Bogudgivelse: Nu er den længe ventede bog om Hallenslev Sogns
Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Årsrapport 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Kommuneoplysninger ............................................................................................................ 2 Politisk organisation.............................................................................................................. 3 Forord ................................................................................................................................... 5 Introduktion til regnskabet.................................................................................................... 6 Ledelsespåtegning................................................................................................................. 7 Årets gang i Egedal Kommune ............................................................................................... 9 Regnskabsvurdering ............................................................................................................ 15 Resultatopgørelse …............................................................................................................ 19 Finansieringsoversigt ......................................................................................................... 20 Befolkningsudvikling ........................................................................................................... 21 Bevillingsoverholdelse ......................................................................................................... 22 Omkostningsbaseret balance ............................................................................................... 23 Noter til regnskabet ............................................................................................................ 25 Driftsudgifter fordelt efter art .............................................................................................. 31 Anlægsoversigt ................................................................................................................... 33 Beretninger ........................................................................................................................ 35 Center for Borgerservice..................................................................................................... 37 Jobcenteret ..................................................................................................................... 43 Center for Social Service .................................................................................................... 51 Center for Sundhed og Omsorg ........................................................................................... 57 Center for Skole og Dagtilbud.............................................................................................. 63 Center for Plan, Kultur og Erhverv........................................................................................ 71 Center for Teknik og Miljø ................................................................................................... 77 Center for Ejendomme og Intern Service ............................................................................... 83 Center for Administrativ Service .......................................................................................... 89 Direktion og Sekretariater................................................................................................... 95 Sælg og lej tilbage – SOLT ................................................................................................. 99 Nyt rådhus og sundhedscenter ........................................................................................... 105 Renter, tilskud, udligning og skatter .................................................................................... 109 Balanceforskydninger ....................................................................................................... 113 Personaleoversigt.............................................................................................................. 117 Årsrapport 2013 Kommuneoplysninger Kommuneoplysninger Kommune Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Telefon: 7259 6000 Mail: [email protected] CVR-nr.: 29 18 83 86 Regnskabsperiode: 2013 Økonomiudvalg Willy R. Eliasen (formand) Jens Jørgen Nygaard (næstformand) Erhard Filtenborg Karsten Søndergaard Ib Sørensen Peter Hansen Egil Møller Svend Kjærgaard Jensen Rikke Mortensen Direktion Lars Wilms (kommunaldirektør) Peter Olrik Jacob Madsen Ulla Gramstrup Revision PricewaterhouseCoopers Strandvejen 44 2900 Hellerup 2 Årsrapport 2013 Politisk og administrativ organisation Politisk og administrativ organisation Politisk organisation Pr. 31. december 2013 Borgmester Willy R. Eliasen Kommunalbestyrelsen Li b er al A l l i ace ( 1) D et Ko nser vat i ve F o l kep ar t i ( 4 ) So ci al d emo kr at er ne ( 3 ) So ci al i st i sk F o l kep ar t i ( 3 ) V enst r e ( 7) D ansk F o l kep ar t i ( 1) D et R ad i kal e V enst r e ( 1) Lø sg æng er ( 1) Økonomiudvalget W i l l y R . El i asen ( V ) F o r mand Jens Jø r g en N yg aar d ( C ) Er har d F i l t enb o r g ( C ) Kar st en Sø nd er g aar d ( V ) I b Sø r ensen ( A ) Pet er Hansen ( F ) Eg i l M ø l l er ( O ) Svend Kj ær g aar d Jensen ( I ) R i kke M o r t ensen ( B ) Skoleudvalget Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Planudvalget Kar st en Sø nd er g aar d ( V ) ( f o r mand ) R i kke M o r t ensen ( B ) Er har d F i l t enb o r g ( C ) ( f o r mand ) Pet er Hansen ( F ) I b Sø r ensen ( A ) ( f o r mand ) N i el s Li nd har d t Jo hansen ( C ) N at asha Enet o f t ( V ) N i el s Li nd har d t Jo hansen ( C ) Li sb et h D up o nt - R o senvo l d ( V ) Svend Kj ær g aar d Jensen ( I ) F i nn Hø j g aar d M o r t ensen ( C ) O l e B . Ho vø r e ( V ) Jø r g en Hvi d emo se ( - ) N i el s Li nd har d t Jo hansen ( C ) G ud mund Kj ær Hansen ( F ) Social- og sundhedsudvalget Teknik- og miljøudvalget Kultur- og fritidsudvalget Esb en V o g nsen Jensen ( V ) ( f o r mand ) G ud mund Kj ær Hansen ( F ) I d a B o d e ( F ) ( f o r mand ) Eg i l M ø l l er ( O ) Jens Jø r g en N yg aar d ( C ) ( f o r mand ) Jø r g en Hvi d emo se ( - ) O l e B . Ho vø r e ( V ) M ar i anne R ø g en ( A ) Li sb et h D up o nt - R o senvo l d ( V ) F i nn Hø j g aar d M o r t ensen ( C ) B ent Hø j g aar d M o r t ensen ( V ) I b Sø r ensen ( A ) G ud mund Kj ær Hansen ( F ) Er har d F i l t enb o r g ( C ) O l e B . Ho vø r e ( V ) Familieudvalget V i cky Ho l st R asmussen ( A ) ( f o r mand ) Li sb et h D up o nt - R o senvo l d ( V ) M ar i anne R ø g en ( A ) N at asha Enet o f t ( V ) Pet er Hansen ( F ) Administrativ organisation Kommunaldirektør Lars Wilms Direktører Peter Olrik Ulla Gramstrup 3 Jacob Madsen Årsrapport 2013 4 Årsrapport 2013 Forord Forord Regnskab 2013 viser igen et meget positivt resultat. Det positive resultat er resultatet af et stærkt fokus på økonomien igennem de sidste mange år. Lad mig her blot slå ned på 3 punkter: For det første viser regnskabet et overskud på den løbende drift på 217 mio. kr. Det er 103 mio. kr. bedre end, da vi lagde budgettet. Et solidt overskud på den løbende drift er vigtigt, da det både giver rum til de fremtidige investeringer i anlæg og udvikling og samtidig giver mulighed for at styrke kommunens finansielle beredskab i form af kassebeholdningen. Når man med regnskabet lukker bøgerne og ser tilbage, er det samtidig en god anledning til at se fremad. Med opførelsen af det nye rådhus og sundhedscenter har vi taget hul på et nyt kapitel i Egedals historie. Byudviklingsområdet, Egedal By, vil på få år gå fra at være en bar mark til at blive et område med både en dagligvarebutik, et rådhus, et sundhedscenter og et plejecenter – og planerne rækker videre frem. Med disse planer og investeringer har politikerne lagt et fundament for en fremtidig udvikling af kommunen. Det er en udvikling, som kun kan ske, så længe Byrådet i tide sikrer et sundt og robust økonomisk fundament. Det andet punkt vedrører kassebeholdningen. Den har ved årets udgang nået 284 mio. kr. Tallet er i sig selv godt, men det er også udtryk for, at der er nødvendige anlægsarbejder, som ikke er kommet så langt i 2013, som vi i Byrådet havde forventet. Der er tale om flere gode projekter, som f.eks. energirenovering af vores mange bygninger og opsætning af solceller – projekter, som vil blive afsluttet i 2014. Det tredje punkt, jeg skal fremhæve er, at Egedal Kommune har bidraget til, at kommunerne under et overholder de økonomiske aftaler med regeringen. Konkret betyder det, at vi i 2013 overholder servicerammen. For at sikre, at Egedal Kommune også fremover overholder de udmeldte økonomiske rammer, er det vigtigt, at den økonomiske styring i kommunen er stabil og ordentlig. Regnskab 2013 vidner om en kommune, hvor der er styr på pengene og tryghed omkring økonomien. Afslutningsvis skal jeg opfordre til, at man orienterer sig i det foreliggende regnskab for 2013. I år vil det være muligt at finde frem til regnskabet via en ny digital indgang fra www.regnskab2013.egedalkommune.dk. Samlet set er de tre nævnte punkter centrale pejlemærker i Byrådets økonomiske politik og dermed gør vi kommunens økonomi robust i forhold til fremtidens udfordringer. Jeg ser det om udtryk for det gode samarbejde, som er i Byrådet, og som jeg sætter stor pris på. Det giver et fint indblik i Kommunens mange aktiviteter, muligheder og udfordringer. Willy Eliasen Borgmester 5 Årsrapport 2013 Introduktion til regnskabet Introduktion til regnskabet Kommunalbestyrelsen så betids, at kommunens regnskab sammen med revisionens beretning og Kommunalbestyrelsens afgørelser hertil, kan sendes til tilsynsmyndigheden senest den 30. september. Det endeligt godkendte regnskab skal være tilgængeligt for kommunens borgere, men der er ingen særlige formkrav for den informationsmæssige opgave. Årsrapport Med det formål at give såvel politikerne som offentligheden et overblik i de vigtigste økonomiske sammenhænge og nøgletal i Egedal Kommunes regnskab, er der udarbejdet en årsrapport. Ved siden af årsrapporten er udarbejdet Bilag til årsrapporten. Regnskabet for 2013 omfatter perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013. Indhold i Årsrapport Årets gang Regnskabsvurdering Resultatopgørelse og finansieringsoversigt Befolkningsudvikling Bevillingsoverholdelse Omkostningsbaseret balance Noter til regnskabet Driftsudgifter fordelt efter art Anlægsoversigt Beretninger Personaleoversigt Indhold i bilag til Årsrapport Regnskabspraksis Målopfølgning Investeringsoversigt og bemærkninger hertil Nettooverførsler Specialregnskaber Leasingforpligtelser Renteswap Garantier, eventualrettigheder og -forpligtelser Omkostningskalkulationer Afskrivninger Værdiansættelser Obligatoriske oversigter Regnskabets bestanddele Økonomi- og Indenrigsministeriet stiller følgende krav til regnskabets indhold: Udgiftsregnskab Regnskabsopgørelse Finansieringsoversigt Oversigt over overførte uforbrugte driftsbevillinger Regnskabsoversigt Bemærkninger til regnskabet De lovmæssige krav til kommunens årsregnskab Anlægsregnskaber. Årsregnskabet skal posteringsmæssigt være afsluttet den 1. april i det efterfølgende år. Det fremgår af Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1207 af 9. oktober 2013, at årsregnskabet skal aflægges af Økonomiudvalget til Kommunalbestyrelsen, således at årsregnskabet kan afgives til revisionen inden den 1. juni i året efter regnskabsåret. De nærmere regler om formen af kommunernes regnskab er fastsat i Økonomi- og Indenrigsministeriets "Budget- og regnskabssystem". Revisionen skal afgive beretning til Kommunalbestyrelsen inden den 15. august. Revisionens beretning og de hertil knyttede bemærkninger fra økonomiudvalg og fagudvalg behandles af Omkostningsregnskab Anvendt regnskabspraksis Balance Garantier, eventualrettigheder og – forpligtelser. Øvrige oversigter og redegørelser Personaleoversigt Udførelse af opgaver for andre myndigheder Omkostningskalkulationer ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand. 6 Årsrapport 2013 Ledelsespåtegning Ledelsespåtegning Økonomiudvalget har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2013 for Egedal Kommune. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem, idet de deri krævede skemaoversigter findes i et særskilt bilag. Vi anser de transaktioner, der er afspejlet i regnskabet som værende i overensstemmelse med de love og regler, som kommunen er underlagt, ligesom de underliggende dispositioner er gennemført under skyldig økonomisk hensyntagen. Økonomiudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen at årsrapporten overdrages til revision. Ølstykke, den 23. april 2014. Willy R. Eliasen Borgmester Lars Wilms Kommunaldirektør 7 Årsrapport 2013 Ledelsespåtegning 8 Årsrapport 2013 Årets gang Januar Årets gang 2013 i Egedal Kommune Nyt betalingskort giver tid til mere leg Samtlige børn i fritids- og ungdomsklubberne får et helt nyt betalingskort, der gør det nemt at betale for alt i klubberne. Kortet frigiver mere tid til både børn, forældre og pædagoger – og det har næsten ikke kostet noget at udvikle. Borgerne er vilde med at sortere affald 92 procent. Så mange borgere sorterer deres affald, og tre ud af fire er ’godt tilfredse’ med kommunens serviceniveau på dagrenovationsområdet. Det viser en stor brugerundersøgelse, som nu skal bane vejen for kommunens nye affaldsplan. Solen sætter strøm til Egedals skoler Egedal Kommune får snart leveret ren solenergi fra 6.000 kvadratmeter solceller. Den 30. januar monterer borgmester Willy Eliasen det første panel af solceller på taget af den første skole, som vil få halvdelen af sin strøm fra solcellerne. Nyt moderne plejecenter i Egedal By Kommunalbestyrelsen beslutter at opføre 1. etape af et nyt moderne plejecenter i Egedal By med plads til foreløbigt 39 borgere. Plejecenter Egeparken bliver tre etager højt og kobles direkte sammen med det nye sundhedscenter. Ny it-løsning gør Egedal mere effektiv Egedal Kommune indfører et nyt it-system til økonomi, løn og personalestyring, der både giver bedre internt overblik i organisationen og mere effektiv drift. Ny direktør i Egedal med tværfaglig styrke Egedal Kommune får en ny direktør, der skal være med til at styrke det strategiske og tværfaglige arbejde. Målet er nye løsninger, som kan give bedre og mere sammenhængende service til borgerne. Navnet er Ulla Gramstrup. 9 Februar Stor tysk entreprenør-familie flytter til Egedal En stor tysk-dansk familie flytter til byudviklingsområdet Egedal By. Familien hedder Züblin og slår sig ned med 35 medbragte pavilloner og containere for at forberede byggeriet af det nye rådhus og sundhedscenter. Marts Årsrapport 2013 Årets gang Ny plan for godt drikkevand i Egedal Politikerne i Egedal Kommune har sendt en ny vandforsyningsplan i høring, der sikrer rent drikkevand til alle. Første spadestik til det nye rådhusbyggeri Borgmester Willy Eliasen tager 11. marts det første spadestik til Danmarks første kombinerede rådhus og sundhedscenter. Borgerne er glade for borgerrådgiveren Borgerrådgiveren i Egedal Kommune er populær – både hos de borgere, der får hurtig hjælp, men også internt i organisationen, hvor borgernes klager kan bruges til at forbedre sagsbehandlingen. Egedalborgere tjener 4,6 mio. på genbrug Der er penge i affald, og i 2012 er der kommet 4,6 millioner kroner ud af alt det pap, papir og jern som borgerne har leveret til genbrugspladser, papircontainere og andre opsamlingssteder. Bulgariens præsident vil se på lavenergi i Egedal Bulgariens præsident Rosen Plevneliev besøger Danmarks største lavenergibydel – Stenløse Syd i Egedal – for at se, hvordan en familie udnytter energien optimalt i deres hus. Samme dag besøger den flamske viceministerpræsident Egedal for at høre om kommunesammenlægning og borgerservice. 10 April Nyt bibliotek i Stenløse skal hæve niveauet En stor brugerundersøgelse viser, at tilfredsheden med bibliotekerne er høj, men alligevel et stykke under landsgennemsnittet. Det trækker væsentligt ned, at der mangler et bibliotek i Stenløse, og det skal vi have tilbage til byen, mener kulturudvalgsformanden. Maj Årsrapport 2013 Årets gang Dæmning skal bremse oversvømmelser i Stenløse Egedal Kommune og Egedal Forsyning vil i fællesskab opføre en dæmning, der kan tilbageholde op mod 20.000 kubikmeter vand. Formålet er at mindske risikoen for oversvømmelser i Stenløse. Løsningen er finansieret af Egedal Forsyning, og er langt billigere end traditionelle regnvandsbassiner. Græsset skal være smukkere i Egedal Borgerne skal have langt større indflydelse på, hvordan der bliver slået græs, fejet gader eller ryddet sne på de offentlige steder. Projektet hedder ’Ny drift – et smukkere Egedal’ og lægger op til at prioritere smartere og mere effektive løsninger i samarbejde med borgerne og de private leverandører. Svenske Slaget udkæmpes igen i Smørum Sidste års publikumssucces fortsætter. Renæssancefestivalen ’Svenske Slaget i Smørum’, der fejrer, hvordan modige bønder i 1659 nedkæmpede en gruppe brutale svenske lejesoldater, bliver udvidet med fægteskole og et kæmpe dagslysfyrværkeri. Første spadestik til cykelrute 97 Nu begynder arbejdet med at anlægge cykelsuperstien - rute 97 - fra Frederikssund gennem Egedal, Ballerup og Herlev - og videre til København. Den 26. juni tager fire borgmestre det første spadestik. Hullerne i vejene repareres En hård vinter og flere år på lavbudget har givet for mange huller i vejene. Nu vil borgmester Willy Eliasen og udvalgsformand Ida Bode have løst problemet i en fart med en ekstra bevilling. Tre kommuner skaber unikt IT-fællesskab Mere smart, effektiv og driftsikker IT. Det er målet for et helt nyt fællesskab mellem Ballerup, Egedal og Furesø kommuner, der samler kompetencerne om IT-driften i et nyskabende selskab med hovedsæde i Farum. 11 Juni Hvordan skal vores folkeskole i Egedal være? Skoleudvalget inviterer til fire borgermøder for at finde ud af, hvordan fremtidens folkeskole skal være. Der bliver tale om et ’fremtidsværksted’ med idéudvikling og inspiration, der skal skabe ’Visioner for vores folkeskole i Egedal’. Juli Årsrapport 2013 Årets gang Egedal bliver mere effektiv for 41 millioner Kommunalbestyrelsen beslutter at være på forkant med fremtidige krav om nedskæringer i kommunerne. Det sker ved at gennemføre effektiviseringer de næste fire år for i alt 41 millioner kroner, der sikrer borgerne samme service – men for færre penge. Hurtige byggetilladelser Det er en myte, at byggetilladelser i Egedal tager lang tid. Sagsbehandlingstiden har været opgjort forkert og med de rigtige tal er Egedal nu blandt de hurtigste kommuner. Skolernes pedeller bliver de nye ’håndværkere’ Som en del af den nye ejendomsstrategi er skolepedellerne og de øvrige servicemedarbejdere blevet samlet i ét teknisk serviceteam, der skal vedligeholde alle kommunens bygninger. Ressourcerne bliver bedre udnyttet, men omstillingsprocessen har vist sig at være udfordrende. Vådområder tiltrækker sjældne fuglearter Fuglene yngler og pipper som aldrig før ved Skenkelsø Sø og Porsemosen - også de mere sjældne arter. Nu venter vi bare på storken, der har fået sin egen redeplads på en pæl ved søen. Mere økologi til børn i Egedal Egedal Kommunes Madservice indfører mere økologi i maden til daginstitutionerne. Når børnene sætter gaflen i salaten efter nytår 2015 vil agurk og tomat højst sandsynligt være økologisk. Målet er, at mellem 30 og 60 procent af børnemaden i 2015 vil bestå af økologiske råvarer. Dayz opgiver feriecenterplaner i Kildedal Feriecenterkoncernen Dayz Resorts opgiver at etablere et stort feriecenter i Kildedal. Borgmester Willy Eliasen kalder beslutningen for ’ualmindelig ærgerlig’. Ny skolestruktur bliver godkendt Kommunalbestyrelsen vedtager at indføre en ny skolestruktur i Egedal fra næste sommer med fire store skoledistrikter. Hvert skoledistrikt får betydelig selvstyre, siger skoleudvalgsformand Karsten Søndergaard, der nu glæder sig til at drøfte ’indholdet’ i skolerne og undervisningen. Drikkevandsboringer bliver beskyttet Som den første kommune på Sjælland udpeger Egedal Kommune sprøjtefri zoner omkring almene drikkevandsboringer. Egedals vand drikkes i både Egedal og København. 12 August Egedal satser på grøn fjernvarme Egedal Fjernvarme bygger to nye fjernvarmeanlæg i Stenløse Syd og Maglevad – drevet af biomasse og solenergi. De nye anlæg er en del af en strategi, der skal gøre varmeforsyningen mere bæredygtig. September Årsrapport 2013 Årets gang Brudepar strømmer til rådhuset på datoen 7.9.13 Det er skik, at sige "7-9-13" og banke under bordet, når man siger noget overmodigt. Lørdag den 7.9.13 strømmer giftelystne til rådhuset for at blive viet. Vejbelysningen bliver grønnere Egedal køber 11.000 DONG-ejede gadelamper, som lyser kommunen op om natten. Det vil spare to millioner kroner om året, der skal bruges til billigere og mere miljørigtig lys. Budgetaftale med plads til udvidelser Samtlige partier i Kommunalbestyrelsen har indgået en budgetaftale for de næste fire år, der fastholder de seneste års stramme økonomiske politik med fokus på effektiviseringer. Men der er også blevet råd til investeringer i ekstra nattevagt til demente og bedre svømmebade, veje og bygninger. Dobbelt ministerbesøg om fremtidens skole Christine Antorini besøger Egedal to gange på få døgn. Første gang er på et møde, hvor den nye vision for folkeskolen bliver præsenteret. Anden gang skal undervisningsministeren se, hvordan børnene arbejder med tablets og læringsstrategier. Idrætscenter får nøgle til bedre miljø Smørum Kultur- og Idrætscenter er blevet tildelt det internationale Green Key-miljømærke for at leve op til en række stramme miljøkrav. Holder øje med indkøbsfirma Egedal Kommune er hele tiden i dialog med Multi Indkøb for at sikre, at indkøbsfirmaets varer til ældre og handicappede bliver leveret som aftalt og til en konkurrencedygtig pris. Fra 1. januar får borgerne flere valgmuligheder. 13 Oktober Ny bydel, kulturmiljøer og sjove stier Forslag til Kommuneplan 2013-2025 er helt igennem digital og byder blandt andet på et nyt byudviklingsområde vest for Smørumnedre, 7 særlige kulturmiljøer og et net af nye stiruter. November Årsrapport 2013 Årets gang Diskoteksfester for unge giver ikke problemer Borgmester Willy Eliasen mener ikke, at de lokale teenagere og gymnasieelevers fester på Diskotek X i Stenløse giver problemer. Vi kan ikke bebrejde diskoteket noget. Det er mest unge udefra, der skaber uro, siger han. Valget: Alle partier med i konstitueringsaftale Det er endnu engang lykkedes at samle alle syv partier i Kommunalbestyrelsen om en konstitueringsaftale, der giver politisk indflydelse og ansvar til alle. Unge går til ’brandvæsen’ Det er almindeligt at gå til havkajak, billedkunst og motocross, men nu går de unge også til ’brandvæsen’. Formålet er at skabe et fællesskab af ansvarsbevidste unge. Forlig i sag om opgivet feriecenterprojekt Egedal Kommune undgår en lang og dyr retssag om de 10 millioner kroner, som Dayz Resorts krævede tilbagebetalt efter at have opgivet feriecenterprojektet ved Kildedal. Sagen er endt med et forlig. Elektronisk ble kan give ældre bedre livskvalitet Flere plejekrævende ældre i Egedal oplever en bedre livskvalitet efter test af en elektronisk ’måleble’, der registrerer præcist hvornår der er brug for bleskift eller hjælp til toiletbesøg. De elektroniske bleer bliver snart en fast velfærdsteknologisk løsning. 14 December Oversvømmelser ved Værebro Å Den hårde vind presser vandet tilbage fra Roskilde Fjord og oversvømmer Værebro Å. Beredskabet uddeler sandsække og forbereder et evakueringscenter. Årsrapport 2013 Regnskabsvurdering Regnskabsvurdering Resultat af den ordinære drift Den ordinære drift omfatter driftsudgifter samt indtægter fra skatter, tilskud, udligning og refusion af købsmoms. Resultatet af den ordinære drift var et overskud på 216,7 mio. kr. I det oprindelige budget var der budgetteret med et overskud på 148,4 mio. kr. Regnskabet er aflagt i henhold til de bestemmelser, der er fastsat af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Årsrapporten indeholder et regnskab over Kommunens indtægter og udgifter og en balance, der viser værdien af Kommunens grunde, bygninger, driftsmateriel, inventar med videre. Resultatet af den ordinære drift viser et mindreforbrug på i alt 68,2 mio. kr. Dette skyldes, at der har været lidt flere indtægter i form af skatter. Driftsudgifterne er steget en smule i forhold til regnskab 2012, men udgifterne er væsentligt mindre end oprindeligt budgetteret. De finansielle poster har i året bidraget med mindre end budgetteret, hvilket skyldes, at renterne i SOLT depoterne ikke nåede det forventede niveau. Udfordringer i 2013 En af de største udfordringer i 2013 var at sikre fortsat udvikling fra den genopretningsplan, som Kommunalbestyrelsen vedtog i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2011. En plan som bl.a. skulle sikre et overskud på den strukturelle balance på 100 mio. kr. Efterfølgende er dette mål ændret til 175 mio. kr. Derudover skal planen sikre, at kassebeholdningen ved udgangen af 2013 er på 100 mio. kr. I forhold til det oprindelige budget har der været et mindreforbrug på driftsudgifterne på netto 102,6 mio. kr. Der er stor forskel på hvor meget de enkelt centre har haft af merforbrug/mindreforbrug, men der henvises i øvrigt til resultatopgørelsen for yderligere specifikationer. I Egedal Kommune laves der 3 årlige budopfølgninger som giver en status på økonomien og et overblik over forventninger til året. Forventningen ved budgetopfølgningen pr. 30. september 2013 var et mindreforbrug på 25.000 kr. i 2013 i forhold til det korrigeret budget. Et af de store mindreforbrug vedrører dagpenge til forsikrede ledige. Dette område omhandler primært eksterne forhold, hvilket betyder, at kommunen i nogle tilfælde ikke kan påvirke resultatet, men at det er borgernes situation, der primært styrer udgiften. Andre store mindreforbrug ses bl.a. på fælles IT og telefoni, løn og barselspuljer, sygedagpenge og på PPR. Vedrørende SOLT-projekterne har der ligeledes været et stort mindreforbrug, hvilket skyldes det lave renteniveau. Området under Center for Social Service udviser et stort merforbrug. Det økonomiske resultat Der henvises i øvrigt til centrenes beretninger. Årets økonomiske resultat er sammensat af summen af kommunens indtægter, driftsudgifter, anlægsudgifter og finansielle poster. Årets resultat viser et overskud på 49,9 mio. kr. Det skal ses i forhold til, at årets resultat oprindeligt var budgetteret til et underskud på 36,6 mio. kr. Altså en forbedring på 86,5 mio. kr. Der er for driftsområderne under et søgt om overførsel af uforbrugte midler til 2014 for 30,5 mio. kr. Ved budgetvedtagelse var der indregnet 15 mio. mio. hvorfor den reelle overførsel er 15,5 mio. kr. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2013 viste et forventet mindreforbrug i 2013 i størrelsesordenen 1,2 mio. kr. i forhold til det korrigeret budget. Ved budgetopfølgningen pr. 30. juni 2013 var der et forventet merforbrug i forhold til det korrigeret budget i 2013 på 5,4 mio. kr. Finansielle poster er 34,8 mio. kr. mindre end det oprindelige budget. Der er i løbet af året givet tillægsbevillinger for 32,2 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er der en mindre indtægt på 2,6 mio. kr. vedrørende finansielle poster. Egedal Kommunes økonomiske politik lægger vægt på, at der er strukturel balance. Dette betyder, at resultatet af den ordinære drift skal kunne finansiere anlægsudgifterne. I regnskab 2013 er der et overskud på den strukturelle balance på ca. 216 mio. kr. Anlæg På anlægsområdet er der nettoudgifter for i alt 170,9 mio. kr. Dette svarer til et mindreforbrug på 14,4 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Der er i løbet af året givet tillægsbevillinger for 90,1 mio. kr. Målet om en strukturel balance på 175 mio. kr. er således opfyldt. 15 Årsrapport 2013 Regnskabsvurdering I forhold til det korrigerede budget er der et netto mindreforbrug på 104,5 mio. kr. Der søges overført 101,4 mio. kr. til 2014 til brug for uafsluttede projekter. Der er nærmere redegjort for anlæg under bemærkninger til investeringsoversigten i bilag til årsrapport. Skatter, tilskud, udligning og refusion af købsmoms 0 mio. kr. Driftsudgifter -37,7 mio. kr. Finansielle poster 32,1 mio. kr. Anlægsudgifter 90,1 mio. kr. Forsyning (renovation) 27,0 mio. kr. Resultat af det skattefinansierede område Resultatet af det skattefinansierede område viser et overskud på 45,8 mio. kr., hvilket er 82,6 mio. kr. større end det oprindelige budget. Der er i løbet af året givet tillægsbevillinger for -84,6 mio. kr., hvilket giver en merindtægt i forhold til det korrigerede budget på 167,2 mio. kr. Kassebeholdning Kassebeholdningen skal kunne rumme mellemværender med f.eks. renovationsområdet, institutionernes opsparing/overførsler, klausulerede midler m.m. Af hensyn til budgetsikkerheden og for at imødegå udsving i likviditetsbehovet er det nødvendigt at sikre en vis kassebeholdning. Kommunalbestyrelsens erklærede mål er, at kassebeholdningen ved udgangen af 2014 skal andrage minimum 100 mio. kr. ekskl. eventuel opsparing til større anlægsprojekter og frigivelse af indefrosne og opsparede midler. Forsyning Forsyningsvirksomhederne, Affaldshåndteringen og Varmeforsyningen er brugerfinansieret og indeholder både drift og anlæg, hvor der over en årrække skal være balance mellem indtægter og udgifter. Da budgettet for 2013 blev godkendt, var der en forventning om en positiv kassebeholdning ultimo 2013 på 94,5 mio. kr. På driften viser forsyningsvirksomhederne samlet et nettooverskud på 5,5 mio. kr., hvilket er 5,3 mio. kr. større end det oprindelige budget og 1,9 større end det korrigerede budget. På anlæg viser forsyningsvirksomhederne samlet et netto forbrug på 1,4 mio. kr., hvilket er 1,4 mio. kr. mindre end oprindeligt budget og 28,3 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Ved regnskabsaflæggelsen for 2013 udviser kassebeholdningen en positiv saldo på 283,6 mio. Kassebeholdningen er altid et udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som dermed kan påvirkes af mange faktorer. Eksempelvis, hvornår borgere og virksomheder betaler deres regninger til Kommunen. De regninger, der er udsendt eller modtaget, men endnu ikke er betalt, udgør en del af posten under tilgodehavender og dermed en del af de øvrige balanceforskydninger. Desuden er kassebeholdningen i slutningen af en måned altid meget lav, da der bliver udbetalt løn til medarbejdere, mens månedens skatteindtægter først indgår måneden efter. Fjernevarme og LKV-anlæg Projekterne udgår som følge af selskabsdannelsen af Fjernvarmen pr. 1. januar 2013, hvor projekterne er overgået til Egedal Fjernvarme A/S. Som konsekvens heraf, er der foretaget udligning af forbruget i 2013, hvilket fremgår af specialregnskaberne for henholdsvis Fjernvarmeprojekt Ølstykke – Stenløse og LKVanlæggene. Forbruget er opført som mellemværende mellem Egedal Kommune og Egedal Fjernvarme A/S tillige med tidligere års forbrug. Det giver derfor mening at supplere vurderingen af Kommunens økonomi med den gennemsnitlige kassebeholdning over et år. Altså et gennemsnit af saldiene for hver dag i de seneste 365 dage. Den 31. december 2013 var den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage på 295,3 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning var i 2012 på 234,9 mio. kr. Det betyder, at der henover året er sket en stigning i den gennemsnitlige kassebeholdning på 60,4 mio. kr. Affaldshåndteringen Det oprindelige nettobudget er på 0,6 mio. kr. Det består af et udgiftsbudget på 60,3 mio. kr. og et indtægtsbudget på 59,7 mio. kr. Regnskabet viser et netto mindreforbrug på 6,1 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Under anlæg er der på området et forbrug på 1,4 mio. kr., hvilket er 1,4 mio. kr. større end oprindeligt budget og 0,5 mindre end det korrigerede budget. Kassebeholdningen ultimo 2013 vurderes som tilfredsstillende. Årets resultat Det samlede resultat af det skatte- og brugerfinansierede område udgør et overskud på 49,9 mio. kr. i 2013. Det svarer til en ændring på 86,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Der er alt i alt givet tillægsbevillinger på 111,5 mio. kr. Tillægsbevillingerne består af: Nyt økonomi- og personalesystem Egedal Kommune skiftede pr. 1. januar 2013 økonomi- og personalesystem, hvilket har bevirket, at det ikke var været muligt at anvende henholdsvis for- og eftersupplementsperiode i 2012. 16 Årsrapport 2013 Regnskabsvurdering Kommunernes serviceudgifter i 2013 opgøres som de samlede nettodriftsudgifter på hovedkonto, fratrukket nettodriftsudgifterne på de brugerfinansierede områder (hovedkonto 1), Det betyder, at regninger, som blev modtaget inden udgangen af 2012, og som vedrørte regnskabsår 2013, blev bogført i det gamle økonomisystem og regnskabsført i 2012. Tilsvarende er regninger, som er modtaget efter årsskiftet, og som vedrører regnskabsår 2012, bogført i det nye økonomisystem og regnskabsført i regnskabsår 2013. nettodriftsudgifterne til overførselsudgifter (f.eks. kontanthjælp og førtidspensioner) og udgifter til forsikrede ledige, nettodriftsudgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet, nettodriftsudgifter til ældreboliger samt indtægterne fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager. Tillægsbevillinger på driftsområderne I løbet af 2013 er der givet tillægsbevillinger til driftsområderne for netto -37,7 mio. kr. Egedal Kommune i forhold til servicerammen. Egedal Kommune havde i 2013 budgetteret med et forbrug på servicerammen på 1.711 mio. kr. I forhold til den vejledende udmeldte ramme til budgettet på 1.685 mio.kr. lå Egedal Kommunes serviceudgifter knap 26 mio. kr. over rammen. KL udsendte i juli 2013 et reviderede vejledende sigtepunkt for serviceudgifterne for Egedal Kommune på 1.695 mio. kr. I regneskab 2013 er serviceudgifterne opgjort til 1.629 mio. kr. hvilket ligger 66 mio. kr. under servicerammen. Ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2013 blev der givet tillægsbevillinger på driftsbudgettet på 10,8 mio. kr. Størstedelen vedrører køb af plejehjemspladser i andre kommuner, overført merforbrug fra regnskab 2012. Ved budgetopfølgningen pr. 30. juni 2013 blev der givet tillægsbevillinger til driften på 2,3 mio. kr. til primært organisationsændring for støtte kontaktpersoner af §85 opgaver samt ændret beboersammensætning på institutionen Skelhøj. Konklusion Med en strukturel balance på 216 mio. kr. betyder det at Egedal Kommune via de indkomne skatteindtægter er i stand til at dække de skattefinansierede driftsudgifter. Herudover viser kassebeholdningen pr. 31. december 2013 på 283 mio. kr., at kommunens finansielle beredskab kan anses for tilfredsstillende. En sammenfattende vurdering viser således, at der overordnet set er en sund økonmi. I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. september 2013 blev der givet tillægsbevillinger på driftsbudgettet på -1,5 mio. kr. Derudover har der løbende været givet tillægsbevillinger ligesom der har været tillægsbevillinger på finansielle poster og balanceforskydning samt anlæg. Samlet set er der givet tillægsbevillinger for i alt 111,5 mio. kr. Udover de -37,7 mio. kr. der er givet vedrørende driftsområderne er der givet tillægsbevillinger på 32,2 mio. kr. til finansielle poster og 90,1 mio. kr. til anlægsudgifter, mens der er givet 27 mio. kr. til forsyning. Serviceudgifter Hvert år indgår KL og staten en aftale om kommunernes økonomi for det kommende år. Det aftales blandt andet, hvor meget serviceudgifterne må udgøre. 17 Årsrapport 2013 Regnskabsvurdering 18 Årsrapport 2013 Resultatopgørelse Resultatopgørelse Udgiftsbaseret resultatopgørelse Beløb i 1.000 kr. Noter Skatter Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Indtægter i alt 1 Center for Borgerservice Jobcenteret Center for Social Service Center for Sundhed og Omsorg Center for Skole og Dagtilbud Center for Plan, Kultur og Erhverv Center for Teknik og Miljø Center for Ejendomme og Intern Service Center for Administrativ Service Direktion og Sekretariater Driftsudgifter i alt Finansielle indtægter Finansielle udgifter Finansielle poster i alt Resultat af ordinær drift Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration 2 Oprindeligt Budget Tillægsbevillinger Korrigeret Budget Regnskab Afvigelse ift. opr. budget -2.185.753 -98.052 0 -7.687 7.668 0 -2.193.440 -90.384 0 -2.192.986 -91.342 90 -7.233 6.710 90 -2.283.805 -19 -2.283.824 -2.284.238 -433 184.197 243.690 275.751 293.508 720.063 9.376 -3.696 6.883 17.911 -2.415 193.573 239.994 282.634 311.419 717.648 194.085 227.050 299.343 309.702 688.424 9.888 -16.640 23.592 16.194 -31.639 58.115 90.221 5.149 4.581 63.264 94.802 54.827 87.018 -3.288 -3.203 85.410 -3.735 81.675 77.302 -8.108 145.208 78.802 -38.991 -32.776 106.217 46.026 91.354 43.240 -53.854 -35.562 2.174.965 -37.713 2.137.252 2.072.346 -102.619 -69.417 29.827 34.294 -2.116 -35.123 27.711 -29.322 24.549 40.095 -5.278 -39.590 32.178 -7.412 -4.773 34.817 -148.430 -5.554 -153.984 -216.666 -68.236 2.504 6.249 0 27.809 16.630 26.027 7.928 0 19.134 32.276 7.928 27.809 20.997 22.644 6.712 24.067 18.493 16.395 6.712 -3.742 6.697 7.322 14.019 3.235 -3.462 142.060 32.213 174.273 93.255 -48.805 185.319 90.120 275.439 170.909 -14.410 36.889 84.566 121.455 -45.757 -82.646 Driftvirksomhed – forsyning Anlægsvirksomhed – forsyning -244 0 -3.150 30.117 -3.394 30.117 -5.509 1.378 -5.265 1.378 Resultat af brugerfinansieret område -244 26.967 26.723 -4.131 -3.887 36.645 111.533 148.178 -49.888 -86.533 Anlægsudgifter i alt Resultat af skattefinansieret område Årets resultat Fortegn: + angiver merforbrug/mindreindtægt, - angiver mindreforbrug/merindtægt, - under anlæg er udtryk for salgsindtægter Noterne er beskrevet i særskilt afsnit: ”Noter til regnskabet”. 19 Årsrapport 2013 Finansieringsoversigt Finansieringsoversigt Udgiftsbaseret finansieringsoversigt Beløb i 1000 kr. Noter Kassebeholdning primo -69.369 (inkl. Forsyning) Resultat jfr. ovenstående Optagne lån Afdrag på lån Øvrige balanceforskydninger Afvigelser Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab if t . o pr. budget bevillinger budget budge t 3 0 -167.000 -167.000 -97.631 36.645 111.533 148.178 -49.888 -198.066 -17.123 -69.197 -86.320 -69.100 17.220 25.674 -2.022 23.652 24.205 553 -21.847 30.409 -133.746 -283.629 -247.514 -70.364 18.108 Kassebeholdning ultimo ( ink l. f o rs yning) 4 -94.537 Noterne er beskrevet i særskilt afsnit: ”Noter til regnskabet”. 58.422 -52.256 Postering direkte på status 20 Årsrapport 2013 Befolkningsudviklingen Befolkningsudvikling Børn For de 0–2 årige var der ved udgangen af 2013 84 færre end forventet. Der blev i 2013 født 346 børn. Der var forventet 361 fødsler, dvs. en forskel på 15 fødsler. Befolkningsprognosen Befolkningsprognosen er en prognose over udviklingen i befolknings alderssammensætning og bosætningen. Væsentlige dele af budgettet er afhængigt af befolkningsprognosen. Det drejer sig blandt andet om daginstitutioner, ældre- og sundhedsområdet samt skoler, hvor prognosen f.eks. anvendes i elev-prognose., der medvirker til at styre antallet af skoleklasser og børn på de enkelte skoler i de kommende år. Befolkningsprognosen anvendes også i forbindelse med budgetlægningen af kommunens indtægter. Faldet i børnetallet i denne gruppe blev således større i løbet af 2013 end forudsat i prognosen. Det er relevant for vuggestue/dagpleje-området. For de 3–5 årige var der en afvigelse på 7 i 2013 i forhold til prognosen. Prognosen ramte således meget tæt i 2013. Aldersklassen er relevant for børnehaveområdet. For de 6–16 årige var der forventet 7.253 personer og det faktiske tal blev 58 lavere. Det er relevant for skoleområdet. Befolkningsprognosen er således et vigtigt redskab i Kommunens planlægning. Det er derfor vigtigt, hvor præcist prognosen har ramt den faktiske befolkningsudvikling. Unge Blandt de 17–24 årige var der en forskel på 81 personer. Set fra et kommunaløkonomisk synspunkt, har dette ikke den store betydning for Kommunen, idet denne aldersgruppe typisk vil være på en ungdomsuddannelse, som ikke ligger i kommunalt regi. Befolkningsprognosen, som lå til grund for budgetlægningen for 2013, blev godkendt af Økonomiudvalget den 18. april 2011. Prognosen giver en forudsigelse af befolkningstallet i perioden frem til 2024. Nedenstående tabel viser det forventede antal borgere og det faktiske antal borgere i Egedal Kommune opgjort pr. 31. december 2013. Tabellen viser således i hvilket omfang udviklingen i løbet af 2013 er forløbet som forventet i prognosen. Voksne Blandt de 25 – 39 årige er der en afvigelse på 132. Aldersgruppen udgør en stor andel af de primære skatteydere. Der har med andre ord været lidt færre skatteydere i denne alder end forudsat i budgettet. Det får dog ikke betydning for regnskabet, da Kommunen valgte statsgaranti i 2013. Det betyder at kommunen har fået et fast skatteprovenu i 2013, uanset hvordan udviklingen i det faktiske folketal har været. Der var forventet et samlet befolkningstal 31. december 2013 på 42.378 indbyggere. Det faktiske tal blev 42.209 – dvs. 169 færre. Befolkningstallet er således lavere end forventet i prognosen. Afvigelserne i de enkelte aldersgrupper påvirker forskellige dele af kommunens regnskab. Blandt de 40–64 årige er der 51 flere borgere. Denne aldersgruppe er langt den største og har den primære betydning for skattegrundlaget. Sammenligning af prognose med det faktiske befolkningstal Ældre Af de 65–74 årige - de ”yngre” pensionister - var der 32 flere end forventet. Blandt de 75–84 årige er der en afvigelse på 21 – så prognosen har ramt meget præcist. Forventet Faktisk Afvigelse folketal folketal Aldersklasse ift. progultimo ultimo nose 2013 2013 0-2 årige 3-5 årige 6-16 årige 17-24 årige 25-39 årige 40-64 årige 65-74 årige 75-84 årige 85+ årige I alt 1.341 1.674 7.253 3.224 6.003 15.506 5.118 1.882 377 1.257 1.667 7.195 3.305 5.871 15.557 5.150 1.861 346 -84 -7 -58 81 -132 51 32 -21 -31 42.378 42.209 -169 For de 85 årige og opefter er der 31 færre og et samlet tal på 346 ved udgangen af 2012. Det er typisk de ældste der har mest betydning for ældreplejen i kommunen, da de som regel er de mest plejekrævende. Dermed får afvigelser ofte stor økonomisk betydning. Nybyggeri og tilflytning Omfanget af nyopførte boliger blev i 2013 stort set som forventet. Der har været lidt mindre flytteaktivitet til kommunen, hvilket forklarer, at befolkningsstørrelsen er lidt mindre end ventet. 21 Årsrapport 2013 Bevillingsoverholdelse Bevillingsoverholdelse Bevillingsafregning - drift Bevillingsoverholdelse Beløb i 1.000 kr. Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Overførsel i f ht . Budget bevillinger Budget Ko r r ig er et b ud g et Overførsel fra 2012 til 2013 C enter for Borgerservice Jobcenter C enter for Social Service C enter for Sundhed og Omsorg C enter for Skole og Dagtilbud C enter for Plan, Kultur og Erhverv C enter for Teknik og Miljø C enter for Ejendomme og Intern Service C enter for Administrativ Service Direktion og Sekretariater Overførsel fra 2013 til 2014 I alt 20.757 184.197 243.690 275.751 293.508 720.063 58.115 90.221 9.376 -3.696 6.883 17.911 -2.415 5.149 4.581 193.573 239.994 282.634 311.419 717.648 63.264 94.802 194.085 227.050 299.343 309.702 688.424 54.827 87.018 512 -12.944 16.709 -1.717 -29.224 -8.437 -7.784 85.410 145.208 78.802 -3.735 -38.991 -32.776 81.675 106.217 46.026 77.302 91.354 43.240 -4.373 -14.863 -2.786 34.454 2.174.965 -37.713 2.137.252 2.072.346 -64.906 Fortegn: + angiver merforbrug/mindreindtægt, - angiver mindreforbrug/merindtægt Det er ledelsens vurdering, at bestemmelserne, om at der ikke må oppebæres indtægter eller afholdes udgifter uden bevilling (Lov om Kommunernes Styrelse § 40), er overholdt i året. Det er kommunens opfattelse, at de konstaterede bevillingsoverskridelser for alle centre på nær Personale- og Ledelses- og udviklingscenteret kan henføres til lovhjemlede meraktiviteter og aktiviteter af kalkulatorisk natur, hvor det ikke har været muligt at få afgivet tillægsbevilling inden regnskabsårets udløb. Her skal det dog nævnes at der under Center for Skole og Dagtilbud har været et kendt mindreforbrug på ca. 15 mio. som har været ønsket overført til 2014. Kommunen har i alt 10 bevillingsområder på driften. I forhold til det oprindelige budget er der givet tillægsbevilling på netto -37,7 mio. kr., svarende til -1,7 pct. Mindreforbruget under Center for Administrativ Service udgør 14,9 mio. kr. Mindreforbruget under Direktion og Sekretariater udgør 2,8 mio.kr. Ved årets sidste budgetopfølgninger blev der gjort opmærksom på et forventet mindreforbrug både for Center for Administrativ Service og Direktion og Sekretariater. Budgetafvigelserne er beskrevet i beretningerne for Center for Administrativ Service og Direktion og Sekretariater. Den samlede afvigelse i forhold til korrigeret budget ligger på 3,0 %. 22 Årsrapport 2013 Omkostningsbaseret balance Omkostningsbaseret balance Balance Beløb i 1.000 kr. Noter 31.12.2011 31.12.2012 31.12.2013 Aktiver Grunde Bygninger* Tekniske anlæg og maskiner mv. Inventar og IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse 395.014 1.137.927 53.909 1.432 128.127 394.937 1.081.924 50.906 1.230 146.014 388.267 1.017.683 42.632 1.021 232.525 1.716.409 1.675.011 1.682.129 1.489.256 -18.019 1.542.376 -18.069 1.545.122 -36.683 Finansielle anlægsaktiver 1.471.236 1.524.307 1.508.440 Anlægsaktiver i alt 3.187.646 3.199.318 3.190.569 0 98.406 -25.314 1.129 41.322 0 106.144 -52.438 1.100 167.001 0 105.979 34.262 1.071 283.630 115.543 221.807 424.942 3.303.189 3.421.125 3.615.510 10 -1.089.812 -1.295.194 -1.397.977 7 -436.119 -330.449 -339.204 Langfristet gæld (funktion 9.63-9.79) 9 Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v. (funktion 9.36-9.49) Kortfristede gældsforpligtigelser (funktion 9.50-9.62) 8 -1.527.966 -2.177 -247.115 -1.534.951 -2.059 -258.472 -1.569.236 -1.998 -307.096 Gældsforpligtigelser i alt -1.777.258 -1.795.482 -1.878.330 Passiver -3.303.189 -3.421.125 -3.615.510 Materielle anlægsaktiver (funktion 9.80-9.84) Langfristede tilgodehavender (funktion 9.21-9.27) Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder (funktion 9.30-9.35) 6 Varebeholdninger (funktion 9.86) Fysiske anlæg til salg (funktion 9.87) Tilgodehavender (funktion 9.12 – 9.19) Værdipapirer (funktion 9.20) Likvide beholdninger (funktion 9.01-9.05 og 9.07-9.11) 5 6 4 Omsætningsaktiver i alt Aktiver Passiver Egenkapital (funktion 9.91-9.99) Hensatte forpligtigelser (funktion 9.90) Fortegn: + angiver beholdninger, - angiver gæld *Grunde og bygninger er pr. 1.1.2010 delt i hver sin kategori Noterne er beskrevet i særskilt afsnit: ”Noter til regnskabet” 23 Årsrapport 2013 Omkostningsbaseret balance Kommentarer til omkostningsbalancen Hensatte forpligtigelser: Funktionen dækker forpligtigelser vedrørende tjenestemandspensioner og åremålsansættelser. Kommunens forpligtigelser er fra 2012 til 2013 steget med ca. 8,8 mio. kr. på grund af stigende tjenestemandsforpligtigelser og åremålsansættelser. Der er foretaget en aktuarberegning pr. 31/12-12. Tjenestemandsforpligtelsen er blevet fremskrevet ud fra KL’s pris og lønskøn svarende til en stigning på ca. 4,7 mio. kr. Formålet med balancen er at vise Kommunens aktiver og passiver opgjort ultimo året for både regnskabsåret og året før. Passiverne er summen af egenkapital og forpligtigelser. Der er sket en samlet tilgang i aktiver og passiver fra 2012 til 2013 på ca. 195 mio. kr. fra 3.421 til 3.616 mio. kr. Materielle anlægsaktiver: Værdien af kommunens materielle anlægsaktiver er forøget med 7 mio. kr., hvilket primært skyldes en stigning i materielle anlægsaktiver under udførelse på 87 mio. kr. I dette beløb indgår byggeriet af nyt rådhus og sundhedscenter med 79,1 mio. kr. Kommunen har ansat fire personer med åremålsansættelse. Forpligtelsen til åremålsansættelserne er steget med ca. 4 mio. kr. grundet optagelse af den fuldstændige kontraktslige forpligtelse i forbindelse med åremålsansættelserne. Finansielle anlægsaktiver: De finansielle anlægsaktiver er forringet med 16 mio. kr. Dette skyldes en forøgelse af udlægget med forsyningsvirksomheder med 18,6 mio. kr. Pr. 1/1-2013 er Egedal Fjernvarme forsyning omdannet til et § 60 selskab og i den forbindelse er der et udlæg mellem selskabet og Egedal Kommune som afregnes i 2014. Gældsforpligtigelser: De samlede gældsforpligtigelser er forøget med 82,9 mio. kr. Det skyldes en forøgelse af den samlede langfristede gæld på ca. 34,3 mio. kr., hvilket er forskellen mellem afdrag på lån og optagne lån. Den kortfristede gæld er forøget med 48,6 mio. kr. Under kortfristet gæld figurerer en mængde mellemregningskonti hvor summen er steget med 76,3 mio. kr. og herefter udgør et tilgodehavende på 1,5 mio. kr.. Herudover er der en stigning i anden kortfristet gæld på 128 mio. kr. Grundet overgangen til nyt økonomisystem, er der ikke foretaget en primosaldokørsel, som skulle have udlignet saldoen pr. 31/12-2013. Saldoen er rettet i 2014. Egenkapitalen: Egenkapitalen er steget fra 1.295,2 mio. kr. i 2012 til 1.398,0 mio. kr. i 2013, hvilket svarer til en stigning på ca. 102,8 mio. kr. Årsagen hertil skyldes primært et fald i balancekonto finansielle aktiver/passiver på 95,6 mio. kr. Omsætningsaktiver: Omsætningsaktiver er forøget med 203 mio. kr. Den likvide kassebeholdning er forøget med ca. 117 mio. kr. og tilgodehavender er forøget med 86,6 mio. kr. Den største forskydning kommer fra andre tilgodehavender. 24 Årsrapport 2013 Noter til regnskabet Noter til regnskabet Noter til den udgiftsbaserede resultatopgørelse Noter 1 Indtægter Beløb i mio. kr. Kommunal indkomstskat Selskabsskat Anden skat Grundskyld Dækningsafgift Øvrige skatter Skatter i alt 2011 2012 2013 -1.668,6 -9,9 -1,1 -175,5 -6,7 0,0 -1.795,4 -14,9 -0,9 -194,2 -6,0 0,0 -1.956,0 -24,7 -1,6 -205,0 -5,7 0,0 -1.861,8 Generelle tilskud Refusion af købsmoms Tilskud og udligning i alt Indtægter i alt -2.011,4 -2.193,0 -176,1 1,2 -189,8 0,1 -91,3 0,1 -174,9 -189,7 -91,3 -2.036,7 -2.201,1 -2.284,2 Fort egn: + angiver udgif t er, - angiver indt ægt er Kommunalbestyrelsen vedtog i forbindelse med budget 2013 en uændret udskrivningsprocent for den kommunale indkomstskat på 25,7 procent og en grundskyldpromille på 23,98. Det blev samtidig besluttet at budgettere på baggrund af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Indkomstskatten indbragte 1.956 mio. kr. i 2013. Egedal Kommune har totalt modtaget 91,3 mio. kr. i generelle tilskud. Heraf udgør udgifterne til den kommunale udligning 93,5 mio. kr., mens der er modtaget 104,6 mio. kr. i statstilskud. Udligning af selskabsskat har bibragt 4,1 mio. kr., mens udligning vedrørende udlændinge har kostet 10 mio. kr. Der er i 2013 betalt 5,2 mio. kr. i bidrag til regionen og et bidrag på 5,9 mio. kr. til puljen for Kommuner i Hovedstadsområdet med økonomiske vanskeligheder. Tilskud fra Kvalitetsfonden indgår med 14,9 mio. kr. og beskæftigelsestilskuddet med 70 mio. kr. Endelig har kommunen modtaget tilskud vedrørende dagtilbud på 4,1 mio. kr. og ældreplejen på 8,9 mio. kr. Kommunens indtægter ved selskabsskat er steget i 2013 til 24,7 mio. kr. mod 14,9 mio. kr. i 2012. Anden skat på 1,6 mio. kr. vedrører kildeskattelovens § 48 E, populært kaldet forskerskatten, samt skat af dødsboer. Grundskyld indbragte 205 mio. kr., hvilket er 10,8 mere end i 2012. Kommunens fokus på at indkræve moms vedrørende varekøb og køb af ydelser har resulteret i, at refusion af købsmoms er faldet fra 5 mio. kr. i 2010 til 0,1 mio. kr. i 2012, og dette niveau er fastholdt i 2013. Kommunens indtægt ved dækningsafgift udgør 5,7 mio. kr., hvilket er et fald på 0,3 mio. kr. 25 Årsrapport 2013 Noter til regnskabet Note 2 Finansielle poster Beløb i mio. kr. 2011 2012 2013 Likvide beholdninger Forsyningsvirksomheder Kortfristede tilgodehavender Langfristede tilgodehavender Kursgevinster -1,7 0,0 1,5 -35,9 -3,3 -0,4 0,0 -2,1 -51,5 -3,2 -0,1 -0,2 0,7 -26,7 -3,0 -39,4 -57,2 -29,3 Forsyningsvirksomheder Kortfristet gæld Langfristet gæld Kurstab 0,3 0,0 13,8 9,2 0,2 1,6 14,0 12,5 0,3 0,0 12,9 11,4 Renteudgifter i alt 23,3 28,3 24,5 -16,1 -28,9 -4,8 Renteindtægter i alt Netto rente Fort egn: + angiver udgif t er, - angiver indt ægt er De samlede renteindtægter for 2013 udgør i alt 29,3 mio. kr. Størstedelen kommer fra forrentning af SOLT kapitalen, som i 2013 har givet et afkast på 26,7 mio. kr., hvilket er 24,8 mio. kr. mindre end i 2012. Renteindtægterne er væsentlig lavere idet renteniveauet ikke har udviklet sig som forventet. udtryk for at den samlede gæld er blevet mindre, men et udtryk for et lavt renteniveau. Kurstab og kursgevinst vedrører fortrinsvis udgifter på Swap, som er indgået vedrørende kommunens leasingudgift til SOLT. SOLT er forkortelsen for ”sælg og lej tilbage”. Det omfatter aftaler Egedal Kommune har indgået vedrørende en række skoler i Stenløse og Ølstykke samt rådhuset i Stenløse. SOLT er nærmere beskrevet under beretninger. Forrentning af den likvide kassebeholdning har i 2013 indbragt 0,1 mio. kr. De samlede renteudgifter for 2013 udgør 24,5 mio. kr. Renteudgifter af langfristet gæld vedrører renter af kommunens lån. Faldet er ikke et 26 Årsrapport 2013 Noter til regnskabet Noter til finansieringsoversigten Tabel 3 Lån Beløb i mio. kr. 2011 2012 2013 0,0 5,3 10,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 5,7 174,0 2,7 0,0 0,0 6,0 8,7 0,0 0,0 0,0 0,0 12,1 0,0 0,0 0,0 3,6 7,4 1,2 0 29 6 0 0 0 0 0 0 -2,4 0 13,9 18,1 2 Låneramme i alt 205,3 31,6 66,6 Optagne lån i alt 204,6 -34,0 69,1 Låneramme til: Skoler Forsyningsvirksomheder Ejendomsskatter Arealerhvervelse Fremrykning af anlægsopgaver Dispensationer Bloktilskudsfordelt lånepulje Lån kvalitetsfondsprojekter Overført fra sidste år Låneomlægning Regulering af låneramme vedr. forrige år Solcelleanlæg Lån til energianlæg Energibesparende foranstaltninger Fort egn: + angiver udgif t er, - angiver indt ægt er Den endelige låneramme kan først opgøres når årets regnskabsresultat foreligger. Eventuel regulering af lånoptagelse i 2013 kan foretages frem til 31. marts 2014. Der er i løbet af 2013 optaget lån for 2,5 mio. kr. mere end kommunens låneramme giver mulighed for, hvorfor der i 2014 bliver foretaget et ekstraordinært afdrag på 2,5 mio. kr. Der er i 2013 optaget aconto lån på følgende områder (mio.kr): Lån til energianlæg Energibesparende foranstaltninger Lån til betaling af ejendomsskatter Lån til solcelleanlæg Lån til fjernvarmeprojekt Regulering for 2012 I alt af lånerammen -17 -2,5 -9 -14 -29 2,4 -69,1 Note 4 Likvide aktiver Beløb i mio. kr. 2011 2012 2013 Kontante beholdninger Indskud i pengeinstitutter m.v. Realkreditobligationer Statsobligationer 0,5 40,8 0,0 0,0 0,5 166,5 0,0 0,0 0,5 283,1 0,0 0,0 Likvide aktiver i alt 41,3 167,0 283,6 Fortegn: + angiver beholdninger, - angiver gæld Den likvide beholdning har i de seneste år været stigende fra en beholdning i 2011 på 41,3 mio. kr. til en beholdning ved udgangen af 2013 på 283,6 mio. kr. Den positive udvikling kan blandt andet tilskrives de gennemførte genopretningsplaner. 27 Årsrapport 2013 Noter til regnskabet Noter til den omkostningsbaserede balance Note 5 Kortfristede tilgodehavender Beløb i mio. kr. 2011 2012 2013 Refusionstilgodehavender Andre tilgodehavender Tilgodehavender i betalingskontrol Andre tilgodehavender Mellemregninger med foregående og følgende år Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner 22,2 0,3 211,6 0,6 -262,7 2,7 34,2 0,2 36,7 -58,9 -68,4 3,8 43,8 0,1 39,9 0,2 -50,9 1,2 Kortfristede tilgodehavender i alt -25,3 -52,4 34,3 Fort egn: + angiver t ilgodehavende, - angiver gæld Mellemregning mellem foregående og følgende regnskabsår er faldet med 18,5 mio. kr. Beløbet er et udtryk for, hvad der i supplementsperioderne er bogført vedrørende henholdsvis nyt og gammelt år. Når saldoen på kontoen er faldet, betyder det, at der i supplementsperioderne for regnskabsår 2013 er bogført mindre udgifter, end der var for regnskabsåret 2012. Kommunens kortfristede tilgodehavender er fra 2012 til 2013 faldet med 86,7 mio. kr. Dette vedrører primært andre tilgodehavender som er faldet 59,1 mio. kr. Faldet skyldes øget fokus på at der ikke foretages restancebogføringer i forbindelse med årsafslutningen. Note 6 Langfristede tilgodehavender Beløb i mio. kr. 2011 2012 2013 Pantebreve Aktier og andelsbeviser Tilgodehavender hos grundejere Udlån til beboerindskudslån Andre langfristede tilgodehavender Deponerede beløb 1,1 566,5 1,3 6,7 129,9 784,9 1,1 568,7 1,3 7,7 140,8 823,9 1,1 628,0 1,2 8,4 147,5 760,1 1.490,4 1.543,5 1.546,2 Langfristede tilgodehavender i alt Fort egn: + angiver t ilgodehavende, - angiver gæld Langfristede tilgodehavender er fra 2012 til 2013 forøget med i alt 2,7 mio. kr. Andre langfristede tilgodehavender er forøget med 6,7 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes forøgelse af udlån til pensionisters lån til betaling af ejendomsskatter. Pantebreve er uændret 1,1 mio. kr. i 2013. Aktier og andelsbeviser er forøget med 59,3 mio. kr. Dette skyldes hovedsageligt registrering af 2 nye selskaber som er Egedal og Frederikssund Hjælpemiddeldepot og Egedal Fjernvarme. Yderligere er der foretaget registrering af selskaberne Center for Tandregulering, SMOKA og Smørum Kraftvarme, som ikke tidligere har været optaget i kommunens regnskab. Herudover er der sket en forøgelse af egenkapitalen i både Egedal Forsyning og HMN Naturgas. Udlån til beboerindskudslån er steget til 8,4 mio. kr. i 2013, hvilket svarer til en stigning på 0,7 mio. kr. Deponerede beløb er faldet med 63,8 mio. kr. Den væsentligste del af beløbet vedrører SOLT. 28 Årsrapport 2013 Noter til regnskabet Note 7 Hensatte forpligtigelser Beløb i mio. kr. Pensionsforpligtigelser Åremåls ansættelser I alt funktion 9.90 Skyldige feriepenge Forventede tab på tilgodehavender Hensat til retssager Hensatte forpligtelser i alt 2011 2012 2013 -435,5 -0,6 -329,9 -0,6 -334,6 -4,6 -436,1 -330,5 -339,2 -180,5 -0,6 0,0 -184,8 -0,6 0,0 -183,8 -0,6 0,0 -617,2 -515,9 -523,6 Fort egn: + angiver t ilgodehavende, - angiver gæld Tabellen med hensatte forpligtigelser viser at disse er steget med 7,7 mio. kr. fra 2012 til 2013. Langt hovedparten af denne stigning skyldes en ny måde at opgøre åremålsansættelsen og en stigning på pensionsforpligtelsen på 4,7 mio. kr. trædelsesgodtgørelse, som kommunen har i forbindelse med ophør af et åremålsansættelsesforløb. Ifølge de autoriserede regler skal kommunerne hvert år på udvalgte funktioner opgøre forventede tab. I 2013 er der registreret forventede tab for 0,6 mio. kr., som vedrører lån til betaling af ejendomsskatter og beboerindskudslån. Med virkning fra 1. juli 2013 er der indført et loft for, hvor meget staten skal finansiere af pension for visse basismedarbejdere. Dette bevirker, at Egedal Kommune har fået en ekstra forpligtigelse vedr. de personer der ligger over loftet. Omfanget af den ekstra forpligtigelse vil blive opgjort i 2014. Skylde feriepenge er faldet til 183,8 mio. kr. i 2013, hvilket svarer til et fald på 1,0 mio. kr. Det er obligatorisk at indregne hensatte forpligtigelser, der enkeltvis overstiger 1 mio. kr. på retssager m.v. Kommunens juridiske afdeling oplyser, at de ikke forventer tab i den størrelsesorden. Der forventes ligeledes heller ikke tab på forsikringssager, der overstiger 1 mio. kr. Den kommunale forpligtigelse vedrørende åremålsansættelser optages i regnskabet. Beløbet er et udtryk for den forpligtigelse, i form af fra Note 8 Kortfristet gæld Beløb i mio. kr. Anden gæld Kirkelige skatter og afgifter Skyldige feriepenge Anden kortfristet gæld 2011 2012 2013 -4,9 -5,4 -5,8 0,0 0,0 0,0 -180,5 -184,8 -183,8 0,0 0,0 -128,0 -59,7 -65,8 10,5 Selvejende institutioner -2,0 -2,5 0,0 Kortfristet gæld i alt -247,1 -258,5 -307,1 Mellemregningskonti Fortegn: + angiver beholdninger, - angiver gæld Kommunens kortfristede gæld er steget med 48,6 mio. kr. Anden kortfristet gæld er steget med 128,0 mio. kr. hvilket er grundet overgangen til nyt økonomisystem. Der er i det nye økonomisystem ikke foretaget en primosaldokørsel, der skulle have udlignet saldoen pr. 31/12-2013. Saldoen er rettet i 2014. Herudover fremgår der et tilgodehavende under mellemregningskonti på ca. 10,5 mio. kr. I 2012 var dette en gæld på 65,8 mio. kr. En del af årsagen til ændringen er tilgodehavende med fjernvarmeselskabet på 38 mio. kr. 29 Årsrapport 2013 Noter til regnskabet Note 9 Langfristet gæld Beløb i mio. kr. 2011 2012 2013 Selvejende institutioner -0,1 0,0 0,0 Realkredit -1,5 -1,5 -1,4 Kommunekredit -443,3 -457,9 -505,5 Pengeinstitutter -2,8 -2,5 -2,1 -82,2 -79,5 -76,7 -998,1 -993,6 -983,5 -1.528,0 -1.535,0 -1.569,2 Ældreboliger Finansielt leasede aktiver Langfristet gæld i alt Fortegn: + angiver beholdninger, - angiver gæld Langt størstedelen af dette beløb vedrører SOLT, og under deponerede beløb figurerer en beholdning på ca. 775 mio. kr., som via afkast over årene skal sikre, at kommunen kan tilbagekøbe de solgte bygninger ved udløb. Den samlede langfristede gæld er i 2013 steget med 34,2 mio. kr. Gælden til Kommunekredit er øget med 47,6 mio. kr. dette skyldes primært optagelse af nye lån på 69,1 mio. kr. Derudover er den langfristede gæld vedrørende finansielt leasede aktiver nedbragt med 10,1 mio. kr. Note 10 Udvikling i egenkapitalen Beløb i mio. kr. Modpost takstfinansierede aktiver Modpost selvejende institutioner aktiver Modpost skattefinansierede aktiver Reserveopskrivninger Balancekonto finansielle aktiver/passiver Udvikling i egenkapitalen i alt Egenkapitalen udgør forskellen mellem kommunens aktiver/formue og passiver/gæld. Egenkapitalen er på denne måde et udtryk for kommunens formue, som de seneste år har ligget på 1 mia. kr. I 2013 er egenkapitalen steget med 102,8 mio. kr. 2011 2012 2013 -11,4 -3,7 -1.799,7 0,0 725,0 -11,0 -3,5 -1766,7 0,0 486,0 -11,0 -3,5 -1773,6 0,0 390,1 -1.089,8 -1.295,2 -1.398,0 Der er nærmere redegjort for udviklingen i aktiver og passiver i kommentarerne til balancen pr. 31.12.2013. Note 11 Garanti forpligtigelser Beløb i mio. kr. Garantier, eventualrettigheder og -forpligtelser I alt 2011 2012 2013 -481,0 -468,5 -570,0 -481,0 -468,5 -570,0 Fortegn: + angiver beholdninger, - angiver gæld Tabellen viser udviklingen i de garantier, eventualrettigheder og –forpligtigelser, som kommunen har godkendt, og som det fremgår af tabellen, har disse forpligtigelser været svingende de seneste år. Kommunens garanti forpligtelser er i 2013 steget med 101,5 mio. kr. I ”Bilag til Årsrapport” er forpligtigelserne specificeret. 30 Årsrapport 2013 Driftsudgifter fordelt efter art Driftsudgifter fordelt efter art Driftsudgifter fordelt efter art Beløb i 1.000 kr. 2011 2012 2013 Lønninger 1.155.141 1.158.807 1.154.216 Køb af varer og tjenesteydelser 483.135 472.214 493.572 Betaling til staten, regioner og kommuner 390.782 462.655 510.762 Overførsel til personer 457.412 464.718 419.974 Tjenestemandspensioner 15.028 16.185 19.610 Øvrige tilskud og overførsler 27.806 31.814 38.994 2.529.305 2.606.393 2.637.128 -170.255 -175.634 -225.319 -6.887 -11.696 -2.513 -211.066 -205.289 -154.885 -2.036.655 -2.201.051 -2.284.238 -16.032 -28.935 -4.773 -185.334 -180.239 -182.066 -2.626.229 -2.802.844 -2.853.794 -96.924 -196.451 -216.666 Nettoudgifter Betaling fra stat, region og kommuner Finansforskydninger (puljemidler) Statsrefusion Skatter og tilskud Finansudgifter og indtægter Andre indtægter Nettoindtægter Årets udgiftsbaserede resultat Fortegn: + angiver udgifter, - angiver indtægter Den artsopdelte oversigt over driftsudgifterne viser, hvordan kommunens samlede udgifter fordeler sig på lønninger, køb af varer og tjenesteydelser, betaling til og fra stat, regioner og kommuner, tjenestemandspensioner, øvrige tilskud og overførsler samt indtægter både i form af skatter og tilskud, refusion og øvrige indtægter. hvilket er væsentlig mere end forventet budgetterede fremskrivning på 1,53 %. Merudgiften kan delvis forklares ved, at der i lighed med 2012 har været fokus på korrekt periodisering af betalinger. Betalinger fra stat, region og kommuner er fra 2012 til 2013 steget med ca. 49,7 mio. kr., hvilket er mere end den prisstigning på 1,53 % der var regnet med i budgettet. Lønninger De samlede lønninger er fra 2012 til 2013 faldet ca. 4,5 mio. kr. hvilket er grundet et fald i det faktiske antal personale forbrug, se endvidere personaleoversigten. Der vil ved uændret personalenormering altid ske en mindre stigning jf. den almindelige fremskrivning. Den budgetterede lønfremskrivning fra 2012 til 2013 var på 2,05 % og den faktiske lønudvikling kendes først i løbet af 2014. Overførsel til personer Udgifterne hertil ligger meget under den forventede stigning på 1,6 %. Udgifterne er faldet med 10,7 %, svarende til 44,7 mio. kr. På området sociale opgaver og beskæftigelse er der i forhold til 2012 sket et fald på 44 mio. kr. Tjenestemandspensioner Udgifterne er i 2013 steget med 21,2 %, svarende til en stigning på 3,4 mio. kr. i forhold til regnskabet i 2012. Der er på grund af konteringsprincipper i forbindelse med nyt økonomisystem bogført 13 indbetalinger i 2012 og 11 indbetalinger i 2013, hvilket forklarer ca. 3 mio. kr. af stigningen. Køb af varer og tjenesteydelser Der er fra 2012 til 2013 sket en stigning i køb af varer og tjenesteydelser på ca. 21 mio. kr. hvorefter niveauet er tæt på det fra 2010. Betaling til og fra stat, regioner og kommuner Betalinger til stat, region og kommuner er fra 2012 til 2013 steget med ca. 48,1 mio. kr., 31 Årsrapport 2013 Driftsudgifter fordelt efter art Skatter og tilskud Der er fra 2012 til 2013 sket en stigning i skatter og tilskud på 83,2 mio. kr. Dette skyldes en stigning i skatter på 183,7 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes stigninger i kommunal indkomstskat på 159,3 mio. kr., grundskyld på 12,5 mio.kr. og afregning af selskabsskat på ca. 9,9 mio. kr. Tilskud og udligning er faldet med ca. 100,5 mio. kr., hvilket primært skyldes en stigning i udgiften til kommunal udligning på 53,9 mio. kr. og et fald i det generelle statstilskud på 38,7 mio. kr. Øvrige tilskud og overførsler Forbruget er steget med 7,2 mio. kr. Finansforskydninger (puljemidler) Puljemidler er faldet fra ca. 11,7 mio. kr. i 2012 til 2,5 mio. kr. i 2013, hvilket svarer til et fald på 9,2 mio. kr. Statsrefusion Der har i 2013 været et fald i statsrefusioner på 50,4 mio. kr., dette skyldes et fald i forhold til regnskabet 2012 på området sociale opgaver og beskæftigelse. På underområderne kontante ydelser og fortidspensioner er der i forhold til sidste år sket et markant fald og på revalidering er der sket en stigning i forhold til 2012 regnskabet. Finansudgifter og indtægter Samlet set er indtægterne 24,2 mio. kr. lavere i 2013 end i 2012. Dette skyldes at renterne på deponerede beløb for lån er faldet 23,9 mio. kr. i forhold til 2012. Andre indtægter Indtægterne er steget med ca. 1,8 mio. fra 2012 til 2013. 32 Årsrapport 2013 Anlægsoversigt Anlægsoversigt Tabel 1 Oversigt over materielle anlægsaktiver - i mio. Kr. Øvrige skattefinansierede og selvejende institutioner Bogført værdi pr. 1.1.2013 Tilgang Afgang I alt før ned-, op- og afskrivninger Ned- og afskrivninger i 2013 Grunde Tekniske anlæg Bygninger 392.463.258 1.082.578.892 Inventar m.v. Aktiver under udførelse Aktiver til videresalg I alt 50.905.763 1.230.221 143.553.352 514.800 1.558.200 2.713.093 0 88.972.104 106.143.971 1.776.875.457 0 93.758.197 -4.711.086 0 -3.711.305 0 0 0 -8.422.391 388.266.972 1.084.137.092 49.907.551 1.230.221 232.525.456 106.143.971 1.862.211.263 Årets afskrivninger 0 -66.453.770 -7.275.728 -208.780 0 -165.467 -74.103.745 Årets nedskrivninger 0 0 0 0 0 0 0 Årets opskrivninger 0 0 0 0 0 0 0 I alt Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2013 0 -66.453.770 -7.275.728 -208.780 0 -165.467 -74.103.745 388.266.972 1.017.683.322 42.631.823 1.021.441 232.525.456 Den samlede værdi af kommunens anlægsaktiver udgør pr. 31. december 2013 i alt 1.788,1 mio. kr. Den bogførte værdi primo 2013 på 1,776,9 mio. kr., jf. ovenfor, er 4,3 mio. lavere end ultimosaldoen i regnskab 2012. Det skyldes at børneinstitutionerne Stenløse Menighed samt 105.978.504 1.788.107.518 Karmsten ikke kom med i konverteringen af anlægsarkivet fra KMD til Prisme. Dette er efterfølgende korrigeret for så vidt angår Menighedsbørnehaven. Karmsten skal ikke indgå i aktivmassen i 2013 da denne institution er blevet privat. 33 Årsrapport 2013 Anlægsoversigt 34 Årsrapport 2012 Beretninger Beretninger 35 Årsrapport 2012 Beretninger 36 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Borgerservice Center for Borgerservice 37 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Borgerservice 38 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Borgerservice Center for Borgerservice Biblioteker Egedal kommune har to bemandede biblioteker, Smørum bibliotek og Ølstykke bibliotek samt et ”selvbetjeningsbibliotek” i Ganløse. Ud over biblioteksdrift, f.eks. udlån af bøger og andet, er bibliotekerne en form for fremskudt borgerservice, hvor borgerne blandt andet kan få oprettet NEM- ID, hjælp til formidling og brug af offentlige hjemmesider og selvbetjeningsløsninger. Biblioteket er endvidere kendetegnet som et uformelt rum, hvor borgeren kan vælge enten bare at være tilstede eller deltage i bibliotekernes mangeartede foredrags- og undervisningstilbud. Kort præsentation af centeret Beretning Center for Borgerservice (CBS) er sammensat af ydelser, som alle er rettet mod borgeren for straks-afklaring - såvel telefonisk, personligt eller digitalt, til biblioteker og myndighedsopgaver. CBS er organisatorisk delt op i følgende områder: Digitalisering og Hjemmeside Enhedens opgave er at lægge en klar digital vej, for borgerne, ind i Egedal Kommune og at sikre en hjemmeside, som er let tilgængelig for information og selvbetjening. Enhedens opgave er til dels profilering over for borgerne og samtidig at sikre, at organisationen med Center som Borgerservice som spydspids sikrer en klar og let adgang for, at borgerne kan betjene sig selv. Det betyder, at opgaven omkring digitalisering for alle enheder i Center for Borgerservice arbejder på, hvordan og hvilke løsninger vi kan bruge til dette. 2013 har for Borgerkontakt været præget af aflevering af opgaver til Den nye offentlige Myndighed ”Udbetaling Danmark”. Udbetaling Danmark har overtaget følgende opgaver fra kommunen: Udbetaling af børnetilskud, børnefamilieydelse og underholdsbidrag (1.10.2012) Udbetaling af barselsdagpenge (1.12.2012) Udbetaling af folkepension og førtidspension (1.3.2013) Udbetaling af boligsikring og boligydelse (1.3.2013) Kontrol og opkrævning af ovenstående opgaver (1.3.2013) Borgerkontakt (Borgertorvet) Borgertorvet er borgerens indgang til kommunen. Enheden varetager opgaver, hvor borgeren enten får en straks-afklaring eller tilbydes ydelser, som bestilles og skal behandles, hvor andre udfører. I Borgerkontakt gives forskellig behandling for at opnå en ens service. Borgeren skal føle sig godt behandlet - selv om man ikke nødvendigvis får den ønskede ydelse. Hjemmesiden sikrer at man som borger i Egedal Kommune har en let tilgængelig adgang til information og selvbetjening. Samtidig sikres, at de løsninger, Egedal Kommune stiller til rådighed, betyder at borgeren ønsker at bruge disse igen. Den Tværfaglige Myndighed Den Tværfaglige Myndighed er en bestiller- og myndighedsenhed, som i dag betjener borgere, der har behov for kompenserende støtte enten grundet alderdom eller handicap. Enheden visiterer ydelser til den enkelte borger - hovedsaligt ældre. Enheden forvalter borgerens ret til valget mellem offentlige og private leverandører. Endvidere arbejdes med rehabilitering i forhold til, at borgere efter længerevarende/eller alvorlige sygdomsforløb videst muligt bliver i stand til, at klare sig selv. Hele processen, fra at vælge medarbejdere til selve opgaveglidningen og til ny samarbejdsflade, har fungeret forholdsvis godt. Der er på kort tid oparbejdet et funktionelt samarbejde, som hele tiden udbygges mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. 39 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Borgerservice I ”Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi”, er det følgende elementer der arbejdes med: Digital post, hvor digitalisering i hele organisationen i Egedal Kommune er i gang med en proces, som understøtter den enkelte afdeling/enhed i at kunne sende digital post til borgere og virksomheder. Dette er allerede obligatorisk i forhold til virksomheder, hvor vi obligatorisk har sendt digital post fra 1. december 2013. Fra 1. december 2014 skal den enkelte borger, med undtagelse af de borgerere, der har dispensation, modtage digital post fra det offentlige. Den fælles offentlige rammearkitektur, samt monopolbrudsprojektet, hvor CBS i 2013, har haft en mindre rolle. For, i fremtiden, at kunne leve op til de krav der stilles i forhold til ”Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi”, er der i Center for Borgerservice, som det første center, arbejdet med processer, der skal bruges i det nye rådhus fra Borgertorvet. Bibliotekerne har i 2013 startet en proces med fokus på at være borgerens rum, således at biblioteket kan bruges til spontane arrangementer m.m. Endvidere er der udarbejdet forslag for ”åbne biblioteker”, som betyder, at bibliotekernes åbningstider udvides, men hvor der i ydertidspunkterne ikke er noget personale. Det har betydet, at man i borgerkontakt har arbejdet på at adskille front fra back, således at de opgaver, der er i butikken, kan løses ud fra et generalistisk syn. Medarbejderne har derved fået egentlige specialistopgaver, men er specialist i at ekspedere bredt og i at anvise borgerne til at betjene sig selv. Digitaliseringsenheden har igangsat fase II, som ser på den øvrige del af Egedal kommunes organisation. 40 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Borgerservice Økonomiopfølgning Tabel 1 Center for Borgerservices økonomi 2013 Beløb i 1000 kr. 1) Oprindeligt budget Afvigelse i fht. Opr. Budget Korrigeret Budget Regnskab 186 0 1.604 619 0 750 622 69 728 995 -447 790 -447 810 -797 9.447 9.374 10.090 274 320 303 16.108 14.626 14.678 1.621 1.144 1.376 2.484 2.413 2.673 368 368 406 2.232 11.647 2.232 10.797 2.131 10.738 18.289 18.126 17.227 58.213 56.868 56.467 -71 540 315 9.346 127 740 772 9.998 -33 865 847 9.110 7.873 8.482 8.145 Øvrige sociale formål Sekretariat og forvaltninger 22 27.607 22 38.198 25 41.590 Folkebiblioteker Servicejob 15.625 -81 17.335 -81 16.087 -72 -436 -69 876 0 185 350 0 -643 0 -29 0 1.430 0 245 0 0 0 -189 0 -38 0 0 101 909 0 0 0 1.062 0 0 0 1.746 0 0 0 -38 -325 -532 236 0 -272 0 -3 -13.983 0 -462 -9 184.197 193.573 194.085 -9.888 Beboelse Driftssikring af boligbyggeri Specialpædagogisk bistand til voksne Sundhedsudgifter Indtægter fra den centrale refusion Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o. lign. ved pasning af handicappede, alvorlig syge og døende i eget hjem Rådgivning og rådgivnings-institutioner Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet Personlige tillæg m.v. Førtidspension med 50 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter regler før 1. januar 2003 Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter regler gældende før 1. januar 2003 Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter regler gældende fra 1. januar 2003 Sygedagpenge Sociale mål Kontant- og uddannelseshjælp Boligydelser til pensionister - kommunal medfinasiering Boligsikring - kommunal medfinansiering Centerets bevilling i alt Driftsregnskab for 2013 viser et forbrug på 194,1 mio. kr., hvilket er 9,9 mio. kr. mere end det oprindelige budget på 184,2 mio. kr., jf. tabel 1. Lønregulering for Borgerkontakt og opnormering af personale i forhold til myndighedsdelen hos Den Tværfaglige Myndighed med 5,5 mio. kr. • Overførsel af merforbrug til løn fra 2012/2013, -2,7 mio. kr. I løbet af 2013 fik Center for Borgerservice tillægsbevillinger på i alt 9,2 mio. kr. 41 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Borgerservice På sekretariat og forvaltninger er der et merforbrug på 13,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, som fordeler sig med de største afvigelser således: Tillægsbevilling ifm. betaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark kr. 5,8 mio. kr. • Mindreforbrug på førtidspension med -2,2 mio. kr. som følge af ny pensionsreform pr. 1. januar 2013, samt hjemtagelse af mellemkommunal refusion. • Merforbrug på boligydelse/boligsikring 1,3 mio. kr. pga. flere lejeboliger og ændring af arbejdsopgave i forbindelse med overgang til Udbetaling Danmark. • Mindre udgifter til hjælpemidler - høreapparater med – 2,0 mio. kr. ifm. at opgaven blev flyttet til Regionen pr. 1. januar 2013. • Merforbrug på området for private leverandører af personlig og praktisk hjælp efter Servicelovens § 83 med 1,3 mio. kr. • Budgettet er korrigeret med 2,2 mio. kr., så udgifter og indtægter på handicapbiler matcher budgettet. Borgerkontakt: • Større lønudgift - 2,8 mio.kr. - end der er budgetteret med. Borgerkontakt startede 2013 med et underskud for hhv. 2011 og 2012 med 1,750 mio. kr. for hvert år, som blev givet som tillægsbevilling ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2013. Herudover har borgerkontakt haft et merforbrug på lønudgiften. Ifm. at arbejdsopgaver er flyttet til Udbetaling Danmark, skal kommunen betale 5,8 mio. kr. i administrationsbidrag. • Afholdt udgift af feriepenge for medarbejdere overgået til Udbetaling Danmark 0,2 mio. kr. • Merforbrug af lønudgift for rammeansvarlige for Bibliotekerne og Den Tværfaglige Myndighed på i alt 0,4 mio. kr. • Ansættelse af projektleder til BEFsamarbejdet (Ballerup, Egedal og Furesø kommuner) i forbindelse med § 60 ITSelskabet på 0,5 mio. kr. og en halv medarbejder til projekt strategiske mål på 0,3 mio. kr. – i alt 0,8 mio. kr. • Modtaget lønkompensation for udlån af medarbejder til §60-selskab IT-Forsyningen med 0,2 mio. kr. • Merforbrug på administrativ organisation er fordelt med: I forhold til det oprindelige budget på 184,2 mio. kr. er der tale om et merforbrug på 9,846 mio. kr., som hovedsageligt består af: • Mindreudgift til hjælpemidler/høreapparater efter Regionen overtog opgaven pr. 1. januar 2013 for i alt -1,4 mio. kr. • På førtidspension har der været et mindreforbrug/merindtægt for i alt -3,7 mio. kr. • Mindreforbrug til specialpædagogisk bistand til voksne på -0,9 mio. kr. • Merudgift i forbindelse med midlertidig beboelse til flygtninge på 0,4 mio. kr. • Merudgift til pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede på 0,6 mio. kr. • Merudgift til sociale mål og enkeltydelser på kontanthjælpsområdet på 0,8 mio. kr. • Merforbrug på Sekretariat og forvaltninger på 13,9 mio. kr., som specificeres i nedenstående. a. Der er budgetteret med en indtægt på 0,9 kr. i forbindelse med Kontrolgruppens arbejde. I 2013 har Kontrolgruppen kun haft en sag med for meget udbetalt kontanthjælp. Sagen udgør 0,2 mio. kr. b. Større udgifter til konsulentbistand i forbindelse med organisationsændring hvor der er sket adskillelse af Front og Back. Dette har givet en merudgift på 0,3 mio. kr. c. Borgerkontakt fik i marts 2013 tillægsbevilling for at dække overførsel mellem årene på kto. 6 på uddannelseskontoen for 0,6 mio. kr., samt tillægsbevilling for udgifter til abonnementer og tolkebistand på i alt 0,5 mio. kr. Budgetafvigelser I det følgende beskrives de største afvigelser mellem det oprindelige budget og regnskabet. Center for Borgerservice har i 2013 modtaget tillægsbevillinger for i alt 11,9 mio. kr., eksklusiv overførsel 2012/2013, på grund af øget aktivitet. Centeret kommer ud med et underskud på 0,4 mio. kr. Det skyldes primært følgende: Den Tværfaglige Myndighed • Ansøgning om opnormering af personale i forhold til myndighedsdelen indenfor sundheds- og omsorgsområdet blev godkendt af byrådet i maj måned med 1,2 mio. kr. • Større lønudgift til afholdelse af hospitalskoordinatorfunktionen og øget lønudgift i forbindelse med vikardækning ved langtidssygemelding for i alt 0,8 mio.kr. Pr. 1. januar 2013 overgik tilskud til høreapparater til regionen – men samtidig har der været en øget udgift til arm- og benproteser og udgifter til stomiprodukter, hvorfor det samlede mindreforbrug til hjælpemidler i alt udgør 1,4 mio. kr. På førtidspension har der været et mindreforbrug på i alt 3,7 mio. kr., som bl.a. skyldes hjemtagelse af mellemkommunal refusion med 2,8 mio. kr. Herudover har der været en mindre tilgang end forudsat af nye pensionister som følge af pensionsreformen pr. 1. januar 2013. 42 Årsrapport 2013– Beretning Jobcenteret Jobcenteret 43 Årsrapport 2013– Beretning Jobcenteret 44 Årsrapport 2013– Beretning Jobcenteret Jobcenteret ledige, der opbrugte deres dagpengeret i 1. halvår af 2013, men blev forlænget med yderligere et halvt år medio 2013. Kort præsentation af centeret Jobcenteret har ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats, som sker med udgangspunkt i følgende love: Reform af Førtidspension og Fleksjob Den 1. januar 2013 trådte en reform af førtidspensions- og fleksjobområdet i kraft. Formålet med reformen er at nedbringe antallet af borgere, som får tilkendt en førtidspension og i stedet fastholde borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Et tværfagligt rehabiliteringsteam med repræsentanter fra kommunes centre samt med lægefaglig bistand skal sikre en koordineret og sammenhængende indsats for den enkelte borger. Jobcenteret har i løbet af 2013 allokeret betydelige ressourcer til at understøtte etableringen af rehabiliteringsteamet i Egedal Kommune. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Lov om aktiv socialpolitik Lov om sygedagpenge Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Lov om integration af udlændinge i Danmark Lov om danskuddannelse. Det er Jobcenterets kerneopgave, at hjælpe borgere, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, eller som har vanskeligheder ved at bevare tilknytningen eksempelvis i tilfælde af sygdom. Indsatsen er målrettet og individuelt tilrettelagt for at minimere vejen tilbage på arbejdsmarkedet. Reformen af Førtidspension og Fleksjob åbner ligeledes op for at visitere borgere til fleksjob med et lavere timetal end hidtil, således at flere borgere med en nedsat arbejdsevne får adgang til arbejdsmarkedet. For at understøtte reformen har Jobcenteret for statslige midler ansat to såkaldte fleksjobambassadører, der målrettet arbejder på at etablere fleksjob efter den nye ordning til ledige fleksjobvisiterede. Virksomheder som søger arbejdskraft, eller som vil fastholde ansatte i beskæftigelse, kan søge om hjælp hertil. Jobcenteret opsøger virksomheder for at sikre en arbejdsplads til borgere, der på grund af fysiske eller psykiske handicap har vanskeligt ved at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Kontanthjælpsreform i 2014 Folketinget vedtog i 2013 en reform af kontanthjælpssystemet. Reformen indebærer blandt andet, at alle ufaglærte unge under 30 år skal påbegynde og gennemføre en uddannelse – om nødvendigt via et uddannelsespålæg. Som forberedelse til reformen har Jobcenteret oprettet et ungeteam pr. 1. oktober 2013, der fremover skal varetage indsatsen over for kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Beretning Et lille fald i antallet af såvel ledige som langtidsledige Lavkonjunkturen, som for alvor slog igennem i Egedal Kommune i 2009, præger stadig arbejdsmarkedet i kommunen. Ledigheden stabiliserede sig dog igennem 2011 og 2012. Kommunen har oplevet et lille fald i ledigheden i anden halvdel af 2013. Virksomhedsrettet indsats Jobcenteret arbejder fortsat på at styrke den virksomhedsrettede indsats for alle målgrupper. Dette har medført et bredere og mere professionelt samarbejde med virksomhederne, og Jobcenteret har været behjælpelig med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne ved større jobordrer. Målet er fortsat, at virksomhederne benytter sig af den service, som Jobcenteret tilbyder også uden for kommunens grænser. For at underbygge indsatsen yderligere har Jobcenteret fået bevilget en opnormering af den virksomhedsrettede indsats vedrørende forsikrede ledige for en to-årig periode. Stabiliseringen i ledigheden er også slået igennem blandt gruppen af langtidsledige. Gruppen udgøres af personer med mere end 40 ugers ledighed inden for det sidste år. Antallet af langtidsledige modtagere af arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp udgjorde ca. 240 personer ved udgangen af 2010 og ved udgangen af 2011. I december 2012 steg dette tal til 263 personer, mens antallet af langtidsledige var faldet til 213 personer i oktober 2013. Den særlige uddannelsesordning Ordningen, som også kaldes Akutpakke 3, blev vedtaget ved udgangen af 2012, og gav forsikrede ledige, der opbrugte deres dagpengeret, mulighed for at modtage særlig uddannelsesydelse i et halvt år. Under ordningen fik de ledige ret til at deltage i relevante uddannelsesforløb. Ordningen omfattede i første omgang Tværgående samarbejde Jobcenteret har fortsat fokus på at udbygge det tværgående samarbejde med de samarbejdspartnere, som Jobcenteret er i kontakt med omkring indsatsen for borgere og virksomheder. I 2013 har der således været fokus på det tværfaglige samarbejde i forhold til oprettelsen af det 45 Årsrapport 2013– Beretning Jobcenteret Nøgletal Jobcenter Egedal har oplevet en stor gennemstrømning af borgere henover året. Nedenstående tabel viser antallet af borgere, der var i kontakt med Jobcenteret igennem 2012. Tabellen, der er opdelt på målgrupper, afslører at over 5.500 borgere var i berøring med Jobcenter Egedal i løbet af året. kommunale rehabiliteringsteam såvel som i Jobcentrets fokus på at skabe en tættere integration og bedre koordinering af Egedal Kommunes erhvervs- og beskæftigelsesindsats. Sidstnævnte samarbejde forventes yderligere intensiveret med besættelsen af en yderligere erhvervskoordinator i kommunen. Figur 1: Antal borgere i Jobcenter Egedal i 2012: Jobcenter Egedals kunder i 2012 Berørte borgere Fuldtidspersoner Antal Procent Antal Procent Ledighedsydelse 1.786 726 2.625 29 348 136 31,6 12,8 46,5 0,5 6,2 2,4 679 392 470 20 295 93 34,8 20,1 24,1 1,0 15,1 4,8 I alt* 5.650 100,0 1.949 100,0 Forsikrede ledige Kontanthjælp Sygedagpenge Revalidering Fleksjob *I opgørelsen tælles borgerne med for hver ydelse, de har modtaget - hvorfor antallet af unikke borgere overvurderes. Til sammenligning udgjorde antallet af unikke borgere i 2011 ca. 80. pct. af det samlede antal. ilde: Jobindsats.dk. Der er tale om seneste tilgængelige data. I forhold til de enkelte målgrupper præger lavkonjunkturen stadig arbejdsmarkedet i kommunen. For de forsikrede lediges vedkommende har ledigheden ligget stabilt igennem 2011 og 2012 med mindre sæsonudsving, mens der igennem 2013 er sket et fald i antallet af A-dagpengemodtagere som følge af den forkortede dagpengeperiode. Antallet af A-dagpengemodtagere udgjorde således ca. 550 fuldtidspersoner i september 2013. Figur 2: Udvikling i antallet af forsikrede ledige (i fuldtidspersoner): Kilde: Jobindsats.dk På sygedagpengeområdet er der stadig fokus på en tidlig indsats, hvilket afspejler sig i et forholdsvist lavt antal sygedagpengesager. Antallet af sygedagpengemodtagere udgjorde således 401 fuldtidspersoner i september 2013. 46 Årsrapport 2013– Beretning Jobcenteret Figur 3: Udvikling i antallet af sygedagpengemodtagere (i fuldtidspersoner): Kilde: Jobindsats.dk Egedal Kommune har oplevet en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere over de seneste år. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i fuldtidspersoner steg fra 239 i januar 2010 til 408 personer i januar 2013. Antallet fortsatte med at stige igennem 2013 og udgjorde 462 fuldtidspersoner i september 2013. Figur 4: Udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere (i fuldtidspersoner): Kilde: Jobindsats.dk 47 Årsrapport 2013– Beretning Jobcenteret Økonomiopfølgning Tabel 1 Jobcenterets økonomi 2013 Beløb i 1000 kr. 1) Oprindeligt Korrigeret budget Budget Erhvervsgrunduddannelser Integrationsprogram m.v. Afvigelse i fht. Opr. Budget 1.046 -1.541 3.545 1.067 -1.541 3.545 451 -947 4.007 -595 594 462 48.835 20.436 8.968 43.835 20.436 8.968 42.049 24.946 8.391 -6.786 4.510 -577 79.097 0 74.097 4.320 66.443 4.708 -12.654 4.708 2.752 32.727 2.752 32.727 2.183 36.177 -569 3.450 0 10.580 333 10.555 157 6.972 157 -3.608 10.225 10.225 5.262 -4.963 1.982 1.830 -341 -2.323 -206 2.931 1.175 21.138 -206 2.902 1.612 22.537 -100 3.298 1.020 22.373 106 367 -155 1.235 243.690 239.994 227.050 -16.640 Kontanthjælp for flygtninge omfattet af integrations-programmet Sygedagpenge Kontant- og uddannelseshjælp Aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere Dagpenge til forsikrede ledige Uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob m.m. Ressourceforløb Driftsudgifter til den kommu-nale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Løn til ledige ansat i kommu-ner samt til alternative tilbud Servicejob Beskæftigelsesordninger Lægeerklæringer Jobcentre Centerets bevilling i alt Regnskab Jobcenterets driftsregnskab ses i tabel 1 og viser et nettoforbrug på 227,1 mio. kr. I forhold til det oprindelige vedtagne budget for 2013 på 243,7 mio. kr., er der et mindreforbrug på 16,6 mio. kr., og i forhold til det korrigerede budget er der et mindreforbrug på 12,9 mio. kr. Der er i årets løb givet en samlet tillægsbevilling på 3,7 mio. kr. Baggrunden herfor er for det første ændret lovgivning efter budgetvedtagelsen i 2012, for det andet udefrakommende og ændrede forudsætninger i forhold til tilrettelæggelsen af indsatsen i Rehabiliteringsteam og for det tredje udviklingen i beskæftigelsessituationen. forbruget, at forkortelsen af dagpengeperioden fra fire til to år for alvor slog igennem pr. 1. januar 2013, og at der har været et mindre fald i ledigheden. Budgetafvigelser Forsørgelsesydelser, ledige Jobcenterets mindreforbrug på 16,6 mio. kr. skyldes for langt størstepartens vedkommende forsørgelsesydelserne. Det er lykkedes at bremse tilgangen til sygedagpenge, herunder de langvarige sager over 52 ugers varighed. Jobcenteret arbejder målrettet med en tæt og tidlig opfølgning, og der er nu to fastholdelseskonsulenter ansat til at sikre en forebyggende indsats. For så vidt angår kommunens medfinansiering af dagpenge til forsikrede ledige skyldes mindre Merforbruget tilskrives blandt andet øgede udgifter til kontanthjælp som en følge af en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Denne stigning har også landsdækkende karakter. Merforbrug vedrørende Uddannelsesordning for forsikrede ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, skyldes at ordningen trådte i kraft 1. ja- 48 Årsrapport 2013– Beretning Jobcenteret kommunale løntilskudsjob, herunder også længden af disse ansættelser. I stedet prioriteres løntilskud i den private sektor. Med hensyn til ”Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats” er der først medio 2013 indgået kontrakter med leverandører af den aktive beskæftigelsesindsats, hvorfor der er opstået et mindreforbrug. nuar 2013. Ordningen var således ikke budgetlagt. Ligeledes var ressourceforløbsydelsen heller ikke budgetlagt, idet Førtidspensions- og fleksjobreformen også trådte i kraft pr. 1. januar 2013. Der er tale om et meget lavt forbrug, idet arbejdet med at etablere de såkaldte rehabiliteringsteam er blevet forsinket grundet Regionens manglende deltagelse i form af en såkaldt sundhedskoordinator. Målopfølgning Aktivering Mindreforbruget vedrørende ”Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige” og ”Løn til ledige ansatte i kommuner”, som skal ses i sammenhæng, skyldes en nedgang i anvendelsen af Beskrivelsen af målopfyldelse kan ses i bilag til årsrapport. 49 Årsrapport 2013– Beretning Jobcenteret 50 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Social Service Center for Social Service 51 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Social Service 52 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Social Service Center for Social Service Handicappolitikken En stor opgave i 2013 var udarbejdelse af Den nye Handicappolitik. Tilblivelsesprocessen var præget af en høj grad af borgerinvolvering - der blev afholdt 9 fokusgruppeinterview med borgere, en hel temadag med borgere, politikkere og medarbejdere, og flere arrangementer for borgerne. Handicappolitikken mundede ud i en ny politik og 21 forslag til handlinger, som skal omsættes til konkrete initiativer i de næste år. Kort præsentation af centeret Beretning Årets opgaver og tiltag har spændt vidt – fra det videre arbejde med fokus på betjeningen af borgerne, nye udviklingstiltag i centeret, til udarbejdelse af ny politik og udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde. 2013 har samtidig været et år, hvor Center for Social Service i høj grad har omsat et af vores mål – at vi vil åbne os op for omverdenen, og have borgerne ind i centeret - ved en omfattende borgerinddragelse i udarbejdelse af handicappolitikken, afholdelse af temaaftener for borgerne og dialogmøder med interesseorganisationer. Samtidig har 2013 været kendetegnet ved, at de tiltag og opgaveløsninger, året har budt på, har bygget videre på samarbejdet på tværs, samarbejdsdreven innovation og medarbejderinvolvering i hele centeret. Temaaftener I løbet af 2013 har centeret afholdt tre temaftener for borgerne, om blandt andet ”misbrug blandt unge” og ”konflikter i hjemmet”. Temaaftenerne har været velbesøgte og præget af både oplæg fra medarbejderne, og dialog med og mellem de fremmødte borgere. Temaaftenerne har således både givet information og ny viden, og skabt opmærksomhed på Center for Social Service’s mulighed for at udøve både vejledning, rådgivning og forebyggende tiltag. Fokus på borgerbetjening Et af målene ved dannelse af Center for Social Service tilbage i 2012 var, at ”vi har styr på det”. Vi nåede langt i 2012, og har i 2013 arbejdet videre på dette afsæt. Projekt klagesager blev søsat i sidste halvdel af 2012, og har forsat i hele år 2013. Vi kan allerede se resultaterne af projektet – antallet af klagesager er halveret, og antallet af hjemviste sager falder. Alle sagsbehandlere har været på internt skrivekursus, og der blev i sidste halvdel af 2013 implementeret et IT-understøttet skabelonprogram for at sikre vores skriftlige afgørelser. Det har generelt været en styrkelse af centerets opgaveløsning, at tilføre en juridisk kompetence, og sammenkoblingen af den juridiske, socialfaglige og udførende indsats skal sikre en forsat udvikling af målet om sammenhængende serviceforløb for borgerne, og transparens i sagsbehandlingen. Nye strategier Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde Center for Social Service har gennem det meste af 2013 arbejdet på at kortlægge vores bud på de udfordringer og muligheder, der ses i den kommende årrække, for de lokale tilbud Egedal Kommune har på det specialiserede socialområde. Buddene er samlet i en udviklingsstrategi, som forelægges for udvalg og Byråd i starten af 2014. Strategien skal tjene som udviklings- og styringsredskab, både på det faglige kvalitative plan, og på administrative økonomiske plan. Strategien skal understøtte, at de økonomiske midler anvendes, hvor de kommer flest mulige borgere til gavn. Endvidere fokuserer strategien mod en optimering af effekten i tilbuddene, således at den bliver synlig og mærkbar hos de borgere, tilbuddene retter sig i mod. Strategien foreslår 6 konkrete nye lokale tilbud og indsatser, som skal behandles politisk primo 2014. Borgerinvolvering Center for Social Service har som mål, at vi vil åbne os op mod omverdenen og invitere borgerne ind – og at centerets forebyggende ydelser dermed også blive mere synlige ude blandt borgerne. Ung i Egedal Et af de kommende 4-årige strategiske mål er ”Ung i Egedal”, og i 2013 arbejdede centeret, og på tværs af øvrige centre, med de indledende målformuleringer og beskrivelser af strategimålet. 53 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Social Service medarbejder lettere kan finde den kollega, der besidder nogle kompetencer, man mangler i sin opgaveløsning. Målet omhandler alle unge, og afspejler dermed også én af Center for Social Service’s store målgrupper – arbejdet med de unge, deres netværk og familier. Unge strategimålet har således et stort fokus i centeret blandt medarbejdere og ledere, og centeret er også tovholder på det videre arbejde i den kommende periode. Samarbejdsdreven innovation Centerets ledelse har 2 gange i årets løb været på besøg på hver afdeling, team, sted m.m. Her har dagsorden været, hvilken innovation medarbejderne er særligt optaget af, for både at skabe sammenhæng på tværs af centeret, og kommunen som helhed, samt at sætte innovation i fokus i vores arbejde. Derudover bød 2013 på dannelsen af Center for Social Service’s Innovationsteam – et team, der består af ledelse og medarbejdere. Teamet har i det forløbne år været særligt involveret i arbejdet med strategimålet ”Ung i Egedal”. Teamet har været en succes, og vi fortsætter med innovationsteamet i 2014. Nye udviklingstiltag på tværs af centeret Center for Social Service har i år 2013 arbejdet videre med fire udviklingstiltag: Samarbejdsdreven innovation som grundlæggende metode i centeret Arbejdsglæde Tværfagligt samarbejde Vidensbank De fire udviklingstiltag er udsprunget af en styrket kultur proces, med deltagelse af samtlige medarbejdere og ledere tilbage i 2012. Der er udarbejdet et katalog for arbejdsglæde – mulige tiltag for de enkelte teams/afdelinger. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, der har set på de tværfaglige processer og samarbejdsflader, og dette arbejde skal bæres videre ind i 2014, hvor der sammen med andre centre skal arbejdes videre med en styrkelse og videreudvikling af det tværfaglige samarbejde. Et stort ønske blandt medarbejderne var at få udarbejdet en ”vidensbank”. Vidensbanken er en elektronisk søgning på centerets mange medarbejdere, og er baseret på et kompetencekort, som ledelsen og medarbejderne aktivt skal bruge i MUS samtalerne fremadrettet. Derved bliver det muligt at søge på de forskellige og mangesidede kompetencer, som vi besidder i centeret, og målet er, at vi får skabt en organisatorisk synlighed indbyrdes, så man som i 2014. Rådgivningen ud på skolerne Råd- og vejledningsteamet startede sammen med Center for Skole og Dagtilbud i august 2013 et projekt med rådgivning ud på skolerne. I projektforløbet er tre skoler tilknyttet, og formålet er, at flytte rådgivningen ud til såvel skolernes ansatte, som til børnene og deres forældre. Projektet løber i 2014, hvorefter det skal evalueres. Fusion af botilbud I 2013 har centeret arbejdet intensivt med en særlig plan for genopretning af botilbuddet Skelhøj, med baggrund i en rapport udarbejdet af KL i efteråret 2012. Målet for genopretningen er fuldført, og ultimo 2013 blev der truffet politisk beslutning om, at fusionere de to botilbud Søvænge og Skelhøj. Fusionsprocessen, og det videre arbejde heraf, fortsætter 54 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Social Service Økonomiopfølgning Tabel 1 Center for Social Services økonomi 2013 Beløb i 1000 kr. 1) Oprindeligt budget Korrigeret Budget Regnskab Afvigelse i fht. opr. Budget 1. Social og Sundhedsudvalget Myndighed Sekretariat og ledere Myndighed og tilsyn Handicap teamet Det sociale team Rådgivningsteam Udfører Tværgående projekter Rusmiddelteamet Team støtteperson Team socialpsykiatri Team Handicap Bakkehuset Dambo Skovbo Broen Skelhøj Lillestræde Rugvænget Søvænge Vejbo Bakkebo Rørsangervej Lillestræde 3L Cafe Zig Zag Team Børn og Familie Team Unge og Familie 172.661 175.229 193.664 2.685 8.167 136.504 25.276 0 9.825 5.833 138.206 36.879 1.917 9.708 5.495 146.457 43.977 1.991 829 4.907 4.561 1.986 -3.611 -484 -4 -548 223 -8.343 4.548 0 1.617 -1.928 -782 -629 0 -2.313 0 0 377 29 34 -1.922 -916 -488 -491 -572 -239 -9.017 5.347 -281 -3.043 -1.698 -1.070 -213 17 -3.125 -80 -80 18 -109 440 -2.456 -289 -272 -628 -779 42 -2.342 -599 773 -1.063 -1.557 -1.307 -260 -742 -2.819 -207 193 2. Familieudvalget Myndighed Sekretariat og ledere Myndighed og tilsyn Handicapteamet Det sociale team Team Børn og Familie Team Unge og Familie 103.090 107.405 105.679 391 10.491 24.231 57.316 10.398 263 391 9.635 25.001 72.337 1.396 -1.355 340 10.393 26.851 68.965 618 -1.488 21.003 0 7.023 -2.672 9.953 18.701 1.991 0 -811 -5.016 -4.121 -4.442 3.322 212 -624 -231 -181 6.001 -5.147 773 -2.680 371 -525 369 -742 -506 -207 193 0 2.589 0 -51 -98 2.620 11.649 -9.780 -1.751 Centerets bevilling i alt 275.751 282.634 299.343 23.592 Budgetafvigelser Regnskabsresultatet for Center for Social Service viser, at Centeret samlet set, i forhold til det oprindelige budget, udviser et merforbrug på 23,6 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget udviser Centeret et merforbrug på 16,7 mio. kr. I dette resultat mangler der udgifter for 2013 på ca. 2,4 mio. kr., som blev bogført i 2012 i forbindelse med overgangen til nyt økonomisystem. Budgetopfølgningen pr. ultimo september 2013 viste, at centeret havde en forventning om, at 2013 ville vise et regnskab i balance. Årsagen til det uventede merforbrug kan ligge flere steder. Det kan bl.a. konstateres at; 55 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Social Service placering til løn fra øvrige rammer på 2,3 mio. kr. I forbindelse med udarbejdelsen af budget 2013, blev børneområdet og voksenområdet reduceret med henholdsvis 3,7 mio. kr. og 6,3 mio. kr. Dette skete på baggrund af beregninger af budgetforudsætningerne for 2013. Lønbudgetterne er overholdt i administrationen. Merforbruget på drift kan henføres til indkøb af IT-systemet DUBU på 0,4 mio. kr. Handicap- og Social Myndighed Myndighedens driftsrammer er opdelt i ”Handicapteam” og ”Det sociale team”, og samlet set udviser rammerne et merforbrug på 13,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Handicapteamets merforbrug udgør 10,1 mio. kr., og det sociale team har et merforbrug på 3,7 mio. kr. Det samlede oprindelige budget for Center for Social Service var i 2012 på netto 287,6 mio. kr., i 2013 var nettobudgettet på 275,8 mio. kr., og i 2014 er nettobudgettet på 284,2 mio. kr. Ovenstående kan være forklaringsfaktorer ift. det uventede merforbrug, men grundlæggende er vurderingen fra både Center for Administrativ Service (CAS) og Center for Social Service (CSS), at der er tale om styringstekniske udfordringer, som gør, at der ikke bliver reageret rettidigt og med rette foranstaltninger. Merforbruget på 13,8 mio. kr. er fordelt med 15,3 mio. kr. til voksenområdet, og børneområdet viser et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. Udfører Ledelsen i CSS har ønsket at sidestille køb hos de eksterne leverandører med de interne leverandører, for at skabe en økonomisk bevidsthed hos medarbejderne. Derudover er målet, at der, ved de interne afregninger (Bestiller-udfører-modellen), skabes et mere gennemsigtigt sammenligningsgrundlag af ydelser, kvalitet og pris ved eksterne og interne leverandører for både ledelsen og for de enkelte medarbejdere. Endvidere understøttes arbejdet med indførelse af aktivitetsbaserede budgetter. Indsatser For at sikre en tilfredsstillende gennemgang af området, har administrationen indgået en aftale med et eksternt revisionsfirma. Revisionsfirmaet skal gennemgå området, og komme med forslag til ændring og optimering af den fremtidige økonomistyring, opfølgningsprocedure, interne kontroller, og beregningsmodeller for takster, serviceniveau mv. Administration Rammerne ”Sekretariat og ledere” samt ”Myndighed og tilsyn” og ”Rådgivningsteam” skal ses under ét, da det tilsammen udgør administrationens udgifter. Regnskabsresultatet for administrationen viser samlet set, i forhold til det oprindelige budget, et merforbrug på 6,2 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget udviser administrationen et merforbrug på 0,3 mio. kr. Der er i løbet af 2013 givet bevillinger på 2,0 mio. kr. til opnormering i Rådgivningsteamet. Der blev vundet en retssag om mellemkommunal refusion på 2,0 mio. kr., hvoraf 1,4 mio. kr. blev lagt i kassen, og 0,6 mio. kr. blev anvendt til afholdelse af løn til juridisk konsulent. Der blev omplaceret 0,7 mio. kr. til lederløn mellem Familieudvalg og Social- og Sundhedsudvalg, og der blev bevilliget overførsel af mindreforbrug i 2012 på 0,6 mio. kr., og endelig om- 56 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Sundhed og Omsorg Center for Sundhed og Omsorg 57 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Sundhed og Omsorg 58 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Sundhed og Omsorg Center for Sundhed og Omsorg Præsentation af centeret forebyggelse og sundhed. Formålet med at samle dette team er, at skabe synergier mellem teamets medlemmer og kompetencer, og at skabe et samlet kraftcenter for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i Egedal. Der vil blive arbejdet med teamet og dets formål i 2014 under den nye teamleder, der tiltræder 1. januar. Centeret for Sundhed og Omsorg samler de fleste tilbud på sundhed-, forebyggelses- og omsorgsområderne i forhold til den voksne del af kommunens befolkning. Ideen er, at sikre en samlet og optimal indsats, der tager udgangspunkt i: 1. At informere alle borgere på en måde, der understøtter dem i at klare sig selv. 2. At vejlede og hjælpe alle borgere, der har brug for dette, til fortsat at klare sig selv. 3. At tilbyde træning og rehabilitering til borgere, således at de igen kan klare sig selv. 4. At yde en god service til de borgere, der ikke længere kan klare sig selv, men fortsat med det mål, at borgeren i så vid udstrækning som muligt kan agere i eget liv. Både inden for sygeplejen og inden for hjemmeplejen opleves det, at arbejdspresset stiger og dermed behovet for flere ressourcer, uden at dette kan henføres til flere visiterede borgere eller ydelser. Årsagen til dette skal primært findes i det faktum, at opgavernes kompleksitet øges løbende, med de opgaver der uddelegeres fra sygehusene. Omkring 2/3 af sygeplejeydelserne udføres i dag af Social- og Sundhedsassistenter i hjemmeplejen, hvorfor kompleksiteten også slår igennem der. Der arbejdes fra Egedal Kommunes side bl.a. i 2 tværkommunale sammenhænge på at finde løsningen på, hvordan dette synliggøres bedre, således at det kan sikres at ressourcerne til opgaveløsningen fortsat tilføres. Problemet her er, at behovet for tid ikke kan relateres til den direkte kontakt med borgeren, men går til sikring af, at de SOSU’er ydelserne uddelegeres til, kan levere ydelserne fagligt korrekt, samt til dokumentation og til generel forberedelse, bl.a. til at tilegne sig ny viden. Center for Sundhed og Omsorg har skabt et tværfagligt udviklende miljø på tværs af sundhed og omsorgsområderne. Centeret består af afdelingerne: Administration Pleje (hjemmepleje og Plejecentre) Forebyggelse og Sundhed Kostfremstilling Beretning 2013 har bl.a. været præget af arbejdet med styrket kultur, der nu er rullet ud i alle teams i centeret. Det har understøttet helhed i opgaveløsningerne i Center for Sundhed og Omsorg, og i de relationer centeret har til andre centre og samarbejdspartnere. Sidst men ikke mindst er der brugt mange kræfter på at deltage i byggeprocessen omkring nyt rådhus og sundhedscenter og forberedelse af det kommende Plejecenter Egeparken. I det kommende år, vil der skulle bruges kræfter på at forberede sammenflytning i og etablering af det nye sundhedscenter, en opgave alle involverede ser frem til. Forebyggelse og Sundhedsområdet fik i efteråret ny leder, ligesom træningsområdet under denne. Sidst er der nu blevet ansat en teamleder til det sundhedsteam, der samler en lang række funktioner der beskæftiger sig med 59 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Sundhed og Omsorg Økonomiopfølgning Tabel 1 Center for Sundhed og Omsorgs økonomi 2013 Beløb i 1000 kr. 1) Oprindeligt budget Korrigeret Budget Regnskab Afvigelse i fht. Opr. Budget 1. Social og Sundhedsudvalget CSO - Sekretariat og Ledelse Plejecentre Hjemmeplejen Sygeplejen Rehabilitering Genoptræning og Sundhed Forebyggelse og aktivitet Kostfremstilling 149.822 52.120 46.531 15.889 4.194 15.535 8.035 1.382 162.914 51.604 50.080 16.858 4.563 15.596 9.015 789 157.779 53.493 53.694 16.741 4.504 14.980 6.866 1.644 7.957 1.373 7.163 852 310 -555 -1.169 262 Centerets bevilling i alt 293.508 311.419 309.702 16.194 Budgetafvigelser svarende mindreforbrug på administrationen. I forhold til tabel 1 udviser CSO samlede regnskab et netto forbrug på 309,7 mio. kr. svarende til en afvigelse på 16,2 mio. kr. i merforbrug i forhold til oprindeligt budget og 1,7 mio. kr. i mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget. Plejeområdet Overordnet har Plejeområdet et merforbrug på 5,3 mio.kr i forhold til det korrigerede budget. På udgiftssiden er merforbruget 4,2 mio.kr., heraf vedr. de 0,7 mio. kr. øvrige driftsudgifter på Plejecentersiden og de 3,5 mio.kr vedr. hjemmeplejen. Mindre indtægten på godt 1,3 mio. kr. skyldes, at budgettet vedrørende Servicepakken på Plejecentre er estimeret for højt. CSO har til hensigt at foretage en fornyet beregning af indhold i pakkerne og på baggrund heraf nedjustere budgettet for 2014. Sekretariat og Ledelse Sekretariat og ledelse udviser et mindreforbrug på i alt 5,0 mio. kr. i forhold til korrigerede budget, der primært vedrører den kommunale medfinansiering. Årsagen til mindreforbruget på den kommunale medfinansiering er den nye beregningsmodel, som først rigtig er slået i gennem her i 2013. Det skal hertil oplyses, at der blev givet en tillægsbevilling på 5 mio. kr. i efteråret 2013. Hjemmeplejen Overordnet har Hjemmeplejeområdet et merforbrug på 3,6 mio.kr ved årsafslutningen. Hjemmeplejen er under ét tilført 2,6 mio. kr., hvoraf de 1,5 mio. kr. er til at imødekomme en stigende aktivitetssøgning efter sundhedslovsydelser leveret i hjemmeplejen af Social- og sundhedsassistenter, som i en vis udstrækning kan forklares med en stigning i opgaveglidningen fra region til kommune. Ligeledes er området selvvalgt hjælper, hvor borgeren ”får ansat” en selvvalgt hjælper, tilført 1,1 mio. kr. som følge af en væsentlig stigning i visiteret timer til området i 2013 i forhold til tidligere år. På området selvvalgt hjælper forventes et merforbrug på ca. 0,1 mio. kr. som vil blive søgt som tillægsbevilling. Vedrørende de resterende 2,9 mio. kr., er der iværksat en analyse med henblik på afdækning af årsagerne til denne stigning i udgifter. En faktor der påvirker forbruget på dette område er Ældreboligområdet udviste et merforbrug på i alt 0,5 mio. kr. i 2013. Vedr. Køb og Salg af Plejehjemspladser og fritvalgsydelser i Ældreboliger, er der et samlet mindreforbrug på 0,9 mio. kr. Området har gennem hele 2013 været præget af stigning i borgere, der flytter udenbys samtidigt med at antallet af tilflyttede udenbys borgere er faldet lidt. Derfor er området tilført i alt 7 mio. kr. som følge af udflyttede Egedal borgere til andre kommuner mens indtægtsbudgettet er nedjusteret med i alt 2 mio. kr. som følge af fald i tilflyttede udenbys borgere. Merforbruget på ældreboligområdet samt køb og salg af pladser modvirkes af et til 60 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Sundhed og Omsorg at antallet af uddelegerede sygeplejeydelser stiger, ca. 2/3 af alle sygeplejeydelser i Egedal Kommune er uddelegeret til SOSU medarbejdere. Disse ydelser medfører mere tid til oplæring, forberedelse og dokumentation, tid der ikke for nuværende er lagt ind i den visiterede tid. Ud fra grunddriften i den gruppe, der har haft den mest stabile drift i 2013 estimeres det at dette i 2013 og fremadrettet vil betyde en merudgift på ca. 0,8 millioner om året en stigning i forhold til det samlede budget på 1,6%. Hele den sygeplejefaglige indsats er under pres som følge af en øget kompleksitet i borgernes sygdomsbillede og en stigning i forandringshastigheden. Derudover omfordeler de visiterede timer sig i 2013, således at der sker et fald i visiterede timer i dagtiden på hverdag, men en stigning i aften, nat og weekend timerne. Dette betyder at timerne flytter sig fra de billigere timer til de dyre timer. Denne udfordring anslås at havde medført en merudgift i 2013 på 0,8 mio. kr. rings- og samarbejdspartner både tværsektorielt og tværkommunalt. Denne opgave vokser, i takt med den skærpede fokus der er på sundhedsindsatsen generelt. Sygeplejen har igen i 2013 i takt med stigningen i antal og kompleksitet i opgaverne, fået tilført 0,3 mio. kr. som følge af en stigning i udgifter til køb af sygeplejeartikler. Rehabilitering Økonomien på Rehabiliteringsområdet balancerer i forhold til det korrigerede budget. Forebyggelse og Sundhed Overordnet udviser regnskabet et netto mindreforbrug på 2,8 mio.kr i forhold til det korrigerede budget. På udgiftssiden er der et mindreforbrug på 1 mio. kr. som hovedsagelig skyldes at lønudgifter tilhørende Sundhedsteamet er bogført under Sekretariat og Ledelse. På indtægtssiden, er der en merindtægt på 1,3 mio.kr. som bl.a. vedr. genoptræning på børneområdet, herunder vederlagsfri fysioterapi og palliativ fysioterapi. Det skal oplyses, at området i 2013 har fået ny ledelse og at der pågår et analysearbejde vedr. kvalitetssikring af regnskab og budget, med henblik på korrekt tilpasning af budgettet for 2014. Området har i 2013 oplevet en stigende tilgang på genoptræningsplaner fra hospitalerne, på ca. 36 %, hvilket har sat overholdelse af leveret genoptræning indenfor garantiperioden under pres, hvorfor området fik tilført 0,4 mio. kr. I forbindelse med sammenlægning af 2 hjemmeplejegrupper i 2. halvår af 2012 opstod der gruppedynamiske udfordringer. Der blev allerede i efteråret 2012 i gang sat flere ledelsesmæssige tiltag, der har strakt sig ind i 1. halvår af 2013. Det har dog fortsat vist sig at denne hjemmeplejegruppe er præget af dårlig trivsel og et højere sygefravær. Der er igangsat nye initiativer med henblik på at sikre en fornuftig drift i denne hjemmeplejegruppe fremadrettet. Det anslås at merudgiften til øget sygefravær i denne hjemmeplejegruppe udgør 0,3 mio. kr., og at manglende kontinuitet og sikkerhed i den daglige drift udgør en merudgift på 0,9 mio. kr. Kostproduktionen Overordnet udviser regnskabet et netto merforbrug på 0,9 mio.kr i forhold til det korrigerede budget. På udgiftssiden er der et mindre forbrug på 0,7 mio. kr. og på indtægtssiden en mindre indtægt på 1,6 mio.kr. Denne mindre indtægt skyldes et fald i antal af børn på ca. 100 fra budget til regnskab. Imidlertid viste der sig et faldende børnetal, således at der gennemsnitligt var 389 børn pr. måned. Indtægtsbudgettet var derfor 1,571 mio. kr. for højt. Køkkenet arbejder løbende på effektivisering af produktionen, herunder indkøb af fødevare, hvilket har afstedkommet en gevinst på 0,5 mio. kr. som er tilbageført til kommunekassen. Sygeplejen Økonomien på Sygeplejeområdet balancerer i forhold til det korrigerede budget. Området er i 2014 tilført midler svarende til 1 stilling fra demografipuljen, selv om der ikke er registreret væsentlig stigning i antallet af borgere eller visiterede timer. Årsagen til dette er, at de ydelser sygeplejerskerne levere bliver mere og mere komplekse i takt med at borgerne udskrives tidligere fra hospitalerne. Det kræver oplæring, vidensdeling og mere dokumentation samt øget tid til at videregive disse opgaver til SOSU medarbejderne. Derudover påhviler det også sygeplejen at agerer som spar- Målopfølgning Beskrivelsen af målopfyldelse kan ses i bilag til årsrapport. 61 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Sundhed og Omsorg 62 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Skole og Dagtilbud Center for Skole og Dagtilbud 63 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Skole og Dagtilbud 64 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Skole og Dagtilbud Center for Skole og Dagtilbud Kort præsentation af centeret Hovedsigtet med læsekompetenceplanen er, at alle voksne omkring et barn ved, hvordan der kan arbejdes med sprog, læsning og skrivning med metoder, som fremmer sprogforståelse, skrivetilegnelse, læsning og læring. Fokus er på at skabe en fælles indgang til arbejdet med sprog og læsning blandt de professionelle, men også at involvere barnets nærmeste i læseindlæringen. Center for Skole og Dagtilbud varetager den overordnede ledelse af kommunens dagtilbud, skolevæsen, sundhedspleje og tandpleje. Centeret består af fem afdelinger: Dagtilbudsafdelingen, Skoleafdelingen, Sundhedsplejen, Tandplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning samt et sekretariat. Centeret er placeret på Smørum Rådhus. Læsekompetenceplanen skal være med til at sikre, at der sættes fokus på læsning, så Egedal Kommunes børn og unge er blandt de bedste læsere i landet. Egedal Kommune har 12 folkeskoler med tilhørende fritidsordninger, ét 10. klassecenter og èn ungdomsskole. Endvidere har kommunen 32 daginstitutioner, som organisatorisk er fordelt på 5 områder. Herudover er der to private daginstitutioner, en selvejende institution, en dagplejeordning og otte klubber. Inklusionsstrategi Centeret har i samarbejde med Center for Social Service udarbejdet en inklusionsstrategi, som sendes i høring i starten af 2014. Inklusionsstrategien skal sikre en sammenhæng i arbejdet med inklusion både i dagtilbud og skole. Desuden skal den sikre, at der sættes fokus på anvendelse af ressourcer både til støtte og til efter/videreuddannelse af personale. Beretning Ny organisation Med virkning fra februar 2012 blev der etableret en ny organisation, hvor det tidligere Skolecenter, Institutionscenter samt Sundhedstjenesten og Tandplejen blev samlet i ét center. Formålet har været at sikre bedre opgaveløsning til gavn for børnene på 0-18 års området. Områderne i centeret Dagtilbudsområdet 2013 har været brugt til at opbygge gode og sikre samarbejdsrelationer indenfor centerets arbejdsfelt. Det er en opgave, som forsætter i 2014, hvor medarbejdere og ledere til stadighed skal sikre de bedst mulige vilkår for kommunens børn, og hvor medarbejdere og ledere oplever et inspirerende, tværgående og samtidig udviklende og involverende arbejdsfælleskab. Inklusion I dagtilbuddene har de særligt uddannede pædagogiske inklusionsvejledere og støttepædagogkorpset i samarbejde med institutionernes faste personale styrket det generelle pædagogiske læringsmiljø. Sigtet er at der ikke som tidligere opleves et stigende antal børn der eksluderes, men at alle børn bliver aktive deltagere i det sociale fællesskab. Næsten 70 % af daginstitutionerne har haft forløb med en pædagogisk inklusionsvejleder. Medielæringsstrategi Efter en grundig debat i Familieudvalget og Skoleudvalget vedtog Kommunalbestyrelsen i 2012 en medielæringsstrategi på 0-18 års området. Strategien skal sikre, at læring og de nye muligheder gennem IT spiller sammen i kommunens dagtilbud og skoler. Science Fra 2012 er der sat fokus på Science i dagtilbud. Målet er, at udvikle og understøtte den naturfaglige læring i daginstitutionerne. I uge 39 afholdt Egedal Kommunes daginstitutioner en science-uge. Her havde institutionerne arbejdende værksteder, hvor man bød hinanden og forældrene ind til deltagelse og vidensdeling. Målet var, at få et større fokus på læring med et naturvidenskabeligt omdrejningspunkt, vidensdeling på tværs af dagtilbud, inddragelse af lokalmiljøet, biblioteket mv. Lokalt i de decentrale institutioner arbejdes der også i 2014 med at udmønte strategien med fokus på overgange og sammenhænge mellem dagtilbud og skole. Kommunens medielæringsstrategi dækker som noget nyt i Danmark hele 0-18 års området, hvilket har resulteret i national interesse – blandt andet besøg af Undervisningsministeren, der ønskede at se, hvordan børn og ansatte arbejder med læring og IT. Evalueringen af Science-ugen har vist en betydelig vidensdeling blandt personale og læring hos børnene. Der var ligeledes et stort fremmøde og engagement fra forældrenes side. Projektet blev i 2013 udvidet til også at omfatte skoler og fritidsklubber. Læsekompetenceplan Skoleudvalget og Familieudvalget har vedtaget en læsekompetenceplan for 0-18 års området. Den beskriver, hvorledes der skal arbejdes med sprog og læsning i dagtilbud og skoler. 65 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Skole og Dagtilbud indlæringsbehov visiteres til kompetencecenteret for en otte ugers periode. Alle elever, der har været igennem Læsekompetencecenteret har lært at læse gennem den intensive læseundervisning. Lærerne på elevernes hjemskole og forældrene undervises i, hvorledes barnets voksne skal følge op på den intensive indsats. Sprogpakke Der har i 2013 været arbejdet med ”sprogpakken”, som har sigte mod at højne det generelle sproglige læringsmiljø i daginstitutionen (i øvrigt sammentænkt med læsekompetenceplanen). Skoleområdet Inklusion Antallet af elever, der har behov for specialpædagogisk bistand, er desværre stigende. Center for Skole og Dagtilbud har i flere år arbejdet med inklusion. Det har betydet, at der i 2013 er inkluderet flere børn med særlige behov i kommunens folkeskoler. Formålet med inklusion er at sikre den enkelte elev plads i det sociale fælleskab, og at skabe et bedre undervisningstilbud til elever med særlige behov i deres nærmiljø. Arbejdet med inklusion skal samtidig knække den stigende udgiftskurve. Det er fra 2011 til 2013 lykkedes at føre 13 millioner kr. fra specialområdet til normalområdet. Ny skolestruktur Kommunalbestyrelsen vedtog i august 2013 at lægge kommunens 12 skoler sammen til 4. Der skal stadig undervises på alle 12 matrikler. Det er udnævnt 4 distriktsskoleledere og 4 distrikts-SFO-ledere, der sammen med de øvrige ledere og bestyrelser arbejder på at skabe rammerne for den nye skolestruktur. De overordnede rammer er beskrevet i ”Vores folkeskole”, hvori indgår input fra borgere og medarbejdere. Politiske mål Skoleudvalget har vedtaget, at folkeskolerne skal arbejde med læsning, matematik/naturfag, elevers sociale kompetencer, idræt og sundhed og inklusion som indsatsområder i kommunalbestyrelsesperioden. Skolerne har udarbejdet handleplaner for indsatsområderne. De fremgår af skolernes udviklingsplaner og lokale hjemmesider. LP Model Alle skoler indførte fra august 2010 LP-modellen. LP-modellen er en pædagogisk og praktisk analysemodel for klassens lærere, hvor resultaterne baserer sig på forskning og i forståelse af læringsmiljøets betydning for elevernes sociale og faglige læring. Der lægges vægt på, at lærerne skal have fokus på interaktionen mellem eleven og omgivelserne, og sammen med dette også se kritisk på egen undervisning og klasseledelse. I henhold til Folkeskolelovens § 40a skal kommunalbestyrelsen udarbejde en årlig kvalitetsrapport. Skolerne udarbejder hver deres kvalitetsrapport. Rapporterne er gode redskaber til at skabe overblik i forhold til skolernes indsats for både politikere, Skoleafdelingen og skolerne. Skolecenteret har i 2011-2013 som et forsøg med udfordringsretten fået Undervisningsministeriets godkendelse af kun at udarbejde kvalitetsrapport hvert andet år. Dette forsøges forlænget i 2014 og frem. Skolerne har god gavn af LP modellen i deres arbejde med eleverne - og ikke mindst i arbejdet med inklusion. PPR Der komi 2012 en ny bekendtgørelse om specialundervisning. Ifølge denne skal Pædagogisk Psykologisk Rådgivning involveres, når en elev har behov for mere end 12 lektioners støtte. PPR er også involveret i at vurdere støtte til elever, der ikke har et så stort behov - eks. undervisningsdifferentiering, supplerende undervisning og holdundervisning. Her har PPR en ny og tydeligere rolle i at vejlede, rådgive og supervisere lærerne i deres daglige undervisning samt i at rådgive skolelederen i dennes vurdering af støtten til den enkelte elev. Folketinget har besluttet at indføre nationale test i udvalgte fag på bestemte klassetrin: I dansk med fokus på læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse I matematik i 3. og 6. klasse I engelsk i 7. klasse I fysik/kemi, geografi og biologi i 8. klasse. Eleverne testes 10 gange i alt i løbet af ni års skolegang. Resultaterne af de enkelte test offentliggøres ikke, men bruges i skolernes daglige kvalitetsudviklingsarbejde. I samarbejde med PPR og skolelederne er PPRs nye rolle defineret i forhold til den nye bekendtgørelse. Vægten bliver lagt på udvikling af gode læringsmiljøer og undervisning til alle samt på i samarbejde med medarbejderne i skole og dagtilbud - at kvalificere inklusionsarbejdet. De kommunale læse- og matematiktest viser, at der er sket en mindre tilbagegang i resultaterne i læsning for eleverne i kommunens folkeskoler. Der bliver sat målrettet ind på læsning i det kommende år. Den nye lovgivning skaber mulighed for en anden praksis, hvor der bliver plads til og tydeligere fokus på det forebyggende, konsultative og udviklende arbejde. Læsekompetencecenter Læsekompetencecenteret på Sandbjergcenteret viser gode resultater. Elever med særlige læse- 66 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Skole og Dagtilbud hvilket medfører tidligere besøg af en sundhedsplejerske. Sundhedsstyrelsen har revideret anbefalingerne for barselsperioden. De nye anbefalinger indgår i den samlede beskrivelse af de regionale og kommunale opgaver i forbindelse med graviditet og barsel. Anbefalingen for barselsperioden indeholder blandt andet: Et tidligt besøg af en sundhedsplejerske på 4.-5. dagen efter fødslen til alle familier. Sundhedstjenesten har implementeret barselsbesøg på følgende måde: ”Sundhedsplejersken tager telefonisk kontakt med familien senest på 3. dagen efter fødslen og vurderer i samråd med familien og ud fra et fagligt skøn om behov for et barselsbesøg, som tilrettelægges i løbet af ugen (mandag - lørdag)”. Tandplejen Basistandplejen Hjemmeside Tandplejen har i 2013 fået en ny hjemmeside. Hjemmesiden er et subsite til kommunens hjemmeside. På Hjemmesiden findes oplysninger om tandplejen generelt og med link til relevant lovgivning. Der ligger også pjecer og dokumenter. Der er på nogle områder specifikke oplysninger bl.a. om tandskader. Siden er stadig under opbygning. Profylakse Profylaksegruppen har revideret bl.a. 4.- klasse programmet. Det handler om opståen og forebyggelse af caries. Programmet vises for alle kommunens 4. klasser. Profylaksegruppen har endvidere udarbejdet retningslinjer om tobak og piercinger, som skal benyttes af personalet, når der tales om tobak og piercinger med de unge. Efterfødselsgrupper Der har været kørt tre efterfødselsgrupper i samarbejde med Center for Social Service. Mellem 6-8 % nybagte mødre oplever en efterfødselsreaktion. Der tilbydes gruppeforløb efter en visitationssamtale for at vurdere, om den nybagte mor kan have glæde af det. Fædrene tilbydes et par gruppemøder kun for fædre. Grupperne mødes efter tre måneder for at drøfte, hvordan man i familien er kommet videre. Hovedparten af de som har deltaget i gruppeforløb, har udtryk tilfredshed med deltagelsen. Tandregulering Tandregulering foregår i samarbejde med Furesø og Ballerup kommuner. Den fælles tandreguleringsklinik ligger i Ballerup. Samarbejdet er etableret for sikre en høj faglig standard og sparring blandt specialtandlægerne. Egedal Kommune betaler et beløb baseret på kommunens andel af de 0-17 årige i forhold til de øvrige kommuner. Seksuel sundhed hos nybagte familier og skoleelever 95 procent af de 16-95 årige danskere siger, ifølge en befolkningsundersøgelse, at seksuel sundhed er vigtig for livskvaliteten. Sundhedsplejerskerne italesætter seksuel sundhed hos de nybagte familier, og i åbent hus tilbydes foredrag om parforholdet, kærlighed og lyst samt om børns seksualitet. Visitation af alle børn og unges tandstilling foretages ved hver undersøgelse af tandlæger og tandplejere. Senest i 12 års alderen skal det vurderes, om der skal screenes af en specialtandlæge med henblik på en evt. tandreguleringsbehandling. Omsorgstandpleje I 2013 er omsorgstandplejen udliciteret til et privat firma - Hjemmetandlægen. Det betyder, at borgere, der er visiteret til omsorgstandpleje, behandles af Hjemmetandlægen i eget hjem. Sundhedsplejerskerne har været ude i flere daginstitutioner og SFO og har undervist i, hvad seksuel sundhed betyder for børn. Initiativet skal støtte børnene i at udvikle en god seksuel sundhed og understøtte børnenes generelle trivsel. Sundhedsplejerskerne har deltaget i ”ugesex” med SSP og ungdomsskolen med 2 aftenarrangementer for elever 7.-9. klasse samt deres forældre med oplæg om seksualitet mm. Specialtandpleje Der er indgået en aftale med Frederikssund Kommune, således at borgere, der er visiteret til specialtandpleje, behandles i Frederikssund. Sundhedstjenesten Gruppeforløb for overvægtige nybagte mødre Der er startet gruppeforløb i januar 2012 og januar 2013 for overvægtige nybagte mødre efter ”små skridt metoden”. Gruppeforløbet strækker sig over 1,5 år - og det første skal evalueres i sommeren 2014. Barselsbesøg I de sidste fem år er indlæggelsestiden efter fødsel faldet markant. Det er blevet standard at flergangsfødende udskrives indenfor 4-6 timer efter fødslen, mens det for de førstegangsfødende gælder at ca. 30 % udskrives indenfor 4-6 timer. I Egedal er der sket en stigning i ambulante fødsler med 70 % gennem de seneste 5 år, Håndhygiejne Der har været ekstra fokus på hygiejne, da undersøgelser viser, at et fokus på håndhygiejne 67 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Skole og Dagtilbud nedsætter sygeligheden blandt børn og voksne. Alle daginstitutioner og dagplejen har taget imod et hygiejnetilsyn af en sundhedsplejerske. Alle de nye SFO-børn fik undervisning i håndhygiejne, da de startede i SFO. Alle 2. klasser fik 2 timer undervisning om hygiejne, hvor der samtidig var praktiske øvelser. Alle klasser har fået undervisning af en sundhedsplejerske og en rygestopkonsulent fra center for sundhed og omsorg. Derefter har der været afholdt en opsamlingsdag for de elever der røg. Motorik og børn Sundhedsplejerskerne har haft ekstra fokus på motorik ved alle standardbesøg hos småbørnsfamilierne. Der er udarbejdet standarder for, hvad der særligt skal være fokus på, og hvad familierne kan arbejde videre med. Børnetal i dagpleje, institutioner og fritidsklubber Forventet Faktisk Forskel 0 – 2 år 913 895 -18 3 – 5 år 1622 1595 -27 Fritidsklub 1925 2006 81 Motorisk screening Det er fjerde år i træk, at der er udført motorisk screening af alle børnehaveklassebørnene. Der var 12 øvelser. Mellem 56-93 % kunne de enkelte øvelser. Der ses en del børn som kun har én vanskelighed. Ofte skal der flere motoriske vanskeligheder til, førend det påvirker barnets dagligdag og sociale liv. Det er dog væsentligt at pointere, at selv en enkelt bemærkning til motorik kan afspejle store problemer for det enkelte barns relationer og trivsel i dagligdagen. Sundhedsplejerskerne har taget det enkelte barns motoriske færdigheder op til sundhedssamtale med forældrene. Da der ses mange børn med fod- og knæproblemer har Motorikkonsulenten udarbejdet en pjece med konkrete øvelser til denne børnegruppe. I budgettet var forudsat, at der i alt skulle passes 4.460 børn i Egedal Kommunes dagpleje, daginstitutioner, private pasningsordninger og klubber. Samlet har der været passet 4.496 børn. Der er således passet 36 flere børn end forudsat i budgettet. Nøgletal I dagplejen er der passet 47 børn færre end budgetteret. I de kommunale institutioner er der passet 40 flere 0 – 2 årige børn. I privat dagpleje er der passet 13 børn flere end budgetlagt. Der er i løbet af året foretaget budgettilpasninger i overensstemmelse med denne forskydning mellem budgetteret og faktisk antal pladser i de forskellige pasningsformer. På klubområdet er der passet 81 flere børn end forventet. Overvægtige skoleelever I 2013 er antallet af overvægtige elever faldet med op til 50 %. Sundhedsplejerskerne tilbyder et gruppeforløb til overvægtige 6.-7. klasseelever. Der er samarbejde med ungdomsskolen som tilbyder motion og sund mad. Nøgletal Elev- og børnetal i skoler og SFO Forventet Faktisk Antal elever 6.275 6.254 Antal børn 2.584 2.542 SFO PREP kurser for småbørnsfamilierne Sundhedsplejerskerne tilbyder i samarbejder med psykologerne fra PPR et PREP kursus 2 dage a 8 timer med 14 dages interval. Der har været afholdt 2 forløb med 6 par i hvert. PREP er en forkortelse for Prevention and Relationship Enhancement Program. Konceptet handler om at skabe rammen for bedre parforhold og dermed bedre trivsel for alle i familien. I programmet skiftes der mellem undervisning og øvelser parvis - aldrig foran hele gruppen. I undervisningen tages temaer op, der forskningsmæssigt har vist sig at have betydning for parforholdet. F.eks. forventninger og roller, faresignaler og problemløsning. Forskel -21 -45 I skolernes oprindelige budget for 2013 var det forudsat, at der ville være 6.275 elever på Egedal Kommunes skoler i skoleåret 2012/13. Da der var 6.275 elever i skoleåret 2012/13 var der i skolernes budget for 2012 i alt 6.266 helårselever. Reduktionen i antal klasser i skoleåret 2013/14 var forholdsmæssig større end faldet i elever, da elevernes geografiske fordeling er bedre i forhold til de nuværende skoledistrikter. I budgettet for SFO’erne var det forudsat, at der i alt skulle passes 2.584 børn. Samlet har der været passet 2.542 børn i SFO’erne i 2013. "Rygning nej tak" 10 klassecentret I 9. klasse ryger 8 % af eleverne og i 10. klasse ryger 24 % af eleverne. 68 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Skole og Dagtilbud Økonomiopfølgning Tabel 1 Center for Skole og Dagtilbuds økonomi 2013 Beløb i 1000 kr. Oprindeligt budget Korrigeret Budget Regnskab Afvigelse i fht. opr. budget Ledelse Tandplejen Sundhedsplejen 1.751 18.178 7.062 1.735 18.031 7.796 1.715 16.937 7.184 -36 -1.241 122 Skolecenter Fælles Toftehøjskolen Stengårdsskolen Hampelandsskolen Maglehøjskolen Bækkegårdsskolen Lærkeskolen Ganløse skole Veksø skole Slagslunde skole Søagerskolen Boesagerskolen Balsmoseskolen 10. Klassecenter SFO Toftehøjskolen SFO Stengårdsskolen SFO Hampelandsskolen SFO Maglehøjskolen SFO Bækkegårdsskolen SFO Lærkeskolen SFO Ganløse skole SFO Veksø skole SFO Slagslunde skole SFO Kildekær SFO Firkløveren SFO Mosehuset Ungdomsskolen / SSP -337 29.012 20.935 19.458 22.728 23.080 42.374 35.557 8.675 10.313 21.976 33.612 38.954 6.690 7.097 4.116 4.517 5.389 5.873 9.137 5.916 3.264 4.722 4.681 7.843 5.242 15.651 -314 27.401 20.717 19.006 22.479 24.009 41.270 34.115 7.980 9.123 20.974 33.730 37.680 6.813 6.305 3.692 3.906 5.129 6.275 9.041 5.309 3.678 4.473 4.295 8.609 5.505 15.898 -5.290 27.955 21.444 18.508 22.540 23.013 41.598 33.971 8.264 9.137 20.438 33.058 37.692 6.584 6.532 3.571 3.889 5.090 6.113 9.014 5.747 3.573 4.490 4.097 8.039 5.233 15.540 -4.953 -1.057 509 -950 -188 -67 -776 -1.586 -411 -1.176 -1.538 -554 -1.262 -106 -565 -545 -628 -299 240 -123 -169 309 -232 -584 196 -9 -111 Sekretariat og ledere Dagpasningsafdelingen Fælles Daginstitutioner område Smørum Daginst. område Ganløse/Slagslunde Daginstitutioner område Ølstykke 1 Daginstitutioner område Ølstykke 2 Daginstitutioner område Stenløse/Veksø Selvejende institutioner Private institutioner Område Klub Egedal Dagplejen Støttepædagogkorpset PPR 2.634 -42.210 48.359 16.732 40.297 26.958 28.818 2.596 7.884 39.100 25.572 7.636 92.221 5.114 -41.970 46.481 15.912 42.739 28.013 29.878 2.579 7.920 41.024 23.816 8.437 91.757 5.381 -42.942 48.440 15.976 41.585 27.022 29.866 2.142 7.920 38.864 22.706 8.060 76.480 2.747 -732 81 -756 1.288 64 1.048 -454 36 -236 -2.866 424 -15.741 Centerets bevilling i alt 720.063 717.648 688.424 -31.639 69 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Skole og Dagtilbud budget. Den væsentligste årsag til budgetkorrektionen er den konflikt på lærerområdet, som løb ca. 4 uger i foråret 2013. Budgetafvigelser Det samlede oprindelige nettobudget for Center for Skole og Dagtilbud udgjorde i 2013 i alt 720,1 mio. kr. Det korrigerede budget er reduceret til 717,6 mio. kr. Årets nettoresultat udgør 688,4 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 31,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Af de 8 mio. kr. i mindreforbrug er 4,8 mio. kr. forårsaget af færre børn i SFO og færre klasser i skolen. På UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) er der et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. På Familieudvalgets område er der et mindreforbrug på 20,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget og 14,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Generelt er der på området udvist omkostningsbevidsthed. På PPR, som står for 15,3 mio. kr. af mindreforbruget, gør sig særligt gældende, at den omstillingsproces i økonomistyringen - som er en konsekvens af den øgede inklusionsindsats - endnu ikke er fuldt implementeret. En anden medvirkende årsag til mindreforbruget på PPR er, at der er indgået en ny samarbejdsaftale mellem de kommuner vi samarbejder med, som har medført, at der er en tidsmæssig forskydning af de mellemkommunale afregninger. Tidligere blev der afregnet pr. skoleår. Det nye er, at der afregnes pr. kalenderår. Indenfor de tre udvalgsområders institutioner/driftsområder er der tale om både mer- og mindreforbrug. På Social- og sundhedsudvalgets område er der et samlet mindreforbrug i forhold til det oprindelige budget på 1,2 mio. kr. Tandplejen har på grund af stillingsvakance i en periode et mindreforbrug på ca. 1,0 mio. kr. Mindreforbruget er oparbejdet ved en vis tilbageholdenhed ved stillingsbesættelser, og er tænkt anvendt til delvis medfinansiering af den igangværende renovering af tandklinikken på Boesagerskolen. Sundhedstjenesten har et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvilket hovedsagelig skyldes, at der ikke som forventet har været to sygeplejestuderende i praktik, men kun en. Målopfølgning På Skoleudvalgets område er der et mindreforbrug på 16,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget og 8,0 mio. i forhold til det korrigerede Beskrivelsen af målopfyldelse kan ses i bilag til årsrapport. 70 Årsrapport 2013– Beretning Center for Plan, Kultur og Erhverv Center for Plan, Kultur og Erhverv 71 Årsrapport 2013– Beretning Center for Plan, Kultur og Erhverv 72 Årsrapport 2013– Beretning Center for Plan, Kultur og Erhverv Center for Plan, Kultur og Erhverv har der også i 2013 været tilført ekstra ressourcer til planlægning. Dermed har det været muligt at nå alle de prioriterede planer for 2013, samtidig med færdiggørelsen af kommuneplanen. Det lykkedes ikke at få vedtaget en lokalplan for Kildedal, da bygherren alligevel ikke ønskede at gennemføre projektet, men der har været arbejdet med projektet og afslutning af kontrakten i årets løb. Kort præsentation af centeret Centerets opgaver spænder over mange forskellige opgavetyper. Fysisk Planlægning som omfatter udarbejdelse af Plan- og agenda-21-strategier, klimastrategier, miljøvurderinger, kommune- og lokalplanlægning og Geografisk Informations System (GIS-system). Energi og solceller CPK har bidraget til arbejdet med den overordnede varmeplanlægning, herunder projekter for fjernvarmeforsyning i Stenløse Syd og Maglevad. Arbejdet ligger ikke i CPKs regi, men bidrager til opfyldelsen af de overordnede mål i Plan- og Agenda 21 strategien. Der har desuden været arbejdet med projekter for etablering af solceller på kommunale bygninger. 1. fase med 6000 m² solceller er etableret. Myndighedsbehandling i form af administration af planer og diverse love, herunder byggesagsbehandling, opkrævning af ejendomsskatter og forbrugsafgifter, tilsyn med den almene boligsektor og tinglysning i forbindelse med centerets opgaver. Driftsopgaver som omfatter driften af Kommunens idræts- og kulturfaciliteter: Fredninger Fredningssagen for Værebro Ådal, som har under udarbejdelse siden 2007, er i 2013 rejst med kommunen som medrejser. Der foreligger desuden nu et udkast til endelig afgørelse i fredningssagen vedr. Katrinebjerg Enge og Nybølle Å. Fem idrætsanlæg, ni haller, en svømmehal, et friluftsbad samt tre tennisanlæg. En fælles musikskole, der tilbyder musikundervisning til skolebørn i Egedal Kommune. Kultur med bl.a. af tre lokalhistoriske arkiver, museum, kunstformidling, øvrige kulturelle foreninger, kulturhuse samt 18 foreningshuse m.m. Almene boliger Styringsdialogen med de almene boligselskaber er gennemført med 10 individuelle møder med de enkelte boligselskaber og et årligt fælles møde. Generelt opleves der en større tilfredshed fra boligselskaberne og et bedre internt overblik end tidligere. Der har i årets løb desuden været dialog omkring to konkrete almene bebyggelser, som er på tegnebrættet i Veksø og Egedal By, som kan bidrage til kommuneplanens mål om at arbejde for en mere varieret boligmasse. Folkeoplysning Administration af tilskudsregler, lokalefordeling, syv aftenskoler og ca. 200 foreninger. Hertil fordeling af lokaler og faciliteter på skolerne. Beretning Byggesagsbehandling I 2013 har centeret kunne fastholde den nedbragte sagsbehandlingstid på 8 uger, til trods for, at der har været en række store komplicerede byggesager bl.a. Egedal Rådhus. Erhverv Der er i 2013 etableret ”en indgang til kommunen” via erhvervskoordinatoren, og afholdt møder med alle de centre som har kontakt til erhvervslivet, med henblik på nedsættelse af en kommunal taskforce. Der har derudover været afholdt møder med en række virksomheder, herunder kommunens gazellevirksomheder, potentielle nye virksomheder i kommunen samt de større virksomheder. Der har været fokus på fortsat at nedbringe sagsbehandlingstiden, men også på at få afsluttet byggesagerne, så ejendomsskatterne bliver rigtige. Kommuneplan 2013-2025 Arbejdet med revision af kommuneplanen, har været en stor og ressourcekrævende opgave i hele 2013. Det har blandt andet været prioriteret at sikre en god proces, både i forhold til det politiske niveau og borgere og foreningsliv. Nøgletal Centeret har i 2013 arbejdet med ni lokalplaner, hvoraf seks lokalplaner er afsluttet i 2013: Der er arbejdet med 3 kommuneplantillæg, disse er indarbejdet i den nye kommuneplan 20132025 Lokalplanlægning Der er fortsat mange byggeønsker, og ønsker om salg af kommunale ejendomme, som har krævet udarbejdelse af nye lokalplaner og derfor 73 Årsrapport 2013– Beretning Nøgletal 2013 Aktivitet Antal strategier / Kommuneplan Antal lokalplaner Antal Kommuneplantillæg Antal VVM-vurderinger (vurdering af virkning på miljøet) Antal miljøvurderinger Center for Plan, Kultur og Erhverv Planlagt 1 Udført 1 8 - 10 2 0 9 3 0 2-3 3 samarbejde med Julemærkehjemmet, Region Hovedstaden, Hillerød Sygehus samt DGI. De sidste opgaver på Græstedgård er blevet afsluttet, så foreningslivet kunne ibrugtage de nyt lokale i sidebygningen (det tidligere pedelkontor). I forbindelse med kulturaktiviteter er der i 2013 gennemført arrangement med ”Svensker-slaget” i Smørum med ca. 700-800 deltagere. Desuden er der gennemført ”Golden Days” med temaet Søren Kierkegaard, hvor der i 2—3 uger blev lavet utallige arrangementer. Spejderne i Egedal Visionsplanen fra 2012 blev gennemført i 2013 med at flytte DDS-spejderne ca. 120 børn og unge fra Ryttergården i Smørum til nye lokaler på den tidligere byggelegeplads Egelund. Endelig er det også lykkedes at give FDF’erne i Veksø mulighed for en bålhytte ved siden af institutionen ”De 4 årstider”. Her kan FDF desuden benytte toiletter og anvende liggehal til bl.a. depot af materiel mv. Musikskolen. I 2013 har Musikskolen gennemført en række aktiviteter. Især i foråret 2013, hvor der var besøg fra 10 Ghanesere med efterfølgende koncerter og forskellige optrædener. Desuden har Musikskolen gennemført festival i Egdalcenteret, og der har fortsat været ”Syng med” aftener i Rådhussalen på Stenløse Rådhus. FDF’erne i Stenløse flytter fra Dam Holme til Multihuset i Stenløse Syd primo 2014. Der har i 2013 været såvel 1. spadestik som rejsegilde på Multihuset. Målet er at FDF kan få til huse med deres kanoer tæt på Værebro å. Hytten er finansieret med tilskud fra Lokale- og anlægsfonden og RealDaniafonden, og skal anvendes at andre brugergrupper også. Der har i efteråret været indledende drøftelser med skoleområdet om Musikskolens medvirken og deltagelse i implementeringen af den nye skolereform. Det bliver et centralt emne fremover. Idrætscenter. Der er etableret foreninger omkring såvel Ølstykke KROLF-bane som på Smørum KROLFbane. Herudover er planlægningen af projektering af ny kunstgræsbane i Ganløse startet op, med henblik på gennemførelse i foråret 2014. Idrætsanlæg og kultursteder I 2013 har kunstgræsbanerne i Stenøse og Smørum fået skiftet deres kunstgræstæppe og Ølstykke har fået et ansigtsløft i efteråret 2013. Den nødvendige renovering greb desværre betydeligt ind i idrætslivet planlægning og muligheder for at benytte kunstgræsbanerne i en længere periode. Der er indviet en ny KROLF-bane i Smørum. Ølstykke Gymnastikforening har over sommeren gennemført et projekt ”tykke børn” i Lokalebookning Der arbejdes fortsat på optimering af lokalebooking, som web-baseret, så vores foreningsliv, borgere og brugere kan reservere lokale online. Økonomiopfølgning Tabel 1 Center for Plan, Kultur og Erhvervs økonomi 2013 Beløb i 1000 kr. 1) Oprindeligt budget Korrigeret Budget Regnskab Afvigelse i fht. Opr. Budget Sekretariat og ledelse Planlægning, byggeri og erhverv Kultur- og fritid Idrætsanlæg mv. Musikskolen 4.176 17.453 11.112 20.370 5.004 5.249 21.064 11.710 21.050 4.191 4.464 16.049 9.884 20.351 4.079 288 -1.404 -1.228 -19 -925 Centerets bevilling i alt 58.115 63.264 54.827 -3.288 74 Årsrapport 2013– Beretning Center for Plan, Kultur og Erhverv Endelig skal det bemærkes, at der ikke er bogført udgifter på Ledøje Præstegård, da den ikke er i brug. Det betyder en mindreudgift på i alt 0,5 mio. kr. Budgetafvigelser I det følgende beskrives de dele af budgettet, hvor der er de største afvigelser mellem det oprindelige budget og regnskabet. Der har på centeret været et mindreforbrug på samlet 3,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget og 8,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Kultur- og øvrige kulturelle formål Der er i 2013 givet tillægsbevilling på i alt 1,1 mio. kr., hvoraf der er overført 1,0 mio. kr. fra 2012 til 2013. Der er omplaceret lønbudget til Museum- og arkivområdet, og der er tilført lønbudget fra Kulturhuse. Der er givet tillægsbevillinger på 5,1 mio. kr., hvoraf 3,5 mio. kr. er overført fra 2012 til 2013. Regnskabet for 2013 udviser et mindreforbrug i forhold til der korrigerede budget på 1,8 mio. kr. Mindreforbruget dækker primært over manglende udbetalinger af tilskud på grund af færre ansøgninger fra foreningslivet til folkeoplysningsområdets puljer. Dernæst kontering af udgifter på Kultur- og Fritidsudvalgets pulje på andre kontoområder, og manglende afregninger af mellemkommunale tilskud samt afregning af aftenskolernes tilskud for 2013 - begrundet i tidsmæssige forskydninger. Administration, byggesager, planer og erhverv m.v. Der er i 2013 givet tillægsbevillinger på i alt 3,6 mio. kr., hvoraf 0,6 mio. kr. vedrører overførsler fra 2012 til 2013. Det samlede mindreforbrug på udgiftsområdet er på 4,1 mio. kr., og en merindtægt på 0,8 mio. kr. Der er et mindreforbrug på folkeoplysningsområdets fællesudgifter på 0,6 mio. kr., incitamentspuljen på 0,15 mio. kr. og Kultur- og Fritidsudvalgets pulje på 0,2 mio. kr. Disse beløb søges ikke overført til 2014. Idrætsanlæg m.v. Der er i 2013 givet tillægsbevillinger på 0,6 mio. kr. til udgiftsområdet og 0,1 mio. kr. til indtægtsområdet. Heraf er der overført 1,0 mio. kr. fra 2012 til 2013. På Idrætsområdet under ét er der et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. På lønområdet/fælles drift udgør mindreforbruget 0,3 mio. kr. og på det øvrige driftsområdet er mindreforbruget 0,5 mio. kr. Der har i 2013 været planlagt projekter, som det af tidmæssige årsager har været nødvendigt at udskyde til 2014 - bl.a. igangsættelse af ”åben hal” arrangement og sociale arrangementer i samarbejde med foreningslivet. I forbindelse med den sene ansættelse af byggesags- og planmedarbejdere i efteråret 2012 i forhold til bevillingens ikrafttræden (sommeren 2012), blev lønmidler på 0,6 mio. kr. overført til 2013. Denne andel af lønmidler skal videreføres til 2014, idet de midlertidige ansættelser først ophører i foråret 2014. Der er desuden i efteråret bevilget 0,9 mio.kr. til ansættelse af yderligere 2 medarbejdere med det formål at få afsluttet en række ophobede byggesager samt i planafdelingen til afslutning af lokalplaner. Musikskolen Der er i 2013 givet tillægsbevillinger på i alt 0,2 mio. kr. til udgiftsområdet. Heraf er der overført 0,1 mio. kr. fra 2012 til 2013. Der er et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. vedr. Geokodning og Digitalisering af lokalplaner som søges overført til udførsel i 2014. Målopfølgning Beskrivelsen af målopfyldelse kan ses i bilag til årsrapport. 75 Årsrapport 2013– Beretning Center for Plan, Kultur og Erhverv 76 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Teknik og Miljø Center for Teknik og Miljø 77 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Teknik og Miljø 78 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Teknik og Miljø Center for Teknik og Miljø Vejbelysning Kommunen har den 1. januar 2014 overtaget det fulde ejerskab af 10.700 udendørslamper fra DONG Energy. Som følge heraf har drifts- og vedligeholdelsesopgaven været i udbud. Opgaven udføres nu af SEAS/NVE. Der er også forhandlet en ny strømaftale på plads til udendørslamper. I 2014 forventes opgaven med at modernisere ca. 4000 armaturer og master, at blive udbudt. Opgaven gennemføres i 2014 og 2015. Præsentation af centeret Center for Teknik og Miljø består af en administration og en materielgård, som sammen varetager en alsidig vifte af opgaver indenfor miljø, natur, vand, energi, affald, veje og grønne områder. Arbejdet spænder fra en udarbejdelse af en række planer til myndighedsbehandling efter en række love samt vedligeholdelsesopgaver. Beretning Klimatilpasningsplan Der er i 2013 udarbejdet et kort over oversvømmelses-truede arealer i kommunen, samt et kort over værdier ift. ejendomme. Disse kort danner grundlag for en prioritering af foranstaltninger for at afbøde konsekvenserne af oversvømmelser. I foråret 2014 forventes klimahandleplanen at være færdig. Som et af de første klimaprojekter er der nu via Furesø-Egedal Forsyning sket taksfinansiering af et skybrudsprojekt i Stenløse Å opstrøms Stenløse By. Projektet anlægges i 2014 og vil kunne tilbageholde dele af regnvandet, inden det når Stenløse By. Affaldshåndtering Indførelse af biosortering er nu gennemført i Smørum og hermed biosorterer alle husstande i kommunen. Affaldsplanen 2013 -2024 blev vedtaget i 2013. Affaldsplanens initiativer medfører, at kommunekassens gæld til affaldshåndteringens ramme på 36,7 mio. kr. nedbringes med 24 mio. kr. over de næste 4 år. Materielgård Kommunalbestyrelsen besluttede i 2012, at dele af Materielgårdens opgaver skal drives ved et privat/offentligt samarbejde under overskriften ”Ny drift – et smukkere Egedal”. Samarbejdet går i luften 1. april 2014. Materielgården har effektiviseret driften i 2013 for 800.000 kr., som er anvendt til opstartsomkostninger, udbud osv. i forhold til ”Ny drift – et smukkere Egedal”. HedeDanmark har vundet opgaven i forhold til den grønne drift fra 2014 frem til 2017. I 2013 har Materielgården også fået bygget en maskinhal færdigt. Spildevand I 2013 er der givet en politianmeldelse i forbindelse med forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Der er givet 19 indskærpelser om tilslutning til kloak og to påbud med hensyn til fejltilslutning. Skadedyr I 2013 har kommunen indgået aftale med et nyt rottebekæmpelsesfirma. Der er udarbejdet en rottehandlingsplan for Egedal Kommune. Trafik og brovedligeholdelse I juni 2013 besluttede kommunalbestyrelsen, at bevillige 3 mio. kr. ekstra til vedligehold af vejene. Der er et generelt efterslæb på vejvedligeholdelsen. Dette er accelereret som følge af de to foregående hårde vintre. Bekæmpelse af bjørneklo Bekæmpelse af bjørneklo er prioriteret i budget 2012 – 2016. Både bekæmpelsen på de kommunale arealer og de private lodsejeres bekæmpelse på de private arealer fortsætter i 2014. Indsatsplanen for brovedligeholdelse er også gennemført i 2013 med de bevilligede 2,5 mio. kr. Varmeforsyning Der er vedtaget at etablere to anlæg til fjernvarmeforsyning - et i Maglevad til forsyning af Egedal By og et i Stenløse syd. Begge anlæg er gået i drift i 2013. Der er også stiftet et selskab ”Egedal Fjernvarme A/S”, som driver varmeforsyning fra tre eksisterende lokalkraftvarmeanlæg og de to anlæg i Maglevad og Stenløse Syd. Kommunalbestyrelsen har vedtaget en overordnet energiplan for Egedal Kommune. Kommunen deltager i et fællessamarbejde med Region Hovedstaden og regionens kommuner om strategisk energiplanlægning. De prioriterede projekter i forhold til Trafiksikkerhedsplanen er gennemført. I 2013 er der færdiggjort 2 del-etapper af cykelsuperstien i Frederikssundsfingeren. De resterende etaper er vedtaget, sådan at cykelsuperstien får et sammenhængende forløb i 2015. 79 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Teknik og Miljø Økonomiopfølgning Tabel 1 Center for Teknik og Miljøs økonomi 2013 Beløb i 1000 kr. 1) Oprindeligt budget Korrigeret Budget Regnskab Afvigelse i fht. Opr. Budget CTM-Sekretariat og ledere Materielgården Natur, miljø og vej Affaldshåndtering 12.444 27.229 50.548 564 12.667 29.218 52.917 -2.350 11.249 25.820 49.949 -5.509 -1.195 -1.409 -599 -6.073 Centerets bevilling i alt 90.785 92.452 81.509 -9.276 Der er ikke i centerets medarbejderstab kompetencer til at gennemføre moderniseringen af vejbelysningen. Det har derfor været nødvendigt Budgetafvigelser Center for Teknik og Miljø havde i 2013 samlet set et nettobudget på 90,8 mio. kr. og et korrigeret budget på 92,5 mio. kr. Regnskabet viser et nettoforbrug på 81,5 mio. kr., hvilket giver et mindreforbrug på 9,3 mio. kr. at ansætte en konsulent til opgaven. Dette har medført en udgift på 220.000 kr., som afholdes af driftsbudgettet, men dækkes af midler i lønbudgettet. Center for Teknik og Miljø har fire rammer: CTM – Sekretariat og ledere, Materielgården, Natur, miljø og vej samt Affaldshåndteringen. De resterende midler stammer fra ansættelse af en afdelingsleder, hvilket træk ud, dels da besparelsen i forbindelse med det ny rådhus ikke var kendt i starten af året, og da det var svært at finde en egnet ansøger. I resultatopgørelsen indgår affaldshåndteringen under ”brugerfinansieret område”. Det er forklaringen på at ovennævnte skema og tallene vedrørende Center for Teknik og Miljø i resultatopgørelsen differerer. Der er afsat 577.000 kr. til en projektmedarbejder i forbindelse med en række vådområdeprojekter i 2013. Ansættelsen er ikke sket i 2013, da projekterne ikke er realiseret eller udskudt. CTM – Sekretariat og ledere Regnskabet viser et forbrug på 11,2 mio. kr. I forhold til budgettet på 12,4 mio. kr. er der et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget på 12,7 mio. kr. er der et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. Der er overført 0,3 mio. kr. fra 2012 til 2013 til et projekt i forbindelse med afvanding på Frederiksborgvej ved S-togsbroen i Ølstykke. Der er ikke fundet en tilfredsstillende løsning, og midlerne er derfor ikke brugt. Afvigelsen mellem det oprindelige budget og regnskabet skyldes blandt andet: Materielgården Materielgården har et oprindeligt budget på 27,2 mio. kr., hvilket betyder et mindre nettoforbrug på 1,4 mio. kr. i forhold til regnskabet på 25,8 mio. kr. I forhold til det korrigerede nettobudget på 29,2 mio. kr. har Materielgården et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. Der er et mindreforbrug på det samlede lønbudget på 1,5 mio.kr. Mindreforbruget er fremkommet ved: Statens plan for udarbejdelse og revision af indsatsplaner for grundvand løber fra 2009 til 2017. Kommunen udfører arbejdet og får i alt 4,65 mio. kr. for hele perioden. Indtægterne stammer fra vandværkernes takster. Budgettet til løn er beregnet i 2009 ud fra de forudsætninger, der var for arbejdsbyrden. Budgettet svinger fra 1 mio. kr. til 165.000 pr år. Det er ikke muligt at ansætte og afskedige medarbejdere i takt med den svingende indtægt. Det er derfor nødvendigt at jævne indtægten ud. I 2013 var det beregnet at der skulle udføres arbejde for 700.000 kr. I 2014 er beløbet 290.000 kr. Et årsværk koster 515.000 kr. Der er derfor ”sparet” 225.000 kr. for 2013 års lønbudget til overførsel til 2014 for at dække udgiften til 1 årsværk i 2014. Mindreforbruget på Materielgården skyldes blandt andet: Mindreforbruget på lønkonti for grøn (grønne arealer) og sort (asfalt) skyldes, et større forbrug af eksterne leverandører som led i tilpasningen til ”Ny Drift”. Det indgår i besparelsen i forbindelse med Ny Drift. Der er et merforbrug på administrationsudgifter, som skyldes investering af GPS udstyr til fremtidig effektiv drift samt ”Tip Egedal”. Der er et mindreforbrug på 800.000 kr. på ”Ny Drift”, som skyldes, at projektet skubbes henover årsskiftet, så de sidste udgifter forventes i 2014. 80 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Teknik og Miljø på kontoen for mellemværende skal udlignes, og der har været en omfattende gennemgang af affaldsbudgettet og en række justeringer som følge af dette. Desuden er der vedtaget Affaldsplan 2013-24, som nedbringer mellemværendet med 24 mio. kr. - det resterende mellemværende bliver udlignet via takstnedsættelser. Mindreforbruget på it, inventar og maskiner, skyldes tilpasninger til ”Ny Drift” blandt andet gennem indtægter fra salg af maskiner. Der er et merforbrug på asfaltbelægning, som skyldes ekstraordinært store behov for reparation af slaghuller i vejene. Der ønskes samlet overført 1,780 mio. kr., og med ovenstående overførsel kan der lægges 1,5 mio. kr. i kassen. Mindreforbruget skyldes den milde vinter og dermed et mindreforbrug på vintertjenesten. I løbet af 2013 er budgettet for affaldshåndtering nedjusteret med netto 2,9 mio. kr. fordelt med 2,4 mio. kr., som skyldes akkumuleret overdækning, som er blevet udbetalt fra Vestforbrændingen, og 0,5 mio. kr. som skyldes tilretning af faktiske indtægter. Natur, Vej og Miljø Det oprindelige nettobudget til natur, vej og miljø var på 50,5 mio. kr. Regnskabet viser netto et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til regnskabet på 49,9 mio. kr. Det korrigerede nettobudget på 52,9 mio. kr. betyder et mindreforbrug på 3 mio. kr. Samlet set er der et mindreforbrug i 2013 i forhold til korrigeret budget på 3,2 mio. kr., der bl.a. skyldes mindre udgifter til administration på 0,5 mio. kr., mindre udgift til Dagrenovationsordningen på 1,5 mio. kr., færre udgifter til håndtering af farligt affald fra husholdninger og erhverv på 0,7 mio. kr., samt færre udgifter til drift af genbrugsstationen på 1,4 mio.kr. Arbejdet for de betingede driftsmidler på brovedligeholdelse, Svanholm Vænge samt Trafiksikkerhed er ikke afsluttet i 2013, og 3,0 mio. kr. søges overført til 2014. Desuden har der været et merforbrug til etablering af nedgravede containere til dagrenovationen (rest- og bioaffald) i boligforeninger i Smørum på ca. 0,9 mio. kr. Ud af dette har kommunen haft et udlæg på 0,6 mio. kr., som forventes indkrævet i løbet af 2014. Målopfølgning Beskrivelsen af målopfyldelse kan ses i bilag til årsrapport. Affaldshåndtering Det oprindelige nettobudget til affaldshåndtering er på 0,6 mio. kr. Det består af et udgiftsbudget på 60,3 mio. kr. og et indtægtsbudget på 59,7 mio. kr. Regnskabet viser et netto mindreforbrug på 6,1 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget i 2013. Affaldshåndteringen er et brugerfinansieret område. Der er ultimo 2013 et mellemværende på 36,7 mio. kr. Revisionen har krævet, at beløbet 81 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Teknik og Miljø 82 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Ejendomme og Intern Service Center for Ejendomme og Intern Service 83 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Ejendomme og Intern Service 84 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Ejendomme og Intern Service Center for Ejendomme og Intern Service Kort præsentation af centeret sikre de nødvendige og rigtige ressourcer til Opgaverne i Center for Ejendomme og Intern Service er blandt andet ejendomsvedligeholdelse, -rådgivning og energistyring samt projektering ved kommunalt nybyggeri og ombygninger. Centeret koordinerer en række opgaver vedrørende udlejning af kommunale ejendomme, køb og salg af fast ejendom samt forebyggende og afhjælpende indsats på brand-, rednings- og miljøområdet. Rådhusbetjentfunktionen, kantinedriften på de tre rådhuse, tilsyn med den udliciterede rengøring samt intern it-service hører desuden til opgaverne i dette center. udvikle det mangeårige arbejde med energi- Varmeforsyningen hører direkte ind under direktørens ramme og er bevillingsmæssigt placeret i Center for Ejendomme og Intern Service. Varmeforsyningen varetager drift og vedligeholdelse af tre skolers lokale kraftvarmeanlæg (LKVanlæg) og er i gang med at etablere 2 nye anlæg: Fjernvarme Syd og Fjernvarme Nord. Varmeforsyningen er selskabsgjort pr. 1. januar 2013. Ren energi i Egedal I løbet af 2013 er der opsat solcelleanlæg på 6.300 m2. I 2013 har solcellerne produceret 652.000 kWh svarende til ca. 130 hustandes gennemsnitlige årsforbrug. Det største solcelleanlæg er på Hampelandsskolen. Det forventes, at solen årligt kan levere 936.000 kWh ren vedvarende energi til Egedal Kommune. Denne energiform vil dække 12 % af det samlede elforbrug til drift af Egedal Kommunes egne bygninger. Solcellerne er opsat på 10 skoler og to institutioner. det faglige arbejde renovering af kommunens ejendomme, herunder omlægning til øget anvendelse af vedvarende energi. Det overordnede formål med strategien er, at der gennem strategisk styring af ejendomsområdet opnås en optimering af drift og udvikling på området, som sikrer helhedstænkning til gavn for organisationen og borgerne. Især borgerne skal opleve optimal service, kvalitetsforbedringer samt flere bæredygtige løsninger. Fra 2014 overgår kantinedriften på de tre rådhuse til Center for Sundhed og Omsorg. IT-driften overgår til et fælleskommunalt ITforsyningsselskab. Beredskabet: Blandt Beredskabets centrale opgaver kan nævnes: Revision af den risikobaserede dimensionering, revision af kommunens beredskabsplan samt aftalen om gensidig vederlagsfri assistance i Nordsjællands Politikreds. Der er endvidere udarbejdet en redegørelse for muligt samarbejde med Frederikssund og Halsnæs kommuner samt en tilsvarende redegørelse om samarbejde med Furesø Kommune. Center for Ejendomme og Intern Service er organiseret i afdelingerne: Kommunale Ejendomme IT og Servicedesk. Fra 2014 overgår IT til et fælleskommunalt IT-forsyningsselskab. Budgettet til betaling til IT-selskabet flyttes til Center for Administrativ Service (CAS) Egedal Brandvæsen Varmeforsyning Der er gennemført 100 % brandsyn, udført 260 operative opgaver (udrykninger). Det årlige gennemsnit ligger normalt omkring 200 udrykninger. Derudover er gennemført flere projekter omkring sikringstiltag/risikostyring og implementering af FRIDA (digitale brandsyn). Centeret refererer til Økonomiudvalget og Planudvalget. Beretning En god historie er Egedal Ungdomsbrandvæsen: Det handler om Beredskabets OPI-samarbejde med Ung Egedal og Falck om oprettelse af ungdomsbrandvæsen med mange gode formål både unge-indsats og samtidig en forebyggende og kriminalpræventiv indsats. Center for Ejendomme og Intern Service har arbejdet med udvikling af ejendomsområdet i 2013. Byrådet har ultimo 2013 godkendt kommunens ejendomsstrategi. Formålet med strategien er, at: sikre den nødvendige lokalekapacitet til bor- En anden god historie er håndteringen af stormen d. 28. oktober og ”Bodil” der medførte storm og oversvømmelser i december. Her er en kort beskrivelse af indsatsen ved Harmonivej/Værebro Å: Fredag formiddag foretog brandvæsenet i samarbejde med Center for Teknik og Miljø en vurdering af risikoen for oversvømmelse af Værebro Å grundet vandstanden i Roskilde fjord. Beregningerne viste, at 37 ejen- gerne/brugerne samt at kunne sørge for, at brugerne oplever driften som velfungerende og uproblematisk overholde kommunens økonomiske politik om at sikre og fastholde kommunens realkapital og øge effektiviseringsgevinster 85 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Ejendomme og Intern Service omkring kl. 03.00 og på det tidspunkt var halvdelen af Harmonivej oversvømmet. Resten af de 20 truede husstande slap med skrækken. domme i Tangbjerg var i stor risiko for at blive oversvømmet. Der blev herefter i samarbejde med Center for teknik og Miljø, Materielgården samt Presse- og kommunikation iværksat forebyggende og afhjælpende foranstaltninger. Indsatsen kunne endeligt afsluttes lørdag da vandet havde trukket sig. Herefter forestod stadig oprydningsarbejde og opsamling på indsatsen. Efterfølgende fredag formiddag blev udsendt pressemeddelelse om risikoen og mulighed for hjælp. Samtidigt blev indkaldt mandskab fra det supplerende beredskab og brandvæsenet samt mandskabet fra Materielgården. Fredag kl. 11.30 var oprettet udleveringssted for sandsække og frem til kl. 01.00 var mandskab i gang med at placere sandsække. Borgerne i Tangbjerg deltog aktivt heri. Der blev oprettet indkvarteringscenter på Toftehøjskolen samt kostproduktion på Damgårdsparken. Hele indsatsen forløb i et godt samarbejde mellem kommunens forskellige enheder (Center for Teknik og Miljø, Materielgården, afdelingen for presse- og Kommunikation og kostproduktionen) samt politi og andre beredskaber, DONG mv. samt borgerne. TSM-området I forlængelse af beslutningen om at samle de tekniske servicemedarbejdere i CEI, er der igangsat et kompetenceudviklingsprojekt. Der er i 2013 gennemført et AMU-kursus i energitjek for alle TSM’er og Servicegruppen, med opfølgning gennemgang/undervisning i alle skolers installationer, så driften kan optimeres. Når projektet er afsluttet forventes en driftsbesparelse på 20 %. Der er fire TSM’er som er blevet tilbudt at tage uddannelsen som Ejendomsserviceteknikker. Fra 2014 fortsættes de obligatoriske AMU-forløb indenfor bygningsdrift. Vandstanden i Værebro blev ved at stige. Omkring fredag aften blev det nødvendigt at slukke for en transformatorstation. Herved forsvandt vejbelysningen og 1/3 af hustandende mistede el. Der blev afhjulpet med brandvæsenets generatorer og god hjælp fra Furesø-Egedal Forsyning. Omkring kl. 21.00 fredag havde vandet kontakt med de første huse og omkring midnat var vandet ude ved Harmonivej. Vandstanden toppede Økonomiopfølgning Tabel 1 Center for Ejendomme og Intern Services økonomi 2013 Beløb i 1000 kr. 1) Oprindeligt Korrigeret budget Budget Regnskab Afvigelse i fht. Opr. Budget C EI - Fælles administration IT-drift/service Intern service Redningsberedskab og risikostyring Forsikringsområdet 24.224 12.396 6.527 7.121 9.082 21.778 10.083 6.527 7.271 8.861 21.270 10.149 3.494 7.664 7.208 C EI - Fælles administration Intern service 9.121 16.939 8.140 19.015 9.323 18.194 0 -808 -229 -815 0 0 -2.954 -2.247 -3.033 543 -1.874 0 202 1.255 0 0 808 84.602 80.631 77.302 -7.300 Fjernvarme LKV anlæg Centerets bevilling i alt Budgetafvigelser Centerets driftsregnskab for 2013 viser et forbrug på 77,3 mio. kr. I forhold til det oprindelige budget på 84,6 mio. kr. er der et mindreforbrug på 7,3 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget på 80,6 mio. kr. er der et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. forklaringen på at ovennævnte skema og tallene vedrørende Center for Ejendomme og Intern Service i resultatopgørelsen differerer. IT-drift og Service Regnskabet viser et forbrug på 10,1 mio. kr. Der er et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget på 12,4 mio. kr. Der har været tilbageholdenhed på it-området, som følge af den nye organisering på it-området. Til I resultatopgørelsen indgår LKV-anlæg og Fjernvarme under ”brugerfinansieret område”. Det er 86 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Ejendomme og Intern Service grundlaget for prioriteringen af arbejdsmiljøindsatsen, blev først gennemført i oktobernovember 2013. Derfor blev midlerne ikke anvendt i 2013, og hele beløbet på en mio. kr. ønskes overført til 2014. finansiering af nogle af etableringsudgifterne er der i 2013 overført 2,8 mio. kr. fra drift til anlæg. Et nyt it-fællesskab mellem Ballerup, Furesø og Egedal kommuner er forberedt i løbet af 2013. Det nye § 60-selskab ”IT-forsyningen I/S” går i drift den 1. januar 2014. Formålet er at opnå bedre digitale løsninger og fremtidssikre itdriften ved at samle driftsopgaverne og professionalisere it-driften yderligere. Driftsbudgettet til betaling af ydelser fra IT-forsyningen overgår fra januar 2014 til Center for Administrativ Service (CAS). Der er et mindreforbrug på kantinedriften, som blandt andet skyldes, at kantinemoms i 2013 for i alt 220.000 kr. mangler at blive afregnet. Beløbet på ikke afregnet kantinemoms ønskes derfor overført til 2014. Forsikringsområdet På forsikringsområdet er der et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget på 9,1 mio. kr. Heraf er der 0,6 mio. kr. i mindreforbrug, som vedrører arbejdsskadeforsikring af personer ansat i aktiv beskæftigelse (personer i aktivering/ jobtræning). Det undersøges nærmere, hvor budgettet og forbruget til forsikring af disse ansatte fremadrettet skal placeres. Redningsberedskab og risikostyring I forhold til det oprindelige nettobudget på 7,1 mio. kr. er der et merforbrug på 0,5 mio. kr., hvilket skyldes merudgifter til alarmer og sikringsanlæg. Det har været nødvendigt at øge vagtordningen i forhold til at sikre solcelleanlæg under opførelse. Desuden har der været budgetlagt med 195 operative opgaver (udrykninger), og der har været udført 260 operative udrykninger, hvilket indebærer en merudgift. I 2013 skiftede Egedal Kommune forsikringsmægler, og der forberedes et forsikringsudbud, et arbejde, der fortsættes i 2014. Der er i 2013 indtægter for omkring 400.000 kr. mere end budgetlagt. Merindtægterne skyldes forsikringsskader, der traditionelt ikke budgetlægges, da indtægterne ikke på forhånd kendes. Intern Service Det oprindelige nettobudget på 23,5 mio. kr. giver med et netto regnskabsresultat på 21,7 mio. kr. et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. I forhold til det korrigerede nettobudget på 25,5 mio. kr. et mindreforbrug på 3,9 mio. kr. Fjernvarme og LKV-anlæg Projekterne udgår som følge af selskabsdannelsen af Fjernvarmen pr. 1. januar 2013, hvor projekterne er overgået til Egedal Fjernvarme A/S. Som konsekvens heraf, er der foretaget udligning af forbruget i 2013, hvilket fremgår af specialregnskaberne for henholdsvis Fjernvarmeprojekt Ølstykke – Stenløse og LKVanlæggene. Forbruget er opført som mellemværende mellem Egedal Kommune og Egedal Fjernvarme A/S tillige med tidligere års forbrug. I forhold til det oprindelige budget på LKVanlæggene er der en manglende indtægt på 0,8 mio. kr. I Egedal Kommune er der omkring 220.000 m² bygningsareal, der skal vedligeholdes. For at fastholde bygningernes værdi skal der afsættes omkring 160 kr. pr. m² til vedligeholdelse. Der har været et efterslæb på vedligeholdelse af kommunens bygninger. Der er i centret fokus på, at genoprette vedligeholdelsesstanden på bygningerne blandt andet ved hjælp af lån fra statens kvalitetsfondsmidler. Denne indsats hører under anlægsbudgettet. Der er særlig fokus på at genoprette bygningsstanden på de borgernære områder – dagtilbudsområdet, skoleområdet og ældreområdet. Der ønskes overført to mio. kr. til 2014 blandt andet til bygningsvedligeholdelse. I forhold til det korrigerede budget på Fjernvarmeprojektet er der en manglende indtægt på 0,2 mio. kr. Der er afsat en mio. kr., som er øremærket til arbejdsmiljø- og trivselsfremmende aktiviteter. Arbejdspladsvurderingen (APV’en), som danner 87 Årsrapport 2013 – Beretning Center for Ejendomme og Intern Service 88 Årsrapport 2013– Beretning Center for Administrativ Service Center for Administrativ Service 89 Årsrapport 2013– Beretning Center for Administrativ Service 90 Årsrapport 2013– Beretning Center for Administrativ Service Center for Administrativ Service Kort præsentation af centeret Implementering af nye systemer og tilretning af arbejdsgange På løn- og personaleområdet er der implementeret yderligere moduler til det nye lønsystem; SD-løn fra Silkeborg Data. Det drejer sig bl.a. om nye moduler, der automatiserer arbejdsgange vedr. feriekort og fraværsadministration. Der er i samarbejde med KL gennemført arbejdsgangsanalyser med henblik på yderligere optimering af de løn- og personaleadministrative opgaver og der er gennemført en evaluering, og identificeret forbedringspotentiale, ift. de system- og arbejdsgangsændringer som blev implementeret i 2012. Centeret er endeligt etableret pr. 1. august 2013, således at det nu omfatter afdelingerne; Koordinering og Ledelsesinformation, Økonomistyring og Finans, Personale og Forhandling, HR og Kommunikation samt Sekretariatet. Center for Administrativ Service (CAS) er etableret med det formål at skabe sammenhængende administrative serviceydelser for kommunens øvrige centre; herunder for ledelse, direktion og det politiske niveau. Centret ledes af en centerchef og 4 afdelingsledere. I 2013 har det primære fokus været på konsolidering af den ny center- og ledelsesstruktur og på at skabe et godt fundament for det videre samarbejde med kommunens øvrige centre. Der er i 2012 og 2013 implementeret nye administrative it-systemer. Det drejer sig om nyt økonomisystem, nyt løn- og personalesystem samt nyt mål- og budgetopfølgningssystem. Der arbejdes fortsat med at etablere solide driftsrutiner og arbejdsgange som understøtter og udnytter de nye systemmuligheder. I 2013 er der udviklet et nyt Mål- og budgetopfølgningssystem, som sættes i drift i hele kommunen i 2014. Systemet skal sikre bedre gennemskuelighed og fælles økonomiopfølgning på tværs af centre. Dels har der på økonomiområdet været arbejdet intenst med implementering af det nye system og dels er der arbejdet med at etablere nye arbejdsgange og samarbejdsstrukturer med centrene som følge af den ny og bedre systemunderstøttelse. Det ny system muliggør månedlige budgetopfølgninger i chefgruppen. Beretning Etablering af nyt administrativt center I 2013 har fokus især været på at sikre den interne sammenhængskraft i centret samt at opbygge det fundament, der fremadrettet skal understøtte en sikker drift og servicering af de øvrige centre. APV og Trivsel Der er i 2013 gennemført lovpligtig APV og trivselsundersøgelse i kommunen. 1820 medarbejdere har svaret på undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 62. Det overordnede billede er, at det på en række centrale områder går rigtig godt og direkte adspurgt er medarbejderne generelt tilfredse med deres job. Samtidig viser undersøgelsen en generel tildens til at vi skal styrke tværgående samarbejde og kommunikation. Med udgangspunkt i lokale resultater skal afdelingerne arbejde videre med konkrete indsatser for at forbedre trivsel og arbejdsmiljø. Undersøgelsen er tilrettelagt og gennemført af arbejdsmiljøorganisationen, der i samarbejde med HR også bistår de enkelte afdelinger med opfølgning og udarbejdelse af handleplaner. Ved samling af det ny center har centerledelsen, fokuseret på at etablere en såkaldt enhedsledelse. Det betyder bl.a. at der er indført ugentlige ledelsesmøder, hvor der sker fælles drøftelse af både driftsmæssige og strategiske problemstillinger. Dette for at sikre en sammenhængende ledelse internt i centret og en ens servicetilgang overfor centrets brugere og samarbejdspartnere. Der er i økonomiafdelingen gennemført en mindre organisationsjustering, der skal sikre en mere sammenhængende og effektiv servicering af centrene. I den forbindelse afprøves forskellige interne styringsredskaber som skal sikre videndeling og fælles prioritering og overblik. Det drejer sig bl.a. om fælles opgavelog, ny mødestruktur og indførelse af ugentlige tavlemøder. Hvor det tilfører værdi, vil ovennævnte tiltag også blive overført til de andre afdelinger. Fælles ledelsesgrundlag og ledersamlinger I 2013 er der udarbejdet et nyt ledelsesgrundlag, der samler de værdier og pejlemærker for ledelse, som kommunens ledere vil være kendt for. Det har været en inddragende proces, hvor alle kommunens ledere har været involveret i både udarbejdelse og drøftelse af forståelsen af det endelige ledelsesgrundlag. Der har været afholdt 2 ledersamlinger i 2013, der begge har været med fokus på ledelsesgrundlaget. På ledersamlingen i efteråret var ledelsesgrundlaget kogt ind til ni udsagn og Ved etableringen af centret er der foretaget justeringer i ledelsesstrukturen og der er sket flytning af opgaver mellem afdelinger. De nye samarbejdsflader og opgaver er beskrevet i et internt service- og ydelseskatalog. 91 Årsrapport 2013– Beretning Center for Administrativ Service Udbud Der er i 2013 gennemført 26 udbud, som samlet set medførte besparelser på ca. 7,3 mio. kr. CAS har arbejdet konsekvent med implementering af Udbudsstrategien, hvorefter alle udbud skal anvendes til at revurdere det serviceniveau, der ønskes udbudt. I 5 tilfælde har udbudsprocessen givet anledning til en ændring af serviceniveauet. vedtaget. Formålet med dagen var at tage det første skridt til forankring gennem forskellige dialogmetoder. Generelt er der stor tilfredshed med ledelsesgrundlaget og den inddragende proces, da det opleves som værdiskabende at der sker videndeling og involvering på tværs. Økonomiopfølgning Tabel 1 Center for Administrativ Services økonomi 2013 Beløb i 1000 kr. 1) Oprindeligt Korrigeret budget Budget Andre faste ejendomme Folkeskoler Seniorjob til personer over 55 år Administrationsbygninger Sekretariat og forvaltninger Fælles IT og telefoni Løn og barselspuljer Tjenestemandspension Interne forsikringspuljer I alt Regnskab Afvigelse i fht. Opr. Budget 666 47.939 2.795 1.498 33.739 22.476 13.445 19.507 3.143 367 16.487 4.900 849 38.213 21.776 975 19.507 3.143 231 13.428 4.500 570 34.019 17.942 0 19.610 1.053 -435 -34.511 1.705 -928 280 -4.534 -13.445 103 -2.090 145.208 106.217 91.354 -53.854 I august 2013 er der foretaget en organisationsændring som har bevirket, at rammerne vedr. Kommunalbestyrelsen og Borgmestersekretariatet overgår fra bevillingen for Direktion og Sekretariater til Center for Administrativ Service. Af tekniske årsager aflægges regnskab efter den hidtidige organisering. Center for Administrativ Services (CAS) driftsregnskab for 2013 viser et forbrug på 91,3 mio. kr., jf. tabel 1. I forhold til oprindeligt budget på 145,2 mio. kr. er der et mindreforbrug på 53,9 mio. kr. af salg af EL fra solceller. Der blev reduceret i de respektive enheders budgetter og beløbet afsat i en pulje indtil endelig afklaring af størrelsen af EL salget vedr. solcellerne. Herudover er budgettet i løbet af 2013 blevet tilført netto ca. 0,3 mio. kr., som vedrører overførsel fra 2013, TRkompensation, refusion fra barsels- og seniorpuljen samt reduktion af lønbudget i forbindelse med effektiviseringer. Endelig er IT-budgettet blevet reduceret med 2,0 mio. kr. jf. nedenstående. Mindreforbruget i forhold til korrigeret budget er sammensat af flere elementer: Det har vist sig at den forventede besparelse på 939.000 kr. på solceller ikke helt er effektueret. Derfor bliver de enkelte rammeansvarlige kompenseret med i alt 45.000 kr. i forbindelse med overførselssagen. De øvrige 895.000 kr. lægges i kassen. På løn og øvrige udgifter er der et overskud på 1,1 mio. kr. Mindreforbruget på løn skyldes blandt andet der har været stillinger der har været vakante pga. fremtidige effektiviserings krav, personale udlånt til projekt NØPS (Nyt Personale og Økonomisystem) og ferieafholdelse fra nyansatte. På IT-udgifter er der et mindreforbrug på 3,7 mio. kr. jf. nedenfor. I forhold til det korrigerede budget på 106,2 mio. kr. er det et mindreforbrug på 14,9 mio. kr. heraf skal der overføres 2,6 mio. kr. til 2014, 8,9 mio. kr. lægges i kassen og 3,4 mio. kr. vedr. SOLT. Budgetafvigelser I det følgende beskrives de dele på de tre rammer, hvor der er størst afvigelse mellem det oprindelige budget og regnskabet. 1. Egen ramme Centeret egen ramme dækker udgifter vedr. centerets egne medarbejdere m.v. samt ITudgifter. I forhold til det oprindelige budget på 52,8 mio. kr. er der et mindreforbrug på 5,0 mio. kr. og i forhold til korriget budget 5,7 mio. kr. Heraf skal overføres 1,1 mio. kr. til 2014. Forskellen mellem oprindeligt og korrigeret budget på 0,7 mio. kr. skyldes, at puljen vedr. indkøbsreduktioner på 1,5 mio. er blevet realiseret og udmøntet til respektive enheder. Der er givet en tillægsbevilling på 0,9 mio. kr. til realisering 92 Årsrapport 2013– Beretning Center for Administrativ Service Administrationsbidrag fra forsyningsvirksom-hederne m.v. Egedal Kommune udfører administrative opgaver for forsyningsområdet, som betaler administrationsbidrag for løsningen af disse opgaver. Indtægten fra administrationsbidraget konteres under CAS. Administrationsbidraget udgår i takt med, at områderne overgår til selskabet. Der er en merindtægt på dette område på godt 0,3 mio. kr. i 2013 i forhold til budgettet. IT-udgifter Oprindelig budget var på 26,2 mio. kr. og skal dække udgifter til KMD/Fujitsu samt en række fag-applikationer. Applikationerne anvendes af institutionerne og til den almindelige drift af kommunens netværk. Det er et forbrug på i alt 20,5 mio. kr. I forhold til budgettet er det et mindreforbrug på i alt 5,6 mio. kr. I løbet af året blev der overført 1,3 mio. kr. til IT-udgifter på biblioteket og der er reduceret med 0,7 mio. kr. Det korrigeret budget var herefter på 24,2 mio. kr. og mindreforbruget er på 3,7 mio. i forhold til det korrigeret budget. Det skyldes bl.a. KOMBIT’s og egne forhandlinger med KMD samt yderligere konsolidering i forbindelse med det nye økonomi- og personalesystem.” I 2013 blev alle lønbudgetterne nedskrevet med 0,9% pga. nye skøn for lønudviklingen fra 2012 til 2013. I den forbindelse blev afsat en pulje på godt 0,3 mio. kr. til evt. afledte konsekvenser af nedskrivningen. Puljen er ikke blevet anvendt. 3. Fælles ramme Rammen dækker ordninger som CAS administrerer for den samlede organisation, blandt andet seniorjobordningen, elever, fælles løn- og uddannelsespuljer samt tjenestemandspensioner. 2. Udenfor ramme Rammen består af SOLT-projektet og administrationsbidrag fra forsyningsvirksomhederne m.v. Der er et nettoforbrug på 32,3 mio. kr. I forhold til det oprindelige budget for 2013 på 45,0 mio. kr. er der et mindreforbrug på 12,7 mio. kr. SOLT-projekterne Ølstykke Kommune og Stenløse Kommune indgik i 2000 hver et ”Sælg og lej tilbage” (SOLT) arrangement omkring kommunernes skoler, Sandbjerg Komplekset i Stenløse og Stenløse Rådhus. Der er leasingarrangementer for i alt godt 1 mia. kr. I forhold til det korrigerede budget for 2013 på 37,3 mio. kr. er der et mindreforbrug på 5,0 mio. kr. Heraf skal 1,5 mio. kr. overføres til 2014. SOLT-projekterne er ”et lukket system”. Indtægterne fra salget er deponeret på en særskilt konto. Afkastet (renten) af den deponerede kapital går dels til at finansiere leasingafgiften (lejen for fortsat benyttelse af bygningerne) og dels til at sikre, at Kommunen kan tilbagekøbe bygningerne, når leasingperioden udløber. Den store afvigelse mellem det oprindelige budget og regnskabet skyldes først og fremmest, at lønpuljer (barsels-, senior-, TR-kompensations-, overenskomst- og trepartspulje) først fordeles til centrene, når lønaftaler m.m. er indgået, og dermed er der ikke forbrug på kontiene i regnskabet. Det er kun leasingudgiften og kapitalforvalterhonorar som konteres under CAS. Den samlede økonomi vedr. SOLT-projekterne er beskrevet i et selvstændigt afsnit i årsrapporten. Herudover er der følgende forklaringer på afvigelsen mellem det oprindelige budget og regnskabet: I 2011 ansatte vi 2 personer i seniorjob, i 2012 3 personer og i 2013 blev der ansat eller givet kompensation til 38 personer. Ansættelsesperioden for et seniorjob kan variere fra et par måneder til et par år. Der blev i budgettet 2013 afsat netto 2,8 mio. kr. til seniorjobordningen, og ved budgetopfølgningerne er der i alt givet tillægsbevillinger for netto 2,1 mio. kr. Det korrigeret budget blev herefter 4,9 mio. kr. Forbruget i 2013 blev på 4,5 mio. kr. og således et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. I 2013 blev der ansat hvad der omregnet til fuldtidsstillinger i 2013 svarer til 20,1 i seniorjob og 5,75 på kompensation. Antallet af fuldtidsstillinger svarer stort set til det forventede. Mindreforbruget på 0,4 mio. kr. skyldes, at lønniveauet for de enkelte seniorjobber varierer meget. Der var budgetteret med 50,7 mio. kr. til leasingudgifter m.m. til SOLT-projekterne. Forbruget til leasingudgifterne var på 14,9 mio. kr. i 2013, hvilket er et mindreforbrug på 35,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Budgettet til SOLT-projekterne blev reduceret med i alt 32,4 mio. kr. i løbet af 2013 på grund af lavere renter end forventet i budgettet samt ny aftale omkring leasingafgiften for Stenløse projekterne. Efter reduktionen udgjorde det korrigerede budget til leasingydelser 18,3 mio. kr., hvilket giver en mindreudgift på 3,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. 93 Årsrapport 2013– Beretning Center for Administrativ Service Barselspuljen, som dækker refusion udover dagpengerefusion, har i 2013 haft et forbrug på 6,9 mio. kr. Dette er 1,2 mio. kr. mindre i forhold til budgettet. De ansatte har i lighed med resten af befolkningen haft færre barsler, og budgettet blev ved budgetopfølgningerne reduceret med i alt knap 0,6 mio. kr. I forhold til korrigeret budget er der et overskud på 0,6 mio. kr. Mindreforbruget i forhold til korrigeret budget på 2,6 mio. kr. skyldes hovedsagligt to forhold: Trepartsmidlerne til opkvalificering af ufaglærte på 0,5 mio. kr. vil først blive anvendt i 2014. De øvrige 0,7 mio. kr. skal oveføres til 2014 til igangværende uddannelser samt indsatser der ikke nåede at komme i gang. Restbudgettet på i alt 1,2 mio. kr. skal overføres til 2014. Budgettet til tjenestemandspensioner var på 19,5 mio. kr. og regnskab 2013 viser et forbrug på netto 19,6 mio. kr., så det svarer stort set til budgettet. Egedal Kommune har været selvforsikret vedrørende arbejdsskadeforsikringer siden 2011. Budgettet er blevet afsat på baggrund af en aktuarberegning fra 2012. I 2013 blev der afsat 3,1 mio. kr. Det samlede forbrug på godt 1,0 mio. kr. er fordelt med 0,4 mio. kr. på arbejdsskader, 0,2 mio. kr. på administrationsgebyr, 0,1 mio. kr. på administrationsbidrag til arbejdsskadestyrelsen samt 0,3 mio. kr. på erstatninger. Der er på elever et nettomindreforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til budgettet. Det skyldes hovedsagligt, at der er kommet flere indtægter fra Arbejdsgivernes Elevrefusion end forventet. På uddannelsespuljerne for ledere og medarbejdere viser regnskabet i alt et forbrug på godt 1,4 mio. kr. svarende til et merforbrug på 0,9 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget og et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Forskellen skyldes, at der blev overført 0,9 mio. kr. fra 2012 til 2013 samt tilført trepartsmidler for 0,9 mio. kr. Herudover er der oveført godt 0,3 mio. kr. fra Direktionen til kompetenceudvikling og Styrket Kultur. Der er i alt et samlet mindreforbrug i 2013 på 2,1 mio. kr. Målopfølgning Beskrivelsen af målopfyldelse kan ses i bilag til årsrapport. 94 Årsrapport 2013 – Beretning Direktion og Sekretariater Direktion og Sekretariater 95 Årsrapport 2013 – Beretning Direktion og Sekretariater 96 Årsrapport 2013 – Beretning Direktion og Sekretariater Direktion og Sekretariater anvendes Prisme, og på personalesiden anvendes SD. Der blev afholdt kurser i 1. kvartal. I årets løb er der sket en række tilretninger af systemerne, og der er over for såvel Fujitsu som Silkeborg Data fremsat en række ønsker om forbedringer af funktionalitet samt integration de 2 systemer imellem. Præsentation af centeret Under bevillingen for Direktion og sekretariater ligger en række opgaver, som understøtter Kommunalbestyrelsen, Direktionen og den øvrige organisation i at skabe en værdibaseret, udviklings-, kompetence- og serviceorienteret organisation. Fokus er på borgernes behov. Regnskabet for NØPS projektet afsluttes pr. 31. december. De overskydende midler påtænkes overført til Projekt ”PDD”, som omhandler køb og implementering af 7 SD applikationer, hvilket for alvor vil muliggøre en fuld digitalisering af de personaleadministrative funktioner – samt være forudsætningsskabende for en effektivisering af samme. Under Kommunalbestyrelsen afholdes udgifter til Kommunalbestyrelsens aktiviteter, herunder møder og aflønning af politikkere samt diverse udvalg og nævn. Borgmestersekretariatet varetager sekretariatsfunktioner for Borgmesteren, Kommunalbestyrelsen og udvalg. Rammen for Direktionen indeholder lønbudget til direktion, centerchefer og personale knyttet til Direktionen. Under Direktionen ligger flere tværgående puljer m.m. Mål- og budgetlægningen for 2014 har fulgt principperne i det nye koncept. Formålet med den nye måde at udarbejde mål og budgetter på - og at foretage opfølgning på mål- og budgetter - har været at forenkle processen, sikre den røde tråd i Kommunens målarbejde, samt øge kvalitet og effektivitet i opgaven. Udviklingssekretariatet - der er en stabsfunktion til Direktionen - består af følgende: Direktionssekretæren, Udviklingsteamet, Digitaliseringsog effektiviseringsteamet, samt eventuelle tidsafgrænsede strategiske projekter, hvilket lige nu omfatter NØPS (nyt økonomi- og personalestyringssystem). Der er øget fokus på helheder og det strategiske. En konsekvens af den nye måde at foretage mål- og budgetopfølgning på er, at der nu foretages opfølgning hver måned. Denne proces er der sat strøm til gennem udvikling af MOB’en (mål- og budgetopfølgningssystem). Det betyder at arbejdsgange er blevet automatiserede, og at rapporter til dagsordner m.m. dannes automatisk. Beretning Det primære fokusområde for Direktionen og sekretariaterne har været på NØPS-projektet og de nye Mål- og budgetopfølgningsværktøj. Det nye Økonomi og Personale System) blev taget i brug primo januar 2013. På økonomisiden Økonomiopfølgning Tabel 1 Direktion og sekretariaters økonomi 2013 Beløb i 1000 kr. 1) Oprindeligt budget Korrigeret Budget Regnskab Afvigelse i fht. Opr. Budget Kommunalbestyrelsens ramme Kommunaldirektørens ramme DOS - Fælles administration UC Udviklingssekretariatet SDIR - Sekretariat og ledere Digitalisering og effektiviseringsteam TDIR Centerchefer m.v Direktør m.a, CBS, JOB, CPK og CTM - 9.155 45.502 8.048 3.540 3.892 3.399 1.912 3.354 9.320 10.269 8.694 3.357 3.919 5.111 1.796 3.560 8.328 10.785 8.056 3.013 3.695 4.081 1.875 3.407 -827 -34.717 8 -527 -197 682 -37 53 Centerets bevilling i alt 78.802 46.026 43.240 -35.562 I august 2013 er der foretaget en organisationsændring som har bevirket, at rammerne vedr. Kommunalbestyrelsen og Borgmestersekretariatet overgår til bevillingen for Center for Administrativ Service. Af tekniske årsager aflægges regnskab efter den hidtidige organisering. 97 Årsrapport 2013 – Beretning Direktion og Sekretariater DOS – Fælles administration (Borgmestersekretariatet) Borgmestersekretariatet har haft et merforbrug på 8.000 kr. i forhold til det oprindelige budget. Set i forhold til det korrigerede budget har der været et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. Det skyldes vakancer, annoncer, information samt digitaliseringsprojekter. Budgetafvigelser Driftsregnskabet for Direktion og sekretariater for 2013 viser et forbrug på 43,2 mio. kr. jf. tabel 1. I forhold til det oprindelige budget på 78,8 mio. kr. udgør mindreforbruget 35,6 mio. kr. Set i forhold til det korrigerede budget på 46 mio. kr. udgør mindreforbruget 2,8 mio. kr. Udviklingssekretariatet Mindreforbruget i udviklingssekretariatet udgør 0,5 mio. kr. og vedrører udviklingsmidler og budgetmidler reserveret porteføljestyring. Det samlede mindreforbrug på 35,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget består af: Mindreforbrug på 1,3 mio. kr. til Kommunalbestyrelsen, råd og nævn samt Borgmestersekretariatet. Mindreforbrug på 34,7 mio. kr. på rammen under Kommunaldirektøren. Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. på øvrige direktørområder. Merforbrug på 0,5 mio. kr. til Digitalisering og effektivisering under Social og sundhed. Digitaliserings- og effektiviseringsteam Mindreforbruget udgør 0,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Det skyldes et mindreforbrug fra digitaliseringspuljen samt et merforbrug til KOM-LIS og det nye Mål- og budgetopfølgningsværktøj. Set i forhold til det korrigerede budget er der et mindreforbrug på 1 mio. kr. Forskellen mellem oprindeligt og korrigeret budget skyldes, at der i 2013 er tilført overførte mindreforbrug fra 2012 til etablering af §-60 selskab på IT-området samt til KOM-LIS og Mål- og budgetopfølgningsværktøjet. Mindreforbruget skyldes i al væsentlighed puljer som er placeret under Kommunaldirektørens ramme. I det følgende beskrives de dele af budgettet, hvor der er størst afvigelse mellem det oprindelige budget og regnskabet. Øvrige direktørområder Mindreforbruget på de øvrige direktørområder skyldes mindreforbrug til løn og udviklingspuljer samt kompensation fra foreningen af kommunale IT-chefer for varetagelse af formandsposten. Kommunalbestyrelsen, råd og nævn Kommunalbestyrelsen, råd og nævn har haft et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Mindreforbruget er sammenstykket af mange små enkeltbeløb, men skyldes primært mødediæter og faste vederlag til Kommunalbestyrelsen. Kommunaldirektørens ramme Mindreforbruget på Kommunaldirektørens ramme udgør 35 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget mens der set i forhold til det korrigerede budget er et merforbrug på 0,8 mio. kr. Det skyldes, at Kommunaldirektørens ramme bl.a. består af en række puljer, som udmøntes ved budgetomplaceringer, hvilket reducerer det korrigerede budget. Det angår f.eks. budgetsikkerhedspuljen, hvoraf der er anvendt 11 mio. kr. Målopfølgning Herudover skal nævnes, at budgetrammen indeholder en forventet overførsel af mindreforbrug på 15 mio. kr. til 2014. Beskrivelsen af målopfyldelse kan ses i bilag til årsrapport. 98 Årsrapport 2013 - Beretning Sælg og lej tilbage - SOLT Sælg og lej tilbage - SOLT 99 Årsrapport 2013 - Beretning Sælg og lej tilbage - SOLT 100 Årsrapport 2013 - Beretning Sælg og lej tilbage - SOLT Sælg og lej tilbage-SOLT I Stenløse Kommune blev Sandbjergskolen, Ganløse Skole, Lærkeskolen og rådhuset i 2000 solgt til et leasingselskab for 217 mio. kr. Omkostningerne hertil var på 2 mio. kr. I 2004 blev der indgået samlet entreprisekontrakt for den integrerede institution Degnebakken på 11 mio. kr. I 2005 blev Veksø Skole og Slagslunde Skole solgt til leasingselskabet for 63 mio. kr. I Stenløse Kommune blev der også indgået en aftale om renovering af Kommunens skoler. Disse arbejder blev for hovedparten færdiggjort i 2005, og leasingaftalen blev udvidet med 209 mio. kr. Således blev den samlede leasingaftale i Stenløse Kommune på i alt 502 mio. kr. Den indgåede leasingaftale er uopsigelig i 25 år indtil 30/6 2025. Dog har kommunen i perioden 1/7 2013 til 30/6 2019 samt 30/6 2025 købsret til ejendommene til den restbogførte værdi. I Ølstykke Kommune blev Toftehøjskolen, Hampelandskolen, Stengårdsskolen og Maglehøjskolen samt en grund i 2000 solgt til et leasingselskab for 297 mio. kr. Omkostningerne hertil var på 3 mio. kr. I september 2004 blev der endvidere indgået aftale vedr. Jørlunde Skole, som blev solgt for 5 mio. kr. I 2001 blev der indgået en aftale om renovering af Kommunens skoler samt bygning af Bækkegårdsskolen. I alt udgjorde disse arbejder en udvidelse af leasingaftalen på 230 mio. kr. Således blev den samlede leasingaftale i Ølstykke Kommune på i alt 535 mio. kr. De indgåede leasingaftaler er uopsigelige i 30 år indtil 30/6 2030. Dog har kommunen i perioden 1/7 2018 til 30/6 2022 samt 1/7 2030 købsret til ejendommene for den restbogførte værdi. For Jørlundeskole gælder dog at denne aftale er uopsigelig i 25 år indtil 1/7 2029, men med en købsret pr. 1/7 2018, som er fastsat til 5,6 mio. kr. I aftalen vedrørende salget af skolerne fremgår, at de første 15 år består leasingydelsen alene af forrentning (3 mdr. Euribor med et tillæg 0,25 – 0,30 %). I de sidste 10 år afdrages investeringssummen på annuitetsmæssige vilkår, således at den restbogførte værdi den 30/6 2025 udgør 30 % af den oprindelige investeringssum. I aftalen vedrørende renovering af skolerne fremgår, at de første 15 år består leasingydelsen alene af forrentning (3 mdr. Euribor med et tillæg 0,25 – 0,30). I de sidste 10 år afdrages investeringssummen på annuitetsmæssige vilkår, således at den restbogførte værdi den 30/6 2025 er nedbragt til 0. I aftalen vedrørende salget af de 4 skoler samt opførelse af Bækkegårdsskolen fremgår, at i de første 20 år består leasingydelsen alene af forrentning (3 mdr. Euribor med et tillæg på 0,20 %). I de sidste 10 år afdrages investeringssummen på annuitetsmæssige vilkår, således at den restbogførte værdi den 30/6 2030 udgør 30 % af den oprindelige investeringssum. I aftalen vedrørende Jørlunde skole fremgår at i leasingafgiften er indregnet en nedskrivning af ejendommens værdi, således at der sker annuitetsmæssig nedskrivning af investeringssummen – leasingydelsen er baseret på en fast rente på 4,68 % med et tillæg på 0,25 %. I aftalen vedrørende renovering af skolerne fremgår, at den restbogførte værdi reduceres i takt med betaling af leasingafgiften på annuitetsmæssige vilkår, således at den restbogførte værdi er nedbragt fuldstændigt pr. 1. juli 2020. Egedal Kommune har alt i alt bygningsmæssige leasingarrangementer til en værdi af 995 mio. kr. Afkastet (renten) af den deponerede kapital går dels til at finansiere leasingafgiften (lejen for fortsat benyttelse af bygningerne) og dels til at sikre, at Kommunen kan tilbagekøbe bygningerne, når leasingperioden udløber. Leasingydelsen fastsættes ud fra den 3 mdr. Euribor med et tillæg på 0,20 %. 101 Årsrapport 2013 - Beretning Sælg og lej tilbage - SOLT Økonomiopfølgning Tabel 1 SOLT 2013 Beløb i 1.000 kr. Oprindeligt Budget Leasingydelser Korrigeret Budget* Regnskab 50.103 17.703 600 600 682 82 50.703 18.303 14.911 -35.792 10.000 10.000 8.354 -1.646 Udgifter til SWAP m.v. 10.000 10.000 8.354 -1.646 Afkast – Depot -60.703 -25.703 -23.833 36.870 Indbetaling til depoterne -30.673 -28.073 -30.673 0 Afkast og indbetaling i alt -91.376 -53.776 -54.506 36.870 SOLT - nettoindtægt -30.673 -25.473 -31.241 -568 Kapitalforvalterhonorar Leasing i alt Udgifter til SWAP 14.229 Afvigelse i fht. opr. budget -35.874 Diverse kursreguleringer 0 Fortegn: + angiver merforbrug/mindreindtægt, - angiver mindreforbrug/merindtægt *) Korrigeret budget indeholder både budgetomplaceringer og tillægsbevillinger Resultatet af SOLT viser i 2013 en nettoindtægt på 31,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget på 30,7 mio. kr. Den samlede depotformue udgør herefter pr. 31/12 2013 774,0 mio. kr. Det er besluttet, at SOLT-depoterne kører som et lukket system. Det vil sige, at nettovirkningen af leasingydelse og afkast af kapitalen forbliver i depoterne, og derfor ingen virkning får på kommunens kassebeholdning. I forhold til det korrigerede budget er der en merindtægt på 5,8 mio. kr. Afkast, leasingydelse og indbetaling Kommunens SOLT-depoter m.v. skal ses i sammenhæng med leasingforpligtigelsen på knapt 1 mia. kr. Den første januar 2013 havde Egedal Kommune en depotformue på 812,7 mio. kr. Egedal Kommune har fire kapitalforvaltere, som på baggrund af mandat skal forvalte formuen. Kommunens kapitalforvaltere har i løbet af 2013 genereret et afkast på 23,8 mio. kr. svarende til en forrentning på ca. 2,9 %. Den samlede nettotilgang til SOLT-depotet (afkast minus leasingafgift) har været på 0,6 mio. kr. Lægges hertil den frivillige indbetalingen fra Det lukkede system betyder, at overskuddet på 0,6 mio. kr. (overskud ekskl. indbetalingen på 30,7 mio. kr.) udelukkende påvirker depoterne hos kapitalforvalterne i positiv retning. Det lukkede system skal også sikre en opbygning af kapitalen således, at Egedal kan tilbagekøbe ejendommene ved leasingaftalernes udløb. Kommunen på 30,7 mio. kr., udgør den samlede tilgang til SOLT-depotet 31,9 mio. kr. Herudover har der været hævet 70 mio. kr. fra depotet til dækning af udgifter vedr. opførelse af nyt rådhus. 102 Årsrapport 2013 - Beretning Sælg og lej tilbage - SOLT Tabel 2 Resume over afkast og leasingydelse i perioden 2000 – 2013. Mio. kr. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Total Afkast 15,4 26,4 46,6 29,1 28,6 31,6 6,6 13,7 6,6 61,6 41,8 31,4 47,5 23,8 410,7 Leasingydelse 15,5 25,8 19,9 14,9 22,4 26,5 40,1 51,5 59,8 36,8 29,5 28,4 24,2 22,6 417,9 Overskud/ underskud -0,1 0,6 26,7 14,2 6,2 5,1 -33,5 -37,8 -53,2 24,8 12,3 3 23,3 0,6 -7,8 rente) og et kontant indskud på 17 mio. kr. pr. år. Det indarbejdede rentespænd bygger på en historisk måling af forskellen på ”den lange” og ”den korte” rente i perioden 1998 til 2008. Som det fremgår af ovenstående tabel 2, har der over årene været et samlet underskud på 7,8 mio. kr. Den væsentligste årsag til dette underskud er, at Ølstykke Kommune i årene 2003– 2005 trak beløb ud af projektet til finansiering af andre områder, at årene 2006–2008 var meget dårlige, hvad angår afkast (underskud på 124,5 mio. kr.) og endelig at der i 2010 ikke blev indbetalt de budgetterede 17 mio. kr. Det fremgår endvidere af tabel 2, at der i 2013 har været et overskud på 0,5 mio. kr. På nuværende tidspunkt udgør det samlede beløb på 7,8 mio.kr. sammen med de frivillige indbetalinger fra kommunen i princippet prisen for renovering af skolerne og rådhuset i Stenløse samt opførelse af 1 ny skole. De prognoser, som er udarbejdet omkring SOLT med henblik på, at kommunen kan tilbagekøbe ejendommene ved udløb af leasingkontrakterne, er beregnet på grundlag af et rentespænd på 1,34 % (spændet mellem den korte og lange 103 Årsrapport 2013 - Beretning Sælg og lej tilbage - SOLT 104 Årsrapport 2013 – Beretning Nyt rådhus og sundhedscenter Nyt rådhus og sundhedscenter 105 Årsrapport 2013 – Beretning Nyt rådhus og sundhedscenter 106 Årsrapport 2013 – Beretning Nyt rådhus og sundhedscenter Nyt rådhus og sundhedscenter Præsentation af projektorganisationen Indvendigt bliver borgerne budt velkommen i et 950 kvadratmeter stort og meget lyst og imødekommende borgertorv, et atrium med amfiteatertrappe, en fleksibel mødesal og udsyn til det åbne kontormiljø. Byggeriet af Egedal Kommunes nye rådhus og sundhedscenter er organiseret under Økonomiudvalget, der er udpeget som byggeudvalg. Den administrative projektorganisation er opbygget med en styregruppe, der består af Direktionen, hvortil centerchefen for Center for Sundhed og Omsorg og et ad hoc MED-udvalg er knyttet. Under styregruppen fungerer en projektleder (direktør) med en projektgruppe, der har kontakten til kommunens eksterne rådgivere og entreprenøren. Endvidere refererer en række arbejdsgrupper til projektgruppen. Der bliver etableret en hel etage med mødelokaler, der kan bruges af kommunens ansatte og foreningslivet i kommunen. Kontormiljøet med de åbne, fleksible og inspirerende rum vil sikre et godt fysisk arbejdsmiljø for kommunens ansatte og medvirke til, at kommunen fortsat er en attraktiv arbejdsplads. At kommunens personale samles i en bygning indebærer en effektiviseringsgevinst i form af mindre transporttid og forbedret adgang til videndeling medarbejderne i mellem. Projektlederen og projektgruppen har bl.a. ansvar for at koordinere de interne og eksterne processer og sikre gennemførelsen af kommunens byggeprogram i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. Fra rådhuset bliver der direkte adgang til sundhedscenteret og de midlertidige boliger. Beretning I foråret 2013 begyndte hovedprojekteringsfasen, hvori byggeriet planlægges og beskrives i detaljer. I sundhedscenteret bliver der etableret fantastiske faciliteter til at borgerne kan genoptrænes. Træningsfaciliteterne anlægges, så der bliver mulighed for at træne både inden- og udendørs. Derudover etableres et træningskøkken, hvor borgerne kan trænes i at lave sund mad. Første spadestik blev taget den 11. marts 2013, og opførelsen af Egedal Kommunes nye rådhus og sundhedscenter skrider hurtigt frem. I forbindelse med sundhedscenteret bliver der opført 20 midlertidige boliger. Midlertidige boliger er beregnet til korte ophold, f.eks. efter endt behandling på hospital og inden borgerne kan klare sig selv i eget hjem. Disse boliger vil være medvirkende til at sikre, at borgerne ikke opholder sig længere end nødvendigt på hospitalet efter endt behandling. I løbet af de første måneder i 2014 vil husene blive lukket. Herefter vil montering af facader og vinduer pågå, samt alle de indvendige arbejder. Det nye rådhus og sundhedscenter forventes færdigt i slutningen af 2014. Bygningerne kommer til at fremstå som et usædvanligt smukt og sammenhængende byggeri, hvor den høje grad af bæredygtighed blandt andet betyder, at sundhedscenteret får en rådhushave på taget, der skal reducere CO 2udslippet og genanvende regnvandet. Der bliver tale om et yderst energieffektivt byggeri, der efterlever energikravene til 2020-byggeri jvf. bygningsreglement BR10. I forlængelse af de midlertidige boliger opføres der et plejecenter med plejeboliger. Under plejecenteret etableres der p-pladser. Udvendigt bliver der flere forskellige pladser, hvor der er arbejdet med indretning af byrummene, så de tilpasses de urbane tanker, der er lagt op til i lokalplanen for området. Det særlige bygningsdesign sikrer et lavt energiforbrug og mest mulig brug af dagslys. 107 Årsrapport 2013 – Beretning Nyt rådhus og sundhedscenter Økonomiopfølgning Tabel 1 Nyt rådhus og sundhedscenter - økonomi 2013 Udgiftspost i mio. kr. Budget Totalentrepriseomkostninger Uforudsete udgifter Øvrige udgifter (arkæologiske undersøgelser, forsikringer, vejbidrag, rådgivning, flytteomkostninger mv.) I alt Budgetafvigelser Der er i alt budgetlagt med 330,2 mio. kr. til opførelsen af nyt rådhus og sundhedscenter. totalentrepriseomkostninger uforudsete udgifter øvrige udgifter. Rest 231,6 81,6 150 27,8 4,6 23,2 70,8 19,4 51,4 330,2 105,6 224,6 Forbruget fordeler sig således: Totalentrepriseomkostningerne er pr. 31. december 2013 på 81,6 mio. kr., og der er således 150 mio. kr. tilbage af kontraktbeløbet. Budgettet er opdelt på tre overordnede poster: Forbrug pr. 31/122013 Der er budgetteret med 27,8 mio. kr. til uforudsete udgifter. Af de uforudsete udgifter er der forbrugt 4,6 mio. kr., og der resterer således 23,2 mio. kr. Der er budgetteret med 70,8 mio. kr. til øvrige udgifter. Der har pr. 31. december 2013 været øvrige udgifter for i alt 19,4 mio. kr., og der er således 51,4 mio. kr. tilbage. Den oprindelige kontraktsum med Züblin er på 231,6 mio. kr. Betalingen af kontraktarbejdet foregår i henhold til en ratebetalingsplan. Det samlede budget på 330,2 mio. kr. overholdes, og der er i alt 224,6 mio. kr. tilbage på budgettet til anlægsprojektet i 2014 og 2015. Der er i 2013 indgået en aftale om yderligere 2 mio. kr. til Züblin. Ændringen holdes indenfor det samlede budget og vil fremgå af anlægsprojektets budget for 2014. Regnskabet for byggeriet for 2013 viser, at der samlet set er forbrugt 105,6 mio. kr., jf. tabel 1. 108 Årsrapport 2013 - Beretning Renter, tilskud, udligning og skatter Renter, tilskud, udligning og skatter 109 Årsrapport 2013 - Beretning Renter, tilskud, udligning og skatter 110 Årsrapport 2013 - Beretning Renter, tilskud, udligning og skatter Renter, tilskud, udligning og skatter Økonomiopfølgning Tabel 1 Opdelt på funktioner Beløb i 1.000 kr. Oprindeligt Budget Renter af likvide aktiver Korrigeret Budget* Afvigelse Regnskab i fht. opr. budget -1.750 -1.750 -105 Renter af kortfristede tilgodehavender -150 -850 740 890 Renter af langfristede tilgodehavender -64.780 -29.780 -26.717 38.063 277 562 94 -183 0 0 4 4 Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomhed Renter af kortfristet gæld til staten Renter af kortfristet gæld i øvrigt Renter af langfristet gæld Kurstab og kursgevinster 0 0 0 0 14.913 12.513 12.857 -2.056 11.900 11.893 8.354 -3.546 -98.052 -90.384 -91.342 6.710 0 0 90 90 -2.185.753 -2.193.440 -2.192.986 -7.233 -2.323.395 -2.291.236 -2.289.012 34.383 Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Skatter Renter, tilskud, udligning og skatter m.v. 1.645 Fortegn: + angiver merforbrug/mindreindtægt, - angiver mindreforbrug/merindtægt *) Korrigeret budget indeholder både budgetomplaceringer og tillægsbevillinger Området viser et mindreindtægt 34,4 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. I forhold til det korrigerede budget er der en merindtægt på 2,3 mio. kr. Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder Den budgetterede udgift vedrører forrentning af mellemværende mellem Kommunen og renovationsordningen. Der er mindreudgifter for 0,2 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes et lavere renteniveau. Renter af likvide aktiver Den budgetterede indtægt udgør forrentning af kommunens likvide beholdning. Der er en afvigelse i forhold til det oprindelige budget på 94 %. Renteniveauet i 2013 har været meget lavt, hvilket er årsagen til mindreindtægten. Renter af langfristet gæld Den budgetterede udgift vedrører renter af Kommunens langfristede gæld. Afvigelsen på 2,0 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget skyldes, at forrentningen af Kommunens variabelt forrentede lån har været noget mindre end budgetteret. Der er i forbindelse med budgetopfølgningerne i 2013 delvis taget højde for denne besparelse og de budgetterede renteudgifter er reduceret med 2,4 mio. kr. I forhold til den korrigerede budget er en mindreindtægt på 0,3 mio. kr. Renter af kortfristede tilgodehavender Den budgetterede indtægt vedrører renter i forbindelse med betalingskontrol (debitorsystemet) og andre tilgodehavender. Afvigelsen på 0,9 mio. kr. skyldes hovedsageligt at der har været foretaget reguleringer i ejendomsskatter. Renter af langfristede tilgodehavender Den budgetterede indtægt på 64,8 mio. kr. vedrører hovedsageligt SOLT. Indtægten herfra er afkast af den kapital, som Kommunen har placeret hos 4 kapitalforvaltere. Der er en mindreindtægt på 38 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, hvilket skyldes en lavere forrentning end oprindeligt forventet. Der er imidlertid i forbindelse med budgetopfølgningerne i 2013 taget delvis højde for denne mindreindtægt, således at mindreindtægten i forhold til det korrigerede budget kun udgør 3,1 mio. kr. Kurstab og kursgevinster Der blev i 2008 indgået SWAP-aftaler for ca. 50 % af leasinggælden vedr. SOLT, der skal registreres på funktion 07.58.78. Der har i 2011 været indfriet 4 og i 2013 indfriet én Swap-aftale hvorfor udgiften er reduceret. En swap er en aftale mellem to parter om udveksling af rentebetalinger i en given periode. Der er tale om et fast renteben og et variabelt renteben. 111 Årsrapport 2013 - Beretning Renter, tilskud, udligning og skatter Skatter I forhold til det oprindelige budget er der en afvigelse på -7,2 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger på netto Afvigelsen i forhold til det korrigerede budget på 3,5 mio. kr. skyldes mindreudgift til SWAP i forbindelse med SOLT. Tilskud og udligning Der er i forhold til det oprindelige budget en afvigelse på 6,7 mio. kr. Der er i løbet af året givet tillægsbevillinger på 7,7 mio. kr., hvilket primært skyldes midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet samt regulering af bidrag til Kommuner med dårlig udvikling i ledigheden og endeligt midtvejsregulering af de generelle tilskud. Afvigelsen i forhold til det korrigerede budget udgør en merindtægt på 1,0 mio. kr. og skyldes primært restafregning af bidrag vedr. kommuner i hovedstadsområdet med økonomiske problemer. 7,7 mio. kr. til mindreudgift ved afregning af det skrå skatteloft samt større indtægter ved grundskyld samt tilskud ved nedsat grundskyld. Refusion af købsmoms Der budgetteres ikke med købsmoms, idet den netto momsudgift, som kommer fra alle momsbærende drifts- og anlægskonti, afregnes med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, således at funktionen går i nul. Det betyder at afvigelsen i forhold til det korrigerede budget udgør en mindreindtægt på netto 0,5 mio. kr. Denne afvigelse skyldes fortrinsvis, at kommunens refusion for tilbagebetalt grundskyld blev mindre end forventet. 112 Årsrapport 2013 - Beretning Balanceforskydninger Balanceforskydninger 113 Årsrapport 2013 - Beretning Balanceforskydninger 114 Årsrapport 2013 - Beretning Balanceforskydninger Balanceforskydninger Tabel 1 Opdelt på funktioner Beløb i 1.000 kr. Oprindeligt Budget Forskydninger i likvide aktiver Korrigeret Budget* Regnskab Afvigelse i fht. opr. budget 25.168 -33.254 116.629 91.461 -194 -194 9.480 9.674 Forskydninger i tilgodehavender hos staten Forskydninger i kortfristede tilgodehavender 0 0 12.520 12.520 Forskydninger i langfristede tilgodehavender -69.993 -51.885 -20.484 49.509 Forskydninger - opkrævning/udbetaling 0 0 -12.801 -12.801 Forskydninger - fonds og legater 0 0 61 61 -183 -183 -693 -510 Forskydninger i kortfristet gæld til staten Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt 6 6 -22.730 -22.736 8.551 -62.668 -44.895 -53.446 -36.645 -148.178 37.087 73.732 Forskydninger i langfristet gæld Balanceforskydninger Fortegn: + angiver merforbrug/mindreindtægt, - angiver mindreforbrug/merindtægt *) Korrigeret budget indeholder både budgetomplaceringer og tillægsbevillinger På området opgøres forskydninger i Kommunens balance. Forskydninger i tilgodehavender hos staten Den budgetterede indtægt på 0,2 mio. kr. er et tilskud fra staten vedrørende servicearealer. Herudover registreres refusions-tilgodehavender fra staten. Under områdets funktioner er der et stort antal mellemregningskonti; bl.a. mellemregning mellem årene, forskydninger i Kommunens restancer, forudbetalte refusioner samt afdrag på lån. Regnskaber er et udtryk for forskellen mellem modtaget og afregnet refusionsmellemværende i 2012 på den ene side og det optagne refusionsmellemværende for 2013 på den anden side. De fleste konti på området har ingen bevillingsmæssig betydning, men udelukkende en finansiel betydning. Det vil sige, at der ikke budgetteres på kontiene. Regnskabet på funktionen viser et overskud på 9,5 mio. kr. Dette betyder, at det optagne refusionstilgodehavende er tilsvarende større end det afregnede refusionsmellemværende med staten. Præsentation af området Økonomiopfølgning Området viser en netto merudgift på 73,7 mio. kr. i forhold til budgettet. I forhold til det korrigerede budget er der en merudgift på 221,9 mio. kr. Forskydninger i kortfristede tilgodehavender Her registrerer Kommunen forskydninger i tilgodehavender i betalingskontrol (debitorsystemet), andre tilgodehavender, mellemregning mellem foregående og efterfølgende regnskabsår samt mellemregning med selvejende institutioner og andre kommuner og regioner. Forskydninger i likvide aktiver Budgettet er et udtryk for den forventede forskydning i Kommunens kassebeholdning. Der var således en forventning om, at kassebeholdningen ville øges med 25,2 mio. kr. i løbet af 2013. Regnskabet på funktionen viser et plus på 12,5 mio. kr. Det betyder, at Kommunens tilgodehavender er øget tilsvarende fra 2012 til 2013. Der er i løbet af året givet tillægsbevillinger for 58,4 mio. kr. som blev trukket på kassebeholdningen. Det korrigerede budget udgjorde herefter et minus på 33,3 mio. kr., altså en forventning om at kassebeholdningen ville falde med 33,3 mio. kr. Forskydninger i langfristede tilgodehavender Her registrerer Kommunen forskydninger i tilgodehavender vedrørende pantebreve, aktier og andelsbeviser, grundejere, udlån til beboerindskud, indskud i Landsbyggefonden, deponerede beløb samt andre langfristede udlån og tilgodehavender. Regnskabet viste imidlertid en forøgelse af kassebeholdningen på 116,6 mio. kr. Der er under regnskabsvurderingen nærmere redegjort for denne afvigelse. 115 Årsrapport 2013 - Beretning Balanceforskydninger I forhold til det oprindelige budget er der en merudgift på 49,5 mio. kr., og i forhold til det korrigerede budget er der en mindreindtægt på 31,4 mio. kr. Den væsentligste afvigelse i forhold til det korrigerede budget skyldes SOLT-projekterne som er beskrevet i et selvstændigt afsnit. Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt Her registrerer Kommunen mellemværende vedrørende den kirkelige ligning, selvejende institutioner og øvrige mellemregningskonti - herunder afventende afregning af leverandørbetalinger. Forskydninger i langfristet gæld I forhold til det oprindelige budget er der merindtægter på 53,4 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er der en mindreindtægt på 17,8 mio. kr. Regnskabet på funktionen viser et minus på 22,7 mio. kr. Dette betyder, at krav til Kommunen er steget tilsvarende i forhold til 2012. 116 Årsrapport 2013 Personaleoversigt Personaleoversigt 117 Årsrapport 2013 Personaleoversigt 118 Årsrapport 2013 Personaleoversigt Personaleoversigten Personaleoversigt 2010-2013 – Fordelt på hovedkonto Antal fuldtidsansatte 0 Byudvikling, bolig og miljø 1 Forsyningsvirksomheder m.v. 2 Vejvæsen 3 Undervisning og kultur 4 Sundhedsområdet 5 Social- og sundhedsvæsnet 2011 2012 2013 32,56 54,57 53,36 45,13 2,77 5,29 7,90 7,42 46,95 20,69 20,21 18,72 958,59 935,83 914,01 865,90 83,87 77,83 78,67 77,34 1.490,70 1.445,73 1.414,86 1.390,43 6 Administration m.v Fuldtidsstillinger i alt 2010 369,94 370,55 357,32 373,36 2.985,38 2.910,49 2.846,33 2.778,30 Personaleoversigten er opdelt på hhv. hovedkonto og på centre. I oversigten der er opdelt på centre er forsyningsvirksomhed, elever og personer i jobtræning skilt ud. Personaleoversigten angiver det faktiske personaleforbrug omregnet til fuldtidsansatte målt i årsværk. Oversigten tæller alle personer, som har været aflønnet af Kommunen, det vil sige både fastansatte og timelønnede personer. Ansatte som er langtidssygemeldte, eller på barsel, tæller også med i personaleoversigten. Opgørelsen er baseret på forbruget. Det betyder, at nyansattes ferie fratrækkes. Ser man på det samlede personaleforbrug i perioden 2010 – 2013, er der tale om et fald på 207,1 årsværk over en 4-årig periode. Personaleoversigt 2010-2013 – Fordelt på centre Antal fultidsstillinger 2010 2011 2012 2013 Direktører og Sekretatiater 26,0 27,7 29,1 15,7 Center for Administrativ Service 51,3 49,7 51,5 60,4 1666,2 1566,2 1507,8 1415,6 Center for Skole og Dagtilbud Center for Sundhed og Omsorg 392,7 366,5 349,8 374,1 Center for Borgerservice 78,7 82,0 100,3 100,7 Jobcenter 42,9 44,1 46,7 50,0 344,6 351,4 350,3 347,0 Center for Ejendomme og Intern Service 40,5 46,6 47,9 72,0 Center for teknik og miljø 89,6 80,9 76,8 76,1 Center for Plan, Kultur og Erhverv 90,4 84,6 76,1 75,5 2823,0 2699,6 2636,3 2584,4 Center for Social Service Ordinært ansatte i alt Beskæftigelsesordninger Elever Jobtræningsordninger 22,1 20,0 19,0 22,1 101,7 134,1 138,4 122,5 35,8 52,8 46,1 21,4 Seniorjob 0,0 0,0 2,7 24,9 Forsyningsvirksomheder 2,8 4,0 4,0 2985,4 2857,7 2846,5 Fuldtidsstillinger i alt Det totale personaleforbrug i 2013 var på 2.778,3 årsværk. 2778,3 Derudover blev bevillingen til Borgmestersekretariatet og Kommunalbestyrelsen i 2013 flyttet til Center for Administrativ Service. Af forbruget i 2013 vedrører 3,5 årsværk LKVanlæg – stort set uændret i forhold til 2012. Direktion og ledelse andrager 7,6 årsværk og endeligt vedrører 4,62 årsværk øvrig administration. Direktører og Sekretariater Direktion og sekretariater har anvendt 15,7 årsværk i 2013. En sammenligning med de forrige år er ikke muligt, da Direktion og sekretariater i 2012 var en ny konstruktion. 119 Årsrapport 2013 Personaleoversigt Center for Borgerservice Personaleforbruget i Center for Borgerservice er i 2013 96 årsværk, som er fordelt på følgende måde: Bibliotekerne 22,5 årsværk, Den Tværfaglige Myndighed 26 årsværk og Borgerkontakt 47,5 årsværk. Dette svarer til et fald på 4 årsværk fra 2012 til 2013. Center for Administrativ Service Fra 2010 til 2013 er antallet af fuldtidsmedarbejdere i CAS steget fra 51,3 til 60,4 svarende til en stigning på 9,1 medarbejder. Den vigtigste forklaring på det øget ressourceforbrug er, at der er tilført opgaver til området; først og fremmest at Borgmestersekretariatet i forbindelse med organisationsændringen i 2013 er placeres under CAS. Det betyder at der er tilført knap 11 fuldtidsstillinger. Ligeledes blev indkøbsfunktionen med tre medarbejdere i 2012 flyttet til det daværende CPØS, nu CAS. Bibliotekernes personaleforbrug er faldet med 2,5 årsværk i 2013. Dette skyldes en fortsat tilpasning i forbindelse med den nye biblioteksstruktur som trådte i kraft i 2012. Den Tværfaglighede Myndighed har en øget personaletilgang med 5 årsværk i 2013. Den øgede tilgang har været almindeligt kendt i 2013 og i maj måned godkendte byrådet en tillægsbevilling vedr. opnormering af personale i Den Tværfaglige Myndighed. Alt i alt er der tale om en ændret opgavesammensætning og deraf også ændret personaleforbrug. Det svingende personaleforbrug skyldes således dels at der henover årene været en del vakancer, der er gennemført personalereduktioner, har været midlertidige midlertidig ansættelser og fra medio 2012 er der ansat en daglig arbejdsmiljøleder. Borgerkontakt har i 2013 haft et fald med 7 årsværk, hvor de 3 årsværk skyldes at arbejdsopgaver er overgået til Udbetaling Danmark. Herudover er der sket en almindelig personalereduktion med 3 årsværk ifm. naturlig afgang, og endeligt er et årsværk faldet bort ifm. dobbelt bemanding ved sygdom. Center for Skole og Dagtilbud Fra 2012 til 2013 er antallet af fuldtidsstillinger på Center for Skoler og Dagtilbud reduceret fra 1.507,78 til 1415,62, svarende til et fald på 92,16 årsværk. Jobcenter Folkeskolerne og Ung Egedal har i 2013 haft 52 færre årsværk end i 2012. Dette fald kan forklares med hhv. at der var konflikt på skoleområdet i forbindelse med overenskomstforeningen i april 2013, og at tekniske servicemedarbejderne overgik til Center for Ejendomme og Intern Service i januar 2013. Personaleoversigten for Jobcenteret viser en stigning i personaleforbrug 3,3 årsværk til i alt 50 årsværk. Stigningen skyldes ansættelsen af 2 fleksjobambassadører, der er lønnet af et statsligt tilskud. Hertil kommer ansættelse af en medarbejder til afløsning af en nu ophørt medarbejder, som var ansat i en løntilskudsordning. Der har været tale om overlap i 2013 pga. sygdom. SFO’erne reducerede med 9,5 årsværk i 2013, der hovedsagelig vedrører faldende børnetal i det mindre klasser. Herudover har daginstitutionsområderne og dagplejen tilsammen oplevede et fald på 27 årsværk, der primært skyldes faldende børnetal. Center for Social Service Tabellen over antal fuldtidsstillinger fra 2009 til 2012 på det nuværende Center for Social Service viser, at der 2,3 færre fuldtidsansatte i centeret fra 2012 til 2013. På administrationen er der et fald på 2,2 % fra 49,57 til 47,35 fuldtidsstillinger i 2013, hvilket dækker over at Råd- og vejledningsteamet er blevet opnormeret med én stilling. Med administration forstås myndighed, sekretariat, tilsyn og rådgivning (hovedkonto 6). Det samlede fald i administrationen afspejles også i økonomien hvor der på området ses et mindre forbrug på 1,1 mio. kr. På de udførende enheder er der samlet set et fald på 0,1 i antallet af ansættelser, hvilket bl.a. skyldes vakante stillinger. Center for Sundhed og Omsorg Samlet set er der en stigning i antal årsværk for i Center for Sundhed og Omsorg fra 361 årsværk i 2012 til 374 årsværk i 2013, svarende til en samlet stigning på 13 årsværk. 2012 tallene er dog øget med 12 årsværk i plejen i forhold til regnskab 2012. Den primære årsag til denne stigning på 13 årsværk fra 2012 til 2013 er at det har været nødvendigt at opnormerer aftenvagten i hjemmeplejen i 2013. 120 Årsrapport 2013 Personaleoversigt Center for Ejendomme og Intern Service I Center for Ejendomme og Intern Service har der været en stigning i antal medarbejdere fra 2012 til 2013 på 24,1 medarbejdere. Stigningen skyldes hovedsageligt, at de tekniske servicemedarbejdere organisatorisk er flyttet fra skoleområdet (Center for Skole og Dagtilbud) til Center for Ejendomme og Intern Service. Center for Teknik og Miljø I Center for Teknik og Miljø har der været et samlet fald i antallet af ansatte fra 2012 til 2013 på 4,68 medarbejdere. På Materielgården er der i 2013 sket en nedjustering af antallet af ansatte. Da flere opgaver enten er sendt i udbud eller købt hos eksterne leverandører er antallet af ansatte på Materielgården tilsvarende reduceret. Desuden har der i 2013 været skiftende ledige vakancer i Center for Teknik og Miljø. Center for Plan, Kultur og Erhverv Det samlede antal medarbejdere er reduceret fra 76,12 til 75,54, hvilket er en konsekvens af den vedtagne effektivisering. Ud over det, er de væsentligste ændringer, at der af budget- og regnskabsmæssige årsager er flyttet et antal medarbejdere fra ”Musikarrangementer” (Musikskolen) og ”Andre fritidsfaciliteter” til ”Sekretariat og forvaltninger”, da det giver et mere retvisende billede af, hvilke opgaver de pågældende medarbejdere beskæftiger sig med. 121 Årsrapport 2013 Personaleoversigt 122 Egedal Kommune, Rådhuset, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse. Telefon 72 59 60 00, www.egedalkommune.dk Udgivet marts 2014 Ansvarshavende redaktør Morten Skjoldsøge. Redaktion Jesper Rerup-Dyberg & Susan Bremme. Regnskab 2013 kan downloades på www.egedalkommune.dk Klik på ”Om Egedal kommune” – herefter ”kommunens Økonomi”.
© Copyright 2024