1. No category

Design
i Folkeskolen
Inspiration til design- og innovationspædagogik
© Copyright: Trapholt
Udgivelsesår: 2013
Tekst:
Kirsten Jensen, Trapholt
Gitte Stokholm Klausen, Lyshøjskolen
Grith Rasmussen, Munkevængets Skole
Lisbet Larsen, Kongsbjergskolen
Grafisk Design:
Lasse Wilkens Nissen, Trapholt
Trapholt
Æblehaven 23, 6000 Kolding,
tlf. 76 30 05 30
www.trapholt.dk
indhold
Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1
Design og innovation i folkeskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2
Skoletjenesten på Trapholt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4
Muligheder og visioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Teoretisk udgangspunkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Skoletjenesten i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Trapholt i undervisningen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Litteratur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
DIF-modellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
10
Undervisningsforløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Indskoling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Mellemtrin. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Udskoling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
40
Nyttige øvelser i arbejdet med designog innovationspædagogik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
52
Forløbets opstart. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Idegenerering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Procesoverblik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
54
Kriseudredning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Procesdeling og respons. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
indledning
Danmark har brug for en innovativ og initiativrig ungdom, som kan se mulighederne omkring sig,
og har modet og redskaberne til at omdanne disse til nye ideer – og ikke mindst realisere dem.
Det er målet med Kolding Kommunes designsatsning og med integrationen af designpædagogik i
folkeskoleregi.
For at styrke arbejdet med designpædagogik i folkeskolen har en gruppe på tre folkeskolelærere
Gitte Stokholm Klausen, Grith Rasmussen og Lisbet Larsen fra henholdsvis Lyshøjskolen, Munkevængets Skole og Kongsbjergskolen i Kolding Kommune samt Kirsten Jensen, publikumsudviklingsansvarlig på Trapholt i løbet af skoleåret 2011/12 formuleret og afprøvet undervisningsforløb
med udgangspunkt i designpædagogik og trinmål til en lang række fag i folkeskolen.
Undervisningsforløbene er tænkt som en hjælp og inspiration til alle folkeskolelærere i arbejdet
med designpædagogik. Alle undervisningsforløbene inddrager besøg på Trapholt som en integreret del af undervisningen. De er desuden udviklet med udgangspunkt i DIF-modellen (se forklaring senere i publikationen) og i Undervisningsministeriets trinmål for de enkelte fag. Forløbene
er enkle og overskuelige oplæg, der kan tilpasses det, der er relevant for den enkelte klasse og de
muligheder, der er til rådighed.
Tak til Kolding Kommune, Kulturstyrelsen og Nykredit Fonden for støtte til arbejdet og udgivelsen
af denne publikation.
Design i folkeskolen 1
Design
og innovation
i folkeskolen
Af Rikke Harpøth Topholm, konsulent for udvikling og evaluering,
Børne- og uddannelsesforvaltningen, Kolding Kommune
At arbejde med design og innovation i folkeskolen er at klæde eleverne på til fremtiden. Vi har
hidtil – og fortsætter med – klædt eleverne på med boglig viden, teknikker, sociale færdigheder
samt evnen og lysten til at lære. Vi ved imidlertid at verden forandres med rivende fart og viden
opbygges og forældes ligeså hurtigt. Derfor er vi nødt til at give eleverne noget andet og mere med
også. Det er det vi gerne vil med design og innovation.
Vi har en fælles vision om kreative, innovative, problemløsende elever der kan samarbejde om
ideer, processer og produkter, og som kan kende skidt fra kanel. Og vi har en vision om selv at være
innovative ved at udfolde design og innovation i alle fag på alle trin og ved at udvikle en designpædagogik. Vi siger: ”Design er at vælge et udsnit af verden og give det form. Design er at ændre de
praksisser vi er del af”. Det siger vi sammen med professor Lene Tanggaard, og vi har med hendes
medvirken og med skæven til andre forskere på feltet sikret os at vi er i overensstemmelse med
forskningen indenfor kreativitet, innovation, design. Nu er det vores opgave at omsætte det til
pædagogik i folkeskolen.
Designpædagogik er elevinvolverende. Designpædagogik er procesorienteret. Designprocesser
kan være vilde og omsiggribende, men de kan også være små, stramme og målfokuserede. Så
længe vejen derhen er baseret på nysgerrighed, åbner for nytænkning, tillader fejl undervejs og
alligevel ikke lader nogen i tvivl om at der skal komme noget konstruktivt ud af det i den sidste
ende, noget som har (eller kan få) værdi for andre. Æstetik er en ligeværdig del af det. Æstetik set
som det skønne, det behagelige for sanserne, det smukke ved gennemtænkt funktionalitet, det
smarte ved hensigtsmæssige rammer for samvær fysisk og socialt, det tilpas udfordrende ved en
ny måde at se og opbygge tingene på.
Det kræver noget af eleverne at kunne være i disse processer og arbejde sammen i og om dem.
Derfor kræver det også noget af læreren. Det udfordrer lærerens position, fordi elevinvolvering
er helt central, men læreren er på ingen måde overflødig. Når det der skal udvikles hos eleverne er kompetencerne for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde, så kræver det at
læreren kan være støttende, instruerende og vejledende netop på disse punkter. Og det kræver
at læreren kan sætte de pædagogiske processer i gang der understøtter og udvikler netop disse
kompetencer hos eleverne. Den voksne skal endeligt også både selv kunne se de nye vinkler og de
skæve løsningsmuligheder, og han/hun skal kunne rumme de vinkler børnene kommer med i processen og vejlede dem til at vælge den bedste og arbejde videre med den – også hvis der kommer
kriser i arbejdet mod målet.
2 Design i folkeskolen
Det er en længere læreproces, og vi forventer ikke at elever i indskolingen behersker og forstår
en designproces fra starten af. Til gengæld ser vi gerne at de kan det, når de forlader folkeskolen.
Det vil give dem en væsentlig arbejdsmetode til deres ungdomsuddannelse. Det vil give dem livsduelighed i størrelse XL sådan at være uddannet problemknuser og professionel teammedlem.
Og det gør dem værdifulde på så mange måder i fremtidens samfund.
Vi starter i børnehaven hvor design og innovation griber fat i det sansende barn. Barnet der udvider
sin verden med sanseoplevelser, materialekendskab og en kæmpe evne for at forsøge at forstå
hvordan ting hænger sammen. Der deltager de også i samarbejder om at bygge ting og skabe lege.
I processerne ser børnene hinandens kompetencer og får erfaringer med at skabe i samarbejde
med andre. Og disse erfaringer med at undersøge, udvælge og bestemme sig for noget alene og i
fællesskab er uvurderlige i.f.t. de ide- og beslutningsprocesser der hører til nytænkning.
I indskolingen og på mellemtrinnet gør eleverne videre praktiske erfaringer med at arbejde sammen i processer, men nu bliver de også trænet i at søge oplysninger andre steder fra. Og så skal de
jo have noget at være kreative med. Så de skal lære en masse ting. Teknikker og fag, vidensøgning
og sortering. De bliver også i stigende grad bevidste om nedslagene i en designproces. I udskolingen, hvor der i forvejen arbejdes med projektarbejde opbygges og videreudvikles elevens evne
til at anvende designprocesser samlet til problemløsning.
Så tak fordi du vælger at arbejde med design og innovation i folkeskolen. Det er disse mål du er
med til at understøtte. Det er fremtiden du er med til at forme.
Design i folkeskolen 3
Skoletjenesten
på trapholt
Af Kirsten Jensen, publikumsudviklingsansvarlig på Trapholt
Muligheder og visioner
Trapholt er museum for moderne dansk kunst, kunsthåndværk og design fra 1900 og frem til i dag,
hvilket giver en bred palet at spille på - både hvad angår udstillinger og emner for skoletjenestens
tilbud. Overordnet kan man sige, at Trapholts ansvarsområde afspejler den visuelle fortolkning af
samfundet, dets ideer og udvikling gennem de sidste godt 100 år. Det vil sige det æstetiske udtryk,
som kunstnere, kunsthåndværkere og designere har givet århundredets ideologier, visioner og
muligheder - og dermed den udvikling og innovation, der har gjort vores samfund til det, det er i
dag, og samtidig er udgangspunktet for den stadige udvikling, vi befinder os i.
Museer tilbyder et anderledes læringsrum, hvor den direkte adgang og kontakt til de originale,
fysiske genstande og deres mange tolkningsmuligheder lægger op til en anden måde at lære på,
der potentielt kan berige den undervisning, der foregår i skolen. Vores ærinde på Trapholt er erkendelsesmæssigt frem for kreativt, og visionen er i forlængelse heraf at give de besøgende skoleelever innovativ kraft og ideer til at skabe dem selv og den verden, de drømmer om. Innovativ kraft
defineres i skoletjenesten på Trapholt således:
Evnen til at stille relevante spørgsmål til verden;
komme med mulige løsninger; sammenligne med
andres spørgsmål og løsninger; kvalificeret at
udvælge løsninger og handle derefter.
Denne definition ligger i forlængelse af Lene Tanggaards definition af kreativitet, der blandt andet
beskriver kreativitet som det at finde nye spørgsmål og lokalisere problemer1 samt føre resultaterne aktivt ud i verden og få dem anerkendt af andre2. Samtidig ligger den også i forlængelse af
Kolding Kommunes designpædagogik, der definerer design således: ”Design er at vælge et udsnit
af verden og give det form. Design er at ændre de praksisser, vi er del af.” Alle tre udsagn kredser
om vigtigheden af at forstå at stille spørgsmål, udvælge de relevante spørgsmål, give sin undren
form og handle aktivt herefter.
Teoretisk udgangspunkt
Det teoretiske udgangspunkt for Trapholts skoletjeneste er blandt andet inspireret af Lotte Darsøs innovationsdiamant, der består af begreberne koncepter, relationer, viden og ikke-viden3. Alle
begreberne er ifølge Darsø nødvendige, for at innovation kan finde sted. Hun arbejder således
med en vidensdynamik (viden over for ikke-viden) og en kommunikationsdynamik (koncepter over
1
Tanggaard, p. 37
Tanggaard, p. 45
3
Darsø, pp. 67-72
2
4 Design i folkeskolen
for relationer). Disse to dynamikker er væsentlige grundsten for ethvert skolebesøgs succes, da
det hver gang handler om at udveksle kompleks viden (bevægelser mellem ikke-viden og viden)
mellem omviser og elever på ret kort tid (relationer som udgangspunkt for dannelse af nye koncepter undervejs). Måden, de fire begreber tænkes på i skoletjenesten, er således:
Viden og ikke-viden: Når skoleklasser kommer til Trapholt støder forskellige former for viden og
ikke-viden sammen. På Trapholt har vi stor faglig viden om genstandsfeltet, men ikke nødvendigvis nogen viden om de elever, der kommer på besøg. Til gengæld ved eleverne meget om dem selv
og deres egen verden, men ikke nødvendigvis noget om det genstandsfelt, de skal præsenteres for
under besøget. Ny viden skabes derfor i mødet mellem omviser og skoleklasse. Sammen former vi
den viden, der potentielt kan ændre såvel elever som museum. Kun hvis eleverne oplever museet
som en relevant og ligeværdig spiller kan ny, relevant viden dannes. Derfor må udvekslingen af
viden elever og omviser imellem være nøje afpasset. Hvis omvisningen kun fokuserer på deres
egen viden om dem selv og verden, så tager de ikke noget nyt med sig. Og hvis den fokuserer for
meget på museets viden, bliver denne viden ikke relevant i elevernes egen verden og hverdag.
Koncepter: I sammenstødet mellem elevernes viden og museets viden opstår der spørgsmål, der
er nye for både museum og elever og potentielt kan føre ny viden med sig, samt nye koncepter for
tænkningen for både elever og museum.
Relationer: Gennem en åben og dialogbaseret struktur, hvor eleverne i høj grad kommer til orde,
og hvor omviseren fungerer som facilitator og videnssamler for elevernes formulering af egen
viden (både eksisterende og nyerhvervet) skabes nye relationer. Eleverne er de formulerende,
mens omviseren skaber de spørgsmålsfremmende rum, strukturerer hypoteser og understreger
pointer og på den måde virker som en slags konceptsammenfatter.
Design i folkeskolen 5
Innovationsdiamantens kommunikations- og vidensdynamik resulterer metodisk i Inquiry. Det vil
sige en metode, der er baseret på (praktiske og filosofiske) undersøgelser af genstandsfeltet, hvor
elevernes egen nysgerrighed, spørgsmål og kompetencer inddrages aktivt på vejen mod erkendelse af genstandsfeltets problematikker. Definitionen af Inquiry som metode i undervisningssammenhæng lyder således:
Inquiry is a multifaceted activity that involves:
making observations; posing questions; examining books and other sources of information to
see what is already known; planning investigations; reviewing what is already known in light
of experimental evidence; using tools to gather,
analyze, and interpret data; proposing answers,
explanations, and predictions; and communicating the results. Inquiry requires identification of
assumptions, use of critical and logical thinking,
and consideration of alternative explanations.4
Inquiry har udgangspunkt i en konstruktivistisk forståelse af læring, hvor læring ses som en aktiv
proces hos den lærende, der ved at reflektere over egne erfaringer og spørgsmål, konstruerer sin
egen forståelse af verden5. På samme måde som designpædagogikken ligger Inquiry som formidlingsstrategi op til, at eleverne skal kunne identificere, analysere og løse problemer på egen hånd.
Det er den personlige læringsoplevelse og stillingstagen, der er i fokus.
På Trapholt tænker vi således læring som både en proces og et udbytte. Processen handler om,
hvordan vi lærer og de forskellige læringsstile. Udbyttet handler om, hvad vi lærer, både vidensindsamling og forståelsen af den viden, vi indsamler. Både processen og udbyttet er vigtige parametre. Processen (opbygningen af omvisningen og de tilhørende aktiviteter) skal tilgodese elevernes
forskellige læringsstile og temperamenter, samtidig med processen skal sætte eleverne i stand til
at tilegne sig ny viden, der kan sætte nye perspektiver på deres eget liv og hverdag. Processen er
udgangspunktet for udbyttet. Men processen er i høj grad også præget og afhængig af elevernes
egne bidrag, sådan at erkendelse, mening og ny viden skabes i fællesskab.
Skoletjenesten i praksis
Men hvordan udmønter alle disse teorier sig så i praksis? Som udgangspunkt foregår omvisningerne dialogisk, sådan at elevernes egne stemmer og meninger hele tiden sættes i spil over for
den faglige viden, som omviseren og museet er garanter for. Elevernes egne bidrag bruges som
en slags tænkeredskab, der hele tiden leder os videre i samtalen og forståelsen af de aktuelle
problematikker. Det lyder simpelt, men kræver at alle (både omviser og elever) hele tiden lytter til,
hvad de andre siger, tager det alvorligt og forholder sig til det. Ved ikke kun at koncentrere sig om
at komme igennem med sit eget budskab, men ved at bygge videre på de andres bidrag, bevæger
samtalen sig for alvor fremad og bliver produktiv6. Opgaven for skoletjenesten er at opmuntre eleverne til selv at tænke, undres og søge svar nærmere end at gøre dem til passive modtagere af
viden. Viden og forståelse kommer fra tilegnelse, refleksion over og brug af erfaringer7. For at opnå
4
6 Design i folkeskolen
Harlen & Qualter, p. 89
5
Black, pp. 138-141
6
Dysthe, pp. 196-197
7
Black, p. 132
denne effekt inddrager vi taktile opgaver i omvisningerne (også kaldet hands-on aktiviteter), hvor
eleverne selv undersøger elementer eller problematikker i udstillingerne, men den egentlige ambition er at engagere deres hjerner (minds-on), sådan at de bliver trænet i at stille spørgsmål til
deres omverden og selv finde svar, samtidig med deres nysgerrighed, spørgelyst og øje for detaljer
og nuancer udvides. De taktile og aktive opgaver er altså en måde at aktivere elevernes egen nysgerrighed på og udnytte den til at give dem vigtige erfaringer og viden med sig, mens omvisningens
emner og problematikker sættes i spil og perspektiveres på nye måder.
I arbejdet med de ældste elever i folkeskolen og elever på ungdomsuddannelserne, er skoletjenesten på Trapholt samtidig inspireret af undersøgelser foretaget af Erminia Pedretti, associated
professor of Science Education på Ontario Institute for Studies in Education ved universitetet i
Toronto. Pedrettis forskning omhandler blandt andet læring i temabårne udstillinger på science
centre - for eksempel udstillinger, der tager udgangspunkt i etiske spørgsmål i stedet for konkrete fysiske fænomener. Hendes undersøgelser viser blandt andet, at besøgende skoleelever engagerer sig mere i og lærer mere af udstillinger, der påvirker dem følelsesmæssigt og intellektuelt
(minds-on), end i udstillinger, der videreformidler praktisk, faktuel viden gennem eksperimenter
eller praktiske øvelser (hands-on)8. Derfor handler skoletjenesten for disse aldersgrupper også om
at sætte dem selv i spil og opfordre dem til at tage stilling til samfundet, verden og den måde, vi er
mennesker på. I praksis udmønter det sig i en række tilbud, der inddrager såvel praktiske opgaver
som mere filosofiske diskussioner om design, kunst, samfundet og verden – og ikke mindst vores
måde at opfatte disse på. Disse omvisninger kalder vi debatomvisninger.
Trapholt i undervisningen
Når lærer, elever og omviser mødes til en omvisning på Trapholt, er der mange interesser og dagsordner i spil.
1. Der er lærerens dagsorden, om at museumsbesøget skal bruges som
et redskab til opfyldelse af faglige trinmål og læreplaner.
2. Der er elevens dagsorden, om at opleve museumsbesøget som væsentligt og relevant.
3. Der er museets egen dagsorden om at formidle en særlig faglig fortælling og metode.
I omvisningerne på Trapholt tager vi alle disse tre dagsordner seriøst og imødekommer dem ved:
1. At tilpasse omvisningernes forløb til de faglige trinmål og læreplaner.
2. At lade eleverne komme til orde og opleve sig selv aktive i forhold til
værkerne, hinanden og omviseren.
3. At opretholde et højt fagligt og metodisk niveau, hvor museets vigtige
historier kommer til orde.
8
Falk et al.,pp.121-135
Design i folkeskolen 7
Vores mål er, at et besøg på Trapholt altid indgår som en integreret og meningsgivende del af et
undervisningsforløb. Muligheden for at møde de konkrete fysiske genstande uden for klasselokalet er med til at skabe det unikke undervisningsrum, som et museum udgør. Et besøg på
Trapholt kan være med til at perspektivere, konkretisere og virkeliggøre de problematikker, der
arbejdes med i undervisningen på skolen.
Intentionen med undervisningsforløbene i denne bog er blandt andet at give inspiration til, hvor
mange forskellige måder Trapholt kan bruges på i undervisningssammenhæng. Også i andre fag
end de traditionelle museumsfag som dansk og billedkunst.
I forbindelse med arbejdet med undervisningsforløbene har vi udviklet en række nye tilbud til
folkeskolen. Blandt andet Arkitektur og Mystery Design til mellemtrinet og Bæredygtighed samt
Plastik til udskolingen. For et altid opdateret indblik i mulighederne på Trapholt, besøg da vores
hjemmeside: www.trapholt.dk/boern/skoletjenesten/
8 Design i folkeskolen
Litteratur
•
Black, Graham: The Engaging Museum. Developing Museums for Visitor Involvement. Routledge, 2005.
•
Darsø, Lotte: Innovationspædagogik. Kunsten at fremelske innovationskompetence. Samfundslitteratur, 2011.
•
Dysthe, Olga; Bernhardt, Nana & Esbjørn, Line: Dialogbaseret undervisning. Kunstmuseet som læringsrum. Skoletjenesten, 2012.
•
Falk, Dierking & Foutz (red.): In principle, in practice. Museums as Learning Institutions. Altamira, 2007.
•
Harlen, Wynne & Qualter, Anne: The Teaching of Science in Primary Schools. Routledge, 2009.
•
Hein, George E.: Learning in the Museum. Routledge, 1998.
•
Tanggaard, Lene: Fornyelsens kunst. At skabe kreativitet i skolen. Akademisk forlag. Professionsserien, 2010.
Design i folkeskolen 9
designpædagogisk
metode:
dif-modellen
Som hjælp til planlægning og evaluering af design- og innovationsundervisning formulerede
en gruppe af fire folkeskolelærere, souschef på Pædagogisk Center i Kolding og formidlingsansvarlig på Trapholt i 2011 den såkaldte DIF-model (DIF= Design i folkeskolen). Modellen
består af otte begreber, der er valgt, da de samlet set udgør en forenklet model af en designproces, og kan inddrages i praksis i alle fag og på alle niveauer i folkeskolen. Begreberne er
placeret i bobler i en cirkel, da det ikke er en kronologisk opbygget model, men der kan skrues
op og ned for vægten af de enkelte begreber undervejs i forløbet.
Nytænkning
fordybelse
Idégenerering
erfaring
gennem
sanser
Problemløsning og
refleksion
undersøgelse/
udvælgelse
Procesdeling
krise/
erkendelse
Til de enkelte begreber er der tilknyttet spørgsmål til planlægning og evaluering til læreren og
til evaluering til eleverne. Ses på de næste sider. Side 11-14.
10 Design i folkeskolen
Nytænkning
Planlægning undervisere
Hvordan får jeg
eleverne til at
tænke nyt
og anderledes?
Idégenerering
Planlægning undervisere
Hvor i forløbet skal
der være plads til
udvikling af idéer
eleverne imellem?
Evaluering undervisere
I hvor høj grad
lagde forløbet op
til at eleverne
tænkte ”på kanten
af boksen”?
Evaluering undervisere
I hvor høj grad gav
forløbet mulighed
for at eleverne oplevede at nye idéer
opstod?
Evaluering elev
Oplevede du at dit
arbejde fik dig
til at tænke nyt og
anderledes?
Evaluering elev
Fik du nye idéer
undervejs?
Design i folkeskolen 11
Problemløsning og
refleksion
Planlægning undervisere
Hvilke problematikker lægger forløbet
op til at skulle løse?
Evaluering undervisere
I hvor høj grad oplevede eleverne at
belyse problemer for
at løse dem?
Hvordan bevidstgør
jeg eleverne om, at
der er mulighed for
flere løsninger, som
de selv skal vælge
imellem?
Procesdeling
Planlægning undervisere
Hvordan får jeg
eleverne til at
dokumentere, vise,
fortælle, forklare,
hvorfor de vælger
som de gør over for
elever og undervisere?
Evaluering elev
Var der flere
løsningsmuligheder,
end den du valgte?
Hvorfor valgte du,
som du gjorde?
Evaluering undervisere
I hvor høj grad
udvekslede eleverne
processer og idéer?
Evaluering elev
Kunne du forstå
dine kammeraters
idéer?
Kunne dine
kamerater forstå
dine idéer?
Hvordan fik du vist
de andre, hvordan
du nåede målet?
12 Design i folkeskolen
krise/
erkendelse
Planlægning undervisere
Hvor i forløbet kan
der organiseres en
”blindgyde”, som
eleverne selv skal
finde ud af?
- og hvordan takles
elevernes kriser?
undersøgelse/
udvælgelse
Planlægning undervisere
Hvor i forløbet skal
der være mulighed
for elevernes egne
undersøgelser og
eksperimenter?
Evaluering undervisere
I hvor høj grad
oplevede eleverne
modstand i
forløbet eller med
materialet?
Evaluering undervisere
I hvor høj grad
afprøvede eleverne
flere veje
mod målet?
Evaluering elev
Var du på noget
tidspunkt tæt på
at give op?
- Hvordan kom du
videre?
Evaluering elev
Hvad undersøgte
og afprøvede du
undervej?
Design i folkeskolen 13
erfaring
gennem
sanser
Planlægning undervisere
Hvilke sanser vil
det være relevant
at påvirke og bruge
i dette forløb?
Evaluering undervisere
I hvor høj grad
oplevede eleverne
erkendelse gennem
sanseindtryk og
omsatte sit indtryk
til et eget udtryk?
Evaluering elev
Brugte du andet
end hovedet i dit
arbejde?
Hvordan sørger jeg
for at eleverne får
mulighed for at opleve gennem krop
og sanser?
fordybelse
Planlægning undervisere
Hvordan sikrer jeg
at eleverne har
tid og rum til
fordybelse?
Evaluering undervisere
I hvor høj grad
fordybede
eleverne sig?
Evaluering elev
Havde du tid nok?
Brugte du tiden på
opgaven?
Var du optaget af
arbejdet?
14 Design i folkeskolen
undervisningsforløb
IndSkoling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Billedkunst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Dansk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
20
idræt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Natur/teknik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Mellemtrin. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Billedkunst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Dansk – fælles med kristendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Hjemkundskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
30
Håndarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Kristendom – fælles med dansk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
34
Natur/teknik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
sløjd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Udskoling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Biologi og geografi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
40
Dansk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Fysik/kemi (evt. samarbejde med samfundsfag) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
44
Historie (evt. billedkunst) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Kristendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
samfundsfag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
50
Design i folkeskolen 17
18 Design i folkeskolen
trapholt
Skolen
Hvor
(Skolen, Trapholt
eller andet?)
Eleverne oplever, hvordan
man kan blive inspireret,
og undersøger designeres
inspirationskilder.
Eleverne afprøver ler som
materiale og finder ud af
hvad det kan og ikke kan.
Hvad
(hvad skal eleverne lære
i denne del af forløbet?)
Fag: Billedkunst
Emne: Ler som materiale
Hvordan
(hvilke aktiviteter/
opgaver?)
1 time + transport
• Erfaring gennem
sanser
• Idegenerering
- kende til enkelte arkitekturog designudtryk
Omvisningen:
Design og inspiration
• Procesdeling
• Undersøgelse/
udvælgelse
Begreber fra
DIF-modellen, der
indgår i lektionen
• Erfaring gennem
sanser
2 lektioner
Tidsramme
(hvor mange
lektioner?)
I den sidste lektion tales der
på klassen om, hvilke erfaringer man har gjort sig med
leret som materiale: Hvad er
det godt til, og hvad er det
ikke så godt til? Hvem ved,
hvad der sker, når man
brænder leret?
- udforske og anvende forskellige rumlige materialer
igennem konstruktioner
Hvorfor
(hvilke trinmål
understøttes?)
materiale, dets fordele og ulemper, dels får de indblik i, hvordan man kan
lade sig inspirere bredt af verden omkring sig.
Slutmål: I forløbet stifter eleverne dels bekendtskab med leret som
Eleverne laver eksperimenter
med ler som formbart materiale: de ælter, former, triller,
trækker og så videre.
indskoling
skolen
skolen
skolen
Fremlæggelse af resultater.
Med evaluering af, hvordan
inspirationen træder frem.
Eleverne skal bruge deres inspirationsgenstand til at lave
en kop (eller eventuelt anden
enkel genstand) ud af ler.
Eleverne går på opdagelse i
verden omkring dem og oplever, hvordan alle genstande
kan give inspiration.
Alle elever præsenterer deres
endelig design for de andre.
Eventuelt sammen med processkitsen.
Eleverne kan eventuelt
undervejs enkeltvis lave en
planche eller processkitse
over, hvordan de kom frem til
deres endelige design.
Eleverne arbejder på egen
hånd med at udvikle og
udforme et design for deres
kop. Alle elever indgår dog
også i en arbejdsgruppe, hvor
man i foruddefinerede intervaller giver hinanden sparring på og gode ideer til det
videre arbejde med koppens
udtryk.
Når lektionen er slut skal
alle elever have valgt en
genstand, der skal inspirere
dem i deres videre arbejde.
De skal have lavet skitser
af genstandene for at finde
spændende vinkler.
Der samles op fra besøget
på Trapholt med fokus på
inspiration. Eleverne finder
selv inspirerende genstande
i undervisningslokalet eller
medbringer en genstand
hjemmefra.
- anvende billedet som kommunikationsmiddel
- undersøge og vurdere egne
og andres billeder
- arbejde med enkle kombinationer af tekster og billeder
- hente inspiration i hverdagens billeder
- fremstille skitser og billeder på baggrund af iagttagelser og andre sanseoplevelser
samt følelser og forestillinger
2 lektioner
2-6 lektioner + tid
til brænding
2 lektioner
• Procesdeling
• Problemløsning
og refleksion
• Nytænkning
• Fordybelse
• Undersøgelse/
udvælgelse
20 Design i folkeskolen
Skolen
Hvor
(Skolen, Trapholt
eller andet?)
Introduktion til eventyrgenren
Hvad
(hvad skal eleverne lære
i denne del af forløbet?)
Fag: Dansk
Emne: Eventyret som genre
Hvordan
(hvilke aktiviteter/
opgaver?)
Eventuelt kan der i fællesskab læses et kort eventyr,
som analyseres ud fra genrens regler.
Hvordan ender eventyr?
- udtrykke en begyndende
forståelse for samspillet
mellem genre, sprog, indhold
og situation
- samtale om litterære tekster og andre udtryksformer
ud fra umiddelbar oplevelse
og begyndende kendskab til
faglige begreber
- forstå at tekster og andre
udtryksformer kan udtrykke
holdninger og værdier
- kende genrers og enkelte
forfatterskabers særpræg
-kende forskellen mellem
fiktion og ikke-fiktion og
kunne tale med om genre og
hovedindhold
Hvorfor
(hvilke trinmål
understøttes?)
2 lektioner
Tidsramme
(hvor mange
lektioner?)
• Fordybelse
Begreber fra
DIF-modellen, der
indgår i lektionen
og undersøger, hvad der sker, når man leger med forventninger til genren.
Slutmål: Eleverne stifter bekendtskab med en specifik litterær genre
Eleverne introduceres til
eventyrgenren og lærer om
de regler/skemaer/forventninger, vi har til genren:
Hvilke personer er med?
indskoling
skolen
skolen
Trapholt
Skolen
Højtlæsning og fremlæggelse
Eleverne læser deres eventyr
højt for hinanden og giver respons på hinandens eventyr.
Grupperne forklarer hvordan
de kom frem til deres illustrationsideer.
- udtrykke sig i billeder, lyd
og tekst samt i dramatisk
form
Eleverne illustrerer deres
eventyr. Det kan ske enten
gennem tegning, maleri eller
ved at finde relevante billeder på nettet eller i blade.
Alle eventyrerne samles i en
fælles publikation.
- udtrykke sig i enkle
produktioner med billede og
tekst
- disponere egne tekster
med overskrift, indledning,
indhold og slutning
Opsamling fra besøget på
Trapholt med fokus på aflæsning af visuelle udtryk.
Layout
- skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål
- skrive enkle fiktive tekster
og små sagtekster
- finde information i tekster
og organisere ideer til egen
skrivning
Omvisningen:
Design og inspiration
Ud fra de lærte regler skriver
eleverne i små grupper deres
egne eventyr.
Hvordan finder man inspiration til visuelle udtryk, og
hvordan vi aflæser dem?
Skabelse af eget eventyr
- kende forskellen mellem
hverdagssprog og kunstnerisk sprog
2 lektioner
2 lektioner
1 time + transport
2-4 lektioner
• Procesdeling
• Undersøgelse/
udvælgelse
• Erfaring gennem
sanser
• Undersøgelse/
udvælgelse
• Fordybelse
• Nytænkning
• Idegenerering
22 Design i folkeskolen
Trapholt
Hvor
(Skolen, Trapholt
eller andet?)
Hvordan
(hvilke aktiviteter/
opgaver?)
Omvisningen:
Skulpturjagt (omvisningen
tilbydes kun i maj, samt de to
første uger af september).
Under omvisningen introduceres eleverne til brugen
af kropssprog og til visuel
aflæsning af mennesker og
figurer. Alt foregår på
hoppebolde. Til slut kreerer
de deres egen skulptur, der
kan tage hvilken som helst
form alt efter hvad eleverne
vælger.
-kontrollere grundlæggende
bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke,
vende og dreje
-deltage i og forstå enkle
idrætslige lege
-vise fortrolighed med bløde,
hårde, faste og løse redskaber
-udføre simple balancer og
krydsfunktioner
Hvorfor
(hvilke trinmål
understøttes?)
2 timer + transport
og frokost
Tidsramme
(hvor mange
lektioner?)
• Problemløsning
og refleksion
• Idegenerering
• Erfaring gennem
sanser
Begreber fra
DIF-modellen, der
indgår i lektionen
vi aflæser forskellige former og materialer – på afstand og tæt på.
Slutmål: Eleverne har opnået en forståelse for kropssprog, og hvordan
Hvad
(hvad skal eleverne lære
i denne del af forløbet?)
Fag: Idræt
Emne: Kropssprog og visuel aflæsning af kroppe og figurer.
indskoling
Skolen
Arbejde videre med kropssprog, motoriske færdigheder
og bevægelsesrytme.
Grupperne øver deres scenarie i 5 minutter og viser dem
for resten af klassen, der
kommer med ros og gode
forslag til, hvordan det kunne
være gjort anderledes for at
være mere tydeligt.
Hver gruppe får udleveret
en situation eller et scenarie, som de skal illustrere/
mime for de andre. Det kan
være enkle scenarier som for
eksempel hunde, der knurrer
af hinanden eller cyklist vinker til to personer, han godt
kan lide.
Opsamling fra besøget på
Trapholt. Der laves eventuelt
enkle øvelser for at genopfriske kropssproget, hvorefter
klassen deles ind i et antal
grupper.
-anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer
-udtrykke forskellige figurer
kropsligt
2 lektioner
• Procesdeling
• Problemløsning
og refleksion
• Undersøgelse/
udvælgelse
24 Design i folkeskolen
trapholt
Skolen
Hvor
(Skolen, Trapholt
eller andet?)
Hvordan finder man
inspiration til innovation
gennem hverdagsgenstande?
Forklaring og diskussion. Hvilke
forskellige forhold har vi til dyr:
kæledyr, landbrugsdyr, vilde
dyr, dyr i zoologisk have mm.
Hvordan fanger man dyr?
Introduktion til temaet dyr
i fangenskab.
Omvisningen:
Design og inspiration
Hvordan er forholdet til dyrets
tarv?
Hvilke fældetyper findes der?
Hvordan fungerer de?
Hvordan
(hvilke aktiviteter/
opgaver?)
-fortælle om, hvordan dyr
præsenteres i medier og
reklamer
-kende til kategorier af dyr,
herunder vilde dyr, husdyr,
kæledyr, fortidsdyr og fantasidyr
Hvorfor
(hvilke trinmål
understøttes?)
1 time + transport
2 lektioner
Tidsramme
(hvor mange
lektioner?)
• Erfaring gennem
sanser
• Fordybelse
Begreber fra
DIF-modellen, der
indgår i lektionen
skab i forskellige sammenhænge, og hvordan man fanger dem. De har fået
erfaringer med selv at bygge fælder, fange smådyr og holde dem i fangenskab. Herunder også en viden om forholdet mellem form, funktion og materialevalg.
Slutmål: Eleverne får indblik i, hvordan man behandler dyr i fangen-
Hvad
(hvad skal eleverne lære
i denne del af forløbet?)
Fag: Natur/teknik
Emne: Dyr i fangenskab
indskoling
skolen
skolen
skolen
Fælderne tages ind og resultaterne gennemgås. Er der noget
ved fælderne, der skal tilrettes
en anden gang?
Hvilke dyr er fanget?
Hvordan passer man på dem?
Hvor længe skal man beholde
dem i klassen? Og hvad er formålet med at beholde dem?
Virker fælderne efter hensigten?
Fælles evaluering af
fældernes funktion og
kvaliteter.
Hvordan behandler man
dyr i fangenskab?
Hvad kan vi forvente at
fange hvor?
Fælderne gøres færdige, kamoufleres og placeres et relevant
sted i nærheden af skolen.
Relevansen af stedet diskuteres
først med eleverne med fokus
på hvilke dyr de forestiller sig at
fange.
Eleverne skal nu med inspiration fra besøget på Trapholt
designe deres egne fælder med
overvejelser omkring: materiale,
form, farve og placering. Kan
man lave en fælde, der virker, og
som både tiltrækker dyr og er
flot at se på?
Forskellige fældetyper og deres
funktion gennemgås. Formålet
er at eleverne skal udvikle nye
fældetyper med inspiration i
dem, der allerede findes.
Eksisterende typer: kartoffelfælde, fiskenet, nedgravet
syltetøjsglas, lagen hvori grene
eller trækroner rystes.
Hvordan kamouflerer man
fælder?
Eleverne lærer om eksisterende fældetyper og
påbegynder design af
deres egne.
-tage hensyn til planter, dyr
og natur og vise det gennem
egen adfærd ved ikke at
kaste affald i naturen, og når
der holdes smådyr i fangenskab
-anvende udstyr, redskaber
og hjælpemidler, herunder
simple fælder til dyr, lup,
termometer og kort
-beskrive udvalgte dyr og
planter fra nærområdet,
kende deres navne og kunne
henføre dem til grupper
-kende naturområder, hvor
navngivne planter og dyr
lever
-sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og
enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og
anvendelse
2 lektioner
2 lektioner
2 lektioner
• Procesdeling
• Problemløsning
og refleksion
• Udvælgelse og
undersøgelse
• Nytænkning
• Idegenerering
26 Design i folkeskolen
skolen
Skolens
lokalområde
Hvor
(Skolen, Trapholt
eller andet?)
Stilarternes sammenhæng
med historiske perioder
Gå på opdagelse i området
omkring skolen og se på,
hvilke forskellige former for
arkitektur, der findes: butikker, blokbyggeri, parcelhuse,
historiske huse, landbrug,
sportshal, kirker mm.
Eleverne lærer om, hvilke forskellige former for arkitektur,
der findes i lokalområdet
Gennemgang af karakteristiske historiske stilarter.
For eksempel betonbyggeri, parcelhuskvarterer fra
1970’erne, indkøbscentre
osv.
Hvilke tidsmæssige udtryk
fandt de i lokalområdet?
Eleverne tager notater undervejs og laver skitser af de
forskellige typer arkitektur.
Hvordan
(hvilke aktiviteter/
opgaver?)
-anvende faglige begreber i
samtaler om billeders indhold og form
-genkende enkle stilarter og
formsprog fra forskellige historiske perioder og kulturer
-fremstille skitser og billeder
på baggrund af ideer, følelser,
holdninger og ved direkte
iagttagelser i nærmiljøet
-arbejde med design og arkitektur herunder fremstilling
af skitser
Hvorfor
(hvilke trinmål
understøttes?)
2 lektioner
2 lektioner
Tidsramme
(hvor mange
lektioner?)
• Undersøgelse
• Erfaring gennem
sanser
Begreber fra
DIF-modellen, der
indgår i lektionen
og funktioner i arkitekturen. De opnår forståelse for, at bygninger også er
med til at fortælle historier og fortælle om den tid, de er opstået i. Eleverne
kan forholde sig kritisk til form og funktion.
Slutmål: Eleverne er i stand til at genkende og tale med om stilarter
Hvad
(hvad skal eleverne lære
i denne del af forløbet?)
Fag: Billedkunst
Emne: Arkitektur
mellemtrin
skolen
Valgfrit indslag,
hvis der er tid
skolen
skolen
trapholt
Grupperne fremlægger deres
resultater for hinanden og
forklarer, hvorfor de har
valgt som de har. Indbyrdes
respons.
De skabte bygninger sættes
sammen til et byforløb.
Hvordan er byer bygget op?
Den endelige prototype kan
laves enten som skitse eller
bygges op af pap, papkasser
eller lignende.
De skal søge inspiration i
tilgængelige medier som
blade, aviser, internet eller
lign. Planlægningsprocessen
er vigtig. Eleverne skal først
udarbejde idéskitse, inden de
går i gang med byggeriet.
Eleverne designer i grupper
deres egen bygning, hvor de
tager højde for: hvad skal
de bruge bygningen til, hvad
skal den kunne, hvilke rum er
der brug for osv. Alternativt
kan grupperne få en opgave
på forhånd, sådan at bygningerne til sammen kan sættes
sammen til en by.
Arkitekturomvisning
Fremlæggelse
Design af egen arkitekturprototype.
Hvordan påvirker arkitekturen os?
1-2 lektioner
2 lektioner
• Krise/
erkendelse
• Procesdeling
• Idegenerering
-eksperimentere med teknikker, materialer og værktøjer
-undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og
andres billedsproglige udtryk
• Problemløsning/
refleksion
-fremstille værker i et samarbejde med andre
• Fordybelse
• Erfaring gennem
sanser
• Undersøgelse/
undervælgelse
2-6 lektioner
1 time + transport
-anvende billederfaringer
fra museer, udstillinger og
offentlige rum og internet i
eget billedarbejde
-hente inspiration i den
visuelle kultur og billedkunst,
lokalt og globalt
28 Design i folkeskolen
trapholt
Skolen
Hvor
(Skolen, Trapholt
eller andet?)
Hvordan
(hvilke aktiviteter/
opgaver?)
Læse og diskutere passende litteratur, der forholder
sig til, menneskets plads i
verden. Gerne to forskellige
fortællinger, der kan perspektivere, hvordan synet
på mennesket og menneskets plads og rolle ændres
gennem tiden – eventuelt
begrænset til de sidste 100
år. For eksempel Den lille
pige med svovlstikkerne og
samtidsnovelle.
Omvisning:
på Trapholt Mystery Design
Eleverne får indblik i,
hvordan menneskets syn på
egen plads og rolle i verden
udvikler sig med tiden, og
hvordan dette emne behandles i litteraturen.
Omvisningen giver eksempler på hvordan almindelige
hverdagsgenstande er udtryk
for forskellige opfattelser af
verden og mennesket.
-fortolke, perspektivere og
forholde sig til tekster og
andre udtryksformer ud fra
både oplevelse og analyse
-finde og forholde sig til udtryk for værdier i tekster og
andre udtryksformer
-kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og
til, at litteratur afspejler den
tid, den er blevet til i
-forstå samspillet mellem
sprog og kultur og betydningen af sproglig mangfoldighed
Hvorfor
(hvilke trinmål
understøttes?)
1 time + transport
2-6 lektioner
Tidsramme
(hvor mange
lektioner?)
• Erfaring gennem
sanser
• Fordybelse
• Undersøgelse/
udvælgelse
Begreber fra
DIF-modellen, der
indgår i lektionen
at være mennesker i verden på i høj grad er påvirket af tidsånden, kulturen
og historien.
Slutmål: Eleverne er i stand til at forholde sig til, hvordan vores måde
Hvad
(hvad skal eleverne lære
i denne del af forløbet?)
Fag: Dansk – fælles med kristendom
Emne: Mennesket i verden
mellemtrin
skolen
skolen
Præsentation af resultater
Eleverne skal selv forholde
sig til, hvad det vil sige at
være menneske i dag.
Alle fortællinger præsenteres
for resten af klassen. Der kan
eventuelt lægges en tidsbegrænsning ind, sådan at
hvert indslag ikke varer mere
end 10 minutter med efterfølgende 5 minutter til kritik.
4.de udarbejder selve fortællingen.
3.de udarbejder en overordnet plan og formål med
fortællingen
2. de udvælger det tema, de
vil arbejde videre med
1.eleverne brainstormer på
temaer, der er relevante i dag
Forslag til opbygning af
forløb:
-strukturere og skrive tekster
i forskellige fiktive og ikkefiktive genrer
Eleverne skal nu (enkeltvis
eller i grupper) udvikle deres
egen fortælling om, hvordan
det er at være menneske
i dag. I fortællingen skal
de på en eller anden måde
inddrage hverdagsgenstande, som gør den historiske
sammenhæng og placering
tydelig. Det kan enten resultere i drama, digt, novelle
eller andet.
-lytte aktivt til andre og følge
op med analytiske spørgsmål
-kende betydningen af
sproglige og stilistiske virkemidler
-karakterisere og kunne
anvende forskellige genrer
inden for fiktion og ikkefiktion
-vise kendskab til sprogets
spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer
-layoute tekster til bestemte
formål og modtagere
-indsamle og disponere stof
før skrivning samt skrive fra
ide til færdig tekst
-udtrykke fantasi, følelser,
tanker, erfaringer og viden i
sammenhængende form
Opsamling fra besøget på
Trapholt og opsummering af
pointer.
2 lektioner
2-6 lektioner
• Procesdeling
• Nytænkning
• Problemløsning/
refleksion
• Idegenerering
• Krise/
erkendelse
30 Design i folkeskolen
trapholt
Hvor
(Skolen, Trapholt
eller andet?)
Er der sammenhæng mellem
udtryk og funktion?
Hvordan aflæser vi verden
omkring os?
Hvad
(hvad skal eleverne lære
i denne del af forløbet?)
Fag: Hjemkundskab
Emne: Byens bedste budding
Hvorfor
(hvilke trinmål
understøttes?)
- analysere faktorer, der styrer vores forbrug, kostvaner
og husarbejde, herunder
udviklingen i vareudbud, teknologi og markedsføring, tid,
kræfter og ressourcer i
hverdagen samt kulturelle og
æstetiske aspekter
Hvordan
(hvilke aktiviteter/
opgaver?)
Omvisningen:
Mystery Design på Trapholt
med fokus på, hvordan vi
aflæser den visuelle verden
og genstande ud fra faste
opfattelser.
1 time + transport
Tidsramme
(hvor mange
lektioner?)
• Erfaring gennem
sanser
Begreber fra
DIF-modellen, der
indgår i lektionen
Eleverne får indblik i, hvad der styrer vores forbrug, og
hvordan man kan målrette produkter.
Slutmål:
mellemtrin + valghold
skolen
skolen
Fremstilling af budding og
præsentation for klassen.
Hvordan planlægger man en
arbejdsproces, hvis man har
en deadline?
Til slut præsenterer alle
grupper deres resultater
og forklarer deres valg og
proces.
I grupper arbejder klassen med at udvikle en ny
smagsnuance til budding. De
smager til og anretter.
Samtidig skal de planlægge indkøb til fremstilling af
buddingen, og hvordan de vil
tilrettelægge deres arbejdsproces.
Hvad sker der for eksempel
hvis buddingen smager af
chokolade, men faktisk er
grøn?
Hvilken farve?
I grupper skal klassen nu
finde en målgruppe, som de
vil målrette en ny budding til.
Hvilken smag skal buddingen
have for at tiltale målgruppen?
Opsamling fra turen til Trapholt, hvor der blev set på nye
sammenblandinger af form
og funktion.
-eksperimentere med fødevaresammensætninger og
krydringer med henblik på at
skabe æstetiske indtryk
og udtryk
- planlægge indkøb og arbejdsproces
2 lektioner
2 lektioner
• Procesdeling
• Nytænkning
• Udvælgelse og
undersøgelse
• Idegenerering
• Problemløsning
og refleksion
32 Design i folkeskolen
skolen
trapholt
Hvor
(Skolen, Trapholt
eller andet?)
Opsamling fra besøget på
Trapholt. Hvad er det vigtigt
at huske?
Idéudvikling: hvordan laver
man et design, der formmæssigt kan rumme flere
funktioner?
I starten arbejdes der åbent
uden begrænsninger i ideerne. Eventuelt kan man på
forhånd beslutte, hvad det er
for funktioner, designet skal
rumme.
Eleverne deles ind i grupper,
der sammen skal udvikle ideer til, hvordan man kan lave
et design, der kan rumme
flere funktioner.
Omvisning:
i Mystery Design
Hvordan
(hvilke aktiviteter/
opgaver?)
- fremstille produkter med
udgangspunkt i egne ideer
- udtrykke sig gennem skabende håndværksmæssigt
arbejde
- forstå kreative designprocesser, hvori der indgår
inspiration og ideer, planlægning, udførelse og evaluering
Hvorfor
(hvilke trinmål
understøttes?)
2 lektioner
1 time + transport
Tidsramme
(hvor mange
lektioner?)
• Procesdeling
• Problemløsning/
refleksion
• Nytænkning
• Idegenerering
• Erfaring gennem
sanser
Begreber fra
DIF-modellen, der
indgår i lektionen
Eleverne får indblik i vores forventninger til formers funktion, samtidig med de arbejder praktisk med at indarbejde en ekstra funktion i et eksisterende design
Slutmål:
Eleverne præsenteres for
forskellige designs, der leger
med vores opfattelser af
form og funktion.
Hvad
(hvad skal eleverne lære
i denne del af forløbet?)
Fag: Håndarbejde
Emne: Skjulte forventninger og funktioner
mellemtrin
skolen
skolen
skolen
skolen
Hvilke teknikker og materialer har de brug for for at
skabe det endelige design?
Færdiggørelse af designet
Grupperne fremlægger deres
design for hinanden og giver
respons
Planlægning af design.
Kreation
Præsentation
Begyndende kreation
Planlægning af design.
Grupperne udvælger hvilket
design de vil arbejde videre
med. Der laves skabeloner og
små prototyper.
Ideerne forfølges. Kvalificeret udvælgelse.
Grupperne kommer med flere
forskellige løsningsforslag.
Der afsluttes med fælles
fremlæggelse af ideerne,
hvor grupperne giver hinanden respons.
- sætte ord på designprocessen.
- forholde sig til det færdige
produkt ud fra en æstetisk,
funktionel og kommunikativ
synsvinkel
- præsentere og formidle
egne produkter i samspil
med det omgivende samfund.
- eksperimentere med materialer, teknikker, farver,
form og funktion
- arbejde med komposition
og farvelære
- vælge hensigtsmæssige
materialer, teknikker og
arbejdsredskaber
• Krise/erkendelse
• Procesdeling
2 lektioner
• Fordybelse
• Krise/erkendelse
• Undersøgelse og
udvælgelse
2 lektioner
2 lektioner
2 lektioner
34 Design i folkeskolen
trapholt
Skolen
Hvor
(Skolen, Trapholt
eller andet?)
Omvisningen giver eksempler på hvordan almindelige
hverdagsgenstande er udtryk
for forskellige opfattelser af
verden og mennesket.
Læse og diskutere passende litteratur, der forholder
sig til, menneskets plads i
verden. Gerne to forskellige
fortællinger, der kan perspektivere, hvordan synet på
mennesket og menneskets
plads og rolle ændres gennem tiden.
Eleverne får indblik i,
hvordan menneskets syn på
egen plads og rolle i verden
udvikler sig med tiden, og
hvordan dette emne behandles i litteraturen.
Omvisning:
Mystery Design
-For eksempel den lille pige
med svovlstikkerne og samtidsnovelle
Hvordan
(hvilke aktiviteter/
opgaver?)
-give eksempler på sammenhænge mellem værdier,
normer og adfærd.
-udtrykke sig om, hvad det vil
sige at være menneske, samt
hvilken betydning tro kan
have for livsopfattelsen
Hvorfor
(hvilke trinmål
understøttes?)
1 time + transport
2-6 lektioner
Tidsramme
(hvor mange
lektioner?)
• Erfaring gennem
sanser
• Fordybelse
• Undersøgelse/
udvælgelse
Begreber fra
DIF-modellen, der
indgår i lektionen
at være menneske i verden på i høj grad er påvirket af tidsånden, kulturen,
religionen og historien.
Slutmål: Eleverne er i stand til at forholde sig til, hvordan vores måde
Hvad
(hvad skal eleverne lære
i denne del af forløbet?)
Fag: Kristendom – fælles med dansk
Emne: Hvad vil det sige at være menneske?
mellemtrin
skolen
skolen
Præsentation af resultater
Eleverne skal selv forholde
sig til, hvad det vil sige at
være menneske i dag.
Alle fortællinger præsenteres
for resten af klassen. Der kan
eventuelt lægges en tidsbegrænsning ind, sådan at
hvert indslag ikke varer mere
end 10 minutter med efterfølgende 5 minutter til kritik.
4.de udarbejder selve fortællingen.
3.de udarbejder en overordnet plan og formål med
fortællingen
2. de udvælger det tema, de
vil arbejde videre med
1.eleverne brainstormer på
temaer, der er relevante i dag
Forslag til opbygning af
forløb:
Eleverne skal nu (enkeltvis
eller i grupper) udvikle deres
egen fortælling om, hvordan
det er at være menneske
i dag. I fortællingen skal
de på en eller anden måde
inddrage hverdagsgenstande, som gør den historiske
sammenhæng og placering
tydelig. Det kan enten resultere i drama, digt, novelle
eller andet.
Opsamling fra besøget på
Trapholt og opsummering af
pointer.
-udtrykke sig om almene
tilværelsesspørgsmål med
bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs
virkemidler.
-give udtryk for en begyndende bevidsthed om, at
mennesker lever og opfatter
verden forskelligt afhængigt
af deres kultur og religion.
2 lektioner
2-6 lektioner
• Procesdeling
• Nytænkning
• Problemløsning/
refleksion
• Idegenerering
• Krise/erkendelse
36 Design i folkeskolen
skolen
Hvor
(Skolen, Trapholt
eller andet?)
Hvordan fungerer kroppen?
Kan man blive for sund?
Hvilke elementer kan hjælpe
én i jagten på sundhed?
Hvornår er man sund (et
sundt liv, en sund krop)?
Introduktion til begrebet
sundhed. Diskussion.
Hvad
(hvad skal eleverne lære
i denne del af forløbet?)
Hvordan
(hvilke aktiviteter/
opgaver?)
Er der handlemåder eller
elementer, der kan
ændres så livsførelsen bliver
sundere?
-Kende oxygen, kuldioxid
samt til næringsstofferne
protein, fedt og kulhydrat
-fortælle om menneskers
kropsfunktioner for eksempel åndedræt og fordøjelsessystem
-begrunde valg, der fremmer
egen sundhed og trivsel
-kunne sammensætte et
sundt måltid og vælge gode
motionsformer
-beskrive enkle og vigtige
regler for sund levevis
Hvorfor
(hvilke trinmål
understøttes?)
målgruppes liv lidt sundere
2 lektioner
Tidsramme
(hvor mange
lektioner?)
Begreber fra
DIF-modellen, der
indgår i lektionen
Slutmål: Eleverne har gennem brugerundersøgelser gjort en bestemt
Opgave: lav en
planche, der beskriver et helt
almindeligt liv: eventuelt som
en tegneserie med fokus på
dagens
forskellige kapitler, mål-tidssammensætning og motion.
Fag: Natur/teknik
Emne: Sundhed - kan man designe et sundere liv?
mellemtrin
skolen
skolen
skolen
trapholt
Produktet/servicen udarbejdes som prototype.
Eventuelt kan resultatet
Illustreres ved hjælp af en
planche, film, historie eller
andet, der er med til at illustrere produktet/servicens
kvaliteter.
Endelig fremlæggelse med
kritik fra klassen
Endelig præsentation
Eleverne dels ind i grupper,
der laver en råskitse eller
kort beskrivelse af det eller
de produkter/ servicer, de forestiller sig kunne være med
til at gøre livet sundere for.
Sammenhold erfaringerne på
Trapholt med planchen om
det helt almindelige liv. Kan
man hjælpe folk til at handle
og leve sundere ved at ændre
noget konkret i de fysiske
rammer for deres liv?
Opfølgning på elevernes oplevelse på Trapholt.
Omvisningen:
Mystery Design
Videreudvikling af produkt/
service
Undersøgelse/skitsering.
Hvordan har designere tidligere tænkt sundhed og
vores sociale adfærd i deres
design (visioner)?
2 lektioner
4 lektioner
2-4 lektioner
1 lektion + transport
• Procesdeling
• Fordybelse
• Nytænkning
• Problemløsning
og refleksion
• Erfaring gennem
sanser
• Idegenerering
• Undersøgelse og
udvælgelse
• Erfaring gennem
sanser
38 Design i folkeskolen
trapholt
skolen
Eleverne introduceres til de
fem mest udbredte danske
træsorter (ask, ahorn, bøg,
eg og oregon pine) og ser
hvordan de er blevet brugt i
design gennem de sidste 100
år.
Praktiske eksperimenter
Hvad
(hvad skal eleverne lære
i denne del af forløbet?)
Hvor
(Skolen, Trapholt
eller andet?)
Fag: Sløjd
Emne: Træets fortræffeligheder
-eksperimentere med materialer, teknikker, farver, form
og funktion
-bruge omverdenen som
inspirationskilde
Hvorfor
(hvilke trinmål
understøttes?)
2 lektioner
1 time + transport
Tidsramme
(hvor mange
lektioner?)
• Undersøgelse/
udvælgelse
• Erfaring gennem
sanser
Begreber fra
DIF-modellen, der
indgår i lektionen
Eleverne har fået kendskab til de forskellige træsorters
egenskaber og har arbejdet med dem praktisk.
Slutmål:
Opfølgning på besøget på
Trapholt. Eleverne laver
praktiske eksperimenter
med de forskellige træsorter
og beslutter sig for hvilken
træsort, de vil arbejde videre
med.
Omvisningen:
Træets fortræffeligheder
Hvordan
(hvilke aktiviteter/
opgaver?)
mellemtrin
skolen
skolen
Fremlæggelse og gensidig
kritik.
Eksperimenter, brainstorm,
afprøvninger og udarbejdelse
af design.
Eleverne fremlægger deres
design for hinanden med forklaring til hvordan og hvorfor,
de er nået frem til deres
resultat
Eleverne skal finde ud af
et design, der fremhæver
kvaliteterne for netop deres
træsort. Samtidig laver de
en planche/drejebog, der
fortæller om, hvordan de når
frem til deres resultater.
-forholde sig til det færdige
produkt ud fra en æstetisk,
funktionel og kommunikativ
synsvinkel
2 lektioner
• Procesdeling
• Fordybelse
-formgive med personligt
præg
-sætte ord på designprocessen
• Problemløsning
og refleksion
-fremstille produkter med
udgangspunkt i egne ideer
• Nytænkning
• Idegenerering
2-6 lektioner
-udtrykke sig gennem skabende håndværksmæssigt
arbejde
skolen
Skolen
Produktanalyse
www.miljoerejsen.dk
eller
www.designprocessen.dk
Klassen deles ind i mindre grupper,
der hver får udleveret et velkendt
produkt fra hverdagen. Det kan
være cornflakes (øko og alm.), kiks,
kaffe osv. Produktet analyseres ud
fra en bæredygtighedssynsvinkel.
Hvor er produktet fremstillet?
Hvor kommer råvarerne fra?
Definition af begrebet. Brundtlandrapporten fra 1987 definerer
bæredygtighed, som det der ”skaffer menneskene og miljøet det
bedste uden at skade fremtidige
generationers mulighed for at dække deres behov.” Hvordan påvirker
det os? Hvordan er bæredygtighed
en del af vores hverdag – og hvor
er den ikke? Hvilke tiltag gøres der
lokalt og globalt? Er der geografiske
udfordringer?
Introduktion til emnet:
hvad er bæredygtighed?
Hent eventuelt inspiration på:
Hvordan
(hvilke aktiviteter/opgaver?)
Geografi: forholde sig til de
miljømæssige konsekvenser
af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af
naturgrundlag.
Biologi og geografi: vurdere
anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for
bæredygtig udvikling og de
interessemodsætninger, der
knytter sig hertil (fælles med
fysik/kemi).
Hvorfor
(hvilke trinmål
understøttes?)
2 lektioner
2 lektioner
Tidsramme
(hvor mange
lektioner?)
• Fordybelse
Begreber fra
DIF-modellen, der
indgår i lektionen
opmærksomme på forskellige aspekter af begrebet. Samtidig præsenteres
de for, hvordan man kan gøre verden mere bæredygtig.
Slutmål: Eleverne introduceres til begrebet bæredygtighed og bliver
Hvad
(hvad skal eleverne
lære i denne del af
forløbet?)
Fag: Biologi og geografi
Emne: Bæredygtighed
udskoling
Hvor
(Skolen, Trapholt
eller andet?)
40 Design i folkeskolen
skolen
skolen
trapholt
Fremlæggelse
De enkelte grupper fremlægger
deres forslag til et mere bæredygtigt
produkt med fokus på hvorfor de har
truffet de valg, de har. Grupperne
giver respons på hinandens arbejde.
Eleverne udarbejder idéskitse
til deres forslag til forbedring af
produktet.
Biologi: formulere konklusioner på grundlag af egne og
andres resultater
Geografi: analysere og
begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget
gennem arbejde med kort,
data og egne undersøgelser
- herunder energi, vejr, klima,
naturkatastrofer, forbrug,
fødevareforsyning, bæredygtighed og befolkningsforhold
Biologi: designe og gennemføre relevante undersøgelser
og vælge udstyr, der passer
hertil.
2 lektioner
2-6 lektioner
Med udgangspunkt i inspiration fra
omvisningen på Trapholt arbejder
eleverne i grupper nu videre med
deres produkt med fokus på at
gøre det mere bæredygtigt. Hvor i
produktets transport/fremstilling/
emballage kan der ændres på
noget, så produktet overordnet set
bliver mere bæredygtigt?
Kan produktet gøres
mere bæredygtigt?
Biologi: vurdere aktuelle
løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og
sundhedsproblemer samt
analysere tilhørende interessemodsætninger.
Biologi: vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur
ved udvalgte produktionsformer, herunder konventionelle
og økologiske
1 times omvisning
+ transport
Omvisningen:
Bæredygtigt design
Hvordan tænker forskellige designere bæredygtighed ind som en del af
deres design?
Hvilken transport har det været udsat for? Hvor og hvordan er emballagen produceret? Kan den genbruges?
• Procesdeling
• Undersøgelse og
udvælgelse
• Problemløsning
og refleksion
• Nytænkning
• Idegenerering
• Erfaring gennem
sanser
42 Design i folkeskolen
trapholt
trapholt
skolen
Hvor
(Skolen, Trapholt
eller andet?)
Omvisningen:
Design og livsstil
Klassen inddeles i fire grupper. Hver gruppe får en stol
(en af de fire gennemgået i
omvisningen), som de skal
analysere med henblik på at
finde frem til, interessante
historier eller vinkler, de kan
inddrage, når de senere skal
markedsføre stolen til en
særlig målgruppe.
Hvordan aflæser vi designobjekter bevidst/ubevidst?
Hvem køber hvad?
Hvad er det relevant at tage
fat i med hensyn til branding
af en stol?
Hvordan
(hvilke aktiviteter/
opgaver?)
Diskussion af branding og
reklamer. Se forskellige reklamer og sammenlign dem.
Hvad er deres budskab, og
hvordan udtrykker de det?
Hvem er målgruppen?
Hvad
(hvad skal eleverne lære
i denne del af forløbet?)
-indsamle stof og disponere
indholdet, så det fremmer
hensigten med kommunikationen
-vurdere og perspektivere
værdier og værdiforestillinger
i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer
Hvorfor
(hvilke trinmål
understøttes?)
• Undersøgelse/
udvælgelse
• Idegenerering
Kan lægges i
forlængelse af
omvisning
• Erfaring gennem
sanser
Fordybelse
Begreber fra
DIF-modellen, der
indgår i lektionen
1-2 lektioner +
transport
1 times omvisning
+ transport
2 lektioner
Tidsramme
(hvor mange
lektioner?)
verden, hvad der påvirker os samt erfaring med selv at udtrykke et særligt
budskab til en særlig målgruppe.
Slutmål: Eleverne har fået indsigt i, hvordan vi aflæser den visuelle
Introduktion til emnet.
Hvordan aflæser vi verden?
Fag: Dansk
Emne: Branding
udskoling
skolen
skolen
skolen og
på gaden
Fremlæggelse og kritik.
Grupperne fremlægger
deres resultater og reklamekampagner for hinanden og
giver kritik.
Efterfølgende udvikler de
brandingmateriale til deres
valgte stol. Materialet skal
tale til målgruppen. Det kan
være en film eller en plakat
eller lign.
Eleverne evaluerer brugerundersøgelserne og udvikler
ideskitser/storyboard/tegneserier/skitser, der viser
de resultater, de har fået i
undersøgelserne.
Opsamling på brugerundersøgelserne og udvikling af
brandingmateriale.
Udførelse af brugerundersøgelse.
Gennemgang af interviewteknik. Hvordan får man folk
til at svare?
Eleverne introduceres til
brugerundersøgelser og
interviewteknik, så de med
udgangspunkt i erfaringerne
fra Trapholt kan udarbejde
deres eget spørgeskema, der
skal bruges til at finde ud af,
hvad der spiller ind, når folk
vælger design/dagligvarer.
Eleverne udfører brugerundersøgelsen et relevant sted,
hvor den valgte målgruppe
findes.
Udvikling af brugerundersøgelse. Hvad er det relevant at
spørge om?
Hvilke historier eller vinkler,
forestiller de sig, vil tiltage
forskellige målgrupper? For
eksempel unge mennesker.
De kan dokumentere deres
proces og tanker i foto eller
film.
-layoute tekster, så det
fremmer kommunikation og
vidner om æstetisk bevidsthed
-gøre rede for og beherske
betydningen af sproglige og
stilistiske virkemidler
-udtrykke sig i billeder, lyd og
tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form
-karakterisere sproget og
bruge det bevidst til kommunikation, argumentation,
problemløsning og formidling
af viden
2 lektioner
4 lektioner
4 lektioner
• Procesdeling
• Nytænkning
• Problemløsning/
refleksion
skolen
Skolen
Plast-materialernes
egenskaber
Introduktion til plast:
kemi og brug
Hvad
(hvad skal eleverne
lære i denne del af
forløbet?)
Eksperimenter med plast: hvad kan
de forskellige typer plast bruges til?
Hvor er det smartest at benytte de
forskellige typer?
Statisk elektricitet, plast som emballage, hygiejnespørgsmål osv.
-kende generelle egenskaber
ved hverdagens stoffer og
materialer, herunder tilstandsformer
-kende enkle modeller, herunder forestillingen om, at
stof er opbygget af partikler
Hvordan fremstiller man plast?
Kemisk gennemgang af plasts opbygning. Introduktion til termoplaster og hærdeplaster.
-beskrive udvalgte stofegenskaber og stofomdannelse
ved forskellige forbindelser
mellem atomer
Diskussion af hvad plast er for
noget. Hvor bruger man det typisk i
hverdagen? Hvorfor og hvor bruger
man det?
Hvorfor
(hvilke trinmål
understøttes?)
kemisk forstand.
2 lektioner
2 lektioner
Tidsramme
(hvor mange
lektioner?)
• Fordybelse
• Krise/erkendelse
• Undersøgelse/
udvælgelse
Begreber fra
DIF-modellen, der
indgår i lektionen
Slutmål: Eleverne lærer om plast som materiale i hverdagen og i
Hvordan
(hvilke aktiviteter/opgaver?)
Fag: Fysik/kemi (eventuelt i samarbejde med samfundsfag)
Emne: Plast: kemi i hverdagen
udskoling
Hvor
(Skolen, Trapholt
eller andet?)
44 Design i folkeskolen
skolen
skolen
trapholt
Fremlæggelse og kritik
Håndtering af plast som
affald – bæredygtighed.
Brug af plast i hverdagens industrimaterialer
Hver gruppe fremlægger sit bud.
Grupperne giver indbyrdes kritik på
hinandens projekter.
Kan vi i hverdagen ændre noget, så
det bliver lettere/mere selvfølgeligt
for os at genanvende plast?
I grupper finder eleverne eksempler på, hvordan plast kan være
en værdifuld ressource, der kan
bruges igen og igen – eller være det
modsatte.
Diskussion af hvordan man kan
genbruge plastik. Plast i et bæredygtighedsperspektiv.
Omvisning i Plastdesign
-beskrive nogle grundstoffer
og kemiske forbindelser, der
har betydning for liv eller
hverdag
-gøre rede for brug af kemiske stoffer eller materialer
på et udvalgt område
2 lektioner
2-4 lektioner
2 lektioner
• Procesdeling
• Problemløsning/
refleksion
• Nytænkning
• Idegenerering
• Erfaring gennem
sanser
Trapholt
Skolen
Hvad kan en stol udtrykke af tanker, tidsånd og
forestillinger?
Hvad kan en stol udtrykke?
Introduktion til emnet:
Hvad er en stol?
Hvad
(hvad skal eleverne
lære i denne del af
forløbet?)
kvinder fortolket i stole
Omvisningen:
Design og livsstil
Forskellige historiske stoletyper
gennemgås (for eksempel barokstol, shakerstol, Bauhaus stålrørsstol, plastikstol eller lignende):
hvilke personligheder kan tænkes
at have brugt dem? Hvad siger de
om tiden og menneskenes selvopfattelse? Hvorfor?
Som en start tegner alle en stol på
ét minut for at blive enige om, hvad
det egentlig er for noget. Tegningerne gennemgås i plenum og grupperes efter udtryk. Hvordan opfatter
eleverne intuitivt begrebet en stol?
Hvilke stereotyper er dominerende?
2.kende betegnelser for
tidsepoker og kunne placere
dem i en absolut kronologisk
sammenhæng.
Mellemtrin:
1.fortælle om kendte danske
kvinder og mænd og vurdere,
om deres indsats kan spores
i dag.
Hvorfor
(hvilke trinmål
understøttes?)
1 times omvisning
+ transport
2 lektioner
Tidsramme
(hvor mange
lektioner?)
• Erfaring gennem
sanser
Begreber fra
DIF-modellen, der
indgår i lektionen
Gennem forløbet skal eleverne lære at forholde sig til forskellige tidsperioder og deres karakteristika samt sætte sig ind i forskellige
historiske personligheders kendetegn.
Slutmål:
Hvordan
(hvilke aktiviteter/opgaver?)
Fag: Historie og evt. billedkunst
Emne: Stol på historien: Kendte danske mænd og
udskoling + mellemtrin
Hvor
(Skolen, Trapholt
eller andet?)
46 Design i folkeskolen
skolen
skolen
skolen
Fremlæggelse og gensidig respons grupperne
imellem
Udformning af stolen
Vidensindsamling.
Uddeling af personligheder til gruppearbejde.
Grupperne fremlægger deres
proces og produkt med fokus på,
hvordan de er nået frem til resultaterne. Hvilke refleksioner og valg
har de været igennem for at nå det
endelige resultat?
Der produceres råskitser til stolen
ud fra moodboardet, hvorefter den
eventuelt produceres i minimodel.
Hvad bruger personen stolen til, og
hvad skal den udtrykke?
Hvordan skal stolen se ud?
Grupperne skriver stikord om
personen og udformer et moodboard med skitser, tegninger,
stikord, tekstilprøver eller andre
materialer, der er relevante i forhold
til personen.
Grupperne laver personresearch:
hvilke idealer, visioner, historisk tid,
bedrifter eller lignende er kendetegnende for personen?
Klassen deles ind i grupper, der
hver får tildelt en historisk person
til hvem, de skal designe en stol,
der passer til personlighed og position. Forslag til personer: Christian
IV, Erik den Røde, H.C. Andersen,
Absalon, Margrethe I, Egtvedpigen
Knud Rasmussen, Maren Splid.
Udskoling: kunne sammenligne egne livsbetingelser
med foregående slægtleds og
diskutere, hvilke forhold der
er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor.
Mellemtrin: selv formulere historiske fortællinger
og selv etablere historiske
scenarier på baggrund af
erhvervet viden.
2. søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og
vurdere deres kildeværdi.
Udskoling :
1.give eksempler på, at en
periodes fremherskende
værdier og holdninger kan
forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer.
2 lektioner
2-4 lektioner
2-4 lektioner
• Procesdeling
• Idegenerering
• Problemløsning/
refleksion
• Fordybelse
• Udvælgelse/undersøgelse
48 Design i folkeskolen
trapholt
skolen
Hvor
(Skolen, Trapholt
eller andet?)
Eleverne får indblik i hvordan
vores valg af design også
kan være udtryk for livs- og
menneskesyn. Diskussion af
hvordan forskellige holdninger kommer til udtryk.
Introduktion og diskussion
af begreberne normer,
etik, værdier, traditioner og
menneskesyn. Eventuelt
gruppearbejde, hvor eleverne
arbejder med eksempler på
særlige værdier, menneskesyn og lignende.
Introduktion til og diskussion
af begreber som etik, moral,
værdier, traditioner, menneskesyn mm.
Omvisningen:
Design og livsstil
For eksempel gennem historiske malerier af fyrster eller
illustrationer til Biblen.
Hvordan
(hvilke aktiviteter/
opgaver?)
-identificere forskellige
menneske- og natursyn og
forholde sig til dem på baggrund af normer, etikker og
bagvedliggende værdier
-diskutere og forholde sig til
grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et
fagligt grundlag
Hvorfor
(hvilke trinmål
understøttes?)
1 time + transport
2 lektioner
Tidsramme
(hvor mange
lektioner?)
• Erfaring gennem
sanser
• Idegenerering
Begreber fra
DIF-modellen, der
indgår i lektionen
Eleverne er introduceret til emner som etik, moral, traditioner, værdiersamt hvordan disse emner kommer til udtryk i den enkelte
persons måde at leve sit liv på. Dermed sættes de også i stand til at reflektere over egne valg.
Slutmål:
Hvad
(hvad skal eleverne lære
i denne del af forløbet?)
Fag: Kristendom
Emne: Normer, etik og værdier
udskoling
skolen
skolen
Grupperne fremlægger deres
resultater med fokus på
hvorfor og hvordan de er nået
frem til resultatet.
Eleverne får praktisk erfaring
med brug af genstande som
udtryk for værdier og holdninger.
-diskutere og forholde sig til
symboler, ritualer (og salmers) almene funktion og
betydning
Rummet/hjemmet skal på
den ene eller den anden
måde give udtryk for, hvad
det er for en person, der bor
der.
Fremlæggelse og gensidig
respons
Inddrag eventuelt personer
fra andre lande eller religioner, som eleverne er bekendt
med.
-diskutere og forholde sig til
egen og andres opfattelse
af tilværelsen på et fagligt
grundlag
Udarbejdelse af kollage.
Eleverne udarbejder i grupper et rum/hjem, der passer
til en bestemt persontype.
2 lektioner
2-4 lektioner
• Procesdeling
• Fordybelse
• Undersøgelse/
udvælgelse
• Problemløsning
og refleksion
• Idegenerering
skolen
Diskussion af hvad det er vigtigt at have
fokus på, når man skal flytte hjemmefra.
Hvordan formes den enkeltes identitet i
forhold til samfundet?
Introduktion til emnet: hvad er vigtigt,
når man skal flytte
hjemmefra?
De skal for eksempel tage stilling til ting
som religion, interesser, uddannelsesønske og politisk overbevisning. Alle
elementerne skal hænge sammen for at
skabe en troværdig personlighed.
Eleverne deles ind i grupper, der hver
opdigter en identitet og personlighed
til fiktiv ung person, der står over for at
skulle flytte hjemmefra.
Hvordan
(hvilke aktiviteter/
opgaver?)
-give eksempler på sociale institutioner og sociale
normer
-Reflektere over forholdet
mellem politik, kultur og religion i samfundet og i eget
hverdagsliv
-Give eksempler på og
forklare, hvordan politiske
synspunkter kan være knyttet til social og økonomisk
placering, til alder og køn og
etnicitet og religion
Hvorfor
(hvilke trinmål
understøttes?)
2 lektioner
Tidsramme
(hvor mange
lektioner?)
Begreber fra
DIF-modellen, der
indgår i lektionen
me den enkeltes identitet i forhold til samfundet. Eleverne skal tage stilling
til ting som økonomi, bolig, politik og religion.
Slutmål: Eleverne får indblik i hvilke elementer, der er med til at for-
Hvad
(hvad skal eleverne
lære i denne del af
forløbet?)
Fag: Samfundsfag
Emne: At flytte hjemmefra
udskoling
Hvor
(Skolen, Trapholt
eller andet?)
50 Design i folkeskolen
skolen
skolen
trapholt
Grupperne fremlægger deres personer og
resultater for hinanden. Resultaterne sammenfattes i et hæfte, der kan fungere som
en slags vejviser til at flytte hjemmefra.
Fremlæggelse med
gensidig kritik
Som slutopsamling kan man tale om, hvem
af de fiktive personer, der kunne tænkes at
være venner eller kende hinanden.
Opsamling fra besøget på Trapholt.
Eleverne arbejder videre i grupper. Med
udgangspunkt i deres egen persons
identitet skal de undersøge og præcisere, hvor vedkommende bor, hvordan
vedkommende indretter sig, hvilken
uddannelse, der tages, fritidsinteresser,
fritidsjob og hvad er det økonomiske
råderum? De skal for eksempel lægge
et månedsbudget, hvor de også tager
højde for personens personlighed. Er
det for eksempel en, der køber meget tøj
eller går i fitness center eller har en dyr
interesse? Hvilken betydning har det for
resten af personens liv og levestandard?
Hvad er det økonomiske råderum?
Omvisningen Design og livsstil
Praktiske undersøgelser og diskussioner.
Hvordan afkoder vi
forskellige personers livsstil, værdier
og holdninger ud
fra det design, de
indretter sig med?
-give eksempler på sociale
klasser eller grupper og på
sociale og kulturelle fællesskaber
-fremskaffe empiriske
oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i
befolkningens levevilkår,
levevis, tilhørsforhold og
forestillinger
-gøre rede for, hvordan
sociale normer, holdninger
og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale
grupper og fællesskaber og
kan give anledning til konflikter mellem dem
-reflektere over hvad egne
og andres forhåndsopfattelse af mennesker med
anderledes vilkår, levevis og
gruppeidentitet betyder for
gensidig accept og samspil
i arbejdslivet, det politiske
liv og hverdagslivet
2 lektioner
4-6 lektioner
1 time +
transport
• Procesdeling
• Undersøgelse/
udvælgelse
• Fordybelse
• Nytænkning
• Problemløsning
og refleksion
• Idegenerering
• Erfaring gennem
sanser
Nyttige øvelser i
arbejdet med
design- og innovationspædagogik
Forløbets opstart
Tjek ind/ tjek ud
Denne øvelse er god til at indlede og afslutte for eksempel et undervisningsforløb eller
en temadag, da den giver en følelse af samhørighed og fællesskab i en gruppe. Øvelsen
er også god til at skabe fokus på, at man nu skal i gang med noget sammen og til at fokusere på, hvad man har været igennem sammen.
Hele klassen står samlet i en rundkreds. Alle tjekker i tilfældig række ind ved at gå et
skridt ind i kredsen og fortælle, hvad der er ens forventning til dagen eller forløbet,
eller hvad, man håber, vil ske. Rækkefølgen på indtjekningen er tilfældig, så man
træder ind i kredsen, når man føler sig klar. Man slutter med at sige ”jeg tjekker ind” og
bliver stående inde i kredsen, sådan at alle til sidst står tæt sammen.
Når dagen eller forløbet er ovre kan man lave den samme øvelse som tjek ud, hvor man
igen stiller sig i rundkreds og tjekker ud med at fortælle, hvad man har fået ud af dagen
eller hvad man går hjem med af nyt. I stedet for at træde et skridt frem træder man et
skridt tilbage, når man har tjekket ud
At fastholde ”det usynlige/ abstrakte”
og gøre det synligt og konkret i et samarbejde.
Designprocesser er at udvikle noget i et samarbejde. Når man samarbejder, retter man
sin opmærksomhed mod noget sammen. For at gøre dette ”noget” synligt og konkret,
kan man bruge forskellige materialer og teknikker – fx opslagstavler/ moodboards til
design-teamet, fotos, lyd- og filmoptagelser osv.
Idégenerering
1-2-mange
Denne øvelse er en måde at brainstorme på, hvor man får nye ideer, eller konkrete ideer
udvikles og gøres større. Samtidig undgår man at diskutere og vurdere hinandens ideer,
før det er relevant.
52 Design i folkeskolen
1.
Her åbnes op for ideer. Eleverne arbejder først på egen hånd med at få ideer til et
givent emne (der arbejdes individuelt for at undgå, at eleverne bliver påvirket af
hinanden).
2.
Her åbnes der endnu mere op for ideerne. Eleverne går samme to og to og fortæller hinanden deres ideer, udvikler dem og får måske nye.
Mange.
Her samles ideerne, og der udvælges og struktureres. Eleverne går sammen i større
grupper, hvor alle ideerne samles, kategoriseres og vurderes, så gruppen ender med én
samlet ide, der forfølges. Det kan for eksempel ske ved at kategorisere ideerne under
overskrifter eller temaer, så der kommer overblik over hvilke ideer, der er. Herefter vælger
eleverne hvilken ide eller ideer, de har lyst til at arbejde videre med.
Design i folkeskolen 53
procesoverblik
4D-modellen.
4D-modellen bygger på en anerkendende tilgang (Appreciative Inquiry).
Discovery
Hvad ved vi?
Hvad gør
vi allerede?
Destiny
Hvem gør hvad
hvornår
Fokusområde
Overgange
Dream
Hvilke drømme har
vi for fremtiden
Design
Konkretisering
af drømmene
Den anerkendende tilgang tager udgangspunkt i dét som fungerer, og som vi allerede ved
og gør. Med afsæt i dette, undersøger vi fremtidige handlemuligheder. 4D-modellen fortæller om designprocessens forskellige faser. Den kan bruges til at skabe overblik over,
hvor eleverne er i processen lige nu, men også som en slags ”tilladelelse” til at koncentrere sig om forskellige elementer på forskellige tidspunkter af processen.
De 4 D’er står for:
• Discovery: Afdækning – Hvad gør vi/ hvad ved vi allerede?
• Dreams: Drømme – her drømmer og idé-udvikler vi helt vildt
– uden nogen form for censur.
• Design: Her udvælger vi den idé, vi ønsker at gå efter
– og giver den en form/ et design.
• Destiny: Her afprøver vi ideen/ designet i praksis.
4 D-modellen er en kronologisk model – men dét sted, man ”ender”, bliver del af et nyt
udgangspunkt næste gang, man arbejder med 4D-modellen – man kan altså se det som
en slags lærings-spiral.
54 Design i folkeskolen
DIF-modellen.
Kolding Kommunes designpædagogiske model. DIF-modellen viser hvilke dimensioner,
et designpædagogiske undervisningsforløb kan rumme.
Se forklaring af DIF-modellen på side 10.
DIF-modellen for elever:
DIF-modellen indeholder mange abstrakte begreber. Derfor har vi oversat DIF-modellens dimensioner, så de bliver nemmere at forstå for elever i alle aldre.
Nytænkning – vi tænker nyt og anderledes.
Idégenerering – vi udvikler ideer.
Problemløsning og refleksion – vi løser problemer.
Procesdeling – vi deler vores proces med hinanden.
Krise/ erkendelse – vi har problemer og kommer videre.
Undersøgelse/ udvælgelse – vi undersøger og udvælger.
Erfaring gennem sanser – vi bruger vores sanser til at lære nyt.
Fordybelse – vi koncentrerer os.
DIF-model – nogle kommentarer:
Vi har problemer og kommer videre (krise og erkendelse):
Darsø siger, at ”brændende spørgsmål” har en uimodståelig kraft.
Når vi oplever et ægte problem, får vi brug for at ændre noget – og vi kan gå i gang med at
udvikle ideer og designe løsninger sammen.
Vi koncentrerer os (fordybelse):
Vi koncentrerer os når vi er optagede af at udvikle ideer, diskutere, tænke sammenhængende tanker og handler på disse.
Vi koncentrerer os også, når vi er bevidste (meta-refleksive) om, hvorfor vi gør, som vi gør.
Vi deler processen med hinanden (procesdeling):
Procesdeling er, når vi deler vores processer og ideer med hinanden, for eksempel når vi
giver hinanden respons. Procesdeling er også, når vi undervejs i processen og bagefter,
fremlægger vores input i forhold til DIF-modellen.
Vi udvikler ideer (idégenerering):
Her kan vi bruge forskellige redskaber til at udvikle ideer og videreudvikle disse – fx via
inspiration fra andres ideer, stimuli-kort mv.
Vi tænker nyt og anderledes (nytænkning):
Det er dén gruppe, som skal bruge designet, der afgør, om noget er ”nyt og anderledes”
– og brugbart. Hvad der er ”nyt og anderledes” for én gruppe, kan måske være noget velkendt for en anden gruppe. Vi kan bruge forskellige redskaber til at komme til at tænke
nyt og anderledes.
Design i folkeskolen 55
Kriseudredning
Ding man/woman
Denne øvelse er god undervejs i et forløb, hvor eleverne måske skal have hjælp til at
komme videre. Øvelsen træner desuden eleverne i at dele processer undervejs og til at
hjælpe hinanden videre.
Der dannes grupper med tre elever i hver. Den ene elev udpeges til ding man/woman. Det
er ding man/woman, der får respons fra de to andre elever på en problematik. Ding man/
woman sidder med ryggen til de to andre og starter med at fremlægge sin problematik
for dem. Fremlæggelsen kan ske mundtligt eller på skrift. Efterfølgende skal to andre
elever sidde over for hinanden og diskutere og udvikler på ding man/womans problematik. Hvad kan man gøre for at komme videre? Hvor kan man søge hjælp eller inspiration?
Er der andre måder at gribe emnet an på? Kan de komme med nye ideer? Det er vigtigt, at
de to holder sig til emnet, og hver gang ding man/woman føler diskussionen går i en forkert retning, eller ikke længere er relevant for emnet, skal vedkommende sige ”ding” for
at få de to andre tilbage på sporet igen. Ellers må ding man/woman intet sige undervejs
men blot lytte til de gode ideer og reaktioner, der kommer frem.
Procesdeling og respons
Tre positive og en kradser
Denne øvelse er god i en evalueringsproces, hvor eleverne skal give hinanden kritik eller
respons på for eksempel fremlæggelser eller projekter.
De elever, der skal give kritik eller respons, får til opgave at sige/skrive tre gode ting om
den fremlæggende gruppes arbejde (de tre positive) og én idé, der ville kunne gøre fremlæggelsen eller projektet endnu bedre (kradseren). Kradseren fungerer som en form for
forstyrrelse, der kan være med til at bringe gruppen videre eller give ideer til fremtidigt
arbejde – altså konstruktiv kritik.
56 Design i folkeskolen
Anerkendende respons: Positiv-runde + ide-runde:
Anerkendende respons tager udgangspunkt i dét, der virker/ fungerer – og hvordan man
kan bygge videre på dette. Responsen kan både bruges undervejs i designprocesser, og
som en evaluering af det ”endelige” resultat.
Respekt for hinandens bidrag.
Ansvar for at hjælpe hinanden videre.
Omsorg for at gøre det på en god måde.
Ideen med at give hinanden anerkendende respons er, dels at man får feedback på sit
arbejde, dels at man får lyst og energi til at fortsætte arbejdet. Responsen kan eventuelt bygges op sådan, at respons-giveren først kommer med positiv respons til responsmodtageren. Jo mere præcis responsen er, jo større er lærings-potentialet. (Eksempelvis:
”Det virker godt, at du starter sådan, fordi jeg bliver nysgerrig efter at høre mere” frem for
”Det er godt”). Eleverne skal ofte støttes til at blive mere præcise. Jo mere man øver sig,
jo bedre bliver man… Efter den positive respons kommer respons-giveren med en god
ide til, hvordan respons-modtageren kan komme videre med sit arbejde eller eventuelt
gøre det endnu bedre en anden gang.
Respons-modtageren lytter respektfuldt til respons-giveren – men er ikke forpligtet på
at bruge de idéer, der kommer på banen. Det er respons-modtagerens eget valg.
Eksempel:
Elev A og elev B er i gang med en skriftlig opgave, og skal give hinanden respons.
Responsen kan også gives i en lille gruppe
Positiv-runde
Elev A fortæller elev B, hvad hun godt kan lide ved dét, han har lavet indtil videre.
Hvad virker godt ved hans hidtidige arbejde og hvorfor? Hvad gør det ved ”modtageren”?
Idé-runde
Elev A fortæller elev B, hvilke ideer og muligheder hun ser, at han kan arbejde videre med.
Tegnet resumé af timen.
Dette er en teknik, som kan fastholde de processer, en gruppe har været igennem sammen. Der skal bruges et stort stykke papir og en stor tusch. Gruppen genkalder sig hvad
de har lavet sammen fra timens start. Dette tegnes kronologisk ind på papiret. Til sidst
har man et visuelt overblik over alle de delprocesser, man har været igennem sammen.
Design i folkeskolen 57
Design i folkeskolen