1. No category

side
1
Evaluering af
Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune
- resultater og erfaringer i et komparativt perspektiv
projekt
Bydelsmødre
Nørrebro
Slutrapport
December 2010
Udarbejdet i forbindelse med Den Fælles
Evaluering af Bydelsmødreprojekterne
i Københavns Kommune
side
2
Slutevaluering af Projekt Bydelsmødre, Nørrebro
Marie Gade Husted, evaluator og forfatter af slutrapporten
Mie Vestergaard, evaluator
Københavns Kommune
Socialforvaltningen
Drifts- og Udviklingskontoret for udsatte grupper, misbrug og bolig
Bernstorffsgade 17, 2.
1592 København V
December 2010
side
3
Konklusioner
Denne rapport udgør den afsluttende evaluering af Projekt Bydelsmødre Nørrebro. Rapporten er udarbejdet i forbindelse med den fælles evaluering af bydelsmødreprojekterne i
Københavns Kommune og er den sidste af 3 evalueringsrapporter om Projekt Bydelsmødre
Nørrebro. Den første rapport omhandlede bydelsmødrenes rekrutterings- og uddannelsesforløb, og den anden rapport evaluerede projektet procesorienteret midtvejs i projektforløbet med henblik på at danne afsæt for eventuelle justeringer i sidste del af projektforløbet.
Denne rapport har fokus på projektets resultater.
Projekt Bydelsmødre Nørrebro forløber i perioden juli 2008 – 31. 12. 2010. Projektet er
forankret på Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter, under Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning. Projektet er rettet mod etniske minoritetskvinder samt deres familier, som er bosiddende på Ydre Nørrebro, herunder særligt de tre udsatte boligområder
Mjølnerparken, Lundtoftegade og Den Grønne Trekant. Projektets overordnede formål er
at styrke det aktive medborgerskab blandt beboere med etnisk minoritetsbaggrund på Nørrebro, primært i de tre udsatte boligområder. Dette sker gennem en indsats på en række
områder, bl.a. ved at styrke familiernes viden om de tilbud, der findes i lokalområdet – lokale såvel som kommunale, ved at skabe netværk i området og inddrage kvinderne i disse,
samt ved at give de besøgte forældre kendskab til flere handlemuligheder i forbindelse med
forældrerollen.
Projektet er i sin grundform tænkt som et empowermentprojekt, der sigter mod at styrke
de besøgte kvinder og deres familiers mulighed for at deltage aktivt i lokalsamfundet, samt
at skabe empowerment hos bydelsmødrene og kvalificere dem i forhold til arbejde og uddannelse.
17 bydelsmødre, som dækker sproggrupperne arabisk (fra Libanon, Marokko, Irak, Somalia), tyrkisk, farsi, berbisk, somali og urdu har gennemgået uddannelsen som bydelsmor på
Nørrebro, hvor de blev klædt på til at tale om emner vedrørende børns udvikling og opdragelse, børneinstitutioner og uddannelse, sundhed m.v. For en stor del af bydelsmødrenes
vedkommende gælder det, at de i forvejen er engagerede i foreninger, klubber og projekter
i lokalområdet, og at de har stærke netværk både til disse tilbud og til beboerne i området.
Bydelsmødrenes netværk har været en af de væsentligste styrker i projektet.
Efter endt uddannelse – for det første holds vedkommende i april 2009, og for det andet
holds vedkommende i september 2009 – påbegyndte bydelsmødrene det opsøgende arbejde
med at skabe kontakt til og mødes med kvinder i forskellige fora, samt at afholde aktiviteter i området.
Det er en af projektets grundpræmisser, at bydelsmødrene skal arbejde netværksbaseret, og
der kan identificeres tre aspekter af bydelsmødrenes netværksbaserede arbejde:
1. Bydelsmødrene anvender netværk som en metode i deres arbejde i forhold til skabe
kontakt til kvinderne, synliggøre projektet, etablere samarbejdsinitiativer med foreninger og tilbud m.v.
2. Projektet arbejder ud fra antagelsen om, at det at inddrage en kvinde i netværk bidrager til, at hun får styrket sine muligheder for at handle på sin egen situation, hvorfor
bydelsmødrene arbejder med netværk som en ressource til at påvirke og skabe empowerment hos kvinderne.
3. At indgå i netværk må ses som et væsentligt aspekt af det aktive medborgerskab, som
det er projektets overordnede formål at styrke, og at skabe og inddrage kvinderne og
deres familier i netværk er derfor også et mål for projektet.
side
4
Målgruppen og de synliggørende og opsøgende metoder
Der er blevet skabt et omfattende og udbredt kendskab til projektet i lokalområdet, og det
er efterhånden kendetegnende for en stor del af de etablerede kontakter, at kvinderne selv
har taget kontakt til en bydelsmor. Bydelsmødrene har gennem hele projektperioden særligt
udbredt kendskabet til projektet og fået kontakt til kvinderne gennem deres egne personlige netværk og gennem netværk i boligområdet. Dørklokkemetoden, hvor bydelsmødrene
opsøger kvinderne i deres hjem har fortrinsvist fungeret succesfuldt i Mjølnerparken, hvilket formodes at kunne tilskrives de udbredte netværk i Mjølnerparken, som bydelsmødrene,
der bor der, kan anvende til at synliggøre projektet og sig selv som bydelsmødre. Det, at
mange af bydelsmødrene har stærke netværk til både foreninger og beboere i området, er
således på flere måder en særdeles stor styrke som metode til at synliggøre projektet og
skabe kontakt til kvinderne.
Bydelsmødrene er nået bredt ud til kvinder i lokalområdet, og nogle af bydelsmødrene
har endvidere rådgivet mænd og unge. Bydelsmødrene har været i kontakt med min. 717
kvinder gennem hele projektperioden, hvoraf min. 40 % bor i de tre udvalgte boligområder,
heraf en stor del i Mjølnerparken. Bydelsmødrene har desuden været i kontakt med kvinder
på Ydre Nørrebro og i Nordvestkvarteret generelt. Flere af de kvinder, som bydelsmødrene
har haft kontakt til, har forskellige integrationsmæssige problematikker, som kan pege i
retning af social isolation, men det ser ud til at disse udgør en mindre del af det samlede
antal kvinder, bydelsmødrene har haft kontakt til.
Bydelsmødrenes møder med kvinderne
Der er i løbet af projektperioden registreret i alt 1.646 møder mellem bydelsmødrene og
kvinder i lokalområdet. 1.588 af disse har været individuelle møder, der har indebåret samtale mellem en bydelsmor og en kvinde samt praktisk vejledning, hvor bydelsmødrene bl.a.
har hjulpet de besøgte kvinder med at læse breve fra kommunale instanser eller fulgt dem
til en aftale hos lægen, til skole-hjemsamtale eller til en forening i lokalområdet. De individuelle samtaler finder primært sted som korterevarende forløb, og den enkelte samtale er af
relativt kort varighed, hvilket bl.a. kan begrundes med samtalernes relativt ukomplicerede
karakter.
58 ud af de 1.646 registrerede møder dækker over fælles rådgivninger, hvor bydelsmødrene
har mødtes med mellem 2 og 30 kvinder på én gang. Der er tale om bl.a. åbne rådgivninger
eller arrangementer i kvindeklubber m.v., men også mindre fælles rådgivninger hvor en bydelsmor har talt med 2-3 kvinder samtidigt. De fælles rådgivninger er af længere varighed,
idet de ofte omfatter aktiviteter, oplæg m.v.
Kvindernes hjem er den oftest benyttede ramme for den individuelle samtale og fungerer
også i mange tilfælde som en succesfuld ramme for mindre fælles rådgivninger. Derudover
finder en del af både de individuelle samtaler og de fælles rådgivninger sted på legepladser
eller andre steder i boligområderne, som i mange tilfælde fungerer som neutrale mødesteder for kvinderne. Kvinderne har kun i mindre grad ønsket at benytte sig af biblioteket som
en neutral ramme for den individuelle samtale og den fælles rådgivning.
Mens den individuelle samtale skaber mulighed for, at kvinden kan betro sig til bydelsmoren og få individuel rådgivning i forhold til den specifikke situation, hun står i, indebærer
den fælles rådgivning en kombination af videns- og erfaringsudveksling, som er særdeles
udbytterig for kvinderne. De fælles rådgivningsarrangementer vurderes desuden at være
en stor styrke for projektet i forhold til at skabe empowerment hos kvinderne.
side
5
Afholdelse af aktiviteter og samarbejde med lokale og kommunale
tilbud
Bydelsmødrene har i løbet af projektperioden – selvstændigt og i samarbejde med koordinator – afholdt og deltaget i en lang række aktiviteter, og har samarbejdet med en række
lokale og kommunale tilbud. Dette med henblik på at skabe netværk og inddrage kvinder
i netværk i lokalsamfundet. Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter har fra begyndelsen
været tænkt ind som et central element i netværksskabelsen, og det har været hensigten, at
bydelsmødrene skulle skabe netværk med udgangspunkt i biblioteket og inddrage kvinderne og deres familier i bibliotekets tilbud.
Bydelsmødrenes netværksbaserede arbejde, herunder samarbejdet med lokale og kommunale aktører, har bidraget til at styrke netværksskabelsen for kvinderne på flere områder.
Dels har bydelsmødrene tiltrukket familier til de aktiviteter, som samarbejdspartnere og
andre har afholdt i lokalområdet i løbet af projektperioden, hvilket har vist sig at være en
effektiv måde for samarbejdspartnerne at få andre grupper af borgere til at deltage i deres
aktiviteter. Derudover har bydelsmødrene etableret flere netværk, herunder fx en kvindeklub i Titanparken, i samarbejde med lokale og kommunale aktører, og bydelsmødrene har
ved at afholde forskellige fællesrådgivningsarrangementer etableret helt nye netværk.
Bydelsmødrenes netværksbaserede arbejde kan fremhæves som afgørende i forhold til at
styrke det aktive medborgerskab hos kvinderne. Udover at arbejde hen imod netværk som
et mål for kvinderne ved at medvirke til at etablere nye netværk og inddrage kvinderne i
eksisterende netværk, har netværk også været en vigtig metode i bydelsmødrenes arbejde
med at styrke kvindernes kontakt til og deltagelse i etablerede tilbud og i at skabe nye
netværk. Bydelsmødrene har desuden, idet de har inddraget kvinder i aktiviteter og tilbud,
anvendt netværk som en ressource i arbejdet med skabe empowerment hos kvinderne med
henblik på at styrke det aktive medborgerskab. Igen kan bydelsmødrenes stærke netværk til
beboere og tilbud i lokalområdet fremhæves som en fremtrædende styrke.
Biblioteket har kun i mindre grad udgjort udgangspunktet for skabelsen af netværk og har
haft en mindre central betydning i projektet, end det var hensigten fra projektets start. De
besøgte kvinder oplever ikke biblioteket som et naturligt udgangspunkt for at mødes med
andre kvinder, men arrangementer som fx fælles rådgivninger i Mjølnerparkens Kvindeklub har til gengæld har haft stor tilslutning. Netværksskabelsen har dermed i højere grad
fundet sted med udgangspunkt i boligområderne. Projektet har i løbet af projektperioden
dog synliggjort for medarbejdere på Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter, at biblioteket
ikke som antaget har et image som neutral institution hos alle borgere i lokalområdet; en
erfaring som biblioteket kan bruge i sin udvikling til medborgercenter. I lyset heraf har projektet i den sidste del af projektperioden i højere grad haft fokus på at inddrage bydelsmødrene som formidlingskanal mellem beboere og biblioteket. Hvorvidt dette har medført, at
flere kvinder har benyttet sig af bibliotekets tilbud, er det dog ikke muligt at dokumentere.
Kvindernes og deres familiers udbytte af bydelsmødrenes indsats
Bydelsmødrenes indsats over for kvindernes har overordnet set været meget vellykket,
kvinderne har været meget tilfredse med bydelsmødrenes arbejde, og det kan fremhæves,
at kvinderne særligt har fået udbytte inden for følgende områder:
•
De besøgte kvinder har i høj grad fået styrket deres viden om forhold vedrørende børn
og unge, og kvinderne bruger denne viden, således at der i mange tilfælde skabes en
bedre kontakt mellem børnene/de unge og kvinden.
•
Sundhed har været omdrejningspunkt for en stor del af bydelsmødrenes samtaler med
kvinderne og de afholdte aktiviteter, bl.a. idet bydelsmødrene inddrager kvinderne i
sundheds- og motionstilbud i lokalområdet. Herigennem styrkes kvindernes viden om
sundhed, og kvinderne bruger i vid udtrækning denne viden, således at de og deres
side
6
familie får mulighed for at leve sundere, både i forhold til at spise mere sundt og i
forhold til at dyrke motion.
•
Bydelsmødrenes rådgivning af kvinderne om skoler/daginstitutioner og forældresamarbejde samt det, at bydelsmødrene går med kvinderne til forældesamtaler o.l.,
bidrager til at styrke kvindernes viden om det danske skole- og institutionssystem og
deres muligheder for at deltage aktivt i forældresamarbejdet. Det vurderes, at dette
bidrager til, at kvinderne i højere grad benytter sig af skolernes og daginstitutionernes
tilbud.
•
Gennem de afholdte aktiviteter og de fælles rådgivninger har bydelsmødrene sat fokus
på muligheder i lokalområdet. Det vurderes, at de afholdte aktiviteter og de fælles
rådgivninger rummer mulighed for, at kvinderne kan få styrket deres viden om tilbud
i lokalområdet ad denne vej. Det er dog vanskeligt at dokumentere i hvilket omfang
kvinderne er begyndt at bruge de lokale tilbud mere, efter de har talt med en bydelsmor.
•
Projektet rummer muligheder for, at kvinderne får en øget viden om og bedre muligheder for at bruge bibliotekets tilbud, dels ved at bydelsmødrene rådgiver om disse og
dels ved, at bydelsmødrene afholder og tiltrækker kvinder til aktiviteter på biblioteket.
Bydelsmødrene har medvirket til at tiltrække kvinder til bibliotekets arrangementer,
hvorved der er skabt mulighed for at kvinderne får en øget viden om bibliotekets tilbud,
men det ser ikke ud til, at der er blevet skabt synlighed og viden om bibliotekets tilbud
i det omfang som det var hensigten fra projektets start.
•
I tråd med projektets formål om at styrke det aktive medborgerskab, herunder de besøgte forældres muligheder for at deltage aktivt i lokalsamfundet, har bydelsmødrene
oplyst kvinderne om deres demokratiske muligheder, rettigheder og pligter inden
for fx områder som fx foreningsliv og skole-hjemsamarbejde. De fælles rådgivninger
kan fremhæves som en afgørende styrke for projektet, idet de kan medvirke til at gøre
kvinderne bevidste om, hvilke forskellige holdninger, der findes, og hvordan de selv
kan få indflydelse på en række områder. De fælles rådgivninger vurderes i særdeleshed at være en styrke for projektet i forhold til at skabe empowerment hos de besøgte
kvinder.
•
Bydelsmødrenes rådgivning om eksisterende netværk, herunder klubber og foreninger,
deres inddragelse af kvinder i de afholdte aktiviteter i området, samt etableringen af
nye netværk i samarbejde med lokale tilbud og med udgangspunkt i projektet, er med
til at skabe netværk i lokalområdet og inddrage kvinderne i disse.
I forhold til projektets præmis om at forbedre familiens samlede situation ved at sætte ind
over for kvinden, viser evalueringen, at kvinderne i nogle tilfælde formidler den viden,
de opnår gennem bydelsmødrene, videre til deres ægtemand. Det er imidlertid ikke i alle
tilfælde, at projektets formål om at ændre familiens samlede situation og styrke det aktive
medborgerskab hos kvindens ægtemand, lykkes.
Bydelsmødrene forslår at etablere separate kurser eller netværksgrupper for mænd, som
både kan forbedre mulighederne for at rådgive kvinden, samt kan styrke muligheden for
at ændre familiens samlede situation. Dette vurderes at være et interessant bidrag til en
udvikling af bydelsmødrekonceptet.
Perspektiverende betragtninger om bydelsmødrenes rolle
Bydelsmødrene på Nørrebro har arbejdet med at udvide det oprindelige bydelsmødrekoncept, hvor en kvinde formidler viden til en anden kvinde, og har i høj grad vægtet det netværksbaserede arbejde. De har arbejdet med netværk som en ressource ud fra den præmis,
at det at inddrage kvinderne i netværk kan forbedre kvindens situation. På denne måde har
projektet arbejdet empowermentorienteret med at styrke kvinderne til selv at foretage posi-
side
7
tive forandringer i deres situation, frem for at bydelsmødrene skal løse kvindernes sociale
problemer. Bydelsmødrene har i denne henseende indtaget en rolle som empowermentskabere eller motivatorer for kvinderne, frem for sociale problemløsere, hvilket kan ses som
en af projektets mest markante styrker i forhold til at styrke det aktive medborgerskab hos
kvinderne.
Derudover vurderes det at være en styrke, at bydelsmødrene i høj grad er synlige og tilgængelige i lokalområderne, samt at de er fleksible i forhold til at kvinderne kan opsøge dem,
når de har brug for det. Dette vil dog fremover også udgøre en udfordring for bydelsmødrene, i det tilfælde at projektet ikke fortsættes ind i 2011.
Kombinationen af det personlige og det professionelle i bydelsmorens rolle over for kvinden kan ydermere fremhæves som en styrke for projektet, der bidrager til, at kvinderne
oplever, at de får relevant og kvalificeret rådgivning. Samtidigt kan det være en udfordring
for bydelsmoren at balancere mellem det personlige og det professionelle i forhold til at
afgrænse omfanget og typen af problemer, hun kan hjælpe kvinden med.
Mange af bydelsmødrene er stærke og engagerede kvinder, der succesfuldt kan agere rollemodeller for kvinderne, og samtidigt deler nogle af bydelsmødrene oplevelser med kvinderne i forbindelse med migrations-, marginaliserings- eller isolationsvilkår, som gør, at
der er et element af genkendelighed i kvindernes relation til bydelsmødrene. Dette vurderes
at bidrage positivt til skabelsen af empowerment hos kvinderne med udgangspunkt i bydelsmødrenes rollemodelsfunktion.
Bydelsmødrenes empowerment
Bydelsmødrene har fået et stort udbytte af projektet, både på et beskæftigelsesmæssigt og
et personligt plan. Mange af bydelsmødrene er stærke engagerede kvinder, der har arbejdet
selvstændigt med projektet og har grebet og videreført empowermenttanken i forhold til
indsatsen over for kvinderne. Disse bydelsmødre kan i høj grad siges at have været ’empowered’ før de gik ind i projektet, men det, at de har fået mulighed for at arbejde selvstændigt og være med til at definere projektet, har bidraget til at styrke deres oplevelse af empowerment yderligere. I forhold til at skabe empowerment hos bydelsmødrene som gruppe,
er der efterhånden blevet skabt et sammenhold og en bevidsthed om hinandens forskellige
kompetencer, som er et godt udgangspunkt for en eventuel videreførelse af projektet i form
af en foreningsdannelse blandt bydelsmødrene.
side
8
Indholdsfortegnelse
Konklusioner
3
Kapitel 1: Indledning 10
1.1 Evalueringens formål 10
1. 2. Læsevejledning
10
1. 3. Projekt Bydelsmødre på Nørrebro
11
1. 4. Projektets rammer og ressourcer
12
1. 5. Klarlægning af projektets forandringsteorier
Kapitel 2: Evalueringens metoder
15
18
Kapitel 3: Projektets målgruppe 21
Kapitel 4: Indsatser og resultater
i bydelsmødrenes netværksbaserede arbejde
25
4. 1. Bydelsmødrenes opsøgende og synliggørende metoder 25
4. 2. Metoder i bydelsmødrenes indsats over for kvinderne 29
4. 3. Tillid og tryghed i mødet mellem kvinde og bydelsmor 31
4. 4. Bydelsmødrenes individuelle samtaler med kvinderne 32
4. 4. 1. Indhold i de individuelle samtaler 33
4. 5. Fælles rådgivninger 36
4. 5. 1. Indhold i de fælles rådgivninger
37
4. 5. 2. Varigheden af de fælles rådgivninger
38
4. 5. 3. Rammer for de fælles rådgivninger 39
4. 6. Opsummerende om individuelle samtaler og fælles rådgivninger 39
4. 6. 1. Uddannelsens relevans i bydelsmødrenes arbejde
41
4. 7. Aktiviteter og samarbejde med lokale og kommunale tilbud
42
4. 8. Målgruppens udbytte af bydelsmødrenes arbejde
47
Kapitel 5: Bydelsmorrollen
56
Kapitel 6: Bydelsmødrenes udbytte og empowerment
Bilag 1 61
Bilag 2 63
Bilag 3 66
Bilag 4 70
Bilag 4.1 Evalueringens telefonundersøgelse
59
side
9
Kapitel 1: Indledning
1.1 Evalueringens formål
Slutevalueringen af Projekt Bydelsmødre på Nørrebro er den sidste af fire slutevalueringer,
der udarbejdes i den fælles evaluering af bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune.
Den fælles evaluering er forankret på Drifts- og Udviklingskontoret for Udsatte grupper,
misbrug og bolig i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, og er finansieret af midler
fra Den tværgående integrationspulje under Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
Foreløbigt evalueres projekterne sideløbende hver for sig, og ved udgangen af 2010 samles
erfaringer og konklusioner på tværs af de københavnske bydelsmødreprojekter i en fælles
evalueringsrapport (se bilag 1 for en oversigt over evalueringens præmisser).
Den væsentligste hensigt med rapporten er at undersøge bydelsmødreprojektets resultater.
Derfor fokuserer rapporten på sidste fase af projektet, men vurderer samtidig projektet som
en helhed ved at undersøge, hvordan projektets aktiviteter har bidraget til at opnå resultaterne. Der trækkes i den forbindelse tråde tilbage til de to statusnotater om dels projektets
rekruttering og uddannelse af bydelsmødrene og dels projektets midtvejsstatus, som tidligere er udarbejdet i forbindelse med evalueringen af bydelsmødreprojektet på Nørrebro.
Rapportens konklusioner og anbefalinger kan anvendes i forbindelse med en diskussion om
en eventuel fremtidig forankring af de københavnske bydelsmødreprojekter eller i forbindelse med opstart eller udvikling af andre bydelsmødreprojekter på nationalt plan.
Rapporten vil blive givet til Kontor for integrationsservice i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, samt til orientering til Drifts- og Udviklingskontoret for udsatte grupper, misbrug og bolig i Socialforvaltningen og Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration.
1. 2. Læsevejledning
Rapporten er bygget op som følger:
Kapitel 1 giver et overblik over bydelsmødreprojektet på Nørrebro og de forandringsteorier,
projektet bygger på, projektets indsatsområder samt projektets ressourcer og rammer.
I kapitel 2 opsummeres hvilke undersøgelsesmetoder, der ligger til grund for rapportens
konklusioner.
Kapitel 3 behandler overvejelser omkring projektets målgruppe og vurderer, om projektet
er lykkedes med at etablere kontakt til denne.
Kapitel 4 sætter fokus på bydelsmødrenes netværksbaserede arbejde, og det belyses hvordan bydelsmødrene i løbet af projektperioden har arbejdet med netværk som metode, ressource og mål. Først behandles bydelsmødrenes synliggørende og opsøgende metoder. Dernæst undersøges de metoder, som bydelsmødrene anvender i deres arbejde med kvinderne,
og det belyses hvordan bydelsmødrene har arbejdet med at skabe en tillidsfuld og tryg relation til kvinden. Dette med henblik på at vurdere præmisserne for at skabe resultater hos
målgruppen. Herefter undersøges bydelsmødrenes individuelle samtaler med kvinderne,
de afholdte temamøder og fællesrådgivninger samt netværksskabende aktiviteter nærmere,
og til sidst i kapitlet vurderes målgruppens udbytte af dette arbejde.
I kapitel 5 behandles overvejelser om bydelsmødrenes rolle, og der peges på styrker og
udfordringer, der synes at gøre sig gældende i forbindelse med at definere og afgrænse
bydelsmødrenes arbejde.
Sluttelig vurderes i kapitel 6 bydelsmødrenes udbytte af projektet.
side
10
Rapporten evaluerer både på forhold, der er indeholdt i projektets succeskriterier, og på
relevante forhold, der ikke er belyst i succeskriterierne. Succeskriterierne nævnes ikke
eksplicit i løbet af rapporten, men en opsummerende vurdering af succeskriterierne forefindes i bilag 3.
1. 3. Projekt Bydelsmødre på Nørrebro
På baggrund af succesfulde erfaringer med projekt ’Stadtteilmütter’ i Berlin, har Integrationsministeriet afsat midler til iværksættelse af bydelsmødreprojekter i Danmark. Bydelsmødreprojekterne er selvstændige sociale integrationsprojekter med forskellig fokus og organisering, men de bygger alle på samme koncept: At uddanne etniske minoritetskvinder
til at lave opsøgende arbejde blandt andre kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i deres
boligområde for at udføre ’mor-til-mor’ rådgivninger om emner som bl.a. børneopdragelse
og lokale samt kommunale tilbud for børn og voksne.
Projekt Bydelsmødre på Nørrebro startede i juli 2008 og udløber 31. 12. 2010. Projektet er
forankret på Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter. I januar 2010 fik projektet en ekstra
bevilling fra Integrationsministeriet og udarbejdede i denne forbindelse en revideret projektbeskrivelse, som til dels udvider formålene fra den oprindelige ansøgning. Den reviderede ansøgning er gældende fra 1. januar 2010 – 31. 12. 2010. Da evalueringen er tilrettelagt
efter den oprindelige projektansøgning, vurderer denne rapport fortrinsvist projektet ud fra
denne ansøgning, om end der vil blive trukket enkelte tråde til den reviderede ansøgning.
Projektets overordnede formål er at styrke det aktive medborgerskab blandt beboere med
etnisk minoritetsbaggrund på Nørrebro, primært i Mjølnerparken, Lundtoftegade og Den
Grønne Trekant (Rovsingsgade, Vermundsgade og Aldersrogade).
Projektet arbejder ud fra, at ovenstående formål opfyldes gennem følgende delmål:
1. At skabe synlighed og viden omkring de tilbud, der findes i lokalområdet, herunder på
Nørrebro Bibliotek.
2. De besøgte familier får kendskab til flere handlemuligheder i forbindelse med deres
tilegnelse af det danske sprog
3. De besøgte kvinder får større kendskab til uddannelsesmuligheder
4. De besøgte familier får større viden om, hvad der er miljørigtig adfærd og opnår en
højere grad af forbrugerbevidsthed.
5. De besøgte familier opnår større kendskab til sundheds- og idrætstilbud i lokalområdet
6. De besøgte forældre får kendskab til flere handlemuligheder i forbindelse med forældrerollen
7. De besøgte familier opnår bedre muligheder for at blive aktive medborgere.
8. De besøgte kvinder får større netværk
9. De besøgte kvinder har indflydelse på de emner, bydelsmødrene taler med dem om.
Projektets primære målgruppe er således etniske minoritetskvinder på Ydre Nørrebro/
Nordvestkvarteret samt deres familier. Af projektets reviderede projektansøgning fremgår
det, at projektet udover at rette sig bredt mod etniske minoritetskvinder også retter sig mod
socialt isolerede kvinder. Præmisserne for hvordan projektet ønsker at nå forældre og familier gennem kvinderne, er specificeret i afsnit 1. 5.
side
11
Projektets sekundære målgruppe er bydelsmødrene. Det er således projektets hensigt at
kvalificere bydelsmødrene i forhold til job og uddannelse.
Projekt Bydelsmødre på Nørrebro er i sin grundform tænkt som et empowermentprojekt,
der sigter mod at styrke de besøgte kvinder og deres familiers muligheder for at deltage
aktivt i lokalsamfundet. Empowerment er et hyppigt anvendt begreb i socialt arbejde og
bruges efterhånden på mange forskellige måder1. En klassisk definition af empowerment,
der stemmer godt overens med den måde, bydelsmødrene på Nørrebro har arbejdet på, beskriver empowerment som
”en proces hvor enkelte individer, grupper, organisationer og lokalsamfund skaffer
sig magt over egen situation og engagerer sig i og anvender demokratiske beslutningsprocesser i lokalsamfundet i et forsøg på at påvirke egne livsbetingelser.”
Empowermentteoretikere fremhæver, at empowerment både er følelser og handling, dvs.
at empowermentprocessen skal bevidstgøre den enkelte om dennes ressourcer og skabe en
fornemmelse af kontrol og meningsfuldhed, der medfører, at det enkelte menneske handler
for at opnå forandringer.
Kort om projektets forløb
I foråret 2009 færdiggjorde det første hold uddannelsen som bydelsmødre, hvor de bl.a.
blev undervist i emner vedrørende børns udvikling og opdragelse, børneinstitutioner og
uddannelse, sundhed og kommunikationsteknikker. Projektet arbejdede i starten af projektperioden med at synliggøre projektet. Dette skete bl.a. ved at bydelsmødrene deltog
i arrangementer på biblioteket og i lokalområdet, at de besøgte daginstitutioner, skoler,
foreninger og kvindeklubber hvor de holdt oplæg om projektet, samt ved at de delte foldere
ud og hænge opslag op i lokalområdet. Efter endt uddannelse – i april 2009 – påbegyndte
de det opsøgende arbejde med at skabe kontakt til områdets beboere og rådgive mødrene
i forskellige fora. Derudover har en stor del af bydelsmødrearbejdet indebåret at igangsætte aktiviteter dels på biblioteket, dels i samarbejde med andre eksisterende initiativer
og dels som selvstændige initiativer. Dette har i høj grad fundet sted med udgangspunkt
i bydelsmødrenes netværk til foreninger og tilbud i området – fx har der været afholdt
en række arrangementer i Kvindeklubben i Mjølnerparken, hvor en af bydelsmødrene er
formand. Ud fra projektkoordinators og bydelsmødrenes udtalelser tyder det på, at aktiviteterne er begyndt at fylde mere i den sidste del af projektperioden. I løbet af sommeren
2009 blev der uddannet endnu et hold bydelsmødre, som påbegyndte arbejdet i september
2009. På nuværende tidspunkt er der 17 aktive bydelsmødre i projektet. Mens det kun er
uddannelsesforløbet for første hold bydelsmødre, der er blevet evalueret, evaluerer både
midtvejsnotatet og slutrapporten på projektets aktiviteter i relation til både første og andet
hold bydelsmødre.
1. 4. Projektets rammer og ressourcer
Projekter opererer på Nørrebro og i Nordvestkvarteret, primært inden for de tre nævnte
boligområder: Mjølnerparken, Lundtoftegade og Den Grønne Trekant. Tal fra 2007 viser
at Mjølnerparken huser godt 2.000 beboere, hvoraf 93 % har etnisk minoritetsbaggrund og
77 % modtager offentlige ydelser2. I Lundtoftegade har næsten 60 % etnisk minoritetsbaggrund og over 50 % modtager offentlige ydelser3. Den Grønne Trekant omfatter 554 boliger
på Rovsingsgade, Aldersrogade og Vermundsgade, også med en etnisk blandet beboersammensætning. Det geografiske område er blevet udvidet i løbet af projektperioden, således
at det også omfatter andre dele af Ydre Nørrebro, særligt Titanparken, samt Nordvestkvarteret.
1
Følgende er baseret på en artikel af socialrådgiver, lektor Gordon Vincenti: Empowerment i socialt arbejde (www.bu-net.dk/files/filer/BUnet/boerns.../empowerment.doc)
2
NIRAS konsulenterne maj 2008
3
Helhedsplanen for AKB Lundtoftegade 2007 - 2011
side
12
Den lokale placering og forankring
Projektet er forankret på Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter. Nørrebro Bibliotek har i
de seneste år igangsat en lang række projekter, og kalder sig nu ”2200 Kultur – Nørrebro
Bibliotek og Medborgercenter”. Projektkoordinator oplever, at det har været en fordel at
være forankret på biblioteket, idet projektet har haft mulighed for at benytte sig af bibliotekets ressourcer. Derudover har projektet kunnet indgå i et samspil med de projekter og
initiativer, der allerede er på biblioteket samt trække på de netværk, som biblioteket har til
lokale foreninger og tilbud i kraft af sit engagement i lokalområdet.
Ledelse
Projektet ledes til daglig af projektkoordinator, mens lederen af Nørrebro Bibliotek og
Medborgercenter har det overordnede ansvar for projektet. Der fandt pr. 1. april 2010 en
omfordeling af opgaver sted på Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter, hvor bibliotekar
Jane Pia Andersen overtog opgaven som projektkoordinator fra Hanne Sass Jensen.
Projektkoordinator har deltaget i netværksmøder med projektleder/koordinatorer fra de
tre andre københavnske bydelsmødreprojekter, hvor de har kunnet sparre og erfaringsudveksle, samt trække på bydelsmødre fra hinandens projekter, hvis et projekt manglede en
bydelsmor inden for en bestemt sproggruppe.
Økonomi og ressourcer
Projekt Bydelsmødre Nørrebro fik i første omgang bevilliget 750.000 kr. fra Ministeriet
for Flygtninge, Indvandrere og Integration, og pr. 1. januar 2010 fik projektet bevilliget
yderligere 100.000 kr. fra samme sted til videreførelse og forankring af projektet indtil d.
31. 12. 20104.
Projektkoordinator var fra starten ansat 7 timer om ugen, men fra 1. april 2010 har projektkoordinator været ansat 14 timer om ugen.
Bydelsmødrene er som hovedregel ansat med 10 timer om ugen, som de får udbetalt på
månedlig basis. To af bydelsmødrene er timelønnede. Ansættelsesforholdet ophører for 8
af bydelsmødrenes vedkommende d. 30. november 2010, mens resten er ansat til d. 31. 12.
2010.
Supervision og gruppemøder
Der har fra april til primo oktober 2009 været afholdt gruppemøder for bydelsmødrene
min. én gang ugentligt. Primo oktober 2009 blev de ugentlige gruppemøder erstattet af
ugentlige tirsdagscaféer på biblioteket. Det er hensigten med tirsdagscaféerne at opkvalificere bydelsmødrene via oplæg og diskussion, og det er samtidigt muligt for interesserede
kvinder (bl.a. kvinder som bydelsmødrene har besøgt og kvinder, som tilfældigt er til stede
på biblioteket) at deltage i dette forum. Fra november 2009 har bydelsmødrene modtaget
supervision én gang om måneden. Supervisionsforløbet ophørte imidlertid i juni 2010, da
bydelsmødrene ifølge projektkoordinator gav udtryk for, at de ikke havde behovet, og det
var vanskeligt at få bydelsmødrene til at møde op til supervisionen. Efterfølgende har de
haft mulighed for at sparre med projektkoordinator på tirsdagscaféerne og individuelt, og
bydelsmødrene har også i vid udstrækning sparret med hinanden.
Bydelsmødrene som gruppe
De 17 bydelsmødre fordeler sig over sproggrupperne arabisk (fra Libanon, Marokko, Irak,
Somalia), tyrkisk, berbisk, farsi, somali og urdu. Flere af bydelsmødrene taler flere sprog.
Derudover taler alle bydelsmødrene dansk i forskelligt omfang. Kendetegnende for en stor
4
Se endvidere bilag 2 for projektets økonomiske og organisatoriske rammer.
side
13
del af bydelsmødrene er, at de er ressourcestærke og meget engagerede kvinder, der i forvejen var aktive i deres lokalområde og har et stort netværk til beboere, foreninger, klubber
og andre tilbud på Nørrebro. Flere af bydelsmødrene har gennem flere år været engageret
i projekt- og integrationsarbejde og arbejder bl.a. som miljøambassadører, kommunikationsambassadører, foreningsguider m.v. Bydelsmødrene er meget forskellige både hvad
angår beskæftigelse, uddannelse, interesser, personlighed, danskkundskaber, netværk osv.
Casene nedenfor giver et indblik i bydelsmødrenes forskelligheder5.
Mød fire af projektets bydelsmødre
Zahraa er 26 år og kommer fra Irak. Hun kom til Danmark for 8 år siden og bor nu
på Nørrebro sammen med sin mand og deres to børn. Zahraa læser til social- og
sundhedsassistent og hendes drøm er på et tidspunkt at læse videre til socialrådgiver.
Nawal er 43 år og kommer fra Libanon. Hun har boet i Danmark i 25 år nu. Hun har
fire børn og otte børnebørn. Hun bor sammen med sin mand i Mjølnerparken, hvor
hun er formand for kvindeklubben. Derudover arbejder hun som Natteravn og kommunikationsambassadør i Mjølnerparken, hun er formand for den palæstinensiske
kvindeforening i Danmark, hun har tidligere arbejdet som miljøambassadør og har
gennem de sidste mange år været med i en lang række andre projekter og foreninger.
Meget af det arbejde Nawal laver er frivilligt, men noget af det får hun løn for.
Anisa er fra Somalia og har boet i Danmark i 13 år. Hun bor på Nørrebro sammen
med sine tre børn. Anisa har arbejdet som pædagogmedhjælper, men nu er hun på
kontanthjælp. På et tidspunkt vil hun gerne uddannes til social- og sundhedshjælper.
Jamila er palæstinenser og har boet i Danmark i 16 år. Hun er 38 år og bor på
Nørrebro sammen med sin mand og deres tre børn. Jamila er udannet pædagog og
arbejder i en vuggestue.
5
Bydelsmødrenes navne er pseudonymer.
side
14
1. 5. Klarlægning af projektets forandringsteorier
Bag Projekt Bydelsmødre på Nørrebro ligger nogle antagelser om, hvorfor og hvordan udvalgte aktiviteter fører til bestemte resultater hos målgruppen. Nedenfor er tre af projektets
forandringsteorier illustreret. Det ønskede resultat er markeret med en mørkere farve end
præmisserne for at nå det. Projektets forandringsteorier bidrager samlet set til at opfylde
projektets formål om, at styrke det aktive medborgerskab blandt beboere på Nørrebro med
etnisk minoritetsbaggrund. Som det fremgår af forandringsteorierne søger projektet at
opnå dette formål ved at styrke de besøgte kvinder og deres families viden, ved at skabe
empowerment hos kvinden og hendes familie, samt ved at inddrage kvinden og hendes
familie i netværk. Det er én af projektets væsentligste grundpræmisser, at bydelsmødrene
skal arbejde netværksbaseret, og netværksskabelse er således både en metode og en ressource i arbejdet med kvinderne samt et mål for projektet.
Figur 1: Børnenes trivsel forbedres gennem rådgivning af kvinden
Bydelsmorens rådgivning
Øget viden/empowerment
hos kvinden
Øget viden/empowerment
hos kvindens ægtemand
Ændret adfærd
hos kvinden
Ændret adfærd
hos kvindens ægtemand
Forbedring af børnenes
trivsel
Figur 1 illustrerer projektets antagelse om, at bydelsmødrenes rådgivning af kvinder medfører en forbedring af deres børns trivsel. Projektets succeskriterier omfatter udelukkende
resultater hos de besøgte forældre, men projektkoordinator udtaler, at
”i sidste ende er den dybere mening med det hele, at det skal være til børnenes fordel.”
Præmissen for, hvordan bydelsmødrenes rådgivning af kvinderne kan forbedre børnenes
trivsel er, at kvinden handler på den viden, som hun opnår gennem bydelsmorens rådgivning, og at disse handlinger på forskellig vis medvirker til at forbedre børnenes trivsel.
Derudover antages det at den viden og motivation for at handle, som kvinden opnår gennem rådgivningen, formidles videre til kvindens ægtemand, som derved også ændrer adfærd. Der kan både være tale om, at forældrene ændrer adfærd i forhold, der vedrører dem
selv. I sådanne tilfælde antages en bedring af forældrenes situation at have en afsmittende
effekt på børnene. Men der kan også være tale om forhold, der direkte vedrører børn – fx
børneopdragelse – og som dermed har en direkte effekt på børnene.
side
15
Figur 2: Familiens aktive deltagelse i lokalsamfundet styrkes gennem rådgivning
af kvinden
Bydelsmorens rådgivning
Øget viden/empowerment
hos kvinden
Øget viden/empowerment
hos kvindens familie
Ændret adfærd
hos kvinden
Ændret adfærd
hos kvindens familie
Kvinden indgår
i et netværk
Familien deltager mere aktivt i lokalsamfundet
Figur 2 illustrerer præmissen om, at bydelsmødrenes rådgivning af kvinderne kan styrke
familiernes muligheder for at deltage mere aktivt i lokalsamfundet. Præmissen er, at bydelsmødreprojektets rådgivninger skaber en øget viden hos de besøgte kvinder om, hvilke
muligheder der findes i lokalsamfundet og en motivation for at benytte sig af disse muligheder. Idet kvinderne handler på den viden, de opnår, indgår de i netværk i lokalsamfundet,
hvilket kan forstås som en væsentlig del af det aktive medborgerskab, og derfor er et mål
i sig selv. Det antages, at resten af familien også kommer til at deltage mere aktivt i lokalsamfundet, enten fordi kvinden giver sin viden videre, og familien handler på denne viden,
eller fordi hendes deltagelse i netværk har en afsmittende effekt på resten af familien, der
motiverer dem til ligeledes at deltage mere aktivt i lokalsamfundet.
Figur 3: Familiernes aktive deltagelse i lokalsamfundet styrkes gennem
bydelsmødrenes aktiviteter
Bydelmødrenes
aktiviteter
Kvinden indgår i netværk
Øget viden/empowerment
hos kvinden
Øget viden/empowerment
hos kvindens familie
Kvinden deltager aktivt i
andre dele af lokalsamfundet
Familierne deltager aktivt i
andre dele af lokalsamfundet
Sideløbende med at projektet sigter mod at styrke familiernes aktive deltagelse i lokalsamfundet gennem bydelsmødrenes rådgivninger, arbejder projektet desuden med antagelsen
om, at de aktiviteter, bydelsmødrene igangsætter og deltager i, kan bidrage til samme formål. Ved at kvinderne deltager i aktiviteterne indgår i de i netværk i lokalområdet, hvilket
som nævnt må ses som en væsentlig del af det aktive medborgerskab, og dermed er et mål i
sig selv. Kvindernes deltagelse i netværk kan ydermere være med til at skabe øget viden og
empowerment hos kvinderne, således at de i højere grad deltager i andre dele af lokalsam-
side
16
fundet. Det antages, at kvinderne formidler den viden og empowerment, som hun opnår,
videre til sin familie, som derved ligeledes deltager mere aktivt i lokalsamfundet.
Det vurderes løbende i rapporten, hvordan projektet har operationaliseret disse antagelser
om hvordan der skabes resultater hos hhv. kvinderne, deres børn og familierne som helhed.
side
17
Kapitel 2: Evalueringens metoder
Slutrapporten bygger primært på datamateriale genereret fra primo marts til ultimo juni
2010. Der trækkes endvidere tråde tilbage til de to forudgående statusnotater, som er baseret på datamateriale fra hhv. foråret 2009 og primo november til medio december 2009.
Følgende metoder danner baggrund for rapportens konklusioner6:
•
Projektkoordinators logbog
•
Interview med projektkoordinator
•
Interviews med besøgte kvinder
•
Observation af en fælles rådgivning i Kvindeklubben i Mjølnerparken
•
Fokusgruppeinterview med bydelsmødrene
•
Telefoninterviews med projektets samarbejdspartnere
•
Registreringsskemaer
•
Telefonundersøgelse med besøgte kvinder
•
Spørgeskemaundersøgelse med bydelsmødrene
Projektkoordinators logbog
Projektkoordinator(erne) har ført logbog fra den 1. januar til den 8. november 2010, hvor
hun har noteret projektets arrangementer og aktiviteter. Logbogen indeholder ligeledes
overordnede overvejelser om bydelsmødrenes opsøgende metoder, projektets rådgivninger,
målgruppe, gruppemøder samt samarbejdsinitiativer med lokale og kommunale aktører.
Interview med projektkoordinator
For at få et dybere indblik i projektets forløb afholdtes der i foråret 2010 et interview med
projektkoordinator (Hanne Sass Jensen). Interviewet omhandlede projektets overordnede
status, valg og fravalg samt eventuelle kursændringer i løbet af projektperioden. Endvidere
gav projektkoordinator sit bud på, hvad projektet har opnået på baggrund af de gennemførte aktiviteter, og hvordan resultaterne stemmer overens med projektets formål.
Interviews med kvinder, der har modtaget rådgivning af projektet
Bydelsmødrene har brugt en stor del af deres tid på overhovedet at få kontakt og etableret
tillid til kvinderne. Denne proces har evalueringen ikke i samme grad haft mulighed for at
gennemgå, hvorfor det har været vanskeligt at få kvinder, der har haft besøg af en bydelsmor, til at deltage i interviews. Vi har foretaget kvalitative interviews med i alt fire kvinder,
der har gjort brug af projektet. To af disse havde modtaget individuel rådgivning af en
bydelsmor, en havde både modtaget individuel rådgivning og deltaget i fælles rådgivninger
i Kvindeklubben i Mjølnerparken, og den fjerde havde udelukkende deltaget i disse fælles
rådgivninger. Disse interviews giver et nuanceret indblik i, hvordan forskellige kvinder har
oplevet projektets forskellige indsatser og danner dermed baggrund for en vurdering af
projektets resultater.
6
Se endvidere bilag 4 for en uddybning af rapportens metoder.
side
18
Observation af åben rådgivning
Vi var inviteret til at observere en fælles rådgivning i Kvindeklubben i Mjølnerparken. Da
rådgivningen foregik på arabisk, var aftalen, at vi skulle deltage i den sidste del af rådgivningen, men da rådgivningen sluttede lidt før planlagt, nåede vi kun i begrænset omfang
at observere selve rådgivningen. Under en samtale med de tilstedeværende bydelsmødre
efter rådgivningen fik vi imidlertid indblik i bydelsmødrenes vurdering af formen på og
indholdet af arrangementerne i kvindeklubben, som giver en forståelse for styrker og udfordringer ved denne rådgivningsform.
Fokusgruppeinterview med bydelsmødrene
For at få et dybere indblik i bydelsmødrenes konkrete arbejde samt deres erfaringer, holdninger til og udbytte af projektet, foretog vi et fokusgruppeinterview. Otte ud af 17 bydelsmødre deltog, da vi vurderede, at det ikke ville være gavnligt, at alle bydelsmødrene var til
stede på én gang. Fokusgruppeinterviewet tog udgangspunkt i bydelsmødrenes oplevelser
med det opsøgende arbejde, og deres vurdering af de besøgte kvinder og deres familiers
udbytte af rådgivningerne.
Telefoninterviews med projektets samarbejdspartnere
Fem af projektets samarbejdspartnere fra biblioteket og andre lokale tilbud blev interviewet
telefonisk, for at belyse hvordan de har samarbejdet med bydelsmødreprojektet, og hvilke
resultater de oplever, at samarbejdet har ført til.
Registreringsskemaer
Bydelsmødrene har efter hver rådgivning af mere end ½ times varighed udfyldt et registreringsskema i perioden april 2009 til 31. juni 2010. Her har de registreret følgende:
Hvad der blev talt om under besøget
Hvorvidt bydelsmoren kunne svare på de stillede spørgsmål, eller vidste hvem hun skulle
henvise den besøgte kvinde til
Hvordan bydelsmoren havde fået kontakt til kvinden, om hun havde besøgt hende før, og
om kvinden gerne ville have besøg af en bydelsmor igen
Per 1. marts 2010 blev registreringsskemaerne justeret, og enkelte kategorier blev tilføjet.
De tilføjede kategorier handler bl.a. om, hvorvidt bydelsmoren har rådgivet flere kvinder
ad gangen og hvor rådgivningen har fundet sted. For at danne et billede af, hvad der karakteriserede de kvinder, bydelsmødrene rådgav, har der på de nye skemaer ydermere været
mulighed for at afkrydse følgende indikatorer7:
•
Kvinden taler ikke så godt dansk
•
Kvinden kender ikke det danske system så godt
•
Kvinden føler sig fremmed i Danmark
•
Kvinden har ikke så meget kontakt til andre
•
Kvinden er ensom
7
Indikatorerne er udvalgt med inspiration fra rapporten ”Socialt isolerede kvinder
med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune” af Helle Rahbæk Asserhøj, Linda
Orvokki Frimodt Hansen og Jacob Als Thomsen, Als Research, 2008.
side
19
•
Kvinden har familieproblemer
•
Kvinden har fysiske eller psykiske problemer (fx smerter eller depression)
•
Kvinden er ikke under uddannelse eller i arbejde
•
Kvinden har store økonomiske problemer
De forskellige registreringer fordeler sig som følger:
Type registreringsskema
Antal registrerede
rådgivninger
Heraf antal unikke
kvinder
Skema i brug fra maj 2009 – marts 2010*
1358
649
Skema i brug fra marts 2010 – 31. juni 2010
288
68
Registreringer i alt
1.646
717
* Nogle af disse registreringer dækker over rådgivninger afholdt efter marts 2010, da bydelsmødrene ikke alle tog det nye skema i brug pr. 1. marts.
Telefonundersøgelse af de besøgte kvinder8
I perioden den 14. juni til den 2. juli 2010 udførtes en telefonundersøgelse på tværs af de
fire københavnske bydelsmødreprojekter med henblik på kvantitativt at belyse målgruppens tilfredshed med og udbytte af projekternes rådgivninger. Bydelsmødrene har i forlængelse af deres rådgivninger adspurgt de besøgte kvinder, om de ønskede at deltage i
undersøgelsen, og de kvinder, der indvilgede, blev ringet op af en bydelsmor og interviewet
ud fra et struktureret spørgeskema (se bilag 4.3). 130 ud af 717 forskellige kvinder, der har
modtaget rådgivning af projektet på Nørrebro, indvilgede i at deltage i telefonundersøgelsen. Ud af de 130 kvinder lykkedes det bydelsmødrene at udføre interviews med 28. En
nøjagtig vurdering af de resultatorienterede succeskriterier, der har kvantitative parametre
for succes, ville kræve, at det lykkedes at komme i kontakt med en repræsentativ del af de
kvinder, der er blevet rådgivet af projektet. Dette har imidlertid ikke været muligt (se bilag
4).
Spørgeskemaundersøgelse med bydelsmødrene
For at kunne vurdere projektets kvantitative succeskriterier for bydelsmødrenes udbytte af
projektet udførtes en spørgeskemaundersøgelse blandt bydelsmødrene. 14 ud af 17 bydelsmødre deltog i undersøgelsen.
8
Telefonundersøgelsens planlægning, designprincipper, datagrundlag og resultater
er uddybet i bilag 4.
side
20
Kapitel 3: Projektets målgruppe
Som det fremgik af afsnit 1. 3., retter Projekt Bydelsmødre på Nørrebro sig bredt mod
borgere med etnisk minoritetsbaggrund på Ydre Nørrebro og i Nordvest, herunder særligt
borgere i tre udsatte boligområder: Mjølnerparken, Lundtoftegade og Den Grønne Trekant.
Dette afsnit tegner et billede af de kvinder, som bydelsmødrene har været i kontakt med,
med henblik på at vurdere om projektet har nået målgruppen. Ifølge den reviderede projektansøgning er også socialt isolerede kvinder en del af målgruppen, hvorfor det vurderes,
om de besøgte kvinders karakteristika peger retning af social isolation.
Bydelsmødrene har i alt været i kontakt med min. 717 kvinder gennem hele projektperioden. Ifølge bydelsmødrenes registreringer bor min. 27 % af de besøgte kvinder i Mjølnerparken, 5 % bor i Den Grønne Trekant, og 8 % bor på Lundtoftegade. Resten er registreret
som bosiddende forskellige steder på Nørrebro, en hel del er registreret som bosiddende på
Nørrebro generelt (38 %) eller i Nordvest (10 %). Enkelte kvinder er bosiddende på Amager
og Østerbro.
Projektet har, som det fremgik af afsnit 1.5., til hensigt både at skabe resultater hos kvinderne og deres familier. Enkelte bydelsmødre har i løbet af projektperioden også rådgivet
mænd og unge, og på denne måde har projektet undervejs ønsket at åbne mulighed for, at
familierne ikke udelukkende nås gennem kvinderne, men at rådgivningen går direkte til
mændene og de unge i familierne.
Det vurderes, at bydelsmødrene er nået bredt ud i boligområdet, og at de taler med mange
forskellige kvinder (samt mænd og unge) om et bredt spektrum af emner. Følgende cases
giver et indblik i kvindernes situationer og de problemstillinger, som bydelsmødrene rådgiver om9.
Salwa er palæstinenser og flygtede for 19 år siden fra krigen i Libanon. Krigen
har mærket hende både fysisk og psykisk, og i dag er hun sygemeldt, bl.a. pga. en
diskosprolaps. I de sidste 19 år har hun boet på Nørrebro. Hun bor alene sammen
med sine tre børn, som er mellem 6 og 18 år. Børnene går i hhv. børnehave og
skole. Den ældste går i gymnasiet. Gennem de seneste 12 år er hun kommet fast
i Kvindeklubben i Mjølnerparken, og det er også her, hun har stiftet bekendtskab
med bydelsmødrene. Salwa har fortalt hele sin historie fra krigen i Libanon og om
hendes privatliv i Danmark til bydelsmoren – en historie hun ikke fortæller til folk
med mindre hun stoler meget på dem, forklarer hun. Hun oplevede det som et stort
problem, at hendes sagsbehandler sagde til hende, at hun skulle arbejde, for hun kan
ikke, siger hun. Efter at hun havde fortalt bydelsmoren sin historie, gik bydelsmoren med hende til møde hos sagsbehandleren og Salwa blev sygemeldt. Salwa og
bydelsmoren har også talt om forskellige muligheder på Nørrebro, bydelsmoren har
lært Salwa at lave sunde madpakker til børnene. Nu vil Salwa gerne have bydelsmorens hjælp til at tale med børnenes skole i forbindelse med et konkret problem, da
hun ikke ønsker, at der skal opstå misforståelser mellem hende og lærerne. Salwa
siger, at bydelsmødrene er gode kvinder, der hjælper andre kvinder. Bydelsmødrene
har støttet hende meget, siger hun, og hun håber, at der også er nogen, der støtter
bydelsmødrene.
9
Casene er anonymiseret og kvindernes navne er pseudonymer.
side
21
Amal bor i Tingbjerg sammen med sin mand og sine fire børn, hvoraf den ældste er
en dreng på 16 år. Hun hørte fra én af sine veninder, at bydelsmødrene på Nørrebro
afholder nogle spændende arrangementer i kvindeklubben i Mjølnerparken, og det
fangede straks Amals interesse. Amal har nu været med til flere af arrangementerne.
Amal fortæller, at hun ofte skændtes med sin 16-årige søn, og at de havde svært ved
at forstå hinanden. Men i kvindeklubben har de talt rigtig meget om unge, og hun
har fået nogle redskaber, som hun kan bruge i forhold til sin søn. Nu oplever hun, at
de har en bedre relation til hinanden. Derudover synes hun, at det er rigtig spændende at få indblik i alle de projekter, der foregår med udgangspunkt i kvindeklubben.
Hun er meget interesseret i projektarbejde. Hun synes allerede, hun har lært meget
af bydelsmødrene på Nørrebro, i forhold til hvordan man arbejder netværksbaseret
og organiserer initiativer som fx en kvindeklub.
Maryam har marokkansk baggrund. Hun har boet på Nørrebro i to år nu. Hun bor
sammen med sin mand og deres 6 måneder gamle søn, som hun lige nu er på barsel
med. Da Maryam første gang talte med bydelsmoren, var hun næsten lige kommet
til Danmark, og hun vidste ikke noget om det danske system, eller hvilke muligheder der findes i lokalområdet. Hun havde heller ikke så mange veninder, som hun
kunne spørge til råds, og der var mange ting som hendes mand heller ikke vidste
noget om. Maryam var i starten meget skeptisk omkring at sende sønnen i vuggestue, for hun havde hørt fra bekendte og familie, at pædagogerne i vuggestuen ikke
passer ordentligt på børnene – børnene er jo beskidte når de kommer hjem, og de
bliver tit syge, så det var ikke et sted, Maryam havde lyst til at sende sin lille søn
hen. Hun ville hellere passe ham derhjemme, selvom det betød, at hun ikke havde
mulighed for at starte på sprogskole eller få et arbejde. Bydelsmoren har fortalt
Maryam om, hvor vigtigt det er både for børnene og for moren, at børnene kommer
i institution, og nu har Maryam besluttet at sønnen skal i vuggestue, når han er 1
år. Hun vil nemlig gerne starte i sprogskole, så hun senere også kan få et arbejde og
blive bedre til dansk. Det vigtigste for Maryam lige nu er, at hun lærer dansk. Indtil
videre synes hun ikke, at hun har så meget tid til at deltage i klubber eller foreninger,
men hun håber, at hun får tid til det senere.
Iman kom til Danmark fra Libanon for 19 år siden. Hun bor alene på Nørrebro sammen med sine fire børn, som er mellem 5 og 15 år. Hun deltager i arrangementerne
i Kvindeklubben i Mjølnerparken, men modtager også individuel rådgivning fra én
af bydelsmødrene. Iman fortæller, at hun af og til ringer til bydelsmoren, hvis hun
er meget ked af det. Det hjælper at tale med bydelsmoren om det, fordi hun kender
hendes situation fra sit eget liv og hun kan give gode råd, som kan hjælpe hende. Bydelsmoren har også hjulpet Iman i forbindelse med en konkret sag, hvor Iman gerne
ville rejse til Libanon. Bydelsmoren henviste Iman til integrationsmedarbejderen på
biblioteket, som hjalp Iman med at finde ud af, om hun kunne rejse til Libanon uden
problemer. Iman fortæller også, at hun opfordrer mange af sine veninder, som ikke
ellers deltager i så mange aktiviteter i lokalområdet, til at komme i kvindeklubben.
Det ser ikke ud til, at projektet har igangsat en decideret styrket indsats for at nå områdets
socialt isolerede kvinder, som følge af den reviderede projektansøgnings hensigt om at nå
denne målgruppe. Projektkoordinator giver imidlertid udtryk for, at hun oplever, at bydelsmødrene er kommet bredt ud til kvinder på Ydre Nørrebro og i Nordvest, herunder kvinder,
der ser ud til at være socialt isolerede:
”Det går fra de ukomplicerede til der, hvor man er nødt til at have nogle professionelle til at hjælpe sig. […] Vi er kommet i kontakt med de mest ressourcesvage
og de mest isolerede – det ved jeg, vi er. Jeg siger ikke, at vi har nået alle på ydre
Nørrebro, men en hel del.”
En samarbejdspartner giver udtryk for, at bydelsmødrene har skabt kontakt til kvinder, der
ikke er aktive i lokalsamfundet:
”Vi får fat i nogen med hjælp fra bydelsmødrene, som det ville tage meget længere tid
at få fat i, hvis de ikke var der. Her tænker jeg på de ikke-ressourcestærke, dem der
ikke taler så godt dansk, dem der ikke kommer af sig selv. […] De kvinder, der lever
i parallelsamfund, der ikke er aktive i foreningslivet, klubber osv.”
Bydelsmødrene har i perioden marts – ultimo juni 2010 registreret 61 ud af de i alt 717 forskellige kvinders karakteristika ved første besøg. Kategorierne er defineret på baggrund af
rapporten ’Socialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune’
(Als Research 2008), og giver på denne måde et indblik i, om kvinderne, bydelsmødrene
har rådgivet, lever med nogle problematikker, der kan føre til social isolation. Bydelsmødrenes vurderinger fremgår af figur 4.
Figur 4: Bydelsmødrenes beskrivelser af kvinderne ved første besøg
N = 61 unikke kvinder
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
e
m
le
jd
pr
ob
St
or
e
øk
o
no
m
is
ke
le
ri
el
se
ne
l
an
dd
ru
ar
bl
e
pr
o
is
yk
/p
s
sk
e
Ik
ke
un
de
si
be
m
be
ka
ke
kk
ns
da
e
Fy
ed
e
k
un
ds
iD
ed
m
æ
ns
ig
rs
an
m
st
sy
e
fre
m
da
ns
k
de
t
ar
em
m
er
le
ob
Be
gr
ke
n
et
æ
ns
Be
gr
Fø
le
ds
så
ka
b
m
til
eg
et
ko
Fa
m
nt
ilie
ak
t
pr
En
so
til
an
dr
e
m
0%
ke
22
Ik
side
Det er bydelsmødrenes vurdering, at over en tredjedel af disse kvinder ikke er under uddannelse eller i arbejde, en femtedel har begrænset kendskab til det danske system og
begrænsede danskkundskaber, og lidt under en femtedel har ikke så meget kontakt til andre. Derudover har en mindre del af kvinderne familieproblemer, de føler sig fremmede i
Danmark, eller de er ensomme.
Figur 3 bygger imidlertid på bydelsmødrenes registreringer ved deres første møde med en
kvinde. Registreringer af de følgende besøg tyder på, at flere problemstillinger, herunder
særligt fysiske/psykiske problemer, begrænset kontakt til andre samt ensomhed, træder tydeligere frem i de efterfølgende besøg. Ydermere har bydelsmødrene talt med kvinderne på
deres modersmål, hvorfor bydelsmødrene ikke nødvendigvis har fået indblik i kvindernes
danskkundskaber. Figur 3 giver således ikke en dækkende beskrivelse af livsvilkårene for
samtlige af de besøgte kvinder.
På baggrund af bydelsmødrenes registreringer, samarbejdspartneres og projektkoordinators udtalelser vurderes det, at bydelsmødrene i forlængelse af projektets brede målgruppebeskrivelse har rådgivet en bred gruppe af kvinder (samt enkelte mænd og unge) på Nørrebro og i Nordvest, herunder særligt i Mjølnerparken og i et vist omfang på Lundtoftegade
side
23
og i Den Grønne Trekant. Datakilderne peger på, at flere af disse kvinder ser ud til at have
integrationsmæssige problematikker såsom begrænset kontakt med andre beboere, begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, begrænset deltagelse i lokalsamfundets aktiviteter, begrænset kendskab til det danske system og begrænsede danskkundskaber – indikatorer, der
peger i retning af social isolation. Bydelsmødrene har dog samtidigt været i kontakt med
en del kvinder, som i mindre grad er karakteriseret ved vilkår, der peger i retning af social
isolation. I henhold til projektets formål om at styrke det aktive medborgerskab vurderes
det, at en mindre del af de besøgte kvinder kan karakteriseres som befindende sig i nærheden af yderpunktet ’isoleret’ på nedenstående kontinuum, mens størstedelen af kvinderne
befinder sig forskellige steder længere fremme på kontinuummet. Kontinuummet beskriver
således, i hvilken grad kvinderne skal styrkes for at blive aktive medborgere:
Isoleret
Ingen kontakt til andre
Aktiv
medborger
side
24
Kapitel 4: Indsatser og resultater i
bydelsmødrenes netværksbaserede arbejde
Som nævnt indledningsvist er det en af grundpræmisserne for Projekt Bydelsmødre på
Nørrebro, at bydelsmødrene skal arbejde netværksbaseret. Projektkoordinator fremhæver,
at det netop er det netværksbaserede arbejde, der er projektets styrke – at bydelsmødrene
kan motivere kvinderne til at deltage i aktiviteter og netværk i lokalområdet og på denne
måde skabe bedre trivsel hos kvinderne, frem for at fokusere på at løse kvindernes sociale
problemer. Projektkoordinator fremhæver endvidere, at formålet med netværksskabelsen
ikke alene er at mindske kvindernes og deres familiers isolation ved at inddrage dem i
netværk, men også at skabe netværk på tværs af boligområderne og sætte nye grupper af
mennesker sammen. Det netværksbaserede arbejde kan siges at indebære tre forskellige
aspekter:
•
Netværk som metode. Bydelsmødrene anvender netværk som en metode i deres arbejde i forhold til skabe kontakt til kvinderne, synliggøre projektet, etablere samarbejdsinitiativer med foreninger og tilbud m.v.
•
Netværk som ressource. Jf. forandringsteorierne i afsnit 1. 5., arbejder projektet ud fra
antagelsen om, at det at inddrage en kvinde i netværk bidrager til, at hun får styrket
sine muligheder for at handle på sin egen situation, hvorfor bydelsmødrene arbejder
med netværk som en ressource til at påvirke og empowere kvinderne.
•
Netværk som mål for projektet. At indgå i netværk må ses som et væsentligt aspekt
af det aktive medborgerskab, som det er projektets overordnede formål at styrke, og
at skabe og inddrage kvinderne og deres familier i netværk er derfor også et mål for
projektet.
I dette kapitel belyses det først, hvordan projektet med udgangspunkt i det netværksbaserede arbejde har skabt kontakt til kvinderne. Dernæst belyses det, hvordan bydelsmødrene
har arbejdet med netværk som ressource og mål i deres møde med kvinderne og i samarbejde med andre aktører på biblioteket og i lokalområdet. Til sidst vurderes kvindernes
udbytte af det netværksbaserede arbejde.
4. 1. Bydelsmødrenes opsøgende og synliggørende metoder
I det følgende behandles de opsøgende metoder, som projektet har anvendt for at skabe
kontakt til kvinderne. Begrænset netværk er et væsentligt aspekt af social isolation, der kan
få betydning for bydelsmødrenes muligheder for at komme i kontakt med socialt isolerede
kvinder, og det vurderes derfor desuden, hvordan det er lykkedes bydelsmødrene at komme
i kontakt med kvinder med begrænset netværk.
Bydelsmødrenes netværk til foreninger, projekter og beboere i lokalområdet været afgørende i forhold til at udbrede kendskabet til projektet. Mange af bydelsmødrene er i forvejen
aktive i foreningslivet og i aktiviteter i lokalområdet, og er derfor kendte ansigter i deres
lokalområde. Bydelsmødrene har derfor i sig selv fungeret som synliggørende initiativer,
idet de har spredt kendskabet til projektet via mund-til-mund-metoden i deres netværk og i
boligområdet. Dette vurderes at have været afgørende for at skabe synlighed omkring projektet og bydelsmødrenes arbejde. Efterhånden er der blevet skabt et udbredt kendskab til
projektet i lokalområdet, som muliggør, at kvinder selv kan tage kontakt til bydelsmødrene.
Bydelsmødrene giver udtryk for, at de fleste kontakter på nuværende tidspunkt etableres
ved at kvinderne selv kontakter dem.
Det ser ud til, at der har været forskel på de enkelte boligområder i forhold til at synliggøre projektet og skabe kontakt til kvinderne. I denne sammenhæng ser det ud til, at netop
bydelsmødrenes netværk og andre netværk i boligområdet har haft en afgørende betydning
for, hvordan det er lykkedes at sprede kendskabet til projektet, og hvilke muligheder by-
side
25
delsmødrene har haft for at komme i kontakt med kvinderne. Forskellen er særligt fremtrædende i Den Grønne Trekant, hvor bydelsmødrene er stødt ind i væsentligt flere problematikker i forbindelse med det opsøgende arbejde, end bydelsmødrene i Mjølnerparken er.
En bydelsmor fra Mjølnerparken siger:
”Vi kender flere af kvinderne. Vi har store netværk med foreningsguider, kommunikationsambassadør... For mig bliver det nemmere og nemmere. Jeg havde ikke
problemer fra starten. Jeg får kontakt gennem arbejde, motionsklub og veninder i
Mjølnerparken, fordi jeg har boet der i lang tid. Vi er også Natteravne, det hjælper.”
En anden bydelsmor supplerer:
”Vi har ingen problemer [i Mjølnerparken]. Vi har et stort netværk. Vi kender folk
på Nørrebro. Der er mange kvinder, der bruger kvindeklubben [hvor bydelsmoren
er formand].”
Det, at bydelsmødrene i Mjølnerparken er kendte ansigter, og at der i Mjølnerparken er
etablerede netværk i form af kvindeklubber, motionsklubber etc., som bydelsmødrene kan
trække på i deres opsøgende arbejde, vurderes at have bidraget til at gøre det mere uproblematisk at skabe kontakt til kvinderne. I Den Grønne Trekant har der derimod været
forskellige rygter og misforståelser omkring bydelsmødrenes arbejde, som i begyndelsen
af projektperioden vanskeliggjorde bydelsmødrenes synliggørende og opsøgende arbejde.
En bydelsmor fra Den Grønne Trekant fortæller om sine erfaringer:
”Det er helt anderledes i Den Grønne Trekant [end i Mjølnerparken]. De sagde ting,
som ramte os ind i vores hjerte. De syntes, vi var spioner. […] Vi ændrede vores
måde at snakke med dem. Vi prøver ikke længere at gå ind til dem, vi lægger bare
foldere i postkassen. Vi snakker også med dem på gaden m. m. Nu bliver projektet
mere berømt – fx i Nørrebro Avis står der mange ting om os. Derfor bliver det nemmere for os. Nu forstår de, at der ikke sker noget med dem. Der kommer ikke nogen
[spioner] fra kommunen.”
Figur 5 giver et overblik over de måder, bydelsmødrene er kommet i kontakt med kvinderne på. Hvordan de enkelte bydelsmødre kommer i kontakt med kvinderne afhænger i høj
grad af deres personlighed og deres netværk til beboere og foreninger. Figuren indebærer
ikke en skelnen mellem, hvorvidt bydelsmoren har taget kontakt til kvinden eller omvendt.
På baggrund af bydelsmødrenes udtalelser må det formodes, at en stor del af de kvinder,
som figuren dækker over, selv har taget kontakt til bydelsmødrene, men på forskellig vis –
gennem deres netværk, ved at stoppe bydelsmoren på gaden etc.
side
26
Figur 5: Bydelsmødrenes kontakt til kvinderne
N = 679 unikke kvinder
Gennem forening
eller kvindeklub 5%
På gaden/supermarked 6%
Gennem institution/skole 3%
Ringe på døren 6%
Andet 15%
Over telefonen 3%
I boligområdet/nabo 31%
Gennem venner/
familie/netværk 25 %
På Nørrebro Bibliotek 5%
Gennem egen butik 1%
Som det fremgår af figur 5 er der blevet etableret kontakt til en stor del af kvinderne gennem bydelsmødrenes færden og kontakter i boligområderne. Derudover er kontakten til
en stor del af kvinderne kommet i stand gennem bydelsmødrenes egne netværk – venner,
familie, bekendte m.v.
Enkelte bydelsmødre anvender også dørklokkemetoden, og som det fremgår af figur 5, er
der blevet etableret kontakt til 6 % af kvinderne ved, at bydelsmødrene har opsøgt kvinderne i deres hjem. Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at størstedelen af de
kvinder, der er blevet etableret kontakt til via dørklokkemetoden, bor i Mjølnerparken, og
at det er en bydelsmor fra Mjølnerparken, der står for langt den største andel af kontakterne,
der er blevet etableret via denne metode. I forhold til at opsøge kvinderne i deres eget hjem
vurderes bydelsmødrenes netværk og det, at de er kendte ansigter i boligområderne, igen
at være en afgørende styrke.
En af bydelsmødrene er primært kommet i kontakt med kvinderne gennem sin egen butik,
hvor kvinderne har kunnet opsøge hende. Desværre har denne bydelsmor i mange tilfælde
ikke registreret, hvorvidt hun har talt med kvinden før, hvorfor det er muligt, at der er skabt
kontakt til flere kvinder på denne måde, end figur 5 viser.
Flere af kontakterne er desuden blevet etableret gennem kvindeklubber og foreninger i
området, dels ved at bydelsmødrene selv har afholdt arrangementer, fx i kvindeklubben i
Mjølnerparken, og dels ved at de har opsøgt klubberne og foreningerne og holdt oplæg eller blot har deltaget på lige fod med de andre tilstedeværende kvinder. Andelen af kvinder,
der er blevet skabt kontakt til gennem foreninger eller kvindeklubber er væsentligt større
i den sidste del af projektperioden, hvilket kan hænge sammen med, at bydelsmødrene i
denne periode i højere grad har afholdt og været involveret i arrangementer i klubber og
foreninger.
I den sidste del af projektperioden er Nørrebro Bibliotek begyndt at spille en større rolle
i forhold til at etablere kontakt til kvinderne. Der er blevet etableret en ugentlig åben råd-
side
27
givning på biblioteket, hvor en bydelsmor opsøger de kvinder, der kommer på biblioteket,
og kvinderne har mulighed for at opsøge bydelsmoren. Hensigten med den åbne rådgivning har bl.a. været i højere grad at gøre bydelsmødrene til et af bibliotekets tilbud, som
kvinderne kan opsøge. Det er dog stadig en mindre del af kvinderne (5 %), der er blevet
etableret kontakt til ad denne vej.
Herudover etableres en mindre del af kontakterne gennem institutioner og skoler, dels idet
nogle af bydelsmødrene arbejder her, og dels idet bydelsmødrene selv har børn i institutionerne og møder kvinderne herigennem. Nogle af bydelsmødrene har desuden deltaget i
Åben Skole-arrangementer på Rådmandsgades Skole, hvor de har haft mulighed for at tale
med både mødre, fædre og børn. Ifølge registreringerne er det dog kun et mindre antal
kvinder, bydelsmødrene er kommet i kontakt med gennem skoler og institutioner.
Det har ikke været en prioriteret strategi for projektet, at professionelle aktører skulle henvise kvinder til bydelsmødrene, hvorfor der følgelig kun er blevet etableret kontakt til et
mindre antal kvinder ad denne vej. Projektkoordinator giver udtryk for, at der er blevet
etableret kontakter til ca. 10 kvinder gennem professionelle aktører, herunder skolepsykologen, socialforvaltningen og de andre bydelsmødreprojekter.
4. 1. 1. Kontakt til kvinder med begrænset netværk
Som det fremgik af afsnit 3 har en del af de kvinder, som bydelsmødrene har været i kontakt med, begrænset kontakt til andre. På baggrund af registreringerne vurderes det særligt
at være bydelsmødrenes netværk i boligområdet, der er udbytterige i forhold til at skabe
kontakter til kvinder med begrænset netværk10.
Projektkoordinator giver udtryk for, at bydelsmødrenes kendskab til boligområderne og
beboerne er afgørende i forhold til at nå kvinder med begrænset netværk. Dette gør sig
særligt gældende for Mjølnerparken:
”I Mjølnerparken ved man godt, hvem det er, der er isoleret og ikke kommer ud, og
så går de [bydelsmødrene] lige derop. Der er rigtig meget med hvad man hører.”
Ligeledes har flere af bydelsmødrene gennem deres eget netværk kontakt med kvinder, der
har begrænset kontakt med andre. En af de interviewede kvinder fortæller fx, at hun har
talt med en bydelsmor fordi denne var hendes veninde, men at hun ikke har kontakt med
særligt mange andre i lokalområdet. Ifølge projektkoordinator er det, at mange kvinder
opfatter bydelsmoren som deres veninde dog ikke ensbetydende med, at der nødvendigvis
eksisterer et decideret venindeforhold mellem bydelsmoren og kvinden. Det er snarere et
udtryk for, at der er opbygget en fortrolighed mellem de to kvinder, som kvinden ikke i så
høj grad oplever at have til andre mennesker. Det er således ikke nødvendigvis deres ’veninder’, bydelsmødrene etablerer kontakt til, men kvinder, de har mødt gennem deres eget
netværk eller i boligområdet, som oplever at have et fortrolighedsforhold til bydelsmoren.
4. 1. 2. Opsamling på de synliggørende og opsøgende metoder
Det kan konkluderes, at der er blevet skabt et udbredt kendskab til projektet i lokalområdet,
der muliggør, at et bredt udsnit af kvinder, og enkelte mænd og unge, på Nørrebro og i
Nordvest opsøger bydelsmødrene. Ligeledes gør kendskabet det lettere for bydelsmødrene
at blive lukket ind hos de kvinder, de opsøger. I forbindelse med at udbrede kendskabet til
projektet vurderes bydelsmødrenes netværk til beboere og tilbud i lokalområdet at have
været af afgørende betydning. Ligeledes har netværk været en særdeles succesfuld metode
til at komme i kontakt med kvinderne, idet bydelsmødrene er kommet i kontakt med størstedelen af kvinderne gennem netværk i boligområdet og gennem bydelsmødrenes egne
10
Denne vurdering er foretaget på baggrund af 61 registreringsskemaer, hvor bydelsmødrene har registreret kvindernes karakteristika. 11 af disse kvinder beskrives som
havende begrænset kontakt til andre.
side
28
netværk. Også i denne sammenhæng kan det derfor fremhæves som en væsentlig styrke
for projektet, at bydelsmødrene har store netværk, både til beboere og foreninger i området. Som det også fremgår af ovenstående, er det ydermere en styrke, at mange af bydelsmødrene er kendte ansigter i boligområderne, og at kvinderne derfor ved, hvem de skal
henvende sig til. Én af de interviewede kvinder giver udtryk for, at det betød meget for
hende i forhold til at tage kontakt til en bydelsmor og fortælle hende om sine problemer, at
hun i forvejen vidste, hvem bydelsmoren var. Bydelsmødrenes netværk i boligområderne
vurderes ydermere at kunne skabe mulighed for, at de kan komme i kontakt med kvinder
med begrænset netværk.
4. 2. Metoder i bydelsmødrenes indsats over for kvinderne
Der tegner sig et billede af, at bydelsmødrene anvender flere forskellige metoder i indsatsen over for kvinderne. Jf. projektets forandringsteorier som er beskrevet i afsnit 1. 5.,
indebærer de enkelte metoder forskellige præmisser for, hvordan der opnås resultater hos
målgruppen. Disse belyses i det følgende.
Samtalen
Samtalerne kan både tage form som individuelle samtaler mellem en bydelsmor og en
kvinde og fælles rådgivninger eller temamøder, hvor flere kvinder deltager. Præmisserne
for resultaterne af samtalen er:
1)
Bydelsmor
Viden/empowerment
Besøgt
kvinde
Handling
Kvindens
familie
Bydelsmoren videregiver gennem samtalen en viden til kvinden, som det antages, at hun
handler på. I denne henseende er det væsentligt at være opmærksom på projektets empowermentfokus – at projektet, udover at have til hensigt at øge den besøgte kvindes viden,
også søger at styrke og motivere den besøgte kvinde i forhold til at handle på situationen.
Bydelsmødrene synes i høj grad at have fokus på, at deres opgave er, at give kvinden ressourcer til selv at gå videre med sit problem, og at det ikke er bydelsmorens opgave at løse
problemet. En bydelsmor siger:
”Mange ved slet ikke noget om rettigheder eller regler i Danmark. Jeg har evner til
at give dem al den oplysning – ellers kan jeg få den gennem nettet eller gennem mit
netværk. Men først og fremmest skal vi finde ud af, om hun har evne til [dvs. om det
er muligt for bydelsmødrene at skabe empowerment hos hende] at hjælpe sig selv
eller ej.”
En anden bydelsmor uddyber, hvordan bydelsmødrene kan motivere kvinden til at finde
løsninger på de tungere problemer:
”Hvis en kvinde er i en svær situation. Hun har låst sig inde i den, og det er svært
at komme ud. Det hjælper at vi kommer. Vi har fået tildelt nogle redskaber, fx en
hårbørste [der har påtrykt et telefonnummer til et kvindekrisecenter på bagsiden,
og som bydelsmødrene kan udlevere til kvinderne]. Hun kan samle styrke og mod og
selv ringe fx til kvindekrisehjemmet.”
Dette antages at have effekter dels på kvindens egen situation, men også i nogle tilfælde
på hendes families situation. Samtalen formodes at have effekter på familiens samlede
situation i de tilfælde, hvor kvinden handler på viden om fx børneopdragelse, som ændrer
side
29
hendes adfærd over for børnene. Samtalen formodes ligeledes at have effekter på familiens
samlede situation i tilfælde hvor kvindens egen situation forbedres – hun får viden om,
hvordan hun kan deltage i lokalsamfundet og opnår herigennem en bedre trivsel, som smitter af på resten af familien.
2)
Bydelsmor
Viden/empowerment
Besøgt
kvinde
Viden
Kvindens
familie
Handling
Denne præmis for samtalen indebærer, at kvinden formidler den viden, hun opnår gennem
samtalen med bydelsmoren, videre til sin familie, og det antages, at børn og ægtemand
handler på denne viden.
Bydelsmoren som ledsager/bisidder
I 42 % af de registrerede møder har bydelsmoren foretaget sig andet, udover at tale med
kvinden. I 46 % af disse er bydelsmoren gået med kvinden til så forskellige instanser som
jobcenter, svømmehallen, en kvindeklub, læge, skole/hjem samtale, moskeen osv. Præmissen for resultaterne af ledsager/bisidderfunktionen kan derfor siges at være:
Bydelsmor
Praktisk
erfaring
Besøgt
kvinde
Handling
Projektet søger således vha. at bydelsmødrene følger med kvinden til forskellige instanser,
og rent praktisk viser hende, hvor det er, støtter hende, giver hende tryghed osv., at sikre, at
kvinderne opnår en praktisk erfaring, der på længere sigt gør, at de selv vil benytte sig af
tilbuddene. Ydermere har bydelsmødrene og kvinderne i 23 % af tilfældene lavet praktisk
arbejde i hjemmet – fx giver projektkoordinator og bydelsmødrene udtryk for, at det kan
være gavnligt konkret at vise kvinden fx hvilke aktiviteter, hun kan lave sammen med sine
børn, for at give hende erfaring med det.
Konkret problemløsning
I 24 % af de tilfælde, hvor bydelsmoren har registreret, at hun har lavet andet end at tale
med kvinden, har bydelsmoren hjulpet kvinden med at læse, skrive eller oversætte breve. I
21 % af tilfældene har bydelsmoren søgt information på internettet sammen med kvinden
og i 7 % af tilfældene har en bydelsmor hjulpet kvinden med at ringe til socialrådgiveren,
banken el. l. Denne metode omfatter således helt konkret problemløsning, der ikke antages
at føre til andet udbytte hos kvinden end, at hun får løst det pågældende problem.
Bydelsmor
Tolkning,
forklaring
Besøgt
kvinde
side
30
Rollemodelskonceptet
Præmissen for rollemodelskonceptet er, at kvinden kan identificere sig med bydelsmoren,
og at bydelsmoren kan motivere kvinden til at aktivere de ressourcer, hun rummer, ved at
kvinden ’imiterer’ bydelsmoren.
Bydelsmor
Observation
Besøgt
kvinde
Imitation
En af de interviewede kvinders udtalelser afspejler, hvordan rollemodelskonceptet kan fungere succesfuldt. Bydelsmoren har vha. eksempler fra sit eget liv fortalt kvinden, at det er
vigtigt, at hendes børn kommer i institution, så hun selv har mulighed for at gå i sprogskole,
få et arbejde og være sammen med andre mennesker. Bydelsmoren har selv haft arbejde
de sidste fire år, og fortæller hvor meget bedre, hun er blevet til dansk, efter hun har fået
et arbejde. Bydelsmoren har også fortalt om nogle af de andre bydelsmødre, som har seks
børn og alligevel har tid til at ’have deres eget liv’. Den interviewede kvinde siger:
”Jeg vil gerne blive ligesom bydelsmoren.”
Hun har nu besluttet sig for at sende sønnen i vuggestue, når han bliver et år, så hun kan
komme i gang med at lære dansk på sprogskolen og senere hen få et arbejde.
Aktiviteter
Præmissen for resultaterne af de mange aktiviteter, bydelsmødrene afholder, er at kvinderne ved at deltage i aktiviteter får et styrket netværk, som medfører at de opnår viden og
bliver empoweret.
4. 3. Tillid og tryghed i mødet mellem kvinde og bydelsmor
Det vurderes at være afgørende for, at præmisserne for bydelsmødrenes arbejde lykkes, at
der skabes en tillidsfuld og tryg relation mellem kvinderne og bydelsmødrene. Som nævnt
i afsnit 3, har en stor del af de kvinder, der er blevet besøgt, begrænsede danskkundskaber.
Dette, sammenholdt med bydelsmødrenes og de interviewede kvinders udtalelser, tyder på,
at det har haft afgørende betydning, at bydelsmødrene har kunnet tale med kvinderne på
deres modersmål. At tale med kvinderne på modersmål indebærer både nogle forståelsesmæssige fordele, men også nogle fordele i forhold til at skabe en god relation til kvinden.
Flere af de interviewede kvinder giver udtryk for, at det er en væsentlig styrke, at de kan
tale med bydelsmoren på deres eget sprog. Én af kvinderne forklarer, at hendes mulighed
for at tale arabisk med bydelsmoren var en forudsætning for, at hun henvendte sig til hende.
Kvinden fortæller videre:
”Bydelsmoren kan forstå, at jeg er syg – hvad jeg føler og mærker – også fordi vi
taler samme sprog. Jeg kan bedre forklare [det] til hende.”
Derudover fremhæver bydelsmødrene ligeværdighed som vigtig i relationen til kvinden:
”Vi skal ikke vise hende, at vi er eksperter eller over hende.”
side
31
De fælles referencerammer som mødre, kvinder og minoriteter i det danske samfund fremhæver bydelsmødrene ligeledes som afgørende for at skabe et godt udgangspunkt for en
tillidsfuld samtale. En bydelsmor siger:
”Jeg starter med mig selv først og bruger min erfaring.”
En anden bydelsmor fortsætter:
”Hvis man siger: ’Ej! Du har en dreng på min søns alder!’ Så begynder de [at tale].”
21 ud af 28 kvinder adspurgt i telefonundersøgelsen svarer, at de har oplevet tillid til bydelsmoren, og de kvalitativt interviewede kvinder giver ligeledes udtryk for at have oplevet
tillid og tryghed i møderne med bydelsmødrene. En af de interviewede kvinder siger:
”Jeg vil gerne fortælle dig [evaluator], at jeg har fortalt alle ting i mit privatliv til
bydelsmoren, så jeg stoler meget på hende, når jeg har kunnet fortælle alle de ting
– med mit liv… alle de ting.”
Det kan konkluderes, at det i langt de fleste tilfælde ser ud til at være lykkedes at skabe en
tillidsfuld og tryg relation mellem bydelsmor og kvinde, som kombineret med en sproglig
og kulturel forståelse, samt en fælles reference til det at være mor, vurderes at bidrage positivt til at kvinderne får udbytte af bydelsmødrenes arbejde.
4. 4. Bydelsmødrenes individuelle samtaler med kvinderne
Registreringsskemaerne viser, at bydelsmødrene fra uddannelsesforløbets afslutning i april
2009 indtil afslutningen af datagenereringen for slutevalueringen 31. juni 2010 har haft i alt
1.646 møder med min. 717 forskellige kvinder. 1.588 af disse møder dækker over tilfælde,
hvor en bydelsmor har haft et individuelt møde med en kvinde, der har indebåret samtale
mellem en bydelsmor og en kvinde samt praktisk vejledning, hvor bydelsmødrene bl.a. har
hjulpet de besøgte kvinder med at læse breve fra kommunale instanser eller fulgt dem til
en aftale på kommunen eller til en forening i lokalområdet. I dette afsnit sættes der fokus
på de individuelle samtaler, mens møder, hvor flere kvinder har deltaget samtidigt, belyses
i afsnit 4. 5.
4. 4. 1. Indhold i de individuelle samtaler
Figur 6: Fordelingen af emner for de individuelle samtaler
N = 154711
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
de
t
An
Bi
bl
io
te
k
et
s
til
til
b
bu
d
ud
o
m
m
Ko
M
ul
ig
he
d
er
p
å
N
dr
a
un
en
s
ør
re
br
e
ge
ls
iljø
M
rn
eo
p
Bø
d
se
nd
he
Su
nn
el
ud
da
tio
ne
r
ng
e
og
ns
tit
u
le
r/i
til
nt
a
kt
U
df
ly
sk
o
de
l
se
på
eg
et
liv
0%
In
32
Ko
side
Ifølge bydelsmødrenes registreringer har de primært talt med kvinderne om:
•
Sundhed (38 %)
•
Børneopdragelse (32 %)
•
Kontakt til skoler/institutioner (27 %)
•
Unge og uddannelse (24 %)
•
Hvordan man kan få indflydelse på eget liv (21 %)
Derudover er der en del af samtalerne, hvor bydelsmødrene har registreret emnet under
kategorien ’andet’. Disse rådgivninger har bl.a. handlet om arbejde og uddannelse, familie,
bolig, fysiske/psykiske problemer, parforhold/skilsmisse, unge m.v. I sidste del af projektperioden har bydelsmødrene haft mulighed for at afkrydse flere emner. Her har de bl.a.
registreret, at de har talt med kvinderne om:
•
Parforhold/ægteskab/skilsmisse (17 %)
•
Psykisk helbred: ensomhed, depression (13 %)
•
Bolig (9 %)12
11
Procentsatserne overstiger 100 %, idet bydelsmødrene har haft mulighed for at
afkrydse flere samtaleemner i ét registreringsskema. ”Andet”-kategorien er ofte blevet
benyttet af bydelsmødrene for at uddybe svarkategorierne i registreringsskemaerne, og når
de har registreret, at de har ydet praktisk hjælp til de besøgte kvinder.
12
Baseret på 236 registreringsskemaer udfyldt mellem marts og juni 2010
side
33
4. 4. 2. Varigheden af de individuelle samtaler
Varigheden af de individuelle samtaler har været fordelt således:
Figur 7: Varigheden af individuelle samtaler
N = 1536
5-6 timer 1%
4-5 timer 1%
3-4 timer 3%
2-3 timer 12%
1½-2 timer 33%
1-1½ time 3%
½-1 time 47%
Som det ses af figur 7 har de individuelle samtaler som hovedregel været af relativt kort
varighed – næsten halvdelen af samtalerne har en varighed på en time eller derunder, og
83 % af samtalerne har varet under 2 timer. Det er bemærkelsesværdigt, at så stor en del
af bydelsmødrenes samtaler med kvinderne er korterevarende. Formodentlig kan det forstås i sammenhæng med, at bydelsmødrenes samtaler med kvinderne ofte drejer sig om at
give kvinderne nogle konkrete redskaber i forbindelse med lettere problemstillinger som
børneopdragelse og sundhed, og at samtaler af denne type ikke nødvendigvis kræver så
meget tid.
4. 4. 3. Længden af samtaleforløbene
Bydelsmødrenes registreringer peger på, at langt størstedelen af kvinderne, der er blevet besøgt flere gange, har mødtes med den samme bydelsmor to til tre gange. 12 % af
kvinderne har mødtes med bydelsmoren fire gange, og 8 % af kvinderne har mødtes med
bydelsmoren mere end fire gange13. Det bør i denne sammenhæng bemærkes, at flere af
samtaleforløbene ikke var afsluttede pr. 31. juni, hvor de sidste registreringsskemaer blev
indsendt, og nogle af forløbene derfor kan have været længere.
Bydelsmødrene giver udtryk for, at det både afhænger af kvinden og af de emner, de taler
med hende om, hvorvidt de mødes med hende flere gange. Er det emner som sundhed og
motion, som kvinden gerne vil tale om, er det som regel tilstrækkeligt med 2-3 samtaler
for, at kvinden har fået den hjælp, hun har brug for. Mere alvorlige opdragelsesproblemer
og problemer hos kvinden selv kræver ofte flere besøg. Set i lyset af, at mange af bydelsmødrenes individuelle samtaler har handlet om sundhed, børneopdragelse og kontakt til
institutionerne, synes det derfor naturligt at mange af samtaleforløbene har været relativt
korte. En bydelsmor understreger imidlertid, at de længerevarende forløb er vigtige i forhold til at opnå en fortrolighed med kvinden, der gør, at hun tør betro sig til bydelsmoren:
”Det hjælper, når man besøger kvinden flere gange. Det er ikke første gang, hun
åbner sig. Man skaber tryghed. Man skal også være tålmodig.”
13
Baseret på 502 registreringer af kvinder, der er blevet besøgt flere gange.
side
34
Det ser ikke ud til, at projektet har lagt vægt på, at bydelsmødrene skal bruge de længerevarende samtaleforløb til at komme ind til mere personlige problemer og rådgive kvinderne
om disse. Alligevel har en relativt stor del af de individuelle samtaler handlet om parforhold og skilsmisse – emner, der må formodes at kræve, at kvinden har en høj grad af tillid
til bydelsmoren. Én af de interviewede kvinder fortæller, at hun med det samme følte, at
hun kunne stole på bydelsmoren, fordi hun kendte hende fra lokalområdet i forvejen. Det,
at mange af bydelsmødrene er kendte ansigter i lokalområderne i forvejen, kan således
antages at bidrage til at skabe en tillid, der gør, at parforholdsproblemer m.v. kommer frem
allerede i den første rådgivning. Overordnet må det dog formodes, at det er emnernes relativt uproblematiske karakter, der er årsagen til de korte samtaleforløb.
4. 4. 1. Rammer for de individuelle samtaler
Figur 8 beskriver i hvilke rammer den individuelle samtale mellem bydelsmor og kvinde
har fundet sted:
Figur 8: Rammer for de individuelle samtaler, i %
N = 21614
Andre steder
En bydelsmors butik
Arrangement i lokalområdet
Legeplads/boligområde
Institution/skole
Biblioteket
Kvindens hjem
10
20
30
40
50
60
Som det ses af figur 8 har hjemmet været den oftest benyttede ramme for de individuelle
rådgivninger. Lidt over halvdelen af de individuelle rådgivninger har fundet sted i kvindernes hjem. Herudover har en bydelsmor afholdt 20 % af rådgivningerne i sin egen butik, 12
% af rådgivningerne har været afholdt på legepladsen eller et andet sted i boligområdet, og
13 % har været afholdt andre steder. Kategorien ’andre steder’ dækker bl.a. over tilfælde,
hvor bydelsmoren er gået med kvinden til en aktivitet eller et kommunalt eller lokalt tilbud.
At den individuelle samtale finder sted i hjemmet indebærer en række praktiske og rådgivningsmæssige fordele. Bydelsmødrene oplever, at hjemmet skaber en tryg ramme for kvinden, som gør, at hun tør betro sig til bydelsmoren om private anliggender. Derudover kan
det være praktisk, at rådgivningen foregår i hjemmet, fordi kvinden på denne måde kan få
klaret sine huslige gøremål, samtidigt med at hun taler med bydelsmoren. Bydelsmødrene
fremhæver, at det særligt er i forbindelse med rådgivninger, der omhandler private anliggender, såsom børns kriminalitet, problemer i parforholdet el. l., at det kan være en fordel
at afholde rådgivningen i hjemmet. Én af de interviewede kvinder siger:
”Det er bedst [at tale med bydelsmoren i eget hjem]. Men det kommer an på hvilken
person, jeg sidder med. Jeg kender bydelsmødrene og jeg stoler på bydelsmødrene,
og jeg har nogle private problemer, som jeg ikke vil sige til andre. […] I kvindeklubben kan vi godt sidde og snakke alene om mine problemer, men jeg vil ikke have at
andre kvinder skal vide, hvad der er sket med mig. Så jeg kan godt lide at vi snak14
Den samlede procentsats overstiger 100 idet bydelsmødrene i flere tilfælde har talt
med kvinderne flere steder i løbet af den samme rådgivning.
side
35
ker om private problemer i hjemmet. Jeg kan godt snakke i kvindeklubben, men der
findes nogen private problemer, hvor det er godt at snakke i hjemmet.”
Der er imidlertid også udfordringer forbundet med at anvende kvindens hjem som samtaleramme. Som det fremgår af ovenstående citat, fremhæver den interviewede kvinde, at det
var en forudsætning for, at hun lukkede bydelsmoren ind i sit hjem, at hun kendte hende i
forvejen, og vidste at hun kunne stole på hende. Hvis bydelsmoren og kvinden ikke kender
hinanden i forvejen kan det derfor være nødvendigt at have andre samtalerammer til rådighed. Derudover kan ægtemandens eller børnenes tilstedeværelse vanskeliggøre rådgivningssituationen i hjemmet. Det ser ud til, at en del af de samtaler, hvor hjemmet ikke har
kunnet fungere som succesfuld ramme, er blevet afholdt på legepladser eller andre steder
i boligområdet.
Biblioteket har i mindre grad fungeret som ramme for den individuelle rådgivning. Både
bydelsmødrene og projektkoordinator giver udtryk for, at kvinderne ikke føler sig trygge
ved biblioteket, fordi de oplever det som en del af kommunen, og at de derfor ikke vil rådgives på biblioteket. Enkelte bydelsmødre har dog haft succes med at rådgive kvinder på
det dertil indrettede kontor i biblioteket.
4. 5. Fælles rådgivninger
I 58 tilfælde ud af de 1.646 møder mellem en kvinde og en bydelsmor er der tale om fælles
rådgivninger, bl.a. åbne rådgivninger eller arrangementer i kvindeklubber m.v., men også
mindre fælles rådgivninger hvor en bydelsmor har rådgivet 2-3 kvinder samtidigt. Bydelsmødrene har i de fælles rådgivninger rådgivet mellem 2 og 30 kvinder. Ud fra projektkoordinators og bydelsmødrenes udtalelser tyder det på, at der er sket en udvikling i projektet
på den måde, at de fælles rådgivninger fylder mere i det samlede antal rådgivninger i den
sidste del af projektperioden15.
Der har i projektet været afholdt flere forskellige typer af rådgivninger, hvor flere kvinder
har deltaget samtidigt (se casebeskrivelse af et arrangement i Mjølnerparkens kvindeklub):
•
Åben rådgivning i et beboerlokale i Den Grønne Trekant
•
Åben rådgivning på Nørrebro Bibliotek
•
Arrangement med oplæg og diskussion i Kvindeklubben i Mjølnerparken
•
Motionstilbud i Nørrebrohallen
•
Tirsdagscafé på Nørrebro Bibliotek
Disse arrangementer har været afholdt én gang ugentligt, men er ikke alle blevet registreret
i registreringsskemaerne, hvorfor det ikke er muligt at dokumentere antallet af afholdte
fælles rådgivninger. Derudover har der været afholdt uformelle rådgivninger i bydelsmødrenes hjem eller på legepladser i lokalområdet, hvor flere kvinder har deltaget.
15
Da bydelsmødrene først fra marts 2010 har haft mulighed for at afkrydse i registreringsskemaet, hvorvidt der er tale om en fælles rådgivning, er det ikke muligt at dokumentere denne tendens ud fra registreringsskemaerne.
Fælles rådgivningsarrangement i Kvindeklubben i Mjølnerparken
Da vi ankommer til kvindeklubben, er første del af aftenens arrangement ved at
være slut, og de mange tilstedeværende – ca. 20 til 25 kvinder – bevæger sig hjemmevant rundt i kvindeklubbens lokaler, hvor de ivrigt diskuterer med hinanden –
måske i forlængelse af arrangementets diskussion. Stemningen er hyggelig og uformel, og snakken går højlydt. Nogle af kvinderne har deres børn med, som har leget
i de tilstødende lokaler, mens arrangementet stod på. Imens sætter bydelsmødrene
fade med hjemmelavet falafel på bordene, som kvinderne spiser af, mens de snakker.
Bydelsmødrene fortæller, at de plejer at indlede de ugentlige arrangementer med
at fremlægge aftenens tema, så kvinderne er klar over rammerne for diskussionen.
Bydelsmødrene holder derefter et oplæg, hvor de fortæller om forskellige emner, og
bagefter diskuterer de og kvinderne i fællesskab. Indtil videre har emnerne bl.a. været unge/teenagere, uddannelse (at det er et problem, at mange unge ikke videreuddanner sig efter 9. klasse), ægteskab (at mange piger gifter sig for tidligt og ikke får
nogen uddannelse) samt kriminalitet og hærværk. Nogle gange er det bydelsmødrene, der holder oplæg, og nogle gange indkalder de eksterne oplægsholdere, som
bydelsmødrene ofte i forvejen har kontakt til gennem deres engagement i kvindeklubben eller andre tilbud i lokalområdet. Fx har oplægsholdere fra Sex & Samfund,
Nærpolitiet, Task Force Integration og Natteravnene holdt oplæg til kvindeklubbens
temamøder.
Efter en halv times tid, da fadene med falafel er ved at være tømt, begynder kvinderne langsomt at bevæge sig hjemad, mens de griner og snakker.
4. 5. 1. Indhold i de fælles rådgivninger
Bydelsmødrenes registreringer af fordelingen af emner i de fælles rådgivninger fremgår
af figur 9.
Figur 9: Fordelingen af emner i fælles rådgivninger
N = 57
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
de
t
An
til
b
ud
o
m
m
Ko
er
p
å
N
un
en
s
ør
re
br
e
ge
ls
dr
a
ul
ig
he
d
d
nd
he
Su
se
M
iljø
B
ng
e
U
ør
ne
op
M
kt
til
in
st
it
ut
og
io
n
er
/s
ud
da
nn
el
ko
le
r
0%
nt
a
36
Ko
side
side
37
I de fælles rådgivninger har bydelsmødrene registreret, at de primært har talt med kvinderne om:
•
Sundhed (63 %)
•
Børneopdragelse (51 %)
•
Muligheder på Nørrebro (44 %)
•
Kontakt til institutioner/skoler (43 %)
•
Unge og uddannelse (39 %)16
I sidste del af projektperioden har bydelsmødrene derudover bl.a. registreret, at de har talt
med kvinderne om:
•
Psykisk helbred: ensomhed, depression (20 %)
•
Parforhold/ægteskab/skilsmisse (18 %)
•
Bolig (12 %)
4. 5. 2. Varigheden af de fælles rådgivninger
Figur 10: Varigheden af de fælles rådgivninger
N = 58
> 6 timer 2%
5-6 timer 21%
4-5 timer 10%
3-4 timer 27%
2-3 timer 16%
1½-2 timer 17%
1-1½ time 2%
½-1 time 5%
Som det ses af figur 10 har over halvdelen af de fælles rådgivningsarrangementer en varighed på over 3 timer. Disse rådgivningsarrangementer dækker især over det ugentlige
motionstilbud i Nørrebro og arrangementer i Mjølnerparken kvindeklub og andre arrangementer i lokalområdet, hvor der har været aktiviteter såsom motion, oplæg og spisning,
hvilket kan forklare den lange varighed.
16
Da kategorien ’Hvordan man kan få større indflydelse på eget liv’ skabte forvirring hos nogle af bydelsmødrene, blev den slettet fra det reviderede registreringsskema,
hvor det var muligt at registrere at bydelsmoren havde talt med flere kvinder på én gang.
side
38
4. 5. 3. Rammer for de fælles rådgivninger
Figur 11: Rammer for de fælles rådgivninger
N = 5317
Andre steder
En bydelsmors butik
Kvindeklubben i Mjølnerparken
Nørrebrohallen
Arrangement
Legeplads, boligområde
Institution/skole
Kvindernes hjem
05
10
15
20
25
Som det ses af figur 11 har 25 % af de fælles rådgivninger fundet sted i kvindernes hjem,
hvilket må antages at gælde for de mindre rådgivningsarrangementer, hvor 2-3 kvinder
deltager. 19 % af rådgivningerne har fundet sted på legepladsen eller i boligområdet. Ligeledes har mange rådgivninger fundet sted i Nørrebrohallen, hvilket dækker over, at én af
bydelsmødrene har igangsat et ugentligt motionstilbud til kvinder og børn i Nørrebrohallen,
hvor hun og et par andre bydelsmødre desuden taler med kvinderne om sundhed, motion
m.v. Herudover har 13 % af rådgivningerne fundet sted i form af forskellige andre arrangementer og 8 % har fundet sted i kvindeklubben i Mjølnerparken. Bydelsmødrene oplyser, at
de afholder fælles rådgivning én gang om ugen i Kvindeklubben i Mjølnerparken, hvorfor
det ikke tyder på, at alle disse rådgivninger er blevet registreret.
4. 6. Opsummerende om individuelle samtaler og fælles
rådgivninger
Det kan konkluderes, at bydelsmødrenes individuelle samtaler med kvinderne primært finder sted som korterevarende forløb, og at den enkelte samtale er af relativt kort varighed.
De fælles rådgivninger er derimod af længere varighed, idet de ofte omfatter aktiviteter,
oplæg m.v., og der tages generelt flere emner op ad gangen i de fælles rådgivninger end i de
individuelle samtaler. Mens de individuelle samtaler synes at være et godt udgangspunkt
for at rådgive kvinden i forhold til hendes individuelle situation, fortæller bydelsmødrene,
at de fælles rådgivninger er særligt velegnede til at formidle generelle informationer til
flere kvinder på én gang. En af bydelsmødrene siger:
”I en kvindeklub får hun mere information. Fordi man kommer til at diskutere mulighederne i området. Hun får oplysning derigennem.”
En af de interviewede kvinder fremhæver også bydelsmødrenes tilstedeværelse og deres
formidling af viden som afgørende for udbyttet af de fælles rådgivninger:
”Jeg synes, det er godt, at der kommer kvinder og hører efter bydelsmødrene, fordi
de er bydelsmødre, så det er ikke kun… Kvinderne får masser af [viden om] hvordan med børn, unge. […] Man sidder ikke bare og snakker og hører – du skal lære
noget.”
17
Den samlede procentsats overstiger 100 idet bydelsmødrene i flere tilfælde har talt
med kvinderne flere steder i løbet af den samme rådgivning.
side
39
Udover formidlingen af viden fremhæver bydelsmødrene den erfaringsudveksling der finder sted, når der er mange kvinder til stede samtidigt, som meget udbytterig for kvinderne.
En bydelsmor siger:
”Når der er andre [kvinder], er der flere muligheder og flere ting, hun kan høre på.
Jeg tænker mest kvinder, der ikke går så meget ud og ikke har så meget kendskab
til det danske samfund, […] det er rart for hende med flere [holdninger], så hun kan
vælge.”
Flere af de interviewede kvinder giver udtryk for, at de får et stort udbytte af det forum for
erfaringsudveksling som de fælles rådgivningsarrangementer skaber. Én siger:
”Hvis du hører, at én har problemer med sin søn eller datter, så hører du efter, og du
lærer, hvordan du skal gøre.”
Kvinden uddyber:
”Hvis du hører flere kvinder, så lærer du meget. For så er det ikke kun mig – der er
nogen, der er ligesom mig. Hvis der er nogen, der har [haft de samme] problemer,
kan de sige, hvordan de har gjort med det problem for at få det til at gå væk. […]
Alle hører efter hvad jeg siger, og så giver de oplysninger til mig.”
Det er på denne måde både det at blive lyttet til af ligesindede og det at høre andres erfaringer i forhold til et givent problem, der fremhæves af kvinden som udbytterigt i den
fælles rådgivning.
Den kombination af videns- og erfaringsudveksling, som den fælles rådgivning tilbyder,
vurderes således at være efterspurgt blandt kvinderne, som giver udtryk for, at de får et
stort udbytte af denne form for rådgivning. En bydelsmor forklarer, hvordan nogle kvinder
har mere behov for og får større udbytte af den fælles rådgivning end den individuelle
rådgivning:
”Nogle kvinder har ikke nogen problemer [der kræver individuel rådgivning], hun er
træt, hun vil ikke snakke. Hun vil bare sidde og lytte.”
Kvindernes hjem er den oftest benyttede ramme for den individuelle samtale og fungerer
også i mange tilfælde som en succesfuld ramme for mindre fælles rådgivninger. Derudover
finder en del af både de individuelle samtaler og de fælles rådgivninger sted på legepladser
eller andre steder i boligområderne, som i mange tilfælde fungerer som neutrale mødesteder for kvinderne. Biblioteket har kun i mindre grad fungeret som ramme for rådgivningerne, og opfattes tilsyneladende ikke som en naturlig og neutral ramme af kvinderne.
Som det fremgår af figur 6 og 9, fylder sundhed meget, både i de individuelle og de fælles
rådgivninger. Det fremgår af bydelsmødrenes udtalelser, at de både har rådgivet kvinderne
om, hvordan man laver sund mad og lever sundt, og om sundheds- og idrætstilbud i lokalområdet. Ydermere har mange af de fælles rådgivninger indebåret, at bydelsmødrene har
dyrket motion sammen med kvinderne. Dette vurderes at ligge godt i tråd med projektets
hensigt om at inddrage de besøgte familier i sundheds- og idrætstilbud i lokalområdet samt
at forbedre familiernes generelle sundhedsmæssige situation.
En stor del af både de individuelle og de fælles rådgivninger har taget udgangspunkt i
forhold, der vedrører børn og unge, hvilket vurderes at være i overensstemmelse med projektets hensigt om, at give de besøgte forældre en oplevelse af at være bedre rustet til at
håndtere deres børn og deres hverdag. Ligeledes har en stor del af rådgivningerne handlet
om skoler, institutioner og uddannelse, hvilket også ligger i tråd med projektets hensigt om,
at ruste forældrene til at håndtere denne del af deres børns hverdag.
side
40
Muligheder på Nørrebro har primært været i fokus i de fælles rådgivninger. Her må det
imidlertid også tages i betragtning, at bydelsmødrene har været med til at igangsætte en
lang række aktiviteter, både på biblioteket og i lokalområdet, som de inddrager kvinder i,
uden at der er tale om en decideret rådgivning. På denne måde må det formodes, at disse
aktiviteter sammen med de fælles rådgivninger bidrager til, at bydelsmødrene formidler
viden til kvinderne om de tilbud, der findes i lokalområdet, selv om der kun i mindre grad
har været fokus på dette i de individuelle rådgivninger. Resultaterne af bydelsmødrenes
aktiviteter belyses nærmere i afsnit 4. 7. og 4. 8.
Både de individuelle samtaler og de fælles rådgivninger har primært taget udgangspunkt i
lettere problemstillinger. En del af rådgivningerne har handlet om mere personlige emner
som parforhold og skilsmisse samt psykisk helbred. Det er bemærkelsesværdigt, at de mere
personlige emner fylder mere i de fælles rådgivninger end i de individuelle samtaler, hvilket muligvis kan begrundes i, at bydelsmødrene taler med kvinderne på forskellige måder
i hhv. de fælles rådgivninger og de individuelle samtaler. Projektkoordinator giver udtryk
for, at hun oplever, at bydelsmødrene i de fælles rådgivninger kan tale med kvinderne om
sværere emner på et generelt plan:
”I et helt privat forum, hvor man kun er to, har man mulighed for at betro sig. I andre
sammenhænge, hvor fx en bydelsmor inviterer 3-4 kvinder hjem til sig selv, så kan
man tale om nogle sværere problemer, ’ for vi taler jo ikke lige om mig.’ Men man
er i et lidt mere uformelt miljø.”
Hvor de fælles rådgivninger giver mulighed for, at kvinderne kan få informationer om fx
rettigheder i forbindelse med skilsmisse, uden at skulle komme ind på deres personlige
situation, giver de individuelle samtaler således mulighed for at få individuel støtte og
rådgivning. En bydelsmor siger:
”Når man taler én til én, giver det mere tryghed, kvinden tør fortælle mere. Måske
har hun en anden relation til mig end med andre kvinder, der er til stede [under den
fælles rådgivning].”
En af de interviewede kvinder fortæller, at det har betydning for, hvilke spørgsmål hun
ønsker at bringe op i den fælles rådgivning, om hun kender de kvinder, der er til stede.
De individuelle rådgivninger har kun i mindre grad omhandlet bibliotekets tilbud, og der
har ikke været talt om dette emne i de fælles rådgivninger. Det ser således ud til, at bibliotekets tilbud har fyldt mindre i rådgivningerne end det var hensigten ved projektets start. Her
må det imidlertid også tages i betragtning, at der har været afholdt ugentlige tirsdagscaféer,
hvor bydelsmødrene har kunnet tage kvinder med på biblioteket og kvinderne på denne
måde kunne blive introduceret for bibliotekets tilbud. Siden foråret 2010 har projektet arbejdet med i højere grad at inkorporere bibliotekets tilbud i bydelsmødrenes arbejde. Det er
muligt, at bydelsmødrenes rådgivninger efter datagenereringens afslutning derfor i højere
grad har handlet om bibliotekets tilbud, men det er ikke muligt at dokumentere dette.
Emnerne miljø og kommunale tilbud har ligeledes kun været i fokus i en mindre del af
rådgivningerne. 25 % af de fælles rådgivninger har dog handlet om kommunale tilbud.
4. 6. 1. Uddannelsens relevans i bydelsmødrenes arbejde
Nogle af bydelsmødrene giver udtryk for, at de ikke oplever, at uddannelsens omfang var
tilstrækkeligt til at klæde dem på til at arbejde som bydelsmødre. En af bydelsmødrene
siger:
”Vi fik 10 emner, men kun én gang til at snakke om et tema, fx uddannelse. Det var
slet ikke nok kun at have en dag til det. Også ift. teenagere. Det var ikke nok. Vi
behøver mere information om det. Det er helt anderledes, når man går udenfor [til
side
41
kvinderne]. De [underviserne] har diskuteret emner, som er rammer i et dansk samfund. Men kvinderne kommer fra forskellige kulturer, andre rammer.”
Tematisk vurderes det dog, at uddannelsens fokus på børneopdragelse og andre forhold
vedrørende børn, afspejler de primære emner, som bydelsmødrene rådgiver inden for. Der
har i projektet været afholdt supplerende undervisning inden for emnerne kropssprog, IT,
unge og deres problemer, der har været afholdt kreative tirsdagscafeér med henblik på at
kunne give kvinderne konkrete redskaber, de kan bruge i samværet med deres børn, der
har været afholdt et dialogmøde med foreningen ’stop vold mod kvinder’, møde med forebyggelsescentret og kurser i forældreinddragelse i forhold til skoler og institutioner. Bydelsmødrene har desuden efterspurgt viden om kommunale tilbud, hvilket der indtil videre
ikke har været afholdt opkvalificerende uddannelse i.
4. 7. Aktiviteter og samarbejde med lokale og kommunale
tilbud
I det følgende undersøges de afholdte aktiviteter og samarbejdet med lokale og kommunale
tilbud, og det belyses hvordan disse indsatser har bidraget til at skabe nye og udvide eksisterende netværk og inddrage kvinderne og deres familier i disse. Netværk skal i denne
sammenhæng forstås både som et mål for bydelsmødrenes indsats og som en ressource,
da det antages at bidrage til at skabe viden og empowerment kvinderne at de inddrages
i netværk. Som allerede nævnt har bydelsmødrene arbejdet meget selvstændigt og har i
høj grad gjort brug af de netværk, de i forvejen havde til beboere, foreninger, klubber og
projekter i området. Bydelsmødrene har, selvstændigt, i samarbejde med lokale tilbud og
i samarbejde med bibliotekets medarbejdere taget initiativ til og bidraget til aktiviteter og
tiltag i området i så stort et omfang, at det ikke har været ressourcemæssigt muligt for
projektkoordinator at dokumentere alle aktiviteter. Følgende er derfor ikke en udtømmende
beskrivelse af de aktiviteter og tiltag, som bydelsmødrene har været involveret i, men kan
betragtes som eksempler på bydelsmødrenes aktiviteter og samarbejde med andre aktører,
der bl.a. kan bidrage til at opfylde projektets formål om at skabe netværk.
4. 7. 1. Samarbejdet med biblioteket og andre lokale og kommunale
tilbud
Det har fra begyndelsen været tænkt ind i Projekt Bydelsmødre på Nørrebro, at bydelsmødrene skulle fungere som brobyggere mellem biblioteket og kvinderne og deres familier. Det
har været hensigten, at bydelsmødrene skulle kunne trække på bibliotekets projekter og øvrige ressourcer, og at bydelsmødrene ligeledes skulle bidrage til bibliotekets arbejde. I det
følgende belyses projektets indsatser i relation til brobygningen, og det vurderes hvorledes
samarbejdet mellem bibliotekets medarbejdere og bydelsmødrene har bidraget til at styrke
brobygningen mellem målgruppen og biblioteket. I løbet af projektperioden er projektet
ydermere begyndt at samarbejde med andre kommunale tilbud. Resultaterne af dette samarbejde vil derfor ligeledes blive belyst.
Projektet har undervejs i projektforløbet samarbejdet med en række af bibliotekets tilbud
samt en række andre kommunale og lokale tilbud. Som allerede nævnt er det kendetegnende for Projekt Bydelsmødre på Nørrebro, at bydelsmødrene har arbejdet meget selvstændigt,
hvorfor samarbejdet med andre aktører ofte har fundet sted mellem den kommunale aktør
og en enkelt eller flere bydelsmødre. Samarbejdet har derfor også været af mere eller mindre formaliseret karakter, alt efter bydelsmoren og samarbejdspartnerens hensigter.
Projektet har siden oktober 2009 afholdt ugentlige tirsdagscaféer på biblioteket, hvor det
har været hensigten at bydelsmødrene skulle tage kvinder med, så der på denne måde
kunne skabes netværk med udgangspunkt i biblioteket og brobygningen mellem kvinderne
og biblioteket kunne styrkes18. Antallet af deltagende kvinder udefra har været svingende,
18
Tidspunktet for tirsdagscaféerne blev i september 2010 ændret til mandag aften.
side
42
og bydelsmødrene giver udtryk for, at det har været vanskeligt at tiltrække kvinder til caféerne. En bydelsmor siger:
”Det er fordi de tror, at vi arbejder for kommunen [er kommunens spioner]. Derfor
vil de ikke op på biblioteket.”
Det ser således ud til, at biblioteket i kvindernes opfattelse ikke indebærer den rummelighed og neutralitet, som medborgercentertanken lægger op til. Biblioteket har derfor kun i
mindre grad kunnet udgøre udgangspunktet for skabelse af netværk og tirsdagscaféerne
synes kun i mindre grad at have bidraget til at styrke brobygningen mellem kvinderne og
biblioteket. Vanskelighederne med at tiltrække kvinder til tirsdagscaféerne kan imidlertid
også tænkes at skyldes, at målgruppen for caféerne har været både bydelsmødre, kvinder
og deres børn. Tirsdagscaféerne har i flere sammenhænge haft fokus på bydelsmødrenes
arbejde, i andre har der været fokus på kreative aktiviteter for børn, og i atter andre har der
været fokus på emner, der var relevante for både bydelsmødre og kvinder. Dette kan have
betydet, at nogle af kvinderne ikke altid har fundet det relevant at deltage.
Foreningsguiderne, som er et tilbud under Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning, er fysisk forankret på Nørrebro Bibliotek. Koordinatoren for Foreningsguiderne
har løbende samarbejdet med både projektkoordinator for Projekt Bydelsmødre og bydelsmødre selv. Koordinator for Foreningsguiderne har bydelsmødrenes telefonnumre, så hun
kan kontakte dem individuelt, og bydelsmødrene har mulighed for at opsøge koordinatoren
på biblioteket.
Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter har tilknyttet en integrationsmedarbejder, som er
uddannet socialrådgiver og udover dansk taler flere andre sprog, bl.a. arabisk og kurdisk.
Integrationsmedarbejderen har bl.a. til opgave at rådgive beboere, der henvender sig til
ham på biblioteket, inden for områder som familie, sundhed, opholdstilladelse m.v. Integrationsmedarbejderen står til rådighed for bydelsmødrene, så de kan henvende sig til ham
med spørgsmål om en konkret sag, eller de kan henvise eller følge kvinderne til integrationsmedarbejderen, så han kan rådgive dem. Integrationsmedarbejderen har desuden undervist bydelsmødrene, bl.a. i IT og integrations- og arbejdsmarkedsforhold. Samarbejdet med
integrationsmedarbejderen har primært fundet sted, når bydelsmødrene har henvendt sig
om en konkret sag eller haft kvinder med til en rådgivning hos integrationsmedarbejderen.
Der ser ud til, at der har været tilfælde, hvor dette er sket, men ud fra integrationsmedarbejderens udtalelser var der ved datagenereringens afslutning tale om relativt få tilfælde.
En medarbejder fra bibliotekets Projekt Bogstart har samarbejdet med én af bydelsmødrene
i forhold til at etablere kontakt til nogle somaliske familier, som hun skulle opsøge og aflevere en bogpakke til som et led i projektet.
Projektet har i flere sammenhænge samarbejdet med det kommunalt finansierede Haraldsgadekvarterets Områdeløft. En projektmedarbejder i Områdeløftet har både haft kontakt
til projektkoordinatoren og direkte kontakt til bydelsmødrene, hvis telefonnumre hun har,
så hun kan kontakte dem i forskellige sammenhænge. Nogle af bydelsmødrene har desuden
henvendt sig til Områdeløftet med henblik på at igangsætte og samarbejde om forskellige
aktiviteter og projekter.
Forebyggelsescentret, som er et center under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, har holdt oplæg for bydelsmødrene, hvilket har resulteret i at flere af
centrets sundhedsvejledere efterfølgende har været på besøg i flere forskellige kvindeklubber og holde oplæg.
En medarbejder fra Ungerådgivningen har holdt oplæg for bydelsmødrene, og bydelsmødrene har i flere tilfælde henvendt sig til Ungerådgivningen om konkrete sager. I sidste del af
projektperioden er der blevet etableret et tættere samarbejde, hvor Ungerådgivningen kan
henvende sig til bydelsmødrene, med henblik på at bydelsmødrene kan rådgive mødrene til
side
43
de unge, som Ungerådgivningen har haft kontakt med, i de tilfælde, der er behov for det.
En medarbejder fra Ungerådgivningen har i sidste del af projektperioden fået træffetid på
biblioteket, hvor bydelsmødre har mulighed for at henvende sig med spørgsmål og konkrete
sager.
Bydelsmødrene har kun i mindre grad samarbejdet med de boligsociale helhedsplaner i
Lundtoftegade og Mjølnerparken, og projektkoordinator oplyser, at hun af ressourcemæssige årsager ikke har fundet det muligt at prioritere dette samarbejde.
Samarbejdsformer
I det følgende opsummeres eksempler på de samarbejdsformer som er blevet etableret mellem bydelsmødrene og primært kommunale aktører, herunder biblioteksmedarbejdere, og
hvordan disse samarbejdsformer har kunnet styrke hhv. bydelsmødrenes og de kommunale
aktørers arbejde.
1. Biblioteket som informationscentral for bydelsmødrene
Projektkoordinator giver udtryk for, at én af styrkerne ved samarbejdet mellem bydelsmødrene og biblioteket er, at bydelsmødrene kan bruge biblioteket som informationscentral i deres arbejde. Projektkoordinator og andre biblioteksmedarbejdere har afholdt flere
temamøder om, hvordan man kan søge information om forskellige emner på biblioteket
– både ved at benytte bibliotekets IT-faciliteter og søge efter information på nettet, samt
ved at spørge de medarbejdere, der på forskellig vis er tilknyttet biblioteket. Flere af bibliotekets medarbejdere har således bidraget med faglig viden, som bydelsmødrene har kunnet
bruge i deres arbejde.
2. Bydelsmødrenes henvisning til andre aktørers rådgivning
Bydelsmødrene har i nogle tilfælde henvist kvinderne til andre aktørers rådgivning. Bydelsmødrene har fx henvist til Foreningsguiderne, som derefter har kunnet rådgive kvinder
i forhold til foreninger til kvindernes børn. Bydelsmødrene nævner desuden enkelte eksempler på, at de har henvist til Borgerservice eller Kvindekrisecentre, men giver udtryk for, at
det at henvise til kommunale tilbud ikke er noget, der fyldt i deres arbejde. Dog giver nogle
bydelsmødre udtryk for, at de har henvist en del til Forebyggelsescentret. Derudover har
nogle af bydelsmødrene henvist kvinder – ofte ved selv at følge dem – til integrationsmedarbejderen på biblioteket, som har kunnet give kvinderne en fagligt kvalificeret rådgivning.
Integrationsmedarbejderen giver dog udtryk for at han gerne i højere grad ville have stillet
sin faglige ekspertise til rådighed.
3. Supplerende rådgivningskompetencer
I nogle tilfælde har bydelsmødrenes og andre aktørers rådgivningskompetencer kunnet
supplere hinanden. Dette kan fx være tilfældet i samarbejdet med Ungerådgivningen, hvor
ungerådgivningen kan rådgive den unge i en familie, og bydelsmoren i samarbejde med
ungerådgiveren kan målrette sin rådgivning af den unges mor. Dette samarbejde var stadig
nyt ved datagenereringens afslutning, hvorfor det ikke er muligt at evaluere på resultaterne
af dette tiltag. Derudover har bydelsmødrene i nogle tilfælde fulgt med kvinder på jobcentret, hvor de har bidraget til at forbedre kommunikationen mellem kvinden og hendes sagsbehandler. En af de interviewede kvinder fortæller om, hvordan hun oplevede det at have
en bydelsmor med til en samtale på jobcentret:
”Det var en god ting, fordi de [på jobcentret] respekterede bydelsmoren og de løste mine problemer. De tager hensyn når bydelsmoren er der. Det var anderledes
end at være der selv. Jeg kunne ikke have gjort ligesom bydelsmoren gjorde med
mig. Det var det sproglige og erfaringen med hvordan man kontakter andre folk
side
44
[der gjorde at bydelsmoren bedre kunne kommunikere med sagsbehandleren og løse
problemet].”
Denne form for samarbejde har dog kun fundet sted i begrænset omfang.
4. Bydelsmødrene som partnere i projektsamarbejde
Bydelsmødrene har i flere sammenhænge kunnet bidrage med viden og ekspertise i etableringen af projekter og igangsættelsen af aktiviteter i lokalområdet. En medarbejder fra
biblioteket, som laver opsøgende arbejde og deler bogpakker ud i lokalområdet, har benyttet sig af én af de somaliske bydelsmødre, da der var nogle somaliske familier, hun ikke
kunne komme i kontakt med. Medarbejderen siger:
”Der var 4 eller 5 familier, der ikke ville lukke op, når jeg besøgte dem – de var alle
fra Somalia – en bydelsmor kom med og oversatte, hvad jeg sagde ved dørtelefonen,
og så åbnede de alle sammen, så jeg fik afleveret pakkerne og fik fortalt om mit projekt. Det var mere det kulturelle, end det sproglige, der gjorde det. De var bange
for, at jeg var en myndighed, men bydelsmoren kunne bedre forklare så de bedre
kunne forstå, hvorfor jeg kom. […] Bydelsmoren hjalp mig med at forstå, hvordan
de tænker. Bydelsmoren bliver et led mellem os. Det gør det nemmere for familierne
og mig at forstå hinanden.”
En medarbejder fra Haraldsgadekvarterets Områdeløft har ligeledes i flere sammenhænge
samarbejdet med bydelsmødre om forskellige projekter. Særligt kan fremhæves den tidligere nævnte kvindeklub for somaliske kvinder i boligområdet Titanparken. Medarbejderen
fortæller om sine erfaringer med at inddrage bydelsmødre i projektarbejdet:
”[Bydelsmødrene kan] bygge bro mellem de svage kvinder, og det jeg repræsenterer,
som er det offentlige Danmark, med de budskaber og holdninger og hele det normsæt og regelsæt, vi kommer med. […] Hvis jeg gerne vil ud over rampen med et eller
andet, så har de [bydelsmødrene] været gode til lige at fange den og forklare det til
en kvinde, som måske ikke lige er vant til at møde sådan en som mig. […] De prøver
at bygge bro og gøre det trygt for kvinder, der ikke er vant til at interagere i det
danske samfund, at begynde at gøre det.”
4. 7. 2. Etablering af netværk
Følgende afsnit giver et indblik i, hvordan bydelsmødrenes afholdelse af aktiviteter og
samarbejdet med lokale og kommunale samarbejdspartnere har bidraget til at skabe nye og
udvide eksisterende netværk og inddrage kvinderne i disse.
Netværk med udgangspunkt i enkeltstående aktiviteter
Både biblioteket og flere andre lokale tilbud har brugt bydelsmødrene som formidlingskanal til beboerne i området, og flere af de interviewede samarbejdspartnere giver udtryk
for, at det er meget effektivt at få bydelsmødrene til at tiltrække kvinder til de afholdte
arrangementer. Projektkoordinator nævner flere eksempler på aktiviteter, hvor bydelsmødrene har medvirket til at øge deltagerantallet betragteligt, fx et Eid-arrangement arrangeret
af biblioteket, hvor mellem 500-600 mennesker deltog. Projektkoordinator beskriver succesen således:
”Det er et stort antal i forhold til tidligere arrangementer samme sted. Jeg giver klart
bydelsmødrene æren for dette, da de har været meget flittige med omdeling af flyers
og opfordringerne til at deltage ude i lokalområderne.”
Flere af bibliotekets medarbejdere har brugt bydelsmødrene til at formidle nye initiativer
og projekter til beboere i lokalområderne, og giver udtryk for at de oplever bydelsmødrene
side
45
som en meget effektiv formidlingskanal til lokale beboere. Også en lang række andre aktører har henvendt sig til bydelsmødrene med henblik på at få dem til at formidle information
i lokalområderne om projekter og initiativer. En samarbejdspartner siger fx:
”Hver gang jeg har noget borgerrettet, noget kvinderettet, så involverer jeg bydelsmødrene. Enten tager jeg fat i projektkoordinator eller hver enkelt bydelsmor, som
jeg kender, og stikker dem en flyer. For de er ude hos kvinderne.”
Samarbejdspartneren giver udtryk for, at de gennem bydelsmødrene kommer i kontakt med
en anden gruppe kvinder, end de ellers ville være kommet i kontakt med:
”De trækker hele tiden kvinder med ind. […] Vi får fat i nogen med hjælp fra bydelsmødrene, som det ville tage meget længere tid at få fat i, hvis de ikke var der. Her
tænker jeg på de ikke-ressourcestærke, dem der ikke taler så godt dansk, dem der
ikke kommer af sig selv.”
Det vurderes derfor, at bydelsmødrene i høj grad har været med til at tiltrække kvinder og
deres familier til de forskellige arrangementer, der har været afholdt på biblioteket og andre
steder i lokalområdet i løbet af projektperioden. Det må antages, at disse aktiviteter rummer potentiale for netværksskabelse, idet kvinderne deltager heri og møder andre beboere
fra lokalområdet.
Nye netværk med udgangspunkt i lokale tilbud
Derudover har projektet startet nye netværk og aktiviteter op i samarbejde med lokale
tilbud. Her kan eksempelvis nævnes kvindeklubben for somaliske kvinder i Titanparken,
som er blevet startet op i samarbejde med Haraldsgadekvarterets Områdeløft. Kvindeklubben blev startet op på initiativ af en somalisk bydelsmor, og Områdeløftet har bidraget
med ressourcer og indgået som samarbejdspartner med bydelsmoren. En medarbejder fra
Områdeløftet beskriver, at
”via den her klub har de [somaliske kvinder] fået mulighed for at netværke med hinanden og skabe sig en egen identitet.”
Indtil videre har kvindeklubben primært været for kvinder med somalisk baggrund, men
ved datagenereringens afslutning var der begyndt at komme kvinder med andre etniske
baggrunde i klubben, og medarbejderen fra Områdeløftet giver udtryk for, at det er en udfordring at få klubben til at fungere med kvinder med flere forskellige etniske baggrunde.
I denne henseende påpeger hun dog, at det er en styrke, at bydelsmødrene har forskellige
etniske baggrunde, og at det muligvis kan være afgørende for at få klubben til at fungere.
Derudover har samarbejdet med Mjølnerparken kvindeklub, som en af bydelsmødrene er
formand for, givet mulighed for at udnytte de fysiske rammer til at afholde fælles rådgivningsarrangementer. Disse arrangementer har ligeledes profiteret af den synlighed og de
kontakter til både foreninger og beboere, der allerede eksisterede i kraft af kvindeklubben.
Bydelsmødrene giver udtryk for, at de oplever det som meget positivt, at de kan bygge videre på de tiltag, der findes i lokalområdet, og de kontakter, de har i forvejen. Det vurderes,
at arrangementerne i kvindeklubben kan bidrage til at skabe og udbygge netværk mellem
kvinder fra forskellige boligområder – en af de interviewede kvinder er fx fra Tingbjerg.
En anden af de interviewede kvinder fortæller om arrangementerne i kvindeklubben:
”Nogle gange siger mine veninder: ’Jeg kommer op til dig på fredag’. Jeg siger: ’Nej,
jeg skal i kvindeklubben, kom med!’ Og hvis de kan lide at være der, kommer de
igen [i kvindeklubben].”
side
46
Arrangementerne i kvindeklubben trækker på denne måde på allerede eksisterende netværk
mellem kvinder og udbygger disse netværk ved at kvinderne inddrager hinanden i aktiviteterne i kvindeklubben. En anden af de interviewede kvinder siger om arrangementerne:
”Jeg har fået masser venner! Jeg synes, det er rigtig hyggeligt her!”
Etablering af nye netværk med udgangspunkt i projektet
En gruppe af bydelsmødrene har, som allerede nævnt, startet en åben rådgivning i et beboerlokale i Den Grønne Trekant. Den åbne rådgivning var ved datagenereringens afslutning
stadig i opstartsfasen, men bydelsmødrene giver udtryk for, at de forventer, at rådgivningen kan bidrage til at skabe netværk mellem kvinderne.
En anden bydelsmor har igangsat et tilbud om motion hver lørdag i Nørrebrohallen, hvor
kvinder kommer med deres børn og dyrker motion sammen, og dermed har mulighed for
at skabe netværk med hinanden.
Derudover har flere bydelsmødre afholdt uformelle rådgivninger i deres eget eller kvindernes hjem, eller på legepladsen, hvor et mindre antal kvinder har deltaget, hvilket også må
antages at have bidraget til at skabe netværk mellem kvinderne.
4. 8. Målgruppens udbytte af bydelsmødrenes arbejde
En samlet vurdering af evalueringens datakilder peger i retning af, at kvinderne overordnet
har været tilfredse med bydelsmødrenes indsats. Ud af 28 kvinder adspurgt i telefonundersøgelsen, har 21 været tilfredse med at tale med en bydelsmor og har følt sig støttet af
bydelsmoren. 22 kvinder har oplevet, at den rådgivning, de har fået, har været konkret og
brugbar. En af de interviewede kvinder fortæller om sin oplevelse med bydelsmoren:
”Bydelsmødrene har åbne hjerter, store hjerter til alle kvinderne, at de kan komme
til dem og snakke med dem. […] De er gode kvinder, at de hjælper andre kvinder.
De støtter os meget, og jeg håber, at der er nogen andre, der støtter bydelsmødrene.”
Bydelsmødrene giver ligeledes udtryk for, at tilbagemeldingerne fra kvinderne er meget
positive, og at kvinderne i langt de fleste tilfælde ser ud til at bruge den rådgivning, som
de får af bydelsmoren:
”Når man vil give hende nogle råd, fx om børneopdragelse, har hun gjort det. Hun
synes, det har været en succes. Hun synes, det er godt.”
På baggrund af afsnit 4. 3., der viste, at der er blevet skabt tillid og tryghed i mellem kvinden og bydelsmoren, synes datakilderne altså at pege i retning af, at bydelsmødrenes arbejde har været vellykket. I det følgende opsummeres de områder, hvor de besøgte kvinder
i særligt høj grad synes at have fået udbytte af bydelsmødrenes arbejde.
Øget viden om børne/ungerelaterede emner og bedre
muligheder for kontakt til børnene/de unge
Som det fremgik af afsnit 4. 5., har børnerelaterede emner været i fokus i 32 % af de individuelle samtaler og 51 % af de fælles rådgivninger. Datakilderne peger i retning af, at både
de individuelle samtaler og de fælles rådgivninger bidrager til en øget viden hos kvinderne
om børne/ungerelaterede emner. 21 ud af 28 af de adspurgte kvinder i telefonundersøgelsen har talt med en bydelsmor om børn og børneopdragelse. Ud af disse 21 oplever 19 at
have fået en større viden om børneopdragelse, og 18 oplever at have fået en bedre kontakt
side
47
til deres barn/børn og at de bedre kan håndtere deres børn og deres hverdag. En af de interviewede kvinder fortæller om, hvordan de fælles rådgivninger om børneopdragelse og
unge i Kvindeklubben i Mjølnerparken har været med til at skabe en bedre kontakt mellem
hende og hendes søn:
”Min søn er 16 år, og sidste gang [i kvindeklubben] lærte jeg om, hvordan jeg skal
samarbejde med ham. Før var der lidt misforståelser, vi skændtes lidt. Men nu forstår jeg, hvad han mener, og han forstår, hvad jeg mener. Det var meget meget godt.
[…] Før var det mere op og ned, nu er det mere stille og roligt. Det kan jeg godt
mærke.”
En anden af de interviewede kvinder fortæller, hvordan de redskaber, hun har fået til at
tale med sin 15-årige datter, har været med til at skabe en bedre relation mellem hende og
datteren:
”Jeg synes, vi snakker bedre sammen. Vi bliver ligesom venner – og vi går på restaurant.”
Forhold, der vedrører unge har i særlig grad fyldt i rådgivningerne. Både bydelsmødrene
og de interviewede kvinder oplever, at der er mange unge piger, der ønsker at gifte sig i en
tidlig alder – som 15-16-årige – og der har været afholdt flere individuelle og fælles rådgivninger omhandlende dette emne. Bydelsmødrene har talt med kvinderne om, at det er
vigtigt, at de støtter deres døtre i, at de skal have en uddannelse og være mere modne inden
de bliver gift. En af de interviewede kvinder fortæller om sin tvivl om, hvorvidt hun skulle
lade sin 15-årige datter gifte sig tidligt, og hvordan hun gennem de fælles rådgivninger
hørte forskellige holdninger til denne problematik, som hun kunne bruge i forhold til at
diskutere sagen med sin datter:
”Jeg kan ikke lære mine børn, at man gør sådan i et arabisk land, for vi bor i Danmark. Men der er mange kvinder [som hun har talt med før hun kom til rådgivningen], der siger, at det er en god ide, at ens datter er gift. Derfor snakker vi om det.
Hvis vi har en god ide [til hvordan man kan tale med sin datter om det], snakker vi
om det.”
Det vurderes således, at både de individuelle og de fælles rådgivninger i høj grad bidrager
til, at skabe en øget viden hos kvinderne om forhold vedrørende børn og unge, og at kvinderne bruger denne viden, således at der i mange tilfælde skabes en bedre kontakt mellem
børnene/de unge og kvinden.
Øget viden om sundhed og bedre muligheder
for en sund livsstil
Sundhed har været omdrejningspunkt for hhv. 38 % af de individuelle samtaler og 63 %
de fælles rådgivninger. Datakilderne peger i retning af, at de besøgte kvinder har fået et
stort udbytte inden for området sundhed, herunder sund mad og motion. 22 af de 28 adspurgte kvinder i telefonundersøgelsen har talt med en bydelsmor om sundhed, og af disse
22 oplever 20 at have fået en øget viden om sundhed. 19 ud af 22 kvinder mener, at de og
deres familie lever mere sundt, efter at de har talt med en bydelsmor. En af de interviewede
kvinder fortæller, at hun har talt med bydelsmoren om, hvordan man kan lave sund mad, og
at hun efterfølgende har tabt sig otte kg. Kvinden siger:
”Jeg spiser kun sund mad nu – frugt og grøntsager. Det har jeg talt med bydelsmoren
om.”
side
48
En anden af de interviewede kvinder har også talt med bydelsmoren om sund mad i hverdagen, og hvordan man kan lave sunde madpakker til sine børn. Hun siger:
”Det er meget vigtigt, at jeg fik viden om, hvordan man laver sund mad, både til mine
børn og mig selv. Så det laver jeg dagligt.”
Bydelsmoren har også fortalt kvinden, hvor det nærmeste fitnesscenter ligger, så nu er hun
begyndt at komme dér.
Det vurderes således, at bydelsmødrenes arbejde bidrager til at skabe en øget viden om
sundhed hos kvinderne, og at kvinderne bruger denne viden, således at de og hendes familie får mulighed for at leve sundere, både i forhold til at spise mere sundt og i forhold til
at dyrke motion. Her kan motionstilbuddet, som en bydelsmor afholder en gang ugentligt
ligeledes fremhæves som et konkret udbytte hos de deltagende kvinder i forhold til at leve
sundere.
Øget viden om institutioner og skolesystem og bedre
muligheder for forældresamarbejde
27 % af de individuelle samtaler og 43 % af de fælles rådgivninger har handlet om kontakten mellem forældre og skoler/daginstitutioner. Bydelsmødrene fortæller, at de oplever, at
mange kvinder har en begrænset viden om det danske institutions- og skolesystem, og ikke
mindst hvilke muligheder og forpligtelser de har i forbindelse med forældresamarbejdet.
Derfor har bydelsmødrene oplevet, at der er et stort behov for at fortælle kvinderne om
institutionernes og skolernes funktion, oplyse dem om deres rolle som forældre i forhold til
skoler og institutioner samt at gå med kvinderne hen på skolen eller til institutionen for at
forbedre kommunikationen.
15 ud af 28 kvinder adspurgt i telefonundersøgelsen har talt med en bydelsmor om kontakten til skoler/institutioner. Af disse 15 oplever 9, at de har fået en øget viden om skoler
og institutioner samt at have fået mere kontakt til skolerne/institutionerne. 8 kvinder har
endda meldt deres barn ind i en institution efter de har talt med en bydelsmor. En af de
interviewede kvinder fortæller, at hun, før hun talte med bydelsmoren, havde et dårligt
indtryk af de danske institutioner, og at hun derfor ikke havde tænkt sig at skrive sin søn
op til en vuggestueplads:
”Jeg havde hørt fra noget familie, at i vuggestuen passer pædagogerne ikke så godt
på børnene, børnene bliver syge… Men jeg har fået en god information fra bydelsmoren. Min søn skal starte i vuggestue, når han er et år, og jeg skal i skole og på
arbejde. Hvis jeg bliver hjemme, kan jeg ikke lave noget. Man lærer ikke dansk når
man er derhjemme.”
I flere tilfælde ser det ud til, at det ikke har været nok at oplyse kvinderne om skoler og
dagsinstitutioner, men at bydelsmødrene har måttet gå med dem til en aftale, og på denne
måde vise dem, hvad de kunne få ud af det. En bydelsmor fortæller, hvordan hun ledsagede
en kvinde til en forældresamtale, fordi kvinden ikke kunne forstå, hvorfor det var vigtigt
at komme.
”Jeg har været en gang til en forældresamtale. En kvinde, der aldrig havde været i
skolen, hun ville ikke [møde op i skolen]. Hun sagde: ’Hvorfor det?’ Jeg gik med
derhen første gang. Og læreren sagde: ’Nå! Det er moren!’ Jeg forklarede hende, at
det er meget vigtigt, at hun siger sin mening.”
side
49
Den videre skolegang efter 10. klasse har ligeledes fyldt meget i rådgivningerne. Unge og
valg af uddannelse har været omdrejningspunkt for 24 % af de individuelle og 39 % af
de fælles rådgivninger. En bydelsmor forklarer, at det er svært for mange kvinder at tale
med deres børn om, hvilken uddannelse, de gerne vil have, så bydelsmødrene rådgiver
kvinderne om, hvilke uddannelsesmuligheder, der findes, så kvinderne bedre kan tale med
deres børn om det. En af de interviewede kvinder siger:
”Bydelsmødrene kan hjælpe når vores børn bliver store og voksne og ikke ved hvilken uddannelse de vil have.”
Øget kendskab til og bedre muligheder for at
deltage i lokale tilbud
Særligt i de fælles rådgivninger har der været fokus på de lokale foreninger og tilbud på
Nørrebro, men bydelsmødrene giver udtryk for, at de også ofte henviser kvinder, som de
har talt med individuelt til de lokale tilbud, herunder til kvindeklubber, foreninger, lektiecaféer m.v., dvs. tilbud for både kvinderne og deres børn. Dette fremgår dog ikke af
registreringerne.
Af de 28 adspurgte kvinder i telefonundersøgelsen, har 16 talt med en bydelsmor om lokale
tilbud, og af disse 16 oplever 9 at have fået mere viden om de lokale tilbud, 8 har fået mere
lyst til at bruge de lokale tilbud og 6 bruger de lokale tilbud mere, efter de har talt med en
bydelsmor. En af de interviewede kvinder fortæller, at hun har talt med bydelsmoren om
klubber og foreninger, men hun har aldrig været i en klub eller en forening:
”Jeg håber at lave mange ting, men jeg tænker, at jeg først skal lære sprog. […] Nogle
gange har jeg ikke tid, fordi jeg skal lave mad til min mand, når han kommer fra
arbejde.”
Bydelsmødrene har henvist og er gået med kvinderne til lokale klubber og foreninger i
området. En bydelsmor forklarer, hvad hun oplever, at kvinderne får ud af at blive henvist
til lokale tilbud og netværk:
”For det første får hun et netværk, i stedet for at være alene, passe på børn og mand
og lave mad. Hun kender slet ikke nogen mennesker eller naboer. Hun fortjener det
og hun trænger til det. I en kvindeklub får hun et stort netværk.”
Det vurderes, at kvindernes deltagelse i de lokale klubber og foreninger kan bidrage til at
skabe og udbygge netværk mellem kvinder fra forskellige boligområder. Det vurderes, at
bydelsmødrenes rådgivninger skaber muligheder for, at kvinderne i højere grad bruger
de lokale tilbud, men det er ikke muligt at dokumentere i hvor høj grad kvinderne faktisk
bruger de lokale tilbud mere, efter de har talt med en bydelsmor.
I forhold til børnenes brug af de lokale foreninger og tilbud kan det fremhæves, at bydelsmødrene har henvist flere kvinder til foreningsguiderne, som derefter har hjulpet kvinderne
med at finde foreninger til deres børn. Koordinatoren for foreningsguiderne har registreret
19 tilfælde, hvor der er blevet formidlet kontakt til familier gennem bydelsmødrene, og
hvor foreningsguiderne har hjulpet med at finde foreninger til børnene, men hun vurderer,
at endnu flere familier selvstændigt har taget kontakt til foreningsguiderne på opfordring
af en bydelsmor. Flere af bydelsmødrene er desuden selv foreningsguider og har i kraft af
denne funktion et stort kendskab til og en god kontakt til de lokale foreninger, som de kan
henvise kvindernes børn til.
side
50
En af de interviewede kvinder fortæller fx, at hendes datter er begyndt at bruge lektiehjælpen i kvindeklubben i Mjølnerparken, og at hun er rigtig glad for at datteren har fået denne
mulighed, da kvinden ikke selv kan hjælpe hende med lektierne. En anden af de interviewede kvinder fortæller, at foreningsguiderne har hjulpet med at finde en idrætsforening til
hendes datter.
En af bydelsmødrene giver udtryk for, at hun oplever, at der er flere børn og unge i området,
der er begyndt at bruge de lokale tilbud:
”I starten kunne jeg ikke mærke, at det [projektet] hjælper. Men det kan jeg mærke
nu i vores område. Børnene begynder selv at gå til aktiviteter.”
På denne baggrund vurderes det, at bydelsmødrenes rådgivninger, herunder samarbejdet
med foreningsguiderne, skaber mulighed for, at både kvinderne, men særligt deres børn i
højere grad bruger de lokale tilbud. Det vurderes ligeledes, at rådgivningerne bidrager til
at kvindernes børn i højere grad bruger de lokale tilbud.
Øget viden om og bedre muligheder for at
bruge bibliotekets tilbud
Som det fremgik af afsnit 4. 6. har bydelsmødrene kun i en mindre del af de individuelle
samtaler (9 %) rådgivet om bibliotekets tilbud. 17 ud af 28 kvinder adspurgt i telefonundersøgelsen har talt med en bydelsmor om bibliotekets tilbud, og ud af disse 17 oplever 10 at
have fået en øget viden om bibliotekets tilbud, mens 8 oplyser, at de har gjort brug af Karrierebiblioteket og/eller Jobhjørnet på biblioteket. I denne henseende må det dog også tages
i betragtning, at bydelsmødrene som nævnt har tiltrukket flere kvinder til arrangementer
på biblioteket, hvorfor det kan være muligt, at kvinderne herigennem har fået styrket deres viden om bibliotekets tilbud. Som allerede nævnt, giver bibliotekets medarbejdere og
projektkoordinator udtryk for, at bydelsmødrene i høj grad har bidraget til at tiltrække
kvinder til bibliotekets arrangementer, tilsyneladende med undtagelse af tirsdagscaféen.
En bydelsmor forklarer, at der er stort behov for at oplyse kvinderne om mulighederne for
at bruge biblioteket:
”Der er mange arrangementer her på biblioteket. Biblioteket kan hjælpe med job
osv. Man kan bruge biblioteket til mere end til at låne bøger. Jeg kan godt mærke,
at kvinderne bliver lidt overraskede, når jeg foreslår biblioteket – [at de kan gå] til
oplæg m.m.”
En af de interviewede kvinder fortæller, at hun har fået rådgivning i, hvordan man kan
bruge bibliotekets tilbud:
”Bydelsmoren har fortalt mig, at man kan få hjælp til mange ting på biblioteket.
Bibliotekarerne hjælper med meget – ikke kun med at låne bøger. Bydelsmoren har
også taget mig med til en socialrådgiver her [bibliotekets integrationsmedarbejder].”
En anden af de interviewede kvinder fortæller, at hun på opfordring af bydelsmoren vil begynde at sende sin søn til lektiehjælp på biblioteket, og en tredje fortæller, at hun har været
med til tirsdagscafé en enkelt gang og synes godt om det. Hun siger:
”Jeg vil gerne bruge bibliotekets tilbud noget mere, hvis bydelsmødrene inviterer
mig.”
side
51
Som allerede nævnt, ser det ud til, at kvinderne har en opfattelse af biblioteket som ’kommunens forlængede arm’, og det kan se ud til at være vigtigt, at bydelsmødrene i starten inviterer eller tager kvinderne med hen på biblioteket, indtil kvinderne har opnået en tryghed
med stedet og et kendskab til tilbuddene, der gør, at de selv opsøger dem.
Projektkoordinator understreger, at hun i den sidste del af projektperioden har lagt mere
vægt på at oplyse bydelsmødrene om bibliotekets tilbud og arrangementer, så bydelsmødrene kan formidle det videre til kvinderne. Da dette fokus først er blevet indskærpet fra
maj 2010, en måned før datagenereringens afslutning, er det ikke muligt at evaluere på, om
bydelsmødrene som følge heraf er begyndt at rådgive mere om bibliotekets tilbud. Ud fra
evalueringens datakilder vurderes det, at projektet rummer muligheder for, at kvinderne
får en øget viden om og bedre muligheder for at bruge bibliotekets tilbud, dels ved at bydelsmødrene rådgiver om disse, men særligt ved at bydelsmødrene afholder og tiltrækker
kvinder til aktiviteter på biblioteket. Det er imidlertid vanskeligt at dokumentere, at der er
blevet skabt synlighed og viden om bibliotekets tilbud i det omfang som det var hensigten
fra projektets start.
Øget viden om og bedre muligheder for at bruge kommunale
sociale, sundheds- og beskæftigelsesmæssige tilbud
9 % af de individuelle og 25 % af de fælles rådgivninger har handlet om kommunale sociale, sundheds- og beskæftigelsesmæssige tilbud, herunder bl.a. Jobcenter, Borgerservice,
Forebyggelsescentret og sprogskole. 16 ud af de 28 adspurgte kvinder i telefonundersøgelsen har talt med en bydelsmor om kommunale sociale, sundheds- og beskæftigelsesmæssige tilbud. Af disse 16 oplever 12 at have fået en øget viden om de kommunale tilbud, 9 har
fået mere mod på at bruge de kommunale tilbud, og 7 bruger de kommunale tilbud mere,
efter de har talt med en bydelsmor.
Bydelsmødrene er i nogle tilfælde gået med kvinderne til de forskellige instanser, hvor de
har ageret bisiddere, men ifølge bydelsmødrene er der kun tale om få tilfælde, hvor dette
er sket. En af de interviewede kvinder havde en bydelsmor med til en samtale i Jobcentret.
Hun fortæller:
”Min sagsbehandler ved ikke noget om min situation. Hun ved at jeg er syg, men hun
siger: du SKAL i job, men jeg kan ikke. Bydelsmoren kan jeg godt forstå mig – at
jeg er syg, hvad jeg føler og mærker – også fordi vi snakker samme sprog. Jeg kan
bedre forklare det til bydelsmoren. Sagsbehandleren har regler og love, hun siger:
Du skal! Men bydelsmoren kan forstå min situation.”
Udfaldet af samtalen med sagsbehandleren var, at kvinden blev sygemeldt.
Det ser således ud til, at der i mindre grad har været fokus på de kommunale sociale, sundheds- og beskæftigelsesmæssige tilbud i de individuelle samtaler, mens der i højere grad
har været fokus på dette i de fælles rådgivninger. Ud fra bydelsmødrenes udtalelser tyder
det dog ikke på, at de i særlig høj grad har haft fokus på de kommunale tilbud i deres arbejde. I nogle tilfælde har bydelsmødrene rådgivet om disse tilbud og ageret bisiddere for
kvinderne, hvor kvinden havde et konkret problem eller sag, der skulle løses. Det er ikke
muligt at sige med sikkerhed i hvilket omfang bydelsmødrenes rådgivninger har ført til,
at kvinderne og deres familier i højere grad bruger de kommunale sociale, sundheds- og
beskæftigelsesmæssige tilbud.
Øget viden om rettigheder og styrkede muligheder
for demokratisk deltagelse
side
52
Bydelsmødrene har, jf. empowermentperspektivet, i de individuelle samtaler og de fælles
rådgivninger både direkte og indirekte talt med kvinder om rettigheder og om deres muligheder for at påvirke deres eget liv og lokalsamfundet. Bydelsmødrene oplever, at der på
flere områder er et stort behov for rådgivning omkring, hvilke rettigheder og pligter man
har som kvinde, forælder eller borger på Nørrebro og i Danmark. Bydelsmødrene har i
rådgivningerne motiveret kvinderne til at tilkendegive deres holdning, og oplyst dem om,
hvilke muligheder, de har for at gøre deres indflydelse gældende i forskellige sammenhænge. En bydelsmor siger:
”Mange er ikke vant til at sige deres mening [i det land, de kommer fra]. Nogle steder risikerer de at blive slået ihjel [hvis de siger deres mening]. Mange ved ikke, at
de må sige deres mening her i Danmark. De er opdraget på den måde, og de bor
i deres lille lejlighed. Når kvinderne sidder og snakker [i de fælles rådgivninger]
og finder ud af, at de har nogle rettigheder og nogle pligter, så tør de godt at åbne
munden og sige deres mening højt. Men de skal vide, at de har lov og ret til det her
i Danmark.”.
Én af de interviewede kvinder giver udtryk for, at hun har fået en stor viden om kvinders
rettigheder gennem rådgivningerne, og at hun ligeledes har fået viden om forenings- og
projektarbejde, som hun ønsker at gøre brug af i sit eget lokalområde. 12 af de 28 adspurgte
kvinder i telefonundersøgelsen svarer, at de og deres familie ved mere om, hvordan man
aktivt kan påvirke lokalsamfundet. Set i lyset af, at det at tage aktivt del i lokalsamfundet
ikke har været relevant for kvinder, der fx udelukkende har fået rådgivning om børneopdragelse, vurderes 12 ud af 28 at være et væsentligt antal.
Særligt de fælles rådgivninger kan fremhæves som en styrke i projektet i forhold til at
skabe empowerment hos kvinderne. Bydelsmødrene giver udtryk for, at det at høre flere
forskellige kvinders holdninger, kan være medvirkende til at styrke og motivere kvinderne
til at ændre deres egne holdninger og adfærd inden for de diskuterede emner. En bydelsmor fortæller, hvordan kvinderne bliver motiveret til at handle anderledes, idet de bliver
bevidste om, at der er andre kvinder, der har andre holdninger og handler anderledes i
forbindelse med skole-hjem samarbejdet:
”Jeg hører mange kvinder, der er ligeglade med forældremøde. Når de er i en gruppe
og jeg siger min mening, en anden siger sin mening – alle siger deres mening, så
bliver de lidt jaloux. ’Hvorfor er jeg anderledes end dem? Er der nogen forskel? Nej,
jeg er ligesom dem!’ Så vil de gerne. Jeg forklarer dem, at det er meget vigtigt at
sige deres mening.”
En anden bydelsmor fortæller, hvordan det også handler om at bevidstgøre kvinderne om
deres demokratiske muligheder:
”Når de [kvinderne] er spredte har det ikke samme effekt, som når vi er fælles om
noget. For to uger siden i Den Grønne Trekant snakkede vi fx om skolen og om
hvilke muligheder, vi har som forældre – fx at vi skal benytte forældrebestyrelsen
i skolen. […] Vi forklarede, at ligesom de har ret til noget, er de også forpligtet til
noget. De skal tage til møder og forældresamtaler, men de har også mulighed for at
præge skolen – ved at benytte sig af forældrebestyrelsen.[…] Vi kan få mere ud af
det, når vi er flere. I forhold til demokrati, tænker jeg – at de har en ret til at snakke
med skolen om fx religion: vi er muslimer, vi vil også gerne høre noget om vores
religion [ikke kun om kristendom]. De bliver klar over, at de er en del af skolen, og
at de kan få deres stemme til at komme ud.”
Bydelsmødrenes arbejde, herunder særligt de fælles rådgivninger, kan på denne måde siges at bidrage til at oplyse kvinderne om deres demokratiske muligheder, rettigheder og
pligter inden for forskellige områder. Samtidigt kan de fælles rådgivninger medvirke til at
gøre kvinderne bevidste om, hvilke forskellige holdninger, der findes, og at de selv kan få
side
53
indflydelse på en række områder, idet deres holdning har betydning, både selvstændigt og i
forening med andres holdninger. De fælles rådgivninger vurderes i særdeleshed at være en
styrke for projektet i forhold til at skabe empowerment hos de besøgte kvinder.
Muligheder for at indgå i netværk i lokalområdet
Det vurderes, at bydelsmødrenes rådgivning om eksisterende netværk, herunder klubber
og foreninger, deres inddragelse af kvinder i de afholdte aktiviteter i området, samt etableringen af nye netværk i samarbejde med lokale tilbud og med udgangspunkt i projektet, er
med til at skabe netværk i lokalområdet og inddrage kvinderne i disse. Netværksskabelsen
har i mindre grad end det var hensigten fundet sted med udgangspunkt i biblioteket. Det
ser ud til, at arrangementerne i Mjølnerparkens kvindeklub og den åbne rådgivning i Den
Grønne Trekant i høj grad opfylder det formål om netværksskabelse, som det havde været
tænkt, at tirsdagscaféerne skulle opfylde. Det ser ud til at være en fordel, at de netværksskabende aktiviteter finder sted lokalt i boligområderne, bl.a. fordi de på denne måde kan
drage fordel af det kendskab som beboerne i forvejen har til fx kvindeklubben i Mjølnerparken el. l.
En medarbejder fra Områdeløftet giver udtryk for, at bydelsmødrenes aktiviteter både har
været med til at skabe netværk i området, men at de også har været med til at tydeliggøre
for andre aktører, hvilke netværk, der findes i området, og dermed gjort det muligt for andre aktører at udnytte de netværk, der eksisterer i området i deres arbejde. Medarbejderen
siger:
”Vi har jo bygget netværk parallelt og sammen. De [bydelsmødrene] tydeliggør netværket, der hvor det har været usynligt før. Men de har også været med til at udbygge det. […] [Jeg har fået kontakt til] de kvinder, der lever i parallelsamfund, der
ikke er aktive i foreningslivet, klubber osv.”
Projektkoordinator giver udtryk for, at disse netværk også er blevet skabt på tværs af boligområder:
”Man får efterhånden etableret nogle korridorer mellem de ellers ret isolerede boligområder – Titanparken, Den Grønne Trekant og Mjølnerparken.”.
Hvorvidt der er tale om netværk, der eksisterer i kraft af den sammenhæng, de er opstået
i, eller kvinderne også mødes i andre sammenhænge, er det ikke muligt for evalueringen
at dokumentere.
Ægtemandens udbytte
Som det fremgår af projektets forandringsteorier, som de er beskrevet i afsnit 1. 5., er
det projektets hensigt, at de besøgte kvinders ægtemænd ligeledes skal have udbytte af
projektet. 16 ud af 28 adspurgte kvinder i telefonundersøgelsen giver udtryk for, at de har
talt med deres familie om de emner, som de har talt med bydelsmoren om. En af de andre
interviewede kvinder siger:
”Jeg fortæller [min mand] om aftenen: ’Jeg har lært sådan, du skal sådan og du skal
sådan.’ Han er meget meget glad for det. Han siger: ’Lyt til de andre kvinder, hvad
side
54
de siger om det. For hvis du hører flere kvinder [s erfaringer og holdninger], så
lærer du meget’”.
Bydelsmødrene stiller sig til en vis grad skeptiske over for præmissen, at en rådgivning af
kvinden nødvendigvis fører til, at ægtemanden også får del i den viden, og bliver motiveret
til at handle anderledes. En bydelsmor beretter om en episode:
”En kvinde ville meget gerne snakke om problemer og hun vidste, at vi kunne hjælpe.
Men manden var meget aggressiv. Kvinden var meget åben og havde selv inviteret
to gange. Pludselig kommer manden og åbner døren, han var meget aggressiv over
for mennesker, der bor i Danmark. Han var totalt lukket. […] De har to drenge som
bare [hænger ud] på gaden, de vil ikke gå til aktiviteter. Vi har skaffet kurser til
hende. Men manden sagde: ’Hvad skal vi med Danmark?!’ Det er hans mening. De
har nogle problemer. Det er svært. […] Vi vidste godt, at vi ikke kan hjælpe hans
familie.”
En anden bydelsmor, der også var inde over sagen, supplerer:
”Han ville ikke udvikle sig, så vi kunne ikke hjælpe.”
På denne måde er der således også tilfælde, hvor en rådgivning af kvinden ikke fører til,
at hverken hun eller ægtemanden handler på den viden, de opnår. En bydelsmor beskriver
mændenes rolle i familien på følgende måde:
”De fleste kvinder er afhængige af manden. Hvis han bliver mere åben, skubber han
kvinden op [forbedrer han kvindens situation]. Kvinden kan kun lidt i forhold til
manden. Manden har flere kræfter til at skubbe hende i samfundet [forbedre hendes
position i samfundet].”
Bydelsmoren oplever, at det hjælper at tale med kvinden, men at de skal være forsigtige
med hvordan de griber situationen an:
”Når vi er derhjemme [efter en rådgivning] tænker vi: ’Hvad sker der bagefter?’
Selvom kvinden er meget [imødekommende] og gerne vil have hjælp. Men hvordan
med manden? Hvis han undertrykker hende?”
En anden bydelsmor har følgende bud på, hvordan man kan arbejde med mændene på en
måde, så rådgivningen af kvinderne kunne forløbe mere problemfrit:
”Manden tænker meget social kontrol: ’Hvad siger de andre?’ Når han sidder sammen med andre mænd, som måske synes, det er ok – så vil de kunne tale om det. De
vil kunne acceptere at ’det ikke kun er mig’. Mændene mangler at sidde sammen
og diskutere familieemner. Vi mangler, at mændene taler sammen – de har en stor
rolle i familien.”
Bydelsmødrene udtrykker alle, at de ville finde det meget udbytterigt at lave kurser eller
netværksgrupper for mænd, hvor de kunne diskutere familierelaterede emner, og at rådgivningen af kvinderne på denne måde også kunne forbedres, hvilket vurderes at være et
interessant forslag til en udbygning og forbedring af bydelsmødrekonceptet.
side
55
Kapitel 5: Bydelsmorrollen
Som det er fremgået af rapporten, indebærer bydelsmødrenes arbejde mange forskellige
facetter, og bydelsmødrene skal kunne indtage en position, hvor de både kan færdes blandt
og skabe relationer til områdets kvinder, disse kvinders børn og ægtemænd, det kommunale system, statslige instanser, foreningslivet m.v. Ligeledes anvender bydelsmødrene en
bred vifte af forskellige metoder i deres arbejde, som kræver at de er i besiddelse af viden
og kompetencer inden for en lang række områder. Dette afsnit vil opridse de væsentligste
aspekter af rollen som bydelsmor på Nørrebro samt styrker og udfordringer i forbindelse
med denne. Idet bydelsmødrene er forskellige og arbejder forskelligt, skal følgende ikke
forstås som en rolle, som samtlige bydelsmødre indtager, men som eksempler på, hvordan
bydelsmødrerollen er blevet praktiseret på Nørrebro.
Skabelse af empowerment
I mange tilfælde ser det ud til, at bydelsmødrene ikke bare formidler den viden og de erfaringer, de har, om børneopdragelse, sundhed, lokale og kommunale tilbud m.v., men i høj
grad fokuserer på at styrke, støtte og motivere kvinderne til at skabe positive forandringer
i deres situation. Dette kan både være i forhold til lettere problemstillinger som at deltage
i forældremøder etc., eller i forbindelse med sværere problemer som social isolation. En
bydelsmor siger fx:
”Nogle gange er en kvinde i en svær situation. Hun har låst sig inde i den og det er
svært at komme ud. Det hjælper at vi kommer.”
Det fremgår af både bydelsmødrenes udtalelser og registreringsskemaerne, at bydelsmødrene i nogle tilfælde, hvor de møder en kvinde, som er isoleret eller har familieproblemer,
arbejder ud fra præmissen om at give kvinden nogle positive oplevelser, fx ved at tage med
hende på shopping, eller tage med hende til en aktivitet i lokalområdet, så hun kan bryde
med den svære situation, hun befinder sig i og begynde at handle anderledes.
Skabelse af netværk
Projekt Bydelsmødre på Nørrebro har undervejs i projektperioden arbejdet med at bydelsmødrene skal være netværksskabere. Bydelsmødrenes opgave er i denne henseende dels
at styrke de besøgte kvinders netværk ved at inddrage dem i aktiviteter og netværk i lokalområdet, og dels gennem de individuelle samtaler at styrke kvindernes viden om og
muligheder for at deltage aktivt i lokalsamfundet og øve indflydelse på deres eget liv. Det er
præmissen, at det, at kvinderne indgår i netværk kan bidrage til at deres situation forbedres,
og at bydelsmødrene således ikke skal fokusere på at løse kvindernes sociale problemer.
Projektkoordinator udtaler:
”Vi skal passe på med, at de [bydelsmødrene] ikke kommer ud i, at de skal klare
nogle af folks sociale problemer, som de ikke er udstyret til, men at der er nogle
[andre] veje, hvor de kan gøre en stor indsats.”
Projektkoordinator giver udtryk for, at dette fx kan ske ved, at bydelsmødrene får kvinderne til at deltage i aktiviteter i lokalområdet.
Brobygning til professionelle
Bydelsmødrene har dog også mødt kvinder med problemer, der krævede en akut professionel indsats, fx i tilfælde med vold i hjemmet, om end det ikke ser ud til, at det er disse tilfælde, der har fyldt mest i rådgivningerne. I disse tilfælde har bydelsmødrene kunnet oplyse
kvinderne om deres muligheder for at få professionel rådgivning, og motivere kvinderne
til at opsøge denne rådgivning. I nogle tilfælde er bydelsmødrene gået med kvinderne til
en professionel instans, fx et krisecenter.
side
56
Det synes at ligge godt i tråd med projektets empowermentperspektiv, at bydelsmødrene i
mange sammenhænge arbejder med at styrke og motivere kvinden samt at inddrage hende
i netværk i lokalsamfundet. Det vurderes desuden at være en særdeles stor styrke, at bydelsmødrene arbejder med at styrke kvinderne frem for at løse deres problemer. Projektkoordinator giver udtryk for, at der desuden er faste procedurer for, hvornår bydelsmødrene
skal henvise til professionelle, og at hun oplever, at bydelsmødrene har kontaktet hende ved
de mindste tvivlstilfælde, hvorefter koordinator og bydelsmødre sammen har taget kontakt
til de professionelle. Men det kan også være en udfordring at arbejde med, hvornår bydelsmødrene skal henvise til professionelle. I hvilke tilfælde kan det være tilstrækkeligt at
henvise en socialt isoleret kvinde til en kvindeklub el. l. for at hun kan skabe netværk, og
i hvilke tilfælde skal bydelsmødrene henvise til professionelle rådgivende instanser? Og
hvordan håndterer bydelsmødrene den tavshedspligt, de har over for kvinderne, i forhold til
at de også har almindelig underretningspligt? Risikerer bydelsmoren på den anden side at
bryde tillidsforholdet til kvinden, hvis hun går videre med sagen til professionelle? Projektkoordinator oplever, at det er lykkedes bydelsmødrene at balancere i dette dilemma. Det
er dog et aspekt af bydelsmødrenes rolle, som det er udfordrende at arbejde med og som
løbende kræver opmærksomhed.
Tilgængelighed og fleksibilitet
Det, at bydelsmødrene bor i det samme område, som de kvinder, de rådgiver, skaber en
tilgængelighed og en fleksibilitet, som vurderes at være en stor styrke for projektet. Bydelsmødrene er altid i området og har ingen faste træffetider, så kvinderne kan kontakte dem,
når de har brug for det. En af de interviewede kvinder siger:
”Jeg er syg og så kan jeg bare ringe til dem, og de kan komme og hjælpe mig, når
jeg vil.”
Bydelsmødrene giver imidlertid også udtryk for en bekymring i forhold til om de kan håndtere tilgængeligheden, når de på et tidspunkt ikke længere er ansat som bydelsmødre. De
bor stadig i de samme boligområder som kvinderne, og kvinderne vil blive ved at opsøge
bydelsmødrene, selvom de ikke længere formelt set arbejder som bydelsmødre.
Det personlige og det professionelle
Relationen mellem bydelsmoren og kvinden bliver ofte tæt og personlig, og bydelsmoren
kommer i mange tilfælde til at minde om en personlig mentor eller en veninde. Flere af
bydelsmødrene har allerede i forvejen en personlig relation til kvinden, fordi de har fået
kontakt til hende gennem deres eget netværk eller i boligområdet, og selv om bydelsmoren
ikke nødvendigvis opfatter relationen som et venindeforhold, gør dette sig ofte gældende
for kvinderne, selv efter relativt korte rådgivningsforløb. Dette bl.a. pga. den fortrolighed,
der skabes i mødet mellem bydelsmor og kvinde. Det personlige aspekt fremhæves af flere
af de interviewede kvinder som en af de største styrker ved projektet. Men det personlige
er netop kun en styrke i kombinationen med det professionelle. En af kvinderne siger:
”Der er ting som jeg ikke kan sige til mine veninder, men som jeg godt kan sige til
bydelsmoren, fordi bydelsmødrene har deres erfaring. Bydelsmoren kan rådgive.
En veninde har ikke erfaring med det og kan ikke henvise mig til andre steder.”
Kvinden fortæller, at da en bydelsmor var med hende på jobcentret, var det bydelsmorens
erfaring med, hvordan man begår sig i det kommunale system, der gjorde, at hun oplevede
situationen som væsentlig forskellig fra, når hun var på jobcentret alene. Bydelsmødrenes
professionalitet, både i form af deres evner til at varetage en rådgivning og henvise til de
rette tilbud samt i form af deres kendskab til, hvordan man begår sig, fx i de kommunale
tilbud, vurderes således at være en styrke for projektet. Men det kan også være en udfordring at udfylde en rolle, der samtidigt er personlig og professionel. For hvordan kan
bydelsmoren sige nej til at hjælpe en kvinde, der opfatter hende som sin veninde, selvom
side
57
bydelsmoren synes, at det falder uden for hendes arbejdsområde at hjælpe kvinden med
det hun efterspørger? Og hvor professionel kan og skal bydelsmoren være uden at have en
socialfaglig uddannelse?
De fælles referencerammer
Både bydelsmødrene, de interviewede kvinder, projektkoordinator og samarbejdspartnere
fremhæver de fælles referencerammer som bydelsmødrene og kvinderne deler, som afgørende for bydelsmødrenes arbejde. Dette er både sproglige og kulturelle referencerammer
samt det at være mødre og kvinder. En af de interviewede kvinder siger:
”Bydelsmoren kan godt forstå mig – at jeg er syg – hvad jeg føler og mærker – også
fordi vi snakker samme sprog. Jeg kan bedre forklare [det] til bydelsmødrene.”
Det, at bydelsmødrene og kvinderne deler fælles kulturelle og sproglige referencerammer,
synes således at være en stor styrke for projektet. I denne henseende vurderes bydelsmødrenes forskellighed at være en styrke, da mange af bydelsmødrene er stærke og engagerede
kvinder, der succesfuldt kan agere rollemodeller for kvinderne, men samtidigt deler nogle
af bydelsmødrene oplevelser med kvinderne i forbindelse med migrations-, marginaliserings- eller isolationsvilkår, som gør, at der er et element af genkendelighed i kvindernes
relation til bydelsmødrene.
side
58
Kapitel 6: Bydelsmødrenes udbytte og
empowerment
Som nævnt i afsnit 1. 3., er det projektets hensigt at skabe empowerment hos bydelsmødrene og kvalificere dem i forhold til uddannelse og job. Spørgeskemaundersøgelsen blandt
14 bydelsmødre viser, at 11 ud af 14 bydelsmødre giver udtryk for, at de har lært noget
af at være med i bydelsmødreprojektet (3 har ikke besvaret spørgsmålet). 9 ud af de 14
bydelsmødre er ved datagenereringens afslutning i arbejde (fuldtids eller deltids) og giver
alle udtryk for, at de oplever, at de har kunnet bruge deres erfaringer med projektet i deres
nuværende arbejde, samt at projektet har kvalificeret dem i forhold til at søge et nyt arbejde.
De 5 bydelsmødre, der ikke er i arbejde, giver udtryk for, at de oplever, at deres muligheder
for at få et arbejde er blevet forbedret. 12 af bydelsmødrene giver udtryk for, at de har fået
lyst til at videreuddanne sig.
Flere af bydelsmødrene har undervejs i projektforløbet taget forskellige kurser, fx Foreningsguide Q, som et led i at kvalitetsudvikle deres arbejde som bydelsmødre og kvalificere sig i forhold til andet arbejde eller uddannelse. Ifølge projektkoordinators registreringer
har 7 af bydelsmødrene gennemført sådanne kurser. En af bydelsmødrene siger:
”Jeg har benyttet mig meget af de kurser, der har været hen ad vejen. Det hjælper
rigtigt meget at høre andres holdninger. Man skal altid benytte sig af det, der findes.
Selvom man er uddannet som pædagog har man brug for at få fornyet sin viden.”
En af bydelsmødrene giver endvidere udtryk for, at hun har kunnet bruge det, hun har lært
om børn gennem projektet, i forhold til sine egne børn:
”Jeg kan se, hvordan jeg handler [anderledes] i forhold til mine børn. [Jeg er] stærkere til at bestemme over børnene. Jeg føler mig stærkere, vi er mere gode til det.”
Det vurderes således, at bydelsmødrene har fået et stort udbytte af projektet, både på et beskæftigelsesmæssigt og et personligt plan. Mange af bydelsmødrene er som nævnt stærke
engagerede kvinder, der har arbejdet selvstændigt med projektet og har grebet og videreført
empowermenttanken i forhold til indsatsen over for kvinderne. Disse bydelsmødre kan i
høj grad siges at have været ’empowered’ før de gik ind i projektet, men det, at de har fået
mulighed for at arbejde selvstændigt og være med til at definere projektet, vurderes at have
bidraget til at styrke deres oplevelse af empowerment yderligere.
I forhold til at skabe empowerment hos bydelsmødrene som gruppe har der undervejs været
mindre problematikker, som projektet har måttet arbejde med. Som allerede beskrevet er
gruppen af bydelsmødre på Nørrebro meget heterogen. Der har undervejs i projektperioden
været forskellige problematikker forbundet med at skabe sammenhold for gruppen som helhed, bl.a. i forhold til samarbejdet mellem bydelsmødre fra forskellige boligområder. Dog
har der internt i gruppen være grupper af bydelsmødre som har kunnet støtte hinanden i
arbejdet, hvilket vurderes at ligge godt i tråd med empowermenttanken. Efterhånden ser
det dog ud til, at der er blevet skabt et stærkt sammenhold mellem bydelsmødrene, som gør,
at de kan trække på hinandens viden og erfaringer i arbejdet som bydelsmor. Det kan både
være i forhold til en konkret sag med en kvinde, hvor bydelsmoren får behov for at drøfte
sagen med de andre bydelsmødre. En bydelsmor siger:
”Jeg spørger også meget de andre bydelsmødre – vi bruger hinanden meget. Når
der er nogen problemer, kommer vi og diskuterer – [jeg spørger de andre:] Hvad
synes I?”
Også i forhold til de fælles rådgivninger ser det ud til, at bydelsmødrenes forskelligheder
supplerer hinanden godt. En bydelsmor siger:
side
59
”Min personlighed er meget skrap. Vi arbejder sammen her i gruppen – jeg er lidt
hidsig. Så kan de andre godt sige det til mig [i de fælles rådgivninger, at hun er for
’skrap’].”
Projektkoordinator fortæller, hvordan bydelsmødrenes forskellige erfaringer har kunnet
supplere hinanden:
”Der er en erfaringsudveksling, hvor bydelsmødrene i Den Grønne Trekant fx nyder
godt af den årelange erfaring man har med udvikling af sociale netværk i Mjølnerparken.”
I løbet af september – oktober 2010 har bydelsmødrene udarbejdet en animationsfilm om
deres arbejde som bydelsmødre. Projektkoordinator giver udtryk for, at dette arbejde har
været med til at bevidstgøre bydelsmødrene om, hvilke erfaringer og kompetencer de har
fået i arbejdet som bydelsmor. Endvidere har arbejdet med animationsfilmen være med til
at styrke sammenholdet på tværs af gruppen. Projektkoordinator skriver i logbogen:
”De [bydelsmødrene] accepterer nu deres egne forskelligheder, og de stærkere støtter op om dem, der er svage. De føler ganske enkelt en samhørighed, de ikke tidligere har gjort.”
At der efterhånden er blevet skabt et sammenhold mellem bydelsmødrene og at de har
fået et godt indblik i hinandens forskellige erfaringer og kompetencer, vurderes at være
afgørende i forhold til en eventuel forankring af projektet. Bydelsmødrene arbejder i øjeblikket med idéen om at danne en forening efter 1. januar, når projektet udløber, og i denne
henseende er det en styrke, at bydelsmødrene kender deres egne og hinandens kompetencer.
Ligeledes må den erfaring som flere af bydelsmødrene har med foreningsarbejde, bl.a. gennem Natteravnene og Foreningsguiderne, ses som en væsentlig styrke.
side
60
Bilag 1: Oversigt over præmisserne for Den
Fælles Evaluering af Bydelsmødreprojekterne i
Københavns Kommune
Ejerskab og ressourcer
Den fælles evaluering af bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune er forankret i
Socialforvaltningens Drifts- og Udviklingskontor for Udsatte grupper, misbrug og bolig.
Evalueringen har til formål at proces- og effektevaluere fire bydelsmødreprojekter i henholdsvis Akacieparken/Bispebjerg, Tingbjerg/Utterslevhuse, Nørrebro og Sjælør/Kongens
Enghave. Evalueringen løber fra ultimo oktober 2008 – primo december 2010.
Til evalueringen er bevilliget 500.000 kr. fra Den tværgående Integrationspulje i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
To evaluatorer er ansat til at udføre evalueringen, Mie Vestergaard og Marie Gade Husted.
Fuldmægtig Britta Krog og specialkonsulent Birthe Lange har en ansvarshavende og koordinerende funktion.
Indhold
Evalueringsdesignet indeholder, jf. den oprindelige ansøgning til Den tværgående Integrationspulje, følgende elementer:
En løbende erfaringsopsamling og dokumentation af aktiviteter og resultater i projektet.
Projektkoordinator og bydelsmødre fører hver især logbog over aktiviteter og resultater.
En beskrivelse af bydelsmødrenes baggrund for og motivation for at blive bydelsmødre
belyst ved kvalitative interview og fokusgruppeinterview med bydelsmødre.
En evaluering af bydelsmødrenes udbytte af undervisning – belyst ved spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview, med anbefalinger til fremtidige kurser/opfølgningsdage.
Observation og beskrivelse af de metoder, som bydelsmødrene anvender, herunder planlægning, opsøgende metoder, kontaktskabelse og vidensdeling og vurdering af resultater.
En beskrivelse af de forskellige projekters organisering og tilrettelæggelse af det daglige
arbejde, herunder tilrettelæggelse af bydelsmødrenes arbejde, opfølgning og supervision/
støtte, samarbejde med kommunale tilbud, lokalområde m.v., samt vurdering af organiseringens betydning for projekternes resultater.
En midtvejsevaluering af bydelsmødrenes arbejde belyst ved fokusgruppeinterview med
bydelsmødre, samarbejdspartnere og kvinder, der har fået besøg af bydelsmødrene. Midtvejsevalueringen skal danne afsæt for evt. justering af indsatsen i sidste halvdel af det
enkelte delprojekt.
I hver delprojekts sidste fase gennemføres en undersøgelse, der skal belysemålgruppens,
bydelsmødrenes og kvindeambassadørernes erfaringer med projektet og vurdering af effekter af projektet. Undersøgelsen vil bestå af såvel en spørgeskemaundersøgelse af de
kvinder, der har deltaget i projektet, bydelsmødre og kvindeambassadører, såvel som af
fokusgruppeinterview med deltagere, bydelsmødre og kvindeambassadører, samt samarbejdspartnere.
Der udarbejdes med udgangspunkt i dokumentarmateriale, spørgeskemaundersøgelse og
interview en afsluttende rapport med anbefalinger til det videre arbejde med bydelsmødre
i København.
side
61
Tidsplan for afrapportering
•
Evalueringen er inddelt i tre faser i tidsmæssig rækkefølge:
•
Evaluering af rekrutterings- og uddannelsesforløbene (januar 2009 – juli 2009).
•
Evaluering af bydelsmødrenes opsøgende arbejde i relation til projekternes
•
organisering (september 2009 – februar 2010).
•
Evaluering og måling af projekternes resultater (februar 2010 – december 2010).
•
Fase 1 vil munde ud i statusnotater for hvert af de fire projekter:
•
Nørrebro: Ultimo maj 2009
•
Tingbjerg/Utterslevhuse: Ultimo juli 2009
•
Akacieparken/Bispebjerg: Ultimo juli 2009
•
Sjælør/Kongens Enghave: Ultimo november 2009
Fase 2 vil munde ud i midtvejsstatusnotater for hvert af de fire projekter:
•
Akacieparken/Bispebjerg: Primo december 2009
•
Tingbjerg/Utterslevhuse: Primo januar 2010
•
Nørrebro: Primo februar 2010
•
Sjælør/Kongens Enghave: Primo marts 2010
•
Fase 3 vil munde ud i delrapporter for hvert af de fire projekter samt en fælles slutrapport:
•
Sjælør/Kgs. Enghave: Ultimo august 2010
•
Akacieparken/Bispebjerg: Ultimo september 2010
•
Tingbjerg/Utterslevhuse: Ultimo oktober 2010
•
Nørrebro: Ultimo november 2010
•
Den afsluttende komparative rapport: Ultimo december 2010
side
62
Bilag 2: Projekt Bydelsmødre på Nørrebro –
organisatorisk og økonomisk
Forankring: Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter, under Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune
Projektperiode: 1.7.2008 – d. 31.12.2010
Økonomi: 750.000 kr. bevilliget fra Integrationsministeriet + 100.000 kr. fra Integrationsministeriet 1. januar 2010.
Projektets målgrupper: Målgruppen er borgere med etnisk minoritetsbaggrund på Nørrebro, primært i Mjølnerparken, Lundtoftegade og Den Grønne Trekant. Den sekundære
målgruppe bydelsmødrene. Jf. den nye projektansøgning omfatter den primære målgruppe
desuden socialt isolerede kvinder/kvinder med etnisk minoritetsbaggrund på Ydre Nørrebro og i Nordvestkvarteret.
Overordnet koncept: Fælles for alle fire bydelsmødreprojekter er at der uddannes et hold
bydelsmødre, som derefter foretager opsøgende arbejde blandt udsatte etniske minoritetskvinder i deres boligområder. I det opsøgende arbejde taler bydelsmødrene med kvinderne
om eventuelle problemer og bydelsmødrene videreformidler noget af den viden, som de har
tilegnet sig i løbet af uddannelsesforløbet.
Projektets formål: Det overordnede formål er at bidrage til et styrket aktivt medborgerskab blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund på Nørrebro, primært i Mjølnerparken,
Lundtoftegade og Den Grønne Trekant.
Formål:
•
At skabe synlighed og viden omkring de tilbud, der findes i lokalområdet, herunder på
Nørrebro Bibliotek.
•
De besøgte familier får kendskab til flere handlemuligheder i forbindelse med deres
tilegnelse af det danske sprog
•
De besøgte kvinder får større kendskab til uddannelsesmuligheder
•
De besøgte familier får større viden om, hvad der er miljørigtig adfærd og opnår en
højere grad af forbrugerbevidsthed.
•
De besøgte familier opnår større kendskab til sundheds- og idrætstilbud i lokalområdet
•
De besøgte forældre får kendskab til flere handlemuligheder i forbindelse med forældrerollen
•
De besøgte familier opnår bedre muligheder for at blive aktive medborgere.
•
De besøgte kvinder får større netværk
•
Bydelsmødrene kvalificeres i forhold til uddannelse og job
•
De besøgte kvinder har indflydelse på de emner, bydelsmødrene taler med dem om.
side
63
Ved at opfylde ovenstående formål, er det intentionen at projektet bidrager til et styrket
aktivt medborgerskab blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund på Nørrebro, primært
i Mjølnerparken, Lundtoftegade og Den Grønne Trekant.
Succeskriterier
•
Bydelsmødrene medvirker til etableringen af en café på biblioteket, der kan fungere
som uformelt mødested.
•
Bydelsmødrene er igangsættere af arrangementer på biblioteket.
•
Bydelsmødrene videreformidler viden om de foreninger og uformelle netværk, der findes i lokalområdet.
•
Bydelsmødrene videreformidler viden om de kommunale tilbud i lokalområdet.
•
Caféen bruges og efter projektets udløb fungerer den som en del af tilbuddene på Nørrebro Bibliotek.
•
Der skal være afholdt min. 10 arrangementer i projektperioden.
•
De besøgte familier angiver, at de har fået større viden om de tilbud, der findes i lokalområdet (kommunale så vel som mere uformelle tilbud).
•
Bydelsmødrene medvirker til at etablere en læseklub på biblioteket
•
Der opstilles en computer på biblioteket med sprog-stimuleringsprogrammer.
•
Der er tilslutning til læseklubben og den fungerer ved projektets afslutning som en del
af tilbuddene på Nørrebro Bibliotek.
•
Computeren bliver brugt og fungerer ved projektets afslutning som en del af tilbuddene på Nørrebro Bibliotek.
•
Bydelsmødrene orienterer de besøgte familier om mulighederne for at få hjælp og vejledning til job og karriere i ”Karrierebiblioteket” og ”Jobhjørnet”
•
En del af de besøgte familier har gjort brug af ”Karrierebiblioteket” eller ”Jobhjørnet”
(målt ved projektets afslutning)
•
Bydelsmødrene videreformidler viden om miljømæssige emner og hvordan man kan
søge information om dette område på biblioteket.
•
Boligkontorerne tilkendegiver en reduktion i udgifter til el og vand samt færre problemer med indeklima.
•
De besøgte familier tilkendegiver at de er opmærksomme på, hvor de kan finde information om miljørigtig adfærd.
•
Bydelsmødrene orienterer de besøgte familier om idræts- og sundhedstilbud i lokalområdet.
•
Sundheds- og idrætstilbud i lokalområdet oplever en tilgang af familier med etnisk
minoritetsbaggrund.
•
De besøgte familier har samlet færre sygedage end før projektstart.
side
64
•
Bydelsmødrene orienterer om moderne pædagogiske metoder, vuggestuer, børnehaver,
skoler og ungdomsuddannelse.
•
De besøgte forældre oplyser at de føler sig bedre rustet til at håndtere deres børn og
deres hverdag
•
Bydelsmødrene orienterer i deres opsøgende arbejde om demokratiske organer og påvirkningsmuligheder i lokalsamfundet.
•
De besøgte forældre oplyser at de har fået større kendskab til, hvordan de kan tage
aktiv del i deres lokalsamfund.
•
Der er i alt foretaget min. 200 besøg i projektperioden.
•
De besøgte familier udtrykker at de føler sig mindre isolerede end før projektets start
(målt ved projektets afslutning).
•
80 % af de aktive bydelsmødre udtrykker at de oplever at deres kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet er blevet forbedret (målt ved projektets afslutning).
•
33 % af de aktive bydelsmødre ytrer ønske om/har undersøgt mulighederne for at videreuddanne sig (målt ved projektets afslutning)
•
De besøgte familier oplever at de emner, de taler med bydelsmødrene om, har relevans
for deres hverdag, og at de har haft mulighed for at være med til at definere disse emner.
•
De besøgte familier oplever en større indsigt i de diskuterede emner
side
65
Bilag 3: Indfrielse af Projekt Bydelsmødre
Nørrebros resultatorienterede succeskriterier
I det følgende opsummeres hvorvidt bydelsmødreprojektet på Nørrebro har indfriet sine
resultatorienterede succeskriterier19.
•
Der er i alt foretaget min. 200 besøg i projektperioden
•
Der er i alt registreret 1646 besøg hos 717 forskellige kvinder gennem hele projektperioden, hvorfor ovenstående succeskriterium til fulde er opfyldt. Af den reviderede
projektansøgning fra januar 2010 fremgår et succeskriterium på 2000 besøg gennem
hele projektperioden, hvilket det vurderes som sandsynligt at projektet kan have indfriet efter datagenereringens afslutning og inde projektets afslutning 31. 12. 2010.
•
Caféen [som bydelsmødrene har etableret på biblioteket] bruges og efter projektets
udløb fungerer den som en del af tilbuddene på Nørrebro Bibliotek
•
Bydelsmødrene har i samarbejde med projektkoordinator afholdt café hver tirsdag eftermiddag siden oktober 2009 (caféerne blev i september 2010 i stedet afholdt mandag
aften i et forsøg på at tiltrække flere kvinder på dette tidspunkt). Antallet af kvinder,
udover bydelsmødrene, der har deltaget i caféen har imidlertid været svingende, og
projektkoordinator giver udtryk for, at det i den sidste del af projektperioden har været
vanskeligt at tiltrække kvinder til caféerne. Caféerne har i den sidste del af projektperioden primært fungeret som et forum for bydelsmødrene, hvorfor ovenstående succeskriterium ikke vurderes at være opfyldt.
•
Der skal være afholdt min. 10 arrangementer [på biblioteket] i projektperioden
•
Bydelsmødrene havde ved datagenereringens afslutning endnu ikke afholdt aktiviteter
på biblioteket, men primært deltaget og fungeret som kontaktformidlere under de arrangementer, der er blevet afholdt i bibliotekets regi. Til gengæld har bydelsmødrene
i løbet af projektperioden afholdt en lang række arrangementer og aktiviteter i lokalområdet, bl.a. ugentlige møder i Mjølnerparken kvindeklub, motionstilbud i Nørrebrohallen, åbne rådgivninger i Den Grønne Trekant osv., og det ser ud til, at netværksskabelsen i langt højere grad har fundet sted med udgangspunkt i boligområderne end
i biblioteket.
•
De besøgte familier angiver, at de har fået større viden om de tilbud, der findes i lokalområdet (kommunale så vel som mere uformelle tilbud)
•
16 ud af 28 kvinder adspurgt i telefonundersøgelsen har talt med en bydelsmor om
lokale tilbud, og ud af disse 16, giver 9 udtryk for, at de har fået mere viden om lokale
tilbud. Registreringerne peger på, at lokale tilbud har fyldt mindre i de individuelle
rådgivninger, mens det i højere grad er de fælles rådgivninger og de afholdte aktiviteter, der bidrager til at styrke kvindernes viden inden for dette område.
•
16 ud af 28 kvinder har talt med en bydelsmor om kommunale tilbud, og af disse 16
oplever 12 at have fået en øget viden om kommunale tilbud. Registreringerne og bydelsmødrenes udtalelser peger på, at kommunale tilbud i mindre grad har været i fokus
i projektet.
•
15 ud af 28 kvinder har talt med en bydelsmor om skoler eller daginstitutioner, og 9 af
disse oplever at have fået en større viden om disse tilbud. Datakilderne peger på, at der
19
Succeskriterierne er revideret i forhold til de angivne i den oprindelige projektansøgning. Ændringerne er godkendt af styregruppen. For indfrielsen af projektets procesorienterede succeskriterier se statusnotat om rekruttering og uddannelsen af bydelsmødrene
samt midtvejsnotatet.
side
66
er et stort behov for viden, og at kvinderne har mulighed for at få stort udbytte inden
for dette område.
•
Det er ikke muligt at dokumentere, hvorvidt kvindernes familier har fået en større
viden om tilbud i lokalområdet, men evalueringen viser, at en rådgivning af kvinden
ikke nødvendigvis fører til en forbedring af familiens samlede situation.
•
Der er tilslutning til læseklubben [som bydelsmødrene har medvirket til at etablere] og
den fungerer ved projektets afslutning som en del af tilbuddene på Nørrebro Bibliotek
•
Bydelsmødrene havde ved datagenereringens afslutning ikke etableret en læseklub på
biblioteket. Ifølge projektkoordinator er etableringen af en læseklub forbundet med
visse vanskeligheder pga. bydelsmødrenes egne læsefærdigheder.
•
Computeren [med sprogstimuleringsprogrammer] bliver brugt og fungerer ved projektets afslutning som en del af tilbuddene på Nørrebro Bibliotek
•
Computeren har været sat op, men blev ifølge projektkoordinator taget ned igen, da
ingen brugte den, og den tilknyttede projektmedarbejder ikke havde haft tid til at undervise i brugen af programmerne.
•
En del af de besøgte familier har gjort brug af ”Karrierebiblioteket” eller ”Jobhjørnet”
•
17 ud af 28 kvinder adspurgt i telefonundersøgelsen har talt med en bydelsmor om bibliotekets tilbud, og ud af disse 17 oplever 10 at have fået en øget viden om bibliotekets
tilbud. 8 ud af de 17 kvinder oplyser, at de har gjort brug af ”Karrierebiblioteket” eller
”Jobhjørnet”. Registreringerne af bydelsmødrenes møder med kvinderne peger på at
bibliotekets tilbud kun har været i fokus i en mindre del af rådgivningerne, men bydelsmødrene har i mange sammenhænge formidlet information om biblioteket gennem
deres netværksbaserede arbejde. På denne måde kan bydelsmødrene tiltrække kvinder
til bibliotekets arrangementer, og ad denne vej skabe mulighed for, at kvinderne kan få
styrket deres viden om og muligheder for at gøre brug af bibliotekets tilbud.
•
Boligkontorerne tilkendegiver en reduktion i udgifter til el og vand samt færre problemer med indeklima
•
Efter aftale med projektkoordinator evalueres der i stedet på familiernes udsagn om
adfærdsændring i forhold til miljøbevidst adfærd.
•
En mindre del af de individuelle samtaler (9 %) og de fælles rådgivninger (4 %) har
handlet om miljø. 14 ud af 28 kvinder adspurgt i telefonundersøgelsen har talt med en
bydelsmor om miljø og 8 af disse oplyser, at bydelsmoren har lært dem noget om miljø
og indeklima, som de har brugt i deres hverdag. En af de interviewede kvinder fortæller at hun har talt med bydelsmoren om, hvordan man kan spare vand og varme, og
at hun er blevet mere bevidst om det i sin hverdag. Dette må indikere, at en del af de
besøgte familier bruger deres viden om miljørigtig adfærd, men set i lyset af de relativt
få rådgivninger om dette emne, vurderes det, at der er tale om et relativt begrænset
antal familier, der har fået udbytte inden for dette område.
•
De besøgte familier tilkendegiver at de er opmærksomme på, hvor de kan finde information om miljørigtig adfærd
•
6 ud af de 14 kvinder, der har talt med en bydelsmor om miljø, giver udtryk for, at de og
deres familie ved, hvor de skal søge information om miljørigtig adfærd. Dette må indikere, at en del af de besøgte familier er bevidste om, hvordan de kan få information
om miljørigtig adfærd. Det ser ud til, at bydelsmødrene i højere grad formidler denne
viden direkte til de besøgte kvinder, frem for at henvise kvinderne til biblioteket, som
side
67
det ellers var intentionen fra projektstart. Dette sker bl.a. i kraft af, at mange af bydelsmødrene tidligere har været ansat som miljøambassadører. Set i lyset af de relativt få
rådgivninger om dette emne, vurderes det igen, at der er tale om et relativt begrænset
antal familier, der har fået udbytte inden for dette område.
•
Sundheds- og idrætstilbud i lokalområdet oplever en tilgang af familier med etnisk
minoritetsbaggrund
•
De besøgte familier har samlet færre sygedage end før projektstart
•
Efter aftale med projektkoordinator evalueres der på familiernes udsagn om adfærdsændring i forhold til sundhed, frem for på to ovenstående succeskriterier.
•
En betydelig del af bydelsmødrenes arbejde har fokuseret på at rådgive kvinderne
om sund mad og motion, afholde motionsarrangementer, henvise kvinder til forebyggelsescentret eller til lokale motionsklubber og –foreninger osv. 22 ud af 28 kvinder
adspurgt i telefonundersøgelsen har talt med en bydelsmor om sundhed, og af disse
22 oplever 20 at have fået en øget viden om sundhed og 19 giver udtryk for, at de og
deres familie lever mere sundt efter de har talt med en bydelsmor. Flere af de interviewede kvinder fortæller, at de er begyndt at spise sundere, lave sundere madpakker til
deres børn, og de er begyndt at dyrke mere motion. Derudover har samarbejdet med
foreningsguiderne gjort, at en stor del af kvindernes børn er blevet meldt ind i lokale
idrætstilbud. Datakilderne peger således i retning af at kvinderne og deres familie har
fået et stort udbytte af bydelsmødrenes arbejde, både i forhold til at deltage i sundhedsog idrætstilbud og i forhold til at skabe sig en sundere livsstil.
•
De besøgte forældre oplyser, at de føler sig bedre rustet til at håndtere deres børn og
deres hverdag
•
21 ud af 28 af de adspurgte kvinder i telefonundersøgelsen har talt med en bydelsmor
om børn og børneopdragelse. Ud af disse 21 oplever 19 at have fået en større viden om
børneopdragelse, og 18 oplever at have fået en bedre kontakt til deres barn/børn og at
de bedre kan håndtere deres børn og deres hverdag. Flere af de interviewede kvinder
fortæller om, hvordan de oplever, at relationen til deres børn er blevet forbedret. Det
vurderes, at bydelsmødrenes arbejde i høj grad bidrager til, at skabe en øget viden hos
kvinderne om forhold vedrørende børn og unge, og at kvinderne bruger denne viden,
således at der i mange tilfælde skabes en bedre kontakt mellem børnene/de unge og
kvinden.
•
Det er ikke muligt at dokumentere, hvorvidt kvindernes ægtemænd føler sig bedre
rustet til at håndtere deres børn, men evalueringen viser, at en rådgivning af kvinden
ikke nødvendigvis fører til, at ægtemanden ændrer adfærd.
•
De besøgte forældre oplyser at de har fået større kendskab til, hvordan de kan tage
aktiv del i deres lokalsamfund
•
Bydelsmødrenes arbejde, herunder særligt de fælles rådgivninger, kan siges at bidrage
til at oplyse kvinderne om deres demokratiske muligheder, rettigheder og pligter inden for forskellige områder. Samtidigt kan de fælles rådgivninger medvirke til at gøre
kvinderne bevidste om, hvilke forskellige holdninger, der findes, og at de selv kan få
indflydelse på en række områder, idet deres holdning har betydning, både selvstændigt
og i forening med andres holdninger. De fælles rådgivninger vurderes i særdeleshed at
være en styrke for projektet i forhold til at skabe empowerment hos de besøgte kvinder.
12 ud af 28 kvinder adspurgt i telefonundersøgelsen giver udtryk for, at de og deres
familie har fået mere viden om, hvordan de aktivt kan påvirke området og at de ved
mere om det danske samfund. Særligt skole/hjem samarbejdet kan fremhæves som et
område, hvor kvinderne har fået styrket deres muligheder for at deltage aktivt.
side
68
•
Det er ikke muligt at dokumentere, hvorvidt kvindernes ægtemænd har fået større
kendskab til, hvordan de kan tage aktivt del i lokalsamfundet. Evalueringen viser, at
kvinden i nogle tilfælde videreformidler den viden, hun har fået, til sin ægtemand,
men at en rådgivning af kvinden ikke nødvendigvis fører til, at ægtemanden ændrer
adfærd.
•
De besøgte familier udtrykker at de føler sig mindre isolerede end før projektets start
•
Ud fra bydelsmødrenes vurderinger, har lidt under en femtedel af de besøgte kvinder
begrænset kontakt til andre, og det vurderes at flere af de kvinder, bydelsmødrene
har besøgt, har forskellige andre integrationsmæssige problematikker, der kan pege
i retning af social isolation. En stor del af de besøgte kvinder er dog karakteriseret
ved vilkår, der i mindre grad peger i retning af social isolation, hvilket må tages i
betragtning i en vurdering af, hvorvidt det er lykkedes bydelsmødrene at bidrage til at
mindske familiernes isolation.
•
Det vurderes, at bydelsmødrenes rådgivning om eksisterende netværk, herunder klubber og foreninger, deres inddragelse af kvinder i de afholdte aktiviteter i området, samt
etableringen af nye netværk i samarbejde med lokale tilbud og med udgangspunkt i
projektet, er med til at skabe netværk i lokalområdet og inddrage kvinderne i disse.
Dette kan bidrage til at mindske isolationen hos kvinderne.15 ud af 28 kvinder adspurgt i telefonundersøgelsen, giver udtryk for, at de har mere kontakt til andre, efter
de har talt med en bydelsmor, hvorfor det vurderes at bydelsmødrenes arbejde til en vis
grad kan være med til at mindske de besøgte kvinders isolation. 14 ud af 28 kvinder
giver udtryk for, at deres familie har mere kontakt til andre, men evalueringens andre
datakilder peger på, at det ikke er sikkert at en rådgivning af kvinden nødvendigvis
fører til en forbedring af familiens samlede situation.
•
80 % af de aktive bydelsmødre udtrykker at de oplever at deres kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet er blevet forbedret
•
9 ud af de 14 bydelsmødre er ved datagenereringens afslutning i arbejde (fuldtids eller
deltids) og giver alle udtryk for, at de oplever, at de har kunnet bruge deres erfaringer med projektet i deres nuværende arbejde, samt at projektet har kvalificeret dem i
forhold til at søge et nyt arbejde. De 5 bydelsmødre, der ikke er i arbejde, giver alle
udtryk for, at de oplever, at deres muligheder for at få et arbejde er blevet forbedret.
Ovenstående succeskriterium er derfor opfyldt.
•
33 % af de aktive bydelsmødre ytrer ønske om/har undersøgt mulighederne for at
videreuddanne sig
•
12 ud af 14 bydelsmødre (86 %) giver udtryk for, at de har fået lyst til at gå i gang med
en uddannelse, efter de har været med i bydelsmødreprojektet. 5 (35 %) har undersøgt
mulighederne for at videreuddanne sig. Ovenstående succeskriterium er derfor opfyldt.
•
De besøgte familier oplever at de emner, de taler med bydelsmødrene om, har relevans
for deres hverdag, og at de har haft mulighed for at være med til at definere disse emner
•
En samlet vurdering af evalueringens datakilder peger på en høj grad af tilfredshed
hos kvinderne med bydelsmødrenes arbejde. 22 ud af 28 kvinder adspurgt i telefonundersøgelsen oplever at have fået konkret og brugbar rådgivning af bydelsmoren og
21 har følt sig støttet af bydelsmoren. 18 har oplevet at have haft medbestemmelse på
de diskuterede emner. Ovenstående succeskriterium vurderes derfor i nogen grad at
være opfyldt.
side
69
•
De besøgte familier oplever en større indsigt i de diskuterede emner
•
Ud fra en samlet vurdering af evalueringens datakilder, vurderes det, at bydelsmødrenes rådgivninger overordnet bidrager til at skabe en større indsigt hos kvinderne i de
diskuterede emner – se i øvrigt under succeskriterierne for de enkelte indsatsområder.
Igen må det tages i betragtning at en rådgivning af kvinden ikke nødvendigvis medfører at hele familien får indsigt i de diskuterede emner.
side
70
Bilag 4: Evalueringens metoder
Følgende er en uddybning af kapitel 2 om evalueringens metodiske refleksioner og valg.
4.1 Evalueringens telefonundersøgelse
Evalueringsdesignet indeholder et krav om en spørgeskemaundersøgelse af de kvinder, der
har deltaget i projektet. Formålet hermed er kvantitativt at belyse målgruppens tilfredshed
og erfaringer med projektet og vurderinger af projektets effekter.
Tidligt i evalueringsperioden vurderedes det, at en spørgeskemaundersøgelse ville indebære en risiko for store validitetsproblemer, bl.a. lav svarprocent, hvis spørgeskemaet blev
sendt ud til kvinderne, eller lav validitet i forhold til besvarelserne, hvis kvinden udfyldte
spørgeskemaet i forbindelse med en rådgivning, hvor bydelsmoren var til stede.
Planlægning og designprincipper
Derfor udførtes i stedet en telefonundersøgelse på tværs af de fire københavnske bydelsmødreprojekter i perioden den 14. juni til den 2. juli 2010. Udgangspunktet for undersøgelsen var at nå ud til et så bredt udsnit af de besøgte kvinder som muligt. Men for at kunne
rette kontakt til kvinderne, var deres accept nødvendig. Derfor har bydelsmødrene i forlængelse af deres rådgivninger spurgt kvinderne, om de ville deltage i telefonundersøgelsen.
De kvinder, der indvilgede i at deltage i undersøgelsen, blev ringet op af en bydelsmor fra
et af de andre københavnske bydelsmødreprojekter. Hensigten var at sikre en højere grad
af validitet i kvindernes besvarelser, idet størstedelen af kvinderne har et tæt tillidsforhold
til den bydelsmor, der rådgiver dem. Derfor vurderedes det at være en reel risiko, at forholdet mellem kvinden og hendes bydelsmor ville kunne påvirke svarene.
Alle kvinderne blev interviewet på deres egne sprog. Størstedelen af kvinderne var arabisktalende, hvorfor det anvendte spørgeskema blev oversat til arabisk af en af bydelsmødrene
for at undgå for mange forskellige oversættelser fra dansk til arabisk. De bydelsmødre, der
interviewede kvinder på andre sprog, oversatte direkte fra det danske spørgeskema.
Spørgeskemaet20
Bydelsmødrene modtog hver et spørgeskema per kvinde, som de skulle udføre et struktureret interview med. Spørgsmålene er primært udvalgt på baggrund af projektets kvantitative
succeskriterier og omhandlede:
•
Kvindens overordnede tilfredshed med bydelsmorens rådgivning
•
På baggrund af, hvad kvinderne har talt med bydelsmoren om, spørges der ind til:
•
Kvindens viden om emnet efter bydelsmorens rådgivning
•
Kvindens motivation for at ændre adfærd efter bydelsmorens rådgivning
•
Kvindens reelle adfærdsændringer efter bydelsmorens rådgivning
•
Familiens udbytte af kvindens kontakt til en bydelsmor
Resultaterne af rådgivningen i relation til kvindens generelle trivsel, kontakt til andre mennesker og kendskab til det danske samfund samt familiens generelle udbytte. Familiens
udbytte vurderes alene af kvinden, idet familien ikke er blevet adspurgt direkte.
20
Se eksempel på spørgeskemaet nederst i bilaget.
side
71
Visse metodiske implikationer ser ud til at have haft betydning for udfyldelsen af spørgeskemaet. Bl.a. var undersøgelsen spredt ud til mange forskellige interviewere (bydelsmødre), hvilket øger de metodiske usikkerheder. Derudover ser ovenstående opbygning af
spørgsmålene i tre trin ud til at have vakt tvivl hos bydelsmødrene om formålet med de
enkelte spørgsmål. Der er taget højde for disse implikationer i analysen af data.
Datagrundlag
130 ud af mindst 717 forskellige kvinder, der har modtaget rådgivning af projektet på Nørrebro, indvilgede i at deltage i telefonundersøgelsen. Ud af de 130 kvinder lykkedes det
bydelsmødrene at udføre interviews med 28.
Den lave besvarelsesprocent skyldes mange forskellige parametre og stemmer overens med
det generelle billede af, at denne gruppe af kvinder er utrolig svær at nå. Ifølge bydelsmødrene på tværs af bydelsmødreprojekterne var størstedelen af de besøgte kvinder meget
tilbageholdende over for at deltage i undersøgelsen, fordi de skulle videregive deres navn
og telefonnummer. Kvindernes anonymitet og bydelsmødrenes tavshedspligt har stor betydning for, at kvinderne tør åbne sig op i en rådgivningssituation. Bydelsmødrenes understregning af, at kvindernes besvarelser i telefonundersøgelsen ville blive anvendt anonymt,
kan derfor, i kvindernes øjne, have været i modstrid med at skulle opgive navn og telefonnummer for at være med i undersøgelsen.
Derudover var det en udfordring at få fat i de kvinder, der ønskede at deltage enten fordi
de ikke var hjemme, eller fordi telefonnummeret var forkert. Ifølge udtalelser fra projektkoordinator på et af de andre københavnske bydelsmødreprojekter, er det velkendt, at de
kvinder, bydelsmødrene besøger, ofte skifter telefonabonnement for at kunne ringe billigst
muligt til deres familier i udlandet. Dermed skifter mange af kvinderne også telefonnumre.
Dette, kombineret med tidsperspektivet i projektet, (nogle af kvinderne modtog rådgivning
for mere end et år siden) betød, at det har været vanskeligt at få kvinderne i tale via telefon.
Anvendelse af telefonundersøgelsens resultater
På baggrund af ovenstående er resultaterne af telefonundersøgelsen således ikke repræsentative for den gruppe af kvinder, der har modtaget rådgivning i projektet. Den lave
svarprocent forhindrer derved en nøjagtig vurdering af, om projektet har indfriet de resultatbaserede, kvantitative succeskriterier.
Besvarelserne behandles i stedet som en tilbagemelding fra 28 kvinder om, hvorvidt de har
været tilfredse med rådgivningen, og hvorvidt rådgivningen har haft en effekt hos dem eller deres familie. Besvarelserne anvendes primært til at understøtte tendenser, underbygget
at de kvalitative data.
Figur 1: Overblik over telefonundersøgelsen blandt besøgte kvinder på Nørrebro
Projekt
Antal
Antal udførte
opkald interviews
Nørrebro 130
28
Årsag 1:
Antal
Kvinden Årsag 2:
manglende ønskede Forkert
besvarelser ikke at
telefoni alt
deltage* nummer
Årsag 3:
102
28
14
37
Ikke muligt
at få fat på Årsag 4:
kvinden
Andet*
23
Figur 2: Antal besvarelser i forhold til antal kvinder, projektet har rådgivet
side
72
Projekt
Antal besøg i alt
Antal forskellige kvinder, projektet har rådgivet
Besvarelser
Mindst 717
Nørrebro
1.646
28/717 = 4 %
4.2 Spørgeskema anvendt i telefonundersøgelsen
Overordnet tilfredshed
Ja
Nej
Ikke
relevant
Nej
Ikke
relevant
1. Synes du, at bydelsmoren har givet dig konkret, brugbar
rådgivning?
2. Har du været med til at bestemme, hvad du og bydelsmoren har
talt om?
3. Har du talt med din familie om det, bydelsmoren har fortalt dig?
4. Oplever du, at bydelsmoren har støttet dig?
5. Har du haft tillid til bydelsmoren?
6. Har du været tilfreds med at tale med en bydelsmor?
7. Ville du foreslå andre at tale med en bydelsmor, hvis de for
eksempel oplever problemer med deres børn?
8. Kunne du selv have interesse for at blive bydelsmor?
Børneopdragelse
9. Har du talt med bydelsmoren om børneopdragelse?
(hvis nej fortsæt til spørgsmål nr. 13)
Hvis kvinden svarer JA:
10. Synes du, at du ved mere om børneopdragelse, efter du har talt
med en bydelsmor?
11. Synes du, at du har bedre kontakt til dine børn, efter du har talt
med en bydelsmor?
12. Oplever du, at du og din mand bedre kan håndtere jeres børn og
deres hverdag, efter du har talt med en bydelsmor?
Ja
side
73
Sundhed, kost og motion
Ja
Nej
Ikke
relevant
Nej
Ikke
relevant
Nej
Ikke
relevant
13. Har du talt med bydelsmoren om sundhed, kost eller motion?
(hvis nej fortsæt til spørgsmål nr. 17)
Hvis kvinden svarer JA:
14. Synes du, at du ved mere om sundhed, kost eller motion, efter
du har talt med en bydelsmor?
15. Har du fået lyst til at leve sundere, efter du har talt med en
bydelsmor?
16. Synes du, at du og din familie lever mere sundt, efter du har
talt med en bydelsmor?
Lokale tilbud
Ja
17. Har du talt med bydelsmoren om de forskellige tilbud, der er i
det område, hvor du bor, for eksempel foreninger og klubber?
(hvis nej fortsæt til spørgsmål nr. 22)
Hvis kvinden svarer JA:
18. Synes du, at du og din familie ved mere om de tilbud, der er i
det område, hvor I bor, efter du har talt med en bydelsmor?
19. Synes du, at du har fået mere lyst til at bruge de forskellige
tilbud, der er i det område, hvor du bor, efter du har talt med en
bydelsmor?
20. Synes du, at du bruger de tilbud, der er i det område, hvor du
bor, mere nu efter du har talt med en bydelsmor?
21. Er dit barn eller dine børn blevet meldt ind i en klub eller en
forening, efter du har talt med en bydelsmor?
Vuggestue, børnehave eller skole
Ja
22. Har du talt med bydelsmoren om vuggestue, børnehave eller
skole? (hvis nej fortsæt til spørgsmål nr. 27)
Hvis kvinden svarer JA:
23. Synes du, at du og din familie ved mere om vuggestue, børnehave eller skole, efter du har talt med en bydelsmor?
side
74
24. Har du fået mere mod på at have kontakt til vuggestue, børnehave eller skole, efter du har talt med en bydelsmor?
25. Har du mere kontakt til vuggestue, børnehave eller skole, efter
du har talt med en bydelsmor?
26. Er dit barn eller dine børn blevet meldt ind i en vuggestue eller
børnehave, efter du har talt med en bydelsmor?
Ja
Nej
Ikke
relevant
Ja
Nej
Ikke
relevant
Ja
Nej
Ikke
relevant
Kommunale tilbud
27. Har du talt med bydelsmoren om de tilbud, der er i kommunen,
for eksempel jobcenter, socialcenter eller borgerservice?
(hvis nej fortsæt til spørgsmål nr. 32)
Hvis kvinden svarer JA:
28. Synes du, at du og din familie ved mere om de tilbud, der er i
kommunen, efter du har talt med en bydelsmor?
29. Har du fået mere mod på at bruge kommunen, efter du har talt
med en bydelsmor?
30. Bruger du kommunen mere nu, efter du har talt med en
bydelsmor?
31. Oplever du, at du bliver behandlet respektfuldt af kommunen?
Miljø og indeklima
32. Har du talt med bydelsmoren om miljø eller indeklima?
(hvis nej fortsæt til spørgsmål nr. 35)
Hvis kvinden svarer JA:
33. Har bydelsmoren lært dig noget om miljø eller indeklima, som
du har brugt i din hverdag?
34. Ved du og din familie, hvor I kan søge information om miljø
eller bedre indeklima?
Nørrebro Bibliotek
35. Har du talt med bydelsmoren om Nørrebro Bibliotek?
(hvis nej fortsæt til spørgsmål nr. 38)
side
75
Hvis kvinden svarer JA:
36. Synes du, at du ved mere om, hvordan du kan bruge biblioteket,
efter du har talt med en bydelsmor?
37. Har du og din familie brugt Karrierebiblioteket eller Jobhjørnet
på biblioteket, efter du har talt med en bydelsmor?
Medborgerskab
Ja
Nej
Ikke
relevant
Ja
Nej
Ikke
relevant
38. Synes du, at du og din familie ved mere om, hvordan I aktivt
kan påvirke det område, I bor i, efter du har talt med en bydelsmor?
39. Synes du, at du og din familie ved mere om det danske samfund, efter du har talt med en bydelsmor?
40. Synes du, at du og din familie føler jer mere hjemme i det
danske samfund, efter du har talt med en bydelsmor?
Netværk og trivsel
41. Har du mere kontakt med andre mennesker i din hverdag,
efter du har talt med en bydelsmor?
42. Har din familie mere kontakt med andre mennesker i deres
hverdag, efter du har talt med en bydelsmor?
43. Synes du, at din hverdag er blevet bedre, efter du har talt med
en bydelsmor?
44. Synes du, at dine børns hverdag er blevet bedre, efter du har
talt med en bydelsmor?
Sæt kryds hvis:
Kvinden ikke ønskede at svare på spørgsmålene
Telefonnummeret er forkert
Du ikke kunne få fat på kvinden mellem mandag den 14. og fredag den 18. juni