Kraftvarme lllll N U M M E R NYT 1 2 2 • lll A P R I L 2 0 1 3 g n i l m a s r o f l a r e n Ge 3 1 0 2 g a tvarmed Kraf M E D L E M S B L A D F O R D A N S K E K R A F T V A R M E VÆ R K E R Kraftvarme lllll NYT lll Udgiver: Foreningen Danske Kraftvarmeværker Ansvarshavende redaktør: Erik Nørregaard Hansen Agerhatten 16A, 1. tv. 5220 Odense SØ Tlf. 66 17 17 72 Fax 66 17 19 35 Mobil 20 23 57 79 [email protected] www.fdkv.dk Bestyrelsen: Formand Kaj Nielsen Fællinggaard Varmeforsyning Ny Vestergade 72A 5672 Broby Tlf. 62 69 13 62 Næstformand: H.C. Nielsen Augustenborg Fjernvarme Møllegade 18 6440 Augustenborg Tlf. 21 29 94 54 Kasserer: Ellegaard Larsen Nørager Varmeværk Jernbanegade 22 9610 Nørager Tlf. 61 78 71 99 Morten Knudsgård Uhrenholtgård A/S Ålborgvej 94 9560 Hadsund Tlf. 98 57 18 30 Steen Thøgersen Bramming Fjernvarme Grønningen 7 6740 Bramming Tlf. 21 21 88 81 Elvin Hansen Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk Houvej 204 8300 Odder Tlf. 86 55 65 65 Bestyrelsen har ordet Via medlemskab af Energinet.dk’s Interessentforum har Foreningen indflydelse på, hvilke beslutninger, der træffes omkring forsyningssikkerhed. Uddrag af Interessentforums udtalelse til bestyrelsen i Energinet.dk: • Tilvejebringelse af forsyningssikkerheden via udlandsforbindelser indebærer en høj grad af afhængighed af beslutninger, der træffes i andre markeder. Enkelte landes beslutninger om at benytte sig af kapacitetsmarkeder eller tilsvarende mekanismer kan sætte lokale markedsmekanismer ud af kraft, ligesom nære markeders kraftige udbygning med vindkapacitet kan påvirke disse landes evne til at agere som reserve. Konsekvenser af disse risici bør vurderes. • På EU plan skal der fortsat ske en sikring af udveksling på markedsmæssige vilkår for dermed at modvirke nationale særordninger, og at det vil være en fordel, at reservekraft også kan handles over grænserne. • De decentrale kraftvarmeværker står over for store investeringer i de kommende år pga. miljøkrav. Samtidig er kraftvarmeværker, som forsynes via afgiftsbelagt naturgas, ikke konkurrencedygtige i dag. Det må sættes til debat, hvilken rolle kraftvarmeværker kan eller skal spille i den fremtidige energiinfrastruktur for at sikre, at afgifter og regulering er tilrettelagt således, at det fremmer de ønskede mål. • I 2017/2018 udløber det nuværende tilskudsregime til kraftvarmeværker og for at kunne agere er det vigtigt for kraftvarmeværkerne, at der allerede nu tages stilling til det fremtidige regime, herunder hvilken rolle for kraftvarme sektoren, der skal sikres gennem de fremtidige afregningsprincipper. • Varmeforbrugernes situation skal også vurderes i forbindelse med analyserne af kraftvarmeværkernes fremtidige situation. • Der er ligeledes behov for at forholde sig til, hvordan det kan sikres at de privatøkonomiske incitamenter for kraftværkerne til at opretholde nødvendig reservekapacitet kan gå hånd i hånd med de samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige virkemidler. Det er ikke klart, at disse er til stede i fornødent omfang, og det bør vurderes. • Interessentforum vurderer ligeledes, at stærke udlandsforbindelser også bidrager til at sikre eksportmuligheder for danske konkurrencedygtige kraftvarmeværker og dermed kan støtte opretholdelsen af en stærk kraftværkssektor i Danmark. Indhold Bestyrelsen har ordet 2 Generalforsamling & Kraftvarmedag 2013: • Generalforsamling4 • Decentral kraftvarme i urimelig konkurrence7 • Regeringens udspil – oppositionens indspil9 • Gassens rolle i det fremtidige energisystem10 • Den nye energispareaftale11 STATISTIKKER Minianlæg – januar+februar Store anlæg – januar+februar 13 Verdens største bioenergianlæg runder det første driftår 14 Nyt om navne fra AEA 18 Nyt fra branchen 20 INFO 21 Nyt fra Energitilsynet 22 Nyt om navne fra AON 24 Nyt fra DGC 25 Energibesparelserne for 2012 er i hus 26 Graddøgn 27 Ledningstab 28 Nyt fra branchen 29 Nyt fra branchen 31 Abonnement pr. år: Kr. 500,00 excl. moms Lay-out og tryk: one2one.dk Cikorievej 20, 5220 Odense SØ Tlf. 66 121 121, Fax 66 157 980 E-mail: [email protected] Trykt på 100% genbrugspapir. Gengivelse af artikler eller uddrag af artikler er tilladt med tydelig kildeangivelse. Indholdet i artikler i bladet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Foreningen Danske Kraftvarmeværkers synspunkter, men står for forfatternes egne synspunkter. ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT Jens Chr. Hansen Danfoss A/S Nordborgvej 81 6430 Nordborg Tlf. 29 27 49 31 2 ÅRETS ENERGIKONFERENCE 2013 Vi er i øjeblikket i gang med at sammensætte et spændende program for den traditionsrige konference, som afholdes på Christiansborg i Fællessalen dagen efter Folketinget åbning. Så reservér allerede nu dagene: Onsdag, den 2. og torsdag, den 3. oktober 2013. ■ Kraftvarme Nyt APRIL 2013 Redaktionelle artikler uden forfatterangivelse er udarbejdet af sekretariatet Kraftvarme lllll NYT lll Vi præsenterer et værktøj, der sikrer dig store værdier - og det er ikke et brækjern Neas Energy’s værktøjer er ganske enkelt udviklet for at sikre størst mulig værdi af din produktion af varme og el. Når det drejer sig om din varmepris, handel med el og gas samt produktionsbalance og produktionsplanlægning, finder du ikke en bedre partner end Neas Energy. Det seneste værktøj på hylden er et IT system til optimering af produktionsplanlægning. Systemet der hedder PBAS Planning Assistant behandler en stor mængde individuelle data fra dit værks produktion sammenholdt med markedsdata. Alt sammen med henblik på at sikre, at din produktion af varme og el bliver mest rentabel. Ring til Teknisk Konsulent Morten Holmsberg på tlf. 99 39 58 13 og hør mere. neasenergy.com GENERALFORSAMLING KRAFTVARMEDAG 2013 Generalforsamling 2013 Udenfor trak det op til sne, men trods det kolde vintervejr mødte både medlemmer og aktører ved træfpunkterne talstærkt frem. Der var fuldt hus i de to sale, hvor virksomheder stod parat med både uforpligtende snak og seriøs information. Desuden kunne de fremmødte medlemmer glæde sig over præcise og vedkommende indlæg fra både politikere, HMN og Dansk Fjernvarme. Efter en sådan dag var alle både indholdsmættede mætte og – for ingen mangler noget, når Sabro Kro ruller det store tag-selv-bord ud. Generalforsamling Sabro Kro, lørdag 16. marts 2013 Foreningens formand, Kaj Nielsen, bød velkommen og udtrykte tilfredshed med, at så mange havde fundet vej til Sabro Kro for at deltage i Kraftvarmedagen. Arrangementet er efterhånden blevet en tradition, både hvad angår rammer og indhold. Efter velkomsten gik Kaj Nielsen over til første punkt på generalforsamlingens dagsorden. 1.Valg af dirigent og referent Kaj Nielsen foreslog gartner Knud Jepsen som dirigent. Knud Jepsen takkede for valget og udtrykte ønske om, at det ville blive en god generalforsamling. Generalforsamlingen var lovligt indvarslet og dermed beslutningsdygtig. Direktør Erik Nørregaard Hansen blev foreslået som referent, mens Kim Toft, Hallund Kraftvarmeværk, og Elvin Hansen, Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk, blev valgt som stemmetællere. Derefter fik formanden ordet for aflæggelse af bestyrelsens beretning. 4 Kraftvarme Nyt APRIL 2013 2.Aflæggelse af bestyrelsens beretning for foreningens virksomhed 2012 blev året, hvor den nye energiaftale kom i hus. Forud for aftalens indgåelse har foreningen været i bred dialog med energipolitiske ordførere fra både rød og blå blok med henblik på at få så god en aftale som muligt. Nu gælder det om at få loven implementeret, uden at byrderne bliver tungere end nødvendigt. Energiaftalen blev derefter gennemgået med særlig fokus på områder, der berører kraftvarmesektoren, og efterfølgende kom turen til energispareaftalen, der blev vedtaget 13. november 2012. Aftalen fastsætter regler for håndtering af energispareforpligtelsen. I relation til det har foreningen sammen med Dansk Fjernvarmes Projektselskab taget initiativ til et nyt branchetilbud – sagt lidt populært: ”Hvis I holder styr på den røde tråd, holder vi styr på resten!” Vi klarer indberetning og administration, intern og ekstern audit og kvalitetssikring, og vi kan vejlede om yderligere besparelser. Kort sagt: Hvis I udfylder en aktørfuldmagt, fletter vi det tov, der binder opgaverne sammen. Vedr. vores arbejde med ’output’-beskatning har revisionsfirmaet PwC uarbejdet et notat, der beskriver beskatning hos slutforbrugeren i stedet for beskatning af det indfyrede brændsel. Konklusionen fra PwC var, at output-beskatning af varme falder uden for energidirektivets anvendelsesområde. Med den viden henvendte foreningen sig til daværende skatteminister Thor Möger Pedersen. Vi beskrev, hvordan en kombineret input- og output-beskatning kunne skrues sammen uden at overtræde gældende regler i energibeskatningsdirektivet – og vi arbejder stadig på sagen. I forbindelse med energiaftalen lykkedes det at få åbnet for biogas-el på markedsvilkår. Vi havde dog håbet på en mere fleksibel ordning, end tilfældet blev. Fortsættes på side 6 VI ER VILDE MED ELKEDLER SÅ HVORFOR IKKE VÆLGE EN DEDIKERET RÅDGIVER? Ofte kan en elkedel være nøglen til en effektiv drift. Vi håndterer elkedler af alle størrelser i hele landet og kan fastlægge den optimale strategi for dit anlægs produktion. Vi er vilde med elkedler og kan hjælpe dig med ærlig og kompetent rådgivning om investering i og optimering af elkedler. www.energidanmark.dk Kontakt os hvis du vil vide mere: Tlf.: 87 44 67 80 eller K r ae-mail: f t v a [email protected] rme Nyt APRIL 2013 5 Kraftvarmedag lørdag, den 16. marts 2013 på Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro PROGRAM 9:00 9:30 Registrering og efterfølgende kaffe/the med rundstykker ved Træfpunkterne Velkomst ved formanden, Kaj Nielsen Generalforsamling for Foreningens medlemmer • Dagsorden ifl. vedtægterne 10:30 Forventet afslutning på generalforsamling – derefter besøg ved Træfpunkterne Mødeleder: Forfatter og foredragsholder Helga Moos 11:30 Implementering af det nye energiforlig omkring biogas, industri og fjernvarme • Regeringens udspil v/ MF Rasmus Helveg Petersen (RV) 12:00 • Oppositionens indspil v/ MF Lars Christian Lilleholt (V) 12:15 Spørgsmål fra salen 12:30 GENERALFORSAMLING Frokost ved Træfpunkterne 13:30 Gassens rolle i det fremtidige energisystem • Biogas, syntesegas og gas i transportsektoren? v/ Susanne Juhl, Adm. direktør, HMN Naturgas I/S 13:50 Spørgsmål fra salen 14:00 Kaffe/the med kage ved Træfpunkterne 15:00 Den nye energispareaftale • Set fra virksomheder, biogasanlæg og fjernvarmeselskaber v/ Mette Hansen, Afdelingsleder, Dansk Fjernvarme 15:20 Spørgsmål fra salen 15:30 Afrunding ved formanden, Kaj Nielsen 16:00 Træfpunkterne lukker Ligeledes fik vi sikret tilskud til bioforgasning. Den del var faldet ud, hvilket efterlod Skive Fjernvarme i en yderst vanskelig situation. Problemet blev løst, da vores direktør tog initiativ til et møde mellem direktør Tage Meltofte, Skive Fjernvarme og centrale energipolitiske ordførere. Den 28. juni indbød foreningen til et møde om den nye energiaftale. Flemming G. Nielsen, kontorchef i Energistyrelsen, gennemgik den politiske aftale, og Martin Windelin, kontorchef i Varme, fortalte efterfølgende om de nye opgaver, der venter Energitilsynet. Chefkonsulent i Skatteministeriet Jens Holger Helbo Hansen gennemgik de nye afgifter med særlig vægt på NOx-afgiften og den nye forsyningssikkerhedsafgift, mens seniorøkonom Nina Lei Jacobsen fra Energinet.dk belyste forholdene for afregning af biogas. Som afslutning fortalte Ivan Ibsen, partner i PwC, om forhold vedr. tilbagebetaling af afgift på stilstandsvarme, hvor SKAT har valgt at imødekomme værkerne. Den 4. september var der gasdag på Christiansborg arrangeret af energiordfører Lars Chr. Lilleholt (V), Naturgas Fyn og FDKV. Klima- og energiminister Martin Lidegaard tog udgangspunkt i skiftergassen, der har medvirket til en kraftig reduktion af USA’s CO2-udslip. Adm. direktør Torben Möger Pedersen, Pension Danmark, mente, at pensionsmidler snart ville finde vej til biogasprojekter, og Bjarke Pålsson, adm. direktør for Naturgas Fyn argumenterede for en hurtig introduktion af gas i transportsektoren – i den forbindelse redegjorde Bo Ramsberg, direktør i svenske Fordonsgas, for de svenske erfaringer. For 12. år i træk inviterede foreningen til Energipolitisk Åbningsdebat på Christiansborg, og endnu engang var tilslutningen stor. 6 Kraftvarme Nyt APRIL 2013 KRAFTVARMEDAG 2013 Både klima- og energiminister Martin Lidegaard og fødevareminister Mette Gjerskov kom med gode indlæg, ligesom de energipolitiske ordførere stod til rådighed for spørgsmål og debat. Programmet for åbningsdebatten var bredt sammensat, så både organisationer, aktører i sektoren og virksomheder fik anledning til at fortælle om det, der lå dem mest på sinde: Hvad er godt, og hvad er skidt ved den nye energiaftale? Hvor trykker skoen? Og hvad kan gøres bedre? Venstres energipolitiske ordfører Lars Chr. Lilleholt afsluttede konferencen på fineste vis med en indholdsrig tale, der sluttede med en tak til foreningen for det engagement, foreningen altid udviser. Foreningens fagblad, Kraftvarme Nyt, har økonomisk set levet op til budgettet. Herfra skal lyde en tak til trofaste annoncører – en tak, der også gælder dem, der har bidraget med artikler. Desuden minder vi om, at både artikler og links til annoncører kan findes på hjemmesiden. Vi sætter en ære i at holde vores læsere opdateret, men er der emner, vi har overset – eller ting, I ønsker uddybet – må I endelig sige til, så Kraftvarme Nyt fortsat kan stå som et læseværdigt fagblad. Foreningens datterselskaber bidrager stadig positivt til foreningens resultater. I maj og november blev henholdsvis 16. og 17. udbudsrunde for naturgas afviklet. Samlet blev der formidlet 18,4 mio. m3 naturgas på 2-årige kontrakter til 54 forbrugssteder. Decentral Energihandel er parat til at hjælpe værkerne, hvad angår øgede energispareforpligtelser og opfyldelse af de nye krav, der ligger i energispareaftalen. Hvis værkerne afgiver aktørfuldmagter, bliver papirarbejdet til at overskue for det enkelte værk. Kraftvarmedag lørdag, den 16. marts 2013 på Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro PROGRAM 9:00 9:30 Registrering og efterfølgende kaffe/the med rundstykker ved Træfpunkterne Velkomst ved formanden, Kaj Nielsen Generalforsamling for Foreningens medlemmer • Dagsorden ifl. vedtægterne 10:30 Forventet afslutning på generalforsamling – derefter besøg ved Træfpunkterne Mødeleder: Forfatter og foredragsholder Helga Moos 11:30 Implementering af det nye energiforlig omkring biogas, industri og fjernvarme • Regeringens udspil v/ MF Rasmus Helveg Petersen (RV) 12:00 • Oppositionens indspil v/ MF Lars Christian Lilleholt (V) 12:15 Spørgsmål fra salen 12:30 Frokost ved Træfpunkterne 13:30 Gassens rolle i det fremtidige energisystem • Biogas, syntesegas og gas i transportsektoren? v/ Susanne Juhl, Adm. direktør, HMN Naturgas I/S 13:50 Spørgsmål fra salen 14:00 Kaffe/the med kage ved Træfpunkterne 15:00 Den nye energispareaftale • Set fra virksomheder, biogasanlæg og fjernvarmeselskaber v/ Mette Hansen, Afdelingsleder, Dansk Fjernvarme 15:20 Spørgsmål fra salen Kaj Nielsen afsluttede beretningen med en tak til dem, der hen over året har hjulpet foreningen på forskellig vis. 3.Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse Foreningens revisor, Flemming Heden Knudsen fra Deloitte fremlagde årets regnskab, hvor et svagt faldende medlemstal gav et lidt lavere kontingent end budgetteret. Både Kraftvarme Nyt og foreningens to datterselskaber kom ud med positive resultater, men alt i alt blev der tæret lidt på egenkapitalen. Det forhold gav dog ingen panderynker hos foreningens revisor, der udtalte: ”Det lille minus er meget fornuftigt, for vi skal ikke være en kapitalfond!” Regnskabet stod således uden anmærkninger og blev godkendt. 4.Fastsættelse af kontingent for kommende regnskabsår Kasserer Ellegaard Larsen kom med forslag til fastsættelse af kontingent for 2014. Forslaget lagde sig i forlængelse af tidligere års stigning på ca. 3 pct. og forsamlingen accepterede bestyrelsens forslag. 7.Valg af bestyrelsesmedlemmer Steen Thøgersen, Bramming Fjernvarme, og Kaj Nielsen, Fællinggaard Varmeforsyning, var på valg. Begge blev genvalgt ved akklamation. 8.Valg af revisionsfirma Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt. 9.Eventuelt Under eventuelt var der forslag om indsamling af tal for ledningstab. Mange tal for ledningstab er i forvejen tilgængelige, men ikke alle. Der blev efterlyst relevante fyraftensmøder og mere orientering i bladet vedr. afgiftsforhold. Endvidere blev spørgsmålet om dobbeltrevision rejst. Dirigenten noterede, at de forskellige punkter var hørt, hvorefter ordet blev givet til formanden, der takkede for en god generalforsamling. Afrunding ved formanden, Kaj Nielsen 16:00 Træfpunkterne lukker Kraftvarmedag 2013 Decentral kraftvarme i urimelig konkurrence FDKV har i samarbejde med Dansk Fjernvarme rettet henvendelse til Klima- og Energiminister Martin Lidegaard vedr. konkurrenceevnen for de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeanlæg. De senere års energipolitik har undermineret de decentrale kraftvarmeværkers konkurrenceevne, så fordelen ved samproduktion i stigende grad går tabt. Selv i vindstille vejr er kondensdrift eller udtagsanlæg bedre stillet i konkurrencen end decentrale kraftvarmeanlæg. Foreningen foreslår, at kondensdrift pålægges afgift af den varme, der bortkøles. En sådan afgift vil flytte produktionen til anlæg, hvor varmen nyttiggøres. Det vil være i tråd med vores energispareindsats og være samfundsøkonomisk fornuftigt. Varmepriser inkl. moms for 2012 35 30 Acontopriser 123 naturgasværker (18,1 MWh 130 m2 standardhus) a contopris incl. moms Aconto Pris Incl. moms Simpelt gennemsnit Naturgas KV Individuel olie Individuel N-gas 25 Tusinder kr. 5.Fremlæggelse af budget for indeværende regnskabsår Kassereren fremlagde budget for 2013. Budgettet blev godkendt. 6.Indkomne forslag fra bestyrelsen og medlemmer Det var ingen indkomne forslag. 15:30 20 15 10 5 0 0% 20% 40% 60% Antal værker i % 80% 100% Biomasse til kedeldrift I takt med den fortsatte udbygning af vindkraft bliver der mindre plads til kraftvarmeproduktion. I timer med stor vindproduktion bliver varmen produceret på kedler – men også her kommer de decentrale naturgasfyrede værker i klemme. Værkerne har pligt til at anvende naturgas – også til kedeldrift – hvilket er uforståeligt i en tid, hvor VE skal erstatte fossilt brændsel. Foreningen foreslår, at værkerne får ret til at opstille biomassekedler svarende til 50 pct. af kraftvarmeværkets indfyrede effekt. Forlængelse af grundbeløb Om 5-6 år udløber den nuværende ordning for udbetaling af grundbeløb til de decentrale kraftvarmeværker. Grundbeløbet sikrer, at værkerne er til rådighed for elsystemet, når vindkraften er lav eller udebliver, men den ydelse kan ikke opretholdes, medmindre værkerne får garanti for, at grundbeløbet fortsætter – foreløbig til 2025. Eller rettere: Hvis værkerne bliver pålagt fortsat kraftvarmeproduktion, vil værkernes varmekunder i snit stå tilbage med en regning på 2.188 kr./18,1 MWh standardhus inkl. moms. Regningen for regeringens energipolitik bliver dermed placeret tungt på ganske få varmekunders skuldre – skuldre, der i forvejen er overlæsset med byrder. Kraftvarme Nyt APRIL 2013 7 a contopris incl. moms 35 Aconto Pris Incl. moms 30 Simpelt gennemsnit Naturgas KV Individuel olie Individuel N-gas Tusinder kr. 25 Kraftvarmedag 20 lørdag, den 16. marts 2013 på Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro 15 PROGRAM 9:00 9:30 10 Registrering og efterfølgende kaffe/the med rundstykker ved Træfpunkterne Velkomst ved formanden, Kaj Nielsen Generalforsamling for Foreningens medlemmer • Dagsorden ifl. vedtægterne 10:30 Forventet afslutning på generalforsamling – derefter besøg ved Træfpunkterne Mødeleder: Forfatter og foredragsholder Helga Moos 5 11:30 Implementering af det nye energiforlig omkring biogas, industri og fjernvarme • Regeringens udspil v/ MF Rasmus Helveg Petersen (RV) 12:00 • Oppositionens indspil v/ MF Lars Christian Lilleholt (V) 12:15 Spørgsmål fra salen 0 12:30 GENERALFORSAMLING Frokost ved Træfpunkterne 13:30 0% Gassens rolle i det fremtidige energisystem • Biogas, syntesegas og gas i transportsektoren? v/ Susanne Juhl, Adm. direktør, HMN Naturgas I/S 13:50 Spørgsmål fra salen 14:00 20% Kaffe/the med kage ved Træfpunkterne 15:00 Den nye energispareaftale • Set fra virksomheder, biogasanlæg og fjernvarmeselskaber v/ Mette Hansen, Afdelingsleder, Dansk Fjernvarme 15:20 Spørgsmål fra salen 15:30 Afrunding ved formanden, Kaj Nielsen 16:00 Træfpunkterne lukker 40% 60% Antal værker i % 80% 100% KRAFTVARMEDAG 2013 Disse forhold er en bombe under decentral kraftvarme. Varmekunderne vil selvsagt søge over mod individuel opvarmning, medmindre de er forpligtet til at aftage varme fra det lokale kraftvarmeværk. Både individuelle træpillefyr og varmepumper kommer ud med lavere priser, ja selv varme fra individuel opvarmning med naturgas er markant billigere end varme fra naturgasfyrede kraftvarmeværker – et forhold, der er ganske urimeligt for de kunder, der er stavnsbundet til kraftvarmeværkerne. Tabt konkurrenceevne Set over den seneste 5-årige periode er afgiftstrykket på varme fra decentrale kraftvarmeværker steget med ca. 70 pct. Nogle af afgifterne er generelle og rammer varmesektoren bredt, men afgifter som NOx-afgiften og metanafgiften forrykker konkurrencen til fordel for individuel opvarmning. Et politisk problem Politisk fremkaldte problemer kan kun løses ad politisk vej. Det er baggrunden for den henvendelse, som FDKV sammen med Dansk Fjernvarme har rettet til ministeren. Men ud over ministeren skal de energipolitiske ordførere fra forligskredsen omkring energiaftalen kende problemets omfang og karakter, så de kan medvirke til at finde en løsning – og her var mødet på Sabro Kro et godt sted at begynde, idet både Rasmus Helveg Petersen (RV) og Lars Christian Lilleholt (V) var til stede som indlægsholdere. Regeringens udspil – oppositionens indspil ”Biogas, industri og fjernvarme – hvordan implementeres det nye energiforlig?” lød spørgsmålet til Rasmus Helveg Petersen (RV) og Lars Christian Lilleholt (V). De to energiordførere blev desuden opfordret til at knytte en kommentar til FDKV og Dansk Fjernvarmes henvendelse til klima- og energiminister Martin Lidegaard. Rasmus Helveg Petersen indledte med at takke for notatet og beskrev det som godt og relevant. Med hensyn til de spørgsmål, der var rejst i indbydelsen, var svaret klart: Målet er at få en god implementering af energiaftalen, så den kan blive både holdbar og fremtidssikret. Hvad angår biogas, er støtten hævet fra 80 øre/kWh til 1,15 kr./kWh. Desuden er koblingen mellem biogas og kraftvarme fjernet, så biogas fremover kan indgå i energiforsyningen på flere felter. Det er stadig attraktivt at anvende biogas til lokal kraftvarme, men samme tilskud gives til opgradering af biogas til naturgasnettet. Opgraderingen åbner for alternativ anvendelse – til transportsektoren eller til anvendelse langt fra husdyrområder. Desuden kan opgradering sikre, at biogas ikke går til spilde i sommermånederne, hvor efterspørgslen på varme er lille. 8 Kraftvarme Nyt APRIL 2013 Kraftvarmedag lørdag, den 16. marts 2013 på Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro PROGRAM 9:00 9:30 Registrering og efterfølgende kaffe/the med rundstykker ved Træfpunkterne Velkomst ved formanden, Kaj Nielsen Generalforsamling for Foreningens medlemmer • Dagsorden ifl. vedtægterne 10:30 Forventet afslutning på generalforsamling – derefter besøg ved Træfpunkterne Mødeleder: Forfatter og foredragsholder Helga Moos 11:30 Implementering af det nye energiforlig omkring biogas, industri og fjernvarme • Regeringens udspil v/ MF Rasmus Helveg Petersen (RV) 12:00 • Oppositionens indspil v/ MF Lars Christian Lilleholt (V) 12:15 Spørgsmål fra salen 12:30 Frokost ved Træfpunkterne 13:30 Gassens rolle i det fremtidige energisystem • Biogas, syntesegas og gas i transportsektoren? v/ Susanne Juhl, Adm. direktør, HMN Naturgas I/S 13:50 Spørgsmål fra salen 14:00 Kaffe/the med kage ved Træfpunkterne 15:00 Den nye energispareaftale • Set fra virksomheder, biogasanlæg og fjernvarmeselskaber v/ Mette Hansen, Afdelingsleder, Dansk Fjernvarme 15:20 Spørgsmål fra salen Med hensyn til implementering er der søgt anlægsstøtte til 20 projekter, så man forventer, at målet om at afgasse halvdelen af husdyrgødningen i 2020 kan nås. ”Biogas er en dyr løsning” – sagde Rasmus Helveg Petersen og understregede, at udsagnet ikke var polemisk ment, selv om det blev sagt med slet skjult tanke til oppositionen, der undervejs i forhandlingerne havde fået prisen på energiaftalen forhandlet ned. Prisen for den samlede energiaftale kan dog vise sig at stige, for CO2-kvoteprisen ligger i øjeblikket langt under den pris, der lå til grund for forhandlingerne, men skal den grønne omstilling ske billigere, skal vi ikke satse på biogas, understregede Rasmus Helveg Petersen. De uundværlige kraftvarmeværker Til gengæld var der ingen undertoner, når det gjaldt om at vedkende sig kraftvarmeværkernes problemer, men der var heller ingen umiddelbar løsning. De decentrale værker skal fortsat være bundet til naturgassen, for systemet kan ikke undvære de 10 pct. af energiforsyningen, der kan træde til i vindstille vejr. Derfor skal der ikke være frit brændselsvalg, og de decentrale værker skal ikke installere biomassekedler på 50 pct. af kraftvarmeværkets indfyrede effekt. Frem mod 2014 skal der udarbejdes en ny energistrategi. Her vil kraftvarmens rolle i fremtidens energisystem indgå på linje med andre forhold, der skal til for at nå regeringens mål om en fossilfri energiforsyning i 2035. Overskudsvarme – en balancegang Fjernvarmen er en vigtig brik i fremtidens energiforsyning – det samme gælder industriens omstilling til grøn procesenergi, herunder spørgsmålet om håndtering af industriens overskudsvarme, hvor kunsten ligger i at finde den ’ægte overskudsvarme’. Det må aldrig blive industri- 15:30 Afrunding ved formanden, Kaj Nielsen 16:00 Træfpunkterne lukker ens afgiftsfritagelse for energi til proces, der styrer produktionen af overskudsvarme. Der pågår i øjeblikket et analysearbejde, hvor FDKV er med – og I skal nok blive hørt, lovede Rasmus Helveg Petersen, der understregede, at lydhørheden også gjaldt det notat, som de to foreninger har sendt til ministeren om kraftvarmeværkernes vanskelige forhold. Indspil fra oppositionen Venstres energipolitiske ordfører – Lars Christian Lilleholt - indledte med at takke foreningen for et rigtig godt samarbejde og tilføjede, at FDKV er god til at sætte fingeren på problemer og god til at finde løsninger, der kan bringe energisektoren videre. I øjeblikket handler det mest om implementering af den seneste energiaftale. Energiaftalen er en bred politisk aftale, den er omfattende, og den rækker årtier frem. Der er delmål undervejs med 2020 som væsentligste pejlemærke, men omstillingen til en fossilfri energisektor rækker årtier frem. Og det er ikke småpenge, der er i spil. Det forventes, at omstillingen samlet vil koste et sted mellem 75 og 125 mia. Kullene skal udfases til fordel for VE, der skal mere vind ud på havet, der skal produceres biogas og grøn gas, og der skal satses hårdt på energibesparelser, for visionen om en fossilfri energisektor kan kun indfries, hvis vi sænker vores energiforbrug. En dyr aftale Da energiaftalen blev vedtaget i 2012, lå der en forhøjelse af PSO-bidraget på 3 mia. til grund for beslutningen. Nu, hvor resultatet for 2012 er kendt, har det vist sig, at PSOudgiften ikke er 3 mia., men 4,5 mia. Den stigende PSO-omkostning er bl.a. udløst af faldende brændselspriser og faldende spotmarkedspriser på el. Når prisen på markeds-el er lav, skal et større PSOtilskud dække hullet op til VE-producenternes garanterede afregningspriser. Den større PSO-regning rammer erhvervslivet, der ikke ligefrem har behov for yderligere byrder i en krisetid. Lav kvotepris giver ekstraregning Desuden forrykkes økonomien i aftalen af en ændret kvotepris. Da aftalen blev vedtaget, var udgangspunktet en kvotepris på 140 kr./CO2 -tons. Nu handles kvoter til under 30 kr./CO2 -tons, hvilket fordyrer omstillingen til en fossilfri energisektor. Når kvoteprisen er høj, vil de lande, vi konkurrerer med, have tilsvarende høje omkostninger, men når kvoteprisen falder, og vi fastholder omstillingen, ender vi med en ekstraregning til skade for vores konkurrenceevne. Fortsættes på side 10 Kraftvarme Nyt APRIL 2013 9 Kraftvarmedag lørdag, den 16. marts 2013 på Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro PROGRAM 9:00 9:30 Registrering og efterfølgende kaffe/the med rundstykker ved Træfpunkterne Velkomst ved formanden, Kaj Nielsen Generalforsamling for Foreningens medlemmer • Dagsorden ifl. vedtægterne 10:30 Forventet afslutning på generalforsamling – derefter besøg ved Træfpunkterne Mødeleder: Forfatter og foredragsholder Helga Moos 11:30 Implementering af det nye energiforlig omkring biogas, industri og fjernvarme • Regeringens udspil v/ MF Rasmus Helveg Petersen (RV) 12:00 • Oppositionens indspil v/ MF Lars Christian Lilleholt (V) 12:15 Spørgsmål fra salen 12:30 GENERALFORSAMLING Frokost ved Træfpunkterne 13:30 Gassens rolle i det fremtidige energisystem • Biogas, syntesegas og gas i transportsektoren? v/ Susanne Juhl, Adm. direktør, HMN Naturgas I/S 13:50 Spørgsmål fra salen 14:00 Kaffe/the med kage ved Træfpunkterne 15:00 Den nye energispareaftale • Set fra virksomheder, biogasanlæg og fjernvarmeselskaber v/ Mette Hansen, Afdelingsleder, Dansk Fjernvarme 15:20 Spørgsmål fra salen 15:30 Afrunding ved formanden, Kaj Nielsen 16:00 Træfpunkterne lukker Venstre har foreslået, at energiaftalen åbnes med henblik på at skrue lidt ned i målsætningen, så vores konkurrenceevne ikke rammes så hårdt, men det har ikke vundet gehør. Desværre er der ingen hjælp at hente i den generelle økonomiske udvikling. Energinet.dk vurderer, at 2013 bliver endnu værre end 2012, hvad angår udgiften til PSO, så vi er nu i en situation, hvor energiaftalen bliver mere bekostelig at gennemføre end først antaget. KRAFTVARMEDAG 2013 når det er vindstille, og regningen for den ydelse kan ikke placeres hos værkernes varmeforbrugere. Stod det til Venstre, havde det fri brændselsvalg været en realitet for værkerne, men alle må give og tage i en aftale. I øvrigt fandt Lars Christian Lilleholt ikke, at omkostningen til biogas var høj, som antydet af Rasmus Helveg Petersen. Biogas fylder kun lidt i det samlede billede, og vi glæder os over, at 20 anlæg er på vej, og at biogas fremover kan opgraderes og indgå i det eksisterende gasnet. På spørgsmål fra forsamlingen lovede begge politikere at kikke på reglerne for dobbeltrevision. Den ekstra revision rammer små værkers varmeforbrugere alt for hårdt. Hvad ’output-beskatning’ angår, tøvede Lars Christian Lilleholt en kende, men vedgik så, at han ikke længere var helt så afvisende på spørgsmålet som hidtil. Gassens rolle i det fremtidige energisystem Kraftvarmen er rygrad i elsystemet Lars Christian Lilleholt noterede, at foreningens henvendelse til ministeren understreger, at der er behov for at se på vilkår for kraftvarmen. Der er ikke brug for afkobling, men for fastholdelse af samproduktion, hvis energisparemålene skal nås, så situationen, hvor individuelle varmepriser ligger langt under prisen for varme fra decentrale kraftvarmeværker, er uholdbar. Der skal kikkes på en forlængelse af grundbeløbet frem til 2025, for der er brug for kraftvarmeanlæggene, 10 Kraftvarme Nyt APRIL 2013 Susanne Juhl, adm. direktør HMN Naturgas I/S, flyttede fokus fra klimamål til CO2 -reduktionsmål. Hun tilbød ’Quick fix’ svarende til reduktion af 9,2 mio. CO2 -tons ved omlægning af kulog olieforbrug til naturgas. Susanne Juhl indledte med et kort rids af fremtidsudsigterne for naturgas. Ifølge det Internationale Energiagentur (IEA) går vi ind i naturgassens guldalder. Verdens naturgasforbrug vil stige med 55 pct. frem mod 2035, mens stigningen vil være Kraftvarmedag lørdag, den 16. marts 2013 på Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro PROGRAM 9:00 9:30 Registrering og efterfølgende kaffe/the med rundstykker ved Træfpunkterne Velkomst ved formanden, Kaj Nielsen Generalforsamling for Foreningens medlemmer • Dagsorden ifl. vedtægterne 10:30 Forventet afslutning på generalforsamling – derefter besøg ved Træfpunkterne Mødeleder: Forfatter og foredragsholder Helga Moos 11:30 Implementering af det nye energiforlig omkring biogas, industri og fjernvarme • Regeringens udspil v/ MF Rasmus Helveg Petersen (RV) 12:00 • Oppositionens indspil v/ MF Lars Christian Lilleholt (V) 12:15 Spørgsmål fra salen 12:30 Frokost ved Træfpunkterne 13:30 Gassens rolle i det fremtidige energisystem • Biogas, syntesegas og gas i transportsektoren? v/ Susanne Juhl, Adm. direktør, HMN Naturgas I/S 13:50 Spørgsmål fra salen 14:00 Kaffe/the med kage ved Træfpunkterne 15:00 Den nye energispareaftale • Set fra virksomheder, biogasanlæg og fjernvarmeselskaber v/ Mette Hansen, Afdelingsleder, Dansk Fjernvarme 15:20 Spørgsmål fra salen på 20 pct. i EU, hvor naturgas vil afløse kul og atomkraft. Der er masser af gas i verden, også tæt på Danmark, og den tid, hvor naturgasprisen blev dikteret af olieprisen, er for længst forbi. Desuden passer naturgassen perfekt i et fleksibelt energisystem – den kan lagres, den kan erstatte øvrige brændsler, og den kan afbalancere elsystemet. Alligevel står naturgassen til udfasning frem mod 2035, hvis regeringens plan holder. Egentlig kan det undre, for i 1990’ernes energipolitik var naturgas svaret. Samproduktion gav energieffektivitet, kul stod til udfasning, og løsningen lå i det udrullede gasnet. HMN tilbyder ’Quick fix’ I den seneste tid er fokus flyttet fra CO2 -reduktionsmål til klimamål. Selv om det i bund og grund hænger sammen, skygger de langsigtede klimamål for de CO2-reduktioner, der hurtigt kunne opnås. Når målet retter sig mod udfasning af al fossil energi i 2035, overser man fordelene ved at bruge naturgassen som en trædesten undervejs. Næsten halvdelen af vores elforbrug fremstilles stadig på kul. Hvis samme produktion skete på naturgas, kunne vi høste en CO2-besparelse på 4,3 mio. tons pr. år. Mindre mængder kunne hentes, hvis man så på restpotentialet for konvertering til gas i naturgas- og fjernvarmeområder, for slet ikke at tale om industrien, hvor besparelsen kunne være på 800.000 CO2-tons, hvis 75 pct. af olie- og kulforbruget blev omlagt til naturgas. Transporten er et kapitel for sig. Potentialet ved omlægning til naturgas lyder på 4 mio. CO2-tons. Tilsammen kan resultatet opgøres til 9,2 mio. CO2-tons, der selvfølgelig ikke alle ligger på den flade hånd, men som alle er inden for teknologisk rækkevidde. En fremtid med vind I 2020 vil vindkraften dække ca. halvdelen af vores elforbrug. Tager man den skiftende vind i betragtning, dækker tallet over både perioder med næsten ingen vindkraft og perioder, hvor vindkraften i udstrakt grad overstiger forbruget. Landsdækkende rådgivning til energisektoren siden 1930. www.moe.dk 15:30 Afrunding ved formanden, Kaj Nielsen 16:00 Træfpunkterne lukker Men i begge tilfælde står gassektoren med en løsning: Når vinden blæser, vil vi på sigt kunne omforme vind-el til grøn gas, og når det er vindstille, træder kraftvarmen til – ganske som vi kender det i dag. Det betyder, at vi fortsat har brug for en effektiv samproduktion, og der skal derfor findes en løsning vedr. grundbeløbet, så det ikke ophører i 2018. Desuden skal energiafgifterne være ens for alt varmeforbrug – differentieringen kan i stedet placeres på miljø- og forsyningssikkerhedsafgifterne. ”Og i øvrigt skal vi ikke tro, at udlandsforbindelser og synkronkompensatorer er svaret på alt,” sluttede Susanne Juhl. Den nye energispareaftale Mette Hansen, afdelingsleder i Dansk Fjernvarme, fortalte om energispareaftalen, der blev indgået i november 2012. Af talen udstikker rammerne for udmøntning af energispareforpligtelsen. Som led i energiaftalen blev energiselskabernes spareforpligtelse forhøjet. De eksisterende forpligtelser fra perioden 2010-12 blev strammet med yderligere 75 pct. i årene 2013 og 2014, mens forpligtelsen blev fordoblet fra 2015 til 2020. Indsatsen skal først og fremmest målrettes bygninger og erhverv, og der skal være en omkostningseffektiv tilgang. For at nå de ambitiøse sparemål så billigt som muligt, er paletten af virkemidler udvidet. Ifølge aftalen kan kollektive solvarmeanlæg medregnes, ligesom reduktion af varmetab i ledningsnettet tæller med. Endelig er transporten kommet med i specifikke tilfælde, hvor omfanget af energibesparelser kan beskrives og dokumenteres. En omfattende aftale Energispareaftalen har til opgave at beskrive, hvilke besparelser, der kan tælles med, og præcisere, hvordan de opnåede besparelser skal dokumenteres. Der udestår stadig spørgsmål, men det meste er faldet på plads. En væsentlig ændring er spørgsmålet om tilbagebetalingstider. Ifølge aftalen må tilbagebetalingstider under et år ikke tælle med, da besparelser med så kort tilbagebetalingstid ville blive iværksat under alle omstændigheder. Er der tale om en tilbagebetalingstid på f.eks. 1 år og 3 måneder, kan kun de 3 måneder indgå. I aftalen fastslås, at værkerne får ret til at overføre overskydende energibesparelser til næste år – også selv om man overgår til en ny periode for sparekrav. Man kan Fortsættes på side 12 Kraftvarme Nyt APRIL 2013 11 Kraftvarmedag lørdag, den 16. marts 2013 på Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro PROGRAM 9:00 9:30 Registrering og efterfølgende kaffe/the med rundstykker ved Træfpunkterne Velkomst ved formanden, Kaj Nielsen Generalforsamling for Foreningens medlemmer • Dagsorden ifl. vedtægterne 10:30 Forventet afslutning på generalforsamling – derefter besøg ved Træfpunkterne Mødeleder: Forfatter og foredragsholder Helga Moos 11:30 Implementering af det nye energiforlig omkring biogas, industri og fjernvarme • Regeringens udspil v/ MF Rasmus Helveg Petersen (RV) 12:00 • Oppositionens indspil v/ MF Lars Christian Lilleholt (V) 12:15 Spørgsmål fra salen 12:30 GENERALFORSAMLING Frokost ved Træfpunkterne 13:30 Gassens rolle i det fremtidige energisystem • Biogas, syntesegas og gas i transportsektoren? v/ Susanne Juhl, Adm. direktør, HMN Naturgas I/S 13:50 Spørgsmål fra salen 14:00 KRAFTVARMEDAG 2013 Kaffe/the med kage ved Træfpunkterne 15:00 Den nye energispareaftale • Set fra virksomheder, biogasanlæg og fjernvarmeselskaber v/ Mette Hansen, Afdelingsleder, Dansk Fjernvarme 15:20 Spørgsmål fra salen 15:30 Afrunding ved formanden, Kaj Nielsen 16:00 Træfpunkterne lukker også vælge en ’parkeringsplads’ for besparelser, men man kan aldrig ’skylde’ besparelser. Fokus er på 2020, hvor energisparekravene skal være indfriet. Den 1. april 2013 træder ændringerne i energispareaftalen i kraft og den afsluttende bemærkning fra Mette Hansen lød: Det er en stor aftale, der kræver samarbejde. Hjælp til administrativt bøvl Som en hjælp til værkerne oprettes nye skemaer, og der sker en øget inddeling af kontoplanen. Som noget nyt skal prisen på den opnåede energibesparelse fremgå. Det betyder, at man kan følge energiselskabernes omkostning til køb af energibesparelser og se, om man nærmer sig punktet, hvor udbygning med mere VE vil være billigere end indfrielse af yderligere besparelser. Så på den ene side lægger aftalen op til en mere detaljeret beskrivelse af de opnåede energibesparelser – f.eks. skal det også fremgå, hvilken energiform, der er tale om – på den anden side sker der forenklinger, fordi man samler værdier og forbedrer teksterne, så der bliver færre uklarheder. Tak for denne gang! ■ Kraftvarmedag 2013 Gunnar Jørgensen, Aon Denmark A/S drosler ned for karrieren som forsikringsmægler for forsyningsbranchen Kom og hjælp os med at fejre ham, fredag den 17. maj 2013, kl. 13 -16 hos Aon, Jupitervej 6, 6000 Kolding Gunnar startede forsikringsmæglervirksomheden BIKO sammen med sin kollega Svend Erik Pedersen i 1998. Sammen opbyggede de en solid og troværdig virksomhed, som de solgte til Aon den 1. maj 2007. Vi er glade for også fremover at kunne trække på Gunnars store erfaring og viden, når der skal udarbejdes risikoanalyser til nye kunder eller rådgives om større byggeprojekter. Vi ønsker Gunnar alt det bedste i hans nye rolle og i hans nye livsfase og håber, at du vil være med til at markere skiftet den 17. maj. Søren Damgaard Aon Denmark A/S 12 Kraftvarme Nyt APRIL 2013 stAtIstIk MInI Anlæg – JAnUAR Anlæg Fabrikat Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg Sjørup Ældrecenter Hobro Idrætscenter Rydhave Slots Ungdomsskole I alt: Deutz/MWM Polo(2) XRGi (3) XRGi (2) År El/varme Effekt kW 1987 1995 2006 2007 120/240 15/38 15/30 13/26 Drifttimer 738 Brændsels Brændsels ElElforbrug forbrug/h produktion produktion/h 3 3 m kWh kWh m 41.643 56,43 67.926 92 2.078 16.204 15.040 72.887 2.816 7,80 29.600 Elsalg kWh Elkøb kWh 2.326 2.326 17.441 8.617 15.789 2.650 44.497 Elsalg kWh Elkøb kWh 2.125 17.152 7.514 13.478 2.135 40.279 14 97.526 0 Dækning af eget elforb. % 79,00 65,21 stAtIstIk MInI Anlæg – FEBRUAR Anlæg Fabrikat Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg Sjørup Ældrecenter Hobro Idrætscenter Rydhave Slots Ungdomsskole I alt: Deutz/MWM Polo(2) XRGi (3) XRGi (2) År El/varme Effekt kW 1987 1995 2006 2007 120/240 15/38 15/30 13/26 Drifttimer 672 Brændsels Brændsels ElElforbrug forbrug/h produktion produktion/h 3 3 m kWh kWh m 36.644 54,53 56.468 84 1.866 14.957 13.870 65.471 2.538 8,02 26.749 14 83.217 2.125 Dækning af eget elforb. % 76,01 66,50 StatiStik Store anlæg – JanUar kraftvarmeværker Lendum Kraftvarmeværk Nr. Nissum Kraftvarme Nørager Fjernvarme Bramming Fjernvarme Præstbro Kraftvarmeværk Blenstrup Kraftvarmeværk Hallund Kraftvarmeværk Klitmøller Kraftvarmeværk Aadum Kraftvarmeværk Rejsby Kraftvarmeværk Oue Kraftvarmeværk Manna-Thise Kraftvarmeværk DSB Drift - Klargør.center,Kastrup Brøns Kraftvarmeværk Danish Malting Group i alt Fabrikat Bergen Bergen Caterpillar(2) Caterpillar(4) Dorman Dorman Jenbacher Jenbacher(2) Jenbacher Jenbacher Jenbacher Jenbacher Jenbacher Jenbacher Wärtsilä(2) Størrelse el/Varme kW Brændsel forbrug m Drifts- elprod. elprod. elprod. elprod. Varmegns. elvirknings- Varmetotal Smørolie timer Spidslast Højlast lavlast total produktion Produktion grad virknings- virknings- forbrug g/kWh total MWh MWh MWh MWh total kWh % grad % grad % liter 1330/1621 2690/3090 1000/1700 45.084 316.972 29.286 67.411 55.940 7.256 47.395 191.861 57.793 75.740 91.504 101.317 127.726 48.855 82.462 1.346.602 150 533 115 72 282 39 309 1.137 340 357 411 472 516 9 75 4.817 800/1200 800/ 660/803 660/810 741/1040 922/ 922/1092 922/1200 922/1400 926/1200 5500/6000 3 Drift på markedsvilkår Bramming Fjernvarme: SPOT/BLOK 193 m3. REGULER 112 m3. Kørt på kedel med gasforbrug på 855.515 m3 og varmeproduktion på 9.941 MWh. Lendum Kraftvarmeværk: Produceret 536 MWh på kedel. Nr. Nissum Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 143 timer med forbrug på 46.999 m3 gas. 92,00 117,00 7,00 82,56 184,20 117,15 270,17 0,91 346,35 121,00 176,00 27,00 114,10 1,57 167,00 4,38 239,20 1,62 201,00 1.433,50 116,80 305,00 216,00 27,00 200,61 800,72 248,39 324,00 378,63 429,00 520,30 7,57 366,00 5.574,52 231,00 1.805,00 166,10 347,00 354,00 46,00 313,84 1.242,20 364,00 479,00 574,00 633,00 750,00 444,50 394,00 8.143,64 1.340,00 2.689,49 1.018,31 4.236,11 765,96 692,31 649,22 704,24 730,57 907,56 921,25 908,90 1.008,53 841,11 4.880,00 40,53 41,11 36,26 41,13 35,10 33,83 38,48 37,94 39,07 38,89 37,62 38,49 37,03 1,41 40,35 46,58 51,77 51,56 46,80 57,53 57,63 60,20 58,86 57,26 57,49 57,03 56,80 53,38 82,71 43,44 87,11 92,88 87,82 87,93 92,63 91,46 98,68 96,80 96,33 96,38 94,64 95,29 90,41 84,12 83,79 60,00 375,00 28,00 0,28 0,25 0,23 240,00 26,00 32,00 224,00 32,00 47,00 50,00 55,00 1,06 0,91 0,15 0,27 0,12 0,14 0,13 0,12 600,00 1,56 Præstbro Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 2 timer med et gasforbrug på 68 m3. Rejsby Kraftvarmeværk: Gasforbrug på 7.205 m3 til kedel. Aadum Kraftvarmeværk: Kedeldrift med forbrug på 13.787 m3 gas og varmeproduktion på 155 MWh. 3 udedage p.g.a. defekt EMS 2000 styring på motor. StatiStik Store anlæg – FeBrUar kraftvarmeværker Lendum Kraftvarmeværk Nr. Nissum Kraftvarme Nørager Fjernvarme Bramming Fjernvarme Præstbro Kraftvarmeværk Blenstrup Kraftvarmeværk Hallund Kraftvarmeværk Klitmøller Kraftvarmeværk Aadum Kraftvarmeværk Rejsby Kraftvarmeværk Oue Kraftvarmeværk Manna-Thise Kraftvarmeværk DSB Drift - Klargør.center,Kastrup Brøns Kraftvarmeværk Danish Malting Group i alt Fabrikat Bergen Bergen Caterpillar Caterpillar(4) Dorman Dorman Jenbacher Jenbacher(2) Jenbacher Jenbacher Jenbacher Jenbacher Jenbacher Jenbacher Wärtsilä(2) Størrelse el/Varme kW Brændsel forbrug m 1330/1621 2690/3090 1000/1700 17.508 363.597 3.601 11.283 43.791 6.177 47.653 174.899 75.542 66.561 85.687 94.746 122.895 62 603 15 11 231 34 298 995 435 313 384 441 550 26.522 1.140.462 25 4.397 800/1200 800/ 660/803 660/810 741/1040 922/ 922/1092 922/1200 922/1400 926/1200 5500/6000 3 Drift på markedsvilkår Bramming Fjernvarme: SPOT/BLOK 31 m3. REGULER 18 m3. Kørt på kedel med gasforbrug på 801.735 m3 og varmeproduktion på 9.195 MWh. Brøns Kraftvarmeværk: Kedeldrift med forbrug på 44.671 m3 gas. Lendum Kraftvarmeværk: Produceret 643 MWh på kedel. Drifts- elprod. elprod. elprod. elprod. Varmegns. elvirknings- Varmetotal Smørolie timer Spidslast Højlast lavlast total produktion Produktion grad virknings- virknings- forbrug g/kWh total MWh MWh MWh MWh total kWh % grad % grad % liter 76,00 94,00 0,00 78,82 155,70 110,39 229,10 7,40 320,20 105,00 160,00 19,00 105,80 162,90 229,50 77,00 1.636,70 13,70 49,00 170,00 22,00 196,61 705,00 328,45 284,00 352,80 402,00 498,20 118,00 4.853,46 88,00 2.066,00 19,60 53,00 276,00 38,00 308,61 1.149,70 452,00 421,00 537,00 595,00 726,90 420,00 125,00 7.275,81 1.241,94 2.714,26 925,68 4.454,55 735,93 647,06 659,75 708,54 755,06 907,35 918,75 911,56 906,31 39,98 40,92 34,59 39,48 35,29 32,38 37,51 36,64 39,53 38,79 37,43 38,57 36,85 45,69 51,66 49,48 42,70 57,30 55,93 58,87 59,76 54,39 57,50 56,97 57,09 53,77 85,68 92,58 84,07 82,18 92,59 88,30 96,38 96,40 93,92 96,29 94,40 95,66 90,62 60,00 300,00 4,00 0,74 0,17 0,28 50,00 0,28 27,00 174,00 52,00 38,00 50,00 53,00 0,13 0,23 0,15 0,13 0,13 0,13 4.720,00 40,45 42,85 83,29 300,00 2,42 Nr. Nissum Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 6 timer med forbrug på 1.025 m3 gas. Rejsby Kraftvarmeværk: Gasforbrug på 6.362 m3 til kedel. Aadum Kraftvarmeværk: Kedeldrift med forbrug på 1.619 m3 gas og varmeproduktion på 18 MWh. Olie og filtre skiftet 300 liter. Kraftvarme Nyt APRIL 2013 13 Verdens største bioenergianlæg runder første driftår Flåden af lastvognstog, der hver kan laste 34.000 liter gylle, er siden udvidet til også at omfatte ”Martin Lidegaard”, Klima-, Energi- og Bygningsminister og ”Alan Lunde”, som siden projektstart har spillet en stor rolle for både landbrugs- og forsyningssiden. - Navngivningen af vores lastvognsflåde var en næsten selvskreven løsning, fortæller Alan Lunde. – Vi har i hele projektforløbet været i nærkontakt med rigtig mange poliMaabjerg BioEnergy blev tikere på Christiansborg, idriftsat for godt et år siden. der gerne ville høste viden Den officielle indvielse var om vores projektplaner. henlagt til en dansk somVi er blevet mødt med en merdag i juni måned – og meget stor åbenhed – og er nu er værket i fuld kommermeget stolte over, at ingen ciel drift. på Christiansborg længere er i tvivl om, hvor på DRILLERIER. Tankene er landkortet man kan finde fyldt, produktionen af varMaabjerg. me og gas er i fuld gang – HER GÅR DET GODT, og naturligvis har der været, MEN… Allerede i det tidog er der drillerier, når intet lige efterår kunne Maabjerg mindre end verdens største BioEnergy melde, at man anlæg af sin slags skal provar oppe på hele 80-85 ducere. – Da det nærtligprocent af den budgettegende Måbjergværk skulle rede produktionskapacitet. køres ind, tog det efter Der blev også rapportesigende næsten 3 år at ret om levering af allerede trimme alle detaljer – og aftalte biogasmængder til med alt respekt, er der her Vinderup Varmeværk og tale om noget mere kompliMaabjergværket. cerede teknologiske løsninDer er fortsat en bid ger, der skal afprøves, finjuvej endnu, idet ikke hele steres og trimmes ind. anlægget var i drift, da – Det giver da nogle KraftvarmeNyt var på udfordringer at komme til besøg. - Pumper kan gå situationen ”fuld drift”, fori stykker, rør kan stoppe Alan Lunde og transportvognen “Martin Lidegaard”. tæller chefkonsulent Alan til, der er hele tiden den Lunde, som KraftvarmeNyt har sat stævne på Maabjerg- ene eller anden udfordring, som kan drille, fortæller Alan BioEnergy i anledning af etårsdagen for anlæggets idrift- Lunde. Fortsættes på side 16 sættelse. – Men vi skal nu nok få noget hurtigere styr på alle de mange processer på noget kortere tid, lover han. PROMINENTE FASTE GÆSTER. ”Anne Grete Holmsgaard”, ”Søren Gade” og ”Henrik Høegh” er daglige gæster på biogasanlægget Maabjerg BioEnergy. Den oprindelige lastvogns-flåde er opkaldt efter denne kreds af fhv. fremtrædende ministre og medlemmer af Folketinget. De er som projektets politiske ”fødselshjælpere” belønnet for indsatsen, med at lægge navn til en af gyllelastbilerne. Umiddelbart inden KraftvarmeNyts besøg på MaabjergBioEnergy aflagde fhv. MF for SF – og nu direktør for interesseorganisationen BioRefining Alliance, Anne Grethe Holmsgaard også besøg på værket, og her mødte hun sin ”navnesøster” - og fik også en skala-model af lastbilen med sig hjem. Anne Grete Holmsgaard på værksbesøg i Maabjerg. Allerede i 2009 satte FDKV med artikler i KraftvarmeNyt fokus på verdens største biogasanlæg – Maabjerg BioEnergy, og om i hvilket omfang, at fødevare-/landbrugssektoren kan bidrage til morgendagens energi- og klimaudfordringer. Det er et tema, der næsten er blevet til en evergreen på de efterfølgende års energipolitiske konferencer på Christiansborg. 14 Kraftvarme Nyt APRIL 2013 SIKKERHED EKSPERTISE DIN SAMARBEJDSPARTNER HELE VEJEN TILSTEDEVÆRELSE INDSIGT VI GIVER DIG STÆRKERE KOMPETENCER FÅ ØGET BUDGETSIKKERHED “Det giver tryghed at vide, at jeg har DONG Energy’s kompetencer og store setup at trække på, når jeg er ude hos mine kunder. Troværdighed og tillid er vigtigt for mig i mit arbejde, når jeg i fællesskab med kunden finder den rigtige energiaftale”. Per Olesen Key account manager Med DONG Energy får dit kraftvarmeværk en samarbejdspartner med stærke kompetencer inden for branchen. Det giver dig den bedst mulige budgetsikkerhed – til gavn for dine forsyningskunder. Kontakt os på 99 55 35 00 og hør mere om dine muligheder – eller ring direkte til din kontaktperson. Kraftvarme Nyt APRIL 2013 15 Verdens største bioenergianlæg – fortsat abjerg BioEnergy, var der ingen, der havde forestillinger om processer, der kunne forvandle gylle til guld, og at der skulle en godt 10-årig proces til at realisere de tanker, som den tidligere Egvad-borgmester Kent Skaanning, lagde kimen til med sit eget gårdbiogasanlæg. Alan Lunde fortsætter: - I det sene efterår 2002 samledes en række lokale regionale Samfundsøkonomi aktører for at snakke sammen & Privatøkonomi – hånd i hånd om de udfordringer, som stiMaabjerg BioEnergy hviler på to solide samgende miljøkrav til minkopdræt fundsøkonomiske søjler. Den energimæssige og landbrug stillede. Minkfolk, og den landbrugsmæssige. Der spares brændlandmænd, kommunalpolitiselsomkostninger – og der sikres et grundlag kere og energifolk, var samlet for et fortsat regionalt landbrugserhverv. rundt om bordet. Grundlæggende er værket et varmeforsyRegionens hovederhverv, ningsprojekt baseret på ”hvile i sig selv”-økonoprimært landbruget, var udformien. Over- og underskud skal reguleres over dret. Det handlede om skrapvarmeprisen. Ingen kan trække et overskud ud, pere miljøkravkrav, miljøfakta, og solide kommunegarantier på anlægslånene der gjorde, at man ikke bare har opnået meget lav rente. kunne lade stå til og negligere Alle projektaftaler sikrer involverede firmaer myndighedernes krav om reog tilsluttede forbrugere en besparelse på 10 % duktion af hele landbrugssekmålt efter et såkaldt substitutionsprincip. torens udledning af kvælstof ØKONOMISKE FAKTA: Værkets beregninger og fosfor. Lugtgenerne ved udviser, at den samfundsøkonomiske gevinst målt spredelse af gylle var også en over 20 år kan opgøres til 1 milliard kr. Nettoinudfordring, som der skulle finvesteringen i anlæg, rør, transport er efter frades nye positive løsninger på. regnet EU-tilskud opgjort til 400 mio. kr. TESTER NYE RÅVARER. Maabjerg BioEnergy har sit eget laboratorium. Her er der travlhed, en lang række forsøg, ser her dagens lys. Det er ikke lige til at se det, men der er faktisk hele tre biogasanlæg på værkets matrikel. Værkets laboranter har to minianlæg kørende, som de bruger til at optimere udrådningsprocesser og teste ideelle sammensætninger af de råmaterialer, der bliver brugt til at udvinde biogas, ligesom der bl.a. testes melasse som råmateriale. HØJT TIL LOFTET. – Der er på alle måder tænkt ”højt til loftet” på Maabjerg BioEnergy, fortæller Alan Lunde. – Fysisk set hele 17 meter i højden, kan vi tilbyde i modtagehallerne. For os handler det om, at de råvareleverandører, der kommer til værket får en god fornemmelse af plads og rummelighed. Derfor er vores modtagehaller også designet til at kunne tømme de største lastvognstog. Maabjerg BioEnergy er et anlæg, der fra start er tænkt stort. Det er et anlæg af hidtil usete dimensioner og tager sit udgangspunkt i landbrugets stigende behov for at minimere udledningen af fosfor og kvælstof. GYLLE & GULD. – Da de første tanker – og ikke mindst streger, blev tegnet til, hvad der i dag reelt rummes i Ma- Maabjerg BioEnergy på en kold dag i januar. 16 Kraftvarme Nyt APRIL 2013 Det lugter af … Maabjerg BioEnergy løser et stort regionalt luftog lugt miljøproblem. Selvom anlægget behandler enorme mængder gylle og industriaffald, er det reelt lugtfrit. Et avanceret logistiksystem melder elektronisk, når en tank hos en landmand er ved at være fyldt op. Herefter afhentes gyllen og transporteres i en lukket tankbil frem til anlægget, hvor den i et lukket rørsystem overføres til anlæggets tanke. Andet affald kan aflæsses i lukkede aflæssehaller. INGEN RØG UDEN… En større andel, bl.a. slam fra det kommunale rensningsanlæg i Holstebro midtby, og restprodukter, ostevalle fra nært liggende Arla, kommer direkte via rørforbindelser, så at sige fra anlæg til anlæg. Røgen fra anlægget behandles via et gasrensningssystem. Produktionen af biogas giver ikke nogen røg. Det er kun, når anlæggets egen gasmotor kører, at der kommer røg op af den 95 meter høje skorsten. Restproduktet fra produktionen, den gødningsvæske, som landmanden får tilbage, er tyndtflydende og lugter ikke så kraftigt. Det, at den er tyndtflydende betyder også, at væsken optages lettere i jorden. Dermed ligger den ikke på overfladen og lugter, som det kan være tilfældet med den ubehandlede gylle. - Der skulle kort og godt tænkes både stort og nyt. Blandt mødedeltagerne var jeg selv at finde på den mere skeptiske og løsningsbegrænsende side, men heldigvis havde Vestforsynings direktør Jørgen Udby, et brændende og vedholdende engagement. Han mente at kunne øjne nogle helt nye win-win muligheder. Der blev tegnet lagkager med aktørernes respektive bidrag og andele i den fremtidige løsning – en række muligheder bliv linet op – og de blev fulgt op og valideret af ingeniørberegninger. HELE VEJEN. - Min tiltro til projektet voksede støt. Reelt kan man sige, at grundidéen til Maabjerg BioEnergy blev født som pennestrøg på en serviet for nu mere end 10 år siden. Og lige fra første færd var det et fælles projekt mellem landbruget og energiselskaberne. Og der var specielt to ting, som man fra starten gav hinanden håndslag på: Det skal være et visuelt flot anlæg – og det må ikke lugte! - Det har været en lang og også kompliceret rejse med meget grundig myndighedsbehandling. Det valgte vi ikke at lade os slå ud af. Det har også været et overraskende langt tidsforløb med kommuneplantillæg, lokalplaner, VVM-screening, VVM-godkendelse, miljøgodkendelse, godkendelser i henhold til varmeforsyningsloven – 6 stk., sikkerhedsredegørelse og byggetilladelser, for nu bare lige at nævne de allervigtigste! SKILTENE. – Når man arbejder med så stort et projekt som dette, kan det næppe undgås, at der undervejs er behov for at stoppe op og komme sig over uventede ærgrelser. Heldigvis har jeg en stor fascination med at fremstille skilte … specielt, når jeg har været lidt frustreret over dette og hint, lyder meldingen, der suppleres: - Læg lige mærke til, hvor detaljerest vi skilter her på anlægget, lyder det med et stort smil. – Naturligvis handler det meget om at tænke i helheder og at finde synergierne. Sådan har det været med Maabjerg BioEnergy, og det har været en utrolig god måde at arbejde på, slutter Alan Lunde. Maabjerg BioEnergy – er også Consulting Consulting er fulgt i kølvandet på Maabjerg BioEnergy. Værket har en bred vifte af kompetencer og kan bl.a. bistå med: • Etablering af projektorganisation og samspillet med beslutningstagerne • Myndighedsopgaver (f.eks. VVM-redegørelse) • Design og projektering af komplet biogasanlæg og evt. tilhørende energianlæg • Design af landbrugsbedrifternes leverings- og modtagefaciliteter • Udbudsforretninger • Projektstyring • Aftaleforhold om råvareleverancer og afsætning • Selskabsretslige forhold ved etablering • Selskabs- og samfundsøkonomi • Projektets finansiering • Organisering af drift • Administration og styring af drift og logistik • Kommunikationsrådgivning Maabjerg BioEnergy – fakta: • Omdanner ca. 650.000 tons biomasse/år til ren energi - varme og el. • Producerer årligt 17,8 millioner kubikmeter biogas, når anlægget er på fuld kraft. • Energiudnyttelsen svarer til varme- og elforbrug i 5.388/14.381 boliger. • Reducerer klimabelastning med 50.000 tons CO2/ år. • Reducerer kvælstof og fosfor i vandmiljøet med 109 og 311 tons/år. Ham der Alan Lunde! De kalder ham lokalt for ”Hitte-på-somme Alan Lunde”. Maabjerg BioEnergy skorstenen. Han har været med fra den allerførste dag i skabelsen af Maabjerg BioEnergy. I anlæggets egen profilbeskrivelse fremgår: ”Tag lige dele Gårdmand Bjørn, Georg Gearløs og Fætter Højben. Kør elementerne en tur gennem blenderen, og du har det miks, der hedder Alan Lunde. Gårdmand Bjørn, fordi malermestersønnen fra Østerbro i København stik mod alle prognoser blev landmand og agronom i Jylland. Georg Gearløs, fordi fyren har en umættelig trang til at fifle med mekanik og elektronik. Og Fætter Højben, fordi Alan Lunde og Co. en sen fredag eftermiddag i 2002 havde en mere end normalt heldig hånd med et møde i Holstebro.” Alan Lunde ved en bunke om både biologi, teknik og elektronik, men at han skulle bruge så meget tid og energi som ”Vestjysk projektmager”, stod ingen steder skrevet. A´LA GATES. Allerede tilbage i firserne og halvfemserne puslede Alan Lunde og ligesindede intensivt med helt nye teknologier og havde han boet i et andet land, kunne han have været kendt på linje med Microsoft-skaberen Bill Gates. Tror vi nok! Sikkert er det, at agronomen Lunde var Kraftvarme Nyt APRIL 2013 17 første mand med det, vi i dag kalder en browser. Han vidste det bare ikke. Siden engagerede han sig i Struer Bredbånd. Og Discovery Channel kom på besøg, da Lunde og legekammeraterne havde fundet ud af, at både dyrlæger, planteavlskonsulenter og landmænd med stor fordel kunne bruge tv i den daglige drift. Nu er han optaget af et helt nyt projekt. Som han selv forklarer det: - Det er det der med spritten. Alan Lunde skal være med til at finde ud af, er, om der er et kommercielt potentiale for de teknologier, der er omkring produktionen af bioethanol. Bioethanol er sprit lavet af biomasse til brug som biobrændstof. Det bruges i ren form eller til at blande i benzin som brændstof. Bioethanol kan fremstilles af sukker- og stivelsesholdige planter. Denne form kaldes 1. generation og er kendetegnet ved en relativt simpel produktion og at den baserer sig på råvarer, der også kunne være udnyttet som fødevarer, hvilket har mødt kritik, da en stor del af verdens befolkning sulter. 2. generations bioethanol produceres af cellulosen i restprodukter; f.eks. halm, træspåner eller majsstængler, og udnytter dermed den del af fødevarerne, som ellers ikke ville blive brugt. Det er primært denne vinkel, der vil interessere Alan Lunde i hans nye funktion i det samlede Maabjerg Energy Concept. Nemlig Danmarks største - og første fuldskala - 2. generations bioethanolfabrik, beliggende lige ved siden af ligger allerede Maabjerg BioEnergy. Bioenergianlægget vil blive udvidet og får samtidig tilført et brintproduktionsanlæg. Og så vil det eksisterende biomassefyrede kraftvarmeværk Maabjergværket på nabogrunden blive ombygget “Hitte-på-somme-Alan Lunde” ved en masse om biologi, teknik og elektronik. til at kunne håndtere restprodukter fra den grønne energiproduktion. Endelig ligger der planer om at opføre et helt nyt affaldsbehandlingsanlæg, som ved hjælp af enzymer vil kunne udskille dele af affaldet til biogasproduktion. Alt taler for, at der også her bliver plads til udfoldelse for Alan Lunde – og også en udsigt til en betydelig skilteproduktion! ■ Nyt om navne fra AEA styrker organisationen med ny medarbejder Jørgen Schlanbusch er pr. 01.04.13 ansat som konsulent hos AEA. Jørgen er uddannet statsautoriseret revisor. Han kommer senest fra en stilling i Starco-koncernen. Jørgen er kendt i branchen, da han har været mere end 7 år hos GE Jenbacher, deraf 5 år som administrerende direktør. Jørgens store erfaring i branchen skal benyttes til at betjene AEA’s kunder med henblik på - i samarbejde med det tekniske personale - at tilvejebringe økonomiske og gennemarbejdede optimeringsforslag til gavn for firmaets kunder. ■ CATERPILLAR GAS MOTORER NATUR Gas motorer i hele spekteret fra 400kWe til 9700 kWe i den velkendte, høje Caterpillar kvalitet. GAS & BIOGAS Du får 24-timers service, autoriserede Caterpillar teknikere samt originale reservedele af særlig høj kvalitet. www.pon-cat.com 18 Kraftvarme Nyt APRIL 2013 Har du også svært ved at ramme den laveste fastpris? Vil du være sikker på en gennemsnitlig terminspris og høj budgetsikkerhed, bør du vælge Porteføljegas. Porteføljegas er fra Naturgas Fyn. Vi indkøber løbende din gas i månederne inden din leveringsaftale træder i kraft. Din fastpris bliver herefter beregnet som et gennemsnit af de daglige handler. Med Porteføljegas kan du altså opnå høj budgetsikkerhed til en gennemsnitlig terminspris. Porteføljegas giver dig også fleksibilitet. I tilfælde af at prisen falder markant i indkøbsperioden, kan du til enhver tid prissikre den mængde, som ikke allerede er fastlåst. Kontakt os og få en gennemgang af Porteføljegas og dine muligheder. Sjælland Christian Smidt tlf. 5149 7503 Fyn Niels Egedal tlf. 4034 1831 Midt/Nordjylland Signe Sporring tlf. 5149 7382 Syd/Sønderjylland Peter Lambæk Nielsen tlf. 4034 1856 Til hele Danmark Naturgas Fyn er blandt Danmarks førende naturgasselskaber. Vi er tæt på kunderne og markederne og leverer til hele landet. Se mere på www.naturgasfyn.dk 18070_NGF_A4_Ann_Erhverv_portefoelje.indd 1 K r a f t v a r m e N y t A P R I L 12/10/12 2 0 1 309.06 19 Nyt fra branchen 27 institutioner i Odense Kommune sikret mod skader efter lækage og sivninger i vand- og varmeanlæg. Odenses borgmester, Anker Boye betegner det netop afsluttede samarbejds- og udviklingsprojekt med DanTaet a/s som et rigtigt win-win projekt. En investering på 50-60.000 kroner, der forebygger skader, der nemt kan løbe op i en halv million kroner eller mere. Lyder det for godt til at være sandt? - Det er det faktisk ikke, fastslår Jens Oxenvad, ingeniør i Ejendom i By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune, der netop har afsluttet et samarbejdsprojekt på i alt 27 kommunale institutioner med den odenseanske virksomhed DanTaet a/s. DanTaet er markedsførende inden for udvikling og produktion af systemer og anlæg, der sikrer, at lækager og sivninger i såvel vand- som fjernvarmeinstallationer opdages øjeblikkeligt. Og dermed undgås omkostningstunge følge- og senskader. 600 kubikmeter vand gav omfattende skimmelskader - Jo tak, vi har desværre haft omfattende skimmelskader på flere af kommunens institutioner. Eksempelvis forårsagede en vandrørslækage i en børnehave, at der nåede at sive 600 kubikmeter vand ud i vægge og gulve, før lækagen blev opdaget. Det skete først efter tre måneder og skaderne var naturligvis omfattende på det tidspunkt, fortæller Jens Oxenvad og tilføjer, at ud over udgifter til skimmelsanering er der også udgifter til genhusning af institutionens brugere i en kortere eller længere periode. Projektet er en del af kommunens aktive risikostyringsarbejde og systemerne er nu i drift på 18 af kommunens 34 folkeskoler og på ni af i alt 120 børnehuse, der tæller både børnehaver og vuggestuer. Ingeniør Jens Oxenvad, Ejendom i By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune ved fjernvarmesikringsanlægget på Agedrup Skole, Odense: - Anlæggenes brugervenlighed har haft høj prioritet – det skal være nemt og overskueligt for brugerne at reagere, når alarmen går. 20 Kraftvarme Nyt APRIL 2013 Få, men effektive komponenter Komponenterne til læksikring af henholdsvis brugsvand (system KMP-V) og fjernvarme (system KMP-F) er stort set identiske og består af elektronisk styrede afspærringsventiler, kontrolbokse, udefølere samt Kamstrups energi- og flowmålere. De to systemer er udviklet i tæt samarbejde med virksomheden Kamstrup, og tilpasset dennes energi- og flowmålere. Samarbejdsprojektet med Odense Kommune har også involveret Beredskabsmyndighederne, Fjernvarme Fyn, Vandcenter Syd og Teknologisk Institut. Altid vand til brandslukning og rengøring Tage Laurup, DanTaets salgsdirektør peger op på to bevægelsessensorer, der er placeret i loftet midt i den lange gang i Børnehuset, Ejerslykke Vuggestue i Odense og forklarer: - Uden de to sensorer ville brugerne ikke få meget vand, ligesom rengøringspersonalet ville få svært ved at fylde spanden til gulvvasken. - Sensorerne registrerer bevægelse, og der går en melding til systemet i kælderen om at nu er institutionen befolket, og der skal være vand til rådighed. Såfremt vuggestuens brandskab åbnes vil systemet i kælderen straks tvangsåbne sin afspærringsventil. Herefter vil en overskridelse af forbrugsgrænsen alenegive alarmmelding mens vandstrømmen lades upåvirket. Denne egenskab er afgørendefor beredskabsmyndighedernes godkendelse af sikringssystemet i vuggestuen. Ekstremt brugervenlige systemer Systemernes brugervenlighed har været altafgørende for Odense Kommune. Jens Oxenvad siger blandt andet: - Vuggestue- og børnehaveledere er ikke teknikere, og det skal de heller ikke være, derfor skal systemerne Når alarmen går, er det blot at følge den enkle tre-trins vejledning, forklarer Gitte Hermansen, leder af Ejerslykke Vuggestue til borgmester Anker Boye. være udviklet, så de kan anvendes af ikke-teknisk kyndigt personale. Gitte Hermansen, leder af Ejerslykke Vuggestue kigger på de to vejledninger, som hænger på væggen over kontrolboksene, der giver sms-alarm ved henholdsvis sivning og lækage. Udover Gitte Hermansen modtager Odense Kommune også en sms. - Vejledningen virker overskuelig og enkel, så jeg tror bestemt ikke, det bliver noget problem, den dag alarmen går. Jeg kan jo læse mig til, hvad jeg skal gøre, siger hun. En karakteristik, som også deles af Teknologisk Institut, der har foretaget en generel og samlet vurdering af både KMP-V og KMP-F anlæggene. Begejstret borgmester Borgmester Anker Boye, Odense Kommune glæder sig over, at kommunen så at sige blot skulle hen om hjørnet for at finde den perfekte samarbejdspartner. - Samarbejdsprojektet øger sikkerheden for brugerne af vores institutioner, vi undgår spild af kostbare ressourcer, vi forebygger omkostningstunge skader og vi er med til at øge antallet af private arbejdspladser, fremhæver han og tilføjer med et skævt smil:- Må vi købe nogle flere anlæg hos jer? ■ Info Bella Center, København – 23.-25. maj 2013 og 22.-24. maj 2014 GRATIS registrering til international messe og konference indtil den 7. maj ENERGY EUROPE Tilmeld dig på: http://energyeurope.bellacenter.dk/Frontpage.aspx Copenhagen, 23 – 25 May 2013 Reducér fremløbstemperaturen ENERGY EUROPE med Mita-Teknik OPTI-TEMP Copenhagen, 23 – 25 May 2013 Med Mita-Tekniks OPTI-TEMP løsning optimeres varmeværkets fremløbstemperatur, tryk og flow i alle døgnets 24 timer. › Let at integrere › Dækker 1 års energisparekrav ENERGY EUROPE › Sikrer langsigtet indtjening › Tilbagebetalingstid under 2 år Copenhagen, 23 – 25 May 2013 Kontakt os i dag og lad os øge din indtjening: +45 8665 8600 - [email protected] - www.mita-teknik.com ® Læs mere Great at Control Kraftvarme Nyt APRIL 2013 21 Nyt fraranchen En energimand vender tilbage Jørgen G. Jørgensen er én af de “nye”. “Ny” i den forstand, at han for bare et års tid siden blev udpeget til en post som medlem af Energitilsynet. Jørgen G. Jørgensen er langt fra et ubeskrevet blad på energiområdet, om end han som medlem af Energitilsynet træder ind i en helt ny rolle i en uafhængig myndighed. Men energiområdet har i mange år været det erhvervsmæssige gebet for Jørgen G. Jørgensen. Efter eget udsagn er han “energitung”. Mest kendt er han nok fra chefposten i Dansk Fjernvarme, hvor han var adm. direktør i otte år. Forud har han i to omgange været ansat i DONG Energy, været chef i en landboforening og fungeret som konsulent i PA Consulting Group. Også her var han i berøring med energiområdet. - Min baggrund er i al ubeskedenhed ganske ”energitung”, så det er nok derfor, at jeg blev spurgt af klima-, energi- og bygningsministeren om at træde ind i Energitilsynet, siger Jørgen G. Jørgensen, der rent erhvervsmæssigt nu er hoppet over i en helt anden boldgade som adm. direktør i fagforeningen FRIE Funktionærer. Ikke desto mindre har energiområdet stadig væk ”en særlig plads i bevidstheden”, som han udtrykker det. - Jeg synes jo, at energi er frygtelig interessant, og derfor blev jeg meget glad, da ministeren spurgte, om jeg ville tage plads i Energitilsynet. Energitilsynets anseelse Jørgen G. Jørgensen har ikke illusioner om, at posten i Energitilsynet er en smeltedigel, hvor alt er fryd og gammen. Energitilsynet anseelse er meget afhængig af, hvem der bliver spurgt, og af det han kalder det ”institutionelle modsætningsforhold” mellem virksomheder og myndigheder. - Jeg tror, at Energitilsynets anseelse afhænger meget af, hvem og hvor man spørger i branchen. Der er jo meget stor forskel på el-, varme- og gasområdet, når det kommer til selskabsstrukturer, virksomhedsstørrelser, selvforståelse og ”sagstyper” i Energitilsynet. Mange i sektoren kender nok heller ikke hverken Energitilsynet eller Sekretariatet særligt godt, når det kommer til stykket, vurderer Jørgen G. Jørgensen, der fortsætter: - Energitilsynet er under tiden oppe mod stærke aktører og stærke økonomiske interesser, som det i nogle sammenhænge er Energistilsynets opgave at stække. 22 Kraftvarme Nyt APRIL 2013 Derfor er der selvfølgelig nogen derude, der er sure, på både sekretariatet og Energitilsynet, når de ikke er tilfredse med afgørelserne. Det tror jeg til en vis grad, man kan kalde et institutionelt betinget modsætningsforhold og her er det vigtigt for Sekretariatet og Energitilsynet at bevare professionalismen og den gode dialog. - Der er også en del professionelle rådgivere, f.eks. revisorer og advokater, der har stor interesse i at føre konflikter, der jo giver mulighed for at skrive mange timer på fakturaerne til deres klienter. Udsagn fra den kant om sekretariatet og Energitilsynet skal derfor undertiden tages med store spande salt, siger han. Iboende konflikter Jørgen G. Jørgensen er ikke i tvivl om, at faglighed og faglig kompetence betaler sig, når omdømmekontoen skal gøres op, også selv om energilovene har nogle iboende konflikter. - Jeg tror, at Sekretariatet er almindelig anerkendt for den faglige dygtighed, og at Sekretariatets faglige anseelse har været stigende de senere år. - Sekretariatet bliver dog også ramt af, at en del af den lovgivning, der administreres i Energitilsynet, ikke er særligt ”administrerbar”, hvilket kan gøre det vanskeligt at lave hurtige afgørelser. Derfor er opfattelsen nok i nogle sammenhænge, at der er lang sagsbehandlingstid, men det har på det lange stræk sin helt naturlige forklaring, vurderer Jørgen G. Jørgensen. Medlemmerne af Energitilsynet er udpeget for tre eller fem år ad gangen, og Jørgen G. Jørgensen ser frem til sine fire nye år i samarbejde med Tilsyn og Sekretariat. Forventninger har han mange af. - Jeg gik ind til arbejdet med forventninger, og jeg har flere endnu. Enkelte er allerede indfriet, nemlig et engageret og professionelt Sekretariat, der gør sig umage med at lave seriøse sagsfremstillinger med klare indstillinger, uden at man af den grund er tonedøv i forhold til input fra Energitilsynets medlemmer, lyder det fra Jørgen G. Jørgensen, der har en enkelt ”advarende” pegefinger: - Jeg kan godt lide kvalitetsnormerne i sagsfremstillinger, som jeg mener man ofte kunne lære noget af andre steder. Man skal selvfølgelig passe på med at opbygge en alt for hård ”0-fejls kultur”, men ellers har jeg stor respekt for arbejdet. ■ G RIN 2 01 1 2 1 70 G HØR . O MERE R NÆ SELV EN MASKINE HAR BRUG FOR KÆRLIGHED Hvis du tager dig godt af din gasmotor, tager den sig godt af dig. Det er simpel logik og god forretning. Hos OK fører vi naturligvis Mobil Pegasus 1005, så du kan yde den bedst mulige omsorg. Din motor vil belønne dig med lang levetid, sikker drift og lave omkostninger. Og vi beder dig ikke om hovedløst at skifte olie. Hvis du bruger OK’s online olieanalysesystem, får du et præcist billede af din olies tilstand. Så kan du vente med at bruge tid og penge på olieskift, til det faktisk er nødvendigt. Ring 70 12 12 01 og hør nærmere, eller aftal et besøg med en af vores kompetente teknikere. Energien er jeres Kraftvarme Nyt APRIL 2013 23 Nyt om navne frahen Flere har opnået BESPARELSER Den 1. maj 2013 har forsikringsmægler Gunnar Jørgensen, Aon besluttet sig for at drosle ned på sin karriere inden for forsikringsbranchen. Gunnar Jørgensen startede forsikringsmæglervirksomheden BIKO sammen med sin kollega Svend Erik Pedersen i 1998. Sammen opbyggede de en solid og troværdig virksomhed, hvor de blev kendt for deres branchekendskab inden for varmeforsyning og deres kompetente forsikringsrådgivning. Den 1. maj 2007 solgte Gunnar sit livsværk til Aon, hvor han har været med til at udvikle forretningsområdet og kundeporteføljen, så Aon i dag er 265 fjernvarme-, biogas- og kraftvarmeværkers foretrukne forsikringsmægler. I Aon kender vi Gunnar som en dygtig, flittig og samvittighedsfuld kollega, som har et stort hjerte, der brænder for forsyningsvirksomheder. Og det glæder os rigtig meget, at vi fremover også kan trække på Gunnars store erfaring og viden. Gunnar skal fremover udarbejde risikoanalyser til vores nye kunder, og han skal bistå med råd og vejledning omkring byggeprojekter. Aon vil markere dagen med en reception fredag den 17. maj 2013 kl. 13 på adressen Jupitervej 6, Kolding. ■ www.industrivarme.dk Vi har energien til dig NOx-REDUKTION Gasmotorer med 96 % NOx-reduktion KEDELANLÆG Lendum Kraftvarmeværk - komplet biomasseanlæg på vej Kontakt os og hør mere om projekterne Se også www.industrivarme.dk Landholmvej 12 | 9280 Storvorde | Tlf. 98 31 62 44 | [email protected] Nem vej til gode gaspriser ... vi har lavet forarbejdet ! 18. udbudsrunde er tilrettelagt, så levering kan starte den 1. august 2013. 24/4 Udfyldelse af fuldmagt 14/6 Sidste frist for fuldmagt 25/6 DGH afløfter EU-udbudspligten for alle i fællesskab, så det eneste man skal gøre er at udfylde en fuldmagt og oplyse forbrugsmængder. 26/6 kl. 24.00 Licitation 5/7 1/8-2013 Tid Besked til puljedeltagere ved brug af fuldmagt + anmodning om leverandørskift Acceptforhandlinger 1. august 2013 - mulig leverancestart Deadline for indsendelse af fuldmagt er den 14. juni – så klarer vi resten! Fællesskabet giver flexibilitet og gode priser +/- 30% afvigelse uden økonomisk straf Der kan også handles via børs Fuldmagter og kontrakter findes på www.fdkv.dk - klik på – eller ring, hvis du vil vide mere 24 Kraftvarme Nyt APRIL 2013 symbolet i venstre side Tlf.: 66 17 17 72 Email: [email protected] Nyt fraranchen Af Jan de Wit Projektleder Dansk Gasteknisk Center a/s Hændelser på kraftvarmeanlæg i 2012 Gasselskabernes Kraftvarmegruppe indsamler løbende informationer om ulykker og andre hændelser på de gasfyrede kraftvarmeanlæg. Baseret på gruppens arbejde har DGC bearbejdet året 2012, og det er disse resultater, der omtales i det følgende. 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Figur 1. Ulykker/hændelser på danske decentrale KV anlæg 1997-2012 Andet Brand Udstødssyst. Expl. Krumtaphus expl. Mekanisk Havari Indberetninger og kendte hændelser for året 2012 viser et fald i antallet af kendte hændelser i forhold til de foregående to år, se Figur 1. Hændelserne, der optræder i 2012, er altovervejende mekaniske havarier på gasmotoranlæg. Et af disse mekaniske havarier fandt sted omkring den varme del af forbrændingskammeret på et gasturbinebaseret KV-anlæg. Branden, der optræder i statistikken, var forårsaget af revne/utæthed i udstødssystem under loft. Udstrømmende varm røggas antændte et træværk omkring væggennemføring og brændende materiale faldt ned og antændte andet materiale. Dette forløb er faktisk langt hen af vejen identisk med branden i 2011 på KV-anlæg andetsteds. Det er derfor vigtigt løbende at kontrollere, at flanger og øvrige forbindelser er tætte. I modsætning til kedelanlæg har man i kraftvarmeanlæg overtryk samt højere temperaturer i dele af udstødssystemet. Dette betyder, at ganske varm røggas vil kunne strømme ud og antænde eksempelvis lofter, væg-gennemføringer og andet. Utætheder vil ofte give misfarvninger, hvilket da ofte vil kunne ses med det blotte øje, ifald overfladerne er malet i lyse farver, se Figur 2. IR-temperaturmåling og/ eller termografi vil også kunne anvendes til at detektere og opdage sådanne utætheder. De fleste naturgasfyrede gasmotoranlæg blev opstillet i årene 1994-1996 og har derfor nu et betragteligt antal års drift bag sig. På mange af gasmotoranlæggene er der de seneste år ændret driftsmønster med færre årlige driftstimer, kortere driftsperioder og ofte også flere start/stop. Dette betyder, at man i endnu højere grad skal være opmærksom på revnedannelser i/på anlægget herunder også svigt i bæringer for udstødssystemet. Figur 2. Eksempler på utætheder i røggassystem på 2 forskellige KV-anlæg. På billede 2 ses revner i overgang til rørstykket/kanal. Kraftvarme Nyt APRIL 2013 ■ 25 Energibesparelserne for 2012 er i hus Af Mette Hansen Afdelingsleder Dansk Fjernvarme ekstra besparelser meldt ind. Omvendt ser det ud med de fjernvarmeselskaber, som endnu ikke har nået at opfylde deres forpligtelse for 2010-2012. Her skal der for alvor fokus på opgaven for at sikre, at de manglende besparelser bliver leveret sammen med de øvrige besparelser for 2013, så at alle fjernvarmeselskaber trækker deres del af læsset med at få løst den pålagte energispareopgave. 32% over målet. Det er resultatet efter at fjernvarmeselskaberne har indmeldt energibesparelser for 2012. Fordeling på energiarter Hvordan besparelserne, som er indmeldt for 2012, er forFjernvarmeselskaberne har indmeldt besparelser for delt inden for de forskellige energiarter, fremgår af figur 1. 2012, og billedet er det samme, som vi har set de sidste Områderne svarer til opdeling i indberetningen og det par år. Flere besparelser end det vi har lovet, og flest fremgår af figuren, at langt den største mængde – stadig besparelser fundet inden for fjernvarmeområdet. over halvdelen af besparelserne - fortsat bliver fundet Tilsammen har fjernvarmeselskaberne for 2012 ind- som fjernvarmebesparelser. De næste to områder, når vi meldt godt 2,5 PJ, hvilket svarer til næsten 700.000 MWh. kigger på størrelsen, er gas og el. Heri indgår dels bespaDet er godt 32% flere besparelser, end det fjernvarmesel- relser fundet ved konvertering fra gas til fjernvarme, men skaberne med energispareaftalen for 2010-2012 har lovet også mange besparelser i industrivirksomheder er gasbeministeren og Energistyrelsen. Dermed er fjernvarmesel- sparelser. I forhold til de første års indmeldinger ses fortskaberne nu oppe på samlet set af have indmeldt 2,4 PJ sat en tendens til, at besparelserne breder sig mere og mere end pålagt – set over hele perioden fra 2006 og mere ud over alle energiområder. Det er også en af tanfrem til nu - hvilket svarer til 1,25 års ekstra besparelser (i kerne med energispareindsatsen, at man ikke skal forhold til sparemålet i 2012). begrænses til egen energiart, men må finde besparelserne der, hvor det er billigst at realisere. Foran eller bagud med energibesparelser Besparelserne findes for 25%´s vedkommende i husRigtig mange fjernvarmeselskaber har bevidst sørget for holdninger/boliger. Det er nyt, at det ikke længere udgør at være foran de pålagte sparemål. Det betyder, at den det største område. Sådan har det ellers været i de tidliFordelt på energiarter Fordeling å omen mråder forøgelse af sparemålet, som kom pr. januar 2013 med gerepår, området ”produktion” hvilket dækker over den ny energispareaftale, ikke bliver så markant for disse produktionsvirksomheder generelt har overtaget førertrøselskaber, da de har muligheden for over de kommende jen med et samlet omfang på 27%. Uden at have underår at øge aktiviteten langsomt, da de allerede har lidt søgt det detaljeret er det formodningen, at forøgelsen Fordelt på energiarter Fordeling på områder Fjernvarme Husholdninger Naturgas Fjernvarme Offentlig sektor Husholdninger Olie El Kul mv Naturgas Produk3onserhverv Produk3onserhverv El Handel og Service Handel og Service Kul mv Kraftvarme Nyt APRIL 2013 Ledningsop3mering Biomasse Ledningsop3mering Kollek3v solvarme Biomasse Øvrigt Kollek3v solvarme Konverteringer Øvrigt Konverteringer Omkring halvdelen af energibesparelserne i 2012 blev fundet inden for fjernvarmeområdet, mens gas, el og oliebesparelser tilsammen tegnede sig for omkring 35%. En stor del af disse besparelser er konvertering til fjernvarme. 26 Offentlig sektor Olie Fjernvarmeselskabernes energispareaktiviteter i 2012 var delt godt ud over de forskellige områder, dog fortsat med hovedvægten på husholdninger og produktionserhverv. Besparelser i kollektive solvarmeanlæg og optimering af ledningsnet tegnede sig for tilsammen knapt 20%. Graddøgn i Danmark særligt skyldes, at mange fjernvarmeselskaber har købt besparelser, som de ikke har haft anden involvering i end selve købet. Fordeling på områder De to områder, som mange fjernvarmeselskaber anser for at være de mest ”rigtige” besparelser, nemlig de besparelser, som under denne aftale realiseres ved optimering af ledningsnettet og ved opførelse af kollektive solvarmeanlæg, tegner sig i 2012 tilsammen for knapt 20% af de indmeldte besparelser. Med indberetningen af besparelser for 2012 er aftaleperioden 2010-2012 slut. En ny periode med en revideret energispareaftale er startet 1. januar 2013 og løber over de næste tre år. Siden de første krav om realisering af energibesparelser kom i 2006, har både omfanget af, holdningen til og rammerne for energispareindsatsen ændret sig meget. I dag er opgaven med energibesparelser for de fleste fjernvarmeselskaber en opgave som løses i fjernvarmeselskabet på lige fod med de mange andre opgaver og krav, som gennem årene er kommet til. Og at opgaven er løst, fortæller tallene næsten af sig selv. ■ Et døgns skyggegraddøgn beregnes som 17ºC. fratrukket døgnmiddeltemperaturen. I tabellen er opgjort skyggegraddøgn for 6 landsdele. Data frem til 2003 er baseret på 6 DMI målestationer. Data efter 2004 er baseret på modellerede data fra NCAR projektet ”NCEP Reanalysis data”, stilllet til rådighed af NOAA-CIRES Climate Diagnostics Center. Hele landet er et gennemsnit af værdierne for de 6 lands dele samt Bornholm. EMD- normalår bygger på DMI-målinger for perioden 1987-1998. Kilde: NCEP Reanalysis data, EMD (Energi- og Miljødata) Niels Jernesvej 10, 9220 Aalborg Ø, Tlf. 96 35 44 44, Fax 96 35 44 46 Nordjylland EMD-normal 2013 Vestjylland EMD-normal 2013 Øst-Midtjylland EMD-normal 2013 Sønderjylland EMD-normal 2013 Fyn EMD-normal 2013 Sjælland EMD-normal 2013 HELE LANDET EMD-normal 2013 Januar 505,9 553,8 478,1 530,2 498,6 532,8 484,7 499,2 496,6 519,8 503,2 531,1 492,6 530,7 Februar 441,0 518,0 421,0 506,0 432,3 508,3 423,6 486,2 431,6 499,5 436,2 503,9 431,4 503,2 Marts 458,3 580,4 441,8 566,2 445,8 568,6 423,2 543,6 440,9 559,1 445,3 564,6 444,8 564,7 Fuld power på kommunikationen – med MULTICAL® 602 MULTICAL® 602 tilbyder et væld af kommunikationsteknologier. Om du vælger manuel eller fjernaflæsning, strøm- eller batteriforsynede målere, trådløse eller kablede netværk, så giver MULTICAL® 602 dig ultrapræcis måling og datakommunikation med fuld power. Oplev forlænget batterilevetid, high-power radio kommunikation og uovertruffen stabilitet i måling og fjernaflæsning og lad MULTICAL® 602 sætte fuld power på datakommunikationen. Kamstrup A/S · Industrivej 28, Stilling · 8660 Skanderborg · Tel: 89 93 10 00 · [email protected] · www.kamstrup.dk Kraftvarme Nyt APRIL 2013 27 0 22 21 18 19 20 5000 4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 10 11 12 13 Forbrugere 14 15 16 17 Ledningstab i forhold til antal forbrugere 9 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 Ledningstab i % Forbrugere Værk 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 Ledningstab i % 10,0 16,6 21,0 21,3 21,5 21,9 24,3 24,4 24,7 27,6 29,9 31,8 32,0 32,2 32,7 33,1 33,7 34,2 34,5 34,5 35,7 35,9 36,4 36,9 37,4 39,2 44,7 8 Forbrugere Produktionstab i % 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Ledningstab 2011/2012 Forbrugere 8 3839 587 4750 520 2478 250 450 700 1332 341 329 476 1842 219 284 147 345 619 239 367 626 285 101 147 150 603 • - Cummins gasmotorer - Høj el-virkningsgrad - Attraktiv serviceaftale • • • • • • • www.nissenenergiteknik.dk 0 5 Dansk Gasteknisk Center har ekspertise og mangeårig erfaring inden for: • - Vores energi arbejder for dig 10 15 20 25 30 35 40 45 50 1 2 3 0 5 4 1 5 2 6 3 7 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Ledningstab i forhold til antal forbrugere Produktionstab i % 19 23 20 24 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 På baggrund af opfordring på foreningens generalforsamling i marts måned har vi indsamlet oplysninger omkring ledningstab fra de enkelte medlemsværker. Vi har foreløbig fået tilbagemelding fra 24 medlemsværker jf. oversigt. I grafen har vi sammenholdt tabet i % i forhold til antal forbrugere. Foreningen vil arbejde for at få fiskale afgifter flyttet ud på det målte hos forbrugere fremfor på det indfyrede, som den nuværende afgift beregnes efter, idet afgiftssituation for varmeværkerne ikke er langtidsholdbar. 5000 0 21 22 23 24 500 Ledningstab Akkrediteret emissionsmåling på gasog oliefyrede kedler og motorer. Bestemmelse af gassens sammensætning. Formaldehydeemission fra gasmotorer. Bestemmelse af virkningsgrad på kedler og motorer. Rådgivning om energioptimering. Rådgivning ved driftssvigt eller havari. Måling af virkningsgrad til beregning af energiafgift Vurdering af målere og afregningsprincipper. Kurser. DGC har kontorer i Hørsholm og Aalborg Dansk Gasteknisk Center a/s . Dr. Neergaards Vej 5B . 2970 Hørsholm TLF.: 2016 9600 . Fax: 4516 1199 . www.dgc.dk 28 Kraftvarme Nyt APRIL 2013 ■ Nyt fra branchen Ny vejledning om prislofter for affaldsforbrændingsanlæg Energistyrelsen har udstedt en ny vejledning om bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg (prisloftsbekendtgørelsen). Vejledningen afspejler den ny prisloftsbekendtgørelse fra december 2012. Den tidligere prisloftsregulering var baseret på, hvilken pris varmeforbrugerne alternativt ville kunne få leveret varme til. Med den ny prisloftsregulering indførtes ét fælles prisloft for alle affaldsforbrændingsanlæg, uanset om disse f.eks. er beliggende i naturgasforsynede eller centralt forsynede områder. Fremover gælder kun ét prisloft for alle affaldsforbrændingsanlæg baseret på varmepriserne fra de centrale kraftvarmeanlæg. Vejledningen indledes med en række mere generelle baggrundsafsnit, hvorpå der følger en udførlig gennemgang af bekendtgørelsens enkelte bestemmelser i vejledningens afsnit 5-11. Af helt umiddelbar interesse er måske særligt vejledningens afsnit 10, som omhandler den ikrafttrædelses- og overgangsregulering, der er indeholdt i den bekendtgørelses §§ 7-8. Energistyrelsens vejledning af 26. februar 2013 kan læses her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710. aspx?id=145648 Energitilsynets vurdering af prisfastsættelse opretholdt Energiklagenævnet har stadfæstet en afgørelse fra Energitilsynet, hvor tilsynet ikke havde fundet begrundet mistanke om, at fjernvarmeprisen fra Nordforbrænding-Nivå skulle være fastsat i strid med varmeforsyningslovens § 20. Energitilsynet havde tidligere afvist at rejse en tilsynssag om det samme spørgsmål, men på et utilstrækkeligt oplyst grundlag, hvorfor Energiklagenævnet havde hjemvist sagen til fornyet behandling hos tilsynet. Nordforbrænding-Nivå ejes af I/S Nordforbrænding, som bl.a. også ejer Nordforbrænding Fjernvarme. Sagen for Energitilsynet udsprang af, at fjernvarmeprisen til Nordforbrænding-Nivås forbrugere i Nivå/Niverød-området i 2009 og 2010 var høj set i forhold til prisen til Nordforbrænding Fjernvarmes forbrugere i KokkedalHørsholm-området. Energitilsynet sammenlignede varmeprisen for de to forsyningsområder til og med 2012. Sammenligningen viste, at prisforskellen i 2011 var reduceret betydeligt, og at prisen i 2012 var lavere i Nivå/Niverød-området end i Kokkedal-Hørsholm-området. Energitilsynet forklarede de generelt højere priser hos Nordforbrænding Nivå med, at Nordforbrænding Nivå køber sin varme hos Helsingør Kraftvarmeværk. Nordforbrænding Fjernvarme aftager derimod sin varme fra I/S Nordforbrænding, og denne varme er hovedsageligt baseret på relativt billigere brændsler i form af flis/affald. Forbrugerne Nivå/Niverød-området gjorde gældende, at prisforskellen mellem Nordforbrænding Nivå og Nordforbrænding Nivå alene skyldtes de indgåede aftaler og ikke var begrundet i de faktiske forsyningsforhold for de to forsyninger, der begge havde samme ejer og var fysisk forbundne via samme distributionsnet. Energiklagenævnet stadfæstede tilsynets afgørelse om ikke at rejse en tilsynssag med henvisning til de foretagne prissammenligninger. Nævnet var også enig med tilsynet i, at de aftaler, som en kollektiv varmeforsyning har indgået om f.eks. køb af varme, må tillægges vægt ved vurderingen af, om denne udgift kan indregnes i priserne efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Afgørelsen illustrerer dels, hvilke krav der stilles til Energitilsynets undersøgelse af prisfastsættelsen for et kollektivt varmeforsyningsanlæg, dels at flere forskellige anlæg med samme ejer – i dette tilfælde I/S Nordforbrænding – godt kan have varmepriser og omkostningsniveauer, der adskiller sig indbyrdes fra hinanden. Fortsættes på side 30 Averhoff Energi Anlæg A/S Rådgivning / Optimering / Etablering AEA – får brikkerne til at falde på plads, når det gælder... Tekniske installationer til solvarme! • Solvarmecentral • Hedtvandskedler • Absorptionsvarmepumpe • Indføringsrør til damvarmelager Dronninglund Fjernvarme opfører et 35.000 m² solvarmeanlæg med 60.000 m³ damvarmelager. Anlægget vil producere ca. 50% af det årlige varmeforbrug. Til projektet skal AEA levere veksler og pumpeinstallationer for solvarme og damvarmelager, rørinstallation til damvarmelager m.m. På Søndervangscentralen skal AEA også udskifte to biooliekedler samt levere og installere en hedtvandsdrevet absorptionsvarmepumpe. Læs mere om projektet på www.aea.dk... Tlf. 7021 0150 • [email protected] www.aea.dk Kraftvarme Nyt APRIL 2013 29 Nyt fra branchen – fortsat Energiklagenævnets afgørelse af 4. marts 2013 kan læses her: http://soeg.ekn.dk/Afgorelser/A-varmeforsyning/2013_1021-12-125.pdf Første godkendelse af aftale om fordeling af afgiftsfordel ved biovarme Energitilsynet har meddelt sin første godkendelse af en aftale om fordeling af afgiftsfordelen ved biovarme efter de nye regler herom, som blev indført i juni 2012. Efter den ny bestemmelse i varmeforsyningslovens § 20, stk. 15, kan den afgiftsfordel, varmeaftagerne opnår ved at aftage biovarme fra et centralt kraftvarmeværk fremfor afgiftsbelagt fossilbaseret varme, ved aftale frit fordeles mellem det centrale kraftvarmeværk og varmeaftageren, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Da afgiftsfordelen i henhold til varmeforsyningslovens princip om omkostningsægte priser som udgangspunkt vil skulle tilfalde varmeaftageren alene, kan indgåelsen af en sådan aftale kun ske med Energitilsynets godkendelse efter lovens § 20, stk. 17. Energitilsynets første godkendelse efter de ny bestemmelser omhandler en aftale om fordeling af afgiftsfordel ved levering af blokvarme fra Avedøreværkets blok 2. I godkendelsen berører tilsynet en række principielle spørgsmål om anvendelsen af de nye regler. Bl.a. fastslår tilsynet, at godkendelsen kun har virkning fremadrettet, sådan forstået at fordelingen af afgiftsfordelen først kan foretages i praksis, når Energitilsynets godkendelse foreligger. Endvidere fastslår tilsynet, at adgangen til fri fordeling af afgiftsfordelen også omfatter varmeproduktion, der allerede er omstillet fra fossilt baseret varme til kraftvarme. Hensigten med de nye regler er således ikke kun at fremme nye omstillinger, men også at sikre den omstilling til biovarme, der allerede er sket på de decentrale værker. Energitilsynets godkendelse omfatter i øvrigt kun fordelingen af selve afgiftsfordelen og ikke aftalens overensstemmelse med varmeforsyningslovens prisregulering som et hele. Energitilsynets godkendelse af 30. januar 2013 kan læses her: http://energitilsynet.dk/fileadmin/Filer/0_-_ Nyt_site/VARME/Afgoerelser/Tilsynsafgoerelser/2013/ Aftale_om__fordeling_af_afgiftsfordel.pdf ■ Rengøring er en tillidssag ... Kurt Pedersen, maskinmester og daglig leder på Ringe Fjernvarmeværk Fjernvarmecentralen i Ringe entrerer med Midtfyns Totalservice omkring rengøring og vedligeholdelse i deres bygninger. Kurt Pedersen, maskinmester og daglig leder på fjernvarmecentralen, siger om os: ”Vi har et behov for, at der altid er rent og ordentligt i vores to bygninger og omkring vores maskiner både af hensyn til den rationelle drift og sikkerheden i Fjernvarmecentralen. Det får vi gjort via et formidabelt samarbejde med Midtfyns Totalservice. De faste folk, der kommer her, styrer selv den fortløbende ren gøring og de to årlige hovedrengøringer – og de gør det til UG. Ved specielle akutte tilfælde er de altid hurtigt ude, når der bliver kaldt på dem. Da de jo kender stedet, ved de med det samme, hvor og hvordan der skal sættes ind. Vi ved, tingene bliver gjort, og det er trygt, for så kan vi koncentrere os om at få værket til at køre perfekt og optimalt”. Kunne du også tænke dig en aftale med os, så kontakt os på 6263 1788 eller på [email protected] Midtfyns Totalservice løser opgaver med fokus på detaljerne og udviklingen i en fortløbende proces eller i specielle akutte tilfælde. Vi ved, det kommer kunden tilgode, at vi har tilfredse og omsorgsfulde medarbejdere. Derfor arbejder vi hele tiden på at blive en mere unik og attraktiv arbejdsplads, som kunden trygt kan henvende sig til for at få klaret sine problemer og opgaver. Industrivej 13, Nr. Broby 5672 Broby Telefon 6263 1788 [email protected] www.fynstotalservice.dk 30 Kraftvarme Nyt APRIL 2013 Nyt fra branchen ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT Averhoff ARRANGØRER: Energi Anlæg A/S (AEA) skal udføre solvarmecentral med tilbehør til det store solvarmeprojekt i Dronninglund. Primo marts 2013 blev der indgået kontrakt mellem DronUdbudsMedia.dk ninglund Fjernvarme og AEA vedr. udførelse af teknikentreprisen for et af verdens største solvarmeprojekter. Et projekt, der omfatter et 35.000 m² solfangerfelt og et såkaldt damvarmelager på 60.000 m³. Anlægget vil kunne forsyne Dronninglund Fjernvarmes forbrugere med ca. 50% af det årlige varmeforbrug. Teknikentreprisen omfatter levering og installation af følgende hovedkomponenter: • Indføringsrør i rustfast stål til damvarmelager samt tre fordelingsdyser i damvarmelageret. • Teknikbygning med pumper, varmevekslere, regulerings- og afspærringsventiler, samt et nødstrømsanlæg ved solfangerfeltet på Lunderbjerg 8. • Ombygning af Søndervangscentralen med to nye biooliekedler samt en hedtvandsdrevet absorptionsvarmepumpe. • Komplet styring og regulering af begge centraler med et nyt SRO anlæg, som via lyslederkabler forbindes mellem de to centraler, således at driften kan overvåges fra alle centraler. Der startes på teknikentreprisen primo april. Damvarmelageret bliver det første, der skal færdiggøres, da lageret skal fyldes med totalt afsaltet vand inden efteråret. Til påfyldning af damvarmelageret skal der leveres et midlertidigt vandbehandlingsanlæg. Arbejdet på solvarmecentralen påbegyndes, når grunden omkring damvarmelageret er gjort klar. Fra begyndelsen af maj 2013 påbegyndes arbejdet på varmecentralen på Søndervangsvej med udtagning af to gamle kedler og forberedelse til indsætning af de nye kedler og absorptionsvarmepumpen. - Vi er meget glade for den store ordre, som vil give vores dygtige teknikere indsigt i en ny teknologi, som vi forventer at kunne bruge ved andre store solvarmeprojekter, der er i støbeskeen rundt om i Danmark og solvarmeanlægget i Dronninglund bliver det 9. anlæg, hvor vi er valgt som entreprenør. Solvarmeanlæggene er opført både som total- og delentrepriser, udtaler salgskonsulent Jens M. Jakobsen. - Og det er netop AEA´s ekspertise og det faktum, at vi benytter så mange lokale håndværkere som muligt, der har været udslagsgivende for Dronninglund Fjernvarme ved valget om at indlede et samarbejde med AEA, udtaler formanden Carsten Møller Nielsen. Første spadestik blev taget fredag den 15. marts 2013. Det er muligt at følge projektet i Dronninglund i en projektdagbog på www.aea.dk. Appetizer.indd 1 ■ ÅRETS ENERGIKONFERENCE 2013 Networking er et af kodeordene Foto: ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT 2010 “ Årets energikonference: ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT er altid god at tage pejling efter, når det er vigtigt at vide, hvilken vej den energipolitiske vind aktuelt blæser ” Kom og vær med til at præge udviklingen! Onsdag den 2. & torsdag den 3. oktober 2013 – velkommen på “Borgen” – 20/01/13 20.44 Kraftvarme Nyt APRIL 2013 31 ELNETTET NATURGASNETTET EL EL ILT EL BRINT SABATIERANLÆG VAND METAN BRINT VARME VARME BIOGASANLÆG GØDNING BIOGAS METAN EL METAN KRAFTVARMEVÆRK GASLAGRE METAN Prisfald HMN Naturgas har 1. januar sænket distributionstarifferne med 22 % Forbrug: 1 mio. m3 Besparelse: 106.794 kr. inkl. moms Gas gør kraftvarmen grønnere I HMN Naturgas arbejder vi målrettet på at gøre gassen grønere, så vi kan forsyne fremtidens CO2 neutrale kraftvarmeværker med ren energi. Der kommer for alvor gang i biogassen – det tror vi på. Og vi er klar til at sætte vores ekspertise og kræfter ind på at få den sendt ud til jer og forbrugerne via naturgasnettet. Andre VE-gasser vil modnes og finde samme vej – vi er med til at udvikle produktionen af kunstig metan fremstillet af overskydende vindmøllestrøm. Decentral kraftvarme er den mest effektive måde at producere energi på. Gas er det mest effektive og fleksible brændsel til kraftvarme. Hold fast i kraftvarmen, og hold fast i gassen – det er der fremtid i. HMN Naturgas er landets mest effektive distributør af naturgas. Derfor har vores kunder de markant laveste distributionstariffer. www.naturgas.dk DissingGrafisk.dk VARME Afs.: FDKV, Agerhatten 16A, 1. tv., 5220 Odense SØ ELEKTROLYSEANLÆG
© Copyright 2024