BANK :2413 6276550940 FAKTURA MAJ-BRITT FRIIS

HØSTFEST lørdag 8. september 2012 kl. 13 – 17.
Her på Bagsværd Kostskole og Gymnasium er vi så heldige at have
vores egen lejrskole, St. Karl - et gammelt husmandssted, som ligger
med udsigt over Lynæs Havn. Det gamle hus trænger tit til en kærlig hånd. Hænder
har vi mange af, men ikke alle pengene. Derfor holder vi hvert år en Høstfest, hvor
overskuddet går til lejrskolens vedligeholdelse.
De foregående år blev det bla. til en ny grillplads, en svævebane og fornyelse af
køkkenet med dejlige varmluftsovne og indbyggede skabe samt nye bordplader. Nu
er det facaderne, der trænger til en omgang. I kantinen kan I på dagen se billeder fra
St. Karl, så I kan få et indtryk af, hvor stor en bevaringsværdig perle vi har her på
BK.
Det er derfor en stor fornøjelse at kunne invitere elever, familier, lærere og venner af
BK til dette års Høstfest:
lørdag den 8. september kl. 13 - 17.
Traditioner er vigtige på BK, så glæd jer til de gammelkendte boder, BK´s populære
talentshow samt det populære loppemarked. Derfor modtager vi meget gerne alle
mulige effekter (dog ikke møbler og tøj), som kan sættes i Stengangen fra nu og frem
til d.6/9. Vi modtager også meget gerne gammelt porcelæn, med og uden skår, til
Det muntre Køkken samt bøger til Bogkajen. Merchandise fra firmaer såsom
kuglepenne, nøgleringe, tasker, balloner og kasketter mm. modtager vi også meget
gerne.
Og rigtig, rigtig gerne kager og bagværk til Mor Karens bod. Disse beder vi om, at
I afleverer lørdag den 8/9 inden kl.13 i Madkantens køkken. På intra kommer der er
en tilmeldingsliste til kagebagningen.
Til Høstfesten anvender vi en særlig slags penge, BK-penge. Disse købes i BKbankerne i strimler á 5 styk, 25 kr. pr. strimmel fra kl.13.00. Bankerne findes i
skolegården, i to-kanten og i indskolingen. Den i indskolingen lukker dog kl.15.
Høstfesten løber over flere dage:
Torsdag 6/9: Høstfestbal for 7.-9.klasse fra kl. 19 – 23. Entre 30 kr.
Fredag 7/9: Høstfestforberedelse i grundskolen fra kl. 8.15 – 13.00
Høstfestbal for 4.-6.klasse fra kl. 19 – 21.30. Entre 30 kr.
Lørdag 8/9: Høstfestboder og aktiviteter fra kl. 13 – 17
Høstfest for 0.G – 3.g fra kl. 21 – 01. Entre 60 kr.
Vi glæder os til en festlig dag i selskab med elever, lærere, familier og venner af BK.
Mød talrigt op og se skolen i fuld vigør!
Mange hilsner
Høstfestudvalget