1. No category

Investor-prospekt til etablering af rederiet
- til daglig besejling af Aarhusbugten
Aarhus – Skødshoved – Tunø – Samsø
”helt tilbage fra Vikingetiden og op til
i dag - har der været behov for transport
mellem Aarhus, Mols, Samsø og Tunø”
Gennem tiden – helt tilbage fra Vikingetiden og op til i dag - har der været behov for transport mellem Aarhus, Mols, Samsø og Tunø.
Transporten sker via landevejen eller vandvejen, og de politiske visioner om en broforbindelse mellem Jylland og Sjælland over Samsø vil
i bedste fald ligge 15 – 20 år fremme i tiden.
De eksisterende forbindelser er tidskrævende, og det tiltagende pres på indfaldsvejene til Århus - med kilometerlange køer i myldretiden
- forstærker behovet for en hurtig og bekvem transportforbindelse til og fra Aarhus fra de tre destinationer: Syddjursland (Skødshoved),
Samsø ( Maarup) og Tunø.
Fra Syddjursland til Aarhus
At køre fra Syddjursland til Aarhus via Rønde tager ca 50 minutter
minimum 200.000 passager pr. år. Et behov der er så stort, at det
i bil og endnu længere i myldretiden, hvor Grenåvej er den mest
i sig selv kunne bære en passagerfærge. Derfor henvendte under-
trafikerede indfaldsvej til Århus. (bilag 1). Det er lang tid sammen-
søgelsesudvalget sig til reder Povl Feddersen, om han ikke kunne
lignet med en overfartstid på 20 minutter for en ny hurtigfærge
etablere en sådan færgerute. Denne henvendelse er resulteret i
mellem Skødshoved og Aarhus Toldbod. Til gengæld har der his-
dette initiativ.
torisk ikke været en sådan færgerute de sidste 30 år, hvorfor der
er lavet markedsanalyser der påviser, at fastboende, sommer-
Da Povl Feddersen er opmærksom på, at det kræver en vis tilvæn-
husejere og turister i et meget betydeligt omfang har lyst til at
ningsperiode at få antallet af faste brugere af en sådan færgerute
anvende en sådan ny rute. I undersøgelsen påvises et behov for
op på et langtidsholdbart niveau, undersøgte han mulighederne
for supplerende aktiviteter ved besejling af Samsø.
3
4
Fra Samsø til Aarhus
Fra Tunø til Aarhus
Turen fra Samsø til Aarhus Domkirke tager over to timer (Bilag 2)
Efter Povl Feddersen havde fået henvendelsen fra Samsø og
og det gør det vanskeligt at pendle til og fra arbejde eller skole.
planerne om den nye rute var blevet kendt, kom der tilsvarende
Så lange transporttider har fået den historiske konsekvens,
henvendelse fra Tunø, som også gerne ville linkes op på den
at antallet af fastboende på Samsø er reduceret til 3.900 per-
direkte færgeforbindelse til Aarhus centrum. Tunø ønskede
soner (Bilag 4). Derfor vil der være et behov for en direkte færge-
samme fordel og muligheder som Samsø af denne forbindelse.
forbindelse fra Samsø til Aarhus centrum, som gør det muligt at bo
Det er relativt enkelt at anløbe Tunø Havn, når færgen alligevel
på Samsø og arbejde eller gå i skole i Aarhus.
sejler fra Mårup til Aarhus.
En sådan færgerute vil også åbne nye perspektiver for aarhus-
I dette oplæg er der en sejlplan, der viser en overfartstid på
ianere, der allerede har eller ønsker at få et sommerhus på
55 minutter fra Mårup og 45 minutter fra Tunø til Aarhus.
Samsø, hvor man fredag aften kan pakke cyklen, tage færgen
Den nuværende rute fra Sælvig til Hou transporterer ca. 355.000
og nyde weekenden i det idylliske ø-miljø, for så at tage færgen
passagerer årligt, hvoraf 75% er turister og 25% fastboende. Der
tilbage til storbyen søndag aften.
er 118 fastboende på Tunø jævnfør bilag 5. Ruten fra Tunø til Hou
transporterer ca. 43.000 passagerer årligt hvoraf 90% er turister og
Dagsturister og golfspillere vil ligeledes med stor fordel kunne
kun 10% fastboende øboere iflg. Ernst Hornslet, der er kasserer i
benytte denne rute.
M/S Tunø’s venner
Der er ikke lavet markedsanalyser på, hvor mange af de fastboende der vil benytte en ny direkte færgerute mellem Aarhus og
Samsø/Tunø, men i det kommende afsnit vil der blive estimeret
nogle forsigtige passagertal.
Fuld uddybning af potentialet findes ved at gennemlæse hele bilag
6 eller blot opsummeringen på side 4 og 5.
5
6
Passagerantal
Fra Aarhus til Mols t/r
Der bor iflg Business Aarhus og Danmarks Statistik 314.000 ind-
Lægger vi disse få tal sammen indikeres et passerantal på stræk-
byggere i Aarhus Kommune.
ning Aarhus/Mols at være på (59.600 + 104.000 + 46.000 + ikke
Ifølge Epinion undersøgelsen (Bilag 6 side 13) vil 6% +13% af indbyg-
indregnet potentiale) minimum 200.000 passagerer årligt.
gerne (59.660 passagerer) benytte forbindelsen i høj eller meget
høj grad. Hertil kan lægges 26% af ca 400.000 turister, der årligt
I de følgende budgettal regnes med 25 – 33% af dette i forvejen
gæster Aarhus – svarende til 104.000 færgepassagerer. Der er
forsigtige skøn hhv 50.000, 55.000 og 65.000 passagerer årligt som
også stor interesse for ruten blandt institutioner (Bilag 6 side 18).
tre alternative budgettal. Vi gør det meget forsigtigt/konservativt,
En anden undersøgelse fra Capacent (Bilag 7, side 12) påpeger,
fordi der som sagt ikke har været tradition for en rute mellem
at der er 630 borgere fra postnumrene 8420 Knebel, 8410 Rønde
Aarhus og Skødshoved.
og 8400 Ebeltoft, som er pendlere. Af disse viser undersøgelsen,
at 210 vil benytte ruten dagligt. Det giver (210 pers x 220 arbejdsdage) 46.000 passagerer. Samme undersøgelse bringer endnu
flere indikationer på rutens eksistensberettigelse, hvilket kan
uddybes ved at læse bilaget. Men vil ikke blive behandlet
yderligere her.
7
8
Fra Samsø til Aarhus t/r
Fra Tunø til Aarhus t/r
Af de 355.000 der årligt benytter den nuværende rute til Hou,
Af de 43.000 forventer vi, at 25% vil skifte den nuværende rute
vil der i budgettet blive beregnet at 3% svarende til 12.000
til Hou ud med den nye færge. Den større procent – i forhold til
passagerer vil benytte den nye hurtigrute. Skønnet er ekstremt
Samsø - tager afsæt i, at Tunøboere ikke har behov for at få bil
forsigtigt, men den påtænkte færge kan ikke medtage biler,
med færgen, og derfor er denne færge et alternativ og en direkte
og derfor kan den kun kompensere en del af trafikken, der ikke
konkurrent til Tunø/Hou Linien.
har behov for at medbringe bil. Men op til 30.000 passagerer vil
absolut være realistisk.
Budgettet regner med 10.000-15.000 passagerer årligt på ruten
Tunø/Aarhus.
Vi har slet ikke taget hensyn til, at en ny hurtigrute fra centrum af
Aarhus i sig selv vil give en stor turisttrafik.
Reder Povl Feddersen drev i ti år (fra 2001 til 2011) Livø-ruten.
På Livø er der kun 9 fastboende, men alligevel sejlede
Povl Feddersen 25.000 passagerer – primært turister og institutioner – til og fra Livø årligt. Vel at mærke selv om denne ruten kun
var åben 6 måneder om året.
En tilsvarende effekt med dagsbesøg på Samsø forventes at blive
en stor succes med tilhørende ændrede udbud af serviceydelser
på Samsø f.eks. bil- og scooterudlejning.
Vi fastholder - uanset potentialet - et ekstremt forsigtigt budget
på 12.000 - 20.000 passagerer årligt på ruten Mårup/Aarhus.
9
10
Total passagerantal
Sammenregner vi passagerantallet fra de tre ruter, får vi følgende belægning:
11
Der er udarbejdet 3 scenarier med følgende passagerantal:
Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3
Århus – Skødshoved t/r 50.000 55.000 65.000
Århus – Mårup t/r 12.000 17.000 20.000
Århus – Tunø t/r 10.000 12.000 15.000
Pax I alt
72.000
84.000
100.000
12
Billetpriser
Samsø/Tunø – Aarhus t/r
Skødshoved- Aarhus t/r
I det fremtidige budget regnes med billetpriser på niveau med dem,
To undersøgelser (bilag 6 og 7) har konkluderet, at en billetpris
der gælder for de to eksisterende ruter, idet det må forudsættes,
t/r på 100,- fra Aarhus/Mols er et acceptabelt prisniveau.
at det er mere attraktivt at komme hurtigere frem til samme
Derfor lægger vi – igen forsigtigt – et budget ind på 90,- kr. t/r.
pris. For begge ruter gælder, at en t/r billet koster ca. 170,- kr. for
voksne og 85,- kr. for børn mellem 4 og 15 år. Med et ti-turs kort
kommer prisen ned på ca. 140,- kr t/r.
Der findes diverse Ø-kortordniger (økonomisk kompenseret af
hhv Samsø og Tunø/Odder kommune) der ventes at kunne
overføres til den nye rute.
Det giver billetindtægter på:
Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3
Pax I alt
72.000
84.000
100.000
Billetindtægter tkr.
7.050
8.175
10.125
13
Politisk velvilje
Én ting er, at beboere, turister og andre er interesseret i en ny færgerute, men som bekendt kræver det politisk velvilje, hvis det skal blive
en succes og kunne gennemføres inden for en overskuelig fremtid. Initiativtagerne har været i meget positive dialog med samtlige tre
15
involverede kommuner.
Syddjurs Kommune
Samsø
Her ser man en markant fordel i den nye rute. Den vil i givet fald
Også Samsø ser meget positivt på den kommende færgerute.
kunne ændre væsentlige dele af infrastrukturen på Mols og gøre
Således har kommunalbestyrelsen på et møde den 23. august
Syddjursland til en attraktiv ”forstad” til Aarhus, når forbindelses-
2011 besluttet at gå ind for projektet, og angiver i deres skrivelse
tiden reduceres fra én time til 20 minutter.
(Bilag 8), at færgen kan lægge til i Mårup havn ved det blå flag.
Helt konkret har kommunen på byrådsmødet den 24. november
Tunø
2011 afsat 200.000,- DKK til teknisk rådgivning i forbindelse med
Øen hører ind under Odder Kommune, og Odders kommunal-
en foreløbig tillægsbevilling på 1.500.000 DKK til ombygning af
direktør Jesper Hjort er orienteret om planerne.
havnen på Skødshoved (Bilag 7). Havnen ventes at stå færdig
1. juni 2012.
Politisk velvilje
Aarhus
Byen har netop fået ny borgmester Jacob Bundsgaard (S), som
Denne anløbsplads er samtidig direkte forbindelsesled til diverse
endnu ikke har været forelagt planerne. Til gengæld har havne-
by- og X-buslinier, Grenåbanen (til Lystrup Hornslet m.) samt den
direktør Bjarne Mathiesen allerede vist sig velvillig overfor
kommende letbane.
CarbonCat og har dels anvist en anløbskaj tæt ved Aarhus Toldbod
og indikeret en særdeles rimelig havneleje.
Det betyder, at passagerer der anløber Aarhus med denne færge,
I projektforløbet har Ole Paaske fra Tirstrup Lufthavn været
IKKE har behov for bil, men nemt og bekvemt kan gå eller på
deltager og katalysator i Tænketanken og etableret kontakten
anden måde transporteres videre til arbejde, indkøb eller besøg i
med kommuner og myndigheder.
Aarhus Kommune. Dette bilfrie, grønne tiltag er i sig selv helt i takt
med tiden.
Da hele Aarhus Havn er under ombygning til erhvervsformål er
det muligt at den nye færge vil blive “flyttet lidt rundt” indtil byg-
Har passagerer reelt behov for en bil til videre transport, vil det
gerierne er færdige. Men det klare mål er en anløbsplads mellem
kommende Urbanmediaspace rumme P-anlæg til 1.000 biler.
Nørreport/Bestseller og Urban Mediaspace.
Derfor kan pendlere parkere deres bil her (Bilag 10).
Der er pt. en ledig anløbsplads ved siden af Pakhus 13. Her disponerer kommunen over en pavillon det pt. er udlånt til sekretariat
for Classic Car Race. Stedet vil være ideelt for denne færge - både
på kort og lang sigt.
17
18
CarbonCat
CarbonCat er valgt som arbejdstitel i dette prospekt. Vi er bekendt
Bagerst i dette prospekt findes logoforslag samt andre, mulige
med at et finsk selskab har registreret navnet, og det muligvis
navne herunder ”SeaCat”.
skal ændres eller justeres senere. Men foreløbig fastholder vi
CarbonCat som arbejdstitel.
Da behovet for en færgeforbindelse nu er dokumenteret, og der
ligeledes er indikeret billetindtægter fra 7 - 10 mio DKK samt
Navnet er sammensat af det engelske ”carbon” for kulfiber, som
politisk velvilje til at modtage færgen i samtlige tre involverede
er det materiale skroget bygges af. Ordet ”cat” refererer til, at det
kommuner, er næste opgave at finde et skib, der kan løse opgaven.
er en catamaran, men i realiteten betyder det også, at den besejler
Kattegat, og så kunne navnet finjusteres til CarbonKat.
Konstruktionstegninger
til CarbonCat udarbejdet
af Borghegn Yachtdesign,
november 2011.
19
20
Initiativet
Reder Povl Feddersen har spurgt på færger fra flere rederier i
Australien og Norge, og det bedste tilbud var en norsk færge,
der kunne medtage 100 passagerer til en pris af 35 mio DKK.
Med det som udgangspunkt bad reder Povl Feddersen skibsdesigner Arne Borghegn om at gå i gang med at konstruere en
færge, der kan løse opgaven. Resultatet er en 24 meter kulfiberopbygget katamaran med plads til 118 passagerer, 25 cykler og
”Et kulfiber skrog vejer
kun ca. 50% af et tilsvarende
skrog i aluminium.”
en ganske lille mængde fragt. Samtidig henvendte han sig til
Tuco Marine Group i Fåborg, der er specialiseret i at bygge sådanne
færger i kulfiber.
Valget af kulfiber skrog skal ses ud fra et ønske om lav vægt
og dermed reduceret forbrug af diesel. Færgen udstyres med
2x500 HK motorer, der vil give en servicefart på 20 knob/time og
de overfartstider der er skitseret først i prospektet samt nedenfor.
Et kulfiber skrog vejer kun ca. 50% af et tilsvarende skrog i
aluminium. Det reducerer behovet for motorkraft og samtidig
reduceres brændstofforbruget til ca. 40%. Der bliver således tale
om en endda særdeles miljøvenlig transportform.
Reder Povl Feddersens forslag til en sommerfartsplan er angivet
i bilag 11.
21
22
”Tuco Marine er specialiseret
i at bygge både og skibe i
high tech materialer.”
CarbonCat Aarhus – 24 meter lang og 8 meter
bred - med plads til 118 passagerer,
bliver bygget i kulfiber. Der bruges langt
mindre materiale til at bygge et skib i kulfiber
sammenlignet med glasfiber.
Brændstofsøkonomi
Besætning
Dieselforbruget er kun 100-135 ltr/time ved 20 knob og effektiv
Besætningen forventes normeret til to personer, og sikker-
drift. En daglig sejlplan på 12 timer kræver kun 8 timer for ”fuld
hedsmæssigt udstyres CarbonCat med to redningsflåder med hver
fart”. Det samlede årlige dieselforbrug kan dermed ret præcist
150 personers kapacitet. Denne redningsmæssige ”overkapacitet”
fastlægges til 320.000 ltr.
i forhold til det maksimale passagerantal på 118 gør, at der ikke
skal yderligere personale ombord af sikkerhedsmæssige grunde.
Diesel købes excl. afgift men incl. moms. I budgettallene er regnet
en pris på 7,50 kr/ltr.
Tuco Marine Group ApS
Tuco Marine er specialiseret i at bygge både og skibe i high tech
materialer. Senest har sejlerfolket i Danmark bemærket Tucos
I budgettallene kalkuleres med 5 ansatte, for at driften kan
afvikles med de påtænkte sejlplaner og gældende arbejds- og hviletidsregler.
Skibsfinansiering
kulfibertrimaran Carbon3, der den 7. oktober 2011 erobrede
Sølvspileren ved at sejle rundt om Sjælland for sejl på 14 timer og
Investorer
7 mio DKK (10 andele à 700.000 DKK)
50 minutter - næsten 3 timer hurtigere end den tidligere rekord.
Banklån 5% pa.
10 mio DKK
Tuco Marine har de seneste to år leveret 4 tilsvarende passager-
I alt CarbonCat
17 mio DKK
færger, der bl. a besejler øer ud for Tromsø i Nordnorge. Dermed
regnes Tuco Marine blandt de mest erfarne værfter i Nordeuropa
Initiativtagerne vil søge om forhåndstilsagn på bankfinansieringen
indenfor bygning af sådanne letvægts passagerfærger i hightech
i en af de største danske banker. Banken tager dog forbehold for
materialer.
endeligt tilsagn, indtil investorgruppen er samlet. Endelig kan
investorgruppen vælge at sammensætte finansieringen ander-
Reder Povl Feddersen vil stå som bygherre, han vil selv kontrahere
de forskellige fagentrepriser samt indkøbe udstyr og motorer.
Derved regner PF med at kunne bygge færgen for ca. 17 mio kr.,
hvilket er 5 – 10 mio kr. under markedsprisen.
ledes end skitseret her.
23
24
Øvrige anlægsudgifter
Som udgangspunkt skal der ikke ofres penge på kajanlæg eller
Således vil der ikke blive ansat kioskpersonale eller billetsælgere.
andet i forbindelsen med de fire anløbssteder. Man slår en trosse
Et forventet kiosksalg vil blive baseret på automatsalg og
om en pullert ved anløb og bruger i bedste fald en løs trappe.
automaterne vil typisk blive stillet til rådighed af leverandørerne.
Når konsortiet er sammensat, skal det dog vurderes, om der er
Billetsalg og reservation skal udelukkende ske over nettet og
behov for ventesale, shelters eller andet, der kræver yderligere
via mobiltelefoner. Derfor skal der etableres hjemmeside og
anlægsinvesteringer.
laves applikationer til hhv. Android og iPhone. Man slipper nok
heller ikke uden om at lave brochurer og fartplaner i hardcopy.
Samtidig skal konsortiet vurdere, hvilken selskabsform man vil
Initiativgruppen anslår 1. års udgifter til markedsføring og
operere i. Man kan vælge at lægge færgen i ét selskab f.eks et
etablering af hjemmeside, bookingsystem m.m. til kr 600.000,-.
K/S som udcharterer færgen til et driftselskab.
Kiosksalg og markedsføring
Hele vejen igennem har det været ønsket at holde omkostninger nede. Men selvfølgelig skal CarbonCat markedsføres i alle
fire kommuner og ved turistindfaldsvejene.
Det er initiativtagerens ønske at personalemængden indskrænkes
til kun at omfatte personer, der varetager driften.
25
26
”positiv afkast selv ved de
mest pessimistiske passagertal
fra første dag.”
Positiv drift fra første dag
Som det fremgår af budgettet for 2012 i bilag 12, er der positiv afkast selv ved de mest pessimistiske passagertal fra første dag.
Der er initiativgruppens klare intention at arbejde på at passagerantallet bliver 10.000 (alternativ 3) og ikke nulpunktet på 7.000 årligt
(alternativ 1). Men det er samtidig initiativgruppens klare forventning, at der vil ske en forskydning i passagerantallet fra de forskellige
destinationer, når ruten bliver kendt og anderkendt.
27
Best case scenario
Worst case scenario
Budgettet i dette prospekt er meget konservativt, så hvis de
Det må anstændighedsvis høre med i et prospekt som dette, der
indikerede passagertal fra rapporterne viser sig at slå igennem,
kun henvender sig til at yderst begrænset kreds af borgere i og
kan CarbonCat slet ikke klare passagermængden med en
omkring Aarhus, også at redegøre for worst case scenario.
kapacitet på 118 passagerer.
Hvis det viser sig, at driften ikke bliver rentabel som initiativDer vil så enten blive tale om indkøb og bygning af endnu en færge
gruppen forventer, er der ikke andet at gøre end at lukke ruten.
eller indchartring af en leje-færge i spidsbelastningsperioder.
Det afføder et begrænset underskud som investorkredsen kan
definere upfront som et hvilket som helst andet ”stop loss”.
Investorkredsen står så tilbage med en passagerfærge, der er
bygget på yderst favorable vilkår. Her har initiativgruppen en klar
forventning om, at det skib som CarbonCat vil kunne sælges med
fortjeneste eller charteres ud til andre færgeruter.
Tidsplan
Initiativtagerne ser gerne, at investorkredsen er samlet i januar 2012, så færgen CarbonCat Aarhus kan ordres og igangsættes på
Tuco Marine i Faaborg. Værftet beregner minimum fire måneders leveringstid og med yderligere en måned til aptering, prøvesejlads og
sikkerhedsgodkendelser, vil driften kunne igangsættes i sommeren 2012. CarbonCat vil naturligt have den bedste belægning i sommermånederne. Derfor er det vigtigt at sikre at færgen vil kunne bygges og sættes i drift så hurtigt som muligt.
28
”mulighed for at være med
til en virkelig nyskabelse
for Aarhus.”
Enestående mulighed
Her er en enestående mulighed for en lille, eksklusiv kreds af
Alle undersøgelser og budgetter peger på, at der vil blive positivt
investorer at være med til en virkelig nyskabelse for Aarhus.
driftoverskud fra første dag. Der er fremlagt tre forsigtige budget-
Nemlig at forbedre persontransportforholdene til og fra Samsø og
ter (Alternativ 1, 2 og 3), og alle viser overskud på driften. Hvis de
Tunø markant. Men det mest nyskabende er nok, at den samme
passagertal, der indikeres i markedsanalyserne realiseres, skal der
rute vil skabe nærkontakt mellem Aarhus og det sydlige Djursland.
bygges - eller inchartres - yderligere færgekapacitet, hvorefter der
Et område, der gennem generationer har været hensat til en lang
vil komme yderligere overskud på driften.
og besværlig transport ad landevejen, men som nu kan komme
direkte til Aarhus city på kun 20 minutter.
CarbonCat færgen kræver en egenfinansiering på 7 mio DKK.
Det vil med sikkerhed ændre infrastrukturen. Det vil blive mere
Øvrige anlægsudgifter - herunder venterum og markeds-
attraktivt at bo på Djursland eller Samsø og samtidig arbejde i
førings opstart - anslås til 1,5 mio DKK. Derfor skal der erlægges
Aarhus. Det vil betyde, at der kan sælges flere sommerhus- og
sammenlagt 8,5 mio DKK af investorkredsen. Fordeles dette på
helårsgrunde i Syddjurs kommune til beboere, der fremadrettet
10 deltagere kræver en ejerandel på 1/10 et kontant indskud
vil kunne tage arbejde i Aarhus - med kort transporttid mellem
på 850.000 DKK.
hjem og arbejde. På Samsø kommer man til at opleve et boom af
turister, der ankommer uden bil direkte fra Aarhus: Det vil medføre
Initiativtageren til dette setup: Reder Povl Feddersen og Tuco
yderligere liv i sommermånederne, øget udlejning af sommerhuse
Marine Group tror så meget på projektet, at de straks melder sig
og teltpladser, ekstra pres på golfbanen m.m.
som medinvestorer med hver 1/10. Der skal således kun findes
yderligere investorer for et samlet beløb på 6,8 mio DKK. Om den
Der vil sikkert blive behov for bil- og scooterudlejning i højere grad
post skal fordeles på otte eller færre investorer er ikke afgørende.
end tilfældet er i dag. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan
Det er vigtigt at understrege, at såfremt man vil have en kick-
en hurtig transport til og fra Aarhus centrum kan være med til at
start af driften, skal færgen indsættes inden turisterne kommer i
udvikle Djursland, Samsø og Tunø i fremtiden.
sommeren 2012. Det kræver, at værftet kan komme i gang med nybygningen allerede i januar 2012. Derfor skal investorkredsens så
Derfor er det en enstående mulighed - med en begrænset
investering og risiko - der her præsenteres.
vidt muligt findes rimeligt hurtigt omkring årsskiftet 2011/2012.
29
30
Next step
Har du lyst til en uddybning af dette projekt eller mangler du oplysninger i dette prospekt
bedes du rette henvendelse til initiativtagerne:
31
Reder Povl Feddersen
Rødhøj 41
Bestyrelsesformand i
Tuco Marine Group Aps
4550 Asnæs
Johan Blach Petersen
Strandvejen 112
T: +45 7550 3037
8000 Aarhus C
M: +45 2068 3037
M: [email protected]
T: +45 86 11 33 55
M: +45 40 72 40 44
eller...
M: [email protected]
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Fastboende
på Samsø
Bilag 5
Fastboende
på Tunø
Bilag
Bilag 6, 7, 8 og 9
Disse forefindes i form af PDF-dokumenter, henholdsvis:
Bilag 6 - Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse_Rapport_Epinion.pdf
Bilag 7 - Syddjurs Kommune og Erhvervstænketank - Markedsanalyse af færgeforbindelse - Capacent 21-10-2009.pdf
Bilag 8 - Dagsorden_ShowAgendaDocument.pdf
Bilag 9 - Brev - 15-09-11 Ole Påske KB beslutning vedr færgerute.pdf
B i l a g 10
B i l a g 11
Forslag til sommerfartplan
Hverdage
AfgangAnkomst
Mårup
Kl. 6.05
–––
Tunø
Tunø
Kl. 6.20
–––
Aarhus
Kl. 6.15
Kl. 7.00
Aarhus
Skødshoved
Kl. 7.05
Kl. 7.30
–––
–––
Skødshoved
Aarhus
Kl. 7.25
Kl. 7.50
Aarhus
Skødshoved
Kl. 8.00
Kl. 8.25
–––
–––
Skødshoved
Aarhus
Kl. 8.20
Kl. 8.45
Aarhus
Skødshoved
Tunø
Kl. 9.00
Kl. 9.30
Kl. 10.15
–––
–––
–––
Skødshoved
Tunø
Mårup
Kl. 9.20
Kl. 10.10
Kl. 10.25
Mårup
Tunø
Skødshoved
Kl. 11.15
Kl. 11.30
Kl. 12.20
–––
–––
–––
Tunø
Skødshoved
Aarhus
Kl. 11.25
Kl. 12.10
Kl. 12.40
Aarhus
Skødshoved
Tunø
Kl. 14.00
Kl. 13.30
Kl. 14.15
–––
–––
–––
Skødshoved
Tunø
Mårup
Kl. 13.20
Kl. 14.10
Kl. 14.25
Mårup
Tunø
Skødshoved
Kl. 14.35
Kl. 14.50
Kl. 15.40
–––
–––
–––
Tunø
Skødshoved
Aarhus
Kl. 14.45
Kl. 15.30
Kl. 16.00
Aarhus
Skødshoved
Tunø
Kl. 16.30
Kl. 17.00
Kl. 17.50
–––
–––
–––
Skødshoved
Tunø
Mårup
Kl. 16.50
Kl. 17.45
Kl. 18.00
Mårup
Kl. 18.10
–––
Aarhus
Kl. 19.10
kun fredag, lørdag og
hverdage før helligdage.
B i l a g 12
Færgeprojekt i Aarhus Bugt
Driftsbudget for 2012
t.DKK Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3
7.050 8.175 10.125
Fragt 100 125 150
Kiosksalg 100 125 150
Billetsalg, personer T
S
A
K
D
U
Omsætning i alt 7.250 8.425 10.425
Diesel 2.400 2.400 2.400
200 200 200
150 150 150
Reparation og vedligeholdelse 400 400 400
Diverse 200 200 200
Havneafgift Forsikring Køb kiosk 60 75 90
Variable omkostninger i alt 3.410 3.425 3.440
Dækningsbidrag 3.840 5.000 6.985
-2.000 -2.000 -2.000
Lønninger Administrations- og markedføringsomkostninger Resultat af primær drift Afskrivninger Resultat før finansiering Renter Årets forventede resultat -640 -640 -640
1.200 2.360 4.345
-600 -600 -600
600 1.760 3.745
-500 -500 -500
100 1.260 3.245
Logoer
RedaktionsGruppen.dk