Kondenserende oliekedel WTC-OW 15-A

Det blå bånd - Kalø Vig-området
Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013
Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.00
SIDE 2 Det blå bånd - Kalø Vig området
Syddjurs kommunes vækst- og landområder
Områderne er udviklingsområder med
markante – og forskelligartede - vækstpotentialer for den samlede Syddjurs Kommune og vil fremadrettet være prioriterede områder for udviklingstiltag. Det er
en opgave i planlægningen at fokusere og
prioritere, og væksten prioriteres således, hvor
kommunens ressourcer forventes at afføde den
største effekt i kommunen generelt.
Det
overordnede
princip for
udviklingen
af Syddjurs
Kommune tager udgangspunkt i en inddeling af kommunen i
• tre geografisk og planlægningsmæssige
vækstområder
med særlige forudsætninger for at
fungere som vækstmotorer for en befolkningsmæssig, såvel som erhvervsmæssig udvikling
• landområder og landsbyer, der ikke
på samme måde udgør vækstmotorer
for Syddjurs Kommune, men som hver
især rummer lokale kvaliteter og styrker, og som bør udvikles på baggrund
af disse.
Dermed erstattes den eksisterende
hoved- og lokalbystruktur, der tidligere
dannede prioriteringsgrundlag for kommunens udviklingstiltag.
De tre vækstområder udgøres af:
• Det blå bånd - Kalø Vig-området, der med by-
erne Eskerod - Rodskov - Ugelbølle - Rønde bindes
sammen af infrastrukturen langs Kalø Vig.
• Det grønne bånd - Letbanebyerne, der med byerne Hornslet - Mørke - Ryomgård - Kolind snor sig
med jernbanen gennem landskabet.
• Ebeltoft
Med udpegningen af de tre vækstområder ønsker
byrådet, at byudviklingen sker i tilknytning til de eksisterende trafikkorridorer og hovedinfrastrukturen
i form af hovedveje og kollektiv transport. Og at den
sker, hvor en markedsdreven udvikling allerede er i
gang. Ligeledes er det i disse områder, at størstedelen
af kommunens arbejdspladser i dag er lokaliseret, og
hvor private såvel som offentlige investeringer er planlagt.
Dermed prioriteres byvækst og byudvikling der, hvor
den understøtter infrastrukturen, den kollektive transport og den øvrige private og offentlige service.
Nærheden til Aarhus og det øvrige østjyske bybånd
er den vigtigste enkeltfaktor for udpegningen af de to
førstnævnte områder, mens den historiske købstadsperle Ebeltoft rummer nogle helt særlige vækstpotentialer med sine styrker indenfor turisme, kultur og
kreative erhverv.
Den resterende del af kommunen i form af landsbyerne og landområderne rummer alle lokale kvaliteter
og styrker, og det er en prioritet for byrådet at bevare
mangfoldigheden i kommunen. Landområderne tilbyder med deres nærhed og fællesskab alternativer til
livet i de større byer.
Byrådet ønsker, at landsbyerne udvikles med udgangspunkt i landsbyernes kvaliteter. Derfor vil byrådet i
samarbejde med borgerne fortsætte med at definere
og udvikle de enkle landsbyers og områders identitet
og rolle. Udvikling af landsbyerne og landområderne
vil ofte handle om tiltag, der kan forbedre landsbyernes fysiske rammer og sociale liv.
Gode lokale samfund bliver båret af det lokale fællesskab og af lokale kræfter og ildsjæle. Det er væsentligt
for kommunen at understøtte det gode, lokale initiativ. Det er ligeledes væsentligt, at denne udvikling sker
på lokalt initiativ og med en finansiering, der både kan
være baseret på eksempelvis statslige og private fonde og puljer eller kommunale midler. Ligeledes vil det
være kommunens rolle at sikre, at de lokale initiativer
indgår i en bæredygtig helhedsplanlægning.
SIDE 3 Det blå bånd - Kalø Vig området
Kalø Vig-området
Kalø Vig-området ligger langs Aarhusbugten og strækker sig fra Djurslandsmotorvejens afslutning ved Eskerod
i vest til Rønde i øst. Området er bundet sammen af infrastrukturen langs Aarhusbugten og omfatter de allerede
etablerede, større bysamfund Rønde og Ugelbølle, samt de
mindre byer Følle, Skrejrup, Rodskov og Eskerod.
Byrådet ønsker at udvikle dette område, med baggrund i en
helhedsplanlægning. Det vil sige, at områdets nye byudviklingsområder såvel som de eksisterende skal forstå sig selv som en del af
Kalø Vig-området, hvor respekten for det enestående landskab sammen med synliggørelse og anvendelse af de mange kulturhistoriske spor
skal give området identitet og stedskvalitet.
Kalø Vig-området udgør et byudviklingsprojekt, der kan sikre Syddjurs Kommune
adgang til og andel i den østjyske vækst og dermed muligheden for at vedligeholde
fremtidens velfærdskommune bl.a. ved at udvikle enestående områder til beboelse,
men også ved at kunne tilbyde attraktive erhvervsarealer med mange arbejdspladser.
Der henvises til hjemmesiden www.kaloe-bugt.dk, hvor du kan læse meget mere om
det samlede projekt.
Kalø Vig-området strækker sig geografisk langs med
vandet fra Djurslandsmotorvejens afslutning i øst til
Rønde i vest. Det vil sige, at Kalø Vig-området er området fra det større byvækstområde Skødstrup/Løgten i
Aarhus Kommune til Rønde i Syddjurs Kommune.
Kalø Vig-området er et kulturlandskab præget af menneskers virke gennem årtusinder og falder fra de høje
bakkelandskaber ud i de omgivende vige og bugter og
sunde. Området udgør et randmorænelandskab, der
indgår i den østjyske israndslinje og store herlighedsværdier er forbundet til området.
Kalø Vig-området er i dag et udpræget bosætningsog pendlerområde, hvor nærheden til Aarhus er den
vigtigste enkeltfaktor for fremtidens vækst. 45 % af alle
kommunens tilflyttere kommer fra Aarhus, og 46 % af
alle kommunens beskæftigede er beskæftigede udenfor kommunen – primært i Aarhus. Som udpræget bosætningsområde tilbyder området da også allerede i
dag en høj grad af både offentlig og privat service. I
området finder man således fire daginstitutioner; både
folkeskole og privatskole samt efterskole; man finder
Udover de større bysamfund Rønde og Ugelbølle
er området af i dag omfattet af landsbyerne Følle og
Skrejrup samt nærmest Aarhus landsbyerne Eskerod
og Rodskov. Der bor i dag ca. 5.000 indbyggere inden
for området. For såvel Rønde som Ugelbølle gælder
det, at disse byområder er tæt på udbyggede, og udvidelsesmulighederne er derfor begrænsede.
Kalø Vig-området udgør et helt unikt østjysk bosætningsområde med sin kombination af en enestående
herlighedsværdi på den ene side og en høj tilgængelighed til arbejdspladserne og kulturoplevelser i Aarhus og det østjyske vækstcenter på den anden side.
Området har da også oplevet en konstant stigende
tilflytning de seneste år, hvor der er sket end vækst på
mere end 10 % i antallet af indbyggere siden 2006 – en
vækst, der kun vil blive forstærket de kommende år.
SIDE 4 Det blå bånd - Kalø Vig området
Illustration viser Det blå bånd - Kalø Vig-områdets placering i
fingerplan for Aarhus-området.
Kalø Vig-området strækker sig fra Eskerod-Rodskov i vest
til Rønde i øst. På luftfotoet ses Rodskov i front og Rønde i
baggrunden. Desuden ses tydeligt hvordan den den gamle
landevej til Aarhus binder byerne infrastrukturelt sammen.
alment gymnasium
og
handelsgymnasium; og man
finder to højskoler, landbrugsskole, samt aarhus Universitet på Kalø Gods.
Samtidig findes der i
handelsbyen Rønde et
bredt udvalg af detailhandel og anden privat service.
Området rummer desuden 550
private arbejdspladser – hvoraf
mange er placeret i det eksisterende erhvervsområde ved Følle. I dette område er
der samtidig et større erhvervsprojekt (Syddjurs
Viden- og Erhvers-park) under udvikling. Et erhvervsprojekt, der på sigt kan medføre etableringen af flere
hundrede nye arbejdspladser – og dermed en naturlig
efterspørgsel for yderligere bosætningsmuligheder i
nærområdet for denne arbejdskraft.
Med andre ord rummer Kalø Vig-området alle muligheder for et varieret og dermed særdeles attraktivt bosætningsområde. Der er variation i boligområderne;
der er et bredt udbud af offentlig og privat service
centreret omkring Rønde; og der er arbejdspladser og
erhvervsmuligheder ved Følle. Og ud over det; en enestående herlighedsværdi.
Byrådet ønsker at udvikle dette bosætningsområde,
og det er målsætningen, at Kalø Vig-området på langt
sigt skal udgøre en tydelig del af de nord-østlige ’fingre’ i en fingerplan for Aarhus-området. Fingre, der går
via Nordaarhus til Djursland. I denne forbindelse er det
væsentligt at sikre muligheden for en fortsat udvikling
af den eksisterende kollektive trafikkorridor mellem
Rønde og Skødstrup/Løgten - evt. i form af et fremtidigt letbanetracé. Det er denne trafikkorridor, der sikrer områdets opkobling på Letbanen.
Modellen for denne kommende byudvikling omfatter
løbende udvikling af de eksisterende byer på grundlag af gældende planer, men forudsætter også, at der
planlægges for et større nyt byudviklingsområde i tilknytning til Eskerod og Rodskov.
Et større byudviklingsområde ved Eskerod-Rodskov
Med det formål at sikre Syddjurs Kommune andel i den
østjyske vækst og dermed muligheden for at vedligeholde fremtidens velfærdskommune ønsker byrådet,
at udpege et større byudviklingsområde i kommunens
allermest Aarhusnære område ved Eskerod/Rodskov
og i tilknytning til eksisterende infrastruktur så transportafstanden til Aarhus mindskes og CO2-udledning,
partikelforurening og øvrigt ressourceforbrug minimeres. Området forudsættes på sigt at kunne rumme
Navnet ”Kalø Vig-området”
Charterets samlede geografiske område fra Djurslandsmotorvejens afslutning til Rønde foreslås ’døbt’ Kalø Vigområdet. Forslaget til navnet skal ses på baggrund af:
• dets historiske forankring og naturlige sammenhæng
med området
• dets identitetsskabende potentiale
• at ”Kalø Vig-området” kan blive et særdeles stærkt områdebrand med stor markedsføringsværdi i efterfølgende
bosætningskampagner
• at det signalerer sammenhæng til vand, kyst og natur
mere end 5.000 indbyggere.
Udpegningen af dette byudviklingsområde sker i henhold til det af Syddjurs Kommunes byråd vedtagne
Charter for planlægning af Kalø Vig-området og i henhold til Syddjurs Kommunes planstrategi 2012 (der er
en digital strategi og findes på www.syddjurs.dk/planstrategi). Der henvises i øvrigt til hjemmesiden
www.kaloebugt.dk, hvor du kan læse meget mere om
det samlede projekt. Udpegningen ved Eskerod/Rodskov skal ses på baggrund af, at:
• Syddjurs Kommunes udviklingsmuligheder må tage udgangspunkt i Aarhus og den byudvikling, der udgår herfra.
• Området allerede i dag er kendetegnet ved en
kraftig - men mindre styret - byvækst. • Området set i et østjysk perspektiv ligger i direkte forlængelse af og tilknytning til eksisterende byudviklingsområder.
• Området har optimal trafikal betjening med
motorvej, landevej og busforbindelser.
• Området kan udbygges successivt i tilknytning
til de bestående bysamfund i såvel Aarhus som
Syddjurs Kommune.
• Landskabet er meget attraktivt samtidig med,
at motortrafikvej og kystlinier danner naturlige
afgrænsninger.
Byudviklingsområdet forventes i Syddjurs Kommuneplan 2013 planmæssigt at få karakter af dels en første
kommuneplanramme, samt et såkaldt perspektivområde, som så etapevis vil blive udlagt som egentlige
rammeområder i kommuneplansammenhænge.
Du kan læse mere om byudviklingsområdet i nærværende dialoghæftes afsnit Eskerod/Rodskov – et nyt byudviklingsområde.
SIDE 5 Det blå bånd - Kalø Vig området
Principper for planlægning af ”Kalø Vig-området”
Følgende overordnede principper skal blandt andre danne
baggrund for planlægningen af Kalø Vig-området:
• Byerne i Kalø Vig-området bevares som selvstændige
enheder, således at der ikke udvikles sammenhængende
bykorridorer langs kysten
• Tilgængelighed og afstand til Aarhus prioriteres
• Byudvikling foregår så transportafstande mindskes og
øvrigt ressourceforbrug minimeres
• Udbygning sker i direkte forlængelse af og tilknytning til
eksisterende byudviklingsområder
o
Mot
me
kvej
rtrafi
bin
d for
e
dels
jen
otorve
landm
s
r
u
j
til D
UGELBØLLE
Daginstitut
Byudviklingsomr.
Grø
nk
Mod Løgten/
Skødstrup
Byudviklingsomr.
Mod Aarhus
SIDE 6 Det blå bånd - Kalø Vig området
ile
Grøn kile
e
sv
kil
u
År h
pt
.o
vt
e
ej/
øn
Gr
k
v trafi
RODSKOV/
llekti
o
k
f
a
ESKEROD imering
dor
k or r i
På nedenstående luftfoto er angivet placering af eksisterende forhold og områder der ønskes inddraget til ny
byudvikling
Nyt erhvervsområde
Friskole
ering
Århusvej/evt. optim
Skrejrup
Følle
RØNDE
af kollektiv trafikkorridor
Daginstitution
Skole og Gymnasium
Høj- og efterskole
Gymnasium og grundskole
Grøn
Grøn kile
tion
Kalø Vig-området er kendetegnende ved enestående
herlighedsværdier. Fotoet viser udsigten fra et standpunkt
mellem Rodskov og Eskerod langs den gamle landevej
Århusvej.
kile
Daginstitution
HAN
DEL
Mod Grenaa/Ebeltoft
Daginstitution
le
Grø
n ki
Mod Mols
Kirke
SIDE 7 Det blå bånd - Kalø Vig området
Rønde
Rønde er, sammen med Ugelbølle, en af de byer i kommunen der har oplevet den største vækst de seneste 12
år. Nærheden til Aarhus med gode trafikale forbindelser,
det mangfoldige handels- og byliv samt det smukke landskab, tilsiger at der også i fremtiden vil være efterspørgsel
på at bosætte sig i Rønde.
FAKTA
Demografi
Antal indbyggere 2000:
2179
Antal indbyggere 2012:
2566
Ændring:
+ 387
Gennemsnitlig alder: (plandistrikt)
42 år
Pendlingstider
Bus:
Aarhus - 35 min.
Grenå - 43 min.
Bil:
Aarhus - 25 min.
Grenå - 28 min.
Rønde i dag
Rønde er kendetegnet ved sin placering i et meget
markant terræn, hvor den øst-vest orienterede hovedvej gennem byen stiger med ca. 70 meter over en
strækning på kun 1,5 km. Der er flere steder i byen storslået udsigt over det bakkede landskab til bl.a. Kalø Vig.
Rønde er centralt placeret i kommunen og med kun 25
km til Aarhus Centrum. Af samme grund udgør byen
også et knudepunkt for den kollektive bustrafik, hvilket betyder, at der bl.a. hver 15. minut er busafgange
mod Aarhus.
I og i nærheden af byen findes et stort og varieret udbud af uddannelsesinstitutioner, som giver anledning
til, at benævne Rønde som et såkaldt ”Campus-område”. Man kan i den forbindelse derfor tale om et ungdomsmiljø i Rønde.
Røndes handelsliv byder på et bredt udbud af dagligvare- og udvalgsvarebutikker, som udover byen også
betjener et større opland. Handelslivet koncentreres
langs Hovedgadens østlige del. Flere af Hovedgadens
tilgrænsende arealer, herunder busterminalområdet,
har de senere år gennemgået en større omdannelse
og forskønnelse, således at disse byrum fremstår moderne og attraktive.
Byens boligområder, som har udviklet sig ligeligt både
syd og nord for Hovedgaden, er flere steder planlagt
med grønne kiler som giver god tilgængelighed til de
mange og meget attraktive rekreative arealer umiddelbart udenfor ”bygrænsen”. Der findes i de vestlige dele
af byen mindre erhvervsområder.
SIDE 8 Det blå bånd - Kalø Vig området
Rønde i fremtiden
Ifølge Danmarks Statistik
har der i Rønde by i perioden
fra 2000-2012 været en vækst i
antal indbyggere på 387 personer.
I den kommende 12-års planperiode fra
2013 til 2025 forventer Byrådet en tilsvarende befolkningstilvækst.
Modstående skema viser, at der eksisterer en restrummelighed på i alt ca. 185 boliger. Dertil kommer at
den gældende lokalplan 306 for Rønde Midtby giver
mulighed for et større antal boliger i en højere bebyggelse, bl.a. i 5-etages punkthuse.
I forbindelse med det videre arbejde med forslag til
Kommuneplan 2013 vil der blive udarbejdet et detaljeret boligbyggeprogram. Dette boligbyggeprogram
skal vurdere, hvorvidt der er behov for yderligere udlæg til boliger i Rønde.
Røndes vækstretninger er imidlertid begrænsede
- bl.a. på grund af planmæssige restriktioner. Den allerede igangværende byfortætning giver således god
mening.
Det eksisterende perspektivareal i den vestlige del af
byen skal vurderes. For dette areal foreligger et projekt
for 2. etape af boligområdet ”Rønde-Vest”, ligesom
idrætsanlægget med handelsgymnasium skal sikres
udvidelsesmuligheder. Det vil blive vurderet hvor en
eventuel storinstitution med børnehave og vuggestue
kan placeres, ligesom ældrecentrets udvidelsesmuligheder vil blive vurderet.
Byrådet ønsker, at sikre færdiggørelsen af byfornyelsesprojektet for Rønde, herunder færdigrenovering af
bymidten.
Det vil endvidere blive vurderet om det mindre erhvervsområde (3.1.E1) i den vestlige del af byen på sigt
bør konverteres til boligformål, ligesom der skal tages
stilling til om Rønde rummer tilstrækkelige muligheder for detailhandel. Der findes desuden en udfordring
omkring parkeringsmuligheder i den centrale del af
Rønde.
Ved revidering af kommuneplantemaet ’Infrastruktur´,
foreslåes en trafikvej mellem Føllevej og Smouenvej
for at opnå forbedret adgang
til det større
byudviklingsområde nordøst for Rønde.
Se mere om
vejforløb i temahæftet Infrastruktur.
HISTORIE
Gl. Rønde omtales i et dokument fra 1338, hvor navnet
skrives Rinde. Navnet henviser til en beliggenhed på en
”bjærgryg” eller ”jordryg”. I 1683 er der otte gårde, fire huse
med jord og ni huse uden jord. Forholdet mellem gårde
og huse uden jord, skyldes tilknytningen til Kalø hovedgård, hvor de mange jordløse landarbejdere har arbejdet.
I 1791 fremtræder byen med et vist præg af ”transitby”. I
hvert fald er den gamle Århus - Grenaa landevej meget
fremtrædende på gamle kort.
Boligområde
Offentligt område
Erhvervsområde
Bl. bolig og erhverv
Udviklingsretning
Koncentration af handel
Sikre forbindelser
Forslag til forbindelsesvej mellem Føllevej og Smouenvej
Perspektivarealer fra
Kommuneplan 09
vurderes
Udviklingsretning
vurderes
3.1.B13
3.1.B12
Boldbaner
Mod Aarhus
Begrænsning i b
yudv.
pga
. lan
ds
sint
ere
Daginstitution
r
Bibliotek
Høj- og Efterskole
3.1.E1
Ældrecenter
BYE
NS
Busterminal
MID
TE
Ældrecentrets
udvidelsesmuligheder vurderes
”Hotellet”
sm
id
Hospice
dv. pga. fo r t
Gymnasium
ræn
snin
g i byu
sse
Skole
Beg
kab
Gymnasium
Hal
3.1.B11
i n d er
Mod Kolind
Daginstitution
RESTRUMMELIGHEDER
Rammeområde
B eg
Rammeområde 3.1.B11 (Rønde Nord): ca. 73 boliger
Rammeområde 3.1.B12 (Rønde Nord): ca. 42 boliger
rænsn
ing i b
yudv. p
ga. fred
ning
Mod Mols/Helgenæs
Rammeområde 3.1.B13 (Rønde Vest): ca. 70 boliger
I alt:
ca. 185 boliger
Kirke
SIDE 9 Det blå bånd - Kalø Vig området
Ugelbølle
Ugelbølle er en udpræget bosætningsby kendetegnet
med nærhed til naturskønne områder og til Aarhus. Byen
har udviklet sig nord for Århusvej i det bakkede landskab
med gode udsigtsforhold til Kalø Vig.
FAKTA
Demografi
Antal indbyggere 2000:
791
Antal indbyggere 2012:
1260
Ændring:
+ 469
Gennemsnitlig alder: (plandistrikt)
42 år
Pendlingstider
Bus:
Aarhus - 31 min.
Grenå - 51 min.
Bil:
Aarhus - 21 min.
Grenå - 34 min.
Ugelbølle i dag
Ugelbølle er den by i kommunen der fra 2000 til 2012
har oplevet den største vækst af tilflyttere i forhold til
antal indbyggere.
Den seneste byudvikling i Ugelbølle er foregået mod
øst på baggrund af en helhedsplanlægning for et blandet boligområde af høj planlægningsmæssig og arkitektonisk kvalitet. Halvdelen af denne østlige udbygning er fuldt udbygget.
Ugelbølle i fremtiden
Ifølge Danmarks Statistik har
der i Ugelbølle by i perioden fra
2000-2012 været en vækst i antal
indbyggere på 469 personer. I den kommende 12-års planperiode fra 2013 til 2025
forventer Byrådet en tilsvarende befolkningstilvækst, eller endda større.
Nedenstående skema viser, at der eksisterer en restrummelighed på i alt ca. 145 boliger.
I forbindelse med det videre arbejde med forslag til
Kommuneplan 2013 vil der blive udarbejdet et detaljeret boligbyggeprogram. Dette boligbyggeprogram
skal vurdere, hvorvidt der er behov og mulighed for
yderligere udlæg til boliger i Ugelbølle.
Ugelbølles vækstretninger er dog begrænsede - mod
syd af en landskabsfredning, mod nord af afstandskrav
til Motortrafikvejen og mod vest af golfbane. Mod øst
resterer stadig perspektivareal, som vurderes at skulle
udlægges til en egentlig ramme til boligformål med
Kommuneplan 2013.
Byen rummer Ugelbølle Friskole, som på baggrund af
lokale kræfter startede op i august 2010. Friskolen er
fornylig flyttet ind i et moderne byggeri – optimalt til
nutidens undervisningsformer – og centralt placeret i
tilknytning til byens nye og ældre boligområder. Skolen oplever en kraftig stigning i elevtal og der er søgning til skolen fra et større opland, hvilket kan betyde
at skolen indenfor den nærmeste fremtid skal udvide.
I umiddelbar tilknytning til friskolen er planlagt en bypark. Byparken er endnu ikke anlagt, men der arbejdes
på i første omgang at anlægge stier gennem parken,
således at der bliver en sikker adgang fra byens boligområder til friskolen.
RESTRUMMELIGHEDER
Rammeområde
Den tidligere kommunale skolebygning og daginstution, er omdannet til en attraktiv integreret instution.
Rammeområde 3.2.B7 (Langkær ):
ca. 50 boliger
Rammeområde 3.2.B8 (Langkær):
ca. 90 boliger
Vest for byen ligger en 18-hullers golfbane med klubhus. Desuden ligger i umiddelbar tilknytning til golfbanen en restaurant og café.
Rammeområde 3.2.B5 (Gåsebakken):
SIDE 10 Det blå bånd - Kalø Vig området
I alt:
ca. 5 boliger
ca. 145 boliger
HISTORIE
Byen er gammel, idet der har boet mennesker her siden stenalderen.
Omkring 1100-tallet har byen fået navnet Ugelbølle, muligvis efter uglen. Byen lå ved en bæk, der nu er rørlagt igennem byen, men åben fra
syd for Århusvej.
Der har tidligere været to købmænd, den ene lå i den lille butik ved
Østergårdsvej, og den anden lå ved Ryomvej/Århusvej, der hvor tøjbutikken ”Fiesta Design” lå og hvor frisørsalonen ”Rose og Barberen”
ligger i dag. På bakketoppen over byen lå indtil 1954 en mølle, som har
givet navn til det nuværende ”Møllerens Hus”.
Ugelbølle og Balskov ejerlaug stemte sig til Rønde kommune ved
kommunesammenlægningen i 1970. Før den tid hørte Ugelbølle til
Mørke kommune og sogn.
Boligområde
Offentligt område
Erhvervsområde
Bl. bolig og erhverv
Udviklingsretning
Koncentration af handel
Sikre forbindelser
Mod Ryomgård
Begræns
ning i byu
dv. pga. afst
an d til motortrafikvej
3.2.B8
3.2.B5
Perspektivarealer fra
Kommuneplan 09
vurderes
3.2.B7
Beg
ræn
sning
Friskole
Areal til Bypark
i byudv. g a . a f s
p
Golf-klubhus
le
ta
ki
ib
y
rø
n
Be
græ
ns
ni
ng
g
a.
pg
v.
ud
Torv
l Følle
Mod Rønde
Begrænsning i
Daginstitution
n d ti
byudv.
pga. fr
ednin
g
Mod Aarhus
SIDE 11 Det blå bånd - Kalø Vig området
Eskerod-Rodskov
Med det formål dels at sikre Syddjurs Kommune andel
i den østjyske vækst og dermed muligheden for at vedligeholde fremtidens velfærdskommune, dels at sikre en
bæredygtig udvikling af Syddjurs Kommune udpeges et
større byudviklingsområde i kommunens allermest Aarhusnære område ved Eskerod/Rodskov. Området forudsættes på sigt at kunne rumme mere end 5.000 indbyggere.
dre end en kilometer til Djurslandsmotorvejen.
FAKTA
Pendlingstider
Bus:
Aarhus - 27 min.
Grenå - 68 min.
Bil:
Aarhus - 18 min.
Grenå - 40 min.
Udpegningen af området til byvækstformål skal sikre
Syddjurs Kommune andel i den østjyske vækst og dermed muligheden for at vedligeholde fremtidens velfærdskommune.
Endvidere er miljømæssig bæredygtighed en væsentlig begrundelse for udpegningen af området. Tilgængelighed og afstand til Aarhus spiller en afgørende
rolle i en bæredygtig udvikling af Syddjurs Kommune,
hvor mere end halvdelen af alle tilflyttere kommer fra
Aarhus Kommune samtidig med, at store dele af arbejdskraften hver dag pendler til arbejdspladser i Aarhus Kommune.
Mens befolkningens mobilitet er grundlaget for udvikling, er den dog også en af de helt store forureningssyndere - især i forhold til CO2-udledning og
partikelforurening. Lokaliseringen af byområdet i den
mest Aarhusnære del af kommunen og i tilknytning til
eksisterende infrastruktur skal derfor mindske transportafstanden til Aarhus. Dermed foregår byudvikling
så transportafstande til Aarhus mindskes og øvrigt ressourceforbrug minimeres.
Det samlede område udgør et randmorænelandskab med mange mindre
skov- og vådområder. Især syd for Aarhusvej er dette karakteristisk, mens området nord for
landevejen er karakteriseret ved sin flotte udsigt over
Kalø Vig. Den landskabelige beliggenhed opleves ved
ankomst til området fra både Rønde og Aarhus.
Der er tale om mindre landsbyer, der fungerer som
bosætningsbyer. I forhold til offentlig og privat service
i form af skoler, institutioner og dagligvarebutikker
benyttes tilbud i Hornslet, Rønde, Ugelbølle og Skødstrup/Løgten.
For Rodskov gælder det, at byen er delt i to af Aarhusvej. Den ældste del af byen er beliggende syd for landevejen i landzone, mens den yngre del af byen ligger
nord for landevejen i byzone.
Der findes et aktivt foreningsliv i området - primært i
Rodskov med flere veletablerede foreninger. Ligeledes i Rodskov findes forsamlingshuset, som er vært
for mange årlige arrangementer og desuden tilbyder
omklædningsfaciliteter for byens idrætsforeninger.
Ved krydset mellem Aarhusvej og Rodskovvej ligger
en tankstation og nærkøbsbutik.
Med kommuneplan 2013 omsættes byudviklingsprojektet til kommuneplanlægning med henblik på en
efterfølgende detailplanlægning i samarbejde med
interessenter, overordnede myndigheder og områdets
borgere. Byudviklingsprojektet blev præsenteret på
borgermøde 15. juni 2011.
Infrastrukturelt er der tale om en veludbygget vejbetjening af området med en gennemgående hovedfærdselsåre i form af landevejen (Aarhusvej) og
kun kort afstand til Djurslandsmotorvejen. For så vidt
angår den kollektive trafik betjenes området i dag af
Midttrafik med ruterne 120, 121, 122 og 123 fra Aarhus
til Rønde (for nogle ruters vedkommende via Løgten/
Skødstrup). Letbanen vil fra 2015 desuden betjene
strækningen Aarhus - Hornslet. Byudvikling i dette
område vil med andre ord være kendetegnet ved dels
høj tilgængelighed, dels udnyttelse af eksisterende
infrastruktur. Området er kun i mindre omfang kendetegnet ved stisystemer.
Området i dag
Landsbyen Rodskov er placeret ca. 1,5 km fra kysten og
ca. to kilometer fra Djurslandsmotorvejen. Landsbyen
Eskerod er placeret ca. to km fra kysten og med min-
Fremtidens Eskerod/Rodskov
Med Kommuneplan 2013 indarbejdes byudviklingsprojektet i kommuneplanlægningen. Dette sker dels
som en indarbejdelse af perspektivområder, dels som
Udpegningen af området og dets indarbejdelse i kommuneplan 2013 sker i henhold til det udarbejdede
Charter for planlægning af Kalø Vig-området og i henhold til Syddjurs Kommunes planstrategi 2012.
SIDE 12 Det blå bånd - Kalø Vig området
HISTORIE
udlæg af en første kommuneplanramme i direkte tilknytning
til Eskerod.
Der foretages med kommuneplan 2013
ikke egentlig detailplanlægning af det nye
byudviklingsområde. Dette vil ske efterfølgende i
form af en helhedsplan for området. En helhedsplan,
der udarbejdes i dialog med områdets borgere, med
landskabsarkitekter, byplanlæggere, økonomer og sociologer og med investorer. Det nye byudviklingsområde udvikles derefter etapevis over de næste mange
år og realiseres i lokalplanforslag.
Til grund for helhedsplanlægningen skal ligge de
værdier, der er defineret i værdikataloget for Kalø Vigområdet samt øvrige udarbejdede dokumenter. Det vil
derfor blandt andet gælde for området, at:
• Landskabets kvaliteter bevares og synliggøres.
• Udbygningen skal ske på grundlag af planlægning på højt kvalitetsmæssigt niveau, hvor bevarelse af områdets værdier er omdrejningspunktet
for byudviklingen i området.
• Den visuelle påvirkning af kysten skal imødegås
ved særlige krav til arkitekturen. Blandt andet til
grønne, beplantede flader, sammenhængende
bebyggelser i helheder og ingen reflekterende
materialer.
• Placeringen af ny bebyggelse skal ske i respekt
for naturlige landskabselementer, diskret i forhold
til indsigt fra kysten og ikke opleves som en gene
for kystlandskabet.
• Området er i stort omfang beliggende bag ved
eksisterende skovbeplantning og det åbne kig til
kysten mellem skovbeplantningen skal respekteres.
Eskerod kendes fra et dokument dateret til år 1446, hvor
navnet skrives Escherudt. Det er et »rydningsnavn«, der
indikerer, at landsbyen er anlagt på ryddet skovgrund; en
askebevoksning. De fleste gårde samt de gamle gadeforløb er i stor udstrækning bevaret, hvilket gør byen yderst
bevaringsværdig. I 1682 består landsbyen af 5 gårde og 2
huse med jord og i begyndelsen af 1800-tallet boede der
111 personer i Eskerod, fordelt på 20 husstande. Sydøst for
Eskerod ligger Havhusene, eller Strandhusene, som stedet
hedder i 1682. Det er en lille bebyggelse med 4 gårde.
Rodskov kendes fra et dokument dateret til år 1429, hvor
navnet skrives Ruæschouff. Dette er også et »rydningsnavn«. Rodskov ligger i et meget kuperet og skrånende
terræn, som en slyngede vejby. De fleste gårde samt de
gamle gadeforløb er i stor udstrækning bevaret, hvilket
gør byen yderst bevaringsværdig kulturhistorisk set. I forbindelse med udskiftningen 1783 skete der en vis udflytning fra Rodskov, til bl.a. Ny Elkjærgaard nord for motortrafikvejen. (Landskab og kulturhistorie mellem motortrafikvejen
og Kalø Vig, for Syddjurs Kommune 2010)
• Landskabets former skal respekteres og må ikke
ændres. Det betyder at bebyggelse skal tilpasse sig
de eksisterende karakteristiske landskabsformer,
og eksisterende terræn må så vidt muligt ikke reguleres.
• Planter og dyrs muligheder skal sikres gennem
grønne kiler og spredningskorridorer.
• Områdets arts- og biodiversitet skal beskyttes og
bevares.
Der må for området Eskerod/Rodskov de første mange
år forventes et betydeligt samspil med de eksisterende
byområder i Ugelbølle, Rønde og Skødstrup/Løgten,
hvad angår offentlig og privat service. Eksempelvis
vil butikker, fritidsaktiviteter og ledig kapacitet i institutioner og skoler i de eksisterende byområder blive
benyttet af det nye områders indbyggere. I takt med
det nye områdes udbygning vil der blive planlagt for
de nødvendige servicefunktioner.
Projektets omfang
Den nærmere afgrænsning af området, herunder udlæg af en første kommuneplanramme i direkte tilknytning til Eskerod sker med kommuneplanforslaget i maj
måned 2013.
• Boligerne skal underordnes landskabet og med
et arkitektonisk udtryk, der er i harmoni med områdets natur, landskab og kulturhistorie.
• Kun i bebyggelsernes allernærmeste omgivelser
anlægges veje, parkeringsmuligheder, terrasser og
lignende.
SIDE 13 Det blå bånd - Kalø Vig området
RESTRUMMELIGHED
Rammeområde Eskerod
2.9.B1 (Skelhøjvej)
ca. 26 boliger
Rammeområde Rodskov
2.2.B2 (Hulbækvej, lilletoften)
ca. 5 boliger
2.2.B3 (Overblikket)
ca. 40 boliger
2.2.B4 (Boligområde nord-øst)
ca. 23 boliger
0m
10
I alt:
ca. 94 boliger
0m
10
2.2
D
10
0m
a
ng
ej
sv
hu
r
Å
10
0m
2.9.B1
Mod
Djurslandsmotorvejen
SIDE 14 Det blå bånd - Kalø Vig området
im
pt
.o
vt
e
/
i
er
le
ol
fk
k
t
tiv
fi
ra
o
kk
Boligområde
Offentligt område
Erhvervsområde
Bl. bolig og erhverv
Udviklingsretning
Koncentration af handel
Sikre forbindelser
2.2.B4
Mod Rønde
2.B3
2.2.B2
Forsamlingshus
e
kil
or
rid
or
øn
Gr
Dagligvarebutik
Udpegningen af områder sker på et gennemarbejdet
planlægningsgrundlag og følgende principper:
• Aarhus er det planlægningsmæssige centrum, og
Syddjurs Kommunes udviklingsmuligheder må tage
udgangspunkt i Aarhus og den byudvikling, der udgår
herfra.
• Tilgængelighed og afstand til Aarhus prioriteres
• Byudvikling foregår så transportafstande til det plan-
lægningsmæssige centrum mindskes og øvrigt ressourceforbrug minimeres
• Området ligger i et østjysk perspektiv i direkte tilknyt-
ning til eksisterende byudviklingsområder, således at
der ikke udvikles sammenhængende bykorridorer langs
kysten.
• Eksisterende infrastruktur udnyttes, da området har
optimal trafikal betjening med motorvej, landevej og
busforbindelser.
• Landskabet er meget attraktivt samtidig med, at motortrafikvej og kystlinier danner naturlige afgrænsninger.
SIDE 15 Det blå bånd - Kalø Vig området
Et nyt erhvervsområde ved Følle
Syddjurs Kommune har i foråret 2012 opkøbt et areal
med henblik på etablering af et større erhvervsområde
ved Følle mellem Randersvej og motortrafikvejen. Området har en særdeles attraktiv placering, og byrådet ønsker,
at området skal være hjørnestenen i de næste mange års
erhvervspolitiske satsning i Syddjurs Kommune.
Erhvervsudvikling af det erhvervede område ved Randersvej i Følle vil blive prioriteret i det erhvervspolitiske
arbejde de næste mange år.
Samtidig er udvikling af området en integreret del af
den samlede udvikling af Kalø Vig-området. Der ligger
et potentiale for etablering af flere hundrede nye arbejdspladser – og dermed en naturlig efterspørgsel for
yderligere bosætningsmuligheder i nærområdet for
denne arbejdskraft.
Således vil Kalø Vig-området kunne tilbyde såvel varierede bosætningsmuligheder, et bredt tilbud af offentlige og private servicefunktioner (herunder ikke
mindst uddannelsesmuligheder) samt beskæftigelsesmuligheder.
Højeste punkt
i landskabet
I forbindelse med erhvervelsen af området har Byrådet
igangsat et projektudviklingsarbejde med henblik på
en mulig placering af en Syddjurs Viden- og Erhvervspark i dele af området. I den forbindelse er der udarbejdet en dispositionsplan for området, der danner baggrund for igangsætning af udarbejdelse af lokalplan
for området.
Grønne kiler
Lokalplanlægningen vil sikre såvel mulighed for etableringen af en Syddjurs Viden- og Erhvervspark som
udstykning af øvrige erhvervsparceller. Området skal
endvidere kunne rumme såvel private som offentlige
erhvervsmuligheder.
RUMMELIGHED
Rammeområde
Rammelagt
ca. 11,1 Ha
Resterende Kommunalt ejet areal
ca. 16,7 Ha
SIDE 16 Det blå bånd - Kalø Vig området
Illustrationen viser hvordan det ca. 30 ha. store areal ved Følle
kunne disponeres.
© Syddjurs Kommune
100
m
100
m
Mod motortrafikvejen
Afgrænsning af
nyt erhvervsområde
3.1.E5
Boligområde
Offentligt område
Erhvervsområde
Bl. bolig og erhverv
Udviklingsretning
Koncentration af handel
Sikre forbindelser
Mod Rønde
SIDE 17 Det blå bånd - Kalø Vig området
Invitation til politisk debat
Som led i arbejdet frem mod Syddjurs Kommuneplan 2013 inviteres alle interesserede til at deltage i debatten med byrådet om den fremtidige udvikling af kommunens byer. Derfor inviterer
byrådet til debatmøde:
Tirsdag den 12. marts 2013 i kl. 17.00 på Rønde Idrætscenter
Bemærkningerne på mødet vil indgå i det videre arbejde optil vedtagelsen af Forslag til Syddjurs
Kommuneplan 2013. Byrådet forventer at kunne fremlægge forslaget til offentlig høring inden
sommeren 2013. I den efterfølgende offentlige høring vil der være mulighed for at fremkomme
med skriftlige indsigelser eller bemærkninger til kommuneplanforslaget.
Syddjurs Kommuneplan 2013 forventes endeligt vedtaget inden udgangen af 2013.
Har du spørgsmål til nærværende hæfte eller til kommuneplanarbejdet generelt er du velkommen
til at kontakte afdelingen for Plan og Udvikling på tlf. 87 53 50 50.
Yderligere info kan desuden findes på kommunens hjemmeside:
www.syddjurs.dk/kommuneplan
Nærværende hæfte er
udarbejdet af:
Plan- og Udvikling,
Syddjurs Kommune
Tlf.: 87 53 53 70
Kortgrundlag:
© Matrikelkort og
topografiskekort: KMS
© TK-kort: Kortcenter.dk
© Ortofotos: COWI
Øvrige fotos Syddjurs Kommune