1. No category

4 | 2 0 13
GLARMESTERI
Langenæs kirke
ARKITEKTUR
Vedligeholdelsesfrit hus
TEKNOLOGI
Apple-glastrappe
2 Arkitektur
glas 4 | 2013
Værdikæden må strammes
Mattias Tesfaye, murer, politiker og debattør, har udgivet en
lærd og klog, og samtidigt heldigvis letlæst, bog om håndværkets store samfundsmæssige betydning og dets pt. desværre
noget beskedne værdsættelse.
Bogens titel er »Kloge hænder«, og den er både et forsvars- og
kampskrift for håndværkerstanden.
Politikerne skal, anbefaler Tesfaye, flytte samfundets ressourcer fra de kolde akademikerhænder til de såkaldt varme
hænder i velfærdssamfundets frontlinie. Det er der sikkert behov for, og der er også behov for, at håndværkerne tager bestik
af egen situation og udvikler nye strategier.
Lovmøllen kører for fuld kraft på Christiansborg, reglerne
bliver, trods løfter om det modsatte, mere og mere bøvlede og
uforståelige, så der er også i fremtiden behov for de kolde hænder. Det vil være naivt at satse på, at politikerne kommer til
besindelse og retter op på tingene.
Der er svage tegn på, at tanken om en strategisk alliance mellem de kolde og de varme hænder ikke er så utopisk, som den
var for blot et par år siden. Der er en gryende forståelse for, at vi
ikke kan tænke os til fremgang, at godt design ikke er nok, men
at der også er behov for dansk produktion af god kvalitet.
I glasbranchens værdikæde er alle led lige vigtige. Producent,
forædler, rådgiver og udførende, alle skal være i topform = opføre sig klogt, for at alle i branchen kan få det maksimale udbytte
af indsatsen.
Branchens uddannelser og efteruddannelsestilbud skal samtænkes, der skal arbejdes med samarbejdsmodeller, og sidst –
men ikke mindst – skal alle led forstå og respektere de enkelte
leds ligeværdige betydning for et optimalt resultat.
Glarmesterlauget og Nordisk Center for Glas prøver med idéen
og projektets forskellige delelementer at sætte processen i gang.
Løsenet er: vær med fra starten og yd en indsats – for din egen
og for branchens skyld.
Hans-Georg Nielsen
Ansvarshavende redaktør
glas 4 | 2013
A r k i t el ke d
t ue r 3
10
12
16
4 A
i nr dk h
i toelkdt u r
glas 4 | 2013
Indhold
6Evidenstyranni truer arkitekturens poesi | kritik
10
Mosaikvinduet – glaskunst i hverdagens arkitektur | glaskunst
12
Himlen ind – lyset ned – blikket ud | arkitektur
16
Det vedligeholdelsesfrie hus | arkitektur
18
Glastrappen | glaskonstruktion
20
Mørkt glas giver liv og størrelse | glas i udstilling
27
Må jeg lige minde om APV’en? | arbejdsmiljø
28
Om ridning på hvid hest | ps
Udgiver
GLAS – Glasteknisk Forening
Gothersgade 160, 2.th.
1123 København K
Telefon 33 13 65 10
Fax 33 13 65 60
[email protected]
Redaktion
Hans-Georg Nielsen (ansvh.), Linette Bekhøi, Jens
Otto Damborg, Robert Lau, Poul Henrik Madelung, Morten Redtz og Poul Sabroe.
Grafisk tilrettelæggelse
Pernille Sys Hansen, Damp Design
glas 4 | 2013
Annoncer
Forlaget Coronet A/S
Traverbanevej 10, 2920 Charlottenlund
Telefon 35 25 34 00 – telefax 36 70 50 63
[email protected]
Abonnement
Kr. 200,– ex. moms.
ISSN 1604-8016
Trykt hos Oberthur A/S
Tilsluttet
Danske Specialmedier
Næste udgave udkommer i uge 8/2014
Redaktion slutter den 24. januar 2014
FMK
Oplag
5.950
GLAS – magasin fra glasbranchen – udgives fire
gang om året af GLAS – Glasteknisk Forening,
som er dannet af Glasindustrien og Glarmester­
lauget i Danmark. Magasinet udsendes til arkitek­
ter, ingeniører, producenter, glarmestre, glarmestersvende og andre med interesse for glas.
A r kiint de h
k to ul r
d 5
I den seneste generations byggede miljøer har developerkulturens umættelige profitjagt
udnyttet den nordiske arkitekturs talent for minimalisme og gjort dele af den til afpillede monumenter over kommerciel grådighed. Det har blotlagt de værste sider af et industrialiseret byggeri i et beregnersamfund ude af kontrol. Nu kalder arkitekter og kunstnere på den menneskelighed, som engang var vor arkitekturs fornemste adelsmærke
Evidenstyranni truer
­arkitekturens poesi
I jagten på energibesparelser advarer arkitekter og kunstnere
mod at forsømme byggeriets etik og æstetik. Håbet er, at glasudviklingen vil sætte arkitekturen fri
Af Poul Sabroe
Mens Bygningsreglementet i 2008 tillod
en bolig at bruge 70 kWh energi pr. m2
om året, så tager det tal frem mod 2020
et dybt hovedspring ned til beskedne 20
kWh. For erhvervsbygninger opleves et
endnu mere dramatisk dyk på knap 75
pct. fra 95 til 25 kWh!
6 kA r ikti itke k t u r
– Hvis det sker, vil arkitekterne opleve
et frihedstab, advarer arkitekten Anders
Tyrrestrup, der er partner på tegnestuen
AART i Århus: De bedste af vore projekter
– fx et aktuelt skolebyggeri til VUC i Haderslev – ville ikke kunne opføres i henhold til de restriktioner, der er udtrykt
Anders Tyrrestrup: Glasset er denne hinde mellem ude og inde. MushRoom er en jagthytte i
skoven af AART. Foto: AART.
Abstrakt kunst: Et kig op i arkitekturens netværk
af akustikpaneler, gangbroer og ovenlys, der er
skråtstillet efter solbelastningen. VUC i Haderslev
af AART og Zeni Arkitekter. Foto: Adam Mørk.
glas 4 | 2013
i det officielle Danmarks aktuelle klima
– og energimål.
Inden man skrider til at gøre 2020
scenariet til virkelighed, skal man derfor
tænke sig godt om, lyder anbefalingen
fra Anders Tyrrestrup, for så begynder de
ambitiøse CO2 målsætninger at kunne få
konsekvenser for vores velbefindende.
Anders Tyrrestrup var gæstetaler på
årets udgave af Building Green messen
i Forum, København; han udfoldede en
bæredygtighed i et panoptisk perspektiv
med ikke mindst den sociale og etiske
dimension i centrum: Det bliver for ensidigt, hvis vi alene sigter mod en optimal
energireduktion uden at løfte barren for
arkitekturens mindre målbare kvaliteter:
Den store fortælling, poesien, de sanselige proportioner.
– Det er i de lag, glasset kan bidrage
på enestående vis – denne bemærkelsesværdige hinde mellem ude og inde;
og det er derfor også her, forskning og
produktudvikling kan bringe os videre i
vores søgen efter det løsen, der taler med
glas 4 | 2013
sparsommelighedens snusfornuft uden
at give køb på den rigdom af oplevelser,
arkitekturen kan bringe, lyder håbet fra
Anders Tyrrestrup.
Hans vurderinger kommer også som en
reaktion på professor Jan Søndergaards
opsang til danske arkitekter i den foregående udgave af magasinet GLAS: De er
regeret af fordomme og vanetænkning,
betonelementer og mineraluld!
Evidenskrav
– Vi er udsat for konsekvenserne af en
IT-styret verden, som ligger vidt åben for
ubegrænsede strømme af beregninger,
informationer og dokumentationer. Når
man kan kræve bevis for effekten af et
produkt eller en løsning, så mener man
sig også forpligtet til at skulle, konstaterer Anders Tyrrestrup.
– Og det er også på en vis måde et
fremskridt i arkitekturen, fordi evidensbaseret design er med til at ikke bare at
legitimere, men også at opgradere arkitektens indsats, erkender Anders Tyr-
restrup og peger på design af hospitaler
og plejeinstitutioner som eksempler på
evidens for bestemte designelementers
virkningsgrad: Mængden og karakteren
af dagslys, bygningens orientering efter
verdenshjørner, farvesætning, struktur,
tekstur, materialevalg.
– Evidens for dagslysets og udsynets
effekt er et stærkt argument, når ingeniørernes energirammer begynder at
stramme omkring arkitekternes kreative
koncepter, medgiver Anders Tyrrestrup.
Advarslen
– Så evidensbaseret design er i sit afsæt
noget, vi byder velkommen, ikke mindst
i forbindelse med udviklingen af bygningsfacader i retning af større interaktivitet, dynamik og intelligent styring. At
udvikle facader til at blive den primære
energikilde1) har fuld støtte, så længe de
dynamiske løsninger ikke forringer glassets unikke evne til at formidle dagslys og
omgivelser, applauderer Anders Tyrrestrup og inviterer den tekniske ingeniør-
A r k i tkerkittui k
r 7
ikke bare at måle, men også at definere.
– Det er her, bygherren skal have tillid til arkitekten, og hvor arkitekten skal
bevise, at han mestrer arkitekturens
mange discipliner, så håndværk og materialeforståelse filtreres gennem en indsigt
i antropologi, filosofi og psykologi, lover
Anders Tyrrestrup.
I den fortolkning har arkitekten med
den aktuelle søgen efter nye værdier sin
store chance for igen at bringe sig selv
centerstage.
AART har på VUC i Haderslev gjort
det i et samarbejde med kunstneren Erik
Steffensen: – Her bliver det kunstneriske
arbejde både et solistisk bidrag og samtidig den del af arkitekturens store fortælling, som betyder, at brugerne går gladere
hjem fra huset, end da de kom, vurderer
Anders Tyrrestrup.
Anders Tyrrestrup, arkitekt MAA. Uddannet
fra Arkitektskolen i Århus, afgang 1997.
Partner og medstifter af tegnestuen AART,
2000. Forskning og innovation i AART+
rådgivning med til bordet til et ‘tidligere,
dybere og rigere samarbejde.’ Her skabes
innovation ved at sætte viden sammen
på en ny måde således, som tilfældet var
med VKR Gruppens aktivhus-projekt fra
2009, Bolig for Livet.
– Katastrofen lurer først, hvis vi gør
evidens og bevislighed til noget obligatorisk og regelbundet i alle processer og
kræver dokumentation for hvert et tiltag
i en designproces, forudser Anders Tyrrestrup.
Han er enig i, at de evidensbaserede
erfaringer fra sundhedsbyggerierne kan
anvendes også i andre dele af arkitekturen til at incitere, facilitere og stimulere
menneskeligt samvær.
Tillid
– Det er de mere subtile og subjektive
faktorer, der er vanskeligt målbare, dem,
der leverer velvære, ro og inspiration ved
at tilføre overraskende eller nyskabende
elementer, forklarer Anders Tyrrestrup
og siger samtidig, at deres immaterielle
natur netop gør disse egenskaber svære
8 A kr rk ii tt iekk t u r
Tilbage til fusionen
En af Erik Steffensens kolleger, billed- og
glaskunstneren Marianne Lykkeberg,2)
har i et opråb kaldt til samling om et nyt
nordisk arkitektursprog, der skal finde
vejen tilbage til fusionen mellem kunst,
håndværk og bygningsdesign.
Den har vi tidligere betrådt med stort
udbytte, erklærer Marianne Lykkeberg og
mindes både Arts & Craft og den senere
Bauhaus bevægelse. I sin argumentation
bringer kunstneren antikkens klassiske
dannelse i spil: Uden helt at forlade den
fornuftige Apollon som eksponent for
vor tids nøgterne og ingeniørbeherskede
developer-arkitektur skal den tilføres
flere gener fra Dionysos, følelsernes gud.
Apollons common sense har det med at
tildele investorens kommercielle udbytte
en topplacering i byggeriets hierarki,
mens den dionysiske verdens blod, sved
og tårer tørrer ind.
– En politisk indsats bør sikre flere
ressourcer og opmærksomhed til et visionært alment boligbyggeri, hvor kunst
og håndværk kommer til orde og sikrer
menneskene mod at stresses vildt og
mistrives i betonørkenen, proklamerer
Marianne Lykkeberg.
kebergs forslag til en ny grundlov for det
byggede miljø.
Og kunstneren møder forståelse hos
Anders Tyrrestrup: – Da de målbare parametre er bekendte fra starten, er det helt
afgørende, at de bløde og kreative værdier
bliver en naturlig og genetisk medfødt del
af designprocessens fremdrift og dermed
også en kontravægt til energirammens
strikse katederkultur!
Beregnersamfundet, argumenterer
Anders Tyrrestrup, har balance i tingene
som et ultimativt mål og ser gerne, at
kolonnernes bundlinjer udviser samme
facit. Det er ikke nødvendigvis til arkitekturens bedste, fordi der ikke levnes rum
til alt det, der ikke kan måles og vejes.
– En vis ubalance og dermed spænding
og overraskelse er en dyd i et fag, der
dybest set er en tvang for mennesker i
forhold til vores oprindeligt ubundne liv
i naturen, minder Anders Tyrrestrup os
om.
Ude og dog inde
Ingen sminke
– Netop derfor spiller glasset så stor en
rolle som det materiale, der næsten giver
os muligheden for at være ude og inde
på samme tid,. Og det er glassset, som
kan levere den nøgle, der sætter arkitekturen fri, selv om den skal imødekomme
de skrappeste energikrav, håber Anders
Tyrrestrup. Han erkender dog også, at der
endnu er et stykke vej at tilbagelægge.
I dag køber arkitekten sig til frihed
med en supplerende energiproduktion
fra solcellepaneler på taget og efterlever
dermed energiklassernes grænseværdier.
Men det er en interim-løsning, mens man
venter på det endegyldige svar på spørgsmålet om en effektiv og dynamisk facade
med arkitektonisk overskud og råderum.
– Det er en direkte opfordring til
glasindustrien og glarmestrene om at
investere i at udvikle glastyper og facademoduler, der ikke bare er fleksible og
miljømæssigt bæredygtige, men som også
scorer højt indenfor den æstetiske, etiske
og sociale bæredygtighed.
– For, lyder de sidste ord fra Anders
Tyrrestrup, det skal også ske til en pris,
flertallet har råd til at betale!
– Kunstneren skal ikke ‘sminke’ arkitektens færdige bygningsværk, men i stedet
integrere sit udtryk i projektet og sidde
med ved bordet i de tidligste faser af
planlægningen, lyder et af Marianne Lyk-
1) Kilde: Civilingeniør, ph.d. Frederik V. Winther,
www.glasindustrien.org.
2) Læs også samtalen med Marianne Lykkeberg
side 10–11.
glas 4 | 2013
glas 4 | 2013
Arkitektur 9
Mosaikvinduet – glaskunst
i hverdagens arkitektur
I Danmark er det meget begrænset, hvad der er bevaret af
gamle blyruder og glasmaleri. Håndværket og kunsthåndværket er lidt efter lidt forsvundet ud af vores almindelige
byggeri. Billedkunstner Marianne Lykkeberg har udviklet et
koncept, der genintroducerer det kunstneriske glasvindue
ved at indlægge glasmosaik i moderne energiruder. Hun tror
på en renæssance for håndværk og kunst i almindeligt boligog erhvervsbyggeri
Tekst og foto: Linette Bekhøi
Projektet med vinduesmosaikkerne
startede helt tilfældigt, da Marianne Lykkebergs nabo havde nogle gamle punkterede termoruder stående. Efter at have
arbejdet med maleri, men også med glas
gennem mange år, fik hun idéen til at
prøve at indlægge glasrelieffer i ruderne.
Marianne begyndte at eksperimentere
og undersøge de nye muligheder, og i
november 2012 stod hun med to prototyper i hænderne. Begejstret for resultatet
og opløftet af perspektiverne for konceptet arbejdes der nu ihærdigt fra det lille
atelier i Hellerup på at videreudvikle og
formidle ideen samt skabe kontakter til
arkitekter og glasfolk, der ser det samme
potentiale i at udvikle konceptet.
Farver og bevægelighed
skal ind i rummene
»Glasmosaikruder er et bud på, hvorledes
et neutralt kontorlandskab kan transformeres til et levende miljø via en ændring
af lysforholdene«, fortæller Marianne.
»Mine mosaikker er et innovativt bud på
et løft til dagslysatmosfæren og til problemet med irritation over blændingslys og
overophedning i nybyggeri«.
»Koloristiske glasmosaikker kan bringe lys, farve og bevægelighed ind i rummet. Dagslyset spiller i brydninger i glasset og går i dialog med rummet. Vindues-
1 0 g Al ra ks iktuenksttu r
mosaikkerne danner farvefortællinger og
bidrager til en opløftende atmosfære der,
hvor folk opholder sig og kommer dagligt«, forklarer Marianne Lykkeberg.
Teknikken
Motivet opstår ved at smelte farvede og
klare glasstykker af det såkaldte Bullseye
glas, som er særlig velegnet til at smelte
sammen homogent. Teknikken, Marianne bruger, kaldes for tack fusing – en
relief-lægning, hvor de udskårne farvede
glasstykker lægges i det valgte mønster
oven på en klar 3 mm glasplade. Ovnen
opvarmes til 760 grader og nedkøles langsomt over en 18–20 timer. Det er vigtigt,
at glasstykkerne ikke smelter fuldstændig
sammen, således at glaskanter bevares
og fanger lyset og forbliver et relief – en
collage af glas.
Limen er afgørende
Relieffet sidder indvendigt på det yderste
glas i ruden, og på rudens inderste glas er
der lagt en energibelægning, der sikrer,
at ruden har de nødvendige energi­
egenskaber, der er standard for ruder
i dag. Det færdige glasrelief limes på
glasruden af hærdet glas, og her skal der
eksperimenteres med en klar to-komponent akrylisk lim. »Limen er en afgørende
faktor for rudens levetid«, forklarer Dan
Christensen fra termorudeproducent og
glarmesterfirmaet Niels Juel Pedersen i
Næstved, som er gået ind i projektet. »På
grund af de mørke farver i relieffet kan
der opstå høje temperaturforskelle i ruden. Samtidig er relieffet ikke plant som
et almindeligt stykke glas. Limen skal
derfor kunne binde glasrelieffet til det
hærdede glas i ruden og samtidig arbejde
med de udvidelser og bevægelser, der
kan opstå grundet temperaturforskelle i
glassene.«
Støtte fra Veluxfonden
Mariannes ihærdige indsats fik i foråret
2013 en hjælpende hånd fra Veluxfonden, som bevilgede midler til at udvikle
og fremstille fire vinduesmosaikker til et
katalog, hvor hun kan præsentere de specifikke motiver, som hun ynder at arbejde
med. Bl.a. motiver med dyr, det menneskelige ansigt og geometriske figurer.
De første relieffer har Marianne selv
lavet på Vestsjællands Arbejdende Kunstværksteder, VAK i Jyderup, hvor kunstnere kan komme og bruge værkstedsfaciliteter, som de ikke selv personligt har adgang til. På sigt vil hun gerne samarbejde
med en glarmester, der vil udføre selve
glasarbejdet. Niels Juel Pedersen hjælper
Marianne med at lave i alt ti nye mosaikruder, hvor der også skal eksperimenteres
glas 4 | 2013
med LED warm light lys, så ruderne får et
liv om aftenen.
»Kunst, der er indarbejdet i arkitekturen, giver en stærk identitet, men vi skal
turde udtrykke noget og påvirke mennesker«, fortæller Marianne Lykkeberg.
»I Danmark er vi måske lidt bange for
farver og former, der gør opmærksom på
sig selv, og som insisterer på en dialog
med os. Men jeg mener, at vi har brug for
den kraft og den livsglæde, der ligger i
former, farver og materialitet – ikke kun
som kunst på væggene og ikke kun i vores kirker og kulturinstitutioner, men i de
rammer der omgiver os i hverdagen – vores boliger og vores arbejdspladser«.
Læs mere om Marianne Lykkebergs glasrelieffer på www.mariannelykkeberg.com.
glas 4 | 2013
A rgkliat se kk ut n
u sr t 1 1
Himlen ind – lyset ned
– blikket ud
Renoveringen og moderniseringen af Langenæs Kirke sydvest for Aarhus har været en enestående proces, hvor glas
og g­ lashåndværk har resulteret i et sanseligt, moderne og
­poetisk ­kirkerum
Tekst: Linette Bekhøi | Foto: Elle-Mie Ejdrup Hansen
I 50’ernes Aarhus skulle arbejderfamilierne flyttes ud af den gamle utidssvarende bymidte og bo i sunde boliger, hvor
der var lys og luft og udsyn til himlen.
Langenæskvarteret blev etableret efter
de moderne idealer, og i midt 60’erne fik
kvarteret sin egen kirke, Langenæskirken, tegnet af arkitekterne Johan Richter
og Arne Graves.
Dårlige lysforhold
I modsætning til idealerne for kvarteret
1 2 Aa r k i t e k t u r
og områdets karakteristiske udsyn til
himlen, fik kirken ikke selv de optimale
lysforhold, særlig grundet en atypisk
nord/syd placering i stedet for den normale øst/vest.
Da kirken skulle renoveres, var det
derfor naturligt, at netop lyset og himlen skulle være omdrejningspunktet for
kirkens modernisering og kunstneriske
tema.
Kunstner Elle-Mie Ejdrup Hansen
begyndte for to år siden at udvikle det
kunstneriske koncept for renoveringen af
Langenæskirken ved en grundig registrering og analyse, ikke kun af kirkens rum
og forhold, men også af det omkringliggende områdes kvaliteter.
En kunstnerisk helhedsløsning
Konceptet ‘Himlen ind – lyset ned – blikket ud’ formulerer, hvorledes der ved
brug af glas er skabt ro og arkitektonisk
sammenhæng ved at forbedre kirkens
lysforhold. Samtidig har man opnået en
glas 4 | 2013
væsentlig forbedring af kirkens akustik,
hvor man er gået fra en efterklangstid på
1,5 til 3 sekunder, hvor det anbefalede for
kirkerum ligger mellem 2 og 4 sekunder.
Cylinderglas i facaderne
Lysindfaldet mod syd ved kirkens kor var
delvist lukket af for at undgå blænding,
og mod nord oplevedes lysindfaldet som
modlys. Både syd- og nordfacaden er
blevet renoveret med nye aluminiumsvinduer med energiruder, men med et ekstra
Elle-Mie Ejdrup Hansen og Per Hebsgaard i Hebsgaards værksted i Præstø. Det blev til over 200
prøver, før Elle-Mie Ejdrup Hansen fandt den helt
rigtige lyseffekt i det gule glas. Det blå og gule
glas er mundblæst cylinderglas fra henholdsvis
Lamberts Glas og Saint Just Glas.
Glaspladerne er 2 × 8 mm jernfattigt glas lamineret med 4 lag PVB-folie. Hvert enkelt glaselement
måler 2348 × 3560 mm og vejer 270 kg.
Ved monteringen af glasset var det en udfordring
både at få de store glasplader ind i kirken og at
få løftet glasset op til betonbjælken foran koret,
hvor glasset skulle monteres. Der måtte både
kran, specialvogn, bevægelig platform samt en
glaslift 500 til at klare arbejdet.
Processen med sandblæsningen er foregået i en
tæt dialog mellem Thomas Blucher og Elle-Mie
Ejdrup Hansen. Sandblæsningen er udført i forskellige dybder, således at motivet træder frem.
glas 4 | 2013
A
arkitektur 13
Det nyetablerede ovenlys rammer »glashimlen«,
hvor lyset reflekteres ned i kirkeskibet – et smukt
møde af materialeflader og lys.
Nederst: Længdesnitdiagrammet viser de knudepunkter, hvor løsninger med glas har været
afgørende for det samlede kunstneriske koncept
for renoveringen af Langenæskirken.
lag 3 mm indfarvet cylinderglas, der er
fuget indvendigt på vinduesrammerne.
Mod syd er glasset gult og mod nord blåt.
Der er arbejdet, især med en efterbearbejdning af det gule glas, hvor det var
vigtigt at ramme den helt rigtige tone.
»Et svagt mildt gyldent lys, som man kan
opleve det i morgendisen«, forklarer ElleMie Ejdrup Hansen.
Kirkens hovedelement
Hvor kor og kirkeskib mødes, er der
etableret et ovenlys, som leder dagslyset
ned til kirkens nye hovedelement – fem
store glasplader med et sandblæst motiv
af himlen over Langenæs.
1 4 tA er kk ni ti ke k t u r
»Sandblæsningen af motivet har været
en særlig del af processen«, fortæller
Elle-Mie Ejdrup Hansen. »Selve sandblæsningen er udført af Thomas Blucher, som
er kendt i glasbranchen for sin dygtighed,
men faktisk var han gået på pension og
havde afviklet sin virksomhed. Heldigvis
ville han gerne udføre en sidste opgave,
og det har været en inspirerende arbejdsproces at opleve«. Svane Glas, som har
monteret glasset, fik opsat en specialkabine i deres værksted, hvor Thomas
Blucher og Elle-Mie Ejdrup Hansen kunne
arbejde. Først skulle motivet overføres til
glaspladerne ved at male direkte på glasset med fotoemulsion. Efterfølgende blev
glasset sandblæst i de områder, hvor der
ikke var malet.
3D-effekt
Selve sandblæsningen er udført med forskellige grader af dybde, hvilket giver en
3D-effekt, så skyformationerne nærmest
træder ud af glasset. Sandblæsningen
fanger og bryder lyset, som diffuseres
til et stofligt lys, der sendes videre ud i
kirkerummet. »Det er fascinerende, at så
hårdt et materiale som glas kan opleves
så blødt.« fortæller Elle-Mie Ejdrup Hansen. »Det har været en kæmpe oplevelse
at arbejde på denne måde med glasset – i
tæt dialog med håndværkerne«.
glas 4 | 2013
Glaseksperten
Vinduer & Døre
Vi tilbyder 100 % dansk
producerede vinduer og
døre med en leveringstid
på kun fire uger.
EKSPERTER I VINDUER OG DØRE
Det betyder, at vi har fuld kontrol over hele produktionen
- og at vi ikke er afhængige af udenlandske leverandører.
Det betyder også, at du får en uovertruffen kvalitet og
finish, når du vælger produkter fra Glaseksperten.
Hos Glaseksperten har vi mere end 30 års erfaring med
produktion af vinduer og døre i den bedste kvalitet.
Vi tilbyder et bredt produktsortiment med alt lige fra
moderne træ/alu-vinduer til klassiske vinduestyper i
forskellige træsorter.
VIL DU VIDE MERE?
EN ENERGIRIGTIG LØSNING
Vil du vide mere om Glaseksperten Vinduer & Døre og
vores produkter, så er du altid velkommen til at
kontakte os.
Vi udfører også specialopgaver med skræddersyede
løsninger til renovering eller unikke byggeløsninger.
Vores vinduer lever op til de strengeste energi- og
kvalitetskrav og fremstilles på vores egen fabrik i
Hjørring.
Det betyder, at du ud over en rigtig god kvalitet også kan
glæde dig over kort leveringstid, konkurrencedygtige
priser og en fremtidssikret energiløsning.
100 % DANSK PRODUCERET
Vinduer og døre fra Glaseksperten er topmoderne
produkter baseret på stolte snedkertraditioner.
Vi arbejder kun med udvalgte kvalitetsmaterialer og på
de nyeste maskiner. Glasset producerer vi selv på vores
egen fabrik i Hjørring.
HJØRRING
Glaseksperten Vinduer og Døre
Vandværksvej 19
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 15 83
Fax. 98 92 15 53
HJØRRING
Glaseksperten A/S
Sprogøvej 13
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 19 11
Fax. 98 92 88 78
Hvis I kan tænke det, så laver vi det!
Energiruder, solafskærmende ruder, sprosseruder,
specialruder, brandglas, elevatorglas, glas til eksteriør,
interiørglas, spejle, gulvglas, sikringsglas, fuldglasvægge,
facetglas, hærdet og hærdet lamineret glas også med
farvet folie, sikkerhedsglas og glas til skibe og rullende
materiel – samt beslag til et hvert behov - hvad skal I
bruge?
GLOSTRUP
Glaseksperten A/S
Naverland 8
2600 Glostrup
Tlf. 43 61 40 00
Fax. 43 61 40 09
SILKEBORG
Glaseksperten A/S
Glarmestervej 3
8600 Silkeborg
Tlf. 86 81 44 21
Fax. 86 80 44 60
FREDERIKSHAVN
Glaseksperten ApS
Flade Engvej 3
9900 Frederikshavn
Tlf. 98 42 42 88
Fax. 98 42 08 88
Se mere på glaseksperten.dk
glas 4 | 2013
Arkitektur 15
Det vedligeholdelsesfrie hus
Historie og fremtid knyttes sammen i en arkitektur, der
i sit d
­ esign er inspireret af et tusind år gammelt langhus
fra j­ ern­alderen. De sidste detaljer færdigbygges netop nu,
og R
­ ealdania Byg’s konkurrence giver dermed sit svar på
­fremtidens vedligeholdelsesfrie ­enfamiliehus
Tekst af Robert Lau
Lang levetid
Valget af projekter til opførelse af i alt
seks vedligeholdelsesfrie huse i Nyborg
blev afgjort i 2012 i en projektkonkurrence, som Realdania Byg tidligere havde
udskrevet. Det var blandt andet firmaet
Arkitema, der blev udpeget som den ene
vinder med deres forslag til »hus B«, hvor
det under overskriften »Højaktuel Højteknologi« blandt andet var konkurrencens
parameter for dette hus, at dagens og
morgendagens materialer i videst muligt
omfang skulle anvendes – fx inspireret af
fly og rumteknologier.
I konkurrencen skulle det desuden
påvises, at huset ville have en minimumslevetid på 150 år, og at det i de første 50
år ville være vedligeholdelsesfrit. Et typisk enfamiliehus af i dag anslås at have
16 A
arkitektur
en levetid på 50 til 75 år – dertil kommer
løbende vedligeholdelse, udskiftninger og
eventuelle tilbygninger.
Frants Frandsen, projektleder hos Realdania Byg, fremhæver, at det har været
hensigten at sætte fokus på at minimere
bygningers samlede CO2-aftryk for hele
levetiden, men også at opførelsen af et
vedligeholdelsesfrit enfamiliehus kan ske
inden for bygningstypens normale økonomi. Dette har ført til en række tekniske
løsninger såsom præfabrikation af huset
og valg af materialer uden vedligehold –
eksempelvis er alle indvendige overflader
i umalede krydsfinérplader.
Træhus beskyttet af glas.
Princippet for det 181 kvadratmeter
store vedligeholdelsesfrie hus har været
enkelhed i både konstruktion, produktion
og arkitektur. Husets hovedkonstruktion – dæk, facader og tag – er udført i
momentstive træelementer af krydsfinér,
og elementerne er produceret under kontrollerede forhold på fabrik. Elementerne
er derefter transporteret til byggepladsen
i Nyborg, hvor de er blevet samlet på
punktfundamenter i beton, hvorefter byggeriet er færdiggjort. Alle installationer er
»plug-in« og kan fjernes/udskiftes uden
større indgriben i bygningens konstruktive opbygning.
Uden på træhusets facader og tag er
etableret et lag af gennemfarvet genbrugsglas med en afstand på 50 mm
– dermed er træhuset godt ventileret på
alle sider samt på undersiden mod terræn, og de organiske træelementer er
glas 4 | 2013
godt beskyttet mod nedbrydning under et
lag af stort set uforgængeligt glas.
Vinduer og døre er trukket tilbage i
nicher, og disse bygningsdele er dermed
også beskyttede mod vejrligets nedbrydning.
Monteret som drivhusglas
Alle glas i husets beskyttende glaslag
over facade og tag beskrives som gennem­
farvede 8 mm hærdet glas. Alle glas på
tagflader og på husets langfacader måler
129,5 × 60 cm, og alle husets facadeglas
har en syreætset overflade for at glasfladerne skal fremstå helt matte og dermed
give et minimum af reflekterin­ger af
blandt andet sollys som ved genskin vil
kunne være generende for o­ mverdenen.
Glassene er monteret efter helt samme
princip som ved montering af glas i drivhuse. De enkelte glas er lagt op i hafter
med et overlæg på godt 60 mm. Alle glasflader er understøttet af EPDM-bånd.
Ved alle lodrette samlinger i både tag
og facader er der monteret en gennemgående, rustfri rende på ca 40 mm, der skal
samle regnvand op og lede det til terræn.
Glasbeklædning udgør ikke husets
vandtætte lag – dette udgøres i stedet
af træhusets yderste lag diffusionsåbne
»power-board«.
Et eksperiment
Frants Frandsen fra Realdania Byg
understreger, at der er tale om et eksperimenterende byggeri, der først med tiden
vil afklare, om målene i konkurrencen er
blevet indfriet.
Funktion: Enfamilehus, 181 m2
Adresse: Steensvej, Nyborg
Bygherre: Realdania Byg
Arkitekt: Arkitema
Ingeniør: Sloth Møller
Hovedentreprenør: E & P
glas 4 | 2013
A
arkitektur 17
Glastrappen
Hvor der er behov for en trappe, har Apple gjort det til et
­kendetegn for deres butikker at have en glastrappe.
Af Poul Henrik Madelung
I butikker i flere etager er det en udfordring at få kunderne til at søge videre ind
i butikken fra indgangsniveauet, så de
kommer rundt i hele butikken. Apple-butikker i flere etager bruger i stort omfang
glastrapper til dels at gøre det visuelt
spændende at komme rundt i butikkerne,
dels øge oplevelsen ved at færdes i butikken og dels sikre, at trappen ikke fjerner
udsynet til butikkens produkter.
Allerede i år 2002 søgte Apple et
design­patent på den produktudvikling,
som de havde lavet for at skabe en spændende og avanceret trappe, hvor både trin
og den bærende konstruktion er i glas.
Apples Steve Jobs havde store interesse
i udvikling af glastrappen, så hans navn
er med øverst i patentansøgningen. Det
er et af de godt 300 patenter, som Steve
Jobs er registeret for at have været medvirkende i. De fleste er elektroniske, men
der er også en avanceret glastrappe og et
glastrappetrin. En anden væsentlig person i udviklingen af Apples glastrapper er
18 A
g rl ak si tk eokntsut rr u k t i o n
ingeniør James O’Callaghan fra Eckersley
O’Callaghan i London.
Det er således Eckersley O’Callaghan i
samarbejde med arkitektfirmaet Bohlin
Cywinski Jackson, der har stået for en af
de Apple-glastrapper, som befinder sig
tættest på Danmark – i Apples butik på
Jungfernstieg i Hamborg.
Trappens vanger spænder 12 meter fra
top til bund og er lavet i ét stykke med 5 ×
12 mm lamineret, varmeforstærket glas.
Hver vange vejer over 4 tons.
Trinenes fastgørelse i vangerne er
udformet sådan, at metalbeslaget er fastspændt inde i glasvangen, og overfladen
på vangen fremtræder med en ensartet
reflekterende overflade. Ved at lade det
midterste glaslag i trinnet være trukket
tilbage, kan beslagene lamineres ind i
trinnet. For at det skal kunne lykkes,
kræver det et metal, som arbejde sammen
med glasset, når glasset lamineres i autoklaven, hvilket titanium gør bedst.
Der er anvendt lamineret glas til trinene i stedet for hærdet glas, da dette giver
mulighed for, at kanterne kan slibes efter
lamineringen og dermed fremstå flottere.
Endvidere er der den fordel ved lamine-
glas 4 | 2013
ring, at hvis topglasset på et trin skulle
blive beskadiget, bliver glasset ikke til
granulat, og trinnet kan fortsat benyttes,
indtil det kan udskiftes. Ved valget af
laminat til trinene er der lagt stor vægt
på at anvende en type med stor stivhed
og klarhed, så laminatet understøtter den
hvide farve i det jernfattige glas.
I butikken på Jungfernstieg er der også
lavet en glasgangbro til at lede færdsel
rundt på førstesalen. Glasgangbroen følger glastrappens design.
Det kræver stor forståelse for glassets
muligheder at skabe en så avanceret glastrappe, som ser så enkel ud.
glas 4 | 2013
g l a s k o nA sr tkri u
t ek kt ti o
un
r 19
Mørkt glas giver
liv og størrelse
Geocenter Møn har anvendt dybsort glas til gulv og loft til
et nyt udstillingsafsnit om dinosaurernes liv på Grønland
Af Poul Henrik Madelung
Ved etableringen af den nye interaktive
udstilling, »Den første dinosaur«, har
Geocenter Møn fået mulighed for at tage
tredje sal i bygningen, som tidligere rummede Hotel Storeklint, i brug. I den ene
del er der åbnet op til kip for at få mulighed for at vise en 4 meter høj dinosaur,
og den anden del af etagen er bibeholdt
med den oprindelige etagehøjde.
Loftet i den del af udstillingen med
normal loftshøjde er blevet beklædt med
20 glas i udstilling
SGG Panilaque Evolution i 4 mm, som er
et glas, hvor den ene side er betrukket
med farve og lak, som er varmebehandlet
på glasset for at give stor vedhæftning og
holdbarhed. Glasset bruges normalt indendørs til vægbeklædning og møbler, og
Panilaque fås i 10 forskellige farver.
Glasset har fået monteret en sikkerhedsfolie på bagsiden for at sikre,
at skårene ikke falder ned, hvis glasset
skulle knække. Som en ekstra sikkerhed
har Geocenter Møn valgt både at klæbe og
skrue glassene fast til loftet, hvilket betyder, at der er boret huller i alle glassene.
I hele udstillingen på tredje sal er gulvet blevet beklædt med 60 × 60 cm fliser
i 8 mm hærdet glas, hvor den sorte farve
er silketrykt på bagsiden. Alle glassene
har polerede kanter. I alt er der anvendt
140 m2 glas.
Geocenter Møn har selv stået for udstillingsopbygningen, og glassene er lagt
glas 3 | 2013
kant mod kant uden fuge og klæbet til
gulvet, hvilket giver nogle udfordringer i
en ældre etagekonstruktion, som hele tiden giver sig. Derfor kan der komme lidt
ekstra lyd fra gulvet ved færdsel, hvor
glaskanter skærer mod hinanden.
De mørke udstillingsrum giver mulighed for at skabe stor fokus på de udstillede genstande, og Geocenter Møn finder
derudover, at det dybsorte glas på væg
og loft også giver en oplevelse af større
glas 3 | 2013
dybde i rummene og en mere spændende
oplevelse af lyset – mere spændende, end
hvis det bare havde været en malet overflade; glasset giver dynamik til udstillingsrummene.
Der har været enkelte gæster, som lige
skulle tænke sig om, inden de er trådt
ind i den mørke dybdeeffekt, som glasfladerne giver.
En flot glasløsning som udfordrer gæsterne og skaber en særlig oplevelse.
Modsatte side: Det mørke glas giver størrelse og
liv i udstillingen, hvor de mange spejlinger øger
opmærksomheden på de udstillede genstande.
Herunder: Vinduerne med udsyn til den grønlandske natur er skabt kunstigt ved brug af
projektorer, som kan projektere på kort afstand.
glas i udstilling 21
Klog bog
»Kloge Hænder – Et forsvar
for håndværk og faglighed« af
murer og tidligere næstformand
i SF, Mattias Tesfaye, er udkommet samtidigt med et massivt
politisk fokus på en styrkelse
af erhvervsskolerne, og ikke
mindst i en tid hvor de udførende håndværk presses af billigere arbejdskraft, og industrien
presses på konkurrenceevnen.
Og hvad skal vi som samfund
stille op imod den udvikling?
Det prøver Mattias Tesfaye at
give konkrete og konstruktive
bud på. Funderet på historiske
fakta, konkrete statistikker og
cases fra ind- og udland, bygger
Mattias sine argumenter op, og
læseren får overblik og indsigt
i en historisk udvikling fra det
håndværksbaserede samfund til
det industrialiserede, og hvor vi
står i dag i det nuværende servicesamfund. Bogen behandler
22 A
a rk kt iuteelkt t u r
begreber som faglig stolthed og
konsekvensen af håndværkets
tab af prestige. Hvis vi havde
glemt, hvor vigtigt det er at
have et indgående kendskab til
specifikke processer, materialer,
maskiner og værktøj i udviklingen af f.eks. nye innovative
produkter, designs og serviceydelser, så er man efter endt
læsning godt opdateret. En
anbefalelsesværdig og vigtig
bog for alle aktører i byggeriet.
Kloge Hænder – Et forsvar for
håndværk og faglighed
Af Mattias Tesfaye
Gyldendal
Pris: 150 kr.
glas 4 | 2013
Nye veje til grøn vækst
Københavns Kommunes Teknikog Miljøforvaltning, Byfornyelsen, havde den 28. oktober
indbudt landets vinduesproducenter og producenter af forsatsvinduer til et seminar om,
hvorledes man i samarbejde
kan udvikle nye og energieffektive løsninger til den eksisterende bygningsmasse.
Kommunen præsenterede
vinduesproducenterne for muligheden for at teste nye produkter i nogle af byens mange
byfornyelsesprojekter, men at
der i dette samarbejde medfølger ambitiøse krav. Ud over
en høj ydeevne på dagslys og
varmetab skal løsningerne have
støjdæmpende egenskaber
og samtidigt være æstetiske
løsninger, der harmonerer med
det eksisterende byggeri. Sidst,
men ikke mindst, må løsningerne ikke være dyrere end andre
energirigtige løsninger på markedet – helst lidt billigere.
Professor Svend Svendsen,
DTU BYG holdt i forbindelse
med seminaret et inspirationsoplæg, der skulle få de deltagende til at gå hjem og tænke
over, om de vil være i stand til
glas 4 | 2013
at lave løsninger, der ikke blot
går i nul, men kan præstere et
energibalancetal på Eref + 15 i
2020. Ligeledes kom der forslag
om, at byfornyelsen opstiller
fire forskellige demonstrations-/innovationsprojekter med
klare prioriteringer og krav,
som vinduesproducenterne kan
konkurrere om.
Bøje Sørensen fra Bøjsø
Vinduer A/S opfordrede på
baggrund af de skitserede
ambitioner til at inddrage glasbranchen. Et tættere forskningssamarbejde og intensiveret
videndeling synes at være
forudsætningen for at komme
i mål.
Ørnevej 13, København N. Et af
de renoveringsprojekter som
Teknik og Miljøforvaltningen
præsenterede som testcase.
Der er etableret ventilationsvinduer mod gade og gård samt
lavenergivinduer i tilbygningen.
Realiseret med Byens Tegnestue
ApS og Linolie Døre og Vinduer ApS.
sAtrakni dt ae kr td ue r 2 3
Glas til ild og kugler
Det er lykkedes for Schott at
udvikle et glas, som samtidigt
kan klare både skud og brand.
Hidtil har lamineret glas været
optimeret til enten at kunne
klare brand eller ballistiske
angreb. Med de nye Schott glas,
Novolay og Pyranova, er det lykkedes at lave et glas, som kan
klare både ild og kugler. Samtidigt er de nye glas tyndere
end tidligere produkter, hvilket
både sparer plads og vægt. Se
mere på www.schott.com
En brandtest udført i 60 minutter på Novolay glas som allerede har været udsat for skud
efter DIN EN 1363 standarden.
Foto: Schott
Globalisering i glasverden
I 1988 havde Vesteuropa sammen med Nordamerika og Japan
i alt 87 float glas linjer, hvilket
var 75 % af verdens glasproduktion. I dag har Vesteuropa,
Nordamerika og Japan 91 float
glas linjer ud af 458 float glas
linjer i hele verden og kun 20 %
af verdens float glas produktion.
Bæredygtige bygninger og smart glas
Glass for Europe har udgivet en
ny publikation om brug af glas
i bæredygtige bygninger:« The
smart use of glass in sustainable buildings«. Publikationen
viser 40 bygninger som er bygget forskellige steder i Europa
inden for især de seneste 5
år. Projekterne viser brugen
af glas for at skabe boliger og
kontorer med lavt energiforbrug eller med energiproduktion. Tre af projekterne er fra
Danmark, Green Lighthouse,
Osram Kulturhus og Bolig for
livet ved Lystrup. Se mere på
www.glassforeurope.com under
publikationer.
Glarmesterfirma til salg
Glarmester firma med tilhørende værksted på 200 m2 og
ca. 65 m2 kælder er til salg.
Beliggende i Roskilde området.
Eventuelt med mulighed for halvpart.
Otto Clausen og Tonny Helbo Nielsen
Roskilde Glarmestrene
tlf. 46 75 56 53
www.roskildeglarmestrene.dk
Optoglas AUG 2011 01.pdf
1
18/08/11
12.31
Optoglas – forsatsvinduer
• Ikke synlige forsatsvinduer
Vinduets oprindelige udseende ændres ikke.
Til varme- og lydisolering af gamle vinduer
Også velegnet til dannebrogsvinduer med
termoglas, hvor U-værdien vil være 1,3 W/m2K
Optoglas ApS · Toldbodvej 64 · 4581 Rørvig
Tlf. 59 32 10 32 · Fax 59 32 10 05 · www.optoglas.dk
24 A
ar
k kt u
i teel kt t u r
glas 4 | 2013
NY ENTREPRISEFORSIKRING FOR GLARMESTRE
Dansk Glasforsikring og Købstædernes
Forsikring har indgået et nyt samarbejde
om tegning af entrepriseforsikringer
for glarmestre.
Nu er det muligt for glarmestre at tegne
glasentrepriseforsikring, der blandt andet
dækker skader ved hærværk, håndtering,
opsætning og transport i forbindelse med
glasentrepriser.
Kontakt Dansk Glasforsikring, hvis du vil høre
mere om det nye produkt. Forsikringsbegæring
findes også på vores hjemmeside.
www.danskglasforsikring.dk
Tlf.: 45 87 13 66
E-mail: [email protected]
DANSK GLASFORSIKRING A/S
Telefon 45 87 13 66 • danskglasforsikring.dk
Tekimex solgt DANSK
Skildpaddeglas
Havskildpadders unger, som
lige er kommet ud af ægget, kan
ikke finde ud af at søge mod
havet, hvis der er bygninger
med meget lys tæt på stranden. I Florida er det et krav, at
bygninger ved kysten anvender
»skildpaddeglas«, som reducerer synligt lys med 45 procent.
Alternativt skal beboere langs
Floridas kyster trække deres
gardiner for fra kl. 21 i perioden
1. maj til 31. oktober.
GLASFORSIKRING A/S
Telefon 45 87 13 66 • danskglasforsikring.dk
Tekimex med speciale i glasvarevogne. Efter tilføjelsen af
stativer til varebiler bliver
Alurack®-tagbagagebæreren
datterselskab af Prime Design
af aluminium tilbyder virkEurope (PDE), men virksomhesomheden et stort udvalg af
den forbliver i Hedehusene nær
tagløsninger til varevogne.
Roskilde. Tekimex’ tidligere
Disse tagløsninger forhandles
ejer, Thomas Philipsen, bevarer
fremover i Danmark af Tekimex,
posten som virksomhedens
og Tekimex’ stativer til siden
administrerende direktør.
af varevogne kan fremover
PDE i Belgien blev grundlagt
distribueres via PDE, som har
Telefon
45 87 13 66salgskontorer
• danskglasforsikring.dk
i 2006 og startede
med salget
i Tyskland, Storaf Ergorack®-systemet til erbritannien, Polen, Rusland og
gonomisk læsning af stiger på
Italien.
DANSK GLASFORSIKRING A/S
glas 4 | 2013
Arka
i tketkuteul rt 2 5
Diamondguard
Guardian har fået patent på en
teknik til at belægge glas med
en nanocarbon-overflade ved
hjælp af ionstråle-teknologi,
hvilket giver en glasoverflade
med større modstand mod
ridser. Produktet Diamondguard
markedsføres nu i Europa, og
kan især anvendes til interiør­
løsninger som bordplader og
vægbeklædning. I USA har
man allerede erfaringer med
Diamondguard-spejle i Las
Vegas, hvor spejlets levetid
bliver tre-fire gange længere
end ved anvendelse af normalt
glas. Diamondguard er også
brugt i termoruder i Empire
State ­Building i New York på
102. etage, hvor 4 millioner
gæster hvert år nyder udsigten.
Glasset kan i forhold til ridser
give termoruder 10 gange så
lang levetid.
Vil du gerne
­annoncere i
GLAS?
Kontakt: Sonja Stæhr
Forlaget Coronet A/S
Tel 3525 3400
Fax 3670 5063
[email protected]
26 A
a rk kt u
i teel kt t u r
glas 4 | 2013
Må jeg lige ­minde
om APV’en?
Af Tina Johansen, Damavi
Man skal ikke skære alle over én kam,
men jeg gætter på, at mange siger »nå
ja!«, når de læser denne indledning. Men
bare rolig, I glarmestre er ikke de eneste,
der ikke får den opprioriteret.
Der er ellers ikke så meget at komme
efter. Arbejdspladsvurderingen skal laves
hvert tredje år, og der er flere krav, den
skal indeholde;
Fysiske forhold, psykiske forhold,
ergonomiske forhold, kemiske forhold,
ulykkesfarer og endelig, om der er forhold
i arbejdsmiljøet, der kan bidrage til et
højt sygefravær.
Som flere, jeg har besøgt, har hørt
mig sige, vil jeg gerne slå et slag for, at
APV’en er en, man har hængende synligt,
og ikke bare udfylder hvert tredje år og
putter i en mappe. Ved at have APV’en og
ikke mindst den tilhørende handlingsplan hængende kan man løbende føje
punkter til, så den bruges aktivt.
Der ligger flere forslag til APV’er på Glarmesterlaugets hjemmeside, hvor man kan
glas 4 | 2013
se de stikord, man bør komme omkring,
og udskrive en handlingsplan til ophængning.
Der er to former for APV. Den generelle
APV, der skal afholdes hvert tredje år,
tilrettet glarmesterbranchens typiske
områder. Det aktive skema på hjemmesiden fylder kun én side, så det er til at gå
til for alle.
Og så er der proces APV. Når man har
en arbejdsopgave, der medfører risici for
helbredet, det kan være med kemikalier,
tunge løft, støj eller andet, så skal man
lave en APV for den arbejdsopgave.
På hjemmesiden har vi udvalgt to af
de kritiske opgaver, mange glarmestre
arbejder med, nemlig arbejde med bly
og renovering af vinduer, hvor der er
anvendt PCB. Det er ikke mulig at lave
en APV, som kan dække alle tænkelige
arbejdssituationer, men skemaerne kan
bruges som et oplæg, der let kan tilrettes
jeres forhold.
Proces APV’en kan I også bruge til at
synliggøre overfor Arbejdsmiljøorganisationen hos jeres kunder, at I har tænkt
over de forhold, der er gældende for jeres
arbejde. Specielt når I ikke kan fjerne
dem, som eksempelvis tunge ruder, hvor
der ikke kan komme tekniske hjælpemidler helt frem. Det bliver mere og mere
vigtigt for dem, at kunne bevise, at deres
leverandører (jer) ikke er ligeglade hermed.
Endelig skal I også huske Arbejdsmiljødrøftelsen. Den skal afholdes en
gang årligt. I skal se tilbage på året, der
er gået, og året der kommer i forhold til
arbejdsmiljø. Oplæg hertil findes også på
hjemmesiden. Det kan være en fordel, at
skrive på APV handlingsplanen, hvornår I
skal huske at lave arbejdsmiljødrøftelsen.
Vi lægger løbende flere værktøjer på
Glarmesterlaugets hjemmeside, som I kan
tage efter behov. Spørgsmål til skemaer
eller lovkrav i øvrigt kan I altid stille til
Damavi via vores hotline på telefon 36 98
62 68 eller skriv til [email protected]
a rAbrekj idtsemkitluj ø
r 27
Om ridning på hvid hest
I slipstrømmen af klodens klimafrelse synes civilisationens fremtid at hvile
på et kvantespring i glassets timeline: Det transparente materiale skal sætte
arkitekterne fri!
PS af Poul Sabroe
Vor civilisations historie spejler sig i glas.
Alt andet i bygningers facader veksler
og skifter fra sten og træ til tegl og beton.
Intet er givet; kun et forbliver konstanten: Vinduet, i oldtiden et vindøje øverst
i taget til lys og luft, siden – i takt med
teknologiens nye muligheder – udnævnt
til bygningens gradsprydelse.
I 1538 ankom Niels Glasmester fra Lübeck til Visborgaard ved Hadsund. Efter
grevefejden med skipper Clement og hans
hær trængte krigens ødelagte bygninger
til en renovering fra sokkel til mønning.
Godsejer Jakob Enevold Seefeldt var træt
af at betale dyrt for det kostbare vinduesglas, importeret fra de nordtyske
glashytter. Hvorfor ikke bygge sådan en
selv? Således kom glasproduktionen til
Danmark; lige siden har glas i vinduer og
i vor tid i hele facademål været et af arkitekturens stærkeste virkemidler:
– Denne særlige hinde mellem ude og
inde, som arkitekten Anders Tyrrestrup
så lyrisk og dog præcist har beskrevet
bygningens glas andetsteds i dette blad.
Behovet for lys og luft er uforandret
gennem tiderne; faktisk er appetitten på
de naturlige goder kun stigende: Vi er
skabt til at leve i naturen; at opholde sig
inden døre er dybest set i strid med urinstinktet. Alligevel tilbringer vi 90 pct. af
vores tid der.
Intet under, glas er centralt i vores
behovspyramide!
glassets ansvarlige mestre siden trådt ind
på scenen som kavaleriets undsætning i
sidste sekund. Det skete, da man omkring
Kristi tid begyndte at blæse glas i stedet
for at støbe det, da franskmændene
udviklede kronglasset (ca. 1400), da Pilkington i 1959 som den første producent
fremstillede floatglas og, da termoruden
blev industrielt udviklet i 1930’erne. Sidste store mærkedag i glas er tilkomsten af
energiruden, som især har taget fart efter
2000.
Ingen har elsket glasset mere end
minimalisterne. Less is more, sagde Mies
van der Rohe; og efter ham er det kun blevet gentaget af et stadigt større kor. Desværre ikke med lutter skønne stemmer.
Den italiensk-danske arkitekt Anna Maria
Indrio, selv partner på tegnestuen C.F.
Møller A/S, har sagt: Danske arkitekter
lider af den misforståelse, at den minimalistiske arkitektur er en nem disciplin,
mestret af de fleste. Intet kunne være
mere forkert. Den er en af de sværeste!
vogn, uanset om kusken kan styre hesten
eller ej.
Den industrialiserede kommercialismes discountarkitektur har udrenset de
åndelige indslag med deres hult rungende ‘less is more’ som dække for hvislende
spareknive, der har anset sjælens føde for
at være kostbar og unødvendig lir.
Der er nu tegn på, at den udvikling
ikke alene er ved at tabe fart, men også er
nået til selvransagelsens time.
PS
Kavaleriet
Som glashytten reddede Seefeldt, så han
ikke alene kunne holde varmen på sine
egne godser, men også sendte selvgjorte
vinduesruder med kærlig hilsen til datidens celebre venner som Herluf Trolles hustru, fru Birgitte Gøje, således er
28 Arkitektur
Kompromittering
Den ringe forståelse af minimalismen
som udtryksform har i vor tid ført til en
række arkitektoniske misfostre; de er
kendetegnet af en udsultet nøgternhed
og fattigdom, som ikke alene kompromitterer arkitekturens æstetik og sansen for
det skønne, men også svigter dens etiske
ansvar, arkitektens empati og dermed
indlevelsen i den tilværelse, hvortil
bygningerne er skabt. Med minimalismen som alibi tjener denne arkitektur i
reglen kun et enkelt formål, nemlig det
kommercielle. Med lethed og transparens
som hovednøgler til det eftertragtede
udtryk bliver facadernes ofte generøse
glaspartier desværre spændt for hver en
Alkymi
I den proces peger meget på, at glasset
endnu engang er udset til helterollen som
ridderen på den hvide hest. Efterlysningen af en renæssance for fusionen mellem kunst, håndværk og arkitektur proklameres samtidig med, at stadigt flere
arkitekter nærer drømmen om fleksibelt
glas, dynamisk glas, lettere glas, stærkere
glas og naturligvis glas med endnu bedre
klimadata end i dag. På den måde kan
man slippe for i CO2 reduktionernes fortærskede navn at skulle disciplinere sig
selv i brugen af det skønne materiale.
Det kan lyde som en umulig opgave for
alkymister; men heldigvis stilles opgaven
til en branche, som tidligere har leveret
mirakler. Om godsejer Seefeldt i dag
kunne spadsere sig en tur i det moderne
danske arkitekturlandskab, ville han
tænkeligt chokeres over disse enorme
glasfacader og knibe sig i armen. Drømmer jeg, eller er jeg vågen?
Men glasset har til alle tider været
modsætningernes materiale: Det er til
stede, og dog ikke; man er inde og dog
ude. Det er uladsiggørligt, og dog ikke.
Fat mod!
Vi er slet ikke færdige endnu.
glas 4 | 2013
ALUMINIUMSDØRE/FACADER
BOGFØRING/REGNSKAB
FORSATSVINDUER
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 | 4681 Herfølge
Tlf 56 27 49 11 | Fax 56 27 49 39
[email protected] | www.vnglas.dk
ABC Regnskab v. Hanna M. Lund
Søgade 16, 2. sal | 4100 Ringsted
Tlf 57 53 31 13 + 25 32 31 13
[email protected] | www.abcregnskab.dk
Aludesign A/S
Tlf 36 41 14 66
[email protected] | www.aludesign.dk
Bent Pedersen Lunde A/S
5450 Otterup
Tlf 65 95 51 88
[email protected] | www.bpl.dk
BRANDBESKYTTENDE GLAS
BL Glas og Alufacader A/S
Marievangsvej 51 | 4200 Slagelse
Tlf 58 50 07 28 | Fax 58 52 75 24
[email protected] | www.bl-glas.dk
Eiler Thomsen Alufacader A/S
Tlf 97 41 41 88
[email protected] | www.et-alu.dk
Facadekompagniet A/S
Vibeholms Allé 8 | 2605 Brøndby
Tlf 70 26 10 65 | Fax 70 26 10 63
[email protected] | www.glarmester.dk
Glaseksperten
Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring
Tlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78
[email protected] | www.glaseksperten.dk
Pilkington Danmark A/S
Oddervej 20 | 7800 Skive
Tlf 96 15 44 80
[email protected] | www.pilkington.dk
Vetrotech Saint-Gobain North A/S
Robert Jacobsensvej 62A | 2300 København S
Tlf 70 22 52 58 | www.vetrotech.com
BRANDGLAS
F. Weien Svendsen A/S
Vibeholmsvej 29 | 2605 Brøndby
Tlf 43 96 1111 | Fax 43 43 0011
[email protected] | www.fws-glas.dk
Pilkington Danmark A/S
Oddervej 20 | 7800 Skive
Tlf 96 15 44 80
[email protected] | www.pilkington.dk
GGF 2010 ApS Glarmestres Glas og Facade
Rugvænget 22A | 2630 Taastrup
Tlf 43 30 11 40 | Fax 43 30 11 41
[email protected] | www.ggf.dk
BØJET GLAS
HS Hansen A/S
Lem, Aarhus, København,
Esbjerg og Skive
Tlf 96 75 11 00
[email protected] | www.hshansen.dk
Samlex v/Mogens Lilleris
Baunehøj 102, Vester Nebel | 6040 Egtved
Tlf 75 50 74 66 | Fax 75 50 34 16
www.samlex.dk
DØRAUTOMATIK
Husmer Glas og Facader
Smedetoften 11 | 3600 Frederikssund
Tlf 47 31 02 70 | Fax 47 31 02 73
[email protected] | www.husmer.dk
Hansen Lellinge A/S
Broenge 14 | 2635 Ishøj
Tlf 43 71 16 40 | Fax 43 71 16 47
[email protected]
www.hansenlellinge.dk
Lysmatic Facader A/S
3200 Helsinge
Tlf 48 71 30 45
[email protected] |www.lysmatic.dk
Tormax Danmark A/S
Sjællandsafd. tlf 43 90 90 66
Jyllandsafd. tlf 75 73 90 66
www.tormax.dk
REDTZ Glas & Facade A/S
Niels Bohrs Allé 181 | 5220 Odense SØ
Tlf 6614 7-9-13 | Fax 66 13 91 24
[email protected] | www.redtz.dk
EDB
Zederkop A/S
Høffdingsvej 16 | 2500 Valby
Tlf 36 30 20 10 | Fax 36 30 50 95
[email protected] | www.zederkop.dk
BLYRUDER
Nordisk Glasmosaik A/S
Skovlunde Byvej 18–20 | 2740 Skovlunde
Tlf 44 84 88 88 | Fax 44 94 88 86
[email protected] | www.schlæger.dk
REDTZ Glas & Facade A/S
Niels Bohrs Allé 181 | 5220 Odense SØ
Tlf 6614 7-9-13 | Fax 66 13 91 24
[email protected] | www.redtz.dk
glas 4 | 2013
Finn Levinsen ApS
Fredensvej 16 | 3060 Espergærde
Tlf 49 17 66 11 | Fax 49 17 66 16
[email protected] | www.finnlevinsen.dk
FACETSLEBET GLAS
Rene Sindt A/S
Tigervej 5 | 4600 Køge
Tlf 56 65 33 42 | [email protected]
FOLDE- & SKYDEDØRSBESLAG
Dansk Glas og Facadecenter ApS
Høffdingsvej 16 | 2500 Valby
Tlf 43 99 77 00 | www.glasogfacade.dk
Forhandler af HAWA beslagsystemer
Glarmester A. Guhle & Søn A/S
Strandvejen 335 | 2930 Klampenborg
Tlf 39 64 02 43 | Fax 39 64 52 23
[email protected]
Optoglas ApS
Tlf 59 32 10 32
[email protected] | www.optoglas.dk
GLASBESLAG
Dansk Glas & Facadecenter ApS
Høffdingsvej 16 | 2500 Valby
Tlf 4399 7700 | Fax 4399 6545
[email protected]
www.glasogfacade.dk
Glasbeslag ApS
Flade Engvej 3 | 9900 Frederikshavn
Tlf 2810 3931 | Fax 9842 0888
[email protected] | www.glasbeslag.com
Hansen Lellinge A/S
Broenge 14 | 2635 Ishøj
Tlf 4371 1640 | Fax 4371 1647
[email protected]
www.hansenlellinge.dk
C.R. Laurence of Scandinavia
Stamholmen 70 Unit B | 2650 Hvidovre
Tlf 3672 0900 | Fax 00800 0421 6144
[email protected] | www.crlaurence.dk
Q-railing Scandinavia
Tlf 44 44 37 70
[email protected] | www.q-railing.dk
GLASGROSSIST
Glascom A/S
Nordvej 10 | 4200 Slagelse
Stamholmen 71 | 2650 Hvidovre
Ulvehøjvej 3 | 8670 Låsby
Tlf 58 58 15 00 | www.glascom.dk
Pilkington Danmark A/S
Oddervej 20 | 7800 Skive
Tlf 96 15 44 80
[email protected] | www.pilkington.dk
GLASLEVERANDØRER
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 | 4681 Herfølge
Tlf 5627 4911 | Fax 5627 4939
[email protected] | www.vnglas.dk
GLASMONTAGE
Smart Lift
N.A. Christensensvej 7 | 7900 Nykøbing Mors
Tlf 9772 2911 | Fax 9772 3911
[email protected] | www.smartlift.dk
brancA
h re kr ie tgei ks t ue r 2 9
GLASPRODUCENTER
HÆRDET GLAS
OVENLYS
Saint-Gobain Glass
Robert Jacobsensvej 62 A | 2300 København S
Tlf +45 70 22 52 68 | Fax +45 70 22 52 59
bo•glas A/S
Industrivej 25 | 9700 Brønderslev
Tlf 98 82 15 22 | Fax 98 82 47 22
[email protected] | www.boglas.dk
GGF 2010 ApS Glarmestres Glas og Facade
Rugvænget 22A | 2630 Taastrup
Tlf 43 30 11 40 | Fax 43 30 11 41
[email protected] | www.ggf.dk
Glaseksperten
Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring
Tlf 9892 1911 | Fax 9892 8878
[email protected] | www.glaseksperten.dk
Danish Toplight
Tlf 98 65 62 88
[email protected] | www.danishtoplight.dk
Schott Skandinavia A/S
Tlf 43 43 60 30
[email protected] | www.schott.com
GLASSLIBNING, TILBEHØR
A/S J.N. Bech
Hjaltesvej 23 | 8960 Randers SØ
Tlf 86 42 16 33 | Fax 86 41 10 45
www.bech-glas.dk
Glarmester Gustav Sørensen & Søn ApS
Rødovrevej 288–290 | 2610 Rødovre
Tlf 3670 1845 | Fax 3641 1705
[email protected] | www.gs-glarmester.dk
Rene Sindt A/S
Tigervej 5 | 4600 Køge
Tlf 56 65 33 42
[email protected]
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 | 4681 Herfølge
Tlf 5627 4911 | Fax 5627 4939
[email protected] | www.vnglas.dk
GLASTRAPPER
HB Trapper A/S
Tlf. 97 16 15 55
[email protected] |www.hb-trapper.dk
GLASVÆGGE
DEKO loft + væg P/S
Sjællandsafd. tlf. 43 55 77 11
Jyllandsafd. tlf. 75 51 77 22
www.deko.dk
Glarmesterfirmaet Worm A/S
Tlf 33 31 40 53
[email protected] | www.wormglas.dk
Glarmestre Snoer og Sønner A/S
Lærkevej 17 | 2400 København NV
Tlf 38 34 0311 | Fax 38 34 08 97
[email protected] | www.snoer.dk
GLASVÆRN-/GULV
Pilkington Danmark A/S
Oddervej 20 | 7800 Skive
Tlf 96 15 44 80
[email protected] | www.pilkington.dk
Glarmestre Snoer og Sønner A/S
Lærkevej 17 | 2400 København NV
Tlf 38 34 0311 | Fax 38 34 08 97
[email protected] | www.snoer.dk
3 0 bA r ak n
i tcehketruerg i s t e r
Glashærderiet A/S
Priorparken 321 | 2605 Brøndby
Tlf 7070 2605 | Fax 7070 2604
[email protected]
www.glashaerderiet.dk
Klidsbjerg Glas
6100 Haderslev
Tlf 74 52 56 53 | Fax 74 52 59 53
www.klidsbjerg-glas.dk
INTERIØRGLAS
A/S J.N. Bech
Hjaltesvej 23 | 8960 Randers SØ
Tlf 86 42 16 33 | Fax 86 41 10 45
www.bech-glas.dk
Glaspartner ApS
Storstrømsvej 32 | 6715 Esbjerg N
Tlf 76 10 47 00 | www.glaspartner.dk
P. Rømer Glas A/S
Tlf 97 42 06 44
[email protected] | www.roemer-glas.dk
LAMINERET GLAS
Pilkington Danmark A/S
Oddervej 20 | 7800 Skive
Tlf 96 15 44 80
[email protected] | www.pilkington.dk
MOTIVSANDBLÆSNING
Ballusign Decor-Glas
Yderholmen 15 | 2750 Ballerup
Tlf 44 65 95 97 | Fax 44 65 91 98
[email protected] | www.ballusign.dk
Glarmester Per Drejer
Johnstrups Allé 1 | 1923 Frederiksberg C
Tlf 35 35 17 12 | Fax 35 36 17 21
[email protected] | www.pdglas.dk
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 | 4681 Herfølge
Tlf 56 27 49 11 | Fax 56 27 49 39
[email protected] | www.vnglas.dk
MØBELGLAS
Glaseksperten
Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring
Tlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78
[email protected] | www.glaseksperten.dk
Vitral A/S
Tlf 47 18 01 00
[email protected] | www.vitral.com
PLASTVINDUER/DØRE
Svendborg Vinduer ApS
Englandsvej 8 | 5700 Svendborg
Tlf. 6222 0671 | www.svendborgvinduer.dk
VM Plastvinduer & Døre
8600 Silkeborg
Tlf 86 83 64 33 | www.vmplast.dk
PROFILER
Rolltech A/S
W. Brüels Vej 20 | 9800 Hjørring
Tlf 96 23 33 43 | www.rolltech.dk
Spec.: Varm kant profiler
PROFILSYSTEMER
Sapa Building System
Langhøjvej 1| 8381 Tilst
Tlf 8616 0019 | Fax 8616 0079
[email protected]
www.sapabuildingsystem.dk
RÅDGIVNING
BMT Bygge- & Miljøteknik A/S
Rådgivende Ingeniører
Lautrupvang 8 | 2750 Ballerup
[email protected] | www.byggeteknik.com
GLASFAKTA
Tlf 86 28 37 99
[email protected] | www.glasfakta.dk
Ole G. Jørgensen Rådgivende
Ingeniørfirma ApS
Jens Juuls Vej 17 | 8260 Viby J
Tlf 86 28 37 99 | Fax 86 28 34 70
[email protected]
www.ogjoergensen.dk
Rambøll Danmark A/S
Rasmus Ingomar Petersen
Hannemanns Allé 53 | 2300 København S
Tlf 51 61 10 01
www.ramboll.dk/facadeteknik
SANDBLÆSTE FOLIER
DAKI Gruppen A/S
Islevdalvej 124 | 2610 Rødovre
Tlf 36 36 34 00 | Fax 36 70 30 19
daki@daki-dk | www.daki.dk
glas 4 | 2013
Glaseksperten A/S
Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring
Tlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78
[email protected] | www.glaseksperten.dk
SIKKERHEDSGLAS
Glaseksperten A/S
Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring
Tlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78
[email protected] | www.glaseksperten.dk
Pilkington Danmark A/S
Oddervej 20 | 7800 Skive
Tlf 96 15 44 80
[email protected] | www.pilkington.dk
SKYDEDØRE
Hansen Lellinge A/S
Broenge 14 | 2635 Ishøj
Tlf 4371 1640 | Fax 4371 1647
[email protected]
www.hansenlellinge.dk
SOLAFSKÆRMNING
ScreenLine Nordic/ScreenLine Systems
Frederik Gybels Vej 2 | 9300 Sæby
Tlf 70 22 80 05
www.screenline
SOL- OG SIKKERHEDSFILM
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 | 4681 Herfølge
Tlf 5627 4911 | Fax 5627 4939
[email protected] | www.vnglas.dk
DAKI Gruppen A/S
Islevdalvej 124 | 2610 Rødovre
Tlf 3636 3400 | Fax 3670 3019
daki@daki-dk | www.daki.dk
TERMORUDER
VINDUESPRODUCENTER
Glaseksperten A/S
Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring
Tlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78
[email protected] | www.glaseksperten.dk
Linolie Døre & Vinduer ApS
7650 Bøvlingbjerg
tlf. 97885002 Fax 97885053
[email protected]|www.linolievinduet.dk
Niels Juel Pedersen A/S
Transportbuen 13 | 4700 Næstved
Tlf 5577 0158 | Fax 5572 2274
[email protected] | www.njpglas.dk
Hvidbjerg Vinduet A/S
Vinduer i træ/alu og plast
Tlf. 96 91 22 22
www.hvidbjergvinduet.dk
Pilkington Danmark A/S
Oddervej 20 | 7800 Skive
Tlf 96 15 44 80
[email protected] | www.pilkington.dk
VÆRKTØJ OG MASKINER
Rene Sindt A/S
Tigervej 5 | 4600 Køge
Tlf 56 65 33 42 | [email protected]
Schollglas Danmark
7400 Herning
Tlf 24 22 74 24
[email protected]
Semcoglas GmbH
Tlf +49-4624-80220-18
[email protected] | www.semcoglas.de
TRANSPORT/SERVICE
A. Sømod A/S Kran & Transport
Fabriksparken 24 | 2600 Glostrup
Tlf 39 56 19 30
[email protected] | www.sømod.nu
C.R. Laurence of Scandinavia
Stamholmen 70 Unit B | 2650 Hvidovre
Tlf 3672 0900 | Fax 00800 0421 6144
[email protected] | www.crlaurence.dk
DMT ApS
Merkurvej 2B | 7430 Ikast
Tlf 28 25 11 23
[email protected] | www.dm-t.dk
Hansen Lellinge A/S
Broenge 14 | 2635 Ishøj
Tlf 4371 1640 | Fax 4371 1647
[email protected]
www.hansenlellinge.dk
Thermo-Kemi ApS
Jernholmen 54–56 | 2650 Hvidovre
Tlf 7020 1266 | Fax 3254 8266
[email protected]
www.thermo-kemi.dk
TRYK PÅ GLAS
bo•glas A/S
Industrivej 25 | 9700 Brønderslev
Tlf 98 82 15 22 | Fax 98 82 47 22
[email protected] | www.boglas.dk
NormaNordic A/S
Dalgårdsvej 31 | 7600 Struer
Tlf 70 23 12 66 | www.normanordic.dk
glas 4 | 2013
branch
A er rk ei tg ei ks t u
er 31
PP POST DANMARK
Sorteret magasinpost SMP
ID-nr.: 46666
GLAS – Glasteknisk Forening er dannet af Glasindustrien og Glarmesterlauget.
GLAS – Glasteknisk Forening sender GLAS – magasin fra glasbranchen – til over 6.000 arkitekter,
ingeniører, producenter, glarmestre, glarmestersvende og andre med interesse for glas.
GLAS – magasin fra glasbranchen – giver nyttig og
ny viden om danske og udenlandske projekter med
glas og inspiration til glassets mange muligheder
samt nyheder om produkter og teknikker.
Mere nyttig viden kan findes på
www.glasindustrien.org og www.glasmedgaranti.dk
32 Arkitektur
glas 4 | 2013