1. No category

Velkommen til
Hasseris Gymnasium | 2014
3
4
5
Indholds-lse:
fortegne
5 . . .
6 . . .
8. . . .
10 . . . .
12 . . . .
14 . . . .
15 . . . .
16. . . .
17. . . .
18. . . .
19. . . .
20. . . .
21. . . .
22. . . .
23. . . .
24. . . .
26. . . .
27. . . .
27. . . .
Gymnasiet udbyder i 2014...
Velkommen
Kort om Hasseris Gymnasium
Globalisering på Hasseris Gymnasium
Globalt udsyn
På udveksling i USA
Udvekslingsophold i Kina
Udvekslingsophold i Peru
Udvekslingsophold i Tyskland
Studieture i Europa
2. F i Rom 2013
IB1 i Berlin 2013
Internationalt læringsmiljø på IB
Hverdagen på Hasseris Gymnasium
Lektieværkstedet
Det musiske gymnasium
Talentudvikling på Hasseris Gymnasium
Klasseturneringen på Hasseris Gymnasium
Fællesarrangementer
Hasseris Gymnasium
Hasserisvej 300
9000 Aalborg.
Tlf: 96 32 71 10
28. . . .
29. . . .
30. . . .
32. . . .
34. . . .
38. . . .
40. . . .
42. . . .
43. . . .
44. . . .
46. . . .
48. . . .
50. . . .
55. . . .
56. . . .
57. . . .
58. . . .
60. . . .
Gymnasiefest
Fredagscafé
Studieretninger
Kunstneriske studieretninger
Naturvidenskabelige studieretninger
Samfundsvidenskabelige studieretninger
Sproglige studieretninger
Introduktionsforløbet på Hasseris Gymnasium
Dage som tutor
Den første tid på Hasseris Gymnasium
International Baccalaureate
Why Choose International Baccalaureate
Creativity – Action – Service (CAS)
Tidligere elever på Hasseris Gymnasium
Læsevejledningen
Gymnasievejledningen og gymnasiepsykologen
Studievalg Nordjylland
Jeg drømmer om at blive...
Redaktion: Mads Christian Sidenius, Lotte Prætorius og Jesper Holmbach
Design og Layout: Anders Mark Vognsen, MarkGraphic
Tryk: Rosendahls
Email: [email protected]
Hjemmeside: www.hasseris-gym.dk
6
Gymnasiet udbyder
i 2014 følgende
studieretninger:
• Biologi A - Matematik B - Idræt
B
• Bioteknologi A - Matematik A Fysik B
• Fysik A - Matematik A - Kemi B
• Matematik A - Fysik B - Kemi B
• Samfundsfag A - Engelsk A Matematik B
• Samfundsfag A - Matematik B Idræt B
• Samfundsfag A - Matematik B Naturgeografi B​
• Engelsk A - Samfundsfag B Biologi B
• Engelsk A - Samfundsfag B Psykologi C
• Spansk A - Engelsk A - Samfun
dsfag B
• Spansk A - Engelsk A - Tysk el
ler Fransk fortsættersprog
B
• Tysk fortsættersprog A – En
gelsk A – Samfundsfag B
• Musik A – Engelsk A – Samfun
dsfag B
• Engelsk A – Dramatik B – Samf
undsfag B
Foto: Mads Christian Sidenius, Jesper Holmbach og Aalborg Skolefoto
7
Velkommen til
Hasseris Gymnasium
Af: Rektor Anders Bach Jensen
I løbet af februar 2014 færdiggøres nybyggeriet på Hasseris Gymnasium. Vi glæder os meget til at
udnytte de muligheder, som de nye
lokaler giver – lokaler, der først og
fremmest skal bruges til undervisning i musik og dramatik.
I sin tid, i starten af 1970’erne, da
skolen blev bygget, var det på bar
mark uden ret mange naboer. Man
kan med en vis tilsnigelse sige, at
der var noget landsbyagtigt over
byggeriet. Det skinner igennem i
arkitekturen. Kikker man nærmere
efter, finder man ud af, at skolen
består af 11 bygninger, og nu snart
12. De ligger tæt – og de er indbyrdes forbundne. Det er tænkt som en
fri og noget fantasifuld genspejling
af en traditionel landsby (som f.eks.
det oprindelige Gammel Hasseris),
hvor bygningerne også klumpede sig
sammen.
I midten af en traditionel dansk
landsby var der et fælles område,
typisk med et gadekær. Det var her
landsbybeboerne mødtes, når fælles
anliggender skulle drøftes, og der
skulle tages beslutninger på hele
8
landsbyens vegne – ja og når der
skulle holdes fest.
Hasseris Gymnasium fik ikke noget
gadekær, men et centralt beliggende stort indendørs fællesområde
kom til at indgå som et karakteristisk element i skolens arkitektur.
Det signaleres hermed, at fællesskabet er vigtigt. Nok foregår den
grundlæggende undervisning ude i
klasse- og faglokalerne. Men en del
af læringen sker i det store fællesområde, hvor eleverne indgår i et
frugtbart samarbejde med hinanden
om at løse diverse opgaver. Så her
myldrer det med elever i hverdagen.
Her laves der masser af gruppearbejde, og det er her, der hver torsdag eftermiddag er lektieværksted,
hvor eleverne hjælper hinanden
under kyndig vejledning af lærere.
Og så genlyder det store rum af glade og højrøstede stemmer, når der
er fest på skolen. Sidst, men ikke
mindst: det er i fællesområdet, vi
tager afsked med eleverne ved den
både højtidlige og muntre dimission,
der markerer afslutningen på de 3
år i gymnasiet.
Med den nye tilbygning øges fællesarealet. Der bliver endnu bedre
plads til eleverne, når der skal arbejdes i grupper, og til andre fællesskabsprægede aktiviteter.
På de følgende sider vil vi give et
indtryk at livet og fællesskabet på
Hasseris Gymnasium, som det udfolder sig i skolens hverdag. Og først
og fremmest giver vi en grundig
præsentation af de studieretninger,
vi udbyder.
a. 1972
c
m
u
i
s
a
s Gymn
i
r
e
s
s
a
H
God fornøjelse med læsningen.
9
Kort om Hasseris Gymnasium
På Hasseris Gymnasium kan du tage
en almen studentereksamen (STX),
eller du kan vælge en international
studentereksamen – International
Baccalaureate (IB). Hasseris Gymnasium er det eneste sted i Nordjylland,
hvor denne mulighed findes.
Vi har til huse i smukke bygninger fra
1972 med store, lyse klasselokaler
forsynet med moderne it-undervisningsudstyr. De lyse, rummelige,
indendørs fællesarealer bruges bl.a.
til gruppearbejde og andre elevaktiverende undervisningsformer. Skolen
har en stor boldhal, gymnastiksal, et
veludstyret fitnessrum, en festsal, og
på de omgivende, store, grønne områder er der fodboldbaner, løbebaner,
basketballbaner og to beachvolleybaner.
10
Alle undervisningslokaler er forsynet med hurtigt trådløst netværk,
Smart-Board og projektorer. I efteråret 2011 blev naturvidenskabslokalerne til fysik, kemi, biologi og naturgeografi ombygget og gjort topmoderne.
Også billedkunst har i forbindelse med
ombygningen fået nyindrettede lokaler, der lægger op til kreativt arbejde. I
løbet af februar 2014 bliver endnu en
tilbygning med fire nye undervisningslokaler færdiggjort. Disse skal blandt
andet bruges til musik og dramatik.
Elevkantinen er velfungerende, og du
kan hver dag vælge mellem flere forskellige, spændende retter og et stort
udbud af sundt grønt.
Uden for almindelig skoletid har vi et
ugentligt lektieværksted, eksamenskurser, kurser for stille elever, kurser
for talentfulde elever, klasseturnering,
frivillig idræt, billedkunst, kor, øvetimer
til årets musical eller teaterforestilling og en række fester. Bl.a. 1.g-fest,
efterårsfest, fødselsdagsfest, fastelavnsfest, gallafest og den afsluttende
dimissionsfest for de færdige studenter.
På Hasseris Gymnasium lægger vi
vægt på, at eleverne kan færdes i
et givende og frugtbart uddannelsesmiljø, der baserer sig på skolens
grundlæggende værdier: faglighed,
fællesskab, kreativitet, ansvarlighed
og udsyn.
I skoleåret 2013/2014 er der ca. 900
elever i 34 klasser. Skolen har ca.
100 lærere, to IT-medarbejdere og en
bibliotekar, der kan assistere lærere
og elever. Herudover er der ansat 12
medarbejdere til at varetage forskellige funktioner, der ikke direkte har
med undervisningen at gøre.
11
Globalisering på
Hasseris Gymnas
ium
Begrebet globaliser
ing står centralt
Omdrejningspunkt
i dagligdagen på Ha
et for skolens
sseris Gymnaint
ernationaliseringsp
sium. Skolens stat
rofil er studieus som IB School
retningen ’Science
betyder, at elever fra
og
Globalisering’,
mere end 30
hvor naturvidenska
forskellige lande til
be
lige elever
daglig færdes
studerer science i
på skolen og medv
en
int
ernational
irker til at skabe
kontekst og indgår
en international at
i
ud
vekslingsformosfære. Stx-afløb med skoler i US
delingen integrere
A
og
Kina.
r i stigende grad
det internationale
aspekt såvel i den
Udover dette har vi
daglige undervisning
også etableret
som i forskelud
vekslingsforløb me
lige tilbud til elevern
d gymnasier i
e om undervisPeru og Tyskland,
ningsrelaterede re
som både sender
jseaktiviteter.
og modtager eleve
r på udvekslingsophold. Vi arbejder
Afsættet til udviklin
på at udbygge
gen af denskolens udvekslings
ne profil er bevidst
program yderheden om, at
ligere i de kommen
fremtidens veludda
de år, ligesom vi
nnede ungdom
forventer at kunne
næppe kan nøjes me
tilbyde alle nye
d at gøre sig
1.g-elever et ugela
gældende på et lok
ngt sprogskolealt og regionalt
ophold i deres ande
plan. Verden bliver
t fremmedsprog.
til stadighed
bundet tættere sa
mmen, og med
dette opstår behove
t for at kunne
begå sig professio
nelt og personligt
uden for landets gr
ænser. I mange
sammenhænge er
et internationalt
samarbejde sågar
påkrævet for at
løfte en forskningso
pgave eller løse
et miljøproblem. De
rfor ønsker vi at
udvikle elevernes glo
bale kompetencer gennem fors
kellige faglige
og kulturelle tiltag
- eller med andre
ord at skabe eleve
r med et globalt
mindset.
12
Studieretninge
n
Science og glo
balisering
I studieretningen Sc
ience og Globalisering er netop
det globale
kulturmøde i centru
m, da studieretningens udvidede
rejseprogram bl.a.
indeholder et udve
kslingsophold i
U.S.A. Studieretnin
gen giver på den
måde indblik i ”The
American Way of
Life,” idet eleverne
bor14 dage hos
en amerikansk fami
lie og går to uger
på high school.
Hasseris Gymnasium
har de seneste
to år etableret udve
kslingsaftaler
med et antal skole
r i Louisville (Kentucky), Cincinnati (O
hio) og Portage
(Michigan), og to re
jser med elever
til USA er allerede
gennemført med
stor succes. Uanset
i hvilken af de
tre byer, man blive
r indkvarteret,
rummer opholdet et
væld af spændende oplevelser så
vel i forbindelse
med den daglige sk
olegang som
ved samværet med
de amerikanske
elever og deres fami
lier.
Inden eleverne ind
kvarteres hos de
amerikanske familie
r, besøger vi
Washington i 3 da
ge og studerer
den amerikanske his
torie og det
politiske system på
nærmeste hold.
I foråret 2014 får Ha
sseris Gymnasium tillige besøg af
ca. 30 elever fra
4 af de skoler, som
vi udveksler med.
Da vi ved, at interes
sen for USA-udveksling er stor bla
ndt eleverne,
arbejder vi til stad
ighed på at skaffe
kontakt med endn
u flere skoler,
således at elever på
andre studieretninger også vil få
mulighed for et
high school ophold.
13
Globalt udsyn
Af Kewin Wentzel Henning Jensen, 2.z
Som elev i Z-klassen 2012 var vi
den første årgang under studieretningen ”Science og Globalisering,”
hvor vi sammenkobler videnskabelige og globaliserede tilgange i løbet
af hele vores tid på Hasseris Gymnasium. Vi rejser tre gange på tre år.
Første rejse gik i 1.g til Bruxelles og
Geneve, hvor vi var en uge. I 2.g gik
turen til Amerika, hvor vi opholdt os
i to og en halv uge. Kina bliver vores
sidste rejse, og vi drager af sted i
3.g. Udover disse lærerige rejser og
vores studieretningsfag, har vi et
”kinesisk-grundforløb” samt nogle
ekstra moduler, der omhandler de
amerikanske og kinesiske normer og
værdier.
Vi er 27 elever i klassen ”Science og
Globalisering”, der alle er ambitiøse,
hvad angår skolen, men også på
vores egen fremtid. Herudover har
vores forældre betalt et forholdsvist
lille beløb for studiet, hvilket gør, at
de har større forventninger til os
og det dertilhørende skolearbejde.
Denne ambitiøse klasse er ikke kun
interessant at gå i – den er i særdeleshed også udfordrende, eftersom
vi og vores klassekammerater stræber efter at lære. Det fører til stor
14
konkurrence blandt os elever; hvem
klarer sig bedst?
I 1.g var vi som nævnt i Geneve og
Bruxelles. I Geneve fik vi en rundvisning i det europæiske forskningscenter for partikelfysik, CERN.
Forskningscenteret er placeret uden
for Geneve på grænsen mellem
Frankrig og Schweiz, hvor omkring
6.500 forskere er ansat fra 20 forskellige lande. Efterfølgende forlod
vi Geneve i bus og ankom senere til
Belgiens hovedstad, Bruxelles. I Bruxelles besøgte vi nogle EU-institutioner som bl.a. Europa-kommissionen
og et af Europa-Parlamentets to
mødesteder. Derudover fik vi ekstraordinært lov til at besøge NATO
- den internationale organisation for
militært forsvarssamarbejde.
15
På udveksling
i U.S.A.
Udvekslingsophold
i Kina
Af Jacob Christian Frandsen, 2.z
Turen til USA, som vi netop er kommet hjem fra, var af
to og en halv uges varighed. Vi har kun fået positivt
feedback om turen fra vores klassekammerater. Rejsen
bestod af to dage i hovedstaden, Washington D.C, hvor
vi desværre led under, at regeringen, grundet ”shut
down”, var lukket ned. Vi kunne derfor ikke komme helt
tæt på alle de store seværdigheder, men det var ikke
desto mindre en fantastisk oplevelse. En ting, vi dog
kom til at se helt tæt på, var den amerikanske præsident, Barack Obama, der med en vinkende hånd og et
smil på læben kom gående ned af gaden og råbte ”Hey
guys!” Han var sammen med vicepræsident Joe Biden på
vej ned for at købe en sandwich – det mindede én om,
at selv en mand som Obama også ”bare” er et menneske.
16
Efter Washington, hvor vi tilbragte to hele dage, fløj vi i
tre grupper til tre forskellige steder i USA. En stor gruppe til Cincinnati, Ohio, en mindre gruppe til Kalamazoo,
Michigan og en sidste gruppe til Louisville, Kentucky. I
disse forskellige byer og stater boede vi hver især hos
værtsfamilier, hvor vi skulle følge en bror/søster i den
amerikanske high school. Det var en kæmpe oplevelse
at se, hvordan den skilte sig ud fra den danske skole og
en mindst lige så stor oplevelse at leve livet ”the American way”. I frokostpauserne stod den f.eks. på Taco Bell,
Subway, McDonald’s, Wendy’s - you name it. De to uger
fløj af sted, og pludselig sad vi igen og kæmpede os
igennem et langt modul i R06.
I Zhejiang-provinsen ca. 400 km.
sydvest for Shanghai ligger byen
Quzhou, hvor High School no. 2
siden foråret 2013 har været Hasseris Gymnasiums venskabsskole.
Skolen rummer godt og vel 3000
elever og 300 lærere og regnes
for en af de absolut førende i hele
provinsen.
Samarbejdsaftalen med gymnasiet i Quzhou gælder eleverne på
studieretningen ”Science og Globalisering,” der i 3.g tager to uger
til Kina for at nærstudere, hvordan
skolegang praktiseres på kinesisk
vis. Der venter eleverne nogle meget
anderledes og spændende oplevelser på denne tur, som både vil give
indblik i disciplinen i det kinesiske
skolesystem og samtidig fremvise
et samfund, hvor gæstfriheden er
uovertruffen.
Under opholdet I Quzhou vil vores
elever være indkvarteret på gymnasiets kostafdeling i en periode
og herefter i private hjem hos de
kinesiske elever.
Kina-udvekslingen kombineres
desuden med nogle dages ophold i
Shanghai, hvor omdrejningspunktet
vil være et indblik i den eksplosive
udvikling, som det kinesiske samfund gennemløber i disse år og bl.a.
med fokus på, hvordan danske virksomheder forsøger at tilpasse sig de
kinesiske markedsvilkår.
17
Udvekslingsophold i Peru
Hasseris Gymnasiums nyeste
venskabsskole er San Ignacio de
Recalde, som ligger i Perus hovedstad Lima. Skolen er en meget
ambitiøs skole, der holder et højt
fagligt niveau. Eleverne har spansk
som modersmål, men undervises alle
på engelsk.
Med denne udvekslingsaftale ønsker
vi at give et ekstraordinært tilbud
til de af vores elever, der har valgt
spansk som andet fremmedsprog.
Konceptet omkring udvekslingen er
skolegang og privat indkvartering
kombineret med sociale og kulturelle
aktiviteter. Blandt andet vil vi besøge den antikke aztekerby, Machu
Picchu, der er optaget på UNESCOs
Verdensarvsliste.
I februar 2014 kommer 15 elever
fra Peru for første gang på udvekslingsbesøg i Hasseris, hvor de
indkvarteres hos vores 1g-elever, og
i september 2014 rejser elever og
lærere fra Hasseris Gymnasium på
genbesøg i Lima.
Vi forventer os rigtig meget af
denne udvekslingsaftale fremover
og håber på, at den bliver en årligt
tilbagevendende begivenhed for et
antal af gymnasiets spanskelever.
Udvekslingsophold
i Tyskland
Imellem Hamburg og Berlin og i
delstaten Niedersachsen ligger byen
Lüchow på grænsen til det tidligere DDR. Siden 1996 har Hasseris
Gymnasium deltaget i årlige udvekslingsforløb af en uges varighed med
elever fra Gymnasium Lüchow.
Udvekslingen har til formål at styrke
elevernes sproglige kompetencer
og give indsigt i den tyske kultur, og
dette sker ved privat indkvartering
hos en tysk familie samt deltagelse
i den daglige skolegang på gymnasiet. Et andet vigtigt aspekt af
Lüchow-udvekslingen er de mange
forskellige former for socialt samvær mellem de danske og tyske
elever, såsom den traditionsrige
volleyball-landskamp, diverse fælles
arrangementer efter skoletid samt
den store afslutningsfestaften, som
ikke alene bidrager til den sproglige
udvikling, men også til grundlæggelsen af nye venskaber, som for flere
af vores elever har været bevaret i
adskillige år efter gymnasiet.
18
19
Studieture i Europa
Et eksempel på dette kunne være
2.d, der i 2013 var i Manchester for
at udforske den industrielle revolution med fagene historie og engelsk.
Her så klassen nærmere på klassekampen, den industrielle revolutions
betydning for landets udvikling og
ikke mindst, hvordan disse tendenser blev behandlet af tidens forfattere som Charles Dickens og William
Wordsworth.
20
Udover det faglige har gymnasiets studieture selvfølgelig også en
social funktion, hvor eleverne midt
i deres gymnasieforløb sammen
udforsker en fremmed kultur.
Af Anne Schack Gustenhoff,
Astrid Linneberg Bruun og
Julie Mørkholt Schliemann, 2.f
På en nervepirrende, spændende og helt ude på tøjet-måde
blev det i efteråret afsløret for
2.f, at deres studietur til foråret
skulle gå til ROM. Destinationen faldt helt i smag med 2.f’s
ønsker, hvilket tydeligt kom til
udtryk, da deres matematiklærer, Per Mejlholm, og tysklærer,
Nete Christiansen, afslørede
destinationen!
Studieturen startede mandag
morgen på Aalborg togstation
ved formiddagstid. Efter en
lang togrejse og en flyvetur var
2.f endelig fremme.
Første fase var vel overstået
og den stod nu på indlogering
på et af Roms mange hoteller
lige ved siden af banegården.
De næste par dage bød på
masser af kultur med gruppefremlæggelser ved nogle af
Roms største seværdigheder.
Dog blev der i den hårdt tjente
fritid også tid til at udforske
Roms mange spisesteder samt
natteliv. Før vi vidste af det, var
det dog atter tid til at vende
snuden mod det kolde nord og
forlade vores lille nye paradis.
Ef
va ter
- e r 2. en
l
ef n k f si aaa
kk
t
æ
a
e
st
r
m er aa
m isk en pe t h an
h
e
m d l sam el opl jem g hj
åd æ
ug ev m
m
op
e emt
re
e
e
e
e
n
st lev en rne ho me lse ige ur
d
n
og udie else i k på ld i d e rige
sjo ef tur rne las en kla t fa re
t
se H ss nt
i
lig ve er en
, s ha bå for lok EL en ae
tu
an og
m pø r
d bin al
m r al ind jse væ e fø de et. de
Al n
i
vil nde tså er. A og ret r, u lse
le
uf fyld nd me
i f bliv væ give lt
e
o
d
i
re
t
r
r
m e h dig t 2 alt rgle me
.f
tid us e
h
m
d
m
en ke op en ar
e
d
t l le
r
.
aa ve æk enn l
k
aa se
e
aa r, s e
ng om
tu
de
Studieturen har i rigtigt mange år
været en hjørnesten i det danske
gymnasium, og på Hasseris gymnasium er det ingen undtagelse.
I foråret i 2.g og i IB1 tager hele
årgangen på studietur, hvor eleverne
sammen med deres klasser spredes
udover hele Europa. Gymnasiets
studieture er alle bygget op omkring
et forløb i faget Almen studieforberedelse, hvor flere fag arbejder
sammen om et fælles emne, der så
fungerer som studieturens tema.
Inden afrejse arbejdes der med temaet i begge fag, og samtidigt skabes en faglig fordybelse allerede før
afgang, og på den måde er eleverne
klar til at udforske deres destination
med et mål for øje.
2.f i Rom 2013
21
Ib1 i Berlin 2013
Af Marta Agnieszka Mrozowska, IB1
In April 2013 I and twenty other
IB1 students and two IB teachers
got on a bus that would take us to
Berlin. The whole class couldn’t wait
for the trip, and it turned out better
than expected. Not only were we
introduced to the city by people who
knew it very well and could show us
the most interesting parts of it, we
also had a lot of freedom to discover Berlin’s charm individually. During
only five days, I learned incredibly
much about German culture, and
I even got lost in it – in a positive
way. The trip wasn’t only a significant history lesson, but also a truly
unforgettable experience. We visited
22
many fascinating places, such as
the Hochenschönhausen Prison and
the Jewish Museum, both of which
I will remember for a long time because of the emotional history they
carried. Next to the academic part
of the trip, our teachers made sure
that during our stay in Berlin we had
a lot of fun – they always kept our
moods up. Looking back, I can’t say
anything bad about this experience.
It was definitely worth going. I will
always remember the time spent
there – and come back to Berlin as
soon as I can!
Internationalt
læringsmiljø på IB
International Baccalaureate –
gymnasiets internationale skole.
IB-miljøet på Hasseris Gymnasium
er i høj grad et internationalt miljø
præget af kulturel forskellighed.
Selv om en del elever har danske
rødder, har den typiske IB-elev boet
i mindst et andet land end Danmark og har oplevet andre kulturer
og skolesystemer end det danske.
Denne kulturelle forskellighed er en
af IB-skolens store styrker, bl.a. fordi
den ruster vores elever til at kunne
klare sig i en globaliseret verden
og giver dem en uvurderlig åbenhed og nysgerrighed over for det,
som synes nyt og anderledes. Som
skole og læringsinstitution er denne
forskellighed også en inspirerende
udfordring, fordi vi ikke kan tage
for givet, at alle elever kommer med
samme forforståelse af, hvad det vil
sige at lære og medvirke til at skabe
et frugtbart læringsmiljø. Derfor har
vi iværksat en række initiativer, som
sætter fokus på den enkelte elevs
læring og udviklingsmuligheder i
nært samarbejde med klassekammerater, lærere og IB-ledelsen. Dette
sker bl.a. ved særlige IB-fællestimer,
hvis formål er at udvidede vores
elevers fag-faglige, tværfaglige og
kulturelle horisont ved at invitere
eksperter på forskellige områder ind
og forestå undervisningen i en lektion eller to. Desuden har vi introforløb i begyndelsen af skoleåret i både
pre-IB og IB1 med fx hyttetur for
begge årgange, og hvert år holder
vi en fællesdag uden for skolen for
hele IB-afdelingen, hvor eleverne
mødes på tværs af klasserne for
både at lære noget, men også for at
grine sammen og have det sjovt.
23
Hverdagen på
Hasseris Gymnasium
”Under et angreb på vores landsby var
min mor meget bekymret. Jeg tog et
billede af mig selv med min telefon og
sendte det på Viber til hende. Det blev
et selvportræt fra operationsrummet,
med stetoskopet om halsen og operationshætten.
Billedet er taget i et splitsekund for at
vise hende, at jeg er i live.” (”En læges
dagbog fra Syrien”, 2013)
Verden udenfor kan være brutal,
sende rystelser ind bag de tykke,
trygge, hvidkalkede mure på Hasseris Gymnasium, og gøre os opmærksomme på, at der er en verden
derude, der har brug for os. Det er
en skrøne, når medierne fremstiller
nutidens unge som forkælede. Gymnasieeleverne her på skolen har ikke
nok i sig selv…
Selv om hverdagen er fyldt op
med afleveringer, lektielæsning og
fremlæggelser, har eleverne alligevel
overskud til at organisere indsamling
til fordel for Dansk Røde Kors og Syriens børn, støtte op omkring Operation Dagsværk, bidrage i lektieværk24
stedet, deltage i talentundervisning,
arrangere Kierkegaard-aften, osv.
Vi sender elever ud i den vide
verden på studieture og ser dem
komme tilbage med ny indsigt og
klarhed i blikket. De ved, hvad de vil.
”Min største drøm er at
blive læge. At kunne rejse rundt i fattige lande
for at starte lægeklinikker og oplære læger,
der ikke har haft samme
uddannelsesmuligheder
eller faciliteter, som vi
har herhjemme. At kunne
hjælpe folk, der ikke har
råd til hjælpen, så man
for alvor gør en forskel.
Det er min største drøm”.
(Fredrik Due 1.z)
Som tidligere nævnt har arkitekturen en stor del af æren for, at man
føler sig hjemme her. Her er et lys
og en rummelighed, der giver plads
til udfoldelse. Der er højt til loftet
og plads til at diskutere frit. Her er
plads til at være og ”blive sig selv”
for at citere Kierkegaard, eller som
Nicolai Ruge, en af vores tidligere
elever, der nu sidder som ambassadør i Malaysia, formulerer det: ”HG
var der, jeg blev voksen og fik stimuleret interessen for verden uden
for Aalborg og Danmark”. Det er
hverdagen, der modner, og én ting
er de æstetiske rammer, men det er
i lige så høj grad eleverne og deres
samvær med hinanden og lærerne,
der skaber den her følelse af at
være hjemme. Det er altså ikke kun
det globale udsyn, der modner, men
også det levede liv bag de hvidkalkede mure.
ks
r
æ
v
e
i
kt
Le
På Hasseris Gymnasium har vi
lektieværksted for humanistiske,
samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag. Her kan eleverne
på frivillig basis møde op og få hjælp
til lektielæsningen. I indeværende
skoleår ligger lektieværkstedet hver
torsdag eftermiddag, hvor vi tilstræber, at alle klasser slutter undervisningen efter 3. lektion.
t
e
d
te
Eleverne befinder sig i centralgarderoben, hvor de sidder ved bordene
og arbejder, mens lærerne går rundt
og hjælper dem, der har behov for
det. Eleverne i lektieværkstedet
kommer fra alle tre årgange og fra
forskellige studieretninger. Nogle
elever kommer ofte, mens andre kun
kommer enkelte gange. Lektieværkstedet er ikke et tilbud til særlige
grupper af elever, men netop et
tilbud til alle elever uanset baggrund
og motiv for at møde op. Lærerne
hjælper eleverne med de givne problemstillinger, som eleverne kommer
for at få løst. Lektieværkstedet
fungerer i et hyggeligt og afslappet
miljø, hvor eleverne sidder og arbejder og taler sammen om arbejdet.
At vende hjem til en hverdag på
Hasseris Gymnasium, betyder ro,
tryghed og fordybelse.
25
Det musiske gymnasium
Af Mathilde Alexandra Rasmussen, student 2013.
26
At have et medfødt talent for musik
er absolut ikke en nødvendighed
for at komme helt tæt på musikalske arrangementer og oplevelser
på Hasseris Gymnasium. Du kan
deltage i musicals og mærke sublimt
sammenhold med de andre skuespillere, korister, bandmedlemmer,
dansere og lærere uden at have den
helt store viden om noder, akkorder
eller for den sags skyld instrumenter.
Du kan melde dig og dit musikhold
eller dit eget band til skolens årlige
melodigrandprix, hvor den står på
optrædener med liv, lys og god lyd
og rigtig god underholdning i bedste
MGP-stil. Du kan naturligvis også
bare komme og se på og hygge dig
ved de runde borde med familien eller vennerne; alle er velkomne. Hvert
år bliver der til gymnasiets bandaften skruet helt op på mixerpulten til
en rigtig hyggelig aften med masser
af underholdning og godt humør.
Her er alle velkomne til at melde sig
til at optræde med et cover-nummer
eller selvfølgelig med et nummer,
man selv har skrevet. Øl er til salg i
baren, og humøret er højt til lyden af
nyblomstrende kunstnere i diverse
musikgenrer eller bare elever, der vil
have det sjovt på scenen. En gang
om måneden afholder gymnasiet en
morgensamling for at få de vigtigste
informationer ud til eleverne. Her er
der også rig mulighed for at optræde for resten af gymnasiets elever
med et musikalsk indslag, et inspirerende oplæg eller noget helt tredje.
Jeg er så lykkelig over at have deltaget i musicals, morgensamlinger,
bandaftener og MGP, da det giver én
et rigtig godt billede af, at gymnasiet ikke kun omhandler lektielæsning,
stressende afleveringsfrister og karakterbekymringer. Jeg har lært utrolig meget af de forskellige musiske
oplevelser gennem min gymnasietid
- både fagligt og personligt - og det
er bestemt en ting, jeg vil anbefale
alle, da musik ikke kun handler om
talent, men lige så meget om egen
smag, glæde og underholdning.
27
Talentudvikling på
Hasseris gymnasium
Hasseris Gymnasium har et stadigt
større fokus på talentudvikling. Det
er der mindst tre væsentlige grunde
til. Først og fremmest har vi som
samfund ikke råd til at lade være,
da globaliseringen kræver, at vi
arbejder målrettet med at højne det
faglige niveau for at klare os i den
globale konkurrence. Det arbejde
vil Hasseris Gymnasium gerne være
med til at støtte. Derudover tror
vi på, at talent smitter, og på den
måde er arbejdet med talentudvikling med til at højne det daglige
niveau i de enkelte klasser. Til slut
må det ikke underkendes, at nogle
af vore talentfulde elever trænger
til udfordringer, så deres trivsel og
muligheder for at udleve deres potentiale øges.
Det er vigtigt at slå fast, at talentudviklingen er et tilbud, der henvender sig til 10-15 % af vores elever,
hvilket er en forholdsvis stor del af
eleverne. Derfor er motivation og
arbejdsindsats også vigtige faktorer, når det handler om at deltage i
skolens forskellige talenttiltag.
Talentudviklingen kan foregå på
tværs af fag, og derfor er arbejdet opdelt i forhold til fakulteter. I
naturvidenskab deltager der hvert
28
år elever i konkurrencer med naturfagligt sigte, hvor eleverne samtidigt
modtager undervisning udenfor
gymnasiets mure. Konkurrencerne finder sted i både Danmark og
i udlandet, hvorfor eleverne både
får en faglig og en social oplevelse.
Inden for samfundsvidenskab og de
humanistiske fag arbejdes der med
ét væsentligt emne pr semester,
hvor det både er eksperter udefra
så vel som gymnasiets egne lærere,
der underviser. Inden for disse to
fakulteter bliver der ligeledes afholdt
konkurrencer og workshops rundt
om i landet.
Det innovative gymnasium.
Hasseris Gymnasium er lige nu
i gang med et udviklingsprojekt,
der skal øge iværksætterkulturen
hos vores elever. Et aspekt af
dette arbejde er forløbet ”Sæt
i værk…!,” som er et tilbud til de
elever, der har evne og lyst til at
arbejde videre med deres innovative og entreprenelle interesser.
Her trænes bl.a. kompetencer i
forhold til:
• aktivt og konkret at kunne
engagere sig i sin omverden.
• at kunne se muligheder og
finde løsninger på virkelige
problemstillinger.
• at kunne være nyskabende /
idéudviklende og kreativ.
• at kunne gøre ideer til virkelighed.
• at kunne samarbejde.
• at kunne formidle ideerne.
Projektet vil samtidigt være
rammen for netværksdannelse
for eleverne gennem information,
inspiration og praktiske øvelser.
Desuden er projektet støttet af
Fonden for Entreprenørskab.
Klasseturneringen
på Hasseris
Gymnasium
I løbet af hele skoleåret har vi i over
20 år afholdt den såkaldte klasseturnering. Turneringen arrangeres
af skolens idrætslærere som en del
af den frivillige idræt på skolen. Her
kæmper alle skolens klasser samt
lærerne mod hinanden i discipliner
som stafetløb, volleyball, basketball,
indendørs fodbold, badminton og
hockey. I løbet af de sidste par år
er turneringen blevet mere og mere
farverig, især fordi klasserne er begyndt at investere energi i udklædning og højlydt opbakning af deres
hold. Der er selvfølgelig en indædt
kamp mellem et mindre antal klasser
om at vinde den samlede turnering,
men derudover giver konkurrencerne fredag eftermiddag anledning
til, at mange klasser får en fælles
opgave, de skal løse, og håneretten
skifter løbende mellem dem, der går
op i det.
Endelig er turneringen også et sted,
hvor elever og lærere kan mødes i
ædel og munter kappestrid, selvom
nogle elever og nogle lærere tilsyneladende har svært ved at skjule,
at det at tabe ikke ligger naturligt i
deres gener.
Fællesarrangementer
I løbet af året afholdes en stribe
fællesarrangementer, hvor gymnasiets normale skema ryddes for
at give plads til interessante og
inspirerende kunstnere, politikere
og debattører. Her samles eleverne
i den traditionsrige festsal, og er på
den måde fælles om at få nye og
udfordrende vinkler på sig selv og
verden omkring dem.
Fællesarrangementerne dækker
både et politisk og almenkulturelt sigte. I forhold til det politiske
har gymnasiet i de sidste år både
haft besøg af Venstres Lars Løkke
Rasmussen og udenrigsminister
Villy Søvndal. Derudover har det
amerikanske præsidentvalg været
tematiseret ved flere arrangementer.
Ligeledes afholder vi altid debatter
i forbindelse med både lokalvalg og
folketingsvalg. Det kulturelle fylder
også i arrangementrækken, hvor
kunstnere som Jan Sonnergaard,
Helle Helle og Jacob Holdt har
bygget bro mellem deres kunst og
gymnasiets elever.
29
Gymnasiefest
FREDAGSCAFE
Af: Jens Nørgård Lund, 2.y.
Sofie Wullf Nielsen, 2.y.
Magnus Larsen, 2.u.
Medlemmer af
festudvalget.
En fredag før en gymnasiefest.
Klokken er 13.30, man sidder og
tripper og venter på stemmen, der
gjalder over højtaleren og bebuder,
at det nu er tid til at sætte stolene
op, for ellers går verden under. Klokken bliver 13.35. Tasken er selvfølgelig færdigpakket, og det er nu tid
til at mødes med festudvalget.
Den første halvanden time fordrives i fællesskab med at sætte bar
op, mens der kæmpes en evindelig
kamp om, hvem som trækker nitten,
og skal sidde i garderoben. Efter
baropsætning driver drengene i
samlet flok mod badeanstalten, hvor
der hygges og diskuteres tunge
30
emner såsom, hvem folk har tænkt
sig at score til aftenens højtidelige
festivitas. Der bades og diskuteres
tøjvalg. Efter fjernelse af diverse
nullermænd og overdrevet brug af
ID-voks i det stadigt våde hår, ringer
klokken nu til flip the cup, beerpong
eller andre fikse lege.
Det er nu tid til at indtage pizzaer
i fællesskab, indtil aftenens participanter vælter ind af hoveddøren og
er klar til at danse tramp med mere
til den øredestruerende tune ”Boten
Anna”.
Når slutfløjtet lyder hos pedellen
Mogens og folk døvstumme slentrer
gennem fællesarealet slidte i samt-
lige lemmer og organer, begynder
bagsiden af medelaljen, tror nogen.
Vi fatter kost og spand og går i krig
med den obligatoriske rengøring.
DJ’en pakker sit monotone, basfyldte, trommehindesprængende
popmusik ned og oprydningen kan
begynde til nye toner af fredsfyldte guitarriff og skønsang fra John
Mayer.
Når ugen synger på de sidste timer,
en glæde kan fornemmes på gangene, og man kan hører i krogene
”Hva’? Vi ses til fredagscafé, ikke?”
(hvor svaret selvfølgelig er ja) – så
ved man, det er tid igen!
Vi er 15 friske folk i fredagscafeudvalget, som arrangerer cafeerne,
hvor vores arbejde primært består i
baropsætning, oprydning og indkøb
af drikkevarer og selvfølgelig at
være med til at skabe en god stemning, når ”det grønne guld” bliver
langet over disken. Fredagscafeerne
bliver afholdt 5 gange fordelt ud
over året, hvor det enten er festsa-
len eller kantinen, som bliver benyttet. Nogle af cafeerne har temaer;
julecafeen, som bliver afholdt i december, hvor julemanden selvfølgelig
er til stede, og skicafeen, som bliver
afholdt lige før gymnasiet tager af
sted på den årlige skiferie til Val
Thorens – her bærer cafeerne præg
af skiudklædning, hvor den/de bedst
udklædte får generøse præmier!
Cafeerne starter klokken 13.45,
hvor folkemængden uden for festsalen eller kantinen hober sig op.
Bankene på døren bliver flere, lyden
af cafesangen ”Levels Reverse”
bliver højere, dørene åbnes, og de
dedikerede løber ind for at få de
bedste borde. Fredagscafeen er
skudt i gang!
Cafeerne er præget af en masse
snak, en fed stemning og noget
godt musik, så vi kan slutte ugen
af og gå weekenden i møde på den
bedst tænkelige måde.
”Hvad er bedre end hygge, øl og alle
ens kammerater når man skal starte
weekenden” – Thomas Asp 2.U
Magnus Lars
en, 2.u
Jens Nørgård
Lund, 2.y
lsen, 2.y
Sofie Wullf Nie
31
studieretninger
Det 3-årige gy
mnasieforløb
Undervisningen i gy
mnasiet består
af et grundforløb på
et halvt år og
et studieretningsfo
rløb på 2½ år. Ved
tilmeldingen vælge
r du foreløbigt
studieretning, idet
du først træffer
det egentlige valg
efter grundforløbets afslutning. I
praksis skifter
ganske få elever st
udieretning efter
grundforløbet, men
muligheden
eksisterer.
Fagrækken består
af fag på A-, Bog C-niveau, hvor
A-niveau er det
højeste. Der skelnes
mellem obligatoriske fag, stud
ieretningsfag og
valgfag. Ved valg af
studieretning
vælger du 2-3 fag,
som du specielt
skal beskæftige dig
med. Studieretningsfagene toner
gymnasieuddannelsen i enten kuns
tnerisk, naturvidenskabelig, samfun
dsvidenskabelig
eller sproglig retning
.
Blandt de tre natu
rvidenskabelige
fag biologi, kemi og
naturgeografi
får du to fag på mi
ndst C-niveau. Et
af disse fag eller fy
sik eller matematik skal vælges på
mindst B-niveau.
Den enkelte elev ha
r 1-3 valgfag
uden for studieretnin
gen. Antallet
afhænger af studier
etningsfagene.
Når du ansøge
r om optagelse
, skal du foreta
ge tre valg:
Studieretning
2. fremmedspro
Du skal tilkendegive
g
, hvilken stuKunstnerisk fa
Du
skal vælge enten fra
deretning du forv
g
nsk
enter at vælge
efter grundforløbet
(det endelige valg skal først
foretages i
december).
32
eller
tysk som fortsætte
rsprog eller
fransk, kinesisk, sp
ansk eller
tysk som begynder
sprog (begyndersprog skal være
på A-niveau).
Du skal vælge, om
du det første
år vil have billedku
nst, dramatik,
mediefag eller musik
. Hvis et af
disse fag indgår i st
udieretningen, skal du ikke fore
tage dette
valg (gælder kun de
to kreative
studieretninger me
d henholdsvis
musik og dramatik)
.
1.g grundforløb
(2)-3 Studieretnings
fag
Dansk A
1.g studieretni
ng
2.g studieretni
ng
(2)-3 Studieretnings
fag
(2)-3 Studieretnings
fag
0-1 Valgfag C/B
Dansk A
Dansk A
Historie A
Engelsk B
Sprog 2 B
Sprog 2 B
Matematik C
Samfundsfag C
fag
0-2 Valgfag C/B/A
Historie A
Engelsk B
Sprog 2 B
Matematik C
(2)-3 Studieretnings
Dansk A
Historie A
Engelsk B
3.g studieretni
ng
Samfundsfag C
2 af de 3 naturvide
nskabs- 2 af de 3
naturvidenskabsfag: Biologi C, Kemi
C,
fag: Biologi C, Kemi
C,
Naturgeografi C
Naturgeografi C
Idræt C
Kunstnerisk fag:
Billedkunst C, Dram
atik C,
Mediefag C, Musik
C
Fysik C
Idræt C
Kunstnerisk fag:
Billedkunst C, Dram
atik C,
Mediefag C, Musik
C
Idræt C
Idræt C
Religion C
Almen studieforbe
redelse
Naturvidenskabelig
t
grundforløb
Almen studieforbe
redelse
Almen studieforbe
redelse
Oldtidskundskab C
Almen studieforbe
redelse
Almen sprogforståe
lse
33
Kunstneriske studieretninger
Musik A – Engelsk A – Samfundsfag B
Interesserer du dig for musik og
sprog og for samfundet omkring
dig? Så er denne studieretning
noget for dig. Denne studieretning
handler om, hvordan mennesket udtrykker sig i musik, sprog og litteratur samt om det samfund, vi lever i.
I musiktimerne skal vi beskæftige os
med både de praktiske og teoretiske aspekter af musikken. Vi starter
med at lære at læse og skrive noder
og akkorder for derefter at kunne
bruge dette bl.a. til at lave arrangementer for band eller kor. Du vil i
musiktimerne også blive undervist
i sammenspil, stemmeteori, musikteori, musikhistorie og -analyse. Du
skal med andre ord bruge ørerne,
forholde dig til musikken, spille på
instrumenter og bruge din stemme.
Vi vil også gøre brug af vores nye
moderne studiefaciliteter og i den
forbindelse fokusere både på det
kunstneriske og det tekniske.
Det er ikke en forudsætning, at man
kan læse noder eller spiller et instrument – den væsentligste forudsætning for musik i studieretningen er,
at du har lyst til at beskæftige dig
med musik.
I engelsk A er der fokus på sproget
som kommunikationsmiddel - dels
34
i litteraturen og dels i andre kommunikationsformer i en verden,
hvor engelsk er blevet det globale
kommunikationssprog. I engelsk på
A-niveau er der fokus på litteratur,
grammatik, samfundsforhold og historie i de engelsktalende lande. Og
her er samarbejdet med samfundsfag oplagt. I samfundsfag kommer
du til at arbejde med forskellige politiske, sociologiske og økonomiske
problematikker, som gør dig i stand
til at tage stilling til samfundsmæssige spørgsmål.
Musikstudieretningen er et stærkt
tilbud til dig, der brænder for musikken og som gerne vil udbygge din
musikalske kunnen og viden samtidig med, at du igennem musikken
- og de øvrige fag - får kompetencer, du kan have glæde af i din
kommende studietid og dit almene
liv; kompetencer som kommunikation, ideudvikling, performance og
samarbejde.
Her beskæftiger du dig med:
•instrumenter og stemme
•akkorder og arrangement
•kultur og sociologi
•sprog og kommunikation
•litteratur
•politik og økonomi
•innovation.
Kunstneriske studieretninger
Engelsk A + Dramatik B + Samfundsfag B
Studieretningen med dramatik er for
dig, der gerne vil arbejde praktisk
og teoretisk med teatret og dets udtryksformer. I dramatik kommer du til
at arbejde med krop, stemme, sprog,
scenografi og andre af teatrets
virkemidler med det formål at skabe
forskellige sceniske udtryk. Du lærer
de grundlæggende principper for at
opbygge en rolle, og du får derved
et indblik i skuespillerens arbejde.
Teatret er en her-og-nu-oplevelse,
og derfor er det helt centralt, at du
afprøver fagets metoder på din egen
krop. Arbejdet med krop og stemme
i forhold til teatrets verden giver dig
desuden en række redskaber, som
er anvendelige i enhver situation,
hvor du skal præsentere en idé eller
et fagligt stof for andre mennesker.
I dramatik lærer du at arbejde kreativt og innovativt med at omsætte
en idé til et kunstnerisk produkt
og formidle dette til en bestemt
målgruppe. Det er således helt
centralt for faget, at du både lærer
at analysere andres kunstneriske
udtryk (forestillinger, tekster, billeder
osv.), og at du selv eksperimenterer
med teatret og dets virkemidler for
at kunne skabe og iscenesætte en
forestilling i samarbejde med andre.
For at kunne forstå og anvende
teatrets udtryksformer og processer kommer du til at lære om
forskellige teaterhistoriske perioder,
skuespilteknikker og principper for
iscenesættelse af en forestilling. Du
kommer således både til at arbejde
med ældre og moderne teaterformer
og hele tiden med en tæt integration af teori og praksis.
Du kommer også til at stifte bekendtskab med det professionelle
teatermiljø. Dette er først og fremmest i form af teaterbesøg, der både
kan inspirere dig i dit eget arbejde
med en rolle eller en forestilling og
give dig et indblik i teatret og dets
funktion i samfundet i dag.
I samfundsfag kommer du til at
arbejde med forskellige politiske,
sociologiske og økonomiske problematikker, som gør dig i stand til
at tage stilling til samfundsmæssige spørgsmål. Samspillet mellem
dramatik og samfundsfag kan tage
udgangspunkt i emner som identitet,
selviscenesættelse, sociale roller
og konflikter. Ligeledes kan samspillet med samfundsfag være med
til at give en forståelse af, hvordan
teatret bidrager til at skabe debat
om politiske emner gennem opsætninger af forestillinger med fokus på
f.eks. ulighed og integration.
I engelsk kommer du til at fokusere
på sproget som kommunikationsmiddel i en verden, hvor engelsk
er blevet det globale kommunikationssprog. Du kommer til at arbejde
med både litteraturen og med andre
kommunikationsformer. I samspillet
med dramatik kan du i engelsk komme til at arbejde med såvel klassiske
som moderne dramatiske værker og
teaterformer, belyst gennem dramatikere som Shakespeare, Samuel
Beckett og Sarah Kane samt nyere
britisk teater.
Denne studieretning er relevant
for dig, hvis du er interesseret i at
uddanne dig inden for humanistiske
eller kunstneriske fag eller inden for
kommunikation.
Her beskæftiger du dig med:
• krop, stemme og teatrets virkemidler
• at skabe, realisere og analysere
• sceniske udtryksformer
• sprog og kommunikation
• æstetik, kultur og samfund
• at arbejde kreativt og innovativt
• litteratur
• samfundsmæssige problemstillinger.
35
Naturvidenskabelige studieretninger
Biologi A + Idræt B + Matematik B
Denne studieretning med Biologi A,
Idræt B og Matematik B er for dig,
der gerne vil forstå mennesket og
naturen ud fra en biologisk synsvinkel og brænder for forskellige
former for idræt.
Koblingen af biologi og idræt er
ideel, idet de to fag har mange
fælles omdrejningspunkter. Sundhed
og fysisk udfoldelse fylder mere og
mere for den enkelte og i samfundet, og mange mennesker beskæftiger sig i deres arbejdsliv med krop,
kost og sundhed. Biologi A giver
et solidt kendskab til menneskets
fysiologi helt ned på celleniveau, og
denne viden danner grundlag for at
forstå, hvordan muskler og kredsløb
fungerer. Med idræt B i studieretningen er det muligt at tilrettelægge
målrettede træningsforløb og derved analysere og forklare effekten
af forskellige former for træning via
individuelle tests.
I Biologi A beskæftiger vi os også
med miljø, evolution, genteknologi og
bæredygtig produktion. Her arbejder
vi fx med problemstillinger som: Er
genteknologi løsningen på global
hungernød? Hvordan er klodens
36
mangfoldighed af liv opstået? Hvordan passer vi på vores vandmiljø?
I den praktiske del af idræt B får du
mulighed for at beskæftige dig med
idrætsdiscipliner som fx boldspil,
vandaktiviteter, dans, parkour, havkajak og alpint skiløb.
Matematik B er bl.a. nyttigt til at bearbejde datamateriale fra en given
undersøgelse og gør det muligt at
opstille relevante modeller. I faget
arbejdes der fx også med sandsynlighedsregning, funktioner, geometri
og statistik.
Med denne naturfaglige studieretning bliver du i stand til at tage stilling til en række samfundsmæssige
problemstillinger inden for sundhed
og miljø. Studieretningen er relevant
for dig, der overvejer en videregående uddannelse med et biologisk eller
et sundhedsfagligt indhold.
Her beskæftiger du dig med:
• sundhed, natur og miljø
• at lave undersøgelser, eksperimen ter og analyser i naturen eller i et
laboratorium
• at anvende naturvidenskabelige
teorier og modeller
• at forstå betydningen for natur grundlagets forvaltning for en
bæredygtig samfundsudvikling
• at arbejde med sundhed og fysisk
udfoldelse.
Naturvidenskabelige studieretninger
Bioteknologi A + Matematik A + Fysik B
Denne studieretning er for dig, som
er optaget af sundhed og miljø, og
som forestiller sig en uddannelse
som læge, sygeplejerske, farmaceut,
miljøingeniør, biolog eller lignende.
Undervisningen i bioteknologi A
står centralt i studieretningen. Vi
beskæftiger os med, hvordan man
teknologisk kan udnytte biologiske organismer og systemer, og vi
kunne f.eks. arbejde med følgende
problemstillinger: Hvordan finder
man en gerningsmand ved hjælp af
DNA-analyser? Hvordan undersøger
man, om der er bakterier i drikkevandet? Skal man satse på produktion af bioethanol som brændstof?
Kan man undgå hormonforstyrrende
stoffer, og hvordan hjælper vi barnløse par? Faget bygger på biologisk
og kemisk viden, og vi starter med
at få indsigt i, hvordan celler er opbygget og fungerer - såvel biologisk
som kemisk.
Studieretningen giver adgang til de
videregående uddannelser inden for
sundhed, naturvidenskab og teknik
på lige fod med studieretninger, hvor
Matematik A kombineres med Fysik
B og Kemi B. Bioteknologi A vil også
kunne træde i stedet for Kemi B og
Biologi B ved adgang til mellemlan-
ge videregående uddannelser som
fx sygeplejerske.
Her beskæftiger du dig med:
• sundhed og miljø
• at lave eksperimenter og analyser
i et laboratorium
• at anvende naturvidenskabelige
teorier og modeller
• at forstå moderne bioteknologiske
metoder og deres anvendelse
• at vurdere betydningen og
konsekvensen af medicinske og
bioteknologiske opdagelser.
37
Naturvidenskabelige studieretninger
Naturvidenskabelige studieretninger
Beskæftigelsen med matematiske
og naturvidenskabelige emner er
grundlaget her, og der fokuseres på
relationer og samspil mellem matematik og de naturvidenskabelige
fag. Din nysgerrighed og kreativitet
stimuleres via eksperimenter og
udvikling af teorier for naturvidenskabelige fænomener, og du er selv
med til at bestemme hvilke.
Danmark har en årelang tradition for
at uddanne unge mennesker med en
høj faglighed inden for naturvidenskab og med en kreativ og reflekterende tankegang. Hasseris Gymnasium er et af de gymnasier, der
er med til at understøtte og udvikle
denne tradition.
Fysik A + matematik A + kemi B
Matematik A + fysik B + kemi B
Studieretningernes fag er kernen i
naturvidenskabelig forståelse, men
også andre fag er vigtige. Etiske
problemstillinger diskuteres bedst,
når også humanistiske og samfundsfaglige fag bidrager med viden
og metode. Emnerne for undervisningen vælges i en dialog mellem
lærerne og dig og dine kammerater.
Disse naturfaglige studieretninger
er relevante for dig, der ønsker en
videregående uddannelse inden for
de naturvidenskabelige fag, ingeniørfagene og inden for sundhedsuddannelserne.
38
Her beskæftiger du dig med:
•at udføre eksperimenter
•at forstå naturen og naturvidenskabelige opdagelser
•at forstå naturvidenskabens betydning for samfundsudviklingen
•at anvende moderne teknologi
•at opbygge matematiske modeller,
der ligger til grund for moderne,
elektroniske instrumenter
•at arbejde med aktuelle naturvidenskabelige emner.
Science og globalisering
Matematik A + fysik B + kemi B
I de senere år er de naturvidenskabelige elever og studerende desuden blev mødt med forventningen
om også at besidde et international
mindset, som gør dem kompetente
i et globalt samarbejde. Med udgangspunkt i dette krav udbyder
Hasseris Gymnasium igen i år en
studieretning, der kombinerer de naturvidenskabelige fag med internationalisering i praksis. Linjen Science
og Globalisering udbydes på studieretningen MA A + Fy B + Ke B.
udvekslingsforløb med en skole i
Quzhou, Kina.
Fælles for alle tre udvekslingsforløb
er, at der vil foregå naturvidenskabeligt samarbejde på tværs mellem
de danske elever og deres værter.
Det er endvidere intentionen, at alle
elever får faget Kinesiske Områdestudier tilkoblet på C-niveau som
forberedelse til Kina-udvekslingen.
På grund af den store rejseaktivitet
vil der være en egenbetaling på
25.000 kr. pr. elev.
Ønsker du denne studieretning,
sætter du i første omgang kryds
ved Matematik A + Fysik B + Kemi
B. I løbet af foråret skriver vi ud til
alle med dette valg for at få klarlagt,
hvem der specifikt ønsker at komme
på globaliseringsstudieretningen.
I 1.g arrangerer skolen en faglig
rejse i Europa. I 2.g rejser studieretningens elever og lærere to uger
til Louisville, Cincinatti og Portage
i USA, hvor eleverne indkvarteres
privat og deltager i undervisning
sammen med deres værtselever.
Endelig i 3.g er der arrangeret et
39
Samfundsvidenskabelige
studieretninger
SAMFUNDSFAG A + MATEMATIK B + NATURGEOGRAFI B
SAMFUNDSFAG A + MATEMATIK B + IDRÆT B
SAMFUNDSFAG A + ENGELSK A + MATEMATIK B
Her kommer du til at arbejde med
mange forskellige temaer. Et af disse kan være fødevaresikkerhed: Er
det virkelig for dyrt at sende vores
overskudslagre af mad til ulandene? Får klimaændringer betydning
for produktionen af fødevarer? Et
andet tema kunne være individet i
samfundet: Er jeg mig selv, eller er
jeg skabt af mediernes rollemodeller og idealer? Bliver SU afskaffet,
når antallet af pensionister eksploderer? Matematik B er også et
centralt fag, og det anvendes bl.a.
til at opstille og analysere materiale fra samfundsfag. Matematikken
arbejder endvidere med funktioner,
sandsynlighedsregning, statistik og
geometri. Vælger du idræt B, er det,
fordi du interesserer dig for kroppen, både praktisk og teoretisk. Du
interesserer dig for natur, klimatiske
forhold og globale og regionale
variationer, hvis du vælger naturgeografi B. Vælger du engelsk A, er det,
fordi du interesserer dig for sprog,
kommunikation og kultur. Disse
samfundsfaglige studieretninger er
relevante for dig, der overvejer en
40
videregående uddannelse inden for
økonomi, politik, journalistik eller
inden for administrative områder.
Her beskæftiger du dig med:
• massemediernes betydning
• aktuelle danske og internationale
forhold
• menneskets levevilkår under
forskellige natur- og samfundsforhold
• matematiske modeller og
økonomiske politikker
• vækst, planlægning og bæredygtig
udvikling
• meningsmålinger og matematiske
beregninger.
Samfundsvidenskabelige
studieretninger
ENGELSK A + SAMFUNDSFAG B + BIOLOGI B
ENGELSK A + SAMFUNDSFAG B + PSYKOLOGI C
Du vil her komme til at arbejde
med kommunikation i praksis på et
internationalt plan. Undervisningen
drejer sig desuden om at forstå
kulturer, der benytter sig af engelsk
som hovedsprog. Du vil i arbejdet
få indsigt i samfundsmæssige og
historiske forhold og i sociale, politiske og økonomiske forhold især i
Danmark, men også i England. Også
litteraturen har en central plads, og
arbejdet består bl.a. i beskæftigelsen med spørgsmålet om, hvorfor
litteraturen kan nedbryde grænser
og skabe åbninger ud til verden.
Vælger du biologi B, er det, fordi du
interesserer dig for menneskekrop-
pens og andre organismers funktion.
Vælger du psykologi C, er det, fordi
du interesserer dig for menneskets
sind. Disse samfundsfaglige studieretninger er relevante for dig, der
overvejer en videregående uddannelse inden for de humanistiske eller
samfundsvidenskabelige fag.
Her beskæftiger du dig med:
• kultur og samfund
• sprog og kommunikation
• litteratur og medier
• Europas udvikling efter 1945
• menneskets enten biologiske eller
psykologiske bevæggrunde.
41
Sproglige studieretninger
TYSK F A + ENGELSK A + SAMFUNDSFAG B
Arbejdet med kommunikation inden
for sprogfagene står meget centralt på denne studieretning. Det
drejer sig primært om tekster, men
også film, musik og digitale medier
danner grundlag for dette arbejde. Du får desuden indblik i emner
som fx økonomisk-politiske forhold, globalisering og multietniske
samfund, ligesom du også kommer
til at beskæftige dig med emner
som identitetsdannelse, livsstil og
storbykulturer. Med samfundsfag B
får du indsigt i samfundsmæssige
og historiske forhold samt i sociale,
politiske og økonomiske forhold især
i Danmark, men også i Tyskland og i
England.
Når de sproglige kompetencer
kombineres med indsigt i de samfundsfaglige strukturer, får du et
fordelagtigt fundament for dit videre
uddannelsesforløb, hvad enten det
kommer til at rette sig mod den private eller den offentlige sektor. Tyskland er dansk erhvervslivs største
handelspartner, og du vil være godt
rustet til at begå dig på et internationalt plan i den sammenhæng,
når du både har tysk og engelsk
som studieretningsfag. På Hasseris
Gymnasium har vi en kontakt til et
42
tysk gymnasium, og kontakten går
adskillige år tilbage. Det betyder, at
en del af vores elever i deres gymnasietid kommer til at praktisere
tysk sprog og til at møde det tyske
samfund, da vi skiftevis besøger og
har besøg af tyske gymnasieelever
to gange om året. På den måde er
der tale om møder mellem mennesker og dermed mulighed for at
praktisere det tillærte sprog, således at undervisningen ikke alene er
teori.
Denne sproglige studieretning er
relevant for dig, der overvejer en
videregående uddannelse inden for
især de humanistiske eller samfundsvidenskabelige fag.
Her beskæftiger du dig med:
• at begå os og kommunikere på et
internationalt plan
• at forstå kulturer, der har tysk
eller engelsk som hovedsprog
• massemedier og globalisering
• at arbejde med forskellige typer af
litteratur, film og musik
• sociale, politiske og økonomiske
forhold i Danmark, Tyskland og
England
• samfundsmæssige og historiske
forhold set ud fra et sprogligt
perspektiv.
Sproglige studieretninger
SPANSK A + ENGELSK A + SAMFUNDSFAG B
SPANSK A + ENGELSK A (& Tysk F B eller Fransk F B)
Her lærer du at kommunikere på et
internationalt plan og forstå kulturer,
der har spansk eller engelsk som
hovedsprog. Du kommer også til at
arbejde med samfundsmæssige og
historiske forhold i lande, hvor de
to sprog tales, og du beskæftiger
dig med sociale, politiske og økonomiske forhold især i Danmark, men
også i Spanien, Latinamerika, England og USA. Du arbejder endvidere
med både fiktion og sagprosa inden
for både litteratur og film. Ligeledes
vil musik og sangtekster kunne ind-
gå i forskellige emneforløb og
være med til at åbne og udfordre
indre og ydre grænser. Vælger du
samfundsfag B, så toner du denne studieretning samfundsfagligt,
fordi man i arbejdet får indsigt i
samfundsmæssige og historiske
forhold og i sociale, politiske og
økonomiske forhold. Vælger du tysk
B eller fransk B, så toner du denne
studieretning sprogligt, og sammenhængen mellem de forskellige sprog
og forståelsen af et af de tre sprogs
systemer vil gensidigt påvirke hinan-
den. Disse to sproglige studieretninger er relevante for dig, der
overvejer en videregående uddannelse inden for især de humanistiske
eller inden for de samfundsvidenskabelige fag.
Her beskæftiger du dig med:
• litteratur, film og musik
• sproglig mangfoldighed
• kultur og samfund
• massemedier og globalisering
• sprog og kommunikation
• kolonialisme og indvandring.
43
Dage som tutor!
Introduktionsforløbet
på Hasseris gymnasium
På den første skoledag møder
du dine tutorer (to eller tre 2.- og
3.g-elever) og din klasses kontaktlærer. Kontaktlæreren sørger for
nogle af de mere praktiske ting den
dag. Tutorerne tager sig af forskellige sociale aktiviteter, der bidrager
til, at du og dine nye klassekammerater allerede efter den første
skoledag kender hinanden. De to
følgende skoledage er der ’introduktion’ på skemaet. Det betyder, at du
her møder nogle af dine nye lærere
og får en kort præsentation af nogle
af de fag, du skal have i 1.g.
Klassens gymnasievejleder kommer
på besøg og orienterer om vejledning i gymnasiet. I danser, synger
i kor og planlægger i fællesskab
Livø-turen. Allerede torsdag i ”uge
2” tager alle 1.g-elever, tutorer, kontaktlærere, gymnasievejledere m.fl.
til Livø, hvor de nye klasser gennem
en række aktiviteter bliver rystet
sammen. Introforløbet er med til at
give dig og dine klassekammerater
nogle af de forudsætninger, der skal
44
til for, at I tør være nysgerrige og
kreative og blive fagligt dygtigere.
Den sociale del af introduktionen
kulminerer med årets første skolefest, som kun er for 1.g’erne og
jeres tutorer.
Efter introugen træder det normale
skema i funktion, og du møder de
fag og faglærere, der er på din studieretning. Gymnasievejlederen har i
den første tid nogle lektioner, hvor I
får undervisning i forskellige former
for studieteknik. Skolens læsevejledere tester jeres læse-/stavefærdigheder med henblik på at afdække
jeres behov. Et par måneder inde i
skoleåret afholder gymnasievejlederen en individuel samtale med hver
1.g-elev om elevens faglige og sociale trivsel på Hasseris Gymnasium.
Vi har både i 2. og 3.g fungeret som
tutorer for de nye 1g’ere, hvilket vil
sige, at vi har fulgt dem de første
dage samt på Livø. Meningen med
os tutorer er, at vi skal hjælpe de
nye elever på plads i klasserne og
sørge for, at de får den bedst mulige
start på deres gymnasietid. Vi har
derfor været på et tutorkursus i
sommerferien, hvor vi fokuserede
på de egenskaber, som en god tutor
skal have, f.eks. at være imødekommende, ansvarsfuld og fuld af godt
humør.
Hver klasse bliver tildelt et tutorteam bestående af to tutorer fra 2.g
og én tutor fra 3.g, som så står klar
til at tage imod dem første skoledag. Igen i år var det både sjovt og
spændende at møde de nye elever,
samt at lære dem at kende gennem
de forskellige lege, vi havde forberedt.
Det er lege, som får eleverne til at
løsne lidt op, lære hinandens navne
og krydse nogle små grænser, som
gør det nemmere at bryde isen. Man
vil ikke blive udsat for at gøre sig
selv til grin eller blive udstillet på
nogen måde, men blot små harmløse
lege, der skaber en god stemning
fra starten.
At følge sin 1.g-klasse gennem de
første par dage og videre frem er
noget helt specielt. Det kan være
svært at sætte sig ind i, hvordan
det er, hvis ikke man har været
tutor, men man bliver faktisk rigtig
stolt, når man ser fx til Livø-løbet
og 1.g-festen, hvor tæt klassen er
blevet rystet sammen.
Livø er bl.a. med til virkeligt at ryste
klassen sammen. Det er altid en
fornøjelse at være på orienteringsløb, spille bold, bade på stranden og
hygge om aftenen. Er man ikke den
udadvendte type, er det vores rolle
at få eleven med i det sociale, og
det er vores job at sørge for, at alle
er med og ingen sidder i baggrunden. Det er et tilfredsstillende job,
når man til slut kan se, at man har
gjort en forskel for en elev.
Vi mener begge, at et godt tutorteam er blevet en uundværlig del af
en vellykket gymnasiestart, da det
de sidste mange år har fungeret
optimalt på Hasseris Gymnasium.
Clara Sneholm
Bruhns
sen
Sofie Adam
45
Den første tid på Hasseris Gymnasium
Af Adam og Mathilde 1.c
De første dage på Hasseris Gymnasium var nervepirrende og spændende på samme tid. Den allerførste
dag – helt nye mennesker. Tutorerne
var søde og hjælpsomme og prøvede få det bedste ud af en meget
akavet situation. Efter adskillige
navnelege i vores nye klasse med
vores nye klassekammerater, prøvede vi så småt at vænne os til
de nye, uvante omgivelser. Selvom
det i starten var svært at færdes
på gangene, fordi man gik med en
følelse af, at man bare var på besøg,
blev alting nemmere med tiden. Det
sociale fylder utrolig meget, og er
i centrum det første stykke tid. Jo
hurtigere man falder til socialt, jo
bedre.
Livø-turen var en fantastisk mulighed for at komme tættere på
hinanden. Torsdag d. 22. august
tog vi med bus mod Rønbjerg, og
tog færgen over til den skønne
lille ø. Man kan ikke sige vi kendte
hinanden endnu, men vi havde dog
stødt ind i hinanden og fremtvunget
nogle enkelte platte jokes mens vi
stod i vores pædagogiske cirkler og
small-talkede. Efter så mange akavede frikvarter sammen havde man
46
dog fået ridset hinanden ret godt
op. Vi var blevet bedt om at skrive
tre ting om os selv med tegninger,
og aflevere dem til vores tutorer
allerede den første dag. Tegningerne
blev hevet frem, da vi var ankommet,
og så var det værsgo’ at gætte,
hvis der var hvis. Vi opdagede, at
vi egentlig vidste overraskende
meget om hinanden. Vi faldt på
plads i vores hytte og blev delt op
i to hold – for nu var der Livøløb!
I grupperne traskede vi rundt på
øen for at løse opgaver og samle
point til vores klasse. Det hele var
fokuseret på teambuilding, og det
fik vi at mærke. Man måtte byde ind
med sine styrker, og det blev hurtigt
tydeligt, hvem der følte sig tilpas i
en lederrolle, når der skulle lægges
en slagplan. Vi fik sunget, bundet
knuder, lavet portræt af muslinger
og balanceret os igennem et væld
af udfordringer og kampgejsten
steg støt, jo mere vi oplevede, at
vi faktisk var ganske glimrende til
samarbejde.
Vi fik lavet en sang til vores tutorer,
som vores klasse havde ’fornøjelsen’
af at synge for alle 1.g’erne, da der
skulle afgøres en vinder af løbet.
Desværre løb vi ikke med sejren,
men vi havde haft en sjov dag. Og
aftenen stod den på masser af hygge, både som en hel klasse og i de
små grupper man nu fandt sammen
i. Det faldt efterhånden helt naturligt at snakke med hinanden, at dele
historier og holdninger.
Adam Ørn
bøll Ber
Mathilde
mann og
Bønnelyk
ke Jørgen
sen, 1. c
Det faglige hop, som alle frygter. Alle
har vel hørt historien om, at på gymnasiet skal man tage sig sammen.
Det er nu, det gælder. Den faglige
del fylder også meget. Lærerne har
store forventninger til en, men man
skal selv tage ansvar. Er man nu god
nok? Vil ens karakterer falde i forhold til dem, man fik i folkeskolen?
Med god vilje og en masse gode
venner, oplevelser og fester, skal de
3 år nok få ben at gå på!
Efter Livøturen var der sutfest. En
fest udelukkede for 1.g’ere og deres
tutorer. Dressed to kill i Hawaiiskjorter – sutfesten bidrog virkelig til
fællesskabet. Pludselig var det også
vores skole. Den bragte også klassen tættere på hinanden, og venskaberne blev tættere knyttet.
Det er utroligt så hurtigt man finder
venner, da alle er i den samme situation, som man selv er i. Trods den
usikkerhed som alle går med, er der
på Hasseris Gymnasium plads til alle
og plads til udvikling, både socialt
og fagligt. Der er plads til, at man
kan starte helt forfra, hvis det er
det, man har brug for. Her er alle på
lige fod med hinanden, 1.g’ere som
3.g’ere.
47
International Baccalaureate (IB)
International studentereksamen på
Hasseris Gymnasium
Som et af 12 danske gymnasier
udbyder Hasseris Gymnasium det
internationalt anerkendte International Baccalaureate Diploma, en international studentereksamen, hvor
undervisningen foregår på engelsk.
Uddannelsen henvender sig til
- elever med dansk skolebaggrund,
som ønsker at være internationalt
mobile og fleksible
- danske elever, som helt eller delvist har gennemført deres grundskolegang i udlandet
Elever med
forudsætninger
svarende til afsluttet
dansk 9. eller 10 klasse
Elever med
forudsætninger
svarende til afsluttet
1. g. niveau
48
- udenlandske elever, som enten
allerede bor i Danmark eller ønsker
at bosætte sig her.
The International Baccalaureate
Organisation (IBO) blev grundlagt i
1960’erne i Geneve og har de seneste år været i kraftig vækst. Således
findes der nu ca. 2500 skoler på
verdensplan, som udbyder en IB
Diploma Exam, og det eftertragtede diplom tildeles årligt ca. 80.000
elever.
Uddannelsen holder et højt fagligt
Pre-IB
Gym
P1 (1/2 år)
Grundforløb
P2 (1/2 år)
Studieretning
1. halvår
IB1
2. g
studieretning
IB2
3. g
studieretning
niveau og lægger med udgangspunkt i et globalt udsyn stor vægt
på international forståelse, kritisk
tænkning og ansvarlighed som
samfundsborger. Disse ting sikres
gennem internationalt fastlagte
læseplaner, hvor fagene er lagt til
rette, således at det internationale
perspektiv er integreret.
Selve IB uddannelsen er 2-årig, og
optagelse herpå forudsætter kvalifikationer svarende til en afsluttet 1.g,
IGCSE-eksamen eller tilsvarende. De
fleste elever begynder uddannelsen
med et 1-årigt pre-IB og kvalificerer
sig ved tilfredsstillende indsats til
det videre IB-forløb.
I pre-IB undervises efter samme
læreplaner som i det danske gymnasium, men med engelsk som undervisningssprog. Herved skabes en
fleksibilitet, der muliggør, at danske
elever kan skifte til gymnasiet efter
et halvt eller helt år.
I IB er eksamenerne centralt fastsatte, og opgaverne bedømmes af
et internationalt censorkorps.
På denne vis sikres sammenlignelighed mellem alle IB Diploma
Candidates. Eksamenen er således
adgangsgivende til alle universiteter og videregående uddannelser i
Danmark og i udlandet.
IB-programmet sammensættes med
fag valgt fra hver af nedenstående
faggrupper.
Tre af fagene vælges på Higher
Level (HL) med fem lektioner ugentligt, og tre vælges på Standard Level
(SL) med tre lektioner ugentligt.
De valgte fag suppleres med
de tre tværgående, obligatoriske elementer:
- Theory of Knowledge
et studieforberedende, videnskabsteoretisk fag
- CAS
hvor man ud over den almindelige
skolegang laver aktiviteter inden for
kategorierne Creativity-Action-Service
- Extended Essay
en større skriftlig opgave i et selvvalgt fag
Valg af niveau i engelsk og matematik
foregår ofte i samråd med IB-koordinatoren og eventuelt faglærere.
Group 1:
Studies in Language and Literature
- English A Literature HL/SL
- English A Language & Literature
HL/SL
- Danish A Literature HL/SL
(undervist på dansk)
- Language A Literature SelfTaught
(vælges kun, hvis man ikke har
dansk og/eller engelsk på modersmålsniveau)
Group 2:
Language Acquisition
- Danish B HL
(undervist på dansk)
- English B HL
- German B HL
- French B HL
- Spanish ab initio SL (beginners)
Alle elever skal vælge engelsk og dansk fra enten gruppe 1 eller 2.
Et af de to sprogfag skal indeholde ”Literature”.
Group 3:
Individuals & Society
- History HL/SL (obligatorisk for
alle IB-elever på Hasseris Gymnasium)
- Economics HL/SL
- Business Management HL/SL
- Geography SL/HL
Group 4:
Sciences
- Biology HL/SL
- Chemistry HL/SL
- Physics HL/SL
Group 5: Mathematics
- Math HL
- Math SL
- Math Studies SL
Group 6: The Arts
- Visual Arts HL/SL
eller vælg et andet fag fra
gruppe 1, 2, 3 eller 4.
49
Why choose
International
Baccalaureate?
“The International Baccalaureate
aims to develop inquiring, knowledgeable and caring young people
who help to create a better and
more peaceful world through intercultural understanding and respect.”
– IBO Mission Statement.
The reasons why we have chosen
the IB are:
- academic challenges
- personal growth
- cultural diversity
- an investment in our future.
Academic Challenges
The International Baccalaureate
offers an opportunity to challenge
yourself intellectually. It requires
hard work, curiosity and initiative
from the student. Throughout our
years at Hasseris IB we have become responsible for our own learning and academically confident.
Personal Growth
Along with the academic challenges,
the IB forces you to develop personally. Our time management skills
have for example greatly improved.
To be successful in the IB, time
management is essential because
of the demanding workload of the
programme. Furthermore, for many
the very idea of speaking English in
all your subjects may seem daunting, but although a challenge, most
people quickly adapt as English
becomes their everyday language.
Cultural Diversity
With over 30 different nationalities
represented at Hasseris IB, you
quickly become aware of the cultural differences between students.
This is one of the unique aspects of
doing an international diploma. By
interacting with your classmates,
you learn about cultures in a different way than anywhere else. For us,
personally, the multicultural environment is a great opportunity to meet
people from all over the world, for
example by attending the IB parties
or even planning your own cooking
nights.
An investment in our future
In today’s globalized world, taking
an international diploma taught in
English has never been more relevant. The opportunities with the
internationally recognized IB diploma are endless: you can study anywhere in the world. For us, this was
one of the main reasons to choose
the IB; we have both been exchange
students and knew that we might
want to study abroad after the
gymnasium. At the moment, we are
both applying to various universities
in the UK, and the IB has proved to
be a very valuable asset here.
If you are looking for academic and
personal challenges, are willing to
put in the work, want to enhance
your future opportunities, become
fluent in English and meet new
friends from all over the world, then
the IB diploma is definitely for you!
nd
en (IB2) a
s
n
e
t
is
r
ylvad Ch
zen (IB2)
it
r
u
Niclas T
La
rsdorf
Mikkel Ha
50
51
– Service (CAS)
ma
n
o
ti
c
A
–
y
it
v
ti
ea
cere sig til et IB-Diplo
Cr
ifi
al
kv
at
ed
m
et
jd
be
ent i ar
ativity-Action-Service,
re
C
Et andet vigtigt segm
r
fo
år
st
m
so
S,
A
ojekter. C
og har til formål at
IB
g
ba
er de såkaldte CAS-pr
r
le
ea
id
e
sk
gi
i de pædago
arsbeviste medsv
an
og
e
er en af grundpillerne
ed
er
nd
lfu
ve
de er fagligt
ekt.
skabe studenter, der bå
rel forståelse og resp
tu
ul
rk
te
in
ed
m
re
ge
sbor
n fritid gennemføre et
si
i
mennesker og samfund
or
rf
de
ev
el
er
hv
loma skal
skolen og opfylde læaf
s
For at bestå sit IB-Dip
de
en
dk
go
al
sk
ojekter, som
pler på CAS-prom
se
ek
r
antal selvstændige pr
de
er
r
de
si
På de følgende
ringsmålene for CAS.
r engageret sig i.
jekter, vores elever ha
CAS: Kærby Sport
Af: Maria Kvitzau Hull
We were four girls involved in the
project at Kærby Sport, and our part
was to teach gymnastics to children aged 2 to 6 while the teacher
was on maternity leave. We taught
the children for six months, once a
week, every week.
I taught the group of children
aged 4 to 6, and as a teacher of
that age group I faced many other
challenges than the teachers of the
younger group. The project was a
commitment which was time consuming, and it was necessary to be
prepared, organized and structured
every time. It taught me the importance of organization and how
the lack of it affects the behavior
of others, in this case children. But
probably the most important aspect
52
is that it taught me the significance
of keeping up a good spirit, if not for
myself, then for the children.
When I agreed to join the project, I
did not know much about gymnastics or children, so it was a great
opportunity to develop personally
and I actually did. I became a much
more patient individual, and I learned
the significance of a simple smile
and what difference it could make.
I would even argue that I learned
much more during those six months
than the children did.
Maria Kvitzau Hull
CAS: Youth Ambassadors
Kenya Project
Af: Freja Berg Houbak Nielsen
of development work and enhanced
my knowledge on project management.
I have volunteered for the Youth Ambassadors Kenya Project as my CAS
project. The project aims to create a
volunteer environment in Mombasa,
in addition to introducing the street
children of Mombasa to the Kenyan
school system through e-learning.
I found it highly motivating that
my volunteering, and CAS-project
served a higher purpose of supporting the Kenyan society. I like the
idea that during the IB programme
I have been academically educated
while assisting a project that supports the enrollment of vulnerable
kids to school to become educated.
The Kenya Group has a close cooperation with our Kenyan partner
organization, but the communication
has been challenging due to cultural
barriers. However, we overcame the
cultural barriers through dialogue
and workshops, a process that was
challenging but at the same time
inspiring and educational. As for
personal development, I learned a
lot about cultural encounters and
African culture by working in an
international environment. I have
improved my communication and
teamwork skills. Moreover, the project has served as a foundation for
future career prospects in the field
CAS: Operation Dagsværk
Af: Bettina Bach Sørensen
Each year Operation Dagsværk
offers the students around Denmark
the opportunity to spend one day
doing volunteer work. The concept
is to give one day of one’s own
education in order to help providing
education to other youngsters in
another less fortunate part of the
world. Co-operating with two other
students as a volunteer and leader
for the project, it is important for me
to assure that the event would take
place and to encourage as many
people as possible to volunteer.
This brought the challenge of
inspiring other students by developing and carrying out a campaign
of information at school. The aim is
to motivate students to participate
and to inspire them to consider
places to work for one day. The
project is chosen by the individual
student who may work with others
in a group. The money which one
earns during the day will be given
as charity to support education for
others. By doing volunteer work as
one’s CAS choice, it makes the students change their attitudes toward
this type of work and international
help for young people all around the
world – who will be forever grateful
for the aid provided. Indeed a winwin situation!
bak Nielsen
u
o
H
g
r
e
B
ja
e
Fr
Bettina Ba
ch Sørense
n
53
CAS: Weight Loss Project
Af: Alexander Porsmose
As my major CAS project, I chose to
challenge a thing that I have been
struggling with since the day I was
born, namely being obese. For many
years I have tried to do something
about this obesity, but I could not do
anything. Reasons why? Lack of maturity and consistency. Maybe it was
also the lack of supervisors with the
ability to keep me going that played
a role. Finally, I got in contact with
a man who was about to do the
first ever Danish weight loss television program, which is a copy of
the American weight loss program
“The Biggest Loser.” This really got
me going because the way that you
CAS: Cultural Events at 1000Fryd
Af: Bryan Arlinzon Meza
In my two years in IB I have the
opportunity to expand my knowledge about Denmark and its people
in both a creative and social way.
As one of my CAS projects I had
the idea of getting involved in an
alternative youth community known
as 1000Fryd. There I was allowed
to use of their art studio and work
freely in a very welcoming environment.
1000Fryd allows people to get
together and share multicultural
54
had to qualify for this program was
to win a “like-battle” on Facebook.
After winning the like-battles I set
a goal for myself: I did not want
to disappoint the people who like/
voted for me! With this goal I fought
against 8 other tough competitors,
but one after another they lost, and
I finally ended up winning after 3
months of training and dieting. This
was definitely a great experience
where I learned a lot about myself
as a person and where I exceeded
the limits of my own body. However,
I also learned how to help the other
competitors reach their goals. Even
6 months after this incredible journey, I am cooperating with the same
man and helping others reaching
their goals.
perspectives as well as experience
an international atmosphere among
each other. Thanks to 1000Fryd and
its various social and cultural activities, I had the ability to participate
in a wide range of monthly events
which aimed at bring the youth and
“not so young” communities together providing services and entertainment.
Two of these events take place
every Tuesday where people gather
to enjoy an entertaining and educational evening. Vegetarian food is
provided to the masses at a more
than affordable price and later on
CAS: Knitting for Syrian
Refugee Camps
Af: Kristel Vinter Knudsen
smose
Alexander Por
Kristel Vinter Knud
sen
My biggest CAS-project started as
just a small idea of getting the last
10 creativity-hours that I needed.
I was in a second hand shop with
my mother when I noticed a very
small poster saying that the shop
was looking for people to knit some
small 10x10cm pieces of blanket,
later to be sewn together and sent
off to Syrian refugee camps. Initially,
I did not have any intention of making this small project into anything
big, but since I was still looking for a
combined service and (in this case)
creativity project, I ended up asking
a couple of girls from our class if
they wanted to join my project. Ad-
ditionally, I asked two elderly women
living in the same building as I do,
if I could borrow some knitting pins
and some yarn because the second
hand store had run out. Suddenly I
had both the girls at school and the
women knitting for my project.
During this project I have learned
how much it actually takes to carry
out a project like this, and even
though I spent considerable time
on it, both in arranging the project
and trying to motivate my - also very
busy - fellow IB-students, we did not
knit enough pieces for much more
than half a blanket. However, even
though the project failed in sense
of knitting blankets for refugees, it
was still a success for me to commit
myself to and be in charge of the
project.
CAS: Grease Musical Project
Af: Marie Tabita Hammershøj
Bryan Arlinzo
n Meza
socio-political documentaries are
shown to make people aware of
today’s industrialized culture.
ammershøj
Marie Tabita H
Last year as one of our CAS projects a couple of students from IB
participated in the musical ”Grease”
here at Hasseris Gymnasium. We
were responsible for the scenery,
costumes and makeup. We spent
most of our Tuesdays and a couple
of weekends in school painting or
sewing. We were to help run the musical smoothly and help the actors
with their costumes, makeup and
hair.
55
FRA
ELEVER
TIDLIGERE GYMNASIUM
HASSERIS
Henrik Skovhus
student fra Hasseris Gymnasium 1975
konsulent, tale-læsepædagog
Nordjysk Læse og Matematik Center
Kristian Sloth Kristensen, student 1974
”Jeg fik min grunddannelse på HG - takket være
et udfordrende miljø med spændende elever og
lærere”
“På Hasseris lærte jeg, at Verden var større og
mere end Aalborg og mig!
Line Vesterlund
Student fra Hasseris Gymnasium 1997
Cand. Theol. Sognepræst i Sdr. Tranders Gug pastorat
”Hasseris Gymnasium har givet mig venskaber for livet og
lyst til at blive ved med at lære mere.”
CAS: African Music Project
Af: Eliane Kisonga and
Justine Zawadi Kabungulu Mbilizi
One of our CAS projects is the
African Music Project. Together with
seven other African IB students
we have performed our traditional
dances for kids in a public school
and a kindergarten. The kids were
very interested in our typical Afri56
can clothes and shoes, but mostly
they were fascinated by the dances
which were very different from what
they knew as dance. The music was
also very different. We performers
enjoyed performing for the kids
because they were so open-minded
and enthusiastic, even though they
had no prior knowledge of us or our
culture.
Nicolai Ruge
Student fra Hasseris Gymnasium 1984
Den danske Ambassadør i Malaysia og Philippinerne
”HG var der jeg blev voksen og fik stimuleret interessen
for verden udenfor Aalborg og Danmark”
Justine Zaw
adi Kabung
ulu
Lea Quortrup
Student fra Hasseris Gymnasium 2006
Operasanger fra Operaakadamiet
”Hasseris Gymnasium var spiren
til en musikalsk karriere”
57
m
u
i
s
a
n
m
y
G
s
i
r
e
s
s
Ha
å
p
g
n
i
n
Vejled
ngen
i
Læsevejledn
logen
o
k
y
s
p
e
i
s
a
n
m
y
og g
n
e
g
n
i
n
d
e
l
j
e
v
I er faldet til, og
Gymnasie
le” for at høre, om
og
n,
se
as
kl
lpe jer
am
noget, vi kan hjæ
som foregår i st
yrke eleverbejdes med at st
ar
r
He
tiv
sium har en ak
der og -metoder
Hasseris Gymna
nes læsehastighe
g
rin
rø
be
dem til
som har
den måde at gøre
læsevejledning,
på
r
fo
n
ede læseelever. I starte
mere koncentrer
og
med alle skolens
e
dr
be
læsevejlederr alle 1.g-elever
rudover hjælper
af skoleåret blive
He
.
re
esk
at
- og stavevan
der har brug for
screenet for læse
ne enkeltelever,
ig
ul
m
tår
rs
ha
fo
d- og
m skole
fx læsehastighe
ligheder, så vi so
ne
æ
tr
lte
ke
op om den en
fag. Tosprogede
hed for at støtte
else i de enkelte
eel
le
al
r
gå
ge målrettet
nnem
kan også modta
elev. Ligeledes ge
er
ev
el
es
tt
, hvor der sæ
rudover består
ver et læsekursus
læsetræning. De
g.
in
sn
læ
ie
kt
eret le
fokus på struktur
dum
Mette Qvist Brøn
58
sevejledningens
en stor del af læ
i at undervise og
daglige arbejde
r
dblinde elever. Ha
støtte skolens or
de elev læsevanman som kommen
an
opfordre til, at m
skeligheder, vil vi
uddannelsesplan.
noterer det i sin
re
siums læsevejlede
Hasseris Gymna
øndum og Anne
er Mette Qvist Br
Kærgaard.
Anne Kærgaard
Søren Kollerup
bøll
Karen Juul Rand
nasium er vi fire
På Hasseris Gym
p,
re: Søren Kolleru
gymnasievejlede
Kaiser og Karen
Per Mejlholm, Ulla
over at være fagJuul Randbøll. Ud
nnet os til gymlærere har vi udda
er klasse har sin
nasievejledere. Hv
et
ejleder, som har
egen gymnasiev
se,
as
r netop den kl
særligt ansvar fo
n I frit gå til os
men derudover ka
vshedspligt. Gym
alle tre. Vi har ta
ælp
kan bruges til hj
nasievejlederen
oon
glig, social, øk
i spørgsmål af fa
e
art. Vores arbejd
misk og personlig
dkollektive vejle
er delt i to: den
Per Mejlholm
Ulla Kaiser
ning,
om der er
dning, som forejle
ve
le
d måde at lære
el
du
vi
di
den in
med. Det er en go
et
ål
m
or
df
or. Hove
ilket er et
går på vores kont
nden at kende, hv
na
hi
em
nn
elev til at ge
kt for den videre
er at hjælpe hver
godt udgangspun
er
m
so
e,
åd
en m
føre gymnasiet på
vejledning.
menskurden enkelte.
r
fo
e
nd
ille
st
hvert år et eksa
ds
er
ld
tilfre
ho
af
Vi
i
den allerførste tid
og 3.g-ere) og
Du vil møde os i
(primært for 2.s
su
en
ng
lette overga
”bryd lydmuren”
1.g, hvor vi for at
et kursus - kaldet
l
vi
et
si
na
m
r svært ved at
len og gy
de elever, der ha
mellem folkesko
r
fo
–
er
at
klassekammer
(primært for 1.give dig og dine
markere i timerne
i
et
ilk
hv
g,
in
rigt dine fororienter
g-ere). Du, og i øv
en almen studie
2.
og
r
je
e
is
le
vi vil underv
lkommen med al
praksis vil sige, at
ældre, er altid ve
g
in
gn
læ
san
æ
pl
m
tteknik,
både studie
i studie- og nota
typer problemer,
kle
ig
ss
æ
m
ts
ig
e. Vi er trænede
af lektier og hens
sige og personlig
n
te
ar
st
i
vi
l
den vi
vi ved, hvordan
tielæsning. Desu
talepartnere, og
m
sa
e
er
nt
ie
emet,
assen og or
e jer videre i syst
nd
se
af 1.g komme i kl
n
ka
vi
r, valgfag, eksaug for det.
om studieretninge
hvis I skulle få br
r faste træfr.
sievejlederne ha
men og SU-regle
na
ym
G
n individuelle
tes gennem
En vigtig del af de
er og kan kontak
tid
fe
g
si
er
ej
taler, der dr
. 96 32 71 10.
vejledning er sam
skolens kontor, tlf
,
et
si
na
m
gy
i
trives
om, hvordan du
sium har
dst planlægger og
Hasseris Gymna
:
og
og hvordan du be
ol
yk
Ps
v
som gymnasieele
knyttet: Carl
prioriterer din tid
så en psykolog til
og
ifr
g,
in
lektielæsn
kan kontaktes
i forbindelse med
Åge Okkels. Han
e.
jd
be
ren.
ar
vs
er
erhv
gymnasievejlede
tidsaktiviteter og
direkte eller via
meside.
e på skolens hjem
er
rm
næ
Se
t i 1.g vil vi kalde
I løbet af efteråre
lusningssamtajer ned til en ”inds
59
Studievalg Nordjylland
Studievalg Nordjylland er et regionalt vejledningscenter under Uddannelsesministeriet. Det har ansat
vejledere, der har en bred viden om
mulighederne for videregående uddannelse og erhverv i hele Danmark.
I løbet af din tid på Hasseris Gymnasium kommer din lokale studievalgvejleder, Jannie Rosendal Brunø,
på besøg flere gange for at fortælle
om uddannelsessystemet, om valg
af videregående uddannelse, om
erhverv, om ansøgning og optagelse
på en videregående uddannelse mv.
Hvis du er IB’er, hedder din studievalgvejleder Line Madsen Skorstensgaard, og hun vil fortælle om netop
dine muligheder for videregående
uddannelse.
Din studievalgsvejleder vil have
træffetid på skolen ca. én gang
hver måned - for IB: se opslag. I
forbindelse med træffetiden har du
mulighed for at få en individuel snak
om dine ønsker og overvejelser i forbindelse med valget af videregående
uddannelse. Træffetiderne kan ses
på opslag på skolen og på Lectio, og
du har mulighed for at booke en tid
på www.bookstudievalgnordjylland.
dk, under Hasseris Gymnasium.
60
Når studievalgsvejledere ikke er ude
på skoler, er de at finde i vejledningscentret i Slotsgade i Aalborg.
Her er du til enhver tid velkommen
til at henvende dig. Du kan også
skrive en mail til Jannie Rosendal
Brunø: [email protected] eller som
IB´er til Line Madsen Skorstensgaard [email protected].
Der er mange ting, du selv kan gøre
for at få information om videregående uddannelse og erhverv. Du kan
fx bruge uddannelsesportalen www.
ug.dk (UddannelsesGuiden). Her kan
du finde informationer om næsten
alt, der har med uddannelse og
erhverv at gøre. Og på Studievalgs
egen hjemmeside www.studievalg.
dk/nordjylland kan du finde oplysninger om relevante emner i forhold
til dit uddannelsesvalg. Studievalgsvejledere har tavshedspligt. Det
betyder, at du anonymt kan henvende dig til Studievalg, hvad enten du
kommer til din vejleder i forbindelse
med træffetiderne på skolen, eller
du kontakter vejledningscentret.”
Jannie Rosendal Brunø
Line Madsen
Skorstensgaard
61
Jeg drømmer om at blive…
1.g’ere
3
1
0
2
r
e
t
n
e
Stud
Jeg drømmer om
at blive læge
Sofie Hyltoft 1.g
Jeg drømmer om at blive
bygningsingeniør eller arkitekt
Min totale drengedrøm er
jo at blive F-16 pilot eller
noget lignende.
Måske helikopterpilot.
Simon Nyman 1.g
Jeg drømmer om at læse
idræt eller blive astronaut
Jeg vil gerne være
sygeplejerske eller
jordmoder.
Student 2013
Jeg skal læse jura og
vil gerne arbejde med
mennesker
Student 2013
Student 2013
Jeg drømmer om at være leder i én
eller anden form. Om det er som kaptajn
i Jægerkorpset, professionel fodbolddommer
eller direktør i en større virksomhed er
mere eller mindre ligegyldigt.
Når jeg har sovet mig frisk, vil jeg
læse Global refugee studies på
Statskundskab og arbejde ved FN,
så jeg kan få indflydelse.
Hvis jeg kigger mere logisk på det måske noget i nærheden af ingeniør
eller en rolle i erhvervslivet.
Emil Ballermann 1.g
Gustav Nyby Lise
Jeg drømmer om at
blive journalist og
udenrigskorrespondent
Jeg drømmer om at
blive generalsekretær
for Danida
Student 2013
Signe Lyngholm 1.g
Jeg kunne rigtig godt tænke
mig noget, hvor jeg virkelig
kan dyrke mine interesser.
Jeg drømmer om at være i
et erhverv, hvor jeg har
ansvar for andre.
Sandra Hummelgaard 1.g
Jeg skal læse
international virksomhedskommunikation
Student 2013
62
Jeg vil gerne læse
engelsk eller geografi og
få arbejde i udlandet
Student 2013
Student 2013
Jeg vil læse produktdesign og psykologi
Student 2013
Jeg drømmer om at blive
pædagog eller have en høj
stilling ved et modemagasin
Student 2013
Jeg skal læse international
virksomhedsøkonomi og drømmer om at flytte til London
Student 2013
63
64
65
66
MarkGraphic
Hasserisvej 300 - Postboks 70 - DK-9100 Aalborg - Tlf: 96327110 - www.hasseris-gym.dk