Egedal Kommunes holdning til frivillighed & aktivt medborgerskab Baggrund og vision Dette positionspapir skitserer Egedal Kommunes holdning til frivillighed og aktivt medborgerskab. Positionspapiret er ikke et regelsæt, men et pejlemærke, der skal hjælpe nye ideer og projekter på vej. I Egedal Kommune sætter vi en stor ære i at have et rigt og mangfoldigt civilsamfund, hvor borgerne har gode muligheder for at tage ansvar for eget liv og lokalsamfund. Vi mener, det skal være ubesværet og sjovt at involvere sig i frivilligt arbejde i Egedal Kommune, uanset om man vælger at engagere sig i det organiserede foreningslivet eller som enlig svale, der gerne vil hjælpe et par timer om ugen på en af kommunens dagtilbud. Det vigtigste for os er, at borgere i Egedal aktivt bruger deres menneskelige og faglige kompetencer i en større sammenhæng, uanset hvor i livet de befinder sig. Frivillighed og aktivt medborgerskab er som sådan ikke noget nyt fænomen. Vi har i Egedal Kommune haft et mangeårigt samarbejde med de frivillige foreninger. Men det demografiske pres på finansiering af vores velfærdssamfund, har skabt en erkendelse af, at vi bliver nødt til at nytænke vores velfærd og løsningsmodeller i et bredere perspektiv, hvor den enkelte borger kan gøre en vigtig forskel. Vi indrømmer gerne, at vi opfatter frivillige hoveder og hænder som en del af nøglen, der sikrer kvalitet af fremtidens velfærd og viser vejen til dannelse af nye fællesskaber. Men det skal samtidig understreges, at vi er ikke interesserede i at stoppe ’huller’ i velfærden ud med frivillige. Vi er optaget af den synergi og værdi et samspil med frivillige kan skabe. Dette positionspapir er et første forsøg på at definere og afgrænse de overordnede rammer for et samspil med civilsamfundets mange forskelligartede aktører. I den kommende tid vil Egedal Kommune arbejde med at blive bedre til at inkludere og anerkende civilsamfundet, som en vigtig aktør og medspiller der er giver krydderi, skaber liv og sammenhæng i et moderne demokratisk samfund. Det betyder, at vi vil øve os i at skabe mere rum for flere borgerdrevne initiativer og partnerskaber med foreningslivet, når vi selv kommer til kort. Vi vil eksperimentere med forskellige rammer for det frivillige engagement, således at det er muligt at involvere sig, uden særlige krav om kendskab til traditionelle organiseringsformer og arbejdsgange – dog med respekt for de begrænsninger, som lovgivningen foreskriver. Positionspapiret er tænkt som en forløber til en officiel Frivillighedspolitik eller charter for Frivillighed i Egedal Kommune. Med et sådant charter eller politik ønsker Egedal Kommune at fremme et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor:  Alle borgere har mulighed for at tage ansvar for eget liv og medborgere ved aktivt at deltage i frivilligt arbejde. 1 Egedal Kommunes holdning til frivillighed & aktivt medborgerskab  Foreningslivet og organiserede borgergrupper har et stærkt fundament at udøve deres virke fra.  Der er rum og støttemuligheder til nye og ambitiøse frivilliginitiativer til glæde og gavn for en større målgruppe i kommunen.  Egedal Kommune og frivillige indgår i sunde relationer og partnerskaber ud fra en fælles forståelse af, hvilken retning samspillet skal udvikle sig i. I Egedal Kommune vil vi gerne invitere til, at borgerne tager del i arbejdet med at skabe ny velfærd ved at involvere sig aktivt i de mange indsatser som kommune og civilsamfundet tilbyder. Målene for det frivillige arbejde:  At formulere en Frivillighedspolitik eller charter som er dybt forankring i civilsamfundet. Vi forestiller os, at et lokalt Frivillighedsforum bestående af dygtige repræsentanter fra forskellige hjørner af civilsamfundet kan rådgive og vejlede os, så politikken eller charter ender med at slå dybe rødder i lokalsamfundet.  At skabe et fysisk rum med ordentlige faciliteter og forhold hvor frivillige har mulighed for at se deres ideer blive til rigtige projekter, og hvor der findes nye løsninger på sociale udfordringer i tæt samspil med kommunen. Vi vil gerne undersøge hvorledes vi bedst muligt koordinerer de frivillige indsatser og sikre at erfaringer deles på tværs af foreninger, borgere og institutioner, samt tilbydes kurser, kopimaskiner og meget mere.  At aktivt medborgerskab og frivillighed promoveres som et fænomen der har særlig værdi for lokalsamfunds sammenhængskraft. Alle borgere i Egedal Kommune skal føle, at der er et oprigtigt behov for deres menneskelige og faglige kompetencer og at de har noget positivt at bidrage med uanset alder, køn, uddannelsesmæssige baggrund, om de er aktive på arbejdsmarkedet eller gået på pension, bor i en af hoved- eller landsbyerne. Alle borgere skal have oplevelsen af, at frivillige i Egedal Kommune er noget ganske særligt. Det vil Egedal Kommune gerne understøtte ved at turde satse noget mere på borgerdreven innovation. At samarbejde med frivillige – spørgsmål og svar Et øget samarbejde med de frivillige og kommunen rejser en række spørgsmål. Vi vil med nedenstående spørgsmål, forsøge at svare på de oftest stillede spørgsmål når der debatteres involvering af civilsamfund og frivillige i kommunale opgaver: Er ideen med at involvere civilsamfundet ikke blot camouflage for en spareøvelse i kommunen? Nej. Egedal Kommune gør det ikke for at spare penge. Vi vælger at inddrage forskellige civilsamfundsaktører for at stimulere og genere nye ideer og metoder til at løse fremtidens 2 Egedal Kommunes holdning til frivillighed & aktivt medborgerskab velfærdsopgaver. Ved at udvide de kommunale samarbejder med ny aktører skabes der simpelthen flere aktiviteter og muligheder for de samme penge. Hvad er kommunens rolle i et samarbejde med civilsamfundet? Egedal Kommune har en særlig rolle og forpligtelse til at stimulere en udvikling der er i lokalsamfundets interesse. I Egedal opfatter kommunen sin særlige rolle som katalysator på en række initiativer som udvikles i fællesskab med borgerne og de frivillige organisationer. Det betyder ikke, at vi skal overtage frivillighedsområdet fra foreningslivet– tværtimod. Vi skal fortsat stille rammer og ressourcer til rådighed og facilitere processer der skaber borgerdreven innovation. Men det skal også være klart fra begyndelsen, at vi kun er med som fødselshjælpere. Målet med de projekter vi hjælper i gang er, at de bliver bæredygtige og selvkørende over tid. Er frivillige på vej til at overtage jobfunktioner fra kommunale medarbejdere? Kommunen vil altid have ansvaret for kerneydelser. Borgerne må gerne supplere den kommunale indsats – aldrig erstatte den. Som kommune skal vi anerkende at mange borgere har et potentiale og ressourcer som andre medborgere kan få glæde af. Derfor bør vi i langt højere grad revitaliserer vores egen og borgernes opfattelse af, hvad der faktisk kan lade sig gøre, når vi går sammen om at løse en opgave. Hvad med det lokale foreningsliv? Bliver det skubbet i baggrund når kommunen vil hverve frivillige til egne aktiviteter? Der kan være flere fordele ved at samarbejde med frivillige foreninger om en specifik opgave. Men frivillighed dækker over mere og andet end foreningslivet. Alle kan gøre en indsats. Det vigtigste er, at borgerne tager del i lokalsamfundet – ikke om de gør det i foreningsregi eller som individ. Som kommune er det vores opgave at bifalde alle former for engagement og sikre gode rammer og platforme hvorfra det frivillige engagement kan have sit virke. Vi skal som kommune sikre, at det har værdi for den enkelte at kunne bidrage med viden, erfaringer og hjælp til andre medborgere. Må man sætte frivillige til at vaske op? Som udgangspunkt er det ikke en tankegang kommunen ønsker at promovere. Et samarbejde mellem borgere og kommunen skal bygge på positiv værdiskabelse for alle involverede parter – medarbejdere, frivillige og de borgere som berøres af samarbejdet. Frivillige skal ses som en berigelse til den kommunale arbejdsplads der kan bidrage med engagement, nye ideer og nærvær i en travl hverdag. Samtidig er kommunen opmærksom på, at der faktisk findes situationer hvor det kan give god mening at have frivillige til at hjælpe med at tage ud af bordet på et plejehjem, ordne blomsterbede eller lignende forfaldende arbejde. Her tænkes eksempelvis på borgere med hjerneskade. For denne gruppe kan det skabe indhold i hverdagen, og frem for alt øget livskvalitet, at gå til hånde efter evne og være en del af et fællesskab. Men det er en hårfin balance som kommunen er meget opmærksom på kræver ekstra omtanke og planlægning! 3 Egedal Kommunes holdning til frivillighed & aktivt medborgerskab Definitioner på frivilligt arbejde & aktivt medborgerskab Frivilligt arbejde Frivilligt arbejde defineres som den aktivitet eller handling, en frivillig person udfører. En frivillig er en person, der udfører frivilligt arbejde. Det modsatte af en frivillig er en ansat, som udfører lønnet arbejde. Frivilligt arbejde kendetegnes ved, at det: - Udføres uden økonomisk eller retslig tvang - Er ulønnet - Udføres for andre end familie eller nærmeste sociale netværk - Er til gavn for en større gruppe borgere - Så vidt muligt udføres under organisationslignende former. Frivilligt arbejde er en proaktiv handling. Dvs. at passivt medlemskab af en forening eller økonomisk donation ikke kan betegnes som frivilligt arbejde. Almindelig hjælpsomhed eller spontane handlinger f.eks. at følge en ældre eller handicappet person over gaden, bære indkøbsposer hjem fra Brugsen og lignende, ikke kan betegnes som frivilligt arbejde. Frivilligt socialt arbejde Frivilligt socialt arbejde er frivilligt arbejde, der udføres inden for det sociale og sundhedsmæssige område. Bredt kan frivilligt socialt arbejde defineres som handlinger, der sigter på at give enkeltindivider eller grupper øget velfærd eller omsorg eller sigter på at løse velfærdsproblemer. Kilde: Social- og Integrationsministeriet Aktivt medborgerskab Der findes ingen officielle definitioner af begrebet aktivt medborgerskab. Begrebet kan derfor opfattes ganske individuelt. Her giver Egedal Kommune sit bud på, hvordan begrebet kan forstås. Aktivt medborgerskab dækker over mange forskellige typer af handlinger, hvor man som borger tager medansvar for egne og andres livsvilkår og bidrager til udviklingen af et levende lokalsamfund. Det kan både være i forholdet 1:1 hvor man giver sin genbo en hjælpende hånd med at klippe hækken eller rydde sne. Det kan også forstås i en større sammenhæng, fx i samspil med kommunen, hvor man måske givet par timer om ugen til beboerne på et plejehjem og læser avisen højt eller spiser sammen. Aktivt medborgerskab kan også være en flok naboer der i fællesskab sørger for opsamling af skrald i naturen på offentlige områder. 4 Egedal Kommunes holdning til frivillighed & aktivt medborgerskab Skal vi koge aktivt medborgerskab ind til benet, kan man sige, at aktivt medborgerskab i Egedal Kommune indebærer, at man deltager i og tager medansvar for det samfund man er en del af, ved at foretage handlinger der har værdi for andre end én selv. Aktivt medborgerskab tager udgangspunk i, at alle borgere kan hjælpe efter evne. Som aktiv medborger opfatter man sig selv som del af et større fællesskab, hvor dét at give tid til andre samtidig bliver en gave til en selv, og hvor man føler ansvar og stolthed over sit nærmiljø. Aktivt medborgerskab indbefatter, at frivilliges indsats bliver påskønnet og understøttet, og at der tænkes utraditionelt og modigt når nye opgaver defineres. Der vil altid være enkelte borgere, der ikke ønsker at være aktive. Det er et vilkår. Heldigvis er det vores opfattelse, at langt de fleste borgere i Egedal gerne vil være der for hinanden og passe på vores lokalsamfund. Samtidig kan vi ikke komme uden om, at grunden til, at vi i disse år taler om aktivt medborgerskab i Egedal Kommune skyldes, at vi med sikkerhed ved, at kommunen vil opleve en kraftig stigning af borgere der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet pga. alder. Det vil få betydning for kommunens økonomi. Vi bliver derfor nødt til at se på hvilke opgaver, der fortsat skal varetages af kommunens egne ansatte, og hvilke opgaver, der måske i fremtiden kan løftes eller videreudvikles i samarbejde med borgerne. Heldigvis betyder aktivt medborgerskab også at der mere end nogensinde før lægges op til at tænke i nye og utraditionelle baner, når det gælder den kommunale opgaveløsning. Vi skal blot huske os selv og hinanden på, at velfærd er et privilegium vi gerne vil bevare men i nye fornyede udgaver. 5