Lemu Kontakt 2015
Kraftvarme lllll N U M M E R NYT 1 2 3 • J U N I lll 2 0 1 3 Hede Fjern nsted varm e M E D L E M S B L A D F O R D A N S K E K R A F T V A R M E VÆ R K E R Bestyrelsen Kraftvarme lllll NYT lll har ordet Udgiver: Foreningen Danske Kraftvarmeværker Bestyrelsen har ordet Ny teknologi til spildevandsrensning på flis- og halmfyrede fjernvarmeværker ÅRETS ENERGIKONFERENCE 2013 2. og 3. oktober 2013 Fællessalen, Christiansborg, København ENERGIPOLITIS ÅRETS ENERG AT K ÅBNINGSDEB IKONFERENCE 2013 er 2013 den 3. oktob 2. & torsdag onsdag den & KONKURRENCEKRAFT FREMTIDSENERGI i øjen2013 er videndeling ÅBNINGSDEBAT udfordringer og tekENERGIPOLITISK og viden om politiske – fremtidsenergiscenen højde, der giver indsigt Mød topaktører på i. nologiens muligheder. klima- og energifremtid på, hvad der er dansk og få et solidt bud år Danmark prædikaklimapolitik gav sidste ITISK Dansk energi- og land i verden”. ENERGIPOL også tet ”Det mest klimavenlige fokus på, om denne flotte titel de 2013 sætter ÅBNINGSDEBAT under det gennemgåen raft og effektivitet konkurrencek rummer g. danske energiforsynin tema: Den effektive af udvikling og kurs bestik tager og aktører til g-politikere indspark Kunder, myndigheder debatform Christiansbor kunderne reelt fordel – og giver i aktiv til at betale? Har alle? eftertanke! Er kundeprisen virkevilkår retfærdige og ens for Er Hvad har af markedsprocessen? regelforvaltning? benchmarking og eller Hvad er opnået via Er fremtiden mere omstillingsprocessen? aktørerne lært af for hvem? teret – og til fordel mindre markedsorien mulighed 2013 er en unik ÅBNINGSDEBAT n i et direkte samspil ENERGIPOLITISK i klima- og energidebatte med analyse for at komme til orde baggrund, er energipolitikere. Det indblik i med Folketingets et udsyn, der giver … og frem for alt lægges kim til iniglimt fra bakspejlet Det er her, at der den allernyeste dagsorden.udviklingen af en ambitiøs og ansvarlig frem tiativer, der skal fastholde politik baseret på grøn omstilling En ri energi- og klimapolitik. reduktion af drivhusgasselse markante mål for bedre energiudnytte mod 2030, og de er en ramme, der sikrer vne, arbejdsplads 2050. Alt inden for velstand, øget konkurrencee og åbner døre til og ny vækst. på smart 2013 sætter fokus ÅBNINGSDEBAT fjernvarme, el og ENERGIPOLITISK energisystem, hvor energi, dvs. det intelligente optimal udnyttelse af den vedvarende for en virksomgas tænkes sammen præsenteres - og og ”state-of-the-art” løsninger. energi. Udfordring giver deres bud på myndigheder heder og offentlige står også højt på med klima og energi BAT 2013 giver Kommunernes arbejde ITISK ÅBNINGSDE med dagordenen. ENERGIPOL af kommuners arbejde – for præsentation traditionen tro rum klima- og energifront Den kommunale Middelfart klimaet og energien. indlæg fra Herning, krydres i år med visioner og fakta og Ringkøbing-Skjern. Formand Kaj Nielsen Fællinggaard Varmeforsyning Ny Vestergade 72A 5672 Broby Tlf. 62 69 13 62 ENER INGSDEBAT GIPOLITISK ÅBN ÅRETS ENERG IKONFERENCE ENERGIPOLITIS 2013 ÅRETS ENER nce 2013 – det er Årets Energikonfere for politisk dialog! her, der er mulighed Energi, klima & miljø, – samspil og regulering i pauserne traktement og networking 2012 ÅbningsdEbat – EnErgiPolitisk Vel mødt! Kunder, myndighed er og aktører tager – og giver i aktiv debatform Christiansbbestik af udvikling og kurs eftertanke! Er org-politikere indspark kundeprisen til til at betale? Har af markedspro kunderne reelt cessen? Er virkevilkår fordel Hvad er opnået retfærdige og via benchmark ing og regelforvalt ens for alle? aktørerne lært ning? Hvad har af omstillingsp rocessen? Er mindre markedsori fremtiden mere enteret – og til eller fordel for hvem? ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT for at komme til 2013 er en unik orde i klima- og mulighed energidebatten med Folketinget i et direkte samspil s energipolitikere. Det er baggrund, glimt fra bakspejlet analyse med … og frem for alt et udsyn, der den allernyeste dagsorden. Det giver indblik i er her, tiativer, der skal fastholde udviklingen at der lægges kim til inienergi- og klimapolitik af en . En politik baseret ambitiøs og ansvarlig mod 2030, og på grøn omstilling de markante mål frem for reduktion af 2050. Alt inden drivhusgasser for en ramme, i der sikrer bedre og åbner døre energiudnyttelse til velstand, øget konkurrenceevne, og ny vækst. arbejdspladser ENERGIPOLITISK er ÅBNINGSDEBAT pejling altid god at tage at efter, når det er vigtigt energivide, hvilken vej den blæser politiske vind aktuelt ” med til at kom og vær ingen! præge udvikl Ida Auken Connie Hedegaard EU og den internationale omverden Martin Lidegaard Energiministeren har ordet ... ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT energi, dvs. det 2013 sætter fokus intelligente energisyste på smart gas tænkes sammen m, hvor fjernvarme, for en optimal udnyttelse el og energi. Udfordring af den vedvarende og heder og offentlige ”state-of-the-art” præsentere s - og virksommyndigheder giver deres bud på løsninger. Kommunernes arbejde med klima dagordenen. ENERGIPO og energi LITISK ÅBNINGSD står også højt på traditionen tro EBAT 2013 giver rum for klimaet og energien. præsentation af kommuners arbejde med Den kommunale visioner og fakta klima- og energifront krydres i år med – indlæg fra Herning, og Ringkøbing -Skjern. Middelfart ENERGIPOLITIS ÅRETS ENER Ministerens svar K ÅBNINGSDE GIKONFERENCE – Strømpile for landbrug, energi & klima – på “Borgen” ARRANGØRER: UdbudsMedia.dk 29/05/13 11.18 d 4-5 Program2013.indd Kasserer: Ellegaard Larsen Nørager Varmeværk Jernbanegade 22 9610 Nørager Tlf. 61 78 71 99 Morten Knudsgård Uhrenholtgård A/S Ålborgvej 94 9560 Hadsund Tlf. 98 57 18 30 Elvin Hansen Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk Houvej 204 8300 Odder Tlf. 86 55 65 65 Jens Chr. Hansen Danfoss A/S Nordborgvej 81 6430 Nordborg Tlf. 29 27 49 31 2 klima-, energiog bygningsminister Martin lidegaard – EnErgiPolitisk ÅbningsdEbat 2012 Ida Auken Energi, klima & miljø, – samspil og regulering 13 Store”anlæg – marts+april Forbrugerne vil gerne betale ekstra for grøn energi traktement og networking i pauserne – EnErgiPolitisk ÅbningsdEbat 2012 Connie Hedegaard EU og den internationale omverden Mette Gjerskov – Strømpile for landbrug, energi & klima – velkomme : 16 kom og vær med til at præge udvik lingen ! Martin Lidegaard Energiministeren har ordet ... n på “Bor gen” ”ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT” Det er 13. år i træk, at har vi fornøjelsen af at byde hjerteligt velkommen - og invitere inden for til ”Årets energikonference”. Se programmet for de to konferencedage på side 20 og 21. Foreningens medlemmer tilbydes en medlemsrabat på DKK 1.000 excl. moms ved tilmelding til begge konferencedage. Bestyrelsen ser frem til, at mange af Foreningens medlemmer vil benytte sig af tilbuddet. Tilmelding på www.fdkv.dk senest den 6. september 2013. Vi ses på Christiansborg! Vækstpakkens betydning for decentrale industrielle kraftvarmeværker Med forslaget suppleres det årlige tilskud til industriel kraftvarme pr. 1. januar 2014 med 4 øre/kWh så det samlede tilskud herefter udgør 7 øre/kWh. Beregningen tager udgangspunkt i værkets elproduktion i 2011. Der foretages ingen andre ændringer i tilskudsordningen, hvilket bl.a. indebærer, at tilskuddet fortsat er betinget af, at værket er nettilsluttet senest den 21. marts 2012. Ligeledes videreføres det vedtagne tilskud på 3 øre/kWh, som ydes fra og med den 1. januar 2013 til og med 31. december 2020. Tilskuddet vil skulle notificeres for EU-Kommissionen efter statsstøttereglerne og derfor først kan træde i kraft, når godkendelsen foreligger. Alle medlemmer, annoncører, abonnenter og bladets øvrige læsere ønskes en rigtig god ferie. Sekretariatet holder lukket i ugerne 29-30 og 33. Kraftvarme Nyt JUNI 2013 Notat til Ministeren STATISTIKKER “ Minianlæg – marts+april I et tæt samspil med Folketingets Energipolitiske Udvalg inviterer Foreningen Danske Kraftvarmeværker og en række centrale aktører i energisektoren igen i år - umiddelbart efter Folketingets åbning - til den årlige konference: Ferie 12 2013 ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT er altid god at tage pejling efter, når det er vigtigt at vide, hvilken vej den energipolitiske vind aktuel t blæser Årets Energikonfe rence 2013 – det er her, der er mulighed for politisk dialog! Steen Thøgersen Bramming Fjernvarme Grønningen 7 6740 Bramming Tlf. 21 21 88 81 11 Nyt fra branchen Årets ener gikonfer ence 4-5 Næstformand: H.C. Nielsen Augustenborg Fjernvarme Møllegade 18 6440 Augustenborg Tlf. 21 29 94 54 8 Paneldebat med deltagere fra Energipoliti – EnErgiPolitisk sk Udvalg ÅbningsdEbat 2012 Program2013.ind UdbudsMedia.dk BAT onsdag den 2. & torsdag den 3. okto ber 2013 Vel mødt! Mette Gjerskov – velkommen ARRANGØRER: BAT FREMTIDSENERGI & KONKURRENCEKRA FT ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT højde, der giver 2013 er videndeling indsigt nologiens muligheder og viden om politiske udfordringe i øjenog få et solidt bud . Mød topaktører på fremtidsene r og tekrgiscenen – på, hvad der er dansk klima- og energifremtid i. Dansk energiog klimapolitik gav sidste år tet ”Det mest Danmark prædikaklimavenlige land i verden”. ENERGIPO ÅBNINGSDEBAT 2013 sætter fokus rummer konkurrenc på, om denne flotte LITISK ekraft og effektivitet titel også tema: Den effektive under det gennemgåe danske energiforsy nde ning. “ Martin lidegaard bygningsminister klima-, energi- og 2012 ÅbningsdEbat – EnErgiPolitisk 2013 onsdag den 2. & torsdag den 3. okto ber 2013 e: ikonferenc Årets energ fra Energipolitisk Udvalg Paneldebat med deltagere 2012 ÅbningsdEbat – EnErgiPolitisk K ÅBNINGSDE GIKONFERENCE er 2013 den 3. oktob 2. & torsdag onsdag den 2 Kraftvarme Nyt besøger Hedensted Fjernvarme: "Vi ligger lunt i svinget, meeen…" 4 ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT Ansvarshavende redaktør: Erik Nørregaard Hansen Agerhatten 16A, 1. tv. 5220 Odense SØ Tlf. 66 17 17 72 Fax 66 17 19 35 Mobil 20 23 57 79 [email protected] www.fdkv.dk Bestyrelsen: Indhold 18 – Energipolitisk åbningsdebat 2013 - program 29/05/13 11.18 20 Certifikater på opgraderet biogas 22 og ny støtteordning Nyt fra DFP 25 Nyt fra branchen 26 Nyt fra Energitilsynet 27 Nyt fra branchen 29 Temadag 31 Graddøgn 31 Abonnement pr. år: Kr. 500,00 excl. moms Lay-out og tryk: one2one.dk Cikorievej 20, 5220 Odense SØ Tlf. 66 121 121, Fax 66 157 980 E-mail: [email protected] Trykt på 100% genbrugspapir. Gengivelse af artikler eller uddrag af artikler er tilladt med tydelig kildeangivelse. Indholdet i artikler i bladet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Foreningen Danske Kraftvarmeværkers synspunkter, men står for forfatternes egne synspunkter. Redaktionelle artikler uden forfatterangivelse er udarbejdet af sekretariatet Kraftvarme lllll NYT lll Vi præsenterer et værktøj, der sikrer dig store værdier - og det er ikke et brækjern Neas Energy’s værktøjer er ganske enkelt udviklet for at sikre størst mulig værdi af din produktion af varme og el. Når det drejer sig om din varmepris, handel med el og gas samt produktionsbalance og produktionsplanlægning, finder du ikke en bedre partner end Neas Energy. Det seneste værktøj på hylden er et IT system til optimering af produktionsplanlægning. Systemet der hedder PBAS Planning Assistant behandler en stor mængde individuelle data fra dit værks produktion sammenholdt med markedsdata. Alt sammen med henblik på at sikre, at din produktion af varme og el bliver mest rentabel. Ring til Teknisk Konsulent Morten Holmsberg på tlf. 99 39 58 13 og hør mere. neasenergy.com Kraftvarme Nyt besøger Hedensted Fjernvarme: "Vi ligger lunt i svinget, meeen…" HEDENSTED FJERNVARME er et veldrevet varmeselskab, der aktivt følger med i den energipolitiske debat. Lige nu finder selskabet det noget foruroligende, at Energiklagenævnet reelt forhindrer rationel energianvendelse. Dette til fordel for unødvendig hensyntagen til naturgasselskabernes økonomi. Det er også et stort ønske, at energiafgifterne kommer under luppen. Lad os få en ny samlet afgifts struktur, lyder forslaget. Fjernvarmeselskabet har et godt naboskab til de omkringliggende værker, der måske med tiden udvikler sig til Østjysk Fjernvarme. - Det er fuldstændig korrekt, at Hedensted kommune høster mange roser for sine tiltag for at skabe gode rammer for et dynamisk erhvervsliv. Og det er også ganske flot, at kommunen målt af Dansk Industri har en placering som Danmarks 3. bedste erhvervskommune i 2011 i DI’s Der mangler klar stillingtagen til og udmelding om hvilke naturgasområder, der skal konverteres til fjernvarme i Hedensted by og omegn, siger formanden for byens fjernvarmeselskab Morten Juhl Lassen. 4 Kraftvarme Nyt JUNI 2013 liste over erhvervsvenlige kommuner. Men det hjælper nu engang os, der arbejder med energi, meget lidt. Jeg er i hvert fald ikke spor imponeret over det engagement, som der udvises på Rådhuset, når det handler om omstilling til en grønnere og mere miljøvenlig energifremtid. Sådan siger formanden for Hedensted Fjernvarme, Morten Juhl Lassen, i en snak om energifremtiden for Hedensted og omegn med Kraftvarme Nyt. Fjernvarmeformanden siger i meget klar tale, at det mest bliver til kommunale ”skåltaler” om gode intentioner, når temaet grøn omstilling er til debat. - Der er for langt mellem ord og handling, siger han. ”IKKE-SKAL”-OPGAVE Morten Juhl Lassen: - Problemet er, at kommunen definerer sin manglende stillingtagen til en række principielle energi-infrastruktur-opgaver, som en ”ikke–skal” opgave, altså en opgave, som ikke er pålagt fra centralt hold. Og med den holdning kommer der jo ikke ret meget udvikling, lyder udmeldingen. - Vi finder det grundlæggende vigtigt, at der bliver taget aktiv stilling til, hvordan de klima- og energimæssige opgaver bedst muligt kommer til at matche fremtidskravene til en mere miljøvenlig energiproduktion i Hedensted Kommune. Noget sådant kræver f.eks. aktiv og mere præcis stillingtagen til, hvornår naturgassen skal fases ud som forsyning - og f.eks. afløses af en biomasse baseret forsyning. Der mangler f.eks. klar stillingtagen til og udmelding om hvilke naturgasområder, der skal konverteres til fjernvarme i Hedensted by og omegn. Heraf følger, at der heller ikke ligger en klar tidsplan, som forbrugerne kan regne med - og indrette deres varmefremtid efter. Udskiftningen af naturgasfyret kan jo være bekosteligt og er noget, der skal planlægges i god tid ude hos borgerne, siger Morten Juhl Lassen. TABER SKRIDT OG TEMPO – Der er en række oplagte muligheder for at få meget mere vedvarende energi ind i Hedensteds energiforsyning. Paletten rummer såvel biomasse, sol, biogas som overskudsvarme, fortæller Morten Juhl Lassen. Driftsleder Torben Alex Nielsen supplerer: - Der er rigtig mange positive muligheder. Via COWI A/S har vi fået kortlagt muligheder for en opkobling til TVIS, overskudsvarme fra DAKA, og som alternativ til dette kunne eta bleres biomasse baseret vareenhed, sådan som varmeforsyningsloven åbner mulighed for, hvis der kan tilvejebringes et udvidet varmegrundlag. Ved at konvertere de nærtliggende villaområder og potentielle industrivirksomheders varmeforsyning, så kan vi faktisk fordoble antallet af tilslutninger i Hedensted – endda med både miljø- og økonomiske gevinster i sigte, fortæller Torben Alex Nielsen. Fortsættes på side 6 Den danske natur er kilden til ren energi Varmepumper er en bæredygtig og fleksibel energikilde, som både kan udnytte naturens ressourcer og industriens overskudsvarme. Derfor er markedet for varmepumper i konstant udvikling. Hos Energi Danmark rådgiver vi både om optimeret drift og indkøb af el til varmepumper. Vi ved, hvordan du kan finde ren energi i den danske natur. [email protected] www.energidanmark.dk Kontakt Produktion & Balance +45 87 44 67 80 [email protected] Kraftvarme Nyt JUNI 2013 5 Hedensted Fjernvarme – fortsat uhensigtsmæssige skatter og afgifter forhindrer at grønne projekter, som man centralt gerne ser fremmet, ikke kan blive til noget af skattetekniske årsager. Vi ved godt, at staten fattes penge – og provenuet skal selv sagt fastholdes, men det behøver jo ikke betyde, at afgifterne pålignes uhensigtsmæssigt, mener fjernvarmeformanden og supplerer: - Opskriften er jo i virkeligheden yderst enkelt: Læg afgifter på de brændsler og den teknologi, som vi gerne vil af med og let afgifterne på det, som vi gerne vil have fremmet! KONKRET – Helt konkret har vi ansøgt om, etablering af en biomassefyret kedel på 4,5 MW til at erstatte produktionen fra en biooliefyret kedel. Det har Energistyrelsen afvist med henvisning til, at der for dette anlæg kun kan godkendes energikilder baseret på naturgas eller olie. Styrelsen lægger også vægt på, at der aktuelt rådes over uudnyttet naturgasbaseret kraftvarmeproduktionskapacitet, hvilket også betyder, at en omlægning til mere miljømæssig varmeforsyning ikke kan tillades – og det er da en højest forunderlig argumentation her i 2013, lyder kommentaren fra Torben Alex Nielsen. Et par andre projekter er pt. sat på stand by. Det handler om nyttiggørelse af overskudsvarme fra erhvervsvirksomhederne DAKA og Air Liquide. Begge virksomheder har eksisterende varmeressourcer, der sagtens kunne komme samfundet til gode, fastslår Torben Alex Nielsen. DAKA kan aktuelt selv bruge overskudsvarmen i produktionsprocesserne, men igen: Hvis der skal energioptimeres, så skal der en overordnet plan til – og det kræver, at der skal kigges nærmere på rammevilkårene og afgifVi ligger som organisation rigtig ”lunt i svinget”, når vi måler os på terne. AFGIFTER OG GAS Det er lidt hønen og ægget, mener Morten Juhl Lassen: - Skal vi bidrage til de overordnede klima- og energipolitiske mål – og nå de fastlagte mål, så er det nødvendigt, at der bliver set på nogle hellige køer i dansk energi- og skattepolitik. Afgiftssystemet må revideres. Det vil vi arbejde positivt for, og det er også i det lys, at man skal se vores indmeldelse i Foreningen Danske Kraftvarmeværker. - Det nytter jo ikke, at 6 vilkår, priser og personale, siger driftsleder Torben Alex Nielsen (tv) og Morten Juhl Lassen (th) supplerer: - Dialog og samspil er helt klart fremtiden for os. IKKE JUST IMPONERET Hedensted kommune høster mange roser for sine tiltag for at skabe gode rammer for et dynamisk erhvervsliv. Men når det kommer til den kommunale indsats for den grønne energi er formanden for Hedensted Fjernvarme ikke spor imponeret. OPSTART, NU & FREMTID Det startede i 1962 med opførelse af en varmecentral for 266 andelshavere. I dag har værket 2000 andelshavere. Dette tal kan ved god energiplanlægning øges med godt 1000 andelshavere og industri, der cirka matcher et tilsvarende varmeforbrug. Kraftvarme Nyt JUNI 2013 NATURGAS SOM FREMTIDIG BACKUP - Aktuelt følger vi meget opmærksomt gasselskabernes kamp for at bevare markedsandele og markedsposition. Det er mildt sagt foruroligende, at gassen kan slippe af sted med igen og igen at få ret i Energiklagenævnet alene af rent selskabsøkonomiske hensyn. Naturgas som brændsel er jo ikke den mest grønne teknologi, der findes, og det må da være muligt at finde løsninger som matcher og fremmer de grønne energiteknologier. Der vil naturligvis fortsat være brug for naturgasforsyningen i fjernvarmesektoren. I fremtiden er brugen af naturgas nok mere til backup funktionen. - Det indebærer selvsagt, at hvis en sådan ny tankegang skulle vinde indpas og blive et faktum, så får naturgasselskaberne det jo økonomisk svært. Men hvis det er den fremtid vi ønsker, så er opgaven jo netop ikke at bekrige hinanden, men i stedet at udforme en ”redningsplan” for naturgasselskabernes økonomi. Det vil vi i givet fald se helt åbent på, lyder fjernvarmeformandens kommentar. LIGGER LUNT – Vi ligger som organisation rigtig ”lunt i svinget”, når vi måler os på vilkår, priser og personale. Vores mission er, at sikre vores andelshavere forsyningssikkerhed og billig og miljørigtig varme til flest mulige. Dette baseret på en miljø- og samfundsmæssig optimal varmeforsyning, siger driftsleder Torben Alex Nielsen. - Det er lykkedes os i løbet af få år at omstille vores økonomi og drift, og dermed komme i en for andelshaverne mere gunstig økonomisk situation. Dette ved at spare og omlægge og sætte ind på medarbejdersiden også … men vi vil gerne videre. FREMTIDEN ER SAMARBEJDE – Vi har i vores omstilling af Hedensted Fjernvarme lagt meget stor vægt på åbenhed, dialog og ærlig kommunikation. Andelshaverne har et helt naturligt krav på at kunne følge med i, hvad der træffes af beslutninger for deres værk. Der er fuld klarhed over, at vi satser på at få etableret et 4 MW biomasse anlæg, der produktionsteknisk skal kunne konvertere fra naturgas til biogas, siger Morten Juhl Lassen. Vores omgivelser kender åbent vores mål – og det er en god måde, at invitere til samarbejde på, siger han. Internt arbejder vi flittigt på at sikre og fastholde den gode samarbejdstone og den konstruktive dialog, fortæller Torben Alex Nielsen. Det sikrer også dygtige, engagerede og motiverede medarbejdere. Og udadtil har vi også etableret en rigtig god dialog med vores kolleger i Løsning, Brædstrup, Horsens og Dagnæs Bækkelund. Både formand og direktør ser perspektiver i Østjysk Fjernvarme, hvor områdets fem fjernvarmeværker samarbejder. Det er et forum, hvor vi hjælper hinanden og også diskuterer fælles tekniske og økonomiske problemstillinger. ■ ØSTJYSK FJERNVARME - Dette samarbejde, som vi i dagligdagen kalder Østjysk Fjernvarme, er et forum, hvor vi hjælper hinanden og også diskuterer fælles tekniske og økonomiske problemstillinger. På den måde er det også som at være en større del af et relevant fagligt miljø. Det er nyttigt og skaber nye sammenhænge, siger Torben Alex Nielsen. Formanden for Hedensted Fjernvarme, Morten Juhl Lassen, slutter: - Dialog og samspil er helt klart fremtiden for os. Vi ser store muligheder i den åbne positive dialog og det bredest mulige samarbejde. Blot skal vi sikre, at det vi træffer beslutning om er til fjernvarmebrugernes fordel. Sådan ser mine kolleger i de øvrige fjernvarmeselskaber heldigvis også på fremtiden … så hvem ved, måske nærmer vi os på sigt også hinanden mere organisatorisk! ENERGIBESPARELSER Hedensted Fjernvarme skal i 2013 finde energibesparelser på 1362 MWh. For at nå dette mål, har Hedensted Fjernvarme indført en tilskudsordning, hvor der ydes et mindre beløb til energiforbedringer. Når boliger energirenoveres - f.eks. ekstra isolering, nye vinduer, forbedringer på varmeanlægget eller konvertering af oliefyr til fjernvarme eller alternativ energi, så er energiforbedringerne penge værd. Varmeværket køber energibesparelserne. Der ydes et tilskud på 0,30 kr./kWh til egne forbrugere. Averhoff Energi Anlæg A/S Rådgivning / Optimering / Etablering AEA – får brikkerne til at falde på plads, når det gælder... Effektivisering med varmepumper... • Større varmeproduktion • Mindre (og billigere) energiforbrug • Optimeret marginalpris • Reduceret varmepris Gartnerier og procesvirksomheder bør udnytte muligheden for at effektivisere deres varmeproduktionsanlæg med en eldrevet varmepumpe - eventuelt flere parallelt koblede. Varmepumpen udnytter hidtil uudnyttede ressourcer og optimerer derved varmeproduktionen og bidrager til bedre varmepriser og marginalpriser. Læs mere om effektive varmepumper på www.aea.dk... Tlf. 7021 0150 • [email protected] www.aea.dk Kraftvarme Nyt JUNI 2013 7 Ny teknologi til spildevandsrensning på flis- og halmfyrede fjernvarmeværker Af Jesper Winther Andersen Journalist Dansk opfindelse sikrer effektiv rensning af forurenet procesvand fra vådscrubbere til rensning af røggas og effektiv rensning af røggaskondensat. Fjerritslev Fjernvarme har været med i pilotprojekt og øser nu ud af sine erfaringer. Et stigende antal fjernvarmeværker er gået over til indfyring med flis for at spare penge og for at reducere CO2 udledningen. Men det kan skabe et nyt problem – nemlig at der udledes cadmium og andre tungmetaller. Ved forbrænding af flis med et stort vandindhold (op til 55%) er røggassen mættet med vanddamp. For at optimere virkningsgraden nedkøles denne røggas i en scrubber, hvorved der dannes store mængder kondensat. Når kondensatet dannes ved vaskningen af røggassen, indeholder denne blandt andet støv med tungmetaller, herunder det giftige tungmetal cadmium. Men de fine røggaspartikler, som ikke opfanges i traditionelle anlæg, indeholder stadig cadmium bundet til støvet. Så ved traditionel rensning udledes der fortsat cadmium til atmosfæren fra røggassen via skorstenen. Funktion af Multi Stripperen: Kondensatet pumpes fra kælderen til reaktormodulet i containeren, hvor der tilsættes bl.a. kalk. Efter reaktormodulet pumpes kondensatet til poleringsmodulet og videre til decanteren, hvor slammet separeres og via sneglen transporteres til slamcontaineren. Det rensede vand ledes til det kommunale spildevandsanlæg. 8 Kraftvarme Nyt JUNI 2013 Miljøvirksomheden PureteQ har tidligere på året præsenteret sin patenterede løsning til rensning af forurenet procesvand fra vådscrubbere, røggas og røggaskondensat på Fjerritslev Fjernvarme (FFV). Løsningen hedder ”Multi Stripper” og er udviklet i samarbejde med opfinderen Dennis Søgaard, der har mere end 25 års praktisk erfaring med håndtering af miljøfarligt affald og genvinding af vigtige ressourcer fra forurenende industri. Varmemester Kenny Lundtoft, Fjerritslev Fjernvarme, siger: - Vi havde prøvet en anden løsning før, men den måtte vi skrotte. Det her, det dur! Og det kan vi sige med en vis stolthed, for vi har selv været med til udviklingen i den forstand, at der var tale om sparring. Vi kom med fjernvarmeværk-erfaringen og kunne for eksempel bidrage med oplysninger om, hvilke sensorer, der skulle bruges, hvor flaskehalsene var osv. Men FFV havde også den motivation, at afgifterne til kommunen efterhånden var gået grassat: - Vi stod med ryggen mod muren for at sige det kontant, pointerer Kenny Lundtoft. Følger det tæt Kondensatet fra røggassen på FFV indeholdt så store mængder cadmium, at det gav problemer med kommunens slam fra renseanlægget, som måtte køres til deponi. Der har uden held været kørt flere forsøg på at nedbringe indholdet af cadmium i kondensatet, og i november 2011 gik man nye veje med en beslutning om et Plug and Play anlæg, der blev monteret i marts 2012. Flere målinger til dato viser, at cadmiumindholdet nu er mindre end detektionsgrænsen 0,0003 mg/l (som er langt under de tilladte grænseværdier for drikkevand). Også de giftige PAH-forbindelser er reduceret til mindre end 0,3 |ug/l. - Jeg var som sagt tvunget til at gøre noget. Ellers ville vi hvert halve år få en regning fra kommunen på 1,4 mio. kroner for vores udledning. Det var ikke holdbart, og det passede i øvrigt ikke til vores ønske om at værne om miljøet. Der er intet, der indikerer grund til bekymring over det anlæg, vi har fået nu. Resultaterne er gode, og vi har hurtigt tjent investeringen hjem, siger Kenny Lundtoft. Samarbejdet mellem leverandøren og FVV betyder, at man i dag har en show-case samt en række erfaringer. - Jeg får flere opringninger om ugen fra kolleger i fjernvarmesektoren, ligesom vi har haft gæster fra flere end 25 fjernvarmeværker. De vil gerne vide mere om vores anlæg, og flere siger ”vi følger dig tæt”. De vil være sikre på ikke at blive forsøgskaniner, hvis de vælger sådan et anlæg, som vi har her i Fjerritslev. Men heldigvis kan jeg sige, at jeg aldrig har været så meget optimist som nu, understreger Kenny Lundtoft. Ryggen fri Hos Fjerritslev Fjernvarme slipper man nu for at betale afgifter til kommunen på næsten 3 mio. kr. om året. Det vil sige, at anlægget er betalt på under to år. Men der er mere at hente. - Vi renser faktisk vandet så rent, at det svarer til drikkevandskvalitet. Derfor har vi forhandlet med kommunen om at tilladelse til at udlede vandet uden om kloaknettet og dermed spare endnu flere afgifter samtidig med, at kloaknettet bliver mindre belastet, hvilket ikke mindst er aktuelt med de heftige regnskyl, vi nu oplever, forklarer Dennis Søgaard, der forstætter: - Det er den seneste forskning inden for begrebet naturlig kemi, der nu har gjort det procesteknisk muligt og driftsøkonomisk forsvarligt at opnå en meget høj renhedsgrad uden brug af naturfremmede kemikalier, og jeg vil sige, at kommunen er absolut positiv. Jeg havde - Fjernvarmebranchen er en god branche at samarbejde med. De er åbne over for ny forskning og nye muligheder. De har en helt anden indstilling end så mange andre brancher. De er interesserede, siger Dennis Søgaard. måske forventet, at de ville tage afstand. Men det er ikke tilfældet. Som sagt svarer vores vand til drikkevandskvalitet på afgørende parametre, men det indeholder lidt flere salte. Nu har vi med kommunen besluttet at udarbejde en dokumentation, og vi går videnskabeligt til værks i samarbejde med Syddansk Universitet. Når der foreligger en rapport, vil vi komme med et forslag til kommunen. Kenny Lundtoft viser her prøver på renset og urenset spildevand Fortsættes på side 10 fra FFV. Fuld power på kommunikationen – med MULTICAL® 602 MULTICAL® 602 tilbyder et væld af kommunikationsteknologier. Om du vælger manuel eller fjernaflæsning, strøm- eller batteriforsynede målere, trådløse eller kablede netværk, så giver MULTICAL® 602 dig ultrapræcis måling og datakommunikation med fuld power. Oplev forlænget batterilevetid, high-power radio kommunikation og uovertruffen stabilitet i måling og fjernaflæsning og lad MULTICAL® 602 sætte fuld power på datakommunikationen. Kamstrup A/S · Industrivej 28, Stilling · 8660 Skanderborg · Tel: 89 93 10 00 · [email protected] · www.kamstrup.dk Kraftvarme Nyt JUNI 2013 9 Ny teknologi til spildevandsrensning – fortsat I vinterhalvåret udleder FFV ca. 5.000 liter vand i timen. Om sommeren ca. det halve. Så det er ganske betydelige mængder, man kan spare kloaknettet for, hvis der gives tilladelse til at udlede til for eksempel åer og vandløb. - Der findes vandboringer med en kvalitet, hvor jeg hellere vil drikke vores spildevand, understreger Dennis Søgaard. - Vi har fået ryggen fri, fordi vi lever op til udledningskravene nu. Det betyder, at vi sparer mange penge. Men det betyder også, at vi har det godt med det. Vi taler sammen i foreningen om, hvordan vi kan gøre det bedst muligt på miljøområdet. Det er helt udbredt, at fjernvarmefolk gerne gør en indsats for miljøet, når det er muligt, tilføjer Kenny Lundtoft. Cadmium analyser Løbende målinger hver uge viser, at FFV nu udleder under grænseværdien. I slutningen perioden stiger kurven lidt (men er stadig under grænseværdien), idet man forsøgsvis justerede på doseringen. Cadmium analyser 0,2 0,18 0,16 0,14 Cadmium mg/l 0,12 0,119 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0 0,003 0 0 0 #FFV 16.03.12 #FFV 22.03.12 #FFV 30.03.12 0 0 #FFV 14.04.12 #FFV 20.04-12 0 0 0,0023 #FFV 27.04.12 #FFV 18.05.12 #FFV 01.0612 -0,02 Cadmium analyser mg/L Grænseværdi for cadmium Cadmiumforgiftning På kort sigt giver cadmiumforgiftning en række alvorlige symptomer, herunder dødsfald, og på længere sigt frembyder cadmium og dets kemiske forbindelser en risiko for en række forskellige kræftformer. Sådan står der på Wikipedia, hvor det også oplyses, at Cadmium er blandt seks stoffer, der er forbudt ifølge den Europæiske Unions RoHS-direktiv. Fjernvarme med grøn profil Der er foretaget forbedringer for over 50 mio. kr. på Fjerritslev Fjernvarme gennem de senere år – bl.a. kan nævnes udskiftning af eksisterende kul- og pillekedel i 2004 til en 10 MWh fliskedel. I 2010 skete der en udvidelse af flislageret, og i 2012 monteres en ekstra fliskedel på 12 MWh samt ny backup i form af en elkedel til erstatning for hidtidig oliekedel. Sammen med værkets anden fliskedel fra 2004 kommer ydelsen op på i alt 22 MWh. Da døgnforbruget af flis næsten er fordoblet fra 80 til 150 tons for at kunne forsyne det stærkt voksende antal forbrugere, blev lagerkapaciteten for to år siden udvidet betragteligt. Beregninger viser, at CO2-udledningen reduceres med 2.731 tons pr. år ved konvertering af 500 individuelle oliefyr til fjernvarme, der er baseret på flis. - Dermed er de fossile brændstoffer i form af kul og olie helt ude af billedet, så vi styrker i høj grad den grønne profil hos Fjerritslev Fjernvarme. Det understøttes nu af vores indsats, når det gælder spildevandsudledning, fastslår Kenny Lundtoft. Med dette foreløbige punktum for udbygningen af Fjerritslev Fjernvarme mener bestyrelsen og den daglige ledelse, at værket står godt rustet til fremtiden. Cadium før rensning - gennemsnit ■ Sulfat analyser Målingerne viser, at sulfatudledningen nu ligger langt under grænseværdien og i gennemsnit ligger på ca. det halve. www.moe.dk Sulfat analyser 800 700 705 600 Sulfat mg/l 500 500 450 400 370 360 380 330 300 240 250 240 260 220 200 100 0 #FFV 16.03.12 #FFV 22.03.12 #FFV 30.03.12 #FFV 14.04.12 #FFV 20.04-12 #FFV 27.04.12 #FFV 18.05.12 Sulfat analyser mg/L 10 Grænseværdi for Sulfat #FFV 01.0612 Sulfat før rensning - gennemsnit Kraftvarme Nyt JUNI 2013 #FFV 08.06.12 #FFV 16.06.12 Siden 1930 har vi arbejdet landsdækkende med rådgivning til energisektoren Det gør vi stadig! Ministerens svar Ministeren svar på brev fra Dansk Fjernvarme og FDKV om decentral kraftvarmes urimelige konkurrencesituation (uddrag bragt i KV-Nyt nr. 122, side 7). arm e D an sk Fj er nv tensen or M At t.: Kim arm evæ ansk e Kr af tv Fo re ning en D n se an re ga ar d H At t.: Er ik N ør rk er Mi nis ter en 28 . ma j 20 13 Er ik Kæ re Kim og arts br ev af 14 . m form af jeres i ts ere. ar lig m tid 5. m ød et d. in g fo r br evet opfø lg ning på få et en kvitt er r ha ke ik I Tak for je re s e, at ig fø rs t beklag 20 13 . La d m en rækk e gn e på pe ger br anch ens ve på m vi også I So at . r, er fo rk æ ng fors tåelse kr af tvarm ev de re fy Je g har fu ld som opfø lg ni as er rg re nd e an alys r især de na tu æ fo gv r an fx ge ig m rin rd de so l udfo et , så vi fordrin ger, af ta lte på m ød de centrale ud ei dr øf te de og en rækk e af på rk er sk al sp ill se æ p ev to m ne le n s op hør i ntra le kr af tvar et ce øb på En er gi af ta de el de db re un fy ve ns er af gr de na turg as hvilk en ro lle ru nd er kons ek syst em og he gi er en s en frem tid ak tørerne 20 18 . dd ra ge ls e af er m ed stor in sk t d. 11 . ju ni. p de ho og ks g, or e m idtvej sw t er i fu ld svin lig de ar ej sn rb n ea de ys An al er og m ed , e i fø lg egru pp bå de lø be nd s en er gisyst em ing frem tid en kr om og al di ko ns trukt iv til en forts at ntra l ro lle . Je g ser frem l sp ille en ce vi at rts fo en rm va rn hvor fje 9 J nr. 20 13 -84 ls en M ed ve nlig hi ard M ar tin Lide ga ■ Kraftvarme Nyt JUNI 2013 11 Nyt fra branchen Store muligheder for kraftvarmeværkerne på ”det korte marked” De stigende mængder af ustabil vind- og solkraft i energiforsyningen resulterer i stadigt større prisudsving time for time og dag for dag på energimarkederne. For de danske decentrale kraftvarmeværker giver det nye muligheder og ekstra indtjening på el-produktion og dermed en lavere varmepris. Sol og vind kræver hurtig reaktion Hos Neas Energy, der er handels- og produktionsbalanceansvarlig for mere end 200 decentrale værker i Danmark og Tyskland, vurderer man, at mange værker endnu ikke får det optimale ud af deres produktion. Med hurtig reaktion og adgang til handel i hele Europa, kan der til tider være store gevinster at hente for danske kraftvarmeproducenter. Ifølge Søren Rygaard, der er Chef for Kraftvarmeafdelingen, er der to faktorer, der bliver afgørende: • For det første handler det om at fokusere på varmeprisen og ikke elsalg og gasindkøb isoleret. • For det andet handler det om at bruge den fleksibilitet, som mange værker har, for at drage fordel af prisudsving på det korte marked. Energihandel uden grænser Ifølge Søren Rygaard er Europas el- og gasmarkeder i gang med en grundlæggende omstilling, og de nye markedsbetingelser vil rigtigt nok gøre det mere kompliceret at få mest muligt ud af sin kraftvarmeproduktion. Men samtidig giver det også kraftvarmeværkerne nye muligheder. - Rigtig mange decentrale producenter har en fleksibel og dynamisk produktion med hurtig start/stop og flere supplerende produktionsenheder. Med hurtig reaktion vil disse producenter kunne drage store fordele på ”det korte marked” eller ”Short Term”, som det også hedder, hvor reservekapacitet bliver en meget værdifuld vare – særligt med afsætning på tværs af landegrænser. - Som handelsselskab og produktionsbalanceansvarlig må det være vores opgave at levere værktøjerne, der optimerer kraftvarmeproducenternes produktion, når vilkårene på markedet ændres. Vi har derfor arbejdet intenst med at opbygge tilstedeværelse i hele Europa og døgnbemandet handel, for herigennem at kunne optimere afsætning og indkøb af el og gas, fortæller Søren Rygaard. Et system, der kan forudsige varmeprisen For hovedparten af de danske kraftvarmeværker er indkøbet af naturgas den største udgift, imens salg af el og diverse tilskuds- og støtteordninger, f.eks. grundbeløb, er den største indtægt. Man skulle derfor tro, at man ved et simpelt regnestykke kunne opnå den optimale varmepris. Men i virkeligheden kræver det behandling af store mængder data og en meget fleksibel produktion at opnå en lavere varmepris. Hos Neas Energy har man udviklet et nyt planlægningssystem, der kan hjælpe værkerne til at optimere produktionsplanlægningen. Systemet benytter sig af data på f.eks. værkets produktionsenheder og varmeproduktion sammenholdt med daglige prisprognoser for el og gas, samt vejrprognoser og en lang række andre data, der har indflydelse på varmeprisen. - Der bliver stadig flere faktorer, der skal tages højde for i produktionsplanlægningen, og det kræver et veludviklet IT-system til at håndtere de mange data og reagere hurtigt på markedet, med henblik på at opnå den optimale produktionsplanlægning. Hidtil har der været en tendens til kun at fokusere på afsætning af el-produktionen enten i spotmarkedet (day-ahead) eller regulerkraftmarkedet (intra–day). Men vi vil nu også i stigende grad handle direkte med modparter i hele Europa, hvis el-produktionen kan afsættes til en pris over værkernes marginale prissætning. I sidste ende handler det om, at vi skal sikre værkerne den optimale varmepris således, at driftsledere og personale på baggrund af vores services kan koncentrere sig om, at produktionen kører og at varmen bliver leveret til forbrugerne, konkluderer Søren Rygaard. ■ CATERPILLAR GAS MOTORER NATUR Gas motorer i hele spekteret fra 400kWe til 9700 kWe i den velkendte, høje Caterpillar kvalitet. GAS & BIOGAS Du får 24-timers service, autoriserede Caterpillar teknikere samt originale reservedele af særlig høj kvalitet. www.pon-cat.com 12 Kraftvarme Nyt JUNI 2013 Notat til Ministeren Notat – Decentral Kraftvarme frem mod 2020 udarbejdet af John Tang, Dansk Fjernvarme, Steen Thøgersen og Erik Nørregaard Hansen, FDKV: NOTAT mod 2020 aftvarme frem Decentral kr ril 20 13 EN/JT 22. ap viger aftvarme der decentrale kr n de ret er væ t r de medført, at turgas ikke ha elmarked har baseret på na ke e ns m Da ar t tv r. de af ie kr decentrale tionsteknolog s udvikling på dre el produk De senere år 1 imært, at den i forhold til an tte skyldes pr n) le De . na n gi ar fte skal ra (M for vindk s i øjeblikket tionsprisen gifter før mom tig på elproduk af yg . kl uked in od nc pr re en ur ris ed sp konk edygtige m meget, at ga re konkurrenc væ r er faldet så n te ka vo -k en . ig 2 en CO meværker lse af varm prisen på ntrale kraftvar l uden udnytte Kulprisen og m3, før de dece ektricitet på ku el ./N kr af 2 n . tio ca r ikke uk ed od falde m af, at de helle ens, dvs. pr et forstærket et på kul kond ev cit bl tri dler, er ek ke rk el lle væ af pi n de tio individuelle træ turgasbasere na m le so ra r nt ie ere ce og ol for de de i dag produc prisen. Tekn de senere år varmning kan eproduktions op rm l va ue Problemet er på vid di e in tig naturgas til nkurrencedyg udstrækning længere er ko per og i vid um ep rm . va rk æ brændeovne, , såfremt de vil lt kraftvarmev dt til at handle d et decentra nø en e er er de llig or bi solvarvarmen situation, hv ære håndtag, andre ord i en ssigt2 to prim æ ed m m derfor gs er in og er ivn rk t har de lovg ed at udnytte kraftvarmevæ i fuld gang m lse. I øjeblikke rmeDe decentrale va ge ne tti er lig re rk de be æ ty ns ev be res eksiste g er fjernvarm ive etableret bl ta nd år 17 hå de e og opretholde de en ss e m per. Di af solfanger vil i de kom e varmepum eranlæg. Der i 2020 dækkes og ng et llfa me eller stor ov so so eh et ge eb øg t an rm 20 % af va til 2020 sam i disse år m læg, e vurderer, at aftvarme frem etableres der an m kr bi ar m de nv ko en er Fj og vig k et. Dans forløb med % af varmen pumpekapacit runder viser et mere end 1 e at udgøre per. Figur 1 he ikk s um te ep en rm rv va fo % af patronerne produktion. El e mærkbart. varmepumpe tes ikke at fald en rv fo , ld fa af er rt æ som prim Figur 1: 2012. mskrivning fra etingelser. Fre eb mm ra e ed dr antages, at duktion uden æn dler. Hvis det ntral varmepro af biomasseke 20, så Estimat for dece vendelse ende i 20 udvikling i an asse var gæld eleget beskeden safgift på biom m ed rh en r mister gass t ke ve ag sik do dl ru gs in der ende forsynin . kr. årligt. De m ia de m m I scenariet er 8 ko og 0, en ne . ap er kl kn enu på for 2013 in utionsselskab n miste et prov afgiftsniveauet for gasdistrib t af udviklinge 3 har betydning lta rt su æ re im m pr so et vil staten ia. Nm , hvilk ssalg på 0,5 m skaberne et ga stik for 2011. lsens energistati tgørelsen. Kilde: Energistyre projektbekend og en ov gsl nin 2 Varmeforsy 1 Kraftvarme Nyt JUNI 2013 13 Notat til Ministeren – fortsat på kerhedsafgift forsyningssik en . kl in s ne dreg r for 2020 in ktiske afgifte . r. Hvis de fa 20 de 20 un i . sk kr ke ga resterende til ca. 1 mia. viklingen mås provenutabet 35, så kan ud er 20 ig i i st eilfr så uc , ss fo od se biomas el skal være acitet til, at pr ktionen alligev kraftvarmekap af du e l ro nn de ep de en r rm r fo va se et har brug umper kun lø uttet, at el- og r fordi elsystem e og varmep kraftva Da det er besl i er e r ng lig ge lfa in ke so er ik i t st r et, hvis de investeringe e sikrer reinve vil være udmærk fordi de store rkerne og ikk tvarmeanlæg ke blæser, og fjernvarmevæ ik r fo n baserede kraf e de as vn vin rg r ee tu de nc r na re fo re nå le ur or ra nk hv nt ko ce n, manglende naturgasse tiden. De de er bundet til brug for i frem problemet med den del, der der måske er på m e so t, rm ite va ac tig varmekap nkurrencedyg nne levere ko lvdelen af fortsat ikke ku t. svarende til ha ive udfase dfyret effekt in ed Dette kan m e. er langsomt vil bl vn dl ee s konkurrenc at biomasseke , ne på er t rk ge æ ovindupe ev ere på fjernvarm jdspladser i sk arme har tidlig t ekstra arbe kunne hjælpe m kt fre fe Dansk Fjernv så ef e, et yr nd æggenes indf d til ovenståe kraftvarmeanl dskes i forhol ovenutab min pr s regningen. en be at i renst s gøres så nlægs konkur erne medtage rk æ ev m ar tv de kraftvarmea af re kr s se erer ho ba rd as og vu rg n strie 3 50 kr/GJ, så edre de natu en . 72 kr/GJ til . Man kan forb m ca gå t so at ke j vil lik ve eb en n så en ande nkes fra i øj set. Solvarm e bliver udfa Men der er og t vil forkraftvarme sæ er m De på m . n so en fte ng ed gi la nh af g f.eks. kraftvarmee aftvarmeanlæ Neceevne. Hvis r dedikeres til decentrale kr ive resultatet. lempelsen bø arme, at de fts nv gi er risikeres at bl Af Fj . rs et k le as ns el figur t df Da rif in ed ld r m t de ive bl ne ke lig po da mme tem 20 sammen emarkedet, følge ikke i sa rløb frem til 20 de el- og varm anderledes fo eevnen på bå et nc er re ur vis , nk es ko ld bedre me bibeho ur 2 – Kraftvar denstående fig 1. . rivning fra 2012 godt tvarme. Fremsk af kr af g in sn fa 0,8 mia. kr. til for langsom ud giftssatser fra at af tim mia. 13 Es 5 20 3 2: 0, på ur Fig 20 beregnet mio. Nm mod ovenutab i 20 ssalg på 350 pr ga s et en at ne st er s gasselskab ie reducere mtidig mister I dette scenar d til figur 1. Sa ol rh fo i . kr . 0,4 mia t i figur 1. de scenarie vis Nm3 i foregåen ormel. Se også g 2013 ved V-f for motoranlæ ift afg tan me NOx-afgift og 2-afgift, 3 Naturgasafgift, CO 14 Kraftvarme Nyt JUNI 2013 bilag 1 Nogle af de af giftsmæssige muligheder de blive konkurre r kan anvend ncedygtig er i es for at hjæ tilfældig rækk lpe naturgasba efølge angive seret kraftvar t herunder: me med at • Sænkning af CO2-afgift til sa m me niveau so kr/ton) m kvoteprisen (der er urimel • Fjerne m ig forskel pt. på etanafgift ca. 125 • Sænke el ler fjerne NOxaf gi ft • Ændre Eformlerne så kraftvarmefor • Forlænge del forbedres grundbeløb til (E-formel = 0, f.eks. 2025 fo 55 giver fald ringer r at sikre kapa på ca. 22 kr/G citeten og forb J) • Sænke/om edre virknings grad via reinve fordele forsyn in stegs sikkerhedsafg • Flytte fiska ift le afgifter ud på fo rb ru • Tillade bi gsmåler omasse svaren de til 50 % in dfyret effekt på Sænkningen kraftvarmeanl af afgiften fra æggene. 72 kr/GJ til 50 tig med kul ko kr /G J er ikke nok til ndens i øjeblik at gøre naturg ket. Kul,- natu til hinanden. as kraftvarmen rgas-, elektricit Der kræves ets og kvotem konkurrenced derfor tillige hj blive konkurre arkederne er ygæ lp fra disse mar ncedygtig. Den ude af balanc keder, før na effektive udny e i forhold evne for den turgasbasere ttelse af brænd decentrale el t kraftvarme slerne bør ku produktion, så igen kan ikke selv har nne medføre ledes den sa brug herfor. forbedret konk mmen med an urrenceden kraftvarm e kan ekspor Samlet set vu te re s, når vi rderes det, at en ændring af trale kraftvarm E-formlen som eværker sam primært forbed tidig med at va varmeværker rer konkurrenc rmeprisen fald s beståen. De eevnen på de er, er den be vil derved forts decenmed den øged dste måde at at ku nn e varmepumpe sikre de dece e være til rådi ntrale kraftkapacitet der gh ed fo r ba lancering af el vil producere systemet sam varme når elpr m en iserne er lave . Bilag 1: Udvalgte afgifts satser Naturgasafgift CO2-afgift natu rgas NOx-afgift natu rgas Metanafgift na turgas I alt naturgas I alt naturgas Vformel kraftvar me** Enhed kr/Nm3 kr/Nm3 kr/Nm3 kr/Nm3 kr/Nm3 2007 2,042 0,198 0 0 2,240 2013 2,795 0,370 0,141 0,063 3,369 kr./GJ 2020* 3,200 0,400 0,161 0,073 3,834 45,3 71,8 81,7 0 0 0 2,3 0 2,3 NOx-afgift træ flis kr./GJ Forsyningssikke rhedsafgift træ flis kr./GJ I alt flis kr./GJ * Estimerede af giftssatser ** Eksklusiv CO 2-afgift på bræ ndsel til elprod uk 2,7 27,6 30,3 tion ■ Kraftvarme Nyt JUNI 2013 15 stAtIstIk MInI Anlæg – MARts Anlæg Fabrikat Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg Sjørup Ældrecenter Hobro Idrætscenter Rydhave Slots Ungdomsskole I alt: Deutz/MWM Polo(2) XRGi (3) XRGi (2) År El/varme Effekt kW 1987 1995 2006 2007 120/240 15/38 15/30 13/26 Drifttimer 768 Brændsels Brændsels ElElforbrug forbrug/h produktion produktion/h 3 3 m kWh kWh m 39.517 51,45 63.834 83 2.201 16.975 12.968 69.460 2.969 7,71 31.585 Elsalg kWh Elkøb kWh 2.868 2.868 15.274 7.828 15.950 3.014 42.066 Elsalg kWh Elkøb kWh 4.463 12.904 6.661 11.097 1.593 32.255 14 95.419 Dækning af eget elforb. % 79,97 66,45 stAtIstIk MInI Anlæg – APRIl Anlæg Fabrikat Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg Sjørup Ældrecenter Hobro Idrætscenter Rydhave Slots Ungdomsskole I alt: Deutz/MWM Polo(2) XRGi (3) XRGi (2) År El/varme Effekt kW 1987 1995 2006 2007 120/240 15/38 15/30 13/26 Drifttimer 720 Brændsels Brændsels ElElforbrug forbrug/h produktion produktion/h 3 3 m kWh kWh m 27.773 38,57 65.243 91 1.870 11.697 12.227 51.697 2.590 6,26 26.871 14 92.114 4.463 Dækning af eget elforb. % 82,49 70,77 StatiStik Store anlæg – MartS kraftvarmeværker Lendum Kraftvarmeværk Nr. Nissum Kraftvarme Nørager Fjernvarme Bramming Fjernvarme Præstbro Kraftvarmeværk Blenstrup Kraftvarmeværk Hallund Kraftvarmeværk Klitmøller Kraftvarmeværk Aadum Kraftvarmeværk Rejsby Kraftvarmeværk Oue Kraftvarmeværk Manna-Thise Kraftvarmeværk DSB Drift - Klargør.center,Kastrup Brøns Kraftvarmeværk Danish Malting Group i alt Fabrikat Bergen Bergen Caterpillar (2) Caterpillar(4) Dorman Dorman Jenbacher Jenbacher(2) Jenbacher Jenbacher Jenbacher Jenbacher Jenbacher Jenbacher Wärtsilä(2) Størrelse el/Varme kW Brændsel forbrug m Drifts- elprod. elprod. elprod. elprod. Varmegns. elvirknings- Varmetotal Smørolie timer Spidslast Højlast lavlast total produktion Produktion grad virknings- virknings- forbrug g/kWh total MWh MWh MWh MWh total kWh % grad % grad % liter 1330/1621 2690/3090 1000/1700 30.410 317.728 9.874 38.759 45.389 4.845 41.413 184.916 75.008 61.646 86.266 93.156 107.785 63.573 62.951 1.223.719 103 532 40 46 241 28 264 1.061 442 290 389 436 485 87 58 4.502 800/1200 800/ 660/803 660/810 741/1040 922/ 922/1092 922/1200 922/1400 926/1200 5500/6000 3 Drift på markedsvilkår Bramming Fjernvarme: SPOT/BLOK 83 m3. REGULER 89 m3. Kørt på kedel med gasforbrug på 3 838.420 m og varmeproduktion på 9.721 MWh. Brøns Kraftvarmeværk: Varmeproduktion 328,20 MWh på kedel. Gasforbrug er incl. kedeldrift. Lendum Kraftvarmeværk:Varmeproduktion 524 MWh på kedel. 58,00 115,00 3,00 73,30 89,40 97,85 259,26 1,09 432,48 104,00 154,00 4,00 91,80 22,86 141,70 33,47 195,80 21,88 135,00 1.430,00 40,40 172,00 176,00 18,00 172,23 781,14 313,30 262,00 356,29 583,00 429,30 78,21 279,00 5.225,87 154,00 1.795,00 55,40 199,00 285,00 30,00 268,86 1.194,00 454,00 391,00 541,00 637,00 629,80 130,00 297,00 7.061,06 1.310,68 2.687,97 1.010,00 3.739,13 730,29 642,86 652,39 736,23 708,83 903,45 915,90 1.337,16 884,79 898,97 4.810,34 40,36 40,92 37,20 40,34 35,25 33,77 37,81 38,40 37,97 38,64 37,55 56,89 36,21 11,18 40,29 46,04 51,36 51,01 46,68 57,08 56,29 59,02 58,70 55,02 57,66 57,01 62,16 53,12 18,59 42,89 86,40 92,27 88,20 87,02 92,33 90,06 96,83 97,10 93,00 96,30 94,56 89,33 29,77 83,18 300,00 10,00 0,20 0,24 50,00 50,00 28,00 148,00 48,00 29,00 43,00 55,00 0,27 2,64 0,15 0,18 0,15 0,11 0,11 0,09 10,00 1.200,00 0,12 4,09 Nr. Nissum Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 110 timer med forbrug på 37.412 m3 gas Præstbro Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 27 timer med et gasforbrug på 1.319 m3. Rejsby Kraftvarmeværk: Gasforbrug på 12.811 m3 til kedel. Aadum Kraftvarmeværk: Kedeldrift med forbrug på 3.476 m3 gas og varmeproduktion på 8 MWh på elkedel og 38 MWh på gaskedel. StatiStik Store anlæg – aPril kraftvarmeværker Lendum Kraftvarmeværk Nr. Nissum Kraftvarme Nørager Fjernvarme Bramming Fjernvarme Præstbro Kraftvarmeværk Blenstrup Kraftvarmeværk Hallund Kraftvarmeværk Klitmøller Kraftvarmeværk Aadum Kraftvarmeværk Rejsby Kraftvarmeværk Oue Kraftvarmeværk Manna-Thise Kraftvarmeværk DSB Drift - Klargør.center,Kastrup Brøns Kraftvarmeværk Danish Malting Group i alt Fabrikat Bergen Bergen Caterpillar (2) Caterpillar(4) Dorman Dorman Jenbacher Jenbacher(2) Jenbacher Jenbacher Jenbacher Jenbacher Jenbacher Jenbacher Wärtsilä(2) Størrelse el/Varme kW 1330/1621 2690/3090 1000/1700 800/1200 800/ 660/803 660/810 741/1040 922/ 922/1092 922/1200 922/1400 926/1200 5500/6000 Brændsel forbrug m 3 Drifts- elprod. elprod. elprod. elprod. Varmegns. elvirknings- Varmetotal Smørolie timer Spidslast Højlast lavlast total produktion Produktion grad virknings- virknings- forbrug g/kWh total MWh MWh MWh MWh total kWh % grad % grad % liter 44.781 151 247.161 418 13.464 53 22.962 21 36.812 195 3.079 17 34.938 228 138.801 795 47.787 274 se kommentarer 52.212 237 64.563 304 48.605 216 40.223 78 87.457 75 882.845 3.062 Drift på markedsvilkår Bramming Fjernvarme: SPOT/BLOK 84 m3. REGULER 16 m3. Kørt på kedel med gasforbrug på 561.711 m3 og varmeproduktion på 6.482 MWh. Brøns Kraftvarmeværk: Varmeproduktion er incl. produktion på kedel. Lendum Kraftvarmeværk: Varmeproduktion 258 MWh på kedel. 16 Kraftvarme Nyt JUNI 2013 63,00 78,00 52,79 113,92 96,08 228,76 69,60 15,53 76,50 23,05 200,00 1.111,00 53,60 100,00 1,00 142,00 12,00 0,18 149,05 190,92 533,59 203,80 234,00 1.377,00 77,10 107,00 232,00 19,00 234,23 906,70 297,00 1.324,50 2.657,89 1.015,15 4.761,90 728,21 705,88 653,71 671,18 743,78 40,60 40,86 36,19 39,59 35,07 35,43 38,78 34,95 38,77 47,50 50,65 52,06 42,36 57,29 56,10 60,95 59,39 56,50 88,11 91,51 88,25 81,95 92,36 91,53 99,73 94,33 95,27 60,00 250,00 16,00 400,00 50,00 21,00 40,00 81,00 19,00 0,29 0,21 0,28 3,80 0,33 1,66 0,25 0,14 0,09 214,64 400,00 49,70 195,80 18,65 57,23 396,00 3.768,70 326,00 437,00 287,40 307,00 421,00 5.262,43 905,66 1.315,79 906,48 733,72 5.280,00 37,37 56,32 36,62 12,93 41,16 56,76 61,53 53,75 69,39 43,76 94,13 38,00 46,00 0,17 0,11 10,00 300,00 0,17 0,72 Nr. Nissum Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 38 timer med forbrug på 6.795 m3 gas Rejsby Kraftvarmeværk: Ingen driftstal. Gasforbrug på 42.587 m3 til kedel. Aadum Kraftvarmeværk: Kedeldrift med forbrug på 984 m3 gas og varmeproduktion på 17 MWh på elkedel og 11 MWh på gaskedel. 90,38 82,32 84,92 SIKKERHED EKSPERTISE DIN SAMARBEJDSPARTNER HELE VEJEN TILSTEDEVÆRELSE INDSIGT VI GIVER DIG STÆRKERE KOMPETENCER FÅ ØGET BUDGETSIKKERHED “Det giver tryghed at vide, at jeg har DONG Energy’s kompetencer og store setup at trække på, når jeg er ude hos mine kunder. Troværdighed og tillid er vigtigt for mig i mit arbejde, når jeg i fællesskab med kunden finder den rigtige energiaftale”. Per Olesen Key account manager Med DONG Energy får dit kraftvarmeværk en samarbejdspartner med stærke kompetencer inden for branchen. Det giver dig den bedst mulige budgetsikkerhed – til gavn for dine forsyningskunder. Kontakt os på 99 55 35 00 og hør mere om dine muligheder – eller ring direkte til din kontaktperson. Kraftvarme Nyt JUNI 2013 17 Forbrugerne vil gerne betale ekstra for grøn energi Af Louise Rønne Christensen Markedschef Energinet.dk Antallet af oprindelsesgarantier vokser hvert eneste år. Mange forbrugere vil have sikkerhed for, at den strøm, som de køber, rent faktisk er lavet af vedvarende energi. Potentialet for energiproducenter er endnu ikke fuldt udnyttet. Der er mulighed for eksport. Det er ikke mange varer, der kan hamle op med et lignende vokseværk: 2009: 2 millioner udstedte garantier. 2010: 3 millioner udstedte garantier. 2011: 6 millioner udstedte garantier. 2012: 9 millioner udstedte garantier. Antallet af såkaldte ”oprindelsesgarantier” vokser markant år efter år. Det viser tal fra Energinet.dk. Garantierne kan de selskaber, der producerer vedvarende energi, få udstedt, og de kan derefter sælge certifikaterne videre til elhandlere, som vil garantere ”grøn energi” til deres kunder. Der er nemlig mange forbrugere, som gerne vil betale lidt mere for at være sikker på, at det eksempelvis er vindmøllestrøm eller el fra vandkraftværker, der får vaskemaskinen til at snurre eller kaffemaskinen til at plotte i køkkenet. Hvert år er det steget mere, end jeg havde forventet. Jeg har været med siden 2007, hvor der blev udstedt 1 million certifikater. Da vi nåede to millioner, troede jeg ikke, vi kunne nå meget højere op, men nu er vi på ni millioner, og jeg tror ikke, vi har nået toppen endnu. Og der er umiddelbart stadig et uudnyttet potentiale for danske energiproducenter – ikke bare vindmøller, men også for produktion fra biomasse, affald mv. 64 procent af den samlede danske produktion af vedvarende energi har oprindelsesgarantier. For vindområdet er tallet lidt højere, nemlig 79 procent. Kun to kender prisen Årsagen til den store stigning i antallet af udstedte garantier skyldes dels større efterspørgsel fra forbrugerne, dels at udbuddet er vokset – der bliver produceret mere vedvarende energi end for få år siden. Og der vil blive produceret endnu mere i årene fremover. Men om det stadig vil være en god forretning, kan Energinet.dk ikke sige. Faktisk er det kun sælgerne af certifikaterne og køberne, der ved, hvad prisen er. Der er fuld kontrol med systemet, så der ikke er nogen, 18 Kraftvarme Nyt JUNI 2013 der snyder. Men det eneste vi ikke ved, det er, hvad certifikaterne bliver handlet til. På hjemmesiden elpristavlen.dk er der efterhånden mange selskaber, der udbyder grønne produkter. Men det er ikke kun selskaber, der opererer i Danmark, der er interesseret i danske oprindelsesgarantierne. Der er også stor interesse fra udlandet, for eksempel fra Tyskland. Efter den japanske atomulykke på Fokushima-værket har mange tyske forbrugere været fokuseret på, at de ikke skulle have atomkraft i stikkontakten. Danskerne har dog også kigget udenlands for at få fat i de grønne certifikater. Certifikater fra vandkraft – fx fra Norge og Sverige – i 2009 udgjorde den største andel af den strøm, der havde fået det særlige grønne stempel. Men i dag har dansk vind overhalet nordisk vand og fylder mest i regnskabet. I alt seks procent af det samlede elsalg i Danmark er certificeret. Alternativ garanti Siden 2008 har det også været muligt at få udstedt oprindelsesgarantier for højeffektiv kraftvarmeproduktion. Der har dog endnu ikke været efterspørgsel for disse garantier. Højeffektiv kraftvarmeproduktion kan være svært at forklare til forbrugerne, og det kan være en af årsagerne til, at der endnu ikke har været efterspørgsel fra producenter til at få udstedt denne type certifikater. Fakta om oprindelsesgarantier • Producenter af vedvarende energi kan få 1 certifikat for hver megawatt time produceret energi. • Energinet.dk udsteder certifikaterne. • Certifikaterne kan frit handles fra producent til elhandler, mellem to elhandlere osv. • Systemet er internationalt og reglerne kommer fra EU. Læs mere på: http://energinet.dk/DA/El/Vaerker/Oprindelsesgarantier/Sider/default.aspx ■ ÅRETS ENERGIK ONFEREN CE 2013 2. og 3. o ktober 20 13 Har du også svært ved at ramme den laveste fastpris? Vil du være sikker på en gennemsnitlig terminspris og høj budgetsikkerhed, bør du vælge Porteføljegas. Porteføljegas er fra Naturgas Fyn. Vi indkøber løbende din gas i månederne inden din leveringsaftale træder i kraft. Din fastpris bliver herefter beregnet som et gennemsnit af de daglige handler. Med Porteføljegas kan du altså opnå høj budgetsikkerhed til en gennemsnitlig terminspris. Porteføljegas giver dig også fleksibilitet. I tilfælde af at prisen falder markant i indkøbsperioden, kan du til enhver tid prissikre den mængde, som ikke allerede er fastlåst. Kontakt os og få en gennemgang af Porteføljegas og dine muligheder. Sjælland Christian Smidt tlf. 5149 7503 Fyn Niels Egedal tlf. 4034 1831 Midt/Nordjylland Signe Sporring tlf. 5149 7382 Syd/Sønderjylland Peter Lambæk Nielsen tlf. 4034 1856 Til hele Danmark Naturgas Fyn er blandt Danmarks førende naturgasselskaber. Vi er tæt på kunderne og markederne og leverer til hele landet. Se mere på www.naturgasfyn.dk 18070_NGF_A4_Ann_Erhverv_portefoelje.indd 1 K r a f t v a r m e N y t J U N I 12/10/12 2 0 1 309.06 19 ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT 2013 Onsdag, den 2. oktober Fællessalen, Christiansborg, København Konferenceleder: Statsaut. revisor Flemming Heden Knudsen, Deloitte 14:20 KONKURRENCE & EFFEKTIVITET • Målestok: Lige og ensartede vilkår, tak Direktør Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri 09:00 VELKOMMEN PÅ CHRISTIANSBORG • Registrering og kaffe 14:35 DEN EFFEKTIVE DANSKE ENERGIFORSYNING II … myndigheder/tilsyn Moderator: Anne Grete Holmsgaard 10:00 INTRODUKTION OG VELKOMST Statsaut. revisor Flemming Heden Knudsen, Deloitte 10:05 KLIMA- & ENERGIPOLITISKE UDFORDRINGER 2013 Formand for Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg, Steen Gade (SF) 10:20 DEN EFFEKTIVE DANSKE ENERGIFORSYNING I … kunderne Moderator: Anne Grete Holmsgaard • Omstilling til konkurrence og effektivitet • Priser, skatter & afgifter og konkurrenceevne Energy Manager Poul Erik Madsen, Arla Foods Lektor Anders Larsen, RUC Bestyrelsesformand Anders Eldrup Erhvervsordfører Kim Andersen (V) 11:25 PAUSE 11:45 DANMARK, EU & DEN GLOBALE PRODUKTION • Sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energi til vækst og velstand Direktør Tine Roed, DI 12:05 ENERGIEN, KLIMAET & MILJØET … samspil & regulering Miljøminister Ida Auken (SF) 12:30 FROKOST I SNAPSTINGET 13:20 ENERGISEKTORENS POLITIKERE – MERE MARKED, MINDRE MARKED? Moderator: Anne Grete Holmsgaard • Energipolitiske ordførere og medlemmer af udvalget Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Steen Gade (SF), Rasmus Helveg Petersen (RV), Thomas Danielsen (V), Mike Legarth (KF), Mikkel Dencker (DF), Per Clausen (EL) og Villum Christensen (LA) 20 Kraftvarme Nyt JUNI 2013 • Omstilling til konkurrence og effektivitet • Hvad er opnået via benchmarking og regelforvaltning? Medlem af Energitilsynet Jørgen G. Jørgensen 15:00 KAFFEPAUSE 15:20 DEN EFFEKTIVE DANSKE ENERGIFORSYNING III … aktørerne Moderator: Anne Grete Holmsgaard • Omstilling til konkurrence og effektivitet • Hvad er opnået? Executive Vice President Thomas Dalsgaard, DONG Energy A/S Adm. direktør Tore Harritshøj, E.ON Danmark A/S Vice President Henrik Iversen, HMN Gashandel A/S Bestyrelsesformand Henrik Lind, Danske Commodities A/S 16:20 MAGT & MARKED; PLUSSER & MINUSSER • Omstilling af energi og forsyning til marked via aktørernes milliardhandler • Hvad er opnået og til fordel for hvem? Professor Peter Karnøe, AAU 16:45 ENERGIMINISTEREN HAR ORDET … Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (RV) 17:15 EU & DEN INTERNATIONALE OMVERDEN • Den klima- og energipolitiske ramme for 2030, ambitioner og realiteter EU´s Klimakommissær Connie Hedegaard (KF) 17:40 Afslutning af dagens program Statsaut. revisor Flemming Heden Knudsen, Deloitte 17:45 FORFRISKNINGER / RUNDVISNING PÅ ”BORGEN” 19:00 AFTENARRANGEMENT Restaurant Kanal Cafeen, Frederiksholms Kanal 18, København K ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT 2013 Torsdag, den 3. oktober Fællessalen, Christiansborg, København Konferenceleder: Statsaut. revisor Flemming Heden Knudsen, Deloitte 10:55 KOMMUNERNE & ENERGIEN Moderator: Kim Behnke 08:30 VELKOMMEN PÅ CHRISTIANSBORG • Registrering og kaffe 09:00 INTRODUKTION OG VELKOMST Statsaut. revisor Flemming Heden Knudsen, Deloitte 09:05 KLIMA- OG ENERGIUDVIKLING • Pusterum til teknologiløft og nytænkning? Afdelingschef Charlotte Søndergren, Dansk Energi 09:20 SMARTE ENERGISYSTEMER – I DAG & I MORGEN Moderator: Kim Behnke • Selvforsyningsgrad 2020?: 100% - og med vedvarende energi! Borgmester Iver Enevoldsen, Ringkøbing-Skjern Kommune • Grøn guide for agenda-21 strategi og bæredygtig udvikling Centerchef Anders Debel, Herning Kommune • Grøn vækst via fyrtårnsprojekter – visioner, mål og handling Teknik & Miljødirektør Thorbjørn Sørensen, Middelfart Kommune 11:40 DEN GRØNNE VÆKSTENERGI … udviklingsprojekter Moderator: Kim Behnke • Er et smart energisystem løsningen på udfordringerne mod 2050? Direktør Charles Nielsen, TREFOR A/S • Smart energi på den korte bane • Hvad er erfaringerne fra danske Smart Grid projekter, som iPower? Teknologichef Frank Elefsen, Teknologisk Institut • Region Midtjyllands satsning på smart energi Regionsrådsformand Bent Hansen, Region Midtjylland • Kan det intelligente energisystem skabe grønne danske arbejdspladser? Teknologidirektør Henrik Ørskov Pedersen, Grundfos A/S • Smart energi – et nyt modeord eller reel business for de mindre virksomheder Direktør John Haar-Jørgensen, Saseco ApS • Landbrugets energi- og miljøbidrag: Guld og grønne marker Partner Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s • Bæredygtigt landbrug som energileverandør Direktør Vagn Lundsteen, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug • Biogas i energimikset, mængder og tilgængelighed Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark A/S • Varmeproduktion på biomasse, Europas største forgasningsanlæg Direktør Tage Meltofte, Skive Fjernvarme a.m.b.a. 12:30 LANDBRUG, ENERGI & KLIMA … aktuelle strømpile Fødevareminister Mette Gjerskov (S) 13:00 AFSLUTNING AF KONFERENCE Lars Christian Lilleholt (V) energiordfører og gruppesekretær 10:35 PAUSE 13:15 SANDWICH OG FORFRISKNINGER PRISER (excl. moms): Hele konferencen, inkl. aftenarrangement Konferencedag, den 2. oktober 2013 Konferencedag, den 3. oktober 2013 Aftenarrangement, den 2. oktober 2013 DKK DKK DKK DKK 5.500 3.800 2.800 700 HOTELOVERNATNING: CABINN CITY HOTEL Mitchellsgade 14 1568 København V Enkeltværelse (Commodore) incl. morgenmad: DKK 548 excl. moms TILMELDING: Senest den 6. september 2013 på www.fdkv.dk Tilmeldingen er bindende og bekræftes på mail i den rækkefølge tilmelding modtages. Bemærk: Nyt hotel pga. stor konference i København. Mulighed for reservation af en eller to overnatninger ved tilmelding. Efter tilmeldingsfristens udløb refunderes deltagerafgiften ikke, men pladsen kan overdrages til en kollega. Bindende reservation ved tilmelding. Kraftvarme Nyt JUNI 2013 Hotelovernatning opkræves samtidig med deltagerafgiften.21 Certifikater på opgraderet biogas og ny støtteordning Af Dorte Gren Kristiansen Seniorkoordinator Energinet.dk og Jeppe Bjerg Seniorgassystemanalytiker Energinet.dk Ordningen sporer de aftalemæssige og ikke de fysiske strømme. Certifikatet hænger altså ikke sammen med salget af selve gassen, men kan sælges og købes uafhængigt. Biogasproducenten kan vælge at sælge certifikaterne til en anden virksomhed i Energinet.dk’s certifikatregister eller til en slutbruger. Certifikaterne gør det muligt at spore hver enhed på 1 MWh bionaturgas, fra den bliver tilført gasnettet, gennem alle handler, og til den bliver solgt til forbrugerne. Hvis du er ejer af et biogasanlæg, der tilfører bionaturgas til naturgasnettet, kan du få udstedt certifikater på biogassen. Andre virksomheder, som ønsker at handle med gascertifikater, kan også tilmeldes Energinet.dk’s certifikatregister. Siden sommeren 2012 har Energinet.dk udstedt oprindelsesgarantier for opgraderet biogas, også betegnet bionaturgas, i form af bionaturgascertifikater. Certifikaterne er en garanti for, at den mængde biogas, som certifikaterne garanterer er tilført gasnettet, har fortrængt en tilsvarende mængde naturgas i gasnettet. Med Energiaftalen kommer også en ny støtteordning til opgraderingsanlæg via en biogas-PSO-ordning. Ordningen er ved at blive godkendt i EU og forventes at træde i kraft inden længe. Når ordningen – PSO-støtte til opgradering af biogas, der leveres til et gasnet - bliver implementeret, vil den betyde, at biogas til naturgasnettet og bygasnettet tilskudsmæssigt ligestilles med biogas til kraftvarme. Den eksisterende støtte til biogas i kraftvarmeværker fortsætter som grundtilskud. Gascertifikater kan sammenlignes med oprindelsesgarantier Oprindelsesgarantier har i længere tid været i anvendelse på elmarkedet og er, som navnet antyder, et bevis for den anvendte metode til produktion af el. Energinet.dk har siden slutningen af 2012 udstedt certifikater, som er gassens svar på oprindelsesgarantier for elproduktion. For opgraderet bionaturgas udstedes garantierne i form af bionaturgascertifikater. Certifikatordningen for bionaturgas gør det muligt at spore bionaturgassen gennem forsyningskæden. Køberne får på den måde dokumentation for oprindelsen af den gas, de køber. Hver enhed bionaturgas, som bliver tilført naturgasnettet, erstatter en tilsvarende enhed konventionel naturgas. Selve bionaturgassen kan derfor godt forblive fysisk i distributionssystemet i fx Vestjylland, samtidig med, at en forbruger i København via et antal certifikater får garanti for, at en bestemt mængde gas, som aftages i København, er produceret på basis af biogas. 22 Kraftvarme Nyt JUNI 2013 En transportkunde leverer energien videre til en gasleverandør, som sælger energien i gassen til forbrugeren. Certifikatkontoindehaveren er ikke nødvendigvis en transportkunde, men en hvilken som helst virksomhed, eksempelvis ejeren af biogasanlægget selv eller en gasleverandør, som ønsker dokumentation for oprindelsesværdien overfor sin kunde. Uanset om du er ejer af et biogasanlæg eller anden virksomhed, der ønsker at handle med certifikater, skal du oprette en certifikatkonto hos Energinet.dk. Fordelen ved gascertifikatordningen Hver MWh bionaturgas bliver elektronisk øremærket med et unikt identifikationsnummer på et gascertifikat. Hvert certifikat indeholder desuden information om, hvor, hvornår og hvordan bionaturgassen oprindeligt er produceret. Når forbrugere køber certifikater, er det deres garanti for, at den certificerede mængde gas er produceret på bæredygtig vis. Ordningen er en simpel og troværdig metode til at eliminere dobbelttælling af den registrerede bionaturgas. Certifikatordningen kan desuden bruges af en kvotebelagt dansk virksomhed til at reducere deres beregnede CO2-udledning ved at få det modsvarende antal indkøbte bionaturgascertifikater annulleret i Energinet.dk’s register. Udviklingsperspektiver for bionaturgascertifikater Energinet.dk arbejder på, at der på længere sigt kan udstedes forskellige former for VE-gascertifikater, således at der i fremtiden kan skelnes mellem forskellige former for vedvarende gas – og deres oprindelse. I første omgang vil det blive nødvendigt at kunne skelne mellem biogas produceret på basis af gylle og andet affald – og biogas produceret på basis af energiafgrøder. Dette hænger sammen med de forventninger, der er om stigende krav til bæredygtighed af biomasse – og af biogas. Et andet udviklingsperspektiv er mulighederne for kunne handle med bionaturgascertifikater over grænserne, ligesom der handles med gas på tværs af grænserne i dag. I vores nabolande er der både en kraftig udvikling af produktionen af VE-gasser og også en udvikling i efterspørgslen. Samtidig foregår der helt generelt en øget markedsintegration. Det giver derfor god mening, at der på længere sigt også kan handles med bionaturgascertifikater over grænserne. Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen fælles EU-standarder for bionaturgascertifikater, og Energinet. dk arbejder derfor i første omgang på at opnå enighed med nabolandene Tyskland og Sverige om fælles krav til certifikaterne, således at disse gensidigt kan anerkendes i de tre lande. Forskellige typer pristillæg for biogas På basis af Energiaftalen i 2012 kommer der nu to nye støtteordninger til biogas: • Støtte til opgraderingsanlæg via en biogas-PSOordning og • Statsstøtte til forbrug af biogas. Disse to ordninger supplerer den eksisterende ordning for biogas leveret til kraftvarmeproduktion. Energinet.dk skal varetage administrationen af de to nye ordninger og er gået i gang med at etablere det administrative system til ansøgning om og udbetaling af støtten. Pristillægsmodtagere skal registreres hos Energinet.dk med en række oplysninger, som er nødvendige for udbetaling af pristillæg. Ordningerne er endnu ikke trådt i kraft, men afventer godkendelse fra EU. Selve det lovmæssige grundlag vil blive udarbejdet af Energistyrelsen. Støtte til opgradering forventes at træde i kraft først. Støtte til anlæg, der opgraderer biogas Når tilskudsordningen – PSO-støtte - til opgradering af biogas, der leveres til naturgas- eller bygasnettet, bliver implementeret, vil den bevirke, at biogas til naturgasnettet og bygasnettet bliver ligestillet med biogas til kraftvarme. Fortsættes på side 24 Reducér fremløbstemperaturen med Mita-Teknik OPTI-TEMP Med Mita-Tekniks OPTI-TEMP løsning optimeres varmeværkets fremløbstemperatur, tryk og flow i alle døgnets 24 timer. › Let at integrere › Dækker 1 års energisparekrav › Sikrer langsigtet indtjening › Tilbagebetalingstid under 2 år Kontakt os i dag og lad os øge din indtjening: +45 8665 8600 - [email protected] - www.mita-teknik.com ® Læs mere Great at Control Kraftvarme Nyt JUNI 2013 23 Certifikater på opgraderet biogas – fortsat Man kan få del i PSO-støtten, hvis man er 1.ejer af et biogas-opgraderingsanlæg, der leverer biogas til naturgasnettet eller 2.ejer af et anlæg til rensning af biogas, der leverer biogas til bygasnettet. Pristillægget til biogas, der enten opgraderes og leveres til naturgasnettet eller renses og leveres til et bygasnet, vil blive finansieret af en biogas-PSO. Det betyder, at alle forbrugere, der er tilkoblet naturgasnettet eller et bygasnet, er med til at betale til dette over deres gasregning. Pristillægget til opgraderet biogas består af 3 dele: 1.Et tillæg på 79 DKK/GJ, der indeksreguleres hvert år. 2.Et tillæg på 26 DKK/GJ, der reguleres i forhold til naturgasprisen. 3.Et tillæg på 10 DKK/GJ, der nedsættes årligt med 2 DKK/GJ fra 01.01.2016 og ophører med udgangen af 2019. Alle de angivne beløb er for 2012. Da ordningen endnu ikke er trådt i kraft, er taksterne for 2013 ikke beregnet. VE-støtte til forbrug af biogas Ud over de nye tilskud til opgraderet biogas indeholder energiaftalen også tilskud til anvendelse af biogas, som man kan få, hvis man er 1.ejer af en virksomhed, der anvender biogas til procesformål, 2.den, der sælger biogas til transport til en slutbruger eller 3.den, der anvender biogas til anden energiudnyttelse, f.eks. til opvarmning. Denne tilskudsordning er ligesom PSO-ordningen endnu ikke trådt i kraft, og taksterne for 2013 er endnu ikke beregnet. Ifølge energiaftalen ville støtten ligge i størrelsesordnen som nedenstående beløb, hvis de var trådt i kraft i 2012: 1.Grundtilskud til biogas til proces i virksomheder og transport på netto 39 kr./GJ: 2.Tilskud på 26 kr./GJ til alle anvendelser af biogas. Tilskuddet reguleres efter naturgasprisen: 3.Yderligere et tilskud på 10 kr./GJ til alle anvendelser af biogas. Tilskuddet aftrappes med 2 kr./GJ årligt fra 2016. Bestemmelserne relateret til denne ordning er fortsat uafklarede og forventes først at træde i kraft på et tidspunkt efter PSO-ordningen. Energistyrelsen afventer den endelige godkendelse fra EU, før ordningen kan træde i kraft, men Energinet.dk har etableret det administrative system til at modtage ansøgninger til både PSO- og VE-støtte og udbetale støtten, når det lovmæssige grundlag er klart. ■ Fjernvarmebranchens rådgivere Spørg Aon om dine forsikringsforhold Vi har gennem tiden erfaret, at der er et stort behov for forsikringsteknisk rådgivning indenfor energisektoren. Med specialviden indenfor varme- og kraftvarmebranchen tilbyder Aon al form for forsikringsmæssig assistance, fx • Risikoanalyse • Udarbejdelse af udbud • Løbende forsikringsrådgivning • Rådgivning i skadessituationer • Årlig forsikringsgennemgang • Pensionsrådgivning Vi står naturligvis til disposition ved eventuelle spørgsmål. Læs mere på www.aon.dk Gunnar Jørgensen d 3269 7418 m 4019 7630 [email protected] 24 Kraftvarme Nyt JUNI 2013 Niels K. Pedersen d 3269 7429 m 2938 2506 [email protected] Margit Nissen d 3269 7417 [email protected] Anders Madsen d 3269 7412 m 2810 2638 [email protected] Peter Dalsgaard d 3269 7443 m 4074 7217 [email protected] Nyt fraranchen Af Per Hougaard Direktør DFP (Dansk Fjernvarmes Projektselskab) og Mogens H. Nielsen Projektchef DFP (Dansk Fjernvarmes Projektselskab) Den 18. april 2013 afviklede DFP sin årlige generalforsamling. Formanden Carl Helmers kunne berette om, at 2012 var et godt år, idet både kundekredsen blev udvidet, ligesom tilgangen af nye opgaver viser fremgang. Siden sidste generalforsamling er ejerkredsen øget med 5 nye andelshavere, hvilket betyder, at der nu er 70 andelshavere bag DFP. På medarbejdersiden er der også en bred vifte af erfaring, krydret med unge nye kræfter, som medvirker til udviklingen af DFP i retningen af at være en virksomhed med fokus på kvalitet i den rådgivning der ydes, og med base i effektive løsninger af standardopgaver som eksempelvis projektforslag, solvarmeanlæg, biomassefyrede kedelanlæg og kvalitetssikring af energispareydelser. DFP bliver i dag regnet for et rådgivende ingeniørfirma, der har tilstrækkelige ressourcer til at løse langt de fleste af de opgaver, som værkerne bliver stillet overfor. Generalforsamlingen genvalgte den siddende bestyrelse, mens Frands Lauritzen fra Kjellerup Fjernvarme blev valgt som ny suppleant. Udover, som nævnt tidligere, at vi laver effektive løsninger af standardopgaver, oplever vi også, at opgavemængden ændrer sig i kraft af at firmaet får nye kompetencer ind. Et par nye arbejdsområder, hvor vi oplever en stor tilvækst af opgaver er indenfor netberegninger og indenfor udarbejdelse af Almindelige- og Tekniske leveringsbestemmelser. Netberegninger Der er efterhånden blevet stor forståelse for, at en ledningsnet-beregning kan være til stor hjælp i mange situationer. En af de ting, der har været med til at skubbe på udførelse af netberegninger, er de store krav, der efterhånden er til mængden af de energibesparelser, som det enkelte værk skal tilvejebringe. Både i forbindelse med sænkning af fremløbstemperaturen i ledningsnettet og dermed en reduktion af varmetabet fra nettet, er det vigtigt, at man har overblik over sit ledningsnet og dermed kan iværksætte tiltag i de områder, som, kan få forsyningsproblemer ved en sænkning af fremløbstemperaturen. Ligeledes er en netberegning et rigtigt godt grundlag for udarbejdelse af en renoveringsplan for værkets net, og man kan få startet de rigtige steder med udskiftning af de ledninger, som trænger mest eller som danner flaskehalse i systemet. Fortsættes på side 26 Kraftvarme Nyt JUNI 2013 25 Nyt fra DFP – fortsat Almindelige- og tekniske leveringsbestemmelser Der har gennem de seneste år været en række afgørelser i forbindelse med ønsket fra forbruger om at udtræde, som ikke er faldet ud til værkernes fordel. Den primære årsag har været, at værkerne ikke har orden i deres leveringsbestemmelser, og for nogle værkers vedkommende, slet ikke har nogle bestemmelser. I dag kan vi tilbyde varmeværkerne hjælp til at få revideret, tilpasset eller nyskrevet Almindelige- og tekniske leveringsbestemmelser, således at disse opfylder de nyeste vejledninger og lovgivning på området. Det er vigtigt i forbindelse med at værkerne får udarbejdet leveringsbestemmelserne, at værket inddrages, og et typisk forløb af en sådan opgave, er vist på figuren. Flere har opnået BESPARELSER Vi har energien til dig NOx-REDUKTION Gasmotorer med 96 % NOx-reduktion KEDELANLÆG Lendum Kraftvarmeværk - komplet biomasseanlæg på vej Det går godt Alt i alt er DFP inde i en god udvikling med en stabil medarbejderstab og en spændende opgavetilgang, som gør os i stand til at kunne rådgive varmeværkerne indenfor alle aspekter omkring det at drive et fjernvarmeværk i Danmark. ■ ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT 2. og 3. oktober 2013 www.industrivarme.dk Kontakt os og hør mere om projekterne Se også www.industrivarme.dk Landholmvej 12 | 9280 Storvorde | Tlf. 98 31 62 44 | [email protected] Nyt fra branchen Da elpriserne gik i max 14.900 kr. – fredag den 7. juni. Fredag den 7. juni om formiddagen ramte elpriserne loftet. Mellem kl. 07-12 gik elpriserne i top 14.100 – 14.900 kr./ MWh. Årsagen til det var en kombination af meget lav vind samtidig med, at en del kabelforbindelsen var ude for reparation, således der ikke kunne importeres tilstrækkelig kapacitet til at dække forbruget i Vestdanmark. De decentrale værkers rolle En del kraftvarmeværker fik udnyttet denne gyldne situation til at skabe en stor indtjening, hvilket er glædeligt, da sektoren lider voldsomt under afgiftsregimet. Men der var også nogle kraftvarmeværker, som ikke havde indmeldt deres kapacitet og derfor gik glip af denne indtjeningsmulighed. 26 Kraftvarme Nyt JUNI 2013 Som førende inden for Produktionsbalanceansvar for decentrale kraftvarmeværker har vi et ansvar for, at alle kunderne får maksimal værdi og udnyttelse af elmarkederne. Derfor har vi gearet vores systemer til at håndtere en lignende situation i fremtiden, således at næste gang elpriserne skulle stige voldsomt, er alle kunder med og kan få værdi, også dem der ikke har indmeldt og solgt deres produktion på forhånd til en given pris. Hermed får kunderne de oplagte muligheder for at være med både i de fysiske markeder (spot- og regulerkraftmarkedet) og intraday markedet, hvor den solgte kapacitet kan handles tilbage igen, såfremt det er muligt. Ovenstående sker på baggrund af varmeplanlægningen, hvor NEAS Energy har online monitorering af varmeaftag, varmeproduktion og varmelagring. For yderligere information: Søren Rygaard, NEAS Energy, mobil 20 62 01 60. ■ Nyt fraranchen Af Per Nørgård Vogelius Fuldmægtig Energitilsynet (tv) og Martin Windelin Kontorchef Energitilsynet (th) Store forskelle i fjernvarmepriserne – hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet har netop offentliggjort en analyse, der viser, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab kan bidrage til at forklare forskellene i varmepriserne. Analysen kan forklare to tredjedele af prisforskellene og viser bl.a., at fjernvarme baseret på naturgas er dyr, at forbrugerejede forsyninger er relativt billige, og at der er stordriftsfordele i fjernvarmesektoren. Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. I de billigste forsyninger koster det mindre end 8.000 kroner om året at få opvarmet et énfamiliehus på 130 m2 med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. I de dyreste forsyningsområder koster det mere end fire gange så meget; nemlig omkring 35.000 kr. om året at få opvarmet samme type hus med det samme varmeforbrug. De store forskelle i fjernvarmepriserne er – og har været - omdiskuteret. Derfor har Energitilsynet nu dykket ned i tallene og foretaget en analyse, der fokuserer på fire faktorer, som ofte nævnes som væsentlige årsager til de store prisforskelle og som det har været relativt enkelt at fremskaffe data for. De fire faktorer er: Forsyningernes primære brændselskilde, deres beliggenhed i forhold til kunderne (kaldet bymæssighed), deres ejerskab og deres størrelse. Primært brændsel Analysen tager udgangspunkt i en (hypotetisk) referenceforsyning, der er forbrugerejet, primært fyrer med biobrændsel, leverer 5.000 MWh om året og hverken er et barmarksværk eller ligger i en stor by. Tabel 1 viser, hvordan varmeprisen ifølge den statistiske model påvirkes af, at en forsyning har et andet primært brændsel, bymæssighed, ejerskab eller størrelse end reference-forsyningen. Med det udgangspunkt viser analysen, at det alt andet lige er 3.049 kr. dyrere om året i gennemsnit at få opvarmet et énfamiliehus på 130 m2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh i en naturgasfyret fjernvarmeforsyning, end hvis det samme hus med det samme varmeforbrug var tilsluttet en biobrændselsfyret fjernvarmeforsyning (med begrebet ”alt andet lige” menes der her og i resten af artiklen, at de beregnede prisforskelle bygger på gennemsnitsbetragtninger, hvor alle modellens andre faktorer holdes uændrede, og kun én faktor ændres ad gangen). Analysens resultater viser, at fjernvarme fra en alt andet lige identisk forsyning baseret på kul eller affald er begge lige godt 600 kr. dyrere end referenceværket, den biobrændsel-fyrede forsyning. Forsyninger, der primært benytter ”andet brændsel”, er godt og vel 900 kr. dyrere om året. Variabel Forskel i varmepriser i forhold til reference Primær brændselskilde (reference: biobrændsel) Affald 607 kr. Kul 628 kr. Andet brændsel 962 kr. Naturgas 3.049 kr. Bymæssighed (reference: andre områder) Stor by 138 kr. Barmarksværk 3.948 kr. Ejerskab (reference: forbrugerejet) Boligforening 1.130 kr. Kommunalt 1.167 kr. Kommercielt selskab 5.719 kr. Størrelse (reference: budgetteret årssalg på 5.000 MWh) Budgetteret årssalg på 10.000 MWh -1.038 kr. Budgetteret årssalg på 50.000 MWh -3.164 kr. Budgetteret årssalg på 500.000 MWh -5.621 kr. Budgetteret årssalg på 1.000.000 MWh -6.246 kr. Tabel 1: Resultater af den Energitilsynets analyse En del af forklaringen på, at analysen afdækker store prisforskelle – afhængigt af brændsel – er forskellige afgifter. Fjernvarme baseret på naturgas og kul er således belagt med meget højere afgifter end biobrændsel. Når kulbaseret fjernvarme alligevel er relativt billig, så kan det blandt andet skyldes, at kulprisen er lav, og at fjernvarme på kul fremstilles på store centrale kraftvarmeværker, hvor der er gode muligheder for at opnå stordriftsfordele, og videresælges til fjernvarmedistributionsselskaber. Fortsættes på side 28 Kraftvarme Nyt JUNI 2013 27 Nyt fra Energitilsynet – fortsat Bymæssighed Energitilsynet har også analyseret betydningen bymæssigheden, altså om forsyningen enten ligger i et tyndt befolket område (barmarksværk), i en stor by (defineret som en af de 20 største byer i Danmark målt på antal indbyggere, eller som ligger i hovedstadsområdet), eller om forsyningen ligger et tredje sted (andre områder). Analysen indikerer, at det ikke har stor betydning, om en fjernvarmeforsyning ligger i en stor by. Fjernvarmeforsyninger i en ”stor” by er blot 138 kr. dyrere pr. år i forhold til en forsyning, der på alle andre områder er identisk, men ikke ligger i en stor by, og ikke er et barmarksværk. Et barmarksværk er derimod betydeligt dyrere end en fjernvarmeforsyning, der på alle andre områder er identisk, men har en anden bymæssighed. I gennemsnit må fjernvarmeforbrugerne betale ca. 3.900 kroner mere om året for at få opvarmet et enfamiliehus fra et barmarksværk end fra en tilsvarende forsyning (med samme brændsel, ejerskab og størrelse) med en anden bymæssighed (se tabel 1). Selv om barmarksværkerne er dyrere er det imidlertid ikke nødvendigvis ensbetydende med, at barmarksværkerne ikke er effektivt drevet. De høje fjernvarmepriser kan bl.a. skyldes, at fjernvarmeforbrugerne er spredt over et stort areal, at der er betydelige tab i nettet, og at der er foretaget store investeringer i distributionsnettet. Ejerskab Analysen omfatter også faktoren ”ejerskab”, nærmere bestemt om fjernvarmeprisen er påvirket af, om forsyningen er kommunalt ejet, ejet af et kommercielt selskab eller er ejet af en boligforening frem for et på alle andre områder identisk forbrugerejet selskab (reference-forsyningen). Fjernvarmeforbrugerne i et kommercielt selskab må ifølge analysemodellen i gennemsnit betale ca. 5.700 kr. mere om året for at få opvarmet et enfamiliehus end en på alle andre områder identisk forbrugerejet forsyning. Det er en markant prisforskel i forhold til den gennemsnitlige fjernvarmepris (vægtet med fjernvarmemængderne ifølge anmeldelser til Energitilsynet), der var på ca. 13.500 kr. pr. år for et enfamiliehus i 2011/12. Fjernvarmepriserne i kommunale forsyninger og forsyninger drevet af boligforeninger er ifølge analysen henholdsvis ca. 1.150 kr. og 1.100 kr. dyrere end en på alle andre områder identisk forsyning, hvor forbrugerne ejer forsyningen. Alt andet lige peger analysen altså på, at forbrugerejede forsyninger har de laveste priser, når der er taget højde for betydningen af de øvrige faktorer som brændsel, bymæssighed og størrelse har for fjernvarmepriserne. Størrelse Energitilsynets analyse peger på, at der er potentiale for opnå stordriftsfordele i fjernvarmesektoren. Jo, større det 28 Kraftvarme Nyt JUNI 2013 budgetterede årssalg er, desto billigere er fjernvarmen, alt andet lige. Ifølge den statistiske model betaler fjernvarmeforbrugerne i en stor forsyning med et årssalg på 500.000 MWh godt 5.600 kr. mindre om året for at få opvarmet et enfamiliehus end forbrugerne i en forsyning, som har et årssalg på 5.000 MWh, men ellers er fuldstændig identisk. Fordelene ved, at en forsyning bliver større, er dog aftagende – en fordobling af årssalget fra 5.000 MWh til 10.000 MWh giver en besparelse på ca. 1.000 kr., mens en forøgelse af årssalget med en faktor 100 (fra 5.000 til 500.000 MWh) medfører en besparelse på ca. 5.600 kr. om året. Sammenhængen mellem fjernvarmepriserne og fjernvarmeforsyningens størrelse tyder på, at der kan opnås stordriftsfordele ved at forsyninger indgår samarbejdsaftaler eller fusionerer for at reducere omkostningerne til for eksempel administration, brændselsindkøb m.v. Alt i alt … Energitilsynets statistiske analyse er ikke en komplet analyse, der afdækker alle årsager til prisforskellene på fjernvarmeområdet. Men analysen forklarer to tredjedele af årsagerne til prisforskellene. Det hører også med til vurderingen af analyseresultaterne, at det ikke er alle faktorer, som den enkelte forsyning kan gribe ind over for og påvirke direkte. Eksempelvis kan mange naturgasfyrede forsyninger ikke uden videre skifte til biobrændsel, simpelthen fordi forsyningen er pålagt at bruge naturgas. En fjernvarmeforsyning kan heller ikke gøre noget ved befolkningstætheden i et område. Samlet set peger resultaterne af analysen dog på: • At fjernvarme baseret på naturgas statistisk set er væsentligt dyrere end fjernvarme baseret på andre brændsler. Derimod har det stort set ingen betydning for fjernvarmeprisen, om der anvendes kul, biomasse, affald eller andet brændsel • At det statistisk set ikke har betydning for fjernvarmeprisen, om forsyningen ligger i en større eller mindre by. Alene barmarksværkerne skiller sig ud med markant højere varmepriser • At ejerskabet statistisk set har betydning for varmeprisen. Forbrugerejede forsyninger peger i retning af lavere priser, forsyninger ejet af kommercielle selskaber peger i retning af højere varmepriser • At der synes at være stordriftsfordele i produktionen af fjernvarme. Læs hele analysen på Energitilsynets hjemmeside under ”Nyheder”. ■ HUSK: Tilmeldin g til ENERGIP OLITISK Å BNINGSD senest 6 EBAT . septem ber 2013 på www.f dkv.dk Nyt fra branchen Adgang forbudt for vand Minimalistisk væskeføler nu en del af sikkerheds- og sikringsapparatet i revisionsfirmaet Deloitte i Odense. Gert Johansson åbner døren ind til arkivrummet, hvor klient- og kildemateriale er placeret i endeløse rækker af gulv- til loft rullereoler og siger: - Lige netop her ville det være fuldstændigt katastrofalt, hvis der trængte vand i. Indholdet i arkiverne er noget nær uerstatteligt, så her er altså adgang forbudt for vand, understreger han og lukker hurtigt døren. Ikke fordi, der er vand på vej, for den risiko har Gert Johansson, der er ejendomsdriftsansvarlig hos Deloitte i Odense sikret revisionsfirmaet i mod. Væskefølere giver ekstra sikkerhed Gert Johansson åbner endnu en af de mange døre i kælderetagen i Deloittes seks år gamle domicil på Tværkajen i Odense med vandet i Odense Havn som nærmeste nabo. Teknikrummet huser bygningens elsystem, vand- og varmrør – samt det ganske undselige, men yderst effektive væskefølersystem, som den odenseanske virksomhed DanTaet a/s er udvikler og producent af. Systemet består af en alarmkontrolboks og en væskeføler, der er 2,4 cm i diameter og 7,2 cm lang. Føleren er anbragt på gulvet i teknikrummet tæt op ad væggen, og via en ledning forbundet med alarmkontrolboksen, der sidder skruet fast i væggen. Tage Laurup, salgsdirektør hos DanTaet forklarer, at føleren reagerer på selv meget små mængder vand eller andre væsker. To millimeter er nok til at skabe forbindelse mellem følerens elektroder og dermed udløse alarm via sms. - Det er betryggende, at systemet reagerer på selv meget små vandmængder, blot man husker at instruere rengøringspersonalet i at lade gulvsvaberen gå en pæn bue uden om væskeføleren, supplerer Gert Johansson. Gert Johansson åbner en tredje dør i kælderetagen, ligeledes et teknikrum, hvor henholdsvis ventilationsanlæg samt indgangsrør til brugsvand og fjernvarme befinder sig. Også her er der placeret et væskeføleranlæg. Væskeføler godkendt af forsikringsselskab Skader på såvel erhvervs som private bygninger og ditto inventar efter de senere års hyppige skybrud har kostet forsikringsselskaberne dyrt. Så dyrt, at mange selskaber i dag anbefaler eller ligefrem kræver, at kunderne øger sikringen af udsatte bygningsetager, heriblandt kælderetager på baggrund af en forsikringsteknisk vurdering. - Vi fik sidste år foretaget en sådan vurdering af vores forsikringsselskab efterfulgt af en tiltagsplan, fortæller Gert Johansson. Fortsættes på side 30 Dykker eftersyn af akkumuleringstanke inklusiv støvsugning og tilstandskontrol Tankinspektion baseret på know-how og mange års erfaring. Deres GARANTI for driftssikkerhed og miljøskader. • Over 200 inspektioner af akkumuleringstanke. • Vi kan tilbyde éngangsinspektion. • Vi kan tilbyde servicekontrakt. Vi tilbyder rapport med fotos og forslag til evt. forbedringer. Støvsugning af tankbund og reparation tilbydes på samme tid. Deloittes forsikringsselskab har sagt god for DanTaets unikke væskeføler. Tv. salgsdirektør Tage Laurup, DanTaet og Gert Johansson, driftsansvarlig hos Deloitte. DYKKER- OG ENTREPRENØRFIRMA Tlf. 40 82 30 00 • [email protected] • www.jh-dyk.dk Kraftvarme Nyt JUNI 2013 29 Nyt fra branchen – fortsat For at forhindre korrosion er væskefølerens elektroder belagt med ■ guld. Gert Johansson (th) er begejstret for det kompakte, men uhyre effektive væskeføleranlæg. DanTaets salgsdirektør Tage Laurup (tv). Planen indeholdt både anbefalinger og deciderede krav til sikring af kælderetagen mod indtrængende vand som følge af skybrud eller ekstrem høj vandstand i havnen. Hvilke systemer, Deloitte ønskede at installere for at leve op til planens anbefalinger var firmaets eget valg. Eneste betingelse var at forsikringsselskabet kunne godkende dem. - Det gik helt smertefrit, forklarer Gert Johansson og tilføjer, at udgiften til væskefølerne straks var tjent hjem som følge af en reduktion i forsikringspræmien. Behøver ikke koste en formue Et væskeføleranlæg koster under 2.000 kroner, en sum, som Gert Johansson vurderer er givet rigtig godt ud, hvis uheldet skulle være ude og grundvandspumperne udenfor bygningen står af og vand begynder at trænge ind i kælderen. I det øjeblik går der en sms-alarm til både Gert Johansson og Deloittes vagtselskab. 30 Kraftvarme Nyt JUNI 2013 Dansk Gasteknisk Center har ekspertise og mangeårig erfaring inden for: • • • • • • • • • Akkrediteret emissionsmåling på gasog oliefyrede kedler og motorer. Bestemmelse af gassens sammensætning. Formaldehydeemission fra gasmotorer. Bestemmelse af virkningsgrad på kedler og motorer. Rådgivning om energioptimering. Rådgivning ved driftssvigt eller havari. Måling af virkningsgrad til beregning af energiafgift Vurdering af målere og afregningsprincipper. Kurser. DGC har kontorer i Hørsholm og Aalborg Dansk Gasteknisk Center a/s . Dr. Neergaards Vej 5B . 2970 Hørsholm TLF.: 2016 9600 . Fax: 4516 1199 . www.dgc.dk Decentral kraftvarme med store udfordringer En temadag med praktisk viden og reflektion 22. august på Tylstrup Kro | 27. august på Hotel Sabro Kro Begge dage kl. 16.10 Tilmelding og program på www.fdkv.dk • Afgifter og fortolkning af disse • Praktiske værktøjer til at håndtere de mange afgifter • Værkernes konkurrenceevne i lyset af de aktuelle vilkår Arrangementet er gratis. Alle med relation til branchen er velkomne! Graddøgn i Danmark Et døgns skyggegraddøgn beregnes som 17ºC. fratrukket døgnmiddeltemperaturen. I tabellen er opgjort skyggegraddøgn for 6 landsdele. Data frem til 2003 er baseret på 6 DMI målestationer. Data efter 2004 er baseret på modellerede data fra NCAR projektet ”NCEP Reanalysis data”, stilllet til rådighed af NOAA-CIRES Climate Diagnostics Center. Hele landet er et gennemsnit af værdierne for de 6 lands dele samt Bornholm. EMD- normalår bygger på DMI-målinger for perioden 1987-1998. Kilde: NCEP Reanalysis data, EMD (Energi- og Miljødata) Niels Jernesvej 10, 9220 Aalborg Ø, Tlf. 96 35 44 44, Fax 96 35 44 46 ‐ Landsdækkende service til energisektoren ‐ Biogasanlæg til produktion af el- og varme ‐ Kraftvarmeanlæg ‐ Low NOx-brænderanlæg til varme- og dampproduktion ‐ Reservedele og andet udstyr til Deres anlæg www.nissenenergiteknik.dk Nordjylland EMD-normal 2013 Vestjylland EMD-normal 2013 Øst-Midtjylland EMD-normal 2013 Sønderjylland EMD-normal 2013 Fyn EMD-normal 2013 Sjælland EMD-normal 2013 HELE LANDET EMD-normal 2013 April 342,7 391,7 338,5 366,8 328,2 369,5 311,5 342,4 317,9 334,2 314,9 325,0 329,0 351,5 Maj 210,8 177,0 214,6 168,4 202,6 171,0 188,0 165,8 187,9 142,9 186,3 124,9 202,9 153,9 Kraftvarme Nyt JUNI 2013 31 ELNETTET NATURGASNETTET EL EL ILT EL BRINT SABATIERANLÆG VAND METAN BRINT VARME VARME BIOGASANLÆG GØDNING BIOGAS METAN EL METAN KRAFTVARMEVÆRK GASLAGRE METAN Prisfald HMN Naturgas har 1. januar sænket distributionstarifferne med 22 % Forbrug: 1 mio. m3 Besparelse: 106.794 kr. inkl. moms Gas gør kraftvarmen grønnere I HMN Naturgas arbejder vi målrettet på at gøre gassen grønere, så vi kan forsyne fremtidens CO2 neutrale kraftvarmeværker med ren energi. Der kommer for alvor gang i biogassen – det tror vi på. Og vi er klar til at sætte vores ekspertise og kræfter ind på at få den sendt ud til jer og forbrugerne via naturgasnettet. Andre VE-gasser vil modnes og finde samme vej – vi er med til at udvikle produktionen af kunstig metan fremstillet af overskydende vindmøllestrøm. Decentral kraftvarme er den mest effektive måde at producere energi på. Gas er det mest effektive og fleksible brændsel til kraftvarme. Hold fast i kraftvarmen, og hold fast i gassen – det er der fremtid i. HMN Naturgas er landets mest effektive distributør af naturgas. Derfor har vores kunder de markant laveste distributionstariffer. www.naturgas.dk DissingGrafisk.dk VARME Afs.: FDKV, Agerhatten 16A, 1. tv., 5220 Odense SØ ELEKTROLYSEANLÆG
© Copyright 2024