Februar 2012 - Helsingør Ski

188 » december 2012
samfundsfagsnyt
FALS –
nu i Egypten
FORENINGEN AF LÆRERE I SAMFUNDSFAG
samfundsfagsnyt-188.indd 1
28/11/12 10.52
Indhold
Deadline:
Blad nr. 189: 15.01.2012
Redaktion:
Marie-Louise Bach og
Janne Bisgaard Wikman
Redaktionens adresse:
Marie-Louise Bach
FALS
Christianslundsvej 14
Bestyrelsens beretning på FALS’ generalforsamling ...................... 3
5800 Nyborg
Nyt fra fagkonsulenten ................................................................ 7
Tlf. 2070 7812
Email: [email protected]
Priser:
Nyt fra forlaget .......................................................................... 11
Beslutningsreferat Generalforsamling FALS ............................... 12
Abonnement 300,00 kr./år
Glimt fra GFK ............................................................................ 14
Enkelteksemplar kr. 80,00
Reportage fra SamfundsCup –
inspirationsdag på Aarhus Statsgymnasium................................ 15
Henv. vedr. abonnement:
[email protected]
Egypten
Annonceekspedition:
Forlaget Columbus
”Det egyptiske forår”– FALS rejsekursus oktober 2012 .............. 19
[email protected] og
Til demonstration i Cairo og Alexandria ..................................... 25
[email protected]
Hvad har kvinderne i Egypten fået ud af det arabiske forår? ...... 27
Annoncer:
1/4 side kr. 500,00
Øvrige artikler
1/2 side kr. 1.000,00
Præsidentvalgkampen i de amerikanske medier ......................... 29
1/1 side kr. 2.000,00
Interview med unge samfundsfagslærere ................................... 32
Bagsiden kr. 4.000,00
Farvetillæg + 100%
Udgivere:
FALS og Forlaget
Columbus Fond
Produktion:
Forlaget Columbus og
Clemenstrykkeriet
Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. email
Notat om notatgenren ............................................................... 36
Globalt medborgerskab – med Afghanistan ............................... 51
Debat
Et svar til Peter Gorm Larsen ...................................................... 40
Anmeldelser 51
Kurser 57
Bestyrelsen 61
til [email protected]
Forsidefoto:
Janne Bisgaard Wikman.
2
samfundsfagsnyt-188.indd 2
28/11/12 10.52
Bestyrelsens beretning
på FALS’ generalforsamling
1.11.2012 på Middelfart Resort og KonferenceCenter
Kære medlemmer af FALS,
kære generalforsamling.
y Diskursanalyse: http://fou.emu.dk/offentlig_
show_projekt.do?id=190067
Det er et år siden, at jeg som næstformand afgav
beretning på bestyrelsens vegne. I mellemtiden
er jeg blevet udpeget til formand for foreningen.
Det er et spændende arbejde, som jeg sætter
meget højt.
Bestyrelsen har haft et arbejdsomt år. Vi har
holdt 5 møder, og vi har hver især været involveret i forskellige projekter.
Vi arbejder for at det kommende år også vil
byde på godt fra kursusfronten. For øjeblikket
håber vi på, at vi kan tilbyde to 2-dages kurser
om EU (Økonomi og politologi), et curriculum-orienteret kursus i økonomi og et i sociologi, samt et nyt diskurskursus. Allerede d.5.12
afholdes der et kursus om medborgerskab. Derudover afholdes der et CL kursus i foråret 2013
FALS har fået udviklingsmidler af Ministeriet for Børn og Unge til tre projekter. Det første
har fokus på IT-didaktik i samfundsfag, Det
andet drejer sig om samarbejdsmuligheder med
fysik, kemi og matematik, og det sidste handler
om udvikling af elevernes innovative kompetencer i samfundsfag. De tre arbejdsgrupper har
allerede holdt indledende møder og fortsætter
deres arbejde. Der afholdes innovationskursus
22. april 2013 på Nyborg Gymnasium, og vi regner med at der afholdes kurser i de øvrige
udviklingsområder i løbet efteråret 2012.
Annoncering følger i Samfundsfagsnyt og på
EMU’en.
Kurser
Kursusaktiviteten har været lidt højere sammenlignet med tidligere år. Kursusudbuddet
har været bredt lige fra meget pædagogisk orienterede kurser vedr. skrivning og elevaktivering over diskursteori og EU-forhold til rejsekurset om det arabiske forår. Det er vores opfattelse, at det har været vellykkede og udbytterige
kurser.
I foråret blev der efter endt udviklingsarbejde været afholdt kursus i hhv. elevaktiverende pædagogik og diskursanalyse. Den nuværende FALS-bestyrelse har deltaget i en del af
disse udviklingsprojekter, og kan derfor også
efterhånden tilbyde at forestå kurser i skoleregi
eller regionsregi, eksempelvis i de to ovenstående emner samt skriftlighed i samfundsfag.
Materiale fra årets to udviklingskurser kan findes på nedenstående links.
y Elevaktiverende pædagogik: http://materialeplatform.emu.dk/materialer/bogkort/39387073
Bladet
Bladet er udkommet 3 gange i 2012 og næste
deadline er umiddelbart efter Generalforsamlingskurset, nemlig d. 15. november.
I år har redaktionen lanceret tre temanumre,
der omhandler hhv. Det Arabiske Forår (marts),
Metode (maj) og USA (september) og især
metodenummeret affødte positiv respons fra
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 3
3
28/11/12 10.52
BESTYRELSENS BERETNING
medlemmerne. Redaktionen planlægger at fortsætte med temanumre og satser på, at næste
temanummer kommer til at omhandle Ny Nordisk Skole. Som altid er redaktionen modtagelig
over for henvendelser vedr. mulige temaer samt
indlæg til bladet. September nummeret indeholdt således et debatindlæg, som har affødt
flere reaktioner.
Samarbejdet med Columbus fungerer fint,
og alle henvendelser vedrørende annoncer rettes
til forlaget, som tager sig af denne del.
Desværre er ekspeditionstiden fra deadline
til at medlemmerne har bladet i hænderne til
tider lidt lang, hvilket blandt andet skyldes, at
bladet udsendes som B-post.
Vi må desuden konstatere, at der lige som
sidste år mangler anmeldere til bladet. Henvendelse vedr. anmelderlyst rettes til Janne Bisgaard
Wikman.
Foreningens økonomi
Foreningens økonomi har det godt, hvilket vil
fremgå af kassererens beretning under generalforsamlingen.
Regionerne
Årets regionsrepræsentantskursus løb af stabelen den 6.-7. september 2012, og for første gang
i en årrække kunne vi ved kurset stille et fuldt
hold. Dvs. at samtlige 12 regioner i år var repræsenterede ved en deltager, og det vil FALS gerne
sige jer tak for. Regionerne gør et stort stykke
arbejde ved at agere bindeled mellem FALS
bestyrelse og gymnasierne, og vi kan endvidere
glæde os over at de igen i løbet af det forgangne
år havde stablet et spændende udbud af (etdags) kurser på benene for de forskellige regioners samfundsfagslærere. Det er til glæde for
alle, så derfor vil bestyrelsen gerne opfordre alle
til at benytte sig af regionernes tilbud og hjælpe
med videreformidlingen af diverse informationer til skolerne lokal.
4
Årets regionalkursus var rykket ud af de
vante rammer på Jørgensens Hotel i Horsens og
draget til København. Grunden er, at vi i år
søgte at følge op på sidste års ”ud af huset arrangement” til det gamle Horsens statsfængsel, som
var et virkeligt interessant møde. Der har generelt været udtrykt ønsker om, at man ”godt kan
lide den slags indslag” ved flerdagskurserne.
Derfor valgte vi i år København som base og tog
med forsker fra AAU i bystudier og mobilitet
Henrik Gutzon Larsen ud på en anderledes
byvandring, hvor vi kom «bag om» Vesterbro.
Hvilken lokalitet næste år så bringer forbliver
endnu en sikkert bevaret hemmelighed, men vi
kan love, at der igen vil ske noget nyt.
Temaet for årets kursus var et studie af
Københavns udsatte grupper og miljøer, bl.a.
med henblik på at kunne bruge indslagene i studietursøjemed. Derfor havde vi som et andet
bidrag også besøg af den prominente og debatskabende præst ved Brorsonskirken, Per Ramsdal, der gav et interessant indlæg om konflikter
og spændinger på Nørrebro. Endelig havde deltagerne fornøjelsen af at opleve fagkonsulenten
med de sidste hotte nyheder fra ministeriets
bonede gulve, inklusiv ideerne bag deres nyeste
koncept om den Nye Nordiske Skole.
SamfundsCup
FALS er i det forgangne år blevet mere involveret i SamfundsCup forstået på den måde, at den
ene projektleder er FALS-bestyrelsesmedlem
Ditte, Aarhus Katedralskole. Derudover finansierer FALS sammen med Forlaget Columbus
afviklingen af SamfundsCup, samt giver et
honorar til den eksterne tovholder Rune Valentin Gregersen, Egaa Gymnasium. I FALS anser
vi SamfundsCup som værende vigtig for samfundsfag i gymnasiet. Det set både som et redskab til træning af nogle faglige såvel som innovative kompetencer, der vægtes højt på den
politiske dagsorden og samtidig giver det os en
anledning til at profilere faget, hvad der kan
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 4
28/11/12 10.52
BESTYRELSENS BERETNING
godt kan være behov for jf. den kritik af samfundsfag som ikke adgangsgivende til de videregående uddannelser, der blandt andet har været
fremført i Gymnasieskolen. Så vi anbefaler, at
samfundsfagslærere bakker op om projektet ved
såvel deltagelse i SamfundsCup med elever men
også i forhold til at påtage sig de opgaver, der er
i forbindelse med afholdelse af inspirationsdage
og regionalfinaler etc.
SamfundsCup 2012, som havde det overordnede tema ”Integration” blev afviklet med
ca. 800 deltagende elever fra 18 forskellige skoler. Vinderprojektet blev kåret ved landsfinalen
på Christiansborg i maj måned, og handlede om
etablering af en tolkeordning via hjemmesiden
www.frivilligtolk.dk.
SamfundsCup 2013 er så småt i gang. Emnet
i år er ”Bæredygtighed”. I år er der indtil videre
ca. 1600 deltagende elever fra 26 forskellige skoler. I løbet af de næste 3-4 uger afholdes inspirationsdage for eleverne på 8 forskellige skoler
rundt om i landet. De fleste inspirationsdage er
fuldt bookede, men man er velkommen til at
forhøre sig, og det er naturligvis også muligt at
deltage i SamfundsCup uden at have været til en
inspirationsdag.
Se mere på www.samfundscup.dk
Samarbejde med EMUens redaktør
Sidste år forsøgte vi at få et samarbejde op at stå
med den snart tidligere redaktør af samfundsfags EMU-side. Det tegnede meget lovende,
men arbejdspresset blev alligevel for stort. Vi
håber dog, at vi får et samarbejde op at stå sammen med den nye redaktør om at få et godt og
brugbart materiale stillet til rådighed for vores
kollegaer i samfundsfag rundt omkring på gymnasieskolerne.
Samarbejdet med fagkonsulenten
Der er et godt forhold mellem FALSbestyrelsen
og fagkonsulenten. Bent stiller gerne op, når vi
beder ham om det, og han er altid parat til at
give et godt råd og en orientering. Vi glæder os
også over, at han er lydhør over for os.
Fals og ISTTA
I forbindelse med forberedelsen af kurset om
det arabiske forår blev jeg via Hans Laugesen fra
GL introduceret til Mohib About, der er næstformand for den uafhængige ægyptiske lærerforening i Alexandria forkortet ISTTA. Det var
egentlig tanken, at vi via denne kontakt skulle
nøjes med at få etableret et skolebesøg. Det viste
sig dog hurtigt at være langt mere omstændeligt
end som så. Skolebesøg kræver i princippet tilladelser fra øverste myndighed, og for at få en
sådan måtte der formuleres en samarbejdsaftale
mellem de to organisationer FALS og ISTTA.
Dette har ført os videre, således at vi i dag har en
venskabsorganisation i Egypten, som vi gerne
vil samarbejde med. Det er klart, at det ligger
lige for at etablere kontakter via egypternes foretrukne kommunikations medie Facebook. Jeg
håber, at foreningens medlemmer vil deltage i
det dialog forum som meget snart åbner på
Facebook. Det er vores ambition, at fals på forskellig vis kan hjælpe med at etablere et seminar
for egyptiske lærere, der vil styrke deres undervisningskompetence. Skulle der være folk tilstede, der har erfaringer i den retning, vil jeg
naturligvis meget gerne høre fra dem.
Forholdet til forlaget Columbus
Bestyrelsen glæder sig over at det går godt med
forlaget. Vi har i år ligesom tidligere år haft en
fælles dag, hvor vi har diskuteret forlagets udgivelsesprincipper og konkrete projekter. Vi vil
senere på aftenen få mere at vide om forlaget.
Rektorforeningens udspil
Af de mere ubehagelige tildragelser i år var rektorforeningens formands udmelding hen over
sommeren omkring samfundsfags relevans i
STX-gymnasiet. Mange af jer har sikkert med et
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 5
5
28/11/12 10.52
BESTYRELSENS BERETNING
stort ubehag kunne konstatere, hvordan først
Charlotte Rønhof og senere Jens Boe i gymnasieskolen og andre steder har lagt afstand til
samfundsfag som et relevant studieretningsfag.
Selv om det ikke er formuleret direkte sådan
er det min og bestyrelsens opfattelse, at det er
dét, der står på deres dagsorden. Der er ikke
noget galt i at ønske, at mange af vores elever
opnår kompetencer indenfor det naturvidenskabelige felt. Problemet er, at synspunktet bygger på en kortslutning om, at elever i mangel af
samfundsfag ville vælge studieretninger med
fysik eller kemi på A niveau. Problemstillingen
er langt mere kompleks. Når eleverne i så stort
tal, som det er tilfældet, vælger samfundsfag på
A og B-niveau, skyldes det, at faget er en nøgle
til de udfordringer, de står overfor.
I den meget læste undersøgelse med titlen
Elev-Student, som Steen Beck m.fl. foretog
forud for gymnasiereformen, påpeges det, at
eleverne fandt samfundsfag relevant i modsætning til en lang række andre af STX-fagene. Vi
må nok konstatere, at faget er det senmoderne
samfunds identitetsdannelsesfag, hvis man da
kan tale om noget sådant. Vil man have eleverne
til at vælge naturvidenskabelige fag og matematik i højere grad end de gør, må man nok se på
hvordan indsatsen tidligt i deres skoleforløb kan
forbedres, og hvordan samfundsfag i højere
grad kan integreres med de naturvidenskabelige
fag. Det er noget, der besynderlig nok er et ret
uopdyrket område pædagogisk som fagligt, når
vi taler om det på landsplan. Ser vi på konkrete
6
gymnasier, kan vi se, at der er projekter desangående i gang. Vi må håbe, at de usaglige angreb
på vores fag ophører, og at man forstår, at vi
selvfølgelig gerne medvirker til samarbejde om
nye studieretninger. Bestyrelsen for FALS vil
gøre sit for at få skabt en kreativ dialog om
spørgsmålet.
Invitation til samarbejde med
rektorforeningen
Det pædagogiske samarbejde (PS) havde besøg
af Jens Boe i foråret. Den endnu regerende Rektorformand havde et tilbud med til de faglige
foreninger om et samarbejde om kursusudvikling. Umiddelbart kunne det jo lyde tillokkende,
men specielt de store foreninger, som FALS jo
tilhører fornemmede, at tilbuddet kunne resultere i, at man bad om en vis grad af styring. Prisen for, at man dels ville anbefale kurserne mere
direkte til rektorerne landet over dels ville finde
en måde at finansiere en del af bestyrelsernes
indsats på, synes vi ikke lød tillokkende. Vi er
interesseret i fagets udvikling, og vi frygter, at en
større indflydelse fra rektorerne ikke nødvendigvis fører til, at vi opnår den faglige udvikling,
som vi, som fagpersoner mener, er relevant.
Jeg vil slutte denne beretning af med at konstaterer at foreningen lever i bedste velgående, og
at foreningen skal fortsætte med at arbejde for
at udvikle vores fag og vores egne kompetencer.
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 6
28/11/12 10.52
Nyt fra fagkonsulenten
af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag og AT
Ny Nordisk Skole og innovation
Eleverne arbejder med forslag til hvordan integrationen kan forbedres i en bebyggelse. De har
talt med beboere og socialrådgivere, og de har
små interviews med i en video, der skal indgå i
præsentationen af forslagene. De har brugt deres
viden om integration og metode til at undersøge
sagen og udarbejde forslag. Forslagene skal præsenteres for bebyggelsens bestyrelse og borgmesteren.
Utopi eller virkelighed? Det vil i hvert fald
ligge i fin forlængelse af ministerens tanker om
Ny Nordisk Skole og de forsøg med innovation,
der foregår på mange skoler.
Manifest for Ny Nordisk Skole
Børne- og undervisningsminister Christine
Antorini har iværksat Ny Nordisk Skole (NNS).
Målene er, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige som de kan og at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
resultater.
Der er vedtaget et manifest for NNS på 10
punkter, hvor nogle af punkterne lyder:
y Fremme udviklingen af livsduelige børn og
unge med vilje og evne til at skabe værdi for de
fællesskaber, de indgår i under deres opvækst og
uddannelse og senere, på arbejdsmarkedet og i
deres civile liv.
y Ved sin undervisning, pædagogiske praksis og
eksemplariske adfærd … gøre børn og unge til
medskabere af et demokratisk og bæredygtigt
samfund – socialt, kulturelt, miljømæssigt og
økonomisk.
y Styrke anvendelsesorienteringen og de praktiske dimensioner i undervisningen og den pædagogiske praksis.
y Etablere forpligtende samarbejder med forældre, uddannelses- og vidensinstitutioner, forenings- og arbejdsliv.1
Skoler har søgt om at deltage i forandringsprojektet NNS. Men du kan også selv eller sammen
med dine kolleger lade dig inspirere af de didaktiske ideer i NNS.
Praksis - teori - praksis
En af de didaktiske idé med NNS kan formuleres som ”Praksis-teori-praksis”,2 og det kan fx
udfoldes på følgende måde:
y Praksis: Der tages udgangspunkt i konkrete
problemer fra virkelighedens verden. Vi læser
om problemerne, eller vi bevæger os ud af klasseværelset og taler med mennesker, der formulerer problemerne.
y Teori: Dernæst arbejder vi i faget med relevant
teori, begreber og viden, der kan bruges til at
undersøge problemerne og udarbejde løsninger
herpå.
y Praksis: Endelig præsenterer eleverne undersøgelse og løsningsforslag for relevante aktører
for at opøve deres evne til at kunne skabe værdi
for andre.
1 www.nynordiskskole.dk. Mine kursiveringer.
2 Christine Antorini på møde i ministeriet 7.10.2011.
Udfoldet i Nyt fra fagkonsulenten i Samfundsfagsnyt
december 2011.
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 7
7
28/11/12 10.52
NYT FRA FAGKONSULENTEN
I samfundsfag vil NNS være helt i overensstemmelse med fagets formål om at ”deltage i
den demokratiske debat” og fagets faglige mål
om at ”anvende og kombinere viden fra fagets
discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå”.
NNS flugter også med læreplanernes didaktiske
overvejelser om at tage et induktivt udgangspunkt og at veksle mellem en induktiv og
deduktiv tilgang.
Notat til Køges borgmester
Der er mange eksempler på, at eleverne tager et
konkret udgangspunkt og arbejder løsningsorienteret. På Køge Gymnasium arbejdede eleverne med integration og sundhed i bebyggelse
Ellemarken. De havde kontakt med Køges borgmester Marie Stærke om initiativerne i bebyggelsen, besøgte bebyggelsen, foretog interviews
og skrev et notat til borgmesteren, hvor de
brugte viden om integration til at anbefale en
bestemt strategi for kommunens Sund Zoneprojekt. Notaterne blev præsenteret for borgmesteren.3
En gruppe deltog derefter i SamfundsCup
og udviklede her forslaget ”Værtsfamilieordning” til at etablere kontakt mellem familier
med forskellig etnisk baggrund. Eleverne præsenterede forslaget til finalen i SamfundsCup på
Christiansborg, hvor dommerpanelet med politikere og en journalist var begejstret.
Gjellerupplanen
På Egå Gymnasium har man arbejdet med integration i Gjellerupplanen. Efter undervisning i
emnet besøgte klassen en beboerrepræsentant,
en journalist og en bibliotekar. Derefter brugte
3 Per Bregengaard: Meningsfuld harmoni gennem anvendelsesorientering. Gymnasieskolen 17. november
2012. Se også Per Bregengaard: Et rigtigt notat og Samfundsfundscup 2012. Samfundsfagsnyt december 2011
8
klassen KIE-modellen4 til at udarbejde ideer og
løsningsforslag, som blev præsenteret for beboerforeningsformanden og andre autentiske
modtagere.
Branding af en politiker
På Frederiksværk Gymnasium og HF har jeg
planer om, at eleverne skal brande en lokalpolitiker. Efter undervisning i medier og meningsdannelse og branding af politikere5 skal grupper
af elever mødes med en politiker, og høre hvordan vedkommende har brandet sig selv indtil
nu. Derefter skal de formulere forslag til, hvordan politikeren kan brande sig frem til næste
valg især i forhold til unge vælgere. Det sker i
samarbejde med dansk, hvor eleverne skal studere politikeres brug af Facebook. Forslagene
skal præsenteres for politikeren.
I alle tre eksempler foregår meget af undervisningen som sædvanlig. Vi undersøger konkrete
problemer med brug af faglige begreber og teorier, og vi indlægger en ekskursion. Det særlige
er, at det skal føre frem til løsningsforslag, som
kan være glæde for andre, og at vi mødes med
dem, det kan være til glæde for.
Forsøg med innovation og AT
Eksemplerne illustrerer NNS-manifestets punkt
om, at vi skal udvikle elevernes ”evne til at skabe
værdi for de fællesskaber, de indgår i”. Det svarer helt til, at vi ifølge bekendtgørelserne for stx,
hf, hhx og htx samt læreplanen for AT skal
fremme elevernes innovative evner.
Der er de senere år kommet øget fokus på,
at vi skal udvikler elevernes innovative kompetencer. Ministeriet har iværksat et stort forsøg
med innovation i AT. 53 skoler deltager i forsø-
4 Ebbe Kromann-Andersen og Irmelin Funch Jensen: KIEmodellen. Erhvervsskolernes Forlag 2009
5 Esbensen og Lund: Det politiske superbrand. Børsens
forlag 2009
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 8
28/11/12 10.52
NYT FRA FAGKONSULENTEN
get, hvor eleverne skal besvare en af følgende to
opgaver:
”Branding
Du skal afgrænse og undersøge en sag, der rummer et autentisk problem. Du skal udarbejde en
problemformulering og et innovativt løsningsforslag, hvor branding spiller en væsentlig rolle
for løsningen. Løsningsforslaget og dets relevans
skal fagligt begrundes og vurderes.
Det innovative løsningsforslag kan være et
selvstændigt fremstillet produkt eller en beskrivelse af en mulig løsning. Dit løsningsforslag
kan bygge på en undersøgelse med indsamling
af ny viden eller med en ny sammenstilling af
kendt viden.
Du skal vælge to fag, hvoraf det ene er på
mindst B-niveau og anvende disse i besvarelsen
af opgaven.
Fremtidens by
Du skal vælge og undersøge en sag, der rummer
et problem i relation til fremtidens byudvikling.
Du skal udarbejde en problemformulering og et
innovativt løsningsforslag, hvor nyskabelse i
forhold til byens liv og/eller funktioner spiller en
væsentlig rolle for løsningen. Løsningsforslaget
og dets relevans skal fagligt begrundes og vurderes.
Det innovative løsningsforslag kan være et
selvstændigt fremstillet produkt …. (som ovenfor).”
”Branding af politiker” ovenfor er et eksempel på
hvordan branding-opgaven kan udfoldes. Andre
eksempler kunne være branding af et lokalt
museum ved hjælp af en videofilm på dansk eller
engelsk. ”Fremtidens by” kan fx indeholde forslag
til, hvordan X Kommune kan udvikle sig som
klimakommune ved at nedbringe energiforbruget
eller lave grønne tage, der opsuger regnvandet.
”Kæmpe motivation”
På MBU’s hjemmeside under AT kan man se
rammerne for forsøget og ideer til, hvordan det
innovative løsningsforslag kan udarbejdes som
et produkt, som indgår i synopsen.6 Produktet
kan fx være en videofilm, en skitse eller en præsentation.
Erfaringer viser, at fremstilling af et produkt
er motiverende for eleverne. Motivationen stiger yderligere, hvis produktet skal præsenteres
for en ekstern samarbejdspartner. Fx skrev eleverne fra Køge Gymnasium i deres evaluering:
”Vi synes det har været rigtig godt at få lov til at
lave noget, hvor vi bagefter kunne se, at vores
arbejde bliver brugt i virkeligheden. Det giver en
kæmpe motivation og lyst til læring. Specielt også
fordi vi ved, at vi har med rigtige mennesker at
gøre, og det ikke bare er noget fiktivt, som en
lærer skal sidde og læse. Det bliver godt i fremtiden at kunne se ændringerne i Ellemarken med
den tanke, at vi måske har haft en indvirkning
på disse ændringer og virkelig har været med til
at ændre folks tilværelse.”7
Ikast-Brande Kommunes projektkatalog
Som eksempel på at virksomheder og institutioner faktisk er interesseret i at få vores elever til at
udarbejde innovative løsningsforslag kan nævnes et projektkatalog fra Ikast-brande Kommune.8 Her efterspørger 15 virksomheder og institutioner konkrete projekter, hvor de ønsker, at
gymnasieelever kommer med konkrete løsningsforslag.
Siemens Wind Power ønsker elevernes bud
på fremtidens vindmølle, og Ikast Svømmecenter ønsker forslag til, hvordan driften kan gøres
6 http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/Studieretninger-og-fag/Forsoegsfag-i-de-gymnasiale-uddannelser/Innovation-i-AT
7 Per Bregengaard: Meningsfuld harmoni gennem anvendelsesorientering. Gymnasieskolen 17. november
2012.
8 http://www.boelgerihverdagen.dk/da/opgaver/4
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 9
9
28/11/12 10.52
NYT FRA FAGKONSULENTEN
mere energivenlig mht. til CO2, vandforbrug og
kemikalier. FC Midtjylland ønsker forslag til en
ny on-line strategi for, hvordan FCM skal kommunikere optimalt med unge for at få flere unge
til at komme til kampene.
AT-udvalget på Ikast-Brande Gymnasium
har vurderet hvilke forslag, der ville være nærliggende i skolens AT-forløb og har foreslået
Siemens og svømmehallen til naturvidenskabelige fag og FC Midtjylland til erhvervsøkonomi/
mediefag og dansk/samfundsfag.
SamfundsCup om bæredygtighed
SamfundsCup vil på samme måde fremme
elevernes innovative kompetencer. Sidste år var
temaet ”Integration” og i år er det ”Bæredygtighed”. Eleverne skal ”beskrive en udfordring og
med inddragelse af samfundsfaglige værktøjer
samt en stor portion nytænkning komme med
10
et løsningsforslag.”9 Der er tilmeldt ca. 1500
elever fordelt på 60 klasser og 25 skoler. Imponerende!
Løsningsorienteret didaktik
Som det fremgår af de mange eksempler kan
ideerne om Ny Nordisk Skole og innovation
bruges til at bede eleverne om ikke blot at
undersøge problemstillinger, men også at
komme med løsninger på problemerne. Vi skal
fortsat kvalificerer eleverne til kritisk analyse
med brug af teori og begreber, men vi kan gå et
skridt videre og bede dem om at anvende analysen til at tænke innovativt og løsningsorienteret.
Til gavn for dem selv og samfundets udfordringer.
9 http://www.samfundscup.dk/
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 10
28/11/12 10.52
Nyt fra forlaget
af Anders Hassing, redaktør på Forlaget Columbus
Skandale!
Hvilken seksualitet har toppolitikere og deres
ægtefæller? Hvorfor skal vi vide det? Den politiske skandale er i dag så integreret en del af
moderne demokrati, at den ikke er til at komme
udenom. Mark Ørsten har med Skandalemaskinen skrevet en lærebog til A- og B-niveau, der
kort og klart giver teoretiske redskaber til at forstå det skandaleramte demokrati. Med nye og
klassiske cases fra ind- og udland giver bogen
nyttige redskaber til at arbejde med politiktemaer, hvor der nok skal være aktuel empiri.
Skandalernes entre på den politiske dagsorden er tæt forbundet med politikkens medialisering. Til den del af politikundervisningen er
Finn Rasmussens populære Massemedier og
politisk kommunikation til A- og B-niveau lige
udkommet i anden og gennemreviderede
udgave. Bogen indeholder bl.a. to helt nye
kapitler om henholdsvis sociale medier og om
terrorisme som en form for politisk kommunikation.
Økonomibøger på vej
Den økonomiske krise sætter dagsordenen i
både økonomi og politik. Per Henriksen har
skrevet lærebogen om Økonomiske kriser fra
finans- til gældskrise (A- og B-niveau) med
fokus på både Danmark, USA og EU. Bogen
retter særligt fokus på den finansielle sektor og
på de økonomiske skolers bestræbelser på at
forstå økonomiske kriser. Endelig har den et
kapitel om, hvordan økonomiske kriser slår
over i politiske kriser.
”Mon ikke geologerne ville foretage en faglig
selvransagelse, hvis et uforudset jordskælv pludselig opslugte Mantatten?”, spurgte en amerikansk sociolog retorisk i anledning af den finansielle nedsmeltning. Steen Borg Rasmussen har
taget tråden op med en ny, tværdisciplinær
lærebog, Økonomi på et sociologisk grundlag
(A- og B-niveau), der stiller sociologiske spørgsmål til en række grundlæggende forestillinger i
økonomifaget.
Bøger til andre fag
Til historiefaget er Heidi Funders redskabsbog
Skriv historie! nu på tryk. Bogen præsenterer
overvejelser, øvelser og eksempler på, hvordan
skriftlighed kan spille en nøglerolle i historiefaget. Historie har ganske vist ikke har en selvstændig skriftlig eksamen, men til gengæld store
aktier i de større skriftlige opgaver, ligesom eleverne kan drage nytte af ”ny skriftlighed” i den
daglige undervisning.
Til engelsk udkommer Tine Vedel Eriksens
antologi Language and power, der præsenterer
tekstuddrag og øvelser til næranalyser af sprog
og magt med fokus på spørgsmål om køn,
socialklasse og etnicitet.
Forlaget på Facebook
Du kan nu markere dine forlagspræferencer
online ved at ”like” Forlaget Columbus på Facebook (http://www.facebook.com/ForlagetColumbus). Her får du løbende (men ikke overdrevne) opdateringer om nye udgivelser og
ekstra tilbud til faget og undervisningen.
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 11
11
28/11/12 10.52
Beslutningsreferat
Generalforsamling FALS
torsdag d. 1. november 2012, Middelfart
1. Valg af ordstyrer og referent
a) Per Bregengaard blev valgt som ordstyrer
b) Niels Martin Vind blev valgt som referent
2. Kort præsentation af bestyrelsen
a) Bestyrelsen præsenterede sig selv, medlemmernes ansvarsområder kan ses på foreningens hjemmeside
3. Beretningen v/Jørgen Lassen
a) Formanden kom ind på kursusvirksomheden med årets vellykkede kurser. Udviklingsarbejdet indenfor forskellige områder har
medført at FALS gerne tilbyder skolekurser
indenfor fx elevaktivering og skriftlige
arbejde. Næste års kursusudbud blev ridset
op. Annoncering følger.
b) Bladets redaktion planlægger at fortsætte
med temanumre. Alle opfordres til at
komme med indlæg.
c) I år blev regionsmødet afholdt med deltagelse af repræsentanter fra alle regioner.
d) FALS er blevet mere knyttet til Samfundscup,
hvor der i år deltager 26 skoler.
e) Samfundsfagssiden på EMU´en får snart tilknyttet en ny redaktør.
f) FALS og ISTTA (en organisation af frie
lærere i Egypten). Interesserede i at benytte
samarbejdet er velkomne til at kontakte
bestyrelsen.
g) Der blev kvitteret for samarbejdet med
Columbus.
h) Bekymrede udmeldinger fra rektorforeningen
12
i) FALS´s bestyrelse håber, at de usaglige
angreb på faget sluttes og et samarbejde om
spændende studieretninger med fx samfundsfag og de naturvidenskabelige fag indledes.
j) Facebookgruppen bliver bibeholdt som
kommunikationsplatform. Foreningens
medlemmer opfordres til at melde sig ind.
k) Kommentarer til beretningen:
- God strategi at omfavne de andre fag i stedet for at starte en større polemik.
- Kan man styre brugen af Facebookgruppen? Svar: Det er en balancegang, men reklamer slettes.
- Det er sørgeligt, at EMU-redaktørerne står
af, skal der mere til? Svar: Bestyrelsen vil på
sigt gerne nedlægge www.fals.info til fordel
for EMU´en, så bestyrelsen vil tage problematikken op.
Beretningen blev taget til efterretning og trykkes
i bladet.
4. Regnskab & budget
v/kasserer Jens Folke Harrits
a) Der var ingen bemærkninger til regnskab og
budget.
b) Regnskabet blev godkendt og budgettet blev
vedtages.
c) Medlemstallet og -rekruttering blev debatteret.
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 12
28/11/12 10.52
REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN
5. Forlaget Columbus
a) Per Rasmussen kvitterede for samarbejdet
med FALS
b) Columbus Fondens regnskab blev gennemgået
c) Bøger på vej
d) Orientering elektroniske undervisningsmaterialer og Gymportalen
6. Valg af revisor
a) Nuværende revisor er Steffen Christensen
b) Ny kandidat er Kenneth Blach Hansen
c) Kenneth Blach Hansen blev valgt som revisor
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
a) På valg til bestyrelsen var
- Ditte Nørtoft Nielsen, Aarhus Katedralskole
- Janne Wikman, Aarhus Katedralskole
- Jens Folke Harrits, Odder Gymnasium
b) Claus Corneliussen, Gl. Hellerup Gymnasium, genopstiller som suppleant til bestyrelsen
c) Der var ingen modkandidater, alle opstillede
kandidater blev valgt med applaus
7. Dialog med GFK
a) Regionsrepræsentanterne kan evt. synliggøres
b) Bladets næste tema ”Ny nordisk skole”, hvad
går det ud på? Svar: Bestyrelsen er i en afsøgende proces.
c) Hvad tænker I om innovation? Svar: Det
kommer på i morgen.
d) Hvad mener I med internalisering? Svar: Fx
samarbejdet med Egypten
8. Eventuelt
a) Ingen punkter
Ordstyreren afsluttede mødet og takkede for
god ro og orden
Ref/Niels Martin Vind
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 13
13
28/11/12 10.52
Glimt fra
GFK
14
samfundsfagsnyt november 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 14
28/11/12 10.52
Reportage fra SamfundsCup – inspirationsdag på Aarhus Statsgymnasium
af Ditte Nørtoft Nielsen, næstformand i FALS og projektleder for SamfundsCup
200 samfundsfagselever og deres lærere fra det
øst- og midtjyske deltog i inspirationsdag på
Aarhus Statsgymnasium torsdag d. 14. november 2012, hvor menuen bestod af oplæg leveret
af 3 ressourcepersoner ud i bæredygtighed og
innovation krydret med en efterfølgende idégenereringsworkshop, hvor eleverne selv fik lov at
prøve kræfter med at identificere bæredygtighedsproblemer og udtænke mulige løsninger
herpå.
Første oplægsholder var Søren Winther fra
GlobalCitizens, som bidrog med sin personlige
historie om rollen som social innovator, der
brænder for bæredygtighed. Det var en historie,
der tog os fra hans barndom i det sønderjyske,
over ungdomslivet med rejser rundt omkring i
verden, til en tid som politisk aktiv og engageret
i Nyt Europa, for at nå det foreløbige endemål
som initiativtager til GlobalCitizens. Tankegangen i GlobalCitizens, er at globale problemer
kun kan løses globalt. GlobalCitizens er således
også en hjemmeside, der på sigt skal opbygge et
stort netværk af engagerede ressourcepersoner.
Han lagde desuden vægt på, at det er hans erfaring, at de innovative ideer ofte genereres i og
implementeres af ildsjæle i civilsamfundet og er
drevet af netværkstankegangen, da det innovative tankesæt har svært ved at slå igennem på
det politiske niveau. Han fortalte i forlængelse
heraf om den nyligt afholdte The Great Debate
– Solutions by rethinking (se executive summary fra begivenheden på http://ec.europa.eu/
citizenship/pdf/dk_presidency_event_the_great_
debate_2050_en.pdf) og flere planlagte globale
bæredygtigheds-camp, der finder sted i løbet af
de næste år.
Næste oplægsholder var Boris Brorman fra
Arkitektskolen i Aarhus, der gav stof til eftertanke i forhold til bæredygtig byudvikling, hvor
han især opfordrede eleverne til at nytænke,
hvordan man kunne nytænke forstadslivet i
parcelhuskvarteret på en mere bæredygtig
måde. En nytænkning der i hans optik ligeledes
lægger op til en netværkstankegang, så vi ikke
alle sammen går isolerede rundt i vores parcelhushave og dyrker vores blomster og planter,
der ofte på ikke særlig bæredygtig vis er opdyrket i energikrævende drivhuse langt væk fra
Danmark og plejes med vores helt personlige
energikrævende maskinpark.
Sidste oplægsholder var AnneMette Undén
fra Center for Entreprenørskab og Innovation,
som fortalte eleverne om innovatørens DNA
(baseret på artikel af Jeffrey Dyer http://uncw.
edu/studentaffairs/pdc/documents/HBR-InnovatorsDNA.pdf)og forsøgte at indgyde eleverne
mod til selv at være innovative. Innovatørens
DNA er nemlig ikke noget medfødt, men kan
derimod, med en del øvelse, tillæres af alle. Det
handler helt basalt om at turde sætte sig selv på
spil, øve sig i at associere, eksperimentere og
netværke, så man på sigt kan udtænke og
udvikle ideer til løsninger på samfundsfundsproblemer. I processen er det især vigtigt at
præcisere hvilke specifikke problemer, man
gerne vil løse og overveje, hvad endemålet skal
være. Først herefter vil man være i stand til at
komme med brugbare løsninger. En af hendes
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 15
15
28/11/12 10.52
SAMFUNDSCUP - INSPIRATIONSDAG PÅ AARHUS STATSEMINARIUM
16
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 16
28/11/12 10.52
SAMFUNDSCUP - INSPIRATIONSDAG PÅ AARHUS STATSEMINARIUM
pointer var ligeledes, at det er vigtig at turde forkaste og slagte de ”dårlige” ideer og starte forfra.
Hvis man ikke tør fejle kan man heller ikke
nytænke.
Sidst men ikke mindst var eleverne selv i
sving med at identificere bæredygtighedsproblemer og udtænke og sortere i ideer. En øvelse,
der gav anledning til at netværke og sparre med
ligesindede fra andre klasser og gymnasier.
Ideerne fra denne samt de øvrige 7 fra inspirationsdagene bliver indsamlet og vil i nærmeste
fremtid blive tilgængelige på www.samfundscup.
dk således, at de kan blive til glæde for alle deltagere i årets SamfundsCup. Men husk nu at kassere eller kvalificere de dårlige ideer.
Det resterende forløb i årets SamfundsCup
er nu projektfasen på de enkelte skoler som
munder ud i, at der skal findes og indsendes en
skolevinder inden udgangen af marts 2013. Derefter vil der være regionalfinaler i april måned,
hvor deltagerne til landsfinalen på Christiansborg i maj findes. Der er mere information om
den samfundsfaglige innovationsorienterede
elevkonkurrence i årets folder, der kan findes på
www.samfundscup.dk.
Hvis man efter at have læst ovenstående
reportage har fået mod på at deltage med sine
elever kan det stadig nås selv om de regionale
inspirationsdage er overstået. Det er bare at
sende en mail til [email protected].
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 17
17
28/11/12 10.52
Massemedier og
politisk kommunikation
Finn Rasmussen
Medierne bliver brugt som platforme, hvorfra
politikerne kan nå de mange. Men samtidig er
medierne med til at bestemme, hvordan politik præsenteres, og giver – gennem journalister og kommentatorer – deres fortolkning af
politiske begivenheder.
Denne bog ser nærmere på massemedier og
politisk kommunikation, som det udfolder
sig i samfundet i dag. Der er fokus på det
danske samfund, men der inddrages eksempler fra andre lande, herunder USA. Bogen
udkom i en første udgave i 2007. Denne
udgave er en gennemrevideret version af
den første bog, med ny teori, nye undersøgelser og ny viden, og eksempler fra de
senere års politiske begivenheder. Der er
indføjet to nye kapitler. Et der ser nærmere på sociale medier, og et andet der
beskriver og analyserer terrorisme som
politisk kommunikation.
Bogen er primært skrevet til brug i
undervisningen i samfundsfag i de
gymnasiale uddannelser (A- og B-niveau).
Bogen vil desuden kunne finde anvendelse på
introducerende niveauer i de videregående
uddannelser.
Finn Rasmussen
Massemedier og politisk
kommunikation
Skolepris kr. 109,ekskl. moms og forsendelse
Direkte salg
forlaget © columbus
– samfundsfagslærernes forlag
”Det egyptiske forår”
– FALS rejsekursus oktober 2012
af Janne Bisgaard Wikman, FALS bestyrelsesmedlem
Da begivenhederne rullede i december og
januar 2010-11 i Mellemøsten indledtes det, der
sidenhen er kaldt ”Det arabiske forår”. De fleste
samfundsfagslærere fulgte sandsynligvis lidt ekstra opmærksomt med i diverse medier, da de
udsendte de dramatiske billeder fra Tahrir-pladsen i Cairo, hvor hundredtusindvis af egyptere
demonstrerede mod styret. Senere på foråret,
hvor begivenhederne i Egypten var endt med
Mubaraks fald, besluttede FALS bestyrelse at
arrangere et rejsekursus til Egypten. Agendaen
var på første hånd at undersøge hvad de revolutionære vil med landet nu, hvem de er og ikke
mindst hvilke befolkningsgrupper de rent faktisk repræsenterer.
Graffiti på Tahrir-pladsen der portrætterer revolutionen
De ekstraordinære begivenheder satte også
sit spor i arrangementets tilmeldinger – På
ingen tid var kurset overtegnet og der blev skaffet 10 ekstra flybilletter, så 30 lærere den 3.
oktober kunne drage af sted fra Kastrup på 8
dages rejse sammen med Jørgen Lassen, FALS
formand, som kursusarrangør.
Nedenstående beretter om et udvalg af de
mange interessante besøg og aktiviteter turen
bød på - først i Cairo og derefter i Alexandria samt hvorledes de knytter sig til turens hovedtema: Det Egyptiske forår.
Mange interessante besøg i Cairo
Turen var delvist organiseret med hjælp fra
DEDI (Dansk-Egyptisk Dialog Center) og et
besøg på centeret hos DEDIs nye chef Jacob Erle
var naturligvis også på dagsordenen. De kunne
blandt andet berette om DEDIs nyeste undersøgelse, der handler om præsidevalget i juni 2012,
herunder kandidaternes profiler og vælgergrupper (se: Presidential election report, http://dedi.
org.eg/projects/), noget der kunne være interessant i undervisningen, hvis man sætter sine elever til at studere Egyptens (måske) overgang til
demokrati.
Før mødet hos DEDI var turen dog startet
med en noget anderledes orienterende byvandring, end den man typisk får: Vi fik en on-thespot fortælling på Tahrir-pladsen af Mr. Sherif
Hany fra studenterbevægelse, der selv havde
deltaget i de nervepirrende dage, da styret faldt.
Bl.a. berettede han om, hvor de store slag på
Tahrir-pladsen med politiet stod, hvordan indsamfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 19
19
28/11/12 10.52
EGYPTEN – FALS REJSEKURSUS 2012
Mr. Sherif Hany (tv) fortæller at politiet blokerede indfaldsvejene så demonstranterne ikke kunne komme til og fra
Tahrir-pladsen under revolutionen. Denne blokade har fået lov at blive stående.
faldssvejene blev blokeret af styret, om Mubaraks hovedkontor der blev sat i brand af demonstranterne (brandtomten står der stadig urørt
med udbrændte bilvrag på p-pladsen), og om
hvordan graffiti af martyrerne myldrede frem på
murene der omringer Tharir-pladsen, og bliver
ved med at dukke frem trods for indtil videre tre
overmalinger. At mr. Sherif Hany repræsenterer
den lille veluddannede elite på omkring 15 % af
befolkningen, men mener at tale på hele befolkningens vegne, er så en anden sag.
Et af de mindretal i Egypten, der måske
kommer i klemme som resultat af de nye magthavere, er de kristne Kopter. For at høre om
fremtidsperspektiverne fra hestens egen mund,
besøgte vi CEOSS (Coptic Evangelical Organization for Social Service), en NGO, der kunne
berette om både positive og negative erfaringer
med samarbejde med muslimerne. Kopterne
mener bestemt de har en fremtid i Egypten efter
Broderskabets magtovertagelse, på trods af vedvarende rygter om en større emigration pga.
20
frygt for forfølgelser. De kunne tillige berette at
der selvfølgelig også er mange eksempler på
støtte fra den muslimske del af befolkningen (se
nedenstående om demonstrationen i Cairo) og
de fortalte, at det ofte er medierne, der har en
interesse i at overfortolke episoder om optøjer
med koptisk indblanding. Dog ser de helt klart
en stor udfordring i etableringen af den nye
konstitution, hvor det fundamentalistiske muslimske flertal ønsker at indskrive Sharia, ikke
bare som tidligere som et princip, men som retningslinje for det fremtidige styre, og dermed
også for kopterne.
Udover den religiøse vinkel bidrog CEOSS
også som interessant studie i forvaltning af
mikro-lån. Hvis man skulle mangle empiri på
dette område i international økonomi, kan det
anbefales at konsultere deres hjemmeside:
http://www.ceoss.org.eg (se resources/publications). En interessant pointe for CEOSS var, at 93
% af lånene, der i 2012 udgør o. 60 mio. kr.,
gives ud til muslimer (hovedsagelig kvinder) og
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 20
28/11/12 10.52
EGYPTEN – FALS REJSEKURSUS 2012
desuden at CEOSS oplever en tilbagebetalingsrate på 99 %.
Broderskabet og konstitutionen
Ved parlamentsvalget i november 2011 blev Det
muslimske Broderskab med deres Friheds- og
Retfærdighedsparti den store sejrherre. Sammen med Salafisternes Al-Nour parti opnåede
de flertallet af stemmerne og Mohammed Mursi
blev Egyptens nye præsident, men som folk nok
ved, er magtovertagelsen ikke forløbet ”efter
bogen”. Mursi har oplevet flere sammenstød
med militærets magtelite og parlamentet er to
gange blevet erklæret ugyldigt. 100 mandsrådet, der i øjeblikket arbejder på at udfærdige
den nye konstitution, afspejler imidlertid valgets
magtfordeling. Det vil sige, at de muslimske
fundamentalister har det afgørende ord i konstitutionsudformningen. Samtidig må Broderskabet forholde sig til deres nye rolle som magthavere, i stedet for traditionen tro som forfulgt
opposition. De må altså til at tage ansvar for
hele nationen, inklusiv mindretallet på ca. 10 %
af kristne koptere. Derfor var et af højdepunkterne ved turen – i hvert fald for mig - besøget
hos Det Muslimske Broderskab. For hvilken tilgang til magtudøvelsen ville de tage?
Besøget både bekræftede alle fordommene
om Broderskabet glatte retorik, der har gjort, at
mange kritikere tvivler på deres reelle hensigter
og var en overraskende charmeoffensiv. Broderskabet valgte for det første at afholde besøget på
en vestlig inspireret restaurant og trakterede os
med et kageorgie af format. Derudover stillede
de op med et yderst veluddannet hold, til dels
for at vise, at de prioriterede vores besøg. Holdet talte desuden en sublim oversætter, der også
stenograferede alt hvad der blev sagt. Hovedarrangøren Ammar Fayed, er typeeksemplet på
Broderskabets repræsentanter denne dag. Han
arbejder som researcher for Ikhwanweb
(Ikhwan, broder, er den arabiske betegnelse for
Broderskabet, se endvidere http://www.
ikhwanweb.com/) og er uddannet ingeniør med
en overbygning som politolog og økonom. Broderskabets ledelse kan altså ikke betegnes som
uuddannede traditionalister – de bruger sociale
medier som Skype, Facebook etc. som alle
andre i Web 2.0 generationen, f.eks. inviterede
Fayed os til at konsultere hans Facebook-profil.
Den ældste og meget veltalende Broder (flere
kaldte ham efterfølgende, og med god ret,
demagog) demonstrerede – velvidende hvem
dagens publikum var – at han skam også kunne
citere både Habermas og Gramsci, og han svarede bredvilligt på alle typer spørgsmål. Brødrene ved altså godt, hvad de taler om og lader os
ikke noget tilovers intellektuelt og teknologisk,
var deres meget tydelige budskab!
Samtid efterlod mødet os ikke i tvivl om, at
de arbejder for at få Sharia indskrevet i konstitutioner i højere grad end under Mubarak. Og
da de blev konfronteret med spørgsmålet, om
det ikke kunne være problematisk for ikkemuslimerne, var svaret, at Sharia historisk set
repræsenterer egyptiske værdier og at de jo alle
er egyptere, så derfor er det i alles interesse og
ingen er uenige!... Også deres holdning til kvinders rolle og til Israel og USA i udenrigspolitik-
Repræsentant for det muslimske broderskab svarer
FALS-delegationen på spørgsmål om kvindernes rolle i
fremtidens Egypten. Debatten om netop dette emne gik
til tider højt.
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 21
21
28/11/12 10.52
EGYPTEN – FALS REJSEKURSUS 2012
ken, var som forventet, men alt samme pakket
ind i pragmatiske forsikringer, og abstrakte
principper, der efterlader en stor tvivl om hvad
den konkrete fremtidige politik egentlig kommer til at indeholde.
De – ikke helt – frie medier
Medierne havde fået en dag for sig selv. Første
besøgte vi den uafhængige avis ”El Tahrir Newspaper”, hvor chefredaktør Ibrahim Mansour
havde afsat et par timer af sin travle dag til velvilligt at besvare spørgsmål fra FALS-forsamlingen. Det var – i det mindste for undertegnede –
noget af en øjenåbner at erfare, at den kritiske
og liberale presse faktisk lever i Egypten. For
blot at nævne nogle få eksempler:
Dagens avis bød på en grundig dokumentation af den pro-koptiske demonstration i Cairo
dagen før (se nedenfor), bladet samarbejder om
udenrigsstof med New York Times (dagens avis
indeholdt flere siders reportage fra det amerikanske præsidentvalg), der var blandt redaktionens ansatte over 50 % kvinder, som ikke blot
kopierede og tog referat, og en ekstra interessant pointe var, at avisen nu ikke længere orienterede sig efter Al Jazeera som en formidler af
troværdige nyheder, som før revolutionen.
Nu bliver Al Jazeera snarere opfattet som en del
af den nye (fundamentalistiske) magtelite, som
avisen forholder sig kritisk til.
For ytringsfriheden er dog desværre også
under det nye styre dyrt købt i Egypten. Ved
vores efterfølgende møde med freelancejournalist Eva Plesner (P1 Orientering mm.) kunne
hun bekræfte, at Ibrahim Mansour er en
legende i den frie presse i Egypten. Hans status
kommer, ifølge Eva Plesner, af Mansours kamp
for ytringsfriheden, der har indbragt ham en
række domme, bl.a. et års fængsel under Mubarak, hvor han dog blev benådet. Men også nu
lever den frie presse et ganske usikkert liv.
Eksempelvis er Mansour nu igen efter det nye
styre er trådt til, anklaget for et brud, der takseres til tre år i fængsel, pga. avisens fortsatte kritik af styret.
FALS-delegationen og chefredaktør Ibrahim Mansour (i midten) på Mansours kontor under besøget på den liberale og
regimekritiske avis ”El Tahrir”.
22
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 22
28/11/12 11.47
EGYPTEN – FALS REJSEKURSUS 2012
El Tahrir-Newspapers logo forestiller bl.a. en løve, der
symboliserer det nødvendige mod der kræves i revolutionen/til at bekæmpe regimet.
Turisterne er væk...
På den ene af turens to frieftermiddage var der
for de historieinteresserede arrangeret en bus til
Pyramiderne. Undertegnede, der har historie
som andet fag og ikke har været i Egypten før,
måtte naturligvis med, for at se om det var
muligt at skaffe indgang til Cheopspyramiden.
Det for os gode, men for Egyptens turistøkonomi triste, var, at det overhovedet ikke var
noget problem. For der var sjældent langt mellem turisterne på området og man kunne også
fornemme at hoben af turistafhængige sælgere
var mere end sædvanligt desperate og villige til
at ”make a good deal”. Revolutionen viste en
anden af sine bagsider – for finanskrisen kan
sandsynligvis ikke bortforklare alle de manglende turister.
På udveksling i Alexandria
Sidste del af turen foregik i Alexandria og bød
på bl.a. skolebesøg og en konference med FALS
nye venskabsforening ISTTA (den uafhængige
lærerforenings afdeling i Alexandria). For at vi
af de Egyptiske myndigheder kunne få lov at
mødes med lærere og besøge en skole, skulle
samarbejdet formaliseres. Ellers risikerede de
egyptiske lærere at komme i klemme i systemet.
Der forelå derfor et kæmpe arbejde inden afrejsen for Jørgen Lassen, i at få diverse tilladelser
og stempler, der endelig gav os lov til deltage
i noget vi alle sammen plejer at synes er interessant – et skolebesøg arrangeret af venskabsforeningen.
Skolen vi besøgte var en ren pigeskole og
med en kvindelig rektor. Vi blev hjerteligt modtaget af elever og lærere ved en fin lille morgenceremoni, hvor primært elever bød os velkommen og reciterede forskellige vigtige regler,
dagens ord mm. på engelsk, tysk, fransk og arabisk. Herefter blev vi opdelt i tre hold, hvilket
gjorde at vi havde forskellige oplevelser af og på
skolen. Undertegnede overværede undervisning, hhv. en psykologi- og en matematiktime
med en af de ældre klasser og på et lille valghold
med 11 elever. Holdstørrelsen imponerede os
selvsagt, men efterfølgende blev vi dog informeret om at den typiske klasse ofte også var på 40
Vi blev budt velkommen på 4 sprog af skolens elever ved
en stor morgensamling i skolegården og blev generelt
meget godt modtaget af nysgerrige elever og lærere.
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 23
23
28/11/12 15.35
EGYPTEN – FALS REJSEKURSUS 2012
En større modtagelsesdelegation fra ISTTA stod klar til
at byde os hjerteligt velkommen da vi ankom til Alexandrias hovedbanegård efter knap 4 timers togtur. ISTTA
efterlod generelt det indtryk at de meget gerne ville have
kontakt til os.
elever. Undervisningen var præget af, at de ikke
har nogle tekniske hjælpemidler og kun få bøger
til rådighed – men til gengæld oplevede vi en
god stemning i klasserummet, præget af tæt
lære-elevkontakt, tryghed og stor elevdeltagelse
på flere måder. Fornuftig didaktik er heldigvis
ikke noget der er forbehold os, men hvor repræsentativ klassen og lærerne var, kan selvsagt ikke
bedømmes.
Venskabsforeningen med ISTTA var et
biprodukt af skolebesøget, men som der
bestemt er fremtidsmuligheder i (se Formandens beretning om ISTTA-samarbejdet andetsteds i bladet). Det foreløbige resultat var en
aftenkonference, hvor FALS var vært for Alexandrias lærer-fagforening, samt en række
lærere og elever fra det tidligere overværede
skolebesøg. Her havde vi mulighed for at
udveksle erfaringer med lærerne og tale om især
forskelle på hvordan vi underviser i demokrati.
For mere information om ISTTAs nuværende
kamp for rettigheder se f.eks. http://www.ei-ie.
org/en/news/news_details/1873
24
Har revolutionen være en fordel eller
ulempe indtil videre?
… Er et spørgsmål der i god samfundsfaglig tradition må blive besvaret med et på den ene side
og på den anden side. Og man skal være en kyndigere ekspert end undertegnede for at besvare
dette fyldestgørende, men turens mange besøg
og oplevelser efterlod et blandet indtryk. De frie
medier som ”Al Tahrir” gør PT sit job, men
spørgsmålet er, om det er et Window-of-opportunity lige nu – den nyeste retssag mod Mansour gør dog at pilen peger delvist nedad. Hele
debatten om konstitutionens fremtidige indhold er meget spændende og resultatet får afgørende betydning for landets frihed. Særligt for
koptere og kvinder er der meget på spil, men i
hvor udstrakt grad Broderskabet viser sig pragmatiske er endnu uvist. Kunne Mursi blive en
ny Erdogan, eller bliver resultatet blot en ny
fundamentalistisk magtelite, der overtager den
gamle magtstruktur. Det sidste ser PT ud til at
være tilfældet, når talen kommer på de manglende ændringer af strukturen i ministerierne
inklusiv styrelsen for de statsejede medier, hvor
Broderskabet blot har skiftet hovederne ud med
lige så kontrollerende fundamentalister. Og
hvor efterlader alle ændringerne befolkningen,
der samtidig står midt i en alvorlig finanskrise
og ønsker mad på bordet og tag over hovedet?
Hvis man er interesseret i at få mere præcise
svar på disse interessante spørgsmål, afholder
FALS et endags opfølgningskursus i Det Egyptiske/Arabiske Forår næste år.
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 24
28/11/12 15.35
Til demonstration i Cairo og Alexandria
af Kaj Pinholt Jespersen, Nørre Gymnasium
Demonstration i Cairo
Fra d. 6/10 til d. 13/10 var jeg så heldig at deltage i rejsekurset ”Det arabiske forår”, der gik til
Egypten – nærmere bestemt Cairo og Alexandria. Det planlagte program var spændende,
men et par gange var der også en fri eftermiddag
til andre aktiviteter. Derfor deltog jeg i to
demonstrationer i henholdsvis Cairo og Alexandria.
D. 9/10 var der indkaldt til demonstrationsmarch gennem Cairo i anledningen af 1-årsdagen for en pro-koptisk-demonstration d. 9/102011, der var endt ulykkeligt, da 27 koptere blev
dræbt af sikkerhedsstyrker under øverste ledelse
af SCAF (overgangsrådet mellem præsident
Mubarak og præsident Mursi). De tragiske følger af demonstrationen har medført, at det
omtales som Maspero-massakren efter navnet
på pladsen, hvor demonstrationen fandt sted.
Demonstrationen var således vendt mod
den tidligere SCAF-ledelse (herunder Tantawi)
med ønske om retsforfølgelse af bl.a. ex-general
Tantawi (som nu er sendt på pension af præsident Mursi) – og dermed var den også vendt
mod det juridiske system og Mursi-regeringen
der ikke havde forfulgt de øverst ansvarlige (kun
3 underordnede officerer havde modtaget fængselsstraffe for episoden).
Demonstrationen var ikke aggressiv, men
meget følelsesladet. Den var arrangeret af ungdomsbevægelser med især koptisk baggrund
(udenom den koptiske kirke/patriark), men det
koptiske blev nedtonet og symbolerne bar præg
af en blanding af koptiske og muslimske ele-
menter. Samtidig var ”fejringen” af de døde
indhyllet i old-egyptiske symboler. Det forenende og den gensidige respekt mellem befolkningsgrupperne stod meget centralt. Derfor
stoppede demonstrations-marchen eksempelvis
også op hver gang, der blev kaldt til bøn fra
moskeerne.
Maspero-massakren vil sandsynligvis blive
markeret på årsdagen fremover.
Demonstration i Alexandria
D. 12/10 var der indkaldt til stor-demonstration
i forlængelse af fredagsbønnen i især Cairo og
Alexandria. Denne dag befandt vi os i
Alexandria, hvilket måske var meget godt, da
tingene udviklede sig voldsomt på
Tahrirpladsen i Cairo med mere end 100
kvæstede personer. Et rejsekursus med en
kvæstet deltager ville ikke være så heldigt!
Der var blevet indkaldt til demonstration
vendt mod især forfatningskommissionen, der
Ved demonstrationen i Alexandria hev ophidsede
demonstranter Det Muslimske Broderskabs flag ned,
forsøgte at tænde ild på det og da det ikke lykkedes,
trampede de i stedet på det, som ses her.
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 25
25
28/11/12 15.39
EGYPTEN – FALS REJSEKURSUS 2012
arbejdede på en ny forfatning. Dermed var den
også vendt mod Det Muslimske Broderskab,
der dominerede kommissionen – på baggrund
af parlamentsvalget 2011, hvor Broderskabet fik
ca. 45 % af stemmerne. Arrangørerne af
demonstrationerne var ca. 20 liberale politiske
bevægelser, der var gået sammen om en protest
mod Broderskabets dominans – ”vi har blot fået
udskiftet en glatbarberet diktator med en diktator med skæg” – fra præsident Mubarak til præsident Mursi.
I Alexandria var demonstrationen relativt
afdæmpet og de værste konfrontationer var
mellem demonstranter og taxi-chauffører, der
var frustrerede over, at vejene blev blokeret af
demonstrationen. Derfor var det en taxi-chauffør, og ikke sikkerhedsstyrker eller moddemonstranter, der var tættest på at ramme én fysisk.
Demonstrationen i Alexandria blev også
afviklet i anledning af, at præsident Mursi var i
byen og holde en tale (som jeg desværre ikke var
vidne til) i forlængelse af fredagsbønnen. Men
på trods af de gode grunde til at demonstrere så
var arrangørerne i Alexandria ikke i stand til at
samle mere end ca. 1500 demonstranter – i en
by med ca. 4 mio. indbyggere! Jeg snakkede
med arrangørerne og de var dybt desillusionerede ift. den manglende opbakning. De afviklede demonstrations-marchen og gav udtryk for
26
deres utilfredshed (bl.a. blev flere store bannere
fra Broderskabet på vejen hevet ned og forsøgt
afbrændt) – men der var også en stemning af
fortvivlelse. Bl.a. talte jeg med en 20-årig mand,
der efterhånden ikke så anden udvej end at emigrere til USA.
Det var en stor oplevelse at deltage i demonstrationen, men man blev også noget nedslået
ift. de liberale kræfters mulighed for at sætte
deres præg på Egyptens fremtidige udvikling.
Den store brede befolkning er simpelthen ikke
optaget af de store spørgsmål omkring reel frihed og lighed (som var nogle af slagordene på
Tahrirpladsen under revolutionen). For dem
handler det i langt højere grad om at få ro og
stabilitet i deres hverdag – de deltager ikke i
demonstrationer vendt mod magthaverne 2012.
De konservative kræfter dominerer Egypten
hvorfor de liberale kræfter især er under pres.
På hjemturen i sporvognen fra demonstrationen snakkede jeg med en ung mand, der på
mange måder virkede ”vestlig” i sin udtryksform – men han opfattede Mursi som en god
mand for Egypten. Han ville gerne vise sin
butik, som han havde ved siden af sine studier,
der måske var en del af forklaringen på hans
ønske om en form for ”business as usual” med
Broderskabet som den stabiliserende faktor.
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 26
28/11/12 10.52
Hvad har kvinderne i Egypten
fået ud af det arabiske forår?
af Lis Ørnstrup, Gladsaxe Gymnasium
Svar: ikke ret meget
y Der er 8 kvinder, dvs. 2 % kvinder i det nye
egyptiske parlament og de fleste er Islamister.
Under Mubarak var 64 pladser øremærket kvinder.
y Hvis en kvinde af forskellige årsager (vold,
polygami, misbrug) søger skilsmisse/ Khula
opgiver hun alle økonomiske krav til manden
og fælles hjem. Hun skal yderligere betale medgiften EGP 5.000 tilbage og vente omkring 10 år
på den endelige afgørelse. (Daily News Egypt
10/10-12).
y Kønsdiskriminering: “Mervat al-Talway head
of the National Council for Women, said sexual
harassment is one of the most common problems facing girls and women in the streets and
public places.” (Egypt Independent 11/10-12).
y Først i 2008 blev omskæring af kvinder forbudt i Egypten. 91 % af kvinder mellem 15-49
år var i 2008 omskåret og det synes 30 % af både
mænd og kvinder ifølge en undersøgelse fra
2008 er godt: ”For a woman to be respectable
and complement her husband, many think she
must be circumcised”, (Egypt Independent
11/10-12).
Flere kvinder er begyndt at gå med den heldækkende Niqab.
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 27
27
28/11/12 10.52
EGYPTEN – FALS REJSEKURSUS 2012
I Forfatningskommissionen, der skal foreslå
den nye forfatning er der PT et overvældende
Islamisk flertal og på vores møde i Cairo den 5.
oktober 2012 med de fem veltalende mænd fra
Det Muslimske Broderskab herskede ingen tvivl
om, at de gik ind for lighed mellem kønnene,
men kun så længe det var i overensstemmelse
med Sharia og the Holy book. ”We [alle egyptere uanset køn eller religion, red.] share the
values of Islamic Sharia” og det vil ikke være
godt for borgerne i Egypten med en sekulær
stat, lød det fra brødrene. Forfatningskampen
dominerer i øjeblikket Egypten politisk og hvis
Islamisterne vinder denne kamp – centeret
omkring familielovgivningen – kan det kun ses
som et nederlag for de egyptiske kvinder. De
Muslimske Brødre så helt klart sig selv som
moderate og pragmatiske, mens de anså salafisterne som ”hardcore” religiøse.
28
På den pigeskole vi besøgte i Alexandria bar
95 % af pigerne tørklæde, nogle af dem endda
niqab. Jeg troede, at Alexandria var en mere fri
og moderne by. Vi mødte de veluddannede
relativ frie kvinder og vi mødte stoltheden over
”det nye Egypten”, men også udsagn som
”Today I was harassed seven times on my way
home from work”.
Egypterne er stolte over at have væltet et
diktatorisk regime og de nyder de nye muligheder for at bruge ytringsfriheden. Vi så mange
store og små demonstrationer og her deltog
kvinder tilsyneladende på lige fod med mændene. Men det er de veluddannede kvinder og
fortrinsvis de sekulære, der er i front (se: http://
nazra.org/en = Nazra for Feminist Studies). Vi
mødte også veluddannede kvinder, der havde
stemt på Det Muslimske broderskab. Mange var
glade for den religiøse frihed Mursi og brødrene
havde givet dem, mens andre var dybt frustrerede over, at være arbejdsløse på trods af deres
akademiske uddannelse.
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 28
28/11/12 10.52
Præsidentvalgkampen
i de amerikanske medier
af Martin Ellermann – RÆSONs USA-redaktør
Amerikanerne følger valgkampe på tv, hvor fokus
ofte er på konflikter og underholdning. Og der er
flere problematiske tendenser i den amerikanske
valgdækning
Ifølge Pew Research Center får langt størstedelen af amerikanerne deres informationer om
præsidentvalget fra tv. Undersøgelser fra samme
center har ellers vist, at aviserne har den grundigste og mest nuancerede dækning, men det
hjælper jo ikke, hvis kun få læser dem. Kort sagt
kan man koge udviklingen ned til, at eliten læser
aviser, mens resten af befolkningen ser fjernsyn.
Flere små men også store og hæderkronede aviser er i kæmpe problemer i USA. De lukker eller
skærer ned på stribe, mens internettets jungle af
subjektiv information æder sig ind på deres jagtmarker. Internettet er dog ofte kun et supplement til den store tidssluger: tv, og problemet
med tv-dækningen er, at den som oftest består
af korte to til fem minutters indslag, hvor der
bliver skarpt vinklet på et emne uden dybde eller
tid til perspektivering. Og som regel er fokus
mere på strategi og personfnidder frem for politisk substans.
Valgkamps-tv skal være sjovt
Mange amerikanere vender sig endog helt bort
fra de traditionelle nyhedsprogrammer, og flere
får nu deres viden om præsidentvalget fra talkshows som David Letterman og Jay Leno samt
fra satireprogrammer som Saturday Night Live
og The Daily Show med Jon Stewart. En undersøgelse foretaget af TRU Insights viser, at 50
procent af amerikanere under 32 får en stor del
af deres valginformation fra disse underholdningsprogrammer, og værterne Jon Stewart og
Steven Colbert er blevet kåret til nogle af de
mest indflydelsesrige mediepersoner i USA. Så
selvom de er komikere, er de en reel faktor i
amerikansk politik. Obama har selv været gæst
hos Stewart flere gange, og det er et program,
der skal tages alvorligt. De jokes der bliver sagt
her eller i sketches på programmet Saturday
Night Live kan nemt gro sig fast i den kollektive
amerikanske bevidsthed og forme en kandidats
image. Et image der kan være næsten umuligt at
komme af med igen for kandidaterne.
Elsk kameraet
Kandidaterne skal også selv kunne fylde skærmen ud og gøre sig godt på tv. Det er ikke tilfældigt, at flere skuespillere og dygtige retorikere
som Obama når helt til tops i amerikansk politik. En præsidentkandidat skal have personlighed, fremstå venlig, ærlig, landsfaderlig og helst
ikke for politikeragtig. George W. Bush havde
det, man kalder ”beer factor”. Det vil sige, han
virkede på mange til at være en flink fyr, og en
man kunne tænke sig at drikke en øl med. Det
betød så mindre, at de fleste politiske kommentatorer mente, at han konsekvent klarede sig
dårligst i konfrontationer med både udfordrerne
Al Gore og John Kerry. Gode billeder – både på
tv eller på tryk – skal signalere ro, styrke, beslutsomhed, troværdighed og meget andet. Så det
rigtige smil, en rank ryg og en afvæbnende retorik kan i mange tilfælde overtrumfe politiske
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 29
29
28/11/12 10.52
PRÆSIDENTVALGKAMPEN I DE AMERIKANSKE MEDIER
ideer og substans. De amerikanske medier er
utroligt personfikserede, og præsidentkandidaternes kampagnefolk skræddersyer deres kampagner TIL medierne. Der er altid tv-rådgivere
på en kandidats rådgiverhold, som vejleder om
opførsel ved forskellige lejligheder, påklædning,
kropssprog og mimik. De opstiller nogle situationer (photo ops), hvor kandidaten kan se sympatisk, aktiv og ærkeamerikansk ud, såsom at
deltage i en baseballkamp, hænge ud på en
fabrik eller løfte lidt symbolske forsyningskasser
efter en oversvømmelse.
Hvem fører nu?
Et godt tv-tække er en del af det kapløb, der
udspiller sig mellem kandidaterne. Og kapløb er
det rigtige ord, da amerikanske præsidentvalg
typisk bliver dækket som et ”horse race” (hestevæddeløb), hvor fokus udelukkende er på de to
hovedpersoner. Information der er vigtig for at
vælgerne kan finde ud af, hvad kandidaterne
står for, så de kan stemme velovervejet, er ofte
for komplekst og ignoreres typisk til fordel for
et overfladisk øjebliksbillede af, hvem førerhesten er netop nu. Tager man valgkampen i år,
anslår Harvards Nieman Journalism Lab at
omkring 60-70 procent af mediedækningen er
horse race-dækning, hvilket ikke efterlader
meget til dækningen af den politiske substans.
Den store spørgelyst
Et vigtigt redskab i væddeløbsdækningen er de
konstante polls (stikprøveundersøgelser). For er
der ikke andet medierne kan bringe, så kan de
altid dække den seneste poll og hægte et par
ekspertanalyser på. Disse målinger kan ødelægge valgdeltagelsen, da medierne dermed
udråber en vinder og en taber, der langtfra altid
holder stik. Nogle amerikanere kunne jo tænkes
at blive hjemme, hvis undersøgelsen tegner et
billede, der gør at vælgerne ikke mener, det kan
svare sig at køre ned til valgstedet. Det mest
skræmmende eksempel er valgkampen i år
30
2000, hvor tallene pegede i forskellige – og ofte
forkerte – retninger, og hvor under tusinde vælgere i Florida – samt en højesteretsafgørelse –
endte med at afgøre valget. Der er alle mulige
spillere på markedet, hvad angår polls, og man
kan ofte finde en, der siger, det man gerne vil
høre. Op til valget i år anslår internetavisen The
Star, at der hver dag bliver offentliggjort
omkring 30 målinger alene for hver af svingstaterne.
Fejl er dyre
En anden ting der kan ødelægge et valg er skandaler og fortalelser. De amerikanske medier har
flere gange vist, hvordan de er i stand til at grave
ting op fra kandidaternes for- og nutid og effektivt smadre en kampagnes håb. Det behøver dog
ikke altid ligge langt tilbage eller være store forbrydelser, det drejer sig om. Det kan også blot
være uheldigt formulerede udsagn, som Romneys kommentar om kvinder i ringbind, eller de
47 procent af amerikanerne han ikke bekymrer
sig om. Sådanne svipsere bliver dækket intenst.
Igen er fokus på underholdningsværdien i, at en
kandidat sagde noget dumt, og selvom personen forsøger at forklare, hvad han mente, klæber udsagnene sig fast i det nådesløse medieekkokammer. Underholdning og nyhedsværdi
overtrumfer som regel emnets vigtighed for landet, og taberne bliver igen de vælgere, der ikke
får at vide hvad kandidaterne står får men blot
får udpenslet nogle personlige brølere.
Negativ dækning
Et andet problem er, at de amerikanske medier
dækker kandidaterne meget negativt. Med
fokusset på fortalelser og andre pinligheder, kan
mange amerikanere få det indtryk, at de skal
vælge mellem to uduelige kandidater. De konstante valgreklamer, der kører især i svingstaterne, tager også typisk afsæt i konkurrentens
fejl og mangler, hvilket gør, at der bliver sagt
utroligt lidt positivt om de to individer, der
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 30
28/11/12 10.52
PRÆSIDENTVALGKAMPEN I DE AMERIKANSKE MEDIER
trods alt kæmper om landets øverste post. Det
er et problem i et topartisystem, hvor tredjeparti-kandidater ikke spiller en reel rolle. Hvis
valget står mellem to tilsyneladende dårlige kandidater, så kunne mange jo overveje at blive
hjemme på valgdagen.
Mediedækning er problem for
demokratiet
Medierne går ikke ind i substansen og giver ikke
borgerne den info, de har brug for, for at
stemme. De giver ikke nok detaljer eller følger
sagerne til dørs. Kandidaterne dækkes også forskelligt efter hvilke emner og sager, der er mest
iøjefaldende for dem. Det er dermed svært for
amerikanerne at sammenligne to kandidater og
deres politik. Kandidaterne og deres folk er dog
medskyldige, idet de er interesseret i at ignorere
kontroversielle aspekter af deres politik, som
kan skubbe vælgere væk, og de vil helst kun
fokusere på deres populære mærkesager. Medierne (især de korte tv-indslag) giver dermed stereotype fragmenterede billeder af kandidaterne
og deres politik. Ved at fokusere på nyhedskriterierne overdriver og forvrænger medierne
begivenheder og emner, der ikke nødvendigvis
er vigtige for USA. Der er kort sagt mere fokus
på kandidaternes valgkampsevner end deres
politik og lederevner, og det begrænser vælgernes mulighed for at tage et gennemtænkt valg i
stemmeboksen.
Danske medløbere
På trods af problemerne hopper de danske
medier med på båden, og kopierer i høj grad de
dårlige amerikanske vaner. Det ser man blandt
andet i forbindelse med præsidentdebatterne,
hvor de amerikanske journalisters trang til at
kåre en vinder også fylder meget herhjemme.
Både danske medier og ekspertkilder deltager
gerne i diskussionen, om hvem der vandt hver
af de tre debatter.
Men kan man virkelig vinde en debat? Hvis
man som amerikansk vælger tror på klimaforandringer, er for sociale ydelser og fri abort,
hvordan kan Romney så nogensinde vinde en
debat ved at virke mere oplagt, smilende og
energisk end Obama?
Hestevæddeløbet foregår dermed også på
denne side af Atlanten, og spørgsmålet er, om
de danske mediebrugere får mere ud af den
danske USA-dækning, end de amerikanske vælgere får af deres. Forskellen er naturligvis, at der
er mere på spil for amerikanerne, som jo også
har mulighed for rent faktisk at stemme på en af
kandidaterne. Det kan vi ikke i Danmark, men
vi deltager gerne i det underholdende amerikanske mediecirkus, som vores medier gladelig har
kopieret.
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 31
31
28/11/12 10.52
Interview med unge samfundsfagslærere
pr. mail ved Marie-Louise Bach, redaktør af Samfundsfagsnyt
Uffe Christensen
27 år
Har undervist i samfundsfag og religion på Det Frie Gymnasium
siden januar 2012.
- Hvorfor startede du i sin tid med at læse samfundsfag på universitet?
Da jeg startede med at læse statskundskab i
2005 var jeg ikke sikker på at kunne overkomme
livet som universitetsstuderende. Hvad var kravene, undervisning på engelsk, mange timer
fordybet i bøger og skulle man have et studiejob
til at supplere SU’en? Men statskundskab var
hvad jeg havde drømt om i gymnasiet: At få lov
at fordybe mig i emner der interesserede mig
meget. Jeg blev udfordret og fik udvidet min
verdensforståelse.
- Hvad vidste du om gymnasieskolen som
arbejdsplads inden du startede på jobbet?
Statskundskab/samfundsfag er et bredt studie,
hvor man får et indblik i forskellige (samfunds-)
videnskaber. Naturligvis var noget mere interessant end andet. Kymlicka i politisk teori blev
aldrig min bedste ven, men med faget indledende statskundskab og senere metode og ikke
mindst et tværfagligt valgfag med journaliststuderende har jeg mange gode faglige minder fra
tiden på bacheloren. På 2. året, hvor jeg skulle
vælge mellem statskundskab eller at blive to32
faglig, skrev jeg til et par undervisere fra mit
gamle gymnasium i Vejle og fik mulighed for at
følge et par af dem et par dage. Det styrkede heldigvis blot min forestilling om at undervise i
gymnasieskolen. Hurtigt fandt jeg ud af, at jeg
gerne ville læse religion som tilvalg. Det er et
valg jeg aldrig har været ked af. Det indblik i
både det samfundsvidenskabelige og det humanistiske område er noget jeg kan bruge, når vi i
dag arbejder i AT, i KS såvel som i undervisningen i de enkelte fag.
- Hvilke udfordringer oplever du i dit virke som
ung underviser ?
Det handler hele tiden om at gøre undervisningen levende. En ting er at få styr på hvor vi skal
hen. Læreplaner og vejledninger er blevet studeret grundigt, men der bliver også brugt meget af
min tid på at tænke hvordan vi kan få arbejdet
aktivt med velfærdsmodeller, livsstilsanalyser
eller det politiske spil. En god oplevelse var da vi
for nyligt havde et ungt medlem af Københavns
Borgerrepræsentation på besøg på et samfundsfagshold og fortælle om magt på lokalt plan og
efterfølgende tog vi en tur ind og overværede et
møde i Borgerrepræsentationen. Det var lære-
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 32
28/11/12 10.52
INTERVIEW MED UNGE SAMFUNDSFAGSLÆRERE
rigt, og hvor de unge fik koblet teorien på virkeligheden. Sådan forsøger jeg hele tiden at overveje hvordan levende mennesker, tv-udsendelser, klip på Internettet og undervisning ud af
boksen kan supplere tekstlæsning og ‘traditionel’ klasseundervisning. Den største udfordring
i samfundsfaget er nok at medtænke træningen
i tabeller, figurer og diagrammer i undervisningen. Men mine kollegaer er gode til at hjælpe og
hvor var man uden Samfundsstatistik?
som ny underviser i samfundsfag kræver det at
man følger med i samfundet i hverdagen. Ud
over forberedelse, gennemførelsen og den efterfølgende refleksion af de enkelte timer, tager jeg
af og til på biblioteket efter arbejdstid og læser
aviser igennem for at følge med i de forskellige
debatter og for at finde brugbare artikler.
- Hvordan vil du beskrive din hverdag som ung
underviser i samfundsfag?
De vigtigste opgaver for FALS bør være synlighed indadtil og udadtil og fortsat at udvikle relevante faglige kurser. Jeg tænker på hvorfor det
ikke er FALS man møder i diskussioner af
undervisning om brugen af Internet, skriftlighed eller fagsamarbejde? I offentligheden bør
foreningen fortsat argumentere for samfundsfagets mange kvaliteter i gymnasieskolen, og ikke
mindst hvad angår studiekompetence.
Hverdagen som ny underviser? Første gang man
gennemgår et stof, kræver det naturligvis et
overblik, man ikke har før man har prøvet at
være gennem et forløb. Men eleverne har ikke
klaget over at være forsøgskaniner. Det sværeste
er nok at finde det rette niveau, ikke mindst på
hold, hvor niveauet er meget varieret. (Også)
- Hvilke forventninger har du til din faglige forening – FALS ?
Lene Koudal
36 år
Pædagogikumskandidat i historie og samfundsfag på Aarhus Katedralskole efter at have været årsvikar samme sted sidste år.
- Hvorfor startede du i sin tid med at læse samfundsfag på universitet?
samfundsfag var da også, at det måske ville være
godt i forhold til fremtidig beskæftigelse.
Fordi jeg så længe, jeg kan huske, har interesseret mig bredt for samfundsforhold og ikke
mindst politik. Mit hovedfag er historie og
kombinationen med samfundsfag er meget
almindelig – og det er der en grund til: de to fag
spiller utroligt godt sammen! Da jeg studerede
(fra 1997 ->) var det meget svært at få arbejde
som historiker og motivationen for at vælge
- Hvad vidste du om gymnasieskolen som
arbejdsplads inden du startede på jobbet?
Jeg synes egentlig, at jeg havde en meget god
fornemmelse af, hvilken type arbejdsplads og
kolleger jeg ville møde. Dels kender jeg en del
gymnasielærere og dels havde jeg tidligere arbejdet med nogle analyseopgaver vedrørende gymsamfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 33
33
28/11/12 10.52
INTERVIEW MED UNGE SAMFUNDSFAGSLÆRERE
nasieskolerne. Rammerne og vilkårene havde
jeg således et overordnet kendskab til. Hvad jeg
ikke vidste noget om var, hvordan det ville være
at stå foran eleverne og udfylde lærerrollen.
- Hvordan vil du beskrive din hverdag som ung
underviser i samfundsfag?
I dette skoleår er jeg pædagogikumkandidat, og
jeg har endnu ikke været på fagdidaktisk kursus.
Som ny underviser bruger jeg meget energi på
at omsætte læreplanerne til praktisk undervisning. Lige for tiden går jeg og spekulerer over,
hvordan jeg bedst muligt får lært elever at læse
og forstå statistisk materiale og modeller m.v.
Yderligere vil jeg have fokus på at lære dem at
skelne mellem holdninger og faglig indsigt. Alle
de didaktiske overvejelser fylder en del, og det
skal de selvfølgelig også i pædagogikum.
- Hvilke udfordringer oplever du i dit virke som
ung underviser?
Som en typisk ny lærer bruger jeg meget tid på
(over?)forberedelse. Det kræver sin kvinde at
holde arbejdet på et fornuftigt niveau her i løbet
af det lidt hektiske pædagogikum og som mor
til tre børn i førskolealderen. Det er nogle år
siden jeg afsluttede universitetet og det betyder,
at jeg er lidt ”rusten” på f.eks. EU-stoffet. Det
skruer forberedelsen yderligere op. Jeg tænker
under forberedelsen ofte på, at tiden brugt nu
kommer mig til gode på lidt længere sigt. I år
underviser jeg i 1.g. C-niveau og 2.g. B-niveau
klasser. Jeg regner også med at blive udfordret
når det kommer til det skriftlige arbejde og statistikarbejdet med A-niveau klasser – det er
områder, jeg ikke har stiftet bekendtskab med
endnu. I forhold til de større tværfaglige opgaver oplever jeg også udfordringer, for der skal
jeg få mit fag til at spille sammen med andre fag.
Det er udfordrende i forhold til et mere snævert
universitetsfag.
34
- Hvilke forventninger har du til dit fremtidige
virke som underviser?
Jeg er meget glad for at undervise i samfundsfag. Fordi jeg selv brænder for faget og fordi det
er så spændende og sjovt hele tiden at skulle
arbejde med noget aktuelt. Jeg håber jeg kan
holde denne gejst i mange år. Jeg glæder mig
dog samtidig også til, at jeg får oparbejdet noget
mere rutine og får en skattekiste af gode øvelser
og tilgange til stoffet.
- Har du nogle gode råd, vink og vejledning, som
du gerne vil dele med Samfundsfagsnyts læsere?
Husk at dele med dine yngre kolleger. Det betyder alverden at kunne kopiere et kompendium
eller få en god øvelse.
- Hvilke forventninger har du til din faglige forening – FALS ?
Indtil videre kender jeg ikke meget til FALS. Vi
er dog venner på Facebook, og det tror jeg er et
sted, hvor der stadig kan udvikles. Fra den faglige forening håber jeg, at der kan bidrages med
relevante kursustilbud, med ny og opdateret
viden (f.eks. om nye lærebøger, gode temaer,
tolkninger af læreplaner osv.) og meget gerne
med et fagligt/socialt arrangement i ny og næ.
Jeg har også en forventning om, at foreningen
vil tale fagets sag både politisk og mediemæssigt.
Foreningen spiller allerede en rolle i den daglige
undervisning, da jeg bl.a. bruger Columbus’
bøger.
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 34
28/11/12 10.52
14231
Samfundsfag
Se uddrag af bogen på
gyldendal-uddannelse.dk
Grundbog
til A-niveau
Danmark, Europa, Verden
– international politik i det 21. århundrede
AF ANDERS WIVEL
Danmark, Europa, Verden – international
politik i det 21. århundrede er en ny grundbog til samfundsfag på A-niveau.
• H
vorlængeholderdenamerikanske
verdensorden?
• H
vilkenrollespillerFNogEUforverdens
verdens
økonomiskeogmilitæreudvikling?
• V
ardetrigtigtellerforkert,atDanmark
deltogikrigeiIrakogAfghanistan?
Medafsætidenteoretiske,begrebsmæssige
oghistoriskekonteksthjælperdennebog
elevernetilattænkestruktureretogsystematiskover,hvordanvikanbesvaredisseog
andrespørgsmålominternationalpolitik.
14231 GYL Ann_Samfundsfagsnyt nr 188_Danmark_Europa_Verden_170x240.indd 1
Kr. 199,ex moms
i-bog
på vej
13/11/12 11.18
Notat om notatgenren
af Lasse Ørum Wikman - på vegne af Opgavekommissionen og Fagkonsulenten
Her præsenteres notatgenren til den skriftlige
eksamen i samfundsfag A-niveau. Notatgenren
indgår i den skriftlige eksamens 2. del som det
sidste af de to spørgsmål i delopgaven. Dermed
har eleven forinden besvaret et undersøgelseseller sammenligningsopgave inden for samme
emne.
Dette notat om notatgenren findes også i en
onlineversion på http://www.emu.dk/gym/fag/
sa/Undervisningsministeriet/Fagkonsulenten/
index.html, hvor det er uddybet med eksempler
på notatbesvarelser.
Det centrale i notatgenren
For notatet er det afgørende genrekarakteristika
den faglige begrundelse, dvs. at eleverne skal
give et fagligt svar på, hvorfor de anbefaler en
bestemt strategi.
Med afgørende genrekarakteristika menes
både det afgørende bedømmelseskriterium, og
det karakteristika eleverne kan huske og genkende fremgangsmåden for besvarelsen af genren på - dvs. du skal formidle til dine elever, at
”hvis der er én ting du skal huske i besvarelsen
af et notatspørgsmål, så er det den faglige
begrundelse for din anbefalede strategi”. Med
faglig begrundelse menes, at eleverne skal
begrunde deres anbefalede strategi med
udgangspunkt i samfundsfaglige teorier, begreber og faktuel samfundsvidenskabelig viden.
36
Forskellige fremgangsmåder
Herunder følger forskellige eksempler på fremgangsmåden i notatgenren alle med udgangspunkt i en besvarelse af opgaveformuleringen:
Du er økonomiske rådgiver for finansminister
Bjarne Corydon (S). Skriv et notat, der sætter
Bjarne Corydon i stand til at tilrettelægge en
strategi for, hvordan Danmark kommer bedst
muligt ud af den økonomiske krise.
Den faglige begrundelse i et notat kan antage
flere former: Notatet kan opbygges som anbefaling af en strategi efterfulgt af en længere faglig
begrundelse (se eksempel 1).
I det ovenstående eksempel præsenteres
strategien med alle dens delelementer, hvorefter
den faglige begrundelse præsenteres.
Notatet kan også opbygges med løbende
anbefalingen af forskellige delelementer af strategien hvert efterfulgt af en kortere faglig
begrundelse (se eksempel 2).
I ovenstående eksempel præsenteres strategiens enkelte elementer og disse enkelt elementers begrundelse løbende efterfulgt at en endnu
et element i strategien osv.
Notatet kan desuden opbygges som opstillingen af to modsatrettede strategier, hvor der
efterfølgende anbefales den ene strategi med
udgangspunkt i en faglig begrundelse (se
eksempel 3).
I ovenstående eksempel præsenteres først en
strategi samt faglig begrundelse og derefter en
ny strategi samt faglige begrundelse. Afslut-
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 36
28/11/12 11.06
NOTAT OM NOTATGENREN
Eksempel 1
Som økonomisk rådgiver for finansministeren anbefales det, at S-SF-R-regeringen fører
en lempelig finanspolitik for at styre Danmark bedst muligt ud af krisen med et øget
offentligt forbrug og skattelettelser til de allerfattigste. Samtidig bør regeringen gøre tiltag til at takle de mere langsigtede problemer
omkring arbejdskraftudbuddet.
Den lempelige finanspolitik anbefales med
udgangspunkt i en keynesianistisk tænkning
med det formål at holde arbejdsløsheden
nede, og at multiplikatoreffekten forhåbentligt sætter gang i forbrug, produktion og be-
Eksempel 2
Som økonomisk rådgiver for finansministeren anbefales det, at S-SF-R-regeringen fører
en lempelig finanspolitik for at styre Danmark bedst muligt ud af krisen. En lempelig
finanspolitik har den mest direkte effekt på
beskæftigelsen og med udgangspunkt i keynesianistisk tænkning vil multiplikatoreffekten forhåbentligt medvirke til at sætte
yderligt gang i forbrug, produktion og beskæftigelse.
ningsvis anbefales den ene strategi med
udgangspunkt i faglige begrundelser.
Eksemplerne herover er forkortede stilistiske
eksempler til illustration af pointer omkring
fremgangsmåden i notatgenren.
Den faglige begrundelse
I den faglige begrundelse skal eleverne
begrunde/argumentere for deres anbefalede
strategi med udgangspunkt i samfundsfaglige
teorier, begreber og faktuel samfundsvidenska-
skæftigelse. Et øget offentligt forbrug, har
den mest direkte effekt på beskæftigelsen.
Samtidig anbefales skattelettelser til de fattigste, da denne gruppe har den største forbrugsrate og er mindst tilbøjelige til at bruge
de ekstra penge til at spare op, hvormed
denne type skattelettelser har den største effekt på forbruget og dermed beskæftigelsen.
Desuden falder dette i tråd med socialistisk
ideologi. Disse anbefalinger har fokus på beskæftigelsen på kort sigt. På længere sigt står
Danmark over for andre problemer, hvor regeringen er nødt til at…
Desuden anbefales skattelettelser til de fattigste, da denne gruppe har den største forbrugsrate og er mindst tilbøjelige til at bruge
de ekstra penge til at spare op, hvormed
denne type skattelettelser har den største effekt på forbruget og dermed beskæftigelsen.
Desuden falder dette i tråd med socialistisk
ideologi. Disse anbefalinger har fokus på beskæftigelsen på kort sigt.
På længere sigt står Danmark over for andre problemer, hvor regeringen er nød til
at…
belig viden. Her foregår ofte en kobling af faktuel/empirisk viden og samfundsfaglig teori, og
eleven kan ofte hente relevant faktuel/empirisk
viden i bilagene til opgave 2 i samme delopgave.
I politiske notater kan det faglige og empiriske indhold f.eks. være:
y Ideologiske forskelle. Forskellige vælgergrupper. Vælgeradfærd (Fra klassepolitik til senmoderne vælgeradfærd samt marginalvælgere).
Goul Andersens todimensionelle partisystem
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 37
37
28/11/12 11.06
NOTAT OM NOTATGENREN
Eksempel 3
Som økonomisk rådgiver for finansministeren anbefales det, at S-SF-R-regeringen fører
en lempelig finanspolitik for at styre Danmark bedst muligt ud af krisen med et øget
offentligt forbrug og skattelettelser til de allerfattigste.
Den lempelige finanspolitik anbefales med
udgangspunkt i en keynesianistisk tænkning
med det formål at holde arbejdsløsheden
nede og at multiplikatoreffekten forhåbentligt sætter gang i forbrug, produktion og beskæftigelse. Et øget offentligt forbrug,se. Et
øget offentligt forbrug, har den mest direkte
effekt på beskæftigelsen. Samtidig anbefales
skattelettelser til de fattigste, da denne
gruppe har den største forbrugsrate og er
mindst tilbøjelige til at bruge de ekstra penge
til at spare op, hvormed denne type skattelettelser har den største effekt på forbruget
og dermed beskæftigelsen.
(fordelingspolitik og værdipolitik). Partipolitisk
positionering/det parlamentariske spil. Modeller for partiadfærd (Molin, Down eller Kåre
Strøm). Mediernes rolle og betydning i politik.
Osv.
I økonomiske notater kan det faglige og empiriske indhold f.eks. være:
y Konsekvenser af forskellige økonomiske indgreb. Forskellige økonomiske styringsredskaber.
Økonomiske skolers (Keynesianisme og monetarisme) forskellige syn på økonomi. Forskelle
(af økonomiske indgreb) på kort og lang sigt.
Økonomiske målsætninger og målkonflikt. Osv.
I udenrigspolitiske/internationalt politiske
notater kan det faglige og empiriske indhold f.
eks. være:
38
Monetaristisk økonomisk tænkning vil
derimod lægge vægt på at holde det offentlige forbrug i ro, for ikke at skabe unødige
økonomiske svingninger og inflationspres. I
stedet bør man tro på markedets evne til at
stabilisere sig selv og via et stabilt offentligt
budget mindske lønpresset og dermed forbedre dansk konkurrenceevne på længere
sigt, hvilket vil skabe en holdbar stigning i
beskæftigelsen.
Regeringen anbefales den keynesianistiske
strategi, da effekten af den monetaristiske
strategi først indtræffer på længere sigt og i
mellemtiden vil skubbe flere ud i arbejdsløshed. Den keynesianistiske strategi derimod
tager i højere grad hånd om de svagest stillede på randen af arbejdsmarkedet og sammen med skattelettelserne til de fattigste, falder dette i tråd med rød ideologi og
regeringens vælgeres ønsker.
y International politik teoriernes forskellige
syn. Det internationale politiske systems og den
internationale politiske situations betydning for
udenrigspolitikken. Mål og midler i udenrigspolitikken. Udenrigspolitiske kapabiliteter,
determinanter og instrumenter.Hård og blød
magt. Den indenrigspolitiske situations konsekvenser for udenrigspolitikken. FN, EU, NATO
osv. Folkestemningen/vælgerne.
I sociologiske notater kan det faglige og empiriske indhold f.eks. være:
y Teorier/teoretikere om det senmoderne samfund og identitetsdannelse. Viden om mønsterbrydere og social mobilitet. Habitus, kapital og
social arv. Levekårs-analyser. Viden og teorier
om kriminalitet. Primær og sekundær socialisation og institutioners og familiens roller heri.
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 38
28/11/12 11.06
NOTAT OM NOTATGENREN
Viden om social ulighed og sociale grupper og
deres livsbetingelser.
I den faglige begrundelse skal eleven tænke i
begrundelse (hvorfor denne strategi?) samt i
konsekvenser ved strategien.
Det højner oftest elevernes faglighed og
medfører en mindre overfladisk argumentation,
hvis eleven forholder sig diskuterende til den
anbefalede strategi, dvs. inddrager modsatrettede hensyn. F.eks. ved at inddrage:
y Fordele og ulemper ved strategien eller målkonflikter ved strategien.
y Forskelle på kort og lang sigt ved strategien.
y Modsatrettede parlamentariske og politiske
hensyn f.eks. med udgangspunkt i Molin eller
Kåre Strøm.
y Forskellige modtagerhensyn (modstandere,
forskellige vælgergrupper, hvem er det godt for
og hvem er det skidt for).
y Forskellige italesættelsesmuligheder (opinion,
medier, diskurs, spin osv.).
y Eller ved at præsentere modsatrettede strategier.
Det er dog vigtigt, at der i konklusionen klart
anbefales en bestemt strategi med udgangspunkt i de faglige begrundelser.
Andre delelementer i notatgenren
Som beskrevet ovenfor er den faglige begrundelse det helt centrale i notatgenren. De nedenstående delelementer er dermed mindre vigtige,
men er med til at styrke notatet.
I besvarelsen af alle de store spørgeord til
den skriftlige eksamen i samfundsfag, bør eleven afslutte hver delopgave med en konklusion.
Dette gør sig også gældende for notatet. I konklusionen skal eleven besvare opgavespørgsmålet og konklusionen vil have karakter af en kort
opsummering. Opsummeringen skal indeholde
anbefalingen/strategien samt hovedelementerne
i den faglige begrundelse.
Notatgenren lægger op til at eleven skriver
som en bestemt afsender til en bestemt modtager f.eks. som politisk rådgiver for Villy Søvndal. Dermed lægger notatgenren op til at eleven
påtager sig en bestemt rolle. Nogle elever lader
dette påvirke skrivestilen ved f.eks. at skrive
”Hej Villy” eller ”Knus og Krammer”. Det
anbefales dog at eleven formulerer sig formelt/
videnskabeligt/formalistisk, som det gør sig gældende for alle genrene til den skriftlige eksamen.
Eleven må gerne leve sig ind i rollen, men der er
netop tale om en professionel faglig rådgiver ikke en god ven, der giver kammeratlige råd.
Eksempel på konklusion med en velbegrundet anbefaling
For at sikre mandatfremgang frem mod næsig i det politiske spektrum som den røde
ste folketingsvalg anbefales det, at SF markepolitiks forkæmper i en regering, der af
rer sig politisk mere selvstændigt i forhold til
mange vælgere opfattes som værende for
resten af regeringen - specielt på SF’s kernehøjredrejet. Dermed vil SF kunne opfange
politikområder, også selvom dette skaber
mange af de vælgere, der er gået over til Enspild internt i regeringen” (Anbefalingen/
hedslisten” (Begrundelsen).
Strategien). ”Dermed vil SF kunne placere
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 39
39
28/11/12 11.06
Debat:
Kompleksitet, udvikling og orden
Om de nye videnskabers implikation for vores forståelse
af samfundet – et svar til Peter Gorm Larsen
af Jonas Uhrskov, cand.scient.pol. et mag., lektor KVUC
Peter Gorm Larsen (PGL) har begået en radikal
artikel, en ”Gentænkning af samfundsvidenskab. En kritisk analyse” (Samfundsfagsnyt,
september 2012), hvor han argumenterer for,
at:
”forskere, konsulenter, lærere og embedsmænd
skal opgive troen på, at der er korrespondens
mellem deres begreber og teorier, og så en ydre
iagttagelig og objektiv virkelighed. De skal i stedet acceptere, at de netop med deres begreber og
teorier skaber virkeligheden. De skal afdække
hvordan individ og samfund konstrueres og italesættes og hvilke konsekvenser det har. I særlig
grad bør fokus være på at undersøgelser af italesættelser af relationer mellem individer og grupper af individer.” (s. 41)
Det indbefatter, at vi undervisere i samfundsfag
må holde op med at lære eleverne om en stabil,
strukturel og lovmæssig verden for i stedet at
fokusere på verdens ufuldendthed, dens kontingens og åbenhed og dermed virkelighedens
potentiale for ombrydning og potentiel forbedring. Hvorfor? Fordi verden, i en virkelig, ja,
fundamental ontologisk forstand, if. PGL, ikke
er stabil, strukturel og lovmæssig, men derimod, i en virkelig, fundamental ontologisk forstand, faktisk er indeterminant, åben og foranderlig og derfor, qua sin åbenhed og indeterminans – faktisk kan ændres til det bedre.
40
Her inddrager PGL det moderne fysiske og
naturvidenskabelige verdensbillede for at fremhæve, hvordan selv de hårde videnskaber har
opdaget universets ufuldendte, åbne, historiske
og kontingente karakter i deres forskellige regionale ontologier. Disse nye naturvidenskaber
kan if. PGL faktisk bruges som model for en
procesorienteret og historisk-kontingent samfundsvidenskab og samfundsfagsundervisning.
Et stykke af vejen kan jeg følge PGL’s argument. Det gælder frugtbarheden af at inddrage
nye naturvidenskabelige perspektiver og metoder i samfundsvidenskaberne. Ikke mindst er
det centralt og rigtigt, at samfundsvidenskaberne beskæftiger sig med et emne, der er yderst
komplekst, indeterminant og som, alene i kraft
af menneskets erindring og erfaring, har en
ontologisk grundlæggende historisk dimension.
Samfundsforhold er delvist indeterminante, og
de forandres gradvist over tid. Det er utvivlsomt
en del af deres ontologiske karakter, i det mindste for sociale systemer, således det økonomiske
og politiske, hvor vi har med væsentlige forhold
at gøre, altså forhold hvor mennesket aktivt
søger at forstå sin situation og handle rationelt
heri, i relation til hinanden.
Ikke desto mindre går PGL grundlæggende
galt i byen med ”gennemtænkning af samfundsvidenskaberne” og med sine samfundsdidaktiske reformforslag. Man kan starte med at
nævne, at PGL tolker de nye hårde videnskaber
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 40
28/11/12 10.52
DEBAT – SVAR TIL PETER GORM LARSEN
helt forkert, når han hævder, at deres implikationer er relativistiske. Det kan man måske leve
med, hvis PGL tolkning af socialvidenskaberne
og deres situation var korrekt, men det er den
ikke. Det generelle problem er simpelthen, at
det ikke holder, at den sociale verden er principielt og radikalt indeterminant og følgelig principielt vilkårlig og historisk åben.
Mit indlæg er i bund og grund et udsagn
om, at lighederne og tendenserne i samfundet
og dets udvikling og variation er så betydelige,
at det er åbenbart, at der er virkelige tendenser
og mønstre i samfundet. Al den stund at virkeligheden således er delvist struktureret, da er det
selvsagt også vores pligt som samfundsfagslærere, bundet til bekendtgørelsens mange passager om de vidensmål faget indeholder, at undervise heri. Jeg skal i de følgende fire afsnit underbygge disse påstande om tolkningen af de nye
videnskaber og overveje deres samfundsfagsimplikationer i relation til en række af PGL’s
eksempler for samfundsfag.
De nye naturvidenskaber og deres
filosofiske implikationer
Lad mig starte med at fremhæve at der, som
PGL påpeger, er sket store ting i naturvidenskaberne, i økonomi og i videnskabsfilosofi, siden
den klassiske mekanistiske fysik og positivisme
var herskende. Det er endvidere centralt, at vi i
de seneste årtier er begyndt at interessere os for
mange nye og ofte uhyre komplekse empiriske
fænomener. På et mere generelt erkendelsesteoretisk plan har disse – bogstavelig talt – nye
videnskaber, medført lidt af en revolution, ikke
mindst spiller tilfældigheder en virkelig rolle i
mange komplekse systemer. Ikke bare – og det
er det centrale – i kraft af vores uvidenhed, men
i en virkelig ontologisk forstand, således at
fænomenet i sin udvikling og dermed i sin
karakter på et givent tidspunkt og sted, delvist
er et resultat af tilfældigheder. Kompleksitet,
indeterminans og forandring er, ganske som
PGL hævder, blevet centrale elementer i de nye
videnskabers verdensbillede. Alligevel er PGL’s
tolkning af disse nye videnskaber og deres generelle videnskabsteoretiske og ontologiske implikationer grundlæggende misforstået, i det
mindste hvis det gælder det store flertal af
naturvidenskabelige forskere og de videnskabsfilosoffer og semiotikere der beskæftiger sig med
de generelle ontologiske implikationer af de nye
videnskabers nye komplekse verden.
Et argument gælder selve den klassiske
mekaniks status i det moderne fysiske verdensbillede. If. PGL er Newton og den klassiske fysik
forkastet. PGL burde vide, at dette ikke er korrekt. Einstein har nok erstattet Newtons klassiske fysik i den forstand, at den klassiske fysik
beskriver et relativitetsteoretisk univers langt fra
lysets hastighed (ca. = hastigheder under 30,000
km/s), men under mindre ekstreme forhold
gælder den klassiske fysik fortsat. Det er således
tilfældet, at NASA-anvender Newton når de skal
flyve et rumskib til Mars. Som det hedder i Ove
Nathans grundige og klart skrevne artikel om
relativitetsteorien i Den store Danske (der jo
findes på nettet, vær hermed opfordret!): ”I dag
ser de fleste relativitetsteorien som den naturlige
afrunding af netop den klassiske fysik, som dermed indeholder relativitetsteorien. Fysik før
relativitetsteorien fremstår som det naturlige
grænsetilfælde for Einsteins teori, når legemers
hastighed er små i forhold til lyset.”.
Hvad så med atomfysikken, for slet ikke at
tale om andre nyere udviklinger af fysikken,
således streng-teori, bryder den – de - ikke afgørende med både Newton og Einstein? Jo, der
sker faktisk et generelt symmetribrud. Dette
univers – disse universer - er unægtelig et specielt sted; et sted med andre love end dem vi finder i den verden vi kan erkende direkte. Jeg skal
ikke foregøgle nogen, at jeg forstår særlig meget
heraf, men dog bemærke et par ting. For det
første er det stadig tilfældet at Newton og Einsteins beskrivelser er sande på deres ontologiske
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 41
41
28/11/12 10.52
DEBAT – SVAR TIL PETER GORM LARSEN
niveau eller felt. Det vil de endvidere utvivlsomt
være uanset hvad fysikken endnu må opdage
om universets mindste bestanddele. De nye
videnskabers univers er mao. ontologisk
niveaudelt. Dernæst er der stadig love der
beskriver og definerer disse universer. Disse love
gælder ganske vist et univers der indeholder
indeterminans, men usikkerheden er ikke absolut. Det gælder således at kvantefysikken og de
andre beskriver usikkerheden matematisk.
Hvad så med Prigoginis teori om åbne
kemiske systemer langt fra ligevægt, med
systemteorier, med moderne evolutionsteori,
med evolutionær kompleksitetsforskning og
kaos- og katastrofeteori? Ser vi ikke i alle disse
steder en virkelig indeterminans? Jo, det gør vi.
Og igen er det ikke trivielt og betydningsløst, at
der er virkelig indeterminans i de regionale og
formteoretiske ontologier, disse videnskabelige
discipliner udforsker. Ikke mindst har disse
systemer alle en historie og et feedback. Men
igen må vi understrege, at ikke alt er kaotisk, og
igen er det tilfældet, at disse systemers historie
langt fra selv er indeterminant på alle dimensioner. Katastrofeteorien beskriver således forskellige vektorer med forskellig tiltrækning i et faserum, hvor faserummets faktiske historie selv er
underlagt en påvirkning der over tid vil gøre, at
faserummet faktisk, tendentielt, vil danne særlige – grafisk ofte suggestive - mønstre og former. Her er det nok tilfældet, at der sker katastrofer, men disse katastrofer er selv underlagt
de parametre der udgør katastofeteoriens faserum og dermed regionale ontologi.
Samlet er det vi ser ikke en verden, hvis
historicitet og indeterminans er absolut, samlet
er det vi ser ikke et opgør med traditionelle
naturvidenskabelige idealer om at beskrive den
ydre virkelighed i realistiske termer. Det vi har
set er snarere en voksende erkendelse af hvor
kompleks og omfattende verden er. Herunder
også - men på forskellig vis for Einstein og Bohr
- omfanget af iagttagelsens betydning for den
42
fysiske måling. Denne erkendelse markerer nok
et opgør med den klassiske fysiks idé om et
generelt mekanistisk univers, en idé der også er
kernen i mellemkrigstiden og den første efterkrigstids klassiske positivisme og logiske atomisme. Men den markerer ikke et opgør med
den klassiske fysiks resultater under en række
meget udbredte og væsentlige betingelser. De
markerer slet ikke et opgør med idealet om
videnskabelig, matematisk beskrivelse. Det er
snarere tilfældet, at videnskaberne selv, skridt
for skridt, gennembrud for gennembrud, har
udviklet sig således at de videnskabeligt kan
beskrive og dermed overhovedet begribe og
endog se fænomener og aspekter af den fysiske
og biologiske verden der tidligere var uden for
videnskabens rækkevide.
Det er således åbenbart ikke tilfældet, at
man kan drage de langtrækkende relativistiske
og antividenskabelige implikationer af de nye
videnskaber, som PGL hævder. Dermed ikke
være sagt, at vi ikke kan lære af de nye videnskaber. Men det vi kan lære af denne udvikling er
ikke, at alting kan være anderledes end det er.
Det vi lærer er snarere, hvordan man modellerer komplekse systemer og dynamiske fænomener og forstår hvordan flerdimensionelle og
komplekse virkeligheder fungerer formelt og
teoretisk. Hvad der selvsagt er interessant for
samfundsvidenskab - og dermed også for faget!
Men denne verden er meget langt fra PGL’s
kontingente og radikalt flydende simulakrum.
De økonomiske loves virkelighed
Vi kan pege på ting der forandrer sig i samfundet, vi kan pege på ting der er stabile i lange
perioder af historien, ja, som er universelle eller
næsten-universelle for så godt som alle samfund
op igennem historien. Når PGL således skriver,
som om det er påvist, at økonomisk videnskab,
markedsmekanismerne mv., ikke har noget
belæg og nogen reference i den empiriske økonomi og at eksempelvis den økonomiske krise
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 42
28/11/12 10.52
DEBAT – SVAR TIL PETER GORM LARSEN
er en social konstruktion hos forbrugerne (s.
42), ja, da må man undre sig, for belægget for at
tale om en prismekanisme og markedsøkonomi
og endog ligevægt, er ganske betydeligt, selv hvis
moderne økonomer også er påvirket, ja, er en
del af de nye naturvidenskabers systematiske og
endog ontologiske inklusion af virkelig usikkerhed og – i denne aristoteliske forstand – virkelig
tilfældighed.
Ikke desto mindre ligger rigtig mange ting
fast økonomisk. En sådan ting er utvivlsomt
den generelle sammenhæng mellem en vares
pris og dens udbud og efterspørgsel. Dette er
åbenlyst i dag og af stor, stor betydning. Det
gælder således for den afrikanske vækst, der i
vidt omfang er drevet af stigende råvarepriser,
der igen er drevet op af en stigende efterspørgsel
fra de nye vækstøkonomier, ikke mindst Kina
og Indien. I denne forstand kan vi sige, at en
afledt konsekvens af prismekanismen og væksten i de nye økonomier er, at den afrikanske
middelklasse vokser og styrkes. Dette vil i sig
selv - altså alt andet lige - have positive konsekvenser for den politiske stabilitet og udviklingen i retning af funktionsduelige demokratier.
Eksemplerne på prismekanismens betydning og
realitet er så omfattende som den moderne globale økonomi selv, og prismekanismen må derfor naturligt indgå i enhver nogenlunde kvalificeret økonomiundervisning.
Hertil vil PGL måske replicere, at markedsmekanismerne kun virker så godt som de gør,
fordi vi er så fantasiforladte som vi er, eller,
måske, nu mere kritisk og dyster, at kapitalkræfterne er så stærke som tilfældet er. Her fremhæver PGL således betydningen ”af at beskæftige
sig med kontrafaktiske forhold. Hvad nu hvis,”
spørger han (s. 42), ”der ikke var privat ejendomsret? Der ikke var markedsøkonomi?”
Spørgsmålet er ganske interessant. Vi har faktisk et kendt og virkeligt eksempel herpå, nemlig hele den sovjetiske planøkonomi der, som
bekendt, herskede i Sovjetunionen i mange år
og blev eksporteret til mange lande med ret
identiske resultater. Dernæst er der de præmoderne samfund, hvor markedets udbredelse og
betydning varierede, men grundlæggende var
underlagt en politisk-militær logik, centreret
omkring kontrollen med jorden og dermed
jordrenten.
Tror PGL virkelig at der er et alternativ til
den globale markedsøkonomi i dag? Jeg har
meget svært ved at se det for mig. Hvis vi bevæger os yderligere i retning af et fritidssamfund,
vil konsekvenserne for vores levestandard og
offentlige velfærd være meget alvorlige. Kunne
man alligevel ikke argumentere for, at vi under
alle omstændigheder ville kunne leve rimelig
godt, selv i et materielt fattigere, men mindre
stressende og økologisk mere bæredygtigt samfund? Tildels kan man faktisk sige, at de europæiske stater faktisk er gået ganske langt i den
retning og har accepteret et velstandstab, men
måske vundet i livskvalitet. Ikke desto mindre
er det meget svært at se, at danskerne eller de
øvrige europæiske befolkninger vil være tiltrukket af en økonomisk politik der grundlæggende
gjorde op med markedet, med de økonomiske
konsekvenser det vil have. Faktisk er der svært
overhovedet at forestille sig at en dansk regering
vil overleve mærkbare nedskæringer i danskernes disponible indkomst. Hvis det er tilfældet,
at vi har svært med at leve med en egentligt faldende levestandard og faldende offentlig service, da betyder den forværrede demografiske
situation, presset fra den globaliserede økonomi
og en voksende gæld (der ikke kan vokse infinit), at vi i de kommende mange år vil se et pres
for reformer der vil øge arbejdsudbud og produktivitet. Dette pres determinerer ikke vores
adfærd, men det er ikke desto mindre, som vi
erfarer og vil erfare, virkeligt.
Men der er i vores krisetid andre forhold der
må fremhæves. Groft sagt beviser krisen både –
og her har S-SF-R-regeringens og Christian
Sørensens kritik af V-K-regeringen fuldt berettisamfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 43
43
28/11/12 10.52
DEBAT – SVAR TIL PETER GORM LARSEN
get – at de makroøkonomiske love stadig holder.
Jeg morer mig således med at lade mine elever
læse en artikel fra Jyllands Posten fra 2006 med
titlen; ”Miraklet i dansk økonomi”, hvor man
blandt andet kan læse om hvordan politikere,
således den daværende statsminister og finansminister og flere økonomer, talte om en ny krisefri højkonjunktur og endog om hvordan de
økonomiske lærebøger må skrives om. Tal om
hybris! Argumentet var i vidt omfang baseret på,
at inflationen ikke steg trods den høje beskæftigelse og efterspørgsel. Men realiteten var, at
penge- og kreditforsyningen, bl.a. pga. dereguleringen af finansmarkederne og afdragsfrie lån,
pga. en for lempelig finanspolitik og pengepolitik og store skatterabatter til husejere, var alt for
rigelig igennem det meste of 0’erne og at det
medførte en overophedning og en gældskrise
der betød store tab for dansk økonomi. Det er
simpelthen ikke rigtigt at tale om at krisen er ”en
social konstruktion hos forbrugere, investorer,
journalister og politikere.” (PGL, s. 4) Så let skal
Anders Fogh Rasmussen, Claus Hjort Petersen
og Thor Petersen ikke slippe! Virkeligheden er
langt mere kompliceret. Og spændende. Den er i
høj grad præget af regularitet og lovmæssighed.
Den er også præget af virkelige frihedsgrader og
virkelig usikkerhed, virkelige risici. Forstår vi
ikke disse forhold, famler vi i blinde, som ofre
for en virkelighed vi ikke forstår, men som vi
dog lever i og rammes af.
Regularitet og forandring
i klanens og kernefamiliens udvikling
Den verden PGL ser, er kontingent og foranderlig i en grad, der gør ham fuldstændigt rundtosset. Det er således svært at se, om han mener det
alvorligt eller spøger, når han forestiller sig, at vi
ligeså godt kan leve i storfamilier og klaner som
i kernefamilier; hvorfor vi opfordres til at øve
dette kontrafaktiske eksperiment med eleverne
(s. 44). Klanen havde sin lange periode i historien der strækker sig helt tilbage til stenalderen,
44
men det synes ret åbenbart, at klanen mister sin
mening i mere komplekse og pacificerede samfund. Dette skete i de mere udviklede dele af
Europa – i det store hele også i Danmark - allerede i højmiddelalderen. I det tidligt moderne
Europa var der fortsat klaner i perifere højlandsområder, således i Irland til starten af 1600-tallet og i Skotland til midten af 1700-tallet. I det
montenegrinske højland var man organiseret i
stammer og klaner indtil midten af 1800-tallet
(de var også hovedjægere) og også i andre isolerede højlandsområder overlevede klanen - i det
mindste rester af klansamfundet - også længe. I
Albanien er der faktisk den dag i dag nogle
tusinde individer der må leve spæret inde i
’sikre huse’ pga. frygt for hævndrab, ligesom
klaner og stammer stadig er centrale for individets sikkerhed og position i en række områder i
Asien og Afrika udviklingen er gået uden om.
Klanen og de relaterede æresbegreber er antropologisk knyttet til statsløse samfund, hvor individer generelt indgår i både en segmenteret territoriel orden (stammen) og i klaner (der kan gå
på tværs af stammer), primært for at få sikkerhed og støtte. Det giver for mig at se, i modsætning til for PGL, ikke meget mening at se på
klaner og stammer som alternativer til kernefamilien og nationalstaten. Hverken i den ene
eller i en anden forstand.
Betyder det at kernefamilien er evig og uforanderlig? Faktisk er lange og nære, oftest monogame, bånd, noget nær universelle for mennesker; altså pardannelser baseret på generelle og
ideelt nære bånd, både fysisk og følelsesmæssigt.
Men nej, selvfølgeligt ikke. Der er en meget
spændende historie, ligesom den nutidige situation er yderst kompleks, modsætningsfyldt og,
med et ord, interessant. Det er spændende tider
vi lever i. Men hvis vi ser på denne historie, da
er den ikke vilkårligt, der er betydelig kontinuitet og tendens i kernefamilien og – bredere –
pardannelsen og kønnenes historie og nutid.
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 44
28/11/12 10.52
DEBAT – SVAR TIL PETER GORM LARSEN
Skilsmisser i Danmark 1900-2009
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
1900
1910
1920
1930
1940
1950
Et også grafisk meget åbenbart vidnesbyrd
om forholdet mellem kontinuitet og diskontinuitet er udviklingen i skilsmisseraten:
Vi bemærker naturligt, hvor lav skilsmisseraten var i det traditionelle samfund ved grafens
start. Vi bemærker dernæst, efter en forøgelse i
forbindelse med krigens omskifteligheder og
adskillelser (?), et fald i efterkrigstiden til et
efterkrigsminimum på omkring 6,500, i årene
fra slutningen af 40’erne til midten af 60’erne.
Så sker der pludselig noget i slutningen af
1960’erne: på 2 år fordobles antallet af skilsmisser, siden er det gået lidt op og ned, men jævnt
stigende, i dag ligger vi på knap 15,000 skilsmisser per år.
Det forekommer fuldstændigt klart, at
denne udvikling ikke er rent vilkårlig og kontingent, som PGL principielt vil. Det forekommer
også ret klart, at der er en sammenhæng mellem
den øgede skilsmisserate og kønnenes ligestilling, ikke mindst økonomisk og støttet af velfærdsstaten, men også hele det kulturelle
nybrud i 1960’erne spillede en central rolle. Det
er ret åbenbart, at den traditionelle familie og
den klassiske kernefamilie (med udearbejdende
far og hjemmearbejdende mor) var ensbetydende med en lavere skilsmisserate, end den vi
kender fra sluttresserne og frem.
Nuvel. Det er også en helt central pointe, at
den traditionelle familie og den klassiske kerne-
1960
1970
1980
1990
2000
families gensidige afhængighed mellem kønnene ikke var symmetrisk og ikke stillede kønnene lige. Anne Knudsen spørger et sted, om
det ikke taler til mændenes fordel, at de ikke lod
sig skille fra deres koner, som konerne i dag,
hvor de har muligheden, lader sig skille fra deres
mænd. Sandheden er, at de ikke havde meget
grund til at lade sig skille med de kønsroller der
prægede den traditionelle og den klassiske kernefamilie. Det er dermed ikke indlysende, at vi
skal være benovede over, at så relativt få mænd
forlod deres koner i gamle dage.
Data peger klart mod, at Durkheims analyse
af den organiske og mekaniske arbejdsdeling
også her viser sin store relevans. For hvor den
organiske arbejdsdeling, hvor enkeltindividerne
binder sig sammen i samfundet ved deres gensidige specialisering i samfundet og økonomien
erstatter den mekaniske solidaritet, hvor stærke
kollektive normer og traditioner binder funktionelt relativt uddifferentierede individer sammen, da har kvindernes indtræden i den
moderne jobverden opløst fundamentet for den
klassiske kernefamilies klare arbejdsdeling, og
en ny demokratiseret familieform er trådt i stedet mellem mere eller mindre funktionelt uddifferentierede og frie individer. Denne udvikling
har imidlertid, som skilsmisseraten og antallet
af singler og faldet i børnefødsler alle vidner om,
ikke været let. Den har også, i samspil med den
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 45
45
28/11/12 10.52
DEBAT – SVAR TIL PETER GORM LARSEN
generelt øgede tolerance og aftraditionalisering
åbnet op for nye familieformer, ikke mindst
mor-barn-familie eller forskellige partnerskaber
i børn imellem forældre der kan bo sammen
eller tæt på hinanden, men også lever parallelle
liv. Også faderrollen er forandret. Skal vi
begræde denne udvikling? Igen er der meget
man kan diskutere, men grundlæggende er det
svært at være imod ligeberettigelse mellem kønnene; hvordan de – vi - så finder ud af at klare
det sammen på nye mere lige betingelser, det er
et andet spørgsmål. Men det er oplagt at diskutere både de strukturelle og de normative
spørgsmål, hvis man underviser i parforholdet
og kønnet.
Regulariteter i politik
Den samme mand kan ikke gå ned i den samme
flod to gange, skrev Heraklit. Og sådan forholder det sig if. PGL også med politik. Det er således tilfældet, at politik i dag og for et år siden er
radikalt forandret (s. 41), ligesom ”stater, landegrænser og sprog er mere eller mindre vilkårlige
menneskelige konstruktioner.” (s. 44) Hvorfor
vi anbefales at træne eleverne i ”at opstille og
beskrive scenarier for mulige indretninger af
samfundet. I forhold til statsdannelse skal de f.
eks. beskrive 3 scenarier. Et forenet Europa, et
suverænt og nationalistisk Danmark, et Danmark der er brudt op i mindre stammesamfund.
De skal finde fordele og ulemper ved scenarierne og opstille handleanvisninger på, hvordan
de kommer hen til drømme scenariet.” (s. 45)
PGL har fuldstændig ret i at dansk politik i
dag ser anderledes ud end tilfældet var for et år
siden. Det er således i skrivende stund for et år
siden kun 1 måned efter valgsejren. Hele den
vælgermæssige deroute for S og SF hører fremtiden til – selv hvis valgnederlagene til de to partier individuelt gav et vink om utilfredshed med
målene og metoderne. I dag, hvor SF lige har
valgt ny formand, har rød blok længe ligget til et
46
knusende nederlag, ligesom elendige approvalratings understreger krisen.
Det er ikke desto mindre tilfældet, at ganske
meget er stabilt, faktisk også om partipolitikken.
Hvor både partierne og vælgerne er i bevægelse,
der ligger deres placeringer dog indenfor visse
usikkerheder. Det er således stadig tilfældet, at
regeringsalternativerne har været de samme i nu
snart 20 år, med S, R, SF og Ø og en mere
omskiftelig forkortet borgerlig blok. Hvis vi ser
på valgene, er særligt 2001-valget åbenbart afgørende, her synes der at være sket et skift fra en
situation hvor normen er et rød-blok repræsenterer et flertal med de radikale, til en situation
hvor rød blok generelt ikke, end ikke med R,
har kunnet mønstre et flertal. Hvis vi ser på
meningsmålingerne og valgene under et, var
valget i august 2011 måske en engangsforeteelse,
båret frem mere af metaltræthed blandt både
regering og vælgere som af tillid til Helle Thorning-Smiths regeringsalternativ. Det område
hvor tingene virkeligt har ændret sig, er i arbejdernes stemmeafgivelser og stemmetilkendegivelser. Hvor rød blok tidligere kunne mønstre
en alliance af arbejdere og offentligt ansatte og
klienter, er første gruppe faldet fra alliancer for
hvert valg siden 1989, hvor knap 2/3 af arbejderne stemte rødt. I dag vil 2/3 af arbejderne
stemme blåt.
Hele denne udvikling er ikke determineret.
Man kunne forestille sig, måske særligt (eller
mest oplagt) i 1990’erne, at S var rykket markant til højre på flygtninge- og indvandrerområdet og også på andre måder markant havde
tilfredsstillet ’de blå arbejdere’. Måske er det
ikke for sent. Kan disse arbejdere forarbejdes
diskursivt? Jeg tror det ikke; ikke uden at man
lægger handling bag ordene, de er jo ikke idioter; og om man vil det, det er et åbent spørgsmål. Under alle omstændigheder: Meget, mange
holdninger, ligger relativt fast. Ikke mindst er
selve spillet om magten grundlæggende det
samme. Det er magtforholdene, strukturen, og
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 46
28/11/12 10.52
DEBAT – SVAR TIL PETER GORM LARSEN
substansen, spørgsmålene, således den faktiske
indvandring, der er det centrale. Diskursen må
forstås i relation hertil. Den politiske verden er
ikke kun kontingent, men et komplekst spil
mellem struktur og frihed, et spil der altid forandres, men altid gør det i mønstre.
Denne pointe der kan iagttages i dansk partipolitik kan også iagttages på makroniveau. If.
PGL er stater og landegrænser vilkårlige sociale
konstruktioner. Udsagnet passer ikke med
empirien, en empiri der har været genstand for
omfattende arbejde og syntetisering. Stater er
mere eller mindre universelle for det moderne
menneske (homo sapiens sapiens), således at
det langt overvejende antal mennesker op igennem historien har levet i stater i dette ords brede
definition, altså defineret ved en ”geografisk
afgrænset befolkning, som udgør en selvstændig
politisk enhed under en fælles regering” (Den
Store Danske). Der er fraregnet en række ekstreme eksempler – således canadiske indlandsinuiter og buskmændene i Kalahari – ikke rigtigt
eksempler på nogenlunde stabile samfund end
de territorielt og politisk eksklusive, således at
jordens beboelige egne op igennem deres beboede historie generelt, i det mindste efter en første ’landnamsperiode’, har været inddelt i territorielle, generelt sammenhængende, enheder.
Selv i Australiens indre og Alaskas ødemarker
var grænserne som udgangspunkt hårde.
Vi må dernæst fremhæve et meget vigtigt
forhold. Disse territorielle enheder dannes,
opløses og gendannes ikke som sæbebobler. Jeg
kender simpelthen ikke rigtigt til at stater
omdannes, foruden som resultat af geopolitisk
og – i de seneste 50-60 år også – økonomiske
tvingende årsager og selv da altid med det formål – selvsagt kan man sige – at overleve og
som minimum overleve som netop territorielt
suveræn, i sidste ende. Når langt, langt de fleste
af de politiske enheder der har eksisteret derfor
ikke er mere, da er det hovedsagelig pga. krige
og magt-asymmetri, stater forlader ikke scenen
frivilligt. Mange ødelægges i krig, utvivlsomt det
store flertal, selv hvis de også svinder væk i
større og ulige alliancer og enheder, over flere
generationer. Hvis dette er korrekt - og her må
læseren være beredt til selv at undersøge en passende del af litteraturen - da er det åbenbart tilfældet, at det er forkert at påstå, at ”stater, landegrænser og sprog er mere eller mindre vilkårlige menneskelige konstruktioner.” (op cit.)
Det følger igen, at vi altid må behandle de
ydre magtforhold partier og stater konfronterer
som netop ydre og, givet en række alment menneskelige mål omkring sikkerhed (overlevelse),
status og velstand, af stor og evig betydning for
politiske aktørers adfærd - alle steder, til alle
tider. Så længe at strukturen er anarkisk og at
magtforholdene er afgørende for fordelingen af
systemets knappe ressourcer, materielt og
immaterielt, da kan vi trygt gå ud fra, at magtforholdene vil spille en central kognitiv, sproglig
og adfærdsmæssig rolle i politik. Mere kompliceret er det faktisk ikke. Det ligger i selve den
generelle definition af politik som involverende
”aktiviteter, der vedrører fastsættelse og fordeling af værdier med gyldighed for et samfund
eller andre sociale systemer og institutioner” og
indbefattende ”alle forhold og processer, der
omhandler udøvelsen af magt, styre og autoritet” (Politik, Den Store Danske). Mennesker er
jo generelt, som regel, rationelle i deres stræben,
bundet rationelle i det mindste. De er også fra
naturens hånd i stand til at orientere sig i en
ydre, spatio-temporalt (kantiansk) defineret
verden, herunder ikke mindst ift. deres egen og
andres placering i et politisk-eksistentielt diagram. Og det er nok til at strukturen, dvs. aktørernes indbyrdes magt og placering, altid er
ganske central for adfærden og som sådan altid
er apriorisk og forud for politisk adfærd, ja, for
den politiske kognition og diskurs.
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 47
47
28/11/12 10.52
DEBAT – SVAR TIL PETER GORM LARSEN
Skønhed, fornuft og følelser
Den radikale socialkonstruktivisme PGL abonnerer på kan præsenteres for en gymnasieklasse
eller et VUC-hold på en meget attraktiv måde,
ligesom den kan præsenteres attraktivt på de
videregående uddannelser. Sådan præsenterer
jeg den altid selv. Fra dens bedste side. Der er
slet ikke en anden måde at undervise på:
”Tag skønhed. Alle kan relatere til skønhed
– og sex /attraktion (i forlængelse heraf). Men
hvad er skønhed? Se på Kate Moss og sammenlign hende med Marylin Monroe – for ikke at
tale om Rubens kvinder, endsige Venus fra Willendorf [læseren skal her forestille sig et slideshow] . Der er sket noget med idealformen!
Hvorfor? Ja, en forklaring er, at det i dag er
svært at være slank, mens buttethed og pondus i
gamle dage vidnede om indtægt og soliditet.
Skønhedsidealet i dag vidner om konkurrencen
mellem piger om at leve op til et specifikt skønhedsideal der lægger vægt på selvkontrol. Alt
dette vidner om, at skønhed slet ikke er noget
naturligt, men derimod er en social konstruktion, der skifter fra periode til periode, fra sandhedsregime til sandhedsregime. (Dette kan
generaliseres, det gælder alt.)”
Dette er transfigurationens politik, og eleverne er forhåbentligt (hvem ved?) tryllebundet.
Her havde de alle gået rundt og forestillet sig, at
skønhed og begær var uproblematisk, sådan i
bund og grund, men i virkeligheden forholder
det sig helt anderledes. De har endog med deres
egne øjne set, at det faktisk forholder sig sådan.
Trylle-rylle-rylle: ’morlille, du er en sten’!
Men se nu ordentligt efter: Den slags, det
holder jo ikke! ! Det er kejserens nye klæder,
ikke andet; en mode, et spørgsmål om magt ...
Tag skønhed: Der er, blandt dem der har studeret det komparative materiale, bred enighed
om, at skønhedsidealet for mænd alle steder er
nogenlunde det samme. Nemlig - skulle det til
alles overraskelse vise sig - en 17-årig kvinde
formet som Marilyn Monroe. Sociobiologer
48
fremhæver hvordan denne form er fødedygtig
og i denne sammenhæng en fordel for vores
gener.
Hvad så med den stovte borger fra 1800-tallet? Helt ærligt: velpolstrede mænd blev heller
ikke anset for sexede i 1800-tallet. Bl.a. af
samme grund var motion udbredt, for det mindretal der ikke var nødt til at bevæge sig og
havde råd til fed mad (således jagt og ridning for
de bedst stillede). Noget andet var så, at fattigdommen var hård og udbredt, ligesom kvinder
var afhængige af et ægteskab, at det kunne være
nødvendigt og endog fordelagtigt, at gifte sig
med en fed, halvgammel, cigarrygende grossist.
Men helst ville hun have en smuk, spændstig,
stærk, følsom, intelligent, rig og ung mand.
Måske ved siden af. Måske flere af dem. Selv,
om muligt - jf. Elizabeth d. I, Katharina d. St.,
Cheer og Demi Moore - langt op i årene. ”Fornuft og følelser”, det er guvernante-romanens
tema, spænding og mål. Ligesom det er i dag –
derfor Jane Austen ’for ever’.
Afsluttende samfundsfagsdidaktiske
overvejelser
PGL argumenterer for en radikal omdannelse af
samfundsfagsundervisningen. Men han gør det
på et fejlagtigt grundlag. PGL argumenterer
nemlig for, at verden faktisk ikke er andet end
historien om en social konstruktion og dens
rekonstruktion, op igennem historien, mens
dette faktisk, igen og igen, viser sig ikke at være
tilfældet. Den radikale socialkonstruktivisme
holder ikke en meter i den virkelige verden;
uden for rammerne af en immanent socialkonstruktivistisk diskurs. Derfor bør vi ikke følge
PGL i hans gentænkning af samfundsvidenskab
og i hans kritiske analyse. Kritikken er malplaceret. Det er ikke korrekt at sige, at den sociale
verden er principielt åben og kontingent. Derfor
bør man ikke sige det. Så vidt den videnskabelige og didaktiske sandhed og deres grundlæggende indbyrdes forhold.
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 48
28/11/12 10.52
Globalt medborgerskab
– med Afghanistan
af Michael Bang Sørensen og Morten Nielsen Hasselbalch, Det Fri Gymnasium
Gennem projektet ’Mit Afghanistan – Livet i den
forbudte zone’ bliver det nu muligt for gymnasieelever at komme i direkte kontakt med civile i de
krigshærgede områder af Afghanistan gennem
udveksling af spørgsmål og film
Den 19-årige Shukrullah holder den lille mobiltelefon ud i strakt arm, mens han filmer sig selv.
Han løber op ad trappen og kryber sammen
under et vindue. Så begynder skuddene. Deres
hjem er blevet forvandlet til et ingenmandsland
og krigsskueplads for kampene mellem Taliban
og de allierede styrker.
Shukrullah er én af de 10 civile afghanere,
som er blevet udstyret med et kamera og gennem de sidste tre år har optaget sin hverdag i
den urohærgede provins Helmand i det sydlige
Afghanistan. Hans og de øvriges optagelser er
samlet i dokumentarfilmen ’Mit Afghanistan –
Livet i den forbudte zone,’ som får premiere i
Danmark i januar 2013.
Dokumentarfilmen og en række supplerende filmklip vil være centrum for flere samfundsfaglige undervisningsforløb, der bliver tilgængelige i december 2012.
Samfundsengagerende undervisning
Samfundsfaglig undervisning og metode har i
den seneste tid haft endnu mere fokus på den
elevengagerende og samfundsengagerende tilgang til faget og undervisningsformerne. Den
udvikling er tydelig, ikke mindst i det seneste
nummer af Samfundsfagsnyt, hvor blandt andet
elevaktivitet og anvendelse af film i undervis-
ningen var i fokus. Undervisningsdelen af projektet ’Mit Afghanistan – livet i den forbudte
zone’ kan meget vel ses i forlængelse heraf.
Projektet er orienteret mod det globale medborgerskab. Undervisningsforløbene kobler
grundbogsviden og kernestof med dokumentarfilmen og filmklippene og ikke mindst med
muligheden for, at elever får mulighed for at
komme i dialog med civile i Afghanistan. Formålet er at (ud)danne eleverne til globale medborgere og give dem en unik vinkel i forståelse
af krigen i Afghanistan.
Medborgerskabsvinklen kommer tydeligst
frem ved, at klasser gratis kan tilmelde sig et forløb, hvor de får mulighed for at komme i
direkte dialog med de afghanske civile reportere, så et interaktivt forløb kan iværksættes.
”Vi ønsker, at danske gymnasie- og hf elever
på nærmeste hold får et indtryk af det land,
Danmark har været engageret i i mere end ti år.
Det er den længste krig Danmark har været
involveret i, men vi kender stort set ikke til tilværelsen for de civile, som danske tropper er i
landet for at beskytte”, siger Henrik Grunnet,
der er producer af filmen og koordinator på
undervisningsprojektet.
Kernen i projektet er muligheden for interaktivitet med de lokale afghanere og dermed
chancen for, at gymnasieeleverne kan få direkte
respons på deres spørgsmål om tilværelsen i krigens skygge i Afghanistan uden filter. Den tekniske kvalitet af optagelserne er ikke i top – til
gengæld får vi et autentisk indblik i livet i et
område, hvor ingen har haft adgang, fordi det er
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 49
49
28/11/12 10.52
GLOBALT MEDBORGERSKAB
så farligt, at selv de allierede soldater sjældent
vover sig herud.
Hvor ingen andre kan komme
Idemanden og instruktøren af filmen er danskafghaneren Nagieb Khaja. Han er journalist og
har fornylig udgivet bogen ”Historien, der ikke
bliver fortalt” på Gyldendal, som også kan indgå
i undervisningsforløbene.
”Det hele begyndte med, at jeg som journalist forsøgte af dække krigen i Afghanistan. I
løbet af mine mange rejser gik det op for mig, at
lagt de fleste vestlige journalister ikke begav sig
udenfor de større i byer i Afghanistan”, fortæller
Nagieb Khaja
Langt størstedelen af kamphandlingerne i
Afghanistan foregår i landområderne og journalisterne begiver sig sjældent ud i de områder,
fordi de frygter at blive kidnappet eller dræbt af
oprørsgrupper eller andre militser. Når de
udenlandske journalister en sjælden gang imellem rejser ud til landsbyerne, er det sammen
med vestlige soldater og ses derfor af de lokale
som tilhørende besættelsestropperne. Selvom
jeg har afghansk udseende og taler et af de
afghanske sprog, kan jeg som regel ikke opholde
mig i landsbyerne i længere tid, fordi det kan
have konsekvenser både for mig og for de
lokale, som jeg taler med. Det oplevede jeg i
2007 da en masse landsbyboere var ved at blive
angrebet af oprørere, fordi de gav mig husly og i
2008, da jeg blev kidnappet af Taleban.
Derfor fandt jeg på idéen om at dele mobiltelefoner ud til de lokale, så de selv kunne filme
deres liv. På den måde undgik jeg at udsætte
mig selv og dem for fare”, siger Nagieb Khaja
Filmen er blevet udtaget til konkurrence i
flere af de store internationale dokumentarfilmfestivaller og vil have premiere i Danmark ved et
stort arrangement i Den Sorte Diamant i
København, samt som Dokumania på DR2 23.
januar 2013.
50
Undervisningsforløb og website
Undervisningsforløbene, der er rettet mod både
samfundsfag på A-niveau og B-niveau, kan findes på websitet: http://www.dr.dk/Undervisning/Gymnasium/Detnyeafghanistan
Der er foreløbigt to undervisningsforløb.
Det ene er rettet mod IP og det andet har primært et sociologisk sigte med fokus på ’socialisering i forskellige lande’. Forløbene kan selvfølgelig tilpasses til egen undervisning og justeres,
så de er brugbare med eller uden det interaktive
element. På lidt længere sigt er der mulighed for
at der løbende udvikles flere forløb, som dækker
andre faglige mål og kernestofområder.
De interaktive perioder vil foregå fire gange i
løbet af de næste to år, og det vil være muligt for
klasserne at tilmelde sig den interaktive del, der
finder sted feb. 2013, okt. 2013, feb. 2014 og
okt. 2014. Det bliver muligt for max 10 klasser
per gang at være med i projektet. Tilmelding
sker på DR’s undervisningsside: http://www.dr.
dk/gymnasium. DR’s undervisningsside skal ses
i tæt relation til filmprojektets website (www.
myafghanistan.tv). Siden opdateres løbende de
to næste år og indeholder desuden en række
små film (2-5 minutter hver), hvor afghanerne
viser deres eget liv. De civile afghanere fortsætter med at filme deres liv frem til de allierede
styrker har trukket sig ud i 2014.
Artiklen er produceret i samarbejde med
Nagieb Khaja og Henrik Grunnet som vi har
arbejdet sammen med i forbindelse med udviklingen af undervisningsforløb, der var tænkt
som del af kurset Medborgerskab i samfundsfagsundersvisningen, der var planlagt til at finde
sted i december 2012. Kurset blev aflyst, så vi
håber at artiklen og forløbene kan være med til
at give inspiration til at styrke det globale udsyn
og involvere eleverne endnu mere i samfundsfagsundervisningen.
Michael Bang Sørensen ([email protected])
Morten Nielsen Hasselbalch ([email protected])
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 50
28/11/12 11.10
ANMELDELSER
samfundsfagsnyt-188.indd 51
28/11/12 10.52
Anmeldelser
Svend Roed Nielsen og Jacob Graves Sørensen
Brasilien – en ny stormagt
Columbus 2012
Verden er i forandring. Måske
foregår der større forandringer
på den globale scene end vi er i
stand til at registrere og inkorporere i vores refleksioner og i
sidste ende i vores undervisning.
Bogen Brasilien – en ny stormagt vil afbøde dette. Med en
lærebogs grundighed gennemgås de samfundsfaglige områder, som faget er opbygget efter. Men på en for Brasilien
relevant måde. Det første indtryk af bogen er den glimrende
kobling af konkret viden om
Brasilien og så en gennemgående relevant teoretisk tilgang.
Denne fremgangsmåde betyder faktisk, at bogen kan anvendes som supplement til undervisning af fx Danmarks
politiske system, idet teorien
løbende igennem bogen fremstilles på en meget klar og letforståelig måde uden at niveauet mindskes. Samtidig følges stoffet op ad brugbart tal-
52
materiale. Bogen anbefales
også til SRP og AT forhold.
På bogens hjemmeside følges
op med øvelser, arbejdsspørgsmål og links til den anvendte
litteratur. Dog savnes der generelt løbende henvisninger,
hvilket lettere vil give eleverne
muligheder for at at efterprøve
grundbogens tolkninger af
specifikke fænomener. Når bogens forfattere konkluderer på
forskellige områder, ofte overbevisende, vil læserens politiske udgangspunkt måske kollidere med grundbogen. Der vil
den specifikke henvisning
kunne afgøre, om der er belæg
for tolkningen eller om det er
udtryk for en særlig politisk
slagside. Men når det er sagt,
så er det en rigtigt god og vigtigt bog, der i høj grad kan bidrage til undervisningen i
samfundsfag. Denne læser
lærte i hvert fald en hel del om
Brasilien, som før læsning af
bogen var fuldstændigt ukendt
stof.
Bogen indledes med et historisk afsnit, der illustreres
med gode kort og andet visuelt
materiale, der beriger læsningen. Storbyen Sao Paulo ligger
fx ikke lang inde i landet, men
en del nærmere kysten, end
hidtidig tænkt af denne læser.
Samtidig gives der en god introduktion til koloniseringen,
trekantshandel, Brasiliens sukker- og kaffeproduktion samt
fortidens stormagter, der delte
verden imellem sig via Tordesilla-traktaten, som betød,
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 52
28/11/12 10.52
ANMELDELSER
at Brasilien som det eneste
land i Sydamerika, kom til at
høre under Portugals herredømme i stedet for Spaniens.
Vi følger historien op til vores
egen tid, hvor det historiske
forhold til USA udgør et afgørende element for Brasiliens
nuværende forståelse af sin
egen rolle på den internationale scene, samt udviklingen
af den særlige Lulaismen, der
er en speciel form for latinamerikansk blandingsøkonomi.
Som politisk system er Brasilien i høj grad inspireret af
USA, med et føderalt niveau,
der træffer afgørende beslutninger på områder som udenrigspolitik og økonomi. Men
også de overordnede rammer
for uddannelse, sundhed og
sociale spørgsmål bliver besluttet på føderalt niveau. Det er så
delstaternes opgave at implementere og administrer politikken i praksis. Brasilien har
lige som USA et to kammer
system, hvor Senatet og Deputeretkammeret vælges ved forholdstalsvalg. Præsidenten vælges ved flertalsvalg, men hvis
en af kandidaterne ikke får
over 50 % afstemmer, skal der
afholdes omvalg. Lige som i
USA har højesteret pligt til at
sørge for at politikerne overholder forfatningen, men domstolene som helhed bliver ofte
anklaget for korruption og
inkompetence.
De politiske partier ligger
generelt til venstre for danske
partier, idet højrefløjen ikke er
særlig populær grundet det tidligere militærregime. Alligevel
bærer de politiske partier ikke
præg af særlige ideologiske retninger. Hvilket måske kan forklare den lave grad af kernevælgere på kun 15 %. I bogen
gennemgås de mange forskellige indflydelsesrige interesseorganisationer, hvor især fagbevægelsen, kirken og de
mange øvrige sociale Ngo’er,
måske i højere grad nyder borgernes tillid, mens politikerne
ofte optræder i medierne med
utallige korruptionsskandaler.
Den frie presse i Brasilien
udgør et reelt kontrolinstrument. Bogen beskriver detaljeret det politiske system og inddrager som nævnt megen relevant samfundsfaglig teori, som
anvendes på det brasilianske
samfund.
Økonomisk set er den tidligere nævnte Lulaisme, opkaldt
efter tidligere præsident, Luiz
Iggnacio Lula da Silva, en alternativ økonomisk og politik
model, hvor den offentlige sektor udgør en væsentlig faktor i
udviklingen af den økonomiske politik. Sådan har det ikke
altid være. Tydeligere var præsident Fernando Henrique
Cardosos ”Real–plan” fra 1993
i høj grad inspireret af
Washington–konsensus, hvor
fokus lå på balance på det
offentlige budget og en fravæ-
rende penge og finanspolitik.
Markedsmekanismen skulle
regulere det frie marked og
afgøre Brasiliens økonomiske
struktur. Bogen roser Cardosos
for at gennemføre relevante
strukturændringer i det brasilianske samfund og fremfører, at
det var de internationale konjunkturer i 1990´erne som bar
ansvaret for den brasilianske
krise i slut 1990´erne, hvor
arbejdsløsheden og underskuddet på betalingsbalance
voksede enormt. Her vil
anmelderen anfører, at det er
en lidt for entydig tolkning, og
at en politisk debat om dette vil
være på plads i undervisningen. Men bogen fremhæver da
også Lulaismen, der i høj grad
afviger fra Washington-Konsensus, men samtidig tilslutter
sig en stram styring af økonomien, som en afgørende faktor
for Brasiliens nuværende positive økonomiske udvikling. Fx
udtrykt ved udviklingen i BNP
pr. indbygger i løbende priser
fra knap 3000 US dollar i 2001
til knap 13.000 US dollar i
2011.
Desuden gennemgås Brasiliens erhvervsstruktur og industripolitik. Fokus er her på
Lulaismens protektionisme
som hæmmende faktor for
produktiviteten og derved også
væksten. Beskyttelsen af hjemmemarkedet bevirker, at virksomhederne ikke indgår i den
internationale konkurrence,
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 53
53
28/11/12 10.52
ANMELDELSER
hvilket resulterer i den manglende produktivitetsstigning.
Men spørgsmål er, om det
ikke er et reelt politisk valg?
Protektionismen er fx hvad
Vestens og nu især Kinas vækst
er grundlagt på! Brasilien har
altid været kendt som et af de
mest ulige samfund, men når
man læser afsnittet om sociale
forhold i Brasilien, beskrives
det hvorledes, Ginikoefficienten langsomt er faldende fra
0,60 i 1992 til 0,52 i 2009. Der
er stadig meget stor ulighed i
Brasilien og store sociale problemer. Men måske går det
langsom den rette vej, netop
grundet Lulaismens skattebaserede socialpolitik, hvori en
regulering af arbejdsmarkedet
også indgår? Lulaismen har fx
bevidst forhøjet mindstelønnen løbende fra omkring 68
Reals ved Lulas tiltræden som
præsident til omkring 640
Reals i dag. Samtidig har den
skattebetalte familie og skolepakke haft stor betydning for
Brasiliens mange fattige.1 Men
kapitlet om økonomi afspejler
en stor viden om de særlige
1 Min svigerfar, som har boet og arbejdet i Brasilien gennem de sidste
40 år, har beskrevet dette som nogle
af årsagerne til de største forandringsprocesser i Brasilien under Lulaismen.
54
brasilianske forhold, og der
inkorporeres igen teori, så
kapitlet kan anvendes sideløbende og fx komparativt med
Danmarks økonomiske forhold.
Afslutningsvist gennemgås
Brasiliens aktive udenrigspolitiske ageren, som har været et
kendetegn for Lulas og nu Dilmas forståelse af Brasiliens
rolle på den internationale
scene. Brasilien ønsker, via en
idealistisk udenrigspolitik forankret i multilateralismen, at
styrke sin position som en regional stormagt i et multipolært
samfund. Som verdens 6. største økonomi vil Brasilien gøre
sin stemme gældende. Brasilien
holder hårdt fast i, ”Ikke-interventionsprincippet”. Man er
ikke som sådan imod princippet om ”Responcibility to protect” men kræver større kriterier og klarere rammer for en
intervention. Brasilien har derfor ønsket en revision af princippet og krævet det omformet
til ”Responsability while protecting”. Det skal lige igen
nævnes, at kapitel også her
indledes med en klar og tydelig
introduktion til international
politiks teori, der så anvendes
på Brasilien.
I forbindelse med den økonomiske politik har Brasilien
vendt blikket væk fra USA og
rettet det imod Kina, Sydafrika
og især de øvrige sydamerikanske lande. Dog er samhandlen
med Kina ikke forløbet helt
som forventet, og Brasilien har
da også ved protektionistiske
tiltag forsøgt at dæmme op for
de billige kinesiske industrivarer. Men grundlæggende bærer
Brasiliens førte udenrigspolitik
præg af en neoidealistisk forståelse, hvor reformarbejdet
omkring FN, WTO, G20 udgør
et vigtigt element. Endvidere
bestræber Brasilien sig på, via
mange andre samhandelsorganisationer som Mercosul, Unasul og Alba og de mellem de
øvrige Briks lande, at udvikle et
øget samarbejde mellem ulandene og vækstøkonomien for
at fremme det globale syd-syd
samarbejde. Og derved skabe
en afbalancering af de faste
medlemmer i FN´s sikkerhedsråd og traditionelt dominerende aktører på den globale
økonomiske scene.
Læs bogen. Den kan kun
anbefales.
Martin Wildenschild,
Gefion Gymnasium
samfundsfagsnyt december 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 54
28/11/12 10.52
ANMELDELSER
Bøger til anmeldelse
Har du lyst til at anmelde en bog?
Samfundsfagsnyt søger nye såvel som erfarne boganmeldere. Har du lyst til at anmelde en
af de anførte bøger, kan du få tilsendt et anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt efterspørger
alle anmeldere og det er ingen hindring, hvis du er ny i faget. Skriv eller ring til Janne Bisgaard Wikman på [email protected] eller tlf. 2825 7025.
Helt nye bøger
”Danmark, Europa, Verden –
International politik i det 21.
århundrede”, Anders Wivel,
Gyldendal 2012, 1. udg. 1. opl.,
s 208, kr. 199,00 excl. moms
”Livet efter 11. september. 10
beretninger fra New York”,
Marianne Lentz, Tiderne Skifter 2012, s 256
”Alle har ret. Demokrati som
princip og problem”, Rune
Lykkeberg, Gyldendal 2012, 1.
udg. 1. opl. s 371, kr. 299,95
”Kenneth Waltz”, Birthe Hansen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012, s 134
”Karl Marx”, Jørgen Loftager,
Jurist- og Økonomforbundets
Forlag 2012, s 137
”Demokrati i Mellemøsten.
Den nye verdensorden, politiske reformer og det arabiske
forår”, Birthe Hansen & Carsten Jensen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012, 1.
udg. 1. opl., s 224, kr. 325,00
”Maos store hungersnød. Den
største katastrofe i Kinas historie, 1958-62”, Frank Dikötter,
Informations Forlag 2011, s
478, kr. 399,00
Øvrige nye bøger
”USA´s udfordringer”, Peter
Brøndum og Annagrete Rasmussen, Columbus, 1. udg. 1.
opl. 2012, s 245, kr. 216,00
inkl. moms/120,00 excl. moms
”Mellemøsten under forandring – Baggrund og perspektiver”, Janus Graves Jacobsen
& Jacob Graves Sørensen,
Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012,
s 128, kr. 190,25 inkl.
moms/109,00 excl. moms
”Kriminalitet og retfærdighed”, Eva Smith, Columbus, 1.
udg. 1. opl. 2012, s 132, kr.
190,25 inkl. moms/109,00 excl.
moms
”Grundbog i dansk og international politik”, Ole Hedegaard
Jensen, Systime, 1. udg. 1. opl.
2012, kr. 275,00 inkl.
moms/220,00 excl. moms
”Samfundsfag C”, Henrik
Kureer & Claus Lasse
Frederiksen, Systime, 3. udg. 1.
opl, 2012, s 399, kr. 362,50
inkl. moms/ kr. 290 excl.
moms samt ”Arbejdshæfte til
samfundsfag C”, kr. 162,50
inkl. moms/130,00 excl. moms
samfundsfagsnyt december 2012
55
ANMELDELSER
”Island – nordisk religion, historie og samfund”, Leif Nordberg, Frydenlund 1. udg. 1.
opl. 2012, s 215, kr. 249,00
”Unge og identitet. Socialisation i otte forskellige lande”,
Birgitte Prytz Clausen et al,
Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012,
s 208, kr. 225,00 incl. moms/
128,00 excl. moms
”Netværkssamfundet”, Victor
Bjørnstrup, Tobias Matthiesen
& Oliver Boserup Skov, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012, s
105
”10 nye bud – på kultur, identitet og værdier i Danmark”,
Mehdi Mozaffari (red.), Systime, 1. udg. 1. opl. 2012, s
208, kr. 180,00 excl. moms, ebog kr. 45,00 excl. moms
”Samfundsfag C”, Henrik
Kureer & Claus Frederiksen,
Systime 3. udg. 1. opl. 2012, s
399, kr. 290,00 excl moms
”USA – en grundbog i politik
og økonomi”, Peter Nedergaard, Systime, 1. udg. 1. opl.
2012, s 232, kr. 220 excl.
moms, e-bog kr. 100 excl.
moms
56
”Afrikas vej fra bistand til velstand?”, Sven Riskær et al,
Handelshøjskolens Forlag, 1.
udg. 1. opl. 2012, s 184, kr.
250,00
”Tyrkiet. Historie, samfund,
religion”, Deniz Kitir, Ole
Bjørn Petersen & Jens M. Steffensen, Systime, 1. udg. 1. opl.
2012, s 150, kr. 148,00 excl.
moms
”Værdier og motivation i den
offentlige sektor”, Politica 44,
nr. 1 januar 2012
Nye digitale udgivelser
Gratis tilgængelig PT fra Columbus:
1. kap af ”USA´s udfordringer”,
Peter Brøndum og Annagrete
Rasmussen, Columbus, 1. udg.
1. opl. 2012 på http://www.
webbogen.dk/pdf/USA_uddrag.pdf
Uddrag af ”Brasilien – en ny
stormagt”, Svend Roed Nielsen
& Jacob Graves Sørensen, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012,
http://server02.dotminded.
com/dotminded/data/magazine/807130/
samfundsfagsnyt december 2012
”Mellemøsten under forandring – Baggrund og perspektiver”, Janus Graves Jacobsen
& Jacob Graves Sørensen, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012,
http://server02.dotminded.
com/dotminded/data/magazine/296002/
”Kriminalitet og retfærdighed”, Eva Smith, Columbus, 1.
udg. 1. opl. 2012:
Bogens hjemmeside: http://
www.forlagetcolumbus.dk/dk/
bogens_hjemmeside/menneske_og_samfund/kriminalitet/. Uddrag af bogen online:
http://server02.dotminded.
com/dotminded/data/magazine/363429/
Nyt fra Systime (iBøger):
”Samfundsfag C” (1. udgave)
”PolitikNU - holdninger, magt
og politiske systemer 2012”,
Aage Frandsen, Jørgen Goul
Andersen, Peter Munk Christiansen og Rune Gregersen,
2012
KURSER
samfundsfagsnyt-188.indd 57
28/11/12 10.52
INNOVATIVE
KOMPETENCER I
SAMFUNDSFAG
Mandag d. 22. april kl. 10.00-15.30 på Nyborg Gymnasium
På kurset om innovative kompetencer i samfundsfag vil du få viden om, hvad social innovation
er samt konkrete redskaber til, hvordan du træner elevernes innovative kompetencer i den daglige samfundsfagsundervisning på en måde, så det understøtter det faglige arbejde med kernestoffet og elevernes forståelse af de aktuelle samfundsfaglige problemstillinger.
Program:
Kl. 10.00-10.15: Velkomst og introduktion til kurset
Kl. 10.15-11.00: Innovation som metode
Kl. 11.00-12.00: Ekstern oplægsholder: Kristian Delica om social innovation
Kl. 12.00-12.30: Frokost
Kl. 12.30-13.15: Workshop første runde.
Der vil tilbydes forskellige workshops, der præsenterer konkrete eksempler på hvordan træning
af innovative kompetencer kan integreres i den daglige samfundsfagsundervisning. Det konkrete
indhold af de enkelte workshops præsenteres på selve kursusdagen.
Kl. 13.30-14.15: Workshop anden runde.
Kl. 14.30-15.30: Fagkonsulenten om innovation i samfundsfag.
Kurset koster 550 kr.
Tilmelding til Ditte Nørtoft Nielsen på [email protected] senest d. 8. april 2013.
Der er et maksimum på 50 deltagere.
58
samfundsfagsnyt september 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 58
28/11/12 10.52
ANDRE FALS
KURSER
På baggrund af tidligere udviklingsprojekter tilbyder FALS nedenstående kurser, der kan rekvireres som skolekurser eller lign.
Diskursanalyse i samfundsfag
Kurset om diskursanalyse i samfundsfag giver dig viden om, hvad diskursanalyse er samt konkrete redskaber til, hvordan du anvender diskursanalyse som en empirisk orienteret strategi i
samfundsfagsundervisningen på en måde, så det understøtter det faglige arbejde med kernestoffet og elevernes forståelse af de aktuelle samfundsfaglige problemstillinger. Du vil på kurset få
lejlighed til selv at prøve kræfter med små diskursanalytiske øvelser.
Kontakt Jens Folke Harrits ([email protected]) for yderligere oplysninger
Elevaktiverende pædagogik i samfundsfag
Kurset byder på en række muligheder for at aktivere eleverne i undervisningen med henblik på
øget motivation og indlæring. Der bliver lejlighed til selv at afprøve og lave øvelser, der er velegnede i samfundsfagsundervisningen, og I får ligeledes adgang til mange øvelser til fri inspiration
og afbenyttelse. Vi har blandt andet hentet vores inspiration i Cooperative Learning og kombineret og tilpasset strukturer herfra med faglige behov og materiale.
Kontakt Lisbeth Basballe ([email protected]) for yderligere oplysninger
Ny skriftlighed i samfundsfag
På kurset vil deltagerne blive introduceret til konkrete værktøjer, der styrker arbejdet med ny
skriftlighed i samfundsfag samt den didaktiske planlægning af arbejdet med ny skriftlighed.
Kontakt Janne Bisgaard Wikman ([email protected])
samfundsfagsnyt september 2012
samfundsfagsnyt-188.indd 59
59
28/11/12 10.52
Skandalemaskinen
Politiske skandaler i Danmark
Mark Blach-Ørsten
Politiske skandaler er centrale for forståelsen af
moderne demokrati.
Ikke alene afspejler den medialiserede politiske
skandale det stadig skiftende magtforhold mellem medier og politikere, skandalerne kan også
ses som udtryk for samfundets overordnede
værdimæssige og strukturelle forandringer.
International forsknings viser således, at antallet
af politiske skandaler har været i vækst i vestlige lande fra 1980’erne og fremefter. Denne
bog undersøger udviklingen af politiske skandaler i Danmark fra 1978 til i dag.
Blandt de spørgsmål bogen afdækker, er:
- Hvilke typer af politiske skandaler kendetegner Danmark?
- Er mediernes skandaledækning udtryk for
kritisk journalistik eller ønsket om at skabe
profit i et stadig mere presset mediemarkedet med konkurrence på flere platforme?
- Hvorfor overlever nogen politikere store
skandaler, mens andre politikere fældes af
småting?
Endelig spørges om politiske skandaler
giver os et bedre demokrati, eller om de er i stedet
medvirker til både medielede og politikerlede.
Mark Blach-Ørsten
Skandalemaskinen
Skolepris kr. 109,ekskl. moms og forsendelse
Direkte salg
forlaget © columbus
– samfundsfagslærernes forlag
Bestyrelsen – konstitueret pr. 23.11.2012
Formand, kommunikationskoordinator
Jørgen Lassen
Sct. Knuds Gymnasium
[email protected]
Webredaktør, GFK-koordinator,
Fagligt Forum (STX), kursusudvikler
Lisbeth Basballe
Mariagerfjord Gymnasium
[email protected]
Næstformand, sekretær,
SamfundsCup
Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen
Aarhus Katedralskole
[email protected]
Redaktør af Samfundsfagsnyt
(ansv.), Fagligt Forum (HF),
kursusudvikler, GFK-koordinator
Marie-Louise Bach
Nyborg Gymnasium og HF
[email protected]
GFK-koordinator,
kursusudvikler
Lene Nibuhr Andersen
Nyborg Gymnasium
[email protected]
Kasserer, kursusudvikler,
netværkskoordinator
Jens Folke Harrits
Odder Gymnasium
[email protected] /
[email protected]
Anmelderredaktør af Samfundsfagsnyt, regionskoordinator,
repræsentant i Columbusfonden
Janne Bisgaard Wikman
Aarhus Katedralskole
[email protected]
Suppleant, kursusudvikler
Claus Corneliussen
Gl. Hellerup Gymnasium
[email protected]
Facebookredaktør,
regionskoordinator
Stine Jul Pedersen
Det Fri Gymnasium
[email protected]
Mails vedrørende økonomi sendes til:
[email protected]
Facebookgruppen ”Foreningen af lærere i samfundsfag (FALS)” er et virtuelt mødested for foreningens medlemmer. I bestyrelsen vil vi gerne opfordre vores medlemmer til at joine gruppen og har besluttet at trække lod om en fribillet til næste års
Generalforsamlingskursus i november, når Facebookgruppen har fået 500 medlemmer. Se https://www.facebook.com/home.php?sk=group_153505361359163
samfundsfagsnyt december 2012
61
Øvrige adresser
Regionsrepræsentanter
Nordjylland
Gitte Hermansen
Hasseris Gymnasium
[email protected]
Sønderjylland
Ole Østergaard
Alssundgymnasiet Sønderborg
[email protected]
Hederegionen
Thomas Heegaard Sunesen
Holstebro Gymnasium og HF
[email protected]
Sydvestjylland
Helle Merete Grøn
Esbjerg Gymnasium og HF
[email protected]
Århus
Linda Petersen
Odder Gymnasium
[email protected]
Bornholm
Claes Ludvigsen
Campus Bornholm
[email protected]
Fondsbestyrelsen
Lone Bentzen
Torvevej 20
2740 Skovlunde
Tlf. 44 84 48 69
[email protected]
Anna Amby Frejbæk
Sønderborg Statsskole
[email protected]
Mikael Frydlund
MAQS
Gutenberghus
Pilestræde 58, 4.sal
1112 København K
Per Henriksen
Paderup Gymnasium
[email protected]
Fyn
Jannie Wilsted
Svendborg Gymnasium
[email protected]
Per Rasmussen
Tlf. 35 42 00 51
[email protected]
Vestsjælland
Kasper Levring
Slagelse Gymnasium
[email protected]
Michael Bang Sørensen
Stevnsgade 11, 4. th.
2200 København N
[email protected]
Roskilde
Erik Zinglersen
Roskilde Gymnasium
[email protected]
Bente Sørensen
Holstebro Gymnasium
[email protected]
Storkøbenhavn
Jan Houmann
København VUC
[email protected]
Frederiksborg
Agnethe Dybro Pedersen
Frederikssund gymnasium
[email protected]
62
Janne Bisgaard Wikman
Aarhus Katedralskole
[email protected]
Fondsbestyrelsen afholder tre møder
årligt, januar, april og september. På
hvert møde behandles indkomne ansøgninger til fonden. Se vores hjemmeside om, hvad man kan få støtte
til, og hvordan man søger.
samfundsfagsnyt december 2012
Øvrige
Forlaget Columbus
Østerbrogade 54 C
2100 København Ø
Tlf. 35 42 00 51
Fax. 35 42 05 21
[email protected]
Opgavekommission
Formand: Claus Just Andersen
Per Henriksen
Kirsten Krehan
Peter Lundberg Thomsen
Morten Hansen Thorndal
Lasse Ørum Wikman
Fagkonsulent
Bent Fischer-Nielsen
Sølystparken 2
2990 Nivå
Tlf. 25 57 41 52
[email protected]
Internetsider
Samfundsfag:
www.emu.dk/gym/fag/sa
Forlaget Columbus:
www.forlagetcolumbus.dk
www.fals.info
Økonomiske kriser
- fra finanskrise til gældskrise
Per Henriksen
Bogen beskriver og forklarer udviklingen fra finanskrise til
gældskrise.
I kapitel 1 og 2 beskrives udviklingen i USA og Danmark,
mens kapitel 3 fokuserer på gældskrisen i EU. Kapitel 4
dykker ned i den finansielle sektor - hvordan fungerer
den? Hvilken betydning har øget gæld for sektorer? I
kapitel 5 bringes neoklassisk, keynesiansk og marxistisk
teori i anvendelse til at forklare krisen. Bogen afsluttes
med kapitel 6 som knytter den økonomiske krise til
politiske kriser.
Bogen er især beregnet til samfundsfag på A og B-niveau
og International økonomi i hhx, men vil også kunne finde
anvendelse i forbindelse med de store skriftlige opgaver.
Økonomi i et sociologisk
perspektiv
Steen Borg Rasmussen
Bogen stiller det helt grundlæggende spørgsmål: På
hvilken måde kan sociologisk teori bidrage til bedre at
forstå de økonomiske sammenhænge? Ved kritisk at
undersøge eksisterende økonomisk teori og især hvordan
den bruges i økonomisk politik kommer der nye
synsvinkler på økonomi. Hvad betyder livsform og livsstil
for adfærden? Er den universelle velfærdsmodel mere
robust i forhold til økonomiske kriser? Hvad er
konkurrenceevne set i et bredere perspektiv? Hvorfor
føres der en bestemt form for økonomisk politik?
Bogens udgangspunkt er kritisk og til tider debatterende
og bidrager på den måde til at skærpe elevernes evne til
at imødegå, hvad der i offentligheden fremstår som indlysende sandheder.
forlaget © columbus
– samfundsfagslærernes forlag
Afsender: Samfundsfagsnyt
Marie-Louise Bach
Christianslundsvej 14
5800 Nyborg
Returneres ved varig adresseændring
Nyheder
2. udgave
Bøger på vej
forlaget © columbus
Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk