiltreret dagslys oplyser rummene,
uden at disse bliver overophedede
Tekst af Robert Lau
Først var energiruden
I 2002 undersøgte Danmarks Tekniske
Universitet muligheden for en energimæssig optimering af vinduer.
Fokus var vinduesarealets indvirkning
på energiforbrug og indeklima og på
eventuelle barrierer for udviklingen af
energimæssigt bedre vinduer.
Resultaterne viste bl.a., at der med
energiruder hurtigt kunne spares meget
energi, men også at udviklingen af vinduers rammer og karme var stagneret.
Dog ville udviklingen af vinduer med
smalle rammer/karme betyde, at glasarealet og dermed solens energitilskud
ville kunne øges og alene derfor forbedre
vinduers energibalance.
DTU undersøgte også 2-lags kontra
3-lags energiruder, hvor 2-lags energiruder dengang havde en nedre center Uværdi-begrænsning tæt på 1,0 W/m2K og
3-lags tæt på 0,5 W/m2K.
Omvendt reducerer 3 lag glas solens
energitilskud, g-værdien, og forringer
dagslystransmittansen.
Det ansås derfor for vanskeligt at
vurdere U-værdiens (isoleringsevnens)
betydning i forhold til udnyttelsen af
g-værdien (solenergitilskuddet), hvorfor
verdenshjørner og omgivelser bør tages i
betragtning ved valg af glastyper til bygninger.
Samtidigt viser studier, at dagslyskvaliteten er altafgørende for menneskers
velbefindende, hvorfor også dagslystransmittansen og det såkaldte Ra-indeks (farvegengivelse) er væsentlig i valget af glas.
Også årstiderne spiller ind. For meget
1 4 tA er kk ni ti ke k t u r
Timer om året med kondens på ruder med forskellige U-værdier. Ingen
udhæng. Tallene angiver
det maksimale energiforbrug, der kræves for
at fjerne kondensen ved
opvarmning af det yderste lag glas.
Fordeling af kondenstimer gennem døgnet for
en rude med en U-værdi
på 1,1 W/m2K og en ud­
vendig emittans på 0,85.
Fordeling af kondenstimer på månedsbasis for
en rude med en U-værdi
på 1,1 W/m2K og en ud­
vendig emittans på 0,85.
glas 3 | 2013
Indvendig kondens er tegn på ringe isolering,
lav udetemperatur og høj luftfugtighed. Pilkington
Udvendig kondens er tegn på god isolering.
Pilkington
solenergi i sommerhalvåret medfører
overophedning og dermed stort energiforbrug til køling.
Kondens 750 timer om året
DTU undersøgte også udvendig kondens,
der vurderes som en væsentlig gene ved
energiruder.
Både årstid og beliggenhed, fx ved vådområder, har betydning for, hvornår, hvor
ofte og hvor længe kondens kan forventes
på energiruders udvendige side.
Kondens på ruden hindrer udsynet,
og kan under særlige forhold blive siddende i dagevis mod især vest og nord,
hvor solstrålingen er lille efterår og vinter. Er temperaturen under 0°C, bliver
kondensen til rim, og udsynet forringes
yderligere.
Også solens energitilskud til bygningen hindres, hvis ruden er dækket af
kondens eller rim.
Fænomenet skyldes energiruders gode
isoleringsevne og optræder typisk ved
U-værdier på mindre end 1,3 W/m2K, og jo
bedre isoleringsevnen er, des hyppigere
vil der kunne dannes kondens.
DTU udviklede i undersøgelsen en
beregningsmetode, der kan beregne
kondenshyppigheden. Metoden viste, at
en sydvendt rude med en center U-værdi
på 1,0 W/m2K ville have kondens i ca.
750 timer årligt – typisk i sene natte- og
tidlige morgentimer i måneder med høj
luftfugtighed.
glas 3 | 2013
Kondensfrit glas
Undersøgelsens rapport opstiller forskellige forslag til, hvordan kondensdannelsen undgås.
En løsning kunne være at opvarme
rudens yderste glas – eksempelvis med
strøm – til lige over dugpunktet, så kondens ikke kan dannes.
DTU angiver i en tabel, hvor meget
energi der skal til for at hindre kondens,
og er rudens center U-værdi 1,0 W/m2K,
skal der 7,3 kWh/m2/år til for at holde
ruden kondensfri.
Måske kunne fremtidens ruder indeholde
en løsning på problemet. Eksempelvis
hvis man udviklede ruder med solceller og vinduer med litiumbatterier og
følere, og hvor rudens yderste glas kunne
opvarmes.
Det ville så være solenergi lagret om
dagen, der blev brugt mod kondens, når
det var påkrævet.
Ruder med opvarmelige glasflader
findes allerede – de skal bare videreudvikles.
Også en bygnings udhæng eller en markise over ruden reducerer kondensdannelsen og kondensens varighed betragteligt. Udhæng på en meter kan helt hindre
kondensen, afhængigt af rudens center
U-værdi.
Man kan også skråtstille glasset, så
ruden hælder udad, eller man kan overfladebehandle glasset med en poleret
hård lavemissionsbelægning, der praktisk taget eliminerer problemet, men som
Med og uden udvendig kondens. Pilkington
til gengæld også reducerer solindfaldet
gennem ruden. Desuden kan problemet
imødegås ved at placere vinduerne længere inde i murhullet.
Glasset kan også overfladebehandles
med hydrofile belægninger. Dette er den
mest fremherskende løsning.
En hydrofil belægning gør glasset
selvrensende, så snavs nemmere løber
af glasset. Belægningen fjerner ikke
kondensen, men den hindrer vands overfladespænding i at danne dråber på glasset, hvorved kondensen spredes ud som
en tynd »vandfilm« på hele glasset, og
dermed er udsynet gennem ruden stærkt
forbedret.
Seneste skud på stammen er en pyrolytisk belægning på glassets yderside.
Produktet kaldes Planibel AF TopN+ fra
AGC Glass Europe, og det er det første
af sin art. Men også Pilkington og andre
producenter har lignende produkter.
I produktbeskrivelsen fremhæves det,
at belægningen holder glassets yderside
varmere, hvorved udvendig kondens
undgås – eller i det mindste indsnævres
kondenstidspunkterne og -perioderne,
hvorved kondensen vil optræde i mindre
omfang end de tider, der er angivet i
DTU-rapporten. Man kan dermed forvente
færre dage med udvendig kondens.
A r k i tt ee kk tnui r
k 15
Light Tower
Skagen er kendt for sit særlige lys, som gennem historien har
inspireret mange kunstnere. kunstnergruppen AVPD har med
kunstværket Light Tower til den nyopførte skipperskole på
Skagens sydlige havneanlæg videreført traditionen med en
13 meter høj arkitekton, der som et instrument afspiller og
formidler lysets farve, styrke og bevægelse hen over dagen.
Tekst: Linette Bekhøi | Foto: Helge Jensen
Tårnet, som måler 2 × 2 meter, er bygget
op omkring en 13 meter høj formstøbt
krydskonstruktion i beton, opdelt i 5 rum.
Hvert af de 5 rum er opdelt i 4 hovedrum
og herefter underopdelt af yderligere 23
hvide Foamalux plader. Hele konstruktionen indeholder således 42 forskellige
lyskamre.
Hvert kammers specifikke form i samspil med den lysmængde, som falder ind
i kammeret, genererer en tone i glasset.
Lyskamrene skifter mellem lysere og
mørkere toner, og tårnets masse og enkle
16 A
g rl ak ri tmeeksttuerr i
formudtryk opløses således af lysets
intensitet. Tårnet åbner eller lukker sig,
langsomt eller hurtigt efter vejrets og
årstidernes skiften.
Tårnet er beklædt med i alt 20 glas
monteret med glasadapter i top og bund,
og hver rude vejer 105 kg. »Kunstnerne
har været meget omhyggelige omkring
materialevalg og konstruktionsdetaljer«,
fortæller Lars Bo Sørensen fra glarmesterfirmaet Glaseksperten i Frederikshavn,
som både har forædlet og monteret glasset. »Glasset har først fået boret huller til
beslag, er blevet poleret og som en ekstra
detalje slebet i smig, hvor glassene mødes
i tårnets sider«. Glasset er så efterfølgende hærdet og til sidst lamineret med
4 lag hvid translucent folie. Glasset er
jernfattigt for at sikre en ren klar tone. Da
tårnet står tæt på havet, er glassene fuget
med en speciel Danalim, som er modstandsdygtig overfor særlige belastninger
så som salt fra havet.
Tårnet er placeret mod syd foran den
nye hovedbygning og relaterer sig til
skolens arkitektoniske udtryk både i ma-
glas 3 | 2013
terialevalg og horisontale linjer i tårnets
dækinddelte konstruktion.
AVPD udgøres af Aslak Vibæk og Peter
Døssing, begge uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi. Gennem
fysiske konstruktioner ønsker gruppen at
indfange, afspille og fortælle om fænomenerne tid og rum og deres indbyrdes samspil. I dette arbejde spiller brugen af glas
og spejle en helt central rolle. Glas er et
konkret og fysisk materiale, som samtidig
har evnen til at forsvinde og lade noget
helt tredje træde frem.
Light Tower er én af tre værker lavet af
AVPD til Skagens Skipperskole. Værkerne
er blevet realiseret af Statens Kunstfonds
Udvalg for kunst i det offentlige rum og
Skagen Skipperskole i fællesskab.
Foto: Helge Jensen
De 5 planer viser både princippet i betonkonstruktionen og de indre skillevægge, som danner
alle de forskellige lyskamre.
Tårnets udtryk er i konstant forandring, nogle
lyskamre er stærkt lysende, andre henligger i
skygge og mørke. Glasset er jernfattigt med en
translucent hvid folie, der tilsammen giver en
renere hvid tone.
Tårnet er afstemt i materialevalg og design med
den nye bygnings arkitektoniske udtryk. Skagen
Skipperskole er designet af den danske tegnestue
AART Architects.
Den rå betonkonstruktion med drænhul inden
montering af glasset.
Den dobbelte glasadapter i rustfrit, syrefast stål,
er monteret midt i betondækket. Det anes, at
glasset er slebet i smig, hvor glasruderne mødes
i siderne.
glas 3 | 2013
g lA ar rk m
i teesktteur ri 1 7
Stabile folier
I 1903 var der en klog mand ved navn Eduard Benedictus, som
opfandt lamineret glas. Nu 100 år senere har udviklingen givet
os sikkerhedsglas i to kategorier. Det ene er glas med PVB-folie,
og det andet er glas med stabile eller rigide folier. Hvad er forskellen?
Tekst: Linette Bekhøi | Foto: Kvam
Nedenstående tekst er frit bearbejdet efter artikel af Harald Aase
i det norske glasmagasin Glass&Facade nr.4 2012
Lamineret glas har været brugt i glasbranchen i mange år. Glasset består af
to glasplader, som lamineres sammen
omkring en folie. Processen udføres i en
autoclave, hvor glassene varmes op under
tryk, eller i en vakuumpresse med varme.
Folien smelter sammen med glassene
og bidrager til, at glasskår hænger fast i
18 A
t er kk ni toelkotgui r
folien, hvis glasset knuses. Dette resulterer i øget sikkerhed og gør lamineret
glas meget anvendeligt i byggeriet og til
autoruder. Erfaringerne er, at lamineret
glas kan udfylde mange funktioner, og
anvendelsesområderne er øget kraftigt.
Folien af polyvinylbuteral (PVB) kan
lægges i flere lag for øget styrke og kan
have farver og dekoration. Det største
område for lamineret glas er sikkerhed og
sikring. Hærdet glas lamineres sammen,
og fremstår derved som glas, der kan tåle
høj belastning og stor påvirkning uden at
briste. Det bruges i rækværk og i vægge,
og til sikring imod indbrud og hærværk.
Lamineret glas har dog nogle svag-
glas 3 | 2013
Her ved Rånåsfoss kraftstation er
der brugt 10 mm hærdet active
SN med 16 mm luft – 21,52 mm
hærdet lamineret med Sentry
glass pluss folie, som er en stabil
folietype. Glasfinnerne er bygget
op af 25,52 mm hærdet lamineret
med Sentry pluss folie. Systemet
er Pilkington Planar.
I tage: Hærdet lamineret glas, her brugt i taget
på et busskur.
heder. PVB folie er sårbar over for fugt,
hvilket kan resultere i delaminering,
hvor folien bobler op mellem glassene og
bliver gråhvid. I ruder kommer svagheden til udtryk i foliens mangel på egen
stabilitet, og den rives let i stykker, hvis
ruden får et brud. Derudover vil foliens
egenskaber også ændre sig ved forskellige
temperaturer. Er det koldt vil folien blive
stiv og sprød og vil derved ikke give en
øget beskyttelse imod indtrængning eller
skud. Ved knusning af begge glaslag vil
PVB-folien ikke holde glassene oppe, og
konstruktionen vil falde sammen. Dette
kan være til stor fare i mange sammenhænge, specielt i indvendige glasvægge,
som er fæstnet oppe og nede samt i en del
rækværks konstruktioner. Tagkonstruktioner kan også være udsatte.
I de senere år er der kommet andre
folietyper på markedet, kaldet stabile
eller rigide folier. Dette er folier af for
eksempel ionomer plast, polycarbonat,
akryl og PET-plast. Disse produkter er
klare alternativer til PVB lamineret glas
og har mange fordele.
Det er produkter, der har eksisteret i
mange år, men de seneste års intensive
glas 3 | 2013
brug af glas har resulteret i, at markedet
nu efterspørger mere solide og stabile
glaskonstruktioner. Vi taler således om
stabile folier, som bliver stående i konstruktionen, selvom begge glaslag er
knust. Folien er tykkere og væsentlig
stivere en den traditionelle PVB-folie.
Dette resulterer i, at der kan vælges
tyndere glas med den fordel, at glassene
bliver lettere. Dette er positivt for både
håndtering og transport og har betydning
for eksempelvis beregning af konstruktioner til glastage. Den største fordel er,
at glasset ikke vil kollapse og falde ned
ved brud.
Sikkerheds- og sikringsruder med glas,
som er lamineret med stabile folier, fremstår som væsentligt mere modstandsdygtige imod hærværk og indbrud end glas
med PVB-folie. Glaskonstruktionen kan
ændres fra flere lag af tynde glasplader
og tynde lag af folier til færre glaslag med
tykkere folier. En anden fordel ved disse
folier er, at de er stabile i forhold til fugtpåvirkning og ikke vil delaminere eller
ændre farve. Desuden kan folien kombineres med både støj og farvede folier og
kan poleres sammen med glasset.
Glaslaminatets oprindelse
Franskmanden, kunstneren, bogbinderen og kemikeren Édouard
Benedictus er ophavsmand til mere,
end han havde forestillet sig. En
skæbnesvanger dag i 1903 arbejdede
Benedictus i sit laboratorium. Ved et
uheld slog han en glaskolbe i stykker. Til Benedictus store overraskelse
endte glasset ikke i små bitte skår
over hele gulvet, men kolben beholdte
sin form. Benedictus blev nysgerrig.
Ved nærmere undersøgelser viste
det sig, at kolben indeholdt plastcellulosenitrat. Dette var tørret ind og
havde skabt en tynd klæbefilm eller
belægning på indersiden af kolben.
Hvorvidt Benedictus umiddelbart så
potentialet i sin opdagelse, eller om
han måtte erfare flere uheld for at
arbejde videre med dette, vides ikke.
I hvert fald blev Benedictus inspireret
af denne erfaring og skabte med dette
det første »uknuselige« glas.
A tr ekki n
t eo kl tougri 1 9
Emporia
Det nye indkøbscenter i Malmöforstaden, Hyllie, inddrager
glas overalt – fra facader ude og inde til trapper og inventar.
Glasset og arkitekternes leg med kalejdoskopiske effekter, en
præcis farvelægning og et strengt materialevalg koblet med
ekspressiv formgivning bryder indkøbscentrets velkendte tematik og frembringer en stærk identitet, der pirrer fantasien.
På den tekniske side udfordres glasset og afsøger materialets
grænser, hvorved EMPORIA er blevet et slags glaskatalog.
Tekst og foto af Robert Lau
Malmö vs København
Med en vis retfærdighed kan de kaldes
søsterbyer – på trods naturligvis – men
alligevel. Begge byer udvikler sig, og
baseret på vidt forskellige planlægningsprincipper toner forstæderne Ørestad og
Hyllie frem som nye bydele, men med
hver sin struktur.
Eksempelvis byder Hyllie på en central
plads, der styrker stedsansen og rodfæster bydelen – det gør Ørestad ikke.
Forstæderne har nu egne indkøbscentre, og også her er forskellene iøjnefaldende – samme ejer, men forskellige
arkitekter.
»Vi analyserede Fields grundigt. Fields
og EMPORIA’s indre logistik og grundstruktur er den samme, men i EMPORIA
har vi forsøgt at styrke atmosfære og
identitet – ude med stærke signaler, inde
ved at skabe ‘steder’ og anvende farvet
glas«, siger arkitekt Joakim Lyth, fra Wingårdh arkitektkontor.
200.000 m2 forbrugsmekka
EMPORIA opleves udefra som både en
og to bygninger afhængig af, om man
ankommer med tog eller i bil. Komplekset
indeholder flere funktioner fordelt på
93.000 m² shopping, 13.000 m² kontor-
hus og 61.000 m² parkeringshus og en
offentlig park på taget på 27.000 m².
De traditionelt monterede glasfacader
brydes af to spektakulære glasbeklædte
indadgående dobbeltkrumme hovedindgange, der som et vakuum suger alle
forbipasserende ind i dette nye forbrugsmekka. Kombinationen af »guld-glas«
og ekspressive former sender utvetydige
signaler om forbrugerisme som hjørnestenen i al økonomi – her ligger »guldskrinet« med alverdens lyksaligheder. Gert
Wingårdhs udtalelse om det romerske
tempel Pantheon som inspirationskilde
for EMPORIA understreger blot befriende
Foto: Tord-Rikard Söderström
20 Arkitektur
glas 3 | 2013
Foto: Tord-Rikard Söderström
Foto: Tord-Rikard Söderström
ærligt materialismens nærmest religiøse
betydning – hvorfor foregive?
De udfordrende indgangsfacader er
udført af firmaet Folcrá fra Barcelona. Der
er anvendt i alt 804 stk, 2 × 8 mm laminerede glas – det største på 2,5 × 4 m.
Alle glas er forskellige monteret på en
stålrørskonstruktion forbundet til etagedækkenes beton.
Gul hovedindgang.
Blå indgang fra p-plads.
P-hus og indkøbsvognenes læ.
glas 3 | 2013
Interiør
Indkøbscentrets indre er enkelt, lyst, venligt og overskueligt. Gulve i hvid terrazzo
og hvide lofter binder komplekset sammen, og fire vertikale torve med ovenlys
og skulpturelle trapper, elevatorer og
ophold udført i gult, rødt, grønt og blåt
glas giver de enkelte steder identitet og
letter orienteringen.
Alle butiksfacader hænger fra loftet,
og deres buede hovedform – udført med
plant glas – giver en naturlig bevægelse
rundt i centret. Vigtige steder som toiletter er markeret med bøjet glas i samme
kulør som nærmeste torv. Selv garderobeskabslåger er udført i glas.
Funktion:
Indkøbscenter, kontor, P-hus og park
Adresse: Hyllie, Malmö
Bygherre: Steen & Ström
Arkitekt: Wingårdh Arkitektkontor
Indgangsfacader: Folcrá, Barcelona
Facader: Uno Borgstrand AB
P-hus: Fasad Glas, Stockholm
Interiørglas, butikker:
Uno Borgstrand AB
Interiørglas, trapper, elevatorer mv.:
Fasad Glas, Stockholm
Arkitektur 21
Dobbeltkrum facade set indefra.
Konsol der bærer dobbeltkrum facade.
Kontorhusets trappehal.
22 A
a rk kt iuteelkt t u r
I kontorhuset er alt fra værn til elevatorer udført i glas lamineret med »kamæleon-laminat« fra Arbucomp. Her har
arkitekternes leg med materiale og lys
skabt et kalejdoskopisk festfyrværkeri,
hvor farverne konstant ændres afhængig
af belysning og vinkel.
P-huset er kompleksets blikfang mod
den kørende trafik. Med sin farverige lagdelte glasfacade vises også her lysten til
kolorisme – en lyst der fuldendes af indkøbsvognenes læ udført i hver deres farve
glas, som minder besøgende om, hvor det
nu var, bilen blev parkeret.
glas 3 | 2013
Almindelige fejl ved
­specifikation af brandbeskyttende glas
Af Carl Axel Lorentzen, diplomingeniør
1. Brug af forældede specifikationer
Specifikation af forældede produkter, der
enten ikke er tilgængelige, er forældede
eller ikke opfylder de nuværende standarders mindstekrav.
2. Manglende hensyn til
offentliggjorte begrænsninger
for brandbeskyttende glas
Størrelse og installationskrav fra producenterne, som skal overholdes under
projekteringen, men som ikke er oplyst,
eller som man ikke har taget hensyn til.
3. Forkert angivelse af krav til
brandbeskyttende glas og krav
til montering er modstridende
Manglende forståelse af forskellen mellem de enkelte byggevarer og systemkrav
for indbygning og samlet konstruktion.
Rammer, lister, fugematerialer, glas,
glas 3 | 2013
montagebeslag og andre elementer skal
alle arbejde sammen om at opfylde standarderne for prøvning, hvor alle specificerede komponenter tilsammen skal
opfylde kravene. Dette er vigtigt at være
opmærksom på, så ingen enkeltkomponent kan byttes ud af konstruktionen
uden at risikere, at brandsikringen ikke
er opfyldt.
4. Forkert navngiven leverandør
En almindelig fejl er forskel i specifikationen fra entreprenør, distributør versus
producent. CE-deklarationen på glasset
skal altid kunne rekvireres fra producenten.
5. Brandbeskyttende glas kan ikke
være godkendt som glas alene
Der er ingen brandbeskyttende glas, der
alene opfylder standarden til brandbe-
skyttende konstruktioner. De enkelte glas
kan være prøvet og klassificeret alene for
glassene mht. personsikkerhed.
6. Angivelse af et produkt, der ikke
opfylder bygningsreglementets
funktionskrav i den
konkrete konstruktion
Der er mange eksempler på specifikationer af glas, som ikke opfylder kravet om
klassifikation for brandmodstandsevne.
7. Angivelse af døre og dørpartier med
brandbeskyttende glas, som ikke har
bestået alle de krævede prøvninger
Svigt af branddøre eller -porte er alt for
ofte årsag til, at brande får et unødvendigt stort omfang. Branddørene er ofte
det svage led i brandsektioneringen af en
bygning. Derfor skal dørene beskrives og
mærkes iht. gældende standarder.
sAtrakni dt ae kr td ue r 2 3
Glas under tryk til 7 mio
Morten Smedskjær på Aalborg
Universitet har fået 7 millioner kroner til at forske i glas i
forskellige sammensætninger
udsat for tryk. Morten Smedskjær fortæller, at ved at behandle glas under højt tryk kan
man ændre den mikroskopiske
struktur, hvilket også fører til
ændringer i de makroskopiske
egenskaber. En vigtig del af
Morten Smedskjær motivation
for at forske i glas er bevidstheden om, at det til tider skrøbelige materiale har spillet en mere
afgørende rolle, end mange er
klar over. Halvdelen af det 20.
århundredes 20 største ingeniørbedrifter gjorde brug af glas
– og en fjerdel af disse med glas
som en kritisk komponent. Intet
andet materiale har bidraget så
meget til moderne teknologi.
24 A
ar
k kt u
i teel kt t u r
glas 3 | 2013
Building Green
For 3. gang afvikles Building
Green i Forum, København den
9. og 10. oktober 2013. Her
udstilles løsninger og produkter
til bæredygtige og energief-
fektive bygninger. Udstillingen
kombineres med seminarer om
den nyeste udvikling. Nærmere
oplysninger og program kan fås
på www.buildinggreen.eu.
Ny hjemmeside om dagslys
Den 15–16. maj 2013 afholdt
Velux deres 5. Daylight Symposium på Arkitektskolen i København under temaet »Nye øjne
på eksisterende bygninger«.
Med indlæg som dagslysets
sundhedsfremmende virkninger på mennesker, cirkulære
økonomiske processer og alternativ byplanlægning var det
overordnede tema, hvorledes
vi med dagslys som driver kan
transformere den eksisterende
bygningsmasse og bystruktu-
glas 3 | 2013
rer og dermed sikre trivsel og
arkitektonisk kvalitet. Velux
har, med afsæt i den viden og
de diskussioner der opstår i
forbindelse med symposierne,
oprettet hjemmesiden thedaylightsite.com, hvor man blandt
andet kan se alle oplæg fra symposiet på film. Velux opfordrer
alle med interesse i dagslys til
at indsende indlæg, betragtninger og viden om dagslys og
arkitektur, som herefter lægges
op på sitets blog.
Arka
i tketkuteul rt 2 5
Gennemsigtig antenne
Den svenske elektronikvirksomhed, Ericsson, har udviklet
en gennemsigtig antenne som
kan monteres på glasset i en
rude. Ericsson forventer, at det
kan give mange muligheder
for bedre bredbåndsdækning
indvendig i bygninger samt
i tog og busser. Hvis der kan
placeres mange små antenner i
ruderne, vil det kun give hurti-
Data i glas
Modstandsdygtig over for vand,
varme og kemiske processer gør glas til et af de mest
holdbare materialer, og derfor
har Hitachi valgt glas til at gøre
det muligt at lagre data digitalt
i 100 millioner år eller mange
gange længere end de hidtidige
langtidsholdbare metoder til
datalagering.
Dataene indgraveres i
gere og mere stabil forbindelse
samt spare strøm på de mobile
enheder, når der ikke er brug
for så kraftig signal for at nå til
antennen.
Strategichef Jan Hederén fra Ericssons udviklingsafdeling viser den
gennemsigtig antenne.
kvartsglas med en laserteknik
som kan opbygge fire lag med
data i glasset. I forhold til en
Cd-rom kan glasset indeholde
15 % mere data på et tilsvarende areal. Det er muligt at læse
dataene med mikroskop. Man
kan bare håbe, at dem som læser dataene ikke bliver skuffet
over indholdet i år 100002013.
Glas på Universitarium
Aalborg Universitet har i tre
måneder hen over sommeren
haft en udstilling, Universitarium, Byg & Hyg, hvor børn
og voksne kunne blive klogere
på naturvidenskab og teknik.
I år var der fokus på boligens
verden og de materialer, der er
med til at skabe en sikker og
velfungerende bygning.
Scanglas havde leveret en
række glasprøver til udstillingen, der med lærerige aktiviteter, demonstrationer og
shows gav børn, unge og voksne
mulighed for at tage pulsen på
den nyeste glasteknologi samt
få et indblik i glassets mange
egenskaber.
26 A
a rk kt u
i teel kt t u r
I afsnittet om bygningskonstruktioner kunne der eksempelvis prøves kræfter med
hærdet glas, som de besøgende
kunne banke på med en hammer for at se, hvor modstandsdygtigt det var. Samtidig gav et
gigantisk pendul bestående af
en bowlingkugle, der kolliderede med en panserglasrude, et
indblik i materialets ekstreme
holdbarhed. Derudover bød
afsnittet om isolation på en
kummefryser, hvori man kunne
teste forskellige glasmaterialers
varmetransmissionsegenskaber
og studere forskellen på eksempelvis en energirude og en rude
med enkeltlagsglas.
Mere dagslys bedre nattesøvn
Et forskningsforsøg gennemført af britiske Loughborough
Universitet og det schweizske
École Polytechnique Fédérale
de Lausanne med deltagelse
af Velux har vist, at store
mængder dagslys om morgen
kombineret med at sove i mørke
giver en bedre nattesøvn.
Ved at indbygge otte oven-
lysvinduer i et almindeligt hus
kunne man ikke alene mindske
behovet for kunstig belysning
med 16–20 %, men beboerne
fik også en bedre nattesøvn.
Forsøget er en del af et
større forskningsprogram som
skal etablere en standard for
evaluering af ikke-synlige effekter af dagslys.
glas 3 | 2013
Ligestilling af fysisk og
psykisk arbejdsmiljø!
Fra den 1. juli 2013 skal ArbejdsTilsynet
ligestille afgørelser på fysiske arbejdsmiljøproblemer og psykiske arbejdsmiljøproblemer.
Tidligere har ArbejdsTilsynet ikke
givet påbud på det psykiske område, men
udelukkende »truffet afgørelse« på området, typisk i forhold til at virksomheder
skulle udarbejde politikker eller undersøge det psykiske arbejdsmiljø. Den endelige overgang til påbud skal være sket
inden den 1. oktober.
I første omgang fokuseres der primært
på mobning/chikane, hvor der allerede
nu kan gives påbud. Men øvrige emner
som kommunikation, stress og trivsel vil
formentlig komme hen ad vejen.
Det psykiske felt er svært at gå til,
både for medarbejdere og virksomheder,
og derfor træder ArbejdsTilsynet også
varsomt. Ikke desto mindre bør alle
virksomheder nu prioritere det psykiske
arbejdsmiljø. I modsætning til mange fysiske faktorer kræver det øvelse at spotte
glas 3 | 2013
de psykiske forhold, der kunne trænge til
en forbedring. Så jo før man går i gang jo
bedre, og her er et oplæg.
Jeg har lige været til et møde, hvor en
lille mand – lad os sige, han hedder
Bo – rejste sig op for at tale til gruppen.
Straks efter lød det fra en kollega, »rejs
dig lige op Bo«. Det var faktisk ikke sjovt.
Bo og et par stykker til grinte lidt, mest
af høflighed overfor kollegaen, for de har
sikkert hørt det mange gange. Er det god
værkstedshumor?
Hvis du har en BO på din virksomhed,
så starter det psykiske arbejdsmiljøarbejde med, at du uanset din stilling i
firmaet, finder ud af, hvad der er godt, og
hvad der er knap så godt i jeres indbyrdes
kommunikation. Det behøver ikke være
højden, det kan lige så vel være læsning,
sprog, hukommelsesbesvær eller noget
helt andet.
Det dårlige psykiske arbejdsmiljø opstår, når vi ikke kan tale rent ud af posen,
men skal være supermænd alle sammen,
og specielt når det primært bemærkes,
når vi ikke er det. Erkend, hvad jeres
indbyrdes svagheder og styrker er, og
fokuser så på styrkerne i stedet for at slå
Bo i hovedet med hans højde.
Jeg er sikker på, at hvis nogle havde
spurgt Bo, om han var ked af bemærkningen, så ville han benægte og formentlig
selv komme med en humoristisk bemærkning om sin højde, uanset om det virkede
oprigtigt. Derfor er det meget vanskelligt
at løse, hvis det er den udsatte medarbejder der skal tage initiativet. Mærk selv
efter; hvordan ville du have det? og hvad
vil så være det rigtige at gøre? Gør det!
Hvis I har yderligere spørgsmål til
arbejdsmiljø generelt, er I som altid velkomne til at kontakte Damavi via vores
hotline på telefon 36 98 62 68 eller
skriv til [email protected]
a rAbrekj idtsemkitluj ø
r 27
Evangelier og kviksand
Af Poul Sabroe
Når processer bliver til rutiner, går alt i stå.
Det er et citat til denne redaktion fra arkitekten Torben Thyregod, der i en årrække
har været ansat i VELUX Gruppen med
den specifikke jobbeskrivelse at skulle
tænke nye tanker og sætte spørgsmålstegn ved ‘plejer’.
Sæt ovenstående sammen med Bygherreforeningens direktør Henrik L. Bangs
synspunkt, gengivet andetsteds i denne
udgave af GLAS, at når det, der var innovativt engang, fastholdes længe nok,
ender det som bagstræb!
Så nærmer vi os formlen for evig ungdom; i det mindst en recept, som lover
momentum, fremdrift, dynamik: ‘Vi skal
udfordre hinanden i en aldrig ophørende
dialog’, er ordlyden i Torben Thyregods
udviklingslære, som føjer til: Det værste,
der kan ske, er, at vi bliver os selv nok!
Lad os dvæle her et øjeblik, mens
vi lytter til arkitekten Thomas Dahl,
Nova5 arkitekter a/s. Han har ladet sig
interviewe til glasindustrien.org om et
budskab til den forestående landsomfat-
tende energirenovering af boliger: – Giv
os innovative glasløsninger, så vi ikke
efterlades alene på traditionens sikre,
men stillestående grund!
Dagens lektie synes nu neonbøjet:
‘Sådan har vi altid gjort’ er den farligste
sætning i det danske sprog.
Overfor den står det løfterige udsagn,
at innovation er motoren i udviklingens
maskinrum, og om bare vi kan tænke ‘ud
af boksen’, så skal det hele nok gå.
I dialogens tjeneste skal der dog på
denne plads også lyde manende ord, så
erfaringens børn ikke smides ud med
badevandet på vejen mod morgendagens
innovationssamfund.
Det er ikke så længe siden, dansk byggeri beklagede sig: Alt gik for hurtigt;
projekterne skød i vejret på rødglødende
akkorder; ingen tid var der til at tale sammen og lære af erfaringer fra de parallelle
projekter! Historien skrev sig selv, men
ingen havde tid til at læse, hvad der stod!
Udvikling til topkarakter – teknisk
såvel som kunstnerisk – er derfor en
balancegang mellem besindig læring og
erfaringsoverførsel i den ene hjernehalvdel og tvivlens nådegave i den anden:
Man siger, det er godt. Endda, at det er
godt nok; men er det nu også det?
Læs lige Torben Thyregod igen og bid
mærke i komponenterne i ligningen:
Dialog og udfordring!
Altså, ja, lad os tale sammen og ja, lad
os lære af hinanden, men lad os også huske at lægge lærdommen op på vægten.
Holder deklarationen?
For også viden har en sidste salgsdato:
Evangeliet fra i går kan være kviksand i
dag.
Der er stadig fine præstationer fra danske tegnestuer både her og hisset.
Ind imellem i hvert fald. Og eksporten
har aldrig haft det bedre, minder Akademisk Arkitektforening os om.
Men, spørger vi sagtmodigt, har vi set
den fornyelse, der troværdigt vil anføre os
– og resten af verden – ind i fremtidens
fleksible, bæredygtige og inkluderende
arkitektur?
Forslag modtages.
PS
28 Arkitektur
glas 3 | 2013
ALUMINIUMSDØRE/FACADER
BOGFØRING/REGNSKAB
Facetslebet glas
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 | 4681 Herfølge
Tlf 56 27 49 11 | Fax 56 27 49 39
[email protected] | www.vnglas.dk
ABC Regnskab v. Hanna M. Lund
Søgade 16, 2. sal | 4100 Ringsted
Tlf 57 53 31 13 + 25 32 31 13
[email protected] | www.abcregnskab.dk
Rene Sindt A/S
Tigervej 5 | 4600 Køge
Tlf 56 65 33 42 | [email protected]
Bent Pedersen Lunde A/S
5450 Otterup
Tlf 65 95 51 88
[email protected] | www.bpl.dk
BRANDBESKYTTENDE GLAS
BL Glas og Alufacader A/S
Marievangsvej 51 | 4200 Slagelse
Tlf 58 50 07 28 | Fax 58 52 75 24
[email protected] | www.bl.glas.dk
Eiler Thomsen Alufacader A/S
Tlf 97 41 41 88
[email protected] | www.et-alu.dk
Facadekompagniet A/S
Vibeholms Allé 8 | 2605 Brøndby
Tlf 70 26 10 65 | Fax 70 26 10 63
[email protected] | www.glarmester.dk
Glaseksperten
Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring
Tlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78
[email protected] | www.glaseksperten.dk
Pilkington Danmark A/S
Oddervej 20 | 7800 Skive
Tlf 96 15 44 80
[email protected] | www.pilkington.dk
Vetrotech Saint-Gobain North A/S
Robert Jacobsensvej 62A | 2300 København S
Tlf 70 22 52 58 | www.vetrotech.com
Brandglas
F. Weien Svendsen A/S
Vibeholmsvej 29 | 2605 Brøndby
Tlf 43 96 1111 | Fax 43 43 0011
[email protected] | www.fws-glas.dk
Pilkington Danmark A/S
Oddervej 20 | 7800 Skive
Tlf 96 15 44 80
[email protected] | www.pilkington.dk
GGF 2010 ApS Glarmestres Glas og Facade
Rugvænget 22A | 2630 Taastrup
Tlf 43 30 11 40 | Fax 43 30 11 41
[email protected] | www.ggf.dk
BØJET GLAS
HS Hansen A/S
Lem, Aarhus, København,
Esbjerg og Skive
Tlf 96 75 11 00
[email protected] | www.hshansen.dk
Husmer Glas og Facader
Smedetoften 11 | 3600 Frederikssund
Tlf 47 31 02 70 | Fax 47 31 02 73
[email protected] | www.husmer.dk
Lysmatic Facader A/S
3200 Helsinge
Tlf 48 71 30 45
[email protected] |www.lysmatic.dk
REDTZ Glas & Facade A/S
Niels Bohrs Allé 181 | 5220 Odense SØ
Tlf 6614 7-9-13 | Fax 66 13 91 24
[email protected] | www.redtz.dk
Zederkop A/S
Høffdingsvej 16 | 2500 Valby
Tlf 36 30 20 10 | Fax 36 30 50 95
[email protected] | www.zederkop.dk
BLYRUDER
Nordisk Glasmosaik A/S
Skovlunde Byvej 18–20 | 2740 Skovlunde
Tlf 44 84 88 88 | Fax 44 94 88 86
[email protected] | www.schlæger.dk
REDTZ Glas & Facade A/S
Niels Bohrs Allé 181 | 5220 Odense SØ
Tlf 6614 7-9-13 | Fax 66 13 91 24
[email protected] | www.redtz.dk
glas 3 | 2013
Klidsbjerg Glas
v. Hans Christian Klidsbjerg
Melskov Allé 10 | 6100 Haderslev
Tlf 74 52 56 53 | Fax 74 52 59 53
Samlex v/Mogens Lilleris
Baunehøj 102, Vester Nebel | 6040 Egtved
Tlf 75 50 74 66 | Fax 75 50 34 16
www.samlex.dk
BØJET HÆRDET GLAS
Klidsbjerg Glas
v. Hans Christian Klidsbjerg
Melskov Allé 10 | 6100 Haderslev
Tlf 74 52 56 53 | Fax 74 52 59 53
DØRAutomatik
Hansen Lellinge A/S
Broenge 14 | 2635 Ishøj
Tlf 43 71 16 40 | Fax 43 71 16 47
[email protected]
www.hansenlellinge.dk
Tormax Danmark A/S
Sjællandsafd. tlf 43 90 90 66
Jyllandsafd. tlf 75 73 90 66
www.tormax.dk
EDB
Finn Levinsen ApS
Fredensvej 16 | 3060 Espergærde
Tlf 49 17 66 11 | Fax 49 17 66 16
[email protected] | www.finnlevinsen.dk
Folde- & skydedørsbeslag
Dansk Glas og Facadecenter ApS
Høffdingsvej 16 | 2500 Valby
Tlf 43 99 77 00 | www.glasogfacade.dk
Forhandler af HAWA beslagsystemer
Forsatsvinduer
Aludesign A/S
Tlf 36 41 14 66
[email protected] | www.aludesign.dk
Glarmester A. Guhle & Søn A/S
Strandvejen 335 | 2930 Klampenborg
Tlf 39 64 02 43 | Fax 39 64 52 23
[email protected]
Optoglas ApS
Tlf 59 32 10 32
[email protected] | www.optoglas.dk
GLASBESLAG
Dansk Glas & Facadecenter ApS
Høffdingsvej 16 | 2500 Valby
Tlf 4399 7700 | Fax 4399 6545
[email protected]
www.glasogfacade.dk
Glasbeslag ApS
Flade Engvej 3 | 9900 Frederikshavn
Tlf 2810 3931 | Fax 9842 0888
[email protected] | www.glasbeslag.com
Hansen Lellinge A/S
Broenge 14 | 2635 Ishøj
Tlf 4371 1640 | Fax 4371 1647
[email protected]
www.hansenlellinge.dk
C.R. Laurence of Scandinavia
Stamholmen 70 Unit B | 2650 Hvidovre
Tlf 3672 0900 | Fax 00800 0421 6144
[email protected] | www.crlaurence.dk
Q-railing Scandinavia
Tlf 44 44 37 70
[email protected] | www.q-railing.dk
Glasgrossist
Glascom A/S
Nordvej 10 | 4200 Slagelse
Stamholmen 71 | 2650 Hvidovre
Ulvehøjvej 3 | 8670 Låsby
Tlf 58 58 15 00 | www.glascom.dk
Pilkington Danmark A/S
Oddervej 20 | 7800 Skive
Tlf 96 15 44 80
[email protected] | www.pilkington.dk
brancA
h re kr ie tgei ks t ue r 2 9
GLASLEVERANDØRER
Glasværn-/gulv
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 | 4681 Herfølge
Tlf 5627 4911 | Fax 5627 4939
[email protected] | www.vnglas.dk
Pilkington Danmark A/S
Oddervej 20 | 7800 Skive
Tlf 96 15 44 80
[email protected] | www.pilkington.dk
GLASMONTAGE
Glarmestre Snoer og Sønner A/S
Lærkevej 17 | 2400 København NV
Tlf 38 34 0311 | Fax 38 34 08 97
[email protected] | www.snoer.dk
Glaseksperten
Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring
Tlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78
[email protected] | www.glaseksperten.dk
HÆRDET GLAS
Ovenlys
bo•glas A/S
Industrivej 25 | 9700 Brønderslev
Tlf 98 82 15 22 | Fax 98 82 47 22
[email protected] | www.boglas.dk
GGF 2010 ApS Glarmestres Glas og Facade
Rugvænget 22A | 2630 Taastrup
Tlf 43 30 11 40 | Fax 43 30 11 41
[email protected] | www.ggf.dk
Glaseksperten
Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring
Tlf 9892 1911 | Fax 9892 8878
[email protected] | www.glaseksperten.dk
Danish Toplight
Tlf 98 65 62 88
[email protected] | www.danishtoplight.dk
Smart Lift
N.A. Christensensvej 7 | 7900 Nykøbing Mors
Tlf 9772 2911 | Fax 9772 3911
[email protected] | www.smartlift.dk
Glasproducenter
Saint-Gobain Glass
Robert Jacobsensvej 62 A | 2300 København S
Tlf +45 70 22 52 68 | Fax +45 70 22 52 59
Schott Skandinavia A/S
Tlf 43 43 60 30
[email protected] | www.schott.com
GLASSLIBNING, TILBEHØR
A/S J.N. Bech
Hjaltesvej 23 | 8960 Randers SØ
Tlf 86 42 16 33 | Fax 86 41 10 45
www.bech-glas.dk
Glarmester Gustav Sørensen & Søn ApS
Rødovrevej 288–290 | 2610 Rødovre
Tlf 3670 1845 | Fax 3641 1705
[email protected] | www.gs-glarmester.dk
Rene Sindt A/S
Tigervej 5 | 4600 Køge
Tlf 56 65 33 42
[email protected]
Glashærderiet A/S
Priorparken 321 | 2605 Brøndby
Tlf 7070 2605 | Fax 7070 2604
[email protected]
www.glashaerderiet.dk
Klidsbjerg Glas
6100 Haderslev
Tlf 74 52 56 53 | Fax 74 52 59 53
www.klidsbjerg-glas.dk
Interiørglas
A/S J.N. Bech
Hjaltesvej 23 | 8960 Randers SØ
Tlf 86 42 16 33 | Fax 86 41 10 45
www.bech-glas.dk
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 | 4681 Herfølge
Tlf 5627 4911 | Fax 5627 4939
[email protected] | www.vnglas.dk
Glaspartner ApS
Storstrømsvej 32 | 6715 Esbjerg N
Tlf 76 10 47 00 | www.glaspartner.dk
Glastrapper
P. Rømer Glas A/S
Tlf 97 42 06 44
[email protected] | www.roemer-glas.dk
HB Trapper A/S
Tlf. 97 16 15 55
[email protected] |www.hb-trapper.dk
Glasvægge
DEKO loft + væg P/S
Sjællandsafd. tlf. 43 55 77 11
Jyllandsafd. tlf. 75 51 77 22
www.deko.dk
Glarmesterfirmaet Worm A/S
Tlf 33 31 40 53
[email protected] | www.wormglas.dk
Glarmestre Snoer og Sønner A/S
Lærkevej 17 | 2400 København NV
Tlf 38 34 0311 | Fax 38 34 08 97
[email protected] | www.snoer.dk
3 0 bA r ak n
i tcehketruerg i s t e r
Lamineret glas
Pilkington Danmark A/S
Oddervej 20 | 7800 Skive
Tlf 96 15 44 80
[email protected] | www.pilkington.dk
MOTIVSANDBLÆSNING
Ballusign Decor-Glas
Yderholmen 15 | 2750 Ballerup
Tlf 44 65 95 97 | Fax 44 65 91 98
[email protected] | www.ballusign.dk
Glarmester Per Drejer
Johnstrups Allé 1 | 1923 Frederiksberg C
Tlf 35 35 17 12 | Fax 35 36 17 21
[email protected] | www.pdglas.dk
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 | 4681 Herfølge
Tlf 56 27 49 11 | Fax 56 27 49 39
[email protected] | www.vnglas.dk
MØBELGLAS
Vitral A/S
Tlf 47 18 01 00
[email protected] | www.vitral.com
Plastvinduer/Døre
Svendborg Vinduer ApS
Englandsvej 8 | 5700 Svendborg
Tlf. 6222 0671 | www.svendborgvinduer.dk
VM Plastvinduer & Døre
8600 Silkeborg
Tlf 86 83 64 33 | www.vmplast.dk
Profiler
Rolltech A/S
W. Brüels Vej 20 | 9800 Hjørring
Tlf 96 23 33 43 | www.rolltech.dk
Spec.: Varm kant profiler
PROFILSYSTEMER
Sapa Building System
Langhøjvej 1| 8381 Tilst
Tlf 8616 0019 | Fax 8616 0079
[email protected]
www.sapabuildingsystem.dk
RÅDGIVNING
BMT Bygge- & Miljøteknik A/S
Rådgivende Ingeniører
Lautrupvang 8 | 2750 Ballerup
[email protected] | www.byggeteknik.com
GLASFAKTA
Tlf 86 28 37 99
[email protected] | www.glasfakta.dk
Ole G. Jørgensen Rådgivende
Ingeniørfirma ApS
Jens Juuls Vej 17 | 8260 Viby J
Tlf 86 28 37 99 | Fax 86 28 34 70
[email protected]
www.ogjoergensen.dk
glas 3 | 2013
Rambøll Danmark A/S
Rasmus Ingomar Petersen
Hannemanns Allé 53 | 2300 København S
Tlf 51 61 10 01
www.ramboll.dk/facadeteknik
Sandblæste folier
DAKI Gruppen A/S
Islevdalvej 124 | 2610 Rødovre
Tlf 36 36 34 00 | Fax 36 70 30 19
daki@daki-dk | www.daki.dk
Glaseksperten A/S
Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring
Tlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78
[email protected] | www.glaseksperten.dk
SIKKERHEDSGLAS
Glaseksperten A/S
Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring
Tlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78
[email protected] | www.glaseksperten.dk
Pilkington Danmark A/S
Oddervej 20 | 7800 Skive
Tlf 96 15 44 80
[email protected] | www.pilkington.dk
SKYDEDØRE
Hansen Lellinge A/S
Broenge 14 | 2635 Ishøj
Tlf 4371 1640 | Fax 4371 1647
[email protected]
www.hansenlellinge.dk
Solafskærmning
ScreenLine Nordic/ScreenLine Systems
Frederik Gybels Vej 2 | 9300 Sæby
Tlf 70 22 80 05
www.screenline
glas 3 | 2013
SOL- OG SIKKERHEDSFILM
Transport/Service
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 | 4681 Herfølge
Tlf 5627 4911 | Fax 5627 4939
[email protected] | www.vnglas.dk
A. Sømod A/S Kran & Transport
Fabriksparken 24 | 2600 Glostrup
Tlf 39 56 19 30
[email protected] | www.sømod.nu
DAKI Gruppen A/S
Islevdalvej 124 | 2610 Rødovre
Tlf 3636 3400 | Fax 3670 3019
daki@daki-dk | www.daki.dk
tryk på GLAS
NormaNordic A/S
Dalgårdsvej 31 | 7600 Struer
Tlf 70 23 12 66 | www.normanordic.dk
TERMORUDER
Glaseksperten A/S
Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring
Tlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78
[email protected] | www.glaseksperten.dk
Niels Juel Pedersen A/S
Transportbuen 13 | 4700 Næstved
Tlf 5577 0158 | Fax 5572 2274
[email protected] | www.njpglas.dk
Pilkington Danmark A/S
Oddervej 20 | 7800 Skive
Tlf 96 15 44 80
[email protected] | www.pilkington.dk
Rene Sindt A/S
Tigervej 5 | 4600 Køge
Tlf 56 65 33 42 | [email protected]
Schollglas Danmark
7400 Herning
Tlf 24 22 74 24
[email protected]
Semcoglas GmbH
Tlf +49-4624-80220-18
[email protected] | www.semcoglas.de
bo•glas A/S
Industrivej 25 | 9700 Brønderslev
Tlf 98 82 15 22 | Fax 98 82 47 22
[email protected] | www.boglas.dk
Vinduesproducenter
Linolie Døre & Vinduer ApS
7650 Bøvlingbjerg
tlf. 97885002 Fax 97885053
[email protected]|www.linolievinduet.dk
Hvidbjerg Vinduet A/S
Vinduer i træ/alu og plast
Tlf. 96 91 22 22
www.hvidbjergvinduet.dk
VÆRKTØJ OG MASKINER
C.R. Laurence of Scandinavia
Stamholmen 70 Unit B | 2650 Hvidovre
Tlf 3672 0900 | Fax 00800 0421 6144
[email protected] | www.crlaurence.dk
DMT ApS
Merkurvej 2B | 7430 Ikast
Tlf 28 25 11 23
[email protected] | www.dm-t.dk
Hansen Lellinge A/S
Broenge 14 | 2635 Ishøj
Tlf 4371 1640 | Fax 4371 1647
[email protected]
www.hansenlellinge.dk
Thermo-Kemi ApS
Jernholmen 54–56 | 2650 Hvidovre
Tlf 7020 1266 | Fax 3254 8266
[email protected]
www.thermo-kemi.dk
branch
A er rk ei tg ei ks t u
er 31
PP POST DANMARK
Sorteret magasinpost SMP
ID-nr.: 46666
GLAS – Glasteknisk Forening er dannet af Glasindustrien og Glarmesterlauget.
GLAS – Glasteknisk Forening sender GLAS – magasin fra glasbranchen – til over 6.000 arkitekter,
ingeniører, producenter, glarmestre, glarmestersvende og andre med interesse for glas.
GLAS – magasin fra glasbranchen – giver nyttig og
ny viden om danske og udenlandske projekter med
glas og inspiration til glassets mange muligheder
samt nyheder om produkter og teknikker.
Mere nyttig viden kan findes på
www.glasindustrien.org og www.glasmedgaranti.dk
32 Arkitektur
glas 3 | 2013