1. No category

Integrationsnet
En del af Dansk Flygtningehjælp
Bydelsmødrene i Århus
Integrationsnet – en del af Dansk Flygtningehjælp
Udgivet af Integrationsnet Midt- og Nordjylland 2010
Forsidefoto: Nimet Topcu
Tekst: Helene Hinz
Layout: Design Now/Lenny Larsen
Tryk: LitoTryk A/S
2
Bydelsmødrene i Århus
De gode forbilleder
Da jeg selv blev alene med min søn i 2002, var det, der
hjalp mig til at komme videre, at jeg havde et forbillede
i min mormor. Hun havde selv stået alene med mange
børn og gæld op til halsen. Jeg lærte af hende, at det
vigtigste for en kvinde var at være økonomisk uafhængig, og at man derfor skulle arbejde alt, hvad man kunne, så man kunne klare sig selv.
Gode forbilleder har en meget stor betydning i forhold
til at turde gå efter sit mål. Når man kan se, at nogen,
man kan identificere sig med, er lykkedes med det,
man selv drømmer om, er det ikke længere en utopi, og
man bliver klar over, at ens mål er mulige at nå.
Bydelsmødre-projektet i Århus gør kvinder til forbilleder både for deres egne børn og for andre kvinder. Og
projektet hjælper kvinderne til at realisere deres drømme om at forandre deres liv og give deres børn bedre
muligheder, end de selv har haft.
Jeg ved selv, hvor svært det kan være at navigere mellem to forskellige kulturer, og jeg ved, hvor modsætningsfyldt det nogle gange er både at skulle være en
del af det danske samfund og samtidig leve op til kravene fra sit bagland.
Bydelsmødre-projektet fokuserer på at understøtte de
ressourcer, kvinderne allerede har, og støtter dem i at
anerkende deres egne rødder. Det viser kvinderne, at
der er nogen, der tror på dem, og det hjælper dem til
at prioritere den fremtid, de gerne vil give deres børn.
Denne brochure handler om Bydelsmødrene i Århus.
Jeg håber, at du vil finde glæde og inspiration i de gode
historier om, hvordan projektet hjælper stærke kvinder
med at hjælpe sig selv og andre.
God læselyst!
Özlem Cekic
Folketingsmedlem, forfatter og foredragsholder
3
Integrationsnet – en del af Dansk Flygtningehjælp
Hjælp til selvhjælp
Der findes masser af stærke, nydanske kvinder,
der har ressourcer til at tage del i samfundet og
hjælpe deres børn godt på vej. Bydelsmødre-projektet i Århus har givet dem redskaberne til at
sætte deres styrker i spil og hjælpe andre kvinder.
Mødre hjælper mødre. Det har været grundtanken, når i
alt 40 nydanske kvinder i løbet af de sidste to år er blevet uddannet til Bydelsmødre hos Integrationsnet Midtog Nordjylland.
Bydelsmødre-projektet har sigtet mod at give kvinderne bedre muligheder for at understøtte både deres
egen og deres børns integration. De kvinder, der har
deltaget i projektet, har gennemgået et fire måneder
langt uddannelsesforløb, hvor de en gang om ugen har
fået undervisning i en række emner, der spænder lige
fra børneopdragelse og børns rettigheder over kost,
sundhed og motion til ligestilling og familiemønstre. Og
når de har bestået kurset, har deres opgave været at
tage kontakt til kvinder med samme kulturelle og
sproglige baggrund som dem selv og dele ud af det, de
har lært.
Når projektleder Nimet Topcu, der står for Bydelsmødre-projektet hos Integrationsnet Midt- og Nordjylland, bliver bedt om at karakterisere de kvinder, der
har deltaget i projektet, siger hun:
”De er stærke kvinder, som har ressourcer at trække
på. De vil gerne engagere sig i samfundet og gøre det
bedste for deres børn. Bydelsmødre-projektet er hjælp
til selvhjælp. Vi understøtter kvinderne i at bruge de
4
Fakta
• Fra 2008 til 2010 er i alt 40 kvinder med flygtninge- og
indvandrerbaggrund i Århus blevet uddannet til Bydelsmødre hos
Integrationsnet Midt- og Nordjylland under Dansk Flygtningehjælp.
• Samtlige kvinder, der har gennemgået kurset i Århus, er kommet i
uddannelse eller arbejde.
• Efter de gode resultater i Århus skal projektet udbredes til også at
omfatte Herning, Kolding, Kalundborg og Slagelse Kommune.
• Bydelsmødre-projektet er startet med inspiration fra projektet
Stadtteilmütter i Berlin.
styrker, de har i forvejen, til dels at blive bedre forældre; dels selv at komme i uddannelse og arbejde og på
den måde også blive forbilleder i deres lokalområde”.
Og når man ser projektets foreløbige resultater, tyder
det på, at denne er en effektiv fremgangsmåde:
”Indtil nu er samtlige af de 40 kvinder, der har deltaget
i projektet i Århus, kommet i uddannelse eller arbejde”,
fortæller Hans Christian Knudsen, chef for Integrationsnet Midt- og Nordjylland.
Mund-til-mund-metoden
”En stor del af kvinderne med flygtninge- eller indvandrerbaggrund læser ikke så meget på dansk og orienterer sig ikke ret ofte gennem danske medier. I stedet
taler de meget med hinanden og bruger deres netværk
i nærmiljøet som kilde til information. Derfor tager
Bydelsmødrene i Århus
5
Integrationsnet – en del af Dansk Flygtningehjælp
Bydelsmødre-projektet udgangspunkt i mund-til-mundmetoden og lader den menneskelige kontakt være
grundstenen i at skabe dialog og udveksle viden”, forklarer Nimet Topcu.
Holdningsdiskussioner og ligestilling
Et af de emner, der har været særligt fokus på i undervisningen er, hvordan man håndterer den svære balancegang mellem at bevare sin egen kultur og religion og
samtidig ruster sine børn bedst muligt til at begå sig i
et samfund, hvis værdier til tider kan ligge langt fra ens
egne.
”Mange har svært ved at gå på kompromis i forhold til
især de religiøst baserede normer omkring familielivet”,
siger Nimet Topcu og forklarer, at kurserne på dét
område i høj grad er præget af holdningsdiskussioner:
”I stedet for at diktere, hvad der er rigtigt og forkert,
har vi lagt op til dialog om, hvad det for eksempel gør
ved familiens liv, at børn opdrages til at tænke selv. Vi
opfordrer kvinderne til at give deres besyv med og
udveksle synspunkter, og det har været med til at give
dem nogle andre perspektiver og har gjort, at de i
nogle tilfælde har fået nogle nye erkendelser omkring,
hvordan man kan navigere i det danske samfund og
stadig have sig selv med”, siger Nimet Topcu.
Hun peger også på forskellige normer for drenge og
piger som et område, der er vigtigt at fokusere på, når
det kommer til familieværdier og integration:
”Mange holder fast i traditionelle kønsroller i opdragel6
sen. Det betyder blandt andet, at der ikke er så mange
rammer og klare grænser for drengene, og at de dermed er meget overladt til sig selv. Det kan give nogle
huller, der i stedet for at blive fyldt ud af forældrene
bliver fyldt ud af drengegrupper, som kan give sammenhold, men som også kan videregive nogle sociale
kulturer, der ikke er hensigtsmæssige i forhold til at
støtte drengene i at blive velintegrerede og få uddannelse og job”.
Af sted på koloni
Udover den almindelige undervisning har kurset givet
de kommende Bydelsmødre mulighed for at opleve et
fast indslag i de fleste danske skolebørns liv på nært
hold; kvinderne og deres børn har nemlig været af sted
på koloni, med alt hvad dertil hører af rundbold, lejrbål
og fælles madlavning og oprydning.
”Nogle forældre er skeptiske over for lejrture, fordi de
er usikre på, hvad det egentlig går ud på. Med vores
koloni har vi vist dem, hvad det vil sige at være af sted.
De har set, at børnene lærer at samarbejde, og at der
opstår et stærkt socialt fællesskab, som er meget værdifuldt”, siger Nimet Topcu og fortæller, at initiativet
har betydet, at mange børn, der tidligere ikke kom med
klassen på lejrskole, nu får lov at deltage.
Kvinderne er nøglen til integration
At man har valgt at bruge netop kvinderne som både
mål og spydspidser i integrationsindsatsen er ikke til-
Bydelsmødrene i Århus
40 kvinder med flygtninge- eller indvandrerbaggrund har indtil nu uddannet sig til Bydelsmødre hos Integrationsnet Midt- og Nordjylland.
fældigt. Når en kvinde er godt integreret, går det nemlig hendes børn bedre, såvel i skolen som når de senere
skal ud på arbejdsmarkedet:
”Erfaringen viser, at kvinderne præger familien mest.
Når mor er godt klædt på i forhold til skole, kultur og
arbejdsmarked, har det en stor og positiv indflydelse på
børnenes integration”, siger Nimet Topcu og fortæller,
at mange af Bydelsmødrenes mænd beretter om, at de
har kunnet mærke en klar forandring, efter at deres
koner var gået fra alene at være mødre for deres egne
familier til også at være mødre for en hel bydel:
”Kvinderne fik ny selvtillid og begyndte at tage styringen i forhold til hjemmet og børnene på en helt anden
måde end tidligere”, siger hun.
I de kommende år får kvinder og børn i andre dele af
landet også mulighed for at opleve de positive effekter
af Bydelsmødre-projektet:
”Efter de gode resultater i Århus skal projektet udbredes til også at omfatte andre dele af landet”, fortæller
Hans Christian Knudsen og siger: ”Vi er slet ikke i tvivl
om, at projektet har et enormt potentiale”.
7
Integrationsnet – en del af Dansk Flygtningehjælp
”Mine børn skal have bedre
muligheder, end jeg selv har haft”
Golshah Ayoubi, Bydelsmor og laborant
8
Bydelsmødrene i Århus
Mere tid til lektiehjælp
Golshah Ayoubi uddannede sig til Bydelsmor og
lærte at tage sig mere tid til sine døtre. Selv er
hun nu blevet uddannet laborant og glæder sig
over at kunne være et godt forbillede.
Som eneforsørger i en hektisk hverdag kneb det til tider for Golshah Ayoubi at finde tiden og tålmodigheden
til sine to døtre, der i dag er otte og ti år gamle. Men
efter at have været på kursus som bydelsmor, har hun
fået redskaber til at sætte sine ressourcer i spil og
være mere for sine børn.
”På kurset talte vi meget om familiemæssige spørgsmål
og problemer omkring børneopdragelse”, siger Golshah
Ayoubi. ”Alle bød ind, og jeg fik mange input til, hvordan jeg kunne håndtere de problemer, vi havde til daglig i vores familie. Jeg har lært, at børnene har brug for
opmærksomhed, selvom man har travlt, og jeg er blevet mere tålmodig og taler med dem på en anden
måde, end jeg gjorde før”, fortæller hun.
Golshah Ayoubi var med på det første hold, der tog uddannelsen som Bydelsmor i Århus Kommune. I dag er
hun netop blevet færdiguddannet som industrilaborant
efter at have været elev på Institut for Medicinsk Biokemi ved Århus Universitet og søger nu efter job.
”Det betyder meget for mig, at jeg selv er blevet færdig
som laborant, så jeg kan være et forbillede for mine
døtre og vise dem, at uddannelse er vigtigt”, siger hun.
Venner er vigtige
Golshah Ayoubi kom selv til Danmark i 1991. Hendes familie stammer oprindeligt fra Kasakhstan, hun er født i
Afghanistan og opvokset i Iran.
Da hun selv var barn, betød forældrenes traditionelle
opdragelse, at der var mange ting, hun ikke fik lov til:
”Jeg måtte ikke komme med på ture eller være sent
ude, og det gjorde det svært at få venner”, siger hun
og understreger, at det betyder meget for hende at
give sine egne børn et godt socialt liv:
”De skal have mere frihed, end jeg fik, og have lov til at
hygge sig med deres kammerater og dyrke fritidsinteresser som dans, håndbold og taekwondo”.
Skolen skal prioriteres
Golshah Ayoubi er fast besluttet på at støtte sine egne
børn i at få en god skolegang og en uddannelse:
”Det betyder virkelig meget for mig, at mine piger kommer godt på vej, og det er en selvfølge for mig, at de
skal have en uddannelse, og at de skal forstå, hvor vigtigt det er på langt sigt”, understreger hun.
Efter at være blevet Bydelsmor har Golshah Ayoubi fået
nogle redskaber til at føre ønsket om en god fremtid
for døtrene ud i livet:
”Jeg tager mig mere tid til mine børn nu. Jeg er blevet
opmærksom på, hvor vigtigt det er, at de lærer hjemmefra, at skolen skal prioriteres, og jeg laver lektier
med dem hver dag”, siger hun og tilføjer: ”Mine børn
skal have bedre muligheder, end jeg selv har haft”.
9
Integrationsnet – en del af Dansk Flygtningehjælp
Alle bydelsmødres bydelsmor
Som leder af Bydelsmødre-projektet i Århus er
Nimet Topcu selv det forbillede, hun inspirerer
andre kvinder til at blive.
Som alle andre har Bydelsmødre-projektet i Århus en
mor – nemlig Nimet Topcu, projektleder hos Integrationsnet Midt- og Nordjylland, der i to år har ledet slagets gang, når kvinder med udenlandsk baggrund blev
hjulpet til at hjælpe sig selv og andre.
Nimet Topcu er uddannet pædagog og har mange års
erfaring fra en børnehave med børn og forældre fra
forskellige kulturer. Udover sin faglige baggrund kan
hun trække på sine personlige erfaringer, når hun taler
med udenlandske kvinder om de udfordringer, de møder i forhold til deres egen og deres børns integration.
Forstår de nydanske kvinder
Nimet Topcu kom nemlig selv til Danmark i 1976 med sin
familie. Faren, der var gæstearbejder, besluttede efter
at have opholdt sig noget tid i Danmark, at familien
skulle følge med. Det betød, at hun som femårig måtte
sige farvel til sit hjem og store dele af sin familie og
flytte fra deres hus i Tyrkiet til en lejlighed uden for Århus – en stor omvæltning både socialt og kulturelt, som
har gjort, at hun i dag har forudsætning for at sætte sig
ind i, hvilke udfordringer de nydanske kvinder møder:
10
”Jeg forstår de udenlandske kvinders kultur, deres tanker og deres frustrationer. Og jeg kan vise andre mødre
med udenlandsk baggrund, at det sagtens kan lade sig
gøre at være muslim og samtidig få uddannelse, job og
et godt voksenliv i det danske samfund”, siger hun.
Kender børnenes udfordringer indefra
Også børnenes perspektiv kender Nimet Topcu indefra
efter selv at have oplevet, at det tog tid at lære at agere i to samfund:
”Jeg ved, hvor svært det kan være at skulle navigere
mellem to forskellige kulturer, og jeg ved, hvordan det
er at være barn og gå i en skole, hvor tingene nogle
gange fungerer meget anderledes, end de gør derhjemme”, siger Nimet Topcu, der for eksempel ikke altid selv fik lov til at komme med på alle ture og lejrskoler som barn.
”Hvis et barn gerne vil med på lejrskole, men forældrene siger nej, så kan jeg forklare dem, at det betyder, at
barnet kan komme til at føle sig ensomt, fordi klassen
vil have et socialt liv, som det ikke er en del af, og at
det har nogle konsekvenser for barnet”, siger hun.
Nimet Topcu fortsætter med at have Bydelsmødreprojektet under sin vinge og skal de kommende år give
endnu flere kvinder hjælp til selvhjælp.
Bydelsmødrene i Århus
”Jeg kan vise andre mødre med udenlandsk
baggrund, at det sagtens kan lade sig gøre at
være muslim og samtidig få uddannelse, job
og et godt voksenliv i det danske samfund”
Nimet Topcu, projektleder, Integrationsnet Midt- og Nordjylland
11
Integrationsnet – en del af Dansk Flygtningehjælp
”Samtlige kvinder, der har fulgt
kurset, er kommet i uddannelse eller
arbejde, hvilket er en klar succes”
12
Ole Hartmann
Nicolai Wammen, Borgmester i Århus
Bydelsmødrene i Århus
En klar succes
Bydelsmødre-projektet styrker fællesskabet
og integrationen og er en klar succes, siger Borgmester i Århus Kommune, Nicolai Wammen.
Århus, og det har været en stor fornøjelse at være med
til at skabe opmærksomhed omkring et succesfuldt
projekt som Bydelsmødrene”, siger Nicolai Wammen.
Bydelsmødre-projektet har ikke alene sat sine spor
blandt de kvinder og familier, der har fået nye input og
redskaber til at ændre deres liv. Projektet vinder også
genklang på Rådhuset i Århus, hvor borgmester Nicolai
Wammen ser Bydelsmødre-projektet som en positiv
faktor for integrationen i kommunen.
Ansvar for eget liv
”Samtlige kvinder, der har fulgt kurset, er kommet i
uddannelse eller arbejde, hvilket er en klar succes”,
siger Nicolai Wammen og tilføjer:
”Bydelsmødre-projektet arbejder på flere planer –
nemlig med både at hjælpe de kvinder, der bliver
bydelsmødre med at komme i uddannelse og arbejde
og samtidig gøre dem til forbilleder for både deres
egne børn og andre kvinder i lokalområdet”.
Når en gruppe kvinder har gennemført deres kursus og
er blevet flyvefærdige Bydelsmødre, er deres nye status som forbilleder blevet markeret ved et arrangement på Rådhuset i Århus. Her har de fået overrakt et
diplom samt et tørklæde og en taske, der er med til at
understrege, at de er på arbejde, når de begiver sig ud
for at møde andre kvinder og dele deres nye viden og
erfaringer med dem.
Borgmesteren mener, at Bydelsmødre-projektet er et
godt eksempel på, hvordan et projekt kan være en
styrke i sig selv og samtidig kan supplere den kommunale indsats:
”Kurset styrker fællesskabet og integrationen ved at
hjælpe den enkelte kvinde til at blive afklaret med sine
egne kompetencer, så hun bedre kan tage ansvar for
sit eget liv og selv skabe de positive forandringer, der
kan hjælpe andre omkring hende. Det betyder, at borgerne i områder med mange beboere med udenlandsk
baggrund selv bliver en aktiv del af at skabe gode
sociale forhold”, siger Nicolai Wammen og peger på, at
Bydelsmødrene gennem deres lokale forankring kan
understøtte integrationen på en anden måde end tiltag, der i højere grad kommer udefra.
Borgmesteren har store forventninger til det videre
forløb af projektet:
”I Århus Kommune glæder vi os over succesen og ser
frem til endnu flere positive resultater”, siger Nicolai
Wammen.
”Jeg har flere gange overrakt diplomer til nogle af de
foreløbigt 40 kvinder, der har gennemført forløbet i
13
Integrationsnet – en del af Dansk Flygtningehjælp
Hånden på vuggen
Vellykket integration starter hjemme i familien,
og Bydelsmødre-projektet kan skabe positive spiraler, der bringer børnene ind på en god løbebane,
siger sociolog.
Hånden på vuggen styrer verden, lyder en gammel talemåde. Og det er ifølge Garbi
Schmidt, Ph.D. og seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet, stadig sandt, også når
det kommer til integration.
Garbi Schmidt vurderer, at den
sociale arv og det eksempel,
forældre sætter for deres
Ph.D. og seniorforsker
Garbi Schmidt
børn, har samme betydning
uanset religion og kultur:
”Etniske minoriteter er ikke så meget anderledes end
’os andre’. Der er ingen tvivl om, at forældrene er en
stor indflydelse i deres børns liv. Når de voksne engagerer sig i samfundet og kommer i uddannelse og
arbejde, kan det skabe positive spiraler, der gør, at
børnene kommer ind på en god løbebane”, forklarer
hun.
Garbi Schmidt mener, at man, når det drejer sig om
etniske minoriteter, kan lære meget af historien i forhold til sociale grupperinger, også i nyere tid i Danmark.
”De processer, man ser blandt nydanskere i dag, er de
samme, som man så i grupper med dansk baggrund på
for eksempel Nørrebro i København i 1970’erne. Her
14
var også en tendens til, at man gerne ville ud af ’Den
sorte firkant’, som det hed, og gerne ville skabe de
bedst mulige forhold for sine børn”, siger hun.
Noget at give videre
Garbi Schmidt peger desuden på, at et initiativ som
Bydelsmødre-projektet, der er forankret i nærmiljøet,
byder på nogle andre muligheder end for eksempel de
lovmæssige tiltag:
”De overordnede mål er måske de samme, men midlerne er meget forskellige. Når man arbejder med integration på den måde, man gør i Bydelsmødre-projektet, kan man inddrage den enkelte kvinde og tage
udgangspunkt i de udfordringer, hun står over for i sit
eget liv. Det skaber en anden form for dialog, der giver
kvinderne et netværk og nogle kontaktflader, som
betyder, at de har noget at give videre til børnene”.
Garbi Schmidt betegner de foreløbige resultater af
Bydelsmødre-projektet som positive:
”Det er en god udvikling, når kvinderne kommer i
uddannelse og arbejde, for det giver altid en stolthed
og et engagement, som man kan give videre til sine
børn. Det bliver interessant at se, hvad projektet kommer til at betyde for de involverede kvinder og deres
børn videre frem”.
Bydelsmødrene i Århus
15
Integrationsnet
En del af Dansk Flygtningehjælp
Syddanmark
Integrationsnet
Skibhusvej 52
5000 Odense C
T: +45 8880 8070
Midt- og Nordjylland
Integrationsnet
Vester Alle 26
8000 Århus C
T: +45 8880 8070
Sjælland og Hovedstadsregionen
Integrationsnet
Rådmandshaven 4
4000 Roskilde
T: +45 8880 8070
www.integrationsnet.dk
[email protected]
Støttet af
Integrationsministeriet
16