1. No category

Warbixinta Bukaanka
DAAWEYNTA
KANSARKA
Patientinformation
MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING
Dansk/Somali
Warbixinta Bukaanka
DAAWEYNTA KANSARKA
Patientinformation
MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING
Dansk/Somali
3
4
MEDICINSK
KRÆFTBEHANDLING
DAAWEYNTA
KANSARKA
INDHOLD
TUSMO
06. Indledning
07. Horudhac
08. Husk at spørge
09. Xasuuso inaad weyddisid
08. Behandling af kræft
09. Daaweynta Kansarka
12. Hvordan gives medicinsk kræftbehandling?
13. Sidee La Isusiiyaa Daawada Kansarka
14. Hensyn til andre under behandlingen
15. Tixgelinta Dadka Kale Inta Daaweyntu Socoto
14. Familie og venner
15. Qoyska iyo Saaxiibada
18. Sygemeldt eller på arbejde
19. Bukaan Kaga Maqnaansho Shaqada ama Shaqo kujirid
18. Ferie i Danmark og udland
19. Fasaxa Deenmaark gudaheeda iyo Dibadeeda
20. Mad og drikke
21. Cuntada iyo Cabitaanka
20. Motion
21. Jimicsiga
22. Rygning
23. Sigaarka
22. Alkohol
23. Khamriga
22. Træthed
23. Daalka
26. Udseende og kropsopfattelse
27. Muuqaalka iyo Aragtida Jidhka
26. Seksualitet
27. Galmada
26. Praktiserende læge
27. Dhakhtarkaaga
28. Psykolog
29. Dhakhtarka Cilmu-Nafsiga
28. Socialrådgiver
29. Lataliyaha arrimaha Bulshada
28. Hjemmepleje
29. Daryeelka Guriga
28. Tandlæge
29. Dhakhtarka Ilkaha
30. Rehabilitering
31. Dib-u-hawlgelinta
30. Alternativ behandling
31. Daaweynta kale
32. Second opinion
33. Doorashada Labaad
32. Kræftrådgivning
33. Katalo-bixinta Arrimaha Kansarka
34. Nyttige hjemmesider
34. Shabakado Waxtar leh
5
INDLEDNING
HORUDHAC
Du har fået en kræftsygdom og skal derfor starte medicinsk kræftbehandling med enten
drop eller tabletter. Behandlingen kan have en del bivirkninger. Dette hæfte giver dig nyttig viden om medicinsk kræftbehandling.
Waxaa kugu dhacay cudurka kansarka, sidaa awgeed ayay kuu bilaabmaysaa daaweynta kansarka
iyadoo lagu bilaabayo daawo faleenbo ah ama kiniini. Daaweynta kansarka waxay wadankartaa
saameyn kale. Hadaba buuggan yari waxuu kusiinayaa xog iyo macluumaad kusaabsan
daaweynta kansarka.
Selvom du og din familie måske forbinder kræft med det at skulle dø, er det vigtigt, du
ved, at mere end halvdelen af alle kræftpatienter i dag lever mange år efter at have fået
deres sygdom.
Det er derfor en god idé, du prøver at leve en normal aktiv hverdag med sund mad og
motion. På den måde bevarer du dine kræfter og er parat til at leve det bedst mulige liv,
når din behandling er afsluttet.
Bagerst i dette hæfte lægger sygeplejersken nogle løsblade med en grundig forklaring om
de bivirkninger, du eventuelt kan få af din behandling.
6
Inkastoo adiga iyo qoyskaaguba aad cudurkan laxidhiidhisaan geeri, hadana waa
lagamamaarmaan inaad ogaatid in xilliyadan danbe dadka uu kudhaco cudurkani badhkood
siinoolaadaan sanooyin badan kadib kolkii lagu sheegay xanuunkan.
Sidaa awgeed waa arrin wanaagsan, inaad isku daydid inaad kunoolaato nolol firfircooni leh oo
caadi ah oo ay weheliyaan cuno caafimaad leh iyo jimicsi. Hab nololeedkaas oo kale ayuunbaad
awood kuyeelankartaa, diyaarna ugu noqonaysaa inaad kunoolaato nolol wacan marka
daaweyntu kuu dhamaato.
Bogagga ugu danbeeya ee buuggan waxay kalkaalisada caafimaadku kuugu lifaaqaysaa waraaqo
kuu qeexaya saameynta kale ee ay wadato daaweynta lagaa daweynayo kansarka. Waraaq walba
boggeeda dambe waxaad kahelikartaa talooyin wanaagsan.
7
HUSK AT SPØRGE
XASUUSO INAAD WEYDIISID
Når man har fået en kræftsygdom, er det naturligt at have mange spørgsmål om både
sygdommen, behandlingen og fremtiden. Hvis du kommer i tanke om noget, du gerne vil
spørge om, så skriv det ned. Så husker du det bedre, næste gang du ser lægen eller sygeplejersken på afdelingen.
Kolka qofku kudhaco kansarka waxaa caado ah in bukaanka lasoodarsaan su’aalo badan oo
kusaabsan cudurka, daaweyntiisa iyo waliba mustaqbalka danbe. Haddii aad gocatid ama
madaxaaga wax kusoo dhaco, waxaa haboon inaad qoratid, waayo sidaas ayaad kuxasuusankartaa
kuna weydiinkartaa dhakhtarka ama kalkaalisada caafimaadka ee qaybta aad joogto.
Selvom du måske klarer dig godt på dansk i dagligdagen, kan det være en god idé at have
en professionel tolk med til samtale, når det drejer sig om mere indviklede spørgsmål.
Sygeplejersken kan hjælpe dig med at få kontakt til en tolk.
Inkastoo laga yaabo in aqoontaada afka deenishku ay wanaagsantahay, hadana waa arrin
wanaagsan in turjubaan xirfad u leh turjumaanimada uu kulajoogo kolkay jiraan su’aalo adadag.
Det er ikke en god idé at bruge hverken familie eller venner som tolk, med mindre det
f.eks. drejer sig om behov for at få et glas vand eller noget mad. Børn og unge må kun i
nødstilfælde bruges til at tolke for deres familie.
BEHANDLING AF KRÆFT
Kræft behandles med operation, strålebehandling og/eller medicinsk kræftbehandling.
Hvis kræftknuden er lille og ikke har bredt sig, kan en kirurg ofte fjerne det syge væv ved
en operation. Hvis det ikke er muligt at fjerne alt det syge væv, vil du blive tilbudt strålebehandling eller medicinsk kræftbehandling. Nogle gange er det nødvendigt at give begge
behandlinger. Formålet er at fjerne eller mindske udbredelsen af din kræftsygdom.
Selvom kirurgen har fjernet alt det syge væv, kan du blive tilbudt strålebehandling eller
medicinsk kræftbehandling for at forebygge, at kræftsygdommen vender tilbage.
En kræftknude er opbygget af mange små kræftceller. Når man behandler kræftceller, vil
de raske celler også rammes af strålerne eller medicinen. De raske celler er mere robuste
end kræftceller og kan derfor bedre tåle påvirkninger af strålebehandling og medicinsk
behandling.
Kræftbehandling går ud på at ødelægge kræftceller uden samtidigt at ødelægge de raske celler.
Medicinsk kræftbehandling består af behandling med kemoterapi, hormoner, antihormoner og biologisk behandling. Din læge og sygeplejerske vil nøje forklare dig, hvilken type
behandling, du får. Samtidigt vil du blive oplyst om bivirkninger til behandlingen. Du skal
dog være klar over, at de fleste patienter kun får enkelte af de mange bivirkninger, der
bliver nævnt.
8
Ma aha ra’yi wanaagsan inaad reerkaaga ama saaxiibadaa ay kuu noqdaan turjubaan, haddii
aysan ahayn wax sahlan sida in laguu keeno koob biyo ah ama cunto. Caruurta iyo dhallinyarada
qoyska waxa keliya ee ay turjubaan reerka u noqonkaraa kolka ay duruuf adag ay timaado.
DAAWEYNTA KANSARKA
Kansarka waxaa lagu daweeyaa qalitaan, in lagu gubo shucaac ama daawo. Haddii burada
kansarku yartahay oo aysan faafin, dhakhtarka qalitaanka ayaa inta badan qala oo gooya inta
jiran. Haddii ay hadaba dhacdo in lawada goynwaayo buradii kansarka waxaa laguu fidinayaa in
shucaac lagaaga gubo ama daawo lagaa siiyo inta hadhay. Mararka qaarkood waxaa dhacda inay
lagama maarmaan noqoto in labadaba la isugukaadaro. Taas oo ujeedadeedu tahay in lagasaaro
oo dhamaantiisba ladaweeyo cudurkaas kansarka ah haddii kale la yareeyo faafitaankiisa.
Inkastoo dhakhtarka qaalaaga ah laga yaabo inuu meesha kawada dhameeyo cadkii jiranaa,
hadana waxaa laguugu darikaraa in shucaac lagusii gubo meeshii cadka xanuunsan laga jaray
ama daawo kale lagusiisiiyo, iyadoo ladoonayo inuusan dib dambe kuugusoo noqon cudurkaas.
Burada kansarka ahi waxay kakoobantahay unugyo kansareed badan oo isutagay. Hadaba marka
unugyada kansarka qaba lagu gubayo shucaaca ama daawada lasiinayo qofka kansarka qaba,
waxaa iyaguna shucaacaasi gubaa ama daawadaasi kudhacdaa unugyadii kale ee caafimaadka
qabay, laakiin unugyada caafimaadka qabaa way kaxoogbadanyihiin kuwa kansarku hayo sidaa
awgeed waxay u dulqaadankaraan saameynta uga imaanaysa shucaaca iyo daawada kaleba.
Hadafka daaweynta kansarka ayaa ah in labaabi’iyo unugyada kansarka iyadoo kolkaas laga
fogaanayo in waxlayeelo unugyada caafimaadka qaba.
Marka daawo caadi ah lagu daweynayao kansarka waxay daawooyinkaasi kakoobnaan karaan
keemoterabi (daaweynta kiimikada la isticmaalayo), hormoono, lidka mormoonada iyo daaweyn
baayoolojiyeed. Dhakhtarkaaga iyo kalkaalisada caafimaadka labaduba waxay si qoddo-dheer
kuugu faahfaahinayaan nooca daaweyn ee aad helaysid. Isla marahaantaas waxaa laguu sheegi
saameynta kale ee ay daaweyntaasi kulahaan karto jidhkaaga. Waxaase lama huraan ah inaad
ogaatid in bukaanada kansarku intooda badani isku arkaan saameynadaas in yar oo kamid ah.
9
Daaweynta kansarku waxaa qofka lagu siiyaa sitoos ah xididdada dhiiga
ama kiniini ahaan.
Medicinsk kræftbehandling gives enten direkte i en blodåre eller som tabletter.
MODELFOTOS.
HVORDAN GIVES MEDICINSK
KRÆFTBEHANDLING?
SIDEE LA ISUSIIYAA DAAWA CAADIGA AH EE
KANSARKA?
Medicinsk kræftbehandling gives enten direkte i en blodåre eller som tabletter.
Daawada caadiga ah ee kansarka lagu daweynayo waxaa la iska siiyaa xididada dhiigga ama
kiniini ahaan.
Når man giver behandlingen i en blodåre, kan det enten være i et drop eller gennem en
pumpe. Dette afhænger af, om behandlingen skal gives over kort eller lang tid.
Et drop er en pose med væske, hvor man har tilsat medicin mod din kræftsygdom. Der
lægges et tyndt plastikrør i en blodåre, enten på håndryggen eller på underarmen. Posen
forbindes via en slange til plastikrøret. Normalt vil du ikke kunne mærke ubehag, når
medicinen løber ind i åren. Hvis du skulle få smerter eller svie omkring plastikrøret, skal
du straks sige det til sygeplejersken.
En pumpe er et lille apparat, som indeholder medicin mod din kræftsygdom. Der lægges
også her et tyndt plastikrør i en blodåre. Pumpen sørger for, at medicinen via en slange løber ganske langsomt ind i blodåren. Hvis du skal have en pumpe med hjem, vil du og din
familie få en grundig vejledning af sygeplejersken, så I ved, hvordan pumpen fungerer.
Hvis du skal have medicinsk kræftbehandling gennem lang tid, eller hvis dine blodårer er meget tynde, kan det være en fordel for dig at få indopereret et lidt tykkere og blødere plastikrør
i en stor blodåre. Plastikrøret bliver liggende, så længe du er i medicinsk kræftbehandling.
Kolka xididka dhiigga la iskasiinayo daawadaas, waxay daawadaasi noqonkartaa faleenbo
ama in sida durdurkii in lagu siidaayo (bambo). Labadaas hab midda la adeegsanayo waxay
kuxidhantahay in daaweyntaasi soconayso waqti gaaban ama waqti dheer.
Faleenbadu waa bac adag oo ay kujirto dareere, taas oo lagu daray daawada lagaaga daweynayo
kansarka. Waxaa lagaa sudhi (laga geliyaa) dhuun caag ah xididada dhiiga mid kamid ah kaas oo
kuyaalla gacanta korkeeda ama cududdda hoosteeda ama kilkilada agteeda. Bacdii daawadu kujirtay
(faleenbadii) waxaa lagu xidhaa dhuuntii lagusudhay iyadoo la adeegsanyo tuubo kale oo dheer.
Badanaa ma dareemaysid wax dhibaato ah inta daawadu kugu socoto, haddii ayse dhacdo inaad
dareentid xanuun ama dareen kale waa inaad si deg-deg ah ula xidhiidhaa kalkaalisada caafimaadka.
Bambadu waa qalab yar oo ay kujirto daawada kansarku. Habkan laftigiisu waxaa lagaa sudhi dhuun
caag ah xididada dhiiga mid kamid ah, dabadeed bamka ayaa si tartiib ah daawada ugu dureerin
ama ugu shubi xididka dhiigga qaada. Haddii aad damacdid inaad bamka u qaadatid gurigaaga,
kalkaalisada caafimaadka ayaa si qoddo-dheer adiga iyo qoyskaagaba ugu sharxi isticmaalkiisa.
Hvis din medicinske kræftbehandling består af tabletter, vil du få en grundig vejledning og
få tabletterne med hjem.
Haddii daawada kansarka ay noqoto inay kugusocoto waqti dheer, ama xididkaaga dhiiggu
dhuubanyahay, waxaa fursad ah in dhuun qaro leh oo jilicnasan ladhex dhigo (ladhexgelin) xidid
kamid ah xididada dhiigaaga. Dhuuntaasi waxay kujiraysaa xididkaas illaa iyo inta ay kuu socoto
daaweynta kansarku.
Medicinsk kræftbehandling gives oftest ambulant. Hvis behandlingen gives over flere
dage, vil du som regel blive indlagt.
Haddii daawada kansarkaagu noqoto kiniiniyaal waxaa si qoddo-dheer laguugu sheegi
qaadashadiisa dabadeed gurigaaga ayaad la aadi.
Daawada kansarka inta badan waxaa bixisa qaybta bukaan-socod eegtada, haddiise ay dhacdo in
daawada lagusiiyo maalmo farabadan, waxaa lagu seexin dhakhtarka sida xeerku yahay.
12
13
HENSYN TIL ANDRE UNDER BEHANDLINGEN
Når du får medicinsk kræftbehandling, kan der i op til fem døgn efter behandlingen være
små rester af medicin i opkast, urin, afføring og sved. Mængden af medicinrester er så
lille, at det ikke er farligt for din familie og venner. Du kan derfor have normal fysisk
kontakt med alle i din familie.
Vi anbefaler dog følgende:
Hvis der f.eks. kommer opkast, urin eller afføring på gulvet, tørres dette op med papir,
som skylles ud i toilettet. Bagefter vaskes der grundigt med vand og sæbe. Tøj og sengetøj
vaskes som sædvanligt.
FAMILIE OG VENNER
Det er vigtigt at vide, at kræft ikke smitter. Selvom du er syg og får behandling, forhindrer
det dig ikke i at være sammen med familie og venner. Du har brug for al den omsorg og
støtte, du kan få.
Du vil måske opleve, at din familie og venner ikke kender særlig meget til kræft og kræftbehandling, og at de derfor er bange for at gøre eller sige noget forkert. Det kan også være
svært for dem at vide, hvordan de bedst kan støtte dig.
Det er vigtigt, at du er åben om dine tanker og omkring dine behov for støtte, hensyntagen og omsorg. Mange er glade for at blive bedt om at hjælpe med konkrete ting som for
eksempel at købe ind eller lave god nærende mad til dig.
Børn oplever meget tydeligt, hvis forældrene er bange eller kede af det. Selvom du ikke
siger noget, ved de godt, at der er noget galt. Det er derfor bedre at tale med sine børn om
sygdommen, så de ikke føler sig udenfor. Spørg sygeplejersken til råds, hvis du er usikker
på, hvordan du skal gribe det an.
Det kan være svært at finde overskuddet til at være forælder, når man selv eller ens
ægtefælle er syg. Derfor kan det være en god idé at inddrage andre voksne, som børnene
har et godt forhold til. Disse voksne kan hjælpe med både praktiske ting og med børnenes
følelsesmæssige reaktioner.
Dine nære familiemedlemmer kan også have brug for at tale om deres usikkerhed og bekymring. Hvis der er brug for hjælp til at få taget hul på emnet, vil sygeplejersken kunne give dig
brugbare råd. En anden mulighed er at søge råd hos en af Kræftens Bekæmpelses rådgivninger.
TIXGELINTA DADKA KALE INTA DAAWEYNTU
SOCOTO
Markaad qaadatid daawada kansarka, waxaa dhicikarta in muddo 5 maalmood ah kadib aad ku
aragtid daawo hadhaa ah mantagaaga, kaadidaada, saxaradaada iyo dhididkaagaba. Hadhaagaasi
aad ayuu u yaryahay, oo wax dhibaato ah umalaha qoyskaaga iyo saaxiibadaaba. Sidaa awgeed si
caadi ah ayuu jidhkaagu utaabankaraa reerkaaga.
Waxaanse kutalinlahayn arrimahan soo socda:
Haddii tusaale ahaa mantagaaga, kaadidaada ama saxaradaadu taabtaan dhulka guriga waa in lagu
qallajiyaa waraaq dabadeed laguridaa musqusha oo sidaas biyaha lagu raaciyaa. Kolkii intaas
lasameeyana waa in biyo iyo saabuun lagu maydhaa meeshii ay gaadheen walxahaasi. Dharka iyo
go’yaasha sariirtaadaba si caadi ah ayaa loo maydhi.
IQOYSKA IYO SAAXIIBADA
Waxaa lama huraan ah in la ogaado in kansarka la isqaadsiinkarin. Inkastoo aad jirantahay oo aad
daawo qaadatid hadana kuudiidimayso inaad dhexjoogto reerkaaga iyo saaxiibadaa. Waxaad u
baahantahay xanaanada iyo taageerada aad kahelaysid iyaga.
Waxaa laga yaabaa inaad aragtid in reerkaaga iyo saaxiibadaaba aysan aqoon iyo xog dheer u
lahayn cudurka kansarka iyo daaweyntiisaba, sidaa awgeedna ay kabaqaan inay wax khaldan
sameeyaan ama waxaan haboonayn yidhaahdaan. Waxaa kale oo ku adkaan kara inay ogaadaan
sida ugu haboon ee ay kuu caawinkaraan.
Waxaa lagama maarmaan ah inaad noqotid qof baxbaxsan ama furfuran, bandhigikarana
ra’yigiisa kusaabsan baahida uu u qabo caawimaad, tixgelin iyo daryeelba. Dad badan ayaa
jecel in laweydiisto caawimaad tusaale ahaan inay kuusoo adeegaan ama kuusameeyaan raashin
wanaagsan oo nafaqo leh.
Ubadku si cad ayay u dareemaan kolka waalidku cabsi gasho amaba murugaysanyihiin. Inkastoo
aadan waxba usheegin, hadana way garanayaan inay arrini meel kamurugsantahay. Sidaa awgeed
ayay wanaagsantahay inaad u sheegtid ubadkaaga cudurkaas kuhaya si aysan u dareemin inay
shisheeye kayihiin waxa jira. Waxaad talo weydiinkartaa kalkaalisada caafimaadka haddii aadan
garanaynin qaabka aad u furdaaminaysid hawshaas.
Waxaa dhicikarta in qofku kaalinkii waalidnimada gabo haddii uu xanuunsanyahay amaba
xaaskaagu/ninkaagu qabo xanuunkaas. Sidaa awgeed ayay wanaagsantahay in dad kale
oo waaweyn oo ay ubadku ku kalsoonyihiin meesha soo galaan. Dadkaasi waxay gacan
kageysankaraan wax u qabadka ilmaha iyo kawarqabka dareenkooda.
Waxaa iyaduna dhicikarta in reerkaagu u baahdo meel uu usheegto walwalka iyo hubantila’aanta
haysata. Haddii hadaba ay dhacdo in loo baahdo in arrintaas wax laga qabto, kalkaalisada
caafimaadka ayaa diyaar u ah inay kusiiso talo dhaxalgal ah. Fursadda kale ee aad helikartaa ayaa
ah inaad weydiisatid talo waaxda latalinta ee ururka ladagaalanka kansarka.
14
15
Waxaa lama huraan ah in la ogaado in kansarka la isqaadsiinkarin.
Inkastoo aad jirantahay oo aad daawo qaadatid hadana kuudiidimayso
inaad dhexjoogto reerkaaga iyo saaxiibadaa. Waxaad u baahantahay
xanaanada iyo taageerada aad kahelaysid iyaga.
Det er vigtigt at vide, at kræft ikke smitter. Selvom du er syg og får behandling, forhindrer det dig ikke i at være sammen med familie og venner.
Du har brug for al den omsorg og støtte, du kan få.
MODELFOTO.
SYGEMELDT ELLER PÅ ARBEJDE
Både sygdom og behandling kan gøre det svært at passe sit arbejde som sædvanligt.
Mange kræftpatienter må derfor være sygemeldt i kortere eller længere tid.
Hvis du er sygemeldt, siger lovgivningen, at jobcentret i din kommune skal holde kontakt
med dig i dit sygdomsforløb. Jobcentret og din arbejdsgiver kan evt. hjælpe dig med, at du
i en periode arbejder på nedsat tid.
Nogle får løn under sygdom, mens andre får sygedagpenge eller kontanthjælp. Har du som
følge af din kræftsygdom spørgsmål om dit arbejde eller din økonomiske situation, kan du
få råd og vejledning hos afdelingens socialrådgiver. Du kan også få hjælp af din sagsbehandler i kommunen.
FERIE I DANMARK OG UDLAND
Skal du på ferie, vil afdelingens personale forsøge at planlægge dine behandlinger så du
har mulighed for at rejse. Holder du ferie i Danmark, vil det efter aftale være muligt at få
taget blodprøver på nærmeste sygehus, hvis dette er nødvendigt.
Hvis du får taget blodprøver i dit hjemland, skal du være opmærksom på, at du ikke altid
kan sammenligne resultatet med svaret fra dine blodprøver taget i Danmark. Resultater af
prøver bliver nemlig ikke angivet i samme måleenhed i alle lande.
Hvis du får taget blodprøver i dit hjemland, skal du være opmærksom på, at du ikke altid
kan sammenligne resultatet med svaret fra dine blodprøver taget i Danmark. Resultater af
prøver bliver nemlig ikke angivet i samme måleenhed i alle lande.
Hvis du overvejer en udlandsrejse, skal du altid spørge din læge, om det er forsvarligt at rejse.
Det er vigtigt, din forsikring er i orden, inden du rejser. Hvis du ikke er ordentligt forsikret, kan en rejse let ruinere dig, hvis uheldet er ude. Udgifter til hospitalsophold i udlandet
og hjemtransport kan være meget dyrt.
Forsikringsreglerne kan være lidt komplicerede, og det er derfor meget vigtigt, at du eller
din familie sætter jer grundigt ind i reglerne. Du kan få forklaret reglerne ved at ringe til
SOS International på tlf. 7010 5058.
18
BUKAAN KAGA MAQNAANSHO SHAQADA AMA
SHAQO KUJIRID
Cudurka iyo daaweyntiisuba waxay dhib u keenikartaa in qofku si habsan u shaqeysto. Sidaa
awgeed ayay bukaan badan oo kansarka qabaa shaqada xanuun kaga maqnaadaan waqti gaaban
iyo mid dheerba.
Haddii hadaba aad cudurkaa dartii uga maqnaatid shaqadaadii, sharcigu waxuu dhigayaa in xarunta
shaqada ee degmada (kommune) aad degantahay lasocotaa jiradaada. Dhinaca kale xarunta shaqada
iyo waliba shaqo-bixiyahaaguba waxay kaa caawinkaraan inaad shaqaysid waqti yar.
Dadka qaarkiis mushaar caadi ah ayaa lasiiyaa intay xanuunsanyihiin, kuwo kalana waxaa lasiiyaa
lacagta bukaan-socodka ama caydha. Hadaba cudurkaa kansarka awgiis haddii aad su’aal kaqabtid
xaaladda shaqadaada ama dhaqaalahaagaba, waxaad talobixin kahelikartaa lataliyaha arrimaha
bulshada ee qaybta dhakhtarka aad kujirto leedahay. Waxaa kale oo aad kahelikartaa talobixin
midaa lamid ah uqaybsanahaaga arrimaha bulshada ee degmada aad degantahay (sooshaldaada).
FASAXA DENMARK GUDAHEEDA AMA DIBADEEDA
Haddii ay dhacdo inaad fasax gashid, shaqaalaha qaybta ayaa isku dayaya inay sameeyaan qorshe
daawadaada aad kusii wadankartid adigoo fasaxaaga kujira. Haddaad fasaxa kuqaadanaysid
Denmark waxaa suurogal ah in dhiigga lagaaga qaado dhakhtarka kuugu dhaw waa haddii ay
lagamamaarmaan noqotee.
Haddii dhiigga lagaaga qaado wadankaagii hooyo, waxaad ogaanaysaa inaan jawaabta dhiiggaas
loo barbardhigikarin kuwa lagaaga qaaday Denmark. Jawaabta ama maxsuulka dhiiggaga lagu
qaado wadamada kala duwan isku halbeeg ama cabir looma adeegsado.
Haddii ay kula ahaato inaad safar dibedda ku aadid, waa inaad weydiisaa dhakhtarkaaga inay
haboontahay iyo inkale.
Waxaa iyaduna muhiim ah in caymiskaagu yahay sidii loogu talo galay inta aadan safrin. Haddii
aadan si wanaagsan isu caymin waxaa suurogal ah in safarkaasi noloshaadaba baabi’yo shil
kugu yimaada daraadii. Kharashka dhakhaatiirta dibedda iyo in dib laguugusoo celiyo gurigaagii
labaduba aad ayay qaali u yihiin.
Xeerarka iyo sharciyada caymisku waxay noqonkaraan kuwo aad u murugsan oo fahamkoodu
adagyahay, sidaa awgeed ayay tahay arrin muhiim ah in adiga iyo qoyskaagaba si mug leh aad
u dhuuxdaan xeeraarkaas. Waxaa kale oo xeerarkaas kuu qeexikara hay’adda SOS international
haddii aad garaacdid telefoonka 7010 5058.
19
MAD OG DRIKKE
CUNTADA IYO CABITAANKA
Når du får medicinsk kræftbehandling, kan din appetit og lyst til mad blive mindre. Du
kan også opleve, at maden lugter og smager anderledes, end den plejer. Når behandlingen
er overstået, vender appetitten tilbage, og maden smager igen som før.
Markaad qaadanaysid daawada kansarka, waxaa yaraankara rabitaankaaga iyo niyadda aad u
haynaysid cuntada. Waxaa kale oo aad arki in cuntadu si kaduwan sidii hore ee aad kutaqiinay
u urayso ama u dhadhamayso. Kolka daawayntu kuu dhamaato rabitaankaagii cunada wuu soo
noqdaa, cuntaduna sidaadii hore ayay kuugu dhadhantaa.
Kroppen har under sygdom og behandling behov for ekstra energi, og det er derfor vigtigt,
at du får tilstrækkeligt med kalorier og proteiner. Du kan få råd og vejledning om sund og
nærende mad hos afdelingens sygeplejersker eller hos diætisten.
Hvis man har dårlig appetit, hjælper det at spise sammen med andre, og det er også en
god idé at spise små, hyppige måltider. Forsøg at skabe ro og en god stemning - så får du
måske mere lyst til mad.
Vi anbefaler også, at du tager en vitaminpille hver dag.
Du kan i perioder have brug for, at andre tilbereder maden til dig. Tal med din familie eller
venner om dette, og også om, hvordan de i det hele taget kan støtte dig, når din appetit er lille.
MOTION
Vi anbefaler, at du både under og efter din kræftbehandling bevæger dig mindst 30 min.
hver dag. Det kan enten være en gåtur i hurtigt tempo, cykling, træning i motionscenter,
dans eller lignende. Du kan f.eks. gå en tur i hurtigt tempo på 15 min. om formiddagen og
senere på dagen danse 15 min.
Det er en god ide at dyrke motion sammen med familie eller venner, da alle mennesker
bør bevæge sig 30 min. dagligt. Motion er samtidigt den mest effektive forebyggelse mod
diabetes og hjerte-karsygdom.
Symptomer som træthed, kvalme, angst og depression bliver mindre, hvis man bevæger
sig dagligt. Motion forbedrer også muskelstyrke og livskvalitet hos patienter med kræft.
Jidhku waxaa uu u baahanyahay awood dheeri ah inta ay socoto daaweyntu, sidaa daraadeed ayay
muhiim tahay inaad heshid kalooriya iyo borotiin kugu filan. Waxaad talobixin kusaabsan cunnada
wanaagsan ama nafaqada leh kahelikartaa kalkaalisada caafimaadka ama khabiirka cunnada.
Haddii qofku cunno xumi kudhalato, waxaa caawinkarta inuu dadka kale wax lacunaa, waxaa
kale oo wanaagsan inuu qofku waxoogaa waxoogaa u cunaa cuntada waliba xilliyo kaladuwan
oo isu dhadhaw. Qofka oo isku dayaa inuu deganaado ama jawi wanaagsan wax kucunaana way
caawinkartaa inuu rabitaankiisii cuntada usoo noqdo.
Waxaan kugula talinlahayn inaad qaadatid kiniinada fiitamiinada ah maalin walba.
Waxaa dhicikarta inaad u baahatid in cunnada laguu sameeyo waqtiyada qaarkood,
hadaba arrinkaas kala hadal reerkaaga iyo saaxiibadaa iyo waliba guud ahaan sidii ay kuu
caawinlahaayeen inta cunno xumidu kuhayso.
JIMICSIGA
Waxaan kugula talinlahayn inaad dhaqdhaqaaq sameysid 30 daqiiqo maalin walba inta daawadu
kuusocoto iyo kolkaad dhamaysatidba. Dhaqdhaqaaqaasi waxaa uu noqonkaraa tusaale ahaan
inaad waxoogaa lugaysid, baaskiil wadid, goobaha jimicsiga tagtid, ama cayaartid qoob-kaciyaar
iwm. Waxaad yeelikartaa inaad gelinka hore ee maalintii 15 daqiiqo socod degdeg ah gashid
gelinka danbana 15 daqiiqo oo qoob-kaciyaar ah.
Waxaa iyaduna ra’yi wanaagsan ah inaad jimicsi lasameysid qoyskaaga ama saaxiibadaa maadaama
iyagaba looga baahanyahay inay dhaqdhaqaaq sameeyo 30 daqiiqo maalin walba. Jimicsigu waa
dariiqa ama habka ugu dooroon ee looga hortagikaro cudurka sokorta iyo wadne xanuunkaba.
Hvis du er træt, så prøv alligevel at tvinge dig selv til at komme ud hver dag, selvom det
er koldt, regner eller blæser. Du vil føle dig bedre tilpas bagefter.
Calaamadaha ay kamidka yihiin daalka, yalalugada ama laba-labada, cabsida iyo qulubkuba way
yaraadaan haddii qofku dhaqdhaqaaq ama jimicsi sameeyo maalin walba. Waxaa intaa dheer in
jimicsigu adkeeyo awoodda murqaha iyo hab-nololeedka qofka qaba cudurka kansarka.
Har du smerter eller problemer med at bevæge dig, kan du få vejledning eller behandling
af en fysioterapeut. Dette kræver som regel en henvisning fra din praktiserende læge. Du
skal selv betale en del af denne behandling.
Haddii aad daalantahay iskuday si walba inaad naftaada ku dirqidid ama ku khasabtid
inay banaanka u baxdo xitaa haddii ay qabow tahay, roob da’yo ama dabayli jirto. Waxaad
dareemidoontaa raaxo markaa dabadeed.
Haddii ay dhacdo inuu xanuun kuhayo ama ay kugu adkaato inaad dhaqdhaqaaqdid waxaad
talobixin ama daawaba ka helaysaa khabiirka jidhka (fiisooterabi). Si fiisooterabi laguugu
sameeyana waxay u baahantahay inuu kuusoo diraa dhakhtarkaaga gaarka ah, kharashka ku
baxayana waa inaad qayb ahaan iska bixisaa.
20
21
RYGNING
CABIDDA SIGAARKA
Hvis du ryger, er det aldrig for sent at stoppe. Man ved, at rygestop forbedrer helbredet og
forebygger hjerte-karsygdom. Samtidigt mindskes risikoen for opståen af en ny kræftsygdom senere i livet.
Haddii aad sigaar cabtid, kol walba oo aad joojisaa waa xilli wanaagsan. Waxaa la ogyahay in
sigaarka oo lajoojiyaa caafimaadka u wanaagsanyahay kana hortago cudurada wadnaha, isla mar
ahaantaana waxaa yaraada halista qofku kuqaadikaro kansar noloshiisa danbe.
Du kan få hjælp til rygestop. Tal med lægen eller sygeplejersken om det.
Waxaa lagaa caawinkaraa sidaad ujoojinlahayd sigaarka, ee kala hadal arrintaas dhakhtarkaaga
iyo kalkaalisada caafimaadka.
ALKOHOL
Når du er i behandling, kan du godt drikke spiritus, øl eller vin i små mængder. Men der
er også enkelte behandlinger, hvor man ikke samtidigt tåler alkohol. Spørg din læge eller
sygeplejerske til råds om dette.
Alkohol i store mængder øger risikoen for at få infektioner.
TRÆTHED
Mange får en særlig form for træthed i forbindelse med operation og anden behandling
for kræft. Denne træthed adskiller sig fra almindelig træthed ved, at der ikke altid er en
sammenhæng mellem, hvor meget du laver, og hvor træt du bliver. Hvile og søvn hjælper
heller ikke lige så meget, som man ville forvente. Du skal alligevel prøve at hvile et par
gange i løbet af dagen.
Trætheden kan have mange årsager. Det kan dreje sig om bivirkninger til behandlingen (se
løsbladene bagerst i hæftet), men også om bekymringer, angst og usikkerhed for fremtiden.
Når behandlingen er slut, vil trætheden aftage, men det er forskelligt, hvor lang tid der går,
før den er væk. Tal med din læge eller sygeplejerske, hvis du er træt gennem lang tid. Det
kan være, du skal have taget ekstra blodprøver. Det kan også være, at det bedste råd til dig
er at dyrke motion 30 min. hver dag.
22
KHAMRIGA
Inta daaweyntu kuusocoto wax yar ayaad ka cabikartaa aalkolada iyo khamriga noocyadiisa kala
duwan. Laakiin waxaa jira hal nooc oo daaweynta kamid ah oo aan u dulqaadankarin aalkolada
iyo khamrigaba. Hadaba weydii dhakharkaaga iyo kalkaalisada caafimaadka wixii talo ah.
Aalkolada iyo khamriga oo aad kacabtaa in badan waxay sare u qaadaan halista uu qofku caabuq
ama infekshin kuqaadikaro.
DAALKA
Dad badan ayaa dareema nooc daal ah kadib qalitaan ama daaweyn kale oo kansarka lagaga
daweynayay. Daalkani waxuu kaga duwanyahay daalka kale ee caadiga ah inaysan isku xidhnayn
waxaad qabanaysid iyo inta daal ah ee aad dareemikartid. Nasashada iyo hurdadu kaama ridaan
daalkan sida qofku maleysankaraba. Si kastaba ha ahaatee waa inaad iskudaydaa inaad nasatid
dhawr jeer maalintii.
Daalka waxaa keenikara dhawr sababood. Waxaa sababikara saameynta daaweyntu kugu lahaato
(wixii saameyn kale ah ee ay daaweyntu kugu lahaankarto ka eeg xaashida buuggan yar kulifaaqan),
waxaa kale oo sababikara walwalka, cabsida iyo hubnaan-la’aanta mustaqbalka ee qofku qabo.
Kolka ay dhamaato daaweyntu, waxaa yaraanaya daalka, waase lagu kala duwanyahay inta uu
qof walba kaga tagayo daalkaasi. Kala hadal dhakhtarkaaga iyo kalkaalisada caafimaadka haddii
daalku ku hayo muddo aad u dheer. Waxaa dhicikarta inaad u baahantahay in lagaa qaado dhiig
dheeri ah. Waxaa kale oo suurogal ah inaad u baahantahay inaad jimicsi sameysid 30 daqiiqo ah
maalin walba.
23
Haddii aad sigaar cabtid, kol walba oo aad joojisaa waa xilli
wanaagsan. Waxaa la ogyahay in sigaarka oo lajoojiyaa caafimaadka u
wanaagsanyahay kana hortago cudurada wadnaha, isla mar ahaantaana
waxaa yaraada halista qofku kuqaadikaro kansar noloshiisa danbe.
Hvis du ryger, er det aldrig for sent at stoppe. Man ved, at rygestop
forbedrer helbredet og forebygger hjerte-karsygdom. Samtidigt mindskes
risikoen for opståen af en ny kræftsygdom senere i livet.
24
25
UDSEENDE OG KROPSOPFATTELSE
MUUQAALKA IYO ARAGTIDA JIDHKA
Både sygdom og behandling kan ændre dit udseende. Hvis du bliver opereret og f.eks. får
fjernet et bryst, vil det naturligvis ændre din opfattelse af din egen krop. Det er forskelligt,
hvor meget en sådan ændring påvirker den enkelte. De fleste accepterer med tiden den ændrede krop. Hvis du har brug for at tale om det, kan du søge hjælp hos personalet. Mange
har også glæde af at tale med andre patienter i samme situation.
Cudurka iyo daaweyntiisuba way badalikaraan muuqaalkaaga guud ee jidhka. Haddii tusaale
ahaa lagu qalo oo lagaa gooyo naasaha midkood waxaa hubanti ah inay isbadalayso aragtida aad
kaqaadanaysid muuqaalkaaga jidhka. Dadku way kukala duwanyihiin saameynta isbadalkaas
jidhahaaneed kuyeelankaro. Inta badan dadku way qaayibaan ama aqbalaan isbadalkaas
jidhkooda kuyimid waqti waxoogaa ah kolkii ay kasoo wareegto. Haddii ay dhacdo inaad u
baahatid in arrintaas lagaa caawiyo waxaad weydiisankartaa shaqaalaha. Dadka qaarkiis ayaa
jecel inay kala hadlaan arrintaas dad hore oo ay u qabsatay dhacdadaasi.
Medicinsk kræftbehandling kan også give midlertidige ændringer af dit udseende. For
mange er det svært at forestille sig at tabe håret. Det er derfor vigtigt at vide, at håret altid
kommer igen, selvom det kan tage lidt tid. Andre midlertidige ændringer kan f.eks. være
vægtøgning eller vægttab.
SEKSUALITET
Kræft kan påvirke samlivet. Hvis det bliver et problem for jer, er det vigtigt, at du og din
ægtefælle kan tale sammen om det. Behovet for nærvær, ømhed og kropskontakt vokser
ofte i forbindelse med alvorlig sygdom, og mange vil få brug for et ekstra knus.
Behandling og træthed kan påvirke dig, så du mister lysten til sex. Hvis I har brug for det, kan I
altid få støtte og vejledning hos afdelingens personale eller hos jeres praktiserende læge.
PRAKTISERENDE LÆGE
Vi anbefaler, at du jævnligt taler med din praktiserende læge om din behandling på hospitalet. Hvis du ønsker det, vil din læge få besked om din sygdom fra hospitalet, så du ikke
selv skal videregive al information.
Daawada caadiga ah xitaa waxay si kumeelgaadh ah isbedal ugu sameynkartaa muuqaalka
jidhkaaga. Dad badan ayay ku adkaataa inay liqaan ama aqbalaan in timuhu kadaataan. Sidaa
awgeed ayay muhiim tahay inaad ogaatid in timuhu dib kuugusoo baxayaan, inkastoo ay waqti
waxoogaa ah qaadankarto. Isbedelada kale ee kuyimaada muuqaalka jidhka waxaa kamid ah inuu
qofku cayilo ama caatoobo.
DAREENKA GALMADA IWM
Kansarku saameyn ayuu kuyeelankaraa wada noolaanshaha laba isqabta. Haddii arrintaas
dhibaato idinku noqoto adiga iyo xaaskaaga/ninkaaga waxaa lama huraan ah inaad kawada
hadashaan. Baahida qofku u qabikaro inuu aad ugusii dhawaado qofkii kale ee lanoolaa ama
xidhiidh kale lasameeyo aad ayay u korodhaa kolka qofku aad u jiranyahay, dadka qaarkii ayaa
jecel inay helaan dhunkasho iyo dhaban-isku-qabad dheeri ah.
Daaweynta iyo daalkuba sidaas oo kale saameyn ayay kugu yeelankaraan rabitaankaaga galmada
ama utagga xaaskaaga/ninkaaga. Haddii aad u baahataan waxaad caawin iyo talobixinba
kahelaysaan shaqaalaha qaybta dhakhtarka ama dhakhtarkaaga gaarka ah.
DHAKHTARKA
Waxaan kugu adkaynlahayn inaad si joogto ah ula xidhiidhid dhakhtarkaaga gaarka ah, adigoo
kala hadlaya daaweynta kaaga socota isbitaalka. Haddii aad doontid isbitaalku wixii cudurkaaga
kusaabsan waxaa uu u gudbinayaa dhakhtarkaaga gaarka ah, sidaa awgeed looma baahna inaad
adigu uga warantid jiradaada mar labaad.
26
27
PSYKOLOG
DHAKHTARKA CILMU-NAFSIGA (PSYKOLOG)
At få kræft er for de fleste en så belastende oplevelse, at der er et stort behov for information, støtte og hjælp. Ofte er der hjælp at hente hos familie, venner og kolleger. Nogle kan
også have behov for at få støtte fra en psykolog.
Dadka qaarkii culeys xoog leh ayay kutahay inay ogaadaan inay qabaan kansar, sidaa awgeed
ayay muhiim tahay in qofkaasi helo xog, taageero iyo caawimaadba. Inta badan caawimaada
waxaa laga helaa reerkaaga, saaxiibadaa iyo jaalkaagaba. Dadka qaarkiis ayaase jecel inay
kaalmo kahelaan dhakhtarka cilmu-nafsiga.
Både du og din nærmeste familie har ret til psykologhjælp med tilskud fra den offentlige
sygesikring. Dette betyder, at du selv skal betale en del af regningen. Du kan få en henvisning til psykolog gennem din praktiserende læge. Det er vigtigt, du spørger din læge, om
du selv skal betale for tolkning af samtalerne.
SOCIALRÅDGIVER
Næsten alle hospitaler har ansat en socialrådgiver, som kan hjælpe dig med sociale og
økonomiske spørgsmål. Hospitalets socialrådgiver tager sig kun af problemer, som er
opstået i forbindelse med din kræftsygdom.
Hospitalet vil altid samarbejde med din sagsbehandler i kommunen.
HJEMMEPLEJE
I alle landets kommuner kan man få hjemmepleje, hvis man har behov for det. Sygeplejersken på afdelingen eller din praktiserende læge kan hjælpe dig med dette.
Hjemmeplejen tilbyder at løse forskellige praktiske opgaver i hjemmet. Personalet er også
uddannet til at yde støtte og vejledning i forbindelse med sygdom og kan derfor være til
stor hjælp for både dig og din familie.
TANDLÆGE
Medicinsk kræftbehandling giver sjældent tandskader. Nogle kan dog opleve, at der
kommer huller i tænderne, eller at gamle plomber falder ud. Du bør derfor altid kontakte
din egen tandlæge for at få lavet en grundig undersøgelse af tænder og tandkød, inden
kræftbehandlingen går i gang.
Hvis du har fået lavet en undersøgelse inden behandlingen, og der opstår alvorlige tandproblemer under eller efter behandlingen, kan du søge kommunen om tilskud til at betale
tandlægeregningen. Det er din tandlæge, der skal skrive ansøgningen til kommunen.
28
Adiga iyo reerkaagaba waxaad xaq u leedihiin inaad heshaan kaalmada dhakhtarka cilmu-nafsiga
iyadoo ay dawladu kharashka qaar kaabixinayso, qaybta kalena adigu aad iska bixinaysid. Waxa
kuu dirikara dhakhtarkaas cilmu-nafsiga dhakhtarkaaga gaarka ah. Waxaa iyaduna muhiim ah
inaad weydiisid dhakhtarkaaga inaad adigu iska bixinaysid turjubaanka.
LATALIYAHA ARRIMAHA BULSHADA
Inta badan isbitaaladu waxay leeyihiin oo u shaqaalaysan lataliye arrimaha bulshada, kaas oo kaa
caawinkara su’aalaha kusaabsan dhinacyada bulshada iyo dhaqaalahaba. Lataliyaha arrimaha
bulshada ee isbitaalku waxaa keliya ee uu qaabilsanyahay dhibaatooyinka laxidhiidha cudurkaaga
kansarka ah.
Isbitaalku waxaa uu mar walba wada shaqeyn lasameynayaa uqeybsanahaaga arrimahaaga bulsho
ee degmada aad degantahay.
DARYEELKA GURIGA
Dhamaan degmooyinka wadanka oo dhan waxay leeyhiin shaqaale kaa caawinkara dhina guriga
iyo daryeelkiisa haddii baahidu keento. Kalkaalisada caafimaadka ee qaybta aad isbitaalka
kataalid ama dhakhtarkaaga gaarka ah ayaa arrintaas gacan kaasiinkara.
Shaqaalaha daryeelka guriga waxay gacan kaasiinkaraan hawl badan oo gacan u baahan oo
guriga kajira. Shaqaalahaasi waxaa loo carbiyay ama aqoon u leeyihiin sidii ay gacan iyo taloba
uga geysanlahaayeen cudurka, sidaa awgeed ayay ugu yihiin kaalmo weyn adiga iyo reerkaagaba.
DHAKHTARKA ILKAHA
Waxaa aad u yar in daaweynta kansarku sababto dhaawac kuyimaada ilkaha. Dadka qaarkii
waxaa laga yaabaa inay isku arkaan daloolo kaga yaalla ilkaha ama inayba meelihii horey loogu
buuxiyay ay kadhacaan wixii lagu alxamay. Hadaba waxaa kugu waajib ah inaad la xidhiidhid
dhakhtarkaaga ilkaha si uu kuugu sameeyo baadhitaan qoddo-dheer oo ilkaha iyo cirridkaba inta
aanan laguu bilaabin daaweynta kansarka.
Haddii hadaba ay dhacdo inay kulasoo gudboonaato dhibaato dhinaca ilkaha ah kadib
baadhitaankii uu kugu sameeyay dhakhtarkaagii ilkaha, waxaad maamulka degmada ka
codsankartaa inuu kaa bixiyo kharashka ilkaha laguugu hagaajinayo. Codsigaas waxaa u qoraya
maamulka degmada dhakhtarkaaga ilkaha.
29
REHABILITERING
DIB U DHIS AMA DIB U HAWLGELINTA
Nogle kommuner og hospitaler tilbyder rehabiliteringsforløb.
Degmooyinka iyo isbitaalada qaarkood waxay dadka siiyaan ama u sameeyaan dibudhis ama
dibuhawlgelin.
Rehabilitering betyder at genetablere en tilstand – altså at komme tilbage til noget, der var
før. Måske bliver dit liv ikke, som det var, før sygdommen opstod. Nu handler det måske
mere om at leve det liv, du gerne vil og samtidigt har mulighed for, efter du har fået din
kræftsygdom.
Et rehabiliteringsforløb kan hjælpe dig og din familie med at få hverdagen til at fungere
bedst muligt, selvom du er syg og får behandling.
ALTERNATIV BEHANDLING
Det er forskelligt fra land til land, hvad man regner for at være alternativ behandling. I
Danmark tænker man på alternativ behandling som en behandling, man ikke får tilbudt i
det danske sundhedsvæsen.
Alternativ behandling er mange forskellige ting. Det kan være en ændring af den daglige
kost eller forskellige præparater, man skal spise eller drikke. Det kan også være kropsbehandlinger, f.eks. massage, akupunktur eller zoneterapi. Nogle benytter sig også af
åndelige teknikker, f.eks. healing.
Valg af alternativ behandling er forskelligt fra kultur til kultur. Danmark er f.eks. et af de
lande, hvor anvendelse af zoneterapi er meget udbredt.
Det er vigtigt, at du fortæller din læge eller sygeplejerske på hospitalet, hvis du modtager
nogen form for alternativ behandling – enten i Danmark eller i dit hjemland.
30
Dibudhiska ayaa halkan loola jeedaa in dib loo abuuro ama dib loosoo celiyo xaaladdii qofku
ahaanjiray xanuunka kahor(sida awoodiisii hawl-qabasho iwm), waxaase laga yaabaa inaysan
noloshaadu kusoo noqonin sidii ay ahaanjirtay xanuunka kahor. Arrintu waxay hadaba hadda
taagantahay inaad kunoolaatid noloshaad doonaysid iyo waliba inaad heshid fursadii aad
kugaadhilahayd noloshaas kadib xanuunkaagii kansarka.
Dibudhisku waxaa uu kaa caawinkaraa adiga iyo reerkaagaba in nolol maalmeedkiinu sida ugu
wacan ahaato inkastooy daaweyntii xanuunku kuu socoto.
DAAWEYN KALE (ALTERNATIV BEHANDLING)
Wadamadu waxay kukala duwanyihiin waxa loo yaqaano daaweynta kale, wadanka Denmarkse waxaa loola jeedaa daaweynta kale, daaweynta qofku kahelikarin goobaha caafimaadka ee
dawladda.
Daaweynta kale waxay kakoobantahay waxyaabo badan. Waxay noqonkartaa inuu qofku isbedal
kusameeyo cuntadiisa maalinlaha ah, ama qaato daawooyin kale. Waxaa kale oo ay noqonkartaa
daaweyn jidhka sida in duugmo (masaajo), aakubuntuur (irbado yar yar oo qofka oogadiisa laga
taagtaago) ama soona-terabi (oo ah in jidhka meel gooni ah xoogga lasaaro). Dadka qaarkood
ayaa isticmaala daaweynta ruuxiga ah.
Doorashada daaweynta kale waa lagu kala duwanyahay kolka loo eego dhaqamada kala duwan.
Tusaale ahaan Denmark waxaa aad loo adeegsadaa soona-terabiga.
Waa lama huraan inaad u sheegtid dhakhtarkaaga iyo kalkaalisada caafimaadka ee isbitaalka
joogta inaad qaadatid daaweynta kale ha ahaato Denmark ama wadankaagii hooyaba.
31
SECOND OPINION
DOORASHADA (KHIYAARKA) LABAAD
Hvis hospitalet på et tidspunkt ikke har flere behandlingstilbud til dig, kan du måske få
behandling et andet sted i Danmark. Det kan også være, der et tilbud i udlandet.
Haddii isbitaalkaad joogto kuugu deeqiwaayo daaweyn kale, waxaa suurogal ah inaad meelo
kale oo Denmark kamid ah kaheshid. Waxaa kale oo dhicikarta inaad daaweyntaas lagaaga deeqo
wadanka dibeddiisa.
Efter aftale med lægen på hospitalet kan din journal blive vurderet af kræfteksperter, som
udgør det såkaldte second opinion panel. Dette panel rådgiver din henvisende afdeling
om, hvorvidt man alligevel kan tilbyde dig endnu en behandling.
Nærmere oplysninger om second opinion ordningen kan findes på Sundhedsstyrelsens
hjemmeside, www.sundhedsstyrelsen.dk
KRÆFTRÅDGIVNING
Både du og din familie kan have behov for at tale med en professionel rådgiver, og her
kan en af Kræftens Bekæmpelses rådgivninger være en mulighed. Du kan møde op alene
eller tage et familiemedlem med. Rådgivningen i Kræftens Bekæmpelse er gratis.
Hvis du er dansktalende, kan du få en individuel samtale og måske indgå i en gruppe for
patienter eller pårørende. Hvis du har brug for tolk, kan du kun tilbydes en individuel samtale. Du skal selv betale for tolkningen eller ansøge kommunen om betaling.
Igennem kræftrådgivningerne kan du også komme i kontakt med frivillige støttepersoner,
der selv har haft kræft inde på livet.
Du kan også ringe til Kræftlinjen, som er en gratis telefonrådgivning. Her kan du få støtte
og generel information om behandling, bivirkninger, kost og sociale rettigheder. Rådgivningen foregår på dansk. Kræftlinjen har tlf. 8030 1030.
Du kan læse mere om Kræftens Bekæmpelses rådgivninger og tilbud på www.cancer.dk
Kadib heshiis lalagalayo dhakhtarkaaga waxaa waraaqaha xanuunka loo gudbinayaa khubaro
cudurka kansarka taqaan, loona yaqaan guddiga doorasha labaad si ay u qiimeeyaan arrintaada.
Guddigani waxay talo siinayaan qaybta dhakhtarka aad kaga jirto, iyagoo uga talo bixinaya illaa
intee ayay tahay in daaweyn kale laguugu deeqo.
Faafaahin intaas kadheer oo kusaabsan doorashada labaad waxaad kahelikartaa shabakadda
waaxda caafimaadka ee, www.sundhedsstyrelsen.dk
KATALO-BIXINTA KANSARKA
Adiga iyo reerkaagaba waxaa dhicikarta inaad talo uga baahataan aqoonyahay kuxeeldheer
talo-siinta, hadaba fursad ayaad kahelikartaan lataliyayaasha ururka ladagaalanka kansarka.
Adiga keligaa ama isagoo kula socdo qof kale oo reerka kamid ah ayaad u imaankartaan
lataliyayaashaas, talo-bixintuna waa bilaasha (lacag la’aan).
Haddii aad afka deenishka kuhadashid waxaa suurogal ah in keli ahaan laguula taliyo ama in
bukaan kale oo badan iyo eheladooda la iskukiin daro. Haddiise aad turjubaan u baahato kali
ahaan ayaa laguula talin, waase inaad adigu iska bixisaa kharashka turjubaanka ama degmadaada
kadalbataa inay kaa bixiso.
Adigoo umaraya talo-bixintaas, waxaad helikartaa xitaa qof sidii iskaa wax u qabso ama bilaash
kuu kaaba ama gacan kusiiya, qofkaas oo horey usoo qabijiray ama uu ugu dhacay kansar.
Waxaa kale oo aad telefoon kula hadlikartaa khadka latalinta kansarka, kaas oo aad kahelikartid
taageero iyo talooyin guud oo kusaabsan daaweynta, saameynta kale ee ay kugu yeelankarto
daaweyntu, cuntadaada iyo xuquuqda bulshadeed ee aad yeelankarto. Talo-bixintaasi waxay ku
baxdaa afka deenishaka waxaana khadkaas telefoonkiisu yahay 8030 1030.
Intaas wixii dheeri ka ah oo kusaabsan talo-bixinta ururka ladagaalanka kansarka iyo wixii kale
ee uu kuugu deeqikaraba waxaad ka dheehataa www.cancer.dk
32
33
SHABAKADO WAXTAR LEH
/NYTTIGE HJEMMESIDER
Kræftens Bekæmpelse
www.cancer.dk
Sundhedscenter for Kræftramte
www.kraeftcenter-kbh.dk
Sammenslutningen af kræftafdelinger i Østdanmark (SKA)
www.skaccd.org
Sundhedsstyrelsen
www.sundhedsstyrelsen.dk
Medicinsk kræftbehandling 2009
Udgivet af Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) i Østdanmark i samarbejde
med Sundhedscenter for Kræftramte, og med
støtte fra Trygfonden.
Isbnnr / 978-87-92612-03-8
Tryk / www.holmbergs.com
Pjecen er udarbejdet af SKA og kulturelt tilrettet af Sundhedscenter for Kræftramte ved læge
Jette Vibe-Petersen, sygeplejerske Gitte Iversen
og kommunikationsmedarbejder Line Wadum.
Pjecen er udgivet på arabisk, bosnisk/kroatisk/
serbisk, grønlandsk, somali, tyrkisk og urdu.
Oversættelse / Social-Medicinsk
Tolkeservice A/S
Foto / Anne-Mie Dreves s. 10, 11, 25,
Kenn Kold s. 16, Colourbox s. 24
Layout / All the Way to Paris
34
Pjecen kan bestilles hos SKA på mail:
[email protected]
www.skaccd.org
www.kraeftcenter-kbh.dk
Patientinformation
Warbixinta Bukaanka
I kroppens knogler findes knoglemarv. I denne dannes blodceller, som er røde og
hvide blodlegemer, samt blodplader.
Lafaha jidhka waxay leeyihiin dhuux. Dhuuxaas ayaa sameeya unugyada dhiigga.
Kuwaas oo ah unugyada dhiigga cas-cas iyo kuwa cad-cad, waxa kale oo dhuuxu
sameeyaa xinjiraha dhiigga.
RØDE BLODLEGEMER
Det meste kemoterapi påvirker knoglemarven, så dens evne til at danne blodceller i
perioder nedsættes. Herved falder antallet af blodceller i blodet.
Hvis antallet af røde blodlegemer er for lavt, kan du få symptomer på blodmangel.
Dette kan være træthed, svimmelhed, åndenød, hjertebanken eller susen for ørerne.
Kontakt afdelingen, hvis du har en af de nævnte symptomer.
Hvis din blodprocent er meget lav, eller du har mange symptomer, vil du få
blodtransfusion. Det betyder, at du får blod gennem et drop.
Du kan godt få behandling, selvom din blodprocent er lav.
UNUGYADA DHIIGGA CAS-CAS
Badanaa daaweynta la adeegsado kiimikada waxay saameyn kuyeelataa dhuuxa lafaha,
sidaa awgeed awoodda dhiig-sameynta dhuuxu hoos ayay u dhacdaa mudadaas, taasna
waxaa kadhalata inay hoos u dhacaan tirada unugyada dhiigga.
Haddii ay unugyada dhiigga cas-cas kuguyaraadaan, waxaa kaamuuqanaya astaamo
dhiig-yari, astaamahaas waxaa kamid ah daal, inaad wareertid ama diidid, neefta oo
kudhagta, wadne-garaac ama inaad aragto dhagahaaga oo sidii dabaysha u shanqadhaya.
Waaxda dhakhtarka laxidhiidh haddii aad isku aragtid astaamahaas kuwo kamid ah.
Haddii dhiiggaagu aad u yaraado, ama astaamo badan oo dhiig yaraan ah lahaatid,
waxaa lagugu shubi dhiig. Taas macnaheedu waa in faleenbo dhiig ah lagugu shubo.
Waadse qaadankartaa daaweynta kansarka xitaa haddii dhiiggaagu yaryahay.
Somali
Patientinformation
Warbixinta Bukaanka
I kroppens knogler findes knoglemarv. I denne dannes blodceller, som er røde og
hvide blodlegemer, samt blodplader.
Lafaha jidhka waxay leeyihiin dhuux. Dhuuxaas ayaa sameeya unugyada dhiigga.
Kuwaas oo ah unugyada dhiigga cas-cas iyo kuwa cad-cad, waxa kale oo dhuuxu
sameeyaa xinjiraha dhiigga.
HVIDE BLODLEGEMER
Det meste kemoterapi påvirker knoglemarven, så dens evne til at danne blodceller i
perioder nedsættes. Herved falder antallet af blodceller i blodet.
Hvide blodlegemer udgør en vigtig del af kroppens immunforsvar. Hvis antallet af
hvide blodlegemer er lavt, vil modstandskraften over for infektioner være nedsat.
Feber og kulderystelser vil ofte være tegn på, at du har en infektion.
Inden din næste behandling skal antallet af hvide blodlegemer være normalt. Hvis
antallet er for lavt, må behandlingen udsættes – som regel en uge.
DET KAN DU SELV GØRE
*
*
*
*
*
Selvom du er i behandling, må du godt være sammen med familie og venner. Undgå
tæt kontakt med mennesker, der er forkølede eller har en anden infektion.
Spørglægen,omduskalvaccineresmodinfluenza.
Vær omhyggelig med hygiejnen. Tag helst et bad hver dag. Vask hænder ofte – det
gælder både dig selv og dem, du bor sammen med.
Drik mindst 2 liter væske dagligt. Det nedsætter risikoen for blærebetændelse.
Kvinder med menstruation bør benytte hygiejnebind frem for tampon.
KONTAKT ALTID AFDELINGEN, HVIS DU FÅR FEBER OVER 38,5. DU KAN RINGE HELE
DØGNET.
UNUGYADA DHIIGGA CAD-CAD
Badanaa daaweynta la adeegsado kiimikada waxay saameyn kuyeelataa dhuuxa lafaha,
sidaa awgeed awoodda dhiig-sameynta dhuuxu hoos ayay u dhacdaa mudadaas, taasna
waxaa kadhalata inay hoos u dhacaan tirada unugyada dhiigga.
Unugyada dhigga cad-cad waxay qayb lixaad leh kayihiin habka difaaca cudurada ee
jidhku leeyahay. Haddii tirada unugyada dhiigga cad-cadi hooseyso, waxaa hoos u
dhaca awoodda kahortagga infekshinka ama caabuqa ee jidhka.
Xummad ama dhaxan gariir wadata ayaa badanaa astaan u ah in jidhkaaga caabuq ama
infekshin kujiro.
Inta aanan labilaabin daaweyntaada labaad waa in tirada unugyadaada dhiigga cad-cad
caadi kusoo noqdaan. Haddii tirada unugyada dhiigga cad-cad wali hooseyso waa in
daaweynta dib loo dhigaa- sida caadiga ah hal todobaad ayaa dib loo dhigi.
ARRIMAHAN SOO SOCDA AYAAD SAMEYNKARTAA
*
*
*
*
*
Inkastoo daaweynta cudurku kuu socoto, waad lajoogikartaa meel reerkaaga iyo
saaxiibadaaba, waxaadse iska ilaalisaa inaad u dhawaatid dad hargabsan ama si kale
infekshin uqaba.
Weydiidhakhtarkainaylamahuraantahayinlagaatalaalohargab-xumadeedka(influenza).
Nadaafadda aad uga taxadar oo u ilaali. Maalintii kol qabayso. Inta badanna gacmaha ha
iska maydhaan adiga iyo dadka aad ladegantahayba.
Uguyaraanlabalitir(2litir)oocabitaanahcabmaalintii,waxayarrintaasihoosu
dhigaysaa halista aad kuqaadikartid caabuq kaagala kaadi-haysta.
Dumarka caadadu kudhacayso waa inay adeegsadaan suufka dhiigga halka ay ka
isticmaalilahaayeen tampon oo ah mid la isgeliyo.
LA XIDHIIDH QAYBTA DHAKHTARKA, HADDII XUMMADAADU DHAAFTO 38.5. WAA
LAHADLIKARTAA/WACIKARTAA HABEYN IYO MAALINBA.
Somali
Patientinformation
Warbixinta Bukaanka
I kroppens knogler findes knoglemarv. I denne dannes blodceller, som er røde og
hvide blodlegemer, samt blodplader.
Lafaha jidhka waxay leeyihiin dhuux. Dhuuxaas ayaa sameeya unugyada dhiigga.
Kuwaas oo ah unugyada dhiigga cas-cas iyo kuwa cad-cad, waxa kale oo dhuuxu
sameeyaa xinjiraha dhiigga.
BLODPLADER
Det meste kemoterapi påvirker knoglemarven, så dens evne til at danne blodceller i
perioder nedsættes. Herved falder antallet af blodceller i blodet.
Et lavt antal blodplader kan føre til blødninger i huden. De kan ses som små røde
prikker på størrelse med et knappenålshoved eller som større blå mærker.
Der kan også komme blødning fra næse og tandkød, og der kan være blod i urin
eller afføring. Hvis du får en rift eller et sår, vil det bløde længere tid end normalt.
Er antallet af blodplader meget lavt, vil lægen som regel udsætte din behandling,
og du skal evt. have transfusion med blodplader. Det betyder, at du får blodplader
gennem et drop.
XINJIRAHA DHIIGGA
Badanaa daaweynta la adeegsado kiimikada waxay saameyn kuyeelataa dhuuxa lafaha,
sidaa awgeed awoodda dhiig-sameynta dhuuxu hoos ayay u dhacdaa mudadaas, taasna
waxaa kadhalata inay hoos u dhacaan tirada unugyada dhiigga.
Xinjiraha dhiigga oo yaraada waxay keenikartaa in oogada jidhku dhiigto. Waxaad ku
arkikartaa oogada korkeeda dhibca-dhibco dhiig ah ama baro madmadoow.
Waxaa kale oo dhiig ka imaankaraa sanka iyo cirridkaba, sidaa si lamid ah ayaa dhiig
soo raacikaraa kadida iyo saxarada. Haddii xagasho ama nabar kale kusoo gaadho
waxay dhiigi inkabadan intii caadiga ahayd.
Haddii xinjiraha dhiiggu yaraadaan waxaa si caadiga ah dib loo dhigi daaweyntaada,
waxaa kale oo lagugu shubi dhiig adigoo lagu sudhayo faleenbo dhiig.
DET KAN DU SELV GØRE
ARRIMAHAN SOO SOCDA AYAAD SAMEYNKARTAA
*
*
*
*
*
*
*
Vær forsigtig, når du bruger knive, sakse eller nåle. Brug elektrisk barbermaskine i
stedet for sæbe og skraber.
Børst tænderne forsigtigt og med en blød tandbørste.
Undgå at pudse næse for kraftigt.
Undgå at hud og læber bliver tørre. Brug fugtighedscreme og læbepomade.
Undgå forstoppelse, da du ellers kan bløde fra tarmen.
Hvis du har brug for smertestillende medicin, må du kun tage paracetamol. Dette
sælges under navnene Panodil®, Pamol® eller Pinex®.
KONTAKT ALTID AFDELINGEN, HVIS DU BLØDER MEGET ELLER IGENNEM LANG TID,
ELLER HVIS DU FÅR SMÅ RØDE PRIKKER I HUDEN.
*
*
*
*
*
Waa inaad digtooni ama taxadar dheeri ah yeelataa kolka aad adeegsanaysid mindi,
maqas, ama irbad. Isticmaal gadh-xiiraha korontada kushaqeeya halka aad ka
adeegsanlahayd saabuun iyo makiinadii gadhka.
Si taxadar leh u cadayo, isticmaalna burushka ilkaha oo jilicsan.
Iska ilaali inaad si xoog leh u santiratid ama siinsatid.
Iskailaaliinoogada(maqaarka)iyobishimuhubakuqalalaan.Isticmaalkareemadaoogada
qooyaiyodufanka(xaydha)bishimaha.
Iska ilaali inay calooshu ku istaagto, waayo waxaa dhicikara in illaa mindhicirku kusoo dhiigo.
Haddii ay dhacdo inaad u baahatid daawada xanuun-jabiyaha, waa inaad isticmaashaa oo
keliya paracetamol. Magacyada lagu iib geeyana waa Panodil®, Pamol®, ama Pinex®.
LA XIDHIIDH QAYBTA DHAKHTARKA, HADDII DHIIG-BAX BADAN AAD ISKU ARAGTID
AMA DHIIGGU KAASOCDO WAQTI DHEER, AMA HADDII OOGADA JIDHKA AAD ISKU
ARAGTID DHIBCA-DHIBCO DHIIG AH.
Somali
Patientinformation
Warbixinta Bukaanka
Både sygdom og behandling kan medføre, at din lyst til mad bliver mindre.
Psykiske faktorer kan også påvirke din lyst til at spise. Uanset hvor meget du vejer,
skal du undgå at tabe dig, mens du får kemoterapi.
Cudurka iyo daaweyntiisuba waxay horseedikaraan inay yaraato rabitaankaaga
cuntada. Arrimaha maskaxda ama niyadda laxidhiidha ayaa iyaguna saameyn kuleh
rabitaankaaga cuntada. miisaankaagii hore intii uu doonaba ha ahaadee, waxaa muhiim
ah inuusan miisaankaagu hoos udhicin inta daawada kiimikada ahi kuu socoto.
NEDSAT LYST TIL AT SPISE
Hvis du har mindre appetit end du plejer, er det vigtigt, at din mad indeholder
mange proteiner og kalorier. Det er også vigtigt, at du spiser små hyppige måltider i
stedet for kun tre store hovedmåltider.
Mælkeprodukter, ost, kød, æg, fisk, fjerkræ, linser og bønner er gode valg, når du
skal have proteiner.
Kalorier får du ved at tilsætte ekstra fedtstof til maden. Dette kan være olie, smør
eller fløde. Desserter, kager, chokolade, nødder og tørret frugt er også godt, når du
har brug for kalorier.
Hvis du har problemer med at spise, kan du søge råd hos sygeplejersken.
Du kan evt. få en henvisning til en diætist.
DET KAN DU SELV GØRE
*
*
*
*
*
*
*
Sørg for at spise mad med mange proteiner og kalorier.
Spis små måltider seks-otte gange dagligt.
Gode mellemmåltider er et glas mælk, juice eller energidrik
(somdukankøbepåapoteket,hvisdufårenrecept).
Erstat vand med væske, der giver kalorier, som f.eks. mælk, saft eller juice.
Drik kun et lille glas væske til din mad. Du skal blive mæt af maden og ikke af det,
du drikker.
Anret maden indbydende på en frokosttallerken og tænk også på farver og duft.
Gå en tur før du skal spise - motion øger appetitten.
RAABITAANKAAGA CUNTADA
OO HOOS U DHACA
Haddii rabitaankaaga cuntadu kayaraado sidii horey uu u ahaa, waxaa lagam maarmaan
ah in cuntadaada ay kujiraan kalooriya iyo borotiin badan. Waxaa kale oo muhiim ah
inaad marar badan oo isxigaa aad kolba waxoogaa cunno ah cuntid halka aad saddex
jeer oo qudha aad kacunilahayd raashin badan.
Waxyaabaha caanaha laga sameeyo, farmaajada, hilibka, ukunta, kaluunka, hilibka
shinbiraha, misirka iyo digirta noocyadeeda kale duwanba waa doorasho wacan, kolka
aad doonaysid borotiin.
Kalooriyaha waxaad kahelikartaa adigoo dufan badan kudarsada cuntada. dufankaasi
waxaa uu noqonkaraa saliid, subagga dhaggan ama caanaha labeenta badan.
Macmacaanka cunnada dabadeed la cuno, doolshaha, shukulaatada, midhaha lawska
noocyadiisa kala duwan iyo khudaarta macaan ee laqallajiyo ayaa iyaguna wanaagsan
markii aad u baahatid kalooriya.
Haddii dhibaato kaalasoo deristo dhinaca wax cunidda, talo-bixin ayaad
weydiisankartaa kalkaalisada caafimaadka. Waxaa kale oo laguu dirikaraa khabiirka
raashinka.
ARRIMAHAN SOO SOCDA AYAAD SAMEYNKARTAA
*
*
*
*
*
*
*
Ku dadaal inaad cuntid cunno boroteyiin iyo kalooriya badan leh.
Lix illaa sideed goor cunno kooban cun.
Cuwaaftaamacunnadadhextaalkaaheeugufiicanwaakoobcaanoah,juusama
cabitaankatamartalagahelo(kaasooaadkahelikartidfarmasiyahahaddiilaguusooqoro).
Halkii aad biyaha kacabilahayd kubadalo cabitaan kale oo aad kahelikartid kalooriya sida
caanaha, biyaha macaan ee laqaso iyo juuska.
Koob yar oo cabitaan ah ku cab kolka aad cuntaynaysid, waayo waxaa loo baahanyahay
inaad cuntada kadharagtid ee aadan ka dhargin cabitaanka.
Cunada waxaad u ridataa qaab kusoo jiidanaya adigoo waliba mudnaan siinaya midabka
iyo udgoonka ay lahaankarto cuntadu.
Intaadan wax cunin socod gaaban gal, waayo dhaqdhaqaaqu rabitaanka cuntada ayuu furaa.
Somali
Patientinformation
Warbixinta Bukaanka
Kemoterapi kan påvirke mund og hals, så det gør ondt, når du spiser og
drikker. Du kan også risikere, at der kommer sår, belægninger (hvide pletter)
og infektion i din mund.
Daaweynta kiimo-terabigu waxay saameyn kuyeelankartaa afka iyo cunahaba, taasoo
cuntada iyo cabitankuba xanuujiyaan labadas meelood. Waxaa kale oo kaasoo bixikara
nabar, lakab cad oo kaafuula afka (dhibco caddaan ah) iyo inuu kugu dhasho caabuq
ama infekshin.
Hvis immunforsvaret er meget nedsat, er der risiko for, at infektionen kan brede sig
til resten af kroppen.
Haddii habka difaaca jidhku liito, waxaad halis ugu jirikartaa in caabuqu ama
infekshinku kufaafo jidhkaaga intiisa kale.
DET KAN DU SELV GØRE
ARRIMAHAN SOO SOCDA AYAAD SAMEYNKARTAA
*
*
*
*
*
*
*
MUND
Kig dig selv i munden hver dag. Hold øje med sår og belægninger.
Hvis du har tør mund, så skyl munden hyppigt med vand. Drik eller skyl evt. med
afkølet kamillete eller havresuppe. Det er vigtigt, at du holder munden fugtig.
Man kan også holde munden fugtig ved at tygge sukkerfri tyggegummi, sukkerfri
pastiller eller syrlige bolcher.
Hold læberne hele og bløde med læbepomade eller vaseline.
Det er meget vigtigt, at du er omhyggelig med at børste dine tænder. På den måde
nedsætter du risikoen for at få infektion i munden.
KONTAKT ALTID AFDELINGEN, HVIS DU FÅR SMERTER I MUND ELLER HALS, ELLER
HVIS DU OPDAGER ET SÅR ELLER HVIDE BELÆGNINGER I MUNDEN.
AFKA
*
*
*
Isha kuhay maalin walba afkaaga, kana eeg in nabar kasoo baxay ama lakab saarmay.
Haddii afku ku qallalo si joogto ah biyo ugu luqluqo. Kuluqluqo ama iskaba cab shaaha
looyaqaan“kamila”ooqabowamamaraq-sareemeed(qamandiyeed).Waamuhiiminmar
walba afku qoyaan yahay.
Waxaa kale oo afka qoyaankiisa lagu joogteynkaraa iyadoo xanjada sokorla’aanta ah
lacalashado(ruugo),nacnackulaylkaamamidkadhanaankalehoolacunaa.
Bishimaha mar walba waa inay jilicsanaadaan adigoo isticmaalaya xaydha bishimaha
lamarsado ama faasaliin.
Waxa aad u mihiimsan inaad si qoddo-dheer u cadayataa, waayo waxaad sidaas
kuyareynaysaa halista aad ku qaadikartid infekshin ama caabuq.
LAXIDHIIDH QAYBTA DHAKHTARKA, HADDII AAD XANUUN KADAREENTID AFKA IYO
CUNAHABA, AMA AAD KU ARAGTID NABAR AMA LAKAB CADDAAN AH OO AFKA
KAASAARAN.
Somali
Patientinformation
Warbixinta Bukaanka
Når man får medicinsk kræftbehandling, kan kvalme og opkastning være en
bivirkning. Dette kan som regel forebygges med medicin mod kvalme.
Marka daawada caadiga ah lagu daweynayo kansarka waxaa qofka ku abuurma
yalaalugo iyo mantag. Waxaase looga hortagikaraa daawada loo qaato yalaalugada.
Det er derfor vigtigt, at du tager medicinen, selvom du ikke har kvalme. Du vil
få en recept eller medicinen mod kvalme med hjem, og sygeplejersken vil nøje
forklare dig, hvordan du skal tage medicinen.
Sidaa awgeed ayay tahay muhiim inaad qaadatid daawada yalaalugada xitaa haddii
aysan ku haynin yalaalugo. Waxaa lagusiin waraaqdii aad daawada ku iibsanlahayd ama
daawada qudheedii, waxaa kale oo kalkaalisada caafimaadku kuu faahfaahin sidaad
uqaadanlahayd daawadaas.
Inden din behandling skal du spise og drikke, som du plejer. Dette nedsætter
risikoen for, at du får kvalme. Sygeplejersken kan give dig gode råd om, hvad der
er godt at spise.
Intaadan daaweynta kansarka bilaabin waa inaad wax cuntaa waxna cabtaa sidii
dhaqanka kuu ahayd. Sidaas oo aad yeeshaa waxay yareynaysaa yalaalugadii
kuqabanlahayd. Kalkaalisada caafimaadku waxay sidoo kale kaala talinkartaa
cunnooyinka kugu haboon inaad qaadatid.
KVALME OG OPKASTNING
DET KAN DU SELV GØRE
*
*
*
*
En god nats søvn kan forebygge kvalme. Derfor kan det være en god ide at tage en
afslappende tablet natten før og efter behandling. Tal med lægen om dette.
Sørg for at hvile hver dag. For nogen hjælper motion og frisk luft. Det giver mere
appetit og letter på kvalmen.
Børst dine tænder efter du har spist. Ubehagelig smag i munden kan afhjælpes med
tandbørstning, bolsjer eller tyggegummi.
Lad andre lave maden for dig. Undgå mados, tobaksrøg, parfume og lignende, som
kan give kvalme.
KONTAKT AFDELINGEN, HVIS DU KONSTANT KASTER OP I MERE END 1 DØGN EFTER
BEHANDLINGEN ELLER HAR KVALME I MERE END 2-3 DØGN.
YALAALUGADA (LABBALABADA) IYO MANTAGGA
ARRIMAHAN SOO SOCDA AYAAD SAMEYNKARTAA
*
*
*
*
Habeynkii oo aad hurdo wanaagsan heshaa waxay kahortagtaa yalaalugada, sidaa
daraadeedayaywanaagsantahayinaadqaadatidkiniinkudajiya(hurdokuukeena)habaynka
kahoreeya iyo midka kadanbeeya daawo qaadashadaada. Arrintaas kala hadal dhakhtarka.
Ku dadaal inaad nasatid maalin walba. Dadka qaar ayaa jimicsiga iyo hawo-qaadashadu
caawisaa. Arrimahaasi waxay qofka u furaan cuntada waxayna yareeyaan yalaalugada.
Cadayo kolkaad wax cuntid. Dhadhan xumada afka waxaa kaa caawinkara cadayga ama
inaad nac-nac iyo xanjo cuntaa.
Dad kale hakuu sameeyaan cuntada. iskaga fogow cuntada, sigaarka, cadarka ama
barafuunka iwm. ee yalaalugo kugu abuurikara.
LAXIDHIIDH QAYBTA ISBITAALKA HADDII MANTAGAAGU XIDHIIDH NOQDO
HABEYN IYO MAALIN DAAWEYNTA KADIB AMA YALAALUGO KUHAYSO MUDDO 2-3
MAALMOOD AH.
Somali
Patientinformation
Warbixinta Bukaanka
Diarre og mavekneb kan være en følge af kræftsygdommen eller en bivirkning
til behandlingen.
Shuban biyoodka iyo calool-majiiranku waxay noqonkaraan waxuu wato cudurka
kansarku ama saameyn kale oo daaweyntiisu wadato.
Der kan være flere årsager til diarre. Det kan være en følge til kemoterapi eller
strålebehandling. Det kan også være et udtryk for en maveinfektion eller være
bivirkning til medicin.
Sababo kaladuwan ayaa keenikara shuban biyoodka. Waxaa wadankara daaweynta
kiimikada (kiimo-terabiga) la adeegsanayo ama shucaaca lagu gubayo kansarka. Waxaa
kale oo uu noqonkaraa calool xanuun (infekshin ama caabuq caloosha galay) ama
saameyn kale oo ay wadato daaweyntu.
Mål din temperatur, hvis du får diarre. For at kunne give dig den rette behandling,
har lægen brug for at vide, om du har feber.
Mar walba oo uu shuban biyood kugu dhaco cabbir heer-kulkaaga, waayo dhakhtarku si
uu kuusiiyo daawada kugu haboon waa inuu ogaado inay xumadi kuhayso.
Diarre kan føre til væskemangel. Hvis du samtidigt kaster op, er risikoen for
væskemangel stor. Kontakt derfor afdelingen, hvis du både har diarre og opkastning.
Kontakt også afdelingen, hvis du føler dig svimmel eller har feber over 38,5.
Shuban biyoodku waxuu keenikaraa fuuq-bax ama jidhka oo dareeruhu (dheecaanku)
kuyaraado. Haddii shuban biyoodka uu kuu raaco mantag waxaa korodha halista aad
ugu jirto fuuq-baxa. Sidaa awgeed laxidhiidh qaybta dhakhtarka haddii aad isku aragtid
shuban biyood iyo mantagba, sidaa si lamid ah laxidhiidh qaybta dhakhtarka haddii aad
isku aragtid wareer (diidid) ama xumaddaadu kasareyso 38.5.
DIARRÉ
DET KAN DU SELV GØRE
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
Drik mindst 2 liter væske dagligt. Du skal drikke et glas vand hver gang, du har
været på toilettet med diarre.
Drik gerne mineralvand, fortyndet saft, tomat- og frugtjuice.
Spis små måltider mindst seks gange om dagen.
Spismadmedfåfibre.Prøvmedhvidtbrød,lystknækbrød,ristetbrødoghavregryn
kogt til grød.
Spis kogte grøntsager og kartoffelmos.
Spisfiskogfjerkræ.
Spis kogt frugt og bananer.
Så længe du har diarre, skal du undgå mælk, yoghurt, ymer og andre
mælkeprodukter. Du kan godt spise ost.
Undgå mad, som er stærkt krydret, fed, røget eller stegt.
Undgå kaffe og alkohol.
Diarre kan føre til hudløshed ved endetarmsåbningen. Vask forsigtigt med mild
sæbe.Blødttoiletpapirogvandskyendesalve(f.eks.vaseline)kanforebyggehudløshed.
SHUBAN BIYOODKA
ARRIMAHAN SOO SOCDA AYAAD SAMEYNKARTAA
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
abuguyaraanlabalitir(2litir)oocabitaanah.Waainaadhalkooboobiyoahcabtaa
C
marwalbaooaadsuuliga(musqusha)aadshubanbiyooddaraadiiugashid.
Cabbiyahamacdantaleh(mineralvand),biyosikhafiifahlooqasay,juuskayaanyadaama
khudaarta kale.
Cunno kooban cun lix mar maalintiiba.
Cuncunnoaykuyartahayfiibarku.Iskudayinaadcuntidrootigacad,rootigaqalalanoo
cad, rooti la shaaxidiyay iyo shurbad boorashka laga sameeyay.
Cun khudaarta cagaaran oo lakariyay iyo baradho lacajiimay.
Cun kaluunka iyo hilibka shinbiraha.
Cun khudaarta maacaan oo lakariyay iyo moos.
Illaa iyo inta uu kuhayo shuban biyoodku waa inaad kafogaataa caanaha, gadhoodhka
macaan, caano fadhiga kale iyo guud ahaan wixii caano laga sameeyaba. Waxaa kuu
bannaan inaad cuntid farmaajada.
Iska ilaali cuntada xawaashka badan leh, dufanka badan, iyo midda la uumiteeyay ama
lashiilayba.
Iskailaalikafeega(qaxwaha)iyokhamriga.
Shuban biyoodku waxaa uu keenikaraa in jidhka haragiisu dabco oo uu dabacaasina
sababo furan kuyimaada mindhicirka meeshiisa ugu danbeysa. Mar walba oo aad
kumaydhatidsaabuunkhafiifah,adeegsatidwaraaqdamusqushaoojilicsan,amadufan
biyaha jidhka kaduuliya intaas oo dhami waxay kahortag u noqonkaraan inuu jidhka
haragiisu dabco.
Somali
Patientinformation
Warbixinta Bukaanka
Forstoppelse kan være en følge af kræftsygdommen eller en bivirkning til
behandlingen.
Calool istaagu waxuu noqonkaraa astaan uu wato cudurka kansarka ama saameyn kale
oo daaweyntiisu wadato.
Du kan få forstoppelse af ikke at spise og drikke nok, og hvis du ikke lave motion
dagligt. Medicin mod både smerter og kvalme kan også give forstoppelse.
Calool istaaga waxaa keenikara inaadan cunin cunto iyo cabitaan kugu filan, ama
inaadan jimicsi sameynin. Daawada xanuunsiibka ama daawada yalaalugada loo qaato
waxay keenikaraan calool istaag.
Tal altid med personalet om valg og dosering af afføringsmiddel.
Shaqaalaha dhakhtarka kala hadal nooca iyo qiyaasta aad kaqaadankartid daawada
caloosha dhaqaajisa.
FORSTOPPELSE
DET KAN DU SELV GØRE
*
*
*
*
*
*
*
Drik mindst 2 liter væske dagligt.
Spis små måltider mindst seks gange om dagen.
Spisenfiberrigkost.Dufårmangefibrevedatspiserugbrød,groftknækbrød,groft
hvedebrød, havregryn, linser, bønner og kikærter.
Frisk og tørret frugt, grøntsager som kål, gulerødder, selleri og rødbeder indeholder
ogsåmangefibre.
Indtagevt.etfibertilskudiformaftabletterellerHUSK®.Dettekankøbesi
supermarkeder eller på apoteket.
Fibertilskud skal altid indtages med rigelig væske, f.eks. 1 – 2 glas vand. Forstoppelsen
kanforværres,hvisdutagerfibertilskudogsamtidigtdrikkerforlidtvæske.
Dyrk motion hver dag.
CALOOSHA OO ISTAAGTA
ARRIMAHAN SOO SOCDA AYAAD SAMEYNKARTAA
*
*
*
*
*
*
*
Cab ugu yaraan laba litir oo cabitaan ah maalin walba.
Cunno kooban cun lix mar maalintiiba.
Cuncunnofiibarkukubadanyahay.Waxaafiibarbadankehelikartaarootigamadoow,rootiga
qalalan, rootiga cad oo aan aad daxiinka u ahayn, boorashka, misirka, digirta iyo xumuska.
Khudaarta cusub iyo mida laqallajiyayba, khudaarta kale sida kaabashka, dab-casaha,
selariiga(selleri)iyobadhicasaha(rødbeder)ahwaxaakabuuxafiibar.
Fiiberka oo kiniini ahaan ah ayaad qaadankartaa, waxaanad ka iibsankartaa dukaamada
cuntada iyo farmashiyaha.
Fiiberka kiniini ahaanta ah oo laqaataa waa in biyo badan lagu cabaa, tusaale ahaan 1-2
kooboobiyoah.Caloolistaaguaadayuuusiixumaadaahaddiiaadfiiberkakiniinahaanta
ah qaadatid oo aadan biyo badan kadaba cabin.
Jimicsi samee maalin walba.
Somali
Patientinformation
Warbixinta Bukaanka
Visse former for medicinsk kræftbehandling kan føre til forandringer af hud
og negle.
Daawooyinka qaarkood ee loo adeegsado daaweynta kansarka waxay isbedel
kukeenikaraan maqaarka iyo cidiyaha bukaanka.
Hud: Forandringerne kan f.eks. være et rødt udslet i ansigtet eller på kroppen.
Udslettet forsvinder som regel af sig selv efter kortere tid.
Maqaarka: Isbedelka kuyimaada maqaarka waxuu noqonkaraa baro casaan ah oo wajiga
ama jidhkoo dhan kasoo baxa. Barahaasi iskood ayay qofka uga baaba’aan waqti yar
dabadiis.
Man kan også se afskalning af huden i håndflader eller fodsåler. Udover dette får
nogle brune pletter i huden.
Waxaa kale oo qofku isku arki karaa wax sidii canbaarta oo kale ah oo kasoo baxda
calaacalaha gacmaha iyo lugahaba. Astaamahaas kasokow qofka waxaa kudhalankara
baro bunni ama qaxwe ah.
HUD OG NEGLE
Negle: En del patienter får tynde, flossede negle. Andre får tykke, stribede negle,
som let revner, så noget af neglen falder af.
Forandringerne forsvinder, efterhånden som huden og neglene fornyes. Når man er
færdig med sin behandling, vil man igen få hud og negle som før.
DET KAN DU SELV GØRE
*
*
*
*
Anvend hver dag fed uparfumeret fugtighedscreme på hele kroppen.
Beskyt dine hænder og negle ved at vaske og tørre hænderne ofte. Brug en fed
creme til hænderne og vær specielt omhyggelig med at smøre omkring neglene.
Brug gummihandsker, når du f.eks. vasker op eller laver havearbejde.
Huden bliver mere følsom overfor solen, og du skal derfor bruge solcreme med en
høj solfaktor.
KONTAKT AFDELINGEN, HVIS DU FÅR SMERTER I HUD OG NEGLE, DA DET KAN
VÆRE TEGN PÅ INFEKTION.
MAQAARKA IYO CIDIYAHA
Cidiyaha: Bukaanada qaarkood ayaa yeesha cidiyo khafiif ah, oo waliba jajaban. Qaar
kalena waxay yeeshaan cidiyo qaro iyo dhumuc leh oo waliba xardhimo leh, kuwaas oo
ay sahlantahay inay kala dhanbalmaan ama fullaxmaan oo ay sidaa kudaataan.
Isbedeladaas kuyimid maqaarka iyo cidiyahaba way istaagaan, marba marka
kadanbeysa ee maqaarkuna dhacayo oo mid cusub soo baxayo, cidiyahuna dhacayaan
oo kuwo cusub soo baxayaan.
ARRIMAHAN SOO SOCDA AYAAD SAMEYNKARTAA
*
*
*
*
Maalin walba kareem dufan leh oo aan barafuun lahayn jidhkaaga oo dhan mari.
Daryeel gacmahaaga iyo cidiyahaagaba adigoo mar walba maydhaya, gacmahana iska
qallajinayaintabadan.Kareemdufanfiicanlehmarigacmahaaga,aadugataxadar
kolkaad cidiyaha agagaarkooda kareemka marinaysid.
Gacmo-gashiyada caaga ah isticmaal kolkaad weel maydhaysid ama beertaada guriga aad
kashaqeynaysid.
Maqaarku aad ayuu ugu nugulyahay qorraxda, sidaa awgeed isticmaal kareemka qorraxda
kaas oo ay kujiraan walxo qorraxda difaaca.
LAXIDHIIDH QAYBTA DHAKHTARKA, HADDII AAD DAREENTID XANUUN MAQAARKA
IYO CIDIYAHA, WAAYO XANUUNKAASI WAXUU ASTAAN U NOQONKARAA CAABUQ
AMA INFEKSHIN.
Somali
Patientinformation
Warbixinta Bukaanka
Kemoterapi kan føre til hårtab. Du mister ikke kun håret på hovedet men også håret
på hele kroppen. Når behandlingen er afsluttet, vil hår, bryn og vipper vokse ud
igen. Det nye hår kan have en anden farve og struktur og kan se lidt anderledes ud,
end du er vant til.
Daaweynta la isticmaalo kiimikada (kiimo-terabiga) waxay horseedikartaa timaha oo
daata. Timaha madaxa keligood maaha waxa daata ee waxaa kaa daadanaya dhamaan
wixii timo ah ee jidhka kuyaalla. Kolkii daaweyntu kuu dhamaato sunniyaha iyo
xirribaha indhaha iyo timaha madaxuba way kuusoo bixi. Timaha cusub ee kuusoo
baxaya waxaa laga yaabaa inay yeeshaan midab iyo qaab-dhismeed kale, waxayna u
muuqankaraan si kaduwan sidaad taqiinay.
HÅRTAB
Det er forskelligt fra person til person, hvornår man taber håret. Det kan ske efter to
uger og helt op til otte uger efter den første behandling.
I forbindelse med hårtabet kan du evt. mærke lette smerter eller øget følsomhed i
hårbunden.
Hvis du mister håret af kemoterapi, er det gratis at få en paryk, Ønsker du en paryk
af ægte hår, må du selv betale en del af prisen. Hvis du ikke ønsker en paryk, kan
du i stedet få betalt en hovedbeklædning, såsom kasket, hat eller tørklæde.
DET KAN DU SELV GØRE
*
*
*
Det kan være en god ide at få håret klippet kort, så hårtabet ikke virker så voldsomt.
Vær omhyggelig med at beskytte hårbunden mod sollys og kulde.
Udover at få en paryk kan du prøve dig frem med, hvilken hovedbeklædning du
føler, klæder dig godt.
TIMAHA OO DAATA
Waa lagu kala duwanyahay waqtiga qofka timuhu kadaataan. Waxay daadankaraan
timihu todobaadka ugu horeeya waxaa kale oo ay daadankaraan illaa sideedda todobaad
ee ugu horeysa kadib markii loo bilaabay daaweynta.
Dhinaca daadashada timaha waxaa suurogal ah inaad dareentid xanuun yar ama
nuglaansho sareysa oo madaxa maqaarkiisu yeelankaro.
Haddii timuhu kaaga daataan daaweynta kiimikada daraadeed, waxaad si bilaash ah
kuhelaysaa timo buruko ah. Haddiise aad doontid buruko kasameysan timo sax ah
waa inaad kharashka qaybtaada bixisaa. Dhinaca kale haddii aadan doonayninba inaad
buruko qaadatid, waxaa booskeedii laguu iibin madaxa waxaad saaratid sida koofiyad
ama khimaar.
ARRIMAHAN SOO SOCDA AYAAD SAMEYNKARTAA
*
*
*
Waxaa wanaagsan inaad tinta iskasii gaabisid intaadan daawada qaadan, si aysan
daadashada timuhu kuugu noqon argagax.
Aad ugu dadaal inaad ka ilaalisid qorraxda iyo qabowgaba maqaarka madaxa
Burukada kolka lagusiiyo kadib waxaa kale oo aad tijaabinkartaa wixii kale ee madaxaaga
lagu qarinkaro ee aad jeceshahay kugunasoo baxaya.
Somali
Patientinformation
Warbixinta Bukaanka
Kemoterapi kan påvirke nerver og muskler i hele kroppen.
Ved påvirkning af nerver i fingre og tæer mærkes først nedsat følesans, senere
prikken og snurren.
Daaweynta la isticmaalayo kiimikada (kiimo-terabiga) waxay saameyn kuyeelataa
dareemayaasha iyo murqaha. Saameynta ugu horeysa waxaa laga dareemaa faraha iyo
suulasha oo dareenkoodu hoos u dhaco, dabadeed waxaa xiga kabuubyo (taabashada
muditaanka wadata oo aadan dareemin).
NERVER OG MUSKLER
Hvis din følesans er nedsat, betyder det, at du har svært ved at mærke, om ting er
varme eller kolde. Du kan f.eks. også have svært ved at mærke, om du har en sten i
skoen. Dette kan føre til, at du får et fodsår, uden du lægger mærke til det.
Symptomerne kan komme tidligt eller sent i behandlingen. De er næsten altid
forbigående – men det kan tage mange måneder, før de fortager sig. Enkelte vil
opleve, at symptomerne aldrig helt forsvinder.
DAREEMAYAASHA IYO
MURQAHA
Haddii dareenkaagu hoos u dhaco, waxaa kugu adkaanaya inaad dareentid wixii kulul
ama qabow. Waxaa kale oo kugu adkaanaysa inaad tusaale ahaan dareentid in kabta uu
dhagax kuugu jiro. Taas oo horseedikartaa in nabar kaa gaadho ama kaaga dhasho lugta
adigoo dareemin.
Astaamaha dareen la’aanta waxaa la arkikaraa horaanta daaweynta ama xilli danbaba.
Waa astaamo deg-deg kugu dhaafi ama kaaga baabi’i, waxaase dhicikarta inay qaadato
bilo intaysan kaa suulin. Qof qof ayaa astaamahaasi aysan waligii katagin.
Nogle typer af kemoterapi kan give dig kortvarige symptomer, som ligner dem,
man har ved influenza. Det kan dreje sig om utilpashed samt smerter og ømhed i
musklerne, især i benene.
Kiimo-terabiga qaarkiis ayaad isku arkikartaa astaamo lamid ah kuwa hargabkaxummadda wata (infuluwensada) oo kale. Waxay noqonkaraan adigoo uu caajis kugalo
iyo inaad isku aragtid murqa-xanuun gaar ahaan kuwa adimaha ama lugaha.
DET KAN DU SELV GØRE
ARRIMAHAN SOO SOCDA AYAAD SAMEYNKARTAA
*
*
*
*
visdufårnedsatfølesans,prikkenellersnurrenifingreellertæer,skaldufortælle
H
det til lægen. Din behandling skal evt. ændres en smule.
Muskelsmerter kan ofte lindres med svage smertestillende tabletter, f.eks. Panodil®.
Hvis smerterne fortsætter, bør du søge råd hos lægen.
Undersøg dine sko for sten og undlad at gå på bare fødder eller bruge fodtøj, der er
for småt.
*
*
Haddii aad isku aragtid in dareenkaagu hoos u dhacay ama kabuubyo faraha iyo suulasha
kaaga jirta, waa inaad u sheegtaa dhakhtarka. Daaweyntaada ayaa waxoogaa isbedel lagu
sameyn.
Murqo-xanuunka waxaa lagu jabinkaraa adigoo qaata xanuun-siibayaasha uu kamid
yahay Panodil®. Haddii xanuunku siisocdo waa inaad talo weydiisataa dhakhtarka.
Ka baadh ama ka eeg kabahaaga inuu dhagax kujiro, iskana ilaali inaad cago-caddan
kusocotid ama kabo cidhiidhi kugu ah aad qaadatid.
Somali
Patientinformation
Warbixinta Bukaanka
Når man får en kræftsygdom, vil mange af ens tanker dreje sig om sygdommen og
bekymring for, hvordan det kommer til at gå. Dette kan betyde, at man i en kortere
eller længere periode ikke har det store overskud til at pleje sit seksualliv. Samtidigt
kan behandlingen også medføre, at man bliver meget træt og derfor ikke har lyst til sex.
Marka qof kansar kudhaco, dadka intooda badani waxay kafikiraan xanuunkaas iyagoo
kawelwelsan siduu kudanbeyndoono. Taasi macnaheedu waxaa weeye in qofku kanshe
iyo waqti u haynin inuu kafekero ama daryeelo noloshiisa galmada. Isla mar ahaantaas
daaweynta ayaa keenikarta in qofku daalo dabadeedna uusan lahaanin rabitaan galmo.
Man ved med sikkerhed, at kræft ikke smitter, og der er derfor ikke fare for at
smitte sin ægtefælle med kræft. Ved seksuelt samvær udsætter du heller ikke din
ægtefælle for påvirkninger af kemoterapi eller anden kræftbehandling.
Waxaa si dhab ah loo ogyahay in kansarka la isqaadsiinin. Sidaa awgeed ayaadan
qaadsiinkarin kansarka ninkaaga. Haddii xitaa aad isu-galmootaan dhicimayso inaad
u gudbisid saameynta kale ee kiimo-terabiga ama nooc kale oo daaweynta ahi kugu
yeelatay.
KVINDER OG SEKSUALITET
Medicinsk kræftbehandling kan medføre, at din menstruation bliver uregelmæssig
eller helt holder op. For nogle kvinder vil det betyde, at de går i overgangsalder.
Symptomer på dette er tørhed i skeden og hedeture.
Tørhed i skeden kan f.eks. afhjælpes med glidecreme, som kan købes på apoteket.
Det er ikke nogen god idé at anvende olie, da dette kan være medvirkende til, at
man får en svampeinfektion i skeden.
Du må ikke blive gravid, så længe du får behandling for din kræftsygdom. Det
er derfor vigtigt, at du og din ægtefælle anvender en sikker form for prævention.
Ønsker du at få børn, efter behandlingen er afsluttet, så tal først med lægen om det.
For nogle kvinder er det svært at tale om sex med fremmede. Du kan dog altid
snakke med lægen eller sygeplejersken, hvis du har spørgsmål om kræft og
seksualitet. Der er ingen dumme spørgsmål, og personalet har den viden, du har
brug for.
DUMARKA IYO GALMADA
Daaweynta la isticmaalayo daawada caadiga ah waxay kugu keenikartaa in dhiigga
caadada ahi sidii hore kaaga imanin, amase uuba istaago. Dumarka qaarkood ayaa
xilligaa gala xilligii kala guurka ee caadadu kago’i lahayd. Astaamaha lagu gartaana
waa xubinta taranka (meesha kaadida dumarku katimaado) oo qallasha iyo kulayl iyo
dhidid badan.
Qallalka xubinta taranka waxaa kaa caawinkara tusaale ahaan adigoo ka iibsada
farmashiyaha kareemka la iska mariyo xubinta taranka ee qallasha. Farsamo wanaagsan
maaha inaad saliid iska marisid meesha kuqallalaysa, waayo waxay harseedikartaa inuu
kaaga dhasho caabuq fangas xubinta taranka.
Uur inaad qaadid lama ogola illaa intay kuu socoto daaweynta kansarka. Sidaa
daraadeed ayay muhiim tahay in adiga iyo ninkaaguba isticmaashaan kahortagyaasha
uurka oo lahubo. Inaad caruur dhashid ma damacsantahay kolkaad dhameysatid
daaweyntaada, hadaba waxaa haboon inaad kala hadashid dhakhtarkaaga.
Dumarka qaarkood ayay ku adagtahay inay kala hadlaan galmada dad aysan
garanaynin. Waxaa mar walba kala hadlikartaa dhakhtarka iyo kalkaalisada caafimaadka
su’aalaha kusaabsan kansarka iyo galmada. Su’aal guracan ama doqonnimo majirto
waligeed, shaqaalaha qaybtuna waxay leeyihiin aqoontaad u baahantahay.
Somali
Patientinformation
Warbixinta Bukaanka
Når man får en kræftsygdom, vil mange af ens tanker dreje sig om sygdommen og
bekymring for, hvordan det kommer til at gå. Dette kan betyde, at man i en kortere
eller længere periode ikke har det store overskud til at pleje sit seksualliv. Samtidigt
kan behandlingen også medføre, at man bliver meget træt og derfor ikke har lyst til sex.
Marka qof kansar kudhaco, dadka intooda badani waxay kafikiraan xanuunkaas iyagoo
kawelwelsan siduu kudanbeyndoono. Taasi macnaheedu waxaa weeye in qofku kanshe
iyo waqti u haynin inuu kafekero ama daryeelo noloshiisa galmada. Isla mar ahaantaas
daaweynta ayaa keenikarta in qofku daalo dabadeedna uusan lahaanin rabitaan galmo.
Man ved med sikkerhed, at kræft ikke smitter, og der er derfor ikke fare for at
smitte sin ægtefælle med kræft. Ved seksuelt samvær udsætter du heller ikke din
ægtefælle for påvirkninger af kemoterapi eller anden kræftbehandling.
Waxaa si dhab ah loo ogyahay in kansarka la isqaadsiinin. Sidaa awgeed ayaadan
qaadsiinkarin kansarka xaaskaaga. Haddii xitaa aad isu-galmootaan dhicimayso inaad
u gudbisid saameynta kale ee kiimo-terabiga ama nooc kale oo daaweynta ahi kugu
yeelatay.
MÆND OG SEKSUALITET
I testiklerne dannes både sædceller og mandligt kønshormon. Kemoterapi nedsætter
eller standser dannelsen af sædceller. De celler, som producerer kønshormon,
ødelægges ikke på samme måde. Dette betyder, at manglende lyst til sex kun
sjældent skyldes mangel på kønshormon. Derfor vil hormonbehandling ikke have
nogen effekt.
Når man er i behandling for kræft, er det almindeligt at opleve problemer med at få
rejsning. Tal med lægen om det. Der er flere muligheder for at få hjælp.
Kemoterapi kan skade sædcellerne, og derfor må din ægtefælle ikke blive gravid,
mens du er i behandling. Det er vigtigt, at I anvender sikker prævention. Nogle
former for kemoterapi kan medføre, at du bliver steril og derfor ikke kan få børn.
Inden behandling vil du ofte blive tilbudt at få nedfrosset noget af din sæd i en sædbank.
For nogle mænd er det svært at tale om sex med fremmede. Du kan dog altid
snakke med lægen eller sygeplejersken, hvis du har spørgsmål om kræft og
seksualitet. Der er ingen dumme spørgsmål, og personalet har den viden, du har
brug for.
RAGGA IYO GALMADA
Xiniinyuhu waxay sameeyaan xawada (biyaha ragga) ragga iyo dheecaanada ama
hormoonada ragganimada. Kiimo-terabigu waxay hoos u dhigtaa amaba joojisaa
sameysanka xawada ragga. Unugyada soo saara hormoonada raganimada ma dhintaan
sida ay u dhintaan kuwa xawada soo saara. Waxaa arrintaas loola jeedaa in ninka oo
iska waaya rabitaankii galmada aysan sabab u ahayn hormoon la’aan, sidaa si lamid
ahna aysan rabitaankiisa galmada waxba kusoo kordhinaynin haddii ninkaas lasiiyo
daawooyin hormoonada ukordhinaya.
Kolka ninka ragga ah laga daweynayo kansarka waa arrin caadi ah inuusan kacsan ama
kacsigu kuyaraado, hadaba kala hadal arrinkaas dhakhtarka, waxaa jira siyaabo badan
oo laguu caawinkaro.
Kiimo-terabigu waxay dhaawac gaadhsiisaa unugyada xawada, sidaa awgeed waa
inay uur qaadin xaaskaagu inta daaweyntu kuu socoto. Waa lama huraan inaad
qaadataan waxyaabaha kahortaga uurka oo hubanti ah. Kiimo-terabiga qaarkood waxay
dhufaanaan ninka, sidaana uu kuwaayo awooddii dhalmada. Inta aanan daaweynta
laguu bilaabin waxaa laguugu deeqayaa in lagaa qaado xawadaada oo laguugu kaydiyo
bankiga xawada.
Ragga qaarkood ayay ku adagtahay inay kala hadlaan galmada dad aysan garanaynin.
Waxaa mar walba kala hadlikartaa dhakhtarka iyo kalkaalisada caafimaadka su’aalaha
kusaabsan kansarka iyo galmada. Su’aal guracan ama doqonnimo majirto waligeed,
shaqaalaha qaybtuna waxay leeyihiin aqoontaad u baahantahay.
Somali
Patientinformation
Warbixinta Bukaanka
Nogle få typer kemoterapi kan give nedsat hørelse. Det viser sig ved problemer
med at høre de høje toner fra f.eks. en violin. Senere kan man måske også have
besvær med at høre almindelig tale.
Dhawr nooc oo kiimo-terabiga kamid ah ayaa keenikara in maqalkaagu hoos u dhaco.
Waxaa la arkay in dadka qaarkii ku adkaato inay maqlaan laxanka dheer sida qalabka
muusikada ah ee layidhaah violin-ka, waqti kadibna waxaa dhicikarta inuu qofku uusan
maqlin hadalka caadiga ah.
Nogle patienter kan få en forbigående tinnitus, hvilket er det samme som konstant
at have en høj hyletone for ørerne.
Bukaanada qaarkood ayaa maqla waxa lagu magacaabo Tinutus waqti kooban, taas oo
macnaheedu tahay inay dhagahoodu kabaxdo jabaq ama qaylo dheer oo joogto ah.
Før behandlingen begynder, vil du komme til en høreprøve. Hvis du får problemer
med at høre, skal du tale med lægen om det.
Intaysan kuu bilaabmin daaweyntu waxaa lahubin maqalkaagu sida uu yahay. Haddii
maqal-xumo aad dareentid waa inaad kala hadashaa dhakhtarka.
Nedsat hørelse efter kemoterapi kan ikke behandles, men det kan afhjælpes med et
høreapparat.
Maqalka oo hoos u dhaca kiimo-terabiga awgiis lama daweynkaro, laakiin waxaa
laguugu caawinkaraa qalabka wax lagu maqlo.
NEDSAT HØRELSE
HOOS UDHACA MAQALAKA
Somali
Patientinformation
Warbixinta Bukaanka
Gennem nyrer og urin udskilles rester af den medicin, du har fået for din
kræftsygdom. Enkelte typer af kemoterapi kan nedsætte nyrernes funktion. De kan
også føre til forbigående skader på blæren, så der kommer blod i urinen.
Iyadoo sii mareysa kalyaha iyo kaadidaba waxuu jidhku soo qashinsaaraa daawo
hadhaa ah, oo ah middii aad u qaadanaysay kansarka. Daaweynta kiimo-terabiga
qaarkood oo walib dhif ah waxay waxyeelo gaadhsiiyaan kalyaha shaqadooda. Waxaa
kale oo ay horseedikaraan dhaawac kumeel-gaadh ah oo kaa gaadha kaadi-haysta, sidaa
awgeedna waxaa soo raaca dhiig kaadidaada.
NYRER OG URINVEJE
Hvis lægen planlægger at behandle dig med netop denne type af kemoterapi, vil
du først få foretaget en undersøgelse af nyrerne, så man er sikker på, at du kan tåle
behandlingen. For at beskytte dig mod de skadelige virkninger, vil du samtidigt
med behandlingen få ekstra væske og medicin.
Hvis nyrernes funktion efter behandlingen fortsat er nedsat, vil det sjældent få
betydning for din hverdag.
KALYAHA IYO KAADIMAREENKA
Haddii dhakhtarku qorsheeyo inaad qaadatid daaweyntaas kiimo-terabiga ah, waxaa
kolka hore lagaa baadhi kalyaha, si loo hubiyo inaad udulqaadankartid daaweyntaas.
Si lagaaga badbaadiyo dhaawac kale oo ay kusoo gaadhsiiso daaweyntaas waxaa
lagusiinayaa inta daaweyntu kuu socoto dareerayaa (cabitaano) iyo daawo.
Haddii hoosudhaca shaqada kalyuhu sii socoto daaweynta kadib, waxba udhimimayso
nolol maalmeedkaaga.
DET KAN DU SELV GØRE
ARRIMAHAN SOO SOCDA AYAAD SAMEYNKARTAA
*
*
Drik mindst 2 liter væske dagligt.
KONTAKT ALTID AFDELINGEN, HVIS DU BEMÆRKER BLOD I URINEN ELLER FÅR SVIE
OG BRÆNDENDE SMERTER VED VANDLADNING.
Cab ugu yaraan laba litir oo cabitaan ah maalin walba.
MAR WALBA LAXIDHIIDH QAYBTA DHAKHTARKA, HADDII AAD ISKU ARAGTID
KAADIDAADA OO DHIIG LASOCDO AMA KAADIDU KUXANUUJISO AMA KUGUBTABA.
Somali
Patientinformation
Warbixinta Bukaanka
Den behandling, du får, kan påvirke dine lunger. Derfor vil du få undersøgt din
lungefunktion før, under og efter behandlingen.
Daaweynta lagu siinayo waxay saameyn kuyeelankartaa sanbabadaada. Sidaa awgeed
ayaa baadhitaan lagaaga sameyn sanbabadaada kahor daaweynta, inta daaweyntu socoto
iyo waliba kolkaad dhameysato daaweynta.
LUNGER
Hvis dine lunger bliver påvirkede af kemoterapien, vil du opleve det som åndenød,
tør hoste eller trykken for brystet.
Du vil kunne få behandling for en del af disse symptomer. Ofte forsvinder
symptomerne desværre ikke helt. Hvis der er noget, du skal være særligt
opmærksom på, vil du blive informeret af personalet.
DET KAN DU SELV GØRE
*
Hvis du ryger, er det meget vigtigt, du holder op med at ryge. Rygning under
behandling kan nemlig øge risikoen for vedvarende skader på lungerne.
SANBABADA
Haddii sanbabadaada saameyni uga timaado kiimo-terabiga lagugu daaweynayo,
waxaad isku arki astaamaha ay kamidka yihiin neefta oo kugu dhagta (neef-qabatin),
qufac qallalan iyo culays laabta kaafuula.
Astaamahaas qaarkood waa lagaa daweynkaraa, badanaase astaamahaasi mawada
tagaan gabi ahaanba. Haddii ay jirto arrimo loo baahanyahay inaad kafeejignaataa
waxaa kuu sheegi shaqaalah.
ARRIMAHAN SOO SOCDA AYAAD SAMEYNKARTAA
*
Haddii aad sigaarka cabtid waa lama huraan inaad joojisid cabitaankiisa. Sigaarka oo
lacabbaa inta daaweyntu socoto waxay kordhisaa halista qofku kuqaadikaro dhaawac
kagaadha sanbabada oo waliba noloshiisa ladhameysta.
Somali
Patientinformation
Warbixinta Bukaanka
Den medicinske kræftbehandling, du får, kan nogle gange påvirke hjertet.
Daawada caadiga ah ee aad u qaadatid kansarka, waxay kol-kolka qaarkood saameyn
kuyeelataa wadnaha.
HJERTE
Inden behandlingen starter, vil du derfor få undersøgt dit hjerte grundigt. Man ser
især efter, om hjertet pumper, som det skal.
Hvis hjertet pumper dårligt, kan du få hjertemedicin og vanddrivende tabletter. Man
vil samtidigt holde pause eller helt stoppe med den kemoterapi, som har ført til
påvirkning af hjertet.
Efter et stykke tid vil hjertet som regel igen pumpe bedre, og hos de fleste kommer
det til at fungere helt som før.
WADNAHA
Sidaa daraadeed inta daaweyntu kuu bilaabmin waxaa lagu marin baadhitaan wadnaha
lagaaga sameynayo oo qoddo-dheer. Gaar ahaa waxaa la eegi in wadnahu sidii
ladoonayay dhiigga u tuurayo.
Haddii wadnuhu si liidata u tuurayo dhiigga, waxaa lagusiin daawada wadnaha iyo
kiniiniga jidhka biyaha kasaara. Waxaa isla marahaantaana hakad lagalin amaba
lajoojinba kiimo-terabigii sababtay ama saameynta kuyeelatay wadnaha.
Waqti yar dabadiis wadnuhu sidii ladoonayay ayuu dhiigga u tuuri. Bukaanada intooda
badanna waxaa uu ushaqo-bilaabi wadnahoodu sidii horey ay ugu yaqiineen.
DET KAN DU SELV GØRE
ARRIMAHAN SOO SOCDA AYAAD SAMEYNKARTAA
*
*
Fortsæt med din daglige motion. Det styrker hjertet.
Waxaad joogtaysaa jimicsigaagii maalinlaha ahaa, waayo waxuu dhisaa oo uu awood
siiyaa wadnaha.
Somali
Dansk/Somali
www.skaccd.org - www.kraeftcenter-kbh.dk