1. No category

Teknik og Miljø
Vandhandleplan
2010 - 2015
F
R
O
L
S
G
A
Forsidefoto
Flyfoto af Lars Sørensen, Dansk Fotolab ©
Stort forsidefoto af Lars Sørensen, Dansk Fotolab ©
Lille forsideforo af Slagelse Kommune
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
Forord
Slagelse Kommune skal gennemføre indsatser for vores vandmiljø på baggrund af EU’s vandrammedirektiv og statens vandplaner. Denne vandhandleplan prioriterer kommunens indsats
de kommende år.
Vi har siden kommunesammenlægningen haft stor fokus på vandmiljøet gennem bl.a. bedre
håndtering af spildevand og restaurering af vandløb. Samtidig har klimatilpasningen stor bevågenhed i kommunen med særlig fokus på øgede regnmængder og oversvømmelser fra havet.
Med den nye vandplanlægning er der kommet endnu mere fokus på vandmiljøet, som i første
planperiode primært retter sig mod tilstanden i vores vandløb. Indsatsen de kommende år omfatter en række fysiske forbedringer af vandløbene samt en indsats for yderligere at mindske
belastningen af vandområderne med næringsstoffer fra spildevand og landbrug.
Slagelse Kommune vil i årene frem til 2015 arbejde målrettet for at gennemføre vandplanernes
indsatser. Kommunens store erfaring med bl.a. forbedring af vandløbstilstanden vil ligge til
grund for en omkostningseffektiv indsats i vandområderne. Vi kan ikke vælge, om vi vil gennemføre statens vandplaner, men vi kan være med til at bestemme hvordan og i hvilken rækkefølge.
Vi vil opfordre til, at lodsejere og organisationer indgår i en konstruktiv dialog med kommunen
om realisering af indsatsen for vores vandmiljø. Da opgaven er en såkaldt ”skal”-opgave, er
det gode samarbejde ekstra vigtigt. Kun gennem det gode samarbejde har vi mulighed for at
tage stilling til lokale ønsker og behov i de projekter, som denne plan afføder. De enkelte lodsejere, som er kommunens vigtigste samarbejdspartnere i realiseringen af projekterne, vil naturligvis blive involveret, når projektfasen går i gang i 2013 på baggrund af denne vandhandleplan.
Med venlig hilsen
3
4
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
Indholdsfortegnelse
Forord ...................................................................................................................... 3
Indholdsfortegnelse .................................................................................................... 4
1. Indledning ............................................................................................................. 5
2. Resumé af Vandplan 2010-2015 Smålandsfarvandet ................................................... 7
3. Baggrund .............................................................................................................. 9
4. Vandområdernes tilstand og målopfyldelse .............................................................. 11
5. Samlet indsats ..................................................................................................... 16
6. Generel indsats mod udledning af næringsstoffer mv. ............................................... 19
7. Indsats i vandløb .................................................................................................. 21
8. Indsats i søer ....................................................................................................... 27
9. Indsats i kystvande .............................................................................................. 28
10. Indsats i forhold til grundvand.............................................................................. 29
11. Indsats på spildevandsområdet ............................................................................ 31
12. Forholdet til anden relevant planlægning ............................................................... 36
13. Bilag ................................................................................................................. 41
14. Kilder ................................................................................................................ 53
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
1. Indledning
Denne første kommunale vandhandleplan for Slagelse Kommune er udarbejdet på baggrund af
statens ”Vandplan 2010-15 Smålandsfarvandet, Hovedvandopland 2.5, Vanddistrikt Sjælland”
og bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011 om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner.
Vandplaner/vandhandleplaner er en helt ny plantyper med seksårige planperioder (2009-2015,
2015-2021 og 2021-2027), og de erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområderne.
Formålet med statens vandplan og den kommunale vandhandleplan er at sikre ”god tilstand” i
alle vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster. Der er fastsat konkrete miljømål for
de enkelte vandområder, og der stilles krav til konkret indsats i en række af dem. Derudover
skal planerne generelt forebygge yderligere forringelse af vandområderne. Det sker i form af
en række retningslinjer, som skal ligge til grund for kommunernes daglige administration af
natur- og miljølovgivningen.
Den kommunale vandhandleplan indeholder en beskrivelse af Slagelse Kommunes planer for
realisering af den statslige vandplan og dennes indsatsprogram. Handleplanen må ikke stride
imod vandplanen, og handleplanen som minimum indeholde:
-
Mål for kommunens indsats i planperioden
Realiseringsrækkefølge og –tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats i
planperioden
Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning
Redegørelse for offentlighedens inddragelse i planens gennemførelse
Kortbilag med valgte foranstaltninger
Planen bør desuden omfatte en beskrivelse af samarbejdet mellem nabokommuner om de
vandområder, der går på tværs af kommunegrænserne.
Inddragelse af offentligheden
Den kommunale vandhandleplan er udarbejdet i første halvår af 2012 på baggrund af Statens
vandplan, der trådte i kraft den 22. december 2011. Forslag til den kommunale vandhandleplan skal godkendes af Byrådet og sendes i mindst otte ugers offentlig høring senest 22. juni
2012. Kommunen skal herefter tage stilling til de indkomne høringssvar og vurdere om handleplanen skal ændres eller rettes til, inden den endeligt vedtages senest et år efter vandplanens vedtagelse – altså den 22. december 2012. Se tidsrækkefølgen i figur 1.
Figur 1: Tidsrækkefølge fra vandplanernes vedtagelse til vedtagelse af de kommunale
vandhandleplaner.
5
6
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
Kommunen har i marts 2012 drøftet vandhandleplanens prioritering og tidsplan med kommunens Vandsynsråd med lokale repræsentanter fra landbrugsforeninger, lystfiskerforeninger,
Danmarks Naturfredningsforening og Teknik og Miljø Udvalget. Repræsentanterne havde ingen
kommentarer til vandhandleplanens prioriteringer, tidsplan mv. Gefion er generelt utilfreds
med statens indgriben i ejendomsretten og frygter store oversvømmede arealer, som følge af
planens realisering.
Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Kommunens råderum er derfor begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og Byrådet
lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere sker med dette for øje. F.eks.
er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen
skal gennemføres. Slagelse Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse
af lodsejere m.fl. i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete indsatser
i vandområderne de kommende år.
Forslag til Slagelse Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Slagelse Kommune Byråd 29.
maj 2012. Byrådets forslag til vandhandleplan fremlægges til offentlig høring fra 8. juni –
31. august 2012. Eventuelle bemærkninger og indsigelser fremsendes til Slagelse Kommune
Teknik og Miljø, Dahlsvej 3, 4220 Korsør, eller til [email protected] senest den 31. august
2012.
Miljøvurdering
For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om
miljøvurdering af planer og programmer § 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer
alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen
på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på
miljøet. Hvis vandhandleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der
ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i vandhandleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Slagelse Kommune vurderer, at denne vandhandleplan ikke omfatter foranstaltninger, der går
ud over vandplanen, og som kan tænkes at påvirke miljøet negativt, og derfor ikke skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
2. Resumé af Statens Vandplan 2010-2015 Smålandsfarvandet
Kommunens vandhandleplan tager udgangspunkt i statens ”Vandplan 2010-2015 Smålandsfarvandet, Hovedvandopland 2.5, Vanddistrikt Sjælland”, som er udarbejdet af Miljøministeriet,
Naturstyrelsen. Den statslige vandplan er udarbejdet efter bestemmelserne i miljømålsloven,
som lovmæssigt implementerer EU’s vandrammedirektiv i Danmark. Folketinget vedtog vandplanen ultimo 2011, og den trådte i kraft den 22. december 2011.
Vandplanen er opdelt i en plandel og en redegørelsesdel. Plandelen indeholder statens målsætninger for vandområderne, indsatsprogram og prioriteringer samt bindende retningslinjer
for statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser. Redegørelsesdelen indeholder
overordnet vandområdebeskrivelser og –afgrænsninger samt en beskrivelse af påvirkninger og
tilstand af vandområderne.
På baggrund af en analyse af de enkelte vandområder, har staten udarbejdet et indsatsprogram for opnåelse af miljømålene. Indsatsen er opdelt i henholdsvis basisforanstaltninger og
supplerende indsats. Basisforanstaltninger (baseline) udgør de tiltag, som allerede gældende
direktiver, love og planer foreskriver, og som allerede er iværksat eller skal iværksættes. De
supplerende foranstaltninger, som udgør indsatsen i vandplanens indsatsprogram, skal sikre
målopfyldelsen inden 2015.
Staten har valgt, at der i første planperiode (2009-2015) skal være fokus på målopfyldelse i
vandløb. Det samlede indsatsprogram for hele Smålandsfarvandet (se bilag 1) omfatter i denne periode derfor tiltag indenfor tre typer påvirkninger relateret til vandløbstilstanden med
tilhørende virkemidler – se figur 2.
Påvirkninger der skal reduceres
Diffus (spredt) påvirkning fra næringsstoffer og pesticider – landbrug mv.
Virkemidler
 Etablering af randzoner
 Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder
 Oversvømmelse af ådale mhp. fosforfjernelse
 Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse
 Yderligere brug af efterafgrøder i sædskifte
Fysisk påvirkning af vandløb
 Ændret vandløbsvedligeholdelse
 Fjernelse af faunaspærringer
 Vandløbsrestaurering
 Genåbning af rørlagte vandløb
Påvirkninger fra punktkilder
 Forbedret rensning på renseanlæg
 Forbedret spildevandsrensning i spredt
bebyggelse
 Indsats ved regnbetingede udløb
Figur 2: Påvirkninger og virkemidler i indsatsprogrammet for Vandplan 2010-2015 Smålandsfarvandet (kilde: Vandplan 2010-2015 Smålandsfarvandet, Hovedvandopland 2.5, Vanddistrikt
Sjælland, 2011).
7
8
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
På mange områder udskydes vandplanen krav til indsats til en senere planperiode. Det gælder
primært indsatser på søer, kystvande og grundvand samt delvis på vandløb. I vandplanen er
der brugt tre begrundelser for at udskyde indsatsen:
•
•
•
Naturlige årsager, hvor de naturlige forhold ikke muliggør en rettidig forbedring af
vandforekomsternes tilstand
Tekniske årsager, hvor der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om årsagen til problemet og der følgelig ikke kan peges på en løsningsmodel
Uforholdsmæssigt store omkostninger, hvor der vil være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en færdiggørelse inden for tidsplanen.
Foruden de konkrete indsatser nævnt i figur 2, så indeholder vandplanen en lang række retningslinjer, der har til formål at understøtte indsatsprogrammet med henblik på at opnå god
tilstand i alle vandområder (se bilag 2). Retningslinjerne har bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og administration, og er gældende ved meddelelse af tilladelser
og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandområdernes tilstand.
Statens krav til Slagelse Kommune
De generelle virkemidler mod diffus (spredt) påvirkning af vandområderne med næringsstoffer, pesticider mv. omfatter etablering af randzoner, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i
visse perioder samt yderligere brug af efterafgrøder eller godkendte alternativer. Disse virkemidler bliver gennemført via Fødevareministeriets generelle regulering og ikke via tiltag i
vandhandleplanerne. Læs mere om virkemidlerne i kapitel 6.
Der er ikke udpeget områder til fosfor-ådale i Slagelse Kommune i første planperiode. Etablering af vådområder til kvælstof-fjernelse reguleres i henhold til Vandoplandsplan for Smålandsfarvandet, som er vedtaget af kommunerne i Smålandsfarvandet i 2011. Der er i Slagelse
Kommune udpeget fire områder til etablering af vådområder, herunder det igangværende projekt i Vejlerne ved Tude Å. Læs mere om vådområdeindsatsen i kapitel 6.
Indsatsen i forbindelse med den fysiske påvirkning af vandområder omfatter i Slagelse Kommune i første planperiode ændret vedligeholdelse i ca. 20 km vandløb, fjernelse af to spærringer, restaurering af knapt 1 km vandløb og genåbning af ca. 3,6 km vandløb. Læs mere om
disse virkemidler i kapitel 7.
Der er i første planperiode fokuseret på vandløbstilstanden fra statens side, og dermed er der
ingen konkrete tiltag i søer, kystvande og grundvandsforekomster i denne periode. Læs mere
herom i kapitel 8-10.
Spildevandsindsatsen i Slagelse Kommune omfatter basislinjeforanstaltningen om påbud om
forbedret spildevandsrensning til 1.090 ejendomme samt indsats ved 14 regnbetingede udløb.
Læs mere om denne indsats i kapitel 11.
Detailkort
I denne vandhandleplan er indsat enkelte oversigtskort. Det er muligt via Naturstyrelsens
hjemmeside at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau.
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
3. Baggrund
Den 22. december 2000 trådte EU’s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alle vandområder i EU’s medlemslande skal have god tilstand i 2015. Derfor
skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning for vandløb, søer, kystvande
og grundvandsforekomster.
Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lovgivning er sket i december 2003 med
miljømålsloven. Før kommunalreformen i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters. I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 22. december 2011,
hvor der blev vedtaget nye bindende miljømål med vandplanerne. Til forskel fra regionplanerne indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram, og de danske myndigheder er forpligtigede til at sikre gennemførelsen af planens krav
og indsatser.
Den danske stat er forpligtiget til at udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark på
baggrund af vandrammedirektivet og miljømålsloven i arbejdet for god tilstand i vandområderne. Statens vandplaner, som trådte i kraft 22. december 2011, fungerer som overordnet
administrativt grundlag for den fremtidige danske vandforvaltning.
Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner, og deres tilhørende indsatsprogrammer, beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne.
Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner for, hvordan kommunen vil realisere
vandplanen og indsatsprogrammet inden for kommunen geografiske område, og hvordan målsætningerne i vandplanen opfyldes.
Miljømål
Det overordnede mål med den nye vandplanlægning er, at vandløb, søer og kystvande skal
have mindst ”god økologisk tilstand” eller ”godt økologisk potentiale”, mens grundvand skal
have ”god kvantitativ tilstand” og ”god kemisk tilstand” i år 2015. ”Godt økologisk potentiale”
benyttes for vandområder, som er vurderet ikke at kunne nå målet om ”god økologisk tilstand”
som følge af menneskelig aktivitet, som har medført en væsentlig ændring af vandområdets
karakter (kunstige og stærkt modificerede vandområder).
For at opnå ”god økologisk tilstand” eller ”godt økologisk potentiale” kræves en tilstand, som
kun svagt afviger fra en uforstyrret tilstand i vandområderne. Denne tilstand defineres forskelligt alt afhængig af vandområdets type.
Vandløb skal som minimum opnå ”god økologisk tilstand” eller ”godt økologisk potentiale”,
hvilket svarer til nedenstående faunaklasser (se figur 3). Faunaklasse er et mål for vandløbets
tilstand baseret på smådyrene i vandløbet. Tilstanden angives ved DVFI (dansk vandløbsfaunaindeks) fra 1 til 7, hvor DVFI 1 er den dårligste tilstand, og DVFI 7 er den bedste.
9
10
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
Vandløb
Normale
’Blødbund’
Stærkt modificerede
Kunstige
Miljømål
(økologisk tilstand)
Høj tilstand
God tilstand
God tilstand
Godt potentiale
Godt potentiale
Mål for
Faunaklasse (DVFI)
7
6
5
4
5
6
5
4
Figur 3: Inddeling af vandløb i økologiske klasser på baggrund af faunaklasse (Dansk vandløbs-faunaindeks) DVFI.
Søer opnår miljømålet om ”god økologisk tilstand” eller ”godt økologisk potentiale” ved et
maksimalt indhold af klorofyl a (mål for algemængden i søvand), som i vandplanen er fastsat
for hver enkel sø.
Kystvande opnår miljømålet ved at opfylde dybdegrænser for ålegræs fastsat for hvert enkelt
kystvandsområde i vandplanen. Tilstandsklasserne angives fra 0-1, hvor 0 er dårlig tilstand, og
1 er høj tilstand. Grænsen for ”god tilstand” går ved 0,74.
Grundvand skal opfylde mål for både kvantitativ og kemisk tilstand, som fremgår af vandplanen. Mål for den kvantitative tilstand fastlægges således, at de tilknyttede vand- og naturområder kan opfylde deres miljømål, og at vandindvindingen bliver bæredygtig. Som udgangspunkt kan den udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35 % af grundvandsdannelsen.
Virkemidler
Ud fra de opstillede miljømål er der i vandplanen vedtaget et indsatskrav til en række vandområder. Derudover har staten angivet de virkemidler, som de vurderer vil kunne medføre opfyldelse af miljømålene. Virkemidlerne er valgt ud fra statens virkemiddelkatalog, som beskriver
de statsligt anbefalede virkemidler med tilhørende cost-benefit-analyser.
Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes
af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast.
Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete
problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte.
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
4. Vandområdernes tilstand og målopfyldelse
Statens vandplan omfatter i Slagelse Kommune 190 km vandløb, 12 søer, otte kystvandsområder og 11 grundvandsforekomster, hvis tilstand og målopfyldelse danner udgangspunkt for
indsatsen i de kommende år.
Vandløb
Statens vandplan omfatter i Slagelse Kommune 44 vandløb med en samlet længde på ca. 190
km vandløb (kommunen har i alt 255 km offentligt vandløb og 24 km målsat privat vandløb).
Størstedelen af vandløbene (godt 83 %) har miljømålet ”god økologisk tilstand” svarende til
DVFI 5, mens < 3 % skal have DVFI 6, og knapt 14 % kan nøjes med DVFI 4 (stærkt modificerede vandløb). Kort over miljømålene for de enkelte vandløb kan ses på Naturstyrelsens
hjemmeside.
Staten har vurderet tilstanden i kommunens vandløb på baggrund af data fra det tidligere amt
(primært data fra før 2006, enkelte frem til 2010). Kommunen har videreført amtets undersøgelsesprogram med op til 54 årlige faunaundersøgelser på udvalgte stationer i kommunens
vandløb, og der fremgår en klar udvikling i vandløbstilstanden siden strukturreformen. Faktisk
vurderes 40 % af de mere en 100 undersøgelsesstationer at have fået bedre tilstand i perioden, mens der er målt forringede forhold på ca. 10 % af stationerne i samme periode
Samlet set opfylder 30 % af kommunens vandløb i 2011 statens miljømål, som er gældende i
den nye vandplan. Der er lang vej endnu, men sammenlignet med 17 % opfyldelse i 2001 og
kun 9 % i 1992, så går det den rigtige vej.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
DVFI 7
DVFI 6
DVFI 5
DVFI 4
DVFI 3
DVFI 2
DVFI 1
Figur 4: Udviklingen i DVFI i Slagelse Kommune i perioden 1992-2011 (95-136 stationer). Alle
stationer undersøges ikke hvert år, så for at give det mest reelle billede af udviklingen tages
der hvert år udgangspunkt i den nyeste undersøgelse på hver station.
Som det fremgår af figur 4 er den samlede tilstand i Slagelse Kommunes vandløb forbedret de
seneste 20 år. Der bliver færre stationer med ringe tilstand (DVFI 1-3) og flere med god/høj
tilstand (DVFI 5-6). Udviklingen er sket som følge af bedre spildevandshåndtering i kommunen
samt forbedring af vandløbenes fysiske forhold (mere skånsom vedligeholdelse siden slutningen af 1990’erne og restaureringer siden 2003).
11
12
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
Søer
Statens vandplan omfatter 12 søer i Slagelse Kommune, som alle skal opnå ”god tilstand” senest 2015 (Studentersøen dog kun ”godt potentiale”).
Generelt set er søerne stadig stærkt belastede med næringsstoffer fra spildevand og landbrug
på trods af mange års indsats for at reducere tilførslen af byspildevand til søerne, i det mange
års forurening er ophobet i søerne. De fleste søer har i dag ringe eller moderat tilstand (se
figur 5) vurderet på baggrund af klorofylindholdet.
Sø
Mål 2015
(µg klorofyl a/l)
Tilstand jf.
vandplanen
(µg klorofyl a/l)
Tilstand jf.
kommunen
(µg klorofyl a/l)
Forventet
tilstand 2015
jf. vandplanen
Ringe
Ringe
Ringe
God
Moderat
Flasken
25
63 (ringe)
40 (moderat)
Lejsø
25
65 (ringe)
18 (god)
Magleby Lung
25
67 (ringe)
68 (ringe)
Nysø v. Slagelse
25
Omø Sø
25
Skage Sø
25
45 (moderat)
Skudeløbet
25
26 (moderat)
59 (ringe)
Studentersøen
25
48 (moderat)
Svenstrup
25
Lergrav
Sø v. Korsør Nor
25
32 (moderat)
Moderat
Ulvsmose
25
46 (moderat)
Vedsø
24,6
27 (god)
God
Figur 5: Søernes aktuelle og forventede fremtidige tilstand (kilde: Vandplan 2010-2015 Smålandsfarvandet og kommunens egne undersøgelser 2010). Søer markeret med – mangler relevante data.
Som det fremgår af figur 5, er det kun Vedsø, der i dag kan opfylde miljømålet ifølge statens
data. Derudover forventer staten, at Skudeløbet kan opfylde miljømålet i 2015, når basislinjeforanstaltningen på spildevandsområdet er opfyldt.
I 2010 har Slagelse Kommune gennemført en række undersøgelser af seks af søerne, da
vandplanens datagrundlag vurderedes at være for gammelt i forbindelse med påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Kommunen egne undersøgelser viste, at Flasken
og Lejsø har fået det bedre de sidste 10-20 år, mens tilstanden i Skudeløbet er forværret (se
figur 5). Det betyder, at kommunens egne opdaterede undersøgelser ikke kan påvise statens
forventning om forbedret tilstand i Skudeløbet i planperioden.
Kommunen forventer, at Vedsø og Lejsø stadig har god økologisk tilstand i 2015, og at tilstanden i de øvrige søer vil forbedres langsomt som følge af reduceret tilførsel af næringsstoffer fra
landbrug (se kapitel 6) og spildevand (se kapitel 11).
Kystvande
Statens vandplan omfatter i Slagelse Kommune otte kystområder, som helt eller delvist ligger
indenfor kommunegrænsen.
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
Kystvand
Mål 2015
(tilstandsklasse for ålegræs
dybdegrænse)
Tilstand jf. vandplanen
(tilstandsklasse for ålegræs
dybdegrænse)
Ager Sund Nord
0,74
Ager Sund Syd
0,74
Basnæs Nor
0,74
Holsteinborg Nor
0,74
Korsør Nor
0,74
Musholm Bugt
0,74
Skælskør Fjord og Nor
0,74
Smålandsfarvandet
0,74
0,58 (moderat)
Figur 6: Kystvandenes aktuelle tilstand (kilde: Vandplan 2010-2015 Smålandsfarvandet og
kommunens egne undersøgelser 2010). Kystvande markeret med – mangler relevante data.
Der i statens vandplan fastsat mål for dybdegrænsen af ålegræs i alle kystvande, og som det
fremgår af figur 6 vurderes ingen af kommunens otte kystområder at opfylde målene pga. belastning med næringsstofferne kvælstof og fosfor. Der er dog for de fleste kystvande ikke tilstrækkeligt datagrundlag til en egentlig vurdering. Kun for Smålandsfarvandet åbne del fremgår en tilstand målt til 0,58, hvilket svarer til en ”moderat tilstand” af vandområdet.
Grundvand
I vandplanen er der udpeget tre typer grundvandsforekomster: Terrænnære grundvandsforekomster, regionale grundvandsforekomster og dybe grundvandsforekomster. Slagelse Kommune berøres af i alt 11 grundvandsforekomster.
Grundvandsforekomsterne kan have enten ”god” eller ”ringe” tilstand, og tilstanden vurderes
ud fra både kvantitativ og kemisk tilstand. En grundvandsforekomst kan kun få samlet ”god”
tilstand, hvis den både har god kemisk tilstand og god kvantitativ tilstand. Forekomsternes
tilstand fremgår af figur 7. Vandplanens mål for alle grundvandsforekomster er ”god” tilstand.
Type
Id nr.
Navn
Kvantitativ Kemisk
tilstand
tilstand
Samlet
tilstand
Bemærkning
Terrænnær
DK 2.5.1.1
SandLag4,
Sand
God
Ringe
Ringe
Dækker hele kommunen
Regional
DK 2.5.2.25
Tude Å,
ØvreKvartær Sand
God
Ringe
Ringe
Regional
DK 2.5.2.26
Saltø Å,
MellemKvartær Sand
God
God
God
Regional
DK 2.5.2.27
Suså,
MellemKvartær Sand
Ringe
God
Ringe
Regional
DK 2.5.2.28
Tude Å,
MellemKvartær Sand
Ringe
God
Ringe
Regional
DK 2.5.2.30
Tude Å,
NedreKvartær Sand
Ringe
Ringe
Ringe
Regional
DK 2.5.2.31
Tude Å,
Grønsandskalk
God
God
God
Regional
DK 2.5.2.33
Saltø Å,
Grønsandskalk
Ringe
God
Ringe
Meget lidt i Slagelse
Kommune, beliggende mod sydøst
Meget lidt i Slagelse
Kommune, beliggende mod nordøst
Lille afgrænset forekomst v. Kirke Stillinge
Meget lidt i Slagelse
Kommune, beliggende mod sydøst
13
14
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
Regional
DK 2.5.2.34
Agersø-Omø,
Danienkalk
Ringe
Ringe
Ringe
Regional
DK 2.5.2.35
Tude Å,
Danienkalk
Ringe
Ringe
Ringe
Primært Gl. Skælskør Kommune
Dyb
DK 2.5.3.6
Tude Å,
NedreKvartær Sand
Ringe
Ringe
Ringe
Lille område, nordøstligste del af
kommunen
Figur 7: Grundvandsforekomsternes kvantitative og kemiske tilstand i Slagelse Kommune (kilde: Vandplan 2010-2015 Smålandsfarvandet).
Som det fremgår af skemaet, er der kun to grundvandsforekomster i Slagelse Kommune, som
opfylder miljømålene. Det er primært forekomsterne nr. 25, 28, 30, 34 og 35 som har betydning i forhold til vandindvindingen i kommunen. Disse forekomster har alle en samlet bedømmelse som ”ringe”. Det skyldes ifølge vandplanen, enten at forekomsten har dårlig kvantitativ
tilstand på grund af for stor vandindvinding, eller at forekomsten har dårlig kemisk tilstand,
f.eks. fordi der er stigende saltindhold, eller begge dele.
Siden starten af 1990’erne er indvindingen af grundvand faldet betydeligt, i størrelsesordenen
25-50 %. Faldet var størst i starten af perioden og svinger en del fra vandværk til vandværk. I
de seneste 10 år er vandindvindingen i Slagelse Kommune faldet med ca. 5 %. Det forventes,
at vandindvindingen stabiliseres omkring det nuværende niveau i de kommende år.
Vandbalancen i vandplanen vurderes ud fra den gennemsnitlige indvinding i perioden 19952005 sammenholdt med den udnyttelige ressource (35 % af grundvandsdannelsen). Beregning
af grundvandsdannelsen er foretaget ved hjælp af en strømningsmodel (den ny DK-model) på
data, der dækker perioden 1990-2005. Vurderingen af hvor meget grundvand, der kan indvindes i forhold til de opstillede miljømål, er forbundet med betydelig usikkerhed. Det ses i figur
8, som er et uddrag af et statens vandplan. Udnyttelsesgrader over 100 % og helt op til 6000
% er urealistiske, da de pågældende indvindinger er foregået gennem 20-30 år eller mere.
Forekomst
Udnyttelig ressource (35% af
grundvandsdannelsen)
(1.000 m³)
RGVF 2.5.1.1
-
Årlig indvinding
Årlig indvindings andel af
grundvandsdannelsen
Udnyttelsesgrad
(1.000 m³)
(%)
(%)
-
-
RGVF 2.5.2.25
731
350
17
48
RGVF 2.5.2.26
98
3
1
3
RGVF 2.5.2.27
1.124
873
27
78
RGVF 2.5.2.28
607
1852
107
305
RGVF 2.5.2.30
60
3784
2223
6351
RGVF 2.5.2.31
5
0
0
0
78
RGVF 2.5.2.33
105
236
RGVF 2.5.2.34
Uden for model
43
131
RGVF 2.5.2.35
562
1888
118
336
RGVF 2.5.3.6
403
120
10
30
Uden for model
Figur 8: Den årlige indvinding fra de enkelte grundvandsforekomster sammenlignet med størrelsen af den udnyttelige ressource. Årlig indvinding er gennemsnittet for perioden 1991-2005.
(kilde: Vandplan 2010-2015 Smålandsfarvandet).
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
Slagelse Kommune har fået udarbejdet et ”værktøj” til at vurdere, hvor stor en del af vandressourcen, der kan udnyttes til indvinding i forhold til vandplanens miljømål. Værktøjet til vandressourcevurdering er baseret på DK-modellen for Sjælland som i vandplanen. Ligesom vandplanen viser kommunens vandressourcevurdering, at der flere steder indvindes for meget
grundvand i forholde til miljømålet om max. at indvinde 35 % af grundvandsdannelsen. Det
drejer sig primært om forekomsterne nr. 28, 30 og 35, som alle har stor betydning for vandindvindingen i Slagelse Kommune.
Grundvandsforekomsten nr. 34 på Agersø-Omø opfylder ifølge vandplanen hverken de kvantitative eller de kemiske miljømål. Statens nyligt afsluttede grundvandskortlægning på Agersø
og Omø konkluderer derimod, at grundvandsressourcen på de to øer er tilstrækkelig til at
dække det nuværende behov for drikkevand, og dermed er der ikke på nuværende tidspunkt
problemer i forhold til det kvantitative miljømål. Der forventes imidlertid en markant øget turisme til især Omø i de kommende år, og der kan dermed blive behov for mere indvinding i
højsæsonen. Dette behøver dog ikke være i konflikt med miljømålet.
For stor vandindvinding i forhold til grundvandsdannelsen kan være årsag til, at der trænger
salt grundvand ind i grundvandsmagasinet. Flere steder i kommunen er der stigende saltindhold i vandværksboringer, så det er sandsynligt, at dele af indvindingen ikke er bæredygtig.
Vandværkerne i Slagelse Kommune følger løbende udviklingen i vandkvaliteten og er opmærksomme på problemstillingen omkring øget saltindhold. Indvindingens størrelse skal vurderes i
forbindelse med fornyelse af de fleste vandindvindingstilladelser i løbet af de nærmeste par år.
Det er kommunens mål, at tilladelserne justeres til et niveau, som kan forventes at være bæredygtigt i forhold til vandkvaliteten på langt sigt.
15
16
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
5. Samlet indsats
Vandplansindsatsen er opdelt i en række generelle retningslinjer og et indsatsprogram med
konkrete tiltag i udvalgte vandområder. Statens retningslinjer og indsatsprogram er bindende
overfor kommunerne og skal effektueres i første planperiode.
Generelle retningslinjer
Vandplanen for Smålandsfarvandet omfatter i alt 54 retningslinjer med supplerende foranstaltninger med henblik på at opnå god tilstand i alle vandområder. Retningslinjerne har bindende
virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og administration.
Retningslinjerne er inddelt i følgende emner:
-
Generelle retningslinjer
Spildevand
Vandløb
Søer
Grundvand
Kystvande
Blandings- og aktivitetszoner
Miljøfarlige forurenende stoffer
Koordinering af vandplaner og Natura 2000-planer
Se samtlige 54 retningslinjer i bilag 2.
Retningslinjerne er for de flestes vedkommende en videreførelse af de tidligere regionplaners
retningslinjer suppleret med enkelte nye. Slagelse Kommune har gennemgået både nye og
gamle retningslinjer og har vurderet, at de nye retningslinjer i vandplanen er dækkende for
samtlige områder med undtagelse af grundvandsområdet.
På grundvandsområdet suppleres vandplanens retningslinjer med følgende tre retningslinjer,
som ligeledes vil være bindende for Slagelse Kommunes planlægning og administration:
-
Nedsivning af spildevand kan som hovedregel ikke forøges i nitratfølsomme områder
Nedsivning af spildevand kan som hovedregel ikke forøges i nitratfølsomme indvindingsområder
I områder med drikkevandsinteresser skal etablering af anlæg eller aktiviteter, der
medfører særlig risiko for forurening af grundvandet, så vidt muligt undgås.
Konkret indsats
Statens indsatsprogram fremgår af vandplanen og er et resumé af de tiltag, der skal til for at
leve op til målene i hovedvandoplandets vandområder.
Indsatsprogrammet for Slagelse Kommune skal prioriteres af kommunen, som har foretaget
denne prioritering ud fra en række kriterier. Som udgangspunkt er det miljømæssige potentiale i vandområdet vægtet højest i arbejdet for at opfylde miljømålene.
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
I kommunens prioritering af indsatsen er sideordnede kriterier indgået:
-
Miljømæssigt potentiale i vandområderne
Vandområdets type: 1) søer, 2) nor indenfor Natura 2000 områder og vandløb,
3) øvrige nor/fjorde og 4) åbent hav
Renseklasser for oplande med spildevandsindsats: 1) SOP/OP, 2) SO og 3) O
Vandområdernes tilstand (opfyldelse af miljømål)
Samlet arbejdsbyrde pr. år
Samarbejde med nabokommuner
Klimatilpasning
Fremkommelighed/lodsejertilsutning
Behovet for vækst/udvikling i kommunen
Indsatsen på spildevandsområdet skal tage særligt hensyn til vandløb med skærpet krav til
miljømål, søer og beskyttede områder (jf. vandplanens retningslinje nr. 15, se bilag 2), hvilket
stemmer fint overens med kommunens prioriteringskriterier.
Samlet indsats i Slagelse Kommune
På baggrund af en besigtigelse af de udvalgte vandområder og ovenstående kriterier har Slagelse Kommune udarbejdet en samlet tidsplan/realiseringsrækkefølge for statens indsatsprogram indenfor kommunens grænser. Tidsplanen fremgår af figur 9, og det er vigtigt at påpege,
at årstallet er igangsættelsen af de enkelte projekt med projektbeskrivelse, lodsejersamtaler,
ansøgning om midler mv., inden den egentlige gennemførelse af projektet.
17
18
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
Virkemidler
Randzoner1
2013
2014
Forbud mod pløjning af
fodergræsmarker i perioder1
Etablering af vådområder til
kvælstof-fjernelse2
Yderligere brug af efterafgrøder e.l.1
Ændret vandløbsvedligeholdelse
Skibbæksrenden/Støvlebæksrenden
Vandløb 13-19
Fjernelse af faunaspærringer
Skidenrenden
Maglemose Å
Øster Stillingerenden
Rokkemoserenden
-
Vandløbsrestaurering
Vandløb 23-15
Vandløb 32-22-1-1
2015
Lillevangsrenden
Bildsø Å
Vestermose Å
-
Lungrenden
Genåbning af rørlagte
Tjæreby-Basnæsrenden
strækninger
Forbedret spildevandsrensKloakering 30 ejendomme
Kloakering 127 ejendomme
Kloakering 142 ejendomme
Påbud 142 ejendomme
Påbud 159 ejendomme
Påbud 147 ejendomme
ning fra spredt bebyggelse3
Indsats ved regnbetingede
Spegerborgrenden
Frølunderenden
(ændring af 2 udløb)
udløb4
Figur 9: Samlet tidsplan/realiseringsrækkefølge for Slagelse Kommune i perioden 2013-2015 (årstallet er igangsættelsesåret for de
enkelte projekter, som kan strække sig over flere år). I den samlede plan er kun nævnt de virkemidler, som benyttes i Slagelse
Kommune i første planperiode (altså ikke fosfor-ådale og forbedret rensning på renseanlæg).
Note
Note
Note
Note
1: De generelle virkemidler bliver gennemført via Fødevareministeriets generelle regulering.
2:Tude Ådal vådområdeprojekt opstartet 2010 (forventes afsluttet 2015). De øvrige projekter skulle have været opstartet 2011-12, men det er endnu ikke sket.
3: Der gennemføres også i 2012 kloakering af 49 ejendomme og gives påbud til 131 ejendomme.
4: Allerede i 2012 er planlagt etablering af et opstuvningsbassin ved Skælskør Renseanlægs udløb til Spegerborgrenden (se kapitel 11).
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
6. Generel indsats mod udledning af næringsstoffer mv.
Statens indsatsprogram indenfor diffus (spredt) påvirkning af næringsstoffer og pesticider omfatter:
-
Etablering af randzoner (op til 10 m bredde)
Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder
Oversvømmelse af ådale mhp. fosfor-fjernelse
Etablering af vådområder til kvælstof-fjernelse
Yderligere brug af efterafgrøder i sædskifte
Etablering af randzoner
Randzonerne har til formål at reducere udvaskning af kvælstof og fosfor fra dyrkede arealer.
Midlet er etablering af 10 m randzoner langs alle vandløb og søer (>100 m2) beliggende i landzone i opdyrket område med krav om forbud mod sprøjtning, gødskning og dyrkning, medmindre der dyrkes vedvarende græs e.l. uden brug af gødning og sprøjtemidler. Undtagelsen gælder ikke for de første 2 m ned til vandløbet, hvor der er krav om 2 m bræmmer i henhold til
vandløbsloven.
Udlægning af randzonerne vil, foruden at reducere næringsstofbelastningen i vandløb og søer,
øge biodiversiteten og give sammenhængende naturforløb. Randzonerne vil virke som en bufferzone mellem sprøjtede marker og vandet, og dermed også reducere skadevirkningerne af
brugen af pesticider.
Virkemidler indgår sammen med en række generelle virkemidler, som bliver gennemført via
Fødevareministeriets generelle regulering. Vandløb, som er omfattet af Lov om randzoner, udpeges af Fødevareministeriet i løbet af 2012.
Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder
Dette virkemiddel har til formål at reducere udvaskning af kvælstof fra dyrkede arealer. Omlægningstidspunktet af fodergræs udsættes fra efterår til perioden 1. februar til 1. juni, da omlægningen frigør store mængder organisk bundet kvælstof. Mange bedrifter anvender allerede
denne praksis i dag, men der er inden regulering af pløjningstidspunktet for fodergræsmarker.
Virkemidler indgår sammen med en række andre generelle virkemidler, som bliver gennemført
via Fødevareministeriets generelle regulering af gødskningsregler.
Oversvømmelse af ådale mhp. fosfor-fjernelse
Etablering af arealer med periodevise oversvømmelser i ådale retter sig primært mod fosforfjernelse i oplande til søer, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt. Ved at reducere vandløbsvedligeholdelse, evt. suppleret med vandløbsrestaurering, vil de ånære arealer oversvømmes med vandløbsvand. Dermed vil en del af det forfor, som transporteres med vandløbene,
deponeres og tilbageholdes.
Vandplanen udpeger ikke arealer til fosfor-ådale i Slagelse Kommune i første planperiode.
19
20
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
Etablering af vådområder til kvælstof-fjernelse
Vådområder kan anvendes til primært at reducere udvaskningen af nitrat til de nedstrømsliggende sårbare kystvande samt give en rigere natur. Ved genopretning af vådområderne genskabes den naturlige hydrologi på lavbundsarealer. Dette kan ske ved at stoppe dræn og grøfter, stoppe pumper, genslynge eller hæve vandløbsbunde, ændre vandløbsvedligeholdelse,
fjerne dæmninger/diger og andre fysiske begrænsninger for vandets frie løb.
Etablering af vådområder til kvælstof-fjernelse i Slagelse Kommune reguleres i Vandoplandsplan (VOP) for Smålandsfarvandet, som omfatter fire projekter indenfor kommunen (se figur
10).
Årstal Potentielt vådområde
Størrelse
2010
Vejlerne ved Tude Å
250 ha
2011
Basnæs Enge
16 ha
2011
Holsteinborg Enge
9 ha
2012
Tårnborg Enge
11 ha
Figur 10: Vådområdeindsatsen i Slagelse Kommune
(kilde: Vandoplandsplan for Smålandsfarvandet).
Vandoplandsplanen omhandler på nuværende tidspunkt alene vådområdeindsatsen og er udarbejdet i et samarbejde mellem kommunerne i Hovedopland Smålandsfarvandet i 2010, og
planen bliver tilrette løbende. I Slagelse Kommune er det kun projektet i Vejlerne ved Tude Å,
der er opstartet på nuværende tidspunkt.
Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg af vådområderne hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistriktsprogrammet, og lodsejerne har også mulighed for at søge
om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter.
Gennemførelsen af vådområdeprojekterne foregår i tæt dialog med berørte lodsejere og andre
interessenter. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal
ske inddragelse af offentligheden efter reglerne om naturforvaltningsprojekter.
Igangværende indsats
Vådområdeprojektet i Vejlerne ved Tude Å er opstartet i 2010 og forventes realiseret i 2015.
Der er foretaget både tekniske og ejendomsmæssige undersøgelser, og kommunen forventer,
at Miljøministeriet godkender det endelige projekt i 2012.
Yderligere brug af efterafgrøder i sædskifte
Yderligere brug af efterafgrøder har til formål at reducere udvaskning af kvælstof fra de dyrkede arealer. Efterafgrøder dyrkes i tidsrummet mellem to hovedafgrøder, og ofte er der tale om
udlæg af rajgræs i vårsæd.
Virkemidlet implementeres gennem Fødevareministeriets generelle regler for gødskning.
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
7. Indsats i vandløb
Staten vurderer, at godt 70 % af vandløbene i vandplanen for Smålandsfarvandet ikke kan
opfylde miljømålene i 2015 uden en miljøforbedrende indsats, som ligger ud over de gældende
spildevandsplaner og øvrige allerede vedtagne miljøforbedrende foranstaltninger.
Hvis vandplanens tiltag alle medfører målopfyldelse i de vandløb, hvor der er planlagt en indsats, ville kommunens samlede målopfyldelse stige til 50 % (ca. 30 % i dag). Det forventer
kommunen imidlertid ikke, da de udvalgte vandløb ofte har meget ringe fysiske forhold og derfor kan have svært ved at opnå en opfyldelse af miljømålene. Kommunen mener, at det vil
være realistisk at nå en målopfyldelse på 35-40 % i 2015, såfremt kommunen sideløbende
fortsætter med restaureringsprojekter i udvalgte vandløb. Dermed er et mål om 50 % målopfyldelse i 2021 (efter anden planperiode) realistisk ud fra det nuværende indsatsprogram.
En del vandløb (især de små) har så forringede fysiske forhold, at målopfyldelse ikke kan forventes uden et indgreb til forbedring af disse forhold. For en række vandløb, hvor der skal
gennemføres en indsats til forbedring af spildevandsrensningen fra ejendomme i det åbne land
(se kapitel 11), afventes effekten af disse tiltag, inden der tages stilling til yderligere tiltag.
Dertil kommer, at en række vandløb indeholder forskellige former for spærringer, der hindrer
faunaens vandring og spredning i vandløbssystemerne. Endelig forekommer der i forbindelse
med vandindvinding visse steder store reduktioner i vandføringen (se kapitel 10).
På baggrund af kendskab til smådyrsfauna og ud fra eksisterende viden om forekomst af faunaspærringer har staten lavet en samlet indsatsplan for vandløbene indenfor vandplansområdet. Heraf skal Slagelse Kommune gennemføre følgende indsats i første planperiode:
-
Ændret vandløbsvedligeholdelse på ca. 20 km vandløb
Fjernelse af to faunaspærringer
Restaurering af knapt 1 km vandløb
Genåbning af ca. 3,6 km vandløb
Se indsatserne på kort 1 på næste side.
21
22
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
Kort 1: Fysiske tiltag i Slagelse Kommunes vandløb i første planperiode
(kilde: Vandplan 2010-2015 Smålandsfarvandet).
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
Ændret vandløbsvedligeholdelse
Ændring af vandløbsvedligeholdelsen skal ske for at forbedre de fysiske forhold i de vandløb,
hvor den nuværende vedligeholdelsespraksis er til hinder for målopfyldelse. Den ændrede
vandløbsvedligeholdelse kan medvirke til, at vandløbet kan udvikle sig mere naturligt med
henblik på at forbedre levesteder for dyr og planter.
Behovet for at ændre vedligeholdelse er forskelligt fra vandløb til vandløb og må bero på en
konkret vurdering, når de enkelte projekter skal gennemføres. For nogle vandløb vil der være
behov for helt at ophøre med vedligeholdelse, mens det for andre vil være nok at reducere den
nuværende praksis. Der skal således kun ændres ved vedligeholdelsen i det omfang, der er
nødvendigt for at kunne opfylde miljømålene.
Statens vandplan udpeger knapt 20 km vandløb i Slagelse Kommune til ændret vedligeholdelse på baggrund af en teoretisk analyse af vandløbenes fysiske indeks (se kort 1). Slagelse
Kommune har besigtiget samtlige udvalgte vandløbsstrækninger og har prioriteret indsatsen
på baggrund af størst miljømæssigt potentiale i vandløbene og de øvrige kriterier beskrevet i
kapitel 5. Planen for ændret vedligeholdelse fremgår af figur 11.
Årstal
2013
2013
2014
2014
2014
2015
Vandløb
Skibbæksrenden/Støvlebæksrenden
Vandløb 13-19 (privat)
Maglemose Å (delvis privat)
Øster Stillingerenden
Rokkemoserenden
Lillevangsrenden
Samlet længde
2.995 m
1.144
2.263
2.462
416
1.583
m
m
m
m
m
Strækninger
St. 1.378 - 1.744
St. 1.956 - 2.671
St. 4.436 - 6.350
St. 2.276 - 3.420
St. -1.228 - 1.035
St. 0 - 2.462
St. 885 - 1.301
St. 360 - 1.588
St. 2.173 - 2.528
St. 613 - 3.940
St. 2.554-8.042
2015
Bildsø Å
3.327 m
2015
Vestermose Å
5.488 m
I alt
19.678 m
Figur 11: Plan for ændret vedligeholdelse i Slagelse Kommune i første planperiode.
Ændret vandløbsvedligeholdelse skal tænkes sammen med andre tiltag (f.eks. åbning af rørlagte strækninger, ny bund og spildevandstiltag), hvis miljømålene skal kunne opfyldes.
Staten har udvalgt vandløb til ændret vedligeholdelse på baggrund af et teoretisk fysisk indeks, hvor vandløb med dårlig fysisk tilstand (fysisk indeks <0,3) er udpeget. Disse vandløb er
dog ofte gennemregulerede vandløb med meget ringe fald, og derfor kan en forbedring af tilstanden blive en stor udfordring.
Den ændrede vedligeholdelse vil flere steder medføre, at arealerne langs vandløbene periodevis bliver mere vandlidende. Det kan medføre lodsejerne et udbyttetab, som skal kompenseres
via landdistriktsprogrammet. Kommunen skal udarbejde konkrete konsekvensvurderinger og
konsekvenskort på baggrund af en metodebeskrivelse, som udarbejdes af staten. Der er afsat
midler på finansloven til disse konsekvensvurderinger mv. Naturstyrelsen skal godkende kommunernes ændring af vedligeholdelsen på baggrund af konsekvensvurderingerne, inden ændringen kan ske i praksis.
23
24
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
For offentlige vandløb skal den ændrede vedligeholdelse ske ved revision af vandløbsregulativerne, mens der for de private skal fastsættes særlige vedligeholdelsesbestemmelser i henhold
til vandløbsloven.
Igangværende indsats
I 2011 igangsatte Slagelse Kommune en samlet revision af kommunens regulativer, og processen er planlagt efter tidsplanen for vandplaner og vandhandleplaner. Perioden frem til den endelige vedtagelse af handleplanerne bliver brugt til opmåling og fysiske undersøgelser af vandløbene samt indsamling af alle relevante data til revisionen. Der vil blive lagt en strategi for
det enkelte vandløb med fokus på både vandløbstilstand og afvanding. De endelige revisioner
vil blive gennemført efter vedtagelsen af den kommunale vandhandleplan.
Fjernelse af faunaspærringer
Faunapassage skal sikre kontinuiteten i vandløbene og dermed forbedre de fysiske forhold.
Faunaspærringer indbefatter flere typer af konstruktioner, der har til fælles, at de forhindrer/
hæmmer spredningen af fisk og smådyr i vandløbssystemerne. Spærringerne er anlagt i sammenhæng med forskellige tekniske anlæg, f.eks. spildevandsanlæg, møllebrug mv.
Der er i dag kun ganske få reelle spærringer tilbage i kommunen vandløb, og de tilbageværende har en forholdsvis lille betydning for kontinuiteten. I vandplanen er der i Slagelse Kommune
peget på to spærringer, som skal fjernes i første planperiode (se kort 1 og figur 12).
Årstal
Vandløb
Spærring
2010 (er fjernet!)
Bjerge Å
Styrt til stryg
2013
Skidenrenden
Beton udløbsbygværk (spildevand)
Figur 12: Plan for fjernelse af faunaspærringer i Slagelse Kommune i første planperiode.
Betonbygværket for enden af Skidenrenden er en markant faunaspærring med et niveauspring
på over 1 m fra Skidenrenden til Tude Å. Bygværket har karakter af et spildevandsteknisk anlæg, og dette skal indtænkes, når bygværket fjernes og erstattes af et stryg.
I forbindelse med fjernelse af spærringer er der udgifter til projektering, anlæg, erstatninger
mv. Omkostningerne varierer meget fra projekt til projekt, og der skal søges midler af puljen
under Grøn Vækst til fjernelse af spærringen ved Skidenrenden ud fra forundersøgelser og projektbeskrivelse.
Fjernelsen af spærringen reguleres af vandløbsloven og bekendtgørelse om vandløbsregulering
og – restaurering mv., og de gennemførte projekter skal indarbejdes i regulativerne ved efterfølgende revision. Projektet kræver desuden dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.
Igangværende indsats
Slagelse Kommune har stor fokus på fjernelse af faunaspærringer i vandløb. Der er fjernet i alt
syv spærringer fra helt små styrt til møllestemmeværk med halvanden meter niveauspring.
Som det fremgår af figur 12 er faunaspærringen i Bjerge Å fjernet i 2010, som en del af kommunens samlede indsats for kontinuitet i vandløbene. Spærringen bestod af et mindre niveauspring i vandløbet, og dette er løst ved at fjerne tværgående rør og udligne springet med sten/
gydegrus.
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
Restaurering af vandløb
Vandløbsrestaurering har til formål at forbedre tilstanden i vandløb med manglende målopfyldelse pga. meget ringe fysisk tilstand. Forbedringerne kan omfatte lettere restaureringstiltag,
såsom udlægning af gydegrus og sten samt evt. mindre bearbejdning af brinker og profil på
egnede steder. I særlige tilfælde kan en genslyngning være nødvendigt for at opnå den fornødne variation i vandløbet.
Virkemidlet er en supplerende foranstaltning på de strækninger, hvor ændret vedligeholdelse
ikke vurderes tilstrækkelig til at opnå god økologisk tilstand. Strækningerne til restaurering i
vandplanerne er, ligesom strækningerne til ændret vedligeholdelse, udpeget på baggrund af et
teoretisk fysisk indeks. Hvis den teoretiske fysiske indeks er <0,5, så skal der ske en restaurering, såfremt oplandet ellers opfylder basislinjeforanstaltningerne (især spildevandsindsatsen).
I Slagelse Kommune er der kun udpeget to korte vandløbsstrækninger til restaurering. De to
strækninger løber til hhv. Sorø Sø og Tystrup Sø i Sorø Kommune (se kort 1). Strækningerne
er besigtiget i 2012 sammen med Sorø Kommune for på den måde at opnå størst mulig synergieffekt af vores indsatser på begge sider af kommunegrænsen, og tidsplanen for projekterne
er koordineret mellem de to kommuner. Se planen for projekterne i figur 13.
Årstal Vandløb
Samlet længde
2013
Vandløb 23-15 til Sorø Sø
348 m
2014
Vandløb 32-22-1-1 til Tystrup Sø
519 m
Figur 13: Plan for restaureringsprojekter i Slagelse Kommune i første
vandplanperiode.
Slagelse Kommune mener, at der skal langt flere restaureringstiltag til i kommunen, hvis miljømålene skal opfyldes. Næsten ti års erfaring med små og større restaureringstiltag har givet
en omfattende viden om, at det ofte er det, der skal til for at hæve tilstanden den sidste faunaklasse (se kapitel 4 om vandløbs tilstand og målopfyldelse).
Restaureringsprojekterne finansieres af en pulje under Grøn Vækst, og der skal ansøges om
midler til hvert enkelt projekt ud fra forundersøgelser og projektbeskrivelse. Restaureringerne
reguleres efter vandløbsloven og bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering mv.,
og de gennemførte projekter skal indarbejdes i regulativerne ved efterfølgende revision. Projekterne kræver desuden dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.
Igangværende indsats
Slagelse Kommune opstartede i 2003 restaureringsprojekter i kommunens vandløb. I 2008
vedtog Teknik og Miljø Udvalget en fysisk vandløbsplan, som prioriterede indsatsen for de fysiske forhold i vandløbene. Der er de sidste næsten ti år gennemført ca. 20 projekter i mere end
50 km af kommunens i alt 250 km offentlige vandløb (primært udlægning af sten og gydegrus,
genslyngninger, skyggegivende træer, sandfang o.l.) Indsatsen har medført bedre vandløbstilstand med højere DVFI og flere fisk (se kapitel 4 om vandløb).
Genåbning af rørlagte vandløb
Genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger har til formål at sikre kontinuitet for åbne målsatte
vandløb. I forbindelse med genåbning skal det altid sikres, at der bliver tilstrækkeligt varierende fysiske forhold i det nye vandløb. Derfor indgår i genåbninger normalt udlægning af sten/
grus og i visse tilfælde også genslyngning.
25
26
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
Statens vandplan udpeger to vandløb i Slagelse Kommune, hvor der skal åbnes rørlagte vandløbsstrækninger. Kommunen har besigtiget strækningerne på de to vandløb i 2012, og på baggrund heraf er indsatsen prioriteret (se kort 1 og figur 14).
Årstal
2014
Vandløb
Tjæreby-Basnæsrenden note 1
Samlet længde
2.788 m
Strækninger
St. 1.741 – 2.948
St. 3.878 – 4.467
St. 5.834 – 6.826
2015
Lungrenden
820 m St. 1.100 – 1.920
Figur 14: Plan for genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger i Slagelse Kommune i første
vandplanperiode. Note 1: På de to opstrøms strækninger af Tjæreby-Basnæsrenden ligger der i dag et åbent
vandløb ovenpå det rørlagte.
Genåbningsprojekterne finansieres af en pulje under Grøn Vækst, og der skal ansøges om midler til hvert enkelt projekt ud fra forundersøgelser og projektbeskrivelse. Genåbningerne reguleres efter vandløbsloven og bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering mv., og
de gennemførte projekter skal indarbejdes i regulativerne ved efterfølgende revision. Projekterne kræver desuden dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.
Igangværende indsats
Slagelse Kommune har ikke genåbnet rørlagte vandløb på nuværende tidspunkt.
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
8. Indsats i søer
Samlet set er tilstanden i søerne i Hovedvandopland Smålandsfarvandet moderat eller dårligere. Højst 34 af de 84 søer, der ligger i hele hovedvandoplandet, forventes at opfylde miljømålene i 2015 uden at der iværksættes supplerende tiltag.
I første planperiode gennemføres udelukkende en indsats overfor fosfor (ved forbedret spildevandshåndtering og indsatser i landbrugserhvervet), da det faglige grundlag for at vurdere
behov og effekt af kvælstofreduktion er mangelfuldt. Indsatsen overfor fosfor er opdelt i ekstern belastning og intern belastning. Den eksterne belastning omfatter en indsats mod tilførsel
af fosfor til søer fra landbrug og spildevand. Den interne belastning kan reduceres gennem
sørestaurering.
Af de 12 søer, som indgår i vandplanen indenfor Slagelse Kommune, er der kun vurderet behov for indsats mod intern belastning i hhv. Flasken, Studentersøen og Sø v. Korsør Nor (Lergrav), men der er ikke grundlag for sørestaureringer i denne planperiode. De øvrige søers tilstand er ikke tilstrækkeligt oplyst, og her arbejdes der udelukkende med at mindske den eksterne fosfortilførsel. I denne indsats benyttes de generelle virkemidler til at reducere påvirkningen fra næringsstoffer mv. (se kapitel 6) og spildevandsindsatsen (se kapitel 11).
Igangværende indsats
Kommunens indsats for søerne har indtil videre primært omhandlet nedbringelse af forurening
af søerne med næringsstoffer fra spildevand og landbrug.
27
28
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
9. Indsats i kystvande
Samlet set er tilstanden i kystvandene i Hovedopland Smålandsfarvandet enten moderat eller
ikke-klassificerbar. Ingen af de marine vandområder forventes at nå målopfyldelse i 2015,
uden at der iværksættes supplerende tiltag.
For at opnå målopfyldelse skal der iværksættes en indsats, der forbedrer dybdegrænsen for
ålegræs. Det forudsætter mindre kvælstofbelastning af kystvandene, og der er ligeledes indikationer på, at fosfortilførslen bør reduceres. Der er i første planperiode derfor behov for en
fortsat progressiv reduktion at næringsstoftilførslen til kystvandene fra både landbrug og spildevand (herunder bl.a. spildevandkloakering af kommunens mange sommerhuse).
Igangværende indsats
Kommunens indsats for kystvandene har indtil videre primært omhandlet nedbringelse af forurening af kystvandene med næringsstoffer fra spildevand og landbrug.
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
10. Indsats i forhold til grundvand
Samlet set opfylder kun to af kommunens 11 grundvandforekomster deres miljømål i dag, og
der forventes ingen markant forbedring inden 2015. Dog kan en forbedring af den geologiske
model og en efterfølgende genberegning af udnyttelsesgrader medføre en ændring i tallene, så
tilstanden for den enkelte forekomst ændres.
Vandplanen indeholder ikke krav til indsats over for grundvandet i første planperiode. Tidsfristen for, hvornår grundvandsforekomsterne skal opfylde miljømålene, er udskudt for alle forekomster i Slagelse Kommune. Begrundelsen for at udskyde målopfyldelsen er generelt tekniske
årsager i forhold til kvantitativ påvirkning og naturlige årsager i forhold til kemisk påvirkning.
Udskydelsen af indsatsen er en udfordring for både kommunen og vandindvinderne, særligt
fordi udskydelsen sker på grundlag af tekniske årsager, dvs. manglende viden. Mange indvindingstilladelser til vandværkerne udløber med 22. december 2013 og skal derfor fornys i løbet
af 2013 (tilladelserne udløb oprindeligt 1. april 2010, men er ved lov forlænget til et år efter
vedtagelsen af den første kommunale vandhandleplan). Fornyelsen af tilladelserne skal ske på
grundlag af en vandplan, som påpeger en række problemer, men som samtidig er så usikker
på de tilgrundliggende beregninger, at løsningen af problemerne er udskudt til en kommende
planperiode. Der er væsentlige usikkerheder i opbygningen af den geologiske model og i modelleringen af sammenhængen mellem grundvand og overfladevand. Datagrundlaget har en
række mangler, og særligt de beregnede udnyttelsesgrader forekommer urealistiske. Det kan
senere gøre det vanskeligt at gennemføre indsatsen på grundvandsområdet.
Kommunen er nødt til at forholde sig til denne usikkerhed. Når Slagelse Kommune fremover
skal tage stilling til ønsker om ny eller fornyet vandindvinding, vil det ske med udgangspunkt i
vandplanens retningslinjer. Hvor det af statens vandplan fremgår, at en grundvandsforekomst
har ringe kvantitativ og/eller ringe kemisk tilstand relateret til indvindingen, vil kommunen
som udgangspunkt ikke give indvindingstilladelser, som udløber senere end 2021. Med det
udløbstidspunkt vil det være muligt at implementere eventuelle krav fra vandplanen i tilladelserne til gennemførelse i den 3. vandplanperiode.
For almene vandforsyninger giver det en noget kortere løbetid end de 30 år, som er hovedreglen i vandforsyningsloven. Kommunen vurderer imidlertid, at hvis der udstedes 30-årige tilladelser på den nuværende grundlag, vil man enten forpasse muligheden for at få opfyldt miljømålene i en meget lang periode eller være nødt til at give tilladelser, som måske er unødigt
restriktive og begrænsende for vandforsyningen. Hvis en vandforsyning eller anden ansøger på
et fagligt velkvalificeret grundlag kan sandsynliggøre, at en ansøgt vandindvinding ikke er i
konflikt med vandplanens miljømål, er kommunen dog indstillet på at give vandindvindingstilladelser for en længere årrække op til 30 år.
Manglende opfyldelse af miljømålet for grundvandsforekomster, som er vurderet ”ringe” med
hensyn til kvantitativ tilstand, skal løses ved enten at nedsætte/flytte vandindvindingen eller,
hvis det er påvirkningen af et vandløb der er problemet, ved at tilføre vandløbet med for lav
vandføring vand i tørre perioder. Manglende opfyldelse af miljømålet for grundvandsforekomster, som er vurderet ”ringe” med hensyn til kemisk tilstand, skal løses dels gennem den generelle miljøregulering (nationale vandmiljøplaner, godkendelsesordninger for pesticider, harmonikrav for udspredning af husdyrgødning m.v.), dels gennem de kommunale indsatsplaner for
29
30
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
grundvand. Problemer med forhøjede kloridkoncentrationer pga. saltvandsindtrængning kan
dog kun løses gennem reduceret indvinding. Slagelse Kommune ønsker så vidt det er muligt at
reducere og forebygge problemer med stigende kloridindhold som følge af vandindvinding ved
at nedsætte vandindvindingen i de mest sårbare områder.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at en stor del af kommuneplanens udpegede områder til byformål (erhverv, beboelse mv.) ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. Da
meget store dele af Slagelse Kommune er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser, giver det nogle udfordringer i udviklingsøjemed. Der skal tages hensyn til udpegningen
ved kommuneplanrevisionen og udarbejdelse af efterfølgende lokalplaner, og der skal være
mulighed for at tænke i afværgeforanstaltninger og andre måder at beskytte grundvandet på,
så udviklingen kan fortsætte i de udvalgte områder.
Derudover er områder på Agersø og Omø udpeget som særlige nitratfølsomme indvindingsområder og indvindingsoplande, hvor der skal ske en særlig indsats. Dette vil komme til at fremgå
af kommunens indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Agersø og Omø.
Igangværende indsats
I områder med særlige drikkevandsinteresser er der udpeget kortlægningsområder for grundvandsbeskyttelse på baggrund af principperne om ressourcernes størrelse og uerstattelige kildepladser. Der er i 2003 udarbejdet en sårbarhedsvurdering af delområde i Tude Å indsatsområde, og der er udarbejdet en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i ”Slagelse nordøst”, der
dækker størstedelen af OSD-området i kommunen nord for Slagelse by.
Slagelse Kommune har i februar 2012 fået overdraget kortlægningen af Agersø og Omø. Kortlægningen af området ”Slagelse”, der dækker Slagelse by og OSD-området syd herfor, forventes overdraget medio 2015, mens der ingen tidsplan er for kortlægningen af indvindingsoplande ude for områder med særlige drikkevandsinteresser. Slagelse Kommune skal som udgangspunkt udarbejde indsatsplaner for Agersø og Omø inden marts 2013 og indsatsplan for kortlægningsområdet ”Slagelse” inden udgangen af 2017.
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
11. Indsats på spildevandsområdet
Vandplanens indsats indenfor påvirkninger fra punktkilder omfatter i Slagelse Kommune:
-
Forbedret spildevandsrensning i spredt bebyggelse på 1.090 ejendomme (baseline)
Ændring af 14 regnbetingede udløb
Forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Indsatsen for bedre spildevandsrensning i spredt bebyggelse har til formål at mindske udledningen af organisk stof og fosfor fra enkeltejendomme til vandløb og søer. Vandplanen sætter
mål for den forbedrede spildevandvandsrensning, og i Slagelse Kommune skal 1.090 ejendomme inden 2015 have forbedret deres rensning ved etablering af et nedsivningsanlæg, minirenseanlæg, offentlig kloakering e.l.
Spildevandsindsatsen, som reguleres efter miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen, er en basislinjeforanstaltning (baseline), som allerede er besluttet gennem gældende lovgivning, men som endnu ikke er fuldt gennemført.
Spildevandindsatsen i det åbne land omfatter både landsbyer og enkeltejendomme. Der er i alt
87 landsbyer, som er omfattet af kommunens spildevandplan, og dertil kommer 2.469 enkeltejendomme i det åbne land. Nogle af landsbyerne er i dag kloakerede, mens andre er delvist
kloakerede, men ikke i tilstrækkelig grad. Det er SK Forsyning, der står for kloakeringen af
landsbyerne, og kommunen og forsyningen har i fællesskab lavet en plan for kloakering af i alt
348 ejendomme i 13 landsbyer inden 2015 (se figur 15).
Årstal
2012
2013
2014
2015
I alt
Kloakering af landsbyer
(antal)
Bøstrup (14)
Kirkerup (35)
Tystofte (11)
Tystofte Huse (9)
Eggerslevlille (10)
Oreby (25)
Høve (43)
Hyllested (59)
Gudum (17)
Årslev (13)
Sønderup (82)
Udvidelse/ændring af
kloaksystem (antal)
Antal grunde
49
30
127
Boeslunde + Neble (9)
Hulby (21)
142
348
Figur 15: Plan for kloakering af landsbyer i Slagelse Kommune i første vandplanperiode (kilde: Slagelse Kommune Spildevandsplan 2010-2020).
Af de 2.649 enkeltejendomme i det åbne land renser 1.256 af disse i dag udelukkende deres
spildevand mekanisk via en bundfældningstank. Det betyder, at det mekanisk rensede spildevand ledes ud til vandområderne og dermed belaster vandmiljøet. Disse husstande skal have
en godkendt spildevandsløsning i fremtiden.
31
32
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
Indsatsen i det åbne land er prioriteret efter de vandområder, der modtager spildevandet (jf.
kriterierne i kapitel 6):
1.
2.
3.
4.
Søer
Nor indenfor Natura 2000 områder og vandløb
Øvrige nor/fjorde
Åbent hav
På baggrund heraf er det hovedsageligt i den sydlige del af kommune, hvor der skal ske en
indsats for forbedret spildevandsrensning i første vandplanperiode (2009-2015). I dette område af kommunen ligger en del søer og moser samt Natura 2000-området Skælskør Fjord og
havet og kysten mellem Agersø og Glænø. Den samlede plan for perioden fremgår af figur 16.
Årstal
2010
2011
2012
Område
SOP oplande til målsatte søer uden målopfyldelse samt
oplandene til Kobæk Sø og Vibeholm Mose
SO oplande til Fladmose Å og Tørremøllerenden samt
O oplande til Natura 2000 område
SO-oplande til Tjæreby-Basnæsrenden og Skælskør Nor
samt O oplande til Spegerborgrenden og Basnæs Nor
SO oplande til Bjerge Å (øvre del)
SO oplande til Bjerge Å (nedre del)
SO oplande til Vestermose Å
Antal påbud
44
191
131
2013
142
2014
159
2015
147
I alt
814
Figur 16: Plan for forbedret spildevandsrensning for enkeltejendomme i det åbne land
i første vandplanperiode (kilde: Slagelse Kommune Spildevandsplan 2010-2020).
SOP: Reduktion af ammoniak og fosfor samt skærpet reduktion af organisk stof
SO: Reduktion af ammoniak samt skærpet reduktion af organisk stof
O: Reduktion af organisk stof
Antallet af påbud i perioden 2010-2015 fremgår af den gældende spildevandsplan. Der kan
forekomme små justeringer, når de endelige påbud skal gives. Staten har ændret en anelse i
baseline for Slagelse Kommune, så to mindre oplande ved hhv. Skælskør Nor og Basnæs Nor
ikke længere er udpeget i forhold til den gældende spildevandsplan. Det medfører dog kun
meget få ændringer, som vil blive indarbejdet i næste tillæg til spildevandsplanen.
Samlet set foreskriver Slagelse Kommunes gældende spildevandsplan, at i alt 1.162 ejendomme får forbedret deres spildevandsrensning inden udgangen af 2015. Ændringen af baseline medfører en ændring på max. 45 ejendomme, så kommunen lever op til vandplanens krav
om forbedret rensning på min. 1.090 ejendomme inden udgangen af 2015. Pga. den ændrede
baseline vil der dog være behov for et tillæg til spildevandsplanen med de nye oplande.
Igangværende indsats
Som det fremgår af figur 16 er der i 2010-11 givet i alt 237 påbud om forbedret spildevandsrensning, mens der i 2012 planlægges 131 påbud.
Det kan desuden tilføjes, at kommunen i perioden 2010-2015 ydermere spildevandskloakerer i
alt 1.925 sommerhuse ved Musholm Bugt for at opnå bedre vandmiljø og badevandskvalitet.
Det er sommerhusene ved Næsby, Kelstrup, Kongsmark og Stillinge Strande, der efter planen
bliver kloakeret inden udgangen af 2015. De resterende sommerhuse ved Musholm Bugt (resten af Stillinge Strand og Bildø Strand) spildevandskloakeres i perioden efter 2015.
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
Regnbetingede udløb
Formålet med denne indsats er at mindske udledninger af opblandet overfladeafstrømning og
spildevand fra fælleskloakker af hensyn til den hydrauliske og forureningsmæssige belastning
af de vandområder, der modtager dette vand.
Slagelse Kommune har i dag ikke det fulde overblik over alle kommunens regnbetingede udløb, men det er noget, som kommunen arbejder på. I statens vandplan er udvalgt 14 regnbetingede udløb, som skal ændres i første planperiode (se kort 2). Disse udløb ligger alle i den
sydlige del af kommunen, og de har næsten alle sammen udløb til et nor i Natura 2000området.
Kort 2: Spildevandstiltag i Slagelse Kommune i vandplanens første planperiode
(kilde: Vandplan 2010-2020 Smålandsfarvandet).
33
34
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
Slagelse Kommune og SK Forsyning har besigtiget de udpegede udløb, og har på baggrund
heraf vurderet behovet for en indsats. Der er flere af udløbene, som udelukkende er overløb
fra regnvandskloaker og som allerede i dag har bassiner, og derfor ikke har behov for ændring.
Ifølge statens vandplan skulle der være ni regnbetingede udløb til Spegerborgrenden, men i
virkeligheden er der kun seks. Fejlregistreringen kan skyldes, at der ét af stederne er to overløb til kloakken længere opstrøms, og et andet sted kan det skyldes et vejudløb, som fejlagtigt
er registreret som spildevandsudløb. Vandhandleplanen omfatter naturligvis kun de 11 udløb,
som eksisterer i dag – se figur 17.
Af de i alt 11 eksisterende udløb, vurderer forsyningen og kommunen, at der kun er fire, som
udgør en miljøbelastning ved overløb. De øvrige udløb omfatter enten kun regnvand, eller forsyningen har allerede lavet tiltag til løsning af problemet. Indsatsen kommer derfor udelukkende til at omfatte en indsats i fire udløb til Spegerborgrenden i 2012-2014.
Årstal
-
Vandløb
Tjæreby-Basnæsrenden
Udløbsnr.
LAFUP01
Status
Overløb fra renseanlæg
med opstuvningsbassin
og højvandsalarm –
ingen overløb registreret
Udløb fra renseanlæg,
ikke regnvandspåvirket
Regnvandsudløb med
opstuvningsbassin
Regnvandsudløb med
opstuvningsbassin
Overløb fra fælleskloak
med pumpe til Skælskør Renseanlæg –
overløb ved kraftig
regn (179 m3/årligt1).
Overløbskote hævet
2012.
Regnvandsudløb og
overløb fra fælleskloak
(587 m3/årligt1)
-
Privat vandløb v/Lundby
MDSUP01
-
Spegerborgrenden
FDEUP02
-
Spegerborgrenden
FDEUP01
-
Spegerborgrenden
HAFPS01
2013
Spegerborgrenden
EARUP03
(2012)
Spegerborgrenden
FAUP02
Udløb fra Skælskør
Renseanlæg
2013
Spegerborgrenden
FARUP01
Regnvandsudløb og
overløb fra fælleskloak
(1.010 m3/årligt1)
2014
Svenstruprenden
Svenstruprenden
Frølunderenden
BRSB100
BFSA100
CFFV201
Indsats
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
(er udført 2012)
Løsning pba. ny
SAMBA-analyse.
Mulighed for at
hæve overløbskote
Opstuvningsbassin
(1.600 m3) planlagt
2012
Løsning pba. ny
SAMBA-analyse.
Mulighed for at
hæve overløbskote
Ingen
Ingen
Opstuvningsbassin
Regnvandsudløb
Sløjfet i 2010½
Overløb fra pumpestation fra fælleskloak
Figur 17: Status og indsatsplan for regnbetingede udløb i Slagelse Kommune i første planperiode.
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
Indsatsen i de regnbetingede udløb er en teknisk forbedring af eksisterende anlæg, som ikke
kræver et tillæg til spildevandsplanen.
Igangværende øvrige indsatser på spildevandsområdet
I kommunens tre største byer – Slagelse, Korsør og Skælskør – fokuserer spildevandsplanen i
perioden på renovering og separering af de ældre dele af kloaksystemet samt funktionsforbedring af hensyn til de stigende vandmængder.
Derudover fokuseres på en centralisering af spildevandsrensningen på kommunens største
renseanlæg for på den måde at optimere rensningen og driften deraf. Det betyder bl.a. en udbygning af Slagelse Centralrenseanlæg samt mindre udbygninger af Skælskør, Rude og Agersø
Renseanlæg. Derudover er der en række større private renseanlæg, som enten skal optimeres
eller nedlægges og tilkobles det offentlige kloaksystem. Statens vandplan indeholder ingen
tiltag på renseanlæg i Slagelse Kommune i første planperiode.
Ydermere bør nævnes, at Slagelse Kommune i samarbejde med SK Forsyning i 2009 fik foretaget en undersøgelse af en række lægemiddelstoffers koncentration og miljørisikofaktor i Tude Å. Koncentrationerne blev beregnet på baggrund af oplysninger om det samlede medicinforbrug i Slagelses opland (sygehuset og befolkning). De beregnede miljørisikofaktorer viser,
at visse lægemiddelstoffer udgør en potentiel miljørisiko i Tude Å. På baggrund af beregningerne blev der foretaget en undersøgelse af 37 udvalgte lægemiddelstoffer i spildevandet ved
udløb fra Slagelse renseanlæg til Skidenrenden og vand fra Tude Å (ved Havrebjerg). Undersøgelsen viste, at en række stoffer i både udløbet ved Slagelse Renseanlæg og i Tude Å overskrider værdier, så de må forventes at have effekter på dyr og/eller planter. På baggrund af
denne undersøgelse vil Slagelse Sygehus og det kommende psykiatrisygehus få en spildevandstilladelse med vilkår om at rense spildevandet for lægemiddelstoffer inden udledning til
offentlig kloak.
35
36
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
12. Forholdet til anden relevant planlægning
I henhold til Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011 om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner skal vandhandleplanen indeholde en redegørelse om forholdet til anden relevant
pla nlægning og skal som minimum redegøre om forholdet til kommuneplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen, råstofplanen, Natura 2000-planen og Natura 2000-skovhandleplaner. I forhold til Slagelse Kommune vil det være relevant også at redegøre for vandhandleplanens forhold til kommunens klimaplan, fysiske vandløbeplan, vandløbsregulativer og indsatsplan for grundvand.
Kommuneplan
Indsatsplaner for
grundvand
Vandløbsregulativer
Vandforsyningsplan
Kommunal
Spildevandsplan
vandhandleplan
Fysisk
vandløbsplan
Råstofplan
Klimaplan
Natura
2000handleplaner
Figur 18: Planer mv. som skal spille sammen med vandhandleplanen i Slagelse Kommune.
Kommuneplan
Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens
overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer
for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen
kommer til at ske i samspil med andre områder i det åbne land. Mens kommuneplanen alene
er bindende overfor kommunen, er lokalplaner bindende for borgere/grundejeres fremtidige
arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne.
Kommuneplanen må ikke stride mod statens vandplan og den kommunale vandhandleplan.
Man skal være opmærksom på, at vandplanerne har en 6-årig planperiode, mens kommuneplanen har en 12-årig planperiode, men revideres hver fjerne år. Særligt områder til byformål
og lavbundsarealer udpeget som potentielle vådområder bør være i fokus ved revision af
kommuneplanen.
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
Områder til byformål: Der er i den gældende Kommuneplan 2009-2020 udlagt en række byudlæg, der endnu ikke er taget i brug, indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. Det
kan være problematisk i forhold til beskyttelsen af grundvandet. Der er dog står forskel på,
hvad byudlæggene skal bruges til – om der er tale om beboelse eller erhverv, og typen af erhvervet. Der bør f.eks. være særlig opmærksomhed på forureningsrisiko mv. i forbindelse med
det eksisterende udlæg til erhvervsområde ved Marsk Stig syd for Slagelse by (det eneste udlæg til erhvervsområde i kommuneplanen), i det erhvervsområder kan udgøre en større forureningsrisiko end beboelsesområder. Der er i tilkytning til andre eksisterende byer inden for
områder med særlige drikkevandsinteresser udlagt mindre byudlæg til primært beboelse. Når
disse områder skal udnyttes, skal der være særlig fokus på forholdet til grundvandet i udarbejdelsen af lokalplaner mv. Når der kommer mere konkret viden om de særligt følsomme områder i forhold til grundvandet, vil områderne indgå i kommuneplanlægning for områder, der
fremover skal friholdes for kommende byudvikling.
Lavbundsarealer: De potentielle vådområder udpeget i vandoplandsplanen skal udpeges i
kommuneplanen som lavbundsarealer for at kunne opnå økonomisk støtte fra staten. Der er i
2012 udarbejdet tillæg til kommuneplanen for vådområdet Vejlerne ved Tude Å, mens de øvrige tre områder indarbejdes i kommuneplanen i den igangværende revision.
Vandforsyningsplan
Af vandforsyningslovens § 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Formålet er at sikre borgerne i kommunen adgang til rent
drikkevand i tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen er ikke bindende for borgere og
erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for den fremtidige vandforsyning. Vandforsyningsplanen er ikke en vandindvindingsplan, selv om den redegør for den eksisterende vandindvinding.
Hvis ressourceopgørelsen i vandplanen viser, at der sker en overudnyttelse af grundvandressourcen i et område således, at der skal gennemføres tiltag, f.eks. flytning af en vandforsyning
eller kompensationsudpumpning til påvirkede vandløb, kan dette dog få betydning for vandforsyningsplanen.
Slagelse Kommunes vandforsyningsplan blev vedtaget i 2010 og gælder indtil 2020. Forsyningen af drikkevand i Slagelse Kommune varetages af:
-
SK Vand A/S (kommunalt ejet almen vandforsyning) bestående af 6 almene vandværker
19 private almene vandforsyninger
3 distributionsvandværker uden egen indvinding
Ca. 70 større anlæg hovedsageligt til industri og vanding
Ca. 260 mindre enkeltanlæg
Der er 12 indvindingstilladelser til almene vandværker, som er gældende en del år frem. 17
tilladelser til almene vandværker skal fornyes, og det samme gælder otte tilladelser til ”godsvandværker”. Desuden er der i Slagelse Kommune ca. 45 tilladelser til markvanding, som alle
er udløbet. Det forventes, at de fleste indehavere af disse tilladelser ønsker tilladelserne fornyet.
37
38
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
Spildevandsplan
Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan
for bortskaffelse af spildevand inden for kommunen. Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanernes indsatsprogrammer angivne indsats for spredt bebyggelse, regnbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelse af indsatsen.
Slagelse Kommune vedtog i 2010 Spildevandsplan 2010-2020, som har fokus på kloakforsyning, miljø og klima. Planen omfatter en strategi for bedre håndtering af spildevand og regnvand i kommunens byområder, sommerhusområder og det åbne land samt på kommunens
offentlige og private renseanlæg.
Spildevandsplanen må ikke stride i mod vandplanen og vandhandleplanen, og såfremt den gør
det, så skal der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen eller gennemføres en generel revision af spildevandsplanen.
Statens vandplan foreskriver en indsats for bedre spildevandsrensning i spredt bebyggelse på
1.090 ejendomme i første planperiode (2009-2015). I henhold til gældende spildevandsplan i
Slagelse Kommune vil der blive givet i alt 814 påbud om forbedret rensning i det åbne land
samt etableres spildevandskloakering på 348 ejendomme beliggende i kommunens landsbyer.
Det svarer til 1.162 ejendomme, hvilket stemmer overens med vandplanens krav, og derfor
skal der ikke ske ændringer i spildevandsplanen i forbindelse med denne indsats (se kapitel
11).
Statens vandplan omfatter desuden ændring af en række regnbetingede udløb i første planperiode. Det medfører dog ikke en revision af spildevandsplanen, da alle tiltag er ændring af eksisterende offentlige anlæg (se kapitel 11).
Råstofplan
Region Sjælland har udarbejdet en råstofplan, som p.t. er i høring i alle kommuner i Region
Sjælland - herunder Slagelse Kommune. I forhold til vandområderne kan råstofindvinding betyde, at man kan ændre status på områder, der fra naturens side er velbeskyttet men stort
lerlagsdække til at blive mere sårbare, da lerlagene fjernes for at kunne indvinde sand- og
grusforekomsterne under lerlagene. Selv om råstofgravene efterbehandles, når indvindingen
er afsluttet, så er lagenes naturlige struktur ødelagt. Det kan betyde, at de grundvandsforekomster, der ligger i dybere lag, er mere sårbare overfor forurening.
Natura 2000-handleplaner
Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal
bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.
Staten udarbejdede i 2011 Natura 2000-planer for 246 danske naturområder. Planerne beskriver, hvilke naturtyper og arter, der skal ske en indsats for. På baggrund af Statens Natura
2000-planerne udarbejdes handleplaner, som mere detaljeret redegør for den kommende indsats.
Slagelse Kommune og Naturstyrelsen udarbejder således for perioden 2009-15 handleplan for
Natura 2000-område nr. 162 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø. For
Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen, som også er delvist beliggende i
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
Slagelse Kommune, har Naturstyrelsen vurderet, at der ikke skal udarbejdes handleplan for
første planperiode.
Målet med Natura 2000-handleplanen er for første planperiode (2009-2015) at standse tilbagegangen af arter og naturtyper, som området er udpeget for. Først i efterfølgende planperioder er målet at opnå gunstig bevaringsstatus, dvs. at sikre blivende gunstige og stabile forhold.
Natura 2000-handleplanen skal kun i overordnede træk beskrive den indsats, som forventes i
planperioden. Konkrete projekter på ejendomsniveau vil først blive vurderet og beskrevet efter
handleplanens endelige vedtagelse i december 2012. Alle projekter skal gennemføres via frivillige aftaler mellem lodsejere og relevante myndigheder. De konkrete projekter kan omfatte
kreaturgræsning, kratrydning, vandhulsrestaurering, ekstensivering af landbrugsdrift mv.
Natura 2000-handleplanen skal koordineres med vandhandleplanerne i henhold til bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011 om kommunalbestyrelsens vandhandleplane. Koordineringen vedrører alene snitfladen mellem Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners indsats for vådområder. Derudover skal samspillet mellem
Natura 2000-handleplaner og den kommunale vandhandleplan realisere Natura 2000-planen,
hvad angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem.
I henhold til Natura 2000-planen er der en række krav til indsats for naturtyper og arter, som
helt eller delvist skal løses gennem kommunens vandhandleplan. Det rejer sig om følgende:
-
Naturtyper: Sandbanke, vadeflade, lagune, bugt, rev, kransnålealge-sø, næringsrig sø
og brunvandet sø
Arter: Sangsvane, knopsvane og skeand
Vandplanen omfatter, foruden spildevandsindsatsen, kun enkelte tiltag i Natura 2000områderne. Det drejer sig om åbning af rørlagte strækninger af Tjæreby-Basnæsrenden og
ændring af de regnbetingede udløb til samme vandløb, som løber ud i Basnæs Nor. Derudover
er der fokus på de regnbetingede udløb til vandløbet Spegerborgrenden, der løber ud i Skælskør Nor. Basnæs og Skælskør Nor er begge omfattet af Natura 2000-plan nr. 162 Skælskør
Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø. Desuden ligger to af de udpegede vådområdeprojekter i området ved Basnæs og Holsteinborg Nor.
Samlet set vil indsatsen i vandplanen have gavnlig effekt på Natura 2000-områderne, da næringsstoftilførslen mindskes gennem bedre spildevandshåndtering og etablering af vådområder.
Det er naturligvis relevant at vurdere påvirkningen af Natura 2000-områdernes naturtyper og
arter ved gennemførelse af de konkrete projekter i perioden 2013-15.
Natura 2000-skovhandleplanerne er indarbejdet i Natura 2000-handleplanen, og der er ikke
umiddelbart nogen konflikter mellem denne del af Natura 2000-handleplanen og vandhandleplanen.
Klimaplan
Slagelse Kommune vedtog i 2011 en klimaplan med to overordnede udfordringer: 1) Forebyggelse af klimaforandringer, som handler om at nedbringe udledningen af drivhusgasser og CO2 , og 2) Klimatilpasning, som handler om at sikre vores kommune og vores borgere mod forventede klimaændringer, som vil give anledning til øget nedbør og vandstandsstigninger. På
39
40
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
baggrund af de to udfordringer er der udpeget en række hovedspor, hvor især skovrejsning,
håndtering af øgede regnvandsmængder og oversvømmelser fra havet kan have indvirkning på
vandområderne og dermed kommunens vandhandleplan.
Skovrejsningen kan være med til at sikre grundvandsinteresserne, mens kystbeskyttelse ved
kommunens kyster har indvirkning på kystvandenes fysiske tilstand. Særligt hovedsporet om
håndtering af øgede regnmængder kan have betydning for eksisterende vandområders fysiske
og kemiske tilstand. Der er i dag store problemer med afledningen af vand fra Slagelse by via
Tude Å til Storebælt, og det er vigtigt, at der i fremtiden tænkes i bufferkapacitet i vandløbssystemerne i form af periodevis våde områder.
Der er i 2012 afsat midler til håndtering af regnvand i det åbne land, og der udarbejdes i 2012
bl.a. et vandregnskab for Tude Å samt en oversigt over mulige placeringer af bufferbassiner.
På baggrund heraf skal der arbejdes videre med den egentlige realisering af denne type projekter, som skal baseres på frivillig deltagelse fra lodsejerne.
Tiltagene i klimaplanen strider ikke mod vandplanen og vandhandleplanen, men vil i fremtiden
derimod med til at sikre vandområdernes fysiske og kemiske tilstand ved at holde store regnvandshændelser tilbage i bufferbassiner.
Fysisk vandløbsplan
Slagelse Kommune en plan for forbedring af vandløbenes fysiske forhold, som bygger på en
politisk prioritering af kommunens vandløb fra 2008. I denne prioritering er Tude Å systemet
vægtet højst med henblik på at genskabe vandløbenes levesteder og fødegrundlag for smådyr
og fisk. Planen beskriver den fysiske tilstand i størstedelen af vandløbene i Tude Å systemet,
og derudover omfatter den forslag til forbedring af de fysiske forhold i hvert enkelt vandløb.
Den fysiske vandløbsplan har været med til at prioritere indsatsen i kommunens vandløb, så
de vandløb med størst naturpotentiale er restaureret først. Effekten heraf fremgår tydeligt af
årlige DVFI-undersøgelser og fiskeundersøgelser (se kapitel 4).
Vandløbsregulativer
Slagelse Kommune har regulativer for 66 offentlige vandløb udarbejdet i perioden 1991-2001.
Regulativerne er en aftale indgået mellem myndighed, lodsejere og interesseorganisationer om
vandløbenes fysiske forhold, vedligeholdelse samt de enkelte parters rettigheder og pligter.
Vandløbsregulativerne er et vigtigt dokument i forbindelse med især vedligeholdelsen af vandløbene. Når vedligeholdelsen skal ændres i et vandløb i henhold til vandplanen og den kommunale vandhandleplan, så kræver det en regulativændring.
Kommunen opstartede i 2010 forarbejdet til revision af alle kommunens regulativer, og selve
revisionen vil ske efter vandhandleplanens endelige vedtagelse.
Såfremt vandløbene er udpeget til ændret vedligeholdelse i vandplanen, så skal der forud for
revisionen af regulativet, ske en forhåndsgodkendelse om kompensationen af staten på baggrund af konsekvensanalyser mv. (se kapitel 7).
Indsatsplaner for grundvand
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal både pege på initiativer i forhold til kendte trusler mod grundvandets kvalitet (saltvandsindtrængning, fladepåvirkning, jordforureninger mv.)
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
samt forebygge fremtidig forurening af grundevandet. Det sidste ved eksempelvis at udlægge
boringsnære beskyttelsesområder omkring boringer til almen vandforsyning eller at rejse skov
til at skabe en permanent grundvandsbeskyttelse.
Størsteparten af Slagelse Kommune er udpeget som område men særlige drikkevandsinteresser. Inden for disse områder, og indenfor indvindingsoplande til almen vandforsyning udenfor
disse, skal der gennemføres en kortlægning af grundvandets sårbarhed. På baggrund af kortlægning skal der udarbejdes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Der er udarbejdet én
indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Slagelse Kommune. Indsatsplanen gælder for Slagelse
nordøst indsatsområde – området nord for Slagelse By. Som grundlag for denne indsatsplan er
der i 2003 udarbejdet en sårbarhedsvurdering af delområde i Tude Å indsatsområde.
Slagelse Kommune har i februar 2012 fået overdraget kortlægning af Agersø og Omø, hvilket
betyder, at der skal udarbejdes en indsatsplan for disse to områder inden udgangen af februar
2013. Kortlægningen af området ”Slagelse” forventes overdraget medio 2015 med en forventning om udarbejdelse af en indsatsplan for dette område medio 2016. Dette kortlægningsområde dækker resten af OSD-området i Slagelse kommune.
41
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
13. Bilag
Bilag 1: Vandplanens indsatsprogram
Indsatsprogram fra ”Vandplan 2010-2015 Smålandsfarvandet, Hovedvandopland
2.5, Vanddistrikt Sjælland”.
Indsatsprogram - supplerende foranstaltninger
Hovedvandopland Smålandsfarvandet
1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og
pesticider – landbrug mv. 2)
 Randzoner - 10 m langs vandløb og søer *
 Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker
 Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder
 Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret
 Ændring af normsystemet
• Oversvømmelse af ådale mhp. P-fjernelse 3) *
• Etablering af vådområder til N-fjernelse3) *
• Yderligere brug af efterafgrøder eller godkendte alternativer jf. Fødevareministeriets bek. nr. 845/ 2011
2. Vandindvinding – påvirkning af overfladevande
• Flytning af kildepladser4)
• Kompenserende udpumpning4)
3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og
marine områder5)
• Ændret vandløbsvedligeholdelse6) *
• Fjernelse af faunaspærringer 7) *
• Vandløbsrestaurering7) *
• Genåbning af rørlagte vandløb7) *
4. Påvirkninger fra punktkilder
• Renseanlæg – forbedret rensning
317 ha
Op til 1.202 ha
13.882 ha
136
6,1 +
+
Miljøfarlige
forurende
stoffer, herunder pesticider
Iltforbrugende
stoffer
Fysisk påvirkning
Fosfor
(tons/år)
7,3 +
+
Samlede årlige
omkostninger
1.000 kr./ år
12.915
1.103
7.443
233
5.819
0
0
87 km
16 stk
17 km
22 km
615
247
26
446
+
+
+
+
8 anlæg
1,2
0,1
0 ejd.
0
0
ca. 34 udløb
0,6
0
f
Indsatsprogram omkostninger i alt / år
504
0 m3
0 m3
• Spredt bebyggelse – forbedret spildevandsrensning8)
• Regnbetingede udløb –bassiner9)
Effekter
Reduceret påvirkning af
Overfladevande1)
Kvælstof
(tons/år)
Påvirkninger som skal reduceres
og tilhørende virkemidler
Anvendelse af
virkemidler
42
1.426
+
+
+
4.817
34.858
Tabel 1.3.1. Indsatsprogram – supplerende foranstaltninger for Hovedvandopland Smålandsfarvandet.
For de *mærkede indsatser er afsat midler til kompensation/erstatning.
Note 1) Effekten er angivet i forhold til udledningen til overfladevande samlet set; ukorrigeret i forhold til retention/tilbageholdelse i søer m.v. I tabel 1.3.2c er angivet kvælstofeffekten i forhold til kystvande incl. retention/tilbageholdelse i søer m.v.
Note 2) Målet for den samlede kvælstofreduktion er minimum 19.000 tons. Vandplanerne fastlægger den konkrete
indsats i forhold til 9.000 tons, mens der udestår en kvælstofreduktion på minimum 10.000 tons. Vurdering af virkemidler til at gennemføre kvælstofreduktionen på yderligere 10.000 tons vil indgå som ét element i den kommende
Natur- og Landbrugskommissions arbejde. Resultater fra et udvalg nedsat af den tidligere regering, kvælstofudvalget,
vil udgøre et input hertil. På baggrund af Natur- og Landbrugskommissionens arbejde kan regeringen træffe beslutning
om virkemidler og tidshorisont for fuld gennemførelse af vandrammedirektivet og herunder yderligere kvælstofreduktion. I forbindelse med gødskningslovens implementering er effekten af en række tiltag mindsket. Denne manko udlignes via en større effekt af andre Grøn Vækst initiativer.
Note 3) Projekterne udvælges af vandoplandsstyregrupperne ud fra deres omkostnings- og arealeffektivitet, dvs.
prisen pr. kg kvælstof hhv. kg fosfor, samt kg N pr. hektar.
• Vådområder målrettes reduktion af kvælstofbelastningen i oplande til kystvande, der fremgår af tabel 2.5.2.
• Ådale målrettes reduktion af fosforbelastningen i oplande til søer med indsatsbehov, jf. tabel 2.5.2.
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
Vådområdearealet er beregnet ud fra en gennemsnitseffekt for kvælstofreduktionen på 113 kg N/ ha. Der er imidlertid
en betydelig variation i effekten, og for de konkrete projekter i de forskellige oplande lægges den aktuelle kvælstofreduktion til grund for det udlagte areal.
Note 4) I høringsperioden har en arbejdsgruppe set nærmere på spørgsmålet om vandindvinding i hovedstadsområdet, og en arbejdsgruppe har set nærmere på balancen mellem vandforekomster og vandindvinding til markvanding.
Det er på baggrund heraf besluttet, at indsatser over for kvantitativ påvirkning af overfladevand
som følge af vandindvinding udskydes begrundet i manglende viden, bortset fra den i tabel 1.3.1 angivne indsats, der
gennemføres i 1. planperiode.
Note 5) På finansloven er der afsat en årlig pulje til ændret vandløbsvedligeholdelse, der skal dække kompensation til
jordbrugere inden for rammerne af landdistriktsprogrammet og omkostninger til udarbejdelse af konsekvensvurderinger i forbindelse med indsatsen. Der er tale om årlige kompensationer. Indsatsen gennemføres inden for den økonomiske ramme. Omkostninger til konsekvensvurderinger indgår ikke i ovenstående overslag over samlede årlige omkostninger.
Note 6) På finansloven er der afsat en årlig pulje til vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og
fjernelse af spærringer. Dette beløb skal dække omkostninger til anlæg/projektering og erstatninger til lodsejerne.
Indsatserne gennemføres indenfor den afsatte økonomiske ramme. Udgifter til erstatninger indgår ikke i ovenstående
overslag over samlede årlige omkostninger. Erstatningsudmålingen vil blive gennemført efter gældende lov og praksis,
som anvendes i dag i forbindelse med vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af
spærringer.
Note 7) I enkelte kommuner strækker den angivne gennemførelse af indsats over for spredt bebyggelse sig ud over
1. planperiode, jf. bilag 2.
Note 8) Skøn over antal af udløb, hvor der er krav til indsats. Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende
stoffer til vandløb og består af etablering af firstflush bassiner på overløbsbygværker. Skønnet er forbundet med store
usikkerheder og kan i nogle tilfælde være overestimeret. Imidlertid er det et krav, at vandplanen indeholder et overslag over omkostningerne ved de forskellige tiltag. Bassiner vil desuden medvirke til mindre udledninger af bakterier
mm og derved forbedre badevandkvaliteten omkring udløb. Desuden vil bassiner medvirke til mindre hydraulisk belastning ved udløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb.
43
44
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
Bilag 2: Vandplanens retningslinjer
Retningslinjer fra Vandplan 2010-2015 Smålandsfarvandet, Hovedvandopland 2.5,
Vandistrikt Sjælland” – afsnit 1.4, side 61-71.
I tilknytning til de generelle bestemmelser i miljølovgivningen, der udgør de grundlæggende
foranstaltninger med hensyn til at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet, beskriver
dette kapitel en række retningslinjer, der i henhold til miljømålslovens § 25 har til formål at
understøtte det i kapitel 1.3 beskrevne indsatsprogram med supplerende foranstaltninger med
henblik på at opnå god tilstand i alle vandforekomster.
Der er redegjort for de grundlæggende foranstaltninger i bilag 3 ”Redegørelse om indsatsprogrammets grundlæggende foranstaltninger”. Dokumentet er udarbejdet i henhold til reglerne i
§ 4, stk. 1, nr. 7, i bekendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven om indholdet af
vandplanen og om indholdet af indsatsprogrammet mv.
Retningslinjerne har bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og administration, herunder i relation til konkrete sager inden for hovedvandoplandet.
Kommunale handleplaner
Efter kapitel 11 i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) skal kommunerne senest 1 år efter vandplanens offentliggørelse
vedtage en handleplan til opfølgning af vandplanen og det statslige indsatsprogram. For denne
vandplans vedkommende gælder det for Slagelse Kommune, Ringsted Kommune, Sorø Kommune, Faxe Kommune, Næstved Kommune, Vordingborg Kommune, Guldborgsund Kommune
og Lolland Kommune.
Ved ikrafttræden af denne vandplan ophæves de retningslinjer fra regionplanerne 2005, som
fremgår af bilag 5.
Myndighedernes administration af miljølovgivningen
Ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandets
tilstand i Hovedvandopland Smålandsfarvandet, gælder følgende retningslinjer:
1)
Forringelse af den nuværende tilstand af såvel overfladevand som grundvand skal forebygges.
2)
Der må ikke gives tilladelse til øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand,
med mindre det vil medføre en øget forurening af miljøet som helhed, hvis tilladelse ikke
gives, eller tilladelsen kan begrundes i væsentlige samfundsmæssige forhold.
3)
Tilstanden i vandløb, søer, grundvandsforekomster og kystvande skal leve op til de fastlagte miljømål, som de fremgår af WebGIS. Vandområder, der ikke fremgår af WebGIS,
administreres efter miljølovgivningen i øvrigt. Det bør således sikres, at der ikke meddeles tilladelser og godkendelser, der måtte være til hinder for, at disse områder opnår god
tilstand. Det bør tilsigtes, at tilladelser, godkendelser mv. til aktiviteter, som understøtter
klimatilpasningsindsatser, får høj prioritet.
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
4)
Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven, herunder både tilladelser og godkendelser til
etablering, udvidelser og ændringer af husdyrbrug og revurdering af godkendelser, må
ikke være til hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes, jf. husdyrgodkendelseslovgivningens krav vedr. nitrat til overfladevande og grundvand samt fosforoverskuddet.
Afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3, 4 og 5 om dambrug, havbrug og andre erhvervsmæssige aktiviteter skal sikre, at vandplanens miljømål, herunder baseline forudsætninger og supplerende reduktionskrav til påvirkning af overfladevand, overholdes. Kommunerne skal især være opmærksomme på godkendelser og revurdering af godkendelser vedr. udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet og på udledninger fra dambrug, som ikke er
miljøgodkendt.
Dette indebærer,
at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål er opfyldt, som udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at tilladelsen ikke medfører en forringelse af tilstanden, og
at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål ikke er opfyldt, som
udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at miljømålet uanset tilladelsen kan
nås ved hjælp af andre tiltag.
5)
For oplande, hvor der ikke er fastlagt specifikke krav til reduktion af fosfortilførslen til
vandområdet, skal der i den første planperiode tilstræbes en fortsat reduktion af den
menneskeskabte fosfortilførsel fra såvel diffuse kilder som punktkilder.
Spildevand
6)
Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt
undgås.
7)
Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand fra fælleskloakerede
kloaksystemer, hvor der bør ske en indsats. Som udgangspunkt bør der etableres et
first-flush bassin på 5 mm (50 m3 pr. red. ha) svarende til en årlig udledning på ca. 250
m3 pr. red. ha oplandsareal. Konkrete vurderinger af udledningens påvirkning kan betinge, at et bassin må udbygges yderligere i forhold til ovenstående. Til nedbringelse af
mængden af udledt stof kan også andre foranstaltninger med en miljømæssig ligeværdig
bedre effekt tages i anvendelse, herunder separatkloakering, lokal nedsivning af overfladevand mm.
8)
Ved meddelelse af tilladelse til udledning af separat overfladevand skal udløbene som
udgangspunkt forsynes med bassiner af passende størrelse med henblik på tilbageholdelse af bundfældelige stoffer.
9)
Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal regnbetingede udledninger som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. ha (totalt areal), svarende til naturlig afstrømning.
Bassiner på såvel separateregnvandsudløb som på overløbsbygværker skal i disse situationer have en størrelse, så der som gennemsnit højst sker overløb fra bassinet hvert 5.
år (n=1/5 pr. år). Med hensyn til udformning af bassiner for separat regnvand henvises
til Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal rensning af regnvand.
45
46
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
10)
Hvor det er muligt, bør rent overfladevand fra eksempelvis tagarealer afledes til nedsivning eller opsamles til vandingsformål eller lignende. Ved tilladelse til udledning i vandløb
skal det sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides.
11) For spildevandsudledninger i det åbne land gælder:
a. spildevand fra enkeltliggende ejendomme (mindre end 30 PE) i udpegede oplande, se
WebGIS, som udleder direkte eller indirekte til søer, moser, vandløb eller nor, skal som
minimum gennemgå rensning svarende til renseklasser som angivet på WebGIS. Dette
kan udover rensning til den givne renseklasse opfyldes ved opsamling, afskæring eller
nedsivning. Af WebGIS fremgår de oplande, hvor foranstaltningerne indgår i baseline,
samt hvilke oplande der udpeges med denne plan, dvs. hvor der er tale om supplerende
foranstaltninger.
b. inden for de udpegede oplande findes et stort antal søer og moser, hvor det af tekniske
grunde ikke er muligt at markere oplandet. Ejendomme, der afleder spildevand til sådanne søer eller moser med et areal større end 100 m2, hvor det er dokumenteret, at
målsætningen ikke er opfyldt, og hvor der endnu ikke er meddelt påbud om forbedret
spildevandsrensning, er tillige omfattet af supplerende krav til rensning for fosfor.
12)
Udledningen af spildevand fra særligt vandforurenende erhverv skal i videst muligt omfang søges begrænset ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi (BAT) og vandbesparende foranstaltninger, dernæst via rensning ved kilden.
13)
Ved udledning af spildevand med forurenende stoffer(4) (miljøfarlige stoffer) kan der
accepteres en overskridelse af miljøkvalitetskrav for disse stoffer i en blandingszone i
umiddelbar nærhed af udledningsstedet. Det vil sige stoffer omfattet af bekendtgørelsen
om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til
vandløb, søer eller havet.
14)
Temperaturpåvirkninger i områder uden for en blandingszone, hvor der sker udledning af
kølevand, må ikke nå niveauer, der ligger uden for grænser, som sikrer, at værdierne for
de typespecifikke biologiske kvalitetselementer kan overholdes.
15)
I kommunernes planlægning for spildevandsindsatsen bør følgende sideordnede prioriteringer indgå:
a. spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFImålsætning
b. spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil være længst tid om at opfylde miljømålet om god tilstand,
c. spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning, jf. tabel 1.3.3 Undtagelser for vandløb i henhold til miljømålslovens §§ 16 og 19,
d. spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder).
Vandløb
16) Vandet i vandløbene skal være så rent som muligt og have en temperatur, der sikrer, at
de fastlagte miljømål for vandløb kan opfyldes.
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
17)
Direkte indvinding af overfladevand fra vandløb skal så vidt muligt undgås. Hvor der foretages indvinding, og hvor vandet efterfølgende udledes igen, søges længden af den påvirkede vandløbsstrækning begrænset mest muligt, ligesom der sikres en så stor og naturligt varieret vandmængde som muligt. Der kan kun i særlige tilfælde gives nye tilladelser til indvinding af vand fra ferske overfladevandområder. De særlige tilfælde er fx
indvinding fra de større vandløbs nedre strækningergravede bassiner og afvandingskanaler.
18)
Vedligeholdelse af vandløb begrænses mest muligt og udføres kun i et sådant omfang, at
det ikke hindrer opfyldelse af de fastsatte miljømål. Hvor grødeskæring er nødvendig, foretages den så vidt muligt manuelt, i strømrende eller netværk og altid under hensyntagen til natur- og miljømæssige interesser. Omfanget og udførselen af vedligeholdelsen af
offentlige vandløb skal fremgå af et vandløbsregulativ, jf. vandløbslovens bestemmelser.
19)
Slåning af vegetation langs vandløbets kanter, brinker og bræmmer udføres, så det ikke
forhindrer en varieret beskygning af vandløbet.
20)
Eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløb bevares så vidt muligt og i så
stor bredde som muligt. Bevoksningerne kan dog med fordel udtyndes, hvis de visse steder fastholder vandløbet i uønsket stor bredde.
21)
Opgravning af bundmateriale i form af sand/mudder begrænses mest muligt, og der fjernes aldrig sten/grus fra bunden.
22)
Hvor der forekommer dødt ved i og ved vandløb, skal dette så vidt muligt blive liggende.
Herved sikres den størst mulige fysiske variation i og omkring vandløbene.
23)
Der etableres så vidt muligt fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte
spærringer i vandløb. Hvor opstemninger bibeholdes af fx kulturhistoriske eller andre
samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af ’naturlignende
stryg’ i selve vandløbet eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandgennemstrømning.
24)
Forbedringer af de fysiske forhold i form af vandløbsrestaurering udføres på en sådan
måde, at vandløbene får mulighed for at sno sig og flytte sig, og de forbedrende tiltag
skal dermed understøtte den naturlige udvikling frem mod mere varierede fysiske forhold. Vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte vandløb, skal gennemføres efter
vandløbslovens bestemmelser.
25)
Der tillades normalt ikke rørlægninger af vandløb.
26)
Kortere rørlægninger i forbindelse med vejanlæg eller lignende bør udføres uden styrt og
med vandløbsbunden ført ubrudt gennem rørlægningen.
27)
Hvor der i forbindelse med restaurering, herunder genåbning af rørlagte vandløb, graves
nyt forløb, søges selve tværprofilet etableret så ’naturlignende’ som muligt. Flytning af
vandløbet kan indgå som en mulighed i forbindelse med genåbning af en vandløbsstrækning. Det tilstræbes herved, at den hydrologiske kontakt med de nærmeste omgivelser
bliver så naturlig som muligt, ligesom en unaturligt høj transport af sand og finere materiale modvirkes.
47
48
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
28)
Hvor der i forvejen findes en unaturligt høj materialetransport i vandløbene, søges denne
begrænset ved ’kilden’, dvs. der hvor erosionen og udvaskningen til vandløbet optræder.
Hvor dette ikke er muligt, kan der i stedet etableres sandfang.
29)
Hvor der som et led i restaurering plantes træer og buske langs vandløb, udføres dette
så ’naturlignende’ som muligt hvad angår artsvalg og placering i forhold til vandkanten.
Det skal samtidig sikres, at beskygningen fra planterne ikke bliver så stor, at brinkerne
bliver ustabile, og den fysiske variation i vandløbet formindskes.
30)
De fysiske forbedringer foretages, hvor det er muligt, for hele vandløbssystemer under
hensyntagen til de tilgrænsende arealer, og så der sikres bedst mulig sammenhæng mellem vandløbssystemerne og de tilgrænsende arealer.
31)
Reduktion af okkerbelastning bør primært foregå ved vandstandshævning og restaurering i de middel til stærkt okkerbelastede vandløb. Dog kan tiltag i form af okkersøerbenyttes ved konkrete punktkilder. For de svagt okkerbelastede vandløb bør tilstanden forbedres ved ændret vandløbsvedligeholdelse.
Søer
32)
Vandkvaliteten i søerne skal medvirke til, at de fastlagte miljømål for søer kan opfyldes.
33)
Afvanding af søer og stillestående vandområder i øvrigt skal så vidt muligt undgås.
34)
Mindre søer, der ikke indgår specifikt i vandplanen, reguleres gennem sektorlovgivningen (naturbeskyttelseslov, vandløbslov, miljøbeskyttelseslov mm.). For alle søer
gælder det, at de skal opnå god økologisk tilstand. Det gælder dog ikke for regnvandsbassiner, spulefelter og lignende tekniske anlæg. Ved risiko for manglende målopfyldelse
vil der typisk være behov for at nedbringe tilførslen af næringsstoffer. Ud over indsats
over for bl.a. spildevand og regnbetingede udledninger kan der være behov for at reducere tilførsel af næringsstoffer fra omgivende arealer.
35)
Ved udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets
krav om tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetsmåletfor badevand er, at alt badevand ved udgangen af 2015 idet mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Det vil sige, at
de krav, der fremgår af badevandsbekendtgørelsen, skal være opfyldt. Opfyldelse af krav
til badevandskvalitet er en grundlæggende indsats som følge af badevandsbekendtgørelsen, som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i de kommunale handleplaner og reviderede spildevandsplaner.
36)
For vandområder, hvor en sluse eller klap, fx kontrolklap eller højvandsklap, medfører, at
vandudvekslingen mellem to tilgrænsende vandområder ikke flyder frit, men i større eller
mindre grad styres af mennesker, skal den hidtidige drifts- og vedligeholdelsespraksis
fortsættes, med mindre andet udtrykkeligt er angivet i specifikke retningslinjer for de
pågældende vandområder.
37)
Indvinding af overfladevand må ikke være til hinder for, at søerne opfylder de fastlagte
miljømål.
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
Grundvand
38)
Meddelelse af tilladelser til indvinding af grundvand samt udbygning og drift af vandforsyninger må ikke være til hinder for opfyldelse af vandplanens målsætninger i vandløb,
søer, grundvandsforekomster, kystvande og terrestriske naturtyper.
a. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % hhv. 10-25 % af medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet
er høj økologisk tilstand hhv. god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af
den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt.
b. I områder, der er påvirket af almene vandforsyninger, kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for påvirkningen, der accepterer en større reduktion end angivet ovenfor, hvis det ud fra et
konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysiskkemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås.
c. Med hensyn til de terrestriske økosystemer skal der forud for tilladelser til vandindvinding, jf. bekendtgørelsen om internationale naturbeskyttelsesområder mv., foretages en vurdering af, om indvindingen kan medføre væsentlig skade på et Natura
2000-område. Særligt naturtypen ”tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund”,
”kilder” og ”rigkær” er relevante i den forbindelse.
d. Som udgangspunkt kan den udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35 % af
grundvandsdannelsen.
e. I oplande, hvor vandløb er påvirket af eksisterende almene vandforsyningsanlæg, således at de ikke kan opfylde miljømålene, kan opfyldelse af vandløbenes kravværdier
for medianminimumsvandføringer ske ved flytning af indvinding eller tilledning af
vand.
39)
I områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at tilgodese alle behov for vandindvinding og alle behov for vand i vandløb, søer og vandafhængige terrestriske naturtyper, bør der som udgangspunkt prioriteres således:
a. befolkningens almindelige vandforsyning, der omfatter bl.a. husholdning og institutioner, samt andre vandindvindinger hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet og
regelmæssig kontrol, jf. kapitel 2 og 3 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn
med vandforsyningsanlæg
b. opretholdelse af en miljømæssig acceptabel vandføring og vandstand i vandløb samt
vandudskiftning og vandstand i søer og vandafhængige terrestriske naturtyper i overensstemmelse med vandplanens målsætninger
c. andre formål, hvortil der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig
kontrol, og som omfatter indvinding til mere vandforbrugende industrier, vanding i
jordbrugserhvervene bortset fra vanding og vask af spiselige gartneriafgrøder, vanding af golfbaner og andre vandforbrugende fritidsaktiviteter, varmeudvinding og kø-
49
50
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
leformål samt virkninger af råstofindvinding under grundvandsspejlet, prioriteret efter
en samfundsmæssig helhedsvurdering.
40)
Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord,
skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt indenfor indvindingsoplande
til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt
ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden
for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile
forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter.
41)
Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der
kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af
grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal det af kommunekommuneog lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes.
42)
Grundvandsindvinding fra dybereliggende, velbeskyttede grundvandsmagasiner med god
vandkvalitet bør som udgangspunkt kun ske til almen vandforsyning eller anden indvinding med krav om drikkevandskvalitet.
43)
Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder skal leve op til indsatsplanen efter vandforsyningsloven. Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder, hvor
der ikke er udarbejdet en indsatsplan, skal sikre, at der ikke sker nogen merbelastning,
hvis udvaskningen fra rodzonen overskrider 50 mg nitrat/l i efter-situationen. Afgørelser
efter husdyrgodkendelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der
ikke er udarbejdet en indsatsplan, skal sikre, at husdyrgodkendelsesbekendtgørelsensbeskyttelsesniveau vedr. nitrat til grundvand overholdes.
Kystvande
44)
I de kystnære områder skal vandkvaliteten medvirke til, at de fastlagte miljømål for
kystnære områder kan opfyldes.
45)
Ved udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets
krav om tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved
udgangen af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Det vil sige,
at de krav, der fremgår af badevandsbekendtgørelsen skal være opfyldt.
46)
Opfyldelse af krav til badevandskvalitet er en grundlæggende indsats som følge af badevandsbekendtgørelsen, som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i de
kommunale handleplaner og reviderede spildevandsplaner.
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
47)
I forbindelse med klapning skal det sikres, at det opgravede sediment ikke giver anledning til forurening af havet.
48)
For vandområder, hvor en sluse eller klap, fx kontrolklap eller højvandsklap, medfører, at
vandudvekslingen mellem to tilgrænsende vandområder ikke flyder frit, men i større eller
mindre grad styres af mennesker, skal den hidtidige drifts- og vedligeholdelsespraksis
fortsættes, med mindre andet udtrykkeligt er angivet i specifikke retningslinjer for de
pågældende vandområder.
49)
Ved administration af tilladelser til skaldyrsfiskeri med bundslæbende redskaber skal der
i første planperiode fastlægges vilkår, der sikrer, at
a. den nuværende tilstand ikke forringes
b. fiskeri af skaldyr sker i begrænsede, præcist definerede vandområder ud fra en konkret vurdering
c. der er mulighed for udbredelse af ålegræs til den målsatte dybdegrænse.
50)
Skaldyrsopdrætsanlæg og havbrug skal som udgangspunkt placeres
a. på vanddybder større end, hvad der svarer til den forventede gennemsnitlige dybdeudbredelse af ålegræs og den naturlige variation (ved vandplanens mål om god tilstand)
b. i områder med gode strømforhold.
Blandings- og aktivitetszoner
51)
Den relevante tilladelsesmyndighed kan udlægge aktivitetszoner, jf. kapitel 1.2, omkring
havne, sejlrender og klappladser. Det kan accepteres, at vandplanens miljømål om god
økologisk og kemisk tilstand ikke bliver opfyldt inden for en aktivitetszone,
a. hvis aktiviteterne ikke vedvarende udelukker eller hindrer opfyldelse af miljømålet i
den øvrige del af vandområdet
b. hvis den samlede udstrækning af aktivitetszone inden for et vandområde kun udgør
en mindre del af vandområdets udstrækning
c. hvis den manglende målopfyldelse inden for aktivitetszonen alene skyldes påvirkningen fra den aktivitet eller de aktiviteter, der er grundlag for udlægning af aktivitetszonen, fx oprensningsaktivitetereller påvirkning fra dybtgående skibes sejlads.
Udlægning af aktivitetszone skal ske, så udstrækningen af den enkelte zone er begrænset til aktiviteternes umiddelbare nærhed og afpasset efter størrelsen af påvirkningen fra
de pågældende aktiviteter fastlagt i overensstemmelse med anvendelsen af bedst tilgængelige teknik eller bedste miljømæssig praksis. Det skal tilstræbes at opnå den bedst
mulige økologiske og kemiske tilstand i aktivitetszonen.
51
52
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
For havne, sejlrender og klappladser beliggende i eller i umiddelbar nærhed af Natura
2000-områder skal det sikres, at aktiviteten ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af
de arter eller naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.
Påvirkningen fra de sejladsrelaterede aktiviteter skal søges minimeret under anvendelse
af bedst tilgængelige teknik eller bedste miljømæssig praksis.
Miljøfarlige forurenende stoffer
52) Indsatsen i forhold til at opfylde miljømål i vandområderne bestemmes af, om der i de
enkelte vandområder er eller kan være problemer med opfyldelse af miljømålet for så
vidt angår forurenende stoffer. Vandområderne er dertil inddelt i fire indsatskategorier,
jf. kapitel 2.4. Disse er:
1.
2.
3.
4.
vandområde
vandområde
vandområde
vandområde
uden problem
under observation
med behov for stofbestemt indsats
med ukendt tilstand/belastning.
For vandområder i alle 4 kategorier gælder:
Udledning fra punktkilder og tilslutninger til offentlig kloak reguleres efter gældende regler og vejledninger ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik og med henblik på opfyldelse af miljøkvalitetskrav, jf. bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og
krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
Oversigt over oplysninger om eksisterende og planlagte udledninger af forurenende stoffer etableres og opdateres løbende, og udledningernes omfang kvantificeres.
53) For vandområder i kategori 2, 3 og 4 er der yderligere behov for, at
a. miljømyndigheden tilvejebringer viden om kilder, belastning og transportveje for
forurenende stoffer til vandmiljøet. Det vurderes, om kilder er diffuse eller punktkilder,
b. miljømyndigheden sikrer, at udledninger af forurenende stoffer med koncentrationer,
der har betydning for vandmiljøet, har udledningstilladelser og tilslutningstilladelser,
der er tidssvarende i forhold til gældende regler, herunder miljøbeskyttelseslovens
regel om anvendelse af bedst tilgængelige teknik og reglerne i bekendtgørelse om
miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til
vandløb, søer eller havet.
Koordinering af vandplaner og Natura 2000-planer
54) I forbindelse med tilladelser, godkendelser mv., som kan påvirke et Natura 2000område, foretages en koordinering af den samlede indsats, jf. bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, og det vurderes, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering efter reglerne i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
14. Kilder
Love og bekendtgørelser
Love og bekendtgørelser
•
Miljømålsloven
Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 (Miljømålsloven) om miljømål mv. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder
•
Miljøkvalitetskravsloven
Bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og
krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
•
Vandplanbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1208 af 15. december 2011 om ikrafttræden af miljømål og indsatsprogrammer og prioriteringer m.v. i vandplanerne for planperiode 2010-2015
•
Vandhandleplanbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011 om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner
•
Natura 2000-handleplanbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1117 af 25. november 2011 om kommunalbestyrelsens Natura 2000handleplaner
•
Naturbeskyttelsesloven
Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 om naturbeskyttelse
•
Vandløbsloven
Lovbekendtgørelse nr. 927 af 24.september 2009 om vandløb
•
Bekendtgørelse om regulativer
Bekendtgørelse nr. 1437 af 11.december 2007 om regulativer for offentlige vandløb
•
Bekendtgørelse om regulering af vandløb
Bekendtgørelse nr. 1436 af 11.december 2007 om vandløbsregulering og restaurering
•
Randzoneloven
Lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner
•
Internationale beskyttelsesområder
Bekendtgørelse nr. 144 af 20.januar 2011 om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstand i internationale beskyttelsesområder
•
Grøn Vækst
Lovbekendtgørelse nr. 553 af 1. juni 2011 om implementering af vandrammedirektivet,
habitatdirektivet m.m.
•
Miljøbeskyttelsesloven
Lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 om miljøbeskyttelse (med senere ændringer) (§32)
53
54
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
•
Spildevandsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandtilladelser mv. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (med senere ændringer)
•
Betalingsloven
Bekendtgørelse nr. 281 af 22. marts 2007 (med senere ændringer) om betalingsregler for
spildevandsanlæg mv.
•
Spildevandsafgiftsloven
Bekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998 (med senere ændringer) om afgift af spildevand
•
Slambekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 (slambekendtgørelsen) om anvendelse af
affald til jordbrugsformål
•
Husdyrgodkendelsesbekendtgørelse
Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug
•
Planloven
Lov nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 20. september 2009
•
Miljøvurderingsloven
Lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/09/2009
•
Vandsektorloven
Lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold
•
Badevandsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 165 af 23. februar 2009 om badevand og badeområder
•
Vandforsyningsloven
Lovbekendtgørelse nr. 935 af 24. september 2009 om lov om vandforsyning
•
Vandforsyningsplanlægning
Bekendtgørelse nr. 1450 af 11. december 2006 om vandforsyningsplanlægning
•
Indsatsplanbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1430 af 13. december 2006 om indsatsplaner
•
Vandkvalitetsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1449 af 11. december 2007 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg
•
Vandforsyningsloven - Indvindingstilladelser
Lov nr. 1519 af 27. december 2009 om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om
miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
•
VVM-bekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private
anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning
•
Råstofplanlægning
Bekendtgørelse nr. 950 af 24. september 2009 af lov om råstoffer
•
Oversvømmelsesloven – Vandløb og søer
Lov nr. 1505 af 27. december 2009 om lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer
•
Oversvømmelsesloven - Havet
Bekendtgørelse nr. 121 af 2. februar 2010 om lov om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet
EU Direktiver
•
Vandrammedirektivet 2000/60/EF
•
Grundvandsdirektivet 2006/118/EF
•
Badevandsdirektivet 2006/7/EF
•
Oversvømmelsesdirektivet 2007/60/EF
Vejledninger
•
Zonering, Vejledning nr. 3, 2000 Miljøstyrelsen
•
Boringsnære beskyttelsesområder, 2007 Miljøstyrelsen
•
Vejledning om 25 m’s zonen, 2012 Naturstyrelsen (under udarbejdelse)
Planer
•
Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Vandplan 2010-2015 Smålandsfarvandet, Hovedvandopland 2.5, Vanddistrikt Sjælland. December 2011
•
Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Natura 2000-plan 2010-2015 Centrale Storebælt og
Vresen, Natura 2000-område nr. 116, Habitatområde H100, Fuglebeskyttelsesområde
F73 og F98. December 2011
•
Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Natura 2000-plan 2010-2015 Skælskør Fjord og havet
og kysten mellem Agersø og Glænø, Natura 2000-områder nr. 162, Habitatområde
H143, Fuglebeskyttelsesområde F95 og F96. December 2011
•
Slagelse Kommune. Spildevandsplan 2010-2020, 2010
•
Slagelse Kommune. Slagelse Kommuneplan 2009-2020. 2010
•
Slagelse Kommune. Vandforsyningsplan for Slagelse Kommune 2010 til 2020. Oktober
2010
•
Slagelse Kommune. Klimaplan for Slagelse Kommune. Juni 2011
55
56
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
•
Slagelse Kommune. Fysisk vandløbsplan. Oktober 2008
•
Slagelse Kommune. Natura 2000 handleplan for Slagelse Kommune. 2012 (under udarbejdelse)
•
Vandoplandsplan for Smålandsfarvandet. Version 8.1 af 2. marts 2012
•
Vestsjællands Amt. Regionplan 2005-2016.
•
Vestsjællands Amt. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Slagelse nordøst indsatsområde
•
Vestsjællands Amt. Sårbarhedsvurdering af delområde i Tude Å Kortlægningsområde –
Område nord for Slagelse. Rambøll. Oktober 2004.
•
Region Sjælland. Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet. 2012
•
Region Sjælland. Råstofplan 2012-2023. 2012 (i høring)
Rapporter
•
SK Vand. Teknisk Strategiplan for vand. Krüger. Marts 2010
•
DANVA. Vand i tal. DANVA benchmarking 2011. Procesbenchmarking og statistik. 2011
•
GEUS. Ferskvandets kredsløb. 2003
•
Skov- og Naturstyrelsen. Grødeskæring i vandløb - Erfaringsopsamling af metoder,
praksis og effekter. November 2007
•
Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Arbejdspapir om vandindvinding i Hovedstadsområdet,
11. februar 2011
•
Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Arbejdsgruppe om balance mellem vandforekomster og
vandindvinding til markvanding, 30. januar 2011
•
By- og Landskabsstyrelsen. Virkemiddelkataloget, november 2010
•
KL. Paradigma for vandhandleplaner, februar 2012
•
Naturstyrelsen, KL, KTC. Natura 2000 handleplanparadigme, december 2011
•
Vestsjællands Amt. Basisanalyse, del 1, Vandistrikt 30, december 2004
•
Vestsjællands Amt. Basisanalyse del 2, Vanddistrikt 30, marts 2006
Høringssvar
•
Slagelse Kommune. Idékatalog- Slagelse Kommunes input til miljølovens Idéfase efteråret 2007
Kommunal vandhandleplan 2010-2015 for Slagelse Kommune
•
Slagelse Kommune. Slagelse Kommunes høringssvar til Vand- og Natura 2000 planerne
2011
Notater fra Staten
•
By- og Landskabsstyrelsen. Notat om ændring i vandplanerne efter den tekniske forhøring og Grøn vækst 2.0, nedsættelse af arbejdsgrupper og forventninger til kommunernes fokus i høringsperioden samt finansiering af indsatserne mm. Notat af 8. december
2010
•
Miljøstyrelsen. Vandplaners betydning for husdyrgodkendelser. Notat af 21. december
2011
57
Slagelse Kommune
Teknik og Miljø
Miljø og Natur
Dahlsvej 3
4220 Korsør
www.slagelse.dk
Juni 2012
Redaktion: Katrine Rogert Skovsgaard, Naturgruppen i Miljø og Natur
Design: Teknik og Miljø/NFN
Print: Slagelse Kommune