1. No category

Patientsikkert sygehus:
Thy-Mors vil være landets
første tryksårsfrie sygehus
Tværfaglig indsats mellem sektorer:
Psykiatrien leverer hjælp ud
af huset til Aalborg Sygehus
Sygehus Thy-Mors
PERSONALEMAGASINET ”INDSIGT & UDSYN”
Nr. 1 April 2012 6. årgang
Sygehus Thy-mors april 2012
indsigt & udsyn
Chefsygeplejerske Lone Sandahl og
chefkonsulent Lone Buck fra kvalitetsenheden
fik en god snak med mange pårørende, som
gerne vil gøre en indsats.
5
april 2012
Leder og kolofon 3
Siden sidst
Ny Dialyse i Thisted indviet 4
Kvalitets-akkrediteringen er endelig i hus 4
Anden generation af kvalitets-modellen i høring 5
Sygehus uddeler t-shirts til pårørende 5
Beth Lilja, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
- Det er verdensklasse. Det matcher nogle af
de bedste internationale resultater fra f.eks.
Wales, hvor man også har fået udryddet tryksår på flere hospitaler.
Thy-Mors vil være Danmarks første tryksårsfrie sygehus 6-7
Ny akutmodtagelse god fra start 8
6-7
Opslagstavlen 9
Rundt i regionen:
Psykiatrien leverer hjælp ud af huset 10-11
Hvad gør man, når patienten er voldelig? 12-13
Nyt for de fleste 14-15
Dagkirurgisk Afsnit lever op til sit navn og
konceptet for sammedags-kirurgi, som er
udbredt til hele sundhedsvæsenet. Og patienterne – Lene blandt andre – er glade for, at de
kommer hjem samme dag.
6-7
Sygehus Thy-mors april 2012
Bagsiden
Kirurgisk Dagafsnit rykker – og utålmodige patienter er glade 16
LEDER
Danmarks første tryksårsfrie sygehus? Ja! NU!
Af Michael Storm Klausen,
sygehusdirektør
Sygehus Thy-Mors har nu i snart to år været en del af projektet
”Patientsikkert Sygehus”, hvor vi sammen med fire andre danske
sygehuse skal løfte patientsikkerheden til internationalt elite-niveau. Blandt andet vejledt af danske og internationale eksperter og
Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Det er stadig tre for mange, men det er langt, langt under, hvad der
er normen i det danske sundhedsvæsen. Gennemsnitligt får 1015 procent af patienterne tryksår under indlæggelse i det danske
sundhedsvæsen. Derfor er K1’s præstationer med tryksårspakken
ifølge vores eksperter ”verdensklasse”!
Vi er blevet meget klogere på os selv i løbet af de to år. Vi har fundet
ud af, at vi ikke altid har gjort, hvad vi troede, at vi gjorde. Men vi
har også fundet og udviklet vores egne redskaber, som sikrer, at vi
i fremtiden bliver langt mere effektive i forhold til at sikre patienterne den bedste og sikreste behandling.
Også andre afdelinger har opnået virkeligt flotte resultater med
andre pakker. Derfor er sygehusledelsen opsat på, at vi ikke bare
fastholder, men spreder de gode resultater til hele sygehuset.
Vi er langt i forhold til at levere på det, der var formålet med ”Patientsikkert Sygehus”:” Helt sikkert – hver gang”.
Vi har skabt resultater, som både danske og internationale eksperter mener, er helt unikke.
Det gælder eksempelvis på tryksårs-pakken. K1, som var pilotafdeling på tryksårs-pakken, præsterede i 2011, at kun tre ud af 1049
patienter fik tryksår, mens de var indlagt på afsnittet.
Lad os skille os ud: Lad os blive Danmarks første ”tryksårsfrie” sygehus. Lad april måned blive den måned, hvor vi får indsamlet 100
procent data omkring tryksår, og lad os stå sammen om at vise, at
Sygehus Thy-Mors er ”tryksårsfrit” fra september.
Jeg tror på vi kan. Selskabet for patientsikkerhed tror på vi kan.
Selvfølgelig er vi i Thy og Mors, hvor vi måske har ry for en beskeden fremtræden.
Men lad os sammen gøre Sygehus Thy-Mors til Danmarks første
tryksårsfrie sygehus. Det vil være en perfekt gave til hele sygehuset.
Og ikke mindst til vores patienter.
Indsigt & Udsyn – Magasin for Sygehus Thy-Mors
Indsigt & Udsyn udkommer fire gange
om året som magasin til alle ansatte på
Sygehus Thy-Mors og til sygehusets samarbejdsparter.
Udgiver:
Sygehus Thy-Mors (Region Nordjylland)
Ansvarshavende:
Sygehusdirektør Michael Storm Klausen.
Redaktør: Kommunikationskonsulent
Kristian Andersen, tlf. 96 17 60 04, e-mail
[email protected]
Redaktionsudvalg: Sygeplejerske Gitte
Grønlund Christensen, Billeddiagnostisk
Afdeling, sygeplejerske Anna Marie Clausen, K1, sygeplejerske Susanne Hansen,
K1, AC-fuldmægtig Pia Nystrup Madsen,
tlf. 96 17 60 06, og AC-fuldmægtig Lasse
Grønbek Nielsen, tlf. 96 17 60 31, begge
administrationen. Hertil kommer en
række meddelere.
Layout: Prinfo Aalborg
Tryk: Vesterkopi
Oplag: 400 eks.
Eftertryk: Er tilladt med tydelig kildeangivelse og efter forudgående aftale.
Foto: Sygehus Thy-Mors, hvor ikke andet
er nævnt.
Deadline for indlæg:
Senest den 10. i måneden forud for udgi-
velsen. Redaktionen forbeholder sig ret til
at redigere i og forkorte indlæg.
Indlæg sendes til:
Sekretariat og Kommunikation
E-mail: [email protected]
Eller afleveres til et medlem af redaktionsudvalget.
Indsigt & Udsyns postadresse:
Sygehus Thy-Mors, Højtoftevej 2, 7700
Thisted – mærket ”Indsigt & Udsyn”
Udgivelsesplan:
Udkommer fire gange
om året - marts, juni,
september og december.
541 687
Svanemærket tryksag
Sygehus Thy-mors april 2012
Indsigt & Udsyn
4
Siden sidst
Ny Dialyse i
Thisted indviet
K valitets-akkrediteringen
er endelig i hus
Da Dialysen på Sygehus Thy-Mors 3. januar
flyttede fra Nykøbing til store, lyse og nyindrettede lokaler i sygehusets bygninger i Thisted, var det med ni splinternye dialyseapparater.
Efter fem års arbejde har Sygehus Thy-Mors nu papir på, at sygehuset som et af de første er akkrediteret efter Den Danske Kvalitets Model, som skal sikre patienterne en løbende kvalitetsudvikling, større patientsikkerhed og sammenhængende patientforløb.
Det fortalte formanden for det politiske byggeudvalg, regionspolitikeren Vagn Nørgaard,
da Region Nordjylland 8. december holdt indvielse over de nye lokaler i Thisted med ca. 80
fremmødte repræsentanter for personale, patienter, patientorganisationer og politikere.
-Det er dejligt, at vi nu får nogle helt nye og
fine rammer til Dialysen – og at vi samtidig
får en af de allermest moderne dialyse-afdelinger i hele landet, sagde Vagn Nørgaard.
-Der er lagt vægt på, at der skal være nogle
rammer, der kan opfylde patienternes behov
for rolige omgivelser med mulighed for at se
tv eller høre radio. Vores personale får også
bedre forhold, da der i indretningen er lagt
vægt på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, sagde byggeudvalgsformanden.
Den nye Dialyse er en satellitfunktion til
Aalborg Sygehus’ nyremedicinske afdeling
og modtager patienter fra hele Sygehus ThyMors’ optageområde, som dækker over Thisted, Morsø og den vestlige del af Jammerbugt Kommune.
Oversygeplejerske Mai-Britt Nielsen, sygehusets medicinske afdeling, takkede Viborg
Sygehus – som Dialysen hidtil har været en
satellit af – for et godt samarbejde.
FAKTA OM DIALYSEN
Dialysen på Sygehus Thy-Mors får
frem over ni dialysepladser.
Patienterne modtager hæmodialyse,
der er en behandling, hvor blodet renses for affaldsstoffer og evt. overskydende væske fjernes fra kroppen.
Behandlingen varer tre-fem timer og
foregår tre til fem gange om ugen. Dialysen foretager ca. 2.000 dialyser om året.
Ombygningen og indretningen beløber
sig til 9,5 millioner kroner, mens
anskaffelsen af nye dialysemaskiner
beløber sig til 1,3 millioner kroner.
Sygehus Thy-mors April 2012
Allerede i december 2010 blev sygehusets efterleven af Den Danske Kvalitets Model gennemgået af tre eksterne kvalitetseksperter fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). Allerede dengang med ros.
Sygehusdirektør Michael Storm Klausen sender rosen for akkrediteringen videre til medarbejderne.
-Det er meget stort for Sygehus Thy-Mors, at vi har nået det mål, vi satte os, da Den Danske
Kvalitets Model blev introduceret, og kvalitetsarbejdet gik i gang - nemlig at opnå akkreditering uden bemærkninger. Det lykkedes på grund af vores medarbejderes store engagement i
kvalitetsarbejdet gennem de seneste fire-fem år. Og deres fokus har hele tiden været, at vi skal
gøre det så godt som muligt for patienterne. Vi akkrediterer ikke for vores egen skyld, men
for patienternes. Det er patienterne, der mærker betydningen af en høj kvalitet, siger Michael
Storm Klausen.
Også Lone Buck, chefkonsulent for kvalitetsenheden og den bærende kraft i sygehusets kvalitetsarbejdet gennem de fem år, glæder sig.
-Det er med stolthed og stor glæde, at det er lykkedes at komme helt i mål med Den Danske
Kvalitets Model på Sygehus Thy-Mors og at blive akkrediteret uden bemærkninger.
-I kvalitetsenheden har vi med akkrediteringsarbejdet i teamwork arbejdet åndeløst på, sammen med alle ledere og medarbejder at komme i mål, og ser tilbage på mange både sjove og seje
perioder, siger Lone Buck.
Kvalitetsenheden understreger dog, at kvalitetsarbejdet
fortsætter de kommende år.
Allerede i 2013 skal Sygehus
Thy-Mors på ny gennem en ny
akkrediteringsrunde med eksterne kvalitets-eksperter.
-Der er fra mange vinkler fokus
på patienternes forløb gennem
sygehuset, og her skærpes kravene hele tiden også i takt med, at
indlæggelsestiden bliver mindre
og mindre. Midt i oktober havde
vi en temadag for 65 akkrediteringskonsulenter og ledere. Det
var meget tydeligt at gryden med
Den Danske Kvalitets Model stadig er i kog, og vi er allerede ved
at tilføre nye ideer og metoder
til gavn for vore patienter, siger
chefkonsulent Lone Buck.
Der blev uddelt lagkager til hele
huset, da det eftertragtede kvalitetsstempel var i hus. Her uddeler kvalitetsenhedens chefkonsulent,
Lone Buck, de første af små 100
lagkager til afdelingerne.
Indsigt & Udsyn
Siden sidst
Patientsikkert
Sygehus får ros af
Rigsrevisionen
I en ny beretning fra Rigsrevisionen om
”Kvalitetsindsatser på sygehusene” fremhæves Patientsikkert Sygehus flere gange
som et godt eksempel.
Projektet - hvoraf Sygehus Thy-Mors er det
ene af fem danske model-sygehuse - får ros
for at vurdere de omkostninger, der er forbundet med projektet ude på sygehusene.
Det nævnes også i rapporten, at Patientsikkert
Sygehus synliggør lokale kvalitetsudviklingsdata med det formål at fastholde personalets
motivation for forbedringer. I beretningen
er kortlagt i alt 17 landsdækkende indsatser,
som Sundhedsministeriet og regionerne har
sat i gang inden for de seneste 15 år for at sikre
og udvikle kvaliteten på sygehusene.
Dorte Mayann Hansen, der er projektleder for
Patentsikkert Sygehus på Sygehus Thy-Mors:
-Projektet giver stor og betydelig mening på
flere niveauer i Sygehus Thy-Mors og organisationen – for patienter, personale og ledelse
på alle niveauer.
-Det at arbejde med patientsikkerhed er som
sådan ikke et nyt tiltag – men tilgangen, tænkningen og arbejdet med forbedringsmodellen
i Patientsikkert Sygehus er med at involvere
alle fra frontlinjepersonalet til øverste ledelse.
Projektet skaber mening, forståelse, anerkendelse og resultater – til gavn for patienter og
faglighed, siger Dorte Mayann Hansen.
Projektleder for Patientsikkert Sygehus i
Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Vibeke
Rischel, er glad for Rigsrevisionens vurdering:
-I Patientsikkert Sygehus er data meget vedkommende, da de handler om de mennesker,
der er indlagt i afdelingen netop nu. Hvis
tallet på tavlen viser, at tre patienter har fået
tryksår i løbet af den seneste måned, så ved
personalet præcis, hvem det var. Og den nærhed er med til at skabe motivation, siger hun.
Karakteristisk for brug af målinger i Patientsikkert Sygehus er, at måleresultaterne giver
mening for frontlinjepersonalet. Læger og sygeplejersker kan følge deres egne data dag for dag,
og målingerne siger direkte noget om kvaliteten for den enkelte patient. En vigtig drivkraft
Rita
Vosyliere – er Sygehus
Thy-Mors’
i forbedringsinitiativet
er også,
at derførste
arbejdes
mod nogle helt konkrete og tidsfastsatte mål.
akutlæge
5
Sygehus uddeler
t-shirts til pårørende
Chefsygeplejerske og kvalitetsorganisation vil engagere pårørende i
”optimal” behandling.
De pårørende er en vigtig ressource
for at sikre, at patienterne i det danske sundhedsvæsen får den optimale
behandling.
Det er grunden til, at Dansk Selskab
for Patientsikkerhed og flere danske
sygehuse starter en ”Sikker Patient”kampagne for at sikre pårørendes
engagement i behandlingen og den
efterfølgende pleje af patienterne.
Sundhedsministeren har blandt andet uddelt pårørende-t-shirts på hovedbanegården i København, har der været lignende aktioner i Aalborg og andre større byer.
Sygehus Thy-Mors deltager også. Sygehuset er i forvejen udvalgt til at deltage i det nationale
projekt ”Patientsikkert Sygehus”, hvor fem danske sygehuse inden 2013 skal løfte patientsikkerheden til internationalt elite-niveau. Godt hjulpet af danske og internationale eksperter.
Derfor gik chefsygeplejerske Lone Sandahl og chefkonsulent Lone Buck fra sygehusets kvalitetsorganisation sundhedsministeren i bedende på sygehusets gange og uddelte ”Sikker Patient”-tshirts til pårørende. Der er nemlig rigtig mange gode grunde til at involvere patienterne og deres
pårørende endnu mere i behandlingen, forklarer Lone Buck.
-Patienterne får først den optimale behandling, når alle omkring dem hjælper med til at gøre
behandlingen så god som muligt og følge op. De pårørende kender patienten langt bedre end
behandlerne – og derfor er deres observationer både før og efter en behandling helt afgørende
for at sikre, at vi kommer så tæt på det optimale hver gang, siger Lone Buck.
-Pårørende er en vigtig ressource, og derfor vil vi gerne invitere pårørende ind på sygehuset og
bede om at de sammen med patienten engagerer sig, og går i dialog med vores sundhedsprofessionelle, siger chefkonsulenten.
Kampagnen ”Klædt på som pårørende” gennemføres af Dansk Selskab for Patientsikkerhed
og Tryg Fonden.
PÅRØRENDE ER VIGTIGE FORDI:
Du kender patientens vaner og måder at reagere på, og derfor kan du være god til at
se, når der er et eller andet galt.
Du har ofte været sammen med patienten fra starten af en sygdom og ved derfor,
hvad der er gået forud for mødet med en ny sundhedsprofessionel eller en ny afdeling.
Du kan eventuelt se fejl, som sundhedsprofessionelle ikke har mulighed for at opdage.
Hjælp med at få sagt til og fra
Som pårørende kan du hjælpe, så den, der står dig nær, kommer til orde, bliver lyttet til
og forstået. Især er det vigtigt, at du er med til at sikre, at patientens vigtigste problemer,
gener, symptomer og bekymringer bliver opfanget af den person, som I taler med.
Det kan være med til at forhindre misforståelser, usikkerhed og bekymringer.
Sygehus Thy-mors april 2012
Indsigt & Udsyn
6
Patientsikkerhed
Thy-Mors vil
være Danmarks
første tryksårsfrie sygehus
Tryksårs-bekæmpelse tager fart på medicinske afsnit
De tre medicinske sengeafsnit er nu godt i gang med tryksårspakken. Medicinsk afsnit M5
havde såvel tryksårs- og hjertepakkerne fra ”Patientsikkert Sygehus” i fokus på sit seneste
personalemøde, og Charlotte Galsgaard og Joan Green Kristiansen, der sidder med ansvar for tryksårspakken i teamet.
-Vi er meget interesseret. Men det er også en udfordring at overbevise hinanden, finde
tiden og se nytten i at påtages os nye opgaver i de perioder, hvor der er særlig travlt. Og
det er der ind i mellem. Derfor har vi besluttet, at vi er så vidt muligt benytter os af de
erfaringer, pilot-afdelingerne har udnyttet. Vi skal ikke opfinde den dybe tallerken mange
gange, siger Charlotte Galsgaard efter personalemødet i M5.
Alle patienter bliver screenet for tryksår eller tilløb til tryksår inden for de første 24 timer,
de er på sygehuset. Og man følger op og revurderer løbende patienternes status.
-Og det er ikke kun noget, der finder sted i dagtimerne. Har en patient tilløb til tryksår
følger vi det nøje hele døgnet rundt og tager alle forholdsregler for at hindre, at det udvikler sig til et tryksår. Også nattevagterne holder og øje og revurderer situationen, fortæller
Charlotte Galsgaard.
Sygehusdirektør vil sprede ”verdensklasseresultater” til hele sygehuset i 2012 – Dansk
Selskab for Patientsikkerhed bakker op. Milliarder at spare, hvis alle sygehuse gør som
Sygehus Thy-Mors, mener sundhedsøkonom.
Af Kristian Andersen,
kommunikationskonsulent
Sygehus Thy-Mors er i verdensklasse med kampen mod tryksår. Hvor mellem 10 og 15 procent af patienterne på danske sygehuse gennemsnitligt antages at få tryksår i forbindelse
med indlæggelsen på sygehus, har Sygehus
Thy-Mors som del i patientsikkerheds-projektet ”Patientsikkert Sygehus” næsten udryddet
dem i udvalgte afdelinger i 2011.
Af 1.049 indlagte patienter på afdeling K1
fandt personalet i 2011 kun tre tilfælde af tryksår.
-Det er verdensklasse. Og det er meget, meget
flot, at det er lykkedes for Sygehus Thy-Mors
at komme så langt i løbet af forholdsvis kort
tid og med nogle enkle redskaber. Det matcher
nogle af de bedste internationale resultater fra
f.eks. Wales, hvor man også har fået udryddet
tryksår på flere hospitaler, siger Beth Lilja, leder af Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
-Vi er nede i meget små promiller, der får tryksår på pilot-afdelingerne på Sygehus Thy-Mors,
hvor man antager, at 5 procent af patienterne
generelt får tryksår, mens de er indlagt. Det er
meget flot – og tæt på det internationale eliteniveau, der er målet for arbejdet med ”Patientsikkert Sygehus”, siger overlæge Jakob Anhøj,
der er tilknyttet ”Patientsikkert Sygehus” som
dataspecialist.
På Sygehus Thy-Mors medfører resultaterne
fra K1 og andre pilot-afdelinger nu, at sygehuset er fast besluttet på – som det første i
Danmark - helt at blive helt fri tryksår fra september. Og det sker med opbakning fra både
danske og internationale eksperter, som er tilknyttet ”Patientsikkert Sygehus”.
Sygehusdirektør Michael Storm Klausen, Sygehus Thy-Mors:
Sygeplejerskerne Rikke Lukassen og Heidi Lindstrøm, afdelingssygeplejerske Henriette
Skovbo, M5, har besøg af Vibeke Rischel fra projekt ”Patientsikkert Sygehus”.
Sygehus Thy-mors april 2012
-Tre tryksår er stadig tre for mange. Men vi hæfter os selvfølgelig ved, at det er lykkedes at opnå
meget flotte resultater. Også andre afdelinger
har opnået virkeligt flotte resultater med an-
Indsigt & Udsyn
Patientsikkerhed
7
dre pakker. Derfor er sygehusledelsen opsat på,
at vi ikke bare fastholder, men spreder de gode
resultater til hele sygehuset. Jeg tror på vi kan.
Selskabet for patientsikkerhed tror på vi kan.
Og nu er vi fast besluttede på at gøre forsøget,
siger sygehusdirektøren.
Sundhedsøkonomer har tidligere anslået, at
de økonomiske perspektiver ved udryddelse af
tryksår på de danske sygehuse vil kunne spare
op til en milliard kroner for både regioner og
kommuner, der bruger store summer på behandling af tryksår.
Regionsrådsformand Ulla Astman, der samtidig er formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed, glæder sig både over ambitionerne
og de foreløbige resultater på Sygehus ThyMors.
-Vi bliver aldrig for gode til patientsikkerhed.
Sådan er det. Derfor glæder jeg mig over, at
man på Sygehus Thy-Mors siden starten på
”Patientsikkert Sygehus” i 2010 har vist, at
man kan opnå flotte resultater. Men jeg glæder
mig også over, at de flotte resultater smitter, så
man får stadig større ambitioner på patienternes vegne. Det er faglige ambitioner, vi skal
have spredt til hele det danske sundhedsvæsen
i de kommende år, siger Ulla Astman.
Nye madrasser
skal hjælpe med
Sygehus Thy-Mors indfører nu også en
række nye særlige madrasser til patienter, der er udsatte i forhold til tryksår.
60 særlige madrasser er på vej. Herunder en række såkaldte ” selvjusterende
anti-decubitus-madrasser.”
-Madrasserne betyder selvfølgelig meget, når man går målrettet til værks i
kampne mod tryksår. Derfor indfører vi
nu to slags nye madrasser til de patienter, hvor vi ved en screening i forbindelse
med indlæggelsen konstater tryksår eller
tilløb til tryksår, siger Grethe Kirk, oversygeplejerske og formand for sygehusets
kliniske arbejdsgruppe med madrasser.
Ulla Astman, regionsrådsformand og formand
for Dansk Selskab for Patientsikkerhed – Vi
bliver aldrig for gode til patientsikkerhed. Og jeg
glæder mig over, at de flotte resultater smitter.
Beth Lilja, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Det er verdensklasse. Det matcher nogle af de bedste
internationale resultater fra f.eks. Wales, hvor man
også har fået udryddet tryksår på flere hospitaler.
Tryksårspakken formelt overgivet til K2, MID-FAM
og Gyn-obs
Tryksårspakken blev i januar formelt overgivet fra K1 til K2, MID-FAM og Gyn-Obs,
som skal arbejde med pakken. Det skete i Kirurgisk Konference, hvor afdelingssygeplejerske Bente Ringgaard og tryksårsteamet i afdelingen – Anna Marie Clausen, Anne
Louise Pedersen og Sara Hove, fremlagde teamets erfaringer og overgav mapper med
materiale, som de nye teams kan lade sig inspirere af.- K1’s erfaringer kan kort sagt
deles op i fire punkter:
1.Synligørelse af projektet og undervisning af kollegerne,
2.Definition og identifikation af risiko-patienter
3.udarbejdelse af tiltag, der skal iværksættes, når risiko-patienter identificeres.
4.Indsamling af data og resultater – og opfølgning på dem.
-Samlet set har vores arbejde med tryksårspakken ført til mange generelle forbedringer, sagde specialeansvarlig Anna Marie Clausen.
-Vi har fået en øget forebyggelse, vi har en større og ensartet viden om tryksårsforebyggelse, øget fokus på screeninger i det hele taget, øget dokumentation for
observationer og handlinger, øget skelnen mellem tryksårsgrader, langt tidligere
forebyggende indsats, sagde Anna Marie Clausen.
Med de nye rutiner er det også sikret, at der ikke er forskel på screeningen og dokumentationen på rolige og travle dage. Det SKAL ske hver dag. Ellers glipper rutinerne
– og resultaterne. Også natte- og aftenvagter skal screene.
De positive resultater har skabt en ny stemning og faglig stolthed på afdelingen:
-Vi har vendt stemningen. Vi er gået fra at have en negativ stemning omkring nye tiltag
til at have en positiv stemning omkring tiltag. Der er en stolthed over afdelingens
resultater. Men vi oplever også – sammen – en kæmpemæssig ærgrelse over de få tryksår, der er opstået på trods af alle anstrengelserne, sagde Anna Marie Clausen.
Sygehus Thy-mors april 2012
Indsigt & Udsyn
8
Ny akutmodtagelse
Akutmodtagelse
kommet godt fra start
Takket været stor pioner-ånd og engagement blandt medarbejderne er den
nye akutmodtagelse på kommet godt fra
land. Forude står specialuddannelse til
personalet og fintuning af organisationen
frem til det nye akutbygning foran sygehuset står færdig i 2013
Af Kristian Andersen,
kommunikationskonsulent
Den nye akutmodtagelse på Sygehus ThyMors, som åbnede den 9. januar, er kommet godt fra start. Allerede fra starten
mellem 30 og 40 patienter i døgnet gennem den nye akutmodtagelse.
Takket været et positivt personale er det
lykkedes at få den nye modtagelse – hvor
alle akutte patienter modtages samme sted
og gennemgår en hurtig vurdering og udredning af speciallæger fra alle sygehusets
specialer – til at virke, som det var planlagt.
Det mener ledende overlæge Hansjörg Selter og oversygeplejerske Jens Jørgen Lemvig, som står i spidsen for den nye akutmodtagelse.
-Første døgn havde vi 33 patienter gennem
akutmodtagelsen, og andet døgn har 35
været gennem akutmodtagelsen. Det gik
rigtig godt de første nætter – og lige siden,
siger oversygeplejerske Jens Jørgen Lemvig.
Oversygeplejerske Jens Jørgen Lemvig:
-Historien om vores midlertidige akutmodtagelse er en bekræftelse af, at vores
medarbejdere har stor pioner-ånd. Det har
kunnet lade sig gøre at komme så flot fra
start., fordi vores medarbejdere har været
utroligt engagerede og fleksible – og ind
i mellem også set stort på arbejdstiderne.
De skal have stor ros.
-Selvfølgelig er der nogle ting, der skal køres
ind de første dage. Det er der altid, når man
laver noget nyt, og det har der også været
her. Der er altid nogle småting, man ikke
har tænkt på, før man går i gang. Men dem
har vores medarbejdere lynhurtigt spottet
og hjulpet hinanden med at løse. Der har
været en helt usædvanlig gensidig hjælpsomhed, så har sikret, at alt har fungeret,
så vi også de første døgn har nået vores mål
med den nye akutmodtagelse og sikret de
akutte patienter en endnu bedre modtagelse og behandling end den, de hidtil har
modtaget, siger Jens Jørgen Lemvig.
Specialuddannelse til flere
-Fremadrettet er det en fin-tuning af organisationen og specialuddannelserne af vores medarbejder, der kommer til at fylde.
Vi skal have hele det medicinske område
integreret, inden vi rykker ind i den nye
akutbygning i 2013. Og uddannelsesak-
Travlhed! Den nye akutmodtagelse er kommet
godt i gang – takket været medarbejdernes
pioner-ånd, fremhæver akutledelsen. Her er
afdelingssygeplejerske Helle Isaksen og centrale
personer i akutmodtagelsen på første dagen 9.
januar.
tiviteterne er godt i gang, men den store
indsats ligger foran os – og den skal ske
samtidig med, at akutmodtagelsen er i
drift. Så vi får også i 2012 brug for al den
pioner-ånd, vi kan trække på, smiler oversygeplejerske Jens Jørgen Lemvig.
Sådan visiteres patienter:
En af udfordringerne har været, at der er
kommet betydeligt flere medicinske patienter, end sygehuset havde regnet med,
før den akutmodtagelse blev åbnet.
* Visitation: Der etableres fælles visitation af alle akutte patienter til Sygehus ThyMors. Dette betyder, at alle henvendelser om akut indlæggelse går til ét telefonnummer, og funktionen er bemandet med en specialuddannet sygeplejerske, der efter
opkaldet står for den videre visitation
Alle hjælper hinanden
Afdelingsledelsen tillægger især en stor
pioner-ånd blandt medarbejderne i akutmodtagelsen, at de første døgn er forløbet
så problemfrit.
* Triage: Alle akutte patienter vil blive fordelt efter et system med fem farver baseret
på de nationale og regionale anbefalinger: Rød (Resuscitation) – Orange (haster) –
Gul (haster mindre) – Grøn (haster ikke) – Blå (fasttrack).
-Alle møder virkelig op og er positive. Det
er helt generelt. Og det er selvfølgelig helt
afgørende, når man laver en ny funktion,
siger ledende overlæge Hansjörg Selter.
Patienter fra de kirurgiske specialer skal have lavet en behandlingsplan, inden de
køres på sengeafdelingen.
Sygehus Thy-mors april 2012
Herefter køres de medicinske patienter på sengeafsnit M5 til videre behandling.
opslagstavlen
Akut-byggeriet
bliver færdigt til tiden
nd af en stor
ket. Blandt andet på gru
Akutbyggeriet er for sin
g af kloakker,
nin
og efteråret, omlæg
regnmængde i sommeren
ingen havde
som
n,
del ledninger i jorde
lige som der er fundet en
nisk chef
tek
er
lys
iet gik i jorden. Det op
kendskab til, før byg ger
Jan Christensen.
nde, og der
este sommer i mands mi
våd
n
de
år
ste
sid
jo
vde
-Vi ha
r sygehuset,
rør og ledninger op unde
kke
ræ
en
en
sud
de
de
dukke
for tæller Jan
om, før vi stødte på dem,
som vi ingen viden havde
Christensen.
ge om, at tidsbyg geudvalg er dog eni
ske
liti
po
t
de
og
set
Sygehu
n godt, mener Jan
l holdes. Og det kan de
planen så vidt mulig ska
Christensen.
så håndværkerne
st færdiggør Vestfløjen,
-Vi er enige om, at vi før
Og når de er
d.
gu
selv om vi er lidt ba
ikke får nogen ventetid,
d det sidste
me
ge
rdi
lle vi gerne være fæ
færdige i Vestfløjen, sku
g der str ak s
gan
i
gå
ndværkerne kan
hå
så
,
jen
tflø
Øs
i
g
tin
store
sen.
efter, siger Jan Christen
gning og de
geriet af den nye akutby
Ifølge tidsplanen skal byg
februar 2013.
en
ind
gt
set være færdi
ehu
syg
på
er
ing
etn
tilr
e
øv rig
Connie konstit
u
som oversygep eret
lejerske
C
onnie Elbeck va
n der Kooij er
konstitueret so
plejer ske i Ort
m over sygeopædkirurgien
s afdeling på Sy
Mor s. Ortopæ
ge
hu
s Thydkirurgien har
det sidste år væ
under Aalborg
ret organisere
Sygehus. Conni
t
e er konstituere
Hun af løser so
t indtil videre.
m bekendt Gre
the K irk, der er
over sygeplejer
ny tiltrådt som
ske i Kirurgisk
Afdeling, Syge
hus Thy-Mor s.
Serviceassistenter
lærte teamspirit
Teamspirit! Uden går det simpelthen ikke! Det
lærte det nyeste hold serviceassistenter fra bunden, hvis de ikke vidste det i forvejen, da sygehusets vikarierende uddannelseskoordinator, Gitte
Schøttler, 27. februar samlede holdet til teambuilding. Der var både koordinations-prøver,
byggeri af en blide (middelalderligt kasteredskab)
– og madlavning. Dog slap holdet for at skulle
tage livet af et par kaniner, som var fremskaffet
i dagens anledning.
Indsigt & Udsyn
10
Rundt i regionen
Zoltan Kovacs og Susanne Frantsen hjælper dagligt med at udrede psykisk sårbare patienter på AMA - til glæde for både patienter, pårørende og personale.
PSYKIATRIEN
LEVERER HJÆLP
UD AF HUSET
Livet kan også gøre ondt uden for det psykiatriske system.
Derfor forlader Zoltan og Susanne hver dag Psykiatrisk Sygehus
i Aalborg og vandrer over i somatikken for at hjælpe patienter
med skrøbelige sind på Akut Medicinsk Modtageafsnit.
Af Hanne Mølby Henriksen
Foto: Nicky Bonne
De plejer at mødes foran elevatoren ved
halvnitiden. Sygeplejersken og psykiateren har i nu et år hjulpet hinanden med
at bringe psykiatriske vurderinger ud af
Psykiatrisk Sygehus og over i somatikken.
Hver dag følges de ned til Akut Medicinsk
Modtageafsnit (AMA) på Aalborg Sygehus’ Afsnit Syd for at tale med patienter,
som er indlagt af medicinske grunde, men
samtidig virker psykisk sårbare. Nogle
døjer med misbrug, andre virker depriSygehus Thy-mors april 2012
merede, og en del har forsøgt at tage deres
eget liv.
- Her er det vigtigt at vurdere, om der ligger psykiske sygdomme bag, siger sygeplejerske Susanne Frantsen, der har arbejdet i
psykiatrien i 25 år og nu afsætter en time
til to hver dag til at hjælpe patienter og
personalet på AMA.
Sammen med psykiater Zoltan Kovacs
bliver hun hver morgen briefet af den koordinerende sygeplejerske på gangen bag
en skranke på AMA. Hvide kitler og bløde
træsko strømmer til og fra trioens dæm-
pede samtale om patienter, der har skåret i sig selv, taget for mange piller eller
overdoseret stofferne. Den koordinerende
sygeplejerske forklarer og viser journaler.
Susanne og Zoltan nikker.
Mindst én hver dag
På AMA er der næsten altid mindst en patient om dagen, som har brug for en hurtig
psykiatrisk vurdering. Ofte flere. Tidligere
måtte de vente på at blive behandlet færdig og udskrevet fra det medicinske afsnit,
før de kunne komme videre til psykiatrisk
skadestue. Nu kommer psykiatrien til
dem i stedet, og det er en fordel for både
patienter, pårørende og personale.
- Før var det patientens egen version af historien eller de pårørendes fortvivlelse, der
tegnede billedet for os på Psykiatrisk Sygehus. Nu har vi en dialog om patienten til
patientens bedste, siger Susanne Frantsen
og fortæller, at det nye samarbejde også
gavner psykisk sårbare patienter, der ikke
har brug for psykiatrisk indlæggelse. De
kan stadig få en grundig snak og viden
om, hvordan de kan håndtere deres symptomer, og hvor de kan hente hjælp i deres
netværk, hos den praktiserende læge eller i
det kommunale system.
Delegation skaber ro og rutine
Når Susanne Frantsen og Zoltan Kovacs
har fået overblik over dagens patienter, for-
deler de dem, så Zoltan tager sig af de komplekse problemstillinger, mens Susanne
klarer de mindre komplekse. Som regel
foregår samtalerne i et tomt konferencerum eller et lånt kontor, så patienterne ikke
skal lukke op for deres personlige problemer på en tosengsstue.
- Bagefter laver vi et notat til personalet
på AMA eller patientens egen læge, hvor
vi anbefaler medicinsk behandling, psykoterapi, forløb hos egen læge, sociale tiltag
eller hvad det nu måtte være, siger Zoltan
Kovacs.
Delegationen fra Psykiatrisk Sygehus har
kun en rådgivende funktion. Det er personalet på AMA, der står med ansvaret for
patienterne og skal træffe beslutningerne.
Nu sker det bare på et mere kvalificeret
grundlag, fordi de har fået Zoltan og Susanne at rådføre sig med og lære af, fortæller afdelingssygeplejerske på AMA, Hanne
Skaarup Pedersen.
- Det har givet et kæmpe løft i behandlingen af patienterne. Og for personalet giver
det nogle øgede kompetencer, siger hun
og forklarer, at det kræver meget at passe
på en patient, som har taget en overdosis,
ridser i sig selv eller måske kommer på afdelingen igen og igen, fordi livet bliver ved
med at være svært, og patienten aldrig rigtig får tacklet sine problemer.
Personalet på AMA er ikke specielt uddannet til at tage sig af patienter med skrøbelige sind. Derfor kan det være svært for
dem at vurdere, om en patient eksempelvis
skal have fast vagt på for ikke at gøre skade
på sig selv, eller om en patient efter udskrivelse kan sendes hjem i stedet for videre til
Psykiatrisk Sygehus. En forkert beslutning
kan få alvorlige konsekvenser. Derfor giver
det ro at have en psykiatrisk anbefaling i
hånden og rutine at se, hvordan Susanne
og Zoltan vurderer patienterne, forklarer
Hanne Skaarup Pedersen.
Hellere ti for meget end…
Ud over at gavne patienterne og personalet på AMA har ordningen også medført
markant færre henvisninger fra AMA til
Psykiatrisk Skadestue. Reservelæge Søren
Ramme Nielsen forklarer:
- Hvis man var i tvivl, om en patient skulle
henvises eller ej, ville man før nok bare
henvise i stedet for at sende folk for tidligt
hjem. Sådan er det jo. Vi vil hellere sende ti
for meget end overse én, siger han og kalder det fint, at de psykisk sårbare patienter
allerede under indlæggelsen på AMA bliver tilset af nogen, som har den nødvendige specialisering.
- Det er en tilfredsstillelse for os som behandlere. Jo bedre forløb vi kan skabe for
den enkelte patient, jo gladere er vi.
Sygehus Thy-mors April 2012
Indsigt & Udsyn
12
Rundt i regionen
HVAD GØR MAN, NÅR
PATIENTEN ER VOLDELIG?
Bid, slag, trusler og spark er blevet en del af hverdagen på sygehusene. Høje
forventninger og kort lunte hos patienter og pårørende i pressede situationer ender
desværre indimellem i voldsomme episoder. De aggressive patienter kan være
svære at undgå, men et nyt kursustilbud skal hjælpe ansatte til at tackle dem.
Af Hanne Mølby Henriksen
Foto: Nicky Bonne
Det er tidlig morgen på Aalborg Sygehus.
Sygeplejerske Anita Palsgård står i skyllerummet, da nogle høje bankelyde fra stue
7 bryder morgenroen.
En ung patient har været indlagt i flere
måneder og tidligere kastet med billeder
og flået panelerne ud af væggene i frustration. Nu sparker han til sengen, mens han
råber og græder i afmagt. Han kan ikke beroliges. Hver gang personalet nærmer sig,
bliver den unge mand mere aggressiv. Han
slår ud og rammer en sygeplejerske og smider et par glas ind mod væggen.
To tilkaldte portører breder sig foran døren ud til gangen, mens Anita griber et
kosteskaft og blokerer mellemgangen ind
til stue 8. De tre nattevagter kan ikke gøre
andet end at sikre de andre patienter og
vente på, at den unge fyr falder til ro.
Har du lyst til at læse mere om kurser i voldsforebyggelse, kan du finde
en udvidet beskrivelse af indhold
og tilmelding på www.kursus.rn.dk.
De første 4 kurser i 2012 er allerede
oprettet.
Sygehus Thy-mors april 2012
Problemet er voksende
Episoden er ikke enkeltstående. Personalet
på sygehusene må jævnligt vare sig for truende adfærd fra patienter og pårørende,
fortæller Lise-Lotte Kyneb, der er arbejdsmiljøkonsulent i Region Nordjylland.
- Vold og trusler mod personalet har længe
været udbredt og kendt i psykiatrien og
i vores specialsektor, men vi har faktisk
også et problem på vores somatiske sygehuse, siger hun.
Og her ser problemet ud til at vokse. Mens
antallet af voldstilfælde og trusler mod
personalet er faldende for regionen generelt, så er det steget på de somatiske afdelinger de seneste år. På Aalborg Sygehus
blev der anmeldt fem tilfælde af vold eller
trusler mod personalet i 2008. To år senere
var det steget til 41 tilfælde.
- Jeg synes godt, at man kan tale om en
stigende tendens her, siger Lise-Lotte Kyneb og fortæller, at Aalborg Sygehus i 2011
godt nok kun anmeldte 28 tilfælde af vold
eller trusler, men at det næppe er udtryk
for, at problemet er på retur.
- Det her er jo kun toppen af isbjerget. Vi
ser absolut ikke alle de anmeldelser, der
kunne være, siger Lise-Lotte Kyneb.
Styr på klokkesnor og flugtvej
Sygeplejerske Anita Palsgård oplever det
som en fast del af jobbet at være klar til at
undvige voldsomme patienter. En sygeple-
jerske blev sidste år truet med noget, der
lignede en kniv, og en sygeplejestuderende
blev slået i hovedet med en tung bog, mens
hun sad vagt.
- Der er tit mulighed for, at en situation
udvikler sig uhensigtsmæssigt, Vi må hele
tiden sørge for at være på forkant. Ofte
kan vi selv gøre en masse for at undgå, at
det kommer så vidt, konstaterer hun.
Som regel kan Anita og kollegerne mærke
aggressionerne ulme, inden de bryder løs,
og derfor nå at tale patienten til ro. Andre
gange sker de voldsomme episoder uden
varsel, og her er personalet nødt til at tænke hurtigt. De skal bevare roen, kontrollere deres kropssprog og samtidig være klar
til at komme væk i en fart, hvis det bliver
nødvendigt.
- Det ligger meget i én, at det gælder om at
have en flugtvej, siger Pia Markmøller, der
arbejder som social- og sundhedsassistent
på samme sengeafsnit som Anita.
- Du skal vide, hvor klokkesnoren er. Du
skal kunne få fat i en kollega eller komme
ud med det samme.
Nyt kursus i voldshåndtering
Pia Markmøller har ikke selv været udsat
for voldsomme patienter. Anita Palsgård
har til gengæld taget imod både slag og
spark i arbejdstiden uden dog at opfatte
det som arbejdsskader. Hun har aldrig
været sygemeldt på grund af voldsomme
episoder på jobbet, men det er der andre
ansatte i regionen, der har.
Arbejdsmiljøkonsulent Lise-Lotte Kyneb
fortæller, at medarbejdere kan være sygemeldte i dage, uger og måneder på grund
af vold og trusler på jobbet. Det har alvorlige konsekvenser både for den enkelte,
men også for arbejdspladsen og kollegerne, og derfor vil regionen gerne gøre noget
ved problemet.
- Desværre kan vi ikke fjerne det helt. Derfor opfordrer vi alle til at melde det, hvis
de oplever vold eller trusler. Selv hvis man
bliver kradset, skal man melde det – ellers
kan vi jo ikke gøre noget ved problemet, siger hun og fortæller, at regionen prøver at
indrette arbejdspladsen med flugtveje og
alarmer og nu tilbyder et kursus til de ansatte i somatikken, der har brug for hjælp
til at tackle voldsomme patienter.
Over tre dage lærer kursisterne blandt andet, hvad de må og ikke må i forhold til
Sundhedsloven. De får en forståelse for,
hvad der kan ligge bag reaktionerne fra
patienter og pårørende. Og de får nogle
redskaber til at undgå konflikter, smyge
sig ud af tilspidsede situationer og vriste
sig fri på en skånsom måde, hvis de skulle
opleve at blive holdt fast.
Volden er blevet hverdag
Anita Palsgård og Pia Markmøller var
sammen på en forsøgsversion af kurset i
december, inden det blev gjort til et fast
del af regionens kursuspakke. De oplevede
begge, at det var rart at få sat ord på deres
oplevelser og fint at blive mindet om, hvor
meget man rent faktisk kan gøre selv for at
komme patienters frustration og afmagt
i møde. Og så var det interessant at høre
om de andre kursisters møde med vold og
trusler:
- Jeg kunne høre, at dem i Psykiatrien og
på Skadestuen faktisk ikke har mange
flere tilfælde end os. Det overraskede mig
egentlig. De potentielt voldsomme episoder er blevet en del af hverdagen her på
afdelingen, og derfor tænker vi nok ikke så
meget over det, siger Anita Palsgård.
Anita Palsgård og Pia Markmøller har begge oplevet voldelige episoder, mens de var på arbejde. Nyt kursus i voldsforebyggelse i somatikken giver hjælp til
at tackle situationerne.
Sygehus Thy-mors April 2012
Indsigt & Udsyn
14
Rundt i regionen
NY T FOR DE FLESTE
Har du fri
1. maj og
Grundlovs
dag?
Ved OK1
1 blev det
i en del ove
(f.ek s. Sun
renskomst
dhedskart
er
rengøringsa
e
ll
e
t,
h
us- og
ssistenter,
læ
g
esek retære
og socialog sundhe
r, portører
dsassisten
1. maj og
ter) aftalt,
grundlovsd
at
ag, som i d
ag er to ha
fridage, sa
lve
mles til én
fridag.
Se på Pers
onaleNet,
hv ad de r g
ælder for d
ig.
Hmm, hvad la
ver
de hænder mo
n?
Over 200 med
arbejdere send
te billeder af de
hænder ind i fo
res
rbindelse med
regionens stor
konkur rence,
e julehvor det gjaldt
om at vise en
der på en eller
genstand,
anden måde sy
mboliserer det
bejde, man lave
arr. Som I kan se
, sprudler bille
kreativitet og
derne af
de mange fors
kellige opgave
regionen – og
r, vi løser i
som gør en stor
forskel.
Faktisk har vi
fået så mange
gode billeder,
nysger rige på,
at vi blev
hvad der mon
gemmer sig af
historier bag hæ
gode
nderne. Der fo
r kan du nu st
på den hånd,
emme
du helst vil vide
mere om – så
frem til hånden
finder vi
s ejermand og
portrætterer ha
m eller
hende i næste
blad.
K lik ind på pe
rsonalenet.rn.
dk og stem – du
også mulighed
har
for at stille et
sp
ørgsmål til ko
bag hænderne
llegaen
. Samtidig delt
ager du i lodtræ
om et lækker t
kningen
på skeæg med
diverse godter
stemme senest
. Giv din
23. april 2012
(Pssst. De førs
der stemmer, m
te 50,
odtager et antis
tress-kr ammeh
jerte).
NY REGIONAL
LEAN-ENHED
oprettet en ny
I Koncern HR er der netop
skal hjælpe sygehucentral LEAN-enhed, der
arbejdsgange. Ensene med at effektivisere
gang med at skabe
heden er allerede godt i
ehusene og se på,
netværk rundt om på syg
Leder af enheden
hvor man kan hjælpe til.
. Derudover er to
er Linda Greffel (billedet)
på halv tid.
medarbejdere tilknyttet
Foto/AV
Ny fælles ramm
e for
kompetenceud
vikling
"Når vi skal løse
opgaver samm
en, må vi lære sa
af overskrif tern
mmen”. Sådan
e i regionens ny
lyder en
e fælles kompe
tenceudviklings
st
ra
tegi.
Med strategien
sætter vi blandt
andet fokus på
tenceudvikling.
praksisnær kom
Det er dét, der
perykker allermes
medarbejder og
t, både for den
for organisatio
en
ke
lte
nen – og derfor
nelse måske ik
er en diplomud
ke altid det rig
dantige valg. Samtid
gode til at tænk
ig skal vi også
e ud af boksen
være
og prioritere, så
udny ttelse af ko
vi sikrer bedst
mpetencemidle
mulig
rne.
Du kan finde en
oversigt over al
le de kurser, de
Nordjylland på
r udbydes i Reg
kursus.rn.dk. O
ion
g du kan læse
strategien og de
kompetenceudv
n tilhørende ha
ik
lingsndlingsplan på
personalenet.r
n.dk.
31
PERSONALEGODER PÅ VEJ
Region Nordjylland vil igen i 2012 tilbyde personalegoder via bruttoløn, hvor du kan
spare op til 41 %, hvis du betaler bundskat, og op til 56 %, hvis du betaler topskat.
Tilbuddet vil bestå af mobiltelefoni, bredbånd og aviser. Det vil for eksempel blive muligt
at vælge Apple iPhone 4S eller lignende smartsphones til fordelagtige priser. Med afskaffelsen af multimedieskatten er det desværre ikke længere muligt at tilbyde pc’er og iPads
som personalegoder.
Vi forventer at introducere det nye tilbud i maj 2012. Du vil modtage information direkte
på mail, når det nye tilbud lanceres. Indtil da kan du se mere på www.personalegoder.rn.dk.
NY ELEKTRONISK ARBEJDSMILJØHÅNDBOG
Det skal være nemt at dele viden og kommunikere om arbejdsmiljø. Derfor har Arbejdsmiljøforum udarbejdet en elektronisk arbejdsmiljøhåndbog, der primært har Arbejdsmiljø- og MED-organisationen som målgruppe. Håndbogen kan anvendes som et opslagsværk
eller videnbank og indeholder mange væsentlige dokumenter og links til det daglige arbejdsmiljøarbejde. Med portalen sikrer vi, at der
ikke findes forskellige versioner af retningslinjer rundt om i organisationen – i arbejdsmiljøhåndbogen kan du altid se de seneste informationer. Find den på PersonaleNet under fanen ”Arbejdsmiljø”
UNDGÅ STIGMATISERING AF PSYKISK SYGE
”EN AF OS” er en landskampagne, som har til formål at gøre op med diskrimination og
udelukkelse af mennesker, der har eller har haft en psykisk sygdom. Det skal være lettere
for den enkelte med psykisk sygdom at leve et fuldt og godt liv som en ligeværdig del af
samfundet – alle skal føle sig som EN AF OS.
Sundhedspersonale adskiller sig ikke fra resten af befolkningen, hvad angår stigmatisering af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende. Personalet har den tætte
kontakt, men forvalter også en magtposition og har derfor en stor påvirkningsmulighed
i forhold til brugernes selvopfattelse. Derfor er det vigtigt, at vi får skabt opmærksomhed
og åbenhed omkring emnet. Se mere på www.en-af-os.dk.
Sygehus Thy-mors april 2012
Dagkirurgisk Afsnit rykker
– og patienterne gl æder sig
Patienterne i Dagkirurgisk Afsnit i Nykøbing høster nu frugterne af en ombygning og flere års arbejde med konsekvent
udryddelse af spild i afsnittet. Typisk er patienterne på vej
hjem få timer efter en operation – og er glade for det.
Af Kristian Andersen,
kommunikationskonsulent
Sundhedsvæsenet er ikke, hvad det var i gamle dage. Ny teknik,
nye præparater og nye behandlingsmetoder gør en kæmpe forskel for patienterne, som i dag generelt spares for store indgreb,
som kræver mange dages indlæggelse.
Dagkirurgisk Afsnit lever op til sit navn og konceptet for sammedagskirurgi, som er udbredt til hele sundhedsvæsenet. Og patienterne – Lene
blandt andre – er glade for, at de kommer hjem samme dag.
Og Kirurgisk Dagafsnit på Sygehus Thy-Mors, hvor der hvert
år opereres ca. 3000 patienter, er med blandt de hurtige.
Typisk er patienterne på vej hjem få timer efter – til deres store
glæde.
-Indtil for få år siden var det både vores patienternes opfattelse,
at den bedste pleje handlede om, at man lagde sig i en hospitalsseng. Nu er vi optaget af, at få patienterne i gang så hurtigt
som muligt. Og det er også det, de helst vil, fortæller oversygeplejerske Grethe Kirk.
-Det var ikke ualmindeligt, at vi bad patienterne om at tage
sig tid og nyde den gode udsigt, der er på sygehuset i Nykøbing. Udsigten er der jo stadig, men patienterne er helt med på,
at det ikke handler om at ligge og kigge ud ad vinduet, men
at komme i gang, sådan som den moderne patientforløb med
sammedags-kirurgi gør det muligt, fortæller hun.
Forud for den store omlægning er der gået et par års store arbejde med både at reducere alle tænkelige former for spild i arbejdsprocesserne, lige som der er foretaget store ombygninger
internt i afsnittets lokaler.
atienten:
Åreknude-p
plevelse
En positiv o
- Lena
tientoplevelse
Her er min pa
nuder:
ek
år
12
.02.20
- oper ation 21
snit Sygehus
irurgisk Dagaf
K
s
ho
g
in
øb
Min dag i Nyk
kretær
t af en venlig se
Thy-Mors:
g blev modtage
je
dt
or
go
r
hv
va
0,
et
:0
kl. 10
nteværels
Jeg mødte ind
nteværelset. Ve
delse
ve
re
til
be
t
or
is
/f
nv
le
he
ta
og
ende sam
ed
dl
in
i receptionen
til
d
in
t
jeg blev kald
fy ldt op, men
minut ter.
få
r
te
allerede ef
rede at
mig (kontrolle
g sig kærligt af
to
le foretaev
ul
el
sk
r
en
de
og
e
ige om hvad
en
r
En sygeplejer sk
va
var
vi
at
ation, om der
e person og
ter sidste oper
jeg var den rett
ef
t
be
rlø
fo
til
e bl.a.
ges). De spurgt
d denne.
tages højde ve
le
ul
sk
r
de
noget
lig t i en af slap
rløb stille og ro
fo
n
ge
ne
an
io
m
at
i
er
ng
var ga
elsen til op
t at se, at der
Selve forbered
det var tydelig
om
lv
.
se
er
,
re
nd
fæ
hæ
pet atmos
solut i tr yg ge
an følte sig ab
oper ationer. M
set og gentagne
jeg hy ppig t til
ev
bl
r
n
ge
in
gn
t ud, før der va
nen i opvå
blev ikke sluppe
Ef ter oper atio
et
an
nt
M
he
K.
af
O
r
ev
va
bl
alt
g, at man
gange spurgt om
havde sikret si
nd.
hå
de
en
og
eg
ne
på
ge
t
tin
spitale
absolut st yr på
folk forlade ho
t med at lade
ge
no
ke
Ik
.
d.
yn
i af
dshens
elig af sikkerhe
Det te selv følg
ofessionelt,
ed et meget pr
m
e
ls
ve
le
op
ed for min
t igen en positiv
e stod til rådigh
D
e.
al
Det var alt i al
on
rs
pe
engageret
omsorgsf uld og
vendt.
om
ke
sk yld og ik
Venlig hilsen
Lena